SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SD - Koncernproblemer
1. Fusion
Fusion foreligger, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet
bestående selskab eller når 2 eller flere selskaber sammensluttes til et nyt
selskab. Det er således uden betydning, om det fortsættende selskab
eksisterede før fusionen eller er dannet i forbindelse med denne.
Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab
medfører i almindelighed beskatning i det overdragende selskab efter de for
de enkelte aktiver gældende regler.
Fusionsloven (FUL) af 1967 indførte imidlertid regler, hvorefter visse
selskaber og foreninger, der ikke var forbundet i
moder-datterselskabsforhold, skattefrit kunne fusionere (vandret fusion). For
at opnå skattefrihed for vandrette fusioner krævedes tilladelse fra
ministeren for skatter og afgifter.
Med FUL af 19. december 1975, nu lovbekendtgørelse nr.527 af 2.august
1989, er der åbnet adgang for selskaber m.v. til at gennemføre skattefri
fusioner uden forud indhentet tilladelse, idet kravet om tilladelse er afløst
af visse formforskrifter, herunder en indberetningspligt. Loven har endvidere
åbnet adgang for skattefri fusioner mellem moder- og datterselskaber (lodret
fusion). Til loven knytter sig cirkulære nr. 140 af 23. juni 1976, cirkulære
nr.157 af 24. september 1981 og cirkulære nr.175 af3.november 1987 (punkt 7).
1.1. Fusionslovens anvendelsesområde
Lovens bestemmelser om adgangen til skattefri fusion findes i § 1, stk.1
(registrerede aktie- og anpartsselskaber samt selskaber omfattet af SSL § 1,
stk.1, nr.2), § 12 (kooperative foreninger), § 14, stk.1, (sparekasser og
gensidige forsikringsforeninger), § 14, stk.2 (investeringsforeninger), § 14
a (sparekasser) og § 15, stk.1, (udenlandske aktie- og anpartsselskaber).
Bortset fra udenlandske selskaber er adgangen til skattefri fusion
begrænset til skattesubjekter i henhold til SSL § 1, stk.1. (Bestemmelsen i
SSL § 1, stk.2 indfører ikke nye skattesubjekter men fastslår blot, at visse
Læs alt
hovedforeninger skal beskattes som brugsforeninger eller indkøbsforeninger).
Virksomheder, der f.eks. drives som interessentskaber, kommanditselskaber
eller partrederier, kan derfor ikke anvende lovens bestemmelser.
Loven omfatter imidlertid ikke alle de skattesubjekter, der er
skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk. 1, idet der ikke er hjemmel til,
at de i henhold til bestemmelsens nr.6 skattepligtige andre foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner kan fusionere
hverken indbyrdes eller med andre skattesubjekter. Herfra er dog undtaget,
dels investeringsforeninger, dels gensidige forsikringsforeninger, som ikke
overtager forsikringer uden forpligtigelse til deltagelse i det gensidige
ansvar.
Blandt de skattesubjekter (sammenslutninger), der er omfattet af loven, er
der ikke mulighed for skattefri fusion i flæng, men loven begrænser
kombinationsmulighederne, således som det fremgår af den skematiske oversigt,
på modstående side.
De sammenslutninger, som kan fusionere skattefrit (herunder udenlandske
selskaber) er i skemaet ordnet, dels lodret dels vandret, således at det af
rubrikken i skæringspunktet fremgår, om fusion er mulig og i bekræftende
fald, hvor den fortsættende sammenslutning hører hjemme indenfor gruppen af
mulige skattesubjekter. Hvor der ikke er hjemmel til fusion efter lovens
bestemmelser, står rubrikken blank.
Eksempelvis kan investeringsforeninger kun fusionere indbyrdes og kun med
ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked
om, at 2 investeringsforeninger kunne sammensluttes uden skattemæssige
konsekvenser for de 2 foreninger eller disses medlemmer. Sammenslutningen var
udelukkende begrundet i administrative hensyn, og da sammenslutningen ikke
indebar nogen sammenlægning af foreningernes respektive formuer, kunne
sammenslutningen ikke anses for en fusion i lovens forstand.
For kooperative foreningers vedkommende gælder reglerne i fuld udstrækning
først for fusioner, der finder sted 22.maj 1987 eller senere, jf. § 5, stk.2,
i lov nr.311 af 25.maj 1987 om ændring af forskellige skattelove og samme
lovs § 4, hvorved fusionslovens § 12 blev ændret.
(En fusion anses at finde sted på det tidspunkt, hvor den er endelig
vedtaget i samtlige fusionerende sammenslutninger).
Ved lovændringen blev de kooperative foreningers adgang til at fusionere
skattefrit noget udvidet. Der blev åbnet adgang for indkøbsforeninger til at
fusionere indbyrdes og med helejede datterselskaber. Endvidere bortfaldt
bestemmelsen om tilslutning til »De samvirkende Danske
Andelsselskaber« som betingelse for visse fusioner.
Ved lov nr.843 af 21.december 1988 om ændring af FUL blev der i
forbindelse med ændringer i bank- og sparekasseloven åbnet adgang for
sparekassers omdannelse til aktieselskaber (FUL § 14 a). Bestemmelsen fik
virkning fra og med indkomståret 1988. Omdannelsen sker ved fusion mellem
sparekassen og et nystiftet aktieselskab med sidstnævnte som det
fortsættende.
1.2. Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse
Som anført er hovedreglen, at fusion kan foretages uden
skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i lovteksten, og i
det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale om efterfølgende kontrol.
Anvendelse af fusionslovens bestemmelser kræver, at følgende vilkår er
opfyldt:
1.2.1. Vederlag
Ifølge lovens § 2 skal mindst 90 pct. af værdien af aktierne
eller anparterne i det ophørende selskab vederlægges alene med aktier eller
anparter i det fortsættende selskab af hensyn til deltagersuccessionen i det
fortsættende selskabs aktionærkreds.
Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det ophørende
selskab, der besiddes af det fortsættende. Besidder det fortsættende selskab
eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i det ophørende, skal således
alene de resterende 40 pct. vederlægges med aktier/anparter i det
fortsættende selskab efter »90 pct. reglen«, d.v.s. med
aktier/anparter, der i værdi mindst svarer til værdien af de 40 pct. med
fradrag af de 10 pct. af værdien af den samlede aktie- eller anpartskapital,
der kan indløses kontant. Kravet i § 2, stk. 1, er i eksemplet således
opfyldt, hvis mindst 30 pct. af værdien af aktierne/anparterne i det
ophørende selskab vederlægges med aktier/anparter i det fortsættende selskab.
Loven giver ikke regler for, hvorledes den »kontante« indløsning
af andele i det ophørende selskab skal fordele sig på deltagerne.
Der kan f.eks. være tale om en ligelig kontant indløsning på samtlige
deltagere eller om kontant indløsning af en kreds af aktionærer eller
anpartshavere.
Der kan efter ansøgning dispenseres, og tilladelse kan normalt forventes
- når en minoritet, der repræsenterer mere end 10 pct. af det ophørende
selskabs kapital, har modsat sig fusionen og krævet kontant indløsning,
- ved fusion af banker, der ikke før den nugældende fusionslovs
ikrafttræden var omfattet af »90 pct. reglen«,
- i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i videre omfang end 10
pct. af aktiernes/anparternes værdi ikke alene er skattemæssigt begrundet.
Ansøgning om dispensation indgives til amtsskatteinspektoratet,
direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning eller
Frederiksberg kommunes skattedirektorat, jfr. SD-cirkulære 1986-31 af
16.september 1986.
Bestemmelsen gælder ikke ved »lodrette« fusioner, hvor
det ophørende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og
passiver til det fortsættende selskab (moderselskabet), som derefter
annullerer det ophørende selskabs aktier/anparter, jfr. FUL § 2, stk. 3.
