DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DD - OECD's modelkonvention
D.D.1 Skattepligtens omfang
D.D.1.1 Skattepligtens omfang
Fuldt skattepligtige personer
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf.
statsskattelovens § 4 og § 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er
undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her,
forekommer dobbeltbeskatning.
En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på
Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.
Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt,
var efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på
Færøerne.
Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke
kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om juridisk dobbeltbeskatning,
og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at rederiet var blevet beskattet
af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter LL § 33.
Begrænset skattepligtige personer
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som oppebærer
indkomst herfra, bliver evt. begrænset skattepligtige efter KSL § 2, jf.
afsnit D.A.2. Beskattes den pågældende indkomst også i den skattepligtiges
bopælsland, vil der også i disse tilfælde forekomme dobbeltbeskatning.
For at imødegå dobbeltbeskatning er der ved lov nr. 74 af 31. marts 1953
givet regeringen bemyndigelse til at indgå overenskomster med fremmede lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning. Der er siden indgået overenskomster med
en række lande, ligesom aftaler er indgået med Færøerne og Grønland.
D.D.2 OECD's modelkonvention
I de senere år har man tilstræbt en vis ensartethed i de indgåede
Læs alt
overenskomster, idet man har søgt overenskomsterne opbygget i
overensstemmelse med principperne i den af OECD i 1977 udarbejdede
modelkonvention.
Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper:
Kapitel I Anvendelsesområde.
Artikel 1. Omfattede personer
Artiklen fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt
bestemmes, at overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og
juridiske personer, der er hjemmehørende i én af eller begge de
kontraherende stater.
Artikel 2. Omfattede skatter
Artiklen fastlægger de af overenskomsten omfattede skatter.
Hvis der ikke er tale om skatter omfattet af en overenskomst, men derimod
afgifter og lignende, vil erhvervsdrivende personer og foretagender
hjemmehørende i Danmark, eventuelt kunne fratrække sådanne udenlandske
afgifter ud fra et driftsomkostningssynspunkt jf. SL § 6, a.
I medd. fra Skd. 1977, s. 109, nr. 45, udtales det, at Skattedepartementet
ikke finder, at bestemmelserne i de foreliggende dobbeltbeskatningsaftaler er
til hinder for at Danmark kan fastholde krav på afgift i henhold til
Pensionsbeskatningsloven, selv om den afgiftspligtige er bosat i et land,
hvormed Danmark har indgået en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning. Jf.
endvidere Skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, kap. 1, pkt. 1 til PBL.
Tilsvarende gælder vedrørende realrenteafgift. * Se også ØLD refereret i
TOLD*SKAT Nyt 1992.16.477. *
Kapitel II Definitioner
Artikel 3. Alm. definitioner
I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i
overenskomsten, f.eks. "person", "selskab",
"foretagende i en kontraherende stat", "international
trafik", "kompetent myndighed".
Det bemærkes, at nogle stater betragter kommanditselskaber og
interessentskaber som selvstændige skattepligtige enheder, medens andre
stater beskatter de enkelte kommanditister eller interessenter.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
Efter denne artikel betyder udtrykket "en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, der i henhold til
lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. Det kan være på
grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller et hvert andet lignende
kriterium.
Hvor en fysisk person herefter må anses for hjemmehørende i begge stater,
skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han:
1. har fast bolig til sin rådighed,
2. har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for
livsinteresser),
3. sædvanligvis opholder sig,
4. er statsborger.
Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i
relation til overenskomsten skal anses for bopælsland, og hvilket der skal
anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de kompetente myndigheder ved
forhandling.
Skattedepartementet har som et fortolkningsbidrag til ordet
"hjemmehørende" udtalt, at afgørelsen i første instans må træffes
på grundlag af detaljerede oplysninger om den pågældendes bopælsmæssige
tilknytningsforhold til de to lande.
Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må anses for
at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på detaljerede oplysninger
om de økonomiske og personlige forhold i begge lande. Under "økonomiske
forhold" henhører enhver form for økonomisk interesse og tilknytning.
Under "personlige forhold" henhører ikke blot ægteskabelige men
også andre personlige forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og
familiær tilknytning til børn eller andre slægtninge.
Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst, medens den
personlige tilknytning er størst til det andet land, kan dette kriterium
(personlige og økonomiske forbindelser) ikke anvendes til afgørelse af, hvor
den pågældende må anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand, og man
må herefter forsøge at afgøre spørgsmålet på grundlag af nøjagtige
oplysninger om, hvor den pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet
af et år. En skønsmæssig oplysning om "en uge i hvert land
skiftevis", kan ikke uden nærmere dokumentation for rigtigheden heraf
lægges til grund for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller ikke kan afgøres
på grundlag af oplysninger om den pågældendes ophold i de to lande, vil den
pågældendes statsborgerforhold være afgørende. Såfremt statsborgerforholdet
til et af landene skal lægges til grund, må dokumentation for dette
statsborgerforhold præsteres.
En skatteyder, der havde bolig i både Danmark og Storbritannien, blev i
henhold til art. 4, stk. 2 a, anset for hjemmehørende i Danmark, Skat
1987.4.283.
Midlertidige ophold - dobbelt domicil
Dobbeltdomicil foreligger, hvor en person efter interne danske regler er
fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til et
andet land.
