Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER

STV nr 20041 af 01/01/1995Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EC - Skattemæssige afskrivninger

Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver forstås en nedskrivning

af aktivets værdi med virkning for den skattepligtige indkomst. Da

værdiforringelsen af aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække,

fordeles fradraget i indkomsten på et antal år bl.a. under hensyn til

aktivets levetid. Anskaffelsessummen fradrages altså ikke på

anskaffelsestidspunktet, (jf. dog de særlige regler om straksafskrivning på

småaktiver), men optages som aktiv i regnskabet (aktiveres) og bringes derpå

til fradrag i indkomsten i de senere indkomstår ved afskrivninger.

Skattemæssige afskrivninger er beskrevet i afskrivningsloven (AL),

lovbek.nr. 920 af 2. dec. 1993 som ændret ved lov nr. 1114 af 22. dec. 1993,

lov nr. 1115 af 22. dec. 1993, lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, lov nr. 378 af

18. maj 1994 og lov nr. 313 af 17. maj 1995 samt skd.cirk. nr. 188 af 22.

nov. 1983 (kaldet afskrivningscirkulæret = afskr.cirk.) og skd.cirk. nr. 198

af 4. dec. 1991, kap. 2.

Om de tidligere regler og overgangssituationer, se de tidligere udsendte

cirkulærer til afskrivningsloven: skd.cirk. nr. 172 af 31. okt. 1957 og skd.

cirk.nr. 167 af 9. juli 1968.

AL indeholder de nærmere regler om afskrivning på:

a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt. (Afsnit I)

b. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der både benyttes

erhvervsmæssigt og privat. (Afsnit II)

c. Skibe til erhvervsmæssig brug. (Afsnit III)

d. Bygninger (Afsnit IV) (se E.C.4)

e. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. (Afsnit IV B) (se E.E.3.3).

I AL's afsnit IV A findes reglerne vedrørende forskudsafskrivninger på

visse anskaffelser af maskiner mv. og bygninger (se E.C.4.4).

Reglerne i AL gælder også, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs-

eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv

Læs alt

jf. AL § 1 (se E.B.3.11).

Skattemæssig afskrivning kan endvidere foretages med hjemmel i SL § 6 a

(se E.C.4.6 og E.C.6), LOSI § 15 og ligningslovens § 16F (se E.C.8).

Investeringsfondsloven (se E.D.1) i henhold til hvilken, der kan foretages

forlods afskrivning, foreligger som lovbek. nr. 922 af 2.december 1993,

hvortil hører skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.

Reglerne om afskrivning på miljøforbedrende investeringer i landbrug mv.

er beskrevet i afsnit E.E.3.15.

Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 blev afskrivningsloven ændret således, at

der på visse aktiver kan foretages afskrivning med dobbelte satser i områder,

der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget til erhvervszoner.

Af hensyn til EU's regler om statsstøtte indførtes der ved lov nr. 1114 af

22. dec. 1993 visse indskrænkninger i disse reglers anvendelsesområde, jf.

afsnit E.C.1.1.6. Adgangen til at afskrive med dobbelte satser gælder med

denne modifikation for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt

i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget

samt for bygninger og installationer som nævnt i AL § 18, stk. 1, og § 19,

stk. 1, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at

erhvervszonen blev udpeget. Der er tale om en forsøgsordning, der er

begrænset til virksomheder, der inden udgangen af 1994 etablerer sig inden

for et erhvervszoneareal eller som allerede er etableret i en erhvervszone.

De under ordningen ydede begunstigelser ophører med udgangen af 1999.

De særlige undtagelsesregler for erhvervszoner er godkendt af EU, og

Miljøministeriet har udsendt cirk. nr. 30 af 8. feb. 1994 om oprettelse og

afgrænsning af erhvervszonerne (nærmere angivne arealer i Aakirkeby, Nexø,

Sindal, Løkken-Vrå, Løgstør, Støvring, Aars og Arden kommuner). Ved

Miljøministeriets cirk. af 17. maj 1994 er cirkulæret om erhvervszoner

ændret, således, at erhvervszonen i Løgstør kommune udgår, mens der oprettes

nye erhvervszoner inden for nærmere angivne områder i Nørager, Fjerritslev og

Farsø kommuner, TfS 1994, 425.

Samtidig er reglerne om dobbelt afskrivning i erhvervszoner sat i kraft

pr. 15. feb. 1994, jfr. TfS 1994, 170.

E.C.1 Driftsmidler der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt

E.C.1.1 Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt - AL afsnit

I

Reglerne i AL afsnit I finder anvendelse på alle driftsmidler, der

benyttes erhvervsmæssigt, hvad enten ejeren er bogførings-/regnskabspligtig

eller ikke, og hvad enten ejeren driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller

ikke, jf. lsr. 1981.5.

Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de

anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke

er tale om driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for

andre.

Det er uden betydning for adgangen til at foretage skattemæssige

afskrivninger, om de pågældende driftsmidler er anskaffet som nye eller

brugte.

Om lønmodtageres adgang til at foretage afskrivninger henvises til

A.F.1.18.

Ejerens brug er afgørende

Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. * Se i den forbindelse TfS

1995, 198, hvor Ligningsrådet fandt, at et selskab skattemæssigt kunne anses

som ejer af driftsmidler, der var leaset for 9 år. Ved leasingperiodens udløb

havde selskabet ret til at købe driftsmidlerne til 10 pct. af kostprisen.

Hvis selskabet ikke udnyttede denne option, skulle selskabet alligevel betale

det samme beløb til leasingselskabet. Disse kontraktsvilkår fandt

Ligningsrådet måtte sidestilles med en egentlig købepligt for selskabet. *

Det er ejerens brug af driftsmidlet, der er afgørende for, om det anses

for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren f.eks. stiller et

driftsmiddel til rådighed f.eks. for en ansat til dennes private brug berøver

ikke driftsmidlet dets karakter af at være »udelukkende erhvervsmæssigt

anvendt«.

Edb - software

Den gængse måde at overdrage edb-software på sker i form af licensaftaler,

hvor erhververen opnår en nærmere fastsat brugsret til det pågældende

eksemplar af softwaren. Omfanget af brugsretten kan variere, men vil typisk

indeholde adgang for licenshaveren til at bruge softwaren i hans virksomhed

til interne formål. Licenshaveren vil således bl.a. ikke have adgang til at

overdrage brugsretten til det pågældende software til tredjemand. Brugsretten

vil oftest være tidsubegrænset og derfor kun kunne ophæves af licensgiveren

ved licenshaverens misligholdelse. Told- og Skattestyrelsen har med

tiltrædelse af Skatteministeriet, Departementet, i en vejledende besvarelse

af en forespørgsel fra en virksomhed udtalt, at den, der anskaffer

edb-software i henhold til en aftale om tidsubegrænset licens, anses for ejer

i afskrivningslovens forstand. Det blev ved besvarelsen forudsat, at der var

tale om en engangsbetaling for den tidsubegrænsede licens.

Interessentskab

Driftsmidlerne i et interessentskab afskrives efter afsnit I i AL, når den

pågældende interessent alene benytter driftsmidlet erhvervsmæssigt, men efter

afsnit II, når han tillige benytter det privat. Er det kun den ene af

interessenterne, der benytter driftsmidlet til såvel erhvervsmæssig som

privat benyttelse, skal han afskrive efter reglerne i afsnit II, medens de

øvrige interessenter skal afskrive efter afsnit I.

Den del af en bil, der tilhører medinteressenten, skal betragtes som en

arbejdsgiverbil og værdien heraf beskattes efter reglerne for firmabiler, jf.

A.B.1.9.2.

Kun afskrivning ved forringelse

Ifølge praksis er det en forudsætning for afskrivning, at der sker en

forringelse af det pågældende driftsmiddel som følge af brugen. I

overensstemmelse hermed er der nægtet afskrivning på bronzestatuer og

malerier, som en skatteyder havde anskaffet til opstilling eller ophængning i

virksomheden, lsr. 1961.116, 1964.132 og SKAT 1990.5.383 (TfS 1990, 246). Der

er anerkendt afskrivning på antikke møbler og tæpper, der benyttes

erhvervsmæssigt på en sådan måde, at de undergår forringelse ved brugen. I

lsr. 1970.80 blev antikke møbler og lysekroner i en ejendomsmæglers kontor

dog sidestillet med kunstgenstande, hvis værdi ikke forringes ved brugen, jf.

tilsvarende lsr. 1981.119.

I et tilfælde, hvor et tæppefirma solgte tæpper, som det til enhver tid

efter 3 år fra salget lovede at tage tilbage til fuld pris, kunne der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt ægte tæppers værdi forringes, må afgøres ud fra

et konkret skøn. Ved skønnets udøvelse må der henses til, om tæppet er

anbragt således, at det udsættes for slitage. Desuden må der henses til

tæppets pris. Ægte tæpper, hvis anskaffelsespris pr. m2 ikke overstiger ca.

5.000 kr. anses for afskrivningsberettigede, da de må antages at være

underkastet værdiforringelse ved brugen.

En revisor kunne ikke fratrække udgifter til indkøb af serigrafier til

udsmykning af kontorer, idet det måtte antages, at serigrafierne ikke

undergik en sådan forringelse ved slid og ælde, som forudsættes i AL. Derimod

kunne udgifterne til de udskiftningsrammer, som serigrafierne var indsat i,

fratrækkes, lsr. 1982.24.

Eksempler på afskrivning efter AL afsnit I

En forhandler af køkkener kunne afskrive på nogle udstillingskøkkener,

idet disse ikke var bestemt til salg, lsr. 1982.8.

En campingvogn, der var opstillet bag en restauration og som blev anvendt

af restaurationens discjockey til overnatning samt til opbevaring af plader

og lysanlæg, kunne afskrives efter AL afsnit I, lsr. 1982.100.

Campinghytter af træ til udlejning - indeholdende 4 køjepladser, men uden

varme, sanitet eller el indlagt - som ikke krævede støbning af fundament

eller lignende, som kunne flyttes umiddelbart fra en campingplads til en

anden, og som ikke var placeret med henblik på varig forbliven på

campingpladsen, kunne afskrives i medfør af afsnit I.

Det samme gælder hytter, der udlejes for en kortere periode til

byggepladser og lign.

Derimod kunne campinghytter af træ opstillet på sokkelsten ikke afskrives

i medfør af reglerne om afskrivning på driftsmidler. Der var indgået aftale

med campingejerne om opstilling og udlejning af hytterne for en 10-årig

periode. Landsskatteretten lagde vægt på, at hytterne havde været opstillet

samme sted i 4 år og i øvrigt var af god kvalitet, t&s nyt 1991.4.213

(TfS 1991, 91). * Se også TfS 1995, 562 VLD. * I Told-Skat Nyt 1993.15.746

(TfS 1993, 373) fandt Landsskatteretten, at en træpavillion, der var

opstillet af et entreprenørfirma med henblik på for en periode på 2 - 3 år at

skaffe klublokaler til en idrætsforening, kunne afskrives efter AL afsnit I.

E.C.1.1.1 Saldoafskrivning (§ 2)

Skattemæssig afskrivning skal efter AL § 2 foretages som en

saldoafskrivning på samtlige driftsmidler, der hører til den skattepligtiges

virksomhed.

Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af

det restbeløb, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til

(anskaffelsessummen - tidligere foretagne afskrivninger) med tillæg af

købesummer og fradrag af salgssummer for driftsmidler, som er købt

henholdsvis solgt i løbet af indkomståret. Afskrivningsgrundlaget nedsættes

således hvert år med den afskrivning, der er foretaget det foregående år. Der

kan højst afskrives 30 pct. årligt.

Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En

skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles

saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ

saldo (se E.C.1.1.3) kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv

saldo i en anden virksomhed.

Driftsmidler i erhvervszoner

De af en virksomheds driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt i en erhvervszone, og som er anskaffet efter, at

erhvervszonen blev udpeget, og som i øvrigt opfylder betingelserne for

afskrivning med forhøjet afskrivningssats, jf. afsnit E.C.1.1.6, afskrives på

en særskilt saldo for det indkomstår, hvor virksomheden i erhvervszonen

påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest indkomståret 1999. Kravet om

afskrivning på en særskilt saldo får betydning for hidtidige virksomheder

uden for erhvervszonen, som inden udgangen af kalenderåret 1994 gennem en

afdeling eller filial påbegynder virksomhed i en erhvervszone, idet sådanne

virksomheder vil komme til at føre to driftsmiddelsaldi. Kravet om særskilt

saldo får endvidere betydning for virksomheder i erhvervszoner, der har

driftsmidler som f.eks. automobiler, der ikke opfylder kravet om, at

driftsmidlerne udelukkende skal anvendes i erhvervszonen.

Selskabers udlejningsdriftsmidler

I henhold til AL § 2, stk. 8, gælder en særregel for selskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 (indregistrerede aktieselskaber

og andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets

forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til deltagernes

indskudte kapital). Erhverver et sådant selskab et driftsmiddel med henblik

på udlejning, eller erhverver det et driftsmiddel, der allerede ved

erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for

indkomståret efter anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i

anskaffelsesåret, men i året efter anskaffelsesåret kan der særskilt

afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Den del af

anskaffelsessummen, som ikke er blevet afskrevet, tillægges herefter den

almindelige afskrivningssaldo. Det følger af AL § 2, stk. 9, at dersom et

selskab, som nævnt i AL § 2, stk. 8 sælger et udlejningsdriftsmiddel i

anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste

eller tab ved handlen fradrages henholdsvis tillægges saldoværdien for

afståelsesåret, jf. dog AL § 6. Ved salg i anskaffelsesåret eller året efter

anskaffelsesåret finder bestemmelsen om særskilt afskrivning af

udlejningsaktiver med indtil 60 pct. ikke anvendelse.

* Begrebet "udlejning" må her forstås på samme måde som i

anpartsreglerne, jfr. E.F.1.2, og i LL § 15, stk. 5, om

underskudsbegrænsning. Se også Told- og Skattestyrelsens kommentar i TfS

1995, 553. *

Saldoværdien

Saldoværdien ved indkomstårets slutning opgøres som den

afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning.

Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer til saldoværdien ved næste

indkomstårs begyndelse.

Udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den

oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne. * Se eksempelvis TfS 1995,

471 LSR. *

Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel

forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som

beløb, der indvindes ved salg.

Hvis et driftsmiddel, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i en

erhvervszone, og som afskrives på en særskilt saldo, flyttes uden for

erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, skal den

afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte saldo i henhold til AL §

32B, stk. 1 reduceres med driftsmidlets handelsværdi på flytningstidspunktet.

Samtidig tillægges handelsværdien virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.

Såfremt et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, flyttes ind

i en erhvervszone til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og

betingelserne for særskilt afskrivning med forhøjet sats er opfyldt, skal den

afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo i

henhold til AL § 32B, stk. 2 reduceres med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et

positivt beløb.

Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles

efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i

saldoværdien ved årets begyndelse, og at købesummen skal tillægges

saldoværdien.

I henhold til § 5 A, stk. 2 i lov om særlig indkomstskat mv. *(fra og med

indkomståret 1996, SSL § 7A, stk. 2, og KSL § 8A, stk. 2)* sidestilles en

skattepligtigs overførsel til benyttelse i udlandet af varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar mv., der har været anvendt i en skattepligtig

virksomhed her i landet, med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og

vandel på overførselstidspunktet. Bestemmelsen antages ikke at gælde, hvis

skatteyderen, mens han er ubegrænset skattepligtig i Danmark, overflytter

aktiver til udlandet.

Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som

led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i

spekulationsøjemed, behandles dog efter statsskattelovens § 5a.

Har den skattepligtige anvendt investeringsfondsmidler til forlods

afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal anskaffelsessummen formindskes

med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede

driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er hævet

etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i

medfør af lovens afsnit IV A. Se evt. eksemplet i afskr.cirk. pkt. 11.

Restafskrivning af små saldi

Er den afskrivningsberettigede saldoværdi (i 1995) 8.400 kr. eller

derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL §

20.

Saldoen skal være nedbragt til 8.400 kr. eller derunder inden årets

afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til

30 pct. bringe saldoen ned på 8.400 kr. eller derunder, som han derefter

fradrager fuldt ud.

Adgangen til at fradrage hele saldoen er ikke begrænset til det

indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte grænse. Den skattepligtige

kan vente til et senere indkomstår.

Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af saldoen. Saldoen

skal i sin helhed fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i

afskrivningsloven.

E.C.1.1.2 Skade på et driftsmiddel (§ 4)

Når et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade skal en

eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme

måde som en salgssum.

Hvis et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, og

der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele

reparationsudgiften fradrages. Er der udbetalt en forsikrings- eller

erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger

forsikrings- eller erstatningssummen.

Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften,

skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.

Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte

aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger

den afholdte udgift, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, betragtes

det overskydende beløb som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for

driftsmidlerne til afskrivning.

Eksempel

I anledning af en skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på

24.500 kr. Den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt

33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme

stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og

den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud,

medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr.

eller 5.000 kr. skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.

Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlige adfærd eller i forbindelse

med hans strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, lsr. 1971.39, kan

der dog ikke foretages noget fradrag.

Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab,

der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd,

ikke kan fratrækkes, lsr. 1955.138, hvorimod der vil være fradragsret for

konfiskationstab, der skyldes personalets strafbare forhold, lsr. 1958.41.

Om forbedring af nykøbt flyvemaskine, se lsr. 1969.140. (En udskiftning af

flyets motor blev af Landsskatteretten anset for en forbedring, da

udskiftningen blev foretaget ganske kort tid efter købet).

Om magasinvarer, der skal anvendes til vedligeholdelse af

produktionsapparatet (beredskabslager), henvises til E.B.2.

E.C.1.1.3 Negativ saldo (§ 5)

De beløb, der skal fragå i saldoværdien som følge af salg mv., kan være så

store, at saldoværdien bliver negativ.

Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ,

vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der

derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative

saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste

på driftsmidler. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvis at udligne

den negative saldo i det indkomstår, hvori den er opstået, ved at tage

beløbet til indtægt.

Hvis den negative saldo ikke udlignes på en af de foran omtalte måder i

det år, den er opstået, overføres den til næste indkomstår, hvor den kan

udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal

den negative saldo medregnes ved opgørelsen af indkomsten for sidstnævnte

indkomstår.

Er den negative saldo formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal

indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, således at saldoen

bliver nul, jf. pkt .19, eksempel 5 i afskr.cirk.

Hvis den negative saldo er forøget ved udgangen af år 2, skal kun den

negative saldo ved udgangen af år 1 indtægtsføres i år 2. Det resterende

negative beløb kan overføres til år 3, jf. SKAT 1986.8.520 (TfS 1986, 448).

Såfremt en virksomhed i en erhvervszone afskriver på såvel en særskilt

saldo som en ordinær saldo, kan en negativ saldo efter frit valg udlignes

ved, at der sker fradrag i den anden saldo.

Fristforlængelse

Den kommunale skattemyndighed kan, når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.

Fristforlængelse gives eksempelvis, når der til levering inden udløbet af

fristen, er foretaget bestilling af aktiver, der vil kunne udligne den

negative saldo, men hvor leveringen som følge af leverandørens forhold først

finder sted efter fristens udløb. For fiskekuttere gælder dog, at det er

tilstrækkeligt, at bestilling er afgivet inden fristens udløb.

Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det

skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved

fristens udløb.

Når den kommunale skattemyndighed har forlænget fristen for udligning af

en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye

frist helt eller delvis at tage den negative saldo til indtægt.

Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist,

skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af indkomsten for det

indkomstår, hvori fristen udløber.

E.C.1.1.4 Anskaffelsessummen

Det er aktivernes faktiske anskaffelsessum, dvs. købesum inklusive told,

fragt, montering mv. plus eventuelle forbedringsudgifter, der indgår i

saldoværdien. Derimod kan prioriteringsomkostninger (herunder kurstab) ikke

medtages i saldoværdien, jf. lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på

pantebreve mv. kan heller ikke medregnes.

Ifølge afskrivningslovens § 30A medregnes ikke moms, som af den pågældende

kan fratrækkes i hans afgiftstilsvar som indgående afgift, jf. afskr.cirk.

pkt. 177-181. Vedrørende afgift af biler mv. se E.B.2.

Omregning til kontantværdi

Anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af AL afsnit I-II omregnes

til kontantværdi, jfr. bek. om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer

efter AL m.v., Skatteministeriets bek. nr. 486 af 31. maj 1994. Omregningen

sker efter kursværdierne på anskaffelsestidspunktet ved at lægge den kontante

del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af

overdragelsessummen m.v. Den ikke kontante del af overdragelsessummen

omregnes til kursværdi efter et offentliggjort tabelmateriale, der udarbejdes

kvartalsvis af Told - og Skattestyrelsen, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

* Se TfS 1995, 231, TfS 1995, 383, TfS 1995, 573 og TfS 1995, 779. *

Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. og mellem selskaber,

hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,

skal kursansættelse af fordringer og gæld foretages under hensyn hertil, jf.

bekendtgørelsens § 5, stk. 2 a. Denne bestemmelse indebærer, at der i sådanne

tilfælde kan anvendes en kurs, der afviger fra tabelmaterialet. Det er

eksempelvis tilfældet, når der handles mellem en hovedaktionær og et selskab,

idet parterne er interesseforbundne og hovedaktionæren har et indgående

kendskab til og indflydelse på selskabets forhold, og idet gældsbrevet ikke

er bestemt til overdragelse. Den hidtidige praksis med hensyn til

kursansættelse af gælds- eller pantebreve udstedt i forbindelse med

omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab gælder således fortsat,

se E.H.1.3.

Hvor der er tale om en overdragelse mellem en person og et selskab mv.,

mellem selskaber indbyrdes eller mellem personer indbyrdes, og parterne ikke

har modstridende interesser, skal kursansættelsen ifølge § 5, stk. 2 b

foretages under hensyntagen hertil. I disse tilfælde vil det dog normalt

kunne accepteres, at parterne anvender de kurser, der følger af

tabelmaterialet.

Som eksempel på en situation omfattet af § 5, stk. 2 b kan nævnes, at

overdrageren beskattes lavt eller slet ikke af avancen ved afståelsen, mens

erhververen naturligvis ønsker at få størst mulig anskaffelsessum og

afskrivningsgrundlag.

§ 5, stk. 2 b omfatter ligeledes tilfælde, hvor overdrageren er et selskab

omfattet af KGL § 2, og som derfor er skattepligtig af kursgevinsten i alle

tilfælde. Selskabet har således ikke modstridende interesser med erhververen,

som ønsker den højst mulige kurs.

