PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 Q. RETSSIKKERHEDSLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på SKATs område 2007-3
Q.
Retssikkerhedsloven
Q.1Indledning
Formål og
anvendelsesområde
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter trådte i kraft den 1. januar 2005.
Retssikkerhedsloven angiver, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes
ved brug af kontrolbeføjelser. Retssikkerhedsloven hjemler ikke SKAT
andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt SKAT i de
enkelte love.
Tvangsindgreb
Loven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb,
i to kategorier.
Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse
og undersøgelse af breve og andre papirer, jf. retssikkerhedslovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal
retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen
af kontrollen anvendes. Se afsnit
Q.1.1.1
og
Q.1.1.2 .
Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af
andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud
på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer,
jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 2. For de kontrolbeføjelser, der kan
henføres til denne kategori, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved
udførelsen af kontrollen. Se afsnit
Q.1.1.3 .
Læs alt
Reglerne om anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen ved
rimelig grund til mistanke om strafbart forhold, jf. § 9, gælder for
begge kategorier af tvangsindgreb.
Den tredje gruppe kontrolbeføjelser vedrører borgerens pligt til
at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til SKAT,
se afsnit
Q.1.1.4 .
Myndigheden skal ved brug af oplysningspligten respektere reglen i
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, om forbud mod selvinkriminering.
Q.1.1 Kontrol og anden virksomhed
SKAT har kun undtagelsesvist hjemmel til at kontrollere
privatboligen. Dette kan kun finde sted, når virksomheden drives fra
privatboligen.
Skattekontrollovens
§ 6, stk. 4, og
momslovens
§ 74, stk. 1, hjemler ret til ved eftersyn på stedet uden retskendelse at
gennemgå regnskabsmateriale mv. Til overvindelse af fysiske hindringer for
kontrollens gennemførelse, kan SKAT anmode om politiets bistand.
Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, og momslovens § 74, stk. 4, skal
materialet henholdsvis indsendes og udleveres eller indsendes efter
anmodning fra SKAT.
Der er ikke hjemmel til at medtage materiale mod virksomhedens
vilje.
Bestemmelserne giver
dog adgang til at kopiere
materialet, ligesom bestemmelserne giver hjemmel til at foretage en
spejlkopiering af virksomhedernes pc ére, jf. TfS.2006.772.
Ønsker SKAT at få materialet indsendt, kan dette forsøges
gennemtvunget ved pålæg af daglige bøder. Denne adgang til at pålægge
daglige bøder ved undladelse af at opfylde oplysningspligten består dog
kun ved brug af skattekontrollovens beføjelser.
Der er ikke hjemmel til - heller ikke ved politiets hjælp - at få
materialet i besiddelse, ligesom der ikke er hjemmel til ved en umiddelbar
fogedforretning at få materialet i besiddelse.
Retsplejelovens
§ 596 giver ved umiddelbar fogedforretning kun adgang til at få
materiale i besiddelse ved fogedens hjælp, såfremt der eksisterer en
materiel hjemmel hertil, dvs. et egentligt besiddelseskrav, jf. UfR.
2002,1643.
Servicebesøg er ikke tvangsindgreb, da der ikke gøres brug af
kontrolbeføjelser. Servicebesøg er et tilbud til virksomhederne, som disse
kan afslå. Hvis der under et servicebesøg opstår et behov for at gennemgå
virksomhedens regnskabsmateriale, anvendes kontrolbeføjelser.
Retssikkerhedsloven finder derfor anvendelse. Dette gælder, selv om
eftersynet ikke resulterer i reguleringer.
SKAT har adgang til at observere i offentligt rum, herunder i
restauranter og butikker, uden særlig lovhjemmel, og uden at medarbejderen
legitimerer sig. SKAT foretager ikke i disse situationer kontrol, og
retssikkerhedsloven finder følgelig ikke anvendelse. Hvis SKAT observerer
i en butik for at få fastlagt, om der eksempelvis er
ikke-afgiftsberigtigede varer på hylderne eller foretager prøvekøb
mv., foretages ikke kontrol. Sådanne observationer kræver ikke
lovhjemmel, idet der ikke foretages nogen form for indgreb i forhold til
borgere eller virksomheder.
