STEMPELAFGIFTSVEJLEDNING 1995 SPECIEL DEL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Speciel del
Speciel del
K. Fast ejendom
K.1 Dokumenter om overdragelse af fast ejendom til eje
Dokumenter om overdragelse af fast ejendom til eje skal stemples efter
reglerne i lovens kap. 6. Dokumenter vedrørende leje af fast ejendom, jf.
lovens kap. 7, er omtalt i pkt. K.4 nedenfor.
§ 34, stk. 1 har differentierede stempelsatser. Dokumenter om overdragelse
af fast ejendom stemples med 1,2 pct. af beregningsgrundlaget. Dokumenter der
er omfattet af begrebet ejerboliger stemples kun med 0,6 pct. .
Indledningsvis afgrænses begrebet fast ejendom (pkt. K.1.1). Dernæst
beskrives de generelle regler for overdragelse af fast ejendom (pkt. K.1.2).
I pkt. K.1.3 redegøres for reglernes anvendelsesområde. Der tages
udgangspunkt i de mulige overdragelsessituationer, der medfører ejerskifte.
Overdragelsen kan være viljesbestemt eller ikke viljesbestemt.
K.1.1 Definition af fast ejendom
Begrebet fast ejendom er ikke defineret i stempelloven. Begrebet skal
fastlægges efter reglerne i tinglysningsloven, udstykningsloven og
vurderingsloven.
Grundstykker
Som fast ejendom betragtes f.eks. grundstykker med eller uden bygninger,
der har eller kan få et selvstændigt matrikel nr. Bygninger på lejet grund
betragtes ligeledes som fast ejendom.
Idrætsanlæg mv.
Anlæg betragtes som fast ejendom, når det opføres til fast forbliven på en
grund og dermed bliver en bestanddel af grunden.
Eksempel:
En golfklub, der havde oprettet golfbane-, vej-, og parkeringsanlæg på en
grund, der tilhørte kommunen, overdrog senere de nævnte anlæg til kommunen
mod, at denne påtog sig al gæld vedrørende anlæggene og fremtidig
Læs alt
vedligeholdelse af disse. Dokumentet om overdragelse af de nævnte anlæg, der
blev solgt til forbliven på grunden, blev antaget til stempling efter
reglerne om fast ejendom (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 125).
Installationer
Som fast ejendom betragtes endvidere forskellige installationer.
Fiskedamme, der er støbt som bassiner, anses for fast ejendom.
Et dokument om overdragelse af tømmerkister blev af Østre Landsret i dom
af 6. januar 1987 (Skat 1987.3.174) anset som overdragelse af fast ejendom.
Kisterne havde udgjort fundamentet for et transportbånd og havde en
stålkonstruktion og en fast placering på havbunden.
K.1.1.1 Afgrænsningen i forhold til løsøre
Dokumenter om overdragelse af løsøre er stempelpligtige efter andre regler
- og lavere stempelsatser - end dokumenter om overdragelse af fast ejendom,
jf. § 39 og § 41. Se endvidere afsnit L.1.
Sædvanligt tilbehør
Det afgørende for om medfølgende løsøre i afgiftsmæssig henseende
henregnes til fast ejendom, er, om løsøret ved ansættelsen af ejendomsværdien
for den pågældende ejendom betragtes som sædvanligt tilbehør til den faste
ejendom efter vurderingslovens § 9, stk. 2 og tinglysningslovens § 38. I
benægtende fald skal løsøret ikke henregnes til den faste ejendom.
Skure, garager mv.
Skure, garager, sommerhuse mv., der erhverves isoleret til opsætning på
købers grund, betragtes normalt ikke som fast ejendom. Det bliver de
imidlertid ved en eventuel senere overdragelse af grund og derpå stående
bygninger.
Bygninger til nedrivning (§ 34, stk. 8)
En bygning, der skal nedrives, falder stempelretligt udenfor begrebet fast
ejendom. Dokumenter om overdragelse af en bygning til nedrivning stemples
således efter reglerne om løsøre. Det er dog en forudsætning, at der alene er
tale om en overdragelse af bygningen, og ikke tillige en overdragelse af
grunden, jf. § 34, stk. 8. Overdrages såvel grund som bygning til nedrivning,
foreligger en overdragelse af fast ejendom.
K.1.1.2 Afgrænsningen i forhold til entreprise
Dokumenter, der vedrører tilvejebringelse af arbejdsresultater typisk i
form af bygge- og anlægsarbejder på faste ejendomme her i landet
(entreprise), skal stemples med 1 promille efter § 50, stk. 1, 1. pkt. Det er
andre regler end ved overdragelse af fast ejendom, jf. pkt. K.5 vedrørende
entreprise.
Afgrænsningen mellem entreprisestempel og stempel ved overdragelse af fast
ejendom illustreres af nedenstående eksempel.
Eksempel:
Et overdragelsesdokument vedrørende en grund med påstøbt sokkel til et
hus, og hvor der i samme dokument blev indgået aftale om at opføre et hus på
grunden, blev stemplet som fast ejendom for værdien af grund og sokkel.
Resten af overdragelsessummen blev stemplet som entreprisekontrakt (jf.
TOLD-SKAT Nyt 1992.7.225).
Overdragelsen finder sted ved dokumentets underskrift, typisk tidspunktet
for underskrivelsen af slutsedlen. På dette tidspunkt foreligger der efter
praksis dels fast ejendom dels en entreprisekontrakt.
K.1.1.3 Kategorier af fast ejendom
Stempelsatsens størrelse afhænger af, om der er tale om en ejerbolig eller
anden fast ejendom.
K.1.1.3.1 Ejerboliger ctr. anden fast ejendom
Dokumenter om overdragelse af ejerboliger her i landet stemples med 0,6
pct., hvorimod dokumenter om overdragelse af anden fast ejendom her i landet
stemples med 1,2 pct. Stemplet beregnes som udgangspunkt af købesummen, jf.
pkt. K.1.2.1.
K.1.1.3.1.1 Definition af "ejerbolig" (§ 34, stk. 1, 3. pkt.)
Begrebet ejerbolig er nærmere defineret i § 34, stk. 1, 3. pkt. Her
fremgår, at ejerboliger er ejendomme til helårsbeboelse, der indtil
overdragelsen var eller ved overdragelsen bliver bestemt til brug for ejeren.
Det afgørende tidspunkt for fastlæggelsen af om der er tale om en
ejerbolig, er det tidspunkt, hvor overdragelsen - og ikke overtagelsen -
finder sted. Tidsmæssigt er det normalt slutsedlens underskrift.
Erklæring en betingelse
Stempling af dokumenter om overdragelse af ejerboliger til helårsbeboelse
med 0,6 pct. er betinget af, at parterne på overdragelsesdokumentets forside
har afgivet en underskrevet erklæring, jf. § 5, stk. 1 i Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. Den kan eventuelt indføjes i
dokumentets forsidetekst, hvorved erklæringen bliver omfattet af dokumentets
underskrift. Erklæringen skal have følgende udformning: "Erklæring om
ejendommens anvendelse. Ejendommen er udelukkende til helårsbeboelse. Den var
indtil overdragelsen eller bliver ved overdragelsen bestemt til brug for
ejeren."
Helårsbeboelse
Afgørende for om der foreligger en ejerbolig er, at enten sælger har
benyttet, eller køber skal benytte ejendommen til helårsbeboelse.
Sælger bebor ejendommen (objektivt kriterium)
Hvis sælgeren ved overdragelsen, dvs. tidspunktet for oprettelsen af
overdragelsesdokumentet, har beboet ejendommen indtil overdragelsen, har
ejendommen været bestemt til brug for sælgeren. Ejendommen er en ejerbolig
uanset køberens hensigt og efterfølgende anvendelse af ejendommen.
Køber har til hensigt at bebo ejendommen (subjektivt kriterium)
Ligeledes er der tale om en ejerbolig, hvis køberen ved overdragelsen har
til hensigt at bebo ejendommen. Er dette tilfældet, foreligger der en
ejerbolig i stempelmæssig henseende, uanset hvad sælger måtte have anvendt
ejendommen til.
Det skal dog være lovligt og praktisk muligt at bebo ejendommen på
overdragelsestidspunktet. For at nyopførte ejendomme er indflytningsklare,
skal der foreligge en ibrugtagningstilladelse fra kommunen.
Ejendomme til helårsbeboelse, der anskaffes af forældre til brug for deres
børn, karakteriseres ikke som en ejerbolig, med mindre sælgeren opfylder
boligkravet.
K.1.1.3.1.2 Ubebyggede grunde
En grund, der på overdragelsestidspunktet foreligger helt eller delvis
ubebygget, er heller ikke en ejerbolig, jf. den ovennævnte afgørelse fra 1992
(TOLD-SKAT Nyt 1992.7.225).
K.1.1.3.1.3 Sommerhuse mv.
Et sommerhus, der ikke har helårsstatus, skal stemples som anden fast
ejendom, uanset hvilken hensigt køber måtte have med hensyn til benyttelse.
Pensionister og efterlønsmodtagere har mulighed for at bebo sommerhuse i
landzone hele året, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991. Der er tale om en
personlig ret for den enkelte, som imidlertid ikke ændrer ved, at ejendommen
fortsat er et sommerhus. Et eventuelt overdragelsesdokument skal stemples som
anden fast ejendom og ikke som ejerbolig (jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.11.332, pkt.
2).
Ejendomme, typisk sommerhuse beliggende i områder som af en kommune ændres
fra land- til byzone, kan være omfattet af ejerboligdefinitionen, da der er
tale om helårsboliger. Det er endvidere afgørende, at enten sælger eller
køber opfylder beboelseskravet.
K.1.1.3.1.4 Ejendomme der ombygges
Ejendomme, hvor køberen tilkendegiver en hensigt om at bebo ejendommen,
men hvor indflytning ikke finder sted i perioden efter overdragelsen pga.
køberens ombygning af ejendommen, betragtes som en ejerbolig i stempelmæssig
henseende. Det forudsætter imidlertid, at indflytning på tidspunktet for
overdragelsen konkret er mulig, og at der, i det omfang det er nødvendigt,
foreligger en kommunal ibrugtagningstilladelse. Endvidere må ombygningen ikke
medføre en så gennemgående forandring af ejendommen, at der reelt foreligger
en ny ejendom.
K.1.1.3.1.5 Flerfamilieshuse
Ejendomme, der indeholder flere selvstændige lejligheder, dvs. såkaldte
tofamilieshuse (indeholdende én eller to lejligheder) er omfattet af §
34's ejerboligbegreb. Der er tale om de ejendomme, hvor ejendomsværdien kan
fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder, jf. vurderingslovens §
33, stk. 6.
Overdrages et tofamilieshus, dels med henblik på beboelse (i den ene
lejlighed), dels med henblik på udlejning (af den anden lejlighed), opfylder
køberen alene beboelseskravet for den første lejlighed. Overdragelsen skal
stemples med henholdsvis 0,6 pct. og 1,2 pct. af de respektive værdier.
K.1.1.3.1.6 Udlejningsejendomme
Hvis ejendommen indeholder mere end 2 selvstændige lejligheder, betragtes
den som en udlejningsejendom. Udlejningsejendomme stemples som anden fast
ejendom. Denne stempling finder sted, uanset ejerens eventuelle delvise
anvendelse af ejendommen til privat beboelse.
Det afgørende for, om der foreligger en ejerbolig eller en
udlejningsejendom, er hvilken status ejendommen har på
overdragelsestidspunktet, samt sælgers hidtidige anvendelse og købers
påtænkte anvendelse af ejendommen.
Tilsvarende gælder for sondringen mellem ejerbolig og anden fast ejendom i
relation til landbrugsejendomme ctr. fritidsejendomme.
For mindre landbrugsejendomme (under 2 ha, jf. landbrugslovens § 3) der
overdrages til køber, er det ejendommens vurderingsstatus på
overdragelsestidspunktet, der er afgørende for stemplingen. Dette gælder når
vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på
ejerboligdelen og den øvrige del af ejendommen. Der henvises til pkt.
K.1.2.2. Selv i de tilfælde hvor køberne tilkendegiver en hensigt om at bebo
hele ejendommen (privat anvendelse), skal der stemples efter
vurderingsmyndighedernes fordeling af ejendomsværdien på
overdragelsestidspunktet.
Eksempel:
Til illustration kan nævnes den situation, hvor et ægtepar og en enlig går
sammen om at købe et trefamilieshus. Slutsedlen underskrives under den
forudsætning, at der gives kommunal tilladelse til at huset skifter status
til et tofamilieshus. Køberne har til hensigt at bebo ejendommen. Tilladelsen
imødekommes efterfølgende efter slutsedlens oprettelse, men inden
skødeudstedelse. Slutsedlen skal stemples som overdragelse af anden fast
ejendom (med 1,2 pct.), fordi ejendommen på slutseddeltidspunktet indeholder
tre lejligheder. Var der ikke oprettet slutseddel, skulle skødet stemples som
overdragelse af en ejerbolig (med 0,6 pct.), idet ejendommen på
overdragelsestidspunktet (tidspunktet for skødet) har status som et
tofamilieshus, og køberne opfylder beboelseskravet.
K.1.1.3.1.7 Selskaber, der ejer/køber ejendomme
Selskaber (med begrænset hæftelse; dvs. eksempelvis A/S'er og ApS'er) kan
hverken som sælger eller køber benytte ejendommen til helårsbeboelse. Det
gælder uanset, om det er selskabets direktør, der har eller skal bebo
ejendommen. Ejerboligstatus afhænger således alene af den anden parts
benyttelse.
Eksempel:
Køber et A/S en ejendom af et andet A/S, og står direktøren for det
købende selskab (den tiltænkte boligtager) på slutsedlen som køber af 20 pct.
(selskabet køber de øvrige 80 pct.), skal slutsedlen stemples med 0,6 pct. af
de 20 pct. af købesummen. De resterende 80 pct. stemples med 1,2 pct.
K.1.1.3.2 Overdragelse af fast ejendom i udlandet (§ 34, stk. 7)
Der gælder en særlig regel vedrørende overdragelse af fast ejendom
beliggende i udlandet, jf. § 34, stk. 7. Overdragelsesdokumentet skal alene
stemples med 1 promille af vederlaget, uanset om ejendomsværdien måtte
overstige dette, jf. nedenfor pkt. K.1.2.1 om det generelle
beregningsgrundlag for fast ejendom. Den lave takst skyldes, at der er
mulighed for, at der tillige skal betales stempel i det land, hvor ejendommen
er beliggende.
K.1.2 Generelle regler
K.1.2.1 Beregningsgrundlag (§ 34, stk. 1)
For dokumenter om overdragelse af fast ejendom her i landet beregnes
stemplet som udgangspunkt af købesummen, jf. § 34, stk. 1.
Betaler køberen en større kontant udbetaling end aftalt efter
overdragelsesdokumentet, således at købesummen efterfølgende nedsættes, skal
stemplet beregnes af den købesum, der oprindeligt blev fastlagt i
overdragelsesdokumentet.
Eksempel:
En slutseddel vedrørende en ejerlejlighed blev stempelberigtiget efter §
34. Køberen fik senere købesummen reduceret fordi, der faldt en kontant
betaling, der var større end fastlagt i slutsedlen. Dette fremgik af skødet.
Slutsedlen blev anset som et selvstændigt stempelpligtigt dokument, og
stempelafgiften beregnedes på grundlag af den fastsatte købesum, jf. § 34,
stk. 1, sammenholdt med § 10, stk. 3 (jf. M.f.Skd. 1980, nr. 84).
Hvis den senest fastsatte ejendomsværdi forud for dokumentets oprettelse
er højere end købesummen, udgør denne ejendomsværdi beregningsgrundlaget.
Efter reglen i § 34, stk. 1 er det den almindelige ejendomsvurdering og
årsvurdering, der finder anvendelse. Den relevante vurdering er den senest
ansatte vurdering, der er kendt af ejeren på tidspunktet for oprettelsen af
overdragelsesdokumentet, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 90 af 13
februar 1986. Hvor overdragelsesdokumentet er et auktionsskøde er
stempelafgiftens beregningsgrundlag den vurdering, der foreligger på det
tidspunkt, hvor stempelpligten indtræder (auktionsskøde udstedes), jf.
M.f.Skd. 1985, nr. 115.
K.1.2.2 Ejendomme, der delvis er ejerboliger (§ 34, stk. 2)
For ejendomme, hvor kun en del tjener til bolig for ejeren, beregnes der
stempel særskilt for dels den del, der kan henføres til ejerboligen og dels
den del, der vedrører den øvrige ejendom, jf. § 34, stk. 2.
Der anvendes den fordeling, som vurderingsmyndigheden har anvendt efter
vurderingslovens § 33, stk. 4-7. Der skal anvendes en erklæring. Den er nævnt
i § 5, stk. 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993,
og kan eventuelt indføjes på dokumentets forside. Den del, der kan henføres
til ejerbolig stemples med 0,6 pct., medens den resterende del af ejendommens
værdi stemples med 1,2 pct. som anden fast ejendom. Foreligger der ingen
ejendomsfordeling, skal parterne skønne over fordelingen mellem ejerboligen
og den øvrige faste ejendom, og anføre fordelingen i dokumentet.
K.1.2.3 Flere forskellige aktiver overdrages (§ 44)
Det kan forekomme, at der udover den faste ejendom tillige overdrages
løsøre, jf. pkt. K.1.1.1. Det afgørende for, om løsøret hører med til den
faste ejendom er, om det efter vurderingslovens § 9, stk. 2, samt
tinglysningslovens § 38, må betragtes som sædvanligt tilbehør.
Vedrører et dokument således overdragelse af flere formuegoder, hvor der
efter §§ 34-42 gælder forskellige stempelsatser, skal parterne angive,
hvorledes vederlaget fordeles på de nævnte formuegoder.
Forsømmes det, skal der stemples efter den bestemmelse, der medfører den
højeste afgift. Ved fast ejendom, hvor der ligeledes overdrages løsøre,
medfører reglen, at både løsøret og den faste ejendom, skal stemples som
overdragelse af fast ejendom. Dvs. den (højere) stempelsats for skøder
anvendes også på den del af vederlaget, der fordeler sig på løsøret. Parterne
har dog mulighed for efterfølgende at afgive erklæring om vederlagets
fordeling. Fordelingen kan afgives indtil stempelresolution udfærdiges. Har
parterne selv forestået stemplingen skal fordelingen afgives inden
stempelfristens udløb.
Har parterne derimod angivet hver deres vederlagsfordeling, lægges den
fordeling til grund, der medfører den højeste afgift.
K.1.2.4 Ejendomme, hvor vurderingen ikke angiver værdien (§ 34, stk. 3)
Såfremt en ejendom ikke er selvstændigt vurderet af
vurderingsmyndighederne på tidspunktet for udfærdigelsen af et
overdragelsesdokument, skal parterne angive værdien af ejendommen efter
bedste skøn, jf. § 34, stk. 3. Det er endvidere tilfældet, hvis der er sket
forandringer af ejendommen på grund af nybygninger, ombygninger,
tilbygninger, udstykning eller sammenlægning, eller hvis andre forandringer
ved ejendommen, jf. vurderingsloven § 2, stk. 2, nr. 1 - 9 eller 11,
nødvendiggør en omvurdering.
Stemplet skal mindst beregnes af den skønnede værdi. Parterne skal angive
et skøn over ejendommens værdi i handel og vandel. Der er en praktisk
formodning for, at den rigtige værdi fremgår af den kontrakt, der er indgået
mellem uafhængige parter. Ved kritik af værdiangivelsen finder § 16, stk. 2
anvendelse, jf. afsnit E.3. Myndighederne kan dog altid bestemme, at den
ejendomsværdi, som ansættes af vurderingsmyndighederne første gang efter
dokumentets oprettelse, skal anvendes i stedet for den vurdering, man måtte
være nået frem til efter § 16 stk. 2.
Tidspunktet for overdragelsesdokumentets oprettelse er det afgørende
tidspunkt for, om en ejendom er selvstændigt vurderet (eller der er sket
væsentlige forandringer mv.).
Til belysning heraf kan nævnes en Østre Landsrets dom fra 3. marts 1993
(TfS 1994,39), hvor en ejerlejlighed blev overtaget af et murerfirma i april
1987. I forbindelse med overtagelsen blev nye arealer inddraget under
ejerlejligheden, og der udførtes i den forbindelse i perioden september 1987
til begyndelsen af 1988 betydelige forbedringsarbejder på ejendommen. Dette
medførte en værdiforøgelse. Ejerlejligheden var ikke selvstændigt vurderet,
og ibrugtagningstilladelse til dette byggeri blev først givet i marts 1988.
Den 25. maj 1988 blev der udfærdiget egentligt overdragelsesdokument i form
af skøde, men selvstændig vurdering forelå endnu ikke. Den 17. juni forelå
selvstændig vurdering pr. 1. januar 1988. Landsretten fandt herefter, at
tidspunktet for skødets oprettelse (maj 1988) var afgørende for
afgiftsberegningen således, at værdien ved den seneste vurdering lægges til
grund ved stempelberegningen uanset, at denne vurdering først kommer til
parternes kundskab efterfølgende.
Dommen er udtryk for, at ejendomsværdien, der ansættes første gang efter
skødets (overdragelsesdokumentets) oprettelse, anvendes. I den konkrete sag
havde parterne ikke foretaget et korrekt skøn efter § 16, stk. 1, fordi
skønnet var foretaget ved overtagelsestidspunktet.
K.1.2.5 Omvurdering begæret af ejeren/brugeren (§ 34, stk. 4)
Det kan forekomme, at en ejendom begæres omvurderet efter vurderingslovens
§ 2, stk. 2, nr. 10. Vurderingen er da begæret af enten ejeren eller den
bruger, der ifølge loven er forpligtet til at udrede skatterne af ejendommen.
Omvurdering kan endvidere finde sted, når der sker begæring efter
vurderingslovens § 4.
Begæring om ejendomsvurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 2, stk.
2, nr. 10 får som hovedregel virkning for stempelberegningen, når begæringen
fremsættes inden stempelfristens udløb. Resultatet af omvurderingen kan dog
undtagelsesvis lægges til grund (bl.a. begrundet i faktiske forhold
vedrørende ejendommens tilstand), når begæring blot er fremsat senest tre
måneder efter dokumentets oprettelse, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 90
af 13. februar 1986. Dvs. der gives to måneder yderligere til at fremsætte
begæringen. Denne nye vurdering træder i stedet for ejendomsværdien (jf.
bestemmelsens stk. 1) eller værdiangivelsen (jf. bestemmelsens stk. 2), jf. §
34, stk. 4. Stemplet skal mindst beregnes af denne vurdering.
K.1.2.6 Forbehold om brugs- eller servitutret (§ 35)
Har overdrageren forbeholdt sig selv eller tredjemand en brugs- eller
servitutret med hensyn til den overdragne ejendom, er et dokument herom
stempelfrit, medmindre der skal lægges periodisk vederlag for retten, jf. §
35.
Det er en betingelse for stempelfriheden, at der er tale om forbehold i
forbindelse med den bestemte ejendomsoverdragelse og ikke et forbehold, der
gælder fremtidige overdragelser.
Kontante vederlag medfører ikke stempel, da sælgers betaling for disse
rettigheder blot betragtes som modregning i den kontante købesum. Betales der
imidlertid i periodiske ydelser, har det karakter af en selvstændig
retshandel. I så fald beregnes almindeligt skødestempel efter § 34, stk. 1
ved siden af, at der skal betales stempel efter § 49, jf. afsnit K.4.2.
K.1.2.7 Flere ejendomsoverdragelser uden skøde (§ 43)
Har en ejendom været genstand for flere ejendomsoverdragelser ved
mundtlige aftaler uden, at der er taget skøde på ejendommen, følger det af §
43, at der i forbindelse med den oprindelige ejers skødning af ejendommen til
den endelige (nye) ejer ikke skal ske nogen stempling. Det er en betingelse
at sidstnævnte har erhvervet ejendommen i henhold til en slutseddel, der er
stemplet.
Det bør ikke gå ud over den endelige (nye) ejer, at der tidligere i
overdragelsesforløbet er sket overdragelser som ikke er stemplet. Det
bemærkes, at § 10, stk. 2 ikke kan hjemle stempelfrihed, da parterne ikke er
de samme.
K.1.2.8 Overdragelse af anparter i formuegoder (§ 45)
Når overdragelsen ikke omfatter hele formuegodet, men kun en ideel andel,
finder bestemmelserne om overdragelse også anvendelse. Stempling sker efter §
34. Det følger af § 45. Bestemmelsen omhandler typisk samejer og
interessentskaber. I samejer og interessentskaber, hvor deltagerne ikke har
begrænset deres hæftelse for gælden, anses deltagerne at eje en ideel anpart
af selskabets formue. Heri ligger, at den enkelte deltager ikke har
ejendomsretten til et bestemt formueaktiv (f.eks. en lejlighed) men i stedet
ejer en del af formueaktivet svarende til den pågældendes ideelle anpart.
Afgrænsningen har betydning i forhold til andre selskabskonstruktioner,
hvor deltagerne hæfter begrænset, dvs. aktie- og anpartsselskaber. Også
andelsboligforeninger, hvor deltagerne hæfter begrænset er undtaget fra
bestemmelsen i § 45. De såkaldte "små" andelsboligforeninger, hvor
deltagerne hæfter personligt for foreningens gæld, er derimod omfattet af §
45.
K.1.3 Reglerne finder anvendelse på de forskellige typer overdragelser
Ved overdragelse af fast ejendom til eje, kan der være tale om enten
viljesbestemt overdragelse eller ikke viljesbestemt overdragelse. Reglerne
finder anvendelse på begge typer overdragelse.
En viljesbestemt overdragelse er en overdragelse, der baserer sig på en
privat viljeserklæring. Der er typisk tale om overdragelser, der udspringer
af aftaler, gaver eller frivillige auktioner.
Som eksempel på ikke viljesbestemte overdragelser, kan nævnes overdragelse
ved tvangsauktion.
K.1.3.1 Viljesbestemt overdragelse
Købsaftaler, skøder mv.
Dokumenter om overdragelser, der baserer sig på aftaler, er typisk
udformet som købsaftaler/slutsedler eller skøder. Uanset dokumentets
overskrift er det tinglysningslovens § 10, der er afgørende for, om det skal
tinglyses. At skøder er genstand for tinglysning, har ingen betydning i
stempelmæssig henseende. Tinglysning er en sikringsakt, og ikke en
forudsætning for overdragelsen.
Viljesbestemte overdragelser kan udmunde i dokumenter, der ikke er så
traditionelle som slutsedler og skøder. Dokumenterne skal stemples efter de
almindelige regler om overdragelse af fast ejendom. Dokumentets betegnelse og
form er uden betydning, jf. § 9. Hvorvidt der er tale om en overdragelse til
eje beror på en konkret vurdering af dokumentets indhold.
Meddelelser om arealoverførsler efter reglerne i udstykningsloven skal
stemples efter § 34, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.11.332, pkt. 3.
Der foreligger en overdragelse, selv om kun en del af ejendomsretten
overdrages. Køber kan eksempelvis have forbeholdt sig selv eller andre en
brugs- eller servitutret med hensyn til den overdragne ejendom, jf.
eksempelvis § 35 og pkt. K.1.2.6. Endvidere finder reglerne anvendelse ved
hel eller delvis overdragelse, hvad enten overdragelsen sker til en medejer
eller til tredjemand, jf. § 45.
K.1.3.1.1 Overdragelse af anparter i formuegoder; interessentskaber,
samejer og kommanditselskaber
I samejer og interessentskaber, hvor deltagerne hæfter personligt og
solidarisk, ejer deltagerne en ideel anpart af sammenslutningens formue og
ikke et bestemt formuegode. Det får den konsekvens, at ikke blot stiftelse,
ind- og udtræden af interessentskabet og opløsning, men også interne
forrykninger af ejerforholdet mellem deltagerne betragtes som en
overdragelse. Det har den virkning, at der skal betales stempel efter § 34,
stk. 1, jf. § 45.
Konstruktioner, hvor selskabsdeltagerne alene hæfter begrænset, er
undtaget fra bestemmelsens anvendelsesområde. Se afsnit Q.
Stiftelse af sameje/interessentskab
En interessents eller samejers indskud af en fast ejendom i forbindelse
med stiftelse af et sameje betragtes som deloverdragelse af en ideel anpart
af ejendommen til de øvrige deltagere. Der beregnes stempel af det vederlag,
som de andre samejere skal betale til overdrageren, med tillæg af
gældsandele, som overtages, jf. § 15 og afsnit E.2.
Når indskuddet er fast ejendom, beregnes stemplet mindst af den del af
ejendomsværdien, som svarer til samejerens anpart. Der stemples efter § 34.
Indtræden i samejer/interessentskaber
I forbindelse med nye medlemmers optagelse i et eksisterende sameje eller
interessentskab anses de hidtidige ejere for at have overdraget en så stor
del af selskabets formue, som svarer til den ideelle anpart af formuen, som
den pågældende får ved sin indtræden, dvs. der stemples efter § 34.
Opløsning af samejer/interessentskaber
Ved udlodning i forbindelse med opløsning af samejer eller
interessentskaber anses udlodningen at vedrøre samtlige berørte ideelle
anparter. Det gælder selv om deltagerne deler aktiverne i samme forhold, som
svarer til deres ideelle anpart. Det skyldes, at den enkelte anpartshaver
antages at sælge sin ideelle anpart til de øvrige deltagere og omvendt købe
dele af deres anparter svarende til sin ideelle anpart. Det udløser derfor
stempelpligt efter § 34 for den enkelte deltager svarende til den ideelle
anpart af det overdragne.
Eksempel:
Dette princip blev fastslået i en Østre Landsretsdom fra 1986 (Skat
1986.4.259), hvor en ejendom ved betinget skøde, om at ejendommen senere
skulle opdeles i tre ejerlejligheder, blev erhvervet i sameje af tre
deltagere. Ved endeligt skøde blev ejendommen lyst med anmeldelse om opdeling
i ejerlejligheder. I skødet bestemtes endvidere opløsning af
interessentskabet/samejet således, at ejerne blev eneejere af hver deres
ejerlejlighed. Landsretten fandt, at der ved endeligt skøde om samejets
opløsning skete en overdragelse fra medejerne til de enkelte personer. Denne
overdragelse var stempelpligtig efter § 45, jf. § 34.
Kommanditselskaber
I kommanditselskaber anses komplementaren som part og ikke de enkelte
kommanditister, jf. afsnit Q.9. Det medfører, at alene overdragelser mellem
komplementarer udløser stempelpligt efter § 34, idet det betragtes som
overdragelser mellem interessenter. Der beregnes stempel af et beløb svarende
til den overdragne anparts del i selskabets samlede egenkapital.
Overdragelser mellem komplementar og kommanditister medfører ikke
stempelpligt.
K.1.3.1.2 Salgsfuldmagt med virkning som overdragelsesdokument
Det kan forekomme, at der ved selve aftalens indgåelse er tvivl om,
hvorvidt der er én eller flere overdragelser. Dette er eksempelvis
tilfældet, når der i forbindelse med en slutseddels underskrift indføjes, at
ejendommen overdrages til NN eller ordre. Bliver NN herefter endelig
skødehaver, foreligger der kun én overdragelse. Overdrages ejendommen
til en anden end NN, vil overdragelsen også være stempelfri. Det er en
forudsætning, at NN ved slutsedlens underskrift var fuldmægtig eller
kommissionær for skødemodtageren til at erhverve den konkrete ejendom, jf. §
10, stk. 2.
Er der derimod ikke tale om et kommissions- eller fuldmagtsforhold, skal
der stemples igen.
Uigenkaldelig salgsfuldmagt
Ved anvendelse af fuldmagter kan der opstå tvivl, om der foreligger et
dokument, der fastlægger et almindeligt fuldmagtsforhold, eller en
salgsfuldmagt, der efter dets indhold betragtes som et overdragelsesdokument.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en salgsfuldmagt udstedes til
et realkreditinstitut med henblik på at sælge ejendommen for
realkreditinstituttets regning og risiko med ret til at oppebære provenuet
til endelig afregning. Under forudsætning af at fuldmagten er uigenkaldelig,
foreligger der et stempelpligtigt overdragelsesdokument og ikke blot et
fuldmagtsdokument.
K.1.3.1.3 Købepligt
Afgørende for et dokuments stempelpligt er det retsforhold, som dokumentet
vedrører. Dokumentets betegnelse og form er uden betydning. Det fremgår af §
9.
Det betyder, at en aftale om leje af en bygning, som lejeren har pligt til
at købe ved lejemålets ophør, betragtes som en overdragelse af fast ejendom
efter § 34. Dokumentet skal tillige stemples som lejeaftale, jf. lovens kap.
7.
Omvendt er en køberet ikke stempelpligtig. Der er tale om et tilbud, som
ikke er stempelpligtigt, jf. § 7 og afsnit B.2, jf. endvidere § 44, stk. 2.
Eksempel:
I en sag afgjort af Østre Landsret den 21. februar 1994 (TfS 1994,252)
fandt retten ikke, at der forelå nogen køberet. Forholdet var bl.a. det, at
en kommune i 1917 vederlagsfrit (i gavebrev) havde overdraget en grund til en
skole betinget af, at der blev drevet filantropisk skole fra ejendommen. Da
betingelsen om at drive skole af den omhandlede art ikke længere blev
opfyldt, blev skolen overdraget til kommunen i 1990. Landsretten fandt, at
overdragelsesdokumentet i 1990 var stempelpligtigt, idet man ikke fandt, at
der forelå en aktualiseret køberet som påstået af sagsøgte, men et
stempelpligtigt overdragelsesdokument om overdragelse af en ejendom.
Tilbagefaldsretten fra 1917 var betinget af vilkår, som skolen havde haft den
fulde rådighed over (fortsat drift af filantropisk skole). Der var derfor
tale om et overdragelsesdokument, der skulle stemples efter § 34.
K.1.3.1.4 Mageskifte (§ 37)
Mageskifte er typisk bytte af fast ejendom, hvor vederlaget består helt
eller delvist i overdragelse af en anden ejendom. Dokumenter om mageskifte i
forbindelse med ejendomsoverdragelse betragtes som to selvstændige
retsforhold, og de skal derfor hver især stemples efter § 34. Begge parter er
i stempelmæssig henseende inddraget.
K.1.3.1.5 Dokumenter om ægtepagter, bodeling mv.
Ægtepagter, bodelingsoverenskomster mv. er dokumenter, der kan vedrøre
overdragelse af fast ejendom, og som tillige er afledt af aftaler. For disse
dokumenter og øvrige dokumenter tilknyttet familie- og arveforhold henvises
der til afsnit P.
K.1.3.1.6 Indskud af fast ejendom (bl.a. § 53)
Indskydes der fast ejendom af deltagere i selskaber, hvor ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, skal dokumentet
herom stemples som overdragelse af ejendommen efter reglerne i §§ 34-38. Det
samme gælder for foreninger, hvor ingen af medlemmerne hæfter personligt for
foreningens forpligtelser, jf. § 53. Der henvises til afsnit Q.3.1.
K.1.3.1.7 Øvrige overdragelsessituationer
Gaveoverdragelser
En gaveoverdragelse betragtes også som en overdragelse i stempelmæssig
forstand. En gave er en ensidig viljeserklæring om vederlagsfri overdragelse
af et formuegode (ejendom), som udspringer af gavmildhed. Stemplet efter §
34, stk. 1 beregnes af den senest ansatte ejendomsværdi forud for
overdragelsen. I mangel af ejendomsværdi skal parterne skønne værdien efter §
16.
Frivillige auktioner
En frivillig auktion er karakteriseret ved sit grundlag, dvs. en
auktionsbegæring fra auktionsgenstandens ejer. Auktionsprovenuet tilfalder
ejeren, og rettigheder udslettes ikke på grund af manglende dækning. Private
auktioner afholdes uden medvirken af hverken fogedret eller auktionsleder.
Overdragelse ved frivillig auktion behandles efter reglen i § 34, stk. 1.
K.1.3.2 Ikke viljesbestemt overdragelse
Overdragelse ved tvangsauktion
Når en ejendom overdrages som følge af tvangsauktion, skal der betales
stempel efter § 34, stk. 1, dvs. med 0,6 pct. eller 1,2 pct. alt efter, om
der er tale om en ejerbolig eller anden fast ejendom. Det betyder, at
købesummen/budsummen opgøres efter de almindelige regler, dvs. § 15 og § 34,
stk. 1 med tillæg af de beløb, der skal udredes udover auktionsbudet. Der
bortses dog fra de krav, der er nævnt i tvangsauktionsvilkårenes pkt. 6 B,
jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978. Jf.
afsnit E.2 vedr. købesummens beregning.
