PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 N. FORÆLDELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på SKATs område 2006-3
N.
Forældelse
N.1 Generelt om formueretlig
forældelse
Myndighedernes
krav
Myndighedernes krav på skatter og afgifter er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 4, i
lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer .
Dette er
ensbetydende med, at sådanne krav som udgangspunkt forældes 5 år efter
kravets forfaldstidspunkt. Nedenfor under
N.2.2 beskrives
den 20-årige forældelsesfrist, der gælder ved siden af fristen i
1908-loven, og i
N.2.3 beskrives den 3-årige frist på toldområdet. Under
N.3
beskrives forældelse af borgernes tilbagesøgningskrav mod
myndighederne.
Særlige fristreglers
betydning
Hvis der findes særlige fristregler om fastsættelse af grundlaget for
de enkelte skatte-, told- og afgiftskrav, jf.
afsnit G , får de
formueretlige forældelsesregler alene sekundær betydning for det
pengekrav, der udspringer af grundlaget for skatte-, told- eller
afgiftskravet. Det skal dog bemærkes, at reglerne i SFL §§ 27 og 32,
om ansættelse af skat, afgift eller godtgørelse af afgift
efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i SFL §§ 26 og
Læs alt
31, direkte forudsætter, at det afledede myndighedskrav eller
tilbagesøgningskrav ikke er forældet efter de formueretlige
forældelsesregler. Dette gælder imidlertid ikke ansættelser som
omhandlet i SFL § 27, stk. 1, nr. 4,7 og 8, og i SFL § 32,
stk. 1, nr. 1 og 4, idet de heraf afledede krav er undtaget fra
1908-lovens regler om 5 års forældelse, jf. SFL §§ 27, stk. 4,
og 32, stk. 4.
5 års contra 20 års
forældelse
Bortset fra disse undtagelser forældes myndighedernes krav på skatter
og afgifter efter 1908-lovens 5-års regel, hvis kravet ikke er betalt
inden 5 år regnet fra kravets forfaldstidspunkt, medmindre der forinden er
sket afbrydelse eller suspension af 5-årsfristen, eller 5-årsfristen er
afløst af den 20-årige frist som følge af, at der er etableret særligt
retsgrundlag. Der henvises til den nærmere gennemgang nedenfor under
N.2.1.3 og
N.2.1.4 om
suspension, afbrydelse og særligt retsgrundlag.
Tvivl om et kravs
identitet
Af dommen
SKM2003.259.ØLR
fremgår, at selv om begrundelsen for et krav efterfølgende ændres, vil
spørgsmålet om formueretlig forældelse skulle vurderes i forhold til
kravets oprindelige stiftelses- eller forfaldstidspunkt. I den nævnte sag
var et krav vedrørende indkomståret 1992 begrundet i maskeret udlodning,
hvilken begrundelse under klagebehandling i Landsskatteretten i 1999 blev
frafaldet, således at kravet i stedet for blev anset for skattepligtigt
efter kursgevinstloven. Forældelsesfristen for det oprindeligt begrundede
krav var ikke udløbet i 1999, hvilket tilsvarende blev anset for at gælde
for så vidt angår kravet med den ændrede begrundelse, således at det
blev lagt til grund, at kravet bevarede sin identitet, uanset den ændrede
begrundelse.
Modregning ved
forældelse
Hvis et krav på skat, told eller afgift er forældet, kan det ikke gøres
gældende. En forældet fordring kan derfor heller ikke anvendes til
modregning, medmindre de modstående fordringer udspringer af den samme
faktiske omstændighed (konnekse fordringer). Der kan henvises til TfS
2000, 749 VLD, hvor modregning kunne ske, fordi de modstående fordringer
var konnekse, mens der i dommen TfS 2000, 748 VLD var tale om forældelse,
fordi der ikke var tale om konneksitet blot fordi et skattekrav vedrørte
samme indkomstår som et krav på overskydende skat.
Borgernes/virksomhedernes
krav på tilbagebetaling
For borgernes/virksomhedernes krav på tilbagebetaling af tidligere
betalte skatte- og afgiftsbeløb samt godtgørelse af toldbeløb, se
N.3.
N.2 Forældelse af myndighedernes krav
N.2.1 5-årsfristen i 1908-loven
N.2.1.1. Hvilke myndighedskrav er omfattet af
1908-loven
1908-loven
omhandler skatter og afgifter af offentligretlig natur. Loven omfatter
alle afgiftskrav samt skatter af enhver art som fx person-, dødsbo- og
selskabsskat, bo- og gaveafgift, frigørelses- og afståelsesafgift, afgift
og indkomstskat i medfør af
ejendomsværdiskatteloven.
N.2.1.2 Hvornår begynder 1908-lovens 5-års frist
at løbe
Fristen løber fra
forfaldstidspunktet
Forældelsesfristen efter
1908-loven løber normalt fra det øjeblik, hvor kravet er
forfaldent til betaling. Forfaldstidspunkterne for betaling af de enkelte
skatte-, told- og afgiftskrav er fastsat i den særlovgivning, der
regulerer de pågældende krav. Om betalings- og forfaldstidspunkter
vedrørende toldkrav henvises nærmere til
Toldvejledningen, afsnit A.2 , om
betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende momskrav henvises nærmere til
Momsvejledningen, afsnit P, om betalings- og forfaldstidspunkter
vedrørende indeholdt
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag henvises til
vejledningen om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, afsnit
G , om
betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende punktafgifter henvises til
punktafgiftsvejledningen og vedrørende lønsumsafgift henvises
til
Lønsumsafgiftsvejledningen, afsnit F . Fra domspraksis kan vedrørende
forfaldstidspunkt for
momskrav henvises til
SKM2005.182.VLR .
