PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AL - Selvangivelsespligt og
oplysningspligt
A.L.1 Selvangivelsespligten
Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin
indkomst og formue. Omfatter skattepligten alene indkomst er
selvangivelsespligten begrænset til virksomheden. Indkomst- og
formueskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og dødsboer.
Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber mv. og
de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som er omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive selvangivelse, hvis
de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller skattepligtige
fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige af indgive
selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og
3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Selvangivelsespligten
omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun er skattepligtige af
indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for endeligt beskattet ved
indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1, omfatter
selvangivelsespligten ikke aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat efter PSL § 8a, stk. 1, og indkomst der beskattes efter KSL §
48E.
A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse
Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et
selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som
skattemyndighederne er i besiddelse af.
Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et
selvangivelsesskema, fritager ikke for selvangivelsespligten.
Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan
acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til
skatteforvaltningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er
Læs alt
skatteyderens mellemværende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der
senere foretages en ligningsmæssig korrektion.
Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på
selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen
med rettelser/tilføjelser.
A.L.1.2 Selvangivelsens form
Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke
oplysninger af betydning fra skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at
selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.
Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.
A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse
A.L.1.3.1 Personer
Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj. Udløber fristen en
fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den følgende
søndag.
For bogførings- og regnskabspligtige og herved samlevende ægtefæller
udløber fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret
1995 den 1. juli 1996, jf. SKL § 4, stk. 1.
For indkomståret 1995 gælder denne frist også for skatteydere med forskudt
regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller regnskabspligtige, der
tilkendegiver, at ville benytte virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen.
Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL § 4,
stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning.
For de enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige
kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.lign. er fristen for
indgivelse af selvangivelse ligeledes den 1. juli 1996.
Ægtefællen
En skatteyder, der har fået individuel henstand med selvangivelsesfristen,
kan vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af
den individuelle henstandsfrist.
Fristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle
regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er
fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle,
der har modtaget en forudprintet selvangivelse.
A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.
Der henvises til LV 1995 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.
A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige
Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans
befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.
Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige
forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller
manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.
Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves
der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse
foreligger.
Der er mulighed for via "Tast selv" ordningen at rette og
tilføje i selvangivelsen eller at godkende den, som den er.
A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen
Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang,
det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de
faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi
skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det
korrekte beløb.
I T&S-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes
ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og
nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes
ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil
forudsætter en anmodning, med opgørelse over de ændringer, der ønskes
foretaget.
Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til
under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af
hovedaktionærdispositioner.
A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen
A.L.1.6.1 Formuen
Ifølge SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der omfattes af reglerne om
formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til
staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og
aktiver og passiver skal specificeres som af Told- og Skattestyrelsen nærmere
bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af
selvangivelsesblanketterne.
A.L.1.6.2 Indkomsten
Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er
positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og
oplysninger, der fastsættes af Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår
af selvangivelsesblanketterne.
A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger
I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne
skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., samt oplysninger
efter § 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, om skattemæssige krav
til regnskabsgrundlaget og årsregnskaber. Pligt til at indsende
regnskabsoplysninger i standardiseret form gælder bogførings- eller
regnskabspligtige personer og selskaber m.v., jf. SKL § 3. I henhold til bek.
nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er visse erhvervsdrivende, herunder
erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr.
500.000, samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende
regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige,
erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen udgiver 3
virksomhedsskemaer, ét for personligt erhvervsdrivende (blanketnr.
04.006), et for selskaber (blanket nr. 05.017), og ét for landbrug
(blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart
medium, f.x. diskette eller lignende efter Told- & Skattestyrelsens
nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse
af Told- & Skattestyrelsens terminalsystem TS-TELE.
A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer
Selskaber skal, jf. SKL § 3A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over
personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder
over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for
fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende
personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom
samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller
SE-nr. ), jf. § 3 A.
Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de
oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf.
SKL § 8K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende
skatteyder selv.
A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven
Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig
virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger,
virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved
indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset
skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to
ordninger ønskes anvendt.
Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af
virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25,
er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.
Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat
en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede
oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende
oplysninger og specifikationer.
Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og
anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder
særlige regnskabsmæssige krav.
A.L.1.8 Selvangivelse af særlig indkomst
Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig
indkomstskat til staten gældende regler. Særlig indkomst opgøres efter de
almindelige regler i LOSI afsnit 1.
A.L.1.9 Selvangivelse ved ophør af skattepligt
En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr.
347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt mv.,
indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter
den måned, hvor skattepligten ophører. Ophører skattepligten som følge af
indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf.
KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det
tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til
den fremmede stat er opfyldt. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtige
indkomster, herunder særlig indkomst, og skattepligtig formue for det
indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil
ophøret af skattepligten.
Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden
er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller
båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.
A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse
Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger,
inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue
skønsmæssigt, jf. SKL § 5, stk. 2.
Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3 for lav, og
undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om
ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes
efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.
Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor
ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages
skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.
Skønsmæssig ansættelse omfatter almindelig indkomst, formue og særlig
indkomst, hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at
særlig indkomst foreligger. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk
bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige
indkomst.
Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 2, skal den skattepligtige, når
den kommunale skatteforvaltning agter at foretage en skatteansættelse efter
skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller
mundtligt over for skatteforvaltningen inden for en frist, der fastsættes af
skatteforvaltningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens
udløb, kan skatteforvaltningen foretage skatteansættelsen i overensstemmelse
med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt
sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.
Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk
høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved hjælp af daglige
bøder i henhold til SKL § 5, stk. 3.
Ved ansættelsen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende
oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,
selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages
hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den
skattepligtiges forhold.
Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er
udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og
som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1996, bør
normalt ikke ansættes skønsmæssigt.
Skatteforvaltningen må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses
for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav
skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.
A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring
*Generelt
Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af
Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. jun. 1995,
skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. nr. 1175 af 22.
dec. 1994 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske
personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra
et fast driftssted her i landet.
Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told-
og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.
Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det
kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal
indberetning ske senest den følgende mandag, jf. skl. § 9A.
Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb
underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede
oplysninger.
Indberetning og underretning efter skl. § 8S er dog den 15. apr. i året
efter kalenderårets udløb.
Identifikationsoplysninger
Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen
oplyse den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger,
herunder CPR nr eller SE nr.
I medfør af skl. § 8K kan de statslige told- og skattemyndigheder oplyse
de indberetningspligtige om de identifikationsoplysninger, herunder CPR nr
eller SE nr, der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der
er fastsat gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1175 af 22.
dec. 1994, Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den
indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning
skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den
pågældende selv.*
A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt
Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og
godskrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7
A.
Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives
oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har
fundet sted. Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning
gives for dette kalenderår.
Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det
kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.
A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1
Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,
provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for
modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er
udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af
enhver art.
Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales
skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som
A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige
beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.
Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af
lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke
overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2.
pkt. Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri
rejse- og befordringsgodtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke
oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5d. De skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på
oplysningssedlen. Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger
Ligningsrådets satser, er det en forudsætning for at anse en del af
godtgørelsen som skattefri, at der sker en klar opdeling og specificering af,
hvad der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er
supplerende løntillæg, jf. SKAT 1987.10.737 (TfS 1987, 477).
Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke
skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af
oplysningspligten.
Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og
befordringsgodtgørelser.
For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48E vælges 25 % bruttobeskatning -
forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.
Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2
Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre
indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter
er anført i kildeskattebekendtgørelsen nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det
drejer sig blandt andet om bestyrelseshonorarer og lignende,
pensionsudbetalinger, skattepligtige bistandsydelser, ydelser udbetalt af en
arbejdsløshedskasse, sygedagpenge, løbende ydelser fra ulykkesforsikringer,
visse ydelser vedr. arbejdstilbud til ledige, voksenuddannelsesstøtte,
stipendier, andele af udbytte af fiskeri med mindre visse betingelser er
opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer omfattet af KSL § 43, stk. 2,
litra i, værdien af hel eller devis vederlagsfri bil eller telefon til
rådighed.
*Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale,
fratrædelsesgodtgørelse mv.
Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag
indberettes med det fulde beløb, jf. skl. §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7A, stk. 2
nr. 4.
Ved lov nr. 1113 af 21. dec. 1994 blev indberetningspligten udvidet til
også at omfatte indberetning for den del af ovennævnte ydelser, der af
arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. skl. §
7A, stk. 2 nr. 4.
Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal
dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.*
*Med virkning fra og med indkomståret 1996 er kildeskattebekendtgørelsens
§ 20 udvidet således at også følgende indkomstarter fremover skal henregnes
til A-indkomst:
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en
pensionskasse,
Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tildligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for
bestyrelser, udvalg mv.,
Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for
alle.
Der vil derfor være oplysningspligt på disse ydelser i medfør af skl. § 7,
stk. 1, nr. 2, fra og med kalenderåret 1996.*
Orlovspersoner
*Ved lov nr 431 af 14. jun. 1995 er der givet personer, der går på
uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov mulighed for helt eller delvist at
ophæve deres kapitalpension med henblik på orlovsfinansiering. Udbetalingerne
er skattepligtig indkomst og indgår ved beregning af personens personlige
indkomst. Udbetalingerne er således ligestillet med den arbejdsindtægt de
erstatter. Udbetalingerne er i medfør af Kildeskattebek. § 20, nr. 19 gjort
til A-indkomst. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal indeholde
foreløbig skat i det hævede beløb og foretage indberetning herom til told- og
skattemyndighederne.
Bestemmelsen har virkning fra og med 1. jul.1995, dog således at personer,
der afholdt orlov i tidsrummet fra 1. jan. til 30. jun. 1995, også fik
mulighed for at benytte ordningen.
Ordningen administreres iøvrigt af Arbejdsformidlingen, jf.
Arbejdsministeriets bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.*
A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst
*Ved lov nr. 1113 af 21. dec. 1994 er § 7A indsat i SKL. Skatteministeren
er herefter bemyndiget til at træffe bestemmelse om indberetningspligt for de
i § 7A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke er A-indkomst.
Indberetningspligten fremgår af bekg. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 9.*
A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.
Oplysningspligten efter SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der
erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for
ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for
personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af
efter momsloven. Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til
modtageren sker uden moms.
Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for
arbejde udført af foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det
samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke
overstiger 1.500 kr. jf. § 9, nr. 1, pkt. c, i bek. nr. 1175 af 22. dec.
1994.
De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring
samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af
momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9,
nr. 1 pkt. a og b, i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994.
Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt
momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, da ydelsen er
leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000
kr. årligt, og derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan
eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer mv.
Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for
en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og
beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen
kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst,
f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes
til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.
Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de
ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.
I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden
får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten
påhvile sidstnævnte.
Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal
derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.
Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution
eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at
afholde udgiften herfor. Dette gælder således betaling af attester (f.eks. i
dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter
børnetandplejeloven, eller f.eks. et plejehjems betaling for lægebesøg eller
fodplejeydelser til beboerne. Oplysningspligten er uafhængig af, om
modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.
Ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller som personlige tillæg i
henhold til pensionslovgivningen (debiteres klientens konto), vil som
hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder f.eks.
ydelser udbetalt i henhold til bistandslovens § 46 (hjælp i særlige
tilfælde). Der vil ikke være oplysningspligt, uanset om beløbet udbetales til
klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks. læger m.v.
Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller
tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor
vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som
selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et
interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,
selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,
der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse
til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der
således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet
modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.
A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder
Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag
(»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,
herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en
person.
Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende
ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal
svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om
indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder også
udenlandske personer og selskaber.
Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over
anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,
design og edb-programmer mv.
Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller
retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer, det såkaldte knowhow.
Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.
Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af
oplysningspligten.
A.L.2.1.2.3 *Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.
Der skal i medfør af skl. § 7A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1175 af 22.
dec. 1994, § 9, nr. 3, oplyses om fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale
mv, der ikke er A-indkomst. Oplysningspligten omfatter ifølge bek. § 9, nr.
4, også den del af fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv. der af
arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren. se
A.L.2.1.1.*
A.L.2.1.2.4 *Erstatning for arbejdsindtægt
Ved lov nr. 298 af 27. apr. 1994 blev forsikringsselskaber pålagt at
foretage indberetning om udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste
der er B-indkomst samt forrentning heraf.
Dette er ved lov nr. 1113 af 21. dec. 1994 udvidet således at også
arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af
arbejdsindtægt og fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter
forhandling med arbejdsgiveren, er omfattet af indberetningsordningen.
Indberetningen om udbetalte erstatninger foretages på oplysningsseddel til
told- og skattemyndighederne. Eventuel forrentning af erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste indberettes af forsikringsselskabet til
rentekontrolsystemet, se A.L.2.4.*
A.L.2.1.2.5 *Syge- og ulykkesforsikring
Fra og med kalenderåret 1995 skal forsikringsselskaber i medfør af skl §
8B, jf. indberetningsbek. § 15, foretage indberetning om udbetaling af
ydelser, der er B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt
i PBL. § 50, stk. 1, nr. 3.*
A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en
dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som
ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige
lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark
skal beløbet indberettes efter nr. 1.
A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark
Bestemmelsen i SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter honorarer, provision til
modtagere som ikke er skattepligtige her i landet. Vederlaget må desuden ikke
være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være
oplysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil
der være oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere,
foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de
ikke er selvstændige erhvervsdrivende.
A.L.2.1.5 Tillæg til løn
Efter SKL § 7A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et
ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har
ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag
derfor.
De oplysningspligtige arter af fordele findes i bek. nr. 1175 af 22. dec.
