SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SI - FIRMAOMDANNELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SI - Firmaomdannelse
Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved
en bestående virksomhed overdrages til et selskab, hvori den hidtidige ejer
bliver hovedaktionær og får vederlag for overdragelsen i form af
aktier/anparter i selskabet og eventuelt tillige pante- eller gældsbreve, er
reguleret i lovbkg. nr.594 af 4.sep. 1986 om skattefri virksomhedsomdannelse
(LOSV) med tilhørende skd.cirk. nr.2 af 4.januar 1984.
Ved siden af de i loven fastsatte regler kan en virksomhed dog altid
overdrages til handelsværdier (afståelsesprincippet) med beskatning til
følge.
1. Afståelsesprincippet
Afståelse til handelsværdier
Adgangen til at omdanne en virksomhed efter skattelovgivningens
almindelige regler (afståelsesprincippet) er som nævnt ikke berørt af
virksomhedsomdannelsesloven. En virksomheds aktiver og passiver kan således
overdrages til et selskab på grundlag af handelsværdier, således at
fortjeneste eller tab påvirker den oprindelige ejers indkomstopgørelse på
sædvanlig måde, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for overtaget
af selskabet til de samme beløb.
1.1. Værdi af goodwill
Værdien af goodwill skal ansættes til handelsværdien.
I visse brancher foreligger en fast kutyme for, at der
ved overdragelsen mellem fremmede anvendes andre retningslinier ved
goodwillfastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætning,
bruttohonorarindtægt eller lign., og sådanne kutymer anerkendes også
skattemæssigt som grundlag for goodwillværdiansættelsen.
Ved overdragelse af revisionsvirksomheder er det i praksis
anerkendt, at værdien af goodwill kan ansættes til 50-75% af sidste
års bruttohonorarindtægt. For tandlægevirksomheder godkendes i
praksis en goodwillværdi på 50% af bruttohonorarindtægten for det
Læs alt
sidste år. Dyrlægepraksis er tilladt overdraget til 50-60 pct. af
gennemsnittet af de sidste 3 års nettosalg, Skat 1987.3.225 (SD).
Omdannes en personlig virksomhed til et selskab og tilbageoverdrager
selskabet virksomheden til hovedaktionæren efter få år, vil samme
goodwillværdi ofte kunne anvendes, medmindre virksomheden har ændret sig
væsentligt i perioden. Er goodwill fastsat efter særlig kutyme, må samme
princip anvendes ved tilbageoverdragelse til hovedaktionæren, jfr. Skat
1987.7.526 (begge SD).
Handelsværdien kan også sandsynliggøres ved tilstrækkeligt underbyggede
sagkyndige erklæringer eller ved dokumenterede købstilbud fra fremmede.
Værdiansættelsen må i mangel af særlige holdepunkter ske på grundlag
af et skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete
tilfælde foreliggende omstændigheder, der er kendt på tidspunktet for
værdiansættelsen (jfr. Skat 1987.8.598 (lsr)), herunder navnlig virksomhedens
hidtidige overskud.
Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over
handelsværdien har Ligningsrådet vedtaget en beregningsregel, der som
vejledende regel kan danne udgangspunkt for bedømmelsen, jfr. SDcirk.1988-17.
Beregningsreglen tager udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige resultater
i de sidste 3 år før overdragelsen. De skattepligtige resultater reguleres i
de enkelte år for renter og skattemæssige dispositioner såsom overførsel til
medarbejdende ægtefælle, investeringsfondshenlæggelser,forskudsafskrivninger
samt ændring i varelagernedskrivning i forhold til det foregående år.
På baggrund af de herved fremkomne regulerede skattepligtige resultater
beregnes udviklingstendensen. Udviklingstendensen beregnes som forskellen
mellem sidste og næstsidste år før overdragelsen, der ganges med 2/3.
Forskellen mellem næstsidste år og tredjesidste år ganges med 1/3. Disse 2
beløb lægges til det regulerede resultat i det sidste år før overdragelsen.
Denne beregning kan også udtrykkes ved formlen 1/3 af (5 gange sidste års
regulerede resultat minus næstsidste års regulerede resultat
minustredjesidste års regulerede resultat).
Ved salg af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det herefter
fremkomne beløb, dog højst 500.000 kr., for driftsherreløn og fratrækkes.
Overdrages en virksomhed fra et selskab til hovedaktionæren skal
driftsherreløn, dvs. udbetalt løn m.v. til hovedaktionæren og eventuelt
ægtefællen, indgå i beregningsgrundlaget.
Endvidere fratrækkes en forrentning af de overtagne aktiver bortset fra
goodwill. Forrentningen beregnes på grundlag af aktiverne, bortset fra
obligationer, pantebreve og andre lignende driftsfremmede aktiver. Værdien af
aktiverne i selskabets åbningsbalance kan normalt anvendes som grundlag.
Forrentningsprocenten er den senest forud for overdragelsen offentliggjorte
kapitalafkastsats efter virksomhedsskatteloven, der for tiden er 10 pct.,
jfr. SDcirk.1989-29.
Det herefter fremkomne nettobeløb kapitaliseres med 5 svarende til, at
køber vil forvente en forretning af sit goodwillvederlag med 20 pct.
Som følge af den manglende afskrivningsadgang reduceres endelig det herved
fremkomne beløb til halvdelen.
Beregningsreglen kan illustreres med følgende eksempel: (Se næste side).
Beregningsreglen har virkning for goodwill, der overdrages den 1.maj 1988
og senere. Dog kan beregningsreglen også finde anvendelse i verserende
klagesager vedrørende tidligere overdragelser, hvis skatteyderen ønsker det.
Har Landsskatteretten afsagt kendelse i en sag, som endnu kan indbringes for
domstolene efter skattestyrelseslovens § 29, stk.2 (6 måneders-fristen), vil
sagen i denne sammenhæng anses for »verserende«, jfr. Skat
1988.6.348 (lsr).
Tredjesidste Næstsidste Sidste år
år før over- år før over- før over-
dragelsen dragelsen dragelsen
Kr. Kr. Kr.
Skattepligtig indtægt ..... 200.000 190.000 260.000
- medarbejdende ægtefælle . -100.000
- renteindtægter .......... - 10.000 - 12.000 - 8.000
+ renteudgifter ........... + 50.000 + 62.000 + 53.000
+ investeringsfondshen-
læggelser ............... + 20.000 0 + 50.000
+ forskudsafskrivning ..... 0 + 50.000 0
+/- varelagerregulering ... - 10.000 + 10.000 - 5.000
-----------------------------------------------------------------
Reguleret skpl. indt ...... 250.000 200.000 350.000
-----------------------------------------------------------------
Indtjeningsevne før driftsherreløn og med regulering for den
beregnede udviklingstendens:
5 x 350.000 - 200.000 - 250.000
------------------------------- ....................... 433.333
3
- driftsherreløn 50 pct. (max. 500.000 kr.) ........... 216.667
- forrentning af overtagne aktiver bortset fra goodwill:
11 pct. af 1.200.000 kr ............................... 132.000
--------
Rest til forrentning af goodwill ...................... 84.667
--------
84.667 kr. kapitaliseres med 5 ........................ 423.335
Goodwill = halvdelen heraf ............................ 211.668
Afrundet til .......................................... 210.000
--------
Overdragelse af lejemål til virksomhedens forretningslokaler kan
ifølge lejekontrakten undertiden kun ske, såfremt
virksomhedsoverdragelsen ikke indbefatter nogen form for goodwill.
