Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

STV nr 20056 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit AL - Selvangivelsespligt og

oplysningspligt

A.L.1 Selvangivelsespligten

Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin

indkomst og formue. Omfatter skattepligten alene indkomst er

selvangivelsespligten begrænset til indkomsten. Indkomst- og

formueskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og dødsboer.

Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber mv. og

de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som er omfattet af

SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive selvangivelse, hvis

de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller skattepligtige

fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige af indgive

selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og

3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Selvangivelsespligten

omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun er skattepligtige af

indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for endeligt beskattet ved

indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1, omfatter

selvangivelsespligten ikke aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat efter PSL § 8 a, stk. 1, og indkomst der beskattes efter KSL § 48

E.

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et

selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som

skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et

selvangivelsesskema,

fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan

acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til

Læs alt

skatteforvaltningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er

skatteyderens mellemværende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der

senere foretages en ligningsmæssig korrektion.

Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på

selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen

med rettelser/tilføjelser.

A.L.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke

oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen

selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at

selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.3.1 Personer

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj. Udløber fristen en

fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den følgende

søndag.

For bogførings- og regnskabspligtige og herved samlevende ægtefæller

udløber fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret

1996 den 1. juli 1997, jf. SKL § 4, stk. 1.

Denne frist gælder også for skatteydere med forskudt regnskabsår, samt

ikke-bogførings- eller regnskabspligtige der tilkendegiver at ville benytte

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

For de enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige

kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.lign. er fristen for

indgivelse af selvangivelse ligeledes den 1. juli 1996.

Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL § 4,

stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning. Kompetancen

er udlagt til de kommunale skattemyndigheder med klageadgang til den lokale

told- og skatteregion. Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives

rettidigt, f.eks. på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger ikke

kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere

tilstedeværelsen af de forhold, der begrunder henstand.

En skatteyder, der har fået individuel henstand med selvangivelsesfristen,

kan vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af

den individuelle henstandsfrist.

ÆgtefællenFristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene

ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist,

der er fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en

ægtefælle, der har modtaget en forudprintet selvangivelse.

A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV 1996 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans

befuld- mægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige

forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller

manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves

der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse fore-

ligger.

Der er mulighed for via "Tast selv" ordningen at rette og

tilføje i den forprintede selvangivelse eller at godkende den, som den er.

Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tast selv.toldskat.dk).

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning

for skatteyderenSelvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i

det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse

med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi

skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det

korrekte beløb.

I TSS-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes

ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og

nedskrivningsprocenter

i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der

afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning, med

opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget.

Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til

under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af

hovedaktionærdispositioner.

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter

udløbet af ligningsfristen den 30. juni i det andet kalenderår efter

indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.6.1 Formuen

Ifølge SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der omfattes af reglerne om

formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til

staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og

aktiver og passiver skal specificeres som af Told- og Skattestyrelsen nærmere

bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af

selvangivelsesblanketterne.

A.L.1.6.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er

positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og

oplysninger, der fastsættes af Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår

af selv- angivelsesblanketterne.

A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger

I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne

skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., samt oplysninger

efter § 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, om skattemæssige krav

til regnskabsgrundlaget og årsregnskaber. Pligt til at indsende

regnskabsoplysninger i standardiseret form gælder bogførings- eller

regnskabspligtige personer og selskaber m.v., jf. SKL § 3. I henhold til bek.

nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er visse erhvervsdrivende, herunder

erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr.

500.000, samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende

regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige,

erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen udgiver 3

virksomhedsskemaer, ét for personligt erhvervsdrivende (blanketnr.

04.006), et for selskaber (blanket nr. 05.017), og ét for landbrug

(blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart

medium, f.x. diskette eller lignende efter Told- & Skat- testyrelsens

nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse

af Told- & Skattestyrelsens terminalsystem TS-TELE.

A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over

personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for

fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende

personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom

samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller

SE-nr.), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf.

SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende

skatteyder selv.

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig

virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger,

virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved

indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset

skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to

ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af

virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25,

er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for

erhvervs- drivende, der anvender virksomhedsordningen.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat

en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede

oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende

oplysninger og specifikationer.

Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og

anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder

særlige regnskabsmæssige krav.

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr.

347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt mv.,

indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter

den måned, hvor skattepligten ophører. Ophører skattepligten som følge af

indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf.

KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det

tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til

den fremmede stat er opfyldt. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtige

indkomst, og skattepligtig formue for det indkomstår, der løber fra udgangen

af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden

er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller

båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger,

inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue

skønsmæssigt, jf. SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3, for lav, og

undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om

ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes

efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor

ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages

skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.

Skønsmæssig ansættelse omfatter indkomst og formue. Skønnet skal fore-

tages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til

skatteyderens virkelige indkomst.

Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når

den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter

skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller

mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af

denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan

skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget

uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der

gives skriftlig under- retning om skatteansættelsen. Indgivelse af

selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse.

Selvangivelse kan søges fremtvunget ved hjælp af daglige bøder i henhold til

SKL § 5, stk. 2.

Ved ansættelsen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende

oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,

selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages

hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den

skattepligtiges forhold.

Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er

udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og

som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1997, bør

normalt ikke ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndigheden må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses

for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav

skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

Generelt

Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af

Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. feb. 1996,

skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven nr. 1175 af 22. dec. 1994

som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. nov. 1995.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske

personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra

et fast driftssted her i landet.

Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told-

og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det

kalen- derår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag

skal indbe- retning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb

underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede

oplysninger.

Indberetning og underretning efter SKL. § 8S er dog den 15. apr. i året

efter kalenderårets udløb.

Identifikationsoplysninger

Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen

give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger,

herunder CPR nr eller SE nr.

I medfør af SKL. § 8K kan de statslige told-og skattemyndigheder på

begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr,

der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der er fastsat

gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994,

Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den

indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning

skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den

pågældende selv.

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og

god- skrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7

A.

Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives

oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har

fundet sted. Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at

indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning

gives for dette kalenderår.

Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det

kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.

A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,

provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for

modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er

udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af

enhver art.

Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales

skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som

A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige

beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.

Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af

lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke

overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2.

pkt. Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri

rejse- og befordringsgodtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke

oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og

befordringsgodt- gørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på

oplysningssedlen. Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger

Ligningsrådets satser, er det en forudsætning for at anse en del af

godtgørelsen som skattefri, at der sker en klar opdeling og specificering af,

hvad der er skattefri rejse- og befordrings- godtgørelse, og hvad der er

supplerende løntillæg, jf. Skat 1987.10.737.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke

skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af

oplysningspligten.

Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og

befordringsgodtgørelser.

For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48 E vælges 25 % bruttobeskatning

(forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.

Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre

indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter

er anført i bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det drejer sig blandt andet

om bestyrelses- honorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige

bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge,

løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud

til ledige, voksenud- dannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af

fiskeri med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til

personer omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis

vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.

Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse

mv.

Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag

indberettes med det fulde beløb, jf. SKL. §§ 7, stk.1, nr. 2 og 7A, stk. 2

nr. 4.

Indberetningspligten omfatter også den del af ovennævnte ydelser, der af

arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. SKL. §

7A, stk. 2 nr. 4.

Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal

dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.

Ifølge kildeskattebekendtgørelsens § 20 er også følgende indkomstarter

gjort til A-indkomst og derfor omfattet af oplysningspligten:

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en

pensionskasse,

Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et

tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for

bestyrelser, udvalg mv.,

Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri

erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for

alle.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn skal i lighed med

fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv. indberettes med bruttobeløbet

jf. SKL §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7 A, stk. 2, nr. 5.

OrlovspersonerVed lov nr 431 af 14. jun. 1995 er der givet personer, der

går på uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov mulighed for helt eller

delvist at ophæve deres kapitalpension med henblik på orlovsfinansiering.

Udbetalingerne er skat- tepligtig indkomst og indgår ved beregning af

personens personlige indkomst. Udbetalingerne er således ligestillet med den

arbejdsindtægt de erstatter. Udbetalingerne er i medfør af Kildeskattebek. §

20, nr. 19 gjort til A-indkomst. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet

skal indeholde foreløbig skat i det hævede beløb og foretage indberetning

herom til told- og skattemyn- dighederne.

Ordningen administreres af Arbejdsformidlingen, jf. Arbejdsministeriets

bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.

A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst Ifølge SKL § 7A er

skatteministeren bemyndiget til at træffe bestemmelse om indberetningspligt

for de i § 7A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke er A-indkomst.

Indberetningspligten fremgår af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 9, som

ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.

Oplysningspligten efter SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der

erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for

ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for

personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af

efter momsloven. Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til

modtageren sker uden moms.

Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for

arbejde udført af foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det

samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke

over- stiger 1.500 kr. jf. § 9, nr. 1, pkt. c, i bek. nr. 1175 af 22. dec.

1994.

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring

samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af

momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9,

nr. 1 pkt. a og b, i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994.

Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt

momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen

er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger

20.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter

momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere,

fotografer mv.

Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for

en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og

beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen

kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst,

f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes

til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.

Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de

ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden

får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten

påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal

derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution

eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at

afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (f.eks.

i dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter

børnetandplejeloven m.v. Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af

ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social

pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten.

Eksempelvis kan nævnes ydelser udbetalt i henhold til bil. § 46 (hjælp i

særlige tilfælde). Det er uden betydning om beløbet udbetales til klienten

selv eller eventuelt direkte til f.eks læger.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller

tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor

vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som

selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et

interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,

selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,

der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse

til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der

således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet

modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder

Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag

(»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,

herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en

person.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende

ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal

svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om

indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder er også

udenlandske personer og selskaber omfattet.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over

anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,

design og edb-programmer mv.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller

retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag

for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer, det såkaldte know-how.

Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af

oplysningspligten.

A.L.2.1.2.3 Hædersgaver

Oplysningspligten, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, omfatter med virkning fra

1. jan. 1996 gaver og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af

offentlige midler, legater, kulturelle fonds mv. som nævnt i LL § 7 O, stk.

1, nr. 1, jf. bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.4 Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der skal i medfør af SKL § 7A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1175 af 22.dec.

1994, § 9, nr. 4, som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995, oplyses om

fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv, der ikke er A-indkomst.

Oplysningspligten omfatter ifølge bek. § 9, nr. 5, også den del af

fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv. der af arbejdsgiveren

indbetales på en pensionsordning for modtageren. se A.L.2.1.1.

A.L.2.1.2.5 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn

Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 5, omfatter oplysningspligten vederlag for

afløsning af pensionstilsagn, når beløbet ikke er A-indkomst, jf. bek. nr.

1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.6 Bundfradrag for Ph.d studerende

Der er oplysningspligt på den skattefri del af de i LL § 7 K, stk.3,

nævnte ydelser til Ph.d studerende. A.L.2.1.2.7

Erstatning for arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber er pålagt at foretage indberetning om udbetalte

erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste der er B-indkomst samt forrentning

heraf, jf. SKL. § 7A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 som

ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995, § 9, nr. 8 og § 26.

Oplysningspligtige er også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er

B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt og fagforeninger, der udbetaler en

sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren.

Indberetning om udbetalte erstatninger foretages på oplysningsseddel til

told-og skattemyndighederne. Forrentning af erstatningssummer indberettes af

forsikringsselskabet til rentekontrolsystemet, se A.L.2.8.

A.L.2.1.2.8 Syge-og ulykkesforsikring

Forsikringsselskaber skal i medfør af skl § 8B, jf. bek. nr. 1175 af 22.

dec. 1994 § 15, foretage indberetning om udbetaling af ydelser, der er

B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt i PBL. § 50,

stk.1, nr. 3.

A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en

dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som

ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige

lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark

skal beløbet indberettes efter nr. 1.

A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter honorarer, provision m.v.

til modtagere som ikke er skattepligtige her i landet. Vederlaget må ikke

være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være

op- lysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil

der være oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere,

fore- dragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de

ikke er selvstændige erhvervsdrivende.

A.L.2.1.5 Tillæg til løn

Efter SKL § 7A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et

ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har

ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag

derfor.

De oplysningspligtige arter af fordele findes i bek. nr. 1175 af 22. dec.

1994, som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995 § 10, stk. 2. Der er

blandt andet oplysningspligt, når der stilles bil, bolig eller telefon til

rådighed uden for arbejdsstedet, når der betales TV-/radiolicens, eller der

stilles sommerbolig eller lystbåd til rådighed for privat brug.

Frikort

Med virkning for kalenderåret 1996 skal der oplyses når arbejdsgiveren mv.

har ydet frikort til offentlig befordring til nuværende ansatte.

