Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SI - FIRMAOMDANNELSE

STV nr 20009 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SI - Firmaomdannelse

Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved

en bestående virksomhed overdrages til et selskab, hvori den hidtidige ejer

bliver hovedaktionær og får vederlag for overdragelsen i form af

aktier/anparter i selskabet og eventuelt tillige pante- eller gældsbreve, er

reguleret i lovbkg. nr.594 af 4.sep. 1986 om skattefri virksomhedsomdannelse

(LOSV) med tilhørende skd.cirk. nr.2 af 4.januar 1984.

Ved siden af de i loven fastsatte regler kan en virksomhed dog altid

overdrages til handelsværdier (afståelsesprincippet) med beskatning til

følge.

1. Afståelsesprincippet

Afståelse til handelsværdier

Adgangen til at omdanne en virksomhed efter skattelovgivningens

almindelige regler (afståelsesprincippet) er som nævnt ikke berørt af

virksomhedsomdannelsesloven. En virksomheds aktiver og passiver kan således

overdrages til et selskab på grundlag af handelsværdier, således at

fortjeneste eller tab påvirker den oprindelige ejers indkomstopgørelse på

sædvanlig måde, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for overtaget

af selskabet til de samme beløb.

1.1. Værdi af goodwill

Værdien af goodwill skal ansættes til handelsværdien.

I visse brancher foreligger en fast kutyme for, at der

ved overdragelsen mellem fremmede anvendes andre retningslinier ved

goodwillfastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætning,

bruttohonorarindtægt eller lign., og sådanne kutymer anerkendes også

skattemæssigt som grundlag for goodwillværdiansættelsen.

Ved overdragelse af revisionsvirksomheder er det i praksis

anerkendt, at værdien af goodwill kan ansættes til 50-75% af sidste

års bruttohonorarindtægt. For tandlægevirksomheder godkendes i

praksis en goodwillværdi på 50% af bruttohonorarindtægten for det

Læs alt

sidste år. Dyrlægepraksis er tilladt overdraget til 50-60 pct. af

gennemsnittet af de sidste 3 års nettosalg, Skat 1987.3.225 (SD).

Omdannes en personlig virksomhed til et selskab og tilbageoverdrager

selskabet virksomheden til hovedaktionæren efter få år, vil samme

goodwillværdi ofte kunne anvendes, medmindre virksomheden har ændret sig

væsentligt i perioden. Er goodwill fastsat efter særlig kutyme, må samme

princip anvendes ved tilbageoverdragelse til hovedaktionæren, jfr. Skat

1987.7.526 (begge SD).

Handelsværdien kan også sandsynliggøres ved tilstrækkeligt underbyggede

sagkyndige erklæringer eller ved dokumenterede købstilbud fra fremmede.

Værdiansættelsen må i mangel af særlige holdepunkter ske på grundlag

af et skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete

tilfælde foreliggende omstændigheder, der er kendt på tidspunktet for

værdiansættelsen (jfr. Skat 1987.8.598 (lsr)), herunder navnlig virksomhedens

hidtidige overskud.

Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over

handelsværdien har Ligningsrådet vedtaget en beregningsregel, der som

vejledende regel kan danne udgangspunkt for bedømmelsen, jfr. SDcirk.1988-17.

Beregningsreglen tager udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige resultater

i de sidste 3 år før overdragelsen. De skattepligtige resultater reguleres i

de enkelte år for renter og skattemæssige dispositioner såsom overførsel til

medarbejdende ægtefælle, investeringsfondshenlæggelser,forskudsafskrivninger

samt ændring i varelagernedskrivning i forhold til det foregående år.

På baggrund af de herved fremkomne regulerede skattepligtige resultater

beregnes udviklingstendensen. Udviklingstendensen beregnes som forskellen

mellem sidste og næstsidste år før overdragelsen, der ganges med 2/3.

Forskellen mellem næstsidste år og tredjesidste år ganges med 1/3. Disse 2

beløb lægges til det regulerede resultat i det sidste år før overdragelsen.

Denne beregning kan også udtrykkes ved formlen 1/3 af (5 gange sidste års

regulerede resultat minus næstsidste års regulerede resultat

minustredjesidste års regulerede resultat).

Ved salg af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det herefter

fremkomne beløb, dog højst 500.000 kr., for driftsherreløn og fratrækkes.

Overdrages en virksomhed fra et selskab til hovedaktionæren skal

driftsherreløn, dvs. udbetalt løn m.v. til hovedaktionæren og eventuelt

ægtefællen, indgå i beregningsgrundlaget.

Endvidere fratrækkes en forrentning af de overtagne aktiver bortset fra

goodwill. Forrentningen beregnes på grundlag af aktiverne, bortset fra

obligationer, pantebreve og andre lignende driftsfremmede aktiver. Værdien af

aktiverne i selskabets åbningsbalance kan normalt anvendes som grundlag.

Forrentningsprocenten er den senest forud for overdragelsen offentliggjorte

kapitalafkastsats efter virksomhedsskatteloven, der for tiden er 10 pct.,

jfr. SDcirk.1989-29.

Det herefter fremkomne nettobeløb kapitaliseres med 5 svarende til, at

køber vil forvente en forretning af sit goodwillvederlag med 20 pct.

Som følge af den manglende afskrivningsadgang reduceres endelig det herved

fremkomne beløb til halvdelen.

Beregningsreglen kan illustreres med følgende eksempel: (Se næste side).

Beregningsreglen har virkning for goodwill, der overdrages den 1.maj 1988

og senere. Dog kan beregningsreglen også finde anvendelse i verserende

klagesager vedrørende tidligere overdragelser, hvis skatteyderen ønsker det.

Har Landsskatteretten afsagt kendelse i en sag, som endnu kan indbringes for

domstolene efter skattestyrelseslovens § 29, stk.2 (6 måneders-fristen), vil

sagen i denne sammenhæng anses for »verserende«, jfr. Skat

1988.6.348 (lsr).

Tredjesidste Næstsidste Sidste år

år før over- år før over- før over-

dragelsen dragelsen dragelsen

Kr. Kr. Kr.

Skattepligtig indtægt ..... 200.000 190.000 260.000

- medarbejdende ægtefælle . -100.000

- renteindtægter .......... - 10.000 - 12.000 - 8.000

+ renteudgifter ........... + 50.000 + 62.000 + 53.000

+ investeringsfondshen-

læggelser ............... + 20.000 0 + 50.000

+ forskudsafskrivning ..... 0 + 50.000 0

+/- varelagerregulering ... - 10.000 + 10.000 - 5.000

-----------------------------------------------------------------

Reguleret skpl. indt ...... 250.000 200.000 350.000

-----------------------------------------------------------------

Indtjeningsevne før driftsherreløn og med regulering for den

beregnede udviklingstendens:

5 x 350.000 - 200.000 - 250.000

------------------------------- ....................... 433.333

3

- driftsherreløn 50 pct. (max. 500.000 kr.) ........... 216.667

- forrentning af overtagne aktiver bortset fra goodwill:

11 pct. af 1.200.000 kr ............................... 132.000

--------

Rest til forrentning af goodwill ...................... 84.667

--------

84.667 kr. kapitaliseres med 5 ........................ 423.335

Goodwill = halvdelen heraf ............................ 211.668

Afrundet til .......................................... 210.000

--------

Overdragelse af lejemål til virksomhedens forretningslokaler kan

ifølge lejekontrakten undertiden kun ske, såfremt

virksomhedsoverdragelsen ikke indbefatter nogen form for goodwill.

