TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit A.22 - Toldskyld
Formål
"Toldskyld" er ét blandt mange begreber, som med Danmarks
indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk
toldlovgivning via EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973 opererede med to
klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told:
- legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse
- indsmugling af varer
har man i EUs toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret
lovgivning for en række situationer - omend slutresultatet i det store og
hele har ført til samme resultat, nemlig betaling af told.
Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i
toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret nøjagtige citater af de
relevante bestemmelser, men med uddybende bemærkninger til de enkelte
bestemmelser, når dette er fundet nødvendigt.
Det legale grundlag
Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om toldskyld
ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld ved udførsel.
Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens
opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om
hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld i forbindelse med
ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter.
Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under hvilke
omstændigheder toldskyld kan ophøre.
I gennemførelsesbestemmelserne findes der i artiklerne 378-380
bestemmelser, der har betydning for toldskyld i relation til
fællesskabsforsendelser. Der er endvidere i artiklerne 859-867a givet
bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.
Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således,
at:
Læs alt
- stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,
- stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og
- stk. 3 fastslår hvem der er debitor/toldskyldner.
A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel
TK art. 201
Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel, hvor
toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet for
toldmyndighedernes "antagelse" af toldangivelsen, se A.2.
Klarereren, dvs. varemodtageren, er debitor.
TK art. 202
Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU
"på ikke-forskriftsmæssig måde" fra et ikke EU-land eller fra en
frizone eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor
uregelmæssigheden begås. Debitorer er:
- den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende
vare ind i EU's toldområde
- de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller
med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde
- samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,
og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller
med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om vare, der var ført ind
på ikke-forskriftmæssig måde.
TK art. 203, stk. 1
Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn
unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en forsendelsesordning,
f.eks. fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen, forsvinder under
forsendelsen.
Der er i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne
378-380, fastsat nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal
behandles, herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses
for at være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale
"importafgifter og andre afgifter", hvilket i dette tilfælde dækker
såvel told som moms og punktafgifter, se B.1.
Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379,
stk 2, omtalte 3 måneders frist fra underretningen af den hovedforpligtede
skal være udløbet, inden inddrivelsen kan påbegyndes.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor unddragelsen finder sted.
stk. 3
Debitorer er:
- den person der har unddraget varen toldtilsyn
- de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med
rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget
toldtilsyn
- de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og
som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med
rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget
toldtilsyn
- samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de
forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved
anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.
Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel kan glide over i
egentlige smuglerisituationer.
TK art. 204, stk. 1
Almindelige toldskyldssituationer foreligger,
- når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens
artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de forpligtelser,
som varen er undergivet, misligholdes, eller
- når en af betingelserne, som gælder for den pågældende toldprocedure,
misligholdes, eller
- når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat toldfritagelse
på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.
I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der imidlertid åbnet
mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan godtgøres, at en
sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af
den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. det
nedenfor nævnte om GB art. 859.
Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem artiklerne 203 og 204
går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et supplement til artikel
203, jf. herved henvisningen til "-- i andre end de i artikel 203
omhandlede tilfælde --", hvilket har den betydning, at der i artikel
204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan
godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle følger, jf.
ovenfor.
Typisk vil der foreligge en artikel 203-situation, når den pågældende vare
er forsvundet, medens artikel 204 vil kunne anvendes i situationer, hvor
varen stadig er tilstede. Det vil imidlertid bero på omstændighederne i de
konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204, der skal
anvendes.
TK art. 204, stk. 2
Toldskylden opstår:
- enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse
bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,
- eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende
toldprocedure,
hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af
varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller
nul-importtold på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var
opfyldt.
stk. 3
Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at
opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige
opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er
undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens
henførsel under proceduren.
GB art. 859
Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer, hvor
misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses for at
have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring
eller en toldprocedure - dog under forudsætning af:
1. at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
2. at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side og
3. at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er
gennemført efterfølgende.
Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens
artikel 860 må anses for udtømmende, opregner følgende situationer:
- overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en
af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i
forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure,
når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i
tide.
- overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en
forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen
er blevet frembudt på et senere tidspunkt.
- behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under
toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når
der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var
blevet anmodet herom
- anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel
på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der ville være givet
tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom
- flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring
eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for
toldmyndighederne, hvis de anmoder herom
- udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig
opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til
frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes
- overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for
hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige
anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,
forudsat:
1. at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og
2. at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare
- en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra
a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden
toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning, når der er
tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse
for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv forædling) i tilfælde af
overgang til fri omsætning
- undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling, mens
betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i forbindelse med
løbende aktiv forædling.
GB art. 861
Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er ikke
til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller
ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes
TK art. 205
Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i
frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.
stk.2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller
forbrug finder sted.
stk. 3
Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de
personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som
vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne
anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende
forskrifter.
Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at
være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret og debitor ikke er
kendt, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne
ved, sidst var i besiddelse af varerne.
TK art. 206, stk. 1
Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld ved
indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der fremlægges
bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af
- bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet
led
- den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller
- anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er undergivet
skyldes, at den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået
uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed,
som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, eller endelig
efter tilladelse fra toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt,
når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.
stk. 2
Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med en
vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på
grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres eller
genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.
I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler
om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af
naturlige årsager, ligesom "forsømmelighed " og
"urigtigheder" er præciseret.
