STEMPELAFGIFTSVEJLEDNING 1995 ALMINDELIG DEL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Almindelig del
A. Involverede myndigheder
A.1 Indledning
Dokumenter, der helt eller delvis er stempelpligtige efter stempelloven,
skal stemples efter reglerne i denne lov. Denne vejledning beskriver bl.a.,
hvilke dokumenter der er stempelpligtige, stempelpligtens indtræden,
stemplets beregning, betaling og eventuelle godtgørelse mv.
Foregår stemplingen under medvirken af en stempelmyndighed, sker
indbetaling (og eventuel udbetaling) af stempelbeløb ikke til (eller fra) den
samme stempelmyndighed, men derimod til/fra en anden myndighed (en told- og
skatteregion). Diverse klagemuligheder medfører eventuelt yderligere
inddragelse af myndigheder mv.
I dette afsnit beskrives kort de enkelte myndigheders opgaver og funktion
vedrørende stempling af dokumenter.
A.2 Stempelmyndighederne
Stempelmyndigheden her i landet er de 14 statsamter og Københavns
Overpræsidium, der henhører under Indenrigsministeriets ressort. Det følger
af § 23, stk. 1. Københavns Overpræsidium er stempelmyndighed for Københavns
Kommune. Københavns Statsamt er stempelmyndighed for Københavns Amt og
Frederiksberg Kommune. De øvrige 13 statsamter er stempelmyndighed for hver
deres lokale amt. Bilag 1 til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af
30. juni 1993 indeholder bl.a. en fortegnelse over de forskellige
stempelmyndigheder.
Stempelmyndighedens opgaver
Stempelmyndigheden har forskellige opgaver ved stempling af dokumenter.
A.2.1 Generel vejledning
Stempling af dokumenter kan ske dels med og dels uden medvirken af en
stempelmyndighed. Stempelmyndigheden giver generel vejledning i
stempelspørgsmål. Der er ikke særlige formkrav til vejledningen. F.eks. gives
der vejledning, selv om der ikke foreligger et egentligt dokument.
Læs alt
Vejledning, der ikke er udtryk for en afgørelse i henhold til lovens §§ 23 -
25, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed efter § 26.
A.2.2 Fastsætter afgift (§ 23, stk. 2)
Stempelmyndigheden kan medvirke til at fastsætte stempelafgiften.
- efter anmodning
Stempelmyndigheden fastsætter stempelafgiften for dokumenter, som
indsendes med anmodning om afgiftsfastsættelse. Det følger § 23, stk. 2, nr.
1.
- bekendt med ustemplet eller for lavt stemplet dokument
Stempelmyndigheden fastsætter stempelafgiften for et dokument, hvis
myndigheden bliver bekendt med, at et stempelpligtigt dokument ikke er
stemplet efter stempelfristens udløb eller stemplet er for lavt. Det følger
af § 23, stk. 2, nr. 2.
Stempelmyndigheden kan selv blive opmærksom på eksistensen af et sådant
dokument, eller blive gjort bekendt med det fra en anholdelsespligtig
myndighed, der indsender dokumentet til stempelmyndigheden.
En beskrivelse af de anholdelsespligtige myndigheder følger nedenfor af
pkt. A.3, jf. endvidere afsnit J.4. Der er tale om en kategori af
myndigheder, der bl.a. udøver en kontrolfunktion, herunder muligheden for at
anholde stempelpligtige dokumenter og sende disse til stempelfastsættelse hos
stempelmyndigheden. Som udgangspunkt anholdes dokumenter, der efter
stempelfristens udløb enten er ustemplede, for lavt stemplede, stemplet for
sent eller stemplet fejlagtigt efter reglerne i § 21 (dvs. uden
stempelmyndighedens medvirken), når de kommer de anholdelsespligtige
myndigheder i hænde.
Stempelmyndigheden kan også foranledige, at strafansvar gøres gældende,
jf. § 88 og § 89.
Afsnit F.3 beskriver nærmere stempelmyndighedens arbejde.
A.2.3 Kan pålægge parterne at komme med fornøden dokumentation (§ 24)
Stempelmyndigheden kan pålægge parterne/andre interessenter inden en
nærmere angiven frist at fremkomme med de oplysninger og dokumenter, der er
nødvendige for stempelberegningen. Overskrides fristen, kan der pålægges den
pågældende daglige bøder. Det følger bl.a. af § 24. Der henvises endvidere
til afsnit F.3.1.1.
A.2.4 Udfærdigelse af stempelresolution/ordre mv.
Når stempelmyndigheden har fastsat afgiften for et dokument, udfærdiger
stempelmyndigheden en stempelresolution, dvs. en afgørelse i medfør af §§ 23
- 25 efter forvaltningslovens regler, der meddeles den relevante part. Told-
og skatteregionen udleverer dokumentet mod betaling af afgiften, ligesom
eventuelt overskydende stempel tilbagebetales herfra. Der henvises endvidere
til afsnit F.3.1.2. Told- og skatteregionens funktioner beskrives i pkt. A.4.
A.2.5 Forlængelse af stempelfristen
Stempelfristen er 4 uger og regnes fra stempelpligtens indtræden. For
dokumenter, der ikke er oprettet i Danmark, er stempelfristen dog 8 uger. Det
følger af § 20, stk. 5. Stempelmyndigheden kan forlænge fristen, når der
foreligger omstændigheder, der taler for dette, jf. afsnit F.2.
A.2.6 Revurdering af afgørelse
Fremkommer der nye oplysninger, der medfører, at en truffen afgørelse er
forkert, skal stempelmyndigheden ændre afgiftsberegningen, når en given
ændring er til fordel for de afgiftspligtige, jf. § 25.
Hvis der bliver klaget rettidigt til en stempelmyndighed over dennes
afgørelse truffet i henhold til lovens §§ 23 - 25, revurderer
stempelmyndigheden sagen, inden klagen ved hel eller delvis fastholdelse af
afgørelsen, videregives til Told- og Skattestyrelsen til 2.
instansbehandling, jf. § 26, stk. 1. Told- og Skattestyrelsens funktioner
fremgår af pkt. A.5.
I afsnit F.3.1 beskrives stempelmyndighedens arbejde.
A.2.7 Sager hvor der begæres henholdsvis ansøges om godtgørelse
Stempelmyndighederne godtgør på begæring stempel, der er anvendt til et
dokument, der ikke er stempelpligtigt, og det samme gælder beløb, hvormed det
stempel, der er anvendt til et dokument, overstiger den fastsatte
stempelafgift. Adgangen til godtgørelse følger af § 28, jf. endvidere afsnit
H.3. Det er en forudsætning for godtgørelse, at kravet ikke er forældet, og
at stempelmyndigheden ikke har medvirket til stempling af dokumentet. Er det
sidstnævnte tilfældet, behandles en anmodning om godtgørelse som en klage
over den pågældende stempelmyndigheds afgørelse, jf. ovenfor.
Stempelmyndigheden godtgør efter begæring stempel til et skøde udstedt af
pant- eller udlægshaver i fast ejendom, herunder en håndpanthaver i et
pantebrev i ejendommen, når den er erhvervet ved tvangsauktion, og hvor den
pant- eller udlægssikrede fordring er delvis dækket ved budsummen. Det er
betinget af, at ejendommen er videreoverdraget inden 4 år fra auktionsdagen.
Der henvises til § 36 og endvidere afsnit K.1.3.2.2.2.
Stempelmyndigheden kan bestemme i tilfælde af, at det retsforhold, som et
dokument vedrører, ikke kommer til eksistens, eller aftalen annulleres, at
det anvendte stempel skal godtgøres, jf. § 29 og endvidere afsnit H.4.
Godtgørelse sker normalt kun, hvis det pågældende dokument indsendes til
stempelmyndigheden. Ved godtgørelse efter § 29 udleveres dokumentet ikke,
hvorimod dokumentet, ved godtgørelse efter § 28 og § 36, forsynes med en
dateret og underskrevet påtegning, der oplyser, hvor meget af det anvendte
stempel der er godtgjort. Dokumentet sendes til ansøgeren sammen med
afgørelsen, og stempelmyndigheden anviser godtgørelsesbeløbet til udbetaling
fra den respektive told- og skatteregion.
Når der klages rettidigt til en stempelmyndighed over dennes afgørelse
truffet i henhold til §§ 28, 29 eller 36, vurderer stempelmyndigheden på ny
sagen, inden klagen ved hel eller delvis fastholdelse af afgørelsen,
videregives til Told- og Skattestyrelsen til 2. instansbehandling, jf. § 26,
stk. 1.
A.3 De anholdelsespligtige myndigheder
De såkaldte anholdelsespligtige myndigheder udøver en kontrolfunktion for
at sikre, at de stempelpligtige dokumenter stemples rigtigt, og foretager i
begrænset omfang stempling af dokumenter.
Dokumenter, der anholdes (§ 33)
Som udgangspunkt anholdes dokumenter, der efter stempelfristens udløb
kommer de anholdelsespligtige myndigheder i hænde som enten ustemplede, for
lavt stemplede, for sent stemplede, med mindre stemplingen er foretaget af en
anholdelsespligtig myndighed, eller fejlagtigt stemplet efter reglerne i § 21
(dvs. uden stempelmyndighedens medvirken). Det følger af § 33, stk. 1.
Fortegnelse over myndighederne (§ 32)
De anholdelsespligtige myndigheder fremgår udtømmende af § 32, stk. 1.
Myndighederne er ministerierne, justitssekretærerne ved Højesteret,
landsretterne, Sø- og Handelsretten med hensyn til de dokumenter, der
fremlægges for retten, dommerne ved byretterne, kuratorer og eksekutorer,
politi- og anklagemyndighed, Landsskatteretten og Told- og Skattestyrelsen,
chefen for Skibsregistret samt cheferne for distriktskontorerne, for så vidt
angår dokumenter, der ikke skal indsendes til Skibsregistret, overregistrator
ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som chef for dette register og som
tilforordnet ved Finanstilsynet og direktøren for Patentdirektoratet.
Told- og skatteregionerne er endvidere anholdelsespligtige myndigheder,
jf. bemyndigelsesreglen i § 32, stk. 2 og § 18 i Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.
Opgaver
Myndighedernes primære opgave er at udøve en kontrolfunktion til sikring
af statskassens interesser. Beregning og berigtigelse påhviler parterne i det
retsforhold, hvor der er oprettet et stempelpligtigt dokument. Anholdte
dokumenter sendes som udgangspunkt til den relevante stempelmyndighed til
stempelfastsættelse og et eventuelt strafansvar, jf. § 88 og § 89.
De anholdelsespligtige myndigheders kontroludøvelse omtales nærmere i
afsnit J.4.
De anholdelsespligtige myndigheder kan i et begrænset omfang foretage
stempling af dokumenter. Det følger af § 21, stk. 1, og endvidere af kap. 5 i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. De
anholdelsespligtige myndigheders adgang til at stemple dokumenter er
beskrevet i afsnit F.3.2 og J.4.3.
A.4 Told- og skatteregioner
Told- og skatteregioner er geografisk placeret over hele landet og
varetager to funktioner vedrørende stempling af dokumenter.
A.4.1 Anholdelsespligtig myndighed
Hver enkelt told- og skatteregion er en anholdelsespligtig myndighed, jf.
§ 32, stk. 2 og § 18 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni
1993. Regionerne varetager de opgaver, der henhører under de
anholdelsespligtige myndigheder, jf. pkt. A.3.
A.4.2 Administration af stempelresolutioner
Visse regioner administrerer endvidere de stempelresolutioner, som træffes
af stempelmyndigheder i medfør af § 23, stk. 2. Af bilag 1 til
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993 følger en oversigt
over hvilken told- og skatteregion, der administrerer den enkelte
stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. endvidere bekendtgørelsens § 1,
stk. 3.
De administrerende told- og skatteregioner modtager fra stempelmyndigheden
dokumentet med en påtegning om den fastsatte afgift. Ved told- og
skatteregionen indløses dokumentet mod betaling af stempelafgiften, ligesom
eventuelt overskydende afgift tilbagebetales.
Indbetaling af afgift sker således til told- og skatteregionen med
oplysning om resolutionsnummer eller ved fremsendelse af resolutionen.
Betales afgiften ikke, underretter den pågældende region stempelmyndigheden,
der herefter kan rejse krav over for andre parter i retsforholdet. Når
afgiften er betalt, udleverer told- og skatteregionen det stemplede dokument
til den afgiftspligtige eller til den anholdelsespligtige myndighed, der har
anholdt dokumentet.
A.4.3 Told- og Skatteregion Høje-Taastrup
A.4.3.1 Første instans afgørelser
Som udgangspunkt træffes stempelafgørelser i 1. instans af
stempelmyndigheden, jf. §§ 23 - 25. Vedrørende fem af lovens
fritagelsesbestemmelser er Told- og Skatteregion Høje-Taastrup imidlertid
bemyndiget til at træffe afgørelser i 1. instans. Det gælder afgørelser i
henhold til § 62, stk. 5, 3. pkt. og stk. 6, 2. pkt., jf. afsnit I.1.6, § 77,
stk. 2, 2. pkt., jf. afsnit P.4.2.1, § 79, stk. 2, jf. afsnit I.2.5 og § 84,
stk. 2, jf. afsnit I.2.12. Bemyndigelsen er sket i henhold til § 2, stk. 1 og
3 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994.
Disse afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen på linie med
afgørelser truffet af stempelmyndigheden, jf. § 11 i ovennævnte
bekendtgørelse fra 1994.
A.4.3.2 Tilladelser
- Forhandling af stempelmærker mv.
Stempelmærker og stempelpapir kan købes på tinglysningskontorerne,
Skibsregistret og hos særlige stempelmærkeforhandlere, jf. § 22, stk. 1.
Stempelmærker mv. kan købes hos følgende forhandlere; Søfartsstyrelsen, told-
og skatteregionerne, samt hos visse boghandlere mv. Boghandlere autoriseres
af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup til at udøve stempelmærkeforhandling,
jf. § 9, stk. 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.
Regler for forvaltningen af stempelmærker og stempelmærkeforhandleres
virksomhed er beskrevet i Told- og Skattestyrelsens pjece "Vejledning om
salg mv. af stempelmærker og stempelpapir (private
stempelmærkeforhandlere)" udgivet i 1995. Se i øvrigt afsnit F.3.2.2.
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan endvidere autorisere
stempelmærkeforhandlere til at stemple maskinelt med en frankeringsmaskine,
der er godkendt til formålet mod kontant betaling, jf. § 9, stk. 2 i
ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Regionen orienterer nærmere om vilkår og
regler for afregning af stempelafgift.
Opkrævning og kontrol vedrørende regionernes, Søfartsstyrelsens og
boghandleres indbetaling af stempelafgift varetages også af Told- og
Skatteregion Høje-Taastrup.
- Finansielle institutter
Forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende finansielle institutter
(herunder realkreditinstitutter), der er undergivet offentligt tilsyn, kan
fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup få tilladelse til selv at stemple
visse dokumenter med en frankeringsmaskine, der er godkendt til formålet.
Tilladelsen kan vedrøre forsikringsdokumenter, gældsbreve, lånekontrakter og
sikkerhedsdokumenter, som oprettes i forholdet mellem det enkelte finansielle
institut og dets kunder. Det følger af § 21, stk. 3, jf. endvidere § 10 i
ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Regionen orienterer nærmere om vilkår og
regler for afregning af stempelafgift.
- Afregningsregler for forsikringsselskaber
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan give forsikringsselskaber mv.
tilladelse til, at stempelafgiften berigtiges for samtlige tegnede
forsikringer - eller visse arter heraf - inden for et regnskabsår ved
indbetaling af samlede beløb uden stempling af det enkelte
forsikringsdokument, jf. § 70 og § 11 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.
Tilladelsen kan gives, så stempelafgiften beregnes på sædvanlig måde af de
enkelte forsikringer, eller så stempelafgiften beregnes under ét af
summen af forsikringssummerne eller præmiebeløbene. Forsikringsdokumenter
forsynes med påtegningen: "Stempelafgiften berigtiges efter
stempellovens § 70". Tilladelsen kan betinges af, at der indbetales
acontobeløb og gives adgang til fornøden tilsyn og kontrol. Tilladelsen kan
tilbagekaldes med 3 måneders varsel til et regnskabsårs udløb, jf. § 70, stk.
2. Regionen orienterer nærmere om vilkår og regler for afregning af
stempelafgift.
Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret i Danmark, og som
ønsker at yde tjenesteydelsesvirksomhed på forsikringsområdet, skal overfor
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup udpege en herboende fiskal repræsentant,
jf. § 70 A. Bestemmelserne i § 70 finder herefter anvendelse overfor
repræsentanten.
- Anden stempling efter tilladelse
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan endvidere tillade, at dokumenter
stemples på anden måde end ved hjælp af stempelmærker/stempelpapir eller ved
medvirken af en stempelmyndighed. Bemyndigelsen hertil følger af § 21, stk.
4, jf. endvidere § 12 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Dokumenter, der
omfattes af tilladelsen, skal forsynes med den påtegning, hvis indhold
angives i bekendtgørelsens § 12, stk. 2. Regionen orienterer nærmere om
vilkår og regler for afregning af stempelafgift.
- Klageadgang
Told- og Skatteregion Høje-Taastrups afgørelser efter bekendtgørelsens §§
9 - 12 kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 19.
A.4.3.3 Udbetaling af godtgørelse (§ 27, stk. 2)
Den pålydende værdi af stempelmærker, som er anvendt til dokumenter, der
ikke er underskrevet og ubenyttede stempelmærker eller stempelpapir, kan
godtgøres af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup, jf. § 27, stk. 2 og § 14 i
ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Mærkerne, papiret eller de maskinelt
fremstillede udaterede stempelmærker indsendes til regionen med anmodning om
godtgørelse. Vedrørende godtgørelse henvises endvidere til afsnit H.2.
A.5 Told- og Skattestyrelsen
A.5.1 Anholdelsespligtig myndighed
Told- og Skattestyrelsen varetager to funktioner vedrørende stempling af
dokumenter.
Told- og Skattestyrelsen er en anholdelsespligtig myndighed, jf. § 32,
stk. 1, nr. 5. Told- og Skattestyrelsen varetager de opgaver, der henhører
under de anholdelsespligtige myndigheder, jf. pkt. A.3.
A.5.2 Rekursmyndighed
Told- og Skattestyrelsen er endvidere rekursmyndighed og er bemyndiget til
at træffe en endelig administrativ afgørelse, jf. §§ 26, stk. 1 og 30, samt
endvidere § 19 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.
A.5.2.1 Afgørelser (efter §§ 23 - 25)
Der kan klages over stempelmyndighedens afgørelser efter §§ 23 - 25 til
Told- og Skattestyrelsen, jf. § 26, stk. 1. Hvis der ikke er klaget inden
klagefristens udløb, er afgørelsen bindende. Klagen stiles til Told- og
Skattestyrelsen, men sendes til den stempelmyndighed, der har truffet
afgørelsen. Ændrer stempelmyndigheden ikke afgørelsen, sendes klagen videre
af stempelmyndigheden til Told- og Skattestyrelsen bilagt relevante sagsakter
og kopier.
Told- og Skattestyrelsen kan enten stadfæste eller ændre en tidligere
afgørelse. Ændringen kan være til fordel eller skade for den pågældende. Det
følger af § 26, stk. 3.
Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, den pågældende får kundskab om
afgørelsen. Efter omstændighederne kan der bortses fra fristens oversiddelse.
Afgørelser truffet af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i 1. instans kan
tillige indbringes for Told- og Skattestyrelsen, jf. pkt. A.4.3.1 og § 11 i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994.
Indbringelse for domstolene
Afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen i medfør af § 26,
stk. 1, kan inden 4 uger fra kundskabstidspunktet indbringes for domstolene,
jf. § 26, stk. 2. Indbringelse for domstolene forudsætter, at den
administrative rekurs er udnyttet. Told- og Skattestyrelsens afgørelse er en
endelig administrativ afgørelse, der er bindende, når den ikke indbringes for
domstolene. Indbringelse for domstolene har suspensiv virkning for betaling
af stempelbeløb.
Afgørelsen kan af skatteministeren indbringes for domstolene. Afgørelser,
der på denne måde begæres indbragt for domstolene, fremsendes til Told- og
Skattestyrelsen, der herefter foretager det videre fornødne. Det forhold, at
en retssag anlægges af Skatteministeriet, medfører ikke, at der gælder
særlige regler for sagsomkostninger eller fordelingen af disse.
A.5.2.2 Afgørelser i godtgørelsessager (§ 28 og § 29)
Der kan klages over stempelmyndighedens afgørelser efter § 28 og § 29 til
Told- og Skattestyrelsen, jf. § 30, 1. pkt. Told- og Skattestyrelsen er
rekursmyndighed også i afgørelser vedrørende godtgørelse. Told- og
Skattestyrelsens funktioner som rekursmyndighed fremgår af pkt. A.5.2
ovenfor.
Indbringelse for domstolene
Afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen i medfør af § 28,
kan inden 4 uger efter reglen i § 26, stk. 2 indbringes for domstolene, jf. §
30, 2. pkt. Når der er tale om afgørelser i henhold til § 28, hvor der er et
retskrav på godtgørelse, finder reglerne i § 26, stk. 2 tilsvarende
anvendelse. Således kan Told- og Skattestyrelsens afgørelse indbringes eller
begæres indbragt for domstolene.
For afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen efter den
bevillingsmæssige adgang til godtgørelse, jf. § 29, er der ikke i
stempelloven hjemlet adgang til domstolsprøvelse, jf. § 30, 3. pkt.
modsætningsvis. Domstolsadgangen i disse tilfælde, og i de tilfælde, der ikke
omfattes af § 26 og § 30, følger af almindelige processuelle regler.
B. Stempelpligtige dokumenter
Dokumentegenskaber mv. (kap. 1)
I lovens kapitel 1 findes de almindelige bestemmelser om stempelpligtens
omfang, det vil sige hvilke egenskaber dokumentet generelt skal have for at
være stempelpligtigt.
Har dokumentet ikke de egenskaber, der er nævnt i de almindelige
bestemmelser i lovens kapitel 1, er dokumentet ikke omfattet af loven, og
dermed ikke stempelpligtigt.
B.1 Subjektive krav /personrelationer (§ 3)
For at dokumentet er stempelpligtigt gælder som udgangspunkt, at én
af parterne er hjemmehørende i Danmark, og at dokumentet tillige er
underskrevet her i landet af en af parterne (lige meget af hvem), jf. § 3, se
nærmere afsnit C.1.
Hvis begge parter er hjemmehørende her i landet, er det uden betydning i
hvilket land, dokumentet er underskrevet.
Uden for lovens område falder dispositioner, som ikke er retsstiftende,
eksempelvis dokumenter, hvor en umyndig forpligter sig i strid med
myndighedsloven.
B.2 Objektive krav (§ 1)
Stempelafgift svares af dokumenter, jf. § 1.
Loven nævner i afsnit 2 udtømmende de dokumenter, der er stempelpligtige.
Også dokumenter, som indholdsmæssigt kan sidestilles med disse, er
stempelpligtige.
Krav om skriftlig tilkendegivelse
Ingen formkrav
Loven definerer ikke begrebet "dokument". Ved dokument i
stempellovens forstand forstås en skriftlig tilkendegivelse, dvs. en eller
anden form for skrifttegn. Såvel bogstaver og/eller tal (eventuelt
indeholdende billeder), frembragt ad manuel eller mekanisk vej er omfattet.
Dokumentet skal som hovedregel være underskrevet, men ikke nødvendigvis af
udstederen. Et dokument anses for oprettet, uanset at det underskrives i
strid med f.eks. et selskabs tegningsregler, jf. § 2 (VLD af 29. marts 1995,
jf. TfS 1995,297). Der stilles ingen krav til dokumentets form, men der skal
foreligge et stykke papir, der kan gøres til genstand for stempling.
Eksempel:
Et pantebrev forsynes, i forbindelse med salget af en fast ejendom til en
bank, med sælgerens underskrift, således at der over underskriften var plads
til en senere transportpåtegning. Allerede ved sælgerens underskrift blev
pantebrevet betragtet som et dokument, selv om transportpåtegningen over
underskriften først fandt sted på et senere tidspunkt, jf. UfR 1988.371 H.
Hvis et dokument er retsstiftende uden at være underskrevet, kan
dokumentet alligevel være stempelpligtigt. Dette er tilfældet for nogle
lotterisedler, jf. § 71.
Telex (§ 7, stk. 3)
Rent konstaterende dokumenter såsom lægeerklæringer, attester mv. er
stempelfri.
Telex er særskilt omtalt i loven, jf. § 7, stk. 3, som en meddelelse, der
ikke er stempelpligtig. Der er ikke tale om et dokument i stempellovens
forstand.
I en offentliggjort afgørelse var Skatteministeriet enig i, at en
telexgaranti er stempelfri i henhold til § 7, stk. 3, jf. M.f.Skd. 1980, nr.
49. Stempelfriheden gælder både ved aftaledokumenter og ensidige dokumenter.
Telefax
Hvis telexmeddelelsen underskrives med håndskrift, opstår der et
stempelpligtigt dokument.
For telefax opstår der ikke et stempelpligtigt dokument ved selve
overførslen af meddelelse via telefax. Telefax er i realiteten en
fjernkopiering, og det afgørende er derfor, om det materiale, der gøres til
genstand for telefax, er underkastet stempelpligt.
Eksempel:
En telefax, hvori en af parterne bekræfter en låneaftale, er ikke i sig
selv stempelpligtig.
Indeholder telefaxen imidlertid kopi af en af parternes underskrift,
eksisterer der som grundlag en underskrevet bekræftelse. Denne er
stempelpligtig, forudsat at dokumentets indhold medfører stempelpligt, jf.
TfS 1992,554. En telefax, der indeholder en underskrift eller en allerede
indlæst underskrift, bliver efter sit indhold stempelpligtig.
Overførsel af meddelelser via elektroniske medier, hvorved der ikke
fremkommer noget egentligt dokument, er stempelfri. Finder udprintning sted,
og er der i øvrigt tale om dokument i stempellovens forstand, er dette
stempelpligt.
Aftaler (§ 7)
Om aftaler gælder, at tilbud ikke er omfattet af loven. Det følger af § 7,
at alene accepterede tilbud er omfattet.
Loven giver ingen klare definitioner af, hvad der skal forstås ved
"tilbud" og "accept". Der må således henvises til den
gængse juridiske betydning af begreberne.
Tilbud kan godt være fremsat mundtligt, men accepten skal være skriftlig
for at falde ind under lovens anvendelsesområde. Mundtlige aftaler og
skriftlige tilbud, der accepteres mundtligt, samt såvel skriftlige som
mundtlige tilbud, der ikke opnår accept, falder således uden for lovens
område.
Som det fremgår af ovenstående, og som det anføres i § 2, er det
hovedreglen, at stempelpligten indtræder ved et dokuments oprettelse. Afsnit
D.1 behandler nærmere dette udgangspunkt i loven.
Betingede aftaler (§ 8)
Det præciseres særskilt i § 8, at betingede aftaler er omfattet allerede
med virkning fra udstedelsestidspunktet. Det gælder, selv om betingelsen ikke
er opfyldt. Det skyldes, at det er selve oprettelsen af dokumentet, der
udløser stempelpligten, og ikke om dokumentets aftale bliver til noget eller
ej.
Det gælder også, hvis betingelsen er suspensiv, det vil sige, at
retserhvervelsen er udskudt indtil betingelsen er opfyldt. Stempelpligten
indtræder allerede ved dokumentets udstedelse og ikke først, når betingelsen
er opfyldt.
Helt specielle og konkret begrundede forhold kan medføre, at stempelafgift
på trods af ovenstående ikke udløses.
Dette er tilfældet, dersom overdragelse mv. f.eks. ved skøde, er foretaget
under forventning om en offentlig myndigheds godkendelse, og det fremgår af
skødet. Imødekommes godkendelsen ikke, betales der ikke stempel af et heraf
afledet tilbageoverdragelsesdokument. Det følger af en administrativ
afgørelse truffet af Skatteministeriet (jf. Skat 1990.1.56).
Afgørelsen bliver tillige omhandlet i afsnittene H.4.4.2 og H.4.4.4
vedrørende godtgørelse af betalt stempel.
Selve retsforholdet er afgørende for stempelpligten (§ 9)
Der gælder ingen formkrav til dokumentet. Aftalen kan være indeholdt såvel
i en protokol som i et brev. Det fremgår af § 9, at afgørende for
stempelpligten er det retsforhold, dokumentet indeholder. Undtagelse er gjort
for veksler, jf. § 63, stk. 3. En veksel med betegnelsen "en
veksel", behandles som en veksel og ikke som et gældsbrev. Se nærmere
herom i afsnit R.1.6.
