Spring til indhold

Retsinformation

TOLDVEJLEDNING 2001 A.22 TOLDSKYLD

STV nr 20006 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Toldvejledning 2001

A.22 Toldskyld

Formål

Toldskyld er ét blandt mange begreber, som med Danmarks indtræden i

Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk toldlovgivning via

EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973 opererede med to klassiske

situationer, der kunne udløse betaling af told:

legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse

indsmugling af varer

har man i EUs toldlovgivning haft

en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for en række situationer

- omend slutresultatet i det store og hele har ført til samme resultat,

nemlig betaling af told. Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet

til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret

nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men med uddybende

bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er fundet

nødvendigt.

Det legale grundlag

Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om

toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld

ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser

dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen

ikke kendes, dels om hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld

i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter.

Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under

hvilke omstændigheder toldskyld kan ophøre.

I

gennemførelsesbestemmelserne findes der i artiklerne 378-380 bestemmelser,

der har betydning for toldskyld i relation til fællesskabsforsendelser.

Der er endvidere i artiklerne 859-867a givet bestemmelser til uddybning af

Læs alt

bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.

Næsten alle

toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således, at:

stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,

stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og

stk. 3 fastslår hvem der er

debitor/toldskyldner.

A.22.1 Toldskyldens opståen ved

indførsel

TK art. 201

Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel,

hvor toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet

for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen, se A.2. Klarereren,

dvs. varemodtageren, er debitor.

TK art. 202

Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU

på ikke-forskriftsmæssig måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone

eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor

uregelmæssigheden begås. Debitorer er:

den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den

pågældende vare ind i EU's toldområde

de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på

ikke-forskriftsmæssig måde

samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende

vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen,

vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om

vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig

måde

TK art. 203, stk. 1

Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn

unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en

forsendelsesordning, f.eks. fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen,

forsvinder under forsendelsen.

Der er i

gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne 378-380, fastsat

nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal behandles,

herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses for at

være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale

importafgifter og andre afgifter, hvilket i dette tilfælde dækker såvel

told som moms og punktafgifter, se B.1.

Det er i denne

forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379, stk 2, omtalte 3

månedersfrist fra underretningen af den hovedforpligtede skal være

udløbet, inden inddrivelsen kan

påbegyndes.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt , hvor unddragelsen finder

sted.

Stk. 3

Debitorer er:

den person der har unddraget varen toldtilsyn

de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller

med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget

toldtilsyn

de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,

og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare,

der var unddraget toldtilsyn

samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de

forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved

anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.

Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget

vel kan glide over i egentlige smuglerisituationer.

TK art. 204, stk. 1

Almindelige toldskyldssituationer foreligger,

når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens

artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de

forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller

når en af betingelserne, som gælder for den pågældende

toldprocedure, misligholdes, eller

når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat

toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.

I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der

imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan

godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det

korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende

toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.

Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem

artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et

supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de

i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i

artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis

det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle

følger, jf. ovenfor.

Typisk vil der foreligge en artikel

203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204

vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er tilstede. Det vil

imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er

artikel 203 eller artikel 204, der skal

anvendes.

TK art. 204, stk. 2

Toldskylden opstår:

enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse

bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,

eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende

toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af

betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure

eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens

anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

Stk. 3

Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at

opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige

opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er

undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens

henførsel under proceduren.

GB art. 859

Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer,

hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses

for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig

opbevaring eller en toldprocedure - dog under forudsætning af:

at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

og

at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation

er gennemført efterfølgende.

Listen, der ifølge en

modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses

for udtømmende, opregner følgende situationer:

overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til

en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i

forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende

toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var

blevet anmodet herom i tide.

overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under

en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet,

når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.

behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under

toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne,

når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis

der var blevet anmodet herom

anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig

indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der

ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var

blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er

under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure,

såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom

udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig

opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel

til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for

hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige

anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,

forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som

overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en

bevilling for den pågældende vare

en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra

a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en

anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning,

når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller

delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv

forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning

undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling,

mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i

forbindelse med løbende aktiv forædling.

GB art. 861

Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er

ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse,

og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes.

TK art. 205

Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i

frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller

forbrug finder sted.

Stk. 3

Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de

personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og

som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller

denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af

gældende forskrifter.

Når toldmyndighederne i tilfælde

af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i

frizonen eller frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden

betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i

besiddelse af varerne.

TK art. 206,stk.

1

Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld

ved indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der

fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af

bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177,

andet led

den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller

anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er

undergivet

skyldes, at den omhandlede vare er helt

tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan

henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige

omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra

toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet

totalt uanvendelig for enhver.

Stk. 2

Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med

en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told

på grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres

eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.

I

gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler

om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af

naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og urigtigheder er præciseret.

GB art. 862 stk 1

Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter

anmodning fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når

denne fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af

grunde, som kan henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at

den pågældende i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i

forsømmelighed eller urigtigheder. Ved forsømmelighed eller

urigtigheder skal specielt forstås manglende opfyldelse af de forskrifter

om transport, oplagring, behandling, bearbejdning eller forarbejdning, som

toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for

den pågældende vare.

GB art. 863

Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis

for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til

dens egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den

pågældende nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.

GB art. 864

Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende

standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til

varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation

for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved

anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208,

et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og

skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.

TK art. 207

Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk.

1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri

omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til

særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke-

EU-varer.

TK art. 208

Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld

for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af

dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved

overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede

toldskyld.

A.22.2 Toldskyld ved udførsel

Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny

taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at

tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.

Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget

efter samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad

der udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er

debitor. Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.

TK art. 209 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare

udføres fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.

Stk. 2

Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også

den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

TK art. 210 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare

forlader EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk

forlader toldområdet.

Stk. 3

Debitor er

den person, der har foretaget udførslen,

samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have

været indgivet en toldangivelse.

TK art. 211 stk. 1

Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er

blevet udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse

for eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet

formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med

fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis

toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor

fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser

for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også

den person, for hvis regning toldangivelsen er

afgivet.

A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud

eller restriktioner

TK art. 212

I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten

det drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer

sig om varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, dog med to

undtagelser:

falske penge

narkotika eller psykotrope stoffer, som ikke er genstand for det af

de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en

anvendelse til medicinske og videnskabelige

formål.

TK art. 212a

Hvis en vare kan indføres med toldlempelse eller hel eller delvis

toldfritagelse efter dens art eller særlige andvendelsesformål eller i

medfør af art. 21,82,145 eller 184-187, finder toldlempelsen eller

toldfritagelsen også andvendelse på toldskyld, der opstår i henhold til

art. 202-205, 210 eller 211

Debitors adfærd må ikke give anledning

til mistanke om svig eller åbenbar forsømmelighed og vedkommende skal

godtgøre, at varerne opfylder betingelserne for toldlempelse eller

toldfritagelse.

A.22.4 Solidarisk hæftelse

TK art. 213

Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse

solidarisk for betalingen af denne skyld.

A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt

for toldskyldens opståen

TK art. 214 stk. 1

De særlige beskatningselementer, der skal anvendes på varen, såsom

toldsats, toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er

gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen.

Stk. 2

Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for

toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige

beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det tidspunkt,

hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation,

der har fremkaldt en toldskyld.

Sætter de oplysninger, som

toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at toldskylden

opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, fastsættes import-

eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på grundlag af de

særlige beskatningselementer, som var gældende for den på det tidligste

tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af denne situation

kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.

TK art. 214 stk. 3

Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i

toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter,

dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en

uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et

senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået. Sådanne udligningsrenter

er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv

forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig

indførsel.

A.22.6 Stedet for toldskyldens

opståen

Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået,

fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve

toldskylden. For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og

379.

TK art. 215, stk. 1

Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til

toldskylden, indtræffer.

Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke

bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor

toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der

giver anledning til en toldskyld.

Når forpligtelserne i henhold

til en toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden - hvis

stedet ikke kan bestemmes efter ovenstående - for at være opstået

på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller

på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende

procedure.

Stk. 2

Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at

fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et

andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er

muligt at fastslå dens eksistens.

Stk. 3

De toldmyndigheder, der skal bogføre toldskylden jf. art. 217, er

myndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses

for at være opstået.

Stk. 4

Hvis toldmyndighederne konstaterer, at en toldskyld er opstået som

følge af, at varerne føres ind i EU på ikke forskriftsmæssig måde fra et

ikke-EU-land (art 202), og beløbet er mindre end 5000 ECU, anses

toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er

konstateret.

A.22.7 Toldskyld ved udførsel af

forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande

Toldkodeksens

artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte

ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af

forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået

aftale om præferencetoldbehandling.

TK art. 216, stk. 1

For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EF

og visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer

med oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse

af, at der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling,

skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres

fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå

denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld

ved indførsel.

Stk. 2

Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor

toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende

varer.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også

den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

Stk. 4

Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde,

som hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme

dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning

for at bringe proceduren for aktiv forædling til

ophør.

A.22.8 Toldskyldens ophør

Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at

artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af

gældende bestemmelser om

forældelse af toldskyld og

de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad

rettens vej er erklæret insolvent

Disse to områder vil i vidt

omfang være styret af national lovgivning, og egentlig EF-lovgivning herom

er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EF-forældelsesregler inden for

toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i

toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige

forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel

236, stk. 2.

Artikel 233 opregner herefter en række

situationer, hvor toldskylden ophører:

ved betaling af toldbeløbet

ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse

efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en

situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført,

men hvor beløbet endnu ikke er betalt

når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en

forpligtelse til at betale told, og-toldangivelsen herfor er blevet

erklæret ugyldig efter toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv

har bedt om dette, samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet

beslaglagt og samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter

ordre fra toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen

efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen

beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force

majeure

hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse

med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk

smugleri, beslaglægges ved indførslen, altså ved selve indpassagen i

toldområdet, og samtidig eller senere konfiskeres.

Endelig gives der afsluttende bestemmelser i artikel

233.

TK art. 233, 2. afsn.

Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til

straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når

en medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for

fastsættelsen af straffen, eller at en opstået toldskyld danner grundlag

for den strafferetlige forfølgning.

TK art. 234

Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de

formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten

skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se

A.22.7.

A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig

situation

Der

er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række

regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".

GB art. 865

Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare

må anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk.

1's forstand:

når der foretages toldangivelse af varen,

når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som

en toldangivelse samt

når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,

og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med

andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen

fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være

unddraget toldtilsyn.

GB art. 866

Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens

artikel 202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses

varen som EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er

nødvendig; dog skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende

måtte være undergivet, være overholdt.

GB art. 867

Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra

c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.

GB art. 867a

Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller

konfiskeret, anses for at være henført under toldoplagsproceduren.

Stk. 2

De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis

køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en

toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I nævnte fald sker salget efter

de gældende bestemmelser i medlems-staterne.

Stk. 3

Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1.

omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks

formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens

artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige

bestemmelser eller anvendelser."

Lignende dokumenter