Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER

STV nr 20012 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EC - Skattemæssige afskrivninger

Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver forstås en nedskrivning

af aktivets værdi med virkning for den skattepligtige indkomst. Da

værdiforringelsen af aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække,

fordeles fradraget i indkomsten på et antal år bl.a. under hensyn til

aktivets levetid.

Anskaffelsessummen fradrages altså ikke på anskaffelsestidspunktet, (jf.

dog de særlige regler om straksafskrivning på småaktiver), men optages som

aktiv i regnskabet (aktiveres) og bringes derpå til fradrag i indkomsten i de

senere indkomstår ved afskrivninger.

Skattemæssige afskrivninger er beskrevet i afskrivningsloven (AL),*

lovbek.nr. 932 af 24. okt. 1996 som ændret ved lov nr. 1223 af 27. dec. 1996*

samt skd.cirk. nr. 188 af 22. nov. 1983 (kaldet afskrivningscirkulæret =

afskr.cirk.) og skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991, kap. 2.

Om de tidligere regler og overgangssituationer, se de tidligere udsendte

cirkulærer til afskrivningsloven: skd.cirk. nr. 172 af 31. okt. 1957 og skd.

cirk.nr. 167 af 9. juli 1968.

AL indeholder de nærmere regler om afskrivning på:

a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt. (Afsnit I)

b. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der både benyttes

erhvervsmæssigt og privat. (Afsnit II)

c. Skibe til erhvervsmæssig brug. (Afsnit III)

d. Bygninger (Afsnit IV) (se E.C.4)

e. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. (Afsnit IV B) (se E.E.3.3).

I AL's afsnit IV A findes reglerne vedrørende forskudsafskrivninger på

visse anskaffelser af maskiner mv. og bygninger (se E.C.4.4).

Reglerne i AL gælder også, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs-

eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv

jf. AL § 1 (se E.B.3.11).

Læs alt

Skattemæssig afskrivning kan endvidere foretages med hjemmel i SL § 6 a

(se E.C.4.6 og E.C.6), og LL § 16 F (se E.C.8).

Investeringsfondsloven (se E.D.1) i henhold til hvilken, der kan foretages

forlods afskrivning, foreligger som* lovbek. nr. 933 af 24. okt. 1996*,

hvortil hører skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.

Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 blev AL ændret således, at der på visse

aktiver kan foretages afskrivning med dobbelte satser i områder, der efter §

3 i lov om planlægning er udpeget til erhvervszoner.

Af hensyn til EU's regler om statsstøtte indførtes der ved lov nr. 1114 af

22. dec. 1993 visse indskrænkninger i disse reglers anvendelsesområde, jf.

afsnit E.C.1.1.6. Adgangen til at afskrive med dobbelte satser gælder med

denne modifikation for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt

i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget

samt for bygninger og installationer som nævnt i AL § 18, stk. 1, og § 19,

stk. 1, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at

erhvervszonen blev udpeget. Der er tale om en forsøgsordning, der er

begrænset til virksomheder, der inden udgangen af 1994 etablerer sig inden

for et erhvervszoneareal eller som allerede er etableret i en erhvervszone.

De under ordningen ydede begunstigelser ophører med udgangen af 1999.

De særlige undtagelsesregler for erhvervszoner er godkendt af EU, og

Miljøministeriet har udsendt cirk. nr. 30 af 8. feb. 1994 om oprettelse og

afgrænsning af erhvervszonerne (nærmere angivne arealer i Aakirkeby,

Nexø, Sindal, Løkken-Vrå, Løgstør, Støvring, Aars og Arden kommuner).

Ved Miljøministeriets cirk. af 17. maj 1994 er cirkulæret om erhvervszoner

ændret, således, at erhvervszonen i Løgstør kommune udgår, mens der oprettes

nye erhvervszoner inden for nærmere angivne områder i Nørager,

Fjerritslev og Farsø kommuner, TfS 1994, 425.

Samtidig er reglerne om dobbelt afskrivning i erhvervszoner sat i kraft

pr. 15. feb. 1994, jfr. TfS 1994, 170.

E.C.1 Driftsmidler der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt

E.C.1.1 Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt AL afsnit I

Reglerne i AL afsnit I finder anvendelse på alle driftsmidler, der

benyttes erhvervsmæssigt, hvad enten ejeren er bogførings-/regnskabspligtig

eller ikke, og hvad enten ejeren driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller

ikke, jf. lsr. 1981.5.

Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de

anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke

er tale om driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for

andre.

Det er uden betydning for adgangen til at foretage skattemæssige

afskrivninger, om de pågældende driftsmidler er anskaffet som nye eller

brugte.

Om lønmodtageres adgang til at foretage afskrivninger henvises til

A.F.1.18.

Ejerens brug er afgørende

Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. Se i den forbindelse TfS

1995, 198, hvor Ligningsrådet fandt, at et selskab skattemæssigt kunne anses

som ejer af driftsmidler, der var leaset for 9 år. Ved leasingperiodens udløb

havde selskabet ret til at købe driftsmidlerne til 10 pct. af kostprisen.

Hvis selskabet ikke udnyttede denne option, skulle selskabet alligevel betale

det samme beløb til leasingselskabet. Disse kontraktsvilkår fandt

Ligningsrådet måtte sidestilles med en egentlig købepligt for selskabet.* I

TfS 1997, 7 fandt

Landsskatteretten, at der i et sale-and-leaseback arrangement alene var

etableret en formel ejendomsret. Skatteyderen havde købt edb-udstyr af et

selskab, hvorefter udstyret var tilbageleaset til selskabet.

Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabets pligt til at anvise en køber

til en forudsat pris måtte sidestilles med en købepligt ved leasingaftalens

ophør og lagde endvidere vægt på, at skatteyderen i.h.t. kontraktgrundlaget

ikke havde sædvanlige ejerbeføjelser. Endelig henså retten til, at der med

undtagelse af et beskedent indskud ikke havde været pengestrømme mellem

skatteyderen og selskabet.*

Det er ejerens brug af driftsmidlet, der er afgørende for, om det anses

for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren f.eks. stiller et

driftsmiddel til rådighed f.eks. for en ansat til dennes private brug berøver

ikke driftsmidlet dets karakter af at være »udelukkende erhvervsmæssigt

anvendt«.

Edb - software

Den gængse måde at overdrage edb-software på sker i form af licensaftaler,

hvor erhververen opnår en nærmere fastsat brugsret til det pågældende

eksemplar af softwaren. Omfanget af brugsretten kan variere, men vil typisk

indeholde adgang for licenshaveren til at bruge softwaren i hans virksomhed

til interne formål. Licenshaveren vil således bl.a. ikke have adgang til at

overdrage brugsretten til det pågældende software til tredjemand. Brugsretten

vil oftest være tidsubegrænset og derfor kun kunne ophæves af licensgiveren

ved licenshaverens misligholdelse. Efter AL § 3, stk. 1 kan

anskaffelsessummen for edb-software fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret.

Interessentskab

Driftsmidlerne i et interessentskab afskrives efter afsnit I i AL, når den

pågældende interessent alene benytter driftsmidlet erhvervsmæssigt, men efter

afsnit II, når han tillige benytter det privat. Er det kun den ene af

interessenterne, der benytter driftsmidlet til såvel erhvervsmæssig som

privat benyttelse, skal han afskrive efter reglerne i afsnit II, medens de

øvrige interessenter skal afskrive efter afsnit I.

Den andel af en bil, der tilhører medinteressenten, skal betragtes som en

arbejdsgiverbil og værdien heraf beskattes efter reglerne for firmabiler, jf.

A.B.1.9.2.

Kun afskrivning ved forringelse

Ifølge praksis er det en forudsætning for afskrivning, at der sker en

forringelse af det pågældende driftsmiddel som følge af brugen. I

overensstemmelse hermed er der nægtet afskrivning på bronzestatuer og

malerier, som en skatteyder havde anskaffet til opstilling eller ophængning i

virksomheden, lsr. 1961.116, 1964.132 og Skat 1990.5.383 (TfS 1990, 246). Der

er anerkendt afskrivning på antikke møbler og tæpper, der benyttes

erhvervsmæssigt på en sådan måde, at de undergår forringelse ved brugen. I

lsr. 1970.80 blev antikke møbler og lysekroner i en ejendomsmæglers kontor

dog sidestillet med kunstgenstande, hvis værdi ikke forringes ved brugen, jf.

tilsvarende lsr. 1981.119.

I et tilfælde, hvor et tæppefirma solgte tæpper, som det til enhver tid

efter 3 år fra salget lovede at tage tilbage til fuld pris, kunne der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt ægte tæppers værdi forringes, må afgøres ud fra

et konkret skøn. Ved skønnets udøvelse må der henses til, om tæppet er

anbragt således, at det udsættes for slitage. Desuden må der henses til

tæppets pris. Ægte tæpper, hvis anskaffelsespris pr. m2 ikke overstiger ca.

5.000 kr. anses for afskrivningsberettigede, da de må antages at være

underkastet værdiforringelse ved brugen.

En revisor kunne ikke fratrække udgifter til indkøb af serigrafier til

udsmykning af kontorer, idet det måtte antages, at serigrafierne ikke

undergik en sådan forringelse ved slid og ælde, som forudsættes i AL. Derimod

kunne udgifterne til de udskiftningsrammer, som serigrafierne var indsat i,

fratrækkes, lsr. 198224.

Eksempler på afskrivning efter AL afsnit I

En forhandler af køkkener kunne afskrive på nogle udstillingskøkkener,

idet disse ikke var bestemt til salg, lsr. 1982.8.

En campingvogn, der var opstillet bag en restauration og som blev anvendt

af restaurationens discjockey til overnatning samt til opbevaring af plader

og lysanlæg, kunne afskrives efter AL afsnit I, lsr. 1982.100.

Campinghytter af træ til udlejning - indeholdende 4 køjepladser, men uden

varme, sanitet eller el indlagt - som ikke krævede støbning af fundament

eller lignende, som kunne flyttes umiddelbart fra en campingplads til en

anden, og som ikke var placeret med henblik på varig forbliven på

campingpladsen, kunne afskrives i medfør af afsnit I.

Det samme gælder hytter, der udlejes for en kortere periode til

byggepladser og lign.

Derimod kunne campinghytter af træ opstillet på sokkelsten ikke afskrives

i medfør af reglerne om afskrivning på driftsmidler. Der var indgået aftale

med campingejerne om opstilling og udlejning af hytterne for en 10-årig

periode. Landsskatteretten lagde vægt på, at hytterne havde været opstillet

samme sted i 4 år og i øvrigt var af god kvalitet, t&s nyt 1991.4.213. Se

også TfS 1995, 562 VLD. I TOLD-SKAT Nyt 1993.15.746 (TfS 1993, 373) fandt

Landsskatteretten, at en træpavillion, der var opstillet af et

entreprenørfirma med henblik på for en periode på 2 - 3 år at skaffe

klublokaler til en idrætsforening, kunne afskrives efter AL afsnit I.

E.C.1.1.1 Saldoafskrivning (§ 2)

Skattemæssig afskrivning skal efter AL § 2 foretages som en

saldoafskrivning på samtlige driftsmidler, der hører til den skattepligtiges

virksomhed.

Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af

det restbeløb, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til

(anskaffelsessummen * tidligere foretagne afskrivninger) med tillæg af

købesummer og fradrag af salgssummer for driftsmidler, som er købt

henholdsvis solgt i løbet af indkomståret. Afskrivningsgrundlaget nedsættes

således hvert år med den afskrivning, der er foretaget det foregående år. Der

kan højst afskrives 30 pct. årligt.

Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En

skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles

saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ

saldo (se E.C.1.1.3) kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv

saldo i en anden virksomhed.

Driftsmidler i erhvervszoner

De af en virksomheds driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt i en erhvervszone, og som er anskaffet efter, at

erhvervszonen blev udpeget, og som i øvrigt opfylder betingelserne for

afskrivning med forhøjet afskrivningssats, jf. afsnit E.C.1.1.6, afskrives på

en særskilt saldo for det indkomstår, hvor virksomheden i erhvervszonen

påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest indkomståret 1999. Kravet om

afskrivning på en særskilt saldo får betydning for hidtidige virksomheder

uden for erhvervszonen, som inden udgangen af kalenderåret 1994 gennem en

afdeling eller filial påbegynder virksomhed i en erhvervszone, idet sådanne

virksomheder vil komme til at føre to driftsmiddelsaldi. Kravet om særskilt

saldo får endvidere betydning for virksomheder i erhvervszoner, der har

driftsmidler som f.eks. automobiler, der ikke opfylder kravet om, at

driftsmidlerne udelukkende skal anvendes i erhvervszonen.

Selskabers udlejningsdriftsmidler

I henhold til AL § 2, stk. 8, gælder en særregel for selskaber omfattet af

SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 (indregistrerede aktieselskaber og andre

selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets

forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til deltagernes

indskudte kapital). Erhverver et sådant selskab et driftsmiddel med henblik

på udlejning, eller erhverver det et driftsmiddel, der allerede ved

erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for

indkomståret efter anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i

anskaffelsesåret, men i året efter anskaffelsesåret kan der særskilt

afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Den del af

anskaffelsessummen, som ikke er blevet afskrevet, tillægges herefter den

almindelige afskrivningssaldo. Det følger af AL § 2, stk. 9, at dersom et

selskab, som nævnt i AL § 2, stk. 8 sælger et udlejningsdriftsmiddel i

anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste

eller tab ved handlen fradrages henholdsvis tillægges saldoværdien for

afståelsesåret, jf. dog AL § 6. Ved salg i anskaffelsesåret eller året efter

anskaffelsesåret finder bestemmelsen om særskilt afskrivning af

udlejningsaktiver med indtil 60 pct. ikke anvendelse.

Begrebet "udlejning" må her forstås på samme måde som i

anpartsreglerne, jfr. E.F.1.2, og i LL § 15, stk. 5, om

underskudsbegrænsning. Se også Told- og Skattestyrelsens kommentar i TfS

1995, 553.

Saldoværdien

Saldoværdien ved indkomstårets slutning opgøres som den

afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning.

Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer til saldoværdien ved næste

indkomstårs begyndelse.

Udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den

oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne. Se eksempelvis TfS 1995, 471

LSR.

Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel

forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som

beløb, der indvindes ved salg.

Hvis et driftsmiddel, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i en

erhvervszone, og som afskrives på en særskilt saldo, flyttes uden for

erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, skal den

afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte saldo i henhold til AL §

32 B, stk. 1 reduceres med driftsmidlets handelsværdi på

flytningstidspunktet. Samtidig tillægges handelsværdien virksomhedens

ordinære driftsmiddelsaldo.

Såfremt et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, flyttes ind

i en erhvervszone til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og

betingelserne for særskilt afskrivning med forhøjet sats er opfyldt, skal den

afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo i

henhold til AL § 32 B, stk. 2 reduceres med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et

positivt beløb.

Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles

efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i

saldoværdien ved årets begyndelse, og at købesummen skal tillægges

saldoværdien.

I henhold til SEL § 7 A, stk. 2, og KSL § 8 A, stk. 2 sidestilles en

skattepligtigs overførsel til benyttelse i udlandet af varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar mv., der har været anvendt i en skattepligtig

virksomhed her i landet, med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og

vandel på overførselstidspunktet.

Med LL § 5 I er der indført en begrænsning i skattepligtiges mulighed for

at undlade at foretage skattemæssige afskrivninger m.v. med virkning for den

danske skattepligtige indkomst fra udenlandske sambeskattede datterselskaber

og faste driftssteder. Ifølge bestemmelsen skal afskrivninger eller udgifter

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast

driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den

skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske

skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskab

er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af indkomståret.

Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som

led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i

spekulationsøjemed, behandles efter SL § 5 a.

Har den skattepligtige anvendt investeringsfondsmidler til forlods

afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal anskaffelsessummen formindskes

med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede

driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er hævet

etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i

medfør af lovens afsnit IV A. Se evt. eksemplet i afskr.cirk. pkt. 11.

Restafskrivning af små saldi

Er den afskrivningsberettigede saldoværdi *(i 1997) 8.700 kr. eller

derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL §

20.

Saldoen skal være nedbragt til *8.700 kr. eller derunder inden årets

afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til

30 pct. bringe saldoen ned på *8.700 kr. eller derunder, som han derefter

fradrager fuldt ud.

Adgangen til at fradrage hele saldoen er ikke begrænset til det

indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte grænse. Den skattepligtige

kan vente til et senere indkomstår.

Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af saldoen. Saldoen

skal i sin helhed fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i AL.

E.C.1.1.2 Skade på et driftsmiddel (§ 4)

Når et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade skal en

eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme

måde som en salgssum.

Hvis et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, og

der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele

reparationsudgiften fradrages. Er der udbetalt en forsikrings- eller

erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger

forsikrings- eller erstatningssummen.

Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften,

skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.

Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte

aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger

den afholdte udgift, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, betragtes

det overskydende beløb som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for

driftsmidlerne til afskrivning.

Eksempel

I anledning af en skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på

24.500 kr. Den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt

33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme

stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og

den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud,

medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr.

eller 5.000 kr. skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.

Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlige adfærd eller i forbindelse

med hans strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, lsr. 1971.39, kan

der dog ikke foretages noget fradrag.

Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab,

der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd,

ikke kan fratrækkes, lsr. 1955.138, hvorimod der vil være fradragsret for

konfiskationstab, der skyldes personalets strafbare forhold, lsr. 1958.41.

Om forbedring af nykøbt flyvemaskine, se lsr. 1969.140. (En udskiftning af

flyets motor blev af Landsskatteretten anset for en forbedring, da

udskiftningen blev foretaget ganske kort tid efter købet).

Om magasinvarer, der skal anvendes til vedligeholdelse af

produktionsapparatet (beredskabslager), henvises til E.B.2.

E.C.1.1.3 Negativ saldo (§ 5)

De beløb, der skal fragå i saldoværdien som følge af salg mv., kan være så

store, at saldoværdien bliver negativ.

Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ,

vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der

derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative

saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste

på driftsmidler. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvis at udligne

den negative saldo i det indkomstår, hvori den er opstået, ved at tage

beløbet til indtægt.

Hvis den negative saldo ikke udlignes på en af de foran omtalte måder i

det år, den er opstået, overføres den til næste indkomstår, hvor den kan

udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal

den negative saldo medregnes ved opgørelsen af indkomsten for sidstnævnte

indkomstår.

Er den negative saldo formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal

indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, således at saldoen

bliver nul, jf. pkt .19, eksempel 5 i afskr.cirk.

Hvis den negative saldo er forøget ved udgangen af år 2, skal kun den

negative saldo ved udgangen af år 1 indtægtsføres i år 2. Det resterende

negative beløb kan overføres til år 3, jf. Skat 1986.8.520 ( TfS 1986, 448).

Såfremt en virksomhed i en erhvervszone afskriver på såvel en særskilt

saldo som en ordinær saldo, kan en negativ saldo efter frit valg udlignes

ved, at der sker fradrag i den anden saldo.

Fristforlængelse

Den kommunale skattemyndighed kan, når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.

Fristforlængelse gives eksempelvis, når der til levering inden udløbet af

fristen, er foretaget bestilling af aktiver, der vil kunne udligne den

negative saldo, men hvor leveringen som følge af leverandørens forhold først

finder sted efter fristens udløb. For fiskekuttere gælder dog, at det er

tilstrækkeligt, at bestilling er afgivet inden fristens udløb.

Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det

skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved

fristens udløb.

Når den kommunale skattemyndighed har forlænget fristen for udligning af

en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye

frist helt eller delvist at tage den negative saldo til indtægt.

Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist,

skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af indkomsten for det

indkomstår, hvori fristen udløber.

E.C.1.1.4 Anskaffelsessummen

Det er aktivernes faktiske anskaffelsessum, dvs. købesum inklusive told,

fragt, montering mv. plus eventuelle forbedringsudgifter, der indgår i

saldoværdien. Derimod kan prioriteringsomkostninger (herunder kurstab) ikke

medtages i saldoværdien, jf. lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på

pantebreve mv. kan heller ikke medregnes.

Ifølge AL § 30 A medregnes ikke moms, som af den pågældende kan fratrækkes

i hans afgiftstilsvar som indgående afgift, jf. afskr.cirk. pkt. 177-181.

Vedrørende afgift af biler mv. se E.B.2.

Omregning til kontantværdi

Anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af AL afsnit I-II omregnes

til kontantværdi, jfr. bek. om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer

efter AL m.v., Skatteministeriets bek. nr. 486 af 31.maj 1994. Omregningen

sker efter kursværdierne på anskaffelsestidspunktet ved at lægge den kontante

del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af

overdragelsessummen m.v.

Ved kontantkøb skal den aftalte købesum lægges til grund ved opgørelsen af

anskaffelses- og afståelsessummer efter AL, mens der ved køb på kredit skal

ske kontantomregning. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der er

tale om kontantkøb, når køber henholdsvis sælger har ret til at kræve ydelse

mod ydelse, d.v.s. når der er tale om køb omfattet af købelovens §§ 14 - 16.

Der er således også tale om kontantkøb, når en køber selv finansierer

anskaffelsen af et aktiv ved at optage lån hos trediemand, f.eks. en bank

eller et finansieringsinstitut. Det afgørende er, at der sker samtidig

udveksling af ydelserne. Kun hvor det er sælgeren, der i forbindelse med

købet yder kredit, skal der ske kontantomregning ( af den ikke kontante del

af købesummen) eller der er indestående lån, der overtages af køber ( sælger

udtræder som debitor, køber indtræder som debitor).

Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvist en særlig kurstabel, der

skal anvendes ved kontantomregning af overdragelser for aktiver m.v. omfattet

af AL afsnit I -III og LL.*For 1997, se TfS1996,833, 1997,304, 1997,523 og

1997,718.*

Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre

parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at

fravige tabellen.

Lån i skibe, der ydes i form af børsnoterede obligationer, ansættes til

børskursen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Andre lån med sikkerhed i skibe

kursansættes efter ovennævnte regler.

Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. og mellem selskaber,

hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,

skal kursansættelse af fordringer og gæld foretages under hensyn hertil, jf.

bekendtgørelsens § 5, stk. 2 a. Denne bestemmelse indebærer, at der i sådanne

tilfælde kan anvendes en kurs, der afviger fra tabelmaterialet. Det er

eksempelvis tilfældet, når der handles mellem en hovedaktionær og et selskab,

idet parterne er interesseforbundne og hovedaktionæren har et indgående

kendskab til og indflydelse på selskabets forhold, og idet gældsbrevet ikke

er bestemt til overdragelse. Den hidtidige praksis med hensyn til

kursansættelse af gælds- eller pantebreve udstedt i forbindelse med

omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab gælder således fortsat.

Kursværdien vil efter hidtidig praksis ikke kunne sættes lavere end kurs

80.

Hvor der er tale om en overdragelse mellem en person og et selskab mv.,

mellem selskaber indbyrdes eller mellem personer indbyrdes, og parterne ikke

har modstridende interesser, skal kursansættelsen ifølge § 5, stk. 2 b

foretages under hensyntagen hertil. I disse tilfælde vil det dog normalt

kunne accepteres, at parterne anvender de kurser, der følger af

tabelmaterialet.

Som eksempel på en situation omfattet af § 5, stk. 2 b kan nævnes, at

overdrageren beskattes lavt eller slet ikke af avancen ved afståelsen, mens

erhververen naturligvis ønsker at få størst mulig anskaffelsessum og

afskrivningsgrundlag.

§ 5, stk. 2 b omfatter ligeledes tilfælde, hvor overdrageren er et selskab

omfattet af KGL § 2, og som derfor er skattepligtig af kursgevinsten i alle

tilfælde. Selskabet har således ikke modstridende interesser med erhververen,

som ønsker den højst mulige kurs.

Hvis parterne ikke er omfattet af § 5, stk. 2, kan der anvendes en anden

kurs, end den der fremgår af tabelmaterialet, hvis det godtgøres, at

kontantværdien af den ikke kontante del af overdragelsessummen afviger mere

end 5 procentpoint fra tabelmaterialets kurs, og den af parterne aftalte kurs

må antages at være udtryk for handelsværdien, jfr. § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne er berettigede til at reducere afskrivningsgrundlaget for

et aktiv til den reelle handelsværdi, dersom interesseforbundne parter

aftaler en overdragelsessum, der afviger herfra, jf. f.eks. Told-Skat

1993.10.473 ( TfS 1993, 219).

Dekort - nedslag i købesummen

Hvor der efterfølgende opnås en dekort i den aftalte købesum, vil der

undertiden være anledning til at reducere afskrivningsgrundlaget med et til

dekorten svarende beløb. I UfR 1966.493 ØLD, fandt retten, at der i hvert

fald i et tilfælde, som det foreliggende, hvor dekorten var hjemlet allerede

i den oprindelige salgsaftale, måtte ske en tilsvarende reduktion af

afskrivningsgrundlaget. I overensstemmelse hermed må afskrivningsgrundlaget

også reduceres i tilfælde, hvor der kutymemæssigt ydes en dekort f.eks. ved

hurtigere betaling.