I de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået,
findes der en bestemmelse om dobbeltdomicil, som svarer til art. 4, stk. 2, i
OECD's modelkonvention. Efter denne bestemmelse er det afgørende, hvor den
pågældende person anses for hjemmehørende.
Hvis en person med dobbeltdomicil således efter overenskomsten må anses
for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark der som bopælsland har
beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst og formue. Hvis
overenskomsten derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i
det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som
kildeland. Dette er efter praksis ensbetydende med, at der til Danmark kun
skal selvangives indtægter, som Danmark efter den pågældende overenskomst
særskilt har beskatningsretten til. * Samme praksis gælder, hvis der i en af
Danmark indgået dobbeltbeskatningsaftale ikke findes en bestemmelse om
skattemæssigt hjemsted, idet aftalen da udfyldes med principperne i artikel 4
i OECD's Modelaftale *. Da personen fortsat er fuldt skattepligtig til
Danmark, vil de fortsat være den samme ret til fradrag som personer, der
beskattes af deres globalindkomst. Dette skal ses i forhold til personer, der
er begrænset skattepligtige i henhold til KSL § 2, hvor der kun er
fradragsret for udgifter der vedrører de indtægter der er nævnt i
bestemmelsen.
* Det skal dog bemærkes, at hvis der er tale om fradrag, der knytter sig
til indkomst, der efter kildelandsprincippet slet ikke skal selvangives i
Danmark, f.eks. erhvervsvirksomhed og lønarbejde udøvet i det pågældende
udland, vil fradrag i Danmark alene kunne ske efter et nettoprincip. Dette
betyder, at sådanne udgifter alene vil kunne fradrages i Danmark i det omfang
udgifterne måtte overstige den pågældende udenlandske indkomst. I forbindelse
med lønarbejde i udlandet vil fagforeningsbidrag for den forholdsmæssige
periode, hvor personen opholder sig i udlandet, normalt blive anset for at
knytte sig til lønindkomsten i udlandet.
En konkret vurdering kan dog føre til, at dette synspunkt fraviges i
forbindelse med betaling af fagforeningsbidrag til Danmark, se LSR 1984.159.
Derimod vil Akassebidrag ikke blive anset for at knytte sig til udenlandsk
lønindkomst, således at fuldt fradrag kan foretages, selv om Danmark har
kildelandsstatus, se TOLD*SKAT Nyt 1992.10.300 (LSR). *
Til belysning af indkomstopgørelsen i en situation, hvor Danmark har
status som kildeland, skal angives et eksempel:
kr.
Lønindkomst fra Sverige 210.000
Underskud af ejerbolig, Sverige 11.000
Overskud af ejerbolig, Danmark 13.000
Pensionsindtægter, Danmark 40.000
Renteudgifter, Danmark 20.000
Underskud, skibsanparter, Danmark 17.000
Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således:
Personlig indkomst:
Pensionsindtægter, Danmark 40.000
Kapitalindkomst:
Overskud af ejerbolig, Danmark 13.000
Renteudgifter, Danmark -20.000
Underskud, skibsanparter,
Danmark -17.000
Underskud af ejerbolig, Sverige -11.000 -35.000
-------
5.000
Fradrag i skattepligtig indkomst (3 pct. af personlig indkomst)
- 1.200
-------
Skattepligtig indkomst 3.800
Der kan endvidere henvises til kendelse fra Landsskatteretten, refereret i
Skat 1987.10.732, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Sverige i
1984, hvorfor den fra Sverige oppebårne lønindkomst ikke skulle indgå i
beregningen af bunden opsparing.
Der har hidtil været et relativt begrænset antal sager med "dobbelt
domicil", se dog Skat 1990.12.990 (BF) og t&s Nyt 1991.11.610 (BF),
hvor Ligningsrådet i begge sager tilkendegav, at spørgerne måtte anses for
hjemmehørende i Danmark. På grund af den atypiske bestemmelse om
"skattemæssigt hjemsted" i art. 4 i dobbeltbeskatningsaftalen med
Grønland vil sådanne tilfælde hyppigere forekomme i relation til denne
aftale. * Se endvidere ØLD i TOLD*SKAT Nyt 1992.21.645 (Ø). *
Artikel 5. Fast driftssted
Efter denne artikel betyder udtrykket "fast driftssted" navnlig
et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller
delvis udøves. Der vil dog ikke være tale om fast driftssted, hvis
virksomheden har hjælpe- eller forberedelseskarakter, se herom nedenfor.
Som eksempler på et fast forretningssted kan anføres:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes * f.eks. en juletræsplantage. I
sidstnævnte tilfælde vil der være tale om fast driftssted, selv om salget af
træerne ikke finder sted i kildelandet, idet selve træproduktionen ikke kan
anses for hjælpevirksomhed. Hvis juletræsplantagen hverken ejes eller er
forpagtet, vil agentreglen være afgørende for, om der kan statueres fast
driftssted, se nedenfor. *
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast
driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
Udlejning af driftsmateriel eller andet løsøre vil kun medføre fast
driftssted, hvis administrationen af udlejningen foregår i det land, hvor det
pågældende løsøre udlejes.
Et dansk selskab, der udlejede arbejdskraft til Norge inden for off-shore
sektoren, blev ikke anset for at have fast driftssted i Norge.