K.1.3.2.1 Stempelpligtens indtræden ved fuld dækning af pant- eller
udlægshaveres krav (§ 34, stk. 5)
Erhverves ejendommen på tvangsauktion ved køb af tredjemand, eller ved at
panthaver eller udlægshaver får dækket sit krav fuldt ud, indtræder
stempelpligten ved auktionens slutning, jf. § 34, stk 5. Auktionen er
afsluttet ved salg, der bekræftes med hammerslag og sikkerhedsstillelse, jf.
retsplejelovens § 574 og tvangauktionsvilkårenes pkt. 7.
Auktionskøberen tager selv skøde
Det følger heraf, at auktionsudskriften stemples. Når køberen selv tager
skøde (auktionsskøde) på ejendommen, er dette skøde stempelfrit, jf. reglerne
i § 10.
K.1.3.2.2 Ufyldetsgjort pant- eller udlægshaver
Hvis auktionskøberen er ufyldestgjort pant- eller udlægshaver, indtræder
stempelpligten først når auktionsskødet udstedes, jf. § 34, stk. 5.
K.1.3.2.2.1 Stempelpligtens indtræden
Auktionskøberen har pligt til at tage auktionsskøde på ejendommen indenfor
et år efter auktionen, jf. tvangsauktionsvilkårenes pkt. 9. Det medfører, at
stempelfristen kan udskydes op til et år.
Byder en pant- eller udlægshaver (der har flere prioriteter) ind i en
mellemprioritet, der tilhører en anden, sidestilles det ikke med de tilfælde,
der omtales i § 34, stk. 5 og § 36. Det konstateredes i Højesteretsdommen
(Skat 1986.3.187), at den panthaver der besad 8. og 10.-15. prioriteten, og
som overtog ejendommen for en budsum, der netop gav fuld dækning for 9.
prioritet(en), ikke ansås som ufyldestgjort panthaver.
Overdragelse ved transportkøbekontrakt
Er den ufyldestgjorte panthaver et realkreditinstitut eller en bank,
udstedes der sjældent auktionsskøde direkte til auktionskøberen selv. Retten
til at få udstedt auktionsskøde overdrages til tredjemand ved en såkaldt
transportkøbekontrakt.
Det betyder, at auktionsskødet ikke skal stemples, men alene
transportkøbekontrakten.
Det er en forudsætning for stempelpligtens indtræden ved udstedelse af
auktionsskøde, at dette er udstedt til den pågældende pant- eller
udlægshaver. Det følger endvidere, at hvis den ufyldestgjorte pant- eller
udlægshaver har transporteret retten til at få auktionsskøde, er det alene
dokumentet herom, der er stempelpligtigt. Stemplet til det auktionskøde, der
til sin tid udstedes til erhververen ifølge transportdokumentet, er derfor
dækket ved transportdokumentets stempling, jf. § 43.
K.1.3.2.2.2 Godtgørelse af stempel ved ufyldestgjort pant- eller
udlægshavers overtagelse (§ 36)
En ufyldestgjort pant- eller udlægshaver i fast ejendom, som har erhvervet
ejendommen på tvangsauktion, har i medfør af § 36 mulighed for at få
godtgjort stemplet på det skøde, som er udstedt til ham, når han har afhændet
ejendommen inden 4 år regnet fra auktionsdagen. Krav på stempelgodtgørelse
efter § 36 er omfattet af den 20 årige forældelsesregel, jf. M.f.Skd. 1985,
nr. 111. Endvidere henvises der til afsnit H vedrørende godtgørelse.
Afhændelse
Som afhændelse regnes ud over egentlig salg tillige ekspropriation og
tvangsauktion (jf. UfR 1987.745 Ø, der behandles nedenfor). Dette gælder selv
om ejendommen eventuelt på ny overtages af en ufyldestgjort panthaver, jf.
M.f.Skd. 1978, nr. 89. Arveudlæg er derimod ikke afhændelse, hvilket heller
ikke er tilfældet med boslodskrav ved skilsmisse.
For at statuere afhændelse kræves ikke, at der ved den efterfølgende
afhændelse tages skøde på ejendommen. Det er tilstrækkeligt, at der
foreligger en aftale om overdragelse eller en ekspropriationsbeslutning.
Aftaler om videreoverdragelse kan være både endelige og betingede, jf.
M.f.Skd. 1985, nr. 11. Videreoverdragelsen og tidspunktet for denne skal
dokumenteres overfor stempelmyndigheden ved forevisning af
overdragelsesdokumentet i original eller bekræftet genpart, jf. § 25, stk. 2
i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 30. juni 1969.
Kun ufyldestgjort pant- eller udlægshaver
Den pågældende udlægshaver skal som højestbydende have budt ind i sin egen
prioritet for derved at have opnået delvis dækning af sin pant- eller
udlægsfordring, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 114.
Det betyder, at pant- eller udlægshaver, der får fuld dækning, ikke er
omfattet af denne særlige godtgørelsesregel. Pant- eller udlægshavere, der
ikke har budt ind i deres pant, er heller ikke omfattet, jf. M.f.Skd.
1978.311 (og Østre Landsrets dom fra 1987, jf. UfR 1987.745 Ø). I dommen
havde to ejendomshandlere, der var panthavere, overtaget en ejendom som
højestbydende på tvangsauktion, men uden at byde ind i deres eget pant.
Ejendomshandlerne blev senere erklæret konkurs, hvorefter ejendommen igen
blev solgt på tvangsauktion. Selv om denne auktion blev anset som en
afhændelse (jf. § 36) fandt retten ikke, at ejendomshandlernes konkursbo
kunne kræve stempelgodtgørelse efter nævnte bestemmelse, idet kun panthavere,
der ved erhvervelsen havde budt ind i deres eget pant, antoges berettiget til
sådan godtgørelse.
Kautionister
Kautionister anses også i denne sammenhæng for panthavere, når de forinden
auktionen har indfriet en del af det kautionssikrede pantebrev.
Eksempel:
I en Østre Landsretsdom af 1. oktober 1986 (Skat 1986.2.116), havde en
kautionist overfor et pensionsforsikringsselskab kautioneret for debitors
betalingsforpligtelser iht. et pantebrev. Ca. 3 år efter misligholdte debitor
pantebrevet, og kautionisten måtte betale to ydelser på pantebrevet.
Ved en efterfølgende tvangsauktion bød det kautionerende
forsikringsselskab ind i pantebrevets prioritet og opnåede kun delvis
dækning.
Da det blev antaget, at de beløb, kautionisten havde betalt, udgjorde den
sidst prioriterede del af pantebrevsbeløbet, og da kautionisten som følge
heraf kun havde budt ind i en del af sit eget pant, fandt retten, at
kautionisten ved et senere salg kunne få godtgørelse efter § 36.
Delafhændelse
Afhændes kun en del af den ejendom, der er erhvervet som ufyldestgjort
panthaver, godtgøres alene den del, som forholdsmæssigt svarer til forholdet
mellem størrelsen af det videresolgte areal og det samlede areal, jf. M.f.Skd
1978, nr. 22.
K.1.3.2.3 Ekspropriation
Ekspropriation af fast ejendom anses ikke for stempelpligtigt, jf. § 83,
jf. endvidere afsnit I.2.10. Det samme gælder det dokument, der er oprettet i
anledning af ekspropriationsafgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2. Dokumentet
begrunder ikke den ejendomsovergang, der har fundet sted, men konstaterer kun
ekspropriationsafgørelsen.
K.2 Pant
K.2.1 Dokumenter omfattet af underpant
Dokumenter, der stifter viljesbestemt underpant i fast ejendom, skal
stemples med 1,5 pct., jf. § 57, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter udover almindelige pantebreve også ejerpantebreve og
skadesløsbreve.
Skadesløsbreve
I skadesløsbreve angives den reelle kreditors navn, og det kan angives
udtrykkeligt, at man sikrer den til enhver tid værende gæld mellem pantsætter
og panthaver.
Ejerpantebreve
Ejerpantebreve adskiller sig fra almindelige pantebreve ved, at ejeren af
ejendommen angives som pantekreditor. Det fremgår ikke direkte, hvem den
reelle kreditor er, hvilket også er tilfældet for det virkelige gældsforhold.
Der er ikke knyttet et personligt gældsforhold til ejerpantebreve, medmindre
det fremgår af pantebrevet.
Underpant
Pant, der ikke udspringer af viljesbestemte aftaler (dvs. udlæg og arrest)
falder også uden for bestemmelsen. Skøder er heller ikke omfattet, medmindre
de indeholder bestemmelse om, at en del af den kontante købesum skal betales
efter, at skødet er tinglyst som endelig adkomst, jf. afsnit K.3.2.
Vedtægter, der stifter pant (f.eks. ejerlejlighedsvedtægter), er omfattet af
stempelpligten.
K.2.2 Klarhed over hvad der pantsættes
Når der gives pant i fast ejendom, kan dette alene ske i form af
underpant. Der må derfor være en betydelig klarhed med hensyn til identiteten
af det pantsatte, jf. nedenfor om pant i en ejendom, der endnu ikke er opdelt
i ejerlejligheder.
Indholdet skal være endeligt fastsat
Det er en betingelse for tinglysning, at pantebrevets indhold er endeligt
fastsat. En modifikation hertil er skadesløsbreve, hvor størstebeløbet for,
hvad der gives pant med kan angives, uden at det herved behøver at fremgå,
hvad den aktuelle gæld er. Det får betydning for størrelsen af det beløb, der
skal stemples af, jf. pkt. K.2.4.
K.2.3 Stempelpligtens indtræden
Stempelpligten indtræder ved dokumentets oprettelse, jf. § 2. Det gælder
også for ejerpantebreve.
Er der imidlertid tale om et ejerpantebrev, der allerede er kommet til
eksistens eksempelvis ved håndpantsætning, skal der ikke stemples på ny, når
ejerpantebrevet tinglyses. Det er tilfældet, hvis et ejerpantebrev og f.eks.
en forpagtningskontrakt begge bliver tinglyst i en bygning på lejet grund,
jf. M.f.Skd. 1976, nr. 15.
Hvis der herefter på ny efter fristens udløb lyses en forpagtningskontrakt
og et ejerpantebrev, skal der ikke beregnes stempel af den fornyede
tinglysning af ejerpantebrevet. Panteretten må antages at have bestået mellem
parterne efter udløbet af tinglysningsfristen.
K.2.4 Det pantsikrede beløb udgør stempelgrundlaget
Det pantsikrede beløb stemples med 1,5 pct., jf. § 57, stk. 1. Hvad der
skal forstås ved det pantsikrede beløb fremgår af bestemmelsens stk. 4. Det
er hovedreglen, at det pantsikrede beløb er det beløb for hvilket der er
stillet pant (bortset fra renter og omkostninger), dvs. pantebrevets
pålydende beløb.
Indekspantebreve
Indekspantebreve er ligesom andre pantebreve stempelpligtige af pålydende
eller pantets værdi ved udstedelsen. Bestemmelsen i indekspantebreve, om at
pålydende og den til enhver tid værende restgæld indeksreguleres, medfører
ikke yderligere stempelpligt. Oprettes der senere et nyt dokument vedrørende
et indekspantebrev, hvoraf den indeksregulerede restgæld fremgår, er dette
dokument stempelpligtigt efter § 10, stk. 2, jf. § 57.
Skadesløsbreve
Skadesløsbreve, der sikrer den til enhver tid værende gæld mellem
parterne, skal stemples af pålydende, dvs. af maksimum eller af pantets
værdi, hvis denne er lavere, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 60 af 21.
april 1981. Der fradrages ikke stempel, som er anvendt til det eventuelle
underliggende lånedokument. Dette gælder uanset, om skadesløsbrevet og
lånedokumentet er oprettet samtidig og henviser til hinanden.
Er der derimod tale om et skadesløsbrev, der er udstedt til sikkerhed for
et konkret låneforhold, kan der modregnes i skadesløsbrevets stempel med det
stempel, der er betalt til dokumentet, der stifter låneforholdet, efter
reglen i § 57, stk. 5. Om sikkerhedsstillelse for gæld mv., henvises til
afsnit L.2.8.
Kursværdien uden betydning
Kursværdien er uden betydning for størrelsen af det pantsikrede beløb, jf.
afsnit E.2.1 om købesummen. Det betyder, at eventuelle over- eller
underkurser ikke medfører nogen regulering af stempelafgiften.
Selv om et ejerpantebrev er forsynet med en påtegning om, at panteretten
også omfatter indtil 5 års rente på det pantsatte ejerpantebrev, skal
ejerpantebrevet kun stemples af pålydende (TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1326).
Omdannes et pantebrev til et ejerpantebrev ved påtegning om transport til
den indfriende debitor, er påtegningen stempelfri efter § 72, stk. 6, nr. 1.
Ved opskrivning til den oprindelige hovedstol forskelsstemples der efter §
57, stk. 1 af det opskrevne beløb, jf. M.f.Skd. 1984, nr. 104.
K.2.4.1 Modificering: Alene stempel af pantets værdi
Hvis værdien af det pantsatte udgør et lavere beløb end det pantsikrede
beløb, beregnes stemplet alene af værdien af det pantsatte - dvs. pantets
værdi, jf. § 57, stk. 4, 2. pkt. Det er dog en betingelse, at denne værdi
fremgår af dokumentet, jf. pkt. K.2.4.1.1 nedenfor om formkrav mv.
Ejendommens værdi
Det er pantets værdi, dvs. ejendommens værdi i handel og vandel på
pantsætningstidspunktet, der skal påføres dokumentet.
Herved forstås ejendommens bruttoværdi. Der sker således ikke fradrag for
den foranstående prioritetsgæld, pantegæld mv. I M.f.Skd. 1971, nr. 66 og
1979, nr. 81 er der henvist til bruttoværdien som den afgørende værdi. Det
samme gælder Østre Landsrets dom af 20. marts 1989 (UfR 1989.654 Ø), hvor et
pantebrev blev stemplet af værdierklæringens 8.000.000 kr. uanset, at
ejendommen var behæftet udover pantebrevets pålydende.
K.2.4.1.1 Værdien skal fremgå af dokumentet
Værdierklæringen behøver ikke at være afgivet ved dokumentets oprettelse,
men værdien af pantet skal svare til den værdi pantet havde på tidspunktet
for dokumentets oprettelse. Værdierklæring kan afgives inden
stempelmyndigheden har truffet resolution, dvs. at der frem til
resolutionstidspunktet er mulighed for at afgive såvel en efterfølgende
erklæring som en korrigeret (ny) erklæring. Det fremgår af Skatteministeriets
cirkulære nr. 36 af 30. marts 1984.
I tilfælde hvor dokumentet er indleveret til tinglysning, kan den
stempelpligtige afgive en værdierklæring over for tinglysningsdommeren. Hvis
dokumentet er anholdt, kan den stempelpligtige endvidere afgive
værdierklæringen over for stempelmyndigheden. I begge tilfælde kan
stempelberegningen ske på grundlag af en sådan efterfølgende værdierklæring,
når den fremkommer inden stempelmyndigheden har afgivet stempelresolution, og
såfremt den påføres dokumentet.
Har parterne selv forestået stemplingen, skal værdierklæringen afgives
inden stempelfristens udløb.
Værdiangivelsen skal være klar og utvetydig
Det er en betingelse for at tillægge værdierklæringen betydning, at den
utvetydigt fremtræder som påtegning på pantebrevet. Udstedes et ejerpantebrev
med henvisning til værdierklæring påført et sideordnet eller tidligere
udstedt pantebrev, er ejerpantebrevet stempelpligtigt på normal vis. Der
tages ikke hensyn til, hvad der eventuelt måtte være anført i andre
dokumenter om værdien af pantet. Dette gælder også selv om begge dokumenter
påregnes anvendt i samme pantsætningsforhold.
Forhøjelsespåtegning Evt. vurderingsmænd
Derimod er der stempelfrihed for en påtegning om forhøjelse af et
ejerpantebrev, der er stemplet i henhold til en værdierklæring.
Værdien skal svare til, hvad pantet er værd i handel og vandel. Er værdien
for lav, har stempelmyndigheden mulighed for at ændre den i medfør af § 16,
stk. 2. Det samme gælder, hvis parterne ikke er enige om værdiangivelsen.
K.2.4.1.2 Ejendomme under udstykning
Som udgangspunkt skal også pantebreve, der udstedes med pant i ejendomme
under udstykning, stemples af pantets værdi på pantsætningstidspunktet. Det
samme gælder for ejerpantebreve.
Eksempel:
Der henvises til en offentliggjort afgørelse fra 1985, hvor et
ejerpantebrev angav at have pant alene i en parcel i et påtænkt, men endnu
ikke udstykket areal. Ejerpantebrevet blev tinglyst på hele ejendommen.
Panteretten var ikke betinget af udstykningstilladelse.
Ejerpantebrevet havde på oprettelsestidspunktet pant i hele ejendommen, og
blev stemplet af pålydende og ikke af værdien af den udstykkede parcel (jf.
M.f.Skd. 1985, nr. 159).
Er en panteret imidlertid betinget af f.eks. en ejendoms efterfølgende
udstykning, og hviler panteretten alene på den uudstykkede parcel, kan der
tages hensyn til betingelsen, når stemplet fastsættes - dvs. stempel af
parcellens lavere værdi.
Er der i det stempelpligtige dokument indsat en bestemmelse om, at
panteretten er betinget af en ejendoms efterfølgende udstykning fra
hovedejendommen, vil det ikke give nogen mening at basere en stempelberegning
på grundlag af hele ejendommens værdi. En sådan stempling vil være en
fiktion. Parterne har aftalt en fremtidig udstykning som betingelse for
panteretten, dvs. enten opfyldes betingelsen (der opnås pant i den udstykkede
parcel) eller også falder aftalen helt væk.
Da betingede aftaler er stempelpligtige efter § 8, skal der stemples af
det beløb, der forudsætter, at betingelsen om udstykning gennemføres, dvs. af
parcellens lavere værdi.
Eksempel:
Som eksempel på et tilfælde, hvor pantebrevet ikke skal stemples af hele
ejendommens værdi, kan nævnes afgørelsen refereret i Skat 1990.6.486.
To ejerlejligheder under udstykning blev overdraget ved skøde af 7.
december 1988. Da overdragelsen var betinget af hovedejendommens endelige
udstykning i ejerlejligheder, blev skødet lyst som byrde med frist for
gennemførelse af opdelingen. Køber udstedte den 16. januar 1989 (inden
gennemførelsen af opdelingen) et ejerpantebrev med pant i de to
ejerlejligheder på stort 50 mio. kr., uden personligt gældsansvar.
Ejerpantebrevet var påført erklæring om, at det pantsattes værdi ikke
oversteg 6.199.281 kr. Værdien af resten af ejendommen blev opgivet til
8.919.022 kr. Ejerpantebrevet blev stemplet alene af værdien af de overdragne
lejligheder (6.199.281 kr.).
K.2.4.1.3 Realkreditpantebreve udstedt før et byggeri er påbegyndt
Pantebreve kan stemples af pantets værdi (efter § 57, stk. 4) ved
udstedelsen af pantebrevene. Dette gælder pantebreve, der udstedes til
realkreditinstitutter med pant i endnu ikke iværksatte byggerier og med
realkreditinstituttets forbehold om bindende lånetilbud, når byggerierne er
færdiggjorte. Det samme gælder for pantebreve, der udstedes til sikkerhed for
egentlige forhåndslån, der er ydet i henhold til realkreditlovens § 40, stk.
1. Det følger af Skatteministeriets cirkulære nr. 168 af 30. oktober 1984
samt af ØLD af 18. januar 1984 (M.f.Skd. 1984, s. 473).
Der skal endvidere betales stempelafgift af forskellen mellem
pantebrevenes pålydende og pantets værdi, jf. gældsbrevsstemplet i § 56.
Et værdistemplet pantebrev, hvor pantebrevet senere får påtegning om
ændring af pantet, uden at der afgives ny værdierklæring, skal ikke
efterstemples, når der ved påtegningen alene sker relaksation af en del af
pantet uden samtidig inddragelse af nyt pant (M.f.Skd. 1977, nr. 122).
Realkreditpantebreve udstedt efter et byggeri er påbegyndt
De fastsatte retningslinier for stempling af pantebrevene efter § 57, stk.
4, (jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 168 af 30. oktober 1984) finder også
anvendelse på pantebreve, der er udstedt efter, at byggeriet er påbegyndt
(M.f.Skd. 1985, nr. 65).
K.2.4.1.4 Når pantet er uden værdi
Det er ikke en betingelse for at stemple af pantets værdi, at et pantebrev
angiver, at pantet har en (vis) værdi. Bestemmelsen finder også anvendelse i
de tilfælde, hvor pantet ikke eksisterer fuldt ud eller er helt uden værdi på
det tidspunkt, hvor pantebrevet oprettes. Det medfører, at der ikke skal
betales stempelafgift efter § 57, stk. 4 (Skat 1990.7.557).
K.2.5 Stempelfri sikkerhedsstillelse for ydelsen efter en aftægts- eller
en forsørgelseskontrakt (§ 62, stk. 1, nr. 2)
Rettigheder om aftægts- eller forsørgelseskontrakter er ikke
stempelpligtige, når de ikke kan forlanges afløst af en pengeydelse. Ved
overdragelse af fast ejendom skal rettigheden ikke medregnes til det
stempelpligtige vederlag. Dog skal der mindst betales stempelafgift af
ejendomsværdien, jf. § 34.
Aftægtsrettigheder mv., der lyses pantstiftende, er stempelfri - også når
aftægtsrettigheden kan forlanges afløst af en pengeydelse, eller der er tale
om rene pengeydelser (M.f.Skd. 1976, nr. 82).
Ofte stilles der sikkerhed for opfyldelsen af aftægtsrettigheder mv. i
form af pant i fast ejendom. Dokumenter om sikkerhedsstillelse for ydelser
efter en aftægts- eller forsørgelseskontrakt er stempelfri efter § 62, stk.
1, nr. 2. Den almindelige stempelfrihed for disse kontrakter vil miste noget
af sin betydning, hvis der skal betales stempel ved sikkerhedsstillelsen.
K.2.6 Ombytning af lån (§ 62, stk. 1, nr. 3)
I § 62, stk. 1, nr. 3 er indsat en bestemmelse om stempelfrihed ved
låneombytning.
Bestemmelsen omfatter lån der optages i realkreditinstitutter, Dansk
Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter. Optagne lån i
pengeinstitutter skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Det er
endvidere en betingelse, at pengeinstitutlånet har direkte pant i den faste
ejendom inden for 80 pct. af den senest meddelte offentlige vurdering. Det er
i den forbindelse uden betydning om ejendommen er en erhvervs- eller
beboelsesejendom.
Låneombytningen omfatter også kontantlån, men ikke lån sikret ved
ejerpantebreve eller skadesløsbreve, fordi der ikke er tale om lån, der har
direkte pant i fast ejendom.
Baggrunden for bestemmelsen er, at ombytning af lån med inddragelse af
forskellige realkreditinstitutter og pengeinstitutter ikke er transaktioner,
der kan omfattes af den generelle bestemmelse om stempelfrihed, jf. reglen i
§ 10, stk. 2. Det er ikke de samme parter, der opretter lånedokumentet,
hvilket er en betingelse efter § 10, stk. 2. Derfor er det nødvendigt med en
særlig fritagelsesregel.
Hvorvidt retsforholdets objektive identitet er bevaret, skal fortsat
afgøres efter § 10, stk. 2, jf. afsnit G.4.
Indekslån
Ombyttes et indekslån i et realkreditinstitut med et nyt lån, er det nye
lån stempelfrit i det omfang, det nye låns pålydende svarer til restgælden på
indekslånet på ombytningstidspunktet. Det gælder også, selv om restgælden på
indekslånet på ombytningstidspunktet er større end det beløb, der blev betalt
stempelafgift af ved udstedelse af indekspantebrevet.
K.2.6.1 Samtidighed mellem udstedelsen af det nye lån og indfrielsen af
det gamle lån
Provenuet skal anvendes til indfrielse af et tilsvarende lån eller et
realkreditlignende lån, dvs. et lån omfattet af § 2 i den nu ophævede lov om
realkreditlignende lån. Det betyder, at der skal være en samtidighed mellem
transaktionerne. Det nye afløsende pantebrev skal udstedes senest samtidig
med kvitteringen af det oprindelige pantebrev, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.6.193.
Aflysning af det oprindelige pantebrev
Kvitteringen af det oprindelige pantebrev skal ske inden 1 år regnet fra
tidspunktet for det afløsende pantebrevs anmeldelse til tinglysning. Her skal
der således foreligge en tidsmæssig sammenhæng på op til 1 år mellem det
kvitterede og afløsende pantebrev.
K.2.6.2 Overdragelse mellem kreditorer stempelfri
Endvidere er overdragelse af realkreditlån, realkreditlignende lån eller
pengeinstitutlån mellem de nævnte kreditorer omfattet af bestemmelsen. Det
medfører, at kreditorskifte vedrørende de nævnte pantebreve efter § 62, stk.
1, nr. 3 forløber stempelfrit. Reglen er en undtagelse til den generelle
stempelpligt ved kreditorskifte efter § 72, stk. 1. Stempelfriheden
forudsætter, at der ikke samtidig sker en forhøjelse af lånebeløbet. Ved en
forhøjelse af lånebeløbet skal der forskelsstemples.
K.2.6.3 Betingelser for stempelfrihed
I § 6 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993 (ændret
ved bekendtgørelse nr. 1022 af 13. december 1994) er der fastsat regler for
påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for
stempelfrihed, jf. lovens § 62, stk. 7.
Ved indfrielse af lån
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at stempelfriheden ved
optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende pengeinstitutlån til
indfrielse af tilsvarende lån er betinget af, at der senest ved dokumentets
indlevering til tinglysning på dokumentets første side (eventuelt ved en
henvisning til påtegning på en allonge til dokumentet) er påført en opgørelse
af det stempelpligtige beløb. Det skal angives, om opgørelsen er foretaget på
grundlag af nominelle værdier eller kursværdier. Endvidere skal opgørelsen
have den specifikationsgrad og følge de retningslinier, der anvises i
bekendtgørelsens bilag 2.
Parterne er bundet af de oplysninger, der er afgivet på tidspunktet for
dokumentets indlevering til tinglysning, jf. lovens § 62, stk. 7. Er der på
dette tidspunkt ikke afgivet oplysninger, eller opfylder de afgivne
oplysninger ikke bekendtgørelsens krav, finder reglen om stempelfrihed ikke
anvendelse.
Er det nye lån ydet af et pengeinstitut, er stempelfriheden endvidere
betinget af, at låntager senest på samme tidspunkt har afgivet en dateret og
underskrevet erklæring om, at lånet ikke har sikkerhed ud over 80 pct. af den
på lånetidspunktet meddelte offentlige ejendomsvurdering eller årsregulering,
jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Erklæringen skal fremgå af dokumentets
forside - eventuelt ved en henvisning til en påtegning på en allonge til
dokumentet - og skal være attesteret af långiver på dokumentet.
Stempelfriheden gælder også for de pantebreve, der udstedes ved
omprioritering i henhold til lov nr. 282 af 27. april 1994 om visse
almennyttige boligafdelingers omprioritering, hvorved der udstedes et
selvstændigt pantebrev for omkostningerne forbundet med omprioriteringen, jf.
nævnte lovs § 2, stk. 8. Stempelfriheden er betinget af, at det primære
pantebrev og omkostningspantebrevet er forsynet med de påtegninger, der er
angivet i § 6, stk. 4 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni
1993.
Ved kreditorskifte
Stempelfrihed ved kreditorskifte på de nævnte pantebreve er betinget af,
at den nye kreditor på dokumentets første side har afgivet en dateret og
underskrevet erklæring om, at dokumentet er stempelfrit efter reglen om
kreditorskifte i lovens § 62, stk. 1, nr. 3, jf. § 6, stk. 3 i ovennævnte
bekendtgørelse fra 1993.
K.3 Gældsbreve i forbindelse med fast ejendom
Pantebreve indeholder, udover pantsætningen af den faste ejendom, ofte
tillige en personlig gældspåtagelse. For ejerpantebreve er udgangspunktet, at
der ikke er personlig gældsforpligtelse, medmindre der er aftalt noget andet.
K.3.1 Pantebrevs- og gældsbrevsstempel
I forbindelse med pant i fast ejendom kan det forekomme, at den pantsatte
ejendom ikke rummer pant for hele fordringens beløb. I de tilfælde, kan
pantebreve stemples efter bestemmelsen i § 57, stk. 4, på grundlag af pantets
værdi.
Den del af fordringen, der ikke er dækket af pantet, men alene omfatter
den personlige forpligtelse, skal stemples som gældsbrev. Gældsbreve, der
ikke er stempelpligtige efter andre regler, stemples med 3 promille af det
beløb, som dokumentet lyder på, jf. § 56. Stempelsatsen for den del, der
vedrører gældsbrevsforpligtelsen ved delvis dækkede værdistemplede
pantebreve, udgør 3 promille af forskellen mellem pantets værdi og
pantebrevets pålydende (jf. Skat 1990.7.557).
K.3.2 Udskydelse med betaling af den kontante købesum (§ 58)
Indeholder et skøde en bestemmelse om, at en del af den kontante købesum
skal betales senere end skødets tinglysning som endelig adkomst, skal den del
af skødet stemples efter reglerne om stempling af gældsbreve, jf. § 56. Hvis
der stilles sikkerhed for beløbet, skal der stemples som et pantebrev efter §
57. Det følger af § 58.
Baggrunden herfor er, at hvis beløbet skulle betales inden tinglysning,
ville det blot være et dokument i en gensidig bebyrdende aftale, der ikke er
stempelpligtigt som gældsbrev. Det opfylder ikke gældsbrevslovens regler om
en ensidig påtagelse af en gældsforpligtelse. Ensidigheden indtræder, når
sælgeren har opfyldt sin del af aftalen, dvs. har meddelt endelig adkomst til
ejendommen. Herefter vil en henstand med købesummen være omfattet af
gældsbrevslovens regler. Deponeres den kontante købesum, sidestilles det med
betaling.
Eksempel:
I et tilfælde, hvor den kontante købesum uden betingelser skulle betales
ved overtagelsen af ejendommen, medførte det, at der foruden skødestempel
skulle svares gældsbrevsstempel, fordi overtagelsesdagen lå, efter skødet var
blevet endeligt lyst som adkomst på ejendommen. Der var ikke foretaget
betaling eller deponering inden tinglysningen (M.f.Skd. 1985, nr. 70).
K.4 Brugsrettigheder
K.4.1 Leje- og forpagtningskontrakter (§ 46)
Leje- og forpagtningskontrakter om faste ejendomme m.m. er stempelpligtige
efter lovens § 46.
Stempelpligtige dokumenter
Udover leje- og forpagtningskontrakter om faste ejendomme er
lejekontrakter om lejligheder, værelser, lokaler, eller dele heraf,
stempelpligtige efter bestemmelsen. Det samme er tilfældet med lejekontrakter
om pladser og lignende og om reklame- og skilteplads i og på fast ejendom.
Det følger af lovens § 46, stk. 1. Endvidere er dokumenter om fremleje
stempelpligtige efter samme regler som lejekontrakter, jf. § 46, stk. 3.
Det er kun de nævnte kontrakter om fast ejendom, der skal stemples.
Lejekontrakter mv. vedrørende bl.a. løsøre og skibe skal ikke stemples.
Vedrørende begrebet fast ejendom henvises til pkt. K.1.1.
Aftaler om brugsrettigheder er omfattet af stempelpligten. Det betyder, at
bl.a. leasing- og timeshareaftaler skal stemples efter § 46, med mindre
dokumenterne i stedet (eller tillige) må vurderes som aftaler om overdragelse
af ejendomsret. Da følger stemplingen af lovens kap. 6.
Købepligt
Når en kontrakt skal stemples som en brugsrettighed, udelukker det ikke,
at dokumentet endvidere kan være stempelpligtigt efter andre bestemmelser.
Vedrører et dokument flere selvstændige retsforhold, skal der betales stempel
af hvert retsforhold. Det følger af lovens § 9, stk. 2.
Indrømmer dokumentet lejeren/forpagteren pant i ejendommen, skal det
endvidere stemples som pantebrev efter § 57. Indeholder dokumentet en pligt
for lejeren/forpagteren til at købe det lejede/forpagtede ved kontraktens
udløb, skal dokumentet tillige stemples som overdragelsesdokument efter § 34.
Det er en forudsætning for stemplingen efter § 46, at de årlige vederlag ikke
fragår i købesummen. Er dette tilfældet, skal dokumentet alene stemples efter
§ 34, da de årlige vederlag betragtes som afdrag på købesummen.
Køberet
Indeholder dokumentet en køberet (og ikke en købepligt) skal det alene
stemples efter § 46, jf. § 44, stk. 2.
K.4.1.1 Satsen er 1 pct. af årlig leje (§ 46, stk. 1)
Når kontrakten om brugsrettigheden er indgået for en længere årrække mod
et periodisk forfaldende vederlag, skal den stemples med 1 pct. af den
højeste årlige leje/forpagtningsafgift.
K.4.1.2 Omregning til årlig leje (§ 46, stk. 2)
Skal der i stedet for (eller ved siden af) den årlige
leje/forpagtningsafgift betales et vederlag én gang for alle, omregnes
dette til et årligt vederlag efter § 46, stk. 2.
Kontrakttidens længde
- Ubestemt tid
Bestemmelsens 2. pkt. indeholder regler til at fastsætte kontrakttidens
længde stempelmæssigt. Kontrakter, der er indgået for ubestemt tid, anses for
indgået for et tidsrum på 10 år. Højeste årlige leje findes ved at dele det
aftalte vederlag i 10-års perioden med 10, hvorefter stemplet på 1 pct.
beregnes.
Omregningsreglen gælder ikke for kontrakter, der er indgået for flere
personers livstid; de anses for indgået for et tidsrum på 15 år.
- Flere personers livstid
Stempelafgiften beregnes for kontrakter, der er indgået for en bestemt tid
op til 25 år - dvs. det årlige vederlag findes ved at dividere det aftalte
vederlag med kontraktens tidsrum i år.
- 25 år eller derover
For kontrakter indgået for 25 år eller derover, hvor vederlaget betales
ved kontraktens indgåelse, forhøjes stempelafgiften af vederlaget til det
dobbelte (dvs. afgiftssatsen er 2 pct. af det årlige vederlag). Dette
skyldes, at udlejeren ved lange lejemål kan indvinde en rentefordel ved at få
vederlaget udbetalt på én gang. Oftest er der taget hensyn til dette
ved vederlagets fastsættelse, hvorfor det beregnede årlige vederlag - i
mangel af en særregel - ville blive for lavt.
Eksempel:
Som eksempel på ovennævnte omregning henvises til en offentliggjort
afgørelse fra 1987 (Skat 1987.1.60).
Sagen vedrørte tre lejekontrakter, der var uopsigelige fra udlejers side i
10 år, og som indeholdt bestemmelser om, at lejen skulle forhøjes årligt med
en fast procentdel af forudgående års leje. Eftersom der var tale om 10-årige
lejemål (efter § 46, stk. 1), blev stempelafgiften beregnet med 1 pct. af den
højeste årlige leje. Klageren i sagen havde påstået, at det første års leje
skulle udgøre stempelberegningsgrundlaget.
Afgørelsen fastslår, at stemplet skal beregnes af årslejen, som den
fremtræder i slutåret (i sagen 10-året) for de enkelte lejemål.
Stemplingen af lejekontrakter, der er indgået på ubestemt tid, foregår på
tilsvarende vis. Der anvendes princippet fra § 46, stk. 2 og § 18, stk. 1,
nr. 3 (jf. afsnit E.4.1). Det medfører, at en lejekontrakt, der er indgået på
ubestemt tid, og som indeholder bestemmelse om, at lejen skal forhøjes med
eksempelvis 5 pct. hvert år, skal stemples på grundlag af den beregnede
årsleje for det 10. år.
K.4.1.3 Alm. regler vedr. beregningsgrundlag (§ 15 og § 47)
Er det ifølge kontrakten lejeren/forpagteren, der skal udrede skatter,
afgifter, forsikringspræmier eller prioritetsydelser, der påhviler
ejendommen, skal disse ydelser medregnes til det stempelpligtige vederlag,
jf. § 47. Fastlæggelsen af det stempelpligtige vederlag følger dermed af
almindelige regler. Der henvises endvidere til afsnit E.2 og lovens § 15.
K.4.1.4 Kontrakt kortere end ét år
Er kontrakten indgået for et bestemt tidsrum kortere end ét år,
stemples den med 1 pct. af det samlede vederlag, jf. § 46, stk. 1, 3. pkt.
