Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

STV nr 20046 af 01/01/1995Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EH - Virksomhedsomdannelse

Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved

en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og den hidtidige ejer får

vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet og eventuelt

tillige pante- eller gældsbreve, er reguleret i lovbek. nr. 727 af 4.

september 1995 om skattefri virksomhedsomdannelse (VOL) med tilhørende

skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984.

Ved siden af de i loven fastsatte regler kan en virksomhed dog altid

overdrages til handelsværdier (afståelsesprincippet) med beskatning til

følge.

E.H.1 Afståelse til handelsværdier - Afståelsesprincippet

Adgangen til at omdanne en virksomhed efter skattelovgivningens

almindelige regler (afståelsesprincippet) er som nævnt ikke berørt af

virksomhedsomdannelsesloven. En virksomheds aktiver og passiver kan således

overdrages til et selskab på grundlag af handelsværdier, således at

fortjeneste eller tab påvirker den oprindelige ejers indkomstopgørelse på

sædvanlig måde, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for overtaget

af selskabet til de samme beløb.

Anskaffelsessum og afståelsessum for goodwill m.v. omregnes til

kontantværdi. Endvidere skal anskaffelsessum og afståelsessum for maskiner og

inventar m.v. kontantomregnes.

E.H.1.1 Værdi af goodwill

Værdien af goodwill skal ansættes til handelsværdien, se nærmere E.I.4.7.

Om goodwill i øvrigt se E.I.4.

E.H.1.2 Særlige forhold

Som følge af interessefællesskabet mellem sælger og køber kan det

forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de ikke

kan karakteriseres som sædvanlige eller normale.

Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår, skal der ved

skatteansættelsen forholdes som følger:

Læs alt

1.Ved opgørelsen af køberens (selskabets) afskrivningsgrundlag skal

anskaffelsesprisen ansættes til et beløb, som svarer til overdragelsesprisen

ved overdragelse af en tilsvarende virksomhed mellem uafhængige parter.

2.Sælgerens eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve

eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, kan højst

udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handler mellem

uafhængige parter.

E.H.1.3 Kursnedskrivning af gælds- eller pantebreve

Ved omdannelse efter VOL bliver der ikke tale om kursfastsættelse af et

evt. stiftertilgodehavende, idet tilgodehavendets pålydende efter lovens § 5,

stk. 1, skal svare til den del af vederlaget, som ikke ydes i form af aktier

eller anparter. Stiftertilgodehavendet skal således optages til pari, uanset

de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen hindrer

derimod ikke, at der ved fastsættelsen af den oprindelige ejers

skattepligtige formue sker en kursansættelse af stiftertilgodehavendet.

Såfremt omdannelsen har fundet sted efter afståelsesprincippet, kan der

opstå problemer om kursfastsættelsen på de i forbindelse med omdannelsen

udstedte gælds- eller pantebreve. Ved opgørelsen af eventuelle salgsavancer

nedskrives disse fordringer til kursværdi, hvilket reducerer den

skattepligtige avance.

Kursværdien på sådanne fordringer kan efter hidtidig praksis ikke sættes

lavere end kurs 80. Højesteret har i 2 domme af 3. dec. 1984 (skd. 73.293

(TfS 1984, 586) og 295 (TfS 1984, 582)) godkendt kurs 80 på gældsbreve

udstedt ved virksomhedsomdannelser til handelsværdier.

Ved afgørelserne har Højesteret henset til, at omdannelsen af den

personlige virksomhed til et selskab, hvori omdanneren var eneanpartshaver,

skete på vilkår, som omdanneren selv kunne fastsætte med hensyn til

størrelsen af den kontante udbetaling, afvikling af resttilgodehavendet og

eventuel sikkerhed herfor. På den baggrund udtalte Højesteret, at

skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at lade

værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det må

tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af retsforholdets

særlige karakter havde indgående kendskab til og indflydelse på selskabets

forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til overdragelse.

Se tillige VLD af 25. feb. 1986 (SKAT 1986.3.198 (TfS 1986, 143)) hvor

kurs 80 blev anvendt på et gældsbrev, udstedt i forbindelse med en

virksomheds omdannelse til anpartsselskab, selv om omdannelsen skete med det

formål, at virksomheden skulle overtages af og drives videre af overdragerens

tre sønner, der samtidig med omdannelsen ved gave modtog størstedelen af

selskabets kapital.

I VLD af 19. marts 1985 (skd. 75.632 (TfS 1985, 211)) tiltrådte

landsretten, at kurs 80 blev anvendt på et gældsbrev udstedt i forbindelse

med en privat entreprenørforretnings omdannelse til et nystiftet

anpartsselskab, i hvilket anpartskapitalen var ejet af overdrageren og en

mangeårig medarbejder med henholdsvis 51% og 49%. Det forhold, at

anpartshaverne som direktører i selskabet ifølge vedtægter for selskabet og

en anpartshaveroverenskomst skulle være ligestillede, fandtes ikke at kunne

tillægges selvstændig betydning.

