PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PN - Formueopgørelsen
1. Bruttoformuen
Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue
Rene Mikkelsen og Elisabeth Rask Jørgensen: Formuebeskatning
Bikuben 1979: Beskatning ved familieoverdragelser kap.III og kap.X (Povl
Herler).
Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12 -14 og LL §§ 15 L,
18, 18 A, B og C, 19, 20, 21 og 21 A.
SL § 12 litra a-e angiver ved eksemplifikation aktiver, der
medregnes ved formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og
fastlæggelsen af, hvad der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker
ved fortolkning af nævnte lovbestemmelse.
SL § 12 nr. 1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke
medregnes ved formueopgørelsen.
SL § 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag
i den skattepligtige formue.
SL § 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte
formueaktiver.
Efter kildeskattelovens § 22, stk.4, skal den skattepligtige formue
opgøres på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb.
I almindelighed skal formueskattepligtige aktiver, til hvilke den
skattepligtige har erhvervet en endelig ret på formueopgørelsestidspunktet,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, se eksempelvis Skat
1988.12.783.
Betingede rettigheder
Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker
ikke uden videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.
Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s. at rettigheden
ophører, når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder, skal
rettigheden medregnes i formuen, hvilket fremgår af en
Læs alt
modsætningsslutning fra § 12, nr.2, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse
om, at suspensivt betingede formuerettigheder ikke skal medtages
i formueopgørelsen. Som eksempler på suspensivt betingede
formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke forfalden
livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse af en
kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen, o.lign.
Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til
kapitalen berettigede, imod at han svarer renten eller en del deraf til
giveren eller tredjemand, er kapitalejeren formueskattepligtig af kapitalen,
men kan i formuen fradrage et til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb,
se N 4.3.
1.1. Båndlagt kapital
At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan undlade at
medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst forekommende
tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er berettiget til
formuens afkast, skal kapitalen medregnes som formue, hvadenten
kapitalejeren er helt afskåret fra at røre den båndlagte kapital i levende
live, eller båndlæggelsen blot udstrækkes til opnåelse af en vis alder,
indgåelse af ægteskab o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret
sig fra at råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at
testere over kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen,
hvilket blandt andet viser sig ved, at hans kreditorer kan søge
fyldestgørelse i formuen ved båndlæggelsens bortfald ved hans død, losr.
1937.123 og lsr. 1943.88.
1.1.1. Rentenydelseskapitaler
Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige
begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter sig,
tager en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke svare formueskat
af kapitalen, så længe betingelsen ikke er opfyldt.
Der er dog i § 12, nr. 2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den, der
er berettiget til kapitalen, er descendent af eller arveberettiget efter
rentenyderen, idet rentenyderen i sådanne tilfælde bliver formueskattepligtig
af kapitalen, selv om han aldrig nogen sinde kan blive ejer af den. Det
fremgår af motiverne til bestemmelsen i § 12, nr.2, at den er givet for at
forhindre, at en families medlemmer unddrager sig formuebeskatningen ved
hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne nyder renten, medens
kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd.39.293.
En persons descendenter er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn
o.s.v. Det er ikke nødvendigt for at anse rentenyderen for
formueskattepligtig af den båndlagte rentenydelseskapital, at det er de
nærmeste descendenter, der er ejer af kapitalen (eller vil blive ejer). Der
kan godt mellem rentenyderen og kapitalejeren være et mellemliggende
slægtled, jfr. lsr. 1942.18.
Hvis rentenyderens descendenter ikke er berettigede til kapitalen, men
kun til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke
formueskattepligtig af kapitalen. Det medfører heller ikke
formueskattepligt, at der som kapitalberettigede descendenter er indsat
personer, hvis muligheder for at erhverve kapitalen ligger meget langt ude i
fremtiden, således at det er uvist, om der overhovedet til sin tid vil
eksistere descendenter, som er berettigede til kapitalen. Der skal på
formueopgørelsestidspunktet eksistere en descendent, der opfylder
betingelserne for at erhverve kapitalen, for at rentenyderen kan anses for
formueskattepligtig, lsr. 1941.85 og 1943.179.
Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til
arv efter loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller adoption,
hvorimod det ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har indsat den
kapitalberettigede ved testamente. Det er en forudsætning for
rentenyderens formueskattepligt, at der foreligger en aktuel arveret,
og det er altså ikke tilstrækkeligt, at den kapitalberettigede hører til de
grupper af slægtninge, der efter loven tager arv efter en afdød, der ikke har
testeret over sin formue. Det fremgår af lsr. 1941.82, at der kun statueres
formueskattepligt for rentenyderen i det brøkforhold, hvori den
kapitalberettigede er arveberettiget efter rentenyderen.
Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf, således
at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for ham selv,
er det i SL § 12, nr.2, ud fra ønsket om at hindre omgåelse bestemt, at
rentenyderen i disse tilfælde skal formuebeskattes af den bortskænkede
kapital. Hvis han ikke forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en
del heraf eller et bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af
en tilsvarende del af kapitalen, jfr. UfR 1936.823 ØLD.
