Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20017 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit C Momspligtige personer

C.1 Momspligtige personer

C.1.1 Definition af momspligtige personer § 3,

stk. 1

Efter § 3, stk. 1, er momspligtige personer - eller afgiftspligtige

personer, som er den betegnelse, der bruges i loven - juridiske eller

fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk

virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EF-Domstolens

fortolkning af disse regler. Det beror derfor på en selvstændig momsretlig

vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige

afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende

med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se

TfS 1997, 639.

Der henvises til 6. momsdirektiv artikel 4.

C.1.2 Juridiske og fysiske personer

Momspligtige personer er både juridiske og fysiske personer, og en

momspligtig person kan derfor også være enhver form for selskabs- og

virksomhedsdannelse, f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, et

interessentskab, en forening, en fond eller et enkeltmandsfirma.

Momspligtige personer omfatter både registreringspligtige og

ikke-registreringspligtige virksomheder. F.eks. er læger og tandlæger

momspligtige personer, selv om der ikke betales moms af deres ydelser til

patienterne, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, se D.11.1.

C.1.3 Selvstændig virksomhed

Arbejde, der udføres af lønmodtagere, er ikke omfattet af begrebet

selvstændig virksomhed. En lønmodtager udfører normalt personligt arbejde

i et tjenesteforhold - dvs. efter arbejdsgiverens instruktioner og for

dennes regning - og får sin betaling i form af løn, feriegodtgørelse,

honorar, tantieme, provision, akkord, drikkepenge og lign.

Læs alt

Der lægges således vægt på, om det udbetalte vederlag anses for

A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig

erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand, jf.

Ligningsvejledningen.

Afgørelsen af,

om den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende, sker på grundlag af en

samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den,

for hvem det udføres.

Der kan her lægges vægt på, om der i

vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den

personlige arbejdsydelse, og om der afholdes væsentlige erhvervsmæssige

omkostninger, som er atypiske for lønmodtagere. I vurderingen kan også

indgå, om den, der udfører arbejdet, ejer de anvendte redskaber og helt

eller delvist leverer materialer til arbejdet. Se i øvrigt

Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om Personskatteloven,

pkt. 3.1.1 - 3.1.1.3, om de kriterier, der lægges vægt

på.

Spørgsmålet, om der er tale om en

lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, opstår ofte i forbindelse

med de personer, der arbejder som konsulenter eller rådgivere mv.

Spørgsmålet må i hvert tilfælde afgøres konkret ud fra de kriterier, der

er omtalt ovenfor. Se f.eks. TfS 1996, 449, hvor Højesteret fandt, at en

tupperwareforhandler skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Højesteret lagde herved vægt på, at forhandlerne helt frit bestemte egen

arbejdstid, at de selv afholdte alle udgifter, at disse medførte en

betydelig omkostningsprocent, at forhandlerne ikke blev anset som

lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven mv., at de var frit stillede

med hensyn til at arbejde for andre og med hensyn til at antage medhjælp,

at de var momsregistrerede, samt at de påtog sig en vis økonomisk

risiko.

Fysiske personer, der som ejere af virksomheder

driver fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk eller

landbrug, anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det samme

gælder virksomheder inden for engros- og detailhandel og liberale erhverv,

f.eks. læger, advokater, revisorer, arkitekter og

vekselerere.

C.1.4 Økonomisk virksomhed

Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent,

handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale

erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller

resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk

gevinst. Salg af egne private effekter anses ikke for økonomisk virksomhed

i momslovens forstand.

Det er både den regelmæssige

virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner, der

falder ind under begrebet økonomisk virksomhed i momslovens

forstand.

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder,

f.eks. patenter, varemærke- og mønsterrettigheder, med henblik på opnåelse

af indtægter af en vis varig karakter, anses også som økonomisk

virksomhed.

Et

holdingselskabs deltagelse i administrationen af et datterselskab anses

som økonomisk virksomhed. Et holdingselskab, der alene besidder

kapitalinteresser i andre virksomheder, udøver derimod ikke økonomisk

virksomhed, medmindre selskabet samtidig direkte eller indirekte griber

ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne

besiddes. Det gælder, når holdingselskabet griber ind, ud over hvad der

følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteresserne har i sin

egenskab af aktionær eller selskabsdeltager. Det fremgår af EF-dommene

C-102/00, Welthgrove og C-16/00, Cibo Participations SA. Om C-16/00, se

afsnit J.2.1.1

.

Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet, der anses som

økonomisk virksomhed, når udlejningen iværksættes med henblik på opnåelse

af indtægter af en vis varig karakter. Se EF-Domstolens dom i sagen

C-230/94, Renate Enkler.

Blandt de omstændigheder, der skal

vurderes ved afgørelsen af, om en momspligtig person har erhvervet goder

til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art. Se

EF-Domstolens dom i sagen C-97/90, Lennartz. Den omstændighed, at et gode

er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed

tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for

økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter

af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod

kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en

vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Se

EF-Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

En mulig

fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed er økonomisk

virksomhed i lovens forstand, kan være en sammenligning mellem, på den ene

side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet,

og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk

virksomhed normalt udøves.

Den periode, hvor godet faktisk

udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan ligeledes,

sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved

vurderingen.

Økonomisk virksomhed kan bestå i flere på

hinanden følgende handlinger. Forberedende handlinger, såsom erhvervelse

af driftsmidler og erhvervelse af fast ejendom, er også omfattet af

begrebet økonomisk virksomhed. Det følger heraf, at også de første

investeringsomkostninger, der afholdes til brug for en virksomhed, anses

for økonomisk virksomhed, og at Told·Skat i denne forbindelse skal tage

virksomhedens erklærede hensigter i betragtning. Se EF-Domstolens dom i

sagen C-268/83, Rompelman.

Det påhviler den, der anmoder om

momsfradrag for sådanne omkostninger, at godtgøre, at betingelserne herfor

er opfyldt. Told·Skat kan kræve den erklærede hensigt om at påbegynde

økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner bestyrket

af objektive momenter.

EF-domstolen

har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at en person hvis hensigt

- der bestyrkes af objektive forhold - er at påbegynde selvstændig

økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i 6.

momsdirektiv art. 4, og som afholder de første investeringsomkostninger i

det øjemed, skal betragtes som en momspligtig person. Se også dommen i

sagerne C-110/98 og C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98

Grundstückgemeinschaft Schlossstrasse. Der henvises til afsnit J.1.1

.

Se endvidere TfS 1999, 499, hvor det ikke fandtes godtgjort, at

der forelå objektive momenter, der understøttede et selskabs erklærede

hensigt om at drive økonomisk virksomhed.

Gennemførelsen af

en undersøgelse af de tekniske og økonomiske aspekter ved den påtænkte

virksomhed anses for en økonomisk virksomhed, selv om undersøgelsen har

til formål at klarlægge, i hvilket omfang den påtænkte virksomhed er

rentabel.

Retten til fradrag for købsmoms vedrørende en sådan

rentabilitetsundersøgelse bevares således, selv om det senere, henset til

rentabilitetsundersøgelsens resultater, besluttes ikke at gå videre til

den operationelle fase og at lade selskabet træde i likvidation, således

at den påtænkte virksomhed ikke var forbundet med momspligtige

transaktioner. Se EF-Domstolens dom i sagen C-110/94, INZO.

Told- og

Skattestyrelsen har i SKM2001.200.TSS meddelt, at der i en konkret sag er

givet en virksomhed medhold i, at den driver selvstændig økonomisk

virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra tredjemand og

videresælger disse varer til medarbejderne ved løntræk. Se D.4.

Auktionsholdere anses for at drive økonomisk virksomhed. Det gælder,

hvad enten der er tale om almindelige auktioner eller tvangsauktioner.

I TfS 1995, 202 blev en fond ikke anset for at drive selvstændig

økonomisk virksomhed med levering af varer og/eller momspligtige ydelser

mod vederlag og skulle derfor ikke momsregistreres. Fondens indtægter var

baseret på indbetalinger fra virksomheder, der var leverandører til

fondens medlemmer, idet der ved levering blev indbetalt en del af

fakturabeløbet til fonden. Fondens midler blev brugt, dels som

garantiordning for, at fondens medlemmer betalte fakturaerne, dels til

PR-virksomhed, forskning, produktudvikling mm. til gavn for fondens

medlemmer.