Oplysningspligten omfatter også frikort, der ydes til

kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af folketinget som led i

tillidshverv. Indberetning sker ved en krydsmarkering på oplysningssedlen.

TfS 1996,825.

A.L.2.1.6 Indberetningsform

Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf.

vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere

m.fl.

I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den

indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter

(oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og

skatteregionerne.

Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.

Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke

indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.

Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på

anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale

indsendes på edb-medium.

Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger

eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste

udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne

del af ka- lenderåret.

A.L.2.1.7 Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er

ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen

eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden

forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for

kon- kursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende

regnskabs- materiale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte

blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8 D (Skd. 52.43).

A.L.2.1.8 Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte

vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp

dog højest 200 kr pr idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre foreninger

med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende

oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til

personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse og om

udbetalinger til lønnede personer henvises til T&S-cirk. 1994-1.

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

Ifølge SKL § 7 B har bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger pligt

til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs samlede

uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater,

understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.

For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for

det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at

fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af

brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.

Fritagelse for oplysningspligt

Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er

skattefri efter LL § 7, litra z, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, 11.

Skattefrihed efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til personer på

under 5.000 kr. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL § 7,

litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt

eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af

Socialministeriets cirkulære. 12. feb. 1996.

Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det

overskydende beløb oplyses.

Fra og med kalenderåret 1996 er skattefri uddelinger til juridiske

personer undtaget fra indberetningspligten, jf. bek. nr. 1167 af 20. dec.

1995, § 1, nr. 8.

Alle andre uddelinger, herunder skattefri uddelinger, er omfattet af

oplysningspligten.

Ved indberetning af en skattefri uddeling skal fonden rette henvendelse

til told- og skatteregionen, der vil vejlede om den rette indberetningsmåde.

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere

af A-indkomst

Ifølge SKL § 7C har skatteministeren efter aftale med socialministeren

truffet aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage

månedlig indberetning til told-og skattemyndighederne af personnumre på de

personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den

foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er

foretaget indeholdelse eller ej.

Ved lov nr. 1104 af 20. dec. 1995 blev SKL § 7 C, stk. 4, 2. punktum,

indsat, hvorfor oplysningerne må stilles til rådighed for statslige og

kommunal myndigheder med henblik på skattekontrol og restanceinddrivelse

Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er

mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser.

Der henvises til bek. nr. 116 af 20. feb. 1995.

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

Ifølge SKL § 7D skal kommunerne skal foretage indberetning om de i det

foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter

kapitel 6 i lov om social bistand.

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

Ved lov nr. 1104 af 20. dec. 1995 er SkL § 7 F indsat i

skattekontrolloven. Herefter skal kommuner, der på bidragsberettigedes vegne

opkræver underholdsbidrag årligt foretage indberetning om dette.

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet

af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B og F.

§ 8 B handler om oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde

og andre, der udbetaler pensioner, og § 8 F om oplysningspligt for banker,

sparekasser m.v., som forvalter pensionsordninger.

Oplysningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette indebærer, at også

tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en pensionskasse, men hvor

udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indberettes.

Der henvises til bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 12-14 og 16-25,

(nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL,

punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.

Om udlodning til ægtefæller se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv., SKL § 8 B

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der

udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne

kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud

én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de

samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter

PBL § 19, indberettes.

Pensionskasser skal desuden foretage årlige indberetninger om

gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.

Tilsvarende gælder for livsforsikringsselskaber for så vidt angår

gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og arbejdsgiver og

arbejds- tager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke

adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske

indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den

enkelte forsikrede.

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber

skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig

rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes

til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18. Der skal desuden

foretages indberetning af præmier til forsikringer omfatttet af PBL §§ 2, 5

og 7-11 i de tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes præmiefritagelse.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal foretage årlige

indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende

engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået

til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A,

stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.

Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53

A, stk. 1, jf. bek. § 16.

Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved

kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.

Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte

udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte

80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved

begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års

indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen

ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek.

§ 16, stk. 3.

A.L.2.6.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter

pensionsordninger, SKL § 8 F

Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet

af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår

indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de

samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter

PBL § 19, indberettes.

Pensionsudbetalinger, der med hjemmel i bek. nr. 768 af 19. sep. 1996, §

20, nr. 19. er gjort til A-indkomst, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1 nr. 2.

Pensionsinstitutter skal desuden oplyse om afgiftspligtige udbetalinger

fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og

indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29A, 29B og 30. Der henvises i denne

forbindelse til PBL § 38 og Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.

Om udlodning til ægtefælle se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser

mv., SKL §§ 8 B og F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle

ændringer heri, jf. SKL § 8 B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1

samt bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 12 og 22. Er der tale om forskellige

pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om

deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. SKL

§ 8 B, stk. 3. A.L.2.6.4

Udlodning til ægtefælle

I PBL § 30 er der ændrede regler for udlodning af pensionsordninger til

ægtefæller ved separation, skilsmisse eller bosondring: herefter kan

ægtefæller under visse forudsætninger foretage indbetaling på den udloddede

del med fradragsret. SKL § 8 B er i denne forbindelse ændret, jf. lov nr. 306

af 24. apr. 1996.

Der skal herefter foretages indberetning om, at der er sket udlodning samt

om, hvorvidt modtagerægtefællen ved udlodningen er blevet ejer i relation til

PBL §§ 18 eller 19 eller om modtagerægtefællen eventuelt er blevet

selvstændig ejer og forsikret.

A.L.2.7 Anparter

Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden

opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles

skatteregnskab: Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og

formue, ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger.

Indberetningen skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15.

april i året efter det år, som oplysningerne vedrører.

Bestemmelserne i SKL §§ 8 K, 8 L og 8 M gælder også for oplysnings-

pligten efter § 8 S.

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån

i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes

således:

1. Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen

oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1175 af

22. dec. 1994, § 2.

2. Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give

identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8 J, 8 R,

10 A og 10 B, og bek. 1175 af 22. dec. 1994, § 4.

3. Indberetningspligtige skal årligt indberette:

a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien

heraf, jf. SKL § 8 P. Renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne

renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvorom der

iøvrigt foretages indberetning, skal markeres.

c. Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved

indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1,

nr. 12.

d. Makering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse jf.