Landsskatteretten har i sådanne tilfælde fastslået, at der under hensyn til
kontraktens ordlyd ikke er overdraget goodwill.
Salg eller bortforpagtning af goodwill
Salg eller bortforpagtning af f.eks. en revisors klienter til et
selskab, hvori revisor selv er aktionær eller anpartshaver, berettiger ikke
til fastlæggelse af et goodwillbeløb, idet goodwill er så nøje forbundet
med erhvervsvirksomheden, at der ikke med skattemæssig virkning kan foretages
en særskilt overdragelse eller bortforpagtning af goodwill eller dele af
goodwill, jfr. ØLD af 26. juni 1986 (Skat 1986.7.459) og ØLD af 7.aug. 1987,
jfr. Skat 1987.10.697.
Goodwill må herefter betragtes som en differencepost, der er
udtryk for virksomhedens merværdi, sædvanligvis sat i forhold til
virksomhedens hidtidige skattepligtige overskud. Beløbet kan
følgelig ikke isoleres som et selvstændigt aktiv, og kan heller ikke deles op
i en række fremtidige honorarer for nogle bestemte klienter, som kan
overdrages eller bortforpagtes vilkårligt. Se dog ØLD af 6.dec. 1989,
Skat 1990.2.95.
Heraf følger, at hovedaktionæren ikke ved omdannelsen, der netop består i
at overføre en erhvervsvirksomhed til det beherskede selskab, kan beholde
goodwill og forpagte den ud til selskabet.
Ved omdannelsen må goodwill vurderes ud fra de hidtidige årlige afkast og
indgå i overdragelsesværdien. Der kan ikke med skattemæssig virkning
forbeholdes ret til bestemte klienter. For at en revisor med skattemæssig
virkning kan gennemføre en bortforpagtning, må han bortforpagte hele sin
virksomhed med den dertil knyttede goodwill til selskabet.
Hvis revisorer i et revisorfællesskab ønsker at samvirke i
selskabsform, uden at retten til at betjene de personlige klienter overdrages
eller bortforpagtes til selskabet, må det pågældende selskab etableres som et
rent administrationsselskab, således at det kun er de administrative
funktioner, men ikke revisionshandlinger eller andet sædvanligt forekommende
revisionsarbejde, der udskilles, hvorved fremtidige honorarer ikke tilkommer
selskabet, men de berettigede revisorer.
1.2. Særlige forhold
Som følge af interessefællesskabet mellem sælger og køber kan det
forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de
ikke kan karakteriseres som sædvanlige eller normale, idet der søges
tilvejebragt et særligt stort nominelt afskrivningsgrundlag og særligt store
skattefrie kursgevinster.
Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår,
skal der ved skatteansættelsen forholdes som følger:
1) Ved opgørelsen af køberens (selskabets) afskrivningsgrundlag skal
anskaffelsesprisens nominelle beløb ansættes til et beløb som svarer til
overdragelsesprisen ved overdragelse af en tilsvarende virksomhed mellem
uafhængige parter.
2) Sælgerens eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve
eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, kan højst
udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handeler mellem
uafhængige parter.
Med hensyn til overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver
henledes opmærksomheden på § 15 i lov nr.197 af 18.maj 1982 vedr.
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til AL. Det fremgår heraf, at ved
overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede
bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes,
hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i afskrivningsloven
givne regler om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun
anvendelse, såfremt den hidtidige ejer har anskaffet det
afskrivningsberettigede aktiv den 1.januar 1982 eller senere. Om
driftsmidler, se L 5.1.1.
1.3. Kursnedskrivning af gælds- eller pantebreve
Ved omdannelse efter LOSV bliver der ikke tale om kursfastsættelse af
et evt. stiftertilgodehavende, idet tilgodehavendets pålydende efter
lovens § 5, stk.1, skal svare til den del af vederlaget, som ikke ydes i form
af aktier. Stiftertilgodehavendet skal således optages til pari,
uanset de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen
hindrer derimod ikke, at der ved fastsættelsen af den oprindelige ejers
skattepligtige formue sker en kursansættelse af
stiftertilgodehavendet.
Såfremt omdannelsen har fundet sted efter afståelsesprincippet,
kan der fortsat opstå problemer om kursfastsættelsen på de i
forbindelse med omdannelsen udstedte gælds- eller pantebreve. Ved opgørelsen
af eventuelle salgsavancer nedskrives disse fordringer til kursværdi,
hvilket reducerer den skattepligtige avance.
Kursværdien på sådanne fordringer kan efter praksis ikke sættes lavere
end kurs 80. Højesteret har i 2 domme af 3.dec. 1984 (Skd.73.293 og 295)
godkendt kurs 80 på gældsbreve udstedt ved
virksomhedsomdannelser til handelsværdier.
Ved afgørelserne har Højesteret henset til, at omdannelsen af den
personlige virksomhed til et selskab, hvori omdanneren var eneanpartshaver,
skete på vilkår, som omdanneren selv kunne fastsætte med
hensyn til størrelsen af den kontante udbetaling, afvikling af
resttilgodehavendet og eventuel sikkerhed herfor. På den baggrund udtalte
Højesteret, at skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at
lade værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men
at det må tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af
retsforholdets særlige karakter havde indgående kendskab til og
indflydelse på selskabets forhold, og at gældsbrevet ikke var
bestemt til overdragelse.
Se tillige VLD af 25.februar 1986 (Skat 1986.3.798) hvor kurs 80 blev
anvendt på et gældsbrev, udstedt i forbindelse med en virksomheds omdannelse
til anpartsselskab, selv om omdannelsen skete med det formål, at virksomheden
skulle overtages af og drives videre af overdragerens tre sønner, der
samtidig med omdannelsen ved gave modtog størstedelen af selskabets kapital.
I VLD af 19.marts 1985 tiltrådte landsretten, at kurs 80 blev anvendt på
et gældsbrev udstedt i forbindelse med en privat entreprenørforretnings
omdannelse til et nystiftet anpartsselskab, i hvilket anpartskapitalen var
ejet af overdrageren og en mangeårig medarbejder med henholdsvis 51% og 49%.
Det forhold, at anpartshaverne som direktører i selskabet ifølge vedtægter
for selskabet og en anpartshaveroverenskomst skulle være ligestillede,
fandtes ikke at kunne tillægges selvstændig betydning.
Den i Skat 1986.2.97 omhandlede VLD af 22.juli 1983 blev forligt således,
at ejertidsfradraget blev bevaret, medens kursen på det i forbindelse med
omdannelsen udstedte gældsbrev blev ansat til 80.
Der blev indrømmet kursnedskrivning til kurs 80 på et gældsbrev,
hidrørende fra en firmaomdannelse, selv om hovedanpartshaveren på
stiftelsestidspunktet havde et aktionærlån (omdannelsen foretaget med
tilbagevirkende kraft), der oversteg gældsbrevets pålydende, idet gældsbrevet
løb over en årrække, og lånet var tilbagebetalt i løbet af eet år, Skat
1987.1.45 (LSR).
1.3.1. Overdragelser efter omdannelsen
Ved overdragelse af formuegoder fra en hovedaktionær til det af ham
beherskede selskab efter omdannelsen til selskab kan standardkursen ikke
uden videre anvendes, se VLD af 26. febr. 1981 (Skd.58.291). I denne sag
blev fast ejendom overdraget til selskabet godt 4 år efter dets stiftelse, og
de ved overdragelsen udstedte sælgerpantebreves kursværdi skulle ansættes med
hensyntagen til pantebrevenes forrentnings- og afdragsbestemmelser, jfr.
tilsvarende lsr.1981.188.
