Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 63/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
63/2001
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel
bragt i B.T. den 23. maj 2001, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat. [K] har endvidere anmodet nævnet om at pålægge
bladet at bringe et genmæle.
Af artiklen med overskriften "Danske normer skal
tilnærmes islam" fremgik det af en mindre overskrift, at
"Krisen breder sig efter udtalelser fra radikal
folketingskandidat."
Af artiklens brødtekst fremgik følgende:
"De danske normer skal tilnærmes muslimske
normer, så der bliver tale om en slags mellemting. Samtidig skal
etniske minoriteter gå ind i en konkurrence på fødsler med
danskerne. Det er synspunkter fra den radikale folketingskandidat og
HB-medlem [K]."
I artiklen hed det:
"Mens mange radikale i øjeblikket kæmper
som gale for at undgå opstillingen af islamiske fundamentalister,
har partiet allerede opstillet en indvandrer med alt andet end
radikale synspunkter i Glostrup-kredsen. Det drejer sig om den 28-årige
der er tidligere formand for OPSA.
Medlemmer af OPSA (Organisation af Pakistanske Studenter
og Akademikere) har offentligt givet udtryk for deres ønske om
revidering af det danske samfunds normer og lovgivning.
[K] blev opstillet for de Radikale på trods af, at
OPSAs målsætning synes at ligge milevidt fra det Radikale
Venstres ønske om fastholdelse af frisindede idéer på et
ikke-religiøst grundlag.
Muslimske normer
Læs alt
OPSA-medlemmer har blandt andet givet udtryk for deres
synspunkter på møder, hvor det socialdemokratiske
folketingsmedlem Per Kaalund har deltaget. Kaalund refererer
OPSA-medlemmernes udtalelser således:
"Vi har det danske samfund, som vi kender det, men nu
er vi muslimer kommet. Og vi bliver rigtig mange. Derfor må vi
sætte os sammen med danske beslutningstagere og finde ud af, hvordan
det danske samfund skal indrettes fremover. Vi skal have et kompromis mellem
de danske normer og de muslimske normer," fortæller Per
Kaalund.
Altså et samfund, der ikke kun bygger på de
velkendte danske normer, men som tillempes de muslimske normer. Den udvikling
afvises af Per Kaalund:
"Jeg svarede, at der er ting, der ikke er til
diskussion. Såsom demokratiet, retssamfundet og ligestillingen mellem
mænd og kvinder."
[K] ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra
Kaalund.
Fød flere børn
Den radikale kandidat gjorde sig igen bemærket, da
han 15. marts havde et indlæg i Politiken. Her opfordrede [K]
indvandrerne til dels at blive bedre uddannet, dels at blive
flere:
"Kun når de danske indvandrere opnår en
kritisk masse, vil de blive taget seriøst. Til indvandrerne er mit
budskab klart: Få flere børn og tag en længere
uddannelse!", hed det i indlægget fra [K].
Fastholder synspunkt
Synspunkterne medførte stærk kritik fra
partifæller - der så dem som en gave til Dansk Folkeparti.
Kritikken førte til, at [K] ønskede indlægget annulleret
på partiets hjemmeside, hvortil han også havde sendt det. Ikke
desto mindre fastholdt [K] sine hovedsynspunkter i et
efterfølgende indlæg i Politiken. Her hed det:
"Formuleringen i det første indlæg kunne
have været bedre, men jeg fastholder budskabet; en større og
bedre uddannet gruppe af etniske minoriteter vil kunne forhandle sig frem til
et mere repræsentativt demokrati, end det vi oplever i dagens
Danmark", skrev [K].
Foreholdt indlæggene ønsker [K] heller ikke
at kommentere disse, da han "fornemmer uoverensstemmelser med
journalisten med hensyn til tolkningen af indlæggene".
[K] er for nylig blevet genvalgt til den radikale
hovedbestyrelse med høje stemmetal."
Artiklen var ledsaget af et billede af muslimske kvinder,
hvorunder der var anført, at
"RADIKALE ELLER MUSLIMSKE NORMER?
De Radikale
HAR allerede opstillet en muslimsk kandidat med normer, der ligger meget
langt fra partiets."
Endvidere var der indsat et billede af [K] med
følgende undertekst:
"Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det
danske samfund skal nærme sig muslimske normer."
Klageren har indledningsvis anført, at bladet ikke
har levet op til medieansvarslovens § 34, stk. 1, om, at massemediernes
indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god
presseskik i deres behandling og fremstilling af klager i den påklagede
artikel. Klager har i den forbindelse henvist til, at det i billedteksten var
anført, at "Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det
danske samfund skal nærme sig muslimske normer". I manchetten var
anført, at "De danske normer skal tilnærmes muslimske
normer, så der bliver tale om en mellemting" og "Det er
synspunkter fra den radikale folketingskandidat og HB-medlem [K]".