1994, § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der stilles bil,
bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der betales TV-/
radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til rådighed for
privat brug.
A.L.2.1.6 Indberetningsform
Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf.
vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere
m.fl.
I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den
indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter
(oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og
skatteregionerne.
Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.
Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke
indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.
Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på
anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale
indsendes på edb-medium.
Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger
eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste
udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne
del af kalenderåret.
A.L.2.1.7 Konkursboer
Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er
ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen
eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden
forud for konkursen i medfør af SKL § 8D, i det omfang det er muligt for
konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende
regnskabsmateriale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte
blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8D (skd. 52.43).
A.L.2.1.8 Idrætsklubber
Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte
vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp
dog højest 200 kr. pr. idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre
foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende
oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til
personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse og om
udbetalinger til lønnede personer henvises til T&S-cirk. 1994-1.
A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger
Ifølge SKL § 7B er der for bestyrelser for skattepligtige fonde og
foreninger pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående
kalenderårs samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af
legater, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.
For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for
det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at
fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af
brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.
Fritagelse for oplysningspligt
Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er
skattefri efter LL § 7, litra z. Skattefrihed efter denne bestemmelse
omfatter uddelinger til personer på under 5.000 kr. pr. modtager fra en fond
eller forening, som efter LL § 7, litra z er godkendt af socialministeren, og
hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De
godkendte fonde mv. fremgår af Socialministeriets cirkulære af 20. feb. 1995.
Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det
overskydende beløb oplyses.
I alle andre tilfælde skal fonden eller foreningen indsende
oplysningsseddel om den foretagne uddeling.
*Hvis en uddeling i øvrigt er skattefri, kan fonden eller foreningen rette
henvendelse til told- og skatteregionen, der vil vejlede om rette
indberetningsmåde.*
A.L.2.3 *Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere
af A-indkomst
Ved lov nr. 1113 af 21. dec. 1994 blev skattekontrollovens § 7C indsat. På
baggrund heraf har skatteministeren efter aftale med socialministeren truffet
aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage månedlig
indberetning til told- og skattemyndighederne af personnumre på de personer,
som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående
A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er foretaget
indeholdelse eller ej.
Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er
mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser.
Der henvises til bek. nr. 116 af 20. feb. 1995.*
A.L.2.4 *Skattekontrollovens § 7D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
Ved lov nr. 214 af 29. mar. 1995 blev det ved skl § 7D bestemt at
kommunerne skal foretage indberetning om de i det foregående kalenderår
modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kapitel 6 i lov om social
bistand. Indberetningen omfatter også identifikationsoplysninger (cpr nr)
vedrørende den enkelte indbetaler. Indberetningspligten har virkning for
tilbagebetalinger, der modtages i kalenderåret 1995 og senere.*
A.L.2.5 Pensionsordninger SKL §§ 8B, 8 E og 8 F
Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet
af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8B, E og F.
§ 8 B handler om oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde
og andre, der udbetaler pensioner, § 8 E om arbejdsgiveres oplysningspligt og
§ 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter
pensionsordninger.
*Fra og med kalenderåret 1995 gælder oplysningspligten præmier og bidrag
til såvel privattegnede som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Dette indebærer, at også tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en
pensionskasse, men hvor udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte
ansatte, skal indberettes.*
Der henvises til bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 12-14 og 16-25,
(nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL,
punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.
A.L.2.5.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv., SKL § 8B
Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der
udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne
kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud
én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.
Pensionskasser skal foretage årlige indberetninger om
gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.
Tilsvarende gælder for livsforsikringsselskaber for så vidt angår
gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og arbejdsgiver og
arbejdstager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt
del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske
indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den
enkelte forsikrede.
For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de
samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter
PBL § 19, indberettes fra og med kalenderåret 1995.
I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber
skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig
rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes
til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18.* Der skal foretages
indberetning af præmier til forsikringer omfatttet af PBL § 2, 5 og 7-11 i de
tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes præmiefritagelse.*
*Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29A, skal foretage årlige
indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende
engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået
til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A,
stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.*
Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53A,
stk. 1, jf. bek. § 16. Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i
tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens
aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes
fyldte 80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved
begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års
indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen
ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek.
§ 16, stk. 3.
Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved
kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.
A.L.2.5.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter
pensionsordninger, SKL § 8F
Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet
af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår
indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22
Der skal desuden ske indberetning af udbetalinger fra opsparinger i
pensionsøjemed, jf. PBL §§ 25, 27 og 28, og fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateopsparinger- og forsikringer i pensionsøjemed og fra
indeksordninger, jf. PBL § 29 og SKL § 8F, stk. 1, nr. 5.
For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de
samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter
PBL § 19, indberettes fra og med indkomståret 1995.
Endelig skal ændringer, som medfører afgiftspligt, jf. PBL §§ 30-31,
indberettes i det omfang de er pengeinstituttet bekendt, jf. SKL § 8F, stk.
1, nr. 6.
A.L.2.5.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser
mv., SKL §§ 8B og F
Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle
ændringer heri, jf. SKL § 8B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8F, stk. 1, nr. 1. Er
der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal
forsikringsselskaber oplyse om deres forskellige indhold og om fordelingen af
ind- og udbetalinger, jf. SKL § 8B, stk. 3.
A.L.2.6 Anparter
Ifølge SKL § 8S skal administratoren af anparterne hvert år uden
opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles
skatteregnskab: Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og
formue, ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger.
Indberetningen skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15.
april i året efter det år, som oplysningerne vedrører.
Bestemmelserne i SKL §§ 8K, 8 L og 8 M gælder også for oplysningspligten
efter § 8 S.
A.L.2.7 Rentekontrolordningen
Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån
i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes
således:
1.Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen
oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1175 af
22. dec. 1994, § 2.
2.Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give
identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8 J, 8 R,
10 A og 10 B, og bek. 1175 af 22. dec. 1994, § 4.
3.Indberetningspligtige skal årligt indberette:
a.Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.
b.Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien
heraf, jf. SKL § 8 P. Renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne
renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvorom der
iøvrigt foretages indberetning, skal markeres.
c.Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved
indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1,
nr. 12.
d.Makering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse jf.
§ 8 P, stk. 2, nr. 4.
e.Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters
reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i
udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.
f.Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende
obligationer, SKL § 10A.
g.Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.
Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af
renter m.m. til rentekontrolordningen.
A.L.2.7.1 Renter af indskud
Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen
af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer,
vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf.
SKL § 8 H.
Det følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 26, at
indberetningspligten efter SKL § 8H også omfatter enhver form for
forrentning, som andelsselskaber foretager af andelshavernes tilgodehavender,
herunder eventuel forrentning af andelskapitalen.
Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men
afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er
tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen
regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at
advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en
vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren
oplysningspligtig. Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning,
hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med
vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således
at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og
renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen
henvises til ADVOKATEN nr. 23/1983, side 435-36.
Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene
»andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på
spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes
indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.
Udenfor oplysningspligten falder en arbejdsgivers forrentning af ansattes
indeståender på lønkonti. Told- og Skattestyrelsen har dog på dette område
statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige havde
mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.
Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra
indberetningspligten efter SKL § 8H. Det drejer sig om rateopsparingskonto,
kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt
opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.
Også hævede konti
Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som
ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved
ophævelsen.
A.L.2.7.2 Renter af udlån
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod
forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger
til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.
Alle långivere, herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage
indberetning til skattemyndighederne om deres udlån.
Det afgørende er, om der efter aftale med kunden er etableret et
låneforhold, der indebærer forrentning i afdragsperioden, og at dette sker
som led i udlånerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også
kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.
Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de
oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt. Det
følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 27, at indberetningspligten efter
SKL § 8 P ikke omfatter veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indberetningspligt for pengeinstitutter
Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som
udgangspunkt følgende udlån.
a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.
b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.
c. Byggelån.
d. Prioritetslån.
e. Øvrige lån.
Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån
eller et indskud.
Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og
øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.
Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige
pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,
herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt
andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom
(ejerpantebrev, skadesløsbrev).
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers
regnskabsaflæggelse mv.
Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og
gæld vedrørende udlån i form af veksler (aktivpost 8.2). Disse konti er
således fritaget for registrerings- og indberetningspligt.
Indberetningspligt for andre
For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten
samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.
For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de
udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe
renter eller morarenter.
For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og
indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles
hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.
*Kurstab
Ifølge skl. § 8P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en
pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved
indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget
fordeles med lige store beløb pr. termin over det nye låns samlede antal
terminer.*
*Gældseftergivelse
Ved lov nr. 412 af 14. jun. 1995 er der, jf. skl § 8P, stk 2, nr. 4,
indført en pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med
den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen. Oplysningen
gives ved en særlig markering af den rente, der indberettes vedrørende
låneforholdet og skal foretages årligt i lånets restløbetid. En tilsvarende
indberetningsordning er pålagt depotforvaltere vedrørende pantebreve med pant
i fast ejendom, jf. skl § 8Q, stk 2, nr. 2.
Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegrænsningen
i lign.l. § 5, stk. 9, og skal varsle ligningsmyndigheden om
gældseftergivelsen.
Ændringen har virkning for aftaler om nedsættelse af gæld, der indgås
efter lovens ikrafttræden.*
*Renter af erstatningsbeløb
For kalenderåret 1995 skal forsikringsselskaber foretage indberetning om
forrentning af udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, jf. bek.
nr. 554 af 24. jun. 1994, § 20.
For kalenderåret 1996 og fremover skal forsikringsselskaber foretage
indberetning om udbetaling af renter af erstatningssummer generelt, jf. bek.
nr. 1175 af 22. dec 1994, § 26, stk. 1, nr. 2.*
*Pantebreve i depot
Oplysningspligten i skl. § 8Q omfatter den, der som led i sit erhverv
modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen
af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende,
idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet.
Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår
opkrævningen af ydelserne.
Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.*
A.L.2.7.3 Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning
for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8H,
stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe
indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for
visse kontoarter.
A.L.2.7.4 Indløsning af rentekuponer
Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10
A-10 E. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,
værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter
vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende
skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også
renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 29-39.
Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og
uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et
pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende
institut eller et realkreditinstitut.
Oplysningspligten omfatter obligationer, der er udstedt uden pålydende
rente, dog ikke præmieobligationer.
Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,
forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for
indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre
oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing
i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller
indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører
obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3,
stk. 1.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt.
fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af
oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.
A.L.2.7.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer
Ifølge SKL § 10B påhviler oplysningspligten den, der formidler
overdragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller
rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer.
Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager
obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec 1994, § 35.
Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med
obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek.
nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den
grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal
indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og
skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages
inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen
har fundet sted, jf. § 36, stk. 4.
Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden
pålydende renter og statsgældsbeviser.
Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af
obligationer, der den 1. april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende
rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på
Københavns Fondsbørs.
Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er
omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg
af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er
omfattet af oplysningspligten.
A.L.2.7.6 Fritagelse for oplysningspligten
Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en
registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på
indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri
institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem
registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte
arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt.
Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse
er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.
En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.
sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i
medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende
obligationer udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes,
hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den
første rentekupon forfaldt 1. april 1982.
Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af
oplysningspligten i SKL § 10A-10 B, men efter omstændighederne fritog man
bankenfor oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.
A.L.2.7.7 *Finansielle aktiver i udlandet
Den 1. juli 1994 overtog Skatteministeriet administrationen af de
tidligere bestemmelser i valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende
finansielle aktiver i udlandet fremgår af §§ 11A-D i skattekontrolloven.
Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er
skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told- og
skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller
ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere
afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.
Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.*
A.L.2.8 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler
omfattet af kursgevinstlovens § 8 C
Ved lov nr. 394 (lov om ændring af lov om beskatning af kursgevinst og tab
på fordringer og gæld (KGL) og forskellige andre skattelove) af 6. juni 1991
blev der vedtaget nye regler for beskatning af finansielle kontrakter og
aftaler og indført en begrænset obligatorisk anmeldelses- og
indberetningspligt, jf. SKL § 10B, stk. 2, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec.
1994.
Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de
finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 8C. Reglerne om
indberetningspligt findes i SKL § 10B, stk. 2.
Indberetningspligten er begrænset til finansielle kontrakter og aftaler,
hvor den ene part er en person, herunder en erhvervsdrivende person eller en
person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for
kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende).
Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af
finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere
retningslinier for indberetningen.
A.L.2.8.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af de
ændrede beskatningsregler og dermed af indberetningspligten?
KGL § 8C nævner de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af
beskatningsreglerne og dermed af indberetningspligten. Det drejer sig om
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.
Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom
det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.
Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller
en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved,
at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.
Som terminskontrakt betragtes dog ikke aftaler, hvor det senere
leveringstidspunkt ligger indenfor det tidsrum, der anses for sædvanlig
praksis på området.
Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten til at købe henholdsvis
sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en
bestemt dato.
Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betragtes også
aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på
forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.
En kontrakt eller en aftale kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv
(f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en
gældsforpligtelse eller lignende.
Terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og
aftaletyper, f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er
ligeledes omfattet af reglerne i KGL § 8C.
Terminskontrakter og aftaler om købe-/salgsretter, således som de er
defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som
finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der
indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser.
KGL § 8D nævner derfor en række kontrakter- og aftaleformer, der ikke er
omfattet af beskatningsreglerne og indberetningspligten.
I det følgende er nævnt hvilke:
- Fast ejendom: Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om
overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om
slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.
- Aktietegningsretter: Tegningsretter til aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven (ABL), herunder tegningsretter til nyudstedte
aktier m.v. (Warrants).