Hvis parterne ikke er omfattet af § 5, stk. 2, kan der anvendes en anden

kurs, end den der fremgår af tabelmaterialet, hvis det godtgøres, at

kontantværdien af den ikke kontante del af overdragelsessummen afviger mere

end 5 procentpoint fra tabelmaterialets kurs, og den af parterne aftalte kurs

må antages at være udtryk for handelsværdien, jfr. § 5, stk. 3.

Kursansættelse af fordringer og gæld efter bekendtgørelsens § 5 skal ikke

ske for erhververe af formuegoder, når erhververen til anskaffelsen har hævet

midler på investeringsfonds- eller etableringskonti før d. 9. juni 1994.

Skattemyndighederne er berettigede til at reducere afskrivningsgrundlaget

for et aktiv til den reelle handelsværdi, dersom interesseforbundne parter

aftaler en overdragelsessum, der afviger herfra, jf. f.eks. Told-Skat

1993.10.473 (TfS 1993, 219).

Dekort - nedslag i købesummen

Hvor der efterfølgende opnås en dekort i den aftalte købesum, vil der

undertiden være anledning til at reducere afskrivningsgrundlaget med et til

dekorten svarende beløb. I UfR 1966, 493 ØLD, fandt retten, at der i hvert

fald i et tilfælde, som det foreliggende, hvor dekorten var hjemlet allerede

i den oprindelige salgsaftale, måtte ske en tilsvarende reduktion af

afskrivningsgrundlaget. I overensstemmelse hermed må afskrivningsgrundlaget

også reduceres i tilfælde, hvor der kutymemæssigt ydes en dekort f.eks. ved

hurtigere betaling.

I lsr. 1981.117 skulle afskrivningssaldoen derimod ikke reduceres, idet

der blev henset til, at købekontrakten ikke indeholdt bestemmelser om, at

debitor havde mulighed for at opnå dekort ved indfrielse af restgælden før

kontraktens udløb, at der ikke blev stillet betingelser af nogen art i

forbindelse med indfrielsen, at tilbuddet var fremsat fra kreditors side

frivilligt og uopfordret, uden at der i debitors økonomiske eller andre

forhold havde været omstændigheder, der kunne give anledning til dette

tilbud, samt at der var forløbet ca. 3 1/2 år fra gældens opståen til

fremsættelsen af tilbuddet.

Ifølge lsr. 1985.38 (TfS 1985, 14) skulle afskrivningsgrundlaget for et

skib nedsættes med en erstatning, som skibsværftet måtte betale til ejerne,

fordi skibet havde mindre lasteevne end aftalt.

Aftægt, gave og arv

I de tilfælde, hvor købesummen erlægges i form af aftægt, livrenteydelse

eller lignende, kan der foretages afskrivning på den kapitaliserede værdi af

den årlige ydelse, jfr. § 7 i bekendtgørelse om kontantværdiansættelse af

overdragelsessummer efter AL mv., hvortil kommer, at de løbende årlige

ydelser kan fradrages efter reglen i LL § 12, stk. 8, jf. lsr. 1963.19.

Er driftsmidler erhvervet ved gave, betragtes det beløb, der er lagt til

grund ved gaveafgiftsberegningen eller ved indkomstbeskatningen, som

anskaffelsessum. Er der hverken svaret gaveafgift eller indkomstskat af det

modtagne driftsmiddels værdi, betragtes driftsmidlets værdi i handel og

vandel på gavetidspunktet som anskaffelsessum, jf. AL § 31.

Om afskrivningsgrundlaget ved erhvervelse af driftsmidler ved arv,

henvises til afsnit A.I.3.

Ændret benyttelse

Overfører en skattepligtig, driftsmidler som hidtil har været anvendt til

udelukkende privat eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, behandles dette som et salg og et køb,

og driftsmidlerne indgår i saldoværdien med deres værdi i handel og vandel på

overførselstidspunktet, jf. AL § 32.

Tilflytter

* I forbindelse med skattepligtens indtræden og i forbindelse med at

udenlandske selskaber inddrages under dansk sambeskatning i henhold til SEL §

31 gælder der særlige regler for fastsættelse af indgangsværdier for

afskrivningsberettigede aktiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning, jf. SEL § 4A, stk. 2, SEL § 31, stk. 6, og KSL § 9, stk. 2.

Herefter anses afskrivningsberettigede aktiver for erhvervet på det

faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet

maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved beregningen

anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Hvis den herved beregnede værdi

af aktiverne overstiger handelsværdien på tilflytningstidspunktet, anses

aktiverne for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.*

I tilflytningsåret kan kun foretages en forholdsmæssig afskrivning for

delperioden. Saldoværdien reduceres kun med det tilsvarende beløb, jf. SKAT

1988.2.85 (TfS 1988, 56).

E.C.1.1.5 Afskrivning kan påbegyndes i leveringsåret

Det er en betingelse for at foretage afskrivning på et driftsmiddel, at

der er sket levering i købelovens forstand, hvilket ikke nødvendigvis er

sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for varens hændelige

undergang overgår fra sælger til køber. I SKAT 1990.2.136 (TfS 1990, 83) har

Landsskatteretten således nægtet afskrivning på et driftsmiddel, der ved

årets udgang endnu ikke var overgivet til køberen, men hvor der var sket

overgang af risikoen for driftsmidlets hændelige undergang. Om reglerne for

levering se E.B.2.6.1.2.

Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med henblik på udlejning

eller driftsmidler der allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke afskrive i

anskaffelsesåret, men først i året efter anskaffelsesåret.

Afskrivning kan påbegyndes allerede i leveringsåret, selv om driftsmidlet

først indsættes i driften i et senere indkomstår.

Det er imidlertid en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet må

anses for anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, jf. lsr. 1980.120.

Hvis det af de konkrete forhold fremgår, at »driftsmidlet« kort

efter skal videresælges eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke

foretages, lsr. 1980.71. Se også SKAT 1988.3.152 (TfS 1988, 107).

Se i øvrigt SO 1982, s.266 ff. om, hvornår afskrivning på driftsmidler kan

påbegyndes.

Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er

afholdt.

Driftsmidlet skal være færdiggjort

Det er yderligere en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning, at der

er tale om levering af færdige driftsmidler, jf. lsr. 1966.118 og UfR 1967,

443 ØLD. Ved dommen blev anskaffelsessummen for et lastvognchassis, der blev

leveret i dec., og umiddelbart derefter afleveret til en karetmager til

montering af lad og først færdiggjort fra karetmageren i jan. og derpå

indregistreret, først tilladt afskrevet i det år, hvor vognen var

færdigmonteret og kunne anvendes i driften. Se endvidere lsr. 1969.132

(lastbil med midlertidigt påsat lad) samt 1977.160 (ikke-installerede

maskiner i møntvaskeri). I Told-Skat Nyt 1993.4.149 (TfS 1993, 53). fandt

Landsskatteretten, at en vindmølle, der blev leveret i indkomståret 1989, men

som først blev samlet og rejst den 10. februar 1990, ikke kunne afskrives i

indkomståret 1989.

Der stilles ikke krav om, at en bil skal være indregistreret, lsr.

1967.129.

Fremstilles driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i

den igangværende virksomhed, før der kan afskrives.

Igangværende virksomhed

Det er ligeledes en forudsætning for afskrivningsret, at der er tale om

driftsmidler leveret til en igangværende virksomhed.

En række kendelser belyser kravet herom:

Lsr. 1965.128 (En direktør havde fra den 1. sept. 1962 lejet

forretningslokaler, i hvilke han indrettede et selvbetjeningsrenseri- og

vaskeri. Han engagerede endvidere fra den 1. okt. en bestyrer, der skulle

forestå den daglige drift. Renserimaskinerne blev leveret og monteret den 19.

dec., men åbning for publikum skete først i begyndelsen af 1963.

Landsskatteretten anså ikke virksomheden for at være i drift i 1962, idet der

hertil måtte kræves, at der havde været almindelig adgang til forretningen

for publikum).

Lsr. 1966.114 (En skatteyder, der ville etablere sig som gartner, købte i

1963 et jordstykke, hvorpå han opførte et drivhus. Dette færdigbyggedes i

slutningen af året og benyttedes til udsåning af sommerblomster mv.

Centralfyret kom dog først i gang i 1964. Gartnerivirksomheden afkastede ikke

indtægter i 1963. Han kunne ikke anses at have drevet erhvervsmæssig

virksomhed i 1963, selv om han henviste til, at det var typisk for hans

erhverv, at der gik en vis tid, inden kulturerne blev tjenlige til salg).

Lsr. 1971.44 (Skatteyderen havde anpart i to kuttere, som ankom her til

landet hhv. 15. dec. og 22. dec. 1967 fra et østtysk værft. De to kuttere

afgik fra havnen på den første fisketur omkring den 20. jan. 1968.

Landsskatteretten udtalte, at erhvervsmæssig virksomhed først var påbegyndt

omkring den 20. jan. 1968).

Se endvidere lsr. 1967.49 og 1975.60.

E.C.1.1.6 Afskrivningen - og eventuel senere ændring

På den opgjorte saldoværdi kan der foretages afskrivning med hele

procenter fra 0-30 pct.

Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone,

og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, kan dog afskrives

med indtil 60%. Anvendelse af den forhøjede sats er betinget af, at

virksomheden er påbegyndt inden udgangen af kalenderåret 1994, at

driftsmidlerne afskrives på en særlig konto, og at virksomheden har været i

uafbrudt drift i hele indkomståret.

Af hensyn til foreneligheden med EU's statsstøtteregler er der i AL § 2A,

stk. 3 og 4, indsat nogle begrænsninger i anvendelsesområdet for de særlige

regler i AL § 2A, stk. 2, om afskrivning i erhvervszoner.

I henhold til AL § 2A, stk. 3 finder reglerne om afskrivning i

erhvervszoner ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri,

herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og

fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte

til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler, og der i forbindelse med

salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Det følger endvidere af AL § 2A, stk 4, at reglerne om afskrivning i

erhvervszoner ikke finder anvendelse på driftsmidler i landbruget og

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre betingelserne for

støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturens

effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er opfyldt. Såfremt der ikke

søges støtte efter forordning 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i

forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse, at de formelle

og administrative regler i forordningen er opfyldt.

Endelig finder reglerne om afskrivning i erhvervszoner ikke anvendelse på

driftsmidler i:

1. skibsbygningsindustrien,

2. kunstfiberindustrien,

3. motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mill. kr.,

eller

4. kul- og stålindustrien.

Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med

henblik på udlejning, eller driftsmidler, der allerede ved erhvervelsen er

udlejet, ikke afskrive i anskaffelsesåret, men kan i året efter

anskaffelsesåret afskrive indtil 60 pct.

Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, kan

afskrivninger der er foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser, kun

ændres efter tilladelse, jf. AL. § 30, stk. 3. Der er ikke i denne

bestemmelse hjemmel til at nægte afskrivning med den begrundelse, at

selvangivelsen var indsendt efter indsendelsesfristens udløb, lsr. 1975.150.

I T&S cirk.1994-12 har Ligningsrådet bemyndiget de lignende

myndigheder til at tillade ændring af af - og nedskrivninger, således at hvis

ligningsmyndigheden påtænker at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller

ansatte indkomst, har skatteyderen ret til inden for lovens rammer at få

ændret af - og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt

af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist.

Hvis indkomstansættelsen ikke er ændret, har skatteyderen adgang til at

ændre af - og nedskrivninger, hvis ansøgning herom indgives til

ligningsmyndighederne inden 3 måneder efter fristen for indgivelse af

selvangivelse for det pågældende indkomstår.

Indgives ansøgningen på et senere tidspunkt, er der adgang til

efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis ligningsmyndigheden

skønner, at der er tale om at berigtige fejl eller forglemmelser, som var

åbenbare på tidspunktet for udarbejdelsen af selvangivelsen for det

pågældende indkomstår.

Som udgangspunkt er der tale om en åbenbar fejl, hvis det på

selvangivelsestidspunktet stod klart, at foretagne af - og nedskrivninger var

uden skattemæssig effekt, eller at undladte afskrivninger ikke kunne udnyttes

på et senere tidspunkt.

Ansøgninger kan ikke forventes imødekommet, hvis ansøgningen er begrundet

i efterfølgende ændret skattelovgivning, hensyn til udbetalinger fra de

sociale myndigheder, bidragspligt o.lign. eller udbetaling af

rentegodtgørelse.

Ligningsmyndighedernes bemyndigelse efter cirkulæret omfatter ikke

efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis virksomheden er ophørt,

eller der foreligger bødegivende forhold. Endvidere omfatter bemyndigelsen

ikke efterfølgende ændring af afskrivninger, hvis aktivet er afhændet, og der

er foretaget en endelig avanceopgørelse.

I sådanne tilfælde kan efterfølgende af - og nedskrivninger kun tillades

af Ligningsrådet.

Om begrænsningen i kommanditisters adgang til at foretage afskrivninger,

se E.F.2.

E.C.1.1.7 AL § 3 - Straksafskrivning for visse aktiver

For driftsmidler, hvis anskaffelsessum (i 1995) er 8.400 kr. eller

derunder, eller som har en forventet levetid på ikke over 3 år, har

skatteyderen valgfrihed mellem at medregne anskaffelsessummen under

saldoværdien eller fradrages anskaffelsessummen fuldt ud i anskaffelsesåret.

Det samme gælder for anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler

til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes

til efterforskning af råstoffer.

Der er intet i vejen for, at udgiften til nogle af småaktiverne fratrækkes

straks, medens udgiften til andre indgår i saldoværdien. Det er det enkelte

aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages

straks. Eksempelvis kan anskaffelsessummen for 10 maskiner á 8.400 kr.

udgiftsføres straks med 84.000 kr.

I et interessentskab, der anskaffer driftsmidler, for hvilke

anskaffelsesprisen for det enkelte driftsmiddel er over 8.400 kr., vil

anskaffelsessummerne ikke kunne fradrages i anskaffelsesåret, selv om den

enkelte interessents andel af anskaffelsessummen er under 8.400 kr., idet det

er den samlede anskaffelsessum for driftsmidlet, der lægges til grund ved

bedømmelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.400 kr. eller derunder.

Ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.400 kr. eller

derunder, ses der bort fra merværdiafgiften, såfremt køberen i sit

afgiftstilsvar kan fratrække den betalte afgift.

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 kan for

aktiver, der anskaffes med henblik på udlejning, eller som allerede ved

erhvervelsen er udlejet, først foretage straksafskrivning i indkomståret

efter anskaffelsesåret, jf. AL § 3, stk. 7.

Der kan dog ikke foretages straksafskrivning, hvis der i anskaffelsesåret

er benyttet investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontomidler til

forlods afskrivning på de pågældende aktiver.

Om straksafskrivning med visse tilskudsbeløb, se LL § 27B og E.B.6.7.

Forbedringsudgifter

Forbedringsudgifter på sådanne småaktiver og aktiver med særlig kort

levetid behandles på samme måde, som selve anskaffelsessummen for de

pågældende aktiver i sin tid er behandlet. Hvis den oprindelige

anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, fratrækkes

forbedringsudgiften i det indkomstår, hvori den er afholdt (uanset udgiftens

størrelse). Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er

tillagt saldoværdien, tillægges forbedringsudgiften saldoværdien i det år,

hvor forbedringsudgiften afholdes.

Det kan forekomme, at et driftsmiddel gennem forbedring i den grad ændrer

karakter, at man ikke længere kan henregne det til denne gruppe. Hvor dette

er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det

indkomstår, hvori den er afholdt.

Forbedringsudgifter vedrørende andre end de her omhandlede driftsmidler

skal altid tillægges saldoværdien, uanset om forbedringsudgiften i sig selv

er under eller over 8.400 kr., og uanset om forbedringen ikke får virkning ud

over 3 år.

Højst 322.300 kr. i visse tilfælde

Efter AL § 3, stk. 6 kan 8.400 kr.'s-reglen i det indkomstår, hvori en

virksomhed påbegyndes og det følgende indkomstår, kun anvendes på

driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på (i 1995) indtil 322.300 kr.

(beløbet reguleres efter PSL § 20). AL § 3, stk. 6, fortolkes således, at en

skattepligtig, der i 1994 påbegyndte en virksomhed, for 1994 og 1995

tilsammen er berettiget til at straksafskrive aktiver for 322.300 kr.

Tilsvarende er en skatteyder, der i 1995 påbegynder en virksomhed, berettiget

til for 1995 og 1996 tilsammen at foretage straksafskrivning op til den

beløbsgrænse, der gælder for 1996.

Denne begrænsning gælder kun, når der er tale om at etablere en ny

virksomhed, og ikke ved overtagelse af en bestående virksomhed. For at tale

om »overtagelse af en bestående virksomhed« (og dermed mulighed for

ubegrænset fradrag) må det efter Landsskatterettens opfattelse være en

forudsætning, at køberen af virksomheden umiddelbart viderefører denne med

samme karakter, herunder nogenlunde samme varesortiment, som hidtil, lsr.

1980.13.

Et anpartsselskab blev omdannet til et kommanditselskab, som overtog nogle

anpartsselskabet tilhørende udlejningsejendomme. Kommanditselskabet, der

foretog omfattende ombygning og anskaffede driftsmidler til udlejning, blev

anset for at havde overtaget en bestående udlejningsvirksomhed, og var derfor

ikke omfattet af begrænsningen i AL § 3, stk. 6, jf. SKAT 1985.6.165 (TfS

1985, 473).

Begrænsningen finder endvidere ikke anvendelse på virksomhed i en

erhvervszone, der påbegyndes inden udgangen af kalenderåret 1994.

De nævnte 322.300 kr. forstås som bruttoanskaffelsessummen.

For interessenter i et nystartet interessentskab gælder 322.300

kr.'s-grænsen for deres samlede anskaffelser, lsr. 1979.113.

Levealder ikke over 3 år

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor driftsmidlet vil være fysisk opslidt i

løbet af 3 år fra erhvervelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet i

løbet af 3 år ikke vil være anvendeligt i en bestemt virksomhed eller til et

bestemt formål, når det dog efter denne tid fortsat kan anvendes som

driftsmiddel, enten hos den aktuelle ejer eller på andre hænder. Det er

således den fysiske - ikke den økonomiske - levetid (restlevetid), der er

afgørende.

Ved bedømmelsen af levealderen for et driftsmiddel må man i almindelighed

søge vejledning i den gennemsnitlige levealder for driftsmidler af den

pågældende kategori, og der bør stilles ret strenge beviskrav for i det

enkelte tilfælde på grund af konkrete forhold at fravige

gennemsnitslevetiden.

Praksis vedrørende AL § 3

I forbindelse med en skatteyders indkøb af driftsmiddelsæt, hvis samlede

pris overstiger 8.400 kr., opstår spørgsmålet, hvorvidt der kan ske opdeling

i mindre enheder, der hver især har en anskaffelsessum på under

beløbsgrænsen. Det er ved denne vurdering afgørende, om den enkelte genstand

efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel. Se lsr.

1962.121 (et arkivskab og et hængemappesystem til indsætning i skabet og et

skrivebord som i den ene side understøttedes af et løst tilsluttet skab af

samme højde og bredde som skrivebordet blev betragtet som enheder, hvis

anskaffelsessummer oversteg den i AL § 3 fastsatte grænse), lsr. 1964.129 og

lsr. 1965.120 (reolsystemer sammenkædet med fælles skinner, baldakiner og

gennemgående hylder ligeledes betragtet som en helhed).

I SKAT 1988.3.141 (TfS 1988, 169) fandt Lsr., at udgifterne til

anskaffelse af inventar (drægtighedsbokse, drægtighedsboksskillerum, bidsler

og nakkelåse) til en staldbygning kunne straksafskrives. Retten udtalte, at

selv om de pågældende bokse med tilbehør normalt blev anvendt i større eller

mindre enheder, måtte de foreliggende oplysninger om muligheden for at ændre

indretningen af stalden efter driftsformen samt muligheden for at anvende

boksene enkeltvis kunne begrunde, at der skete straksafskrivning. I TfS 1988,

582 fandt Lsr. ligeledes, at staldinventar (bidsler, vandkopper, forværk og

skillerum til spaltebokse) kunne straksafskrives. Lsr. omgjorde herved under

henvisning til SKAT 1988.3.141 (TfS 1988, 169) sin oprindelige afgørelse af

sagen (TfS 1988, 177), hvor straksafskrivning af de enkelte genstande blev

nægtet, da de anvendtes i samlede enheder.

Andre eksempler på 8.400 kr.-reglens anvendelse:

Lsr. 1967.52 (maskindele og værktøjer til en slidse- og tappemaskine til

fremstilling af vippevinduer anset som selvstændige værktøjsagregater), lsr.

1968.121 (inventar til udlejning i en campingudstyrsforretning), lsr.

1969.133 (22 lysstofsarmaturer fastskruet til loftet anset for

inventargenstande omfattet af AL § 3), lsr. 1975.62 (stilladsdele, der kunne

opstilles i praktisk anvendelige enheder til en samlet pris under

beløbsgrænsen, tilladt fratrukket straks), lsr. 1983.89 (køkkenelementer mv.

til et samlet beløb af 32.400 kr., men hver især under beløbsgrænsen, til

brug i et lægehus, til dels som fritstående bordelementer, kunne fratrækkes

straks).

Eksempler på 3-års reglens anvendelse:

Lsr. 1967.128 (brugte lastbiler til kørsel i en grusgrav), lsr. 1971.136

(motordreven skovsav). Endvidere er reglen i praksis fundet anvendelig på

syntetiske fiskegarn.

Derimod er reglen ikke fundet anvendelig i lsr. 1970.139 (lastbiler, der

kørte ca. 150.000 km. årligt).

En virksomhed, der drev handel og udlejning af edb-udstyr kunne ikke

anvende AL § 3, stk. 1, på edb-udstyr, idet udstyret ikke kunne antages at

være fysisk udslidt inden for 3 år, t&s nyt 1990.12.981 (TfS 1990, 547)

(lsr).

Et selskab påtænkte at købe alle rettighederne til et edb-system, med

hensyn til hvilket selskabet i forvejen drev virksomhed med salg og

implementering. Ligningsrådet fandt, at selskabet efter AL § 3, stk. 1 ville

kunne foretage fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaret fuldt ud i

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen af

rettighederne eller en ideel andel af disse fandt sted, Told-Skat Nyt

1993.19.871 (TfS 1993, 474) (bindende forhåndsbesked).

* I TfS 1995, 727 fandt Landsskatteretten, at et selskab kunne

straksafskrive forme til fremstilling af gummistøvler, da det var godtgjort,

at formene definitivt blev udrangeret og skrottet inden for 3 år. *

Salg af aktiver, der er straksafskrevet

Ved salg af sådanne fratrukne driftsmidler, skal hele salgssummen

beskattes som personlig indkomst, medmindre salget finder sted i det

indkomstår, hvori virksomheden ophører. Hvis salget sker i ophørsåret,

medregnes salgssummen til den særlige indkomst, jf. AL § 6. Der er ikke

hjemmel til at udskyde beskatningen.