I lsr. 1981.117 skulle afskrivningssaldoen derimod ikke reduceres, idet

der blev henset til, at købekontrakten ikke indeholdt bestemmelser om, at

debitor havde mulighed for at opnå dekort ved indfrielse af restgælden før

kontraktens udløb, at der ikke blev stillet betingelser af nogen art i

forbindelse med indfrielsen, at tilbuddet var fremsat fra kreditors side

frivilligt og uopfordret, uden at der i debitors økonomiske eller andre

forhold havde været omstændigheder, der kunne give anledning til dette

tilbud, samt at der var forløbet ca. 3 1/2 år fra gældens opståen til

fremsættelsen af tilbuddet.

Ifølge lsr. 1985.38 skulle afskrivningsgrundlaget for et skib nedsættes

med en erstatning, som skibsværftet måtte betale til ejerne, fordi skibet

havde mindre lasteevne end aftalt.

Aftægt, gave og arv

I de tilfælde, hvor købesummen erlægges i form af aftægt, livrenteydelse

eller lignende, kan der foretages afskrivning på den kapitaliserede værdi af

den årlige ydelse, jfr. § 7 i bekendtgørelse om kontantværdiansættelse af

overdragelsessummer efter AL mv., hvortil kommer, at de løbende årlige

ydelser kan fradrages efter reglen i LL § 12, stk. 7, jf. lsr. 1963.19.

Er driftsmidler erhvervet ved gave, betragtes det beløb, der er lagt til

grund ved gaveafgiftsberegningen eller ved indkomstbeskatningen, som

anskaffelsessum. Er der hverken svaret gaveafgift eller indkomstskat af det

modtagne driftsmiddels værdi, betragtes driftsmidlets værdi i handel og

vandel på gavetidspunktet som anskaffelsessum, jf. AL § 31.

Om afskrivningsgrundlaget ved erhvervelse af driftsmidler ved arv henvises

til *LVB*

Ændret benyttelse

Overfører en skattepligtig driftsmidler, som hidtil har været anvendt til

udelukkende privat eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, behandles dette som et salg og et køb,

og driftsmidlerne indgår i saldoværdien med deres værdi i handel og vandel på

overførselstidspunktet, jf. AL § 32. En ændret retlig vurdering af

benyttelsen behandles ikke som salg efter AL § 32.

Tilflytter

I forbindelse med skattepligtens indtræden og i forbindelse med, at

udenlandske selskaber inddrages under dansk sambeskatning i henhold til SEL §

31, gælder der særlige regler for fastsættelse af indgangsværdier for

afskrivningsberettigede aktiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning, jf. SEL § 4 A, stk. 2, SEL § 31, stk. 6, og KSL § 9, stk. 2.

Herefter anses afskrivningsberettigede aktiver for erhvervet på det

faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet

maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved beregningen

anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Hvis den herved beregnede værdi

af aktiverne overstiger handelsværdien på tilflytningstidspunktet, anses

aktiverne for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

I tilflytningsåret kan kun foretages en forholdsmæssig afskrivning for

delperioden. Saldoværdien reduceres kun med det tilsvarende beløb, jf. Skat

1988.285 (TfS 1988,56).

*Reglerne om beskatning af genvundne afskrivninger på aktiver, der anses

for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning findes i SEL § 4

A, stk. 3, SEL § 31, stk. 7 og KSL § 9, stk. 3. Se også skd. cirk. nr. 82 af

29. maj 1997 om international beskatning.* Efter disse regler kan genvundne

afskrivninger højst udgøre det beløb, hvormed summen af de foretagne

afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjenesten i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste som beskrevet ovenfor.

E.C.1.1.5 Afskrivning kan påbegyndes i leveringsåret

Det er en betingelse for at foretage afskrivning på et driftsmiddel, at

der er sket levering i købelovens forstand, hvilket ikke nødvendigvis er

sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for varens hændelige

undergang overgår fra sælger til køber. I Skat 1990.2.136 (TfS 1990, 86) har

Landsskatteretten således nægtet afskrivning på et driftsmiddel, der ved

årets udgang endnu ikke var overgivet til køberen, men hvor der var sket

overgang af risikoen for driftsmidlets hændelige undergang. I TfS 1996, 578

har

Landsskatteretten nægtet afskrivning på skibe, som først skulle leveres

fire år efter afleveringsforretningen, og hvor sælger bar risikoen for

skibenes hændelige undergang indtil leveringen. Om reglerne for levering se

E.B.2.6.1.2.

Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.

1 og 2, der erhverver driftsmidler med henblik på udlejning eller

driftsmidler der allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke afskrive i

anskaffelsesåret, men først i året efter anskaffelsesåret.

Afskrivning kan påbegyndes allerede i leveringsåret, selv om driftsmidlet

først indsættes i driften i et senere indkomstår. I TfS 1996,399 og 400 fandt

Østre Landsret dog, at afskrivning på indkøbt edb-programmel først kunne

foretages i det år, hvor markedsføring og salg af edb-systemer blev mulige.

Det er en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet er anskaffet for

at indgå i virksomhedens drift, jf. lsr. 1980.120. Hvis det af de konkrete

forhold fremgår, at »driftsmidlet« kort efter skal videresælges

eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke foretages, lsr. 1980.71.

Se også Skat 1988.3.152 (TfS 1988, 107).

Se i øvrigt SO 1982, s.266 ff om, hvornår afskrivning på driftsmidler kan

påbegyndes.

Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er

afholdt.

Driftsmidlet skal være færdiggjort

Det er yderligere en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning, at der

er tale om levering af færdige driftsmidler, jf. lsr. 1966.118 og UfR

1967.443 ØLD. Ved dommen blev anskaffelsessummen for et lastvognchassis, der

blev leveret i dec., og umiddelbart derefter afleveret til en karetmager til

montering af lad og først færdiggjort fra karetmageren i jan. og derpå

indregistreret, først tilladt afskrevet i det år, hvor vognen var

færdigmonteret og kunne anvendes i driften. Se endvidere lsr. 1969.132

(lastbil med midlertidigt påsat lad) samt 1977.160 (ikke-installerede

maskiner i møntvaskeri). I TOLD-SKAT Nyt 1993.4.149. fandt Landsskatteretten,

at en vindmølle, der blev leveret i indkomståret 1989, men som først blev

samlet og rejst den 10. februar 1990, ikke kunne afskrives i indkomståret

1989.

Der stilles ikke krav om, at en bil skal være indregistreret, lsr.

1967.129.

Fremstilles driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i

den igangværende virksomhed, før der kan afskrives.

Igangværende virksomhed

Det er ligeledes en forudsætning for afskrivningsret, at der er tale om

driftsmidler leveret til en igangværende virksomhed.

En række kendelser belyser kravet herom:

Lsr. 1965.128 (En direktør havde fra den 1. sept. 1962 lejet

forretningslokaler, i hvilke han indrettede et selvbetjeningsrenseri- og

vaskeri. Han engagerede endvidere fra den 1. okt. en bestyrer, der skulle

forestå den daglige drift. Renserimaskinerne blev leveret og monteret den 19.

dec., men åbning for publikum skete først i begyndelsen af 1963.

Landsskatteretten anså ikke virksomheden for at være i drift i 1962, idet der

hertil måtte kræves, at der havde været almindelig adgang til forretningen

for publikum).

Lsr. 1966.114 (En skatteyder, der ville etablere sig som gartner, købte i

1963 et jordstykke, hvorpå han opførte et drivhus. Dette færdigbyggedes i

slutningen af året og benyttedes til udsåning af sommerblomster mv.

Centralfyret kom dog først i gang i 1964. Gartnerivirksomheden afkastede ikke

indtægter i 1963. Han kunne ikke anses at have drevet erhvervsmæssig

virksomhed i 1963, selv om han henviste til, at det var typisk for hans

erhverv, at der gik en vis tid, inden kulturerne blev tjenlige til salg).

Lsr. 1971.44 (Skatteyderen havde anpart i to kuttere, som ankom her til

landet hhv. 15. dec. og 22. dec. 1967 fra et østtysk værft. De to kuttere

afgik fra havnen på den første fisketur omkring den 20. jan. 1968.

Landskatteretten udtalte, at erhvervsmæssig virksomhed først var påbegyndt

omkring den 20. jan. 1968).

Se endvidere lsr. 1967.49 og 1975.60.

E.C.1.1.6 Afskrivningen - og eventuel senere ændring

På den opgjorte saldoværdi kan der foretages afskrivning med hele

procenter fra 0-30 pct.

Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone,

og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, kan dog afskrives

med indtil 60%. Anvendelse af den forhøjede sats er betinget af, at

virksomheden er påbegyndt inden udgangen af kalenderåret 1994, at

driftsmidlerne afskrives på en særlig konto, og at virksomheden har været i

uafbrudt drift i hele indkomståret.

Af hensyn til foreneligheden med EU's statsstøtteregler er der i AL § 2 A,

stk. 3 og 4, indsat nogle begrænsninger i anvendelsesområdet for de særlige

regler i AL § 2 A, stk. 2, om afskrivning i erhvervszoner.

I henhold til AL § 2 A, stk. 3 finder reglerne om afskrivning i

erhvervszoner ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri,

herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og

fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte

til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler, og der i forbindelse med

salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Det følger endvidere af AL § 2 A, stk 4, at reglerne om afskrivning i

erhvervszoner ikke finder anvendelse på driftsmidler i landbruget og

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre betingelserne for

støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturens

effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er opfyldt. Såfremt der ikke

søges støtte efter forordning 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i

forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse, at de formelle

og administrative regler i forordningen er opfyldt.

Endelig finder reglerne om afskrivning i erhvervszoner ikke anvendelse på

driftsmidler i:

1. skibsbygningsindustrien,

2. kunstfiberindustrien,

3. motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mill. kr.,

eller 4. kul- og stålindustrien.

Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk.

1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med henblik på udlejning, eller

driftsmidler, der allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke afskrive i

anskaffelsesåret, men kan i året efter anskaffelsesåret afskrive indtil 60

pct.

Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, kan

afskrivninger der er foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser, kun

ændres efter tilladelse, jf. AL. § 30, stk. 3. Der er ikke i denne

bestemmelse hjemmel til at nægte afskrivning med den begrundelse, at

selvangivelsen var indsendt efter indsendelsesfristens udløb, lsr. 1975.150.

I TSS-cirk.1994-12 har Ligningsrådet bemyndiget de lignende myndigheder

til at tillade ændring af af - og nedskrivninger, således at hvis

ligningsmyndigheden påtænker at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller

ansatte indkomst, har skatteyderen ret til inden for lovens rammer at få

ændret af - og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt

af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist.

Hvis indkomstansættelsen ikke er ændret, har skatteyderen adgang til at

ændre af - og nedskrivninger, hvis ansøgning herom indgives til

ligningsmyndighederne inden 3 måneder efter fristen for indgivelse af

selvangivelse for det pågældende indkomstår.

Indgives ansøgningen på et senere tidspunkt, er der adgang til

efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis ligningsmyndigheden

skønner, at der er tale om at berigtige fejl eller forglemmelser, som var

åbenbare på tidspunktet for udarbejdelsen af selvangivelsen for det

pågældende indkomstår.

Som udgangspunkt er der tale om en åbenbar fejl, hvis det på

selvangivelsestidspunktet stod klart, at foretagne af - og nedskrivninger var

uden skattemæssig effekt, eller at undladte afskrivninger ikke kunne udnyttes

på et senere tidspunkt.

Ansøgninger kan ikke forventes imødekommet, hvis ansøgningen er begrundet

i efterfølgende ændret skattelovgivning, hensyn til udbetalinger fra de

sociale myndigheder, bidragspligt o.lign. eller udbetaling af

rentegodtgørelse.

Ligningsmyndighedernes bemyndigelse efter cirkulæret omfatter ikke

efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis virksomheden er ophørt,

eller der foreligger bødegivende forhold. Endvidere omfatter bemyndigelsen

ikke efterfølgende ændring af afskrivninger, hvis aktivet er afhændet, og der

er foretaget en endelig avanceopgørelse. Endelig omfatter bemyndigelsen ikke

ansøgninger, der indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende

indkomstår.

I sådanne tilfælde kan efterfølgende af - og nedskrivninger kun tillades

af

Ligningsrådet.

* TSS-cirk. 1994-12 gælder alle afskrivningsformer efter AL.

Principperne i de nedenfor omtalte afgørelser finder således også

anvendelse på ansøgninger om efterfølgende afskrivning på driftsmidler.*

I TfS 1996, 542 afslog Ligningsrådet en ansøgning om efterfølgende

afskrivninger på nogle bygninger, som var afhændet. Ligningsrådet fandt , at

der som udgangspunkt måtte meddeles afslag, da der ikke forelå ekstraordinære

omstændigheder, som kunne begrunde, at udgangspunktet blev fraveget.

Afgørelsen er kommenteret i TfS 1996, 545.

* Derimod imødekom Ligningsrådet ansøgningen i TfS 1997, 70, der også

vedrørte en situation, hvor der blev ansøgt om efterfølgende afskrivning på

en bygning, der var afhændet. Ansøgningen skyldtes et ønske om at udligne en

forhøjelse af den skattepligtige indkomst, foretaget efter afhændelsen.

Ligningsrådet fandt, at det forhold, at ansøgningen skyldtes et ønske om

at udligne en ansættelsesændring, var en så ekstraordinær omstændighed, at

ansøgningen blev imødekommet, uanset at bygningen var afhændet. I* TfS 1997,

71 meddelte Ligningsrådet afslag. En skatteyder ansøgte om at tilbage-føre

skattemæssige afskrivninger på et butikscenter. Som begrundelse for afslaget

henviste Ligningsrådet dels til, at ansøgningen skyldtes, at der var truffet

et bevidst valg, der efterfølgende havde vist sig uhensigtsmæssigt, dels til,

at ansøgningen var indgivet senere end tre år efter udløbet af de pågældende

indkomstår, uden at der efter Ligningsrådets opfattelse forelå særlige

omstændigheder. Afgørelserne er kommenteret i TfS 1997, 72.*

* I TfS 1997, 113 afslog Ligningsrådet en ansøgning om efterfølgende

afskrivninger på en afhændet bygning. Rådet fandt, at der som udgangspunkt

måtte meddeles afslag på ansøgningen, da bygningen var afhændet og lagde til

grund, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne medføre, at dette

udgangspunkt blev fraveget, uanset at der ikke var foretaget en endelig

avanceopgørelse.

* I TfS 1997, 187 ansøgte et moderselskab om at udligne

indtægtsforhøjelser ved efterfølgende afskrivninger i bl.a. et udenlandsk

datterselskab, der var udtrådt af sambeskatningen. Ligningsrådet imødekom

ansøgningen, idet Rådet ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at et

udenlandsk datterselskabs udtræden af sambeskatning kunne sidestilles med

ophør i TSS-cirkulærets forstand.*

Om begrænsningen i kommanditisters adgang til at foretage afskrivninger,

se E.F.2.

E.C.1.1.7 AL § 3 - Straksafskrivning for visse aktiver

For driftsmidler, hvis anskaffelsessum *(i 1997) er 8.700 kr. eller

derunder, eller som har en forventet levetid på ikke over 3 år, har

skatteyderen valgfrihed mellem at medregne anskaffelsessummen under

saldoværdien eller at fradrage anskaffelsessummen fuldt ud i

anskaffelsesåret. Det samme gælder for anskaffelsessummen for edb-software og

for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra

driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer.

Der er intet i vejen for, at udgiften til nogle af småaktiverne fratrækkes

straks, medens udgiften til andre indgår i saldoværdien. Det er det enkelte

aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages

straks.

Eksempelvis kan anskaffelsessummen for 10 maskiner á 8.700 kr.

udgiftsføres straks med 87.000 kr.

I et interessentskab, der anskaffer driftsmidler, for hvilke

anskaffelsesprisen for det enkelte driftsmiddel er over 8.700 kr., vil

anskaffelsessummerne ikke kunne fradrages i anskaffelsesåret, selv om den

enkelte interessents andel af anskaffelsessummen er under 8.700 kr., idet det

er den samlede anskaffelsessum for driftsmidlet, der lægges til grund ved

bedømmelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.700 kr. eller derunder.

Ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.700 kr. eller

derunder, ses der bort fra merværdiafgiften, såfremt køberen i sit

afgiftstilsvar kan fratrække den betalte afgift.

Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 kan for aktiver, der

anskaffes med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er

udlejet, først foretage straksafskrivning i indkomståret efter

anskaffelsesåret, jf. AL § 3, stk. 7.

Der kan ikke foretages straksafskrivning, hvis der i anskaffelsesåret er

benyttet investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontomidler til

forlods afskrivning på de pågældende aktiver.

Om straksafskrivning med visse tilskudsbeløb, se LL § 27 B og E.B.6.7.

Forbedringsudgifter

Forbedringsudgifter på sådanne småaktiver og aktiver med særlig kort

levetid behandles på samme måde, som selve anskaffelsessummen for de

pågældende aktiver i sin tid er behandlet. Hvis den oprindelige

anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, fratrækkes

forbedringsudgiften i det indkomstår, hvori den er afholdt (uanset udgiftens

størrelse). Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er

tillagt saldoværdien, tillægges forbedringsudgiften saldoværdien i det år,

hvor forbedringsudgiften afholdes.

Det kan forekomme, at et driftsmiddel gennem forbedring i den grad ændrer

karakter, at man ikke længere kan henregne det til denne gruppe. Hvor dette

er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det

indkomstår, hvori den er afholdt.

Forbedringsudgifter vedrørende andre end de her omhandlede driftsmidler

skal altid tillægges saldoværdien, uanset om forbedringsudgiften i sig selv

er under eller over 8.700 kr., og uanset om forbedringen ikke får virkning ud

over 3 år.

Højst 333.100 kr. i visse tilfælde

Efter AL § 3, stk. 6 kan reglen om straksafskrivning i det indkomstår,

hvori en virksomhed påbegyndes og det følgende indkomstår, kun anvendes på

driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på * (i 1997) indtil 333.100 kr.

(beløbet reguleres efter PSL § 20). AL § 3, stk. 6, fortolkes således, at en

skattepligtig, der i 1996 påbegyndte en virksomhed, for 1996 og 1997

tilsammen er berettiget til at straksafskrive aktiver for * 333.100 kr.

Tilsvarende er en skatteyder, der i 1997 påbegynder en virksomhed,

berettiget til for 1997 og 1998 tilsammen at foretage straksafskrivning op

til den beløbsgrænse, der gælder for 1998.

Denne begrænsning gælder kun, når der er tale om at etablere en ny

virksomhed, og ikke ved overtagelse af en bestående virksomhed. For at tale

om »overtagelse af en bestående virksomhed« (og dermed mulighed for

ubegrænset fradrag) må det efter LSR's opfattelse være en forudsætning, at

køberen af virksomheden umiddelbart viderefører denne med samme karakter,

herunder nogenlunde samme varesortiment, som hidtil, lsr. 1980.13.

Et anpartsselskab blev omdannet til et kommanditselskab, som overtog nogle

anpartsselskabet tilhørende udlejningsejendomme. Kommanditselskabet, der

foretog omfattende ombygning og anskaffede driftsmidler til udlejning, blev

anset for at havde overtaget en bestående udlejningsvirksomhed, og var derfor

ikke omfattet af begrænsningen i AL § 3, stk. 6, jf. Skat 1985.6.165.

De nævnte 333.100 kr. forstås som bruttoanskaffelsessummen.

For interessenter i et nystartet interessentskab gælder beløbsgrænsen for

deres samlede anskaffelser, lsr. 1979.113.

Levealder ikke over 3 år

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor driftsmidlet vil være fysisk opslidt i

løbet af 3 år fra erhvervelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet i

løbet af 3 år ikke vil være anvendeligt i en bestemt virksomhed eller til et

bestemt formål, når det dog efter denne tid fortsat kan anvendes som

driftsmiddel, enten hos den aktuelle ejer eller på andre hænder. Det er

således den fysiske

- ikke den økonomiske - levetid (restlevetid), der er afgørende.

Ved bedømmelsen af levealderen for et driftsmiddel må man i almindelighed

søge vejledning i den gennemsnitlige levealder for driftsmidler af den

pågældende kategori, og der bør stilles ret strenge beviskrav for i det

enkelte tilfælde på grund af konkrete forhold at fravige

gennemsnitslevetiden.

Praksis vedrørende AL § 3

I forbindelse med en skatteyders indkøb af driftsmiddelsæt, hvis samlede

pris overstiger 8.700 kr., opstår spørgsmålet, hvorvidt der kan ske opdeling

i mindre enheder, der hver især har en anskaffelsessum på under

beløbsgrænsen. Det er ved denne vurdering afgørende, om den enkelte genstand

efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel. Se lsr.

1962121 (et arkivskab og et hængemappesystem til indsætning i skabet og et

skrivebord som i den ene side understøttedes af et løst tilsluttet skab af

samme højde og bredde som skrivebordet blev betragtet som enheder, hvis

anskaffelsessummer oversteg den i AL § 3 fastsatte grænse), lsr. 1964. 129 og

lsr. 1965.120 (reolsystemer sammenkædet med fælles skinner, baldakiner og

gennemgående hylder ligeledes betragtet som en helhed).

I Skat 1988.3.141(TfS 1988, 134 ) fandt LSR , at udgifterne til

anskaffelse af inventar (drægtighedsbokse, drægtighedsboksskillerum, bidsler

og nakkelåse) til en staldbygning kunne straksafskrives. Retten udtalte, at

selv om de pågældende bokse med tilbehør normalt blev anvendt i større eller

mindre enheder, måtte de foreliggende oplysninger om muligheden for at ændre

indretningen af stalden efter driftsformen samt muligheden for at anvende

boksene enkeltvis kunne begrunde, at der skete straksafskrivning.

I TfS 1988, 582 fandt LSR ligeledes, at staldinventar (bidsler,

vandkopper, forværk og skillerum til spaltebokse) kunne straksafskrives. LSR

omgjorde herved under henvisning til Skat 1988.3.141(TfS 1988, 134) sin

oprindelige afgørelse af sagen (TfS 1988, 177), hvor straksafskrivning af de

enkelte genstande blev nægtet, da de anvendtes i samlede enheder. I TfS 1996,

100 fandt LSR, at en pc og en printer, købt samme dag, i skattemæssig

henseende var selvstændige driftsmidler, der kunne straksafskrives hver for

sig. * I TfS 1997, 182 fandt LSR ligeledes, at køb af to pc'er Á 8.250

kr. og to edb-skærme Á henholdsvis 3.560 kr. og 6.800 kr. var

selvstændige driftsmidler, som hver for sig kunne straksafskrives.*

Andre eksempler på anvendelse af reglen om straksafskrivning:

Lsr. 1967.52 (maskindele og værktøjer til en slidse- og tappemaskine til

fremstilling af vippevinduer anset som selvstændige værktøjsaggregater), lsr.

1968.121 (inventar til udlejning i en campingudstyrsforretning), lsr. 1969.

133 (22 lysstofarmaturer fastskruet til loftet anset for inventargenstande

omfattet af AL § 3), lsr. 1975.62 (stilladsdele, der kunne opstilles i

praktisk anvendelige enheder til en samlet pris under beløbsgrænsen, tilladt

fratrukket straks), lsr. 1983.89 (køkkenelementer mv. til et samlet beløb af

32.400 kr., men hver især under beløbsgrænsen, til brug i et lægehus, til

dels som fritstående bordelementer, kunne fratrækkes straks).

Eksempler på 3-års reglens anvendelse:

Lsr. 1967.128 (brugte lastbiler til kørsel i en grusgrav), lsr. 1971.136

(motordreven skovsav). Endvidere er reglen i praksis fundet anvendelig på

syntetiske fiskegarn.

Derimod er reglen ikke fundet anvendelig i lsr. 1970.139 (lastbiler, der

kørte ca. 150.000 km. årligt).

En virksomhed, der drev handel og udlejning af edb-udstyr kunne ikke

anvende AL § 3, stk. 1, på edb-udstyr, idet udstyret ikke kunne antages at

være fysisk udslidt inden for 3 år, t&s nyt 1990.12.981 (lsr).

Et selskab påtænkte at købe alle rettighederne til et edb-system, med

hensyn til hvilket selskabet i forvejen drev virksomhed med salg og

implementering. LR fandt, at selskabet efter AL § 3, stk. 1 ville kunne

foretage fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaret fuldt ud i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen af

rettighederne eller en ideel andel af disse fandt sted, Told-Skat Nyt

1993.19.871(BF). I TfS 1995, 727 fandt LSR, at et selskab kunne

straksafskrive forme til fremstilling af gummistøvler, da det var godtgjort,

at formene definitivt blev udrangeret og skrottet inden for 3 år.

Salg af aktiver, der er straksafskrevet

Ved salg af sådanne fratrukne driftsmidler, skal hele salgssummen

beskattes som personlig indkomst, medmindre salget finder sted i det

indkomstår, hvori virksomheden ophører. Hvis salget sker i ophørsåret,

medregnes salgssummen til den skattepligtige indkomst, jf. AL § 6. Ifølge LL

§ 7 P medregnes 85 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indkomstårene 1996 og 1997. Fra og med indkomståret 1998 medregnes 90 %. Der

er ikke hjemmel til at udskyde beskatningen.

