PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EH - Virksomhedsomdannelse
Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved
en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og den hidtidige ejer får
vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet og eventuelt
tillige pante- eller gældsbreve, er reguleret i lovbek. nr. 634 af 27. juli
1993 om skattefri virksomhedsomdannelse (LOSV) med tilhørende skd.cirk. nr. 2
af 4. jan. 1984.
Ved siden af de i loven fastsatte regler kan en virksomhed dog altid
overdrages til handelsværdier (afståelsesprincippet) med beskatning til
følge.
E.H.1 Afståelse til handelsværdier - Afståelsesprincippet
Adgangen til at omdanne en virksomhed efter skattelovgivningens
almindelige regler (afståelsesprincippet) er som nævnt ikke berørt af
virksomhedsomdannelsesloven. En virksomheds aktiver og passiver kan således
overdrages til et selskab på grundlag af handelsværdier, således at
fortjeneste eller tab påvirker den oprindelige ejers indkomstopgørelse på
sædvanlig måde, samtidig med at aktiverne og passiverne anses for overtaget
af selskabet til de samme beløb.
E.H.1.1 Værdi af goodwill
Værdien af goodwill skal ansættes til handelsværdien, se nærmere E.I.4.7.
Om goodwill i øvrigt se E.I.4.
E.H.1.2 Særlige forhold
Som følge af interessefællesskabet mellem sælger og køber kan det
forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de ikke
kan karakteriseres som sædvanlige eller normale.
Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår, skal der ved
skatteansættelsen forholdes som følger:
1. Ved opgørelsen af køberens (selskabets) afskrivningsgrundlag skal
anskaffelsesprisens nominelle beløb ansættes til et beløb, som svarer til
overdragelsesprisen ved overdragelse af en tilsvarende virksomhed mellem
Læs alt
uafhængige parter.
2. Sælgerens eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve
eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, kan højst
udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handeler mellem
uafhængige parter.
E.H.1.3 Kursnedskrivning af gælds- eller pantebreve
Ved omdannelse efter LOSV bliver der ikke tale om kursfastsættelse af et
evt. stiftertilgodehavende, idet tilgodehavendets pålydende efter lovens § 5,
stk. 1, skal svare til den del af vederlaget, som ikke ydes i form af aktier
eller anparter. Stiftertilgodehavendet skal således optages til pari, uanset
de vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen hindrer
derimod ikke, at der ved fastsættelsen af den oprindelige ejers
skattepligtige formue sker en kursansættelse af stiftertilgodehavendet.
Såfremt omdannelsen har fundet sted efter afståelsesprincippet, kan der
opstå problemer om kursfastsættelsen på de i forbindelse med omdannelsen
udstedte gælds- eller pantebreve. Ved opgørelsen af eventuelle salgsavancer
nedskrives disse fordringer til kursværdi, hvilket reducerer den
skattepligtige avance.
Kursværdien på sådanne fordringer kan efter hidtidig praksis ikke sættes
lavere end kurs 80. Højesteret har i 2 domme af 3. dec. 1984 (skd. 73.293 og
295) godkendt kurs 80 på gældsbreve udstedt ved virksomhedsomdannelser til
handelsværdier.
Ved afgørelserne har Højesteret henset til, at omdannelsen af den
personlige virksomhed til et selskab, hvori omdanneren var eneanpartshaver,
skete på vilkår, som omdanneren selv kunne fastsætte med hensyn til
størrelsen af den kontante udbetaling, afvikling af resttilgodehavendet og
eventuel sikkerhed herfor. På den baggrund udtalte Højesteret, at
skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at lade
værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det må
tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af retsforholdets
særlige karakter havde indgående kendskab til og indflydelse på selskabets
forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til overdragelse.
Se tillige VLD af 25. feb. 1986 (Skat 1986.3.198) hvor kurs 80 blev
anvendt på et gældsbrev, udstedt i forbindelse med en virksomheds omdannelse
til anpartsselskab, selv om omdannelsen skete med det formål, at virksomheden
skulle overtages af og drives videre af overdragerens tre sønner, der
samtidig med omdannelsen ved gave modtog størstedelen af selskabets kapital.
I VLD af 19. marts 1985 (skd. 75.632) tiltrådte landsretten, at kurs 80
blev anvendt på et gældsbrev udstedt i forbindelse med en privat
entreprenørforretnings omdannelse til et nystiftet anpartsselskab, i hvilket
anpartskapitalen var ejet af overdrageren og en mangeårig medarbejder med
henholdsvis 51% og 49%. Det forhold, at anpartshaverne som direktører i
selskabet ifølge vedtægter for selskabet og en anpartshaveroverenskomst
skulle være ligestillede, fandtes ikke at kunne tillægges selvstændig
betydning.
Der blev indrømmet kursnedskrivning til kurs 80 på et gældsbrev,
hidrørende fra en firmaomdannelse, selv om hovedanpartshaveren på
stiftelsestidspunktet havde et aktionærlån (omdannelsen foretaget med
tilbagevirkende kraft), der oversteg gældsbrevets pålydende, idet gældsbrevet
løb over en årrække, og lånet var tilbagebetalt i løbet af ét år, Skat
1987.1.45 (LSR).
