PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EH - Virksomhedsomdannelse
Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved
en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og den hidtidige ejer får
vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet og eventuelt
tillige pante- eller gældsbreve, er reguleret i lovbek. nr. 727 af 4.
september 1995 om skattefri virksomhedsomdannelse (VOL) med tilhørende
skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984.
Ved siden af de i loven fastsatte regler kan en virksomhed dog altid
overdrages til handelsværdier (afståelsesprincippet) med beskatning til
følge.
E.H.1 Afståelse til handelsværdier - Afståelsesprincippet
Adgangen til at omdanne en virksomhed efter skattelovgivningens
almindelige regler (afståelsesprincippet) er som nævnt ikke berørt af
virksomhedsomdannelsesloven. En virksomheds aktiver og passiver kan således
overdrages til et selskab på grundlag af handelsværdier, således at
fortjeneste eller tab påvirker den oprindelige ejers indkomstopgørelse på
sædvanlig måde, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for overtaget
af selskabet til de samme beløb.
Anskaffelsessum og afståelsessum for goodwill m.v. omregnes til
kontantværdi. Endvidere skal anskaffelsessum og afståelsessum for maskiner og
inventar m.v. kontantomregnes.
E.H.1.1 Værdi af goodwill
Værdien af goodwill skal ansættes til handelsværdien, se nærmere E.I.4.7.
Om goodwill i øvrigt se E.I.4.
E.H.1.2 Særlige forhold
Som følge af interessefællesskabet mellem sælger og køber kan det
forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de ikke
kan karakteriseres som sædvanlige eller normale.
Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår, skal der ved
skatteansættelsen forholdes som følger:
Læs alt
1.Ved opgørelsen af køberens (selskabets) afskrivningsgrundlag skal
anskaffelsesprisen ansættes til et beløb, som svarer til overdragelsesprisen
ved overdragelse af en tilsvarende virksomhed mellem uafhængige parter.
2.Sælgerens eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve
eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, kan højst
udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handler mellem
uafhængige parter.
E.H.1.3 Kursnedskrivning af gælds- eller pantebreve
Ved omdannelse efter VOL bliver der ikke tale om kursfastsættelse af et
evt. stiftertilgodehavende, idet tilgodehavendets pålydende efter lovens § 5,
stk. 1, skal svare til den del af vederlaget, som ikke ydes i form af aktier
eller anparter. Stiftertilgodehavendet skal således optages til pari, uanset
de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen hindrer
derimod ikke, at der ved fastsættelsen af den oprindelige ejers
skattepligtige formue sker en kursansættelse af stiftertilgodehavendet.
Såfremt omdannelsen har fundet sted efter afståelsesprincippet, kan der
opstå problemer om kursfastsættelsen på de i forbindelse med omdannelsen
udstedte gælds- eller pantebreve. Ved opgørelsen af eventuelle salgsavancer
nedskrives disse fordringer til kursværdi, hvilket reducerer den
skattepligtige avance.
Kursværdien på sådanne fordringer kan efter hidtidig praksis ikke sættes
lavere end kurs 80. Højesteret har i 2 domme af 3. dec. 1984 (skd. 73.293
(TfS 1984, 586) og 295 (TfS 1984, 582)) godkendt kurs 80 på gældsbreve
udstedt ved virksomhedsomdannelser til handelsværdier.
Ved afgørelserne har Højesteret henset til, at omdannelsen af den
personlige virksomhed til et selskab, hvori omdanneren var eneanpartshaver,
skete på vilkår, som omdanneren selv kunne fastsætte med hensyn til
størrelsen af den kontante udbetaling, afvikling af resttilgodehavendet og
eventuel sikkerhed herfor. På den baggrund udtalte Højesteret, at
skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at lade
værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det må
tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af retsforholdets
særlige karakter havde indgående kendskab til og indflydelse på selskabets
forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til overdragelse.
Se tillige VLD af 25. feb. 1986 (SKAT 1986.3.198 (TfS 1986, 143)) hvor
kurs 80 blev anvendt på et gældsbrev, udstedt i forbindelse med en
virksomheds omdannelse til anpartsselskab, selv om omdannelsen skete med det
formål, at virksomheden skulle overtages af og drives videre af overdragerens
tre sønner, der samtidig med omdannelsen ved gave modtog størstedelen af
selskabets kapital.
I VLD af 19. marts 1985 (skd. 75.632 (TfS 1985, 211)) tiltrådte
landsretten, at kurs 80 blev anvendt på et gældsbrev udstedt i forbindelse
med en privat entreprenørforretnings omdannelse til et nystiftet
anpartsselskab, i hvilket anpartskapitalen var ejet af overdrageren og en
mangeårig medarbejder med henholdsvis 51% og 49%. Det forhold, at
anpartshaverne som direktører i selskabet ifølge vedtægter for selskabet og
en anpartshaveroverenskomst skulle være ligestillede, fandtes ikke at kunne
tillægges selvstændig betydning.