Der blev indrømmet kursnedskrivning til kurs 80 på et gældsbrev,

hidrørende fra en firmaomdannelse, selv om hovedanpartshaveren på

stiftelsestidspunktet havde et aktionærlån (omdannelsen foretaget med

tilbagevirkende kraft), der oversteg gældsbrevets pålydende, idet gældsbrevet

løb over en årrække, og lånet var tilbagebetalt i løbet af ét år, SKAT

1987.1.45 (TfS 1987, 23) (LSR).

*I TfS 1995, 456 (ØLD) fandtes standardkurs 80 ikke anvendelig ved

fastsættelsen af kursen på 2 gældsbreve, som blev udstedt i forbindelse med

en virksomhedsoverdragelse til et nyt selskab, hvori det sælgende selskab

besad 50 pct. af kapitalen. Sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne til

fornyet behandling.*

Landsretten ændrede en interessents kursansættelse fra 50 til 80 på et

gældsbrev modtaget som vederlag for goodwill i forbindelse med omdannelse af

et revisionsfirma til et aktieselskab. Landsretten henviste til, at de 5

stiftere af aktieselskabet havde haft klart sammenfaldende interesser i at

opnå skattemæssige begunstigelser ved selskabsomdannelsen, og i at

pantebrevene blev indfriet, TfS 1993, 521(ØLD).

Bkg. nr. 486 af 31. maj 1994 fastsætter retningslinier for

kontantomregning af overdragelsessummen for en række aktiver, se E.I.2.3.

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2 a, skal kursansættelse af fordringer og

gæld ved stiftelse af et selskab, hvor den ene part har en bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde, foretages under hensyn hertil.

Dette indebærer, at det tabelmateriale, som Told- og Skattestyrelsen, jf.

bekendtgørelsens § 5, stk. 1, udgiver hvert kvartal, ikke kan anvendes på

gældsbreve, der udstedes i forbindelse med virksomhedsomdannelse efter

afståelsesprincippet. Sådanne gældsbreve vil have en kursværdi, som

overstiger de i tabelmaterialet anførte kurser.

Som nævnt vil kursværdien efter hidtidig praksis ikke kunne sættes lavere

end kurs 80. Når der henses til renteniveauet i samfundet, da denne praksis

opstod, må det antages, at kursværdien på tilsvarende fordringer i dag vil

overstige kurs 80.

E.H.1.3.1 Overdragelser efter omdannelsen

Ved overdragelse af formuegoder fra en hovedaktionær til det af ham

beherskede selskab efter omdannelsen til selskab kan standardkursen ikke uden

videre anvendes, se VLD af 26. feb. 1981 (skd. 58.291). I denne sag blev fast

ejendom overdraget til selskabet godt 4 år efter dets stiftelse, og de ved

overdragelsen udstedte sælgerpantebreves kursværdi skulle ansættes med

hensyntagen til pantebrevenes forrentnings- og afdragsbestemmelser, jf.

tilsvarende lsr. 1981.188.

E.H.1.3.2 Anfordringstilgodehavender

Tilgodehavender i selskabet, der har karakter af et

anfordringstilgodehavende, hvorpå der kan trækkes efter ønske, kan ikke

kursnedskrives.

Hvor der ikke er udstedt noget gældsbrev, og der heller ikke er truffet

nogen nærmere aftale om forrentnings- og afdragsvilkår med selskabet,

sidestilles tilgodehavendet med et ydet lån på anfordring, der ikke giver

grundlag for indrømmelse af kursnedslag, jf. lsr. 1975.130 og ØLD af 10.

april 1979 (skd. 51.274 (Skd. 1979, s. 274)). I den nævnte dom var fordringen

blevet forrentet og afdraget over en årrække, men afdragene var ikke sket

efter faste retningslinier. I mangel af gældsbrev eller andet klart

aftalegrundlag blev tilgodehavendet betragtet som en fordring, der forfaldt

på anfordring, hvorfor kursnedskrivning ikke kunne foretages. Se også lsr.

1976.30, hvor der vel var en aftale, der imidlertid ikke var overholdt. I

lsr. 1976.125 blev kursnedslag godkendt, selv om der ikke var oprettet

gældsbrev eller pantebrev, idet afdrags- og forrentningsvilkår fremgik af

stiftelsesoverenskomsten.

E.H.1.3.3 Fordeling af kursnedskrivning

I de tilfælde, hvor kursnedslag gives, fordeles kursnedslaget

forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver, bortset fra likvide midler,

se til eksempel VLD af 1. marts 1982 (skd. 65.177 (Skd. 1983, s. 177)), VLD

af 5. nov. 1982 ((erstattet af HD i skd. 65.197 (TfS 1984, 586)) og lsr.

1983.113.

E.H.1.3.4 Korrektion af overdragelsessummer, omgørelse mv.

De stedlige ligningsmyndigheder kan træffe afgørelse i omgørelsessager

vedrørende hovedaktionærdispositioner, ligesom disse myndigheder kan tillade

visse ændringer (omgørelse) i selskabets og stifterens beskatningsforhold i

forbindelse med en ikke godkendt omdannelse af personlig drevet virksomhed

til selskab.