K.4.1.5 Dokumenter om lejeforhøjelse (§ 48)
Dokumenter om forhøjelse af leje/forpagtningsafgift er underlagt de
almindelige regler om objektiv identitet som betingelse for stempelfrihed,
jf. bestemmelserne i § 10. Det følger endvidere af § 48, stk. 1.
Partsskifte
Bestemmelserne i § 10 om retsforholdets objektive identitet gælder
endvidere i de tilfælde, hvor aftalen om forhøjelse indgås med en anden end
den oprindelige udlejer og/eller bortforpagter.
Den ovennævnte stempelbegunstigende regel, der er en undtagelse til den
almindelige forudsætning om partsidentitet, fremgår præciserende af lovens §
48, stk. 1.
Ny ejer
En ny ejers indtræden i leje- eller forpagtningskontrakter sker
stempelfrit efter § 73, stk. 3.
Ny lejer
Det er alene en ny ejers indtræden i en bestående leje- eller
forpagtningskontrakt, der er undergivet stempelfrihed. Overdragelse af en
lejers/forpagters rettigheder falder udenfor fritagelsesbestemmelsen.
Dokumentet skal stemples efter § 72, stk. 5, jf. afsnit K.7.1.8. Kommer der
en ny lejer som følge af en fremlejeaftale, skal dokumentet stemples som
lejekontrakt, jf. § 46, stk. 3.
Stempelfri forhøjelse (§ 48, stk. 2)
Fritaget for stempelafgift, er dokumenter, hvorved
leje-/forpagtningsafgiften forhøjes med forholdsvis små beløb, der pålægges
af det offentlige eller efter takster, som er fastsat eller godkendt af det
offentlige.
Fritagelsen forhindrer betalingen af små stempelbeløb og gælder alene, når
forhøjelsen skyldes de forhold, der direkte er nævnt i bestemmelsen. Dvs.
stigning i skatter, afgifter og andre ydelser, der af det offentlige pålægges
ejendommen, eller stigning i wc- og vandafgifter, elektricitets-,
renovations- og skorstensfejningsbidrag eller lignende.
Andre forhøjelser er ikke omfattet af bestemmelsen.
K.4.2 Servitutter (§ 49)
Dokumenter, der indeholder servitutter, stemples efter reglerne i § 49.
Med servitut forstås ikke blot en adgang til en begrænset råden over den
faste ejendom, men tillige adgangen til opretholdelse af en vis tilstand på
en ejendom, jf. M.f.Skd. 1970, nr. 26.
K.4.2.1 Stempling som lejekontrakter
De dokumenter, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, behandles som
lejekontrakter i stempelmæssig henseende efter § 49. Afgiften skal dog som
minimum udgøre 50 kr. Det følger heraf, at dokumenter om ret til tage tørv,
brunkul, rør, kalk, ler, sten, grus og lignende fra en ejendom skal stemples
efter reglerne i §§ 46-48. Det samme er tilfældet med dokumenter om jagt- og
fiskeriret og lignende rettigheder, jf. § 49, stk. 1.
K.4.2.2 Andre servitutter (50 kr.)
For dokumenter om andre servitutrettigheder udgør stemplet et fast beløb
på 50 kr. Det følger af § 49, stk. 2.
K.4.2.3 Servitutter der falder udenfor bestemmelsen
Stempelfri er servitutter, der følger af bestemmelser, som hjemler
udfærdigelse af deklarationer, der kan tinglyses som servitutter på faste
ejendomme. Det er dog en forudsætning, at deklarationerne udfærdiges af en
offentlig myndighed som led i en forvaltningsakt, typisk fra en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, en styrelse/direktorat mv. (jf. M.f.Skd.
1979, nr. 92).
K.4.2.4 Private deklarationer (stempelpligtige)
Deklarationerne er derimod stempelpligtige efter § 49, stk. 2, hvis de
udfærdiges af ejendommens ejer. Der er tale om stempelpligtige private
deklarationer. Til belysning af sondringen mellem stempelpligtige private
deklarationer og de stempelfri deklarationer, henvises der til
offentliggjorte meddelelser fra 1977 og 1978, jf. henholdsvis M.f.Skd. 1977,
nr. 123 og 1978, nr. 59.
Eksempel:
Som eksempel på en stempelpligtig servitut kan nævnes tilfældet, hvor en
ejer af en ejendom giver datteren en køberet til ejendommen. Da retten kan
tinglyses servitutstiftende, er dokumentet indeholdende køberetten
stempelpligtigt med 50 kr. efter § 49, stk. 2.
Eksempel:
Endvidere er en allerede stemplet fjernvarmekontrakt stempelpligtig efter
§ 49, stk. 2, hvis kontrakten tinglyses servitutstiftende på forbrugerens
ejendom, jf. M.f.Skd. 1972, nr. 106.
Tinglyses en lejekontrakt er det ikke ensbetydende med, at der derved er
stiftet en stempelpligtig servitutrettighed. Eksempelvis skal en allerede
stemplet lejekontrakt, der anmodes tinglyst, ikke som følge heraf yderligere
stemples efter § 49, stk. 2 (jf. Skat 1986.6.420).
Hvis overdrageren af en fast ejendom har forbeholdt sig selv eller
tredjemand en brugs- eller servitutret med hensyn til den overdragne ejendom,
er et dokument herom ikke stempelpligtigt, medmindre der skal lægges
periodisk vederlag for retten. Det følger af § 35, jf. endvidere afsnit
K.1.2.6. Retten kan stempelfrit tinglyses servitutstiftende.
K.4.2.5 Andre regler om stempelfrihed
Endvidere er visse deklarationer stempelfri i henhold til lovens
specialregler, jf. lovens afsnit III, specielt § 79 og § 81, og afsnit I.2.
K.5 Entreprisekontrakter (§ 50, stk. 1)
Entreprisekontrakter om bygge- og anlægsarbejder på faste ejendomme
stemples med 1 promille af vederlaget, jf. § 50, stk. 1, 1. pkt. Samme sats
skal anvendes på entreprisekontrakter om forandring og reparation af faste
ejendomme.
Reglen gælder alene for faste ejendomme, der er beliggende her i landet.
K.5.1 Definition af entreprise
Ved entreprise forstås en aftale, hvor byggeprocessen aftales i form af
entrepriseaftaler mellem bygherren og en eller flere entreprenører, hvorved
entreprenøren mod betaling skal præstere et bestemt arbejdsresultat (en
bygning, et anlæg eller en del heraf).
Kontrakter om personligt arbejde (arbejdskontrakter) er stempelfri. Ved
sondringen mellem arbejdskontrakter og entreprisekontrakter tillægges det
betydning, at entreprenører udfører et selvstændigt stykke arbejde, uden at
der eksisterer noget over/underordnelsesforhold i relation til bygherren.
Entrepriseaftalen adskiller sig fra en leveranceaftale ved også at rumme
en arbejdsproces på byggestedet (montering, fremstilling, indføjning mv.).
Til en entrepriseaftale henhører typisk materialer, der er genstand for
arbejdsprocesserne, samt endvidere projektering og transportydelser.
En kontrakt om levering eller tilvirkning af løsøre, falder uden for
stempelpligten efter § 50. Stempelpligten følger af § 41, jf. afsnit L.1
nedenfor.
Stempelpligten omfatter alene entreprisekontrakter om bygge- og
anlægsarbejder på faste ejendomme, samt entreprisekontrakter om ejendommenes
forandring og reparation. Undtaget fra stempelpligt er dermed
"entreprisekontrakter" om udførelse af servicefunktioner og
"entreprisekontrakter" om kørsel og befragtning.
En kontrakt mellem en bygherre på den ene side og arkitekter, ingeniører
og lignende teknikere under byggeriet på den anden side er stempelpligtig som
entreprisekontrakt, når vedkommende arkitekt mv. har påtaget sig selve
udførelsen af byggeriet eller anlægsarbejdet. Ledelsen af eller tilsynet med
byggeriet er ikke tilstrækkeligt til at medføre stempelpligt efter
bestemmelsen.
K.5.1.1 Underentreprenøraftaler
Overdrager en entreprenør dele af udførelsen til en eller flere
underentreprenører, omfattes sådanne aftaler tillige af bestemmelsens
anvendelsesområde. Stempelpligten er en følge af bruddet på retsforholdets
identitet. Retsforholdets objektive identitet er bevaret, hvorimod dets
subjektive identitet er brudt ved, at retsforholdets parter (entreprenør og
underentreprenør) ikke er de samme (som bygherre og entreprenør).
Eksempel:
Til belysning af sondringen mellem entreprisestempel og stempel af et
overdragelsesdokument, henvises der til en afgørelse omtalt i pkt. K.1.1.2
(TOLD-SKAT Nyt 1992.7.225). Et overdragelsesdokument vedrørende en grund med
påstøbt sokkel til et hus, og hvor der samtidig indgås aftale om opførelse af
et hus, skal dels stemples af værdien af grund og sokkel efter § 34, dels
stemples af resten af overdragelssummen som entreprisekontrakt efter § 50.
K.5.2 Undtagelse fra stempelpligten
Er bygherren en statsinstitution, er en entreprisekontrakt mellem denne
bygherre og en entreprenør stempelfri, jf. fritagelsesbestemmelsen i § 79,
stk. 1, nr. 4. Se endvidere afsnit I.2.4.
K.5.3 Sikkerhedsstillelse i entrepriseforhold
Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant i øvrigt eller kaution skal
stemples med 3 promille af det pant- eller kautionssikrede beløb, jf. § 57,
stk. 1, 2. pkt.
Ofte skal entreprenøren stille sikkerhed over for bygherren for opfyldelse
af sine forpligtelser. Det er ensbetydende med, at garantidokumenter (f.eks.
bankgarantier, kautionsforsikringer mv.) ofte indgår blandt dokumenterne i et
entrepriseforhold.
K.5.3.1 Sammenhængen mellem entreprise- og sikkerhedsstempel (§ 57, stk.
5)
Lovens § 57, stk. 5 indeholder en regel, der bl.a. belyser sammenhængen
mellem entreprisestemplet (1 promille efter § 50, stk. 1) og
sikkerhedsstemplet (3 promille efter § 57, stk. 1). Er der oprettet et
stempelpligtigt dokument (en entreprisekontrakt) om stiftelsen af den ret,
for hvilken der stilles sikkerhed, nedsættes stempelafgiften efter § 57, stk.
1 (dvs. afgiften af f.eks. en bankgaranti) med afgiften vedrørende
entreprisekontrakten. Det fremgår af § 57, stk. 5.
Reglen medfører, at den del af entreprisekontrakten, der er stillet
sikkerhed for, fragår i stemplet for dokumentet, som indeholder
entreprenørens sikkerhedsstillelse.
Eksempel:
Stemplet vedr. et garantidokument, der stiller sikkerhed for 15 pct. af
entreprisesummen nedsættes med 15 pct. af stemplet fra entreprisekontrakten.
Det skyldes, at garantien kun er stillet for en del (15 pct.) af
entreprisesummen.
Når entreprisekontrakter stemples med 1 promille og et dokument om
sikkerhedsstillelse med 3 promille, beregnes stemplet af sikkerhedsstillelsen
matematisk ved, at sikkerhedsstillelsen stemples med 2 promille (jf.
endvidere M.f.Skd. 1981, nr. 67 og Skat 1986.2.166).
Reglen i § 57, stk. 5 finder anvendelse selv om dokumentet vedrørende
sikkerhedsstillelsen er udstedt før dokumentet vedrørende den ret, der
stilles sikkerhed for (f.eks. en entreprisekontrakt). Garantidokumentet skal
stemples med 3 promille, jf. § 57, stk. 1. Den efterfølgende
entreprisekontrakt skal stemples med 1 promille (jf. § 50) efter § 57, stk. 5
af det beløb, hvormed kontraktsummen overstiger garantibeløbet (jf. Skat
1986.2.166).
K.6 Opdeling i ejerlejligheder (§ 45 A)
Når en ejendom opdeles i ejerlejligheder, gælder der forhøjede satser for
stempling af dokumentet vedrørende opdelingen, jf. § 45 A.
Stempelbeløbet er 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, der er optaget til
anmeldelse i fortegnelsen over ejerlejlighederne, som indleveres i
forbindelse med anmeldelsen til tinglysningskontoret.
Reglen gælder dokumenter om anmeldelse om opdeling af en ejendom i
ejerlejligheder samt tillige dokumenter om ændring af tidligere tinglyst
anmeldelse.
Eksempel:
Der henvises til en afgørelse, hvor en ejendom, der var opdelt i tretten
ejerlejligheder, erhvervedes af en ny ejer, som derefter foretog en ombygning
af en af ejerlejlighederne. Ved ombygningen fremkom yderligere tre
ejerlejligheder i ejendommen. Der blev betalt afgift pr. ejerlejlighed i
anledning af anmeldelsen om forøgelse af antallet af ejerlejligheder
(M.f.Skd. 1979, nr. 58).
Er der givet byggetilladelse for den ejendom, hvori ejerlejligheden er
beliggende inden den 1. juli 1966, skal der betales stempelafgift med 4.500
kr. pr. lejlighed.
Der henvises endvidere til Skatteministeriets cirkulære nr. 89 af 15.
april 1977.
I forbindelse med gennemgribende ombygninger af ejendomme kan der opstå
tvivl, om der ved ombygningen er fremkommet en ny ejendom, der kan betragtes
som omfattet af den lavere afgift på 1.500 kr., eller om den må antages at
være en ombygning på en ejendom, hvis byggetilladelse forelå før den 1. juli
1966. Til belysning af sondringen henvises der til Østre Landsrets dom af 3.
marts 1993 (TfS 1994,39) og Østre Landsrets dom af 22. juni 1994 (TfS
1994,548). Dommene er udtryk for domstolenes restriktive fortolkning af, om
der er tale om en nybygning.
Stempelpligten indtræder først, når dokumentet er indleveret til
tinglysning, jf. afsnit D.2.7. Dette er i modsætning til de almindelige
regler.
K.7 Overdragelse af rettigheder og overtagelse af forpligtelser
K.7.1 Kreditorskifte (§ 72)
Reglerne om stempel ved kreditorskifte fremgår af § 72.
Dokumenter om overdragelse af allerede eksisterende gælds- og pantebreve
vedrørende fast ejendom er omtalt i § 72, stk. 1. Transportdokumenterne
stemples, som om der stiftes et nyt retsforhold, men der betales afgift efter
de satser, der gælder for det retsforhold der overdrages. Personskiftet på
kreditorsiden, hvor der inddrages flere parter i retsforholdet, kan betragtes
som et brud på retsforholdets identitet med stempelpligt til følge.
Hvis derimod en kreditor transporterer et pantebrev til debitor, som
derefter videretransporterer pantebrevet til en ny kreditor, er
videreoverdragelsen en ny pantsætning. Denne er ikke omfattet af § 72, men i
stedet af § 57.
Overdragelse til eje eller sikkerhed
Overdragelsen kan ske enten til eje eller til sikkerhed, jf. § 72, stk. 7.
Ved overdragelse til eje sker der rådighedsberøvelse, og pantebrevet
kommer i ejerens besiddelse. Det samme er tilfældet ved overdragelse til
sikkerhed. Der sondres således ikke mellem, om overdragelsen sker til
sikkerhed eller til eje. Der stemples efter reglerne som overdragelse til
eje, jf. bestemmelsens stk. 7.
Overdragelsen til eje eller sikkerhed kan ske ved, at gældsbrevet eller
pantebrevet transporteres til den nye ejer/sikkerhedshaver ved en påtegning.
Sker overdragelsen af ejendomsretten til rettigheden (pantebrevet eller
gældsbrevet) ved, at der oprettes en købekontrakt, ændrer det ikke ved, at
reglen i § 72, stk. 1 finder anvendelse.
Pantsætning
Er pantebrevet eller gældsbrevet derimod håndpantsat, kan reglen i § 57,
stk. 5 finde anvendelse. I så fald kan stemplet vedrørende et dokument om
overdragelse til håndpant til sikkerhed for gældsfordringen helt eller
delvist nedsættes, eftersom stemplet vedrørende skylddokumentet kan modregnes
- forudsat, at skylddokumentet er stemplet. Dokumentet, hvorved pantebrevet
eller gældsbrevet pantsættes, er et dokument om sikkerhedsstillelse, jf. §
57, stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse for stempelreduktionen, at pantet er
stillet for netop det og kun det gældsforhold, hvorom der er oprettet et
stemplet dokument.
Kun viljesbestemte overdragelser
Overdragelsen skal være udtryk for en viljesbestemt overdragelse. Undtaget
fra stempelpligt er overdragelser, der effektueres som følge af
retsforfølgning.
K.7.1.1 Transporten afviger fra hoveddokumentets indhold
Når den transporterede rettighed i omfang afviger fra det, som er angivet
i hoveddokumentet, er det transportens indhold, der er afgørende for
stemplets beregning. Hvis der f.eks. er tale om et gældsbrev med forfaldne
renter, skal der stemples af gældsbrevets pålydende/restgæld plus
renterestancernes beløb, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 18.
Et gældsbrev, der er nedbragt ved afdrag, skal kun stemples af gældens
restbeløb på transporttidspunktet.
K.7.1.2 Vederlagets størrelse for transporten er uden betydning
Der skal kun betales stempel af den rettighed, der overdrages. Det
betyder, at hvis der i forbindelse med overdragelsen betales et større eller
mindre beløb end den overdragne rettigheds pålydende/restgæld, betales der
kun stempel af det beløb, rettigheden lyder på. Der tages altså ikke hensyn
til tranporterklæringens højere eller lavere kurs i forhold til rettighedens
værdi på transporttidspunktet.
K.7.1.3 Kreditorskifte/ ejerpantebreve
Ejerpantebreve indeholder både en debitorforpligtelse og en
kreditorrettighed.
Når et ejerpantebrev, der er udstedt af to eller flere personer, forsynes
med en påtegning, hvorefter den ene part transporterer samtlige rettigheder
til den eller de andre udstedere, skal der kun svares stempelafgift af den
ideelle anpart der overdrages. Retsforholdet anses i øvrigt for at have
bevaret sin identitet. Det samme gør sig gældende, hvor en eller flere
udstedere udtræder, uden at dette sker ved en formelig transport, jf.
Skatteministeriets cirkulære nr. 96 af 11. juni 1981 og Horsens By- og
Herredsrets dom af 21. januar 1981 (M.f.Skd. 1981, s. 309).
Eksempel:
I Østre Landsrets dom af 6. marts 1992 (TfS 1992,188) var overdragelsen
ikke udtrykt i en egentlig transporterklæring. Et ægtepar havde udstedt et
ejerpantebrev med pant i deres fælles ejendom. Da ejendommen blev solgt,
hvori ejerpantebrevet havde pant, aflystes ejerpantebrevet. Det var en
betingelse for aflysningen, at et nyt ejerpantebrev udstedt alene af manden
kunne tinglyses. Dette havde pant i en anden ejendom, som manden ejede alene.
Landsretten fandt, at hustruen var udtrådt som medpantestifter, og at dette
måtte behandles som transport af rettigheder (efter § 72, stk. 1). Det
medførte, at der skulle betales halv stempelafgift af kreditorrettighederne i
henhold til det oprindelige ejerpantebrev.
Overtagelsen af debitordelen af ejerpantebrevet vil kunne ske stempelfrit,
jf. pkt. K.7.2 om § 73.
K.7.1.4 Forholdene på transporttidspunktet er afgørende
Kreditorskifte i henhold til et værdistemplet pantebrev medfører, at den
oprindelige erklæring om pantets værdi ikke kan lægges til grund ved
transporten. Det forudsættes, at der ikke samtidig sker en overdragelse af
den pantsatte ejendom. Ved transporten af pantebrevet er der etableret et nyt
retsforhold. Der skal derfor enten betales stempel af det transporterede
beløb eller af en ny værdierklæring i forbindelse med transporten (jf.
M.f.Skd. 1974, nr. 61, 1. del).
Transport af et oprindeligt stempelfrit dokument
Selv om det dokument, der overdrages, er stempelfrit, er dette ikke
ensbetydende med, at transporten er stempelfri. Det skal i givet fald fremgå
af en specialbestemmelse i loven, at også transporten/overdragelsen er
stempelfri, jf. eksempelvis § 81, stk. 2 om overdragelse af massegældsbreve.
K.7.1.5 Ensidige og gensidige transporterklæringer er stempelpligtige
Udover ensidige transportoverdragelser (gældsbreve og pantebreve under
stk. 1) er overdragelse af rettigheder i gensidigt bebyrdende aftaler tillige
omfattet af stempelpligten (efter § 72). Sælgerens rettighed i følge en
gensidig aftale og køberens ret vedrørende en fast ejendom er også omfattet
af bestemmelsen. Det følger af § 72, stk. 3 henholdsvis stk. 4. Disse
dokumenter stemples tillige med de satser, der gælder for det allerede
indgåede retsforhold. Bestemmelsen i stk. 4 vedrører alene overdragelse af
køberens ret og altså ikke sælgerens ret. Sælgerens ret ifølge en
købekontrakt (retten til restkøbesummen) skal stemples efter stk. 3.
K.7.1.6 Overdragelse af retten til pengeydelser, sikret ved pant i fast
ejendom (§ 72, stk. 3)
Dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser skal som
udgangspunkt stemples med 1 promille af det beløb, der overdrages, jf. lovens
§ 72, stk. 3, 1. pkt. Er det overdragne beløb imidlertid sikret ved underpant
i fast ejendom, udgør stempelsatsen 1,5 pct. Det følger af bestemmelsens 2.
pkt, hvorved der drages en parallel til stempelsatsen for pantebreve, jf. 1,5
pct. efter § 57, stk. 1. Der er endvidere kongruens med stempelsatsen efter §
57, når det overdragne beløb er sikret ved andet pant eller kaution, jf.
afsnittene L.4.1.1, M.2.3, N.6.1.1 og R.3.3.
Der skal stemples af det beløb, der overdrages. Det er uvedkommende for
stempelberegningen, hvad erhververen skal betale overdrageren. Over- eller
underkurser i forbindelse med rettighedens overdragelse er således uden
betydning.
Eksempel:
Stempelsatsen 1,5 pct. skal f.eks. anvendes i forhold til et dokument om
transport af et tilgodehavende i henhold til et frivilligt forlig, når
tilgodehavendet er sikret ved udlæg i fast ejendom.
Som oftest vil en ret til en pengeydelse ikke blot hvile på en almindelig
fordring, men være sikret i form af et pantebrev med underpant i fast
ejendom. Stemplet følger da af § 57 og § 72, stk. 1.
K.7.1.7 Overdragelse af køberens ret (§ 72, stk. 4)
Hvis rettighederne i henhold til en købeaftale overdrages, skal der
stemples som en ny købekontrakt. Stemplet beregnes af købekontrakten, hvad
enten den skal betales til sælgeren eller den oprindelige køber
(overdrageren). Dokumentet stemples efter reglerne i lovens kapitel 6 efter
bestemmelserne vedrørende fast ejendom.
Reglen finder tillige anvendelse, hvis en bygherres rettigheder i henhold
til en entreprisekontrakt overdrages, jf. om entreprise afsnit K.5.
K.7.1.8 Overdragelse af brugsrettigheder mv. (§ 72, stk. 5)
I lighed med de tidligere beskrevne dokumenter om overdragelse af
rettigheder skal overdragelsesdokumenter vedr. brugsrettigheder og andre
lignende rettigheder stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold
vedrørende den ret, der overdrages, jf. § 72, stk. 5. Der henvises til §§
46-49 og afsnit K.4 vedrørende stempling af de nævnte rettigheder.
Der skal stemples af det vederlag, der relaterer til betalingen for brugen
af den konkrete rettighed. Det er uvedkommende for stempelberegningen, hvad
erhververen skal betale overdrageren.
K.7.1.9 Stempelfri transport
Ikke alle transporter af kreditorrettigheder skal dog stemples.
K.7.1.9.1 Transport til debitor (§ 72, stk. 6, nr. 1)
Dokumenter om overdragelse af en fordring til debitor er stempelfri, jf. §
72, stk. 6, nr. 1. Reglens anvendelsesområde dækker gælds- og pantebreve, der
overdrages til debitor.
Reglen har baggrund i, at retsforholdet betragtes som ophørt ved, at
debitor får overdraget kreditorrettighederne. Derved mister transporten
relevans i stempelmæssig henseende.
Fordringen skal bestå på overdragelsestidspunktet
Stempelfriheden forudsætter, at der består en fordring, som transporteres
til debitor. Er dokumentet, der oprindelig var bærer af fordringen, efter sit
indhold udløbet forud for transporten, finder reglen ikke anvendelse. Se
endvidere Østre Landsrets dom af 17. juni 1977 (M.f.Skd. 1977, s. 299), hvor
pantebrevet i forbindelse med indfrielsen var forsynet med en
kvitteringspåtegning. Retsforholdet er ophørt, hvorfor der ikke er tale om en
transport af en fordring til debitor.
Overdragelse af fordring til debitor og indfrielse af gæld
Det er en betingelse for reglens anvendelse, at der både sker en
indfrielse af gælden og sker en overdragelse af fordringen til debitor. Den
stempelfri transport til debitor gælder kun den fordring, der resterer på
overdragelsestidspunktet.
Eksempel:
En påtegning om transport af et pantebrev til en indfriende debitor var i
en sag fra 1984 omfattet af stempelfriheden efter § 72, stk. 6, nr. 1. Ved
transportpåtegningen omdannedes pantebrevet til et ejerpantebrev for så vidt
angik restgælden (jf. M.f.Skd. 1984, nr. 104). Pantebrevet blev i forbindelse
med omdannelsen til ejerpantebrev opskrevet fra en restgæld på 26.825 kr. til
pantebrevets oprindelige hovedstol (50.000 kr.). Det fremgik, at der var sket
overdragelse af fordringen til debitor - der var i sagen tale om endelig
overdragelse - i anledning af egentlig indfrielse af restgælden.
Transportpåtegningen passerede stempelfrit for restgældsbeløbet, hvorimod
forskelsbeløbet (23.175 kr.) blev stemplet efter § 57.
Eksempel:
Et pengeinstitut kunne ikke stempelfrit ombytte et almindeligt pantebrev
med et ejerpantebrev. Det almindelige pantebrev var udstedt til
pengeinstituttet for et lån ydet af pengeinstituttet. Låntageren fik
transport på det almindelige pantebrev, og gav det derved opståede
ejerpantebrev i håndpant til pengeinstituttet. Ombytningen kunne ikke passere
stempelfrit efter reglen i § 72, stk. 6, nr. 1, da der ikke var tale om en
overdragelse af fordringen til debitor i anledning af en egentlig indfrielse
af gælden (jf. M.f.Skd. 1976, nr. 20).
Indfrielsen kan ske ved gaveoverdragelse
Indfrielsen af gæld kan stempelfrit ske ved, at gælden transporteres til
debitor som gave, jf. M.f.Skd. 1980, nr. 52.
Skadesløsbreve
Skadesløsbreve kan tillige overdrages til debitor stempelfrit. Overdrager
debitor derimod skadesløsbrevet videre til tredjemand til eje eller pant,
skal dokumentet om overdragelsen stemples som et nyt pantebrev. Endvidere
skal en overdragelse af et skadesløsbrev fra den oprindelige kreditor direkte
til en anden af debitors kreditorer, til sikkerhed for dennes tilgodehavende
hos debitor, stemples som et nyt pantebrev (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 128).
Et skadesløsbrev kan ikke stempelfrit omdannes til et ejerpantebrev. Et
skadesløsbrev sikrer alene et underliggende skyldforhold mellem debitor og en
bestemt angiven kreditor. Debitor (pantsætter) behøver ikke at erkende at
skylde noget bestemt beløb, og fordringens aktuelle størrelse behøver ikke at
fremgå ikke af dokumentet (jf. ovennævnte meddelelse fra 1977).
K.7.1.9.2 Overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer af pantet (§ 72, stk.
6, nr. 2)
Også dokumenter om overdragelse af ejerpantebreve til ny ejer af pantet er
stempelfri. Det følger af § 72, stk. 6, nr. 2, der er afledt af reglen i
bestemmelsens stk. 6, nr. 1.
Reglen om stempelfrihed finder anvendelse uanset om ejerpantebrevet er
stemplet af pålydende eller af pantets lavere værdi. Når et ejerpantebrev er
stemplet på grundlag af pantets værdi - og det overdrages til ny ejer af
pantet - skal transporten ikke efterstemples. Der skal hverken stemples efter
pantebrevets pålydende eller efter en ny erklæring om pantets værdi. Sådanne
transporter er stempelfri efter bestemmelsens stk. 6, nr. 2.
Dette gælder alene for transporter til debitor. Der er tale om en
fravigelse af den generelle regel om, at transportpåtegninger på
værdistemplede pantebreve skal forsynes med en erklæring om pantets værdi på
transporttidspunktet (medmindre påtegningen skal stemples efter § 57 af
pantets pålydende, jf. afsnit K.2.4).
En ny ejers overtagelse af et ejerpantebrev er stempelfri efter reglen i §
72, stk. 6, nr. 2 selv i de tilfælde, hvor ejerpantebrevet i forbindelse med
overtagelsen påføres et personligt gældsansvar (jf. M.f.Skd. 1975, nr. 61).
Endvidere finder reglen anvendelse i de tilfælde, hvor kun en del af
kreditorrettighederne transporteres.
Eksempel:
I 1985 offentliggjordes en afgørelse, hvor en påtegning kunne passere
stempelfrit (ikke alene efter § 72, men tillige i medfør af § 73). Der var
tale om et ejerpantebrev med pant i to faste ejendomme. Ejerpantebrevet kunne
stempelfrit forsynes med en påtegning om overførsel til ny ejer af den ene
ejendom. Både den oprindelige ejer og den nye ejer fremtrådte som panthavere
og pantsættere i henhold til dokumentet (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 42).
K.7.2 Debitorskifte (§ 73)
Dokumenter om overtagelse af forpligtelser, hvorved en person indtræder
som forpligtet i et retsforhold i stedet for den tidligere forpligtede, skal
stemples efter reglerne for stiftelse af et nyt retsforhold vedrørende den
forpligtelse, der overtages. Det følger af § 73, stk. 1.
K.7.2.1 Stempelpligtige dokumenter (§ 73, stk. 1 og 2)
I bestemmelsens stk. 2 anføres regler vedrørende solidariske skyldforhold.
Dokumenter, hvor en person indtræder som meddebitor i et solidarisk
skyldforhold, skal stemples af den del af skylden, der falder på den
indtrædende. En person kan stempelfrit udtræde af et solidarisk skyldforhold,
når en ny skyldner ikke indtræder i stedet for.
Brud på retsforholdets identitet
I lighed med reglerne vedrørende overdragelse af kreditorrettigheder (jf.
§ 72) bygger reglerne vedrørende debitorskifte på samme grundlæggende
antagelse, at overtagelse af forpligtelser - i henhold til gælds- og
pantebreve - skal stemples som nyudstedte dokumenter. Ved debitorskiftet (som
det er tilfældet ved kreditorskifte) sker et brud på retsforholdets
subjektive identitet, jf. afsnit G.3.
Krav om samtykke
Et debitorskifte kræver som udgangspunkt samtykke fra kreditor/den
berettigede for at få retsvirkning, jf. de obligationsretlige regler. Afledt
heraf kræves der efter § 73 - til forskel fra reglen i § 72 - samtykke fra
den berettigede/kreditor for, at overdragelse finder sted og dermed indtræden
af stempelpligt.
K.7.2.2 Debitorskifte (§ 73, stk. 1 og 3)
Der skal stemples, som om der er stiftet et nyt retsforhold, når der sker
et debitorskifte, som kræver kreditors samtykke, jf. § 73, stk. 1. Der skal
betales stempel af den gældsandel den nye debitor overtager på
indtrædelsestidspunktet. Dvs., at der skal stemples af gælds- eller
pantebrevets pålydende eller restgæld på det tidspunkt, hvor den nye debitor
indtræder.
Reglen har karakter af at være hovedreglen vedrørende debitorskifte.
Foreligger der imidlertid et gældsforhold vedrørende fast ejendom er
undtagelsesbestemmelserne i stk. 3, nr. 1 og 2 den reelle hovedregel, jf.
nedenfor.
K.7.2.2.1 Den personlige gæld indestår uden kreditors samtykke
Er det aftalt i pantebrevet, at den personlige gæld indestår i tilfælde af
ejerskifte, er erhververen indtrådt i den personlige forpligtelse, når hans
ret er tinglyst. Overdrageren er frigjort for den personlige forpligtelse, og
det kan ske uden pantekreditors samtykke, jf. tinglysningslovens § 39. Det
betyder, at debitorskifte vedrørende det personlige gældsansvar ved
panteoverdragelser, som er omfattet af tinglysningslovens 39, ikke skal
bedømmes efter den generelle regel om kreditorsamtykke som nævnt i § 73, stk.
1, men efter fritagelsesbestemmelsen i stk. 3.
K.7.2.2.2 Stempelfrihed (§ 73, stk. 3, nr. 1)
En ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge et pantebrev
i fast ejendom, er stempelfri, hvis gælden ikke kan forlanges udbetalt i
tilfælde af ejerskifte. Det følger af § 73, stk. 3, nr. 1.
Bestemmelsen omfatter ikke ejerpantebreve uden personligt gældsansvar,
idet der ikke er knyttet nogen personlig forpligtelse, som erhververen kan
indtræde i og dermed frigøre overdrageren for (jf. Skat 1987.6.410 vedr.
Højesterets dom af 23. april 1987).
Bestemmelsen omfatter derimod indekslån, som køber overtager, jf.
Skatteministeriets cirkulære nr. 51 af 29. marts 1982. Endvidere er
skadesløsbreve omfattet for så vidt angår sælgerens personlige gæld på
overdragelsestidspunktet.
K.7.2.2.3 Gældens forfald ved ejerskifte
Er der imidlertid tale om, at hele eller en del af pantebrevets gæld
forfalder ved ejerskifte, vil der, såfremt den tidligere pantebrevsdebitor
ønsker at blive frigjort for denne del af den personlige gældsforpligtelse,
enten skulle ske betaling eller meddeles samtykke af kreditor for, at den
tidligere debitor kan blive frigjort.
Det vil i så fald ikke være omfattet af § 73, stk. 3, nr. 1. Også i dette
tilfælde er der imidlertid åbnet mulighed for fritagelse for stempelafgift.
Stempelfri er en ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge
et pantebrev i fast ejendom, når pantebrevet kun giver sikkerhed i den faste
ejendom med tilbehør, jf. bestemmelsens stk. 3, nr. 2.
Denne bestemmelse omhandler også ejerpantebreve med personligt
gældsansvar. Det betyder, at hvor der sker overdragelse af et ejerpantebrev
med et personligt gældsansvar til en ny ejer af pantet, vil også den
personlige gældsforpligtelse i henhold til pantebrevet være stempelfri blot
efter § 73, stk. 3, nr. 2., jf. pkt. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 94
af 8. juli 1983. Det forudsætter, at der stadig foreligger et ejerpantebrev,
herunder at kreditorrettighederne er tiltransporteret den nye ejer af pantet.
Det brede virkeområde for bestemmelsens stk. 3, nr. 2 bevirker, at der
gælder en generel stempelfrihed for gældsoverdragelser, når pantebrevet kun
giver sikkerhed i fast ejendom med tilbehør. Det er herved uden betydning, om
pantebrevet giver panthaveren ret til at opsige gælden ved ejerskifte.
Dette gælder tillige for indekslån og skadesløsbreve, der også er omfattet
af bestemmelsen.
K.7.2.2.4 Ejerskiftet skal være tinglyst
I relation til bestemmelsens stk. 3, nr. 1 og 2 skal den nye ejer have
erhvervet retten i henhold til et tinglyst ubetinget skøde.
K.7.2.2.5 Erhvervelse af ejendom ved tvangsauktion (kreditor bliver både
debitor og kreditor)
Det kan forekomme, at en panthaver overtager den pantsatte ejendom på
tvangsauktion, og herved opnår status som både debitor og kreditor i henhold
til sit eget pantebrev i ejendommen. Herved opstår der et ejerpantebrev som
ved en senere overdragelse ikke stempelfrit kan anvendes som et
sælgerpantebrev. Den nye køber af ejendommen kan ikke stempelfrit indtræde
som debitor. Et pantebrev, der ved tvangsauktion kun har opnået delvis
dækning, anses ikke for bortfaldet og vil senere kunne anvendes som
ejerpantebrev for pålydende, jf. pkt. 3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 94
af 8. juli 1983.
K.7.2.2.5.1 Undtagelse - realkreditinstitutter mv.
