Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION

STV nr 20013 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DD - OECD's modelkonvention

1.1. Skattepligtens omfang Fuldt skattepligtige personer

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt

skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og

formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr.

statsskattelovens § 4 og § 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er

undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her,

forekommer dobbeltbeskatning.

En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på

Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.

Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt,

var efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på

Færøerne.

Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke

kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om juridisk

dobbeltbeskatning, og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at

rederiet var blevet beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke

gives nedslag efter LL § 33.

Begrænset skattepligtige personer

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som oppebærer

indkomst herfra, bliver evt. begrænset skattepligtige efter KL § 2, jfr. LV

afsnit DA 2. Beskattes den pågældende indkomst også i den skattepligtiges

bopælsland, vil der også i disse tilfælde forekomme dobbeltbeskatning.

For at imødegå dobbeltbeskatning er der ved lov nr.74 af 31.marts 1953

givet regeringen bemyndigelse til at indgå overenskomster med fremmede lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning. Der er siden indgået overenskomster med

en række lande, ligesom aftaler er indgået med Færøerne og Grønland.

1.2. OECD's modelkonvention

I de senere år har man tilstræbt en vis ensartethed i de indgåede

overenskomster, idet man har søgt overenskomsterne opbygget i

Læs alt

overensstemmelse med principperne i den af OECD i 1977 udarbejdede

modelkonvention.

Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper:

Kapitel I Anvendelsesområde.

Artikel 1. Omfatter personer

Fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt bestemmes, at

overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske personer,

der er hjemmehørende i een af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2. Omfatter skatter

Fastlægger de af overenskomsten omfattede skatter.

I medd. fra Skd.1977, s.109, nr.45, udtales det, at Skattedepartementet

ikke finder, at bestemmelserne i de foreliggende dobbeltbeskatningsaftaler er

til hinder for at Danmark kan fastholde krav på afgift i henhold til

Pensionsbeskatningsloven, selv om den afgiftspligtige er bosat i et land,

hvormed Danmark har indgået en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Kapitel II Definitioner

Artikel 3. Alm. definitioner

I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i

overenskomsten, f.eks. »person«, »selskab«,

»foretagende i en kontraherende stat«, »international

trafik«, »kompetent myndighed«.

Det bemærkes, at nogle stater betragter kommanditselskaber og

interessentskaber som selvstændige skattepligtige enheder, medens andre

stater beskatter de enkelte kommanditister eller interessenter.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Efter denne artikel betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, der i henhold til

lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. Det kan være på

grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller et hvert andet lignende

kriterium.

Hvor en fysisk person herefter må anses for hjemmehørende i begge stater,

skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han:

1) har fast bolig til sin rådighed,

2) har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for

livsinteresser),

3) sædvanligvis opholder sig,

4) er statsborger.

Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i

relation til overenskomsten skal anses for bopælsland, og hvilket der skal

anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de kompetente myndigheder ved

forhandling.

Skattedepartementet har som et fortolkningsbidrag til ordet

»hjemmehørende« udtalt, at afgørelsen i første instans må træffes

på grundlag af detaljerede oplysninger om den pågældendes bopælsmæssige

tilknytningsforhold til de to lande.

Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må anses for

at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på detaljerede oplysninger

om de økonomiske og personlige forhold i begge lande. Under »økonomiske

forhold« henhører enhver form for økonomisk interesse og tilknytning.

Under »personlige forhold« henhører ikke blot ægteskabelige men

også andre personlige forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og

familiær tilknytning til børn eller andre slægtninge.

Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst, medens den

personlige tilknytning er størst til det andet land, kan dette kriterium

(personlige og økonomiske forbindelser) ikke anvendes til afgørelse af, hvor

den pågældende må anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand, og man

må herefter forsøge at afgøre spørgsmålet på grundlag af nøjagtige

oplysninger om, hvor den pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet

af et år. En skønsmæssig oplysning om »en uge i hvert land

skiftevis«, kan ikke uden nærmere dokumentation for rigtigheden heraf

lægges til grund for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller ikke kan afgøres

på grundlag af oplysninger om den pågældendes ophold i de to lande, vil den

pågældendes statsborgerforhold være afgørende. Såfremt statsborgerforholdet

til et af landene skal lægges til grund, må dokumentation for dette

statsborgerforhold præsteres.

En skatteyder, der havde bolig i både Danmark og Storbritannien, blev i

henhold til art.4, stk.2 a, anset for hjemmehørende i Danmark, Skat

1987.4.283.

Om dobbeltdomicil, se også bemærkningerne til art.15, side 00.

Artikel 5. Fast driftssted

Efter denne artikel betyder udtrykket »fast driftssted« et fast

forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis

udøves.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted, og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes. Et bygnings-, anlægs- eller

monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12

måneder.

Skattedepartementet fandt, at et dansk selskab, der udlejede arbejdskraft

til Norge inden for off-shore sektoren ikke havde fast driftssted i Norge.

I lsr.1983.61 havde 2 indehavere af et dansk ApS dannet et tysk GMBH, som

havde et lokale til rådighed hos selskabets tyske revisor.

Arbejdet blev udført af de to indehavere, der en til to gange månedligt

var på kontoret i Tyskland. Forretningerne blev aftalt pr. telefon og

størstedelen af kontorarbejdet blev udført i Danmark. Landsskatteretten

udtalte, at der ikke var grundlag for at anse lokalet i Tyskland for at være

et fast driftssted. Se endvidere Skat 1989.3.239.

Kapitel III Beskatning af indkomst

I dette kapitel fastsættes om bopælslandet eller kildelandet, således som

disse er fastlagt efter artikel 4, har beskatningsretten til forskellige

typer af indkomst.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom er tillagt det land, hvor

den faste ejendom er beliggende. Det fremgår videre af artiklen, at udtrykket

»fast ejendom« også omfatter tilbehør, besætning og redskaber til

den faste ejendom.

I kendelse fra Landsskatteretten af 19.maj 1988, blev det udtalt, at

renteudgifter af 2 banklån i Vesttyskland, der blev sikret ved udstedelse af

ejerpantebreve i 3 tyske ejendomme, der var erhvervet ved arv, ikke skulle

fratrækkes ved opgørelsen af den indkomst, hvortil Tyskland havde

beskatningsretten, da de omhandlede lån ikke vedrørte ejendommenes opførelse,

anskaffelse eller drift.

Se endv. lsr.1983.155, hvor det blev fastslået, at indkomst af fast

ejendom i Østrig skulle medregnes efter nettoprincippet, dvs. etfer fradrag

af prioritetsrenter.

Artikel 7. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor det faste

driftssted er beliggende.

Hvis virksomheden driver erhvervsvirksomhed i et andet land gennem et der

liggende fast driftssted, kan den fortjeneste, der kan henføres til det faste

driftssted beskattes i kildelandet.

Hvis her i landet fuldt skattepligtige personer har indkomst fra

udenlandske kommanditselskaber, og disse selskaber anses for selvstændige

retssubjekter i de pågældende lande, foreligger der ikke juridisk

dobbeltbeskatning, hvorfor dobbeltbeskatningsaftalerne ikke finder

anvendelse.

Kommanditisterne vil derfor alene kunne opnå lempelse efter Ligningslovens

§ 33, jfr. foran under pkt.11.

Artikel 8. Skibs- og luftfart

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed beskattes i den

stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 9. Associerede foretagender

Hvor indbyrdes forbundne virksomheder (associerede foretagender)

aftaler vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan den eventuelle yderligere fortjeneste, der ville være

blevet opnået, såfremt der havde været tale om uafhængige parter, medregnes

til foretagendets fortjeneste og beskattes.

