Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER

STV nr 20014 af 01/01/1990Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SD - Koncernproblemer

1. Fusion

Fusion foreligger, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet

bestående selskab eller når 2 eller flere selskaber sammensluttes til et nyt

selskab. Det er således uden betydning, om det fortsættende selskab

eksisterede før fusionen eller er dannet i forbindelse med denne.

Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab

medfører i almindelighed beskatning i det overdragende selskab efter de for

de enkelte aktiver gældende regler.

Fusionsloven (FUL) af 1967 indførte imidlertid regler, hvorefter visse

selskaber og foreninger, der ikke var forbundet i

moder-datterselskabsforhold, skattefrit kunne fusionere (vandret fusion). For

at opnå skattefrihed for vandrette fusioner krævedes tilladelse fra

ministeren for skatter og afgifter.

Med FUL af 19.dec. 1975, nu lovbek. nr.569 af 7.aug. 1990, er der

åbnet adgang for selskaber m.v. til at gennemføre skattefri fusioner uden

forud indhentet tilladelse, idet kravet om tilladelse er afløst af visse

formforskrifter, herunder en indberetningspligt. Loven har endvidere åbnet

adgang for skattefri fusioner mellem moder- og datterselskaber (lodret

fusion). Til loven knytter sig cirkulære nr.140 af 23.juni 1976, cirkulære

nr.157 af 24.sept. 1981 og cirkulære nr.175 af 3.nov. 1987 (punkt 7).

1.1. Fusionslovens anvendelsesområde

Lovens bestemmelser om adgangen til skattefri fusion findes i § 1, stk.1

(registrerede aktie- og anpartsselskaber samt selskaber omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.2), § 12 (kooperative foreninger), § 14, stk.1, (sparekasser og

gensidige forsikringsforeninger), § 14, stk.2 (investeringsforeninger), § 14

a (sparekasser) § 14 b (realkreditinstitutter), § 14 c (visse fonde og

foreninger) og § 15, stk.1, (udenlandske aktie- og anpartsselskaber).

Bortset fra §§ 14 b, 14 c og 15 stk.1 er adgangen til skattefri

fusion begrænset til skattesubjekter i henhold til SSL § 1, stk.1.

Læs alt

(Bestemmelsen i SSL § 1, stk.2 indfører ikke nye skattesubjekter men fastslår

blot, at visse hovedforeninger skal beskattes som brugsforeninger eller

indkøbsforeninger).

Virksomheder, der f.eks. drives som interessentskaber, kommanditselskaber

eller partrederier, kan derfor ikke anvende lovens bestemmelser.

Loven omfatter imidlertid ikke alle de skattesubjekter, der er

skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, idet der ikke er hjemmel til, at

de i henhold til bestemmelsens nr.6 skattepligtige andre foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner kan fusionere

hverken indbyrdes eller med andre skattesubjekter. Herfra er dog undtaget,

dels investeringsforeninger, dels gensidige forsikringsforeninger, som i

henhold til kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed enten er undergivet

begrænset tilsyn eller ikke er undergivet tilsyn.

Blandt de skattesubjekter (sammenslutninger), der er omfattet af loven, er

der ikke mulighed for skattefri fusion i flæng, men loven begrænser

kombinationsmulighederne, således som det fremgår af den skematiske oversigt,

på modstående side. Fusioner udenfor SSL's rammer omfattes ikke

af skemaet, se herom nedenfor.

De sammenslutninger, som kan fusionere skattefrit (herunder udenlandske

selskaber) er i skemaet ordnet, dels lodret dels vandret, således at det af

rubrikken i skæringspunktet fremgår, om fusion er mulig og i bekræftende

fald, hvor den fortsættende sammenslutning hører hjemme indenfor gruppen af

mulige skattesubjekter. Hvor der ikke er hjemmel til fusion efter lovens

bestemmelser, står rubrikken blank.

Eksempelvis kan investeringsforeninger kun fusionere indbyrdes og kun med

Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked

om, at 2 investeringsforeninger kunne sammensluttes uden skattemæssige

konsekvenser for de 2 foreninger eller disses medlemmer. Sammenslutningen var

udelukkende begrundet i administrative hensyn, og da sammenslutningen ikke

indebar nogen sammenlægning af foreningernes respektive formuer, kunne

sammenslutningen ikke anses for en fusion i lovens forstand.

(En fusion anses at finde sted på det tidspunkt, hvor den er endelig

vedtaget i samtlige fusionerende sammenslutninger).

Ved lovændringen blev de kooperative foreningers adgang til at fusionere

skattefrit noget udvidet. Der blev åbnet adgang for indkøbsforeninger til at

fusionere indbyrdes og med helejede datterselskaber. Endvidere bortfaldt

bestemmelsen om tilslutning til »De samvirkende Danske

Andelsselskaber« som betingelse for visse fusioner.

Ved lov nr.843 af 21.dec. 1988 om ændring af FUL blev der i forbindelse

med ændringer i bank- og sparekasseloven åbnet adgang for sparekassers

omdannelse til aktieselskaber (FUL § 14 a). Bestemmelsen fik virkning fra og

med indkomståret 1988. Sparekassers omdannelse sker ved fusion mellem

sparekassen og et nystiftet aktieselskab med sidstnævnte som det

fortsættende.

Fusioner udenfor SSL's rammer

Ved lov nr.255 af 25.april 1990 om ændring af forskellige skattelove,

der fik virkning fra og med indkomståret 1990, blev der åbnet adgang for

forskellige skattesubjekter, der ikke omfattes af SSL, til i et vist omfang

at benytte FUL's regler.

For det første fik realkreditinstitutter i forbindelse med vedtagelsen af

en ny realkreditlov mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber uden at

omdannelsen udløser avancebeskatning (FUL § 14 b). I medfør af bestemmelsens

stk.4 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering

af en holdingkonstruktion i forbindelse med omdannelsen.

For det andet blev der ved ændringsloven indsat ny § 14 c i FUL, hvorefter

lovens regler, i det omfang, de er anvendelige, finder tilsvarende anvendelse

i følgende tilfælde:

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr.1.

2) Når en af de i nr.1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der

er omfattet af selskabsskattelovens §1, stk.1, nr.1, og den fortsættende fond

besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr.2.

4) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr.3.

1.2. Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse

Som anført er hovedreglen, at fusion kan foretages uden

skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i lovteksten, og i

det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale om efterfølgende kontrol.

Anvendelse af fusionslovens bestemmelser kræver, at følgende vilkår er

opfyldt:

1.2.1. Vederlag

Ifølge lovens § 2 skal mindst 90 pct. af værdien af aktierne

eller anparterne i det ophørende selskab vederlægges alene med aktier eller

anparter i det fortsættende selskab af hensyn til deltagersuccessionen i det

fortsættende selskabs aktionærkreds.

Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det ophørende

selskab, der besiddes af det fortsættende. Besidder det fortsættende selskab

eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i det ophørende, skal således

alene de resterende 40 pct. vederlægges med aktier/anparter i det

fortsættende selskab efter »90 pct. reglen«, d.v.s. med

aktier/anparter, der i værdi mindst svarer til værdien af de 40 pct. med

fradrag af de 10 pct. af værdien af den samlede aktie- eller anpartskapital,

der kan indløses kontant. Kravet i § 2, stk.1, er i eksemplet således

opfyldt, hvis mindst 30 pct. af værdien af aktierne/anparterne i det

ophørende selskab vederlægges med aktier/anparter i det fortsættende selskab.

Loven giver ikke regler for, hvorledes den »kontante« indløsning

af andele i det ophørende selskab skal fordele sig på deltagerne.

Der kan f.eks. være tale om en ligelig kontant indløsning på samtlige

deltagere eller om kontant indløsning af en kreds af aktionærer eller

anpartshavere.

Der kan efter ansøgning dispenseres, og tilladelse kan normalt forventes

ved fusion af banker, der ikke før den nugældende fusionslovs ikrafttræden

var omfattet af »90 pct. reglen« og

i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i videre omfang end 10

pct. af aktiernes/anparternes værdi ikke alene er skattemæssigt begrundet.

Ansøgning om dispensation indgives til den told- og skatteregion, hvor

det fortsættende selskab er hjemmehørende, for Københavns og Frederiksberg

kommuners vedkommende skattedirektoraterne.