En personligt drevet virksomhed, der var omdannet til et anpartsselskab

efter afståelsesprincippet kunne omgøres, således at virksomhedsomdannelsen i

stedet skete efter VOL TfS 1994, 694, jf. S.F.1.2.6 og S.B.1.5.2.1.

E.H.2 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse kan gennemføres uden at der umiddelbart udløses

beskatning hos den tidligere ejer.

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse findes i lovbek. nr. 727 af 4.

september 1995 (VOL) og det til loven knyttede skd.cirk. nr. 2 af 4. jan.

1984.

Loven bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt

indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i

princippet konstateres ved omdannelsen, finder herefter sted, enten når den

oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier eller anparter, der er ydet

som vederlag for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver

eller hele virksomheden, eller likviderer. Skattepligtsophør som følge af

fraflytning sidestilles med afhændelse, jf. ABL § 13a.

Omfattet af reglerne er personligt ejede virksomheder - herunder

virksomheder, der drives af et dødsbo - samt visse interessentskaber mv.

Omdannelse kan ske ved overdragelse, dels til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab, dels til et allerede eksisterende selskab, dog bl.a. under

forudsætning af, at dette selskab ikke forud for overdragelsen har drevet

erhvervsmæssig virksomhed.

Et aktie- eller anpartsselskabs udskillelse af en del af selskabet til et

selvstændigt selskab sker efter reglerne om tilførsel af aktiver i FUL. Der

henvises til LV for Selskaber mv.

E.H.2.1 Betingelserne

Omdannelse efter loven forudsætter ifølge § 2, stk. 1, litra a, at ejeren

på tidspunktet for omdannelsen er undergivet fuld skattepligt i henhold til

KSL § 1.

Mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden skal efter § 2, stk. 1,

litra b, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. De resterende 25

pct. af vederlaget kan i henhold til § 5, stk. 1, erlægges i form af

stiftertilgodehavende i selskabet, og tilgodehavendets pålydende skal svare

til den del af vederlaget, der ikke ydes som aktier eller anparter.

Overdrages den personligt drevne virksomhed til et allerede registreret

selskab, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, idet vederlaget for

virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede

stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, er ikke til hinder for, at en

omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som

ved omdannelse til et eksisterende selskab.

Vederlaget for virksomheden, der fastsættes på grundlag af de gældende

regler i selskabslovgivningen, herunder årsregnskabsloven, er udtryk for den

nettoværdi (aktiver minus passiver, bortset fra stiftertilgodehavende), der

overdrages til selskabet i forbindelse med omdannelsen. Vederlaget for

virksomheden danner grundlag for beregningen af et eventuelt

stiftertilgodehavende, jf. VOL § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med § 5,

stk. 1.

Værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver finder sted på

grundlag af de selskabsretlige regler og altså uafhængigt af de skattemæssige

værdier, jf. skd. 69.168 (TfS 1984, 210).

Udskudt skat, som overtages af selskabet ved omdannelsen, indgår efter de

selskabsretlige regler enten i egenkapitalen - og skal i så fald oplyses i

noterne til selskabets regnskab - eller angives under den særlige passivpost:

Hensættelse til eventualskat. Medtages udskudt skat som en passivpost,

betyder dette en reduktion af det selskabsretligt opgjorte vederlag for

virksomheden, jf. § 2, stk. 1, litra b, og dermed en reduktion af størrelsen

af et eventuelt stiftertilgodehavende. Derimod får udskudt skat ingen

betydning ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige værdi.

Forskelligt fra opgørelsen af vederlaget for virksomheden er opgørelsen af

den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som ifølge § 4,

stk. 2, svarer til aktiernes eller anparternes skattemæssige

anskaffelsesværdi, se E.H.2.4., og som ansættes af ligningsmyndighederne, jf.

§ 4, stk. 6 og 7, se E.H.2.5.

Når pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for

virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. § 2, stk. 1, litra

c, betyder dette, at der ikke er mulighed for samtidig at få tilført

yderligere kapital fra andre end den hidtidige ejer. Det samme gælder, hvor

virksomheden overdrages til et allerede stiftet aktie- eller anpartsselskab.

En efterfølgende forhøjelse af kapitalen kan derimod ske efter reglerne i

selskabslovgivningen.

Flere ejere

Udover de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede

virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, hvor en virksomhed med

flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jf. § 2, stk. 2 og 3.

For at sikre et entydigt successionsgrundlag kræves det, at samtlige ejere

af virksomheden anvender reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

at de anvender samme regnskabsperiode, samt at alle medejere ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst har anvendt samme driftsregnskab og status for

virksomheden, herunder at de har foretaget forholdsmæssigt lige store

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt henlæggelser til

investeringsfond, jf. skd. 77.882 (TfS 1985, 736). Desuden er omdannelse af

virksomheder med flere ejere efter lovens regler betinget af, at samtlige

medejere vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne

virksomhed.

Efter VOL § 2, stk. 2, litra e er det endvidere en betingelse, at alle

ejere ved omdannelsen bliver omfattet af PSL § 19a, stk. 2-4.