- Kurskontrakter: Det drejer sig om låntagers salg eller køb af
obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring
ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en
betingelse, at låntager ikke er generelt skattepligtig efter KGL §§ 2 - 3
eller driver næring ved køb og salg af fast ejendom.
Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter for
personer, der er omfattet af KGL § 3 (de næringsskattepligtige).
- Konverteringsretter: Konverteringsretter, der er knyttet til
konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer.
Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri
en obligation til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet
til obligationen, men er undtaget fra § 8 C.
En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med
henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.
De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation
eller det pantebrev, de er en del af.
- Sædvanlige aftaler: Sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester
til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af
egen virksomhed.
Det er her en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og
at den ikke er noteret på børs m.v.
Varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter er uden betydning
for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som
anlægsaktiver er omfattet.
Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal
dette være forudsat, når kontrakten eller aftalen indgås. Opfyldes kontrakten
alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for,
at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering, og kontrakten
omfattes dermed af kursgevinstlovens § 8C og af indberetningspligten.
Ved kontrakter noteret på børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er
noteret på officiel børs, men også kontrakter noteret på markeder, hvor
kontrakterne i praksis er lige så likvide.
"Puljeordninger": Der udbydes mange forskellige puljeordninger
til investorerne.
Puljerne kan bestå af rene finansielle kontrakter eller aftaler omfattet
af KGL § 8 C, men kan også bestå af blandede/sammensatte investeringer, der
skal beskattes efter andre regler.
Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen
er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter og dermed af
indberetningspligten.
Der skal foretages indberetning, såfremt hele eller dele af den udbudte
puljeordning falder ind under nedenstående definition på en
indberetningspligtig puljeordning:
-Såfremt den indberetningspligtige udelukkende handler på
kommissionsbasis, dvs. at de enkelte investorer (puljedeltagere) helt eller
delvis bærer risikoen ved investeringerne i puljen.
-Puljen indeholder blot én finansiel kontrakt eller aftale, der
falder ind under KGL § 8 C.
Undtaget er deltagelse i kapitalpensionspuljer m.m.
Yderligere begrænsninger i indberetningspligten
I "Bek nr. 1175 af 22. dec. 1994 om indberetningspligter m.v. efter
SKL", §§ 32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra
indberetningspligt, dette gælder typisk dispositioner mellem to
indberetningspligtige.
A.L.2.8.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?
Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt
fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i
"Bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 5, nævnte.
Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10B, stk.
2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv
handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at
indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede
kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.
Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler
mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle
værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende:
A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af
én efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige aftaleparter).
B: Overdragelse af kontrakter mv. af den part, der erhverver kontrakten
mv.
Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en
indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel
og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen
eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler
indberetningspligten indlændingen.
Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast
driftsted her i landet.
A.L.2.8.3 Hvad indebærer indberetningspligten?
De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring til Told- og
Skattestyrelsen indberette de i indberetningsvejledningen nævnte data for de
personer (indlændinge som udlændinge) - herunder erhvervsdrivende personer og
personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for
kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) - med hvem de har
aftalt indgåelse eller overdragelse af finansielle kontrakter og aftaler, der
efter punkt 2.8.1 er omfattet af indberetningspligten.
Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om
kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, omfatter efter
samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om
ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om
forlængelse af et kontraktforhold.
En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et
eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet,
såfremt eks.vis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden
valuta.
Der påhviler den indberetningspligtige en underretningspligt - jf. § 39 i
bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 - til at underrette den, som indberetningen
angår, om det, der er indberettet til skattemyndighederne.
Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der
begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger
indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.
A.L.2.8.4 Tidsfrister
Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20.
januar eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.
For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter,
køberetter og salgsretter skal indberetning - jf. § 36, stk. 4 i bek. nr.
1175 af 22. dec. 1994 - foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af
det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.
Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er
indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. februar i året
efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.
A.L.2.9 Kontingenter til faglige foreninger. Indbetaling til
arbejdsløshedskasser
Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det
foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og
skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages inden den 20.
januar, jf. SKL § 9 A.
Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den
indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8T, og § 4 i bek. nr. 1175 af
22. dec. 1994. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne
indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.
Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er
fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en
del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at
fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af
kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet
til præmie til gruppelivsforskring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses
dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.
Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge
foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt.
Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for
kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2. Dette har virkning fra og med
indkomståret 1995, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 271 af 6. maj 1993.
Der er endvidere pligt for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold
til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., til at
indberette modtagne betalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.
Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit
A.F.1.16.
A.L.2.10 *Investeringsforeningspapirer mv.
Ved lov nr. 299 af 27. apr. 1994 vedtog folketinget ændringer af reglerne
for beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer. I samme
forbindelse blev der indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende
investeringsforeningspapirer. Indberetningsordningen har virkning fra og med
kalenderåret 1995.
Reglerne fremgår af Skl. §§ 10A og 10B samt bek. nr. 1175 af 22. dec.
1994, kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om
indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra
investeringsforeninger.
Generelt
Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende
investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende
investeringsforeninger(kontoførende investeringsforeninger)
Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt
pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i
foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.
Om begrænsninger i indberetningspligten se bek. §§ 32 og 38.
Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos
personer som aktieindkomst.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer
som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den
værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på
blåstemplede obligationer er skattefri.
Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til
certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige
skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af
foreningens indtægter.
Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer
efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.
Skattekontrollovens § 10A Indberetning af Udlodning/tilskrivning af renter
Ifølge Skl. § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske
personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt
tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. fra kontoførende
investeringsforeninger.
Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning
om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer
eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For
kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af
kalenderåret.
Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger,
herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at
indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før
skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.
Hvem påhviler indberetningspligten
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt kontoføreren eller
depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og
indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler
indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til
medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler
indberetningspligten foreningen.
Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende
investeringsforeninger er omfattet af ordningen.
Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er
indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de
oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf.
bek. § 33.
Overdragelse/ hævning
Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af
investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af
indestående i kontoførende investeringsforeninger.
Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med
eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning
om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af
foreningen.
Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også
overdragelse mellem private er oplysningspligtig, jf. bek. § 36. I disse
situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året efter udløbet
af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.
Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der
er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed,
jf. bek. § 7.*
A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring
A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt
I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens
bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig
tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig
hemmeligholdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.
A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6
Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller
som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1, skal vedlægge
selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr. 141 af
26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og
årsregnskabet.
Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt
til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere
som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de
er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.
Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt
»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder
for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter
nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,
revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke
udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for
posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller
sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.
Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange
aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom
selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for
afgørelsen af skattepligt.«
Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre
dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse
fortegnelser udleveret.
Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter
omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne
forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende
punkter af betydning for skatteligningen, jf. § 8 D.
Udenlandsk regnskabsmateriale mv.
Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på
Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og
påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.