Selv om »90 pct. reglen« tilsyneladende er overholdt, kan der
være grund til kritik af aktieombytningen, idet værdien af det ene
selskabs aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem fremkommer
en fordeling af det fortsættende selskabs kapital, som ikke er begrundet i
værdien af selskabernes aktier før fusionen. På den anden side kan aktiernes
værdi i det ophørende selskab sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen er
ringe, men der kan stadig være værdier i selskabet, som stimulerer aktiernes
handelsværdi, og det må her påses af hensyn til successionsprincippet, at
aktieombytningen sker tilhandelsværdien.
1.2.2. Aktiebesiddelse. 3 års reglen
Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et
datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den for
fusionens gennemførelse fornødne majoritet (d.v.s. mindst 2/3, jfr.
aktieselskabslovens § 134e og anpartsselskabslovens § 103e).
Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe mulighed for foretagelse af fornødne
ændringer af beskatningsgrundlaget for det fortsættende selskab og for de
sælgende aktionærer i det ophørende selskab.
Ligningsrådet kan tillade fusionslovens regler anvendt i tilfælde, hvor
vilkåret i § 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan gøres betinget af
særvilkår, der neutraliserer de ved fusionen opnåede skattemæssige fordele,
som ikke tilsigtedes ved fusionsloven. Det er i denne forbindelse især af
betydning, om datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for
handelsværdien. Må det antages, at fusionen er begrundet i et ønske om at
omgå sambeskatningsvilkår 2.4.2. om begrænsning af fradraget for underskud,
vil tilladelse til skattefri fusion normalt ikke blive givet. Et tilfælde,
hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri fusion ved tynd
kapitalisering er refereret i Skat 1989.9.741. Se i øvrigt nedenfor under
SD 1.2.4.
1.2.3. Forudgående transaktioner mellem parterne
Ifølge § 4 kræves særlig tilladelse fra Ligningsrådet, når der indenfor et
tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal samhandel er
sket overdragelse af aktiver (fast ejendom, driftsmidler, varelager,
goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v.) fra aktionærer/anpartshavere eller
et af sådanne behersket selskab til et af de i fusionen deltagende selskaber.
Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og hvorledes
vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der er
tale om særskilte formuetransaktioner, f.eks. overdragelse af et
varelager som helhed eller af samtlige for en given produktion nødvendige
driftsmidler.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige
fordele og misbrug af fusionslovens regler, og ligningsrådets tilladelse kan
derfor gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer sådanne følger.
1.2.4. Holdingstiftelse (ligningslovens § 16 B, stk.2-4)
Når fusionen kræver Ligningsrådets tilladelse i henhold til lovens § 3
og/eller § 4, kan tilladelse til skattefri fusion normalt ikke forventes, når
en aktionær indenfor de sidste 3 år forud for fusionsdatoen har afstået
aktier i et af de fusionerede selskaber til et andet af disse, og
aktieafståelsen var omfattet af holdingreglen i ligningslovens § 16 B før
eventuel dispensation efter bestemmelsens stk.6, og det købende selskab ikke
uden fusion må antages i egen positiv indkomst at kunne rumme fradrag for
rentebetalinger til den sælgende aktionær eller andre, der har finansieret
købet.
1.2.5. Tilladelse til fusion uden særlige vilkår
Amtsskatteinspektoraterne, direktoratet for Københavns skatte- og
registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat kan i henhold
til lovens §§ 3 og 4 tillade skattefri fusion uden særlige vilkår, jfr.
SD-cirkulære 1986-31 af 16.9.1986.
1.2.6. Fusionsdatoen
Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for
den åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om
anpartsselskaber skal udarbejdes for det fortsættende selskab. Denne dato
skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs
regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.
1.2.7. Formforskrifter
Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig information
skal det fortsættende selskab ifølge fusionslovens § 6 anmelde fusionen.
Anmeldelse sker til det amtsskatteinspektorat, under hvis område det
fortsættende selskab hører, i Københavns og Frederiksberg kommuner det
pågældende skattedirektorat, jfr. SD-cirkulære 1986-31 af 16.9.1986. Samtidig
med anmeldelsen skal indsendes genparter af de dokumenter, der i henhold til
aktieselskabslovens § 134e/anpartsselskabslovens § 103e skal udfærdiges i
forbindelse med fusionens vedtagelse.
De omhandlede dokumenter, nemlig
a. fusionsplanen,
b. revideret fælles regnskabsopstilling, udvisende samtlige aktiver og
passiver i hvert af selskaberne,
c. de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og
d. åbningsstatus for det fortsættende selskab efter overtagelsen,
skal være indsendt senest 6 måneder fra fusionsdatoen. Dokumenterne kan
indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige dokumenter
ikke på væsentlige punkter afviger fra de indsendte udkast.
Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for det
senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis regnskaberne ikke
allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.
Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1 måned
efter Industriministeriets godkendelse af fusionen.
Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra
fristerne.
Det om formforskrifterne anførte gælder også ved sparekassers
omdannelse til aktieselskaber i medfør af lovens § 14 a.
Om de dokumenter kooperative virksomheder m.v. skal indsende, se nedenfor.
SD fører register over stedfundne fusioner.
1.3. Skattemæssige retsvirkninger. Det ophørende selskab
For det ophørende selskab skal der ifølge FUL § 7 foretages en
ordinær ansættelse af indkomsten for perioden fra udløbet af det
regnskabsår, der ligger til grund for den sidste ordinære skatteansættelse og
indtil fusionsdatoen.
Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor selskabet
indtil fusionen havde hjemsted iflg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset om
selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor
normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette gælder
også ved fusion efter § 12, stk. 1, nr. 3 af en forening og et aktieselskab,
selv om sammensmeltningen selskabsretligt ikke kan betegnes som en fusion.
Selvangivelsen indgives af det fortsættende selskab, der hæfter for
eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det ophørende selskab,
og dette gælder for såvel den afsluttende periode som for tidligere skatteår,
R.R. 1981.299 SM.
Det fortsættende selskab. Succession
Det fortsættende selskab indtræder ifølge lovens § 8 i det ophørende
selskabs retsstilling for så vidt angår formuegoder, der er i behold hos
sidstnævnte selskab ved ophøret. Formuegoderne behandles som om de var
anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab,
og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre, som
det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende
selskab. Henlæggelser til investeringsfond, der er foretaget af det ophørende
selskab, og som henstår ubenyttet ved fusionen, betragtes som om de var
foretaget afdet fortsættende selskab i de respektive indkomstår.
Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende
til det fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om
formuegodet må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i
næring.
Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige
indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos
det fortsættende selskab.
Opnår det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse
eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller
fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende selskab,
behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været
bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det
ophørende selskab.
Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det fortsættende
selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke
som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være
erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets
skatteopgørelse fremtræder som særskilte poster.
I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende
eller de for det fortsættende selskab gældende regler skal bringes i
anvendelse på de pågældende aktivgrupper.
Såfremt det ophørende selskab i skatteåret 1978/79 eller senere har
oppebåret udbytte, der efter bestemmelsen i SSL § 13, stk. 1, nr. 2
ikke skal medregnes til det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige
indkomst, anses dette udbytte for modtaget af det fortsættende selskab, hvis
dette selskab ved fusionen har overtaget de pågældende aktier. Afhænder det
fortsættende selskab aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag,
jfr. ABL § 5, stk. 5, reduceres med de nævnte af det ophørende selskab
oppebårne udbytter.
Underskud i de fusionerede selskaber, såvel det fortsættende som
det/de ophørende, hidrørende fra tiden før fusionsdatoen, kan trods
bestemmelsen i LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs
indkomstopgørelse. (Det ophørende selskab kan ikke fremføre eget underskud
længere end til selskabets seneste ordinære ansættelse).
Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et
datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i
de seneste 5 forudgående indkomstår. Ved fusion af to søsterselskaber, der er
sambeskattede med deres fælles moderselskab, kan underskud i det ophørende
søsterselskab ikke ved fusionen overføres til det fortsættende søsterselskab,
men underskuddet kan som følge af sambeskatningsreglerne fradrages i
koncernens sambeskattede indkomst, Skd. 57.152.