Q.1.1.1 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven §
1, stk. 1, nr. 1
Husundersøgelse
Husundersøgelse er et tvangsindgreb, der foretages af den offentlige
forvaltning udenfor strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk.
1, nr. 1.
Husundersøgelse omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som
anvendes til beboelse. Herudover omfatter begrebet andre rum, der ikke er
offentligt tilgængelige, som fx fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til
butikker mv., garager, stalde og lader.
Husundersøgelse omfatter også undersøgelse af rum mv. i
befordringsmidler i det omfang, rum mv. i befordringsmidler kan siges at
være sidestillet med beboelsesrum, som fx kahytsrum på et skib og
sovekabiner i lastbiler.
Undersøgelse af en bils bagagerum eller førerkabine eller undersøgelse
af lasten i et skib eller en lastbil er ikke husundersøgelse.
Besigtigelse af udendørs lokaliteter, som fx marker, haver,
gårdspladser og byggepladser, er ikke husundersøgelse.
Når momslovens § 74, stk. 1, hjemler SKAT adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og foretage eftersyn af
virksomhedens varebeholdninger, er denne kontrol et
tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Q.1.1.2 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedsloven §
1, stk. 1, nr. 2
Dokumenter mv.
Indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for
strafferetsplejen, og som består i undersøgelse eller beslaglæggelse af
breve og andre papirer, er tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 1,
stk. 1, nr. 2.
Indgrebet omfatter enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private
notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., både
når oplysningerne findes i papirform, og når de findes på edb.
Når SKAT på stedet gennemgår virksomhedens forretningsbøger, øvrigt
regnskabsmateriale samt korrespondance mv. uanset disse oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier, jf. momslovens § 74, stk.
1, er denne kontrol tvangsindgreb efter
retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Undersøgelse af regnskaber mv. er alene tvangsindgreb efter
retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når undersøgelsen sker under et
besøg i virksomheden mv. med hjemmel i de respektive
kontrolbetemmelser.
Enhver indfordring af materiale er ikke et tvangsindgreb efter
retssikkerhedsloven. Undersøgelse af regnskabsmateriale, der befinder sig
i et handskerum i en bil, vil være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.
Q.1.1.3 Tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens
§ 1, stk. 2
Tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, er de indgreb,
der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, og
som består i
1) undersøgelse af andre lokaliteter
2) undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande
3) brud på meddelelseshemmeligheden
4) eftersyn eller anden undersøgelse af personer
Andre lokaliteter
Andre lokaliteter omfatter bl.a. udendørs lokaliteter som haver,
gårdspladser, byggepladser og visse kontorlokaler. Udenfor falder
lokaliteter som har til hovedformål at tjene som opholdssted for et
offentligt publikum mv., fx restaurationslokaler.
Andre genstande
Andre genstande er fx transportmidler. Undersøgelse af en bils
bagagerum samt undersøgelse af lasten i et skib eller i en lastbil
omfattet af § 1, stk. 2.
SKAT har hjemmel til at foretage eftersyn af varer under transport
under nærmere betingelser, jf. fx mineralvandsafgiftslovens § 18, stk.
8.
Brud på
meddelelses-
hemmeligheden
Brud på meddelelseshemmeligheden foreligger, når der er foretaget
handlinger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af en
meddelelse eller til at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er
afsendt. Der kan fx være tale om undersøgelse af breve og pakker eller
aflytning af telefon eller anden telekommunikation.
Eftersyn eller anden
undersøgelse af personer
Eftersyn eller anden undersøgelse af personer kan fx være besigtigelse
af kroppens ydre, visitation af tøj, som den pågældende er iført, samt
nærmere undersøgelse af kroppen. Der kan fx nævnes SKATs adgang til at
foretage eftersyn af personer, som med henblik på kontrol standses
efter bestemmelserne i toldloven.