Protokoller (§ 6)
Om protokoller er det særskilt nævnt i § 6, at stempelpligten indtræder
ved aftalens eller aftalernes tilførsel til protokollen. Normalt indeholder
generalforsamlings- og bestyrelsesprotokoller alene vedkommende selskabs
eller forenings interne beslutninger, som ikke bliver stempelpligtige, selv
om de nedskrives. Undertiden indgås der imidlertid aftale med tredjemand (for
eksempel når en entreprenør forhandler en entreprisekontrakt med en
bestyrelse). I sådanne tilfælde betragtes den skriftlige fiksering af aftalen
i protokollen som et stempelpligt dokument.
Se i afsnit F.3.2.2 hvordan stempelmærkerne anbringes.
Stempelpligten indtræder, selv om parterne ikke har underskrevet
protokollen.
Et dokument med flere aftaler
Dokumenter kan indeholde flere forskellige aftaler, der hver især er
stempelpligtige.
Aftaler, der udgør selvstændige retsforhold, skal hver især stemples, som
om de var enkelte aftaler.
Eksempel:
I en sag vedrørende et selskabs overdragelse af fast ejendom inkl.
inventar til en bank beroede stemplet dels på stempel i henhold til
dokumenter om overdragelse af fast ejendom, dels på stempel i henhold til
dokumenter om overdragelse af løsøre. Skødet indeholdt flere forskellige
stempelpligtige aftaler, idet der var tale om to selvstændige retsforhold.
Er der derimod tale om et bipunkt til en hovedaftale, er dette
stempelfrit.
Eksempel:
I et tilfælde, hvor sælgeren af en fast ejendom giver køberen pant i den
solgte ejendom til sikkerhed for køberens betalte kontante købesum, kan der
ikke kræves særskilt stempel, jf. M. f. Skd. 1978 nr. 117.
Påtegninger (§ 5)
Det fremgår særskilt af loven, at også påtegninger er stempelpligtige, jf.
§ 5. Det samme gælder allonger til dokumentet. Det må dog kræves, at
påtegningen eller allongen i øvrigt opfylder betingelserne for at være et
dokument.
Er der alene tale om en præcisering og uddybning af en hidtidig aftale,
eller den blotte kvittering for behørig opfyldelse af en retshandel, udløses
der ikke stempelafgift.
C. Stempellovens territoriale virkeområde
Territorialt virkeområde
For at et dokument er stempelpligtigt i Danmark, skal dokumentet ikke
alene besidde de egenskaber, der blev redegjort for i afsnit B, men tillige
være undergivet stempellovens territoriale virkeområde.
I lovens § 3 og § 4 beskrives den tilknytning dokumenterne skal have til
Danmark for, at de er stempelpligtige.
En negativ afgrænsning fremgår direkte af lovens § 92, hvor det anføres,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Ved landstingslov nr. 8 af 31.
oktober 1987 har Grønland vedtaget deres egen landstingslov om stempelafgift.
Den positive afgrænsning foretages som hovedregel ud fra to kriterier, der
angives i lovens § 3; parternes hjemhørsforhold og dokumentets
underskriftssted/oprettelsessted.
For specielle dokumenter, der er omfattet af lovens § 4, forekommer
modifikationer til hovedreglen og dermed en udvidelse af lovens virkeområde.
Uanset om dokumentet omfattes af § 3, er de i § 4 angivne dokumenter ved
deres brug og eksistens af en sådan beskaffenhed, at de er stempelpligtige i
Danmark.
C.1 Stempelpligt (§ 3)
Efter § 3 forekommer to situationer, der hver især kan begrunde, at den
danske stempellov finder anvendelse.
Parterne hjemmehørende her i landet
Efter den første situation skal parterne være hjemmehørende her i landet,
for at der kan statueres stempelpligt.
Med hjemmehørende antages det som udgangspunkt, at parterne har bopæl her
i landet, eller, for selskaber, at der er sket en registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. En aktivitet fra en virksomhed her i landet, der er
ensbetydende med et fastere tilhørsforhold til Danmark, medfører tillige, at
parten er hjemmehørende her.
Hvis parterne (to eller flere), er hjemmehørende her i landet er
dokumentet stempelpligtigt, uanset hvilket land det er oprettet i og
eventuelt befinder sig i.
Ved part forstås den, der retligt forpligtes og ikke en befuldmægtiget.
Ved afgørelsen heraf, lægges der vægt på de civilretlige regler. En
kommissionær, der handler for egen regning og risiko, vil således blive
betragtet som part, se dog afsnit G.3.
Eksempel:
I en sag om stempelpligt for dokumenter oprettet af danske
pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer mv. (jf. Skat 1989.12.965) var
spørgsmålet om danske pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer kunne anses
for hjemmehørende i udlandet i relation til lovens § 3. Ministeriet svarede,
at filialer, som danske pengeinstitutter etablerer i udlandet, kun kan anses
for selvstændige parter og dermed hjemmehørende i udlandet, såfremt de
opfylder følgende betingelser;
- at der er tale om en filial, som driver virksomhed i udlandet fra et
fast driftssted, at der på driftsstedet er ansat personer, som kan disponere
på virksomhedens vegne og, at de dokumenter, som stempelspørgsmålet vedrører,
udfærdiges som led i filialens virksomhed på det faste driftssted.
Filialer, der ikke opfylder disse betingelser, anses som hjemmehørende her
i landet.
Én af parterne er hjemmehørende her og dokumentet er underskrevet
her
En anden situation, der kan begrunde stempelpligt er, at én af
parterne er hjemmehørende her i landet, og dokumentet er underskrevet her af
en af parterne.
I det tilfælde stilles der altså yderligere det krav, at dokumentet skal
være underskrevet af én af parterne her i landet for at være
stempelpligtigt. Dokumentet er stempelpligtigt, uanset hvem der underskriver.
Eksempel:
Gældsbreve anses for stempelpligtige, hvis de udstedes af en person, som
ikke er hjemmehørende her i landet, til en her i landet hjemmehørende
bankafdeling og de er underskrevet her i landet.
Underskrives dokumentet her i landet af en fuldmægtig for en person, der
er hjemmehørende i udlandet, er dokumentet i stempelmæssig henseende
underskrevet her.
C.2 Udvidelser af stempelpligten (§ 4)
Dokumenter, der er omfattet af lovens § 4, er imidlertidig
stempelpligtige, uanset om de omfattes af § 3. Der foreligger en udvidelse af
stempelpligten efter § 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 - 4.
C.2.1 Overdragelser af fast ejendom her i landet og her registrerede skibe
Der indtræder stempelpligt, når der sker overdragelse af ejendomsretten
til en fast ejendom her i landet eller af et skib, der er registreret her i
landet. Det er en betingelse, at én af parterne er hjemmehørende her i
landet.
Der er tale om en udvidelse af hovedreglen efter § 3 som oven for
beskrevet. For stempelpligten kræves alene, at én af parterne er
hjemmehørende her i landet men ikke tillige, at dokumentet er underskrevet
her af en af parterne. Stempelpligten indtræder ikke alene for dokumenter om
overdragelse af ejendomsretten, men også for dokumenter om stiftelse eller
overdragelse af begrænsede rettigheder over fast ejendom eller skibe.
Eksempel:
Som et eksempel, hvor der ikke indtræder stempelpligt efter § 4 vedrørende
fast ejendom, kan nævnes en håndpantsætningserklæring oprettet mellem to
parter, hvoraf kun den ene er hjemmehørende her i landet. Dokumentet
underskrives i udlandet alene af den forpligtede part, som er hjemmehørende
her i landet. Håndpantsætningserklæringen angår håndpantsætning af et
stemplet ejerpantebrev med tinglyst panteret i en ejendom beliggende her i
landet. Håndpantsætningserklæringen afvises fra tinglysning med den
begrundelse, at der ikke er tale om stiftelse af en rettighed over en fast
ejendom. Ved håndpantsætningserklæringens oprettelse skabes alene en
rettighed over en rettighed. En sådan rettighed er ikke omfattet af lovens §
4.
En transportpåtegning på et pantebrev til en udlænding, som bliver
underskrevet af et dansk selskab i udlandet, er i medfør af § 4, stk. 1, nr.
1, undergivet dansk stempelpligt.
Eksempel:
Et dansk aktieselskab havde i udlandet underskrevet en påtegning om
transport på et pantebrev til en udlænding. Transportpåtegningen var i medfør
af stempellovens § 4 , stk. 1, nr. 1, undergivet dansk stempelpligt, idet
bestemmelsen finder anvendelse på dokumenter om overdragelse af
panterettigheder over faste ejendomme i Danmark. Transportpåtegningen var
derfor stempelpligtig efter § 72, jf. § 57.
§ 4, stk. 1, nr. 1 er ikke anvendelig vedrørende en transportpåtegning på
et pantebrev mellem to udlændinge. I disse tilfælde indtræder der kun
stempelpligt, hvis transportpåtegningen tinglyses, jf. § 4, stk. 1, nr. 4
(jf. M.f.Skd. 1985, nr. 117).
Der kan endvidere indtræde stempelpligt, når der sker transport af et
pantebrev, der er udstedt i udlandet. Stempelpligten er betinget af, at den
pantsatte ejendom er beliggende her i landet og at én af parterne har
bopæl her i landet på oprettelsestidspunktet.
Har ingen af parterne bopæl her i landet, er transportpåtegningen
stempelfri, medmindre den tinglyses, jf. § 3, nr. 1 og eksemplet nedenfor.
Tinglyses transporten, er påtegningen stempelpligtig i medfør af § 4, stk. 1,
nr. 4.
Eksempel:
I en sag udtalte Skatteministeriet, at utinglyste påtegninger på nogle
pantebreve, hvorved en i udlandet hjemmehørende person overdrog pantebrevene
til en anden person, ligeledes hjemmehørende i udlandet, ikke var
stempelpligtige. Dette gjaldt, selv om der blev tinglyst påtegninger om, at
meddelelser i henhold til retsplejelovens § 563 og § 564 samt andre
meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, ønskedes tilstillet
et pengeinstitut her i landet (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 96).
C.2.2 Veksler
På linie med, hvad der gælder for overdragelse af fast ejendom og skibe,
kræves der ikke for veksler så vidtgående tilknytningsforhold her til landet,
som tilfældet er efter hovedreglen i § 3. For veksler kræves kun, at
acceptanten af vekslen er hjemmehørende her i landet, og at vekslen er
betalbar her. Efter vekselloven gælder der særlige formkrav til veksler. Et
af disse formkrav er, at det klart skal fremgå af vekslen, hvor betaling skal
ske. Er vekslen derfor efter sit indhold ikke betalbar her i landet, er den
ikke stempelpligtig. Der henvises endvidere til § 63 og afsnit R.1.6
vedrørende veksler.
C.2.3 Tinglysning
Visse dispositioner kan have et sådant tilhørsforhold her til landet, at
det medfører stempelpligt, uanset at ingen af parterne er hjemmehørende her.
Det gælder tinglysning af dokumenter her i landet, og indførsel i
offentlige registre her i landet. Er der i udlandet meddelt transport på et
pantebrev, der er tinglyst i Danmark med pant i en dansk ejendom, er
transporten stempelpligtig, såfremt den tinglyses, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.
Offentlige registre
Registrering i Skibsregisteret, Dansk internationalt skibsregister,
rettighedsregistret over luftfartøjer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt
bilbogen i Århus kan betyde, at der indtræder stempelpligt.
Et overdragelsesdokument underskrevet i udlandet og hvorved en herboende
person overdrager et luftfartøj til en ikke herboende person, er ikke
stempelpligtigt, selv om luftfartøjet skal slettes af registret. Udslettelse
af skibsregistret anses ikke for at være en indførsel i et offentligt
register, der er omfattet af stempellovens § 4, stk. 1, nr. 4, uanset om
udslettelsen sker på grundlag af et salgsdokument (jf. M.f.Skd. 1977, nr.
95).
C.2.4 Forsikringsdokumenter
Forsikringsdokumenter er blandt de dokumenter, der er direkte nævnt i
forbindelse med stempellovens territoriale virkeområde.
Forsikringsdokumenters særlige forhold skyldes dels, den særlige tilknytning
til det land hvori forsikringspræmier skal oppebæres, dels den EU-retlige
interesse forsikringsvirksomhed er underlagt.
Generel tiltilknytningsregel (principielt lande uden for EØS)
Den generelle tilknytningsregel for forsikringsdokumenter fremgår af § 4,
stk. 1, nr. 2.
Forsikringsdokumenter er efter bestemmelsen stempelpligtige, når de angår
formuegoder her i landet, eller personer der er hjemmehørende her i landet.
Forsikringsdokumenter er dog undtaget for stempelpligt, såfremt ingen del af
præmien skal betales her i Danmark, jf. dog § 3 A og § 3 B. Dette betyder, at
der ikke indtræder stempelpligt i de tilfælde, hvor et forsikringsdokument er
fritaget for stempelafgift efter § 3 A og § 3 B.
Der er med § 4 tale om en udvidelse af omfanget af stempelpligten efter §
3, eftersom stempelpligten statueres uden hensyntagen til dokumentets
oprettelses- og underskriftssted.
Regler for EØS-lande (§ 3 A og § 3 B)
Som følge af EU's liberalisering af forsikringsområdet er der specielle
regler for stater, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, jf. § 3 A og § 3 B.
Bestemmelserne omhandler to typer forsikringsdokumenter. Dels dokumenter
vedrørende direkte skadesforsikring, for hvilke risikoen er placeret her i
landet, dels dokumenter vedrørende direkte livsforsikring, for hvilke
forpligtelsen består her i landet. Dokumenterne er stempelpligtige, uanset
hvor de oprettes, og uanset om præmien skal betales her. Det fremgår
endvidere, at § 3 ikke finder anvendelse, såfremt risikoen er
placeret/forpligtelsen består i en anden EØS-stat.
Bestemmelserne indeholder både en udvidelse og en begrænsning af lovens
territoriale område. Udvidelsen følger af, at der skal betales stempelafgift
for samtlige forsikringsdokumenter vedrørende forsikringer, hvor risikoen er
her i landet/forpligtelsen består her i landet. Dette gælder uanset hvor de
oprettes. Begrænsningen følger af, at der ikke længere skal betales
stempelafgift, når risikoen/forpligtelsen for et forsikringsdokument,
vedrørende en forsikring, der underskrives her i landet, ligger i et andet
EØS-land.
§ 3 A og § 3 B følger af bestemmelser i skades- og
livsforsikringsdirektiverne, hvori det fastslås, at der kun må opkræves
indirekte skatter og lignende afgifter i det EF-land, hvor risikoen er
placeret/forpligtelsen består.
Direkte forsikring
§ 3 A og § 3 B omfatter i modsætning til direktiverne al form for direkte
skades- og livsforsikring (genforsikring er omfattet af stempelloven i
øvrigt, jf. lovens § 68 og afsnit O.9. Bestemmelserne er især relevante ved
grænseoverskridende forsikringsvirksomhed (tjenesteydelsesvirksomhed), hvor
et EØS-forsikringsselskab udbyder forsikringer i et andet land, end hvor det
er etableret (det indre marked for forsikring).
Risikoens placering
Det fremgår af direktiverne hvad der skal forstås ved "risikoen er
placeret her i landet" (ved skadesforsikring). For juridiske personer
betyder udtrykket som hovedregel, at den forsikrede virksomhed er beliggende
her i landet, og for fysiske personer, at forsikringstageren har sin faste
bopæl her i landet. Endvidere er risikoen for fast ejendom placeret her i
landet, når den faste ejendom er beliggende her. For transportmidler er
risikoen placeret her, når de er registreret her i landet. For
rejseforsikringer er risikoen placeret her i landet, når forsikringstageren
har indgået aftalen her.
Forpligtelsens beståen
Betydningen af vendingen "forpligtelsen består her i landet"
(ved livsforsikring) fremgår endvidere af direktiverne. For fysiske personer
består forpligtelsen her i landet, når forsikringstageren har fast bopæl her.
Ved juridiske personer forstås dog den virksomhed, som forsikringsaftalen
vedrører. En livsforsikringsaftale kan indgås enten af en enkelt
forsikringstager, af en gruppe af personer eller af en arbejdsgiver med
henblik på dækning af en gruppe arbejdstagere. Stempelretten tilkommer det
land, hvor virksomheden er beliggende.
Eksempel:
En dansk virksomhed tegner som arbejdsgiver en livsforsikring for sine
arbejdstagere - både arbejdere i Danmark og udstationerede arbejdere i
Frankrig. Stempelretten tilkommer Danmark for alle arbejderne, dvs. også for
de udstationerede arbejdere i Frankrig.
Dersom risikoen er placeret/forpligtelsen består i en anden stat, der er
medlem af EØS, er dokumentet ikke stempelpligtigt efter reglerne i lovens § 3
eller § 4, idet stempelretten tilkommer den pågældende medlemsstat, jf. stk.
2 i § 3 A og § 3 B.
Eksempel:
Hvis en privatkunde med bopæl i England tegner en livsforsikring i et
dansk forsikringsselskab, skal der betales stempelafgift efter engelsk
lovgivning, eftersom forpligtelsen består i England.
D. Stempelpligtens indtræden
Stempelpligtens indtræden har betydning for fastlæggelsen af det
tidspunkt, stemplingen senest skal finde sted. Fristen for stempelafgiftens
betaling omtales nedenfor i afsnit F.2.
D.1 Hovedregel: Dokumentets oprettelsestidspunkt (§ 2, 1. pkt.)
Udgangspunktet er, at det er tidspunktet for dokumentets oprettelse, der
er afgørende for stempelpligtens indtræden. Det fremgår af lovens § 2, 1.
pkt. Der henvises til vejledningens afsnit B.2 om de objektive krav, der
stilles til, at der ved oprettelsen kan siges at foreligge et dokument.
Som oftest underskrives et dokument af udstederen i forbindelse med
dokumentets oprettelse. Stempelpligten indtræder da på datoen for
underskrivelsen.
Underskrives af flere parter
Hvis dokumentet ved oprettelsen underskrives af flere parter og på
forskellige datoer, anses stempelpligten for indtrådt på tidspunktet for den
første underskrift. Det gælder ikke, hvis dokumentet fremstår som et tilbud,
hvilket bl.a. almindeligvis er tilfældet med standardslutsedler. I så fald
betragtes dokumentet ikke for oprettet ved den første underskrift, men først
når acceptanten efterfølgende underskriver tilbudet. Der henvises i øvrigt
til afsnit B.2 vedrørende accepterede tilbud.
Ingen underskrift
Er det stempelpligtige dokument efter sin art af en sådan beskaffenhed, at
det ikke kan skrives under, betragtes dokumentet som oprettet og dermed
stempelpligtigt, når det er færdigt. Det forudsætter, at udfærdigelsen
opfylder de generelle kriterier for et dokument.
Sikringsakter principielt uden betydning
Eventuelle sikringsakter (registrering, tinglysning mv.) er som
udgangspunkt uden betydning for stempelpligtens indtræden.
For dokumenter, der er omfattet af lovens § 3, indtræder stempelpligten
ved oprettelsen, dvs. underskriften. Dette gælder også selv om
parterne/parten senere vælger at tinglyse dokumentet.
D.2 Modifikationer til hovedreglen
Der eksisterer imidlertid en række modifikationer til reglen om
stempelpligtens indtræden ved dokumentets oprettelse. Flere af
modifikationerne lader i stedet sikringsakterne være afgørende for
stempelpligten.
D.2.1 Sikringsakt medfører stempelpligt (§ 4, stk. 2)
For et dokument, der ikke er omfattet af hovedreglen i § 3, eksempelvis
fordi parterne ikke har den fornødne tilknytning her til landet, men som
alligevel tinglyses her i landet, indtræder stempelpligten ved tinglysningen,
jf. bl.a. § 4, stk. 2. Dokumentet bliver først stempelpligtigt ved
sikringsaktens udførelse, hvorfor stempelpligten ikke indtræder på
oprettelsestidspunktet.
D.2.2 Aftaler indført i protokoller (§ 6)
Er der derimod tale om aftaler, der er indført i protokoller fremskyndes
tidspunktet for stempelpligtens indtræden. Stempelpligten indtræder ved
protokoltilførslen uden afventen af en eventuel underskrift, jf. lovens § 6,
2. pkt. Det skyldes som nævnt under afsnit B.2, at dokumentet anses for
oprettet allerede ved indførelse i protokol.
D.2.3 Salg af fast ejendom på tvangsauktion (§ 34, stk. 5)
I tilfælde af salg af fast ejendom på tvangsauktion indtræder
stempelpligten ved auktionens afslutning, jf. § 34, stk. 5.
Har en pant- eller udlægshaver erhvervet ejendommen, uden at pantet eller
den udlægsikrede fordring er blevet dækket af budsummen, indtræder
stempelpligten først ved udstedelsen af auktionsskødet, se nærmere herom i
afsnittet om fast ejendom (jf. afsnit K.1.3.2.2).
D.2.4 Tinglysning af udskrift (§ 34, stk. 6)
Tinglyses en udskrift fra et offentligt register (eksempelvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen), stemples dokumentet som overdragelse af fast ejendom.
Stempelpligten indtræder da ved tinglysningen, jf. § 34, stk. 6.
Bestemmelsen fandt oprindeligt anvendelse på fusioner af selskaber, men
har ikke længere den store betydning, eftersom sammenslutninger/fusioner af
selskaber ved reglen i § 53, stk. 5 er gjort stempelfri.
Se i øvrigt afsnit Q.8.4 om selskabsforhold.
D.2.5 Skibssalg, auktion (§ 39, stk. 2)
For skibe gælder nogenlunde tilsvarende regler som for fast ejendom.
Sælges skibet på auktion, indtræder stempelpligten ved hammerslaget, jf. §
39, stk. 2. Ved registrering af ejerskifte af et skib i et offentligt
register på grundlag af en udskrift, indtræder stempelpligten ved
registreringen.
D.2.6 Bilbreve (§ 40, stk. 1)
Ved bilbreve forstås bygningsattest fra det værft, der har bygget skibet.
I bilbreve angives, hvor, når, af hvem og for hvis regning skibet er bygget.
For bilbreve, hvorved den første endelige registrering af et skib i Danmark
finder sted, indtræder stempelpligten ved dokumentets registrering, jf. § 40,
stk. 1.
D.2.7 Opdeling i ejerlejligheder (§ 45 A, stk. 4)
For dokumenter om anmeldelse af opdeling i ejerlejligheder indtræder
stempelpligten ved dokumentets indlevering til tinglysningsdommeren, jf.
lovens § 45 A, stk. 4. Herved forstås indførelsen i dagbogen. Det
forudsættes, at dokumentet ikke senere afvises. Se afsnit H om eventuel
godtgørelse af stempelbeløbet via de administrerende told- og skatteregioner.
D.2.8 Skøde, delvis kontant betaling (§ 58)
Er det i et skøde bestemt, at en del af købesummen først skal betales
kontant efter sælger har meddelt køber endelig adkomst, betragtes køberens
kontante betalingsforpligtelse som et gældsbrev eller pantehæftelse. Reglen
medfører, at stempelpligten for denne del af skødet indtræder ved skødets
tinglysning som endelig adkomst, jf. § 58. Betales det kontante beløb inden
skødets tinglysning, finder den specielle regel ikke anvendelse.
D.2.9 Lodsedler (§ 71, stk. 3)
En helt særlig regel gælder for stempling af lodsedler. Her skal alene
betales stempelafgift for afsatte lodsedler, hvorfor stempelpligten følgelig
først indtræder ved lodsedlernes salg, jf. § 71, stk. 3.
E. Beregning af det stempelpligtige beløb
Det stempelpligtige beløbs betydning
Det stempelpligtige beløb skal udledes eller beregnes for de
stempelpligtige dokumenter, før stempelbeløbet kan udregnes. Som
altovervejende hovedregel fremkommer stempelafgiften ved at sammenholde det
enkelte dokuments stempelsats med dokumentets stempelpligtige beløb
(stempelberegningsgrundlaget). En undtagelse hertil følger for forsikringer,
da stempelafgiften bl.a. her kan beregnes forholdsmæssigt i forhold til
forsikringssum.
E.1 Fire generelle beregningsregler
I stempellovens kap. 2 er omtalt fire generelle beregningsregler. Det
drejer sig om vederlagsreglen (§ 15), skønsmæssig værdiansættelse (§ 16),
periodiske ydelser (§ 18 og § 19) og naturalydelser (§ 17). Af specielle
beregningsregler kan navnlig nævnes regler vedrørende forsikringsdokumenter,
jf. lovens kap. 12 og vejledningens afsnit O.
Hvis værdien af de ydelser, hvoraf afgiften skal beregnes, ikke fremgår
umiddelbart af dokumentet, skal parterne angive værdien efter bedste skøn.
For de beløb, der baserer sig på et skøn, er der i § 16 angivet en bestemt
fremgangsmåde ved opgørelsen af grundlaget. Såfremt der er tale om uafhængige
parter, vil det oftest være sådan, at der er tale om modstående interesser,
hvilket medfører en praktisk formodning for, at værdiangivelsen afspejler
ydelsen.
Endvidere kan der være tale om engangsbeløb eller periodiske ydelser. For
periodiske ydelser er det nødvendigt at omregne beløbet til en nutidsværdi
efter nogle bestemte faktorer, jf. § 18 og § 19.
Beregningsgrundlaget kan vedrøre både pengebeløb og naturalydelser. For så
vidt angår naturalydelser, er der i § 17 regler om, hvorledes disse skal
omregnes til et kapitalgrundlag, der kan beregnes afgift af.
E.2 Vederlagsreglen (§ 15, stk. 1)
Lovens § 15, stk. 1 indeholder en beregningsregel for det tilfælde, at
stempelafgiften skal beregnes af vederlaget/betalingen for en ydelse. Det
fremgår af bestemmelsen, at når stempelafgiften skal beregnes af vederlaget,
medregnes ikke blot betalingen til den pågældende part, men også hvad der
skal betales til en tredjepart.
§ 15 vedrører vederlag for en ydelse. Her må forstås, at der er tale om
vederlag for et hvilket som helst aktiv, det være sig en fysisk genstand, en
immateriel rettighed eller en tjenesteydelse.
Ved vederlag er der tale om et pengebeløb, som kan opgøres til en
nutidsværdi uden anvendelse af kapitaliseringsfaktorer modsat periodiske
ydelser som nævnt i § 18 og § 19.
Reglen har karakter af en bruttoafgift af umiddelbart konstaterbare beløb.
Det modsatte er tilfældet, når beløbet skal skønnes efter § 16. Af
bruttobetragtningen kan udledes, at der ved salg af en virksomhed skal
stemples af (nogle) aktivers fastsatte værdi uden fradrag af gæld. Afgiften
skal separat beregnes af de enkelte arter af aktiver og passiver i henhold
til lovens specialbestemmelser herom.
Primært overdragelse af fast ejendom
Vederlagsreglen finder anvendelse for en mængde dokumenter, men mest
typisk ved dokumenter om overdragelse af fast ejendom, hvor udgangspunktet
for stempelberegningen er købesummen, jf. § 34, stk. 1.
Ved overdragelse af fast ejendom skal ikke blot vederlaget til vedkommende
part medregnes i beregningen af vederlaget, men også overtagen gæld, der
fremover skal svares til tredjemand. Det betyder, at der udover det kontante
beløb skal medregnes pantebreve udstedt til sælger eller tredjemand til
pålydende værdi, samt endvidere den overtagne restgæld.
Meddebitors udtræden uden betydning
Er erhververen i forvejen meddebitor på et ejerpantebrev, vil hans
overtagelse af enehæftelsen for dette ikke skulle medregnes til det
stempelpligtige vederlag, da der blot er tale om, at een eller flere
meddebitorer udtræder af et solidarisk skyldforhold, jf. § 73, stk. 2, 3.
pkt.
Eksempel:
En fast ejendom ejet i lige sameje af to personer overdrages til den ene
part, således at denne bliver eneejer. Overdragelsen udløser ikke
stempelpligt for et ejerpantebrev uden personligt gældsansvar, der er
tinglyst i ejendommen med begge ejere som solidariske meddebitorer. Det er
dog en betingelse for stempelfriheden, at ejerpantebrevet efter overdragelsen
alene har eneejeren som debitor, og at kreditorrettighederne er
medoverdraget. Stempelfriheden følger af, at en meddebitor udtræder af et
solidarisk skyldforhold. Ved opgørelse af vederlaget skal halvdelen af
ejerpantebrevets værdi ikke medregnes.
E.2.1 Betaling til tredjemand
Betalinger til tredjemand skal medregnes ved beregningen af købesummen for
den pågældende ydelse. Således skal medregnes overtagelse af gæld mv., og
dette gælder, uanset om der er tale om gæld med pant i den pågældende ejendom
eller ej. Det fremgår præciserende af § 15.