Landsskatteretten har i sådanne tilfælde fastslået, at der under hensyn til

kontraktens ordlyd ikke er overdraget goodwill.

Salg eller bortforpagtning af goodwill

Salg eller bortforpagtning af f.eks. en revisors klienter til et

selskab, hvori revisor selv er aktionær eller anpartshaver, berettiger ikke

til fastlæggelse af et goodwillbeløb, idet goodwill er så nøje forbundet

med erhvervsvirksomheden, at der ikke med skattemæssig virkning kan foretages

en særskilt overdragelse eller bortforpagtning af goodwill eller dele af

goodwill, jfr. ØLD af 26. juni 1986 (Skat 1986.7.459) og ØLD af 7.aug. 1987,

jfr. Skat 1987.10.697.

Goodwill må herefter betragtes som en differencepost, der er

udtryk for virksomhedens merværdi, sædvanligvis sat i forhold til

virksomhedens hidtidige skattepligtige overskud. Beløbet kan

følgelig ikke isoleres som et selvstændigt aktiv, og kan heller ikke deles op

i en række fremtidige honorarer for nogle bestemte klienter, som kan

overdrages eller bortforpagtes vilkårligt. Se dog ØLD af 6.dec. 1989,

Skat 1990.2.95.

Heraf følger, at hovedaktionæren ikke ved omdannelsen, der netop består i

at overføre en erhvervsvirksomhed til det beherskede selskab, kan beholde

goodwill og forpagte den ud til selskabet.

Ved omdannelsen må goodwill vurderes ud fra de hidtidige årlige afkast og

indgå i overdragelsesværdien. Der kan ikke med skattemæssig virkning

forbeholdes ret til bestemte klienter. For at en revisor med skattemæssig

virkning kan gennemføre en bortforpagtning, må han bortforpagte hele sin

virksomhed med den dertil knyttede goodwill til selskabet.

Hvis revisorer i et revisorfællesskab ønsker at samvirke i

selskabsform, uden at retten til at betjene de personlige klienter overdrages

eller bortforpagtes til selskabet, må det pågældende selskab etableres som et

rent administrationsselskab, således at det kun er de administrative

funktioner, men ikke revisionshandlinger eller andet sædvanligt forekommende

revisionsarbejde, der udskilles, hvorved fremtidige honorarer ikke tilkommer

selskabet, men de berettigede revisorer.

1.2. Særlige forhold

Som følge af interessefællesskabet mellem sælger og køber kan det

forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de

ikke kan karakteriseres som sædvanlige eller normale, idet der søges

tilvejebragt et særligt stort nominelt afskrivningsgrundlag og særligt store

skattefrie kursgevinster.

Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår,

skal der ved skatteansættelsen forholdes som følger:

1) Ved opgørelsen af køberens (selskabets) afskrivningsgrundlag skal

anskaffelsesprisens nominelle beløb ansættes til et beløb som svarer til

overdragelsesprisen ved overdragelse af en tilsvarende virksomhed mellem

uafhængige parter.

2) Sælgerens eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve

eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, kan højst

udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handeler mellem

uafhængige parter.

Med hensyn til overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver

henledes opmærksomheden på § 15 i lov nr.197 af 18.maj 1982 vedr.

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til AL. Det fremgår heraf, at ved

overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede

bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes,

hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i afskrivningsloven

givne regler om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun

anvendelse, såfremt den hidtidige ejer har anskaffet det

afskrivningsberettigede aktiv den 1.januar 1982 eller senere. Om

driftsmidler, se L 5.1.1.

1.3. Kursnedskrivning af gælds- eller pantebreve

Ved omdannelse efter LOSV bliver der ikke tale om kursfastsættelse af

et evt. stiftertilgodehavende, idet tilgodehavendets pålydende efter

lovens § 5, stk.1, skal svare til den del af vederlaget, som ikke ydes i form

af aktier. Stiftertilgodehavendet skal således optages til pari,

uanset de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen

hindrer derimod ikke, at der ved fastsættelsen af den oprindelige ejers

skattepligtige formue sker en kursansættelse af

stiftertilgodehavendet.

Såfremt omdannelsen har fundet sted efter afståelsesprincippet,

kan der fortsat opstå problemer om kursfastsættelsen på de i

forbindelse med omdannelsen udstedte gælds- eller pantebreve. Ved opgørelsen

af eventuelle salgsavancer nedskrives disse fordringer til kursværdi,

hvilket reducerer den skattepligtige avance.

Kursværdien på sådanne fordringer kan efter praksis ikke sættes lavere

end kurs 80. Højesteret har i 2 domme af 3.dec. 1984 (Skd.73.293 og 295)

godkendt kurs 80 på gældsbreve udstedt ved

virksomhedsomdannelser til handelsværdier.

Ved afgørelserne har Højesteret henset til, at omdannelsen af den

personlige virksomhed til et selskab, hvori omdanneren var eneanpartshaver,

skete på vilkår, som omdanneren selv kunne fastsætte med

hensyn til størrelsen af den kontante udbetaling, afvikling af

resttilgodehavendet og eventuel sikkerhed herfor. På den baggrund udtalte

Højesteret, at skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at

lade værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men

at det må tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af

retsforholdets særlige karakter havde indgående kendskab til og

indflydelse på selskabets forhold, og at gældsbrevet ikke var

bestemt til overdragelse.

Se tillige VLD af 25.februar 1986 (Skat 1986.3.798) hvor kurs 80 blev

anvendt på et gældsbrev, udstedt i forbindelse med en virksomheds omdannelse

til anpartsselskab, selv om omdannelsen skete med det formål, at virksomheden

skulle overtages af og drives videre af overdragerens tre sønner, der

samtidig med omdannelsen ved gave modtog størstedelen af selskabets kapital.

I VLD af 19.marts 1985 tiltrådte landsretten, at kurs 80 blev anvendt på

et gældsbrev udstedt i forbindelse med en privat entreprenørforretnings

omdannelse til et nystiftet anpartsselskab, i hvilket anpartskapitalen var

ejet af overdrageren og en mangeårig medarbejder med henholdsvis 51% og 49%.

Det forhold, at anpartshaverne som direktører i selskabet ifølge vedtægter

for selskabet og en anpartshaveroverenskomst skulle være ligestillede,

fandtes ikke at kunne tillægges selvstændig betydning.

Den i Skat 1986.2.97 omhandlede VLD af 22.juli 1983 blev forligt således,

at ejertidsfradraget blev bevaret, medens kursen på det i forbindelse med

omdannelsen udstedte gældsbrev blev ansat til 80.

Der blev indrømmet kursnedskrivning til kurs 80 på et gældsbrev,

hidrørende fra en firmaomdannelse, selv om hovedanpartshaveren på

stiftelsestidspunktet havde et aktionærlån (omdannelsen foretaget med

tilbagevirkende kraft), der oversteg gældsbrevets pålydende, idet gældsbrevet

løb over en årrække, og lånet var tilbagebetalt i løbet af eet år, Skat

1987.1.45 (LSR).

1.3.1. Overdragelser efter omdannelsen

Ved overdragelse af formuegoder fra en hovedaktionær til det af ham

beherskede selskab efter omdannelsen til selskab kan standardkursen ikke

uden videre anvendes, se VLD af 26. febr. 1981 (Skd.58.291). I denne sag

blev fast ejendom overdraget til selskabet godt 4 år efter dets stiftelse, og

de ved overdragelsen udstedte sælgerpantebreves kursværdi skulle ansættes med

hensyntagen til pantebrevenes forrentnings- og afdragsbestemmelser, jfr.

tilsvarende lsr.1981.188.

