Spring til indhold

Retsinformation

STEMPELAFGIFTSVEJLEDNING 1995 ALMINDELIG DEL

STV nr 20066 af 01/01/1995Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Almindelig del

A. Involverede myndigheder

A.1 Indledning

Dokumenter, der helt eller delvis er stempelpligtige efter stempelloven,

skal stemples efter reglerne i denne lov. Denne vejledning beskriver bl.a.,

hvilke dokumenter der er stempelpligtige, stempelpligtens indtræden,

stemplets beregning, betaling og eventuelle godtgørelse mv.

Foregår stemplingen under medvirken af en stempelmyndighed, sker

indbetaling (og eventuel udbetaling) af stempelbeløb ikke til (eller fra) den

samme stempelmyndighed, men derimod til/fra en anden myndighed (en told- og

skatteregion). Diverse klagemuligheder medfører eventuelt yderligere

inddragelse af myndigheder mv.

I dette afsnit beskrives kort de enkelte myndigheders opgaver og funktion

vedrørende stempling af dokumenter.

A.2 Stempelmyndighederne

Stempelmyndigheden her i landet er de 14 statsamter og Københavns

Overpræsidium, der henhører under Indenrigsministeriets ressort. Det følger

af § 23, stk. 1. Københavns Overpræsidium er stempelmyndighed for Københavns

Kommune. Københavns Statsamt er stempelmyndighed for Københavns Amt og

Frederiksberg Kommune. De øvrige 13 statsamter er stempelmyndighed for hver

deres lokale amt. Bilag 1 til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af

30. juni 1993 indeholder bl.a. en fortegnelse over de forskellige

stempelmyndigheder.

Stempelmyndighedens opgaver

Stempelmyndigheden har forskellige opgaver ved stempling af dokumenter.

A.2.1 Generel vejledning

Stempling af dokumenter kan ske dels med og dels uden medvirken af en

stempelmyndighed. Stempelmyndigheden giver generel vejledning i

stempelspørgsmål. Der er ikke særlige formkrav til vejledningen. F.eks. gives

der vejledning, selv om der ikke foreligger et egentligt dokument.

Læs alt

Vejledning, der ikke er udtryk for en afgørelse i henhold til lovens §§ 23 -

25, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed efter § 26.

A.2.2 Fastsætter afgift (§ 23, stk. 2)

Stempelmyndigheden kan medvirke til at fastsætte stempelafgiften.

- efter anmodning

Stempelmyndigheden fastsætter stempelafgiften for dokumenter, som

indsendes med anmodning om afgiftsfastsættelse. Det følger § 23, stk. 2, nr.

1.

- bekendt med ustemplet eller for lavt stemplet dokument

Stempelmyndigheden fastsætter stempelafgiften for et dokument, hvis

myndigheden bliver bekendt med, at et stempelpligtigt dokument ikke er

stemplet efter stempelfristens udløb eller stemplet er for lavt. Det følger

af § 23, stk. 2, nr. 2.

Stempelmyndigheden kan selv blive opmærksom på eksistensen af et sådant

dokument, eller blive gjort bekendt med det fra en anholdelsespligtig

myndighed, der indsender dokumentet til stempelmyndigheden.

En beskrivelse af de anholdelsespligtige myndigheder følger nedenfor af

pkt. A.3, jf. endvidere afsnit J.4. Der er tale om en kategori af

myndigheder, der bl.a. udøver en kontrolfunktion, herunder muligheden for at

anholde stempelpligtige dokumenter og sende disse til stempelfastsættelse hos

stempelmyndigheden. Som udgangspunkt anholdes dokumenter, der efter

stempelfristens udløb enten er ustemplede, for lavt stemplede, stemplet for

sent eller stemplet fejlagtigt efter reglerne i § 21 (dvs. uden

stempelmyndighedens medvirken), når de kommer de anholdelsespligtige

myndigheder i hænde.

Stempelmyndigheden kan også foranledige, at strafansvar gøres gældende,

jf. § 88 og § 89.

Afsnit F.3 beskriver nærmere stempelmyndighedens arbejde.

A.2.3 Kan pålægge parterne at komme med fornøden dokumentation (§ 24)

Stempelmyndigheden kan pålægge parterne/andre interessenter inden en

nærmere angiven frist at fremkomme med de oplysninger og dokumenter, der er

nødvendige for stempelberegningen. Overskrides fristen, kan der pålægges den

pågældende daglige bøder. Det følger bl.a. af § 24. Der henvises endvidere

til afsnit F.3.1.1.

A.2.4 Udfærdigelse af stempelresolution/ordre mv.

Når stempelmyndigheden har fastsat afgiften for et dokument, udfærdiger

stempelmyndigheden en stempelresolution, dvs. en afgørelse i medfør af §§ 23

- 25 efter forvaltningslovens regler, der meddeles den relevante part. Told-

og skatteregionen udleverer dokumentet mod betaling af afgiften, ligesom

eventuelt overskydende stempel tilbagebetales herfra. Der henvises endvidere

til afsnit F.3.1.2. Told- og skatteregionens funktioner beskrives i pkt. A.4.