Dispensation - entydigt successionsgrundlag

Efter VOL § 2, stk. 3, kan Ligningsrådet, når der foreligger ganske

særlige omstændigheder, tillade omdannelse af virksomheder med flere

medejere, uanset at samtlige de i § 2, stk. 2, nævnte betingelser ikke er

opfyldte.

En forudsætning herfor er dog, at det fortsat er muligt at opgøre et

entydigt successionsgrundlag. I almindelighed kan dispensation forventes, når

der foreligger forholdsvis små afvigelser fra de krav, der stilles i § 2,

stk. 2.

Såfremt ejerne ikke har foretaget fælles skattemæssige afskrivninger mv.,

kan dispensation kun forventes, når afvigelsen mellem interessenternes

afskrivningsgrundlag mv. skønnes forholdsvis beskeden, dels nominelt, dels

procentuelt i forhold til værdien af den samlede aktivmasse.

Er dispensation efter § 2, stk. 3 udelukket vil omdannelse dog fortsat

kunne ske til handelsværdier på grundlag af skattelovgivningens almindelige

regler (afståelsesprincippet), jf. E.H.1.

Omdannelse til handelsværdier

Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen, når der ikke opnås

dispensation efter § 2, stk. 3, er nærmere omtalt under E.H.2.5 og E.H.1.3.4.

Ikke delvis omdannelse - En eller flere virksomheder

Loven finder ikke anvendelse ved delvis omdannelse af en virksomhed, hvor

alene et eller flere aktiver søges overført til et aktie- eller

anpartsselskab, se f.eks. t&s nyt 1991.15.841 (TfS 1991, 359) (lsr). Det

må afgøres ud fra en konkret vurdering, om der foreligger en række

selvstændige virksomheder, eller om der foreligger en enkelt virksomhed, i

hvilken der indgår flere aktiviteter. Vejledende er gældende praksis med

hensyn til, om fortjeneste eller tab ved afhændelse af et driftsmiddel skal

indgå i den særlige indkomst, jf. LOSI § 2, nr. 1.

I følgende tilfælde er det i praksis antaget, at der forelå »en

virksomhed«, der kunne omdannes efter loven:

1.En interessentskabsvirksomhed, der syede beklædning til hospitaler mv.,

kunne omdannes efter loven, selv om virksomhedens produktionsejendom blev

holdt uden for omdannelsen.

2.En advokat, der ved siden af sin advokatvirksomhed personligt ejede en

udlejningsejendom med udstykkede ejerlejligheder, kunne omdanne

udlejningsejendommen til et aktieselskab. Det var oplyst, at advokaten hidtil

var anset som næringsdrivende ved salg af ejerlejligheder i ejendommen.

3.En værktøjs- og maskinfabrik, som tidligere var drevet som personligt

firma, blev i 1976 overdraget til et anpartsselskab til bogførte værdier.

Overdragelsen omfattede ikke den til virksomheden hørende fabriksejendom, som

blev udlejet til selskabet.

Fabriksejendommen kunne overdrages til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab efter lovens regler, selv om ejendommen blev selskabets eneste

aktiv.

4.En vognmand kunne overdrage de af ham personligt ejede lastbiler, i alt

13 stk. , til et nystiftet anpartsselskab, hvis formål var at drive

leasingvirksomhed m.m. Det var oplyst, at lastbilerne hidtil havde været

lejet ud til et af vognmanden stiftet anpartsselskab, hvortil vognmanden

tidligere havde overdraget sin personligt drevne vognmandsvirksomhed efter

afståelsesprincippet.

5.En landbrugers husdyrbesætning/produktion er anset for en virksomhed,

der kan omdannes efter reglerne i loven. Ifølge en udtalelse fra

landbrugsministeriet var en overdragelse af en landejendoms besætning,

inventar, foderbeholdninger mv. til et selskab ikke i strid med

bestemmelserne i landbrugsloven.

6.En advokat, der samtidig med sin advokatvirksomhed drev

ejendomsadministration, kunne omdanne ejendomsadministrationen til et

anpartsselskab efter loven. Det var oplyst, at der for det sidste regnskabsår

forud for omdannelsesdatoen ville blive udarbejdet særskilt regnskab for

ejendomsadministrationsvirksomheden, at ejendomsadministrationen blev drevet

fra lokaler, adskilt fra advokatvirksomheden, ligesom

administrationsvirksomheden havde selvstændigt telefonnummer og særskilt

personale.

7.En murermester, der foruden murermestervirksomheden drev virksomhed med

udlejning af industrihuse og køb og salg af fast ejendom (næringsvirksomhed),

kunne omdanne sidstnævnte efter loven.

Det var om virksomheden med køb og salg af fast ejendom oplyst, at den

bestod af handel med restejerlejlighedsejendomme og grunde, hvoraf nogle

ejedes fuldt ud af murermesteren, medens andre ejedes af interessentskaber

med murermesteren som interessent.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var den overvejende del af

virksomheden med køb og salg af fast ejendom, der ville blive overført til

selskabet, og at den omstændighed, at murermesteren tillige var medejer af 4

ejendomsinteressentskaber, ikke burde afskære ham fra at omdanne sin

virksomhed, for så vidt angik de ejendomme, han var eneejer af.