Pantehæftelser uden gældsforhold uden betydning
Visse pantehæftelser er uden betydning for beregning af stempelafgift af
et skøde. Det drejer sig eksempelvis om pantehæftelser, der ikke dækker over
egentlige gældsforhold, der overtages som led i ejendomshandlen, eksempelvis
ejerpantebreve eller pantebreve vedrørende ikke optagne lån mv. Der er herved
ikke taget stilling til pantebreve/ejerpantebreves selvstændige stempelpligt.
Den pålydende værdi
Det følger af § 14, at kursværdien er uden betydning for opgørelsen af det
stempelpligtige beløb. Der anvendes den pålydende værdi. Berigtiges en del af
købesummen ved udstedelse af et sælgerpantebrev, skal dette ved
stempelberegningen altid medtages til pålydende værdi. Det gælder uanset om
det mellem køber og sælger måtte være aftalt, at sælger skal modtage
pantebrevet til en lavere kurs end pålydende (jf. M.f.Skd. 1973, nr. 38).
Fremskaffes derimod købesummen delvis på foranledning af sælger ved
optagelse af offentlige lån, i købers navn og for købers regning, skal
obligationerne, ved opgørelsen af det stempelpligtige vederlag, medregnes til
kursværdien. Der er i sidstnævnte tilfælde tale om en undtagelse til reglen
om kursværdiens manglende betydning, begrundet i købers konkrete
obligationssalg. Sælgers provenu ved handlen, udgør eksempelvis 100.000 kr.
Hvad køberen skal optage af lån for at kunne udbetale sælger provenuet, er
sælger uvedkommende, jf. tillige meddelelsen fra 1973.
Auktionsskøder
Reglen finder også anvendelse på auktionsskøder. Stempelafgiften efter en
tvangsauktion skal beregnes af budsummen med tillæg af, hvad erhververen skal
udrede udover budsummen. Omkostninger der er påløbet inden auktionens
afholdelses, og som ikke skal afholdes af auktionskøber tillægges købesummen.
Efter praksis kan der dog ved beregningen bortses fra omkostninger ved selve
auktionen, som det ifølge retsplejelovens § 543 påhviler auktionskøberen at
udrede, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 117.
E.2.2 Ydelser der kan udeholdes (§ 15, stk. 2)
Det er imidlertid vanskeligt at bibeholde bruttovederlagsprincippet i alle
situationer. Bestemmelsens stk. 2 indeholder derfor en række forhold, som der
skal ses bort fra ved opgørelsen af det stempelpligtige beløb efter
vederlagsreglen.
Stk. 2 udtømmende
De nævnte forhold har det til fælles, at der er tale om forskellige byrder
og forpligtelser, som det er pålagt erhververen/køberen at udrede, og som i
et ikke uvæsentligt omfang er underlagt en skønsmæssig værdiansættelse. Det
betyder en lettelse af afgiftsberegningen.
Bestemmelsen skal forstås udtømmende. Ydelser, der ikke er nævnt, skal
medgå i beregningen af stempelafgiften.
Spørgsmålet om byrdernes og forpligtelsernes selvstændige stempelpligt,
afgøres af de enkelte paragraffer herom, jf. vejledningens specielle del.
For fast ejendom gælder det særlige, at dersom undtagelserne medfører, at
det opgjorte vederlag bliver mindre end ejendomsværdien, skal skødestemplet
beregnes af ejendomsværdien, jf. § 34 og afsnit K.1.2.1.
- Skatter og afgifter (stk. 2, nr. 1)
Ved opgørelsen af det stempelpligtige beløb ses der bort fra skatter og
andre afgifter, som det ifølge lovgivningen påhviler erhververen at udrede
til det offentlige, jf. § 15, stk. 2, nr. 1. Det er en betingelse for
udeholdelsen, at betalingsforpligtelsen skyldes lovgivningen og, at det er
erhververens forpligtelse. Erhververens overtagelse af restancer af skatter
og afgifter kan ikke udeholdes fra beregningen, jf. § 15, stk. 4.
Ad. merværdiafgift (moms)
Ved beregning af stempelafgiften, skal moms medregnes, da det efter
merværdiafgiftsloven i almindelighed påhviler overdrageren at udrede afgiften
til det offentlige. Skal momsen betales af erhververen kan der bortses fra
den ved beregning af stempelafgiften (f.eks. tilfældet i importsituationer).
Ad. registreringsafgift
Uanset hvem af parterne, der hæfter for afgift efter lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer mv., kan denne udeholdes af opgørelsen.
- Bankhæftelser (stk. 2, nr. 2)
Eventuelle tilbageværende bankhæftelser fra 1813 kan tillige udeholdes.
Det følger af § 15, stk. 2, nr. 2.
- Stedsevarende byrder (stk. 2, nr. 3)
Stedsevarende byrder af privat eller offentlig karakter medregnes ikke til
afgiftsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3.
- Servitutter (stk. 2, nr. 4)
Servitutter af enhver art skal heller ikke medregnes, jf. § 15, stk. 2,
nr. 4. Dokumentet er selvstændigt stempelpligtigt, hvis det lyses
pantstiftende, jf. afsnit K.1.2.6.
- Brugsrettigheder og naturalydelser (stk. 2, nr. 5 og 6)
Brugsrettigheder, herunder aftægtsrettigheder, skal heller ikke medregnes.
Aftægtsrettigheder vil typisk være en fribolig måske tilknyttet en
forsørgelsespligt (naturalydelse som erhververen skal udrede, når ydelserne
er led i en aftægt). Udeholdelsen fra vederlagsberegningen følger af
bestemmelsens stk. 2, nr. 5 og 6.
Det betyder, at den ret, som sælgeren forbeholder sig i forbindelse med
overdragelsen, og som i kapitaliseret form indgår i købesummen, ikke skal
medregnes ved opgørelse af stempelbeløbet. Det gælder dog ikke, hvis den kan
forlanges afløst af en pengeydelse af en af parterne. I så fald er det denne
objektive konstaterbare pengeydelse, der skal medregnes i afgiftsgrundlaget.
Eksempel:
En advokat påklagede en stempelresolution, hvorefter et skøde var antaget
til yderligere stempling, idet han til støtte for klagen henviste til
stempellovens § 15, stk. 2, nr. 5 og 6 samt stk. 3 og anførte, at der ikke
skal ske stempelberigtigelse af den del af købesummen, der ligger ud over
ejendomsværdien, idet en i forbindelse med overtagelsen oprettet bopælsret
ikke kunne forlanges afløst. Klagen blev taget til følge, jf. M.f.Skd. 1979,
nr. 131.
Aftægtsrettigheder fra tidligere ejere er ikke omfattet af fritagelsen.
Udeholdelsen omfatter kun forpligtelser i forbindelse med overdragelsen.
Dokumenter om aftægtsrettigheder mv., der lyses pantstiftende, er
stempelfri som selvstændige dokumenter. Det gælder også, når
aftægtsrettigheden kan forlanges afløst af en pengeydelse, eller der er tale
om rene pengeydelser (jf. M.f.Skd. 1976, nr. 82). Der henvises endvidere til
afsnit K.2.5 samt § 62, stk. 1, nr. 2.
- Anlægsbidrag (stk. 2, nr. 7)
Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitet-, fjernvarme-,
dige- og pumpeanlæg og lignende, indgår ikke i afgiftsgrundlaget, jf.
bestemmelsens stk. 2, nr. 7. Der skal være tale om egentlige anlægsudgifter
og ikke bidrag til den løbende forsyning af ejendommen.
Skatteministeriet har i en meddelelse udtalt, at hvis grundsælgeren har
afholdt alle udgifterne til byggemodning, herunder tilslutningsafgifter, kan
disse udgifter ikke betragtes som "anlægsbidrag" i § 15, stk. 2,
nr. 7's forstand heller ikke i tilfælde, hvor sælgeren er en kommune.
Hvis anlægsarbejderne er udført ved skødets oprettelse, således at
udgifterne, herunder tilslutningsudgifterne, skal betales af grundkøber, skal
det særlige vederlag til el-, gas, vand- og fjernvarmeselskaberne også
medregnes til det afgiftspligtige vederlag, idet dette vederlag skal betales
til tredjemand, jf. § 15, stk. 1.
Er de anlægsarbejder, der ved skødets udstedelse er pålagt grunden endnu
ikke udført, men påhviler det efter skødet køberen at afholde udgifterne til
sin tid, så skal disse udgifter og afgifter ikke medregnes til det
stempelpligtige vederlag, jf. § 15, stk. 2, nr. 7 (jf. M.f.Skd. 1981, nr.
99).
- Medlemsforpligtelser (stk. 2, nr. 8)
I forbindelse med overdragelse af en fast ejendom kan det forekomme, at
der til ejendommen er knyttet en forpligtelse til at være medlem af en
bestemt forening, eksempelvis af et andelsslagteri eller en
grundejerforening. Sådanne forpligtelser indgår ikke i stempelgrundlaget, jf.
§ 15, stk. 2, nr. 8, medmindre der er knyttet gæld med til medlemskabet, der
overtages fra sælgeren.
Er der ikke tale om en forpligtelse, men en rettighed til at levere et
bestemt produkt til en forening, falder dette uden for bestemmelsen og skal
dermed indgå i grundlaget for stempelberegningen.
Eksempel:
Det er tilfældet, når der ved overdragelse af en fast ejendom tillige
overdrages en ret til at levere kartofler til en kartoffelmelsfabrik. Det
samme kan gøre sig gældende for mælkekvoter.
- Omkostninger (stk. 2, nr. 9)
Omkostninger ved handlen skal heller ikke skal medregnes, jf.
bestemmelsens stk. 2, nr. 9. Det betyder, at både gebyrer til det offentlige
og andre gebyrer og salærer fra banker, advokater og revisorer ikke skal
medregnes.
Ad. bilkøb
Ved bilkøb gælder, at leveringsomkostninger (forhandlerens gebyr for
indregistrering og klargøring) og omkostninger ved forhandlerens udfærdigelse
af købekontrakt og panthaverdeklaration ikke indgår i det stempelpligtige
beløb, jf. M.f.Skd. 1981, nr. 118. Endvidere kan eventuelle
kreditomkostninger udeholdes.
E.3 Skønsmæssig værdiansættelse (§ 16, stk. 1)
I de tilfælde hvor det ikke umiddelbart er muligt at opgøre værdien af
ydelserne, opgøres værdien af parterne efter et skøn. Reglen får særlig
betydning, når § 15 ikke finder anvendelse. Lovens § 16 angiver regler for,
hvordan ydelserne da værdiangives.
Ved tvivl om værdiansættelse
Bestemmelsen finder anvendelse på de forskellige forhold, hvor værdien af
ydelserne ikke fremgår umiddelbart af dokumentet. Eksempelvis ved
værdiangivelse af pantsatte effekter.
En bestemmelse om pristalsregulering er ikke ensbetydende med, at
dokumentet er omfattet af skønsreglen. Værdien af de stempelpligtige ydelser
fremgår af dokumentet, jf. § 15. I afsnit G.4.10 behandles stempling af
indeksregulerede pantebreve.
Skønnet skal angives på dokumentet
Det skønsmæssige beløb skal angives på dokumentet og kunne aflæses af
dokumentet. Det betyder, at det som minimum må fremgå, at det netop er det
beløb, der danner grundlag for stemplingen.
Krav om enighed
Der hersker ingen formkrav til værdiangivelsen. Det er tilstrækkeligt, at
én af parterne har angivet værdien af ydelserne, forudsat at den anden
part ikke er uenig. Den sædvanlige procedure ved manglende værdiangivelse
beskrives nedenfor i pkt. E.3.1.
Parternes pligt til at skønne fastholdes, selv om det i nogle forhold kan
være særdeles vanskeligt at afgive et skøn.
Uafhængige parter
Såfremt der er tale om uafhængige parter vil der være en formodning for,
at den skønnede værdi afspejler ydelsen, da parterne normalt har modstående
interesser.
Værdiangivelsestidspunktet
Tidspunktet for værdiangivelsen omtales ikke i loven, men parterne skal
skønne værdien på det tidspunkt, hvor dokumentet oprettes. I henhold til
praksis har parterne mulighed for at korrigere det foretagne skøn i tiden
efter dokumentets oprettelse og frem til udløbet af stempelfristen. Som
hovedregel en fire-ugers korrektionsperiode, jf. afsnit F.2 om stempelfrister
mv.
E.3.1 Mangelfuld/ufuldstændig værdiansættelse (§ 16, stk. 2)
Fremgangsmåden ved manglende eller ufuldstændig værdiansættelsen fremgår
af § 16, stk. 2. Der kan efter omstændighederne blive tale om at udmelde
vurderingsmænd af retten.
Ingen værdiangivelse
Er der ingen værdiangivelse, må stempelmyndigheden rette henvendelse til
parterne, eventuelt en af parterne, for at få en erklæring om værdien.
Resultatet kan så anføres af stempelmyndigheden ved påtegning på dokumentet.
Der eksisterer ikke en fire ugers korrektionsperiode ved oprettelsen af nye
realkreditpantebreve mv., der oprettes til afløsning af tidligere. Det
afgørende tidspunkt for påtegningen (med en opgørelse af det stempelpligtige
beløb) er tidspunktet for dokumentets indlevering til tinglysning, jf. § 62,
stk. 7.
Ufuldstændig værdiangivelse
Ved ufuldstændig eller mangelfuld værdiangivelse gives parterne normalt
mulighed for at udtale sig yderligere om skønnet (kontradiktion). Parternes
kontradiktionsmulighed understreges af, at stempelmyndighedens inddragelse af
vurderingsmænd udmeldt af retten kun sker "om fornødent".
Vurderingsmænd udmeldt af retten
Udmeldelse af vurderingsmænd kan komme på tale, når parterne enten ikke
har afgivet den skønnede værdiangivelse efter stk. 1, er uenige i form af
parternes angivelse af forskellige beløb, eller, stempelmyndigheden skønner,
at den afgivne værdiangivelse er for lav. Fastsættelsen foretages af de
vurderingsmænd, som anvendes af domstolene, og som ifølge retsplejeloven også
kan anvendes udenretligt. Initiativet tages af de pågældende
stempelmyndigheder.
Omkostningsfordeling
Omkostningerne ved vurderingen betales af parterne, der hæfter solidarisk.
Dersom baggrunden for vurderingen alene beror på stempelmyndighedens skøn
bæres omkostningerne af statskassen, hvis vurderingen ligger mindre end 10
pct. over parternes skøn.
Omkostningsfordelingen kan tages til udtryk for, at stempelmyndighederne
accepterer en skønsmargin på 10 pct.
E.3.2 Reglens anvendelse i specialtilfælde
Reglen om skønsmæssig værdiangivelse inddrages tillige i lovens afsnit II
ved behandlingen af nogle af de stempelpligtige dokumenter.
- § 34, stk. 3
Fremgangsmåden i § 16, stk. 2, anvendes for uvurderede ejendomme, jf. §
34, stk. 3, jf. nærmere afsnit K.1.2.4.
- § 53, stk. 3
Endvidere finder § 16 anvendelse i tilfælde af udlodning af en fast
ejendom, jf. § 53, stk. 3. Se nærmere afsnit Q.4.1.
- § 57, stk. 4
Reglerne i § 16, stk. 2 anvendes bl.a. også ved værdiansættelsen af det
pantsatte ved underpant i fast ejendom, når beløbet er angivet for lavt eller
parterne er uenige. Se nærmere herom i afsnit K.2.4.1.1.
E.4 Periodiske ydelser
Loven indeholder to regelsæt for beregning af dels ydelser på ubestemt tid
og dels ydelser på bestemt tid.
E.4.1 Periodiske ydelser på ubestemt tid (§ 18)
I visse tilfælde er det ikke muligt at beregne ydelsernes værdi til en
nutidsværdi, fordi der er tale om periodiske ydelser på ubestemt tid, jf. §
18. Her skal der anvendes nogle bestemte kapitaliseringsfaktorer alt efter
hvilken af tre situationer, der er tale om.
Person ikke født på oprettelsestidspunkt (§ 18 stk. 1, nr. 1)
Er der tale om ydelser givet for bestandigt eller for levetiden, for
én eller flere personer der ikke er født ved dokumentets oprettelse,
skal ydelserne kapitaliseres til det 25-dobbelte af et års ydelse, jf. § 18,
stk. 1, nr. 1.
Det kan forekomme, at det er vanskeligt at afgøre, om en ydelse er ydet
for bestandigt eller tidsbestemt. Det kan skyldes, at det der skal ydes efter
nogle år, rent faktisk ikke kan ydes. Hvor intet andet fremgår er der en
formodning for, at der er tale om tidsubestemte ydelser.
Person der lever på oprettelsestidspunkt (§ 18, stk. 1, nr. 2)
Er ydelserne tilsagt for levetiden for flere personer, der lever ved
dokumentets oprettelse, beregnes værdien til det 15-dobbelte af et års
ydelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Eksempel:
Såfremt en ydelse på 3.000 kr. årligt er givet to personer for begges
livstid, men med et mindre beløb på 2.000 kr. årligt efter den enes død, skal
kapitalværdien beregnes med 15 gange 3.000 kr. efter § 18, stk. 1, nr. 2 (der
vedrører 2 liv), medens de 2.000 kr. skal ganges med 10, da de 2.000 kr. kun
er på et liv, jf. § 18, stk. 1, nr. 3 nedenfor.
Andre tilfælde (§ 18, stk. 1, nr. 3)
Reglen i § 18, stk. 1, nr. 3 opsamler alle andre tilfælde end dem, der er
nævnt i nr. 1 og 2, med den virkning, at værdien fastsættes til det 10
dobbelte af et års ydelser.
For alle tre beregningsregler gælder, at reglerne om beregningen af
værdien af ydelser, der er tilsagt for livstid - det være sig på et eller
flere liv - anvendes både, hvor det er yderens, og hvor det er nyderens
livstid, som er afgørende for periodens længde.
Det kan forekomme, at ydelserne ikke er lige store hvert år. I så fald
regnes der med et gennemsnit.
Alternativ regel (§ 18, stk. 3)
Som alternativ til ovennævnte regler kan der, når ydelserne er tilsagt for
en eller flere personers levetid, jf. § 18, stk. 3, ganges med en beregnet
kapitaliseringsfaktor. Den fastsættes i bekendtgørelser om tabeller til
brugs- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve og gaveafgift.
Værdiberegning mv. skal fremgå (§ 18, stk. 4)
Værdiberegningen skal fremgå af dokumentet, og anvendes kapitalfaktoren,
skal såvel kapitalværdien som den pågældendes alder fremgå af dokumentet. Det
sidste er en konsekvens af, at tabellens indhold er delt op, efter hvilken
alder den pågældende har.
For så vidt angår livsforsikringer, hvor forsikringssummen udbetales i
rater, gælder reglen i § 65, stk. 3. Der henvises til afsnit O.2.3.
E.4.2 Periodiske tidsbestemte ydelser (§ 19)
Er der derimod tale om periodiske ydelser af tidsbestemt art, beregnes
stempelafgiften af ydelsernes samlede beløb.
Er ydelsen på over 25 år, vil der være tale om en højere afgift end den
tidsubestemte ydelse, der er nævnt ovenfor under § 18, stk. 1, nr. 1.
Den stempelpligtige kan vælge at anvende reglerne om periodiske ydelser af
tidsubestemt karakter, såfremt den er mest gunstig, hvis ydelsernes varighed
udover den tidsbestemte periode også er afhængig af en tidsubestemt
begivenheds indtræden.
E.5 Naturalydelser (§ 17)
Regler for måden naturalydelser skal omregnes på er beskrevet i § 17.
Efter § 17, stk. 1, skal afgiften af naturalydelser beregnes af ydelsernes
salgsværdi. Ved salgsværdi forstås den markedsmæssige pris, ydelsen kan
indbringe på det relevante marked på tidspunktet for dokumentets oprettelse.
Bestemmelsens stk. 2, er en særregel for de naturalydelser, for hvilke der
fastsættes en særlig kapitelstakst, dvs. en normgivende prisfastsættelse af
visse ydelser. Særreglen finder typisk anvendelse ved forpagtningsafgifter,
ved landbrugsejendomme, men har ikke væsentlig relevans længere.
For disse ydelser baseres omregningen ikke på salgsværdien men i henhold
til den kapitelstakst, der er den senest fastsatte forud for dokumentets
oprettelse. For et dokument om fast ejendom, er ejendommens beliggenhed
afgørende for, hvilken kapitelstakst der finder anvendelse. Der skal også
regnes med den kapitelstakst, der er fastsat på det sted, hvor den part bor,
der erlægger ydelsen.
E.6 Supplerende beregningsregler
Lovens kap. 2 indeholder endvidere tre bestemmelser, der alle indeholder
supplerende regler til brug for stempelafgiftens beregning.
E.6.1 Afrunding af beløb (§ 12)
Det fremgår af § 12, at ørebeløb, der fremkommer ved beregningen af
afgiften, skal afrundes nedad til hele kroner.
Omfatter et dokument flere selvstændige retsforhold, skal taksten beregnes
for hvert retsforhold. Beregningen sker med ører. Ørebeløbet bortkastes
først, når den endelige stempeltakst for hele dokumentet er fastsat.
Det præciseres i bestemmelsen, at afrunding ikke finder sted ved stempling
af forsikringsdokumenter og lodsedler. Her gælder de almindelige
afrundingsregler.
Dokumenter, bortset fra veksler, lodsedler og forsikringsdokumenter, er
stempelfri, hvis beregningen medfører et stempelbeløb lavere end 50 kr., jf.
§ 20, stk. 1 og 2, og afsnit F.3.3.
E.6.2 Beløb angivet i udenlandsk valuta (§ 13)
Når det stempelpligtige beløb er angivet i en udenlandsk valuta, skal
beløbet omregnes til danske kroner, uanset hvor dokumentet måtte være
oprettet. Det følger af § 13. Ved beregningen af stempelafgift, skal benyttes
den pågældende valutas middelkurs, der er gældende på tidspunktet for
stempelpligtens indtræden. Den officielle middelkurs fastsættes dagligt af
Danmarks Nationalbank. Bestemmelsens henvisning til Københavns børs har
derfor mistet sin betydning.
E.6.3 Beregning der medfører den højeste afgift (§ 14)
Når der for ét retsforhold er udformet ét dokument, der
medfører flere muligheder for at beregne stempelafgiften, skal afgiften
beregnes ud fra den beregningsform, der medfører den højeste stempelafgift.
Naturalydelse ctr. pengebeløb
Reglen finder eksempelvis anvendelse, når vederlaget i dokumentet er
fastsat til enten en naturalydelse eller et pengebeløb. Naturalydelsens
salgsværdi skal da sammenlignes med pengebeløbet, og stemplet skal beregnes
af det højeste beløb, jf. ovenfor vedrørende § 17.
Fast ejendom
Reglen anvendes også ved overdragelse af fast ejendom, hvor køberen har
valget mellem at udstede sælgerpantebreve eller at indfri til en bestemt kurs
inden for en given frist. Her skal stemplet beregnes af den højeste købesum.
Forskellige satser
Hvis dokumentet kan henføres til to forskellige stempelsatser, skal
stemplet beregnes med den største sats, uanset hvad parterne måtte kalde
dokumentet, jf. afsnit B.2.
Undtagelser
Reglen om at anvende den højeste afgiftssats gælder ikke i forhold til de
bestemmelser i loven, der giver parterne valgmulighed ved stempelberegningen.
Det gælder for stempling af forsikringsdokumenter, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt.,
og ved værdiansættelse af periodiske ydelser, jf. § 18, stk. 3, og § 19, stk.
2.
F. Stempelafgiftens berigtigelse
F.1 Parterne skal sørge for afgiftens berigtigelse (§ 20, stk. 3)
Det påhviler retsforholdets parter at sørge for, at dokumentets
stempelafgift berigtiges i tide. Det betyder, at parterne, jf. § 20, stk. 3,
i et retsforhold, hvor der er oprettet et stempelpligtigt dokument, skal
sørge for, at dokumentet inden stempelfristens udløb enten stemples behørigt
uden medvirken af en stempelmyndighed (§ 21), eller inden fristens udløb
indleveres til stempelmyndigheden til afgørelse af stempelspørgsmålet. Enhver
part i retsforholdet hæfter for afgiftens betaling, jf. § 31 og afsnit J.1.
F.2 Stempelfrist
Stempelfristen er den periode, der går fra stempelpligtens indtræden til
betaling af stempelafgift senest skal ske.
4 ugers frist for dokumenter oprettet her i landet (§ 20, stk. 5)
Stempelfristen er 4 uger, såfremt dokumentet er oprettet her i landet, jf.
§ 20, stk. 5. Tidspunktet, for hvornår stempelpligten indtræder, er nærmere
beskrevet i afsnit D. Fristen udløber på selve 4 ugers dagen. Fristen
forlænges ikke selv om det er en søndag eller en helligdag. Dokumentet skal
også stemples, selv om dokumentets retsforhold opfyldes inden fristens udløb
og således ikke længere består.
8 ugers frist for dokumenter oprettet i udlandet (§ 20, stk. 5)
Er det stempelpligtige dokument ikke oprettet her i landet, er
stempelfristen 8 uger, jf. § 20, stk. 5, regnet fra stempelpligtens
indtræden.
Forlængelse af stempelfristen (§ 20, stk. 5, 2. pkt.)
Stempelmyndigheden kan forlænge fristen, hvis særlige omstændigheder taler
derfor, men praksis er restriktiv. For at imødekomme en anmodning om
fristforlængelse skal anmodningen som hovedregel indgives inden
stempelfristens udløb. Dokumentet eller en bekræftet genpart skal medfølge.
Hvis anmodningen imødekommes forsynes dokumentet med en påtegning, der
angiver den dato fristen er forlænget til, jf. § 29, stk. 3 og 4 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.
Der er en særlig praksis for fristforlængelse i forbindelse med
overdragelse og vurdering af fast ejendom. Det følger af § 2, stk. 2 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 90 af 13. februar 1986, at hvis der skal ske
værdiansættelse ved udmeldelse af skønsmænd, jf. § 16, stk. 2, kan
stempelmyndigheden bestemme, at en vurdering i henhold til vurderingsloven
træder i stedet for § 16, stk. 2-vurderingen. Dette indebærer, at der gives
den nødvendige forlængelse af stemplingsfristen. Forlængelse gives, når en
almindelig vurdering eller årsomvurdering er foretaget, men endnu ikke
meddelt ejeren på tidspunktet for dokumentets oprettelse. Endvidere gives
forlængelse når en vurdering skal foretages inden 1 måned efter dokumentets
oprettelse. Fristen forlænges desuden når parterne begærer vurdering efter
vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 10 eller § 4, og stemplet skal beregnes af
denne vurderede værdi. Se afsnit K.1.2.5. Der henvises til § 2, stk. 2 og §
3, stk. 1 i ovennævnte cirkulære fra 1986. Ved fristforlængelse forsynes
dokumentet med en påtegning, der angiver den nye dato, jf. § 4 i ovennævnte
cirkulære fra 1986.
Når den forlængede frist udløber, skal dokumentet stemples af
stempelmyndigheden, jf. bl.a. M.f.Skd. 1974, nr. 59.
Parterne ansvarlig for rettidig stempling
Parterne i et retsforhold er som udgangspunkt ansvarlig for, at dokumentet
stemples rettidigt. Dokumenter, der ikke er stemplet inden stempelfristens
udløb, kan anholdes af de anholdelsespligtige myndigheder, jf. § 32 og § 33,
og herunder anvendelsen af straffebestemmelserne i § 88 og § 89. Se endvidere
afsnit J.5.
Undtagelser
Parterne er dog ikke ansvarlig, hvis dokumentet er indleveret rettidigt
til en anholdelsespligtig myndighed og dokumentet stemples efter § 21 efter
stempelfristens udløb. Det følger af § 20, stk. 4. Om denne stempling
henvises der nærmere til § 17, stk. 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
539 af 30. juni 1993 og pkt. F.3.2.2.1.
Endvidere kan fristens overskridelse påregnes at være ansvarsfri i de
tilfælde hvor tinglysningsdommere og chefen for Søfartsstyrelsen efter reglen
i § 33, stk. 6 kan stemple efter stempelfristens udløb, jf. § 17, stk. 2 i
ovennævnte bekendtgørelse fra 1993 og pkt. F.3.2.2.1.
Derudover kan en part, der ikke er i besiddelse af dokumentet eller en
genpart af det, frigøre sig fra sit ansvar ved at give stempelmyndigheden
meddelelse om dokumentets oprettelse, jf. § 20, stk. 3, 3. pkt.
F.3 Afgiften kan berigtiges på forskellige måder
Reglerne om stempelafgiftens berigtigelse findes i lovens kap. 3.
Berigtigelsen foregår ved, at den, der efter loven er berettiget til at
stemple, forsyner dokumentet med den fornødne stempelafgift.
Berigtigelse af stempelafgiften kan ske både med og uden
stempelmyndighedens medvirken. Medvirken af en stempelmyndighed behandles i
§§ 23 -25, jf. pkt. F.3.1 nedenfor. Berigtigelse uden medvirken af en
stempelmyndighed beskrives i § 21 og § 22, jf. pkt. F.3.2 nedenfor.
