MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1998
Afsnit C
Momspligtige personer
C.1 Momspligtige personer
C.1.4 Økonomisk virksomhed
Økonomisk virksomhed omfatter
alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af
ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillede
erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet
vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst.
Det er både den
regelmæssige virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise økonomiske
transaktioner, der falder ind under begrebet "økonomisk virksomhed" i
momslovens forstand.
Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder,
fx patenter, varemærke- og mønsterrettigheder, med henblik på opnåelse af
indtægter af en vis varig karakter, anses også som økonomisk
virksomhed.
Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet,
der anses som økonomisk virksomhed, når udlejningen iværksættes med
henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Se EF-
Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.
Blandt de
omstændigheder, der skal vurderes ved afgørelsen af, om en momspligtig
person har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det
pågældende godes art. Se EF- Domstolens dom i sagen C-97/90, Lennartz. Den
omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse,
er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte
det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at
tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund
Læs alt
af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat
brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende
dets udnyttelse. Se EF-Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate
Enkler.
I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene
side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet,
og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk
virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af,
om den pågældende virksomhed er økonomisk virksomhed i lovens
forstand.
Den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang
og indtægternes størrelse kan ligeledes, sammen med andre konkrete
omstændigheder, tages i betragtning ved vurderingen.
Økonomisk
virksomhed kan bestå i flere på hinanden følgende handlinger. Forberedende
handlinger, såsom erhvervelse af driftsmidler og erhvervelse af fast
ejendom, er også omfattet af begrebet økonomisk virksomhed. Det følger
heraf, at også de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug
for en virksomhed, anses for økonomisk virksomhed, og at Told*Skat i denne
forbindelse skal tage virksomhedens erklærede hensigter i betragtning.Se
EF-Domstolens dom i sagen C-268/83, Rompelman.
Det påhviler den, der
anmoder om momsfradrag for sådanne omkostninger, at godtgøre, at
betingelserne herfor er opfyldte. Told*Skat kan kræve den erklærede
hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige
transaktioner bestyrket af objektive momenter.
Gennemførelsen af en
undersøgelse af de tekniske og økonomiske aspekter ved den påtænkte
virksomhed anses for en økonomisk virksomhed, selv om undersøgelsen har
til formål at klarlægge, i hvilket omfang den påtænkte virksomhed er
rentabel.
Retten til fradrag for købsmoms vedrørende en sådan
rentabilitetsundersøgelse bevares således, selv om det senere, henset til
rentabilitetsundersøgelsens resultater, besluttes ikke at gå videre til
den operationelle fase og at lade selskabet træde i likvidation, således
at den påtænkte virksomhed ikke var forbundet med momspligtige
transaktioner. Se
EF-Domstolens dom i
sagen C-110/94, INZO.
Auktionsholdere anses for at drive økonomisk
virksomhed. Det gælder, hvad enten der er tale om almindelige auktioner
eller tvangsauktioner.
I TfS 1995, 202 blev en fond ikke anset for at
drive selvstændig økonomisk virksomhed med levering af varer og/eller
momspligtige ydelser mod vederlag og skulle derfor ikke momsregistreres.
Fondens indtægter var baseret på indbetalinger fra virksomheder, der var
leverandører til fondens medlemmer, idet der ved levering blev indbetalt
en del af fakturabeløbet til fonden. Fondens midler blev brugt, dels som
garantiordning for, at fondens medlemmer betalte fakturaerne, dels til
PR-virksomhed, forskning, produktudvikling m.m. til gavn for fondens
medlemmer.
Salg af egne private effekter anses ikke for økonomisk
virksomhed i momslovens forstand, selv om salget sker for at skaffe penge.
C.1.4.1 Hobbyvirksomhed
Hobbyvirksomhed anses ikke
som økonomisk virksomhed.