C.1.4.1 Hobbyvirksomhed

Hobbyvirksomhed anses ikke som økonomisk virksomhed. Hobbyvirksomhed

er kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig

interesse (hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De

private formål er således afgørende fremfor det økonomiske udbytte. Disse

private formål kan f.eks. være uddannelses- og boligformål eller

sportsinteresser såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads mv., eller det kan

være dyrehold som f.eks. ponyer, hunde, kaniner, høns og

lign.

Afgrænsningen mellem hobbyvirksomhed og økonomisk

virksomhed/ erhvervsvirksomhed er normalt den samme i både moms- og

skattemæssig forstand.

Afgørelsen af, om der på det

momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed eller hobbyvirksomhed,

træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor

alle relevante forhold må inddrages.

De relevante forhold,

der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:

om der inden virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af

lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været

lagt drifts- og likviditetsbudgetter

om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give

overskud, både et overskud på den primære drift og et overskud, der står

i rimeligt forhold til den investerede kapital (rentabilitet)

om virksomhedens omfang er af en vis størrelse

om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst

om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiv til privat

brug

om ejeren har særlige faglige forudsætninger (f.eks. relevant

uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed

om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige

indtægtsgivende erhverv

om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er

gældende for det pågældende erhverv

om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til trediemand, dvs.

om den trods evt. hidtidigt underskud i trediemands øjne har en

potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet

fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet

om virksomhedens eksistens forudsætter, at ejeren har stabile

indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud

hvor mange år virksomheden har været drevet med underskud, og

hvorledes udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om

underskuddene kan forklares særskilt.

Ingen af disse kriterier

er i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om økonomisk

virksomhed eller hobbyvirksomhed.

Ved den type virksomhed,

hvor indehaverens personlige indsats er virksomhedens væsentligste aktiv,

vil virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den er

professionelt drevet hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens faglige

baggrund.

I Mn.943 fandt Momsnævnet, at en samler af gamle

flasker og skilte ikke var momspligtig. Han solgte dubletter på basis af

avisannoncering og en oversigtsliste. Salget havde ikke givet overskud,

men havde højst dækket omkostningerne.

C.1.4.2 Foreninger

Foreninger anses som udgangspunkt for at drive økonomisk virksomhed,

selv om foreningen kun sælger varer og ydelser til medlemmerne eller

sælger medlemmernes varer og ydelser.

Momsfri foreninger

I lovens § 13, stk. 1, nr. 4, er nævnt de typer af foreninger, der er

momsfri. Det er de foreninger og organisationer, der leverer ydelser og

varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles

interesse og mod et kontingent.

Foreningen/organisationen er

dog kun momsfri, hvis den ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis

formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk,

filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige

rettigheder.

Det er desuden en betingelse, at momsfritagelsen

ikke kan fremkalde konkurrenceforvridning.

Efter praksis er foreninger mv. fritaget for at

betale moms i forbindelse med udgivelsen af foreningsblade, fagblade og

lign., når bladene ikke indeholder annoncer, og de afsættes til en pris,

der ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Sådanne udgivelser

anses ikke for økonomisk virksomhed efter lovens § 3.

Andelsbolig- og ejerforeninger skal ikke

registreres og betale moms af leveringen af antenneydelser, når

foreningens funktion i denne forbindelse alene består i at afholde og

fordele de faktiske afholdte udgifter, TfS 1996,128 (TSS).

Se D.11.4 om momsfri foreningsvirksomhed.

Momsfrie

foreninger kan ikke blive frivilligt

registreret.

Momspligtige foreninger

Alle andre foreninger er herefter momspligtige, hvis de kan siges at

drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. § 3, stk. 1.

Dette afgøres ud fra en konkret vurdering af foreningens

formål, vedtægter, service, aktiviteternes art og omfang, regler for

kontingentbetaling mv. Det skal bl.a. vurderes, om der leveres konkrete

ydelser til medlemmerne. Der kan også lægges vægt på, om andre end

foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.

Told- og

Skattestyrelsen har således i SKM2001.268 TSS udtalt, at en ældreklub er

momspligtig af indtægter i form af medlemskontingenter og entreindtægter i

forbindelse med festarrangementer mv.