Der blev indrømmet kursnedskrivning til kurs 80 på et gældsbrev,
hidrørende fra en firmaomdannelse, selv om hovedanpartshaveren på
stiftelsestidspunktet havde et aktionærlån (omdannelsen foretaget med
tilbagevirkende kraft), der oversteg gældsbrevets pålydende, idet gældsbrevet
løb over en årrække, og lånet var tilbagebetalt i løbet af ét år, SKAT
1987.1.45 (TfS 1987, 23) (LSR).
*I TfS 1995, 456 (ØLD) fandtes standardkurs 80 ikke anvendelig ved
fastsættelsen af kursen på 2 gældsbreve, som blev udstedt i forbindelse med
en virksomhedsoverdragelse til et nyt selskab, hvori det sælgende selskab
besad 50 pct. af kapitalen. Sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne til
fornyet behandling.*
Landsretten ændrede en interessents kursansættelse fra 50 til 80 på et
gældsbrev modtaget som vederlag for goodwill i forbindelse med omdannelse af
et revisionsfirma til et aktieselskab. Landsretten henviste til, at de 5
stiftere af aktieselskabet havde haft klart sammenfaldende interesser i at
opnå skattemæssige begunstigelser ved selskabsomdannelsen, og i at
pantebrevene blev indfriet, TfS 1993, 521(ØLD).
Bkg. nr. 486 af 31. maj 1994 fastsætter retningslinier for
kontantomregning af overdragelsessummen for en række aktiver, se E.I.2.3.
Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2 a, skal kursansættelse af fordringer og
gæld ved stiftelse af et selskab, hvor den ene part har en bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde, foretages under hensyn hertil.
Dette indebærer, at det tabelmateriale, som Told- og Skattestyrelsen, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 1, udgiver hvert kvartal, ikke kan anvendes på
gældsbreve, der udstedes i forbindelse med virksomhedsomdannelse efter
afståelsesprincippet. Sådanne gældsbreve vil have en kursværdi, som
overstiger de i tabelmaterialet anførte kurser.
Som nævnt vil kursværdien efter hidtidig praksis ikke kunne sættes lavere
end kurs 80. Når der henses til renteniveauet i samfundet, da denne praksis
opstod, må det antages, at kursværdien på tilsvarende fordringer i dag vil
overstige kurs 80.
E.H.1.3.1 Overdragelser efter omdannelsen
Ved overdragelse af formuegoder fra en hovedaktionær til det af ham
beherskede selskab efter omdannelsen til selskab kan standardkursen ikke uden
videre anvendes, se VLD af 26. feb. 1981 (skd. 58.291). I denne sag blev fast
ejendom overdraget til selskabet godt 4 år efter dets stiftelse, og de ved
overdragelsen udstedte sælgerpantebreves kursværdi skulle ansættes med
hensyntagen til pantebrevenes forrentnings- og afdragsbestemmelser, jf.
tilsvarende lsr. 1981.188.
E.H.1.3.2 Anfordringstilgodehavender
Tilgodehavender i selskabet, der har karakter af et
anfordringstilgodehavende, hvorpå der kan trækkes efter ønske, kan ikke
kursnedskrives.
Hvor der ikke er udstedt noget gældsbrev, og der heller ikke er truffet
nogen nærmere aftale om forrentnings- og afdragsvilkår med selskabet,
sidestilles tilgodehavendet med et ydet lån på anfordring, der ikke giver
grundlag for indrømmelse af kursnedslag, jf. lsr. 1975.130 og ØLD af 10.
april 1979 (skd. 51.274 (Skd. 1979, s. 274)). I den nævnte dom var fordringen
blevet forrentet og afdraget over en årrække, men afdragene var ikke sket
efter faste retningslinier. I mangel af gældsbrev eller andet klart
aftalegrundlag blev tilgodehavendet betragtet som en fordring, der forfaldt
på anfordring, hvorfor kursnedskrivning ikke kunne foretages. Se også lsr.
1976.30, hvor der vel var en aftale, der imidlertid ikke var overholdt. I
lsr. 1976.125 blev kursnedslag godkendt, selv om der ikke var oprettet
gældsbrev eller pantebrev, idet afdrags- og forrentningsvilkår fremgik af
stiftelsesoverenskomsten.
E.H.1.3.3 Fordeling af kursnedskrivning
I de tilfælde, hvor kursnedslag gives, fordeles kursnedslaget
forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver, bortset fra likvide midler,
se til eksempel VLD af 1. marts 1982 (skd. 65.177 (Skd. 1983, s. 177)), VLD
af 5. nov. 1982 ((erstattet af HD i skd. 65.197 (TfS 1984, 586)) og lsr.
1983.113.
E.H.1.3.4 Korrektion af overdragelsessummer, omgørelse mv.
De stedlige ligningsmyndigheder kan træffe afgørelse i omgørelsessager
vedrørende hovedaktionærdispositioner, ligesom disse myndigheder kan tillade
visse ændringer (omgørelse) i selskabets og stifterens beskatningsforhold i
forbindelse med en ikke godkendt omdannelse af personlig drevet virksomhed
til selskab.
