DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DD - OECD's modelkonvention
1.1. Skattepligtens omfang Fuldt skattepligtige personer
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr.
statsskattelovens § 4 og § 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er
undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her,
forekommer dobbeltbeskatning.
En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på
Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.
Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt,
var efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på
Færøerne.
Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke
kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om juridisk
dobbeltbeskatning, og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at
rederiet var blevet beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke
gives nedslag efter LL § 33.
Begrænset skattepligtige personer
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som oppebærer
indkomst herfra, bliver evt. begrænset skattepligtige efter KL § 2, jfr. LV
afsnit DA 2. Beskattes den pågældende indkomst også i den skattepligtiges
bopælsland, vil der også i disse tilfælde forekomme dobbeltbeskatning.
For at imødegå dobbeltbeskatning er der ved lov nr.74 af 31.marts 1953
givet regeringen bemyndigelse til at indgå overenskomster med fremmede lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning. Der er siden indgået overenskomster med
en række lande, ligesom aftaler er indgået med Færøerne og Grønland.
1.2. OECD's modelkonvention
I de senere år har man tilstræbt en vis ensartethed i de indgåede
overenskomster, idet man har søgt overenskomsterne opbygget i
Læs alt
overensstemmelse med principperne i den af OECD i 1977 udarbejdede
modelkonvention.
Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper:
Kapitel I Anvendelsesområde.
Artikel 1. Omfatter personer
Fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt bestemmes, at
overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske personer,
der er hjemmehørende i een af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2. Omfatter skatter
Fastlægger de af overenskomsten omfattede skatter.
I medd. fra Skd.1977, s.109, nr.45, udtales det, at Skattedepartementet
ikke finder, at bestemmelserne i de foreliggende dobbeltbeskatningsaftaler er
til hinder for at Danmark kan fastholde krav på afgift i henhold til
Pensionsbeskatningsloven, selv om den afgiftspligtige er bosat i et land,
hvormed Danmark har indgået en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Kapitel II Definitioner
Artikel 3. Alm. definitioner
I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i
overenskomsten, f.eks. »person«, »selskab«,
»foretagende i en kontraherende stat«, »international
trafik«, »kompetent myndighed«.
Det bemærkes, at nogle stater betragter kommanditselskaber og
interessentskaber som selvstændige skattepligtige enheder, medens andre
stater beskatter de enkelte kommanditister eller interessenter.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
Efter denne artikel betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, der i henhold til
lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. Det kan være på
grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller et hvert andet lignende
kriterium.
Hvor en fysisk person herefter må anses for hjemmehørende i begge stater,
skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han:
1) har fast bolig til sin rådighed,
2) har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for
livsinteresser),
3) sædvanligvis opholder sig,
4) er statsborger.
Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i
relation til overenskomsten skal anses for bopælsland, og hvilket der skal
anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de kompetente myndigheder ved
forhandling.
Skattedepartementet har som et fortolkningsbidrag til ordet
»hjemmehørende« udtalt, at afgørelsen i første instans må træffes
på grundlag af detaljerede oplysninger om den pågældendes bopælsmæssige
tilknytningsforhold til de to lande.
Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må anses for
at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på detaljerede oplysninger
om de økonomiske og personlige forhold i begge lande. Under »økonomiske
forhold« henhører enhver form for økonomisk interesse og tilknytning.
Under »personlige forhold« henhører ikke blot ægteskabelige men
også andre personlige forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og
familiær tilknytning til børn eller andre slægtninge.
Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst, medens den
personlige tilknytning er størst til det andet land, kan dette kriterium
(personlige og økonomiske forbindelser) ikke anvendes til afgørelse af, hvor
den pågældende må anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand, og man
må herefter forsøge at afgøre spørgsmålet på grundlag af nøjagtige
oplysninger om, hvor den pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet
af et år. En skønsmæssig oplysning om »en uge i hvert land
skiftevis«, kan ikke uden nærmere dokumentation for rigtigheden heraf
lægges til grund for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller ikke kan afgøres
på grundlag af oplysninger om den pågældendes ophold i de to lande, vil den
pågældendes statsborgerforhold være afgørende. Såfremt statsborgerforholdet
til et af landene skal lægges til grund, må dokumentation for dette
statsborgerforhold præsteres.