Hobbyvirksomhed er kendetegnet
ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig interesse
(hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De private
formål er således afgørende fremfor det økonomiske udbytte. Disse private
formål kan fx være uddannelses- og boligformål eller sportsinteresser
såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads mv., eller det kan være dyrehold som
fx ponyer, hunde, kaniner, høns o.lign.
Afgrænsningen mellem
hobbyvirksomhed og økonomisk virksomhed/ erhvervsvirksomhed er normalt den
samme i både moms- og skattemæssig forstand.
Afgørelsen af, om der på
det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed eller
hobbyvirksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af
virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.
De relevante
forhold, der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:
om der inden virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af
lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været
lagt drifts- og likviditetsbudgetter
om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give
overskud, både et overskud på den primære drift og et overskud, der står
i rimeligt forhold til den investerede kapital (rentabilitet)
om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiv til privat
brug
om ejeren har særlige faglige forudsætninger (fx relevant
uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige
indtægtsgivende erhverv
om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er
gældende for det pågældende erhverv
om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til trediemand, dvs.
om den trods evt. hidtidigt underskud i trediemands øjne har en
potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet
fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet
om virksomhedens eksistens forudsætter, at ejeren har stabile
indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
hvor mange år virksomheden har været drevet med underskud, og
hvorledes udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om under
skuddene kan forklares særskilt.
Ingen af disse kriterier er
i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om økonomisk
virksomhed eller hobbyvirksomhed.
Ved den type virksomhed, hvor
indehaverens personlige indsats er virksomhedens væsentligste aktiv, vil
virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den er
professionelt drevet hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens faglige
baggrund.
I Mn.943 fandt Momsnævnet, at en samler af gamle flasker og
skilte ikke var momspligtig. Han solgte dubletter på basis af
avisannoncering og en oversigtsliste. Salget havde ikke givet overskud,
men havde højst dækket omkostningerne.
C.1.4.2 Foreninger
Foreninger anses som
udgangspunkt for at drive økonomisk virksomhed, selv om foreningen kun
sælger varer og ydelser til medlemmerne eller sælger medlemmernes varer og
ydelser.
Momsfri
foreninger
I lovens § 13, stk. 1,
nr. 4, er nævnt de typer af foreninger, der er momsfri. Det er de
foreninger og organisationer, der leverer ydelser og varer i nær
tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et
kontingent.
Foreningen/organisationen er dog kun momsfri, hvis den ikke
arbejder med gevinst for øje, og hvis formålet er af politisk,
fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk
karakter eller vedrører borgerlige rettigheder.
Det er desuden en
betingelse, at momsfritagelsen ikke kan fremkalde
konkurrenceforvridning.
Se D.11.4 om momsfri
foreningsvirksomhed.
Momsfri foreninger kan ikke blive frivilligt
registreret.
Momspligtige
foreninger
Alle andre foreninger
er herefter momspligtige, hvis de kan siges at drive selvstændig økonomisk
virksomhed, jf. § 3, stk. 1.
Dette afgøres ud fra en konkret vurdering
af foreningens formål, vedtægter, service, aktiviteternes art og omfang,
regler for kontingentbetaling m.v. Det skal bl.a. vurderes, om der leveres
konkrete ydelser til medlemmerne. Der kan også lægges vægt på, om andre
end foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.
Ejerforeninger,
hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af
ejerforeningen, kan anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. lovens §
3, stk. 1, og TfS 1997, 548. I den konkrete sag bestod den pågældende
ejerforening af de to ejere af et butikscenter, hvoraf den ene var
frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom. Foreningen afholdt
momsbelagte udgifter, der var forbundet med driften af centret og fordelte
udgifterne til medlemmerne. Afgørelsen ændrer ikke ved Told- og
Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996, 128, hvorefter andelsbolig- og
ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved
levering af antenneydelser.
Momspligten for brancheforeninger (fx
handelsstands, landbo-, og købmandsforeninger) afhænger bl.a. af en
konkret vurdering af karakteren af og betalingen for de enkelte
aktiviteter. Hvis der fx leveres reklameydelser mod særskilt betaling, kan
dette føre til, at foreningen anses for momspligtig.