En personligt drevet virksomhed, der var omdannet til et anpartsselskab
efter afståelsesprincippet kunne omgøres, således at virksomhedsomdannelsen i
stedet skete efter VOL TfS 1994, 694, jf. S.F.1.2.6 og S.B.1.5.2.1.
E.H.2 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse kan gennemføres uden at der umiddelbart udløses
beskatning hos den tidligere ejer.
Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse findes i lovbek. nr. 727 af 4.
september 1995 (VOL) og det til loven knyttede skd.cirk. nr. 2 af 4. jan.
1984.
Loven bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt
indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i
princippet konstateres ved omdannelsen, finder herefter sted, enten når den
oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier eller anparter, der er ydet
som vederlag for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver
eller hele virksomheden, eller likviderer. Skattepligtsophør som følge af
fraflytning sidestilles med afhændelse, jf. ABL § 13a.
Omfattet af reglerne er personligt ejede virksomheder - herunder
virksomheder, der drives af et dødsbo - samt visse interessentskaber mv.
Omdannelse kan ske ved overdragelse, dels til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab, dels til et allerede eksisterende selskab, dog bl.a. under
forudsætning af, at dette selskab ikke forud for overdragelsen har drevet
erhvervsmæssig virksomhed.
Et aktie- eller anpartsselskabs udskillelse af en del af selskabet til et
selvstændigt selskab sker efter reglerne om tilførsel af aktiver i FUL. Der
henvises til LV for Selskaber mv.
E.H.2.1 Betingelserne
Omdannelse efter loven forudsætter ifølge § 2, stk. 1, litra a, at ejeren
på tidspunktet for omdannelsen er undergivet fuld skattepligt i henhold til
KSL § 1.
Mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden skal efter § 2, stk. 1,
litra b, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. De resterende 25
pct. af vederlaget kan i henhold til § 5, stk. 1, erlægges i form af
stiftertilgodehavende i selskabet, og tilgodehavendets pålydende skal svare
til den del af vederlaget, der ikke ydes som aktier eller anparter.
Overdrages den personligt drevne virksomhed til et allerede registreret
selskab, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, idet vederlaget for
virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede
stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, er ikke til hinder for, at en
omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som
ved omdannelse til et eksisterende selskab.
Vederlaget for virksomheden, der fastsættes på grundlag af de gældende
regler i selskabslovgivningen, herunder årsregnskabsloven, er udtryk for den
nettoværdi (aktiver minus passiver, bortset fra stiftertilgodehavende), der
overdrages til selskabet i forbindelse med omdannelsen. Vederlaget for
virksomheden danner grundlag for beregningen af et eventuelt
stiftertilgodehavende, jf. VOL § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med § 5,
stk. 1.
Værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver finder sted på
grundlag af de selskabsretlige regler og altså uafhængigt af de skattemæssige
værdier, jf. skd. 69.168 (TfS 1984, 210).
Udskudt skat, som overtages af selskabet ved omdannelsen, indgår efter de
selskabsretlige regler enten i egenkapitalen - og skal i så fald oplyses i
noterne til selskabets regnskab - eller angives under den særlige passivpost:
Hensættelse til eventualskat. Medtages udskudt skat som en passivpost,
betyder dette en reduktion af det selskabsretligt opgjorte vederlag for
virksomheden, jf. § 2, stk. 1, litra b, og dermed en reduktion af størrelsen
af et eventuelt stiftertilgodehavende. Derimod får udskudt skat ingen
betydning ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige værdi.
Forskelligt fra opgørelsen af vederlaget for virksomheden er opgørelsen af
den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som ifølge § 4,
stk. 2, svarer til aktiernes eller anparternes skattemæssige
anskaffelsesværdi, se E.H.2.4., og som ansættes af ligningsmyndighederne, jf.
§ 4, stk. 6 og 7, se E.H.2.5.
Når pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for
virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. § 2, stk. 1, litra
c, betyder dette, at der ikke er mulighed for samtidig at få tilført
yderligere kapital fra andre end den hidtidige ejer. Det samme gælder, hvor
virksomheden overdrages til et allerede stiftet aktie- eller anpartsselskab.
En efterfølgende forhøjelse af kapitalen kan derimod ske efter reglerne i
selskabslovgivningen.
Flere ejere
Udover de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede
virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, hvor en virksomhed med
flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jf. § 2, stk. 2 og 3.
For at sikre et entydigt successionsgrundlag kræves det, at samtlige ejere
af virksomheden anvender reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
at de anvender samme regnskabsperiode, samt at alle medejere ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst har anvendt samme driftsregnskab og status for
virksomheden, herunder at de har foretaget forholdsmæssigt lige store
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt henlæggelser til
investeringsfond, jf. skd. 77.882 (TfS 1985, 736). Desuden er omdannelse af
virksomheder med flere ejere efter lovens regler betinget af, at samtlige
medejere vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne
virksomhed.
Efter VOL § 2, stk. 2, litra e er det endvidere en betingelse, at alle
ejere ved omdannelsen bliver omfattet af PSL § 19a, stk. 2-4.