Bestemmelsen gælder ikke ved »lodrette« fusioner, hvor

det ophørende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og

passiver til det fortsættende selskab (moderselskabet), som derefter

annullerer det ophørende selskabs aktier/anparter, jf. FUL § 2, stk.3.

Om fusion af søsterselskaber, se Skat 1990.2.992.

Selv om »90 pct. reglen« tilsyneladende er overholdt, kan der

være grund til kritik af aktieombytningen, idet værdien af det ene

selskabs aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem fremkommer

en fordeling af det fortsættende selskabs kapital, som ikke er begrundet i

værdien af selskabernes aktier før fusionen. På den anden side kan aktiernes

værdi i det ophørende selskab sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen er

ringe, men der kan stadig være værdier i selskabet, som stimulerer aktiernes

handelsværdi, og det må her påses af hensyn til successionsprincippet, at

aktieombytningen sker til handelsværdien.

1.2.2. Aktiebesiddelse. 3 års reglen

Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et

datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den for

fusionens gennemførelse fornødne majoritet (d.v.s. mindst 2/3, jf.

aktieselskabslovens § 134e og anpartsselskabslovens § 103e).

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe mulighed for foretagelse af fornødne

ændringer af beskatningsgrundlaget for det fortsættende selskab og for de

sælgende aktionærer i det ophørende selskab.

Ligningsrådet kan tillade fusionslovens regler anvendt i tilfælde, hvor

vilkåret i § 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan gøres betinget af

særvilkår, der neutraliserer de ved fusionen opnåede skattemæssige fordele,

som ikke tilsigtedes ved fusionsloven. Det er i denne forbindelse især af

betydning, om datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for

handelsværdien. Må det antages, at fusionen er begrundet i et ønske om at

omgå sambeskatningsvilkår 2.4.2. om begrænsning af fradraget for underskud,

vil tilladelse til skattefri fusion normalt ikke blive givet. Et tilfælde,

hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri fusion ved tynd

kapitalisering er refereret i Skat 1989.9.741. Se i øvrigt nedenfor under SD

1.2.4.

1.2.3. Forudgående transaktioner mellem parterne

Ifølge § 4 kræves særlig tilladelse fra Ligningsrådet, når der indenfor et

tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal samhandel er

sket overdragelse af aktiver (fast ejendom, driftsmidler, varelager,

goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v.) fra aktionærer/anpartshavere eller

et af sådanne behersket selskab til et af de i fusionen deltagende selskaber.

Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og hvorledes

vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der er

tale om særskilte formuetransaktioner, f.eks. overdragelse af et

varelager som helhed eller af samtlige for en given produktion nødvendige

driftsmidler.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige

fordele og misbrug af fusionslovens regler, og Ligningsrådets tilladelse kan

derfor gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer sådanne følger.

1.2.4. Holdingstiftelse (ligningslovens § 16 B, stk.2-4)

Når fusionen kræver Ligningsrådets tilladelse i henhold til lovens § 3

og/eller § 4, kan tilladelse til skattefri fusion normalt ikke forventes, når

en aktionær indenfor de sidste 3 år forud for fusionsdatoen har afstået

aktier i et af de fusionerede selskaber til et andet af disse, og

aktieafståelsen var omfattet af holdingreglen i ligningslovens § 16 B før

eventuel dispensation efter bestemmelsens stk.6, og det købende selskab ikke

uden fusion må antages i egen positiv indkomst at kunne rumme fradrag for

rentebetalinger til den sælgende aktionær eller andre, der har finansieret

købet.

1.2.5. Tilladelse til fusion uden særlige vilkår

Told- og skatteregionerne, for Københavns og Fredriksberg kommunernes

vedkommende skattedirektoraterne, kan i henhold til lovens §§ 3 og 4

tillade skattefri fusion uden særlige vilkår, jf. SD-cirkulære 1986-31 af

16.9.1986.

1.2.6. Fusionsdatoen

Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for

den åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om

anpartsselskaber skal udarbejdes for det fortsættende selskab. Denne dato

skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs

regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.

1.2.7. Formforskrifter

Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig information

skal det fortsættende selskab ifølge fusionslovens § 6 anmelde fusionen.

Anmeldelse sker til den told- og skatteregion, under hvis område det

fortsættende selskab hører, for Københavns og Frederiksberg kommuners

vedkommende skattedirektoraterne, jf. SD-cirkulære 1986-31 af 16.9.1986.

Samtidig med anmeldelsen skal indsendes genparter af de dokumenter, der i

henhold til aktieselskabslovens § 134e/anpartsselskabslovens § 103e skal

udfærdiges i forbindelse med fusionens vedtagelse.

De omhandlede dokumenter, nemlig

a. fusionsplanen,

b. revideret fælles regnskabsopstilling, udvisende samtlige aktiver og

passiver i hvert af selskaberne,

c. de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og

d. åbningsstatus for det fortsættende selskab efter overtagelsen,

skal være indsendt senest 6 måneder fra fusionsdatoen. Dokumenterne kan

indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige dokumenter

ikke på væsentlige punkter afviger fra de indsendte udkast.

Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for det

senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis regnskaberne ikke

allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.

Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1 måned

efter Industriministeriets godkendelse af fusionen.

Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra

fristerne.

Det om formforskrifterne anførte gælder også ved sparekassers omdannelse

til aktieselskaber i medfør af lovens § 14 a.

Om de dokumenter kooperative virksomheder m.v. skal indsende, se nedenfor.

1.3. Skattemæssige retsvirkninger. Det ophørende selskab

For det ophørende selskab skal der ifølge FUL § 7 foretages en

ordinær ansættelse af indkomsten for perioden fra udløbet af det

regnskabsår, der ligger til grund for den sidste ordinære skatteansættelse og

indtil fusionsdatoen.

Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor selskabet

indtil fusionen havde hjemsted iflg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset om

selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor

normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette gælder

også ved fusion efter § 12, stk.1, nr.3 af en forening og et aktieselskab,

selv om sammensmeltningen selskabsretligt ikke kan betegnes som en fusion.

Selvangivelsen indgives af det fortsættende selskab, der hæfter for

eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det ophørende selskab,

og dette gælder for såvel den afsluttende periode som for tidligere skatteår,

R.R. 1981.299 SM.

Det fortsættende selskab. Succession

Det fortsættende selskab indtræder ifølge lovens § 8 i det ophørende

selskabs retsstilling for så vidt angår formuegoder, der er i behold hos

sidstnævnte selskab ved ophøret. Formuegoderne behandles som om de var

anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab,

og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab.

Eventuelle skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre, som

det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende

selskab. Henlæggelser til investeringsfond, der er foretaget af det ophørende

selskab, og som henstår ubenyttet ved fusionen, betragtes som om de var

foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.

Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende

til det fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om

formuegodet må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i

næring.

Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles

værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige

indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos

det fortsættende selskab.

Opnår det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse

eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller

fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende selskab,

behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været

bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det

ophørende selskab. Før fusion mellem 2 koncernforbundne selskaber havde

det fortsættende selskab overtaget et gældsbrev på godt 3 mio. kr., udstedt

af det ophørende selskab til fremmed kreditor. Gældsbrevet var overtaget for

1 kr., og det fortsættende selskab, der drev næring med investering og

finansiering, blev beskattet af kursgevinsten, der opstod ved konfusion af

kreditor og debitor. Skat 1990.6.466 (LSR).

Om holdingkonstruktion i forbindelse med sparekassers omdannelse til

aktieselskab i medfør af § 14 a, se Skat 1990.4.296.

Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det fortsættende

selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke

som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være

erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets

skatteopgørelse fremtræder som særskilte poster.

I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende

eller de for det fortsættende selskab gældende regler skal bringes i

anvendelse på de pågældende aktivgrupper.

Såfremt det ophørende selskab i skatteåret 1978/79 eller senere har

oppebåret udbytte, der efter bestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.2

ikke skal medregnes til det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige

indkomst, anses dette udbytte for modtaget af det fortsættende selskab, hvis

dette selskab ved fusionen har overtaget de pågældende aktier. Afhænder det

fortsættende selskab aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag,

jf. ABL § 5, stk.5, reduceres med de nævnte af det ophørende selskab

oppebårne udbytter.