* Landsretten ændrede en interessents kursansættelse fra 50 til 80 på et
gældsbrev modtaget som vederlag for goodwill i forbindelse med omdannelse af
et revisionsfirma til et aktieselskab. Landsretten henviste til, at de 5
stiftere af aktieselskabet havde haft klart sammenfaldende interesser i at
opnå skattemæssige begunstigelser ved selskabsomdannelsen, og i at
pantebrevene blev indfriet, TfS 1993.521 (ØLD). *
* Fra og med 19. maj 1993 skal anskaffelssum og afståelsessum for goodwill
mv. omregnes til kontantværdi. Endvidere skal anskaffelsessum og
afståelsessum for maskiner og inventar mv. kontantomregnes fra og med
indkomståret 1994. De nærmere regler herom er beskrevet i et TS-cirkulære,
hvortil henvises. *
E.H.1.3.1 Overdragelser efter omdannelsen
Ved overdragelse af formuegoder fra en hovedaktionær til det af ham
beherskede selskab efter omdannelsen til selskab kan standardkursen ikke uden
videre anvendes, se VLD af 26. feb. 1981 (skd. 58.291). I denne sag blev fast
ejendom overdraget til selskabet godt 4 år efter dets stiftelse, og de ved
overdragelsen udstedte sælgerpantebreves kursværdi skulle ansættes med
hensyntagen til pantebrevenes forrentnings- og afdragsbestemmelser, jf.
tilsvarende lsr. 1981.188.
E.H.1.3.2 Anfordringstilgodehavender
Tilgodehavender i selskabet, der har karakter af et
anfordringstilgodehavende, hvorpå der kan trækkes efter ønske, kan ikke
kursnedskrives.
Hvor der ikke er udstedt noget gældsbrev, og der heller ikke er truffet
nogen nærmere aftale om forrentnings- og afdragsvilkår med selskabet,
sidestilles tilgodehavendet med et ydet lån på anfordring, der ikke giver
grundlag for indrømmelse af kursnedslag, jf. lsr. 1975.130 og ØLD af 10.
april 1979 (skd. 51.274). I den nævnte dom var fordringen blevet forrentet og
afdraget over en årrække, men afdragene var ikke sket efter faste
retningslinier. I mangel af gældsbrev eller andet klart aftalegrundlag blev
tilgodehavendet betragtet som en fordring, der forfaldt på anfordring,
hvorfor kursnedskrivning ikke kunne foretages. Se også lsr. 1976.30, hvor der
vel var en aftale, der imidlertid ikke var overholdt. I lsr. 1976.125 blev
kursnedslag godkendt, selv om der ikke var oprettet gældsbrev eller
pantebrev, idet afdrags- og forrentningsvilkår fremgik af
stiftelsesoverenskomsten.
E.H.1.3.3 Fordeling af kursnedskrivning
I de tilfælde, hvor kursnedslag gives, fordeles kursnedslaget
forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver, bortset fra likvide midler,
se til eksempel VLD af 1. marts 1982 (skd. 65.177), VLD af 5. nov. 1982 (skd.
65.197) og lsr. 1983.113.
* Ved den forholdsmæssige fordeling af kursnedslaget medregnes et evt.
varelager kun med den nedskrevne værdi, jf. UfR 1983 side 249 (ØLD).
* E.H.1.3.4 Korrektion af overdragelsessummer, omgørelse mv.
De stedlige ligningsmyndigheder er bemyndiget til at træffe afgørelse i
omgørelsessager vedrørende hovedaktionærdispositioner, jf. SD-cirk. 1986-22,
ligesom disse myndigheder kan tillade visse ændringer (omgørelse) i
selskabets og stifterens beskatningsforhold i forbindelse med en ikke
godkendt omdannelse af personlig drevet virksomhed til selskab, jf. S.F.1.2.6
og S.B.1.5.2.1.
E.H.2 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse kan gennemføres uden at der herved udløses
beskatning hos den tidligere ejer.
Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse findes i lovbek. nr. 634 af
27. juli 1993 (LOSV) og det til loven knyttede skd.cirk. nr. 2 af 4. jan.
1984.
Loven bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt
indtræder i den tidligere ejers sted. Beskatning af de fortjenester, der i
princippet konstateres ved omdannelsen, finder herefter sted, enten når den
oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier eller anparter, der er ydet
som vederlag for virksomheden, eller når selskabet afhænder overtagne aktiver
eller hele virksomheden, eller likviderer. Skattepligtsophør som følge af
fraflytning sidestilles med afhændelse, jf. ABL § 13 a.
Omfattet af reglerne er personligt ejede virksomheder - herunder
virksomheder, der drives af et dødsbo - samt visse interessentskaber mv.
Omdannelse kan ske ved overdragelse, dels til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab, dels til et allerede eksisterende selskab, dog bl.a. under
forudsætning af, at dette selskab ikke forud for overdragelsen har drevet
erhvervsmæssig virksomhed.
Et aktie- eller anpartsselskabs udskillelse af en del af selskabet til et
selvstændigt selskab sker efter reglerne om tilførsel af aktiver i
fusionsskatteloven. Der henvises til LV for Selskaber mv.
E.H.2.1 Betingelserne
Omdannelse efter loven forudsætter ifølge § 2, stk. 1, litra a, at ejeren
på tidspunktet for omdannelsen er undergivet fuld skattepligt i henhold til
KSL § 1.
Mindst 75 pct. af vederlaget for virksomheden skal efter § 2, stk. 1,
litra b, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. De resterende 25
pct. af vederlaget kan i henhold til § 5, stk. 1, erlægges i form af
stiftertilgodehavende i selskabet, og tilgodehavendets pålydende skal svare
til den del af vederlaget, der ikke ydes som aktier eller anparter.
Overdrages den personligt drevne virksomhed til et allerede registreret
selskab, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, idet vederlaget for
virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede
stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, er ikke til hinder for, at en
omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som
ved omdannelse til et eksisterende selskab.
