MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT J FRADRAG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit J
Fradrag
Virksomheder har som hovedregel
ret til at trække momsen (købsmoms) fra på de varer og momspligtige
ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens momspligtige
leverancer.
3 typer
fradragsret
Der sondres mellem tre
forskellige former for fradragsret, nemlig
fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til
brug for virksomhedens produktion og ydelser til brug for
virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37
delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon,
der bruges både erhvervsmæssigt og privat/til virksomheden uvedkommende
formål, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige
varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41
ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens
salg af varer og momspligtige ydelser, eller vedrører formål, der er
nævnt i § 42.
J.1 Fuld fradragsret § 37
Bestemmelsen i § 37 fastsætter
reglerne om fradragsret for moms på indkøb mv. der udelukkende anvendes
til brug for momspligtig virksomhed, dvs. fuld fradragsret for
købsmomsen.
Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 2, i 6.
momsdirektiv.
J.1.1 Fuld fradragsret § 37, stk. 1
Ifølge § 37, stk. 1, kan registrerede
Læs alt
virksomheder ved opgørelsen af købsmoms fradrage momsen af virksomhedens
indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for
virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter § 13,
herunder leverancer udført i udlandet.
Den fradragsberettigede moms er
momsen af virksomhedens indkøb eller den moms, som virksomheden i øvrigt
skal betale for varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med
virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i forbindelse med driften af
den momspligtige virksomhed. Det gælder også leverancer udført i
udlandet.
Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden
rent faktisk skal betale moms af dens momspligtige leverancer. Indkøb til
brug for eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats, jf. §§ 14-21 og
34, er derfor fuldt fradragsberettigede.
Der er derimod ikke
fradragsret for indkøb mv. til brug for leverancer af varer og ydelser,
der er fritaget for moms efter § 13. Det betyder bl.a., at den finansielle
sektor i vidt omfang ikke kan fratrække momsen på deres
indkøb.
Momslovens § 37, stk. 1, skal ses i lyset af 6. momsdirektivs
artikel 17 og EF-domstolens fortolkning af bestemmelsen. Af EF-domstolens
kendelse i sag C-4/94 (BLP-Group plc), der vedrørte fradrag for købsmoms
af varer og ydelser i tilknytning til momsfritagne leverancer, fremgår, at
artikel 17 i 6. momsdirektiv medfører, at når en momspligtig person
leverer tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter
disse til en momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradrag for
købsmomsen. Dette gælder, selv om den fritagne ydelse skal bruges til en
momspligtig leverance. Se tillige TfS 1996, 320.
Momsnævnet har i
TfS 1996, 563 nægtet fradrag for momsen af en advokatregning i forbindelse
med en fuldt momspligtig virksomheds salg af aktier. Det pågældende
selskabs momspligtige aktiviteter bestod af udlejning/leasing af
driftsmidler.
Nævnet fandt, at det følger af dommen i EF-Domstolens
afgørelse af 6. april 1995 i sagen BLP-Group plc, C-4/94, at der ikke kan
indrømmes fradragsret for momsen af advokatregningen. Momsfritagne
transaktioner, f.eks. finansielle transaktioner, kan ikke give anledning
til fradrag. Hvis en indkøbt ydelse skal bruges til en fritaget aktivitet,
er der ingen fradrag, uanset om virksomheden i øvrigt er fuldt
momspligtig, og provenuet fra aktiesalget skal anvendes i den momspligtige
virksomhed.
Styrelsen har i TfS 1999, 854
orienteret om, at en told- og skatteregion i to sager har nægtet fradrag
for moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som er fritaget for
afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11, jf. momslovens §
37. Regionen henviste til TfS 1996, 563 og EF-domstolens afgørelse af 6.
april 1995 i sagen med BLP Group plc (SU 1995, 235).
I den ene sag
havde en virksomhed, der var frivillig registreret for dels udlejning af
fast ejendom, dels køb mv. af fast ejendom med henblik på efterfølgende
salg til en en registreret virksomhed, fratrukket momsen af omkostningerne
ved salg af virksomhedens ejendomme. Regionen anerkendte ikke fradragene
med henvisning til, at salg af fast ejendom er momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og at lovens § 37 alene giver fradrag for
moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for
afgift efter momslovens § 13.
I den anden sag havde en virksomhed i
forbindelse med en børsintroduktion fratrukket momsen af udgifter til
rådgivere samt udfærdigelse af prospekt. Regionen nægtede fradrag for
momsen, idet salg af aktier i forbindelse med en børsintroduktion er en
momsfritaget finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,
litra e, og idet § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der
knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter
momslovens § 13.
Der er kun fuld
fradragsret, hvis indkøbene mv. udelukkende anvendes til brug for den
registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også anvendes til andre
formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig virksomhed, er der
kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.
Styrelsen har i TfS
1998, 605 udtalt, at broafgifter, som betales ved kørsel på
Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for
motorkøretøjer i momslovens forstand. Fradragsretten afhænger dermed af,
hvilket køretøj der er tale om, og hvad køretøjet anvendes til. Se J.3.1.7
og J.2.4.
Styrelsen har i TfS 1998, 772,
truffet afgørelse om, at rederier, som modtager fakturaer med moms, som
efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 eller 9 retteligt burde være
eksklusive moms, ikke kan fradrage momsen. Afgørelsen har virkning fra 1.
januar 1999.
Styrelsen har i TfS, 1998, 798, truffet afgørelse om, at
en virksomhed, som modtog en faktura inklusive dansk moms, ikke var
berettiget til at fratrække momsbeløbet på momsangivelsen. Det omhandlede
momsbeløb var anført i strid med momslovens § 16 (ydelser vedrørende fast
ejendom). Der er således ikke fradragsret for momsbeløb, som er påført en
faktura i strid med momslovens regler herom. Afgørelsen har virkning fra
1. januar 1999.
Der er fortsat mulighed for, at parterne indbyrdes kan
berigtige fejlen, hvis der er opkrævet moms af leverancer, som retteligt
burde være eksklusive moms
.
Øresundsbroen
Den faste forbindelse over
Øresund forventes at åbne 1. juli år 2000. Forbindelsen vil blive pålagt
en passageafgift, der opkræves på den svenske side af sundet.
Eftersom
forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk territorium, pålægges
passageafgiften moms delvis i Danmark og delvis i Sverige.
Det følger
af Forslag til lov om ændring af Momsloven, L 24, vedtaget ved
tredjebehandling den 2. december 1999, at virksomheder registreret i
Danmark har fradragsret for både det danske og det svenske momsbeløb i
Danmark, og at fradragsretten også gælder for virksomhedens personbiler,
uanset der efter de gældende regler ikke er fradrag for moms vedrørende
drift af personbiler, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7
.
J.1.1.1 Praksis
Der er i en række afgørelser taget
stilling til, hvornår en virksomheds indkøb af varer og ydelser kan anses
for udelukkende at blive anvendt til brug for virksomhedens momspligtige
leverancer.
Afgørelserne vedrører i det væsentlige købsmomsen
vedrørende anlægsaktiver, driftsmidler, inventar samt løbende
driftsudgifter, herunder udgifter til personale og
reklame.
Anlægsaktiver
Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse
af anlægsaktiver, kan momsen fradrages, hvis aktivet udelukkende anvendes
til brug for virksomhedens leverancer.
Det afgørende er, om
anlægsaktivet efter en konkret vurdering kan anses for at have en
nødvendig eller i hvert fald almindelig og naturlig tilknytning til den
momsregistrerede virksomhed samt indgår som en integreret del af
virksomheden med den følge, at det anvendes til brug for virksomhedens
leverancer. Formål, som er virksomheden uvedkommende eller ikke efter en
konkret vurdering udgør et naturligt led i den momsregistrerede
virksomheds drift og omsætning, bevirker, at der ikke er fradragsret efter
§ 37. De spørgsmål, som har været behandlet, har typisk vedrørt
anlægsaktiver, som efter deres art også kan bruges privat eller er
omfattet af bestemmelserne i §§ 38-42. Endelig kan momsen af aktiver, der
anses for at vedrøre virksomhedens leverancer, som er fritaget for moms
efter § 13, ikke fradrages.
Som eksempel kan nævnes Dep. 508, hvor
fradragsret blev anerkendt for momsen af byggeomkostningerne ved
opførelsen af et enfamiliehus, der udelukkende blev anvendt til kontor og
udstilling. Momsen vedrørende den faste ejendoms sauna og svømmebassin
kunne dog i den konkrete sag ikke fratrækkes, selv om disse faciliteter
ikke blev anvendt privat, men kun af kunder og personale. Svømmebassinet
og saunaen fandtes ikke at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og
momspligtige leverancer.
Købsmoms vedrørende svømmebassiner er dog
blevet accepteret som fradragsberettiget i tilfælde, hvor den
momsregistrerede virksomhed har bestået f.eks. i drift af et hotel, et
feriecenter eller en campingplads, og hvor bassinet har været en
underholdningsforanstaltning for de besøgende. I disse tilfælde er aktivet
blevet anset for udelukkende at vedrøre virksomhedens leverancer. Hvis
virksomheden udlejer svømmebassinet til skoler eller foreninger til
sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den udelukkende anvendelse til
virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og momsen vedrørende disse
aktiviteter kan følgelig ikke fratrækkes.
Når f.eks. et svømmebassin,
sauna, solarium, motionsredskaber mv. er anskaffet til personalets brug i
tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, er der fradragsret for
købsmomsen. Aktiverne indgår som en integreret del af virksomhedens
normale omklædnings- og badefaciliteter, hvor købsmomsen også er
fradragsberettiget. Se Mn. 1312.
Som yderligere eksempler på
anlægsaktiver, hvor købsmomsen er anset for fradragsberettiget, kan nævnes
en skurby/containerby, som medarbejdere i en entreprenørvirksomhed bruger
til at overnatte i. I vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun bruges til
virksomhedsrelevante formål, skal henses til, om disponeringen af rummene
er usikker, om containerne kan flyttes, om medarbejderen kun bruger
skurbyen, når han skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund af
arbejdets art at bruge et sådant overnatningssted. Nævnet anførte, at
skurbyen ikke skal betragtes som bolig i momslovens forstand. Se
Mn.1351.
Endvidere har Momsnævnet i TfS 1996, 217 indrømmet fradrag for
købsmomsen af udgifter til byggeri. Ifølge lokalplanen for området måtte
ejendommen kun anvendes til opførelse og drift af feriecenterbebyggelse,
ligesom byggeriet skulle opfylde reglerne i lov om hotelvirksomhed samt
lov om sommerhuse og camping. Momsnævnet fandt efter en konkret vurdering,
at byggeriet havde karakter af hotel og følgelig skulle bruges til at
drive momspligtig hotelvirksomhed. Nævnet anførte, at der efter nævnets
opfattelse må lægges vægt på andre myndigheders karakteristik i relation
til plan- og byggelovgivning samt hotellovgivning.
Der er også
anerkendt fradragsret for moms af byggemodning af arealer, der skulle
bruges til opførelse af bygninger mv. til virksomhedens eget brug. Dette
gjaldt dog ikke moms af byggemodning af arealer, der var bestemt til salg.
På den anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger
fradrages som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været
fradragsret for omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder,
selv om det frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller
andet formål, hvor der ikke er fradragsret.
Der er derimod ikke
fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning i de nævnte
tilfælde.
Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks. til
private formål, skal reglerne om udtagning anvendes, jf. momslovens § 8,
stk. 2, og § 28, stk. 4. Se tillige J.4 om regulering af købsmoms for
driftsmidler mv., der er omfattet af momslovens §§ 43-44
(investeringsgoder).
Byggeri for egen
regning
Se afsnit D.5.6 om fradrag i
virksomheder, der opfører byggeri for egen
regning.
Driftsmidler
Købsmoms af driftsmidler, som en
registreret virksomhed har anskaffet til brug i virksomheden, kan
fradrages. Betingelsen for fuldt fradrag er også i dette tilfælde, at
driftsmidlerne kun bruges i virksomheden, og at de udelukkende anvendes
til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er momsfritaget efter
momslovens § 13.
Ligesom ved spørgsmålet om fradragsret for moms af
anlægsaktiver skal der i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering
af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for
virksomhedens momspligtige virke. Uvedkommende formål kan ikke accepteres,
hvis der skal opnås fuld fradragsret for købsmomsen efter § 37.
Som
eksempel på driftsmidler, hvis moms kan fradrages, kan nævnes
biltelefoner, også selv om de er installeret i en personvogn. Det kræves,
at det er godtgjort, at der kun er tale om erhvervsmæssig brug i en
momspligtig virksomhed.
Også moms ved køb af køretøjer, f.eks. vare-
og lastvogne, knallerter og cykler, kan fratrækkes fuldt ud, forudsat at
køretøjerne udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Moms ved køb af personvogne, der er indrettet til at transportere højst 9
personer, kan ikke fradrages, uanset om køretøjet bruges helt eller delvis
i virksomheden. Se § 42, stk. 1, nr. 7 og J.3.1.7.
