BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter
1999-2002
P. B Beregning af personlige
indkomstskatter 1999-2002
P.B.1 Indkomst - og skattearter
I
forbindelse med skatteberegningen opdeles indkomsten i forskellige
indkomstarter på samme måde som før pinsepakkens vedtagelse. Det vil sige,
at der foruden skattepligtig indkomst op gøres personlig indkomst,
kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. De to sidstnævnte indgår
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og omtales ikke nærmere
i denne vejledning.
Alle indtægter, der indgår i den
skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst.
Opgørelsen heraf ændres ikke, bortset fra at overskud af ejerbolig, der
blev medregnet til kapitalindkomsten, fra 2000 afløses af
ejendomsværdiskatten, og dermed ikke længere er en del af den
skattepligtige indkomst.
Opdelingen i forskellige indkomstarter
har betydning ved skatteberegningen som følge af, at der anvendes
forskellige beregningsgrundlag ved opgørelsen af de forskellige skatter.
Det er disse beregningsgrundlag, som ændres gradvist fra 1999-2002.
P.B.1.1 Skattearter
P.B.1.1.1 Bundskat
I 1998 udgør bundskatten 8 pct. af den
skattepligtige indkomst.
Bundskatteprocenten sænkes med 0,5
pct. for hvert af indkomstårene 1999 og 2000 og med 0,75 pct. for hvert af
indkomstårene 2001 og 2002, således at procenten udgør 5,5 pct. for
indkomståret 2002 og senere indkomstår.
Læs alt
Over samme 4-årige
periode ændres beregningsgrundlaget gradvis. Bundskatten beregnes -
ligesom i 1998 - af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999, men
fra og med indkomståret 2002 vil bundskatten blive beregnet af den
skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst.
I løbet af de mellemliggende år -
indkomstårene 2000 og 2001 - fjernes negativ nettokapitalindkomst fra
beregningsgrundlaget. For indkomståret 2000 medregnes halvdelen af negativ
nettokapitalindkomst ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, mens negativ
nettokapitalindkomst helt udgår af beregningsgrundlaget for bundskatten
fra og med indkomståret 2001.
Fradrag i skattepligtig
indkomst (ligningsmæssige fradrag) indgår med fuld værdi ved beregningen
af bundskatten til og med indkomståret 2001. Herefter beregnes bundskatten
udelukkende af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst. Bemærk overgangsordningen for ligningsmæssige
fradrag.
Der gælder en særlig bestemmelse for beregning af
bundskat hos ægtefæller. Bestemmelsen skal skabe neutralitet i
beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at
ægtefællernes samlede skat skal være uafhængig af, hos hvem af
ægtefællerne kapitalindkomsten selvangives. Da beregningsgrundlaget for
bundskatten er uændret for indkomståret 1999, således at negativ
kapitalindkomst fragår fuldt ud ved opgørelsen af beregningsgrundlaget,
har bestemmelsen først virkning fra og med indkomståret
2000.
Bestemmelsen indebærer, at det fra og med indkomståret
2001 er ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår
ved opgørelsen af beregningsgrundlaget. Hvis en af ægtefællerne har
negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb således i den anden
ægtefælles positive kapitalindkomst, inden bundskattegrundlaget
opgøres.
For indkomståret 2000 modregnes den negative
kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst, inden halvdelen af
eventuelt resterende negativ kapitalindkomst tillægges ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget.
Eksempel:
Opgørelse af beregningsgrundlag for bundskat for indkomståret 2000
Ægtefælle 1 kr.
Ægtefælle 2 kr.
Personlig indkomst
200.000
200.000
Kapitalindkomst
- 90.000
60.000
Ligningsmæssige fradrag
10.000
10.000
Skattepligtig indkomst
100.000
250.000
Modregning af negativ kapitalindkomst
60.000
-60.000
50 pct. af resterende negativ kapitalindkomst
15.000
Bundskattegrundlag
175.000
190.000
P.B.1.1.2 Mellemskat
I
1998 beregnes mellemskat med 6 pct. af den del af personlig indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ
kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 139.000 kr. (1998).
Negativ nettokapitalindkomst kan med virkning fra og med
indkomståret 1999 ikke længere medregnes ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for mellemskatten, der derved kommer til at udgøre 6
pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget.