Vederlaget for virksomheden, der således udgøres af aktie- eller
anpartskapitalen med tillæg af et eventuelt stiftertilgodehavende, fastsættes
på grundlag af de herom gældende regler i selskabslovgivningen, herunder
årsregnskabsloven.
Forskelligt fra opgørelsen af vederlaget for virksomheden er opgørelsen af
den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som ifølge § 4,
stk. 2, svarer til aktiernes eller anparternes skattemæssige
anskaffelsesværdi, se E.H.2.4.
Værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver finder sted på
grundlag af de selskabsretlige regler og altså uafhængigt af de skattemæssige
værdier, jf. skd. 69.168.
Udskudt skat, som overtages af selskabet ved omdannelsen, indgår efter de
selskabsretlige regler enten i egenkapitalen - og skal i så fald oplyses i
noterne til selskabets regnskab - eller angives under den særlige passivpost:
Hensættelse til eventualskat. Medtages udskudt skat som en passivpost,
betyder dette en reduktion af det selskabsretligt opgjorte vederlag for
virksomheden, jf. § 2, stk. 1, litra c, og dermed en reduktion af størrelsen
af et eventuelt stiftertilgodehavende. Derimod får udskudt skat ingen
betydning ved opgørelsen af aktiernes eller anparternes skattemæssige værdi.
Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for
virksomheden, skal svare til den samlede aktiekapital, jf. § 2, stk. 1, litra
c. Når virksomhedsomdannelsen gennemføres som en skattefri disposition, er
der således ingen mulighed for at få tilført yderligere kapital fra andre end
den hidtidige ejer. Det samme gælder, hvor virksomheden overdrages til et
allerede stiftet aktie- eller anpartsselskab.
En efterfølgende forhøjelse af kapitalen kan derimod ske efter reglerne i
selskabslovgivningen. Flere ejere
Udover de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede
virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, hvor en virksomhed med
flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jf. § 2, stk. 2 og 3.
For at sikre et entydigt successionsgrundlag kræves det, at samtlige ejere
af virksomheden anvender reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
at de anvender samme regnskabsperiode, samt at alle medejere ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst har anvendt samme driftsregnskab og status for
virksomheden, herunder at de har foretaget forholdsmæssigt lige store
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt henlæggelser til
investeringsfond, jf. skd. 77.882. Desuden er omdannelse af virksomheder med
flere ejere efter lovens regler betinget af, at samtlige medejere vederlægges
i forhold til deres andele i den personligt drevne virksomhed.
* Ved omdannelser, hvor aftalen er indgået før 19. maj 1993 eller efter
17. november 1993, er det endvidere en betingelse, at samtlige medejere er
omfattet af § 4 i ABL hhv. § 19 a i PSL (hovedaktionærreglen). Sidstnævnte
betingelse blev ophævet ved § 9 i lov nr. 421 af 25. juni 1993 og genindsat
ved § 10 i lov nr. 1117 af 22. december 1993. *
Dispensation - entydigt successionsgrundlag
Ligningsrådet kan i særlige tilfælde i henhold til § 2, stk. 3, tillade
omdannelse af virksomheder med flere medejere, uanset at ikke samtlige de i §
2, stk. 2, nævnte betingelser er opfyldt. En forudsætning herfor er dog, at
det fortsat er muligt at opgøre et entydigt successionsgrundlag. I
almindelighed kan sådanne fravigelser kun forventes indrømmet, når der
foreligger forholdsvis små afvigelser fra de krav, der stilles i § 2, stk. 2.
Et interessentskab bestod af 5 interessenter, hvor de tre besad ideelle
anparter på henholdsvis 24%, 6% og 5%. Interessentskabet kunne ikke omdannes
til et aktie- eller anpartsselskab under anvendelse af reglerne i LOSV, og
Ligningsrådet fandt ingen grund til at dispensere fra kravet om
værnsaktionærstatus for samtlige omdannede interessenter, idet en
dispensation ville medføre, at 35% af de aktier, der ville blive udstedt i
forbindelse med omdannelsen, ville kunne sælges skattefrit efter en ejertid
på 3 år. Skat 1988.10.614 (SD). * Bestemmelsen i LOSV § 2, stk. 2, litra e,
hvorefter det er en forudsætning, at der er tale om værnsaktionærstatus,
gælder ikke for aftaler om omdannelse, som indgås i perioden 19. maj 1993 til
17. november 1993. *
Såfremt ejerne ikke har foretaget fælles skattemæssige afskrivninger mv.,
kan dispensation kun forventes, når afvigelsen mellem interessenternes
afskrivningsgrundlag mv. skønnes forholdsvis beskeden, dels nominelt, dels
procentuelt i forhold til værdien af den samlede aktivmasse.
Kan en virksomhed med flere ejere ikke omdannes efter lovens bestemmelser,
jf. § 2, stk. 2 og 3, eller i øvrigt ikke opnå dispensation for de i
bestemmelserne opregnede betingelser for entydigt successionsgrundlag, vil
omdannelse dog fortsat kunne ske til handelsværdier på grundlag af
skattelovgivningens almindelige regler (afståelsesprincippet), jf. E.H.1.
Omdannelse til handelsværdier
Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen, når der ikke opnås
dispensation efter § 2, stk. 3, er nærmere omtalt under afsnit E.H.2.5 og
E.H.1.3.4.
