PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EC - Skattemæssige afskrivninger
Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver forstås en nedskrivning
af aktivets værdi med virkning for den skattepligtige indkomst. Da
værdiforringelsen af aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække,
fordeles fradraget i indkomsten på et antal år bl.a. under hensyn til
aktivets levetid.
Anskaffelsessummen fradrages altså ikke på anskaffelsestidspunktet, (jf.
dog de særlige regler om straksafskrivning på småaktiver), men optages som
aktiv i regnskabet (aktiveres) og bringes derpå til fradrag i indkomsten i de
senere indkomstår ved afskrivninger.
Skattemæssige afskrivninger er beskrevet i afskrivningsloven (AL),*
lovbek.nr. 932 af 24. okt. 1996 som ændret ved lov nr. 1223 af 27. dec. 1996*
samt skd.cirk. nr. 188 af 22. nov. 1983 (kaldet afskrivningscirkulæret =
afskr.cirk.) og skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991, kap. 2.
Om de tidligere regler og overgangssituationer, se de tidligere udsendte
cirkulærer til afskrivningsloven: skd.cirk. nr. 172 af 31. okt. 1957 og skd.
cirk.nr. 167 af 9. juli 1968.
AL indeholder de nærmere regler om afskrivning på:
a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt. (Afsnit I)
b. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der både benyttes
erhvervsmæssigt og privat. (Afsnit II)
c. Skibe til erhvervsmæssig brug. (Afsnit III)
d. Bygninger (Afsnit IV) (se E.C.4)
e. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. (Afsnit IV B) (se E.E.3.3).
I AL's afsnit IV A findes reglerne vedrørende forskudsafskrivninger på
visse anskaffelser af maskiner mv. og bygninger (se E.C.4.4).
Reglerne i AL gælder også, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs-
eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv
jf. AL § 1 (se E.B.3.11).
Læs alt
Skattemæssig afskrivning kan endvidere foretages med hjemmel i SL § 6 a
(se E.C.4.6 og E.C.6), og LL § 16 F (se E.C.8).
Investeringsfondsloven (se E.D.1) i henhold til hvilken, der kan foretages
forlods afskrivning, foreligger som* lovbek. nr. 933 af 24. okt. 1996*,
hvortil hører skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.
Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 blev AL ændret således, at der på visse
aktiver kan foretages afskrivning med dobbelte satser i områder, der efter §
3 i lov om planlægning er udpeget til erhvervszoner.
Af hensyn til EU's regler om statsstøtte indførtes der ved lov nr. 1114 af
22. dec. 1993 visse indskrænkninger i disse reglers anvendelsesområde, jf.
afsnit E.C.1.1.6. Adgangen til at afskrive med dobbelte satser gælder med
denne modifikation for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt
i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget
samt for bygninger og installationer som nævnt i AL § 18, stk. 1, og § 19,
stk. 1, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at
erhvervszonen blev udpeget. Der er tale om en forsøgsordning, der er
begrænset til virksomheder, der inden udgangen af 1994 etablerer sig inden
for et erhvervszoneareal eller som allerede er etableret i en erhvervszone.
De under ordningen ydede begunstigelser ophører med udgangen af 1999.
De særlige undtagelsesregler for erhvervszoner er godkendt af EU, og
Miljøministeriet har udsendt cirk. nr. 30 af 8. feb. 1994 om oprettelse og
afgrænsning af erhvervszonerne (nærmere angivne arealer i Aakirkeby,
Nexø, Sindal, Løkken-Vrå, Løgstør, Støvring, Aars og Arden kommuner).
Ved Miljøministeriets cirk. af 17. maj 1994 er cirkulæret om erhvervszoner
ændret, således, at erhvervszonen i Løgstør kommune udgår, mens der oprettes
nye erhvervszoner inden for nærmere angivne områder i Nørager,
Fjerritslev og Farsø kommuner, TfS 1994, 425.
Samtidig er reglerne om dobbelt afskrivning i erhvervszoner sat i kraft
pr. 15. feb. 1994, jfr. TfS 1994, 170.
E.C.1 Driftsmidler der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt
E.C.1.1 Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt AL afsnit I
Reglerne i AL afsnit I finder anvendelse på alle driftsmidler, der
benyttes erhvervsmæssigt, hvad enten ejeren er bogførings-/regnskabspligtig
eller ikke, og hvad enten ejeren driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller
ikke, jf. lsr. 1981.5.
Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de
anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke
er tale om driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for
andre.
Det er uden betydning for adgangen til at foretage skattemæssige
afskrivninger, om de pågældende driftsmidler er anskaffet som nye eller
brugte.
Om lønmodtageres adgang til at foretage afskrivninger henvises til
A.F.1.18.
Ejerens brug er afgørende
Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. Se i den forbindelse TfS
1995, 198, hvor Ligningsrådet fandt, at et selskab skattemæssigt kunne anses
som ejer af driftsmidler, der var leaset for 9 år. Ved leasingperiodens udløb
havde selskabet ret til at købe driftsmidlerne til 10 pct. af kostprisen.
Hvis selskabet ikke udnyttede denne option, skulle selskabet alligevel betale
det samme beløb til leasingselskabet. Disse kontraktsvilkår fandt
Ligningsrådet måtte sidestilles med en egentlig købepligt for selskabet.* I
TfS 1997, 7 fandt
Landsskatteretten, at der i et sale-and-leaseback arrangement alene var
etableret en formel ejendomsret. Skatteyderen havde købt edb-udstyr af et
selskab, hvorefter udstyret var tilbageleaset til selskabet.
Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabets pligt til at anvise en køber
til en forudsat pris måtte sidestilles med en købepligt ved leasingaftalens
ophør og lagde endvidere vægt på, at skatteyderen i.h.t. kontraktgrundlaget
ikke havde sædvanlige ejerbeføjelser. Endelig henså retten til, at der med
undtagelse af et beskedent indskud ikke havde været pengestrømme mellem
skatteyderen og selskabet.*
Det er ejerens brug af driftsmidlet, der er afgørende for, om det anses
for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren f.eks. stiller et
driftsmiddel til rådighed f.eks. for en ansat til dennes private brug berøver
ikke driftsmidlet dets karakter af at være »udelukkende erhvervsmæssigt
anvendt«.
Edb - software
Den gængse måde at overdrage edb-software på sker i form af licensaftaler,
hvor erhververen opnår en nærmere fastsat brugsret til det pågældende
eksemplar af softwaren. Omfanget af brugsretten kan variere, men vil typisk
indeholde adgang for licenshaveren til at bruge softwaren i hans virksomhed
til interne formål. Licenshaveren vil således bl.a. ikke have adgang til at
overdrage brugsretten til det pågældende software til tredjemand. Brugsretten
vil oftest være tidsubegrænset og derfor kun kunne ophæves af licensgiveren
ved licenshaverens misligholdelse. Efter AL § 3, stk. 1 kan
anskaffelsessummen for edb-software fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret.
Interessentskab
Driftsmidlerne i et interessentskab afskrives efter afsnit I i AL, når den
pågældende interessent alene benytter driftsmidlet erhvervsmæssigt, men efter
afsnit II, når han tillige benytter det privat. Er det kun den ene af
interessenterne, der benytter driftsmidlet til såvel erhvervsmæssig som
privat benyttelse, skal han afskrive efter reglerne i afsnit II, medens de
øvrige interessenter skal afskrive efter afsnit I.
Den andel af en bil, der tilhører medinteressenten, skal betragtes som en
arbejdsgiverbil og værdien heraf beskattes efter reglerne for firmabiler, jf.
A.B.1.9.2.
Kun afskrivning ved forringelse
Ifølge praksis er det en forudsætning for afskrivning, at der sker en
forringelse af det pågældende driftsmiddel som følge af brugen. I
overensstemmelse hermed er der nægtet afskrivning på bronzestatuer og
malerier, som en skatteyder havde anskaffet til opstilling eller ophængning i
virksomheden, lsr. 1961.116, 1964.132 og Skat 1990.5.383 (TfS 1990, 246). Der
er anerkendt afskrivning på antikke møbler og tæpper, der benyttes
erhvervsmæssigt på en sådan måde, at de undergår forringelse ved brugen. I
lsr. 1970.80 blev antikke møbler og lysekroner i en ejendomsmæglers kontor
dog sidestillet med kunstgenstande, hvis værdi ikke forringes ved brugen, jf.
tilsvarende lsr. 1981.119.
I et tilfælde, hvor et tæppefirma solgte tæpper, som det til enhver tid
efter 3 år fra salget lovede at tage tilbage til fuld pris, kunne der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt ægte tæppers værdi forringes, må afgøres ud fra
et konkret skøn. Ved skønnets udøvelse må der henses til, om tæppet er
anbragt således, at det udsættes for slitage. Desuden må der henses til
tæppets pris. Ægte tæpper, hvis anskaffelsespris pr. m2 ikke overstiger ca.
5.000 kr. anses for afskrivningsberettigede, da de må antages at være
underkastet værdiforringelse ved brugen.
En revisor kunne ikke fratrække udgifter til indkøb af serigrafier til
udsmykning af kontorer, idet det måtte antages, at serigrafierne ikke
undergik en sådan forringelse ved slid og ælde, som forudsættes i AL. Derimod
kunne udgifterne til de udskiftningsrammer, som serigrafierne var indsat i,
fratrækkes, lsr. 198224.
Eksempler på afskrivning efter AL afsnit I
En forhandler af køkkener kunne afskrive på nogle udstillingskøkkener,
idet disse ikke var bestemt til salg, lsr. 1982.8.
En campingvogn, der var opstillet bag en restauration og som blev anvendt
af restaurationens discjockey til overnatning samt til opbevaring af plader
og lysanlæg, kunne afskrives efter AL afsnit I, lsr. 1982.100.
Campinghytter af træ til udlejning - indeholdende 4 køjepladser, men uden
varme, sanitet eller el indlagt - som ikke krævede støbning af fundament
eller lignende, som kunne flyttes umiddelbart fra en campingplads til en
anden, og som ikke var placeret med henblik på varig forbliven på
campingpladsen, kunne afskrives i medfør af afsnit I.
Det samme gælder hytter, der udlejes for en kortere periode til
byggepladser og lign.
Derimod kunne campinghytter af træ opstillet på sokkelsten ikke afskrives
i medfør af reglerne om afskrivning på driftsmidler. Der var indgået aftale
med campingejerne om opstilling og udlejning af hytterne for en 10-årig
periode. Landsskatteretten lagde vægt på, at hytterne havde været opstillet
samme sted i 4 år og i øvrigt var af god kvalitet, t&s nyt 1991.4.213. Se
også TfS 1995, 562 VLD. I TOLD-SKAT Nyt 1993.15.746 (TfS 1993, 373) fandt
Landsskatteretten, at en træpavillion, der var opstillet af et
entreprenørfirma med henblik på for en periode på 2 - 3 år at skaffe
klublokaler til en idrætsforening, kunne afskrives efter AL afsnit I.
E.C.1.1.1 Saldoafskrivning (§ 2)
Skattemæssig afskrivning skal efter AL § 2 foretages som en
saldoafskrivning på samtlige driftsmidler, der hører til den skattepligtiges
virksomhed.
Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af
det restbeløb, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til
(anskaffelsessummen * tidligere foretagne afskrivninger) med tillæg af
købesummer og fradrag af salgssummer for driftsmidler, som er købt
henholdsvis solgt i løbet af indkomståret. Afskrivningsgrundlaget nedsættes
således hvert år med den afskrivning, der er foretaget det foregående år. Der
kan højst afskrives 30 pct. årligt.
Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En
skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles
saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ
saldo (se E.C.1.1.3) kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv
saldo i en anden virksomhed.
Driftsmidler i erhvervszoner
De af en virksomheds driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt i en erhvervszone, og som er anskaffet efter, at
erhvervszonen blev udpeget, og som i øvrigt opfylder betingelserne for
afskrivning med forhøjet afskrivningssats, jf. afsnit E.C.1.1.6, afskrives på
en særskilt saldo for det indkomstår, hvor virksomheden i erhvervszonen
påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest indkomståret 1999. Kravet om
afskrivning på en særskilt saldo får betydning for hidtidige virksomheder
uden for erhvervszonen, som inden udgangen af kalenderåret 1994 gennem en
afdeling eller filial påbegynder virksomhed i en erhvervszone, idet sådanne
virksomheder vil komme til at føre to driftsmiddelsaldi. Kravet om særskilt
saldo får endvidere betydning for virksomheder i erhvervszoner, der har
driftsmidler som f.eks. automobiler, der ikke opfylder kravet om, at
driftsmidlerne udelukkende skal anvendes i erhvervszonen.
Selskabers udlejningsdriftsmidler
I henhold til AL § 2, stk. 8, gælder en særregel for selskaber omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 (indregistrerede aktieselskaber og andre
selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til deltagernes
indskudte kapital). Erhverver et sådant selskab et driftsmiddel med henblik
på udlejning, eller erhverver det et driftsmiddel, der allerede ved
erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for
indkomståret efter anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i
anskaffelsesåret, men i året efter anskaffelsesåret kan der særskilt
afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Den del af
anskaffelsessummen, som ikke er blevet afskrevet, tillægges herefter den
almindelige afskrivningssaldo. Det følger af AL § 2, stk. 9, at dersom et
selskab, som nævnt i AL § 2, stk. 8 sælger et udlejningsdriftsmiddel i
anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste
eller tab ved handlen fradrages henholdsvis tillægges saldoværdien for
afståelsesåret, jf. dog AL § 6. Ved salg i anskaffelsesåret eller året efter
anskaffelsesåret finder bestemmelsen om særskilt afskrivning af
udlejningsaktiver med indtil 60 pct. ikke anvendelse.
Begrebet "udlejning" må her forstås på samme måde som i
anpartsreglerne, jfr. E.F.1.2, og i LL § 15, stk. 5, om
underskudsbegrænsning. Se også Told- og Skattestyrelsens kommentar i TfS
1995, 553.
Saldoværdien
Saldoværdien ved indkomstårets slutning opgøres som den
afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning.
Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer til saldoværdien ved næste
indkomstårs begyndelse.
Udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den
oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne. Se eksempelvis TfS 1995, 471
LSR.
Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel
forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som
beløb, der indvindes ved salg.
Hvis et driftsmiddel, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i en
erhvervszone, og som afskrives på en særskilt saldo, flyttes uden for
erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, skal den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte saldo i henhold til AL §
32 B, stk. 1 reduceres med driftsmidlets handelsværdi på
flytningstidspunktet. Samtidig tillægges handelsværdien virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Såfremt et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, flyttes ind
i en erhvervszone til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og
betingelserne for særskilt afskrivning med forhøjet sats er opfyldt, skal den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo i
henhold til AL § 32 B, stk. 2 reduceres med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et
positivt beløb.
Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles
efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i
saldoværdien ved årets begyndelse, og at købesummen skal tillægges
saldoværdien.
I henhold til SEL § 7 A, stk. 2, og KSL § 8 A, stk. 2 sidestilles en
skattepligtigs overførsel til benyttelse i udlandet af varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar mv., der har været anvendt i en skattepligtig
virksomhed her i landet, med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og
vandel på overførselstidspunktet.
Med LL § 5 I er der indført en begrænsning i skattepligtiges mulighed for
at undlade at foretage skattemæssige afskrivninger m.v. med virkning for den
danske skattepligtige indkomst fra udenlandske sambeskattede datterselskaber
og faste driftssteder. Ifølge bestemmelsen skal afskrivninger eller udgifter
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast
driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den
skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske
skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskab
er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af indkomståret.
Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som
led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i
spekulationsøjemed, behandles efter SL § 5 a.
Har den skattepligtige anvendt investeringsfondsmidler til forlods
afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal anskaffelsessummen formindskes
med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede
driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er hævet
etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i
medfør af lovens afsnit IV A. Se evt. eksemplet i afskr.cirk. pkt. 11.
Restafskrivning af små saldi
Er den afskrivningsberettigede saldoværdi *(i 1997) 8.700 kr. eller
derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL §
20.
Saldoen skal være nedbragt til *8.700 kr. eller derunder inden årets
afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til
30 pct. bringe saldoen ned på *8.700 kr. eller derunder, som han derefter
fradrager fuldt ud.
Adgangen til at fradrage hele saldoen er ikke begrænset til det
indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte grænse. Den skattepligtige
kan vente til et senere indkomstår.
Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af saldoen. Saldoen
skal i sin helhed fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i AL.
E.C.1.1.2 Skade på et driftsmiddel (§ 4)
Når et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade skal en
eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme
måde som en salgssum.
Hvis et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, og
der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele
reparationsudgiften fradrages. Er der udbetalt en forsikrings- eller
erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger
forsikrings- eller erstatningssummen.
Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften,
skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.
Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte
aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger
den afholdte udgift, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, betragtes
det overskydende beløb som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for
driftsmidlerne til afskrivning.
Eksempel
I anledning af en skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på
24.500 kr. Den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt
33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme
stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og
den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud,
medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr.
eller 5.000 kr. skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.
Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlige adfærd eller i forbindelse
med hans strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, lsr. 1971.39, kan
der dog ikke foretages noget fradrag.
Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab,
der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd,
ikke kan fratrækkes, lsr. 1955.138, hvorimod der vil være fradragsret for
konfiskationstab, der skyldes personalets strafbare forhold, lsr. 1958.41.
Om forbedring af nykøbt flyvemaskine, se lsr. 1969.140. (En udskiftning af
flyets motor blev af Landsskatteretten anset for en forbedring, da
udskiftningen blev foretaget ganske kort tid efter købet).
Om magasinvarer, der skal anvendes til vedligeholdelse af
produktionsapparatet (beredskabslager), henvises til E.B.2.
E.C.1.1.3 Negativ saldo (§ 5)
De beløb, der skal fragå i saldoværdien som følge af salg mv., kan være så
store, at saldoværdien bliver negativ.
Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ,
vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der
derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative
saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.
En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste
på driftsmidler. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvis at udligne
den negative saldo i det indkomstår, hvori den er opstået, ved at tage
beløbet til indtægt.
Hvis den negative saldo ikke udlignes på en af de foran omtalte måder i
det år, den er opstået, overføres den til næste indkomstår, hvor den kan
udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal
den negative saldo medregnes ved opgørelsen af indkomsten for sidstnævnte
indkomstår.
Er den negative saldo formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal
indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, således at saldoen
bliver nul, jf. pkt .19, eksempel 5 i afskr.cirk.
Hvis den negative saldo er forøget ved udgangen af år 2, skal kun den
negative saldo ved udgangen af år 1 indtægtsføres i år 2. Det resterende
negative beløb kan overføres til år 3, jf. Skat 1986.8.520 ( TfS 1986, 448).
Såfremt en virksomhed i en erhvervszone afskriver på såvel en særskilt
saldo som en ordinær saldo, kan en negativ saldo efter frit valg udlignes
ved, at der sker fradrag i den anden saldo.
Fristforlængelse
Den kommunale skattemyndighed kan, når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.
Fristforlængelse gives eksempelvis, når der til levering inden udløbet af
fristen, er foretaget bestilling af aktiver, der vil kunne udligne den
negative saldo, men hvor leveringen som følge af leverandørens forhold først
finder sted efter fristens udløb. For fiskekuttere gælder dog, at det er
tilstrækkeligt, at bestilling er afgivet inden fristens udløb.
Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det
skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved
fristens udløb.
Når den kommunale skattemyndighed har forlænget fristen for udligning af
en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye
frist helt eller delvist at tage den negative saldo til indtægt.
Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist,
skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af indkomsten for det
indkomstår, hvori fristen udløber.
E.C.1.1.4 Anskaffelsessummen
Det er aktivernes faktiske anskaffelsessum, dvs. købesum inklusive told,
fragt, montering mv. plus eventuelle forbedringsudgifter, der indgår i
saldoværdien. Derimod kan prioriteringsomkostninger (herunder kurstab) ikke
medtages i saldoværdien, jf. lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på
pantebreve mv. kan heller ikke medregnes.
Ifølge AL § 30 A medregnes ikke moms, som af den pågældende kan fratrækkes
i hans afgiftstilsvar som indgående afgift, jf. afskr.cirk. pkt. 177-181.
Vedrørende afgift af biler mv. se E.B.2.
Omregning til kontantværdi
Anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af AL afsnit I-II omregnes
til kontantværdi, jfr. bek. om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer
efter AL m.v., Skatteministeriets bek. nr. 486 af 31.maj 1994. Omregningen
sker efter kursværdierne på anskaffelsestidspunktet ved at lægge den kontante
del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af
overdragelsessummen m.v.
Ved kontantkøb skal den aftalte købesum lægges til grund ved opgørelsen af
anskaffelses- og afståelsessummer efter AL, mens der ved køb på kredit skal
ske kontantomregning. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der er
tale om kontantkøb, når køber henholdsvis sælger har ret til at kræve ydelse
mod ydelse, d.v.s. når der er tale om køb omfattet af købelovens §§ 14 - 16.
Der er således også tale om kontantkøb, når en køber selv finansierer
anskaffelsen af et aktiv ved at optage lån hos trediemand, f.eks. en bank
eller et finansieringsinstitut. Det afgørende er, at der sker samtidig
udveksling af ydelserne. Kun hvor det er sælgeren, der i forbindelse med
købet yder kredit, skal der ske kontantomregning ( af den ikke kontante del
af købesummen) eller der er indestående lån, der overtages af køber ( sælger
udtræder som debitor, køber indtræder som debitor).
Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvist en særlig kurstabel, der
skal anvendes ved kontantomregning af overdragelser for aktiver m.v. omfattet
af AL afsnit I -III og LL.*For 1997, se TfS1996,833, 1997,304, 1997,523 og
1997,718.*
Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre
parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at
fravige tabellen.
Lån i skibe, der ydes i form af børsnoterede obligationer, ansættes til
børskursen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Andre lån med sikkerhed i skibe
kursansættes efter ovennævnte regler.
Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. og mellem selskaber,
hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,
skal kursansættelse af fordringer og gæld foretages under hensyn hertil, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 2 a. Denne bestemmelse indebærer, at der i sådanne
tilfælde kan anvendes en kurs, der afviger fra tabelmaterialet. Det er
eksempelvis tilfældet, når der handles mellem en hovedaktionær og et selskab,
idet parterne er interesseforbundne og hovedaktionæren har et indgående
kendskab til og indflydelse på selskabets forhold, og idet gældsbrevet ikke
er bestemt til overdragelse. Den hidtidige praksis med hensyn til
kursansættelse af gælds- eller pantebreve udstedt i forbindelse med
omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab gælder således fortsat.
Kursværdien vil efter hidtidig praksis ikke kunne sættes lavere end kurs
80.
Hvor der er tale om en overdragelse mellem en person og et selskab mv.,
mellem selskaber indbyrdes eller mellem personer indbyrdes, og parterne ikke
har modstridende interesser, skal kursansættelsen ifølge § 5, stk. 2 b
foretages under hensyntagen hertil. I disse tilfælde vil det dog normalt
kunne accepteres, at parterne anvender de kurser, der følger af
tabelmaterialet.
Som eksempel på en situation omfattet af § 5, stk. 2 b kan nævnes, at
overdrageren beskattes lavt eller slet ikke af avancen ved afståelsen, mens
erhververen naturligvis ønsker at få størst mulig anskaffelsessum og
afskrivningsgrundlag.
§ 5, stk. 2 b omfatter ligeledes tilfælde, hvor overdrageren er et selskab
omfattet af KGL § 2, og som derfor er skattepligtig af kursgevinsten i alle
tilfælde. Selskabet har således ikke modstridende interesser med erhververen,
som ønsker den højst mulige kurs.
Hvis parterne ikke er omfattet af § 5, stk. 2, kan der anvendes en anden
kurs, end den der fremgår af tabelmaterialet, hvis det godtgøres, at
kontantværdien af den ikke kontante del af overdragelsessummen afviger mere
end 5 procentpoint fra tabelmaterialets kurs, og den af parterne aftalte kurs
må antages at være udtryk for handelsværdien, jfr. § 5, stk. 3.
Skattemyndighederne er berettigede til at reducere afskrivningsgrundlaget for
et aktiv til den reelle handelsværdi, dersom interesseforbundne parter
aftaler en overdragelsessum, der afviger herfra, jf. f.eks. Told-Skat
1993.10.473 ( TfS 1993, 219).
Dekort - nedslag i købesummen
Hvor der efterfølgende opnås en dekort i den aftalte købesum, vil der
undertiden være anledning til at reducere afskrivningsgrundlaget med et til
dekorten svarende beløb. I UfR 1966.493 ØLD, fandt retten, at der i hvert
fald i et tilfælde, som det foreliggende, hvor dekorten var hjemlet allerede
i den oprindelige salgsaftale, måtte ske en tilsvarende reduktion af
afskrivningsgrundlaget. I overensstemmelse hermed må afskrivningsgrundlaget
også reduceres i tilfælde, hvor der kutymemæssigt ydes en dekort f.eks. ved
hurtigere betaling.