A.2.5 Forlængelse af stempelfristen

Stempelfristen er 4 uger og regnes fra stempelpligtens indtræden. For

dokumenter, der ikke er oprettet i Danmark, er stempelfristen dog 8 uger. Det

følger af § 20, stk. 5. Stempelmyndigheden kan forlænge fristen, når der

foreligger omstændigheder, der taler for dette, jf. afsnit F.2.

A.2.6 Revurdering af afgørelse

Fremkommer der nye oplysninger, der medfører, at en truffen afgørelse er

forkert, skal stempelmyndigheden ændre afgiftsberegningen, når en given

ændring er til fordel for de afgiftspligtige, jf. § 25.

Hvis der bliver klaget rettidigt til en stempelmyndighed over dennes

afgørelse truffet i henhold til lovens §§ 23 - 25, revurderer

stempelmyndigheden sagen, inden klagen ved hel eller delvis fastholdelse af

afgørelsen, videregives til Told- og Skattestyrelsen til 2.

instansbehandling, jf. § 26, stk. 1. Told- og Skattestyrelsens funktioner

fremgår af pkt. A.5.

I afsnit F.3.1 beskrives stempelmyndighedens arbejde.

A.2.7 Sager hvor der begæres henholdsvis ansøges om godtgørelse

Stempelmyndighederne godtgør på begæring stempel, der er anvendt til et

dokument, der ikke er stempelpligtigt, og det samme gælder beløb, hvormed det

stempel, der er anvendt til et dokument, overstiger den fastsatte

stempelafgift. Adgangen til godtgørelse følger af § 28, jf. endvidere afsnit

H.3. Det er en forudsætning for godtgørelse, at kravet ikke er forældet, og

at stempelmyndigheden ikke har medvirket til stempling af dokumentet. Er det

sidstnævnte tilfældet, behandles en anmodning om godtgørelse som en klage

over den pågældende stempelmyndigheds afgørelse, jf. ovenfor.

Stempelmyndigheden godtgør efter begæring stempel til et skøde udstedt af

pant- eller udlægshaver i fast ejendom, herunder en håndpanthaver i et

pantebrev i ejendommen, når den er erhvervet ved tvangsauktion, og hvor den

pant- eller udlægssikrede fordring er delvis dækket ved budsummen. Det er

betinget af, at ejendommen er videreoverdraget inden 4 år fra auktionsdagen.

Der henvises til § 36 og endvidere afsnit K.1.3.2.2.2.

Stempelmyndigheden kan bestemme i tilfælde af, at det retsforhold, som et

dokument vedrører, ikke kommer til eksistens, eller aftalen annulleres, at

det anvendte stempel skal godtgøres, jf. § 29 og endvidere afsnit H.4.

Godtgørelse sker normalt kun, hvis det pågældende dokument indsendes til

stempelmyndigheden. Ved godtgørelse efter § 29 udleveres dokumentet ikke,

hvorimod dokumentet, ved godtgørelse efter § 28 og § 36, forsynes med en

dateret og underskrevet påtegning, der oplyser, hvor meget af det anvendte

stempel der er godtgjort. Dokumentet sendes til ansøgeren sammen med

afgørelsen, og stempelmyndigheden anviser godtgørelsesbeløbet til udbetaling

fra den respektive told- og skatteregion.

Når der klages rettidigt til en stempelmyndighed over dennes afgørelse

truffet i henhold til §§ 28, 29 eller 36, vurderer stempelmyndigheden på ny

sagen, inden klagen ved hel eller delvis fastholdelse af afgørelsen,

videregives til Told- og Skattestyrelsen til 2. instansbehandling, jf. § 26,

stk. 1.

A.3 De anholdelsespligtige myndigheder

De såkaldte anholdelsespligtige myndigheder udøver en kontrolfunktion for

at sikre, at de stempelpligtige dokumenter stemples rigtigt, og foretager i

begrænset omfang stempling af dokumenter.

Dokumenter, der anholdes (§ 33)

Som udgangspunkt anholdes dokumenter, der efter stempelfristens udløb

kommer de anholdelsespligtige myndigheder i hænde som enten ustemplede, for

lavt stemplede, for sent stemplede, med mindre stemplingen er foretaget af en

anholdelsespligtig myndighed, eller fejlagtigt stemplet efter reglerne i § 21

(dvs. uden stempelmyndighedens medvirken). Det følger af § 33, stk. 1.

Fortegnelse over myndighederne (§ 32)

De anholdelsespligtige myndigheder fremgår udtømmende af § 32, stk. 1.

Myndighederne er ministerierne, justitssekretærerne ved Højesteret,

landsretterne, Sø- og Handelsretten med hensyn til de dokumenter, der

fremlægges for retten, dommerne ved byretterne, kuratorer og eksekutorer,

politi- og anklagemyndighed, Landsskatteretten og Told- og Skattestyrelsen,

chefen for Skibsregistret samt cheferne for distriktskontorerne, for så vidt

angår dokumenter, der ikke skal indsendes til Skibsregistret, overregistrator

ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som chef for dette register og som

tilforordnet ved Finanstilsynet og direktøren for Patentdirektoratet.

Told- og skatteregionerne er endvidere anholdelsespligtige myndigheder,

jf. bemyndigelsesreglen i § 32, stk. 2 og § 18 i Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.