Ikke delvis omdannelse - En eller flere virksomheder
Loven finder ikke anvendelse ved delvis omdannelse af en virksomhed, hvor
alene et eller flere aktiver søges overført til et aktie- eller
anpartsselskab, se f.eks. t&s nyt 1991.15.841 (lsr). Det må afgøres ud
fra en konkret vurdering, om der foreligger en række selvstændige
virksomheder, eller om der foreligger en enkelt virksomhed, i hvilken der
indgår flere aktiviteter. Vejledende er gældende praksis med hensyn til, om
fortjeneste eller tab ved afhændelse af et driftsmiddel skal indgå i den
særlige indkomst, jf. LOSI § 2, nr. 1.
I følgende tilfælde er det i praksis antaget, at der forelå "en
virksomhed", der kunne omdannes efter loven:
1. En interessentskabsvirksomhed, der syede beklædning til hospitaler mv.,
kunne omdannes efter loven, selv om virksomhedens produktionsejendom blev
holdt uden for omdannelsen.
2. En advokat, der ved siden af sin advokatvirksomhed personligt ejede en
udlejningsejendom med udstykkede ejerlejligheder, kunne omdanne
udlejningsejendommen til et aktieselskab. Det var oplyst, at advokaten hidtil
var anset som næringsdrivende ved salg af ejerlejligheder i ejendommen.
3. En værktøjs- og maskinfabrik, som tidligere var drevet som personligt
firma, blev i 1976 overdraget til et anpartsselskab til bogførte værdier.
Overdragelsen omfattede ikke den til virksomheden hørende fabriksejendom, som
blev udlejet til selskabet.
Fabriksejendommen kunne overdrages til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab efter lovens regler, selv om ejendommen blev selskabets eneste
aktiv.
4. En vognmand kunne overdrage de af ham personligt ejede lastbiler, i alt
13 stk., til et nystiftet anpartsselskab, hvis formål var at drive
leasingvirksomhed m.m. Det var oplyst, at lastbilerne hidtil havde været
lejet ud til et af vognmanden stiftet anpartsselskab, hvortil vognmanden
tidligere havde overdraget sin personligt drevne vognmandsvirksomhed efter
afståelsesprincippet.
5. En landbrugers husdyrbesætning/produktion er anset for en virksomhed,
der kan omdannes efter reglerne i loven. Ifølge en udtalelse fra
landbrugsministeriet var en overdragelse af en landejendoms besætning,
inventar, foderbeholdninger mv. til et selskab, ikke i strid med
bestemmelserne i landbrugsloven.
6. En advokat, der samtidig med sin advokatvirksomhed drev
ejendomsadministration, kunne omdanne ejendomsadministrationen til et
anpartsselskab efter loven. Det var oplyst, at der for det sidste regnskabsår
forud for omdannelsesdatoen ville blive udarbejdet særskilt regnskab for
ejendomsadministrationsvirksomheden, at ejendomsadministrationen blev drevet
fra lokaler, adskilt fra advokatvirksomheden, ligesom
administrationsvirksomheden havde selvstændigt telefonnummer og særskilt
personale.
7. En læges udlejningsvirksomhed, der bestod i bortforpagtning af en
ferieejerlejlighedsejendom med tilhørende andel i centerbygning, kunne
omdannes til et anpartsselskab efter loven. Ved omdannelsen kunne som aktiver
overdrages ferieejerlejligheden og bankindestående i form af
investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejerlejligheden samt
investeringsfondshenlæggelser.
8. En murermester, der foruden murermestervirksomheden drev virksomhed med
udlejning af industrihuse og køb og salg af fast ejendom (næringsvirksomhed),
kunne omdanne sidstnævnte efter loven.
Det var om virksomheden med køb og salg af fast ejendom oplyst, at den
bestod af handel med restejerlejlighedsejendomme og grunde, hvoraf nogle
ejedes fuldt ud af murermesteren, medens andre ejedes af interessentskaber
med murermesteren som interessent.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var den overvejende del af
virksomheden med køb og salg af fast ejendom, der ville blive overført til
selskabet, og at den omstændighed, at murermesteren tillige var medejer af 4
ejendomsinteressentskaber, ikke burde afskære ham fra at omdanne sin
virksomhed, for så vidt angik de ejendomme, han var eneejer af.
9. En tandlæge, der som hovederhverv drev tandlægepraksis, kunne omdanne
sin virksomhed med udlejning af containere til et selskab efter loven. Ved
omdannelsen kunne uudnyttede henlæggelser til investeringsfonds og de hertil
knyttede investeringsfondsindskud overføres til selskabet uagtet, at
investeringsfondshenlæggelserne hidrørte fra skatteyderens
tandlægevirksomhed, Skat 1987.3.225 (SD).
10. En revisor, der foruden at være partner i et revisionsfirma udlejede
en ham tilhørende ejendom med 2 lejemål, dels en beboelsesbygning, dels en
værkstedsbygning, kunne omdanne ejendomsudlejningen efter loven. Ved
omdannelsen kunne skatteyderen overdrage uudnyttede
investeringsfondshenlæggelser, der var henlagt på grundlag af hans tidligere
deltagelse i et revisorinteressentskab.
11. En fysioterapeut, der drev fysioterapiklinik fra stueetagen i en af
hende ejet ejendom, hvor førstesalen var udlejet til beboelse, kunne
overdrage ejendommen efter loven, da den blev brugt til udlejning. Ved
omdannelsen kunne som aktiver overdrages ejendommen og bankindestående på
investeringsfondskonti og som passiver prioritetsgæld i ejendommen,
mellemregningskonto med stifteren samt investeringsfondshenlæggelser uagtet,
at sidstnævnte hidrørte fra skatteyderens virksomhed i fysioterapiklinikken.