I lsr. 1981.117 skulle afskrivningssaldoen derimod ikke reduceres, idet
der blev henset til, at købekontrakten ikke indeholdt bestemmelser om, at
debitor havde mulighed for at opnå dekort ved indfrielse af restgælden før
kontraktens udløb, at der ikke blev stillet betingelser af nogen art i
forbindelse med indfrielsen, at tilbuddet var fremsat fra kreditors side
frivilligt og uopfordret, uden at der i debitors økonomiske eller andre
forhold havde været omstændigheder, der kunne give anledning til dette
tilbud, samt at der var forløbet ca. 3 1/2 år fra gældens opståen til
fremsættelsen af tilbuddet.
Ifølge lsr. 1985.38 skulle afskrivningsgrundlaget for et skib nedsættes
med en erstatning, som skibsværftet måtte betale til ejerne, fordi skibet
havde mindre lasteevne end aftalt.
Aftægt, gave og arv
I de tilfælde, hvor købesummen erlægges i form af aftægt, livrenteydelse
eller lignende, kan der foretages afskrivning på den kapitaliserede værdi af
den årlige ydelse, jfr. § 7 i bekendtgørelse om kontantværdiansættelse af
overdragelsessummer efter AL mv., hvortil kommer, at de løbende årlige
ydelser kan fradrages efter reglen i LL § 12, stk. 7, jf. lsr. 1963.19.
Er driftsmidler erhvervet ved gave, betragtes det beløb, der er lagt til
grund ved gaveafgiftsberegningen eller ved indkomstbeskatningen, som
anskaffelsessum. Er der hverken svaret gaveafgift eller indkomstskat af det
modtagne driftsmiddels værdi, betragtes driftsmidlets værdi i handel og
vandel på gavetidspunktet som anskaffelsessum, jf. AL § 31.
Om afskrivningsgrundlaget ved erhvervelse af driftsmidler ved arv henvises
til *LVB*
Ændret benyttelse
Overfører en skattepligtig driftsmidler, som hidtil har været anvendt til
udelukkende privat eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, behandles dette som et salg og et køb,
og driftsmidlerne indgår i saldoværdien med deres værdi i handel og vandel på
overførselstidspunktet, jf. AL § 32. En ændret retlig vurdering af
benyttelsen behandles ikke som salg efter AL § 32.
Tilflytter
I forbindelse med skattepligtens indtræden og i forbindelse med, at
udenlandske selskaber inddrages under dansk sambeskatning i henhold til SEL §
31, gælder der særlige regler for fastsættelse af indgangsværdier for
afskrivningsberettigede aktiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, jf. SEL § 4 A, stk. 2, SEL § 31, stk. 6, og KSL § 9, stk. 2.
Herefter anses afskrivningsberettigede aktiver for erhvervet på det
faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet
maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved beregningen
anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Hvis den herved beregnede værdi
af aktiverne overstiger handelsværdien på tilflytningstidspunktet, anses
aktiverne for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
I tilflytningsåret kan kun foretages en forholdsmæssig afskrivning for
delperioden. Saldoværdien reduceres kun med det tilsvarende beløb, jf. Skat
1988.285 (TfS 1988,56).
*Reglerne om beskatning af genvundne afskrivninger på aktiver, der anses
for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning findes i SEL § 4
A, stk. 3, SEL § 31, stk. 7 og KSL § 9, stk. 3. Se også skd. cirk. nr. 82 af
29. maj 1997 om international beskatning.* Efter disse regler kan genvundne
afskrivninger højst udgøre det beløb, hvormed summen af de foretagne
afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjenesten i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste som beskrevet ovenfor.
E.C.1.1.5 Afskrivning kan påbegyndes i leveringsåret
Det er en betingelse for at foretage afskrivning på et driftsmiddel, at
der er sket levering i købelovens forstand, hvilket ikke nødvendigvis er
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for varens hændelige
undergang overgår fra sælger til køber. I Skat 1990.2.136 (TfS 1990, 86) har
Landsskatteretten således nægtet afskrivning på et driftsmiddel, der ved
årets udgang endnu ikke var overgivet til køberen, men hvor der var sket
overgang af risikoen for driftsmidlets hændelige undergang. I TfS 1996, 578
har
Landsskatteretten nægtet afskrivning på skibe, som først skulle leveres
fire år efter afleveringsforretningen, og hvor sælger bar risikoen for
skibenes hændelige undergang indtil leveringen. Om reglerne for levering se
E.B.2.6.1.2.
Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.
1 og 2, der erhverver driftsmidler med henblik på udlejning eller
driftsmidler der allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke afskrive i
anskaffelsesåret, men først i året efter anskaffelsesåret.
Afskrivning kan påbegyndes allerede i leveringsåret, selv om driftsmidlet
først indsættes i driften i et senere indkomstår. I TfS 1996,399 og 400 fandt
Østre Landsret dog, at afskrivning på indkøbt edb-programmel først kunne
foretages i det år, hvor markedsføring og salg af edb-systemer blev mulige.
Det er en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet er anskaffet for
at indgå i virksomhedens drift, jf. lsr. 1980.120. Hvis det af de konkrete
forhold fremgår, at »driftsmidlet« kort efter skal videresælges
eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke foretages, lsr. 1980.71.
Se også Skat 1988.3.152 (TfS 1988, 107).
Se i øvrigt SO 1982, s.266 ff om, hvornår afskrivning på driftsmidler kan
påbegyndes.
Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er
afholdt.
Driftsmidlet skal være færdiggjort
Det er yderligere en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning, at der
er tale om levering af færdige driftsmidler, jf. lsr. 1966.118 og UfR
1967.443 ØLD. Ved dommen blev anskaffelsessummen for et lastvognchassis, der
blev leveret i dec., og umiddelbart derefter afleveret til en karetmager til
montering af lad og først færdiggjort fra karetmageren i jan. og derpå
indregistreret, først tilladt afskrevet i det år, hvor vognen var
færdigmonteret og kunne anvendes i driften. Se endvidere lsr. 1969.132
(lastbil med midlertidigt påsat lad) samt 1977.160 (ikke-installerede
maskiner i møntvaskeri). I TOLD-SKAT Nyt 1993.4.149. fandt Landsskatteretten,
at en vindmølle, der blev leveret i indkomståret 1989, men som først blev
samlet og rejst den 10. februar 1990, ikke kunne afskrives i indkomståret
1989.
Der stilles ikke krav om, at en bil skal være indregistreret, lsr.
1967.129.
Fremstilles driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i
den igangværende virksomhed, før der kan afskrives.
Igangværende virksomhed
Det er ligeledes en forudsætning for afskrivningsret, at der er tale om
driftsmidler leveret til en igangværende virksomhed.
En række kendelser belyser kravet herom:
Lsr. 1965.128 (En direktør havde fra den 1. sept. 1962 lejet
forretningslokaler, i hvilke han indrettede et selvbetjeningsrenseri- og
vaskeri. Han engagerede endvidere fra den 1. okt. en bestyrer, der skulle
forestå den daglige drift. Renserimaskinerne blev leveret og monteret den 19.
dec., men åbning for publikum skete først i begyndelsen af 1963.
Landsskatteretten anså ikke virksomheden for at være i drift i 1962, idet der
hertil måtte kræves, at der havde været almindelig adgang til forretningen
for publikum).
Lsr. 1966.114 (En skatteyder, der ville etablere sig som gartner, købte i
1963 et jordstykke, hvorpå han opførte et drivhus. Dette færdigbyggedes i
slutningen af året og benyttedes til udsåning af sommerblomster mv.
Centralfyret kom dog først i gang i 1964. Gartnerivirksomheden afkastede ikke
indtægter i 1963. Han kunne ikke anses at have drevet erhvervsmæssig
virksomhed i 1963, selv om han henviste til, at det var typisk for hans
erhverv, at der gik en vis tid, inden kulturerne blev tjenlige til salg).
Lsr. 1971.44 (Skatteyderen havde anpart i to kuttere, som ankom her til
landet hhv. 15. dec. og 22. dec. 1967 fra et østtysk værft. De to kuttere
afgik fra havnen på den første fisketur omkring den 20. jan. 1968.
Landskatteretten udtalte, at erhvervsmæssig virksomhed først var påbegyndt
omkring den 20. jan. 1968).
Se endvidere lsr. 1967.49 og 1975.60.
E.C.1.1.6 Afskrivningen - og eventuel senere ændring
På den opgjorte saldoværdi kan der foretages afskrivning med hele
procenter fra 0-30 pct.
Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone,
og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, kan dog afskrives
med indtil 60%. Anvendelse af den forhøjede sats er betinget af, at
virksomheden er påbegyndt inden udgangen af kalenderåret 1994, at
driftsmidlerne afskrives på en særlig konto, og at virksomheden har været i
uafbrudt drift i hele indkomståret.
Af hensyn til foreneligheden med EU's statsstøtteregler er der i AL § 2 A,
stk. 3 og 4, indsat nogle begrænsninger i anvendelsesområdet for de særlige
regler i AL § 2 A, stk. 2, om afskrivning i erhvervszoner.
I henhold til AL § 2 A, stk. 3 finder reglerne om afskrivning i
erhvervszoner ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri,
herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte
til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler, og der i forbindelse med
salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Det følger endvidere af AL § 2 A, stk 4, at reglerne om afskrivning i
erhvervszoner ikke finder anvendelse på driftsmidler i landbruget og
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre betingelserne for
støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturens
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er opfyldt. Såfremt der ikke
søges støtte efter forordning 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i
forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse, at de formelle
og administrative regler i forordningen er opfyldt.
Endelig finder reglerne om afskrivning i erhvervszoner ikke anvendelse på
driftsmidler i:
1. skibsbygningsindustrien,
2. kunstfiberindustrien,
3. motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mill. kr.,
eller 4. kul- og stålindustrien.
Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med henblik på udlejning, eller
driftsmidler, der allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke afskrive i
anskaffelsesåret, men kan i året efter anskaffelsesåret afskrive indtil 60
pct.
Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, kan
afskrivninger der er foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser, kun
ændres efter tilladelse, jf. AL. § 30, stk. 3. Der er ikke i denne
bestemmelse hjemmel til at nægte afskrivning med den begrundelse, at
selvangivelsen var indsendt efter indsendelsesfristens udløb, lsr. 1975.150.
I TSS-cirk.1994-12 har Ligningsrådet bemyndiget de lignende myndigheder
til at tillade ændring af af - og nedskrivninger, således at hvis
ligningsmyndigheden påtænker at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller
ansatte indkomst, har skatteyderen ret til inden for lovens rammer at få
ændret af - og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt
af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist.
Hvis indkomstansættelsen ikke er ændret, har skatteyderen adgang til at
ændre af - og nedskrivninger, hvis ansøgning herom indgives til
ligningsmyndighederne inden 3 måneder efter fristen for indgivelse af
selvangivelse for det pågældende indkomstår.
Indgives ansøgningen på et senere tidspunkt, er der adgang til
efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis ligningsmyndigheden
skønner, at der er tale om at berigtige fejl eller forglemmelser, som var
åbenbare på tidspunktet for udarbejdelsen af selvangivelsen for det
pågældende indkomstår.
Som udgangspunkt er der tale om en åbenbar fejl, hvis det på
selvangivelsestidspunktet stod klart, at foretagne af - og nedskrivninger var
uden skattemæssig effekt, eller at undladte afskrivninger ikke kunne udnyttes
på et senere tidspunkt.
Ansøgninger kan ikke forventes imødekommet, hvis ansøgningen er begrundet
i efterfølgende ændret skattelovgivning, hensyn til udbetalinger fra de
sociale myndigheder, bidragspligt o.lign. eller udbetaling af
rentegodtgørelse.
Ligningsmyndighedernes bemyndigelse efter cirkulæret omfatter ikke
efterfølgende ændring af af - og nedskrivninger, hvis virksomheden er ophørt,
eller der foreligger bødegivende forhold. Endvidere omfatter bemyndigelsen
ikke efterfølgende ændring af afskrivninger, hvis aktivet er afhændet, og der
er foretaget en endelig avanceopgørelse. Endelig omfatter bemyndigelsen ikke
ansøgninger, der indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende
indkomstår.
I sådanne tilfælde kan efterfølgende af - og nedskrivninger kun tillades
af
Ligningsrådet.
* TSS-cirk. 1994-12 gælder alle afskrivningsformer efter AL.
Principperne i de nedenfor omtalte afgørelser finder således også
anvendelse på ansøgninger om efterfølgende afskrivning på driftsmidler.*
I TfS 1996, 542 afslog Ligningsrådet en ansøgning om efterfølgende
afskrivninger på nogle bygninger, som var afhændet. Ligningsrådet fandt , at
der som udgangspunkt måtte meddeles afslag, da der ikke forelå ekstraordinære
omstændigheder, som kunne begrunde, at udgangspunktet blev fraveget.
Afgørelsen er kommenteret i TfS 1996, 545.
* Derimod imødekom Ligningsrådet ansøgningen i TfS 1997, 70, der også
vedrørte en situation, hvor der blev ansøgt om efterfølgende afskrivning på
en bygning, der var afhændet. Ansøgningen skyldtes et ønske om at udligne en
forhøjelse af den skattepligtige indkomst, foretaget efter afhændelsen.
Ligningsrådet fandt, at det forhold, at ansøgningen skyldtes et ønske om
at udligne en ansættelsesændring, var en så ekstraordinær omstændighed, at
ansøgningen blev imødekommet, uanset at bygningen var afhændet. I* TfS 1997,
71 meddelte Ligningsrådet afslag. En skatteyder ansøgte om at tilbage-føre
skattemæssige afskrivninger på et butikscenter. Som begrundelse for afslaget
henviste Ligningsrådet dels til, at ansøgningen skyldtes, at der var truffet
et bevidst valg, der efterfølgende havde vist sig uhensigtsmæssigt, dels til,
at ansøgningen var indgivet senere end tre år efter udløbet af de pågældende
indkomstår, uden at der efter Ligningsrådets opfattelse forelå særlige
omstændigheder. Afgørelserne er kommenteret i TfS 1997, 72.*
* I TfS 1997, 113 afslog Ligningsrådet en ansøgning om efterfølgende
afskrivninger på en afhændet bygning. Rådet fandt, at der som udgangspunkt
måtte meddeles afslag på ansøgningen, da bygningen var afhændet og lagde til
grund, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne medføre, at dette
udgangspunkt blev fraveget, uanset at der ikke var foretaget en endelig
avanceopgørelse.
* I TfS 1997, 187 ansøgte et moderselskab om at udligne
indtægtsforhøjelser ved efterfølgende afskrivninger i bl.a. et udenlandsk
datterselskab, der var udtrådt af sambeskatningen. Ligningsrådet imødekom
ansøgningen, idet Rådet ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at et
udenlandsk datterselskabs udtræden af sambeskatning kunne sidestilles med
ophør i TSS-cirkulærets forstand.*
Om begrænsningen i kommanditisters adgang til at foretage afskrivninger,
se E.F.2.
E.C.1.1.7 AL § 3 - Straksafskrivning for visse aktiver
For driftsmidler, hvis anskaffelsessum *(i 1997) er 8.700 kr. eller
derunder, eller som har en forventet levetid på ikke over 3 år, har
skatteyderen valgfrihed mellem at medregne anskaffelsessummen under
saldoværdien eller at fradrage anskaffelsessummen fuldt ud i
anskaffelsesåret. Det samme gælder for anskaffelsessummen for edb-software og
for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra
driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer.
Der er intet i vejen for, at udgiften til nogle af småaktiverne fratrækkes
straks, medens udgiften til andre indgår i saldoværdien. Det er det enkelte
aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages
straks.
Eksempelvis kan anskaffelsessummen for 10 maskiner á 8.700 kr.
udgiftsføres straks med 87.000 kr.
I et interessentskab, der anskaffer driftsmidler, for hvilke
anskaffelsesprisen for det enkelte driftsmiddel er over 8.700 kr., vil
anskaffelsessummerne ikke kunne fradrages i anskaffelsesåret, selv om den
enkelte interessents andel af anskaffelsessummen er under 8.700 kr., idet det
er den samlede anskaffelsessum for driftsmidlet, der lægges til grund ved
bedømmelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.700 kr. eller derunder.
Ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.700 kr. eller
derunder, ses der bort fra merværdiafgiften, såfremt køberen i sit
afgiftstilsvar kan fratrække den betalte afgift.
Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 kan for aktiver, der
anskaffes med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er
udlejet, først foretage straksafskrivning i indkomståret efter
anskaffelsesåret, jf. AL § 3, stk. 7.
Der kan ikke foretages straksafskrivning, hvis der i anskaffelsesåret er
benyttet investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontomidler til
forlods afskrivning på de pågældende aktiver.
Om straksafskrivning med visse tilskudsbeløb, se LL § 27 B og E.B.6.7.
Forbedringsudgifter
Forbedringsudgifter på sådanne småaktiver og aktiver med særlig kort
levetid behandles på samme måde, som selve anskaffelsessummen for de
pågældende aktiver i sin tid er behandlet. Hvis den oprindelige
anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, fratrækkes
forbedringsudgiften i det indkomstår, hvori den er afholdt (uanset udgiftens
størrelse). Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er
tillagt saldoværdien, tillægges forbedringsudgiften saldoværdien i det år,
hvor forbedringsudgiften afholdes.
Det kan forekomme, at et driftsmiddel gennem forbedring i den grad ændrer
karakter, at man ikke længere kan henregne det til denne gruppe. Hvor dette
er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det
indkomstår, hvori den er afholdt.
Forbedringsudgifter vedrørende andre end de her omhandlede driftsmidler
skal altid tillægges saldoværdien, uanset om forbedringsudgiften i sig selv
er under eller over 8.700 kr., og uanset om forbedringen ikke får virkning ud
over 3 år.
Højst 333.100 kr. i visse tilfælde
Efter AL § 3, stk. 6 kan reglen om straksafskrivning i det indkomstår,
hvori en virksomhed påbegyndes og det følgende indkomstår, kun anvendes på
driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på * (i 1997) indtil 333.100 kr.
(beløbet reguleres efter PSL § 20). AL § 3, stk. 6, fortolkes således, at en
skattepligtig, der i 1996 påbegyndte en virksomhed, for 1996 og 1997
tilsammen er berettiget til at straksafskrive aktiver for * 333.100 kr.
Tilsvarende er en skatteyder, der i 1997 påbegynder en virksomhed,
berettiget til for 1997 og 1998 tilsammen at foretage straksafskrivning op
til den beløbsgrænse, der gælder for 1998.
Denne begrænsning gælder kun, når der er tale om at etablere en ny
virksomhed, og ikke ved overtagelse af en bestående virksomhed. For at tale
om »overtagelse af en bestående virksomhed« (og dermed mulighed for
ubegrænset fradrag) må det efter LSR's opfattelse være en forudsætning, at
køberen af virksomheden umiddelbart viderefører denne med samme karakter,
herunder nogenlunde samme varesortiment, som hidtil, lsr. 1980.13.
Et anpartsselskab blev omdannet til et kommanditselskab, som overtog nogle
anpartsselskabet tilhørende udlejningsejendomme. Kommanditselskabet, der
foretog omfattende ombygning og anskaffede driftsmidler til udlejning, blev
anset for at havde overtaget en bestående udlejningsvirksomhed, og var derfor
ikke omfattet af begrænsningen i AL § 3, stk. 6, jf. Skat 1985.6.165.
De nævnte 333.100 kr. forstås som bruttoanskaffelsessummen.
For interessenter i et nystartet interessentskab gælder beløbsgrænsen for
deres samlede anskaffelser, lsr. 1979.113.
Levealder ikke over 3 år
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor driftsmidlet vil være fysisk opslidt i
løbet af 3 år fra erhvervelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet i
løbet af 3 år ikke vil være anvendeligt i en bestemt virksomhed eller til et
bestemt formål, når det dog efter denne tid fortsat kan anvendes som
driftsmiddel, enten hos den aktuelle ejer eller på andre hænder. Det er
således den fysiske
- ikke den økonomiske - levetid (restlevetid), der er afgørende.
Ved bedømmelsen af levealderen for et driftsmiddel må man i almindelighed
søge vejledning i den gennemsnitlige levealder for driftsmidler af den
pågældende kategori, og der bør stilles ret strenge beviskrav for i det
enkelte tilfælde på grund af konkrete forhold at fravige
gennemsnitslevetiden.
Praksis vedrørende AL § 3
I forbindelse med en skatteyders indkøb af driftsmiddelsæt, hvis samlede
pris overstiger 8.700 kr., opstår spørgsmålet, hvorvidt der kan ske opdeling
i mindre enheder, der hver især har en anskaffelsessum på under
beløbsgrænsen. Det er ved denne vurdering afgørende, om den enkelte genstand
efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel. Se lsr.
1962121 (et arkivskab og et hængemappesystem til indsætning i skabet og et
skrivebord som i den ene side understøttedes af et løst tilsluttet skab af
samme højde og bredde som skrivebordet blev betragtet som enheder, hvis
anskaffelsessummer oversteg den i AL § 3 fastsatte grænse), lsr. 1964. 129 og
lsr. 1965.120 (reolsystemer sammenkædet med fælles skinner, baldakiner og
gennemgående hylder ligeledes betragtet som en helhed).
I Skat 1988.3.141(TfS 1988, 134 ) fandt LSR , at udgifterne til
anskaffelse af inventar (drægtighedsbokse, drægtighedsboksskillerum, bidsler
og nakkelåse) til en staldbygning kunne straksafskrives. Retten udtalte, at
selv om de pågældende bokse med tilbehør normalt blev anvendt i større eller
mindre enheder, måtte de foreliggende oplysninger om muligheden for at ændre
indretningen af stalden efter driftsformen samt muligheden for at anvende
boksene enkeltvis kunne begrunde, at der skete straksafskrivning.
I TfS 1988, 582 fandt LSR ligeledes, at staldinventar (bidsler,
vandkopper, forværk og skillerum til spaltebokse) kunne straksafskrives. LSR
omgjorde herved under henvisning til Skat 1988.3.141(TfS 1988, 134) sin
oprindelige afgørelse af sagen (TfS 1988, 177), hvor straksafskrivning af de
enkelte genstande blev nægtet, da de anvendtes i samlede enheder. I TfS 1996,
100 fandt LSR, at en pc og en printer, købt samme dag, i skattemæssig
henseende var selvstændige driftsmidler, der kunne straksafskrives hver for
sig. * I TfS 1997, 182 fandt LSR ligeledes, at køb af to pc'er Á 8.250
kr. og to edb-skærme Á henholdsvis 3.560 kr. og 6.800 kr. var
selvstændige driftsmidler, som hver for sig kunne straksafskrives.*
Andre eksempler på anvendelse af reglen om straksafskrivning:
Lsr. 1967.52 (maskindele og værktøjer til en slidse- og tappemaskine til
fremstilling af vippevinduer anset som selvstændige værktøjsaggregater), lsr.
1968.121 (inventar til udlejning i en campingudstyrsforretning), lsr. 1969.
133 (22 lysstofarmaturer fastskruet til loftet anset for inventargenstande
omfattet af AL § 3), lsr. 1975.62 (stilladsdele, der kunne opstilles i
praktisk anvendelige enheder til en samlet pris under beløbsgrænsen, tilladt
fratrukket straks), lsr. 1983.89 (køkkenelementer mv. til et samlet beløb af
32.400 kr., men hver især under beløbsgrænsen, til brug i et lægehus, til
dels som fritstående bordelementer, kunne fratrækkes straks).
Eksempler på 3-års reglens anvendelse:
Lsr. 1967.128 (brugte lastbiler til kørsel i en grusgrav), lsr. 1971.136
(motordreven skovsav). Endvidere er reglen i praksis fundet anvendelig på
syntetiske fiskegarn.
Derimod er reglen ikke fundet anvendelig i lsr. 1970.139 (lastbiler, der
kørte ca. 150.000 km. årligt).
En virksomhed, der drev handel og udlejning af edb-udstyr kunne ikke
anvende AL § 3, stk. 1, på edb-udstyr, idet udstyret ikke kunne antages at
være fysisk udslidt inden for 3 år, t&s nyt 1990.12.981 (lsr).
Et selskab påtænkte at købe alle rettighederne til et edb-system, med
hensyn til hvilket selskabet i forvejen drev virksomhed med salg og
implementering. LR fandt, at selskabet efter AL § 3, stk. 1 ville kunne
foretage fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaret fuldt ud i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen af
rettighederne eller en ideel andel af disse fandt sted, Told-Skat Nyt
1993.19.871(BF). I TfS 1995, 727 fandt LSR, at et selskab kunne
straksafskrive forme til fremstilling af gummistøvler, da det var godtgjort,
at formene definitivt blev udrangeret og skrottet inden for 3 år.
Salg af aktiver, der er straksafskrevet
Ved salg af sådanne fratrukne driftsmidler, skal hele salgssummen
beskattes som personlig indkomst, medmindre salget finder sted i det
indkomstår, hvori virksomheden ophører. Hvis salget sker i ophørsåret,
medregnes salgssummen til den skattepligtige indkomst, jf. AL § 6. Ifølge LL
§ 7 P medregnes 85 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
indkomstårene 1996 og 1997. Fra og med indkomståret 1998 medregnes 90 %. Der
er ikke hjemmel til at udskyde beskatningen.