Artikel 10. Udbytter

Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes i den stat, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. De kontraherende stater kan dog aftale,

at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvor

selskabet er hjemmehørende.

For personer, der således er begrænset skattepligtige, er udbytteskatten

endelig.

Såfremt bopælslandet helt eller delvis også har beskatningsretten til

udbyttet, vil den pågældende udbyttemodtager kunne søge udbytteskatten

refunderet.

Der er udarbejdet blanketter til disse andragender.

Hvor modtageren af dansk udbytte bor i et af de nedenfor anførte lande,

skal der benyttes den for det pågældende udland gældende danske

blanket, da den i blanketten anførte fremgangsmåde med attestation af den

fremmede statsmyndighed er udtrykkeligt aftalt med det pågældende lands

finansministerium.

U 35 A (Østrig)

U 21 B (Belgien)

U 22 CDN (Canada)

U 31 CH (Schweiz)

U 34 D (Tyskland)

U 36 E (Spanien)

U 25 F (Frankrig)

U 23 GB (Storbritannien)

U 29 I (Italien)

U 27 Irl (Irland)

U 28 IS (Island)

U 30 N (Norge)

U 26 NL (Holland)

U 32 S (Sverige)

U 24 SF (Finland)

U 33 USA (Amerikas forenede stater)

Bortset herfra benyttes den »neutrale« blanket

U 20 X.

Blanketterne fås hos skatteforvaltningerne og i SD, Birkerød.

Enkelte dobbeltbeskatningsaftaler giver udenlandske aktionærer ret til

dansk skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A, når der modtages

udbytte fra danske selskaber. Efter bestemmelsen i kildskattelovens § 2,

stk.2, beskattes skattegodtgørelsen ligesom selve udbyttet med en skattesats

på 30 pct., men aktionærerne kan - på samme måde som praktiseres ved

tilbagesøgning af for meget erlagt udbytteskat - indgive andragende om

tilbagebetaling af for meget erlagt skat af skattegodtgørelsen, i det omfang

Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har frafaldet sin beskatningsret,

jfr. skattedepartementets cirkulære af 3.juni 1983.

Anmodning om skattegodtgørelse og om tilbagesøgning af for meget erlagt

skat af denne indgives for så vidt angår New Zealand og Australien på blanket

U 37 XCR. For Storbritannien anvendes blanket U 23 GB.

Artikel 11. Renter

Renter beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor rentemodtageren er

hjemmehørende.

De kontraherende stater kan dog aftale, at renter under visse nærmere

begrænsninger også beskattes i den stat, hvorfra de udbetales.

Artikel 12. Royalties

Royalties beskattes i den stat, hvor den person, der er den retmæssige

ejer af beløbet er bosat.

Royalties omfatter betalinger for anvendelsen af eller retten til at

anvende ophavsretten til bl.a. et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde herunder spillefilm, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel osv.

Artikel 13. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom og rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, beskattes, hvor den

faste ejendom og rørlige formue er beliggende. Det gælder såvel den egentlige

ejendomsavance som genvundne afskrivninger.

Ligeledes beskattes fortjeneste ved afhændelse af skibe og

luftfartøjer og rørlig formue knyttet hertil, i den stat, hvor

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Fortjeneste ved afhændelse af

alle andre aktiver beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Efter dansk opfattelse omfatter artiklen også indtægt ved udleje af

erhvervsformuen.

Ved afhændelse af aktiver, hvor avancen er undergivet beskatning her til

landet efter reglerne om begrænset skattepligt, skal fortjenesten opgøres som

forskellen mellem salgssummen og værdien i handel og vandel på tidspunktet

for skattepligtens indtræden.

Vedrørende beskatning af og lempelse for genvundne afskrivninger, se Skat

1987.6.427 og Skat 1989.2.156.