Opgaver

Myndighedernes primære opgave er at udøve en kontrolfunktion til sikring

af statskassens interesser. Beregning og berigtigelse påhviler parterne i det

retsforhold, hvor der er oprettet et stempelpligtigt dokument. Anholdte

dokumenter sendes som udgangspunkt til den relevante stempelmyndighed til

stempelfastsættelse og et eventuelt strafansvar, jf. § 88 og § 89.

De anholdelsespligtige myndigheders kontroludøvelse omtales nærmere i

afsnit J.4.

De anholdelsespligtige myndigheder kan i et begrænset omfang foretage

stempling af dokumenter. Det følger af § 21, stk. 1, og endvidere af kap. 5 i

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. De

anholdelsespligtige myndigheders adgang til at stemple dokumenter er

beskrevet i afsnit F.3.2 og J.4.3.

A.4 Told- og skatteregioner

Told- og skatteregioner er geografisk placeret over hele landet og

varetager to funktioner vedrørende stempling af dokumenter.

A.4.1 Anholdelsespligtig myndighed

Hver enkelt told- og skatteregion er en anholdelsespligtig myndighed, jf.

§ 32, stk. 2 og § 18 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni

1993. Regionerne varetager de opgaver, der henhører under de

anholdelsespligtige myndigheder, jf. pkt. A.3.

A.4.2 Administration af stempelresolutioner

Visse regioner administrerer endvidere de stempelresolutioner, som træffes

af stempelmyndigheder i medfør af § 23, stk. 2. Af bilag 1 til

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993 følger en oversigt

over hvilken told- og skatteregion, der administrerer den enkelte

stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. endvidere bekendtgørelsens § 1,

stk. 3.

De administrerende told- og skatteregioner modtager fra stempelmyndigheden

dokumentet med en påtegning om den fastsatte afgift. Ved told- og

skatteregionen indløses dokumentet mod betaling af stempelafgiften, ligesom

eventuelt overskydende afgift tilbagebetales.

Indbetaling af afgift sker således til told- og skatteregionen med

oplysning om resolutionsnummer eller ved fremsendelse af resolutionen.

Betales afgiften ikke, underretter den pågældende region stempelmyndigheden,

der herefter kan rejse krav over for andre parter i retsforholdet. Når

afgiften er betalt, udleverer told- og skatteregionen det stemplede dokument

til den afgiftspligtige eller til den anholdelsespligtige myndighed, der har

anholdt dokumentet.

A.4.3 Told- og Skatteregion Høje-Taastrup

A.4.3.1 Første instans afgørelser

Som udgangspunkt træffes stempelafgørelser i 1. instans af

stempelmyndigheden, jf. §§ 23 - 25. Vedrørende fem af lovens

fritagelsesbestemmelser er Told- og Skatteregion Høje-Taastrup imidlertid

bemyndiget til at træffe afgørelser i 1. instans. Det gælder afgørelser i

henhold til § 62, stk. 5, 3. pkt. og stk. 6, 2. pkt., jf. afsnit I.1.6, § 77,

stk. 2, 2. pkt., jf. afsnit P.4.2.1, § 79, stk. 2, jf. afsnit I.2.5 og § 84,

stk. 2, jf. afsnit I.2.12. Bemyndigelsen er sket i henhold til § 2, stk. 1 og

3 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994.

Disse afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen på linie med

afgørelser truffet af stempelmyndigheden, jf. § 11 i ovennævnte

bekendtgørelse fra 1994.

A.4.3.2 Tilladelser

- Forhandling af stempelmærker mv.

Stempelmærker og stempelpapir kan købes på tinglysningskontorerne,

Skibsregistret og hos særlige stempelmærkeforhandlere, jf. § 22, stk. 1.

Stempelmærker mv. kan købes hos følgende forhandlere; Søfartsstyrelsen, told-

og skatteregionerne, samt hos visse boghandlere mv. Boghandlere autoriseres

af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup til at udøve stempelmærkeforhandling,

jf. § 9, stk. 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.

Regler for forvaltningen af stempelmærker og stempelmærkeforhandleres

virksomhed er beskrevet i Told- og Skattestyrelsens pjece "Vejledning om

salg mv. af stempelmærker og stempelpapir (private

stempelmærkeforhandlere)" udgivet i 1995. Se i øvrigt afsnit F.3.2.2.

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan endvidere autorisere

stempelmærkeforhandlere til at stemple maskinelt med en frankeringsmaskine,

der er godkendt til formålet mod kontant betaling, jf. § 9, stk. 2 i

ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Regionen orienterer nærmere om vilkår og

regler for afregning af stempelafgift.

Opkrævning og kontrol vedrørende regionernes, Søfartsstyrelsens og

boghandleres indbetaling af stempelafgift varetages også af Told- og

Skatteregion Høje-Taastrup.

- Finansielle institutter

Forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende finansielle institutter

(herunder realkreditinstitutter), der er undergivet offentligt tilsyn, kan

fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup få tilladelse til selv at stemple

visse dokumenter med en frankeringsmaskine, der er godkendt til formålet.

Tilladelsen kan vedrøre forsikringsdokumenter, gældsbreve, lånekontrakter og

sikkerhedsdokumenter, som oprettes i forholdet mellem det enkelte finansielle

institut og dets kunder. Det følger af § 21, stk. 3, jf. endvidere § 10 i

ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Regionen orienterer nærmere om vilkår og

regler for afregning af stempelafgift.

