Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN

STV nr 20064 af 01/01/1988Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PN - Formueopgørelsen

Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue

Rene Mikkelsen og Elisabeth Rask Jørgensen: Formuebeskatning

Bikuben 1979: Beskatning ved familieoverdragelser kap.III og kap.X (Povl

Herler).

1. Bruttoformuen

Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12 -14 og LL §§ 15 L,

18, 18 A, B og C, 19, 20, 21 og 21 A.

§ 12 litra a-e angiver ved eksemplifikation aktiver, der medregnes ved

formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og fastlæggelsen af, hvad

der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker ved fortolkning af

nævnte lovbestemmelse.

§ 12 nr. 1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke medregnes ved

formueopgørelsen.

§ 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag i den

skattepligtige formue.

§ 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.

Betingede rettigheder

Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker ikke uden

videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.

Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s. at rettigheden ophører,

når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder, skal rettigheden

medregnes i formuen, hvilket fremgår af en modsætningsslutning fra § 12,

nr.2, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at suspensivt betingede

formuerettigheder ikke skal medtages i formueopgørelsen. Som eksempler på

suspensivt betingede formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke

forfalden livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse af en

kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen, o.lign.

Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til kapitalen

berettigede, imod at han svarer renten eller en del deraf til giveren eller

Læs alt

tredjemand, er kapitalejeren formueskattepligtig af kapitalen, men kan i

formuen fradrage et til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb, se N 4.3.

1.1. Båndlagt kapital

At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan undlade at

medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst forekommende

tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er berettiget til formuens

afkast, skal kapitalen medregnes som formue, hvadenten kapitalejeren er helt

afskåret fra at røre den båndlagte kapital i levende live, eller

båndlæggelsen blot udstrækkes til opnåelse af en vis alder, indgåelse af

ægteskab o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret sig fra at

råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at testere over

kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen, hvilket blandt andet viser

sig ved, at hans kreditorer kan søge fyldestgørelse i formuen ved

båndlæggelsens bortfald ved hans død, losr. 1937.123 og lsr. 1943.88.

1.1.1. Rentenydelseskapitaler

Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige

begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter sig, tager

en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke svare formueskat af

kapitalen, så længe betingelsen ikke er pfyldt.

Der er dog i § 12, nr. 2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den, der er

berettiget til kapitalen, er descendent af eller arveberettiget efter

rentenyderen, idet rentenyderen i sådanne tilfælde bliver formueskattepligtig

af kapitalen, selv om han aldrig nogen sinde kan blive ejer af den. Det

fremgår af motiverne til bestemmelsen i § 12, nr.2, at den er givet for at

forhindre, at en families medlemmer unddrager sig formuebeskatningen ved

hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne nyder renten, medens

kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd.39.293.

En persons descendenter er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn o.s.v. Det

er ikke nødvendigt for at anse rentenyderen for formueskattepligtig af den

båndlagte rentenydelseskapital, at det er de nærmeste descendenter, der er

ejer af kapitalen (eller vil blive ejer). Der kan godt mellem rentenyderen og

kapitalejeren være et mellemliggende slægtled, jfr. lsr. 1942.18.

Hvis rentenyderens descendenter ikke er berettigede til kapitalen, men kun

til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke formueskattepligtig af

kapitalen. Det medfører heller ikke formueskattepligt, at der som

kapitalberettigede descendenter er indsat personer, hvis muligheder for at

erhverve kapitalen ligger meget langt ude i fremtiden, således at det er

uvist, om der overhovedet til sin tid vil eksistere descendenter, som er

berettigede til kapitalen. Der skal på formueopgørelsestidspunktet eksistere

en descendent, der opfylder betingelserne for at erhverve kapitalen, for at

rentenyderen kan anses for formueskattepligtig, lsr. 1941.85 og 1943.179.

Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til arv efter

loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller adoption, hvorimod det

ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har indsat den kapitalberettigede ved

testamente. Det er en forudsætning for rentenyderens formueskattepligt, at

der foreligger en aktuel arveret, og det er altså ikke tilstrækkeligt, at den

kapitalberettigede hører til de grupper af slægtninge, der efter loven tager

arv efter en afdød, der ikke har testeret over sin formue. Det fremgår af

lsr. 1941.82, at der kun statueres formueskattepligt for rentenyderen i det

brøkforhold, hvori den kapitalberettigede er arveberettiget efter

rentenyderen.

Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf, således

at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for ham selv, er det i

SL § 12, nr.2, ud fra ønsket om at hindre omgåelse bestemt, at rentenyderen i

disse tilfælde skal formuebeskattes af den bortskænkede kapital. Hvis han

ikke forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en del heraf eller et

bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af en tilsvarende del af

kapitalen, jfr. UfR 1936.823 ØLD.