Dispensation - entydigt successionsgrundlag
Efter VOL § 2, stk. 3, kan Ligningsrådet, når der foreligger ganske
særlige omstændigheder, tillade omdannelse af virksomheder med flere
medejere, uanset at samtlige de i § 2, stk. 2, nævnte betingelser ikke er
opfyldte.
En forudsætning herfor er dog, at det fortsat er muligt at opgøre et
entydigt successionsgrundlag. I almindelighed kan dispensation forventes, når
der foreligger forholdsvis små afvigelser fra de krav, der stilles i § 2,
stk. 2.
Såfremt ejerne ikke har foretaget fælles skattemæssige afskrivninger mv.,
kan dispensation kun forventes, når afvigelsen mellem interessenternes
afskrivningsgrundlag mv. skønnes forholdsvis beskeden, dels nominelt, dels
procentuelt i forhold til værdien af den samlede aktivmasse.
Er dispensation efter § 2, stk. 3 udelukket vil omdannelse dog fortsat
kunne ske til handelsværdier på grundlag af skattelovgivningens almindelige
regler (afståelsesprincippet), jf. E.H.1.
Omdannelse til handelsværdier
Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen, når der ikke opnås
dispensation efter § 2, stk. 3, er nærmere omtalt under E.H.2.5 og E.H.1.3.4.
Ikke delvis omdannelse - En eller flere virksomheder
Loven finder ikke anvendelse ved delvis omdannelse af en virksomhed, hvor
alene et eller flere aktiver søges overført til et aktie- eller
anpartsselskab, se f.eks. t&s nyt 1991.15.841 (TfS 1991, 359) (lsr). Det
må afgøres ud fra en konkret vurdering, om der foreligger en række
selvstændige virksomheder, eller om der foreligger en enkelt virksomhed, i
hvilken der indgår flere aktiviteter. Vejledende er gældende praksis med
hensyn til, om fortjeneste eller tab ved afhændelse af et driftsmiddel skal
indgå i den særlige indkomst, jf. LOSI § 2, nr. 1.
I følgende tilfælde er det i praksis antaget, at der forelå »en
virksomhed«, der kunne omdannes efter loven:
1.En interessentskabsvirksomhed, der syede beklædning til hospitaler mv.,
kunne omdannes efter loven, selv om virksomhedens produktionsejendom blev
holdt uden for omdannelsen.
2.En advokat, der ved siden af sin advokatvirksomhed personligt ejede en
udlejningsejendom med udstykkede ejerlejligheder, kunne omdanne
udlejningsejendommen til et aktieselskab. Det var oplyst, at advokaten hidtil
var anset som næringsdrivende ved salg af ejerlejligheder i ejendommen.
3.En værktøjs- og maskinfabrik, som tidligere var drevet som personligt
firma, blev i 1976 overdraget til et anpartsselskab til bogførte værdier.
Overdragelsen omfattede ikke den til virksomheden hørende fabriksejendom, som
blev udlejet til selskabet.
Fabriksejendommen kunne overdrages til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab efter lovens regler, selv om ejendommen blev selskabets eneste
aktiv.
4.En vognmand kunne overdrage de af ham personligt ejede lastbiler, i alt
13 stk. , til et nystiftet anpartsselskab, hvis formål var at drive
leasingvirksomhed m.m. Det var oplyst, at lastbilerne hidtil havde været
lejet ud til et af vognmanden stiftet anpartsselskab, hvortil vognmanden
tidligere havde overdraget sin personligt drevne vognmandsvirksomhed efter
afståelsesprincippet.
5.En landbrugers husdyrbesætning/produktion er anset for en virksomhed,
der kan omdannes efter reglerne i loven. Ifølge en udtalelse fra
landbrugsministeriet var en overdragelse af en landejendoms besætning,
inventar, foderbeholdninger mv. til et selskab ikke i strid med
bestemmelserne i landbrugsloven.
6.En advokat, der samtidig med sin advokatvirksomhed drev
ejendomsadministration, kunne omdanne ejendomsadministrationen til et
anpartsselskab efter loven. Det var oplyst, at der for det sidste regnskabsår
forud for omdannelsesdatoen ville blive udarbejdet særskilt regnskab for
ejendomsadministrationsvirksomheden, at ejendomsadministrationen blev drevet
fra lokaler, adskilt fra advokatvirksomheden, ligesom
administrationsvirksomheden havde selvstændigt telefonnummer og særskilt
personale.
7.En murermester, der foruden murermestervirksomheden drev virksomhed med
udlejning af industrihuse og køb og salg af fast ejendom (næringsvirksomhed),
kunne omdanne sidstnævnte efter loven.
Det var om virksomheden med køb og salg af fast ejendom oplyst, at den
bestod af handel med restejerlejlighedsejendomme og grunde, hvoraf nogle
ejedes fuldt ud af murermesteren, medens andre ejedes af interessentskaber
med murermesteren som interessent.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var den overvejende del af
virksomheden med køb og salg af fast ejendom, der ville blive overført til
selskabet, og at den omstændighed, at murermesteren tillige var medejer af 4
ejendomsinteressentskaber, ikke burde afskære ham fra at omdanne sin
virksomhed, for så vidt angik de ejendomme, han var eneejer af.