Sælger et selskab et driftsmiddel, der er omfattet af bestemmelsen i AL §

3, stk. 7, skal salgssummen, med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der

ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted.

Sker salget i ophørsåret, indgår fortjeneste eller tab i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i AL § 6. Forsikrings- eller

erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som

beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler.

E.C.1.1.8 AL § 6 A - Dyre biler

For biler, der er anskaffet før 17. maj 1983, og som er indregistreret til

privat personbefordring, udlejning uden fører eller skolevogne, gælder der

særlige regler, når anskaffelsessummen har oversteget 93.600 kr. (før 1. jan.

1983, 65.000 kr.). Se herom LV 1983, side 765 f.

E.C.1.1.9 Oplysningspligt

Bek. nr. 486 af 31.maj 1994, kapitel II, indeholder regler om

oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i AL § 44.

E.C.1.1.10 Forskudsafskrivning på visse maskiner m.v.

I henhold til AL afsnit IV A kan der afskrives på visse anskaffelser af

maskiner m.v. og bygninger, så snart der er truffet aftale om købet, se herom

afsnit E.C.4.4.

Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i SEL, se afsnit E.C.1.1.1,

kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for driftsmidler, der er

erhvervet med henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende

aftale om levering er udlejet i året efter det indkomstår, hvori nævnte

aftale er indgået.

Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret, når et

forskudsafskrivningsberettiget udlejningsdriftsmiddel er kontraheret, og

levering sker i det følgende indkomstår.

E.C.2 Blandede driftsmidler

E.C.2.1 Blandede driftsmidler AL afsnit II

Reglerne om afskrivning på driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt

og privat, kommer i praksis især til anvendelse på biler (se herom afsnit

A.F.3.4.3), men reglerne omfatter alle driftsmidler, der benyttes både

erhvervsmæssigt og privat. Se også afsnit A.F.1.18.

Som nævnt under E.C.1 er kriteriet for, om et driftsmiddel henhører til de

udelukkende erhvervsmæssigt anvendte eller til de blandede driftsmidler,

alene den brug ejeren gør af driftsmidlet. Hvis ejeren vederlagsfrit

overlader dette til slægtninges og bekendtes brug, sidestilles dette med egen

privat benyttelse, lsr. 1971.137 og Skat 1990.2.132 (TfS 1990, 98).

I VLD af 22.7.1974 (skd. 31.43) fandt retten det efter bevisførelsen

(logbøgerne samt flyets rejse- og luftfartsjournal var fremlagt) godtgjort,

at det pågældende fly udelukkende havde været anvendt til flyvninger af

erhvervsmæssig karakter. Se også lsr. 1975.59 (Et fly tilhørende en kommis

blev anset som et rent erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, da flyet havde

været udlejet hele indkomståret, og da klageren ved sin begrænsede benyttelse

af flyet havde betalt leje på lige fod med andre lejere).

En skatteyder som ejede to biler, der dels anvendtes som taxa og for den

enes vedkommende tillige som udlejningsvogn, og hvor begge biler også

anvendtes til privatkørsel, skulle derimod afskrive de omhandlede biler efter

reglerne i afsnit II, jf. også lsr. 1961.119 om en skatteyder med 4

udlejningsbiler.

Særskilt afskrivning

Afskrivningen på blandede driftsmidler foretages særskilt for hver enkelt

driftsmiddel. Afskrivningen kan beregnes med indtil 30 pct. af

anskaffelsessummen. Om forbedringsudgifter, se A.F.3.4.3.

Fremgangsmåden ved afskrivning på blandede driftsmidler er den, at der

først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsesummen (saldoen).

Ved opgørelsen af indkomsten kan kun fradrages den del af den beregnede

afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse af

driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør altså den

skattemæssige afskrivning. Se afskr.cirk. pkt. 26-37.

Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både

til erhvervsmæssige og til private formål, kan af selvstændigt

erhvervsdrivende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis

aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved

opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Se om opgørelsen SD-cirk. 1987-46, TfS

1994.492, og *TfS 1997, 598(LSR).*

Restafskrivning af små saldi

Er anskaffelsessummen inden årets afskrivning nedbragt til 8.700 kr. eller

mindre, kan det beløb der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Det betyder for »blandede driftsmidler« i praksis, at der er

adgang til restafskrivning året efter, at anskaffelsessummen er nedbragt til

8.700 kr. eller derunder ved afskrivning. * I TfS 1997, 369 fastslog LSR, at

straksafskrivning ikke kunne foretages på en blandet benyttet printer i

anskaffelsesåret, uanset at anskaffelsessummen ikke oversteg beløbsgrænsen.*

Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori

anskaffelsessummen er nedbragt til 8.700 kr. eller derunder. Den

skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan

ikke vælge at fradrage en del af det beløb der svarer til den erhvervsmæssige

anvendelse. Dette beløb skal i sin helhed fradrages, eller der skal ske

afskrivning.

Skade på blandet driftsmiddel

Hvis der er tale om skade på et blandet driftsmiddel, følger det af AL §

10, stk. 1, at tab ved en totalskade, der medfører, at driftsmidlet udgår af

driften, er fradragsberettiget i samme forhold som den til den

erhvervsmæssige anvendelse svarende andel af de samlede afskrivninger for

tidligere år, uanset om skaden er indtruffet under privat eller

erhvervsmæssig benyttelse.

Foreligger der ikke totalskade, således at skaden udbedres gennem

reparation, kan de afholdte reparationsudgifter, reduceret med udbetalte

forsikrings- eller erstatningssummer, som hovedregel kun fradrages, såfremt

skaden er indtruffet under erhvervsmæssig benyttelse, jf. AL § 10, stk. 2. Se

også A.F.3.4.3 om biler.

E.C.3 Skibe

E.C.3.1 Skibe AL afsnit III

Afskrivningen på skibe foretages efter samme regler, som gælder med hensyn

til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, jf. E.C.1.

Anskaffelsessummen for en virksomheds skibe optages under en fælles

saldoværdi. Se evt. afskr.cirk. pkt. 54-57 og pkt. 68-71.

Skattedepartementet har udtalt, at lystfartøjer, som ejeren udelukkende

benytter erhvervsmæssigt, herunder til udlejning, må anses for skibe, der

skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens afsnit III. Dette gælder

uanset fartøjets størrelse og indretning og uanset, om lejeren benytter det

til lystfartøj eller til andre formål. Se afsnit E.A.1.2.3.4 om sondringen

mellem hobby og erhverv i relation til lystfartøjer.

I lsr. 1983.44 fandt Landsskatteretten ikke i investeringsfradragsloven,

eller dens forarbejder, holdepunkter for at antage, at der var sammenfald

mellem AL og skibsregistreringslovens kriterier for, hvad der i de pågældende

love skal forstås ved skibe. På denne baggrund fandtes de indkøbte flåder og

pramme efter en vurdering af det omhandlede materiels funktion at måtte anses

som driftsmidler, der er afskrivningsberettigede efter AL afsnit I, medens

bugserbåde måtte anses for omfattet af lovens afsnit III.

Af kendelsen fremgår i øvrigt, at Højesteret i en dom af 6. juni 1974 har

udtalt, at et i fartøjsfortegnelsen optaget opmudringsfartøj i relation til

den skattemæssige avanceopgørelse var et driftsmiddel og ikke et skib, mens

lovgiver havde henført uddybningsmaskiner o.l. til skibsregistreringslovens §

2, stk. 3.

Det er en forudsætning for afskrivning, at der er tale om et færdigt skib,

og at skibet leveres til en igangværende virksomhed, jf. E.C.1.1.5 om

udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.

Overførsel til anden anvendelse

Overføres et hidtil erhvervsmæssigt benyttet skib til enten blandet

erhvervsmæssig og privat benyttelse eller udelukkende privat benyttelse,

sidestilles en sådan overførsel med salg og køb af skibet. Overføres et skib

fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig

benyttelse eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, sidestilles

en sådan overførsel med køb af skibet, AL § 32.

Blandet anvendelse

AL indeholder ingen særlige regler om afskrivning på skibe, der benyttes

både erhvervsmæssigt og privat, men hvor en sådan anvendelse forekommer, må

afskrivningen foretages efter reglerne i lovens afsnit II om blandede

driftsmidler, se E.C.2.

Driftsmidler om bord

Anskaffelsessummen for driftsmidler, der findes ombord, indgår i skibenes

saldoværdi og afskrives sammen med skibene. Det er en forudsætning for

afskrivning sammen med skibet, at de pågældende driftsmidler naturligt hører

til skibet og tjener skibet som sådant. Fiskenet og fiskeredskaber, polygrab

på stenfiskerbåd o.lign. anses som selvstændige driftsmidler, der skal

afskrives efter afsnit I i AL.

Afskrivningsgrundlaget

Afskrivningsgrundlaget er skibets anskaffelsessum, hvortil henregnes -

handelsomkostninger, skødeudgifter, mæglersalær, stempelafgifter mv.

Derimod kan kurstab ved prioritering ikke anses som en del af

anskaffelsessummen, lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på

pantebreve mv. kan heller ikke medregnes. Om eventuel dekort, se E.C.1.1.4.

Omregning til kontantværdi

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, jfr. bek. nr. 486 af 31.maj

1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter AL m.v., § 1,

stk. 1, nr. 2. Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del

af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af

overdragelsessummen. Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes

til kursværdi, se bekendtgørelsens §§ 4-7 om kursansættelse af obligationslån

og andre fordringer m.v. Omregningen sker efter kursværdierne på

overdragelsestidspunktet. * Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvist en

særlig kurstabel, der skal anvendes ved kontantomregning.

For 1997, se TfS 1996, 833, 1997, 304, 1997, 523 og 1997, 718.*

Salg af skib

Ved salg af et skib fragår salgssummen i saldoværdien, når skatteyderen

har flere skibe.

Når en skatteyder sælger sit eneste skib, kan der opstå spørgsmål om,

hvorvidt virksomheden er ophørt, således at de særlige regler om beskatning

af fortjeneste eller tab ved virksomhedsafståelse kommer til anvendelse,

eller om der er opstået en negativ saldo i en igangværende virksomhed.

Spørgsmålet behandles nærmere nedenfor under E.I.3.

LR har udtalt, at deltagerne i et kommanditselskab vil bevare

afskrivningsretten på et skib, der sælges til et af kommanditselskabet ejet

Singapore-aktieselskab, hvorfra det igen tilbageleases til

kommanditselskabet.

Formålet med salget var udelukkende at få skibet registreret under

Singapore-flag, og den samlede aftale var udformet således, at

Singaporeselskabet - bortset fra at stå som formel ejer af skibet - ikke

ville få nogen selvstændig økonomisk betydning, jf. Skat 1987.7.525.

Forskudsafskrivning

Når der er indgået kontrakt om bygning af et skib, kan der under visse

betingelser forskudsafskrives på den aftalte byggesum.

Der kan kun forskudsafskrives på nybygninger, hvorimod der ikke kan

foretages forskudsafskrivning på købesummer for endnu ikke leverede, gamle

skibe. Der kan heller ikke forskudsafskrives på ombygningsudgifter.

Det forekommer, at ombygningen af et skib er så omfattende, at forholdet

må sidestilles med bygning af et nyt skib. Det er således antaget, at der kan

forskudsafskrives på den aftalte ombygningsudgift ved jumboizing (forlængelse

af et skib).

Det er en forudsætning, at den aftalte byggesum for skibet udgør mindst

200.000 kr. Hvor flere parthavere har indgået kontrakten, kan disse

forskudsafskrive, selv om hver enkelts anpart af kontraktsummen ikke andrager

200.000 kr., når blot den samlede byggesum overstiger dette beløb.

Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 30 pct. af den aftalte

kontraktsum, og i det enkelte år kan der højst afskrives 15 pct. af

kontraktsummen.

Forskudsafskrivning kan foretages første gang i det år, hvori kontrakten

indgås, og sidste gang i året forud for leveringsåret. Det er ikke en

forudsætning for forskudsafskrivning, at skatteyderen driver en igangværende

rederi- eller fiskerivirksomhed.

Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1., nr. 1 og 2, der har indgået

kontrakt om bygning af et skib, der erhverves med henblik på udlejning, kan

tidligst foretage forskudsafskrivning i året efter det indkomstår, hvori

kontrakten er indgået. Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i

leveringsåret, når et forskudsafskrivningsberettiget skib er kontraheret, og

levering sker i det følgende indkomstår.

Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den

skattemæssige henlæggelse til investeringsfond eller indskud på

etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det

pågældende indkomstår, jf. IFL § 4, stk. 2, og ETBL § 3, stk. 2.

Hvem kan forskudsafskrive

Retten til at foretage forskudsafskrivning tilkommer alene de skatteydere,

der har indgået bygningsaftale med værftet, eller som tilfældet var i

TOLD-SKAT Nyt 1993.1.35 (lsr) køber en skibsbygningskontrakt gennem en

formidler. Kommanditister og partredere kan således kun forskudsafskrive,

hvis kommanditselskabet eller partrederiet har indgået aftale med værftet på

en sådan måde, at kommanditisterne eller partrederne er forpligtet direkte

over for værftet, eller formidleren.

I lsr. 1983.2 har LSR godkendt forskudsafskrivning for en kommanditist,

der var indtrådt i kommanditselskaberne på et tidspunkt, der lå før

forfaldstidspunktet for den rate, der forfaldt senest før

leveringstidspunktet. Det var oplyst, at kommanditisten samtidig med sin

indtræden havde tegnet sig på de foreliggende værftskontrakter og samtidig

forpligtet sig til at erlægge købesummen for anparterne til tidspunkter, der

var afstemt med de betalingstidspunkter, som var gældende i henhold til

skibsbygningskontrakterne, samt at betaling vedrørende allerede på

tegningstidspunktet forfaldne rater, skulle erlægges ved tegningen eller kort

derefter.

Forskudsafskrivning forudsætter, at der foreligger en bindende aftale om

bygning af et skib, lsr. 1968.127, 1972.42 og 1974.45. Det i mange

værftskontrakter tagne standardforbehold om finansiering anses for at være

uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt aftalen er bindende.

Kun den aftalte byggesum

Afskrivningen kan alene foretages på den oprindeligt aftalte byggesum.

Pris- og lønstigninger, som bygherren har forpligtet sig til at betale, kan

således ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Der kan heller ikke foretages

forskudsafskrivning på en prisstigning, der skyldes devaluering af den danske

krone, lsr. 1969.43 og UfR 1971.543 ØLD. Aftales der væsentlige ændringer i

den oprindelige aftale, vil der dog kunne afskrives på tillægget til den

oprindeligt aftalte byggesum.

Begrænsning ved negativ saldoværdi

Hvor saldoværdien af en skatteyders skibe er negativ, begrænses adgangen

til at foretage forskudsafskrivning, idet der sker en nedsættelse, såvel af

maksimum for forskudsafskrivningen, som af den beregnede årlige, maksimale

forskudsafskrivning, med et beløb svarende til den negative saldo.

Eksempel

Aftalt byggesum 10.000.000 kr.

Negativ saldo 1.000.000 kr.

Den samlede

forskudsafskrivningsmulighed

formindskes således:

Samlet forskudsafskrivning 3.000.000 kr.

- negativ saldo 1.000.000 kr.

I alt 2.000.000 kr.

-------------

Begrænsning i den maksimale

afskrivning pr. år 1.500.000 kr.

negativ saldo 1.000.000 kr.

-------------

I alt 500.000 kr.

------------

Begrænsningen medfører ikke, at der dermed skattemæssigt er gjort op med

den negative saldoværdi. Begrænsningen bortfalder, hvis den negative

saldoværdi i det pågældende år tages til indtægt. Begrænsningen forudsætter,

at der ved udgangen af det pågældende indkomstår er en uberigtiget negativ

saldoværdi. Selv om der i det følgende år sker indtægtsføring eller udligning

af den negative saldo, sker der ikke nogen forøgelse i det samlede

forskudsafskrivningsmaksimum, der i eksemplet fortsat vil være 2.000.000 kr.

Se evt. også eksemplet i afskr.cirk. pkt. 61.

Ophævelse eller salg af kontrakten

Ophæves en kontrakt om bygning af skib, skal summen af de foretagne

forskudsafskrivninger tages til indtægt i det år, hvori kontrakten ophæves.

Dette gælder, selv om kontrakten ophæves med tab for skatteyderen, AL §

16.

Ved salg af kontrakt om bygning af skib skal fortjeneste eller tab tages i

betragtning ved opgørelsen af indkomsten i salgsåret, jf. AL § 17. Ved

opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal de forskudsafskrivninger, som

sælgeren har foretaget på kontrakten, tages i betragtning, men bestemmelsen

skal bringes i anvendelse, selv om der ikke har været forskudsafskrevet på

kontrakten.

Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en

kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i

henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det

sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den

pågældende virksomhed.

Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en kontrakt om bygning af et

skib ophæves og der i den anledning udbetales en erstatning. Et rederi, som

annullerede en kontrakt om bygning af et skib, kunne i medfør af AL § 17,

stk. 1 i samme indkomstår fradrage hele den erstatning, det skulle yde

værftet for annulleringen. Fradrag af en del af erstatningen kunne ikke

udskydes under henvisning til, at denne del af erstatningen skulle refunderes

af værftet, såfremt rederiet senere traf aftale med værftet om bygning af et

andet skib.

E.C.4 Bygninger og installationer m.v.

Afskrivning i henhold til afskrivningsloven

Reglerne findes i AL (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, som

ændret ved lov nr. 1223 af 27. december 1996,), afsnit IV, jf. indledningen

til afsnit E.C.

Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at

skatteyderen ejer de pågældende aktiver. Om afskrivning efter andre regler,

se E.C.6-7.

E.C.4.1 Bygninger

E.C.4.1.1 Hvilke bygninger?

Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende

bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:

Stk. 1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,

dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,

sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og

lagerbygninger inden for engroshandel.

Stk. 1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er

opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af

kap. 16 ( nu kap. 17 ) i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der

er opdelt i ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger,

der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder.

Stk. 1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar

tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener

driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme

betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,

gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.

Stk. 1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller

andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

Stk. 3, 2. pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er

beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,

herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som

nævnt under stk. 1 d.

Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b

AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:

Ridehal, lsr. 1979.8.

Svømmehal.

Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og

foliobelægning.

Vandland indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,

saunaer, solarier, motionscenter m.m.

Tandteknikerbygninger (dentallaboratorier), lsr. 1980.117.

Honningslyngerum.

Kajanlæg bestående af to betonkajer på træstolper.

Kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.

Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.

Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.

Halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt

(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer), lsr.

1981.3.

Garagebygning med lastbilværksted, lsr. 1981.114 samt Skat 1985.3.70 (TfS

1985,315).

Pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under

hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr. 1984.93.

Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet

hjortefarm.

Galleri med udstilling og salg.

Vildthegn om juletræsplantage, Skat 1989.12.961 (TfS 1989,663).

Tidligere driftsbygninger til landbrugsejendom anvendt i forbindelse med

kunstig sø til lystfiskeri, TfS 1995,369 (LSR).

*Fritliggende stålskur, hvori var placeret halmfyr, TfS 1997,148 (LSR).*

AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:

Carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.

Hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger, lsr.

1978.114.

Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.

Kursusejendom, se dog TfS 1996.746.

Lejrskole.

Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).

Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med

bom, Skat 1986.3.236 (TfS 1986,209).

*Ejerlejlighed udlejet på hotelvilkår. (Da opdelingen i ejerlejligheder

var foretaget før 1981, var ejendommen ikke omfattet af AL § 18, stk. 4).*

E.C.4.1.2 § 18, stk. 1 c Accessoriske bygninger mv.

Bygninger og bygningsdele, som isoleret set ikke er

afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning

- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning. Dette er i

lovbestemmelsen defineret således:

1) at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en

afskrivningsberettiget bygning og

2) at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den

afskrivningsberettigede bygning anvendes.

Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og

garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler mv. Det er som nævnt en

forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden

beliggenheds og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende på

samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den

anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,

hvis f.eks. en administrationsbygning er beliggende i én del af

landet, medens produktionen foregår i en anden del af landet.

Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede

lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.

Beliggenheden

Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at

afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk

helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens

midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.

I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden

anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den

accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede

bygning.

Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra

driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra

driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har

kunnet udvindes, jf. i øvrigt E.K.2.10.

En afstand på 2,5 km mellem produktionsbygningen og

administrationsbygningen opfyldte ikke kravet om umiddelbar nærhed, TfS

1996.717.

Driften

Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive

hele administrationsbygningen mv. som accessorium til en lagerbygning, da

hele selskabets virksomhed måtte anses for »uløseligt« knyttet til

lagerfunktionen, lsr. 1977.57.

Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i

umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et

datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet

selv benyttede. Landsskatteretten fandt imidlertid, at

administrationsbygningen og værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk

helhed, og at anskaffelsessummen vedrørende hele den del af

administrationsbygningen, der anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved

opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning, Skat

1987.10.725 (TfS 1987,472).

Et selskabs administrationsbygning kunne fortsat anses som accessorisk til

selskabets afskrivningsberettigede produktionsanlæg, uanset selskabets salg

af administrationsbygningen til et 100 pct.-ejet datterselskab, t&s nyt

1991.5.285 ( TfS 1991,115). Se også TOLD-SKAT Nyt 1992.1.20 (TfS 1992,4) om

et aktieselskab, der havde udlejet en del af sin ejendom til et andet

aktieselskab, stiftet af tidligere medarbejdere, således at selskaberne i

henhold til aftale indgik i en driftsøkonomisk enhed. Lokaler som det

udlejende selskab benyttede til ikke selvstændigt afskrivningsberettigede

formål blev anset for accessoriske til de afskrivningsberettigede lokaler,

der var delvist udlejede, idet de formelle ejerforhold i den forbindelse ikke

tillagdes afgørende betydning. Se endv. TOLD-SKAT Nyt 1992.8.244 ( TfS

1991,215), hvor hovedejendommen og den accessorisk benyttede ejendom ejedes

af selskaber med samme aktionærkreds. Et selskab opførte i tilknytning til en

fuldt afskrivningsberettiget trykkerihal en ny bygning indrettet med

swimmingpool til brug for selskabets ansatte. Ligningsrådet fandt, at

nybygningen ikke kunne afskrives som en sportshal efter AL § 18, stk. 1,litra

a, men at bygningen var accessorisk til trykkerihallen, hvorfor den kunne

afskrives i medfør af AL § 18, stk. 1 c, jf. stk. 1a.

Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en

selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer

om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,

som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i

umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne

antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at

anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.

Delvis accessorisk

Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der

ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden

virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en

forholdsmæssig del af kontorbygningen, jf. princippet i AL § 20. Det er dog

en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske lokaler

udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2, lsr.

1973.40 og 1976.142 (jf. E.C.4.1.7).

*Hvor der i en bygning både er lokaler, der er direkte

afskrivningsberettigede efter AL § 18, stk. 1 a eller b, accessoriske

lokaler, der er afskrivningsberettigede efter AL § 18, stk. 1 c, samt

lokaler, der ikke er afskrivningsberettigede, skal der ved afgørelsen af, om

betingelserne i AL § 20 er opfyldt, både medregnes de direkte

afskrivningsberettigede lokaler og de accessoriske lokaler, TfS 1997,351

(Lsr).* (Afskrivning på en blandet benyttet bygning er ifølge AL § 20

betinget af, at mindst 30 pct. eller mindst 300 m2 benyttes erhvervsmæssigt).

Beboelsesbygninger

Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger

her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til

afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-

eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til

beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.

Hvis en accessorisk bygning indeholder dels kontorer, dels beboelse kan

der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til kontoranvendelsen, når

betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse (se E.C.4.1.7) er

opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et kontorlokale i et stuehus.

Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren accessorisk bygning mv.,

f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det synspunkt, at den i

størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til hovedvirksomhedens behov.

Udgravninger, veje, pladser og hegn mv.

På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn

og lignende giver § 18, stk. 1, litra c, adgang til afskrivning under samme

betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er

tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og

kanaler), lsr. 1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs-damme), TfS

1995,369 (LSR) (udgifter til etablering af kunstig sø til lystfiskeri), lsr.

1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg mv.), lsr. 1977.60

(tennisbane i forbindelse med campingplads), *TfS 1997,770 (LSR) (Læhegn

omkring minkfarm)* samt på sportsbaner i forbindelse med en sportshal og

endvidere på udgifter til en branddam og en hovedvandledning.

En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg

på grunden foran sin butiksejendom.

Udgravningsudgifterne og udgifterne til støbning af springvandsbassinet

kunne afskrives efter § 18, stk. 1 c. Den til anlægget hørende

centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I (driftsmiddel). En

bronzestatue i et springvandsanlæg kunne derimod ikke afskrives, idet den

ikke kunne antages at være udsat for værdiforringelse som følge af brugen,

Skat 1990.5.383 (TfS 1990,246).