1.3.2. Anfordringstilgodehavender

Tilgodehavender i selskabet, der har karakter af et

anfordringstilgodehavende, hvorpå der kan trækkes efter ønske,

kan ikke kursnedskrives.

Hvor der ikke er udstedt noget gældsbrev, og der heller ikke er

truffet nogen nærmere aftale om forrentnings- og afdragsvilkår med

selskabet, sidestilles tilgodehavendet med et ydet lån på anfordring, der

ikke giver grundlag for indrømmelse af kursnedslag, jfr. lsr. 1975.130

og ØLD af 10. april 1979 (Skd.51.244). I den nævnte dom var fordringen vel

blevet forrentet og afdraget over en årrække, men afdragene var ikke sket

efter faste retningslinier. I mangel af gældsbrev eller andet klart

aftalegrundlag blev tilgodehavendet betragtet som en fordring, der forfaldt

på anfordring, hvorfor kursnedskrivning ikke kunne foretages. Se også lsr.

1976.30, hvor der vel var en aftale, der imidlertid ikke var overholdt. I

lsr. 1976.125 blev kursnedslag godkendt, selv om der ikke var oprettet

gældsbrev eller pantebrev, idet afdrags- og forrentningsvilkår fremgik af

stiftelsesoverenskomsten.

1.3.3. Fordeling af kursnedskrivning

I de tilfælde, hvor kursnedslag gives, har praksis tidligere været, at

kursnedslaget skulle fordeles forholdsmæssigt på samtlige overdragne

aktiver, dog således at der ikke blev givet fradrag for den del af

kursnedslaget, der kunne henføres til likvide midler.

Denne praksis må anses for forladt.

Ved VLD af 1.marts 1982 (Skd.65.177) blev således ingen del af

kursnedslaget henført til likvide midler i et tilfælde, hvor et selskab var

stiftet med ca. 6 måneders tilbagevirkende kraft, og hvor de likvide midler

ikke oversteg den del af overdragelsesvederlaget, som stifteren kunne kræve

betalt på anfordring.

På tilsvarende måde har landsretten i VLD af 5.november 1982 (Skd.65.197)

statueret, at det var uberettiget at fordele kurstabet på de overdragne

likvide midler. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at aftalen om

firmaomdannelsen var indgået på et tidspunkt, hvor skattemyndighedernes

praksis var, at der ikke skulle fordeles på likvide midler. Som følge heraf

var skattemyndighederne ikke uden at orientere om ændring af praksis

berettiget til at kræve kurstabet fordelt også på de likvide midler.

Med henvisning til de af landsretten afsagte domme har landsskatteretten i

nogle senere afgørelser fordelt kursnedslag på samtlige aktiver bortset

fra likvide midler, se til eksempel lsr.1983.113.

Momstilgodehavende henregnes i denne forbindelse til likvide

midler, jfr. lsr.1984.55.

I den ovenfor nævnte VLD af 1.marts 1982 tog landsretten endvidere

stilling til kursnedslaget på debitorer. Nedslaget måtte opgøres på

grundlag af det beløb, som debitorerne indgik med i åbningsstatus, og den

omstændighed, at debitorer var betalt i tidsrummet mellem åbningsstatus og

den egentlige stiftelse af selskabet, kunne ikke bevirke, at disse debitorer

kunne sidestilles med likvide midler, jfr. også ØLD af 16.november 1982

(Skd.65.202).

Se endvidere lsr.1982.149, hvor diskonterede veksler blev

sidestillet med almindelige debitorer, således at kursnedskrivningen på

vekslerne kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Derimod kunne kursnedskrivning vedrørende en sikringskonto for

rembourser samt vedr. forudbetalte omkostninger og for meget

udbetalt provision ikke fradrages.

Se endvidere lsr. 1980.169, hvor en betydelig likvid beholdning

modsvaredes af en kortfristet gæld af omtrent samme størrelse, og hvor

omstændigheder, der skattemæssigt set var tilfældige, måtte antages at have

medført, at gælden ikke var betalt før overdragelsen.

Overdrages både fast ejendom og driftsmidler m.v. for en samlet salgssum,

som blandt andet berigtiges ved sælgerpantebreve, skal kursnedskrivningen

herpå fordeles forholdsmæssigt på ejendom og driftsmidler m.v.

1.3.4. Konsekvenserne af at der statueres »merværdi« i forhold

til de aftalte overdragelsessummer

Størrelsen af anskaffelsessummen for de som betaling modtagne aktier vil

afhænge af den skattemæssige vurdering af overdragelsen. Godkendes

overdragelsessummen, anses aktierne anskaffet til pari. Hvor

skattemyndighederne forkaster de af stifteren anvendte

overdragelsespriser for aktiverne, således at stifterens almindelige

og/eller særlige indkomst forhøjes, skal forhøjelsens beløb - merværdien -

principielt medregnes til aktiernes anskaffelsespris.

I nogle tilfælde fremsætter selskabsstifterne imidlertid ønske om i stedet

at lade sig godskrive et beløb i selskabets regnskab svarende til nævnte

merværdi, som samtidig aktiveres i regnskabet. Den skattemæssige konsekvens

af, at en hovedaktionær lader sig godskrive et beløb i selskabets regnskab,

vil normalt være, at hovedaktionæren beskattes heraf i medfør af LL § 16A,

stk.1, men ifølge SD-cirk. nr.414 af 16.april 1975 og nr.485 af 20.oktober

1976 kan de lokale skattemyndigheder godkende aftaler om godskrivning i

selskabets regnskab uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren

i disse tilfælde, når andragende fremsættes i forbindelse med eller i

kontinuitet af den rejste sag om indkomstforhøjelse af hovedaktionæren. Der

kan ikke indrømmes kursnedslag på det godskrevne beløb, jfr. SD-cirk.1978-7.

1.3.5. Konsekvenserne af at der statueres »mindreværdi« i

forhold til de aftalte overdragelsessummer

Statuerer skattemyndighederne en »mindreværdi«, d.v.s. de

aftalte overdragelsessummer overstiger aktivernes værdi, er konsekvensen, at

overprisen beskattes som en udlodning fra selskabet. Dette gælder, selv om

selskabet ikke er i besiddelse af reserver, da beløbet i så fald må anses som

en forskudsudbetaling af fremtidige reserver i selskabet.

2. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse findes i lovbkg. nr.594 af

4.sep. 1986 (LOSV) og det til loven knyttede Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984.

Lov nr.265 af 8.juni 1983 om ændring af forskellige skattelove indeholder

endvidere visse ændringer vedrørende dødsboer i ABL og i KL i konsekvens af

disse regler.

Princippet bag ordningen er, at virksomhedsomdannelse kan gennemføres,

uden at der herved udløses beskatning hos den tidligere ejer. Ordningen

bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt

indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i

princippet konstateres ved omdannelsen, finder herefter sted enten, når den

oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier, der er ydet som vederlag

for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver eller hele

virksomheden, eller likviderer. Skattepligtsophør som følge af fraflytning

sidestilles med afhændelse, jfr. ABL § 13 a.

Omfattet af reglerne er personligt ejede virksomheder - herunder

virksomheder, der drives af et dødsbo - samt visse interessentskaber m.v.