§ 8 P, stk. 2, nr. 4.

e. Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters

reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i

udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.

f. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende

obligationer, SKL § 10 A.

g. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.

h. Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige

indfrielse som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller

juridisk person i identifikation ved ejendommens nummer i Boligministeriets

Bygnings- og Boligregister af den faste ejendom, hvor låneydet eller

formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af

renter m.m. til rentekontrolordningen.

A.L.2.8.1 Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen

af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer,

vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf.

SKL § 8 H.

Det følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 26, at

indberetningspligten efter SKL § 8 H også omfatter enhver form for

forrentning, som andelsselskaber

foretager af andelshavernes tilgodehavender, herunder eventuel forrentning

af andelskapitalen.

Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men

afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er

tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige

erhvervsvirksomhed.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen

regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at

advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en

vekse- lerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren

oplysningspligtig. Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning,

hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med

vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således

at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og

renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen

henvises til ADVOKATEN nr. 23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene

»andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på

spareklubber, interesse- kontorer og lignende, som forrenter medlemmernes

indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Told-og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at arbejdsgivere, der

forrenter lønkonti for grupper af ansatte vil være omfattet af

oplysningspligten i SKL § 8 H og at dette gælder, både hvor indskuddet består

af et løntilgodehavende, og hvor indskuddet består af en opsparet kapital.

TFS. 1996.823.

Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra

indberetningspligten efter SKL § 8 H. Det drejer sig om rateopsparingskonto,

kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt

opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.

Renter af erstatningsbeløb

Forsikringsselskaber skal foretage indberetning om forrentning af

erstatningssummer, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec 1994, § 26, stk. 1, nr.

2.Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som

ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved

ophævelsen.

A.L.2.8.2 Renter af udlån

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod

forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger

til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.

Det samme gælder renter ved for sen betaling vedrørende visse ydelser, der

opkræves eller inddrives af amtskommunerne eller kommunerne.

Alle långivere, herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage

indberetning til skattemyndighederne om deres udlån.

Afgørende for om der foreligger oplysningspligt er, om der efter aftale

med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i

afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed.

Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af

kreditorrettigheder.

Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de

oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt. Det

følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 27, at indberetningspligten efter

SKL § 8 P ikke omfatter veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som

udgangspunkt følgende udlån.

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.

c. Byggelån.

d. Prioritetslån.

e. Øvrige lån.

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån

eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og

øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige

pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,

herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt

andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom

(ejerpantebrev, skadesløs- brev).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers

regnskabsaflæggelse mv.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og

gæld vedrørende udlån i form af veksler. Disse konti er således fritaget for

registrerings- og indberetningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten

samt- lige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de

udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe

renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og

indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles

hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

Kurstab

Ifølge SKL. § 8P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en

pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved

indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget

fordeles med lige store beløb pr termin over det nye låns samlede antal

terminer.

Gældseftergivelse

Det er pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med

den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen. Oplysningen

gives ved en særlig markering af den rente, der indberettes vedrørende

låneforholdet og skal foretages årligt i lånets restløbetid. En tilsvarende

indberetningsordning er pålagt depotforvaltere vedrørende pantebreve med pant

i fast ejendom, jf. SKL § 8Q, stk 2, nr. 2.

Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegræns-

ningen i LL. § 5, stk.9, og skal varsle ligningsmyndigheden om

gældseftergivelsen.

Indberetningen gælder for aftaler om nedsættelse af gæld, der er indgået

efter lovens ikrafttræden.

Indfrielse af kontantlån

Med virkning fra 1. jan. 1996 skal realkreditinstitutter, jf. SKL § 8P,

stk. 2, nr. 11, foretage indberetning om kontantlån, hvor der foretages

ekstraordinær indfrielse som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder uanset om

debitor er en fysisk eller juridisk person. Indberetningen foretages ved

markering om indfrielsen og ligningsmyndigheden har på denne baggrund

mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved

indfrielsen, kommer til beskatning.

A.L.2.8.2.1 Pantebreve i depot

Oplysningspligten i SKL § 8Q omfatter den, der som led i sit erhverv

modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen

af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende,

idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet.

Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår

opkrævningen af ydelserne.

Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.

A.L.2.8.3 Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning

for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8 H,

stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe

indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for

visse kontoarter.

A.L.2.8.4 Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10

A-10 C. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,

værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter

vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende

skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også

renter af medarbej- derobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i

bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 29-39.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og

uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et

pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende

institut eller et realkreditinstitut.

Oplysningspligten omfatter obligationer, der er udstedt uden pålydende

rente, dog ikke præmieobligationer.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,

forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for

indbe- retning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre

oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing

i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller

indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører

obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3,

stk. 1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt.

fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af

oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

A.L.2.8.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler over-

dragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller

rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer.

Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager

obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec 1994, § 35.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med

obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek.

nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den

grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal

indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og

skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages

inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen

har fundet sted, jf. bek. § 36, stk. 4.

Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden

pålydende renter og statsgældsbeviser.

Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af

obligatio- ner, der den 1. april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende

rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på

Københavns Fonds- børs.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er

omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg

af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er

omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.8.6 Fritagelse for oplysningspligten

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en

regi- streret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på

indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri

institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem

registrerede oplys- ningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte

arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt.

Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse

er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.

sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i

medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende

obligationer

udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der

ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første

rentekupon forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af

oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man

banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

A.L.2.8.7 Finansielle aktiver i udlandet

Den 1. juli 1994 overtog Skatteministeriet administrationen af de

tidligere bestemmelser i valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende

finansielle aktiver i udlandet fremgår af §§ 11A-D i skattekontrolloven.

Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er

skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told-og

skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller

ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere

afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.

Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler

omfattet af kursgevinstlovens § 8 C

Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 34, stk.

2, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter

omfattet af indberetningspligten.

Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de

finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 8 C.

Indberetningspligten er begrænset til finansielle kontrakter og aftaler,

hvor den ene part er en person, herunder en erhvervsdrivende person eller en

person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for

kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende).

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af

finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere

retningslinier for indberetningen.

A.L.2.9.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af de

ændrede beskatningsregler og dermed af indberetningspligten?

KGL § 8 C nævner de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af

beskatningsreglerne og dermed af indberetningspligten. Det drejer sig om

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom

det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller

en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved,

at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Som terminskontrakt betragtes dog ikke aftaler, hvor det senere

leveringstidspunkt ligger indenfor det tidsrum, der anses for sædvanlig

praksis på området.

Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten til at købe henholdsvis

sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en

bestemt dato.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betragtes også

aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på

forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

En kontrakt eller en aftale kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv

(f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en

gældsforpligtelse eller lignende.

Terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og

aftaletyper, f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er

ligeledes omfattet af reglerne i KGL § 8 C.

Terminskontrakter og aftaler om købe-/salgsretter, således som de er

defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som

finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der

indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser.

KGL § 8 D nævner derfor en række kontrakter- og aftaleformer, der ikke er

omfattet af beskatningsreglerne og indberetningspligten.

I det følgende er nævnt hvilke:

- Fast ejendom: Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om

overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om

slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.

- Aktietegningsretter: Tegningsretter til aktier m.v., der er omfattet af

aktieavancebeskatningsloven (ABL), herunder tegningsretter til nyudstedte

aktier m.v. (Warrants).

- Kurskontrakter: Det drejer sig om låntagers salg eller køb af

obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring

ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en

betingelse, at låntager ikke er generelt skattepligtig efter KGL §§ 2 - 3

eller driver næring ved køb og salg af fast ejendom.

Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter for

personer, der er omfattet af KGL § 3 (de næringsskattepligtige).

- Konverteringsretter: Konverteringsretter, der er knyttet til

konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer.

Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri

en obligation til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet

til obligationen, men er undtaget fra § 8 C.

En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med

henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.

De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation

eller det pantebrev, de er en del af.

- Sædvanlige aftaler: Sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester

til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af

egen virksomhed.

Det er her en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og

at den ikke er noteret på børs m.v.

Varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter er uden betyd

ning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som

anlægsaktiver er omfattet.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal

dette være forudsat, når kontrakten eller aftalen indgås. Opfyldes kontrakten

alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for,

at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering, og kontrakten

omfattes dermed af KGL § 8 C og af indberetningspligten.

Ved kontrakter noteret på børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er

noteret på officiel børs, men også kontrakter noteret på markeder, hvor

kontrakterne i praksis er lige så likvide.

Undtaget fra indberetning er endvidere finansielle kontrakter og aftaler

indgået under en kapitalpensionsordning.

"Puljeordninger": Der udbydes mange forskellige puljeordninger

til investorerne.

Puljerne kan bestå af rene finansielle kontrakter eller aftaler omfattet

af KGL § 8 C, men kan også bestå af blandede/sammensatte investeringer, der

skal beskattes efter andre regler.

Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen

er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter og dermed af

indberetningspligten.

Der skal foretages indberetning, såfremt hele eller dele af den udbudte

puljeordning falder ind under nedenstående definition på en

indberetningspligtig puljeordning:

- Såfremt den indberetningspligtige udelukkende handler på

kommissionsbasis, dvs. at de enkelte investorer (puljedeltagere) helt eller

delvis bærer risikoen ved investeringerne i puljen.

- Puljen indeholder blot én finansiel kontrakt eller aftale, der

falder ind under KGL § 8 C.

Undtaget er deltagelse i kapitalpensionspuljer m.m.

Yderligere begrænsninger i indberetningspligten

I "Bek nr. 1175 af 22. dec. 1994 om indberetningspligter m.v. efter

SKL", §§ 32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra

indberetningspligt, dette gælder typisk dispositioner mellem to

indberetningspligtige.

A.L.2.9.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?

Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt

fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som

driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i

"bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 5, nævnte.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk.

2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv

handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at

indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede

kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.

Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler

mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle

værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende:

A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af

én efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige aftaleparter).

B: Overdragelse af kontrakter mv. foretages af den part, der erhverver

kontrakten mv.

Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en

indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel

og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen

eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler

indberetningspligten indlændingen.

Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer,

der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast

driftsted her i landet.

A.L.2.9.3 Hvad indebærer indberetningspligten?

De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring til Told- og

Skattestyrelsen indberette de i indberetningsvejledningen nævnte data for de

personer (indlændinge som udlændinge) - herunder erhvervsdrivende personer og

personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for

kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) - med hvem de har

aftalt indgåelse eller overdragelse af finansielle kontrakter og aftaler, der

efter punkt 2.8.1 er omfattet af indberetningspligten.

Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om

kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, omfatter efter

samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om

ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om

forlængelse af et kontraktforhold.

En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et

eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet,

såfremt eks.vis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden

valuta.

Der påhviler den indberetningspligtige en underretningspligt - jf. § 39 i

bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 - til at underrette den, som indberetningen

angår, om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der

begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger

indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.

A.L.2.9.4 Tidsfrister

Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20.

januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet

sted eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter,

køberetter og salgsretter skal indberetning - jf. § 36, stk.4 i bek. nr. 1175

af 22. dec. 1994 - foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af det

kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er

indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. februar i året

efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det

foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og

skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages inden den 20.

januar, jf. SKL § 9 A.

Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den

indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, og § 4 i bek. nr. 1175 af

22. dec. 1994. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne

indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.

Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er

fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en

del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at

fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af

kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet

til præmie til gruppelivsforskring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses

dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.

Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge

foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt.

Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for

kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2.

Indbetaling til arbejdsløshedskasser

Der er endvidere pligt for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold

til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., til at

indberette modtagne betalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.

Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit

A.F.1.16.

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

Der er indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende

investeringsforeningspapirer.

Reglerne fremgår af SKL §§ 10A og 10B samt bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994,

kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om

indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra

investeringsforeninger.

Generelt

Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende

investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende

investeringsforeninger(kontoførende investeringsforeninger)

Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt

pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i

foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.

Om begrænsninger i indberetningspligten se bek. §§ 32 og 38.

Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos

personer som aktieindkomst.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer

som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den

værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på

blåstemplede obligationer er skattefri.

Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til

certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige

skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af

foreningens indtægter.

Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer

efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.

Skattekontrollovens § 10 A

Indberetning af Udlodning/tilskrivning af renter

Ifølge SKL § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske

personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende

investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt

tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. fra kontoførende

investeringsforeninger.

Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning

om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer

eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For

kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af

kalenderåret.

Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger,

herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at

indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før

skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.

Hvem påhviler indberetningspligten

Indberetningspligten påhviler som ud gangspunkt kontoføreren eller

depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og

indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler

indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til

medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler

indberetningspligten foreningen.

Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende

investeringsforeninger er omfattet af ordningen.

Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er

indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de

oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf.

bek. § 33.