F.3.1 Berigtigelse med medvirken af en stempelmyndighed
Stempelmyndigheden fastsætter som første instans stempelafgiften for
dokumenter, som indsendes af dokumentets parter med anmodning om
afgiftsfastsættelse. Det samme gælder, når stempelmyndigheden bliver bekendt
med, at et stempelpligtigt dokument ikke er stemplet eller er stemplet for
lavt efter stempelfristens udløb. Det følger af § 23, stk. 2.
F.3.1.1 Stempelmyndighedens frembringelse af afgørelse (§ 24)
For at stempelmyndigheden kan træffe en afgørelse, kan den pålægge
parterne at fremkomme med fornødne oplysninger og dokumenter inden en nærmere
angiven frist. Det følger af § 24 og tillige § 19 og § 20 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.
Originaldokument som udgangspunkt grundlag for afgørelse
Det er som udgangspunkt det originale dokument, der danner grundlag for
stemplingen. Det følger af § 19, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra 1969.
I lovens § 11, stk. 2 findes en regel om bekræftede genparter. Bekræftede
genparter skal have en påtegning om det stempel, der er anvendt til
dokumentet. Indsendes et sådant bekræftet dokument eksempelvis af en
anholdelsespligtig myndighed, eller har en stempelpligtig indsendt en genpart
af dokumentet til stempelmyndigheden eller givet myndigheden oplysning om
dokumentets oprettelse, skal stempelmyndigheden indkræve originaleksemplaret
hos den, der er i besiddelse af det. Stempelmyndigheden fastsætter herefter
afgiften af dokumentet. Det fremgår af § 24, stk. 2 og 3 og af § 19, stk. 2 i
cirkulæret fra 1969.
Hvis det af fremgår af genparten, at originaleksemplaret er tilstrækkeligt
stemplet, skal stempelmyndigheden kun indhente originaleksemplaret, hvis der
er grund til at betvivle oplysningens rigtighed. Det følger af § 19, stk. 5 i
cirkulæret fra 1969.
Dokumentet slutter sig til andet dokument
Har stempelmyndigheden fået et dokument i hænde, som ikke er stemplet
eller er nedsat stemplet, fordi det slutter sig til et andet dokument,
indkræver stempelmyndigheden det andet dokument hos den, der er i besiddelse
af det, og fastsætter om fornødent afgiften. Det følger af § 24, stk. 2 og §
19, stk. 4 i ovennævnte cirkulære fra 1969. Det kan eksempelvis forekomme i
forbindelse med stempling af et sikkerhedsdokument (en bankgaranti) der
knytter sig til en allerede stemplet entreprisekontrakt, jf. bl.a. reglen i §
57, stk. 5 samt afsnit K.5.3.1.
Hvis det imidlertid tilstrækkeligt tydeligt fremgår af det dokument, som
stempelmyndigheden er i besiddelse af, at det andet dokument er behørigt
stemplet, behøves det andet dokument ikke indkrævet, jf. § 19, stk. 5 i
cirkulæret fra 1969.
Modtager stempelmyndigheden ikke de ønskede dokumenter inden en fastsat
frist, kan den pålægge den pågældende daglige bøder, indtil dokumentet
fremkommer, jf. lovens § 24, stk. 4.
Oplysningspligt (§ 24, stk. 1)
Det påhviler parterne at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige
for stempelmyndighedens beregning. Det følger af § 24, stk. 1 samt § 20, stk.
1 i cirkulæret fra 1969. Det er alle oplysninger, som er nødvendige for
stempelmyndighedens beregning af afgiften, der kan kræves.
Fremkommer oplysningerne ikke inden stempelmyndighedens fastsatte frist,
kan myndigheden pålægge den pågældende daglige bøder, jf. § 24, stk. 4 og §
19, stk. 7 i cirkulæret fra 1969. Bøder vil kunne anvendes, når dokumentet
ikke indeholder oplysningerne efter § 18, stk. 4 om hvorledes
værdiberegningen for periodiske ydelser på ubestemt tid er beregnet.
Endvidere vil manglende oplysninger, om hvorledes anpartsforholdet er fordelt
efter § 45, kunne afstedkomme bøder. Der pålægges ikke bøder, såfremt der er
tale om skønsmæssige værdiberegninger efter § 16 eller § 34, stk. 2
(ejendomsværdien).
F.3.1.2 Betaling og udlevering af dokument
Når afgiften er fastsat, forsyner stempelmyndigheden dokumentet med en
påtegning, jf. § 1, stk. 3 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30.
juni 1993. Påtegningen skal være underskrevet og forsynet med en dato.
Dokumentet sendes derefter til den told- og skatteregion, der administrerer
den enkelte stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. bilag 1 til ovennævnte
bekendtgørelse fra 1993, med anmodning om at told- og skatteregionen skal
modtage og om fornødent inddrive det fastsatte afgiftsbeløb. Samtidig
underrettes den part skriftligt, der har indsendt dokumentet. Underretningen
indeholder en kort beskrivelse af dokumentet og afgiftsberegningen, og
modtageren pålægges at betale afgiften inden 4 uger til told- og
skatteregionen. Når afgiften er betalt udleveres dokumentet fra regionen. Er
dokumentet anholdt, tilbagesendes det til den pågældende
anholdelsesmyndighed. Endelig gøres den pågældende bekendt med klageadgangen,
jf. afsnit A.5.2.
Stempelmyndigheden kan ikke modtage afgiftsbeløb eller afgive dokumentet
til parterne. Denne kompetence henhører under de respektive told- og
skatteregioner. Dokumentet kan dog udlånes til en part eller dennes
fuldmægtig for en nærmere bestemt kortere tid, når særlige omstændigheder
taler derfor. Afgiften må dog endnu ikke være fastsat.
Manglende betaling
Hvis den part, der har indsendt dokumentet, ikke betaler, giver told- og
skatteregionen stempelmyndigheden underretning herom. En eventuel anden part,
jf. afsnit J.1 (§ 31, stk. 1), kan herefter få meddelelse og afgiftspålæg på
tilsvarende vis som tilfældet er for den part der har indsendt dokumentet,
jf. ovenfor.
Korrektion af afgiftsberegning (§ 25)
Hvis stempelmyndigheden bliver opmærksom på fejl ved en hidtidig fastsat
beregning, skal fejlen rettes, hvis det er til gunst for den afgiftspligtige.
Der er dog ikke pligt til at rette fejl, der er af åbenbart underordnet
betydning, eller hvis afgørelsen er mere end 5 år gammel. Det følger af § 25
samt § 22, stk. 4 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.
Det fremgår endvidere, at stempelmyndigheden normalt ikke kan ændre sine
afgørelser til skade for de afgiftspligtige. Ændring af beregningen til skade
for parterne kan kun ske, hvis beregningen hviler på urigtige, ufuldstændige
eller på anden måde vildledende oplysninger fra parterne eller deres
befuldmægtigede (jf. § 25, 2. pkt.).
Eksempel:
I et tilfælde, hvor der i forbindelse med en persons udtræden af et K/S,
som besad fast ejendom, var der ikke beregnet særlig afgift i henhold til lov
om en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom (nu ophævet). Højesteret
fandt, at § 25, 1. pkt. ikke var til hinder for at pålægge en afgift efter
lov om særlig afgift, da der ikke var skabt en berettiget forventning om, at
der ved resolutionen også var taget stilling til spørgsmålet om særlig
afgift. Se Højesteretsdom af 10. april 1984 (UfR 1984.476 H).
F.3.2 Berigtigelse uden medvirken af en stempelmyndighed (§ 21, stk. 1)
Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed kan foretages af
tinglysningskontorerne, Skibsregistret og af forskellige
stempelmærkeforhandlere, herunder Søfartsstyrelsen, told- og skatteregionerne
og forskellige boghandlere, der er autoriseret hertil, jf. bilag. Endvidere
kan de anholdelsespligtige myndigheder foretage stempling. I alle tilfælde
påhviler beregningen parterne. Det følger af § 21, stk. 1.
Parterne selv (§ 21, stk. 2)
Parterne eller deres fuldmægtige kan selv i et begrænset omfang foretage
stemplingen, jf. § 21, stk. 2.
F.3.2.1 Særlig tilladelse til finansielle institutter (§ 21, stk. 3)
Finansielle institutter (forsikringsselskaber, pengeinstitutter mv.) kan
efter tilladelse fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup stemple visse
dokumenttyper, der oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder, jf. § 21,
stk. 3. Der henvises til afsnit A.4.3.2.
F.3.2.2 Stempelmærker eller stempelpapir
Stempling kan ske ved benyttelse af stempelmærker eller stempelpapir, jf.
§ 21, stk. 4. Stempelmærkerne mv. kan købes på tinglysningskontorerne,
Skibsregistret, samt hos de nævnte stempelmærkeforhandlere mod kontant
betaling, eventuelt først efter forudgående bestilling, jf. § 9 i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. Mærkerne mv. kan
således ikke købes hos de myndigheder, der alene er anholdelsespligtige.
Stempelmærker udfærdiges til de værdier, der følger af bekendtgørelsens §
8, stk. 1. Værdierne for stempelpapiret følger af bekendtgørelsens § 8, stk.
2.
Dokumenterne stempelberigtiges ved hjælp af stempelmærker eller
stempelpapir på én af de måder, der følger af § 7, stk. 1 i ovennævnte
bekendtgørelse fra 1993. Dokumentet skal enten forsynes med de stempelmærker,
som svarer til stempelafgiften, eller, skrives på stempelpapir, eller
sammenhæftes med et eller flere ark stempelpapir, der eventuelt forsynes med
stempelmærker. Den samlede værdi af mærker og papir skal svare til den
pligtige afgift, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Stempelmærkerne anbringes
så vidt muligt øverst på det nye dokuments første tekstside, jf.
bekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Aftaler, der optages i protokol, er stempelpligtige, jf. afsnit B.2.
Stemplingen foregår ved, at stempelmærkerne anbringes enten ved det afsnit,
der indeholder aftalen, eller på en udskrift af protokollen mv., jf.
bekendtgørelsens § 7, stk. 4.
Ud over at forhandle almindelige stempelmærker kan tinglysningskontorerne
fremstille såvel daterede som udaterede særlige stempelmærker til den værdi,
der ønskes. Tinglysningskontorerne sælger kun daterede stempelmærker, når der
foreligger et dokument, hvorpå mærkerne samtidig påklæbes, jf.
bekendtgørelsens § 8, stk. 3.
F.3.2.2.1 Kassation
Stemplingen foregår ved, at parterne sørger for at dokumentet forsynes med
stempelmærker mv., der svarer til den pligtige afgift, og at stempelmærkerne
eller stempelpapiret kasseres. Denne kassation udføres som udgangspunkt af
stempelmærkeforhandlere eller af anholdelsespligtige myndigheder, men kan
undtagelsesvis foretages af parterne selv (primært når afgiften udgør et
lavere beløb). Det følger af § 16 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.
Kassationen må ikke foretages efter stempelfristens udløb, jf. § 20, stk.
5. Er dokumentet imidlertid tilgået en anholdelsespligtig myndighed inden
udløbet af stempelfristen, kan myndigheden dog kassere efter stempelfristens
udløb. Endvidere kan tinglysningsdommere og chefen for Søfartsstyrelsen
stemple, som nævnt i lovens § 33, stk. 6, efter stempelfristens udløb, når
det manglende stempel pr. dokument ikke overstiger 10.000 kr. og
overtrædelsen er undskyldelig. Undtagelserne til tidspunktet for kassationen
følger af § 17, stk. 1 og 2 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.
Kassation af stempelmærker
Når stemplingen foregår med stempelmærker eller med de maskinelt
fremstillede udaterede stempelmærker, skal hvert enkelt mærke kasseres, dvs.
forsynes med en påtegning, der angiver datoen for stemplingen. Der henvises
til § 15, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.
Kassation af stempelpapir
Ved stempling med stempelpapir, hvor papirets værdi helt eller delvist
svarer til den pligtige afgift, skal forsiden af hvert enkelt ark forsynes
med en påtegning, der angiver stemplingsdatoen og navnet på den, der
foretager stemplingen, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Kassation efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2 skal udføres på den
måde, der anvises i bekendtgørelsens § 15, stk. 3.
Parternes egen stempling (foretage kassation)
For dokumenter, hvor den pligtige afgift er under 1.000 kr. kan parterne,
inden stempelfristens udløb, selv kassere stempelmærkerne. Hver af parterne i
dokumentets retsforhold kan foretage kassationen. Parterne kan endvidere selv
kassere stempelmærker på veksler uanset beløbets størrelse. Det følger af §
16, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.
F.3.2.3 Anden stempling
Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed, og uden at afgiften
berigtiges ved særlig tilladelse efter § 21, stk. 3 eller ved benyttelse af
stempelmærker, kan finde sted, når dokumenter stemples maskinelt. I henhold
til bemyndigelsesreglen i § 21, stk. 4 kan stempelmærkeforhandlere af Told-
og Skatteregion Høje-Taastrup autoriseres til at stemple dokumenter maskinelt
med en dertil godkendt frankeringsmaskine mod kontant betaling, jf. § 9, stk.
2 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Henvendelse rettes til regionen, der
orienterer nærmere om vilkår og regler for afregning af stempelafgift.
Endvidere kan Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i særlige tilfælde
tillade, at stempling foregår på en anden måde. Der henvises til § 12 i
ovennævnte bekendtgørelse, samt til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i
øvrigt.
F.3.3 Mindstegrænse for berigtigelse (§ 20, stk. 1)
Stempelafgiften skal ikke berigtiges, såfremt det beregnede beløb for det
stempelpligtige dokument er under 50 kr., jf. § 20, stk. 1, 1. pkt.
Hvis et dokument vedrører flere selvstændige retsforhold, der hver for sig
medfører stempelpligt, beregnes stempelafgiften for hvert enkelt retsforhold
for sig. Afgiften berigtiges når det samlede beløb overstiger mindstegrænsen
på 50 kr. Det er en forudsætning, at stempelpligten for de enkelte
retsforhold indtræder samtidig. Det er eksempelvis tilfældet ved en samtidig
overdragelse af løsøre og fast ejendom.
Indtræder stempelpligten for dokumentets retsforhold på forskellige
tidspunkter, er hvert beløb, der relaterer til det enkelte retsforhold
afgørende for, om stempelafgiften skal berigtiges.
Hvis der senere oprettes et nyt dokument vedrørende samme retsforhold,
hvoraf der ikke tidligere er betalt stempelafgift, idet afgiften var under 50
kr., skal den samlede afgift for dokumenterne berigtiges, hvis den udgør 50
kr. eller derover. Er der betalt stempelafgift af det første dokument,
afhænger betaling af stempelafgift for det nye dokument af, om den beregnede
afgift selvstændigt overstiger mindstegrænsen.
F.3.4 Forældelse
Krav om stempelafgift forældes efter 1908-loven (lov nr. 274 af 22.
december 1908), dvs. der gælder en 5-årig forældelse. Forældelsen regnes fra
det tidspunkt, dokumentet første gang passerer en anholdelsespligtig- eller
stempelmyndighed.
G. Særlige regler ved identiske dokumenter mv.
G.1 Indledende om identitet (§ 10)
Lovens § 10 indeholder lempelige regler ved beregning af stempelafgift.
Reglerne fritager dokumenter helt eller delvist for stempelafgift, når de
opfylder lovens betingelser om identitet/tilknytning til et eller flere
øvrige dokumenter. Også påtegninger er dokumenter, jf. afsnit B.2.
Reglerne om identitet kan ud fra en generel betragtning opfattes således,
at hvis ikke dispositionen har selvstændig virkning mellem parterne og/eller
i relation til kreditorer/aftaleerhververe, er der som oftest ikke
tilstrækkelig begrundelse for at pålægge stempelafgift.
Reglerne om dokumenter, der kan medføre stempelfritagelse, er optaget i
lovens § 10, stk. 1 - 3. Fælles for reglerne er betingelserne om, at
dokumenterne skal angå både de samme parter og det samme retsforhold (dvs.
dokumenterne skal vedrøre den samme genstand). Hvis disse betingelser ikke
begge er til stede, kan dokumenterne aldrig være hverken helt eller delvis
identiske, dvs. overlappende, og reglerne i § 10 om stempelfrihed finder ikke
anvendelse.
Hel, delvis eller ingen identitet
Der kan forekomme hel eller delvis identitet. Dokumentet er så
stempelfrit, hvis det er omfattet af enten § 10, stk. 2 eller stk. 3. Hel
identitet kan endvidere forekomme ved den samtidige oprettelse af flere
dokumenter, idet disse stemples som om samtlige bestemmelser havde været
optaget i ét dokument, jf. § 10, stk. 1.
Er der tale om delvis identitet, dvs. at kun en del af retsforholdet
vedrører samme parter/samme genstand, skal der forskelsstemples for den del,
der ikke er omfattet af identiteten, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt.
Foreligger der ingen identitet mellem dokumenterne, skal dokumenterne
stemples fuldt ud, jf. stempling af forskellige retsforhold i lovens § 9.
§ 10, stk. 1
Reglen i § 10, stk. 1 vedrører det forhold, at parterne i et retsforhold,
samtidig opretter flere dokumenter vedrørende dette retsforhold. Alene
ét af dokumenterne skal stemples, idet afgiften beregnes efter samme
regler, som hvis samtlige bestemmelser havde været optaget i ét
dokument.
§ 10, stk. 2
Reglen i § 10, stk. 2 vedrører det forhold, at parterne i et retsforhold
senere opretter et nyt dokument vedrørende det samme retsforhold. Det nye
dokument er stempelfrit, hvis bestemmelserne heri kunne have været indeholdt
i det stempelpligtige oprindelige dokument uden, at det havde medført højere
stempel. Det gælder f.eks. når en tinglyst slutseddel afløses af skødet på
ejendommen.
§ 10, stk. 3
I § 10, stk. 3 anføres den regel, at når parterne i et retsforhold, hvor
de har oprettet et dokument, senere opretter et nyt dokument vedrørende
dette, og dokumentet oprettes forud for betaling af stempel på det første (og
inden udløbet af dets stempelfrist), skal der alene betales stempel af det
nye dokument. Der skal dog minimum betales det beløb, der skulle have været
betalt for det første dokument, hvis dette var blevet stemplet.
Stempelfristen for det stempelpligtige nye dokument skal regnes fra dette
dokuments oprettelsesdato. Skatteministeriet har i et konkret tilfælde
meddelt, at stempelfristen for et skøde, vedrørende fast ejendom, skulle
regnes fra datoen for udstedelsen af skødet, idet dette var udfærdiget inden
udløbet af stempelfristen for en tidligere oprettet slutseddel (jf. M. f.
Skd. 1973, nr. 66).
Reglen i stk. 3 er en særregel til den situation, som stk. 2 handler om,
hvor parterne opretter ét eller flere efterfølgende dokumenter. Hvor
det nye dokument kan være stempelfrit efter stk. 2, medfører reglen i stk. 3,
at alene det nye dokument, der er oprettet forud for stemplingen af det
eksisterende dokument, skal stemples. Reglen i stk. 3 finder anvendelse, når
der foreligger en snæver tidsmæssig sammenhæng mellem dokumenterne, dvs.
indenfor det gamle dokuments stempelfrist. I modsat fald kan reglen i stk. 2
finde anvendelse, eftersom der allerede er sket en stempling af det gamle
dokument, således at det nye dokument kan fritages. Stempelfristen efter stk.
3 knyttes til det (nye) stempelpligtige dokument. Parterne får hermed den
videst mulige udskydelse af stempelbetalingen.
Anvendelsesområde
Reglerne har et bredt anvendelsesområde. Praksis har dog i de senere år
været koncentreret om stempelspørgsmål i forbindelse med fast ejendom.
Identitetsspørgsmål kan imidlertid ikke behandles isoleret, men skal ses i
sammenhæng med lovens specialregler, f.eks. reglerne om pantebreve.
G.2 Betingelser for fritagelse
Der er tre betingelser for reglernes anvendelse. Der skal være tale om
samme parter (oftest betegnet som kravet om retsforholdets subjektive
identitet), jf. pkt. G.3. Endvidere skal der være tale om det samme
retsforhold (oftest betegnet som kravet om den objektive identitet), jf. pkt.
G.4, samt, i relation til reglerne i stk. 2 og stk. 3, skal det nye dokument
være oprettet inden det oprindelige dokument er ophørt/retsforholdet udtømt,
(kravet om dokumenternes tidsmæssige relationer), jf. pkt. G.5.
G.3 Samme parter
Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne i § 10, at
dokumenterne angår samme parter.
Vejledningen har i afsnit C.1 generelt defineret, hvad der i stempelmæssig
henseende er "part". Lovens angivelse af "parterne" såvel
i stk. 1 som i stk. 2 er ensbetydende med, at der skal være tale om
fuldstændig partsidentitet, for at et dokument kan passere stempelfrit.
Tidspunktet for det nye dokuments oprettelse er afgørende for om
partsidentiteten i henhold til stk. 2 er opfyldt. Er der på dette tidspunkt
tale om identiske parter, vil første betingelse for stempelfrihed være
opfyldt.
Der foreligger ikke partsidentitet i det tilfælde, hvor parterne i et
skøde er forskellige fra parterne i slutsedlen.
Skrivefejl
Der kan stempelfrit korrigeres for skrive- og/eller stavefejl, der
betyder, at dokumenterne fremstår som indeholdende forskellige parter. Det
forudsætter dog, at alle øvrige omstændigheder taler for partsidentitet.
Koncernrelaterede parter
Det er ikke tilstrækkeligt, at parterne eksempelvis er koncernforbundne.
Eksempel:
Det fremgår af en meddelelse fra Skatteministeriet, at § 10, stk. 2 ikke
kunne finde anvendelse, fordi slutseddelkøberen ikke var identisk med
skødemodtageren. Såvel slutseddel som skøde var stemplet, og der blev meddelt
afslag på godtgørelse af anvendt stempel til slutsedlen. Ifølge slutsedlen
var køber NN A/S eller et af NN A/S 100 pct. ejet datterselskab, og ifølge
skødet var køber et anpartsselskab, som NN A/S havde erhvervet efter
slutsedlens oprettelse. Da slutseddelkøberen ikke var identisk med
skødemodtageren, og det heller ikke fandtes godtgjort, at der allerede ved
slutsedlens underskrift var etableret et fuldmagts- eller kommissionsforhold
mellem slutseddelkøberen og skødemodtageren, fandt Skatteministeriet, at der
forelå to overdragelser (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 67).
Etablering af fuldmagts- eller kommissionsforhold
Af ovennævnte meddelelse fra 1985 fremgår endvidere, at det ikke er
tilstrækkeligt for opnåelse af stempelfrihed, at der foreligger en formodning
om et fuldmagts- eller kommissionsforhold. Parterne er ikke identiske,
hvorfor der eksisterer selvstændige stempelpligtige dokumenter.
Foreligger der derimod en fuldmagt til at købe den konkrete ejendom er
kravet om partsidentitet opfyldt, jf. bl.a. en dom fra Højesteret afsagt den
13. november 1986 (UfR 1987.12 H). I den nævnte dom ansås en generalfuldmagt
fra slutseddelkøberen til en af skødemodtagerne ikke for tilstrækkeligt til
at statuere fuldstændig partsidentitet.
Er det derimod sådan, at slutseddelkøberen ved slutsedlens underskrift har
en konkret fuldmagt til at handle på vegne af køberen i henhold til skødet,
idet slutseddelkøberen angives som "xx eller ordre", vil der i
stempelretlig henseende være identitet mellem slutseddelkøberen og
skødemodtageren. Der vil dermed ikke foreligge to overdragelser.
For at slutseddelkøberen "xx" kan handle som fuldmægtig for
skødemodtageren, er det endvidere en forudsætning, at "xx" på
tidspunktet for oprettelsen af slutsedlen, konkret har mulighed for at handle
på skødemodtagerens vegne. Er skødemodtageren et selskab, skal dette være
stiftet (eller under stiftelse) på tidspunktet for slutsedlens oprettelse,
ligesom et fuldmagtsforhold skal være muligt i relation til selskabernes
ejerforhold. Der henvises til Østre Landsrets dom af 25. november 1987 (jf.
UfR 1988.253 ØLD), hvor slutseddelkøberen (et selskab) på tidspunktet for
slutsedlens oprettelse endnu ikke havde erhvervet et andet selskab (A).
Skødet med selskab (A) som skødemodtager skulle ligesom slutsedlen stemples,
da slutseddelkøberen ikke handlede på vegne af selskab (A).
G.3.1 Ejerpantebreve
G.3.1.1 Ikke muligt stempelfrit at omdanne ejerpantebrev til
sælgerpantebrev
I forbindelse med berigtigelse af købesummen ved overdragelse af fast
ejendom er det ikke muligt at omdanne ejerpantebreve til almindelige
pantebreve eller sælgerpantebreve. Der er ikke mulighed for at opnå hel eller
delvis fritagelse for at betale stempelafgift til et almindeligt pantebrev
(herunder sælgerpantebrev) under henvisning til, at der samtidig sker en
nedlysning/aflysning af et ejerpantebrev i ejendommen, eftersom parterne ikke
er identiske (jf. M.f.Skd. 1975, nr. 25). Der er tale om forskellige
kreditorer. Der henvises endvidere til pkt. 2 i Skatteministeriets cirkulære
nr. 94 af 8. juli 1983.
Der er ikke noget til hinder for, at et pantebrev stempelfrit kan omdannes
til et ejerpantebrev. Der henvises til den situation, at debitor på et
pantebrev afvikler hele sin gæld, og at pantebrevet, forud for dets
kvittering til aflysning, transporteres til debitor (transporten fra kreditor
til debitor er stempelfri efter § 72, stk. 6, nr. 1). Herved opstår et
ejerpantebrev for så vidt angår restgælden, der kan danne grundlag for
stempelfri udstedelse af et nyt ejerpantebrev (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 46).
Retsforholdets objektive identitet er bevaret, jf. i øvrigt herom nedenfor
pkt. G.4.
G.3.1.2 Inddragelse af (ny) ejendom under panterettigheden
Det er muligt stempelfrit at inddrage en ny ejendom under panterettigheden
i henhold til et ejerpantebrev forudsat, at såvel kreditor(er) som
debitor(er) er identiske.
Der vil være stempelfrihed, når en pantsat ejendom udskiftes uden, at
medejeren af den nypantsatte ejendom indtræder som debitor i ejerpantebrevet
oprettet af den anden medejer.
Eksempel:
I et tilfælde hvor udstederen af et ejerpantebrev lod den pantsatte
ejendom udskifte med en anden ejendom, som han var medejer af, uden at den
anden ejer indtrådte som debitor på ejerpantebrevet, krævedes der ikke nyt
stempel. Udstederen havde medejendomsret til den pantsatte ejendom (jf.
M.f.Skd. 1978, nr. 120), hvorfor kravet om partsidentitet var opretholdt.
G.3.1.3 Skift af både ejendom og debitor i ejerpantebrev
Der skal derimod betales stempel, hvis ejerpantebrevet - ved en lignende
disposition - har fået en (ny) debitor. Hvor der er tale om både skift af
ejendom og skift af debitor i ejerpantebrev, statueres der stempelpligt, da
en ny part (pantsætter) er indtrådt i retsforholdet.
Eksempel:
Der blev statueret stempelpligt i et tilfælde, hvor et ejerpantebrev blev
afløst af et nyt ejerpantebrev, og hvor en tredjemands ejendom samtidig blev
inddraget under pantet, idet tredjemanden tillige indtrådte som debitor ved
siden af den oprindelige skyldner. Stempelpligten for det nye ejerpantebrev
var til stede, da de to dokumenter ikke var oprettet af samme parter, hvorfor
§ 10, stk. 2 ikke fandtes anvendelig.
Eksempel:
Det samme gjaldt i en situation, hvor udstederen af et ejerpantebrev uden
personligt gældsansvar lod den pantsatte ejendom relaksere, samtidig med at
ejeren af en anden ejendom, ved påtegning på dokumentet, tiltrådte, at hans
ejendom fremtidigt skulle hæfte for pantesummen. Skatteministeriet fandt ikke
grundlag for at lade § 10, stk. 2 finde anvendelse, idet man måtte anse
påtegningen som udtryk for, at en ny pantsætter var indtrådt i retsforholdet
(jf. M.f.Skd. 1977, nr. 121).
En påtegning på et ejerpantebrev om inddragelse af en ejendom, hvorpå
udstederen af ejerpantebrevet alene har betinget adkomst, og hvor ejendommens
ejer (endelig adkomsthaver) giver samtykke til pantsætningen, anses for
stempelpligtig, jf. ØLD af 26. august 1986 (Skat 1986.9.534). Ved en sådan
påtegning bliver den endelige skødehaver reelt pantsætter.
