Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 Q. RETSSIKKERHEDSLOVEN

STV nr 20026 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på SKATs område 2006-3

Q.

Retssikkerhedsloven

Q.1Indledning

Formål og

anvendelsesområde

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter trådte i kraft den 1. januar 2005.

Retssikkerhedsloven angiver, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes

ved brug af kontrolbeføjelser. Retssikkerhedsloven hjemler ikke SKAT

andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt SKAT i de

enkelte love.

Tvangsindgreb

Loven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb,

i to kategorier.

Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse

og undersøgelse af breve og andre papirer, jf. retssikkerhedslovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal

retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen

af kontrollen anvendes. Se afsnit

Q.1.1.1

og

Q.1.1.2 .

Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af

andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud

på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer,

jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 2. For de kontrolbeføjelser, der kan

henføres til denne kategori, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved

udførelsen af kontrollen. Se afsnit

Q.1.1.3 .

Læs alt

Reglerne om anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen ved

rimelig grund til mistanke om strafbart forhold, jf. § 9, gælder for

begge kategorier af tvangsindgreb.

Den tredje gruppe kontrolbeføjelser vedrører borgerens pligt til

at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til SKAT,

se afsnit

Q.1.1.4 .

Myndigheden skal ved brug af oplysningspligten respektere reglen i

Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, om forbud mod selvinkriminering.

Q.1.1 Kontrol og anden virksomhed

SKAT har kun undtagelsesvist hjemmel til at kontrollere

privatboligen. Dette kan kun finde sted, når virksomheden drives fra

privatboligen.

Skattekontrollovens

§ 6, stk. 4, og

momslovens

§ 74, stk. 1, hjemler ret til ved eftersyn på stedet uden retskendelse at

gennemgå regnskabsmateriale mv. Til overvindelse af fysiske hindringer for

kontrollens gennemførelse, kan SKAT anmode om politiets bistand.

Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, og momslovens § 74, stk. 4, skal

materialet henholdsvis indsendes og udleveres eller indsendes efter

anmodning fra SKAT.

Der er ikke hjemmel til at medtage materiale mod virksomhedens

vilje, heller ikke i form af kopiering af materialet.

Ønsker SKAT at få materialet indsendt, kan dette forsøges

gennemtvunget ved pålæg af daglige bøder. Denne adgang til at pålægge

daglige bøder ved undladelse af at opfylde oplysningspligten består dog

kun ved brug af skattekontrollovens beføjelser.

Der er ikke hjemmel til - heller ikke ved politiets hjælp - at få

materialet i besiddelse, ligesom der ikke er hjemmel til ved en umiddelbar

fogedforretning at få materialet i besiddelse.

Retsplejelovens

§ 596 giver ved umiddelbar fogedforretning kun adgang til at få

materiale i besiddelse ved fogedens hjælp, såfremt der eksisterer en

materiel hjemmel hertil, dvs. et egentligt besiddelseskrav, jf. UfR.

2002,1643.

Servicebesøg er ikke tvangsindgreb, da der ikke gøres brug af

kontrolbeføjelser. Servicebesøg er et tilbud til virksomhederne, som disse

kan afslå. Hvis der under et servicebesøg opstår et behov for at gennemgå

virksomhedens regnskabsmateriale, anvendes kontrolbeføjelser.

Retssikkerhedsloven finder derfor anvendelse. Dette gælder, selv om

eftersynet ikke resulterer i reguleringer.

SKAT har adgang til at observere i offentligt rum, herunder i

restauranter og butikker, uden særlig lovhjemmel, og uden at medarbejderen

legitimerer sig. SKAT foretager ikke i disse situationer kontrol, og

retssikkerhedsloven finder følgelig ikke anvendelse. Hvis SKAT observerer

i en butik for at få fastlagt, om der eksempelvis er

ikke-afgiftsberigtigede varer på hylderne eller foretager prøvekøb

mv., foretages ikke kontrol. Sådanne observationer kræver ikke

lovhjemmel, idet der ikke foretages nogen form for indgreb i forhold til

borgere eller virksomheder.

Q.1.1.1 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven §

1, stk. 1, nr. 1

Husundersøgelse

Husundersøgelse er et tvangsindgreb, der foretages af den offentlige

forvaltning udenfor strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk.

1, nr. 1.

Husundersøgelse omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som

anvendes til beboelse. Herudover omfatter begrebet andre rum, der ikke er

offentligt tilgængelige, som fx fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til

butikker mv., garager, stalde og lader.