Det ovennævnte gælder imidlertid ikke, hvor det er et realkreditinstitut,
der har overtaget ejendommen.
Overtager et realkreditinstitut mv. en ejendom på tvangsauktion for et
bud, der delvist dækker et af instituttets pantebreve, kan den ny køber ved
ejendommens videresalg stempelfrit overtage restgælden i det eller de
realkreditpantebreve, der opnåede fuld dækning af auktionsbudet.
For så vidt angår instituttets delvist dækkede pantebrev, kan køberen i
princippet alene indtræde stempelfrit som debitor for den del af restgælden,
der opnåede dækning.
Såfremt flere helt eller delvist dækkede pantebreve, udstedt til det
institut, der har overtaget ejendommen, indtager prioritetspladser i en
ubrudt række efter hinanden, betragtes pantebrevene, som om der kun er
udstedt eet samlet pantebrev. Der henvises til Skatteministeriets cirkulære
nr. 78 af 15. juni 1984. Der henvises til eksempler anført i cirkulæret fra
1984, samt nedenfor.
Eksempel:
I Østre Landsrets dom af 13. september 1993 (TfS 1993,456) var det
spørgsmålet, om den del af et pantebrev, der som første prioritet ved en
tvangsauktion var blevet dækket af auktionskøbers budsum, kunne overføres
stempelfrit til den udækkede del af et efterstående pantebrev. Spørgsmålet
blev aktuelt, fordi selskabet, der havde erhvervet ejendommen ved
tvangsauktionen, straks solgte den videre til en ny køber. Der blev af retten
lagt vægt på dels, at der ved overdragelsen (som skete ved en allonge) blev
påtaget et personligt gældsansvar for det ved tvangsauktionen dækkede
pantebrev dels, at aflysningen af pantebrevet med 1. prioritet skete samtidig
med, at allongen blev tinglyst. Retten fandt herefter, at den anvendte
fremgangsmåde var i overensstemmelse med § 62, stk. 1, nr. 3 samt pkt. 4 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 94 af 8. juli 1983.
Restgælden i henhold til et helt udækket pantebrev kan dog ikke overtages
stempelfrit. Restgælden anses at opnå dækning ved budsummen forud for
eventuelle restancer i henhold til det pågældende pantebrev.
K.7.2.2.6 Ny meddebitor indtræder i et solidarisk skyldforhold (§ 73, stk.
2, 1. pkt.)
Har kreditor givet samtykke til, at en person indtræder som meddebitor i
et solidarisk skyldforhold, skal dokumentet herom stemples af den del af
skylden, der falder på den nye indtrædende debitor. Det følger af § 73, stk.
2, 1. pkt.
Stempelpligten følger uafhængigt af, om meddebitoren indtræder ved siden
af én eller flere tidligere skyldnere eller i stedet for en skyldner,
der samtidig udtræder.
K.7.2.2.6.1 Stempelgrundlaget
Der skal betales stempel af den konkrete gældsandel den indtrædende
debitor overtager på indtrædelsestidspunktet. Dvs. der skal stemples af
gælds- eller pantebrevets pålydende eller restgæld på det tidspunkt, hvor den
indtrædende får status som meddebitor.
Det er afgørende for stemplingen, hvor stor en del af skylden (restgælden)
som efter skyldnernes indbyrdes forhold falder på den indtrædende. I
fastsættelsen af stempelgrundlaget skal der tages hensyn til debitorernes
regresaftaler mv., og det er uden betydning, om den indtrædende debitor
f.eks. hæfter for hele gælden overfor kreditor.
Oplysningskrav om debitorernes indbyrdes hæftelsesforhold
Hvis det stempelpligtige dokument skal stemples af et beløb lavere end den
samlede gældsforpligtelse/pantehæftelse - som følge af en aftale, der
fastlægger debitorernes indbyrdes hæftelsesforhold - skal dette fremgå af
dokumentet. Det følger af bestemmelsens 2. pkt. Dokumentet stemples af den
samlede forpligtelse, når anpartsforholdet ikke fremgår af dokumentet.
Der er mulighed for efterfølgende at afgive en erklæring vedrørende
anpartsforholdet. Det kan medføre godtgørelse af betalt stempel, jf. afsnit
H.
Vedrørende oplysninger om anpartsforholdet, der er nødvendige for
stempelberegningen, henvises endvidere til § 20, stk. 1 i Skatteministeriets
cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969, og stempelmyndighedens mulighed for at
tvinge oplysningerne frem ved dagbøder.
K.7.2.2.6.2 Stempelfri udtræden af et solidarisk skyldforhold (§ 73, stk.
2, 3. pkt.)
En person kan stempelfrit udtræde af et solidarisk skyldforhold, jf. § 73,
stk. 2, 3. pkt.
Det er en betingelse for stempelfriheden, at der ikke samtidig indtræder
en ny skyldner i skyldforholdet. Forholdet er da omfattet af stempelpligten
efter § 73, stk. 2, 1. pkt.
Eksempel:
Til illustration af reglens anvendelsesområde henvises der til Østre
Landsrets dom af 6. marts 1992 (TfS 1992,188), jf. den tidligere omtale af
dommen i pkt. K.7.1.3. Et ejerpantebrev med pant i et ægtepars fælles ejendom
blev aflyst da ejendommen blev solgt. Det var en betingelse for aflysningen,
at et nyt ejerpantebrev kunne tinglyses. Dette ejerpantebrev var udstedt
alene af manden, og med pant i en anden ejendom, som var ejet af manden.
Landsretten fandt, at hustruens udtræden som medpantsætter i henhold til
ejerpantebrevet var udtryk for en stempelfri transport af debitordelen efter
§ 73, stk. 2. I det konkrete tilfælde vedrørende ejerpantebrevet var der
imidlertid samtidig tale om, at hendes udtræden af skyldforholdet var
ensbetydende med en transport af hendes kreditorrettigheder. Der skulle
derfor betales stempelafgift efter § 72, stk. 1.
Eksempel:
Der henvises endvidere til et tilfælde, hvor retsforholdet vedrørende et
ejerpantebrev, der var udstedt af to personer ansås for at have bevaret
identiteten. Ejerpantebrevet var forsynet med en påtegning hvor den ene part
transporterede samtlige rettigheder til den anden udsteder. Der skulle
stemples af den ideelle anpart af kreditorrettighederne der blev overdraget.
Transportgiveren kunne som pantedebitor på ejerpantebrevet stempelfrit
udtræde af panteforholdet i medfør af § 73, stk. 2, jf. M.f.Skd. 1981, s.
309. Meddelelsen er endvidere behandlet i pkt. K.7.1.3.
Reglen har endvidere betydning ved beregning af stempel af
overdragelsesdokumenter, jf. beregningsreglen i § 15 og afsnit E.2. Er
erhververen af den faste ejendom i forvejen meddebitor på et ejerpantebrev,
kan der ved beregningen af det stempelpligtige vederlag ses bort fra
erhververens overtagelse af enehæftelsen for dette. Det er tilfældet, når
ejerpantebrevet uden personligt gældsansvar efter overdragelsen alene har
eneejeren som debitor, og kreditorretighederne er medoverdraget. Der
foreligger da en stempelfri udtræden af et solidarisk skyldforhold.
L. Løsøre
L.1 Overdragelse af løsøre til eje (§ 41)
Dokumenter om overdragelse af løsøre stemples med 1 promille, jf. § 41,
stk. 1. Det betyder, at overdragelsesvederlag på under 50.000 kr. er
stempelfri, jf. bagatelgrænsen i § 20, stk. 1.
Definition af løsøre
Bestemmelsen omfatter dokumenter om overdragelse af løsøre, dvs. alt
rørligt gods. Endvidere omfatter bestemmelsen dokumenter om levering af vand,
gas, elektricitet, varme og lignende. Disse former for levering kan ikke
karakteriseres som løsøre, men er medtaget under bestemmelsens
anvendelsesområde.
Derimod omfatter bestemmelsen ikke dokumenter om overdragelse af fast
ejendom. Bygninger, der overdrages til nedrivning, uden at grunden samtidig
overdrages, betragtes dog som løsøre, jf. § 34, stk. 8.
Dokumenter om overdragelse af immaterielle rettigheder (f.eks. goodwill)
er ikke omfattet. Det samme er tilfældet med værdipapirer, f.eks. aktier,
obligationer og gælds- og pantebreve. For disse dokumenters stempelpligt mv.,
henvises der til vejledningen i de respektive afsnit.
Bestemmelsen omfatter ikke skibe med tilbehør, jf. § 39 og afsnit N.1.
Dokumenter om overdragelse af skibe til ophugning er derimod omfattet af
bestemmelsen om overdragelse af løsøre, jf. § 39, stk. 4.
Omfattet af løsørestemplet efter § 41 er endvidere dokumenter om
overdragelse af skibsvrag, samt dokumenter om overdragelse af skibe under
bygning. Dokumenter om overdragelse af færdigbyggede skibe stemples efter §
39.
L.1.1 Overdragelse til eje
Reglen omfatter alene overdragelse eller levering til eje, dvs. typisk
købekontrakter. Dokumenter vedrørende bytte af løsøre indeholder tillige en
stempelpligtig overdragelse. Den modtagne byttegenstand udgør en del af
vederlaget. Modsat gælder mageskifte af fast ejendom, hvor stemplet (efter §
37) skal beregnes for hver overdragelse for sig.
Ved overdragelse af løsøre til eje, kan der være tale om enten
viljesbestemt overdragelse, eller ikke viljesbestemt overdragelse (f.eks.
tvangsauktion). Udlæg er derimod ikke omfattet, da der ikke foreligger noget
overdragelsesdokument.
Dokumenter om overdragelse til sikkerhed er omfattet af § 57, jf. afsnit
L.2. Aftaler om ejendomsforbehold betragtes ikke som sikkerhedsstillelse.
Som udgangspunkt er dokumenter vedrørende leje af løsøre ikke
stempelpligtige. Lejekontrakter hvor lejeren efter en vis tid har pligt til
at overtage genstanden, er derimod omfattet af stempelpligten efter § 41.
Afgørende for stempelpligtens indtræden er tidspunktet for aftalens indgåelse
og ikke det tidspunkt tilbagekøbsretten effektueres. Har lejeren kun en ret
til at erhverve genstanden, er dokumentet herom ikke stempelpligtigt, jf. §
44, stk. 2. Der henvises til afsnit K.1.3.1.3.
L.1.2 Vederlaget
Der skal betales stempelafgift af vederlaget for det overdragne løsøre.
Vederlaget opgøres med udgangspunkt i § 15.
Ved køb af fabriksnye køretøjer skal der ikke beregnes stempel af
registreringsafgift af motorkøretøjer, leveringsomkostninger, omkostninger i
forbindelse med handlen og eventuel panthaverdeklaration, jf. M.f.Skd. 1981,
nr. 118. Ved overdragelse af brugte biler mv., er der ikke fradrag for
registreringsafgiften.
Vederlaget for fjernvarmekontrakter opgøres som tilslutningsafgiften med
tillæg af den skønnede højeste årlige varmeafgift kapitaliseret efter § 18.
Der stemples med 1 promille af dette beløb, jf. M.f.Skd. 1972, nr. 106.
Gaveoverdragelser er stempelfri efter bestemmelsen, da der ikke betales
noget vederlag for det overdragne løsøre. Der findes intet minimumsbeløb at
stemple af, bortset fra bagatelgrænsen på 50 kr., jf. § 20, stk. 1. Modsat
gælder ved overdragelse af fast ejendom, hvor der mindst skal stemples af
ejendomsværdien.
Sker overdragelsen ved, at der tages et andet løsøre i bytte, anses den
genstand der er taget i bytte, som en del af vederlaget. Byttegenstanden
betragtes som en del af købesummens berigtigelse.
L.1.3 Vederlagsfordeling (§ 44, stk. 1)
Samtidig med løsøreoverdragelsen kan der overdrages andre formuegoder, der
har en anden stempelafgiftsats end den, der gælder for løsøre. Dokumentet om
overdragelse skal angive hvorledes vederlaget fordeler sig på de enkelte
formuegoder. Det er nødvendigt for at afgiften kan beregnes efter de
forskellige satser. I modsat fald betales der stempelafgift efter den
stempelsats, der giver den højeste stempelafgift, jf. § 44, stk. 1. Se om
afgrænsningspørgsmålet løsøre overfor fast ejendom afsnit K.1.1.1.
Den samlede overdragelsessum stemples med den højeste sats, når parterne
ikke har foretaget en fordeling af vederlaget på de enkelte overdragne
aktiver. En fordeling af de enkelte aktivers værdi (efter § 16, stk. 2) kan
afgives indtil stempelresolution udfærdiges. Har parterne selv forstået
stemplingen, skal fordelingen afgives inden stempelfristens udløb.
En overdragelse af løsøre i kombination med overdragelse af fast ejendom
kan medføre selvstændig stempelpligt af løsøret (efter § 41), selv om
vederlaget for løsøret er under 50.000 kr. Det sker, hvis den samlede afgift
for løsøret og den faste ejendom overstiger 50 kr, jf. § 20, stk. 1.
L.1.4 Ikke overdragelse af hele formuegodet (§ 45)
Dokumenter om overdragelse af anparter i formuegoder, som ejes i
interessentskabsform, samejer eller kommanditselskaber er omtalt i afsnit
K.1.3.1.1. Der skal betales stempel af den del, der overdrages, jf. § 45.
L.1.5 Stempelfri overdragelse (§ 41, stk. 2)
Overdragelse af varer
Dokumenter er stempelfri ved overdragelse eller levering af varer til en
køber, der driver handel med de pågældende varer. Det er afgørende for
stempelfriheden, at køberen driver handel. Sælgerens forhold er uden
betydning. Reglen tager sigte på en gros omsætning. Der er ikke i
bemærkningerne til loven foretaget en nærmere definition af "at drive
handel". Det er dog naturligt at tage udgangspunkt i købelovens § 4.
Begrebet "varer" i § 41, stk. 2, nr. 1 omfatter også levering af
vand, gas, elektricitet, varme og lignende. Dokumenter om levering af de
nævnte ydelser er stempelfri, når de overdrages til en køber, der driver
handel med dem.
Eksempel:
Ved en samlet overtagelse af en fabrikations- eller handelsvirksomhed
stemples der efter § 41 af den del af købesummen, som falder på det
overdragne driftsmateriel. Den del af købesummen, der falder på det
overdragne varelager, er derimod stempelfri efter reglen i stk. 2, nr. 1
under forudsætning af, at køber af virksomheden har til hensigt at omsætte
varelageret. Overdragelse af igangværende arbejder, som er aktiveret
regnskabsmæssigt, anses ikke som varelager, jf. M.f.Skd. 1971, nr. 24. Disse
aktiver skal derfor indgå i det stempelpligtige beløb.
Overdragelse af råstoffer, halv- og helfabrikata
Stempelfri er dokumenter om overdragelse af råstoffer, dvs. råmaterialer i
en produktion (f.eks. mel i et bageri eller træ i maskinsnedkeri). Det samme
er tilfældet for halv- og helfabrikata, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 2. Det
er en forudsætning for stempelfriheden, at der er tale om varer, der er
beregnet til salg. Stempelfri er materialer, der indgår i og er endelig del
af slutproduktet til videresalg. Der er ikke stempelfrihed for
produktionsredskaber, der medvirker til produktionsprocessen og hverken helt
eller delvist indgår i det færdige produkt. Således er driftsmateriel,
hjælpevarer og lignende ikke stempelfri.
Emballage
Stempelfri er emballage til brug ved køberens salg af varer. Det følger af
§ 41, stk. 2, nr. 3. Stempelfriheden omfatter kun éngangsemballage, og
ikke emballage, der kommer retur. Sådan emballage anses som driftsmateriel,
og er ikke beregnet til salg.
L.2 Pant
Pant i løsøre kan forekomme ved, at der gives underpant i løsøret eller
ved, at der sker håndpantsætning af løsøret (pantet).
Der knytter sig forskellige stempelsatser til de to former for
viljesbestemt pantsætning. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant,
stemples med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb (som udgangspunkt), medens
dokumenter, hvorved der stiftes håndpant, stemples med 3 promille, jf. § 57,
stk. 1.
Dokumenter om underpant i goodwill stemples efter samme regler som
underpantsætning af løsøre. Der henvises til afsnit M.2.
L.2.1 Sikringsakter
Underpant i løsøre skal tinglyses for at få gyldighed mod godtroende
aftaleerhververe og mod retsforfølgning (ligesom pant i fast ejendom).
- Ved underpant
Tinglysning foregår ved indførsel i personbogen i Århus, og for bilers
vedkommende i bilbogen også i Århus.
Tinglysning af rettigheder i biler mv. (jf. færdselslovens § 2) adskiller
sig fra de hidtidige regler specielt ved, at der med bilbogens ikrafttræden
den 1. juni 1993 foretages en central, landsdækkende registrering/tinglysning
i Århus af panterettigheder, ejendomsforbehold og retsforfølgning. Om
tinglysning i bilbogen henvises der endvidere til (bilbog)bekendtgørelse nr.
304 af 10. maj 1993.
- Ved håndpant
Løsøre er rørligt gods. Pantsætningen kan ske ved, at det pågældende aktiv
håndpantsættes. Ved håndpantsætning er sikringsakten rådighedsberøvelse.
L.2.2 Stempelpligtige dokumenter
For at gennemføre pantsætningen for underpant, kan der anvendes følgende
dokumenter, der er omfattet af stempelpligten; almindelige pantebreve,
skadesløsbreve og ejerpantebreve.
Almindelige pantebreve
Håndpantsætningserklæringer
Ved håndpant stiftes det stempelpligtige panteforhold ved
håndpantsætningserklæringsdokumenter. Her behandles alene løsøregenstande,
der gøres til genstand for håndpantsætning. Håndpantsætning af ejerpantebreve
mv. er omtalt i afsnit R.1.11.
Høstpantebreve
Underpant kan endvidere være stiftet ved høstpantebreve. Høstpantebreve
stemples med 3 promille af som udgangspunkt det pantsikrede beløb, jf. § 57,
stk. 3. Stempelsatsen omfatter (høst)pantebreve, der udstedes i henhold til
lov om høstpant. Et høstpantebrev giver en leverandør (eller en finansier/et
pengeinstitut) pant i høsten til sikkerhed for landmandens leverandørgæld,
som er stiftet ved anskaffelse af rå- og hjælpestoffer (dvs. sædekorn,
læggekartofler m.m.) og/eller gæld stiftet ved anskaffelse af
bekæmpelsesmidler til sikring af høsten.
Et pantebrev der endvidere har pant i andre aktiver end høsten (f.eks.
fast ejendom eller løsøregenstande), stemples med satsen 1,5 pct. efter § 57,
stk. 1 og ikke efter reglen i § 57, stk. 3.
L.2.3 Klarhed over hvad der pantsættes
Det er en forudsætning for tinglysning af et pantebrev, der giver
underpant i løsøre, at pantebrevet i tilstrækkelig grad specificerer
(individualiserer) det pantsatte. De pantsatte genstande skal klart adskilles
fra andre genstande tilhørende pantsætter.
Undtagelser
Tinglysningsloven indeholder et forbud mod generalpant, ligesom underpant
i tingsindbegreb normalt ikke kan gives. Det gælder dog ikke, når der er tale
om en erhvervsvirksomhed, der drives fra en lejet ejendom. I så fald kan
indehaveren pantsætte det til enhver tid værende driftsinventar og
driftsmateriel. Undtaget er driftsmateriel, som bilbogen har regler om, selv
om det har karakter af tingsindbegreb.
Endvidere hjemler apotekerloven, at der kan stiftes pant til staten i
apotekets inventar mv. og ifølge lov om høstpant, omfatter panteretten (efter
et høstpantebrev) alle afgrøder, der høstes på ejendommen indenfor en nærmere
fastsat periode.
I disse tilfælde kan der opstå et værdiansættelsesproblem, jf. nedenfor om
pantets værdi.
Pantet ved håndpantsætning
Individualiseringen er sædvanligvis i orden, når skyldneren berøves
rådigheden over det pantsatte. En utilstrækkelig (eller manglende)
individualisering kan aflede et værdiansættelsesproblem. Se nedenfor om
pantets værdi.
L.2.4 Kravene til pantebreves indhold
Det er en betingelse for tinglysning, at pantebrevets indhold er endeligt
fastsat. Dvs. at pantegælden skal være fikseret (endeligt fastsat). Kravet
til pantebrevets indhold er alene af betydning ved underpantsætning af
løsøre, da det er et tinglysningskrav.
De tinglysningsmæssige krav til pantebrevets indhold gælder ikke for
panterettigheder, der ikke skal tinglyses (f.eks. håndpant i løsøre).
En modifikation til tinglysningskravet foreligger for skadesløsbreve, hvor
størstebeløbet for hvad der gives pant med kan angives, uden at det herved
behøver at fremgå, hvad den aktuelle gæld er. Skadesløsbreve kan indeholde
alskyldserklæringer, hvorved skadesløsbrevet sikrer den til enhver værende
gæld mellem parterne. Skadesløsbrevet kan endvidere være et
sikkerhedsdokument for et konkret fikseret skyldforhold/låneforhold.
Skadesløsbrevets særlige karakter får betydning for stemplingsgrundlaget, jf.
pkt. L.2.6 nedenfor.
L.2.5 Stempelpligtens indtræden
Stempelpligten indtræder ved dokumentets oprettelse, jf. § 2. Se afsnit
D.1.
L.2.6 Stempelgrundlaget er det pantsikrede beløb
Det pantsikrede beløb stemples med 1,5 pct., når der foreligger underpant,
og med 3 promille ved håndpantsætning af løsøret, jf. § 57, stk. 1, 1. og 2.
pkt. Ved det pantsikrede beløb forstås som hovedregel det beløb for hvilket
der er stillet pant (bortset fra renter og omkostninger), jf. § 57, stk. 4.
Dvs. stempelsatsen skal beregnes af pantebrevets pålydende.
Dokumenter der stifter underpant i løsøre, skal således stemples af den
fikserede pantegæld eller - for skadesløsbreve - den maksimerede pantegæld.
Eksempel (vedr. skadesløsbreve):
Stilles der sikkerhed i form af et skadesløsbrev i en bil ved optagelse af
et kassekreditlån og samtidig sikkerhed for en ubestemt flerhed af
skyldforhold, der sikrer den til enhver tid værende gæld mellem parterne,
dvs. en alskylderklæring, skal skadesløsbrevet stemples af sikkerhedens
maksimum.
Der kan ikke ske fradrag for det stempel, der er anvendt til dokumentet
der stifter kassekreditten. Det gælder selv om kassekreditten og
skadesløsbrevet eventuelt er oprettet samtidig og henviser til hinanden. Der
henvises bl.a. til Skatteministeriets cirkulære nr. 60 af 21. april 1981.
Foreligger der derimod et skadesløsbrev, der er udstedt til sikkerhed
alene for kassekreditten/lånet, kan stemplet som er anvendt til dokumentet
der stifter kassekreditten, efter reglen i § 57, stk. 5, modregnes i
skadesløsbrevets stempel, jf. pkt. L.2.8. Der er i sidstnævnte tilfælde tale
om, at skadesløsbrevet er et sikkerhedsdokument. Stemplet vedrørende
ejerpantebreve, der stilles i håndpant, er ikke omfattet af den beskrevne
modregningsadgang, jf. reglen i § 57, stk. 6, samt afsnit R.2.
L.2.6.1 Modificering: Alene stempel af pantets værdi
Stemplet beregnes alene af værdien af det pantsatte (pantets værdi) når
værdien af det pantsatte udgør et lavere beløb end det pantsikrede beløb. Det
er en betingelse, at værdien fremgår af dokumentet, jf. § 57, stk. 4.
Værdierklæring angiver pantets værdi
Løsørets værdi i handel og vandel på pantsætningstidspunktet (pantets
værdi på tidspunktet for dokumentets oprettelse) skal påføres dokumentet. I
de tilfælde hvor pantet omfatter en mere ubestemt aktivmasse stilles der
særlige krav til parternes skønsudøvelse. Det er f.eks. tilfældet ved
underpant i tingsindbegreb eller pant i afgrøder på marken i henhold til
høstpantebreve. Skønnet skal udøves efter § 16, stk. 1.
Stempelmyndigheden har mulighed for at ændre værdien (efter § 16, stk. 2)
når værdien er for lav, eller når parterne ikke er enige om værdiangivelsen.
Værdierklæringen, der skal fremtræde klar og utvetydig, kan afgives (til
stempelmyndigheden) indtil stempelmyndigheden har truffet en
stempelresolution. For det tilfælde, at dokumentet er indleveret til
tinglysning kan erklæringen afgives overfor tinglysningsdommeren. Er
dokumentet anholdt kan den afgives overfor stempelmyndigheden. Det fremgår af
Skatteministeriets cirkulære nr. 36 af 30. marts 1984.
Har parterne selv forestået stemplingen, skal værdierklæringen afgives
inden stempelfristens udløb.
L.2.7 Ombytning af pant - sondring mellem løsøre og fast ejendom
Det er muligt stempelfrit at ombytte løsøre under panterettigheden
eksempelvis i henhold til et ejerpantebrev. Det forudsætter, at parterne
(såvel kreditor som debitor) er identiske, jf. § 10, stk. 2.
Det er endvidere en forudsætning for stempelfriheden, at arten af det der
ombyttes er det samme, selv om det giver sikkerhed for samme gældsforhold. Er
der f.eks. tale om, at løsøre ombyttes med fast ejendom er det ikke muligt at
foretage ombytningen stempelfrit, da der ikke er tale om samme retsforhold
(der foreligger et brud på retsforholdets objektive identitet).
Eksempel:
Et løsørepantebrev med pant i en bil kunne ikke stempelfrit afløse et
ejerpantebrev i fast ejendom tilhørende samme person, men skulle stemples med
1,5 pct. (efter § 57, stk. 1).
Som begrundelse for stempelkravet kan anføres, at retsforholdets identitet
ikke er bevaret, og § 10, stk. 2 finder derfor ikke anvendelse (jf. M.f.Skd.
1985, nr. 152).
Eksempel:
I en Vestre Landsretsdom fra 19. september 1988 fandt retten, at en
forhøjelse af hovedstolen på et løsørepantebrev med 1 mio. kr., mod en
tilsvarende nedskrivning af hovedstolen på et pantebrev med pant i fast
ejendom, ikke var stempelfri efter § 10, stk. 2. Forhøjelsen af hovedstolen
på 1 mio. kr. skulle derfor stemples med 1,5 pct. (jf. Skat 1988.11.681).
L.2.7.1 Betingelser for stempelfrihed skal være opfyldt
Det er en forudsætning for stempelfrihed i relation til løsørepantebreve,
at de almindelige betingelser for stempelfrihed er opfyldt, når pantet
ombyttes. Hvorvidt retsforholdets identitet iøvrigt kan anses for bevaret -
dvs. vurderingen af dokumenternes tidsmæssige relationer og retsforholdets
subjektive identitet - er nærmere beskrevet i afsnit G.
Det udelukker ikke stempeloverførsel, at der efter indførelse af bilbogen
i Århus gælder forskellige tinglysningsformer og forskellige blanketter for
pantebreve til lysning i bilbog og personbog. Det er dog en forudsætning, at
de almindelige regler herfor er opfyldt (dvs. reglerne om identitet,
samtidighed mv.).
L.2.8 Sikkerhedsstillelse for gæld (§ 57, stk. 5)
I forbindelse med stiftelse af et gældsforhold kan et pantebrev (stillet
til sikkerhed for gælden) passere med lavere stempel. Pantebrevsstemplet kan
nedsættes ved at der tages hensyn til det stempel, der er anvendt til
gældsforholdet.
Hvis der således stilles sikkerhed for et konkret gældsforhold nedsættes
pantebrevsstemplet, efter reglen i § 57, stk. 5, med det stempelbeløb, der er
anvendt til gældsbrevet.
Reglen i § 57, stk. 5 er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at
"hele" sikkerhedsdokumentet passerer stempelfrit. Når der er
oprettet et stempelpligtigt dokument om stiftelsen af den ret, for hvilken
der stilles sikkerhed (f.eks. et låneforhold) nedsættes sikkerhedsdokumentets
pantebrevsstempel efter § 57, stk. 1 med den afgift, som er betalt til
dokumentet der fastlægger låneforholdet.
Eksempel:
Delvis nedsættelse af afgift:
Der er mellem parterne A (låntager) og B (långiver) oprettet et
almindeligt lånedokument, der fastlægger et gældsforhold på 100.000 kr.
Lånedokumentet er behørigt stemplet (3 promille af 100.000 kr. = 300 kr.).
Til sikkerhed for det konkrete gældsforhold udstedes et skadesløsbrev med
pålydendet 100.000 kr. Skadesløsbrevets pantebrevsstempel (1,5 pct. af
100.000 kr. = 1.500 kr.) skal nedsættes med den betalte afgift til
lånedokumentet, således at stemplet af skadesløsbrevet, der indeholder
pantesikkerheden, udgør 1.200 kr.
Eksempel:
Der er mellem parterne A (låntager) og B (långiver) oprettet et
almindeligt lånedokument, der fastlægger et gældsforhold på 500.000 kr.
Lånedokumentet er behørigt stemplet (3 promille af 500.000 kr. = 1.500
kr.).
Til sikkerhed for det konkrete gældsforhold udstedes et skadesløsbrev med
pålydendet 100.000 kr. Pantebrevsstemplet (1,5 pct. af 100.000 kr. = 1.500
kr.) skal nedsættes med 20 pct. af stemplet fra lånedokumentet. Dette
skyldes, at sikkerhedsdokumentet (skadesløsbrevet) kun udgør en del (20 pct.)
af gældsforholdet. De 20 pct. fremkommer ved 100.000/500.000 X 100 pct.
Pantebrevsstemplet skal dermed nedsættes med 20 pct. af 1.500 kr. = 300 kr.
Skadesløsbrevet skal stemples med 1.500 kr. - 300 kr. = 1.200 kr.
Beløbet beregnes matematisk ved, at stempelsatsen vedrørende
lånedokumentet (3 promille) fratrækkes stempelsatsen for skadesløsbrevet (1,5
pct.). Dvs. 1,2 pct. X 100.000 kr. = 1.200 kr.
Eksempel:
Nedsættelse i henhold til restgæld:
Der er mellem parterne A (låntager) og B (långiver) oprettet et
almindeligt lånedokument, der fastlægger et gældsforhold på 500.000 kr.
Lånedokumentet er behørigt stemplet (3 promille af 500.000 kr. = 1.500
kr.). Efterfølgende er dokumentets restgæld nedbragt til 300.000 kr.
Til sikkerhed for det konkrete gældsforholds restgæld udstedes et
skadesløsbrev med pålydendet 100.000 kr. Pantebrevsstemplet (1,5 pct. af
100.000 kr. = 1.500 kr.) skal nedsættes med 20 pct. af det stempel, der kan
henføres til lånedokumentets restgæld. De 20 pct. fremkommer ved
100.000/500.000 X 100 pct.
Pantebrevsstemplet skal ikke som i eksemplet ovenfor nedsættes med 20 pct.
af stemplet fra lånedokumentet (1.500 kr. X 0,2 = 300 kr.). Restgælden udgør
kun 60 pct. af det oprindelige gældsforhold (500.000/300.000 kr. X 100 pct. =
60 pct.) så stemplet skal kun nedsættes med 60 pct. af de 300 kr. (= 180
kr.).
Skadesløsbrevet skal stemples med 1.500 kr. - 180 kr. = 1.320 kr.
Vedr. reglen i § 57, stk. 5 henvises endvidere til en offentliggjort
meddelelse fra 1970 (jf. M.f.Skd. 1970, nr. 29).
L.2.8.1 Udstedelse af flere sideordnede sikkerhedsdokumenter
Der kan stempelfrit udstedes flere sikkerhedsdokumenter for samme
gældsforhold, forudsat at stemplet til de yderligere sikkerhedsdokumenter
ikke er større end det allerede fastsatte stempel i forbindelse med
oprettelsen af det første sikkerhedsdokument.
Eksempel:
Et skadesløsbrev med pålydende 100.000 kr. er udstedt til sikkerhed for et
konkret gældsforhold, og korrekt stemplet efter reglen i § 57, stk. 5. Der
kan stempelfrit udstedes flere sikkerhedsdokumenter for samme gældsforhold,
forudsat at de ikke stiller sikkerhed for mere end 100.000 kr. Udstedes der
et sikkerhedsdokument, med f.eks. pålydendet 150.000 kr., forskelsstemples af
de 50.000 kr.
L.2.8.2 Sikkerhedsdokument med alskyldserklæring
En alskyldserklæring er en erklæring hvor debitor erklærer, at pantet
dækker alt hvad der måtte opstå af gæld i relation til kreditor. Pantebrevets
stempel kan ikke modregnes i gældsbrevets stempel. Det er en forudsætning for
modregning, at dokumentet alene stiller sikkerhed for et konkret
gældsforhold. Jf. endvidere ovennævnte meddelelse fra 1970 (M.f.Skd. 1970,
nr. 29).
Ejerpantebreve der gives i håndpant for et konkret gældsforhold, er heller
ikke omfattet. Dvs. at stemplet der er anvendt til pantsætningserklæringen,
kan ikke modregnes i stemplet der anvendes til ejerpantebrevet, når
ejerpantebrevet gives i håndpant, jf. § 57, stk. 6. Stemplet til
pantsætningserklæringen kan modregnes i stemplet til gældsbrevet, forudsat at
pantet dækker det konkrete gældsforhold. Det skyldes at
pantsætningserklæringen er sikkerhedsdokumentet. Jf. afsnit R.3.2.
L.3 Gældsbreve
De dokumenter der er omfattet af pantebrevsstemplet (efter § 57, stk. 1),
kan udover pantet tillige indeholde en personlig gældspåtagelse. Det gælder
både underpant i løsøre og håndpantsætningserklæringer med pant i løsøre.
Pantebreve der stifter underpant i løsøregenstande med personlig
gældsforpligtelse, skal både betragtes som pantebreve og (i stempelmæssig
henseende) som dokumenter, der indeholder et gældsforhold.
Dokumenter kan indeholde en personlig gældsforpligtelse, når
løsøregenstande gøres til genstand for håndpantsætning (dvs.
håndpantsætningserklæringer).
For pantebreve, der er stemplet efter værdierklæring (efter § 57, stk. 4)
og dermed af en værdi, der er lavere end det pantsikrede beløb, kan det blive
aktuelt også at stemple af den del af fordringen, der ikke er pantsikret.
Denne del af fordringen (restbeløbet) er omfattet af gældsbrevslovens
bestemmelser. Restbeløbet skal stemples med den sats, der i øvrigt gælder for
gældsbreve, dvs. med 3 promille. Hjemlen er § 56. For pantebreve, der er
stemplet af løsørets værdi, opstår der et gældsbrevsstempel for den del, der
alene er omfattet af den personlige forpligtelse.
L.4 Overdragelse af rettigheder og overtagelse af forpligtelser
L.4.1 Kreditorskifte (§ 72)
Dokumenter om overdragelse af kreditorrettigheder i relation til allerede
eksisterende gælds- og pantebreve, skal stemples som om der stiftes et nyt
retsforhold. Transportdokumenterne stemples med dette udgangspunkt. Afgiften
betales efter de satser, der gælder for det retsforhold, der overdrages. Det
følger af § 72, stk. 1. De nærmere regler er omtalt i afsnit K.7.1.
L.4.1.1 Overdragelse af retten til pengeydelser, sikret ved pant (§ 72,
stk. 3)
Dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser skal som
udgangspunkt stemples med 1 promille af det overdragne beløb, jf. § 72, stk.
3, 1. pkt. Når det overdragne beløb er sikret ved underpant i løsøre, udgør
stempelsatsen imidlertid 1,5 pct., jf. § 72, stk. 3, 2. pkt. En tilsvarende
parallel til det generelle pantebrevsstempel (jf. § 57) gælder, når det
overdragne beløb er sikret ved håndpant i løsøre, eller ved høstpantebrev.
Stempelsatsen udgør 3 promille, jf. § 72, stk. 3, 6. og 7. pkt. Der henvises
endvidere til de anførte bemærkninger vedrørende fast ejendom, jf. afsnit
K.7.1.6.
L.4.1.2 Stempelfri transport til debitor (§ 72, stk. 6, nr. 1)
For dokumenter om overdragelse af en fordring til debitor gælder en
undtagelse til reglen om, at transport af kreditorrettigheder skal stemples.
Den form for overdragelser er stempelfri efter § 72, stk. 6, nr. 1. For
reglens nærmere anvendelsesområde - der dækker såvel gælds- og pantebreve,
der overdrages til debitor - henvises til bemærkningerne vedrørende fast
ejendom, jf. afsnit K.7.1.9.1.