Underskud i de fusionerede selskaber, såvel det fortsættende som

det/de ophørende, hidrørende fra tiden før fusionsdatoen, kan trods

bestemmelsen i LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs

indkomstopgørelse. (Det ophørende selskab kan ikke fremføre eget underskud

længere end til selskabets seneste ordinære ansættelse).

Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et

datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i

de seneste 5 forudgående indkomstår. Ved fusion af to søsterselskaber, der er

sambeskattede med deres fælles moderselskab, kan underskud i det ophørende

søsterselskab ikke ved fusionen overføres til det fortsættende søsterselskab,

men underskuddet kan som følge af sambeskatningsreglerne fradrages i

koncernens sambeskattede indkomst, skd. 57.152.

Fristen var tidligere 2 år, men blev udvidet ved lov nr.144 af 25.marts

1987 om ændring af fusionsloven. Om et tilfælde, hvor fristforlængelsen

havde givet anledning til tvivl, se Skat 1990.11.907.

Ændringsloven finder anvendelse på fusioner der finder sted efter den

14.jan. 1987. Dog gælder de hidtidige regler ved fusion med et datterselskab,

såfremt betingelserne i SSL § 31, stk.1, 3. og 4.pkt., var opfyldt den

14.jan. 1987. Det vil sige, at de ændrede regler ikke finder anvendelse på

fusioner efter den 14.jan. 1987, såfremt moderselskabet, eventuelt sammen med

andre af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, ejede

samtlige aktier i datterselskabet den 14.jan. 1987. Er der tale om et

udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt at de danske selskaber, der

inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene den 14.jan. 1987 ejede hele

den del af det udenlandske datterselskabs aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.

Om underskudsbegrænsning for visse selskaber, se SC 1.2.6.

Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber kan underskud fra tidligere

indkomstår bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse

efter LL § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et

aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen (§ 14 a, stk.2).

En tilsvarende regel gælder iflg. § 14 b, stk.2, ved

realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber. Aktieselskabet må ikke

tidligere have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

1.4. Retsvirkninger vedrørende aktionærer m.v.

Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises herom til

SH 3.5.

Annullerede aktier

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude

af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i

henseende til fortjeneste som tab.

Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver

fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne aktier, lades

fortjeneste eller tab ved eventuel annullering af disse aktier ude af

betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

TABEL

Aktieselskaber

Andre

selskaber

(§1, stk.1, nr.2)

Brugsforeninger

Indkøbsforeninger

Produktionsog

salgsforeninger

Sparekasser

Gensidige

forsikringsforeninger

Investeringsforeninger

Udenlandske

selskaber

Aktieselskaber

Aktieselskab

Atieselskab

eller andet

selskab

Brugsforening

x

Indkøbsforening x

Produktionsog salgsforening x

Sparekasse

eller

aktieselskab

Gensidig

fors.fore. x

Dansk

aktieselskab

Andre selskaber

(§ 1, stk.1, nr.2)

Aktieselskab

eller andet

selskab

Andet selskab

Brugsforening

x

Indkøbsforening x

Produktionsog salgsening x

Sparekasse x

Gensidig

fors.fore. x

Brugsforeninger

Brugsforening

x

Brugsforening

x

Brugsforening

Brugsforening

Indkøbsforeninger

Indkøbsforening x

Indkøbsforening x

Brugsforening

Indkøbsforening

Produktions- og salgsforeninger

Produktionsog salgsfore. x

Produktionsog salgsfore. x

Produktionsog salgsfore.

Sparekasser

Sparekasse

eller

aktieselskab

Sparekasse

x

Sparekasse

Gensidige forsikringer

Gensidig

fors.fore. x

Gensidig

fors.fore. x

Gensidig

fors.fore.

Investeringsforeninger

Investeringsfore.: Kræver ligningsrådets tilladelse

Udenlandske selskaber

Dansk

aktieselskab

Hvor den ophørende sammenslutning skal være et helejet datterselskab af

den fortsættende sammenslutning er dette angivet med et x.

N.B. Fusioner udenfor SSL's rammer omfattes ikke af skemaet.

1.5. Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og

gensidige forsikringsforeninger

Ifølge §§ 12 og 14 i FUL finder lovens bestemmelser med undtagelse af §§

3, 4 og 6, anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder, sparekasser

(hvor en sparekasse er den fortsættende sammenslutning) og gensidige

forsikringsforeninger.

Til skattefri fusion kræves derfor kun tilladelse, når medlemmernes

andelsrettigheder i den ophørende forening ikke erstattes af tilsvarende

rettigheder i den fortsættende forening, men ændres f.eks. til driftskonto,

dividendekonto eller lignende, således at disse fusioner ikke opfylder

betingelsen om, at mindst 90 pct. af værdien af medlemsrettighederne i det

ophørende foretagende skal vederlægges med rettigheder i det fortsættende.

Den fortsættende forening/sparekasse er i medfør af FUL § 13 pligtig at

indsende nedenstående dokumenter:

a. udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen om

fusion,

b. revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og

passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre,

c. en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de

ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto

m.v.

Dokumenterne skal indsendes til den under 1.2.7. nævnte skattemyndighed

inden 6 måneder fra fusionsdatoen, for sparekasser senest 1 måned efter

Industriministeriets godkendelse af fusionen, men der kan dog under ganske

særlige omstændigheder ses bort fra denne frist.

1.6. Fusion af investeringsforeninger

Skattefri fusion af investeringsforeninger kræver altid Ligningsrådets

tilladelse. (FUL § 14, stk.2).

Rådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Ved fusion af 2 udloddende investeringsforeninger stillede rådet således

som betingelse, at den ophørende forenings negative udlodningskonto ikke

kunne anvendes til modregning i den fortsættendes fremtidige udlodninger.

(Skat 1990.7.553).

Fusionsdokumenterne er tilsvarende materiale som nævnt under 1.5 i det

omfang, det skønnes fornødent.

1.7. Andre fusioner

Ved fusioner udenfor selskabslovgivningen skal indsendes de dokumenter,

der i det konkrete tilfælde er foreskrevet udarbejdet. (FUL § 6, stk.1).

Det gælder i øvrigt indenfor hele lovens område, at skatteministeren i

medfør af § 6, stk.3 har bemyndiget T&S til efter indstilling fra

Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger udover de nævnte

fusionsdokumenter, der eventuelt skal tilvejebringes af den fortsættende

sammenslutning m.v. til brug for de lignende myndigheder.

1.8. Fusion med udenlandske selskaber

Reglerne i FUL finder ifølge lovens § 15 tilsvarende anvendelse, såfremt

et udenlandsk selskab overdrager samtlige sine aktiver og passiver til et

dansk (fortsættende) selskab.

Ophører det danske selskab i forbindelse med en fusion med et udenlandsk

selskab, beskattes det ophørende danske selskab derimod efter reglerne i SSL

§ 5 om likvidation af aktieselskaber. Selskabet skal derfor i ophørsåret

beskattes dels af indkomsten dels af den ved ophøret konstaterede avance.

2.0. Fission

Ved fission (deling) af selskaber gælder der normalt ikke,

således som ved fusion, særlige regler for beskatningen.

Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de nystiftede

selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser, som følger af

salg af en del af virksomheden.

Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse

med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun

en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede

selskab.

Vedrørende de tilfælde, hvor et aktieselskab eller et anpartsselskab

udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab efter

reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse jf. lovens § 1, stk.3, henvises

til SI 2.

3. Koncernforbundne selskaber

Hvad er en koncern?

Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et eller

flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern.

Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab gennem

aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet selskab.

De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid

ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem

flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.

Koncernselskabernes indkomstopgørelse

Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og

skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres efter de

almindelige regler.

Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem

koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel,

om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i

skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige

principper, såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.

Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jf. SD 4,

skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig

og efter de almindelige regler.

Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende

betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionærer og de af

dem beherskede selskaber, jf. herom afsnittet om maskeret udbytte, SF 1.2 og

SD-cirk. 1978-31, der gælder f.eks. ved låneforhold mellem søsterselskaber,

se ØLD af 11.juni 1985.

Det må fremhæves, at de begrænsende regler i SD-cirk. nr.437 af 5.nov.

1975 om fikseret vederlag ikke gælder i forholdet mellem et moderselskab og

dets datterselskaber og heller ikke mellem søsterselskaber indbyrdes.

Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes:

Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i Tyskland

til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse med stiftelsen

ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet lån. Da datterselskabet

et år havde underskud, ydede moderselskabet datterselskabet en provision, som

blev fratrukket som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse,

at den pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs

gæld til moderselskabet, at posteringen var foretaget på et

vilkårligt tidspunkt for at fjerne datterselskabets underbalance, at

det fradragne beløb langt oversteg moderselskabets salg i Tyskland i den

pågældende periode, samt at der ikke var ydet provision i de

følgende år.

I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten statueret, at et

selskab ikke kunne fradrage en individuel bonus, som selskabet havde ydet til

et af sine datterselskaber til delvis dækning af dette selskabs omkostninger.

Afgørelsen begrundes med, at modtageren var en selvstændig juridisk person,

og at den pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt

samhandelsforhold.

En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et datterselskab

til moderselskabet afholdte administrationsvederlag kunne beskæres ud fra en

bedømmelse af, hvad en fremmed uden bestemmende indflydelse i selskabet ville

kunne have opnået. Den ikke anerkendte del af beløbet blev anset for

udlodning til moderselskabet.

De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af

ydelser imellem selskaber kan tilsidesættes.

Landsskatteretten har endvidere i lsr. 1980.211 statueret, at et beløb,

som et dansk moderselskab havde ydet til et svensk datterselskab af en

størrelsesorden svarende til det tab, datterselskabet havde lidt ved et

bedrageri, begået af en ansat i datterselskabet, var et tilskud, som havde

tjent til at styrke moderselskabets stilling i det svenske datterselskab,

såvel med hensyn til at sikre dets tilgodehavende, som til at bevare

indflydelsen på det svenske marked. Det var ikke et naturligt led i

moderselskabets virksomhed at støtte datterselskabet, hvorfor ingen del af

beløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I ØLD af 8.sept. 1987 havde et dansk moderselskab indgået en aftale med

sit tyske datterselskab om betaling af afgift for udnyttelse af

moderselskabets know-how m.v. Efter et par år med økonomisk afmatning kunne

datterselskabet ikke betale afgiften. Datterselskabet oppebar herefter et

tilskud fra moderselskabet, som stort set svarede til afgiften. Afgiften var

indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet ansås for en ikke

fradragsberettiget kapitaltilførsel. (Skat 1987.11.778). Dommen

stadfæstet ved HD af 5.april 1990. (Skat 1990.5.361).

I Lsr 1986.3.5 (Skat 1986.2.158) blev samhandelsvilkårene mellem et dansk

selskab og et udenlandsk søsterselskab anset for så påvirket af

hovedaktionærens personlige interesse i at overføre indkomst til udlandet, at

en del af det udenlandske selskabs indkomst blev tilbageført til det danske

selskab i medfør af SL § 4.

I ØLD af 16.juni 1987 (Skat 1987.8.576) skulle selskabet som skattepligtig

indkomst medregne overskud fra et kommanditselskab, som selskabet ikke var

deltager i, men som indgik i et interessefællesskab, der var behersket af

selskabets hovedanpartshaver.

Vestre landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk

moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk

datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske selskab, og

en væsentlig del af datterselskabets produkter blev fabrikeret af det danske

selskab og faktureret efter samme principper som til andre kunder.

Datterselskabet blev insolvent og illikvid som følge af enkelte tabsgivende

ordrer og kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet

nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få overdraget

datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær. VL tiltrådte, at

moderselskabets disposition tjente til at styrke dets retslige og

kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets nødlidende tilgodehavende hos

det hollandske selskab. Ingen del af det omhandlede beløb kunne anses som en

fradragsberettiget driftsudgift i medfør af SL § 6, stk.1a. VLD af 7.5.1979

(skd. 51.279).

Låneforhold i koncernforhold har været behandlet af Østre Landsret. I ØLD

af 11.juni 1985 (skd.76.801) havde et hovedaktionærselskab udlånt et beløb

rentefrit til et andet selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær.

Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem

erhvervsdrivende er et usædvanligt forretningsvilkår. Efter de foreliggende

oplysninger om de omhandlede selskabers økonomiske forhold, deres indbyrdes

relationer og den omstændighed, at begge selskaber ejedes af samme person som

eneaktionær, måtte det antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund

af aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor anses for

en unormal forretningsdisposition, som skattemyndighederne havde været

berettiget til i henhold til statsskattelovens § 4e at tilsidesætte som sket.

I VLD af 15.april 1986 blev et datterselskab anset skattepligtig af en

fikseret renteindtægt ved udlån til dets moderselskab. Renten var beregnet

som 13 pct. af den gennemsnitlige saldo på udlånskontoen, idet der var

henvist til SD-cirk. 1978-31. Moderselskabet kunne fratrække renterne.

Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et

datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske. Det var

selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne anvendes. Formålet

med det pågældende udlån var at opnå en indtjening i datterselskabet med

henblik på udligning af et skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden

efter LL § 15. Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et

hovedaktionærselskab udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil

der være grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for

en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne formål med

udlånet skulle renten fastsættes i overensstemmelse med SD-cirkulære 1978.31,

det vil sige til Nationalbankens diskonto + 4%. Såfremt selskabet påtænkte at

fremskaffe lånebeløbet ved egen låneoptagelse til en højere rente, skulle

renten fastsættes hertil (Skat 1986.9.566).

Ligningsrådet har afgivet en lignende bindende forhåndsbesked om rentefrit

udlån til udenlandsk datterselskab (Skat 1986.9.567). Om fikserede renter

i moder-datterselskabsforhold, se Skat 1990.7.536 (LSR).

Har forannævnte ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse,

kan der ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jf. afsnit SC 1.2.2.

Der kan endvidere henvises til statskattedirektoratets revisionsmeddelelse

1983-3.

Tvungen regnskabsomlægning

For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere forbindelserne

mellem koncernforbundne selskaber, er det i SSL § 10, stk.4, fastsat, at

regnskabsåret for et selskab, der beherskes af en person eller et selskab

eller en kreds af disse, kan kræves omlagt, så det bliver sammenfaldende med

det regnskabsår, der benyttes af den beherskende person, selskab m.v., for så

vidt disse skattepligtige har en væsentlig forretningsmæssig interesse i det

beherskede selskabs driftsresultat. Se SD-cirk. 1981-8.

SSL § 12

SSL § 12, stk.1, indeholder en særlig bestemmelse om den skattemæssige

behandling af et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab.

Reglen går ud på, at såfremt datterselskabet i sine handelsmæssige eller

økonomiske forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end

dem, der ville være gældende, såfremt datterselskabet var uafhængigt, skal

der ske en - eventuelt skønsmæssig - korrektion af datterselskabets indkomst,

således at det i skattemæssig henseende bliver stillet, som om selskabet

havde været uafhængigt og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige

aftaler med moderselskabet.

Den samme regel gælder ifølge SSL § 12, stk.2, for en filial af et

udenlandsk selskab, der i medfør af SSL § 2, stk.1 a, er begrænset

skattepligtig her til landet.

Som eksempel på anvendelsen af SSL § 12 kan nævnes lsr.1952.6, hvor et

herværende filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk

selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten ved

filmudlejning, mens Landsskatteretten fandt, at selskabet måtte beskattes

efter den for tilsvarende selskaber gældende praksis, hvorefter indkomsten

ansattes til 5 pct. af udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret

sidstnævnte procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.

Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter

sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.

I Landsskatterettens kendelse refereret i Skat 1988.9.545 har retten anset

SSL § 12 anvendelig på samhandel mellem dansk moder- og datterselskab, ejet

af en schweizisk koncern, og et af samme koncern ejet schweizisk selskab.

Retten lagde bl.a. vægt på forskellen mellem afregningsprincipper fra

selskaberne i Danmark til Schweiz og priser ved salg til andre.

I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten i 1963 afgjort, at

et herværende filmudlejningsselskab, som ikke for tiden drev

forretningsmæssig virksomhed, men som havde et tilgodehavende hos sit

amerikanske moderselskab, ved indkomstopgørelsen skulle medregne renter af

tilgodehavendet.

Samme resultat er Landsskatteretten nået til i en ligeledes ikke

offentliggjort kendelse i marts 1988. I denne sag var det danske

datterselskabs tilgodehavende i det amerikanske moderselskab opstået som

følge af, at det deklarerede udbytte oversteg, hvad en samtidig gennemført

udbyttebegrænsningslov gav mulighed for.