- Afregningsregler for forsikringsselskaber

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan give forsikringsselskaber mv.

tilladelse til, at stempelafgiften berigtiges for samtlige tegnede

forsikringer - eller visse arter heraf - inden for et regnskabsår ved

indbetaling af samlede beløb uden stempling af det enkelte

forsikringsdokument, jf. § 70 og § 11 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.

Tilladelsen kan gives, så stempelafgiften beregnes på sædvanlig måde af de

enkelte forsikringer, eller så stempelafgiften beregnes under ét af

summen af forsikringssummerne eller præmiebeløbene. Forsikringsdokumenter

forsynes med påtegningen: "Stempelafgiften berigtiges efter

stempellovens § 70". Tilladelsen kan betinges af, at der indbetales

acontobeløb og gives adgang til fornøden tilsyn og kontrol. Tilladelsen kan

tilbagekaldes med 3 måneders varsel til et regnskabsårs udløb, jf. § 70, stk.

2. Regionen orienterer nærmere om vilkår og regler for afregning af

stempelafgift.

Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret i Danmark, og som

ønsker at yde tjenesteydelsesvirksomhed på forsikringsområdet, skal overfor

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup udpege en herboende fiskal repræsentant,

jf. § 70 A. Bestemmelserne i § 70 finder herefter anvendelse overfor

repræsentanten.

- Anden stempling efter tilladelse

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan endvidere tillade, at dokumenter

stemples på anden måde end ved hjælp af stempelmærker/stempelpapir eller ved

medvirken af en stempelmyndighed. Bemyndigelsen hertil følger af § 21, stk.

4, jf. endvidere § 12 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Dokumenter, der

omfattes af tilladelsen, skal forsynes med den påtegning, hvis indhold

angives i bekendtgørelsens § 12, stk. 2. Regionen orienterer nærmere om

vilkår og regler for afregning af stempelafgift.

- Klageadgang

Told- og Skatteregion Høje-Taastrups afgørelser efter bekendtgørelsens §§

9 - 12 kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 19.

A.4.3.3 Udbetaling af godtgørelse (§ 27, stk. 2)

Den pålydende værdi af stempelmærker, som er anvendt til dokumenter, der

ikke er underskrevet og ubenyttede stempelmærker eller stempelpapir, kan

godtgøres af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup, jf. § 27, stk. 2 og § 14 i

ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Mærkerne, papiret eller de maskinelt

fremstillede udaterede stempelmærker indsendes til regionen med anmodning om

godtgørelse. Vedrørende godtgørelse henvises endvidere til afsnit H.2.

A.5 Told- og Skattestyrelsen

A.5.1 Anholdelsespligtig myndighed

Told- og Skattestyrelsen varetager to funktioner vedrørende stempling af

dokumenter.

Told- og Skattestyrelsen er en anholdelsespligtig myndighed, jf. § 32,

stk. 1, nr. 5. Told- og Skattestyrelsen varetager de opgaver, der henhører

under de anholdelsespligtige myndigheder, jf. pkt. A.3.

A.5.2 Rekursmyndighed

Told- og Skattestyrelsen er endvidere rekursmyndighed og er bemyndiget til

at træffe en endelig administrativ afgørelse, jf. §§ 26, stk. 1 og 30, samt

endvidere § 19 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.

A.5.2.1 Afgørelser (efter §§ 23 - 25)

Der kan klages over stempelmyndighedens afgørelser efter §§ 23 - 25 til

Told- og Skattestyrelsen, jf. § 26, stk. 1. Hvis der ikke er klaget inden

klagefristens udløb, er afgørelsen bindende. Klagen stiles til Told- og

Skattestyrelsen, men sendes til den stempelmyndighed, der har truffet

afgørelsen. Ændrer stempelmyndigheden ikke afgørelsen, sendes klagen videre

af stempelmyndigheden til Told- og Skattestyrelsen bilagt relevante sagsakter

og kopier.

Told- og Skattestyrelsen kan enten stadfæste eller ændre en tidligere

afgørelse. Ændringen kan være til fordel eller skade for den pågældende. Det

følger af § 26, stk. 3.

Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, den pågældende får kundskab om

afgørelsen. Efter omstændighederne kan der bortses fra fristens oversiddelse.

Afgørelser truffet af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i 1. instans kan

tillige indbringes for Told- og Skattestyrelsen, jf. pkt. A.4.3.1 og § 11 i

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994.

Indbringelse for domstolene

Afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen i medfør af § 26,

stk. 1, kan inden 4 uger fra kundskabstidspunktet indbringes for domstolene,

jf. § 26, stk. 2. Indbringelse for domstolene forudsætter, at den

administrative rekurs er udnyttet. Told- og Skattestyrelsens afgørelse er en

endelig administrativ afgørelse, der er bindende, når den ikke indbringes for

domstolene. Indbringelse for domstolene har suspensiv virkning for betaling

af stempelbeløb.

Afgørelsen kan af skatteministeren indbringes for domstolene. Afgørelser,

der på denne måde begæres indbragt for domstolene, fremsendes til Told- og

Skattestyrelsen, der herefter foretager det videre fornødne. Det forhold, at

en retssag anlægges af Skatteministeriet, medfører ikke, at der gælder

særlige regler for sagsomkostninger eller fordelingen af disse.