Som eksempler på
udgifter til aktiver, der på trods af deres private præg er anset for at
vedrøre den momspligtige virksomheds leverancer, kan nævnes udgifter til
TV- og videoapparater, som bruges på danske fiskefartøjer, der anvendes
til erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder musikinstrumenter, som
tilhører virksomheden, og som er købt til brug for et orkester, hvis
medlemmer alle er medarbejdere i virksomheden. Baggrunden for denne
praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel påvirker
virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på arbejdspladsen
og tillige i virksomhedens interesse.
For driftsmidler, som overgår til
anden anvendelse, gælder tilsvarende regler som for anlægsaktivers
overgang til anden anvendelse, jf. ovenfor.
Løbende
driftsudgifter
Løbende driftsudgifter, der
udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer,
berettiger til fradrag. I det omfang, udgifterne bruges privat, kan der
ikke opnås fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften
er anvendt til en vare/ydelse, der kan bruges privat. Hvis det er
tilfældet, skal det dernæst afgøres, om udgiften i det konkrete tilfælde
må anses at være afholdt udelukkende til brug for den momspligtige
virksomhed.
Der kan således ikke indrømmes momsfradrag for
driftsudgifter afholdt før en momsregistrering. Momsnævnet har i TfS 1997,
449 truffet afgørelse om, at der for løbende leverancer som telefon,
telefax og elektricitet, hvor faktureringen vedrørte tiden både før og
efter registreringen, alene er et forholdsmæssigt fradrag.
Som
eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt fratrukket, kan
nævnes udgifter til drift af de anlægsaktiver og driftsmidler, der er
omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og gasværkers
demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes indkøb af
levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS 1994, 756,
hvor momsen af udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på
en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev anerkendt som
fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev anset for en
integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende godset.
Momsnævnet har derimod i TfS 1996, 364 nægtet fradragsret for momsen af
udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på en hovedgårds
fredede længe, der ikke kunne bebos. Nævnet medgav, at længen var en
integreret del af skovbrugsvirksomheden, og at der på grund af fredning
forelå en vedligeholdelsespligt for ejeren af hovedgården. Imidlertid
havde virksomheden næsten ingen indtægter haft de sidste 3-4 år, hvorfor
Momsnævnet fandt, at det erhvervsmæssige element havde et så beskedent
omfang, at det blev overskygget af de ikke erhvervsmæssige interesser, der
knyttede ejeren til ejendommen. Den fredede længe fandtes således at høre
til boligdelen med manglende fradragsret til følge.
Momsnævnet har
ligeledes i TfS 1996, 184 truffet afgørelse om, at en selvstændig juridisk
enhed ikke kunne afløfte moms vedrørende reklameudgifter afholdt for en
anden juridisk enhed, som ikke drev momsregistreret virksomhed.
Der var
tale om et selskab, der afholdt annonceomkostninger for et andet selskabs
annoncer i førstnævnte selskabs reklameavis.
Momsnævnet har videre i
TfS 1998, 246 truffet afgørelse om, at der ikke kan gives momsfradragsret
for arbejde udført af en advokat og en revisor i forbindelse med et
selskabs køb af egne anparter. Momsnævnet begrundede afgørelsen med, at
den ydede rådgivning - rådgivning i tilslutning til køb af egne anparter -
vedrører en momsfritaget finansiel transaktion. Samtidig med, at selskabet
købte sine egne anparter hos hovedanpartshaveren, leverede det en
momsfritaget finansiel transaktion over for de tilbageværende
anpartshavere i form af ejerskabet over selskabet. Nævnet anså en
del af advokatens arbejde for udført i forbindelse med selskabets øvrige
virksomhed og indrømmede selskabet fradragsret for denne del af
fakturaen.
Som yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er
fradragsret for købsmomsen, kan nævnes udgifter til udsmykning i en
momsregistreret virksomhed. Se TfS 1995, 687, hvor Momsnævnet godkendte
fradragsret for købsmomsen af nogle malerier, der skulle hænge på væggen i
virksomhedens lokaler. Der er også fradragsret for købsmomsen på udgifter
til blade, fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade inden for den
registrerede virksomheds område samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges
frem til kunderne, f.eks. i frisørsaloner.
Momsnævnet har indrømmet en
kommunes kloakforsyning fradrag for momsen af de afholdte omkostninger,
som vedrørte restaureringen af en sø, idet Momsnævnet fandt, at
omkostningerne vedrørte kloakforsyningens momspligtige opgaver,
jf. TfS 1995, 474.
Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse
om, at moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som
anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for
medarbejdere, kan fradrages efter momslovens almindelige regler.
Mobiltelefoner er således ikke omfattet af den særlige regel i momslovens
§ 40, stk. 2.
Momsnævnet har i TfS 1998, 363 truffet afgørelse om, at
et markedsanalysefirma har fradragsret for moms af indkøb af
respondentgaver. Gaverne var et nødvendigt led i opnåelsen af svar fra
testpersoner. Gaverne blev først udleveret, når der var svaret.
Nævnet
fandt ikke, at disse gaver var omfattet af momslovens § 42, stk 1, nr. 5,
der bl.a. undtager gaver fra fradragsretten. Nævnet lagde herved til
grund, at de pågældende respondentgaver ikke er gaver i momslovens
forstand, men må anses som betaling for et stykke arbejde udført for
virksomheden.
Personaleudgifter
Ud fra synspunktet om, at
personalerelaterede udgifter normalt er fradragsberettigede
driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens
leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i momstilsvaret.
Derfor kan
købsmoms af arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som
anvendes af personalet, når det arbejder for virksomheden, fradrages. Det
samme gælder moms af arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at
virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden
at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen
trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at
der stilles arbejdstøj til personalets rådighed.
Det samme gælder
civilbeklædning såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der
tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de
repræsenterer virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det
er dog en betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der
er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt
de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være
pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.
De nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til
brug for virksomheden og ikke privat.
Også købsmoms af
sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til
låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt fradrages.
Moms
af andre typer personaleudgifter, som f.eks. omkostninger til lærebøger og
til andre undervisningsaktiviteter, f.eks. uddannelse af personale,
udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge, bogudgifter til lærlinge
m.fl., kan fradrages. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan
kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke revisionsvirksomheders
udgifter til ansattes lærebøger, hvor købsmomsen kan fratrækkes, selv om
arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen. Udgiften er desuagtet anset for
at vedrøre virksomhedens leverancer.
Som yderligere eksempler på
personalerelaterede udgifter kan nævnes udgifter til inventar,
køkkenudstyr, service, rengøringsmaterialer mv. til brug i virksomhedens
frokoststue. Dette hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at
stille rum og visse faciliteter til rådighed for personalets
frokost.
Reklameudgifter
Løbende udgifter i form af
driftsudgifter til reklame er skattemæssigt fradragsberettigede i
virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms kan fradrages som
købsmoms.
Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt
afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.
Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds
almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og
fordelagtigt bemærket.
Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at
den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor
skal følge denne, hvor en sådan allerede foreligger.
Som eksempler på
udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret for købsmomsen
til følge, kan nævnes modetøj, som en virksomhed gratis stiller til
rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets konkurrencer, se
Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og eneforhandler af
modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte modetøjet i forbindelse med
konkurrencen. I pakken med gevinsten var udover et lykønskningskort fra
ugebladet lagt et varekatalog.
Se også Mn. 1044, hvor momsen af en
virksomheds lejeudgift til en bus, som blev anvendt til at transportere
potentielle kunder fra virksomhedens detailudsalg til fabrikken, og som
var påmalet firmaets navn mv., blev anset for at vedrøre en
fradragsberettiget reklameudgift.
På samme måde og ud fra samme
synspunkt behandles moms af sportsbeklædning, som i reklameøjemed er
forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til
sportsforeninger eller andre sportsudøvere. Det samme gælder sportstøj,
der udleveres af en importør/forhandler, men beklædningen behøver i dette
tilfælde ikke at være forsynet med anden reklame end et almindeligt
varemærke for det pågældende fabrikat. Til gengæld skal sportsforeningen
forpligte sig til i en vis periode at undlade at bruge tilsvarende
beklædning af andre fabrikater, ellers ville reklameværdien have begrænset
eller ingen værdi.
Ligeledes ud fra et reklamesynspunkt er der
fradragsret for købsmomsen af håndbøger, der indeholder teknisk/faglige
redegørelser samt omtale af virksomhedens produkter, og som udleveres
gratis til virksomhedens kunder samt til andre inden for den pågældende
branche. Samme praksis gælder for reklametryksager mv. til brug i
forbindelse med sælger- eller forbrugerkonkurrencer.
Momsnævnet har
indrømmet en virksomhed fradragsret for købsmomsen af udgifter til køb af
nogle reklame- og markedsføringsartikler, som blev brugt til
demonstration, men som efter endt brug forblev hos kunderne. Til støtte
for afgørelsen anførtes, at der var tale om en meget lav restværdi,
og at der således ikke forelå noget donatorisk element, se TfS 1996,
56.
Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller
fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i
reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på
uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed
som fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en
betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med
virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at
have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes
plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere,
lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994,
401.
J.1.2 Købsmoms § 37, stk. 2
Bestemmelsen indeholder en nærmere
afgrænsning af den fradragsberettigede
moms.
J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1
Momsen af varer og ydelser, der er
leveret til virksomheden, kan medregnes til den fradragsberettigede
moms.
Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er
således afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra. Om
opgørelse af afgiftstilsvaret henvises til momslovens § 56. Se afsnit
O.
Derimod er det det faktiske leveringstidspunkt, der er afgørende for
fradragsretten i de tilfælde, hvor en virksomhed på grund af en lovændring
ændrer status fra at være momsfri til at være momspligtig eller omvendt,
se TfS 1997, 449, der er omtalt under J.1.1.1.
Det er ikke en
betingelse, at fakturabeløbet og dermed den tillagte moms er betalt. Moms
vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på afbetaling med
ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen allerede på
faktureringstidspunktet.
Der er dermed et sammenfald mellem det
tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne fakturerede varer og ydelser
til de momspligtige leverancer, og det tidspunkt, hvor køber kan medregne
momsen heraf til købsmomsen. Om det momsretlige leveringsbegreb henvises
til § 23. Se F.1.
Momsen af virksomhedens indkøb, som er leveret til og
betalt af virksomheden, kan normalt medregnes til købsmomsen, selv om
virksomheden efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvist
refunderet fra trediemand, og der er andre - evt. ikke registrerede -
medindehavere. Refusion fra trediemand kan forekomme, f.eks. i tilfælde,
hvor der udføres arbejde på en fast ejendom, som virksomheden
bruger.
Indkøb, der vedrører et registreret interessentskabs
momspligtige aktiviteter, kan medregnes til købsmomsen, selv om udgiften
er afholdt af en af interessenterne personligt.
Moms af fakturerede
forudbetalinger kan også medregnes til købsmomsen, jf. § 23, stk. 3,
hvorefter betalingstidspunktet anses for leveringstidspunkt, når betaling
finder sted, inden levering eller fakturering er sket.
Hvis en
registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet
forudbetaling til en leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider
tab på forudbetalingen som følge af leverandørens konkurs el.lign, kan
købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen.
Der skal ikke efterfølgende ske regulering af købsmomsen som følge af
tabet. Det krav, som køberen anmelder i sælgers konkursbo, skal være
ekskl. moms, jf. Dep. 506.
Se TfS 1996, 561, hvor Momsnævnet nægtede
fradrag for købsmomsen af fakturaer, der ikke omhandlede faktiske
leverancer. Der var ikke i sagen foretaget levering, ligesom det heller
ikke var hensigten, at der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at
der var tale om fiktive fakturaer, der ikke skulle betales. Til
virksomhedens anbringende om, at den idømte erstatning kunne sidestilles
med forudbetaling, bemærkede Momsnævnet, at fradrag for købsmoms efter
forudbetaling forudsætter, at der rent faktisk sker betaling inden
faktureringen.
J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande § 37, stk. 2, nr.
2
Efter § 37, stk. 2, nr. 2, er der
fradragsret for moms af virksomhedens erhvervelser fra andre EU-lande.
Virksomheden skal efter § 11 betale moms af disse erhvervelser og har
fradragsret for momsen, hvis varen er erhvervet til brug for virksomhedens
momspligtige leverancer. Moms af EU-erhvervelser behandles derfor på samme
måde som den moms, indenlandske leverandører har faktureret til
virksomheden. Se D.9 og G.7.
Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til
købsmomsen i den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. §
25. Se F.2.
J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU § 37, stk. 2,
nr. 3
Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er der
fradragsret for momsen på virksomhedens køb fra lande uden for EU.
Virksomheden skal efter § 12 betale moms af de indførte varer, som skal
momsberigtiges ved indførslen. Den moms, der er betalt i forbindelse med
varens indførsel, kan fratrækkes efter samme regler, som hvis varerne var
købt i Danmark.
Moms af varerne (importmoms) kan fradrages på det
tidspunkt, hvor varerne er blevet fortoldet, jf. § 26.