1.3.2. Anfordringstilgodehavender
Tilgodehavender i selskabet, der har karakter af et
anfordringstilgodehavende, hvorpå der kan trækkes efter ønske,
kan ikke kursnedskrives.
Hvor der ikke er udstedt noget gældsbrev, og der heller ikke er
truffet nogen nærmere aftale om forrentnings- og afdragsvilkår med
selskabet, sidestilles tilgodehavendet med et ydet lån på anfordring, der
ikke giver grundlag for indrømmelse af kursnedslag, jfr. lsr. 1975.130
og ØLD af 10. april 1979 (Skd.51.244). I den nævnte dom var fordringen vel
blevet forrentet og afdraget over en årrække, men afdragene var ikke sket
efter faste retningslinier. I mangel af gældsbrev eller andet klart
aftalegrundlag blev tilgodehavendet betragtet som en fordring, der forfaldt
på anfordring, hvorfor kursnedskrivning ikke kunne foretages. Se også lsr.
1976.30, hvor der vel var en aftale, der imidlertid ikke var overholdt. I
lsr. 1976.125 blev kursnedslag godkendt, selv om der ikke var oprettet
gældsbrev eller pantebrev, idet afdrags- og forrentningsvilkår fremgik af
stiftelsesoverenskomsten.
1.3.3. Fordeling af kursnedskrivning
I de tilfælde, hvor kursnedslag gives, har praksis tidligere været, at
kursnedslaget skulle fordeles forholdsmæssigt på samtlige overdragne
aktiver, dog således at der ikke blev givet fradrag for den del af
kursnedslaget, der kunne henføres til likvide midler.
Denne praksis må anses for forladt.
Ved VLD af 1.marts 1982 (Skd.65.177) blev således ingen del af
kursnedslaget henført til likvide midler i et tilfælde, hvor et selskab var
stiftet med ca. 6 måneders tilbagevirkende kraft, og hvor de likvide midler
ikke oversteg den del af overdragelsesvederlaget, som stifteren kunne kræve
betalt på anfordring.
På tilsvarende måde har landsretten i VLD af 5.november 1982 (Skd.65.197)
statueret, at det var uberettiget at fordele kurstabet på de overdragne
likvide midler. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at aftalen om
firmaomdannelsen var indgået på et tidspunkt, hvor skattemyndighedernes
praksis var, at der ikke skulle fordeles på likvide midler. Som følge heraf
var skattemyndighederne ikke uden at orientere om ændring af praksis
berettiget til at kræve kurstabet fordelt også på de likvide midler.
Med henvisning til de af landsretten afsagte domme har landsskatteretten i
nogle senere afgørelser fordelt kursnedslag på samtlige aktiver bortset
fra likvide midler, se til eksempel lsr.1983.113.
Momstilgodehavende henregnes i denne forbindelse til likvide
midler, jfr. lsr.1984.55.
I den ovenfor nævnte VLD af 1.marts 1982 tog landsretten endvidere
stilling til kursnedslaget på debitorer. Nedslaget måtte opgøres på
grundlag af det beløb, som debitorerne indgik med i åbningsstatus, og den
omstændighed, at debitorer var betalt i tidsrummet mellem åbningsstatus og
den egentlige stiftelse af selskabet, kunne ikke bevirke, at disse debitorer
kunne sidestilles med likvide midler, jfr. også ØLD af 16.november 1982
(Skd.65.202).
Se endvidere lsr.1982.149, hvor diskonterede veksler blev
sidestillet med almindelige debitorer, således at kursnedskrivningen på
vekslerne kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.
Derimod kunne kursnedskrivning vedrørende en sikringskonto for
rembourser samt vedr. forudbetalte omkostninger og for meget
udbetalt provision ikke fradrages.
Se endvidere lsr. 1980.169, hvor en betydelig likvid beholdning
modsvaredes af en kortfristet gæld af omtrent samme størrelse, og hvor
omstændigheder, der skattemæssigt set var tilfældige, måtte antages at have
medført, at gælden ikke var betalt før overdragelsen.
Overdrages både fast ejendom og driftsmidler m.v. for en samlet salgssum,
som blandt andet berigtiges ved sælgerpantebreve, skal kursnedskrivningen
herpå fordeles forholdsmæssigt på ejendom og driftsmidler m.v.
1.3.4. Konsekvenserne af at der statueres »merværdi« i forhold
til de aftalte overdragelsessummer
Størrelsen af anskaffelsessummen for de som betaling modtagne aktier vil
afhænge af den skattemæssige vurdering af overdragelsen. Godkendes
overdragelsessummen, anses aktierne anskaffet til pari. Hvor
skattemyndighederne forkaster de af stifteren anvendte
overdragelsespriser for aktiverne, således at stifterens almindelige
og/eller særlige indkomst forhøjes, skal forhøjelsens beløb - merværdien -
principielt medregnes til aktiernes anskaffelsespris.
I nogle tilfælde fremsætter selskabsstifterne imidlertid ønske om i stedet
at lade sig godskrive et beløb i selskabets regnskab svarende til nævnte
merværdi, som samtidig aktiveres i regnskabet. Den skattemæssige konsekvens
af, at en hovedaktionær lader sig godskrive et beløb i selskabets regnskab,
vil normalt være, at hovedaktionæren beskattes heraf i medfør af LL § 16A,
stk.1, men ifølge SD-cirk. nr.414 af 16.april 1975 og nr.485 af 20.oktober
1976 kan de lokale skattemyndigheder godkende aftaler om godskrivning i
selskabets regnskab uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren
i disse tilfælde, når andragende fremsættes i forbindelse med eller i
kontinuitet af den rejste sag om indkomstforhøjelse af hovedaktionæren. Der
kan ikke indrømmes kursnedslag på det godskrevne beløb, jfr. SD-cirk.1978-7.
1.3.5. Konsekvenserne af at der statueres »mindreværdi« i
forhold til de aftalte overdragelsessummer
Statuerer skattemyndighederne en »mindreværdi«, d.v.s. de
aftalte overdragelsessummer overstiger aktivernes værdi, er konsekvensen, at
overprisen beskattes som en udlodning fra selskabet. Dette gælder, selv om
selskabet ikke er i besiddelse af reserver, da beløbet i så fald må anses som
en forskudsudbetaling af fremtidige reserver i selskabet.
2. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse findes i lovbkg. nr.594 af
4.sep. 1986 (LOSV) og det til loven knyttede Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984.
Lov nr.265 af 8.juni 1983 om ændring af forskellige skattelove indeholder
endvidere visse ændringer vedrørende dødsboer i ABL og i KL i konsekvens af
disse regler.
Princippet bag ordningen er, at virksomhedsomdannelse kan gennemføres,
uden at der herved udløses beskatning hos den tidligere ejer. Ordningen
bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt
indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i
princippet konstateres ved omdannelsen, finder herefter sted enten, når den
oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier, der er ydet som vederlag
for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver eller hele
virksomheden, eller likviderer. Skattepligtsophør som følge af fraflytning
sidestilles med afhændelse, jfr. ABL § 13 a.
Omfattet af reglerne er personligt ejede virksomheder - herunder
virksomheder, der drives af et dødsbo - samt visse interessentskaber m.v.
Reglerne finder tillige anvendelse, når et aktie- eller anpartsselskab
udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab.