8.En landmand kunne skattefrit omdanne sin markdrift med tilhørende

markmaskiner til et anpartsselskab. Ligningsrådet tog i samme forbindelse

stilling til en række andre spørgsmål, herunder hvorledes der skulle

forholdes med inventar, besætning, jordbeholdning og foderbeholdning, TfS

1993, 105.

*9.Told- og Skattestyrelsen udtalte vejledende til en kommune, at VOL ikke

kunne anvendes på en entreprisekontrakt om opførelse af et erhvervsbyggeri,

idet der alene var tale om overdragelse af et ikke fysisk enkeltaktiv, nemlig

retten ifølge en bindende aftale, der ikke kunne anses for en bestående

virksomhed, TfS 1995, 390.*

Må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at den skattepligtige

driver to eller flere selvstændige virksomheder, er det muligt at omdanne

hver af virksomhederne til et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab. Flere

virksomheder kan imidlertid også indskydes i ét selskab. Loven åbner

derimod ikke mulighed for at foretage omdannelser af to virksomheder, således

at det ene selskab bliver moderselskab for det andet.

I/S - K/S

Den virksomhed, der består i deltagelse i et interessentskab eller et

kommanditselskab, kan ikke indskydes i et aktie- eller anpartsselskab som en

selvstændig virksomhed, medmindre betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Omdannelse af et interessentskab, hvorved interessenterne overdrager deres

respektive ideelle andele af interessentskabet til hver sit anpartsselskab,

kan således ikke ske.

Overdragelse til et eksisterende selskab

I henhold til § 1, stk. 2, kan omdannelse tillige ske ved overdragelse til

et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen.

Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at den

oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed besidder hele aktie-

eller anpartskapitalen på overdragelsestidspunktet, samt at selskabet ikke

forud for omdannelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed herunder indgået

aftaler af nogen art bortset fra forrentning af egenkapitalen. Herved undgås,

at indkomst, som optjenes efter omdannelsen, ved virksomhedens overdragelse

til et selskab med et fra før omdannelsen hidrørende underskud, kan reduceres

eller udlignes ved fremførsel af underskud i medfør af LL § 15 i op til 5 år.

Ved omdannelsen af en virksomhed kan alene de aktiver og passiver, der er

til stede på omdannelsesdatoen, indgå i selskabets åbningsstatus. Det kan

ikke kræves, at et bankindestående, der er opstået umiddelbart inden

omdannelsesdatoen ved en forøgelse af den personlige kassekredit, skal

overdrages til selskabet, uagtet kassekreditten overføres til selskabet, jf.

skd. 71.676 (TfS 1984, 435).

Skattefri omdannelse af personligt ejede virksomheder kan kun ske til

aktie- eller anpartsselskaber, som er registreret her i landet, jf. § 1, stk.

1.

E.H.2.2 Omdannelsesdatoen

Som et led i princippet om skattemæssig succession bestemmer lovens § 3,

stk. 1, at datoen for selskabets åbningsstatus - omdannelsesdatoen - skal

være den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den

personligt ejede virksomhed. Der kan ikke dispenseres hefra.

Selskabets første regnskabsperiode - 1. driftsperiode, hvis der er tale om

et skuffeselskab - skal løbe fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder.

Denne regel gælder også, hvor overdragelse sker til et allerede stiftet

selskab. Hvis dette selskabs regnskabsår er forskelligt fra den oprindelige

ejers, er det derfor nødvendigt at omlægge selskabets regnskabsår.

Ligningsrådet kan dog i særlige tilfælde fravige kravet om, at selskabets

første regnskabsår skal udgøre en periode på 12 måneder.* Se som eksempel TfS

1995, 686.*

Dispensation gives normalt ikke, hvor en fravigelse herfra medfører, at et

skatteår overspringes, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvor en personligt

ejet virksomhed med kalenderårsregnskab ønskes omdannet således, at

selskabets første regnskabsår omfatter en periode på mere end 15 mdr.

I overensstemmelse med hidtil gældende praksis kan omdannelsen i

skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger forud

for omdannelsen af virksomheden. Ifølge § 2, stk. 1, litra d, skal

omdannelsen dog have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.

Er indkomståret f.eks. sammenfaldende med kalenderåret, er

omdannelsesdatoen den 1. jan., og omdannelsen - d.v.s. stiftelsen eller

overdragelsen - skal ske inden den 1. juli i det kalenderår, som bliver

selskabets første regnskabsår.

E.H.2.3 Retsvirkningerne af omdannelsen for den oprindelige ejer

Omdannelse af en virksomhed efter VOL medfører ingen beskatning hos den

oprindelige ejer af virksomheden, jf. § 4, stk. 1. Således indgår hverken

fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen, i den

oprindelige ejers almindelige eller særlige indkomst.

Omfanget af beskatningen af eventuel fortjeneste ved en senere afståelse

af aktier eller anparter afhænger af disses skattemæssige anskaffelsessum,

som i henhold til § 4, stk. 2, svarer til den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen.