Fristen var tidligere 2 år, men blev udvidet ved lov nr.144 af 25.marts
1987 om ændring af fusionsloven.
Ændringsloven finder anvendelse på fusioner der finder sted efter den
14.januar 1987. Dog gælder de hidtidige regler ved fusion med et
datterselskab, såfremt betingelserne i SSL § 31, stk.1, 3. og 4.pkt., var
opfyldt den 14.januar 1987. Det vil sige, at de ændrede regler ikke finder
anvendelse på fusioner efter den 14.januar 1987, såfremt moderselskabet,
eventuelt sammen med andre af de datterselskaber, der inddrages under
sambeskatningen, ejede samtlige aktier i datterselskabet den 14.januar 1987.
Er der tale om et udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt at de
danske selskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller
sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene den 14.januar 1987
ejede hele den del af det udenlandske datterselskabs aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.
Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber kan underskud fra
tidligere indkomstår bringes til fradrag i det fortsættende selskabs
indkomstopgørelse efter LL § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed
overdrages til et aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen (§
14 a, stk.2).
1.4. Retsvirkninger vedrørende aktionærer m.v.
Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises herom til
SH 3.5.
Annullerede aktier
Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude
af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i
henseende til fortjeneste som tab.
Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver
fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne aktier, lades
fortjeneste eller tab ved eventuel annullation af disse aktier ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Hvor den ophørende sammenslutning skal være et helejet datterselskab af
den fortsættende sammenslutning er dette angivet med et x.
1.5. Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og gensidige
forsikringsforeninger
Ifølge §§ 12 og 14 i FUL finder lovens bestemmelser med undtagelse af §§
3, 4 og 6, anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder, sparekasser
(hvor en sparekasse er den fortsættende sammenslutning) og gensidige
forsikringsforeninger.
Til skattefri fusion kræves derfor kun tilladelse, når medlemmernes
andelsrettigheder i den ophørende forening ikke erstattes af tilsvarende
rettigheder i den fortsættende forening, men ændres f.eks. til driftskonto,
dividendekonto eller lignende, således at disse fusioner ikke opfylder
betingelsen om, at mindst 90 pct. af værdien af medlemsrettighederne i det
ophørende foretagende skal vederlægges med rettigheder i det fortsættende.
Den fortsættende forening/sparekasse er i medfør af FUL § 13 pligtig at
indsende nedenstående dokumenter:
a. udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen om
fusion,
b. revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og
passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre,
c. en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de
ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto
m.v.
Dokumenterne skal indsendes til den under 1.2.7. nævnte skattemyndighed
inden 6 måneder fra fusionsdatoen, for sparekasser senest 1 måned efter
Industriministeriets godkendelse af fusionen, men der kan dog under ganske
særlige omstændigheder ses bort fra denne frist.
1.6. Fusion med udenlandske selskaber
Reglerne i FUL finder ifølge lovens § 15 tilsvarende anvendelse, såfremt
et udenlandsk selskab overdrager samtlige sine aktiver og passiver til et
dansk (fortsættende) selskab.
Ophører det danske selskab i forbindelse med en fusion med et udenlandsk
selskab, beskattes det ophørende danske selskab derimod efter reglerne i SSL
§ 5 om likvidation af aktieselskaber. Selskabet skal derfor i ophørsåret
beskattes dels af indkomsten dels af den ved ophøret konstaterede avance.
2. Fission
Ved fission (deling) af selskaber gælder der normalt ikke,
således som ved fusion, særlige regler for beskatningen.
Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de nystiftede
selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser, som følger af
salg af en del af virksomheden.
Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse
med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun
en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede
selskab.
Vedrørende de tilfælde, hvor et aktieselskab eller et anpartsselskab
udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab efter
reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse jfr. lovens § 1, stk. 3, henvises
til SI 2.
3. Koncernforbundne selskaber
Hvad er en koncern?
Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et eller
flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern.
Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab gennem
aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet selskab.
De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid
ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem
flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.
Koncernselskabernes indkomstopgørelse
Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og
skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres efter de
almindelige regler.
Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem
koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel,
om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i
skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige
principper, såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.
Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jfr. SD 4,
skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig
og efter de almindelige regler.
Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende
betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionærer og de af
dem beherskede selskaber, jfr. herom afsnittet om maskeret udbytte, SF 1.2 og
SD-cirk. 1978-31, der gælder f.eks. ved låneforhold mellem søsterselskaber,
se ØLD af 11.juni 1985.
Det må fremhæves, at de begrænsende regler i SD-cirk. nr.437 af 5.
november 1975 om fikseret vederlag ikke gælder i forholdet mellem et
moderselskab og dets datterselskaber og heller ikke mellem søsterselskaber
indbyrdes.
Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes:
Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i Tyskland
til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse med stiftelsen
ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet lån. Da datterselskabet
et år havde underskud, ydede moderselskabet datterselskabet en provision, som
blev fratrukket som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse,
at den pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs
gæld til moderselskabet, at posteringen var foretaget på et
vilkårligt tidspunkt for at fjerne datterselskabets underbalance, at
det fradragne beløb langt oversteg moderselskabets salg i Tyskland i den
pågældende periode, samt at der ikke var ydet provision i de
følgende år.
I en ikke offentliggjort kendelse har landsskatteretten statueret, at et
selskab ikke kunne fradrage en individuel bonus, som selskabet havde ydet til
et af sine datterselskaber til delvis dækning af dette selskabs omkostninger.
Afgørelsen begrundes med, at modtageren var en selvstændig juridisk person,
og at den pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt
samhandelsforhold.
En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et datterselskab
til moderselskabet afholdte administrationsvederlag kunne beskæres ud fra en
bedømmelse af, hvad en fremmed uden bestemmende indflydelse i selskabet ville
kunne have opnået. Den ikke anerkendte del af beløbet blev anset for
udlodning til moderselskabet.
De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af
ydelser imellem selskaber kan tilsidesættes.
Landsskatteretten har endvidere i lsr. 1980.211 statueret, at et beløb,
som et dansk moderselskab havde ydet til et svensk datterselskab af en
størrelsesorden svarende til det tab, datterselskabet havde lidt ved et
bedrageri, begået af en ansat i datterselskabet, var et tilskud, som havde
tjent til at styrke moderselskabets stilling i det svenske datterselskab,
såvel med hensyn til at sikre dets tilgodehavende, som til at bevare
indflydelsen på det svenske marked. Det var ikke et naturligt led i
moderselskabets virksomhed at støtte datterselskabet, hvorfor ingen del af
beløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I ØLD af 8.september 1987 havde et dansk moderselskab indgået en aftale
med sit tyske datterselskab om betaling af afgift for udnyttelse af
moderselskabets know-how m.v. Efter et par år med økonomisk afmatning kunne
datterselskabet ikke betale afgiften. Datterselskabet oppebar herefter et
tilskud fra moderselskabet, som stort set svarede til afgiften. Afgiften var
indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet ansås for en ikke
fradragsberettiget kapitaltilførsel. (Skat 1987.11.778).
I Lsr 1986.3.5 (Skat 1986.2.158) blev samhandelsvilkårene mellem et dansk
selskab og et udenlandsk søsterselskab anset for så påvirket af
hovedaktionærens personlige interesse i at overføre indkomst til udlandet, at
en del af det udenlandske selskabs indkomst blev tilbageført til det danske
selskab i medfør af SL § 4.
I ØLD af 16.juni 1987 (Skat 1987.8.576) skulle selskabet som skattepligtig
indkomst medregne overskud fra et kommanditselskab, som selskabet ikke var
deltager i, men som indgik i et interessefællesskab, der var behersket af
selskabets hovedanpartshaver.
Vestre landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk
moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk
datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske selskab, og
en væsentlig del af datterselskabets produkter blev fabrikeret af det danske
selskab og faktureret efter samme principper som til andre kunder.
