TOLDVEJLEDNING 2000 A.22 TOLDSKYLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Toldvejledning 2000
A.22
Toldskyld
Formål
Toldskyld er ét blandt mange begreber,
som med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af
dansk toldlovgivning via EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973
opererede med to klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told:
legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse
indsmugling af varer
har man i EUs
toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for
en række situationer - omend slutresultatet i det store og hele har ført
til samme resultat, nemlig betaling af told. Dette afsnit om
toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er
bygget op omkring ret nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men
med uddybende bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er
fundet nødvendigt.
Det legale
grundlag
Toldkodeksen har i artiklerne 201-208
en række bestemmelser om toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211
bestemmelser om toldskyld ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne
214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet
for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om hvilket sted den anses for
opstået, dels om toldskyld i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i
forædlingsprodukter.
Der er i artiklerne 233-234 givet
bestemmelser om, under hvilke omstændigheder toldskyld kan
ophøre.
Læs alt
I gennemførelsesbestemmelserne findes der i
artiklerne 378-380 bestemmelser, der har betydning for toldskyld i
relation til fællesskabsforsendelser. Der er endvidere i artiklerne
859-867a givet bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204,
stk. 1.
Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld
er bygget op således, at:
stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,
stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og
stk. 3 fastslår hvem der er
debitor/toldskyldner.
A.22.1 Toldskyldens opståen ved
indførsel
TK art. 201
Den typiske situation for toldskyld er
i den legale vareindførsel, hvor toldskyld opstår ved varens overgang til
fri omsætning på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af
toldangivelsen, se A.2. Klarereren, dvs. varemodtageren, er
debitor.
TK art. 202
Den anden klassiske
toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU på ikke-forskriftsmæssig
måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone eller frilager. Toldskylden
opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden begås. Debitorer er:
den person, derpå ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende
vare ind i EU's toldområde
de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på
ikke-forskriftsmæssig måde
samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende
vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen,
vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om
vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig
måde
TK art. 203, stk.
1
Toldskyld opstår endvidere, når
toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn - typisk ved,
at varer under en forsendelsesordning, f.eks. fællesskabsforsendelse eller
TIR-ordningen, forsvinder under forsendelsen.
Der er i
gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne 378-380, fastsat
nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal behandles,
herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses for at
være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale
importafgifter og andre afgifter, hvilket i dette tilfælde dækker såvel
told som moms og punktafgifter, se B.1.
Det er i denne
forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379, stk 2, omtalte 3
månedersfrist fra underretningen af den hovedforpligtede skal være
udløbet, inden inddrivelsen kan
påbegyndes.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt ,
hvor unddragelsen finder sted.
Stk. 3
Debitorer er:
den person der har unddraget varen toldtilsyn
de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller
med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget
toldtilsyn
de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,
og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare,
der var unddraget toldtilsyn
samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de
forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved
anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.
Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel
kan glide over i egentlige smuglerisituationer.
TK art. 204, stk.
1
Almindelige toldskyldssituationer
foreligger,
når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens
artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de
forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller
når en af betingelserne, som gælder for den pågældende
toldprocedure, misligholdes, eller
når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat
toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.
I modsætning til bestemmelsen i
artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld,
nemlig hvis det kan godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft
reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller
den pågældende toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.
Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem
artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et
supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de
i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i
artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis
det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle
følger, jf. ovenfor.
Typisk vil der foreligge en artikel
203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204
vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er tilstede. Det vil
imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er
artikel 203 eller artikel 204, der skal
anvendes.
TK art. 204, stk.
2
Toldskylden opstår:
enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse
bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,
eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende
toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af
betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure
eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens
anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.
Stk. 3
Debitor er den person, som det i den
givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved
en ikke-EU-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den
toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de
fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.
GB art. 859
Der er i gennemførelsesbestemmelserne
fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens
artikel 204, stk. 1, ikke anses for at have haft reelle følger for det
korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure - dog
under forudsætning af:
at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side
og
at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation
er gennemført efterfølgende.
Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra
gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses for udtømmende, opregner
følgende situationer:
overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til
en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i
forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende
toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var
blevet anmodet herom i tide.
overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under
en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet,
når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.
behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under
toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne,
når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis
der var blevet anmodet herom
anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig
indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der
ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var
blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er
under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure,
såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom
udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig
opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel
til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes
overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for
hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige
anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,
forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som
overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en
bevilling for den pågældende vare
en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra
a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en
anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning,
når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller
delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv
forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning
undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling,
mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i
forbindelse med løbende aktiv forædling.
GB art. 861
Den omstændighed, at toldmyndighederne
har anvendt artikel 859, er ikke til hinder for, at forholdet behandles
efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller
tilbagekaldes.