G.3.1.4 Delejerpantebreve
Hvis parter, der har ejet en ejendom i lige sameje og med et
ejerpantebrev, der er udstedt på ejendommen, senere ønsker ejendommen opdelt
i flere ideelle anparter, kan ejerpantebrevet ikke opdeles i
delejerpantebreve uden stempelmæssige konsekvenser.
Af en meddelelse fra Skatteministeriet fremgår det, at et ejerpantebrev
ikke i forbindelse med et samejes opløsning stempelfrit kunne opdeles i tre
delejerpantebreve. Ejerpantebrevet var udstedt af tre boligforeninger, der
tidligere havde ejet hovedejendommen i sameje. Efter hovedejendommens
opdeling ejede hver boligforening en anpart. Hvert delejerpantebrev skulle
stemples af 2/3 af pålydende (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 9), hvis der alene var
identitet mellem 1/3 af hvert delejerpantebrev og det oprindelige
ejerpantebrev.
G.3.1.5 Almennyttige boligselskaber
Ved Østre Landsrets dom af 6. maj 1986 (Skat 1986.6.364), blev det
fastslået, at et almennyttigt boligselskab er berettiget til stempelfrit at
overføre et ejerpantebrev fra en af selskabets afdelinger til en anden. I
henhold til boligbyggeloven skal hver enkelt afdeling, som selvstændig
juridisk retssubjekt, have skøde på ejendommen. Under hensyn til, at det i
almennyttige boligselskaber er samme organ (boligselskabets bestyrelse) der
er bemyndiget til at oprette et ejerpantebrev i de enkelte afdelingers
ejendomme, fandt retten ikke, at den omstændighed, at der for hver afdeling
er oprettet et skøde, kan medføre, at en boligforening bliver afskåret fra at
benytte den mulighed, som lovens § 10 giver en bygherre for ved successiv
bebyggelse at benytte samme ejerpantebrev som sikkerhed for byggelån.
Således kan et ejerpantebrev, der er udstedt af en afdeling og tinglyst
med pant i den faste ejendom, som afdelingen har skøde på, tinglyses med pant
i en anden fast ejendom, som en anden afdeling har skøde på, uden betaling af
nyt stempel. Det forudsætter, at ejerpantebrevet ikke forhøjes, og at værdien
af den anden ejendom ikke medfører en forhøjelse af den allerede betalte
afgift.
G.3.2 Undtagelser
Loven indeholder udtrykkelig to undtagelser til kravet i § 10 om
partsidentitet.
Forhøjelse af lejeafgift mv. (§ 48, stk. 1)
En undtagelse til identitetskravet findes i lovens § 48, stk. 1, der
vedrører stempling af dokumenter om forhøjelse af leje eller
forpagtningsafgifter. Selv om aftalen om forhøjelse indgås med en anden end
den oprindelige udlejer eller bortforpagter - eksempelvis ejendommens nye
ejer - finder bestemmelserne i § 10 anvendelse.
Det fremgår af lovens § 73, stk. 3, nr. 3, at en ny ejer stempelfrit kan
indtræde i en eksisterende lejekontrakt (jf. "stempelfri er dokumenter
om ny ejers indtræden i de i § 46 nævnte retsforhold"). § 48, stk. 1 er
udtrykkeligt anført i lovens kap. 7, selv om retsstillingen følger af § 10 og
§ 73.
Låneoverførsel (§ 62, stk. 1, nr. 3)
Reglen i bestemmelsen § 62, stk. 1, nr. 3 er endvidere en undtagelse til
kravet om partsidentitet for at opnå hel eller delvis stempelfrihed.
Overførelse af lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,
samt lån i pengeinstitutter, der optages til indfrielse af tilsvarende lån er
stempelfri når lånet opfylder de fastsatte betingelser i bestemmelsen.
Endvidere er overdragelse af sådanne pantebreve til en af de ovennævnte
kreditorer stempelfri.
Andre fravigelser
Dele af lovens fritagelsesbestemmelser er udtryk for fravigelser af
identitetskravet, jf. bl.a. afsnit I og de særlige regler i lovens kap. 14.
G.4 Samme genstand
Udover kravet om identitet mellem parterne skal dokumentet eller
dokumenterne vedrøre samme retsforhold. Dvs., at retsforholdets identitet
også skal bevares i relation til dets objektive indhold/genstand.
Pantebreve kan ofte have bestemmelser om bl.a. rykningsklausuler, rente-
og opsigelsesvilkår. Ændringer af disse klausuler og vilkår har ofte den
virkning, at andre aftaleerhververe eller kreditorer, der har tinglyst en ret
over ejendommen, bliver berørt heraf. Det fremgår af § 14, stk. 1 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969, at påtegninger om
sådanne ændringer ikke medfører nogen ændring af identiteten, og derfor ikke
skal stemples, jf. tillige M.f.Skd. 1970, nr. 61 (om værdierklærede
pantebreve).
G.4.1 Pantebreve - værdierklæring ctr. pålydende værdi
Særligt i relation til ejerpantebreve kan der sker ændringer af pantet.
Det kan være tilfældet både, når ejerpantebrevet har en værdiangivelse om
pantets værdi, jf. § 57, stk. 4 - dvs. en erklæring om, at pantets værdi
udgør et lavere beløb end ejerpantebrevets pålydende - og når ejerpantebrevet
er stemplet efter den pålydende værdi.
Hovedreglen er, at der stemples af det pantesikrede beløb, dvs.
pantebrevets pålydende værdi. Det betyder, at der ved manglende
værdierklæring stemples af pantebrevets pålydende.
Udgør pantets værdi et lavere beløb, og fremgår dette af en
værdierklæring, skal der alene stemples heraf, når der i øvrigt ikke er
knyttet en personlig gældsforpligtelse til ejerpantebrevet.
Er et pantebrev eller et ejerpantebrev med personlig hæftelse
værdistemplet, stemples der med 1,5 pct. af pantets værdi og 3 promille af
restbeløbet op til hovedstolen, idet restbeløbet betragtes som gældsbrev, se
i øvrigt herom afsnit K.3.1.
Værdierklæring
En værdierklæring på et ejerpantebrev har den virkning, at en påtegning om
en forhøjelse af ejerpantebrevets pålydende, der er stemplet i henhold til en
værdierklæring, fortsat vil være stempelfri.
G.4.1.1 Formindskelse af pant ved værdistemplet pantebrev
I de tilfælde, hvor det ved påtegning på et ejerpantebrev fremgår, at
pantets omfang formindskes på et værdistemplet pantebrev, medfører det ikke,
at der indtræder stempelpligt. En sådan påtegning om, at en del af pantet
ikke længere er omfattet af pantsætningen, kunne være optaget i det
oprindelige dokument uden, at det medførte yderligere stempling, jf. M.f.Skd.
1977, nr. 122, samt § 14, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af
31. juli 1969.
G.4.1.2 Udvidelse af pant ved værdistemplet pantebrev
I de tilfælde, hvor der sker en udvidelse af pantet, ved inddragelse af
yderligere pant under et værdistemplet pantebrev, sker der ikke ændring i
panteforholdets identitet, men der skal dog forskelsstemples, hvis den
samlede værdi er højere. Påtegningen om at inddrage en yderligere ejendom
under pantsætningen kunne lige så vel være optaget i det oprindelige
dokument, uden at det havde medført yderligere stempling af det oprindelige
overdragelsesdokument, jf. § 14, stk. 1 i ovennævnte cirkulære fra 1969. I
forbindelse med udvidelsen af pantet må der dog afgives erklæring om værdien
af det nye pant, der er inddraget. Der skal stemples af den nye
værdierklæring, såfremt de to værdierklæringer er lavere end pålydendet. Er
de to værdierklæringer højere end pålydendet, skal der alene stemples af
pålydendet. Afgives der ikke værdierklæring for det nye ejendomspant, skal
der ske stempling af pantebrevets pålydende værdi.
Eksempel:
Ejerpantebrev med pålydende værdi1.000.000 kr.
Værdierklæret oprindeligt pant (stemplet)350.000 kr.
Nyt yderligere pant (værdierklæret)300.000 kr.
Kun det nye ejendomspant på 300.000 kr. skal stemples, men det betyder
ikke, at der skal afgives ny værdierklæring for så vidt angår det gamle
ejendomspant (350.000 kr.).
G.4.2 Begrænset pant
Når der stilles et begrænset pant, dvs. debitor har begrænset sin
pantehæftelse til kun at dække en del af pantets værdi, lægges det begrænsede
beløb til grund for stempelberegningen. En eventuel værdierklæring om pantets
højere værdi er uden betydning.
Eksempel:
Ejerpantebrev pålydende500.000 kr.
Pant i C ejendom (værdierklæring)100.000 kr.
Pant i D ejendom (værdierklæring)300.000 kr.
Pantet (D) er begrænset til 200.000 kr. Det vil sige, den begrænsede
panteværdi lægges til grund for stemplingen i stedet for værdierklæring for
pantet. Hertil lægges værdierklærede ejendom C 100.000 kr., eftersom der
foreligger solidarisk pantehæftelse mellem C og D. Der skal samlet betales
stempel af 300.000 kr. Er det derfor kun den ene ejendom, der er begrænset
pant for, har begrænsningen kun virkning for dette pant.
Eksempel:
En påtegning på et ejerpantebrev med pant i en ejerlejlighed A blev
antaget til stempling med 1,5 pct. af 199.050 kr. Ved påtegning blev
ejendommen B inddraget under pantet og samtidig blev ejerpantebrevet forhøjet
fra 235.000 kr. til 1 mio. kr. Der blev afgivet erklæring om, at værdien af
den inddragne ejendom B ikke oversteg 199.050 kr. og, at A kun var pantsat
for 235.000 kr. (begrænsning i pantehæftelsen). Skatteministeriet udtalte, at
det pantsikrede beløb udgjorde dels 235.000 kr., dels 199.050 kr., ialt
434.050 kr., jf. M.f.Skd. 1985, nr. 69.
G.4.3 Ombytning af pant ved værdistemplet pantebrev
Sker der ombytning af pantet i henhold til et værdistemplet pantebrev, vil
det ikke medføre stempelpligt forudsat, at der afgives erklæring om, at
værdien af den nye ejendom ikke er større end den oprindelige ejendom.
Hvis det nye pant har en større værdi, skal der foretages yderligere
stempling (forskelsstempling). Afgives der ingen værdierklæring om det nye
pant, skal der stemples af pålydendet forudsat, at denne er højere end den
gamle værdierklæring.
G.4.4 Forhøjelse af pålydendet på et værdistemplet pantebrev
En forhøjelsespåtegning om pålydendet på et værdistemplet pantebrev
medfører ikke stempelpligt. Denne påtegning kunne have været optaget i det
oprindelige dokument uden, at dette havde udløst nogen stempelpligt.
Dette gælder også, selv om pantets værdi rent faktisk er steget undervejs.
Det er værdien ved dokumentets oprettelse, der er afgørende for
identiteten, og ikke hvad værdien senere hen bliver.
Forhøjelse af pålydendet på et pantebrev og samtidig inddragelse af ny
ejendom
I de tilfælde, hvor der sker påtegning om, at pålydendet på et pantebrev
forhøjes, og der samtidig sker inddragelse af yderligere pant, må der udover
en værdierklæring om, at værdien af det nye pant ikke overstiger det
forhøjede pålydende beløb på pantebrevet tillige afgives værdierklæring om
det gamle pant.
Hvis dette ikke sker, vil værdien i mangel af værdierklæring på det gamle
pant anses at svare til pålydende.
Eksempel:
Et ejerpantebrev stemplet af pålydende 165.000 kr. fik tillige pant i en
anden ejendom,idet pantegælden samtidig forhøjedes for så vidt angik den
sidste ejendom med 35.000 kr. til 200.000 kr. Påtegningen indeholdt erklæring
om, at værdien af den sidst tilkomne ejendom ikke oversteg 113.000 kr.
Da der ikke forelå værdierklæring vedrørende den første ejendom, måtte
denne ejendom ved beregningen af den stempelpligtige værdi anses for at give
fuld sikkerhed for den oprindelige pantegæld på 165.000 kr. Påtegningen blev
derfor anset for stempelpligtig af forhøjelsen af pålydendet eller af 35.000
kr., jf. M.f.Skd 1977, nr. 53.
Tilsvarende gælder hvis det nye pant ikke er værdipåtegnet.
Eksempel:
Et ejerpantebrev uden personligt gældsansvar med pant oprindelig alene i
ejendom A for 146.500 kr. får ved påtegning hovedstolen forhøjet til
400.000 kr. i forbindelse med en erklæring om, at værdien af (det gamle
pant) A ikke oversteg 146.500 kr.
Ved påtegningen bliver der tillige givet yderligere pant for 146.500 kr.
for ejendom B. Der foreligger ikke værdierklæring vedrørende B (det nye
pant). Da værdien af ejendom B må antages at være mindst 146.500 kr. svarende
til pantets pålydende, skal der betales stempel af hele det pantsikrede
beløb, 293.000 kr., med fradrag af det tidligere betalte stempel (1,5 pct. af
146.500 kr.).
G.4.5 Overtagelsespantebreve
Det kan forekomme, at der i forbindelse med en ejendoms udstykning i
ejerlejligheder bliver optaget et forhåndslån i et kreditinstitut, som senere
bliver aflyst og erstattet af et antal overtagelsespantebreve, der
antalsmæssigt svarer til det antal lejligheder, der er udstykket og med pant
i de udstykkede lejligheder.
En sådan overførsel af et stort forhåndslån til et antal mindre
overtagelsespantebreve medfører normalt ikke stempelpligt ved udstykning af
ejerlejligheder.
"Ved udstedelsen af nogle overtagelsespantebreve i udstykkede
ejerlejligheder fandtes der ikke at være sket noget identitetsbrud, jf. § 10,
stk. 2, hvorfor der ikke af den grund kunne kræves ny værdierklæring.
Et værdistemplet kreditforeningspantebrev (forhåndslån) blev aflyst og 15
overtagelsespantebreve blev udstedt med pant i de udstykkede ejerlejligheder.
Der blev ikke afgivet værdierklæring vedrørende overtagelsespantebrevene.
Det statueredes, at der ikke ved udstedelsen af overtagelsespantebrevene var
sket noget identitetsbrud, jf. § 10, stk. 2, og at der derfor ikke af den
grund kunne kræves ny værdierklæring.
Der skulle ikke i forbindelse med opdelingen afgives ny værdierklæring, og
overtagelsespantebrevene kunne derfor ikke kræves yderligere stemplet
forudsat, at de enkelte overtagelsespantebreve blev forsynet med følgende
påtegning:
"Stempelfri, da pantebrevet afløser andet pantebrev, jf. § 10, stk.
2. Oprindeligt pantebrev stemplet med kr..... i henhold til stempellovens §
57, stk. 4, hvoraf forholdsmæssigt henføres til dette pantebrev
kr....",", jf. M.f.Skd. 1985, nr. 114.
I en dom afsagt af Terndrup ret den 5. marts 1981 (M.f.Skd. 1981, s. 309)
var forholdet det, at den stempelpligtige havde kvitteret 5 "gamle"
ejerpantebreve og udstedt 2 nye til erstatning for disse. Samtidig hermed
skete der en ombytning af pantet. Det var ubestridt, at ændringer i de nye
pantebreves indhold var ændringer, der kunne ske stempelfrit. Kvitteringen
var betinget af, at afløsningspantebrevene tinglystes på den nye ejendom.
Retten fandt, at afløsningen af pantebrevene samtidig med en ombytning af
pantet kunne ske stempelfrit, når tinglysning og aflysning finder sted
samtidig.
G.4.6 Udenretligt frivilligt forlig (identitet)
Oprettes der i forbindelse med misligholdelse af et gældsbrev et
udenretligt frivilligt forlig, anses der at foreligge samme retsforhold. Der
kan tages hensyn til gældsbrevets anvendte stempel, jf. M. f. Skd. 1971, nr
137.
I det tilfælde, hvor der indgås udenretligt frivilligt forlig mellem en
tidligere debitor på et realkreditpantebrev og kreditinstituttet, foreligger
der identitet, når debitor har haft en personlig hæftelse på minimum samme
beløb som anført i forliget. Der tages således hensyn til pantebrevsstemplet,
selv om pantesikkerheden i gældsforholdet under det frivillige forlig ikke
foreligger.
G.4.7 Transport af afbetalingskontrakt (identitet)
Når sælgers krav på restgælden efter en købekontrakt transporteres, og
afbetalingskøberen tillige udsteder gældsbrev til transportmodtageren, kan
køberen nyde godt af det stempel, der er betalt i forbindelse med transporten
mellem sælger og den nye kreditor (transportmodtager), jf. M.f.Skd. 1970, nr.
20.
G.4.8 Lejekontrakt (ikke identitet)
En påtegning på en lejekontrakt angående en fast ejendom om, at lejeren
køber ejendommen, skal stemples som et skøde uden fradrag af det anvendte
lejestempel, jf. § 14, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31.
juli 1969.
G.4.9 Indeksregulerede forsikringer
I forsikringsaftaler forekommer det ofte, at der aftales en
indeksregulering af beløbene. Forhøjelse af præmien/summen som følge heraf
medfører en forskelsstempling.
Eksempel:
En forsikringstager bad om en begrundelse for en første instans afgørelse,
hvorefter der skulle betales stempelafgift ved de årlige forhøjelser af
forsikringer, hvor både forsikringssummen og præmien reguleres een gang
årligt på grundlag af pristallet.
Skatteministeriet meddelte;
"at forsikringsselskabernes årlige meddelelser om forhøjelse af
forsikringspræmien er stempelpligtige efter stempellovens § 66 som nye
forsikringsdokumenter. I henhold til stempellovens § 10, stk. 2 kan parterne
i et retsforhold senere stempelfrit oprette et nyt dokument vedrørende dette,
hvis de bestemmelser, som det indeholder, kunne være optaget i det
oprindelige dokument, uden at stemplet for dette dokument skulle have været
forhøjet. Da de årlige ændringer i det oprindelige forsikringsdokument, som
bl.a. går ud på forhøjelser af præmien, ikke kunne have været fastsat i det
oprindelige forsikringsdokument, uden at stempelafgiften i henhold til § 66
skulle have været forhøjet, er betingelsen i § 10, stk. 2 for stempelfrihed
ikke opfyldt." (Jf. M.f.Skd. 1979, nr 128).
Der henvises i øvrigt til afsnit O.5 vedrørende forsikringer.
G.4.10 Indekspantebreve
Indekspantebreve er ligesom andre pantebreve stempelpligtige af pålydende
eller pantets værdi ved pantebrevets udstedelse. Bestemmelsen i
indekspantebrevet om, at pålydende og den til enhver tid værende restgæld
indeksreguleres, medfører ikke yderligere stempelpligt.
Oprettes der senere et nyt dokument vedrørende et indekspantebrev, hvoraf
den indeksregulerede restgæld fremgår, er dette dokument stempelpligtigt
efter § 10, stk. 2, jf. § 57.
Det samme gælder, når det oprindelige pantebrev får en påtegning om den
regulerede restgæld. Det stempelpligtige beløb er det beløb, hvormed
restgælden efter det nye dokument overstiger den hovedstol, hvoraf der blev
betalt stempelafgift ved udstedelsen af det oprindelige pantebrev, jf.
Skatteministeriets cirkulære om stempling af indekspantebreve (nr. 51 af 29.
marts 1982).
G.4.11 Pant i fast ejendom ændres til løsøre
For pantebreve med pant i fast ejendom kan pantet ikke ombyttes til
løsøre. Det skyldes, at pant i løsøre og pant i fast ejendom ikke kan
oprettes på samme pantebrevsformular, men skal udfærdiges på to forskellige.
Der foreligger derfor to forskellige dokumenter i stempellovens forstand, jf.
§ 1.
G.5 Dokumenternes tidsmæssige relationer
Det er endvidere en betingelse for reglernes anvendelse ved dokumenters
oprettelse på forskellige tidspunkter, at det nye dokument oprettes forud for
at det gamle dokuments retsforhold er ophørt. Der eksisterer et krav om
samtidighed mellem dokumenterne, jf. § 10, stk. 2 og 3.
Det er dermed afgørende, om der er oprettet et nyt dokument inden
retsforholdet i henhold til det gamle dokument er ophørt. Hvorvidt der kan
siges at være kommet et nyt retsforhold til eksistens må afgøres ud fra de
konkrete omstændigheder.
G.5.1 Oprettelse af nyt dokument
- Pantebreve
Er der tale om almindelige pantebreve kræves det alene, at der er oprettet
et nyt dokument. Tinglysning er i den forbindelse uden betydning.
- Ejerpantebreve
For ejerpantebreve kræves det, at sikringsakten skal være iagttaget, dvs.
de enten er tinglyst, eller ved håndpantsætning er rådighedsberøvet. I modsat
fald er ejerpantebrevet ikke bærer af et retsforhold. Se om håndpantsætning
UfR 1987.860 ØLK.
- Gældsbreve
Hvorvidt der er oprettet et gældsbrev må bero på, om der er indgået en
gældsforpligtelse og i øvrigt, om der foreligger et gældsbrev, jf.
gældsbrevslovens regler.
G.5.2 Ophør
Om et retsforhold kan siges at være ophørt, må ligeledes afgøres udfra de
konkrete omstændigheder.
- Pantebreve/ejerpantebreve
Pantebreve og ejerpantebreve er ophørt med at eksistere, når de er
kvitteret. Panteretten vedrørende pantebreve ophører, når der meddeles
kvitteringspåtegning af udstederen. For ejerpantebreve kan påtegningen
endvidere komme fra tredjemand efter fuldmagt fra udstederen.
For det tilfælde, at pantebrevet kvitteres med forbehold, er det af
betydning i relation til panterettens ophør, om betingelsen er suspensiv
eller resolutiv. Er betingelsen suspensiv indtræder retsvirkningen, dvs.
pantebrevets kvittering, først når betingelsen indtræder. Her er betingelsens
indtræden afhængig af parterne selv. Når betingelsen er resolutiv ophører
pantebrevet med at eksistere allerede ved kvitteringspåtegning, idet
betingelsens indtræden er uafhængig af parternes råden. Indtræder betingelsen
ikke, hvad enten denne er resolutiv eller suspensiv, ophører panteretten
ikke.
- Gældsbreve
Hvorvidt et gældsbrev er ophørt med at eksistere, må afgøres udfra dets
indhold.
Eksempel:
I UfR 1934.62 H, der drejede sig om, hvorvidt en kassekredit skulle
stemples, fastslog Højesteret, at en påtegning om forlængelse af en
kassekreditkontrakt, der udløb en bestemt dato, og hvor der ikke var truffet
overenskomst om dens fornyelse, måtte stemples som et nyt dokument, da
påtegningen først var foretaget efter kontraktens udløb. Det tillagdes ingen
betydning, at kontraktsforholdet af parterne stiltiende var betragtet som
fortsat i den mellemliggende periode.
Det afgørende er, om retsforholdet er ophørt og ikke, hvad parterne
eventuelt aftaler efter retsforholdets ophør. Det vil sige, at parterne skal
tage skridt til at forlænge aftalen inden dens ophør.
G.5.3 Det nye pantebrev skal udstedes senest samtidig med kvittering
Da panteretten i henhold til pantebreve ophører når der meddeles
kvitteringspåtegning, er det en forudsætning for bevarelse af retsforholdets
identitet, at et afløsende pantebrev udstedes senest samtidig med
kvitteringen af det gamle pantebrev.
I benægtende fald anses retsforholdet for ophørt, og der skal betales
stempel af pantebrevet uden anvendelse af reglerne i § 10.
Retsforholdets identitet anses alene for bevaret, når det afløsende
pantebrev udstedes senest samtidig med kvitteringen af det oprindelige
pantebrev.
Eksempel:
Der henvises til en dom der vedrører forståelsen af lovens § 10, stk. 2 og
§ 62, stk. 1, nr. 3. Dommen fastslog, at det er en forudsætning for
stempelfrihed efter lovens § 10 (og også efter § 62, stk. 1, nr. 3), at der
er kontinuitet mellem det oprindelige og det afløsende pantebrev. I sagen
kvitteredes det oprindelige dokument den 29. januar 1991, hvorefter det nye
dokument blev oprettet den 5. februar 1991. Da det oprindelige pantebrev var
kvitteret uden forbehold før det nye oprettedes, var der ikke efter § 10
mulighed for at overføre stempel fra det oprindelige pantebrev til det
efterfølgende pantebrev. Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. april
1994 (jf. TfS 1994,365).
Den refererede meddelelse fra 1979 (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 46), jf. pkt.
G.3.1.1, er endvidere udtryk herfor. Pantebrevene kunne ikke (under lovens §
10) omdannes fra realkreditpantebreve til et ejerpantebrev. Pantebrevene
kvitteredes til fuld indfrielse den 20. februar og ejerpantebrevet oprettedes
først den 1. marts.
Undtagelser
Ved helt særlige omstændigheder kan der ses bort fra kravet om den
tidsmæssige sammenhæng. Dvs., der kan gives tilladelse til at
stempeloverførelse finder sted mellem pantebreve, hvor det afløsende
pantebrev er udstedt efter, at det oprindelige pantebrev er kvitteret
(identiteten reelt brudt). Det forudsætter imidlertid, at alle omstændigheder
taler for, at det efterfølgende pantebrev er et afløsningspantebrev. Det er
afgørende, at der foreligger et særdeles snævert tidsinterval mellem
kvitteringen og udstedelsen. Der henvises endvidere til den førnævnte dom fra
1994, jf. ØLD af 19. april, hvor § 10 ikke fandt anvendelse. Retten udtalte,
at; "kvittering blev meddelt uden forbehold, udlevering skete inden
nyudstedelse...".
Fejlagtig kvittering
Kvitteringen er bindende når den er foretaget. Det gælder uanset, om der
er kvitteret af udsteder eller af en fuldmægtig.
Er der imidlertid tale om en fejlagtig kvittering af et ejerpantebrev, som
debitor har anmodet om at få tiltransporteret, kan der ses bort fra
kvitteringen såfremt den bliver rettet til en transportpåtegning, hvis den
fejlagtige kvittering ikke endnu er udleveret til udstederen eller dennes
repræsentant.
G.5.4 Det gamle pantebrev kvitteres efter oprettelse af nyt dokument
Det taler imod identitet, hvis kvitteringen af det gamle pantebrev ikke
sker i umiddelbar tilknytning til oprettelsen af det nye dokument.
Eksempel:
I Østre Landsrets dom af 16. maj 1994 (TfS 1994,443) blev et pantebrev på
19.000.000 kr. oprettet den 6. oktober 1990 til kreditor X med pant i en
ejendom B pantebrev (1).
Den 27. november 1990 udstedes et pantebrev (2) på 12.580.000 kr. også til
kreditor X, men med pant i en ejendom C. Pantebrev (2) indeholder bestemmelse
om, at det skal betragtes som en andel af pantebrev (1). Samtidig med
oprettelsen af pantebrev (2), den 27. november, bestemtes det, at pantebrev
(1) på 19.000.000 kr. med pant i ejendom B skulle nedlyses til 6.420.000 kr.,
således at den samledes gæld til kreditor X forblev den samme, dvs.
19.000.000 kr. Imidlertid sker nedlysningen (fra 19.000.000 kr. til 6.420.000
kr.) af pantebrev (1) først den 8. august 1991.
Retten fandt, at der ikke var den fornødne identitet mellem pantebrev (1)
og pantebrev (2). Det skyldes tidsintervallet på mere end 8 måneder mellem
udstedelsen af pantebrev (2) og nedlysningen af pantebrev (1). Pantebrev (2)
skulle derfor stemples af 12.580.000 kr.
Eksempel:
Der kan endvidere henvises til en ØLD af 10. maj 1994 (TfS 1994,493). Der
var tale om, at § 10, stk. 2 ikke fandt anvendelse, idet der var sket et brud
på den objektive identitet som følge af parternes ombytning af pantet. Det
oprindelige pantebrev på 90.747.000 kr. (senere nedbragt til 90.316.000 kr.)
havde pant i ejendommen matr.nr. 12 DG mfl. Et nyt pantebrev på godt 7 mio.
kr. - betegnet delpantebrev og med angivelse af at være stempelfrit som en
andel af det oprindelige pantebrev - blev efterfølgende medio november 1990
oprettet med pant i en anden ejendom. Domstolen fastslog, at eftersom det
oprindelige pantebrev på dette tidspunkt bestod med en uændret sikkerhed på
90.316.000 kr., og idet nedbringelsen først fandt sted ved en betinget
påtegning af medio december 1990, kunne overførelse efter § 10, stk. 2 ikke
finde sted. Det nye delpantebrev blev anset som selvstændigt stempelpligtigt.
G.5.5 Ejerpantebreve
For ejerpantebreve er det en betingelse for anvendelse af reglerne i § 10,
at oprettelsen af det afløsende pantebrev sker forud eller senest samtidig
med kvitteringen af det gamle ejerpantebrev. Dette følger betingelsen ved
almindelige pantebreve.