Se også TfS 1998, 435 hvor Told-
og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at et erhvervsråd ikke er
omfattet af momsfritagelsen for foreninger i lovens § 13, stk. 1, nr.
4.
Selv om en
forening ifølge sine vedtægter forudsættes at "hvile i sig selv", kan
foreningens aktiviteter i relation til momsloven alligevel anses for at
være økonomisk virksomhed.
C.1.1 Definition af momspligtige personer § 3,
stk. 1
Efter § 3, stk. 1, er momspligtige
personer - eller "afgiftspligtige personer", som er den betegnelse, der
bruges i loven - juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig
økonomisk virksomhed.
Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed,
der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige
regler og EF-Domstolens fortolkning af disse regler. Det beror derfor på
en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk
virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er således
ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om
virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639.
C.1.2 Juridiske og fysiske personer
Momspligtige personer er både
juridiske og fysiske personer, og en momspligtig person kan derfor også
være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, fx et aktie- eller
anpartsselskab, et interessentskab, en forening, en fond og et
enkeltmandsfirma.
Momspligtige personer omfatter både
registreringspligtige og ikke-registreringspligtige virksomheder. Læger og
tandlæger er fx også momspligtige personer, selv om der ikke betales moms
af deres ydelser til patienterne.
C.1.3 Selvstændig virksomhed
Det er kun selvstændig økonomisk
virksomhed, der er momspligtig.
C.1.3.1 Sondring mellem lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende
Arbejde, der udføres af
lønmodtagere, er ikke omfattet af begrebet selvstændig virksomhed. En
lønmodtager udfører normalt personligt arbejde i et tjenesteforhold - dvs.
efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning - og får sin
betaling i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision,
akkord, drikkepenge og lign.
Der lægges således vægt på, om det
udbetalte vederlag anses for A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst
(selvstændig erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand, jf.
Ligningsvejledningen.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der udfører
arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, må afgørelsen
ske på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der
udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.
Der kan her lægges vægt
på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end
den personlige arbejdsydelse, og om der afholdes væsentlige
erhvervsmæssige omkostninger, som er atypiske for lønmodtagere. I
vurderingen kan også indgå, om den, der udfører arbejdet, ejer de anvendte
redskaber og helt eller delvist leverer materialer til arbejdet. Se i
øvrigt Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om
Personskatteloven, pkt. 3.1.1 - 3.1.1.3, om de kriterier, der kan lægges
vægt på.
Fysiske personer, der som ejere af virksomheder driver
fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk eller landbrug, anses
for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det samme gælder virksomheder
inden for engros- og detailhandel og liberale erhverv, fx læger,
advokater, revisorer, arkitekter og vekselerer.
Spørgsmålet, om der er
tale om en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, opstår ofte i
forbindelse med de personer, der arbejder som konsulenter eller rådgivere
m.v. Afgørelsen må i hvert tilfælde afgøres konkret ud fra de kriterier,
der er omtalt ovenfor. Se fx TfS 1996, 449 hvor Højesteret fandt, at en
tupperwareforhandler skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende.
Højesteret lagde herved vægt på, at forhandlerne helt frit bestemte egen
arbejdstid, at de selv afholdte alle udgifter, at disse medførte en
betydelig omkostningsprocent, at forhandlerne ikke blev anset som
lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven m.v., at de var frit
stillede med hensyn til at arbejde for andre og med hensyn til at antage
medhjælp, at de var momsregistrerede, samt at de påtog sig en vis
økonomisk risiko.
C.2 Andre momspligtige personer
Bestemmelsen i § 3, stk. 2,
nævner hvilke andre fysiske og juridiske personer, der alligevel er
momspligtige, selv om de ikke er omfattet af den generelle definition i
stk. 1.