I de tilfælde, hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men
forbeholdt sig kapitalen, som er båndlagt til sikring af den
berettigedes rentenydelse, svarer giveren formueskat af kapitalen, men vil
kunne fratrække rentenydelsens kapitaliserede værdi.
Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få
tillagt rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af
kapitalen, medmindre kapitalen ved hans død skal tilfalde hans descendenter
eller personer, der er arveberettigede efter ham.
1.1.2. Renten tillægges kapitalen
SL § 12, nr. 2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en
kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal tillægges
kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I praksis forstås
reglen dog således, at i tilfælde, hvor en kapital er endelig tillagt en
bestemt fysisk person, må denne person svare indkomst- og formueskat,
uanset at kapitalen med renter først kan hæves på et senere tidspunkt.
1.2. Indtægtsnydelse af fast ejendom
Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke sidestilles
med rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har indtægtsnydelsen af
en ejendom, der er båndlagt til fordel for en anden, aldrig kan anses
formueskattepligtig af ejendommens værdi, selv om den kapitalberettigede
er indtægtsnyderens descendenter eller er arveberettiget efter
indtægtsnyderen. Se skd. 38.205 og losr. 1937.124.
Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af
ejendommens værdi, jfr. UfR 1975.35 H, men kan fratrække kapitalværdien
af indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere indkomstskattepligtig af
afdrag på prioritetsgælden, såfremt disse afholdes af ejendommens
driftsoverskud og dermed reducerer indtægtsnydelsen.
En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital, blev
anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom. Med
amtets tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet ved salget blev
båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved salget, lsr.
1982.32.
1.3. Interessentskabsandele
En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en
forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.
2. Skattefri formue m.v.
Ifølge SL § 12, nr. 1, skal værdien af privat indbo,
antikviteter, kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger, frimærke- og
møntsamlinger ikke medregnes i formueopgørelsen.
I lsr. 1979.48 blev det statueret, at en veteranbil kun skal
medtages ved formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller anvendes i
erhvervsmæssigt øjemed.
Anvender den skattepligtige foran nævnte genstande i sin næring,
eller driver han handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, skal
værdien dog medregnes som varelager.
Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks.
guld-, sølv- og platinbarrer og ensartede guldmønter, som eksempelvis
Krugerrands, i stort antal, skal værdien heraf altid medregnes ved
formueopgørelsen, selv om den skattepligtige ikke driver handel med dem eller
besidder dem i forretningsøjemed, jfr. lsr.1982.44.
Til brug for formueopgørelsen offentliggør statsskattedirektoratet hvert
år i et cirkulære handelspriserne ultimo kalenderåret på ædelmetallerne guld,
sølv og platin.
En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt
pengerepræsentativ, jfr. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt til
ensartede priser og var forsynet med internationalt certifikat, der gav
garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn hertil kunne diamanterne hverken
betragtes som smykker eller som en formueskattefri privat samling, lsr.
1980.167.
Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og
børneopsparingskonti medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
formue i bindingsperioden, jfr. pensionsbeskatningslovens §§ 22 og 51.
Indestående i en kapitalopsparing eller en rateopsparing i
pensionsøjemed skal heller ikke medregnes ved formueopgørelsen, jfr.
pensionsbeskatningslovens § 22.
Beløb bundet i henhold til lov nr.137 af 6.april 1985 om bunden
opsparing skal i henhold til § 5, stk.2, ikke medregnes til den
skattepligtige formue i bindingsperioden.
Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til N 1.
Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser, der er tillagt enkelte
personer for livstid eller kortere, ubestemt tid, såsom ret til en
livrente, overlevelsesrente, aftægts- eller anden underholdsydelse,
medtages ikke i formueopgørelsen. Dette gælder dog kun, hvis rettigheden er
uoverdragelig.
Efter praksis anses værdien af goodwill samt aktiverede
forudbetalte omkostninger ikke som formueskattepligtige aktiver.
Værdien af igangværende arbejder anses som et
formueskattepligtigt aktiv. Om værdiansættelsen, se L 3.6.2.
En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af
forudbetalt husleje, jfr. lsr.1940.92. Derimod skal depositum
til dækning for eventuelle krav mod lejeren ved dennes fraflytning
medregnes ved opgørelsen af lejerens skattepligtige formue.
Ved periodisering af forud forfaldne renter (jfr. F 3.1.2) skal den
del af den forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i indkomsten for
det pågældende år, medregnes som aktiv i formueopgørelsen.
En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en
elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke
anset formueskattepligtig heraf, hvorimod han var formueskattepligtig af de i
lokalerne opsatte inventardele og driftsmidler m.v., lsr. 1974.140.
3. Værdiansættelsen af formuen
Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i formueopgørelsen,
findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.
3.1. Værdipapirer
3.1.1. Aktier
Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter
efter nedenstående regler:
I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i
udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for
formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.