12. To ejendomsmæglere, der sammen drev ejendomsmæglervirksomhed i
interessentskabsform, ejede hver for sig en grund, hvor de hver især, med
videresalg for øje, påtænkte at opføre et parcelhus. Grundene og forventet
igangværende byggeri kunne ikke overdrages til et anpartsselskab. Derimod
kunne hver af skatteyderne overdrage sin grund, forventet igangværende
byggeri, ubenyttede investeringsfondshenlæggelser, prioritetsgæld på
ejendommen samt kassekredit til hver sit selskab.
13. En fremstillingsvirksomhed A, der var moderselskab for et dansk
selskab B og et norsk selskab N, ønskede at omdanne aktiviteten i Danmark,
varelagre, varedebitorer, driftsmidler, bankgæld, vare- og
omkostningskreditorer samt aktierne i N efter loven. Tilbage i A ville
herefter være aktier i B, ejendomme, prioritetsgæld, varemærker,
bankindestående og investeringsfonds. Ligningsrådet svarede, at udskillelse
af virksomheden i A kunne ske efter loven, men at udskillelsen ikke kunne
omfatte aktierne i N, idet disse aktier ikke ansås for en del af den
virksomhed, der påtænktes overdraget, Skat 1987.5.360 (SD).
* 14. En landmand kunne skattefrit omdanne sin markdrift med tilhørende
markmaskiner til et anpartsselskab. Ligningsrådet tog i samme forbindelse
stilling til en række andre spørgsmål, herunder hvorledes der skulle
forholdes med inventar, besætning, jordbeholdning og foderbeholdning, TfS
1993.105, side 329. *
Må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at den skattepligtige
driver to eller flere selvstændige virksomheder, er det muligt at omdanne
hver af virksomhederne til et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab. Flere
virksomheder kan imidlertid også indskydes i et selskab. Loven åbner derimod
ikke mulighed for at foretage omdannelser af to virksomheder, således at det
ene selskab bliver moderselskab for det andet.
I/S - K/S
Den virksomhed, der består i deltagelse i et interessentskab eller et
kommanditselskab, kan ikke indskydes i et aktie- eller anpartsselskab som en
selvstændig virksomhed, medmindre betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Omdannelse af et interessentskab, hvorved interessenterne overdrager deres
respektive ideelle andele af interessentskabet til hver sit anpartsselskab,
kan således ikke ske.
Overdragelse til et eksisterende selskab
I henhold til § 1, stk. 2, kan omdannelse tillige ske ved overdragelse til
et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen.
Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at den
oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed besidder hele aktie-
eller anpartskapitalen på overdragelsestidspunktet, samt at selskabet ikke
forud for omdannelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed bortset fra
forrentning af egenkapitalen. Herved undgås, at indkomst, som optjenes efter
omdannelsen, ved virksomhedens overdragelse til et selskab med et fra før
omdannelsen hidrørende underskud, kan reduceres eller udlignes ved fremførsel
af underskud i medfør af LL § 15 i op til 5 år.
Ved omdannelsen af en virksomhed kan alene de aktiver og passiver, der er
til stede på omdannelsesdatoen, indgå i selskabets åbningsstatus. Det kan
ikke kræves, at et bankindestående, der er opstået umiddelbart inden
omdannelsesdatoen ved en forøgelse af den personlige kassekredit, skal
overdrages til selskabet, uagtet kassekreditten overføres til selskabet, jf.
skd. 71.676.
Skattefri omdannelse af personligt ejede virksomheder kan kun ske til
aktie- eller anpartsselskaber, som er registreret her i landet, jf. § 1, stk.
1.
E.H.2.2 Omdannelsesdatoen
Som et led i princippet om skattemæssig succession bestemmer lovens § 3,
stk. 1, at datoen for selskabets åbningsstatus - omdannelsesdatoen - skal
være den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den
personligt ejede virksomhed. Tilsvarende skal datoen for overdragelse til et
allerede registreret aktie- eller anpartsselskab, jf. § 1, stk. 2, være
omdannelsesdatoen.
Selskabets første regnskabsperiode skal løbe fra omdannelsesdatoen og skal
udgøre 12 måneder. Denne regel gælder også, hvor overdragelse sker til et
allerede stiftet selskab. Hvis dette selskabs regnskabsår er forskelligt fra
den oprindelige ejers, er det derfor nødvendigt at omlægge selskabets
regnskabsår. Ligningsrådet kan dog i særlige tilfælde fravige kravet om, at
selskabets første regnskabsår skal udgøre en periode på 12 måneder.
Dispensation gives normalt ikke, hvor en fravigelse herfra medfører, at et
skatteår overspringes, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvor en personligt
ejet virksomhed med kalenderårsregnskab ønskes omdannet således, at
selskabets første regnskabsår omfatter en periode på mere end 15 mdr.
I overensstemmelse med hidtil gældende praksis kan omdannelsen i
skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger forud
for omdannelsen af virksomheden. Ifølge § 2, stk. 1, litra d, skal
omdannelsen dog have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.
Er indkomståret f.eks. sammenfaldende med kalenderåret, er
omdannelsesdatoen den 1. jan., og omdannelsen - d.v.s. stiftelsen eller
overdragelsen - skal ske inden den 1. juli i det kalenderår, som bliver
selskabets første regnskabsår.
E.H.2.3 Retsvirkningerne af omdannelsen for den oprindelige ejer
Omdannelse af en virksomhed efter LOSV medfører ingen beskatning hos den
oprindelige ejer af virksomheden, jf. § 4, stk. 1. Således indgår hverken
fortjeneste eller tab, der i princippet konstateres ved omdannelsen, i den
oprindelige ejers almindelige eller særlige indkomst.