Omdannelse kan ske ved overdragelse, dels til et nystiftet
aktie- eller anpartsselskab, dels til et allerede
eksisterende selskab, dog bl.a. under forudsætning af, at dette
selskab ikke forud for overdragelsen har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.
2.1. Betingelserne
Omdannelse efter loven forudsætter ifølge § 2, stk.1, litra a, at ejeren
på tidspunktet for omdannelsen er underkastet fuld skattepligt i
henhold til KL § 1.
Er der tale om udskillelse af en del af et selskab til et selvstændigt
datterselskab, jfr. § 1, stk.3, må betingelsen i § 2, stk.1, litra a, forstås
som et krav om, at moderselskabet skal være fuldt skattepligtig i henhold til
SSL § 1.
Mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden skal efter § 2,
stk.1, litra b, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. De
resterende 25 pct. af vederlaget kan i henhold til § 5, stk.1,
erlægges i form af stiftertilgodehavende i selskabet, og
tilgodehavendets pålydende skal svare til den del af vederlaget, der ikke
ydes som aktier eller anparter.
Overdrages den personligt drevne virksomhed til et allerede registreret
selskab, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, idet vederlaget for
virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede
stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi.
Bestemmelsen i § 2, stk.1, litra b, er ikke til hinder for, at en
omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som
ved omdannelse til et eksisterende selskab.
Vederlaget for virksomheden, der således udgøres af aktie- eller
anpartskapitalen med tillæg af et eventuelt stiftertilgodehavende,
fastsættes på grundlag af de herom gældende regler i
selskabslovgivningen, herunder årsregnskabsloven.
Forskelligt fra opgørelsen af vederlaget for virksomheden er opgørelsen af
den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som
ifølge § 4, stk.2, svarer til aktiernes eller anparternes skattemæssige
anskaffelsesværdi, se SI 2.4.
Værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver finder
sted på grundlag af de selskabsretlige regler og altså uafhængigt af de
skattemæssige værdier, jfr. Skd.69.168.
Særligt for så vidt angår henlæggelser til investeringsfonds, som
efter reglerne kan overføres til selskabet, gælder imidlertid, at disse skal
indgå som et passiv ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige værdi,
hvorimod henlæggelser efter de selskabsretlige regler ikke indgår i
selskabets åbningsstatus.
Omdannerens forpligtelse til at foretage indskud på konto for
investeringsfond efter omdannelsesdatoen kan ikke medtages i selskabets
åbningsstatus, Skd.70.425.
Udskudt skat, som overtages af selskabet ved omdannelsen, indgår
efter de selskabsretlige regler enten i egenkapitalen - og skal i så fald
oplyses i noterne til selskabets regnskab - eller angives under den særlige
passivpost: Hensættelse til eventualskat. Medtages udskudt skat som en
passivpost, betyder dette en reduktion af det selskabsretligt opgjorte
vederlag for virksomheden, jfr. § 2, stk.1, litra c, og dermed en reduktion
af størrelsen af et eventuelt stiftertilgodehavende. Derimod får udskudt skat
ingen betydning ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige
værdi.
Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for
virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jfr. § 2, stk.1,
litra c. Når virksomhedsomdannelsen gennemføres som en skattefri disposition,
er der således ingen mulighed for at få tilført yderligere kapital fra andre
end den hidtidige ejer. Det samme gælder, hvor virksomheden overdrages til et
allerede stiftet aktie- eller anpartsselskab.
En efterfølgende forhøjelse af kapitalen kan derimod ske efter reglerne i
selskabslovgivningen.
Flere ejere
Udover de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede
virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, hvor en
virksomhed med flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jfr.
§ 2, stk.2 og 3.
For at sikre et entydigt successionsgrundlag kræves det, at
samtlige ejere af virksomheden anvender reglerne i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, at de anvender samme regnskabsperiode, samt
at alle medejere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har
anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, herunder at
de har foretaget forholdsmæssigt lige store skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger samt henlæggelser til investeringsfond, jfr. Skd. 77.882.
Desuden er omdannelse af virksomheder med flere ejere efter lovens regler
betinget af, at samtlige medejere vederlægges i forhold til deres
andele i den personligt drevne virksomhed.
Det er ligeledes en betingelse, at samtlige ejere er personer: Et
K/S, hvor en af indskyderne var et ApS, kunne ikke omdanne sin resterende
virksomhed efter loven, jfr. Skat 1987.12.893 (SD).
Det er endelig en betingelse, at samtlige medejere er omfattet af § 4 i
ABL ( hovedaktionærreglen ).
Ligningsrådet kan i særlige tilfælde i henhold til § 2, stk.3,
tillade omdannelse af virksomheder med flere medejere, uanset at ikke
samtlige de i § 2, stk.2, nævnte betingelser er opfyldt. En forudsætning
herfor er dog, at det fortsat er muligt at opgøre et entydigt
successionsgrundlag. I almindelighed kan sådanne fravigelser kun forventes
indrømmet, når der foreligger forholdsvis små afvigelser fra de
krav, der stilles i § 2, stk.2.
Et interessentskab bestod af 5 interessenter, hvor de tre besad ideelle
anparter på henholdsvis 24%, 6% og 5%. Interessentskabet kunne ikke omdannes
til et aktie- eller anpartsselskab under anvendelse af reglerne i LOSV og
Ligningsrådet fandt ingen grund til at dispensere fra kravet om
værnsaktionærstatus for samtlige omdannede interessenter, idet en
dispensation ville medføre, at 35% af de aktier, der ville blive udstedt i
forbindelse med omdannelsen, ville kunne sælges skattefrit efter en ejertid
på 3 år. Skat 1988.10.614 (SD).
Såfremt ejerne ikke har foretaget fælles skattemæssige afskrivninger m.v.,
kan dispensation kun forventes, når afvigelsen mellem
interessenternes afskrivningsgrundlag m.v. skønnes forholdsvis beskeden,
dels nominelt, dels procentuelt i forhold til værdien af den samlede
aktivmasse.
Også udskillelse til datterselskab
Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan også finde anvendelse i de
situationer, hvor et aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af
selskabet til et selvstændigt datterselskab, således at det oprindelige
selskab som vederlag for den udskilte virksomhed modtager aktier eller
anparter og dermed bliver eneaktionær i det nystiftede
datterselskab.
Ikke delvis omdannelse - En eller flere virksomheder
Loven finder ikke anvendelse ved delvis omdannelse af en
virksomhed, hvor alene et eller flere aktiver søges overført til et
aktie- eller anpartsselskab, se f.eks. Skat 1985.4.109 (SD). Det må afgøres
ud fra en konkret vurdering, om der foreligger en række selvstændige
virksomheder, eller om der foreligger en enkelt virksomhed, i hvilken
der indgår flere aktiviteter. Den praksis, der er udviklet om dette spørgsmål
efter det tidligere gældende firmaomdannelsescirkulære, er ikke tilsigtet
ændret og kan derfor betragtes som vejledende. Vejledende er tillige gældende
praksis med hensyn til, om fortjeneste eller tab ved afhændelse af et
driftsmiddel skal indgå i den særlige indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.1.
I følgende tilfælde er det i praksis antaget, at der forelå »en
virksomhed«, der kunne omdannes efter loven:
1) En interessentskabsvirksomhed, der syede beklædning til hospitaler
m.v., kunne omdannes efter loven, selv om virksomhedens produktionsejendom
blev holdt udenfor omdannelsen.