Ved ejerpantebreve spiller sikringsakten en selvstændig rolle, idet
sikringsaktens overholdelse - enten ved rådighedsberøvelse eller ved
tinglysning - er afgørende for, om dokumentet (ejerpantebrevet) er bærer af
retsforholdet. Det er således for ejerpantebreve endvidere en betingelse for
anvendelse af reglerne i § 10, at det afløsende ejerpantebrev er
tinglyst/rådighedsberøvet forud for kvitteringen af det oprindelige
ejerpantebrev, jf. pkt. G.4.5 om kvittering af betingede pantebreve.
Eksempel:
Som eksempel kan nævnes en kendelse fra 1987 (jf. UfR 1987.860 ØLK). Et
ejerpantebrev med pant i en ejendom A fik den 16. februar 1987 ved påtegning
udvidet pantet til at omfatte to ejerlejligheder B (1) og B (2). Samtidig
udgik A af pantet, og pantebrevet aflystes i A's retskreds. Ved påtegningen
anførtes tillige, at pantebrevet ratihaberedes i alle dets ord og punkter.
Da pantebrevet derefter ønskedes lyst i B (1)»s og B (2)»s
retskreds, afvistes det under henvisning til, at et aflyst pantebrev ikke
kunne lyses på ny. Der krævedes et nyt pantebrev.
Det statueredes, at der samtidig med relaksationen af ejendom A var sket
pantsætning af B (1) og B (2), og at pantebrevet vedvarende havde været
håndpantsat, og derfor fortsat havde haft pant i fast ejendom, selv om det i
forbindelse med relaksationen var blevet aflyst. Påtegningen af 16. februar
om udvidelse af pantet kunne under disse omstændigheder antages til lysning i
B (1) og B (2)»s retskreds.
Kendelsen er et eksempel på, at et ejerpantebrev ikke behøver at være
tinglyst for stadig at have et retsforhold og dermed eksistere, når det vel
at mærke har været håndpantsat i perioden mellem de to tinglysningsperioder.
G.5.6 Oplysningsforpligtelser
Det er et krav, at et dokument, der slutter sig til et andet dokument,
skal indeholde oplysning om stemplet for det dokument det slutter sig til.
Det gælder både, når der ikke skal stemples og når der skal forskelsstemples.
Formkrav (§ 11)
Oplysningskravet relaterer dermed til dokumenter, der dels helt eller
delvist er stempelfri efter reglerne i § 10, dels til dokumenter, der
stemples efter reglerne i § 56, stk. 3 og § 57, stk. 5, samt når reglen i §
61, stk. 1, 2. pkt. medfører stempelfrihed for håndpantsætningsdokumenter.
Det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvilke krav der stilles til
oplysningspligten. Sker der en henvisning til, hvorledes det eller de
tilknyttede dokumenter er stemplet, vil oplysningspligten normalt være
opfyldt. Almindeligvis er det hensigtsmæssigt, at henvisningen vedrørende
ét eller flere dokumenters stempel fremgår af dokumentets første side,
eftersom bl.a. stempelmærkerne i forvejen anbringes her.
Oplysningskravet overholdes tillige, når oplysningerne om tidligere betalt
stempel er udformet som en påtegning eller en vedhæftet allonge til det
tilknyttede dokument, der er helt eller delvist stempelfrit.
Manglende efterlevelse af oplysningspligten kan medføre, at dokumentet
stempelanholdes, hvis det ikke er stemplet eller stemplet for lavt.
Påtegning om stempeloverførsel
Allerede overført stempel kan ikke senere godtgøres. I relation til
oplysningskrav gælder, at dokumenter der fremsendes til aflysning, og hvor
stemplet i medfør af eksempelvis § 10, stk. 2 tillades overført til et andet
dokument, bør forsynes med en påtegning om, at stemplet er overført (jf.
M.f.Skd. 1985, nr. 40). Om godtgørelsesspørgsmål i øvrigt henvises til afsnit
H.
H. Godtgørelse af stempelafgift
H.1 Generelt om godtgørelse
Reglerne om godtgørelse af stempelafgift findes i lovens §§ 27, 28, 29 og
36. Hvad angår § 36 om pant- eller udlægshavers godtgørelse af skødestempel,
henvises der til afsnit K.1.3.2.2.2.
I disse paragraffer angives regler om, at den stempelpligtige kan få
ombyttet stempelmærkerne, samt regler om, at den tidligere betalte
stempelafgift kan tilbagebetales. Endvidere kan et ustemplet dokument
forblive ustemplet.
Begæring om godtgørelse efter § 28 og § 29 indgives normalt til den
stempelmyndighed inden for hvis område, den pågældende har
bopæl/forretningssted. Begæring om godtgørelse efter § 27 indgives dog til
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. For øvrige praktiske oplysninger
vedrørende udbetaling mv., henvises der til pkt. H.5.
Det er muligt at få forrentet den for meget betalte stempelafgift i
forbindelse med tilbagebetaling af overskydende stempelbeløb. Det følger af
Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af
visse tilbagebetalingsbeløb. Godtgørelsen efter § 27 og § 28 tillægges som
udgangspunkt rente fra indbetalingen. Rentesatsen følger af § 5 i renteloven.
H.2 Ombytning mv. af stempelmærker (§ 27)
Ombytning af uudnyttede stempelmærker (§ 27, stk. 1)
Efter § 27, stk. 1 kan stempelmærker ombyttes med andre stempelmærker til
samme samlede pålydende.
Ombytning kan dels ske for dokumenter, der ikke er underskrevet, dels for
ubenyttede stempelmærker eller stempelpapir.
Ombytningen kan (kun) foretages hos de sædvanlige stempelmærkeforhandlere,
jf. § 9 og § 13 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.
Godtgørelse (§ 27, stk. 2)
I stedet for ombytning kan stempelmærkernes pålydende værdi godtgøres, jf.
§ 27, stk. 2. De uudnyttede stempelmærker eller stempelpapir indsendes til
Told- og Skatteregion Høje-Tåstrup. Det samme gælder maskinelt fremstillede
udaterede stempelmærker. Der henvises til § 14 i ovennævnte bekendtgørelse
fra 1993.
Når betingelserne for godtgørelse er opfyldt, er tilbagebetalingen et
retskrav uanset beløbets størrelse. Bestemmelsen anvendes, når der er tale om
et dokument, der ikke er underskrevet. Er dokumentet underskrevet, afgøres en
anmodning om godtgørelse efter enten reglen i § 28 eller § 29.
H.3 Godtgørelse (§ 28)
Stemplet der er anvendt til underskrevne dokumenter, der viser sig at være
stempelfri, godtgøres efter begæring, jf. § 28, stk. 1, nr. 1. I afsnit XXX
(I) beskrives hvilke dokumenter, der er stempelfri. Der finder også
godtgørelse sted efter § 28, når der er betalt for meget i stempel dvs., når
den fastsatte stempelafgift udgør et mindre beløb end det stempel, der er
anvendt til et dokument, jf. § 28, stk. 1, nr. 2. Som eksempel på denne
situation kan nævnes tilfælde, hvor pantebreve stemples af pålydende, og hvor
der rettidigt anmodes om stempling af pantets værdi efter § 57, stk. 4.
Retskrav på godtgørelse
Også for § 28 er der tale om, at den stempelpligtige har et retskrav på at
få godtgjort stemplet.
Begæring om godtgørelse skal rettes til stempelmyndigheden.
Officialmaksimen gælder også i disse tilfælde. Det betyder, at
stempelmyndigheden af egen drift skal foretage tilbagebetalingen, hvis den
selv bliver opmærksom på, at der enten foreligger et stempelfrit dokument
eller, at der er anvendt et for højt stempel. Der henvises til lovens § 25
samt § 22, stk. 4 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.
Det er den stempelpligtige selv der skal være årsag til, at der kan ydes
godtgørelse. Er den forkerte afgift fastsat af en stempelmyndighed, behandles
godtgørelseskravet som en klage over stempelresolutionen, jf. de almindelige
regler herom i afsnit A.2.6.
Beløb under 50 kr. (§ 28, stk. 2)
Der udbetales ikke godtgørelse under 50 kr. Det følger af § 28, stk. 2.
Bestemmelsen gælder også for forsikringsdokumenter (jf. bl.a. M.f.Skd. 1985,
nr. 44), veksler og lodsedler, uanset at der for disse dokumenter ikke er
fastsat noget minimumsstempel.
H.4 Godtgørelse (§ 29)
Lovens § 29 indeholder regler om stempelgodtgørelse. Det er en
forudsætning for at anvende disse regler, at der foreligger et
stempelpligtigt dokument. I modsat fald behandles en anmodning om godtgørelse
efter lovens § 28.
H.4.1 En bevillingsmæssig regel vedrørende både godtgørelse og fritagelse
Reglen i § 29 om godtgørelse er bevillingsmæssig og indeholder en
bemyndigelse for stempelmyndigheden til at bevilge både stempelgodtgørelse og
stempelfritagelse. Der foreligger ikke noget retskrav for godtgørelse. Den
eventuelle godtgørelse er alene underlagt stempelmyndighedens skøn.
H.4.1.1 Ad. godtgørelse (§ 29, stk. 1 og 2)
Kommer det retsforhold dokument vedrører ikke til eksistens, eller
annulleres aftalen, kan stempelmyndigheden bestemme, at det anvendte stempel
skal godtgøres. Det følger af § 29, stk. 1.
Godtgørelse kan bevilges af stempelmyndigheden såfremt det pågældende
dokuments retsforhold ikke kommer til eksistens. Et retsforholds manglende
eksistens kan skyldes, at en aftale ikke opfyldes retligt.
Endvidere kan der bevilges godtgørelse for det tilfælde, at en aftale
annulleres, hvad enten annullationen skyldes den ene part eller aftalen
annulleres af begge parter. Godtgørelse kan blive aktuelt både i de
situationer, hvor annullationen medfører erstatning og i de situationer, hvor
annullationen ikke afføder erstatning.
Hvis en overdragelse er gået tilbage, kan det tillades, at også stemplet
til det herom oprettede dokument godtgøres. Det følger af § 29, stk. 2.
H.4.1.2 Ad. fritagelse (§ 29, stk. 4)
Stempelmyndigheden kan bevilge stempelfritagelse, når der foreligger et
ustemplet dokument, der opfylder betingelserne efter § 29 for godtgørelse. Et
ustemplet dokument kan efter reglen i § 29, stk. 4 således forblive
ustemplet.
H.4.2 Retningslinier for skønsudøvelsen
I Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969 (ændret ved
cirkulære nr. 175 af 21. august 1972) er anført nogle retningslinier for
skønsudøvelsen, inddelt efter dokumenttype. Vejledningen redegør nedenfor for
reglerne for de forskellige dokumenttyper, idet systematikken fra cirkulæret
af 1969 benyttes. Således behandles under pkt. H.4.3 godtgørelse af stempel
vedrørende pantedokumenter, der skal tinglyses, under pkt. H.4.4
overdragelsesdokumenter vedrørende fast ejendom/registreringspligtige skibe
samt tilbageoverdragelsesdokumenter og under pkt. H.4.5 øvrige dokumenttyper.
Generelt gælder, at godtgørelse kan finde sted ved såvel ufuldbyrdede som
fuldbyrdede aftaler uanset deres ophør afføder erstatning eller ej. Modsat
øvrige afsnit i vejledningen kan det i spørgsmål om godtgørelse spille en
selvstændig rolle, om dokumentet har været tinglyst - som adkomst eller byrde
- eller om dokumentet ikke har været tinglyst.
H.4.3 Godtgørelse vedrørende pantedokumenter, der skal
tinglyses/registreres
Pantebreve med pant i fast ejendom, pantebreve med underpant i løsøre og
pantebreve i skibe m.m. skal tinglyses/registreres for at opnå
retsbeskyttelse. For denne type dokumenter er der angivet retningslinier for
skønsudøvelsen i § 24, stk. 1, nr. 1, litra a og b i cirkulære nr. 159 af 31.
juli 1969, jf. ændringerne af 1972 (cirkulære nr. 175 af 21. august 1972).
H.4.3.1 Ved retsvirkning - ingen godtgørelse
Det er en forudsætning for godtgørelse, at det pågældende dokument ikke
har haft retsvirkning. Et dokuments retsvirkning er udtryk for, at visse
faktiske forhold udløser virkninger af retlig karakter.
H.4.3.1.1 Overgivelse til kreditor
Herunder forstås bl.a., at godtgørelse ikke kommer på tale vedrørende
stemplet til et dokument, der har været overgivet til den, for hvem det
skulle stifte ret, eller til en fuldmægtig for denne. Dokumentet har da haft
retsvirkning. Undtaget herfra er realkreditpantebreve mv., hvis overgivelse
til kreditor ikke i sig selv eliminerer en eventuel godtgørelsesadgang.
Afgørende her er om lånet er hjemtaget, jf. i øvrigt pkt. H.4.3.3.3 nedenfor.
Eksempel:
Som et eksempel på at et dokuments overgivelse til en repræsentant for
kreditor udelukker godtgørelse, henvises der til en afgørelse fra 1981, hvor
en advokat påklagede et statsamts stempelafgørelser. Amtet kunne ikke
imødekomme en ansøgning om hel eller delvis godtgørelse af den betalte
stempelafgift i henhold til både skøde og sælgerpantebrev udstedt i
forbindelse med salget af en ejendom.
Såvel skøde som sælgerpantebrev var udstedt 12. juni 1980 og tinglyst 8.
september 1980. Da køber efterfølgende gjorde gældende, at ejendommen var
behæftet med mangler, blev parterne ved et forlig den 2. december 1980 enige
om at ophæve handelen. Skødet blev herefter aflyst, ligesom sælgerpantebrevet
blev det den 6. januar 1981. Det var oplyst, at køberen ikke havde beboet
ejendommen, ligesom pantebrevet ikke havde været uden for advokatens kontor.
Skatteministeriet fandt, at der ikke burde ydes godtgørelse af stemplet til
sælgerpantebrevet, idet pantebrevet havde været i advokatens besiddelse, og
denne repræsenterede kreditor (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 117).
Endvidere blev der ikke bevilget godtgørelse for stemplet anvendt til
skødet, jf. pkt. H.4.4.3.2.
H.4.3.1.2 Betalinger i henhold til dokumentet
Et panteforhold har endvidere haft retsvirkning efter sit indhold, når der
er sket betalinger i henhold til pantedokumentet, hvorfor udgangspunktet også
her er, at godtgørelse ikke kan forventes imødekommet.
Eksempel:
I et tilfælde anmodedes der om godtgørelse af stemplet til nogle
(sælger)pantebreve, der var udstedt i forbindelse med en ejendomshandel.
Ejendommen blev overdraget af køberen den 20. oktober 1978, men på grund af
en række mangler ved ejendommen, blev handlen ved et efterfølgende forlig
(juni 1979) ophævet med virkning fra overdragelsestidspunktet. Køberne havde
betalt terminsbetalinger i henhold til pantebrevene. For så vidt angik
godtgørelsen af pantebrevenes stempel blev det anført, at disse ikke havde
været overgivet til kreditor eller dennes bank. Uanset dette havde
pantebrevene haft retsvirkning efter deres indhold under hensyntagen til de
afholdte terminsbetalinger. Godtgørelsen fandt ikke sted (jf. M.f.Skd. 1980,
nr. 82).
I afgørelsen blev der ej heller givet godtgørelse vedrørende stemplet
anvendt til det oprindelige skøde i sagen, jf. nedenfor pkt. H.4.4.3.2.
H.4.3.1.3 Handlet som om dokumentet eksisterer
Godtgørelse kan endvidere ikke forventes imødekommet hvis der i øvrigt er
handlet som om dokumentet eksisterer, herunder at panteforholdet på anden
måde kan siges at være blevet fuldbyrdet.
Eksempel:
Som eksempel kan nævnes en transportpåtegning, hvorved en kommende
låntager giver eksempelvis en bank transport i forventet låneprovenu ved
optagelse af realkreditlån. Hvis realkreditlånet af forskellige grunde aldrig
hjemtages, kan en anmodning om godtgørelse af det anvendte pantebrevsstempel
ikke forventes imødekommet. Der er handlet og disponeret i henhold til
dokumentet, og panteforholdet får efter praksis retsvirkning ved bankens
transport i forventet låneprovenu uanset, at pantebrevslånet aldrig
hjemtages.
Det forhold, at banken alene handler som fuldmægtig for låntager i
forbindelse med lånets etablering mv. udelukker derimod ikke, at et eventuelt
godtgørelsesspørgsmål kan imødekommes.
H.4.3.2 Pantebrevet annulleres før dokumentets tinglysning (cirkulærets §
24, stk. 1, nr. 1, litra a)
Hvis dokumenter om underpant i fast ejendom og pantebreve med pant i skibe
mv., der skal registreres, annulleres inden tinglysningen eller
registreringen, er udgangspunktet, at det anvendte stempel kan godtgøres
fuldt ud, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, litra a i ovennævnte cirkulære nr. 159 af
31. juli 1969. Det er en forudsætning for godtgørelse, at det retsforhold som
dokumentet vedrører, ikke er kommet til eksistens eller, at dokumentet ikke i
øvrigt har haft retsvirkning.
- Almindelige pantebreve mv.
Disse retningslinier gælder for dokumenter om underpant i fast ejendom,
løsøre eller skibe. Omfattet er således almindelige pantebreve, herunder
sælgerpantebreve og skadesløsbreve, og realkreditpantebreve.
- Ejerpantebreve
Hvad angår godtgørelse af anvendt stempel til utinglyste ejerpantebreve
gælder, at disse pantebreves særlige karakter gør, at der stilles større krav
til beviset for, at de ikke har været anvendt.
Det er således en forudsætning for godtgørelse, at det sandsynliggøres, at
pantebrevet ikke på noget tidspunkt har været belånt. Det er af betydning, om
dokumentet indsendes til godtgørelse umiddelbart efter dets oprettelse eller
eventuelle afvisning fra tinglysning. Endvidere tillægges det betydning, hvem
der i forsøget på at få dokumentet tinglyst står som anmelder. Er der tale om
et oprettet ejerpantebrev, hvor eksempelvis en bank står som anmelder, taler
omstændighederne imod godtgørelse. Sandsynligheden taler for, at
ejerpantebrevet har været håndpantsat.
H.4.3.3 Pantebrevet annulleres efter dokumentets tinglysning (cirkulærets
§ 24, stk. 1, nr. 1, litra b)
Hvis de ovenfor behandlede pantebreve annulleres efter tinglysningen eller
registreringen er udgangspunktet, at kun 3/4 af det anvendte stempel kan
godtgøres, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, litra b i ovennævnte cirkulære fra 1969.
For overdragelsesdokumenter, jf. pkt. H.4.4 nedenfor, sondres der
imidlertid mellem tinglyst adkomst eller byrde. 3/4-begrænsningen gælder ikke
for dokumenter tinglyst som byrde.
H.4.3.3.1 Efter dokumentets tinglysning kun 3/4-godtgørelse
Konsekvensen af Østre Landsrets dom fra 4. november 1986 er, at de i 1983
indførte bestemmelser om tinglysningsafgift ikke medfører nogen ændring af
reglerne om godtgørelse af stempelafgift. Retten fastslog, at reglen om
3/4-godtgørelse fastholdes, idet det ved sagen blev antaget, at
administrationen af godtgørelsessager gennemsnitligt afstedkommer et rimeligt
og retfærdigt resultat. I sagen skulle således alene 3/4 af det anvendte
stempel til et ikke effektueret tinglyst pantebrev godtgøres (jf. Skat
1987.1.61).
H.4.3.3.2 Forudsætninger for godtgørelse - bl.a. ikke overgivet til
kreditor
Det er en forudsætning for godtgørelse, at dokumentet ikke har haft
retsvirkning eller at retsforholdet ikke på anden måde er kommet til
eksistens, jf. ovenfor. Godtgørelse er betinget af, at pantebrevet ikke har
været overgivet til kreditor eller dennes repræsentant. Undtaget er dog
realkreditpantebreve mv., hvor det er tilstrækkeligt for godtgørelse, at det
godtgøres, at lånet ikke er hjemtaget, jf. pkt. H.4.3.3.3 nedenfor.
Eksempel:
Et sælgerpantebrev er i forbindelse med en ejendomshandel blevet oprettet
og tinglyst. Som en følge af ejendomshandlens annullation kvitteres
(sælger)pantebrevet af kreditor eller dennes advokat. Eftersom
sælgerpantebrevet har været i kreditors besiddelse taler omstændighederne
imod godtgørelse, da kreditor eller dennes advokat har haft
dispositionsmulighed over dokumentet.
Var forholdet i eksemplet derimod det, at kvitteringen foregår ved, at
eksempelvis en allonge til pantebrevet fremsendes til kreditor, er
dokumentet, der bærer panteretten, ikke overgivet til kreditor.
Omstændighederne taler for at imødekomme en anmodning om godtgørelse.
Eksempel:
Endvidere kan nævnes det tilfælde, hvor en ejendomshandel ifølge
slutsedlen indgås på en fast årlig bruttoydelse, og hvor der udstedes et
(sælger)pantebrev med pålydende 50.000 kr. Af forskellige grunde -
eksempelvis som følge af forhøjet ydelse på et ejerskiftelån - fastsættes
(sælger)pantebrevets endelige pålydende kun til 10.000 kr. Det retsforhold,
som det oprindelige (sælger)pantebrev vedrører, er imidlertid kommet til
eksistens, hvorfor godtgørelse ikke kommer på tale. Nedlysningen af
(sælger)pantebrevet medfører ikke en godtgørelsesadgang. Det er således uden
betydning, at dokumentet eventuelt ikke har været overgivet til kreditor.
Sælgerpantebreve
Der kan undtagelsesvis bevilges godtgørelse til et sælgerpantebrev, selv
om sælgerpantebrevet har været kreditor i hænde. Det kan være tilfældet, når
der bevilges godtgørelse af stemplet til overdragelsesdokumentet på grund af
ejendomshandlens annullation. Det er en betingelse, at sælgerpantebrevet ikke
er blevet videresolgt eller pantsat.
H.4.3.3.3 Realkreditpantebreve mv.
For realkreditpantebreve mv. gælder en undtagelse fra betingelsen om, at
pantebreve ikke må have været overgivet til kreditor. For denne type
pantebreve er det tilstrækkeligt for godtgørelse, at det godtgøres, at lånet
ikke er hjemtaget forudsat, at dokumentet ikke har haft retsvirkning eller at
retsforholdet ikke på anden måde er kommet til eksistens.
H.4.3.3.4 Ejerpantebreve
Stemplet anvendt til tinglyste ejerpantebreve kan som altovervejende
hovedregel ikke godtgøres. Det følger af de bevismæssige vanskeligheder, der
er forbundet med at fastlægge, at et tinglyst ejerpantebrev ikke har været i
omsætning.
H.4.4 Overdragelsesdokumenter vedr. fast ejendom eller
registreringspligtigt skib
Det er udgangspunktet, at der kan ske godtgørelse, hvis aftalen ophæves
uden erstatning til nogen af parterne, og det retsforhold, som dokumentet
vedrører, i sin helhed er annulleret eller ikke er kommet til eksistens, jf.
§ 24, stk. 1, nr. 2, litra a i ovennævnte cirkulære fra 1969. Ophævelsen skal
ske inden modtagerens overtagelse af ejendommen eller skibet.
H.4.4.1 Aftalen ophæves uden erstatning (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2,
litra a)
Der ydes ikke delvis godtgørelse, hvis købesummen for en ejendom er
nedsat, eksempelvis på grund af mangler, jf. M.f.Skd. 1979, nr. 129.
Erstatning
Det er en betingelse for at følge cirkulærets retningslinier her, at der
ikke er ydet erstatning. Ved erstatning i denne sammenhæng forstås det, som
parterne indbyrdes har måttet udrede til den anden part, således at denne
stilles som om aftalen var gennemført (positiv opfyldt). En refusion til en
af parterne i anledning af den pågældendes direkte omkostninger ved aftalens
indgåelse og ophævelse betragtes ikke som erstatning.
Ophævelse inden overtagelse
Det er endvidere en betingelse, at ophævelsen af aftalen sker inden
modtageren har overtaget ejendommen. Sker ophævelsen senere end dette
tidspunkt er der tale om tiltræden/overtagelse, og en eventuel godtgørelse
skal afgøres efter retningslinierne efter bestemmelsen i cirkulærets litra c,
jf. vejledningens pkt. H.4.4.3.
Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst
Er overdragelsen blevet tinglyst gælder, at en eventuel godtgørelse
maksimeres til 3/4 af den pligtige stempelafgift. Det gælder imidlertid kun i
de tilfælde, hvor tinglysningen af overdragelsesdokumentet er sket som
adkomst. Er overdragelsesdokumentet tinglyst som byrde kan hele
stempelafgiften godtgøres. Hvis dokumentet er indført i et skibsregister
maksimeres godtgørelsen til 3/4 af stemplet. Der henvises til ovennævnte
cirkulære fra 1969, samt ændringer hertil som de følger af cirkulære nr. 175
af 21. august 1972.
H.4.4.2 Ophævelse mod erstatning (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2, litra
b)
Hvis aftalen ophæves mod erstatning til en af parterne, kan der kun
imødekommes godtgørelse, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 24,
stk. 1, nr. 2, litra b i ovennævnte cirkulære fra 1969.
Erstatning
Ved erstatning forstås i denne sammenhæng eksempelvis de tilfælde, hvor
overdrageren beholder en del af den betalte købesum. I øvrigt forstås
erstatning på samme måde som under pkt. H.4.4.1. En refusion til en part af
hans direkte omkostninger betragtes derfor ikke som erstatning på linie med
hvad der gælder efter retningslinierne i cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2,
litra a.
Særlige omstændigheder
Godtgørelse finder sted når særlige omstændigheder taler herfor. Det er
som udgangspunkt udefra kommende faktorer, der afgør om der foreligger
særlige omstændigheder som medfører, at aftalen ikke kan gennemføres. De
faktorer, der medfører at aftalen ophæves, må endvidere ikke være kendt af
parterne på tidspunktet for aftalens indgåelse. Eksempelvis kan parternes
økonomiske forhold tale for at godtgøre stemplet. Den omstændighed, at
parterne fortryder handlen, er ikke en særlig omstændighed.
Har parterne f.eks. allerede i overdragelsesdokumentet taget forbehold for
en forventet offentlig myndigheds godkendelse som ikke opnås, kan det være en
særlig omstændighed, der begrunder godtgørelse, jf. Skat 1990.1.56.
Stempelafgift skal således tilbagebetales, hvis godkendelsen alligevel ikke
gives. Dette gælder såvel den overdragelse, der må opgives som følge af den
manglende godkendelse fra myndigheden, som den tilbageoverdragelse, der ofte
vil være en nødvendig følge af, at den første overdragelse må opgives. Jf.
pkt. H.4.4.4 og godtgørelse vedrørende tilbageoverdragelsesdokumenter.
Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst
På linie med hvad der fremgår af pkt. H.4.4.1 er godtgørelsen maksimeret
til 3/4 af stempelbeløbet såfremt overdragelsesdokumentet er tinglyst som
adkomst. Er overdragelsesdokumentet kun tinglyst som byrde, er der mulighed
for, at hele stempelafgiften kan godtgøres. Er dokumentet indført i et
skibsregister er godtgørelsen maksimeret til 3/4.
H.4.4.3 Modtageren har tiltrådt ejendommen/overtaget skibet (cirkulærets §
24, stk. 1, nr. 2, litra c)
Hvis modtageren har tiltrådt ejendommen eller overtaget skibet, kan der
kun gives godtgørelse såfremt særlige omstændigheder taler for det, og
besiddelsestiden kun har været kortvarig. Disse retningslinier følger af §
24, stk. 1, nr. 2, litra c i ovennævnte cirkulære fra 1969.
H.4.4.3.1 Tiltrædelse
Udgangspunktet for spørgsmålet om godtgørelse af stempel til dokumenter
vedrørende fast ejendom er, om køberen faktisk eller retligt har tiltrådt
ejendommen, jf. M.f.Skd. 1979, nr. 79. Det kræves ikke, at begge betingelser
er opfyldt for, at godtgørelsen skal vurderes efter de her behandlede
retningslinier. Det er tilstrækkeligt, at ejendommen eksempelvis er retligt
tiltrådt, hvorfor det er uden selvstændig betydning her om køberen er flyttet
ind.
Faktisk tiltrædelse
Faktisk tiltræden foreligger f.eks., når køberen er flyttet ind i
ejendommen, og i øvrigt har rådet over ejendommen som ejer eller har udlejet
ejendommen. Faktisk tiltræden foreligger ikke når ejendommen alene har
henligget for køberens regning og risiko.
