Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 63/2001

KEN nr 12324 af 09/10/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet23. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

63/2001

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel

bragt i B.T. den 23. maj 2001, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat. [K] har endvidere anmodet nævnet om at pålægge

bladet at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Danske normer skal

tilnærmes islam" fremgik det af en mindre overskrift, at

"Krisen breder sig efter udtalelser fra radikal

folketingskandidat."

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

"De danske normer skal tilnærmes muslimske

normer, så der bliver tale om en slags mellemting. Samtidig skal

etniske minoriteter gå ind i en konkurrence på fødsler med

danskerne. Det er synspunkter fra den radikale folketingskandidat og

HB-medlem [K]."

I artiklen hed det:

"Mens mange radikale i øjeblikket kæmper

som gale for at undgå opstillingen af islamiske fundamentalister,

har partiet allerede opstillet en indvandrer med alt andet end

radikale synspunkter i Glostrup-kredsen. Det drejer sig om den 28-årige

der er tidligere formand for OPSA.

Medlemmer af OPSA (Organisation af Pakistanske Studenter

og Akademikere) har offentligt givet udtryk for deres ønske om

revidering af det danske samfunds normer og lovgivning.

[K] blev opstillet for de Radikale på trods af, at

OPSAs målsætning synes at ligge milevidt fra det Radikale

Venstres ønske om fastholdelse af frisindede idéer på et

ikke-religiøst grundlag.

Muslimske normer

Læs alt

OPSA-medlemmer har blandt andet givet udtryk for deres

synspunkter på møder, hvor det socialdemokratiske

folketingsmedlem Per Kaalund har deltaget. Kaalund refererer

OPSA-medlemmernes udtalelser således:

"Vi har det danske samfund, som vi kender det, men nu

er vi muslimer kommet. Og vi bliver rigtig mange. Derfor må vi

sætte os sammen med danske beslutningstagere og finde ud af, hvordan

det danske samfund skal indrettes fremover. Vi skal have et kompromis mellem

de danske normer og de muslimske normer," fortæller Per

Kaalund.

Altså et samfund, der ikke kun bygger på de

velkendte danske normer, men som tillempes de muslimske normer. Den udvikling

afvises af Per Kaalund:

"Jeg svarede, at der er ting, der ikke er til

diskussion. Såsom demokratiet, retssamfundet og ligestillingen mellem

mænd og kvinder."

[K] ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra

Kaalund.

Fød flere børn

Den radikale kandidat gjorde sig igen bemærket, da

han 15. marts havde et indlæg i Politiken. Her opfordrede [K]

indvandrerne til dels at blive bedre uddannet, dels at blive

flere:

"Kun når de danske indvandrere opnår en

kritisk masse, vil de blive taget seriøst. Til indvandrerne er mit

budskab klart: Få flere børn og tag en længere

uddannelse!", hed det i indlægget fra [K].

Fastholder synspunkt

Synspunkterne medførte stærk kritik fra

partifæller - der så dem som en gave til Dansk Folkeparti.

Kritikken førte til, at [K] ønskede indlægget annulleret

på partiets hjemmeside, hvortil han også havde sendt det. Ikke

desto mindre fastholdt [K] sine hovedsynspunkter i et

efterfølgende indlæg i Politiken. Her hed det:

"Formuleringen i det første indlæg kunne

have været bedre, men jeg fastholder budskabet; en større og

bedre uddannet gruppe af etniske minoriteter vil kunne forhandle sig frem til

et mere repræsentativt demokrati, end det vi oplever i dagens

Danmark", skrev [K].

Foreholdt indlæggene ønsker [K] heller ikke

at kommentere disse, da han "fornemmer uoverensstemmelser med

journalisten med hensyn til tolkningen af indlæggene".

[K] er for nylig blevet genvalgt til den radikale

hovedbestyrelse med høje stemmetal."

Artiklen var ledsaget af et billede af muslimske kvinder,

hvorunder der var anført, at

"RADIKALE ELLER MUSLIMSKE NORMER?

De Radikale

HAR allerede opstillet en muslimsk kandidat med normer, der ligger meget

langt fra partiets."

Endvidere var der indsat et billede af [K] med

følgende undertekst:

"Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det

danske samfund skal nærme sig muslimske normer."

Klageren har indledningsvis anført, at bladet ikke

har levet op til medieansvarslovens § 34, stk. 1, om, at massemediernes

indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god

presseskik i deres behandling og fremstilling af klager i den påklagede

artikel. Klager har i den forbindelse henvist til, at det i billedteksten var

anført, at "Den radikale folketingskandidat [K] mener, at det

danske samfund skal nærme sig muslimske normer". I manchetten var

anført, at "De danske normer skal tilnærmes muslimske

normer, så der bliver tale om en mellemting" og "Det er

synspunkter fra den radikale folketingskandidat og HB-medlem [K]".

