TOLDVEJLEDNING 2001 A.22 TOLDSKYLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Toldvejledning 2001
A.22 Toldskyld
Formål
Toldskyld er ét blandt mange begreber, som med Danmarks indtræden i
Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af dansk toldlovgivning via
EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973 opererede med to klassiske
situationer, der kunne udløse betaling af told:
legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse
indsmugling af varer
har man i EUs toldlovgivning haft
en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for en række situationer
- omend slutresultatet i det store og hele har ført til samme resultat,
nemlig betaling af told. Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet
til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er bygget op omkring ret
nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men med uddybende
bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er fundet
nødvendigt.
Det legale grundlag
Toldkodeksen har i artiklerne 201-208 en række bestemmelser om
toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211 bestemmelser om toldskyld
ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne 214-216 givet bestemmelser
dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet for toldskyldens opståen
ikke kendes, dels om hvilket sted den anses for opstået, dels om toldskyld
i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i forædlingsprodukter.
Der er i artiklerne 233-234 givet bestemmelser om, under
hvilke omstændigheder toldskyld kan ophøre.
I
gennemførelsesbestemmelserne findes der i artiklerne 378-380 bestemmelser,
der har betydning for toldskyld i relation til fællesskabsforsendelser.
Der er endvidere i artiklerne 859-867a givet bestemmelser til uddybning af
Læs alt
bl.a. toldkodeksens art. 204, stk. 1.
Næsten alle
toldkodeksens bestemmelser om toldskyld er bygget op således, at:
stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,
stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og
stk. 3 fastslår hvem der er
debitor/toldskyldner.
A.22.1 Toldskyldens opståen ved
indførsel
TK art. 201
Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel,
hvor toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet
for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen, se A.2. Klarereren,
dvs. varemodtageren, er debitor.
TK art. 202
Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU
på ikke-forskriftsmæssig måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone
eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor
uregelmæssigheden begås. Debitorer er:
den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den
pågældende vare ind i EU's toldområde
de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på
ikke-forskriftsmæssig måde
samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende
vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen,
vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om
vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig
måde
TK art. 203, stk. 1
Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn
unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en
forsendelsesordning, f.eks. fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen,
forsvinder under forsendelsen.
Der er i
gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne 378-380, fastsat
nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal behandles,
herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses for at
være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale
importafgifter og andre afgifter, hvilket i dette tilfælde dækker såvel
told som moms og punktafgifter, se B.1.
Det er i denne
forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379, stk 2, omtalte 3
månedersfrist fra underretningen af den hovedforpligtede skal være
udløbet, inden inddrivelsen kan
påbegyndes.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt , hvor unddragelsen finder
sted.
Stk. 3
Debitorer er:
den person der har unddraget varen toldtilsyn
de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller
med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget
toldtilsyn
de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,
og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare,
der var unddraget toldtilsyn
samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de
forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved
anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.
Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget
vel kan glide over i egentlige smuglerisituationer.
TK art. 204, stk. 1
Almindelige toldskyldssituationer foreligger,
når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens
artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de
forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller
når en af betingelserne, som gælder for den pågældende
toldprocedure, misligholdes, eller
når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat
toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.
I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der
imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan
godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det
korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende
toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.
Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem
artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et
supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de
i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i
artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis
det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle
følger, jf. ovenfor.
Typisk vil der foreligge en artikel
203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204
vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er tilstede. Det vil
imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er
artikel 203 eller artikel 204, der skal
anvendes.
TK art. 204, stk. 2
Toldskylden opstår:
enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse
bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,
eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende
toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af
betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure
eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens
anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.
Stk. 3
Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at
opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige
opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er
undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens
henførsel under proceduren.
GB art. 859
Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer,
hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses
for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig
opbevaring eller en toldprocedure - dog under forudsætning af:
at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side
og
at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation
er gennemført efterfølgende.
Listen, der ifølge en
modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses
for udtømmende, opregner følgende situationer:
overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til
en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i
forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende
toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var
blevet anmodet herom i tide.
overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under
en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet,
når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.
behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under
toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne,
når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis
der var blevet anmodet herom
anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig
indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der
ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var
blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er
under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure,
såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom
udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig
opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel
til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes
overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for
hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige
anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,
forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som
overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en
bevilling for den pågældende vare
en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra
a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en
anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning,
når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller
delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv
forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning
undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling,
mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i
forbindelse med løbende aktiv forædling.
GB art. 861
Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er
ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse,
og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes.
TK art. 205
Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i
frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller
forbrug finder sted.
Stk. 3
Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de
personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og
som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller
denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af
gældende forskrifter.