C.2.1 Privatpersoners levering af nye
transportmidler til andet EU land
Privatpersoners levering af
nye transportmidler til andet EU land § 3, stk. 2, nr. 1
En
privatperson, der lejlighedsvis sælger et nyt transportmiddel til en køber
i et andet EU-land, anses også for en momspligtig person.
Dette
betyder, at den pågældende ved salget helt eller delvist kan få
tilbagebetalt den moms, som blev betalt, dengang transportmidlet blev
købt, jf. § 53, stk. 2. Se N.3.2 om fakturering/dokumentation i
forbindelse med tilbagebetaling af momsen.
Begrebet "nye
transportmidler" er defineret i § 11, stk. 4, se D.9.1.
C.2.2 Offentlige
forsyningsvirksomheder
Offentlige forsyningsvirksomheder
er også momspligtige.
Udtrykket "offentlige forsyningsvirksomheder"
omfatter ikke kun offentlige virksomheder, der forsyner borgerne og
virksomhederne med fx gas, el, vand eller varme, men også virksomheder,
der udfører servicefunktioner såsom renovation og offentlig transport.
Offentlige spildevandsanlæg anses for forsyningsvirksomhed.
I UfR
1989.223H fandt Højesteret, at et kommunalt værks drift og vedligeholdelse
af kommunens gadebelysning og færdselsfyr måtte anses for udført som led i
værkets offentlige forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt.
C.2.3 Andre offentlige institutioner § 3, stk.
2, nr. 3
Andre statslige, amtskommunale og
kommunale institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder er også
momspligtige, hvis de leverer deres varer og ydelser i konkurrence med
private erhvervsvirksomheder, der betaler moms.
Udgangspunktet er, at
en offentlig institution skal betale moms, hvis tilsvarende varer eller
ydelser rent faktisk leveres af andre end den offentlige myndighed.
Uden for momspligten falder kun ydelser, som en myndighed leverer i
kraft af sin egenskab af offentlig myndighed, fx udstedelse af pas og
kørekort.
I Dep.1013/87 blev et statsfinansieret forskningsinstitut
under Socialministeriet anset for momspligtig af den forsknings- og
servicevirksomhed, som mod betaling blev udført for andre ministerier og
styrelser og andre aftagere. Der blev lagt vægt på, at disse arbejder blev
udført i konkurrence med private analyseinstitutter.
I TfS 1995, 94
har Momsnævnet taget stilling til en række spørgsmål fra Socialministeriet
om moms på plejehjemsydelser mv. Nævnet fandt bl.a., at en kommune, der
(mod betaling) leverer ydelser til plejehjemsbeboere i form af vask og
rengøring, herunder vinduespolering, i givet fald skal momsregistreres
efter § 3, stk. 2, nr. 3. De pågældende ydelser kan ikke anses for ydelser
i "nær tilknytning" til social forsorg og bistand, jf. § 13, stk. 1, nr.
2, og kan derfor ikke leveres momsfrit af kommunen.
Spørgsmålet om
moms af betaling for rengøring og vask vil, ifølge oplysninger fra
Socialministeriet, dog formentlig kun undtagelsesvis have praktisk
betydning. Dette skyldes, at der ikke vil blive krævet betaling for
rengøring og vask hos de plejehjemsbeboere, som ville være berettiget til
at modtage varig hjemmehjælp til rengøring og vask, hvis de boede i eget
hjem.
C.3 Fællesregistrering og
delregistrering
Fællesregistrering §
3, stk. 3, 1. pkt.
Hvis flere momspligtige
personer registreres under ét, dvs. fællesregistreres, betragtes de som én
momspligtig person. Se M.1.5 om betingelserne for fællesregistrering efter
§ 47, stk. 4.
Delregistrering § 3,
stk. 3, 2. pkt.
Har en momspligtig
person flere virksomheder, der registreres hver for sig, dvs.
delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder
som én momspligtig person.
Se M.1.4 om betingelserne for
delregistrering efter § 47, stk. 3, 2. pkt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT C - MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008