Omfanget af beskatningen af eventuel fortjeneste ved en senere afståelse
af aktier eller anparter afhænger af disses skattemæssige anskaffelsessum,
som i henhold til § 4, stk. 2, svarer til den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen.
E.H.2.4 Den skattemæssige værdiansættelse
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på
omdannelsesdatoen opgøres ifølge § 4, stk. 3, til det kontante beløb, som
ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden til en uafhængig part
(handelsværdien) med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville
være konstateret ved et sådant salg. Vedrørende konsekvenserne af en evt.
overpris henvises til Skat 1990.7.537 (lsr) samt E.H.2.5.
Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bestemmes således ud fra
virksomhedens skattemæssige værdi opgjort som nævnt ovenfor. Opgørelsen af
anskaffelsessummen har alene betydning ved en eventuel efterfølgende
beskatning i forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne. Det kan
forekomme, at anskaffelsessummen bliver negativ. Vedr. disse tilfælde se § 4,
stk. 5, samt S.G.2.4.7, 3.2 og 3.3.
Omdannes en virksomhed, som har været omfattet af virksomhedsskatteloven,
kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige
værdi af aktiver og passiver efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven, jf. VSL
§ 16.
Værdien nedsættes med det opsparede overskud med et tillæg på 25%.
Tillægget beregnes kun for overskud opsparet for årene 1992 og fremad.
Tillægget beregnes for at bibeholde en samlet slutskat (efter
aktieafståelsen) på det samme niveau som før nedsættelsen af
virksomhedsskatten.
For at sidestille den, som modtager hele vederlaget for virksomheden i
form af aktier eller anparter, med den, som modtager en del i form af et
stiftertilgodehavende, bestemmes i § 4, stk. 2, sidste pkt., at pålydendet af
et modtaget stiftertilgodehavende skal fragå i den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver - og dermed i aktiernes eller anparternes
skattemæssige anskaffelsesværdi.
I de tilfælde, hvor virksomheden overdrages til et allerede eksisterende
selskab, skal til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum - udover den
skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver med fradrag af et
eventuelt stiftertilgodehavende - medregnes den oprindelige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne i det allerede stiftede selskab, jf. § 4, stk.
4. Disse aktier anses i skattemæssig henseende først for erhvervet på det
tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsen finder sted.
De enkelte aktiver
Nedenfor er angivet, hvorledes den skattemæssige værdi af en række aktiver
skal opgøres. Der er tale om værdier før fradrag af passiverne.
1) Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien. * Fra og med 19.
maj 1993 fratrækkes en evt. skattepligtig fortjeneste. * Se om
goodwillværdien E.I.4.7.
2) Driftsmidler: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. I realiteten
bliver der tale om den skattemæssigt bogførte værdi. En eventuel negativ
saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede virksomhed kan overføres
til selskabet.
Blandede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt benyttede del
- skattepligtig fortjeneste, se E.H.2.6.
3) Varelager: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I realiteten den
skattemæssigt bogførte værdi.
4) Fast ejendom: Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig fortjeneste.
Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på
bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom
ved omdannelsen opgjort efter EBL, * (ex: En fortjeneste på 400.000 kr.
reduceres efter EBL ved afståelse før 19. maj 1993 med 20 pct. efter 3 års
ejertid; den skattepligtige fortjeneste udgør således 320.000 kr. Ved
afståelse den 19. maj 1993 eller senere reduceres fortjenesten efter EBL med
5 pct. efter 3 års ejertid, hvorved den skattepligtige fortjeneste udgør
380.000 kr.). *
I almindelighed vil den seneste ejendomsvurdering kunne anvendes som
handelsværdi.
5) Debitorer: Handelsværdien - skattepligtig fortjeneste. Dette vil i
almindelighed svare til den skattemæssigt bogførte værdi (pålydende -
eventuelle skattemæssige nedskrivninger for konstaterede eller
sandsynliggjorte tab).
6) Værdipapirer:
Aktier: Handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter
ABL.
Obligationer og pantebreve: Normalt handelsværdi d.v.s. kursværdi -
skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL.
7) Igangværende arbejder: Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. I
realiteten den skattemæssigt bogførte værdi.
Såfremt handelsværdien på omdannelsesdatoen er lavere end den
skattemæssigt bogførte værdi - f.eks. fordi der ikke er foretaget af- og
nedskrivninger svarende til den faktiske værdiforringelse - skal der ikke ske
tillæg til handelsværdien for dette forventede tab. I disse tilfælde kan der
således ikke opnås en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne
end svarende til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver.
Aktiv for aktiv
Opgørelsen af den skattemæssige værdi af virksomheden sker aktiv for
aktiv. Et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv kan
således ikke modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelse af et
andet aktiv.
Passiverne
Den skattemæssige værdi af virksomhedens passiver opgøres på tilsvarende
vis efter et kontantprincip.
For passiver, der overføres til selskabet ved omdannelsen, vil pålydendet
normalt svare til kontantværdien. Dette gælder således, hvor der er tale om
kassekreditter eller gæld vedrørende anskaffelse af driftsmidler og
varelager. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om skyldige
lønomkostninger og anden gæld vedrørende virksomhedens drift.
Prioritetsgæld vil derimod normalt skulle kursansættes.
Investeringsfonds
* Adgangen til at overføre ubenyttede investeringsfondshenlæggelser ved
skattefri virksomhedsomdannelse (LOSV § 7) er ophævet med virkning for
omdannelser, der finder sted med udgangen af indkomståret 1992 eller senere,
jf. § 3 i lov nr. 344 af 14. maj 1992 *
Eksempel på opgørelsen
I pkt. 19 i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 bringes et eksempel, som i
grove træk viser de opgørelser, der skal foretages i forbindelse med en
virksomhedsomdannelse.