En landmand ejede en ejendom på 35 tdr.land, hvoraf halvdelen lå på den

anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §

18, stk. 1c.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det

areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter

til udgravning, vejbelægning mv.

Parkeringspladser m.v.

Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger mv., der alene

tjener den afskrivningsberettigede del af en bygning med blandet benyttelse,

kan afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen mv. både den

afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den

afskrivningsberettigede del af bygningen medfører.

Om afskrivning på bidrag til offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.

E.C.4.1.3 § 18, stk. 1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.

Efter denne regel kan der afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger

af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i øvrigt hører

til de afskrivningsberettigede kategorier.

Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at

gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god

vedligeholdelse.

Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra

beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel. Med

SD-cirk. 1987-9 har

Ligningsrådet med virkning for bygninger, der er erhvervet efter den 27.

feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres til afskrivning efter

en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af anvendte materialer,

konstruktion, benyttelse og placering må antages at have kortere levetid end

almindelige bygninger. Træbygninger, der er opført af trykimprægneret træ på

betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse, kan ikke afskrives efter AL §

18, stk. 1 d.

En bygning, som var opført af trykimprægneret træ og taget i brug før

ikrafttrædelsen af SD-cir. 1987-9, kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1 d,

jfr.

TOLD-SKAT Nyt 1993.22.1037 (TfS 1993,510).

I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk. 1 d, afskrivning

på en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.

Se også TOLD-SKAT Nyt 1993.15.746 (TfS 1993,373), hvor en træpavillon

kunne afskrives efter afskrivningslovens afsnit I, jfr. afsnit E.C.1.1.

Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke

afskrives, lsr. 1966.119.

E.C.4.1.4 § 18, stk. 3, 2. pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet

Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte

beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige

omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke kan opretholdes gennem normal

vedligeholdelse.

Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt afskrivninger på

funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er begrundet

med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke, at

kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages

afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt

afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og

advokatkontor.

E.C.4.1.5 A.L. § 18, stk. 2 - Ligningsrådets dispensationsbeføjelse

Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte

bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de

der nævnte.

Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:

Sidestilling med a-gruppen godkendt:

Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med

større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,

svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.

Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for

butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en

flytteforretning.

Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub med salg fra

lokalet.

Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og helseinstitut. Aktivitetscenter

med svømmehal, pool-bad og sauna samt med motions-, gymnastik- og

genoptræningslokale. Diner-transportablevirksomhed. Dyrehospital og

dyrepension, herunder hunde- og kattepension. Bygning til ophold for

vagthunde. Terra-riumbygning. EDB-bygning med egentlig industriel produktion.

Pladestudie. Judoklubs træningslokaler. Lagerbygning for

rengøringsvirksomhed. Lagerhal til opbevaring af både. Bygning til opbevaring

og reparation af Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og

reparation af materiel. Bilsynshal til brug for Statens Bilinspektion, TfS

1995,730. Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i svejsning,

snedkeri og autoreparation. Dyreklinik, der hovedsageligt behandlede heste,

TfS 1995,196. *Edb-central, der anvendtes af institution inden for den

finansielle sektor, TfS 1997,631.*

Dyrlægeklinik indrettet til behandling af store landbrugsdyr, TOLD-SKAT

1993.14.688 (TfS 1993,388). *"Stordyrs-rum" i dyrehospital,

arealkrav i AL § 20, stk. 2, dog ikke opfyldt, TfS 1997,633.*

Sidestilling med b-gruppen godkendt:

Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.

Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der

anvendes til børn og unges lejrophold.

Daghjem, dagcenter og værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af

kapitel 17 i lov om social bistand. Børnehave. »Kvindehus«, der

anvendes til mødested for kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til

kurser i fysioterapi. Musikskole. Døgninstitution for børn og unge mennesker,

godkendt efter bistandslovens § 66. Behandlingshjem for alkoholikere.

Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige koncerter,

foredrag mv. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart, billard og

bordtennis samt keglebaner. Vandrerhjem. Vuggestue, TOLD-SKAT Nyt 1993.10.499

(TfS 1993,267). Lokaler indrettet til undervisning for 100 dag- og døgnelever

(flygtninge), afskrivning nægtet for den øvrige del af bygningerne.

Ligningsrådets afgørelser i disse tilfælde betyder, at betingelserne for

sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger har været anset for

opfyldt på grundlag af de foreliggende oplysninger. Dette medfører ikke, at

der ikke i andre tilfælde skal foretages en konkret bedømmelse af, om en

bygning kan anses som afskrivningsberettiget. Der skal således tages hensyn

til bygningens eller lokalernes indretning og benyttelse, slid,

værdiforringelse mv. Det er derfor ikke i sig selv afgørende, hvad

virksomheden i bygningen kaldes, men de faktiske, konkrete forhold er

afgørende for, om der vil kunne afskrives.

*Retningslinierne for Ligningsrådets seneste praksis for meddelelse af

tilladelse til sidestilling efter AL § 18, stk. 2, er beskrevet af

Skatteministeriet i TfS 1997,638. Det fremgår heraf, at det er en

forudsætning for sidestilling, at bygningen enten svarer til en af de direkte

nævnte afskrivningsberettigede bygninger, eller at bygningen ikke svarer til

en bygning, der er undtaget for afskrivning, og herudover er udsat for en

fysisk slitage og/eller en teknisk-økonomisk forældelse, svarende til den

slitage/forældelse, bygningerne nævnt i AL § 18, stk. 1, litra a eller b, er

udsat for.*

Hvis en bygning efter Ligningsrådets skøn kan sidestilles med de under

gruppe a eller b nævnte bygninger, har ejeren mulighed for at afskrive i

samme omfang, som hvis bygningen omfattes direkte af § 18, stk. 1 a eller b,

uanset om bygningen anvendes af ejeren selv eller af en eventuel lejer,

TOLD-SKAT Nyt 1993.10.499 ( TfS 1993,267).

Afslag på ansøgning om sidestilling:

Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.

Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på

rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.

Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.

Billardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.

*Dyrlægeklinik til behandling af mindre dyr, TfS 1997,634. Lokaler i

dyrehospital til behandling af mindre dyr, TfS 1997,633.* Edb-bygning med

produktion af software, Skat 1988.10.614 (TfS 1988,556). *Lokaler, der

anvendtes af selskab, der gjorde udbredt anvendelse af edb, og hvis

virksomhed bestod i katalogisering i en database samt udgivelse af kataloger,

lister m.v.,TfS 1997,632.* Bygning til lokalradio. TV-station.

Ejendomshandlers »boligbutik« med udstillingslokale og

café.

Reklamebureau med filmproduktion. Yoga-institut. Dag- og døgninstitution

med plads til 5-6 dag- og 1-2 døgnplejebørn.

E.C.4.1.6 Ikke-afskrivningsberettigede bygninger mv.

I AL § 18, stk. 3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages

skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.

Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan

ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til

tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1. jan.

1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt. 78. Bestemmelsen omfatter ikke

et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant mv., udgør én

ejerlejlighed.

Ifølge AL § 18, stk. 5, kan afskrivning heller ikke foretages på

hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og

klinikker for fysioterapi.

Ifølge afskr.cirk. pkt. 73 kan der heller ikke afskrives på

civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,

parkeringspladser, udgravninger og bygninger anvendt til pensionater,

tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.

Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse og

bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og

forsikringsselskaber.

Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og

1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer, politistation, studenterkursus,

adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og 1971.40), samt

rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtedes afskrivning på en komponists

udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En biludlejers vaske- og

smørehal kunne iflg. lsr. 1976.45 ikke gøres til genstand for afskrivning og

iflg. lsr. 1982.94 og Skat 1986.6.413 (TfS 1986,370) kunne der ikke afskrives

på campinghytter på en campingplads, ligeledes TfS 1995,22 (se dog E.C.1 om

afskrivning på campinghytter, der opstilles midlertidigt).

Der henvises i øvrigt til E.C.4.1.5 angående de tilfælde, hvor

Ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,

stk. 1 a og b nævnte bygninger.

Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til

»feriebyen« hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7. marts

1972, UfR 1972.685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med hotelbygninger,

og forsamlingshuset ikke kunne anses som en forsamlingsbygning i

afskrivningslovens forstand.

Afskrivning nægtet på et feriecenter, der bestod af 138 fritliggende

feriehuse. Centret havde ikke traditionel hotelservice og udlejning skete for

en uge eller mere ad gangen, TfS 1996,267 (LSR). Et hotelanlæg havde karakter

af sommerhusbebyggelse og ikke af hotel i afskrivningsmæssig henseeende, da

hotellejlighederne var placeret i 10 rækkehusblokke i 2 plan i forhold til

hotelbygningen, og anlæget påtænktes opdelt i mindre matrikulære enheder, TfS

1996,718 (LR).

De ovenfor nævnte bygninger er altså isoleret set ikke

afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på

sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en

accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.2.

E.C.4.1.7 AL § 20 - Delvis afskrivning

Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der

berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af

anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels

etageareal.

Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede

etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det

afskrivningsberettigede areal er mindst 300 m2, se eksemplerne i afskr.cirk.

pkt. 87 og 88.

Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til

forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede

del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes

erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jf. lsr.

1985.85.

*Ved afgørelsen af om arealkravet i AL § 20 er opfyldt, skal der både

medregnes det areal, der er omfattet af AL § 18, stk. 1a eller b, samt et

evt. areal, der er accessorisk knyttet hertil, jf. AL § 18, stk. 1 c, TfS

1997, 351 (LSR).* Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en

selvstændig bygning, kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også

er lokaler, der ikke er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning,

at betingelserne i § 20 er opfyldt, dvs., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er

accessoriske, lsr. 1973.40 og 1976.142.

Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der

anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal

benyttes ved beboelsesdelen.

Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182) godkendtes der kun afskrivning på

halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor loftet blev anvendt

til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til opbevaring af

havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var udlejet.

En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han

ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde

forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og

vægge bl.a. var blevet beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne -

svarende til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter

AL § 20, således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt

efter en arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske

arealfordeling, da bagermesteren for denne del måtte betragtes som lejer af

ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20

pct. om året (jf. E.C.6), lsr. 1983.82.

Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis

afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.10.

Etagearealet afgørende

Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling

kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis

tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal

afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter

arealfordelingen.

Er der tale om flere selvstændige bygninger med blandet benyttelse, er det

fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er afgørende for

afskrivningsadgangen.

Garager

Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk. 1, a og b nævnte

virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.

Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk. 1

b.

En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når

den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil

eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.

I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom

sidestillet med en garage.

E.C.4.1.8 Den faktiske anvendelse er afgørende

Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen mv. anvendes til

afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er

afgørende.

Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet

afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der

benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.

kontorbrug), udelukker afskriv ningsret for ejeren, jf. bl.a. lsr. 1970.150.

Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.

1968.40. Af VLD af 6. dec. 1978 (Skd. 49.112) fremgår, at en minimal

benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en

traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde

vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter

driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende

betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på

hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.

VLD af 16. dec. 1980 (skd. 59.357): Godset Palstrup var indtil 1968 drevet

med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968 blev godset drevet som

kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde blev kun anvendt

lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten henviste til, at

godset stadig blev drevet som en betydelig landbrugsvirksomhed, og at en

væsentlig del af det samlede bygningskompleks anvendtes til landbrugsformål.

At visse bygningsafsnit som følge af driftsomlægningen henstod ubenyttede,

var ikke afgørende, når henses til bygningernes karakter af dele af et samlet

bygningskompleks, og til muligheden for, at bygningerne påny tages i

anvendelse.

Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger

udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et

naturligt omfang efter driftsforholdene, jf. bl.a. lsr. 1982.95 og HD af 5.

maj 1987, (Skat 1987.6.430 , TfS 1987,280) og afskrivning kan kun nægtes i

klare tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et

ikke-afskrivningsberettiget formål.

Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over

intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne

ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og

resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller

ingen afskrivning.

Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et

ikke-afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af

anskaffelsessummen efter AL § 20. Som eksempel herpå kan nævnes VLD af 16.

dec. 1980 (skd. 61.182), omtalt under E.C.4.1.7, hvor underetagen på en

bygning også anvendtes til et ikke-afskrivningsberettiget formål.

Se også landsskatteretskendelse af 30. jan. 1992, TOLD-SKAT Nyt 1992.7.219

(TfS 1992,174), hvorefter AL § 20 fandt anvendelse, da det ikke var

sandsynliggjort, at en ikke udlejet beboelsesdel havde været ubrugelig eller

værdiløs.

Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge

af, at bygningen også anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til

privat fyring, lsr. 1983.1.

E.C.4.1.9 Afskrivningsgrundlaget

Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der

foreligger en eller flere bygninger, se E.C.4.1.10.2.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr.1985.1.

Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettigede formål,

afskrives hver for sig.

Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder

afholdte udgifter til forbedringer.

E.C.4.1.9.1 Omregning til kontantværdi

AL § 19 A

For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.

Skatteministeren har fastsat de nærmere regler for omregningen til

kontantværdi i bkg.nr. 486 af 31. maj 1994. Med hjemmel i denne

bekendtgørelse offentliggør Told- og Skattestyrelsen de køberkurser, der skal

anvendes. *For 1997, se TfS 1996,833, 1997,304, 1997,523 og 1997,718.* Den

kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på købstidspunktet, skal

danne grundlag for afskrivningen i årene fremover. Omregning til kontantværdi

får kun betydning ved erhvervelse af prioriterede afskrivningsberettigede

bygninger og installationer i sådanne bygninger. Hvis skatteyderen derimod

selv opfører og prioriterer bygningen mv., kan kurstab ikke medregnes til

anskaffelsessummen. Heller ikke ved forbedringsudgifter på bygninger mv. skal

der ske omregning til kontantværdi.

Bygninger anskaffet før 1. jan. 1982

For bygninger, der er anskaffet før 1. jan. 1982, er

afskrivningsgrundlaget den nominelle købesum. Dette gælder også, selv om

bygningen først overgår til afskrivningsberettiget anvendelse i 1982 eller

senere.

Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag

af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages

i brug til et afskrivningsberettiget formål.

E.C.4.1.9.2 Pristalsregulering ophævet

Fra og med indkomståret 1991 er indekseringen (pristalsreguleringen) af

afskrivningsgrundlaget ophævet. Se LV 1992 E.C.4.1.9.2. Afskaffelsen af

indekseringen ændrer ikke reglerne for fastsættelse af afskrivningsgrundlag.

Anskaffelsessummen for bygninger og installationer i

afskrivningsberettigede bygninger skal fortsat omregnes til kontantværdi

efter AL § 19 A.

E.C.4.1.9.3 Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt

Anskaffelsessummen skal reduceres med anvendte

investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonto samt med

foretagen forskudsafskrivning.

Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og

b, fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i

forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte

afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de

anvendte midler.

En forholdsmæssig del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og

mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes

i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.

Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af

livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i

afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.

Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab

- ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter

mv.

Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.

Betalte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når

afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages

som indgående afgift, AL § 30 A, jf. afskr.cirk. pkt. 184.

I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,

kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne til en

landbrugsejendom skulle anskaffelsessummen for en tilhørende mælkekvote indgå

i såvel den samlede anskaffelsessum for ejendommen som i den ejendomsværdi,

der skulle anvendes ved fordelingen af anskaffelsessummen på de enkelte

aktiver, TfS 1995, 903 (LSR).

En ejendom, der er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for

den tidligere ejer, skal værdiansættes på modtagelsestidspunktet,uanset

giverens brugsret. *Er gaven modtaget den 1. jan. 1997 eller senere, kan

kapitalværdien af giverens rettighed fratrækkes, jf. BAL § 24, stk. 2, lov

nr. 1222 af 27/12 1996. Når rettigheden derpå ophører ved død eller opgives,

og gaven er ydet inden for den gaveafgiftspligtige personkreds, indtræder

afgiftspligt af værdien af rettigheden, svarende til den tidligere fratrukne

værdi efter BAL kap. 1 eller 5 ( bo- eller gaveafgift).* Er overdragelsen

inden for den gaveafgiftspligtige personkreds, skal gaven anmeldes inden den

1. maj året efter overdragelsen, jf. BAL § 26. Hvis ejendommens værdi sættes

højere ved gaveafgiftsberegningen end værdien på erhvervelsestidspunktet, kan

der afskrives på grundlag af denne højere værdi, lsr. 1981.2.

Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på

tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se E.J.1.3.1.

Ikke udgifter til grund m.v.

Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,

AL § 29 B.

Det kan være vanskeligt at afgøre, om en bestemt udgift vedrører grunden

eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet fald kan

afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, om udgiften ved

ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til forskelsværdien.

Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som grundudgifter,

medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på selve

bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien. Det kan

endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden medtages

under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden

henregnes til forskelsværdien.

Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne

anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til

afskrivningsberettigede formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart

anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at

ejerboligfordelingen også indeholder en grundværdi.

En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en

højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og

lade.

Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne tillægges

anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives, lsr. 1979.134.

Fordeling af en købesum på grund og bygninger

Når der sker køb mv. af jord og bygninger under ét, kan det ikke

umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de

enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.

Parternes fordeling af købesummen er ikke ubetinget bindende for

skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er åbenbart, at

fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier. En vejledning ved

fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan findes i forholdet

mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering, jf. pkt.

206 i afskr.cirk.

I Skat 1988.7.405 (TfS 1988,410) blev ejendomsvurderingen ikke godkendt

som grundlag for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og

bygning mv. ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt

udbygget, og grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området

udbyggedes, idet der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien

på.

Landbrugets driftsbygninger

Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet

til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på

grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.

Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at

såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som

stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer

til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette

gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større

landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt

tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større

jordbeholdninger ved købet af ejendommen. Landbrugets driftsbygninger vil

derfor i reglen skulle afskrives på grundlag af den byggetekniske værdi.

Andre erhvervsbygninger

De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for

andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og

fabriksejendomme, håndværksejendomme mv. Det drejer sig om de situationer,

hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende

bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende

bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de

nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at

ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en

bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som

overbebyggelsen betinger.

Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne

opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5. maj 1987. Skat

1987.6.430 ( TfS 1987,280).

Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag

anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem told- og

skatteregionerne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses

medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem

afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.

20 pct.-reglen

Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af

afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan

godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen

anvendte.

*Det er forskelsværdien på tidspunktet for den offentlige vurdering, der

ligger tættest på handelstidspunktet, der skal danne udgangspunkt for

afskrivningsgrundlagets beregning, dog forudsat at denne vurdering var kendt

på tidspunktet for fristen for indgivelse af selvangivelse, TfS 1997,915

(LSR). I andre tilfælde skal beregningen af afskrivningsgrundlaget foretages

med udgangspunkt i forskelsværdien på tidspunktet for indgivelse af

selvangivelse.*

Når afskrivningsgrundlaget ændres, skal der i almindelighed kun ske

forhøjelse af indkomstansættelsen for det aktuelle indkomstår.

Der kan herefter højst foretages afskrivning svarende til det ændrede

afskrivningsgrundlag med fradrag af allerede foretagne afskrivninger.

Eksempel:

Selvangivet afskrivningsgrundlag 1995 100.000 kr.

Ved ligningen for 1997 nedsat til 60.000 kr.

Faktisk afskrevet i 1995-1996

2 x 6 pct. af 100.000 kr. 12.000 kr.

Afskrivning i 1997 og følgende år:

6 pct. af 60.000 kr. i 8 år 28.800 kr.

Afskrivning med ordinære afskrivninger 19.200 kr.

----------

Afskrivning i alt 60.000 kr.

Er ændringen af afskrivningsgrundlaget større end 500.000 kr., eller har

skatteyderen ved beregningen af dette medtaget aktiver, som ikke er

afskrivningsberettigede - f.eks. bygninger, der ikke er

afskrivningsberettigede, såsom beboelsesbygninger og ikke benyttede

driftsbygninger, skov på ejendommen eller differencebeløb, jf. § 14 i

vurderingsloven - forhøjes indkomstansættelserne dog også for tidligere år.

Ved overdragelse af landbrugsejendomme må de lignende myndigheder foretage

en prøvelse af det selvangivne afskrivningsgrundlag i forbindelse med

ligningen for overdragelsesåret.

Det er prisforholdene ved ejendommens erhvervelse, der skal lægges til

grund ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget, jf. SD-cirk. 1978-40.

I Skat 1988.12.781 (TfS 1988,688) havde skatteyderen opgjort

afskrivningsgrundlaget efter den vejledende regel i afskr.cirk.pkt. 206, men

som følge af en fejl ved kontantomregningen var afskrivningsgrundlaget ansat

for højt. Korrigeret for denne fejl var afskrivningsgrundlaget mindre end 20

pct. højere end det, som myndighederne kunne godkende. Det af skatteyderen

korrigerede afskrivningsgrundlag blev derfor godkendt.

I Skat 1990.9.709 (TfS 1990,412) havde skatteyderen ved beregning af

afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendom, som han havde købt og

overtaget i 1986, taget udgangspunkt i årsreguleringen pr. 1. april 1985,

medens myndighederne havde lagt 18.alm. vurdering pr. 1. jan. 1986 til grund.

Den fremkomne difference var mindre end 20 pct. Landsskatteretten fandt, at

20 pct.-reglen ikke kunne anvendes, da det var en forudsætning herfor, at det

selvangivne afskrivningsgrundlag var opgjort på grundlag af forskelsværdien

og ejendomsværdien ved den sidst kendte vurdering på tidspunktet for

selvangivelsens indgivelse. 20 pct.-reglen finder tilsvarende anvendelse ved

ændring af afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv

end landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den

ovenfor omhandlede vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet

udtalelse fra vurderingsmyndighederne.

Skønsmæssigt fastsatte afskrivningsgrundlag

Afskrivningsgrundlag bør udtages til ligning i det første år, hvor der

afskrives efter erhvervelsen af ejendommen. Hvis afskrivningsgrundlag

fastsættes efter skøn, kan ændring kun ske inden for fristen i SSL § 35, stk.

1, regnet fra udløbet af det første år, hvor der afskrives.

Landsskatteretten har i TfS 1995,469 lagt til grund, at

skattemyndighederne efter udløbet af den tidligere 3-års-frist i SSL § 35,

stk. 1, var afskåret fra at ændre et afskrivningsgrundlag, der beroede på et

skøn.

E.C.4.1.9.4 Afskrivning efter skade AL § 26

Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i

tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som

ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan

afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes

på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens

kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem

bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien

umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade,

kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i

overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor

i øvrigt er opfyldt. Se eksemplet i afskr.cirk. pkt. 119.

E.C.4.1.10 Ombygning og forbedring -

AL § 21, stk. 1

Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. jan. 1982

omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1. jan. 1982 gældende regler,

uanset om bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982. Det betyder, at

bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to

forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982, og

forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.

Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der

kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,

der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels

etageareal, afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det

er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, der er forbedret.

Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en bygning med blandet

benyttelse, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for

selve bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en

ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der

anvendes til afskrivningsberettiget formål, og hele etagemeterarealet efter

tilbygningen, lsr. 1975.148.

Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer mv.,

energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun

i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt.

E.C.4.1.10.1 Eventuelt fradrag straks - Straksafskrivning AL § 21, stk.

2-3

I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en

årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne

på én gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes

(straksafskrive).

Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter

til om bygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte

beregningsgrundlag, se E.C.4.1.10.3. Reglen gælder for udgifter til ombygning

og forbedring af bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning

og forbedring af særlige installationer i sådanne bygninger.

Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen

forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller

ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen mv., der ombygges eller

forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle

omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2.

Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er

afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.

Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af

bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, og for bygninger mv.,

der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til

ombygningen eller forbedringen er afholdt. Fradraget kan dog tidligst tages

for det indkomstår, hvori ombygningen mv. er fuldført og taget i brug til et

afskrivningsberettiget formål, Skat 1990.1.48 (TfS 1990,5).

Det er ikke en betingelse, at selve bygningen er taget i brug til et

afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen mv.

foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor

ombygningen er sket. *I TfS 1997,407 nægtede Landsskatteretten

straksafskrivning af ombygningsudgifter vedrørende lokaler, der efter

ombygningen ikke mere anvendtes til afskrivningsberettigede formål.* Der

kunne ikke foretages straksfradrag på en tilbygning til en landbrugsejendom i

1990, uanset at bygningen blev taget i brug til landbrugsformål i 1990, da

byggeriet først blev fuldført i 1991, TfS 1996,318. I TfS 1996,770 HD havde

et selskab, der drev virksomhed med opførsel og salg af ejendomme, udlejet en

ejendom til et koncernforbundet selskab, der drev automobilhandel. Efter at

det koncernforbundne selskab havde afholdt udgifter til indretning af de

lejede lokaler, gik ejendommen tilbage til det selskab, der ejede ejendommen.

Retten nægtede dette selskab fradrag for de afholdte udgifter, jf. AL § 21,

stk. 2, idet retten fandt, at adgangen til straksafskrivning er betinget af,

at ejeren selv har foranlediget arbejdet udført.