II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber
medregnes i formuen til en af Statsskattedirektoratet beregnet kurs.
Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af
formuen for indkomståret 1989 (pr. 1. januar 1990) anvende en kurs, der er
beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for
indkomståret 1989 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31.
december 1989, skal anvende den kurs, der blev beregnet pr. 1. januar 1989.
Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor.
For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er
den beregnede kurs fra og med kursen pr. 1.januar 1984 en fælles kurs
for selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.
Ved kursberegningen pr. 1. januar 1990 er anvendt følgende komponenter:
1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets
driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det
regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse,
samt i de to foregående år.
Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt.
fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af
evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra
selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det
herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan
beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.
2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som
er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste
skatteansættelse.
3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede
formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af
selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved
selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.
Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på
statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af
udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for
selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden
forud for opgørelsesdagen, jfr. LL § 19.
A. Den almindelige beregningsregel
Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret
med 6 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 24, og 3) 80 pct. af den indre
værdi.
B. Hovedaktionærselskaber
Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab
(hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt
aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige
børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes kursen som et
gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6, og 2) 80 pct. af den
indre værdi.
C. Den »modificerende« regel
I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B,
overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at
indtjeningsevnen er større end 10 pct.
Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10
pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 6 og den overskydende del med 3.
Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er
større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.
D. Ejendomsselskaber
Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C
anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre
værdi.
E. »90 pct.-selskaber«
Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra
indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den
indre værdi. Dette gælder:
1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed
hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et
sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende
selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber
(holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i
bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører
fra afkastet af aktiverne.
F. Datterselskaber
Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab
(moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved
opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne
normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på
grundlag af status nærmest forud eller samtidig med moderselskabets status. I
tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den
indre værdi efter reglen under pkt.E, medregnes datterselskabsaktierne dog i
moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, beregnet
efter reglerne under pkt. B-E.
G. Nystiftede selskaber
Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant
tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første
selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse
selskaber ansættes til pari.
Fælles regler
Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier
eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved
kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens
kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør
i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.
På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og
obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et
konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes
ved kursberegningen.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige
forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.
I den af Statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede
aktier og anparter januar 1990 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af
de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19,
som for andre selskaber.
De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges
af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at
kunne godtgøre, at der ved kursberegningen ikke er taget hensyn til forhold,
som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes værdi på tidspunktet for
formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den
beregnede kurs ske til det amtsskatteinspektorat, i hvis distrikt
selskabet er skatteansat. For selskaber der er skatteansat i København og på
Frederiksberg må henvendelse rettes til skattedirektoratet.
Kurserne i Statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser beregnet til
brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre forventes godkendt
som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger.
Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til
en forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg i
henhold til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og 1971.113.
En aktionær havde i en årrække ikke benyttet statsskattedirektoratets
skattekurser ved opgørelsen af sin formue, men havde værdiansat aktierne til
en lavere kurs, der beroede på adskillige handler i det frie marked til
almindelige investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler
udgjorde dog kun en beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.
Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved de
iøvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes værdi havde godtgjort, at der
med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i selskabet, forelå sådanne klare
og særlige omstændigheder, som kunne begrunde en lavere værdiansættelse end
de i overensstemmelse med de almindeligt anvendte principper for sådanne
ansættelser fastsatte, ØLD af 18.juni 1982 (skd.64.52).
Nedslag for hovedaktionæraktier
I medfør af PSL § 19 a nedsættes hovedaktionærers formueskat beregnet
efter de gældende regler incl. skatteloftsnedslag med 60 procent af den del,
der kan henføres til hovedaktionæraktier.
3.1.2. Konvertible obligationer
Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er
børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer
medregnes i formuen til den noterede kurs.
For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede
aktier skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og aktier.
Denne fælles gennemsnitlige kurs fremkommer ved at udfinde det procentvise
forhold mellem på den ene side de eksisterende aktiers nominelle beløb med
tillæg af det aktiebeløb, der kan tegnes ved konvertering af obligationerne,
og på den anden side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen,
jfr. N 3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af de
konvertible obligationer.
Eksempel
Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på
100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer. Skattekursen uden
hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne er indbetalt til kurs 100 og
har konverteringsret til aktier med samme pålydende som obligationerne.
Kursberegning:
Aktier 200.000 kr. a kurs 300 = 600.000 kr.
Obligationer 100.000 kr. a kurs 100 = 100.000 kr.
------------ ------------
300.000 kr. 700.000 kr.
hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på 233
1/3, afrundet til 230.
3.1.3. Investeringsbeviser m.v.
Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen medregnes
til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet.
Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal medregne
deres indestående med indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.
3.1.4. Offentlige obligationer
Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat ved
notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns fondsbørs. Er en
obligation ikke noteret - dagligt eller ekstraordinært - skal den medregnes
til pålydende, medmindre det skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.
Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug
for formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på formueopgørelsestidspunktet
gældende indeksfaktor for kreditor (restgæld/obligationer), som
findes i Fondsbørsens kursliste. Pr. 31.dec. 1989 var faktoren 155.849.
3.1.5. Private pantebreve
Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien. Denne
fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets sikkerhedsmæssige
placering i prioritetsordenen for en fast ejendom, dels de vilkår for
låneforholdet, der er fastsat i pantebrevet. Der tages herved hensyn til
forrentning, afdrags- og opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder
særlige klausuler som f.eks. rykningsklausuler.
SD udsender hvert kvartal et cirkulære om kursansættelse af private
pantebreve med opgørelsen af bl.a. formueværdien. For 1989: Pr. 1. januar
1989: SDcirk 1989-6, pr. 1. april 1989: SDcirk. 1989-18, pr. 1. juli 1989:
SDcirk. 1989-31, pr. 1.okt. 1989: SDcirk. 1989-38.
Mellem nært pårørende
Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks. mellem
forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis beror ansættelsen
på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde af pantebrevets vilkår og de
forhold, hvorunder udstedelsen er sket.
I U 1978.37H har Højesteret antaget, at kursen for et pantebrev, der efter
sit indhold var omsætteligt, men på grund af sit indhold ikke var bestemt til
at blive omsat, fastsættes med udgangspunkt i de almindelige
retningslinier samt med hensyntagen til de afvigelser i kursen,
pantebrevsvilkårene tilsiger. Der skal med andre ord ses bort fra, at
pantebrevet er oprettet mellem nært pårørende .
3.1.6. Gældsbreve o.lign.
Ved HD af 30. april 1984 (skd. 70.568), der drejede sig om kursansættelse
af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år uden
sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for goodwill i forbindelse med et
revisionsfirmas optagelse af en ny kompagnon, blev der taget stilling til,
hvorledes kursværdien af gældsbrevet skulle ansættes.
Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en uafhængig
tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og opgørelsen af den
særlige indkomst for indkomståret 1974 selvangivet gældsbrevet til kurs 40.
Landsskatteretten fastsatte kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn
til gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at
tilsidesætte.
Højesteret udtalte bl.a.: »Fordringer som de i sagen omhandlede
er ikke bestemt til og bliver - i modsætning til pantebreve i fast
ejendom - kun sjældent omsat på det frie marked, og det må efter de
to skønserklæringer antages, at salgspriserne efter gældsforholdenes særlige
karakter kan variere inden for ret vide grænser. Den ved salget i maj
1976 opnåede kurs findes under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne
anses som udtryk for fordringens værdi. Denne værdi findes heller
ikke at kunne fastsættes efter en sammenligning med kursen på
pantebreve i fast ejendom. Der må ved værdiens fastsættelse bl.a.
tages betydeligt hensyn til debitors betalingsevne«.
HR. fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at landsskatterettens
afgørelse er truffet på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at
afgørelsen går ud over rammerne for det skøn, som må tilkomme
skattemyndighederne ved fastsættelsen af værdien af en fordring som den i
sagen omhandlede.
Nødlidende fordringer
Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors konkurs,
eller som forgæves er søgt inddrevet ved en udlægsforretning, medregnes
ikke ved formueopgørelsen.
Gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer m.v.
Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i
gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen
af medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på
medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får
udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved
udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.
3.1.7. Andre værdipapirer
Andre værdipapirer - end de foran omtalte - ansættes efter hovedreglen i
statsskattelovens § 14, nr.2. De skal derfor ansættes til pari, medmindre
deres værdi skønnes at være højere eller lavere.
3.2. Driftsmidler og skibe
Ifølge LL § 18 A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til saldoværdien
ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog
med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien.
Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til
fradrag i anskaffelsesåret (jfr. AL §3), medregnes ikke i formuen.
Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af
bestemmelserne i AL afsnit V A ( leasing ), ansættes ved
formueopgørelsen til den i AL § 34 C nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog
med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien.
De i den ophævede AL § 6 A omhandlede »dyre« biler, som er
anskaffet før den 17. maj 1983 og således fortsat skal afskrives på
særskilt konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med tillæg af
forbedringer og med fradrag af foretagne afskrivninger. Her gives ikke
formuenedslag.
En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL
afsnit IV A kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.
Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes
til anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger. I de
følgende indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den
pristalsregulerede uafskrevne del af anskaffelsessummen efter fradrag af de
beregnede afskrivninger (medmindre den skattepligtige har benyttet sig af
adgangen til restafskrivning, hvorved saldoen bortfalder.), skd. 68.17.
Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med
saldoværdien.
Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved
formueopgørelsen, lsr.1963.135. Er der sket forudbetalinger på
skibsbygningskontrakter m.v., skal forudbetalingerne medregnes i
formuen.
Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer,
omfattet af varelagerloven - medregnes med deres værdi i handel og
vandel. Udelukkende privat benyttede biler, motorcykler og
lign. medtages i formueopgørelsen med anskaffelsessummen reduceret med 15
pct. afskrivning på anskaffelsessummen pr. år. Et lystfartøj kan normalt
optages til 75 pct. af forsikringssummen, jfr. lsr.1981.158.