Husundersøgelse omfatter også undersøgelse af rum mv. i

befordringsmidler i det omfang, rum mv. i befordringsmidler kan siges at

være sidestillet med beboelsesrum, som fx kahytsrum på et skib og

sovekabiner i lastbiler.

Undersøgelse af en bils bagagerum eller førerkabine eller undersøgelse

af lasten i et skib eller en lastbil er ikke husundersøgelse.

Besigtigelse af udendørs lokaliteter, som fx marker, haver,

gårdspladser og byggepladser, er ikke husundersøgelse.

Når momslovens § 74, stk. 1, hjemler SKAT adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og foretage eftersyn af

virksomhedens varebeholdninger, er denne kontrol et

tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Q.1.1.2 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven §

1, stk. 1, nr. 2

Dokumenter mv.

Indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for

strafferetsplejen, og som består i undersøgelse eller beslaglæggelse af

breve og andre papirer, er tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 1,

stk. 1, nr. 2.

Indgrebet omfatter enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private

notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., både

når oplysningerne findes i papirform, og når de findes på edb.

Når SKAT på stedet gennemgår virksomhedens forretningsbøger, øvrigt

regnskabsmateriale samt korrespondance mv. uanset disse oplysninger

opbevares på papir eller på edb-medier, jf. momslovens § 74, stk.

1, er denne kontrol tvangsindgreb efter

retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Undersøgelse af regnskaber mv. er alene tvangsindgreb efter

retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når undersøgelsen sker under et

besøg i virksomheden mv. med hjemmel i de respektive

kontrolbetemmelser.

Enhver indfordring af materiale er ikke et tvangsindgreb efter

retssikkerhedsloven. Undersøgelse af regnskabsmateriale, der befinder sig

i et handskerum i en bil, vil være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.

Q.1.1.3 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens

§ 1, stk. 2

Tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, er de indgreb,

der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, og

som består i

1) undersøgelse af andre lokaliteter

2) undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande

3) brud på meddelelseshemmeligheden

4) eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Andre lokaliteter

Andre lokaliteter omfatter bl.a. udendørs lokaliteter som haver,

gårdspladser, byggepladser og visse kontorlokaler. Udenfor falder

lokaliteter som har til hovedformål at tjene som opholdssted for et

offentligt publikum mv., fx restaurationslokaler.

Andre genstande

Andre genstande er fx transportmidler. Undersøgelse af en bils

bagagerum samt undersøgelse af lasten i et skib eller i en lastbil

omfattet af § 1, stk. 2.

SKAT har hjemmel til at foretage eftersyn af varer under transport

under nærmere betingelser, jf. fx mineralvandsafgiftslovens § 18, stk.

8.

Brud på

meddelelses-

hemmeligheden

Brud på meddelelseshemmeligheden foreligger, når der er foretaget

handlinger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af en

meddelelse eller til at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er

afsendt. Der kan fx være tale om undersøgelse af breve og pakker eller

aflytning af telefon eller anden telekommunikation.

Eftersyn eller anden

undersøgelse af personer

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer kan fx være besigtigelse

af kroppens ydre, visitation af tøj, som den pågældende er iført, samt

nærmere undersøgelse af kroppen. Der kan fx nævnes SKATs adgang til at

foretage eftersyn af personer, som med henblik på kontrol standses

efter bestemmelserne i toldloven.

Q.1.1.4 Oplysningspligter, jf.

retssikkerhedslovens § 1, stk. 3

SKAT har med hjemmel i

skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven mv. adgang til at bede

om at få indsendt

materiale i form af forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,

korrespondance mv., jf. fx momslovens § 74, stk. 4, uden at der således

foretages fysisk eftersyn på stedet. Adgang til at bede om at få indsendt

materiale er oplysningspligter i henhold

til retssikkerhedsloven og er ikke et tvangsindgreb.

For denne gruppe kontrolbeføjelser gælder retssikkerhedslovens § 10.

Ifølge

Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004 , omfatter

retssikkerhedslovens § 10

oplysningspligter, hvad enten de kan sanktioneres med straf eller

gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bestemmelsen omfatter både

oplysningspligter, hvorefter myndigheden kan kræve afgivelse af mundtlig

eller skriftlig forklaring, og oplysningspligter, hvorefter oplysninger

enten af egen drift eller efter begæring fra myndigheden skal indsendes

til den pågældende myndighed.

Reglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der efter lovgivningen mv. ikke

består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger, og hvor borgerens

manglende medvirken alene kan få processuel skadevirkning.

Udtalelser over agterskrivelser/forslag til

afgørelser/sagsfremstillinger er eksempler på områder, der falder udenfor

bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har ret, men ikke

pligt til at komme med en udtalelse.

Men også i de tilfælde, hvor

skatteyderen ikke er omfattet af reglen, bør SKAT i fornødent omfang

vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive

oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanken

omfatter.

Q.2 Gennemførelse af tvangsindgreb, jf.

retssikkerhedsloven kap. 2

Reglerne i kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved gennemførelse af

tvangsindgreb gælder alene for tvangsindgreb omfattet af

retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Beslutning om tvangsindgreb er truffet på det tidspunkt, hvor SKAT

- med hjemmel i den relevante kontrolbestemmelse - har besluttet at

gennemføre en kontrol, omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. Fra

dette tidspunkt skal reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2

iagttages.

Q.2.1 Proportionalitetsprincippet

Retssikkerhedslovens § 2 fastslår, at tvangsindgreb kun må anvendes,

hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis

indgrebet står i rimelig forhold til formålet med indgrebet. Bestemmelsen

i § 2 er en lovfæstelse af det almindelige proportionalitetsprincip i

forvaltningsretten, og bestemmelsen sætter således visse rammer for

forvaltningens adgang til at anvende tvangsindgreb uden for

strafferetsplejen. Bestemmelsen ændrer ikke den retstilstand, der var

gældende før loven.

Q.2.2 Retssikkerhedslovens § 3

Tvangsindgreb er ikke afgørelser i

FVLs

forstand, men har karakter af processuelle beslutninger. I

retssikkerhedslovens § 3 er en række af FVLs regler udtrykkeligt overført

til også at finde anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet

af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Det drejer sig om FVLs regler om

inhabilitet (FVL §§ 3-6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18),

begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).

Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al

virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor

også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom

skatteforvaltningslovens

særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 17, også skal iagttages. Se afsnit

M.3 .

Q.2.3 Notatpligt, jf. retssikkerhedslovens §

4

SKAT skal gøre notat om oplysninger vedrørende en sags

faktiske omstændigheder, som modtages mundtligt, eller som myndigheden på

anden måde bliver bekendt med, hvis oplysningen er af betydning for

beslutningen om iværksættelse af tvangsindreb.

Retssikkerhedslovens § 4 svarer til offentlighedslovens § 6 om

notatpligt.

Q 2.4 Varsling, jf. retssikkerhedslovens §

5

Når SKAT har truffet beslutning om at foretage en kontrol,

omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, skal parten skriftlig

underrettes om dette senest 14 dage, inden tvangsindgrebet

gennemføres.

Som part i en beslutning om tvangsindgreb anses den person, virksomhed

mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor. Hvis et tvangsindgreb

foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det

således tredjemand, der er part i tvangsindgrebet.

Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en

offentlig myndighed.

Q.2.4.1 Krav til varsling, jf.

retssikkerhedslovens§ 5, stk. 2

Af retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, fremgår formkravene til en

varsling:

Skriftlighed

Underretningen skal være skriftlig. Skriftlighedskravet er opfyldt ved

at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende

denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde.

Tid og sted

Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet,

hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og

adresse. Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal

dette oplyses.

Repræsentation

Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller

bistå af andre efter FVL § 8. Dette indebærer, at SKAT af egen

drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.

Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan

lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller

revisor, eller fx af sin ægtefælle. SKAT kan dog kræve, at parten

medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning

for sagen.

Hovedformålet med

indgrebet

Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med

indgrebet. Pligten til underretning om hovedformålet med indgrebet

indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at

foretage indgrebet. Er der fx tale om, at SKAT ønsker at foretage en

kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område,

må dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for

afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.

Begrundelse

Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at

gennemføre en kontrol, dvs at parten skal underrettes om det faktiske og

retlige grundlag for indgrebet.

Bestemmelsen henviser til FVL § 24, der fastsætter, at en

begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til

hvilke afgørelse er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler

beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, ligesom

begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstædigheder, som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.

Efter FVL § 24, stk. 3, kan en begrundelses indhold begrænses, i

det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til

varetagelse af sit tarv, findes at burde vige for afgørende hensyn til den

pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.