Når toldmyndighederne i tilfælde
af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i
frizonen eller frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden
betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i
besiddelse af varerne.
TK art. 206,stk.
1
Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld
ved indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der
fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af
bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177,
andet led
den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller
anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er
undergivet
skyldes, at den omhandlede vare er helt
tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan
henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra
toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet
totalt uanvendelig for enhver.
Stk. 2
Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med
en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told
på grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres
eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.
I
gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler
om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af
naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og urigtigheder er præciseret.
GB art. 862 stk 1
Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter
anmodning fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når
denne fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af
grunde, som kan henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at
den pågældende i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i
forsømmelighed eller urigtigheder. Ved forsømmelighed eller
urigtigheder skal specielt forstås manglende opfyldelse af de forskrifter
om transport, oplagring, behandling, bearbejdning eller forarbejdning, som
toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for
den pågældende vare.
GB art. 863
Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis
for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til
dens egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den
pågældende nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.
GB art. 864
Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende
standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til
varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation
for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved
anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.
Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208,
et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og
skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.
TK art. 207
Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk.
1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri
omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til
særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke-
EU-varer.
TK art. 208
Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld
for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af
dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved
overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede
toldskyld.
A.22.2 Toldskyld ved udførsel
Eksportafgifter har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny
taget i anvendelse af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at
tilskynde EU's kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.
Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget
efter samme ramme som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad
der udløser en toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er
debitor. Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.
TK art. 209 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare
udføres fra EU's toldområde i henhold til en toldangivelse.
Stk. 2
Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også
den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
TK art. 210 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare
forlader EU's toldområde, uden at der er afgivet toldangivelse herfor.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk
forlader toldområdet.
Stk. 3
Debitor er
den person, der har foretaget udførslen,
samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have
været indgivet en toldangivelse.
TK art. 211 stk. 1
Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er
blevet udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse
for eksportafgifter, ikke er blevet overholdt.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet
formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med
fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, eller, hvis
toldmyndighederne ikke kan fastslå dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor
fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser
for opnåelse af denne fritagelse er blevet opfyldt.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også
den person, for hvis regning toldangivelsen er
afgivet.
A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud
eller restriktioner
TK art. 212
I toldkodeksens artikel 212 fastslås det, at toldskyld - hvad enten
det drejer sig om indførsel eller udførsel - opstår, selv om det drejer
sig om varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner, dog med to
undtagelser:
falske penge
narkotika eller psykotrope stoffer, som ikke er genstand for det af
de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en
anvendelse til medicinske og videnskabelige
formål.
TK art. 212a
Hvis en vare kan indføres med toldlempelse eller hel eller delvis
toldfritagelse efter dens art eller særlige andvendelsesformål eller i
medfør af art. 21,82,145 eller 184-187, finder toldlempelsen eller
toldfritagelsen også andvendelse på toldskyld, der opstår i henhold til
art. 202-205, 210 eller 211
Debitors adfærd må ikke give anledning
til mistanke om svig eller åbenbar forsømmelighed og vedkommende skal
godtgøre, at varerne opfylder betingelserne for toldlempelse eller
toldfritagelse.
A.22.4 Solidarisk hæftelse
TK art. 213
Når der er flere debitorer for en og samme toldskyld, hæfter disse
solidarisk for betalingen af denne skyld.
A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt
for toldskyldens opståen
TK art. 214 stk. 1
De særlige beskatningselementer, der skal anvendes på varen, såsom
toldsats, toldværdi, oprindelse/præference, er de elementer, der er
gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen.
Stk. 2
Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for
toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen af de særlige
beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det tidspunkt,
hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation,
der har fremkaldt en toldskyld.
Sætter de oplysninger, som
toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at toldskylden
opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, fastsættes import-
eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på grundlag af de
særlige beskatningselementer, som var gældende for den på det tidligste
tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af denne situation
kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.
TK art. 214 stk. 3
Der er hjemlet adgang til, at der efter den særlige udvalgsprocedure i
toldkodeksens artikel 249 kan fastsættes bestemmelser om udligningsrenter,
dvs. renter, der skal opkræves for at undgå, at en debitor opnår en
uberettiget økonomisk fordel ved, at toldskylden først konstateres på et
senere tidspunkt end den rent faktisk er opstået. Sådanne udligningsrenter
er fastsat i tilknytning til proceduren for aktiv
forædling/suspensions-ordningen og ordningen for midlertidig
indførsel.
A.22.6 Stedet for toldskyldens
opståen
Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået,
fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve
toldskylden. For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og
379.
TK art. 215, stk. 1
Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til
toldskylden, indtræffer.
Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke
bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor
toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der
giver anledning til en toldskyld.