En skatteyder, der havde bolig i både Danmark og Storbritannien, blev i
henhold til art.4, stk.2 a, anset for hjemmehørende i Danmark, Skat
1987.4.283.
Om dobbeltdomicil, se også bemærkningerne til art.15, side 00.
Artikel 5. Fast driftssted
Efter denne artikel betyder udtrykket »fast driftssted« et fast
forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes. Et bygnings-, anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12
måneder.
Skattedepartementet fandt, at et dansk selskab, der udlejede arbejdskraft
til Norge inden for off-shore sektoren ikke havde fast driftssted i Norge.
I lsr.1983.61 havde 2 indehavere af et dansk ApS dannet et tysk GMBH, som
havde et lokale til rådighed hos selskabets tyske revisor.
Arbejdet blev udført af de to indehavere, der en til to gange månedligt
var på kontoret i Tyskland. Forretningerne blev aftalt pr. telefon og
størstedelen af kontorarbejdet blev udført i Danmark. Landsskatteretten
udtalte, at der ikke var grundlag for at anse lokalet i Tyskland for at være
et fast driftssted. Se endvidere Skat 1989.3.239.
Kapitel III Beskatning af indkomst
I dette kapitel fastsættes om bopælslandet eller kildelandet, således som
disse er fastlagt efter artikel 4, har beskatningsretten til forskellige
typer af indkomst.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom er tillagt det land, hvor
den faste ejendom er beliggende. Det fremgår videre af artiklen, at udtrykket
»fast ejendom« også omfatter tilbehør, besætning og redskaber til
den faste ejendom.
I kendelse fra Landsskatteretten af 19.maj 1988, blev det udtalt, at
renteudgifter af 2 banklån i Vesttyskland, der blev sikret ved udstedelse af
ejerpantebreve i 3 tyske ejendomme, der var erhvervet ved arv, ikke skulle
fratrækkes ved opgørelsen af den indkomst, hvortil Tyskland havde
beskatningsretten, da de omhandlede lån ikke vedrørte ejendommenes opførelse,
anskaffelse eller drift.
Se endv. lsr.1983.155, hvor det blev fastslået, at indkomst af fast
ejendom i Østrig skulle medregnes efter nettoprincippet, dvs. etfer fradrag
af prioritetsrenter.
Artikel 7. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor det faste
driftssted er beliggende.
Hvis virksomheden driver erhvervsvirksomhed i et andet land gennem et der
liggende fast driftssted, kan den fortjeneste, der kan henføres til det faste
driftssted beskattes i kildelandet.
Hvis her i landet fuldt skattepligtige personer har indkomst fra
udenlandske kommanditselskaber, og disse selskaber anses for selvstændige
retssubjekter i de pågældende lande, foreligger der ikke juridisk
dobbeltbeskatning, hvorfor dobbeltbeskatningsaftalerne ikke finder
anvendelse.
Kommanditisterne vil derfor alene kunne opnå lempelse efter Ligningslovens
§ 33, jfr. foran under pkt.11.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed beskattes i den
stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 9. Associerede foretagender
Hvor indbyrdes forbundne virksomheder (associerede foretagender)
aftaler vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan den eventuelle yderligere fortjeneste, der ville være
blevet opnået, såfremt der havde været tale om uafhængige parter, medregnes
til foretagendets fortjeneste og beskattes.
Artikel 10. Udbytter
Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes i den stat, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende. De kontraherende stater kan dog aftale,
at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvor
selskabet er hjemmehørende.