Retlig tiltrædelse
Det anses for retlig tiltrædelse, hvis køberen f.eks. har overtaget
prioritetsgælden og bogført alle udgifter og indtægter ved besiddelsen af
ejendommen i den periode, hvor der har været tinglyst et betinget skøde. Det
er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at ejendommen er retligt tiltrådt, at
overdragelsen af ejendommen er tinglyst som byrde/adkomst, jf. Østre
Landsretsdom af 18. februar 1993 (TfS 1993,108). Der skal i så fald være
supplerende retlig råden over ejendommen førend den kan siges at være retlig
tiltrådt.
H.4.4.3.2 Forudsætninger for godtgørelse
Særlige omstændigheder
Anses ejendommen som tiltrådt, er der kun mulighed for at opnå
godtgørelse, når særlige omstændigheder taler for det. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor under pkt. H.4.4.2.
Besiddelsestid kun nogle få måneder
Endvidere er det en betingelse, at besiddelsen ikke har været længere end
nogle få måneder.
Generelt gælder, at besiddelsestiden regnes fra det tidspunkt, hvor
køberen har tiltrådt ejendommen. Er dokumentet om ejendomsoverdragelsen
tinglyst, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor ejendommen ud fra en samlet
vurdering anses som retligt tiltrådt. Ved faktisk tiltræden regnes
besiddelsesperioden fra det tidspunkt, hvor køberen faktisk tiltræder det
overdragne til handelens ophævelse. Her skelnes der mellem, om der er tale om
en bebygget eller ubenyttet grund.
Ubenyttet parcel
For ubenyttede parceller gælder, at godtgørelse kan gives i tilfælde, hvor
parcellen i henhold til skødet har været overtaget i op til et år.
Eksempel:
Af en afgørelse fra skatteministeriet fremgik, at stempelgodtgørelser for
en kommunes salg af ubebyggede parceller, hvor parcellen har henligget
ubenyttet, godt kan gives, selv om parcellen har været overtaget ifølge
skødet op til et år, jf. M.f.Skd 1979, nr. 79.
Benyttet parcel
Er der tale om en benyttet parcel nedsættes besiddelsestiden til 2 - 3
måneder, jf. M.f.Skd. 1985, nr. 41.
Eksempel:
I en konkret sag var forholdene dem, at aftalen om ejendomsoverdragelsen
blev ophævet på grund af mangler, og parterne blev derfor enige om, dels at
hæve handlen, dels at køber skulle betale en erstatning til sælger på 30.000
kr. Da ejendommen havde været tiltrådt i mere end 3 måneder blev der meddelt
afslag (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 117).
Eksempel:
Endvidere henvises der til en afgørelse fra 1980, jf. omtalen i pkt.
H.4.3.1.2. Bl.a. med en begrundelse om, at køberen af en ejendom havde
besiddet denne i ca. 8 måneder, fandtes der ikke grundlag for at imødekomme
en anmodning om godtgørelse af skødestemplet (jf. M.f.Skd. 1980, nr. 82).
H.4.4.3.3 Erstatning
En eventuel erstatning mellem parterne er ikke i sig selv afgørende for om
godtgørelse kan imødekommes.
Taler omstændighederne for godtgørelse, kan en erstatning til overdrageren
af den faste ejendom eventuelt sidestilles med leje. Er dette tilfældet
gælder reglerne i lovens kap. 7, dvs. stempelsatsen udgør 1 pct., jf. afsnit
K.4.1.1. En eventuel godtgørelse af dette stempel afgøres efter reglerne
nedenfor under pkt. H.4.5.
H.4.4.3.4 Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst
På linie med hvad der gælder under pkt. H.4.4.1, gælder der også en
maksimeringsregel når ejendommen er tiltrådt af køberen. Herefter godtgøres
kun 3/4 af stemplet, når ejendommen er tinglyst som adkomst. Er
overdragelsesdokumentet vedrørende ejendommen derimod kun tinglyst som byrde,
er der mulighed for fuld godtgørelse. Det er dog under forudsætning af, at
betingelserne for at få godtgørelse er opfyldt. Registrerede dokumenter om
skibe kan kun godtgøres med 3/4.
H.4.4.4 Tilbageskødningsdokument (§ 29, stk. 2, jf. cirkulærets § 24, stk.
2)
Et tilbageskødningsdokument, der er stempelpligtigt som
overdragelsesdokument efter § 34, kan normalt fritages for afgift, såfremt
der er fundet grundlag for at godtgøre afgiften til det oprindelige
overdragelsesdokument (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 79). Det følger af lovens § 29,
stk. 2.
Når der ikke er grundlag for at godtgøre stemplet til
overdragelsesdokumentet, er der heller ikke grundlag for at fritage
tilbageskødningsdokumentet. Der henvises til Ombudsmandens udtalelse i en sag
om, at bestemmelsen i stempellovens § 29 må (jf. ordet "også" i
stk. 2) forstås således, at et tilbageskødningsdokument alene kan fritages
for afgift efter stk. 2, såfremt der efter stk. 1 er grundlag for at godtgøre
afgiften til det oprindelige dokument (jf. M.f.Skd 1976, nr. 56).
Et dokument om overdragelse af en fast ejendom til en tidligere ejer
betragtes ikke som tilbageførsel, hvis der er gået mere end 1 år siden den
pågældende overdrog ejendommen, og køberen i denne periode har haft adkomst
tinglyst på ejendommen.
Det fremgår af en afgørelse, at et tilbageskødningsdokument, der var
udstedt mere end 4 år efter hoveddokumentet, ikke kunne fritages for
stempelafgift (jf. M.f.Skd. 1976, nr. 56).
Forbehold om offentlig myndigheds godkendelse
Sker tilbageførslen som følge af en manglende offentlig myndigheds
godkendelse med forbehold herom i skødet, og er der givet godtgørelse til den
overdragelse, der måtte opgives som følge af den manglende godkendelse,
medfører det, at der også gives godtgørelse for
tilbageoverdragelsesdokumentet (jf. Skat 1990.1.56). Overskrides ovennævnte
frist på 1 år som følge af den manglende godkendelse, kan der også ses bort
herfra.
H.4.5 Andre dokumenttyper (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 3 og 4)
Godtgørelse af stempel, der er anvendt til andre dokumenter end de ovenfor
nævnte pantebreve og overdragelsesdokumenter, afgøres efter de
retningslinier, der følger af § 24, stk. 1, nr. 4 i cirkulæret fra 1969
(skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969, som ændret ved
cirkulære nr. 175 af 21. august 1972.
Disse retningslinier gælder således bl.a. for pantedokumenter, der ikke
skal tinglyses for at opnå retsbeskyttelse, dokumenter om brugsrettigheder,
dokumenter om anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder, entreprisekontrakter,
dokumenter om selskabsforhold, gældsbreve og dokumenter om
sikkerhedsstillelse, veksler og forsikringsdokumenter.
Efter praksis godtgøres der ikke stempel, når et testamente annulleres.
Dette stempel godtgøres efter administrativ praksis ikke. Det skyldes, at et
testamente er en ensidig viljeserklæring. Jf. endvidere § 24, stk. 1, nr. 3 i
ovennævnte cirkulære fra 1969.
H.4.5.1 Forudsætninger for godtgørelse - ingen retsvirkninger
Godtgørelse som følge af annullation kan som udgangspunkt kun bevilges,
når den aftale som dokumentet vedrører, ikke har haft retsvirkninger for
nogen af parterne.
Det er ikke selvstændigt afgørende for godtgørelsesadgangen, om
dokumentets annullation afføder erstatning eller ej. Praksis er restriktiv,
når en part har fået erstattet den positive opfyldelsesinteresse. Praksis er
som det er tilfældet ovenfor under pkt. H.4.4.1 mindre restriktiv, når der
enten ikke er ydet erstatning, eller når der alene er ydet en part refusion
af dennes direkte omkostninger ved aftalens indgåelse og ophævelse.
Er retsvirkningen af den ophævede aftale åbenbart ubetydelige, bevilges
der efter omstændighederne hel eller delvis godtgørelse.
Tinglysning udelukker som regel godtgørelse
Foreligger der et dokument, der er tinglyst inden annullationen, bevilges
der normalt ikke godtgørelse. Dokumenter der er tinglyst, anses som
udgangspunkt for at være kommet så langt i etableringsfasen, at det ofte
medfører, at retsforholdet er kommet til eksistens. Er der tale om sådanne
omstændighederne, at godtgørelse af dokumentets stempel, trods tinglysning
bør imødekommes, kan højst 3/4 af stemplet godtgøres. Dette kan eksempelvis
gælde for lejekontrakter, der tinglyst forud for annullationen.
Såfremt der er betalt stempel i henhold til et dokument om opdeling i
ejerlejligheder ved dokumentets indlevering til tinglysning, kan afgiften
normalt godtgøres efter anmodning, når dokumentet afvises fra tinglysning,
eller den allerede foretagne tinglysning af opdelingen i ejerlejligheder
slettes af tingbogen (jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 89 af 15. april
1977).
Eksempel:
Garanti, der overgives til den sikrede:
Skatteministeriet meddelte afslag på godtgørelse af anvendt stempel i et
tilfælde, hvor en garantierklæring var stillet af en dansk bank over for et
tysk firma. Garantien var ifølge klageren - ved en fejltagelse - udstedt til
et forkert firma, men da garantien havde været overgivet til den sikrede,
fandtes der ikke grundlag for at godtgøre stemplet (jf. M.f.Skd. 1985, nr.
68).
Eksempel:
Ophævelse af forsikringspolice:
Et forsikringsselskab modtager i henhold til en annonce i dagspressen en
begæring om at forsikre en bestemt interesse. Selskabet udsteder en
forsikringspolice, og der indtræder stempelpligt på udstedelsestidspunktet.
Den formodede forsikringstager ønsker alligevel ikke den pågældende
forsikring, og sender efter stempelfristens udløb policen retur til
forsikringsselskabet med anmodning om annullation. Stemplet i henhold til
policen godtgøres ikke. Forsikringsaftalen er kommet til eksistens,
dokumentet er overgivet til forsikringstageren, og forsikringen har været i
kraft, jf. at forsikringsselskabet sædvanligvis har haft overtaget risikoen,
jf. forsikringsaftalelovens § 11.
H.4.6 Stempelfritagelse (§ 29, stk. 4)
Foreligger der et ustemplet dokument, der opfylder betingelserne efter §
29 for godtgørelse, kan stempelmyndigheden tillade, at dokumentet forbliver
ustemplet, jf. reglen i § 29, stk. 4.
Reglen har baggrund i det synspunkt, at der ikke opretholdes et
stempelkrav for et ustemplet dokument på et tidspunkt, hvor forudsætningerne
for godtgørelse er tilstede.
H.5 Praktiske forhold
H.5.1 Ombytning af stempelmærker (§ 27, stk. 1)
Ønsker den stempelpligtige at ombytte stempelmærker efter § 27, stk. 1,
sker henvendelsen til de stempelforhandlere, som er nævnt i § 22, stk. 1, jf.
afsnit F.3.2. Det følger af § 9 og § 13 i Skatteministeriets bekendtgørelse
nr. 539 af 30. juni 1993.
H.5.2 Udbetaling af godtgørelse for uudnyttede stempelmærker (§ 27, stk.
2)
Anmodning om godtgørelse vedrørende uudnyttede stempelmærker, samt
stempelmærker der er anvendt til dokumenter, der ikke er underskrevet,
indsendes til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup (jf. § 27, stk. 2).
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup forestår herefter udbetalingen af
godtgørelsen, jf. § 14 i ovennævnte bekendtgørelse.
H.5.3 Indsendelse af dokument til rette stempelmyndighed
Anmodning om godtgørelse efter §§ 28, 29 eller 36 skal ske til den
stempelmyndighed inden for hvis område den pågældende part eller dennes
fuldmægtig har bopæl eller forretningssted. Ved fast ejendom indsendes
anmodningen til den stempelmyndighed inden for hvis område ejendommen er
beliggende. Er der oprindeligt fastsat stempelafgift af en anden
stempelmyndighed skal begæringen indsendes dertil, jf. § 1, stk. 2 i
bekendtgørelsen fra 1993.
H.5.4 Udbetaling af godtgørelse
Udbetalingen af godtgørelse finder sted hos den told- og skatteregion, der
administrerer den enkelte stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. § 1,
stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse, samt dennes bilag 1.
H.5.5 Procedureregler (ved indsendelse og eventuel returnering af
dokument)
Godtgørelse efter bestemmelserne i §§ 28, 29 og 36 og stempelfritagelse
efter § 29, stk. 4 gives normalt kun mod indsendelse af det pågældende
dokument til stempelmyndigheden. For eksempelvis forsikringsselskaber kan man
forestille sig, at anden dokumentation kan være tilstrækkeligt, jf. reglen i
§ 29, stk. 5, 2. pkt. Er dokumentet bortkommet, kan der ske godtgørelse, når
de fornødne oplysninger om dokumentets indhold afgives, ske godtgørelse. Det
er en forudsætning, at det på tilfredsstillende vis godtgøres hvornår, og med
hvad dokumentet er stemplet, jf. § 26, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære
nr. 159 af 31. juli 1969.
Når godtgørelse/fritagelse er givet efter § 29 - og dokumentet forefindes
- udleveres dokumentet ikke, jf. § 26, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra
1969.
Ved godtgørelse efter § 28 og § 36 returneres dokumentet til ansøgeren
igen, jf. ovennævnte cirkulæres § 26, stk. 3. Vedrørende godtgørelse efter §
36 henvises der til afsnit K.1.3.2.2.2 (vedr. godtgørelse af en ufyldestgjort
panthavers skødestempel).
Krav om påtegning (ved godtgørelse efter § 28 og § 36)
Ved godtgørelse efter § 28 og § 36 påføres dokumentet en bestemt påtegning
som fremgår af § 26, stk. 3 i ovennævnte cirkulære fra 1969. Påtegningen
angiver hvor meget af dokumentets stempel der er godtgjort.
H.6 Klageprocedurer ved godtgørelsessager (§ 30)
Stempelmyndighedens afgørelser om godtgørelse efter § 28 og § 29 kan
påklages til Told- og Skattestyrelsen. Det fremgår af § 30. Det skal ske
inden 4 uger fra det tidspunkt den stempelpligtige får kundskab om den
afgørelse, der ønskes påklaget. Reglerne i § 26 finder tilsvarende
anvendelse.
Af § 30 følger endvidere, at reglen i § 26, stk. 2 alene finder anvendelse
på afgørelser truffet i henhold til § 28. En sådan afgørelse, der baserer sig
på et retskrav, kan således inden 4 uger indbringes for domstolene eller
begæres indbragt ved skatteministeriets foranstaltning. Afgørelser truffet
efter § 29 kan også indbringes for domstolene, men det følger alene af
almindelige processuelle regler.
H.7 Forældelse i forbindelse med godtgørelse
Godtgørelseskravene efter § 27 og § 28 forældes som tilbagesøgningskrav
efter 1908-loven (lov nr. 274 af 22. december 1908). Forældelsen regnes fra
stemplingsdagen, når stempelmyndigheden ikke har medvirket i
stempelberigtigelsen, og fra resolutionstidspunktet, når stempelmyndigheden
har medvirket.
Der bevilges ikke godtgørelse efter § 29, hvis anmodningen indgives mere
end 5 år efter at afgiften er betalt, jf. § 24, stk. 4 i cirkulære nr. 159 af
31. juli 1969.
Krav på godtgørelse efter § 36 er omfattet af den 20-årige
forældelsesregel (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 111).
I. Fritagelse for stempelpligt
Stempelloven indeholder regler om, at visse typer af dokumenter er
stempelfri. Reglerne fremgår dels af enkeltbestemmelser i lovens enkelte
kapitler, dels af fritagelsesbestemmelser samlet i lovens afsnit III, jf.
kap. 16 (§§ 79 - 87A).
I.1 Enkeltstående fritagelsesbestemmelser
Vejledningen behandler nedenfor (som udgangspunkt paragrafvis) de enkelte
fritagelsesbestemmelser. De bestemmelser, der har en naturlig tilknytning til
vejledningens emner i speciel del (afsnittene K - R) behandles i relation til
det konkrete emne.
I.1.1 Dokumenter om brugsrettigheder
Leje af bankbokse mv. (§ 46, stk. 4, nr. 1)
Dokumenter om leje af bokse i banker, sparekasser og lignende er
stempelfri, jf. § 46, stk. 4, nr. 1.
Brugsret til gravsteder mv. (§ 46, stk. 4, nr. 2)
Dokumenter om brugsret til gravsteder, herunder begravelsesbreve og
gravstedsskøder, er stempelfri, jf. § 46, stk. 4, nr. 2.
Fremmed stats erhvervelse/leje af embedsboliger (§ 79, stk. 2)
Dokumenter, hvorved en fremmed stat erhverver eller lejer fast ejendom til
brug som embedslokaler, kan passere stempelfrit. Det samme kan være
tilfældet, når den faste ejendom skal anvendes som bolig for ansatte (med
familie) ved den pågældende stats diplomatiske eller konsulære
repræsentationer. Det følger af § 79, stk. 2.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at fritagelse alene kan opnås under
forudsætning af gensidighed staterne imellem. Forudsætningen opfyldes, dersom
det dokumenteres, at den pågældende stat yder en tilsvarende begunstigelse
over for Danmark, eller hvis staten har tiltrådt Wienerkonventionen af 18.
april 1961 om diplomatiske forbindelser.
Stempelfritagelsesreglen har i et konkret tilfælde fundet anvendelse på en
lejekontrakt om leje af lokaler til brug for EU-Kommissionen, jf. M.f.Skd.
1979, nr. 85.
- Told- og Skatteregion Høje-Taastrup træffer afgørelse i 1. instans
Anmodning om stempelfritagelse, hvori der redegøres for ejendommens
anvendelse, indsendes sammen med originaldokumentet til Told- og Skatteregion
Høje-Taastrup. Regionen træffer stempelafgørelse i 1. instans. Dokumentet
påtegnes af regionen med fritagelse for stempelafgift efter § 79, stk. 2.
Klage over afslag kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.
I.1.2 Dokumenter om sikkerhedsstillelse (§ 62, stk. 1, nr. 5 - 12)
Af § 62, stk. 1, nr. 5 - 12 fremgår en række stempelfritagelsesregler
vedrørende dokumenter om sikkerhedsstillelse. Hensigten med flere af reglerne
er, at ligestille danske og udenlandske virksomheder. Nedenfor redegøres der
kortfattet for de enkelte bestemmelser.
I.1.2.1 Told- og forbrugsafgifter
Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten for told- og
forbrugsafgifter til den danske stat er stempelfri, jf. § 62, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det samme er tilfældet med
dokumenter om sikkerhedsstillelse over for en anden stat, der er medlem af
Den Europæiske Union (EU), vedrørende de nævnte afgifter.
I.1.2.2 Den europæiske Unions (EU's) landbrugsordninger og stålordninger
Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med
administrationen af EU's landbrugsordninger er stempelfri, jf. § 62, stk. 1,
nr. 6.
Af pkt. 10 i Skatteministeriets cirkulære nr. 161 af 2. juli 1973 fremgår
det, at fritagelsen bl.a. gælder (garanti)dokumenter, der stilles til
sikkerhed for opfyldelse af licensvilkårene vedrørende ind- og udførsel af
landbrugsvarer over unionens ydre grænser.
Bestemmelsen er endvidere anvendelig på den garanti, der skal stilles af
køberen i henhold til en EU-forordning for overholdelse af køberens
forpligtelse til at føre skummetmælkspulver, indkøbt fra
EU-interventionslager, ud over EU's ydre grænser (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 23).
I.1.2.3 Domstolene
Sikkerhedsdokumenter over for domstole (herunder foged- og skifteretter)
er stempelfri. Hvorvidt der foreligger sikkerhedsstillelse overfor domstole,
afgøres efter de almindelige processuelle regler. Stempelfritagelsen fremgår
af § 62, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen finder anvendelse ved
sikkerhedsstillelse, der afkræves rekvirenten ved arrest eller fogedforbud og
af auktionskøberen ved tvangsauktion.
I.1.2.4 Patienter på sygehuse mv.
Dokumenter om sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for
patienter på sygehuse, plejehjem og lignende er stempelfri, jf. § 62, stk. 1,
nr. 8.
I.1.2.5 Særlig råstofudvinding
Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med
administrationen af to love vedrørende råstofudvinding er stempelfri. Det
gælder i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat. Stempelfriheden følger af § 62, stk. 1, nr. 9. Der er tale om
garantidokumenter i forbindelse med udstedelse af tilladelse til
efterforskning og indvinding af kulbrinter.
I.1.2.6 Rettigheder i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland
Det sikkerhedsdokument, som en rettighedshaver efter lov om mineralske
råstoffer i Grønland stiller over for enten staten eller Grønlands
hjemmestyre, er stempelfrit efter reglen i § 62, stk. 1, nr. 10. Der er tale
om sikkerhedsstillelse for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til
eksempelvis en koncession.
I.1.2.7 Forpligtelser i forbindelse med eneretsbevilling efter lov om
naturgasforsyning
Dokumenter, der stiller sikkerhed for forpligtelser, som påhviler
indehaveren af en eneretsbevilling, kan være stempelfri efter reglen i § 62,
stk. 1, nr. 11. Det er en forudsætning for stempelfriheden, at
eneretsbevillingen er udstedt efter lov om naturgasforsyning vedrørende den
af loven omfattede virksomhed.
I.1.2.8 Særlige ejerpantebreve
Efter lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med
firmapensionskasser skal der føres register over de aktiver, der modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser. For at øge muligheden for at fast ejendom
kan indgå blandt aktivmassen, er der stempelfrihed for sikkerhedsstillelse
udstedt i form af ejerpantebreve, jf. § 131, stk. 5 og § 49, stk. 4 i
førnævnte love. Det er en betingelse for stempelfriheden, at det enkelte
ejerpantebrev er påført en erklæring fra forsikringsselskabet/pensionskassen
om, at dokumentet er stempelfrit efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12.
Ophører ejerpantebrevet med at være registreret som nævnt i bestemmelserne,
ophører stempelfriheden ligeledes, og ejerpantebrevet skal stemples efter de
almindelige regler. Det følger af § 62, stk. 1, nr. 12.
I.1.3 Kautioner og garantier, der ydes af staten i forbindelse med
eksportkredit mv. (§ 62, stk. 2)
Kautioner og garantier er som udgangspunkt stempelpligtige efter de
almindelige regler. Dette gælder endvidere dokumenter, der oprettes i
forbindelse med eksportkredit mv. Kautioner og garantier, der udstedes af
private virksomheder i forbindelse med eksportkredit mv., er således
stempelpligtige. De nedennævnte kautioner og garantier, der ydes af staten i
forbindelse med eksportkredit mv., er dog stempelfri. Det følger af reglen i
§ 62, stk. 2.
Kautioner og garantier, der ydes af staten i medfør af § 2 og § 3 i lov om
eksportkredit, er stempelfrie. Det følger af § 62, stk. 2, 1. pkt., 1. led.
Afledt af lov om eksportkredit ydes garanti i form af forsikring fra A/S EKR
ved Erhvervsfremmestyrelsen, hvorimod kautionerne ydes af Danmarks
Erhvervsfond ved Erhvervsfremmestyrelsen.
Stempelfri er endvidere investeringsgarantier, der ydes af
udenrigsministeren i henhold til § 8 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde. Det følger af § 62, stk. 2, 1. pkt., 2. led. Garantien,
der kan sammenlignes med garanti vedrørende lov om eksportkredit, kan ydes
til danske virksomheder bl.a. mod tab i forbindelse med direkte
nyinvesteringer i udviklingslande.
I.1.4 Dokumenter der udstedes som led i Dansk Eksportfinansieringsfonds
eksportfinansiering (§ 62, stk. 3)
Dokumenter, der udstedes som led i Dansk Eksportfinansieringsfonds
eksportfinansiering, er stempelfri. Det gælder dels de dokumenter, der i
forbindelse med eksportfinansieringen udstedes til/af fonden, dels dokumenter
vedrørende kaution og anden sikkerhedsstillelse, der måtte udstedes i samme
forbindelse. Det følger af § 62, stk. 3.
Stempelfriheden gælder således som udgangspunkt de dokumenter, der
oprettes mellem den danske eksportørs pengeinstitut/finansier og Dansk
Eksportfinansieringsfond. Pengeinstituttets lånetilsagn til eksportøren og
pengeinstituttets efterfølgende finansiering af lånetilsagnet i Dansk
Eksportfinansieringsfond medfører, at dokumenter, gældsbreve mv. kan udstedes
mellem pengeinstitut og eksportør. Sådanne dokumenter er tillige omfattet af
stempelfriheden (efter § 62, stk. 3, 1. pkt.) forudsat, at dokumenterne er
forsynet med behørig påtegning om lånets anvendelse (jf. TOLD-SKAT Nyt
1992.1.6).
De dokumenter, der oprettes af eksportøren som sikkerhed for lånetilsagnet
fra pengeinstituttet/finansieren, er endvidere stempelfri efter bestemmelsens
stk. 3, 2. pkt. Der henvises til ovennævnte afgørelse fra 1992.
Stempelfriheden er betinget af, at dokumenterne er forsynet med følgende
påtegning, der underskrives af det pågældende pengeinstitut:
"Dokumentet er udstedt som sikkerhedsstillelse for
eksportfinansiering, der refinansieres i Dansk Eksportfinansieringsfond, jf.
stempellovens § 62, stk. 3, 2. pkt., og kan alene tjene til sikkerhed for
sådan finansiering".
I.1.5 Låne- og kautionsdokumenter til Danmarks Skibskreditfond eller A/S
Dansk Skibsfinansiering (§ 62, stk. 4)
Danmarks Skibskreditfond er en selvejende institution, der ejer
datterselskabet Aktieselskabet Dansk Skibsfinansiering 100 pct. Dokumenter,
det være sig både låne- og kautionsdokumenter, der udstedes af danske
skibsværfter til enten skibskreditfonden eller datterselskabet i forbindelse
med finansieringen af skibsværftets eksportordrer, er stempelfri. Det følger
af § 62, stk. 4.
I.1.6 Byggelån og lån mod håndpant (§ 62, stk. 5 og 6)
Dokumenter om byggelån, der sikres ved håndpant, er stempelfri efter
reglen i § 62, stk. 5, jf. afsnit R.1.3. Dokumenter om lån mod håndpant, som
banker, sparekasser eller fondsbørsvekselerere som led i deres virksomhed
optager i banker og sparekasser, er stempelfri efter reglen i § 62, stk. 6,
jf. afsnit R.1.4.
I.1.7 Oprettelse i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond
ydet med statsgaranti
Stempelfri er også dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk
Landbrugs Realkreditfond ydet med statsgaranti vedrørende høsttabslån. Det
følger af § 62 A. Det samme er tilfældet med dokumenter oprettet i
forbindelse med tilsvarende lån ydet med statsgaranti vedrørende
gældssaneringslån. Denne stempelfrihed følger af § 62 B.
Garanti for høsttabslån (§ 62 A)
Når der oprettes dokumenter i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, er disse dokumenter stempelfri, når lånet ydes med
statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende
høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, jf. § 62 A, stk. 1.
Nødvendige erklæringer
Stempelfriheden er betinget af, at dokumentet er påført en erklæring fra
Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut, jf. § 62 A, stk. 2, og
TOLD-SKAT Nyt 1993.5.171.
Erklæringen kan af Dansk Landbrugs Realkreditfond afgives uden særskilt
underskrift og datering, hvis den gives følgende udformning og placering:
"Erklæring om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A.
Dansk Landbrugs Realkreditfond erklærer, at nærværende dokument er
oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om
statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte
jordbrugere. Dokumentet kan ikke tjene som sikkerhed for andre lån.".
Erklæringen skal være placeret på dokumentets forside. Placeringen skal
være adskilt fra dokumentets øvrige forsidetekst.
Såfremt erklæringen om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A afgives af
et pengeinstitut, skal erklæringen have den oven for anførte udformning og
placering. Endvidere skal det fremgå af erklæringen, hvilket pengeinstitut
der har afgivet den, og erklæringen skal være dateret og underskrevet.
Berigtigelse af erklæring
Dansk Landbrugs Realkreditfond kan indtil 4 måneder efter et dokuments
oprettelse afgive eller berigtige den ovenfor nævnte erklæring, der er
nødvendig for stempelfritagelse. Et eventuelt afledt godtgørelseskrav skal
afgøres efter reglen i § 28, jf. afsnit H.3. Det samme gælder for erklæring
berigtiget af pengeinstitutter. Det følger af § 62 A, stk. 3.
Indtrædelse af stempelpligt
Hvis et dokument, der tidligere har opfyldt betingelserne for
stempelfrihed, ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med
statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende
høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, er dokumentet stempelpligtigt efter
lovens almindelige regler.
Garanti for gældssaneringslån (§ 62 B)
Når der oprettes dokumenter i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, er disse dokumenter stempelfri, når lånet ydes med
statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til
jordbrugere, jf. § 62 B, stk. 1.
