Spring til indhold

Retsinformation

TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD

STV nr 20050 af 01/01/1998Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit A.22 - Toldskyld

Formål

"Toldskyld" er ét blandt mange begreber, som med Danmarks

indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk

toldlovgivning via EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973 opererede med to

klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told:

- legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse

- indsmugling af varer

har man i EUs toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret

lovgivning for en række situationer - omend slutresultatet i det store og

hele har ført til samme resultat, nemlig betaling af told.

Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i

toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret nøjagtige citater af de

relevante bestemmelser, men med uddybende bemærkninger til de enkelte

bestemmelser, når dette er fundet nødvendigt.

Det legale grundlag

Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om toldskyld

ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld ved udførsel.

Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens

opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om

hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld i forbindelse med

ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter.

Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under hvilke

omstændigheder toldskyld kan ophøre.

I gennemførelsesbestemmelserne findes der i artiklerne 378-380

bestemmelser, der har betydning for toldskyld i relation til

fællesskabsforsendelser. Der er endvidere i artiklerne 859-867a givet

bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.

Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således,

at:

Læs alt

- stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,

- stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og

- stk. 3 fastslår hvem der er debitor/toldskyldner.

A.22.1 Toldskyldens opståen ved indførsel

TK art. 201

Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel, hvor

toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet for

toldmyndighedernes "antagelse" af toldangivelsen, se A.2.

Klarereren, dvs. varemodtageren, er debitor.

TK art. 202

Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU

"på ikke-forskriftsmæssig måde" fra et ikke EU-land eller fra en

frizone eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor

uregelmæssigheden begås. Debitorer er:

- den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende

vare ind i EU's toldområde

- de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller

med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde

- samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,

og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller

med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om vare, der var ført ind

på ikke-forskriftmæssig måde.

TK art. 203, stk. 1

Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn

unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en forsendelsesordning,

f.eks. fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen, forsvinder under

forsendelsen.

Der er i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne

378-380, fastsat nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal

behandles, herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses

for at være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale

"importafgifter og andre afgifter", hvilket i dette tilfælde dækker

såvel told som moms og punktafgifter, se B.1.

Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379,

stk 2, omtalte 3 måneders frist fra underretningen af den hovedforpligtede

skal være udløbet, inden inddrivelsen kan påbegyndes.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor unddragelsen finder sted.

stk. 3

Debitorer er:

- den person der har unddraget varen toldtilsyn

- de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med

rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget

toldtilsyn

- de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og

som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med

rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget

toldtilsyn

- samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de

forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved

anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.

Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel kan glide over i

egentlige smuglerisituationer.

TK art. 204, stk. 1

Almindelige toldskyldssituationer foreligger,

- når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens

artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de forpligtelser,

som varen er undergivet, misligholdes, eller

- når en af betingelserne, som gælder for den pågældende toldprocedure,

misligholdes, eller

- når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat toldfritagelse

på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.

I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der imidlertid åbnet

mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan godtgøres, at en

sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af

den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. det

nedenfor nævnte om GB art. 859.

Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem artiklerne 203 og 204

går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et supplement til artikel

203, jf. herved henvisningen til "-- i andre end de i artikel 203

omhandlede tilfælde --", hvilket har den betydning, at der i artikel

204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan

godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle følger, jf.

ovenfor.

Typisk vil der foreligge en artikel 203-situation, når den pågældende vare

er forsvundet, medens artikel 204 vil kunne anvendes i situationer, hvor

varen stadig er tilstede. Det vil imidlertid bero på omstændighederne i de

konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204, der skal

anvendes.

TK art. 204, stk. 2

Toldskylden opstår:

- enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse

bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,

- eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende

toldprocedure,

hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af

varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller

nul-importtold på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var

opfyldt.

stk. 3

Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at

opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige

opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er

undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens

henførsel under proceduren.

GB art. 859

Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer, hvor

misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses for at

have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring

eller en toldprocedure - dog under forudsætning af:

1. at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

2. at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side og

3. at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er

gennemført efterfølgende.

Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens

artikel 860 må anses for udtømmende, opregner følgende situationer:

- overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en

af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i

forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure,

når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i

tide.

- overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en

forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen

er blevet frembudt på et senere tidspunkt.

- behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under

toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når

der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var

blevet anmodet herom

- anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel

på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der ville være givet

tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom

- flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring

eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for

toldmyndighederne, hvis de anmoder herom

- udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig

opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til

frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

- overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for

hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige

anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,

forudsat:

1. at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og

2. at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare

- en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra

a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden

toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning, når der er

tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse

for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv forædling) i tilfælde af

overgang til fri omsætning

- undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling, mens

betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i forbindelse med

løbende aktiv forædling.

GB art. 861

Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er ikke

til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller

ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes

TK art. 205

Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i

frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.

stk.2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller

forbrug finder sted.

stk. 3

Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de

personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som

vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne

anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende

forskrifter.

Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at

være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret og debitor ikke er

kendt, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne

ved, sidst var i besiddelse af varerne.

TK art. 206, stk. 1

Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld ved

indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der fremlægges

bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af

- bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet

led

- den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller

- anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er undergivet

skyldes, at den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået

uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed,

som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, eller endelig

efter tilladelse fra toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt,

når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.

stk. 2

Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med en

vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på

grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres eller

genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.

I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler

om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af

naturlige årsager, ligesom "forsømmelighed " og

"urigtigheder" er præciseret.