Sælger et selskab et driftsmiddel, der er omfattet af bestemmelsen i AL §
3, stk. 7, skal salgssummen, med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der
ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted.
Sker salget i ophørsåret, indgår fortjeneste eller tab i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i AL § 6. Forsikrings- eller
erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som
beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler.
E.C.1.1.8 AL § 6 A - Dyre biler
For biler, der er anskaffet før 17. maj 1983, og som er indregistreret til
privat personbefordring, udlejning uden fører eller skolevogne, gælder der
særlige regler, når anskaffelsessummen har oversteget 93.600 kr. (før 1. jan.
1983, 65.000 kr.). Se herom LV 1983, side 765 f.
E.C.1.1.9 Oplysningspligt
Bek. nr. 486 af 31.maj 1994, kapitel II, indeholder regler om
oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i AL § 44.
E.C.1.1.10 Forskudsafskrivning på visse maskiner m.v.
I henhold til AL afsnit IV A kan der afskrives på visse anskaffelser af
maskiner m.v. og bygninger, så snart der er truffet aftale om købet, se herom
afsnit E.C.4.4.
Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i SEL, se afsnit E.C.1.1.1,
kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for driftsmidler, der er
erhvervet med henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende
aftale om levering er udlejet i året efter det indkomstår, hvori nævnte
aftale er indgået.
Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret, når et
forskudsafskrivningsberettiget udlejningsdriftsmiddel er kontraheret, og
levering sker i det følgende indkomstår.
E.C.2 Blandede driftsmidler
E.C.2.1 Blandede driftsmidler AL afsnit II
Reglerne om afskrivning på driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt
og privat, kommer i praksis især til anvendelse på biler (se herom afsnit
A.F.3.4.3), men reglerne omfatter alle driftsmidler, der benyttes både
erhvervsmæssigt og privat. Se også afsnit A.F.1.18.
Som nævnt under E.C.1 er kriteriet for, om et driftsmiddel henhører til de
udelukkende erhvervsmæssigt anvendte eller til de blandede driftsmidler,
alene den brug ejeren gør af driftsmidlet. Hvis ejeren vederlagsfrit
overlader dette til slægtninges og bekendtes brug, sidestilles dette med egen
privat benyttelse, lsr. 1971.137 og Skat 1990.2.132 (TfS 1990, 98).
I VLD af 22.7.1974 (skd. 31.43) fandt retten det efter bevisførelsen
(logbøgerne samt flyets rejse- og luftfartsjournal var fremlagt) godtgjort,
at det pågældende fly udelukkende havde været anvendt til flyvninger af
erhvervsmæssig karakter. Se også lsr. 1975.59 (Et fly tilhørende en kommis
blev anset som et rent erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, da flyet havde
været udlejet hele indkomståret, og da klageren ved sin begrænsede benyttelse
af flyet havde betalt leje på lige fod med andre lejere).
En skatteyder som ejede to biler, der dels anvendtes som taxa og for den
enes vedkommende tillige som udlejningsvogn, og hvor begge biler også
anvendtes til privatkørsel, skulle derimod afskrive de omhandlede biler efter
reglerne i afsnit II, jf. også lsr. 1961.119 om en skatteyder med 4
udlejningsbiler.
Særskilt afskrivning
Afskrivningen på blandede driftsmidler foretages særskilt for hver enkelt
driftsmiddel. Afskrivningen kan beregnes med indtil 30 pct. af
anskaffelsessummen. Om forbedringsudgifter, se A.F.3.4.3.
Fremgangsmåden ved afskrivning på blandede driftsmidler er den, at der
først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsesummen (saldoen).
Ved opgørelsen af indkomsten kan kun fradrages den del af den beregnede
afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse af
driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør altså den
skattemæssige afskrivning. Se afskr.cirk. pkt. 26-37.
Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både
til erhvervsmæssige og til private formål, kan af selvstændigt
erhvervsdrivende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis
aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved
opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Se om opgørelsen SD-cirk. 1987-46, TfS
1994.492, og *TfS 1997, 598(LSR).*
Restafskrivning af små saldi
Er anskaffelsessummen inden årets afskrivning nedbragt til 8.700 kr. eller
mindre, kan det beløb der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.
Det betyder for »blandede driftsmidler« i praksis, at der er
adgang til restafskrivning året efter, at anskaffelsessummen er nedbragt til
8.700 kr. eller derunder ved afskrivning. * I TfS 1997, 369 fastslog LSR, at
straksafskrivning ikke kunne foretages på en blandet benyttet printer i
anskaffelsesåret, uanset at anskaffelsessummen ikke oversteg beløbsgrænsen.*
Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori
anskaffelsessummen er nedbragt til 8.700 kr. eller derunder. Den
skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan
ikke vælge at fradrage en del af det beløb der svarer til den erhvervsmæssige
anvendelse. Dette beløb skal i sin helhed fradrages, eller der skal ske
afskrivning.
Skade på blandet driftsmiddel
Hvis der er tale om skade på et blandet driftsmiddel, følger det af AL §
10, stk. 1, at tab ved en totalskade, der medfører, at driftsmidlet udgår af
driften, er fradragsberettiget i samme forhold som den til den
erhvervsmæssige anvendelse svarende andel af de samlede afskrivninger for
tidligere år, uanset om skaden er indtruffet under privat eller
erhvervsmæssig benyttelse.
Foreligger der ikke totalskade, således at skaden udbedres gennem
reparation, kan de afholdte reparationsudgifter, reduceret med udbetalte
forsikrings- eller erstatningssummer, som hovedregel kun fradrages, såfremt
skaden er indtruffet under erhvervsmæssig benyttelse, jf. AL § 10, stk. 2. Se
også A.F.3.4.3 om biler.
E.C.3 Skibe
E.C.3.1 Skibe AL afsnit III
Afskrivningen på skibe foretages efter samme regler, som gælder med hensyn
til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, jf. E.C.1.
Anskaffelsessummen for en virksomheds skibe optages under en fælles
saldoværdi. Se evt. afskr.cirk. pkt. 54-57 og pkt. 68-71.
Skattedepartementet har udtalt, at lystfartøjer, som ejeren udelukkende
benytter erhvervsmæssigt, herunder til udlejning, må anses for skibe, der
skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens afsnit III. Dette gælder
uanset fartøjets størrelse og indretning og uanset, om lejeren benytter det
til lystfartøj eller til andre formål. Se afsnit E.A.1.2.3.4 om sondringen
mellem hobby og erhverv i relation til lystfartøjer.
I lsr. 1983.44 fandt Landsskatteretten ikke i investeringsfradragsloven,
eller dens forarbejder, holdepunkter for at antage, at der var sammenfald
mellem AL og skibsregistreringslovens kriterier for, hvad der i de pågældende
love skal forstås ved skibe. På denne baggrund fandtes de indkøbte flåder og
pramme efter en vurdering af det omhandlede materiels funktion at måtte anses
som driftsmidler, der er afskrivningsberettigede efter AL afsnit I, medens
bugserbåde måtte anses for omfattet af lovens afsnit III.
Af kendelsen fremgår i øvrigt, at Højesteret i en dom af 6. juni 1974 har
udtalt, at et i fartøjsfortegnelsen optaget opmudringsfartøj i relation til
den skattemæssige avanceopgørelse var et driftsmiddel og ikke et skib, mens
lovgiver havde henført uddybningsmaskiner o.l. til skibsregistreringslovens §
2, stk. 3.
Det er en forudsætning for afskrivning, at der er tale om et færdigt skib,
og at skibet leveres til en igangværende virksomhed, jf. E.C.1.1.5 om
udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.
Overførsel til anden anvendelse
Overføres et hidtil erhvervsmæssigt benyttet skib til enten blandet
erhvervsmæssig og privat benyttelse eller udelukkende privat benyttelse,
sidestilles en sådan overførsel med salg og køb af skibet. Overføres et skib
fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig
benyttelse eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, sidestilles
en sådan overførsel med køb af skibet, AL § 32.
Blandet anvendelse
AL indeholder ingen særlige regler om afskrivning på skibe, der benyttes
både erhvervsmæssigt og privat, men hvor en sådan anvendelse forekommer, må
afskrivningen foretages efter reglerne i lovens afsnit II om blandede
driftsmidler, se E.C.2.
Driftsmidler om bord
Anskaffelsessummen for driftsmidler, der findes ombord, indgår i skibenes
saldoværdi og afskrives sammen med skibene. Det er en forudsætning for
afskrivning sammen med skibet, at de pågældende driftsmidler naturligt hører
til skibet og tjener skibet som sådant. Fiskenet og fiskeredskaber, polygrab
på stenfiskerbåd o.lign. anses som selvstændige driftsmidler, der skal
afskrives efter afsnit I i AL.
Afskrivningsgrundlaget
Afskrivningsgrundlaget er skibets anskaffelsessum, hvortil henregnes -
handelsomkostninger, skødeudgifter, mæglersalær, stempelafgifter mv.
Derimod kan kurstab ved prioritering ikke anses som en del af
anskaffelsessummen, lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på
pantebreve mv. kan heller ikke medregnes. Om eventuel dekort, se E.C.1.1.4.
Omregning til kontantværdi
Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, jfr. bek. nr. 486 af 31.maj
1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter AL m.v., § 1,
stk. 1, nr. 2. Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del
af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af
overdragelsessummen. Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes
til kursværdi, se bekendtgørelsens §§ 4-7 om kursansættelse af obligationslån
og andre fordringer m.v. Omregningen sker efter kursværdierne på
overdragelsestidspunktet. * Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvist en
særlig kurstabel, der skal anvendes ved kontantomregning.
For 1997, se TfS 1996, 833, 1997, 304, 1997, 523 og 1997, 718.*
Salg af skib
Ved salg af et skib fragår salgssummen i saldoværdien, når skatteyderen
har flere skibe.
Når en skatteyder sælger sit eneste skib, kan der opstå spørgsmål om,
hvorvidt virksomheden er ophørt, således at de særlige regler om beskatning
af fortjeneste eller tab ved virksomhedsafståelse kommer til anvendelse,
eller om der er opstået en negativ saldo i en igangværende virksomhed.
Spørgsmålet behandles nærmere nedenfor under E.I.3.
LR har udtalt, at deltagerne i et kommanditselskab vil bevare
afskrivningsretten på et skib, der sælges til et af kommanditselskabet ejet
Singapore-aktieselskab, hvorfra det igen tilbageleases til
kommanditselskabet.
Formålet med salget var udelukkende at få skibet registreret under
Singapore-flag, og den samlede aftale var udformet således, at
Singaporeselskabet - bortset fra at stå som formel ejer af skibet - ikke
ville få nogen selvstændig økonomisk betydning, jf. Skat 1987.7.525.
Forskudsafskrivning
Når der er indgået kontrakt om bygning af et skib, kan der under visse
betingelser forskudsafskrives på den aftalte byggesum.
Der kan kun forskudsafskrives på nybygninger, hvorimod der ikke kan
foretages forskudsafskrivning på købesummer for endnu ikke leverede, gamle
skibe. Der kan heller ikke forskudsafskrives på ombygningsudgifter.
Det forekommer, at ombygningen af et skib er så omfattende, at forholdet
må sidestilles med bygning af et nyt skib. Det er således antaget, at der kan
forskudsafskrives på den aftalte ombygningsudgift ved jumboizing (forlængelse
af et skib).
Det er en forudsætning, at den aftalte byggesum for skibet udgør mindst
200.000 kr. Hvor flere parthavere har indgået kontrakten, kan disse
forskudsafskrive, selv om hver enkelts anpart af kontraktsummen ikke andrager
200.000 kr., når blot den samlede byggesum overstiger dette beløb.
Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 30 pct. af den aftalte
kontraktsum, og i det enkelte år kan der højst afskrives 15 pct. af
kontraktsummen.
Forskudsafskrivning kan foretages første gang i det år, hvori kontrakten
indgås, og sidste gang i året forud for leveringsåret. Det er ikke en
forudsætning for forskudsafskrivning, at skatteyderen driver en igangværende
rederi- eller fiskerivirksomhed.
Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1., nr. 1 og 2, der har indgået
kontrakt om bygning af et skib, der erhverves med henblik på udlejning, kan
tidligst foretage forskudsafskrivning i året efter det indkomstår, hvori
kontrakten er indgået. Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i
leveringsåret, når et forskudsafskrivningsberettiget skib er kontraheret, og
levering sker i det følgende indkomstår.
Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den
skattemæssige henlæggelse til investeringsfond eller indskud på
etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det
pågældende indkomstår, jf. IFL § 4, stk. 2, og ETBL § 3, stk. 2.
Hvem kan forskudsafskrive
Retten til at foretage forskudsafskrivning tilkommer alene de skatteydere,
der har indgået bygningsaftale med værftet, eller som tilfældet var i
TOLD-SKAT Nyt 1993.1.35 (lsr) køber en skibsbygningskontrakt gennem en
formidler. Kommanditister og partredere kan således kun forskudsafskrive,
hvis kommanditselskabet eller partrederiet har indgået aftale med værftet på
en sådan måde, at kommanditisterne eller partrederne er forpligtet direkte
over for værftet, eller formidleren.
I lsr. 1983.2 har LSR godkendt forskudsafskrivning for en kommanditist,
der var indtrådt i kommanditselskaberne på et tidspunkt, der lå før
forfaldstidspunktet for den rate, der forfaldt senest før
leveringstidspunktet. Det var oplyst, at kommanditisten samtidig med sin
indtræden havde tegnet sig på de foreliggende værftskontrakter og samtidig
forpligtet sig til at erlægge købesummen for anparterne til tidspunkter, der
var afstemt med de betalingstidspunkter, som var gældende i henhold til
skibsbygningskontrakterne, samt at betaling vedrørende allerede på
tegningstidspunktet forfaldne rater, skulle erlægges ved tegningen eller kort
derefter.
Forskudsafskrivning forudsætter, at der foreligger en bindende aftale om
bygning af et skib, lsr. 1968.127, 1972.42 og 1974.45. Det i mange
værftskontrakter tagne standardforbehold om finansiering anses for at være
uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt aftalen er bindende.
Kun den aftalte byggesum
Afskrivningen kan alene foretages på den oprindeligt aftalte byggesum.
Pris- og lønstigninger, som bygherren har forpligtet sig til at betale, kan
således ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Der kan heller ikke foretages
forskudsafskrivning på en prisstigning, der skyldes devaluering af den danske
krone, lsr. 1969.43 og UfR 1971.543 ØLD. Aftales der væsentlige ændringer i
den oprindelige aftale, vil der dog kunne afskrives på tillægget til den
oprindeligt aftalte byggesum.
Begrænsning ved negativ saldoværdi
Hvor saldoværdien af en skatteyders skibe er negativ, begrænses adgangen
til at foretage forskudsafskrivning, idet der sker en nedsættelse, såvel af
maksimum for forskudsafskrivningen, som af den beregnede årlige, maksimale
forskudsafskrivning, med et beløb svarende til den negative saldo.
Eksempel
Aftalt byggesum 10.000.000 kr.
Negativ saldo 1.000.000 kr.
Den samlede
forskudsafskrivningsmulighed
formindskes således:
Samlet forskudsafskrivning 3.000.000 kr.
- negativ saldo 1.000.000 kr.
I alt 2.000.000 kr.
-------------
Begrænsning i den maksimale
afskrivning pr. år 1.500.000 kr.
negativ saldo 1.000.000 kr.
-------------
I alt 500.000 kr.
------------
Begrænsningen medfører ikke, at der dermed skattemæssigt er gjort op med
den negative saldoværdi. Begrænsningen bortfalder, hvis den negative
saldoværdi i det pågældende år tages til indtægt. Begrænsningen forudsætter,
at der ved udgangen af det pågældende indkomstår er en uberigtiget negativ
saldoværdi. Selv om der i det følgende år sker indtægtsføring eller udligning
af den negative saldo, sker der ikke nogen forøgelse i det samlede
forskudsafskrivningsmaksimum, der i eksemplet fortsat vil være 2.000.000 kr.
Se evt. også eksemplet i afskr.cirk. pkt. 61.
Ophævelse eller salg af kontrakten
Ophæves en kontrakt om bygning af skib, skal summen af de foretagne
forskudsafskrivninger tages til indtægt i det år, hvori kontrakten ophæves.
Dette gælder, selv om kontrakten ophæves med tab for skatteyderen, AL §
16.
Ved salg af kontrakt om bygning af skib skal fortjeneste eller tab tages i
betragtning ved opgørelsen af indkomsten i salgsåret, jf. AL § 17. Ved
opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal de forskudsafskrivninger, som
sælgeren har foretaget på kontrakten, tages i betragtning, men bestemmelsen
skal bringes i anvendelse, selv om der ikke har været forskudsafskrevet på
kontrakten.
Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en
kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i
henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det
sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den
pågældende virksomhed.
Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en kontrakt om bygning af et
skib ophæves og der i den anledning udbetales en erstatning. Et rederi, som
annullerede en kontrakt om bygning af et skib, kunne i medfør af AL § 17,
stk. 1 i samme indkomstår fradrage hele den erstatning, det skulle yde
værftet for annulleringen. Fradrag af en del af erstatningen kunne ikke
udskydes under henvisning til, at denne del af erstatningen skulle refunderes
af værftet, såfremt rederiet senere traf aftale med værftet om bygning af et
andet skib.
E.C.4 Bygninger og installationer m.v.
Afskrivning i henhold til afskrivningsloven
Reglerne findes i AL (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, som
ændret ved lov nr. 1223 af 27. december 1996,), afsnit IV, jf. indledningen
til afsnit E.C.
Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at
skatteyderen ejer de pågældende aktiver. Om afskrivning efter andre regler,
se E.C.6-7.
E.C.4.1 Bygninger
E.C.4.1.1 Hvilke bygninger?
Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende
bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:
Stk. 1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,
dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,
sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,
lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og
lagerbygninger inden for engroshandel.
Stk. 1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,
forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er
opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af
kap. 16 ( nu kap. 17 ) i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der
er opdelt i ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger,
der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder.
Stk. 1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar
tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener
driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme
betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,
gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.
Stk. 1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller
andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
Stk. 3, 2. pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er
beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som
nævnt under stk. 1 d.
Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b
AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:
Ridehal, lsr. 1979.8.
Svømmehal.
Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og
foliobelægning.
Vandland indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,
saunaer, solarier, motionscenter m.m.
Tandteknikerbygninger (dentallaboratorier), lsr. 1980.117.
Honningslyngerum.
Kajanlæg bestående af to betonkajer på træstolper.
Kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.
Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.
Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.
Halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt
(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer), lsr.
1981.3.
Garagebygning med lastbilværksted, lsr. 1981.114 samt Skat 1985.3.70 (TfS
1985,315).
Pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under
hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr. 1984.93.
Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet
hjortefarm.
Galleri med udstilling og salg.
Vildthegn om juletræsplantage, Skat 1989.12.961 (TfS 1989,663).
Tidligere driftsbygninger til landbrugsejendom anvendt i forbindelse med
kunstig sø til lystfiskeri, TfS 1995,369 (LSR).
*Fritliggende stålskur, hvori var placeret halmfyr, TfS 1997,148 (LSR).*
AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:
Carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.
Hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger, lsr.
1978.114.
Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.
Kursusejendom, se dog TfS 1996.746.
Lejrskole.
Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).
Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med
bom, Skat 1986.3.236 (TfS 1986,209).
*Ejerlejlighed udlejet på hotelvilkår. (Da opdelingen i ejerlejligheder
var foretaget før 1981, var ejendommen ikke omfattet af AL § 18, stk. 4).*
E.C.4.1.2 § 18, stk. 1 c Accessoriske bygninger mv.
Bygninger og bygningsdele, som isoleret set ikke er
afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning
- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning. Dette er i
lovbestemmelsen defineret således:
1) at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en
afskrivningsberettiget bygning og
2) at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den
afskrivningsberettigede bygning anvendes.
Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og
garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler mv. Det er som nævnt en
forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden
beliggenheds og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende på
samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den
anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,
hvis f.eks. en administrationsbygning er beliggende i én del af
landet, medens produktionen foregår i en anden del af landet.
Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede
lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.
Beliggenheden
Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at
afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk
helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens
midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.
I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden
anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den
accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede
bygning.
Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra
driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra
driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har
kunnet udvindes, jf. i øvrigt E.K.2.10.
En afstand på 2,5 km mellem produktionsbygningen og
administrationsbygningen opfyldte ikke kravet om umiddelbar nærhed, TfS
1996.717.
Driften
Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive
hele administrationsbygningen mv. som accessorium til en lagerbygning, da
hele selskabets virksomhed måtte anses for »uløseligt« knyttet til
lagerfunktionen, lsr. 1977.57.
Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i
umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et
datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet
selv benyttede. Landsskatteretten fandt imidlertid, at
administrationsbygningen og værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk
helhed, og at anskaffelsessummen vedrørende hele den del af
administrationsbygningen, der anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved
opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning, Skat
1987.10.725 (TfS 1987,472).
Et selskabs administrationsbygning kunne fortsat anses som accessorisk til
selskabets afskrivningsberettigede produktionsanlæg, uanset selskabets salg
af administrationsbygningen til et 100 pct.-ejet datterselskab, t&s nyt
1991.5.285 ( TfS 1991,115). Se også TOLD-SKAT Nyt 1992.1.20 (TfS 1992,4) om
et aktieselskab, der havde udlejet en del af sin ejendom til et andet
aktieselskab, stiftet af tidligere medarbejdere, således at selskaberne i
henhold til aftale indgik i en driftsøkonomisk enhed. Lokaler som det
udlejende selskab benyttede til ikke selvstændigt afskrivningsberettigede
formål blev anset for accessoriske til de afskrivningsberettigede lokaler,
der var delvist udlejede, idet de formelle ejerforhold i den forbindelse ikke
tillagdes afgørende betydning. Se endv. TOLD-SKAT Nyt 1992.8.244 ( TfS
1991,215), hvor hovedejendommen og den accessorisk benyttede ejendom ejedes
af selskaber med samme aktionærkreds. Et selskab opførte i tilknytning til en
fuldt afskrivningsberettiget trykkerihal en ny bygning indrettet med
swimmingpool til brug for selskabets ansatte. Ligningsrådet fandt, at
nybygningen ikke kunne afskrives som en sportshal efter AL § 18, stk. 1,litra
a, men at bygningen var accessorisk til trykkerihallen, hvorfor den kunne
afskrives i medfør af AL § 18, stk. 1 c, jf. stk. 1a.
Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en
selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer
om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,
som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i
umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne
antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at
anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.
Delvis accessorisk
Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der
ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden
virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en
forholdsmæssig del af kontorbygningen, jf. princippet i AL § 20. Det er dog
en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske lokaler
udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2, lsr.
1973.40 og 1976.142 (jf. E.C.4.1.7).
*Hvor der i en bygning både er lokaler, der er direkte
afskrivningsberettigede efter AL § 18, stk. 1 a eller b, accessoriske
lokaler, der er afskrivningsberettigede efter AL § 18, stk. 1 c, samt
lokaler, der ikke er afskrivningsberettigede, skal der ved afgørelsen af, om
betingelserne i AL § 20 er opfyldt, både medregnes de direkte
afskrivningsberettigede lokaler og de accessoriske lokaler, TfS 1997,351
(Lsr).* (Afskrivning på en blandet benyttet bygning er ifølge AL § 20
betinget af, at mindst 30 pct. eller mindst 300 m2 benyttes erhvervsmæssigt).
Beboelsesbygninger
Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger
her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til
afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-
eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til
beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.
Hvis en accessorisk bygning indeholder dels kontorer, dels beboelse kan
der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til kontoranvendelsen, når
betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse (se E.C.4.1.7) er
opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et kontorlokale i et stuehus.
Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren accessorisk bygning mv.,
f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det synspunkt, at den i
størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til hovedvirksomhedens behov.
Udgravninger, veje, pladser og hegn mv.
På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn
og lignende giver § 18, stk. 1, litra c, adgang til afskrivning under samme
betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er
tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og
kanaler), lsr. 1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs-damme), TfS
1995,369 (LSR) (udgifter til etablering af kunstig sø til lystfiskeri), lsr.
1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg mv.), lsr. 1977.60
(tennisbane i forbindelse med campingplads), *TfS 1997,770 (LSR) (Læhegn
omkring minkfarm)* samt på sportsbaner i forbindelse med en sportshal og
endvidere på udgifter til en branddam og en hovedvandledning.
En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg
på grunden foran sin butiksejendom.
Udgravningsudgifterne og udgifterne til støbning af springvandsbassinet
kunne afskrives efter § 18, stk. 1 c. Den til anlægget hørende
centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I (driftsmiddel). En
bronzestatue i et springvandsanlæg kunne derimod ikke afskrives, idet den
ikke kunne antages at være udsat for værdiforringelse som følge af brugen,
Skat 1990.5.383 (TfS 1990,246).