Klageren har gjort gældende, at citaterne er direkte

usande, hvilket bladet godt vidste. Klager har oplyst, at han forud for

artiklen var blevet kontaktet af to af bladets journalister. Den ene

journalist forelagde for klager, at han havde hørt, at Organisationen

af Pakistanske Studerende og Akademikere, OPSA, havde holdt et

OPSA-arrangement i begyndelsen af 2000, hvor politikeren Per Kaalund fra

Socialdemokratiet havde været taler. Journalisten havde hørt, at

klager også havde været tilstede. Journalisten refererede,

hvordan Kaalund havde oplevet mødet. Journalisten læste

så op for klager, hvad der senere kom med i artiklen: "Vi har det

danske samfund, som vi kender det, men nu er vi muslimer kommet. Og vi bliver

rigtig mange. Derfor må vi sætte os sammen". Journalisten

spurgte klager, hvordan han forholdt sig til, at medlemmerne havde sagt

dette, som Kaalund mente at kunne huske. Klager svarede, at det var et

åbent debatmøde, der handlede om integration. Klager gjorde det

klart, at han blot var ordstyrer, og at han på ingen kunne stå

til regnskab for, hvad de enkelte medlemmer mente. Da klager sagde til

journalisten, at "det vil jeg heller ikke kommentere" i forbindelse

med, at journalisten bad klager forholde sig til udtalelserne fra

OPSA-arrangementet om tilpasning af danske normer til islam, var dette ikke

et udtryk for, at klager ikke lagde afstand til udtalelserne, men derimod

udtryk for, at klager ikke ønskede at indgå i en dialog med

journalisten, da denne ikke ønskede at høre klagers version.

Samtalen sluttede med, at klager på grund af journalistens beskyldende

tone bad om ikke at blive citeret. Klager blev derfor meget overrasket, da

både overskriften, manchetten, billedet og billedteksten forbandt ham

med budskabet om dansk/islamisk normharmonisering, som antydes at være

udemokratisk og kønsdiskriminerende.

Klageren har videre oplyst, at han blev ringet op af en

anden journalist fra bladet en uge senere. Klager påpegede over for

hende, at bladet havde misinformeret sine læsere, og at der havde

stået usande påstande i hendes og den anden journalists artikel.

Hun beklagede fejltagelsen og sagde, at hun intet havde haft med hverken

billedteksten eller manchetten at gøre. Alligevel fortsatte bladet med

at henvise til samme artikel. En række journalister refererede

endvidere til den i andre medier. Som byrådskandidat og

folketingskandidat skader det klagers omdømme, når sådanne

forkerte påstande mangfoldiggøres i et medie som B.T.

Klageren har anført, at offentliggørelsen er

i strid med god presseskik, og ønsker derfor et genmæle, som kan

berigtige, at klager ikke mener og ej heller har sagt, hvad B.T.-artiklerne

påstår. Klager ønsker det tydeliggjort for enhver, at han

er blevet taget til indtægt for holdninger, som han absolut ikke har,

og derfor ønsker han, at genmælet bringes i bladet på en

så fremtrædende måde, som det kun rimeligt kan forventes,

især da bladet gang på gang har brugt og refereret til artiklen

og altså været med til at cementere usande påstande.

Klageren har nærmere anført, at det

følger af reglerne for god presseskik, at overskrift og

mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den

pågældende artikel. Bladet har selv erkendt, at billedteksten og

manchetten gik videre, end der var dækning for i artiklens tekst.

Klager har endelig i forhold til bladets oplysning om, at

han på tidspunktet for debatmødets afholdelse havde en

fremtrædende post i OPSA, anført, at han ikke kan se, hvorledes

det på nogen måde kriminaliserer eller retfærdiggør

bladets ensidige omtale af ham.

Bladet har oplyst, at journalisten kontaktede klager

telefonisk om to debatindlæg, som klager havde fået bragt i

Politiken, og som var omtalt i den indklagede artikel. Klager ønskede

ikke at kommentere indlæggene. Journalisten nævnte herefter for

klager, at Per Kaalund havde refereret medlemmer af OPSA for på et

møde, hvor klager deltog, at have udtalt, at danske normer skulle

tilpasses islam. Journalisten spurgte klager om hans holdning til disse

udtalelser, som journalisten oplyste ville blive bragt i bladet den

følgende dag. Det er ikke korrekt, at klager dertil svarede, at han

på det pågældende møde blot var ordstyrer og ikke

kunne stilles til regnskab for medlemmernes udsagn. Klager udtalte alene:

"Det vil jeg heller ikke kommentere". Han lagde således ikke

afstand til udtalelserne. Det bemærkes, at klager på tidspunktet

for afholdelsen af mødet, hvor udtalelserne om normharmonisering blev

fremsat, havde en fremtrædende post i OPSA.