I de tilfælde, hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men

forbeholdt sig kapitalen, som er båndlagt til sikring af den berettigedes

rentenydelse, svarer giveren formueskat af kapitalen, men vil kunne fratrække

rentenydelsens kapitaliserede værdi.

Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få tillagt

rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af kapitalen, medmindre

kapitalen ved hans død skal tilfalde hans descendenter eller personer, der er

arveberettigede efter ham.

1.1.2. Renten tillægges kapitalen

SL § 12, nr. 2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en

kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal tillægges

kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I praksis forstås reglen

dog således, at i tilfælde, hvor en kapital er endelig tillagt en bestemt

fysisk person, må denne person svare indkomst- og formueskat, uanset at

kapitalen med renter først kan hæves på et senere tidspunkt.

1.2. Indtægtsnydelse af fast ejendom

Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke sidestilles med

rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har indtægtsnydelsen af en

ejendom, der er båndlagt til fordel for en anden, aldrig kan anses

formueskattepligtig af ejendommens værdi, selv om den kapitalberettigede er

indtægtsnyderens descendenter eller er arveberettiget efter indtægtsnyderen.

Se skd. 38.205 og losr. 1937.124.

Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af ejendommens

værdi, jfr. UfR 1975.35 H, men kan fratrække kapitalværdien af

indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere indkomstskattepligtig af afdrag

på prioritetsgælden, såfremt disse afholdes af ejendommens driftsoverskud og

dermed reducerer indtægtsnydelsen.

En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital, blev

anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom. Med amtets

tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet ved salget blev

båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved salget, lsr. 1982.32.

1.3. Interessentskabsandele

En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en

forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.

2. Skattefri formue m.v.

Ifølge SL § 12, nr. 1, skal værdien af privat indbo, antikviteter,

kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger, frimærke- og møntsamlinger

ikke medregnes i formueopgørelsen.

I lsr. 1979.48 blev det statueret, at en veteranbil kun skal medtages ved

formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller anvendes i erhvervsmæssigt

øjemed.

Anvender den skattepligtige foran nævnte genstande i sin næring, eller

driver han handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, skal

værdien dog medregnes som varelager.

Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks. guld-,

sølv- og platinbarrer og ensartede guldmønter, som eksempelvis Krugerrands, i

stort antal, skal værdien heraf altid medregnes ved formueopgørelsen, selv om

den skattepligtige ikke driver handel med dem eller besidder dem i

forretningsøjemed, jfr. lsr.1982.44.

Til brug for formueopgørelsen offentliggør statsskattedirektoratet hvert

år i et cirkulære handelspriserne ultimo kalenderåret på ædelmetallerne guld,

sølv og platin.

En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt

pengerepræsentativ, jfr. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt til

ensartede priser og var forsynet med internationalt certifikat, der gav

garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn hertil kunne diamanterne hverken

betragtes som smykker eller som en formueskattefri privat samling, lsr.

1980.167.

Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og børneopsparingskonti

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue i

bindingsperioden, jfr. pensionsbeskatningslovens §§ 22 og 51.

Indestående i en kapitalopsparing eller en rateopsparing i pensionsøjemed

skal heller ikke medregnes ved formueopgørelsen, jfr.

pensionsbeskatningslovens § 22.

Beløb bundet i henhold til lov nr.137 af 6.april 1985 om bunden opsparing

skal i henhold til § 5, stk.2, ikke medregnes til den skattepligtige formue i

bindingsperioden.

Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til N 1.

Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser, der er tillagt enkelte

personer for livstid eller kortere, ubestemt tid, såsom ret til en livrente,

overlevelsesrente, aftægts- eller anden underholdsydelse, medtages ikke i

formueopgørelsen. Dette gælder dog kun, hvis rettigheden er uoverdragelig.

Efter praksis anses værdien af goodwill samt aktiverede forudbetalte

omkostninger ikke som formueskattepligtige aktiver.

Værdien af igangværende arbejder anses som et formueskattepligtigt aktiv.

Om værdiansættelsen, se L 3.6.2.

En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af forudbetalt

husleje, jfr. lsr.1940.92. Derimod skal depositum til dækning for eventuelle

krav mod lejeren ved dennes fraflytning medregnes ved opgørelsen af lejerens

skattepligtige formue.

Ved periodisering af forud forfaldne renter (jfr. F 3.1.2) skal den del af

den forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i indkomsten for det

pågældende år, medregnes som aktiv i formueopgørelsen.

En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en

elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke anset

formueskattepligtig heraf, hvorimod han var formueskattepligtig af de i

lokalerne opsatte inventardele og driftsmidler m.v., lsr. 1974.140.

3. Værdiansættelsen af formuen

Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i formueopgørelsen,

findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.

