PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PN - Formueopgørelsen.
1. Bruttoformuen
Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue og Bikubens
Festskrift: Båndlæggelsen og dens retlige virkninger.
Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12-14 og LL §§ 15L,
18, 18A, B og C, 19, 20, 21 og 21A.
§ 12 litra a-e angiver ved eksemplifikation aktiver, der medregnes ved
formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og fastlæggelsen af, hvad
der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker ved fortolkning af
nævnte lovbestemmelse.
§ 12 nr.1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke medregnes ved
formueopgørelsen.
§ 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag i den
skattepligtige formue.
§ 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.
Betingede rettigheder .
Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker ikke uden
videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.
Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s. at rettigheden ophører,
når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder, skal rettigheden
medregnes i formuen, hvilket fremgår af en modsætningsslutning fra § 12,
nr.2, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at suspensivt betingede
formuerettigheder ikke skal medtages i formueopgørelsen. Som eksempler på
suspensivt betingede formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke
forfalden livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse af en
kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen, o.lign.
Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til kapitalen
berettigede, imod at han svarer renten eller en del deraf til giveren eller
tredjemand, er kapitalejeren formueskattepligtig af kapitalen, men kan i
formuen fradrage et til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb, se N 4.3.
Læs alt
1.1. Båndlagt kapital .
At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan undlade at
medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst forekommende
tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er berettiget til formuens
afkast, skal kapitalen medregnes som formue, hvadenten kapitalejeren er helt
afskåret fra at røre den båndlagte kapital i levende live, eller
båndlæggelsen blot udstrækkes til opnåelse af en vis alder, indgåelse af
ægteskab o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret sig fra at
råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at testere over
kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen, hvilket blandt andet viser
sig ved, at hans kreditorer kan søge fyldestgørelse i formuen ved
båndlæggelsens bortfald ved hans død, losr. 1937.123 og lsr. 1943.88.
1.1.1. Rentenydelseskapitaler .
Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige
begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter sig, tager
en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke svare formueskat af
kapitalen, så længe betingelsen ikke er opfyldt.
Der er dog i § 12, nr.2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den, der er
berettiget til kapitalen, hører til rentenyderens descendens eller er
arveberettiget efter ham, idet rentenyderen i sådanne tilfælde bliver
formueskattepligtig af kapitalen, selv om han aldrig nogen sinde kan blive
ejer af den. Det fremgår af motiverne til bestemmelsen i § 12, nr.2, at den
er givet for at forhindre, at en families medlemmer unddrager sig
formuebeskatningen ved hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne
nyder renten, medens kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd.39.293.
En persons descendens er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn o.s.v. Det er
ikke nødvendigt for at anse rentenyderen formueskattepligtig af den båndlagte
rentenydelseskapital, at det er den nærmeste descendens, der er ejer af
kapitalen (eller vil blive ejer). Der kan godt mellem rentenyderen og
kapitalejeren være et mellemliggende slægtled, jfr. lsr.1942.18.
Hvis rentenyderens descendens ikke er berettigede til kapitalen, men kun
til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke formueskattepligtig af
kapitalen. Det medfører heller ikke formueskattepligt, at der som
kapitalberettigede descendenter er indsat personer, hvis muligheder for at
erhverve kapitalen ligger meget langt ude i fremtiden, således at det er
uvist, om der overhovedet til sin tid vil foreligge nogen descendens. Der
skal på formueopgørelsestidspunktet eksistere en descendens, der opfylder
betingelserne for at erhverve kapitalen, lsr.1941.85 og 1943.179.
Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til arv efter
loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller adoption, hvorimod det
ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har indsat den kapitalberettigede ved
testamente. Det er en forudsætning for rentenyderens formueskattepligt, at
der foreligger en aktuel arveret, og det er altså ikke tilstrækkeligt, at den
kapitalberettigede hører til de grupper af slægtninge, der efter loven tager
arv efter en afdød, der ikke har testeret over sin formue. Det fremgår af
lsr. 1941.82, at der kun statueres formueskattepligt for rentenyderen i det
brøkforhold, hvori den kapitalberettigede er arveberettiget efter
rentenyderen.
Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf, således
at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for ham selv, er det i
SL § 12, nr.2, ud fra ønsket om at hindre omgåelse bestemt, at rentenyderen i
disse tilfælde skal formuebeskattes af den bortskænkede kapital. Hvis han
ikke forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en del heraf eller et
bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af en tilsvarende del af
kapitalen, jfr. UfR 1936.823 ØLD.
Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få tillagt
rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af kapitalen, medmindre
kapitalen ved hans død skal tilfalde hans descendens eller personer, der er
arveberettigede efter ham.
SL § 12, nr.2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en
kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal tillægges
kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I praksis forstås reglen
dog således, at i tilfælde, hvor en kapital er endelig tillagt en bestemt
fysisk person, må denne person svare indkomst- og formueskat, uanset at
kapitalen med renter først kan hæves på et senere tidspunkt. I de tilfælde,
hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men forbeholdt sig kapitalen,
som er båndlagt til sikring af den berettigedes rentenydelse, svarer giveren
formueskat af kapitalen, men vil kunne fratrække rentenydelsens
kapitaliserede værdi.
1.2. Indtægtsnydelse af fast ejendom .
Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke sidestilles med
rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har indtægtsnydelsen af en
ejendom, der er båndlagt til fordel for en anden, aldrig kan anses
formueskattepligtig af ejendommens værdi, selv om den kapitalberettigede er
indtægtsnyderens descendens eller er arveberettiget efter indtægtsnyderen. Se
skd.38.205 og losr.1937.124.
Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af ejendommens
værdi, jfr. UfR 1975.35H, men kan fratrække kapitalværdien af
indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere indkomstskattepligtig af afdrag
på prioritetsgælden, såfremt disse afholdes af ejendommens driftsoverskud og
dermed reducerer indtægtsnydelsen.
En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital, blev
anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom. Med amtets
tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet ved salget blev
båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved salget, lsr.1982.32.
1.3. Interessentskabsandele .
En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en
forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.
2. Skattefri formue
Ifølge SL § 12, nr.1, skal værdien af privat indbo, antikviteter,
kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger ikke medregnes i
formueopgørelsen.
I lsr.1979.48 blev det statueret, at veteranbiler kun skal medtages ved
formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller anvendes i erhvervsmæssigt
øjemed.
Anvender den skattepligtige foran nævnte genstande i sin næring, eller
driver han handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, skal
værdien dog medregnes som varelager.
Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks. guld-,
sølv- platinbarrer og ensartede guldmønter, som eksempelvis Kruegerrands, i
stort antal, skal værdien heraf altid medregnes ved formueopgørelsen, selv om
den skattepligtige ikke driver handel med dem eller besidder dem i
forretningsøjemed, jfr. lsr.1982.44.
En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt
pengerepræsentativ, jfr. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt til
ensartede priser og var forsynet med internationalt certifikat, der gav
garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn hertil kunne diamanterne hverken
betagtes som smykker eller som en formueskattefri privat samling,
lsr.1980.167.
Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og børneopsparingskonti
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue i
bindingsperioden, jfr. pensionsbeskatningslovens § 22 og 51.
Indestående i en opsparing i pensionsøjemed skal heller ikke medregnes ved
formueopgørelsen, jfr. pensionsbeskatningslovens § 22.
Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til N 1.
Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller
privat natur, der er tillagt enkelte personer for livstid eller kortere,
ubestemt tid, såsom ret til en livrente, overlevelsesrente, aftægts- eller
anden underholdsydelse, medtages ikke i formueopgørelsen.
Efter praksis anses værdien af goodwill ikke som et formueskattepligtigt
aktiv. Ligeledes anses aktiverede forudbetalte omkostninger ikke som et
formueskattepligtigt aktiv.
Værdien af igangværende arbejder anses derimod som et formueskattepligtigt
aktiv. Om værdiansættelsen, se L. 3.6.2.
En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af forudbetalt
husleje. Derimod skal depositum til dækning for eventuelle krav mod lejeren
ved dennes fraflytning medregnes ved opgørelsen af lejerens skattepligtige
formue.
Ved periodisering af forud forfaldne renter (jfr. F 3.1.2) skal den del af
den forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i indkomsten for det
pågældende år, medregnes som aktiv i formueopgørelsen.