8.En landmand kunne skattefrit omdanne sin markdrift med tilhørende
markmaskiner til et anpartsselskab. Ligningsrådet tog i samme forbindelse
stilling til en række andre spørgsmål, herunder hvorledes der skulle
forholdes med inventar, besætning, jordbeholdning og foderbeholdning, TfS
1993, 105.
*9.Told- og Skattestyrelsen udtalte vejledende til en kommune, at VOL ikke
kunne anvendes på en entreprisekontrakt om opførelse af et erhvervsbyggeri,
idet der alene var tale om overdragelse af et ikke fysisk enkeltaktiv, nemlig
retten ifølge en bindende aftale, der ikke kunne anses for en bestående
virksomhed, TfS 1995, 390.*
Må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at den skattepligtige
driver to eller flere selvstændige virksomheder, er det muligt at omdanne
hver af virksomhederne til et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab. Flere
virksomheder kan imidlertid også indskydes i ét selskab. Loven åbner
derimod ikke mulighed for at foretage omdannelser af to virksomheder, således
at det ene selskab bliver moderselskab for det andet.
I/S - K/S
Den virksomhed, der består i deltagelse i et interessentskab eller et
kommanditselskab, kan ikke indskydes i et aktie- eller anpartsselskab som en
selvstændig virksomhed, medmindre betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Omdannelse af et interessentskab, hvorved interessenterne overdrager deres
respektive ideelle andele af interessentskabet til hver sit anpartsselskab,
kan således ikke ske.
Overdragelse til et eksisterende selskab
I henhold til § 1, stk. 2, kan omdannelse tillige ske ved overdragelse til
et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen.
Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at den
oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed besidder hele aktie-
eller anpartskapitalen på overdragelsestidspunktet, samt at selskabet ikke
forud for omdannelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed herunder indgået
aftaler af nogen art bortset fra forrentning af egenkapitalen. Herved undgås,
at indkomst, som optjenes efter omdannelsen, ved virksomhedens overdragelse
til et selskab med et fra før omdannelsen hidrørende underskud, kan reduceres
eller udlignes ved fremførsel af underskud i medfør af LL § 15 i op til 5 år.
Ved omdannelsen af en virksomhed kan alene de aktiver og passiver, der er
til stede på omdannelsesdatoen, indgå i selskabets åbningsstatus. Det kan
ikke kræves, at et bankindestående, der er opstået umiddelbart inden
omdannelsesdatoen ved en forøgelse af den personlige kassekredit, skal
overdrages til selskabet, uagtet kassekreditten overføres til selskabet, jf.
skd. 71.676 (TfS 1984, 435).
Skattefri omdannelse af personligt ejede virksomheder kan kun ske til
aktie- eller anpartsselskaber, som er registreret her i landet, jf. § 1, stk.
1.
E.H.2.2 Omdannelsesdatoen
Som et led i princippet om skattemæssig succession bestemmer lovens § 3,
stk. 1, at datoen for selskabets åbningsstatus - omdannelsesdatoen - skal
være den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den
personligt ejede virksomhed. Der kan ikke dispenseres hefra.
Selskabets første regnskabsperiode - 1. driftsperiode, hvis der er tale om
et skuffeselskab - skal løbe fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder.
Denne regel gælder også, hvor overdragelse sker til et allerede stiftet
selskab. Hvis dette selskabs regnskabsår er forskelligt fra den oprindelige
ejers, er det derfor nødvendigt at omlægge selskabets regnskabsår.
Ligningsrådet kan dog i særlige tilfælde fravige kravet om, at selskabets
første regnskabsår skal udgøre en periode på 12 måneder.* Se som eksempel TfS
1995, 686.*
Dispensation gives normalt ikke, hvor en fravigelse herfra medfører, at et
skatteår overspringes, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvor en personligt
ejet virksomhed med kalenderårsregnskab ønskes omdannet således, at
selskabets første regnskabsår omfatter en periode på mere end 15 mdr.
I overensstemmelse med hidtil gældende praksis kan omdannelsen i
skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger forud
for omdannelsen af virksomheden. Ifølge § 2, stk. 1, litra d, skal
omdannelsen dog have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.
Er indkomståret f.eks. sammenfaldende med kalenderåret, er
omdannelsesdatoen den 1. jan., og omdannelsen - d.v.s. stiftelsen eller
overdragelsen - skal ske inden den 1. juli i det kalenderår, som bliver
selskabets første regnskabsår.
E.H.2.3 Retsvirkningerne af omdannelsen for den oprindelige ejer
Omdannelse af en virksomhed efter VOL medfører ingen beskatning hos den
oprindelige ejer af virksomheden, jf. § 4, stk. 1. Således indgår hverken
fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen, i den
oprindelige ejers almindelige eller særlige indkomst.
Omfanget af beskatningen af eventuel fortjeneste ved en senere afståelse
af aktier eller anparter afhænger af disses skattemæssige anskaffelsessum,
som i henhold til § 4, stk. 2, svarer til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen.