Overdragelse/ hævning

Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af

investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af

indestående i kontoførende investeringsforeninger.

Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med

eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning

om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af

foreningen.

Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også

overdragelse mellem private er oplysningspligtig, jf. bek. § 36. I disse

situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året efter udløbet

af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der

er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed,

jf. bek. § 7.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens

bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig

tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig

hemmeligholdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

Enhver erhvervsdrivende, som er regnskabs- eller bogføringspligtig efter

bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1,

skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse

nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget

og årsregnskabet.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt

til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere

som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de

er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt

»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder

for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter

nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,

revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke

udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for

posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller

sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange

aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom

selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre

dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for

afgørelsen af skattepligt.«

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre

dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse

fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter

omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne

forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende

punkter af betydning for skatteligningen.

Udenlandsk regnskabsmateriale

mv.

Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på

Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og

påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.

»Bilag«

Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de

dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve

bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer

foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,

timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af

rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden

lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til

at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den

bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til

fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan

myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig

læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af

regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4 og

8.KrydsrevisionMaterialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for

»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet

»skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om,

hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de

oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale

mv., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give

hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen

skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at

skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre

skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om

indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive

erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet

regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen

skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel

for sine medlemmer, var efter det daværende Handelsministeriums udtalelse,

som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra A,

nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne

indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger

skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er

pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende

myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange

udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,

men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.

Såfremt en erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af

regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren,

hvorvidt han er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal gennemtvinges

på pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne kompetence er udlagt

til told- og skatteregionerne med påklage til Told- og Skattestyrelsen. Se

endvidere Skatteministeriets cirkulære nr. 160 af 22. Oktober 1996, punkt 7.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Skattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders

regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:

debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende

år, jf. SKL § 6, stk. 1, 1. Punktum.

»Ingen tidsbegrænsning bagud«

Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 17 i

bogføringsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år

efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har det

det daværende Industriministerium udtalt, at der ikke er hjemmel til at

undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve

indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er

ældre end 5 år. Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe behandlingen

af sagen gør det påkrævet, og den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om

adgang til regnskabsmaterialet bør så vidt muligt imødekommes af

skattemyndighederne.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal den pågældende, selv om

denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til

skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter

afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1,

3. punktum.

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil indkomst

og formue i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt, såfremt

de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig

selvangivelse.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til

brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af

skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,

som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører

momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet

generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,

hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at

give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå hans

regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have

betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv.,

når der er rimelig grund dertil.

Udtrykket »når der er rimelig grund dertil« har givet anledning

til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en

rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et

kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted

uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig

grund. Derimod er det ikke en betingelse, at der foreligger mistanke om

uregelmæssigheder. En ligningsmæssig begrundelse er tilstrækkelig.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage

opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er

rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af

ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks.

ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et

mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne

ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en

skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt

ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må

ansættes skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales

De kommunale skattemyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at

en undersøgelse af hans regnskabsmateriale mv. foretages på forretningsstedet

eller på bopælen.

Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 og

momskontrol efter momslovens § 74 kan gennemføres ved samme kontrolbesøg.

Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol (samordnet virksomhedskontrol)

skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at

kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4, KSL § 86 og momslovens § 74,

stk. 1, omfatter både arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat nærmere

regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet aftale med

justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af

undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier:

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:

Chefen for den kommunale skatteforvaltning, Told- og Skattestyrelsen eller

told- og skatteregionerne. Den kommunale skatteforvaltning bør underette

told- og skatteregionen om uanmeldt kontrolbesøg. For så vidt angår anmodning

om politiets bistand, træffer told- og skatteregionerne afgørelse herom. For

Købenbenhavns og Frederiksbergs vedkommende skatteforvaltningen og

skattedirektoratet.

b. Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige

omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en

erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv.

på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal

være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om,

at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige

karakter vil opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a),

der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven

er gennemførlig, og på hvilken måde den skal løses.

e. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for

kontrollens gennemførelse.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og

indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med

fornøden legitimation.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er

tale dels om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af

en (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret

blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er

realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. Det gælder dog under alle

omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen

ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes som f.eks. i tilfælde,

hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb.

1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte

743). Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der

foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

RansagningUndersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet

i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse

af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om

politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af

skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som

af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL

§ 6, stk. 4 og 5:

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer

for undersøgelsen.

c) Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt

dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis

ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger

særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,

hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige

undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg

Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at

give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med

andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet

udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle

skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende

forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.

A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og

auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og

salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også

organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,

hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C kan

anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte

varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller

arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om

mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8

C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både

den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.

Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2.

A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter 8 C kræves uanset det besvær,

fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved

et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning

med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var

fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig

arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis

bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for

selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de

skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven

erhvervsdrivende. I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den

erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning

tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal

afgives.

A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL §8D

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er alle juridiske personer, herunder

offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for

selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier,

foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af

skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters

oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8 G til SKL § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige

interessenter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D. Undtaget fra

oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

Værdipapircentralen kan dog af de statslige told- og skattemyndigheder

afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere

angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D,

stk. 3.

A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud

over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter

alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig

betydning for skatteligningen. Det betyder, at der i almindelighed bør gives

den, hvorom oplysninger ønskes, lejlighed til selv at fremkomme med de

ønskede oplysninger, forinden der rettes henvendelse til tredjemand. Kun i

særlige tilfælde, hvor formålet med undersøgelsen ville forspildes, eller

hvor den skattepligtige ikke er i besiddelse af oplysningerne eller på

forhånd har godkendt, at myndighederne indhenter disse, må der rettes

henvendelse direkte til tredjemand.

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser,

legater og andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger

af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8

D, 2. pkt., ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C .

Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken

form virksomheden drives.

AL.3.4.2

Oplysninger om ikke navngivne

personerOplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse,

når der er tale om ikke navngivne personer.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver

skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,

der alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx.

konkrete kontrolaktioner.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet

også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden

opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:

1. Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til

nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

2. Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der

ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

3. Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til

valgstyrere og tilforordnede vælgere.

4. EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør

af markedsordninger - markfrøstøtte mv.

5. Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om

udbetalte stipendier og om gæld og renter.

6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler

skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd

i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne

oplysninger.

7. Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske

pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

8. Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte

understøttelser til pensionerede læger m.fl.

9. Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om

udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

10. Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om

beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

11. Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling

af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af

oplysninger efter SKL § 8 D.

A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds-

og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan

pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt. SKL § 8

D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt

ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig

hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt

bestemmelse.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i

straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem

skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er

tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

Ved videresendelse af oplysninger til andre myndigheder skal reglerne i

Skatteministeriets cirk. nr. 39 af 26. marts 1995 om skattemyndighedernes

tavshedspligt iagttages.

Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.

Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8 D,

stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3 A indført en bestemmelse om,

at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer

mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede

stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens

indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet.

Selskabet skal i medfør af SKL § 3 A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen

oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse

indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,

hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det

er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om

salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af PSL § 19 a.

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme

oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1

Vekselerers m.fl. oplysningspligtI forbindelse med pengeinstitutters

oplysningspligt efter anmodning blev overført til SKL § 8 D, blev SKL § 8 G

ændret således, at oplysningspligten efter denne bestemmelse alene gælder

vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i

deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge. De oplysninger, der

kan kræves efter SKL § 8 G, skal være af væsentlig betydning for

skatteligningen. De oplysninger, der kan kræves, er udtømmende opregnet i

stk,. 1.

De oplysninger, der kan forlanges er følgende:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kredit

midler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og

salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter

alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger

om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke

krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af

oplysningspligten, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 160 af 22. Oktober

1996, punkt 8.8.

Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af

oplysninger , hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er

udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige

ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har

sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger,

således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens

normale arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for

virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig

forhåndstilsagn om vederlag for opfyldelse af oplysningspligten.

Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde

af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan påklages

til Told- og Skattestyrelsen.

4. Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut eller hos anden

kontofører i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til, jf. SKL

§ 11 A. Der skal afgives erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.

Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles

med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til

med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes

pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.

Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i

udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for

ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).

Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de

nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf. Der er endvidere

erklæringspligt for personer, der efter oprettelse af indskudskonto i

udlandet bliver skattepligtige her til landet.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,

investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke

afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er

investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til

Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.

Er der tale om konto i pengeinstitut i udlandet skal blanketten indeholde/

vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori

det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til

Told-Skat.

Fuldmagt samt tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut skal

ikke afgives, hvis kontohaveren:

- er SE-registreret, eller

- er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt

skattepligtig her til landet, eller

- er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er

udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt

skattepligtig her til landet, eller

- har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.

Føres konto i udlandet hos anden kontofører skal kontohaveren selv

foretage den årlige indberetning til Told Skat.

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal

deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B.

Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk

pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.

Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en

værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et

pengeinstitut.

Reglerne om pligten til deponering gælder således for:

- værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn

- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en

værdipapircentral i udlandet

- børsnoterede værdipapirer

Der er ikke deponeringspligt for:

- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det

pågældende selskab

- præmieobligationer

Der skal afgives en erklæring til TOLD-SKAT om den foretagne

deponering/kontoføring.

Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt

afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen.

Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder på

ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).

På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved

depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved

ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer

eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.

Der er erklæringspligt, hvis man er eller senere bliver skattepligtig her

til landet af de nævnte værdipapirer.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,

investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke

afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er

investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til

Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra

depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen

drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til Told-Skat.

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i

udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11 C. Det

samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i

policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).

Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende,

der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger

anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen

kapitalværdistigning.

Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når

man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt

skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her

til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk

forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af

forsikringen.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt

til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra

forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen

drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i

udlandet er ikke nødvendig, hvis:

- forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres

efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes

tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet

- forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i

tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens

aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere

end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år

- forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager

ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, såfremt

1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig indkomst i

overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende var

skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller

2. samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og

indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor

den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dispensation fra tilsagnserklæringspligten

SKL §§ 11 A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed

for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske

pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder,

at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.

Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter,

livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke

må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.

Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige

selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle

være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.

Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de

tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke udsendes rettidigt af de

udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra

tilsagnserklæringspligten.A.L.4.4

Gaver til personer i udlandet

Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i

udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver

anmelde dette til TOLD-SKAT, jf. SKL § 11 D.

Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gaven ydes.

Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).

Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.

5. Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skattetillæg

PersonskatSelvangives der ikke rettidigt, jf. SKL § 4, beregnes der et

skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000

kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten.

Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse

rettidig foretages den følgende søndag.

Selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, hvis den er kommet frem til

den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter

fristdagen, eller modtaget fra postvæsenet med den ordinære post dagen efter

fristdagen.

Er selvangivelsesfristen eksempelvis tirsdag den 1., og er selvangivelsen

først kommunen i hænde fredag den 4. med den ordinære post, beregnes et

skattetillæg for den 2. og den 3., i alt 2 dage 400 kr.

Modtages selvangivelsen derimod mandag den 14. med den ordinære post,

beregnes et skattetillæg for i alt 10 dage (fredag den 11. inkl.) 2.000 kr.

Der kan kun beregnes ét skattetillæg for én

selvangivelsespligtig for et indkomstår. Tillægget udskrives på

årsopgørelsen.

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes en

eventuel overskridelse af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.

Der beregnes ikke skattetillæg for personer, der er omfattet af ordningen

med den fortrykte selvangivelse.

Skattepligtige, der uden at have indsendt selvangivelse, modtager en

meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis ansættelsen er

for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger fra modtagelsen af

meddelelsen. Groft uagtsom eller forsætlig undladelse heraf kan efter

omstændighederne straffes efter SKL § 16.

I de tilfælde, hvor der er indgivet "en selvangivelse", og det

efterfølgende viser sig, at den er så mangelfuld, at den ikke kan anses for

behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3 er grundlag for at foretage en

skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det samme gælder

det skattemæssige regnskab, der efter SKL § 3, stk. 2. skal vedlægges

selvangivelsen.

Underretning og klagevejledning

Afgørelsen om påligning af skattetillæg skal begrundes og indeholde en

vejledning om, at den skattepligtige kan klage over afgørelsen til told- og

skatteregionen, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende

skattedirektorat.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig med underretningen om skattetillægget bør der efter omstændighederne

oplyses om muligheden for at søge hel eller delvis eftergivelse af tillægget.

Anmodning herom sendes til den kommunale skattemyndighed med klageadgang

til den lokale told- og skatteregion.