En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en
elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke anset
formueskattepligtig heraf, hvorimod han var formueskattepligtig af de i
lokalerne opsatte inventardele og driftsmidler m.v., lsr. 1974.140.
3. Værdiansættelsen af formuen
Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i formueopgørelsen,
findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.
Fast ejendom .
Med hensyn til værdiansættelsen af fast ejendom henvises i det hele til
afsnit G 5.3.
3.1. Værdipapirer .
3.1.1. Aktier .
Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter
efter nedenstående regler:
I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i
udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for
formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.
II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber
medregnes i formuen til en af statsskattedirektoratet beregnet kurs.
Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af
formuen for indkomståret 1984 (pr. 1.januar 1985) anvende en kurs, der er
beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for
indkomståret 1984 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den
31.december 1984, skal anvende den kurs, der blev beregnet pr. 1.januar 1984.
Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor.
For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den
beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. januar 1985 en fælles kurs for
selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.
Ved kursberegningen pr. 1.januar 1985 er anvendt følgende komponenter:
1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets
driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i
selskabets seneste regnskabsår forud for tidspunktet for kursberegningen samt
i de to foregående år.
Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt.
fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af
evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra
selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det
herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan
beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.
2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er
vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste
skatteansættelse.
3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue
(egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af
selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved
selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.
Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på
statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb der medgår til betaling af
udbytte for selskabets seneste afsluttede regnskabsår, samt for
selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden
forud for opgørelsesdagen, jfr. LL § 19.
A. Den almindelige beregningsregel
Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med
4,5, 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 18 og 3) 80 pct. af den indre
værdi.
B. Hovedaktionærselskaber
Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab ejes af
en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og
mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes
kursen som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 4,5 og 2)
80 pct. af den indre værdi.
C. Den »»modificerende«» regel
I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B,
overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at
indtjeningsevnen er større end 10 pct.
Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10
pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 4,5, den overskydende del med 2,5.
Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er
større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.
D. Ejendomsselskaber
Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C
anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre
værdi.
E. »»90 pct.-selskaber«»
Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne
og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi. Dette
gælder:
1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed
hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et
sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende
selskab, og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber
(holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i
bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører
fra afkastet af aktiverne.
F. Datterselskaber
Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab
(moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved
opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne
normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital. I tilfælde
hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi
efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i
moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, der er
beregnet efter reglerne under pkt. B-E.
G. Nystiftede selskaber
Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant
tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første
selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse
selskaber ansættes til pari.
Fælles regler
Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier
eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved
kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens
kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør
i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.
På samme måde vil der blive beregnet en fælles urs for aktier og
obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt
obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved
kursberegningen.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige
forhold foreligger, kan de anførte beregningeregler være fraveget.
I den af statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede
aktier og anparter januar 1985 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af
de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af
ligningslovens § 19, som for andre selskaber.
De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af
de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne
godtgøre, at der ved kursberegningen ikke er taget hensyn til forhold, som
kan have betydning for bedømmelse af aktiernes værdi på tidspunktet for
formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede
kurs ske til det amtsskatteinspektorat, i hvis distrikt selskabet er
skatteansat. For selskaber der er skatteansat i København og på Frederiksberg
må henvendelse rettes til skattedirektoratet.
Kurserne i statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser beregnet til
brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre forventes godkendt som
grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger, se herom afsnit K
3.5.4.3 og ligningsvejledningen for selskaber, S.C. 1.2.5.3.
Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til en
forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg i henhold
til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og 1971.113.
En aktionær havde i en årrække ikke benyttet statsskattedirektoratets
skattekurser ved opgørelsen af sin formue, men havde værdiansat aktierne til
en lavere kurs, der beroede på adskillige handler i det frie marked til
almindelige investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler
udgjorde dog kun en beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.
Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved de
iøvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes vædi havde godtgjort, at der
med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i selskabet, forelå sådanne klare
og særlige omstændigheder, som kunne begrunde en lavere værdiansættelse end
de i overensstemmelse med de almindeligt anvendte principper for sådanne
ansættelser fastsatte, ØLD af 18. juni 1982 (skd. 64.52).
