Spring til indhold

Retsinformation

BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002

STV nr 20015 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter

1999-2002

P. B Beregning af personlige

indkomstskatter 1999-2002

P.B.1 Indkomst - og skattearter

I

forbindelse med skatteberegningen opdeles indkomsten i forskellige

indkomstarter på samme måde som før pinsepakkens vedtagelse. Det vil sige,

at der foruden skattepligtig indkomst op gøres personlig indkomst,

kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. De to sidstnævnte indgår

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og omtales ikke nærmere

i denne vejledning.

Alle indtægter, der indgår i den

skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst.

Opgørelsen heraf ændres ikke, bortset fra at overskud af ejerbolig, der

blev medregnet til kapitalindkomsten, fra 2000 afløses af

ejendomsværdiskatten, og dermed ikke længere er en del af den

skattepligtige indkomst.

Opdelingen i forskellige indkomstarter

har betydning ved skatteberegningen som følge af, at der anvendes

forskellige beregningsgrundlag ved opgørelsen af de forskellige skatter.

Det er disse beregningsgrundlag, som ændres gradvist fra 1999-2002.

P.B.1.1 Skattearter

P.B.1.1.1 Bundskat

I 1998 udgør bundskatten 8 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Bundskatteprocenten sænkes med 0,5

pct. for hvert af indkomstårene 1999 og 2000 og med 0,75 pct. for hvert af

indkomstårene 2001 og 2002, således at procenten udgør 5,5 pct. for

indkomståret 2002 og senere indkomstår.

Læs alt

Over samme 4-årige

periode ændres beregningsgrundlaget gradvis. Bundskatten beregnes -

ligesom i 1998 - af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999, men

fra og med indkomståret 2002 vil bundskatten blive beregnet af den

skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst.

I løbet af de mellemliggende år -

indkomstårene 2000 og 2001 - fjernes negativ nettokapitalindkomst fra

beregningsgrundlaget. For indkomståret 2000 medregnes halvdelen af negativ

nettokapitalindkomst ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, mens negativ

nettokapitalindkomst helt udgår af beregningsgrundlaget for bundskatten

fra og med indkomståret 2001.

Fradrag i skattepligtig

indkomst (ligningsmæssige fradrag) indgår med fuld værdi ved beregningen

af bundskatten til og med indkomståret 2001. Herefter beregnes bundskatten

udelukkende af den personlige indkomst med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst. Bemærk overgangsordningen for ligningsmæssige

fradrag.

Der gælder en særlig bestemmelse for beregning af

bundskat hos ægtefæller. Bestemmelsen skal skabe neutralitet i

beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at

ægtefællernes samlede skat skal være uafhængig af, hos hvem af

ægtefællerne kapitalindkomsten selvangives. Da beregningsgrundlaget for

bundskatten er uændret for indkomståret 1999, således at negativ

kapitalindkomst fragår fuldt ud ved opgørelsen af beregningsgrundlaget,

har bestemmelsen først virkning fra og med indkomståret

2000.

Bestemmelsen indebærer, at det fra og med indkomståret

2001 er ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår

ved opgørelsen af beregningsgrundlaget. Hvis en af ægtefællerne har

negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb således i den anden

ægtefælles positive kapitalindkomst, inden bundskattegrundlaget

opgøres.

For indkomståret 2000 modregnes den negative

kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst, inden halvdelen af

eventuelt resterende negativ kapitalindkomst tillægges ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget.

Eksempel:

Opgørelse af beregningsgrundlag for bundskat for indkomståret 2000

Ægtefælle 1 kr.

Ægtefælle 2 kr.

Personlig indkomst

200.000

200.000

Kapitalindkomst

- 90.000

60.000

Ligningsmæssige fradrag

10.000

10.000

Skattepligtig indkomst

100.000

250.000

Modregning af negativ kapitalindkomst

60.000

-60.000

50 pct. af resterende negativ kapitalindkomst

15.000

Bundskattegrundlag

175.000

190.000

P.B.1.1.2 Mellemskat

I

1998 beregnes mellemskat med 6 pct. af den del af personlig indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ

kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 139.000 kr. (1998).

Negativ nettokapitalindkomst kan med virkning fra og med

indkomståret 1999 ikke længere medregnes ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for mellemskatten, der derved kommer til at udgøre 6

pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget.

