Spring til indhold

Retsinformation

TOLDVEJLEDNING 2000 A.22 TOLDSKYLD

STV nr 20058 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Toldvejledning 2000

A.22

Toldskyld

Formål

Toldskyld er ét blandt mange begreber,

som med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab er blevet en del af

dansk toldlovgivning via EF-bestemmelser. Hvor toldloven før 1973

opererede med to klassiske situationer, der kunne udløse betaling af told:

legal indførsel af varer ved afgivelse af en fortoldningsangivelse

indsmugling af varer

har man i EUs

toldlovgivning haft en langt mere nuanceret og detaljeret lovgivning for

en række situationer - omend slutresultatet i det store og hele har ført

til samme resultat, nemlig betaling af told. Dette afsnit om

toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i toldkodeksen. Afsnittet er

bygget op omkring ret nøjagtige citater af de relevante bestemmelser, men

med uddybende bemærkninger til de enkelte bestemmelser, når dette er

fundet nødvendigt.

Det legale

grundlag

Toldkodeksen har i artiklerne 201-208

en række bestemmelser om toldskyld ved indførsel og i artiklerne 209-211

bestemmelser om toldskyld ved udførsel. Endvidere er der i artiklerne

214-216 givet bestemmelser dels om toldskyldens opståen, hvis tidspunktet

for toldskyldens opståen ikke kendes, dels om hvilket sted den anses for

opstået, dels om toldskyld i forbindelse med ikke-EU-varers anvendelse i

forædlingsprodukter.

Der er i artiklerne 233-234 givet

bestemmelser om, under hvilke omstændigheder toldskyld kan

ophøre.

Læs alt

I gennemførelsesbestemmelserne findes der i

artiklerne 378-380 bestemmelser, der har betydning for toldskyld i

relation til fællesskabsforsendelser. Der er endvidere i artiklerne

859-867a givet bestemmelser til uddybning af bl.a. toldkodeksens art. 204,

stk. 1.

Næsten alle toldkodeksens bestemmelser om toldskyld

er bygget op således, at:

stk. 1 fastslår, hvorledes toldskyld opstår,

stk. 2 fastslår tidspunktet for toldskyldens opståen og

stk. 3 fastslår hvem der er

debitor/toldskyldner.

A.22.1 Toldskyldens opståen ved

indførsel

TK art. 201

Den typiske situation for toldskyld er

i den legale vareindførsel, hvor toldskyld opstår ved varens overgang til

fri omsætning på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af

toldangivelsen, se A.2. Klarereren, dvs. varemodtageren, er

debitor.

TK art. 202

Den anden klassiske

toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU på ikke-forskriftsmæssig

måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone eller frilager. Toldskylden

opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden begås. Debitorer er:

den person, derpå ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende

vare ind i EU's toldområde

de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på

ikke-forskriftsmæssig måde

samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende

vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen,

vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om

vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig

måde

TK art. 203, stk.

1

Toldskyld opstår endvidere, når

toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn - typisk ved,

at varer under en forsendelsesordning, f.eks. fællesskabsforsendelse eller

TIR-ordningen, forsvinder under forsendelsen.

Der er i

gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artiklerne 378-380, fastsat

nogle regler for, hvorledes sådanne uregelmæssigheder skal behandles,

herunder om, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden kan anses for at

være begået, og om hovedforpligtedes mulighed for at undgå at betale

importafgifter og andre afgifter, hvilket i dette tilfælde dækker såvel

told som moms og punktafgifter, se B.1.

Det er i denne

forbindelse væsentligt at bemærke, at den i artikel 379, stk 2, omtalte 3

månedersfrist fra underretningen af den hovedforpligtede skal være

udløbet, inden inddrivelsen kan

påbegyndes.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt ,

hvor unddragelsen finder sted.

Stk. 3

Debitorer er:

den person der har unddraget varen toldtilsyn

de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller

med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget

toldtilsyn

de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare,

og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare,

der var unddraget toldtilsyn

samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de

forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved

anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.

Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel

kan glide over i egentlige smuglerisituationer.

TK art. 204, stk.

1

Almindelige toldskyldssituationer

foreligger,

når ikke-EU-varer er under midlertidig opbevaring, jf. toldkodeksens

artikel 50 ff, eller under en toldprocedure, men hvor en af de

forpligtelser, som varen er undergivet, misligholdes, eller

når en af betingelserne, som gælder for den pågældende

toldprocedure, misligholdes, eller

når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat

toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.

I modsætning til bestemmelsen i

artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld,

nemlig hvis det kan godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft

reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller

den pågældende toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.

Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem

artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et

supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de

i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i

artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis

det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle

følger, jf. ovenfor.