Reglerne finder tillige anvendelse, når et aktie- eller anpartsselskab

udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab.

Omdannelse kan ske ved overdragelse, dels til et nystiftet

aktie- eller anpartsselskab, dels til et allerede

eksisterende selskab, dog bl.a. under forudsætning af, at dette

selskab ikke forud for overdragelsen har drevet erhvervsmæssig

virksomhed.

2.1. Betingelserne

Omdannelse efter loven forudsætter ifølge § 2, stk.1, litra a, at ejeren

på tidspunktet for omdannelsen er underkastet fuld skattepligt i

henhold til KL § 1.

Er der tale om udskillelse af en del af et selskab til et selvstændigt

datterselskab, jfr. § 1, stk.3, må betingelsen i § 2, stk.1, litra a, forstås

som et krav om, at moderselskabet skal være fuldt skattepligtig i henhold til

SSL § 1.

Mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden skal efter § 2,

stk.1, litra b, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. De

resterende 25 pct. af vederlaget kan i henhold til § 5, stk.1,

erlægges i form af stiftertilgodehavende i selskabet, og

tilgodehavendets pålydende skal svare til den del af vederlaget, der ikke

ydes som aktier eller anparter.

Overdrages den personligt drevne virksomhed til et allerede registreret

selskab, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, idet vederlaget for

virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede

stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi.

Bestemmelsen i § 2, stk.1, litra b, er ikke til hinder for, at en

omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som

ved omdannelse til et eksisterende selskab.

Vederlaget for virksomheden, der således udgøres af aktie- eller

anpartskapitalen med tillæg af et eventuelt stiftertilgodehavende,

fastsættes på grundlag af de herom gældende regler i

selskabslovgivningen, herunder årsregnskabsloven.

Forskelligt fra opgørelsen af vederlaget for virksomheden er opgørelsen af

den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som

ifølge § 4, stk.2, svarer til aktiernes eller anparternes skattemæssige

anskaffelsesværdi, se SI 2.4.

Værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver finder

sted på grundlag af de selskabsretlige regler og altså uafhængigt af de

skattemæssige værdier, jfr. Skd.69.168.

Særligt for så vidt angår henlæggelser til investeringsfonds, som

efter reglerne kan overføres til selskabet, gælder imidlertid, at disse skal

indgå som et passiv ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige værdi,

hvorimod henlæggelser efter de selskabsretlige regler ikke indgår i

selskabets åbningsstatus.

Omdannerens forpligtelse til at foretage indskud på konto for

investeringsfond efter omdannelsesdatoen kan ikke medtages i selskabets

åbningsstatus, Skd.70.425.

Udskudt skat, som overtages af selskabet ved omdannelsen, indgår

efter de selskabsretlige regler enten i egenkapitalen - og skal i så fald

oplyses i noterne til selskabets regnskab - eller angives under den særlige

passivpost: Hensættelse til eventualskat. Medtages udskudt skat som en

passivpost, betyder dette en reduktion af det selskabsretligt opgjorte

vederlag for virksomheden, jfr. § 2, stk.1, litra c, og dermed en reduktion

af størrelsen af et eventuelt stiftertilgodehavende. Derimod får udskudt skat

ingen betydning ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige

værdi.

Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for

virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jfr. § 2, stk.1,

litra c. Når virksomhedsomdannelsen gennemføres som en skattefri disposition,

er der således ingen mulighed for at få tilført yderligere kapital fra andre

end den hidtidige ejer. Det samme gælder, hvor virksomheden overdrages til et

allerede stiftet aktie- eller anpartsselskab.

En efterfølgende forhøjelse af kapitalen kan derimod ske efter reglerne i

selskabslovgivningen.

Flere ejere

Udover de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede

virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, hvor en

virksomhed med flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jfr.

§ 2, stk.2 og 3.

For at sikre et entydigt successionsgrundlag kræves det, at

samtlige ejere af virksomheden anvender reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, at de anvender samme regnskabsperiode, samt

at alle medejere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har

anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, herunder at

de har foretaget forholdsmæssigt lige store skattemæssige afskrivninger og

nedskrivninger samt henlæggelser til investeringsfond, jfr. Skd. 77.882.

Desuden er omdannelse af virksomheder med flere ejere efter lovens regler

betinget af, at samtlige medejere vederlægges i forhold til deres

andele i den personligt drevne virksomhed.

Det er ligeledes en betingelse, at samtlige ejere er personer: Et

K/S, hvor en af indskyderne var et ApS, kunne ikke omdanne sin resterende

virksomhed efter loven, jfr. Skat 1987.12.893 (SD).

Det er endelig en betingelse, at samtlige medejere er omfattet af § 4 i

ABL ( hovedaktionærreglen ).

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde i henhold til § 2, stk.3,

tillade omdannelse af virksomheder med flere medejere, uanset at ikke

samtlige de i § 2, stk.2, nævnte betingelser er opfyldt. En forudsætning

herfor er dog, at det fortsat er muligt at opgøre et entydigt

successionsgrundlag. I almindelighed kan sådanne fravigelser kun forventes

indrømmet, når der foreligger forholdsvis små afvigelser fra de

krav, der stilles i § 2, stk.2.

Et interessentskab bestod af 5 interessenter, hvor de tre besad ideelle

anparter på henholdsvis 24%, 6% og 5%. Interessentskabet kunne ikke omdannes

til et aktie- eller anpartsselskab under anvendelse af reglerne i LOSV og

Ligningsrådet fandt ingen grund til at dispensere fra kravet om

værnsaktionærstatus for samtlige omdannede interessenter, idet en

dispensation ville medføre, at 35% af de aktier, der ville blive udstedt i

forbindelse med omdannelsen, ville kunne sælges skattefrit efter en ejertid

på 3 år. Skat 1988.10.614 (SD).

Såfremt ejerne ikke har foretaget fælles skattemæssige afskrivninger m.v.,

kan dispensation kun forventes, når afvigelsen mellem

interessenternes afskrivningsgrundlag m.v. skønnes forholdsvis beskeden,

dels nominelt, dels procentuelt i forhold til værdien af den samlede

aktivmasse.

Også udskillelse til datterselskab

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan også finde anvendelse i de

situationer, hvor et aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af

selskabet til et selvstændigt datterselskab, således at det oprindelige

selskab som vederlag for den udskilte virksomhed modtager aktier eller

anparter og dermed bliver eneaktionær i det nystiftede

datterselskab.

Ikke delvis omdannelse - En eller flere virksomheder

Loven finder ikke anvendelse ved delvis omdannelse af en

virksomhed, hvor alene et eller flere aktiver søges overført til et

aktie- eller anpartsselskab, se f.eks. Skat 1985.4.109 (SD). Det må afgøres

ud fra en konkret vurdering, om der foreligger en række selvstændige

virksomheder, eller om der foreligger en enkelt virksomhed, i hvilken

der indgår flere aktiviteter. Den praksis, der er udviklet om dette spørgsmål

efter det tidligere gældende firmaomdannelsescirkulære, er ikke tilsigtet

ændret og kan derfor betragtes som vejledende. Vejledende er tillige gældende

praksis med hensyn til, om fortjeneste eller tab ved afhændelse af et

driftsmiddel skal indgå i den særlige indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.1.

I følgende tilfælde er det i praksis antaget, at der forelå »en

virksomhed«, der kunne omdannes efter loven:

1) En interessentskabsvirksomhed, der syede beklædning til hospitaler

m.v., kunne omdannes efter loven, selv om virksomhedens produktionsejendom

blev holdt udenfor omdannelsen.