Bundfradragets
nuværende grundbeløb på 105.100 kr. (1987-niveau) forhøjes, således at
bundfradraget - med den skønnede udvikling i reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 - for hvert af indkomstårene 1999-2002 forhøjes
med 8.000 kr. i forhold til det forrige indkomstårs regulerede grundbeløb.
Det betyder, at grundbeløbet udgør 111.000 kr. i 1999, 116.650 kr. i 2000,
122.100 kr. i 2001 og 127.350 kr. fra og med 2002.
Ved at forhøje
grundbeløbet opnås eksempelvis, at bundfradraget for 1999 udgør 151.000
kr., idet reguleringstallet efter personskattelovens § 20 udgør 136,0 for
1999. Hvis kun grundbeløbet i 1998 på 105.100 kr. var blevet reguleret,
havde bundfradraget for 1999 udgjort 143.000 kr. Forhøjelsen af
grundbeløbet har altså medført, at bundfradraget er forhøjet med 8.000 kr.
i 1999.
Ligesom ved beregning af bundskat gælder der en særlig
bestemmelse for beregning af mellemskat hos ægtefæller. Bestemmelsen
indebærer, at negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle skal modregnes i
positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, inden mellemskatten
beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb. Bestemmelsen sikrer, at der er neutralitet i
beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at
ægtefællernes samlede skat bliver uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne
kapitalindkomsten selvangives.
Hvis en gift person ikke kan
udnytte bundfradraget, kan den uudnyttede del som hidtil overføres til den
anden ægtefælle, hvis bundfradrag forhøjes med den uudnyttede del. Det er
dog en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
P.B.1.1.3 Topskat
I
1998 beregnes topskat af personlig indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst over 21.400 kr. (1998), i det omfang beløbet overstiger et
bundfradrag på 251.200 kr. (1998). Topskatteprocenten udgør 15 pct.
For ægtefæller indgår kapitalindkomst i beregningsgrundlaget, i
det omfang ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger
42.800 kr. (1998). Topskatten af denne del af kapitalindkomsten beregnes
hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, og fordeles
herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af
kapitalindkomsten.
Fra og med indkomståret 1999 er der sket to
ændringer i beregningsgrundlaget for topskat. For det første indgår al
positiv nettokapitalindkomst i beregningsgrundlaget for topskatten. Det
vil sige, at også positiv nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 21.400
kr./42.800 kr. (1998) medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
topskat. For ægtefæller er det ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst, der indgår i beregningsgrundlaget.
For det
andet nedsætter private indskud på kapitalpension og indskud på
kapitalpensioner i ansættelsesforhold - herunder arbejdstagerens egen
andel af indskuddet - ikke længere beregningsgrundlaget ved
topskatteberegningen. Tilsvarende gælder for indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og indbetalinger til supplerende
engangsydelse. Supplerende engangsydelse udbetales fra en pensionsordning
med løbende udbetalinger, men pålægges - ligesom kapitalpensioner og
kapitalforsikringer - en afgift på 40 pct. ved udbetalingen.
Ændringen er gennemført ved at fastholde fradrag/bortseelsesret
for kapitalpensionsindskud og indbetalinger til kapitalforsikring ved
opgørelsen af den personlige indkomst, men til gengæld lægge
indskuddet/indbetalingen til i det skattegrundlag, der beregnes topskat
af. Fradraget/bortseelsesretten fjernes således ved beregningen af
topskat, hvorimod indskud på kapitalpension, indbetalinger til
kapitalforsikring og supplerende engangsydelse behandles som hidtil ved
indkomstopgørelsen. Derved bevares fradragsretten ved beregning af bund-
og mellemskat samt kommunale skatter.
Ved indbetalinger til
kapitalpensioner m.v., som er oprettet som led i et ansættelsesforhold,
skal der ske fradrag for det beregnede AM-bidrag, som skal indeholdes af
pensionsinstituttet m.v. Det er således ikke hele den indbetaling til
pensionsordningen, som foretages af arbejdsgiveren, der skal medregnes ved
topskatteberegningen. Kun det beløb, der resterer efter at
pensionsinstituttet har indeholdt AM-bidrag af indbetalingen, medregnes.
Topskatteprocenten er uændret på 15 pct., ligesom bundfradraget på
251.200 kr. (1998) ikke er ændret, idet grundbeløbet, der reguleres efter
personskattelovens § 20, fortsat udgør 190.000 kr.
Lignende dokumenter
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. C SÆRLIGE OVERGANGSORDNINGER Retsinformation · 5. februar 2008