3.3. Varelagre
Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af
dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende
(fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jfr. L 3.6.1.4. Har
skatteyderen foretaget nedskrivninger på varelageret, er det varelagerets
nedskrevne værdi, der skal anvendes i formueopgørelsen.
3.4. Besætninger
Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger
på grundlag af: 1) normalhandelsværdien eller 2) handelsværdien, dog ikke et
beløb mindre end normalhandelsværdien. I det således opgjorte beløb kan der
med virkning for formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33 1/3
pct.
Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke medtages
i formueopgørelsen, se evt. R 1.3.
3.5. Fast ejendom
3.5.1. SL § 14
Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal fast ejendom som
hovedregel medregnes med den senest ansatte eller regulerede
kontantejendomsværdi inden indkomstårets udløb med fradrag af byrder, hvortil
intet hensyn er taget ved vurderingen.
De anførte regler anvendes, selv om ejendommen i regnskabet står opført
til et højere beløb, f.eks. anskaffelsessummen, eller til et lavere beløb,
f.eks. saldoværdien efter afskrivning.
3.5.2. LL § 18 B og § 18 C
Nedslag for erhvervsejendomme
For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig
virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for
formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40
pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte kontantejendomsværdi.
Udlejning til beboelse giver ikke ret til nedslag. Udlejning af
en funktionærbolig giver dog ret til nedslag, forudsat udlejningen
sker i tilknytning til det erhverv, som drives fra ejendommen.
Nedslag kan foretages på ubebyggede grunde, som udlejes
erhvervsmæssigt.
For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til
andet formål, gives der et nedslag beregnet som 40 pct. af den ansatte
kontant-ejendomsværdi, som forholdsmæssigt kan henføres til den del
af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.
I den øvrige del af ejendomsværdien skal der derimod ikke ske nedslag. For
disse blandede ejendomme må der således foretages en fordeling af
ejendomsværdien.
Ved fordelingen kan der tages udgangspunkt i de vurderingsfordelinger, som
vurderingsmyndighederne har foretaget for disse ejendomme, medmindre
ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed i et andet omfang
end forudsat ved vurderingsfordelingen.
For de øvrige ejendomme, som både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed
og til andet formål, må der af hensyn til beregningen af nedslagsbeløbet ske
en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien.
Anvendes en erhvervsejendom kun i uvæsentligt omfang til
ikke-erhvervsmæssige formål, skal der dog ske nedslag i hele
ejendomsværdien, idet der i så fald bortses fra den
ikke-erhvervsmæssige anvendelse. På tilsvarende måde bortses der fra
en uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom, som i øvrigt
anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Den erhvervsmæssige anvendelse af
en ejendom må i almindelighed anses for uvæsentlig, hvis den svarer
til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom. Tilsvarende gælder
den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af en erhvervsejendom.
Ifølge LL § 18 C gælder følgende:
Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som
omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter §18 B med et
nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens §2 A,
på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del
af den således regulerede ejendomsværdi.
Bestemmelsen i §18 C skal ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte §18 B.
Er såvel de i §18 B som de i §18 C opstillede betingelser for nedslag
opfyldt, kan der for den del af ejendomsværdien, som kan henføres til
skov, således ske et nedslag på tilsammen 80 pct. ved
formueopgørelsen.
§18 C er ikke som §18 B begrænset til kun at have virkning for
formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelsen
vil derfor kunne få betydning ved værdiansættelsen af aktier og anparter i
ikke-børsnoterede selskaber, der ejer skove af den omhandlede størrelse.
Gæld
Om kursansættelse af gælden, se N. 4.2.
3.5.3. Fradrag af byrder
3.5.3.1. Landbrug, gartneri m.v.
Anvendes ejendommen til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, reduceres ejendomsværdien med et evt. differencebeløb,
som for ejendomme i landzone er fastsat i henhold til vurderingslovens § 14,
stk.6.
3.5.3.2. Hjemfaldspligt, nedrivningsdeklaration
Ejere af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen kan foretage et fradrag
i formuen beregnet efter de i afsnit Ø anførte regler.
Dette gælder også, selvom ejeren ikke kan foretage afskrivning over
indkomsten, som følge af at tabet ved hjemfaldet ikke kan fikseres. Hvis
det blot må antages, at der vil fremkomme et tab ved hjemfaldet i forhold til
ejendomsværdien, tillades den diskonterede værdi af dette tab fratrukket ved
formueopgørelsen, jfr. lsr. 1973.177. Såvel formuenedslaget i henhold til LL
§18 B som formuefradraget som følge af en hjemfaldsforpligtelse skal beregnes
på grundlag af den ansatte kontantejendomsværdi, dog således at
hjemfaldsbyrden ikke kan overstige den værdi, hvortil ejendommen skal
medregnes ved formueopgørelsen.