2) En advokat, der ved siden af sin advokatvirksomhed personligt ejede en

udlejningsejendom med udstykkede ejerlejligheder, kunne omdanne

udlejningsejendommen til et aktieselskab. Det var oplyst, at advokaten hidtil

var anset som næringsdrivende ved salg af ejerlejligheder i ejendommen.

3) En værktøjs- og maskinfabrik, som tidligere var drevet som personligt

firma, blev i 1976 overdraget til et anpartsselskab til bogførte værdier.

Overdragelsen omfattede ikke den til virksomheden hørende fabriksejendom, som

blev udlejet til selskabet.

Fabriksejendommen kunne overdrages til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab efter lovens regler, selv om ejendommen blev selskabets eneste

aktiv.

4) En vognmand kunne overdrage de af ham personligt ejede lastbiler, i alt

13 stk., til et nystiftet anpartsselskab, hvis formål var at drive

leasingvirksomhed m.m. Det var oplyst, at lastbilerne hidtil havde været

lejet ud til et af vognmanden stiftet anpartsselskab, hvortil vognmanden

tidligere havde overdraget sin personligt drevne vognmandsvirksomhed efter

afståelsesprincippet.

5) En landbrugers husdyrbesætning/produktion er anset for en virksomhed,

der kan omdannes efter reglerne i loven. Ifølge en udtalelse fra

landbrugsministeriet var en overdragelse af en landejendoms besætning,

inventar, foderbeholdninger m.v. til et selskab, ikke i strid med

bestemmelserne i landbrugsloven.

6) En advokat, der samtidig med sin advokatvirksomhed drev

ejendomsadministration, kunne omdanne ejendomsadministrationen til et

anpartsselskab efter loven. Det var oplyst, at der for det sidste

regnskabsår forud for omdannelsesdatoen ville blive udarbejdet særskilt

regnskab for ejendomsadministrationsvirksomheden, at

ejendomsadministrationen blev drevet fra lokaler, adskilt fra

advokatvirksomheden, ligesom administrationsvirksomheden havde selvstændigt

telefonnummer og særskilt personale.

7) En læges udlejningsvirksomhed, der bestod i bortforpagtning af en

ferieejerlejlighedsejendom med tilhørende andel i centerbygning, kunne

omdannes til et anpartsselskab efter loven. Ved omdannelsen kunne som aktiver

overdrages ferieejerlejligheden og bankindestående i form af

investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejerlejligheden samt

investeringsfondshenlæggelser.

8) En murermester, der foruden murermestervirksomheden drev virksomhed med

udlejning af industrihuse og køb og salg af fast ejendom (næringsvirksomhed),

kunne omdanne sidstnævnte efter loven.

Det var om virksomheden med køb og salg af fast ejendom oplyst, at den

bestod af handel med restejerlejlighedsejendomme og grunde, hvoraf nogle

ejedes fuldt ud af murermesteren, medens andre ejedes af interessentskaber

med murermesteren som interessent.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var den overvejende del af

virksomheden med køb og salg af fast ejendom, der ville blive overført til

selskabet, og at den omstændighed, at murermesteren tillige var medejer af 4

ejendomsinteressentskaber, ikke burde afskære ham fra at omdanne sin

virksomhed, for så vidt angik de ejendomme, han var eneejer af.

9) En tandlæge, der som hovederhverv drev tandlægepraksis, kunne omdanne

sin virksomhed med udlejning af containere til et selskab efter loven. Ved

omdannelsen kunne uudnyttede henlæggelser til investeringsfonds og de hertil

knyttede investeringsfondsindskud overføres til selskabet uagtet, at

investeringsfondshenlæggelserne hidrørte fra skatteyderens

tandlægevirksomhed, Skat 1987.3.225 (SD).

10) En revisor, der foruden at være partner i et revisionsfirma udlejede

en ham tilhørende ejendom med 2 lejemål, dels en beboelsesbygning, dels en

værkstedsbygning, kunne omdanne ejendomsudlejningen efter loven. Ved

omdannelsen kunne skatteyderen overdrage uudnyttede

investeringsfondshenlæggelser, der var henlagt på grundlag af hans tidligere

deltagelse i et revisorinteressentskab.

11) En fysioterapeut, der drev fysioterapiklinik fra stueetagen i en af

hende ejet ejendom, hvor førstesalen var udlejet til beboelse, kunne

overdrage ejendommen efter loven, da den blev brugt til udlejning. Ved

omdannelsen kunne som aktiver overdrages ejendommen og bankindestående på

investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejendommen,

mellemregningskonto med stifteren samt investeringsfondshenlæggelser uagtet,

at sidstnævnte hidrørte fra skatteyderens virksomhed i fysioterapiklinikken.

12) To ejendomsmæglere, der sammen drev ejendomsmæglervirksomhed i

interessentskabsform, ejede hver for sig en grund, hvor de hver især, med

videresalg for øje, påtænkte at opføre et parcelhus. Grundene og forventet

igangværende byggeri kunne ikke overdrages til et anpartsselskab. Derimod

kunne hver af skatteyderne overdrage sin grund, forventet igangværende

byggeri, ubenyttede investeringsfondshenlæggelser, prioritetsgæld på

ejendommen samt kassekredit til hver sit selskab.

13) En fremstillingsvirksomhed A, der var moderselskab for et dansk

selskab B og et norsk selskab N, ønskede at omdanne aktiviteten i Danmark,

varelagre, varedebitorer, driftsmidler, bankgæld, vare- og

omkostningskreditorer samt aktierne i N efter loven. Tilbage i A ville

herefter være aktier i B, ejendomme, prioritetsgæld, varemærker,

bankindestående og investeringsfonds. Ligningsrådet svarede, at udskillelse

af virksomheden i A kunne ske efter loven, men at udskillelsen ikke kunne

omfatte aktierne i N, idet disse aktier ikke ansås for en del af den

virksomhed, der påtænktes overdraget, Skat 1987.5.360 (SD).

Må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at den skattepligtige

driver to eller flere selvstændige virksomheder, er det muligt at

omdanne hver af virksomhederne til et selvstændigt aktie- eller

anpartsselskab. Flere virksomheder kan imidlertid også indskydes i et

selskab. Loven åbner derimod ikke mulighed for at foretage omdannelser af to

virksomheder, således at det ene selskab bliver moderselskab for det andet.

I/S - K/S

Den virksomhed, der består i deltagelse i et interessentskab eller et

kommanditselskab, kan ikke indskydes i et aktie- eller anpartsselskab

som en selvstændig virksomhed, medmindre betingelserne i lovens § 2 er

opfyldt.

Omdannelse af et interessentskab, hvorved interessenterne overdrager deres

respektive ideelle andele af interessentskabet til hver sit anpartsselskab,

kan således ikke ske.

Overdragelse til et eksisterende selskab

I henhold til § 1, stk.2. kan omdannelse tillige ske ved overdragelse til

et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen.

Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at den

oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed besidder hele aktie-

eller anpartskapitalen på overdragelsestidspunktet, samt at selskabet ikke

forud for omdannelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed bortset fra

forrentning af egenkapitalen. Herved undgås, at indkomst, som optjenes efter

omdannelsen, ved virksomhedens overdragelse til et selskab med et fra før

omdannelsen hidrørende underskud, kan reduceres eller udlignes ved fremførsel

af underskud i medfør af LL § 15 i op til 5 år.