A.5.2.2 Afgørelser i godtgørelsessager (§ 28 og § 29)

Der kan klages over stempelmyndighedens afgørelser efter § 28 og § 29 til

Told- og Skattestyrelsen, jf. § 30, 1. pkt. Told- og Skattestyrelsen er

rekursmyndighed også i afgørelser vedrørende godtgørelse. Told- og

Skattestyrelsens funktioner som rekursmyndighed fremgår af pkt. A.5.2

ovenfor.

Indbringelse for domstolene

Afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen i medfør af § 28,

kan inden 4 uger efter reglen i § 26, stk. 2 indbringes for domstolene, jf. §

30, 2. pkt. Når der er tale om afgørelser i henhold til § 28, hvor der er et

retskrav på godtgørelse, finder reglerne i § 26, stk. 2 tilsvarende

anvendelse. Således kan Told- og Skattestyrelsens afgørelse indbringes eller

begæres indbragt for domstolene.

For afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen efter den

bevillingsmæssige adgang til godtgørelse, jf. § 29, er der ikke i

stempelloven hjemlet adgang til domstolsprøvelse, jf. § 30, 3. pkt.

modsætningsvis. Domstolsadgangen i disse tilfælde, og i de tilfælde, der ikke

omfattes af § 26 og § 30, følger af almindelige processuelle regler.

B. Stempelpligtige dokumenter

Dokumentegenskaber mv. (kap. 1)

I lovens kapitel 1 findes de almindelige bestemmelser om stempelpligtens

omfang, det vil sige hvilke egenskaber dokumentet generelt skal have for at

være stempelpligtigt.

Har dokumentet ikke de egenskaber, der er nævnt i de almindelige

bestemmelser i lovens kapitel 1, er dokumentet ikke omfattet af loven, og

dermed ikke stempelpligtigt.

B.1 Subjektive krav /personrelationer (§ 3)

For at dokumentet er stempelpligtigt gælder som udgangspunkt, at én

af parterne er hjemmehørende i Danmark, og at dokumentet tillige er

underskrevet her i landet af en af parterne (lige meget af hvem), jf. § 3, se

nærmere afsnit C.1.

Hvis begge parter er hjemmehørende her i landet, er det uden betydning i

hvilket land, dokumentet er underskrevet.

Uden for lovens område falder dispositioner, som ikke er retsstiftende,

eksempelvis dokumenter, hvor en umyndig forpligter sig i strid med

myndighedsloven.

B.2 Objektive krav (§ 1)

Stempelafgift svares af dokumenter, jf. § 1.

Loven nævner i afsnit 2 udtømmende de dokumenter, der er stempelpligtige.

Også dokumenter, som indholdsmæssigt kan sidestilles med disse, er

stempelpligtige.

Krav om skriftlig tilkendegivelse

Ingen formkrav

Loven definerer ikke begrebet "dokument". Ved dokument i

stempellovens forstand forstås en skriftlig tilkendegivelse, dvs. en eller

anden form for skrifttegn. Såvel bogstaver og/eller tal (eventuelt

indeholdende billeder), frembragt ad manuel eller mekanisk vej er omfattet.

Dokumentet skal som hovedregel være underskrevet, men ikke nødvendigvis af

udstederen. Et dokument anses for oprettet, uanset at det underskrives i

strid med f.eks. et selskabs tegningsregler, jf. § 2 (VLD af 29. marts 1995,

jf. TfS 1995,297). Der stilles ingen krav til dokumentets form, men der skal

foreligge et stykke papir, der kan gøres til genstand for stempling.

Eksempel:

Et pantebrev forsynes, i forbindelse med salget af en fast ejendom til en

bank, med sælgerens underskrift, således at der over underskriften var plads

til en senere transportpåtegning. Allerede ved sælgerens underskrift blev

pantebrevet betragtet som et dokument, selv om transportpåtegningen over

underskriften først fandt sted på et senere tidspunkt, jf. UfR 1988.371 H.

Hvis et dokument er retsstiftende uden at være underskrevet, kan

dokumentet alligevel være stempelpligtigt. Dette er tilfældet for nogle

lotterisedler, jf. § 71.

Telex (§ 7, stk. 3)

Rent konstaterende dokumenter såsom lægeerklæringer, attester mv. er

stempelfri.

Telex er særskilt omtalt i loven, jf. § 7, stk. 3, som en meddelelse, der

ikke er stempelpligtig. Der er ikke tale om et dokument i stempellovens

forstand.

I en offentliggjort afgørelse var Skatteministeriet enig i, at en

telexgaranti er stempelfri i henhold til § 7, stk. 3, jf. M.f.Skd. 1980, nr.

49. Stempelfriheden gælder både ved aftaledokumenter og ensidige dokumenter.

Telefax

Hvis telexmeddelelsen underskrives med håndskrift, opstår der et

stempelpligtigt dokument.

For telefax opstår der ikke et stempelpligtigt dokument ved selve

overførslen af meddelelse via telefax. Telefax er i realiteten en

fjernkopiering, og det afgørende er derfor, om det materiale, der gøres til

genstand for telefax, er underkastet stempelpligt.

Eksempel:

En telefax, hvori en af parterne bekræfter en låneaftale, er ikke i sig

selv stempelpligtig.