Q.1.1.4 Oplysningspligter, jf.
retssikkerhedslovens § 1, stk. 3
SKAT har med hjemmel i
skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven mv. adgang til at bede
om at få indsendt
materiale i form af forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
korrespondance mv., jf. fx momslovens § 74, stk. 4, uden at der således
foretages fysisk eftersyn på stedet. Adgang til at bede om at få indsendt
materiale er oplysningspligter i henhold
til retssikkerhedsloven og er ikke et tvangsindgreb.
For denne gruppe kontrolbeføjelser gælder retssikkerhedslovens § 10.
Ifølge
Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004 , omfatter
retssikkerhedslovens § 10
oplysningspligter, hvad enten de kan sanktioneres med straf eller
gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bestemmelsen omfatter både
oplysningspligter, hvorefter myndigheden kan kræve afgivelse af mundtlig
eller skriftlig forklaring, og oplysningspligter, hvorefter oplysninger
enten af egen drift eller efter begæring fra myndigheden skal indsendes
til den pågældende myndighed.
Reglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der efter lovgivningen mv. ikke
består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger, og hvor borgerens
manglende medvirken alene kan få processuel skadevirkning.
Udtalelser over agterskrivelser/forslag til
afgørelser/sagsfremstillinger er eksempler på områder, der falder udenfor
bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har ret, men ikke
pligt til at komme med en udtalelse.
Men også i de tilfælde, hvor
skatteyderen ikke er omfattet af reglen, bør SKAT i fornødent omfang
vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive
oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanken
omfatter.
Q.2 Gennemførelse af tvangsindgreb, jf.
retssikkerhedsloven kap. 2
Reglerne i kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved gennemførelse af
tvangsindgreb gælder alene for tvangsindgreb omfattet af
retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Beslutning om tvangsindgreb er truffet på det tidspunkt, hvor SKAT
- med hjemmel i den relevante kontrolbestemmelse - har besluttet at
gennemføre en kontrol, omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. Fra
dette tidspunkt skal reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2
iagttages.
Q.2.1 Proportionalitetsprincippet
Retssikkerhedslovens § 2 fastslår, at tvangsindgreb kun må anvendes,
hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis
indgrebet står i rimelig forhold til formålet med indgrebet. Bestemmelsen
i § 2 er en lovfæstelse af det almindelige proportionalitetsprincip i
forvaltningsretten, og bestemmelsen sætter således visse rammer for
forvaltningens adgang til at anvende tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen. Bestemmelsen ændrer ikke den retstilstand, der var
gældende før loven.
Q.2.2 Retssikkerhedslovens § 3
Tvangsindgreb er ikke afgørelser i
FVLs
forstand, men har karakter af processuelle beslutninger. I
retssikkerhedslovens § 3 er en række af FVLs regler udtrykkeligt overført
til også at finde anvendelse ved gennemførelse af tvangsindgreb omfattet
af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Det drejer sig om FVLs regler om
inhabilitet (FVL §§ 3-6), partsaktindsigt (FVL §§ 9-10 og 12-18),
begrundelse (FVL §§ 22-24) samt klagevejledning (FVL §§ 25-26).
Forvaltningslovens tavshedspligtsbestemmelse gælder for al
virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, og gælder derfor
også for beslutninger om tvangsindgreb, ligesom
skatteforvaltningslovens
særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 17, også skal iagttages. Se afsnit
M.3 .
Q.2.3 Notatpligt, jf. retssikkerhedslovens §
4
SKAT skal gøre notat om oplysninger vedrørende en sags
faktiske omstændigheder, som modtages mundtligt, eller som myndigheden på
anden måde bliver bekendt med, hvis oplysningen er af betydning for
beslutningen om iværksættelse af tvangsindreb.
Retssikkerhedslovens § 4 svarer til offentlighedslovens § 6 om
notatpligt.