Sælger et selskab et driftsmiddel, der er omfattet af bestemmelsen i AL §

3, stk. 7, skal salgssummen, med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der

ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted.

Sker salget i ophørsåret, indgår fortjeneste eller tab i opgørelsen af den

særlige indkomst efter reglerne i AL § 6. Forsikrings- eller

erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som

beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler.

E.C.1.1.8 AL § 6A - Dyre biler

For biler, der er anskaffet før 17. maj 1983, og som er indregistreret til

privat personbefordring, udlejning uden fører eller skolevogne, gælder der

særlige regler, når anskaffelsessummen har oversteget 93.600 kr. (før 1. jan.

1983, 65.000 kr.). Se herom LV 1983, side 765 f.

E.C.1.1.9 Oplysningspligt

Bek. nr. 486 af 31. maj 1994, kapitel II, indeholder regler om

oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i AL § 44.

E.C.1.1.10 Forskudsafskrivning på visse maskiner m.v.

I henhold til AL afsnit IV A kan der afskrives på visse anskaffelser af

maskiner m.v. og bygninger, så snart der er truffet aftale om købet, se herom

afsnit E.C.4.4.

Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i selskabsskatteloven, se

afsnit E.C.1.1.1, kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for

driftsmidler, der er erhvervet med henblik på udlejning, eller som ved

indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det

indkomstår, hvori nævnte aftale er indgået. Der er fortsat mulighed for

saldoafskrivning i leveringsåret, når et forskudsafskrivningsberettiget

udlejningsdriftsmiddel er kontraheret, og levering sker i det følgende

indkomstår.

E.C.2 Blandede driftsmidler

E.C.2.1 Blandede driftsmidler - AL afsnit II

Reglerne om afskrivning på driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt

og privat, kommer i praksis især til anvendelse på biler (se herom afsnit

A.F.3.4.3), men reglerne omfatter alle driftsmidler, der benyttes både

erhvervsmæssigt og privat. Se også afsnit A.F.1.18.

Som nævnt under E.C.1 er kriteriet for, om et driftsmiddel henhører til de

udelukkende erhvervsmæssigt anvendte eller til de blandede driftsmidler,

alene den brug ejeren gør af driftsmidlet. Hvis ejeren vederlagsfrit

overlader dette til slægtninges og bekendtes brug, sidestilles dette med egen

privat benyttelse, lsr. 1971.137 og SKAT 1990.2.132 (TfS 1990, 98).

I VLD af 22.7.1974 (skd. 31.43 (Skd. 1975, s. 43)) fandt retten det efter

bevisførelsen (logbøgerne samt flyets rejse- og luftfartsjournal var

fremlagt) godtgjort, at det pågældende fly udelukkende havde været anvendt

til flyvninger af erhvervsmæssig karakter. Se også lsr. 1975.59 (Et fly

tilhørende en kommis blev anset som et rent erhvervsmæssigt benyttet

driftsmiddel, da flyet havde været udlejet hele indkomståret, og da klageren

ved sin begrænsede benyttelse af flyet havde betalt leje på lige fod med

andre lejere).

En skatteyder som ejede to biler, der dels anvendtes som lillebiler og for

den enes vedkommende tillige som udlejningsvogn, og hvor begge biler også

anvendtes til privatkørsel, skulle derimod afskrive de omhandlede biler efter

reglerne i afsnit II, jf. også lsr. 1961.119 om en skatteyder med 4

udlejningsbiler.

Særskilt afskrivning

Afskrivningen på blandede driftsmidler foretages særskilt for hver enkelt

driftsmiddel. Afskrivningen kan beregnes med indtil 30 pct. af

anskaffelsessummen. Om forbedringsudgifter, se A.F.3.4.3.

Fremgangsmåden ved afskrivning på »blandede driftsmidler« er

den, at der først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsesummen

(saldoen). Ved opgørelsen af indkomsten kan kun fradrages den del af den

beregnede afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse af driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør

altså den skattemæssige afskrivning. Se afskr.cirk. pkt. 26-37.

Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både

til erhvervsmæssige og til private formål, kan af selvstændige

erhvervsdrivende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis

aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved

opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Se om opgørelsen SD-cirk. 1987-46, og

TfS 1994, 492.

Restafskrivning af små saldi

Er anskaffelsessummen inden årets afskrivning nedbragt til 8.400 kr. eller

mindre, kan det beløb der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Det betyder for »blandede driftsmidler« i praksis, at der er

adgang til restafskrivning året efter, at anskaffelsessummen er nedbragt til

8.400 kr. eller derunder ved afskrivning.

Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori

anskaffelsessummen er nedbragt til 8.400 kr. eller derunder. Den

skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan

ikke vælge, at fradrage en del af det beløb der svarer til den

erhvervsmæssige anvendelse. Dette beløb skal i sin helhed fradrages, eller

der skal ske afskrivning.

Skade på blandet driftsmiddel

Hvis der er tale om skade på et blandet driftsmiddel, følger det af AL §

10, stk. 1, at tab ved en totalskade, der medfører, at driftsmidlet udgår af

driften, er fradragsberettiget i samme forhold som den til den

erhvervsmæssige anvendelse svarende andel af de samlede afskrivninger for

tidligere år, uanset om skaden er indtruffet under privat eller

erhvervsmæssig benyttelse. Foreligger der ikke totalskade, således at skaden

udbedres gennem reparation, kan de afholdte reparationsudgifter, reduceret

med udbetalte forsikrings- eller erstatningssummer, som hovedregel kun

fradrages, såfremt skaden er indtruffet under erhvervsmæssig benyttelse, jf.

AL § 10, stk. 2. Se også A.F.3.4.3 om biler.

E.C.3 Skibe

E.C.3.1 Skibe - AL afsnit III

Afskrivningen på skibe foretages efter samme regler, som gælder med hensyn

til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, jf. E.C.1.

Anskaffelsessummen for en virksomheds skibe optages under en fælles

saldoværdi. Se evt. afskr.cirk. pkt. 54-57 og pkt. 68-71.

Skattedepartementet har udtalt, at lystfartøjer, som ejeren udelukkende

benytter erhvervsmæssigt, herunder til udlejning, må anses for skibe, der

skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens afsnit III. Dette gælder

uanset fartøjets størrelse og indretning og uanset, om lejeren benytter det

til lystfartøj eller til andre formål. Se afsnit E.A.1.2.3.4 om sondringen

mellem hobby og erhverv i relation til lystfartøjer.

I lsr. 1983.44 fandt Landsskatteretten ikke i investeringsfradragsloven,

eller dens forarbejder, holdepunkter for at antage, at der var sammenfald

mellem AL og skibsregistreringslovens kriterier for, hvad der i de pågældende

love skal forstås ved skibe. På denne baggrund fandtes de indkøbte flåder og

pramme efter en vurdering af det omhandlede materiels funktion at måtte anses

som driftsmidler, der er afskrivningsberettigede efter AL afsnit I, medens

bugserbåde måtte anses for omfattet af lovens afsnit III.

Af kendelsen fremgår i øvrigt, at Højesteret i en dom af 6. juni 1974 har

udtalt, at et i fartøjsfortegnelsen optaget opmudringsfartøj i relation til

den skattemæssige avanceopgørelse var et driftsmiddel og ikke et skib, mens

lovgiver havde henført uddybningsmaskiner o.l. til skibsregistreringslovens §

2, stk. 3.

Det er en forudsætning for afskrivning, at der er tale om et færdigt skib,

og at skibet leveres til en igangværende virksomhed, jf. E.C.1.1.5 om

udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.

Overførsel til anden anvendelse

Overføres et hidtil erhvervsmæssigt benyttet skib til enten blandet

erhvervsmæssig og privat benyttelse eller udelukkende privat benyttelse,

sidestilles en sådan overførsel med salg og køb af skibet.

Overføres et skib fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende

erhvervsmæssig benyttelse eller til blandet erhvervsmæssig og privat

benyttelse, sidestilles en sådan overførsel med køb af skibet, AL § 32.

Blandet anvendelse

AL indeholder ingen særlige regler om afskrivning på skibe, der benyttes

både erhvervsmæssigt og privat, men hvor en sådan anvendelse forekommer, må

afskrivningen foretages efter reglerne i lovens afsnit II om blandede

driftsmidler, se E.C.2.

Driftsmidler om bord

Anskaffelsessummen for driftsmidler, der findes ombord, indgår i skibenes

saldoværdi og afskrives sammen med skibene. Det er en forudsætning for

afskrivning sammen med skibet, at de pågældende driftsmidler naturligt hører

til skibet og tjener skibet som sådant. Fiskenet og fiskeredskaber, polygrab

på stenfiskerbåd o.lign. anses som selvstændige driftsmidler, der skal

afskrives efter afsnit I i AL.

Afskrivningsgrundlaget

Afskrivningsgrundlaget er skibets anskaffelsessum, hvortil henregnes

handelsomkostninger, skødeudgifter, mæglersalær, stempelafgifter mv. Derimod

kan kurstab ved prioritering ikke anses som en del af anskaffelsessummen,

lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve mv. kan heller

ikke medregnes. Om eventuel dekort, se E.C.1.1.4.

Omregning til kontantværdi

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, jfr. bek. nr. 486 af 31. maj

1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter A.L. m.v., § 1,

stk. 1, nr. 2. Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del

af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af

overdragelsessummen. Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes

til kursværdi, se bekendtgørelsens §§ 4-7 om kursansættelse af obligationslån

og andre fordringer m.v. og E.C.1.1.4. Omregningen sker efter kursværdierne

på overdragelsestidspunktet.

Salg af skib

Ved salg af et skib fragår salgssummen i saldoværdien, når skatteyderen

har flere skibe.

Når en skatteyder sælger sit eneste skib, kan der opstå spørgsmål om,

hvorvidt virksomheden er ophørt, således at de særlige regler om beskatning

af fortjeneste eller tab ved virksomhedsafståelse kommer til anvendelse,

eller om der er opstået en negativ saldo i en igangværende virksomhed.

Spørgsmålet behandles nærmere nedenfor under E.I.3.

Ligningsrådet har udtalt, at deltagerne i et kommanditselskab vil bevare

afskrivningsretten på et skib, der sælges til et af kommanditselskabet ejet

Singapore-aktieselskab, hvorfra det igen tilbageleases til

kommanditselskabet. Formålet med salget var udelukkende at få skibet

registreret under Singapore-flag, og den samlede aftale var udformet således,

at Singapore-selskabet - bortset fra at stå som formel ejer af skibet - ikke

ville få nogen selvstændig økonomisk betydning, jf. SKAT 1987.7.525 (TfS

1987, 406).

Forskudsafskrivning

Når der er indgået kontrakt om bygning af et skib, kan der under visse

betingelser forskudsafskrives på den aftalte byggesum.

Der kan kun forskudsafskrives på nybygninger, hvorimod der ikke kan

foretages forskudsafskrivning på købesummer for endnu ikke leverede, gamle

skibe. Der kan heller ikke forskudsafskrives på ombygningsudgifter. Det

forekommer, at ombygningen af et skib er så omfattende, at forholdet må

sidestilles med bygning af et nyt skib. Det er således antaget, at der kan

forskudsafskrives på den aftalte ombygningsudgift ved jumboizing (forlængelse

af et skib).

Det er en forudsætning, at den aftalte byggesum for skibet udgør mindst

200.000 kr. Hvor flere parthavere har indgået kontrakten, kan disse

forskudsafskrive, selv om hver enkelts anpart af kontraktsummen ikke andrager

200.000 kr., når blot den samlede byggesum overstiger dette beløb.

Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 30 pct. af den aftalte

kontraktsum, og i det enkelte år kan der højst afskrives 15 pct. af

kontraktsummen.

Forskudsafskrivning kan foretages første gang i det år, hvori kontrakten

indgås, og sidste gang i året forud for leveringsåret. Det er ikke en

forudsætning for forskudsafskrivning, at skatteyderen driver en igangværende

rederi- eller fiskerivirksomhed.

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1., nr. 1 og 2, der

eller senere har indgået kontrakt om bygning af et skib, der erhverves med

henblik på udlejning, kan tidligst foretage forskudsafskrivning i året efter

det indkomstår, hvori kontrakten er indgået. Der er fortsat mulighed for

saldoafskrivning i leveringsåret, når et forskudsafskrivningsberettiget skib

er kontraheret, og levering sker i det følgende indkomstår.

Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den

skattemæssige henlæggelse til investeringsfond eller indskud på

etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det

pågældende indkomstår, jf. IFL § 4, stk. 2, og ETBL § 3, stk. 2.

Hvem kan forskudsafskrive

Retten til at foretage forskudsafskrivning tilkommer alene de skatteydere,

der har indgået bygningsaftale med værftet, eller som tilfældet var i

Told-Skat Nyt 1993.1.35 (TfS 1992, 580) (lsr) køber en skibsbygningskontrakt

gennem en formidler. Kommanditister og partredere kan således kun

forskudsafskrive, hvis kommanditselskabet eller partrederiet har indgået

aftale med værftet på en sådan måde, at kommanditisterne eller partrederne er

forpligtet direkte over for værftet, eller formidleren.

I lsr. 1983.2 har Landsskatteretten godkendt forskudsafskrivning for en

kommanditist, der var indtrådt i kommanditselskaberne på et tidspunkt, der lå

før forfaldstidspunktet for den rate, der forfaldt senest før

leveringstidspunktet. Det var oplyst, at kommanditisten samtidig med sin

indtræden havde tegnet sig på de foreliggende værftskontrakter og samtidig

forpligtet sig til at erlægge købesummen for anparterne til tidspunkter, der

var afstemt med de betalingstidspunkter, som var gældende i henhold til

skibsbygningskontrakterne, samt at betaling vedrørende allerede på

tegningstidspunktet forfaldne rater, skulle erlægges ved tegningen eller kort

derefter.

Forskudsafskrivning forudsætter, at der foreligger en bindende aftale om

bygning af et skib, lsr. 1968.127, 1972.42 og 1974.45. Det i mange

værftskontrakter tagne standardforbehold om finansiering anses for at være

uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt aftalen er bindende.

Kun den aftalte byggesum

Afskrivningen kan alene foretages på den oprindeligt aftalte byggesum.

Pris- og lønstigninger, som bygherren har forpligtet sig til at betale, kan

således ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Der kan heller ikke foretages

forskudsafskrivning på en prisstigning, der skyldes devaluering af den danske

krone, lsr. 1969.43 og UfR 1971, 543 ØLD. Aftales der væsentlige ændringer i

den oprindelige aftale, vil der dog kunne afskrives på tillægget til den

oprindeligt aftalte byggesum.

Begrænsning ved negativ saldoværdi

Hvor saldoværdien af en skatteyders skibe er negativ, begrænses adgangen

til at foretage forskudsafskrivning, idet der sker en nedsættelse, såvel af

maksimum for forskudsafskrivningen, som af den beregnede årlige, maksimale

forskudsafskrivning, med et beløb svarende til den negative saldo.

Eksempel

Aftalt byggesum 10.000.000 kr.

Negativ saldo 1.000.000 kr.

Den samlede forskudsaf-

skrivningsmulighed

formindskes således:

Samlet forskudsafskrivning 3.000.000 kr.

- negativ saldo 1.000.000 kr.

I alt 2.000.000 kr.

-------------

Begrænsning i den maksimale

afskrivning pr. år 1.500.000 kr.

negativ saldo 1.000.000 kr.

-------------

I alt 500.000 kr.

-------------

Begrænsningen medfører ikke, at der dermed skattemæssigt er gjort op med

den negative saldoværdi. Begrænsningen bortfalder, hvis den negative

saldoværdi i det pågældende år tages til indtægt. Begrænsningen forudsætter,

at der ved udgangen af det pågældende indkomstår er en uberigtiget negativ

saldoværdi. Selv om der i det følgende år sker indtægtsføring eller udligning

af den negative saldo, sker der ikke nogen forøgelse i det samlede

forskudsafskrivningsmaksimum, der i eksemplet fortsat vil være 2.000.000 kr.

Se evt. også eksemplet i afskr.cirk. pkt. 61.

Ophævelse eller salg af kontrakten

Ophæves en kontrakt om bygning af skib, skal summen af de foretagne

forskudsafskrivninger tages til indtægt i det år, hvori kontrakten ophæves.

Dette gælder, selv om kontrakten ophæves med tab for skatteyderen, AL § 16.

Ved salg af kontrakt om bygning af skib skal fortjeneste eller tab tages i

betragtning ved opgørelsen af indkomsten i salgsåret, jf. AL § 17. Ved

opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal de forskudsafskrivninger, som

sælgeren har foretaget på kontrakten, tages i betragtning, men bestemmelsen

skal bringes i anvendelse, selv om der ikke har været forskudsafskrevet på

kontrakten.

Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en

kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i

henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det

sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den

pågældende virksomhed.

Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en kontrakt om bygning af et

skib ophæves og der i den anledning udbetales en erstatning. Et rederi, som

annullerede en kontrakt om bygning af et skib, kunne i medfør af AL § 17,

stk. 1 i samme indkomstår fradrage hele den erstatning, det skulle yde

værftet for annulleringen. Fradrag af en del af erstatningen kunne ikke

udskydes under henvisning til, at denne del af erstatningen skulle refunderes

af værftet, såfremt rederiet senere traf aftale med værftet om bygning af et

andet skib.

E.C.4 Bygninger og installationer mv.

Afskrivning i henhold til afskrivningsloven

Reglerne findes i AL afsnit IV, jf. indledningen til afsnit E.C.

Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at

skatteyderen ejer de pågældende aktiver. Om afskrivning efter andre regler,

se E.C.6-7.

E.C.4.1 Bygninger

Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende

bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:

E.C.4.1.1 Hvilke bygninger?

Stk. 1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,

dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,

sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og

lagerbygninger inden for engroshandel.

Stk. 1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er

opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af

kap. 16 i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der er opdelt i

ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i

forbindelse med de nævnte virksomheder.

Stk. 1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar

tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener

driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme

betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,

gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.

Stk. 1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller

andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

Stk. 3, 2. pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er

beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,

herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som

nævnt under stk. 1 d.

Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b

AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:

Ridehal, lsr. 1979.8.

Svømmehal.

Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og

foliobelægning.

Vandland indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,

saunaer, solarier, motionscenter m.m.

Tandteknikerbygninger (dentallaboratorier), lsr. 1980.117.

Honningslyngerum.

Kajanlæg bestående af to betonkajer på træstolper.

Kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.

Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.

Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.

Halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt

(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer),

lsr. 1981.3.

Garagebygning med lastbilværksted, lsr. 1981.114 samt SKAT 1985.3.70 (TfS

1985, 315).

Pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under

hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr. 1984.93 (TfS 1984,

119).

Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet

hjortefarm.

Galleri med udstilling og salg.

Vildthegn om juletræsplantage, SKAT 1989.12.961 (TfS 1989, 663).

*Tidligere driftsbygninger til landbrugsejendom anvendt i forbindelse med

kunstig sø til lystfiskeri, TfS 1995, 369 (LSR).*

AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:

Carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.

Hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger, lsr.

1978.114.

Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.

Kursusejendom.

Lejrskole.

Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).

Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med

bom, SKAT 1986.3.236 (TfS 1986, 209).

E.C.4.1.2 § 18, stk. 1 c - Accessoriske bygninger mv.

Bygninger og bygningsdele, som isoleret set ikke er

afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning

- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning. Dette er i

lovbestemmelsen defineret således:

1)at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en

afskrivningsberettiget bygning og

2)at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den

afskrivningsberettigede bygning anvendes.

Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og

garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler mv. Det er som nævnt en

forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden

beliggenheds- og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende

på samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den

anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,

hvis f.eks. en administrationsbygning er beliggende i én del af

landet, medens produktionen foregår i en anden del af landet.

Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede

lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.

Beliggenheden

Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at

afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk

helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens

midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.

I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden

anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den

accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede

bygning.

Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra

driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra

driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har

kunnet udvindes, jf. i øvrigt E.K.2.10.

Driften

Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive

hele administrationsbygningen mv. som accessorium til en lagerbygning, da

hele selskabets virksomhed måtte anses for »uløseligt« knyttet til

lagerfunktionen, lsr. 1977.57.

Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i

umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et

datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet

selv benyttede. Landsskatteretten fandt imidlertid, at

administrationsbygningen og værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk

helhed, og at anskaffelsessummen vedrørende hele den del af

administrationsbygningen, der anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved

opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning, SKAT

1987.10.725 (TfS 1987, 474).

Et selskabs administrationsbygning kunne fortsat anses som accessorisk til

selskabets afskrivningsberettigede produktionsanlæg, uanset selskabets salg

af administrationsbygningen til et 100 pct.-ejet datterselskab, t&s nyt

1991.5.285 (TfS 1991, 115). Se også Told-Skat Nyt 1992.1.20 (TfS 1992, 4) om

et aktieselskab, der havde udlejet en del af sin ejendom til et andet

aktieselskab, stiftet af tidligere medarbejdere, således at selskaberne i

henhold til aftale indgik i en driftsøkonomisk enhed. Lokaler som det

udlejende selskab benyttede til ikke selvstændigt afskrivningsberettigede

formål blev anset for accessoriske til de afskrivningsberettigede lokaler,

der var delvist udlejede, idet de formelle ejerforhold i den forbindelse ikke

tillagdes afgørende betydning. Se endv. Told-Skat Nyt 1992.8.244 (TfS 1992,

215), hvor hovedejendommen og den accessorisk benyttede ejendom ejedes af

selskaber med samme aktionærkreds.

Et selskab opførte i tilknytning til en fuldt afskrivningsberettiget

trykkerihal en ny bygning indrettet med swimmingpool til brug for selskabets

ansatte. Ligningsrådet fandt, at nybygningen ikke kunne afskrives som en

sportshal efter AL § 18, stk. 1,a, men at bygningen var accessorisk til

trykkerihallen, hvorfor den kunne afskrives i medfør af AL § 18, stk. 1,c,

jf. litra a.

Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en

selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer

om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,

som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i

umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne

antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at

anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.

Delvis accessorisk

Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der

ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden

virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en

forholdsmæssig del af kontorbygningen, jf. princippet i AL § 20. Det er dog

en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske lokaler

udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2, lsr.

1973.40 og 1976.142 (jf. E.C.4.1.7).

Beboelsesbygninger

Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger

her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til

afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-

eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til

beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.