Datterselskabet blev insolvent og illikvid som følge af enkelte tabsgivende
ordrer og kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet
nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få overdraget
datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær. VL tiltrådte, at
moderselskabets disposition tjente til at styrke dets retslige og
kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets nødlidende tilgodehavende hos
det hollandske selskab. Ingen del af det omhandlede beløb kunne anses som en
fradragsberettiget driftsudgift i medfør af SL § 6, stk.1a. VLD af 7.5.1979
(Skd. 51.279).
Låneforhold i koncernforhold har været behandlet af Østre Landsret. I ØLD
af 11.juni 1985 (Skd.76.801) havde et hovedaktionærselskab udlånt et beløb
rentefrit til et andet selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær.
Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem
erhvervsdrivende er et usædvanligt forretningsvilkår. Efter de foreliggende
oplysninger om de omhandlede selskabers økonomiske forhold, deres indbyrdes
relationer og den omstændighed, at begge selskaber ejedes af samme person som
eneaktionær, måtte det antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund
af aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor anses for
en unormal forretningsdisposition, som skattemyndighederne havde været
berettiget til i henhold til statsskattelovens § 4e at tilsidesætte som sket.
I VLD af 15.april 1986 blev et datterselskab anset skattepligtig af en
fikseret renteindtægt ved udlån til dets moderselskab. Renten var beregnet
som 13 pct. af den gennemsnitlige saldo på udlånskontoen, idet der var
henvist til SD-cirk. 1978-31. Moderselskabet kunne fratrække renterne.
Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et
datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske. Det var
selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne anvendes. Formålet
med det pågældende udlån var at opnå en indtjening i datterselskabet med
henblik på udligning af et skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden
efter LL § 15. Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et
hovedaktionærselskab udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil
der være grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for
en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne formål med
udlånet skulle renten fastsættes i overensstemmelse med SD-cirkulære 1978.31,
det vil sige til Nationalbankens diskonto + 4%. Såfremt selskabet påtænkte at
fremskaffe lånebeløbet ved egen låneoptagelse til en højere rente, skulle
renten fastsættes hertil (Skat 1986.9.566).
Ligningsrådet har afgivet en lignende bindende forhåndsbesked om rentefrit
udlån til udenlandsk datterselskab (Skat 1986.9.567).
Har forannævnte ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse,
kan der ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jfr. afsnit SC 1.2.2.
Der kan endvidere henvises til statskattedirektoratet revisionsmeddelelse
1983-3.
Tvungen regnskabsomlægning
For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere forbindelserne
mellem koncernforbundne selskaber, er det i SSL § 10, stk.4, fastsat, at
regnskabsåret for et selskab, der beherskes af en person eller et selskab
eller en kreds af disse, kan kræves omlagt, så det bliver sammenfaldende med
det regnskabsår, der benyttes af den beherskende person, selskab m.v., for så
vidt disse skattepligtige har en væsentlig forretningsmæssig interesse i det
beherskede selskabs driftsresultat. Se SD-cirk. 1981-8.
SSL § 12
SSL § 12, stk.1, indeholder en særlig bestemmelse om den skattemæssige
behandling af et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab.
Reglen går ud på, at såfremt datterselskabet i sine handelsmæssige eller
økonomiske forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end
dem, der ville være gældende, såfremt datterselskabet var uafhængigt, skal
der ske en - eventuelt skønsmæssig - korrektion af datterselskabets indkomst,
således at det i skattemæssig henseende bliver stillet, som om selskabet
havde været uafhængigt og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige
aftaler med moderselskabet.
Den samme regel gælder ifølge SSL § 12, stk.2, for en filial af et
udenlandsk selskab, der i medfør af SSL § 2, stk.1 a, er begrænset
skattepligtig her til landet.
Som eksempel på anvendelsen af SSL § 12 kan nævnes lsr.1952.6, hvor et
herværende filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk
selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten ved
filmudlejning, mens landsskatteretten fandt, at selskabet måtte beskattes
efter den for tilsvarende selskaber gældende praksis, hvorefter indkomsten
ansattes til 5 pct. af udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret
sidstnævnte procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.
Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter
sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.
I landsskatterettens kendelse refereret i Skat 1988.9.545 har retten anset
SSL § 12 anvendelig på samhandel mellem dansk moder- og datterselskab, ejet
af en schweizisk koncern, og et af samme koncern ejet schweizisk selskab.
Retten lagde bl.a. vægt på forskellen mellem afregningsprincipper fra
selskaberne i Danmark til Schweiz og priser ved salg til andre.
I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten i 1963 afgjort, at
et herværende filmudlejningsselskab, som ikke for tiden drev
forretningsmæssig virksomhed, men som havde et tilgodehavende hos sit
amerikanske moderselskab, ved indkomstopgørelsen skulle medregne renter af
tilgodehavendet.
Samme resultat er Landsskatteretten nået til i en ligeledes ikke
offentliggjort kendelse i marts 1988. I denne sag var det danske
datterselskabs tilgodehavende i det amerikanske moderselskab opstået som
følge af, at det deklarerede udbytte oversteg, hvad en samtidig gennemført
udbyttebegrænsningslov gav mulighed for.
SSL § 12 var ikke påberåbt i sidstnævnte sag, men forholdet falder efter
praksis og efter ordlyden af bestemmelsen ind under denne. Om praksis, hvor
det ikke drejer sig om forholdet mellem et udenlandsk moderselskab og dets
danske datterselskab, se foran under: Koncernselskabers indkomstopgørelse.
Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for
virksomheder, der er uafhængige af koncernen som over for
koncernselskaberne, kan vilkårene i almindelighed ikke kritiseres.
Til belysning heraf kan nævnes:
Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et dansk
ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var på dansk område
at oprette og drive særlige anlæg som en del af et internationalt
sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr til brugerne af anlægget.
Specialudstyret havde det danske selskab lejet af det udenlandske selskab, og
lejen var aftalt i den udenlandske valuta.
Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,
meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle opretholde lejen
i danske kroner over for brugerne, og at det ville blive debiteret for en
yderligere leje svarende til devalueringsforskellen fra
devalueringstidspunktet til regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at
det danske selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var
oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var sendt
tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande, hvoraf kun 4 var
datterselskaber, mens 11 var uafhængige virksomheder.
Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab ikke
havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige selskaber i andre
lande, kunne SSL § 12, stk.1, ikke bringes i anvendelse.
Samme resultat nåede Østre Landsret til i sin dom af 21.januar 1987 om et
dansk datterselskab af multinationalt olieselskab (Skat 1987.3.200).
I denne sag kunne datterselskabets indkøbspriser i det hele ikke anses som
udtryk for ringere vilkår end de for uafhængige virksomheder gældende, og
landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anvende bestemmelsen.
I HRD af 8.maj 1988, refereret i Skat 1988.7.375 fandt højesteret i
modsætning til Østre Landsret ikke, at det danske datterselskab af et
multinationalt olieselskab i forhold til moderkoncernen havde været
underkastet væsentlig andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt
foretagende. Sagen blev derfor ikke hjemvist til fornyet behandling.
I lsr. 1981.14 fandt Landsskatteretten, at SSL § 12, stk. 1 i princippet
kan bringes i anvendelse på et multinationalt selskabs danske datterselskab,
selv om der ikke findes holdepunkter for at kritisere konkrete
regnskabsposter i datterselskabets regnskab, og selv om det ikke er muligt at
foretage en sammenligning med uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af
det pågældende marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for
den manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne indicier
for, at datterselskabet er underkastet andre vilkår end dem, der ville være
gældende for et eventuelt uafhængigt selskab, så at en skønsmæssig ansættelse
er hjemlet. Den skønsmæssige forhøjelse af det pågældende selskab var baseret
på en sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i
tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber.