Oprindeligt
forfaldstidspunkt
Forældelsesfristen løber fra det oprindelige lovbestemte
forfaldstidspunkt, selv om kravet ikke er gjort op, f.eks. hvis
ansættelsesændringen foretages efterfølgende, medmindre myndighederne
befinder sig i utilregnelig uvidenhed om deres krav, jf. om suspension
afsnit
N.2.1.3. Dette betyder eksempelvis vedrørende skattekrav, at
den 5-årige forældelsesfrist i almindelighed løber fra den dag, der ville
have været forfaldsdag, hvis skattekravet var blevet rejst ved ligningen
for det pågældende indkomstår, jf. Meddelelser fra skattedepartementet
40.25.
Ifølge kildeskatteloven opkræves skat dels som foreløbig skat, dels som
restskat. Dette medfører, at forældelsesfristen for personlige skatter af
indkomst, der ikke har været indeholdt eller opkrævet som foreløbig skat,
skal regnes fra det sædvanlige forfaldstidspunkt for betaling af restskat.
1908-lovens forældelsesfrist for upålignede skatter for 1999 løber således
fra 1. september - 1. november 2000 (1/3 af kravet fra hver af disse
datoer). Der kan herom henvises til TfS 1989, 605 HD.
Henstand udskyder
forfaldstidspunkt
Hvis den skattepligtige har anmodet om henstand med betaling, vil
forfaldstidspunktet blive udskudt til henstandsperiodens udløb, jf.
nærmere under
N.2.1.4
(erkendelse af gælden).
Arveafgift i
eksekutorbo
Vedrørende arveafgift i eksekutorboer fremgår det af
SKM2003.24.ØLR ,
at forældelsesfristen for arveafgiften tidligst løber fra det tidspunkt,
hvor boopgørelsen indsendes til skifteretten til revision.
Særlig hjemmel til
efterbeskatning
Vedrørende forfaldstidspunkt kan endvidere henvises til TfS 2000, 288
ØLD, hvor kravet på efterbeskatning af etableringskonto- og
investeringsfondshenlæggelser ej var forældet, fordi kravet var blevet
forfulgt inden 5 år fra det lovbestemte forfaldstidspunkt for
efterbeskatning i de respektive særlove.
Se også TfS 1999, 807 VLK. Landsskatteretten havde den 7. oktober 1996
afsagt kendelse om, at beskatningsretten til den omhandlede indkomst for
1990 tilkom Tyskland. Efter at skattemyndighederne i 1998 havde foretaget
udlæg gjorde den skattepligtige overfor fogedretten gældende, at kravet på
tysk indkomstskat var forældet. Den skattepligtige fik imidlertid ikke
medhold. Landsretten lagde ligesom fogedretten til grund, at forfaldstiden
for skattekravet efter tyske regler utvivlsomt var 7. oktober 1996, og at
der ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var hjemmel til en yderligere
bedømmelse af forfaldstiden for et tysk skattekrav efter danske
skatteprocessuelle regler. Kravet var derfor ikke forældet, hverken efter
danske eller tyske forældelsesregler. Udlægget blev derfor stadfæstet.
Denne retstilstand er nu bekræftet af Højesteret i en helt tilsvarende
sag, nemlig
SKM2005.117.HR .
N.2.1.3 Suspension af 1908-lovens 5-års
frist
Forældelsesfristen suspenderes, hvis kreditor på grund af utilregnelig
uvidenhed har været ude af stand til at gøre sit krav gældende. Der kan
være tale om uvidenhed med hensyn til kravets eksistens som følge af
retlige eller faktiske vildfarelser eller uvidenhed om skyldnerens
opholdssted, jf.
1908-lovens § 3.
Retlige
vildfarelser
Retlige vildfarelser hos skattemyndighederne vil ikke medføre, at
forældelsesfristen suspenderes, da myndighederne under alle omstændigheder
bærer risikoen for tvivl om retsstillingen.
Vildfarelser af faktisk
karakter:
Vildfarelser af faktisk karakter kan derimod medføre suspension. Efter
domspraksis stilles der strenge krav til skattemyndighedernes
agtpågivenhed, herunder en pligt til at indhente oplysninger.
Afgørelser hvor
myndighedernes krav ikke er suspenderet
Det er således ej tilstrækkeligt til at udskyde
forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, at fx en skattepligtigs
selvangivelse har været urigtig, såfremt skattemyndighederne ved en
sædvanlig undersøgelse af selvangivelsen og eventuelt en sammenligning af
denne med tidligere års selvangivelser burde være blevet opmærksomme på
det ikke-oplyste forhold. Derimod vil forældelsesfristen naturligvis være
suspenderet, hvis forholdet slet ikke er medtaget i selvangivelsen, jf. fx
SKM2002.205.ØLR ,
hvor fristen var suspenderet, fordi et provenu ved salg af tlf-numre ikke
var medtaget i selvangivelsen.Af dommen UfR 1971, 856 ØLD fremgår
endvidere, at forældelsesfristen vedrørende et krav på gaveafgift
ikke var suspenderet i en situation, hvor grundlaget for rejsning af
kravet havde kunnet udledes af en tidligere indgivet selvangivelse. Dette
var på trods af, at kompetencen til at rejse krav om gaveafgift lå hos de
daværende amtsstuer. Se endvidere
SKM2002.190.LSR ,
hvor forældelse af et momskrav ikke blev anset for suspenderet, selv om de
relevante momsangivelser ikke var indgivet til den korrekte kompetente
myndighed told- og skatteregionen, men derimod var indgivet til den
kommunale ligningsmyndighed.
Afgørelser hvor
myndighedernes krav er suspenderet
På den anden side kan myndighederne naturligvis ikke være forpligtede
til at tage alle eventualiteter i betragtning eller til at foranstalte
dyberegående undersøgelser uden synlig anledning, jf. dommen
SKM2004.204.ØLR ,
hvor forældelse af et momskrav blev anset for suspenderet indtil det
ved et kontrolbesøg blev konstateret, at der var grundlag for at
opkræve moms. Afgiftsmyndighederne blev indtil dette tidspunkt anset
for at have været i utilregnelig uvidenhed, fordi der ikke havde
været nogen særlig anledning til at foretage kontrolbesøg i virksomheden.