Endvidere kan der ved formueopgørelsen gives nedslag på grund af
nedrivningspligt, hvis der ikke er taget hensyn til sådan deklaration ved
vurderingen, lsr. 1953.120 og 121.
3.5.4. Særregler Ejerlejligheder
For ejerlejligheder skal der ved formueopgørelsen medregnes eller
fradrages værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der
tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening
(LL § 15 L).
En- og tofamilieshuse
En- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder skal medregnes med
kontantejendomsværdien ved sidste vurdering inden udløbet af 1989. Men er der
for disse ejendomme foretaget forbedringer på mere end 200.000 kr., som ikke
indgår i den foreliggende vurdering, skal ejendommen ved formueopgørelsen
medregnes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering med tillæg af 80 pct.
af de afholdte udgifter (LL § 15 L, stk.2).
Denne regel gælder ikke for landbrugsejendomme m.v., selv om der er
foretaget forbedringer på stuehuset m.v. for mere end 200.000 kr., jfr.
skd.66.249.
3.5.5. Uvurderede ejendomme
For en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder gælder, at hvis hverken
grund eller bygninger er vurderet inden udløbet af 1989 skal ejendommens
værdi beregnes som 70 pct. af købesummen + 80 pct. af de udgifter til
forbedringer, som er afholdt inden indkomstårets udløb (LL § 15 L).
For andre ejendomme, der ikke er vurderet, medregnes ejendommens
kontantværdi på formueopgørelsestidspunktet.
3.5.6. Køberet
Hvor en lejer har erhvervet en uopsigelig køberet forbundet med en
købepligt og hvor overdragelsessummen er endelig fastsat i aftalen, kan
ejeren medregne ejendommen med et beløb svarende til den aftalte købesum.
Derimod kan nedslag ikke foretages, når der alene foreligger en forkøbsret.
3.5.7. Frasalg
Hvis en ejendoms areal formindskes ved frasalg, uden at der sker ny
vurdering, er ejeren ikke længere bundet ved den pågældende ejendomsværdi,
jfr. losr. 1927.133, hvor den pågældende blev anset berettiget til ved
formueopgørelsen at fradrage et forholdsmæssigt beløb for de solgte
parceller, idet salgssummerne for disse var indgået i hans formue.
3.5.8. Nedrivning af bygninger
Hvor den seneste vurdering omfatter både grund og bygninger, men hvor
bygningerne er nedrevet inden formueopgørelsestidspunktet, skal
ejendomsvurderingen alligevel lægges til grund.
3.5.9. Skadestilfælde
Om indtruffen skade og heraf følgende krav på erstatning gælder ifølge LL
§ 20: »Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i
formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for
skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter
m.v. af den i SL § 12, nr.1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat
nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens
almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af
den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om
skaden ikke var indtruffet«.
3.5.10. Ændringer af vurderinger i forbindelse med klager m.v.
Ændres en vurdering af skyldrådet efter klage eller som led i den normale
revision af vurderinger, eller ændres en vurdering af landsskatteretten, får
afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige vurdering
tidligst kunne få skattemæssig virkning.
Tilsvarende gælder for senere ændringer af vurderinger, foretaget ved
revision af ligningsrådet eller af skyldrådet efter bemyndigelse fra
statsskattedirektoratet, idet dog ændringer, der har medført forhøjelse af
vurderingerne normalt kun har fremtidig virkning.
4. Fradrag i bruttoformuen
4.1. Gæld
Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan
fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retlig
forpligtelse. Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved
betaling af penge, kan dog ikke fradrages. Skyldgrunden er uden betydning for
retten til fradrag ligesom det som hovedregel er uden betydning, om
gælden er forfalden eller ikke. Det er en forudsætning, at der
foreligger en retskraftig gældsforpligtelse, således at en forældet gæld
ikke kan fradrages.
Skatter og afgifter
I lsr. 1983.112 har landsskatteretten anerkendt, at restskat, der er
pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en
aktuel gæld, der i henhold til SL § 13 litra a, kan fradrages ved
formueopgørelsen, uanset at den ikke er forfalden på
formueopgørelsestidspunktet, jfr. Skat 1987.8.602.
Herefter kan den restskat, der er angivet på årsopgørelsen og som
endnu ikke er betalt på statustidspunktet, fradrages ved
formueopgørelsen for det indkomstår, hvori årsopgørelsen er modtaget. Dette
gælder også, selv om beløbet ikke opkræves særskilt, men indregnes i
forskudsskatten for det efterfølgende år.
Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand
med betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af
klagebehandling.
Landsskatteretten har statueret, at restskat kan fradrages ved
formueopgørelsen for det indkomstår, hvori skatteyderen har modtaget
skattemyndighedernes kendelse om en forhøjelse, idet restskatten på dette
tidspunkt kan opgøres med tilstrækkelig klarhed, Skat 1989.12.949.