En landmand ejede en ejendom på 35 tdr.land, hvoraf halvdelen lå på den
anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §
18, stk. 1c.
Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det
areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter
til udgravning, vejbelægning mv.
Parkeringspladser m.v.
Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger mv., der alene
tjener den afskrivningsberettigede del af en bygning med blandet benyttelse,
kan afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen mv. både den
afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den
afskrivningsberettigede del af bygningen medfører.
Om afskrivning på bidrag til offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.
E.C.4.1.3 § 18, stk. 1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.
Efter denne regel kan der afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger
af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i øvrigt hører
til de afskrivningsberettigede kategorier.
Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at
gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god
vedligeholdelse.
Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra
beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel. Med
SD-cirk. 1987-9 har
Ligningsrådet med virkning for bygninger, der er erhvervet efter den 27.
feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres til afskrivning efter
en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af anvendte materialer,
konstruktion, benyttelse og placering må antages at have kortere levetid end
almindelige bygninger. Træbygninger, der er opført af trykimprægneret træ på
betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse, kan ikke afskrives efter AL §
18, stk. 1 d.
En bygning, som var opført af trykimprægneret træ og taget i brug før
ikrafttrædelsen af SD-cir. 1987-9, kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1 d,
jfr.
TOLD-SKAT Nyt 1993.22.1037 (TfS 1993,510).
I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk. 1 d, afskrivning
på en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.
Se også TOLD-SKAT Nyt 1993.15.746 (TfS 1993,373), hvor en træpavillon
kunne afskrives efter afskrivningslovens afsnit I, jfr. afsnit E.C.1.1.
Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke
afskrives, lsr. 1966.119.
E.C.4.1.4 § 18, stk. 3, 2. pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet
Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte
beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige
omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke kan opretholdes gennem normal
vedligeholdelse.
Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt afskrivninger på
funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er begrundet
med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke, at
kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages
afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt
afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og
advokatkontor.
E.C.4.1.5 A.L. § 18, stk. 2 - Ligningsrådets dispensationsbeføjelse
Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte
bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de
der nævnte.
Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:
Sidestilling med a-gruppen godkendt:
Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med
større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,
svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.
Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for
butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en
flytteforretning.
Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub med salg fra
lokalet.
Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og helseinstitut. Aktivitetscenter
med svømmehal, pool-bad og sauna samt med motions-, gymnastik- og
genoptræningslokale. Diner-transportablevirksomhed. Dyrehospital og
dyrepension, herunder hunde- og kattepension. Bygning til ophold for
vagthunde. Terra-riumbygning. EDB-bygning med egentlig industriel produktion.
Pladestudie. Judoklubs træningslokaler. Lagerbygning for
rengøringsvirksomhed. Lagerhal til opbevaring af både. Bygning til opbevaring
og reparation af Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og
reparation af materiel. Bilsynshal til brug for Statens Bilinspektion, TfS
1995,730. Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i svejsning,
snedkeri og autoreparation. Dyreklinik, der hovedsageligt behandlede heste,
TfS 1995,196. *Edb-central, der anvendtes af institution inden for den
finansielle sektor, TfS 1997,631.*
Dyrlægeklinik indrettet til behandling af store landbrugsdyr, TOLD-SKAT
1993.14.688 (TfS 1993,388). *"Stordyrs-rum" i dyrehospital,
arealkrav i AL § 20, stk. 2, dog ikke opfyldt, TfS 1997,633.*
Sidestilling med b-gruppen godkendt:
Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.
Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der
anvendes til børn og unges lejrophold.
Daghjem, dagcenter og værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af
kapitel 17 i lov om social bistand. Børnehave. »Kvindehus«, der
anvendes til mødested for kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til
kurser i fysioterapi. Musikskole. Døgninstitution for børn og unge mennesker,
godkendt efter bistandslovens § 66. Behandlingshjem for alkoholikere.
Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige koncerter,
foredrag mv. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart, billard og
bordtennis samt keglebaner. Vandrerhjem. Vuggestue, TOLD-SKAT Nyt 1993.10.499
(TfS 1993,267). Lokaler indrettet til undervisning for 100 dag- og døgnelever
(flygtninge), afskrivning nægtet for den øvrige del af bygningerne.
Ligningsrådets afgørelser i disse tilfælde betyder, at betingelserne for
sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger har været anset for
opfyldt på grundlag af de foreliggende oplysninger. Dette medfører ikke, at
der ikke i andre tilfælde skal foretages en konkret bedømmelse af, om en
bygning kan anses som afskrivningsberettiget. Der skal således tages hensyn
til bygningens eller lokalernes indretning og benyttelse, slid,
værdiforringelse mv. Det er derfor ikke i sig selv afgørende, hvad
virksomheden i bygningen kaldes, men de faktiske, konkrete forhold er
afgørende for, om der vil kunne afskrives.
*Retningslinierne for Ligningsrådets seneste praksis for meddelelse af
tilladelse til sidestilling efter AL § 18, stk. 2, er beskrevet af
Skatteministeriet i TfS 1997,638. Det fremgår heraf, at det er en
forudsætning for sidestilling, at bygningen enten svarer til en af de direkte
nævnte afskrivningsberettigede bygninger, eller at bygningen ikke svarer til
en bygning, der er undtaget for afskrivning, og herudover er udsat for en
fysisk slitage og/eller en teknisk-økonomisk forældelse, svarende til den
slitage/forældelse, bygningerne nævnt i AL § 18, stk. 1, litra a eller b, er
udsat for.*
Hvis en bygning efter Ligningsrådets skøn kan sidestilles med de under
gruppe a eller b nævnte bygninger, har ejeren mulighed for at afskrive i
samme omfang, som hvis bygningen omfattes direkte af § 18, stk. 1 a eller b,
uanset om bygningen anvendes af ejeren selv eller af en eventuel lejer,
TOLD-SKAT Nyt 1993.10.499 ( TfS 1993,267).
Afslag på ansøgning om sidestilling:
Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.
Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på
rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.
Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.
Billardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.
*Dyrlægeklinik til behandling af mindre dyr, TfS 1997,634. Lokaler i
dyrehospital til behandling af mindre dyr, TfS 1997,633.* Edb-bygning med
produktion af software, Skat 1988.10.614 (TfS 1988,556). *Lokaler, der
anvendtes af selskab, der gjorde udbredt anvendelse af edb, og hvis
virksomhed bestod i katalogisering i en database samt udgivelse af kataloger,
lister m.v.,TfS 1997,632.* Bygning til lokalradio. TV-station.
Ejendomshandlers »boligbutik« med udstillingslokale og
café.
Reklamebureau med filmproduktion. Yoga-institut. Dag- og døgninstitution
med plads til 5-6 dag- og 1-2 døgnplejebørn.
E.C.4.1.6 Ikke-afskrivningsberettigede bygninger mv.
I AL § 18, stk. 3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages
skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.
Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan
ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til
tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1. jan.
1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt. 78. Bestemmelsen omfatter ikke
et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant mv., udgør én
ejerlejlighed.
Ifølge AL § 18, stk. 5, kan afskrivning heller ikke foretages på
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og
klinikker for fysioterapi.
Ifølge afskr.cirk. pkt. 73 kan der heller ikke afskrives på
civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,
parkeringspladser, udgravninger og bygninger anvendt til pensionater,
tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.
Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse og
bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og
forsikringsselskaber.
Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og
1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer, politistation, studenterkursus,
adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og 1971.40), samt
rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtedes afskrivning på en komponists
udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En biludlejers vaske- og
smørehal kunne iflg. lsr. 1976.45 ikke gøres til genstand for afskrivning og
iflg. lsr. 1982.94 og Skat 1986.6.413 (TfS 1986,370) kunne der ikke afskrives
på campinghytter på en campingplads, ligeledes TfS 1995,22 (se dog E.C.1 om
afskrivning på campinghytter, der opstilles midlertidigt).
Der henvises i øvrigt til E.C.4.1.5 angående de tilfælde, hvor
Ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,
stk. 1 a og b nævnte bygninger.
Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til
»feriebyen« hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7. marts
1972, UfR 1972.685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med hotelbygninger,
og forsamlingshuset ikke kunne anses som en forsamlingsbygning i
afskrivningslovens forstand.
Afskrivning nægtet på et feriecenter, der bestod af 138 fritliggende
feriehuse. Centret havde ikke traditionel hotelservice og udlejning skete for
en uge eller mere ad gangen, TfS 1996,267 (LSR). Et hotelanlæg havde karakter
af sommerhusbebyggelse og ikke af hotel i afskrivningsmæssig henseeende, da
hotellejlighederne var placeret i 10 rækkehusblokke i 2 plan i forhold til
hotelbygningen, og anlæget påtænktes opdelt i mindre matrikulære enheder, TfS
1996,718 (LR).
De ovenfor nævnte bygninger er altså isoleret set ikke
afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på
sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en
accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.2.
E.C.4.1.7 AL § 20 - Delvis afskrivning
Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der
berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af
anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels
etageareal.
Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede
etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det
afskrivningsberettigede areal er mindst 300 m2, se eksemplerne i afskr.cirk.
pkt. 87 og 88.
Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til
forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede
del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes
erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jf. lsr.
1985.85.
*Ved afgørelsen af om arealkravet i AL § 20 er opfyldt, skal der både
medregnes det areal, der er omfattet af AL § 18, stk. 1a eller b, samt et
evt. areal, der er accessorisk knyttet hertil, jf. AL § 18, stk. 1 c, TfS
1997, 351 (LSR).* Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en
selvstændig bygning, kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også
er lokaler, der ikke er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning,
at betingelserne i § 20 er opfyldt, dvs., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er
accessoriske, lsr. 1973.40 og 1976.142.
Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der
anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal
benyttes ved beboelsesdelen.
Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182) godkendtes der kun afskrivning på
halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor loftet blev anvendt
til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til opbevaring af
havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var udlejet.
En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han
ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde
forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og
vægge bl.a. var blevet beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne -
svarende til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter
AL § 20, således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt
efter en arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske
arealfordeling, da bagermesteren for denne del måtte betragtes som lejer af
ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20
pct. om året (jf. E.C.6), lsr. 1983.82.
Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis
afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.10.
Etagearealet afgørende
Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling
kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis
tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal
afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter
arealfordelingen.
Er der tale om flere selvstændige bygninger med blandet benyttelse, er det
fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er afgørende for
afskrivningsadgangen.
Garager
Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk. 1, a og b nævnte
virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.
Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk. 1
b.
En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når
den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil
eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.
I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom
sidestillet med en garage.
E.C.4.1.8 Den faktiske anvendelse er afgørende
Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen mv. anvendes til
afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er
afgørende.
Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet
afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der
benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.
kontorbrug), udelukker afskriv ningsret for ejeren, jf. bl.a. lsr. 1970.150.
Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.
1968.40. Af VLD af 6. dec. 1978 (Skd. 49.112) fremgår, at en minimal
benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en
traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde
vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter
driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende
betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på
hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.
VLD af 16. dec. 1980 (skd. 59.357): Godset Palstrup var indtil 1968 drevet
med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968 blev godset drevet som
kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde blev kun anvendt
lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten henviste til, at
godset stadig blev drevet som en betydelig landbrugsvirksomhed, og at en
væsentlig del af det samlede bygningskompleks anvendtes til landbrugsformål.
At visse bygningsafsnit som følge af driftsomlægningen henstod ubenyttede,
var ikke afgørende, når henses til bygningernes karakter af dele af et samlet
bygningskompleks, og til muligheden for, at bygningerne påny tages i
anvendelse.
Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger
udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et
naturligt omfang efter driftsforholdene, jf. bl.a. lsr. 1982.95 og HD af 5.
maj 1987, (Skat 1987.6.430 , TfS 1987,280) og afskrivning kan kun nægtes i
klare tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et
ikke-afskrivningsberettiget formål.
Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over
intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne
ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og
resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller
ingen afskrivning.
Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et
ikke-afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af
anskaffelsessummen efter AL § 20. Som eksempel herpå kan nævnes VLD af 16.
dec. 1980 (skd. 61.182), omtalt under E.C.4.1.7, hvor underetagen på en
bygning også anvendtes til et ikke-afskrivningsberettiget formål.
Se også landsskatteretskendelse af 30. jan. 1992, TOLD-SKAT Nyt 1992.7.219
(TfS 1992,174), hvorefter AL § 20 fandt anvendelse, da det ikke var
sandsynliggjort, at en ikke udlejet beboelsesdel havde været ubrugelig eller
værdiløs.
Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge
af, at bygningen også anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til
privat fyring, lsr. 1983.1.
E.C.4.1.9 Afskrivningsgrundlaget
Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der
foreligger en eller flere bygninger, se E.C.4.1.10.2.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr.1985.1.
Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettigede formål,
afskrives hver for sig.
Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder
afholdte udgifter til forbedringer.
E.C.4.1.9.1 Omregning til kontantværdi
AL § 19 A
For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.
Skatteministeren har fastsat de nærmere regler for omregningen til
kontantværdi i bkg.nr. 486 af 31. maj 1994. Med hjemmel i denne
bekendtgørelse offentliggør Told- og Skattestyrelsen de køberkurser, der skal
anvendes. *For 1997, se TfS 1996,833, 1997,304, 1997,523 og 1997,718.* Den
kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på købstidspunktet, skal
danne grundlag for afskrivningen i årene fremover. Omregning til kontantværdi
får kun betydning ved erhvervelse af prioriterede afskrivningsberettigede
bygninger og installationer i sådanne bygninger. Hvis skatteyderen derimod
selv opfører og prioriterer bygningen mv., kan kurstab ikke medregnes til
anskaffelsessummen. Heller ikke ved forbedringsudgifter på bygninger mv. skal
der ske omregning til kontantværdi.
Bygninger anskaffet før 1. jan. 1982
For bygninger, der er anskaffet før 1. jan. 1982, er
afskrivningsgrundlaget den nominelle købesum. Dette gælder også, selv om
bygningen først overgår til afskrivningsberettiget anvendelse i 1982 eller
senere.
Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag
af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages
i brug til et afskrivningsberettiget formål.
E.C.4.1.9.2 Pristalsregulering ophævet
Fra og med indkomståret 1991 er indekseringen (pristalsreguleringen) af
afskrivningsgrundlaget ophævet. Se LV 1992 E.C.4.1.9.2. Afskaffelsen af
indekseringen ændrer ikke reglerne for fastsættelse af afskrivningsgrundlag.
Anskaffelsessummen for bygninger og installationer i
afskrivningsberettigede bygninger skal fortsat omregnes til kontantværdi
efter AL § 19 A.
E.C.4.1.9.3 Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt
Anskaffelsessummen skal reduceres med anvendte
investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonto samt med
foretagen forskudsafskrivning.
Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og
b, fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i
forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte
afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de
anvendte midler.
En forholdsmæssig del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og
mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes
i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.
Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af
livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i
afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.
Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab
- ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter
mv.
Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.
Betalte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når
afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages
som indgående afgift, AL § 30 A, jf. afskr.cirk. pkt. 184.
I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,
kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne til en
landbrugsejendom skulle anskaffelsessummen for en tilhørende mælkekvote indgå
i såvel den samlede anskaffelsessum for ejendommen som i den ejendomsværdi,
der skulle anvendes ved fordelingen af anskaffelsessummen på de enkelte
aktiver, TfS 1995, 903 (LSR).
En ejendom, der er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for
den tidligere ejer, skal værdiansættes på modtagelsestidspunktet,uanset
giverens brugsret. *Er gaven modtaget den 1. jan. 1997 eller senere, kan
kapitalværdien af giverens rettighed fratrækkes, jf. BAL § 24, stk. 2, lov
nr. 1222 af 27/12 1996. Når rettigheden derpå ophører ved død eller opgives,
og gaven er ydet inden for den gaveafgiftspligtige personkreds, indtræder
afgiftspligt af værdien af rettigheden, svarende til den tidligere fratrukne
værdi efter BAL kap. 1 eller 5 ( bo- eller gaveafgift).* Er overdragelsen
inden for den gaveafgiftspligtige personkreds, skal gaven anmeldes inden den
1. maj året efter overdragelsen, jf. BAL § 26. Hvis ejendommens værdi sættes
højere ved gaveafgiftsberegningen end værdien på erhvervelsestidspunktet, kan
der afskrives på grundlag af denne højere værdi, lsr. 1981.2.
Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på
tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se E.J.1.3.1.
Ikke udgifter til grund m.v.
Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,
AL § 29 B.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en bestemt udgift vedrører grunden
eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet fald kan
afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, om udgiften ved
ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til forskelsværdien.
Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som grundudgifter,
medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på selve
bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien. Det kan
endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden medtages
under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden
henregnes til forskelsværdien.
Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne
anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til
afskrivningsberettigede formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart
anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at
ejerboligfordelingen også indeholder en grundværdi.
En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en
højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og
lade.
Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne tillægges
anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives, lsr. 1979.134.
Fordeling af en købesum på grund og bygninger
Når der sker køb mv. af jord og bygninger under ét, kan det ikke
umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de
enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.
Parternes fordeling af købesummen er ikke ubetinget bindende for
skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er åbenbart, at
fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier. En vejledning ved
fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan findes i forholdet
mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering, jf. pkt.
206 i afskr.cirk.
I Skat 1988.7.405 (TfS 1988,410) blev ejendomsvurderingen ikke godkendt
som grundlag for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og
bygning mv. ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt
udbygget, og grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området
udbyggedes, idet der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien
på.
Landbrugets driftsbygninger
Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet
til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på
grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.
Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at
såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som
stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer
til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette
gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større
landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt
tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større
jordbeholdninger ved købet af ejendommen. Landbrugets driftsbygninger vil
derfor i reglen skulle afskrives på grundlag af den byggetekniske værdi.
Andre erhvervsbygninger
De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for
andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og
fabriksejendomme, håndværksejendomme mv. Det drejer sig om de situationer,
hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende
bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende
bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de
nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at
ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en
bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som
overbebyggelsen betinger.
Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne
opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5. maj 1987. Skat
1987.6.430 ( TfS 1987,280).
Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag
anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem told- og
skatteregionerne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses
medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem
afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.
20 pct.-reglen
Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af
afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan
godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen
anvendte.
*Det er forskelsværdien på tidspunktet for den offentlige vurdering, der
ligger tættest på handelstidspunktet, der skal danne udgangspunkt for
afskrivningsgrundlagets beregning, dog forudsat at denne vurdering var kendt
på tidspunktet for fristen for indgivelse af selvangivelse, TfS 1997,915
(LSR). I andre tilfælde skal beregningen af afskrivningsgrundlaget foretages
med udgangspunkt i forskelsværdien på tidspunktet for indgivelse af
selvangivelse.*
Når afskrivningsgrundlaget ændres, skal der i almindelighed kun ske
forhøjelse af indkomstansættelsen for det aktuelle indkomstår.
Der kan herefter højst foretages afskrivning svarende til det ændrede
afskrivningsgrundlag med fradrag af allerede foretagne afskrivninger.
Eksempel:
Selvangivet afskrivningsgrundlag 1995 100.000 kr.
Ved ligningen for 1997 nedsat til 60.000 kr.
Faktisk afskrevet i 1995-1996
2 x 6 pct. af 100.000 kr. 12.000 kr.
Afskrivning i 1997 og følgende år:
6 pct. af 60.000 kr. i 8 år 28.800 kr.
Afskrivning med ordinære afskrivninger 19.200 kr.
----------
Afskrivning i alt 60.000 kr.
Er ændringen af afskrivningsgrundlaget større end 500.000 kr., eller har
skatteyderen ved beregningen af dette medtaget aktiver, som ikke er
afskrivningsberettigede - f.eks. bygninger, der ikke er
afskrivningsberettigede, såsom beboelsesbygninger og ikke benyttede
driftsbygninger, skov på ejendommen eller differencebeløb, jf. § 14 i
vurderingsloven - forhøjes indkomstansættelserne dog også for tidligere år.
Ved overdragelse af landbrugsejendomme må de lignende myndigheder foretage
en prøvelse af det selvangivne afskrivningsgrundlag i forbindelse med
ligningen for overdragelsesåret.
Det er prisforholdene ved ejendommens erhvervelse, der skal lægges til
grund ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget, jf. SD-cirk. 1978-40.
I Skat 1988.12.781 (TfS 1988,688) havde skatteyderen opgjort
afskrivningsgrundlaget efter den vejledende regel i afskr.cirk.pkt. 206, men
som følge af en fejl ved kontantomregningen var afskrivningsgrundlaget ansat
for højt. Korrigeret for denne fejl var afskrivningsgrundlaget mindre end 20
pct. højere end det, som myndighederne kunne godkende. Det af skatteyderen
korrigerede afskrivningsgrundlag blev derfor godkendt.
I Skat 1990.9.709 (TfS 1990,412) havde skatteyderen ved beregning af
afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendom, som han havde købt og
overtaget i 1986, taget udgangspunkt i årsreguleringen pr. 1. april 1985,
medens myndighederne havde lagt 18.alm. vurdering pr. 1. jan. 1986 til grund.
Den fremkomne difference var mindre end 20 pct. Landsskatteretten fandt, at
20 pct.-reglen ikke kunne anvendes, da det var en forudsætning herfor, at det
selvangivne afskrivningsgrundlag var opgjort på grundlag af forskelsværdien
og ejendomsværdien ved den sidst kendte vurdering på tidspunktet for
selvangivelsens indgivelse. 20 pct.-reglen finder tilsvarende anvendelse ved
ændring af afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv
end landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den
ovenfor omhandlede vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet
udtalelse fra vurderingsmyndighederne.
Skønsmæssigt fastsatte afskrivningsgrundlag
Afskrivningsgrundlag bør udtages til ligning i det første år, hvor der
afskrives efter erhvervelsen af ejendommen. Hvis afskrivningsgrundlag
fastsættes efter skøn, kan ændring kun ske inden for fristen i SSL § 35, stk.
1, regnet fra udløbet af det første år, hvor der afskrives.
Landsskatteretten har i TfS 1995,469 lagt til grund, at
skattemyndighederne efter udløbet af den tidligere 3-års-frist i SSL § 35,
stk. 1, var afskåret fra at ændre et afskrivningsgrundlag, der beroede på et
skøn.
E.C.4.1.9.4 Afskrivning efter skade AL § 26
Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i
tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som
ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan
afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes
på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens
kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem
bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien
umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade,
kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i
overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt. Se eksemplet i afskr.cirk. pkt. 119.
E.C.4.1.10 Ombygning og forbedring -
AL § 21, stk. 1
Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. jan. 1982
omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1. jan. 1982 gældende regler,
uanset om bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982. Det betyder, at
bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to
forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982, og
forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.
Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der
kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,
der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels
etageareal, afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det
er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, der er forbedret.
Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en bygning med blandet
benyttelse, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for
selve bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en
ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der
anvendes til afskrivningsberettiget formål, og hele etagemeterarealet efter
tilbygningen, lsr. 1975.148.
Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer mv.,
energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun
i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt.
E.C.4.1.10.1 Eventuelt fradrag straks - Straksafskrivning AL § 21, stk.
2-3
I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en
årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne
på én gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes
(straksafskrive).
Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter
til om bygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte
beregningsgrundlag, se E.C.4.1.10.3. Reglen gælder for udgifter til ombygning
og forbedring af bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning
og forbedring af særlige installationer i sådanne bygninger.
Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen
forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller
ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen mv., der ombygges eller
forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle
omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2.
Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er
afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.
Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af
bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, og for bygninger mv.,
der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til
ombygningen eller forbedringen er afholdt. Fradraget kan dog tidligst tages
for det indkomstår, hvori ombygningen mv. er fuldført og taget i brug til et
afskrivningsberettiget formål, Skat 1990.1.48 (TfS 1990,5).
Det er ikke en betingelse, at selve bygningen er taget i brug til et
afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen mv.
foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor
ombygningen er sket. *I TfS 1997,407 nægtede Landsskatteretten
straksafskrivning af ombygningsudgifter vedrørende lokaler, der efter
ombygningen ikke mere anvendtes til afskrivningsberettigede formål.* Der
kunne ikke foretages straksfradrag på en tilbygning til en landbrugsejendom i
1990, uanset at bygningen blev taget i brug til landbrugsformål i 1990, da
byggeriet først blev fuldført i 1991, TfS 1996,318. I TfS 1996,770 HD havde
et selskab, der drev virksomhed med opførsel og salg af ejendomme, udlejet en
ejendom til et koncernforbundet selskab, der drev automobilhandel. Efter at
det koncernforbundne selskab havde afholdt udgifter til indretning af de
lejede lokaler, gik ejendommen tilbage til det selskab, der ejede ejendommen.
Retten nægtede dette selskab fradrag for de afholdte udgifter, jf. AL § 21,
stk. 2, idet retten fandt, at adgangen til straksafskrivning er betinget af,
at ejeren selv har foranlediget arbejdet udført.
*I TfS 1997,762 skete der matrikulær sammenlægning af landbrugsejendomme
og genopførelse af en lade på den ene ejendom inden udløbet af skatteyderens
regnskabsår. Landsskatteretten fandt, at straksfradrag kunne beregnes på
grundlag af de samlede afskrivningsgrundlag for ejendommene.*
De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i
landbrug mv., der gælder ved siden af de her omhandlede regler, er beskrevet
i E.E.3.15.