Moms, som i
henhold til EU's forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en
T-forsendelse, kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den
hovedforpligtede eller hos afsenderen, hvis retureksemplaret af
forsendelsesangivelsen ikke modtages hos Told Skat. En hovedforpligtet er
en fysisk eller juridisk person, som er godkendt som kautionist efter EU's
regler, og som har kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer,
der forsendes, jf. EU's
forsendelsesordning.
J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4
Efter § 37, stk. 2, nr. 4, er der
fradragsret for momsen af ydelser, som virksomheden indkøber i andre
lande, og som det efter § 46, stk. 1, nr. 3, påhviler virksomheden at
betale moms af. Det drejer sig om ydelser, der er nævnt i §§ 17 - 21,
f.eks. rådgivningsydelser mv., transportydelser og ydelser knyttet til
transport, herunder når de leveres af formidlere. Se E.3.5-E.3.8 og
L.1.2.3.
J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5
Efter § 37, stk. 2, nr. 5, er der
fradragsret for den moms, der skal betales efter §§ 6 og 7. Efter disse
bestemmelser skal momspligtige personer betale moms, hvis de for egen
regning opfører bygninger til salg eller udlejning eller til brug for
virksomheden eller dennes indehaver under de omstændigheder, der er nævnt
i §§ 6 og 7, se D.5.
J.1.2.6 Dokumentation
Det er en generel betingelse for at
kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumetation kan fremlægges
forskriftsmæssige fakturaer. Der henvises til kapitel 11 i
momsbekendtgørelsen.
Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende
motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig
dokumentation.
For importerede varer anvendes de månedlige
importspecifikationer fra Told Skat som dokumentation.
Vedrørende
opgørelse af momstilsvaret, se O og momslovens §
56.
J.1.3 Udtagning § 37, stk. 3
§ 37, stk. 3, fastslår, at i det
omfang, der skal betales salgsmoms af en vare, der udtages, kan købsmomsen
fratrækkes i forbindelse med udtagningen, hvis det ikke allerede er sket.
Ved udtagning af aktiver, hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved
indkøbet mv., kan der således efter bestemmelsen foretages fradrag for den
resterende del af momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et
maksimum for det beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af
momsgrundlaget ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at
fradraget ikke kan blive større end den moms, der skal betales ved
udtagningen af aktivet. Se
G.2.4.
J.1.4 Byttehandel § 37, stk. 4
I § 37, stk. 4, bestemmes, at
når momsen ved byttehandel beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. §
28, stk. 2, 3. pkt., skal fradragsretten tilsvarende opgøres på grundlag
af forskelsbeløbet. Se G.2.2.
J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41
I §§ 38 - 41 behandles reglerne om
delvis fradragsret for købsmomsen.
Reglerne giver virksomheden mulighed
for fradragsret i samme omfang, som anvendelsen af indkøbet vedrører
virksomhedens momspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er
derfor kun relevante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt
ud, anvendes af den registreringspligtige virksomhed.
Der er dog i §§
40 og 41 fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse
tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb mv. af vare- og
lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger,
hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb mv. ikke behøver at
stå i forhold til den faktiske anvendelse.
Ved opgørelse af delvis
fradragsret anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter
anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.
Der må herefter
sondres mellem:
indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel
momspligtige som momsfri aktiviteter
indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål,
f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for
momslovens anvendelsesområde
indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og
vedligeholdelse af fast ejendom
anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje, telefoner
samt vare- og
lastvogne.
J.2.1 § 38
Bestemmelsen omfatter reglerne om
delvis fradragsret, dels når der er købt ind til en virksomhed, der har
såvel momspligtige som momsfri aktiviteter, dels når der er foretaget
indkøb til fradragsberettigede formål i virksomheden og til virksomheden
uvedkommende formål, herunder til privat brug, jf. stk. 1 og 2. Endvidere
fremgår det af stk. 3 og 4, hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal
foretages. Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 5 i 6.
momsdirektiv.
Bestemmelsen omfatter ikke opførelse mv. af bygninger,
vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til
landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner, der af
arbejdsgiveren installeres hos medarbejderen samt anskaffelse og drift af
vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§
39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for
disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og
2.4.
J.2.1.1 Blandet anvendelse § 38,
stk.1
§ 38, stk. 1, omhandler
opgørelsen af den delvise fradragsret ved indkøb mv. til blandet
anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til
registreringspligtig virksomhed og til ikke registreringspligtig
virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud erhvervsmæssigt. Hvis
indkøbet anvendes til virksomheden uvedkommende formål, herunder privat,
bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.
Fradragsretten opgøres
forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af momsen, der forholdsmæssigt
svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den registreringspligtige del af
virksomheden. Dette bevirker, at jo større omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden er af den samlede omsætning, jo
større bliver fradragsretten.
Styrelsen har i TfS 1998, 463,
truffet afgørelse om, at et flyselskab, som udbetaler agentprovisioner til
forskellige rejsebureauer, ikke kan modregne agentprovisionerne i deres
samlede omsætning inden opgørelsen af den delvise fradragsret.
Agentprovisionerne er en omkostning for flyselskabet i forbindelse med
salg af flybilletter.
Højesteret har i TfS 1999, 361, stadfæstet Vestre
Landsrets dom (TfS 1998, 327) om, at en ejendomsmægler, som tillige havde
momsfri og momspligtige huslejeindtægter ved udlejning af egne beboelses-
og erhvervsejendomme, skulle medregne de momsfri huslejeindtægter til den
samlede omsætning inden opgørelse af den delvise fradragsret. Højesteret
bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse de momsfri
huslejeindtægter for omsætning hidrørende fra passiv
kapitalanbringelse.
For så vidt angår
opgørelse af den delvise fradragsret i byggevirksomheder, som har både
momspligtig og momsfri omsætning, henvises til afsnit
D.5.6.1.
Beregning af omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden
Ved omsætning i den
registreringspligtige del af virksomheden forstås den omsætning, hvoraf
der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til §§ 14-21 og
34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv., levering af varer til et
andet EU-land, herunder levering af nye transportmidler til andre
EU-lande, salg af aviser mm.).
Virksomhedens samlede omsætning består
af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf.
ovenfor, samt virksomhedens øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales
moms.
Eksempel på beregning af delvis fradragsret:
Momspligtig omsætning (ekskl. moms)
500.000 kr.
Omsætning efter § 34
100.000 kr.
Omsætning af momsfri ydelser
400.000 kr.
Samlet omsætning
1.000.000 kr.
Fradragsretten for indkøb til blandet anvendelse i denne
virksomhed vil udgøre:
(500.000 + 100.000) x 100 =
60%
1.000.000
;
Fremkommer
der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes
fradragsprocenten til nærmeste hele tal.
Omsætningsfordelingen i en
virksomhed med såvel momsfri som momspligtige aktiviteter skal anvendes
som grundlag for opgørelsen af den delvise fradragsret, selv om der er et
misforhold mellem omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til
de to aktiviteter, jf. Dep. 1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund
af blandet anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668,
der vedrørte momsfradrag i spillekasinoer. Se også TfS 1996, 588,
omhandlende ØLD af 26. juni 1996, 4, B - 1342 - 92, hvor landsretten
fastslog, at moms vedrørende et edb-anlæg, som anvendes til både
momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal opgøres efter forholdet
mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede
omsætning, og ikke efter anlæggets benyttelse (skønsmæssig
fordeling), samt TfS 1996, 562, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at
der kun kan indrømmes delvis fradragsret for momsen af fællesudgifterne i
forbindelse med et finansieringsselskabs fakturabelåning af
moderselskabets fakturaer, idet finansieringsselskabet både havde
momspligtige og momsfrie indtægter.
Det er som hovedregel virksomhedens
samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede
omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret.
Imidlertid
har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses
bort fra ved beregning af virksomhedens
fradragsprocent.
Salg af større driftsmidler og fast
ejendom
De omsætningsbeløb, der er tale om, er
indtægter fra salg af investeringsgoder, der har været benyttet i
virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre
driftsmidler, hvis salgspris overstiger 75.000 kr. ekskl. moms.
Det
gælder ifølge praksis også omsætning som følge af salg af fast ejendom,
der har været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været
frivilligt momsregistreret efter § 51. Det er en betingelse, at der ikke
er tale om egentlig erhvervsmæssig systematisk tilrettelagt opkøb mv. og
salg af fast ejendom. Se endvidere det følgende vedrørende bitransaktioner
- fast ejendom.
Bitransaktioner - fast
ejendom
Indtægter fra bitransaktioner
vedrørende fast ejendom skal ikke medregnes til virksomhedens omsætning.
Ved bitransaktioner forstås transaktioner af helt underordnet betydning
eller transaktioner, der er direkte afledt af virksomhedens momspligtige
aktiviteter. Som eksempel herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast
ejendom.
Det indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af
fradragsretten ved en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom.
Hvis der er tale om flere salg, må man se på salgsindtægterne fra
ejendomshandlerne i forhold til størrelsen af virksomhedens omsætning i
den registreringspligtige del af virksomheden og på den tidsmæssige
spredning mellem de enkelte køb og salg.
Hvis en momsregistreret
virksomhed derimod har solgt flere ejendomme, der ikke har været anvendt
til momspligtige aktiviteter, må der foretages en vurdering af
virksomhedens forhold over en årrække med henblik på at vurdere, om køb og
salg af ejendomme har et sådant omfang, at det må karakteriseres som
erhvervsvirksomhed i form af handel med fast ejendom. Hvis det er
tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til den samlede
omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se DfT.
1083/88.
EF-Domstolen har i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A.
Forest SARL, truffet afgørelse om, at et finansielt provenue -
renteindtægter - som selskabet, der administrerede fast ejendom, fik af
egne investeringer foretaget af midler betalt af ejere eller lejere, skal
indgå i nævneren i den brøk, der fastlægger
momsfradragsretten.
Domstolen fandt, at der ikke var tale om en
bitransaktion, idet der var tale om en investering, der lå i direkte,
permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige
virksomhed.
Renter mv. Passiv
kapitalanbringelse
Indtægter ved passiv
kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes uden for omsætningen, når
virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som eksempler på passiv
kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere nævnes renteindtægter
fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med
virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Øvrige eksempler på passiv
kapitalanbringelse er aktiedividender, renteindtægter fra indestående i
pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og
pantebreve mv.
Indtægter fra passiv kapitalanbringelse hidrører
ikke fra systematisk tilrettelagt anbringelse af ledig kapital med eneste
eller væsentligste formål at tjene mest muligt, som det er tilfældet for
f.eks. bankier- og finansieringsvirksomheder, se TfS 1996,
562.
Baggrunden for, at visse poster skal holdes uden for beregningen
af den samlede omsætning er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som
egentlig erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest
virksomhedens anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet
med henblik på at blive solgt.
Styrelsen har i TfS 1999, 908
præciseret, at udtrykket passiv kapitalanbringelse dækker:
Indtægter,
der ikke hidrører fra finansielle transaktioner, dvs. indtægter, der
ikke oppebæres som resultat af økonomisk virksomhed med finansielle
transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, f.eks. renteindtægter fra
indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer,
aktier og pantebreve mv. Sådanne indtægter vil under ingen
omstændigheder skulle medregnes i nævneren ved opgørelse af
fradragsprocenten, fordi der ikke er tale om transaktioner, jf. § 4,
stk. 1, og fordi aktiviteten dermed falder uden for momslovens
anvendelsesområde.
Indtægter,
der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1,
nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse med anden
økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot er en
konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold og
finansieringsvirksomhed i forbindelse med kreditkøbsaftaler. Sådanne
indtægter skal ikke medregnes i nævneren ved opgørelse af
fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af
den samlede momspligtige omsætning.
Styrelsen har samtidig ændret
den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld fradragsret i
momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden har indtægter,
der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Styrelsen traf i 1995
afgørelse om, at holdingselskaber, der har en momspligtig aktivitet, på
baggrund af EF-domstolens dom i sag C-333/91 (Sofitam), har fuld
fradragsret for momsen. Efter en revurdering af afgørelsen finder
styrelsen, at fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter
bestemmelserne i § 38, stk. 2, hvis virksomheden har indtægter, der falder
uden for momslovens anvendelsesområde. Se J.2.1.2
.
Det forhold, at en
virksomhedsejer indskrænker eller sælger sin virksomhed og dermed dens
driftsmidler og inventar, eller den situation, at man skifter sit udstyr i
virksomheden ud, kan ikke betragtes som omsætning. Det er en transaktion
vedrørende virksomhedens indtægtsgrundlag, der ikke skal påvirke
virksomhedens samlede omsætning.
I øvrigt beror vurderingen af, om
andre transaktioner end dem, loven nævner, skal medregnes til
virksomhedens omsætning, på en konkret bedømmelse af, om den pågældende
indtægt kan karakteriseres som erhvervsmæssig
omsætning.