Hvis en »accessorisk« bygning indeholder dels kontorer, dels

beboelse kan der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til

kontoranvendelsen, når betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse

(se E.C.4.1.7) er opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et

kontorlokale i et stuehus. Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren

accessorisk bygning mv., f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det

synspunkt, at den i størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til

hovedvirksomhedens behov.

Udgravninger, veje, pladser og hegn mv.

På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn

og lignende giver § 18, stk. 1, litra c, adgang til afskrivning under samme

betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er

tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og

kanaler), lsr. 1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs damme), *TfS

1995, 369 (LSR) (udgifter til etablering af kunstig sø til lystfiskeri),*

lsr. 1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg mv.), lsr. 1977.60

(tennisbane i forbindelse med campingplads) samt på sportsbaner i forbindelse

med en sportshal og endvidere på udgifter til en branddam og en

hovedvandledning.

En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg

på grunden foran sin butiksejendom. Udgravningsudgifterne og udgifterne til

støbning af springvandsbassinet kunne afskrives efter § 18, stk. 1 c. Den til

anlægget hørende centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I

(driftsmiddel). En bronzestatue i et springvandsanlæg kunne derimod ikke

afskrives, idet den ikke kunne antages at være udsat for værdiforringelse som

følge af brugen, SKAT 1990.5.383 (TfS 1990, 246). (lsr.).

En landmand ejede en ejendom på 35 tdr.land, hvoraf halvdelen lå på den

anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §

18, stk. 1c.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det

areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter

til udgravning, vejbelægning mv.

Parkeringspladser mv.

Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger mv., der alene

tjener den afskrivningsberettigede del af en »blandet« bygning, kan

afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen mv. både den

afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den

afskrivningsberettigede del af bygningen medfører.

Om afskrivning på bidrag til offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.

E.C.4.1.3 § 18, stk. 1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.

Efter denne regel kan der afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger

af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i øvrigt hører

til de afskrivningsberettigede kategorier.

Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at

gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god

vedligeholdelse.

Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra

beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel. Med

SD-cirk. 1987-9 har Ligningsrådet med virkning for bygninger, der er

erhvervet efter den 27. feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres

til afskrivning efter en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af

anvendte materialer, konstruktion, benyttelse og placering må antages at have

kortere levetid end almindelige bygninger. Træbygninger, der er opført af

trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse, kan ikke

afskrives efter AL § 18, stk. 1 d.

En bygning, som var opført af trykimprægneret træ og taget i brug før

ikrafttrædelsen af SD-cir. 1987-9, kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1 d,

jfr. Told-Skat Nyt 1993.22.1037 (TfS 1993, 510) (lsr.).

I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk. 1 d, afskrivning

på en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.

Se også Told-Skat Nyt 1993.15.746 (TfS 1993, 373) hvor en træpavillon

kunne afskrives efter afskrivningslovens afsnit I, jfr. afsnit E.C.1.1.

Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke

afskrives, lsr. 1966.119.

E.C.4.1.4 § 18, stk. 3, 2. pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet

Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte

beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige

omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke kan opretholdes gennem normal

vedligeholdelse.

Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt afskrivninger på

funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er begrundet

med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke, at

kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages

afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt

afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og

advokatkontor.

E.C.4.1.5 A.L. § 18, stk. 2 - Ligningsrådets dispensationsbeføjelse

Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte

bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de

der nævnte.

Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:

Sidestilling med a-gruppen godkendt:

Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med

større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,

svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.

Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for

butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en

flytteforretning. Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub

med salg fra lokalet. Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og

helseinstitut. Aktivitetscenter med svømmehal, poolbad og sauna samt med

motions-, gymnastik- og genoptræningslokale. Diner-transportablevirksomhed.

Dyrehospital og dyrepension, herunder hunde- og kattepension. Bygning til

ophold for vagthunde. Terrariumbygning. Edb-bygning med egentlig industriel

produktion. Pladestudie. Judoklubs træningslokaler. Lagerbygning for

rengøringsvirksomhed. Lagerhal til opbevaring af både. Bygning til opbevaring

og reparation af Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og

reparation af materiel. *Bilsynshal til brug for Statens Bilinspektion, TfS

1995, 730.* Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i svejsning,

snedkeri og autoreparation. *Dyreklinik, der hovedsageligt behandlede heste,

TfS 1995, 196.*

Sidestilling med b-gruppen godkendt:

Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.

Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der

anvendes til børn og unges lejrophold.

Daghjem, dagcenter og værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af

kapitel 17 i lov om social bistand. Børnehave. »Kvindehus«, der

anvendes til mødested for kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til

kurser i fysioterapi. Musikskole. Døgninstitution for børn og unge mennesker,

godkendt efter bistandslovens § 66. Behandlingshjem for alkoholikere.

Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige koncerter,

foredrag mv. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart, billard og

bordtennis samt keglebaner. Vandrerhjem. Vuggestue, Told-Skat Nyt 1993.10.499

(TfS 1993, 267).

Ligningsrådets afgørelser i disse tilfælde betyder, at betingelserne for

sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger har været anset for

opfyldt på grundlag af de foreliggende oplysninger. Dette medfører ikke, at

der ikke i andre tilfælde skal foretages en konkret bedømmelse af, om en

bygning kan anses som afskrivningsberettiget. Der skal således tages hensyn

til bygningens eller lokalernes indretning og benyttelse, slid,

værdiforringelse mv. Det er derfor ikke i sig selv afgørende, hvad

virksomheden i bygningen kaldes, men de faktiske, konkrete forhold er

afgørende for, om der vil kunne afskrives.

Til illustration heraf kan nævnes de to afgørelser i Told-Skat Nyt

1993.14.687 (TfS 1993, 387) og 688, der begge omhandlede dyreklinikkers

sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger. I førstnævnte afgørelse

nægtedes afskrivning, under hensyn til at klinikken var indrettet til

behandling og overnatning for mindre dyr. I den anden afgørelse godkendtes

sidestilling med landbrugets driftsbygninger, idet Ligningsrådet henså til,

at dyreklinikken behandlede store landbrugsdyr og havde indrettet ejendommen

til behandling af netop disse dyr. Afgørelserne er kommenteret i Told-Skat

Nyt 1993.14.691 (TfS 1993, 394).

Hvis en bygning efter Ligningsrådets skøn kan sidestilles med de under

gruppe a eller b nævnte bygninger, har ejeren mulighed for at afskrive i

samme omfang, som hvis bygningen omfattes direkte af § 18, stk. 1, litra a

eller b, uanset om bygningen anvendes af ejeren selv eller af en eventuel

lejer, Told-Skat Nyt 1993.10.499 (TfS 1993, 267).

Afslag på ansøgning om sidestilling:

Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.

Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på

rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.

Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.

Billiardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.

Edb-bygning med produktion af software, SKAT 1988.10.614 (TfS 1988, 543).

Bygning til lokalradio. TV-station. Ejendomshandlers »boligbutik«

med udstillingslokale og café. Reklamebureau med filmproduktion.

Yogainstitut. Dag- og døgninstitution med plads til 5-6 dag- og 1-2

døgnplejebørn. Asylcenter.

E.C.4.1.6 Ikke-afskrivningsberettigede bygninger mv.

I AL § 18, stk. 3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages

skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.

Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan

ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til

tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1. jan.

1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt. 78. Bestemmelsen omfatter ikke

et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant mv., udgør én

ejerlejlighed.

Ifølge AL § 18, stk. 5, kan afskrivning heller ikke foretages på

hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og

klinikker for fysioterapi.

Ifølge afskr.cirk. pkt. 73 kan der heller ikke afskrives på

civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,

parkeringspladser, udgravninger og bygninger anvendt til pensionater,

tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.

Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse og

bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og

forsikringsselskaber. Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til

dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og 1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer,

politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og

1971.40), samt rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtedes afskrivning på

en komponists udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En

biludlejers vaske- og smørehal kunne iflg. lsr. 1976.45 ikke gøres til

genstand for afskrivning og iflg. lsr. 1982.94 og SKAT 1986.6.413 (TfS 1986,

367) kunne der ikke afskrives på campinghytter på en campingplads, ligeledes

TfS 1995, 22 (se dog E.C.1 om afskrivning på campinghytter, der opstilles

midlertidigt).

Der henvises i øvrigt til E.C.4.1.5 angående de tilfælde, hvor

Ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,

stk. 1 a og b nævnte bygninger.

Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til

»feriebyen« hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7. marts

1972, UfR 1972, 685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med

hotelbygninger, og forsamlingshuset ikke kunne anses som en

forsamlingsbygning i afskrivningslovens forstand.

Endvidere har Ligningsrådet nægtet afskrivning på et

»feriecenter«, hvor der i det konkrete tilfælde ikke var tale om

traditionel hotelservice og der hovedsagelig foretoges udlejning for en uge

eller mere ad gangen.

De ovenfor nævnte bygninger er altså isoleret set ikke

afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på

sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en

accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.2.

E.C.4.1.7 AL § 20 - Delvis afskrivning

Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der

berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af

anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels

etageareal.

Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede

etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det

afskrivningsberettigede areal er mindst 300 kvadratmeter, se eksemplerne i

afskr.cirk. pkt. 87 og 88.

Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til

forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede

del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes

erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jf. lsr.

1985.85 (TfS 1985, 172).

Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en selvstændig bygning,

kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også er lokaler, der ikke

er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning, at betingelserne i §

20 er opfyldt, dvs., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er accessoriske, lsr.

1973.40 og 1976.142.

Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der

anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal

benyttes ved beboelsesdelen.

Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182 (Skd. 1982, s. 182)) godkendtes der

kun afskrivning på halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor

loftet blev anvendt til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til

opbevaring af havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var

udlejet.

En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han

ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde

forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og

vægge bl.a. var blevet beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne -

svarende til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter

AL § 20, således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt

efter en arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske

arealfordeling, da bagermesteren for denne del måtte betragtes som lejer af

ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20

pct. om året (jf. E.C.6), lsr. 1983.82.

Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis

afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.10.

Etagearealet afgørende

Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling

kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis

tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal

afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter

arealfordelingen.

Er der tale om flere selvstændige bygninger med »blandet«

benyttelse, er det fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er

afgørende for afskrivningsadgangen.

Garager

Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk. 1, a og b nævnte

virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.

Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk. 1

b.

En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når

den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil

eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.

I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom

sidestillet med en garage.

E.C.4.1.8 Den faktiske anvendelse er afgørende

Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen mv. anvendes til

afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er

afgørende. Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet

afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der

benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.

kontorbrug), udelukker afskrivningsret for ejeren, jf. bl.a. lsr. 1970.150.

Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.

1968.40. Af VLD af 6. dec. 1978 (skd. 49.112) fremgår, at en minimal

benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en

traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde

vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter

driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende

betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på

hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.

VLD af 16. dec. 1980 (skd. 59.357 (Skd. 1981, s. 357)): Godset Palstrup

var indtil 1968 drevet med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968

blev godset drevet som kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde

blev kun anvendt lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten

henviste til, at godset stadig blev drevet som en betydelig

landbrugsvirksomhed, og at en væsentlig del af det samlede bygningskompleks

anvendtes til landbrugsformål. At visse bygningsafsnit som følge af

driftsomlægningen henstod ubenyttede, var ikke afgørende, når henses til

bygningernes karakter af dele af et samlet bygningskompleks, og til

muligheden for, at bygningerne påny tages i anvendelse.

Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger

udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et

naturligt omfang efter driftsforholdene, jf. bl.a. lsr. 1982.95 og HD af 5.

maj 1987, (SKAT 1987.6.430 (TfS 1987, 280)) og afskrivning kan kun nægtes i

klare tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et

ikke-afskrivningsberettiget formål.

Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over

intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne

ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og

resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller

ingen afskrivning.

Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et

ikke-afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af

anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 20. Som eksempel herpå kan

nævnes VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182 (Skd. 1982, s. 182)), omtalt under

E.C.4.1.7, hvor underetagen på en bygning også anvendtes til et

ikke-afskrivningsberettiget formål.

Se også landsskatteretskendelse af 30. jan. 1992, Told-Skat Nyt

1992.7.219, hvorefter AL § 20 fandt anvendelse, da det ikke var

sandsynliggjort, at en ikke udlejet beboelsesdel havde været ubrugelig eller

værdiløs.

Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge

af, at bygningen også anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til

privat fyring, lsr. 1983.1.

E.C.4.1.9 Afskrivningsgrundlaget

Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der

foreligger en eller flere bygninger, se E.C.4.1.10.2.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr. 1985.1.

Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettigede formål,

afskrives hver for sig.

Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder

afholdte udgifter til forbedringer.

E.C.4.1.9.1 Omregning til kontantværdi AL § 19A

For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.

Skatteministeren har til brug for omregningen fastsat regler, hvorefter de

enkelte gældsposter, der er overtaget som led i købesummens berigtigelse,

skal kursansættes under hensyn til kursniveauet på anskaffelses- og

afståelsestidspunktet og de for lånene gældende vilkår. For anskaffelser og

afståelser, der foretages senest den 8. juni 1994 anvendes reglerne i bkg.

nr. 523 af 28. sept. 1982, som omtales nærmere i afskr. cirk. pkt. 206-210.

For anskaffelser og afståelser, der foretages den 9. juni 1994 og senere

anvendes reglerne i bkg. nr. 486 af 31. maj 1994.

Et egnsudviklingslån, hvortil staten ydede tilskud til forrentningen,

således at renten kunne fastholdes til 7,5 pct., kunne kun indgå til kurs 70

ved beregningen af afskrivningsgrundlaget, SKAT 1987.8.601 (TfS 1987, 399).

Til brug ved kontantomregningen offentliggør Told- og Skattestyrelsen de

køberkurser, som lægges til grund. For 1995, se TfS 1995, 231, 1995,383,

1995,573 og 1995,779.

Den kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på

købstidspunktet, skal danne grundlag for afskrivningen i årene fremover.

Omregning til kontantværdi får kun betydning ved erhvervelse af

prioriterede afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger. Hvis skatteyderen derimod selv opfører og prioriterer bygningen

mv., kan kurstab ikke medregnes til anskaffelsessummen. Heller ikke ved

forbedringsudgifter på bygninger mv. skal der ske omregning til kontantværdi.

Bygninger anskaffet før 1. jan. 1982

For bygninger, der er anskaffet før 1. jan. 1982, er

afskrivningsgrundlaget den nominelle købesum. Dette gælder også, selv om

bygningen først overgår til afskrivningsberettiget anvendelse i 1982 eller

senere.

Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag

af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages

i brug til et afskrivningsberettiget formål.

E.C.4.1.9.2 Pristalsregulering ophævet

Fra og med indkomståret 1991 er indekseringen (pristalsreguleringen) af

afskrivningsgrundlaget ophævet. Se LV 1992 E.C.4.1.9.2. Afskaffelsen af

indekseringen ændrer ikke reglerne for fastsættelse af afskrivningsgrundlag.

Anskaffelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede

bygninger skal fortsat omregnes til kontantværdi efter afskrivningslovens §

19 A.

E.C.4.1.9.3 Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt

Anskaffelsessummen skal reduceres med anvendte

investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonto samt med

foretagen forskudsafskrivning.

Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og

b, fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i

forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte

afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de

anvendte midler.

En forholdsmæssig del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og

mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes

i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.

Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af

livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i

afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.

Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab -

ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter mv.

Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.

Betalte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når

afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages

som indgående afgift, AL § 30 A, jf. afskr.cirk. pkt. 184.

I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,

kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Når en ejendom er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for

den tidligere ejer, indtræder gaveafgiftspligten først på det tidspunkt, hvor

nytten eller brugen ophører, og afgiften beregnes på grundlag af ejendommens

værdi på dette tidspunkt. *Dette gælder, uanset om nytten eller brugen

ophører i giverens levende live eller ved dennes død, jf. BAL § 49, når

overdragelsen er foretaget inden den 1. juli 1995, og brugsretten ophører

efter dette tidspunkt.* Er brugsretten ophørt inden den 1. juli 1995, gælder

som hidtil afgiftspligt i henhold til lov om afgift af arv og gave § 44, stk.

5, eller § 5 b. *Er ejendomsgaven erhvervet efter den 1. juli 1995 indtræder

gaveafgiftspligten på dette tidspunkt uanset giverens brugsret. Gaven skal

værdiansættes på dette tidspunkt uanset giverens brugsret. Der kan således

ikke fratrækkes nogen værdi for denne rettighed, jf. BAL § 27 sammenholdt med

§ 12 og 14. Er overdragelsen inden for den gaveafgiftspligtige personkreds,

skal gaven anmeldes inden den 1. maj året efter overdragelsen, jf. BAL § 26.*

Hvis ejendommens værdi sættes højere ved gaveafgiftsberegningen end værdien

på erhvervelsestidspunktet, kan der afskrives på grundlag af denne højere

værdi, lsr. 1981.2.

Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på

tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se E.J.1.3.1.

Ikke udgifter til grund mv.

Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,

AL § 29 B.

Det kan være vanskeligt at afgøre, om en bestemt udgift vedrører grunden

eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet fald kan

afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, om udgiften ved

ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til forskelsværdien.

Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som grundudgifter,

medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på selve

bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien. Det kan

endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden medtages

under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden

henregnes til forskelsværdien.

Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne

anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til

afskrivningsberettigede formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart

anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at

ejerboligfordelingen også indeholder en grundværdi.

En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en

højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og

lade. Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne

tillægges anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives, lsr.

1979.134.

Fordeling af en købesum på grund og bygninger

Når der sker køb mv. af jord og bygninger under ét, kan det ikke

umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de

enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.

Parternes fordeling af købesummen er ikke ubetinget bindende for

skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er åbenbart, at

fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier.

En vejledning ved fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan

findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste

ejendomsvurdering, jf. pkt. 206 i afskr.cirk.

I SKAT 1988.7.405 (TfS 1988, 410) blev ejendomsvurderingen ikke godkendt

som grundlag for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og

bygning mv. ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt

udbygget, og grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området

udbyggedes, idet der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien

på.

Landbrugets driftsbygninger

Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet

til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på

grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.

Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at

såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som

stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer

til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette

gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større

landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt

tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større

jordbeholdninger ved købet af ejendommen. Landbrugets driftsbygninger vil

derfor i reglen skulle afskrives på grundlag af den byggetekniske værdi.

Andre erhvervsbygninger

De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for

andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og

fabriksejendomme, håndværksejendomme mv. Det drejer sig om de situationer,

hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende

bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende

bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de

nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at

ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en

bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som

overbebyggelsen betinger.

Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne

opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5. maj 1987 (SKAT

1987.6.430 (TfS 1987, 280)).

Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag

anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem told- og

skatteregionerne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses

medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem

afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.

20 pct.-reglen

Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af

afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan

godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen

anvendte.

Det er forskelsværdien på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse, der

skal danne udgangspunkt for afskrivningsgrundlagets beregning i henhold til

SD-cirk. 1978-40.

Når afskrivningsgrundlaget ændres, skal der i almindelighed kun ske

forhøjelse af indkomstansættelsen for det aktuelle indkomstår.

Der kan herefter højst foretages afskrivning svarende til det ændrede

afskrivningsgrundlag med fradrag af allerede foretagne afskrivninger.

Eksempel:

Selvangivet afskrivningsgrundlag 1993 100.000 kr.

Ved ligningen for 1995 nedsat til 60.000 kr.

Faktisk afskrevet i 1993-1994

2 x 6 pct. af 100.000 kr. 12.000 kr.

Afskrivning i 1995 og følgende år:

6 pct. af 60.000 kr. i 8 år 28.800 kr.

Afskrivning med ordinære afskrivninger 19.200 kr.

Afskrivning i alt 60.000 kr.

Er ændringen af afskrivningsgrundlaget større end 500.000 kr., eller har

skatteyderen ved beregningen af dette medtaget aktiver, som ikke er

afskrivningsberettigede - f.eks. bygninger, der ikke er

afskrivningsberettigede, såsom beboelsesbygninger og ikke benyttede

driftsbygninger, skov på ejendommen eller differencebeløb, jf. § 14 i

vurderingsloven - forhøjes indkomstansættelserne dog også for tidligere år.

Ved overdragelse af landbrugsejendomme må de lignende myndigheder foretage

en prøvelse af det selvangivne afskrivningsgrundlag i forbindelse med

ligningen for overdragelsesåret.

Opmærksomheden henledes på, at det er prisforholdene ved ejendommens

erhvervelse, der skal lægges til grund ved fastsættelse af

afskrivningsgrundlaget, jf. SD-cirk. 1978-40.

I SKAT 1988.12.781 (TfS 1988, 688) havde skatteyderen opgjort

afskrivningsgrundlaget efter den vejledende regel i afskr.cirk.pkt. 206, men

som følge af en fejl ved kontantomregningen var afskrivningsgrundlaget ansat

for højt. Korrigeret for denne fejl var afskrivningsgrundlaget mindre end 20

pct. højere end det, som myndighederne kunne godkende. Det af skatteyderen

korrigerede afskrivningsgrundlag blev derfor godkendt.

I SKAT 1990.9.709 (TfS 1990, 412) havde skatteyderen ved beregning af

afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendom, som han havde købt og

overtaget i 1986, taget udgangspunkt i årsreguleringen pr. 1. april 1985,

medens myndighederne havde lagt 18.alm. vurdering pr. 1. jan. 1986 til grund.

Den fremkomne difference var mindre end 20 pct. Landsskatteretten fandt, at

20 pct.-reglen ikke kunne anvendes, da det var en forudsætning herfor, at det

selvangivne afskrivningsgrundlag var opgjort på grundlag af forskelsværdien

og ejendomsværdien ved den sidst kendte vurdering på tidspunktet for

selvangivelsens indgivelse.

20 pct.-reglen finder tilsvarende anvendelse ved ændring af

afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv end

landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den ovenfor

omhandlede vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet

udtalelse fra vurderingsmyndighederne.

*Skønsmæssigt fastsatte afskrivningsgrundlag

Afskrivningsgrundlag bør udtages til ligning i det første år, hvor der

afskrives efter erhvervelsen af ejendommen. Hvis afskrivningsgrundlag

fastsættes efter skøn, kan ændring kun ske inden for fristen i SSL § 35, stk.

1, regnet fra udløbet af det første år, hvor der afskrives.

Landsskatteretten har i TfS 1995, 469 lagt til grund, at

skattemyndighederne efter udløbet af den tidligere 3-års-frist i SSL § 35,

stk. 1, var afskåret fra at ændre et afskrivningsgrundlag, der beroede på et

skøn.*

E.C.4.1.9.4 Afskrivning efter skade AL § 26

Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i

tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som

ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan

afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes

på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens

kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem

bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien

umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade,

kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i

overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor

i øvrigt er opfyldt. Se eksemplet i afskr.cirk. pkt. 119.