E.H.2.5 Ligningsmyndighedens behandling af omdannelsen
I forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor
omdannelsen har fundet sted, skal den oprindelige ejer af den personligt
drevne virksomhed i henhold til lovens § 4, stk. 6, indsende en meddelelse om
omdannelsen samt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne opgjort
efter reglerne i lovens § 4, stk. 2-4.
Ligningsmyndigheden påser om betingelserne for lovens anvendelse er
opfyldt. Tilsvarende efterprøves opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Se Skat 1990.7.537. Ligningsmyndighedens ansættelser -
herunder skønsmæssige ansættelser som ifølge § 4, stk. 2, skal foretages pr.
omdannelsesdatoen - bør finde sted snarest muligt efter omdannelsen.
Hvis de i § 4, stk. 6, nævnte bilag mv. ikke fremkommer fra den
oprindelige ejer af virksomheden, bør ligningsmyndigheden af egen drift søge
fremskaffet de oplysninger mv., der er fornødne for, at en afgørelse kan
træffes.
Ændring af vilkår
Vilkårene for en virksomhedsomdannelse kan ændres eller suppleres på et
eller flere punkter, såfremt den påtænkte ændring ligeledes lader sig
gennemføre med civilretligt bindende virkning. Ændringer kan tillades efter
de sædvanlige regler, der gælder for omgørelse, d.v.s. indenfor den i
skattestyrelseslovens § 4 nævnte frist om genoptagelse. Om omgørelser og
ligningsmæssige ændringer i øvrigt, se også E.H.1.3.4 og S.F.1.2.6.
I henhold til LOSV § 4, stk. 7, finder skattelovgivningens almindelige
regler om selvangivelse, skatteansættelse, klageadgang og revision m.m. også
anvendelse for ligningsmyndighedens ansættelser og afgørelser efter LOSV.
E.H.2.6 Retsvirkningerne af omdannelsen for selskabet - succession
LOSV § 6 fastlægger retsvirkningerne for aktie- eller anpartsselskabet ved
skattefri virksomhedsomdannelse. § 6 indeholder således bestemmelsen om, at
selskabet i skattemæssig henseende succederer i den hidtidige ejers stilling.
Ifølge § 6, stk. 1, skal formuegoder, som aktie- eller anpartsselskabet
overtager fra den personligt ejede virksomhed i forbindelse med omdannelsen,
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst behandles, som var de
erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den
hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af
denne. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger som ejeren af
den personligt drevne virksomhed har foretaget før omdannelsen, anses for
foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.
Østre Landsret har fastslået, at omkostninger ved omdannelsen som f.eks.
udgifter til advokatsalær, stempelomkostninger og vurderingshonorar mv. kan
tillægges anskaffelsessummen og afskrivningsgrundlaget for de overdragne
aktiver, ØLD af 31. jan. 1992, TOLD*SKAT Nyt 1992.20.604.
* Transaktionsomkostningerne fordeles på de enkelte aktiver således, at
omkostninger, der umiddelbart kan henføres til et bestemt aktiv, indgår i
afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. Dette gælder f.eks. udgifter
til stempel og tinglysning mv. ved overdragelse af fast ejendom.
Overdragelsesomkostninger, der ikke kan henføres til bestemte aktiver, kan
fordeles forholdsmæssigt på de overdragne aktiver, TOLD*SKAT Nyt, 1993.9.433
(T&S). *
Om overdragelse af blandede driftsmidler erhvervet før den 17. maj 1983
til et aktie- eller anpartsselskab, se ligningsvejledning for selskaber 1990,
SI 2.6.
Som følge af successionsprincippet vil selskabet kunne fortsætte
afskrivning på goodwill i det omfang den oprindelige ejer af virksomheden
kunne afskrive på overtagen goodwill.
Selskabet kan endvidere succedere i investeringstilskud efter
egnsudviklingslovens § 10, uden at omdanneren skal indtægtsføre endnu ikke
indtægtsførte tilskud, jf. LL § 27 B. Se evt. E.B.6.
Hvis handelsværdien af et aktiv er lavere end den skattemæssigt bogførte
værdi - jf. ovenfor - kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på
grundlag af den tidligere - højere - bogførte værdi.
Ifølge § 6, stk. 2, skal selskabet beskattes ved afståelse af formuegoder,
som den oprindelige ejer har erhvervet i spekulationshensigt eller som et led
i næring efter de regler, der gælder, når erhvervelsen er sket på den nævnte
måde.
Hvis den oprindelige ejer af den personligt drevne virksomhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst har medregnet ikke realiseret
fortjeneste eller tab på fordringer og gæld, skal der forholdes på
tilsvarende måde ved opgørelsen af selskabets indkomst, jf. § 6, stk. 3.
Fordringer og gæld, som ved afhændelse eller indfrielse til kursværdi på
omdannelsestidspunktet ikke ville have udløst beskatning henholdsvis fradrag
hos den tidligere ejer, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet
på omdannelsesdatoen til kursværdien på dette tidspunkt. Lovens § 8 hindrer
overførsel af et ikke udnyttet underskud oparbejdet i den personligt ejede
virksomhed i tiden før omdannelsen til aktie- eller anpartsselskabet.
Bestemmelsen berører ikke den tidligere ejers ret til at fradrage
underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, i egen
indkomst - herunder fremføre det ikke udnyttede underskud til senere
indkomstår efter reglerne i PSL/VSL.