E.H.2.4 Den skattemæssige værdiansættelse
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på
omdannelsesdatoen opgøres ifølge § 4, stk. 3, til det kontante beløb, som
ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til en uafhængig part
(handelsværdien) med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville
være konstateret ved et sådant salg. Vedrørende konsekvenserne af en evt.
overpris henvises til SKAT 1990.7.537 (TfS 1990, 329) (lsr) samt E.H.2.5.
Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bestemmes således ud fra
virksomhedens skattemæssige værdi opgjort som nævnt ovenfor. Opgørelsen af
anskaffelsessummen har alene betydning ved en eventuel efterfølgende
beskatning i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Det kan
forekomme, at anskaffelsessummen bliver negativ. Vedr. disse tilfælde se § 4,
stk. 5, samt S.G.2.4.7, 3.2 og 3.3.
Omdannes en virksomhed, som har været omfattet af VSL, kan indestående på
konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og
passiver efter § 4 i VOL, jf. VSL § 16 og § 16 a.
Værdien nedsættes med det opsparede overskud med et tillæg på 25%.
Tillægget beregnes kun for overskud opsparet for årene 1992 og fremad.
Tillægget beregnes for at bibeholde en samlet slutskat (efter
aktieafståelsen) på det samme niveau som før nedsættelsen af
virksomhedsskatten.
For at sidestille den, som modtager hele vederlaget for virksomheden i
form af aktier eller anparter, med den, som modtager en del i form af et
stiftertilgodehavende, bestemmes i § 4, stk. 2, sidste pkt., at pålydendet af
et modtaget stiftertilgodehavende skal fragå i den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver - og dermed i aktiernes eller anparternes
skattemæssige anskaffelsesværdi.
I de tilfælde, hvor virksomheden overdrages til et allerede eksisterende
selskab, skal til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum - udover den
skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver med fradrag af et
eventuelt stiftertilgodehavende - medregnes den oprindelige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne i det allerede stiftede selskab, jf. § 4, stk.
4. Disse aktier anses i skattemæssig henseende først for erhvervet på det
tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsen finder sted.
De enkelte aktiver
Nedenfor er angivet, hvorledes den skattemæssige værdi af en række aktiver
skal opgøres. Der er tale om værdier før fradrag af passiverne.
1)Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien. Fra og med 19.
maj 1993 fratrækkes en evt. skattepligtig fortjeneste.
Omdannes en personligt ejet virksomhed til et selskab efter VOL, mens
overgangsreglerne vedrørende goodwill i § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25.
juni 1993 er i kraft, skal disse regler anvendes ved beregningen af den
skattepligtige fortjeneste, som indgår i opgørelsen af den skattemæssige
værdi af goodwill. Omdannes en virksomhed eksempelvis pr. 1. jan. 1995, udgør
fortjeneste på goodwill 75 pct. af den fortjeneste, der ville være opnået ved
sædvanligt salg af virksomheden. TfS 1994, 435. Se om goodwillværden E.I.4.7.
2)Driftsmidler: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. I realiteten
bliver der tale om den skattemæssigt bogførte værdi. En eventuel negativ
saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede virksomhed kan overføres
til selskabet.
Blandede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt benyttede del
- skattepligtig fortjeneste, se E.H.2.6.
3)Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I realiteten den
skattemæssigt bogførte værdi.
4)Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig fortjeneste.
Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på
bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom
ved omdannelsen opgjort efter EBL.
I almindelighed vil den seneste ejendomsvurdering kunne anvendes som
handelsværdi.
5)Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. Dette vil i
almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi (pålydende -
eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller
sandsynliggjorte tab).
6)Værdipapirer:
Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter
ABL.
Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi d.v.s. kursværdi -
skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL.
7)Igangværende arbejder: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I
realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.
Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den
skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og
nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske
tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der
således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne
end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver.
Aktiv for aktiv
Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for
aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan
således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et
andet aktiv.
Gælden
Den skattemæssige værdi af virksomhedens gæld opgøres efter et
kontantprincip.
For gæld, der overføres til selskabet ved omdannelsen, vil pålydendet
normalt svare til kontantværdien. Dette gælder således, hvor der er tale om
kassekreditter eller gæld vedrørende anskaffelse af driftsmidler og
varelager. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om skyldige
lønomkostninger og anden gæld vedrørende virksomhedens drift.
Prioritetsgæld vil derimod normalt skulle kursansættes. For gæld der kan
indfries til pari kan der ikke anvendes en kurs over 100.
Eksempel på opgørelsen
I pkt. 19 i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 bringes et eksempel, som i
grove træk viser de opgørelser, der skal foretages i forbindelse med en
virksomhedsomdannelse.
E.H.2.5 Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen
I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor
omdannelsen har fundet sted, skal den oprindelige ejer af den personligt
drevne virksomhed i henhold til lovens § 4, stk. 6, indsende en meddelelse om
omdannelsen samt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort
efter reglerne i lovens § 4, stk. 2-4.