For personer, der således er begrænset skattepligtige, er udbytteskatten
endelig.
Såfremt bopælslandet helt eller delvis også har beskatningsretten til
udbyttet, vil den pågældende udbyttemodtager kunne søge udbytteskatten
refunderet.
Der er udarbejdet blanketter til disse andragender.
Hvor modtageren af dansk udbytte bor i et af de nedenfor anførte lande,
skal der benyttes den for det pågældende udland gældende danske
blanket, da den i blanketten anførte fremgangsmåde med attestation af den
fremmede statsmyndighed er udtrykkeligt aftalt med det pågældende lands
finansministerium.
U 35 A (Østrig)
U 21 B (Belgien)
U 22 CDN (Canada)
U 31 CH (Schweiz)
U 34 D (Tyskland)
U 36 E (Spanien)
U 25 F (Frankrig)
U 23 GB (Storbritannien)
U 29 I (Italien)
U 27 Irl (Irland)
U 28 IS (Island)
U 30 N (Norge)
U 26 NL (Holland)
U 32 S (Sverige)
U 24 SF (Finland)
U 33 USA (Amerikas forenede stater)
Bortset herfra benyttes den »neutrale« blanket
U 20 X.
Blanketterne fås hos skatteforvaltningerne og i SD, Birkerød.
Enkelte dobbeltbeskatningsaftaler giver udenlandske aktionærer ret til
dansk skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A, når der modtages
udbytte fra danske selskaber. Efter bestemmelsen i kildskattelovens § 2,
stk.2, beskattes skattegodtgørelsen ligesom selve udbyttet med en skattesats
på 30 pct., men aktionærerne kan - på samme måde som praktiseres ved
tilbagesøgning af for meget erlagt udbytteskat - indgive andragende om
tilbagebetaling af for meget erlagt skat af skattegodtgørelsen, i det omfang
Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har frafaldet sin beskatningsret,
jfr. skattedepartementets cirkulære af 3.juni 1983.
Anmodning om skattegodtgørelse og om tilbagesøgning af for meget erlagt
skat af denne indgives for så vidt angår New Zealand og Australien på blanket
U 37 XCR. For Storbritannien anvendes blanket U 23 GB.
Artikel 11. Renter
Renter beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor rentemodtageren er
hjemmehørende.
De kontraherende stater kan dog aftale, at renter under visse nærmere
begrænsninger også beskattes i den stat, hvorfra de udbetales.
Artikel 12. Royalties
Royalties beskattes i den stat, hvor den person, der er den retmæssige
ejer af beløbet er bosat.
Royalties omfatter betalinger for anvendelsen af eller retten til at
anvende ophavsretten til bl.a. et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde herunder spillefilm, patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel osv.
Artikel 13. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom og rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, beskattes, hvor den
faste ejendom og rørlige formue er beliggende. Det gælder såvel den egentlige
ejendomsavance som genvundne afskrivninger.
Ligeledes beskattes fortjeneste ved afhændelse af skibe og
luftfartøjer og rørlig formue knyttet hertil, i den stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Fortjeneste ved afhændelse af
alle andre aktiver beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehørende.
Efter dansk opfattelse omfatter artiklen også indtægt ved udleje af
erhvervsformuen.
Ved afhændelse af aktiver, hvor avancen er undergivet beskatning her til
landet efter reglerne om begrænset skattepligt, skal fortjenesten opgøres som
forskellen mellem salgssummen og værdien i handel og vandel på tidspunktet
for skattepligtens indtræden.
Vedrørende beskatning af og lempelse for genvundne afskrivninger, se Skat
1987.6.427 og Skat 1989.2.156.
Skd har videre udtalt, at den mellem Danmark og Norge indgåede
dobbeltbeskatningsaftale ikke er til hinder for, at Norge kan beskatte den
fortjeneste, der hidrører fra afhændelsen af et aktiv og som vedrører tiden
indtil skattepligtens indtræden til Danmark.