Tilskud/Udlæg
Som eksempler på indtægter, som skal
holdes uden for beregningen af virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke
momspligtige tilskud og ikke momspligtige udlæg mm., se G.1.1. Disse
indtægter har som hovedregel ikke så væsentlige karaktertræk til fælles
med egentlig erhvervsmæssig omsætning, at de skal indgå i beregningen af
den samlede omsætning.
J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten
§ 38, stk. 4
Efter § 38, stk. 4, jf.
momsbekendtgørelsens § 17, kan der ved beregningen af momstilsvaret for
den enkelte momsperiode foretages en foreløbig opgørelse af den del af
købsmomsen, der kan fradrages. Denne opgørelse foretages på grundlag af
omsætningen i det foregående regnskabsår.
For nyetablerede
virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på
grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder. Efter regnskabsårets
udløb foretages endelig regulering af momstilsvaret.
J.2.1.2 Privat anvendelse mv. § 38, stk.
2
§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for
opgørelsen af den delvise fradragsret, når indkøb mv. også anvendes til
formål, der er den registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder
til privat brug. For varer og ydelser, der benyttes til både
fradragsberettigede formål og til formål, der ikke vedrører virksomheden,
dvs. til formål, der heller ikke vedrører ikke fradragsberettigede
aktiviteter, opgøres fradragsretten skønsmæssigt. Der kan foretages
fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende
varers og ydelsers brug i den registrerede virksomhed.
Som typiske
eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, el,
og brændsel. Anskaffelse af varmeanlæg, herunder alternative energianlæg,
er behandlet i J.2.2.3.
Fordeling af momsen efter et skøn foretages
således også i tilfælde, hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og
til andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige
aktiviteter, dvs. hverken til fradragsberettigede formål efter § 37 eller
til andre formål i virksomheden, jf. § 38, stk. 1, 1. punktum, eller for
hvilke der ikke er fradragsret efter § 42, stk. 1.
Styrelsen har i TfS 1999,
908 ændret den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld
fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden
har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Fradragsretten skal herefter opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i §
38, stk. 2. Ændringen har virkning fra den 6. december 1999
.
J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse § 38, stk.
4
Der er i § 38, stk. 4, jf.
momsbekendtgørelsens § 18, fastsat nærmere regler om fordeling af momsen
efter bestemmelserne i lovens § 38, stk. 2, på virksomhedens og på
indehaverens private forbrug mv. Det fremgår, at Told Skat normalt skal
lægge den vurdering til grund, som er godkendt af den pågældende
ligningsmyndighed.
Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget
særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan den
fordeling, som ligningsmyndigheden normalt anvender, lægges til
grund.
J.2.1.3 Sektorisk opdeling § 38, stk.
3
Efter § 38, stk. 3, kan Told Skat
tillade eller stille krav om, at den delvise fradragsret opgøres særskilt
for en del af virksomheden. Hvis en virksomhed har flere sektorer, f.eks.
hvis den registrerede virksomhed består af flere særskilte virksomheder,
eller hvis en virksomhed har flere forskellige driftsaktiviteter, kan/skal
fradragsretten opgøres særskilt for den enkelte sektor. Hvis
fradragsretten opgøres sektorvis, skal virksomheden føre et tilsvarende
sektorregnskab.
Det er en betingelse for at få tilladelse, at der er
søgt om det forinden. Der gives således normalt ikke tilladelse til
sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft, ligesom der ikke stilles
krav om en sådan opdeling med tilbagevirkende kraft.
Udgangspunktet for
bestemmelsen er, at en registreringspligtig virksomhed, der anvender varer
og ydelser både til fradragsberettigede formål og til andre formål, kun
kan foretage delvis fradrag for købsmomsen af indkøbene i forhold til den
momspligtige del af virksomheden.
Formålet med bestemmelsen om
sektoropdeling er at sikre, at fradragsretten står i et rimeligt forhold
til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb, netop fordi
købsmomsen kun er fradragsberettiget i det omfang, varerne bruges i den
momspligtige del af virksomheden.
Sektoropdeling kan komme på tale i
enhver virksomhed, der udøver flere former for aktiviteter, hvor nogle af
disse er momspligtige, og andre er fritaget for moms.
Sektorisk
opdeling foretages alene på grundlag af en virksomheds aktivitetsområder,
hvorimod sektoropdeling ikke kan kræves/tillades opdelt på indtægter fra
et bestemt driftsmiddel. Eksempelvis kan jernbaner, der udfører
godstransport med såvel egentlige godsvogne som kombinerede
person/godsvogne, ikke dele fragtindtægterne på henholdsvis godsvogne og
person/godsvogne.
Virkning af sektoropdeling
Sektorisk opdeling påvirker ikke
fradragsretten for omkostninger, der udelukkende vedrører en momspligtig
eller en momsfri aktivitet, idet fradragsretten for momsen af sådanne
omkostninger vil være henholdsvis fuld og ingen.
Sektorisk opdeling
påvirker heller ikke fradragsretten for fællesomkostninger som f.eks.
telefon, da fradragsretten for disse omkostninger under alle
omstændigheder skal opgøres forholdsmæssigt, jf. § 38, stk. 1.
Derimod
har sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor omsætningen
inden for et givet aktivitetsområde hidrører fra både momspligtige og ikke
momspligtige aktiviteter. Som eksempel kan nævnes en rutebil, der indkører
dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels momsfri indtægt som
rutebilkørsel. Man kan sige, at udgifter vedrørende aktivet i form af
f.eks. reparationsudgifter beregningsmæssigt flyttes fra fællesudgifter
til sektorudgifter.
Til illustration tjener nedenstående eksempel, som
vedrører en vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3 aktiviteter,
dels hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget, jf. § 13,
stk. 1, nr. 15, dels rutebilkørsel i form af personbefordring
(momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15) og varetransport mv.
(momspligtig), og dels turistbuskørsel, der er en momspligtig
aktivitet.
I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for
momspligtigt.
Omsætning vedrørende hyrevogne
Personbefordring
(mf)
1.500.000 kr.
Omsætning vedrørende rutebiler
Personbefordring
250.000 kr.(mf)
Fragt og reklame
50.000 kr.(mp)
300.000 kr.
Omsætning vedrørende turistbusser
Personbefordring
(mp)
200.000 kr.
Virksomhedens samlede omsætning
2.000.000 kr.
Fradragsretten for moms af
reparation af en rutebil vil i dette eksempel uden sektoropdeling, jf. §
38, stk. 1 om forholdsmæssig fradragsret, medføre fradragsret for 13 pct.
af momsen, fordi omsætningen af momspligtige varer og ydelser skal sættes
i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Fradragsprocenten
fremkommer på følgende måde:
200.000 + 50.000 x 100 =
12,5% = afrundet 13%
2.000.000
Den tilsvarende fradragsret vil
med sektoropdeling i hyrevognskørsel, rutebilkørsel og turistbuskørsel
udgøre 17 pct., fordi det er sektorens (rutebilkørsel) momspligtige
aktivitet, der skal sættes i relation til sektorens samlede omsætning.
Fradragsprocenten fremkommer således:
50.000 x 100 = 16,67%
= afrundet 17%
300.000
Det bemærkes, at de øvrige 2 sektorers
fradragsret er uberørt af sektoropdelingen.
I dette eksempel vil
virksomheden være interesseret i sektoropdeling, da fradragsretten i så
fald er størst.
Det omvendte kan også være tilfældet, og Told Skat vil
da kunne kræve af virksomheden, at den lader sig opdele i
sektorer.
Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed
sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for
det.
J.2.1.4 § 38, stk. 4
§ 38, stk. 4, indeholder en
bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for
opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og
2.
Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i momsbekendtgørelsen.
Der henvises til bekendtgørelsens §§ 17 og 18, som vedrører henholdsvis
den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i forbindelse med
indkøb til blandet anvendelse og de nærmere regler om udøvelse af skønnet
ved indkøb til delvis privat anvendelse mv., se J.2.1.1.1 og
J.2.1.2.1.
J.2.2 Fast ejendom § 39
§ 39 fastsætter særlige regler for
opgørelsen af delvis fradragsret for købsmoms af bygninger, der anvendes
til forskellige formål. Disse formål kan f.eks. være momspligtig
erhvervsvirksomhed, momsfri erhvervsvirksomhed eller private formål. Det
er kun den købsmoms, der vedrører momspligtig virksomhed, der kan
fratrækkes, jf. princippet i § 37. De nærmere regler herfor fremgår
nedenfor.
J.2.2.1 Opførelse af bygninger § 39, stk.
1
Efter § 39, stk. 1, kan købsmoms
vedrørende opførelse af bygninger og tilbygninger, der anvendes til brug
både for den momsregistrerede virksomhed og til andet, fradrages med den
andel af byggeomkostningerne, som skønnes at vedrøre den momsregistrerede
virksomhed efter reglerne i § 37, se J.1.
Hvis lokalerne til de
forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den
delvise fradragsret foretages på grundlag af forholdet mellem de
fradragsberettigede lokalers etageareal og bygningens samlede
etageareal.
Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres
i overensstemmelse med bygningsreglementet.
J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til
virksomheden § 39, stk. 2
§ 39, stk. 2, omhandler 2 kategorier
af lokaler, der ikke er omfattet af virksomhedens lokaler efter stk.
1.
For det første drejer det sig om lokaler, der anvendes som bolig for
virksomhedens indehaver eller personale. Det gælder, selv om lokalerne
også bruges i den pågældendes erhverv. Bestemmelsen svarer til § 42, stk.
1, nr. 2, se J.3.1.2.
For det andet vedrører det lokaler, der bruges
til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig
registrering efter § 51, stk. 1.
Der er derfor ikke fradragsret for
købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som
en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det
gælder som nævnt, selv om lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks.
lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken,
tegnestue og lign. Det samme er tilfældet for almindelige carporte og
garager, der er opført i tilslutning til boligen. Heller ikke moms af
ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse
lokaler kan medregnes til den delvise fradragsret efter § 39, stk. 3,
fordi lokalerne end ikke delvis anses for at vedrøre virksomheden.
Landsskatteretten har
i TfS 1999, 107, truffet afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag
for byggeomkostninger i forbindelse med nybygning af badeværelse, bryggers
samt garage/værksted, idet disse også måtte anses for privat benyttede
lokaler
.
Købsmoms vedrørende
lokaler er kun fradragsberettiget, hvis lokalerne anses for opført/anvendt
udelukkende til virksomhedens brug. Hvorvidt lokalerne kan karakteriseres
som en del af virksomhedens lokaler, beror på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde. I vurderingen heraf kan bl.a. indgå:
hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er
omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt
om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden
hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse,
herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen
virksomhedens karakter og omfang
hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger
hvad disse består i
hvor store de er
om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal
bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art,
indretning og udstyr
om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt
af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål
om der gives nedsættelse for lejeværdien som følge af lokalernes
anvendelse til
erhvervsformål.
J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse mv. af
bygninger § 39, stk. 3 og 4
Moms af ombygnings-, reparations- og
vedligeholdelsesarbejder i bygninger, der anvendes såvel til formål, der
er fradragsberettigede efter § 37, fordi de anvendes til brug for en
momsregistreret virksomhed, som til andre formål, kan fradrages i det
omfang, momsen direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en
betingelse for fradrag, at leverandøren i sin faktura har delt prisen op
for det arbejde, han har udført.
Moms af tilsvarende arbejder, som ikke
direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig
vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg
eller andre fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer
til forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og
bygningens samlede etageareal.
Bestemmelsen omfatter ikke udgifter til
lys, varme, rengøring mv. Moms af sådanne udgifter kan fradrages med en
andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2, se J.2.1.1 og
J.2.1.2.
Styrelsen har i TfS 1997, 527 besvaret en forespørgsel om
fradragsret for moms af halmfyringsanlæg og andre alternative energianlæg,
som af landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i en bestående
driftsbygning med henblik på at forsyne såvel driftsbygninger som
privatbolig med varme.
Styrelsen meddelte, at købsmomsen af et halmfyr
mv., der placeres i en bestående driftsbygning, er fuldt
fradragsberettiget, jf. momslovens § 39, stk. 4. Styrelsen har herved lagt
vægt på, at halmfyringsanlæg mv. efter fast skattemæssig praksis
(vurderingsloven og afskrivningsloven) anses for sædvanligt tilbehør til
den faste ejendom.
For så vidt angår fyringsanlæg, som installeres i
forbindelse med opførelse af bygninger eller tilbygninger, behandles disse
efter § 39, stk. 1, dvs. ud fra et skøn over byggeomkostningerne for
virksomhedens lokaler i forhold til de samlede
byggeomkostninger.
Placeres fyringsanlægget i en driftsbygning, som
udelukkende anvendes til momspligtige formål, vil der således også i dette
tilfælde være fuld fradragsret. Afgørelsen gælder også for konventionelle
energianlæg.
J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges
blandet
Bestemmelserne i § 39, stk. 1-4,
omhandler, som ovenfor nævnt, den situation, at lokalerne bruges til
momspligtig virksomhed samt til andre formål. Hvis det andet formål er at
drive erhvervsvirksomhed, der er momsfri, jf. § 13, er momsen af de af
bestemmelsen omhandlede indkøb, som vedrører denne del af virksomheden,
ikke fradragsberettiget, jf. §§ 37, stk. 1 og 38.