3.1.2. Konvertible obligationer .
Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er
børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer medregnes i
formuen til den noterede kurs.
For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede aktier
skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og aktier. Denne fælles
gennemsnitlige kurs fremkommer ved at udfinde det procentvise forhold mellem
på den ene side de eksisterende aktiers nominelle beløb med tillæg af det
aktiebeløb, der kan tegnes ved konvertering af obligationerne, og på den
anden side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen, jfr. N
3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af de
konvertible obligationer.
Eksempel:
Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på
100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer. Skattekursen uden
hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne er indbetalt til kurs 100 og
har konverteringsret til aktier med samme pålydende som obligationerne.
Kursberegning:
Aktier 200.000 kr. a kurs 300 = 600.000 kr.
Obligationer 100.000 kr. a kurs 100 = 100.000 kr.
---------- ----------
300.000 kr. 700.000 kr.
hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på 233
1/3, afrundet til 230.
3.1.3. Certifikater m.v. .
Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen medregnes
til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet. Medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger (jfr. lovbek. nr. 130 af 6.april 1967) skal medregne
deres indestående med indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.
3.1.4. Offentlige obligationer .
Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat ved
notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns fondsbørs. Er en
obligation ikke noteret - dagligt eller ekstraordinært - skal den medregnes
til pålydende, medmindre det skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.
Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug for
formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på formueopgørelsestidspunktet
gældende indeksfaktor nr. 3, som findes i Fondsbørsens kursliste. Pr. 31.dec.
1984 var faktoren 129.802.
3.1.5. Private pantebreve .
Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien. Denne
fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets sikkerhedsmæssige placering
i f.eks. prioritetsordenen for en fast ejendom, dels de vilkår for
låneforholdet, der er fastsat i pantebrevet. Der tages herved hensyn til
forrentning, afdrags- og opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder
særlige klausuler som f.eks. rykningsklausuler.
SD udsender hvert kvartal et cirkulære om kursansættelse af private
pantebreve med opgørelsen af bl.a. formueværdien. For 1984: Pr. 1.april:
SDcirk. 1984-13, pr. 1. juli: SDcirk. 1984-31, pr. 1.okt.: SDcirk. 1984-40 og
pr. 1. januar 1985 udsendes SDcirk. jan-febr. 1985.
Mellem nært pårørende .
Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks. mellem
forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis beror ansættelsen
på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde af pantebrevets vilkår og de
forhold, hvorunder udstedelsen er sket. I U 1978.37H har Højesteret antaget,
at kursen for et pantebrev, der efter sit indhold var omsætteligt, men på
grund af sit indhold ikke var bestemt til at blive omsat, fastsættes med
udgangspunkt i de almindelige retningslinier samt med hensyntagen til de
afvigelser i kursen, pantebrevsvilkårene tilsiger. Der skal med andre ord ses
bort fra, at pantebrevet er oprettet mellem nærtpårørende.
3.1.6. Gældsbreve o.lign. .
Ved HD af 30. april 1985 (skd.70.568), der drejede sig om kursansættelse
af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år uden
sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for goodwill i forbindelse med et
revisionsfirmas optagelse af en ny kompagnon, blev der taget stilling til,
hvorledes kursværdien af gældsbrevet skulle ansættes.
Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en uafhængig
tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og opgørelsen af den
særlige indkomst for indkomståret 1974 selvangivet gældsbrevet til kurs 40.
Landsskatteretten fastsatte kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn
til gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at
tilsidesætte.
Højesteret udtalte bl.a.: "Fordringer som de i sagen omhandlede er
ikke bestemt til og bliver - i modsætning til pantebreve i fast ejendom - kun
sjældent omsat på det frie marked, og det må efter de to skønserklæringer
antages, at salgspriserne efter gældsforholdenes særlige karakter kan variere
inden for ret vide grænser. Den ved salget i maj 1976 opnåede kurs findes
under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne anses som udtryk for
fordringens værdi. Denne værdi findes heller ikke at kunne fastsættes efter
en sammenligning med kursen på pantebreve i fast ejendom. Der må ved værdiens
fastsættelse bl.a. tages betydeligt hensyn til debitors betalingsevne".