E.H.2.4 Den skattemæssige værdiansættelse

Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på

omdannelsesdatoen opgøres ifølge § 4, stk. 3, til det kontante beløb, som

ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til en uafhængig part

(handelsværdien) med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville

være konstateret ved et sådant salg. Vedrørende konsekvenserne af en evt.

overpris henvises til SKAT 1990.7.537 (TfS 1990, 329) (lsr) samt E.H.2.5.

Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bestemmes således ud fra

virksomhedens skattemæssige værdi opgjort som nævnt ovenfor. Opgørelsen af

anskaffelsessummen har alene betydning ved en eventuel efterfølgende

beskatning i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Det kan

forekomme, at anskaffelsessummen bliver negativ. Vedr. disse tilfælde se § 4,

stk. 5, samt S.G.2.4.7, 3.2 og 3.3.

Omdannes en virksomhed, som har været omfattet af VSL, kan indestående på

konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og

passiver efter § 4 i VOL, jf. VSL § 16 og § 16 a.

Værdien nedsættes med det opsparede overskud med et tillæg på 25%.

Tillægget beregnes kun for overskud opsparet for årene 1992 og fremad.

Tillægget beregnes for at bibeholde en samlet slutskat (efter

aktieafståelsen) på det samme niveau som før nedsættelsen af

virksomhedsskatten.

For at sidestille den, som modtager hele vederlaget for virksomheden i

form af aktier eller anparter, med den, som modtager en del i form af et

stiftertilgodehavende, bestemmes i § 4, stk. 2, sidste pkt., at pålydendet af

et modtaget stiftertilgodehavende skal fragå i den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver - og dermed i aktiernes eller anparternes

skattemæssige anskaffelsesværdi.

I de tilfælde, hvor virksomheden overdrages til et allerede eksisterende

selskab, skal til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum - udover den

skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver med fradrag af et

eventuelt stiftertilgodehavende - medregnes den oprindelige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne i det allerede stiftede selskab, jf. § 4, stk.

4. Disse aktier anses i skattemæssig henseende først for erhvervet på det

tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsen finder sted.

De enkelte aktiver

Nedenfor er angivet, hvorledes den skattemæssige værdi af en række aktiver

skal opgøres. Der er tale om værdier før fradrag af passiverne.

1)Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien. Fra og med 19.

maj 1993 fratrækkes en evt. skattepligtig fortjeneste.

Omdannes en personligt ejet virksomhed til et selskab efter VOL, mens

overgangsreglerne vedrørende goodwill i § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25.

juni 1993 er i kraft, skal disse regler anvendes ved beregningen af den

skattepligtige fortjeneste, som indgår i opgørelsen af den skattemæssige

værdi af goodwill. Omdannes en virksomhed eksempelvis pr. 1. jan. 1995, udgør

fortjeneste på goodwill 75 pct. af den fortjeneste, der ville være opnået ved

sædvanligt salg af virksomheden. TfS 1994, 435. Se om goodwillværden E.I.4.7.

2)Driftsmidler: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. I realiteten

bliver der tale om den skattemæssigt bogførte værdi. En eventuel negativ

saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede virksomhed kan overføres

til selskabet.

Blandede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt benyttede del

- skattepligtig fortjeneste, se E.H.2.6.

3)Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I realiteten den

skattemæssigt bogførte værdi.

4)Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig fortjeneste.

Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på

bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom

ved omdannelsen opgjort efter EBL.

I almindelighed vil den seneste ejendomsvurdering kunne anvendes som

handelsværdi.

5)Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. Dette vil i

almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi (pålydende -

eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller

sandsynliggjorte tab).

6)Værdipapirer:

Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter

ABL.

Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi d.v.s. kursværdi -

skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL.

7)Igangværende arbejder: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I

realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.

Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den

skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og

nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske

tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der

således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne

end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver.

Aktiv for aktiv

Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for

aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan

således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et

andet aktiv.

Gælden

Den skattemæssige værdi af virksomhedens gæld opgøres efter et

kontantprincip.

For gæld, der overføres til selskabet ved omdannelsen, vil pålydendet

normalt svare til kontantværdien. Dette gælder således, hvor der er tale om

kassekreditter eller gæld vedrørende anskaffelse af driftsmidler og

varelager. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om skyldige

lønomkostninger og anden gæld vedrørende virksomhedens drift.

Prioritetsgæld vil derimod normalt skulle kursansættes. For gæld der kan

indfries til pari kan der ikke anvendes en kurs over 100.

Eksempel på opgørelsen

I pkt. 19 i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 bringes et eksempel, som i

grove træk viser de opgørelser, der skal foretages i forbindelse med en

virksomhedsomdannelse.

E.H.2.5 Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen

I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor

omdannelsen har fundet sted, skal den oprindelige ejer af den personligt

drevne virksomhed i henhold til lovens § 4, stk. 6, indsende en meddelelse om

omdannelsen samt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort

efter reglerne i lovens § 4, stk. 2-4.