E.C.4.1.10.2 Tilbygning kontra nybygning
Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om
straksafskrivning.
Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en
tilbygning, dels at der er en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og den
gamle bygning, dels at der er en indre naturlig forbindelse eller gennemgang
mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning.
Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller
installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af
en eksisterende bygning eller installation.
Ejendommens matrikulære status har ikke nogen selvstændig betydning ved
afgørelsen af, om der er tale om en bygningsmæssig enhed.
Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår
der foreligger én eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor
bero på et samlet skøn over, om ejendommen udgør en bygningsmæssig helhed,
jf. eksempelvis lsr. 1980.115, hvor Landsskatteretten statuerede, at
bygninger, der var forbundet med hinanden gennem en gangbygning, udgjorde en
bygningsmæssig helhed.
I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på en landbrugsejendom bygget sammen
i vinkelform med en staldbygning til brug for kvæghold. Imellem de to
bygninger var der alene fri passage over loftet. Bygningerne var opført af
samme bygningsmaterialer med et sammenbygget eternittag. I landsrettens dom
lagdes vægt på, at stuehus og stald var sammenbygget med fælles sokkel og
mur, at vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var
fri adgang over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et
vist omfang sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm.
Stuehuset og staldlængen fandtes i relation til afskrivningslovens § 20 at
udgøre en bygning med blandet benyttelse.
Afgørelsen af om der er tale om en eller flere bygninger er - som hidtil -
truffet på grundlag af et samlet skøn, her vedrørende en landbrugsejendom.
Det er således ikke et enkelt kriterium, der er afgørende for, om der
foreligger en eller flere bygninger.
Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,
således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er
indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger
én bygning.
Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den
omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler
for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene
anvendes til forskellige formål.
Et nyopført fritliggende maskinhus, der erstattede et utidssvarende
nedrevet maskinhus, blev anset for en ny selvstændig bygning, der ikke var en
integreret del af produktionsanlægget på en emballagefabrik. *I TfS 1997,334
fandt Landsskatteretten ligeledes, at en lagerhal, der opførtes i ca. 5
meters afstand fra eksisterende bygninger, måtte anses som en selvstændig
bygning og ikke en tilbygning, uanset at den cementerede gårdbelægning mellem
bygningerne var en bygningsbestanddel, idet gårdbelægningen mellem de to
bygninger ikke var tilstrækkelig til at skabe den ifølge praksis
"nødvendige" fysiske forbindelse mellem bygningerne.*
Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun
var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen gennem de fælles
installationer til elektricitet, vand og varme, jf. ØLD af 28. aug. 1987,
Skat 1987.10.718 (TfS 1987,460).
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr. 1985.1.
Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som
bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne
placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således
straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,
ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i
tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en
ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en
plansilo af beton, jf. Skat 1986.5.348, 1987.5.346 og 1987.5.349 (TfS
1986,317, 1987,260 og 1987,246).
Et nyopført dyrehegn af metaltråd, der blev etableret i forbindelse med en
dådyrfarms eksisterende stalde, var ikke omfattet af AL § 21, stk. 2. Der
havde ikke tidligere været opført dyrehegn, hvorfor der var tale om en
nyopførelse. Hegnet udgjorde en del af den faste ejendom og var
afskrivningsberettiget efter AL § 18, stk. 1, se også t&s nyt 1991.1.31
(TfS 1991,35).
Se tillige Skat 1986.7.479 (TfS 1986,395), hvor der kunne foretages
straksafskrivning ved etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet
halmfyringsanlægget blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de
øvrige bygninger, samt Skat 1986.10.606 (TfS 1986,545), hvorefter der kunne
straksafskrives på en kornsilo, der var placeret uden for de eksisterende
bygninger, men fungerede sammen med det i bygningerne værende silo- og
foderblandingsanlæg.
En silo til opbevaring af korn og foder blev anset for en egentlig
bygning, der var en integreret del af foderprocessen og dermed
produktionsanlægget, således at straksafskrivning blev godkendt, Skat
1988.12.782 (1988,664).
Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller
forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer
giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig
udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,
der ikke tidligere har været i bygningen.
Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til
både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var
tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse
betragtes som en samlet installation.
Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning mv. af bygningen,
således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.
E.C.4.1.10.3 Beregningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres
efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller
forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.
Nyere bygning
Er bygningen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,
hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori
bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er
beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat
efter lovens § 19 A.
Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der
foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse
heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har
formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
skal den foretagne forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor
lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.
Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse
bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige
afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget,
selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte
anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af
bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel
for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan
fradrages, der skal benyttes.
Gammel bygning
For bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, er
beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der
kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på
samme ejendom.
Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i
disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget den del af
ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og installationer, selv
om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i
beregningsgrundlaget.
Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien
på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling
anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.
Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med
butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan
arealfordelingen være vejledende. Der må dog herved henses til, at
ejendommens lokaler i vurderingsmæssig henseende kan indgå med forskellig
vægt i ejendomsværdien.
Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den
seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori
ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien
ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en
almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter
samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens
anmodning i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der
foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er
inddraget under byzone eller sommerhusområde. Derimod kan en vurdering efter
vurderingslovens § 4 B ikke anvendes, da en sådan vurdering alene har
betydning for opgørelse af den skattepligtige avance efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. § 4 B, sidste pkt.
Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det
den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.
Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der lægges til grund, er det
således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori
ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som
beregningsgrundlag.
Både nyere og gamle bygninger
Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger mv., der er anskaffet
før den 1. jan. 1982, og bygninger mv., der er anskaffet efter denne dato, må
de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan
henregnes til afskrivningsberettigede bygninger mv. fra før den 1. jan. 1982,
skal altså lægges sammen med afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.
Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor
afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse
tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,
således at bygninger mv., anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, udskilles
af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.
Såfremt der den 1. jan. 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en
bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår afskrivningsgrundlaget for
forbedringen i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen. Forbedringen vil
også komme til at indgå i ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et
skøn over bygningens ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne
værdi, der skal indgå i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.
Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i
afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det
både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller
forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal
beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.
betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729 (TfS
1987,471).
Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i
beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af
afskrivningsgrundlaget for året før forbedringsåret. Det betyder, at der
allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.
I lsr. 1985.86 fandt Landsskatteretten, at der ved beregning af
straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme
indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som
de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte
byggearbejder, at de måtte anskues som én samlet ombygning. Herefter
måtte straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved
indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende
driftsbygninger.
Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.
Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor, jf. AL § 21, stk. 3. Der
sker altså ingen reduktion for nedbrændte bygninger.
Tidligere ombygning eller forbedring
Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår
afskrivningsgrundlaget for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis
udgifterne er afholdt den 1. jan. 1982 eller senere. Er den tidligere
afholdte udgift fratrukket efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i
beregningsgrundlaget.
En ombygnings- eller forbedringsudgift afholdt før den 1. jan. 1982,
indgår i beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien,
der danner grundlag for beregningen.
Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er
ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget
formål eller ikke, jf. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte
ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem
afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog
ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,
idet det er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering
forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.
Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den
oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)
ske på grundlag af arealfordelingen efter tilbygningen.
Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den
afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke
afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den
afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og
med tilbygningsåret.
Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i
beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.
E.C.4.1.10.4 Skatteyderen kan frit vælge
Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller
delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den
efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede
udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der
overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,
stk. 1.
De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,
stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke
opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.
Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på
etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes
fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods
afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på
etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige
kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om
han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del
af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller
indskud.
Det følger af TfS 1995,753 (Lsr), at forlods afskrivning med
investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages
forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning
efter AL § 21, stk. 2.
Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages 5 pct. af
beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede
bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den
samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af
udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger mv. på
samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved
opgørelse af genvundne afskrivninger.
E.C.4.1.10.5 Afskrivning på den del der ikke straksafskrives
Eksempel 1
Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen
udgør 8.000.000 kr. I 1995 og i 1996 anvendes 50 pct. af bygningen til
afskrivningsberettiget formål, mens der for år 1997 anvendes 75 pct. til
afskrivningsberettiget formål. Ejendommen ombygges i 1996 for 300.000 kr.,
hvilket giver mulighed for straksafskrivning op til 200.000 kr. ( 5 pct. af
50 pct. af 8.000.000 kr.).
Ombygnings- Erhvervs- Afskrivnings-
udgifter mæssig andel grundlag i kr.
År 1996
300.000 50% 150.000
- straksafskrivning 150.000 -straksaf. 150.000
------- -------
150.000 0
År 1997
75%
yderligere
afskrivningsgrundlag 25% af 300.000 75.000
------
Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i 1997 af det
yderligere beløb, som kunne have været straksafskrevet i 1996, såfremt den
erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75 pct. også i 1996.
Eksempel 2
Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen
udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr. i 1996, hvilket giver
mulighed for straksafskrivning op til 50.000 kr. (5 pct. af 50 pct. af
2.000.000 kr.). I lighed med eksempel 1 ovenfor anvendes 50 pct. af bygningen
til afskrivningsberettiget formål i 1995 og i 1996, mens 75 pct. anvendes i
1997.
Ombygnings- Erhvervs- Afskrivnings-
udgifter mæssig andel grundlag i kr.
År 1996
300.000 50% 150.000
- investeringsfond 50.000 - investe-
- straksafskrivning 50.000 ringsfond. 50.000
-------
200.000 - straksaf-
skrivning. 50.000
------
50.000
------
År 1997
75%
Yderligere
afskrivningsgrundlag 25 % af 300.000 75.000
Rest fra 1996 50.000
-------
125.000
Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på
tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af
anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.
Se LV 1992 E.C.4.1.10.5. for eksempler på ændret arealanvendelse af en
ombygning, hvor ombygningen er sket i perioden med pristalsregulering.
E.C.4.1.11 Afskrivningens påbegyndelse og ophør
Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret
forstås ifølge AL § 22, stk. 1 det indkomstår, hvori bygningen erhverves
eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til
skattemæssig afskrivning.
Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende
aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det
følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i
erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har
været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jf. lsr. 1975.63.
Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget
i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af
ibrugtagningstilladelse har ingen selvstændig betydning.
I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor
et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat
arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jf. lsr. 1978.3. Er der
derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte
sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i
almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat
arbejdes videre på nabosektionerne. Se også t&s nyt 1991.15.846 (TfS
1991,337).
Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et
afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.
Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er
opfyldt, se E.C.4.1.7.
Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det
indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.
Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning mv. til formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3,
ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget
anvendelse ikke har fundet sted. Skattemæssig afskrivning kan altså sidste
gang foretages i ophørsåret.
Tager den skattepligtige på ny bygningen mv. i brug til et
afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget
anvendelse, kan der igen afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere
er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte
afskrivningsprocenter.
Se afskr.cirk. pkt. 117.
E.C.4.1.12 Afskrivningssatserne
På bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1 a, kan der foretages afskrivning
med indtil 6 pct. pr. år af anskaffelsessummen (begyndelsesafskrivninger),
hvorefter der kan afskrives med indtil 2 pct. pr. år af anskaffelsessummen
(normalafskrivninger).
På de i § 18, stk. 1 b, nævnte bygninger, kan der afskrives med indtil 4
pct. som begyndelsesafskrivninger, mens normalafskrivningerne for disse
bygninger er 1 pct.
På bygninger og lokaler mv. omfattet af litra c (accessorierne), benyttes
de afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.
Såfremt litra b-bygninger er accessoriske i forhold til bygninger, der er
nævnt i litra a, kan de afskrives med de for litra a gældende satser. Se i
øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle accessoriske
bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger, selv om
moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning). For de
bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på grund af
deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at
være udsat for en særlig fysisk forringelse (litra d), udgør
begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1
pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk. 3, 2. pkt. omhandlede
erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er
udsat for en særlig fysisk forringelse.
Om afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, se E.C.5.
Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan afskrivninger
foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser kun ændres efter tilladelse,
se E.C.1.1.6.
Ombygning og forbedring
Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er
gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere
begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan
afskrives med normalprocenten.
Begyndelsesafskrivninger for bygninger anskaffet 1.jan. 1982 eller senere
Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere
begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En
bygning, der er afskrivningsberettiget efter § 18, stk. 1 a, kan således
afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med 60 pct.
I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der dog
altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §
b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er den
tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.
Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med
normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i
summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen
skal benyttes.
Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.
Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.
Om begyndelsesafskrivninger på bygninger anskaffet før 1982, se LV 1992
E.C.4.1.12.
Forhøjelse af afskrivningsprocenterne
Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er
udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den trods normal
vedligeholdelse må antages at have mistet sin værdi inden udløbet af følgende
åremål: for bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1 a: 50 år, og bygninger
omfattet af AL § 18, stk. 1 b: 100 år, kan der i medfør af AL § 22, stk. 2 og
3, foretages større afskrivninger end normalt forudsat i loven, idet såvel
begyndelsessom normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem
normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til
bygningens formodede levetid.
Eksempel
Drivhuses levetid ansættes til 20 år, dvs. en årlig afskrivning på 5 pct.
Normalafskrivningsprocenten er 2.
Derfor forhøjes såvel begyndelsessom normalafskrivningsprocenten med 3,
dvs. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne
afskrives over 12 år.
Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler
f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5
pct. pr. år, kan den nu afskrives med den forhøjede afskrivningssats på 9
pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter
overskrider 90.
En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne omfattet af
AL § 18. stk. 1a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger mv. også
kan afskrives med den forhøjede sats.
Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes
for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk. 1 d og stk. 3, 2. pkt.
Antagelige levetider
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse bygninger - omfattet af AL § 18, stk. 1 a - regnet fra
opførelsen. De anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende bygnings
art og benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.
Champignonvæksthuse 25 år
Drivhus 20 år
Ensilagesilo af træ. 13 år
Ensilagesilo af cement 20 år
Ensilagesilo af stål 25 år
Gyllebeholder 25 år
Kornsilo af træ 33 år
Lagertank af stål 25 år
Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser 20 år
Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen 20 år
Stålskorsten 25 år
Dambrug:
Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum 25 år
Udklækningshuse 15 år
Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg 20 år
Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) 15 år
Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der
ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af
en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod
godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20
år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med
galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.
E.C.4.1.13 Nedrivningsfradrag AL § 27
Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en
afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan
der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den
uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer mv. fra den
nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.
For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger
opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af foretagne
skattemæssige afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.
For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de
faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.
For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør
nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne
skattemæssige afskrivninger, jf. § 13 i lov nr. 197 af 18. maj 1982.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til
nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at
nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,
eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.
I lsr. 1984.97 fastslås det, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når
en del af en bygning fjernes fuldstændig.
De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.
Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt
indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.
Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,
der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var det af de nedrevne
driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til
afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag
for laden, lsr. 1985.88.
Ved beregning af nedrivningsfradrag for én af de oprindelige
driftsbygninger til en landbrugsejendom, hvor der fra købet til nedrivningen
var foretaget om- og tilbygninger, kunne alene tages udgangspunkt i de
oprindelige driftsbygningers areal og den for disse bygninger uafskrevne
saldoværdi, idet ingen af de foretagne om- og tilbygninger var nedrevet, Skat
1989.7.538 (TfS 1987,407). Se tillige TfS 1994, 687 (Lsr).
Mindst 5 år
Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i
mindst 5 år, og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis
sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning.
Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,
som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den
uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5
år, lsr. 1978.119.
Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i
mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.
1978.120.
De 5 år (5x12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for
nedrivningen.
For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå
nedrivningsfradrag.
Kun ved nedrivning
Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.
1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge
af storm.
Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag
vedrørende den resterende del.
Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun
foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og
bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter
overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selv om det kan
godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.
Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt
til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han
dog foretage nedrivningsfradrag, såfremt ejendommen rent faktisk nedrives.
Bortset herfra kan der ikke foretages nedrivningsfradrag i forbindelse med
salg af ejendommen. I TfS 1995,366 fandt Landsskatteretten, at et selskab,
der solgte en ejendom med en forpligtelse til at nedrive en nærmere angivet
del af bygningerne, ikke kunne få nedrivningsfradrag, fordi nedrivningen
først fandt sted efter køberens overtagelse af ejendommen. Det var i skødet
bestemt, at selskabet havde krav på at forestå nedrivningen af den resterende
del af bygningerne, dersom køber besluttede sig for at lade disse nedrive.
Heller ikke for så vidt angik denne del af bygningerne, kunne selskabet få
nedrivningsfradrag, da selskabet ikke havde ret eller pligt til at nedrive
disse bygninger inden køberens overtagelse af ejendommen. En sælger af en
afskrivningsberettiget ejendom kunne foretage nedrivningsfradrag, uanset at
nedrivningen skete efter indgåelse af aftale om overdragelse af ejendommen,
da ejendommen i følge skødet skulle overtages uden ejendommens bygninger, TfS
1996,749.
Ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, skal
anskaffelsessummen ikke reduceres, selv om bygningerne er nedrevet inden
salget, lsr. 1975.32 og 1978.36.
E.C.4.1.14 Beskatning ved salg AL § 29
I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og
installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger,
er erhvervet som led i skatteyderens næringsvej, beskattes hele forskellen
mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som personlig indkomst, jf.
AL § 30. I disse tilfælde skal hverken anskaffelses- eller afståelsessummen
omregnes til kontantværdi efter AL § 19 A.
I øvrigt skal fortjenesten i salgstilfælde medregnes til den
skattepligtige indkomst, når skatteyderen har afskrevet på den afhændede
bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på installationer i
en ikke-afskrivnings-berettiget bygning, hvor der ikke sker beskatning efter
reglerne om genvundne afskrivninger. De genvundne afskrivninger beskattes som
personlige indkomst, medmindre virksomheden er omfattet af personskattelovens
anpartsregler, dvs. PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, på det tidspunkt, hvor
fortjenesten konstateres.
Hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne på dette tidspunkt, skal
fortjenesten medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, selv om
afskrivningerne har været foretaget i den personlige indkomst. Hvis
virksomheden omvendt har været har været omfattet af anpartsreglerne, men
ikke længere er det, når de genvundne afskrivninger konstateres, skal
fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst , selv om
afskrivningerne har været foretaget i kapitalindkomsten, se Skm. cirk. nr.
181 af 1. dec. 1995.
Fortjenesten medregnes uanset bestemmelsen i LL § 7 P med 85 % i
indkomståret 1997, jfr. lov nr. 313 af 17. maj 1995 § 19, stk. 2. Eventuelt
tab kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. AL
§ 29, stk. 1, sidste pkt.
Bestemmelsen i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat vil dog fortsat
få betydning i det omfang, der anvendes forskudt indkomstår, og dette
indkomstår træder i stedet for kalenderåret 1995.
Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af
genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, Skat 1987.5.
360 (TfS 1987,234).
Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom
blev driftsbygninger, mellem hvilke der var intern passage, anset for en
enkelt bygning, hvorfor der skulle foretages en samlet opgørelse af genvundne
afskrivninger for bygningen og de på denne foretagne forbedringer, Skat
1989.4.337 (TfS 1989,266).
En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.
1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.
Anskaffet i 1982 eller senere
For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende: Ved
opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi efter AL
§ 19 A, jf. E.C.4.1.9.1.
Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede
salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de skattemæssigt
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse mv. med fradrag af de
skattemæssige afskrivninger.
Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse
eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den
kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været
forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.
Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved
opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.
Til grund for opgørelsen af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk.
1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer mv., der efter forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med
tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer mv., der henholdsvis
er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1990 eller senere indkomstår. De på
bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods
afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med
indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990.
Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året
efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990.
Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret
1991 og senere indkomstår.
Princippet kan kort skitseres således:
kontantomregnet afståelsessum
- kontantomregnet anskaffelsessum
+ pristalsregulerede afskrivninger (1982-90)
+ faktiske afskrivninger 1991-
---------------------------------------------
fortjeneste
Af fortjenesten beskattes maksimalt summen af de foretagne afskrivninger,
dvs. afskrivninger foretaget i perioden 1982-90 pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990 plus afskrivninger foretaget i indkomståret 1991 og senere.
Eksempel
En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,
stk. 1, litra a, er anskaffet i 1985 for en kontantomregnet anskaffelsessum
på 500.000 kr. Der afskrives maksimalt. I 1997 sælges bygningen for en
kontantomregnet afståelsessum på 800.000 kr.
Kr. Kr. Kr.
Kontant omregnet salgssum 800.000
Afskrivningsgrundlag
pristalsreguleret til og med 1990 614.119
10 år a 6% af 614.119 368.471
2 år a 2% af 614.119 24.565 393.036 221.083
------- ------- -------
Fortjeneste 578.917
hvoraf højst beskattes de
foretagne afskrivninger 393.036
-------
Af fortjenesten medregnes 85 pct. af de genvundne afskrivninger, 393.036
kr., til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.
Udgifter til forbedring mv., som er fradraget under 5 pct.
straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, indgår ikke i
opgørelsen af anskaffelsessummen. Det er udgifterne, der er afskrevet
særskilt, der skal tillægges.
Anskaffet før 1982
Ved afståelse af bygninger m.v., der er afskrivningsberettigede efter de
regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. jan. 1982, skal fortjenesten
fortsat opgøres efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller
installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er
afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. jan. 1982 eller
senere, skal opgørelsen af fortjenesten ske i to led jf. nedenfor.
Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er
erhvervet før 15. marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G
6.3 i ligningsvejledningen for 1981.
Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal omregnes til
kontantværdi, jf. afskr.cirk. pkt. 153, når bygninger m.v. er anskaffet før
1982.
Sælges en bygning, der er anskaffet før 1982, skal fortjeneste på
bygningen opgøres efter de hidtidige regler, mens fortjeneste på ombygnings-
eller forbedringsudgiften skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er
fradraget efter 5 pct.s reglen i AL § 21, stk. 2, indgår dog ikke i
opgørelsen.
I eksempel 51 i afskr.cirk. 151 sker denne opgørelse derfor i to led.
Først opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på
ombygningen.
1. led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes
afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes
bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes
dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der
overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.
2. led: Den overskydende fortjeneste omregnes til kontantværdi, og
derefter fratrækkes den nedskrevne værdi af forbedringen. Fremkommer der her
et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb, dog højst et beløb
lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.
Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en
opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:
De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det
omfang, de overstiger tabet på ombygningen.
Eksempel 1
En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en
ombygning for 543.500 kr. kontant. Bygningen sælges i 1997 for 2.100.000 kr.
Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000
kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.
Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er
afskrevet med 566.992 kr. (pristalsreguleret).
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af
kursnedslag på sælgerprioriteten 1.800.000
Omregnet til kontantværdi 1.500.000
---------
Nom. anskaffelsessum, bygning 2.000.000
Afskrivning 900.000 1.100.000
--------- ---------
Fortjeneste vedrørende den
oprindelige bygning 700.000
---------
Pristalsreguleret anskaffelsessum
ombygning (543.500 kr. + pristalsreg.
til og med 1990, 266.488 kr.) 809.988
Afskrivning (pristalsreg.), 70 % 566.992
-------
Ombygningens nedskrevne værdi 242.996
-------
Omregnet til nominel værdi
242.996 x 1.800.000
-------------------
1.500.000 291.595
---------
Herefter til beskatning 408.405 ,
---------
hvoraf 85 pct. medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.
Eksempel 2
Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter
kursnedslag på sælgerprioriteten.
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af
kursnedslag på sælgerprioriteten 2.760.000
Omregnet til kontantværdi 2.300.000
---------
Nominel anskaffelsessum, bygning 2.000.000
Afskrivning 900.000 1.100.000
--------- ---------
Fortjeneste vedrørende den
oprindelige bygning 1.660.000
---------
Pristalsreguleret
anskaffelsessum, ombygning 809.988
Pristalsreguleret afskrivning 566.992
---------
Ombygningens nedskrevne værdi 242.996
---------
Omregnet til nominel værdi
242.996 x 2.760.000
-------------------
2.300.000 291.595
---------
Fortjeneste, bygning + ombygning 1.368.405
---------
Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige
bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på
ombygningen, forholdes således, jf. cirkulærets punkt 151, eksempel 51:
Kr.
Fortjeneste, bygning 1.660.000
Afskrivning 900.000
---------
Til rest 760.000
---------
Kontantværdi 760.000 x 2.300.000
-------------------
2.760.000 633.333
Ombygningens nedskrevne værdi 242.996
---------
Fortjeneste 390.337
Herefter til beskatning:
Vedrørende den oprindelige bygning 900.000
Vedrørende ombygning 390.337
---------
I alt 1.290.337,
hvoraf 85 pct. medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 P.
Se også Skat 1987.10.735( skd).
Blandet benyttelse
Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages
en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der
kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i
opgørelsen, jf. Skat 1988.4.224 (TfS 1988,181). Se eksemplet i afskr. cirk.
pkt. 130.
Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være
opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske
beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været
benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal
anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil
udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.
Generelt -
Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.
Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes
efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jf. lsr. 1974.139,
hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt.
Undertiden kan det være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra
vurderingsmyndighederne om salgssummens fordeling på bygning og grund.