Q 2.4 Varsling, jf. retssikkerhedslovens §
5
Når SKAT har truffet beslutning om at foretage en kontrol,
omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, skal parten skriftlig
underrettes om dette senest 14 dage, inden tvangsindgrebet
gennemføres.
Som part i en beslutning om tvangsindgreb anses den person, virksomhed
mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor. Hvis et tvangsindgreb
foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det
således tredjemand, der er part i tvangsindgrebet.
Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en
offentlig myndighed.
Q.2.4.1 Krav til varsling, jf.
retssikkerhedslovens§ 5, stk. 2
Af retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, fremgår formkravene til en
varsling:
Skriftlighed
Underretningen skal være skriftlig. Skriftlighedskravet er opfyldt ved
at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende
denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde.
Tid og sted
Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet,
hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og
adresse. Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal
dette oplyses.
Repræsentation
Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller
bistå af andre efter FVL § 8. Dette indebærer, at SKAT af egen
drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.
Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan
lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller
revisor, eller fx af sin ægtefælle. SKAT kan dog kræve, at parten
medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning
for sagen.
Hovedformålet med
indgrebet
Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med
indgrebet. Pligten til underretning om hovedformålet med indgrebet
indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at
foretage indgrebet. Er der fx tale om, at SKAT ønsker at foretage en
kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område,
må dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for
afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.
Begrundelse
Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at
gennemføre en kontrol, dvs at parten skal underrettes om det faktiske og
retlige grundlag for indgrebet.
Bestemmelsen henviser til FVL § 24, der fastsætter, at en
begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelse er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler
beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, ligesom
begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstædigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.
Efter FVL § 24, stk. 3, kan en begrundelses indhold begrænses, i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til
varetagelse af sit tarv, findes at burde vige for afgørende hensyn til den
pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.
Begrundelseskravet indebærer, at en underretning efter § 5, stk.
2, bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der udgør
hjemmelsgrundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb.
Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser
(paragraf, stykke, nr.), der er anvendt.
En underretning skal endvidere indeholde faktiske oplysninger om
grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes
tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet
for kontrol indenfor den pågældende branche, vil dette udgøre det faktiske
grundlag, der skal oplyses om.
Hvis en anmeldelse udgør grundlaget
for indgrebet, skal også anmelderens identitet oplyses. Dette gælder dog
ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en
konkret vurdering findes at burde vige for afgørende hensyn til private
eller offentlige interesser, jf. FVL § 24, stk. 3, der henviser til
FVL § 15, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens
interesse findes at burde vige for afgørende private eller offentlige
interesser.
Q. 2.4.2 Indsigelsesret, jf.
retssikkerhedslovens § 5, stk. 3
Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, at en part inden
for en frist, der fastsættes af SKAT, kan fremsætte indsigelser mod
beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. SKAT skal i
varslingsbrevet vejlede om retten til at fremkomme med indsigelser
indenfor fristen. Det forudsættes i forarbejderne til retssikkerhedsloven,
at fristen som udgangspunkt fastsættes til ikke under 7 dage.
Kommer borgeren/virksomheden med indsigelser indenfor den fastsatte
frist, har SKAT pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde
beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb. Gøres der eksempelvis
indsigelse imod tidspunktet for tvangsindgrebets gennemførelse,
må SKAT foretage en afvejning af bl.a. hensynet til
borgeren/virksomheden og hensynet til en hensigtsmæssig planlægning af
kontrolarbejdet.
Hvis SKAT efter en nærmere vurdering af indsigelserne fastholder
beslutningen, skal dette begrundes overfor parten senest samtidig med
gennemførelsen af tvangsindgrebet.
Indsigelser, der fremkommer efter
fristens udløb, skal kun behandles, hvis der fremkommer nye faktiske
oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som ikke forelå i
forbindelse med SKATs oprindelige stillingtagen til
sagen.
Q.2.4.3 Fravigelse af kravet om varsling, jf.
retssikkerhedslovens § 5, stk. 4
SKAT kan fravige reglerne om varsling og reglerne om varslingens
form og indhold.