Ligningsmyndigheden påser om betingelserne for lovens anvendelse er

opfyldt. Tilsvarende efterprøves opgørelsen af aktiernes eller anparternes

anskaffelsessum. Se SKAT 1990.7.537 (TfS 1990, 329). Ligningsmyndighedens

ansættelser - herunder skønsmæssige ansættelser som ifølge § 4, stk. 2, skal

foretages pr. omdannelsesdatoen - bør finde sted snarest muligt efter

omdannelsen.

Hvis de i § 4, stk. 6, nævnte bilag mv. ikke fremkommer fra den

oprindelige ejer af virksomheden, bør ligningsmyndigheden af egen drift søge

fremskaffet de oplysninger mv., der er fornødne for, at en afgørelse kan

træffes.

Ændring af vilkår

Vilkårene for en virksomhedsomdannelse kan ændres eller suppleres på et

eller flere punkter, såfremt den påtænkte ændring ligeledes lader sig

gennemføre med civilretligt bindende virkning. Ændringer kan tillades efter

de sædvanlige regler, der gælder for omgørelse, d.v.s. indenfor den i SSL § 4

nævnte frist om genoptagelse. Om omgørelser og ligningsmæssige ændringer i

øvrigt, se også E.H.1.3.4 og S.F.1.2.6.

I henhold til VOL § 4, stk. 7, finder skattelovgivningens almindelige

regler om selvangivelse, skatteansættelse, klageadgang og revision m.m. også

anvendelse for ligningsmyndighedens ansættelser og afgørelser efter VOL.

E.H.2.6 Retsvirkningerne af omdannelsen for selskabet - succession

VOL § 6 fastlægger retsvirkningerne for aktie- eller anpartsselskabet ved

skattefri virksomhedsomdannelse. § 6 indeholder således bestemmelsen om, at

selskabet i skattemæssig henseende succederer i den hidtidige ejers stilling.

Ifølge § 6, stk. 1, skal formuegoder, som aktie- eller anpartsselskabet

overtager fra den personligt ejede virksomhed i forbindelse med omdannelsen,

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst behandles, som var de

erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den

hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af

denne.

Anskaffelsessummen for goodwill, som skal anvendes ved opgørelsen af

fortjeneste på goodwill efter LL § 16 E i forbindelse med et salg, er det

kontantomregnede beløb, som den personlige ejer har erhvervet goodwillen til.

Hvis goodwill er oparbejdet, er den oprindelige ejers og dermed selskabets

anskaffelsessum for goodwill nul kr. Den anskaffelsessum, der anvendes ved

opgørelsen af fortjenesten ved selskabets senere salg af aktivet, er som

oftest forskellig fra den værdi, hvormed aktivet medregnes ved opgørelsen af

den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne efter VOL § 4, stk. 2 og 3.

TfS 1994, 435.

Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger som ejeren af den

personligt drevne virksomhed har foretaget før omdannelsen, anses for

foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.

Østre Landsret har fastslået, at omkostninger ved omdannelsen som f.eks.

udgifter til advokatsalær, stempelomkostninger og vurderingshonorar mv. kan

tillægges anskaffelsessummen og afskrivningsgrundlaget for de overdragne

aktiver, ØLD af 31. jan. 1992, Told-Skat Nyt 1992.20.604 (TfS 1992, 155).

Transaktionsomkostningerne fordeles på de enkelte aktiver således, at

omkostninger, der umiddelbart kan henføres til et bestemt aktiv, indgår i

afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. Dette gælder f.eks. udgifter

til stempel og tinglysning mv. ved overdragelse af fast ejendom.

Overdragelsesomkostninger, der ikke kan henføres til bestemte aktiver, kan

fordeles forholdsmæssigt på de overdragne aktiver, Told-Skat Nyt 1993.9.433

(TfS 1993, 240) (T&S).

Om overdragelse af blandede driftsmidler erhvervet før den 17. maj 1983

til et aktie- eller anpartsselskab, se LVS 1990, SI 2.6.

Som følge af successionsprincippet vil selskabet kunne fortsætte

afskrivning på goodwill, i det omfang den oprindelige ejer af virksomheden

kunne afskrive på overtagen goodwill.

Selskabet kan endvidere succedere i investeringstilskud efter

egnsudviklingslovens § 10, uden at omdanneren skal indtægtsføre endnu ikke

indtægtsførte tilskud, jf. LL § 27 B. Se evt. E.B.6.

Hvis handelsværdien af et aktiv er lavere end den skattemæssigt bogførte

værdi - jf. ovenfor - kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på

grundlag af den tidligere - højere - bogførte værdi.

Ifølge § 6, stk. 2, skal selskabet beskattes ved afståelse af formuegoder,

som den oprindelige ejer har erhvervet i spekulationshensigt eller som et led

i næring efter de regler, der gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte

måde.

Hvis den oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet ikke realiseret

fortjeneste eller tab på fordringer og gæld, skal der forholdes på

tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets indkomst, jf. § 6, stk. 3.

Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på

omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag

hos den tidligere ejer, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet

på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt. Lovens § 8 hindrer

overførsel af et ikke udnyttet underskud oparbejdet i den personligt ejede

virksomhed i tiden før omdannelsen til aktie- eller anpartsselskabet.