GB art. 862 stk. 1

Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter anmodning

fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når denne fremlægger

bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af grunde, som kan

henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i

et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller

urigtigheder.

Ved forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende

opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling,

bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller

som følger den normale praksis for den pågældende vare.

GB art. 863

Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis for,

at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til dens

egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den pågældende

nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.

GB art. 864

Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende standardsatser

for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen

beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det

reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af

standardsatsen for den pågældende vare.

Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208, et par særlige

situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og skrot fremkommet

ved en vares tilintetgørelse.

TK art. 207

Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk. 1,

ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning

til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige

formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke-EU-varer.

TK art. 208

Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for

en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens

anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang

til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.

A.22.2 Toldskyld ved udførsel

Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny

taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at

tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.

Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter

samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der

udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor.

Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.

TK art. 209 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare udføres

fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.

stk. 2

Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den

person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

TK art. 210 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare forlader

EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.

stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk forlader

toldområdet.

stk. 3

Debitor er

- den person, der har foretaget udførslen,

- samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste eller

med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været

indgivet en toldangivelse.

TK art. 211 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er blevet

udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for

eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.

stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet

formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med

fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis

toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor

fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser

for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.

stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den

person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud eller restriktioner

TK art. 212

I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten det

drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer sig om

varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, dog med to undtagelser:

- falske penge

- narkotika eller psykotr pe stoffer, som ikke er genstand for det af de

kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en

anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.

A.22.4 Solidarisk hæftelse

TK art. 213

Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse

solidarisk for betalingen af denne skyld.

A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt for toldskyldens opståen

TK art. 214 stk. 1

De særlige beskatningselementer, der skal anvendes på varen, såsom

toldsats, toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er gældende

på tidspunktet for toldskyldens opståen.

stk. 2

Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens

opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige beskatningselementer for

den pågældende vare regnes med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne

konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der har fremkaldt en

toldskyld.

Sætter de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, dem i stand til

at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne

konstatering, fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende

vare dog på grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for

den på det tidligste tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af

denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.

TK art. 214 stk. 3

Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i

toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter,

dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en

uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et

senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået.

Sådanne udligningsrenter er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv

forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig indførsel.

A.22.6 Stedet for toldskyldens opståen

Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået,

fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve

toldskylden. For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og

379.

TK art. 215, stk. 1

Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til

toldskylden, indtræffer.

stk. 2

Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke bestemmes, anses toldskylden for at

være opstået på det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne

befinder sig i en situation, der giver anledning til en toldskyld.

stk. 3

Når forpligtelserne i henhold til en toldprocedure ikke er opfyldt for en

vare, anses toldskylden for at være opstået

- på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller

- på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende procedure.

Stk. 4

Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at

fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et

andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er

muligt at fastslå dens eksistens.

A.22.7 Toldskyld ved udførsel af forædlingsprodukter til toldpræference

i ikke EU-lande.

Toldkodeksens artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for

indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af

forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået

aftale om præferencetoldbehandling.

TK art. 216, stk. 1

For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EF og

visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer med

oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse af, at

der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal

betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres

fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå

denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved

indførsel.

stk. 2

Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne

antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.

stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den

person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

stk. 4

Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde, som

hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af

toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at

bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

A.22.8 Toldskyldens ophør

Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at artiklens

bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af gældende

bestemmelser om

- forældelse af toldskyld og

- de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad

rettens vej er erklæret insolvent.

Disse to områder vil i vidt omfang være styret af national lovgivning, og

egentlig EF-lovgivning herom er meget sporadisk. Som de nok vigtigste

EF-forældelsesregler inden for toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for

efteropkrævning i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige

forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel

236, stk. 2.

Artikel 233 opregner herefter en række situation er, hvor toldskylden

ophører:

- ved betaling af toldbeløbet

- ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse

efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en

situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløb et bogført,

men hvor beløbet endnu ikke er betalt

- når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en

forpligtelse til at betale told, og

- toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter

toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om

dette

- varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og

samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter ordre fra

toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen

efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller

gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes

egen beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder

eller force majeure

- hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i

overensstemmelse med TK artikel 202, dvs. indførsel på

ikke-forskriftsmæssig måde, typisk smugleri, beslaglægges ved

indførslen, altså ved selve indpassagen i toldområdet, og

samtidig eller senere konfiskeres.

Endelig gives der afsluttende i artikel 233 følgende bestemmelse:

TK art. 233, 2. afsn.

Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til

straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når en

medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for

fastsættelsen af straffen, eller at en opstået toldskyld danner grundlag for

den strafferetlige forfølgning.

TK art. 234

Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de

formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten skulle

opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se A.22.7.

A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig situation

Der er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række

regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".

GB art. 865

Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare må

anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's

forstand:

- når der foretages toldangivelse af varen,

- når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som en

toldangivelse samt

- når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,

og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med andre

ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen fejlagtigt

får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være unddraget

toldtilsyn.

GB art. 866

Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens artikel

202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses varen som

EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er nødvendig; dog

skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende måtte være

undergivet, være overholdt.

GB art. 867

Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra c)

og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.

GB art. 867a

Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller

konfiskeret,

anses for at være henført under toldoplagsproceduren.

stk. 2

De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis

køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en

toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

I nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i

medlemsstaterne.

stk. 3

Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1.

omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks

formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens artikel

4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige bestemmelser eller

anvendelser."

Lignende dokumenter