GB art. 862 stk. 1
Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter anmodning
fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når denne fremlægger
bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af grunde, som kan
henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i
et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller
urigtigheder.
Ved forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende
opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling,
bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller
som følger den normale praksis for den pågældende vare.
GB art. 863
Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis for,
at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til dens
egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den pågældende
nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.
GB art. 864
Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende standardsatser
for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen
beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det
reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af
standardsatsen for den pågældende vare.
Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208, et par særlige
situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og skrot fremkommet
ved en vares tilintetgørelse.
TK art. 207
Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk. 1,
ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning
til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige
formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke-EU-varer.
TK art. 208
Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for
en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens
anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang
til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.
A.22.2 Toldskyld ved udførsel
Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny
taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at
tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.
Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter
samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der
udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor.
Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.
TK art. 209 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare udføres
fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.
stk. 2
Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.
stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den
person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
TK art. 210 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare forlader
EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.
stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk forlader
toldområdet.
stk. 3
Debitor er
- den person, der har foretaget udførslen,
- samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste eller
med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været
indgivet en toldangivelse.
TK art. 211 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er blevet
udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for
eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.
stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet
formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med
fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis
toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor
fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser
for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.
stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den
person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner
TK art. 212
I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten det
drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer sig om
varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, dog med to undtagelser:
- falske penge
- narkotika eller psykotr pe stoffer, som ikke er genstand for det af de
kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en
anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.
A.22.4 Solidarisk hæftelse
TK art. 213
Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse
solidarisk for betalingen af denne skyld.
A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen
TK art. 214 stk. 1
De særlige beskatningselementer, der skal anvendes på varen, såsom
toldsats, toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er gældende
på tidspunktet for toldskyldens opståen.
stk. 2
Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens
opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige beskatningselementer for
den pågældende vare regnes med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne
konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der har fremkaldt en
toldskyld.
Sætter de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, dem i stand til
at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne
konstatering, fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende
vare dog på grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for
den på det tidligste tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af
denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.
TK art. 214 stk. 3
Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i
toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter,
dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en
uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et
senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået.
Sådanne udligningsrenter er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv
forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig indførsel.
A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen
Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået,
fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve
toldskylden. For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og
379.
TK art. 215, stk. 1
Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til
toldskylden, indtræffer.
stk. 2
Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke bestemmes, anses toldskylden for at
være opstået på det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne
befinder sig i en situation, der giver anledning til en toldskyld.
stk. 3
Når forpligtelserne i henhold til en toldprocedure ikke er opfyldt for en
vare, anses toldskylden for at være opstået
- på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller
- på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende procedure.
Stk. 4
Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at
fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et
andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er
muligt at fastslå dens eksistens.
A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference
i ikke EU-lande.
Toldkodeksens artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for
indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af
forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået
aftale om præferencetoldbehandling.
TK art. 216, stk. 1
For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EF og
visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer med
oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse af, at
der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal
betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres
fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå
denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved
indførsel.
stk. 2
Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne
antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.
stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den
person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
stk. 4
Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde, som
hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af
toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at
bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.
A.22.8 Toldskyldens ophør
Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at artiklens
bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af gældende
bestemmelser om
- forældelse af toldskyld og
- de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad
rettens vej er erklæret insolvent.
Disse to områder vil i vidt omfang være styret af national lovgivning, og
egentlig EF-lovgivning herom er meget sporadisk. Som de nok vigtigste
EF-forældelsesregler inden for toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for
efteropkrævning i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige
forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel
236, stk. 2.
Artikel 233 opregner herefter en række situation er, hvor toldskylden
ophører:
- ved betaling af toldbeløbet
- ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse
efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en
situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløb et bogført,
men hvor beløbet endnu ikke er betalt
- når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en
forpligtelse til at betale told, og
- toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter
toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om
dette
- varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og
samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter ordre fra
toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen
efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller
gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes
egen beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder
eller force majeure
- hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i
overensstemmelse med TK artikel 202, dvs. indførsel på
ikke-forskriftsmæssig måde, typisk smugleri, beslaglægges ved
indførslen, altså ved selve indpassagen i toldområdet, og
samtidig eller senere konfiskeres.
Endelig gives der afsluttende i artikel 233 følgende bestemmelse:
TK art. 233, 2. afsn.
Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til
straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når en
medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for
fastsættelsen af straffen, eller at en opstået toldskyld danner grundlag for
den strafferetlige forfølgning.
TK art. 234
Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de
formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten skulle
opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se A.22.7.
A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation
Der er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række
regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".
GB art. 865
Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare må
anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's
forstand:
- når der foretages toldangivelse af varen,
- når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som en
toldangivelse samt
- når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,
og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med andre
ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen fejlagtigt
får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være unddraget
toldtilsyn.
GB art. 866
Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens artikel
202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses varen som
EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er nødvendig; dog
skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende måtte være
undergivet, være overholdt.
GB art. 867
Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra c)
og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.
GB art. 867a
Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller
konfiskeret,
anses for at være henført under toldoplagsproceduren.
stk. 2
De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis
køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en
toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.
I nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i
medlemsstaterne.
stk. 3
Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1.
omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks
formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens artikel
4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige bestemmelser eller
anvendelser."
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2001 A.22 TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 A.22 TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2006 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008