Ejerforeninger,

hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af

ejerforeningen, kan anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. lovens §

3, stk. 1, og TfS 1997, 548. I den konkrete sag bestod den pågældende

ejerforening af de to ejere af et butikscenter, hvoraf den ene var

frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom. Foreningen afholdt

momsbelagte udgifter, der var forbundet med driften af centret og fordelte

udgifterne til medlemmerne. Afgørelsen ændrer ikke ved Told- og

Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996, 128, hvorefter andelsbolig- og

ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved

levering af antenneydelser.

Fællesantenneforeninger anses for momspligtige.

Der skal bl.a. opkræves moms af kontingenter betalt af medlemmerne og

indskud fra medlemmerne, hvis indskuddet er en betingelse for medlemskab

af foreningen. I det omfang en fællesantenneforening opkræver KODA,

Copy-Dan og andre afgifter/gebyrer, er disse afgifter ligeledes

momspligtige, medmindre udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3,

følges. Se nærmere G.1.3.2.

Momspligten for brancheforeninger (f.eks. handelsstands-, landbo-, og

købmandsforeninger) afhænger bl.a. af en konkret vurdering af karakteren

af og betalingen for de enkelte aktiviteter. Hvis der f.eks. leveres

reklameydelser mod særskilt betaling, kan dette føre til, at foreningen

anses for momspligtig. I TfS 1998, 435 traf Told- og Skattestyrelsen

afgørelse om, at et erhvervsråd ikke er omfattet af momsfritagelsen for

foreninger i lovens § 13, stk. 1, nr. 4. Selv om en forening ifølge sine

vedtægter forudsættes at hvile i sig selv, kan foreningens aktiviteter i

relation til momsloven alligevel anses for at være økonomisk

virksomhed.

Delebiler

I de senere år er der oprettet foreninger, som har til formål at

erhverve, lease og/eller leje motorkøretøjer og stille dem til rådighed

for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning af foreningens

udgift, hensættelser mv. Ud over at opnå en for foreningen rimelig

konsolidering stræbes der ikke efter noget overskud.

En sådan

forening skal momsregistreres, idet den driver registreringspligtig

virksomhed i henhold til momslovens § 4, stk. 1, jf. § 47. Se afsnit Q.2.

Landsskatteretten

har truffet afgørelse om, at en delbilsforenings indtægter i form af

vederlag for foreningens ydelser er momspligtige, SKM2001.36.LSR.

C.2 Andre momspligtige personer

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, nævner hvilke andre fysiske og juridiske

personer, der alligevel er momspligtige, selv om de ikke er omfattet af

den generelle definition i stk. 1.

C.2.1 Privatpersoners levering af nye

transportmidler til andet EU-land § 3, stk. 2, nr. 1

En privatperson, der lejlighedsvis sælger et nyt transportmiddel til

en køber i et andet EU-land, anses også for en momspligtig

person.

Dette betyder, at den pågældende ved salget helt

eller delvist kan få tilbagebetalt den moms, som blev betalt, dengang

transportmidlet blev købt, jf. § 53, stk. 2. Se N.3.2 om

fakturering/dokumentation i forbindelse med tilbagebetaling af

momsen.

Begrebet nye transportmidler er defineret i §

11, stk. 4, se D.9.1.

C.2.2 Offentlige forsyningsvirksomheder § 3,

stk. 2, nr. 2

Offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige.

Udtrykket offentlige forsyningsvirksomheder omfatter ikke

kun offentlige virksomheder, der forsyner borgerne og virksomhederne med

f.eks. gas, el, vand eller varme, men også virksomheder, der udfører

servicefunktioner såsom renovation og offentlig

transport.

Offentlige spildevandsanlæg anses for

forsyningsvirksomhed.

I UfR 1989.223H fandt Højesteret, at et

kommunalt værks drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning og

færdselsfyr måtte anses for udført som led i værkets offentlige

forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt.

C.2.3 Andre offentlige institutioner § 3, stk.

2, nr. 3

Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner end

offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige, hvis de leverer

deres varer og ydelser i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, der

betaler moms.

Udgangspunktet er, at en offentlig institution

skal betale moms, hvis tilsvarende varer eller ydelser rent faktisk kunne

leveres af andre end den offentlige myndighed.