I lsr. 1983.61 havde 2 indehavere af et dansk ApS dannet et tysk GMBH, som
havde et lokale til rådighed hos selskabets tyske revisor.
Arbejdet blev udført af de to indehavere, der en til to gange månedligt
var på kontoret i Tyskland. Forretningerne blev aftalt pr. telefon og
størstedelen af kontorarbejdet blev udført i Danmark. Landsskatteretten
udtalte, at der ikke var grundlag for at anse lokalet i Tyskland for at være
et fast driftssted. Se endvidere Skat 1989.3.239, samt Skat 1989.11.862 (H),
hvorefter nogle licensindtægter fra Schweiz blev beskattet i Danmark, fordi
licensindehaverne ikke havde fast driftssted i Schweiz.
Selv om der ikke foreligger et fast forretningssted, vil der alligevel
være fast driftssted, hvis virksomheden i kildelandet udøves gennem en agent,
der repræsenterer foretagendet i hjemlandet og af dette foretagende har fået
fuldmagt til at indgå bindende aftaler og rent faktisk udøver en sådan
fuldmagt. * Se hertil TOLD*SKAT Nyt 1992.11.327 (BF), hvor Ligningsrådet
lagde til grund, at uanset at de af agenten indhentede ordrer skulle
godkendes af selskabet i hjemlandet, ville der alligevel være tale om fast
driftssted, hvis ikke de danske kunder i henhold til almindelig fuldmagtslære
udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at købsaftalen ikke var bindende, før
den var godkendt af selskabet i hjemlandet. *
Hvis virksomheden i kildelandet ikke udøves gennem en tilknyttet agent,
men derimod gennem en uafhængig repræsentant, vil det være en yderligere
betingelse for fast driftssted, at den uafhængige repræsentants dispositioner
er videregående end hvad der ligger inden for rammerne af hans egen
sædvanlige erhvervsvirksomhed.
Uanset om det faste driftssted grunder sig på et fast forretningssted, en
agent eller en uafhængig repræsentant, vil der ikke kunne statueres fast
driftssted, hvis den virksomhed, der udøves i kildelandet, har hjælpe- eller
forberedelseskarakter i forhold til virksomhedens hovedformål. Som eksempler
på sådanne hjælpefunktioner kan anføres indkøb af produkter til
videreforarbejdelse, reklame- og udstillingsvirksomhed (se t&s Nyt
1991.13.721 (LSR)), lagerfunktioner og ekspeditionspræget virksomhed efter
salg er afsluttet (se Skat 1989.3.239 (LSR)).
Kapitel III Beskatning af indkomst
I dette kapitel fastsættes om bopælslandet eller kildelandet, således som
disse er fastlagt efter artikel 4, har beskatningsretten til forskellige
typer af indkomst.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom er tillagt det land, hvor
den faste ejendom er beliggende. Det fremgår videre af artiklen, at udtrykket
"fast ejendom" også omfatter tilbehør, besætning og redskaber til
den faste ejendom.
I kendelse fra Landsskatteretten af 19. maj 1988, blev det udtalt, at
renteudgifter af 2 banklån i Vesttyskland, der blev sikret ved udstedelse af
ejerpantebreve i 3 tyske ejendomme, der var erhvervet ved arv, ikke skulle
fratrækkes ved opgørelsen af den indkomst, hvortil Tyskland havde
beskatningsretten, da de omhandlede lån ikke vedrørte ejendommenes opførelse,
anskaffelse eller drift.
Se endv. lsr. 1983.155, hvor det blev fastslået, at indkomst af fast
ejendom i Østrig skulle medregnes efter nettoprincippet, dvs. efter fradrag
af prioritetsrenter.
Artikel 7. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor det faste
driftssted er beliggende.
Hvis virksomheden driver erhvervsvirksomhed i et andet land gennem et
dér liggende fast driftssted, kan den fortjeneste, der kan henføres
til det faste driftssted beskattes i kildelandet. Til sådan fortjeneste
henregnes også udbytte, renteindtægter og royalties, der har direkte
forbindelse til det faste driftssted, jf. artiklerne 10, stk. 4, 11, stk. 4
og 12, stk. 3.
Hvis her i landet fuldt skattepligtige personer har indkomst fra
udenlandske kommanditselskaber, og disse selskaber anses for selvstændige
skattesubjekter i de pågældende lande, foreligger der ikke juridisk
dobbeltbeskatning, hvorfor dobbeltbeskatningsaftalerne ikke finder
anvendelse.
Kommanditisterne vil derfor alene kunne opnå lempelse efter LL § 33, jf.
foran under afsnit D.C.
En person, der er bosiddende i udlandet og modtager forpagtningsafgifter fra
en virksomhed i Danmark uden at tage aktivt del i driften, anses for at have
driftssted her, således at Danmark vil have beskatningsretten til
forpagtningsafgiften, uanset hvorledes denne er beregnet, se
Skattedepartementets udtalelse i TfS 1987.639.
Endvidere vil en person bosat i udlandet, der modtager løbende ydelser fra
en virksomhed i Danmark, som han tidligere har været medejer af og taget del
i driften af, være sidestillet med en person, der driver virksomhed gennem et
fast driftssted i Danmark, jf. Højesterets dom af 14. dec. 1988, TfS 1989.38.
Danmark vil således have beskatningsretten til den løbende ydelse.
