MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit C Momspligtige personer
C.1 Momspligtige personer
C.1.1 Definition af momspligtige personer § 3,
stk. 1
Efter § 3, stk. 1, er momspligtige personer - eller afgiftspligtige
personer, som er den betegnelse, der bruges i loven - juridiske eller
fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk
virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EF-Domstolens
fortolkning af disse regler. Det beror derfor på en selvstændig momsretlig
vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige
afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende
med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se
TfS 1997, 639.
Der henvises til 6. momsdirektiv artikel 4.
C.1.2 Juridiske og fysiske personer
Momspligtige personer er både juridiske og fysiske personer, og en
momspligtig person kan derfor også være enhver form for selskabs- og
virksomhedsdannelse, f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, et
interessentskab, en forening, en fond eller et enkeltmandsfirma.
Momspligtige personer omfatter både registreringspligtige og
ikke-registreringspligtige virksomheder. F.eks. er læger og tandlæger
momspligtige personer, selv om der ikke betales moms af deres ydelser til
patienterne, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, se D.11.1.
C.1.3 Selvstændig virksomhed
Arbejde, der udføres af lønmodtagere, er ikke omfattet af begrebet
selvstændig virksomhed. En lønmodtager udfører normalt personligt arbejde
i et tjenesteforhold - dvs. efter arbejdsgiverens instruktioner og for
dennes regning - og får sin betaling i form af løn, feriegodtgørelse,
honorar, tantieme, provision, akkord, drikkepenge og lign.
Læs alt
Der lægges således vægt på, om det udbetalte vederlag anses for
A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig
erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand, jf.
Ligningsvejledningen.
Afgørelsen af,
om den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende, sker på grundlag af en
samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den,
for hvem det udføres.
Der kan her lægges vægt på, om der i
vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den
personlige arbejdsydelse, og om der afholdes væsentlige erhvervsmæssige
omkostninger, som er atypiske for lønmodtagere. I vurderingen kan også
indgå, om den, der udfører arbejdet, ejer de anvendte redskaber og helt
eller delvist leverer materialer til arbejdet. Se i øvrigt
Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om Personskatteloven,
pkt. 3.1.1 - 3.1.1.3, om de kriterier, der lægges vægt
på.
Spørgsmålet, om der er tale om en
lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, opstår ofte i forbindelse
med de personer, der arbejder som konsulenter eller rådgivere mv.
Spørgsmålet må i hvert tilfælde afgøres konkret ud fra de kriterier, der
er omtalt ovenfor. Se f.eks. TfS 1996, 449, hvor Højesteret fandt, at en
tupperwareforhandler skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende.
Højesteret lagde herved vægt på, at forhandlerne helt frit bestemte egen
arbejdstid, at de selv afholdte alle udgifter, at disse medførte en
betydelig omkostningsprocent, at forhandlerne ikke blev anset som
lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven mv., at de var frit stillede
med hensyn til at arbejde for andre og med hensyn til at antage medhjælp,
at de var momsregistrerede, samt at de påtog sig en vis økonomisk
risiko.
Fysiske personer, der som ejere af virksomheder
driver fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk eller
landbrug, anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det samme
gælder virksomheder inden for engros- og detailhandel og liberale erhverv,
f.eks. læger, advokater, revisorer, arkitekter og
vekselerere.
C.1.4 Økonomisk virksomhed
Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent,
handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale
erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller
resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk
gevinst. Salg af egne private effekter anses ikke for økonomisk virksomhed
i momslovens forstand.
Det er både den regelmæssige
virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner, der
falder ind under begrebet økonomisk virksomhed i momslovens
forstand.
Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder,
f.eks. patenter, varemærke- og mønsterrettigheder, med henblik på opnåelse
af indtægter af en vis varig karakter, anses også som økonomisk
virksomhed.
Et
holdingselskabs deltagelse i administrationen af et datterselskab anses
som økonomisk virksomhed. Et holdingselskab, der alene besidder
kapitalinteresser i andre virksomheder, udøver derimod ikke økonomisk
virksomhed, medmindre selskabet samtidig direkte eller indirekte griber
ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne
besiddes. Det gælder, når holdingselskabet griber ind, ud over hvad der
følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteresserne har i sin
egenskab af aktionær eller selskabsdeltager. Det fremgår af EF-dommene
C-102/00, Welthgrove og C-16/00, Cibo Participations SA. Om C-16/00, se
afsnit J.2.1.1
.
Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet, der anses som
økonomisk virksomhed, når udlejningen iværksættes med henblik på opnåelse
af indtægter af en vis varig karakter. Se EF-Domstolens dom i sagen
C-230/94, Renate Enkler.
Blandt de omstændigheder, der skal
vurderes ved afgørelsen af, om en momspligtig person har erhvervet goder
til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art. Se
EF-Domstolens dom i sagen C-97/90, Lennartz. Den omstændighed, at et gode
er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed
tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for
økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter
af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod
kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en
vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Se
EF-Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.
En mulig
fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed er økonomisk
virksomhed i lovens forstand, kan være en sammenligning mellem, på den ene
side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet,
og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk
virksomhed normalt udøves.
Den periode, hvor godet faktisk
udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan ligeledes,
sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved
vurderingen.
Økonomisk virksomhed kan bestå i flere på
hinanden følgende handlinger. Forberedende handlinger, såsom erhvervelse
af driftsmidler og erhvervelse af fast ejendom, er også omfattet af
begrebet økonomisk virksomhed. Det følger heraf, at også de første
investeringsomkostninger, der afholdes til brug for en virksomhed, anses
for økonomisk virksomhed, og at Told·Skat i denne forbindelse skal tage
virksomhedens erklærede hensigter i betragtning. Se EF-Domstolens dom i
sagen C-268/83, Rompelman.
Det påhviler den, der anmoder om
momsfradrag for sådanne omkostninger, at godtgøre, at betingelserne herfor
er opfyldt. Told·Skat kan kræve den erklærede hensigt om at påbegynde
økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner bestyrket
af objektive momenter.
EF-domstolen
har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at en person hvis hensigt
- der bestyrkes af objektive forhold - er at påbegynde selvstændig
økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i 6.
momsdirektiv art. 4, og som afholder de første investeringsomkostninger i
det øjemed, skal betragtes som en momspligtig person. Se også dommen i
sagerne C-110/98 og C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98
Grundstückgemeinschaft Schlossstrasse. Der henvises til afsnit J.1.1
.
Se endvidere TfS 1999, 499, hvor det ikke fandtes godtgjort, at
der forelå objektive momenter, der understøttede et selskabs erklærede
hensigt om at drive økonomisk virksomhed.
Gennemførelsen af
en undersøgelse af de tekniske og økonomiske aspekter ved den påtænkte
virksomhed anses for en økonomisk virksomhed, selv om undersøgelsen har
til formål at klarlægge, i hvilket omfang den påtænkte virksomhed er
rentabel.
Retten til fradrag for købsmoms vedrørende en sådan
rentabilitetsundersøgelse bevares således, selv om det senere, henset til
rentabilitetsundersøgelsens resultater, besluttes ikke at gå videre til
den operationelle fase og at lade selskabet træde i likvidation, således
at den påtænkte virksomhed ikke var forbundet med momspligtige
transaktioner. Se EF-Domstolens dom i sagen C-110/94, INZO.
Told- og
Skattestyrelsen har i SKM2001.200.TSS meddelt, at der i en konkret sag er
givet en virksomhed medhold i, at den driver selvstændig økonomisk
virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra tredjemand og
videresælger disse varer til medarbejderne ved løntræk. Se D.4.
Auktionsholdere anses for at drive økonomisk virksomhed. Det gælder,
hvad enten der er tale om almindelige auktioner eller tvangsauktioner.
I TfS 1995, 202 blev en fond ikke anset for at drive selvstændig
økonomisk virksomhed med levering af varer og/eller momspligtige ydelser
mod vederlag og skulle derfor ikke momsregistreres. Fondens indtægter var
baseret på indbetalinger fra virksomheder, der var leverandører til
fondens medlemmer, idet der ved levering blev indbetalt en del af
fakturabeløbet til fonden. Fondens midler blev brugt, dels som
garantiordning for, at fondens medlemmer betalte fakturaerne, dels til
PR-virksomhed, forskning, produktudvikling mm. til gavn for fondens
medlemmer.