Uden for

momspligten falder kun ydelser, som en myndighed leverer i kraft af sin

egenskab af offentlig myndighed, f.eks. udstedelse af pas og kørekort.

EF-domstolen

har i en række domme fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for

at der er momsfritagelse for ydelser, der leveres af offentlige

myndigheder. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er, at

virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og at virksomheden

varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed

.

At

virksomheden skal varetages i egenskab af offentlig myndighed betyder, at

virksomheden skal udøves på grundlag af det offentligretlige organs

særlige retlige status. Momsfritagelsen omfatter ikke virksomhed, som de

pågældende organer udøver på samme retlige vilkår som private

virksomheder

.

Domstolen har

udtalt, at en virksomhed, der udøves af en privatperson, ikke er fritaget

for moms, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører

under den offentlige myndigheds kompetence. Det er en betingelse for

momsfritagelse, at den, der leverer ydelsen, er en integreret del af det

offentlige forvaltningsapparat

.

Der henvises

til EF-domstolens domme i sagerne C-358/97, C-408/97, C-276/97, C-260/98

og C-359/97

.

Se også dommen

i sagen C-276/98 hvor der er momsfritagelse i et tilfælde, hvor et

offentligretligt organ i sin egenskab af offentlig myndighed stiller en

bro til rådighed for brugerne mod betaling

.

I Dep. 1013/87 blev et statsfinansieret forskningsinstitut under

Socialministeriet anset for momspligtigt af den forsknings- og

servicevirksomhed, som mod betaling blev udført for andre ministerier og

styrelser og andre aftagere. Der blev lagt vægt på, at disse arbejder blev

udført i konkurrence med private analyseinstitutter.

I TfS

1995, 94 har Momsnævnet taget stilling til en række spørgsmål fra

Socialministeriet om moms på plejehjemsydelser mv. Nævnet fandt bl.a., at

en kommune, der (mod betaling) leverede ydelser til plejehjemsbeboere i

form af vask og rengøring, herunder vinduespolering, skulle anses som

momspligtig efter § 3, stk. 2, nr. 3. De pågældende ydelser blev ikke

anset for ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, jf. §

13, stk. 1, nr. 2, og kunne derfor ikke leveres momsfrit af

kommunen.

Spørgsmålet om moms af betaling for rengøring og

vask vil, ifølge oplysninger fra Socialministeriet, dog formentlig kun

undtagelsesvis have praktisk betydning. Dette skyldes, at der ikke vil

blive krævet betaling for rengøring og vask hos de plejehjemsbeboere, som

ville være berettiget til at modtage varig hjemmehjælp til rengøring og

vask, hvis de boede i eget hjem. Se D.11.2.

I TfS 1999, 606

har Told- og Skattestyrelsen taget stilling til de momsmæssige

konsekvenser af en kommunes indkøb og videresalg af pc'ere til

medarbejderne. Styrelsen fandt, at kommunen ved det omhandlede køb og

videresalg af pc'ere optrådte som en afgiftspligtig person, jf. momsloven

§ 3, stk. 2, nr. 3, og at kommunen skulle momsregistreres og opkræve moms

af salget, jf. momslovens § 47 og § 4, stk. 1.

I

SKM2001.193.TSS har Told- og Skattestyrelsen foretaget en momsmæssig

vurdering af kommunernes tilbud om lovpligtig skorstensfejning. Styrelsen

har meddelt Kommunernes Landsforening, at lovpligtig skorstensfejning er

omfattet af momslovens § 4, stk. 1, idet den leveres mod vederlag. Ydelsen

leveres også af en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3,

hvorfor der skal betales moms af en sådan levering.

C.3 Fællesregistrering og

delregistrering

Fællesregistrering § 3, stk.

3, 1. pkt.

Hvis flere momspligtige personer registreres under ét, dvs.

fællesregistreres, betragtes de som én momspligtig person, og hæfter

solidarisk for betaling af moms, jf. § 46, stk. 7, se L.7. Se M.1.5 om

betingelserne for fællesregistrering efter § 47, stk.

4.

Delregistrering § 3, stk. 3,

2. pkt.

Har en momspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for

sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede

virksomheder som én momspligtig person.

Se M.1.4 om

betingelserne for delregistrering efter § 47, stk. 3, 2.

pkt.

Lignende dokumenter