L.4.1.3 Stempelfri overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer af pantet (§
72, stk. 6, nr. 2)
Der gælder en særregel ved overdragelse af ejerpantebreve til en ny ejer
af pantet, jf. § 72, stk. 6, nr. 1. Det kan ske stempelfrit for
løsørepantebreve (ligesom for ejerpantebreve med pant i fast ejendom). Det
følger af § 72, stk. 6, nr. 2.
Overførsel af løsøreejerpantebrev til ny ejer af pantet kan imidlertid
alene ske ved udstedelse af et nyt løsøreejerpantebrev. Det er ikke muligt at
få en transportpåtegning tinglyst, således at køberen får overdraget
kreditorbeføjelserne fra sælgeren og samtidig indtræder som ejerpantebrevets
pantsætter. Det er herved uden betydning, at pantsætningen sker uden
personligt gældsansvar. Det følger bl.a. af UfR 1982.188.
Det nye løsøreejerpantebrev kan passere stempelfrit i henhold til § 72,
stk. 6, nr. 2. Det er imidlertid en betingelse, at udstedelsen af det nye
løsøreejerpantebrev sker samtidig med kvitteringen af det gamle. Det
nyudstedte løsøreejerpantebrev forsynes med en påtegning om
ejerskiftet/afløsningen og den deraf følgende stempelfrihed i henhold til
stempellovens § 72, stk. 6, nr. 2 (jf. M.f.Skd. 1984, nr. 103).
L.4.2 Debitorskifte (§ 73)
Dokumenter om overtagelse af forpligtelser skal stemples efter reglerne
for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den forpligtelse, der overtages.
Det gælder, når en person indtræder som forpligtet i et retsforhold i stedet
for den tidligere forpligtede, jf. § 73, stk. 1.
Indtræder en person som solidarisk meddebitor i et skyldforhold, skal
dokumentet herom stemples af den del af skylden, der falder på den
indtrædende. Udtræden fra ovennævnte skyldforhold kan ske stempelfrit,
forudsat at en ny skyldner ikke indtræder i stedet for, jf. § 73, stk. 2.
Reglernes nærmere anvendelsesområde er omtalt i afsnittet vedrørende fast
ejendom, jf. afsnit K.7.2.
M. Immaterielle rettigheder
M.1 Overdragelse af immaterielle rettigheder (§ 42)
Immaterielle rettigheder er som udgangspunkt frie omsættelige formuegoder,
der som andre formuegoder bl.a. kan gøres til genstand for overdragelser.
Dokumenter om overdragelse af immaterielle rettigheder stemples med 1
promille, jf. § 42. Det betyder at overdragelsesvederlag på under 50.000 kr.
er stempelfri, jf. bagatelgrænsen i § 20, stk. 1.
Begrebet immateriel rettighed
Bestemmelsen omfatter dokumenter om overdragelse af goodwill, opfinder- og
patentrettigheder, rettigheder til varemærker og mønstre, ophavsrettigheder
og lignende. Af lignende rettigheder kan nævnes royalty, franchisingaftaler,
forlagskontrakter, retten til at udgive film, grammofonplader mv.
M.1.1 Overdragelse til eje
Reglen omfatter alene overdragelse til eje. Overdragelser om låne- eller
lejeaftaler er ikke omfattet. Bestemmelsen omfatter ikke
udnyttelsen/brugsretten af de pågældende rettigheder. Licenskontrakter er
derfor ikke omfattet. Dokumenter om retten til udnyttelse af rettigheder kan
være omfattet af § 49, se afsnit K.4.2.
M.1.2 Vederlaget
Det er vederlaget for den overdragne rettighed, der skal betales
stempelafgift af. Vederlaget opgøres med udgangspunkt i § 15. Skal der ikke
betales noget vederlag (gaver), er overdragelsen stempelfri.
Udgangspunktet for vederlagsberegningen er hvad parterne har aftalt. Ved
goodwill forstås normalt den merværdi, der er tilknyttet en igangværende
virksomheds kundekreds.
Er parterne ikke enige om værdiangivelsen, er værdiangivelsen for lav
eller har parterne helt forsømt værdiangivelsen, finder § 16, stk. 2
anvendelse, jf. afsnit E.3.
M.1.3 Vederlagets fordeling (§ 44, stk. 1)
I forbindelse med overdragelse af immaterielle rettigheder sker
overdragelsen typisk ved, at andre aktiver samtidig overdrages. Der kan
f.eks. være tale om fast ejendom, hvortil der er knyttet goodwill, der
overdrages til tredjemand. I disse situationer er det nødvendigt at
dokumentet om overdragelsen angiver, hvorledes vederlaget fordeler sig på de
enkelte formuegoder. I modsat fald betales der afgift efter den sats, der
giver den højeste afgift, jf. § 44, stk. 1. Angående samspillet mellem
bagatelgrænsen på 50.000 kr. og den samlede overdragelsessum, se afsnit
L.1.3.
M.1.4 Ikke overdragelse af hele formuegodet (§ 45)
Dokumenter om overdragelse af anparter i fomuegoder, som ejes i
interessentskabsform, sameje eller kommanditselskab, er omtalt i afsnit
K.1.3.1.1. Der skal betales stempel af den del, der overdrages, jf. § 45.
M.2 Pant
Pant i immaterielle rettigheder kan forekomme ved, at der gives underpant
i den pågældende rettighed. Pantet kan ikke stiftes ved håndpant.
Dokumenter hvorved der stiftest underpant (f.eks. i goodwill), skal
stemples med 1,5 pct. af som udgangspunkt det pantsikrede beløb. Det følger
af § 57, stk. 1.
M.2.1 Samme regler som ved underpantsætning af løsøre
For stempling af pantedokumenter, med pant i de omhandlede immaterielle
rettigheder, gælder de samme regler som gælder for stempling af dokumenter,
der stifter underpant i løsøre.
Patenter, varemærker, mønstre mv.
Det betyder at der for dokumenter, hvor der stiftes (under)pant i mønstre,
patenter, filmrettigheder, varemærker mv. gælder de samme stempelregler, som
vedrørende dokumenter med underpant i løsøre, når rettigheden kan pantsættes
efter § 47 i tinglysningsloven.
Goodwill
Underpant i goodwill skal i stempelmæssig henseende sidestilles med pant i
løsøre. Det følger af en meddelelse fra Skatteministeriet fra 1981. Der
lægges herved bl.a. vægt på, at lysning af et pantebrev, der giver pant i
goodwill, sker efter en analogi fra tinglysningslovens § 47 om
underpantsætning af løsøre (M.f.Skd. 1981, nr. 68).
Eksempel:
Det følger af en dom fra 1989 fra Østre Landsret, at et pantebrev, der
giver underpant dels i løsøre dels i goodwill, i sin helhed skal stemples med
satsen 1,5 pct. (jf. Skat 1989.5.370). I sagen var den del af pantebrevet,
der gav pant i goodwill, stemplet med 3 promille efter § 57, stk. 1, 2. pkt.
Skatteministeriet fik medhold i, at det beskrevne dokument afgiftsmæssigt er
omfattet af § 57, stk. 1, 1. pkt. og dermed skal stemples med 1,5 pct., når
det giver pantesikkerhed efter reglerne om underpant i løsøre, og hvor
sikringsakten er tinglysning.
Goodwill er et almindeligt panteobjekt
En virksomheds goodwill er et praktisk anvendt panteobjekt (og
kreditgrundlag). Goodwillen kan som udgangspunkt anses som et frit
omsætteligt formuegode (jf. pkt. M.1 ovenfor). En virksomheds kreditorer kan
aftale særskilt pantesikkerhed i goodwill, samt kan søge deres ret sikret ved
tinglysning efter reglerne om underpant i løsøre. Det er senest fastslået i
to kendelser fra Højesteret, der i begge tilfælde vedrørte tandlægeklinik
drevet fra egne lokaler (jf. UfR 1993.392 H og UfR 1993.857 H).
Som for andet underpant er det et tinglysningskrav, at goodwill er
specificeret. Dvs. det skal beskrives hvilken type virksomhed der er tale om
(f.eks. tandlægevirksomhed, røntgenklinik, revisionsvirksomhed mv.).
Henvisning til afsnit L.2 vedr. underpantsætning af løsøre
For øvrige forhold vedrørende underpantsætning af immaterielle rettigheder
(dvs. bl.a. kravene til klarheden over hvad der pantsættes, kravene til
pantebreves indhold mv.) henvises der til de anførte bemærkninger i afsnit
L.2 (vedrørende underpantsætning af løsøre). I det omfang der er tale om en
registreret rettighed (f.eks. en varemærkeret registreret efter
væremærkelovens regler) kan registreringsbeviset - i mangel af andet -
konkretisere det pantsatte aktiv.
M.2.2 Både pante- og gældsbrevsstempel
Er et pantebrev stemplet på baggrund af en værdierklæring og dermed af en
værdi, der er lavere end det pantsikrede beløb, kan det komme på tale, at
stemple forskelsværdien efter de regler, der gælder for gældsbreve. Der
henvises til bemærkningerne i afsnittene K.3 og L.3 vedrørende henholdsvis
fast ejendom og løsøre.
M.2.3 Overdragelse af rettigheder og overtagelse af forpligtelser
Der stemples som om der stiftes et nyt retsforhold, når der sker
overdragelse af kreditorrettighederne i forhold til allerede eksisterende
gælds- og pantebreve (vedr. immaterielle rettigheder), jf. 72, stk. 1.
Debitorskifte skal stemples efter § 73. Der henvises til afsnittene K.7 og
L.4 om kreditorskifte og debitorskifte vedrørende henholdsvis fast ejendom og
løsøre.
N. Skibe
N.1 Overdragelse til eje (§ 39, stk. 1)
Dokumenter om overdragelse af skibe og både samt skibstilbehør stemples
med 4 promille af vederlaget, jf. § 39, stk. 1.
Definition af skibe
Ved begrebet skib i stempelmæssig henseende forstås enhver indretning, der
er bygget til transport på søen af gods eller personer. Det er uden betydning
for stempelpligten efter reglerne om overdragelse, om skibet er
registreringspligtigt, se dog nedenfor pkt. N.5 om stempelpligten efter § 40.
Skibstilbehør
Skibstilbehør omfatter alle ting, der er bragt i forbindelse med og
bestemt til varig brug for skibet, for at det kan opfylde sit økonomiske
formål på almindelig og forsvarlig måde. Endvidere ting, som er særligt
bestemt til det pågældende skib (f.eks. trawl på en fiskekutter og lign). Det
afgøres efter reglerne om omfanget af panteret i skib (jf.
skibsregistreringslovens § 48) om der foreligger skibstilbehør.
Beholdninger af proviant, brændsel og andre maskinfornødenheder, der er
bestemt til forbrug på rejsen, er derimod ikke omfattet af købesummen for
skibet.
Færdigbyggede skibe
Bestemmelsen omfatter kun overdragelsesdokumenter angående færdigbyggede
skibe, dvs. skibe hvor der på overdragelsestidspunktet er udstedt eller kan
udstedes bygningsattest (bilbrev).
N.1.1 Overdragelse til eje
Det er alene overdragelsesdokumenter til eje, der er omfattet af § 39. Det
sker typisk ved at parterne udfærdiger en købekontrakt. Registreres et
ejerskifte i Skibsregistret på grundlag af en udskrift fra et offentligt
register, betragtes også det som overdragelse, jf. § 39, stk. 3.
Udenfor bestemmelsen
Angår overdragelsen et skib til ophugning, stemples det som løsøre, jf. §
39, stk. 4. Det samme er tilfældet med dokumenter om overdragelse af skibe
under bygning og overdragelse af skibsvrag. Se afsnit L.1.
Anmeldelse til og udslettelse af skibsregistret
Registrering i Skibsregistret i forbindelse med en overdragelse er ikke
omfattet af stempelpligten, idet registreringen ikke i sig selv udløser nogen
rådighedsdisposition.
Udslettelse af Skibsregistret er ikke en indførsel i et offentligt
register, som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4. Det gælder også selv om
udslettelsen sker på grundlag af et salgsdokument, jf. M.f.Skd. 1977, nr. 95.
Overdragelsesregistrering i Skibsregistret kræver imidlertid, at
registreringen foretages på grundlag af et dokument. Når én af
parterne er hjemmehørende her i landet er dokumentet stempelpligtigt efter §
4, stk. 1, nr. 1.
Bills of sales, skøder mv. anses for stempelpligtige
overdragelsesdokumenter (efter § 39, stk. 1), når skibsoverdragelsen ikke kan
registreres, medmindre der følger et overdragelsesdokument med
anmeldelsesblanketten. Det er f.eks. tilfældet, når et dansk skib overdrages
til en udenlandsk køber og som på grundlag heraf udslettes af Skibsregistret,
jf. M.f.Skd. 1980, nr. 50.
§ 4, stk. 3 omfatter alene skibe, der er hjemhørende på Færøerne eller i
Grønland. Registrering af disse skibe er stempelfri efter stempelloven,
uanset hvor den finder sted. Bliver et skib imidlertid ved overdragelsen
hjemmehørende i Danmark, anses registreringen af skibsskødet stempelpligtigt
i henhold til § 4, stk. 1, nr. 4 (jf. M.f.Skd. 1980, nr. 46).
Skibe til udenlandsk køber (§ 39, stk. 1, 2. pkt.)
Stempelfri er dokumenter om overdragelse af nybyggede skibe til udenlandsk
køber, når Eksportkreditudvalget som betingelse for kaution for forhåndslån i
Skibskreditfonden kræver, at skibsværftet stiller sikkerhed i skibet i
byggeperioden. Det følger af § 39, stk. 1, 2. pkt.
N.1.2 Vederlaget
Det er vederlaget der er grundlaget for stempelberegningen. Der stemples
med 4 promille. Der ses dog bort fra beløb på under 50 kr., jf.
bagatelgrænsen i § 20, stk. 1.
N.1.3 Vederlagsfordeling (§ 44, stk. 1)
I forbindelse med overdragelse af skibe kan det forekomme, at der samtidig
overdrages løsøregenstande, som ikke er tilbehør til skibet. For at afgiften
skal kunne beregnes efter de forskellige satser, skal dokumentet om
overdragelse angive hvorledes vederlaget fordeler sig på de enkelte
formuegoder. I modsat fald betales der stempelafgift efter den stempelsats,
der giver den højeste stempelafgift, jf. § 44, stk. 1.
Uanset at vederlaget for skibet er under 12.500 kr. og dermed stempelfrit,
medfører en overdragelse af løsøre i kombination med overdragelse af andre
formuegoder selvstændig stempelpligt af skibet, såfremt den samlede afgift
for skibet og det andet formuegode overstiger 50 kr., jf. § 20, stk. 1, 3.
pkt.
N.1.4 Stempelpligtens indtræden
Stempelpligten indtræder som hovedregel ved dokumentets oprettelse, jf. §
2.
Undtaget herfra er et skib, der erhverves ved auktion. Stempelpligten
indtræder allerede ved hammerslag, jf. § 39, stk. 2.
Stempelpligten indtræder ved registrering i Skibsregistret, når der sker
registrering af et ejerskifte ved udskrift fra et offentligt register, jf. §
39, stk. 3.
N.1.5 Ikke overdragelse af hele formuegodet (§ 45)
Reglerne om stempling af dokumenter om overdragelse af anparter i
formuegoder, som ejes i interessentskabsform, samejer eller
kommanditselskaber, er omtalt i afsnit K.1.3.1.1.
I et kommanditselskab, der drev rederi skete et komplementarskifte, fordi
en af kommanditisterne indtrådte som komplementar i stedet for den ene af de
to tidligere komplementarer. Selv om den indtrædende komplementar ikke skulle
yde noget vederlag, antoges komplementarskiftet at medføre stempelpligt i
medfør af § 45, jf. § 39 og § 53, stk. 3 og 4. Det stempelfrie beløb svarer
til halvdelen af bruttoværdien af selskabets aktiver (et skib), da
komplementarerne stempelretligt anses som eneindehavere af
kommanditselskabets ejendele, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 116.
N.2 Pant
Pant i skibe kan forekomme ved, at der gives underpant i skibet eller ved,
at der sker håndpantsætning af skibet (pantet).
Der knytter sig forskellige stempelsatser, dels til de to nedennævnte
former for viljesbestemt pantsætning, dels til underpantsætning, hvor satsen
er afhængig af skibets størrelse.
3 promillesats ved håndpant
Et dokument der stifter håndpant i et skib eller båd med tilbehør, skal
stemples med 3 promille. Det følger af § 57, stk. 1, 2. pkt.
2 promille/1,5 pct. ved underpant
Dokumenter hvor der stiftes underpant i skibe, der måler 5
bruttoregistertons eller mere, skal stemples med 2 promille af som
udgangspunkt det pantsikrede beløb. Er kun bruttotonnagen målt, skal den
minimum udgøre 5. Det følger af § 57, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Lystfartøjer er undtaget fra ovennævnte regel. Dokumenter der stifter
underpant i lystfartøjer og dokumenter, der stifter underpant i skibe hvor
bruttotonnagen/bruttoregistertons er mindre end 5, skal som udgangspunkt
stemples med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det fremgår af § 57, stk. 2,
4. pkt.
N.2.1 Sikringsakter
Dokumenter der stifter underpant skal tinglyses/registreres for at få
gyldighed mod godtroende aftaleerhververe og mod retsforfølgning.
Ved underpant
For underpant i skibe mv. er sikringsakten tinglysning i personbogen eller
registrering i henhold til skibsregistreringsloven eller lov om Dansk
Internationalt Skibsregister. Der er registreringspligt for færdigbyggede
skibe, der har en bruttotonnage på 20 og derover. Skibe med en bruttotonnage
på mellem 5 og 20, samt pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og
lignende kan efter begæring optages i skibsregistret.
Ved håndpant
Ved håndpantsætning er sikringsakten rådighedsberøvelse.
N.2.2 Stempelpligtige dokumenter
Almindelige pantebreve
Ved pantsætning af underpant, kan der især anvendes følgende dokumenter,
der er omfattet af stempelpligten; almindelige pantebreve, skadesløsbreve og
ejerpantebreve.
Håndpantsætningserklæringer
For håndpant vedrørende skibe og både med tilbehør stiftes det
stempelpligtige panteforhold ved håndpantsætningserklæringsdokumentet. For
håndpantsætning af ejerpantebreve mv., henvises til afsnit R.1.11.
N.2.3 Kravene til pantebreves indhold, klarhed over det pantsatte mv.
Om bl.a. kravene til klarheden over hvad der pantsættes, kravene til
pantebreves indhold mv., henvises til de anførte bemærkninger i afsnit L.2
vedrørende pantsætning af løsøre. Hvis der er tale om registrerede
panterettigheder (f.eks. et dokument, der stifter underpant i et skib
registreret efter skibsregistreringslovens regler), kan registreringsbeviset
- i mangel af andet - konkretisere det pantsatte aktiv.
N.2.4 Stempelpligtens indtræden
Stempelpligten indtræder ifølge ved dokumentets oprettelse, jf. § 2. Se
afsnit D.1.
N.2.5 Stempelgrundlaget er det pantsikrede beløb
Det pantsikrede beløb stemples med henholdsvis 3 promille ved håndpant og
2 promille/1,5 pct. ved underpant, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ved
det pantsikrede beløb forstås som hovedregel det beløb, der er stillet pant
for, bortset fra renter og omkostninger. Dvs. at stempelsatsen skal beregnes
af pantebrevets pålydende. Det fremgår af § 57, stk. 4.
Dokumenter der stifter underpant i et skib eller båd med tilbehør, skal
dermed stemples af den fikserede pantegæld eller - for skadesløsbreve - den
maksimerede pantegæld.
N.2.5.1 Modificering: Stempel af pantets værdi
Stemplet beregnes alene af værdien af det pantsatte (pantets værdi) når
værdien udgør et lavere beløb end det pantsikrede beløb. Værdien skal fremgå
af dokumentet, jf. § 57, stk. 4.
Afgivelse af værdierklæring
Dokumentet skal påføres en erklæring om pantets værdi i handel og vandel
på pantsætningstidspunktet. Om de nærmere krav til værdierklæringen - samt
den eventuelle anvendelse af lovens § 16 - henvises til afsnit L.2.6.1.
N.2.6 Sikkerhedsstillelse for gæld (§ 57, stk. 5)
Stilles der sikkerhed for en gæld i form af et pantebrev med pant i et
skib mv., kan pantebrevet passere uden stempel.
Hvis der således stilles sikkerhed for et konkret gældsforhold nedsættes
pantebrevsstemplet med det stempelbeløb, der er anvendt til gældsbrevet, jf.
§ 57, stk. 5. I afsnit L.2.8 er der angivet eksempler vedr. reglens
anvendelsesområde.
Sideordnede sikkerhedsdokumenter (§ 57, stk. 2, 3. pkt., 2. led)
Ovennævnte regel betyder endvidere, at der for samme gældsforhold
stempelfrit kan udstedes flere sikkerhedsdokumenter, forudsat at stemplet til
de yderligere sikkerhedsdokumenter ikke er større end stemplet ved det første
sikkerhedsdokument.
Er en gæld sikret ved skibspantebrev (et almindeligt pantebrev med direkte
pant i et skib), skal der ikke betales yderligere afgift, selv om gælden
tillige er sikret ved kaution, bankgaranti eller anden sikkerhed (f.eks. i
form af øvrige pantedokumenter). Det følger af § 57, stk. 2, 3. pkt., 2. led,
samt tillige af § 57, stk. 5. Der henvises endvidere til afsnit L.2.8.1.
N.3 Gældsbreve
Er der en personlig gældsforpligtelse knyttet til pantebrevet, betragtes
de omhandlede dokumenter der er omfattet af pantestemplet, som udgangspunkt
tillige som gældsbreve.
Udgangspkt; gældsbrevsstempel af forskelsværdien
Hvis et pantebrev er stemplet på baggrund af en værdierklæring (efter §
57, stk. 4) og dermed af en værdi der er lavere end det pantsikrede beløb,
kan det blive aktuelt også at stemple af den del af fordringen, der ikke er
pantsikret. Denne del af fordringen (restbeløbet) er omfattet af
gældsbrevslovens bestemmelser, og skal som udgangspunkt stemples med den
sats, der i øvrigt gælder for gældsbreve, dvs. med 3 promille. Det følger af
§ 56.
Undtagelse vedr. alm. (skibs) pantebreve
Skibspantebreve, der er omfattet af reglen i § 57, stk. 2, 3. pkt., er
undtaget fra gældsbrevsstempel af forskelsværdien mellem den pantsikrede
værdi og pantets værdi. Er pantebrevene med personligt gældsansvar og
stemplet af pantets lavere værdi, skal der ikke svares gældsbrevsstempel af
den del af fordringen, der ikke er dækket af pantet.
Undtagelsen gælder alene for almindelige pantebreve med direkte pant i
skibe, der er omfattet af stempelpligten efter § 57, stk. 2, 1. pkt. - dvs.
dokumenter der stifter underpant i skibe, der måler 5 bruttoregistertons
eller mere. Det samme er tilfældet hvis kun bruttotonnagen er målt og denne
som minimum udgør 5 (dvs. stemplet følger af § 57, stk. 2, 2. pkt.).
Øvrige pantedokumenter med personligt gældsansvar, som er stemplet af
pantets lavere værdi, skal stemples med satsen for gældsbreve (dvs. 3
promille) af den del af fordringen, der ikke er dækket af pantet.
3-promillesatsen anvendes ved dokumenter, der stifter underpant i
lystfartøjer, underpant i skibe hvor bruttotonnage/bruttoregistertons er
mindre end 5, håndpantsætningserklæringsdokumenter mv.
N.4 Entreprisekontrakter
Bjærgning og bugsering (§ 50, stk. 1)
Entreprisekontrakter om bjærgning og bugsering stemples med 1 promille af
vederlaget, jf. § 50, stk. 1, 2. pkt. Der ses dog bort fra beløb, der er
under 50 kr., jf. bagatelgrænsen i § 20, stk. 1.
Skibsbygning (§ 50, stk. 2)
Kontrakter om bygning af skibe skal stemples med satsen 1/5 promille af
kontraktens vederlag. Det følger af § 50, stk. 2. Også her gælder ovennævnte
bagatelgrænse.
Den samme stempelregel gælder for entreprisekontrakter om forandring og
reparation mv. af skibe. Dokumenter om overdragelse af skibe under bygning
stemples derimod med 1 promille som overdragelse af løsøre (efter § 41). En
kontrakt om salg af et færdigt skib stemples med 4 promille efter reglerne om
overdragelse af skibe, jf. § 39. Se pkt. N.1.
Definition af entreprise
Ved entreprise forstås en aftale, hvorved entreprenøren mod betaling
forpligter sig til at præstere et bestemt arbejdsresultat. Entreprenøren
udfører et selvstændigt stykke arbejde uden at der eksisterer noget
over/underordnelsesforhold mellem parterne. For en nærmere definition og
afgrænsning af begrebet henvises der til afsnit K.5.1.
N.4.1 Sikkerhedsstillelse i entrepriseforhold
Ofte er der både købekontrakt og dokumenter om sikkerhedsstillelse.
§ 57, stk. 5 indeholder en regel, der bl.a. belyser sammenhængen mellem
det beskrevne entreprisestempel og det sikkerhedsstempel
"entreprenøren" betaler i forbindelse med sikkerheden for
opfyldelse af sine forpligtelser overfor "bygherren".
Om den mulige nedsættelse af stemplet vedrørende dokumentet, der
indeholder sikkerhedsstillelsen, henvises til afsnit K.5.3.1.
N.5 Registrering af nye skibe (§ 40)
Bilbreve og lignende dokumenter skal stemples med 1 promille af den
samlede pris for skibet, når de måler over 20 bruttoregistertons, eller hvis
de er målt i bruttotonnage og denne udgør 20 eller derover.
Det stempelpligtige dokument er det dokument (bilbrevet eller tilsvarende
dokument) der danner grundlag for den endelige registrering af det nybyggede
skib i Skibsregistret eller Dansk Internationalt Skibsregister.
Stempelafgiften har efter bestemmelsen karakter af en registreringsafgift.
N.5.1 Stempelpligtens indtræden (§ 40, stk. 1)
Stempelpligten indtræder ved skibets registrering og påhviler den, der
registreres som ejer af skibet. Reglen fraviger de almindelige regler om
stempelfristens indtræden ved dokumentets oprettelse.
N.5.2 Stempelpligtige dokumenter
Stempelpligten omfatter bilbreve mv. Ved bilbreve forstås den attest, som
en skibsreder udsteder. I attesten angives, hvor, hvornår, af hvem og for
hvis regning skibet er bygget.
Skibe bygget på dansk værft (§ 40, stk. 2)
Hvis det er et dansk værft, der har bygget skibet, skal værftet på
bilbrevet oplyse skibets byggesum og købesummen for det skibsmateriel, som
ikke er leveret af værftet, men som er betalt direkte af rederen. Oplysninger
skal på begæring afgives til chefen for Skibsregistret, der, i tilfælde af
mangel af de omhandlede oplysninger, er berettiget til at fastsætte værdien
skønsmæssigt, jf. § 40, stk. 4. Værdifastsættelsen kan indbringes for Told-
og Skattestyrelsen efter § 26, stk. 1.
Skibe bygget på udenlandsk værft (40, stk. 3)
Rederiet skal samtidig med registreringsanmeldelsen skriftligt angive den
samlede pris for skibet, når det er bygget i udlandet for dansk regning, jf.
§ 40, stk. 3.
Også disse oplysninger skal på begæring afgives til chefen for
Skibsregistret. I mangel heraf fastsættes værdien skønsmæssigt af chefen for
Skibsregistret, og kan efter den almindelige regel i § 26, stk. 1 indbringes
for Told- og Skattestyrelsen.
Skibe til udenlandsk køber (§ 40, stk. 5)
Stempelfri er bilbreve, der udstedes i forbindelse med overdragelse af
nybyggede skibe, når skibet overdrages til den udenlandske køber.
Stempelfriheden er betinget af, at Eksportkreditudvalget i forbindelse med
udstedelse af kaution for forhåndslån i Skibskreditfonden har krævet, at
skibsværftet stiller sikkerhed i skibets byggeperiode, jf. § 40, stk. 5.
N.6 Overdragelse af rettigheder og overtagelse af forpligtelser
N.6.1 Kreditorskifte (§ 72)
Der stemples som om der stiftes et nyt retsforhold, når der overdrages
kreditorrettigheder vedrørende allerede eksisterende gælds- og pantebreve
(vedrørende skibe mv). Transportdokumenterne stemples med dette udgangspunkt,
og der betales afgift efter de satser, der gælder for det retsforhold, der
overdrages. Det følger af § 72, stk. 1. Om de nærmere regler henvises der til
bemærkningerne vedrørende fast ejendom, jf. afsnit K.7.1.
N.6.1.1 Overdragelse af retten til pengeydelser, sikret ved pant i skib (§
72, stk. 3)
Dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser stemples som
udgangspunkt med 1 promille af det overdragne beløb, jf. § 72, stk. 3, 1.
pkt. Stempelsatsen udgør imidlertid 2 promille, når det overdragne beløb er
sikret ved underpant i skib, hvor bruttotonnage/bruttoregistertons er mere
end 5, jf. § 72, stk. 3, 3. og 4. pkt. Stempelsatsen udgør 1,5 pct., når det
overdragne beløb er sikret ved underpant i skib eller båd med tilbehør, jf. §
72, stk. 3, 5. pkt. En tilsvarende parallel til det generelle
pantebrevsstempel (jf. § 57) gælder, når det overdragne beløb er sikret ved
håndpant i skib eller båd med tilbehør. I disse tilfælde udgør stempelsatsen
da 3 promille, jf. § 72, stk. 3, 7. pkt. Der henvises endvidere til de
anførte bemærkninger vedrørende fast ejendom, jf. afsnit K.7.1.6, samt afsnit
R.3.3.
N.6.2 Debitorskifte (§ 73)
Dokumenter om overtagelse af forpligtelser hvor en person indtræder som
forpligtet i et retsforhold i stedet for den tidligere forpligtede, skal
stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den
forpligtelse, der overtages. Det følger af § 73, stk. 1.
Når en person indtræder som meddebitor i et solidarisk skyldforhold, skal
dokumentet herom stemples af den del af skylden, der falder på den
indtrædende. Udtræden fra ovennævnte skyldforhold kan ske stempelfrit,
forudsat at en ny skyldner ikke indtræder i stedet for. Det følger af § 73,
stk. 2.
Reglerne er nærmere omtalt i afsnittet vedrørende fast ejendom, jf. afsnit
K.7.2.
O. Forsikring
O.1 Dokumenter om forsikring (§ 64)
De stempelpligtige dokumenter er forsikringspolicer og forsikringsaftaler.
Dokumenterne stemples efter §§ 65-70, jf. § 64.
Såfremt der ikke er udfærdiget police eller kontrakt, stemples første
præmiekvittering eller andet dokument vedrørende forsikringen.
Forsikringspolicen/-aftalen indeholder en aftale om forsikringsselskabets
overtagelse af en risiko for en begivenheds indtræden på de vilkår, som
nævnes i dokumentet.
Ændringer med tiden
En forsikringsordning kan med tiden få en ændret sammensætning. Sådanne
ændringer i forsikringsaftalen kan medføre, at der skal ske yderligere
stempling af forsikringsdokumentet.
Stempelpligtens indtræden
Stempelpligten indtræder ved udfærdigelse af policen/kontrakten, jf. § 2.
De stempelpligtige parter
De stempelpligtige parter er forsikringsselskabet og forsikringstager.
Generelt om beregning af stempelafgift
Stempelafgiften beregnes på grundlag af forsikringssummen eller præmien,
afhængig af hvilken type forsikring, der er tale om, jf. nedenfor.
Forsikringssummen er den højeste sum, som forsikringsselskabet skal
udbetale i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden.
Præmien er forsikringstagers vederlag for selskabets overtagelse af
risikoen.
Dokumentet er stempelfrit hvis forsikringssummen ikke overstiger 10.000
kr., jf. § 69, stk. 1, nr. 5.
Bestemmelserne om afrunding af afgiften (§ 12) og om bagatelgrænsen (§ 20,
stk. 1) finder ikke anvendelse ved stempling af forsikringsdokumenter, jf.
henholdsvis § 12, sidste pkt. og § 20, stk. 2. Endvidere er princippet i § 14
om stempel af det højeste beløb ved ens retsforhold fraveget ved reglen i §
66, stk. 1, 1. pkt.
O.2 Livsforsikring
Der sondres mellem livsforsikringer og andre forsikringer i stempelloven,
jf. § 65 og § 66.
O.2.1 Beregning efter forsikringssum (§ 65, stk. 1)
Stempelafgiften for livsforsikringer beregnes på grundlag af
forsikringssummen. Afgiften er 1 kr. og 50 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum
eller del deraf, jf. § 65, stk. 1.
Livsforsikring er typisk forsikringer, der udbetales ved død, invaliditet
eller opnåelse af en bestemt alder. Udbetaling kan enten bestå af en kapital
eller en løbende ydelse.
Kun livsforsikringer tegnet på individuelt grundlag (for én person)
er omfattet af § 65. Gruppelivsforsikringer er stempelfri efter § 69, stk. 1,
nr. 4. En gruppelivsforsikring er en livsforsikring tegnet af en arbejdsgiver
eller af en faglig organisation osv., således at den omfatter de ansatte
eller medlemmerne i organisationen. Det er arbejdsgiveren eller
organisationen, der er forsikringstager.
Eksempel:
Ved en livsforsikring med en sum på 2 mio. kr., hvis indhold f.eks. er, at
summen skal udbetales, hvis forsikrede er i live ved alder 60 år eller
udbetaling først skal ske ved død eller senest ved alder 60 år, udgør
stemplet 600 kr. (2 mio. kr./5.000 kr. X 1,50 kr. = 600 kr.).
O.2.2 Undtagelser (§ 65, stk. 2)
Nogle livsforsikringer stemples dog efter den lempeligere bestemmelse i §
66 med 25 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller 12 pct. af præmien. Det er
livsforsikringer, der dækker dødsrisiko i en bestemt periode. Undtagelserne
følger af § 65, stk. 2.
Eksempel:
Livsforsikringen kan f.eks. lyde på udbetaling af 1 mio. kr. ved død inden
60 år og invalidesum på 2 mio. kr. Der skal stemples med 100 kr. (2 mio.
kr./5.000 kr. X 0,25 kr. = 100 kr.), jf. også nedenfor pkt. O.4.
O.2.3 Rateforsikring (§ 65, stk. 3)
Når forsikringssummen skal udbetales i et antal årlige ydelser
(rateforsikring) beregnes afgiften efter § 65, stk. 3 på grundlag af
konverteringssummen. Dvs. den éngangsudbetaling, som efter
forsikringsselskabets beregningsgrundlag, svarer til raterne, jf. § 65, stk.
3, 1. pkt. Reglen i § 18 om stempelafgift af periodiske ydelser på ubestemt
tid finder ikke anvendelse.
Skal ydelsen betales i flere personers levetid beregnes stemplet på
grundlag af det 15-dobbelte af den højeste årlige ydelse, når den samlede sum
ikke kendes ved tegning af forsikringen. I andre tilfælde betales
stempelafgift på grundlag af det 10-dobbelte af det højeste årlige ydelse.
Eksempel:
Der er tegnet en årlig livsvarig livrente på enkelt liv med årlig
udbetaling på 200.000 kr. Forsikringen er omfattet af § 65, stk. 1 og 3.
Dokumentets stempel udgør 600 kr.
Beregning: (200.000 X 10 X 1,50 kr.) / 5000 = 600 kr.
Eksempel:
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at der er tegnet en årlig
livsvarig overlevelsesrente på 200.000 kr. til ægtefælle efter død.
Forsikringen er omfattet af § 65, stk. 1 og 3.
Dokumentets stempel udgør 600 kr.
Beregning: (200.000 X 10 X 1,50 kr.) / 5000 = 600 kr.
Eksempel:
Som et tredje eksempel kan nævnes det tilfælde, at der er tegnet en årlig
livsvarig livrente på længst liv med årlig udbetaling på 200.000 kr.
Forsikringen er omfattet af § 65, stk. 1 og 3.
Dokumentets stempel udgør 900 kr.
Beregning: (200.000 X 15 X 1,50 kr.) / 5000 = 900 kr.
Eksempel:
Som et fjerde eksempel kan nævnes det tilfælde, at der er tegnet en
forsikring med en årlig rate på 247.236 kr., der udbetales i 10 år ved død
inden alder 60 år, hvor kapitalværdi af den årlige rente er 2 mio. kr. med en
rentefod 4,5 pct. Der er tale om en forsikring der er omfattet af § 65, stk.