Se lsr. 1975.31 hvor en påstand om, at salgssummen ikke indbefattede
betaling for bygningerne, fordi disse var værdiløse, ikke blev taget til
følge.
Ved beregning af afskrivningsgrundlag ved et køb af en ejendom, skulle den
sidst kendte vurdering ved udfærdigelsen af selvangivelsen lægges til grund
ved fordelingen af salgssummen på jord og bygninger. Skat 1990.9.709. Det
afgørende er, hvad den sidst kendte vurdering var på det almindelige
tidspunkt for indgivelse af selvangivelse. Dvs. at en udskydelse af fristen
ikke har betydning for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.
Er der tale om landbrugsejendomme svarer forskelsværdien i reglen ikke til
bygningsværdien. For opgørelse af afskrivningsgrundlaget for
landbrugsejendomme henvises der til afsnit E.C.4.1.9.3.
I VLD af 23. maj 1985 (Skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige
vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og
bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var
forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens
vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte
forbliven på stedet.
I VLD af 14. maj 1985 (skd.76.764) fandt retten, at en virksomheds
ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet i et
industrikvarter, skulle betragtes som én samlet overdragelse, således
at skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets fordeling af
købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne
afskrivninger.
Iflg. lsr. 1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke
medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.
I lsr. 1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen
til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel
til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at
reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.
Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet
erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter
Landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den
værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på
grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved
det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen
medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, Skat 1987.8.600 ( TfS
1987,384).
Et eventuelt tab kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.
E.C.4.1.15 Skadestilfælde
Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller
erstatningssum beskattes den i princippet på samme måde som ved salg.
Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast
ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og
skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden
afskrives i henhold til AL § 21.
Fritagelse for beskatning efter AL § 29 A
Fortjenesten skal dog ikke henregnes til den skattepligtiges
skattepligtige indkomst, hvis forsikrings- eller erstatningssummen anvendes
fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode
og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til
genopførelsen eller genanskaffelsen, jf. AL § 29 A. Det er ikke en
betingelse, at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og
beliggenhed som den skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den
genopførte eller genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter
afskrivningsloven.
Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den
skadelidte bygning.
Ifølge afskr.cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af
reglerne i § 29 A.
Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en
skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den
oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen
for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er
konstateret.
Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori
fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder
genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,
skal fortjenesten tillægges den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristen for genopførelse eller genanskaffelse forlænges efter
andragende til de kommunale skattemyndigheder.
Beskatning af evt. overskydende del
Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud
medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk. 5,
de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af
forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på
grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne
afskrivninger).
Eksempel
En bygning brænder i det sjette år.
Der udbetales en erstatningssum på 1.500.000 kr.
Afskrivningsgrundlag i
år 5 udgør f.eks. 878.460 kr.
I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct.
De skattemæssige
afskrivninger
udgør 30 pct. af 878.460 kr. 263.538 kr. 614.922 kr.
----------- -----------
Fortjeneste 885.078 kr.
Heraf udgør det beløb, der kunne beskattes
som genvundne afskrivninger 263.538 kr.
,
-----------
hvoraf 85 pct. i givet fald beskattes, jf. LL § 7 P.
Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør
1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.
Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. *
263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.
Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der
efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og
udgiften til den nye bygning.
Afskrivning efter fritagelse
Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede
formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen
for det
genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb, der skal
afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes.
Eksempel
Den kontante anskaffelsessum for den genopførte eller
genanskaffede bygning 2.000.000 kr.
- Forlods afskrivning af tidligere foretagne
afskrivninger (jf. eksemplet foran) 263.538 kr.
-------------
Afskrivningsgrundlag 1.736.462 kr.
Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget
indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan
der årligt afskrives med 2 pct. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før
genopførelsesåret, medregnes således ikke.
Fritagelse for beskatning efter EBL
Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer
kan tillige medføre beskatning efter EBL § 1, jf. § 2, men der er ved EBL §
10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller
forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se E.J.2.1.
I henhold til EBL § 6 B kan den skattepligtige i visse tilfælde vælge at
lade fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og
forsikringssummer nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom i
stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst, se
E.J.2.5. Anvendes
EBL § 6 B gælder de nedenfor beskrevne regler i AL § 26 A ikke.
AL § 26 A
AL § 26 A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor
en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en
skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget
for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for
at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister,
der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til
den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i
anledning af skaden.
Afskrivningen fastlåses
AL § 26 A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på
bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.
Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før
genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et
forøget afskrivningsgrundlag.
Svarer det beløb der anvendes til genopførelse til forsikrings- eller
erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i
medfør af § 26 A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede
afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt
før skaden skete.
I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst
udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens
indtræden.
De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved
afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti
gange den forhøjede afskrivningssats.
Eksempel
En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1991, er afskrevet
hvert år med 6 pct. I 1996 udgør afskrivningsgrundlaget 878.460 kr. Bygningen
nedbrænder totalt i 1997. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der
svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.
Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr.
De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til
bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:
Afskrivningsgrundlag i 1996 udgør 878.460 kr.
- Skattemæssige afskrivninger, 36 pct.
af 878.460 kr. 316.246 kr.
-----------
Bygningens nedskrevne værdi før skaden 562.214 kr.
Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 64 pct. af årets
afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er
nedskrevet med 100 pct., jf. AL § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der
er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.
Evt. overskydende beløb
I AL § 26 A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er
større end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at
fastlåsningen af afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende
beløbs vedkommende. Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2
foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt
til afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.
Eksempel
En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.
Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte
forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet
foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de
1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jf. AL § 21, stk. 1. Den
skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.
2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.
§ 26 A i øvrigt
AL § 26 A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens
almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte
bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter
genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger mv., der nu findes
på ejendommen.
I AL § 26 A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne
i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer
skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal
gælde afskrivninger efter § 26 A.
Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte
bygninger mv. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes
værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede
afskrivningsgrundlag.
Hvis skadelidte ikke beskattes af fortjenesten efter AL § 29 A, skal
ifølge AL § 26 A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29 A, stk.
1, fratræk-kes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter §
26 A, stk. 2 og 3.
§ 26 A vedr. gamle bygninger
Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en
skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1. jan. 1982, og hvortil der er
udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal de hidtidige regler
anvendes. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med
at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de
hidtidige regler.
Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,
bestemmer AL § 26 A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del.
Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger
også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen
for 1982.
Er der afholdt forbedringsudgifter mv., som er afskrivningsberettigede
efter reglerne gældende fra den 1. jan. 1982, opgøres denne del af
fortjenesten efter disse regler.
AL § 26 A kombineret med AL § 29 A
Hvis den skattepligtige begærer sig fritaget for beskatning efter EBL § 10
og betingelserne for skattefrihed efter § 29 A er til stede, skal det
fastlåste afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom forlods afskrives
med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).
Det sker som vist i følgende eksempel:
Oprindeligt afskrivningsgrundlag
(jf. foranstående eksempel) 878.460 kr.
- forlods afskrivning efter § 26 A, stk. 6, jf.
§ 29 A, stk. 1 316.246 kr.
-----------
Afskrivningsgrundlag for den genanskaffede eller
genopførte bygning 562.214 kr.
-----------
Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 562.214 kr.,
indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De
afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.
Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for
beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,
der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal
reglerne gældende fra den 1. jan. 1982 anvendes, hvis genopførelsen sker den
1. jan. 1982 eller senere.
Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 10 og der ikke sker
beskatning efter § 29 A, er det derimod de tidligere gældende regler, der
skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. jan. 1982.
Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de
tidligere gældende regler, selv om genopførelsen er sket den 1. jan. 1982
eller senere.
EBL § 6 B kombineret med AL § 29 A
Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 6 B, er der ikke
noget til hinder for, at der samtidig begæres fritagelse efter AL § 29 A.
E.C.4.2 Installationer
Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,
såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på
installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger.
E.C.4.2.1 Hvilke installationer?
Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan
nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i
afskr.cirk. pkt. 80, at særlige installationer, er installationer, der har en
fastere forbindelse med bygningen og tjener denne som sådan.
Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme
med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig
afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden
findes, AL § 19, stk. 2, og heller ikke på installationerne i den enkelte
lejlighed, jf. lsr. 1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.
Installationer, der fysisk er placeret i én bygningstype (dvs. i en
afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning
eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som udelukkende
tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til definitionen
af særlige installationer ovenfor ikke anses for en installation i
førstnævnte bygning.
Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en
landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan
således ikke afskrives (jf. AL § 19, stk. 2).
Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det
efter praksis afskrives fuldt ud efter de for installationer i
afskrivningsberettigede bygninger gældende regler. Dette gælder dog ikke,
hvis benyttelsen i langt overvejende grad er privat.
Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en
driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan
fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på
installationen.
Installationerne i en bygning med blandet benyttelse, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives efter praksis i fuldt omfang
efter reglerne for installationer i afskrivningsberettigede bygninger.
I TfS 1994.414 (Lsr) var ejendommens stuehus og driftsbygning(er)
sammenbygget, således at der var tale om én bygning, hvorpå der var
foretaget bygningsafskrivninger efter reglerne om blandede bygninger.
Udgifter afholdt til indkøb af hårde hvidevarer i forbindelse med stuehusets
ombygning var afskrivningsberettiget i fuldt omfang, uanset at
installationerne kun tjente den privat benyttede del af bygningen.
Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.
En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder
Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til
beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke
på installationer i den enkelte lejlighed, lsr. 1982.96, og dette gælder,
hvad enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse
henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og
lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2
selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,
selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,
der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset
for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,
der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med
varmt vand, lsr. 1963.127.
Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,
kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene
lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.
Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den
private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den
erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald
indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk. 2), lsr.
1963.25.
Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene
beboelseslejligheden, kan afskrivning ikke foretages, heller ikke
forholdsmæssigt, lsr. 1966.117. (Se om installationer i
blandede«bygninger nedenfor under E.C.4.2.2.).
Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i
ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer
fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99. Dette gælder,
uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr. 1973.124 samt
ØLD af 11.12.1978 (Skd. 50.214). Afskrivning afskæres for (hele) det år, hvor
ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.
Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan
ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres
til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens
anvendelse.
Visse »installationer« er bygningsbestanddele
Visse installationer i fast ejendom anses ikke som særlige installationer,
men som egentlige bygningsbestanddele, der afskrivningsmæssigt følger
bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan foretages, hvis bygningen er
afskrivningsberettiget.
Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste
ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.
Bygninger omfatter bygningsværker af enhver art på eller i jorden, blot de
kan betragtes som et bygningsværk bestemt til forbliven på stedet. Af en
bygning medtages til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig
opfattelse må anses som en integreret del af bygningen, herunder f.eks. døre,
vinduer, faste gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe
og lignende. Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, elledninger
og sanitære anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk,
bassiner, nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker,
skinne- og røranlæg og brønde.
Se nærmere om afgrænsningen mellem bygningsbestanddele og installationer
under eksempler nedenfor.
Afgrænsningen mellem bygningsbestandel/installation og løsøre
Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et
aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis
et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som
bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,
hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke
medtages ved vurderingen.
Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige
bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør (installation) til den
faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet
driftsmateriel.
Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages
ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens
bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,
såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.
Efter tinglysningslovens § 38 omfatter tinglyst pant i en fast ejendom
tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens
anvendelse som erhvervsejendom, mens pantesikkerheden ikke omfatter tilbehør,
der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.
På baggrund heraf har Ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra 18.
alm. vurdering (1. jan. 1986) vedtaget følgende vurderingspraksis:
»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er
indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i
almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig
erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig
henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.
Ændringen berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der
drives erhverv.
Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den
faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:
1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs.
centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke mv. herunder også
løst ophængte el-panel-radiatorer, jf. Skat 1986.4.288 (TfS 1986,158), samt
stokeranlæg, jf. Skat 1986.2.169 (TfS 1986,69).
2) Elevatorer.3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg,
med mindre disse specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der
drives i ejendommen.
4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til edb-anlæg.
5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.
6) »Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det
omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og
køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere
ventilationsanlæg samme sted.
7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.
Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved
vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som
er omfattet af praksisændringen, idet de betragtes som løsøre, kan inden for
forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:
1) Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke
ved vurderingen, medmindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener
bygningens almindelige udnyttelse.
2) Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,
bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,
gødningsriste, udmugningsanlæg mv. medtages normalt ikke.
Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke
ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel
anvendelse i landbrugsvirksomheden.
Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og
gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved
ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
3) Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det
drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med
henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt
kan flyttes.
Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved
ejendomsvurderingen. Ifølge Skat 1986.11.670 ( TfS 1986,571) anses en BB
plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.
4) Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller
lignende medtages ikke.
5) Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special
el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.
6) Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,
indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.
7) Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art)
medtages ikke.
8) Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og
medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.
9) Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen.
Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved
ejendomsvurderingen, kan afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens
afsnit I.
Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der er anskaffet i
indkomståret 1984 og senere.
Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles
afskrivningsmæssigt efter den dagældende praksis.
Se nærmere om afgrænsningen mellem installationer og inventar under
eksempler nedenfor.
Afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre
Af afgørelser vedrørende afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og
installation/løsøre kan nævnes:
Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.
Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,
medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.
Kontorbarak indsat af lejer i lejet industribygning anset som
bygningsbestanddel. Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og
stålrør blev anset for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer
og eludrustning blev anset som inventar.
Rullegitter: Bygningsbestanddel, jf. Skat 1989.2.158 (TfS 1989,65) og TfS
1995,340 VLD.
Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel. Skillevægge, lofter og gulve i
systemer, som træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i
deres helhed medregnes ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
Såfremt systemet ikke træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og
gulve, betragtes det som inventar. Spa-bad med tilbehør, installeret i den
villa, hvor skatteyderen bor, anset for løsøre, da spa-badet udelukkende er
installeret i erhvervsmæssigt øjemed. Såfremt spa-bad indlægges i private
boliger til private formål, må sådant bad anses for bygningsbestanddel, jf.
Skat 1990.2.143 (TfS 1990,106). Spa-bad i luksussommerhus anset for
bygningsbestanddel/installation under hensyn til, at der ikke opkræves
separat leje for spa-badet, og at spa-badet er installeret med henblik på
udlejning af sommerhuset i sin helhed.
Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er
nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager,
pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, mens de
nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventarer, jf.
Skat 1986.2.169 (TfS 1986,50).
Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter for kældervindue
eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Inventar, idet der var tale om
en lejer i ejendommen. Resten: Bygningsbestanddele, jf. Skat 1986.7.486 (TfS
1986,372).
Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og
vandledningsanlæg anset som bygningsbestanddel, medens maskiner, pumper,
filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler er anset som inventar, jf.
Skat 1989.5.410 (1989,338). Vandrutchebane:
Bygningsbestanddel, bortset fra div. løsdele, der blev anset som
inventar.Vildthegn: Bygningsbestanddel.
Nedenfor nævnes afgørelser, der afgrænser installation over for løsøre.
Der er medtaget eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i
overensstemmelse med de nye regler efter ændringen af tinglysningslovens § 38
samt afgørelser truffet efter praksisændringen.
Alarmsystem i bank, hvor banken selv ejer bygningen, anset som inventar,
idet anlægget er indlagt til brug for den særlige erhvervsvirksomhed, Skat
1990.5.383 (TfS 1990,244). Anlæg til komprimering af affald: inventar.
Antenneanlæg: installation. Autovaskeanlæg: De stationært anbragte
bestanddele såsom vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe,
betjeningskabinet og køreskinne samt et bevægeligt grundelement med
påmonteret tilbehør: inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og
-afledning, som er tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med
bygningen, såfremt den er afskrivningsberettiget.
Badekabiner: installation, lsr. 1973.130. Baldakin af letmetal:
installation, skd. 35.6. Benzinstandere på benzinstationer: inventar.
Brandhaner: installation. Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman) bestående,
udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i sin
helhed: inventar, Skat 1988.4.238 (TfS 1988,186).
Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og
bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet.
Centralkuldeanlæg: installation. Centralvarmeanlæg: installation.
Combimetre (energimåler): installation. Damprensningsanlæg: inventar.
Edb-kabel: installation. Ekspansionsbeholder: installation. Elevator:
installation. El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom: installation,
Skat 1988.7.415 (TfS 1988,336). Escalatorer: installation. Elevatorer og
escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i ejendommen.
Fiskedamme: bygningsbestanddel. Flagstang: installation. Flishugger,
fritstående: inventar, lsr.1985.89. Forsatsvinduer: bygningsbestanddel, lsr.
1984.94. Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings- og
spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i frysehusbygning: inventar.
Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der
er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af
driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge
fundamentet eller stålkonstruktionen: inventar. Fyringsanlæg i drivhuse:
installation. Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis
anlægget er opført på lejet grund).
Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, Skat 1988.10.622 (TfS
1988,551). Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation. Gasmåler:
installation. Gas- og elkomfur: installation. Gas- og elvandvarmere, der
indgår i rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas- og elvandvarmere,
der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let fjernelige: inventar.
Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, Skat 1988.10.621 (TfS 1988,
539).
Halmfyringsanlæg: installation. »Hårde hvidevarer« i
restauration: inventar.
Indendørs tanke til varmeanlæg: installation. Industribafler: inventar.
Jordvarmeanlæg: installation.
Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125. Klimaanlæg i mindre
frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12. Klima-, køle- og
fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, Skat
1988.1.53 ( TfS 1988,35). Kornopbevaring, moduler til: inventar, Skat
1986.4.287 ( TfS 1986,100). Kraft-varme-anlæg, naturgasfyret: installation,
Skat 1988.12.792 (TfS 1988,650). Køledisk: inventar. Kølereol: inventar.
Kølerum: installation. Køle- og fryserum, installeret i en slagters udhus:
inventar, lsr. 1981.8. Køleskabe og frysere i udlejningsejendomme:
installationer.
Lynaflederanlæg: installation. Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses for
inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.
1969.133 og 1975.61. Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod
hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.
Mikroovn i restaurant: inventar. Minkbure: Inventar. Modulfrostrum,
flytbart: inventar, lsr.1982.7.
Natsænkningsanlæg: installation. Neonreklame: Rørene anses for inventar,
medens jernkonstruktionen anses for installation: Nødstrømsanlæg, såvel
transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i
bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til
forbliven på stedet: installation.
Oliefyr: installation. Oliekaminer: installation. Olietanke: installation,
lsr. 1979.111.
Pladefryser til minkfoder: inventar. Portsluser: installation. Pumpeanlæg
ved brønd: installation.
Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning
af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører
virksomheden.
Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives efter
reglerne i afsnit IV.
Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144.
Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation. Solarium i
udlejningssommerhus: inventar. Solfangere, der indgår som en del af taget,
anses for en bygningsbestanddel. Solfilm på vinduer: installation.
Sprinkleranlæg: installation. Solvarmeanlæg: installation. Sprøjtekabine, der
var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet: inventar, lsr.
1976.51. Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124. Staldvarmeanlæg, som
alene var indlagt for at forsyne stuehuset med varme: installation, Skat
1988.10.622 (TfS 1988,538).
Tagventiler: installation. Tank til oliefyringsanlæg: installation.
Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:
inventar. Transformatorer, el-værkers: inventar, Skat 1988.8.497 (TfS
1988,440). Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og
tunneltørreanlæg: inventar.
Tyverialarm: installation, jfr. dog TOLD-SKAT Nyt 1993.22.1036 (TfS
1993,525). hvor en tyverialarm, der kunne tilsluttes el-nettet ved almindelig
stikkontakt, blev betragtet som inventar.
Tørrestyringsanlæg: inventar.
Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og lagertank:
bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, Skat 1988.3.160 (TfS 1988,74).
Universalløfter (donkraft): inventar.
Varmekabler: installation. Varmepumpe: installation, lsr.1985.2.
Varmeruller: inventar. Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang:
installation.
Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer, lsr. 1965.121.
Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11. Ventilations- og
vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, Skat 1988.4.238 (TfS 1988,187).
Ventilationsanlæg i banklokale med edb-terminaler: installation,
Skat 1988.11.697 (TfS 1988,596).
Afgrænsningen mellem installation og løsøre
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og
tørreskabe skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som
sædvanligt tilbehør til denne. SD-cirk. 1987-8. Disse maskiner anses
afskrivningsmæssigt som installationer, der kan afskrives efter
afskrivningslovens afsnit IV. Denne praksis har virkning for afskrivning på
aktiver, der anskaffes efter 12. feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget
før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som
driftsmidler.
E.C.4.2.2 Afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger.
Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt
installation.
Hvis installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og
afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et på de
pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er
anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning på bygning og
installationer også foretages under ét, AL § 25.
Selv om den skattepligtige har erhvervet bygninger og installationer for
et samlet beløb, skal afskrivningsgrundlaget for installationerne fastsættes
skønsmæssigt efter en konkret vurdering af installationernes værdi og ikke
som en bestemt procentdel af bygningernes anskaffelsessum, TfS 1995,148.
Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.
Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.
Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på
samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte
indkomstår.
Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
er derimod bundne, dvs., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke
medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,
hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.
Satserne
På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i
anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning
med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL
§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan
de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er
afskrevet 80 pct., se E.C.4.1.12.
Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der
er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2. *Hvis
den skattepligtige vælger at afskrive bygning og installationer under
ét , jf. AL § 25, skal satsen nedsættes til 2 pct. for det indkomstår,
hvor de samlede afskrivninger overskrider det fastsatte maksimum på 40-
henholdsvis 60 pct. for forhøjede begyndelsesafskrivninger, jf. TfS 1997,147
(LSR).*
Installationer i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for
installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, dvs., at
der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger. Er
arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke opfyldt (se
E.C.4.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23, stk. 2.
Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25
år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for
bygningsafskrivninger, jf. E.C.4.1.12.
Om afskrivningssatser i erhvervszoner, se ndf. E.C.5.
E.C.4.2.3 Antagelig fysisk levetid for installationer
Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i
afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.
De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den
pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte
give anledning dertil.
Badekabiner: 10 år. Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse
hermed: 20 år. Baldakiner i letmetal: 20 år.
Dybfrysningsanlæg: 10 år.
El- og gaskomfurer: 20 år. El- og gasvandvarmere: 10 år. El-standere på
campingpladser med jordkabler: 10 år.
Fællesantenneanlæg: 10 år.
Gasradiatorer: 15 år.
Halmfyr: 10 år.
Køleskabe: 20 år.
Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.
Oliefyringsaggregater: 10 år. Oliekaminer: 20 år.
»Rullende trapper« (escalator): 15 år.
Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.
Varmegenvindingsanlæg: 10 år.
Varmtvandsbeholdere: 15 år. Vaskerimaskiner: 10 år.
Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og
varmerør er 25 år.
E.C.4.2.4 Nedrivningsfradrag
Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under E.C.4.1.13 nævnte
regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages
endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige
har ejet bygningen eller installationen i 5 år.
E.C.4.2.5 Beskatning ved salg mv.
Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i
afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter
samme regler som for bygninger, se E.C.4.1.14 og E.C.4.1.15.
Fortjeneste ved afhændelse af installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter
reglerne om genvundne afskrivninger.
Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,
jf. foran under E.C.4.2.1 kan told- og skatteregionerne ved opgørelse af
genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til bestemmelserne i EBL § 10
og AL § 29 A tillade, at den hidtidige afgrænsning valgfrit kan tillægges
betydning, når skaden vedrører aktiver, der er anskaffet af skatteyderen
forinden den ændrede praksis, jf. Skat 1985.2.56.
E.C.4.3 De gamle ekstraordinære afskrivninger
Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for
ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som
foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger, fortsat gældende, jf.
AL § 43.
E.C.4.4 Forskudsafskrivning - Afsnit IV A
Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger,
anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter afsnit IV, såfremt
følgende betingelser er opfyldt:
1. at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af
bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen
virksomhed,
2. at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller
planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret,
3. at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal
fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000
kr.
I TfS 1994.615 havde en skatteyder som deltager i et interessentskab
indgået bindende aftale om opførelse af et byggeri. Uanset at
interessentskabet senere blev opløst, og uanset at byggeriet blev gennemført
med andre entreprenører og i modificeret form, fandt Landsskatteretten, at
han var berettiget til at forskudsafskrive.
Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte
(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan i alt højst udgøre
30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår
forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jf. nærmere AL
§ 29 H.
Forskudsafskrivninger fradrages - ligesom afskrivninger i øvrigt - i den
personlige indkomst, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.24.1116 ØLD (TfS 1993,497). Efter
praksis er der adgang til forskudsafskrivning ikke blot på udgifter til
nybygninger, men også på betydelige udgifter til om- og tilbygninger, der
medfører så væsentlige ændringer, at der for så vidt bliver tale om en ny
bygning, jf. lsr 1980.113 samt TfS 1994.447 (Lsr).
Også inventar mv. (Afsnit I)
*Forskudsafskrivning på en bygning udelukker ikke, at der tillige
foretages straksafskrivning efter AL § 21, stk. 2, jf. TfS 1996,874.*
De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,
jf. dog reglen vedrørende selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i
AL § 29 F, stk. 1, 2. pkt.
Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere
skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,
kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den
enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over
700.000 kr., jf. AL § 29 E, stk. 3, jfr. TfS 1994.446.(lsr).
Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-
eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved
slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger mv.
Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte
begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket
bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29 L.
Denne betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt
ansøgningen er fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen for
bestillings - eller planlægningsåret, forudsat at den almindelige frist for
indgivelse af selvangivelse er overholdt. Dette gælder selv om 3-måneders
fristen, jf. TSS-cirk. 1994-12, pkt. 2.1., herved overskrides.
Ansøgningen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af
forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller
beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt
bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,
skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte
anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan
anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester mv. Selv om
byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den
oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt
fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og
begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede
anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.
Eventuel regulering
Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i
overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi
bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende
frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end
den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af
de indkomstansættelser, der påvirkes af forskudsafskrivningerne i
overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler. Ændring af
ansættelserne sker ved den kommunale ligningsmyndighed med adgang til påklage
i sædvanlig instansfølge. Regulering af skatteansættelserne påvirker ikke
foretagne henlæggelser til investeringsfond eller konjunkturudligning.
Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, kan Ligningsrådet fritage for regulering
efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har
kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at
fuldførelse sker inden en af Ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet
fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret, AL § 29 Q. Det er en forudsætning for, at Ligningsrådet kan
behandle en ansøgning om fristforlængelse, at det ved ligningen er blevet
lagt til grund, at betingelserne for at kunne forskudsafskrive er opfyldt.
En skatteyder fik fristforlængelse, da forsinkelsen med et motelbyggeri
hovedsagelig skyldtes, at den kommune, der havde afgivet hensigtserklæring om
større anlægsinvesteringer i området, ikke så sig økonomisk i stand til at
gennemføre anlægsarbejderne inden for den fastsatte tidsplan, TfS 1996,514.
En anden skatteyder fik afslag på fristforlængelse. Det omhandlede byggeri
havde været stillet i bero som følge af vanskeligheder med at få indgået
lejekontrakter, en entreprenørs konkurs , og problemer med nabohøringer, TfS
1996,515.Afgørelserne er kommenteret i TfS 1996.637, hvor
Ligningsrådets praksis gennemgås.
I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af
de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser
reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P, jf. § 29 R. Dog kan en
efterlevende ægtefælle eller højst én arving efter afdøde overtage
forskudsafskrivningen på de for afdøde gældende betingelser, jf. AL § 29 R,
stk. 2. Om et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning
- nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning -
svigtede, se lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke
overholdt på grund af manglende indlæggelse af vand og manglende
færdiggørelse af de sanitære installationer). Ligningsrådet har i en bindende
forhåndsbesked udtalt, at et selskab kunne forskudsafskrive på en bestilt
ejendom i indkomståret 1. maj 1989 - 30. april 1990, uanset ejendommen i
indkomståret måtte blive solgt til overtagelse sept. 1990. Salgsaftalen blev
anset for en aftale om en køberet, t&s nyt 1991.14.788 (TfS 1991,326).
En skatteyder kunne ikke foretage forskudsafskrivning på en ejerlejlighed
under opførelse, idet den økonomiske risiko i forbindelse med byggeriet ikke
påhvilede ham. Aftale om byggeriet var indgået mellem sælgeren og
håndværkere, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.19.572 (TfS 1992,461).
E.C.4.5 Dok- og beddingsanlæg
Ifølge AL § 29 D kan der afskrives efter AL afsnit I på dok- og
beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt. 145-147.
E.C.4.6 Afskrivning med hjemmel i SL § 6 a
Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden
forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om
bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29 C. Ved »anden forpligtelse af
lignende art« er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,
hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere
grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde
foretages afskrivningen med hjemmel i
SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes i den indkomstart (personlig indkomst/
kapitalindkomst), som ejendommens over- eller underskud henregnes til.
Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af
gågader og offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.
Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger
og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler mv. er opfyldt, kan
skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det
én gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.
Et selskab havde købt en grund og opført nogle bygninger. Sælgeren kunne
ifølge skødet efter ca. 45 år kræve grund og bygninger tilbage helt eller
delvist uden vederlag. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive
bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter
hjemfaldsreglerne, t&s nyt 1991.6.329 (TfS 1991,138).
Begrænsning for sommer- og fritidsboliger
Ifølge AL § 29 C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på
fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,
1. når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art)
er påtaget den 1. jan. 1978 eller senere, eller
2. når lejemålet for grunden er indgået den 1. jan. 1978 eller senere,
eller
3. når ejendommen (bygningen) den 1. jan. 1978 eller senere er overgået
til en ny ejer.
Ifølge lsr. 1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet
grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af
den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1. jan. 1978, idet de to
kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt
måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.
Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til
erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del
af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af
ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af
ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til
andre.
Selv om ejendommen benyttes ud over sommersæsonen, må den anses for en
sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt bebos af personer, som er
tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.
Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29
C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så
stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del
af ejendommen.
Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der
først er anskaffet efter 1. jan. 1978, kan der ikke foretages afskrivning på
sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer inddrages
til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages afskrivning på
ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig.
Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige
anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der for
eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse, men de
afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som
helårsbolig, er tabt.
Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som
helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.
Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat
foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder
kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller
hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.
Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger
Afskrivninger på bygninger på lejet grund mv. foretaget for indkomståret
1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved
eventuel afståelse af ejendommen. Dette gælder altså ikke blot sommer- og
fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med
hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk. 2).
En sådan fortjeneste skal medregnes til den personlige indkomst. Dette
gælder, selv om de løbende afskrivninger er fratrukket i kapitalindkomsten
efter PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Fortjenensten opgøres på grundlag af den
nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på
sælgerprioriteten.
Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke
benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her
omtalte regler uden for afskrivningsloven.
Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler
henvises til E.C.6.
E.C.4.6.1 Bygninger på lejet grund
Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte
bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse
som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte
begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan
foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.
Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke
foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse
regler må nægtes.
Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års
uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en
køberet eller at fortsætte lejemålet, skd. 30.244. En tillagt forkøbsret er
derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145 og 1976.48.Et selskab,
der drev virksomhed fra henholdsvis lejede lokaler i den ejendom, hvor
hovedaktionærerne havde bolig, og fra bygninger, der var opført på en grund,
der tilhørte hovedaktionærerne, blev ikke anset for at opfylde betingelserne
for afskrivning på bygning på lejet grund, da udlejer og lejer var
interesseforbundne parter, hvorved der ikke forelå en reel risiko for
opsigelse, TfS 1996,454 (HD).
Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer
ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er
derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.
Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der
overstiger anskaffelsessummen.
Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund
som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over
lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.
Beregning af afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger
ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter
(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder
kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter
til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre
end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de
to beløb.
I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes
en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.
Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen
med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er
sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre
afskrivning, jf. bl.a. lsr. 1976.48.
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.
normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end
20 år.
Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.
1970.146.
Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det
uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale
resterer.
Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved
forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af
afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.
Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives
Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,
når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.
Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning
har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,
lsr. 1949.153.
Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,
skal dette fradrages ved beregningen af tabet.
Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis
lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.
1981.115, ellers ikke.
Ifølge AL § 29 C, stk. 4 kan der ved nedrivning af en bygning, der er
afskrevet som følge af, at den er opført på lejet grund, eller at der
påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af
lignende art, nedrives, foretages et nedrivningsfradrag ved
indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget
udgør en så stor del af det uafskrevne beløb (nedsat med den eventuelle
salgssum for materialer mv.), som svarer til forholdet mellem de i alt
foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den forløbne tid af
afskrivningsperioden.
Skatteministeriets departement har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager
sigte på nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor
afskrivninger, der kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på
at udelukke nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse
ejendomme er udelukket efter § 29 C, stk. 2 og 3.
Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.
1972.40.
Efter AL § 29 medregnes eventuelle genvundne afskrivninger til den
personlige indkomst, når der er tale om afskrivninger foretaget i
indkomståret 1978 eller senere. Genvundne afskrivninger på bygninger på lejet
grund eller med hjemfaldspligt beskattes som personlig indkomst, selv om
afskrivningerne er fratrukket i kapitalindkomsten efter personskattelovens §
4, stk. 1, nr 5.
Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jf. AL § 29,
stk. 2.
Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været
forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder
bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jf.
VLD af 31. juli 1979 (skd. 51.291).
E.C.4.6.2 Nedrivnings- og nedlæggelsesdeklarationer
I visse tilfælde gives der dispensation fra lokalplan, byggelov eller
lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis
frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det
vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte
finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer
forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at
indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.
Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder
for bygninger på lejet grund.
Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til
nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen
vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.
af anskaffelsessummen. Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning
kun anerkendt med 5 pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af
trafikudviklingen), lsr. 1950.181 og 1954.66 samt 1958.119 (afskrivning
nægtet - uvist, om forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107
(afskrivning over 19 år og forbedringsudgifter over
»restlevetiden«), og TfS 1995,487 ØLD (afskrivning på taglejlighed
med nedlægningsklausul anerkendt, selv om Københavns Kommunes Magistrat
generelt imødekom ansøgninger om ophævelse af tidsfrister for nedlæggelse af
taglejligheder).
Afgørelsen er kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1995,648. *I
TSS-cirk. 1997-16 pålægger Told- og Skattestyrelsen de lokale
skattemyndigheder at sørge for, at indkomstansættelser, hvor der ikke er
indrømmet afskrivning, og hvor forholdene kan sidestilles med forholdene i
denne sag, bliver ændret, hvis der anmodes herom, eller forholdene i øvrigt
er skattemyndighederne bekendt. Tilsvarende gælder, hvis skatteyderen har
afstået fra at afskrive på grund af ukendskab til myndighedernes holdning til
spørgsmålet. Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske fra og med
indkomståret 1992. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal
indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998.*
En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand
for afskrivning.
E.C.5 Afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i
erhvervszoner.
Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 er der i AL § 23 A indsat regler om
afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i
erhvervszoner.
Afgrænsningen af erhvervszonerne fremgår af Miljøministeriets dagældende
cirk.nr. 30 af 8. febr. 1994 og cirk.nr. 86 af 17. maj 1994, jf. E.C.
Reglerne om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner trådte i kraft
den 15. febr. 1994.
Erhvervszoneordningen er som forsøgsordning begrænset til virksomheder,
der etablerer sig inden udgangen af 1994, samt de virksomheder, der i
forvejen eksisterer inden for erhvervszonearealet. Adgangen til at anvende
dobbelte afskrivningssatser ophører med udgangen af indkomståret 1999 og
gælder driftsmidler og bygninger anskaffet inden dette tidspunkt, forudsat at
virksomheden er etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret
1994.
Efter reglerne om dobbelte afskrivningssatser i erhvervszoner kan der
foretages skattemæssig afskrivning med indtil dobbelt sats på bygninger og
installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og
som benyttes af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af
kalenderåret 1994. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende bygninger
og installationer er anskaffet, efter erhvervszonen blev udpeget.
De fordoblede afskrivningssatser gælder for det indkomstår, hvori
erhvervsmæssig benyttelse af bygningen i erhvervszonen påbegyndes, og for
senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.
Fordoblingen af afskrivningssatserne for bygninger og installationer i
erhvervszonen indebærer ikke nogen ændring af de i AL § 22, stk. 1, 2. pkt.,
§ 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt., nævnte grænsesummer
(henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter.
Afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, der foretages
med de fordoblede maksimale begyndelsesafskrivningssatser efter AL § 22, stk.
1, 1. pkt. § 22, stk. 3, 1. pkt. og § 23, stk. 1, 1. pkt., (henholdsvis 2 x 6
pct., 2 x 4 pct. og 2 x 8 pct.), vil således kunne foretages i indtil 5
indkomstår i træk, hvorved de nævnte grænsesummer (henholdsvis 60, 40 og 80)
af anvendte afskrivningsprocenter vil være nået. Afskrivning for de følgende
1-2 indkomstår indtil udgangen af indkomståret 1999 vil herefter kunne ske
med fordoblede maksimale normalafskrivningssatser (henholdsvis 2 x 2 pct., 2
x 1 pct. og 2 x 4 pct.) efter AL § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt.
og § 23, stk. 1, 2. pkt. Fra og med indkomståret 2000 vil årlig afskrivning
under de her nævnte omstændigheder alene maksimalt kunne ske med
normalafskrivningssatserne (henholdsvis 2 pct., 1 pct. og 4 pct.) efter AL §
22, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt.
Afskrivningerne i erhvervszoneområderne vil fra og med indkomståret 2000
generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler.
Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en
installation vil - som efter afskrivningslovens regler i øvrigt -ikke kunne
overstige 100.
Af hensyn til foreneligheden med EUs statsstøtteregler er der indført
visse begrænsninger i reglernes anvendelsesområde, jf. lov nr. 1114 af 22.
december 1993.
Der kan ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og installationer
inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen, og der i forbindelse med salget opstår
tilbagebetalingskrav herfor, som ikke er endeligt indfriet.
Reglerne finder heller ikke anvendelse på bygninger og installationer mv.
i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre
betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring
af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) er
opfyldt.
Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de
materielle bestemmelser i forordningen være opfyldt. Det er således ingen
betingelse, at de formelle og administrative regler i forordningen er
opfyldt.
Endelig kan der ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og
installationer i skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og
stålindustrien og projekter over 90 mill. kr. i motorkøretøjsindustrien.
E.C.6 Ombygningsudgifter i lejede lokaler
E.C.6.1 Afskrivninger med hjemmel i SL § 6 a
Udgifter til egentlige ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
kan ikke fratrækkes som løbende driftsudgifter, men kan afskrives.
Er lejemålet indgået for et bestemt tidsrum, skal afskrivningen af
ombygningsudgifter mv. foregå med lige store årlige beløb over lejeperioden,
dog højst med 20 pct. årligt, jf. lsr. 1960.133, hvor der kun blev anerkendt
afskrivning med 20 pct., selv om det resterende åremål for lejemålet efter
kontrakten var 4 år, jf. tilsvarende lsr. 1985.87.
Er der en nærliggende sandsynlighed for, at lejemålet vil blive forlænget,
kan afskrivning ikke uden videre foretages over den hidtil aftalte
lejeperiode.
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, således at lejeren kan opsiges med
relativt kort varsel, kan der i overensstemmelse med praksis normalt
foretages afskrivning med 20 pct. årligt.
I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes
en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.
Der kan ikke foretages afskrivning på ombygningsudgifter på ejendomme, der
lejes til private formål, jf. lsr. 1967.56.
Hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke
er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær
udlejer lokaler til det af ham dominerede selskab, eller hvor der er tale om
et lejemål mellem nære familiemedlemmer, kan afskrivning ikke ske efter de
her omtalte særlige regler, jf. lsr. 1982.98, Skat 1990.5.381 (TfS 1990,239),
TfS 1994.444 (VLD) og TfS 1996,454 samt modsætningsvis lsr. 1983.86.
Dog kan en lejer i sådanne tilfælde foretage skattemæssig afskrivning på
ombygningsudgifter af lejede lokaler (med hjemmel i SL § 6 a), såfremt
bygningen (lokalerne) efter sin anvendelse er omfattet af AL § 18, jf. ØLD af
31. marts 1977 (skd. 44.51). Som afskrivningsprocent anvendes i disse
tilfælde de i afskrivningsloven fastsatte procenter, herunder de sædvanlige
begyndelsesafskrivninger. Men selv om afskrivning sker med afskrivningslovens
procenter, er der ikke mulighed for at anvende investeringsfonds- eller
etableringskontomidler til forlods afskrivning på disse udgifter.
Et revisionsfirma, der ifølge lejekontrakt skulle afholde udgifter til
ombygning af lokaler, der var lejet af en kommune uopsigeligt i 10 år, og som
havde forkøbsret til det lejede efter udløbet af de 10 år til en pris, der
skulle fastsættes ud fra den vedligeholdelsesstand, som lokalerne var i ved
lejemålets begyndelse, kunne ikke foretage afskrivning af
ombygningsudgifterne, jf. Skat 1985.5.419.
Arealkravet i AL § 20 skal være opfyldt for at der kan afskrives efter
disse regler, (se E.C.4.1.7), hvor der også er en omtale af lsr. 1983.82, der
omhandler ombygning af lokaler i en ejendom, som skatteyderen ejer 5/12 af.
Almindelige vedligeholdelsesudgifter, som en lejer afholder - også i det
år de lejede lokaler overtages - kan fratrækkes som driftsudgifter.
I lsr. 1978.30 blev udgifter til opsætning og nedrivning af midlertidige
støvskillevægge mv. i anledning af ombygning af et supermarked anset for
fuldt fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af SL § 6 a.
Restsaldo ved fraflytning mv.
Dersom fraflytning sker inden fuld afskrivning er nået, kan den resterende
del af udgiften fradrages i fraflytningsåret. Sker der en
»nedrivning« af indretningen før udgiften er helt afskrevet, kan
restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret. Ved afståelse af lejede lokaler den
19. maj 1993 eller senere medregnes efter LL § 14 J fortjeneste eller tab på
ombygnings- og vedligeholdelsesudgifter, særindretninger m.v. til den
skattepligtige indkomst. For personer medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelse af den personlige indkomst.
Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring mv. med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, jf. bek. nr. 486 af 31. maj
1994. Anskaffelsessummen skal ligeledes omregnes til kontantværdi.
Se om principperne for kontantværdiansættelse afsnit E.C.1.1.4. Se
endvidere TSS-cirk. 1996-16 om overgangsregler vedrørende anvendelse af
reglerne om kontantomregning af overdragelsessummen for ombygning og
særindretning af lejede lokaler.
Reglerne om gaver og arveforskud i LL § 16 E, stk. 3-5, finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse af ombygning af lejede lokaler. For så vidt angår
afståelser før den 19. maj 1993, se LV 1994 E.C.6.1.
Hvis der i forbindelse med fraflytning ydes vederlag for afståelse af
lejemålet, er dette vederlag skattepligtig personlig indkomst i henhold til
LL § 16 E, stk. 1, nr. 3.
Restsaldo ved køb af ejendommen
Køber lejeren ejendommen, kan han kun foretage afskrivning såfremt
ejendommen anvendes til et formål, der berettiger til afskrivning efter
afskrivningslovens regler.
Efter hidtidig praksis efter statsskatteloven § 6 a kan en eventuel
uafskreven restsaldo på en lejers ombygningsudgifter ikke fratrækkes i
erhvervelsesåret, men kan derimod tillægges ejendommens købesum og indgå i et
eventuelt afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven. Der sker først
beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen.
TfS 1995.902. Ombygningsudgifter afholdt af et selskab som lejer forud for
selskabets køb af ejendommen blev ikke anset for omfattet af skødesummen, og
den uafskrevne værdi af ombygningsudgifterne kunne herefter tillægges
anskaffelsessummen. Se også lsr.1978.6, der vedrørte en lejers køb af en
bygning med blandet benyttelse.
E.C.7 Ejendomme med hjemfaldsforpligtelse.
Ejere af faste ejendomme med hjemfaldsforpligtelse er i henhold til SL § 6
a berettigede til at foretage skattemæssige afskrivninger på ejendommene over
antallet af år indtil hjemfaldstidspunktet. Der kan foretages et fuldt års
afskrivning i erhvervelsesåret, mens der ikke kan afskrives for nogen del i
afhændelsesåret. Se nærmere om den gældende begrænsning for sommer- og
fritidshuse i afsnit E.C.4.6.
Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske
erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af
det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal
yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere
gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der
er genstand for særskilt afskrivning.
Fikseret beløb
Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter
hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved
hjemfaldet.
I TfS 1994.603 (Lsr) blev hjemfaldspligten vedrørende et byggeforeningshus
forlænget fra år 1990 til år 2060 mod betaling af 75.000 kr.
Deklarationen blev i forbindelse med hjemfaldet ændret således, at
tilbagekøbssummen for grundarealet blev forhøjet fra den i 1913 erlagte
købesum til 150.000 kr. Da tilbagekøbssummen oversteg anskaffelsessummen,
fremkom der ikke noget tab, hvorfor der ikke kunne afskrives på de 75.000 kr.
Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende tidspunkt kan
fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr. 1959.135.
Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der
ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for
grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning
for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat
til et bestemt beløb.
Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når
hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke
afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling
for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter
vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af
anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens
anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet
mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller
evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger.
Der kan foretages et fuldt års afskrivning i erhvervelsesåret, mens der
ikke kan afskrives for nogen del i afhændelsesåret, jf. ovenfor.
Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved
siden af et eventuelt standardfradrag.
Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme
regler som for bygninger på lejet grund.
Afskrivningen sker ikke med lige store årlige beløb, idet en
hjemfaldspligt, der først bliver aktuel efter en årrække, kun vil øve en
ringe indflydelse på ejendommens værdi ved periodens begyndelse, men til
gengæld vil være progressivt stigende, efterhånden som hjemfaldstidspunktet
rykker nærmere. For bygninger, der kan gøres til genstand for skattemæssig
afskrivning efter afskrivningslovens regler, kan disse regler benyttes i
stedet, og hjemfaldsforpligtelsen vil i så fald ikke få indflydelse på
opgørelsen af afskrivningsbeløbet. Det regelsæt, som skatteyderen vælger at
afskrive efter, kan ikke ændres, jf. lsr. 1975.64.
Et selskab havde af offentlige myndigheder købt en grund og derpå opført
en del bygninger. I skødet havde sælgerne betinget sig ret til efter ca. 45
års forløb at kunne kræve grunden eller dele deraf med påstående bygninger
overdraget vederlagsfrit. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive
bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter
hjemfaldsreglerne. Derimod kunne der ikke afskrives lineært på grunden, da
selskabet havde skøde på denne. t&s nyt 1991.6.329 lsr ( TfS 1991,138).
Til brug ved beregningen af de beløb, der kan fratrækkes ved
indkomstopgørelsen anvendes nedenstående tabel. Ved fradragets beregning har
hjemfaldspligtens værdi måttet korrigeres ved hjælp af en særlig
multiplikationsfaktor, for at tabellen kan benyttes uanset
afskrivningsperiodens længde (antallet af år til hjemfaldstidspunktet).
Ved indkomstopgørelsen foretages fradraget for erhvervsbygninger i den
personlige indkomst og for andre bygninger i kapitalindkomsten.
Om benyttelsen af tabellen henvises i øvrigt til vejledningen og det
nedenfor anførte eksempel.
*Frikøb for hjemfaldsforpligtelse
Hvis det aftales, at en skatteyder mod at betale et beløb frigøres fra en
hjemfaldsforpligtelse, ophører retten til i medfør af SL § 6 a at afskrive
efter hjemfaldsreglerne fra og med det indkomstår, hvori aftalen om frikøb
indgås.
I visse situationer vil der imidlertid kunne afskrives på ejendommens
bygninger efter afskrivningsloven. Dette er tilfældet, hvor der på
frikøbstidspunktet endnu ikke er afskrevet et beløb, svarende til bygnings
anskaffelsessum. I så fald kan restbeløbet afskrives, forudsat at de
almindelige betingelser for at afskrive efter afskrivningsloven er opfyldt.
Det er således en betingelse, at bygningen benyttes erhvervsmæssigt og er
taget i brug til et afskrivningsberettiget formål, se E.C. 4.1. Anvendelse
til bl.a. beboelse er ikke et afskrivningsberettiget formål. Det er afgørende
for, om afskrivningerne kan påbegyndes med den høje sats på henholdsvis 4- og
6 pct., eller om der maksimalt kan afskrives med den lave sats på 2 pct., om
der allerede er afskrevet 40 henholdsvis 60 pct. af bygningens
anskaffelsessum efter statsskatteloven.*
*Afskrivning på fri-købsbeløbet
Det vederlag, der betales for frikøbet, kan i det omfang beløbet vedrører
ejendommens afskrivningsberettigede bygninger, afskrives efter
afskrivningsloven.
Hvis det følger af vilkårene for påtagelsen af hjemfaldsforpligtelsen, at
der som kompensation for, at ejendommen på hjemfaldstidspunktet skal afstås,
ydes erstatning for grunden med et fast beløb, mens der for bygningen ydes
erstatning efter vurdering på hjemfaldstidspunktet, kan ingen del af
betalingen for frikøbet anses for at vedrøre bygningen, og der kan derfor
ikke afskrives på frikøbsbeløbet.
Hvor vilkårene derimod går ud på, at der skal yder erstatning for
afståelsen af grunden med et fast beløb, mens der ikke ydes erstatning for
bygningen, vil den del af frikøbsbeløbet, der kan henføres til bygningen,
kunne afskrives efter afskrivningsloven, forudsat at betingelserne for at
afskrive efter denne lov er opfyldt, jf. ovenfor. Den afskrivningsberettigede
del af frikøbsbeløbet beregnes således:
bygningsværdi
Frikøbsbeløb x ---------------------------------------------
bygningsværdi + grundværdi - erstatningsbeløb
Ved salg af en ejendom, hvorpå der både er afskrevet efter
statsskatteloven og afskrivningsloven, skal der foretages 2 avanceopgørelser,
dels en opgørelse af om der efter hjemfaldsreglerne er genvundne
afskrivninger til beskatning, dels en almindelig avanceopgørelse efter
afskrivningsloven. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger betragtes beløb,
der er betalt for frikøb eller udskydelse af hjemfaldstidspunktet, jf. herom
nedenfor, som tillæg til anskaffelsessummen. Se E.C. 4.6. om beskatning af
genvundne afskrivninger foretaget med hjemmel i SL § 6 a. Herudover vil der
evt. skulle foretages avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.*
*Udskydelse af hjemfaldstidspunktet
Hvis en skatteyder, der har afskrevet på en hjemfaldsforpligtelse efter SL
§ 6 a, mod betaling af et beløb får udskudt hjemfaldstidspunktet, er det
beløb, der er betalt for udskydelsen, ikke fradragsberettiget i
betalingsåret, men indgår i afskrivningsgrundlaget efter hjemfaldsreglerne,
jf. TfS 1997,916 (LSR). Det beløb, der er betalt for udskydelsen, tillægges
det resterende afskrivningsgrundlag (oprindeligt afskrivningsgrundlag
fratrukket maksimalt mulige afskrivninger), og det nye afskrivningsgrundlag
skal fordeles over perioden frem til det ny hjemfaldsår.
Dette kan illustreres ved følgende eksempel:
Afskrivningsgrundlag for en ejendom købt i 1993 300.000 kr.
Afskrivninger 1993-1996 (maksimalt mulige) -16.500 kr.
-----------
Resterende afskrivningsgrundlag 283.500 kr.
I 1997 udskydes hjemfaldstidspunktet til 2065:
Betaling for udskydelsen 70.000 kr.
-----------
Nyt afskrivningsgrundlag 353.500 kr.
-----------
Det nye afskrivningsgrundlag på 353.500 kr. afskrives efter tabellen
nedenfor, idet det lægges til grund, at der er 68 år frem til
hjemfaldstidspunktet. Hvor en skatteyder, der har valgt at afskrive efter
afskrivningslovens regler, betaler for udskydelse af hjemfaldstidspunktet,
afskrives det beløb, der kan henføres til bygningen, særskilt.*
Tabelvejledning
Fradrag i indkomsten
Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen
mellem på den ene side ejendommens faktiske erhvervelsessum (købesum +
byggesum) og på den anden side det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald,
dog således, at dette forskelsbeløb skal nedsættes med beløb, der er
afskrevet ekstraordinært efter de tidligere derom gældende regler og med
anskaffelsessummen for de særlige installationer, der er genstand for
særskilt afskrivning.
Derefter opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til
hjemfaldstidspunktet.
Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne
d, som står ud for det tal i kolonne e, der angiver antal år fra
anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved fremkommer
»korrigeret hjemfaldsbyrde«.
Derpå opgøres antal år fra henholdsvis regnskabsårets begyndelse og
slutning til hjemfaldstidspunktet.
Fradraget i indkomsten pr. 10.000 kr. »korrigeret
hjemfaldsbyrde« aflæses direkte i tabellens kolonne b mellem de to tal i
kolonne a, der angiver antal år henholdsvis fra regnskabsårets begyndelse og
slutning til hjemfaldstidspunktet.
Eksempel
Indkomst
Ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum + byggesum) * det beløb, der
tilbagebetales ved hjemfald * beløb, der er afskrevet ekstraordinært *
anskaffelsessummen for de særlige installationer andrager 1.594.629 kr.
Hjemfaldsbyrde = 1.594.629 kr.
Indkomstår 1997, tidspunktet for ejendommens anskaffelse: År 1977.
Hjemfaldstidspunkt år 2072.
Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 95.
Multiplikationsfaktor: 1,025. 1.594.629 kr. x 1,025 = »den
korrigerede hjemfaldsbyrde på hjemfaldstidspunktet«.
Antal år fra "regnskabsårets begyndelse og slutning" til
hjemfaldstidspunktet: 75-74.
Indtægtsfradrag 21 kr. pr. 10.000 kr.'s korrigeret hjemfaldsbyrde.
Indkomstfradrag som følge af hjemfaldspligten:
1.025 x 1.594.629 x 21 kr.
-------------------------- = 3.432 kr.
10.000
-----------------------------------------------------------------------
Hjælpetabel til beregning af fradrag i indtægten
-----------------------------------------------------------------------
a. b. c. d.
Antal år til Fradrag i Antal år fra Multiplika-
hjemfaldstids- indtægten pr. opgørelses- tionsfaktor
punktet 10.000 kr.'s eller erhver-
"korrigeret velsestidspunkt
hjemfaldsværdi" til hjemfalds-
på hjemfalds- tidspunkt
tidspunkt
kr.
------------------------------------------------------------------------
100 8 100 1,020
99 8 99 1,021
98 9 98 1,022
97 9 97 1,023
96 9 96 1,024
95 10 95 1,025
94 10 94 1,026
93 10 93 1,027
92 11 92 1,028
91 11 91 1,029
90 12 90 1,030
89 12 89 1,031
88 13 88 1,033
87 13 87 1,034
86 14 86 1,036
85 14 85 1,037
84 15 84 1,039
83 15 83 1,040
82 16 82 1,042
81 17 81 1,044
80 17 80 1,045
79 18 79 1,047
78 19 78 1,049
77 20 77 1,051
76 20 76 1,054
75 21 75 1,056
74 22 74 1,058
73 23 73 1,061
72 23 72 1,063
71 25 71 1,066
70 26 70 1,069
69 27 69 1,072
68 27 68 1,075
67 29 67 1,078
66 30 66 1,081
65 32 65 1,085
64 32 64 1,088
63 34 63 1,092
62 35 62 1,096
61 37 61 1,101
60 38 60 1,105
59 39 59 1,110
58 41 58 1,115
57 43 57 1,120
56 45 56 1,125
55 46 55 1,131
54 48 54 1,137
53 50 53 1,143
52 52 52 1,150
51 54 51 1,156
50 56 50 1,164
------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------------------
Hjælpetabel til beregning af fradrag i indtægten
------------------------------------------------------------------------
a. b. c. d.
Antal år til Fradrag i Antal år fra Multiplika-
hjemfaldstids- indtægten pr. opgørelses- tionsfaktor
punktet 10.000 kr.'s eller erhvervel-
"korrigeret hjem- sestidspunkt til
faldsværdi" på hjemfaldstids-
hjemfaldstids- punkt
punkt
kr.
------------------------------------------------------------------------
49 59 49 1,171
48 61 48 1,180
47 63 47 1,188
46 66 46 1,197
45 68 45 1,207
44 72 44 1,217
43 74 43 1,227
42 77 42 1,239
41 80 41 1,250
40 83 40 1,263
39 87 39 1,276
38 90 38 1,291
37 94 37 1,306
36 97 36 1,322
35 102 35 1,339
34 105 34 1,358
33 110 33 1,378
32 114 32 1,399
31 118 31 1,421
30 124 30 1,446
29 128 29 1,472
28 133 28 1,500
27 139 27 1,531
26 144 26 1,564
25 150 25 1,600
24 156 24 1,640
23 163 23 1,683
22 168 22 1,730
21 176 21 1,782
20 182 20 1,840
19 190 19 1,903
18 198 18 1,975
17 205 17 2,055
16 214 16 2,145
15 222 15 2,249
14 231 14 2,367
13 240 13 2,504
12 250 12 2,664
11 260 11 2,854
10 270 10 3,083
9 281 9 3,362
8 292 8 3,713
7 304 7 4,165
6 316 6 4,769
5 329 5 5,615
4 342 4 6,887
3 356 3 9,009
2 369 2 13,263
1 385 1 25,974
0 0
------------------------------------------------------------------------
E.C.8 Afskrivning på goodwill og immaterielle rettigheder mv.
E.C.8.1 Afskrivning efter LL § 16 F
Vederlag ydet ved erhvervelse af goodwill, anskaffelsessum på
tidsbegrænsede og tidsubegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge udbytte-,
forpagtnings- og lejekontrakter, godtgørelse for opgivelse af agentur og
vederlag for konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, kan afskrives
med hjemmel i LL § 16 F. Afskrivning foretages på grundlag af den
kontantomregnede anskaffelsessum, jf. E.C.8.6.
For personer fragår foretagne afskrivninger i den personlige indkomst.
Med hensyn til afgrænsningen af goodwill og rettigheder mv., se E.I.4.
E.C.8.2 Goodwill
Det følger af LL § 16 F, stk. 1, at den kontantomregnede anskaffelsessum
for goodwill med 10 pct. årligt over 10 år.
Overgangsregler
For goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996
gælder det, at der ved overdragelser i 1993 medregnes 25 pct. af
anskaffelsessummen ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget, ved overdragelser
i 1994 medregnes 50 pct., og ved overdragelse i 1995 medregnes 75 pct. af
anskaffelsessummen. Denne ordning svarer til overgangsreglerne for beskatning
af fortjeneste på goodwill, jf. E.I.4.1.
Bindende aftale fra før 19. maj 1993
Ved overdragelse af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998 vil
køberen ikke kunne afskrive på det ydede goodwillvederlag, hvis dette
vederlag var bindende aftalt i perioden 1. juli 1982 - 19. maj 1993, og
aftalen herom er blevet godkendt af Ligningsrådet. Køberen mister retten til
afskrivning, uanset om anmodning om Ligningsrådets godkendelse er sket på
foranledning af sælgeren, jf. nærmere om denne overgangsregel E.I.4.1.
Opgørelse af afskrivningsgrundlaget
I skm. cirk. nr. 97 af 26. juni 1995 er nærmere beskrevet, hvorledes
afskrivningsgrundlaget skal opgøres i sammenhæng med overgangsordningerne.
E.C.8.3 Tidsbegrænsede rettigheder - udbytte- og lejekontrakter mv
Anskaffelsessummen for tidsbegrænsede rettigheder såsom forfatter- og
kunstnerret, ret til mønster og varemærke, patentrettigheder og know-how kan
i følge LL § 16 F, stk. 2, afskrives med lige store årlige beløb over et til
rettighedens varighed svarende åremål. Tilsvarende gælder for vederlag for
retten ifølge udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakter.
Udgifter til erhvervelse af patentrettigheder og know-how i tilknytning
til den skattepligtiges erhverv kan i stedet straksafskrives efter LL § 8 L,
jf. afsnit E.B.3.11 og E.C.8.4.
Tidsbegrænsningen omfatter den periode, som rettighederne er
retsbeskyttede efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster osv. Kan
retsbeskyttelsesperioden ikke fastlægges præcis, skal vederlaget afskrives
som for tidsubegrænsede rettigheder, dvs. over 10 år.
Er rettigheden anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal
anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bek. nr. 486 af 31. maj
1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. Bestemmelsen i LL § 16 F, stk.
2, svarer til den nu ophævede bestemmelse i LOSI § 15, stk. 1, og praksis
herfor er således stadig gældende.
Der kan ikke opnås hurtigere afskrivning ved en sandsynliggørelse af, at
rettighedens værdi ikke vil kunne opretholdes i den periode, hvori den er
beskyttet, se således LSR.1965.42 vedr. forfatterrettigheder.
Udgifter til erhvervelse af filmrettigheder skal afskrives efter LL § 16
F, stk. 2, jf. TfS 1994, 669.
Udgifter til registrering af varemærker - alene med det formål at udvide
den varemærkeretlige beskyttelse for et andet registreret varemærke - kan
afskrives i medfør af LL § 16 F, stk. 2, selv om disse såkaldte
»defensivvaremærker« ikke agtes taget i brug, jf. skd.
46.211.(VLD).
Købsprisen for en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning,
som indrømmes af Vejtransportrådet, kan afskrives efter LL § 16 F, stk. 2,
over en periode, der svarer til rettighedens varighed, LSR.1982.9.
Erstatninger for opgivelse af private lejemål er ikke omfattet af LL § 16
E, stk. 1, nr. 3, og de er derfor heller ikke omfattet af LL § 16 F, hvorfor
der ikke kan indrømmes fradrag for eller afskrivning på sådanne
erstatningsbeløb, se LSR.1965.126 (erstatning betalt til en boligfond for
nedlæggelse af en selvstændig lejlighed kunne ikke afskrives) og
LSR.1972.132.
En skatteyder blev ikke anset for berettiget til at afskrive en
godtgørelse for ophævelse af en forpagtningskontrakt, som blev ydet til den
hidtidige forpagter, der ved forpagtningsforholdets ophævelse købte den
forpagtede ejendom, og anvendte vederlaget som delvis betaling for
ejendommen,
LSR.1978.7.
Udbytteretten til en aktiepost, som var tillagt en enke ved et gensidigt
testamente - og ikke ved en udbyttekontrakt - ansås ikke for omfattet af LOSI
§ 15, stk. 1, (nu § 16 F, stk. 2), og den kapitaliserede værdi af retten
kunne således ikke afskrives, LSR.1982.102.
Vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste
ejendomme, blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en
udbyttekontrakt og dermed for omfattet af LOSI § 2, nr. 5, og § 15, stk. 1.
(nu LL § 16 E, stk. 1, nr. 3 og § 16 F, stk. 2).
E.C.8.4 Tidsubegrænsede rettigheder
Hvis de under E.C.8.3 nævnte rettigheder ikke er tidsbegrænsede, kan
anskaffelsessummen afskrives med 10 % årligt over en periode på 10 år, jf. LL
§ 16 F, stk. 2. Hvis rettigheden er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere,
skal anskaffelsessummen kontantomregnes efter reglerne i bek. nr. 486 af 31.
maj 1994 ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.
Et aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt
forpligtet sig til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til
produktion og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt.
Selskabet havde i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten
omhandlede byggesystem til opførelse af parcelhuse afholdt udgifter til
projektering mv. samt udgifter til opførelse af prøvehuset på tilsammen
620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes ved salg af prøvehuset. Selskabet
blev anset berettiget til at afskrive den samlede udgift over 10 år i henhold
til LOSI § 15 (nu LL § 16 F), idet udgiften måtte anses som betaling for den
erhvervede udnyttelsesret.
Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en
eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge
eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed
afskrivningsberettiget i medfør af LOSI § 15 ( LL § 16 F), LSR.1983,88.
Et engangsbeløb til afløsning af en livsvarig ret for en enke til at
modtage en andel af en virksomheds årlige overskud kunne afskrives over 10 år
i medfør af LOSI § 15 (nu LL § 16 F).
Et vederlag på 200.000 kr., som indehaveren af et varehus havde betalt
ejeren af en nabogrund for at opnå en tinglyst vej- og færdselsret på
grunden, anså LSR som et vederlag for at opnå en leje- eller
forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 5 i LOSI, (nu LL § 16 E, stk.
1, nr. 3), og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne
vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 15, jf. LSR.1986.8.
Om afskrivning på dyrkningsrettigheder vedrørende sukkerroer, se Skat
1990.4.299. (TfS 1990,206).
Om afskrivning af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se
LSR.1983.85.
Værnsregel ved han-del mellem interesseforbundne parter
*LL § 16 F, stk. 4, indeholder en værnsregel, som medfører, at
erhververens afskrivningsgrundlag nedsættes med et beløb svarende til den
ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.
Værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4, er således ændret ved lov nr. 440 af 10.
juni 1997, jf. lovens § 8, nr. 16. Hvor erhververens afskrivningsgrundlag
tidligere blev nedsat til et beløb svarende alene til overdragerens
fortjeneste, nedsættes erhververens afskrivningsbeløb efter den ændrede
bestemmelse til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige
fortjeneste + den uafskrevne del af overdragerens afskrivningsberettigede
anskaffelsessum.
Der er ikke ændret på den af bestemmelsen omfattede personkreds eller på
afgrænsningen af, hvornår der er tale om interesseforbundne parter, jf. herom
i det følgende.
Ændringen har virkning for overdragelser, der foretages den 18. juni 1993
eller senere. Da den ændrede regel således har virkning fra samme tidspunkt
som den tidligere gældende regel, kan der opstå behov for genoptagelse af
skatteansættelser vedrørende tidligere indkomstår. Genoptagelse som følge af
den ændrede værnsregel er reguleret af skattestyrelseslovens bestemmelser om
genoptagelse, jf. SSL § 4.*
LL § 16 F, stk. 4, giver en nærmere afgrænsning af de omhandlede
interesseforbundne parter. Denne definition afviger fra den sædvanlige
forståelse af begrebet, jf. E.I.4.1.3.1.
Afgrænsningen i LL § 16 F, stk. 4, omhandler overdragelse mellem en person
og et selskab mv. som nævnt i SEL §§ 1 og 2 eller FBL § 1 eller mellem
sådanne selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen som
følge af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Derimod finder værnsreglen ikke anvendelse ved overdragelse mellem
familiemedlemmer.
I Skd. cirk. nr. 113 af 19. aug. 1996 er angivet nærmere om begrebet
bestemmende indflydelse. Cirkulæret har virkning fra og med 30. aug. 1996.
*Om definition af begrebet bestemmende indflydelse og praksis efter LL § 16
F, stk. 4, vedrørende overdragelser før den 30. august 1996 henvises til
omtalen i LV 1995 og LV 1996, afsnit E.C.8.4. Om de i LV 1996, afsnit
E.C.8.4. offentliggjorte bindende forhåndsbeskeder om afgrænsningen af
bestemmende indflydelse, se TfS 1996, 689.*
Der vil f.eks. være tale om bestemmende indflydelse ved aktiebesiddelse,
hvis den ene part i overdragelsesaftalen direkte eller indirekte ejer mere
end 50% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af stemmeværdien hos
den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber
mv., hvori den pågældende part ejer mere end 50% af aktiekapitalen.
Overdragelser mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber
vil således være omfattet af bestemmelsen.
Eksempelvis vil overdragelser mellem moder- og datterselskaber, hvor
moderselskabet ejer mere end 50% af aktiekapitalen, være omfattet af
bestemmelsen.
Bestemmende indflydelse - direkte eller indirekte - vil også foreligge ved
overdragelse mellem selskaber m.v., hvor aktionærkredsen i hvert af
selskaberne samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge
selskaber samt ved overdragelse mellem en gruppe af personer og et selskab
m.v., hvor der er sammenfald mellem aktionærer og personerne fra gruppen, der
opfylder kravet om bestemmende indflydelse. Eksempelvis vil overdragelse fra
et interessentskab til et selskab eller omvendt være omfattet af LL § 16 F,
stk. 4, hvis den samme kreds af personer i forhold til såvel
interessentskabet som selskabet besidder mere end 50% i
ejerandel/kapitalandel eller råder over mere end 50% af stemmerne. En
overdragelse fra et interessentskab til et A/S, hvor tre interessenter i
I/S'et ejer en andel på 1/3 hver, og hvor to af interessenterne tilsammen
ejer mere end 50% af aktierne og/eller råder over mere end 50% af stemmerne,
vil være omfattet af LL § 16 F, stk. 4.
*Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt overdragelsen af tandlægevirksomhed
fra et af tandlægerne X og Y hver især 50% ejet tandlæge-ApS til et nystiftet
ApS eller til et nystiftet interessentskab, ejet af tandlægerne X og Z med
hver 50%, ville være omfattet af værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4.
Ligningsrådet fandt, således som sagen forelå oplyst, at ingen af
overdragelsens parter kunne anses for at have bestemmende indflydelse i LL §
16 F, stk. 4's forstand, TfS 1997, 87.*
Ligningslovens § 8L
Er know-how eller patentrettigheder erhvervet i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv, jf. LL § 8 L, stk. 1, kan den skattepligtige enten
vælge at straksfradrage den kontantomregnede anskaffelsessum fuldt ud i det
indkomstår, hvori udgiften blev afholdt, eller afskrive efter LL § 16 F, stk.
2.
Ved afhændelse eller afståelse af know-how eller patentrettigheder, hvor
sælgeren har straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsessum, skal
sælgeren medregne hele den kontantomregnede afståelsessum ved
indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor afhændelsen eller afståelsen
finder sted.
E.C.8.5 Godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for
konkurrenceklausul
Ifølge LL § 16 F, stk. 3, kan de i LL § 16 E, stk. 1 nr. 4, og 5
omhandlede ydelser (dvs. godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur,
eller lignende, samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, når
vederlaget ydes en gang for alle) afskrives over en periode på 10 år.
Hvis de nævnte formuegoder er erhvervet den 18. november 1993 eller
senere, skal anskaffelsessummen kontantomregnes.
E.C.8.6 Kontantomregning mv.
Anskaffelsessum på goodwill, tidsbegrænsede og tidsubegrænsede
rettigheder, retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt,
godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende samt vederlag for
påtagelse af en konkurrenceklausul, når vederlaget ydes én gang for
alle, og vederlag for afløsning af pensionstilsagn, skal kontantomregnes.
Afskrivning på vederlag for rettigheder m.v., som måtte være erhvervet før
den 19. maj 1993, sker efter de tidligere regler i LOSI. Se herom LV 1993,
afsnit E.C.8. For rettigheder m.v., hvorom der før den 19. maj 1993 er
indgået endelig aftale om overdragelse, foretages der afskrivning på grundlag
af den nominelle købesum, mens købesummen skal kontantomregnes for så vidt
angår rettigheder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere. De nærmere
regler for, hvorledes kontantomregningen skal ske, er fastlagt i bek. nr. 486
af 31. maj 1994, se også E.I.2.3. Ved afskrivning på de i LL § 16 E, stk.1,
nr. 4 og 5 nævnte ydelser, dvs. henholdsvis godtgørelse for opgivelse af
agentur og lignende samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, skal
der dog kun foretages kontantomregning, hvis de pågældende godtgørelser og
vederlag er erhvervet den 18. november 1993 eller senere. De omkostninger,
der har været i forbindelse med erhvervelsen af rettigheden, f.eks. udgift
til advokat, revisor o.lign., indgår i afskrivningsgrundlaget.
Opnås der senere en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget
nedsættes med den opnåede dekort, hvis den opnåede dekort har hjemmel i den
oprindelige købeaftale, UfR 1966.493 ØLD. Se E.C.1.1.4.
Om afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af
en aftægtsydelse eller en overskudsandel, se E.I.2.4.
Er en rettighed erhvervet som gave eller arveforskud benyttes den værdi,
der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved
erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og
vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.
Om afskrivningsgrundlaget for rettigheder, der er erhvervet ved arv, se
endvidere LVB, afsnit B.B.4 og LSR.1968.128 (afskrivning på
anskaffelsessummen for en arvet udbyttekontrakt).
De afskrivninger, der kan foretages med hjemmel i LL § 16 F er alle pro
anno afskrivninger, dvs. at afskrivninger i anskaffelsesåret og
afståelsesåret beregnes i forhold til den tid, den pågældende har ejet
formuegodet i det pågældende indkomstår, LSR.1961.105. Der er endvidere tale
om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke kan forlænges,
selv om afskrivning undlades i et eller flere år.
Afskrivning kan af køberen påbegyndes fra det tidspunkt, hvor der er
indgået en endelig aftale om overdragelsen, selv om overtagelsen først finder
sted senere. Sælgeren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens indgåelse.
E.C.8.7 Afløsning af pensionstilsagn
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn afskrives i yderens
skattepligtige indkomst over en periode på 10 år. Vederlag for
pensionstilsagn er omfattet af LL § 16 E, stk. 1, nr. 6. For ydelser, der er
ydet før indkomståret, foretages afskrivning for den resterende periode på
grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning med de i LL
§ 16 F nævnte satser.
Hvis de ydelser, der er omfattet af LL § 16 E, stk. nr. 4, 5 og 6,
tilsammen udgør mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i virksomheden hos
den, der har ydet vederlagene, fradrages disse ydelser fuldt ud ved
indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori de er afholdt, jf. LL § 16 F, stk.
3.
E.C.8.8 Afskrivninger efter SL § 6 A Rationaliseringsudgifter
Rationaliseringsudgifter tillades normalt belastet driftsregnskabet og
således fradraget i indkomstopgørelsen for det enkelte år. Det samme gælder
udgifter i forbindelse med overgang til edb. Udgifter til indkøb af
edb-software kan straksafskrives, jf. E.C.1.1.7.
Udgifter, der i forhold til virksomhedens omfang er betydelige, afskrives
efter skøn i det enkelte tilfælde over en periode på 5-10 år og
undtagelsesvis over et kortere åremål. *De af et selskab afholdte
rationaliseringsugifter blev af Landsskatteretten anset for så betydelige i
forhold til selskabets størrelse, at de kunne afskrives over en 5-årig
periode, TfS 1997, 126.*
Bygninger samt om- og tilbygninger til bygninger, maskiner og andre
afskrivningsberettigede genstande, der anskaffes eller forbedres i
tilslutning til en rationalisering, behandles efter afskrivningslovens
regler.
Se afsnit E.C.6 om afskrivning af ombygningsudgifter for lejede lokaler.
E.C.8.9 Fratrædelsesgodtgørelse
En arbejdsgivers udgifter til fratrædelsesgodtgørelse kan fradrages efter
SL § 6a. Om beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen hos modtageren henvises
til A.B.1.4.1.
Lignende dokumenter
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008