Stempelfriheden er betinget af, at det enkelte dokument er påført en
erklæring fra enten Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut,
jf. bestemmelsens stk. 2. Hvad angår erklæringens formulering, muligheden for
berigtigelse af erklæringen, samt en eventuel godtgørelsessituation, henvises
der til ovenfor, idet § 62 A og § 62 B på disse punkter er identisk
formuleret.
I.1.8 Stempelbegunstigelse iht. anden lovgivning
En række stempelbegunstigelser afledt af anden lovgivning følger af § 90,
stk. 3.
I.2 Fritagelsesbestemmelser i lovens afsnit III (kap. 16)
I lovens afsnit 3, jf. kapitel 16 (§§ 79 - 87 A) omhandles regler om
dokumenters fritagelse for stempelpligt.
Som udgangspunkt gælder de sædvanlige stempelregler, når staten eller en
kommune er part. §§ 79, 80 og 81 indeholder særlige regler om stempelfrihed,
når staten mv. er part.
I.2.1 Dokumenter oprettet mellem den danske stat og en fremmed stat (§ 79,
stk. 1, nr. 1)
Dokumenter, der oprettes mellem den danske stat og en fremmed stat, er
stempelfri. Det følger af § 79, stk. 1, nr. 1. Stempelfriheden er betinget
af, at den danske stat og en fremmed stat udgør retsforholdets parter.
I.2.2 Omlægning af opgavefordeling mellem stat, amtskommune eller kommune
(§ 79, stk. 1, nr. 2)
Dokumenter, der udstedes af stat, amtskommune eller kommune til
gennemførelse af en omlægning af opgavefordelingen mellem staten,
amtskommunerne og primærkommunerne, er stempelfri. Det følger af § 79, stk.
1, nr. 2. Det er en betingelse for stempelfriheden, at omlægningen er
foreskrevet i lovgivningen og, at parterne i oprettede dokumenter er stat,
amtskommune eller primærkommune.
Hvorvidt parterne opfylder det subjektive identitetskrav i bestemmelsen
beror på en konkret vurdering. Er den ene part eksempelvis et I/S, hvor
staten deltager sammen med andre, er dokumentet ikke stempelfrit.
Undtagelsesbestemmelsen undergives ikke en udvidende fortolkning, jf.
udtalelse fra Højesteret i dom af 24. oktober 1979 (UfR 1979.1013 H).
Eksempel:
Afledt af en gennemførelse af bistandsloven §§ 96 - 100 blev
døgninstitutioner for børn og unge overdraget fra en selvejende institution
til en amtskommune. Dokumenter, der udstedtes i anledning af overdragelsen,
ansås ikke for omfattet af § 79, stk. 1, nr. 2. Det samme gjorde sig gældende
for de gældsovertagelsesdeklarationer, der udstedtes ved samme anledning (jf.
M.f.Skd. 1979, nr. 126).
I.2.3 Overdragelse af formuegoder til en statsinstitution (§ 79, stk. 1,
nr. 3)
Dokumenter om overdragelse af formuegoder til en statsinstitution er
stempelfri. Det følger af § 79, stk. 1, nr. 3. Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at stempelfriheden også gælder for dokumenter om stiftelse af
brugsrettigheder eller lignende rettigheder for en statsinstitution.
Overdragelse til eje
Bestemmelsen omfatter overdragelse til eje. Stiftelse af en isoleret
panteret er ikke omfattet af bestemmelsen. Indgår sikkerhedsstillelsen
imidlertid som en del af aftalen om eksempelvis levering af formuegoder, er
sikkerhedsstillelsen dog også stempelfri i medfør af § 79, stk. 1, nr. 3. Der
henvises til et konkret tilfælde, hvor en bankgaranti, som en vareleverandør
stillede for opfyldelsen af sine forpligtelser efter en købekontrakt med en
statsinstitution, blev anset for stempelfri (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 25).
Parterne
Det er en betingelse for stempelfriheden, at overdragelsen sker til en
statsinstitution. Det er ikke en betingelse, at statsinstitutionen
nødvendigvis er part i retsforholdet.
Hvorvidt der foreligger en statsinstitution afhænger af en konkret
vurdering. Momenter, der kan tale for en statsinstitution, er, om ministeren
udpeger bestyrelsesmedlemmer, om virksomheden er underlagt rigsrevisionen mv.
Imod en statsinstitution kan tale momenter som; om virksomheden er en
selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, om aktie- eller
anpartsreglerne finder anvendelse, om formuen holdes adskilt fra statens
formue, om virksomheden skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, om regnskabsaflæggelsen sker efter reglerne i aktie- og
anpartsloven mv.
Eksempler:
Eksempler på statsinstitutioner er statens departementer og styrelser. De
såkaldte særlige forvaltningssubjekter, der kendetegnes ved, at de har egne
rettigheder og forpligtelser, er ofte ikke i stempelretlig henseende
statsinstitutioner. Som eksempel herpå kan nævnes Danmarks National Bank,
Københavns Havn samt Fiskeri Banken. Private selvejende institutioner anses
heller ikke for statsinstitutioner, selv om de modtager 100 pct. statsstøtte.
I.2.4 Udførelse af arbejde for en statsinstitution (§ 79, stk. 1, nr. 4)
Dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution er stempelfri,
når statsinstitutionen er part i retsforholdet, jf. § 79, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen omfatter arbejdsopgaver udført for en statsinstitution når
sidstnævnte er direkte part i retsforholdet.
I det omfang der eksempelvis for en entreprenørkontrakt stilles garanti af
entreprenøren for opfyldelsen af sine forpligtelser efter kontrakten, er også
garantien stempelfri. Garantien anses som en del af aftalen om arbejdets
udførelse, jf. M.f.Skd. 1972, nr. 127.
I.2.5 En anden stats erhvervelse/leje af embedsboliger (§ 79, stk. 2)
Dokumenter om en anden stats erhvervelse/leje af embedsboliger kan være
stempelfri efter reglen i § 79, stk. 2. Der henvises til pkt. I.1.1.
I.2.6 Betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb (§ 80)
Dokumenter, der udstedes til den danske stat eller danske kommuner
vedrørende betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb, er stempelfri.
Stempelfriheden gælder, hvad enten der stilles sikkerhed eller ej. Det følger
af reglen i § 80.
Bestemmelsen er anvendelig i skatteefterbetalingssager. Der skal ikke
betales stempel af selve forliget om skat eller bøde. Bliver der stillet
sikkerhed for beløbet, er sikkerhedsdokumentet ikke stempelpligtigt. Ordet
"skat" omfatter også afgifter af skattemæssig karakter, såsom
arveafgift, told- og forbrugsafgifter og frigørelsesafgift.
I.2.7 Stempelfri finansieringsdokumenter mv. (§ 81, stk. 1)
Dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske stats- eller
kommunelån, er stempelfri efter reglen i § 81, stk. 1, nr. 1. Der henvises
til afsnit R.1.7.
Lånedokumenter vedrørende Københavns Havn (§ 81, stk. 1, nr. 2)
Lånedokumenter vedrørende lån optaget af Københavns Havn er stempelfri i
medfør af reglen i § 81, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen er en følge af, at
Københavns Havn ikke er en statsinstitution, der er fritaget efter § 79, stk.
1. Københavns Havn betragtes som en selvejende institution.
Lånedokumenter udstedt af elværker, havne mv., hvor lånene garanteres af
stat/kommune (§ 81, stk. 1, nr. 3)
Lånedokumenter, som udstedes af gas-, vand- eller elværker eller lignende,
eller af havne eller koncessionerede virksomheder, er stempelfri, hvis de
garanteres af den danske stat eller en kommune. Det følger af § 81, stk. 1,
nr. 3.
Låndokumenter udstedt af regionale gasdistributionsselskaber er
stempelfri, hvis der er tale om interessentskaber med kommunerne som
ansvarlige deltagere.
Stempelfri er også lån, som er ydet mod kommunegaranti til etablering af
forskellige kollektive energiforsyningsanlæg, jf. Skat 1987.3.221.
Kirkelige lånedokumenter (§ 81, stk. 1, nr. 4)
Dokumenter om lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og
præsteembeder er stempelfri efter reglen i § 81, stk. 1, nr. 4.
I.2.8 Offentlige lånedokumenter som massegældsbreve (§ 81, stk. 2)
Som udgangspunkt er en overdragelse af et dokument stempelpligtig, uanset
om selve det overdragne dokument er stempelfrit eller stempelpligtigt.
Overdragelsen er alene stempelfri, når det følger af loven.
Transport på/overdragelse af massegældsbreve er stempelfri når gældsbrevet
er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 1. Det følger af § 81, stk. 2. Stempelfrihed
ved transport/overdragelse af andre ihændehaverobligationer, der ikke er
massegældsbreve, omtales i afsnit R.3.4 vedrørende § 59, stk. 2.
I.2.9 Indenretlige forlig (§ 82)
Forlig, der indgås for domstole, er stempelfri, jf. § 82. Bestemmelsen
omhandler kun retsforlig, dvs. forlig indgået for domstole, herunder foged-
og skifteretter. Hvorvidt et forlig er indgået for en domstol afgøres efter
de almindelige processuelle regler. Hvad angår stempling af udenretlige
forlig henvises der til afsnit R.1.1.
I.2.10 Forlig vedrørende frivillig afståelse af fast ejendom mv. (§ 83)
Forlig mv. i sager om afståelse af ejendom, fredning, landvinding,
vandafledning mv., der indgås for den myndighed, der i mangel af mindelig
ordning skulle træffe afgørelse, eller tilføres myndighedens protokol, er
stempelfri. Det følger af § 83, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler foranstaltninger, der skyldes samfundsmæssige
hensyn, og som derfor om fornødent bliver tvangsmæssigt iværksat. Det er en
betingelse for stempelfrihed for forligene og de dertil sluttede dokumenter,
at der for den pågældende myndighed er en aktuel hjemmel til (i mangel af en
mindelig ordning) at træffe afgørelse ved kendelse eller beslutning. Det er
ikke tilstrækkeligt, at det må antages, at der vil blive rejst fredningssag,
hvis ejeren ikke af egen drift pålægger ejendommen en servitut.
Det er kun de dokumenter, der er en direkte følge af den mindelige
ordning, der er stempelfri.
Dokumenter til gennemførelse af afgørelsen, overenskomsten eller forliget
er ligeledes stempelfri, jf. § 83, stk. 2.
Eksempel:
Dokumenter, hvorved en kommune overdrager eksproprierede grunde og
bygninger til et saneringsselskab med hjemmel i saneringslovens § 22, er
stempelfri efter bestemmelsens stk. 2 (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 126). Det
følger endvidere af meddelelsen fra 1977, at dokumenter, hvorved et
saneringsselskab overdrager ejendomme som ikke eksproprierede af kommunen,
men som det er nødvendigt for saneringsselskabet at råde over i henhold til
en saneringsplan, ligeledes er stempelfri efter bestemmelsen.
Eksempel:
Derimod er et skadesløsbrev, som et saneringsselskab udsteder til en
kommune til sikkerhed for lån til afholdelse af saneringsudgifter, ikke
stempelfrit (jf. M.f.Skd. 1978, nr. 60).
I.2.11 Gaver til anerkendte trossamfund mv. (§ 84, stk. 1)
Gaver til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder og
til anerkendte trossamfund er stempelfri. Det følger af § 84, stk. 1.
Hvorvidt et trossamfund er anerkendt afhænger af Kirkeministeriets
godkendelse. Bestemmelsen er en legal stempelfritagelse, hvorfor de
omhandlede institutioner har et retskrav på stempelfrihed.
I.2.12 Gaver til almennyttige/almenvelgørende foreninger mv. (§ 84, stk.
2)
Efter reglen i § 84, stk. 2 er dokumenter om gaver til foreninger mv. helt
eller delvis stempelfri når foreningens formål er af almenvelgørende eller
anden almennyttig karakter.
Stempelfriheden omfatter gaver til foreninger, selskaber, legater,
stiftelser og andre institutioner med ovennævnte formål/karakter.
Bestemmelsen i § 84, stk. 2 beror på en skønsmæssig vurdering.
Almennyttigt formål
Ved vurdering af om der foreligger en forening mv., der har et
almennyttigt formål, kan der tages udgangspunkt i ligningslovens § 8 A. Er
foreningen omfattet af bestemmelsen, kan der gives stempelfrihed. Der
henvises til Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994 - 7, hvori nævnes de
enkelte foreninger, der er omfattet af § 8 A. Der er endvidere tale om et
almennyttigt formål, hvis skattepligten helt eller delvist er bortfaldet
efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, der vedrører foreninger mv. med et
vedtægtsmæssigt formål, som er almenvelgørende eller almennyttigt.
Herudover er det muligt, at andre foreninger mv. kan anses at opfylde
betingelsen om almennyttigt eller almenvelgørende formål. For at foreningen
mv. kan anses for almennyttig eller almenvelgørende, kræves det bl.a., at
kredsen af medlemmer, legatmodtagere mv. ikke er for snæver. Endvidere er det
et krav, at det i vedtægterne er anført, hvad der skal ske med foreningens
formue ved ophør. Eksempelvis kan nævnes, at gaveoverdragelser af
spejderhytter til børne- og ungdomsorganisationer er omfattet af
stempelfriheden.
Stempelfriheden omfatter også dokumenter om overdragelse af fast ejendom
til en kommune. Det er dog en forudsætning, at ejendommen skal anvendes til
et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup træffer afgørelse i 1. instans
Kompetencen til at henføre en forening mv. til § 84, stk. 2 er henlagt til
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Til regionen skal indsendes
overdragelsesdokumentet vedlagt anmodningen om stempelfritagelse, med
oplysning om hvor stor en del af overdragelsen der er gave. Regionen træffer
stempelafgørelse i 1. instans, og i tilfælde af helt eller delvist afslag kan
der klages til Told- og Skattestyrelsen.
I.2.13 Lån om individuel boligstøtte (§ 86, stk. 1)
Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter kap. 7 i lov om
individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse som ved senere
ændringer eller tilføjelser. Det følger af § 86, stk. 1. Bestemmelsen finder
bl.a. anvendelse, når der ydes lån efter lov om individuel boligstøtte, for
hvilket der skal stilles sikkerhed i form af et skadesløsbrev.
I.2.14 Sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven (§ 86, stk.
2)
Efter værditabsloven er der givet mulighed for, at der til forurenede
ejendomme som tilhører personer, der enten er fyldt 67 år eller som får
udbetalt socialpension, ydes lån af staten til egenbetalingen i forbindelse
med oprydningen. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter
§ 10 i værditabsloven er stempelfri, jf. § 86, stk. 2.
I.2.15 Overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om
naturgasforsyning (§ 87)
Dokumenter, der oprettes i forbindelse med overdragelse af en
eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning fra et selskab til
selskabets datter- eller moderselskab, er stempelfri, jf. § 87. Bestemmelsen
tager sigte på dokumenter, der eventuelt måtte blive oprettet i forbindelse
med, at Dansk Olie og Naturgas A/S overdrager sin eneretsbevilling til et
datterselskab.
I.2.16 Overdragelses- og pantedokumenter vedrørende fast ejendom i
erhvervszoner (§ 87 A)
Der er stempelfrihed for virksomheders køb og pantsætning af fast ejendom
beliggende i erhvervszoner. Det følger af § 87 A.
Stempelfriheden er betinget af, at virksomheden er etableret i
erhvervszone inden den 1. januar 1995. Virksomheden må endvidere ikke henhøre
under de i afskrivningslovens § 2 A, stk. 3 og 5 nævnte industri- og
erhvervsgrene, det vil i praksis sige landbrug og fiskeri, med dertil hørende
forædlingsindustrier samt kunstfiberindustrien, skibsbygningsindustrien samt
motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. Kul- og
stålindustrien er ikke omfattet.
Overdragelsesdokumenter er endvidere kun stempelfri, når ejendommen skal
anvendes i virksomhedens drift, og overdragelsesdokumentet af køber er
forsynet med en påtegning om, at ovennævnte betingelser for stempelfrihed er
opfyldt. Overdragelsesdokumenter, der ikke opfylder betingelserne for
stempelfrihed, er stempelpligtige efter lovens almindelige regler.
Pantedokumenter, herunder ejerpantebreve, må for at være stempelfri kun
have pant i ovennævnte ejendom. Stempelfriheden er ligeledes betinget af, at
pantebrevet er forsynet med en påtegning om, at betingelserne for
stempelfrihed er opfyldt. Ændres pantebrevet til at give pant i anden fast
ejendom ophører stempelfriheden. Pantebrevet opfylder ikke længere
betingelserne for stempelfrihed og skal stemples på linie med andre
pantebreve.
Bestemmelsen har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder
inden år 2000.
J. Hæftelse, kontrol og straf
J.1 Parterne hæfter for afgiftens betaling (§ 31, stk. 1)
Hvis stempelafgiften ikke betales, hæfter parterne (i et retsforhold vedr.
et stempelpligtigt dokument) som udgangspunkt solidarisk for afgiftens
betaling, jf. § 31, stk. 1.
Undtaget fra hæftelsen er fuldmægtige, medmindre den pågældende har
underskrevet dokumentet på partens vegne, fordi denne ikke har bopæl her i
landet. Endvidere hæfter alene den, der registreres som ejer af et skib efter
§ 40, stk. 1. Det følger af § 40, stk. 1, sidste pkt. Undtaget fra hæftelsen
er således de parter i retsforholdet, der ikke registreres som ejere af
skibet.
Part
Begrebet part omfatter som udgangspunkt den eller dem, som er nævnt i
dokumentet. Udstederen af et dokument er som oftest part i retsforholdet. Er
en person nævnt i dokumentet betyder det ikke nødvendigvis, at den pågældende
er part. Det afgørende er, om der stiftes en ret eller en forpligtelse for
den pågældende ved dokumentets oprettelse.
Solidarisk hæftelse
Parterne hæfter solidarisk for afgiften. Det betyder, at afgiftskravet kan
rettes mod den af parterne i retsforholdet, som stempelmyndigheden finder det
mest hensigtsmæssigt at rejse kravet overfor. Hvis et dokument overdrages
hæfter den senest berettiget efter dokumentet også for, at dokumentet ikke er
tilstrækkeligt stemplet. Hæftelsen er subsidiær, jf. § 31, stk. 2. Det er kun
dem, der opnår en rettighed, der hæfter for eventuelle stempelrestancer. Det
betyder, at en forpligtet i henhold til dokumentet, der senere indtræder ikke
hæfter.
J.2 Fritagelse for hæftelse (§ 31, stk. 2)
Den, der er indtrådt som berettiget efter dokumentet, fritages for
hæftelsen, hvis denne inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsender
dette eller en bekræftet genpart heraf til den relevante stempelmyndighed.
Indsendelse skal ikke ske, når dokumentet er stemplet i henhold til en
stempelmyndigheds afgørelse, eller hvis dokumentet inden 4-ugers fristen
indleveres til en anholdelsespligtig myndighed. Den, der erhverver panteret i
et dokument, kan efter den ovennævnte fremgangsmåde, også fritages for
hæftelsen. Det følger af § 31, stk. 2.
Indsendes dokumentet (eller en bekræftet genpart) ikke til
stempelmyndigheden hæfter den berettigede person (efter § 31, stk. 2) for
betalingen, når de afgiftspligtige parter (efter § 31, stk. 1) ikke kan
betale eller har et ubekendt opholdssted. Det følger af § 31, stk. 2, 3. pkt.
J.3 Inddrivelse af stempelkravet (§ 31, stk. 3)
Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives
ved indeholdelse i løn mv. hos den skyldige efter reglerne i kildeskatteloven
om inddrivelse af personlige skatter. Det følger af § 31, stk. 3.
J.4 Kontrolbestemmelser (§ 32 og § 33)
De anholdelsespligtige myndigheders kontrolfunktioner fremgår af § 32 og §
33. De anholdelsespligtige myndigheder er nævnt i § 32, jf. endvidere afsnit
A.3. Regler for hvordan de anholdelsespligtige myndigheder udøver funktionen
som anholdelsespligtige, fremgår af § 33.
J.4.1 Anholdelse (§ 33)
Som hovedregel anholdes stempelpligtige dokumenter, der er kommet en
anholdelsespligtig myndighed i hænde efter stempelfristens udløb. Ved
anholdelse forstås, at et ikke tilstrækkeligt stemplet dokument, først
udleveres når stemplingen er bragt i orden, og et eventuelt strafansvar er
afklaret. Stemplingen foretages af den relevante stempelmyndighed.
Anholdelse skal ifølge § 33, stk. 1 ske, når;
1)dokumentet er ustemplet,
2)det anvendte stempel antages at være for lavt,
3)stemplingen først er sket efter udløbet af stemplingsfristen, medmindre
stemplingen er foretaget af en anholdelsespligtig myndighed, jf. § 33, stk.
2,
4)stempling efter § 21 ikke er sket i overensstemmelse med de regler, der
gælder for sådan stempling (uden en stempelmyndigheds medvirken).
Anholdelse af genparter mv. (§ 33, stk. 3)
Dokumenter og genparter, der ikke stemples eller stemples med nedsat
afgift, fordi de slutter sig til et andet dokument, jf. § 11, skal i visse
tilfælde anholdes. Det sker, når de ikke giver oplysning om stemplet til det
dokument, de slutter sig til, samt når dokumenterne indeholder oplysninger om
et stempel, der må antages at være for lavt. Det følger af § 33, stk. 3.
Dokumentet fremsendes til stempelmyndigheden (§ 33, stk. 4)
De anholdte dokumenter eller genparter sendes til stempelmyndigheden, jf.
§ 33, stk. 4.
Tinglysningsdommere og chefen for Skibsregistret kan dog stemple
dokumenter, der er anholdt i medfør af § 33, stk. 1, nr. 1 og 2 - dvs.
dokumenter, der er ustemplede og for lavt stemplede. Det følger af § 33, stk.
6. Bemyndigelsen følger af § 17, stk. 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse
nr. 539 af 30. juni 1993. De nævnte myndigheder kan foretage stemplingen, når
det manglende stempel pr. dokument ikke overstiger 10.000 kr., og
overtrædelsen skønnes at være undskyldelig.
J.4.2 Indlevering til stempling efter stempelfristens udløb (§ 33, stk. 5)
Selv om stempelfristen er overskredet kan et dokument ikke anholdes, når
det alene indleveres til stempling. Det er f.eks. tilfældet med et dokument,
som begæres stemplet af tinglysningskontoret i dets egenskab af
stempelmærkeforhandler. Det følger af § 33, stk. 5. Reglen beskytter ikke
imod efterfølgende anholdelse af dokumentet.
Anholdelse af testamenter (§ 33, stk. 7)
Testamenter må ikke anholdes så længe testator lever, jf. § 33, stk. 7.
J.4.3 Stempling efter stempelfristens udløb uden anholdelse
Er stempelfristen først udløbet efter at en anholdelsespligtig myndighed
har fået dokumentet, kan dokumentet stemples af den anholdelsespligtige
myndighed selv - eller af andre stempelberettigede efter § 21 - uden
stempelmyndighedens medvirken. Forårsager dette, at stempelfristen
overskrides, anholdes dokumentet ikke, jf. § 20, stk. 4 og § 33, stk. 1, nr.
3.
J.4.4 Tilbageholdelse af dokument inden stempelfristens udløb (§ 33, stk.
2)
Anholdelsespligtige myndigheder kan i et vist omfang tilbageholde
dokumenter. Det drejer sig om ikke korrekt stemplede dokumenter, der kommer
en anholdelsespligtig myndighed i hænde inden stempelfristens udløb. Det er
dokumenter, der enten er ustemplede (§ 33, stk. 1, nr. 1), stemplet for lavt
(§ 33, stk. 1, nr. 2) eller stemplet forkert efter § 21 (§ 33, stk. 1, nr.
4).
I disse tilfælde udleveres dokumentet først, når stemplingen er bragt i
orden. Er dette ikke sket skal dokumentet anholdes. Det fremgår af § 33, stk.
2.
J.5 Straffebestemmelser (§ 88 og § 89)
I § 88 findes en udtømmende opregning af strafbare forhold.
Straf kommer på tale ved:
1)Manglende stempling af dokumentet inden stempelfristens udløb, jf. § 20,
stk. 3 og 4,
2)afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i et dokument om
forhold, der er af betydning for dokumentets stempling,
3)i øvrigt afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug
for
a) afgørelse af, om et dokument er stempelpligtigt,
b) beregning af stempelafgiften,
c) afgørelse om fritagelse for afgift eller om godtgørelse af afgift,
4)afgivelse af urigtig erklæring om ikke at være i besiddelse af et
stempelpligtigt dokument i tilfælde, hvor stempelmyndigheden kræver
dokumentet udleveret i henhold til § 24.
J.5.1 Straffastsættelse
Overtrædes nr. 1) til 4) alene ved uagtsomhed straffes overtrædelsen kun
med bøde. Det samme gør sig gældende, hvis der foreligger overtrædelse af et
cirkulære, bekendtgørelse eller andre forskrifter udstedt i medfør af loven.
Det fremgår af § 88, stk. 1 og 3.
Foreligger der derimod forsæt, er der udover bødestraf tillige mulighed
for at straffe med hæfte eller fængsel i indtil 2 år, jf. § 88, stk. 2.
Aktieselskaber og andelsselskaber mv. kan pålægges bødeansvar, jf. § 88,
stk. 4. Spørgsmålet om, hvem der er strafskyldig afgøres efter de almindelige
strafferetlige regler om gerningsmænd og meddelagtige.
I en række tilfælde gøres der ikke strafansvar gældende. Det fremgår af §
42 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969. Cirkulærets
retningslinier gælder normalt ikke, når den pågældende tidligere har
overtrådt stempelreglerne. Stempelmyndigheden skal ikke gøre strafansvar
gældende efter reglerne i § 88, stk. 1 i følgende tilfælde:
1)Mod andre parter i det retsforhold dokumentet vedrører end den, som
efter dokumentets bestemmelser eller sædvane på det pågældende område skal
sørge for stemplingen.
2)Når overtrædelsen vedrører et dokument, der for at opnå gyldighed eller
retsbeskyttelse skal tinglyses eller indføres i skibsregistret eller
rettighedsregistret over luftfartøjer eller andre offentlige registre (f.eks.
bilbogen).
3)Når overtrædelsen alene består i få dages overskridelse af
stemplingsfristen, eller overskridelsen skyldes, at dokumentet ved fristens
udløb beroede hos en offentlig myndighed.
4)Når overtrædelsen vedrører et mindre beløb eller i øvrigt skønnes at
være af underordnet betydning, og der foreligger særlige omstændigheder som
for eksempel sygdom, bortrejse eller misforståelse af afgiftsreglerne.
Der straffes heller ikke, når der er anvendt en forkert fremgangsmåde ved
stemplingen og kassation, jf. § 7, stk. 1, 3 og 4 og § 15 i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. Det følger af §
42, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra 1969.
J.5.2 Fremgangsmåden ved straffastsættelse (§ 89)
Ved reglerne i § 89 er der åbnet mulighed for administrativ
straffastsættelse. Kompetencen udøves af stempelmyndigheden, jf. § 19 i
cirkulæret fra 1969.
Administrativ afgørelse
Såfremt det skønnes, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end
bøde, kan stempelmyndigheden tilkendegive over for den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, jf. § 89, stk. 1. Det er en betingelse
for denne fremgangsmåde, at den vedkommende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale en bøde. Det skal fremgår af
tilkendegivelsen inden en nærmere angiven frist. Fristen for betaling af
bøden kan forlænges efter begæring.
Formkrav til tilkendegivelsen
Tilkendegivelsen, som tilsendes den pågældende overtræder af stempelloven,
skal opfylde bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i
politisager. Det fremgår af § 89, stk. 2. Det fremgår af bilag til
Skatteministeriets cirkulære fra 1969 hvorledes indholdet af tilkendegivelsen
kan være, jf. cirkulærets § 43.
Domstolsafgørelse
Vedtages bøden ikke, eller er betingelserne for bødevedtagelse ikke
opfyldt, sendes sagen til politimesteren til indbringelse for domstolene, jf.
§ 44 i ovennævnte cirkulære fra 1969.
Lignende dokumenter
- STEMPELAFGIFTSVEJLEDNING 1995 SPECIEL DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder Retsinformation · 25. marts 1999
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008
- STEMPELAFGIFT, OVERSIGTER 1995 OVERSIGTER 1995 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- 1992 LSF 255 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (OPHÆVELSE AF KARTOFFELKUREN OG MIDLERTIDIG OPHÆVELSE AF STEMPEL PÅ SKØDER OM EJERBOLIGER) Retsinformation · 4. maj 1993
- 1986 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (STEMPELAFGIFT PÅ KONTOKØB OG LEJE AF VISSE FORBRUGSGODER SAMT FORHØJELSE AF STEMPELAFGIFT PÅ VISSE PANTEBREVE M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988