3.1. Værdipapirer

3.1.1. Aktier

Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter

efter nedenstående regler:

I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i

udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for

formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.

II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber

medregnes i formuen til en af statsskattedirektoratet beregnet kurs.

Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af

formuen for indkomståret 1988 (pr. 1. januar 1989) anvende en kurs, der er

beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for

indkomståret 1988 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31.

december 1988, skal anvende den kurs, der blev beregnet pr. 1. januar 1988.

Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor.

For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den

beregnede kurs fra og med kursen pr. 1.januar 1984 en fælles urs for

selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.

Ved kursberegningen pr. 1. januar 1989 er anvendt følgende komponenter:

1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets

driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det

regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse,

samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt.

fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af

evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra

selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det

herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan

beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er

vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste

skatteansættelse.

3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue

(egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af

selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved

selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på

statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af

udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for

selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden

forud for opgørelsesdagen, jfr. LL § 19.

A. Den almindelige beregningsregel

Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med

5 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 19, og 3) 80 pct. af den indre

værdi.

B. Hovedaktionærselskaber

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab

(hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt

aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige

børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes kursen som et

gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 5, og 2) 80 pct. af den

indre værdi.

C. Den »modificerende« regel

I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B,

overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at

indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10

pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 5 og den overskydende del med 2,5.

Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er

større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.

D. Ejendomsselskaber

Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C

anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre

værdi.

E. »90 pct.-selskaber«

Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne

og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi. Dette

gælder:

1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed

hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et

sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende

selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber

(holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i

bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører

fra afkastet af aktiverne.

F. Datterselskaber

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab

(moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved

opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne

normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på

grundlag af status nærmest forud eller samtidig med moderselskabets status. I

tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den

indre værdi efter reglen under pkt.E, medregnes datterselskabsaktierne dog i

moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, beregnet

efter reglerne under pkt. B-E.

G. Nystiftede selskaber

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant

tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første

selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse

selskaber ansættes til pari.

Fælles regler

Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier

eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved

kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens

kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør

i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.

På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og

bligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt

obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved

kursberegningen.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige

forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.

I den af statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede

aktier og anparter januar 1989 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af

de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19,

som for andre selskaber.

De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af

de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne

godtgøre, at der ved kursberegningen ikke er taget hensyn til forhold, som

kan have betydning for bedømmelse af aktiernes værdi på tidspunktet for

formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede

kurs ske til det amtsskatteinspektorat, i hvis distrikt selskabet er

skatteansat. For selskaber der er skatteansat i København og på Frederiksberg

må henvendelse rettes til skattedirektoratet.

Kurserne i statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser beregnet til

brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre forventes godkendt som

grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger.

Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til en

forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg i henhold

til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og 1971.113.

En aktionær havde i en årrække ikke benyttet statsskattedirektoratets

skattekurser ved opgørelsen af sin formue, men havde værdiansat aktierne til

en lavere kurs, der beroede på adskillige handler i det frie marked til

almindelige investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler

udgjorde dog kun en beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.

Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved de

iøvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes værdi havde godtgjort, at der

med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i selskabet, forelå sådanne klare

og særlige omstændigheder, som kunne begrunde en lavere værdiansættelse end

de i overensstemmelse med de almindeligt anvendte principper for sådanne

ansættelser fastsatte, ØLD af 18.juni 1982 (skd.64.52).

3.1.2. Konvertible obligationer

Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er

børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer medregnes i

formuen til den noterede kurs.

For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede aktier

skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og aktier. Denne fælles

gennemsnitlige kurs fremkommer ved at udfinde det procentvise forhold mellem

på den ene side de eksisterende aktiers nominelle beløb med tillæg af det

aktiebeløb, der kan tegnes ved konvertering af obligationerne, og på den

anden side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen, jfr. N

3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af de

konvertible obligationer.

Eksempel

Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på

100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer. Skattekursen uden

hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne er indbetalt til kurs 100 og

har konverteringsret til aktier med samme pålydende som obligationerne.

Kursberegning:

Aktier 200.000 kr.a kurs 300 = 600.000 kr.

Obligationer 100.000 kr.a kurs 100 = 100.000 kr.

300.000 kr. 700.000 kr.

hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på

2331/3, afrundet til 230.

3.1.3. Investeringsbeviser m.v.

Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen medregnes

til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet.

Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal medregne deres

indestående med indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.

3.1.4. Offentlige obligationer

Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat ved

notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns fondsbørs. Er en

obligation ikke noteret - dagligt eller ekstraordinært - skal den medregnes

til pålydende, medmindre det skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.

Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug for

formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på formueopgørelsestidspunktet

gældende indeksfaktor for kreditor (restgæld/obligationer), som findes i

Fondsbørsens kursliste. Pr. 31.dec. 1988 var faktoren 148.214.