Artikel 14. Frit erhverv
Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig
karakter beskattes, hvor personen er hjemmehørende, medmindre der foreligger
fast driftssted i et andet land.
Artiklen omfatter bl.a. selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk,
uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som
læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15. Løn
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes i den
stat, hvor personen er hjemmehørende. Såfremt arbejdet er udført i den anden
stat, beskattes vederlaget der. Bopælsstaten har i visse tilfælde
beskatningsretten, hvis:
183 dages-reglen
1) Modtageren opholder sig i den anden stat i en periode (eller måske
flere), der ikke overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår, og
2) Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
3) Vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller
lignende, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet enige om følgende
forståelse af 183 dages-reglen i den mellem de nævnte lande gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst og den tilsvarende regel i den fællesnordiske
overenskomst om opkrævning af skat (»trækaftalen«):
Ved beregningen af de 183 dage medregnes såvel hele som brudte døgn i
opholdsstaten (arbejdsstaten). Ferier, weekend-ophold eller andre ophold uden
for arbejdsstaten skal derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage
o.lign. arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod
medregnes til de 183 dage. 183 dages-reglen skal således fortolkes som en
opholdsregel på samme måde som bestemmelsen i LL § 33 A.
Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder sig) i
f.eks. Norge fra søndag aften til fredag eftermiddag vil alene den efter
fredagen følgende lørdag i den pågældende uge fragå ved beregningen af
opholdets længde i Norge, skd.65.146.
Skattedepartementet har vedrørende forståelsen af 183-dages udtalt, at
reglen ifølge sin ordlyd finder anvendelse indenfor hvert kalenderår for sig,
og at dette efter de drøftelser, der har fundet sted i forbindelse med
udarbejdelsen af OECD's modelkonvention, svarer til den opfattelse af
bestemmelsen, der er gældende mellem skatteadministrationerne i OECD's
medlemslande.
I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår)
afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår),
der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen. F.eks. kan lønindkomst,
der udbetales af en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i England,
beskattes i Danmark, såfremt arbejdstageren ikke opholder sig i
England i en periode, der overstiger 183 dage inden for det engelske
skatteår, der løber fra den 6.april til den 5.april året efter.
Afvigelser fra 183dages reglen
Visse af de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler afviger fra
modelkonventionens 183-dages regel, idet der gælder andre frister, f.eks.
Frankrig: 12 måneder, Grønland: 60 dage i sammenhæng og Malaysia: 183 dage i
sammenhæng og ingen del af opholdet må være led i et sammenhængende ophold på
mere end 183 dage. Efter aftalen med Færøerne, jfr. bkg. af 12.aug. 1986, har
bopælsstaten beskatningsretten, når opholdet i arbejdsstaten ikke overstiger
180 dage inden for en 12 måneders periode.
Ifølge den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst gælder der
særlige regler for lønindtægt ved arbejde, der udføres ud for landets kyster
for arbejdsgivere, som driver virksomhed med udforskning eller udnyttelse af
naturforekomster, og hvor det pågældende havbundsområde ikke hører til
arbejdstagerens bopælsland. Sådan lønindtægt kan normalt beskattes i
arbejdslandet, hvis arbejdet strækker sig over mere end 30 dage indenfor en
12-måneders periode, se nærmere aftalens art. 21, stk. 6 og 7.
Det er en betingelse for kildelandets beskatningsafkald, at lønnen ikke
hidrører fra lokal arbejdsgiver. Som hovedregel er det derimod uden betydning
om lønnen betales af en arbejdsgiver i Danmark eller et tredie land. Der er
dog afvigelser herfra, idet kildelandsafkaldet i en række aftaler udtrykkelig
er betinget af, at arbejdet er udført for et i Danmark hjemmehørende
foretagende eller på dettes vegne (det gælder således aftalerne med Canada,
Frankrig, Indien, Malaysia, Pakistan, Thailand og USA). Efter aftalen med
Grønland er afkaldet betinget af at den pågældende »fortsat er
beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver«.