Ved omdannelsen af en virksomhed kan alene de aktiver og passiver, der

er til stede på omdannelsesdatoen indgå i selskabets åbningsstatus. Det

kan ikke kræves, at et bankindestående, der er opstået umiddelbart inden

omdannelsesdatoen ved en forøgelse af den personlige kassekredit, skal

overdrages til selskabet, uagtet kassekreditten overføres til selskabet, jfr.

Skd.71.676.

Skattefri omdannelse af personligt ejede virksomheder kan kun ske til

aktie- eller anpartsselskaber, som er registreret her i landet, jfr.

§ 1. stk.1.

2.2. Omdannelsesdatoen

Som et led i princippet om skattemæssig succession bestemmer lovens § 3,

stk.1, at datoen for selskabets åbningsstatus - omdannelsesdatoen -

skal være den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den

personligt ejede virksomhed. Tilsvarende skal datoen for overdragelse til et

allerede registreret aktie- eller anpartsselskab, jfr. § 1, stk.2, være

omdannelsesdatoen.

Selskabets første regnskabsperiode skal løbe fra

omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder. Denne regel gælder

også, hvor overdragelse sker til et allerede stiftet selskab. Hvis dette

selskabs regnskabsår er forskelligt fra den oprindelige ejers, er det derfor

nødvendigt at omlægge selskabets regnskabsår. Ligningsrådet kan dog i særlige

tilfælde fravige kravet om, at selskabets første regnskabsår skal udgøre en

periode på 12 måneder.

Dispensation gives normalt ikke, hvor en fravigelse herfra medfører, at et

skatteår overspringes, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvor en personligt

ejet virksomhed med kalenderårsregnskab ønskes omdannet således, at

selskabets første regnskabsår omfatter en periode på mere end 15 mdr.

I overensstemmelse med hidtil gældende praksis kan omdannelsen i

skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger

forud for omdannelsen af virksomheden. Ifølge § 2, stk.1, litra d, skal

omdannelsen dog have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.

Er indkomståret f.eks. sammenfaldende med kalenderåret, er

omdannelsesdatoen den 1.januar og omdannelsen - d.v.s. stiftelsen eller

overdragelsen - skal ske inden den 1.juli i det kalenderår, som bliver

selskabets første regnskabsår.

2.3. Retsvirkningerne af omdannelsen for den oprindelige ejer

Omdannelse af en virksomhed efter LOSV medfører ingen beskatning hos

den oprindelige ejer af virksomheden, jfr. § 4, stk.1. Således indgår

hverken fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen,

i den oprindelige ejers almindelige eller særlige indkomst.

Omfanget af beskatningen af eventuel fortjeneste ved en senere afståelse

af aktier eller anparter afhænger af disses skattemæssige anskaffelsessum,

som i henhold til § 4, stk.2, svarer til den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen.

2.4. Den skattemæssige værdiansættelse

Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på

omdannelsesdatoen opgøres ifølge § 4, stk.3, til det kontante beløb,

som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til en uafhængig

part ( handelsværdien ) med fradrag af den skattepligtige

fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.

Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bestemmes således ud

fra virksomhedens skattemæssige værdi opgjort som nævnt ovenfor. Opgørelsen

af anskaffelsessummen har alene betydning ved en eventuel efterfølgende

beskatning i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Det kan

forekomme, at anskaffelsessummen bliver negativ. Vedr. disse tilfælde se § 4,

stk.5, samt SH 2.4.6, SH 3.2 og SH 3.3.

Omdannes en virksomhed, som har været omfattet af virksomhedsskatteloven,

kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige

værdi af aktiver og passiver, jfr. VSL § 16.

For at sidestille den, som modtager hele vederlaget for virksomheden i

form af aktier eller anparter, med den, som modtager en del i form af et

stiftertilgodehavende, bestemmes i § 4, stk.2, sidste pkt., at pålydendet

af et modtaget stiftertilgodehavende skal fragå i den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver - og dermed i aktiernes eller

anparternes skattemæssige anskaffelsesværdi.

I de tilfælde, hvor virksomheden overdrages til et allerede

eksisterende selskab, skal til aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum - udover den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og

passiver med fradrag af et eventuelt stiftertilgodehavende - medregnes

den oprindelige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne i det allerede

stiftede selskab, jfr. § 4, stk.4. Disse aktier anses i skattemæssig

henseende først for erhvervet på det tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsen

finder sted.

De enkelte aktiver

Nedenfor er angivet, hvorledes den skattemæssige værdi af en række aktiver

skal opgøres. Der er tale om værdier før fradrag af passiverne.

1) Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien. Se om

goodwillværdien SI 1.1.

2) Driftsmidler: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste.

I realiteten bliver der tale om den skattemæssigt bogførte

værdi. For driftsmidler, der afskrives på et pristalsreguleret grundlag,

er det den pristalsregulerede bogførte værdi, der lægges til grund. En

eventuel negativ saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede

virksomhed kan overføres til selskabet.

Blandede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt

benyttede del - skattepligtig fortjeneste, se SI 2.6.

3) Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I

realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.

4) Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig

fortjeneste. Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne

afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel

fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelse inden 7 år efter erhvervelse

af ejendommen, (ex: fortjeneste på 400.000 kr. ved omdannelsen reduceret

efter EBL med 20 pct. efter 3 års ejertid; den skattepligtige fortjeneste

udgør således 320.000 kr.). I almindelighed vil den seneste

ejendomsvurdering kunne anvendes som handelsværdi.

5) Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste.

Dette vil i almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi

(pålydende - eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller

sandsynliggjorte tab).

6) Værdipapirer:

Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter

ABL.

Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi d.v.s. kursværdi

- skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL.

7) Igangværende arbejder: Handelsværdi - skattepligtig

fortjeneste. I realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.

Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den

skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og

nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske

tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der

således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne

end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver.

Aktiv for aktiv

Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for

aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan

således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et

andet aktiv.

Passiverne

Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver opgøres på

tilsvarende vis efter et kontantprincip.

For passiver, der overføres til selskabet ved omdannelsen, vil pålydendet

normalt svare til kontantværdien. Dette gælder således, hvor der er tale om

kassekreditter eller gæld vedrørende anskaffelse af driftsmidler og

varelager. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om skyldige

lønomkostninger og anden gæld vedrørende virksomhedens drift.

Prioritetsgæld vil derimod normalt skulle kursansættes.

Investeringsfonds

Ubenyttede henlæggelser til investeringsfonds, som er foretaget

af den oprindelige ejer, kan helt eller delvis overføres til aktie- eller

anpartsselskabet, jfr. LOSV § 7. Dette gælder uanset hvilke indkomster, der

har dannet grundlag for henlæggelsen. Overførte investeringsfondshenlæggelser

kan anvendes til forlods afskrivning f.eks. ved senere køb af en

afskrivningsberettiget ejendom fra hovedanpartshaveren. Ved fastsættelsen af

den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver skal det

fulde beløb, der er henlagt til investeringsfonds, og som overføres til

selskabet, indgå som et passiv. Indskud efter

investeringsfondslovens § 5 i et pengeinstitut på konto for

investeringsfonds, der knytter sig til det overførte beløb, skal derimod

indgå som et aktiv ved fastsættelsen af virksomhedens skattemæssige

værdi.