Se endvidere TfS 1998, 584 HD, hvor forældelsesfristen vedrørende
krav på gaveafgift var suspenderet, fordi det ikke med tilstrækkelig
tydelighed fremgik af parternes selvangivelser, at der var givet gaver.
Forældelsesfristen var ligeledes suspenderet i en situation, hvor der ikke
var anledning til at betvivle rigtigheden af et selvangivet fradrag,
således at skattemyndigheden ikke ved ligningen var forpligtet til at
foretage en nærmere undersøgelse af grundlaget for fradraget, jf. TfS
1990, 120 ØLD. Se ligeledes
SKM2001.590.VLR ,
hvor fristen for skattemæssig tilsidesættelse af et anpartsprojekt var
suspenderet, indtil det ved dom blev fastslået, at kommanditisten ikke var
bundet af tegningsaftalen.
Ophør af
suspension
Hvis skattemyndighederne under en efterprøvelse af det regnskabsmæssige
grundlag støder på oplysninger, som ikke kan udledes af det materiale
myndighederne hidtil har været i besiddelse af, suspenderes
forældelsesfristen med hensyn til det yderligere krav indtil det
tidspunkt, da myndighederne bliver i stand til at gøre deres yderligere
krav gældende, jf. Meddelelser fra skattedepartementet. 63.347. I TfS
1997, 755 ØLK var fristen for opkrævning af et skattekrav, der var afledt
af en efterbeskatning af forskudsafskrivning suspenderet, indtil
skattemyndighederne kunne konstatere, at et planlagt byggeri ikke var
blevet gennemført. Se endvidere den tilsvarende TfS 2000, 485 HD, hvor det
blev antaget, at et krav på aktieafgift ikke var forældet, da
selvangivelsesoplysningerne ikke entydigt gav myndighederne et
tilstrækkeligt grundlag for at gøre kravet på aktieafgift gældende.
Fristen var derfor suspenderet indtil det tidspunkt, hvor det under en
ransagning blev konstateret, at der var sket en aktieoverdragelse. Endelig
kan henvises til
SKM2002.313.ØLR ,
hvor fristen blev anset for suspenderet indtil det tidspunkt, hvor
skattemyndighederne modtog de relevante oplysninger fra de engelske
skattemyndigheder. Det blev lagt til grund, at et efterfølgende endeligt
svar med supplerende oplysninger fra de engelske skattemyndigheder
ikke medførte yderligere suspension, da de supplerende oplysninger
ikke havde betydning for det rejste skattekrav.
Uvidenhed om skyldnerens
opholdssted:
Der indtræder ikke suspension, blot fordi myndighederne ikke har
kendskab til skyldnerens opholdssted eller adresse. Det må yderligere
kræves, at myndigheden har gjort et relevant forsøg på at indhente
oplysninger om skyldnerens opholdssted.
Afgørelser hvor
myndighedernes krav ikke er suspenderet
Der kan henvises til følgende afgørelser: TfS 1992, 213 VLK, vedrørte
et tilfælde, hvor en skattepligtig i 1981 fik udbetalt en rateforsikring,
hvorefter den skattepligtige i 1982 bosatte sig i England. Kravet om
tillægsskat forfaldt til betaling i 1982. Efter at være vendt tilbage til
Danmark i 1989, blev den skattepligtige afkrævet skatten. Vestre Landsret
fandt, at 1908-lovens forældelsesfrist alene suspenderes i de i 1908-loven
opregnede tilfælde. Forældelsesfristen var derfor ikke suspenderet, idet
skattemyndighederne havde kendskab til den skattepligtiges opholdssted,
selvom det havde været umuligt at inddrive skattegælden under opholdet i
England. I dommen
SKM2003.326.ØLR
var der ligeledes ikke tale om suspension af skyldig skat for 1992-1993.
Dette var begrundet i, at skattekommunen indtil 1996 havde været bekendt
med skyldnerens adresse i Malaysia, og i øvrigt havde været bekendt med,
at skyldneren efterfølgende var i kontakt med ToldSkat i forbindelse med
en anmodning om eftergivelse af momsgæld.Ved Århus byrets dom i UfR 1982,
872 var et momskrav forældet, da toldmyndigheden ved henvendelse til
skyldnerens far kunne have fået oplysning om skyldnerens opholdssted i
Canada. Toldvæsenet havde tidligere været i forbindelse med faderen.
Herefter ansås forældelsesfristen ikke for suspenderet.
Afgørelser hvor
myndighedernes krav er suspenderet
TfS 1999, 544 VLD drejede sig om, hvorvidt et krav i et dødsbo for
skyldig moms mv. for en periode i 1987 og 1988 måtte anses for forældet
ved anmeldelsen i 1994. Den skattepligtige var meldt savnet fra marts 1988
til februar 1994, da han blev fundet druknet. Skattemyndighederne havde
holdt sig orienteret om, hvorvidt den skattepligtige fortsat var meldt
savnet i CPR-registeret. Landsretten fandt, at toldvæsenet i hvert fald
indtil oktober 1992, hvor der var indgivet selvangivelser for de
pågældende år, havde været ude af stand til at gøre sit krav gældende.
Kravet på betaling af moms mv. fra januar kvartal 1987 og indtil januar
kvartal 1988, der blev anmeldt i dødsboet i oktober 1994, var derfor ikke
forældet.