C.1.4.1 Hobbyvirksomhed
Hobbyvirksomhed anses ikke som økonomisk virksomhed. Hobbyvirksomhed
er kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig
interesse (hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De
private formål er således afgørende fremfor det økonomiske udbytte. Disse
private formål kan f.eks. være uddannelses- og boligformål eller
sportsinteresser såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads mv., eller det kan
være dyrehold som f.eks. ponyer, hunde, kaniner, høns og
lign.
Afgrænsningen mellem hobbyvirksomhed og økonomisk
virksomhed/ erhvervsvirksomhed er normalt den samme i både moms- og
skattemæssig forstand.
Afgørelsen af, om der på det
momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed eller hobbyvirksomhed,
træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor
alle relevante forhold må inddrages.
De relevante forhold,
der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:
om der inden virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af
lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været
lagt drifts- og likviditetsbudgetter
om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give
overskud, både et overskud på den primære drift og et overskud, der står
i rimeligt forhold til den investerede kapital (rentabilitet)
om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiv til privat
brug
om ejeren har særlige faglige forudsætninger (f.eks. relevant
uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige
indtægtsgivende erhverv
om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er
gældende for det pågældende erhverv
om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til trediemand, dvs.
om den trods evt. hidtidigt underskud i trediemands øjne har en
potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet
fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet
om virksomhedens eksistens forudsætter, at ejeren har stabile
indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
hvor mange år virksomheden har været drevet med underskud, og
hvorledes udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om
underskuddene kan forklares særskilt.
Ingen af disse kriterier
er i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om økonomisk
virksomhed eller hobbyvirksomhed.
Ved den type virksomhed,
hvor indehaverens personlige indsats er virksomhedens væsentligste aktiv,
vil virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den er
professionelt drevet hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens faglige
baggrund.
I Mn.943 fandt Momsnævnet, at en samler af gamle
flasker og skilte ikke var momspligtig. Han solgte dubletter på basis af
avisannoncering og en oversigtsliste. Salget havde ikke givet overskud,
men havde højst dækket omkostningerne.
C.1.4.2 Foreninger
Foreninger anses som udgangspunkt for at drive økonomisk virksomhed,
selv om foreningen kun sælger varer og ydelser til medlemmerne eller
sælger medlemmernes varer og ydelser.
Momsfri foreninger
I lovens § 13, stk. 1, nr. 4, er nævnt de typer af foreninger, der er
momsfri. Det er de foreninger og organisationer, der leverer ydelser og
varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles
interesse og mod et kontingent.
Foreningen/organisationen er
dog kun momsfri, hvis den ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis
formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk,
filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige
rettigheder.
Det er desuden en betingelse, at momsfritagelsen
ikke kan fremkalde konkurrenceforvridning.
Efter praksis er foreninger mv. fritaget for at
betale moms i forbindelse med udgivelsen af foreningsblade, fagblade og
lign., når bladene ikke indeholder annoncer, og de afsættes til en pris,
der ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Sådanne udgivelser
anses ikke for økonomisk virksomhed efter lovens § 3.
Andelsbolig- og ejerforeninger skal ikke
registreres og betale moms af leveringen af antenneydelser, når
foreningens funktion i denne forbindelse alene består i at afholde og
fordele de faktiske afholdte udgifter, TfS 1996,128 (TSS).
Se D.11.4 om momsfri foreningsvirksomhed.
Momsfrie
foreninger kan ikke blive frivilligt
registreret.
Momspligtige foreninger
Alle andre foreninger er herefter momspligtige, hvis de kan siges at
drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. § 3, stk. 1.
Dette afgøres ud fra en konkret vurdering af foreningens
formål, vedtægter, service, aktiviteternes art og omfang, regler for
kontingentbetaling mv. Det skal bl.a. vurderes, om der leveres konkrete
ydelser til medlemmerne. Der kan også lægges vægt på, om andre end
foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.
Told- og
Skattestyrelsen har således i SKM2001.268 TSS udtalt, at en ældreklub er
momspligtig af indtægter i form af medlemskontingenter og entreindtægter i
forbindelse med festarrangementer mv.