Indeholder telefaxen imidlertid kopi af en af parternes underskrift,

eksisterer der som grundlag en underskrevet bekræftelse. Denne er

stempelpligtig, forudsat at dokumentets indhold medfører stempelpligt, jf.

TfS 1992,554. En telefax, der indeholder en underskrift eller en allerede

indlæst underskrift, bliver efter sit indhold stempelpligtig.

Overførsel af meddelelser via elektroniske medier, hvorved der ikke

fremkommer noget egentligt dokument, er stempelfri. Finder udprintning sted,

og er der i øvrigt tale om dokument i stempellovens forstand, er dette

stempelpligt.

Aftaler (§ 7)

Om aftaler gælder, at tilbud ikke er omfattet af loven. Det følger af § 7,

at alene accepterede tilbud er omfattet.

Loven giver ingen klare definitioner af, hvad der skal forstås ved

"tilbud" og "accept". Der må således henvises til den

gængse juridiske betydning af begreberne.

Tilbud kan godt være fremsat mundtligt, men accepten skal være skriftlig

for at falde ind under lovens anvendelsesområde. Mundtlige aftaler og

skriftlige tilbud, der accepteres mundtligt, samt såvel skriftlige som

mundtlige tilbud, der ikke opnår accept, falder således uden for lovens

område.

Som det fremgår af ovenstående, og som det anføres i § 2, er det

hovedreglen, at stempelpligten indtræder ved et dokuments oprettelse. Afsnit

D.1 behandler nærmere dette udgangspunkt i loven.

Betingede aftaler (§ 8)

Det præciseres særskilt i § 8, at betingede aftaler er omfattet allerede

med virkning fra udstedelsestidspunktet. Det gælder, selv om betingelsen ikke

er opfyldt. Det skyldes, at det er selve oprettelsen af dokumentet, der

udløser stempelpligten, og ikke om dokumentets aftale bliver til noget eller

ej.

Det gælder også, hvis betingelsen er suspensiv, det vil sige, at

retserhvervelsen er udskudt indtil betingelsen er opfyldt. Stempelpligten

indtræder allerede ved dokumentets udstedelse og ikke først, når betingelsen

er opfyldt.

Helt specielle og konkret begrundede forhold kan medføre, at stempelafgift

på trods af ovenstående ikke udløses.

Dette er tilfældet, dersom overdragelse mv. f.eks. ved skøde, er foretaget

under forventning om en offentlig myndigheds godkendelse, og det fremgår af

skødet. Imødekommes godkendelsen ikke, betales der ikke stempel af et heraf

afledet tilbageoverdragelsesdokument. Det følger af en administrativ

afgørelse truffet af Skatteministeriet (jf. Skat 1990.1.56).

Afgørelsen bliver tillige omhandlet i afsnittene H.4.4.2 og H.4.4.4

vedrørende godtgørelse af betalt stempel.

Selve retsforholdet er afgørende for stempelpligten (§ 9)

Der gælder ingen formkrav til dokumentet. Aftalen kan være indeholdt såvel

i en protokol som i et brev. Det fremgår af § 9, at afgørende for

stempelpligten er det retsforhold, dokumentet indeholder. Undtagelse er gjort

for veksler, jf. § 63, stk. 3. En veksel med betegnelsen "en

veksel", behandles som en veksel og ikke som et gældsbrev. Se nærmere

herom i afsnit R.1.6.

Protokoller (§ 6)

Om protokoller er det særskilt nævnt i § 6, at stempelpligten indtræder

ved aftalens eller aftalernes tilførsel til protokollen. Normalt indeholder

generalforsamlings- og bestyrelsesprotokoller alene vedkommende selskabs

eller forenings interne beslutninger, som ikke bliver stempelpligtige, selv

om de nedskrives. Undertiden indgås der imidlertid aftale med tredjemand (for

eksempel når en entreprenør forhandler en entreprisekontrakt med en

bestyrelse). I sådanne tilfælde betragtes den skriftlige fiksering af aftalen

i protokollen som et stempelpligt dokument.

Se i afsnit F.3.2.2 hvordan stempelmærkerne anbringes.

Stempelpligten indtræder, selv om parterne ikke har underskrevet

protokollen.

Et dokument med flere aftaler

Dokumenter kan indeholde flere forskellige aftaler, der hver især er

stempelpligtige.

Aftaler, der udgør selvstændige retsforhold, skal hver især stemples, som

om de var enkelte aftaler.

Eksempel:

I en sag vedrørende et selskabs overdragelse af fast ejendom inkl.

inventar til en bank beroede stemplet dels på stempel i henhold til

dokumenter om overdragelse af fast ejendom, dels på stempel i henhold til

dokumenter om overdragelse af løsøre. Skødet indeholdt flere forskellige

stempelpligtige aftaler, idet der var tale om to selvstændige retsforhold.

Er der derimod tale om et bipunkt til en hovedaftale, er dette

stempelfrit.

Eksempel:

I et tilfælde, hvor sælgeren af en fast ejendom giver køberen pant i den

solgte ejendom til sikkerhed for køberens betalte kontante købesum, kan der

ikke kræves særskilt stempel, jf. M. f. Skd. 1978 nr. 117.

Påtegninger (§ 5)

Det fremgår særskilt af loven, at også påtegninger er stempelpligtige, jf.