Bestemmelsen berører ikke den tidligere ejers ret til at fradrage

underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, i egen

indkomst - herunder fremføre det ikke udnyttede underskud til senere

indkomstår efter reglerne i PSL/VSL.

E.H.2.7 Stiftertilgodehavendet

Som tidligere omtalt bestemmes størrelsen af vederlaget for virksomheden

på grundlag af selskabsretlige regler. Minimum 75 pct. af det selskabsretligt

opgjorte vederlag for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter

- eller ved, at værdien af aktier eller anparter i et allerede registreret

selskab stiger som følge af virksomhedsoverdragelsen - medens de resterende

25 pct. af vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende, jf. § 5,

stk. 1.

Stiftertilgodehavendets pålydende skal svare til den del af vederlaget,

som ikke ydes i form af aktier. Ved fastsættelsen af vederlaget for

virksomheden skal stiftertilgodehavendet således optages til pari, uanset de

vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen i § 5, stk.

1, hindrer derimod ikke kursansættelse af stiftertilgodehavendet ved

fastsættelse af den oprindelige ejers skattepligtige formue eller ved

opgørelsen af selskabets indre værdi, jf. LL § 21 A, stk. 2.

Hvis stiftertilgodehavendet er udstedt med en klausul om indeksregulering,

indebærer dette i henhold til § 5, stk. 2, at udbetalinger til den

oprindelige ejer eller dennes ægtefælle, der skyldes sådanne opreguleringer,

skal medregnes hos modtageren som almindelig indkomst. Udbetalingen anses for

en udlodning fra selskabet. Udbetalinger til andre end de i § 5, stk. 2,

nævnte skattepligtige, vil ikke medføre beskatning, medmindre dette følger af

skattelovgivningen i øvrigt, eksempelvis KSL § 5, stk. 2.

E.H.2.8 Dødsboer

Skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller

anpartsselskab efter reglerne i VOL kan også finde sted, hvor virksomheden

drives af et dødsbo.

Virksomheden indskydes i selskabet af dødsboet. VOL stiller derimod intet

krav om, hvem der optræder som stifter af aktie- eller anpartsselskabet, som

virksomheden overdrages til. Dødsboer kan hverken i henhold til aktie- eller

anpartsselskabslovene optræde som stiftere. For så vidt angår stiftelse af

aktieselskaber er dette imidlertid uden betydning, idet aktieselskabslovens §

3 intet krav stiller om, at stifterne tillige tegner aktiekapitalen helt

eller delvis. Anpartsselskabslovens § 3 kræver derimod, at stifterne også

tegner anpartskapitalen. Overdragelse af en virksomhed, der drives af et

dødsbo, til et anpartsselskab kan derfor kun ske til et af de i § 1, stk. 2,

omtalte allerede stiftede selskaber.

VOL § 3, stk. 1, hvorefter omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter

statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed, gælder

tilsvarende, hvor virksomheden drives af et dødsbo. Dette medfører, at dagen

efter dødsfaldet kan benyttes som omdannelsesdato, idet mellemperioden er

afdødes sidste indkomstår. Havde afdøde og dermed også dødsboet

kalenderårsregnskab, kan omdannelsesdatoen tillige være den 1. jan. i årene

efter dødsfaldet, hvis dødsboet endnu eksisterer. Endelig kan dødsboet

anvende dagen efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse som

omdannelsesdato, men derimod ikke skæringsdagen for et ácontoudlæg.

Selskabets første regnskabsår skal udgøre 12 måneder, jf. § 3, stk. 2. For

selskaber, hvor dagen efter dødsdagen eller skæringsdagen i boopgørelsen er

anvendt som omdannelsesdato, er der mulighed for at søge om Ligningsrådets

tilladelse efter § 3, stk. 3, til at lade selskabets første regnskabsperiode

løbe f.eks. indtil 31. dec.

Lovens regel i § 2, stk. 1, litra d, hvorefter omdannelse kan ske med

tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder efter omdannelsesdatoen, gælder også

for dødsboer. Omdannelse i dødsboet kan dog aldrig ske fra et tidspunkt, der

ligger før dagen efter dødsfaldet.

Såfremt aktier eller anparter udlægges med succession skal disse herefter

anses for erhvervet til de værdier, der svarer til den skattemæssige værdi af

virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jf. VOL § 4.

Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort efter

lovens regler kan ikke uden videre sættes lig med den skattemæssige værdi i

opgørelsen efter KSL § 14, stk. 3, over aktiver og passiver ved dødsfaldet,

selv om dagen efter dødsfaldet benyttes som omdannelsesdato. Forskellen viser

sig bl.a. ved stiftertilgodehavendet, der i henhold til VOL § 4, stk. 2, skal

fradrages i den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver.

Virksomheder, der drives af skattefri dødsboer, kan omdannes efter VOL.

Det bemærkes dog, at udlægsmodtagere aldrig kan succedere i de arveudlagte

aktier eller anparter.

Om dødsboer se i øvrigt afsnit VII i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 samt

skm.vejl. i reglerne om dødsbobeskatning (1989).

Lignende dokumenter