»Bilag«
Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de
dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve
bogholderiet. De til grund for en håndværksmesters salgsfakturaer
foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,
timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af
rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.
Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden
lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til
at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan
myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig
læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af
regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4.
Krydsrevision
Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for
»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet
»skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om,
hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de
oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale
mv., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give
hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen
skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at
skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre
skatteydere.
De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om
indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive
erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet
regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen
skatteansættelse.
En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel
for sine medlemmer, var efter Handelsministeriets udtalelse, som
bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra a, nr. 6,
pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i
sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle
opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig
at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende
myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (skd. 49.115).
Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange
udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,
men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.
Advokater
Skattedepartementet har den 2. juli 1986 udsendt cirkulære nr. 74 om
retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til skattemyndighederne
af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter i henhold til SKL § 6,
stk. 1 og 4.
Ved udformningen af retningslinierne er der taget hensyn til det særlige
fortrolighedsforhold, der består mellem advokaten og klienten. F.eks. kan
korrespondance mellem en forsvarer og en sigtet ikke kræves udleveret.
I tilfælde af uenighed om omfanget af pligten til at indsende materiale,
skal spørgsmålet forelægges told- og skatteregionen, hvis afgørelse kan
påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Også regnskabsmaterialet for det løbende år
Skattemyndighederne har mulighed for, ved en gennemgang af en
skatteydersregnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte
balanceposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for
det løbende år.
»Ingen tidsbegrænsning bagud«
Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL,
bogføringsloven og bekendtgørelsen om skattemæssige krav til
regnskabsgrundlaget og årsregnskabet pligtige til at opbevare
regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v.
angår konkursboer har det det daværende Industriministerium udtalt, at der
ikke er hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til
bogføringsloven.
Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve
indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.
Regnskabsmaterialet hos trediemand
Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal den pågældende, selv om
denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til
skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter
afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1,
3. punktum.
Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det
påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør
så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.
Skønsmæssig ansættelse
Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil indkomst
og formue i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt, såfremt
de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig
selvangivelse.
Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet
I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til
brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af
skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.
Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,
som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører
momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet
generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.
Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet
Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,
hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at
give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå hans
regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have
betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv.,
når der er rimelig grund dertil.
Udtrykket »når der er rimelig grund dertil« har givet anledning
til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en
rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et
kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted
uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig
grund. *Derimod er det ikke en betingelse, at der foreligger mistanke om
uregelmæssigheder. En ligningsmæssig begrundelse er tilstrækkelig.*
Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet
SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage
opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er
rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af
ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks.
ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et
mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne
ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en
skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt
ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må
ansættes skønsmæssigt.
Undersøgelse kan aftales
De kommunale skattemyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at
en undersøgelse af hans regnskabsmateriale mv. foretages på forretningsstedet
eller på bopælen.
Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 og
momskontrol efter momslovens § 74 kan gennemføres ved samme kontrolbesøg.
Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol (samordnet virksomhedskontrol)
skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at
kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4, KSL § 86 og momslovens § 74,
stk. 1, omfatter både arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol.
Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn
Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat
nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet
aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved
gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.
Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jf. bilag til
betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr. 21, Folketinget 1966/67 (2.
samling).
a.Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:
Told- og Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne. For såvidt angår
København af skatteforvaltningen og Frederiksberg af skattedirektoratet. De
samme organer træffer bestemmelse om, hvorvidt politiet i en given situation
skal tilkaldes for at yde bistand.
b.Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige
omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en
erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv.
på stedet.
c.Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal
være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om,
at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige
karakter vil opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.
d.Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a),
der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven
er gennemførlig, og på hvilken måde den skal løses.
e.Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for
kontrollens gennemførelse.
Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn
af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af
kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jf. pkt. a) må være
henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af
skattekontrollovens afsnit III.
f.Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og
indenfor normal forretningstid.
g.Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med
fornøden legitimation.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er
tale dels om en kontrolbeføjelse udenfor strafferetsplejen, dels at politiets
bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af en
(utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret blev
af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er
realitetsbehandlet ved en højere retsinstans.
Det gælder dog under alle omstændigheder, at retskendelse kan undlades,
hvis formålet med undersøgelsen ville forspildes, såfremt kendelse skulle
afventes som f.eks. i tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision,
jf. betænkning af den 28. feb. 1973 til lov om ændring af SKL
(Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).
Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der
foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.
Ransagning
Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold
til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.
Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse
af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om
politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af
skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som
af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL
§ 6, stk. 4 og 5:
a)Politiet leder ransagningen.
b)Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for undersøgelsen.
c)Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt dette
udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis
ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.
d)Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffelovens § 289 eller SKL.
Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger
særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,
hvis kendelse skulle afventes.
Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige
undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg
Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.
A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
Efter SKL § 8C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at
give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med
andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet
udføre hos andre erhvervsdrivende.
Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle
skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende
forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.
A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige
Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og
auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og
salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også
organisationernes mellemværender med medlemmer.
Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,
hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8C kan
anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.
A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?
Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte
varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller
arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne
opregning antages at være udtømmende.
Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om
mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8
C omfatter også kontant salg.
Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både
den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.
A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed
Efter praksis kan oplysninger efter 8 C kræves uanset det besvær,
fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960, 332,
hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders
omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i
øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en
betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.
Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis
bogføring skete på edb-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for
selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de
skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven
erhvervsdrivende.
I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at
fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil
ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.
A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL § 8 D
*Oplysningspligtige efter SKL § 8D er alle juridiske personer, herunder
offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber som nævnt i SEL § 1, nr. 1,
2 og 2a, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier,
foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af
skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters
oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8G til SKL § 8D. Cirkulære
nr. 117 af 29. juni 1982 om tilvejebringelse af oplysninger fra
pengeinstitutter m.fl. gælder fortsat.*
Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige
interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra
oplysningspligten i SKL § 8D er Danmarks Statistik og *Værdipapircentralen.*
A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang
SKL § 8D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over,
hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter alle
oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af *væsentlig
betydning for skatteligningen.* Det betyder, at der i almindelighed bør gives
den, hvorom oplysninger ønskes, lejlighed til selv at fremkomme med de
ønskede oplysninger, forinden der rettes henvendelse til tredjemand. Kun i
særlige tilfælde, hvor formålet med undersøgelsen ville forspildes, eller
hvor den skattepligtige ikke er i besiddelse af oplysningerne eller på
forhånd har godkendt, at myndighederne indhenter disse, må der rettes
henvendelse direkte til tredjemand.
Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre
institutioner
Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger
af samme art som de i SKL § 8C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL §
8D, 2. pkt., ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C .
Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken
form virksomheden drives.
A.L.3.4.2 Oplysninger om ikke navngivne personer
Oplysningspligten i SKL § 8D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når
der er tale om ikke navngivne personer.
Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver
skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.