Hvis der er tale om en egentlig pensionsydelse, se nedenfor artikel 18.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed beskattes i den stat,
hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, * hvilket for den
omhandlede virksomhed er en særregel i forhold til, hvad der ellers ville
følge af artikel 5 om fast driftssted. Artiklen omfatter også fortjeneste ved
container-leasing, som en international skibs- eller luftfartsvirksomhed
oppebærer ved drift af supplerende eller lejlighedsvis karakter. Dette er
udtrykkelig bemærket i nogle af Danmarks nyere overenskomster, f.eks. den
dansk-indiske og den dansk-egyptiske. *
Artikel 9. Associerede foretagender
Hvor indbyrdes forbundne virksomheder (associerede foretagender) aftaler
vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan den eventuelle yderligere fortjeneste, der ville være
blevet opnået, såfremt der havde været tale om uafhængige parter, medregnes
til foretagendets fortjeneste og beskattes. Den såkaldte
EF-Voldgiftskonvention er ratificeret af Danmark den 26. nov. 1991 ved
gennemførelse af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med
regulering af forbundne foretagenders overskud. Konventionen foreskriver en
procedure, hvorefter de kompetente myndigheder i de pågældende lande har en
frist på 2 år til at aftale ophævelse af dobbeltbeskatningen af de forbundne
foretagender. Ved overskridelse af denne frist skal dobbeltbeskatningen løses
ved voldgift. Loven træder dog først i kraft når det sidste EF-land har
ratificeret konventionen. Dette er endnu ikke sket.
Artikel 10. Udbytter
Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes i den stat, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. De kontraherende stater kan dog aftale,
at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvor
selskabet er hjemmehørende.
For personer, der således er begrænset skattepligtige, er udbytteskatten
endelig.
* Vedrørende selskaber henledes opmærksomheden på lov nr. 219 af 3. april
1992 om moder/datterselskabsdirektivet 90/435/EØF. Herefter omfatter
skattepligten ifølge SSL § 2, stk. 1, litra c ikke udbytte, som et selskab,
der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EF, modtager i udbytte fra
et selskab, der hjemmehørende her i landet. Se også ligningsvejledningen,
afsnit S.A.2.6. *
Såfremt bopælslandet helt eller delvis også har beskatningsretten til
udbyttet, vil den pågældende udbyttemodtager kunne søge udbytteskatten
refunderet.
Der er udarbejdet blanketter til disse andragender.
* Tilbagesøgning af dansk udbytteskat efter visse overenskomster
Med 7 lande (Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxemburg og USA)
er der indgået aftale om en særlig ordning, hvorefter den danske udbytteskat
afregnes med den skattesats, som Danmark som kildeland er berettiget til at
oppebære.
Ordningen gælder kun for fysiske personer, som har ladet deres aktier
deponere i et dansk pengeinstitut til registrering og administration af
Værdipapircentralen (VP-konto).
Ordningen forudsætter en attestation fra vedkommende udenlandske
skattemyndighed om den udbytteberettigedes bopæls- og skattepligtsforhold.
Til dette brug er udarbejdet blanket F 55.
Blanketten foreligger på engelsk, tysk og fransk. *
Tilbagesøgning af dansk udbytteskat i øvrigt
Hvor modtageren af dansk udbytte, som ikke er omfattet af nogen
særordning, bor i et af de nedenfor anførte lande, skal der benyttes den for
det pågældende udland gældende danske blanket, da den i blanketten anførte
fremgangsmåde med attestation af den fremmede statsmyndighed er udtrykkeligt
aftalt med det pågældende lands finansministerium.
U 35 A (Østrig)
U 21 B (Belgien)
U 22 CDN (Canada)
U 31 CH (Schweiz)
U 34 D (Tyskland)
U 36 E (Spanien)
U 25 F (Frankrig)
U 23 GB (Storbritannien)
U 29 I (Italien)
U 27 Irl (Irland)
U 28 IS (Island)
U 30 N (Norge)
U 26 NL (Holland)
U 32 S (Sverige)
U 24 SF (Finland)
U 33 USA (Amerikas forenede stater)
Bortset herfra benyttes den "neutrale" blanket U 20 X.
Blanketterne fås hos skatteforvaltningerne og hos told- og
skatteregionerne.
Tilbagebetaling af udenlandsk skat af udbytte, renter og royalties
Hvor modtageren af udenlandsk udbytte, renter og royalties bor i Danmark,
skal der anvendes den for kildelandet gældende blanket.
Kildeland Blanketbetegnelse Anvendelsesområde
Belgien Nr. 276 Div + Vejledning Udbytte
Nr. 276 Int.+ Vejledning Renter
Nr. 276 R + Vejledning Royalties
Frankrig Nr. 5070 R.F. - DK Udbytte og renter mv.
Holland Nr. 92 Den Udbytte
Italien Mod. nr. 111 Renter
Japan Form 11 Udbytte, renter og royalties
Kina Application Form for Tax Udbytte, renter og
Agreement for Foreign royalties
Resident
Portugal I-Dn Udbytte, renter og royalties (personer)
II-Dn Udbytte, renter og royalties
(forhåndsnedsættelse for selskaber)
III-Dn Udbytte, renter og royalties
(selskaber)
Vejledning
Schweiz Form 89 Udbytte og renter
Spanien EE-D Devolucion No. 1 Udbytte og renter
EE-D Reduccion No. 1 Udbytte og renter
(forhåndsnedsættelse)
Storbritannien Form Den 2 Vejledning
Den 2/Individual/Credit Skattegodtgørelse
(udbytte)
Den 2/Company/Credit Skattegodtgørelse
(udbytte)
Den 2/Individual Renter og royalties mv.