Formålet
forspildes
Efter § 5, stk. 4, nr. 1, kan reglerne fraviges helt eller delvist,
hvis formålet med kontrolbesøget forspildes, hvis der gives
forudgående underretning.
Kontrolbesøg kan herefter foretages uvarslet, hvis der efter en nærmere
vurdering i det konkrete tilfælde må antages, at formålet med
kontrolbesøget forspildes. Dette vil fx være tilfældet, hvis SKATpå
baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed, en branche
eller dele af en branche har en begrundet formodning om, at borgeren eller
virksomheden vil fjerne de genstande, der ønskes kontrolleret.
Bestemmelsen sigter endvidere til kontrolbesøg, som en myndighed
foretager på områder, hvor det generelt må antages, at formålet med
kontrollen ville være forspildt, hvis den pågældende borger eller
virksomhed var advaret forinden. Der sigtes til de ofte forekommende
tilfælde, hvor kontrollen har karakter af kontrol af et
øjebliksbillede, fx om der beskæftiges sort arbejdskraft, om varerne
går uden om kassen, eller om der forefindes ikke afgiftsberigtiget
sodavand.
Hensynet til
parten
Varsling kan fraviges, hvis hensynet til parten taler for det, eller
partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre
private eller offentlige interesser.
Hvis den, kontrollen retter sig imod, giver konkret samtykke til
kontrollen eller ligefrem anmoder om, at der gennemføres et bestemt
kontrolbesøg uden forudgående underretning, kan dette naturligvis finde
sted, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.
Afgørende hensyn til andre
interesser
Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, jf. § 5, stk.
4, nr. 2, 2. led, kan også begrunde fravigelse af varslingsreglerne. SKAT
kan som følge af lovbestemte frister have kort tid til at træffe afgørelse
om gennemførelse af et kontrolbesøg, jf. eksempelvis ordningen efter
opkrævningsloven, hvorefter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter,
som for en periode er negativt, skal udbetales til virksomheden senest 3
uger efter modtagelse af rettidig angivelse for den pågældende periode. I
sådanne tilfælde kan reglerne om varsling fraviges, hvis der i perioden
mellem SKATs modtagelse af angivelsen og fristen for udbetaling ønskes
gennemført et kontrolbesøg i virksomheden til brug for sagens behandling.
Statens
interesser
Hensynet til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske
interesser, herunder forholdet til EU, kan begrunde fravigelser af
varslingsreglerne. Hvor en forordning angiver, at en bestemt type kontrol
skal foretages uvarslet, skal retssikkerhedslovens krav om varsling
fraviges. Retssikkerhedslovens øvrige regler skal dog iagttages.
Forholdets særlige
karakter
Varsling kan undlades, såfremt en øjeblikkelig gennemførelse af
tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Umulig eller
uforholdsmæssig vanskelig
Varsling kan undlades, hvor SKAT foretager toldkontrol af varer i det
danske toldområde, og hvor det ofte ikke vil være muligt på forhånd at
fastlægge, hvilke bestemte varer kontrollen vil omfatte.
Delvis fravigelse
Bestemmelsen giver også adgang til i forbindelse med en forudgående
varsling at undlade at gøre parten bekendt med det faktiske grundlag for
beslutningen om iværksættelse af et tvangsindgreb. Dette kan fx være
tilfældet, hvor en myndighed ud fra en generel risikovurdering har valgt
at rette særlig fokus mod en bestemt gruppe, branche eller vareart, og
hvor den særlige indsats mod denne gruppe, branche eller vareart vil blive
vanskeliggjort, hvis det afsløres, at der er tale om en særlig fokuseret
indsats på området.
Q 2.4.4 Blandede kontrolbesøg
Når SKAT foretager et kontrolbesøg, og hvor behovet for at få et
øjebliksbillede alene begrunder en del af kontrollen, vil den samlede
kontrol dog kunne gennemføres uvarslet, såfremt kontrollen, der vedrører
"øjebliksbilledet", udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede kontrol,
jf. § 5, stk. 5.