Landsskatteretten fandt i den konkrete sag,at der efter det oplyste om
størrelsen af bruttoavancen ifølge det officielle regnskab, om den korrektion
heraf, der bør foretages ved sammenligning med andre selskabers bruttoavance
og om usikkerheden ved beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte
bruttoavance, ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag
for at bringe SSL § 12, stk. 1, i anvendelse, og selskabets indkomst blev
derfor nedsat til det selvangivne beløb.
I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret
provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde fra
moderselskabet. Landsskatteretten tiltrådte, at ændringerne ikke var et
udslag af selskabets afhængighed af moderselskabet, men havde en nær
sammenhæng med prisudviklingen, som resulterede i betragtelige prisstigninger
i takt med verdensmarkedsprisen, hvorfor det var naturligt, at det danske
selskab ikke skulle have provision af de prisstigninger, der ikke medførte
samme stigning i selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at
der var sket tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for
moderselskabets andre salgskontorer og agenturer afhængige som uafhængige i
Europa, kunne selskabets indkomst ikke forhøjes i medfør af SSL §
12, stk.1, R.R.1982.199 SM, og lsr.1983.5.
Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et
udenlandsk datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem
selskaberne indgås aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som afviger fra
de aftaler, som ville blive indgået mellem uafhængige parter. Om den
praktiske fremgangsmåde kan henvises til SD's revisionsmeddelelse 1980 nr. 3
afsnit 4, 1983-3 og 1985-1.
Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til
datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede tilskud til
datterselskabet, jfr. SC 1.2.2.
Til belysning heraf kan henvises til den foran under indkomstopgørelse
nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne sambeskattede, giver
tilskudsbeløbene ikke ret til lempelse for virksomhed i udlandet efter SSL §
17, stk.2. Overførsler fra datterselskabet til moderselskabet betragtes som
ydelser af udbyttemæssig karakter.
4. Sambeskatning
Hjemmelen
Ifølge SSL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber
sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af
ligningsrådet.
Bevillingsmyndighed
Ansøgning om sambeskatning indsendes til og afgørelse træffes af det
amtsskatteinspektorat, hvorunder moderselskabet har hjemsted. For
moderselskaber med hjemsted i København eller Frederiksberg afgøres
ansøgningen af henholdsvis direktoratet for Københavns skatte- og
registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat, jfr. SD-cirk. 1977-13.
Indgivelse af ansøgning
Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives til
foranstående bevillingsmyndighed senest samtidig med indgivelse af rettidig
selvangivelse for det pågældende skatteår. Er der givet henstand med
indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen tillige ansøgningen om
sambeskatning.
Hvilke selskaber
Sambeskatning kan tillades mellem:
1) Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1.
2) Selskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.2.
3) Sparekasser omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.2a.
4) Statsanstalten for Livsforsikring som nævnt i SSL § 1, stk.1, nr.2b.
5) Brugsforeninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3.
6) Hovedforeninger omfattet af SSL § 1, stk.2, 1.pkt.
Sambeskatning kan tillades ikke blot inden for samme gruppe, men også
mellem de nævnte typer selskaber indbyrdes.
Sambeskatning med udenlandske datterselskaber kan tillades, hvis
selskabsformen kan sidestilles med de ovennævnte.
Den omstændighed, at et selskab er under likvidation, hindrer
ikke, at sambeskatning kan tillades.
Ligningsmyndighed
Skatteansættelsen for de af sambeskatningen omfattede selskaber foretages
af ligningsmyndigheden i den kommune, hvori moderselskabet har hjemsted.
Selvangivelse skal derfor indgives til ligningsmyndigheden i denne kommune.
Alle selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, modtager en
selvangivelse. For så vidt alle selvangivelser ønskes anvendt, indgives de
alle sammen med moderselskabets selvangivelse tillige med en samlet
indkomstopgørelse for de af sambeskatningen omfattede selskaber.
Hæftelse for skatter
Sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter af indtægter, der
vedrører sambeskatningsperioden, R.R.1977.124 SM.
Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst -
sambeskatningsindkomsten - opkræves hos moderselskabet.
De vigtigste virkninger af sambeskatning
Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som selvstændige
selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte
selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.
Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som
overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en
koncernopgørelse.
Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at
underskud i eet selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab,
således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om
udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.
En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske
datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for
virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk.2, § 17 B, stk.2, og § 18, stk.2,
samt lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst m.v. Lempelsen beregnes på
grundlag af sambeskatningsindkomsten og den beregnede skat heraf.
Eksempel
En sambeskattet koncern består af et moderselskab med en indkomst på
150.000 kr., et dansk datterselskab med en indkomst på -50.000 kr. og et
udenlandsk datterselskab med en indkomst på 100.000 kr., således at
sambeskatningsindkomsten udgør 200.000 kr. Det udenlandske datterselskab er
beliggende i et exemptionsland.
Den skat, som påhviler sambeskatningsindkomsten, beregnes således:
Sambeskatningsindkomsten ....................... 200.000 kr.
Skat heraf (50 pct.) ........................... 100.000 kr.
- udlandslempelse:
100.000 x 100.000 .
----------------- =............................ 25.000 kr.
--------------
200.000 x 2
Skat efter udlandslempelse ..................... 75.000 kr.
- exemptionslempelse:
100.000 x 75.000 =...
----------------- =............................ 37.500 kr.
200.000
--------------
Skat herefter .................................. 37.500 kr.
--------------
Såfremt det udenlandske datterselskab ikke havde været inddraget under
sambeskatningen, ville sambeskatningsindkomsten have andraget 100.000 kr., og
skatten ville have andraget 50 pct. heraf, eller 50.000 kr.
Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i
øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under
særbeskatning ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i
sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.
Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller
negativ - som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og
ved beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele
aktiekapitalen i det udenlandske selskab, jfr. nærmere SD 4.1 under
betingelse 1.2.
Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold
til udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne
opgjort efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den
tidligere skatte- og lempelsesberegning, Skat 1988.12.792.
Herudover medfører sambeskatning visse mindre afvigelser fra de
almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse m.v.
Betingelser og vilkår for sambeskatning
De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår af SSL § 31
sammenholdt med den af ligningsrådet fastsatte anvisning om sambeskatning af
selskaber, der er indeholdt i de årlige meddelelser fra
Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet, senest SD-medd. 1989.
4.1. Betingelser for sambeskatning
De for tiden gældende betingelser for, at sambeskatning kan opnås og
bevares, er følgende:
Betingelse 1.1. Samme regnskabsår
Selskaberne skal have samme regnskabsår.
Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have
såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt. Undtagelse
herfra gælder dog i følgende tilfælde:
1) Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke
begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet
tillige har ejet aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets
indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.
Eksempler
a. Et moderselskab, som i skatteåret 1990/91 beskattes af indkomsten i
perioden 1.jan. 1989-31.dec. 1989, kan sambeskattes med et datterselskab, der
i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1.april 1989-31.dec.
1989, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele
kalenderåret 1989.
b. Et moderselskab, som i skatteåret 1990/91 beskattes af indkomsten i
perioden 1.jan. 1989-31.dec. 1989, kan sambeskattes med et datterselskab, der
i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1.juli 1988-31.dec. 1989,
hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele perioden
1.juli 1988-31.dec. 1989.
2) Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets
stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår
slutter samtidigt.
3) Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades
sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
4) Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets
likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår
begynder samtidigt.
Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning
kunne tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes
regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved
indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige
har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og
selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.
Et moderselskab, som stiftes den 1.dec. 1988 ved indskud af
datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1990/91 beskattes af indkomsten
i perioden 1.dec. 1988-31.dec. 1989, kan således eksempelvis tillades
sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af
indkomsten i perioden 1.jan. 1989-31.dec. 1989.
Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1.marts 1989 ved
indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1990/91 beskattes af
indkomsten i perioden 1.marts 1989-31.dec. 1989, ikke kunne tillades
sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af
indkomsten i perioden 1.jan. 1989-31.dec. 1989.