Særligt om ligningslovens §
32 F
1908-loven suppleres af ligningslovens § 32 F for så vidt angår krav på
skat af fortjenester omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven
og af reglerne i afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40. Ved beregningen af
forældelsesfristen for krav efter disse bestemmelser skal der ses bort fra
den tid, hvor skattemyndighederne har været ude af stand til at gøre
kravet gældende ved en dansk domstol på grund af den skattepligtiges
ophold i udlandet. Skattemyndighederne er altså ikke henvist til at
anlægge sag ved en fremmed domstol for at afbryde forældelsen af disse
krav. Men bestemmelsen i ligningslovens § 32 F finder på den anden side
ikke anvendelse, så længe den skattepligtige opholder sig i et land, hvor
et dansk skattekrav kan gennemføres i kraft af en bistandsaftale. Der kan
henvises til afgørelsen TfS 2000, 205 ØLD, der omhandler den tilsvarende
bestemmelse i § 14, stk. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat,
og hvor det blev lagt til grund, at de danske skattemyndigheder i en
periode var ude af stand til at gøre kravet gældende ved en dansk domstol,
hvorfor den formueretlige forældelsesfrist var suspenderet i nævnte
periode.
Fristberegning ved
suspension
Hvis fristen er suspenderet, løber forældelsesfristen ikke i det
tidsrum, hvor betingelserne for suspension er opfyldt. Dvs. at hvis
betingelserne for suspension har været opfyldt fra kravets stiftelse,
løber fristen først fra det tidspunkt, hvor den suspenderende omstændighed
ophører, det vil typisk sige når de relevante oplysninger er kommet til
myndighedernes kundskab. Den tid, der herefter medgår til sagens
færdigekspedition, medfører normalt ikke yderligere suspension af
forældelsesfristen, medmindre der er tale om en situation, hvor
myndighederne i forbindelse med suspensionens ophør har modtaget et så
omfattende materiale, at en rimelig tid til bearbejdelse heraf efter
omstændighederne skønnes at være nødvendig. Der kan henvises til
SKM2002.583.LSR ,
hvor forældelsesfristen vedrørende et krav om efterbeskatning af
investeringsfondsmidler alene var suspenderet til det tidspunkt, hvor der
blev anmodet om efterbeskatning.
Af dommen TfS 1994, 682 ØLD følger, at en virksomhed ikke kunne
gøre forældelsesindsigelsen gældende så længe den selv havde foranlediget
inddrivelse af moms stillet i bero. Tilsvarende gælder, at hvis en
borger/virksomhed, i forbindelse med påklage af fastsættelse af grundlaget
for et krav, har fået bevilget henstand med betaling, vil fristen for
forældelse af myndighedernes krav være suspenderet i
henstandsperioden.
N.2.1.4 Afbrydelse af 1908-lovens 5 års
frist
Efter
1908-lovens § 2 afbrydes den 5-årige forældelsesfrist, når
fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens
erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham/hende og uden
ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller
anden retsafgørelse. Når forældelsesfristen efter denne bestemmelse er
afbrudt, vil der løbe en ny 5-årig forældelsesfrist fra
afbrydelsestidspunktet.
Erkendelse af
gælden
En borgers/virksomheds erkendelse af et konkret opgjort skatte- eller
afgiftskrav kan opnås på flere måder. Erkendelsen kan være udtrykkelig -
uden dog at have karakter af et særligt retsgrundlag - jf TfS 1999, 429,
hvor Københavns byret fandt, at 1908-lovens 5-årige forældelse var afbrudt
ved, at den skattepligtiges revisor havde anerkendt skattegælden på et
møde mellem skatteforvaltningen og revisor.
Indirekte
erkendelse
Erkendelse af gælden kan være indirekte, jf. TfS 1995, 65 ØLD,
hvor den indirekte anerkendelse bestod i, at der var anmodet om frigivelse
af investeringsfondsmidler, samt TfS 2000, 473 VLK, hvor kravet blev anset
for anerkendt af borgeren/virksomheden på trods af, at den erklæring, der
afbrød fristen, var vedlagt en protestskrivelse, der imidlertid ikke blev
anset for tilstrækkelig klar og entydig. Se endvidere
SKM2005.347.VLR ,
hvor det havde afbrydende virkning, at der under en verserende retssag i
et efterfølgende processkrift var taget bekræftende til genmæle
overfor påstandskravet.
Erkendelse ved anmodning om
henstand
Erkendelsen kan ligeledes være stiltiende, fx i form af en anmodning om
henstand med betaling eller eftergivelse af kravet, jf. TfS 1997, 586
(byretsdom) og TfS 2000, 234 ØLK. Gives der ansøgt betalingshenstand,
løber der en ny frist fra henstandens ophør, jf. TSS-cirkulære 1997-7 og
TfS 1995, 691 DEP. Se også TfS 1999, 331 ØLK.
Klage kombineret med
henstand
En anmodning om
betalingshenstand,
der indgives i forbindelse med
påklage af grundlaget for kravet, er ligeledes udtryk for en sådan
erkendelse af kravet, at forældelsesfristen afbrydes, jf.
SKM2006.271.ØLR
og
SKM2005.385.VLR ,
der i konsekvens heraf fastslår, at skattekravets forfaldstidspunkt,
ligesom ved almindelig betalingshenstand, vil være udskudt til
henstandens ophør. Dommen TfS200.205.ØLD, der kunne udlægges som om
henstand ved klage ikke afbrød, men alene nulstillede forældelsesfristen,
har herefter ikke længere betydning.
Andre eksempler på
erkendelse af gæld
Som et andet eksempel på en anerkendelse af gælden kan nævnes en
afdragsordning. Derimod anses det ikke i sig selv for en erkendelse
af kravet, at borgeren/virksomheden forfølger kravet ved administrativ
påklage, jf UfR 1979, 64 HD, idet en administrativ påklage ikke opsætter
betalingsforpligtelsen. Derfor er myndighederne ikke afskåret fra at
afbryde forældelsesfristen ved at foretage retlige skridt, jf. nærmere
nedenfor. Endvidere blev det i dommen TfS 1992, 333 VLD lagt til grund, at
der ikke var tale om erkendelse af gælden i en situation, hvor skyldig
selskabsskat var anført i et regnskab, der var indsendt til
kommunen.