Typisk vil der foreligge en artikel

203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204

vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er tilstede. Det vil

imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er

artikel 203 eller artikel 204, der skal

anvendes.

TK art. 204, stk.

2

Toldskylden opstår:

enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse

bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,

eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende

toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af

betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure

eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens

anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

Stk. 3

Debitor er den person, som det i den

givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved

en ikke-EU-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den

toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de

fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.

GB art. 859

Der er i gennemførelsesbestemmelserne

fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens

artikel 204, stk. 1, ikke anses for at have haft reelle følger for det

korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure - dog

under forudsætning af:

at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

og

at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation

er gennemført efterfølgende.

Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra

gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses for udtømmende, opregner

følgende situationer:

overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til

en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i

forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende

toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var

blevet anmodet herom i tide.

overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under

en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet,

når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.

behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under

toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne,

når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis

der var blevet anmodet herom

anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig

indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der

ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var

blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er

under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure,

såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom

udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig

opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel

til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for

hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige

anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål,

forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som

overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en

bevilling for den pågældende vare

en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra

a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en

anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning,

når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller

delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv

forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning

undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling,

mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i

forbindelse med løbende aktiv forædling.

GB art. 861

Den omstændighed, at toldmyndighederne

har anvendt artikel 859, er ikke til hinder for, at forholdet behandles

efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller

tilbagekaldes.

TK art. 205

Toldskyld opstår endvidere ved brug

eller forbrug af ikke-EU-varer i frizone/frihavn eller på frilager i strid

med de gældende forskrifter.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt,

hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted.

Stk. 3

Debitor er den person, som har

forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til

dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed

burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på

andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes

forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller

frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden betales af den

person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af

varerne.

TK art. 206,stk.

1

Uanset artikel 202 og artikel 204,

stk. 1, litra a, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå i forbindelse

med en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de

forpligtelser, der følger af

-bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177,

andet led

-den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller

-anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er

undergivet

skyldes, at den omhandlede vare er helt

tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan

henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige

omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra

toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet

totalt uanvendelig for enhver.

Stk. 2

Toldskyld ved indførsel anses heller

ikke at opstå i forbindelse med en vare, der er overgået til fri omsætning

til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige

formål, når denne vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes

tilladelse.

I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne

862 og 863, er der givet regler om, hvorledes der vil kunne føres bevis

for, at varer er gået tabt af naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og

urigtigheder er præciseret.

GB art. 862 stk

1

Ved anvendelse af TKs artikel 206

tager toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende hensyn til den

manglende varemængde, når denne fremlægger bevis for, at det konstaterede

tab udelukkende er sket af grunde, som kan henføres til den pågældende

vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i et sådant tilfælde ikke

har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Ved

forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende

opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling,

bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller

som følger den normale praksis for den pågældende vare.

GB art. 863

Toldmyndighederne kan fritage den

pågældende for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt

tabt af grunde, der kan henføres til dens egen beskaffenhed, når det

forekommer dem klart, at det tab, den pågældende nedlægger påstand om,

ikke kan henføres til andre grunde.

GB art. 864

Medlemsstaternes gældende nationale

bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde,

der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der

fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det,

der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208,

et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og

skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.

TK art. 207

Når toldskyld ved indførsel i

overensstemmelse med artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået

for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller

nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og

skrot fra denne tilintetgørelse som ikke- EU-varer.

TK art. 208

Når der i overensstemmelse med

artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til

fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige

formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning,

fra beløbet af den opståede

toldskyld.

A.22.2 Toldskyld ved udførsel

Eksportafgifter

har ikke været aktuelle i EU i mange år, men blev påny taget i anvendelse

af EU i sommeren 1994 for en række kornprodukter for at tilskynde EU's

kornproducenter til ikke at sælge korn ud af EU.

Bestemmelserne om

toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter samme ramme som

toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om, hvad der udløser en

toldskyld, hvornår toldskylden opstår, og hvem der er debitor.

Bestemmelserne er typisk et spejlbillede af.

TK art. 209 stk.

1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en

eksportafgiftspligtig vare udføres fra EU's toldområde i henhold til en

toldangivelse.

Stk. 2

Toldskylden opstår på tidspunktet for

antagelsen af toldangivelsen.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte

repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen

er afgivet.

TK art. 210 stk.

1

Toldskyld ved udførsel opstår, når en

eksportafgiftspligtig vare forlader EU's toldområde, uden at der er

afgivet toldangivelse herfor.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt,

hvor den nævnte vare faktisk forlader toldområdet.