E.C.4.1.10 Ombygning og forbedring - AL § 21, stk. 1

Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. jan. 1982

omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1. jan. 1982 gældende regler,

uanset om bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982. Det betyder, at

bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to

forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982, og

forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.

Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der

kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,

der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels

etageareal, afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det

er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, der er forbedret.

Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en »blandet«

bygning, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for selve

bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en

ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der

anvendes til afskrivningsberettiget formål, og hele etagemeterarealet efter

tilbygningen, lsr. 1975.148.

Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer mv.,

energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun

i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt.

E.C.4.1.10.1 Eventuelt fradrag straks - Straksafskrivning AL § 21, AL §

21, stk. 2-3

I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en

årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne

på én gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes

(straksafskrive).

Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter

til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte

beregningsgrundlag, se E.C.4.1.10.3.

Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der

kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige

installationer i sådanne bygninger.

Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen

forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller

ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen mv., der ombygges eller

forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle

omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2.

Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er

afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.

Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af

bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, og for bygninger mv.,

der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til

ombygningen eller forbedringen er afholdt. Fradraget kan dog tidligst tages

for det indkomstår, hvori ombygningen mv. er fuldført og taget i brug til et

afskrivningsberettiget formål, SKAT 1990.1.48 (TfS 1990, 5).

Det er ikke en betingelse, at selve bygningen er taget i brug til et

afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen mv.

foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor

ombygningen er sket.

I TfS 1994, 711 ØLD havde et selskab, der drev virksomhed med opførsel og

salg af ejendomme, udlejet en ejendom til et koncernforbundet selskab, der

drev automobilhandel. Efter at det koncernforbundne selskab havde afholdt

udgifter til indretning af de lejede lokaler, gik ejendommen tilbage til det

selskab, der ejede ejendommen. Landsretten nægtede dette selskab fradrag for

de afholdte udgifter, jf. AL § 21, stk. 2, idet retten fandt, at adgangen til

straksafskrivning er betinget af, at ejeren selv har foranlediget arbejdet

udført. Dommen er anket til Højesteret.

De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i

landbrug mv., der gælder ved siden af de her omhandlede regler, er beskrevet

i E.E.3.15.

E.C.4.1.10.2 Tilbygning kontra nybygning

Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om

straksafskrivning.

Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en

tilbygning, dels at der er en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og den

gamle bygning, dels at der er en indre naturlig forbindelse eller gennemgang

mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning.

Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller

installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af

en eksisterende bygning eller installation.

Ejendommens matrikulære status har ikke nogen selvstændig betydning ved

afgørelsen af, om der er tale om en bygningsmæssig enhed.

Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår

der foreligger een eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor bero

på et samlet skøn over, om ejendommen udgør en bygningsmæssig helhed, jf.

eksempelvis lsr. 1980.115, hvor Landsskatteretten statuerede, at bygninger,

der var forbundet med hinanden gennem en gangbygning, udgjorde en

bygningsmæssig helhed.

I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på en landbrugsejendom bygget sammen

i vinkelform med en staldbygning til brug for kvæghold. Imellem de to

bygninger var der alene fri passage over loftet. Bygningerne var opført af

samme bygningsmaterialer med et sammenbygget eternittag. I landsrettens dom

lagdes vægt på, at stuehus og stald var sammenbygget med fælles sokkel og

mur, at vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var

fri adgang over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et

vist omfang sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm.

Stuehuset og staldlængen fandtes i relation til afskrivningslovens § 20 at

udgøre en bygning med blandet benyttelse.

Afgørelsen af om der er tale om en eller flere bygninger er - som hidtil

-truffet på grundlag af et samlet skøn, her vedrørende en landbrugsejendom.

Det er således ikke et enkelt kriterium, der er afgørende for, om der

foreligger en eller flere bygninger.

Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,

således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er

indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger

én bygning.

Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den

omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler

for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene

anvendes til forskellige formål.

Et nyopført fritliggende maskinhus, der erstattede et utidssvarende

nedrevet maskinhus, blev anset for en ny selvstændig bygning, der ikke var en

integreret del af produktionsanlægget på en emballagefabrik.

Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun

var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen gennem de fælles

installationer til elektricitet, vand og varme, jf. ØLD af 28. aug. 1987,

SKAT 1987.10.718 (TfS 1987, 460).

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr. 1985.1.

Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som

bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne

placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således

straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,

ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i

tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en

ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en

plansilo af beton, jf. SKAT 1986.5.348 (TfS 1986, 317), 1987.5.346 og

1987.5.349.

Et nyopført dyrehegn af metaltråd, der blev etableret i forbindelse med en

dådyrfarms eksisterende stalde, var ikke omfattet af AL § 21, stk. 2. Der

havde ikke tidligere været opført dyrehegn, hvorfor der var tale om en

nyopførelse. Hegnet udgjorde en del af den faste ejendom og var

afskrivningsberettiget efter AL § 18, stk. 1, se også t&s nyt 1991.1.31.

Se tillige SKAT 1986.7.479 (TfS 1986, 395), hvor der kunne foretages

straksafskrivning ved etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet

halmfyringsanlægget blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de

øvrige bygninger, samt SKAT 1986.10.606 (TfS 1986, 544), hvorefter der kunne

straksafskrives på en kornsilo, der var placeret uden for de eksisterende

bygninger, men fungerede sammen med det i bygningerne værende silo- og

foderblandingsanlæg.

En silo til opbevaring af korn og foder blev anset for en egentlig

bygning, der var en integreret del af foderprocessen og dermed

produktionsanlægget, således at straksafskrivning blev godkendt, SKAT

1988.12.782 (TfS 1988, 664).

Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller

forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer

giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig

udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,

der ikke tidligere har været i bygningen.

Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til

både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var

tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse

betragtes som en samlet installation.

Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning mv. af bygningen,

således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.

E.C.4.1.10.3 Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres

efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller

forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.

Nyere bygning

Er bygningen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er

beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,

hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori

bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er

beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat

efter lovens § 19 A.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der

foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse

heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har

formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal den foretagne forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor

lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.

Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse

bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige

afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget,

selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte

anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af

bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel

for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan

fradrages, der skal benyttes.

Gammel bygning

For bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, er

beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der

kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på

samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og

installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget

den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og

installationer, selv om f.eks. kun én af bygningerne eller

installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i

beregningsgrundlaget.

Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien

på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling

anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.

Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med

butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan

arealfordelingen være vejledende. Der må dog herved henses til, at

ejendommens lokaler i vurderingsmæssig henseende kan indgå med forskellig

vægt i ejendomsværdien.

Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den

seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori

ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien

ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en

almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter

samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens

anmodning i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der

foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er

inddraget under byzone eller sommerhusområde. Derimod kan en vurdering efter

vurderingslovens § 4 B ikke anvendes, da en sådan vurdering alene har

betydning for opgørelse af den skattepligtige avance efter

ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. § 4 B, sidste pkt.

Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det

den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.

Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der lægges til grund, er det

således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori

ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som

beregningsgrundlag.

Både nyere og gamle bygninger

Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger mv., der er anskaffet

før den 1. jan. 1982, og bygninger mv., der er anskaffet efter denne dato, må

de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan

henregnes til afskrivningsberettigede bygninger mv. fra før den 1. jan. 1982,

skal altså lægges sammen med afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.

Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor

afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse

tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,

således at bygninger mv., anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, udskilles

af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.

Såfremt der den 1. jan. 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en

bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår afskrivningsgrundlaget for

forbedringen i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen. Forbedringen vil

også komme til at indgå i ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et

skøn over bygningens ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne

værdi, der skal indgå i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.

Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i

afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det

både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller

forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal

beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.

betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se SKAT 1987.10.729 (TfS

1987, 471).

Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i

beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af

afskrivningsgrundlaget for året før forbedringsåret. Det betyder, at der

allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.

I lsr. 1985.86 (TfS 1985, 458) fandt Landsskatteretten, at der ved

beregning af straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige

perioder i samme indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og

funktioner, som de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de

udførte byggearbejder, at de måtte anskues som én samlet ombygning.

Herefter måtte straksafskrivning opgøres på grundlag af

kontantejendomsværdien ved indkomstårets begyndelse af de ved købet af

ejendommen medfølgende driftsbygninger.

Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.

Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor, jf. AL § 21, stk. 3. Der

sker altså ingen reduktion for nedbrændte bygninger.

Tidligere ombygning eller forbedring

Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt

afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår

afskrivningsgrundlaget for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis

udgifterne er afholdt den 1. jan. 1982 eller senere. Er den tidligere

afholdte udgift fratrukket efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i

beregningsgrundlaget.

En ombygnings- eller forbedringsudgift afholdt før den 1. jan. 1982,

indgår i beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien,

der danner grundlag for beregningen.

Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er

ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget

formål eller ikke, jf. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte

ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem

afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog

ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,

idet det er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering

forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.

Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den

oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)

ske på grundlag af arealfordelingen efter tilbygningen.

Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den

afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke

afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den

afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og

med tilbygningsåret.

Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i

beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.

E.C.4.1.10.4 Skatteyderen kan frit vælge

Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller

delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den

efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede

udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der

overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,

stk. 1.

De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,

stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke

opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.

Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på

etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes

fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods

afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på

etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige

kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om

han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del

af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller

indskud.

*Det følger af TfS 1995, 753 (Lsr), at forlods afskrivning med

investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages

forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning

efter AL § 21, stk. 2.*

Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af

beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede

bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den

samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af

udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger mv. på

samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved

opgørelse af genvundne afskrivninger.

E.C.4.1.10.5 Afskrivning på den del der ikke straksafskrives

Eksempel 1

Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen

udgør 8.000.000 kr. I 1993 og i 1994 anvendes 50 pct. af bygningen til

afskrivningsberettiget formål, mens der for år 1995 anvendes 75 pct. til

afskrivningsberettiget formål. Ejendommen ombygges i 1994 for 300.000 kr.,

hvilket giver mulighed for straksafskrivning op til 200.000 kr. ( 5 pct. af

50 pct. af 8.000.000 kr.).

Ombygnings- Erhvervs- Afskrivnings-

udgifter i kr. mæssig andel grundlag i kr.

År 1994

300.000 50% 150.000

- straksafskrivning 150.000 -straksaf. 150.000

------- -------

150.000 0

År 1995

75%

yderligere afskriv-

ningsgrundlag 25% af 300.000 75.000

-------

Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i 1995 af det

yderligere beløb, som kunne have været straksafskrevet i 1994, såfremt den

erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75 pct. også i 1994.

Eksempel 2

Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen

udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr. i 1994, hvilket giver

mulighed for straksafskrivning op til 50.000 kr. (5 pct. af 50 pct. af

2.000.000 kr.). I lighed med eksempel 1 ovenfor anvendes 50 pct. af bygningen

til afskrivningsberettiget formål i 1993 og i 1994, mens 75 pct. anvendes i

1995.

Ombygnings- Erhvervs-

Afskrivnings-

udgifter i kr. mæssig an- grundlag i

del kr.

År 1994

300.000 50% 150.000

- investeringsfond 50.000 - investe-

- straksafskrivning 50.000 ringsfond. 50.000

-------

200.000 - straksaf-

skrivning. 50.000

-------

50.000

-------

År 1995

75%

Yderligere afskriv-

ningsgrundlag 25 % af 300.000 75.000

Rest fra 1994 50.000

-------

125.000

Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på

tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af

anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.

Se LV 1992 E.C.4.1.10.5. for eksempler på ændret arealanvendelse af en

ombygning, hvor ombygningen er sket i perioden med pristalsregulering.

E.C.4.1.11 Afskrivningens påbegyndelse og ophør

Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret

forstås ifølge AL § 22, stk. 1 det indkomstår, hvori bygningen erhverves

eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til

skattemæssig afskrivning.

Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende

aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det

følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i

erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har

været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jf. lsr. 1975.63.

Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget

i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af

ibrugtagningstilladelse har ingen selvstændig betydning.

I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor

et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat

arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jf. lsr. 1978.3. Er der

derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte

sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i

almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat

arbejdes videre på nabosektionerne. Se også t&s nyt 1991.15.846 (TfS

1991, 337)

Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et

afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.

Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er

opfyldt, se E.C.4.1.7.

Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det

indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning mv. til formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3,

ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget

anvendelse ikke har fundet sted. Skattemæssig afskrivning kan altså sidste

gang foretages i ophørsåret.

Tager den skattepligtige på ny bygningen mv. i brug til et

afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget

anvendelse, kan der igen afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere

er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte

afskrivningsprocenter.

Se afskr.cirk. pkt. 117.

E.C.4.1.12 Afskrivningssatserne

På bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1, litra a, kan der foretages

afskrivning med indtil 6 pct. pr. år af anskaffelsessummen

(begyndelsesafskrivninger), hvorefter der kan afskrives med indtil 2 pct. pr.

år af anskaffelsessummen (normalafskrivninger).

På de i § 18, stk. 1, litra b, nævnte bygninger, kan der afskrives med

indtil 4 pct. som begyndelsesafskrivninger, mens normalafskrivningerne for

disse bygninger er 1 pct.

På bygninger og lokaler mv. omfattet af litra c (accessorierne), benyttes

de afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.

Såfremt litra b-bygninger er accessoriske i forhold til bygninger, der er

nævnt i litra a, kan de afskrives med de for litra a gældende satser. Se i

øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle accessoriske

bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger, selv om

moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning).

For de bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på

grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må

antages at være udsat for en særlig fysisk forringelse (litra d), udgør

begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1

pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk. 3, 2. pkt. omhandlede

erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er

udsat for en særlig fysisk forringelse.

Om afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, se E.C.5.

Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan afskrivninger

foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser kun ændres efter tilladelse,

se E.C.1.1.6.

Ombygning og forbedring

Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er

gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere

begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan

afskrives med normalprocenten.

Begyndelsesafskrivninger for bygninger anskaffet 1. jan. 1982 eller senere

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere

begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En

bygning, der er afskrivningsberettiget efter § 18, stk. 1, litra a, kan

således afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med

60 pct. I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der

dog altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §

18, litra b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger

er den tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.

Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med

normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i

summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen

skal benyttes.

Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.

Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.

Om begyndelsesafskrivninger på bygninger anskaffet før 1982, se LV 1992

E.C.4.1.12.

Forhøjelse af afskrivningsprocenterne

Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er

udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den trods normal

vedligeholdelse må antages at have mistet sin værdi inden udløbet af følgende

åremål:

For bygninger omfattet af litra a: 50 år.

For bygninger omfattet af litra b: 100 år.

kan der i medfør af AL § 22, stk. 2 og 3, foretages større afskrivninger

end normalt forudsat i loven, idet såvel begyndelses- som

normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem

normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til

bygningens formodede levetid.

Eksempel

Drivhuses levetid ansættes til 20 år, dvs. en årlig afskrivning på 5 pct.

Normalafskrivningsprocenten er 2.

Derfor forhøjes såvel begyndelses- som normalafskrivningsprocenten med 3,

dvs. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne

afskrives over 12 år.

Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler

f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5

pct. pr. år, kan den nu afskrives med den forhøjede afskrivningssats på 9

pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter

overskrider 90.

En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne omfattet af

litra a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger mv. også kan

afskrives med den forhøjede sats.

Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes

for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk. 1, litra d og stk. 3, 2. pkt.

Antagelige levetider

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse bygninger - omfattet af AL § 18, stk. 1, litra a - regnet

fra opførelsen. De anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende

bygnings art og benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.

Champignonvæksthuse 25 år

Drivhus 20 år

Ensilagesilo af træ. 13 år

Ensilagesilo af cement 20 år

Ensilagesilo af stål 25 år

Gyllebeholder 25 år

Kornsilo af træ 33 år

Lagertank af stål 25 år

Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser 20 år

Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen 20 år

Stålskorsten 25 år

Dambrug:

Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum 25 år

Udklækningshuse 15 år

Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg 20 år

Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) 15 år

Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der

ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af

en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod

godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20

år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med

galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.

E.C.4.1.13 Nedrivningsfradrag AL § 27

Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en

afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan

der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den

uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer mv. fra den

nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger

opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af foretagne

skattemæssige afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.

For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de

faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.

For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør

nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne

skattemæssige afskrivninger, jf. § 13 i lov nr. 197 af 18. maj 1982.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til

nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at

nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,

eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.

I lsr. 1984.97 (TfS 1984, 116) fastslås det, at der kan foretages

nedrivningsfradrag, når en del af en bygning fjernes fuldstændig.

De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.

Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt

indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.

Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,

der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var det af de nedrevne

driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til

afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag

for laden, lsr. 1985.88 (TfS 1985, 397).

Ved beregning af nedrivningsfradrag for én af de oprindelige

driftsbygninger til en landbrugsejendom, hvor der fra købet til nedrivningen

var foretaget om- og tilbygninger, kunne alene tages udgangspunkt i de

oprindelige driftsbygningers areal og den for disse bygninger uafskrevne

saldoværdi, idet ingen af de foretagne om- og tilbygninger var nedrevet, SKAT

1989.7.538 (TfS 1989, 407). Se tillige TfS 1994, 687 (Lsr).

Mindst 5 år

Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i

mindst 5 år, og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis

sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning.

Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,

som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den

uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5

år, lsr. 1978.119.

Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i

mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.

1978.120.

De 5 år (5x12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for

nedrivningen.

For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå

nedrivningsfradrag.

Kun ved nedrivning

Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.

1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge

af storm.

Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag

vedrørende den resterende del.

Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun

foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og

bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter

overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selv om det kan

godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.

Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt

til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han

dog foretage nedrivningsfradrag, såfremt ejendommen rent faktisk nedrives.

Bortset herfra kan der ikke foretages nedrivningsfradrag i forbindelse med

salg af ejendommen. *I TfS 1995, 366 fandt Landsskatteretten, at et selskab,

der solgte en ejendom med en forpligtelse til at nedrive en nærmere angivet

del af bygningerne, ikke kunne få nedrivningsfradrag, fordi nedrivningen

først fandt sted efter køberens overtagelse af ejendommen. Det var i skødet

bestemt, at selskabet havde krav på at forestå nedrivningen af den resterende

del af bygningerne, dersom køber besluttede sig for at lade disse nedrive.

Heller ikke for så vidt angik denne del af bygningerne, kunne selskabet få

nedrivningsfradrag, da selskabet ikke havde ret eller pligt til at nedrive

disse bygninger inden køberens overtagelse af ejendommen.*

Ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, skal

anskaffelsessummen ikke reduceres, selv om bygningerne er nedrevet inden

salget, lsr. 1975.32 og 1978.36.

E.C.4.1.14 Beskatning ved salg AL § 29

I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og

installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige

afskrivninger, er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, beskattes

hele forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som

almindelig indkomst. Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal

omregnes til kontantværdi, jf. AL § 30 og afskr.cirk. pkt. 174.

I øvrigt skal der i salgstilfælde ske beskatning med særlig indkomstskat

af den opnåede fortjeneste, når den skattepligtige har afskrevet på den

afhændede bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på

installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning.

Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af

genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, SKAT 1987.5.360

(TfS 1987, 234).

Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom

blev driftsbygninger, mellem hvilke der var intern passage, anset for en

enkelt bygning, hvorfor der skulle foretages en samlet opgørelse af genvundne

afskrivninger for bygningen og de på denne foretagne forbedringer, SKAT

1989.4.337 (TfS 1989, 266).

En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.

1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.

Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er

erhvervet før 15. marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G

6.3 i ligningsvejledningen for 1981.

Anskaffet i 1982 eller senere

For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende:

Fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige skattemæssige

afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jf. LOSI § 2, nr. 2.

Ved opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi

efter AL § 19 A, jf. E.C.4.1.9.1.

Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede

salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de skattemæssigt

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse mv. med fradrag af de

skattemæssige afskrivninger.

Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

særlige indkomst eller ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse

eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den

kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været

forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved

opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.

Til grund for opgørelsen af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk.

1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer mv., der efter forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med

tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer mv., der henholdsvis

er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1990 eller senere indkomstår. De på

bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods

afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med

indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger

pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til

og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med

virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

Princippet kan kort skitseres således:

kontantomregnet afståelsessum

- kontantomregnet anskaffelsessum

+ pristalsregulerede afskrivninger (1982-90)

+ faktiske afskrivninger 1991-

---------------------------------------------------------------

fortjeneste

Af fortjenesten beskattes maksimalt summen af de foretagne afskrivninger,

dvs. afskrivninger foretaget i perioden 1982-90 pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990 plus afskrivninger foretaget i indkomståret 1991 og senere.

Eksempel

En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,

stk. 1, litra a, er anskaffet i 1983 for en kontantomregnet anskaffelsessum

på 500.000 kr. Der afskrives maksimalt. I 1995 sælges bygningen for en

kontantomregnet afståelsessum på 800.000 kr.

Kr. Kr.

Kontant omregnet salgssum 800.000

Afskrivningsgrundlag pris-

talsreguleret til og med 1990 689.963

10 år a 6% af 689.963 413.978

2 år a 2% af 689.963 27.598 248.387

------- -------

Fortjeneste 551.613

hvoraf højst beskattes de

foretagne afskrivninger 441.576

-------

Af fortjenesten beskattes som genvundne afskrivninger 441.576 kr. som

særlig indkomst.

Udgifter til forbedring mv., som er fradraget under 5 pct.

straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, indgår ikke i

opgørelsen af anskaffelsessummen. Det er udgifterne, der er afskrevet

særskilt, der skal tillægges.

Anskaffet før 1982

Ved afståelse af bygninger mv., der er afskrivningsberettigede efter de

regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. jan. 1982, skal fortjenesten

fortsat opgøres efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller

installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er

afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. jan. 1982 eller

senere, skal opgørelsen af fortjenesten ske i to led jf. nedenfor.

Sælges en sådan bygning, skal fortjeneste på bygningen opgøres efter de

hidtidige regler, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften

skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s

reglen i lovens § 21, stk. 2, indgår dog ikke i opgørelsen.

I eksempel 151 i afskr.cirk sker denne opgørelse derfor i to led. Først

opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på ombygningen.

1. led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes

afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes

bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes

dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der

overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.

2. led: Den overskydende fortjeneste omregnes til kontantværdi, og

derefter fratrækkes den nedskrevne værdi af forbedringen. Fremkommer der her

et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb, dog højst et beløb

lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.

Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en

opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:

De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det

omfang, de overstiger tabet på ombygningen.

Eksempel 1

En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en

ombygning for 543.500 kr. kontant. Bygningen sælges i 1995 for 2.100.000 kr.

Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000

kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.

Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er

afskrevet med 495.000 kr. (pristalsreguleret).