Kildelandets beskatningsafkald er i nogle aftaler gjort betinget af, at
lønnen beskattes i bopælslandet (Australien, Færøerne, Indien, Malaysia og
Tyskland). Kildelandet har i disse tilfælde en subsidiær beskatningsret til
lønnen.
Selv om en person opfylder betingelsen for beskatning her, fordi han er
her i mere end 183 dage inden for kalenderåret, må man være opmærksom på, at
overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning aldrig må virke
skærpende.
Danmark kan kun udnytte beskatningsretten til den fra hjemlandet modtagne
løn, såfremt den pågældende er fuldt skattepligtig efter KL § 1. For så vidt
alene KL § 1, nr. 3, kommer i betragtning, vil der forekomme tilfælde, hvor
Danmark ikke kan beskatte nogen del af lønnen, uanset beskatningsretten efter
overenskomsten tilkommer Danmark. Et eksempel vil belyse dette:
En udlænding bliver af sin udenlandske arbejdsgiver udstationeret til
arbejde i Danmark i perioderne 15/1-1/6 og 1/10-15/12, medens han i perioden
2/6-30/9 har arbejdet og holdt ferie i sit hjemland. Efter 183-dages reglen
har Danmark beskatningsretten til den i Danmark indtjente løn; men da der
ikke er indtrådt fuld skattepligt efter KL § 1, nr. 3, og der ikke foreligger
begrænset skattepligt for så vidt angår løn fra en udenlandsk arbejdsgiver,
kan Danmark ikke udnytte beskatningsretten.
I de fleste dobbeltbeskatningsaftaler er der indført en bestemmelse,
hvorefter personer, hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde for SAS
bliver beskattet i Danmark.
Midlertidige ophold dobbelt domicil
Dobbeltdomicil foreligger, hvor en person efter interne danske regler er
fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til et
andet land.
I de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået,
findes der en bestemmelse om dobbeltdomicil, som svarer til art.4, stk.2, i
OECD's modelkonvention. Efter denne bestemmelse er det afgørende, hvor den
pågældende person anses for hjemmehørende.
Hvis en person med dobbeltdomicil således efter overenskomsten må anses
for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark der som bopælsland har
beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst og formue. Hvis
overenskomsten derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i
det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som
kildeland. Dette er efter praksis ensbetydende med, at Danmark kun har
beskatningsretten til indtægter, der stammer fra kilder her i landet. Da
personen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, vil der fortsat være den
samme ret til fradrag som personer, der beskattes af deres globalindkomst.
Dette skal ses i forhold til personer, der er begrænset skattepligtige i
henhold til KL § 2, hvor der kun er fradragsret for udgifter der vedrører de
indtægter der er nævnt i bestemmelsen.
Til belysning af indkomstopgørelsen i en situation, hvor Danmark har
status som kildeland, skal angives et eksempel:
Kr.
Lønindkomst fra Sverige .......................... 210.000
Underskud af ejerbolig, Sverige .................. 11.000
Overskud af ejerbolig, Danmark ................... 13.000
Pensionsindtægter, Danmark ....................... 40.000
Renteudgifter, Danmark ........................... 20.000
Underskud, skibsanparter, Danmark ................ 17.000
Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således:
Personlig indkomst:
Kr.
Pensionsindtægter, Danmark ....................... 40.000
Kapitalindkomst:
Overskud af ejerbolig, Danmark ....... 13.000
Renteudgifter, Danmark ............... -20.000
Underskud, skibsanparter, Danmark .... -17.000
Underskud af ejerbolig, Sverige ...... -11.000 -35.000
----------
5.000
Fradrag i skattepligtig indkomst (3 pct.
af personlig indkomst) ........................... - 1.200
----------
Skattepligtig indkomst ........................... 3.800
Der kan endvidere henvises til kendelse fra landsskatteretten, refereret i
Skat 1987.10.732, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Sverige i
1984, hvorfor den fra Sverige oppebårne lønindkomst ikke skulle indgå i
beregningen af bunden opsparing.