Retslige skridt
Myndighedernes fastsættelse af et krav ved administrativ afgørelse
eller fremsættelse af krav om betaling overfor skyldneren er ikke retslige
skridt, der afbryder 1908-lovens 5-årsfrist, jf.
SKM2005.223.ØLR .
De retslige skridt mod skyldneren, som afbryder forældelsesfristen, er
derimod sagsanlæg ved domstolene, udlæg, arrest og forkyndelse af
strafferetslig tiltale, jf. TfS 1993, 92 VLR, hvorimod ransagning og
sigtelse ikke har afbrydende virkning. Afbrydende virkning har endvidere
anmeldelse i skyldners konkursbo, tvangsakkord- eller gældssaneringsbo.
Det samme gælder indgivelse af konkursbegæring, hvis denne fører til
afsigelse af dekret. Se TfS 1999, 442 hvor Københavns byret fandt, at
forældelsen af skattekrav, som var anmeldt i et konkursbo, ikke var
afbrudt ved anmeldelsen i boet. Skattekravet var herefter alene
suspenderet i tiden mellem kravets anmeldelse og indtil det tidspunkt,
hvor skattemyndigheden modtog meddelelse om, at kravet ikke ville blive
prøvet i boet.
Afbrydelse
ved stævning
Ved sagsanlæg er tidspunktet for indlevering af stævning til retten
afgørende for, hvornår forældelsesfristen er afbrudt. Myndighederne
behøver ikke at afbryde forældelsesfristen ved udtagelse af stævning, hvis
borgeren/virksomheden selv har indbragt kravet til prøvelse ved
domstolene, jf. TfS 1990, 120 ØLD.
Afbrydelse ved
udlæg
For udlægs vedkommende afbrydes forældelsen ifølge retsplejelovens §
527 ved indgivelse af anmodningen om udlæg, såfremt fordringshaveren søger
forretningen fremmet uden ugrundet ophold. Udlægsforretningen anses for
fremmet, når der foretages udlæg og dette følges op med yderligere
inddrivelsesforsøg, i sidste instans ved gennemførelse af
tvangsrealisation. Ved udlæg for skatter og afgifter, der foretages af
told- og skattefogeder og kommunernes pantefogeder, regnes fristen fra
selve udlæggets foretagelse, jf. TfS 2000, 405 HD. Selv om
udlægsforretningen slutter som forgæves, bevares den afbrydende virkning
på forældelsesfristen, jf. TfS 1997, 678 ØLK. Pålæg om lønindeholdelse er
ikke et retsligt skridt, der afbryder forældelsesfristen.
Gældsbrev eller andet
særligt retsgrundlag
Det følger af 1908-lovens § 1, sidste punktum, at forældelsesfristen på
5 år ikke gælder, når der er udstedt gældsbrev eller tilvejebragt andet
særligt retsgrundlag for fordringen, hvorved gælden er anerkendt af
skyldneren eller på anden måde skriftligt fastslået. Fordringer, som
således er sikrede, forældes efter bestemmelsen i Danske Lov 5-14-4, se
N.2.2 .
Som hovedeksempler på særligt retsgrundlag kan foruden egentlige
gældserklæringer nævnes domme og forlig. Derimod er hverken et udlæg, en
arrest eller en anmodning om betalingshenstand, eftergivelse eller om en
afdragsordning et særligt retsgrundlag. Det samme gælder myndighedernes
fastsættelse af et krav ved administrativ afgørelse.
Den fyldestgørelsesadgang, som er hjemlet i investeringsfondslovens §
9, stk. 3, for skattekrav, der er opstået ved indtræden af de i lovens §§
9, stk. 1, og 10, stk. 1, nævnte begivenheder, udgør ikke et særligt
retsgrundlag, fordi skattetilsvarets størrelse ikke lader sig fastslå
umiddelbart på grundlag af henlæggelserne. Det samme gælder med hensyn til
skattetilsvar i medfør af etableringskontolovens §§ 9, stk. 1 og 2, og 11,
stk. 1 og 3, jf. § 9, stk. 3.
For så vidt angår retsgrundlag i form af gældsbreve bemærkes særligt,
at hvis et pantebrev i fast ejendom eller i løsøre ikke fastslår, at
debitor skylder et bestemt beløb, opfylder pantebrevet ikke 1908-lovens
betingelser for at være et særligt retsgrundlag. Heraf følger, at
udstedelse af et skadesløsbrev ikke forhindrer, at den underliggende
fordring kan forældes på 5 år. Overgivelse af et ejerpantebrev til
sikkerhed for fordringen er derfor heller ikke tilstrækkeligt til at
etablere særligt retsgrundlag. De andre særlige retsgrundlag forudsætter
også, at fordringens størrelse er fastslået. Således blev en
transporterklæring, som ikke indeholdt oplysning om skyldforholdet mellem
parterne, ikke anset som et særligt retsgrundlag, jf. UfR 1965, 608
(byretsafgørelse).
I øvrigt bemærkes, at selv om der er udstedt et gældsbrev for en
fordring, kan et vedhængende rentekrav selvstændigt forældes efter
1908-loven.
N.2.2 Den 20-årige forældelse
Betydningen af 20-års
reglen
Forældelsesreglen i
Danske Lov 5-14-4 gælder ved siden af 1908-loven, dvs.
20-års reglen kan kun få betydning, hvis et krav ikke er omfattet af den
udtømmende opremsning i 1908-lovens § 1. Reglens praktiske betydning
for skatter og afgifter er ikke stor, da myndighedernes krav på skatter og
afgifter altid er omfattet af 1908-lovens § 1, nr. 4, bortset
fra tilfælde, hvor der måtte være etableret et særligt
retsgrundlag, eller hvor 1908-lovens forældelsesfrist er suspenderet i
mere end 15 år. Borgernes krav mod myndighederne er som
altovervejende hovedregel omfattet af 1908-lovens § 1, nr. 6, men 20-års
reglen kan få betydning, hvis det i den konkrete situation må lægges til
grund, at et beløb, der søges tilbage hos myndighederne, ikke er indbetalt
i urigtig formening om skyld. Som ovenfor nævnt kan 20-års reglen
ligeledes få betydning, hvis der måtte være etableret særligt retsgrundlag
eller hvis 1908-lovens frist er suspenderet i mere end 15 år.
Fristen løber fra kravets
stiftelse
Forældelsesfristen løber fra fordringens stiftelse eller fra det
tidspunkt, hvor det gældsbrev mv., som sætter den 5-årige forældelsesfrist
ud af kraft, tilvejebringes. Krav på almindelig indkomstskat stiftes ved
indkomstårets udløb. Tilsvarende stiftes krav på restskatter ved
indkomstårets udløb. Krav på betaling af løbende B-skatterater stiftes
også ved indkomstårets udløb. Tilsvarende gælder for selskabsskatter.
Afgiftskrav anses i øvrigt normalt at være stiftet ved den afgiftspligtige
begivenheds indtræden.
Suspension og
afbrydelse
En meget væsentlig forskel på reglen i 1908-loven og reglen i Danske
Lov er, at den 20-årige forældelse ikke kan suspenderes. Derimod afbrydes
den 20-årige forældelse ikke alene ved skyldnerens erkendelse og ved
retslige skridt, men også ved enhver påmindelse fra kreditor, hvorved der
gives udtryk for, at kravet fastholdes.
N.2.3 3-årsfristen i Toldkodeksen
Toldkodeksens art. 221 indeholder særlige regler om toldmyndighedernes
adgang til at
foretage efteropkræving indenfor en 3-års frist, som kan forlænges,
hvis toldmyndighederne på grund af svig ikke har kunnet beregne det
skyldige beløb eller fastslå, hvem der er debitor. Endvidere foreligger en
særlig hjemmel til opkrævning af toldgodtgørelse/toldfritagelse, som
viser sig at være indrømmet med urette, jf. Toldkodeksens art. 242. Denne
opkrævningsmulighed anses for omfattet af den normale 3-årige
forældelsesfrist og skal regnes fra tidspunktet for den oprindelige
toldskylds opståen.
N.3 Forældelse af borgernes
tilbagesøgningskrav
Betydningen af særlige
fristregler
I det omfang der eksisterer særlige fristregler for
borgernes/virksomhedernes adgang til tilbagesøgning af tidligere betalte
skatte-, told- og afgiftskrav, har de formueretlige forældelsesregler
alene sekundær betydning. Sådanne særlige fristregler findes fx på
toldområdet og for foretagelse af ansættelser af skat, afgifter og
godtgørelse af afgifter, jf.
afsnit G .
Det skal dog bemærkes, at reglerne i SFL §§ 27 og 32 om
ansættelse af skat, afgifter og godtgørelse af afgift efter udløbet af de
ordinære ansættelsesfrister i SFL §§ 26 og 31 direkte
forudsætter, at det afledede myndighedskrav eller tilbagesøgningskrav ikke
er forældet efter de formueretlige forældelsesregler. Dette gælder
imidlertid ikke ansættelser som omhandlet i SFL §§ 27, stk. 1, nr.
4,7 og 8, og 32, stk. 1, nr. 1 og 4, idet de heraf afledede krav er
undtaget fra 1908-lovens regler om 5 års forældelse.
5-årig eller 20-årig
forældelse
En borgers/virksomheds krav på tilbagesøgning af tidligere betalt skat
eller afgift vil som altovervejende hovedregel være en følge af, at
beløbet har været betalt under den urigtige forudsætning, at der var pligt
til at betale beløbet, dvs. beløbet har været indbetalt til myndighederne
i urigtig om formening om skyld.
Normalt 5-årig
forældelse
Under sådanne omstændigheder vil tilbagesøgningskravet være omfattet
af
1908-lovens 5-årsfrist, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 6. Hvis grundlaget
for tilbagesøgningskravet er et erstatningsgrundlag, vil kravet
ligeledes være omfattet af 1908-lovens 5-års frist, jf. § 1, stk. 1, nr.
5, også i tilfælde, hvor begrundelsen for erstatningskravet er, at danske
regler er i strid med EU-retten, jf.
SKM2005.295. ØLR.
Som eksempel på, at der var tale om forældelse som følge af, at
tilbagesøgningskravet var omfattet af 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 6
kan nævnes dommen
SKM2002.637.HR
om tilbagesøgning af ambi og dommen TfS 2000, 606 VLD om krav på
tilbagebetaling af realrenteafgift. I sagen UfR 1981, 349 ØLD havde
arbejdsgiveren krævet tilbagebetaling af A-skat, idet det blev gjort
gældende, at der ikke var tale om A-indkomst. Arbejdsgiveren fik medhold
heri. A-skatten var derfor indeholdt og indbetalt på et urigtigt grundlag,
hvorfor arbejdsgiverens tilbagesøgningskrav var omfattet af 1908-lovens
5-årsfrist.
Eksempler på 20-årig
forældelse
Da det er fastslået i
SKM2002.637.HR ,
at 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, ikke omfatter tilbagesøgningskrav mod
myndighederne, vil tilbagebetaling af skatter og afgifter, der ikke er
indbetalt til myndighederne i urigtig formening om skyld, slet ikke være
omfattet af 1908-loven. Som eksempel herpå kan nævnes afgørelsen
SKM2001.462.TSS ,
hvor Told- og Skattestyrelsen anså et krav på tilbagebetaling af afgift i
henhold til pensionsbeskatningslovens § 29 for omfattet af Danske Lovs
20-årige forældelsesfrist, fordi afgiften ikke var indbetalt til
myndighederne i urigtig formening om forpligtelse hertil. Der var tale om
afgift af en udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse, der
efterfølgende indrømmede den pågældende ret til invalidepension. Som følge
heraf blev den tidligere udbetalte udtrædelsesgodtgørelse annulleret med
tilbagevirkende kraft, hvilket imidlertid ikke ændrede noget i, at der på
tidspunktet for udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen eksisterede en
ubetinget pligt til at svare afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Endvidere kan der henvises til dommen UfR 1982, 1047 ØLD, hvor et
holdingselskabs krav på tilbagesøgning af udbytteskat, der var indeholdt i
datterselskabet, blev anset for omfattet af den 20-årige forældelsesfrist,
fordi udbytteskatten ved en forglemmelse ikke var godskrevet i
holdingselskabets skat. Der var derfor tale om tilbagesøgning af selve det
indeholdte beløb, som ikke blev anset for indbetalt i urigtig formening om
skyld. Hvis udbytteskatten på sædvanlig måde var blevet modregnet i
holdingselskabets årsopgørelse, ville tilbagesøgningskravet utvivlsomt
være blevet anset for omfattet af 1908-lovens 5-årsfrist.
Fristen løber fra kravets
endelige opgørelse
Når en borgers/virksomheds tilbagesøgningskrav er omfattet af
1908-lovens 5-årsfrist, løber fristen fra forfaldstidspunktet, som er det
tidspunkt, hvor beløbet tidligere er betalt til myndighederne.
Forfaldstidspunktet vedrørende et tilbagesøgningskrav forudsætter dog
under alle omstændigheder, at kravet er endelig opgjort. Dette er
ensbetydende med, at hvis der er tale om indbetalinger til myndighederne
af foreløbig karakter, fx. indeholdt A- og B-skat eller kvartalsvis
indbetaling af lønsumsafgift, vil forfaldstidspunktet for krav på
tilbagebetaling tidligst indtræde på tidspunktet for udsendelse af
årsopgørelse, henholdsvis tidspunktet for endelig regulering af årets
skyldige lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b.
Særligt om godtgørelse af
energiafgifter m.v. fra og med 1. juli 2000
Hvis et krav om godtgørelse af afgift tidligst kunne være gjort
gældende den 1. juli 2000 eller senere, og anmodning herom er indgivet fra
og med den 12. marts 2003, vil kravet være omfattet af de særlige
fristregler i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.
Godtgørelse af
energiafgifter inden 1. juli 2000
For tidligere krav på godtgørelse af afgift er den
godtgørelsesberettigedes krav alene begrænset af de formueretlige
forældelsesregler. I den forbindelse kan henvises til
SKM2003.63.TSS ,
hvoraf følger, at en momsregistreret virksomheds krav på godtgørelse
af afgift som udgangspunkt vil være omfattet af 1908-lovens 5 års
forældelsesfrist, jf. denne lovs § 1, stk. 1, nr. 6. Begrundelsen herfor
er, at det i afgiftslovgivningen om godtgørelse er fastsat, at såfremt en
momsregistreret virksomhed har krav på godtgørelse af tidligere betalt
afgift, skal kravet pligtmæssigt modregnes i virksomhedens momstilsvar.
Hvis virksomheden undlader at foretage modregning vil konsekvensen være,
at der bliver indbetalt for meget moms til myndighederne. Denne
indbetaling vil derfor i givet fald ske i urigtig formening om skyld,
således at et tilsvarende tilbagesøgningskrav i henhold til 1908-lovens §
1, stk. 1, nr. 6, vil være forældet 5 år efter det tidspunkt, hvor kravet
på godtgørelse af afgift burde have været modregnet i momstilsvaret.
Afbrydelse
Som nærmere beskrevet under
N.2.1.4 kan
1908-lovens 5-årsfrist afbrydes efter lovens § 2 ved myndighedernes
erkendelse af tilbagesøgningskravet eller ved foretagelse af retslige
skridt mod myndighederne.
Klage/anmodning om
genoptagelse har ikke afbrydende virkning
Indgivelse af klage eller anmodning til en administrativ myndighed om
genoptagelse af en tidligere afgørelse eller tilbagebetaling af et
tidligere betalt beløb er ikke et retsligt skridt. Det må imidlertid
antages, at hvis en løbende forældelsesfrist udløber på det tidspunkt,
hvor myndighederne behandler en klage eller en anmodning om genoptagelse,
henholdsvis tilbagebetaling af tidligere indbetalte beløb, vil den
fortsatte sagsbehandling være udtryk for, at enhver
forældelsesindsigelse er frafaldet indtil sagsbehandlingens afslutning.
Det vil sige, at hvis borgeren får medhold i, at der eksisterer et
tilbagebetalingskrav vil kravet ikke være forældet, uanset
hvornår en klage- eller genoptagelsessag afsluttes, forudsat der ikke
allerede var indtrådt forældelse ved sagens påbegyndelse. Der kan henvises
til TfS 2000, 606 VLD, hvor det er forudsat, at
tilbagebetalingskravet ikke ville være forældet, hvis det kunne lægges til
grund, at der foregik en ikke-afsluttet klagebehandling.
Særlig hjemmel til
afbrydelse
For så vidt angår en egentlig afbrydende virkning kan der dog i
lovgivningen eksistere særskilt hjemmel til, at administrative skridt har
afbrydende virkning, jf. fx lov nr. 389 af 20. maj 1992, § 5, stk. 2,
hvorefter fremsættelse af krav overfor myndighederne om tilbagebetaling af
ambi har afbrydende virkning. Af
SKM2001.478.VLR
følger, at fremsættelse af krav i henhold til ovennævnte § 5, stk. 2, ikke
havde afbrydende virkning i en situation, hvor tilbagebetalingskravet ikke
var forfulgt uden unødigt ophold.
Suspension
Som nærmere beskrevet under
N.2.1.3 kan 1908-lovens frist endvidere være
suspenderet, hvis borgeren/virksomheden har været i utilregnelig uvidenhed
om tilbagesøgningskravet.