Når forpligtelserne i henhold
til en toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden - hvis
stedet ikke kan bestemmes efter ovenstående - for at være opstået
på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller
på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende
procedure.
Stk. 2
Gør de oplysninger, som toldmyndighederne råder over, det muligt at
fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et
andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er
muligt at fastslå dens eksistens.
Stk. 3
De toldmyndigheder, der skal bogføre toldskylden jf. art. 217, er
myndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses
for at være opstået.
Stk. 4
Hvis toldmyndighederne konstaterer, at en toldskyld er opstået som
følge af, at varerne føres ind i EU på ikke forskriftsmæssig måde fra et
ikke-EU-land (art 202), og beløbet er mindre end 5000 ECU, anses
toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er
konstateret.
A.22.7 Toldskyld ved udførsel af
forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande
Toldkodeksens
artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte
ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af
forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået
aftale om præferencetoldbehandling.
TK art. 216, stk. 1
For så vidt det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EF
og visse ikke-EU-lande skal indrømmes præferencetoldbehandling for varer
med oprindelse i EU i henhold til disse overenskomster, dog på betingelse
af, at der, når varerne er frembragt under proceduren for aktiv forædling,
skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres
fremstilling, medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå
denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld
ved indførsel.
Stk. 2
Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor
toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende
varer.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også
den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
Stk. 4
Det til denne toldskyld svarende toldbeløb fastsættes på samme måde,
som hvis det drejede sig om toldskyld, der var opstået ved antagelse samme
dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning
for at bringe proceduren for aktiv forædling til
ophør.
A.22.8 Toldskyldens ophør
Toldkodeksens artikel 233 præciserer i den indledende passus, at
artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør skal læses med forbehold af
gældende bestemmelser om
forældelse af toldskyld og
de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad
rettens vej er erklæret insolvent
Disse to områder vil i vidt
omfang være styret af national lovgivning, og egentlig EF-lovgivning herom
er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EF-forældelsesregler inden for
toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i
toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige
forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel
236, stk. 2.
Artikel 233 opregner herefter en række
situationer, hvor toldskylden ophører:
ved betaling af toldbeløbet
ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse
efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en
situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført,
men hvor beløbet endnu ikke er betalt
når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en
forpligtelse til at betale told, og-toldangivelsen herfor er blevet
erklæret ugyldig efter toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv
har bedt om dette, samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet
beslaglagt og samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter
ordre fra toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen
efter toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået
uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen
beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force
majeure
hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse
med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk
smugleri, beslaglægges ved indførslen, altså ved selve indpassagen i
toldområdet, og samtidig eller senere konfiskeres.
Endelig gives der afsluttende bestemmelser i artikel
233.
TK art. 233, 2. afsn.
Ved beslaglæggelse og konfiskation anses toldskylden af hensyn til
straffelovgivningen for toldovertrædelser dog for ikke at være ophørt, når
en medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for
fastsættelsen af straffen, eller at en opstået toldskyld danner grundlag
for den strafferetlige forfølgning.
TK art. 234
Endelig ophører toldskylden også, hvis en virksomhed annullerer de
formaliteter, der er opfyldt med henblik på, at varerne ved eksporten
skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf. herved artikel 216, se
A.22.7.
A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig
situation
Der
er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række
regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".
GB art. 865
Bestemmelsen er særdeles knudret formuleret, men går ud på, at en vare
må anses for at være unddraget tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk.
1's forstand:
når der foretages toldangivelse af varen,
når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som
en toldangivelse samt
når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,
og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med
andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen
fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være
unddraget toldtilsyn.
GB art. 866
Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens
artikel 202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses
varen som EU-vare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er
nødvendig; dog skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende
måtte være undergivet, være overholdt.
GB art. 867
Konfiskation af en vare som omhandlet i toldkodeksens art. 233, litra
c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige status.
GB art. 867a
Ikke-EU-varer, der er afstået til statskassen, beslaglagt eller
konfiskeret, anses for at være henført under toldoplagsproceduren.
Stk. 2
De i stk. 1 omhandlede varer må kun sælges af toldmyndighederne, hvis
køberen straks opfylder formaliteterne med henblik på angivelse til en
toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I nævnte fald sker salget efter
de gældende bestemmelser i medlems-staterne.
Stk. 3
Hvis toldmyndighederne beslutter selv at disponere over de i stk. 1.
omhandlede varer på anden måde end ved salg, opfylder de straks
formaliteterne med henblik på angivelse til en af de i toldkodeksens
artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede toldmæssige
bestemmelser eller anvendelser."
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 A.22 TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2006 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2007 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008