Det volder typisk
ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke fradragsberettigede del, i
det omfang et bestemt lokale alene anvendes til den ikke momsregistrerede
virksomhed (eller privat), og lokalestandarden er ens for de forskellige
anvendelser. Dette sker efter principperne i § 39, stk. 1-4.
Hvis et
eller flere lokaler anvendes til blandet erhvervsvirksomhed, skal der
foretages en fordeling af den beregnede købsmoms på de aktuelle lokaler.
Fordelingen foretages på baggrund af et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn
henses normalt til omsætningsfordelingen mellem den momspligtige
virksomhed og den momsfri virksomhed. Fradragsretten beregnes således
efter principperne for blandet anvendelse i § 38, stk. 1 og
2.
J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger § 39,
stk. 5
Ifølge § 39, stk. 5, kan købsmoms
vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast
ejendom end bygninger fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i
§ 38, stk. 1 og 2.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan
nævnes grunde og havne mv. Moms af anlægs-, reparations- og
vedligeholdelsesudgifter skal behandles efter de regler, der gælder for
delvis fradragsret ved blandet anvendelse, jf. § 38, stk. 1, eller de
regler, der gælder for delvis fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvor aktivet
udover at blive brugt i den registreringspligtige virksomhed også anvendes
til virksomheden uvedkommende formål, herunder privat, se J.2.1 og
J.2.2.
Moms vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der
skal køres til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og til
virksomhedens driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk.
1, se J.2.3.
J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner §
40
§ 40 indeholder specielle regler for
opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter
vedrørende tilkørselsveje (stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af
medarbejdertelefoner (stk. 2).
Tilkørselsveje
Moms af udgifter til vedligeholdelse
af veje, der bruges ved tilkørsel såvel til en registreret
landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til virksomhedens
driftsbygninger, kan efter § 40, stk.1 fradrages med to
tredjedele.
Bestemmelsen gælder principielt kun for
landbrugsvirksomheder, men der vil næppe være noget til hinder for, at man
for andre virksomheders tilkørselsveje, der både giver adgang til
virksomheden og til privat beboelse, anvender et tilsvarende
skøn.
Medarbejdertelefoner
Ifølge § 40, stk. 2, kan en
registreret virksomhed fradrage halvdelen af momsen vedrørende
anskaffelses- og driftsudgifterne til medarbejdertelefoner, selv om de
anbringes hjemme hos virksomhedens medarbejdere. Det er en forudsætning
for momsfradrag, at medarbejderne skal bruge telefonen tjenstligt, og at
telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden.
Fradraget må dog ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden rent
faktisk har afholdt, hvilket kan forekomme, hvis virksomheden bagefter
opkræver en del af regningsbeløbet hos sine medarbejdere.
Styrelsen har
i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelse og
drift af mobiltelefoner, som anvendes af en virksomheds indehaver eller
stilles til rådighed for medarbejdere, ikke falder ind under § 40, stk. 2,
men kan fradrages efter de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og
§ 38.
J.2.4 Vare- og lastvogne § 41
Vare-/lastvogne med over 3 tons
tilladt totalvægt og andre køretøjer f.eks. traktorer, knallerter og
cykler er med hensyn til fradragsret undergivet de almindelige regler
efter §§ 37 og 38, der er beskrevet ovenfor under J.1. og
J.2.
Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af
den delvise fradragsret for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje
(stk. 3) af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på 3 tons
eller mindre.
Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne
bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en
vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed.
Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes,
om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens
momspligtige aktiviteter.
J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41,
stk. 1
Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms
vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på
højst 3 tons ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i
forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leverancer. Bestemmelsen
omfatter ikke eventuel ægtefælles anskaffelse af bil.
Bestemmelsen
indebærer, at delvis fradragsret i realiteten ikke anvendes for små vare-
og lastvogne. Vognen skal nemlig udelukkende bruges i forbindelse med
virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret for moms
vedrørende anskaffelsen. Det er således ikke alene privatkørsel, herunder
kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at
være den momspligtige virksomhed uvedkommende. Til eksempel kan nævnes
kørsel i forbindelse med salg af momsfri ydelser, som medfører bortfald af
fradragsretten.
Hvis vognen udelukkende anvendes i forbindelse med
virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld fradragsret for
købsmomsen efter § 37.
Afgørelsen af, om der er fuld fradragsret, beror
på en konkret bedømmelse af, om køretøjet rent faktisk kun anvendes til
brug for den momspligtige virksomheds aktiviteter.
I denne vurdering
kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som
eksempler herpå kan nævnes om:
køretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste
forretningssted og den private bopæl
køretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med
momsfri aktiviteter
køretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser
der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om
benyttelsen af køretøjet, og i bekræftende fald, hvilket indhold aftalen
har
køretøjet er forsynet med værktøj el.lign. (montørvogne), eller der
er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til
reparationsarbejder mv., jf. UfR 1984.1083 H, Mn.1068 og Mn.1099
virksomheden skattemæssigt afskriver køretøjet som fuldt ud
erhvervsmæssigt benyttet
brugeren beskattes af privat benyttelse af køretøjet, jf. Mn.1068
og TfS 1996, 321.
Det bemærkes, at ovennævnte elementer
hver især indgår som led i en samlet bedømmelse, herunder også om brugeren
beskattes af privat benyttelse af køretøjet. På den baggrund er det
forhold, at brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, ikke i
sig selv tilstrækkeligt til at nægte fradrag for køretøjets købsmoms.
Derimod vil beskatning efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 4
(procentreglerne) bevirke, at køretøjet betragtes anvendt privat i et
sådant omfang, at købsmomsfradrag nægtes. Se også T&S-cirkulære
1997-35, pkt. e, og Ligningsvejledningens afsnit
A.B.1.9.2.
Skiftende
arbejdssteder
Det er af betydning for bedømmelsen om
fradragsret, hvorvidt der er tale om kørsel mellem skiftende
arbejdssteder, eller der køres mellem hjem og arbejde. I sidstnævnte
tilfælde foreligger der et privat formål, der er den registrerede
virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens
købsmoms.
Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder
lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere
køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller
lignende, anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag af
køretøjets købsmoms til følge, på betingelse af:
at vare- eller lastvognene er forsynet med det for arbejdet
relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens
bopæl,
at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare-
eller lastvognene,
at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastvognene
til private formål.
Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i
den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens
faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende
arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det
enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun
om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste
forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger
skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være
tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets
karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.
I
modsætning til skatteområdet findes der ikke på momsområdet en grænse for
erhvervsmæssig kørsel på maksimalt 60 dage til det samme
arbejdssted.
Vagtordning
Kørsel mellem bopæl og den
registrerede virksomheds faste forretningssted anses i visse tilfælde for
foretaget udelukkende til brug for virksomhedens momspligtige leverancer,
således at bilens købsmoms kan fradrages. Som eksempel herpå kan nævnes
tilfælde, hvor virksomheden har etableret en vagtordning, som indebærer,
at medarbejderen uden for almindelig arbejdstid kan tilkaldes til
reparation eller lignende hos kunder.
Det beror imidlertid på en
konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om kørslen har en tilstrækkelig
tilknytning til den momsregistrerede virksomheds aktiviteter, således at
der er fuld fradragsret for købsmomsen.
Følgende betingelser skal være
opfyldt, for at kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste
forretningssted som led i en vagtordning ikke anses for privat kørsel:
kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
vognene er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende
reparationer kan udføres med
brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat
der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.
det kan konstateres hvilken bil, der er brugt til de enkelte vagter
antallet af biler står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang
den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden
det er muligt at komme i kontakt med den, der har vagt, i hele
vagtperioden
Styrelsen har i TfS 1999, 336,
truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse 1099/90, hvorefter en
naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms på anskaffelse af
varevogne, også kan finde anvendelse for virksomheder inden for
servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en
vagtordning, som indebærer, at medarbejderne kan tilkaldes uden for
almindelig arbejdstid.
J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift § 41, stk.
2
Moms, der vedrører drift af små vare-
og lastvogne på højst 3 tons i totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om
køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede virksomhed. Det er
tilstrækkeligt, at vognen blot i et eller andet omfang bruges i
virksomheden.
Baggrunden for bestemmelsen er dels praktiske årsager,
dels at give en kompensation for reglen i § 41, stk. 1, hvorefter der ikke
gives fradrag for købsmomsen vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet
bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede
virksomhed.
Fradragsretten omfatter driftsudgifter. Herunder hører også
reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens
motor. Derimod er udgifter til en hardtop og montering af den på en
varevogn, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en
driftsudgift, hvis moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift
behandles ligesom momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig
forbedring, jf. princippet i § 41, stk.1, se Mn.1354.
Disse regler
gælder også, hvis det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer
køretøjet. Det er i den henseende ikke ejerforholdet, men den faktiske
brug i virksomheden, der er afgørende for fradragsretten.
Anskaffelse
af en biltelefon anses ikke for en driftsudgift vedrørende køretøjet.
Købsmoms heraf skal derfor behandles efter de almindelige regler i §§ 37
og 38.
Det er en betingelse for at kunne fradrage købsmomsen vedrørende
driften af varevognen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning
på mere end 20.000 kr. om året, jf. § 41, stk. 4, se dog J.2.4.4.
Se
J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved kørsel på
Storebæltsbroen, og J.3.1.7 om fradragsretten for moms af
færgebilletter.
J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne § 41, stk.
3
§ 41, stk. 3 vedrører vare- og
lastvogne med en tilladt totalvægt på ikke over 3 t, som er lejet af
virksomheden.
Moms, der vedrører driften af den lejede vare- eller
lastvogn, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i
den momsregistrerede virksomhed.
Reglen svarer til reglerne i § 41,
stk. 2, der drejer sig om køretøjer, som virksomheden ejer.
For så vidt
angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en tredjedel, uanset
at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den registrerede virksomhed.
Hvis bilen anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed, gælder de
almindelige regler i § 37.
Det er en betingelse, at den momspligtige
virksomhed omsætter for mere end 20.000 kr. årligt i momspligtige
leverancer, jf. § 41, stk. 4.
J.2.4.4 Omsætning på over 20.000 kr. § 41, stk.
4
Bestemmelsen fastsætter som betingelse
for at få fradrag efter § 41, stk. 2 og 3, at den momsregistrerede
virksomhed har en omsætning på mere end 20.000 kr. årligt af
momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2 og J.2.4.3.
Styrelsen
har i TfS 1997, 73 truffet afgørelse om, at en virksomhed kunne fradrage
momsen af driftsudgifter til en varebil, selv om virksomhedens omsætning
af momspligtige varer og ydelser ikke oversteg 20.000 kr. årligt.
Der
var tale om en landbrugsbedrift, der i forbindelse med en omstilling fra
planteavl til kvægavl, hvor bl.a. staldbygningerne blev ombygget, og en
kvægbesætning blev anskaffet, havde en omsætningsnedgang under
registreringsgrænsen, men efterfølgende forventedes at ligge over
registreringsgrænsen.
Styrelsen fandt, at § 41, stk. 4, ikke har til
hensigt at begrænse fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret
vurdering er omfattet af registreringspligten i § 49, stk. 1.
Lovens §
41, stk. 4, begrænser således alene fradragsretten for virksomheder, der
efter en konkret vurdering ikke er omfattet af registreringspligten, men
alligevel har ladet sig registrere (valgfri
registrering).
J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne
mv.
I skemaet nedenfor vises summarisk,
hvorledes fradragsreglerne er i forbindelse med køb, drift, leje og
salg/udtagelse af vare- og lastvogne. Reglerne om salg/udtagelse af
køretøjer behandles under J.4.
De pågældende køretøjer skal helt eller
delvist anvendes i forbindelse med virksomhedens momsmæssige aktiviteter.
Leasing behandles som leje, jf. dog § 4, stk. 3, nr. 2, vedrørende
kreditkøbsaftaler.
Motorkøretøjets art
Fradragsret ved køb
Fradragsret ved leje
Fradragsret ved drift
Moms ved salg
1. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3
tons
a. bruges kun i virksomheden (kørsel mellem bopæl og
virksomhed er privat kørsel)
Fuld
Fuld
Fuld
af den fulde salgspris
b. bruges ikke kun i virksomheden (det er dog en betingelse,
at virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser
overstiger 20.000 kr.)
ingen
1/3
Fuld
ingen
2. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons
a. bruges kun i virksomheden(kørsel mellem bopæl og
virksomhed er privat kørsel)
fuld
fuld
fuld
af den fulde salgspris
b. bruges ikke kun i virksomheden
delvis
delvis
delvis
af den fulde salgspris
J.3 Ingen eller begrænset fradragsret §
42
J.3.1 § 42, stk. 1
Bestemmelsen
opregner en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang
kan medregnes til købsmomsen, selv om indkøbene fuldt ud vedrører
virksomhedens momspligtige
aktiviteter.