Oplysninger hvert år i visse tilfælde
I medfør af SKL § 8D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger, der
alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx. konkrete
kontrolaktioner.
Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet
også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden
opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:
1.Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til
nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.
2.Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der
ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.
3.Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til
valgstyrere og tilforordnede vælgere.
4.EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør
af markedsordninger - markfrøstøtte mv.
5.Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om
udbetalte stipendier og om gæld og renter.
6.Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler
skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd
i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne
oplysninger.
7.Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske
pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.
8.Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte
understøttelser til pensionerede læger m.fl.
9.Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om udbetalte
mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.
10.Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om
beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.
11.Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling af
understøttelse til pensionerede dyrlæger.
Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af
oplysninger efter SKL § 8 D.
A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds-
og hemmeligholdelsespligt
Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8
D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.
SKL § 8 D gælder på trods af den generelle tavshedspligt, der påhviler alle
offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig
hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt
bestemmelse.
Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i
straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.
Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger
SKL § 8D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem
skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er
tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.
Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder
Ved videresendelse af oplysninger til andre myndigheder skal reglerne i
Skatteministeriets cirk. nr. 39 af 26 marts 1995 om skattemyndighedernes
tavshedspligt iagttages.
Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.
*Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8D,
stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3A indført en bestemmelse om,
at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer
mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede
stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens
indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet.
Selskabet skal i medfør af SKL § 3A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen
oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.*
Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse
indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr. , til aktionærer i selskabet,
hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det
er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om
salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af PSL § 19 a.
A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold
Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme
oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.
A.L.3.6 SKL § 8G, stk. 1 Vekselerers m.fl. oplysningspligt
*I forbindelse med pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning blev
overført til SKL § 8D, blev SKL § 8G ændret således, at oplysningspligten
efter denne bestemmelse alene gælder vekselerer, advokater og andre
personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler
eller udlåner penge. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8G, skal være
af væsentlig betydning for skatteligningen. De oplysninger, der kan kræves,
er udtømmende opregnet i stk,. 1.
De oplysninger, der kan forlanges er følgende:
1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.
2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af
kreditmidler og værdipapirer.
3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og
salgsretter.
4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.
5) Ydelse af garantier.
Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter
alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger
om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.*
A.L.3.7 Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier mv.
Efter SKL § 10 kan told- og skatteregionerne bestemme, at der ved
indløsning af udbyttekuponer skal iagttages nærmere legitimationsregler, og
de derved fremkomne oplysninger skal indsendes til skattemyndighederne. Sådan
bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.
A.L.3.8 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten
*De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har ikke krav på
godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af
oplysningspligten.
For så vidt angår pengeinstitutter kan der, hvor ganske særlige
omstændigheder taler derfor, i medfør af cirk. nr. 117 af 29 juni 1992, punkt
9, ydes omkostningsdækning for fremskaffelse af oplysninger efter SKL § 8D.
Dette kan være tilfældet, hvor der er udført et meget omfattende
oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige ressourcer, og sagens
karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har sat en snæver
tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger, således at
oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i pengeinstituttets normale
arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for
pengeinstituttets personale.
Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde
af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan påklages
til Told- og Skattestyrelsen.*
A.L.4 Erklæringspligt
A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet
Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut m.v. i udlandet, skal
kontohaver afgive en erklæring herom til, jf. SKL § 11A. Der skal afgives
erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.
Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles
med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til
med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes
pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.
Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i
udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for
ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).
Der er kun erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de
nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf.
Endvidere skal statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,
investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter ikke
afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er
investorerne selv erklæringspligtige.
På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til
Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.
Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra det
udenlandske pengeinstitut m.v., hvori det påtager sig hvert år af egen drift
at sende oplysninger om kontoen til Told-Skat.
Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra det udenlandske pengeinstitut
m.v. er ikke nødvendig, hvis kontohaveren:
-er SE-registreret, eller
-er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt
skattepligtig her til landet, eller
-er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er udsendt
af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt skattepligtig
her til landet, eller
-ved tilflytning eller på anden vis er blevet skattepligtig her til landet
af en konto i udlandet eller afkast heraf, og kontoen er oprettet før
skattepligtens indtræden, eller
-har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.
A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet
Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal
deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B.
Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk
pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.
Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et
pengeinstitut.
*Reglerne om pligten til deponering gælder således for:
-værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn
-værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udlandet
-børsnoterede værdipapirer
Der er ikke deponeringspligt for:
-aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det
pågældende selskab
-præmieobligationer*
Der skal afgives en erklæring til Told-Skat om den foretagne
deponering/kontoføring.
Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt
afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen.
Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder på
ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.
Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).
På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved
depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved
ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer
eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.
Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de
nævnte værdipapirer.
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,
investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke
afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er
investorerne selv erklæringspligtige.
På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til
Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen.
Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra
depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen
drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til
Told-Skat.
A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring
Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i
udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11C. Det
samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i
policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.
Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).
Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende,
der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger
anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning.
Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når
man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt
skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her
til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk
forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af
forsikringen.
På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt
til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet.
Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra
forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen
drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat.
Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i
udlandet er ikke nødvendig, hvis:
-forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres
efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes
tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet
-forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i
tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens
aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere
end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år
-forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager
ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, såfremt
1.samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig indkomst i
overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende var
skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller
2.samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og
indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor
den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
*Dispensation fra tilsagnserklæringspligten
SKL §§ 11A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed
for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske
pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder,
at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.
Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke
må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.
Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige
selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle
være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.
Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de
tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke udsendes rettidigt af de
udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra
tilsagnserklæringspligten.*
A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet
Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i
udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver
anmelde dette til Told-Skat, jf. SKL § 11D.
Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gave ydes.
Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).
Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.
A.L.5 Sanktioner - forsvarerbistand
A.L.5.1 Skatteforhøjelse
A.L.5.1.1 Personskat (»Skattekontrollovstillæg«)
Ifølge SKL § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat,
formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i
mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg.
Forhøjelse sker efter følgende regler:
a)selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er
skattemyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for
rettidig aflevering.
b)kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.
c)2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.
d)10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.
e)hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et
kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog A.L.1.4.).
Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes
overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.
Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig
indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af disse kategorier.
Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskatten.
Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen
således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til
amtskommunen 200 kr. - i alt 2.000 kr.
Reglerne om kontrollovstillæg finder også anvendelse, hvis årsregnskab
eller regnskabsoplysninger, herunder et korrekt udfyldt (evt. elektronisk
indberettet) virksomhedsskema, der skal vedlægges selvangivelsen, ikke
indsendes rettidigt, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i
overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om skattemæssige krav
til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.
Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke
rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen underretning
herom.