*I TfS 1997,762 skete der matrikulær sammenlægning af landbrugsejendomme

og genopførelse af en lade på den ene ejendom inden udløbet af skatteyderens

regnskabsår. Landsskatteretten fandt, at straksfradrag kunne beregnes på

grundlag af de samlede afskrivningsgrundlag for ejendommene.*

De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i

landbrug mv., der gælder ved siden af de her omhandlede regler, er beskrevet

i E.E.3.15.

E.C.4.1.10.2 Tilbygning kontra nybygning

Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om

straksafskrivning.

Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en

tilbygning, dels at der er en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og den

gamle bygning, dels at der er en indre naturlig forbindelse eller gennemgang

mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning.

Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller

installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af

en eksisterende bygning eller installation.

Ejendommens matrikulære status har ikke nogen selvstændig betydning ved

afgørelsen af, om der er tale om en bygningsmæssig enhed.

Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår

der foreligger én eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor

bero på et samlet skøn over, om ejendommen udgør en bygningsmæssig helhed,

jf. eksempelvis lsr. 1980.115, hvor Landsskatteretten statuerede, at

bygninger, der var forbundet med hinanden gennem en gangbygning, udgjorde en

bygningsmæssig helhed.

I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på en landbrugsejendom bygget sammen

i vinkelform med en staldbygning til brug for kvæghold. Imellem de to

bygninger var der alene fri passage over loftet. Bygningerne var opført af

samme bygningsmaterialer med et sammenbygget eternittag. I landsrettens dom

lagdes vægt på, at stuehus og stald var sammenbygget med fælles sokkel og

mur, at vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var

fri adgang over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et

vist omfang sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm.

Stuehuset og staldlængen fandtes i relation til afskrivningslovens § 20 at

udgøre en bygning med blandet benyttelse.

Afgørelsen af om der er tale om en eller flere bygninger er - som hidtil -

truffet på grundlag af et samlet skøn, her vedrørende en landbrugsejendom.

Det er således ikke et enkelt kriterium, der er afgørende for, om der

foreligger en eller flere bygninger.

Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,

således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er

indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger

én bygning.

Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den

omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler

for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene

anvendes til forskellige formål.

Et nyopført fritliggende maskinhus, der erstattede et utidssvarende

nedrevet maskinhus, blev anset for en ny selvstændig bygning, der ikke var en

integreret del af produktionsanlægget på en emballagefabrik. *I TfS 1997,334

fandt Landsskatteretten ligeledes, at en lagerhal, der opførtes i ca. 5

meters afstand fra eksisterende bygninger, måtte anses som en selvstændig

bygning og ikke en tilbygning, uanset at den cementerede gårdbelægning mellem

bygningerne var en bygningsbestanddel, idet gårdbelægningen mellem de to

bygninger ikke var tilstrækkelig til at skabe den ifølge praksis

"nødvendige" fysiske forbindelse mellem bygningerne.*

Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun

var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen gennem de fælles

installationer til elektricitet, vand og varme, jf. ØLD af 28. aug. 1987,

Skat 1987.10.718 (TfS 1987,460).

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr. 1985.1.

Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som

bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne

placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således

straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,

ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i

tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en

ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en

plansilo af beton, jf. Skat 1986.5.348, 1987.5.346 og 1987.5.349 (TfS

1986,317, 1987,260 og 1987,246).

Et nyopført dyrehegn af metaltråd, der blev etableret i forbindelse med en

dådyrfarms eksisterende stalde, var ikke omfattet af AL § 21, stk. 2. Der

havde ikke tidligere været opført dyrehegn, hvorfor der var tale om en

nyopførelse. Hegnet udgjorde en del af den faste ejendom og var

afskrivningsberettiget efter AL § 18, stk. 1, se også t&s nyt 1991.1.31

(TfS 1991,35).

Se tillige Skat 1986.7.479 (TfS 1986,395), hvor der kunne foretages

straksafskrivning ved etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet

halmfyringsanlægget blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de

øvrige bygninger, samt Skat 1986.10.606 (TfS 1986,545), hvorefter der kunne

straksafskrives på en kornsilo, der var placeret uden for de eksisterende

bygninger, men fungerede sammen med det i bygningerne værende silo- og

foderblandingsanlæg.

En silo til opbevaring af korn og foder blev anset for en egentlig

bygning, der var en integreret del af foderprocessen og dermed

produktionsanlægget, således at straksafskrivning blev godkendt, Skat

1988.12.782 (1988,664).

Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller

forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer

giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig

udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,

der ikke tidligere har været i bygningen.

Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til

både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var

tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse

betragtes som en samlet installation.

Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning mv. af bygningen,

således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.

E.C.4.1.10.3 Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres

efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller

forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.

Nyere bygning

Er bygningen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er

beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,

hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori

bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er

beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat

efter lovens § 19 A.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der

foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse

heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har

formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal den foretagne forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor

lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.

Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse

bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige

afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget,

selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte

anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af

bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel

for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan

fradrages, der skal benyttes.

Gammel bygning

For bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, er

beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der

kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på

samme ejendom.

Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i

disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget den del af

ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og installationer, selv

om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i

beregningsgrundlaget.

Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien

på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling

anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.

Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med

butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan

arealfordelingen være vejledende. Der må dog herved henses til, at

ejendommens lokaler i vurderingsmæssig henseende kan indgå med forskellig

vægt i ejendomsværdien.

Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den

seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori

ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien

ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en

almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter

samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens

anmodning i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der

foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er

inddraget under byzone eller sommerhusområde. Derimod kan en vurdering efter

vurderingslovens § 4 B ikke anvendes, da en sådan vurdering alene har

betydning for opgørelse af den skattepligtige avance efter

ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. § 4 B, sidste pkt.

Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det

den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.

Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der lægges til grund, er det

således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori

ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som

beregningsgrundlag.

Både nyere og gamle bygninger

Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger mv., der er anskaffet

før den 1. jan. 1982, og bygninger mv., der er anskaffet efter denne dato, må

de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan

henregnes til afskrivningsberettigede bygninger mv. fra før den 1. jan. 1982,

skal altså lægges sammen med afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.

Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor

afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse

tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,

således at bygninger mv., anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, udskilles

af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.

Såfremt der den 1. jan. 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en

bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår afskrivningsgrundlaget for

forbedringen i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen. Forbedringen vil

også komme til at indgå i ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et

skøn over bygningens ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne

værdi, der skal indgå i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.

Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i

afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det

både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller

forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal

beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.

betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729 (TfS

1987,471).

Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i

beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af

afskrivningsgrundlaget for året før forbedringsåret. Det betyder, at der

allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.

I lsr. 1985.86 fandt Landsskatteretten, at der ved beregning af

straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme

indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som

de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte

byggearbejder, at de måtte anskues som én samlet ombygning. Herefter

måtte straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved

indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende

driftsbygninger.

Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.

Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor, jf. AL § 21, stk. 3. Der

sker altså ingen reduktion for nedbrændte bygninger.

Tidligere ombygning eller forbedring

Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt

afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår

afskrivningsgrundlaget for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis

udgifterne er afholdt den 1. jan. 1982 eller senere. Er den tidligere

afholdte udgift fratrukket efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i

beregningsgrundlaget.

En ombygnings- eller forbedringsudgift afholdt før den 1. jan. 1982,

indgår i beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien,

der danner grundlag for beregningen.

Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er

ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget

formål eller ikke, jf. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte

ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem

afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog

ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,

idet det er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering

forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.

Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den

oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)

ske på grundlag af arealfordelingen efter tilbygningen.

Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den

afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke

afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den

afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og

med tilbygningsåret.

Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i

beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.

E.C.4.1.10.4 Skatteyderen kan frit vælge

Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller

delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den

efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede

udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der

overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,

stk. 1.

De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,

stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke

opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.

Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på

etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes

fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods

afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på

etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige

kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om

han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del

af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller

indskud.

Det følger af TfS 1995,753 (Lsr), at forlods afskrivning med

investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages

forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning

efter AL § 21, stk. 2.

Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages 5 pct. af

beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede

bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den

samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af

udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger mv. på

samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved

opgørelse af genvundne afskrivninger.

E.C.4.1.10.5 Afskrivning på den del der ikke straksafskrives

Eksempel 1

Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen

udgør 8.000.000 kr. I 1995 og i 1996 anvendes 50 pct. af bygningen til

afskrivningsberettiget formål, mens der for år 1997 anvendes 75 pct. til

afskrivningsberettiget formål. Ejendommen ombygges i 1996 for 300.000 kr.,

hvilket giver mulighed for straksafskrivning op til 200.000 kr. ( 5 pct. af

50 pct. af 8.000.000 kr.).

Ombygnings- Erhvervs- Afskrivnings-

udgifter mæssig andel grundlag i kr.

År 1996

300.000 50% 150.000

- straksafskrivning 150.000 -straksaf. 150.000

------- -------

150.000 0

År 1997

75%

yderligere

afskrivningsgrundlag 25% af 300.000 75.000

------

Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i 1997 af det

yderligere beløb, som kunne have været straksafskrevet i 1996, såfremt den

erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75 pct. også i 1996.

Eksempel 2

Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen

udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr. i 1996, hvilket giver

mulighed for straksafskrivning op til 50.000 kr. (5 pct. af 50 pct. af

2.000.000 kr.). I lighed med eksempel 1 ovenfor anvendes 50 pct. af bygningen

til afskrivningsberettiget formål i 1995 og i 1996, mens 75 pct. anvendes i

1997.

Ombygnings- Erhvervs- Afskrivnings-

udgifter mæssig andel grundlag i kr.

År 1996

300.000 50% 150.000

- investeringsfond 50.000 - investe-

- straksafskrivning 50.000 ringsfond. 50.000

-------

200.000 - straksaf-

skrivning. 50.000

------

50.000

------

År 1997

75%

Yderligere

afskrivningsgrundlag 25 % af 300.000 75.000

Rest fra 1996 50.000

-------

125.000

Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på

tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af

anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.

Se LV 1992 E.C.4.1.10.5. for eksempler på ændret arealanvendelse af en

ombygning, hvor ombygningen er sket i perioden med pristalsregulering.

E.C.4.1.11 Afskrivningens påbegyndelse og ophør

Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret

forstås ifølge AL § 22, stk. 1 det indkomstår, hvori bygningen erhverves

eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til

skattemæssig afskrivning.

Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende

aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det

følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i

erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har

været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jf. lsr. 1975.63.

Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget

i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af

ibrugtagningstilladelse har ingen selvstændig betydning.

I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor

et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat

arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jf. lsr. 1978.3. Er der

derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte

sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i

almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat

arbejdes videre på nabosektionerne. Se også t&s nyt 1991.15.846 (TfS

1991,337).

Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et

afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.

Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er

opfyldt, se E.C.4.1.7.

Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det

indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning mv. til formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3,

ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget

anvendelse ikke har fundet sted. Skattemæssig afskrivning kan altså sidste

gang foretages i ophørsåret.

Tager den skattepligtige på ny bygningen mv. i brug til et

afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget

anvendelse, kan der igen afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere

er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte

afskrivningsprocenter.

Se afskr.cirk. pkt. 117.

E.C.4.1.12 Afskrivningssatserne

På bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1 a, kan der foretages afskrivning

med indtil 6 pct. pr. år af anskaffelsessummen (begyndelsesafskrivninger),

hvorefter der kan afskrives med indtil 2 pct. pr. år af anskaffelsessummen

(normalafskrivninger).

På de i § 18, stk. 1 b, nævnte bygninger, kan der afskrives med indtil 4

pct. som begyndelsesafskrivninger, mens normalafskrivningerne for disse

bygninger er 1 pct.

På bygninger og lokaler mv. omfattet af litra c (accessorierne), benyttes

de afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.

Såfremt litra b-bygninger er accessoriske i forhold til bygninger, der er

nævnt i litra a, kan de afskrives med de for litra a gældende satser. Se i

øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle accessoriske

bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger, selv om

moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning). For de

bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på grund af

deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at

være udsat for en særlig fysisk forringelse (litra d), udgør

begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1

pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk. 3, 2. pkt. omhandlede

erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er

udsat for en særlig fysisk forringelse.

Om afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, se E.C.5.

Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan afskrivninger

foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser kun ændres efter tilladelse,

se E.C.1.1.6.

Ombygning og forbedring

Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er

gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere

begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan

afskrives med normalprocenten.

Begyndelsesafskrivninger for bygninger anskaffet 1.jan. 1982 eller senere

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere

begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En

bygning, der er afskrivningsberettiget efter § 18, stk. 1 a, kan således

afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med 60 pct.

I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der dog

altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §

b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er den

tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.

Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med

normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i

summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen

skal benyttes.

Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.

Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.

Om begyndelsesafskrivninger på bygninger anskaffet før 1982, se LV 1992

E.C.4.1.12.

Forhøjelse af afskrivningsprocenterne

Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er

udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den trods normal

vedligeholdelse må antages at have mistet sin værdi inden udløbet af følgende

åremål: for bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1 a: 50 år, og bygninger

omfattet af AL § 18, stk. 1 b: 100 år, kan der i medfør af AL § 22, stk. 2 og

3, foretages større afskrivninger end normalt forudsat i loven, idet såvel

begyndelsessom normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem

normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til

bygningens formodede levetid.

Eksempel

Drivhuses levetid ansættes til 20 år, dvs. en årlig afskrivning på 5 pct.

Normalafskrivningsprocenten er 2.

Derfor forhøjes såvel begyndelsessom normalafskrivningsprocenten med 3,

dvs. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne

afskrives over 12 år.

Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler

f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5

pct. pr. år, kan den nu afskrives med den forhøjede afskrivningssats på 9

pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter

overskrider 90.

En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne omfattet af

AL § 18. stk. 1a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger mv. også

kan afskrives med den forhøjede sats.

Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes

for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk. 1 d og stk. 3, 2. pkt.

Antagelige levetider

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse bygninger - omfattet af AL § 18, stk. 1 a - regnet fra

opførelsen. De anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende bygnings

art og benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.

Champignonvæksthuse 25 år

Drivhus 20 år

Ensilagesilo af træ. 13 år

Ensilagesilo af cement 20 år

Ensilagesilo af stål 25 år

Gyllebeholder 25 år

Kornsilo af træ 33 år

Lagertank af stål 25 år

Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser 20 år

Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen 20 år

Stålskorsten 25 år

Dambrug:

Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum 25 år

Udklækningshuse 15 år

Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg 20 år

Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) 15 år

Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der

ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af

en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod

godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20

år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med

galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.

E.C.4.1.13 Nedrivningsfradrag AL § 27

Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en

afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan

der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den

uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer mv. fra den

nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger

opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af foretagne

skattemæssige afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.

For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de

faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.

For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør

nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne

skattemæssige afskrivninger, jf. § 13 i lov nr. 197 af 18. maj 1982.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til

nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at

nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,

eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.

I lsr. 1984.97 fastslås det, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når

en del af en bygning fjernes fuldstændig.

De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.

Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt

indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.

Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,

der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var det af de nedrevne

driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til

afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag

for laden, lsr. 1985.88.

Ved beregning af nedrivningsfradrag for én af de oprindelige

driftsbygninger til en landbrugsejendom, hvor der fra købet til nedrivningen

var foretaget om- og tilbygninger, kunne alene tages udgangspunkt i de

oprindelige driftsbygningers areal og den for disse bygninger uafskrevne

saldoværdi, idet ingen af de foretagne om- og tilbygninger var nedrevet, Skat

1989.7.538 (TfS 1987,407). Se tillige TfS 1994, 687 (Lsr).

Mindst 5 år

Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i

mindst 5 år, og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis

sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning.

Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,

som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den

uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5

år, lsr. 1978.119.

Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i

mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.

1978.120.

De 5 år (5x12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for

nedrivningen.

For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå

nedrivningsfradrag.

Kun ved nedrivning

Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.

1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge

af storm.

Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag

vedrørende den resterende del.

Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun

foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og

bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter

overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selv om det kan

godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.

Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt

til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han

dog foretage nedrivningsfradrag, såfremt ejendommen rent faktisk nedrives.

Bortset herfra kan der ikke foretages nedrivningsfradrag i forbindelse med

salg af ejendommen. I TfS 1995,366 fandt Landsskatteretten, at et selskab,

der solgte en ejendom med en forpligtelse til at nedrive en nærmere angivet

del af bygningerne, ikke kunne få nedrivningsfradrag, fordi nedrivningen

først fandt sted efter køberens overtagelse af ejendommen. Det var i skødet

bestemt, at selskabet havde krav på at forestå nedrivningen af den resterende

del af bygningerne, dersom køber besluttede sig for at lade disse nedrive.

Heller ikke for så vidt angik denne del af bygningerne, kunne selskabet få

nedrivningsfradrag, da selskabet ikke havde ret eller pligt til at nedrive

disse bygninger inden køberens overtagelse af ejendommen. En sælger af en

afskrivningsberettiget ejendom kunne foretage nedrivningsfradrag, uanset at

nedrivningen skete efter indgåelse af aftale om overdragelse af ejendommen,

da ejendommen i følge skødet skulle overtages uden ejendommens bygninger, TfS

1996,749.

Ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, skal

anskaffelsessummen ikke reduceres, selv om bygningerne er nedrevet inden

salget, lsr. 1975.32 og 1978.36.

E.C.4.1.14 Beskatning ved salg AL § 29

I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og

installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger,

er erhvervet som led i skatteyderens næringsvej, beskattes hele forskellen

mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som personlig indkomst, jf.

AL § 30. I disse tilfælde skal hverken anskaffelses- eller afståelsessummen

omregnes til kontantværdi efter AL § 19 A.

I øvrigt skal fortjenesten i salgstilfælde medregnes til den

skattepligtige indkomst, når skatteyderen har afskrevet på den afhændede

bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på installationer i

en ikke-afskrivnings-berettiget bygning, hvor der ikke sker beskatning efter

reglerne om genvundne afskrivninger. De genvundne afskrivninger beskattes som

personlige indkomst, medmindre virksomheden er omfattet af personskattelovens

anpartsregler, dvs. PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, på det tidspunkt, hvor

fortjenesten konstateres.

Hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne på dette tidspunkt, skal

fortjenesten medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, selv om

afskrivningerne har været foretaget i den personlige indkomst. Hvis

virksomheden omvendt har været har været omfattet af anpartsreglerne, men

ikke længere er det, når de genvundne afskrivninger konstateres, skal

fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst , selv om

afskrivningerne har været foretaget i kapitalindkomsten, se Skm. cirk. nr.

181 af 1. dec. 1995.

Fortjenesten medregnes uanset bestemmelsen i LL § 7 P med 85 % i

indkomståret 1997, jfr. lov nr. 313 af 17. maj 1995 § 19, stk. 2. Eventuelt

tab kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. AL

§ 29, stk. 1, sidste pkt.

Bestemmelsen i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat vil dog fortsat

få betydning i det omfang, der anvendes forskudt indkomstår, og dette

indkomstår træder i stedet for kalenderåret 1995.

Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af

genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, Skat 1987.5.

360 (TfS 1987,234).

Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom

blev driftsbygninger, mellem hvilke der var intern passage, anset for en

enkelt bygning, hvorfor der skulle foretages en samlet opgørelse af genvundne

afskrivninger for bygningen og de på denne foretagne forbedringer, Skat

1989.4.337 (TfS 1989,266).

En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.

1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.

Anskaffet i 1982 eller senere

For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende: Ved

opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi efter AL

§ 19 A, jf. E.C.4.1.9.1.

Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede

salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de skattemæssigt

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse mv. med fradrag af de

skattemæssige afskrivninger.

Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse

eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den

kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været

forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved

opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.

Til grund for opgørelsen af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk.

1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer mv., der efter forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med

tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer mv., der henholdsvis

er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1990 eller senere indkomstår. De på

bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods

afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med

indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året

efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990.

Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret

1991 og senere indkomstår.

Princippet kan kort skitseres således:

kontantomregnet afståelsessum

- kontantomregnet anskaffelsessum

+ pristalsregulerede afskrivninger (1982-90)

+ faktiske afskrivninger 1991-

---------------------------------------------

fortjeneste

Af fortjenesten beskattes maksimalt summen af de foretagne afskrivninger,

dvs. afskrivninger foretaget i perioden 1982-90 pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990 plus afskrivninger foretaget i indkomståret 1991 og senere.

Eksempel

En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,

stk. 1, litra a, er anskaffet i 1985 for en kontantomregnet anskaffelsessum

på 500.000 kr. Der afskrives maksimalt. I 1997 sælges bygningen for en

kontantomregnet afståelsessum på 800.000 kr.

Kr. Kr. Kr.

Kontant omregnet salgssum 800.000

Afskrivningsgrundlag

pristalsreguleret til og med 1990 614.119

10 år a 6% af 614.119 368.471

2 år a 2% af 614.119 24.565 393.036 221.083

------- ------- -------

Fortjeneste 578.917

hvoraf højst beskattes de

foretagne afskrivninger 393.036

-------

Af fortjenesten medregnes 85 pct. af de genvundne afskrivninger, 393.036

kr., til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.

Udgifter til forbedring mv., som er fradraget under 5 pct.

straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, indgår ikke i

opgørelsen af anskaffelsessummen. Det er udgifterne, der er afskrevet

særskilt, der skal tillægges.

Anskaffet før 1982

Ved afståelse af bygninger m.v., der er afskrivningsberettigede efter de

regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. jan. 1982, skal fortjenesten

fortsat opgøres efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller

installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er

afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. jan. 1982 eller

senere, skal opgørelsen af fortjenesten ske i to led jf. nedenfor.

Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er

erhvervet før 15. marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G

6.3 i ligningsvejledningen for 1981.

Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal omregnes til

kontantværdi, jf. afskr.cirk. pkt. 153, når bygninger m.v. er anskaffet før

1982.

Sælges en bygning, der er anskaffet før 1982, skal fortjeneste på

bygningen opgøres efter de hidtidige regler, mens fortjeneste på ombygnings-

eller forbedringsudgiften skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er

fradraget efter 5 pct.s reglen i AL § 21, stk. 2, indgår dog ikke i

opgørelsen.

I eksempel 51 i afskr.cirk. 151 sker denne opgørelse derfor i to led.

Først opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på

ombygningen.

1. led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes

afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes

bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes

dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der

overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.

2. led: Den overskydende fortjeneste omregnes til kontantværdi, og

derefter fratrækkes den nedskrevne værdi af forbedringen. Fremkommer der her

et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb, dog højst et beløb

lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.

Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en

opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:

De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det

omfang, de overstiger tabet på ombygningen.

Eksempel 1

En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en

ombygning for 543.500 kr. kontant. Bygningen sælges i 1997 for 2.100.000 kr.

Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000

kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.

Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er

afskrevet med 566.992 kr. (pristalsreguleret).

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af

kursnedslag på sælgerprioriteten 1.800.000

Omregnet til kontantværdi 1.500.000

---------

Nom. anskaffelsessum, bygning 2.000.000

Afskrivning 900.000 1.100.000

--------- ---------

Fortjeneste vedrørende den

oprindelige bygning 700.000

---------

Pristalsreguleret anskaffelsessum

ombygning (543.500 kr. + pristalsreg.

til og med 1990, 266.488 kr.) 809.988

Afskrivning (pristalsreg.), 70 % 566.992

-------

Ombygningens nedskrevne værdi 242.996

-------

Omregnet til nominel værdi

242.996 x 1.800.000

-------------------

1.500.000 291.595

---------

Herefter til beskatning 408.405 ,

---------

hvoraf 85 pct. medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.

Eksempel 2

Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter

kursnedslag på sælgerprioriteten.

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af

kursnedslag på sælgerprioriteten 2.760.000

Omregnet til kontantværdi 2.300.000

---------

Nominel anskaffelsessum, bygning 2.000.000

Afskrivning 900.000 1.100.000

--------- ---------

Fortjeneste vedrørende den

oprindelige bygning 1.660.000

---------

Pristalsreguleret

anskaffelsessum, ombygning 809.988

Pristalsreguleret afskrivning 566.992

---------

Ombygningens nedskrevne værdi 242.996

---------

Omregnet til nominel værdi

242.996 x 2.760.000

-------------------

2.300.000 291.595

---------

Fortjeneste, bygning + ombygning 1.368.405

---------

Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige

bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på

ombygningen, forholdes således, jf. cirkulærets punkt 151, eksempel 51:

Kr.

Fortjeneste, bygning 1.660.000

Afskrivning 900.000

---------

Til rest 760.000

---------

Kontantværdi 760.000 x 2.300.000

-------------------

2.760.000 633.333

Ombygningens nedskrevne værdi 242.996

---------

Fortjeneste 390.337

Herefter til beskatning:

Vedrørende den oprindelige bygning 900.000

Vedrørende ombygning 390.337

---------

I alt 1.290.337,

hvoraf 85 pct. medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.

Se også Skat 1987.10.735( skd).

Blandet benyttelse

Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages

en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der

kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i

opgørelsen, jf. Skat 1988.4.224 (TfS 1988,181). Se eksemplet i afskr. cirk.

pkt. 130.

Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være

opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske

beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været

benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal

anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil

udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.