Stk. 3

Debitor er

den person, der har foretaget udførslen,

samt de personer, der kar medvirket ved udførslen, og som vidste

eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have

været indgivet en toldangivelse.

TK art. 211 stk.

1

Toldskyld ved udførsel opstår, når

betingelserne for, at en vare er blevet udført fra EU's toldområde med

fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter, ikke er blevet

overholdt.

Stk. 2

Toldskylden opstår på det tidspunkt,

hvor varen anvendes til et andet formål end det, der havde muliggjort dens

udførsel fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for

eksportafgifter, eller, hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå dette

tidspunkt, det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis

for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse er

blevet opfyldt.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte

repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen

er afgivet.

A.22.3 Toldskyld for varer omfattet af forbud

eller restriktioner

TK art. 212

I toldkodeksens artikel 212 fastslås

det, at toldskyld - hvad enten det drejer sig om indførsel eller udførsel

- opstår, selv om det drejer sig om varer, der er omfattet af forbud eller

restriktioner, dog med to undtagelser:

falske penge

narkotika eller psykotrope stoffer, som ikke er genstand for det af

de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på en

anvendelse til medicinske og videnskabelige

formål.

A.22.4 Solidarisk hæftelse

TK art. 213

Når der er flere debitorer for en og

samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af denne skyld.

A.22.5 Særlige beskatningselementer/tidspunkt

for toldskyldens opståen

TK art. 214 stk.

1

De særlige beskatningselementer, der

skal anvendes på varen, såsom toldsats, toldværdi, oprindelse/præference,

er de elementer, der er gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen.

Stk. 2

Når det ikke er muligt nøjagtigt at

fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, skal der ved fastsættelsen

af de særlige beskatningselementer for den pågældende vare regnes med det

tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en

situation, der har fremkaldt en toldskyld.

Sætter de oplysninger,

som toldmyndighederne råder over, dem i stand til at fastslå, at

toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering,

fastsættes import- eller eksportafgifterne for den pågældende vare dog på

grundlag af de særlige beskatningselementer, som var gældende for den på

det tidligste tidspunkt, hvor eksistensen af toldskylden som følge af

denne situation kan fastslås på grundlag af de foreliggende oplysninger.

TK art. 214 stk.

3

Der er hjemlet adgang til, at der

efter den særlige udvalgsprocedure i toldkodeksens artikel 249 kan

fastsættes bestemmelser om udligningsrenter, dvs. renter, der skal

opkræves for at undgå, at en debitor opnår en uberettiget økonomisk fordel

ved, at toldskylden først konstateres på et senere tidspunkt end den rent

faktisk er opstået. Sådanne udligningsrenter er fastsat i tilknytning til

proceduren for aktiv forædling/suspensions-ordningen og ordningen for

midlertidig indførsel.

A.22.6 Stedet for toldskyldens

opståen

Det

er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået, fordi

dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve toldskylden.

For varer under fællesskabsforsendelse se også GB art. 378 og 379.

TK art. 215, stk.

1

Toldskylden opstår det sted, hvor de

omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.

Stk. 2

Kan det i stk. 1 omhandlede sted ikke

bestemmes, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor

toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, der

giver anledning til en toldskyld.

Stk. 3

Når forpligtelserne i henhold til en

toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden for at være

opstået

på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller

på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende

procedure.

Stk. 4

Gør de oplysninger, som

toldmyndighederne råder over, det muligt at fastslå, at toldskylden

allerede var opstået, da varen befandt sig på et andet sted, anses

toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå

dens eksistens.

A.22.7 Toldskyld ved udførsel af

forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande

Toldkodeksens

artikel 216 giver regler om, at der opstår toldskyld for indførte

ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af

forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EF har indgået

aftale om præferencetoldbehandling.

TK art. 216, stk.

1

For så vidt det er fastsat i

overenskomster, der er indgået mellem EF og visse ikke-EU-lande skal

indrømmes præferencetoldbehandling for varer med oprindelse i EU i henhold

til disse overenskomster, dog på betingelse af, at der, når varerne er

frembragt under proceduren for aktiv forædling, skal betales

importafgifter for ikke-EU-varer, som er medgået til deres fremstilling,

medfører påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne

præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande, at der opstår toldskyld ved

indførsel.

Stk. 2

Toldskylden anses for at opstå på det

tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende

de pågældende varer.

Stk. 3

Debitor er klarereren. Ved indirekte

repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen

er afgivet.

Stk. 4

Det til denne toldskyld svarende

toldbeløb fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om toldskyld,

der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende

varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv

forædling til ophør.