Skd har videre udtalt, at den mellem Danmark og Norge indgåede

dobbeltbeskatningsaftale ikke er til hinder for, at Norge kan beskatte den

fortjeneste, der hidrører fra afhændelsen af et aktiv og som vedrører tiden

indtil skattepligtens indtræden til Danmark.

Artikel 14. Frit erhverv

Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig

karakter beskattes, hvor personen er hjemmehørende, medmindre der foreligger

fast driftssted i et andet land.

Artiklen omfatter bl.a. selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk,

uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som

læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15. Løn

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes i den

stat, hvor personen er hjemmehørende. Såfremt arbejdet er udført i den anden

stat, beskattes vederlaget der. Bopælsstaten har i visse tilfælde

beskatningsretten, hvis:

183 dages-reglen

1) Modtageren opholder sig i den anden stat i en periode (eller måske

flere), der ikke overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår, og

2) Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

3) Vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller

lignende, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet enige om følgende

forståelse af 183 dages-reglen i den mellem de nævnte lande gældende

dobbeltbeskatningsoverenskomst og den tilsvarende regel i den fællesnordiske

overenskomst om opkrævning af skat (»trækaftalen«):

Ved beregningen af de 183 dage medregnes såvel hele som brudte døgn i

opholdsstaten (arbejdsstaten). Ferier, weekend-ophold eller andre ophold uden

for arbejdsstaten skal derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage

o.lign. arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod

medregnes til de 183 dage. 183 dages-reglen skal således fortolkes som en

opholdsregel på samme måde som bestemmelsen i LL § 33 A.

Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder sig) i

f.eks. Norge fra søndag aften til fredag eftermiddag vil alene den efter

fredagen følgende lørdag i den pågældende uge fragå ved beregningen af

opholdets længde i Norge, skd.65.146.

Skattedepartementet har vedrørende forståelsen af 183-dages udtalt, at

reglen ifølge sin ordlyd finder anvendelse indenfor hvert kalenderår for sig,

og at dette efter de drøftelser, der har fundet sted i forbindelse med

udarbejdelsen af OECD's modelkonvention, svarer til den opfattelse af

bestemmelsen, der er gældende mellem skatteadministrationerne i OECD's

medlemslande.

I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår)

afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår),

der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen. F.eks. kan lønindkomst,

der udbetales af en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i England,

beskattes i Danmark, såfremt arbejdstageren ikke opholder sig i

England i en periode, der overstiger 183 dage inden for det engelske

skatteår, der løber fra den 6.april til den 5.april året efter.

Afvigelser fra 183dages reglen

Visse af de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler afviger fra

modelkonventionens 183-dages regel, idet der gælder andre frister, f.eks.

Frankrig: 12 måneder, Grønland: 60 dage i sammenhæng og Malaysia: 183 dage i

sammenhæng og ingen del af opholdet må være led i et sammenhængende ophold på

mere end 183 dage. Efter aftalen med Færøerne, jfr. bkg. af 12.aug. 1986, har

bopælsstaten beskatningsretten, når opholdet i arbejdsstaten ikke overstiger

180 dage inden for en 12 måneders periode.

Ifølge den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst gælder der

særlige regler for lønindtægt ved arbejde, der udføres ud for landets kyster

for arbejdsgivere, som driver virksomhed med udforskning eller udnyttelse af

naturforekomster, og hvor det pågældende havbundsområde ikke hører til

arbejdstagerens bopælsland. Sådan lønindtægt kan normalt beskattes i

arbejdslandet, hvis arbejdet strækker sig over mere end 30 dage indenfor en

12-måneders periode, se nærmere aftalens art. 21, stk. 6 og 7.

Det er en betingelse for kildelandets beskatningsafkald, at lønnen ikke

hidrører fra lokal arbejdsgiver. Som hovedregel er det derimod uden betydning

om lønnen betales af en arbejdsgiver i Danmark eller et tredie land. Der er

dog afvigelser herfra, idet kildelandsafkaldet i en række aftaler udtrykkelig

er betinget af, at arbejdet er udført for et i Danmark hjemmehørende

foretagende eller på dettes vegne (det gælder således aftalerne med Canada,

Frankrig, Indien, Malaysia, Pakistan, Thailand og USA). Efter aftalen med

Grønland er afkaldet betinget af at den pågældende »fortsat er

beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver«.