J.3.1.1 Kost § 42, stk. 1, nr. 1
Der er ikke fradragsret for moms af
indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale.
Baggrunden for
reglerne er, at sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug,
idet personalet - hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn -
måtte betale moms ved køb af disse varer.
Momsnævnet har i TfS 1998,
631 truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af indkøb af
kaffe og te, som stilles gratis til rådighed for virksomhedens personale
under dettes arbejde. Momsnævnet fandt således, at momslovens kostbegreb
også omfatter kaffe og te.
J.3.1.2 Bolig § 42, stk. 1, nr. 2
Der er heller ikke fradragsret for
momsen i forbindelse med anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens
indehaver og personale. Begrundelsen for reglen er den samme, som nævnt
ovenfor vedrørende kost til virksomhedens indehaver og
personale.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er
behandlet ovenfor under J.2.2.2. Herefter anses lokaler, der anvendes som
bolig for virksomhedens indehaver eller personale, ikke som
virksomhedens lokaler, selv om lokalerne også anvendes i den pågældendes
erhverv.
Som eksempler på omkostninger, der vedrører anskaffelse og
drift af lokaler i den private bolig, kan nævnes udgifter til opførelse,
ombygning, reparation og vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter
til lys, varme, rengøring, møblering mv.
Hvis de afholdte udgifter
efter en konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan
fradrag for købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter
til almindeligt kontorinventar, tegneborde mv. Endvidere kan nævnes indkøb
af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private
bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som
ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten, også selv
om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter
reglerne ovenfor ikke er
fradragsret.
J.3.1.3 Naturalaflønning § 42, stk. 1, nr.
3
Der er ikke fradragsret for købsmomsen
i forbindelse med naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse
indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2
J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv.
§ 42, stk. 1, nr. 4
Købsmomsen i forbindelse med
anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem,
sommerhuse og lign. til virksomhedens personale, kan ikke trækkes fra i
virksomhedens momsregnskab.
Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til
personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har
virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift mv. af
ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig
aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.
J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser,
repræsentation og gaver § 42, stk. 1, nr. 5
Købsmomsen vedrørende udgifter til
underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver er ikke
fradragsberettiget.
Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog
fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt
erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk 2, og J 3.2.
Bestemmelsen
omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler eller vareprøver, hvor der er
fuld fradragsret. Med hensyn til afgrænsningen mellem, hvornår købet
vedrører reklame mv., og hvornår der foreligger udgifter til
repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om fuld
fradragsret.
Momsnævnet har i TfS 1997, 568 truffet afgørelse om, at
der ikke er fradragsret for moms af gaver til et selskabs ansatte. Det var
af selskabet anført, at de pågældende gaver, der havde en værdi af under
300 kr., skattemæssigt anses for en fuldt fradragsberettiget
driftsomkostning. Nævnet fandt, at personalegaver må henføres til
bestemmelsens nr. 5, da denne udtrykkeligt omhandler
gaver.
Personalegaver vil dog også kunne henføres til bestemmelsen i
nr. 3, i givet fald som naturalaflønning. Den momsmæssige behandling er
imidlertid den samme.
J.3.1.6 Hotelophold § 42, stk. 1, nr.
6
Der er ikke fradragsret for momsen i
forbindelse med hotelophold. Dette gælder også leje af hotelværelse samt
køb af mad og drikkevarer. Dog er købsmoms af hotelophold
fradragsberettiget med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er
af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2, og J
3.2.
J.3.1.7 Personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr.
7
Købsmomsen ved anskaffelse og drift af
personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer,
kan ikke fradrages i momsregnskabet.
Bestemmelsen omfatter som
udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er
indregistreret med hvide nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der
efter registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige
personvogne), nedsat afgift (hyrevogne) eller slet ingen afgift, fordi de
er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse
statsinstitutioner).
Styrelsen har i TfS 1997, 16 udtalt, at
autocampere, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, også er
et personmotorkøretøj.
Visse køretøjer falder imidlertid uden for
bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for
personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til
brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for
registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er
indrettet til samtidig befordring af mandskab og materiel. Købsmomsen er i
disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler.
Det
samme gælder andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler og
motorcykler), såsom cykler, knallerter, busser, færger og flyvemaskiner.
Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og må derfor med hensyn til
fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvognene, der er nævnt
overfor, behandles efter de almindelige regler.
Momsnævnet har i TfS
1997, 896 truffet afgørelse om, at udgifter til moms af færgebilletter for
personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er fradragsberettigede, uagtet
udgifterne afholdes i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter.
Østre Landsret har i
TfS 1999, 265, afsagt dom om, at der ikke kan fradrages moms ved
anskaffelse af motorkøretøjer på grønne nummerplader, der anvendes til
erhvervsmæssig kørsel på Københavns Lufthavns område. Landsretten lagde
til grund, at de af sagen omhandlede køretøjer må anses som
personmotorkøretøjer
.
Se J.1.1 om fradragsretten
for moms af broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, og
J.3.4. om billeasing. Se også J.1.1 om fradragsret for moms af passagen af
den faste forbindelse over
Øresund.
J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk.
2
Efter denne bestemmelse kan købsmomsen
på hotel- og restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet,
hvis udgiften hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
Ved
restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg,
men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens
egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om kantinen skal anses
for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk
person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale
om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor
tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret
vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel
herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se
herom TfS 1995, 630.
Fradraget er betinget af, at de pågældende
udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige
aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at udgifterne
skal være af strengt erhvervsmæssig karakter. Udgifter til hotelophold og
restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret til momsfradrag.
Momsfradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er derfor ikke fradrag
for køb fra cateringvirksomheder eller virksomheder, der driver diner
transportable, jf. TfS 1995, 630.
Det er kun den købsmoms, som vedrører
udgifter, der står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål
med udgifterne, der kan fradrages med 25 pct. Hvis udgifterne anses for at
være urimeligt store, kan købsmomsen fradrages på grundlag af et reduceret
beløb, svarende til sædvanlige hotel- og restaurationsudgifter under
hensyn til det gældende prisniveau.
Som typiske eksempler på
situationer, hvor der er fradragsret efter bestemmelsen, kan nævnes
restaurationsudgifter, der afholdes for en handelsrejsende i forbindelse
med dennes rejseaktiviteter. Endvidere er der fradragsret for
restaurationsudgifter, der afholdes i forbindelse med virksomhedens
deltagelse i kongresser, konferencer og lign. Herudover kan 25 pct. af
købsmomsen fradrages, hvis virksomheden holder møde ude i byen for egne
ansatte, og der i den forbindelse serveres forretningsfrokost.
I det
omfang restaurationsudgiften vedrører såvel egne ansatte som
forretningsforbindelser, er der også fradragsret for den del af udgiften,
der vedrører egne ansatte. Det bemærkes, at restaurationsydelser til
indehaver og personale ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42,
stk. 1, nr. 1, der nægter momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens
indehaver og personale. Der er således fradragsret efter momslovens § 42,
stk. 2, for denne personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se
herom TfS 1995, 630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og
restaurationsbesøg, der finder sted fra og med 1. september
1995.
Momsnævnet har i TfS 1998, 462 truffet afgørelse om, at et
selskab, der i forbindelse med forretninger i København lejer en lejlighed
pr. døgn, ikke kan foretage fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er
derimod omfattet af den begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk.
2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 6.
Samtidig traf nævnet afgørelse om,
at selskabet har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf.
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af
personalet i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og
julefrokost afholdt på en restaurant.
Landsskatteretten har i TfS
1999, 170, truffet afgørelse om, at en forening, hvis medlemmer havde
overnattet på et vandrehjem i forbindelse med en optræden, kunne fratrække
25 pct. af momsbeløbet af overnatnings- og fortæringsydelser, idet
udgiften hertil ansås for at være strengt erhvervsmæssig. Et vandrehjem
måtte i så henseende sidestilles med et hotel.
J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed § 42, stk.
3
Efter denne bestemmelse kan
virksomheder, der driver erhvervsmæssig kursusvirksomhed, som er
momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct. af
momsen af indkøb mv., som vedrører overnatning og bespisning af
virksomhedens kursusdeltagere mv.
Det er en betingelse for den delvise
fradragsret, at indkøbene står i et rimeligt forhold til de afholdte
kurser.
Bestemmelsen gælder indkøb fra og med den 1. september
1995.
J.3.4 Billeasing § 42, stk. 4 og 5
Ved lov nr. 419 af 26. juni 1998 er
der i momslovens § 42, stk. 4 og 5 uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7,
indført en begrænset fradragsret for momspligtige virksomheder, der lejer
eller leaser personkøretøjer. Ændringen gælder fra 1. juli
1998.
Fradraget
Momsfradraget er momsen af lejen dog
højst 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag.
Det er en betingelse for
momsfradraget, at de enkelte køretøjer lejes for et tidsrum af mindst 6
måneder. Lejeperioden skal være sammenhængende. Det er yderligere en
betingelse for fradraget, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det
lejede køretøj sker i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede
levering af varer og ydelser.
Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i
kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af kontrakten.
Styrelsen har i TfS
1999, 157, på en forespørgsel udtalt, at der kan opnås fradragsret for
moms af lejen af et køretøj, selv om køretøjet grundet et særligt
minilease-koncept skiftes ud med et andet i løbet af udlejningsperioden.
Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i mere end 6 måneder.
Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må
gerne forlænges, men der må ikke være huller i lejeperioden
.
Reglerne i § 42, stk. 4 og
5 finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan
karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale,
jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2.
Udgangspunktet for momsfradraget i §
42, stk. 4 og 5 er det beregnede afgiftsbeløb, der udgør 25 pct. af det
særlige fradragsgrundlag.
Er momsen af lejen lavere end det beregnede
momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen af lejen. Er momsen af
lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der kun fradrag for den del
af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb. Det har ingen
betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og brændstof
mv.
Fradragsgrundlaget
Det særlige fradragsgrundlag er en vis
procentdel af den registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen
af det udlejede køretøj.
I de første 3 år (dvs. 36 måneder) fra
køretøjets indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af
registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr.
måned.
Den anvendte procent afhænger således af køretøjets alder, idet
alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet eller i
udlandet. Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra køretøjets
fremstillingstidspunkt. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke fremgår af
stelnummeret, skønnes det af told- og skattemyndighederne.
I
forbindelse med beregningen af fradragsgrundlaget kan der være køretøjer,
hvor udlejeren ikke kan oplyse registreringsafgiftsbeløbet. Såfremt det er
tilfældet, anvendes i stedet 55 pct. af udlejningsbilens købspris inkl.
moms men ekskl. leveringsomkostninger.
55 pct.-reglen kan også finde
anvendelse, hvor det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå
størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for
udlejningsbilen.
55 pct.-reglen finder anvendelse for alle former for
personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer,
herunder også autocampere og motorcykler.
55 pct.-reglen finder også
anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i udlandet,
men hvor beskatningsstedet er her i landet, jf. § 15, stk. 1, dvs. at der
betales dansk moms af lejen.
Privat/Erhvervsmæssigt
Fradraget indrømmes, uanset at
køretøjet også benyttes delvist privat. Som privat kørsel betragtes bl.a.
kørsel mellem hjem og arbejdssted.
Virksomheden skal ikke dokumentere
det præcise omfang af anvendelsen af køretøjet til
momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at det
pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål. Det
kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis virksomheden
på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige
formål udgør mindst 10 pct. af den samlede
anvendelse.
Fradraget medregnes til
købsmomsen
Virksomhederne kan fuldt ud medregne
fradraget til købsmomsen, hvis virksomheden i øvrigt har fuld fradragsret
for indkøb til virksomheden eller den sektor af virksomheden, hvori det
lejede køretøj anvendes. Har virksomheden derimod delvis fradragsret, vil
det nævnte fradrag også kun delvis kunne medregnes til købsmomsen.
Fakturaen
Det fremgår af § 40, stk. 4 i
momsbekendtgørelsen, at virksomheder, der udlejer eller leaser
personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på
mere end 6 måneder, skal angive det månedlige fradragsbeløb på
fakturaen.
Såvel det beregnede fradragsbeløb som momsbeløbet af lejen
skal fremgå af fakturaen.
Ved forlængelse af en kontrakt er det
nødvendigt, at udlejeren udsender en revideret faktura, hvoraf størrelsen
af fradragsbeløbet fremgår.
J.3.5 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler
§ 42, stk. 6
Bestemmelsen indeholder en undtagelse
til § 42, stk. 1, nr. 7. Ifølge bestemmelsen har bilforhandlere,
biludlejere samt køreskoler fradragsret efter de almindelige regler for
købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der
købes med henblik på videresalg eller til brug for momspligtig udlejning,
eller når køretøjet er bestemt til køreundervisning.
Landsskatteretten har i TfS
1999, 472, truffet afgørelse om, at et autofirma, der fra selskabets
værksted udlejede biler til kunder, hvis egen bil var til reparation,
kunne fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler.
Bilerne var indregistreret og forsikret som udlejningsbiler.