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af

kursnedslag på sælgerprioriteten 1.800.000

Omregnet til kontantværdi 1.500.000

---------

Nom. anskaffelsessum, bygning 2.000.000

Afskrivning 900.000 1.100.000

--------- ---------

Fortjeneste vedrørende den oprin-

delige bygning 700.000

---------

Pristalsreguleret anskaffelsessum

ombygning (543.500 kr. + pristalsreg.

til og med 1990, 256.500 kr.) 750.000

Afskrivning (pristalsreg.), 66 % 495.000

---------

Ombygningens nedskrevne værdi 255.000

---------

Omregnet til nominel værdi

255.000 x 1.800.000

------------------- 306.000

1.500.000 ---------

Herefter til beskatning 394.000

---------

Eksempel 2

Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter

kursnedslag på sælgerprioriteten.

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af

kursnedslag på sælgerprioriteten 2.760.000

Omregnet til kontantværdi 2.300.000

---------

Nominel anskaffelsessum, bygning 2.000.000

Afskrivning 900.000 1.100.000

--------- ---------

Fortjeneste vedrørende den oprin-

delige bygning 1.660.000

---------

Pristalsreguleret

anskaffelsessum, ombygning 750.000

Pristalsreguleret afskrivning 495.000

---------

Ombygningens nedskrevne værdi 255.000

---------

Omregnet til nominel værdi

255.000 x 2.760.000

------------------- 306.000

2.300.000 ---------

Fortjeneste, bygning + ombygning 1.354.000

Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige

bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på

ombygningen, forholdes således, jf. cirkulærets eksempel 151:

Kr.

Fortjeneste, bygning 1.660.000

Afskrivning 900.000

---------

Til rest 760.000

---------

760.000 x 2.300.000

Kontantværdi ------------------- 633.333

2.760.000

Ombygningens nedskrevne værdi 255.000

---------

Fortjeneste 378.333

Herefter til beskatning:

Vedrørende den oprindelige bygning 900.000

Vedrørende ombygning 378.333

---------

I alt 1.278.333

---------

Se også SKAT 1987.10.735.

Blandet benyttelse

Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages

en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der

kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i

opgørelsen, jf. SKAT 1988.4.224 (TfS 1988, 181). Se eksemplet i afskr. cirk.

pkt. 130.

Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være

opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske

beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været

benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal

anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil

udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.

Ved opgørelsen af fortjenesten kan »salgssummen« reduceres med

kursnedslag og salgsomkostninger, lsr. 1975.33. Derimod er der ikke hjemmel

til herudover at reducere de beregnede genvundne afskrivninger med

omkostninger og kursnedslag, lsr. 1977.41 og 1977.137.

Om salg af bygninger mv., anskaffet før 1982, henvises i øvrigt til G

6.1.14 i ligningsvejledningen for 1982 med de deri indeholdte eksempler.

Generelt - Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.

Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes

efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jf. lsr. 1974.139,

hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt. Undertiden kan det

være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra vurderingsmyndighederne om

salgssummens fordeling på bygning og grund. Se lsr. 1975.31 hvor en påstand

om, at salgssummen ikke indbefattede betaling for bygningerne, fordi disse

var værdiløse, ikke blev taget til følge.

Ved beregning af afskrivningsgrundlag ved et køb af en ejendom, skulle den

sidst kendte vurdering ved udfærdigelsen af selvangivelsen lægges til grund

ved fordelingen af salgssummen på jord og bygninger. SKAT 1990.9.709 (TfS

1990, 412). Det afgørende er, hvad den sidst kendte vurdering var på det

almindelige tidspunkt for indgivelse af selvangivelse. Dvs. at en udskydelse

af fristen ikke har betydning for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Er der tale om landbrugsejendomme svarer forskelsværdien i reglen ikke til

bygningsværdien. For opgørelse af afskrivningsgrundlaget for

landbrugsejendomme henvises der til afsnit E.C.4.1.9.3.

I VLD af 23. maj 1985 (skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige

vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og

bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var

forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens

vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte

forbliven på stedet.

I VLD af 14. maj 1985 (skd. 76.764 (TfS 1985, 384)) fandt retten, at en

virksomheds ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet

i et industrikvarter, skulle betragtes som én samlet overdragelse,

således at skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets

fordeling af købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne

afskrivninger.

Iflg. lsr. 1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke

medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.

I lsr. 1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen

til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel

til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at

reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.

Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet

erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter

Landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den

værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på

grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved

det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen

medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, SKAT 1987.8.600 (TfS

1987, 384).

Et eventuelt tab kan ikke fradrages, hverken i den almindelige eller

særlige indkomst.

E.C.4.1.15 Skadestilfælde

Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller

erstatningssum beskattes den i princippet på samme måde som ved salg.

Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast

ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og

skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden

afskrives i henhold til AL § 21.

Fritagelse for beskatning efter AL § 29A

Fortjenesten skal dog ikke henregnes til den skattepligtiges særlige

indkomst, hvis forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til

genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode og

fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelsen

eller genanskaffelsen, jf. AL § 29 A. Det er ikke en betingelse, at der

genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed som den

skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller

genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.

Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den

skadelidte bygning.

Ifølge afskr.cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af

reglerne i § 29 A.

Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en

skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den

oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen

for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er

konstateret.

Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori

fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder

genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,

skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det

indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller

genanskaffelse forlænges efter andragende til de kommunale skattemyndigheder.

Beskatning af evt. overskydende del

Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud

medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk. 5,

de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af

forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på

grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne

afskrivninger).

Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af

den skattepligtige særlige indkomst, jf. § 29 A, stk. 6.

Eksempel

En bygning brænder i det sjette år.

Der udbetales en erstatningssum på 1.500.000 kr.

Afskrivningsgrundlag i

år 5 udgør f.eks. 878.460 kr.

I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct.

De skattemæssige afskriv-

ninger udgør 30 pct. af 878.460 kr. 263.538 kr. 614.922 kr.

----------- -----------

Fortjeneste 885.078 kr.

Heraf udgør det beløb, der kunne beskattes

som genvundne afskrivninger 263.538 kr.

-----------

Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør

1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.

Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. -

263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.

Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der

efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og

udgiften til den nye bygning.

Afskrivning efter fritagelse

Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede

formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen

for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb,

der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes.

Eksempel

Den kontante anskaffelsessum for den genopførte eller

genanskaffede bygning 2.000.000 kr.

kr.

- Forlods afskrivning af tidligere foretagne

afskrivninger (jf. eksemplet foran) 263.538 kr.

Afskrivningsgrundlag 1.736.462 kr.

Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget

indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan

der årligt afskrives med 2 pct. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før

genopførelsesåret medregnes således ikke.

Fritagelse for beskatning efter EBL

Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer

kan tillige medføre beskatning efter EBL § 1, jf. § 2, men der er ved EBL §

10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller

forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se E.J.2.1.

I henhold til EBL § 6 B kan den skattepligtige i visse tilfælde vælge at

lade fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og

forsikringssummer nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom i

stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst, se

E.J.2.5. Anvendes EBL § 6 B gælder de nedenfor beskrevne regler i AL § 26 A

ikke.

AL § 26A

AL § 26A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor

en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en

skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget

for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for

at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister,

der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til

den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i

anledning af skaden.

Afskrivningen fastlåses

AL § 26A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på bygninger

og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.

Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før

genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et

forøget afskrivningsgrundlag.

Svarer det beløb der anvendes til genopførelse til forsikrings- eller

erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i

medfør af § 26 A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede

afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt

før skaden skete.

I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst

udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens

indtræden.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved

afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti

gange den forhøjede afskrivningssats.

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1989, er afskrevet

hvert år med 6 pct. I 1994 udgør afskrivningsgrundlaget 878.460 kr. Bygningen

nedbrænder totalt i 1995. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der

svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.

Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr.

De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til

bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:

Afskrivningsgrundlag i 1994 udgør 878.460 kr.

- Skattemæssige afskrivninger, 36 pct.

af 878.460 kr. 316.246 kr.

-----------

Bygningens nedskrevne værdi før skaden 562.214 kr.

-----------

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 64 pct. af årets

afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er

nedskrevet med 100 pct., jf. AL § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der

er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Evt. overskydende beløb

I AL § 26A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er større

end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at fastlåsningen af

afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende beløbs vedkommende.

Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2 foretage

afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt til

afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.

Eksempel

En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.

Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte

forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet

foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de

1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jf. AL § 21, stk. 1. Den

skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.

2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.

§ 26 A i øvrigt

AL § 26A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens

almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte

bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter

genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger mv., der nu findes

på ejendommen.

I AL § 26 A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne

i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer

skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal

gælde afskrivninger efter § 26 A.

Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte

bygninger mv. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes

værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede

afskrivningsgrundlag.

Hvis skadelidte ikke beskattes af fortjenesten efter AL § 29 A, skal

ifølge AL § 26 A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29 A, stk.

1, fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter § 26

A, stk. 2 og 3.

§ 26 A vedr. gamle bygninger

Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en

skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1. jan. 1982, og hvortil der er

udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal de hidtidige regler

anvendes. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med

at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de

hidtidige regler.

Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,

bestemmer AL § 26 A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del.

Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger

også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen

for 1982.

Er der afholdt forbedringsudgifter mv., som er afskrivningsberettigede

efter reglerne gældende fra den 1. jan. 1982, opgøres denne del af

fortjenesten efter disse regler.

AL § 26 A kombineret med AL § 29A

Hvis den skattepligtige begærer sig fritaget for beskatning efter EBL § 10

og betingelserne for skattefrihed efter § 29 A er til stede, skal det

fastlåste afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom forlods afskrives

med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Det sker som vist i følgende eksempel:

Oprindeligt afskrivningsgrundlag

(jf. foranstående eksempel) 878.460 kr.

- forlods afskrivning efter § 26 A, stk. 6, jf.

§ 29 A, stk. 1 316.246 kr.

-----------

Afskrivningsgrundlag for den genanskaffede eller

genopførte bygning 562.214 kr.

-----------

Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 562.214 kr.,

indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De

afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.

Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for

beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,

der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal

reglerne gældende fra den 1. jan. 1982 anvendes, hvis genopførelsen sker den

1. jan. 1982 eller senere.

Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 10 og der ikke sker

beskatning efter § 29 A, er det derimod de tidligere gældende regler, der

skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. jan. 1982.

Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de

tidligere gældende regler, selv om genopførelsen er sket den 1. jan. 1982

eller senere.

EBL § 6B kombineret med AL § 29A

Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 6 B, er der ikke

noget til hinder for, at der samtidig begæres fritagelse efter AL § 29 A.

E.C.4.2 Installationer

Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,

såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på

installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger.

E.C.4.2.1 Hvilke installationer?

Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan

nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i

afskr.cirk. pkt. 80, at »særlige installationer«, er

installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen og tjener denne

som sådan.

Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme

med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig

afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden

findes, AL § 19, stk. 2, og heller ikke på installationerne i den enkelte

lejlighed, jf. lsr. 1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og

tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.

Installationer, der fysisk er placeret i én bygningstype (dvs. i en

afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning

eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som udelukkende

tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til definitionen

af særlige installationer ovenfor ikke anses for en installation i

førstnævnte bygning.

Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en

landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan

således ikke afskrives (jf. AL § 19, stk. 2).

Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det

efter praksis afskrives fuldt ud efter de for installationer i

afskrivningsberettigede bygninger gældende regler. Dette gælder dog ikke,

hvis benyttelsen i langt overvejende grad er privat.

Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en

driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan

fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på

installationen.

Installationerne i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives efter praksis i fuldt omfang

efter reglerne for installationer i afskrivningsberettigede bygninger.

I TfS 1994, 414 (Lsr) var ejendommens stuehus og driftsbygning(er)

sammenbygget, således at der var tale om én bygning, hvorpå der var

foretaget bygningsafskrivninger efter reglerne om blandede bygninger.

Udgifter afholdt til indkøb af hårde hvidevarer i forbindelse med stuehusets

ombygning var afskrivningsberettiget i fuldt omfang, uanset at

installationerne kun tjente den privat benyttede del af bygningen.

Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.

En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder

Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til

beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke

på installationer i den enkelte lejlighed, lsr. 1982.96, og dette gælder,

hvad enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse

henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og

lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2

selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,

selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,

der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset

for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,

der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med

varmt vand, lsr. 1963.127.

Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,

kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene

lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.

Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den

private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den

erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald

indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk. 2), lsr.

1963.25. Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene

beboelseslejligheden, kan afskrivning ikke foretages, heller ikke

forholdsmæssigt, lsr. 1966.117. (Se om installationer i »blandede«

bygninger nedenfor under E.C.4.2.2.).

Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i

ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer

fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99 (Skd. 1971, 72).

Dette gælder, uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr.

1973.124 samt ØLD af 11.12.1978 (skd. 50.214). Afskrivning afskæres for

(hele) det år, hvor ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.

Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan

ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres

til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens

anvendelse.

Visse »installationer« er bygningsbestanddele

Visse installationer i fast ejendom anses ikke som »særlige

installationer«, men som egentlige bygningsbestanddele, der

afskrivningsmæssigt følger bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan

foretages, hvis bygningen er afskrivningsberettiget.

Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste

ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.

Bygninger omfatter bygningsværker af enhver art på eller i jorden, blot de

kan betragtes som et bygningsværk bestemt til forbliven på stedet. Af en

bygning medtages til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig

opfattelse må anses som en integreret del af bygningen, herunder f.eks. døre,

vinduer, faste gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe

og lignende. Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, elledninger

og sanitære anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk,

bassiner, nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker,

skinne- og røranlæg og brønde.

Se nærmere om afgrænsningen mellem bygningsbestanddele og installationer

under eksempler nedenfor.

Afgrænsningen mellem bygningsbestandel/installation og løsøre

Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et

aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis

et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som

bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,

hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke

medtages ved vurderingen.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige

bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør (installation) til den

faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel.

Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages

ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens

bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,

såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.

Efter tinglysningslovens § 38 omfatter tinglyst pant i en fast ejendom

tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens

anvendelse som erhvervsejendom, mens pantesikkerheden ikke omfatter tilbehør,

der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.

På baggrund heraf har Ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra 18.

alm. vurdering (1. jan. 1986) vedtaget følgende vurderingspraksis, hvorefter

en del af de effekter, der ved tidligere vurderinger er blevet betragtet som

sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og følgelig medtaget ved

ejendomsvurderingen, fra og med 18. alm. vurdering, ikke skal medtages i

denne, men betragtes som løsøre:

»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er

indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i

almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig

erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig

henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.

Ændringen berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der

drives erhverv.

Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den

faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:

1)Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs. centralfyr

(oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke mv. herunder også løst

ophængte elpanelradiatorer, jf. SKAT 1986.4.288 (TfS 1986, 158), samt

stokeranlæg, jf. SKAT 1986.2.169 (TfS 1986, 69).

2)Elevatorer.

3)Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, med mindre disse

specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der drives i

ejendommen.

4)Diverse elkabler, f.eks. kabler til edb-anlæg.

5)Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.

6)»Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det omfang

de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og køleskabe,

som er placeret i en personalekantine, og endvidere ventilationsanlæg samme

sted.

7)Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.

Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved

vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som

er omfattet af praksisændringen, idet de nu betragtes som løsøre, kan inden

for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:

1)Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke

ved vurderingen, medmindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener

bygningens almindelige udnyttelse.

2)Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,

bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,

gødningsriste, udmugningsanlæg mv. medtages normalt ikke.

Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke

ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel

anvendelse i landbrugsvirksomheden.

Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og

gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved

ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

3)Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det drejer

sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på

forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt kan

flyttes.

Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved

ejendomsvurderingen. Ifølge SKAT 1986.11.670 (TfS 1986, 571) anses en BB

plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.

4)Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller

lignende medtages ikke.

5)Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special

elinstallation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.

6)Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,

indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.

7)Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art)

medtages ikke.

8)Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og

medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.

9)Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen.

Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved

ejendomsvurderingen, kan afskrives som inventar efter afskrivningslovens

afsnit I.

Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes i

indkomståret 1984 og senere.

Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles

afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis.

Se nærmere om afgrænsningen mellem installationer og inventar under

eksempler nedenfor.

Afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre

Af afgørelser vedrørende afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og

installation/løsøre kan nævnes:

Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.

Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,

medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.

Kontorbarak indsat af lejer i lejet industribygning anset som

bygningsbestanddel. Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og

stålrør blev anset for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer

og el-udrustning blev anset som inventar.

Rullegitter: Bygningsbestanddel, jf. SKAT 1989.2.158 (TfS 1989, 65) og TfS

1995, 340 VLD.

Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel. Skillevægge, lofter og gulve i

systemer, som træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i

deres helhed medregnes ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

Såfremt systemet ikke træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve,

betragtes det som inventar. Spa-bad med tilbehør, installeret i den villa,

hvor skatteyderen bor, anset for løsøre, da spa-badet udelukkende er

installeret i erhvervsmæssigt øjemed. Såfremt spa-bad indlægges i private

boliger til private formål, må sådant bad anses for bygningsbestanddel, jf.

SKAT 1990.2.143 (TfS 1990, 106). Spa-bad i luksussommerhus anset for

bygningsbestanddel/installation under hensyn til, at der ikke opkræves

separat leje for spa-badet, og at spa-badet er installeret med henblik på

udlejning af sommerhuset i sin helhed.

Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er

nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager,

pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, mens de

nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventar, jf.

SKAT 1986.2.169 (TfS 1986, 50). Tyverialarm med tilhørende

aluminiumsdørparti, jerngitter for kældervindue eller tilmuring af dette:

Selve tyverialarmen: Inventar, idet der var tale om en lejer i ejendommen.

Resten: Bygningsbestanddele, jf. SKAT 1986.7.486 (TfS 1986, 372).

Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og

vandledningsanlæg anset som bygningsbestanddel, medens maskiner, pumper,

filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler er anset som inventar, jf.

SKAT 1989.5.410 (TfS 1989, 338). Vandrutchebane: Bygningsbestanddel, bortset

fra div. løsdele, der blev anset som inventar. Vildthegn: Bygningsbestanddel.

Nedenfor nævnes afgørelser, der afgrænser installation over for løsøre.

Der er medtaget eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i

overensstemmelse med de nye regler efter ændringen af tinglysningslovens § 38

samt afgørelser truffet efter praksisændringen.

Alarmsystem i bank, hvor banken selv ejer bygningen, anset som inventar,

idet anlægget er indlagt til brug for den særlige erhvervsvirksomhed, SKAT

1990.5.383 (TfS 1990, 244). Anlæg til komprimering af affald: inventar.

Antenneanlæg: installation. Autovaskeanlæg: De stationært anbragte

bestanddele såsom vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe,

betjeningskabinet og køreskinne samt et bevægeligt grundelement med

påmonteret tilbehør: inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og

-afledning, som er tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med

bygningen, såfremt den er afskrivningsberettiget.

Badekabiner: installation, lsr. 1973.130. Baldakin af letmetal:

installation, skd. 35.6 (Skd. 1976, 9). Benzinstandere på benzinstationer:

inventar. Brandhaner: installation. Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman)

bestående, udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i

sin helhed: inventar, SKAT 1988.4.238 (TfS 1988, 186).

Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og

bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet.

Centralkuldeanlæg: installation. Centralvarmeanlæg: installation. Combimetre

(energimåler): installation.

Damprensningsanlæg: inventar.

Edb-kabel: installation. Ekspansionsbeholder: installation. Elevator:

installation. Ellåse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom: installation,

SKAT 1988.7.415 (TfS 1988, 514). Escalatorer: installation. Elevatorer og

escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i ejendommen.

Fiskedamme: bygningsbestanddel. Flagstang: installation. Flishugger,

fritstående: inventar, lsr. 1985.89 (TfS 1985, 396). Forsatsvinduer:

bygningsbestanddel, lsr. 1984.94 (TfS 1984, 366). Frysereoler,

indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings- og spildevandssystemer,

rørsystemer og ventiler i frysehusbygning: inventar. Fundamenter og bærende

stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der er opbygget på en sådan

måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen,

kedlen osv.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller

stålkonstruktionen: inventar. Fyringsanlæg i drivhuse: installation.

Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis anlægget er

opført på lejet grund).

Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, SKAT 1988.10.622 (TfS

1988, 551). Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation. Gasmåler:

installation. Gas- og elkomfur: installation. Gas- og elvandvarmere, der

indgår i rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas- og elvandvarmere,

der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let fjernelige: inventar.

Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, SKAT 1988.10.621 (TfS 1988, 539).

Halmfyringsanlæg: installation. »Hårde hvidevarer« i

restauration: inventar.

Indendørs tanke til varmeanlæg: installation. Industribafler: inventar.

Jordvarmeanlæg: installation.

Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125. Klimaanlæg i mindre

frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12. Klima-, køle- og

fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, SKAT

1988.1.53 (TfS 1988, 35). Kornopbevaring, moduler til: inventar, SKAT

1986.4.287 (TfS 1986, 100). Kraftvarmeanlæg, naturgasfyret: installation,

SKAT 1988.12.792 (TfS 1988, 650). Køledisk: inventar. Kølereol: inventar.

Kølerum: installation. Køle- og fryserum, installeret i en slagters udhus:

inventar, lsr. 1981.8. Køleskabe og frysere i udlejningsejendomme:

installationer.

Lynaflederanlæg: installation. Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses for

inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.

1969.133 og 1975.61. Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod

hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.

Mikroovn i restaurant: inventar. Minkbure: Inventar. Modulfrostrum,

flytbart: inventar, lsr. 1982.7.

Natsænkningsanlæg: installation. Neonreklame: Rørene anses for inventar,

medens jernkonstruktionen anses for installation: Nødstrømsanlæg, såvel

transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i

bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til

forbliven på stedet: installation.

Oliefyr: installation. Oliekaminer: installation. Olietanke: installation,

lsr. 1979.111.

Pladefryser til minkfoder: inventar. Portsluser: installation. Pumpeanlæg

ved brønd: installation.

Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning

af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører

virksomheden. Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives

efter reglerne i afsnit IV.

Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144.

Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation. Solfangere, der indgår

som en del af taget, anses for en bygningsbestanddel. Solfilm på vinduer:

installation. Sprinkleranlæg: installation. Solvarmeanlæg: installation.

Sprøjtekabine, der var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet:

inventar, lsr. 1976.51. Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124.

Staldvarmeanlæg, som alene var indlagt for at forsyne stuehuset med varme:

installation, SKAT 1988.10.622 (TfS 1988, 538).

Tagventiler: installation. Tank til oliefyringsanlæg: installation.

Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:

inventar. Transformatorer, elværkers: inventar, SKAT 1988.8.497 (TfS 1988,

440). Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og tunneltørreanlæg:

inventar. Tyverialarm: installation, jfr. dog Told-Skat Nyt 1993.22.