Kildelandets beskatningsafkald er i nogle aftaler gjort betinget af, at

lønnen beskattes i bopælslandet (Australien, Færøerne, Indien, Malaysia og

Tyskland). Kildelandet har i disse tilfælde en subsidiær beskatningsret til

lønnen.

Selv om en person opfylder betingelsen for beskatning her, fordi han er

her i mere end 183 dage inden for kalenderåret, må man være opmærksom på, at

overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning aldrig må virke

skærpende.

Danmark kan kun udnytte beskatningsretten til den fra hjemlandet modtagne

løn, såfremt den pågældende er fuldt skattepligtig efter KL § 1. For så vidt

alene KL § 1, nr. 3, kommer i betragtning, vil der forekomme tilfælde, hvor

Danmark ikke kan beskatte nogen del af lønnen, uanset beskatningsretten efter

overenskomsten tilkommer Danmark. Et eksempel vil belyse dette:

En udlænding bliver af sin udenlandske arbejdsgiver udstationeret til

arbejde i Danmark i perioderne 15/1-1/6 og 1/10-15/12, medens han i perioden

2/6-30/9 har arbejdet og holdt ferie i sit hjemland. Efter 183-dages reglen

har Danmark beskatningsretten til den i Danmark indtjente løn; men da der

ikke er indtrådt fuld skattepligt efter KL § 1, nr. 3, og der ikke foreligger

begrænset skattepligt for så vidt angår løn fra en udenlandsk arbejdsgiver,

kan Danmark ikke udnytte beskatningsretten.

I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler er der indført en bestemmelse,

hvorefter personer, hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde for SAS

bliver beskattet i Danmark.

Midlertidige ophold dobbelt domicil

Dobbeltdomicil foreligger, hvor en person efter interne danske regler er

fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til et

andet land.

I de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået,

findes der en bestemmelse om dobbeltdomicil, som svarer til art.4, stk.2, i

OECD's modelkonvention. Efter denne bestemmelse er det afgørende, hvor den

pågældende person anses for hjemmehørende.

Hvis en person med dobbeltdomicil således efter overenskomsten må anses

for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark der som bopælsland har

beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst og formue. Hvis

overenskomsten derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i

det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som

kildeland. Dette er efter praksis ensbetydende med, at Danmark kun har

beskatningsretten til indtægter, der stammer fra kilder her i landet. Da

personen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, vil der fortsat være den

samme ret til fradrag som personer, der beskattes af deres globalindkomst.

Dette skal ses i forhold til personer, der er begrænset skattepligtige i

henhold til KL § 2, hvor der kun er fradragsret for udgifter der vedrører de

indtægter der er nævnt i bestemmelsen.

Til belysning af indkomstopgørelsen i en situation, hvor Danmark har

status som kildeland, skal angives et eksempel:

Kr.

Lønindkomst fra Sverige .......................... 210.000

Underskud af ejerbolig, Sverige .................. 11.000

Overskud af ejerbolig, Danmark ................... 13.000

Pensionsindtægter, Danmark ....................... 40.000

Renteudgifter, Danmark ........................... 20.000

Underskud, skibsanparter, Danmark ................ 17.000

Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således:

Personlig indkomst:

Kr.