2 (jf. § 66, stk. 1) og stk. 3.
Dokumentets stempel udgør 100 kr.
Beregning: 2.000.000/5.000 X 0,25 kr. = 100 kr.
O.3 Andre forsikringer (§ 66)
Stempelafgiften for andre forsikringer end dem, der er omfattet af § 65,
stk. 1 (livsforsikringer) kan enten beregnes på grundlag af forsikringssummen
(25 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum) eller på grundlag af præmien (12 pct.
af præmien), jf. § 66, stk. 1.
Andre forsikringstyper er f.eks. ejendomsforsikringer- og
indboforsikringer, brandskadeforsikring, erhvervs- og
produktansvarsforsikring, ulykkesforsikring og invaliditetsforsikring, der er
tegnet i et skadeforsikringsselskab.
O.3.1 Beregning efter forsikringssum eller præmie
De stempelpligtige parter vælger på stemplingstidspunktet, hvilken
beregningsmetode der skal anvendes. Muligheden for at vælge beregning af
stempel på grundlag af præmien i stedet for af sum skyldes, at beregning
efter sum i nogle tilfælde vil føre til en afgift, der ikke står i rimeligt
forhold til præmien.
Forsikring uden angivelse af forsikringssum
Valgmuligheden mellem beregning af stempel på grundlag af forsikringssum
eller præmien er til stede, selv om der i policen ikke er nogen egentlig
forsikringssum. Der kan ansættes en skønnet forsikringssum af
forsikringsselskabet efter § 16. Det er dog en betingelse, at der for hver
enkelt police foretages et skøn på grundlag af det største beløb, som
selskabet kan komme til at udrede ved forsikringsbegivenhedens indtræden.
Dokumentet skal endvidere påtegnes parternes skøn over forsikringssummen.
Ved beregningen kan en kombination være en mulighed. Ved
bygningsforsikring er det f.eks. almindeligt, at man på samme police stempler
ansvarsdelen efter præmien, og resten efter sum.
Fuld- og nyværdiforsikringer
Anvendelse af skønsudøvelsen er især aktuel ved fuld- og
nyværdiforsikringer. I en fuldværdiforsikring reguleres forsikringssum og
præmien løbende gennem hele forsikringstiden, således at den til enhver tid
har en størrelse svarende til den forsikrede interesses værdi. I en
nyværdiforsikringspolice er der indsat en klausul, som forpligter
forsikringsselskabet til at udbetale erstatning svarende til de forsikrede
genstandes genanskaffelsespris umiddelbart før forsikringsbegivenhedens
indtræden uden fradrag for alder og brug, men med rimeligt fradrag for
konjunkturer, nedsat anvendelighed mv. Hvis parterne ikke ønsker at stemple
efter præmien, kan de for disse forsikringstyper vælge en gennemsnitlig
skønsmæssig ansat forsikringssum.
Udgangspunkt ikke muligt at skifte beregningsmetode
Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at skifte beregningsmetode. Et
én gang valgt princip gælder for det oprindelige dokument, ligesom det
gælder for evt. senere oprettede dokumenter i tilslutning til dette.
Et ønske om skift kan komme på tale, hvor henholdsvis sum eller præmien er
valgt som grundlag ved første stempling, og efterfølgende ændringer gør det
billigere for de stempelpligtige, at vælge det modsatte grundlag.
I et konkret tilfælde blev der efter omstændighederne givet tilladelse til
ændring af princip under hensyn til, at der var tale om en samlet, ændret
beregningsmetode for en hel gruppe forsikringsarter, jf. M.f.Skd. 1985, nr.
120.
Lovpligtige ansvarsforsikringer efter færdselsloven (§ 66, stk. 2)
Stempelafgiften vedrørende lovpligtige ansvarsforsikringer i henhold til
færdselsloven skal altid beregnes på grundlag af præmien, jf. § 66, stk. 2,
og kan ikke overstige 8 kr.
Forsikring tegnet for mere end et år
Afgiften beregnes af præmien for et år, når stempelafgiften skal betales
på grundlag af præmien, og når forsikringen er tegnet for mere end et år. Der
rundes opefter til det nærmeste ørebeløb der er deleligt med 25.
O.4 Kombinerede forsikringer (både livs- og skadesforsikringer)
En kombineret forsikring dækker flere forskellige former for
forsikringsbegivenheder, ofte med hver sin forsikringssum. Det er muligt at
beregne stempel på grundlag af forsikringssummen og/eller af præmien.
I kombinerede forsikringer, hvor stemplet beregnes af forsikringssummen,
beregnes der stempel på grundlag af den del af summen, som relaterer til den
forsikringsbegivenhed, som vil kunne udløse den højeste erstatning ved
begivenhedens indtræden. Der sker således ikke sammenlægning af summerne ved
beregning af stempel.
Samme metode som ved stempling på baggrund af forsikringssummen kan
anvendes, når stemplet i fuld- og nyværdiforsikringer skal beregnes på
grundlag af præmien.
Eksempel:
Som eksempel kan nævnes en ejendomsforsikring med dækning af brandskade
for 100.000 kr. og tyveri for 110.000 kr. For det tilfælde, at der stemples
af forsikringssummen udgør stemplet 5,50 kr. (110.000 kr./5.000 kr. X 0,25
kr. = 5,50 kr.). Tilføjes der efterfølgende en retshjælpsforsikring med
dækning på 75.000 kr., skal der ikke betales yderligere stempel.
En kombineret livsforsikring kan f.eks. indeholde en del, der skal
stemples efter § 65, stk. 1, og en del, som skal stemples efter den lavere
sats i § 65, stk. 2. Når stemplet efter § 65, stk. 2 beregnes af præmien skal
der beregnes stempel for begge dele. Dvs. stemplet efter § 65, stk. 1
beregnes efter forsikringssummen og stemplet af den del af forsikringen, der
er omfattet af § 65, stk. 2, beregnes efter præmie (jf. reglen i § 66, stk.
1). Er der derimod tale om, at stemplet efter § 65, stk. 2 beregnes efter
sum, skal der stemples af den del af den kombinerede forsikring, der giver
det højeste stempelbeløb.
O.5 Ændringer i bestående forsikringer (bl.a. § 10, stk. 2)
Oprettes der senere dokumenter i tilslutning til den oprindelige police,
forudsætter anvendelse af § 10, stk. 2, at de almindelige betingelser herfor
er tilstede, jf. afsnit G. Der skal være tale om subjektiv identitet (samme
forsikringsselskab og forsikringstager), objektiv identitet (den forsikrede
interesse) og dokumenternes tidsmæssige relation (det nye dokument skal være
oprettet, inden at det gamle dokuments retsforhold er ophørt).
Indeksregulering
Der forskelsstemples (efter § 10, stk. 2) når der i en forsikringsaftale
er aftalt indeksregulering af forsikringssum og/eller præmien. Der henvises
til afsnit G.4.9 og M.f.Skd. 1979, nr. 128.
Efterfølgende ændringer
Forhøjes forsikringssummen, afhænger en eventuel forskelsstempling af, om
der fra første stempling er beregnet stempel på grundlag af sum eller
præmien.
Ændring af forsikringssum
Er stempelafgift beregnet efter forsikringssummen, skal der
forskelsstemples. Derimod skal der ikke stemples yderligere, såfremt stemplet
er beregnet på grundlag af præmien.
I tilfælde af en nedsættelse af forsikringssummen med efterfølgende
forhøjelse til samme beløb stemples der ikke på ny, heller ikke hvis der er
beregnet stempel efter sum.
Ændring af præmie
Er stempelafgiften beregnet efter præmien, skal der forskelsstemples,
såfremt præmien forhøjes. Derimod berører ændringer i summen ikke
stempelberegningen.
Forlængelse af forsikringstiden
Ønsker forsikringstager forlængelse af forsikringstiden, afhænger
yderligere stempling af dokumentet af, hvorvidt aftalen om forlængelse indgås
før eller efter udløb af den oprindelige forsikringstid. Indgås aftalen inden
udløbet, er aftalen stempelfri. Derimod skal dokumentet stemples på ny, hvis
aftalen indgås efter den oprindelige forsikringstids udløb.
Tingsindbegreb
Udskiftning af enkelte genstande i et tingsindbegreb kan ske stempelfrit.
Eksempelvis kan en virksomhed med en fællespolice, med bl.a. dækning af et
bestemt antal varebiler, stempelfrit udskifte en gammel bil med en ny inden
for samme sum/præmie.
Omtegninger
Hvis en forsikring for samme genstand (f.eks. en ejendomsforsikring)
udvides med dækning af tab af en art, der kunne have været omfattet fra
forsikringens begyndelse, skal der kun forskelsstemples, såfremt sum eller
præmien er forøget.
Den forsikrede interesse/risiko
Hvorvidt ændringer i den forsikrede interesse/risiko er stempelpligtige,
afhænger af, om de indebærer indskrænkninger eller udvidelser af
forsikringsaftalen. Udvidelser er ensbetydende med stiftelse af nye
retsforhold, som skal stemples efter deres indhold.
Hvis en ejendomsforsikring (f.eks. med rørskadedækning) i forbindelse med
fornyelse af forsikringen erstattes med en svampe/insektdækning inden for
samme dækningssum/præmie, skal der ikke stemples på ny, da der er tale om
samme genstand, jf. § 10, stk. 2. Den oprindelige forsikring kunne ved
stemplingen have været tegnet med det nu foreliggende indhold, og den nye
dækning afløser den gamle.
O.6 Samleordning
Det får ingen stempelmæssig betydning, at flere forskellige forsikringer
af praktiske årsager samles under en police, når der ikke sker ændringer i de
oprindelige forsikringssummer/præmier.
O.7 Opdeling
Den modsatte situation, hvor f.eks. en koncern oprindeligt har tegnet en
forsikring for alle dattervirksomheder, men nu udskiller to af
virksomhederne, har heller ingen stempelmæssige aspekter vedrørende den
oprindelige police, idet der er tale om en indskrænkning. I fald der tegnes
nye policer for de to virksomheder, er disse imidlertid stempelpligtige som
stiftelse af nye retsforhold. De er ikke stempelfrie efter § 10, stk. 2, idet
der ikke er tale om samme parter.
O.8 Generalpolice (§ 67)
Der er en fast grundtakst for stempelafgift af generalpolicer.
Generalpolicer stemples med 5 kr., jf. § 67. En generalpolice er
forsikringsselskabets overtagelse af risici af en nærmere given art, som
anmeldes af forsikringstageren enten forudgående eller efterfølgende. Der
skal endvidere svares stempelafgift af de anmeldte forsikringer alt efter
deres karakter (efter § 65, stk. 1 eller § 66, stk. 1).
Eksempel:
Generalpolicer anvendes f.eks. inden for entrepriseforsikring, hvor
generalpolicen er en rammeaftale, hvorefter selskabet forpligter sig til at
forsikre entrepriser, som falder inden for policens beskrivelse op til et
maksimumsbeløb. Indledningsvis stemples med 5 kr. Forsikringstager giver
derefter forsikringsselskabet meddelelse om alle entrepriser, f.eks.
én gang om året. I henhold til det meldte stemples der efter § 66,
stk. 1.
Oprettelse af kautionsaftaler er stempelpligtige efter § 67. Der er tale
om, at et forsikringsselskab inden for et nærmere fastsat maksimum påtager
sig af udstede garantier for forsikringstagerens forpligtelser. Garantier,
der udstedes i henhold til kautionsaftalen, skal stemples efter § 66, jf.
M.f.Skd. 1985, nr. 118.
O.9 Genforsikringskontrakter (§ 68)
Kontrakter om genforsikring stemples med 50 kr., jf. § 68. Genforsikring
er betegnelsen for en aftale mellem to forsikringsselskaber, hvorved det ene
forsikringsselskab forsikrer en større eller mindre del af risikoen i det
andet selskab.
Reglen omfatter ikke coassurance, hvor flere forsikringsselskaber i samme
police yder forholdsmæssig dækning af en risiko. Coassurancedokumenter skal
stemples efter de almindelige regler.
O.10 Stempelfrie forsikringsdokumenter (§ 69)
Følgende forsikringsdokumenter er ifølge § 69, stk. 1, nr. 1 - 4
stempelfri:
- forsikringer, der tegnes af gensidige skadesforsikringsselskaber, der
ikke er undergivet tilsyn. (Der henvises til lov om forsikringsvirksomhed).
- forsikringer, der tegnes i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring.
(Begrundet i sociale beskyttelseshensyn).
- sø- og transportforsikring samt luftfartsforsikring. (Der henvises til
de almindelige forsikringsmæssige begreber og forsikringsaftaleloven).
Se om 10.000 kr.'s grænsen (jf. § 69, stk. 1, nr. 5) i pkt. O.1.
Overdragelse af forsikringsbestand (§ 69, stk. 2)
En overdragelse (hel eller delvis) af et forsikringsselskabs
forsikringsbestand til et andet forsikringsselskab efter godkendelse af
Finanstilsynet er stempelfri. Det andet forsikringsselskab kan indtræde i de
forsikringskontrakter, der indgår i aftalen, uden at der påny skal betales
stempelafgift, jf. § 69, stk. 2.
O.11 Overdragelse af retten ifølge livsforsikringspolice (§ 72)
Overdragelsen af retten ifølge livsforsikringspolice eller -aftale
stemples som tegning af ny forsikring. Der stemples på grundlag af
forsikringssummen (efter § 65, stk. 1) såfremt forsikringsbegivenheden ikke
er indtrådt, jf. § 72, stk. 2. Reglen gælder uanset om der er tale om
overdragelse til eje eller til sikkerhed, jf. § 72, stk. 7.
Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal transport på retten af en
pengeydelse stemples med 1 promille af det beløb, der overdrages, jf. § 72,
stk. 3, medmindre transporten dækker over et andet retsforhold end den
almindelige fordring på pengebeløbet. Der kan være tale om
sikkerhedsstillelse, eller at pengefordringen beror på et gældsbrev eller
lånekontrakt. I givet fald stemples transporten efter de almindelige regler
herom.
Overdragelse af erstatningskrav til forsikringsselskab (§ 72, stk. 6, nr.
3)
Et dokument om overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab,
der har dækket skaden, er stempelfri efter bestemmelsen i § 72, stk. 6, nr.
3. Der er ikke tale om, at der stiftes en ny ret.
Reglen er begrundet i, at forsikringsselskabet indtræder i den forsikredes
ret i tilfælde af udbetalt erstatning. Reglen gælder både for overdragelse
til eje og til sikkerhed, jf. § 72, stk. 7.
O.12 Tilladelse til berigtigelse af stempelafgift (§ 70 og § 70 A)
Danske forsikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskabers
repræsentanter her i landet kan opnå tilladelse til selv at berigtige
stempelafgift for tegnede forsikringer, jf. § 70. Der henvises til afsnit
F.3.2.1.
Såfremt udøvelse af forsikringsvirksomhed her i landet ikke er omfattet af
§ 70, stk. 1, skal den, der udøver virksomheden, udpege en herboende
repræsentant overfor de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 70 A,
stk. 1. Bestemmelserne i § 70 finder herefter anvendelse overfor
repræsentanten, jf. § 70 A, stk. 2. Repræsentant hæfter ikke for
stempelafgiftens betaling. Således gælder der samme stempelregler for danske
og udenlandske forsikringsselskaber som for udenlandske forsikringsselskaber
der, uden at være etableret i Danmark, yder tjenesteydelsesvirksomhed på
forsikringsområdet.
P. Familie- og arveforhold
P.1 Aftaler mellem ægtefæller er stempelpligtige efter almindelige regler
(§ 74, stk. 1)
Det afgøres efter stempellovens almindelige regler om ægtepagter om gaver,
eller andre dokumenter om aftaler mellem ægtefæller, er stempelpligtige. Det
følger af § 74, stk. 1.
Ægtefæller kan på samme måde som andre indgå aftaler med hinanden (jf.
reglerne i retsvirkningsloven). Stempelpligten fastsættes ved at aftalens
indhold sammenlignes med lovens bestemmelser (f.eks. §§ 34-45).
Stempelpligten afgøres uafhængigt af om der, som et led i retshandlen
mellem ægtefællerne, oprettes en ægtepagt (oprettelsen af en ægtepagt er i
visse tilfælde en gyldighedsbetingelse). Ægtepagter skal som minimum stemples
med 50 kr. (efter § 74, stk. 2). Selv om dispositionen, der er omhandlet i
ægtepagten, er stempelfri efter de almindelige regler, fritages dokumentet
ikke fra stempel efter § 74, stk. 2, jf. nærmere herom pkt. P.1.5.
P.1.1 Stempelfri ægtepagter efter lovens almindelige regler
Ægtepagter er stempelfri efter lovens almindelige regler, når der ikke
overføres/overdrages aktiver fra den ene ægtefælles rådighedssfære til den
andens. Det gælder bl.a. for ægtepagter, hvor bodelsaktiver gøres til den
pågældende ægtefælles særeje, det være sig ægtepagter om fuldstændigt særeje,
ægtepagter om skilsmissesæreje og ægtepagter om ophævelse af særeje.
Ligeledes foreligger der ikke en stempelpligtig overdragelse, hvis ægtepagten
kun regulerer, at fremtidige køb mv. er særeje.
P.1.2 Stempelpligtige ægtepagter efter de almindelige regler
Dokumenter om overdragelse af aktiver mellem ægtefæller, hvor der
overdrages aktiver fra en ægtefælles bodel eller særeje til den anden
ægtefælles bodel eller særeje, er stempelpligtige efter lovens almindelige
regler. Der overføres/overdrages aktiver fra den ene ægtefælles
rådighedssfære til den andens.
Eksempel:
Er der tale om en overdragelse af en fast ejendom fra en ægtefælles bodel
til den anden ægtefælles særeje, foreligger der et stempelpligtigt forhold.
Ejendomme, der eksempelvis ifølge et tidligere oprettet skøde har tilhørt
mandens bodel, overdrages ved ægtepagt til hustruens særeje. Det forhold, at
der foreligger en gave fra mandens bodel til hustruens særeje medfører ikke,
at der kun skal ske afgiftsberigtigelse for halvdelen af gaven på grund af
hustruens bolodskrav. Sådanne ægtepagter er stempelpligtige efter § 74, stk.
1, af hele beløbet. Der skal stemples af minimum ejendomsværdien, jf. § 34
(jf. M.f.Skd. 1980, nr. 51 og 1984, nr. 107).
Ægtepagter kan have et indhold (udover overdragelse af aktiver) der
medfører stempling efter lovens regler i øvrigt, jf. § 9. Indeholder en
ægtepagt bestemmelser, der har testamentarisk karakter, er ægtepagten
stempelpligtig efter § 76, hvis forudsætningerne for denne stempelpligt er
til stede, jf. nedenfor pkt. P.2. Det gælder, selv om ægtepagten skal
stemples efter § 74.
P.1.3 Gaveægtepagter er som udgangspunkt stempelfri (§ 74, stk. 1)
Det følger af almindelige regler, at det stempelpligtige beløb som
udgangspunkt beregnes af vederlaget/købesummen for den pågældende
overdragelse, jf. afsnit E.2.
Gaveægtepagter er således som udgangspunkt stempelfri efter § 74, stk. 1,
eftersom der ikke er noget vederlag at beregne stempel af.
Gaveoverdragelser, som der skal beregnes stempel af uanset vederlagets
størrelse, er dog undtaget fra ovennævnte stempelfrihed. Det er tilfældet ved
gaveoverdragelse af fast ejendom, hvor stemplet mindst skal beregnes af
ejendomsværdien, jf. afsnit K.1.2.1 og § 34, stk. 1. Oprettes der endvidere i
forbindelse med overdragelsen f.eks. et skøde, skal der kun beregnes stempel
af enten skødet eller gaveægtepagten, jf. § 10. Omfatter ægtepagten mere end
overdragelsen af den faste ejendom, skal både skødedokumentet og ægtepagtens
anden overdragelse stemples.
Stemples skal endvidere gaveægtepagter, hvorved gælds- og pantebreve
(efter § 56 og § 57) enten udstedes eller transporteres til den anden
ægtefælle. Heller ikke i disse tilfælde beregnes stemplet af vederlaget, men
derimod af dokumentets pålydende (jf. § 56 og § 57) eller af restgælden på
transporttidspunktet (jf. § 72).
P.1.4 Stempel- og gaveafgift ved gaveoverdragelser
Gaveoverdragelser mellem ægtefæller kan være belagt med gaveafgift efter
arve- og gaveafgiftslovens regler. Stempelafgift, der er betalt vedrørende et
overdragelsesdokument, kan fradrages i gaveafgiften, når overdragelsen er hel
eller delvis gave, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 21, stk. 6. Der henvises
til afgørelsen fra 1980, hvoraf det af sidste afsnit fremgår, at
stempeludgifter, der afholdes i forbindelse med overdragelse af en gave ved
ægtepagt, kan fradrages i gaveafgiften med hele stempeludgiftens beløb (jf.
M.f.Skd. 1980, nr. 51).
P.1.5 Minimumsstempel for ægtepagter på 50 kr. (§ 74, stk. 2)
Ægtepagter skal mindst stemples med 50 kr. Det følger af reglen i § 74,
stk. 2. Der stemples alene med 50 kr., når der foreligger ægtepagter, der er
stempelfri efter lovens andre regler.
P.2 Testamenter (§ 76)
Stempelpligtige er testamenter og tillæg til testamenter (kodiciller), som
oprettes enten for en notar eller for vidner i overensstemmelse med
arvelovgivningens regler, jf. § 76. Stempelpligten efter bestemmelsen
omfatter endvidere dokumenter, der indeholder bestemmelser om indsættelse af
eksekutorer.
Fast stempelbeløb - 50 kr.
Et stempelpligtigt testamente skal stemples med 50 kr. (fast beløb),
uanset hvilke værdier der rådes over i testamentet.
Begrebet testamenter
Testamenter defineres ikke i loven. Der henvises til den gængse juridiske
betydning af begrebet. Det er dog en forudsætning for stempelpligten, at der
foreligger en testamentarisk disposition, der oprettes for notar eller vidner
i overensstemmelse med arvelovgivningens regler - dvs. at formkravene i arve-
og gaveafgiftslovens § 40 er opfyldt.
Det følger af ovenstående, at f.eks. testamentariske løsøredispositioner,
som ikke oprettes for notar eller vidner, ikke er stempelpligtige, jf.
endvidere § 40, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli
1969. Enhver form for sådanne formløse dispositioner er ikke stempelpligtige.
Fælles testamenter mv.
Fælles testamenter (herunder gensidige testamenter) stemples i
overensstemmelse med § 9, stk. 2 med 50 kr. for hvert selvstændigt
retsforhold.
Er det fælles testamente oprettet af ægtefæller eller personer, der agter
at indgå ægteskab med hinanden, skal dokumentet stemples som ét
testamente med 50 kr.
Stempelfrihed (§ 76)
Bestemmelser i gensidigt bebyrdende retshandler, som først skal træde i
kraft ved en af parternes død, stemples ikke som testamenter, jf. § 40, stk.
2 i ovennævnte cirkulære fra 1969.
Børnetestamenter er stempelfri, da det ikke har testamentarisk karakter.
Der er tale om dokumenter, hvor forældremyndighedens indehaver bestemmer,
hvem der ved dennes død skal have forældremyndigheden over børnene.
Stempelfriheden gælder uanset de oprettes for notar eller vidner.
Udenfor stempelpligten (efter § 76) er endvidere nødtestamenter,
tilbagekaldelse af testamenter, arveafkald og arveforskudsbeviser.
Stempelpligten af sidstnævnte type af dokumenter afgøres efter reglerne for
gavedokumenter.
P.3 Stempelfrihed ved separation, skilsmisse mv. (§ 75)
Stempelfri er dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i anledning af
separation eller skilsmisse, og hvor der kun stiftes ret for ægtefællerne
selv. Det samme er dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i anledning af
omstødelse af ægteskab eller bosondring. Det følger af § 75.
P.3.1 Betingelser for stempelfriheden
Oprettet i anledning af separationen mv.
Det er en betingelse for stempelfriheden, at dokumenterne er oprettet i
anledning af separation, bosondring mv. Det betyder, at dokumenterne skal
udstedes i forbindelse med reguleringen af ægtefællers økonomi afledt af
separation mv. Når boet endelig er delt, er dokumenter, der efterfølgende
udstedes, som udgangspunkt stempelpligtige efter lovens almindelige regler.
Kun stiftelse af ret for ægtefællerne
Det er endvidere en betingelse for stempelfriheden, at der ved
dokumenterne alene stiftes en ret for ægtefællerne selv. Stempelfritagelsen
gælder således ikke dokumenter, hvorved der stiftes ret for andre end
ægtefællerne (jf. § 39, stk. 2 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31.
juli 1969).
Der eksisterer et stempelpligtigt dokument, hvis et dokument, oprettet i
anledning af ægtefællernes skilsmisse, stifter ret for ægtefællernes børn.
Dokumentet skal stemples efter lovens almindelige regler. Det bemærkes her,
at forsørgelseskontrakter ikke er stempelpligtige efter lovens almindelige
regler. Aftaler om bidrag til børnenes underhold er stempelfri. Endvidere er
sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for bidragsforpligtelsens
opfyldelse stempelfri, jf. § 62, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit K.2.5.
P.3.1.1 Særligt ved ejerpantebreve mv.
I forbindelse med separation mv., kan ejerpantebreve udstedes i anledning
af ægtefællernes bodeling. Ejerpantebrevene betragtes ikke som dokumenter,
der alene stifter ret for ægtefællerne selv. Sådanne ejerpantebreve (oprettet
i forbindelse med separation mv.) betragtes ikke som dokumenter, der er
begrænset til at vedrøre et forhold mellem ægtefæller, men derimod som
pantebreve, der kan disponeres over også i andre relationer. Afledt heraf
følger stempelpligten af lovens almindelige regler.
Eksempel:
Et ejerpantebrev er stempelpligtigt, når det udstedes i forbindelse med en
bodeling i anledning af en separation. Manden har udstedt et ejerpantebrev,
der skal udleveres til hans fraseparerede hustru til sikkerhed for hendes
krav. Ejerpantebrevet er stempelpligtigt efter § 57. Dokumentet er ikke
begrænset til at vedrøre forholdet mellem ægtefællerne, idet hustruen efter
bodelingsoverenskomsten er berettiget til at disponere over pantebrevet på
enhver måde (M.f.Skd. 1981, nr. 65).
Overdragelse af ejerpantebreve
Overdragelse af ejerpantebreve til ny ejer af pantet passerer stempelfrit.
Det følger af reglen i § 72, stk. 6, nr. 2. Det gælder tillige i de tilfælde,
hvor der overdrages et ejerpantebrev som allerede er oprettet og stemplet
(forud for separation mv.), når overdragelsen sker i forbindelse med en
bodeling, således at pantet får en ny ejer.
Endvidere er en overdragelse af kreditorrettigheder i henhold til et
ejerpantebrev stempelfri, når overdragelsen sker i forbindelse med separation
mv. i anledning af reguleringen af ægtefællernes økonomi (jf. § 75).
Eksempel:
En transportpåtegning kunne passere stempelfrit. Der var tale om en
påtegning på et allerede stemplet ejerpantebrev med pant i fast ejendom.
Ejerpantebrevet tilhørte hustruens bodel og blev overdraget til manden.
Ægtefællerne var blevet separeret dagen før transportpåtegningen, og
påtegningen var foretaget som led i en bodeling. En sådan påtegning anses
alene at stifte ret for ægtefællerne selv (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 121).
P.3.2 Stempelfri dokumenter
Stempelfriheden omfatter en række dokumentarter, der fremgår af § 39, stk.
1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969. Omfattet af
stempelfriheden er:
a).overenskomster om separations- eller skilsmissevilkårene,
b). overenskomster om den økonomiske opgørelse, hvad enten der disponeres
over fællesformuen eller over særeje,
c). dokumenter, der udfærdiges til gennemførelse af overenskomster som
nævnt under a). og b).,
d). dokumenter til gennemførelse af vilkår, der er fastsat ved dom eller
overøvrigheden.
Stempelfri er bl.a. bodelingsoverenskomster, der alene stifter ret for
ægtefællerne (jf. ovenstående). Det samme er ansøgninger om bevilling af
separation eller skilsmisse, samt aftalte og fastsatte vilkår for
separationen eller skilsmissen, hvad enten de er indeholdt i bevillingen
eller fastsat i et særligt dokument.
Dokumenter uden for stempelfriheden
Udenfor bestemmelsens anvendelsesområde er dokumenter, der ikke opfylder
de beskrevne betingelser for stempelfrihed.
Undtaget fra stempelfriheden er endvidere dokumenter, der ikke oprettes i
anledning af separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller bosondring.
Dokumenter oprettet af en ægtefælle i forbindelse med en samlivsophævelse
er ikke omfattet af stempelfriheden (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 112). Det samme
er tilfældet med dokumenter, udstedt i forbindelse med ophævelse af papirløst
samliv.
Testamenter
I det omfang der foreligger dokumenter, der kan defineres som testamenter,
er disse stempelpligtige efter § 76, jf. pkt. P.2. Det fremgår af § 75, 2.
pkt.
P.4 Stempelfrihed ved dødsboer
P.4.1 Stempelfrie udlæg i dødsboer og fællesboer (§ 77, stk. 1)
Der er stempelfrihed for dokumenter om udlæg af formuegoder, der udstedes
dels i forbindelse med dødsboskifte dels i forbindelse med skifte af
ægtefællers fællesbo i levende live efter skiftelovens afsnit IV. Det følger
af § 77, stk. 1.
P.4.1.1 Stempelfrihed betinget af offentligt skifte
I begge tilfælde er det en betingelse, at boerne skiftes som offentlig
skiftede boer, dvs. under medvirken af skifteretten eller eksekutor.
Dokumenterne skal være udstedt inden boets afslutning, jf. § 41 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969. Der er dog intet til
hinder for, at et arveudlægsdokument kan være stempelfrit når det udstedes af
skifteret eller eksekutor i forbindelse med boets afslutning (efter den
afsluttende skiftesamling), jf. M.f.Skd. 1970, nr. 30.
P.4.1.2 Personkredsen
Udlæg efter reglerne om offentlig skiftede boer kan (udover til selve
arvingerne) tillige ske til legatarer og lodtagere i boet. Stempelfri er
dokumenter, som boet udsteder til disse personer. Dokumenter, der udstedes
til andre personer, er ikke omfattet af stempelfritagelsen. Et dokument, hvor
en kreditor får udlagt et formuegode i et insolvent dødsbo til fyldestgørelse
af sin fordring mod boet, omfattes ikke af stempelfritagelsen efter § 77,
stk. 1, jf. M.f.Skd. 1977, nr. 89. Der er heller ikke stempelfrihed for de
aftaler, som boet eksempelvis løbende måtte indgå med tredjemand.
P.4.1.3 Udlæg
Bestemmelsen (§ 77, stk. 1) omfatter alene udlæg. Herved forstås
skifterettens udlodning af boets overskud. Er der tale om et
gældsfragåelsesbo er det likvider, der i givet fald udloddes. Er det derimod
et gældsvedgåelsesbo, kan der tillige være aktiver, der udloddes. Alle
aktiver, der udloddes, er stempelfri.
Stempelfri er dokumenter, som modtageren af det udlagte måtte udstede til
boet, eller lodtagerne i boet, til gennemførelse af udlægget. Det sker, når
arvingens andel i arven ikke er tilstrækkelig. Arvingen kan i så fald udstede
et gældsbrev eller pantebrev til boet. Disse dokumenter, der er udstedt til
gennemførsel af udlægget, er stempelfri, jf. § 77, stk. 1, 3. pkt. Det kræves
imidlertid, at pantebrevet direkte anvendes til berigtigelse af udlægget.
Eksempel:
Er der tale om et ejerpantebrev, udstedt af en af arvingerne, med pant i
en arveudlagt ejendom, er ejerpantebrevet ikke stempelfrit. Det skyldes, at
ejerpantebreve efter deres indhold tillige vil kunne tjene til sikkerhed for
andre gældsforhold end det, der er opstået i forbindelse med udlægget, jf.
M.f.Skd. 1981, nr. 70.
P.4.1.4 Salg fra boet
Egentlige salg af formuegenstande til en lodtager eller legatar er
omfattet af fritagelsen, jf. § 41 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af
31. juli 1969. Tilsvarende er der stempelfrihed for de dokumenter, som
legataren eller lodtageren udsteder til boet, forudsat at dokumenterne har
med salget at gøre.
P.4.1.5 Sikkerhedsstillelse for umyndiges arv
Der er også stempelfrihed for dokumenter, som den længstlevende ægtefælle
udsteder til sikkerhed for umyndiges livsarvingers arv. Det er betinget af,
at skifteretten har givet henstand med udbetalingen af arven, jf.
skiftelovens § 63 (jf. § 41 i ovennævnte cirkulære fra 1969).
P.4.2 Privat skiftede boer (§ 77, stk. 2)
I privatskiftede boer, hvor der kun er en arving, finder der ikke noget
udlæg sted (i stempelretlig henseende). Stempelfrit er dokumentet, der
legitimerer arvingens ret, jf. § 78.
Er der flere arvinger i det privatskiftede bo, finder reglerne om
stempelfrihed for udlægsdokumneter mv. vedrørende offentligt skiftede boer
tilsvarende anvendelse, jf. § 77, stk. 2.
P.4.2.1 Dokumentet skal være udstedt som led i skiftet
Det er en betingelse for stempelfriheden, at dokumenterne er udstedt som
et led i skiftet. Dokumenterne skal derfor være udstedt inden fristen for
indsendelse af boopgørelsen. Fristen for indsendelse af boopgørelsen skal
regnes fra den skæringsdato boet har valgt (jf. arve- og gaveafgiftslovens §
26). Denne kan variere. Derfor har Skatteministeriet udtalt, at dokumenter,
der er udstedt senest 15 måneder fra dødsfaldet, eller fra skifterettens
imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo, er omfattet af
stempelfriheden efter § 77, stk. 2, 1. pkt., jf. M.f.Skd. 1973, nr. 65. Det
svarer til den længste frist i arve- og gaveafgiftslovens § 26.
Overskrides disse frister er dokumenterne som udgangspunkt
stempelpligtige, men kun for den del af det udlagtes værdi, der overstiger
udlægshaverens arvelod i boet.
Dispensation for tidsfristen
I tilfælde af overskridelse af tidsfristen kan der fritages for
stempelpligt, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 77, stk. 2, 2.
pkt. Kompetencen er henlagt til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Er
udlægget foretaget efter udløb af ovennævnte frist på 15 måneder, kan
dokumentet om udlæg normalt ikke passere stempelfrit efter § 77, medmindre
den sene dokumentudstedelse er begrundet i særlige omstændigheder. Særlige
omstændigheder kan foreligge f.eks., når det er en offentlig myndigheds
godkendelse af udlægsværdien, der har forhindret udstedelse af dokumentet i
tide. Særlige omstændigheder kan endvidere foreligge, når udstedelse af
endeligt dokument er forsinket som følge af lånekonvertering. Den yderligere
frist kan normalt ikke forventes forlænget med mere end 3 måneder.
P.5 Indtræden i eksisterende retsforhold (§ 78)
Indtræder arvingerne eller en afdøds ægtefælle i den afdødes rettigheder
og forpligtelser i et bestående retsforhold, kan dette ske stempelfrit efter
reglen i § 78. Der er stempelfrihed, selv om der herved er tale om indtræden
af en ny part. Reglen finder kun anvendelse når arvingerne har vedgået arv og
gæld. Reglen gælder derfor ikke legatarer, der ikke kan overtage afdødes
gældsforpligtelser. Reglen er alene en fravigelse fra partsidentiteten og
forudsætter, at det omhandlede retsforhold har bevaret sin objektive
identitet.
Stempelvejledning 1995
Forord
Told- og Skattestyrelsen udarbejder nu for første gang en
stempelvejledning, der er en samling af de gældende stempelregler og den
praksis, der knytter sig hertil.
Reglerne fremgår af Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 727 af 5.
august 1994 (stempelloven), ændret ved lov nr. 1090 af 21. december 1994,
samt Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, ændret ved
bekendtgørelse nr. 1022 af 13. december 1994. Hvor intet andet er nævnt,
fører paragrafhenvisningerne hen til de relevante paragraffer i stempelloven.
Vejledningen har til formål at være en hjælp i det praktiske arbejde med
stempelreglerne. Den er først og fremmest skrevet til professionelle
rådgivere og sagsbehandlere og indeholder derfor i et vist omfang fagudtryk
fra love, bekendtgørelser og cirkulærer.