Der har hidtil været et relativt begrænset antal tilfælde med
»dobbelt domicil«. På grund af den atypiske bestemmelse om
»skattemæssigt hjemsted« i art.4 i dobbeltbeskatningsaftalen med
Grønland vil sådanne tilfælde hyppigt forekomme i relation til denne aftale.
Professorreglen
I visse overenskomster er der en såkaldt »professorregel« -
hvorefter en professor eller lærer, som modtager vederlag for undervisning
ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det
andetstatsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være
fritaget for at svare skat i dette andet statsområde af vederlaget.
Dansk Management Center kan betragtes som »anden
undervisningsanstalt«.
Artikel 16. Bestyrelseshonorar
Vederlag for arbejde som bestyrelsesmedlem i et selskab, kan beskattes i
det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Da det undertiden kan være vanskeligt at konstatere, hvor arbejdet er
udført, er bestemmelsen formuleret under forudsætning af at arbejdet er
udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Art. 17. Kunstnere og sportsfolk
Indkomst, der oppebæres som optrædende kunstner, såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand,
beskattes i det land, hvori virksomheden udøves.
Artikel 18. Pensioner
Private pensioner beskattes som hovedregel i det land, hvor modtageren er
hjemmehørende.
I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale er beskatningsretten
til private pensioner tillagt udbetalingslandet.
I de dobbeltbeskatningsaftaler, hvor man direkte har nævnt sociale
ydelser, hvilke f.eks. omfatter folkepension og ATP, beskattes disse ydelser
i udbetalingslandet.
Hvis sociale ydelser ikke er nævnt direkte er ATP omfattet af artiklen om
andre indkomster.
Vedrørende afgift ved ophævelse af pensionsordninger henvises der til
bemærkningerne til artikel 2.
Artikel 19. Offentlige hverv
Vederlag for personligt arbejde og pensioner (tjenestemandspensioner
o.lign.), der udbetales af en af de kontraherende stater, beskattes i den
stat, der udbetaler vederlaget eller pensionen. Som eksempler på
institutioner, der i relation hertil anses for offentlige, kan nævnes Det
kongelige Teater, Odense Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Radio,
Naionalbanken og ATP. Se også Skat 1989.1.76. I øvrigt vil
offentlighedslovens og forvaltningslovens definitioner på offentlige
myndigheder have vejledende betydning.
Derimod er løn og pensioner fra I/S Datacentralen, Lægernes Pensionskasse,
Dyrlægernes Pensionskasse, Forst- og Agronomforbundets Pensionskasse,
Apotekervæsenets Pensionskasse og Hovedstadens Naturgasselskab I/S anset for
udbetalt af private virksomheder og institutioner. I relation til den
dansk-spanske overenskomst er pension fra KTAS anset for at være en privat
pension.
Såfremt modtageren er statsborger og var hjemmehørende i den anden stat,
tilkommer beskatningsretten dog denne stat.
Artikel 20. Studerende
Studerende og lærlinge, der i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig
i et andet land og som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i et andet
land, skal ikke beskattes i opholdslandet af de beløb, der hidrører fra
kilder uden for dette land.
Da der i de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster er en varierende
ordlyd af denne bestemmelse, må man tillægge ordlyden i den enkelte
overenskomst stor betydning ved afgørelsen af, hvilket land beskatningsretten
tilfalder.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at støtte fra
Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd og fra Nato
Science Fellowship Programme til et forskningsprojekt i USA er omfattet af
overenskomstens art.XIII (studerende), uanset at den pågældende er
kandidat.