1036 (lsr.) hvor en tyverialarm, der kunne tilsluttes elnettet ved

almindelig stikkontakt, blev betragtet som inventar. Tørrestyringsanlæg:

inventar.

Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og lagertank:

bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, SKAT 1988.3.160 (TfS 1988, 74).

Universalløfter (donkraft): inventar.

Varmekabler: installation. Varmepumpe: installation, lsr. 1985.2 (TfS

1984, 449). Varmeruller: inventar. Varmluftstæppe ved stormagasins

hovedindgang: installation. Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger:

installationer, lsr. 1965.121. Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11.

Ventilations- og vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, SKAT 1988.4.238

(TfS 1988, 187). Ventilationsanlæg i banklokale med edb-terminaler:

installation, SKAT 1988.11.697 (TfS 1988, 596).

Afgrænsningen mellem installation og løsøre

Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og

tørreskabe skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som

sædvanligt tilbehør til denne. Disse maskiner vil herefter

afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter

afskrivningslovens afsnit IV.

Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes efter

12. feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles

afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.

Solarium i udlejningssommerhus: inventar.

E.C.4.2.2 Afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger.

Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt

installation. Hvis installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig

og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et på de

pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er

anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning på bygning og

installationer også foretages under ét, AL § 25.

*Selv om den skattepligtige har erhvervet bygninger og installationer for

et samlet beløb, skal afskrivningsgrundlaget for installationerne fastsættes

skønsmæssigt efter en konkret vurdering af installationernes værdi og ikke

som en bestemt procentdel af bygningernes anskaffelsessum,

TfS 1995, 148.*

Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.

Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.

Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på

samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte

indkomstår.

Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger

er derimod bundne, dvs., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke

medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,

hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.

Satserne

På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i

anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning

med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL

§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan

de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er

afskrevet 80 pct., se E.C.4.1.12.

Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der

er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2.

Installationer i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for

installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, dvs., at

der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger.

Er arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke

opfyldt (se E.C.4.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23,

stk. 2.

Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25

år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for

bygningsafskrivninger, jf. E.C.4.1.12.

Om afskrivningssatser i erhvervszoner, se ndf. E.C.5.

E.C.4.2.3 Antagelig fysisk levetid for installationer

Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i

afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.

De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den

pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte

give anledning dertil.

Badekabiner: 10 år. Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse

hermed: 20 år. Baldakiner i letmetal: 20 år.

Dybfrysningsanlæg: 10 år.

El- og gaskomfurer: 20 år. El- og gasvandvarmere: 10 år. El-standere på

campingpladser med jordkabler: 10 år.

Fællesantenneanlæg: 10 år.

Gasradiatorer: 15 år.

Halmfyr: 10 år.

Køleskabe: 20 år.

Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.

Oliefyringsaggregater: 10 år. Oliekaminer: 20 år.

»Rullende trapper« (escalator): 15 år.

Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.

Varmegenvindingsanlæg: 10 år.

Varmtvandsbeholdere: 15 år. Vaskerimaskiner: 10 år.

Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og

varmerør er 25 år.

E.C.4.2.4 Nedrivningsfradrag

Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under E.C.4.1.13 nævnte

regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages

endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige

har ejet bygningen eller installationen i 5 år.

E.C.4.2.5 Beskatning ved salg mv.

Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i

afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter

samme regler som for bygninger, se E.C.4.1.14 og E.C.4.1.15.

Fortjeneste ved afhændelse af installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter

reglerne om genvundne afskrivninger.

Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,

jf. foran under E.C.4.2.1 kan told- og skatteregionerne ved opgørelse af

genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til bestemmelserne i EBL § 10

og AL § 29 A tillade, at den hidtidige afgrænsning valgfrit kan tillægges

betydning, når skaden vedrører aktiver, der er anskaffet af skatteyderen

forinden den ændrede praksis, jf. SKAT 1985.2.56 (TfS 1985, 197).

E.C.4.3 De gamle ekstraordinære afskrivninger

Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for

ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som

foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger, fortsat gældende, jf.

AL § 43.

E.C.4.4 Forskudsafskrivning - Afsnit IV A

Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger,

anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter afsnit IV, såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1.at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af

bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen

virksomhed,

2.at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller

planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret,

3.at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal

fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000

kr.

I TfS 1994, 615 havde en skatteyder som deltager i et interessentskab

indgået bindende aftale om opførelse af et byggeri. Uanset at

interessentskabet senere blev opløst, og uanset at byggeriet blev gennemført

med andre entreprenører og i modificeret form, fandt Landsskatteretten, at

han var berettiget til at forskudsafskrive.

Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte

(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan i alt højst udgøre

30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår

forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jf. nærmere AL

§ 29H. Forskudsafskrivninger fradrages - ligesom afskrivninger i øvrigt - i

den personlige indkomst, jf. Told-Skat Nyt 1993.24.1116 (ØLD). Efter praksis

er der adgang til forskudsafskrivning ikke blot på udgifter til nybygninger,

men også på betydelige udgifter til om- og tilbygninger, der medfører så

væsentlige ændringer, at der for så vidt bliver tale om en ny bygning, jf.

lsr. 1980.113 samt TfS 1994, 447 (Lsr).

Også inventar mv. (Afsnit I)

De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,

jf. dog reglen vedrørende selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i

AL § 29 F, stk. 1, 2. pkt.

Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere

skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,

kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den

enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over

700.000 kr., jf. AL § 29 E, stk. 3, jfr. TfS 1994, 446.(lsr).

Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller

planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-

eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved

slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger mv.

Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte

begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket

bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29L. Denne

betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt ansøgningen er

fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen for bestillings -

eller planlægningsåret, forudsat at den almindelige frist for indgivelse af

selvangivelse er overholdt. Dette gælder selv om 3-måneders fristen , jf.

T&S cirk. 1994-12, pkt. 2.1., herved overskrides.

Ansøgningen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af

forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller

beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt

bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,

skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte

anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan

anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester mv. Selv om

byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den

oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt

fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og

begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede

anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.

Eventuel regulering

Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i

overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi

bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende

frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end

den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af

de indkomstansættelser, der påvirkes af forskudsafskrivningerne i

overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler. Ændring af

ansættelserne sker ved den kommunale ligningsmyndighed med adgang til påklage

i sædvanlig instansfølge. Regulering af skatteansættelserne påvirker ikke

foretagne henlæggelser til investeringsfond eller konjunkturudligning.

Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, kan Ligningsrådet fritage for regulering

efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har

kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at

fuldførelse sker inden en af Ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet

fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret, AL § 29Q. Det er en forudsætning for, at Ligningsrådet kan

behandle en ansøgning om fristforlængelse, at det ved ligningen er blevet

lagt til grund, at betingelserne for at kunne forskudsafskrive er opfyldt.

I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af

de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser

reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P, jf. § 29 R. Dog kan en

efterlevende ægtefælle eller højst én arving efter afdøde overtage

forskudsafskrivningen på de for afdøde gældende betingelser, jf. AL § 29 R,

stk. 2.

Om et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning -

nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning - svigtede, se

lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke overholdt på

grund af manglende indlæggelse af vand og manglende færdiggørelse af de

sanitære installationer). Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked

udtalt, at et selskab kunne forskudsafskrive på en bestilt ejendom i

indkomståret 1. maj 1989 - 30. april 1990, uanset ejendommen i indkomståret

måtte blive solgt til overtagelse sept. 1990. Salgsaftalen blev anset for en

aftale om en køberet, t&s nyt 1991.14.788 (TfS 1991, 326).

En skatteyder kunne ikke foretage forskudsafskrivning på en ejerlejlighed

under opførelse, idet den økonomiske risiko i forbindelse med byggeriet ikke

påhvilede ham. Aftale om byggeriet var indgået mellem sælgeren og

håndværkere, jf. Told-Skat Nyt 1992.19.572 (TfS 1992, 461) (lsr).

E.C.4.5 Dok- og beddingsanlæg

Ifølge AL § 29D kan der afskrives efter AL afsnit I på dok- og

beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt. 145-147.

E.C.4.6 Afskrivning med hjemmel i SL § 6a

Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden

forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om

bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29C. Ved »anden forpligtelse af

lignende art« er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,

hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere

grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde

foretages afskrivningen med hjemmel i SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes i

den indkomstart (personlig indkomst/kapitalindkomst), som ejendommens over-

eller underskud henregnes til.

Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af

gågader og offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.

Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger

og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler mv. er opfyldt, kan

skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det

én gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.

Et selskab havde købt en grund og opført nogle bygninger. Sælgeren kunne

ifølge skødet efter ca. 45 år kræve grund og bygninger tilbage helt eller

delvist uden vederlag. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive

bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter

hjemfaldsreglerne, t&s nyt 1991.6.329 (TfS 1991, 138) (LSR.).

Begrænsning for sommer- og fritidsboliger

Ifølge AL § 29C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på

fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,

1.når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art) er

påtaget den 1. jan. 1978 eller senere, eller

2.når lejemålet for grunden er indgået den 1. jan. 1978 eller senere,

eller

3.når ejendommen (bygningen) den 1. jan. 1978 eller senere er overgået til

en ny ejer.

Ifølge lsr. 1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet

grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af

den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1. jan. 1978, idet de to

kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt

måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.

Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til

erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del

af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af

ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af

ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til

andre.

Selv om ejendommen benyttes ud over sommersæsonen, må den anses for en

sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt bebos af personer, som er

tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.

Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29

C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så

stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del

af ejendommen.

Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der

først er anskaffet efter 1. jan. 1978, kan der ikke foretages afskrivning på

sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer inddrages

til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages afskrivning på

ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig.

Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige

anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der for

eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse, men de

afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som

helårsbolig, er tabt.

Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som

helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.

Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat

foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder

kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller

hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.

Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger

Afskrivninger på bygninger på lejet grund mv. foretaget for indkomståret

1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved

eventuel afståelse af ejendommen. Dette gælder altså ikke blot sommer- og

fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med

hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk. 2).

En sådan fortjeneste vil blive beskattet med særlig indkomstskat ligesom

tilsvarende fortjeneste ved afhændelse af andre bygninger, hvorpå der er

foretaget skattemæssig afskrivning. Fortjenesten opgøres på grundlag af den

nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på

sælgerprioriteten.

Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke

benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her

omtalte regler uden for afskrivningsloven.

Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler

henvises til E.C.6.

E.C.4.6.1 Bygninger på lejet grund

Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte

bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse

som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte

begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan

foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.

Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke

foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse

regler må nægtes.

Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års

uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en

køberet eller at fortsætte lejemålet, skd. 30.244 (Skd. 1974, 104). En

tillagt forkøbsret er derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145

og 1976.48.

Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer

ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er

derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.

Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der

overstiger anskaffelsessummen.

Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund

som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over

lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.

Beregning af afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger

ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter

(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder

kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter

til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre

end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de

to beløb.

I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes

en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.

Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen

med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er

sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre

afskrivning, jf. bl.a. lsr. 1976.48.

Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.

normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end

20 år.

Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.

1970.146.

Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det

uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale

resterer.

Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved

forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af

afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.

Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives

Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,

når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.

Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning

har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,

lsr. 1949.153.

Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,

skal dette fradrages ved beregningen af tabet.

Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis

lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.

1981.115, ellers ikke.

Ifølge AL § 29 C, stk. 4 kan der ved nedrivning af en bygning, der er

afskrevet som følge af, at den er opført på lejet grund, eller at der

påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af

lignende art, nedrives, foretages et nedrivningsfradrag ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget

udgør en så stor del af det uafskrevne beløb (nedsat med den eventuelle

salgssum for materialer mv.), som svarer til forholdet mellem de i alt

foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den forløbne tid af

afskrivningsperioden.

Skatteministeriets departement har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager

sigte på nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor

afskrivninger, der kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på

at udelukke nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse

ejendomme er udelukket efter § 29 C, stk. 2 og 3.

Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.

1972.40.

Der er alene hjemmel til at beskatte eventuelle genvundne afskrivninger

efter LOSI § 2, nr. 2, jf. AL § 29, når der er tale om afskrivninger

foretaget i indkomståret 1978 eller senere.

Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jf. AL § 29,

stk. 2.

Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været

forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder

bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jf.

VLD af 31. juli 1979 (skd. 51.291 (Skd. 1979, s. 291)).

E.C.4.6.2 Nedrivnings- og nedlæggelsesdeklarationer

I visse tilfælde gives der dispensation fra lokalplan, byggelov eller

lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis

frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det

vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte

finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer

forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at

indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.

Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder

for bygninger på lejet grund.

Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til

nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen

vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.

af anskaffelsessummen.

Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning kun anerkendt med 5

pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af trafikudviklingen), lsr.

1950.181 og 1954.66 samt 1956.119 (afskrivning nægtet - uvist, om

forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107 (afskrivning over 19

år og forbedringsudgifter over »restlevetiden«), og *TfS 1995, 487

ØLD (afskrivning på taglejlighed med nedlægningsklausul anerkendt, selv om

Københavns Kommunes Magistrat generelt imødekom ansøgninger om ophævelse af

tidsfrister for nedlæggelse af taglejligheder).*

En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand

for afskrivning.

E.C.5 Afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i

erhvervszoner.

Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 er der i AL § 23 A indsat regler om

af-skrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i

erhvervszoner. Afgrænsningen af erhvervszonerne fremgår af Miljøministeriets

cirk.nr. 30 af 8. febr. 1994 og cirk.nr. 86 af 17. maj 1994, jf. E.C.

Reglerne om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner trådte i kraft

den 15. febr. 1994.

Erhvervszoneordningen er som forsøgsordning begrænset til virksomheder,

der etablerer sig inden udgangen af 1994, samt de virksomheder, der i

forvejen eksisterer inden for erhvervszonearealet. Adgangen til at anvende

dobbelte afskrivningssatser ophører med udgangen af indkomståret 1999 og

gælder driftsmidler og bygninger anskaffet inden dette tidspunkt, forudsat at

virksomheden er etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret

1994.

Efter reglerne om dobbelte afskrivningssatser i erhvervszoner kan der

foretages skattemæssig afskrivning med indtil dobbelt sats på bygninger og

installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og

som benyttes af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af

kalenderåret 1994. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende bygninger

og installationer er anskaffet, efter erhvervszonen blev udpeget. De

fordoblede afskrivningssatser gælder for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig

benyttelse af bygningen i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår,

dog senest for indkomståret 1999.

Fordoblingen af afskrivningssatserne for bygninger og installationer i

erhvervszonen indebærer ikke nogen ændring af de i afskrivningslovens § 22,

stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt., nævnte

grænsesummer (henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter.

Afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, der foretages

med de fordoblede maksimale begyndelsesafskrivningssatser efter

afskrivningslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. § 22, stk. 3, 1. pkt. og § 23, stk.

1, 1. pkt., (henholdsvis 2 x 6 pct., 2 x 4 pct. og 2 x 8 pct.), vil således

kunne foretages i indtil 5 indkomstår i træk, hvorved de nævnte grænsesummer

(henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter vil være nået.

Afskrivning for de følgende 1-2 indkomstår indtil udgangen af indkomståret

1999 vil herefter kunne ske med fordoblede maksimale

nor-malafskrivningssatser (henholdsvis 2 x 2 pct., 2 x 1 pct. og 2 x 4 pct.)

efter afskrivningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og §

23, stk. 1, 2. pkt. Fra og med indkomståret 2000 vil årlig afskrivning under

de her nævnte omstændigheder alene maksimalt kunne ske med

normalafskrivningssatserne (henholdsvis 2 pct., 1 pct. og 4 pct.) efter

afskrivningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk.

1, 2. pkt.

Afskrivningerne i erhvervszoneområderne vil fra og med indkomståret 2000

generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler.

Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en

installation vil - som efter afskrivningslovens regler i øvrigt - ikke kunne

overstige 100.

Af hensyn til foreneligheden med EUs statsstøtteregler er der indført

visse begrænsninger i reglernes anvendelsesområde, jf. lov nr. 1114 af 22.

december 1993.

Der kan ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og installationer

inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende

landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen, og der i forbindelse med salget opstår

tilbagebetalingskrav herfor, som ikke er endeligt indfriet.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på bygninger og installationer mv.

i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre

betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring

af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) er

opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal

alene de materielle bestemmelser i forordningen være opfyldt. Det er således

ingen betingelse, at de formelle og administrative regler i forordningen er

opfyldt.

Endelig kan der ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og

installationer i skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og

stålindustrien og projekter over 90 mill. kr. i motorkøretøjsindustrien.

E.C.6 Ombygningsudgifter i lejede lokaler

E.C.6.1 Afskrivninger med hjemmel i SL § 6a

Udgifter til egentlige ombygninger og særindretninger af lejede lokaler

kan ikke fratrækkes som løbende driftsudgifter, men kan afskrives.

Er lejemålet indgået for et bestemt tidsrum, skal afskrivningen af

ombygningsudgifter mv. foregå med lige store årlige beløb over lejeperioden,

dog højst med 20 pct. årligt, jf. lsr. 1960.133, hvor der kun blev anerkendt

afskrivning med 20 pct., selv om det resterende åremål for lejemålet efter

kontrakten var 4 år, jf. tilsvarende lsr. 1985.87 (TfS 1985, 435).

Er der en nærliggende sandsynlighed for, at lejemålet vil blive forlænget,

kan afskrivning ikke uden videre foretages over den hidtil aftalte

lejeperiode.

Er lejemålet indgået på ubestemt tid, således at lejeren kan opsiges med

relativt kort varsel, kan der i overensstemmelse med praksis normalt

foretages afskrivning med 20 pct. årligt.

I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes

en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.

Der kan ikke foretages afskrivning på ombygningsudgifter på ejendomme, der

lejes til private formål, jf. lsr. 1967.56.

Hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke

er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær

udlejer lokaler til det af ham dominerede selskab, eller hvor der er tale om

et lejemål mellem nære familiemedlemmer, kan afskrivning ikke ske efter de

her omtalte særlige regler, jf. lsr. 1982.98, SKAT 1990.5.381 (TfS 1990, 239)

og TfS 1994, 444 (VLD) samt modsætningsvis lsr. 1983.86.

Dog kan en lejer i sådanne tilfælde foretage skattemæssig afskrivning på

ombygningsudgifter af lejede lokaler (med hjemmel i statsskattelovens § 6 a),

såfremt bygningen (lokalerne) efter sin anvendelse er omfattet af

afskrivningslovens § 18, jf. ØLD af 31. marts 1977 (skd. 44.51 (Skd. 1978, s.

51)). Som afskrivningsprocent anvendes i disse tilfælde de i

afskrivningsloven fastsatte procenter, herunder de sædvanlige

begyndelsesafskrivninger. Men selv om afskrivning sker med afskrivningslovens

procenter, er der ikke mulighed for at anvende investeringsfonds- eller

etableringskontomidler til forlods afskrivning på disse udgifter.

Et revisionsfirma, der ifølge lejekontrakt skulle afholde udgifter til

ombygning af lokaler, der var lejet af en kommune uopsigeligt i 10 år, og som

havde forkøbsret til det lejede efter udløbet af de 10 år til en pris, der

skulle fastsættes ud fra den vedligeholdelsesstand, som lokalerne var i ved

lejemålets begyndelse, kunne ikke foretage afskrivning af

ombygningsudgifterne, jf. SKAT 1985.5.143 (TfS 1985, 419).

Arealkravet i AL § 20 skal være opfyldt for at der kan afskrives efter

disse regler, (se E.C.4.1.7), hvor der også er en omtale af lsr. 1983.82, der

omhandler ombygning af lokaler i en ejendom, som skatteyderen ejer 5/12 af.

Almindelige vedligeholdelsesudgifter, som en lejer afholder - også i det

år de lejede lokaler overtages - kan fratrækkes som driftsudgifter.

I lsr. 1978.30 blev udgifter til opsætning og nedrivning af midlertidige

støvskillevægge mv. i anledning af ombygning af et supermarked anset for

fuldt fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af SL § 6 a.

Restsaldo ved fraflytning mv.

Dersom fraflytning sker inden fuld afskrivning er nået, kan den resterende

del af udgiften fradrages i fraflytningsåret. Sker der en

»nedrivning« af indretningen før udgiften er helt afskrevet, kan

restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret.

Ved afståelse af lejede lokaler den 19. maj 1993 eller senere medregnes

fortjeneste eller tab på ombygnings- og vedligeholdelsesudgifter,

særindretninger m.v. til den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. LL §

14J. For personer medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelse af den

personlige indkomst.

Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og

de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring mv. med

fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Afståelsessummen omregnes til

kontantværdi, jf. bek. nr. 486 af 31. maj 1994. Se om principperne for

kontantværdiansættelse afsnit E.C.1.1.3. Anskaffelsessummen skal ligeledes

omregnes til kontantværdi. Reglerne om gaver og arveforskud i LL § 16E, stk.

3-5, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ombygning af lejede

lokaler.

For så vidt angår afståelser før den 19. maj 1993, se LV 1994 E.C.6.1.

Hvis der i forbindelse med fraflytning ydes vederlag for afståelse af

lejemålet, er dette vederlag almindelig skattepligtig indkomst i henhold til

LL § 16E, stk. 1, nr. 3.

Restsaldo ved køb af ejendommen

Køber lejeren ejendommen, kan han kun foretage afskrivning såfremt

ejendommen anvendes til et formål, der berettiger til afskrivning efter

afskrivningslovens regler. En eventuel uafskreven restsaldo på

ombygningsudgifterne kan ikke fratrækkes i erhvervelsesåret, men vil kunne

tillægges ejendommens købesum. Se lsr. 1978.6, der angik en

»blandet« bygning, hvor landsskatteretten, da det ansås for

sandsynliggjort, at ombygningsudgifterne ikke var taget i betragtning ved

fastsættelsen af købesummen for ejendommen, fandt, at klageren måtte anses

for berettiget til at beregne bygningsafskrivning på grundlag af ejendommens

købesum med tillæg af ombygningsudgifternes restsaldo, og i øvrigt på

grundlag af den ved indkomstopgørelsen foretagne fordeling mellem den

afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, se

E.C.4.1.7 og E.C.4.1.10.

E.C.7 Ejendomme med hjemfaldsforpligtelse.

Ejere af faste ejendomme med hjemfaldsforpligtelse er berettigede til at

foretage skattemæssige afskrivninger på ejendommene over antallet af år

indtil hjemfaldstidspunktet, hvilket vil sige det tidspunkt, hvor

hjemfaldsretten kan gøres gældende. Se nærmere om den gældende begrænsning

for sommer- og fritidshuse i afsnit E.C.4.6.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske

erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af

det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal

yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere

gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der

er genstand for særskilt afskrivning.