Vejledningen giver udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af
gældende praksis. Den er opbygget i en almindelig og en speciel del og følger
derfor på mange områder ikke stempellovens systematik.
I almindelig del beskrives lovens generelle emner, dvs. spørgsmål og
problemer, som går igen i en række af de stempelpligtige dokumenter. Speciel
del indeholder en mere uddybende beskrivelse af problemstillingen vedrørende
de enkelte dokumenter.
Fastsættelsen af stempelafgift finder i vidt omfang sted på grundlag af
principielle administrative afgørelser og domme samt fortolkning af
cirkulærer, der findes på det enkelte område. Såvel vejledningens almindelige
del som specielle del vil i teksten indeholde henvisninger til offentliggjort
materiale.
Forrest i vejledningen findes en indholdsfortegnelse med en oversigt over
de enkelte afsnit. Herudover findes et stikordsregister bagerst i
vejledningen.
Stempelvejledningen har været behandlet i et redaktionsudvalg bestående af
repræsentanter fra Advokatsamfundet, Assurandør-Societetet, Finansrådet,
Foreningen af Statsamtsjurister, Justitsministeriet, Realkreditrådet og Told-
og Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsen vil gerne takke alle, der har deltaget i
arbejdet, for den indsats de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af
vejledningen.
Redaktionen er sluttet pr. 1. april 1995. Materiale efter denne dato er
kun undtagelsesvis medtaget.
Skatteministeriet
Told- og Skattestyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Forkortelser
TfS= Tidsskrift for Skatteret/Tidskrift for Skatter og Afgifter
T&S= Told- og Skattestyrelsen
UfR= Ugeskrift for Retsvæsen
VLD/V= Vestre Landsrets dom
ØLD/Ø= Østre Landsrets dom
H= Højesterets dom
M.f.Skd.= Meddelelser fra Skattedepartementet
TfS (f.eks. 1994,438)= Tidsskrift for Skatteret/Tidsskrift for Skatter og
Afgifter, årgang og løbenr.
TOLD*SKAT Nyt (f.eks. 1991.20.1124)= Information fra Skatteministeriet og
Landsskatteretten, årgang, hæfte nr. og sidetal (fra 1991.20 og frem)
M.f.Skd. (f.eks. 1970, nr. 20)= Meddelelser fra Skattedepartementet,
årgang og afgørelses nr.
Skat (f.eks. 1990.1.56)= Tidsskriftet Skat, årgang, hæfte nr. og sidetal.
Hvor intet andet er anført, refererer vejledningens paragrafhenvisninger
til stempelloven (Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 727 af 5. august
1994, ændret ved lov nr. 1090 af 21. december 1994).
Henvisninger til andre afsnit i Stempelvejledningen sker ved angivelse af
det pågældende afsnits punktbetegnelse, f.eks. A.2.3.
Q. Selskabsforhold
Q.1 Selskaber generelt
Kravene til selskabsaftale, stiftelsesprocedure, stiftelsesgrundlag mv.
afhænger af, hvilken selskabskonstruktion der er tale om. Der henvises til de
generelle selskabsretlige regler.
Selskaber med personlig hæftelse
En række selskaber karakteriseres ved, at der ikke stilles noget krav om,
at der skal være en selvstændig selskabskapital tilstede. Selskabsdeltagerne
(eller en del af dem) hæfter derimod personligt for selskabets gæld. Sådanne
selskaber er ikke selvstændige skattesubjekter. Det gælder bl.a. for
interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.
Afsnittet behandler ikke ovennævnte selskaber med personlig hæftelse.
Selskabsformerne er behandlet i andre afsnit. Selskabsdeltagerne i selskaber
med personlig hæftelse anses at eje en ideel anpart af selskabets formue. Det
gælder tillige deltagere i samejer og personligt hæftende deltagere i
"små" andelsboligforeninger, når de ikke har begrænset deres
hæftelse for gælden. Der henvises specielt til § 45 og afsnit K.1.2.8.
Kommanditselskaber behandles dog i dette afsnit (jf. pkt. Q.9), begrundet
i medlemsdeltagernes forskelligartede hæftelse for selskabets gæld.
Selskaber med begrænset hæftelse - bl.a. A/S og ApS
Dette afsnit behandler primært selskaber, hvor der foreligger kapitalkrav
ved selskabets stiftelse, og hvor selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets
gæld er begrænset til deltagernes kapitalindskud (f.eks. aktie- og
anpartsselskaber). Omfattet er endvidere foreninger, hvor ingen af
medlemmerne hæfter personligt for foreningens forpligtelser.
Q.2 Selskabets/foreningens stiftelse
Selskabers stiftelse indebærer oprettelsen af flere former for dokumenter.
Stempelfri dokumenter
Vedtægter, stiftelsesdokumenter m.m. er som udgangspunkt stempelfri. Det
samme er tilfældet med forskellige dokumenter oprettet i forbindelse med
etableringen af selskabskapitalen, herunder bl.a. tegningslister for aktier,
tegningen af aktier, anparter, udstedelse af certifikater og aktiebøger mv.
En eventuel overdragelse af aktier, certifikater mv. kan medføre betaling af
aktieafgift og ikke stempelafgift. Eventuelle direktørkontrakter og andre
egentlige arbejdskontrakter er endvidere stempelfri, jf. at stempelpligten
efter § 50 alene omfatter entreprisekontrakter.
Q.3 Indskud i selskaber/foreninger (§ 53, stk. 1)
Ved stiftelse af selskaber (jf. ovenfor) samt bl.a. ved forøgelse af
selskabets kapitalgrundlag, skal der tilvejebringes selskabskapital. Det kan
ske ved kontant indbetaling og/eller ved apportindskud.
Q.3.1 Indskud af fast ejendom stempelpligtigt
Når der i et selskab med begrænset hæftelse indskydes fast ejendom af
deltagerne, skal indskudsdokumentet stemples efter de almindelige regler om
overdragelse af fast ejendom. Det følger af § 53, stk. 1, 1. pkt. Dokumentet
skal stemples efter §§ 34-38, jf. afsnit K.1, dvs. stemplet beregnes af
købesummen dog minimum af ejendomsvurderingen. Det samme gælder for
foreninger, hvor ingen af medlemmerne hæfter personligt for foreningens
forpligtelser.
Q.3.2 Øvrige former for indskud er stempelfrie
Det er alene dokumenter om indskud af fast ejendom, der er
stempelpligtige. Dokumenter om øvrige former for indskud i de omhandlede
selskaber og foreninger er stempelfri, jf. § 53, stk. 1, 2. pkt.
Stempelfri er dermed dokumenter om indskud af bl.a. løsøre, skibe og
immaterielle rettigheder. Endvidere beregnes der ikke stempel af andre
indskud af formuegoder i selskaber eller foreninger. Således er f.eks.
dokumenter om indskud af varelager, kassebeholdning, fordringer,
giroindestående, bank- eller sparekasseindestående stempelfrie.
Sondringen mellem stempelpligtigt og stempelfrit indskud er afledt af
direktiv af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (jf. 69/335/EØF). Det
fremgår af direktivet, at der ikke må opkræves andre skatter eller afgifter
af kapitaltilførsler end kapitaltilførselsafgift. Dokumenter om indskud af
fast ejendom er ikke omfattet af direktivets kapitaltilførselsafgift. Afledt
heraf, og i overensstemmelse med direktivet, er denne form for indskud gjort
stempelpligtige.
Q.3.2.1 Betingelser for stempelfriheden
Indskud i selskab med begrænset hæftelse
Det er en betingelse for, at der foreligger et stempelfrit indskud, at
indskuddet foretages i et selskab eller forening, hvor ingen af deltagerne
hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser. Det vil
sige, at det skal være indskud i aktieselskaber, anpartsselskaber,
kommanditaktieselskaber, produktionsforeninger mv. med begrænset hæftelse.
At der foreligger indskud
Det er endvidere en betingelse for stempelfriheden, at der reelt er tale
om et indskud i selskabet eller foreningen.
Ved indskud forstås som udgangspunkt sådanne erhvervelser, for hvilke
selskabet yder en egentlig andelsret i selskabets formue. Som indskud
betragtes det tilfælde, hvor der overdrages aktiver til et selskab mod
vederlag. For at der skal være tale om indskud i stempellovens forstand, skal
vederlaget bestå af aktier eller anparter i et selskab. Den del af vederlaget
for indskuddet, der ikke modsvares af aktier eller anparter i selskabet, er
stempelpligtig efter de almindelige regler.
Begrebet indskud omfatter de dispositioner, der tilsammen tilvejebringer
kapitalgrundlaget eller udgør en kapitaludvidelse i et selskab, og ikke blot
nettoværdien af dispositionerne.
Eksempel:
En overdragelse af behæftede aktiver, hvori vederlæggelsen består i aktier
i selskabet samt i en overtagelse af gældsforpligtelsen, er i det hele et
stempelfrit indskud.
Q.3.3 Selskabers gældsstiftelse ikke stempelfri som indskud
Gældsbreve, som et selskab udsteder til en indskyder af formuegoder, er
ikke stempelfri efter § 53, stk. 1.
Eksempel:
I et konkret tilfælde påklagede en gårdejer en afgørelse, hvor et
gældsbrev, der var udstedt af et anpartsselskab under stiftelse var fundet
stempelpligtigt af pålydende efter § 56. Gældsbrevet skulle delvist dække
købesummen for selskabets overtagelse af gårdejerens svineavlsvirksomhed. Da
§ 53 ikke fritager selskabers gældsstiftelse eller finansiering i øvrigt fra
stempel, er sådanne gældsbreve stempelpligtige efter de almindelige regler
(jf. M.f.Skd. 1985, nr. 116).
Q.3.4 Ansvarlig indskudskapital
Gældsbreve udstedt i henhold til generalforsamlingsvedtagelse som
ansvarlig indskudskapital kan være stempelpligtige efter § 56, stk. 1.
Dokumenterne er ikke stempelfri efter § 53, stk. 1 (jf. M.f.Skd. 1981, nr.
66).
Q.3.5 Kommanditists indskud i et K/S
Ovennævnte regel om stempelpligt gælder tillige for kommanditselskaber,
hvor der af én eller flere af kommanditisterne indskydes fast ejendom
i kommanditistselskabet, jf. pkt. Q.9. Der foreligger også her en
overdragelse, der skal stemples efter §§ 34-38, jf. § 53, stk. 4, 2. led.
Øvrige indskud er stempelfri.
Q.3.6 Andre selskaber/foreninger omfattet af stempelfrihed (§ 53, stk. 4)
Reglerne (efter § 53, stk. 1) gælder endvidere for indskud i selskaber
eller foreninger med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om
medlemmerne hæfter personligt, jf. § 53, stk. 4, 1. pkt. Omfattet er
selskaber eller foreninger, hvor kapitalen eller medlemsantallet ikke på
forhånd er fikseret til et bestemt beløb eller antal (f.eks.
realkreditinstitutter, gensidige forsikringsforeninger og forbrugs- og
produktionsforeninger).
Et overdragelsesdokument vedrørende en lejlighed i f.eks. en
boligforenings ejendom skal stemples efter § 45 (jf. § 34). Det er tilfældet,
når boligforeningen er organiseret som et interessentskab og anpartshaverne
hæfter personligt solidarisk for interessentskabets gæld. Dokumentet er
stempelpligtigt, da § 53, stk. 4 ikke er anvendelig på en forening eller et
selskab, der ikke har vekslende medlemstal eller vekslende kapital.
Q.4 Udlodning fra et selskab/forening (§ 53, stk. 2)
Dokumenter, hvor selskabets ejendele udloddes til én eller flere af
selskabsdeltagerne, betragtes i stempelmæssig henseende på linie med
almindelige overdragelsesdokumenter. Dokumenter om udlodning skal som følge
heraf stemples efter de samme regler, som hvis der forelå en almindelig
overdragelse til en person, der ikke var deltager i selskabet.
Tilsvarende gælder for dokumenter vedrørende udlodning fra foreninger til
foreningsmedlemmer. Dokumentet stemples efter samme regler, som hvis den
pågældende ikke var medlem. Stempelpligten vedrørende dokumenter om udlodning
følger af § 53, stk. 2.
Der skal således beregnes stempel af de forskellige former for dokumenter
om overdragelser, der er stempelpligtige efter lovens øvrige regler, jf.
specielt lovens kap. 6 og 14.
Q.4.1 Beregningsregler (§ 53, stk. 3)
Sædvanligvis beregnes stemplet med udgangspunkt i vederlaget for det
overdragne. Dette udgangspunkt er imidlertid ikke anvendeligt i relation til
udlodning.
For dokumenter om overdragelser/udlodning, der er stempelpligtige efter
reglerne i § 39, § 41 og § 42, skal stemplet beregnes af det udloddede
formuegodes værdi. Det vedrører således udlodning af skibe, løsøre og
immaterielle aktiver. Det følger af beregningsreglen i § 53, stk. 3.
Fastsættelsen af denne værdi kan bero på parternes skøn. Beregningsreglen
indeholder en henvisning til skønsreglen i § 16, idet disse regler finder
tilsvarende anvendelse, jf. afsnit E.3.
Ved udlodning af fast ejendom beregnes stemplet efter lovens almindelige
regler, jf. § 53, stk. 3, 1. pkt. samt § 53, stk. 1. Det betyder, at stemplet
beregnes som minimum af ejendomsvurderingen for den faste ejendom. Der gælder
tilsvarende heller ingen specielle beregningsregler eksempelvis ved udlodning
af gælds- og pantebreve. Stemplet beregnes af dokumenternes
pålydende/restgæld.
Er der betalt delvist vederlag for udlodningen/overdragelsen skal de
anførte beregningsregler for stemplet anvendes. Hvis der derimod er betalt
fuldt vederlag for modtagelse af aktivet, foreligger der en almindelig
overdragelse og ikke et udlodningstilfælde. Beregningsreglerne i § 53, stk. 3
finder således ikke anvendelse.
Q.4.2 Andre selskaber og foreninger omfattet af udlodningsreglen
Stempelpligten og stempelberegning efter en værdiberegning (jf. § 53, stk.
3) gælder endvidere for dokumenter om overdragelse eller udlodning af
selskabets/foreningens ejendele til deltagere/medlemmer, vedrørende selskaber
eller foreninger med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om
medlemmerne hæfter personligt. Det følger af § 53, stk. 4, 1. pkt. Omfattet
er selskaber eller foreninger, hvor kapitalen eller medlemsantallet ikke på
forhånd er fikseret til et bestemt beløb eller antal. Dvs. bl.a. gensidige
forsikringsforeninger og forbrugs- og produktionsforeninger.
Q.5 Fusion
Fusion foreligger, når et selskab uden likvidation opløses, og hele
formuen overdrages til et andet bestående selskab, eller når 2 eller flere
selskaber sammensluttes til et nyt selskab. Det er uden betydning om det
modtagende selskab eksisterer før fusionen, eller er dannet i forbindelse med
den. Definitionen af fusion følger af de civilretlige regler.
Q.5.1 Stempelfri dokumenter (§ 53, stk. 5)
Der er stempelfrihed for dokumenter (som nævnt i § 53, stk. 1), der
oprettes i anledning af fusionen, jf. § 53, stk. 5. Dvs. dokumenter om
indskud af formuegenstande, herunder fast ejendom, der indskydes i anledning
af fusion.
Reglen om stempelfrihed (§ 53, stk. 5) omfatter dokumenter, der oprettes i
anledning af sammenslutning mellem selskaber mv., som er nævnt i stk. 1 og
stk. 4. Se pkt. Q.3.1 og Q.3.6. Omfattet er også dokumenter, der oprettes i
anledning af en sammenslutning mellem disse selskaber og erhvervsdrivende
fonde.
Endvidere gælder stempelfrihed for dokumenter oprettet mellem
erhvervsdrivende fonde i anledning af deres sammenslutning, samt for
dokumenter vedrørende realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber,
jf. § 12 i realkreditloven.
Der er tillige stempelfrihed for dokumenter, der oprettes i anledning af
forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, jf. § 14 d i lov om
beskatning ved fusion af aktieselskaber mv.
Endelig er dokumenter oprettet i anledning af andelskassers og
sammenslutninger af andelskassers omdannelse til aktieselskaber omfattet af
stempelfriheden, når det sker efter kapitel 12 c i lov om banker og
sparekasser.
Stempelfriheden for ovennævnte dokumenter følger af § 53, stk. 5, nr. 1-6.
For bestemmelsens stk. 5, nr. 6 henvises der til lov nr. 1090 af 21. december
1994.
Alle overdragelser er omfattet
Overdragelsen af formuegoder fra det ophørende selskab til det
fortsættende selskab er stempelfri. Det gælder uanset hvilke formuegoder, der
overføres. Det betyder, at dokumenter om overdragelse af fast ejendom også er
omfattet af stempelfriheden.
Accessorier til fast ejendom
Når overdragelsen af en fast ejendom er stempelfri efter § 53, stk. 5, er
udstedelsen af ny forsikringspolice vedrørende den faste ejendom til det
fortsættende selskab ligeledes stempelfri. Det er en forudsætning, at
forsikringsvilkårene i det hele svarer til de vilkår, der gjaldt efter den
forsikringsaftale, som det ophørende selskab havde indgået. Endvidere skal
udstedelsen af forsikringspolicen ske i tilslutning til overdragelsen af den
faste ejendom, jf. Skat 1990.8.637.
Overtagelse af forpligtelser
Dokumenter hvor det fortsættende selskab overtager det ophørende selskabs
forpligtelser, kan ligeledes oprettes uden, at der skal betales stempel efter
reglerne om debitorskifte.
Eksempel:
Af en afgørelse fremgår, at en forhøjelse af det fortsættende selskabs
kassekredit kan passere stempelfrit i det omfang, forhøjelsen modsvarer den
del af det ophørende selskabs kassekredit, der var udnyttet på fusionsdagen
(M.f.Skd. 1979, nr. 90).
Q.6 Spaltning
Ved spaltning forstås den transaktion, hvor et selskab overdrager sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye
selskaber som følge af, og samtidig med, dets opløsning uden likvidation.
Selskabsdeltagerne tildeles aktiver eller anparter i de modtagende selskaber.
Da der i forbindelse med spaltningen indskydes aktiver i de eksisterende
eller nye selskaber, finder reglerne i § 53, stk. 1 også anvendelse i denne
situation. Der henvises til pkt. Q.3. Reglen i § 53, stk. 5 finder ikke
anvendelse.
Q.7 Stempelfri omdannelse af selskaber
Omdannelse af et A/S til et ApS eller omvendt efter aktieselskabs- og
anpartsselskabsloven (jf. henholdsvis §§ 134 l og 109-109 a) betyder ikke, at
der skal svares overdragelsesstempel eller gældsovertagelsesstempel ved
overførsel af aktiver og passiver fra det hidtidige til det omdannede
selskab. Omdannelsen betragtes hverken som en opløsning/et ophør af selskabet
eller som et egentligt skyldnerskifte.
Q.8 Selskabers råden som selvstændige retssubjekter
Q.8.1 Befuldmægtiget
Selskaber med begrænset hæftelse (f.eks. aktieselskaber) kan optræde som
fuldmægtig for andre selskaber i retshandler ligesom fysiske personer. Det er
dog en betingelse, at det selskab, der handles som fuldmægtig for, eksisterer
på det tidspunkt fuldmagten gøres gældende.
Eksempel:
I en Østre Landsretsdom af 25. november 1987 (UfR 1988.253 Ø) havde det
købende selskab, på det tidspunkt slutsedlen blev oprettet, endnu ikke
erhvervet det selskab, som skulle være den endelige køber af ejendommen. Det
købende selskab kunne derfor ikke optræde som fuldmægtig for det selskab, som
endelig skulle eje ejendommen. Virkningen heraf blev, at der skulle stemples
som 2 overdragelser; første gang, da det købende selskab
("fuldmægtigen") erhvervede ejendommen, og anden gang, da det
nyetablerede selskab erhvervede ejendommen. Der var ikke partsidentitet efter
§ 10, stk. 2. Der henvises i øvrigt til afsnit G.3.
Q.8.2 Selskaber under stiftelse på købstidspunktet
Er et købende selskab under stiftelse ved slutsedlens underskrift, skal
der ikke stemples på ny ved den efterfølgende skødeudstedelse til det
endeligt stiftede aktie- eller anpartsselskab.
Q.8.3 Selskaber kan ikke bebo ejendomme
Et selskab kan ikke i alle henseender optræde som en fysisk person. Det
kan bl.a. få betydning, når det skal bedømmes hvorvidt der er tale om en
ejerbolig i stempellovens forstand efter § 34, stk. 1, 3. pkt. Efter denne
bestemmelse kræves det, at ejendommen indtil overdragelsen var eller ved
overdragelsen bliver bestemt til brug for ejeren. Af en Højesteretsdom fra
16. november 1994 (jf. UfR 1995.35 H) fremgår det, at et selskab ikke kan
bebo en fast ejendom, med den konsekvens, at der foreligger en ejerbolig.
Q.8.4 Tinglysning af udskrift fra offentligt register (§ 34, stk. 6)
Som dokument om overdragelse af en ejendom stemples udskrift af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, et handelsregister eller andet
offentligt register, når udskriften tinglyses som adkomst på en ejendom. Det
følger af § 34, stk. 6.
Bestemmelsen har betydning når der ikke oprettes overdragelsesdokument
eller anden skriftlig aftale selskaberne imellem. Det er tilfældet når
vedtagelsen om erhvervelsen af ejendommen baserer sig på interne beslutninger
(generalforsamlingsvedtagelser), der ikke giver grundlag for stempling. Ved
tinglysningen af udskriften som adkomst på ejendommen, sker der en sådan
konstatering af overdragelsen af ejendommen, at der kan beregnes
stempelafgift af overdragelsen. Tinglysningen kan derimod ikke begrunde
stempelafgift for overdragelse af andre værdier end den faste ejendom.
Stempelpligten indtræder ved tinglysningen.
Registrering af udskrift mv. (§ 39, stk. 3)
En tilsvarende regel gælder for skibe, når ejerskiftet registreres i
Skibsregistret. Stempelpligten indtrædere ved registreringen, jf. § 39, stk.
3.
Q.9 Kommanditselskaber
Det gælder for kommanditselskaber, at komplementaren betragtes som
eneindehaver af selskabets formuegoder, medens kommanditisterne ikke anses at
være medejere. Komplementaren hæfter personligt for selskabets gæld, hvorimod
en kommanditist alene hæfter med den tegnede kapital.
Overdragelse fra komplementar til K/S
En overdragelse mellem en enekomplementar og et kommanditselskab er ikke
stempelpligtig. Det skyldes, at alene komplementaren i stempelmæssig
henseende er part i relation til kommanditselskabets råden. Er der derimod
flere komplementarer, er en overdragelse fra en af komplementarerne til
kommanditselskabet stempelpligtig (forholdsmæssigt).
Eksempel:
Til at illustrere den ovennævnte stempling nævnes en afgørelse fra 1976,
der tillige er omtalt i afsnit N.1.5.
I et kommanditselskab skete et komplementarskifte, fordi en af
kommanditisterne indtrådte som komplementar i stedet for den ene af de to
tidligere komplementarer. Selv om den indtrædende komplementar ikke skulle
yde noget vederlag, antoges komplementarskiftet at medføre stempelpligt efter
§ 45, jf. § 39 og § 53, stk. 3 og 4. Der stempledes af et beløb svarende til
halvdelen af bruttoværdien af selskabets aktiver (et skib), da
komplementarerne stempelretligt anses som eneindehavere af
kommanditselskabets ejendele, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 116.
Overdragelse fra kommanditist til K/S
Som udgangspunkt er dokumenter om overdragelse mellem en kommanditist og
kommanditselskabet stempelpligtige. Kommanditister betragtes ikke som part i
relation til kommanditselskabet.
Stempelfrihed ved kommanditisters indskud (§ 53, stk. 4)
De almindelige regler for stempling af dokumenter om indskud af
formuegoder gælder for kommanditselskaber vedrørende forholdet mellem
kommanditisterne og selskabet. Det følger af § 53, stk. 4, jf. stk. 1.
Således er dokumenter om indskud af fast ejendom stempelpligtige.
Dokumentet skal stemples efter de almindelige regler vedrørende overdragelse
af fast ejendom, jf. §§ 34-38, jf. afsnit K.1.
Dokumenter om øvrige former for kommanditisters indskud i
kommanditselskaber er stempelfri. Det er en forudsætning for stempelfriheden,
at de sædvanlige betingelser for at anvende § 53, stk. 1 er tilstede,
herunder at kommanditistens vederlag for indskuddet sker i form af anparter i
kommanditselskabet og ikke (alene) i likvider.
Kommanditselskabers udlodning
Dokumenter, hvorved der sker udlodning fra kommanditselskaber til
kommanditister, er stempelpligtige efter lovens almindelige regler om
stempling af overdragelsesdokumenter. Stemplingen foregår på samme måde som
vedrørende dokumenter om udlodning fra selskaber med begrænset hæftelse. Det
følger ligeledes af § 53, stk. 4, jf. stk. 2.
Endvidere finder beregningsreglerne i § 53, stk. 3 anvendelse, jf. pkt.
Q.4.1 ovenfor.
R. Skyldforhold i øvrigt
R.1 Etablering af skyldforhold
Skyldforhold opstår ved, at der mellem en debitor og kreditor etableres en
retstilstand, hvor kreditor opnår et krav overfor debitor, som direkte eller
indirekte kan gøres gældende. Skyldforhold udspringer f.eks. af veksler,
checks, obligationer, bank- og sparekassebøger, bankcertifikater, lån,
gældsbreve mv.
Fordringer på penge
En fordring, som ikke er et gældsbrev, er normalt ikke stempelpligtig,
medens en eventuel transport er stempelpligtig efter § 72, se afsnit R.3.3.
R.1.1 Gældsbreve (§ 56, stk. 1)
Gældsbreve stemples med 3 promille, jf. § 56, stk. 1, medmindre
stempelpligten følger af andre af lovens regler.
Definition af gældsbrev
Ved gældsbrev forstås et skriftligt dokument, som hjemler en ensidig
fordring på betaling af en bestemt sum penge, og som ikke gør retten betinget
af forudsætninger ifølge et bagved liggende kontraktforhold eller af særlige
fremtidige uvisse kendsgerninger.
Er gældsforpligtelsen indgået af en umyndig på egen hånd, er den ikke
stempelpligtig, allerede fordi der ikke foreligger nogen forpligtelse til at
betale.
De dokumenter, som er omfattet af gældsbrevslovens gældsbrevsbegreb, er
simple gældsbreve og omsætningsgældsbreve. Kontrabøger og lignende indlån i
banker, sparekasser og andelskasser er stempelfri efter § 56, stk. 4.
Anvisninger der accepteres, er gældsbreve, men stempelfri efter § 56, stk.
6.
Udenretlige forlig der vedrører et gældsforhold, er gældsbreve og skal som
udgangspunkt stemples med 3 promille. Ved stempling af udenretlige frivillige
forlig, som er oprettet for et misligholdt lån, kan der (efter § 10, stk. 2)
tages hensyn til det stempel der oprindeligt er betalt for det misligholdte
gældsbrev eller håndpantebrev (jf. M.f.Skd. 1971, nr. 137). Vedrørende
muligheden for modregning af stempel i henhold til allerede stemplet dokument
efter reglen i § 57, stk. 5, henvises til afsnit L.2.8.
Indenretlige forlig (retsforlig) er stempelfri efter § 82.
Der stemples som andre gældsbreve, når gældsforpligtelsen er udtryk for en
gave fra debitor til kreditor (jf. ligningslovens § 17), jf. M.f.Skd. 1970,
nr. 27.
Gældsbreve, udstedt af et aktieselskab som ansvarlig kapital, er
stempelpligtige efter § 56, stk. 1. § 53, stk. 1 hjemler alene stempelfrihed
for dokumenter om indskud af formuegoder bortset fra fast ejendom (jf.
M.f.Skd. 1981, nr. 66).
Gældsbreve i kombination med pant
Gældsbreve kan endvidere kombineres med pant, således at der foreligger et
lånepantebrev, se om det stempelretlige bl.a. i afsnit K.3.1. Ejerpantebreve
med personlig hæftelse er endvidere omfattet af stemplet efter § 56, stk. 1.
Stemplingsgrundlaget
Gældsbreve stemples med 3 promille af det beløb, som dokumentet lyder på.
Er gældsbrevet ikke rentebærende eller kun med en lille rente, tages der ikke
hensyn til en eventuel overkurs.
Ikke stempelpligtige dokumenter (efter § 56, stk. 1)
Dokumenter der blot er konstaterende dokumenter (f.eks. kontoudskrifter,
kvitteringer mv.) er ikke stempelpligtige, når de ikke i sig selv indeholder
en gældsforpligtelse.
Det samme gør sig gældende for remburser, der ikke er bekræftede, samt
checks, idet der ikke foreligger påtagelse af en gældsforpligtelse, men en
særlig betalingsmåde. For så vidt angår checks følger stempelfriheden af §
56, stk. 6, og dette selv om checken accepteres.
R.1.2 Kassekreditkontrakter (§ 56, stk. 2)
Kassekreditkontrakter og andre lånekontrakter stemples med 3 promille af
det højeste beløb for kreditten eller lånet, jf. § 56, stk. 2. Det er
udgangspunktet, at en kassekreditkontrakt kan forlænges uden stempelmæssige
konsekvenser, forudsat at kassekreditten forlænges inden retsforholdet er
ophørt, jf. § 10. En forhøjelse af en kassekredits maksimum, medfører alene
forskelsstempling - forudsat at retsforholdet ikke er ophørt.
En fornyelsespåtegning på kassekreditten betragtes som et nyt gældsbrev,
hvis forfaldstiden for gælden er indtrådt. Selv om der har været hævet på
kontoen efter forfaldstiden op til fornyelsespåtegningen ændrer det ikke på,
at der er tale om et nyt gældsforhold som skal stemples efter § 56, stk. 2.
Dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske stats- eller
kommunelån, er stempelfri efter § 81, stk. 1, nr. 1. Stempelfriheden kan også
indtræde, når lånet er optaget som en kassekreditkontrakt.
R.1.3 Byggelån undtaget fra stempelpligt (§ 62, stk. 5)
Dokumenter om byggelån, der sikres ved håndpant, er ikke stempelpligtige.
Omkostningerne ved byggearbejdet skal være beregnet til 50.000 kr. eller
mere, jf. § 62, stk. 5 og § 3 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af
30. juni 1993.
Reglen indebærer, at udover lånedokumentet er håndpantsætningserklæringen
stempelfri. Det er en betingelse, at byggelånet skal afvikles i forbindelse
med ejendommens endelige prioritering.
Oprettes der i forbindelse med prioriteringen en ny kontrakt (eller
påtegning på byggelånskontrakten) om restgældens afvikling, skal denne
stemples efter § 56, jf. M.f.Skd. 1971, nr. 27.
Omfattede udgifter
Udgifter, der kan finansieres af byggelånet, er udover håndværkerudgifter,
udgifter til finansiering af køb af byggegrunden, udgifter til grundmodning,
honorar til arkitekt, ingeniør og advokat, byggelånsrenter og attestudgifter.
Det forudsættes, at disse udgifter skal afholdes i forbindelse med
realisering af et byggeprojekt, jf. M.f.Skd. 1970, nr. 58.
Reglen i § 62, stk. 5 finder anvendelse, selv om der i en
byggelånskontrakt, som er sikret ved håndpant, tillige gives kaution for
lånet. Da der ikke er hjemmel til at fritage for kautionsstemplet (§ 57, stk.
1) får fritagelsesbestemmelsen i § 62, stk. 5, kun selvstændig betydning,
hvis det kautionssikrede beløb er lavere end det pantsikrede beløb.
Eksempel:
En byggelånskontrakt er sikret ved et ejerpantebrev, der gives i håndpant
til långiveren. Det pantsikrede beløb er 150.000 kr. Endvidere kautioneres
der med 100.000 kr. for lånet.
Kautionsdokumentet skal stemples med 3 promille efter § 57, stk. 1, 2.
pkt., dvs. med 300 kr.
Håndpantsætningserklæringen betragtes som et sideordnet
sikkerhedsdokument, der er stempelfri efter § 57, stk. 5. Imidlertid er alene
de 100.000 kr. stempelfri efter § 57, stk. 5, da håndpantsætningserklæringens
"øvrige" 50.000 kr. ikke betragtes som sideordnet
sikkerhedsstillelse. Reglen i § 62, stk. 5 betyder, at der ikke finder
forskelsstempling sted af de 50.000 kr., forudsat at betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Ejerpantebrevet, der i eksemplet gives i håndpant, er i øvrigt
selvstændigt stempelpligtigt, jf. pkt. R.2.
Overdragelse af byggelånskontrakten
Sælges en ejendom, som endnu ikke er endelig prioriteret, kan køberen
stempelfrit overtage byggelånskontrakten, hvis de øvrige betingelser i § 62,
stk. 5 er opfyldt (mindst 50.000 kr. og sikret ved håndpant), jf. M.f.Skd.
1970, nr. 159.
R.1.4 Lån mod håndpant mv. undtaget fra stempelpligt (§ 62, stk. 6)
Dokumenter om lån mod håndpant er stempelfri kan være stempelfri.
Stempelfri er lånedokumenter, som banker, sparekasser eller
fondsbørsvekselerere som led i deres virksomhed optager i banker og
sparekasser. Bestemmelsen gælder kun lån mod håndpant, jf. tillige M.f.Skd.
1976, nr. 19.
Hvis der i samme retsforhold oprettes en låneaftale, og et dokument om
sikkerhedsstillelse i form af håndpant, er ingen af dokumenterne
stempelpligtige, hvis de øvrige betingelser i § 62, stk. 6 er opfyldt. § 62,
stk. 6 omfatter tilfælde, hvor en fondsbørsvekselerer, bank eller sparekasse
som led i virksomheden optager lån mod håndpant i et pengeinstitut (jf. Skat
1987.1.61).
Bestemmelsen finder tillige anvendelse på dokumenter om lån mod håndpant,
som børsmæglerselskaber og realkreditinstitutter med særlig tilladelse, som
led i deres virksomhed, optager i pengeinstitutter eller i
realkreditinstitutter med særlig tilladelse.
Dispensation
Vedrørende både § 62, stk. 5 og 6 kan fritagelsen efter ansøgning udvides
til også at omfatte vekselerere og andelskasser. Kompetencen er udlagt til
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.
R.1.5 Aktionærforskrivning
Aktionærforskrivninger er stempelpligtige som gældsbreve. Stemplet udgør 3
promille af det skyldige beløb. jf. M.f.Skd. 1971, nr. 135.
R.1.6 Veksler (§ 63)
Stempelfri er veksler, der ikke lyder på længere tid end 8 dage fra sigt,
eller 14 dage fra dags dato. Alle andre veksler stemples med 1 kr. for hver
1.000 kr. eller del deraf, jf. § 63, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter veksler, uanset om disse opfylder veksellovens
betingelser. Vekslen omfattes af stempelloven, når dokumentet i teksten
betegnes som en veksel, og når dokumentet påtegnes af acceptanten. Stemples
som veksel skal egne veksler, der ikke opfylder veksellovens betingelser, og
som underskrives af udstederen og af den pågældende overgives til den anden
part. Det følger af § 63, stk. 3.
Stemplingen af vekslen er knyttet til vekslen som betalingsmiddel.
Stempelpligt foreligger uanset, om der til det underliggende retsforhold er
udstedt stempelpligtige dokumenter. Der tages heller ikke hensyn til
stempelafgiften for en veksel ved beregningen af stempelafgiften for andre
dokumenter, jf. § 63, stk. 4.
Aval på veksler er stempelfri (§ 63, stk. 2)
Avalpåtegninger på veksler er stempelfri, jf. § 63, stk. 2.
Kontrabøger stempelfri (§ 56, stk. 4)
Stempelfri er kontrabøger og lignende indlånsbeviser, der er udstedt af
banker, sparekasser og andelskasser, jf. § 56, stk. 4. Det betyder at
indlånsbeviser udstedt af andre end de nævnte er stempelpligtige som
gældsbreve.
Udsteder pengeinstitutter indlånsbeviser, som er omsættelige, er disse
også stempelfri efter § 56, stk. 4.
I Højesterets dom af 16. januar 1985 (TfS 1987.114.230) fandt retten, at
indlånsbeviser for modtagelse af ansvarlig indskudskapital, og som modtageren
af indlånsbeviset kunne videreoverdrage, var omfattet af stempelfriheden i §
56, stk. 4.
R.1.7 Obligationer mv.