Begrundelseskravet indebærer, at en underretning efter § 5, stk.

2, bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der udgør

hjemmelsgrundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb.

Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser

(paragraf, stykke, nr.), der er anvendt.

En underretning skal endvidere indeholde faktiske oplysninger om

grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes

tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet

for kontrol indenfor den pågældende branche, vil dette udgøre det faktiske

grundlag, der skal oplyses om.

Hvis en anmeldelse udgør grundlaget

for indgrebet, skal også anmelderens identitet oplyses. Dette gælder dog

ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en

konkret vurdering findes at burde vige for afgørende hensyn til private

eller offentlige interesser, jf. FVL § 24, stk. 3, der henviser til

FVL § 15, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens

interesse findes at burde vige for afgørende private eller offentlige

interesser.

Q. 2.4.2 Indsigelsesret, jf.

retssikkerhedslovens § 5, stk. 3

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, at en part inden

for en frist, der fastsættes af SKAT, kan fremsætte indsigelser mod

beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. SKAT skal i

varslingsbrevet vejlede om retten til at fremkomme med indsigelser

indenfor fristen. Det forudsættes i forarbejderne til retssikkerhedsloven,

at fristen som udgangspunkt fastsættes til ikke under 7 dage.

Kommer borgeren/virksomheden med indsigelser indenfor den fastsatte

frist, har SKAT pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde

beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb. Gøres der eksempelvis

indsigelse imod tidspunktet for tvangsindgrebets gennemførelse,

må SKAT foretage en afvejning af bl.a. hensynet til

borgeren/virksomheden og hensynet til en hensigtsmæssig planlægning af

kontrolarbejdet.

Hvis SKAT efter en nærmere vurdering af indsigelserne fastholder

beslutningen, skal dette begrundes overfor parten senest samtidig med

gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Indsigelser, der fremkommer efter

fristens udløb, skal kun behandles, hvis der fremkommer nye faktiske

oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som ikke forelå i

forbindelse med SKATs oprindelige stillingtagen til

sagen.

Q.2.4.3 Fravigelse af kravet om varsling, jf.

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4

SKAT kan fravige reglerne om varsling og reglerne om varslingens

form og indhold.

Formålet

forspildes

Efter § 5, stk. 4, nr. 1, kan reglerne fraviges helt eller delvist,

hvis formålet med kontrolbesøget forspildes, hvis der gives

forudgående underretning.

Kontrolbesøg kan herefter foretages uvarslet, hvis der efter en nærmere

vurdering i det konkrete tilfælde må antages, at formålet med

kontrolbesøget forspildes. Dette vil fx være tilfældet, hvis SKATpå

baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed, en branche

eller dele af en branche har en begrundet formodning om, at borgeren eller

virksomheden vil fjerne de genstande, der ønskes kontrolleret.

Bestemmelsen sigter endvidere til kontrolbesøg, som en myndighed

foretager på områder, hvor det generelt må antages, at formålet med

kontrollen ville være forspildt, hvis den pågældende borger eller

virksomhed var advaret forinden. Der sigtes til de ofte forekommende

tilfælde, hvor kontrollen har karakter af kontrol af et

øjebliksbillede, fx om der beskæftiges sort arbejdskraft, om varerne

går uden om kassen, eller om der forefindes ikke afgiftsberigtiget

sodavand.

Hensynet til

parten

Varsling kan fraviges, hvis hensynet til parten taler for det, eller

partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre

private eller offentlige interesser.

Hvis den, kontrollen retter sig imod, giver konkret samtykke til

kontrollen eller ligefrem anmoder om, at der gennemføres et bestemt

kontrolbesøg uden forudgående underretning, kan dette naturligvis finde

sted, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Afgørende hensyn til andre

interesser

Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, jf. § 5, stk.

4, nr. 2, 2. led, kan også begrunde fravigelse af varslingsreglerne. SKAT

kan som følge af lovbestemte frister have kort tid til at træffe afgørelse

om gennemførelse af et kontrolbesøg, jf. eksempelvis ordningen efter

opkrævningsloven, hvorefter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter,

som for en periode er negativt, skal udbetales til virksomheden senest 3

uger efter modtagelse af rettidig angivelse for den pågældende periode. I

sådanne tilfælde kan reglerne om varsling fraviges, hvis der i perioden

mellem SKATs modtagelse af angivelsen og fristen for udbetaling ønskes

gennemført et kontrolbesøg i virksomheden til brug for sagens behandling.