Ejerforeninger,
hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af
ejerforeningen, kan anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. lovens §
3, stk. 1, og TfS 1997, 548. I den konkrete sag bestod den pågældende
ejerforening af de to ejere af et butikscenter, hvoraf den ene var
frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom. Foreningen afholdt
momsbelagte udgifter, der var forbundet med driften af centret og fordelte
udgifterne til medlemmerne. Afgørelsen ændrer ikke ved Told- og
Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996, 128, hvorefter andelsbolig- og
ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved
levering af antenneydelser.
Fællesantenneforeninger anses for momspligtige.
Der skal bl.a. opkræves moms af kontingenter betalt af medlemmerne og
indskud fra medlemmerne, hvis indskuddet er en betingelse for medlemskab
af foreningen. I det omfang en fællesantenneforening opkræver KODA,
Copy-Dan og andre afgifter/gebyrer, er disse afgifter ligeledes
momspligtige, medmindre udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3,
følges. Se nærmere G.1.3.2.
Momspligten for brancheforeninger (f.eks. handelsstands-, landbo-, og
købmandsforeninger) afhænger bl.a. af en konkret vurdering af karakteren
af og betalingen for de enkelte aktiviteter. Hvis der f.eks. leveres
reklameydelser mod særskilt betaling, kan dette føre til, at foreningen
anses for momspligtig. I TfS 1998, 435 traf Told- og Skattestyrelsen
afgørelse om, at et erhvervsråd ikke er omfattet af momsfritagelsen for
foreninger i lovens § 13, stk. 1, nr. 4. Selv om en forening ifølge sine
vedtægter forudsættes at hvile i sig selv, kan foreningens aktiviteter i
relation til momsloven alligevel anses for at være økonomisk
virksomhed.
Delebiler
I de senere år er der oprettet foreninger, som har til formål at
erhverve, lease og/eller leje motorkøretøjer og stille dem til rådighed
for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning af foreningens
udgift, hensættelser mv. Ud over at opnå en for foreningen rimelig
konsolidering stræbes der ikke efter noget overskud.
En sådan
forening skal momsregistreres, idet den driver registreringspligtig
virksomhed i henhold til momslovens § 4, stk. 1, jf. § 47. Se afsnit Q.2.
Landsskatteretten
har truffet afgørelse om, at en delbilsforenings indtægter i form af
vederlag for foreningens ydelser er momspligtige, SKM2001.36.LSR.
C.2 Andre momspligtige personer
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, nævner hvilke andre fysiske og juridiske
personer, der alligevel er momspligtige, selv om de ikke er omfattet af
den generelle definition i stk. 1.
C.2.1 Privatpersoners levering af nye
transportmidler til andet EU-land § 3, stk. 2, nr. 1
En privatperson, der lejlighedsvis sælger et nyt transportmiddel til
en køber i et andet EU-land, anses også for en momspligtig
person.
Dette betyder, at den pågældende ved salget helt
eller delvist kan få tilbagebetalt den moms, som blev betalt, dengang
transportmidlet blev købt, jf. § 53, stk. 2. Se N.3.2 om
fakturering/dokumentation i forbindelse med tilbagebetaling af
momsen.
Begrebet nye transportmidler er defineret i §
11, stk. 4, se D.9.1.
C.2.2 Offentlige forsyningsvirksomheder § 3,
stk. 2, nr. 2
Offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige.
Udtrykket offentlige forsyningsvirksomheder omfatter ikke
kun offentlige virksomheder, der forsyner borgerne og virksomhederne med
f.eks. gas, el, vand eller varme, men også virksomheder, der udfører
servicefunktioner såsom renovation og offentlig
transport.
Offentlige spildevandsanlæg anses for
forsyningsvirksomhed.
I UfR 1989.223H fandt Højesteret, at et
kommunalt værks drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning og
færdselsfyr måtte anses for udført som led i værkets offentlige
forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt.
C.2.3 Andre offentlige institutioner § 3, stk.
2, nr. 3
Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner end
offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige, hvis de leverer
deres varer og ydelser i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, der
betaler moms.
Udgangspunktet er, at en offentlig institution
skal betale moms, hvis tilsvarende varer eller ydelser rent faktisk kunne
leveres af andre end den offentlige myndighed.
Uden for
momspligten falder kun ydelser, som en myndighed leverer i kraft af sin
egenskab af offentlig myndighed, f.eks. udstedelse af pas og kørekort.