Generelt -

Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.

Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes

efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jf. lsr. 1974.139,

hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt.

Undertiden kan det være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra

vurderingsmyndighederne om salgssummens fordeling på bygning og grund.

Se lsr. 1975.31 hvor en påstand om, at salgssummen ikke indbefattede

betaling for bygningerne, fordi disse var værdiløse, ikke blev taget til

følge.

Ved beregning af afskrivningsgrundlag ved et køb af en ejendom, skulle den

sidst kendte vurdering ved udfærdigelsen af selvangivelsen lægges til grund

ved fordelingen af salgssummen på jord og bygninger. Skat 1990.9.709. Det

afgørende er, hvad den sidst kendte vurdering var på det almindelige

tidspunkt for indgivelse af selvangivelse. Dvs. at en udskydelse af fristen

ikke har betydning for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Er der tale om landbrugsejendomme svarer forskelsværdien i reglen ikke til

bygningsværdien. For opgørelse af afskrivningsgrundlaget for

landbrugsejendomme henvises der til afsnit E.C.4.1.9.3.

I VLD af 23. maj 1985 (Skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige

vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og

bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var

forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens

vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte

forbliven på stedet.

I VLD af 14. maj 1985 (skd.76.764) fandt retten, at en virksomheds

ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet i et

industrikvarter, skulle betragtes som én samlet overdragelse, således

at skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets fordeling af

købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne

afskrivninger.

Iflg. lsr. 1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke

medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.

I lsr. 1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen

til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel

til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at

reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.

Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet

erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter

Landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den

værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på

grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved

det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen

medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, Skat 1987.8.600 ( TfS

1987,384).

Et eventuelt tab kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

E.C.4.1.15 Skadestilfælde

Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller

erstatningssum beskattes den i princippet på samme måde som ved salg.

Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast

ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og

skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden

afskrives i henhold til AL § 21.

Fritagelse for beskatning efter AL § 29 A

Fortjenesten skal dog ikke henregnes til den skattepligtiges

skattepligtige indkomst, hvis forsikrings- eller erstatningssummen anvendes

fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode

og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til

genopførelsen eller genanskaffelsen, jf. AL § 29 A. Det er ikke en

betingelse, at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og

beliggenhed som den skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den

genopførte eller genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter

afskrivningsloven.

Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den

skadelidte bygning.

Ifølge afskr.cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af

reglerne i § 29 A.

Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en

skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den

oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen

for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er

konstateret.

Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori

fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder

genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,

skal fortjenesten tillægges den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, kan fristen for genopførelse eller genanskaffelse forlænges efter

andragende til de kommunale skattemyndigheder.

Beskatning af evt. overskydende del

Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud

medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk. 5,

de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af

forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på

grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne

afskrivninger).

Eksempel

En bygning brænder i det sjette år.

Der udbetales en erstatningssum på 1.500.000 kr.

Afskrivningsgrundlag i

år 5 udgør f.eks. 878.460 kr.

I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct.

De skattemæssige

afskrivninger

udgør 30 pct. af 878.460 kr. 263.538 kr. 614.922 kr.

----------- -----------

Fortjeneste 885.078 kr.

Heraf udgør det beløb, der kunne beskattes

som genvundne afskrivninger 263.538 kr.

,

-----------

hvoraf 85 pct. i givet fald beskattes, jf. LL § 7 P.

Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør

1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.

Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. *

263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.

Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der

efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og

udgiften til den nye bygning.

Afskrivning efter fritagelse

Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede

formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen

for det

genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb, der skal

afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes.

Eksempel

Den kontante anskaffelsessum for den genopførte eller

genanskaffede bygning 2.000.000 kr.

- Forlods afskrivning af tidligere foretagne

afskrivninger (jf. eksemplet foran) 263.538 kr.

-------------

Afskrivningsgrundlag 1.736.462 kr.

Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget

indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan

der årligt afskrives med 2 pct. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før

genopførelsesåret, medregnes således ikke.

Fritagelse for beskatning efter EBL

Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer

kan tillige medføre beskatning efter EBL § 1, jf. § 2, men der er ved EBL §

10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller

forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se E.J.2.1.

I henhold til EBL § 6 B kan den skattepligtige i visse tilfælde vælge at

lade fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og

forsikringssummer nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom i

stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst, se

E.J.2.5. Anvendes

EBL § 6 B gælder de nedenfor beskrevne regler i AL § 26 A ikke.

AL § 26 A

AL § 26 A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor

en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en

skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget

for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for

at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister,

der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til

den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i

anledning af skaden.

Afskrivningen fastlåses

AL § 26 A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på

bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.

Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før

genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et

forøget afskrivningsgrundlag.

Svarer det beløb der anvendes til genopførelse til forsikrings- eller

erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i

medfør af § 26 A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede

afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt

før skaden skete.

I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst

udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens

indtræden.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved

afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti

gange den forhøjede afskrivningssats.

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1991, er afskrevet

hvert år med 6 pct. I 1996 udgør afskrivningsgrundlaget 878.460 kr. Bygningen

nedbrænder totalt i 1997. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der

svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.

Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr.

De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til

bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:

Afskrivningsgrundlag i 1996 udgør 878.460 kr.

- Skattemæssige afskrivninger, 36 pct.

af 878.460 kr. 316.246 kr.

-----------

Bygningens nedskrevne værdi før skaden 562.214 kr.

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 64 pct. af årets

afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er

nedskrevet med 100 pct., jf. AL § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der

er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Evt. overskydende beløb

I AL § 26 A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er

større end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at

fastlåsningen af afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende

beløbs vedkommende. Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2

foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt

til afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.

Eksempel

En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.

Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte

forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet

foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de

1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jf. AL § 21, stk. 1. Den

skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.

2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.

§ 26 A i øvrigt

AL § 26 A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens

almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte

bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter

genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger mv., der nu findes

på ejendommen.

I AL § 26 A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne

i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer

skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal

gælde afskrivninger efter § 26 A.

Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte

bygninger mv. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes

værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede

afskrivningsgrundlag.

Hvis skadelidte ikke beskattes af fortjenesten efter AL § 29 A, skal

ifølge AL § 26 A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29 A, stk.

1, fratræk-kes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter §

26 A, stk. 2 og 3.

§ 26 A vedr. gamle bygninger

Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en

skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1. jan. 1982, og hvortil der er

udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal de hidtidige regler

anvendes. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med

at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de

hidtidige regler.

Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,

bestemmer AL § 26 A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del.

Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger

også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen

for 1982.

Er der afholdt forbedringsudgifter mv., som er afskrivningsberettigede

efter reglerne gældende fra den 1. jan. 1982, opgøres denne del af

fortjenesten efter disse regler.

AL § 26 A kombineret med AL § 29 A

Hvis den skattepligtige begærer sig fritaget for beskatning efter EBL § 10

og betingelserne for skattefrihed efter § 29 A er til stede, skal det

fastlåste afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom forlods afskrives

med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Det sker som vist i følgende eksempel:

Oprindeligt afskrivningsgrundlag

(jf. foranstående eksempel) 878.460 kr.

- forlods afskrivning efter § 26 A, stk. 6, jf.

§ 29 A, stk. 1 316.246 kr.

-----------

Afskrivningsgrundlag for den genanskaffede eller

genopførte bygning 562.214 kr.

-----------

Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 562.214 kr.,

indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De

afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.

Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for

beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,

der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal

reglerne gældende fra den 1. jan. 1982 anvendes, hvis genopførelsen sker den

1. jan. 1982 eller senere.

Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 10 og der ikke sker

beskatning efter § 29 A, er det derimod de tidligere gældende regler, der

skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. jan. 1982.

Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de

tidligere gældende regler, selv om genopførelsen er sket den 1. jan. 1982

eller senere.

EBL § 6 B kombineret med AL § 29 A

Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 6 B, er der ikke

noget til hinder for, at der samtidig begæres fritagelse efter AL § 29 A.

E.C.4.2 Installationer

Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,

såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på

installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger.

E.C.4.2.1 Hvilke installationer?

Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan

nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i

afskr.cirk. pkt. 80, at særlige installationer, er installationer, der har en

fastere forbindelse med bygningen og tjener denne som sådan.

Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme

med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig

afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden

findes, AL § 19, stk. 2, og heller ikke på installationerne i den enkelte

lejlighed, jf. lsr. 1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og

tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.

Installationer, der fysisk er placeret i én bygningstype (dvs. i en

afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning

eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som udelukkende

tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til definitionen

af særlige installationer ovenfor ikke anses for en installation i

førstnævnte bygning.

Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en

landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan

således ikke afskrives (jf. AL § 19, stk. 2).

Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det

efter praksis afskrives fuldt ud efter de for installationer i

afskrivningsberettigede bygninger gældende regler. Dette gælder dog ikke,

hvis benyttelsen i langt overvejende grad er privat.

Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en

driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan

fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på

installationen.

Installationerne i en bygning med blandet benyttelse, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives efter praksis i fuldt omfang

efter reglerne for installationer i afskrivningsberettigede bygninger.

I TfS 1994.414 (Lsr) var ejendommens stuehus og driftsbygning(er)

sammenbygget, således at der var tale om én bygning, hvorpå der var

foretaget bygningsafskrivninger efter reglerne om blandede bygninger.

Udgifter afholdt til indkøb af hårde hvidevarer i forbindelse med stuehusets

ombygning var afskrivningsberettiget i fuldt omfang, uanset at

installationerne kun tjente den privat benyttede del af bygningen.

Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.

En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder

Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til

beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke

på installationer i den enkelte lejlighed, lsr. 1982.96, og dette gælder,

hvad enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse

henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og

lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2

selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,

selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,

der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset

for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,

der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med

varmt vand, lsr. 1963.127.

Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,

kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene

lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.

Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den

private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den

erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald

indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk. 2), lsr.

1963.25.

Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene

beboelseslejligheden, kan afskrivning ikke foretages, heller ikke

forholdsmæssigt, lsr. 1966.117. (Se om installationer i

blandede«bygninger nedenfor under E.C.4.2.2.).

Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i

ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer

fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99. Dette gælder,

uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr. 1973.124 samt

ØLD af 11.12.1978 (Skd. 50.214). Afskrivning afskæres for (hele) det år, hvor

ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.

Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan

ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres

til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens

anvendelse.

Visse »installationer« er bygningsbestanddele

Visse installationer i fast ejendom anses ikke som særlige installationer,

men som egentlige bygningsbestanddele, der afskrivningsmæssigt følger

bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan foretages, hvis bygningen er

afskrivningsberettiget.

Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste

ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.

Bygninger omfatter bygningsværker af enhver art på eller i jorden, blot de

kan betragtes som et bygningsværk bestemt til forbliven på stedet. Af en

bygning medtages til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig

opfattelse må anses som en integreret del af bygningen, herunder f.eks. døre,

vinduer, faste gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe

og lignende. Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, elledninger

og sanitære anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk,

bassiner, nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker,

skinne- og røranlæg og brønde.

Se nærmere om afgrænsningen mellem bygningsbestanddele og installationer

under eksempler nedenfor.

Afgrænsningen mellem bygningsbestandel/installation og løsøre

Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et

aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis

et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som

bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,

hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke

medtages ved vurderingen.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige

bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør (installation) til den

faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel.

Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages

ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens

bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,

såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.

Efter tinglysningslovens § 38 omfatter tinglyst pant i en fast ejendom

tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens

anvendelse som erhvervsejendom, mens pantesikkerheden ikke omfatter tilbehør,

der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.

På baggrund heraf har Ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra 18.

alm. vurdering (1. jan. 1986) vedtaget følgende vurderingspraksis:

»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er

indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i

almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig

erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig

henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.

Ændringen berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der

drives erhverv.

Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den

faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:

1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs.

centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke mv. herunder også

løst ophængte el-panel-radiatorer, jf. Skat 1986.4.288 (TfS 1986,158), samt

stokeranlæg, jf. Skat 1986.2.169 (TfS 1986,69).

2) Elevatorer.3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg,

med mindre disse specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der

drives i ejendommen.

4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til edb-anlæg.

5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.

6) »Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det

omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og

køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere

ventilationsanlæg samme sted.

7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.

Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved

vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som

er omfattet af praksisændringen, idet de betragtes som løsøre, kan inden for

forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:

1) Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke

ved vurderingen, medmindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener

bygningens almindelige udnyttelse.

2) Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,

bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,

gødningsriste, udmugningsanlæg mv. medtages normalt ikke.

Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke

ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel

anvendelse i landbrugsvirksomheden.

Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og

gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved

ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

3) Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det

drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med

henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt

kan flyttes.

Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved

ejendomsvurderingen. Ifølge Skat 1986.11.670 ( TfS 1986,571) anses en BB

plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.

4) Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller

lignende medtages ikke.

5) Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special

el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.

6) Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,

indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.

7) Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art)

medtages ikke.

8) Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og

medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.

9) Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen.

Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved

ejendomsvurderingen, kan afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens

afsnit I.

Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der er anskaffet i

indkomståret 1984 og senere.

Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles

afskrivningsmæssigt efter den dagældende praksis.

Se nærmere om afgrænsningen mellem installationer og inventar under

eksempler nedenfor.

Afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre

Af afgørelser vedrørende afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og

installation/løsøre kan nævnes:

Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.

Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,

medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.

Kontorbarak indsat af lejer i lejet industribygning anset som

bygningsbestanddel. Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og

stålrør blev anset for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer

og eludrustning blev anset som inventar.

Rullegitter: Bygningsbestanddel, jf. Skat 1989.2.158 (TfS 1989,65) og TfS

1995,340 VLD.

Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel. Skillevægge, lofter og gulve i

systemer, som træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i

deres helhed medregnes ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

Såfremt systemet ikke træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og

gulve, betragtes det som inventar. Spa-bad med tilbehør, installeret i den

villa, hvor skatteyderen bor, anset for løsøre, da spa-badet udelukkende er

installeret i erhvervsmæssigt øjemed. Såfremt spa-bad indlægges i private

boliger til private formål, må sådant bad anses for bygningsbestanddel, jf.

Skat 1990.2.143 (TfS 1990,106). Spa-bad i luksussommerhus anset for

bygningsbestanddel/installation under hensyn til, at der ikke opkræves

separat leje for spa-badet, og at spa-badet er installeret med henblik på

udlejning af sommerhuset i sin helhed.

Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er

nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager,

pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, mens de

nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventarer, jf.

Skat 1986.2.169 (TfS 1986,50).

Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter for kældervindue

eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Inventar, idet der var tale om

en lejer i ejendommen. Resten: Bygningsbestanddele, jf. Skat 1986.7.486 (TfS

1986,372).

Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og

vandledningsanlæg anset som bygningsbestanddel, medens maskiner, pumper,

filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler er anset som inventar, jf.

Skat 1989.5.410 (1989,338). Vandrutchebane:

Bygningsbestanddel, bortset fra div. løsdele, der blev anset som

inventar.Vildthegn: Bygningsbestanddel.

Nedenfor nævnes afgørelser, der afgrænser installation over for løsøre.

Der er medtaget eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i

overensstemmelse med de nye regler efter ændringen af tinglysningslovens § 38

samt afgørelser truffet efter praksisændringen.

Alarmsystem i bank, hvor banken selv ejer bygningen, anset som inventar,

idet anlægget er indlagt til brug for den særlige erhvervsvirksomhed, Skat

1990.5.383 (TfS 1990,244). Anlæg til komprimering af affald: inventar.

Antenneanlæg: installation. Autovaskeanlæg: De stationært anbragte

bestanddele såsom vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe,

betjeningskabinet og køreskinne samt et bevægeligt grundelement med

påmonteret tilbehør: inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og

-afledning, som er tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med

bygningen, såfremt den er afskrivningsberettiget.

Badekabiner: installation, lsr. 1973.130. Baldakin af letmetal:

installation, skd. 35.6. Benzinstandere på benzinstationer: inventar.

Brandhaner: installation. Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman) bestående,

udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i sin

helhed: inventar, Skat 1988.4.238 (TfS 1988,186).

Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og

bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet.

Centralkuldeanlæg: installation. Centralvarmeanlæg: installation.

Combimetre (energimåler): installation. Damprensningsanlæg: inventar.

Edb-kabel: installation. Ekspansionsbeholder: installation. Elevator:

installation. El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom: installation,

Skat 1988.7.415 (TfS 1988,336). Escalatorer: installation. Elevatorer og

escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i ejendommen.

Fiskedamme: bygningsbestanddel. Flagstang: installation. Flishugger,

fritstående: inventar, lsr.1985.89. Forsatsvinduer: bygningsbestanddel, lsr.

1984.94. Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings- og

spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i frysehusbygning: inventar.

Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der

er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af

driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge

fundamentet eller stålkonstruktionen: inventar. Fyringsanlæg i drivhuse:

installation. Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis

anlægget er opført på lejet grund).

Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, Skat 1988.10.622 (TfS

1988,551). Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation. Gasmåler:

installation. Gas- og elkomfur: installation. Gas- og elvandvarmere, der

indgår i rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas- og elvandvarmere,

der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let fjernelige: inventar.

Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, Skat 1988.10.621 (TfS 1988,

539).

Halmfyringsanlæg: installation. »Hårde hvidevarer« i

restauration: inventar.

Indendørs tanke til varmeanlæg: installation. Industribafler: inventar.

Jordvarmeanlæg: installation.

Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125. Klimaanlæg i mindre

frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12. Klima-, køle- og

fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, Skat

1988.1.53 ( TfS 1988,35). Kornopbevaring, moduler til: inventar, Skat

1986.4.287 ( TfS 1986,100). Kraft-varme-anlæg, naturgasfyret: installation,

Skat 1988.12.792 (TfS 1988,650). Køledisk: inventar. Kølereol: inventar.

Kølerum: installation. Køle- og fryserum, installeret i en slagters udhus:

inventar, lsr. 1981.8. Køleskabe og frysere i udlejningsejendomme:

installationer.

Lynaflederanlæg: installation. Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses for

inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.

1969.133 og 1975.61. Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod

hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.

Mikroovn i restaurant: inventar. Minkbure: Inventar. Modulfrostrum,

flytbart: inventar, lsr.1982.7.

Natsænkningsanlæg: installation. Neonreklame: Rørene anses for inventar,

medens jernkonstruktionen anses for installation: Nødstrømsanlæg, såvel

transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i

bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til

forbliven på stedet: installation.

Oliefyr: installation. Oliekaminer: installation. Olietanke: installation,

lsr. 1979.111.

Pladefryser til minkfoder: inventar. Portsluser: installation. Pumpeanlæg

ved brønd: installation.

Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning

af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører

virksomheden.

Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives efter

reglerne i afsnit IV.

Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144.

Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation. Solarium i

udlejningssommerhus: inventar. Solfangere, der indgår som en del af taget,

anses for en bygningsbestanddel. Solfilm på vinduer: installation.

Sprinkleranlæg: installation. Solvarmeanlæg: installation. Sprøjtekabine, der

var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet: inventar, lsr.

1976.51. Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124. Staldvarmeanlæg, som

alene var indlagt for at forsyne stuehuset med varme: installation, Skat

1988.10.622 (TfS 1988,538).

Tagventiler: installation. Tank til oliefyringsanlæg: installation.

Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:

inventar. Transformatorer, el-værkers: inventar, Skat 1988.8.497 (TfS

1988,440). Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og

tunneltørreanlæg: inventar.

Tyverialarm: installation, jfr. dog TOLD-SKAT Nyt 1993.22.1036 (TfS

1993,525). hvor en tyverialarm, der kunne tilsluttes el-nettet ved almindelig

stikkontakt, blev betragtet som inventar.

Tørrestyringsanlæg: inventar.

Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og lagertank:

bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, Skat 1988.3.160 (TfS 1988,74).

Universalløfter (donkraft): inventar.

Varmekabler: installation. Varmepumpe: installation, lsr.1985.2.

Varmeruller: inventar. Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang:

installation.

Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer, lsr. 1965.121.

Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11. Ventilations- og

vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, Skat 1988.4.238 (TfS 1988,187).

Ventilationsanlæg i banklokale med edb-terminaler: installation,

Skat 1988.11.697 (TfS 1988,596).

Afgrænsningen mellem installation og løsøre

Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og

tørreskabe skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som

sædvanligt tilbehør til denne. SD-cirk. 1987-8. Disse maskiner anses

afskrivningsmæssigt som installationer, der kan afskrives efter

afskrivningslovens afsnit IV. Denne praksis har virkning for afskrivning på

aktiver, der anskaffes efter 12. feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget

før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som

driftsmidler.

E.C.4.2.2 Afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger.

Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt

installation.

Hvis installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og

afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et på de

pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er

anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning på bygning og

installationer også foretages under ét, AL § 25.

Selv om den skattepligtige har erhvervet bygninger og installationer for

et samlet beløb, skal afskrivningsgrundlaget for installationerne fastsættes

skønsmæssigt efter en konkret vurdering af installationernes værdi og ikke

som en bestemt procentdel af bygningernes anskaffelsessum, TfS 1995,148.

Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.

Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.

Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på

samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte

indkomstår.

Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger

er derimod bundne, dvs., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke

medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,

hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.

Satserne

På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i

anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning

med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL

§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan

de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er

afskrevet 80 pct., se E.C.4.1.12.

Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der

er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2. *Hvis

den skattepligtige vælger at afskrive bygning og installationer under

ét , jf. AL § 25, skal satsen nedsættes til 2 pct. for det indkomstår,

hvor de samlede afskrivninger overskrider det fastsatte maksimum på 40-

henholdsvis 60 pct. for forhøjede begyndelsesafskrivninger, jf. TfS 1997,147

(LSR).*

Installationer i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for

installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, dvs., at

der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger. Er

arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke opfyldt (se

E.C.4.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23, stk. 2.

Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25

år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for

bygningsafskrivninger, jf. E.C.4.1.12.

Om afskrivningssatser i erhvervszoner, se ndf. E.C.5.

E.C.4.2.3 Antagelig fysisk levetid for installationer

Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i

afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.

De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den

pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte

give anledning dertil.

Badekabiner: 10 år. Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse

hermed: 20 år. Baldakiner i letmetal: 20 år.

Dybfrysningsanlæg: 10 år.

El- og gaskomfurer: 20 år. El- og gasvandvarmere: 10 år. El-standere på

campingpladser med jordkabler: 10 år.

Fællesantenneanlæg: 10 år.

Gasradiatorer: 15 år.

Halmfyr: 10 år.

Køleskabe: 20 år.

Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.

Oliefyringsaggregater: 10 år. Oliekaminer: 20 år.

»Rullende trapper« (escalator): 15 år.

Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.

Varmegenvindingsanlæg: 10 år.

Varmtvandsbeholdere: 15 år. Vaskerimaskiner: 10 år.

Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og

varmerør er 25 år.

E.C.4.2.4 Nedrivningsfradrag

Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under E.C.4.1.13 nævnte

regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages

endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige

har ejet bygningen eller installationen i 5 år.

E.C.4.2.5 Beskatning ved salg mv.

Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i

afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter

samme regler som for bygninger, se E.C.4.1.14 og E.C.4.1.15.

Fortjeneste ved afhændelse af installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter

reglerne om genvundne afskrivninger.

Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,

jf. foran under E.C.4.2.1 kan told- og skatteregionerne ved opgørelse af

genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til bestemmelserne i EBL § 10

og AL § 29 A tillade, at den hidtidige afgrænsning valgfrit kan tillægges

betydning, når skaden vedrører aktiver, der er anskaffet af skatteyderen

forinden den ændrede praksis, jf. Skat 1985.2.56.

E.C.4.3 De gamle ekstraordinære afskrivninger

Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for

ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som

foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger, fortsat gældende, jf.

AL § 43.

E.C.4.4 Forskudsafskrivning - Afsnit IV A

Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger,

anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter afsnit IV, såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1. at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af

bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen

virksomhed,

2. at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller

planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret,

3. at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal

fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000

kr.

I TfS 1994.615 havde en skatteyder som deltager i et interessentskab

indgået bindende aftale om opførelse af et byggeri. Uanset at

interessentskabet senere blev opløst, og uanset at byggeriet blev gennemført

med andre entreprenører og i modificeret form, fandt Landsskatteretten, at

han var berettiget til at forskudsafskrive.

Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte

(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan i alt højst udgøre

30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår

forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jf. nærmere AL

§ 29 H.

Forskudsafskrivninger fradrages - ligesom afskrivninger i øvrigt - i den

personlige indkomst, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.24.1116 ØLD (TfS 1993,497). Efter

praksis er der adgang til forskudsafskrivning ikke blot på udgifter til

nybygninger, men også på betydelige udgifter til om- og tilbygninger, der

medfører så væsentlige ændringer, at der for så vidt bliver tale om en ny

bygning, jf. lsr 1980.113 samt TfS 1994.447 (Lsr).

Også inventar mv. (Afsnit I)

*Forskudsafskrivning på en bygning udelukker ikke, at der tillige

foretages straksafskrivning efter AL § 21, stk. 2, jf. TfS 1996,874.*

De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,

jf. dog reglen vedrørende selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i

AL § 29 F, stk. 1, 2. pkt.

Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere

skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,

kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den

enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over

700.000 kr., jf. AL § 29 E, stk. 3, jfr. TfS 1994.446.(lsr).

Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller

planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-

eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved

slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger mv.

Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte

begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket

bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29 L.

Denne betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt

ansøgningen er fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen for

bestillings - eller planlægningsåret, forudsat at den almindelige frist for

indgivelse af selvangivelse er overholdt. Dette gælder selv om 3-måneders

fristen, jf. TSS-cirk. 1994-12, pkt. 2.1., herved overskrides.

Ansøgningen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af

forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller

beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt

bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,

skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte

anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan

anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester mv. Selv om

byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den

oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt

fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og

begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede

anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.

Eventuel regulering

Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i

overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi

bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende

frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end

den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af

de indkomstansættelser, der påvirkes af forskudsafskrivningerne i

overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler. Ændring af

ansættelserne sker ved den kommunale ligningsmyndighed med adgang til påklage

i sædvanlig instansfølge. Regulering af skatteansættelserne påvirker ikke

foretagne henlæggelser til investeringsfond eller konjunkturudligning.

Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, kan Ligningsrådet fritage for regulering

efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har

kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at

fuldførelse sker inden en af Ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet

fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret, AL § 29 Q. Det er en forudsætning for, at Ligningsrådet kan

behandle en ansøgning om fristforlængelse, at det ved ligningen er blevet

lagt til grund, at betingelserne for at kunne forskudsafskrive er opfyldt.

En skatteyder fik fristforlængelse, da forsinkelsen med et motelbyggeri

hovedsagelig skyldtes, at den kommune, der havde afgivet hensigtserklæring om

større anlægsinvesteringer i området, ikke så sig økonomisk i stand til at

gennemføre anlægsarbejderne inden for den fastsatte tidsplan, TfS 1996,514.

En anden skatteyder fik afslag på fristforlængelse. Det omhandlede byggeri

havde været stillet i bero som følge af vanskeligheder med at få indgået

lejekontrakter, en entreprenørs konkurs , og problemer med nabohøringer, TfS

1996,515.Afgørelserne er kommenteret i TfS 1996.637, hvor

Ligningsrådets praksis gennemgås.

I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af

de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser

reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P, jf. § 29 R. Dog kan en

efterlevende ægtefælle eller højst én arving efter afdøde overtage

forskudsafskrivningen på de for afdøde gældende betingelser, jf. AL § 29 R,

stk. 2. Om et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning

- nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning -

svigtede, se lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke

overholdt på grund af manglende indlæggelse af vand og manglende

færdiggørelse af de sanitære installationer). Ligningsrådet har i en bindende

forhåndsbesked udtalt, at et selskab kunne forskudsafskrive på en bestilt

ejendom i indkomståret 1. maj 1989 - 30. april 1990, uanset ejendommen i

indkomståret måtte blive solgt til overtagelse sept. 1990. Salgsaftalen blev

anset for en aftale om en køberet, t&s nyt 1991.14.788 (TfS 1991,326).

En skatteyder kunne ikke foretage forskudsafskrivning på en ejerlejlighed

under opførelse, idet den økonomiske risiko i forbindelse med byggeriet ikke

påhvilede ham. Aftale om byggeriet var indgået mellem sælgeren og

håndværkere, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.19.572 (TfS 1992,461).

E.C.4.5 Dok- og beddingsanlæg

Ifølge AL § 29 D kan der afskrives efter AL afsnit I på dok- og

beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt. 145-147.

E.C.4.6 Afskrivning med hjemmel i SL § 6 a

Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden

forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om

bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29 C. Ved »anden forpligtelse af

lignende art« er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,

hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere

grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde

foretages afskrivningen med hjemmel i

SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes i den indkomstart (personlig indkomst/

kapitalindkomst), som ejendommens over- eller underskud henregnes til.

Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af

gågader og offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.

Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger

og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler mv. er opfyldt, kan

skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det

én gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.

Et selskab havde købt en grund og opført nogle bygninger. Sælgeren kunne

ifølge skødet efter ca. 45 år kræve grund og bygninger tilbage helt eller

delvist uden vederlag. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive

bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter

hjemfaldsreglerne, t&s nyt 1991.6.329 (TfS 1991,138).

Begrænsning for sommer- og fritidsboliger

Ifølge AL § 29 C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på

fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,

1. når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art)

er påtaget den 1. jan. 1978 eller senere, eller

2. når lejemålet for grunden er indgået den 1. jan. 1978 eller senere,

eller

3. når ejendommen (bygningen) den 1. jan. 1978 eller senere er overgået

til en ny ejer.

Ifølge lsr. 1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet

grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af

den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1. jan. 1978, idet de to

kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt

måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.

Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til

erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del

af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af

ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af

ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til

andre.

Selv om ejendommen benyttes ud over sommersæsonen, må den anses for en

sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt bebos af personer, som er

tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.

Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29

C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så

stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del

af ejendommen.

Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der

først er anskaffet efter 1. jan. 1978, kan der ikke foretages afskrivning på

sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer inddrages

til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages afskrivning på

ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig.

Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige

anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der for

eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse, men de

afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som

helårsbolig, er tabt.

Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som

helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.

Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat

foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder

kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller

hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.

Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger

Afskrivninger på bygninger på lejet grund mv. foretaget for indkomståret

1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved

eventuel afståelse af ejendommen. Dette gælder altså ikke blot sommer- og

fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med

hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk. 2).

En sådan fortjeneste skal medregnes til den personlige indkomst. Dette

gælder, selv om de løbende afskrivninger er fratrukket i kapitalindkomsten

efter PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Fortjenensten opgøres på grundlag af den

nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på

sælgerprioriteten.

Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke

benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her

omtalte regler uden for afskrivningsloven.

Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler

henvises til E.C.6.

E.C.4.6.1 Bygninger på lejet grund

Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte

bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse

som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte

begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan

foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.

Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke

foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse

regler må nægtes.

Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års

uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en

køberet eller at fortsætte lejemålet, skd. 30.244. En tillagt forkøbsret er

derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145 og 1976.48.Et selskab,

der drev virksomhed fra henholdsvis lejede lokaler i den ejendom, hvor

hovedaktionærerne havde bolig, og fra bygninger, der var opført på en grund,

der tilhørte hovedaktionærerne, blev ikke anset for at opfylde betingelserne

for afskrivning på bygning på lejet grund, da udlejer og lejer var

interesseforbundne parter, hvorved der ikke forelå en reel risiko for

opsigelse, TfS 1996,454 (HD).

Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer

ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er

derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.

Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der

overstiger anskaffelsessummen.

Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund

som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over

lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.

Beregning af afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger

ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter

(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder

kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter

til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre

end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de

to beløb.

I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes

en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.

Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen

med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er

sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre

afskrivning, jf. bl.a. lsr. 1976.48.

Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.

normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end

20 år.

Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.

1970.146.

Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det

uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale

resterer.

Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved

forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af

afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.

Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives

Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,

når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.

Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning

har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,

lsr. 1949.153.

Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,

skal dette fradrages ved beregningen af tabet.

Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis

lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.

1981.115, ellers ikke.

Ifølge AL § 29 C, stk. 4 kan der ved nedrivning af en bygning, der er

afskrevet som følge af, at den er opført på lejet grund, eller at der

påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af

lignende art, nedrives, foretages et nedrivningsfradrag ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget

udgør en så stor del af det uafskrevne beløb (nedsat med den eventuelle

salgssum for materialer mv.), som svarer til forholdet mellem de i alt

foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den forløbne tid af

afskrivningsperioden.

Skatteministeriets departement har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager

sigte på nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor

afskrivninger, der kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på

at udelukke nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse

ejendomme er udelukket efter § 29 C, stk. 2 og 3.

Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.

1972.40.

Efter AL § 29 medregnes eventuelle genvundne afskrivninger til den

personlige indkomst, når der er tale om afskrivninger foretaget i

indkomståret 1978 eller senere. Genvundne afskrivninger på bygninger på lejet

grund eller med hjemfaldspligt beskattes som personlig indkomst, selv om

afskrivningerne er fratrukket i kapitalindkomsten efter personskattelovens §

4, stk. 1, nr 5.

Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jf. AL § 29,

stk. 2.

Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været

forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder

bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jf.

VLD af 31. juli 1979 (skd. 51.291).

E.C.4.6.2 Nedrivnings- og nedlæggelsesdeklarationer

I visse tilfælde gives der dispensation fra lokalplan, byggelov eller

lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis

frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det

vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte

finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer

forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at

indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.

Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder

for bygninger på lejet grund.

Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til

nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen

vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.

af anskaffelsessummen. Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning

kun anerkendt med 5 pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af

trafikudviklingen), lsr. 1950.181 og 1954.66 samt 1958.119 (afskrivning

nægtet - uvist, om forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107

(afskrivning over 19 år og forbedringsudgifter over

»restlevetiden«), og TfS 1995,487 ØLD (afskrivning på taglejlighed

med nedlægningsklausul anerkendt, selv om Københavns Kommunes Magistrat

generelt imødekom ansøgninger om ophævelse af tidsfrister for nedlæggelse af

taglejligheder).

Afgørelsen er kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1995,648. *I

TSS-cirk. 1997-16 pålægger Told- og Skattestyrelsen de lokale

skattemyndigheder at sørge for, at indkomstansættelser, hvor der ikke er

indrømmet afskrivning, og hvor forholdene kan sidestilles med forholdene i

denne sag, bliver ændret, hvis der anmodes herom, eller forholdene i øvrigt

er skattemyndighederne bekendt. Tilsvarende gælder, hvis skatteyderen har

afstået fra at afskrive på grund af ukendskab til myndighedernes holdning til

spørgsmålet. Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske fra og med

indkomståret 1992. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal

indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998.*

En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand

for afskrivning.

E.C.5 Afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i

erhvervszoner.

Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 er der i AL § 23 A indsat regler om

afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i

erhvervszoner.

Afgrænsningen af erhvervszonerne fremgår af Miljøministeriets dagældende

cirk.nr. 30 af 8. febr. 1994 og cirk.nr. 86 af 17. maj 1994, jf. E.C.

Reglerne om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner trådte i kraft

den 15. febr. 1994.

Erhvervszoneordningen er som forsøgsordning begrænset til virksomheder,

der etablerer sig inden udgangen af 1994, samt de virksomheder, der i

forvejen eksisterer inden for erhvervszonearealet. Adgangen til at anvende

dobbelte afskrivningssatser ophører med udgangen af indkomståret 1999 og

gælder driftsmidler og bygninger anskaffet inden dette tidspunkt, forudsat at

virksomheden er etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret

1994.

Efter reglerne om dobbelte afskrivningssatser i erhvervszoner kan der

foretages skattemæssig afskrivning med indtil dobbelt sats på bygninger og

installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og

som benyttes af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af

kalenderåret 1994. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende bygninger

og installationer er anskaffet, efter erhvervszonen blev udpeget.

De fordoblede afskrivningssatser gælder for det indkomstår, hvori

erhvervsmæssig benyttelse af bygningen i erhvervszonen påbegyndes, og for

senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.

Fordoblingen af afskrivningssatserne for bygninger og installationer i

erhvervszonen indebærer ikke nogen ændring af de i AL § 22, stk. 1, 2. pkt.,

§ 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt., nævnte grænsesummer

(henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter.

Afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, der foretages

med de fordoblede maksimale begyndelsesafskrivningssatser efter AL § 22, stk.

1, 1. pkt. § 22, stk. 3, 1. pkt. og § 23, stk. 1, 1. pkt., (henholdsvis 2 x 6

pct., 2 x 4 pct. og 2 x 8 pct.), vil således kunne foretages i indtil 5

indkomstår i træk, hvorved de nævnte grænsesummer (henholdsvis 60, 40 og 80)

af anvendte afskrivningsprocenter vil være nået. Afskrivning for de følgende

1-2 indkomstår indtil udgangen af indkomståret 1999 vil herefter kunne ske

med fordoblede maksimale normalafskrivningssatser (henholdsvis 2 x 2 pct., 2

x 1 pct. og 2 x 4 pct.) efter AL § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt.

og § 23, stk. 1, 2. pkt. Fra og med indkomståret 2000 vil årlig afskrivning

under de her nævnte omstændigheder alene maksimalt kunne ske med

normalafskrivningssatserne (henholdsvis 2 pct., 1 pct. og 4 pct.) efter AL §

22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt.

Afskrivningerne i erhvervszoneområderne vil fra og med indkomståret 2000

generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler.

Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en

installation vil - som efter afskrivningslovens regler i øvrigt -ikke kunne

overstige 100.

Af hensyn til foreneligheden med EUs statsstøtteregler er der indført

visse begrænsninger i reglernes anvendelsesområde, jf. lov nr. 1114 af 22.

december 1993.

Der kan ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og installationer

inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende

landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen, og der i forbindelse med salget opstår

tilbagebetalingskrav herfor, som ikke er endeligt indfriet.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på bygninger og installationer mv.

i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre

betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring

af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) er

opfyldt.

Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de

materielle bestemmelser i forordningen være opfyldt. Det er således ingen

betingelse, at de formelle og administrative regler i forordningen er

opfyldt.

Endelig kan der ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og

installationer i skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og

stålindustrien og projekter over 90 mill. kr. i motorkøretøjsindustrien.

E.C.6 Ombygningsudgifter i lejede lokaler

E.C.6.1 Afskrivninger med hjemmel i SL § 6 a

Udgifter til egentlige ombygninger og særindretninger af lejede lokaler

kan ikke fratrækkes som løbende driftsudgifter, men kan afskrives.

Er lejemålet indgået for et bestemt tidsrum, skal afskrivningen af

ombygningsudgifter mv. foregå med lige store årlige beløb over lejeperioden,

dog højst med 20 pct. årligt, jf. lsr. 1960.133, hvor der kun blev anerkendt

afskrivning med 20 pct., selv om det resterende åremål for lejemålet efter

kontrakten var 4 år, jf. tilsvarende lsr. 1985.87.

Er der en nærliggende sandsynlighed for, at lejemålet vil blive forlænget,

kan afskrivning ikke uden videre foretages over den hidtil aftalte

lejeperiode.

Er lejemålet indgået på ubestemt tid, således at lejeren kan opsiges med

relativt kort varsel, kan der i overensstemmelse med praksis normalt

foretages afskrivning med 20 pct. årligt.

I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes

en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.

Der kan ikke foretages afskrivning på ombygningsudgifter på ejendomme, der

lejes til private formål, jf. lsr. 1967.56.

Hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke

er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær

udlejer lokaler til det af ham dominerede selskab, eller hvor der er tale om

et lejemål mellem nære familiemedlemmer, kan afskrivning ikke ske efter de

her omtalte særlige regler, jf. lsr. 1982.98, Skat 1990.5.381 (TfS 1990,239),

TfS 1994.444 (VLD) og TfS 1996,454 samt modsætningsvis lsr. 1983.86.

Dog kan en lejer i sådanne tilfælde foretage skattemæssig afskrivning på

ombygningsudgifter af lejede lokaler (med hjemmel i SL § 6 a), såfremt

bygningen (lokalerne) efter sin anvendelse er omfattet af AL § 18, jf. ØLD af

31. marts 1977 (skd. 44.51). Som afskrivningsprocent anvendes i disse

tilfælde de i afskrivningsloven fastsatte procenter, herunder de sædvanlige

begyndelsesafskrivninger. Men selv om afskrivning sker med afskrivningslovens

procenter, er der ikke mulighed for at anvende investeringsfonds- eller

etableringskontomidler til forlods afskrivning på disse udgifter.

Et revisionsfirma, der ifølge lejekontrakt skulle afholde udgifter til

ombygning af lokaler, der var lejet af en kommune uopsigeligt i 10 år, og som

havde forkøbsret til det lejede efter udløbet af de 10 år til en pris, der

skulle fastsættes ud fra den vedligeholdelsesstand, som lokalerne var i ved

lejemålets begyndelse, kunne ikke foretage afskrivning af

ombygningsudgifterne, jf. Skat 1985.5.419.

Arealkravet i AL § 20 skal være opfyldt for at der kan afskrives efter

disse regler, (se E.C.4.1.7), hvor der også er en omtale af lsr. 1983.82, der

omhandler ombygning af lokaler i en ejendom, som skatteyderen ejer 5/12 af.

Almindelige vedligeholdelsesudgifter, som en lejer afholder - også i det

år de lejede lokaler overtages - kan fratrækkes som driftsudgifter.

I lsr. 1978.30 blev udgifter til opsætning og nedrivning af midlertidige

støvskillevægge mv. i anledning af ombygning af et supermarked anset for

fuldt fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af SL § 6 a.

Restsaldo ved fraflytning mv.

Dersom fraflytning sker inden fuld afskrivning er nået, kan den resterende

del af udgiften fradrages i fraflytningsåret. Sker der en

»nedrivning« af indretningen før udgiften er helt afskrevet, kan

restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret. Ved afståelse af lejede lokaler den

19. maj 1993 eller senere medregnes efter LL § 14 J fortjeneste eller tab på

ombygnings- og vedligeholdelsesudgifter, særindretninger m.v. til den

skattepligtige indkomst. For personer medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelse af den personlige indkomst.

Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og

de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring mv. med

fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, jf. bek. nr. 486 af 31. maj

1994. Anskaffelsessummen skal ligeledes omregnes til kontantværdi.

Se om principperne for kontantværdiansættelse afsnit E.C.1.1.4. Se

endvidere TSS-cirk. 1996-16 om overgangsregler vedrørende anvendelse af

reglerne om kontantomregning af overdragelsessummen for ombygning og

særindretning af lejede lokaler.

Reglerne om gaver og arveforskud i LL § 16 E, stk. 3-5, finder tilsvarende

anvendelse ved overdragelse af ombygning af lejede lokaler. For så vidt angår

afståelser før den 19. maj 1993, se LV 1994 E.C.6.1.

Hvis der i forbindelse med fraflytning ydes vederlag for afståelse af

lejemålet, er dette vederlag skattepligtig personlig indkomst i henhold til

LL § 16 E, stk. 1, nr. 3.

Restsaldo ved køb af ejendommen

Køber lejeren ejendommen, kan han kun foretage afskrivning såfremt

ejendommen anvendes til et formål, der berettiger til afskrivning efter

afskrivningslovens regler.

Efter hidtidig praksis efter statsskatteloven § 6 a kan en eventuel

uafskreven restsaldo på en lejers ombygningsudgifter ikke fratrækkes i

erhvervelsesåret, men kan derimod tillægges ejendommens købesum og indgå i et

eventuelt afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven. Der sker først

beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen.

TfS 1995.902. Ombygningsudgifter afholdt af et selskab som lejer forud for

selskabets køb af ejendommen blev ikke anset for omfattet af skødesummen, og

den uafskrevne værdi af ombygningsudgifterne kunne herefter tillægges

anskaffelsessummen. Se også lsr.1978.6, der vedrørte en lejers køb af en

bygning med blandet benyttelse.

E.C.7 Ejendomme med hjemfaldsforpligtelse.

Ejere af faste ejendomme med hjemfaldsforpligtelse er i henhold til SL § 6

a berettigede til at foretage skattemæssige afskrivninger på ejendommene over

antallet af år indtil hjemfaldstidspunktet. Der kan foretages et fuldt års

afskrivning i erhvervelsesåret, mens der ikke kan afskrives for nogen del i

afhændelsesåret. Se nærmere om den gældende begrænsning for sommer- og

fritidshuse i afsnit E.C.4.6.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske

erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af

det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal

yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere

gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der

er genstand for særskilt afskrivning.

Fikseret beløb

Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter

hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved

hjemfaldet.

I TfS 1994.603 (Lsr) blev hjemfaldspligten vedrørende et byggeforeningshus

forlænget fra år 1990 til år 2060 mod betaling af 75.000 kr.

Deklarationen blev i forbindelse med hjemfaldet ændret således, at

tilbagekøbssummen for grundarealet blev forhøjet fra den i 1913 erlagte

købesum til 150.000 kr. Da tilbagekøbssummen oversteg anskaffelsessummen,

fremkom der ikke noget tab, hvorfor der ikke kunne afskrives på de 75.000 kr.

Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende tidspunkt kan

fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr. 1959.135.

Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der

ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for

grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning

for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat

til et bestemt beløb.

Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når

hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke

afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling

for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter

vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af

anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens

anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet

mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller

evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger.

Der kan foretages et fuldt års afskrivning i erhvervelsesåret, mens der

ikke kan afskrives for nogen del i afhændelsesåret, jf. ovenfor.

Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved

siden af et eventuelt standardfradrag.

Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme

regler som for bygninger på lejet grund.

Afskrivningen sker ikke med lige store årlige beløb, idet en

hjemfaldspligt, der først bliver aktuel efter en årrække, kun vil øve en

ringe indflydelse på ejendommens værdi ved periodens begyndelse, men til

gengæld vil være progressivt stigende, efterhånden som hjemfaldstidspunktet

rykker nærmere. For bygninger, der kan gøres til genstand for skattemæssig

afskrivning efter afskrivningslovens regler, kan disse regler benyttes i

stedet, og hjemfaldsforpligtelsen vil i så fald ikke få indflydelse på

opgørelsen af afskrivningsbeløbet. Det regelsæt, som skatteyderen vælger at

afskrive efter, kan ikke ændres, jf. lsr. 1975.64.

Et selskab havde af offentlige myndigheder købt en grund og derpå opført

en del bygninger. I skødet havde sælgerne betinget sig ret til efter ca. 45

års forløb at kunne kræve grunden eller dele deraf med påstående bygninger

overdraget vederlagsfrit. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive

bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter

hjemfaldsreglerne. Derimod kunne der ikke afskrives lineært på grunden, da

selskabet havde skøde på denne. t&s nyt 1991.6.329 lsr ( TfS 1991,138).

Til brug ved beregningen af de beløb, der kan fratrækkes ved

indkomstopgørelsen anvendes nedenstående tabel. Ved fradragets beregning har

hjemfaldspligtens værdi måttet korrigeres ved hjælp af en særlig

multiplikationsfaktor, for at tabellen kan benyttes uanset

afskrivningsperiodens længde (antallet af år til hjemfaldstidspunktet).

Ved indkomstopgørelsen foretages fradraget for erhvervsbygninger i den

personlige indkomst og for andre bygninger i kapitalindkomsten.

Om benyttelsen af tabellen henvises i øvrigt til vejledningen og det

nedenfor anførte eksempel.

*Frikøb for hjemfaldsforpligtelse

Hvis det aftales, at en skatteyder mod at betale et beløb frigøres fra en

hjemfaldsforpligtelse, ophører retten til i medfør af SL § 6 a at afskrive

efter hjemfaldsreglerne fra og med det indkomstår, hvori aftalen om frikøb

indgås.

I visse situationer vil der imidlertid kunne afskrives på ejendommens

bygninger efter afskrivningsloven. Dette er tilfældet, hvor der på

frikøbstidspunktet endnu ikke er afskrevet et beløb, svarende til bygnings

anskaffelsessum. I så fald kan restbeløbet afskrives, forudsat at de

almindelige betingelser for at afskrive efter afskrivningsloven er opfyldt.

Det er således en betingelse, at bygningen benyttes erhvervsmæssigt og er

taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, se E.C. 4.1. Anvendelse

til bl.a. beboelse er ikke et afskrivningsberettiget formål. Det er afgørende

for, om afskrivningerne kan påbegyndes med den høje sats på henholdsvis 4- og

6 pct., eller om der maksimalt kan afskrives med den lave sats på 2 pct., om

der allerede er afskrevet 40 henholdsvis 60 pct. af bygningens

anskaffelsessum efter statsskatteloven.*

*Afskrivning på fri-købsbeløbet

Det vederlag, der betales for frikøbet, kan i det omfang beløbet vedrører

ejendommens afskrivningsberettigede bygninger, afskrives efter

afskrivningsloven.

Hvis det følger af vilkårene for påtagelsen af hjemfaldsforpligtelsen, at

der som kompensation for, at ejendommen på hjemfaldstidspunktet skal afstås,

ydes erstatning for grunden med et fast beløb, mens der for bygningen ydes

erstatning efter vurdering på hjemfaldstidspunktet, kan ingen del af

betalingen for frikøbet anses for at vedrøre bygningen, og der kan derfor

ikke afskrives på frikøbsbeløbet.