2) En advokat, der ved siden af sin advokatvirksomhed personligt ejede en
udlejningsejendom med udstykkede ejerlejligheder, kunne omdanne
udlejningsejendommen til et aktieselskab. Det var oplyst, at advokaten hidtil
var anset som næringsdrivende ved salg af ejerlejligheder i ejendommen.
3) En værktøjs- og maskinfabrik, som tidligere var drevet som personligt
firma, blev i 1976 overdraget til et anpartsselskab til bogførte værdier.
Overdragelsen omfattede ikke den til virksomheden hørende fabriksejendom, som
blev udlejet til selskabet.
Fabriksejendommen kunne overdrages til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab efter lovens regler, selv om ejendommen blev selskabets eneste
aktiv.
4) En vognmand kunne overdrage de af ham personligt ejede lastbiler, i alt
13 stk., til et nystiftet anpartsselskab, hvis formål var at drive
leasingvirksomhed m.m. Det var oplyst, at lastbilerne hidtil havde været
lejet ud til et af vognmanden stiftet anpartsselskab, hvortil vognmanden
tidligere havde overdraget sin personligt drevne vognmandsvirksomhed efter
afståelsesprincippet.
5) En landbrugers husdyrbesætning/produktion er anset for en virksomhed,
der kan omdannes efter reglerne i loven. Ifølge en udtalelse fra
landbrugsministeriet var en overdragelse af en landejendoms besætning,
inventar, foderbeholdninger m.v. til et selskab, ikke i strid med
bestemmelserne i landbrugsloven.
6) En advokat, der samtidig med sin advokatvirksomhed drev
ejendomsadministration, kunne omdanne ejendomsadministrationen til et
anpartsselskab efter loven. Det var oplyst, at der for det sidste
regnskabsår forud for omdannelsesdatoen ville blive udarbejdet særskilt
regnskab for ejendomsadministrationsvirksomheden, at
ejendomsadministrationen blev drevet fra lokaler, adskilt fra
advokatvirksomheden, ligesom administrationsvirksomheden havde selvstændigt
telefonnummer og særskilt personale.
7) En læges udlejningsvirksomhed, der bestod i bortforpagtning af en
ferieejerlejlighedsejendom med tilhørende andel i centerbygning, kunne
omdannes til et anpartsselskab efter loven. Ved omdannelsen kunne som aktiver
overdrages ferieejerlejligheden og bankindestående i form af
investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejerlejligheden samt
investeringsfondshenlæggelser.
8) En murermester, der foruden murermestervirksomheden drev virksomhed med
udlejning af industrihuse og køb og salg af fast ejendom (næringsvirksomhed),
kunne omdanne sidstnævnte efter loven.
Det var om virksomheden med køb og salg af fast ejendom oplyst, at den
bestod af handel med restejerlejlighedsejendomme og grunde, hvoraf nogle
ejedes fuldt ud af murermesteren, medens andre ejedes af interessentskaber
med murermesteren som interessent.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var den overvejende del af
virksomheden med køb og salg af fast ejendom, der ville blive overført til
selskabet, og at den omstændighed, at murermesteren tillige var medejer af 4
ejendomsinteressentskaber, ikke burde afskære ham fra at omdanne sin
virksomhed, for så vidt angik de ejendomme, han var eneejer af.
9) En tandlæge, der som hovederhverv drev tandlægepraksis, kunne omdanne
sin virksomhed med udlejning af containere til et selskab efter loven. Ved
omdannelsen kunne uudnyttede henlæggelser til investeringsfonds og de hertil
knyttede investeringsfondsindskud overføres til selskabet uagtet, at
investeringsfondshenlæggelserne hidrørte fra skatteyderens
tandlægevirksomhed, Skat 1987.3.225 (SD).
10) En revisor, der foruden at være partner i et revisionsfirma udlejede
en ham tilhørende ejendom med 2 lejemål, dels en beboelsesbygning, dels en
værkstedsbygning, kunne omdanne ejendomsudlejningen efter loven. Ved
omdannelsen kunne skatteyderen overdrage uudnyttede
investeringsfondshenlæggelser, der var henlagt på grundlag af hans tidligere
deltagelse i et revisorinteressentskab.
11) En fysioterapeut, der drev fysioterapiklinik fra stueetagen i en af
hende ejet ejendom, hvor førstesalen var udlejet til beboelse, kunne
overdrage ejendommen efter loven, da den blev brugt til udlejning. Ved
omdannelsen kunne som aktiver overdrages ejendommen og bankindestående på
investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejendommen,
mellemregningskonto med stifteren samt investeringsfondshenlæggelser uagtet,
at sidstnævnte hidrørte fra skatteyderens virksomhed i fysioterapiklinikken.
12) To ejendomsmæglere, der sammen drev ejendomsmæglervirksomhed i
interessentskabsform, ejede hver for sig en grund, hvor de hver især, med
videresalg for øje, påtænkte at opføre et parcelhus. Grundene og forventet
igangværende byggeri kunne ikke overdrages til et anpartsselskab. Derimod
kunne hver af skatteyderne overdrage sin grund, forventet igangværende
byggeri, ubenyttede investeringsfondshenlæggelser, prioritetsgæld på
ejendommen samt kassekredit til hver sit selskab.
13) En fremstillingsvirksomhed A, der var moderselskab for et dansk
selskab B og et norsk selskab N, ønskede at omdanne aktiviteten i Danmark,
varelagre, varedebitorer, driftsmidler, bankgæld, vare- og
omkostningskreditorer samt aktierne i N efter loven. Tilbage i A ville
herefter være aktier i B, ejendomme, prioritetsgæld, varemærker,
bankindestående og investeringsfonds. Ligningsrådet svarede, at udskillelse
af virksomheden i A kunne ske efter loven, men at udskillelsen ikke kunne
omfatte aktierne i N, idet disse aktier ikke ansås for en del af den
virksomhed, der påtænktes overdraget, Skat 1987.5.360 (SD).
Må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at den skattepligtige
driver to eller flere selvstændige virksomheder, er det muligt at
omdanne hver af virksomhederne til et selvstændigt aktie- eller
anpartsselskab. Flere virksomheder kan imidlertid også indskydes i et
selskab. Loven åbner derimod ikke mulighed for at foretage omdannelser af to
virksomheder, således at det ene selskab bliver moderselskab for det andet.
I/S - K/S
Den virksomhed, der består i deltagelse i et interessentskab eller et
kommanditselskab, kan ikke indskydes i et aktie- eller anpartsselskab
som en selvstændig virksomhed, medmindre betingelserne i lovens § 2 er
opfyldt.
Omdannelse af et interessentskab, hvorved interessenterne overdrager deres
respektive ideelle andele af interessentskabet til hver sit anpartsselskab,
kan således ikke ske.
Overdragelse til et eksisterende selskab
I henhold til § 1, stk.2. kan omdannelse tillige ske ved overdragelse til
et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen.
Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at den
oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed besidder hele aktie-
eller anpartskapitalen på overdragelsestidspunktet, samt at selskabet ikke
forud for omdannelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed bortset fra
forrentning af egenkapitalen. Herved undgås, at indkomst, som optjenes efter
omdannelsen, ved virksomhedens overdragelse til et selskab med et fra før
omdannelsen hidrørende underskud, kan reduceres eller udlignes ved fremførsel
af underskud i medfør af LL § 15 i op til 5 år.