Artikel 21. Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående
artikler, beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.
Kapitel IV Beskatning af formue.
Artikel 22.
Formue beskattes i den stat, hvor formueejeren er hjemmehørende,
medmindre det drejer sig om fast ejendom, rørlig formue til et fast
driftssted, skibe og luftfartøjer, der beskattes i den stat, hvor ejendommen
eller driftsstedet er beliggende eller for skibe og luftfartøjer, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Kapitel V Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23 A + B
Under forudsætning af at Danmark er bopælslandet, kan principperne for de
forskellige metoder beskrives således:
Creditmetoden
Denne metode giver Danmark ret til at medregne den udenlandske indtægt
fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen
ophæves herefter ved, at Danmark i de beregnede skatter giver et nedslag med
det mindste af følgende to beløb:
a) Den udenlandske skat af den udenlandske indtægt.
b) Den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den
udenlandske indtægt.
Beløbet under a) benævnes »fuld credit«, medens beløbet under b)
benævnes »almindelig credit«. Det vil ses, at dette system
medfører, at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre
end den danske beregnet som anført under b), men kun almindelig credit, når
den udenlandske skat er højere.
Matching credit
Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af
skattebilletter el.lign. for størrelsen af den i udlandet betalte skat.
Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i
udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne
lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller
delvis kan bortfalde. Overenskomsten vil i sådanne tilfælde ofte indeholde
bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den
skat, som den udenlandske stat kunne have opkrævet, hvis de pågældende
lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der
foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst
og den skat, der kunne have været opkrævet.
Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen.
Det bemærkes, at lempelsesmetoden i den dansk-franske overenskomst
medfører, at såvel kildelandet som bopælslandet kan medregne hele
globalindtægten ved skatteberegningen. Dette har primært betydning, når
skatteyderen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Exemption med progressionsforbehold (ny metode)
Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, men der
indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den
samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Hvis aktieudbytte modtaget fra udlandet er skattefri efter
selskabsskattelovens § 13, stk.3, er lempelse efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukket.
Fuld exemption
Den udenlandske indkomst medtages hverken ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller ved skatteberegningen, der altså alene sker på
grundlag af beregningen af indkomst og formue i Danmark.
Skattereformen
Vedtagelsen af skattereformen, som bevirker at skatteberegningen skal
foretages i 3 led (almindelig indkomstskat, 12 pct.'s skat og 6 pct.'s skat),
medfører, at også lempelsesberegningen, når der foreligger udenlandsk
indkomst, skal beregnes særskilt for hver af de 3 skatteberegninger, jfr.
afsnit DC 3 og cirkulæret til PSL, pkt.91-101.
Kapitel VI Særlige bestemmelser
Artikel 24
Ifølge denne artikel må der ikke ske diskriminering af
et lands statsborgere ved at disse i den anden stat pålægges en anderledes
eller mere byrdefuld beskatning.
Artikel 25
Denne artikel beskriver den fremgangsmåde, der skal følges, når
der opstår vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål med hensyn til
fortolkning eller anvendelse af en overenskomst.
Artikel 26
De kontraherende stater skal under visse nærmere betingelser udveksle
oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i den
indgåede overenskomst.
Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i udlandet henvises der til
SDcirk.1985-30.
Artikel 27
De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller
konsulære repræsentanter nyder, berøres ikke af en indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Artikel 28
Ifølge denne artikel kan en overenskomst udvides til at omfatte
enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af
de kontraherende stater er ansvarlig.
Kapitel VII Slutbestemmelser
Artikel 29
Af denne artikel fremgår det, hvornår overenskomsten skal ratificeres og
fra hvilket tidspunkt overenskomsten skal have virkning.
Artikel 30
Overenskomsten kan af parterne opsiges med mindst 6 måneders varsel før
udgangen af et kalenderår.
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DD - OECD'S MODELKONVENTION Retsinformation · 5. februar 2008