Form Den 3 Vejledning
Den 3/Company Renter og royalties mv.
Den 7/Credit Udbytte til danske moderselskaber
Sverige RSV 3739 Udbytte (kan kun benyttes af personer
hjemmehørende i Sverige)
RSV 3740 Udbytte
USA Form 1001 - D Obligationsrenter
Form 1001 A - D Royalties og renter (bortset fra
obligationsrenter)
Indbetalingsseddel/Deposit slip Indbetaling af
udbytteskat for
ikke-nedslagsberettigede
udbyttemodtagere
Vesttyskland Udbytte, renter og licensindtægter
Østrig R - D 2 Udbytte og renter
Blanketterne rekvireres gennem told- og skatteregionerne eller
skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Hvis der ikke
foreligger en blanket for et givet kildeland, må skatteyderen selv udfærdige
en anmodning.
Tilbagesøgningsanmodningen skal attesteres af told- og skatteregionen,
henholdsvis København og Frederiksberg kommune, og herefter sendes til det
pågældende lands kompetente skattemyndighed.
Vedrørende Spanien gælder særligt, at * fra 1. feb. 1992 hæfter spanske
udbyttebetalende selskaber og spanske depositarer af aktier for begrænset
skattepligtiges udbytteskat. Dette betyder, at selskabet kan tilbageholde
udbytteskat med overenskomstens skattesats, hvis der foreligger en
bopælserklæring. Hvis selskabet tilbageholder fuld spansk udbytteskat, kan
den spanske bank, der har aktierne i depot, søge om tilbagebetaling af den
overskydende skat. Det er ligeledes en betingelse, at den spanske depotbank
har modtaget en bopælserklæring fra skatteyderen. *
Artikel 11. Renter
Renter beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor rentemodtageren er
hjemmehørende.
De kontraherende stater kan dog aftale, at renter under visse nærmere
begrænsninger også beskattes i den stat, hvorfra de udbetales.
Artikel 12. Royalties
Royalties beskattes i den stat, hvor den person, der er den retmæssige
ejer af beløbet, er bosat.
Royalties omfatter betalinger for anvendelsen af eller retten til at
anvende ophavsretten til bl.a. et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde herunder spillefilm, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel osv.
Artikel 13. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom og rørlig formue, der udgør en
del af erhvervsformuen i et fast driftssted, beskattes, hvor den faste
ejendom og rørlige formue er beliggende. Det gælder såvel den egentlige
ejendomsavance som genvundne afskrivninger.
Ligeledes beskattes fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer og
rørlig formue knyttet hertil, i den stat, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehørende.
Efter dansk opfattelse omfatter artiklen også indtægt ved udleje af
erhvervsformuen.
Ved afhændelse af aktiver, hvor avancen er undergivet beskatning her til
landet efter reglerne om begrænset skattepligt, skal fortjenesten opgøres som
forskellen mellem salgssummen og værdien i handel og vandel på tidspunktet
for skattepligtens indtræden.
Vedrørende beskatning af og lempelse for genvundne afskrivninger, se Skat
1987.6.427 og Skat 1989.2.156.
Skd. har videre udtalt, at den mellem Danmark og Norge indgåede
dobbeltbeskatningsaftale ikke er til hinder for, at Norge kan beskatte den
fortjeneste, der hidrører fra afhændelsen af et aktiv og som vedrører tiden
indtil skattepligtens indtræden til Danmark.
Artikel 14. Frit erhverv
* Fysiske personers indkomst ved frit erhverv eller andet arbejdet af
selvstændig karakter beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende,
medmindre der foreligger et fast sted, i en anden stat.
Ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter forståes især
selvstændig videnskabelig, litterær, uddannende eller undervisende virksomhed
samt selvstændig virksomhed i forbindelse med liberale erhverv som læge,
advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor. Opregningen er dog ikke
udtømmende. Som øvrige omfattede eksempler kan nævnes konsulent- og
servicepræget virksomhed, hvorimod industriel og handelsmæssig virksomhed
ikke er omfattet af denne artikel, men derimod af artikel 5 om fast
driftssted. Kunstneres og sportsfolks selvstændige virksomhed vil typisk være
omfattet af en særskilt artikel, se Modelaftalens artikel 17. Om
afgrænsningen mellem honorar for selvstændig virksomhed og vederlag for
arbejde i tjenesteforhold, henvises til afsnit E.A.4.2.
Ved et fast sted forstås, at der kan disponeres over en lokalitet, hvorfra
virksomheden kan udøves, eller som danner udgangspunkt for udøvelse af
virksomheden. Der vil således kunne foreligge et fast sted i tilfælde, hvor
der ikke ville være tale om et fast driftssted, hvis artikel 5 herom skulle
anvendes.