EF-domstolen
har i en række domme fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for
at der er momsfritagelse for ydelser, der leveres af offentlige
myndigheder. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er, at
virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og at virksomheden
varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed
.
At
virksomheden skal varetages i egenskab af offentlig myndighed betyder, at
virksomheden skal udøves på grundlag af det offentligretlige organs
særlige retlige status. Momsfritagelsen omfatter ikke virksomhed, som de
pågældende organer udøver på samme retlige vilkår som private
virksomheder
.
Domstolen har
udtalt, at en virksomhed, der udøves af en privatperson, ikke er fritaget
for moms, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører
under den offentlige myndigheds kompetence. Det er en betingelse for
momsfritagelse, at den, der leverer ydelsen, er en integreret del af det
offentlige forvaltningsapparat
.
Der henvises
til EF-domstolens domme i sagerne C-358/97, C-408/97, C-276/97, C-260/98
og C-359/97
.
Se også dommen
i sagen C-276/98 hvor der er momsfritagelse i et tilfælde, hvor et
offentligretligt organ i sin egenskab af offentlig myndighed stiller en
bro til rådighed for brugerne mod betaling
.
I Dep. 1013/87 blev et statsfinansieret forskningsinstitut under
Socialministeriet anset for momspligtigt af den forsknings- og
servicevirksomhed, som mod betaling blev udført for andre ministerier og
styrelser og andre aftagere. Der blev lagt vægt på, at disse arbejder blev
udført i konkurrence med private analyseinstitutter.
I TfS
1995, 94 har Momsnævnet taget stilling til en række spørgsmål fra
Socialministeriet om moms på plejehjemsydelser mv. Nævnet fandt bl.a., at
en kommune, der (mod betaling) leverede ydelser til plejehjemsbeboere i
form af vask og rengøring, herunder vinduespolering, skulle anses som
momspligtig efter § 3, stk. 2, nr. 3. De pågældende ydelser blev ikke
anset for ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, jf. §
13, stk. 1, nr. 2, og kunne derfor ikke leveres momsfrit af
kommunen.
Spørgsmålet om moms af betaling for rengøring og
vask vil, ifølge oplysninger fra Socialministeriet, dog formentlig kun
undtagelsesvis have praktisk betydning. Dette skyldes, at der ikke vil
blive krævet betaling for rengøring og vask hos de plejehjemsbeboere, som
ville være berettiget til at modtage varig hjemmehjælp til rengøring og
vask, hvis de boede i eget hjem. Se D.11.2.
I TfS 1999, 606
har Told- og Skattestyrelsen taget stilling til de momsmæssige
konsekvenser af en kommunes indkøb og videresalg af pc'ere til
medarbejderne. Styrelsen fandt, at kommunen ved det omhandlede køb og
videresalg af pc'ere optrådte som en afgiftspligtig person, jf. momsloven
§ 3, stk. 2, nr. 3, og at kommunen skulle momsregistreres og opkræve moms
af salget, jf. momslovens § 47 og § 4, stk. 1.
I
SKM2001.193.TSS har Told- og Skattestyrelsen foretaget en momsmæssig
vurdering af kommunernes tilbud om lovpligtig skorstensfejning. Styrelsen
har meddelt Kommunernes Landsforening, at lovpligtig skorstensfejning er
omfattet af momslovens § 4, stk. 1, idet den leveres mod vederlag. Ydelsen
leveres også af en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3,
hvorfor der skal betales moms af en sådan levering.
C.3 Fællesregistrering og
delregistrering
Fællesregistrering § 3, stk.
3, 1. pkt.
Hvis flere momspligtige personer registreres under ét, dvs.
fællesregistreres, betragtes de som én momspligtig person, og hæfter
solidarisk for betaling af moms, jf. § 46, stk. 7, se L.7. Se M.1.5 om
betingelserne for fællesregistrering efter § 47, stk.
4.
Delregistrering § 3, stk. 3,
2. pkt.
Har en momspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for
sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede
virksomheder som én momspligtig person.
Se M.1.4 om
betingelserne for delregistrering efter § 47, stk. 3, 2.
pkt.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT C - MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT C MOMSPLIGTIGE PERSONER Retsinformation · 5. februar 2008