Q 2.4.5 Nye forhold
Hvis SKAT under kontrollen bliver opmærksom på nye forhold, dvs.
forhold som falder uden for den kontrol SKAT oprindeligt
besluttede at foretage, vil de nye forhold kunne kontrolleres uden
varsling, såfremt betingelserne for undladelse af foregående varsling
efter § 5, stk. 4, er opfyldte.
Q 2.4.6 Oplysningspligt ved fravigelse af
reglerne om varsling
Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal SKAT
senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om
beslutningen, jf. § 5, stk. 6.
Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en
forudgående varsling skulle have indeholdt samt endvidere en begrundelse
for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.
Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor SKAT udvider
kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan endvidere gives,
når SKAT har opnået partens samtykke hertil. En part, der har fået
mundtlig meddelelse om beslutningen, kan forlange efterfølgende at få
beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes ovenfor
myndigheden inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den. Er
begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget
den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår
begæringen forventes besvaret.
Q.3 Legitimation
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 6 fastsætter, at tvangsindgreb,
der foretages udenfor en myndigheds embedssteder, kun må foretages mod
forevisning af legitimation. Legitimation skal forevises uopfordret til
den, som indgrebet retter sig imod. Bestemmelsen kan fraviges, hvis
afgørende hensyn taler for det.
Q.4 Skånsomhed
SKAT skal foretage et tvangsindgreb så skånsomt, som omstændighederne
tillader. SKAT må således drage omsorg for, at et kontrolbesøg hos en
virksomhed gennemføres på en sådan måde, at det ikke griber forstyrrende
ind i virksomhedens arbejde, og at kontrolbesøget ikke giver anledning til
unødig opsigt hos kunder, naboer mv., jf. retssikkerhedslovens §
7.
Q.5 Rapport
Bestemmelsen i § 8 fastsætter en pligt for SKAT til at udarbejde
en rapport om udførelsen af et tvangsindgreb i tilfælde, hvor SKAT
finder, at den, som indgrebet retter sig imod, har tilsidesat regler i
lovgivningen mv. Rapporten skal snarest udleveres til vedkommende.
Bestemmelsen angiver ikke, hvad rapporten skal indeholde. Som minimum
vil der normalt i rapporten være behov for at notere oplysninger om
indgrebets formål, tidspunktet for indgrebet, hvilke personer der var til
stede, om der blev anvendt tvang ved gennemførelsen, og hvilke genstande
SKAT eventuelt tog i sin besiddelse.
Udarbejdelse af en sådan rapport vil i vidt omfang kunne ske ved
udfyldelse af fortrykte blanketter.
Finder SKAT under gennemførelsen af
tvangsindgrebet ikke, at den, som indgrebet retter sig imod, har
tilsidesat regler i lovgivningen mv., indebærer bestemmelsen i § 8, stk.
2, at SKAT alene har pligt til at udfærdige og udlevere en rapport om
udførelsen af indgrebet, hvis parten fremsætter begæring om det. En
begæring skal fremsættes over for SKAT inden 14 dage, efter at
tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest
muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden
har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil,
samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Myndigheden bør
på eget initiativ vejlede om retten til at få udfærdiget rapport, jf.
retssikkerhedslovens § 3 og FVL § 7.
Q.6 Klagevejledning
Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med fortagelse af
kontrol.
Q.7 Forholdet til strafferetsplejen ved
gennemførelse af tvangsindgreb
I retssikkerhedslovens § 9 er fastsat regler for myndighedernes
gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en person er mistænkt for
at have begået et strafbart forhold.
Bestemmelsen afgrænser anvendelsen af tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb indenfor
strafferetsplejen.
Retssikkerhedslovens § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens §
1, stk. 1 og stk. 2.
§ 9 finder anvendelse, hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Også
tvangsindgreb, der består af kontrol af en anden offentlig myndighed, er
omfattet af bestemmelsen.