Ligningsmyndigheden påser om betingelserne for lovens anvendelse er
opfyldt. Tilsvarende efterprøves opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Se SKAT 1990.7.537 (TfS 1990, 329). Ligningsmyndighedens
ansættelser - herunder skønsmæssige ansættelser som ifølge § 4, stk. 2, skal
foretages pr. omdannelsesdatoen - bør finde sted snarest muligt efter
omdannelsen.
Hvis de i § 4, stk. 6, nævnte bilag mv. ikke fremkommer fra den
oprindelige ejer af virksomheden, bør ligningsmyndigheden af egen drift søge
fremskaffet de oplysninger mv., der er fornødne for, at en afgørelse kan
træffes.
Ændring af vilkår
Vilkårene for en virksomhedsomdannelse kan ændres eller suppleres på et
eller flere punkter, såfremt den påtænkte ændring ligeledes lader sig
gennemføre med civilretligt bindende virkning. Ændringer kan tillades efter
de sædvanlige regler, der gælder for omgørelse, d.v.s. indenfor den i SSL § 4
nævnte frist om genoptagelse. Om omgørelser og ligningsmæssige ændringer i
øvrigt, se også E.H.1.3.4 og S.F.1.2.6.
I henhold til VOL § 4, stk. 7, finder skattelovgivningens almindelige
regler om selvangivelse, skatteansættelse, klageadgang og revision m.m. også
anvendelse for ligningsmyndighedens ansættelser og afgørelser efter VOL.
E.H.2.6 Retsvirkningerne af omdannelsen for selskabet - succession
VOL § 6 fastlægger retsvirkningerne for aktie- eller anpartsselskabet ved
skattefri virksomhedsomdannelse. § 6 indeholder således bestemmelsen om, at
selskabet i skattemæssig henseende succederer i den hidtidige ejers stilling.
Ifølge § 6, stk. 1, skal formuegoder, som aktie- eller anpartsselskabet
overtager fra den personligt ejede virksomhed i forbindelse med omdannelsen,
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst behandles, som var de
erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den
hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af
denne.
Anskaffelsessummen for goodwill, som skal anvendes ved opgørelsen af
fortjeneste på goodwill efter LL § 16 E i forbindelse med et salg, er det
kontantomregnede beløb, som den personlige ejer har erhvervet goodwillen til.
Hvis goodwill er oparbejdet, er den oprindelige ejers og dermed selskabets
anskaffelsessum for goodwill nul kr. Den anskaffelsessum, der anvendes ved
opgørelsen af fortjenesten ved selskabets senere salg af aktivet, er som
oftest forskellig fra den værdi, hvormed aktivet medregnes ved opgørelsen af
den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne efter VOL § 4, stk. 2 og 3.
TfS 1994, 435.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger som ejeren af den
personligt drevne virksomhed har foretaget før omdannelsen, anses for
foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.
Østre Landsret har fastslået, at omkostninger ved omdannelsen som f.eks.
udgifter til advokatsalær, stempelomkostninger og vurderingshonorar mv. kan
tillægges anskaffelsessummen og afskrivningsgrundlaget for de overdragne
aktiver, ØLD af 31. jan. 1992, Told-Skat Nyt 1992.20.604 (TfS 1992, 155).
Transaktionsomkostningerne fordeles på de enkelte aktiver således, at
omkostninger, der umiddelbart kan henføres til et bestemt aktiv, indgår i
afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. Dette gælder f.eks. udgifter
til stempel og tinglysning mv. ved overdragelse af fast ejendom.
Overdragelsesomkostninger, der ikke kan henføres til bestemte aktiver, kan
fordeles forholdsmæssigt på de overdragne aktiver, Told-Skat Nyt 1993.9.433
(TfS 1993, 240) (T&S).
Om overdragelse af blandede driftsmidler erhvervet før den 17. maj 1983
til et aktie- eller anpartsselskab, se LVS 1990, SI 2.6.
Som følge af successionsprincippet vil selskabet kunne fortsætte
afskrivning på goodwill, i det omfang den oprindelige ejer af virksomheden
kunne afskrive på overtagen goodwill.
Selskabet kan endvidere succedere i investeringstilskud efter
egnsudviklingslovens § 10, uden at omdanneren skal indtægtsføre endnu ikke
indtægtsførte tilskud, jf. LL § 27 B. Se evt. E.B.6.
Hvis handelsværdien af et aktiv er lavere end den skattemæssigt bogførte
værdi - jf. ovenfor - kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på
grundlag af den tidligere - højere - bogførte værdi.
Ifølge § 6, stk. 2, skal selskabet beskattes ved afståelse af formuegoder,
som den oprindelige ejer har erhvervet i spekulationshensigt eller som et led
i næring efter de regler, der gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte
måde.
Hvis den oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet ikke realiseret
fortjeneste eller tab på fordringer og gæld, skal der forholdes på
tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets indkomst, jf. § 6, stk. 3.
Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på
omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag
hos den tidligere ejer, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet
på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt. Lovens § 8 hindrer
overførsel af et ikke udnyttet underskud oparbejdet i den personligt ejede
virksomhed i tiden før omdannelsen til aktie- eller anpartsselskabet.