3.1.5. Private pantebreve

Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien. Denne

fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets sikkerhedsmæssige placering

i prioritetsordenen for en fast ejendom, dels de vilkår for låneforholdet,

der er fastsat i pantebrevet. Der tages herved hensyn til forrentning,

afdrags- og opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder særlige

klausuler som f.eks. rykningsklausuler.

SD udsender hvert kvartal et cirkulære om kursansættelse af private

pantebreve med opgørelsen af bl.a. formueværdien. For 1988: Pr. 1. januar

1988: SDcirk 1988-10, pr. 1. april 1988: SDcirk. 1988-24, pr. 1. juli 1988:

SDcirk. 1988-38.

Mellem nært pårørende

Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks. mellem

forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis beror ansættelsen

på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde f pantebrevets vilkår og de

forhold, hvorunder udstedelsen er sket.

I U 1978.37H har Højesteret antaget, at kursen for et pantebrev, der efter

sit indhold var omsætteligt, men på grund af sit indhold ikke var bestemt til

at blive omsat, fastsættes med udgangspunkt i de almindelige retningslinier

samt med hensyntagen til de afvigelser i kursen, pantebrevsvilkårene

tilsiger. Der skal med andre ord ses bort fra, at pantebrevet er oprettet

mellem nært årørende.

3.1.6. Gældsbreve o.lign.

Ved HD af 30. april 1984 (skd. 70.568), der drejede sig om kursansættelse

af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år uden

sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for goodwill i forbindelse med et

revisionsfirmas optagelse af en ny kompagnon, blev der taget stilling til,

hvorledes kursværdien af gældsbrevet skulle ansættes.

Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en uafhængig

tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og opgørelsen af den

særlige indkomst for indkomståret 1974 selvangivet gældsbrevet til kurs 40.

Landsskatteretten fastsatte kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn

til gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at

tilsidesætte.

Højesteret udtalte bl.a.: »Fordringer som de i sagen omhandlede er

ikke bestemt til og bliver - i modsætning til pantebreve i fast ejendom - kun

sjældent omsat på det frie marked, og det må efter de to skønserklæringer

antages, at salgspriserne efter gældsforholdenes særlige karakter kan variere

inden for ret vide grænser. Den ved salget i maj 1976 opnåede kurs findes

under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne anses som udtryk for

fordringens værdi. Denne værdi findes heller ikke at kunne fastsættes efter

en sammenligning med kursen på pantebreve i fast ejendom. Der må ved værdiens

fastsættelse bl.a. tages betydeligt hensyn til debitors etalingsevne«.

HR. fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at landsskatterettens

afgørelse er truffet på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at

afgørelsen går ud over rammerne for det skøn, som må tilkomme

skattemyndighederne ved fastsættelsen af værdien af en fordring som den i

sagen omhandlede.

Nødlidende fordringer

Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors konkurs,

eller som forgæves er søgt inddrevet ved en udlægsforretning, medregnes ikke

ved formueopgørelsen.

Gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer m.v.

Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i

gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen af

medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på

medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får

udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved

udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.

3.1.7. Andre værdipapirer

Andre værdipapirer - end de foran omtalte - ansættes efter hovedreglen i

statsskattelovens § 14, nr.2. De skal derfor ansættes til pari, medmindre

deres værdi skønnes at være højere eller lavere.

3.2. Driftsmidler og skibe

Ifølge LL § 18 A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der

omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til aldoværdien ved

indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med

et nedslag på 40 pct. af saldoværdien.

Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til fradrag i

anskaffelsesåret (jfr. AL §3), medregnes ikke i formuen.

Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af

bestemmelserne i AL afsnit V A (leasing), ansættes ved formueopgørelsen til

den i AL § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for

formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af

saldoværdien.

De i den ophævede AL § 6 A omhandlede »dyre« biler, som er

anskaffet før den 17. maj 1983 og således fortsat skal afskrives på særskilt

konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer og

med fradrag af foretagne afskrivninger. Her gives ikke formuenedslag.

En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan ikke

fradrages ved formueopgørelsen.

Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes til

anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger. I de følgende

indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den pristalsregulerede uafskrevne

del af anskaffelsessummen efter fradrag af de beregnede afskrivninger

(medmindre den skattepligtige har benyttet sig af adgangen til

restafskrivning, hvorved saldoen bortfalder.), skd. 68.17.

Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med saldoværdien.

Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen,

lsr.1963.135. Er der sket forudbetalinger på skibsbygningskontrakter m.v.,

skal forudbetalingerne medregnes i formuen.

Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer, omfattet

af varelagerloven - medregnes med deres værdi i handel og andel. Udelukkende

privat benyttede biler, motorcykler og lign. medtages i formueopgørelsen med

anskaffelsessummen reduceret med 15 pct. afskrivning på anskaffelsessummen

pr. år. Et lystfartøj kan normalt optages til 75 pct. af forsikringssummen,

jfr. lsr.1981.158.

3.3. Varelagre

Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af

dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende

(fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jfr. L 3.6.1.4. Har

skatteyderen foretaget nedskrivninger på varelageret, er det varelagerets

nedskrevne værdi, der skal anvendes i formueopgørelsen.

3.4. Besætninger

Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger

på grundlag af: 1) normalhandelsværdien eller 2) handelsværdien, dog ikke et

beløb mindre end normalhandelsværdien. I det således opgjorte beløb kan der

med virkning for formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33-1/3

pct.

Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke medtages

i formueopgørelsen, se evt. R 1.3.

3.5. Fast ejendom

3.5.1. SL § 14

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal fast ejendom som

hovedregel medregnes med den senest ansatte eller regulerede

kontantejendomsværdi inden indkomstårets udløb med fradrag af byrder, hvortil

intet hensyn er taget ved vurderingen.

De anførte regler anvendes, selv om ejendommen i regnskabet står opført

til et højere beløb, f.eks. anskaffelsessummen, eller til et lavere beløb,

f.eks. saldoværdien efter afskrivning.

3.5.2. LL § 18 B og § 18 C Nedslag for erhvervsejendomme

For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed,

gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for

formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af

den ved indkomstårets udgang ansatte kontantejendomsværdi.

Udlejning til beboelse giver ikke ret til nedslag. Udlejning af en

funktionærbolig giver dog ret til nedslag, forudsat udlejningen sker i

tilknytning til det erhverv, som drives fra ejendommen.

Nedslag kan foretages på ubebyggede grunde, som udlejes rhvervsmæssigt.

For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til

andet formål, gives der et nedslag beregnet som 40 pct. af den ansatte

kontant-ejendomsværdi, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af

ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

I den øvrige del af ejendomsværdien skal der derimod ikke ske nedslag. For

disse blandede ejendomme må der således foretages en fordeling af

ejendomsværdien.

Ved fordelingen kan der tages udgangspunkt i de vurderingsfordelinger, som

vurderingsmyndighederne har foretaget for disse ejendomme, medmindre

ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed i et andet omfang

end forudsat ved vurderingsfordelingen.

For de øvrige ejendomme, som både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed

og til andet formål, må der af hensyn til beregningen af nedslagsbeløbet ske

en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien.

Anvendes en erhvervsejendom kun i uvæsentligt omfang til

ikke-erhvervsmæssige formål, skal der dog ske nedslag i hele ejendomsværdien,

idet der i så fald bortses fra den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. På

tilsvarende måde bortses der fra en uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse af

en ejendom, som i øvrigt anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Den

erhvervsmæssige anvendelse af en ejendom må i almindelighed anses for

uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom.

Tilsvarende gælder den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af en erhvervsejendom.

Ifølge LL § 18 C gælder følgende:

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som

omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter §18 B med et nedslag i

ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens §2 A, på 40 pct. af den af

vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede

ejendomsværdi.

Bestemmelsen i §18 C skal ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte §18 B.

Er såvel de i §18 B som de i §18 C opstillede betingelser for nedslag

opfyldt, kan der for den del af ejendomsværdien, som kan henføres til skov,

således ske et nedslag på tilsammen 80 pct. ved formueopgørelsen.

§18 C er ikke som §18 B begrænset til kun at have virkning for

formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelsen

vil derfor kunne få betydning ved værdiansættelsen af aktier og anparter i

ikke-børsnoterede selskaber, der ejer skove af den omhandlede størrelse.

Gæld

Om kursansættelse af gælden, se N. 4.2.

3.5.3. Fradrag af byrder

3.5.3.1. Landbrug, gartneri m.v.

Anvendes ejendommen til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage, reduceres ejendomsværdien med et evt. differencebeløb, som for

ejendomme i landzone er fastsat i henhold til vurderingslovens § 14, stk.6.

3.5.3.2. Hjemfaldspligt, nedrivningsdeklaration

Ejere af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen kan foretage et fradrag

i formuen beregnet efter de i afsnit Ø anførte regler.

Dette gælder også, selvom ejeren ikke kan foretage afskrivning over

indkomsten, som følge af at tabet ved hjemfaldet ikke kan fikseres. Hvis det

blot må antages, at der vil fremkomme et tab ved hjemfaldet i forhold til

ejendomsværdien, tillades den diskonterede værdi af dette tab fratrukket ved

formueopgørelsen, jfr. lsr. 1973.177. Såvel formuenedslaget i henhold til LL

§18 B som formuefradraget som følge af en hjemfaldsforpligtelse skal beregnes

på grundlag af den ansatte kontantejendomsværdi, dog således at

hjemfaldsbyrden ikke kan overstige den værdi, hvortil ejendommen skal

medregnes ved formueopgørelsen.