Pensionsindtægter, Danmark ....................... 40.000

Kapitalindkomst:

Overskud af ejerbolig, Danmark ....... 13.000

Renteudgifter, Danmark ............... -20.000

Underskud, skibsanparter, Danmark .... -17.000

Underskud af ejerbolig, Sverige ...... -11.000 -35.000

----------

5.000

Fradrag i skattepligtig indkomst (3 pct.

af personlig indkomst) ........................... - 1.200

----------

Skattepligtig indkomst ........................... 3.800

Der kan endvidere henvises til kendelse fra landsskatteretten, refereret i

Skat 1987.10.732, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Sverige i

1984, hvorfor den fra Sverige oppebårne lønindkomst ikke skulle indgå i

beregningen af bunden opsparing.

Der har hidtil været et relativt begrænset antal tilfælde med

»dobbelt domicil«. På grund af den atypiske bestemmelse om

»skattemæssigt hjemsted« i art.4 i dobbeltbeskatningsaftalen med

Grønland vil sådanne tilfælde hyppigt forekomme i relation til denne aftale.

Professorreglen

I visse overenskomster er der en såkaldt »professorregel« -

hvorefter en professor eller lærer, som modtager vederlag for undervisning

ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det

andetstatsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være

fritaget for at svare skat i dette andet statsområde af vederlaget.

Dansk Management Center kan betragtes som »anden

undervisningsanstalt«.

Artikel 16. Bestyrelseshonorar

Vederlag for arbejde som bestyrelsesmedlem i et selskab, kan beskattes i

det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Da det undertiden kan være vanskeligt at konstatere, hvor arbejdet er

udført, er bestemmelsen formuleret under forudsætning af at arbejdet er

udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Art. 17. Kunstnere og sportsfolk

Indkomst, der oppebæres som optrædende kunstner, såsom teater-, film-,

radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand,

beskattes i det land, hvori virksomheden udøves.

Artikel 18. Pensioner

Private pensioner beskattes som hovedregel i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende.

I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale er beskatningsretten

til private pensioner tillagt udbetalingslandet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, hvor man direkte har nævnt sociale

ydelser, hvilke f.eks. omfatter folkepension og ATP, beskattes disse ydelser

i udbetalingslandet.

Hvis sociale ydelser ikke er nævnt direkte er ATP omfattet af artiklen om

andre indkomster.

Vedrørende afgift ved ophævelse af pensionsordninger henvises der til

bemærkningerne til artikel 2.

Artikel 19. Offentlige hverv

Vederlag for personligt arbejde og pensioner (tjenestemandspensioner

o.lign.), der udbetales af en af de kontraherende stater, beskattes i den

stat, der udbetaler vederlaget eller pensionen. Som eksempler på

institutioner, der i relation hertil anses for offentlige, kan nævnes Det

kongelige Teater, Odense Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Radio,

Naionalbanken og ATP. Se også Skat 1989.1.76. I øvrigt vil

offentlighedslovens og forvaltningslovens definitioner på offentlige

myndigheder have vejledende betydning.

Derimod er løn og pensioner fra I/S Datacentralen, Lægernes Pensionskasse,

Dyrlægernes Pensionskasse, Forst- og Agronomforbundets Pensionskasse,

Apotekervæsenets Pensionskasse og Hovedstadens Naturgasselskab I/S anset for

udbetalt af private virksomheder og institutioner. I relation til den

dansk-spanske overenskomst er pension fra KTAS anset for at være en privat

pension.

Såfremt modtageren er statsborger og var hjemmehørende i den anden stat,

tilkommer beskatningsretten dog denne stat.

Artikel 20. Studerende

Studerende og lærlinge, der i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig

i et andet land og som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i et andet

land, skal ikke beskattes i opholdslandet af de beløb, der hidrører fra

kilder uden for dette land.

Da der i de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster er en varierende

ordlyd af denne bestemmelse, må man tillægge ordlyden i den enkelte

overenskomst stor betydning ved afgørelsen af, hvilket land beskatningsretten

tilfalder.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at støtte fra

Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd og fra Nato

Science Fellowship Programme til et forskningsprojekt i USA er omfattet af

overenskomstens art.XIII (studerende), uanset at den pågældende er

kandidat.