Bladet har anført, at det var på denne

baggrund, at man bragte den indklagede artikel. Artiklens tekst havde fuld

dækning i de oplysninger, der ved udarbejdelsen af artiklen

forelå for bladets journalister. Det fremgik af artiklen, at de

udtalelser om normharmonisering, som Per Kaalund havde nævnt, var

fremsat af andre end klager.

Bladet erkender, at artiklens manchet og teksten under

billedet af klager kan give det indtryk, at klager var enig i udtalelserne om

normharmonisering. Artiklens manchet og billedtekst havde dermed ikke samme

grad af nuancering som selv artiklens tekst og gik videre, end der er

dækning for i artiklen. Bladet beklager, at manchetten og billedteksten

er givet denne udformning. Udformningen af manchetten og billedteksten kan

imidlertid efter bladets opfattelse ikke anses for en tilsidesættelse

af god presseskik. Læst i sammenhæng med resten af artiklen

fremgår det klart, at klager ikke har ønsket at kommentere

oplysningerne fra Per Kaalund. Det fremgik således af selve artiklen,

at manchetten og billedteksten går videre, end der er dækning

for.

Bladet har herudover anført, at klagers stilling

til spørgsmålet om normharmonisering var uklar for bladet.

Klager lagde ikke afstand til udtalelserne fra OPSA-mødet, hvilket

havde været nærliggende, hvis han havde været uenig i dem.

Klager havde desuden i Politiken fået trykt et debatindlæg, der

indeholdt synspunkter, der kan anses for beslægtede med udtalelserne om

normharmonisering. Det måtte derfor fremtræde som sandsynligt, at

klager var enig i udtalelserne om normharmonisering.

Bladet har videre anført, at artiklen var et led i

dækningen af det meget omtalte politiske spørgsmål om,

hvorvidt holdningerne hos yngre radikale politikere med en anden etnisk

baggrund end dansk er i overensstemmelse med traditionel radikal politik. Der

kan ikke være snævre grænser for mediernes dækning af

spørgsmål af denne karakter. Klager har i debatten selv udtrykt

sig i meget klare vendinger.

Bladet har desuden anført, at Pressenævnet

ikke er kompetent til at behandle klagers anmodning om genmæle, idet

alene mediers afslag på genmæle eller optagelse af et

ufyldestgørende genmæle kan indbringes for nævnet, jf.

medieansvarslovens § 40. Bladet har først efter udløbet af

4-ugers fristen fra Pressenævnet modtaget kopi af klagen af 17. juni

2001, hvoraf ønsket om genmæle fremgår. Denne del af

klagen må derfor afvises.

Bladet har over for nævnet tilkendegivet, at da

billedteksten og manchetten går videre end der er dækning for i

artiklens tekst, og da klager nu ønsker at lægge afstand til de

udtalelser, som han ikke tidligere ønskede at kommentere, vil bladet

hurtigst muligt bringe følgende:

"B.T. beklager.

B.T. bragte den 23. maj 2001 en artikel om den radikale

folketingskandidat [K], der har været formand for Organisationen af

Pakistanske Studerende og Akademiskere (OPSA). Artiklens billedtekst og

manchet gav det indtryk, at [K] havde udtalt, at danske normer skal tilpasses

Islam. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet disse udtalelser ikke

var fremsat af [K], men af andre medlemmer af OPSA."

Bladet har i den forbindelse anført, at det ved

vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, må indgå, at

avisen bringer den ovenstående tekst og dermed imødekommer [K]s

ønske om et genmæle.

Den 3. juli 2001 bragte bladet ovennævnte

beklagelse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten

Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

anmodning om genmæle skal indgives til det pågældende medie

inden 4 uger efter offentliggørelsen. Dette er ikke sket i den

foreliggende sag, og denne del af klagen afvises derfor.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at

overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i

den pågældende artikel. Det er nævnets opfattelse, at dette

også må gælde for den foreliggende manchet

(underrubrik).

Nævnet bemærker, at bladet har erkendt, at der

ikke har været tilstrækkelig dækning i artiklens tekst for

billedteksten og manchetten (underrubrikken). Nævnet finder, at bladet

herved handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagers undladelse

af at tage afstand fra udtalelserne fremsat på OPSA-mødet, og

det faktum, at klager i andre blade har skrevet indlæg i

udlændingedebatten, ikke berettiger til billedteksten og

manchetten.

Da bladet kort tid efter nævnets henvendelse til

bladet i anledning af klagen har bragt en beklagelse og berigtiget de

urigtige oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at

pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 9. oktober 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter