Spring til indhold

Retsinformation

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 F OPGØRELSE OG BETALING

STV nr 20013 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-3

F Opgørelse og

betaling

F.1 Generelt

Reglerne for opgørelse og indbetaling af lønsumsafgiften findes i

lønsumsafgiftslovens kap 3. Reglen om angivelse af lønsumsafgiften findes

i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 5. Opgørelsesperioden og

indbetalingstidspunktet for afgiften afhænger af, hvilket afgiftsgrundlag

virksomheden skal anvende efter lovens § 4, se

afsnit C .

F.2 Angivelsesregler - generelt - bek. §

5

Angivelserne skal indgives på en blanket (indbetalingskort) udsendt

af told- og skatteforvaltningen. Afgiften anføres i de rubrikker, der

fremgår af angivelsen. Beløbet skal angives i hele kr. Angivelse kan også

foretages via internet på

http://www.skat.dk/ , TastSelv Erhverv.

Virksomheder, der ikke har modtaget indbetalingskortet ved udløbet af

den opgørelsesperiode, som angivelsen knytter sig til, skal selv rette

henvendelse til told- og skatteforvaltningen for at få

indbetalingskortet.

Virksomheden skal indsende angivelse for hver opgørelsesperiode, selv

om der ikke skal indbetales afgift, f.eks. fordi afgiftsgrundlaget er

nul.

F.3 Opgørelsesperiode - hovedregel - §

6

Opgørelsesperioden er kvartalet for virksomheder, der skal opgøre

afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 2-4 (metode 1), § 4, stk. 5

(metode 3) og § 4, stk. 1 (metode 4), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk.

1.

Læs alt

Med virkning fra den 1. april 2001 er opgørelsesperioden måneden

for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr.

1 (metode 2), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2 og opkrævningslovens §

2, stk. 1.

Der gælder særlige regler for de virksomheder, som skal opgøre

afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 1 (metode 4). Se nærmere herom

afsnit

C.3

og

F.4 .

F.3.1 Angivelse og betaling - § 6, stk.

3

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for

indbetaling udløber. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Sidste rettidige

indbetalingsdag

Registrerede virksomheder skal senest 15 dage efter udløbet af hver

opgørelsesperiode indsende afgiftsangivelsen. Denne dag er også sidste

rettidige indbetalingsdag.

Angivelses og betalingsfristerne følger af opkrævningslovens § 2, stk.

2.

Angivelsen skal indeholde oplysning om afgiftsgrundlaget samt afgiftens

størrelse.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse,

dvs. den, der tegner virksomheden eller en af virksomheden dertil

befuldmægtiget. Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over

for told- og skatteforvaltningen ved forevisning af en

fuldmagtserklæring eller lign.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,

udskydes fristen til førstkommende hverdag. Dette følger af

opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode er under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades. Afgiften vil ikke blive modregnet på et

senere tidspunkt. Angivelsen skal dog stadig indsendes. Dette følger af

opkrævningslovens § 2, stk. 6.

F.4 Opgørelsesperiode - § 6 a, stk. 1 (metode 4

)

Virksomheder, som skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af

lønsummen +/- over-/underskud, skal opgøre og betale afgift 5 gange

årligt. De 4 angivelser er foreløbige kvartalsangivelser, mens den 5.

angivelse er en årsangivelse, hvor den endeligt beregnede afgift opgøres

og indbetales. Denne fremgangsmåde skyldes, at disse virksomheders

endelige afgiftsgrundlag først kan fastlægges ved udløbet af indkomståret,

da over-/underskud først kendes på dette tidspunkt.

F.4.1 Foreløbige kvartalsangivelser - § 6 a,

stk. 1 og 2

§ 6 a, stk. 1

For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1 (metode

4), skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften

alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den

foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling

af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftgrundlag skal

foretages efter reglerne i § 6 b, se afsnit

F.4.2 .

§ 6 a, stk. 2

Virksomhederne skal efter udløbet af hver opgørelsesperiode angive

virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for

indbetaling udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf.

opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Angivelsesfrist

Virksomheden skal indgive kvartalsangivelsen til told-

og skatteforvaltningen senest 15 dage efter kvartalets udløb, dvs.

henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober, jf.

opkrævningslovens § 2, stk. 2.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse,

jf. opkrævningslovens § 3, stk. 1.

Indbetalingsfrist

Virksomheden skal indbetale lønsumsafgiften senest 15 dage efter

kvartalets udløb (identisk med angivelsesfristen), jf.

opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,

udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,

stk. 3.

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode (et kvartal) er under 50 kr.,

kan indbetaling af beløbet undlades. Angivelsen skal dog stadig indsendes.

Afgiften vil ikke blive modregnet på et senere tidspunkt,

jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

F.4.2 Årsangivelse - § 6 b, stk. 1

§ 6 b, stk. 1

Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6 a skal

reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter § 4,

stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens

indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er

opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Virksomheder skal ved indbetaling af den endelige afgift

(årsangivelsen) fratrække tidligere betalt afgift, dvs. de beløb, som er

indbetalt på kvartalsangivelserne.

De foreløbige opgørelser og indbetalinger af lønsumsafgiften

(kvartalsangivelserne) skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede

afgiftsgrundlag. Det samlede afgiftsgrundlag udgør virksomhedens lønsum

+/- virksomhedens over-/underskud, jf. § 4, stk. 1.

Reguleringen foretages ved udløbet af virksomhedens indkomstår.

Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er

opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Har virksomheder i indkomståret haft overskud af selvstændig

erhvervsvirksomhed, skal virksomheden betale yderligere afgift af dette

overskud. Har der derimod været underskud i indkomståret, skal

virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt afgift. Tilbagebetalingen kan

højst udgøre de angivne og indbetalte a conto beløb, jf. § 6 b.

Virksomheder som opgør afgiftsgrundlaget efter reglerne i § 4, stk. 1,

kan benytte negative afgiftsbeløb til modregning i et positivt beregnet

afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår, jf. § 4, stk. 6. Se endvidere

afsnit

F.4.3

vedrørende tilbagebetaling af for meget betalt afgift.

F.4.2.1 Personligt ejede virksomheder - § 6 b,

stk. 2

Angivelsesfrist

Personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber, skal i

henhold til lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, senest den 15. august

angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Hvis der er mindre end 5

måneder fra indkomstårets udløb og til den førstkommende 15. august,

udskydes angivelsesfristen til den 15. august i det efterfølgende år.

Indkomstår:

Betalings- og

angivelsesfrist

1. februar - 31. januar

15. august samme år

1. marts - 28/29. februar

15. august samme år

1. april - 31. marts

15. august efterfølgende år

1. maj - 30. april

15. august efterfølgende år

1. juni - 31. maj

15. august efterfølgende år

1. juli - 30. juni

15. august efterfølgende år

1. august - 31. juli

15. august efterfølgende år

1. september - 31. august

15. august efterfølgende år

1. oktober - 30. september

15. august efterfølgende år

1. november - 31. oktober

15. august efterfølgende år

1. december - 30. november

15. august efterfølgende år

1. januar - 31. december

15. august efterfølgende år

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige

ledelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for

indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Indbetalings-

frist

Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med

angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,

udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,

stk. 3.

Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de

kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit

F.4.2.3 .

Minimums-

indbetaling

Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af

beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Angivelsen skal dog stadig indsendes.

F.4.2.2 Ikke personligt ejede virksomheder - § 6

b, stk. 3

Angivelsesfrist

Andre virksomheder end personligt ejede skal i henhold til

lønsumsafgiftslovens § 6b, stk. 3, senest den 15. i den ottende måned

efter udløbet af den måned, hvor indkomståret udløber, angive

afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

Indkomstår:

Angivelse og betaling

senest:

1. januar - 31. december

15. august samme år

1. februar - 31. januar

15. september samme år

1. marts - 28/29. februar

15. oktober samme år

1. april - 31. marts

15. november samme år

1. maj - 30. april

15. december samme år

1. juni - 31. maj

15. januar efterfølgende år

1. juli - 30. juni

15. februar efterfølgende år

1. august - 31. juli

15. marts efterfølgende år

1. september - 31. august

15. april efterfølgende år

1. oktober - 30. september

15. maj efterfølgende år

1. november - 31. oktober

15. juni efterfølgende år

1. december - 30. november

15. juli efterfølgende år

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige

ledelse.

Forfaldsdato

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for

indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Indbetalingsfrist

Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med

angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,

udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,

stk. 3.

Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de

kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit

F.4.2.3 .

Minimumsindbetaling

Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af

beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Angivelsen skal dog stadig indsendes.

F.4.2.3 Opgørelse af den endelige afgift - § 6

b, stk. 4

Ved den endelige opgørelse skal virksomheden medregne såvel lønsummen

som over-/underskud til afgiftsgrundlaget. Fra den endelige afgift trækkes

herefter den afgift, som virksomheden har angivet a conto (de foreløbige

kvartalsangivelser) for det aktuelle indkomstår.

Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af

lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til

afgiftsgrundlaget kun medregnes den del af lønsummen, og over-/underskud,

som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af § 4, stk. 1 (metode

4).

Har virksomheden et indkomstår, der ikke følger kalenderåret, men dog

indeholder hele kvartaler, er det a conto angivelserne for disse 4

kvartaler, der skal fratrækkes ved den endelige opgørelse for

indkomståret.

Skærer virksomhedens indkomstår midt i en måned, må det analogt følge

af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at lønnen skal

henføres til den halvdel, hvor lønnen for den pågældende måned

udgiftsføres.

I årsangivelsen skal der ved opgørelsen af den endelige

afgift anvendes den afgiftssats, der var gældende ved indkomstårets

begyndelse.

Eksempel

En virksomhed har indkomstår fra 1/7 1998 - 30/6 1999.

Det betyder, at for indkomståret 1998/99 anses a conto angivelserne for

3. og 4. kvartal 1998 samt 1. og 2. kvartal 1999 for at høre til dette

indkomstår. Det er dermed indbetalingerne for disse kvartaler, der skal

fratrækkes ved indbetaling af den endelige afgift.

Eksempel

En virksomhed har indkomstår fra 1/6 1998 - 31/5 1999.

Virksomheden kvartalsangiver:

1/4 1998 - 30/6 1998 =

2. kvartal

1/7 1998 - 30/9 1998 =

3. kvartal

1/10 1998 - 31/12 1998 =

4. kvartal

1/1 1999 - 31/3 1999 =

1. kvartal

1/4 1999 - 30/6 1999 =

2. kvartal

På grund af det forskudte regnskabsår skal kun lønnen i den sidste

måned i 2. kvartal 1998 medtages. Tilsvarende skal lønnen kun medtages med

2 måneder som a conto angivet i 2. kvartal 1999.

Hvis der eksempelvis er angivet 40.000 kr. i 2. kvartal 1999, og

beløbet fordeles med 10.000 kr. for april, 17.000 for maj og 23.000 for

juni måned, anses de 27.000 kr. (10.000 +17.000 kr.) for at være a conto

angivet i indkomståret 1998/1999. Tilsvarende vil de sidste 23.000 kr.

skulle medregnes som a conto angivet for det efterfølgende indkomstår,

dvs. 1999/2000.

Hvis det er første gang, der skal indsendes en årsangivelse, skal den

første periode kun gå fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegyndte de

lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og til det tidspunkt, hvor indkomståret

udløber.

F.4.3 Tilbagebetaling af for meget betalt afgift

- § 6 b, stk. 4

Overstiger virksomhedens a conto afgiftsindbetalinger den endeligt

opgjorte afgift, tilbagebetales den for meget indbetalte afgift. Dette

sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen, forudsat at angivelsen

er indsendt rettidigt, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1 og 2.

Udbetaling

Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold

(f.eks. ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab) ikke

kontrollere afgiftsgrundlaget for den pågældende periode, kan

udbetalingsfristen afbrydes. Først når virksomhedens forhold ikke længere

hindrer kontrol, indtræder 3 ugers fristen igen, jf. opkrævningslovens §

12, stk. 3.

Udbetalingen sker kun, hvis angivelserne for de forudgående

afgiftsperioder er modtaget af told- og skatteforvaltningen,

jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

Modregning

Krav på tilsvar og eventuelle renter for tidligere perioder modregnes

ved udbetalingen, selv om kravet ikke er forfaldent,

jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.

Minimumsbeløb

Tilbagebetalingsbeløb under 50 kr. udbetales ikke,

jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1.

F.4.4 Regulering af afgiftsgrundlag - bek. §

6

For virksomheder, hvor der efter indgivelse af endelig angivelse sker

ændringer i virksomhedens opgørelse af overskud eller underskud, f.eks. i

forbindelse med den skattemæssige ligning, skal den indbetalte afgift

reguleres i overensstemmelse hermed.

F.4.5 Indehaverens dødsfald - § 6 b, stk.

5

Virksomheder, som efter lønsumsafgiftslovens § 6 a først skal foretage

en foreløbig opgørelse af afgiften på grundlag af lønsummen, skal efter

udløbet af virksomhedens indkomstår foretage en endelig opgørelse

reguleret i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs.

korrigeret for over-/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er

opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.

Efter dødsboskatteloven vil der som udgangspunkt ikke i det år, hvor

indehaveren afgår ved døden, blive foretaget en skatteansættelse for

mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og

indtil dødsdagen.

For ikke at pålægge boet at udarbejde en selvangivelse for

mellemperioden alene for at kunne opgøre den endelige lønsumsafgift, er

der mulighed for, at boet kan undlade at foretage en endelig opgørelse og

indbetaling af afgiften, når indehaveren af en registreret virksomhed

dør.

Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af den afgift, som

vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og

indtil dødsfaldet, er således endelige. Manglende angivelser og

indbetalinger for tidligere indkomstår skal fortsat indsendes og

indbetales.

Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig

opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne

periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling overstiger den

endelige afgift. Det vil typisk dreje sig om de tilfælde, hvor

virksomheden har haft underskud i mellemperioden.

Opgørelsen af mellemperiodeindkomsten skal i så fald ske efter reglerne

i dødsboskatteloven.

Vælger boet at foretage endelig opgørelse og angivelse, vil

tilbagebetaling ske efter lønsumsafgiftslovens almindelige regler, som

omtalt i afsnit

F.4.3 .

Se endvidere afsnit

F.9 .

F.5 Virksomheder med blandede aktiviteter - § 6

c

Virksomheder, som grundet blandede aktiviteter, både skal betale

lønsumsafgift efter lovens § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, er omfattet af de

regler, som er beskrevet i dette afsnit.

Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af

lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til lønsummen kun

medregnes den del af lønnen, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet

af den pågældende bestemmelse/metode.

Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for

virksomheder omfattet af § 4, stk. 1 (metode 4), benyttes reglerne fastsat

i § 6 a og § 6 b. Der henvises i øvrigt til afsnit

F.4 .

Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for

virksomheder omfattet af lovens § 4, stk. 2 (metode 1 eller 2), benyttes

reglerne fastsat i § 6. Der henvises i øvrigt til afsnit

F.3

.

Skærer indkomståret i et kvartal, skal de foreløbige a conto angivelser

for de kvartaler, hvor året skærer, fordeles. Det sker på den i afsnit

F.4.2.3

beskrevne måde.

F.6 Foreløbig fastsættelse

Er angivelsen for en afregningsperiode ikke modtaget inden udløbet af

fristen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en foreløbig

fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf.

opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Hvis lønsumsafgiften er foreløbigt fastsat betales en

afgift på 800 kr., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2.

Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for

det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig

fastsættelse af virksomhedens tilsvar, kan virksomhedens registrering

inddrages, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold,

medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende

angivelser. Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden

inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget,

såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen

skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.

Told- og skatteforvaltningen kan i medfør af opkrævningslovens § 8,

stk. 1, nr. 1 meddele fritagelse for betaling af afgift for foreløbig

fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter opkrævningslovens § 4, stk. 2,

når det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.

F.7 Lejlighedsvis registrering - § 9

For afgiftspligtige virksomheder, der kun drives i en kortere periode,

kan told- og skatteforvaltningen fastsætte afgiftsperioden til det

tidsrum, i hvilken virksomheden drives. Told- og skatteforvaltningen

kan endvidere for sådanne virksomheder, der kun drives lejlighedsvis,

forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af

afgiften.

F.8 Kreditbegrænsning - § 10

Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften

rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen ifølge LAL § 10, stk. 1,

forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af

afgiften.

Det samme gælder, hvis virksomheden eller dens indehaver:

ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

har standset sine betalinger,

er under frivillig akkord eller likvidation eller

er under konkursbehandling, eller der er åbnet forhandling om

tvangsakkord

Hvis indehaveren af virksomheden dør, og der udstedes proklama, skal

arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af

proklama foretage angivelse for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse

og indtil dødsdagen, jf. LAL § 10, stk. 2.

F.9 Angivelse og betaling ved indehaverens

dødsfald - § 10, stk. 2 og 3

Denne bestemmelse fastsætter regler for, hvordan arvingerne eller

bobestyrelsen skal forholde sig i den situation, hvor indehaveren af en

registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om

skifte af dødsboer.

Kvartalsangivelse - stk.

2

Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes

proklama, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter

bekendtgørelse af proklama indsende en angivelse. Angivelsen skal dække

perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil

dødsdagen.

Eksempel:

Dør virksomhedens indehaver den 1. maj 1999, og bekendtgøres

proklama i boet den 17. maj, skal boet senest den 16. juni 1999 angive

lønsumsafgiften for perioden 1. april - 1. maj

1999.

Årsangivelse - stk.

3

Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes

proklama, omfattes indbetaling af endelig afgift (årsopgørelsen) ikke af

proklamaet, når

der er tale om et tidligere afsluttet indkomstår,

angivelsesfristen ikke er udløbet og

angivelse ikke er sket ved dødsfaldet

Er alle tre

betingelser ikke opfyldt, omfattes indbetalingen af afgiften af

proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af

dødsboer.

Bestemmelsen er indsat, fordi opgørelsen af den endelige

afgift forudsætter en forudgående opgørelse af den skattepligtige

indkomst. I dødsboskattelovens § 87, stk. 5, er det fastsat, at skattekrav

ikke prækluderes, medmindre skattekravet er opgjort ved proklamaets

udstedelse.

F.10 Sikkerhedsstillelse

Ved registrering efter lønsumsafgiftsloven er der efter

opkrævningslovens § 11, stk. 2, mulighed for at kræve sikkerhed ved

registrering, når en fysisk eller juridisk person inden for de seneste 5

år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

anden virksomhed, der er gået konkurs eller konstateret insolvent, hvorved

told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,

eller staten har lidt et tab på mere end 50.000

kr. bestående af skatter og afgifter opkrævet i henhold til

opkrævningsloven.

Personen skal enten være ejer af virksomheden eller være medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller personen skal reelt

drive virksomheden.

For en nærmere gennemgang af regler om sikkerhedsstillelse ved

registrering henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit

D.1.4.2.6.2 .

Har en virksomhed inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke

rettidigt indbetalt 4 gange, kan virksomheden også pålægges at stille

sikkerhed, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse,

jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.

Virksomheden kan også pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket

ud af virksomheden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Der kan desuden - afhængig af en konkret risikovurdering - kræves

sikkerhedsstillelse, såfremt en person som omtalt i stk. 2, jf.

stk. 4, efter virksomhedens registrering konstateres at være

til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i stk. 2, nr.

1-3, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3.

Endelig kan der ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, kræves

sikkerhedsstillelse, såfremt virksomheden leverer varer med leveringssted

her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har erhvervet fra udlandet

eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, jf.

momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i senere

indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i

forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft

uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.

momslovens kapitel 15. Denne bestemmelse er et middel til bekæmpelse af

momskarruselsvig.

Se om sikkerhedsstillelse nærmere Inddrivelsesvejledningens afsnit

D.2.3.1 .

Sikkerhed efter OPKL § 11, stk. 1 og 2, stilles for et beløb, der

svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der

opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en

3-måneders periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende

virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.

Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i

beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle

acontobetalinger.

F.11 Efterbetaling af afgift

Efterbetalingsreglerne følger af opkrævningslovens §

5.

F.11.1 Urigtig angivelse

Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse,

således, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkravet, jf. opkrævningslovens § 5, stk.

1.

F.11.2 Skønsmæssig ansættelse

Kan virksomhedens regnskaber ikke anses for egnede som grundlag for en

opgørelse af den afgift, som virksomheden skal betale, kan told- og

skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftsgrundlaget.

Reglen omfatter alle tilfælde, hvor det konkrete tilsvar ikke kan

opgøres på grundlag af regnskabet.

Dette følger af opkrævningslovens § 5, stk.

2.

F.12 Renter og gebyrer

Renter

Betales lønsumsafgiften ikke rettidigt, skal der betales en månedlig

rente for hver påbegyndt måned med tillæg af 0,8 procentpoint fra

forfaldsdagen, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1. Den månedlige rente er

variabel og fastsættes efter fremgangsmåden i opkrævningslovens § 7, stk.

2.

Indtil den 1. september 2001 har renten været fastsat til 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned.

I bekendtgørelse nr. 714 af 2. august 2001 er det fastsat, at

variabel morarente træder i kraft den 1. september 2001. Renten blev

fastsat til 1,1 pct. pr. påbegyndt måned for renter, der påløber fra

og med den 1. september 2001 til den 1. januar 2002.

Fra den 1.1.2002 til 31.12.2002 har renten været fastsat

til 1,0 pct.pr. påbegyndt måned.

For 2003 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7,

stk. 2 opgjort til 0,2 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7,

stk. 1 nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter fortsat 1,0

pct. pr. påbegyndt måned.

For 2004 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 også

opgjort til 0,2 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1

nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter fortsat 1,0 pct. pr.

påbegyndt måned.

For 2005 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2

opgjort til 0,1 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1

nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter 0,9 pct. pr. påbegyndt

måned.

For 2006 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2

ligeledes opgjort til 0,1 pct. jf. SKAT-meddelelse

SKM2005.515.SKAT .

Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1 nævnte tillæg på 0,8

procentpoint er herefter fortsat 0,9 pct. pr. påbegyndt måned.

For 2007 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2

opgjort til 0,2 pct. jf. SKAT-meddelelse

SKM2006.757.SKAT .

Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1 nævnte tillæg på 0,8

procentpoint er herefter 1,0 pct. pr. påbegyndt måned.

Rykkergebyr

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af lønsumsafgift, jf. opkrævningslovens § 6.

Fritagelse for betaling af

renter, gebyrer mv.

Det fremgår af § 8 i opkrævningsloven, at told- og

skatteforvaltningen - når det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt - kan meddele fritagelse for betaling af

afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter §

4, stk. 2, jf. afsnit

F.6

gebyr for erindringsskrivelse, der pålægges efter § 6, jf.

ovenstående

renter, der pålægges efter § 7.

Restancer til SKAT (f.eks vedrørende lønsumsafgift mv.)

registreres i Det Centrale Fordringsregister, som SKAT´s

Hovedcenter er dataansvarlig myndighed for. De registrerede

fordringer har til formål at danne grundlag for modregning og udlæg, og de

registrerede oplysninger vil blive slettet i registeret, når fordringerne

er indfriet. Oplysningerne i registeret stilles til rådighed for andre

offentlige myndigheder, såsom kommuner og politimyndigheder m.fl.

F.13 Hæftelse for afgift - § 12

For betaling af lønsumsafgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller

lign. driver virksomheden for egen regning.

Fællesregistrering

Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer, fællesregistreret efter

§ 3, stk. 4, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften

vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den pågældende

fællesregistrering.

Bestemmelsen om fællesregistrering er nærmere omtalt i afsnit

B.2.5.2 .

Herboende

repræsentant

Er en udenlandsk virksomhed repræsenteret ved en herværende

repræsentant efter § 3, stk. 3, hæfter denne og virksomheden solidarisk

for betaling af afgiften.

Bestemmelsen om herboende repræsentant er nærmere omtalt i afsnit

B.2.4 .

F.14 Lønindeholdelse

I opkrævningslovens § 14 er der hjemmel til at foretage lønindholdelse

for ikke betalt lønsumsafgift mv. Reglerne om lønindholdelse reguleres af

kildeskattelovens (KSL) § 73.

Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved

bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for

fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,

afgiftsforhøjelser samt gebyrer. I bekendtgørelsen er det bestemt, at

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven

ligeledes finder anvendelse på momsområdet.

Skyldneren har pligt til at give told- og skatteforvaltningen alle

nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning

for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter retsplejelovens §

497 pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en

udlægsforretning, som efter omstændighederne kan gennemføres ved

fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, jf. inddrivelseslovens § 7

og retsplejelovens § 494.

Lønindeholdelse kan foretages for restancer vedrørende momstilsvar,

renter, gebyrer, moms for foreløbige fastsættelser samt bøder, der

afgøres administrativt. Det er en forudsætning for

lønindeholdelsen, at skyldneren hæfter personligt for disse krav.

Ifølge KSL § 73, stk. 3, kan indeholdelse ske, selv om lønudbetalingen

mv. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af

nettolønnen.

KSL § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan gradueres

efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og

indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fremgår ,

at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse

fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf.

dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af

afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om,

at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken

indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med

og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af

indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at

restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre

indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter

iværksættelsen af lønindeholdelsen.

Sammen med varslet om lønindeholdelse skal

restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren

og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at

oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan

gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.

Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til

indsendelse af budgetskemaet.

En egentlig betalingsevnevurdering skal gennemføres af

restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i

inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, hvis skyldneren som følge af

væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf.

inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den

maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag

efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt

mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent.

Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan

gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet

arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der

udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller

private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter §

13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.

Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af

gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. §

13, med fradrag af følgende udgifter:

rimelige udgifter til bolig, jf. § 14

nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. §

15

udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16

bidragsforpligtelser, jf. § 17

udgifter til særlige behov, jf. § 18

udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19

et rådighedsbeløb, jf. § 20

ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21

ydelser på anden gæld, jf. § 22

Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens

nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.

Såfremt

skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af

samlivet med ægtefællen, eller

træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller

afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens

ægtefælle, eller

afdrager ægtefællen offentlig gæld,

udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af

halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk.

4.

Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en samlevende.

Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige momsbeløb

mv. træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Afgørelsen om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,

der underretter den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) om afgørelsen

og den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelsen.

Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal den

indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) give skriftlig meddelelse om navn,

adresse og CPR-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte

beløb.

Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der

følger efter indeholdelsen, og beløbet skal indbetales til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste

rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges

fristen til den nærmest følgende hverdag.

For en nærmere beskrivelse af reglerne om lønindeholdelse kan i øvrigt

henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit

I.3.3 .

F.15 Eftergivelse og henstand

Reglerne om eftergivelse findes i opkrævningslovens § 15, medens

adgangen til at meddele henstand fremgår af § 3, stk. 2, i lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samt § 6 i

inddrivelsesbekendtgørelsen.

F.15.1 Eftergivelse

§ 15, stk. 1

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, kan moms og andre tilsvar,

renter, gebyrer og administrative bøder eftergives, såfremt

skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for

de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine

gældsforpligtelser, og

det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af

skyldnerens økonomiske forhold.

Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale

som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det

offentlige.

§ 15, stk. 2

Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender,

herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til

at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en

finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske

situation,

er stiftet med henblik på forbrug eller

er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller

erstatningspådragende forhold,

skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren

har haft rimelig mulighed herfor,

skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at

eftergivelsessag er indledt.

§ 15, stk. 3

Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder,

samt om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af

offentlige restancer.

§ 15, stk. 4

Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger

andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis

eftergivelse.

§ 15, stk. 5

Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter

stk. 1, jf. dog stk. 6.

§ 15, stk. 6

Eftergivelse kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler

derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende

institutioner, fonde el.lign.

I praksis skal bestemmelsen i § 15, stk. 6, forstås således, at

der alene kan ske eftergivelse i f.eks. de tilfælde, hvor der er tale om

myndighedsfejl, livstruende sygdom, force majeure eller force majeure

lignende situationer.

§ 15a - bortfald eller

nedsættelse af gælden

Eftergivelse kan ifølge § 15a gå ud på bortfald eller nedsættelse af

skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes

bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne

del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning

af gælden.

§ 15b - bortfald af

eftergivelse

Eftergivelse kan ifølge § 15b tilbagekaldes, såfremt

skyldneren

i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i

svigagtigt forhold eller

groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling

af den ikke eftergivne del af gælden.

En grov tilsidesættelse vil f.eks. foreligge, såfremt skyldneren gennem

længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har pengene til

betalingen.

F.15.2 Henstand

Der kan gives henstand med de samme beløb, som kan eftergives.

Hjemmelen til at meddele henstand fremgår af § 3, stk. 2, i lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Inddrivelsesbekendtgørelsen udtaler i § 6, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når skyldneren

efter reglerne i § 5, stk. 1 og 3, eller kapitel 6 ikke aktuelt har

betalingsevne. For eksempel vil henstand kunne opnås, hvis skyldneren

afvikler anden gæld til det offentlige og derfor midlertidigt ikke har

nogen betalingsevne.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere bevilge henstand, når

særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, jf. § 6, stk. 2. Efter

§ 7 i nævnte bekendtgørelse er henstand efter § 6 ikke til

hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og

realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der foretages

forbehold herfor.

Overskydende skat eller andre udbetalinger fra staten kan modregnes i

henstandsbeløbet, såfremt der i henstandsbevillingen er taget forbehold

herom.

Lignende dokumenter