Frivillig indbetaling af foreløbig skat i dec. 1985 - muliggjort ved
optagelse af lån - kunne principielt fradrages i formuen pr. 31.dec. 1985,
men da anmodning om tilbagebetaling af for meget indbetalt foreløbig skat var
fremsat inden udgangen af dec. 1985, skulle tilgodehavendet på det i januar
1986 udbetalte beløb optages som aktiv pr. 31.dec. 1985, Skat 1988.9.552.
Der er fortsat ikke fradragsret for indkomstårets beregnede
restskat, jfr. lsr. 1981.159.
Restancer af bunden opsparing kan ikke fradrages.
Når der i medfør af KL § 89 A gives pensionister henstand med den
del af formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de skyldige beløb
fratrækkes ved formueopgørelsen.
Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet
tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele det
opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.
Selv om en gaveanmeldelse først indsendes i januar i det efter gaveydelsen
følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift for kontante
gaver fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret, da gaveafgiften
allerede på dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.
En pålignet frigørelsesafgift anses for fradragsberettiget,
uanset der er givet henstand med betalingen, lsr. 1984.50.
I øvrigt
Der kan ikke foretages fradrag i formuen for skyldige
indbetalinger på indekskontrakter, lsr. 1973.124.
Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer,
tegnede i tiden efter 30.november 1939, kan kun bringes til fradrag
i den skattepligtige formue for så vidt angår den del af lånesummen, der
overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til
anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende den aftalte
præmiebetalingsperiode strækker sig over mindst 10 år, og hvis
tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud,
jfr. LL § 18, stk.1 og 3.
Forudbetalt løn og pension
Forudbetalt løn og pension skal medtages ved opgørelsen af den
skattepligtige formue, selv om beløbet kan kræves tilbagebetalt, f.eks. hvis
modtageren afgår ved døden før den periode, betalingen vedrører, er begyndt.
Forudbetalingen medregnes med det beløb, der er i behold efter blandt andet
træk af A-skat på formueopgørelsestidspunktet. Samtidig kan den
skattepligtige ved formueopgørelsen optage et passiv, der svarer til
forudbetalingen med fradrag af A-skat, ATP og andre beløb, der er indeholdt i
forbindelse med udbetalingen. Der kan blandt andet henvises til afgørelsen i
skd.50.178 om forudbetalt folkepension.
Mellem nært pårørende
Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men der
foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget begrænses,
når gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end sædvanligt, navnlig når der er
tale om gavegæld.
I UfR 1962.854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på 100.000
kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet med 31/2 pct. p.a.,
var uopsigelige fra kreditors side i debitors levetid, men kunne når som
helst indfries af debitor. I dommen anføres, at SL § 13 må antages at
have sædvanlige gældsforhold for øje, hvorfor den ikke udelukker, at
skattemyndighederne i særlige tilfælde, hvor gældsforholdet afviger
væsentligt fra det sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn
over den med gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt
på, at der var tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes
skønsmæssige ansættelse af fradragsbeløbet til 70 % af gældens nominelle
beløb.
En skatteyder, der til hvert af sine tre børn havde udstedt pantebreve i
sin faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr., kunne ved formueopgørelsen
ikke fratrække et større beløb end svarende til gældsforpligtelsernes reelle
byrde, hvilket ansås at være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var
rente- og afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges
indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved døden,
lsr.1981.49.
I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de
foreliggende gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde i levende
live. Se endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor beløb, der
alene figurerede som henholdsvis passiv- og aktivposter i klagerens og hans
børns formueopgørelser, ikke blev anset som egentlige
gældsforpligtelser.
I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens børn,
idet landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende dokumenteret, at
der forelå en gældsforpligtelse.
Ifølge en vedtagelse i ligningsrådet kræves der udstedt et
arveforskuds- eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld til
børnene skal kunne fratrækkes ved forældrenes formueopgørelse.
Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser gælder, at
fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel gældsbyrde,
hvortil kræves enten at gælden afdrages eller forfalder på
anfordring eller på et forud fastsat tidspunkt, der indeholder en reel
forfaldsmulighed før debitors død, eller at der løbende betales
renter af gælden, jfr. bl.a. VLD af 23.jan. 1986 (Skat 1986.2.126).
Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end den
normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag med et
reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.
Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der ikke
løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved
formueopgørelsen.
4.2. Kursansættelse af gælden
Ifølge LL § 21 A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i
visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel
skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning af ejendomsvurderingerne til
kontantværdi.
Gælden skal som udgangspunkt fradrages med sit pålydende.
Ifølge LL § 21 A, stk.2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den
fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en
kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal
gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder
for kursansættelse af den modsvarende fordring.
Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags- og
opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren
afviger fra gældens pålydende.
Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets
tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for
debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse
af gæld. En undtagelse herfra kan dog gælde i tilfælde, hvor det må anses for
godtgjort, at låntager er helt ude af stand til at betale gælden.
Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs,
som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring. Det er således
forudsat i forarbejderne til LL § 21 A, at kursansættelse af gæld
normalt må ske på grundlag af den kurs, som en fordringshaver ifølge en
tilsvarende fordring vil sælge til, d.v.s. sælgerkursen, medens
kursansættelse af fordringer sker på grundlag af den kurs, som det må
antages, at en køber vil betale, d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers
kursansættelse af gælden påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan
påhvile sælger at betale eventuelle stempelafgifter m.v. ved overdragelse af
fordringen til køber.
Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at
søge kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af
den tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde,
hvor det må antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til
forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en
høj kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.
Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den
skattepligtige formue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene
på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter
forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme
tidspunkt.
4.2.1. Hovedregel pålydende værdi
Hovedreglen er, at gæld skal trækkes fra med det beløb, den lyder på.
Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der
flere lån hos samme långiver, og er lånene optaget i samme
anledning, skal lånenes restgæld lægges sammen ved afgørelsen af, om
lånet er over eller under 25.000 kr. Dette gælder også, hvor der i
forbindelse med en ejendoms opdeling i ejerlejligheder sker opdeling af
lånene i hovedejendommen på de respektive ejerlejligheder.
Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi:
- Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være
lån til køb af bil, køb af radio og fjernsyn m.v. og kontokøb.
- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4
år.
- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende
rente, som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.
- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen
(indekslån).
- Gæld i fast ejendom der skal indfries fuldt ud ved
ejerskifte.
Sådanne vilkår findes bl.a. ved:
- lån ydet efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i
landbrugsejendomme,
- lån til yngre landmænd,
- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye landbrug, køb
af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt
- henstandslån til landmænd og gartnere.
- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med
fremmed valuta.
For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i
fast ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved
ejerskifte, kan således optages til pari.
4.2.2. Gæld der skal kursansættes
Gæld til realkreditinstitutter
Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om
kontantværdien af lånene.
Såfremt reglerne under pkt.4.2.1 fører til en højere kurs, kan denne kurs
anvendes i stedet.
Anden gæld der skal kursansættes
Kursfastsættelsen kan ske ved benyttelse af følgende (ændrede) tabel:
------------------------------------------------------------------
Rentefod p.a. Restløbetid
------------------------------------------------------------------
Fra 4 Fra 7 Fra 10 Fra 15 20 år og
til til til til derover
under under under under
7 år 10 år 15 år 20 år
------------------------------------------------------------------
under 6 % 75-90 70-85 60-80 55-70 50-70
fra 6 til under 8 % 80-95 75-90 70-85 65-85 60-80
fra 8 til under 10 % 85-95 85-95 75-95 75-95 70-90
fra 10 til under 12 % 95-100 90-100 90-105 85-105 85-105
fra 12 til under 14 % 100-105 100-110 100-110 95-115 95-120
fra 14 til under 16 % 105-110 105-115 110-120 110-125 110-135
fra 16 til under 18 % 110-115 115-125 120-130 125-140 125-145
fra 18 til under 20 % 115-120 120-130 130-140 140-150 140-160
20 % og derover 120-130 130-140 140-150 150-165 155-175
------------------------------------------------------------------
Eksempel
Gældens kursværdi findes ved at gange den pålydende restgæld med en kurs
inden for det interval, der er angivet i tabellen, og derefter dividere med
100. Et sælgerpantebrev med en restgæld på 70.000 kr., der forfalder til
endelig indfrielse i løbet af 10 år, og som forrentes med 9 pct. p.a., kan
ifølge tabellen ansættes til en kurs op til 95. Kursen gange den pålydende
restgæld bliver 6.650.000, hvilket divideret med 100 giver en kursværdi på
66.500 kr.
For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på
forhånd fastlagte tidspunkter, beregnes kontantværdien efter rente- og
afdragsforholdene på statustidspunktet.
For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån
med en fast lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden
refinansieres ved optagelse af et obligationslån, foretages
kursansættelsen i den første 10-års periode ved benyttelse af tabellen
ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er tale om et lån, der
udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlige lave rente.
K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån
af denne art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.
Gæld, som kan indfries ved betaling af restgælden
Gæld, som kan indfries ved betaling af gældens pålydende beløb (til kurs
100), kan ikke fratrækkes med et større beløb end det, gælden lyder på.
4.3. Kapitalværdien af løbende ydelser m.v.
Kapitalværdien af underholdsbidrag og andre løbende ydelser kan i medfør
af bestemmelsen i LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jfr. LL §§ 10, 11 og 12.
Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved
formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen
multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.
For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen
foretages med kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2 i
finansministeriets bekendtgørelse nr.505 af 20.okt. 1983, dog således at
fradraget ikke kan blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter
livrenteberegning »på kortest liv«.
Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«
foretages ved hjælp af de i »Meddelelserne« offentliggjorte
tabeller for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende
eksempel:
Tabel I
Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor ................... 9.12
Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor .................. 9.93
-----
Tilsammen ................................................. 19.05
Tabel II
Mandens alder 50.
Kapitaliseringsfaktor .................. 10.16
Kvindens alder 40.
-----
Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv er lig forskellen . 8.89
-----
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008