J.3.6 Øresundsbroen
Ifølge § 42, stk. 7, som er indsat ved
lovforslag L 24, vedtaget ved tredjebehandling den 2. december 1999, kan
virksomheder uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 7, fradrage momsen på
passagen af den faste forbindelse over
Øresund.
J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44
§§
43 og 44 indeholder regler om regulering af den fradragsberettigede
købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om reguleringsperiodens
længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.
J.4.1 § 43
§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af
investeringsgoder skal reguleres. Ved reguleringen ændres det fradrag, som
virksomheden har opnået i forbindelse med anskaffelse af godet.
J.4.1.1 § 43, stk. 1
§ 43, stk. 1, bestemmer, at der skal
ske regulering af den fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker
ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet. Det, der reguleres,
er købsmomsen, som virksomheden tidligere har fået eller ikke fået
fradragsret for.
Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses
eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt
periode, den såkaldte "reguleringsperiode".
Regulering omfatter kun de
investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og
reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er
tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden
af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43,
stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre fradrag.
J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet § 43, stk.
2
Bestemmelsen indeholder en definition
af, hvad et investeringsgode er. Ved investeringsgoder forstås:
maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden
moms er over 75.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden
fast ejendom, herunder til- og ombygning
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på
over 75.000 kr. uden moms, inden for 1 år
Anskaffelsesprisen for
nye biler er værdien uden moms og registreringsafgift.
Der er ikke
fastsat regler for hvilken slags investeringsgoder, der holder deres
værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan
nævnes malerier, skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.
Som fast
ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom
hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn og brønde, se
M 5.
Der er ingen værdigrænse for fast ejendom og til- og ombygnings-
eller moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således af betydning
at kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som
ombygning/modernisering eller som reparation/vedligeholdelse, hvor der er
en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret
vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om
ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler
på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og
udskiftning af almindelige vinduer med
termoruder.
J.4.1.3 Reguleringssituationer § 43, stk.
3
I § 43, stk. 3, er angivet de
tilfælde, hvor der skal ske regulering.
J.4.1.3.1 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.
1
Ifølge bestemmelsen skal der
reguleres, når anvendelsen af investeringsgodet efterfølgende giver ret
til et mindre fradrag end det, der er opnået ved anskaffelsen. Dette er
tilfældet, hvis der f.eks. ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for
købsmomsen, og godet senere også benyttes til privat brug eller til ikke
momspligtige aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er opnået delvis
fradragsret, og den senere brug berettiger til et lavere eller eventuelt
slet intet fradrag.
Et eksempel på en reguleringssituation kan være,
hvis virksomhedens indehaver inddrager virksomhedens lokaler eller dele af
disse til beboelse enten til sig selv eller til sit personale. Som et
andet eksempel kan nævnes, at virksomheden udlejer en driftsbygning til et
selskab, som virksomheden har oprettet i forbindelse med en
organisationsændring i virksomheden. Virksomheden kan dog undgå
regulering, hvis den opnår tilladelse til frivillig momsregistrering af
udlejningsvirksomhed.
Regulering kan også blive aktuel, når
fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens
aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993,
580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i
forbindelse med momsfritagelse for formidlingsydelser.
Derimod anses en
virksomheds bygninger efter nedrivning ikke at være overgået til anden
anvendelse med reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om
nedrivningen er sket for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på.
Hvis virksomhedens bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive
disse ned, anses bygningerne ved salget for at være overgået til en
anvendelse, hvor købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3,
nr. 4, og J.4.1.3.4.
Hvis et anpartsselskab omdannes til et
aktieselskab eller omvendt, kan man undlade at opgøre en eventuel
reguleringsforpligtelse. Det er dog en betingelse, at selskabet, efter at
det er omdannet, fortsætter som den samme juridiske person med samme
privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen, jf.
anpartsselskabslovens § 109, og aktieselskabslovens § 179. Dette gælder,
selv om det nye selskab skal registreres, og det gamle selskab skal
afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Begrundelsen herfor er, at
virksomheden såvel i henhold til sine aktiviteter som i henhold til
hæftelse mv. reelt fortsætter uændret, hvorved investeringsgodet har samme
anvendelse som hidtil og følgelig ikke anses for overdraget i henhold til
§ 43, stk. 3, nr. 5, se J.4.1.3.5.
Dette er imidlertid ikke tilfældet,
hvis to eller flere selvstændigt momsregistrerede virksomheder fusionerer.
Der skal derfor i denne situation ske regulering af
momsen.
J.4.1.3.2 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.
2
Denne bestemmelse omhandler den
modsatte situation af den, som § 43, stk. 3, nr. 1 beskriver. Efter
bestemmelsen berettiger den faktiske anvendelse af investeringsgodet til
et større momsfradrag end det, der oprindelig blev opnået ved
anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der ved anskaffelsen ikke er
opnået momsfradrag, som når der er opnået delvis
fradragsret.
Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed
efterfølgende kan få fradragsret for købsmomsen af et investeringsgode,
der oprindelig er indkøbt til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis
godet senere overgår til brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter.
Der vil også kunne reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som
først er anskaffet til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat
anvendelse, og senere igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan
virksomheden ikke få fradragsret for investeringsgoder, der er indkøbt
privat, og som først senere overgår til virksomheden. Det er således et
krav, at godet er indkøbt af virksomheden.
Som det ses, kan der inden
for reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer
anvendelse.
Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994 eller
senere), der først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår til
frivillig momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med køb/opførelse
mv. kun fratrækkes efter § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget reguleres således
i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens
anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved
køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er
momsregistreret.
De virksomheder, der erhvervsmæssigt sælger adgang til
at udøve sportsaktiviteter, og som efter ændret praksis nu er momspligtige
af deres ydelser, kan foretage en forholdsmæssig efterregulering for
investeringsgoder på grundlag af den sædvanlige reguleringsperiode på 5
år, henholdsvis 10 år for fast ejendom, jf. TfS 1995, 810.
Reglerne om
regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet
virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for
investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. §
84, stk. 8.
J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset
fra salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 3
Efter § 43, stk. 3, nr. 3, skal der
reguleres for fradragsretten vedrørende købsmomsen af et investeringsgode,
når det sælges, hvis der ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen.
Bestemmelsen omfatter ikke salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler
findes i § 43, stk. 3, nr. 4.
Salg på tvangsauktion og eksportsalg
sidestilles med frivilligt salg.
Salget behandles reguleringsmæssigt,
som om investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget
anvendelse.
Virksomhedens salg af aktiver anses for levering, jf. § 8,
stk. 1. Der skal svares moms ved salget, når virksomheden, da den købte
godet eller senere, har fået fradrag for købsmomsen. Afgørende er, om
godet på salgstidspunktet helt eller delvist bruges i forbindelse med den
momspligtige virksomhed. Virksomheden skal beregne moms på samme måde som
ved almindeligt varesalg.
Ved salget anses godet for i den resterende
del af reguleringsperioden at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede
formål. Der skal derfor reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den
anskaffede godet, kun havde delvis fradragsret for købsmomsen.
Der er
loft over reguleringsbeløbet, som højst kan udgøre 25 pct. af salgsprisen
uden moms.
J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr.
4
Efter denne bestemmelse skal der ske
regulering af fradraget for købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget
sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget
anvendelse. Hvis der har været fradragsret for momsen i forbindelse med
den faste ejendoms anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den
del af momsfradraget, som vedrører den resterende del af
reguleringsperioden. Man kan dog undlade regulering i det omfang, køberen
overtager reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i
sælgerens reguleringsforpligtelse.
Salg af fast ejendom på
tvangsauktion sidestilles med hensyn til regulering af momsfradraget med
salg i frivillig handel.
J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler -
virksomhedsoverdragelse § 43, stk. 3, nr. 5
§
43, stk. 3, nr. 5, foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i
den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis
overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk.
1, 3. pkt., ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med
driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved
salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog
undlades, hvis køberen overtager reguleringsforpligtelsen.
J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen § 43, stk.
4
Efter § 43, stk. 4, kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler for gennemførelse af
reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har ministeren brugt i
momsbekendtgørelsens kapitel 5.
J.4.1.4.1 Overdragelse af
reguleringsforpligtelser
Bekendtgørelsens kapitel 5, § 19,
åbner mulighed for, at reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan
overdrages i forbindelse med salg af investeringsgoder. Det
bevirker, at der ikke skal ske momsberegning i forbindelse med
overdragelsen.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis investeringsgodet
sælges inden for reguleringsperioden, jf. § 44.
Bestemmelsens
anvendelsesområde er:
ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4
ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis
overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr.
5
2 betingelser
Bekendtgørelsens § 19 kræver, at to
betingelser skal være opfyldt, for at man kan overdrage en
reguleringsforpligtelse med virkning for momsopgørelsen:
salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme
momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde,
da han anskaffede det. Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en
mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan
køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer
til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del
af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne efter de almindelige
regler
køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage
reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden
for det beløb, der ellers skal
efterreguleres.
J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse
Hvis køber af en fast ejendom ikke
ønsker at overtage reguleringsforpligtelsen, kan Told Skat ifølge
momsbekendtgørelsens § 20 tillade, at der stilles sikkerhed for
reguleringsforpligtelsen vedrørende den faste ejendom.
Muligheden for
at stille sikkerhed er begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende
fast ejendom. Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i
reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den
resterende del af perioden. Told- og skatteregionerne kan dog efter en
konkret vurdering i de enkelte tilfælde give tilladelse til en årlig
nedskrivning af sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at
indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel
herpå kan nævnes salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som
sådan og ligger i et industrikvarter, se TfS 1990, 302.
Hvis ejendommen
overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor køberen ikke har
fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del af
perioden straks til betaling.
J.4.2 Selve reguleringen § 44
§ 44 indeholder regler om
reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.
J.4.2.1 Reguleringsperioden § 44, stk.
1
§ 44, stk. 1, fastsætter
reguleringsperiodens længde.
For driftsmidler er reguleringsperioden
fastsat til 5 år. For fast ejendom, bortset fra reparation og
vedligeholdelse heraf, er reguleringsperioden fastsat til 10 regnskabsår.
For reparation og vedligeholdelse af fast ejendom er reguleringsperioden
fastsat til 5 regnskabsår.
Reguleringsperioden regnes fra aktivets
anskaffelsestidspunkt og inkluderer det regnskabsår, hvori anskaffelsen
har fundet sted.
Reguleringsperioden for fast ejendom begynder dog
først at løbe fra ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført til
udlejning. En virksomhed, der er frivillig momsregistreret for opførelse
af fast ejendom med henblik på udlejning, anses først at have taget
ejendommen i brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af den lejes
ud for første gang.
Når reguleringsperioden er udløbet, kan
investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til privat brug,
uden at det får momsmæssige
konsekvenser.
J.4.2.2 Regulering i det enkelte år § 44, stk.
2
Efter § 44, stk. 2, foretages
reguleringen i det enkelte regnskabsår for driftsmidler og for reparation
og vedligeholdelse af fast ejendom med en femtedel og for fast ejendom med
en tiendedel af det afgiftsbebøb, som er betalt i forbindelse med
anskaffelsen eller ibrugtagningen af det pågældende
investeringsgode.
Det beløb, der reguleres, er det momsbeløb, som
virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med
anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er
opnået fuld eller delvis fradragsret.
Reguleringen sker på grundlag af
de ændringer i fradragsretten, som finder sted i det enkelte regnskabsår i
forhold til fradragsretten i anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog
ske en samlet regulering for den resterende del af reguleringsperioden,
når et investeringsgode sælges eller overdrages, samt ved regulering i
forbindelse med afmeldelse fra registrering.
I forbindelse med, at
reguleringsperioden for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med
virkning fra den 1. januar 1996 er ændret fra 10 år til 5 år, opstår
spørgsmålet, om der skal momsreguleres, hvis der f.eks. den 1. januar 1996
eller senere er gået 5 år fra reparations-/vedligeholdelsesarbejdet er
foretaget, og ejendommen overgår fra momsmæssig til ikke momsmæssig
anvendelse. Styrelsen finder, at lovændringen har virkning for de
reguleringer, der foretages efter 1. januar 1996. Fra 1. januar 1996
gælder således en ubetinget 5 års reguleringsperiode for
reparationsydelser.
J.4.2.3 Eksempler på beregning af
reguleringsbeløb
Følgende eksempler er medtaget til
nærmere belysning af reglerne om opgørelse af reguleringsbeløb i
forbindelse med indtrædelse af en reguleringsforpligtelse. Det er i
eksemplerne forudsat, at virksomhederne anvender kalenderåret som
regnskabsår.
Eksempel 1
En virksomhed købte i maj måned 1996
en maskine. I forbindelse med dette køb medregnede virksomheden 150.000
kr. til købsmomsen. Ved virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli
måned 1999 overgår maskinen til en ikke fradragsberettiget
anvendelse.
Der skal i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som
fremkommer således:
Fradrag ved anskaffelsen......
150.000 kr.
Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår, der er
gået (afsluttet) siden anskaffelsen
1996
30.000 kr.