Stempelfrihed efter § 56, stk. 5
En obligation er et skriftligt skyldbevis, navnlig for rentebærende gæld
af længere varighed. Den eventuelle stempling af en obligation, der etablerer
et gældsforhold, afhænger af hvilken type obligation, der er tale om.
Stempelfri er obligationer, der kan betegnes som massegældsbreve og som
tillige er omsætningsgældsbreve. Det følger af § 56, stk. 5. En typisk form
for massegældsbrev er realkreditinstitutternes obligationer.
Definitionerne af såvel massegældsbreve som omsætningsgældsbreve følger af
gældsbrevslovens bestemmelser. Massegældsbreve fremtræder som led i en
sammenhørende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst, jf.
gældsbrevslovens § 4, stk. 2. Omsætningsgældsbreve er de gældsbreve, der er
angivet i ovennævnte lovs § 11, stk. 2. Der kan ikke gives noget præcist tal
for hvornår antallet af gældsbrevene indebærer, at der foreligger
massegældsbreve. Skatteministeriet har udtalt, at udstedelse af 10-15
gældsbreve antagelig ikke er et tilstrækkeligt antal. Det er endvidere en
betingelse for stempelfriheden, at det er gældsbreve, der er bestemt til
almindelig omsætning.
Eksempel:
Fritagelsen har ikke fundet anvendelse i et tilfælde med 13 enslydende
omsætningsgældsbreve, som et el-selskab udstedte til en bank. Gældsbrevene
skulle ikke udgives eller udbydes til frit salg. Gældsbrevene afløste derimod
gælden på en kassekredit etableret mellem banken og el-selskabet.
Dokumenter, der ikke er omfattet af stempelfritagelsen efter § 56, stk. 5,
er stempelpligtige med 3 promille efter reglen i § 56, stk. 1.
Sikkerhedsstillelse
Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for de nævnte
massegældsbreve er stempelfri, forudsat at der ikke gives pant i fast
ejendom. Det følger af § 57, stk. 7. Bestemmelsen er en undtagelse til det
stempel, der normalt følger af § 56, stk. 3 eller § 57, stk. 5. Der henvises
til pkt. R.2 om sikkerhedsstillelse.
Stempelfrie obligationer efter § 81
Stempelfri er dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske
stats- eller kommunelån. Det følger af § 81, stk. 1, nr. 1.
Omfattet af stempelfriheden er finansieringsdokumenter, dvs. udstedte
obligationer, men endvidere øvrige dokumenter (gælds- og pantebreve mv.), der
udstedes som led i finansieringen.
En kommunes optagelse af lån i et realkreditinstitut er stempelfrit efter
bestemmelsen. Derimod er et pantebrev, som en kommune udsteder til sælgeren
af en fast ejendom i forbindelse med kommunes køb af ejendommen
stempelpligtigt. Det samme gælder et gældsbrev, som en kommune udsteder til
en entreprenør i forbindelse med en entreprisekontrakt mellem kommunen og
entreprenøren. Disse dokumenter er ikke "finansieringsdokumenter" i
sædvanlig betydning, men led i en privatretlig retshandel, som kommunen har
indgået (jf. M.f.Skd. 1970, nr. 32).
Kommuneobligationer er stempelfri ved udstedelsen, uanset om de udstedes
til ihændehaveren eller på navn (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 127). En transport af
kommuneobligation er stempelfri, når der er tale om en transport af et
dokument, der er et massegældsbrev, jf. endvidere ovennævnte meddelelse, samt
afsnit I.2.8 om transport af rettigheder og § 81, stk. 2
R.1.8 Ihændehavergældsbreve stemples med 1 pct. (§ 59)
Et dokument, der er stempelpligtigt efter § 56 (dvs. 3 promillestempel),
skal stemples med en højere sats - 1 pct. af det pålydende beløb - når
dokumentet er et ihændehavergældsbrev, jf. § 59, stk. 1, 1. pkt.
Reglen finder anvendelse, når dokumentet omfattes af § 56, og gældsbrevet
er udstedt til ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn.
R.1.8.1 Andre stempelpligtige dokumenter
Ihændehaverpantebreve (1 pct.)
Pantedokumenter, der er stempelpligtige efter reglerne i § 57, stk. 2 og
med stempelsatsen 2 promille vedr. underpant i større skibe mv., skal som
ovenfor stemples med satsen 1 pct. af pålydendet, når de er udstedt til
ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn.
Andre ihændehaverpantebreve (3 pct.)
Pantedokumenter, der efter § 57 normalt stemples med 1,5 pct. (dvs.
dokumenter, hvorved der stiftes underpant i fast ejendom, løsøre, eller
mindre skibe) er omfattet af § 59, stk. 1, 2. pkt.'s højere stempelsats på 3
pct. af dokumentets pålydende, når dokumentet er udstedt til ihændehaveren
eller uden angivelse af fordringshaverens navn.
Blankotransport
Reglen i § 59 finder også anvendelse i tilfælde, hvor et pantebrev får
transportpåtegning - eller blot forsynes med underskrift - uden angivelse af,
til hvem pantebrevet transporteres (dvs. en blankotransport).
Eksempel:
I en Højesteretsdom fra 1988 (UfR 1988.371 H) var forholdet det, at en
kreditor i forbindelse med salg af et pantebrev til en bank forsynede
pantebrevet med sin underskrift. To måneder efter videresolgte banken
pantebrevet til en kunde. Pantebrevet blev i den forbindelse forsynet med en
transportpåtegning til kunden. Transportpåtegningen var placeret over
kreditors underskrift. Herved fremtrådte pantebrevet som om kreditor på dette
efterfølgende tidspunkt havde transporteret pantebrevet til kunden. Kreditors
underskrift blev anset for et dokument om overdragelse af et pantebrev
omfattet af § 59, og dermed stempelpligtig med 3 pct. efter § 59, stk. 1, 2.
pkt., da underskriften ikke angav hvem pantebrevet blev overdraget til.
Ikke enhver underskrift fra kreditors side er i denne forbindelse
ensbetydende med, at der på underskrifttidspunktet foreligger et dokument i
stempellovens forstand. Det er en betingelse for stempelfriheden, at
pantebrevet ved underskriften alene sker til udlån og ikke er en
overdragelse.
Eksempel:
Østre Landsrets dom af 24. november 1993 (TfS 1994.5.133) vedrørte et
lignende forhold. En udateret blancotransport blev anset som en
forberedelseshandling, der alene skabte den nødvendige legitimation for et
garantigivende forsikringsselskab til at optræde på en tvangsauktion. Det
fremgik af pantebrevsgarantiens ordlyd, at pantekreditor i tilfælde af
misligholdelse var pligtig at udlåne pantebrevet forsynet med en fuldmagt.
Endvidere fremgik det at pantebrevet, ved opnåelse af fuld dækning på
tvangsauktion, skulle tilbageleveres til pantekreditor. Retten fandt på denne
baggrund, at påtegningen ikke kunne anses som et dokument, der var
stempelpligtig efter § 59.
Anderledes er retsstillingen, hvis et dokument omfattet af § 59
overdrages. I det tilfælde betales der ikke stempel, jf. afsnit R.3.4 om
transport af rettigheder og § 59, stk. 2.
R.1.9 Hovedobligation/partialobligationer (§ 60)
Debitor kan udstede et gælds- eller pantebrev som hovedobligation for et
samlet beløb. Partialobligationer udstedes som gældsbreve på andele af et
større lån med fast rente, ofte med pant i fast ejendom, og på en sådan måde,
at partialobligationerne inden for lånets rammer har sideordnet prioritet.
Hovedobligationen kan senere etableres som det egentlige låne- og
sikkerhedsdokument, hvorved der opnås en smidig låneform.
Betingelser for stempelfrihed
Såfremt partialobligationerne omfattes af § 56, stk. 5 er såvel
hovedobligationen som partialobligationerne stempelfri, jf. § 60, stk. 1. For
at være omfattet af § 56, stk. 5 skal der foreligge massegældsbreve, der
tillige er omsætningsgældsbreve. Det skal endvidere være tale om dokumenter,
der ved udgivelsen er bestemt til almindelig omsætning. Jf. ovenfor om § 56,
stk. 5.
Stiller debitor sikkerhed for obligationslånet, er det endvidere en
betingelse for stempelfriheden, at dokumentet, der stifter
sikkerhedsstillelsen, er stempelfrit efter § 57, stk. 7 (dvs. der må ikke
være tale om sikkerhed hvorved der gives pant i fast ejendom).
Konsekvens af manglende stempelfrihed
Er dokumenterne (dvs. hoved- og partialobligationerne) ikke stempelfri,
fordi betingelserne for stempelfrihed ikke er opfyldt, skal kun
hovedobligationen stemples, jf. § 60, stk. 2, 1. pkt. Stemplet følger da af
reglerne efter § 56 eller § 57. En eventuel overdragelse af
partialobligationerne skal stemples efter de almindelige regler om transport
af rettigheder, jf. § 72, samt afsnit R.3.
Hvis partialobligationerne udstedes til ihændehaveren eller uden angivelse
af fordringshaverens navn, skal hovedobligationen imidlertid stemples efter §
59. En eventuel overdragelse af partialobligationerne kan da passere
stempelfrit, som andre dokumenter omfattet af § 59. Det følger af § 60, stk.
2, 2. og 3. pkt.
R.1.10 Kautionsdokumenter er stempelpligtige
Foreligger der et dokument, der indeholder en kautionsaftale, er der tale
om et stempelpligtigt kautionsdokument. Det følger af § 57, stk. 1, 2. pkt.
Der foreligger en kautionsaftale, når en person over for en anden påtager sig
en personlig forpligtelse til sikkerhed for tredjemands forhold, herunder for
at hans debitor vil opfylde sin forpligtelse.
Stempelpligten omfatter dokumenter om sikkerhedsstillelse ved kaution.
Forskellige former for kaution er omfattet af stempelpligten, dvs. bl.a.
simpel kaution og selvskyldnerkaution.
Garantierklæringer er ikke omfattet af stempelpligten, med mindre de har
karakter af kaution. En undtagelse hertil er gjort for dokumenter om garanti
mod tab som følge af udlevering af varer uden konnossement. Denne form for
garantidokumenter skal stemples med 50 kr., jf. § 61, stk. 2.
En garantierklæring kan være stempelfri, dersom der allerede vedrørende
den samme ret, er oprettet et stempelpligtigt dokument.
En garantierklæring udstedt af et kautionsforsikringsselskab anses for
stempelfri, når garantien er lig forsikringssummen i
kautionsforsikringspolicen (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 124). Der er tale om en
anvendelse af princippet fra § 57, stk. 5.
3 promille af det kautionssikrede beløb (§ 57, stk. 1, 2.pkt.)
Kautionsdokumenter skal stemples med 3 promille af det kautionssikrede
beløb, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt. Det kautionssikrede beløb er det beløb, som
kautionisten i det højeste kan komme til at betale, idet der bortses fra
renter og omkostninger. Jf. herved § 57, stk. 4.
R.1.11 Øvrige dokumenter
Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant i øvrigt stemples med 3
promille af det pantsikrede beløb. Det følger endvidere af reglen i § 57,
stk. 1, 2. pkt.
Håndpantsætningserklæringer mv.
Omfattet af denne stempelpligt er dokumenter, hvor der stiftes håndpant i
løsøre, aktier, ejerpantebreve mv. Håndpantsætningserklæringen kan vedrøre
alle genstande/dokumenter mv. der er egnet til håndpantsætning. Ved håndpant
stiftes det stempelpligtige panteforhold ved
håndpantsætningserklæringsdokumenter. For håndpantsætning af løsøre og af
skibe mv., henvises der til afsnit L.2 henholdsvis N.2.
Udgangspunktet er, at de 3 promille skal beregnes af det pantsikrede
beløb. Udgør værdien af det pantsatte et lavere beløb, og fremgår dette af
håndpantsætningserklæringen, beregnes stemplet af pantets lavere værdi, jf. §
57, stk. 4.
Et personligt skyldforhold kan i denne forbindelse opstå, hvis den
håndpantsætningserklæring, som er udstedt af debitor, er forsynet med
udstederens personlige gældsansvar. I det tilfælde, er pantedokumentet
(håndpantsætningserklæringen) tillige et gældsbrev. Det har den konsekvens,
at den del af håndpantsætningserklæringen, der er dækket af det
værdierklærede pant, stemples efter § 57, stk. 4. Den del af fordringen, der
ikke er pantesikret, stemples efter § 56. Den stempelmæssige sats er efter
begge regler 3 promille. Stempelbeløbet svarer til fuld stempel af
håndpantsætningserklæringens pantesikrede beløb (med de nuværende satser).
Recepisser
Dokumenter, som kreditor udfærdiger om modtagelse af håndpant
(recepisser), stemples efter § 57. Det følger af § 61, stk. 1.
Dokumentet er dog stempelfrit hvis der vedrørende håndpantsætningen, eller
den fordring for hvilken der stilles håndpant, er oprettet et dokument, som
er stempelpligtigt efter reglerne i § 56 eller § 57. For at opnå
stempelfrihed skal recepissen indeholde oplysning om, at det slutter sig til
det andet dokument som er stemplet, jf. § 11, stk. 1.
R.2 Sikkerhedsstillelse for gæld (§ 56, stk. 3)
Et dokument, der indeholder et stempelpligtigt gældsforhold, kan samtidig
indeholde bestemmelser om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution (jf.
pkt. R.1.10).
Indeholder et stempelpligtigt gældsdokument (som nævnt i § 56, stk. 1
eller 2) bestemmelser om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution stemples
gældsdokumentet efter § 57 (dvs. pante- eller kautionsstempel). Afgiften skal
dog mindst udgøre afgiften efter § 56. Det følger af § 56, stk. 3.
Reglen udtrykker, hvorledes stemplet skal beregnes, når der ifølge det
stempelpligtige dokument skal betales både fordrings- og sikkerhedsstempel.
Der skal beregnes stempel efter § 57 for den del af fordringen, der er
pant- eller kautionssikret. I de tilfælde, hvor stemplet efter § 57 beregnes
af et lavere beløb end det pantsikrede beløb, eller hvor der alene er stillet
sikkerhed for en del af fordringen, skal der beregnes stempel efter § 56 for
den resterende del af fordringen.
Foreligger der f.eks. et værdistemplet pantebrev (med personligt
gældsansvar), stemples der med 1,5 pct. af pantets lavere værdi efter § 57,
stk. 1, jf. § 57, stk. 4. Resten af gældsbrevet stemples med
gældsbrevsstempel, dvs. 3 promille efter § 56.
I "§ 56, stk. 3 situationen" er fordringen og
sikkerhedsstillelsen indeholdt i samme dokument. En tilsvarende retstilling
er gældende, dersom der er tale om to forskellige dokumenter, jf. § 57, stk.
5. For så vidt angår øvrige eksempler og bemærkninger vedr.
kombinationsstemplet, henvises der til afsnit L.2.8 og reglen i § 57, stk. 5.
Undtagelse fra sikkerhedsstempel (§ 57, stk. 7)
Der gælder en undtagelse til ovennævnte regel om sikkerhedsstempel for
dokumenter om sikkerhedsstillelse for gældsforhold etableret ved
massegældsbreve.
Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for
massegældsbreve er stempelfri, forudsat at der ikke gives pant i fast
ejendom. Det følger af § 57, stk. 7.
Ejerpantebreve i håndpant (§ 57, stk. 6)
Det er ikke muligt ved fastsættelsen af stemplet til et ejerpantebrev helt
eller delvist at modregne stemplet, der er anvendt vedrørende
håndpantsætningserklæringen eller vedrørende den underliggende fordring, for
hvilken, der stilles håndpant. Det følger af § 57, stk. 6.
Der tages heller ikke ved fastsættelsen af stemplet til gældsdokumentet
hensyn til ejerpantebrevets stempel. Baggrunden herfor er, at håndpantsætning
af et ejerpantebrev med pant i fast ejendom ikke stiller direkte pant i fast
ejendom. Der stiftes alene pant med ejerpantebrevet. Det betyder, at de
omkostninger, der har været i forbindelse med udstedelsen af ejerpantebrevet
(herunder stempelafgift) er håndpantsætningen uvedkommende.
Håndpantsætningserklæringen skal derfor stemples med 3 promille af det
pantsikrede beløb efter § 57 stk. 1, 2. pkt.
Ejerpantebreve er derfor ikke omfattet af modregningsbestemmelsen i § 57,
stk. 5 som omtalt i afsnit L.2.8.
R.3 Overdragelse af rettigheder til eje eller sikkerhed (§ 72)
Reglen om overdragelse af kreditors rettigheder findes i § 72 og finder
anvendelse, når overdragelsen sker til eje eller sikkerhed. Reglen gælder kun
for allerede etablerede skyldforhold som nævnt ovenfor i pkt. R.1. Afgiften
er den samme, hvad enten overdragelsen sker til eje eller sikkerhed, jf. §
72, stk. 7.
Stempelgrundlaget
Overdragelse af et gældsbrev eller lånedokument stemples efter reglerne
for stiftelse af et nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages, jf. §
72, stk. 1. Afgiften beregnes af det overdragne beløb, dvs. restgælden. Hvor
transport på et gældsbrev omfatter vedhængende forfaldne renter, skal der
foruden af gældsbrevets pålydende tillige stemples af renterestancernes beløb
(jf. M.f.Skd. 1976, nr. 18).
R.3.1 Gældsbreve mv. (§ 72, stk. 1)
Dokumenter om overdragelse af gældsbreve skal stemples efter reglerne for
stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages. Det følger
af § 72, stk. 1, jf. § 56.
Overdragelse af gældsbreve til eje kan ske ved aftale parterne imellem.
Aftalen om overdragelse til eje kan være mundtlig, men er oftest skriftlig af
bevismæssige årsager.
Overdragelse til sikkerhed foregår forskelligt, alt efter om der er tale
om simpelt- eller omsætningsgældsbrev, jf. nedenfor. Der henvises til afsnit
R.1.7 og gældsbrevslovens § 11, stk. 2 vedrørende sondringen mellem simple-
og omsætningsgældsbreve.
Simple gældsbreve - transportpåtegning
Overdragelse af simple gældsbreve kan ske ved en skriftlig påtegning om
transport på selve gældsbrevsdokumentet, hvoraf det fremgår, at den nye
rettighedshaver har opnået en ret (ejendomsret eller sikkerhedsstillelse).
Denne transport er undergivet stempelpligt efter § 72, stk. 1.
R.3.1.1 Overdragelse til eje
Sker der en overdragelse af et gældsbrev til eje, skal påtegningen om
overdragelsen stemples efter reglerne for stiftelse af et nyt gældsforhold.
Der stemples med 3 promille af gældsforholdets restgæld, jf. § 72, stk. 1
(jf. § 56).
R.3.1.2 Overdragelse til sikkerhed
Overdrages et simpelt gældsbrev ved påtegning til sikkerhed, skal
stemplingen afgøres efter reglen i § 72, stk. 1 (jf. § 57, stk. 1, 2. pkt.).
Stemplet udgør også her 3 promille.
R.3.1.3 Pantsætning
Reglen i § 72 er ikke anvendelig i de tilfælde, hvor der er tale om
pantsætning (overdragelse til pant). Et pantedokuments stempelpligt bedømmes
på baggrund af § 57, der indeholder de almindelige regler om stempling af
pantedokumenter. Det betyder, at der kan ske nedsættelse - helt eller delvist
- af stemplet for så vidt angår pantsætningsdokumentet efter § 57, stk. 5.
Denne modregning er betinget af, at gældsbrevet pantsættes til afdækning af
et konkret stemplet låneforhold og kun det.
Dokumenterne tjener både til pantesikkerhed og som generel
sikkerhedsstillelse
Det kan forekomme, at selve pantsætningen sker til afdækning af et bestemt
låneforhold og kun det. Endvidere er der oprettet et dokument om, at
pantsætningen (udover at tjene til pantesikkerhed for det konkrete
låneforhold) tillige skal tjene til pantesikkerhed for alt mellemværende, der
endvidere måtte være eller opstå mellem parterne. Første pantsætning stemples
med 3 promille efter § 57, stk. 1, 2. pkt., og med den deraf følgende
mulighed for at reducere stemplet efter § 57, stk. 5 ved modregning af
lånedokumentets stempel. For det andet dokument (om alskyldserklæringen), der
også er udstedt til pantesikkerhed for låneforholdet, skal stemplet alene
beregnes efter § 57, stk. 1, 2. pkt. uden mulighed for modregning. Der skal
stemples af det beløb, der overdrages. Stemplet skal beregnes efter § 16 af
det pantesikrede beløbs maksimum.
Såvel påtegninger, allonger og egentlige dokumenter betragtes som
"dokumenter" i stempellovens forstand, jf. i øvrigt § 5 og afsnit
B.2.
Dokumentet tjener både til pantesikkerhed og som generel
sikkerhedsstillelse
Tjener det pantsatte gældsbrev både til pantesikkerhed for et konkret
låneforhold og for øvrige låneforhold, der er eller måtte opstå mellem
parterne, udgør stemplet 3 promille af det beløb, der stilles sikkerhed for,
jf. § 57, stk. 1, 2. pkt. Er der tvivl om sikkerhedens størrelse, skal der
skønnes herom, jf. § 16. Det stempel, som er anvendt ved lånedokumentet, kan
ikke modregnes i overdragelsesstemplet.
R.3.2 Omsætningsgældsbreve købekontrakt/ håndpantsætningserklæring
Ved omsætningsgældsbreve er legitimationen som kreditor knyttet til selve
dokumentet. Det betyder, at overdragelsen til eje/sikkerhed ikke behøver være
anført på selve dokumentet, men kan være aftalt i et særskilt dokument
(f.eks. købekontrakt ved ejerskifte eller dokument om sikkerhedsstillelse).
Det er derfor disse supplerende dokumenter, der skal stemples efter § 72,
stk. 1.
Stemplingen foregår efter samme principper som ved overdragelse af simple
gældsbreve. Foreligger der pantsætning følger stemplet alene af § 57,
herunder en eventuel anvendelse af modregningsreglen (§ 57, stk. 5).
Et dokument om overdragelse af et gældsbrev til eje stemples med 3
promille, eftersom der er tale om stiftelse af et nyt gældsforhold, jf. § 72,
stk. 1 (jf. § 56). En håndpantsætningserklæring kan stemples som dokument om
overdragelse til pant efter § 57, stk. 1, 2 pkt, dvs. med 3 promille af det
pantsikrede beløb. Er betingelserne tilstede for at anvende § 57, stk. 5, kan
denne bestemmelse finde anvendelse.
R.3.3 Fordringer (§ 72, stk 3)
Gældsbrevslovens regler om overdragelse af simple gældsbreve finder også
anvendelse på overdragelse af fordringer, for hvilke der oprindeligt ikke er
udstedt gældsbreve.
Dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser stemples med 1
promille af det overdragne beløb. Det følger af § 72, stk. 3.
Overførsler
De fleste fordringer kan overføres fra den ene kreditor til den anden.
Adgangen til overførsel omfatter i almindelighed de kendte former for
overførsel så som overdragelse, arv, gave og kreditorforfølgning. Hvis et
udlæg i f.eks. en bygning på lejet grund (som er foretaget på grundlag af et
forlig) transporteres sammen med forliget, anses transporten af udlægget som
stempelpligtig i medfør af § 72, stk. 3, jf. § 57 med 1,5 pct. (vedrørende
satsen jf. nedenfor).
Begrebet fordring
For den civilretlige forståelse af en "fordring" henvises til
den obligationsretlige litteratur på området. Blot skal nævnes, at en
fordring kan opstå som følge af en sælgers krav i henhold til en gensidig
bebyrdende aftale. Af andre eksempler kan nævnes et pengekrav mod en
offentlig myndighed, fakturatilgodehavender, eller retten til pengeydelser
via købekontrakter.
Da transport om overførsel af denne type fordringer om retten til en
pengeydelse ikke knytter sig til andre stempelpligtige dokumenter (f.eks.
gældsbreve mv.) fremgår stempelpligten og stempelsatsen direkte af
bestemmelsen uden henvisning til andre lovbestemmelser. Der stemples med 1
promille af det beløb der overdrages, jf. § 72, stk. 3, 1. pkt.
Højere stempelsatser ved sikkerhed for det overdragne beløb
Er det overdragne beløb (fordringen) sikret ved underpant i fast ejendom
stemples der med 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i
skibe stemples med 2 promille (over 5 bruttoregistertons) og 1,5 pct. for
skibe derunder. Er det overdragne beløb sikret ved høstpantebrev eller sikret
ved andet pant eller kaution, eller indestår overdrageren for beløbets
betaling, er stemplet 3 promille. Undtaget er dog sikkerhedsstillelse
omfattet af § 57, stk. 2, 3. pkt. Ovenstående højere stempelsatser, følger af
§ 72, stk. 3, pkt. 2-7, og er ensbetydende med en overensstemmelse mellem det
generelle pantebrevsstempel efter § 57 og stemplet ved overdragelse af retten
til pengeydelser sikret ved pant.
R.3.3.1 Overdragelse til eje eller sikkerhed
Overdrages en fordring til en ny kreditor ved transport stemples denne
overdragelse med 1 promille.
Det er uden betydning, om overdragelsen sker til eje eller sikkerhed.
Begge overdragelser stemples med 1 promille, jf. § 72, stk. 7.
Eksempel (på sikkerhedsstillelse):
Hvis f.eks. en automobilforhandler ved dokument bemyndiger en bank til at
forsyne indleverede købekontrakter med transport, når en sådan transport er
nødvendig i forbindelse med diskontering af de veksler, som hører til
købekontrakterne, skal dokumentet stemples som et dokument om overdragelse
til sikkerhed af købekontrakter. Stemplet beregnes med 1 promille af den
skønnede højeste sum på de købekontrakter, som på noget tidspunkt vil være
overdraget til sikkerhed for vekslerne. Skønnet udøves efter § 16.
Transportpåtegningerne på de enkelte købekontrakter er herefter stempelfri
efter § 10, stk. 2.
R.3.3.2 Pantsætning
Er der derimod tale om en pantsætning (overdragelse til pant) følger
stemplet af de almindelige regler om pantedokumenter (§ 57), herunder en
eventuel anvendelse af stempelmodregningsadgangen (efter § 57, stk. 5).
Stemplingen følger ikke af reglerne i § 72. Det er en forudsætning for at
anvende modregningsreglen (§ 57, stk. 5), at den ret til en pengeydelse der
pantsættes, er baseret på et dokument.
R.3.4 Undtagelser til stempelpligten
Transportstemplet efter § 72, stk. 1 finder anvendelse selv om det
oprindelige dokument, der er genstand for transport, er stempelfrit. Undtaget
fra transportstemplet er alene de dokumenter, der udtrykkeligt er nævnt i
loven.
Veksler (§ 63, stk. 2)
Overdragelse af veksler er stempelfri, jf. § 63, stk. 2.
Ihænderhaverdokumenter (§ 59, stk. 2)
Ihænderhaverdokumenter uden angivelse af fordringshaverens navn, jf. pkt.
R.1.8, er stempelfri når de overdrages, jf. § 59, stk. 2.
Overdragelse til debitor (§ 72, stk. 6, nr. 1)
Overdragelse af en fordring til debitor kan ske stempelfrit. Det er i den
sammenhæng uden betydning om der til fordringen knytter sig et gældsbrev
eller et pantebrev. Det følger af § 72, stk. 6, nr. 1.
Subrogation (§ 72, stk. 6, nr. 4)
Stempelfri er dokumenter om overdragelse til kautionist, der har indfriet
gælden, jf. § 72, stk. 6, nr. 4. Der er tale om tilfælde, hvor kautionisten
har indfriet gælden for debitor og dermed indtræder i (subrogerer) den
oprindelige kreditors rettigheder. Subrogationen omfatter tillige de pante-
og sikkerhedsstillelser, der oprindeligt er stillet af debitor, og som tjener
til fyldestgørelse af hovedfordringen. Også disse pante- og
sikkerhedsstillelser er omfattet af stempelfriheden.
Overdragelse til inkasso (§ 72, stk. 6, nr. 5)
Overdragelse af et dokument til inkasso er stempelfrit. Der er ikke tale
om en overdragelse i sædvanlig forstand men snarere etablering af et
fuldmagtsforhold. Stempelfriheden følger af § 72, stk. 6, nr. 5.
R.4 Overtagelse af forpligtelser (§ 73)
R.4.1 Debitorskifte/kautionistskifte (§ 73, stk. 1)
Dokumenter om overtagelse af forpligtelser, hvor en person med den
berettigedes samtykke indtræder som forpligtet i et retsforhold i stedet for
den tidligere forpligtede, skal stemples efter reglerne for stiftelse af nyt
retsforhold vedrørende den forpligtelse, der overtages. Det følger af § 73,
stk. 1.
Reglen finder anvendelse, når en ny debitor med den berettigedes samtykke
indtræder som den forpligtede i retsforholdet i stedet for den tidligere
forpligtede/debitor. Endvidere finder reglen anvendelse vedrørende et
dokument, hvor en kautionist, med den berettigedes samtykke, indtræder som ny
kautionist i stedet for den tidligere kautionist. Endvidere finder reglen
anvendelse i det tilfælde, hvor en kautionist afløser debitor som forpligtet
i henhold til det gældsforhold der er kautioneret for. Der skal i de
ovennævnte tilfælde betales stempel efter § 73, stk. 1.
Eksempel:
Som eksempel på stempelpligten efter § 73, stk. 1 kan nævnes et dokument,
hvor der i henhold til et gældsbrev (med den berettigedes samtykke) indtræder
en ny debitor. Dokumentet skal stemples efter den forpligtelse, der er
tilstede på overtagelsestidspunktet.
Eksempel:
Endvidere kan nævnes et dokument, hvorved en garantiforpligtelse med et
hidtil garanterende pengeinstituts samtykke overføres til et nyt
pengeinstitut. Overførslen af en garantiforpligtelse fra én bank til
en anden skal stemples efter reglen i stk. 1 som afgivelse af en ny
garantierklæring, selv om garantiforpligtelsen ikke er blevet aktuel (jf.
M.f.Skd. 1979, nr. 130).
En garantierklæring, der har karakter af kaution (eksempelvis en
bankgaranti) er stempelpligtig efter § 57, stk. 1, 2. pkt., og overførslen af
denne er selvstændig stempelpligtig efter § 73, stk. 1.
R.4.2 Meddebitor/ medkautionist i solidarisk skyldforhold (§ 73, stk. 2)
Når en person med kreditors samtykke indtræder som solidarisk meddebitor i
et solidarisk skyldforhold, skal dokumentet herom stemples af den del af
skylden, der falder på den indtrædende. Det følger af § 73, stk. 2, 1. pkt.
Reglen finder anvendelse på dokumenter, hvor der indtræder en ny
meddebitor, enten ved siden af den eller de tidligere skyldnere eller, i
stedet for en skyldner, der samtidig udtræder. Reglen finder endvidere
anvendelse, når der er tale om indtræden af en medkautionist ved siden af
én eller flere tidligere kautionister eller, i stedet for en
kautionist, der samtidig udtræder.
Der skal betales stempel af den konkrete gældsandel/kautionsforpligtelse
den indtrædende debitor/kautionist overtager på indtrædelsestidspunktet i
henhold til skyldnernes/kautionisternes indbyrdes aftale. Hvis der skal
stemples af et lavere beløb end den samlede forpligtelse, skal dette beløb
fremgå af dokumentet. Der henvises i øvrigt til afsnit K.7.2.2.6.
Udtræden af skyldner/kautionist fra ovennævnte skyldforhold kan ske
stempelfrit, forudsat at en ny skyldner ikke indtræder i stedet for. Det
følger af § 73, stk. 2, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit K.7.2.2.6.2.
En generel beskrivelse af reglerne i § 73 vedrørende stempling i
forbindelse med debitorskifte, herunder begrundelsen for stempelpligten,
fremgår af afsnit K.7.2 vedrørende fast ejendom.
R.5 Kontrakaution mv. (§ 62, stk. 1, nr. 1)
Stempelfri er dokumenter, hvor der over for en kautionist stilles kaution
eller pant for, at kautionisten skal holdes skadesløs. Det følger af § 62,
stk. 1, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsen, at stempelfriheden gælder for
dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution mod tab ved
kautionsforpligtelse.
Stempelfrihed ved kontrakaution
Dokumenterne mellem låntager og långiver og mellem kautionist og långiver
er stempelpligtige efter de almindelige regler. Et kontrakautionsdokument er
stempelfrit efter § 62, stk. 1, nr. 1. Kontrakaution foreligger, når låntager
eller tredjemand stiller sikkerhed overfor kautionisten for dennes eventuelle
tab, såfremt kautionsforpligtelsen bliver aktuel.
Eksempel:
I en sag om stempelpligt for dokumenter oprettet af danske
pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer mv. (Skat 1989.12.965), blev der
spurgt om danske pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer kunne anses for
hjemmehørende i udlandet i relation til § 3.
Skatteministeriet redegjorde i svaret for, at filialer, som danske
pengeinstitutter etablerer i udlandet, kun kan anses for selvstændige parter
i stempellovens forstand og dermed hjemmehørende i udlandet, såfremt de
opfylder følgende betingelser; at der er tale om en filial, som driver
virksomhed i udlandet fra et fast driftssted der, at der på driftsstedet er
ansat personer, som kan disponere på virksomhedens vegne, og at de
dokumenter, som stempelspørgsmålet vedrører, udfærdiges som led i filialens
virksomhed på det faste driftssted.
Filialer, der ikke opfylder disse betingelser, anses derfor som
hjemmehørende her i landet.
Det følger af meddelelsen, at en dansk kundes sikkerhed, over for sit
danske pengeinstitut, mod pengeinstituttets tab, ved dets
kautionsforpligtelse for kundens skyld til den udenlandske filial, kun er
stempelfri efter § 62, stk. 1, nr. 1, såfremt den udenlandske filial opfylder
de nævnte betingelser for at anses som selvstændig part.
Sikkerhedsstillelse mod tab ved kautionsforpligtelse
Det er en betingelse for stempelfriheden, at det af det pågældende
kontrakautionsdokument utvetydigt fremgår, at der udelukkende er tale om
sikkerhedsstillelse for en anden parts tab ved kautionsforpligtelse. For at
der foreligger et stempelfrit dokument efter § 62, stk. 1, nr. 1, hvor en
sikkerhedsstillelse f.eks. foreligger i form af et skadesløsbrev, skal
skadesløsbrevets ordlyd begrænse sikkerheden til kun at omfatte tab ved
kautionsforpligtelse.
Stempelfriheden er ikke betinget af, at der ved det pågældende dokument
kun bliver stillet sikkerhed for et konkret kautionsforhold. Stiller
kontrakautionsdokumentet sikkerhed for en flerhed af kautionsforhold,
udelukker det ikke stempelfrihed.
Eksempel:
Som eksempel på stempelfri skadesløsbreve, kan nævnes et tilfælde (Skat
1990.5.394), hvor er selskab udstedte 6 skadesløsbreve med pant i fast
ejendom til et pengeinstitut. Skadesløsbrevene gav pengeinstituttet panteret
til sikkerhed for skadesløs betaling. Pantet omfattede alt hvad debitor til
enhver tid måtte være skyldig til pengeinstituttet i henhold til en
garantiforpligtelse, som pengeinstituttet havde påtaget sig.
Garantiforpligtelsen var begæret af debitor.
Kontrakaution og alskyldserklæring
Et kontrakautionsdokument er hverken helt eller delvist stempelfrit efter
§ 62, stk. 1, nr. 1, når der både kautioneres for en anden parts tab ved
kautionsforpligtelse, og hvor kontrakautionsdokumentet også dækker andre tab
for den anden part (f.eks. i form af en alskyldserklæring). Dokumentet
stemples efter § 57, stk. 1, 2. pkt.
Lignende dokumenter
- STEMPELAFGIFTSVEJLEDNING 1995 ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- STEMPELAFGIFT, OVERSIGTER 1995 OVERSIGTER 1995 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- 1992 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (OPHÆVELSE AF KARTOFFELKUREN OG MIDLERTIDIG OPHÆVELSE AF STEMPEL PÅ SKØDER OM EJERBOLIGER) Retsinformation · 4. maj 1993
- 1986 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (STEMPELAFGIFT PÅ KONTOKØB OG LEJE AF VISSE FORBRUGSGODER SAMT FORHØJELSE AF STEMPELAFGIFT PÅ VISSE PANTEBREVE M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Retsinformation · 25. marts 1999
- Overdragelse ideel andel ejendom til K/S, årlig brugsafgift ej fradragsberettiget renteudgift, forholdsmæssig ejendomsværdiskat Retsinformation · 29. juli 2026