Hvor der i det seneste år forud for omdannelsen er henlagt til

investeringsfond, og hvor det til henlæggelsen svarende indskud

ikke er foretaget på omdannelsesdatoen, anses forpligtelsen til at

foretage indskuddet eller til at anskaffe afskrivningsberettigede

driftsmidler m.v. at påhvile selskabet, jfr. successionsprincippet i LOSV §

7, stk.2.

Der vil derfor ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne

eller anparterne som et aktiv kunne medtages et til indskudsforpligtelsen

svarende beløb, idet selskabets forpligtelse til af egne midler at foretage

indskuddet ikke kan anses for et aktiv. Da selskabet anses for den

forpligtede, skal indskuddet foretages med 50 pct., jfr.

investeringsfondslovens § 5, stk.3.

Er der inden henlæggelsesårets udløb faktisk foretaget et indskud,

anses indskuddet som et almindeligt kapitalindskud i selskabet indtil

udløbet af henlæggelsesåret. Indskuddet anses for foretaget af selskabet

umiddelbart efter henlæggelsesårets udløb, og stifteren vil derfor have

fradrag for henlæggelsen. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for

aktierne eller anparterne skal indskuddet medtages som et aktiv.

Selskabet vil efter omdannelsen kunne hæve de »overskydende« 20

pct., jfr. investeringsfondslovens § 5, stk.2 og stk.3.

Bortset fra ovennævnte tilfælde er der ikke hjemmel til at frigøre

differencen mellem 70 pct.- og 50 pct.-indskud af tidligere foretagne

henlæggelser, jfr. Skd.76.750.

I pkt.19 i Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984 bringes et eksempel, som i grove

træk viser de opgørelser, der skal foretages i forbindelse med en

virksomhedsomdannelse. Eksemplet med tilhørende kommentar er gengivet i LV

1985, side 894 ff.

2.5. Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen

I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor

omdannelsen har fundet sted, skal den oprindelige ejer af den personligt

drevne virksomhed i henhold til lovens § 4, stk.6, indsende en meddelelse

om omdannelsen samt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne

opgjort efter reglerne i lovens § 4, stk.2-4.

Ligningsmyndigheden påser om betingelserne for lovens anvendelse er

opfyldt. Tilsvarende efterprøves opgørelsen af aktiernes eller

anparternes anskaffelsessum. Ligningsmyndighedens ansættelser - herunder

skønsmæssige ansættelser som ifølge § 4, stk.2. skal foretages pr.

omdannelsesdatoen - bør finde sted snarest muligt efter omdannelsen.

Hvis de i § 4, stk.6, nævnte bilag m.v. ikke fremkommer fra den

oprindelige ejer af virksomheden, bør ligningsmyndigheden af egen drift søge

fremskaffet de oplysninger m.v., der er fornødne for, at en afgørelse kan

træffes.

Vilkårene for en virksomhedsomdannelse kan ændres eller suppleres på et

eller flere punkter, såfremt den påtænkte ændring ligeledes lader sig

gennemføre med civilretligt bindende virkning. Ændringer kan tillades efter

de sædvanlige for omgørelse gældende regler, d.v.s. indenfor den i

skattestyrelseslovens § 29 nævnte frist.

I henhold til lovens § 4, stk.7, finder skattelovgivningens almindelige

regler om selvangivelse, skatteansættelse, klageadgang og revision m.m. også

anvendelse for ligningsmyndighedens ansættelser og afgørelser efter LOSV.

2.6. Retsvirkningerne af omdannelsen for selskabet - succession

LOSV § 6 fastlægger retsvirkningerne for aktie- eller anpartsselskabet ved

skattefri virksomhedsomdannelse. § 6 indeholder således bestemmelsen om, at

selskabet i skattemæssig henseende succederer i den

hidtidige ejers stilling.

Ifølge § 6, stk.1, skal formuegoder, som aktie- eller anpartsselskabet

overtager fra den personligt ejede virksomhed i forbindelse med omdannelsen,

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst behandles, som var de

erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den

hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af

denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger som

ejeren af den personligt drevne virksomhed har foretaget før omdannelsen,

anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår. Eventuelle

pristalsreguleringer af anskaffelsessummer og af de foretagne

afskrivninger henføres ligeledes til selskabet.

Landsskatteretten har under henvisning til § 6, stk.1, nægtet fradrag

for afskrivning på handelsomkostninger (stempel) afholdt i forbindelse med

omdannelsen, idet disse omkostninger måtte anses som et formuetab.

Hvis blandede driftsmidler erhvervet før den 17. maj 1983 (jf. §

7 i lov nr. 201 af 25. maj 1983) overdrages til et aktie- eller

anpartsselskab, skal overdragelsen af den privat benyttede del anses

for en sædvanlig afståelse, som ikke omfattes af lovens regler, idet der ikke

er tale om overdragelse af en del af virksomheden. Selskabet kan i disse

tilfælde afskrive på grundlag af saldoværdien af den erhvervsmæssigt

benyttede del af aktivet med tillæg af værdien på omdannelsestidspunktet af

den tidligere privat benyttede del.

Som følge af successionsprincippet vil selskabet kunne fortsætte

afskrivning på goodwill i det omfang den oprindelige ejer af

virksomheden kunne afskrive på overtagen goodwill.

Selskabet kan endvidere succedere i investeringstilskud efter

egnsudviklingslovens § 10, uden at omdanneren skal indtægtsføre endnu

ikke indtægtsførte tilskud, jfr. LL § 27 B. Se evt. L 7.2.

Hvis handelsværdien af et aktiv er lavere end den skattemæssigt bogførte

værdi - jfr. ovenfor - kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på

grundlag af den tidligere - højere - bogførte værdi.

Ifølge § 6, stk.2. skal selskabet beskattes ved afståelse af

formuegoder, som den oprindelige ejer har erhvervet i

spekulationshensigt eller som et led i næring efter de regler, der gælder,

når erhvervelsen er sket på den nævnte måde.

Hvis den oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet ikke realiseret

fortjeneste eller tab på værdipapirer eller fremmed valuta, eller

foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter,

skal der forholdes på tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets

indkomst, jfr. § 6, stk.3.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige

obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved omdannelsen

er overtaget fra den oprindelige ejer, behandles ifølge § 6, stk.4, efter

samme regler, som ville være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller

tabet var realiseret hos den tidligere ejer.

Successionsprincippet gælder også for så vidt angår ikke benyttede

henlæggelser til investeringsfonds, jfr. § 7. Ubenyttede

henlæggelser samt de hertil knyttede indskud i pengeinstitutter på konti for

investeringsfonds, som er foretaget af den oprindelige ejer, kan overføres

helt eller delvis til aktie- eller anpartsselskabet. Såfremt kun en del af

henlæggelserne overføres til selskabet, anses de først foretagne henlæggelser

for overført til selskabet. Sker der ingen eller kun delvis overførsel af

henlæggelser til investeringsfonds, skal den oprindelige ejer fortsat drive

erhvervsmæssig virksomhed for at kunne opretholde henlæggelserne, jfr.

investeringsfondslovens §§ 2 og 10. I modsat fald sker der efterbeskatning af

henlæggelsen.

De overførte henlæggelser betragtes som foretaget af selskabet i de

respektive henlæggelsesår, jfr. § 7, stk.2. Dette gælder også, hvor der i

henhold til investeringsfondslovens § 10, stk.1 og 2, - på grund af

selskabets konkurs eller virksomhedens ophør eller afhændelse m.v. - skal ske

efterbeskatning hos selskabet af ikke anvendte midler, der er henlagt i

indkomstår, der ligger forud for selskabets stiftelse.