1997
30.000 kr.
1998
30.000 kr.
90.000 kr.
Reguleringsbeløb............
60.000 kr.
Eksempel 2
Virksomhed A - der normalt har både
momspligtige og momsfri aktiviteter - købte i 1995 et edb-anlæg. Momsen af
anskaffelsessummen udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig andel på
100.000 kr.(1/5). Virksomheden var i 1995 berettiget til 80 pct. fradrag
og medregnede således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende
edb-anlægget.
I løbet af 1996 indskrænker virksomheden sine momsfri
aktiviteter og kan ved udgangen af 1996 konstatere, at årets
fradragsprocent for bl.a. edb-anlægget har været 89. Denne ændring i
fradragsprocenten medfører imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har
været mindre end 10 i forhold til anskaffelsestidspunktet. Virksomheden
kunne dog vælge at foretage regulering, jf. J.4.2.4.
I 1997 har
virksomheden slet ingen momsfri aktiviteter - altså fuld fradragsret.
Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere for den forøgede
fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet. Reguleringsbeløbet
beregnes på grundlag af årets andel af den betalte moms (100.000 kr.) og
udsvinget i fradragsretten (20 pct.), dvs. 20 pct. af 100.000 kr. = 20.000
kr.
I 1998 genoptager virksomheden de momsfri aktiviteter, således at
årets fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte andel på
80.000 kr. har således været for stor, og virksomheden skal reducere
købsmomsen med 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr.
I 1999 bliver
fradragsprocenten 75. Denne ændring medfører ingen regulering, da
udsvinget er mindre end 10.
Herefter er reguleringsperioden udløbet, og
udsving i fradragsprocenten i 2000 og senere vil ikke medføre reguleringer
- heller ikke selv om fradragsprocenten i et eller flere af disse
regnskabsår bliver nul. Hvis anlægget sælges, skal der betales moms af
salgsprisen efter lovens almindelige regler.
Skematisk kan
reguleringsforløbet opstilles således:
Anskaffelsesår:
1995
Købsmoms: 500.000 kr.
Fradrag ved anskaffelsen: 80 pct.
(400.000 kr.)
Regnskabsår
Fradragsprocent
Reguleringsbeløb
1995
80
-
1996
89
-
1997
100
+ 20.000 kr.
1998
65
- 15.000 kr.
1999
75
-
Eksempel 3
I 1991 har virksomheden opført et
byggeri. Momsen af opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som
fuldt ud er medregnet til købsmomsen.
I 1995 inddrages 1/4 af bygningen
til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (f.eks.
bolig)
Uanset at en del af bygningen endeligt inddrages til
boligformål, skal momsen reguleres løbende over den resterende del af
reguleringsperioden. I 1995 vil fradragsprocenten således kun være 75
pct., og der skal derfor indbetales 25.000 kr.
Anskaffelsesår:
1991
Købsmoms: 1.000.000 kr.
Fradrag ved anskaffelsen: 100 pct.
Regnskabsår
Fradragsprocent
Reguleringsbeløb
1991
100
-
1992
100
-
1993
100
-
1994
100
-
1995
75
25.000 kr.
1996
75
25.000 kr.
1997
75
25.000 kr.
1998
75
25.000 kr.
1999
75
25.000 kr.
2000
75
25.000 kr.
Eksempel 4
En virksomhed, der har kalenderåret
som regnskabsår, køber i 1996 en maskine, som skal anvendes til både
momspligtige og momsfrie aktiviteter. Momsen af anskaffelsesprisen udgør
200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for det pågældende år udgør 70, vil
virksomheden kunne medregne 140.000 kr. til den indgående moms ved
anskaffelsen. I 1997 og 1998 er fradragsprocenten henholdsvis 65 og
55.
I 1999 sælges maskinen for 500.000 kr. inkl. moms.
Der skal i
1999 ske regulering for den resterende del af reguleringsperioden, dvs.
for årene 1999 og 2000.
Reguleringsforløbet ser herefter således ud:
År
Anvendelse
(a)Årets andel (1/5 af 200.000)
(b)Forskud (70% - 1/5 af 200.000)
(c) Årets fradrags procent
(d) Årets faktiske fradragsret(c x a)
Årets regulering (d-b)
1996
blandet
40.000
28.000
70
28.000
0
1997
blandet
40.000
28.000
65
26.000
0 *)
1998
blandet
40.000
28.000
55
22.000
-6.000
1999
salg
40.000
28.000
(100)
(40.000)
12.000 **)
2000
40.000
28.000
(100)
(40.000)
12.000**)
*)Da forskellen mellem det
aktuelle års fradrag (65 pct.) og fradragsprocenten på
anskaffelsestidspunktet (70 pct.) er under 10 pct., foretages ikke
regulering i 1997.
**)Virksomheden vil således kunne medregne et
momsbeløb på 24.000 kr. for den resterende periode til den indgående moms
i den momsperiode, hvor investeringsgodet sælges. Beløbet udgør 12.000 kr.
for 1999 og 12.000 kr. for 2000.
Reguleringsbeløbet kan dog højst
udgøre 25 pct. af salgsprisen ekskl. moms (salgsprisen ekskl. moms udgør
80 pct. af 500.000 kr. = 400.000 kr.), dvs. 25 pct. af 400.000 kr. =
100.000 kr. I dette eksempel er reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr.,
og der kan derfor ske regulering af hele beløbet (24.000
kr.)
J.4.2.4 Bagatelgrænse § 44, stk. 3
Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt
til at regulere for fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis
udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til
fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. Virksomheden
har imidlertid ret til at foretage regulering, hvis den selv ønsker
det.
Denne bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller
negativt i forhold til fradragsprocenten på
anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.
J.5 Skader og erstatninger
Fradragsretten for momsen af
omkostninger til udbedring af skader er ikke lovfæstet, men reguleret dels
af domstolpraksis, dels af administrativ praksis.
Som noget
karakteristisk for skader og erstatninger er der tale om, at skadevolder
(forsikringsselskab) til skadelidte leverer en ny vare/ydelse til
kompensation for den tidligere tabte/mangelfulde. Sælger har således lagt
salgsmoms på den oprindelige vare/ydelse, og spørgsmålet opstår derfor,
hvorledes der skal forholdes med momsen af den kompenserende vare/ydelse,
idet momslovens system er, at værditilvæksten kun skal momsbelægges én
gang.
J.5.1 Generelt
Udgangspunktet er, at den skadelidte
virksomhed har fradrag for momsen af udbedringsomkostningerne, forudsat at
den er momsregistreret og har fuld fradragsret for købsmomsen, se
J.5.1.2.1.
Hvis den skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller
i øvrigt ikke har fuld fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende
virksomhed få fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en
momsregistreret virksomhed, se J.5.1.2.3.
Som skadelidt i forbindelse
med beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, der er ejer
af de beskadigede ting.
Som skadelidt i forbindelse med
beskadigelse/tyveri af udlejet eller leaset løsøre anses normalt den, som
lejer ud. Det gælder, selv om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig
erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. I
vurderingen lægges der vægt på, at det er lejeren, der i henhold til
lejekontrakten skal have leveret en ydelse i form af leje af en genstand
(f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis genstanden sælges (leverance).
Det, der skal erstattes, er således et driftsmiddel uden moms og ikke en
solgt vare med moms, se Mn.798.
J.5.1.1 Transportskader
Forsendelse på sælgers risiko
Hvis solgte genstande er gået tabt
under forsendelsen fra en momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er
sket på sælgers risiko, skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er
varerne beskadiget, skal sælger kun betale moms af den pris, som køberen
betaler. Sælger anses som skadelidt.
Det tab, som eventuelt skal
erstattes af fragtføreren (eller forsikringsselskabet), er derfor varens
pris uden moms.
Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig
henseende, som om aftalen ikke var indgået.
Forsendelse på købers risiko
Hvis varerne er gået tabt eller
beskadiget, mens de blev sendt mellem to registrerede virksomheder, og
forsendelsen er sket på købers risiko, kan køberen fradrage varens
købsmoms. Køberen betragtes som skadelidt.
Det tab, der eventuelt skal
erstattes, er derfor varens pris uden moms. Det gælder, uanset om
betalingen helt eller delvist modtages fra et forsikringsselskab, hvor
køberen har tegnet transportforsikring.
Herved stilles både sælger og
køber momsmæssigt, som om salget har fundet sted. Sælger skal betale
salgsmoms af de solgte, men beskadigede varer, og køber kan fradrage
købsmomsen heraf.
Forsendelse på
transportvirksomhedens risiko
Moms af omkostninger til udbedring af
skader på forsendelser, hvor transportvirksomheden bærer risikoen for
varerne, behandles fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet
nedenfor under J.5.1.2.
J.5.1.2 Andre skader
I det følgende beskrives, hvorledes
reglerne er for momsfradrag i en række situationer, dels for skadelidte,
dels for skadevolder.
J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb,
reparationer mv.
En skadelidt virksomhed kan fradrage
momsen vedrørende indkøb, reparationer mv., der bruges til at genoprette
skader, som virksomheden er blevet påført, efter de almindelige regler om
momsfradrag, jf. specielt §§ 37 og 38.
Det gælder, uanset om den
skadelidte virksomhed selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få
tabet dækket ved erstatning fra en skadevolder eller et
forsikringsselskab. Det tab, der i sidstnævnte tilfælde skal erstattes,
bliver således genanskaffelses-/reparationsprisen uden moms.
Hvis
skadelidte kun har delvis fradragsret for købsmomsen, bliver det tab, der
skal erstattes, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan
fradrage som købsmoms.
J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte
virksomhed selv
Den skadelidte virksomhed skal ikke
beregne salgsmoms af erstatningskrav mv. i de tilfælde, hvor den selv
udbedrer skader på egne varer eller driftsmidler, for hvilke den har
fradragsret for købsmomsen. Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal
der dog beregnes salgsmoms, hvis aktivet, der udbedres, er et
investeringsgode. Momsen er fradragsberettiget efter de almindelige
regler. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder ved opførelse af
fast ejendom anses momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen for skader på
entreprisearbejdet påhviler leverandøren i henhold til
entreprisekontrakten. Det forhold, at bygherren, f.eks. for at få
byggelån, har forsikret byggeriet under opførelsen, ændrer ikke i
vurderingen, se f.eks. Mn. 318.
Hvis den skadelidte virksomhed kun har
delvis fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den derimod beregne
salgsmoms i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal dog kun betales
moms, hvis virksomheden er momsregistreret for fremstilling og salg af
tilsvarende ydelser til 3. mand.
J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede
virksomheder
En registreret skadevolder, der må yde
betaling for skade inklusive moms, kan som nævnt under J.5.1 undertiden
fradrage momsen af omkostningerne til udbedring af skaden i tilfælde, hvor
skadelidte ikke er momsregistreret eller ikke har fuld fradragsret for
momsen. Skadelidte har i så fald ingen fradragsret for
momsen.
Skadevolders fradragsret for moms er betinget af:
at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens
momspligtige aktiviteter
at erstatningen indeholder moms
at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder
moms
Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer den
forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se
J.5.1.2.2.
J.5.1.3 Erstatninger
Den, der modtager erstatningsbeløb,
skal ikke betale moms af beløbet, medmindre dette må anses for hel eller
delvis betaling for momspligtige leverancer.
Ved afgørelse af, om et
almindeligt erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms, må det, der
er anført ovenfor under J.5.1.2, lægges til
grund.
J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af
driftsmidler
Ved opgørelse af momstilsvaret i
forbindelse med tilbagetagelse af driftsmidler mv., der er handlet på
afbetalingsvilkår med sædvanligt ejendomsforbehold, må der sondres mellem,
om driftsmidlet mv. overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold
af den oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, f.eks. et
finansieringsselskab, jf. Dep.
300.
J.6.1 Sælgers tilbagetagelse
Sælgeren af driftsmidlet mv. kan
foretage regulering af momsgrundlaget med et beløb (uden moms), der
godtgøres eller godskrives køberen i forbindelse med tilbagetagelsen af
det solgte på betingelse af, at der udstedes kreditnota.
Hos køberen af
det tilbagetagne aktiv reduceres den fradragsberettigede købsmoms på
grundlag af den kreditnota, sælgeren har udstedt.
Ovennævnte
fremgangsmåde finder også anvendelse, hvor køberen er erklæret
konkurs.
J.6.2 Finansieringsselskabets
tilbagetagelse
Et finansieringsselskab - eller en
anden virksomhed end den oprindelige sælger - der har overtaget en
kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i forbindelse med tilbagetagelse
af de pågældende aktiver udstede kreditnota med deklareret moms.
Det
samme gælder, selv om selskabet måtte være registreret for salget af de
pågældende varer. Der er ikke i relation til finansieringsselskabet tale
om returvarer.
Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag med
deklareret moms, fordi der ikke er indgået en almindelig handel.
Hvis
køberen er gået konkurs, skal der ikke i forbindelse med
finansieringsselskabets tilbagetagning af det solgte aktiv ske nogen
momsmæssig regulering.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT J - FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008