Ved omdannelsen af en virksomhed kan alene de aktiver og passiver, der
er til stede på omdannelsesdatoen indgå i selskabets åbningsstatus. Det
kan ikke kræves, at et bankindestående, der er opstået umiddelbart inden
omdannelsesdatoen ved en forøgelse af den personlige kassekredit, skal
overdrages til selskabet, uagtet kassekreditten overføres til selskabet, jfr.
Skd.71.676.
Skattefri omdannelse af personligt ejede virksomheder kan kun ske til
aktie- eller anpartsselskaber, som er registreret her i landet, jfr.
§ 1. stk.1.
2.2. Omdannelsesdatoen
Som et led i princippet om skattemæssig succession bestemmer lovens § 3,
stk.1, at datoen for selskabets åbningsstatus - omdannelsesdatoen -
skal være den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den
personligt ejede virksomhed. Tilsvarende skal datoen for overdragelse til et
allerede registreret aktie- eller anpartsselskab, jfr. § 1, stk.2, være
omdannelsesdatoen.
Selskabets første regnskabsperiode skal løbe fra
omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder. Denne regel gælder
også, hvor overdragelse sker til et allerede stiftet selskab. Hvis dette
selskabs regnskabsår er forskelligt fra den oprindelige ejers, er det derfor
nødvendigt at omlægge selskabets regnskabsår. Ligningsrådet kan dog i særlige
tilfælde fravige kravet om, at selskabets første regnskabsår skal udgøre en
periode på 12 måneder.
Dispensation gives normalt ikke, hvor en fravigelse herfra medfører, at et
skatteår overspringes, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvor en personligt
ejet virksomhed med kalenderårsregnskab ønskes omdannet således, at
selskabets første regnskabsår omfatter en periode på mere end 15 mdr.
I overensstemmelse med hidtil gældende praksis kan omdannelsen i
skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger
forud for omdannelsen af virksomheden. Ifølge § 2, stk.1, litra d, skal
omdannelsen dog have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.
Er indkomståret f.eks. sammenfaldende med kalenderåret, er
omdannelsesdatoen den 1.januar og omdannelsen - d.v.s. stiftelsen eller
overdragelsen - skal ske inden den 1.juli i det kalenderår, som bliver
selskabets første regnskabsår.
2.3. Retsvirkningerne af omdannelsen for den oprindelige ejer
Omdannelse af en virksomhed efter LOSV medfører ingen beskatning hos
den oprindelige ejer af virksomheden, jfr. § 4, stk.1. Således indgår
hverken fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen,
i den oprindelige ejers almindelige eller særlige indkomst.
Omfanget af beskatningen af eventuel fortjeneste ved en senere afståelse
af aktier eller anparter afhænger af disses skattemæssige anskaffelsessum,
som i henhold til § 4, stk.2, svarer til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen.
2.4. Den skattemæssige værdiansættelse
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på
omdannelsesdatoen opgøres ifølge § 4, stk.3, til det kontante beløb,
som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til en uafhængig
part ( handelsværdien ) med fradrag af den skattepligtige
fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.
Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bestemmes således ud
fra virksomhedens skattemæssige værdi opgjort som nævnt ovenfor. Opgørelsen
af anskaffelsessummen har alene betydning ved en eventuel efterfølgende
beskatning i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Det kan
forekomme, at anskaffelsessummen bliver negativ. Vedr. disse tilfælde se § 4,
stk.5, samt SH 2.4.6, SH 3.2 og SH 3.3.
Omdannes en virksomhed, som har været omfattet af virksomhedsskatteloven,
kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige
værdi af aktiver og passiver, jfr. VSL § 16.
For at sidestille den, som modtager hele vederlaget for virksomheden i
form af aktier eller anparter, med den, som modtager en del i form af et
stiftertilgodehavende, bestemmes i § 4, stk.2, sidste pkt., at pålydendet
af et modtaget stiftertilgodehavende skal fragå i den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver - og dermed i aktiernes eller
anparternes skattemæssige anskaffelsesværdi.
I de tilfælde, hvor virksomheden overdrages til et allerede
eksisterende selskab, skal til aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum - udover den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og
passiver med fradrag af et eventuelt stiftertilgodehavende - medregnes
den oprindelige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne i det allerede
stiftede selskab, jfr. § 4, stk.4. Disse aktier anses i skattemæssig
henseende først for erhvervet på det tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsen
finder sted.
De enkelte aktiver
Nedenfor er angivet, hvorledes den skattemæssige værdi af en række aktiver
skal opgøres. Der er tale om værdier før fradrag af passiverne.
1) Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien. Se om
goodwillværdien SI 1.1.
2) Driftsmidler: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste.
I realiteten bliver der tale om den skattemæssigt bogførte
værdi. For driftsmidler, der afskrives på et pristalsreguleret grundlag,
er det den pristalsregulerede bogførte værdi, der lægges til grund. En
eventuel negativ saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede
virksomhed kan overføres til selskabet.
Blandede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt
benyttede del - skattepligtig fortjeneste, se SI 2.6.
3) Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I
realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.
4) Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig
fortjeneste. Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne
afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel
fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelse inden 7 år efter erhvervelse
af ejendommen, (ex: fortjeneste på 400.000 kr. ved omdannelsen reduceret
efter EBL med 20 pct. efter 3 års ejertid; den skattepligtige fortjeneste
udgør således 320.000 kr.). I almindelighed vil den seneste
ejendomsvurdering kunne anvendes som handelsværdi.
5) Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste.
Dette vil i almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi
(pålydende - eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller
sandsynliggjorte tab).
6) Værdipapirer:
Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter
ABL.
Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi d.v.s. kursværdi
- skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL.
7) Igangværende arbejder: Handelsværdi - skattepligtig
fortjeneste. I realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.
Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den
skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og
nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske
tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der
således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne
end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver.
Aktiv for aktiv
Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for
aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan
således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et
andet aktiv.
Passiverne
Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver opgøres på
tilsvarende vis efter et kontantprincip.
For passiver, der overføres til selskabet ved omdannelsen, vil pålydendet
normalt svare til kontantværdien. Dette gælder således, hvor der er tale om
kassekreditter eller gæld vedrørende anskaffelse af driftsmidler og
varelager. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om skyldige
lønomkostninger og anden gæld vedrørende virksomhedens drift.
Prioritetsgæld vil derimod normalt skulle kursansættes.
Investeringsfonds
Ubenyttede henlæggelser til investeringsfonds, som er foretaget
af den oprindelige ejer, kan helt eller delvis overføres til aktie- eller
anpartsselskabet, jfr. LOSV § 7. Dette gælder uanset hvilke indkomster, der
har dannet grundlag for henlæggelsen. Overførte investeringsfondshenlæggelser
kan anvendes til forlods afskrivning f.eks. ved senere køb af en
afskrivningsberettiget ejendom fra hovedanpartshaveren. Ved fastsættelsen af
den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver skal det
fulde beløb, der er henlagt til investeringsfonds, og som overføres til
selskabet, indgå som et passiv. Indskud efter
investeringsfondslovens § 5 i et pengeinstitut på konto for
investeringsfonds, der knytter sig til det overførte beløb, skal derimod
indgå som et aktiv ved fastsættelsen af virksomhedens skattemæssige
værdi.
Hvor der i det seneste år forud for omdannelsen er henlagt til
investeringsfond, og hvor det til henlæggelsen svarende indskud
ikke er foretaget på omdannelsesdatoen, anses forpligtelsen til at
foretage indskuddet eller til at anskaffe afskrivningsberettigede
driftsmidler m.v. at påhvile selskabet, jfr. successionsprincippet i LOSV §
7, stk.2.