Bundfradragets

nuværende grundbeløb på 105.100 kr. (1987-niveau) forhøjes, således at

bundfradraget - med den skønnede udvikling i reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 - for hvert af indkomstårene 1999-2002 forhøjes

med 8.000 kr. i forhold til det forrige indkomstårs regulerede grundbeløb.

Det betyder, at grundbeløbet udgør 111.000 kr. i 1999, 116.650 kr. i 2000,

122.100 kr. i 2001 og 127.350 kr. fra og med 2002.

Ved at forhøje

grundbeløbet opnås eksempelvis, at bundfradraget for 1999 udgør 151.000

kr., idet reguleringstallet efter personskattelovens § 20 udgør 136,0 for

1999. Hvis kun grundbeløbet i 1998 på 105.100 kr. var blevet reguleret,

havde bundfradraget for 1999 udgjort 143.000 kr. Forhøjelsen af

grundbeløbet har altså medført, at bundfradraget er forhøjet med 8.000 kr.

i 1999.

Ligesom ved beregning af bundskat gælder der en særlig

bestemmelse for beregning af mellemskat hos ægtefæller. Bestemmelsen

indebærer, at negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle skal modregnes i

positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, inden mellemskatten

beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb. Bestemmelsen sikrer, at der er neutralitet i

beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at

ægtefællernes samlede skat bliver uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne

kapitalindkomsten selvangives.

Hvis en gift person ikke kan

udnytte bundfradraget, kan den uudnyttede del som hidtil overføres til den

anden ægtefælle, hvis bundfradrag forhøjes med den uudnyttede del. Det er

dog en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb.

P.B.1.1.3 Topskat

I

1998 beregnes topskat af personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst over 21.400 kr. (1998), i det omfang beløbet overstiger et

bundfradrag på 251.200 kr. (1998). Topskatteprocenten udgør 15 pct.

For ægtefæller indgår kapitalindkomst i beregningsgrundlaget, i

det omfang ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger

42.800 kr. (1998). Topskatten af denne del af kapitalindkomsten beregnes

hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, og fordeles

herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af

kapitalindkomsten.

Fra og med indkomståret 1999 er der sket to

ændringer i beregningsgrundlaget for topskat. For det første indgår al

positiv nettokapitalindkomst i beregningsgrundlaget for topskatten. Det

vil sige, at også positiv nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 21.400

kr./42.800 kr. (1998) medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

topskat. For ægtefæller er det ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst, der indgår i beregningsgrundlaget.

For det

andet nedsætter private indskud på kapitalpension og indskud på

kapitalpensioner i ansættelsesforhold - herunder arbejdstagerens egen

andel af indskuddet - ikke længere beregningsgrundlaget ved

topskatteberegningen. Tilsvarende gælder for indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og indbetalinger til supplerende

engangsydelse. Supplerende engangsydelse udbetales fra en pensionsordning

med løbende udbetalinger, men pålægges - ligesom kapitalpensioner og

kapitalforsikringer - en afgift på 40 pct. ved udbetalingen.

Ændringen er gennemført ved at fastholde fradrag/bortseelsesret

for kapitalpensionsindskud og indbetalinger til kapitalforsikring ved

opgørelsen af den personlige indkomst, men til gengæld lægge

indskuddet/indbetalingen til i det skattegrundlag, der beregnes topskat

af. Fradraget/bortseelsesretten fjernes således ved beregningen af

topskat, hvorimod indskud på kapitalpension, indbetalinger til

kapitalforsikring og supplerende engangsydelse behandles som hidtil ved

indkomstopgørelsen. Derved bevares fradragsretten ved beregning af bund-

og mellemskat samt kommunale skatter.

Ved indbetalinger til

kapitalpensioner m.v., som er oprettet som led i et ansættelsesforhold,

skal der ske fradrag for det beregnede AM-bidrag, som skal indeholdes af

pensionsinstituttet m.v. Det er således ikke hele den indbetaling til

pensionsordningen, som foretages af arbejdsgiveren, der skal medregnes ved

topskatteberegningen. Kun det beløb, der resterer efter at

pensionsinstituttet har indeholdt AM-bidrag af indbetalingen, medregnes.

Topskatteprocenten er uændret på 15 pct., ligesom bundfradraget på

251.200 kr. (1998) ikke er ændret, idet grundbeløbet, der reguleres efter

personskattelovens § 20, fortsat udgør 190.000 kr.

Lignende dokumenter