TK art. 205
Toldskyld opstår endvidere ved brug
eller forbrug af ikke-EU-varer i frizone/frihavn eller på frilager i strid
med de gældende forskrifter.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt,
hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted.
Stk. 3
Debitor er den person, som har
forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til
dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed
burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på
andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.
Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes
forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller
frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden betales af den
person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af
varerne.
TK art. 206,stk.
1
Uanset artikel 202 og artikel 204,
stk. 1, litra a, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå i forbindelse
med en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de
forpligtelser, der følger af
-bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177,
andet led
-den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller
-anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er
undergivet
skyldes, at den omhandlede vare er helt
tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan
henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige
omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra
toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet
totalt uanvendelig for enhver.
Stk. 2
Toldskyld ved indførsel anses heller
ikke at opstå i forbindelse med en vare, der er overgået til fri omsætning
til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige
formål, når denne vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes
tilladelse.
I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne
862 og 863, er der givet regler om, hvorledes der vil kunne føres bevis
for, at varer er gået tabt af naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og
urigtigheder er præciseret.
GB art. 862 stk
1
Ved anvendelse af TKs artikel 206
tager toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende hensyn til den
manglende varemængde, når denne fremlægger bevis for, at det konstaterede
tab udelukkende er sket af grunde, som kan henføres til den pågældende
vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i et sådant tilfælde ikke
har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Ved
forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende
opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling,
bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller
som følger den normale praksis for den pågældende vare.
GB art. 863
Toldmyndighederne kan fritage den
pågældende for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt
tabt af grunde, der kan henføres til dens egen beskaffenhed, når det
forekommer dem klart, at det tab, den pågældende nedlægger påstand om,
ikke kan henføres til andre grunde.
GB art. 864
Medlemsstaternes gældende nationale
bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde,
der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der
fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det,
der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.
Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208,
et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og
skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.
TK art. 207
Når toldskyld ved indførsel i
overensstemmelse med artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået
for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller
nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og
skrot fra denne tilintetgørelse som ikke- EU-varer.
TK art. 208
Når der i overensstemmelse med
artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til
fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige
formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning,
fra beløbet af den opståede
toldskyld.
A.22.2 Toldskyld ved udførsel
Eksportafgifter
har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny taget i anvendelse
af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at tilskynde EU's
kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.
Bestemmelserne om
toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter samme ramme som
toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der udløser en
toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor.
Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.
TK art. 209 stk.
1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en
eksportafgiftspligtig vare udføres fra EU's toldområde i henhold til en
toldangivelse.
Stk. 2
Toldskylden opstår på tidspunktet for
antagelsen af toldangivelsen.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte
repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen
er afgivet.
TK art. 210 stk.
1
Toldskyld ved udførsel opstår, når en
eksportafgiftspligtig vare forlader EU's toldområde, uden at der er
afgivet toldangivelse herfor.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt,
hvor den nævnte vare faktisk forlader toldområdet.
Stk. 3
Debitor er
den person, der har foretaget udførslen,
samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste
eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have
været indgivet en toldangivelse.
TK art. 211 stk.
1
Toldskyld ved udførsel opstår, når
betingelserne for, at en vare er blevet udført fra EU's toldområde med
fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, ikke er blevet
overholdt.
Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt,
hvor varen anvendes til et andet formål end det, der havde muliggjort dens
udførsel fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for
eksportafgifter, eller, hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå dette
tidspunkt, det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis
for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse er
blevet opfyldt.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte
repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen
er afgivet.
A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud
eller restriktioner
TK art. 212
I toldkodeksens artikel 212 fastslås
det, at toldskyld - hvad enten det drejer sig om indførsel eller udførsel
- opstår, selv om det drejer sig om varer, der er omfattet af forbud eller
restriktioner, dog med to undtagelser:
falske penge
narkotika eller psykotrope stoffer, som ikke er genstand for det af
de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en
anvendelse til medicinske og videnskabelige
formål.
A.22.4 Solidarisk hæftelse
TK art. 213
Når der er flere debitorer for en og
samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af denne skyld.
A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt
for toldskyldens opståen
TK art. 214 stk.
1
De særlige beskatningselementer, der
skal anvendes på varen, såsom toldsats, toldværdi, oprindelse/præference,
er de elementer, der er gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen.
Stk. 2
Når det ikke er muligt nøjagtigt at
fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen
af de særlige beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det
tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en
situation, der har fremkaldt en toldskyld.
Sætter de oplysninger,
som toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at
toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering,
fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på
grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for den på
det tidligste tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af
denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.
TK art. 214 stk.
3
Der er hjemlet adgang til, at der
efter den særlige udvalgsprocedure i toldkodeksens artikel 249 kan
fastsættes bestemmelser om udligningsrenter, dvs. renter, der skal
opkræves for at undgå, at en debitor opnår en uberettiget økonomisk fordel
ved, at toldskylden først konstateres på et senere tidspunkt end den rent
faktisk er opstået. Sådanne udligningsrenter er fastsat i tilknytning til
proceduren for aktiv forædling/suspensions-ordningen og ordningen for
midlertidig indførsel.