Der vil derfor ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne
eller anparterne som et aktiv kunne medtages et til indskudsforpligtelsen
svarende beløb, idet selskabets forpligtelse til af egne midler at foretage
indskuddet ikke kan anses for et aktiv. Da selskabet anses for den
forpligtede, skal indskuddet foretages med 50 pct., jfr.
investeringsfondslovens § 5, stk.3.
Er der inden henlæggelsesårets udløb faktisk foretaget et indskud,
anses indskuddet som et almindeligt kapitalindskud i selskabet indtil
udløbet af henlæggelsesåret. Indskuddet anses for foretaget af selskabet
umiddelbart efter henlæggelsesårets udløb, og stifteren vil derfor have
fradrag for henlæggelsen. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for
aktierne eller anparterne skal indskuddet medtages som et aktiv.
Selskabet vil efter omdannelsen kunne hæve de »overskydende« 20
pct., jfr. investeringsfondslovens § 5, stk.2 og stk.3.
Bortset fra ovennævnte tilfælde er der ikke hjemmel til at frigøre
differencen mellem 70 pct.- og 50 pct.-indskud af tidligere foretagne
henlæggelser, jfr. Skd.76.750.
I pkt.19 i Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984 bringes et eksempel, som i grove
træk viser de opgørelser, der skal foretages i forbindelse med en
virksomhedsomdannelse. Eksemplet med tilhørende kommentar er gengivet i LV
1985, side 894 ff.
2.5. Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen
I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor
omdannelsen har fundet sted, skal den oprindelige ejer af den personligt
drevne virksomhed i henhold til lovens § 4, stk.6, indsende en meddelelse
om omdannelsen samt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne
opgjort efter reglerne i lovens § 4, stk.2-4.
Ligningsmyndigheden påser om betingelserne for lovens anvendelse er
opfyldt. Tilsvarende efterprøves opgørelsen af aktiernes eller
anparternes anskaffelsessum. Ligningsmyndighedens ansættelser - herunder
skønsmæssige ansættelser som ifølge § 4, stk.2. skal foretages pr.
omdannelsesdatoen - bør finde sted snarest muligt efter omdannelsen.
Hvis de i § 4, stk.6, nævnte bilag m.v. ikke fremkommer fra den
oprindelige ejer af virksomheden, bør ligningsmyndigheden af egen drift søge
fremskaffet de oplysninger m.v., der er fornødne for, at en afgørelse kan
træffes.
Vilkårene for en virksomhedsomdannelse kan ændres eller suppleres på et
eller flere punkter, såfremt den påtænkte ændring ligeledes lader sig
gennemføre med civilretligt bindende virkning. Ændringer kan tillades efter
de sædvanlige for omgørelse gældende regler, d.v.s. indenfor den i
skattestyrelseslovens § 29 nævnte frist.
I henhold til lovens § 4, stk.7, finder skattelovgivningens almindelige
regler om selvangivelse, skatteansættelse, klageadgang og revision m.m. også
anvendelse for ligningsmyndighedens ansættelser og afgørelser efter LOSV.
2.6. Retsvirkningerne af omdannelsen for selskabet - succession
LOSV § 6 fastlægger retsvirkningerne for aktie- eller anpartsselskabet ved
skattefri virksomhedsomdannelse. § 6 indeholder således bestemmelsen om, at
selskabet i skattemæssig henseende succederer i den
hidtidige ejers stilling.
Ifølge § 6, stk.1, skal formuegoder, som aktie- eller anpartsselskabet
overtager fra den personligt ejede virksomhed i forbindelse med omdannelsen,
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst behandles, som var de
erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den
hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af
denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger som
ejeren af den personligt drevne virksomhed har foretaget før omdannelsen,
anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår. Eventuelle
pristalsreguleringer af anskaffelsessummer og af de foretagne
afskrivninger henføres ligeledes til selskabet.
Landsskatteretten har under henvisning til § 6, stk.1, nægtet fradrag
for afskrivning på handelsomkostninger (stempel) afholdt i forbindelse med
omdannelsen, idet disse omkostninger måtte anses som et formuetab.
Hvis blandede driftsmidler erhvervet før den 17. maj 1983 (jf. §
7 i lov nr. 201 af 25. maj 1983) overdrages til et aktie- eller
anpartsselskab, skal overdragelsen af den privat benyttede del anses
for en sædvanlig afståelse, som ikke omfattes af lovens regler, idet der ikke
er tale om overdragelse af en del af virksomheden. Selskabet kan i disse
tilfælde afskrive på grundlag af saldoværdien af den erhvervsmæssigt
benyttede del af aktivet med tillæg af værdien på omdannelsestidspunktet af
den tidligere privat benyttede del.
Som følge af successionsprincippet vil selskabet kunne fortsætte
afskrivning på goodwill i det omfang den oprindelige ejer af
virksomheden kunne afskrive på overtagen goodwill.
Selskabet kan endvidere succedere i investeringstilskud efter
egnsudviklingslovens § 10, uden at omdanneren skal indtægtsføre endnu
ikke indtægtsførte tilskud, jfr. LL § 27 B. Se evt. L 7.2.
Hvis handelsværdien af et aktiv er lavere end den skattemæssigt bogførte
værdi - jfr. ovenfor - kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på
grundlag af den tidligere - højere - bogførte værdi.
Ifølge § 6, stk.2. skal selskabet beskattes ved afståelse af
formuegoder, som den oprindelige ejer har erhvervet i
spekulationshensigt eller som et led i næring efter de regler, der gælder,
når erhvervelsen er sket på den nævnte måde.
Hvis den oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet ikke realiseret
fortjeneste eller tab på værdipapirer eller fremmed valuta, eller
foretaget periodisering af samtlige renteindtægter og renteudgifter,
skal der forholdes på tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets
indkomst, jfr. § 6, stk.3.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige
obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved omdannelsen
er overtaget fra den oprindelige ejer, behandles ifølge § 6, stk.4, efter
samme regler, som ville være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller
tabet var realiseret hos den tidligere ejer.
Successionsprincippet gælder også for så vidt angår ikke benyttede
henlæggelser til investeringsfonds, jfr. § 7. Ubenyttede
henlæggelser samt de hertil knyttede indskud i pengeinstitutter på konti for
investeringsfonds, som er foretaget af den oprindelige ejer, kan overføres
helt eller delvis til aktie- eller anpartsselskabet. Såfremt kun en del af
henlæggelserne overføres til selskabet, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til selskabet. Sker der ingen eller kun delvis overførsel af
henlæggelser til investeringsfonds, skal den oprindelige ejer fortsat drive
erhvervsmæssig virksomhed for at kunne opretholde henlæggelserne, jfr.
investeringsfondslovens §§ 2 og 10. I modsat fald sker der efterbeskatning af
henlæggelsen.
De overførte henlæggelser betragtes som foretaget af selskabet i de
respektive henlæggelsesår, jfr. § 7, stk.2. Dette gælder også, hvor der i
henhold til investeringsfondslovens § 10, stk.1 og 2, - på grund af
selskabets konkurs eller virksomhedens ophør eller afhændelse m.v. - skal ske
efterbeskatning hos selskabet af ikke anvendte midler, der er henlagt i
indkomstår, der ligger forud for selskabets stiftelse.