I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at
datterselskabet samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af
det sidste indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen
om samme regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet
likvideres.
Ved datterselskabs likvidation, se SD 4.2. vilkår 2.12.
Samme skatteår
Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i
praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i
samme skatteår.
Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige forhold
beskattes af indkomsten i perioden 1.april 1988-31.marts 1989 i skatteåret
1990/91, ikke kan sambeskattes med et selskab, der i samme skatteår beskattes
af indkomsten i perioden 1.april 1989-31.marts 1990.
I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne omlægges,
før sambeskatning kan tillades.
Betingelse 1.2. Aktiebesiddelse
Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske
moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening. Denne betingelse
er dog modificeret i relation til udenlandske datterselskaber, jfr. nærmere
senere i afsnittet.
Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab
sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog
eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:
a. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B
tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber
sambeskattes.
b. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele
aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen
i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.
c. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening
ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil
sambeskatning også kunne tillades.
Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom
cross-holding - ikke til hinder for sambeskatning.
Er eet eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,
kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt.
sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen,
enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.
Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede
- uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives
tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i
tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen
reelt havde kontrol over de resterende aktier.
Ved lov nr.360 af 10.juni 1987 er SSL § 31 blevet ændret således, at
sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder
medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå
sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved
medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at
erhverve disse.
Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen
medarbejderaktierne må udgøre.
Ejet i hele moderselskabets indkomstår
Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.
Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:
1) Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.
2) Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.
3) Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.
Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i
datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et
tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet
erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag.
Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises
til SD 4.1 under betingelse 1.1.
Betingelse 1.3. Fornyet sambeskatning
Fornyet sambeskatning - efter at selskaberne selv har foranlediget en
tidligere sambeskatning ophævet - tillades kun under særlige omstændigheder.
Betingelse 1.4. Ansøgning om sambeskatning
Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives senest
samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det pågældende
skatteår, jfr. nærmere foran.
Branchefællesskab
Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at de af sambeskatningen
omfattede selskaber naturligt falder ind under en koncerns område.
Sambeskatning af alle selskaber
Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at sambeskatningen omfatter
alle koncernens selskaber, men fornyet sambeskatning - efter at selskaberne
selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet - vil kun blive
tilladt under særlige omstændigheder. Man vil således ikke efter eget ønske
kunne veksle mellem sambeskatning og særbeskatning.
Økonomisk og forretningsmæssig realitet
Ligningsrådet har i enkelte tilfælde nægtet tilladelse til sambeskatning
selvom de formelle betingelser for sambeskatning var opfyldt, idet man ikke
fandt, at dispositionerne indeholdt en tilstrækkelig økonomisk og
forretningsmæssig realitet, men måtte anses overvejende at tilsigte
borteliminering af beskatningsgrundlaget i de danske selskaber R. R. 1984.
108 SM. Se ligeledes R. R. 1984. 107 SM.
Efter VLD af 27.februar 1989 var Ligningsrådet ikke berettiget til at
nægte tilladelse til sambeskatning i et tilfælde, hvor de formelle
betingelser for sambeskatning var opfyldt, Skat 1989.4.318.
4.2. Vilkår for sambeskatningen
Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede
selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede eksisterende
sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som senere måtte blive
fastsat under sambeskatningen. De for tiden gældende vilkår er følgende:
Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet
Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen
afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.
Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser.
Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af
aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.
Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om aktieoverdragelser inden
for en regnskabsperiode bevirkede, at det tidligere moderselskab blev
datterselskab, og datterselskabet blev moderselskab.
Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske selskaber
Efter bestemmelsen i SSL § 13, stk.3, er udbytte fra et udenlandsk
datterselskab fra og med skatteåret 1984/85 skattefrit efter samme
regler, som gælder for udbytte fra et dansk datterselskab efter SSL § 13,
stk.1, nr.2, såfremt den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er
beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra danske regler.
Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning. Skattefritagelsen gælder
ikke for sparekasser, brugsforeninger og hovedforeninger.
Medens udbytte - som ikke er omfattet af skattefritagelsen i SSL
§ 13, stk.3, - fra et ikke-sambeskattet udenlandsk datterselskab
giver ret til datterselskabslempelse i henhold til SSL § 17, stk.3, § 17 B,
stk.3, og § 18, stk.3, kan et tilsvarende udbytte fra et udenlandsk
sambeskattet datterselskab fradrages ved moderselskabets
indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets
skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår,
for hvilket udbyttet er deklareret. Det er datterselskabets skattepligtige
indkomst før fradrag af underskud fra tidligere år, som lægges til grund ved
beregningen af udbyttefradraget.
Hvor udbyttefradrag herefter ikke kan foretages, kan der indrømmes
moderselskabet lempelse efter SSL § 17, stk.3, § 17 B, stk.3 eller § 18,
stk.3, samt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33
vedrørende betalt udbytteskat. En sådan situation kan opstå, hvor
datterselskabets indkomst er positiv opgjort efter udenlandske regler, men
negativ opgjort efter danske regler.
For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke
udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i SSL § 17,
stk.3, § 17 B, stk.3, eller § 18, stk.3.
Udbytter fra danske selskaber
Udbytte fra et dansk datterselskab er skattefrit ifølge SSL § 13, stk.1,
nr.2. Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning. For
sambeskattede selskaber er udbyttet skattefrit, uanset at det enkelte selskab
ejer mindre end 25 pct. af aktierne i datterselskabet, hvis de af
sambeskatningen omfattede selskaber tilsammen ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet.
Vilkår 2.3. Udbytter fra danske selskaber til en sparekasse, brugsforening
eller hovedforening
Skattefritagelsesbestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.2, gælder dog ikke for
sparekasser, brugsforeninger og hovedforeninger. Udbytter fra danske
datterselskaber til en sparekasse, brugsforening eller hovedforening skal
derfor medregnes ved sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse.
Sådanne udbytter giver ret til udbyttefradrag efter samme regler, som
gælder for udbytter fra udenlandske datterselskaber, jfr. foran.
Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant udbytte,
opgøres udbyttefradraget således:
skattegodtgørelsen x 100
Udbytte + skattegodtgørelse - ------------------------
50
Eksempel
Hvis f.eks. en sparekasse har en indkomst på 1.000, og der modtages et
udbytte fra et dansk datterselskab på 100 kan indkomsten opgøres således:
Indkomst 1.000
Udbytte fra datter 100
Skattegodtgørelse 25
25 x 100
Udbyttefradrag 100 + 25 - -------- 75
50
--------
Indkomst herefter 1.050
Skatten heraf udgør - 50% 525
- Skattegodtgørelse 25
-------
Netto skat af indkomsten 500
-------
Sparekassen er således stillet på samme måde, som skattefrihed efter SSL §
13 stk.1, nr.2 ville give.
Vilkår 2.4.1. Underskud fra før sambeskatningen
Hvis der ved sambeskatningens begyndelse foreligger underskud fra
tidligere år i et af selskaberne, kan dette alene bringes til fradrag i
medfør af LL § 15 i overskud indtjent i det samme selskab, se om begrænsning
af underskudsfremførsel for visse selskaber SC 1.2.6.
Sådanne underskud vil kun kunne fremføres til fradrag i det pågældende
selskabs positive skattepligtige indkomst under sambeskatningen, efter at det
pågældende selskabs indkomst er reduceret med eventuelle underskud fra andre
af sambeskatningen omfattede selskaber for det pågældende skatteår, jfr.
nærmere vilkår 2.5.
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før
sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter
sambeskatningens indtræden.
Hvor et nyt selskab inddrages under sambeskatningen med en allerede
eksisterende sambeskattet koncern, vil den sambeskattede koncerns underskud
fra år forud for sambeskatningen med det nye selskab alene kunne bringes til
fradrag i medfør af LL § 15 i overskud indtjent inden for de selskaber, der
var omfattet af den tidligere sambeskatning. De pågældende underskud vil
således ikke kunne bringes til fradrag i overskud, som det nye selskab
indtjener efter at være inddraget under sambeskatningen.
Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud
Vilkåret medfører en begrænsning for underskudsfremførsel
»nedad« i en sambeskattet koncern.
Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud, kan
en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke
bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i øvrigt
omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller
indirekte ejer aktier.
Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,
skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af
summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster.
Det er herefter kun underskud der overstiger selskabets
nettofinansieringsudgifter, der kan bringes til fradrag i overskud i de
øvrige sambeskattede selskaber, herunder også et nytilkøbt selskab.
Eksempel 1:
Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun har
finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten opgøres således:
D M
Renteindtægter: 200
Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50
Renteudgifter: - 500 Renteudgifter: - 750
------------------------ ------------------------
Resultat 2.000 Resultat - 600
Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:
Renteindtægt: 200
Renteudgifter: - 750
----------------------
- 550
Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600
-
550 = 50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter
M: - 50
D: + 2.000
----------------------
+ 1.950
Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den
del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen
for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet
efter 31.december 1983.
Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første
gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden
hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den
normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det
aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.
Eksempel 2:
M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mill. kr. Det forudsættes at
diskontoen er 7% hvorefter forrentningen af købesummen udgør 11% af 10 mill.
kr. - 1.100 t.kr.
D M
Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400
Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800
--------------------------- -----------------------
Resultat: + 1.500 Resultat: 1.400
Driftsresultat: + 400
Renteudgift: 1.800
Forr. af købesum: 1.100
- 700
-----------------
- 300
Sambeskatningsindkomst:
D: + 1.500
M: - 300
---------
+ 1.200
Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i
overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene
bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret
med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med
underskud efter vilkår 2.4.1. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i
overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det
underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.
Vilkåret har virkning fra og med skatteåret 1987/88, dog alene for aktier
anskaffet efter den 31. december 1983.
Ligningsrådet har imidlertid givet dispensation fra vilkåret i de
tilfælde, hvor en ændring af koncernstrukturen var foretaget inden det nye
vilkår blev kendt og hvor koncernstrukturen kunne være opbygget på en sådan
måde, at koncernen ikke ville være faldet ind under vilkåret, såfremt det
havde været kendt.
Nytegning af aktier i et eksisterende datterselskab i forbindelse med
udvidelse af aktiekapitalen vil normalt være omfattet af vilkåret, men i de
sager, hvor der er blevet meddelt dispensation, har ligningsrådet fundet, at
det var forretningsmæssigt begrundet at udvide aktiekapitalen i
datterselskabet uden at koncernens egenkapital blev tilsvarende forøget, idet
koncernen som helhed ikke blev mindre tynd »kapitaliseret«.
Underskud fra sambeskatningsperioden
Er der underskud i et eller flere af selskaberne, fordeles disse underskud
forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud. Underskud, der ikke kan
indeholdes i de øvrige selskabers overskud for det pågældende år, fordeles
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de
sambeskattede selskabers samlede indkomst for det efterfølgende år.
Ubenyttede underskud fra tidligere år bringes fortrinsvis til fradrag i
overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. §ldre underskud
hidrørende fra andre selskaber i den sambeskattede koncern, benyttes dog
forud for det pågældende selskabs eget underskud i et senere indkomstår.
Foreligger der herefter et ubenyttet underskud fra tidligere år i det
pågældende selskab fremføres dette forholdsmæssigt til fradrag i de af
sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.
Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående
retningslinier, jfr. princippet i SD-cirk. 1979-2, uanset hvilken metode der
anvendes for fordeling af skatter, jfr. nærmere nedenfor.
Underskudsbegrænsning
Som det fremgår af SC 1.2.6 er der fra og med skatteåret 1989/90
(indkomståret 1988) i ligningslovens § 15 stk.3-6 indført bestemmelser om
begrænsning af underskudsfremførsel i henhold til LL § 15 stk.1 for visse
selskaber. For sambeskattede selskaber kan disse regler få betydning, hvis et
ikke børsnoteret moderselskab skifter ejerkreds. Hvis et ejerskifte i
moderselskabet i en sambeskattet koncern efter LL § 15, stk.6, medfører, at
underskud fra et tidligere indkomstår efter sambeskatningens påbegyndelse
ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end
selskabets nettokapitalindtægter, jfr. LL § 15, stk.4, kan underskuddet ikke
fradrages i de andre selskabers nettokapitalindtægter.
I så fald fremføres ubenyttede underskud fra tidligere år forholdsmæssigt
til fradrag i den del af overskuddet i de af sambeskatningen i øvrigt
omfattede selskaber, der overstiger nettokapitalindtægterne.
Vilkår 2.5. Fordeling af skatter
Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende
selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår
2.5.1).
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover
skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en
skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af
sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet,
refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede
skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et
beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0
eller negativ, anvendes skatteprocenten 50. Beløbet skal ikke medregnes ved
underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved
overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet
(vilkår 2.5.3).
Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter SSL § 17,
stk.2 og 3, § 17 B, stk.2 og 3, § 18, stk.2 og 3, og LL § 33 eller efter
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte
fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem
selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt
bilag hertil.
Den een gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra
ligningsmyndigheden.
Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1.
eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har foretaget fordelingen på
grundlag af en beregnet nettoskat, som senere viser sig at afvige fra den
faktiske pålignede nettoskat, foretages regnskabsmæssige korrektioner i det
følgende års regnskab.
Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte
fordelingsmetode:
Eksempel 1
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
-------------------------------------------------------------
Årets indkomst ..................... 400 - 100 - 100
Underskud (overført/brugt) ......... - 200 100 100
------ ------ ------
Indkomst til beskatning ............ 200 0 0
Skat heraf (50 pct.) ............... 100 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) .......... 50 (b) 50 (m) 0
Eksempel 2
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
-------------------------------------------------------------
Årets indkomst ..................... - 300 40 100
Underskud (overført/brugt) ......... 140 - 40 - 100
------ ------ ------
Indkomst til beskatning ............ - 160 0 0
Skat heraf ......................... 0 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) .......... 20 (m) 20 (b) 0
Underskud til fremførsel ........... - 160 0 0
Eksempel 3
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt
underskud fra det foregående år på 160.
MS DS 1 DS 2
-------------------------------------------------------------
Årets indkomst ..................... 200 600 - 400
Årets underskud (overført/brugt) ... - 100 - 300 400
------ ------ ------
Indkomst herefter .................. 100 300 0
Overført underskud fra tidligere
år (overført/brugt) ................ - 160 0 0
------ ------ ------
Indkomst herefter .................. - 60 300 0
Fordeling af resterende underskud
(overført/brugt) ................... 60 - 60 0
------ ------ ------
Indkomst til beskatning ............ 0 240 0
Skat heraf (50 pct.) ............... 0 120 0
Tilskud (betalt/modtaget) .......... 30 (m) 30 (b) 0
Eksempel 4
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
-------------------------------------------------------------
Årets indkomst ..................... 400 - 100 100
Underskud (overført/brugt) ......... - 80 100 - 20
------ ------ ------
Indkomst til beskatning ............ 320 0 80
Skat efter diverse lempelser
(26,25 pct.) ....................... 105 0 0
Tilskud (betalt/modtaget 26,25 pct.) 21 (b) 21 (m) 0
At DS 1 kun modtager et tilskud på 21 og ikke på 26,25 pct. skyldes, at DS
1 ikke får refunderet den skattebesparelse (26,25 pct. af 20), som det
udenlandske datterselskab DS 2 har opnået, som følge af overførsel af
underskud fra DS 1.
Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i
forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte fordelingsmetode
- vil som hidtil blive anset som et indkomstskattepligtigt tilskud fra det
overskudsgivende til det underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan
anses som skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3
Vilkår 2.6. Investeringsfondshenlæggelser
Investeringsfondshenlæggelser fradrages ved indkomstopgørelsen
for det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet, og kan
anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af
dette selskab eller af et andet dansk selskab, der er omfattet af
sambeskatningen. Kun danske selskaber kan anvende reglerne om
investeringsfond.