A.22.6 Stedet for toldskyldens
opståen
Det
er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået, fordi
dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve toldskylden.
For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og 379.
TK art. 215, stk.
1
Toldskylden opstår det sted, hvor de
omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.
Stk. 2
Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke
bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor
toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der
giver anledning til en toldskyld.
Stk. 3
Når forpligtelserne i henhold til en
toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden for at være
opstået
på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller
på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende
procedure.
Stk. 4
Gør de oplysninger, som
toldmyndighederne råder over, det muligt at fastslå, at toldskylden
allerede var opstået, da varen befandt sig på et andet sted, anses
toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå
dens eksistens.
A.22.7 Toldskyld ved udførsel af
forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande
Toldkodeksens
artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte
ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af
forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået
aftale om præferencetoldbehandling.
TK art. 216, stk.
1
For så vidt det er fastsat i
overenskomster, der er indgået mellem EF og visse ikke-EU-lande skal
indrømmes præferencetoldbehandling for varer med oprindelse i EU i henhold
til disse overenskomster, dog på betingelse af, at der, når varerne er
frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal betales
importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres fremstilling,
medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne
præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved
indførsel.
Stk. 2
Toldskylden anses for at opstå på det
tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende
de pågældende varer.
Stk. 3
Debitor er klarereren. Ved indirekte
repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen
er afgivet.
Stk. 4
Det til denne toldskyld svarende
toldbeløb fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om toldskyld,
der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende
varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv
forædling til ophør.
A.22.8 Toldskyldens ophør
Toldkodeksens artikel 233 præciserer i
den indledende passus, at artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør
skal læses med forbehold af gældende bestemmelser om
forældelse af toldskyld og
de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad
rettens vej er erklæret insolvent
Disse to områder vil i vidt
omfang være styret af national lovgivning, og egentlig EF-lovgivning herom
er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EF-forældelsesregler inden for
toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i
toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige
forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel
236, stk. 2.
Artikel 233 opregner herefter en række
situationer, hvor toldskylden ophører:
ved betaling af toldbeløbet
ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse
efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en
situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført,
men hvor beløbet endnu ikke er betalt
når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en
forpligtelse til at betale told,
og-toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter
toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om dette,
samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og
samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter ordre fra
toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen efter
toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået
uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen
beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force
majeure
hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse
med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk
smugleri, beslaglægges ved indførslen, altså ved selve indpassagen i
toldområdet, og samtidig eller senere konfiskeres.
Endelig gives der afsluttende i artikel 233 følgende bestemmelse:
TK art. 233, 2.
afsn.
Ved beslaglæggelse og konfiskation
anses toldskylden af hensyn til straffelovgivningen for toldovertrædelser
dog for ikke at være ophørt, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at
tolden danner grundlag for fastsættelsen af straffen, eller at en opstået
toldskyld danner grundlag for den strafferetlige forfølgning.
TK art. 234
Endelig ophører toldskylden også, hvis
en virksomhed annullerer de formaliteter, der er opfyldt med henblik på,
at varerne ved eksporten skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf.
herved artikel 216, se
A.22.7.
A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig
situation
Der
er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række
regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".
GB art. 865
Bestemmelsen er særdeles knudret
formuleret, men går ud på, at en vare må anses for at være unddraget
tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's forstand:
når der foretages toldangivelse af varen,
når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som
en toldangivelse samt
når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,
og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med
andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen
fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være
unddraget toldtilsyn.
GB art. 866
Når der er opstået toldskyld for en
vare i henhold til kodeksens artikel 202, 203, 204 eller 205, og
importafgifterne er betalt, anses varen som EU-vare, uden at angivelse til
overgang til fri omsætning er nødvendig; dog skal eventuelle forbud og
restriktioner, som den pågældende måtte være undergivet, være overholdt.
GB art. 867
Konfiskation af en vare som omhandlet
i toldkodeksens art. 233, litra c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige
status.
GB art. 867a
Ikke-EU-varer, der er afstået til
statskassen, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under
toldoplagsproceduren.
Stk. 2
De i stk. 1 omhandlede varer må kun
sælges af toldmyndighederne, hvis køberen straks opfylder formaliteterne
med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I
nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i medlems-staterne.
Stk. 3
Hvis toldmyndighederne beslutter selv
at disponere over de i stk. 1. omhandlede varer på anden måde end ved
salg, opfylder de straks formaliteterne med henblik på angivelse til en af
de i toldkodeksens artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede
toldmæssige bestemmelser eller anvendelser."
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2001 A.22 TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT A.22 - TOLDSKYLD Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2006 A.1 FORTOLDNING Retsinformation · 5. februar 2008