Om fordelingen af indtægter og udgifter mellem virksomheden i bopælslandet
og det faste sted i kildelandet henvises til principperne i Modelaftalens
artikel 7, der finder tilsvarende anvendelse. *
Artikel 15. Løn
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes i den stat,
hvor personen er hjemmehørende. Såfremt arbejdet er udført i den anden stat,
beskattes vederlaget dér. Bopælsstaten har i visse tilfælde
beskatningsretten, hvis:
183 dages-reglen
1. Modtageren opholder sig i den anden stat i en periode (eller måske
flere), der ikke overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår, og
2. Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
3. Vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller
lignende, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
Såfremt opholdet i arbejdsstaten overstiger 183 dage tillægges
arbejdsstaten beskatningsretten fra opholdets begyndelse.
Ved beregningen af de 183 dage medregnes såvel hele som brudte døgn i
opholdsstaten (arbejdsstaten). Ved brudte døgn forståes, udover tilrejse- og
afrejsedage, også løbende arbejdsdage uden overnatning i arbejdsstaden.
Ferier, weekend-ophold eller andre ophold uden for arbejdsstaten skal derimod
ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage o.lign. arbejdsfrie dage, der
tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod medregnes til de 183 dage. 183
dages-reglen skal således fortolkes som en opholdsregel på samme måde som
bestemmelsen i LL § 33 A.
Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder sig) i
f.eks. Norge fra søndag aften til fredag eftermiddag vil alene den efter
fredagen følgende lørdag i den pågældende uge fragå ved beregningen af
opholdets længde i Norge, skd. 65.146.
Som hovedregel finder 183-dagesreglen anvendelse indenfor hvert kalenderår
for sig.
I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår)
afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er
afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen. F.eks. kan lønindkomst, der
udbetales af en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Australien eller
Irland, beskattes i Danmark, såfremt arbejdstageren ikke opholder sig der i
en periode, der overstiger 183 dage inden for et af de nævnte landes
skatteår, der løber fra den 6. april til den 5. april året efter.
Afvigelser fra 183-dages reglen
Visse af de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler afviger fra
modelkonventionens 183-dages regel, idet der gælder andre frister, f.eks.
Frankrig: 12 måneder, Grønland: 60 dage i sammenhæng og Malaysia: 183 dage i
sammenhæng og ingen del af opholdet må være led i et sammenhængende ophold på
mere end 183 dage. Efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har
bopælsstaten beskatningsretten, når opholdet i arbejdsstaten ikke overstiger
183 dage inden for en 12 måneders periode. * Tilsvarende gælder fra den 1.
jan. 1992 i den dansk-engelske overenskomst. *
Ifølge den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst gælder der
særlige regler for lønindtægt ved arbejde, der udføres ud for landets kyster
for arbejdsgivere, som driver virksomhed med udforskning eller udnyttelse af
naturforekomster, og hvor det pågældende havbundsområde ikke hører til
arbejdstagerens bopælsland. Sådan lønindtægt kan normalt beskattes i
arbejdslandet, hvis arbejdet strækker sig over mere end 30 dage indenfor en
12-måneders periode, se nærmere aftalens art. 21, stk. 6 og 7.
Det er en betingelse for kildelandets beskatningsafkald, at lønnen ikke
hidrører fra lokal arbejdsgiver. Som hovedregel er det derimod uden betydning
om lønnen betales af en arbejdsgiver i Danmark eller et tredie land. Der er
dog afvigelser herfra, idet kildelandsafkaldet i en række aftaler udtrykkelig
er betinget af, at arbejdet er udført for et i Danmark hjemmehørende
foretagende eller på dettes vegne (det gælder således aftalerne med Canada,
Frankrig, Malaysia, Pakistan, Thailand og USA). Efter aftalen med Grønland er
afkaldet betinget af at den pågældende "fortsat er beskæftiget hos og
vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver".
Kildelandets beskatningsafkald er i nogle aftaler gjort betinget af, at
lønnen beskattes i bopælslandet (Australien, Færøerne, Malaysia og Tyskland).
Kildelandet har i disse tilfælde en subsidiær beskatningsret til lønnen.
Selv om en person opfylder betingelsen for beskatning her, fordi han er
her i mere end 183 dage inden for kalenderåret, må man være opmærksom på, at
overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning aldrig må virke skærpende.
Danmark kan kun udnytte beskatningsretten til den fra hjemlandet modtagne
løn, såfremt den pågældende er fuldt skattepligtig efter KSL § 1. For så vidt
alene KSL § 1, stk. 1, nr. 3, kommer i betragtning, vil der forekomme
tilfælde, hvor Danmark ikke kan beskatte nogen del af lønnen, uanset
beskatningsretten efter overenskomsten tilkommer Danmark. Et eksempel vil
belyse dette:
En udlænding bliver af sin udenlandske arbejdsgiver udstationeret til
arbejde i Danmark i perioderne 15/1-1/6 og 1/10-15/12, medens han i perioden
2/6-30/9 har arbejdet og holdt ferie i sit hjemland. Efter 183-dages reglen
har Danmark beskatningsretten til den i Danmark indtjente løn; men da der
ikke er indtrådt fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3, og der ikke
foreligger begrænset skattepligt for så vidt angår løn fra en udenlandsk
arbejdsgiver, kan Danmark ikke udnytte beskatningsretten.
I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler er der indført en bestemmelse,
hvorefter personer, hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde for SAS
bliver beskattet i Danmark.