Ved opgørelsen af det beløb, hvoraf henlæggelsen skal beregnes, skal der i
det enkelte selskab alene foretages regulering med underskud fra
tidligere år i samme selskab. Dette gælder, uanset hvor de pågældende
underskud efter foranstående retningslinier er bragt til fradrag i de
sambeskattede selskabers indkomst.
Hvis for eksempel moderselskabet i år 1 har et underskud på 6 mill. kr.,
og datterselskabet har et overskud på 6 mill. kr., er
sambeskatningsindkomsten 0 kr.
Når moderselskabet i år 2 skal opgøre det beløb, hvoraf der kan henlægges
til investeringsfond skal underskuddet fra år 1 fragå i beregningsgrundlaget.
Det indebærer, at det underskud, der er brugt ved opgørelsen af den
sambeskattede indkomst, også påvirker det beløb, der kan henlægges til
investeringsfond i de efterfølgende år, selv om underskuddet er bragt til
fradrag i de øvrige selskaber under sambeskatningen.
Hvis moderselskabet f.eks. i år 2 har et overskud på 3 mill. kr., kan der
ikke henlægges til investeringsfond.
Der henvises i øvrigt til L 5.7.2.
Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af
et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til
førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten af
investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for
det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.
Reglen - hvorefter henlæggelser i et dansk selskab, kan benyttes til
forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af et andet dansk selskab,
der er omfattet af sambeskatningen - har virkning fra og med skatteåret
1983/84. Henlæggelser, som er foretaget i et dansk selskab forud for
skatteåret 1983/84, kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som
anskaffes i skatteåret 1983/84 eller senere af et andet dansk selskab, med
hvilket det nu er sambeskattet. R.R.1983.87 SM. Dette gælder, uanset at de
benyttede henlæggelser hidrører fra tiden før sambeskatningen.
Henlæggelser i et dansk selskab kan anvendes til forlods afskrivning på
aktiver anskaffet i indkomståret 1983 eller senere af et andet dansk selskab,
uanset dette driver virksomhed, som ikke berettiger til henlæggelse til
investeringsfonds, jfr. § 2, stk.3, i lovbekendtgørelse nr. 422 af 15.august
1984, R.R.1983.111 SM.
Særvilkår for udenlandske datterselskaber
Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som
udgangspunkt efter samme regler, som gælder for danske
datterselskaber.
Dog gælder forskellige regler i relation til 1.
investeringsfondshenlæggelser, 2. fremførsel af underskud fra før
sambeskatningen og 3. skattefordelingsmetoderne, jfr. nærmere foran.
Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under vilkår
2.7-2.10 anførte særvilkår.
Vilkår 2.7. Regnskabsmateriale m.v.
Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab
inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen
m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at
resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af
moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det
udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende
bestemmelser.
Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at
det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der
vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen
i det udenlandske årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort
efter dansk lovgivning.
Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på
dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er
berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.
På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har
betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på
begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for
ligningen.
Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til
sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af
bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende
indkomstår.
Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske
selskab skal kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af fradrag
m.v. ikke findes at være tilstrækkeligt.
Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning for det
følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i 1989 anmodet om
materiale vedrørende indkomstperioden 1.jan. 1988-31.dec. 1988, er
hovedreglen således, at sambeskatningen først skal kunne inddrages med
virkning fra den 1.jan. 1989. Kun i særlige grelle tilfælde vil
sambeskatningen kunne inddrages allerede med virkning for det pågældende
indkomstår, hvilket i det i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den
1.jan. 1988
Vilkår 2.8. Omregning fra udenlandsk mønt
Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til
kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det een gang anvendte
omregningsprincip skal anvendes også for følgende regnskabsår. Derimod
stilles ikke krav om, at omregningen skal ske efter samme principper i alle
af sambeskatningen omfattet udenlandske datterselskaber R.R. 1984.237 SM. Det
er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter
danske regler - der omregnes til danske kroner.
Afskrivninger og nedskrivninger m.v. foretages således i det pågældende
lands mønt.
Vilkår 2.9. Forskudsafskrivning
Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på
maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk
datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om
bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.
Vilkår 2.10. Indgangsværdier
Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et
tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal
fastsættes en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede aktiver.
Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som
de udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens indtræden,
fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for
sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien
omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve
handelsværdien dokumenteret.
De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver m.v. anses i
relation til AL for anskaffet på tidspunktet for sambeskatningens indtræden.
Vilkår 2.11. Meddelelse om ophør af sambeskatning
Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse
herom til bevillingsmyndigheden senest samtidig med indgivelse af rettidig
selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.
Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen, derimod
ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at betingelserne ikke
længere er opfyldt.
Vilkår 2.12. Ophør ved datterselskabets likvidation
Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation/konkurs,
foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og
datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt
eventuelle uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen kan
således bringes til fradrag efter de almindelige regler, herunder fremføres i
medfør af LL § 15.
Ophør af andre årsager
Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation/konkurs af
datterselskabet kan fremførel af underskud efter ligningslovens § 15 ikke ske
i det omfang underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de
sambeskattede selskabers sambeskattede indkomst.
Såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft
underskud i det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud således
ikke overføres til det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang, hvori det
ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers samlede indkomst er modregnet i
overskud fra andre af selskaberne. Hvor flere af de sambeskattede selskaber
har haft underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold
til de pågældende selskabers underskudsbeløb.
Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud fra
tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog at
overførsel heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som er bragt til
fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst
for tidligere sambeskatningsår.
4.3. Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt
Under 4.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under sambeskatningen,
herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber.
Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige regler,
men som foran anført opgøres de enkelte selskabers indkomst som
udgangspunkt efter de almindelige regler.
Indtægtsposter og fradragsposter
Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de
vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse med
mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme principper som
for koncerner, der ikke er sambeskattede.
Samhandel
Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal avance
m.v., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jfr. herom SF, finder
tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.
Anvendelse af investeringsfondsmidler
Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der
foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de
almindeligt gældende regler. Dog kan reglerne om investeringsfond ikke
anvendes i relation til udenlandske datterselskaber, jfr. SD 4.2 - vilkår 2.6
Genvundne afskrivninger
Afhænder et udenlandsk datterselskab under sambeskatningen
aktiver, hvorpå der er afskrevet, gælder de almindelige regler om beskatning
af genvundne afskrivninger for så vidt angår de under sambeskatningen
foretagne afskrivninger.
Hvis den sambeskattede koncern afhænder sin aktiebesiddelse i det
udenlandske datterselskab, ophører sambeskatningen fra udgangen af
det sidste indkomstår forud for salget. Den omstændighed, at sambeskatningen
ophører, medfører ikke, at der kan foretages beskatning af genvundne
afskrivninger for så vidt angår aktiver, som er i det udenlandske
datterselskabs besiddelse på tidspunktet for sambeskatningens ophør.
Varelagerlovens § 5
Varelagerlovens § 5 bestemmer, at ophører et selskab, der er hjemmehørende
i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende
moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der
er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste
indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende års
skattepligtige indkomst for moderselskabet.
Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er
foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere
foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den ovennævnte
opgørelse.
Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset til den
varelagernedskrivning, der efter § 5, stk.1, skal indtægtsføres hos
moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.
Aktieavancer og aktietab
Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet datterselskab
behandles fortjeneste og tab efter de almindelige
aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå fradragsberettiget
tab ved afståelse af aktier i et datterselskab, hvis underskud løbende har
været fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende
aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved afståelse af
aktier dog undergivet visse begrænsninger, jfr. nærmere SH.
Der er ikke mulighed for at modregne tab ved salg af aktier i et selskab i
fortjeneste ved salg af aktier i et andet af sambeskatningen omfattet
selskab.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SE - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1984 AFSNIT SE - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1985 AFSNIT SE - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008