Eftergivelse gives kun, hvis særlige forhold taler derfor. Sådanne særlige

forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den

selvangivelsespligtiges forhold, og ikke omstændigheder der skyldes en

medhjælps forhold, f.eks. en revisor.

For såvidt angår eftergivelse som følge af økonomiske forhold gøres der

dog den vejledende undtagelse, at skattetillægget for fysiske personer

halveres, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for

mellemskatten efter PSL § 6a (134.500 kr. i 1996). Da beløbsgrænsen er

vejledende, skal der ikke tages hensyn til en eventuel efterfølgende ændring

af indkomstansættelsen.

I øvrigt henvises til eftergivelseskriterierne i KSL § 73 B - § 73 D.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære af 22. okt. 1996 om

skattekontrolloven.

A.L.5.1.1 Selskabsskat

Se vejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E. 1.2.

A.L.5.2 Tvangsbøder

Uafhængigt af skattetillægget efter SKL § 5, stk. 1, kan de kommunale

skattemyndigheder pålægge daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af en

selvangivelse. Tilsvarende gælder for det skattemæssige årsregnskab.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told-

og skatteregion.

Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige.

Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne som

sådan eller den person, der har det øverste ansvar for, at

selvangivelsespligten opfyldes.

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den

selvangivelsespligtige forud (vejledende 14 dage forinden) er skriftligt

underrettet om, at daglige bøder vil blive opkrævet fra en given dato.

Skrivelsen skal indholde oplysning om den daglige bødes størrelse, og der

tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.

Bødestørrelsen beror på et konkret skøn, men bør fastsættes til mindst 200

kr. pr. dag.

Størrelsen af de krævede daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel,

hvis den hidtil fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.

Ved fastsættelse af den daglige bøde skal der generelt tages hensyn til

den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen.

Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i § 73 i kildeskatteloven.

Bøderne inddrives løbende. Ikke betalte bøder kan kræves afsonet efter §

17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning

fremsættes tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives.

Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i

tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes.

Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne,

når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan

påklages til den lokale told- og skatteregion.

I øvrigt henvises til Skatteministeriets cirkulære af 22. oktober 1996 om

skattekontrolloven.

A.L.5.3 Kontospærring

Ifølge SKL § 8 J samt kapitel 14 (§§ 41 og 42) i "Bekendtgørelse om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven", kan konti i

pengeinstitutter, hos advokater og andre, der modtager penge som indskud,

spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke

har sikker kundskab om kontohaverens identitet, personnummer/SE-nr. eller

navn og adresse. F.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af

foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver

ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet

ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for

den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører

spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Fornøden legitimation kan bestå af pas, kørekort, ID-kort, eller

tilsvarende officielle kort med personnummer/udlændingenummer, Dankort,

Udenrigsministeriets identitetskort for diplomater (rødt/grønt) eller

udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Følgende legitimationdokumenter kan ikke anbefales: Dåbs- eller

navneattest uden dansk personnummer, kreditkort, hævekort mv. uden foto,

togkort, midlertidigt kørekort, eller medlems- og indskrivningskort.

Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke

henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og

skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og

skatteregionen fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,

indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling

med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt

ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige

omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af

allerede inddragne beløb.

A.L.5.4 Bødesager

A.L.5.4.1 Ansvar efter

SKL afsnit IIIReglerne for udmåling af administrative bøder ved

overtrædelse af SKL § 13 og § 16 fremgår af T&S-cirk. 1990-32.

Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed

henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges for

den del af skattedifferencen, der ligger under 30.000 kr., hvor der kun

beregnes halv normalbøde, samt ved »forskydningsdifferencer«.

Hvis den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle

afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., ved forsæt, eller 8.000 kr. ved

grov uagtsomhed rejses ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en

»advarsel«.

Hvis en skatteyder kan anses for "selvmelder", kan sagen under

visse betingelser ligeledes afsluttes uden, at der gøres bødekrav gældende.

Ved forsøg på eller medvirken til skattesvig fastsættes bøden til

halvdelen af normalbødetaksten.

A.L.5.4.2 Kompetence

Sager om grov uagtsomhed kan uanset de unddragne skatters størrelse

afgøres administrativt, jf. T&S-cirk. 1990-32, side 5, punkt J.

Ved skattesvig dvs. forsætlig skatteunddragelse kan alle sager, hvor de

samlede unddragne skatter tillige med evt. unddraget moms og punktafgifter

ikke overstiger 100.000 kr., afgøres administrativt.

A.L.5.4.3 Udtagelse af bødesager

Ved SD's skrivelse af 27. dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder

er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at foreligge

overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af told- og

skatteregionerne.

Ved T&S-cirk. 1990-32, er der foretaget justeringer af nogle af de

beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted, indsender kommunen

selvangivelsen til told- og skatteregionen bilagt sagsfremstilling og

eventuelt revisionsrapport mv.

I ganske særlige tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt at undlade

egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen

behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jf. SSL § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller

Landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen

udtages og indsendes til told- og skatteregionen uden at afvente afgørelse i

klagesagen.

Om behandlingen af disse sager henvises til T&S-cirk. 1994-8 af 26.

april 1994.

I følgende tilfælde sker der ikke udtagelse:

1. hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget

30.000 kr.,

2. hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den

aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil

man normalt forstå en difference, der er mindre end 10 pct. af den pågældende

aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr. Området omfatter først og

fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og

forudbetalte omkostninger.

3. hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte

afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der

landsdækkende og uden opfordring tilgår skattemyndighederne.

Det er told- og skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og

Frederiksberg Skattedirektorat, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de

af ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Told- og

skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og Frederiksberg

Skattedirektorat kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken

udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne

fastsatte regler gælder i så fald også for told- og skatteregionerne.

Om kompetencen til at afslutte bødesager, se T&S-cirk. 1992-8.

A.L.5.4.4 Forsvarerbistand

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i

lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. sept. 1984 samt i skm. bek. nr. 976 af 2.

dec. 1994.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre

strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser

af kildeskatteloven, investeringsfonds- og etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens

person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv,

men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i

alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det

materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den

administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har han pligt til at erstatte det

offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en

forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af

forsvarerens vederlag.

Proceduren for beskikkelse af forsvarer i administrative

skattestraffesager er bl.a. beskrevet i Told- og Skattestyrelsens vejledning

om behandling af sager om overtrædelse af skattekontrolloven og om

overtrædelse af såvel skattekontrolloven som afgiftslovgivningen

(fællessager), Told&Skat, juli 1992.

Lignende dokumenter