E.H.2.7 Stiftertilgodehavendet
Som tidligere omtalt bestemmes størrelsen af vederlaget for virksomheden
på grundlag af selskabsretlige regler. Minimum 75 pct. af det selskabsretligt
opgjorte vederlag for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter
- eller ved, at værdien af aktier eller anparter i et allerede registreret
selskab stiger som følge af virksomhedsoverdragelsen - medens de resterende
25 pct. af vederlaget kan ydes i form af et stiftertilgodehavende, jf. § 5,
stk. 1.
Stiftertilgodehavendets pålydende skal svare til den del af vederlaget,
som ikke ydes i form af aktier. Ved fastsættelsen af vederlaget for
virksomheden skal stiftertilgodehavendet således optages til pari, uanset de
vilkår der i øvrigt er fastsat for tilgodehavendet. Bestemmelsen i § 5, stk.
1, hindrer derimod ikke kursansættelse af stiftertilgodehavendet ved
fastsættelse af den oprindelige ejers skattepligtige formue eller ved
opgørelsen af selskabets indre værdi, jf. LL § 21 A, stk. 2.
Hvis stiftertilgodehavendet er udstedt med en klausul om indeksregulering,
indebærer dette i henhold til § 5, stk. 2, at udbetalinger til den
oprindelige ejer eller dennes ægtefælle, der skyldes sådanne opreguleringer,
skal medregnes hos modtageren som almindelig indkomst. Udbetalingen anses for
en udlodning fra selskabet. Udbetalinger til andre end de i § 5, stk. 2,
nævnte skattepligtige, vil ikke medføre beskatning, medmindre dette følger af
skattelovgivningen i øvrigt, eksempelvis KSL § 5, stk. 2.
E.H.2.8 Dødsboer
Skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller
anpartsselskab efter reglerne i LOSV kan også finde sted, hvor virksomheden
drives af et dødsbo.
Virksomheden indskydes i selskabet af dødsboet. LOSV stiller derimod intet
krav om, hvem der optræder som stifter af aktie- eller anpartsselskabet, som
virksomheden overdrages til. Dødsboer kan hverken i henhold til aktie- eller
anpartsselskabslovene optræde som stiftere. For så vidt angår stiftelse af
aktieselskaber er dette imidlertid uden betydning, idet aktieselskabslovens §
3 intet krav stiller om, at stifterne tillige tegner aktiekapitalen helt
eller delvis. Anpartsselskabslovens § 3 kræver derimod, at stifterne også
tegner anpartskapitalen. Overdragelse af en virksomhed, der drives af et
dødsbo, til et anpartsselskab kan derfor kun ske til et af de i § 1, stk. 2,
omtalte allerede stiftede selskaber.
LOSV § 3, stk. 1, hvorefter omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter
statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed, gælder
tilsvarende, hvor virksomheden drives af et dødsbo. Dette medfører, at dagen
efter dødsfaldet kan benyttes som omdannelsesdato, idet mellemperioden er
afdødes sidste indkomstår. Havde afdøde og dermed også dødsboet
kalenderårsregnskab, kan omdannelsesdatoen tillige være den 1. jan. i årene
efter dødsfaldet, hvis dødsboet endnu eksisterer. Endelig kan dødsboet
anvende dagen efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse som
omdannelsesdato, men derimod ikke skæringsdagen for et ácontoudlæg.
Selskabets første regnskabsår skal udgøre 12 måneder, jf. § 3, stk. 2. For
selskaber, hvor dagen efter dødsdagen eller skæringsdagen i boopgørelsen er
anvendt som omdannelsesdato, er der mulighed for at søge om Ligningsrådets
tilladelse efter § 3, stk. 3, til at lade selskabets første regnskabsperiode
løbe f.eks. indtil 31. dec.
Lovens regel i § 2, stk. 1, litra d, hvorefter omdannelse kan ske med
tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder efter omdannelsesdatoen, gælder også
for dødsboer. Omdannelse i dødsboet kan dog aldrig ske fra et tidspunkt, der
ligger før dagen efter dødsfaldet.
I henhold til ABL § 10, stk. 4, kan dødsboet - ved udlæg af aktier eller
anparter inden tre år efter erhvervelsen - ved en skattefri
virksomhedsomdannelse vælge at udlægge med succession.
Såfremt aktierne eller anparterne udlægges med succession skal disse
herefter anses for erhvervet til de værdier, der svarer til den skattemæssige
værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jf. LOSV §
4.
Den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort efter
lovens regler kan ikke uden videre sættes lig med den skattemæssige værdi i
opgørelsen efter KSL § 14, stk. 3, over aktiver og passiver ved dødsfaldet,
selv om dagen efter dødsfaldet benyttes som omdannelsesdato. Forskellen viser
sig bl.a. ved stiftertilgodehavendet, der i henhold til LOSV § 4, stk. 2,
skal fradrages i den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og
passiver.
For så vidt angår aktier eller anparter, der på udlægstidspunktet har
været i afdødes og boets samlede besiddelsestid i mindst 3 år, anvendes
reglen i ABL § 10, stk. 3, hvorefter afdødes eller boets
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum lægges til grund ved
udlægsmodtagerens senere salg, hvor denne er indtrådt i boets skattemæssige
stilling.
Virksomheder, der drives af skattefri dødsboer, kan omdannes efter LOSV.
Det bemærkes dog, at udlægsmodtagere aldrig kan succedere i de arveudlagte
aktier eller anparter.
Om dødsboer se i øvrigt afsnit VII i skd.cirk. nr. 2 af 4. jan. 1984 samt
skm.vejl. i reglerne om dødsbobeskatning (1989).
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EH - VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Retsinformation · 5. februar 2008