Statens

interesser

Hensynet til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU, kan begrunde fravigelser af

varslingsreglerne. Hvor en forordning angiver, at en bestemt type kontrol

skal foretages uvarslet, skal retssikkerhedslovens krav om varsling

fraviges. Retssikkerhedslovens øvrige regler skal dog iagttages.

Forholdets særlige

karakter

Varsling kan undlades, såfremt en øjeblikkelig gennemførelse af

tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Umulig eller

uforholdsmæssig vanskelig

Varsling kan undlades, hvor SKAT foretager toldkontrol af varer i det

danske toldområde, og hvor det ofte ikke vil være muligt på forhånd at

fastlægge, hvilke bestemte varer kontrollen vil omfatte.

Delvis fravigelse

Bestemmelsen giver også adgang til i forbindelse med en forudgående

varsling at undlade at gøre parten bekendt med det faktiske grundlag for

beslutningen om iværksættelse af et tvangsindgreb. Dette kan fx være

tilfældet, hvor en myndighed ud fra en generel risikovurdering har valgt

at rette særlig fokus mod en bestemt gruppe, branche eller vareart, og

hvor den særlige indsats mod denne gruppe, branche eller vareart vil blive

vanskeliggjort, hvis det afsløres, at der er tale om en særlig fokuseret

indsats på området.

Q 2.4.4 Blandede kontrolbesøg

Når SKAT foretager et kontrolbesøg, og hvor behovet for at få et

øjebliksbillede alene begrunder en del af kontrollen, vil den samlede

kontrol dog kunne gennemføres uvarslet, såfremt kontrollen, der vedrører

"øjebliksbilledet", udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede kontrol,

jf. § 5, stk. 5.

Q 2.4.5 Nye forhold

Hvis SKAT under kontrollen bliver opmærksom på nye forhold, dvs.

forhold som falder uden for den kontrol SKAT oprindeligt

besluttede at foretage, vil de nye forhold kunne kontrolleres uden

varsling, såfremt betingelserne for undladelse af foregående varsling

efter § 5, stk. 4, er opfyldte.

Q 2.4.6 Oplysningspligt ved fravigelse af

reglerne om varsling

Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal SKAT

senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om

beslutningen, jf. § 5, stk. 6.

Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en

forudgående varsling skulle have indeholdt samt endvidere en begrundelse

for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.

Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor SKAT udvider

kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan endvidere gives,

når SKAT har opnået partens samtykke hertil. En part, der har fået

mundtlig meddelelse om beslutningen, kan forlange efterfølgende at få

beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes ovenfor

myndigheden inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den. Er

begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget

den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår

begæringen forventes besvaret.

Q.3 Legitimation

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 6 fastsætter, at tvangsindgreb,

der foretages udenfor en myndigheds embedssteder, kun må foretages mod

forevisning af legitimation. Legitimation skal forevises uopfordret til

den, som indgrebet retter sig imod. Bestemmelsen kan fraviges, hvis

afgørende hensyn taler for det.

Q.4 Skånsomhed

SKAT skal foretage et tvangsindgreb så skånsomt, som omstændighederne

tillader. SKAT må således drage omsorg for, at et kontrolbesøg hos en

virksomhed gennemføres på en sådan måde, at det ikke griber forstyrrende

ind i virksomhedens arbejde, og at kontrolbesøget ikke giver anledning til

unødig opsigt hos kunder, naboer mv., jf. retssikkerhedslovens §

7.

Q.5 Rapport

Bestemmelsen i § 8 fastsætter en pligt for SKAT til at udarbejde

en rapport om udførelsen af et tvangsindgreb i tilfælde, hvor SKAT

finder, at den, som indgrebet retter sig imod, har tilsidesat regler i

lovgivningen mv. Rapporten skal snarest udleveres til vedkommende.

Bestemmelsen angiver ikke, hvad rapporten skal indeholde. Som minimum

vil der normalt i rapporten være behov for at notere oplysninger om

indgrebets formål, tidspunktet for indgrebet, hvilke personer der var til

stede, om der blev anvendt tvang ved gennemførelsen, og hvilke genstande

SKAT eventuelt tog i sin besiddelse.

Udarbejdelse af en sådan rapport vil i vidt omfang kunne ske ved

udfyldelse af fortrykte blanketter.