Klageren har gjort gældende, at citaterne er direkte
usande, hvilket bladet godt vidste. Klager har oplyst, at han forud for
artiklen var blevet kontaktet af to af bladets journalister. Den ene
journalist forelagde for klager, at han havde hørt, at Organisationen
af Pakistanske Studerende og Akademikere, OPSA, havde holdt et
OPSA-arrangement i begyndelsen af 2000, hvor politikeren Per Kaalund fra
Socialdemokratiet havde været taler. Journalisten havde hørt, at
klager også havde været tilstede. Journalisten refererede,
hvordan Kaalund havde oplevet mødet. Journalisten læste
så op for klager, hvad der senere kom med i artiklen: "Vi har det
danske samfund, som vi kender det, men nu er vi muslimer kommet. Og vi bliver
rigtig mange. Derfor må vi sætte os sammen". Journalisten
spurgte klager, hvordan han forholdt sig til, at medlemmerne havde sagt
dette, som Kaalund mente at kunne huske. Klager svarede, at det var et
åbent debatmøde, der handlede om integration. Klager gjorde det
klart, at han blot var ordstyrer, og at han på ingen kunne stå
til regnskab for, hvad de enkelte medlemmer mente. Da klager sagde til
journalisten, at "det vil jeg heller ikke kommentere" i forbindelse
med, at journalisten bad klager forholde sig til udtalelserne fra
OPSA-arrangementet om tilpasning af danske normer til islam, var dette ikke
et udtryk for, at klager ikke lagde afstand til udtalelserne, men derimod
udtryk for, at klager ikke ønskede at indgå i en dialog med
journalisten, da denne ikke ønskede at høre klagers version.
Samtalen sluttede med, at klager på grund af journalistens beskyldende
tone bad om ikke at blive citeret. Klager blev derfor meget overrasket, da
både overskriften, manchetten, billedet og billedteksten forbandt ham
med budskabet om dansk/islamisk normharmonisering, som antydes at være
udemokratisk og kønsdiskriminerende.
Klageren har videre oplyst, at han blev ringet op af en
anden journalist fra bladet en uge senere. Klager påpegede over for
hende, at bladet havde misinformeret sine læsere, og at der havde
stået usande påstande i hendes og den anden journalists artikel.
Hun beklagede fejltagelsen og sagde, at hun intet havde haft med hverken
billedteksten eller manchetten at gøre. Alligevel fortsatte bladet med
at henvise til samme artikel. En række journalister refererede
endvidere til den i andre medier. Som byrådskandidat og
folketingskandidat skader det klagers omdømme, når sådanne
forkerte påstande mangfoldiggøres i et medie som B.T.
Klageren har anført, at offentliggørelsen er
i strid med god presseskik, og ønsker derfor et genmæle, som kan
berigtige, at klager ikke mener og ej heller har sagt, hvad B.T.-artiklerne
påstår. Klager ønsker det tydeliggjort for enhver, at han
er blevet taget til indtægt for holdninger, som han absolut ikke har,
og derfor ønsker han, at genmælet bringes i bladet på en
så fremtrædende måde, som det kun rimeligt kan forventes,
især da bladet gang på gang har brugt og refereret til artiklen
og altså været med til at cementere usande påstande.
Klageren har nærmere anført, at det
følger af reglerne for god presseskik, at overskrift og
mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den
pågældende artikel. Bladet har selv erkendt, at billedteksten og
manchetten gik videre, end der var dækning for i artiklens tekst.
Klager har endelig i forhold til bladets oplysning om, at
han på tidspunktet for debatmødets afholdelse havde en
fremtrædende post i OPSA, anført, at han ikke kan se, hvorledes
det på nogen måde kriminaliserer eller retfærdiggør
bladets ensidige omtale af ham.
Bladet har oplyst, at journalisten kontaktede klager
telefonisk om to debatindlæg, som klager havde fået bragt i
Politiken, og som var omtalt i den indklagede artikel. Klager ønskede
ikke at kommentere indlæggene. Journalisten nævnte herefter for
klager, at Per Kaalund havde refereret medlemmer af OPSA for på et
møde, hvor klager deltog, at have udtalt, at danske normer skulle
tilpasses islam. Journalisten spurgte klager om hans holdning til disse
udtalelser, som journalisten oplyste ville blive bragt i bladet den
følgende dag. Det er ikke korrekt, at klager dertil svarede, at han
på det pågældende møde blot var ordstyrer og ikke
kunne stilles til regnskab for medlemmernes udsagn. Klager udtalte alene:
"Det vil jeg heller ikke kommentere". Han lagde således ikke
afstand til udtalelserne. Det bemærkes, at klager på tidspunktet
for afholdelsen af mødet, hvor udtalelserne om normharmonisering blev
fremsat, havde en fremtrædende post i OPSA.