Lovens § 8 hindrer overførsel af et ikke udnyttet underskud

oparbejdet i den personligt ejede virksomhed i tiden før omdannelsen til

aktie- eller anpartsselskabet.

Bestemmelsen berører ikke den tidligere ejers ret til at fradrage

underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, i egen

indkomst - herunder fremføre det ikke udnyttede underskud til senere

indkomstår efter reglerne i PSL/VSL.

2.7. Stiftertilgodehavendet

Som tidligere omtalt bestemmes størrelsen af vederlaget for virksomheden

på grundlag af selskabsretlige regler. Minimum 75 pct. af det

selskabsretligt opgjorte vederlag for virksomheden skal ydes i form af

aktier eller anparter - eller ved, at værdien af aktier eller

anparter i et allerede registreret selskab stiger som følge af

virksomhedsoverdragelsen - medens de resterende 25 pct. af

vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende, jfr. § 5,

stk.1.

Stiftertilgodehavendets pålydende skal svare til den del af

vederlaget, som ikke ydes i form af aktier. Ved fastsættelsen af

vederlaget for virksomheden skal stiftertilgodehavendet således optages til

pari, uanset de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet.

Bestemmelsen i § 5, stk.1, hindrer derimod ikke kursansættelse af

stiftertilgodehavendet ved fastsættelse af den oprindelige ejers

skattepligtige formue eller ved opgørelsen af selskabets indre

værdi, jfr. LL § 21 A, stk.2.

Hvis stiftertilgodehavendet er udstedt med en klausul om

indeksregulering, indebærer dette i henhold til § 5, stk.2, at

udbetalinger til den oprindelige ejer eller dennes ægtefælle, der skyldes

sådanne opreguleringer, skal medregnes hos modtageren som almindelig

indkomst. Udbetalingen anses for en udlodning fra selskabet. Udbetalinger til

andre end de i § 5, stk.2, nævnte skattepligtige, vil ikke medføre

beskatning, medmindre dette følger af skattelovgivningen i øvrigt,

eksempelvis KL § 5, stk.2.

2.8. Dødsboer

Skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller

anpartsselskab efter reglerne i LOSV kan også finde sted, hvor virksomheden

drives af et dødsbo.

Virksomheden indskydes i selskabet af dødsboet. LOSV stiller derimod intet

krav om, hvem der optræder som stifter af aktie- eller anpartsselskabet, som

virksomheden overdrages til. Dødsboer kan hverken i henhold til aktie- eller

anpartsselskabslovene optræde som stiftere. For så vidt angår stiftelse af

aktieselskaber er dette imidlertid uden betydning, idet aktieselskabslovens §

3 intet krav stiller om, at stifterne tillige tegner aktiekapitalen helt

eller delvis. Anpartsselskabslovens § 3 kræver derimod, at stifterne også

tegner anpartskapitalen. Overdragelse af en virksomhed, der drives af et

dødsbo, til et anpartsselskab kan derfor kun ske til et af de i § 1, stk.2,

omtalte allerede stiftede selskaber.

LOSV § 3, stk.1, hvorefter omdannelsesdatoen er den dag, der

følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede

virksomhed, gælder tilsvarende, hvor virksomheden drives af et dødsbo. Dette

medfører, at dagen efter dødsfaldet kan benyttes som

omdannelsesdato, idet mellemperioden er afdødes sidste indkomstår. Havde

afdøde og dermed også dødsboet kalenderårsregnskab, kan

omdannelsesdatoen tillige være den 1.januar i årene efter dødsfaldet,

hvis dødsboet endnu eksisterer. Endelig kan dødsboet anvende dagen efter

skæringsdagen i den endelige boopgørelse som omdannelsesdato, men

derimod ikke skæringsdagen for et a'contoudlæg.

Selskabets første regnskabsår skal udgøre 12 måneder, jfr. § 3,

stk.2. For selskaber, hvor dagen efter dødsdagen eller skæringsdagen i

boopgørelsen er anvendt som omdannelsesdato, er der mulighed for at søge om

ligningsrådets tilladelse efter § 3, stk.3, til at lade selskabets første

regnskabsperiode løbe f.eks. indtil 31.december.

Lovens regel i § 2, stk.1, litra d, hvorefter omdannelse kan ske med

tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder efter omdannelsesdatoen, gælder

også for dødsboer. Omdannelse i dødsboet kan dog aldrig ske fra et tidspunkt,

der ligger før dagen efter dødsfaldet.

I henhold til ABL § 10, stk.4, kan dødsboet - ved udlæg af aktier eller

anparter inden tre år efter erhvervelsen - ved en skattefri

virksomhedsomdannelse vælge at udlægge med succession.

Såfremt aktierne eller anparterne udlægges med succession skal disse

herefter anses for erhvervet til de værdier, der svarer til den skattemæssige

værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jfr. LOSV §

4.

Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort efter

lovens regler kan ikke uden videre sættes lig med den skattemæssige værdi i

opgørelsen efter KL § 14, stk.3, over aktiver og passiver ved dødsfaldet,

selv om dagen efter dødsfaldet benyttes som omdannelsesdato. Forskellen viser

sig bl.a. ved stiftertilgodehavendet, der i henhold til LOSV § 4, stk.2, skal

fradrages i den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver.

For så vidt angår aktier eller anparter, der på udlægstidspunktet har

været i afdødes og boets samlede besiddelsestid i mindst 3 år, anvendes som

hidtil reglen i ABL § 10, stk.3, hvorefter afdødes eller boets

anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum lægges til grund ved

udlægsmodtagerens senere salg, hvor denne er indtrådt i boets skattemæssige

stilling.

Virksomheder, der drives af skattefri dødsboer, kan omdannes

efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det bemærkes dog, at

udlægsmodtagere aldrig kan succedere i de arveudlagte aktier eller anparter.

I henhold til lovens § 7 kan ubenyttede henlæggelser til

investeringsfonds og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter helt

eller delvis overføres til aktie- eller anpartsselskaber. Dette gælder også,

når virksomheden drives af et dødsbo. Uanset bestemmelsen i

investeringsfondslovens § 10, stk.1, hvorefter der skal ske efterbeskatning

af ikke anvendte henlæggelser til investeringsfonds ved kontohaverens død,

kan aktie- eller anpartsselskabet således i forbindelse med en skattefri

virksomhedsomdannelse overtage afdødes henlæggelser til investeringsfonds på

de for afdøde gældende vilkår. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor dagen

efter dødsfaldet bruges som omdannelsesdato. I andre tilfælde kan

henlæggelserne ikke overføres, men der skal ske efterbeskatning.

Om dødsboer se i øvrigt afsnit VII i Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984

samt skatteministeriets Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning (1989).

2.9. Ikrafttræden

LOSV trådte i kraft den 1.juli 1983, jfr. § 9. Loven kan finde anvendelse

på omdannelser, der har fundet sted med udgangen af indkomståret 1982 eller

senere.

Skattelovgivningens almindelige regler kan fortsat benyttes,

således at fortjeneste eller tab opgjort på grundlag af handelsværdier ved

omdannelsen indgår i den oprindelige ejers almindelige eller særlige

skattepligtige indkomst, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for

overtaget af aktie- eller anpartsselskabet for det tilsvarende beløb.

Der er ikke adgang til for visse aktivers vedkommende at anvende reglerne

om skattefri virksomhedsomdannelse og for andre aktiver anvende de

almindelige regler (afståelsesprincippet).

Lignende dokumenter