Finder SKAT under gennemførelsen af

tvangsindgrebet ikke, at den, som indgrebet retter sig imod, har

tilsidesat regler i lovgivningen mv., indebærer bestemmelsen i § 8, stk.

2, at SKAT alene har pligt til at udfærdige og udlevere en rapport om

udførelsen af indgrebet, hvis parten fremsætter begæring om det. En

begæring skal fremsættes over for SKAT inden 14 dage, efter at

tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest

muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden

har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil,

samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Myndigheden bør

på eget initiativ vejlede om retten til at få udfærdiget rapport, jf.

retssikkerhedslovens § 3 og FVL § 7.

Q.6 Klagevejledning

Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med fortagelse af

kontrol.

Q.7 Forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelse af tvangsindgreb

I retssikkerhedslovens § 9 er fastsat regler for myndighedernes

gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en person er mistænkt for

at have begået et strafbart forhold.

Bestemmelsen afgrænser anvendelsen af tvangsindgreb uden for

strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb indenfor

strafferetsplejen.

Retssikkerhedslovens § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens §

1, stk. 1 og stk. 2.

§ 9 finder anvendelse, hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig

grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Også

tvangsindgreb, der består af kontrol af en anden offentlig myndighed, er

omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder reglen både i den situation, hvor mistanken foreligger

på forhånd, dvs. i de tilfælde, hvor myndigheden før et kontrolbesøg er

bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund

mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse og i de tilfælde,

hvor mistanken opstår under kontrollen/tvangsindgrebet.

Rimelig grund til

mistanke

Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive

oplysninger i den pågældende sag.

Det er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig

grund til mistanke.

En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte

er noget galt i konkrete virksomheder eller indenfor bestemte

brancher indebærer ikke, at der foreligger en

mistanke efter § 9.

Den omstændighed, at SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos

en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse

af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der

forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed i almindelighed vil være en

rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne

med hensyn til de konstaterede forhold.

Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter

kan være strafbare, beror det på en konkret vurdering, om der herefter

foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.

I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor

konkret er forholdene angivet, og om myndighederne er i besiddelse af

oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart

forhold.

En anmeldelse er således ikke i sig selv grundlag for en mistanke, som

angivet i bestemmelsen.

I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at

der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er

af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er

grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx

beslaglæggelse. I sådanne tilfælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne

for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det må anses for nødvendigt,

for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at

indlede en strafferetlig efterforskning.

Q.7.1 Tvangsindgreb overfor mistænkte, jf.

retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2

Efter § 9, stk. 1 gælder, at tvangsindgreb i tilfælde, hvor en

enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have

begået en strafbar lovovertrædelse, og hvor tvangsindgrebet foretages med

henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som

mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven

om strafferetsplejen.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder begrænsningerne i stk. 1 ikke, hvis

tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger

for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med

bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om

strafbart forhold - kan gennemføre et tvangsindgreb, såfremt det sker med

henblik på varetagelse af SKATs "civile" opgaver. Med andre ord kan

tvangsindgrebet gennemføres, såfremt kontrollen har et fornuftigt

forvaltningsretligt formål. Der er således tale om en meget væsentlig

undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.

SKAT vil således kunne foretage

et tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om et strafbart forhold,

hvis det er til brug for opgørelsen af et krav, at kontrolbesøget

gennemføres. Adgang til lokaler og dokumenter (tvangsindgrebet)

vil kunne ske med politiets bistand, jf. skattekontrollovens § 6,

stk. 7, momslovens § 76, stk.2, og afgiftslovgivningens tilsvarende

bestemmelser. I de tilfælde hvor der foretages tvangsindgreb, selv om der

foreligger mistanke om strafbart forhold, skal bestemmelsen om undladelse

af at gøre brug af oplysningspligter iagttages, hvilket indebærer, at

vedkommende ikke må anmodes om at være behjælpelig under kontrollen, jf.

lovens § 10.

Q. 7.2 Tvangsindgreb overfor tredjemand, jf.

retssikkerhedslovens § 9, stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i lovens § 9, stk. 1 og stk. 2

finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen foretages et tvangsindgreb

mod andre end den mistænkte. Et tvangsindgreb kan således gennemføres hos

tredjemand, hvis et tilsvarende indgreb ville kunne gennemføres hos den

mistænkte selv efter bestemmelserne i lovens § 9, stk. 1 og stk.