SSL § 12 var ikke påberåbt i sidstnævnte sag, men forholdet falder efter

praksis og efter ordlyden af bestemmelsen ind under denne. Om praksis, hvor

det ikke drejer sig om forholdet mellem et udenlandsk moderselskab og dets

danske datterselskab, se foran under: Koncernselskabers indkomstopgørelse.

Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for

virksomheder, der er uafhængige af koncernen som over for

koncernselskaberne, kan vilkårene i almindelighed ikke kritiseres.

Til belysning heraf kan nævnes:

Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et dansk

ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var på dansk område

at oprette og drive særlige anlæg som en del af et internationalt

sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr til brugerne af anlægget.

Specialudstyret havde det danske selskab lejet af det udenlandske selskab, og

lejen var aftalt i den udenlandske valuta.

Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,

meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle opretholde lejen

i danske kroner over for brugerne, og at det ville blive debiteret for en

yderligere leje svarende til devalueringsforskellen fra

devalueringstidspunktet til regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at

det danske selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var

oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var sendt

tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande, hvoraf kun 4 var

datterselskaber, mens 11 var uafhængige virksomheder.

Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab ikke

havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige selskaber i andre

lande, kunne SSL § 12, stk.1, ikke bringes i anvendelse.

Samme resultat nåede Østre Landsret til i sin dom af 21.jan. 1987 om et

dansk datterselskab af multinationalt olieselskab (Skat 1987.3.200).

I denne sag kunne datterselskabets indkøbspriser i det hele ikke anses som

udtryk for ringere vilkår end de for uafhængige virksomheder gældende, og

landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anvende bestemmelsen.

I HRD af 8.maj 1988, refereret i Skat 1988.7.375 fandt højesteret i

modsætning til Østre Landsret, at det danske datterselskab af et

multinationalt olieselskab i forhold til moderkoncernen ikke havde været

underkastet væsentlig andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt

foretagende. Sagen blev derfor ikke hjemvist til fornyet behandling.

Dansk datterselskabs royalty til udenlandsk koncern blev under hensyn til

modydelser og vilkårene i øvrigt anset for fradragsberettigede, jf. Skat

1990.6.471 (LSR).

I lsr. 1981.14 fandt Landsskatteretten, at SSL § 12, stk.1 i princippet

kan bringes i anvendelse på et multinationalt selskabs danske datterselskab,

selv om der ikke findes holdepunkter for at kritisere konkrete

regnskabsposter i datterselskabets regnskab, og selv om det ikke er muligt at

foretage en sammenligning med uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af

det pågældende marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for

den manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne indicier

for, at datterselskabet er underkastet andre vilkår end dem, der ville være

gældende for et eventuelt uafhængigt selskab, så at en skønsmæssig ansættelse

er hjemlet. Den skønsmæssige forhøjelse af det pågældende selskab var baseret

på en sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i

tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber.

Landsskatteretten fandt i den konkrete sag,at der efter det oplyste om

størrelsen af bruttoavancen ifølge det officielle regnskab, om den korrektion

heraf, der bør foretages ved sammenligning med andre selskabers bruttoavance

og om usikkerheden ved beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte

bruttoavance, ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag

for at bringe SSL § 12, stk.1, i anvendelse, og selskabets indkomst blev

derfor nedsat til det selvangivne beløb.

I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret

provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde fra

moderselskabet. Landsskatteretten tiltrådte, at ændringerne ikke var et

udslag af selskabets afhængighed af moderselskabet, men havde en nær

sammenhæng med prisudviklingen, som resulterede i betragtelige prisstigninger

i takt med verdensmarkedsprisen, hvorfor det var naturligt, at det danske

selskab ikke skulle have provision af de prisstigninger, der ikke medførte

samme stigning i selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at

der var sket tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for

moderselskabets andre salgskontorer og agenturer afhængige som uafhængige i

Europa, kunne selskabets indkomst ikke forhøjes i medfør af SSL §

12, stk.1, R.R.1982.199 SM, og lsr.1983.5.

Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et

udenlandsk datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem

selskaberne indgås aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som afviger fra

de aftaler, som ville blive indgået mellem uafhængige parter. Om den

praktiske fremgangsmåde kan henvises til SD's revisionsmeddelelse 1980 nr.3

afsnit 4, 1983-3 og 1985-1.

Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til

datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede tilskud til

datterselskabet, jf. SC 1.2.2.

Til belysning heraf kan henvises til den foran under indkomstopgørelse

nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne sambeskattede, giver

tilskudsbeløbene ikke ret til lempelse for virksomhed i udlandet efter SSL §

17, stk.2. Overførsler fra datterselskabet til moderselskabet betragtes som

ydelser af udbyttemæssig karakter.

4. Sambeskatning

Hjemmelen

Ifølge SSL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber

sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af

Ligningsrådet.

Bevillingsmyndighed

Ansøgning om sambeskatning indsendes til og afgørelse træffes af

Ligningsmyndigheden i den kommune, hvor moderselskabet har hjemsted.

Indgivelse af ansøgning

Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives til

foranstående bevillingsmyndighed senest samtidig med indgivelse af rettidig

selvangivelse for det pågældende skatteår. Er der givet henstand med

indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen tillige ansøgningen om

sambeskatning.

Hvilke selskaber

Sambeskatning kan tillades mellem:

1) Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1.

2) Selskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.2.

3) Sparekasser omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.2a.

4) Brugsforeninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3.

5) Gensidige forsikringsforeninger, omfattet af SSL §1, stk.1, nr.5.

6) Hovedforeninger omfattet af SSL § 1, stk.2, 1.pkt.

Sambeskatning kan tillades ikke blot inden for samme gruppe, men også

mellem de nævnte typer selskaber indbyrdes.

Sambeskatning med udenlandske datterselskaber kan tillades, hvis

selskabsformen kan sidestilles med de ovennævnte.

Den omstændighed, at et selskab er under likvidation, hindrer

ikke, at sambeskatning kan tillades.

Ligningsmyndighed

Skatteansættelsen for de af sambeskatningen omfattede selskaber foretages

af ligningsmyndigheden i den kommune, hvori moderselskabet har hjemsted.

Selvangivelse skal derfor indgives til ligningsmyndigheden i denne kommune.

Alle selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, modtager en

selvangivelse. For så vidt alle selvangivelser ønskes anvendt, indgives de

alle sammen med moderselskabets selvangivelse tillige med en samlet

indkomstopgørelse for de af sambeskatningen omfattede selskaber.

Hæftelse for skatter

Sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter af indtægter, der

vedrører sambeskatningsperioden, R.R.1977.124 SM.

Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst -

sambeskatningsindkomsten - opkræves hos moderselskabet.

De vigtigste virkninger af sambeskatning

Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som selvstændige

selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte

selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.

Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som

overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en

koncernopgørelse.

Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at

underskud i eet selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab,

således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om

udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.

En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske

datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for

virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk.2, § 17 B, stk.2, og § 18, stk.2,

samt lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst m.v. Lempelsen beregnes på

grundlag af sambeskatningsindkomsten og den beregnede skat heraf.

Eksempel

En sambeskattet koncern består af et moderselskab med en indkomst på

150.000 kr., et dansk datterselskab med en indkomst på -50.000 kr. og et

udenlandsk datterselskab med en indkomst på 100.000 kr., således at

sambeskatningsindkomsten udgør 200.000 kr. Det udenlandske datterselskab er

beliggende i et exemptionsland.

Den skat, som påhviler sambeskatningsindkomsten, beregnes således:

Sambeskatningsindkomsten ....................... 200.000 kr.

Skat heraf (40 pct.) ........................... 80.000 kr.

- udlandslempelse:

100.000 x 80.000

----------------- =............................ 20.000 kr.

200.000 x 2 --------------

Skat efter udlandslempelse ..................... 60.000 kr.

- exemptionslempelse:

100.000 x 60.000 =...

----------------- =............................ 30.000 kr.

200.000

--------------

Skat herefter .................................. 30.000 kr.

--------------

Såfremt det udenlandske datterselskab ikke havde været inddraget under

sambeskatningen, ville sambeskatningsindkomsten have andraget 100.000 kr., og

skatten ville have andraget 40 pct. heraf, eller 40.000 kr.

Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i

øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under

særbeskatning ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i

sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.

Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller

negativ - som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og

ved beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele

aktiekapitalen i det udenlandske selskab, jf. nærmere SD 4.1 under

betingelse 1.2.

Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold

til udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne

opgjort efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den

tidligere skatte- og lempelsesberegning, Skat 1988.12.792.

Herudover medfører sambeskatning visse mindre afvigelser fra de

almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse m.v.

Betingelser og vilkår for sambeskatning

De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår af SSL § 31

sammenholdt med den af Ligningsrådet fastsatte anvisning om sambeskatning af

selskaber, jf. SD-cirk. 1987-52.

4.1. Betingelser for sambeskatning

De for tiden gældende betingelser for, at sambeskatning kan opnås og

bevares, er følgende:

Betingelse 1.1. Samme regnskabsår

Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have

såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt. Undtagelse

herfra gælder dog i følgende tilfælde:

1) Stiftelse af moderselskab ved indskud af datterselskabsaktierne.

Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning

kunne tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes

regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved

indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige

har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og

selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.

a. Et moderselskab, som stiftes den 1.dec. 1989 ved indskud af

datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1991/92 beskattes af indkomsten

i perioden 1.dec. 1989-31.dec. 1990, kan således eksempelvis tillades

sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af

indkomsten i perioden 1.jan. 1990-31.dec. 1990.

b. Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1.marts 1990

ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1991/92

beskattes af indkomsten i perioden 1.marts 1990-31.dec.1990, ikke kunne

tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes

af indkomsten i perioden 1.jan. 1990-31.dec. 1990.

2) Undtagelser udover stiftelse ved apportindskud.

Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke

begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet

tillige har ejet aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets

indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Eksempler

a. Et moderselskab, som i skatteåret 1991/92 beskattes af indkomsten i

perioden 1.jan. 1990-31.dec. 1990, kan sambeskattes med et datterselskab, der

i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1.april 1990-31.dec.

1990, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele

kalenderåret 1990.

b. Et moderselskab, som i skatteåret 1991/92 beskattes af indkomsten i

perioden 1.jan. 1990-31.dec. 1990, kan sambeskattes med et datterselskab, der

i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1.juli 1989-31.dec. 1990,

hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele perioden

1.juli 1989-31.dec. 1990.

3) Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets

stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår

slutter samtidigt.

4) Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været uden

aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades

sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.

5) Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets

likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår

begynder samtidigt.

I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at

datterselskabet samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af

det sidste indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen

om samme regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet

likvideres.

Ved datterselskabs likvidation, se SD 4.2. vilkår 2.12.

Samme skatteår

Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i

praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i

samme skatteår.

Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige forhold

beskattes af indkomsten i perioden 1.april 1989-31.marts 1990 i skatteåret

1991/92, ikke kan sambeskattes med et selskab, der i samme skatteår beskattes

af indkomsten i perioden 1.april 1990-31.marts 1991.

I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne omlægges,

før sambeskatning kan tillades.

Betingelse 1.2. Aktiebesiddelse

Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske

moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening. Denne betingelse

er dog modificeret i relation til udenlandske datterselskaber, jf. nærmere

senere i afsnittet.

Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab

sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog

eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:

a. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B

tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber

sambeskattes.

b. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele

aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen

i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.

c. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening

ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil

sambeskatning også kunne tillades.

Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom

cross-holding - ikke til hinder for sambeskatning.

Er eet eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,

kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt.

sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen,

enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.

Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede

- uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives

tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i

tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen

reelt havde kontrol over de resterende aktier.

Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder

medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå

sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved

medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at

erhverve disse.

Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen

medarbejderaktierne må udgøre.

Ejet i hele moderselskabets indkomstår

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.

Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:

1) Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.

2) Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været uden

aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.

3) Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.

Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i

datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et

tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet

erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag.

Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises

til SD 4.1 under betingelse 1.1.

Betingelse 1.3. Fornyet sambeskatning

Fornyet sambeskatning - efter at selskaberne selv har foranlediget en

tidligere sambeskatning ophævet - tillades kun under særlige omstændigheder.

Betingelse 1.4. Ansøgning om sambeskatning

Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives senest

samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det pågældende

skatteår, jf. nærmere foran.

Branchefællesskab

Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at de af sambeskatningen

omfattede selskaber naturligt falder ind under en koncerns område.

Sambeskatning af alle selskaber

Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at sambeskatningen omfatter

alle koncernens selskaber, men fornyet sambeskatning - efter at selskaberne

selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet - vil kun blive

tilladt under særlige omstændigheder. Man vil således ikke efter eget ønske

kunne veksle mellem sambeskatning og særbeskatning.

Økonomisk og forretningsmæssig realitet

Ligningsrådet har i enkelte tilfælde nægtet tilladelse til sambeskatning

selvom de formelle betingelser for sambeskatning var opfyldt, idet man ikke

fandt, at dispositionerne indeholdt en tilstrækkelig økonomisk og

forretningsmæssig realitet, men måtte anses overvejende at tilsigte

borteliminering af beskatningsgrundlaget i de danske selskaber R. R. 1984.

108 SM. Se ligeledes R. R. 1984. 107 SM.

Efter VLD af 27.feb. 1989 var Ligningsrådet ikke berettiget til at nægte

tilladelse til sambeskatning i et tilfælde, hvor de formelle betingelser for

sambeskatning var opfyldt, Skat 1989.4.318.

4.2. Vilkår for sambeskatningen

Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede

selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede eksisterende

sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som senere måtte blive

fastsat under sambeskatningen. De for tiden gældende vilkår er følgende:

Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet

Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen

afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser.

Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af

aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.

Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om aktieoverdragelser inden

for en regnskabsperiode bevirkede, at det tidligere moderselskab blev

datterselskab, og datterselskabet blev moderselskab.

Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske selskaber

Efter bestemmelsen i SSL § 13, stk.3, er udbytte fra et udenlandsk

datterselskab skattefrit efter samme regler, som gælder for udbytte

fra et dansk datterselskab efter SSL § 13, stk.1, nr.2, såfremt den til grund

for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra danske regler. Dette gælder såvel i som uden for

sambeskatning. Skattefritagelsen gælder ikke for sparekasser,

brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger og hovedforeninger.

Medens udbytte - som ikke er omfattet af skattefritagelsen i SSL

§ 13, stk.3, - fra et ikke-sambeskattet udenlandsk datterselskab

giver ret til datterselskabslempelse i henhold til SSL § 17, stk.3, § 17 B,

stk.3, og § 18, stk.3, kan et tilsvarende udbytte fra et udenlandsk

sambeskattet datterselskab fradrages ved moderselskabets

indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets

skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår,

for hvilket udbyttet er deklareret. Det er datterselskabets skattepligtige

indkomst før fradrag af underskud fra tidligere år, som lægges til grund ved

beregningen af udbyttefradraget.

Hvor udbyttefradrag herefter ikke kan foretages, kan der indrømmes

moderselskabet lempelse efter SSL § 17, stk.3, § 17 B, stk.3 eller § 18,

stk.3, samt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33

vedrørende betalt udbytteskat. En sådan situation kan opstå, hvor

datterselskabets indkomst er positiv opgjort efter udenlandske regler, men

negativ opgjort efter danske regler.

For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke

udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i SSL § 17,

stk.3, § 17 B, stk.3, eller § 18, stk.3.

Udbytter fra danske selskaber

Udbytte fra et dansk datterselskab er skattefrit ifølge SSL § 13, stk.1,

nr.2. Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning. For

sambeskattede selskaber er udbyttet skattefrit, uanset at det enkelte selskab

ejer mindre end 25 pct. af aktierne i datterselskabet, hvis de af

sambeskatningen omfattede selskaber tilsammen ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet.

Vilkår 2.3. Udbytter fra danske selskaber til en sparekasse,

brugsforening, gensidig forsikringsforening eller hovedforening

Skattefritagelsesbestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.2, gælder dog ikke for

sparekasser, brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger og

hovedforeninger. Udbytter fra danske datterselskaber til en sparekasse,

brugsforening, gensidige forsikringsforening eller hovedforening skal derfor

medregnes ved sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse.

Sådanne udbytter giver ret til udbyttefradrag efter samme regler, som

gælder for udbytter fra udenlandske datterselskaber, jf. foran.

Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant udbytte,

opgøres udbyttefradraget således:

skattegodtgørelsen x 100

Udbytte + skattegodtgørelse - ------------------------

40

Eksempel

Hvis f.eks. en sparekasse har en indkomst på 1.000, og der modtages et

udbytte fra et dansk datterselskab på 100 kan indkomsten opgøres således:

Indkomst 1.000

Udbytte fra datter 100

Skattegodtgørelse 25

25 x 100

Udbyttefradrag 100 + 25 - -------- 62,5

40

--------

Indkomst herefter 1.062,5

Skatten heraf udgør - 40% 425

- Skattegodtgørelse 25

-------

Netto skat af indkomsten 400

-------

Sparekassen er således stillet på samme måde, som skattefrihed efter SSL §

13 stk.1, nr.2 ville give.

Vilkår 2.4.1. Underskud fra før sambeskatningen

Hvis der ved sambeskatningens begyndelse foreligger underskud fra

tidligere år i et af selskaberne, kan dette alene bringes til fradrag i

medfør af LL § 15 i overskud indtjent i det samme selskab, se om begrænsning

af underskudsfremførsel for visse selskaber SC 1.2.6.

Sådanne underskud vil kun kunne fremføres til fradrag i det pågældende

selskabs positive skattepligtige indkomst under sambeskatningen, efter at det

pågældende selskabs indkomst er reduceret med eventuelle underskud fra andre

af sambeskatningen omfattede selskaber for det pågældende skatteår, jf.

nærmere vilkår 2.5.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før

sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter

sambeskatningens indtræden.

Hvor et nyt selskab inddrages under sambeskatningen med en allerede

eksisterende sambeskattet koncern, vil den sambeskattede koncerns underskud

fra år forud for sambeskatningen med det nye selskab alene kunne bringes til

fradrag i medfør af LL § 15 i overskud indtjent inden for de selskaber, der

var omfattet af den tidligere sambeskatning. De pågældende underskud vil

således ikke kunne bringes til fradrag i overskud, som det nye selskab

indtjener efter at være inddraget under sambeskatningen.

Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud

Vilkåret medfører en begrænsning for underskudsfremførsel

»nedad« i en sambeskattet koncern.

Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud, kan

en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke

bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i øvrigt

omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller

indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,

skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af

summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og

valutakursgevinster.

Det er herefter kun underskud der overstiger selskabets

nettofinansieringsudgifter, der kan bringes til fradrag i overskud i de

øvrige sambeskattede selskaber, herunder også et nytilkøbt selskab.

Eksempel 1:

Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun har

finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten opgøres således:

D M

Renteindtægter: 200

Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50

Renteudgifter: - 500 Renteudgifter: - 750

------------------------ ------------------------

Resultat 2.000 Resultat - 600

Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:

Renteindtægt: 200

Renteudgifter: - 750

----------------------

- 550

Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600

-

550 = 50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter

M: - 50

D: + 2.000

----------------------

+ 1.950

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den

del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen

for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet

efter 31.dec. 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første

gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden

hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den

normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det

aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.

Eksempel 2:

M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mill. kr. Det forudsættes at

diskontoen er 7% hvorefter forrentningen af købesummen udgør 11% af 10 mill.

kr. - 1.100 t.kr.

D M

Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400

Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800

--------------------------- -----------------------

Resultat: + 1.500 Resultat: 1.400

Driftsresultat: + 400

Renteudgift: 1.800

Forr. af købesum: 1.100

- 700

-----------------

- 300

Sambeskatningsindkomst:

D: + 1.500

M: - 300

---------

+ 1.200

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i

overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene

bringes til fradrag i medfør af LL § 15 i overskud - reduceret med evt.

underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med underskud

efter vilkår 2.4.1. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i overskud,

indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det

underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.

Vilkåret har virkning fra og med skatteåret 1987/88, dog alene for aktier

anskaffet efter den 31.dec. 1983.

Ligningsrådet har imidlertid givet dispensation fra vilkåret i de

tilfælde, hvor en ændring af koncernstrukturen var foretaget inden det nye

vilkår blev kendt og hvor koncernstrukturen kunne være opbygget på en sådan

måde, at koncernen ikke ville være faldet ind under vilkåret, såfremt det

havde været kendt.

Nytegning af aktier i et eksisterende datterselskab i forbindelse med

udvidelse af aktiekapitalen vil normalt være omfattet af vilkåret, men i de

sager, hvor der er blevet meddelt dispensation, har Ligningsrådet fundet, at

det var forretningsmæssigt begrundet at udvide aktiekapitalen i

datterselskabet uden at koncernens egenkapital blev tilsvarende forøget, idet

koncernen som helhed ikke blev mindre tynd »kapitaliseret«.

Underskud fra sambeskatningsperioden

Er der underskud i et eller flere af selskaberne, fordeles disse underskud

forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud. Underskud, der ikke kan

indeholdes i de øvrige selskabers overskud for det pågældende år, fordeles

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de

sambeskattede selskabers samlede indkomst for det efterfølgende år.

Ubenyttede underskud fra tidligere år bringes fortrinsvis til fradrag i

overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. §ldre underskud

hidrørende fra andre selskaber i den sambeskattede koncern, benyttes dog

forud for det pågældende selskabs eget underskud i et senere indkomstår.

Foreligger der herefter et ubenyttet underskud fra tidligere år i det

pågældende selskab fremføres dette forholdsmæssigt til fradrag i de af

sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.

Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående

retningslinier, jf. princippet i SD-cirk. 1979-2, uanset hvilken metode der

anvendes for fordeling af skatter, jf. nærmere nedenfor.

Underskudsbegrænsning

LL § 15 stk.3-6 begrænser underskudsfremførsel i henhold til LL § 15 stk.1

for visse selskaber. For sambeskattede selskaber kan disse regler få

betydning, hvis et ikke børsnoteret moderselskab skifter ejerkreds. Hvis et

ejerskifte i moderselskabet i en sambeskattet koncern efter LL § 15, stk.6,

medfører, at underskud fra et tidligere indkomstår efter sambeskatningens

påbegyndelse ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb

mindre end selskabets nettokapitalindtægter, jf. LL § 15, stk.4, kan

underskuddet ikke fradrages i de andre selskabers nettokapitalindtægter.

I så fald fremføres ubenyttede underskud fra tidligere år forholdsmæssigt

til fradrag i den del af overskuddet i de af sambeskatningen i øvrigt

omfattede selskaber, der overstiger nettokapitalindtægterne.

Vilkår 2.5. Fordeling af skatter

Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende

selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de

her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår

2.5.1).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de

her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover

skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en

skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af

sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet,

refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede

skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et

beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0

eller negativ, anvendes skatteprocenten 40. Beløbet skal ikke medregnes ved

underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved

overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet

(vilkår 2.5.3).

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter SSL § 17,

stk.2 og 3, § 17 B, stk.2 og 3, § 18, stk.2 og 3, og LL § 33 eller efter

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte

fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem

selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt

bilag hertil.

Den een gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra

ligningsmyndigheden.

Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1.

eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har foretaget fordelingen på

grundlag af en beregnet nettoskat, som senere viser sig at afvige fra den

faktiske pålignede nettoskat, foretages regnskabsmæssige korrektioner i det

følgende års regnskab.

Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte

fordelingsmetode:

Eksempel 1

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

-------------------------------------------------------------

Årets indkomst ..................... 400 - 100 - 100

Underskud (overført/brugt) ......... - 200 100 100

------ ------ ------

Indkomst til beskatning ............ 200 0 0

Skat heraf (40 pct.) ............... 80 0 0

Tilskud (betalt/modtaget) .......... 40 (b) 40 (m) 0

Eksempel 2

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

-------------------------------------------------------------

Årets indkomst ..................... - 300 40 100

Underskud (overført/brugt) ......... 140 - 40 - 100

------ ------ ------

Indkomst til beskatning ............ - 160 0 0

Skat heraf ......................... 0 0 0

Tilskud (betalt/modtaget) .......... 16 (m) 16 (b) 0

Underskud til fremførsel ........... - 160 0 0

Eksempel 3

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt

underskud fra det foregående år på 160.

MS DS 1 DS 2

-------------------------------------------------------------

Årets indkomst ..................... 200 600 - 400

Årets underskud (overført/brugt) ... - 100 - 300 400

------ ------ ------

Indkomst herefter .................. 100 300 0

Overført underskud fra tidligere

år (overført/brugt) ................ - 160 0 0

------ ------ ------

Indkomst herefter .................. - 60 300 0

Fordeling af resterende underskud

(overført/brugt) ................... 60 - 60 0

------ ------ ------

Indkomst til beskatning ............ 0 240 0

Skat heraf (40 pct.) ............... 0 96 0

Tilskud (betalt/modtaget) .......... 24 (m) 24 (b) 0

Eksempel 4

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

-------------------------------------------------------------

Årets indkomst ..................... 400 - 100 100

Underskud (overført/brugt) ......... - 80 100 - 20

------ ------ ------

Indkomst til beskatning ............ 320 0 80

Skat efter diverse lempelser

(26,25 pct.) ....................... 105 0 0

Tilskud (betalt/modtaget 26,25 pct.) 21 (b) 21 (m) 0

At DS 1 kun modtager et tilskud på 21 og ikke på 26,25 pct. skyldes, at DS

1 ikke får refunderet den skattebesparelse (26,25 pct. af 20), som det

udenlandske datterselskab DS 2 har opnået, som følge af overførsel af

underskud fra DS 1.

Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i

forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte fordelingsmetode

- vil som hidtil blive anset som et indkomstskattepligtigt tilskud fra det

overskudsgivende til det underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan

anses som skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3

Vilkår 2.6. Investeringsfondshenlæggelser

Selskabers adgang til at henlægge til investeringsfond er ophævet fra

og med skatteåret 1991/92.

Investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til forlods

afskrivning på aktiver, som er anskaffet af det selskab, der har foretaget

henlæggelsen, eller af et andet dansk selskab, der er omfattet af

sambeskatningen.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af

et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til

førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten af

investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for

det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.

Reglen - hvorefter henlæggelser i et dansk selskab, kan benyttes til

forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af et andet dansk selskab,

der er omfattet af sambeskatningen - har virkning fra og med skatteåret

1983/84. Henlæggelser, som er foretaget i et dansk selskab forud for

skatteåret 1983/84, kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som

anskaffes i skatteåret 1983/84 eller senere af et andet dansk selskab, med

hvilket det nu er sambeskattet. R.R.1983.87 SM. Dette gælder, uanset at de

benyttede henlæggelser hidrører fra tiden før sambeskatningen.

Henlæggelser i et dansk selskab kan anvendes til forlods afskrivning på

aktiver anskaffet i indkomståret 1983 eller senere af et andet dansk selskab,

uanset dette driver virksomhed, som ikke berettiger til henlæggelse til

investeringsfonds, jf. § 2, stk.3, i lovbek. nr.422 af 15.aug. 1984,

R.R.1983.111 SM.

Særvilkår for udenlandske datterselskaber

Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som

udgangspunkt efter samme regler, som gælder for danske

datterselskaber.

Dog gælder forskellige regler i relation til 1. fremførsel af

underskud fra før sambeskatningen og 2. skattefordelingsmetoderne, jf.

nærmere foran.

Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under vilkår

2.7-2.10 anførte særvilkår.

Vilkår 2.7. Regnskabsmateriale m.v.

Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab

inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen

m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at

resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af

moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det

udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende

bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at

det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der

vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i

det udenlandske årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter

dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på

dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er

berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har

betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på

begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for

ligningen.

Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til

sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af

bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende

indkomstår.

Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske

selskab skal kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af fradrag

m.v. ikke findes at være tilstrækkeligt.

Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning for det

følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i 1990 anmodet om

materiale vedrørende indkomstperioden 1.jan. 1989-31.dec. 1989, er

hovedreglen således, at sambeskatningen først skal kunne inddrages med

virkning fra den 1.jan. 1990. Kun i særlige grelle tilfælde vil

sambeskatningen kunne inddrages allerede med virkning for det pågældende

indkomstår, hvilket i det i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den

1.jan. 1989.

Vilkår 2.8. Omregning fra udenlandsk mønt

Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til

kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det een gang anvendte

omregningsprincip skal anvendes også for følgende regnskabsår. Derimod

stilles ikke krav om, at omregningen skal ske efter samme principper i alle

af sambeskatningen omfattet udenlandske datterselskaber R.R. 1984.237 SM. Det

er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter

danske regler - der omregnes til danske kroner.

Afskrivninger og nedskrivninger m.v. foretages således i det pågældende

lands mønt.

Vilkår 2.9. Forskudsafskrivning

Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på

maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk

datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om

bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

Vilkår 2.10. Indgangsværdier

Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et

tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal

fastsættes en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede aktiver.

Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som

de udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens indtræden,

fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for

sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien

omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve

handelsværdien dokumenteret.

De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver m.v. anses i

relation til AL for anskaffet på tidspunktet for sambeskatningens indtræden.

Vilkår 2.11. Meddelelse om ophør af sambeskatning

Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse

herom til bevillingsmyndigheden senest samtidig med indgivelse af rettidig

selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen, derimod

ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at betingelserne ikke

længere er opfyldt.

Vilkår 2.12. Ophør ved datterselskabets likvidation

Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation/konkurs,

foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og

datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt

eventuelle uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen kan

således bringes til fradrag efter de almindelige regler, herunder fremføres i

medfør af LL § 15.

Ophør af andre årsager

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation/konkurs af

datterselskabet kan fremførel af underskud efter LL § 15 ikke ske i det

omfang underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de

sambeskattede selskabers sambeskattede indkomst.

Såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft

underskud i det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud således

ikke overføres til det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang, hvori det

ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers samlede indkomst er modregnet i

overskud fra andre af selskaberne. Hvor flere af de sambeskattede selskaber

har haft underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold

til de pågældende selskabers underskudsbeløb.

Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud fra

tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog at

overførsel heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som er bragt til

fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst

for tidligere sambeskatningsår.

4.3. Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt

Under SD 4.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under sambeskatningen,

herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber.

Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige regler,

men som foran anført opgøres de enkelte selskabers indkomst som

udgangspunkt efter de almindelige regler.

Indtægtsposter og fradragsposter

Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de

vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse med

mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme principper som

for koncerner, der ikke er sambeskattede.

Samhandel

Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal avance

m.v., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jf. herom SF, finder

tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.

Anvendelse af investeringsfondsmidler

Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der

foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de

almindeligt gældende regler. Dog kan reglerne om investeringsfond ikke

anvendes i relation til udenlandske datterselskaber, jf. SD 4.2 - vilkår 2.6

Genvundne afskrivninger

Afhænder et udenlandsk datterselskab under sambeskatningen

aktiver, hvorpå der er afskrevet, gælder de almindelige regler om beskatning

af genvundne afskrivninger for så vidt angår de under sambeskatningen

foretagne afskrivninger.

Hvis den sambeskattede koncern afhænder sin aktiebesiddelse i det

udenlandske datterselskab, ophører sambeskatningen fra udgangen af

det sidste indkomstår forud for salget. Den omstændighed, at sambeskatningen

ophører, medfører ikke, at der kan foretages beskatning af genvundne

afskrivninger for så vidt angår aktiver, som er i det udenlandske

datterselskabs besiddelse på tidspunktet for sambeskatningens ophør.

Varelagerlovens § 5

Varelagerlovens § 5 bestemmer, at ophører et selskab, der er hjemmehørende

i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende

moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der

er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste

indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende års

skattepligtige indkomst for moderselskabet.

Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er

foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere

foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den ovennævnte

opgørelse.

Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset til den

varelagernedskrivning, der efter § 5, stk.1, skal indtægtsføres hos

moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.

Aktieavancer og aktietab

Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet datterselskab

behandles fortjeneste og tab efter de almindelige

aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå fradragsberettiget

tab ved afståelse af aktier i et datterselskab, hvis underskud løbende har

været fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende

aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved afståelse af

aktier dog undergivet visse begrænsninger, jf. nærmere SH.

Der er ikke mulighed for at modregne tab ved salg af aktier i et selskab i

fortjeneste ved salg af aktier i et andet af sambeskatningen omfattet

selskab.

Lignende dokumenter