Endvidere gælder reglen både i den situation, hvor mistanken foreligger
på forhånd, dvs. i de tilfælde, hvor myndigheden før et kontrolbesøg er
bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund
mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse og i de tilfælde,
hvor mistanken opstår under kontrollen/tvangsindgrebet.
Rimelig grund til
mistanke
Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive
oplysninger i den pågældende sag.
Det er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig
grund til mistanke.
En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte
er noget galt i konkrete virksomheder eller indenfor bestemte
brancher indebærer ikke, at der foreligger en
mistanke efter § 9.
Den omstændighed, at SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos
en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse
af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der
forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed i almindelighed vil være en
rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne
med hensyn til de konstaterede forhold.
Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter
kan være strafbare, beror det på en konkret vurdering, om der herefter
foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.
I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor
konkret er forholdene angivet, og om myndighederne er i besiddelse af
oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart
forhold.
En anmeldelse er således ikke i sig selv grundlag for en mistanke, som
angivet i bestemmelsen.
I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at
der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er
af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er
grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx
beslaglæggelse. I sådanne tilfælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne
for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det må anses for nødvendigt,
for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at
indlede en strafferetlig efterforskning.
Q.7.1 Tvangsindgreb overfor mistænkte, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2
Efter § 9, stk. 1 gælder, at tvangsindgreb i tilfælde, hvor en
enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have
begået en strafbar lovovertrædelse, og hvor tvangsindgrebet foretages med
henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven
om strafferetsplejen.
Efter bestemmelsens stk. 2 gælder begrænsningerne i stk. 1 ikke, hvis
tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med
bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om
strafbart forhold - kan gennemføre et tvangsindgreb, såfremt det sker med
henblik på varetagelse af SKATs "civile" opgaver. Med andre ord kan
tvangsindgrebet gennemføres, såfremt kontrollen har et fornuftigt
forvaltningsretligt formål. Der er således tale om en meget væsentlig
undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.
SKAT vil således kunne foretage et tvangsindgreb, selv om der
foreligger mistanke om et strafbart forhold, hvis det er til brug for
opgørelsen af et krav, at kontrolbesøget gennemføres. Adgang til lokaler
og dokumenter (tvangsindgrebet) vil kunne ske med politiets bistand,
jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7, momslovens § 76, stk.2, og
afgiftslovgivningens tilsvarende bestemmelser. I de tilfælde hvor der
foretages tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om strafbart
forhold, skal bestemmelsen om undladelse af at gøre brug af
oplysningspligter iagttages, hvilket indebærer, at vedkommende ikke må
anmodes om at være behjælpelig under kontrollen, jf. lovens § 10.
Der henvises til
SR2006.130, SR2006.288, SR2006.90,
SR2006.387, SR2006.388 samt Intern Meddelse af 22. januar 2007.
Q. 7.2 Tvangsindgreb overfor tredjemand, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 3
Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i lovens § 9, stk. 1 og stk. 2
finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen foretages et tvangsindgreb
mod andre end den mistænkte. Et tvangsindgreb kan således gennemføres hos
tredjemand, hvis et tilsvarende indgreb ville kunne gennemføres hos den
mistænkte selv efter bestemmelserne i lovens § 9, stk. 1 og stk.
2.
Q.7.3 Samtykke
En mistænkt kan give samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, jf. §
9, stk. 4.
Et sådant samtykke vil i det enkelte tilfælde betyde, at den pågældende
myndighed kan gennemføre kontrolbesøg, også selv om formålet ? eller et af
formålene ? måtte være at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af en straffesag. Der kræves dog også her den fornødne
kontrolhjemmel.
Samtykket skal være skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret.
Ved gennemførelse af en kontrol på baggrund af et samtykke skal
reglerne i retssikkerhedslovens §§ 2-8 iagttages.
Q 7.3.1 Tilbagekaldelse af samtykke
En mistænkt vil til enhver tid kunne tilbagekalde samtykket.
Tilbagekaldelsen kan ske mundtlig.