2.

Q.7.3 Samtykke

En mistænkt kan give samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, jf. §

9, stk. 4.

Et sådant samtykke vil i det enkelte tilfælde betyde, at den pågældende

myndighed kan gennemføre kontrolbesøg, også selv om formålet ? eller et af

formålene ? måtte være at tilvejebringe oplysninger til brug for

behandlingen af en straffesag. Der kræves dog også her den fornødne

kontrolhjemmel.

Samtykket skal være skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret.

Ved gennemførelse af en kontrol på baggrund af et samtykke skal

reglerne i retssikkerhedslovens §§ 2-8 iagttages.

Q 7.3.1 Tilbagekaldelse af samtykke

En mistænkt vil til enhver tid kunne tilbagekalde samtykket.

Tilbagekaldelsen kan ske mundtlig.

Q. 8 Retten til ikke at inkriminere sig selv

mv.

Retssikkerhedslovens kapitel 4, § 10, indeholder regler om myndighedens

adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår

mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar

lovovertrædelse.

Reglerne skal ses i lyset at

Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om forbud mod

selvinkriminering. Om forbud mod selvinkriminering se afsnit

R.4.1.1.1 .

Brug af oplysningspligter

ved mistanke om strafbare lovovertrædelser

§ 10 bestemmer, at reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele

oplysninger til myndigheder ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om,

at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.

Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte

oplysningspligterne.

Om oplysningspligter henvises til afsnit

Q.1.1.4 .

Q.8.1 Konkret mistanke

Oplysningspligterne kan ikke anvendes, hvis der foreligger en

konkret mistanke om strafbart forhold. Som udgangspunkt er det afgørende,

om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden

for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende

en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge spor mv., som på

objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige

skyld.

Q.8.1.1 Den mistænkte

Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en oplysningspligt kan anvendes ?

selv om der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf ? er afhængig af, om oplysningen

afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf for den juridiske person som sådan,

skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske

personer, der har tilknytning til den juridiske person. Tilknytningen skal

være som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt. Identifikationen skal ske mellem den

juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person eller

medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.

For så vidt angår

ansatte i enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal

der i henhold til retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem

ejeren og de ansatte.

Q.8.2 Retsvirkningen af, at der foreligger

konkret mistanke om strafbart forhold

Den almindelige regel i § 10, stk. 1 fastslår, at administrative

myndigheder må afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person,

mod hvem der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået

en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog ikke, hvis det

kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have

betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det forhold, at en borger er omfattet af § 10, stk. 1, og ikke vil

meddele samtykke efter § 10, stk. 4, vil kunne medføre, at afgørelsen må

træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som SKAT i

øvrigt ønsker tilvejebragt.

Q.8.3 Adgangen til at tilvejebringe

oplysninger

At SKAT fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, som

udgangspunkt ikke længere kan anvende en oplysningspligt, er ikke

ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre

kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et

fornuftigt forvaltningsretligt formål, se under afsnit

Q.7.1 .

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at

give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt den

pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre

straf.

Q.8.4 Oplysningspligt over for andre end den

mistænkte

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 indebærer, at andre

end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det

omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre

spørgsmål end fastsættelse af straf.

Bestemmelsen er således identisk med bestemmelsen i

retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af

oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af

oplysningspligter finder sted med henblik på at tilvejebringe oplysninger

for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med

bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om

strafbart forhold - kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til

trejdemand, såfremt det sker med henblik på varetagelse af

SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter

finde sted, såfremt kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt

formål. At der samtidig fremskaffes dokumentation for strafbart forhold,

er uden betydning.

Endelig kan tredjemand - uden at være forpligtet dertil - frivilligt

meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af

spørgsmålet om fastsættelse af straf.

SKAT kan ikke gøre brug

oplysningspligter overfor tredjemand, hvis formålet udelukkende er at

tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.

Q.8.5 Vejledning

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt

til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede

lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Vejledningen kan gives såvel skriftligt som

mundtligt.

Q.8.6 Samtykke

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, giver den mistænkte adgang til at meddele

samtykke til anvendelse af oplysningspligt både i forhold til mistænkte

selv og i forhold til tredjemand. Samtykket skal gives på et skriftligt,

frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Samtykket kan til enhver tid

tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket

betyder, at tilbagekaldelsen kan være mundtlig.

Lignende dokumenter