Endvidere kan der ved formueopgørelsen gives nedslag på grund af

nedrivningspligt, hvis der ikke er taget hensyn til sådan deklaration ved

vurderingen, lsr. 1953.120 og 121.

3.5.4. Særregler Ejerlejligheder

For ejerlejligheder skal der ved formueopgørelsen medregnes eller

fradrages værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der

tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening

(LL § 15 L).

En- og tofamilieshuse

En- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder skal medregnes med

kontantejendomsværdien ved sidste vurdering inden udløbet af 1988. Men er der

for disse ejendomme foretaget forbedringer på mere end 200.000 kr., som ikke

indgår i den foreliggende vurdering, skal ejendommen ved formueopgørelsen

medregnes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering med tillæg af 80 pct.

af de afholdte udgifter (LL § 15 L, stk.2).

Denne regel gælder ikke for landbrugsejendomme m.v., selv om der er

foretaget forbedringer på stuehuset m.v. for mere end 200.000 kr., jfr.

skd.66.249.

3.5.5. Uvurderede ejendomme

For en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder gælder, at hvis hverken

grund eller bygninger er vurderet inden udløbet af 1988 skal ejendommens

værdi beregnes som 70 pct. af købesummen + 80 pct. af de udgifter til

forbedringer, som er afholdt inden indkomstårets udløb (LL § 15 L).

For andre ejendomme, der ikke er vurderet, medregnes ejendommens

kontantværdi på formueopgørelsestidspunktet.

3.5.6. Køberet

Hvor en lejer har erhvervet en uopsigelig køberet forbundet med en

købepligt og hvor overdragelsessummen er endelig fastsat i aftalen, kan

ejeren medregne ejendommen med et beløb svarende til den aftalte købesum.

Derimod kan nedslag ikke foretages, når der alene foreligger en forkøbsret.

3.5.7. Frasalg

Hvis en ejendoms areal formindskes ved frasalg, uden at der sker ny

vurdering, er ejeren ikke længere bundet ved den pågældende ejendomsværdi,

jfr. losr. 1927.133, hvor den pågældende blev anset berettiget til ved

formueopgørelsen at fradrage et forholdsmæssigt beløb for de solgte

parceller, idet salgssummerne for disse var indgået i hans formue.

3.5.8. Nedrivning af bygninger

Hvor den seneste vurdering omfatter både grund og bygninger, men hvor

bygningerne er nedrevet inden formueopgørelsestidspunktet, skal

ejendomsvurderingen alligevel lægges til grund.

3.5.9. Skadestilfælde

Om indtruffen skade og heraf følgende krav på erstatning gælder ifølge LL

§ 20: »Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i

formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for

skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter

m.v. af den i SL § 12, nr.1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat

nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens

almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af

den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om

skaden ikke var indtruffet«.

3.5.10. Ændringer af vurderinger i forbindelse med klager m.v.

Ændres en vurdering af skyldrådet efter klage eller som led i den normale

revision af vurderinger, eller ændres en vurdering af landsskatteretten, får

afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige vurdering

tidligst kunne få skattemæssig virkning.

Tilsvarende gælder for senere ændringer af vurderinger, foretaget ved

revision af ligningsrådet eller af skyldrådet efter bemyndigelse fra

statsskattedirektoratet, idet dog ændringer, der har medført forhøjelse af

vurderingerne normalt kun har fremtidig virkning.

4. Fradrag i bruttoformuen

4.1. Gæld

Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan

fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retlig forpligtelse.

Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved betaling af penge, kan

dog ikke fradrages. Skyldgrunden er uden betydning for retten til fradrag

ligesom det som hovedregel er uden betydning, om gælden er forfalden eller

ikke. Det er en forudsætning, at der foreligger en retskraftig

gældsforpligtelse, således at en forældet gæld ikke kan fradrages.

Skatter og afgifter

I lsr. 1983.112 har landsskatteretten anerkendt, at restskat, der er

pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en aktuel gæld,

der i henhold til SL § 13 litra a, kan fradrages ved formueopgørelsen, uanset

at den ikke er forfalden på formueopgørelsestidspunktet, jfr. Skat

1987.8.602.

Herefter kan den restskat, der er angivet på årsopgørelsen og som endnu

ikke er betalt på statustidspunktet, fradrages ved formueopgørelsen for det

indkomstår, hvori årsopgørelsen er modtaget. Dette gælder også, selv om

beløbet ikke opkræves særskilt, men indregnes i forskudsskatten for det

efterfølgende år.

Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand med

betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af klagebehandling.

Der er derimod ikke fradragsret for indkomstårets beregnede estskat, jfr.

lsr. 1981.159.

Restancer af bunden opsparing kan ikke fradrages.

Når der i medfør af KL § 89 A gives pensionister henstand med den del af

formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de skyldige beløb fratrækkes

ved formueopgørelsen.

Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet

tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele det

opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.

Selv om en gaveanmeldelse først indsendes i januar i det efter gaveydelsen

følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift for kontante gaver

fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret, da gaveafgiften allerede på

dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.

En pålignet frigørelsesafgift anses for fradragsberettiget, uanset der er

givet henstand med betalingen, lsr. 1984.50.

I øvrigt

Der kan ikke foretages fradrag i formuen for skyldige indbetalinger på

indekskontrakter, lsr. 1973.124.

Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i

tiden efter 30.november 1939, kan kun bringes til fradrag i den

skattepligtige formue for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger

forsikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse

på forsikringer, for hvis vedkommende den aftalte præmiebetalingsperiode

strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt

forøget ved ekstraordinære præmieindskud, jfr. LL § 18, stk.1 og 3.

Forudbetalt løn og pension

Forudbetalt løn og pension skal medtages ved opgørelsen af den

skattepligtige formue, selv om beløbet kan kræves tilbagebetalt, f.eks. hvis

modtageren afgår ved døden før den periode, betalingen vedrører, er begyndt.

Forudbetalingen medregnes med det beløb, der er i behold efter blandt andet

træk af A-skat på formueopgørelsestidspunktet. Samtidig kan den

skattepligtige ved formueopgørelsen optage et passiv, der svarer til

forudbetalingen med fradrag af A-skat, ATP og andre beløb, der er indeholdt i

forbindelse med udbetalingen. Der kan blandt andet henvises til afgørelsen i

skd.50.178 om forudbetalt folkepension.

Mellem nært pårørende

Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men der

foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget begrænses, når

gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end sædvanligt, navnlig når der er

tale om gavegæld.

I UfR 1962.854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på 100.000

kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet med 31/2 pct. p.a.,

var uopsigelige fra kreditors side i debitors levetid, men kunne når som

helst indfries af debitor. I dommen anføres, at SL § 13 må antages at have

sædvanlige gældsforhold for øje, hvorfor den ikke udelukker, at

skattemyndighederne i særlige tilfælde, hvor gældsforholdet afviger

væsentligt fra det sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn over

den med gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt på, at der var

tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes skønsmæssige

ansættelse af fradragsbeløbet til 70 % af gældens nominelle beløb.

En skatteyder, der til hvert af sine tre børn havde udstedt pantebreve i

sin faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr., kunne ved formueopgørelsen

ikke fratrække et større beløb end svarende til gældsforpligtelsernes reelle

byrde, hvilket ansås at være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var

rente- og afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges

indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved døden,

lsr.1981.49.

I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de foreliggende

gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde i levende live. Se

endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor beløb, der alene figurerede som

henholdsvis passiv- og aktivposter i klagerens og hans børns

formueopgørelser, ikke blev anset som egentlige gældsforpligtelser.

I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens børn,

idet landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende dokumenteret, at

der forelå en gældsforpligtelse.

Ifølge en vedtagelse i ligningsrådet kræves der udstedt et arveforskuds-

eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld til børnene skal kunne

fratrækkes ved forældrenes formueopgørelse.

Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser gælder, at

fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel ældsbyrde, hvortil

kræves enten at gælden afdrages eller forfalder på anfordring eller på et

forud fastsat tidspunkt, der indeholder en reel forfaldsmulighed før debitors

død, eller at der løbende betales renter af gælden, jfr. bl.a. VLD af 23.jan.

1986 (Skat 1986.2.126).

Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end den

normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag med et

reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.

Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der ikke

løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved formueopgørelsen.

4.2. Kursansættelse af gælden

Ifølge LL § 21 A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i

visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel

skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning af ejendomsvurderingerne til

kontantværdi.

Gælden skal som udgangspunkt fradrages med sit pålydende.

Ifølge LL § 21 A, stk.2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den

fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en

kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal

gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder

for kursansættelse af den modsvarende fordring.

Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags- og

opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren

afviger fra gældens pålydende.

Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets

tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for

debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse

af gæld. En undtagelse herfra kan dog gælde i tilfælde, hvor det må anses for

godtgjort, at låntager er helt ude af stand til at betale gælden.

Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs,

som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring. Det er således

forudsat i forarbejderne til LL § 21 A, at kursansættelse af gæld normalt må

ske på grundlag af den kurs, som en fordringshaver ifølge en tilsvarende

fordring vil sælge til, d.v.s. sælgerkursen, medens kursansættelse af

fordringer sker på grundlag af den kurs, som det må antages, at en køber vil

betale, d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers kursansættelse af gælden

påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan påhvile sælger at betale

eventuelle stempelafgifter m.v. ved overdragelse af fordringen til køber.

Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at søge

kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af den

tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde, hvor det må

antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til

forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en

høj kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.

Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den

skattepligtige formue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene

på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter

forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme

tidspunkt.

4.2.1. Hovedregel pålydende værdi

Hovedreglen er, at gæld skal trækkes fra med det beløb, den lyder på.

Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der flere lån

hos samme långiver, og er lånene optaget i samme anledning, skal lånenes

restgæld lægges sammen ved afgørelsen af, om lånet er over eller under 25.000

kr. Dette gælder også, hvor der i forbindelse med en ejendoms opdeling i

ejerlejligheder sker opdeling af lånene i hovedejendommen på de respektive

ejerlejligheder.

Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi:

- Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være lån til køb

af bil, køb af radio og fjernsyn m.v. og kontokøb.

- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4 år.

- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende rente,

som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.

- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen (indekslån).

- Gæld i fast ejendom der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte.

Sådanne vilkår findes bl.a. ved:

- lån ydet efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i

landbrugsejendomme,

- lån til yngre landmænd,

- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye landbrug, køb

af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt

- henstandslån til landmænd og gartnere.

- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med fremmed

valuta.

For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i fast

ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved ejerskifte, kan

således optages til pari.

4.2.2. Gæld der skal kursansættes

Gæld til realkreditinstitutter

Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om

kontantværdien af lånene.

Såfremt reglerne under pkt.4.2.1 fører til en højere kurs, kan denne kurs

anvendes i stedet.

Anden gæld der skal kursansættes

Kursfastsættelsen kan ske ved benyttelse af følgende (ændrede) tabel:

------------------------------------------------------------------

Rentefod p.a. Restløbetid

------------------------------------------------------------------

Fra 4 Fra 7 Fra 10 Fra 15 20 år og

til til til til derover

under under under under

7 år 10 år 15 år 20 år

------------------------------------------------------------------

under 6 % 75-90 70-85 60-75 55-70 50-65

fra 6 til under 8 % 80-90 75-90 70-85 65-80 60-75

fra 8 til under 10 % 85-95 85-95 75-90 75-90 70-85

fra 10 til under 12 % 95-100 90-100 90-100 85-100 85-100

fra 12 til under 14 % 100-105 100-105 100-110 95-110 95-110

fra 14 til under 16 % 105-110 105-110 110-115 110-120 110-125

fra 16 til under 18 % 110-115 115-120 120-125 125-135 125-140

fra 18 til under 20 % 115-120 120-125 130-135 140-145 140-150

20 % og derover 120-125 130-135 140-145 150-155 155-165

------------------------------------------------------------------

Eksempel

Gældens kursværdi findes ved at gange den pålydende restgæld med en kurs

inden for det interval, der er angivet i tabellen, og derefter dividere med

100. Et sælgerpantebrev med en restgæld på 70.000 kr., der forfalder til

endelig indfrielse i løbet af 10 år, og som forrentes med 9 pct. p.a., kan

ifølge tabellen ansættes til en kurs op til 90. Kursen gange den pålydende

restgæld bliver 6.300.000, hvilket divideret med 100 giver en kursværdi på

63.000 kr.

For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på forhånd

fastlagte tidspunkter, beregnes kontantværdien efter rente- og

afdragsforholdene på statustidspunktet.

For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån med en fast

lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse

af et obligationslån, foretages kursansættelsen i den første 10-års periode

ved benyttelse af tabellen ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er

tale om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlige

lave rente.

K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån af denne

art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.

Gæld, som kan indfries ved betaling af restgælden

Gæld, som kan indfries ved betaling af gældens pålydende beløb (til kurs

100), kan ikke fratrækkes med et større beløb end det, gælden lyder på.

4.3. Kapitalværdien af løbende ydelser m.v.

Kapitalværdien af underholdsbidrag og andre løbende ydelser kan i medfør

af bestemmelsen i LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, jfr. LL §§ 10, 11 og 12.

Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved

formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen

multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.

For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages med

kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2 i finansministeriets

bekendtgørelse nr.505 af 20.okt. 1983, dog således at fradraget ikke kan

blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter livrenteberegning

»på kortest liv«.

Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«

foretages ved hjælp af de i »Meddelelserne« offentliggjorte

tabeller for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende

eksempel:

Tabel I

Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor ................... 7.93

Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor .................. 8.47

-----

Tilsammen ................................................. 16.40

Tabel II

Mandens alder 50.

Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor .................. 8.64

-----

Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv er lig forskellen . 7.76

-----

Lignende dokumenter