Efter ændringen af KSL § 81 og SKL § 16 kan kontrollovstillæg næppe
anvendes overfor skatteydere, der modtager den forudprintede selvangivelse,
altså stor set alle lønmodtagere. Årsagen er, at det ikke er muligt at
udskille de skatteydere, der finder de forudprintede oplysninger korrekte og
fyldestgørende, fra de skatteydere, der burde indsende ændringer til
selvangivelsen, men undlader dette. De sidstnævnte kan i givet fald straffes
efter SKL § 16. Hvis en modtager af en forudprintet selvangivelse har fået
individuel indsendelsesfrist efter ansøgning, og denne frist overskrides, kan
der kun pålægges kontrollovstillæg, hvis det i henstandsmeddelelsen er
oplyst, at selvangivelsen skal indsendes inden fristens udløb.
Bevillingsmæssig fritagelse
Samtidig med underretningen om tillægget skal det oplyses, at ansøgning om
bevillingsmæssig fritagelse for tillægget kan indgives til de kommunale
skattemyndigheder. Ved underretning om skattemyndighedens afgørelse, skal det
oplyses, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet. Nævnets afgørelse
kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Klagevejledning
Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at
selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold
heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig instansfølge.
Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og lempelse
I medfør af SKL § 4, stk. 5, kan de kommunale skattemyndigheder under
særlige omstændigheder fritage for skatteforhøjelser i henhold til § 1, stk.
3 og § 2, stk. 3 og 4.
Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af
den anvendte procentsats.
Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af
kontrollovsprocenten på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr., ikke
nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget
fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede
kontrollovsprocent skal så slettes.
Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.
A.L.5.1.2 Selskabsskat
Se ligningsvejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E.1.2.
A.L.5.2 Tvangsbøder
1.I medfør af SKL § 4, stk. 4 kan de kommunale skattemyndigheder pålægge
daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og
årsregnskab. De kommunale skattemyndigheders afgørelse kan påklages til
skatteankenævnet hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrative
myndigheder.
Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SEL § 29, stk. 1,
nævnte meddelelser kan af de kommunale skattemyndigheder fremtvinges ved
pålæg af tvangsbøder, jf. SEL § 28, stk. 3, (jf. § 29, stk. 1).
2.Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede
oplysningsmateriale må forelægges told- og skatteregionerne, der afgør om
pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.
3.Tvangsbøder kan ikke pålægges skatteydere, der er omfattet af KSL § 81,
jf. ovenfor under pkt. 4.1, medmindre der har været givet henstand.
Normalsatsen er 100 kr. pr. dag. Se i øvrigt skd. cirk. nr. 246 af 24.
nov. 1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke følges, kan
tvangsbøderne successivt forhøjes.
I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal,
således at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20
dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives
til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til
politimæssig behandling.
Ved lov nr. 375 af 7. juni 1989 er inddrivelsen af de tvangsbøder, der
pålægges efter SKL § 4, jf. ovenfor punkt 1, overført til pantefogeden.
Bestemmelsen trådte i kraft den 15. aug. 1989.
Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg,
der foretages af pantefogeden, jf. justitsministeriets bek. nr. 490 af 25.
jun. 1991, lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden, og SD cirk.
1978-13.
Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes
til afsoning af det resterende beløb.
Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.
A.L.5.3 Kontospærring
Ifølge SKL § 11 kan konti i banker og sparekasser, hos advokater,
vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af told- og
skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab
om kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på
grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne
kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.
Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet
ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for
den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører
spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.
Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke
henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og
skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og
skatteregionen fastsat åremål.
Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,
indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling
med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt
ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige
omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af
allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke gøre en gennemført
kontospærring illusorisk ved at inddrage kontoens indestående under
henvisning til forældelse, skd. 71.642 (TfS 1984, 392).
Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat
betydningfor konti oprettet før 1. juli 1977, som i henhold til
valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse konti er
ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af cpr.nr. eller SE-nr.
A.L.5.4 Bødesager
Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13
og § 16 fremgår af T&S-cirk. 1990-32.
A.L.5.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III
Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed
henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved
skattedifferencer under 30.000 kr., hvor der kun beregnes halv normalbøde,
samt ved »forskydningsdifferencer«.
Hvis den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle
afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., ved forsæt, eller 8.000 kr. ved
grov uagtsomhed rejses ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en
»advarsel«.
Hvis en skatteyder kan anses for "selvmelder", kan sagen under
visse betingelser ligeledes afsluttes uden, at der gøres bødekrav gældende.
Ved forsøg på eller medvirken til skattesvig fastsættes bøden til
halvdelen af normalbødetaksten.
A.L.5.4.2 Kompetence
Sager om grov uagtsomhed kan uanset de unddragne skatters størrelse
afgøres administrativt, jf. T&S-cirk. 1990-32, side 5, punkt J.
Ved skattesvig dvs. forsætlig skatteunddragelse kan alle sager, hvor de
samlede unddragne skatter tillige med evt. unddraget moms og punktafgifter
ikke overstiger 100.000 kr., afgøres administrativt.
A.L.5.4.3 Udtagelse af bødesager
Ved SD's skrivelse af 27. dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder
er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at foreligge
overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af told- og
skatteregionerne.
Ved T&S-cirk. 1990-32, er der foretaget justeringer af nogle af de
beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.
Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted, indsender kommunen
selvangivelsen til told- og skatteregionen bilagt sagsfremstilling og
eventuelt revisionsrapport mv.
I ganske særlige tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt at undlade
egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen
behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jf. SSL § 17.
Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller
Landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen
udtages og indsendes til told- og skatteregionen uden at afvente afgørelse i
klagesagen.
Om behandlingen af disse sager henvises til T&S-cirk. 1994-8 af 26.
april 1994.
I følgende tilfælde sker der ikke udtagelse:
1.hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget
30.000 kr.,
2.hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den
aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil
man normalt forstå en difference, der er mindre end 10 pct. af den pågældende
aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr. Området omfatter først og
fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og
forudbetalte omkostninger.
3.hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte
afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der
landsdækkende og uden opfordring tilgår skattemyndighederne.
Det er told- og skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og
Frederiksberg Skattedirektorat, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de
af ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Told- og
skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og Frederiksberg
Skattedirektorat kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken
udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne
fastsatte regler gælder i så fald også for told- og skatteregionerne.
Om kompetencen til at afslutte bødesager, se T&S-cirk. 1992-8.
A.L.5.4.4 Forsvarerbistand
Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i
lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. sept. 1984 samt i skm. bek. nr. 976 af 2.
dec. 1994.
Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre
strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser
af kildeskatteloven, investeringsfonds- og etableringskontoloven.
Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens
person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.
Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv,
men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i
alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.
Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den
administrative straffesag.
Såfremt skatteyderen findes skyldig, har han pligt til at erstatte det
offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en
forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af
forsvarerens vederlag.
Proceduren for beskikkelse af forsvarer i administrative
skattestraffesager er bl.a. beskrevet i Told- og Skattestyrelsens vejledning
om behandling af sager om overtrædelse af skattekontrolloven og om
overtrædelse af såvel skattekontrolloven som afgiftslovgivningen
(fællessager), Told&Skat, juli 1992.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008