Fikseret beløb

Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter

hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved

hjemfaldet.

I TfS 1994, 603 (Lsr) blev hjemfaldspligten vedrørende et

byggeforeningshus forlænget fra år 1990 til år 2060 mod betaling af 75.000

kr. Deklarationen blev i forbindelse med hjemfaldet ændret således, at

tilbagekøbssummen for grundarealet blev forhøjet fra den i 1913 erlagte

købesum til 150.000 kr. Da tilbagekøbssummen oversteg anskaffelsessummen,

fremkom der ikke noget tab, hvorfor der ikke kunne afskrives på de 75.000 kr.

Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende tidspunkt kan

fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr. 1959.135.

Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der

ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for

grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning

for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat

til et bestemt beløb.

Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når

hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke

afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling

for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter

vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af

anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens

anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet

mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller

evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger. I lsr.

1973.177 blev der indrømmet fradrag i formuen med den diskonterede værdi af

den del af ejendomsværdien, der ikke ville blive erstattet ved ejendommens

hjemfald, uagtet tabet ikke kunne fikseres. Denne afgørelse har dog kun

betydning for formueansættelsen, hvorimod kravet om fiksering stadig gælder

for afskrivning over indkomsten.

Der kan foretages et fuldt års afskrivning i erhvervelsesåret, medens der

ikke kan afskrives for nogen del i afhændelsesåret.

Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved

siden af et eventuelt standardfradrag.

Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme

regler som for bygninger på lejet grund.

Afskrivningen sker ikke med lige store årlige beløb, idet en

hjemfaldspligt, der først bliver aktuel efter en årrække, kun vil øve en

ringe indflydelse på ejendommens værdi ved periodens begyndelse, men til

gengæld vil være progressivt stigende, efterhånden som hjemfaldstidspunktet

rykker nærmere.

Den byrde, hjemfaldspligten repræsenterer på et givet tidspunkt - beregnet

ved diskontering efter en given rentefod af byrden pr. hjemfaldstidspunktet -

må betragtes som et passiv, der kan fradrages ved formueopgørelsen.

For erhvervsejendomme kan der ved formueopgørelsen i henhold til LL § 18

B, stk. 2-4, foretages et nedslag på 40 pct. af kontantejendomsværdien. Der

kan derudover foretages fradrag for hjemfaldsbyrden, beregnet på grundlag af

kontantejendomsværdien, dog kan hjemfaldsbyrden ikke overstige den værdi,

hvortil ejendommen skal medregnes ved formueopgørelsen.

For bygninger, der kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning

efter afskrivningslovens regler, kan disse regler benyttes i stedet, og

hjemfaldsforpligtelsen vil i så fald ikke få indflydelse på opgørelsen af

afskrivningsbeløbet.

Et selskab havde af offentlige myndigheder købt en grund og derpå opført

en del bygninger. I skødet havde sælgerne betinget sig ret til efter ca. 45

års forløb at kunne kræve grunden eller dele deraf med påstående bygninger

overdraget vederlagsfrit. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive

bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter

hjemfaldsreglerne. Derimod kunne der ikke afskrives lineært på grunden, da

selskabet havde skøde på denne. t&s nyt 1991.6.329 (TfS 1991, 138) (lsr).

Til brug ved beregningen af de beløb, der kan fratrækkes ved formue- og

indkomstopgørelsen anvendes nedenstående tabel. Ved indkomstfradragets

beregning har hjemfaldspligtens værdi måttet korrigeres ved hjælp af en

særlig multiplikationsfaktor, for at tabellen kan benyttes uanset

afskrivningsperiodens længde (antallet af år til hjemfaldstidspunktet).

Ved indkomstopgørelsen foretages fradraget for erhvervsbygninger i den

personlige indkomst og for andre bygninger i kapitalindkomsten.

Om benyttelsen af tabellen henvises i øvrigt til vejledningen og det

nedenfor anførte eksempel.

Klik her for at se "Hjælpetabel til beregning af fradrag i

indtægten" (1)

Klik her for at se "Hjælpetabel til beregning af fradrag i

indtægten" (2)

Tabelvejledning. Fradrag i formuen

Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen

mellem kontantejendomsværdien på tidspunktet for formueopgørelsen og det

beløb, der betales ved hjemfald.

Derefter opgøres antallet af år fra tidspunktet for formueopgørelsen til

hjemfaldstidspunktet.

Fradraget i formuen pr. 10.000 kr. hjemfaldsbyrde aflæses herefter direkte

i tabellens kolonne b ud for det tal i kolonne a, der angiver antal år fra

tidspunktet for formueopgørelsen til hjemfaldstidspunktet.

Fradrag i indkomsten

Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen

mellem på den ene side ejendommens faktiske erhvervelsessum (købesum +

byggesum) og på den anden side det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald,

dog således, at dette forskelsbeløb skal nedsættes med beløb, der er

afskrevet ekstraordinært efter de tidligere derom gældende regler og med

anskaffelsessummen for de særlige installationer, der er genstand for

særskilt afskrivning.

Derefter opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til

hjemfaldstidspunktet.

Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne

e, som står ud for det tal i kolonne d, der angiver antal år fra

anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved fremkommer

»korrigeret hjemfaldsbyrde«.

Derpå opgøres antal år fra henholdsvis regnskabsårets begyndelse og

slutning til hjemfaldstidspunktet.

Fradraget i indkomsten pr. 10.000 kr. »korrigeret

hjemfaldsbyrde« aflæses direkte i tabellens kolonne c mellem de to tal i

kolonne a, der angiver antal år henholdsvis fra regnskabsårets begyndelse og

slutning til hjemfaldstidspunktet.

Eksempel

Formue

Kontantejendomsværdi 2.050.000 kr.

Tilbagekøbsværdi 231.700 kr.

Hjemfaldsværdien 1.818.300 kr.

Opgørelsestidspunkt 31. dec. 1995, hjemfaldstidspunkt år 2072. Antal år

fra formueopgørelse til hjemfaldstidspunkt: 76.

Formuefradrag 508 kr. pr. 10.000 kr.'s hjemfaldsværdi.

Samlet formuefradrag som følge af hjemfaldspligten:

1.818.300 x 508 kr.

------------------- = 92.370 kr.

10.000

Indkomst

Ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum + byggesum) - det beløb, der

tilbagebetales ved hjemfald - beløb, der er afskrevet ekstraordinært -

anskaffelsessummen for de særlige installationer andrager 1.594.629 kr.

Hjemfaldsbyrde = 1.594.629 kr.

Indkomstår 1995, tidspunktet for ejendommens anskaffelse: År 1977.

Hjemfaldstidspunkt år 2072.

Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 95.

Multiplikationsfaktor: 1,025.

1.594.629 kr. x 1,025 = »den korrigerede hjemfaldsbyrde på

hjemfaldstidspunktet«.

Antal år fra regnskabsårets begyndelse og slutning til

hjemfaldstidspunktet: 77-76.

Indtægtsfradrag 20 kr. pr. 10.000 kr.'s korrigeret hjemfaldsbyrde.

Indkomstfradrag som følge af hjemfaldspligten:

1.025 x 1.594.629 x 20 kr.

-------------------------- = 3.269 kr.

10.000

E.C.8 Afskrivning på goodwill og immaterielle rettigheder mv.

E.C.8.1 Afskrivning efter LL § 16 F

Vederlag ydet ved erhvervelse af goodwill, anskaffelsessum på

tidsbegrænsede og tidsubegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge udbytte-,

forpagtnings- og lejekontrakter samt godtgørelse for opgivelse af agentur og

vederlag for konkurrenceklausuler kan afskrives med hjemmel i LL § 16F.

Afskrivning foretages på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum,

jf. E.C.8.6.

For personer fragår foretagne afskrivninger i den personlige indkomst.

Med hensyn til afgrænsningen af goodwill og rettigheder mv., se E.I.4.

E.C.8.2 Goodwill

Som en konsekvens af at fortjeneste og tab på goodwill ifølge lov nr. 428

af 25. juni 1993 skal beskattes som almindelig indkomst, er der indført

adgang til at afskrive på goodwill. Det følger herefter af LL § 16 F, stk. 1,

at den kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill erhvervet den 19. maj

1993 eller senere kan afskrives med 10 pct. årligt over 10 år, jf. dog de

nedenfor omtalte overgangsregler. Afskrivningerne er pro anno afskrivninger,

jf. E.C.8.6.

Om afskrivning på goodwill i henhold til den tidligere overgangsregel i

lov nr. 248 af 9. juni 1982 henvises til LV 1993, afsnit E.C.8.2.

Overgangsregler

For goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996

gælder det, at der ved overdragelser i 1993 medregnes 25 pct. af

anskaffelsessummen ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget, ved overdragelser

i 1994 medregnes 50 pct., og ved overdragelse i 1995 medregnes 75 pct. af

anskaffelsessummen. Denne ordning svarer til overgangsreglerne for beskatning

af fortjeneste på goodwill, jf. E.I.4.1.

Bindende aftale fra før 19. maj 1993

Ved overdragelse af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998 vil

køberen ikke kunne afskrive på det ydede goodwillvederlag, hvis dette

vederlag var bindende aftalt i perioden 1. juli 1982 - 19. maj 1993, og

aftalen herom er blevet godkendt af Ligningsrådet. Køberen mister retten til

afskrivning, uanset om anmodning om Ligningsrådets godkendelse er sket på

foranledning af sælgeren, jf. nærmere om denne overgangsregel E.I.4.1.

*Opgørelse af afskrivningsgrundlaget

I forbindelse med genindførelsen af goodwillbeskatningen er det i skm.

cirk. nr. 97 af 26. juni 1995 nærmere beskrevet, hvorledes

afskrivningsgrundlaget skal opgøres i sammenhæng med overgangsordningerne.*

E.C.8.3 Tidsbegrænsede rettigheder - udbytte- og lejekontrakter mv.

Anskaffelsessum for tidsbegrænsede rettigheder, som forfatter- og

kunstnerret, ret til mønster og varemærke, patentrettigheder og knowhow kan i

følge LL § 16 F, stk. 2, afskrives med lige store årlige beløb over et til

rettighedens varighed svarende åremål. Tilsvarende gælder for vederlag for

retten ifølge udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakter.

Udgifter til erhvervelse af patentrettigheder og knowhow i tilknytning til

den skattepligtiges erhverv kan under visse betingelser i stedet

straksafskrives efter LL § 8 L, jf. afsnit E.B.3.11 og E.I.4.2.1.

Tidsbegrænsningen omfatter den periode, som rettighederne er

retsbeskyttede efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster osv. Kan

retsbeskyttelsesperioden ikke fastlægges præcis, skal vederlaget afskrives

som for tidsubegrænsede rettigheder, dvs. over 10 år.

Er rettigheden anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal

anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bkg. nr. 486 af 31. maj

1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4, gælder også ved afskrivning efter LL § 16

F, stk. 2. Se E.C.8.4.

Bestemmelsen i LL § 16F, stk. 2, svarer til den nu ophævede bestemmelse i

LOSI § 15, stk. 1, og praksis herfor er således stadig gældende.

Der kan ikke opnås hurtigere afskrivning ved en sandsynliggørelse af, at

rettighedens værdi ikke vil kunne opretholdes i den periode, hvori den er

beskyttet, se således lsr. 1965.42 vedr. forfatterrettigheder. Udgift til

erhvervelse af et patent afskrives over den normale løbetid for patentet, jf.

lsr. 1977.62. Løbetiden på patenter er i henhold til patentloven 20 år.

Udgifter til erhvervelse af filmrettigheder skal afskrives efter LL § 16

F, stk. 2, jf. TfS 1994, 669.

Udgifter til registrering af varemærker - alene med det formål at udvide

den varemærkeretlige beskyttelse for et andet registreret varemærke - kan

afskrives i medfør af LL § 16F, stk. 2, selv om disse såkaldte

»defensivvaremærker« ikke agtes taget i brug, jf. VLD af 16. dec.

1977, skd. 46.211 (Skd. 1978, s. 211).

Købsprisen for en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning,

som indrømmes af Vejtransportrådet, kan afskrives efter LL § 16F, stk. 2,

over periode, der svarer til rettighedens varighed, lsr. 1982.9.

Erstatninger for opgivelse af private lejemål er ikke omfattet af LL § 16

E, stk. 1, nr. 3, og de er derfor heller ikke omfattet af LL § 16 F, hvorfor

der ikke kan indrømmes fradrag for eller afskrivning på sådanne

erstatningsbeløb, se lsr. 1965.126 (erstatning betalt til en boligfond for

nedlæggelse af en selvstændig lejlighed kunne ikke afskrives) og lsr.

1972.132.

En skatteyder blev ikke anset for berettiget til at afskrive en

godtgørelse for ophævelse af en forpagtningskontrakt, som blev ydet til den

hidtidige forpagter, der ved forpagtningsforholdets ophævelse købte den

forpagtede ejendom, og anvendte vederlaget som delvis betaling for

ejendommen, lsr. 1978.7.

Udbytteretten til en aktiepost, som var tillagt en enke ved et gensidigt

testamente - og ikke ved en udbyttekontrakt - ansås ikke for omfattet af LOSI

§ 15, stk. 1, (nu § 16 F, stk. 2) og den kapitaliserede værdi af retten kunne

således ikke afskrives, lsr. 1982.102.

Vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste

ejendomme, blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en

udbyttekontrakt og dermed for omfattet af LOSI § 2, nr. 5, og § 15, stk. 1.

(nu LL § 16 E, stk. 1, nr. 3 og § 16 F, stk. 2).

E.C.8.4 Tidsubegrænsede rettigheder

Hvis de under E.C.8.3 nævnte rettigheder ikke er tidsbegrænsede, kan

anskaffelsessummen afskrives med 10 pct. årligt over en periode på 10 år, jf.

LL § 16 F, stk. 2. Hvis rettigheden er anskaffet den 19. maj 1993 eller

senere, skal anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bkg. nr. 486

af 31. maj 1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Et aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt

forpligtet sig til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til

produktion og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt.

Selskabet havde i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten

omhandlede byggesystem til opførelse af parcelhuse afholdt udgifter til

projektering mv. samt udgifter til opførelse af prøvehuset på tilsammen

620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes ved salg af prøvehuset. Selskabet

blev anset berettiget til at afskrive den samlede udgift over 10 år i henhold

til LOSI § 15 (nu LL § 16F), idet udgiften måtte anses som betaling for den

erhvervede udnyttelsesret.

Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en

eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge

eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed

afskrivningsberettiget i medfør af LOSI § 15 ( LL § 16F), lsr. 1983.88.

Et engangsbeløb til afløsning af en livsvarig ret for en enke til at

modtage en andel af en virksomheds årlige overskud kunne afskrives over 10 år

i medfør af LOSI § 15 (nu LL § 16F).

Et vederlag på 200.000 kr., som indehaveren af et varehus havde betalt

ejeren af en nabogrund for at opnå en tinglyst vej- og færdselsret på

grunden, anså LSR som et vederlag for at opnå en leje- eller

forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 5 i LOSI, (nu LL § 16E, stk. 1,

nr. 3), og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne

vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 15, jf. lsr. 1986.8 (TfS

1985, 698).

Om afskrivning på dyrkningsrettigheder vedrørende sukkerroer, se SKAT

1990.4.299 (TfS 1990, 206).

Om afskrivning af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se

lsr. 1983.85.

Værnsregel

I LL § 16F, stk. 4, er indsat en værnsregel, som medfører, at erhververens

afskrivningsgrundlag for så vidt angår goodwill, tidsbegrænsede rettigheder

mv. samt retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt nedsættes

til et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste hos sælgeren ved

overdragelse mellem interesseforbundne parter.

LL § 16F, stk. 4, giver en nærmere afgrænsning af de omhandlede

interesseforbundne parter. Denne definition afviger fra den sædvanlige

forståelse af begrebet, jf. E.I.4.1.3.1, f.eks. finder værnsreglen ikke

anvendelse ved overdragelse mellem familiemedlemmer.

Afgrænsningen i LL § 16F, stk. 4, omhandler overdragelse mellem en person

og et selskab mv. som nævnt i SEL §§ 1 og 2 eller FBL § 1 eller mellem

sådanne selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen som

følge af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Der vil fx. være tale om bestemmende indflydelse, hvis den ene part i

overdragelsesaftalen direkte eller indirekte ejer mere end 50% af

aktiekapitalen i den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via

andre selskaber mv., hvori den pågældende part ejer mere end 50% af

aktiekapitalen. Overdragelser mellem moder- og datterselskaber og mellem

søsterselskaber vil således være omfattet af bestemmelsen.

*Som eksempel på overdragelse, der falder uden for bestemmelsens

anvendelsesområde kan nævnes en situation, hvor en gruppe på ti personer

vælger fremover at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform, og i den

forbindelse overdrager goodwill til et af de ti personer som aktionærer og

med lige rettigheder behersket nystiftet aktieselskab. Ingen af de ti

personer opfylder hver især betingelsen om bestemmende indflydelse.*

Værnsreglen i LL § 16F, stk. 4, har virkning for formuegoder, der

overdrages den 18. juni 1993 eller senere.

*Ligningslovens § 8L

Er knowhow eller patentrettigheder erhvervet i tilknytning til den

skattepligtiges erhverv, jf. LL § 8L, stk. 1, kan den skattepligtige enten

vælge at straksfradrage den kontantomregnede anskaffelsessum fuldt ud i det

indkomstår, hvori udgiften blev afholdt, eller afskrive efter LL § 16F, stk.

2.

Ved afhændelse eller afståelse af knowhow eller patentrettigheder, hvor

sælgeren har straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsessum, skal

sælgeren medregne hele den kontantomregnede afståelsessum ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor afhændelsen eller afståelsen

finder sted.*

E.C.8.5 Godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for

konkurrenceklausul

Ifølge LL § 16F, stk. 3 kan de i LL § 16E, stk. 1 nr. 4 og 5 omhandlede

ydelser (dvs. godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur, eller lignende

samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, når vederlaget ydes en

gang for alle) afskrives over en periode på 10 år. Dette svarer til, hvad der

tidligere fulgte af LOSI § 15, stk. 2, jf. samme lovs § 2, nr. 9 og 14.

Hvis de nævnte formuegoder er erhvervet den 18. november 1993 eller

senere, skal anskaffelsessummen kontantomregnes.

E.C.8.6 Kontantomregning mv.

Afskrivning på vederlag for rettigheder mv, som måtte være erhvervet før

den 19. maj 1993, sker efter de tidligere regler i LOSI. Se herom LV 1993,

afsnit E.C.8. For rettigheder mv, hvorom der før den 19. maj 1993 er indgået

endelig aftale om overdragelse, foretages der afskrivning på grundlag af den

nominelle købesum, mens købesummen skal kontantomregnes for så vidt angår

rettigheder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere. De nærmere regler

for, hvorledes kontantomregningen skal ske, er fastlagt i bek. nr. 486 af 31.

maj 1994, se også E.I.2.3. Ved afskrivning på de i LL § 16E, stk. 1, nr. 4 og

5 nævnte ydelser, dvs. henholdsvis godtgørelse for opgivelse af agentur og

lignende og vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, skal der dog kun

foretages kontantomregning, hvis de pågældende godtgørelser og vederlag er

erhvervet den 18. november 1993 eller senere. De omkostninger, der har været

i forbindelse med erhvervelsen af rettigheden, f.eks. udgift til advokat,

revisor o.lign., indgår i afskrivningsgrundlaget.

Opnås der senere en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget

nedsættes med den opnåede dekort, hvis den opnåede dekort har hjemmel i den

oprindelige købeaftale, UfR 1966, 493 ØLD. Se E.C.1.1.4.

Om afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af

en aftægtsydelse eller en overskudsandel, se E.I.2.4.

Er en rettighed erhvervet ved gave eller arveforskud benyttes den værdi,

der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved

erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og

vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Om afskrivningsgrundlaget for rettigheder, der er erhvervet ved arv, se

endvidere afsnit A.I.3 og lsr. 1968.128 (afskrivning på anskaffelsessummen

for en arvet udbyttekontrakt).

De afskrivninger, der kan foretages med hjemmel i § LOSI 15 og LL § 16F er

alle pro anno afskrivninger, dvs. at afskrivninger i anskaffelsesåret og

afståelsesåret beregnes i forhold til den tid, den pågældende har ejet

formuegodet i det pågældende indkomstår, lsr. 1961.105. Der er endvidere tale

om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke kan forlænges,

selv om afskrivning undlades i et eller flere år.

Afskrivning kan af køberen påbegyndes fra det tidspunkt, hvor der er

indgået en endelig aftale om overdragelsen, selv om overtagelsen først finder

sted senere. Sælgeren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens indgåelse.

E.C.8.7 Afløsning af pensionstilsagn

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. LOSI § 2, nr. 15, kan fortsat afskrives

i henhold til LOSI § 15. * Ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 er LOSI ophævet,

og vederlag for pensionstilsagn henføres for indkomståret 1996 og senere

indkomstår til LL § 16E, stk. 1, nr. 6. For ydelser, der er ydet inden

virkningstidspunktet, foretages afskrivning for den resterende periode på

grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning med de i LL

§ 16F nævnte satser.*

Hvis de ydelser, der er omfattet af LL § 16E, stk. nr. 4 og nr. 5,

tilsammen med vederlag for afløsning af pensionstilsagn efter LOSI § 2, nr.

15, udgør mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i virksomheden hos den,

der har ydet vederlagene, fradrages disse ydelser fuldt ud ved

indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori de er afholdt, jf. LL § 16F, stk.

3.

E.C.8.8 Afskrivninger efter SL § 6A - Rationaliseringsudgifter

Rationaliseringsudgifter tillades normalt belastet driftsregnskabet og

således fradraget i indkomstopgørelsen for det enkelte år. Det samme gælder

udgifter i forbindelse med overgang til edb. Udgifter til indkøb af

edb-software kan straksafskrives, jf. E.C.1.1.7.

Udgifter, der i forhold til virksomhedens omfang er betydelige, bør

afskrives efter skøn i det enkelte tilfælde over en periode på 5-10 år og

undtagelsesvis over et kortere åremål.

Bygninger samt om- og tilbygninger til bygninger, maskiner og andre

afskrivningsberettigede genstande, der anskaffes eller forbedres i

tilslutning til en rationalisering, behandles efter afskrivningslovens

regler.

Se afsnit E.C.6 om afskrivning af ombygningsudgifter for lejede lokaler.

E.C.8.9 Fratrædelsesgodtgørelse

En arbejdsgivers udgifter til fratrædelsesgodtgørelse kan fradrages efter

SL § 6a. Om beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen hos modtageren henvises

til A.B.1.4.1.

Lignende dokumenter