Artikel 21. Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående

artikler, beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Kapitel IV Beskatning af formue.

Artikel 22.

Formue beskattes i den stat, hvor formueejeren er hjemmehørende,

medmindre det drejer sig om fast ejendom, rørlig formue til et fast

driftssted, skibe og luftfartøjer, der beskattes i den stat, hvor ejendommen

eller driftsstedet er beliggende eller for skibe og luftfartøjer, hvor

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Kapitel V Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23 A + B

Under forudsætning af at Danmark er bopælslandet, kan principperne for de

forskellige metoder beskrives således:

Creditmetoden

Denne metode giver Danmark ret til at medregne den udenlandske indtægt

fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen

ophæves herefter ved, at Danmark i de beregnede skatter giver et nedslag med

det mindste af følgende to beløb:

a) Den udenlandske skat af den udenlandske indtægt.

b) Den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske indtægt.

Beløbet under a) benævnes »fuld credit«, medens beløbet under b)

benævnes »almindelig credit«. Det vil ses, at dette system

medfører, at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre

end den danske beregnet som anført under b), men kun almindelig credit, når

den udenlandske skat er højere.

Matching credit

Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af

skattebilletter el.lign. for størrelsen af den i udlandet betalte skat.

Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i

udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne

lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller

delvis kan bortfalde. Overenskomsten vil i sådanne tilfælde ofte indeholde

bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den

skat, som den udenlandske stat kunne have opkrævet, hvis de pågældende

lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der

foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst

og den skat, der kunne have været opkrævet.

Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men

medtages alene ved skatteberegningen.

Det bemærkes, at lempelsesmetoden i den dansk-franske overenskomst

medfører, at såvel kildelandet som bopælslandet kan medregne hele

globalindtægten ved skatteberegningen. Dette har primært betydning, når

skatteyderen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Exemption med progressionsforbehold (ny metode)

Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, men der

indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den

samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Hvis aktieudbytte modtaget fra udlandet er skattefri efter

selskabsskattelovens § 13, stk.3, er lempelse efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukket.

Fuld exemption

Den udenlandske indkomst medtages hverken ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller ved skatteberegningen, der altså alene sker på

grundlag af beregningen af indkomst og formue i Danmark.

Skattereformen

Vedtagelsen af skattereformen, som bevirker at skatteberegningen skal

foretages i 3 led (almindelig indkomstskat, 12 pct.'s skat og 6 pct.'s skat),

medfører, at også lempelsesberegningen, når der foreligger udenlandsk

indkomst, skal beregnes særskilt for hver af de 3 skatteberegninger, jfr.

afsnit DC 3 og cirkulæret til PSL, pkt.91-101.

Kapitel VI Særlige bestemmelser

Artikel 24

Ifølge denne artikel må der ikke ske diskriminering af

et lands statsborgere ved at disse i den anden stat pålægges en anderledes

eller mere byrdefuld beskatning.

Artikel 25

Denne artikel beskriver den fremgangsmåde, der skal følges, når

der opstår vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål med hensyn til

fortolkning eller anvendelse af en overenskomst.

Artikel 26

De kontraherende stater skal under visse nærmere betingelser udveksle

oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i den

indgåede overenskomst.

Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i udlandet henvises der til

SDcirk.1985-30.

Artikel 27

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller

konsulære repræsentanter nyder, berøres ikke af en indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 28

Ifølge denne artikel kan en overenskomst udvides til at omfatte

enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af

de kontraherende stater er ansvarlig.

Kapitel VII Slutbestemmelser

Artikel 29

Af denne artikel fremgår det, hvornår overenskomsten skal ratificeres og

fra hvilket tidspunkt overenskomsten skal have virkning.

Artikel 30

Overenskomsten kan af parterne opsiges med mindst 6 måneders varsel før

udgangen af et kalenderår.

Lignende dokumenter