Q. 8 Retten til ikke at inkriminere sig selv
mv.
Retssikkerhedslovens kapitel 4, § 10, indeholder regler om myndighedens
adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar
lovovertrædelse.
Reglerne skal ses i lyset at
Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om forbud mod
selvinkriminering. Om forbud mod selvinkriminering se afsnit
R.4.1.1.1 .
Brug af oplysningspligter
ved mistanke om strafbare lovovertrædelser
§ 10 bestemmer, at reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele
oplysninger til myndigheder ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om,
at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.
Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte
oplysningspligterne.
Om oplysningspligter henvises til afsnit
Q.1.1.4 .
Q.8.1 Konkret mistanke
Oplysningspligterne kan ikke anvendes, hvis der foreligger en
konkret mistanke om strafbart forhold. Som udgangspunkt er det afgørende,
om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden
for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende
en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge spor mv., som på
objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige
skyld.
Q.8.1.1 Den mistænkte
Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en oplysningspligt kan anvendes ?
selv om der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf ? er afhængig af, om oplysningen
afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.
Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf for den juridiske person som sådan,
skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske
personer, der har tilknytning til den juridiske person. Tilknytningen skal
være som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt. Identifikationen skal ske mellem den
juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person eller
medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.
For så vidt angår
ansatte i enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal
der i henhold til retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem
ejeren og de ansatte.
Q.8.2 Retsvirkningen af, at der foreligger
konkret mistanke om strafbart forhold
Den almindelige regel i § 10, stk. 1 fastslår, at administrative
myndigheder må afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person,
mod hvem der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog ikke, hvis det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det forhold, at en borger er omfattet af § 10, stk. 1, og ikke vil
meddele samtykke efter § 10, stk. 4, vil kunne medføre, at afgørelsen må
træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som SKAT i
øvrigt ønsker tilvejebragt.
Q.8.3 Adgangen til at tilvejebringe
oplysninger
At SKAT fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, som
udgangspunkt ikke længere kan anvende en oplysningspligt, er ikke
ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre
kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et
fornuftigt forvaltningsretligt formål, se under afsnit
Q.7.1 .
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at
give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt den
pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre
straf.
Q.8.4 Oplysningspligt over for andre end den
mistænkte
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2 indebærer, at andre
end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det
omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre
spørgsmål end fastsættelse af straf.
Bestemmelsen er således identisk med bestemmelsen i
retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af
oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af
oplysningspligter finder sted med henblik på at tilvejebringe oplysninger
for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med
bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om
strafbart forhold - kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til
trejdemand, såfremt det sker med henblik på varetagelse af
SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter
finde sted, såfremt kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt
formål. At der samtidig fremskaffes dokumentation for strafbart forhold,
er uden betydning.
Endelig kan tredjemand - uden at være forpligtet dertil - frivilligt
meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af
spørgsmålet om fastsættelse af straf.
SKAT kan ikke gøre brug
oplysningspligter overfor tredjemand, hvis formålet udelukkende er at
tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.
Q.8.5 Vejledning
SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt
til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede
lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
Vejledningen kan gives såvel skriftligt som
mundtligt.
Q.8.6 Samtykke
Bestemmelsen i § 10, stk. 4, giver den mistænkte adgang til at meddele
samtykke til anvendelse af oplysningspligt både i forhold til mistænkte
selv og i forhold til tredjemand. Samtykket skal gives på et skriftligt,
frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Samtykket kan til enhver tid
tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket
betyder, at tilbagekaldelsen kan være mundtlig.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 Q. RETSSIKKERHEDSLOVEN Retsinformation · 5. februar 2008
- A.C.1.1.1 Formål og anvendelsesområde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Afgørelse om påbud om ikke at flytte svin fra seks ejendomme Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. juli 2015
- 2014-10. Indhentelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 8 D og dagbøder efter lovens § 9 Retsinformation · 24. juni 2014
- Udlevering af oplysninger Landsskatteretten · 4. oktober 2013