§ 5. Det samme gælder allonger til dokumentet. Det må dog kræves, at

påtegningen eller allongen i øvrigt opfylder betingelserne for at være et

dokument.

Er der alene tale om en præcisering og uddybning af en hidtidig aftale,

eller den blotte kvittering for behørig opfyldelse af en retshandel, udløses

der ikke stempelafgift.

C. Stempellovens territoriale virkeområde

Territorialt virkeområde

For at et dokument er stempelpligtigt i Danmark, skal dokumentet ikke

alene besidde de egenskaber, der blev redegjort for i afsnit B, men tillige

være undergivet stempellovens territoriale virkeområde.

I lovens § 3 og § 4 beskrives den tilknytning dokumenterne skal have til

Danmark for, at de er stempelpligtige.

En negativ afgrænsning fremgår direkte af lovens § 92, hvor det anføres,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Ved landstingslov nr. 8 af 31.

oktober 1987 har Grønland vedtaget deres egen landstingslov om stempelafgift.

Den positive afgrænsning foretages som hovedregel ud fra to kriterier, der

angives i lovens § 3; parternes hjemhørsforhold og dokumentets

underskriftssted/oprettelsessted.

For specielle dokumenter, der er omfattet af lovens § 4, forekommer

modifikationer til hovedreglen og dermed en udvidelse af lovens virkeområde.

Uanset om dokumentet omfattes af § 3, er de i § 4 angivne dokumenter ved

deres brug og eksistens af en sådan beskaffenhed, at de er stempelpligtige i

Danmark.

C.1 Stempelpligt (§ 3)

Efter § 3 forekommer to situationer, der hver især kan begrunde, at den

danske stempellov finder anvendelse.

Parterne hjemmehørende her i landet

Efter den første situation skal parterne være hjemmehørende her i landet,

for at der kan statueres stempelpligt.

Med hjemmehørende antages det som udgangspunkt, at parterne har bopæl her

i landet, eller, for selskaber, at der er sket en registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. En aktivitet fra en virksomhed her i landet, der er

ensbetydende med et fastere tilhørsforhold til Danmark, medfører tillige, at

parten er hjemmehørende her.

Hvis parterne (to eller flere), er hjemmehørende her i landet er

dokumentet stempelpligtigt, uanset hvilket land det er oprettet i og

eventuelt befinder sig i.

Ved part forstås den, der retligt forpligtes og ikke en befuldmægtiget.

Ved afgørelsen heraf, lægges der vægt på de civilretlige regler. En

kommissionær, der handler for egen regning og risiko, vil således blive

betragtet som part, se dog afsnit G.3.

Eksempel:

I en sag om stempelpligt for dokumenter oprettet af danske

pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer mv. (jf. Skat 1989.12.965) var

spørgsmålet om danske pengeinstitutters Cayman Islandsfilialer kunne anses

for hjemmehørende i udlandet i relation til lovens § 3. Ministeriet svarede,

at filialer, som danske pengeinstitutter etablerer i udlandet, kun kan anses

for selvstændige parter og dermed hjemmehørende i udlandet, såfremt de

opfylder følgende betingelser;

- at der er tale om en filial, som driver virksomhed i udlandet fra et

fast driftssted, at der på driftsstedet er ansat personer, som kan disponere

på virksomhedens vegne og, at de dokumenter, som stempelspørgsmålet vedrører,

udfærdiges som led i filialens virksomhed på det faste driftssted.

Filialer, der ikke opfylder disse betingelser, anses som hjemmehørende her

i landet.

Én af parterne er hjemmehørende her og dokumentet er underskrevet

her

En anden situation, der kan begrunde stempelpligt er, at én af

parterne er hjemmehørende her i landet, og dokumentet er underskrevet her af

en af parterne.

I det tilfælde stilles der altså yderligere det krav, at dokumentet skal

være underskrevet af én af parterne her i landet for at være

stempelpligtigt. Dokumentet er stempelpligtigt, uanset hvem der underskriver.

Eksempel:

Gældsbreve anses for stempelpligtige, hvis de udstedes af en person, som

ikke er hjemmehørende her i landet, til en her i landet hjemmehørende

bankafdeling og de er underskrevet her i landet.

Underskrives dokumentet her i landet af en fuldmægtig for en person, der

er hjemmehørende i udlandet, er dokumentet i stempelmæssig henseende

underskrevet her.

C.2 Udvidelser af stempelpligten (§ 4)

Dokumenter, der er omfattet af lovens § 4, er imidlertidig

stempelpligtige, uanset om de omfattes af § 3. Der foreligger en udvidelse af

stempelpligten efter § 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 - 4.

C.2.1 Overdragelser af fast ejendom her i landet og her registrerede skibe

Der indtræder stempelpligt, når der sker overdragelse af ejendomsretten

til en fast ejendom her i landet eller af et skib, der er registreret her i

landet. Det er en betingelse, at én af parterne er hjemmehørende her i

landet.

Der er tale om en udvidelse af hovedreglen efter § 3 som oven for

beskrevet. For stempelpligten kræves alene, at én af parterne er

hjemmehørende her i landet men ikke tillige, at dokumentet er underskrevet

her af en af parterne. Stempelpligten indtræder ikke alene for dokumenter om

overdragelse af ejendomsretten, men også for dokumenter om stiftelse eller

overdragelse af begrænsede rettigheder over fast ejendom eller skibe.