Arbejdsudleje
* 183-dages reglen fraviges endvidere, hvis det efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan lægges til grund, at arbejdsstaten har
beskatningsretten til vederlag til en arbejdsudlejet person, se D.A.2.3. Er
det tilfældet, har arbejdsstaten beskatningsretten til lønindkomsten fra 1.
dag. OECD's Modeloverenskomst indeholder endnu ikke regler om arbejdsudleje,
men der er opnået principiel enighed mellem OECD-landene om, at
arbejdsudlejesynspunket bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for
personlig arbejde i tjenesteforhold.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle OECD-landene bilateralt
anerkender arbejdsudlejebegrebet, jf. nedenfor.
Særskilte regler om arbejdsudleje findes kun i enkelte af de af Danmark
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, f.eks. den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Storbritannien, hvor artikel 15 er ændret med virkning fra 1. jan.
1992. Hvad angår de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der ikke indeholder
særskilte bestemmelser om arbejdsudleje, gælder at arbejdsudlejebegrebet
anvendes i forhold til de pågældende lande, medmindre der foreligger positive
oplysninger om, at det andet land ikke anerkender arbejdsudlejebegrebet.
De danske skattemyndigheder er indtil videre bekendt med, at
arbejdsudlejebegrebet ikke anerkendes af Holland, Frankrig og Tyskland. Det
samme gælder England for tiden inden den 1. jan. 1992. *
Professorreglen
I visse overenskomster er der en såkaldt "professorregel" -
hvorefter en professor eller lærer, der er hjemmehørende i den ene stat og
som modtager vederlag for undervisning ved et universitet, kollegium, skole
eller anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under et
midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at svare skat i
dette andet statsområde af vederlaget.
* Om anvendelsen af professorreglen i den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst henvises til TOLD*SKAT Nyt 1992.21.645 (Ø).*
Dansk Management Center kan betragtes som "anden
undervisningsanstalt".
Artikel 16. Bestyrelseshonorar
Vederlag for arbejde som bestyrelsesmedlem i et selskab, kan beskattes i
det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Da det undertiden kan være vanskeligt at konstatere, hvor arbejdet er
udført, er bestemmelsen formuleret under forudsætning af, at arbejdet er
udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Art. 17. Kunstnere og sportsfolk
Indkomst, der oppebæres som optrædende kunstner, såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand,
beskattes i det land, hvori virksomheden udøves. Se D.A.2.9 om intern hjemmel
for beskatning i Danmark.
Artikel 18. Pensioner
Private pensioner beskattes som hovedregel i det land, hvor modtageren er
hjemmehørende.
Artikel 18 omfatter dog kun private pensioner, der står i forbindelse med
tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorimod andre
pensionsordninger, som modtageren selv har oprettet, er omfattet af artikel
21 om anden indkomst. Anden indkomst beskattes også som hovedregel i
bopælslandet. Det kan dog forekomme, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst
under artiklen om private pensioner også medtager pension, der ikke har været
et led i et ansættelsesforhold.
I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale er beskatningsretten
til private pensioner tillagt udbetalingslandet.
For så vidt angår sociale pensioner, f.eks. folkepension og ATP, er der i
adskillige dobbeltbeskatningsoverenskomster taget udtrykkelig stilling til
fordelingen af beskatningsretten, som typisk vil være tillagt
udbetalingslandet. Hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke særskilt har
nævnt sociale pensioner, vil disse være omfattet af artiklen om anden
indkomst. Der kan dog i enkelte overenskomster, f.eks. den dansk-canadiske,
være tale om, at der i artiklen om pensioner er anvendt udtrykket
"enhver pension". Er det tilfældet, vil sociale pensioner være
omfattet, medmindre andet fremgår af overenskomsten eller en tilknyttet
vejledning.
Vedrørende afgift ved ophævelse af pensionsordninger henvises der til
bemærkningerne til artikel 2.
Med hensyn til tjenestemandspension og lignende henvises der til artikel
19.
Artikel 19. Offentlige hverv
Vederlag for personligt arbejde og pensioner (tjenestemandspensioner
o.lign.), der udbetales af en af de kontraherende stater, beskattes i den
stat, der udbetaler vederlaget eller pensionen. Som eksempler på
institutioner, der i relation hertil anses for offentlige, kan nævnes Det
kongelige Teater, Odense Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Radio,
Nationalbanken, ATP og Lodspensionskassen. Se også Skat 1989.1.76. I øvrigt
vil offentlighedslovens og forvaltningslovens definitioner på offentlige
myndigheder have vejledende betydning.
Derimod er løn og pensioner fra I/S Datacentralen, Lægernes Pensionskasse,
Dyrlægernes Pensionskasse, Forst- og Agronomforbundets Pensionskasse,
Apotekervæsenets Pensionskasse og Hovedstadens Naturgasselskab I/S anset for
udbetalt af private virksomheder og institutioner. I relation til den
dansk-spanske overenskomst er pension fra KTAS anset for at være en privat
pension.
Såfremt modtageren er statsborger og var hjemmehørende i den anden stat,
tilkommer beskatningsretten dog denne stat.
Artikel 20. Studerende
Studerende og lærlinge, der i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig
i et andet land og som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i et andet
land, skal ikke beskattes i opholdslandet af de beløb, der hidrører fra
kilder uden for dette land.