Retlig uvidenhed som
suspensionsgrund
Som det ligeledes fremgår af beskrivelsen under
N.2.1.3
vil retlig vildfarelse normalt ikke suspendere 1908-lovens frist for så
vidt angår myndighedernes krav mod borgerne/virksomhederne. Det
tilsvarende vil normalt gælde for borgernes/virksomhedernes
tilbagesøgningskrav mod myndighederne. Uden for Skatteministeriets område
kan især henvises til dommen TfS 2000, 583 HD, hvor Højesteret fastslog,
at retlig uvidenhed om, at der ikke var grundlag for opkrævning af
såkaldte promillegebyrer ved anmeldelse af selskaber, ikke suspenderede
1908-lovens frist vedrørende kravet på tilbagesøgning af promillegebyrer.
På Skatteministeriets område kan henvises til TfS 2000, 744 HD, hvor
kravet om tilbagebetaling af skat som følge af en ændret skattemæssig
behandling af ambi var forældet, fordi fristen ikke blev anset for
suspenderet.
Tilsvarende
SKM2006.341.LSR ,
og
SKM2006.295.ØLR ,
hvor forældelsesfristen ikke var suspenderet i en situation, hvor den
skattepligtige ikke havde bekendt med den rette fortolkning af
EF-traktatens artikel 90.
Endvidere kan
henvises til
SKM2003.290.HR
og TfS 2000, 606 VLD, hvor Told- og Skattestyrelsen ændrede sin hidtidige
retlige vurdering af realrenteafgiftspligten. Den skattepligtige fik ikke
medhold i, at 1908-lovens frist havde været suspenderet for
tilbagebetaling af tidligere betalt realrenteafgift.
Suspension ved
underkendelse af myndighedernes praksis
I overensstemmelse med det anførte om retlig
uvidenhed gælder, at hvis myndighedernes hidtidige praksis
underkendes ved Landsskatteretten eller domstolene, vil 1908-lovens frist,
medmindre der som nedenfor beskrevet eksisterer særregler, ikke være
suspenderet for andre med tilsvarende sager, jf UfR 1927, 585 HD og UfR
1936, 763 VLD. Forældelsesfristen for sådanne tilbagesøgningskrav vil
derfor på sædvanlig måde løbe fra det tidspunkt, hvor beløbet er indbetalt
til myndighederne, medmindre told- og skatteforvaltningen af
procesbesparende hensyn udsender en meddelelse om, at forældelsesfristen
vedrørende tilbagesøgningskravet indtil videre sættes i stå, jf.
eksempelvis TfS 2000, 581 TSS om moms af bowlingbaner. Vedrørende
genoptagelse af skatteansættelser som følge af underkendelse af
myndighedernes hidtidige praksis gælder dog særligt, at der efter reglerne
i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 7, og 32, stk. 1, nr.
1 kan ske tilbagebetaling af skat og afgift fra og med det
første indkomstår/afgiftsperiode, der har været til prøvelse i den
underkendende afgørelse, uanset formueretlig forældelse.
Særligt
retsgrundlag
Endelig bemærkes, at borgerens/virksomhedernes tilbagesøgningskrav vil
være omfattet af den 20-årige forældelsefrist, hvis der er etableret et
særligt retsgrundlag, jf. nærmere under
N.2.2.
Særligt for told
Toldkodeksens art. 236-239 indeholder reglerne
om toldgodtgørelse/fritagelse. De vigtigste bestemmelser er art.
236 og 239, hvor art. 236 giver adgang til indenfor en frist på 3 år at
opnå toldgodtgørelse/fritagelse for told, der viser ikke at have været
skyldig efter lovgivningen på det tidspunkt, hvor varen bliver
bragt i fri omsætning. Art. 239 giver adgang til inden for en
frist på 12 måneder, når der foreligger helt ekstraordinære
omstændigheder, at opnå toldgodtgørelse/fritagelse for told, som har været
(er) skyldig efter lovgivningen. Efter toldlovens § 31 omfatter
toldgodtgørelse/fritagelse told og heraf afledt moms og eventuelt
punktafgift. Fristforlængelse er kun mulig, hvis indgivelse af en
anmodning om godtgørelse har været forhindret på grund af hændelige
omstændigheder eller force majeure, jf. Toldkodeksens art. 236, medens
art. 239 efter sin ordlyd forudsætter behørig begrundelse for
overskridelse af fristen. Dette var f.eks. ikke tilfældet i sagen
SKM2004.50.LSR ,
hvor klageren efter udløbet af 3-års fristen havde fremsat krav om
tilbagebetaling af told, men ikke fik medhold. Der sås ikke at
foreligge hændelige omstændigheder eller force majeur, idet
dette forudsætter tilstedeværelsen af helt usædvanlige og uforudsigelige
konsekvenser, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og
hvis konsekvenser ikke kunne være afværget, også selv om den
erhvervsdrivende havde udvist den størst mulige påpasselighed. Se
tilsvarende
SKM2006.401.HR
og
SKM2005.132.LSR .
N.4 Kompetence og klage
Kompetencen til at træffe afgørelse om formueretlig
forældelse ligger i alle tilfælde hos SKAT. For så vidt angår
nærmere om forældelsesproblemer i inddrivelsesfasen henvises til
Inddrivelsesvejledningen.
Afgørelser om formueretlig forældelse truffet inden inddrivelsesfasen
påklages til Landsskatteretten. Eneste undtagelse herfra er sager som
anført i SFL § 41, nr. 5, dvs. når en ansættelse om indkomst-
eller ejendomsværdiskat påstås tilsidesat som uvirksom, fordi det afledte
skattekrav var forældet på tidspunktet for ansættelsens foretagelse.
Sådanne sager kan vedrørende fysiske personer og
dødsboer påklages til skatteankenævnet, inden der er klageadgang
videre til Landsskatteretten.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 N. FORÆLDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 N. FORÆLDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 N. FORÆLDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Skrivelse om De formueretlige forældelsesfrister vedrørende borgernes tilbagesøgningskrav Retsinformation · 12. april 2008