Lovens § 8 hindrer overførsel af et ikke udnyttet underskud
oparbejdet i den personligt ejede virksomhed i tiden før omdannelsen til
aktie- eller anpartsselskabet.
Bestemmelsen berører ikke den tidligere ejers ret til at fradrage
underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, i egen
indkomst - herunder fremføre det ikke udnyttede underskud til senere
indkomstår efter reglerne i PSL/VSL.
2.7. Stiftertilgodehavendet
Som tidligere omtalt bestemmes størrelsen af vederlaget for virksomheden
på grundlag af selskabsretlige regler. Minimum 75 pct. af det
selskabsretligt opgjorte vederlag for virksomheden skal ydes i form af
aktier eller anparter - eller ved, at værdien af aktier eller
anparter i et allerede registreret selskab stiger som følge af
virksomhedsoverdragelsen - medens de resterende 25 pct. af
vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende, jfr. § 5,
stk.1.
Stiftertilgodehavendets pålydende skal svare til den del af
vederlaget, som ikke ydes i form af aktier. Ved fastsættelsen af
vederlaget for virksomheden skal stiftertilgodehavendet således optages til
pari, uanset de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet.
Bestemmelsen i § 5, stk.1, hindrer derimod ikke kursansættelse af
stiftertilgodehavendet ved fastsættelse af den oprindelige ejers
skattepligtige formue eller ved opgørelsen af selskabets indre
værdi, jfr. LL § 21 A, stk.2.
Hvis stiftertilgodehavendet er udstedt med en klausul om
indeksregulering, indebærer dette i henhold til § 5, stk.2, at
udbetalinger til den oprindelige ejer eller dennes ægtefælle, der skyldes
sådanne opreguleringer, skal medregnes hos modtageren som almindelig
indkomst. Udbetalingen anses for en udlodning fra selskabet. Udbetalinger til
andre end de i § 5, stk.2, nævnte skattepligtige, vil ikke medføre
beskatning, medmindre dette følger af skattelovgivningen i øvrigt,
eksempelvis KL § 5, stk.2.
2.8. Dødsboer
Skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller
anpartsselskab efter reglerne i LOSV kan også finde sted, hvor virksomheden
drives af et dødsbo.
Virksomheden indskydes i selskabet af dødsboet. LOSV stiller derimod intet
krav om, hvem der optræder som stifter af aktie- eller anpartsselskabet, som
virksomheden overdrages til. Dødsboer kan hverken i henhold til aktie- eller
anpartsselskabslovene optræde som stiftere. For så vidt angår stiftelse af
aktieselskaber er dette imidlertid uden betydning, idet aktieselskabslovens §
3 intet krav stiller om, at stifterne tillige tegner aktiekapitalen helt
eller delvis. Anpartsselskabslovens § 3 kræver derimod, at stifterne også
tegner anpartskapitalen. Overdragelse af en virksomhed, der drives af et
dødsbo, til et anpartsselskab kan derfor kun ske til et af de i § 1, stk.2,
omtalte allerede stiftede selskaber.
LOSV § 3, stk.1, hvorefter omdannelsesdatoen er den dag, der
følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede
virksomhed, gælder tilsvarende, hvor virksomheden drives af et dødsbo. Dette
medfører, at dagen efter dødsfaldet kan benyttes som
omdannelsesdato, idet mellemperioden er afdødes sidste indkomstår. Havde
afdøde og dermed også dødsboet kalenderårsregnskab, kan
omdannelsesdatoen tillige være den 1.januar i årene efter dødsfaldet,
hvis dødsboet endnu eksisterer. Endelig kan dødsboet anvende dagen efter
skæringsdagen i den endelige boopgørelse som omdannelsesdato, men
derimod ikke skæringsdagen for et a'contoudlæg.
Selskabets første regnskabsår skal udgøre 12 måneder, jfr. § 3,
stk.2. For selskaber, hvor dagen efter dødsdagen eller skæringsdagen i
boopgørelsen er anvendt som omdannelsesdato, er der mulighed for at søge om
ligningsrådets tilladelse efter § 3, stk.3, til at lade selskabets første
regnskabsperiode løbe f.eks. indtil 31.december.
Lovens regel i § 2, stk.1, litra d, hvorefter omdannelse kan ske med
tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder efter omdannelsesdatoen, gælder
også for dødsboer. Omdannelse i dødsboet kan dog aldrig ske fra et tidspunkt,
der ligger før dagen efter dødsfaldet.
I henhold til ABL § 10, stk.4, kan dødsboet - ved udlæg af aktier eller
anparter inden tre år efter erhvervelsen - ved en skattefri
virksomhedsomdannelse vælge at udlægge med succession.
Såfremt aktierne eller anparterne udlægges med succession skal disse
herefter anses for erhvervet til de værdier, der svarer til den skattemæssige
værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jfr. LOSV §
4.
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort efter
lovens regler kan ikke uden videre sættes lig med den skattemæssige værdi i
opgørelsen efter KL § 14, stk.3, over aktiver og passiver ved dødsfaldet,
selv om dagen efter dødsfaldet benyttes som omdannelsesdato. Forskellen viser
sig bl.a. ved stiftertilgodehavendet, der i henhold til LOSV § 4, stk.2, skal
fradrages i den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver.
For så vidt angår aktier eller anparter, der på udlægstidspunktet har
været i afdødes og boets samlede besiddelsestid i mindst 3 år, anvendes som
hidtil reglen i ABL § 10, stk.3, hvorefter afdødes eller boets
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum lægges til grund ved
udlægsmodtagerens senere salg, hvor denne er indtrådt i boets skattemæssige
stilling.
Virksomheder, der drives af skattefri dødsboer, kan omdannes
efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det bemærkes dog, at
udlægsmodtagere aldrig kan succedere i de arveudlagte aktier eller anparter.
I henhold til lovens § 7 kan ubenyttede henlæggelser til
investeringsfonds og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter helt
eller delvis overføres til aktie- eller anpartsselskaber. Dette gælder også,
når virksomheden drives af et dødsbo. Uanset bestemmelsen i
investeringsfondslovens § 10, stk.1, hvorefter der skal ske efterbeskatning
af ikke anvendte henlæggelser til investeringsfonds ved kontohaverens død,
kan aktie- eller anpartsselskabet således i forbindelse med en skattefri
virksomhedsomdannelse overtage afdødes henlæggelser til investeringsfonds på
de for afdøde gældende vilkår. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor dagen
efter dødsfaldet bruges som omdannelsesdato. I andre tilfælde kan
henlæggelserne ikke overføres, men der skal ske efterbeskatning.
Om dødsboer se i øvrigt afsnit VII i Skd.cirk. nr.2 af 4.jan. 1984
samt skatteministeriets Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning (1989).
2.9. Ikrafttræden
LOSV trådte i kraft den 1.juli 1983, jfr. § 9. Loven kan finde anvendelse
på omdannelser, der har fundet sted med udgangen af indkomståret 1982 eller
senere.
Skattelovgivningens almindelige regler kan fortsat benyttes,
således at fortjeneste eller tab opgjort på grundlag af handelsværdier ved
omdannelsen indgår i den oprindelige ejers almindelige eller særlige
skattepligtige indkomst, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for
overtaget af aktie- eller anpartsselskabet for det tilsvarende beløb.
Der er ikke adgang til for visse aktivers vedkommende at anvende reglerne
om skattefri virksomhedsomdannelse og for andre aktiver anvende de
almindelige regler (afståelsesprincippet).
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SI - FIRMAOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SI - FIRMAOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008