Hvor vilkårene derimod går ud på, at der skal yder erstatning for

afståelsen af grunden med et fast beløb, mens der ikke ydes erstatning for

bygningen, vil den del af frikøbsbeløbet, der kan henføres til bygningen,

kunne afskrives efter afskrivningsloven, forudsat at betingelserne for at

afskrive efter denne lov er opfyldt, jf. ovenfor. Den afskrivningsberettigede

del af frikøbsbeløbet beregnes således:

bygningsværdi

Frikøbsbeløb x ---------------------------------------------

bygningsværdi + grundværdi - erstatningsbeløb

Ved salg af en ejendom, hvorpå der både er afskrevet efter

statsskatteloven og afskrivningsloven, skal der foretages 2 avanceopgørelser,

dels en opgørelse af om der efter hjemfaldsreglerne er genvundne

afskrivninger til beskatning, dels en almindelig avanceopgørelse efter

afskrivningsloven. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger betragtes beløb,

der er betalt for frikøb eller udskydelse af hjemfaldstidspunktet, jf. herom

nedenfor, som tillæg til anskaffelsessummen. Se E.C. 4.6. om beskatning af

genvundne afskrivninger foretaget med hjemmel i SL § 6 a. Herudover vil der

evt. skulle foretages avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.*

*Udskydelse af hjemfaldstidspunktet

Hvis en skatteyder, der har afskrevet på en hjemfaldsforpligtelse efter SL

§ 6 a, mod betaling af et beløb får udskudt hjemfaldstidspunktet, er det

beløb, der er betalt for udskydelsen, ikke fradragsberettiget i

betalingsåret, men indgår i afskrivningsgrundlaget efter hjemfaldsreglerne,

jf. TfS 1997,916 (LSR). Det beløb, der er betalt for udskydelsen, tillægges

det resterende afskrivningsgrundlag (oprindeligt afskrivningsgrundlag

fratrukket maksimalt mulige afskrivninger), og det nye afskrivningsgrundlag

skal fordeles over perioden frem til det ny hjemfaldsår.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Afskrivningsgrundlag for en ejendom købt i 1993 300.000 kr.

Afskrivninger 1993-1996 (maksimalt mulige) -16.500 kr.

-----------

Resterende afskrivningsgrundlag 283.500 kr.

I 1997 udskydes hjemfaldstidspunktet til 2065:

Betaling for udskydelsen 70.000 kr.

-----------

Nyt afskrivningsgrundlag 353.500 kr.

-----------

Det nye afskrivningsgrundlag på 353.500 kr. afskrives efter tabellen

nedenfor, idet det lægges til grund, at der er 68 år frem til

hjemfaldstidspunktet. Hvor en skatteyder, der har valgt at afskrive efter

afskrivningslovens regler, betaler for udskydelse af hjemfaldstidspunktet,

afskrives det beløb, der kan henføres til bygningen, særskilt.*

Tabelvejledning

Fradrag i indkomsten

Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen

mellem på den ene side ejendommens faktiske erhvervelsessum (købesum +

byggesum) og på den anden side det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald,

dog således, at dette forskelsbeløb skal nedsættes med beløb, der er

afskrevet ekstraordinært efter de tidligere derom gældende regler og med

anskaffelsessummen for de særlige installationer, der er genstand for

særskilt afskrivning.

Derefter opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til

hjemfaldstidspunktet.

Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne

d, som står ud for det tal i kolonne e, der angiver antal år fra

anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved fremkommer

»korrigeret hjemfaldsbyrde«.

Derpå opgøres antal år fra henholdsvis regnskabsårets begyndelse og

slutning til hjemfaldstidspunktet.

Fradraget i indkomsten pr. 10.000 kr. »korrigeret

hjemfaldsbyrde« aflæses direkte i tabellens kolonne b mellem de to tal i

kolonne a, der angiver antal år henholdsvis fra regnskabsårets begyndelse og

slutning til hjemfaldstidspunktet.

Eksempel

Indkomst

Ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum + byggesum) * det beløb, der

tilbagebetales ved hjemfald * beløb, der er afskrevet ekstraordinært *

anskaffelsessummen for de særlige installationer andrager 1.594.629 kr.

Hjemfaldsbyrde = 1.594.629 kr.

Indkomstår 1997, tidspunktet for ejendommens anskaffelse: År 1977.

Hjemfaldstidspunkt år 2072.

Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 95.

Multiplikationsfaktor: 1,025. 1.594.629 kr. x 1,025 = »den

korrigerede hjemfaldsbyrde på hjemfaldstidspunktet«.

Antal år fra "regnskabsårets begyndelse og slutning" til

hjemfaldstidspunktet: 75-74.

Indtægtsfradrag 21 kr. pr. 10.000 kr.'s korrigeret hjemfaldsbyrde.

Indkomstfradrag som følge af hjemfaldspligten:

1.025 x 1.594.629 x 21 kr.

-------------------------- = 3.432 kr.

10.000

-----------------------------------------------------------------------

Hjælpetabel til beregning af fradrag i indtægten

-----------------------------------------------------------------------

a. b. c. d.

Antal år til Fradrag i Antal år fra Multiplika-

hjemfaldstids- indtægten pr. opgørelses- tionsfaktor

punktet 10.000 kr.'s eller erhver-

"korrigeret velsestidspunkt

hjemfaldsværdi" til hjemfalds-

på hjemfalds- tidspunkt

tidspunkt

kr.

------------------------------------------------------------------------

100 8 100 1,020

99 8 99 1,021

98 9 98 1,022

97 9 97 1,023

96 9 96 1,024

95 10 95 1,025

94 10 94 1,026

93 10 93 1,027

92 11 92 1,028

91 11 91 1,029

90 12 90 1,030

89 12 89 1,031

88 13 88 1,033

87 13 87 1,034

86 14 86 1,036

85 14 85 1,037

84 15 84 1,039

83 15 83 1,040

82 16 82 1,042

81 17 81 1,044

80 17 80 1,045

79 18 79 1,047

78 19 78 1,049

77 20 77 1,051

76 20 76 1,054

75 21 75 1,056

74 22 74 1,058

73 23 73 1,061

72 23 72 1,063

71 25 71 1,066

70 26 70 1,069

69 27 69 1,072

68 27 68 1,075

67 29 67 1,078

66 30 66 1,081

65 32 65 1,085

64 32 64 1,088

63 34 63 1,092

62 35 62 1,096

61 37 61 1,101

60 38 60 1,105

59 39 59 1,110

58 41 58 1,115

57 43 57 1,120

56 45 56 1,125

55 46 55 1,131

54 48 54 1,137

53 50 53 1,143

52 52 52 1,150

51 54 51 1,156

50 56 50 1,164

------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------

Hjælpetabel til beregning af fradrag i indtægten

------------------------------------------------------------------------

a. b. c. d.

Antal år til Fradrag i Antal år fra Multiplika-

hjemfaldstids- indtægten pr. opgørelses- tionsfaktor

punktet 10.000 kr.'s eller erhvervel-

"korrigeret hjem- sestidspunkt til

faldsværdi" på hjemfaldstids-

hjemfaldstids- punkt

punkt

kr.

------------------------------------------------------------------------

49 59 49 1,171

48 61 48 1,180

47 63 47 1,188

46 66 46 1,197

45 68 45 1,207

44 72 44 1,217

43 74 43 1,227

42 77 42 1,239

41 80 41 1,250

40 83 40 1,263

39 87 39 1,276

38 90 38 1,291

37 94 37 1,306

36 97 36 1,322

35 102 35 1,339

34 105 34 1,358

33 110 33 1,378

32 114 32 1,399

31 118 31 1,421

30 124 30 1,446

29 128 29 1,472

28 133 28 1,500

27 139 27 1,531

26 144 26 1,564

25 150 25 1,600

24 156 24 1,640

23 163 23 1,683

22 168 22 1,730

21 176 21 1,782

20 182 20 1,840

19 190 19 1,903

18 198 18 1,975

17 205 17 2,055

16 214 16 2,145

15 222 15 2,249

14 231 14 2,367

13 240 13 2,504

12 250 12 2,664

11 260 11 2,854

10 270 10 3,083

9 281 9 3,362

8 292 8 3,713

7 304 7 4,165

6 316 6 4,769

5 329 5 5,615

4 342 4 6,887

3 356 3 9,009

2 369 2 13,263

1 385 1 25,974

0 0

------------------------------------------------------------------------

E.C.8 Afskrivning på goodwill og immaterielle rettigheder mv.

E.C.8.1 Afskrivning efter LL § 16 F

Vederlag ydet ved erhvervelse af goodwill, anskaffelsessum på

tidsbegrænsede og tidsubegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge udbytte-,

forpagtnings- og lejekontrakter, godtgørelse for opgivelse af agentur og

vederlag for konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af

pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, kan afskrives

med hjemmel i LL § 16 F. Afskrivning foretages på grundlag af den

kontantomregnede anskaffelsessum, jf. E.C.8.6.

For personer fragår foretagne afskrivninger i den personlige indkomst.

Med hensyn til afgrænsningen af goodwill og rettigheder mv., se E.I.4.

E.C.8.2 Goodwill

Det følger af LL § 16 F, stk. 1, at den kontantomregnede anskaffelsessum

for goodwill med 10 pct. årligt over 10 år.

Overgangsregler

For goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996

gælder det, at der ved overdragelser i 1993 medregnes 25 pct. af

anskaffelsessummen ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget, ved overdragelser

i 1994 medregnes 50 pct., og ved overdragelse i 1995 medregnes 75 pct. af

anskaffelsessummen. Denne ordning svarer til overgangsreglerne for beskatning

af fortjeneste på goodwill, jf. E.I.4.1.

Bindende aftale fra før 19. maj 1993

Ved overdragelse af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998 vil

køberen ikke kunne afskrive på det ydede goodwillvederlag, hvis dette

vederlag var bindende aftalt i perioden 1. juli 1982 - 19. maj 1993, og

aftalen herom er blevet godkendt af Ligningsrådet. Køberen mister retten til

afskrivning, uanset om anmodning om Ligningsrådets godkendelse er sket på

foranledning af sælgeren, jf. nærmere om denne overgangsregel E.I.4.1.

Opgørelse af afskrivningsgrundlaget

I skm. cirk. nr. 97 af 26. juni 1995 er nærmere beskrevet, hvorledes

afskrivningsgrundlaget skal opgøres i sammenhæng med overgangsordningerne.

E.C.8.3 Tidsbegrænsede rettigheder - udbytte- og lejekontrakter mv

Anskaffelsessummen for tidsbegrænsede rettigheder såsom forfatter- og

kunstnerret, ret til mønster og varemærke, patentrettigheder og know-how kan

i følge LL § 16 F, stk. 2, afskrives med lige store årlige beløb over et til

rettighedens varighed svarende åremål. Tilsvarende gælder for vederlag for

retten ifølge udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakter.

Udgifter til erhvervelse af patentrettigheder og know-how i tilknytning

til den skattepligtiges erhverv kan i stedet straksafskrives efter LL § 8 L,

jf. afsnit E.B.3.11 og E.C.8.4.

Tidsbegrænsningen omfatter den periode, som rettighederne er

retsbeskyttede efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster osv. Kan

retsbeskyttelsesperioden ikke fastlægges præcis, skal vederlaget afskrives

som for tidsubegrænsede rettigheder, dvs. over 10 år.

Er rettigheden anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal

anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bek. nr. 486 af 31. maj

1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. Bestemmelsen i LL § 16 F, stk.

2, svarer til den nu ophævede bestemmelse i LOSI § 15, stk. 1, og praksis

herfor er således stadig gældende.

Der kan ikke opnås hurtigere afskrivning ved en sandsynliggørelse af, at

rettighedens værdi ikke vil kunne opretholdes i den periode, hvori den er

beskyttet, se således LSR.1965.42 vedr. forfatterrettigheder.

Udgifter til erhvervelse af filmrettigheder skal afskrives efter LL § 16

F, stk. 2, jf. TfS 1994, 669.

Udgifter til registrering af varemærker - alene med det formål at udvide

den varemærkeretlige beskyttelse for et andet registreret varemærke - kan

afskrives i medfør af LL § 16 F, stk. 2, selv om disse såkaldte

»defensivvaremærker« ikke agtes taget i brug, jf. skd.

46.211.(VLD).

Købsprisen for en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning,

som indrømmes af Vejtransportrådet, kan afskrives efter LL § 16 F, stk. 2,

over en periode, der svarer til rettighedens varighed, LSR.1982.9.

Erstatninger for opgivelse af private lejemål er ikke omfattet af LL § 16

E, stk. 1, nr. 3, og de er derfor heller ikke omfattet af LL § 16 F, hvorfor

der ikke kan indrømmes fradrag for eller afskrivning på sådanne

erstatningsbeløb, se LSR.1965.126 (erstatning betalt til en boligfond for

nedlæggelse af en selvstændig lejlighed kunne ikke afskrives) og

LSR.1972.132.

En skatteyder blev ikke anset for berettiget til at afskrive en

godtgørelse for ophævelse af en forpagtningskontrakt, som blev ydet til den

hidtidige forpagter, der ved forpagtningsforholdets ophævelse købte den

forpagtede ejendom, og anvendte vederlaget som delvis betaling for

ejendommen,

LSR.1978.7.

Udbytteretten til en aktiepost, som var tillagt en enke ved et gensidigt

testamente - og ikke ved en udbyttekontrakt - ansås ikke for omfattet af LOSI

§ 15, stk. 1, (nu § 16 F, stk. 2), og den kapitaliserede værdi af retten

kunne således ikke afskrives, LSR.1982.102.

Vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste

ejendomme, blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en

udbyttekontrakt og dermed for omfattet af LOSI § 2, nr. 5, og § 15, stk. 1.

(nu LL § 16 E, stk. 1, nr. 3 og § 16 F, stk. 2).

E.C.8.4 Tidsubegrænsede rettigheder

Hvis de under E.C.8.3 nævnte rettigheder ikke er tidsbegrænsede, kan

anskaffelsessummen afskrives med 10 % årligt over en periode på 10 år, jf. LL

§ 16 F, stk. 2. Hvis rettigheden er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere,

skal anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bek. nr. 486 af 31.

maj 1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Et aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt

forpligtet sig til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til

produktion og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt.

Selskabet havde i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten

omhandlede byggesystem til opførelse af parcelhuse afholdt udgifter til

projektering mv. samt udgifter til opførelse af prøvehuset på tilsammen

620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes ved salg af prøvehuset. Selskabet

blev anset berettiget til at afskrive den samlede udgift over 10 år i henhold

til LOSI § 15 (nu LL § 16 F), idet udgiften måtte anses som betaling for den

erhvervede udnyttelsesret.

Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en

eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge

eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed

afskrivningsberettiget i medfør af LOSI § 15 ( LL § 16 F), LSR.1983,88.

Et engangsbeløb til afløsning af en livsvarig ret for en enke til at

modtage en andel af en virksomheds årlige overskud kunne afskrives over 10 år

i medfør af LOSI § 15 (nu LL § 16 F).

Et vederlag på 200.000 kr., som indehaveren af et varehus havde betalt

ejeren af en nabogrund for at opnå en tinglyst vej- og færdselsret på

grunden, anså LSR som et vederlag for at opnå en leje- eller

forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 5 i LOSI, (nu LL § 16 E, stk.

1, nr. 3), og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne

vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 15, jf. LSR.1986.8.

Om afskrivning på dyrkningsrettigheder vedrørende sukkerroer, se Skat

1990.4.299. (TfS 1990,206).

Om afskrivning af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se

LSR.1983.85.

Værnsregel ved han-del mellem interesseforbundne parter

*LL § 16 F, stk. 4, indeholder en værnsregel, som medfører, at

erhververens afskrivningsgrundlag nedsættes med et beløb svarende til den

ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.

Værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4, er således ændret ved lov nr. 440 af 10.

juni 1997, jf. lovens § 8, nr. 16. Hvor erhververens afskrivningsgrundlag

tidligere blev nedsat til et beløb svarende alene til overdragerens

fortjeneste, nedsættes erhververens afskrivningsbeløb efter den ændrede

bestemmelse til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige

fortjeneste + den uafskrevne del af overdragerens afskrivningsberettigede

anskaffelsessum.

Der er ikke ændret på den af bestemmelsen omfattede personkreds eller på

afgrænsningen af, hvornår der er tale om interesseforbundne parter, jf. herom

i det følgende.

Ændringen har virkning for overdragelser, der foretages den 18. juni 1993

eller senere. Da den ændrede regel således har virkning fra samme tidspunkt

som den tidligere gældende regel, kan der opstå behov for genoptagelse af

skatteansættelser vedrørende tidligere indkomstår. Genoptagelse som følge af

den ændrede værnsregel er reguleret af skattestyrelseslovens bestemmelser om

genoptagelse, jf. SSL § 4.*

LL § 16 F, stk. 4, giver en nærmere afgrænsning af de omhandlede

interesseforbundne parter. Denne definition afviger fra den sædvanlige

forståelse af begrebet, jf. E.I.4.1.3.1.

Afgrænsningen i LL § 16 F, stk. 4, omhandler overdragelse mellem en person

og et selskab mv. som nævnt i SEL §§ 1 og 2 eller FBL § 1 eller mellem

sådanne selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen som

følge af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Derimod finder værnsreglen ikke anvendelse ved overdragelse mellem

familiemedlemmer.

I Skd. cirk. nr. 113 af 19. aug. 1996 er angivet nærmere om begrebet

bestemmende indflydelse. Cirkulæret har virkning fra og med 30. aug. 1996.

*Om definition af begrebet bestemmende indflydelse og praksis efter LL § 16

F, stk. 4, vedrørende overdragelser før den 30. august 1996 henvises til

omtalen i LV 1995 og LV 1996, afsnit E.C.8.4. Om de i LV 1996, afsnit

E.C.8.4. offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder om afgrænsningen af

bestemmende indflydelse, se TfS 1996, 689.*

Der vil f.eks. være tale om bestemmende indflydelse ved aktiebesiddelse,

hvis den ene part i overdragelsesaftalen direkte eller indirekte ejer mere

end 50% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af stemmeværdien hos

den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber

mv., hvori den pågældende part ejer mere end 50% af aktiekapitalen.

Overdragelser mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber

vil således være omfattet af bestemmelsen.

Eksempelvis vil overdragelser mellem moder- og datterselskaber, hvor

moderselskabet ejer mere end 50% af aktiekapitalen, være omfattet af

bestemmelsen.

Bestemmende indflydelse - direkte eller indirekte - vil også foreligge ved

overdragelse mellem selskaber m.v., hvor aktionærkredsen i hvert af

selskaberne samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge

selskaber samt ved overdragelse mellem en gruppe af personer og et selskab

m.v., hvor der er sammenfald mellem aktionærer og personerne fra gruppen, der

opfylder kravet om bestemmende indflydelse. Eksempelvis vil overdragelse fra

et interessentskab til et selskab eller omvendt være omfattet af LL § 16 F,

stk. 4, hvis den samme kreds af personer i forhold til såvel

interessentskabet som selskabet besidder mere end 50% i

ejerandel/kapitalandel eller råder over mere end 50% af stemmerne. En

overdragelse fra et interessentskab til et A/S, hvor tre interessenter i

I/S'et ejer en andel på 1/3 hver, og hvor to af interessenterne tilsammen

ejer mere end 50% af aktierne og/eller råder over mere end 50% af stemmerne,

vil være omfattet af LL § 16 F, stk. 4.

*Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt overdragelsen af tandlægevirksomhed

fra et af tandlægerne X og Y hver især 50% ejet tandlæge-ApS til et nystiftet

ApS eller til et nystiftet interessentskab, ejet af tandlægerne X og Z med

hver 50%, ville være omfattet af værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4.

Ligningsrådet fandt, således som sagen forelå oplyst, at ingen af

overdragelsens parter kunne anses for at have bestemmende indflydelse i LL §

16 F, stk. 4's forstand, TfS 1997, 87.*

Ligningslovens § 8L

Er know-how eller patentrettigheder erhvervet i tilknytning til den

skattepligtiges erhverv, jf. LL § 8 L, stk. 1, kan den skattepligtige enten

vælge at straksfradrage den kontantomregnede anskaffelsessum fuldt ud i det

indkomstår, hvori udgiften blev afholdt, eller afskrive efter LL § 16 F, stk.

2.

Ved afhændelse eller afståelse af know-how eller patentrettigheder, hvor

sælgeren har straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsessum, skal

sælgeren medregne hele den kontantomregnede afståelsessum ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor afhændelsen eller afståelsen

finder sted.

E.C.8.5 Godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for

konkurrenceklausul

Ifølge LL § 16 F, stk. 3, kan de i LL § 16 E, stk. 1 nr. 4, og 5

omhandlede ydelser (dvs. godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur,

eller lignende, samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, når

vederlaget ydes en gang for alle) afskrives over en periode på 10 år.

Hvis de nævnte formuegoder er erhvervet den 18. november 1993 eller

senere, skal anskaffelsessummen kontantomregnes.

E.C.8.6 Kontantomregning mv.

Anskaffelsessum på goodwill, tidsbegrænsede og tidsubegrænsede

rettigheder, retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt,

godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende samt vederlag for

påtagelse af en konkurrenceklausul, når vederlaget ydes én gang for

alle, og vederlag for afløsning af pensionstilsagn, skal kontantomregnes.

Afskrivning på vederlag for rettigheder m.v., som måtte være erhvervet før

den 19. maj 1993, sker efter de tidligere regler i LOSI. Se herom LV 1993,

afsnit E.C.8. For rettigheder m.v., hvorom der før den 19. maj 1993 er

indgået endelig aftale om overdragelse, foretages der afskrivning på grundlag

af den nominelle købesum, mens købesummen skal kontantomregnes for så vidt

angår rettigheder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere. De nærmere

regler for, hvorledes kontantomregningen skal ske, er fastlagt i bek. nr. 486

af 31. maj 1994, se også E.I.2.3. Ved afskrivning på de i LL § 16 E, stk.1,

nr. 4 og 5 nævnte ydelser, dvs. henholdsvis godtgørelse for opgivelse af

agentur og lignende samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, skal

der dog kun foretages kontantomregning, hvis de pågældende godtgørelser og

vederlag er erhvervet den 18. november 1993 eller senere. De omkostninger,

der har været i forbindelse med erhvervelsen af rettigheden, f.eks. udgift

til advokat, revisor o.lign., indgår i afskrivningsgrundlaget.

Opnås der senere en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget

nedsættes med den opnåede dekort, hvis den opnåede dekort har hjemmel i den

oprindelige købeaftale, UfR 1966.493 ØLD. Se E.C.1.1.4.

Om afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af

en aftægtsydelse eller en overskudsandel, se E.I.2.4.

Er en rettighed erhvervet som gave eller arveforskud benyttes den værdi,

der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved

erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og

vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Om afskrivningsgrundlaget for rettigheder, der er erhvervet ved arv, se

endvidere LVB, afsnit B.B.4 og LSR.1968.128 (afskrivning på

anskaffelsessummen for en arvet udbyttekontrakt).

De afskrivninger, der kan foretages med hjemmel i LL § 16 F er alle pro

anno afskrivninger, dvs. at afskrivninger i anskaffelsesåret og

afståelsesåret beregnes i forhold til den tid, den pågældende har ejet

formuegodet i det pågældende indkomstår, LSR.1961.105. Der er endvidere tale

om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke kan forlænges,

selv om afskrivning undlades i et eller flere år.

Afskrivning kan af køberen påbegyndes fra det tidspunkt, hvor der er

indgået en endelig aftale om overdragelsen, selv om overtagelsen først finder

sted senere. Sælgeren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens indgåelse.

E.C.8.7 Afløsning af pensionstilsagn

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn afskrives i yderens

skattepligtige indkomst over en periode på 10 år. Vederlag for

pensionstilsagn er omfattet af LL § 16 E, stk. 1, nr. 6. For ydelser, der er

ydet før indkomståret, foretages afskrivning for den resterende periode på

grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning med de i LL

§ 16 F nævnte satser.

Hvis de ydelser, der er omfattet af LL § 16 E, stk. nr. 4, 5 og 6,

tilsammen udgør mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i virksomheden hos

den, der har ydet vederlagene, fradrages disse ydelser fuldt ud ved

indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori de er afholdt, jf. LL § 16 F, stk.

3.

E.C.8.8 Afskrivninger efter SL § 6 A Rationaliseringsudgifter

Rationaliseringsudgifter tillades normalt belastet driftsregnskabet og

således fradraget i indkomstopgørelsen for det enkelte år. Det samme gælder

udgifter i forbindelse med overgang til edb. Udgifter til indkøb af

edb-software kan straksafskrives, jf. E.C.1.1.7.

Udgifter, der i forhold til virksomhedens omfang er betydelige, afskrives

efter skøn i det enkelte tilfælde over en periode på 5-10 år og

undtagelsesvis over et kortere åremål. *De af et selskab afholdte

rationaliseringsugifter blev af Landsskatteretten anset for så betydelige i

forhold til selskabets størrelse, at de kunne afskrives over en 5-årig

periode, TfS 1997, 126.*

Bygninger samt om- og tilbygninger til bygninger, maskiner og andre

afskrivningsberettigede genstande, der anskaffes eller forbedres i

tilslutning til en rationalisering, behandles efter afskrivningslovens

regler.

Se afsnit E.C.6 om afskrivning af ombygningsudgifter for lejede lokaler.

E.C.8.9 Fratrædelsesgodtgørelse

En arbejdsgivers udgifter til fratrædelsesgodtgørelse kan fradrages efter

SL § 6a. Om beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen hos modtageren henvises

til A.B.1.4.1.

Lignende dokumenter