Bestemmelsen berører ikke den tidligere ejers ret til at fradrage
underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, i egen
indkomst - herunder fremføre det ikke udnyttede underskud til senere
indkomstår efter reglerne i PSL/VSL.
E.H.2.7 Stiftertilgodehavendet
Som tidligere omtalt bestemmes størrelsen af vederlaget for virksomheden
på grundlag af selskabsretlige regler. Minimum 75 pct. af det selskabsretligt
opgjorte vederlag for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter
- eller ved, at værdien af aktier eller anparter i et allerede registreret
selskab stiger som følge af virksomhedsoverdragelsen - medens de resterende
25 pct. af vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende, jf. § 5,
stk. 1.
Stiftertilgodehavendets pålydende skal svare til den del af vederlaget,
som ikke ydes i form af aktier. Ved fastsættelsen af vederlaget for
virksomheden skal stiftertilgodehavendet således optages til pari, uanset de
vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen i § 5, stk.
1, hindrer derimod ikke kursansættelse af stiftertilgodehavendet ved
fastsættelse af den oprindelige ejers skattepligtige formue eller ved
opgørelsen af selskabets indre værdi, jf. LL § 21 A, stk. 2.
Hvis stiftertilgodehavendet er udstedt med en klausul om indeksregulering,
indebærer dette i henhold til § 5, stk. 2, at udbetalinger til den
oprindelige ejer eller dennes ægtefælle, der skyldes sådanne opreguleringer,
skal medregnes hos modtageren som almindelig indkomst. Udbetalingen anses for
en udlodning fra selskabet. Udbetalinger til andre end de i § 5, stk. 2,
nævnte skattepligtige, vil ikke medføre beskatning, medmindre dette følger af
skattelovgivningen i øvrigt, eksempelvis KSL § 5, stk. 2.
E.H.2.8 Dødsboer
Skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller
anpartsselskab efter reglerne i VOL kan også finde sted, hvor virksomheden
drives af et dødsbo.
Virksomheden indskydes i selskabet af dødsboet. VOL stiller derimod intet
krav om, hvem der optræder som stifter af aktie- eller anpartsselskabet, som
virksomheden overdrages til. Dødsboer kan hverken i henhold til aktie- eller
anpartsselskabslovene optræde som stiftere. For så vidt angår stiftelse af
aktieselskaber er dette imidlertid uden betydning, idet aktieselskabslovens §
3 intet krav stiller om, at stifterne tillige tegner aktiekapitalen helt
eller delvis. Anpartsselskabslovens § 3 kræver derimod, at stifterne også
tegner anpartskapitalen. Overdragelse af en virksomhed, der drives af et
dødsbo, til et anpartsselskab kan derfor kun ske til et af de i § 1, stk. 2,
omtalte allerede stiftede selskaber.
VOL § 3, stk. 1, hvorefter omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter
statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed, gælder
tilsvarende, hvor virksomheden drives af et dødsbo. Dette medfører, at dagen
efter dødsfaldet kan benyttes som omdannelsesdato, idet mellemperioden er
afdødes sidste indkomstår. Havde afdøde og dermed også dødsboet
kalenderårsregnskab, kan omdannelsesdatoen tillige være den 1. jan. i årene
efter dødsfaldet, hvis dødsboet endnu eksisterer. Endelig kan dødsboet
anvende dagen efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse som
omdannelsesdato, men derimod ikke skæringsdagen for et ácontoudlæg.
Selskabets første regnskabsår skal udgøre 12 måneder, jf. § 3, stk. 2. For
selskaber, hvor dagen efter dødsdagen eller skæringsdagen i boopgørelsen er
anvendt som omdannelsesdato, er der mulighed for at søge om Ligningsrådets
tilladelse efter § 3, stk. 3, til at lade selskabets første regnskabsperiode
løbe f.eks. indtil 31. dec.
Lovens regel i § 2, stk. 1, litra d, hvorefter omdannelse kan ske med
tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder efter omdannelsesdatoen, gælder også
for dødsboer. Omdannelse i dødsboet kan dog aldrig ske fra et tidspunkt, der
ligger før dagen efter dødsfaldet.
Såfremt aktier eller anparter udlægges med succession skal disse herefter
anses for erhvervet til de værdier, der svarer til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jf. VOL § 4.
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort efter
lovens regler kan ikke uden videre sættes lig med den skattemæssige værdi i
opgørelsen efter KSL § 14, stk. 3, over aktiver og passiver ved dødsfaldet,
selv om dagen efter dødsfaldet benyttes som omdannelsesdato. Forskellen viser
sig bl.a. ved stiftertilgodehavendet, der i henhold til VOL § 4, stk. 2, skal
fradrages i den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver.
Virksomheder, der drives af skattefri dødsboer, kan omdannes efter VOL.
Det bemærkes dog, at udlægsmodtagere aldrig kan succedere i de arveudlagte
aktier eller anparter.
Om dødsboer se i øvrigt afsnit VII i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 samt
skm.vejl. i reglerne om dødsbobeskatning (1989).
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008