HR. fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at landsskattrettens
afgørelse er truffet på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at
afgørelsen går ud over rammerne for det skøn, som må tilkomme
skattemyndighederne ved fastsættelsen af værdien af en fordring som den i
sagen omhandlede.
Nødlidende fordringer .
Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors konkurs,
eller som forgæves er søgt inddrevet ved en udlægsforretning, medregnes ikke
ved formueopgørelsen.
3.2. Driftsmidler og skibe .
Ifølge LL § 18A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til saldoværdien ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med
et nedslag på 30 pct. af saldoværdien.
Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til fradrag i
anskaffelsesåret, medregnes ikke i formuen.
Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af
bestemmelserne i AL afsnit VA (leasing), ansættes ved formueopgørelsen til
den i AL § 34C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for
formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af
saldoværdien.
De i den nu ophævede AL § 6A omhandlede »»dyre«»
biler, som er anskaffet før den 17.maj 1983 og således fortsat ska afskrives
på særskilt konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med tillæg af
forbedringer og med fradrag af foretagne afskrivninger. Her gives ikke
formuenedslag.
En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan ikke
fradrages ved formueopgørelsen.
Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes til
anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger.
I de følgende indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den
pristalsregulerede uafskrevne del af anskaffelsessummen efter fradrag af de
beregnede afskrivninger (medmindre den skattepligtige har benyttet sig af
adgangen til restafskrivning, hvorved saldoen bortfalder.), skd.68.17.
Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med saldoværdien.
Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen,
lsr. 1963.135. Er der sket forudbetalinger på skibsbygningskontrakter m.v.,
skal forudbetalingerne medregnes i formuen.
Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer, der er
omfattet af varelagerloven - skal medregnes med deres værdi i handel og
vandel.
Udelukkende privat benyttede biler, motorcykler og lign. kan medtages i
formueopgørelsen med anskaffelsessummen reduceret med indtil 15 pct.
afskrivning på anskaffelsessummen pr. år.
Et lystfartøj kan normalt optages til 75 pct. af forsikringssummen, jfr.
lsr.1981.158.
3.3. Varelagre .
Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af
dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende
(fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jfr. L 3.6.1.4. Har
skatteyderen foretaget nedskrivninger på varelageret, er det varelagerets
nedskrevne værdi, der skal anvendes i formueopgørelsen.
3.4. Besætninger .
Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger
på grundlag: 1) normalhandelsværdien eller 2) handelsværdien, dog ikke et
beløb mindre end normalhandelsværdien. I det således opgjorte beløb kan der
med virkning for formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33 1/3
pct.
Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke medtages
i formueopgørelsen.
4. Fradrag i bruttoformuen.
4.1. Gæld .
Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan
fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retlig forpligtelse.
Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved betaling af penge, kan
dog ikke fradrages. Skyldgrunden er uden betydning for retten til fradrag
ligesom det som hovedregel er uden betydning, om gælden er forfalden eller
ikke. Det er en forudsætning, at der foreligger en retskraftig
gældsforpligtelse, således at en forældet gæld ikke kan fradrages.
Skatter .
I lsr. 1983.112 har landsskatteretten imidlertid anerkendt, at restskat,
der er pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en aktuel
gæld, der i henhold til statsskattelovens § 13 litra a, kan fradrages ved
formueopgørelsen, uanset den ikke på formueopgørelsestidspunktet er
forfalden.
Herefter kan den restskat, der er angivet på slutopgørelsen, fradrages ved
formueopgørelsen for det indkomstår, hvori slutopgørelsen er modtaget. Dette
gælder også, selv om beløbet ikke opkræves særskilt, men henføres som
yderligere tilsvar for det efterfølgende år.
Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand med
betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af klagebehandling. En
pålignet frigørelsesafgift anses for fradragsberettiget, uanset der er givet
henstand med betalingen, lsr.1984.50.
Der er fortsat ikke fradragsret for indkomstårets beregnede restskat, jfr.
lsr. 1981.159.
Når der i medfør af KL § 89A gives pensionister henstand med den del af
formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de skyldige beløb fratrækkes
ved formueopgørelsen.
Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet
tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele det
opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.
Selv om gaveanmeldelsen først indsendes i januar i det efter gaveydelsen
følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift for kontante gaver
fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret, da gaveafgiften allerede på
dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.
Der kan ikke foretages fradrag for skyldige indbetalinger på
indekskontrakter, lsr. 1973.124.
Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i
tiden efter 30.november 1939, kan kun bringes til fradrag i den
skattepligtige formue for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger
forsikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse
på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over
mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved
ekstraordinære præmieindskud, jfr. LL § 18, stk.1 og 3.
Mellem nærtpårørende .
Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men der
foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget begrænses, når
gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end sædvanligt, navnlig når der er
tale om gavegæld.
I UfR 1962.854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på 100.000
kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet med 3 1/2 pct.
p.a., var uopsigelige fra kreditors side i debitors levetid, men kunne når
som helst indfries af debitor. I dommen anføres, at SL § 13 må antages at
have sædvanlige gældsforhold for øje, hvorfor den ikke udelukker, at
skattemyndighederne i særlige tilfælde, hvor gældsforholdet afviger
væsentligt fra det sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn over
den med gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt på, at der var
tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes skønsmæssige
ansættelse af fradragsbeløbet til 70% af gældens nominelle beløb.
En skatteyder, der til hvert af sine børn havde udstedt pantebreve i sin
faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr., kunne ved formueopgørelsen ikke
fratrække et større beløb end svarende til gældsforpligtelsernes reelle
byrde, hvilket ansås at være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var
rente- og afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges
indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved døden,
lsr.1981.49.
I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de foreliggende
gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde i levende live. Se
endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor beløb, der alene figurerede som
henholdsvis passiv- og aktivposter i klagerens og hans børns
formueopgørelser, ikke blev anset som egentlige gældsforpligtelser.
I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens børn,
idet landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende dokumenteret, at
der forelå en gældsforpligtelse.
Ifølge en vedtagelse i ligningsrådet kræves der udstedt et arveforskuds-
eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld skal kunne fratrækkes ved
forældrenes formueopgørelse.
Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser gælder, at
fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel gældsbyrde, hvortil
kræves enten at gælden afdrages eller forfalder på anfordring eller på et
forud fastsat tidspunkt, der indeholder en reel forfaldsmulighed før debitors
død, eller at der løbende betales renter af gælden.
Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end den
normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag med et
reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.
Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der ikke
løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved formueopgørelsen.
4.2. Kursansættelse af gælden .
Ifølge LL § 21A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i
visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel
skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning af ejendomsvurderingerne til
kontantværdi.
Gælden skal som udgangspunkt fradrages efter sit pålydende.
Ifølge LL § 21A, stk.2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den
fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en
kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal
gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder
for kursansættelse af den modsvarende fordring.
Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags- og
opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren
afviger fra gældens pålydende.
Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets
tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for
debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse
af gæld. En undtagelse herfra kan dog gælde i tilfælde, hvor det må anses for
godtgjort, at lånetager er helt ude af stand til at betale gælden.
Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs,
som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring. Det er således
forudsat i forarbejderne til ligningslovens § 21A, at kursansættelse af gæld
normalt må ske på grundlag af den kurs, som en fordringshaver ifølge en
tilsvarende fordring vil sælge til, d.v.s. sælgerkursen, medens
kursansættelse af fordringer sker på grundlag af den kurs, som det må
antages, at en køber vil betale, d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers
kursansættelse af gælden påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan
påhvile sælger at betale eventuelle stempelafgifter m.v. ved overdragelse af
fordringen til køber.
Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at søge
kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af den
tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde, hvor det må
antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til
forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en
høj kuransættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.
Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den
skattepligtige formue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene
på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter
forretnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme tidspunkt.
4.2.1. Hovedregel pålydende værdi .
Hovedreglen er - som hidtil - at gæld skal trækkes fra med det beløb, den
lyder på.
Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der flere lån
hos samme långiver, og er lånene optaget i samme anledning, skal lånenes
restgæld lægges sammen ved afgørelsen af, om lånet er over eller under 25.000
kr.
Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi:
- Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være lån til køb
af bil, køb af radio og fjernsyn m.v. og kontokøb.
- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4 år.
- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende rente,
som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.
- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen (indekslån).
- Gæld i fast ejendom, der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte.
Sådanne vilkår findes bl.a. ved:
- lån til yngre landmænd,
- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye landbrug, køb
af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt
- henstandslån til landmænd og gartnere.
- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med fremmed
valuta.
For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i fast
ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved ejerskifte, kan
således optages til pari.
4.2.2. Gæld der skal kursansættes .
Gæld til realkreditinstitutter
Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om
kontantværdien af lånene.
Såfremt reglerne under pkt. 4.2.1. fører til en højere kurs, kan denne
kurs anvendes i stedet.
Anden gæld der skal kursansættes
Kursfastsættelsen kan ske ved benyttelse af følgende tabel:
---------------------------------------------------------------------
Rentefod Restløbetid
p.a.
---------------------------------------------------------------------
Fra 4 til Fra 7 til Fra 10 til Fra 15 til 20 år
og
under 7 år under 10 år under 15 år under 20 år
derover
under 6% 75-80 65-75 55-65 45-55
40-50
fra 6 til
under 9% 80-85 70-80 65-75 55-65
50-60
fra 9 til
under 11% 85-90 75-80 70-80 65-75
60-70
fra 11 til
under 13% 90-95 85-90 80-85 75-80
70-80
fra 13 til
under 15% 90-95 90-95 85-95 80-90
80-90
fra 15 til
under 17% 95-100 95-100 90-100 90-100
90-100
over 17% 100-105 100-105 100-105 100-110
100-110
---------------------------------------------------------------------
For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på forhånd
fastlagde tidspunkter, beregnes kontantværdien efter rente- og
afdragsforholdene på statustidspunktet.
For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån med en fast
lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse
af et obligationslån, foretages kursansættelsen i den første 10-års periode
ved benyttelse af tabellen ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er
tale om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlige
lave rente.
K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån af denne
art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.
4.2.3. Lån til kurs 70 .
For lån, der er ydet eller garanteret af det offentlige, eller hvor der af
det offentlige ydes rentestøtte o.lign., kan kursen i almindelighed sættes
til 70.
Som eksempel kan nævnes:
- Statslån til opførelse af parcelhuse
- Lån til oprettelse af virksomheder som led i egnsudviklingsprojekter
samt lån til håndværk og mindre industri
- Lån til afløsning af jordrente
- Lån til opførelse af medarbejderboliger
- Lån til jordkøb (efter 1971)
- Statslån til strukturfremmende formål.
Hvis reglerne i pkt. 4.2.1 og 4.2.2 fører til en højere kurs, kan denne
kurs anvendes i stedet for kurs 70.
4.3. Kapitalværdien af løbende ydelser m.v. .
Kapitalværdien af løbende underholdsbidrag kan i medfør af bestemmelsen i
LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue i de tilfælde,
hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jfr. LL §§ 10 11 og 14. Kapitalværdien af bidrag til børn tillades
i almindelighed ved formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke
overstiger årsydelsen multipliceret med antallet af år til forpligtelsens
udløb.
For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages med
kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2 i finansministeriets
bekendtgørelse nr.505 af 20.okt. 1983, dog således at fradraget ikke kan
blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter livrenteberegning
»på kortest liv«.
Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«
foretages ved hjælp af de i »Meddelelserne« offentliggjorte
tabeller for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende
eksempel:
Tabel I
Mandens alder 60. Kapitaliseringsfaktor.......... 6.39
Kvindens alder 60. Kapitaliseringsfaktor......... 6.68
-------
Tilsammen........................................ 13.07
Tabel II
Mandens alder 60.
Kapitaliseringsfaktor........ 7.18
Kvindens alder 60.
-------
Kapitaliseringsfaktoren for kortest
liv er lig forskellen............................ 5.89
-------
En fader og dennes to sønner indgik tosidige aftale om
underholdsforpligtelser. Allerede fordi der var tale om gensidige
underholdsforpligtelser, kunne der ikke gives fradrag for den kapitaliserede
værdi af underholdsforpligtelserne ved formueopgørelsen, lsr. 1983.34.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008