Da der i de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster er en varierende
ordlyd af denne bestemmelse, må man tillægge ordlyden i den enkelte
overenskomst stor betydning ved afgørelsen af, hvilket land beskatningsretten
tilfalder.
* For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte medfører
f.eks. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 20, at Danmark vil
have beskatningsretten, hvis en dansker midlertidigt studerer i et andet
nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende allerede ved
studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det andet nordiske land. Hvis der i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke findes en artikel om studerende, vil
SU-beløb være omfattet af artiklen om anden indkomst, jf. TOLD*SKAT Nyt
1992.20.617. *
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at støtte fra
Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd og fra Nato
Science Fellowship Programme til et forskningsprojekt i USA er omfattet af
overenskomstens art.XIII (studerende), uanset at den pågældende er kandidat.
Artikel 21. Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående artikler,
beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.
Kapitel IV Beskatning af formue.
Artikel 22.
Formue beskattes i den stat, hvor formueejeren er hjemmehørende, medmindre
det drejer sig om fast ejendom, rørlig formue til et fast driftssted, skibe
og luftfartøjer, der beskattes i den stat, hvor ejendommen eller driftsstedet
er beliggende eller for skibe og luftfartøjer, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
Kapitel V Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23 A + B
Under forudsætning af at Danmark er bopælslandet, kan principperne for de
forskellige metoder beskrives således:
Creditmetoden
Denne metode giver Danmark ret til at medregne den udenlandske indtægt
fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen
ophæves herefter ved, at Danmark i de beregnede skatter giver et nedslag med
det mindste af følgende to beløb:
a) Den udenlandske skat af den udenlandske indtægt.
b) Den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den
udenlandske indtægt.
Beløbet under a) benævnes "fuld credit", medens beløbet under b)
benævnes "almindelig credit". Det vil ses, at dette system
medfører, at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre
end den danske beregnet som anført under b), men kun almindelig credit, når
den udenlandske skat er højere.
Matching credit
Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af
skattebilletter el.lign. for størrelsen af den i udlandet betalte skat.
Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i
udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne
lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller
delvis kan bortfalde. Overenskomsten vil i sådanne tilfælde ofte indeholde
bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den
skat, som den udenlandske stat kunne have opkrævet, hvis de pågældende
lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der
foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst
og den skat, der kunne have været opkrævet.
Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen.
Det bemærkes, at lempelsesmetoden i den dansk-franske overenskomst
medfører, at såvel kildelandet som bopælslandet kan medregne hele
globalindtægten ved skatteberegningen. Dette har primært betydning, når
skatteyderen er skattepligtig efter KSL § 1.
Exemption med progressionsforbehold (ny metode)
Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, men der
indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den
samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Hvis aktieudbytte modtaget fra udlandet er skattefri efter SSL § 13, stk.
3, er lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukket.
Fuld exemption
Den udenlandske indkomst medtages hverken ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller ved skatteberegningen, der altså alene sker på
grundlag af beregningen af indkomst og formue i Danmark.
Skattereformen
Vedtagelsen af skattereformen, som bevirker at skatteberegningen skal
foretages i 3 led (almindelig indkomstskat, 12 pct.'s skat og 6 pct.'s skat),
medfører, at også lempelsesberegningen, når der foreligger udenlandsk
indkomst, skal beregnes særskilt for hver af de 3 skatteberegninger, jf.
afsnit D.C.3 og cirkulæret til PSL, pkt.91-101.
Kapitel VI Særlige bestemmelser
Artikel 24
Ifølge denne artikel må der ikke ske diskriminering af et lands
statsborgere ved at disse i den anden stat pålægges en anderledes eller mere
byrdefuld beskatning.
Artikel 25
Denne artikel beskriver den fremgangsmåde, der skal følges, når der opstår
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål med hensyn til fortolkning eller
anvendelse af en overenskomst.
Hvis en i Danmark fuldt skattepligtig skatteyder i forbindelse med
indkomsterhvervelse i udlandet bliver pålagt at betale skatter, som kan søges
tilbage, fordi Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst, må
skatteyderen selv udfærdige en anmodning, der herefter kan attesteres af en
told- og skatteregion, henholdsvis København og Frederiksberg kommune.
Det samme gælder, hvis en virksomhed, der udfører arbejde i udlandet,
bliver pålagt at betale afgifter, der ikke er omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, men som kan søges tilbage mod dokumentation
af fuld skattepligt til Danmark.
Artikel 26
De kontraherende stater skal under visse nærmere betingelser udveksle
oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i den
indgåede overenskomst.
Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i udlandet henvises der til
T&S-cirkulære 1990-9.
* Vedrørende gensidig administrativ bistand, se lov nr. 132 af 26. feb.
1992 om sådan bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater,
der er medlem af Europarådet eller OECD. *
Artikel 27
De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller
konsulære repræsentanter nyder, berøres ikke af en indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Artikel 28
Ifølge denne artikel kan en overenskomst udvides til at omfatte enhver
stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af de
kontraherende stater er ansvarlig.
Kapitel VII Slutbestemmelser
Artikel 29
Af denne artikel fremgår det, hvornår overenskomsten skal ratificeres og
fra hvilket tidspunkt overenskomsten skal have virkning.
Artikel 30
Overenskomsten kan af parterne opsiges med mindst 6 måneders varsel før
udgangen af et kalenderår.
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1995 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008