A.22.8 Toldskyldens ophør

Toldkodeksens artikel 233 præciserer i

den indledende passus, at artiklens bestemmelser om toldskyldens ophør

skal læses med forbehold af gældende bestemmelser om

forældelse af toldskyld og

de tilfælde, hvor toldskylden ikke kan inddrives, fordi debitor ad

rettens vej er erklæret insolvent

Disse to områder vil i vidt

omfang være styret af national lovgivning, og egentlig EF-lovgivning herom

er meget sporadisk. Som de nok vigtigste EF-forældelsesregler inden for

toldlovgivningen kan nævnes 3 års-fristen for efteropkrævning i

toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og den ligeledes 3-årige

forældelsesfrist i den omvendte situation vedrørende godtgørelse i artikel

236, stk. 2.

Artikel 233 opregner herefter en række

situationer, hvor toldskylden ophører:

ved betaling af toldbeløbet

ved fritagelse for toldbeløbet. Der tænkes her på en fritagelse

efter toldkodeksens artikel 220, stk. 1, andet afsnit, dvs. en

situation, hvor en toldangivelsen er indgivet og toldbeløbet bogført,

men hvor beløbet endnu ikke er betalt

når en vare er angivet til en toldprocedure, der indebærer en

forpligtelse til at betale told,

og-toldangivelsen herfor er blevet erklæret ugyldig efter

toldkodeksens artikel 66, dvs. at klarereren selv har bedt om dette,

samt at varerne inden frigivelsen enten er blevet beslaglagt og

samtidig eller senere konfiskeret, tilintetgjort efter ordre fra

toldmyndighederne, tilintetgjort eller afstået til statskassen efter

toldkodeksens artikel 182 eller er tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varernes egen

beskaffenhed, eller som følge af hændelige omstændigheder eller force

majeure

hvis de varer, for hvilke en toldskyld er opstået i overensstemmelse

med TK artikel 202, dvs. indførsel på ikke-forskriftsmæssig måde, typisk

smugleri, beslaglægges ved indførslen, altså ved selve indpassagen i

toldområdet, og samtidig eller senere konfiskeres.

Endelig gives der afsluttende i artikel 233 følgende bestemmelse:

TK art. 233, 2.

afsn.

Ved beslaglæggelse og konfiskation

anses toldskylden af hensyn til straffelovgivningen for toldovertrædelser

dog for ikke at være ophørt, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at

tolden danner grundlag for fastsættelsen af straffen, eller at en opstået

toldskyld danner grundlag for den strafferetlige forfølgning.

TK art. 234

Endelig ophører toldskylden også, hvis

en virksomhed annullerer de formaliteter, der er opfyldt med henblik på,

at varerne ved eksporten skulle opnå toldpræference i et ikke EU-land, jf.

herved artikel 216, se

A.22.7.

A.22.9 Varer, der befinder sig i en særlig

situation

Der

er i gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 865-867a givet en række

regler for "varer, der befinder sig i en særlig situation".

GB art. 865

Bestemmelsen er særdeles knudret

formuleret, men går ud på, at en vare må anses for at være unddraget

tilsyn i toldkodeksens artikel 203, stk. 1's forstand:

når der foretages toldangivelse af varen,

når der foretages enhver anden handling med samme retsvirkninger som

en toldangivelse samt

når der forelægges et dokument til påtegning hos toldmyndighederne,

og dette får til følge, at varen fejlagtigt får status som EU-vare. Med

andre ord: Hvis den pågældende handling/toldangivelse bevirker, at varen

fejlagtigt får toldmæssig status som EU-vare, anses den for at være

unddraget toldtilsyn.

GB art. 866

Når der er opstået toldskyld for en

vare i henhold til kodeksens artikel 202, 203, 204 eller 205, og

importafgifterne er betalt, anses varen som EU-vare, uden at angivelse til

overgang til fri omsætning er nødvendig; dog skal eventuelle forbud og

restriktioner, som den pågældende måtte være undergivet, være overholdt.

GB art. 867

Konfiskation af en vare som omhandlet

i toldkodeksens art. 233, litra c) og d), ændrer ikke varens toldmæssige

status.

GB art. 867a

Ikke-EU-varer, der er afstået til

statskassen, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under

toldoplagsproceduren.

Stk. 2

De i stk. 1 omhandlede varer må kun

sælges af toldmyndighederne, hvis køberen straks opfylder formaliteterne

med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse. I

nævnte fald sker salget efter de gældende bestemmelser i medlems-staterne.

Stk. 3

Hvis toldmyndighederne beslutter selv

at disponere over de i stk. 1. omhandlede varer på anden måde end ved

salg, opfylder de straks formaliteterne med henblik på angivelse til en af

de i toldkodeksens artikel 4, nr. 15. litra a), b), c) og d) omhandlede

toldmæssige bestemmelser eller anvendelser."

Lignende dokumenter