Bladet har anført, at det var på denne
baggrund, at man bragte den indklagede artikel. Artiklens tekst havde fuld
dækning i de oplysninger, der ved udarbejdelsen af artiklen
forelå for bladets journalister. Det fremgik af artiklen, at de
udtalelser om normharmonisering, som Per Kaalund havde nævnt, var
fremsat af andre end klager.
Bladet erkender, at artiklens manchet og teksten under
billedet af klager kan give det indtryk, at klager var enig i udtalelserne om
normharmonisering. Artiklens manchet og billedtekst havde dermed ikke samme
grad af nuancering som selv artiklens tekst og gik videre, end der er
dækning for i artiklen. Bladet beklager, at manchetten og billedteksten
er givet denne udformning. Udformningen af manchetten og billedteksten kan
imidlertid efter bladets opfattelse ikke anses for en tilsidesættelse
af god presseskik. Læst i sammenhæng med resten af artiklen
fremgår det klart, at klager ikke har ønsket at kommentere
oplysningerne fra Per Kaalund. Det fremgik således af selve artiklen,
at manchetten og billedteksten går videre, end der er dækning
for.
Bladet har herudover anført, at klagers stilling
til spørgsmålet om normharmonisering var uklar for bladet.
Klager lagde ikke afstand til udtalelserne fra OPSA-mødet, hvilket
havde været nærliggende, hvis han havde været uenig i dem.
Klager havde desuden i Politiken fået trykt et debatindlæg, der
indeholdt synspunkter, der kan anses for beslægtede med udtalelserne om
normharmonisering. Det måtte derfor fremtræde som sandsynligt, at
klager var enig i udtalelserne om normharmonisering.
Bladet har videre anført, at artiklen var et led i
dækningen af det meget omtalte politiske spørgsmål om,
hvorvidt holdningerne hos yngre radikale politikere med en anden etnisk
baggrund end dansk er i overensstemmelse med traditionel radikal politik. Der
kan ikke være snævre grænser for mediernes dækning af
spørgsmål af denne karakter. Klager har i debatten selv udtrykt
sig i meget klare vendinger.
Bladet har desuden anført, at Pressenævnet
ikke er kompetent til at behandle klagers anmodning om genmæle, idet
alene mediers afslag på genmæle eller optagelse af et
ufyldestgørende genmæle kan indbringes for nævnet, jf.
medieansvarslovens § 40. Bladet har først efter udløbet af
4-ugers fristen fra Pressenævnet modtaget kopi af klagen af 17. juni
2001, hvoraf ønsket om genmæle fremgår. Denne del af
klagen må derfor afvises.
Bladet har over for nævnet tilkendegivet, at da
billedteksten og manchetten går videre end der er dækning for i
artiklens tekst, og da klager nu ønsker at lægge afstand til de
udtalelser, som han ikke tidligere ønskede at kommentere, vil bladet
hurtigst muligt bringe følgende:
"B.T. beklager.
B.T. bragte den 23. maj 2001 en artikel om den radikale
folketingskandidat [K], der har været formand for Organisationen af
Pakistanske Studerende og Akademiskere (OPSA). Artiklens billedtekst og
manchet gav det indtryk, at [K] havde udtalt, at danske normer skal tilpasses
Islam. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet disse udtalelser ikke
var fremsat af [K], men af andre medlemmer af OPSA."
Bladet har i den forbindelse anført, at det ved
vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, må indgå, at
avisen bringer den ovenstående tekst og dermed imødekommer [K]s
ønske om et genmæle.
Den 3. juli 2001 bragte bladet ovennævnte
beklagelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten
Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
anmodning om genmæle skal indgives til det pågældende medie
inden 4 uger efter offentliggørelsen. Dette er ikke sket i den
foreliggende sag, og denne del af klagen afvises derfor.
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at
overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i
den pågældende artikel. Det er nævnets opfattelse, at dette
også må gælde for den foreliggende manchet
(underrubrik).
Nævnet bemærker, at bladet har erkendt, at der
ikke har været tilstrækkelig dækning i artiklens tekst for
billedteksten og manchetten (underrubrikken). Nævnet finder, at bladet
herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagers undladelse
af at tage afstand fra udtalelserne fremsat på OPSA-mødet, og
det faktum, at klager i andre blade har skrevet indlæg i
udlændingedebatten, ikke berettiger til billedteksten og
manchetten.
Da bladet kort tid efter nævnets henvendelse til
bladet i anledning af klagen har bragt en beklagelse og berigtiget de
urigtige oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at
pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.
Afsagt den 9. oktober 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00431 Retsinformation · 16. marts 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379 Retsinformation · 9. januar 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00313 Retsinformation · 22. september 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 11/2002 Retsinformation · 8. maj 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2001 Retsinformation · 18. februar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 127/2001 Retsinformation · 18. februar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-709 Retsinformation · 17. september 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/2001 Retsinformation · 11. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 126/2001 Retsinformation · 24. januar 2002