Eksempel:

Som et eksempel, hvor der ikke indtræder stempelpligt efter § 4 vedrørende

fast ejendom, kan nævnes en håndpantsætningserklæring oprettet mellem to

parter, hvoraf kun den ene er hjemmehørende her i landet. Dokumentet

underskrives i udlandet alene af den forpligtede part, som er hjemmehørende

her i landet. Håndpantsætningserklæringen angår håndpantsætning af et

stemplet ejerpantebrev med tinglyst panteret i en ejendom beliggende her i

landet. Håndpantsætningserklæringen afvises fra tinglysning med den

begrundelse, at der ikke er tale om stiftelse af en rettighed over en fast

ejendom. Ved håndpantsætningserklæringens oprettelse skabes alene en

rettighed over en rettighed. En sådan rettighed er ikke omfattet af lovens §

4.

En transportpåtegning på et pantebrev til en udlænding, som bliver

underskrevet af et dansk selskab i udlandet, er i medfør af § 4, stk. 1, nr.

1, undergivet dansk stempelpligt.

Eksempel:

Et dansk aktieselskab havde i udlandet underskrevet en påtegning om

transport på et pantebrev til en udlænding. Transportpåtegningen var i medfør

af stempellovens § 4 , stk. 1, nr. 1, undergivet dansk stempelpligt, idet

bestemmelsen finder anvendelse på dokumenter om overdragelse af

panterettigheder over faste ejendomme i Danmark. Transportpåtegningen var

derfor stempelpligtig efter § 72, jf. § 57.

§ 4, stk. 1, nr. 1 er ikke anvendelig vedrørende en transportpåtegning på

et pantebrev mellem to udlændinge. I disse tilfælde indtræder der kun

stempelpligt, hvis transportpåtegningen tinglyses, jf. § 4, stk. 1, nr. 4

(jf. M.f.Skd. 1985, nr. 117).

Der kan endvidere indtræde stempelpligt, når der sker transport af et

pantebrev, der er udstedt i udlandet. Stempelpligten er betinget af, at den

pantsatte ejendom er beliggende her i landet og at én af parterne har

bopæl her i landet på oprettelsestidspunktet.

Har ingen af parterne bopæl her i landet, er transportpåtegningen

stempelfri, medmindre den tinglyses, jf. § 3, nr. 1 og eksemplet nedenfor.

Tinglyses transporten, er påtegningen stempelpligtig i medfør af § 4, stk. 1,

nr. 4.

Eksempel:

I en sag udtalte Skatteministeriet, at utinglyste påtegninger på nogle

pantebreve, hvorved en i udlandet hjemmehørende person overdrog pantebrevene

til en anden person, ligeledes hjemmehørende i udlandet, ikke var

stempelpligtige. Dette gjaldt, selv om der blev tinglyst påtegninger om, at

meddelelser i henhold til retsplejelovens § 563 og § 564 samt andre

meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, ønskedes tilstillet

et pengeinstitut her i landet (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 96).

C.2.2 Veksler

På linie med, hvad der gælder for overdragelse af fast ejendom og skibe,

kræves der ikke for veksler så vidtgående tilknytningsforhold her til landet,

som tilfældet er efter hovedreglen i § 3. For veksler kræves kun, at

acceptanten af vekslen er hjemmehørende her i landet, og at vekslen er

betalbar her. Efter vekselloven gælder der særlige formkrav til veksler. Et

af disse formkrav er, at det klart skal fremgå af vekslen, hvor betaling skal

ske. Er vekslen derfor efter sit indhold ikke betalbar her i landet, er den

ikke stempelpligtig. Der henvises endvidere til § 63 og afsnit R.1.6

vedrørende veksler.

C.2.3 Tinglysning

Visse dispositioner kan have et sådant tilhørsforhold her til landet, at

det medfører stempelpligt, uanset at ingen af parterne er hjemmehørende her.

Det gælder tinglysning af dokumenter her i landet, og indførsel i

offentlige registre her i landet. Er der i udlandet meddelt transport på et

pantebrev, der er tinglyst i Danmark med pant i en dansk ejendom, er

transporten stempelpligtig, såfremt den tinglyses, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Offentlige registre

Registrering i Skibsregisteret, Dansk internationalt skibsregister,

rettighedsregistret over luftfartøjer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt

bilbogen i Århus kan betyde, at der indtræder stempelpligt.

Et overdragelsesdokument underskrevet i udlandet og hvorved en herboende

person overdrager et luftfartøj til en ikke herboende person, er ikke

stempelpligtigt, selv om luftfartøjet skal slettes af registret. Udslettelse

af skibsregistret anses ikke for at være en indførsel i et offentligt

register, der er omfattet af stempellovens § 4, stk. 1, nr. 4, uanset om

udslettelsen sker på grundlag af et salgsdokument (jf. M.f.Skd. 1977, nr.

95).

C.2.4 Forsikringsdokumenter

Forsikringsdokumenter er blandt de dokumenter, der er direkte nævnt i

forbindelse med stempellovens territoriale virkeområde.

Forsikringsdokumenters særlige forhold skyldes dels, den særlige tilknytning

til det land hvori forsikringspræmier skal oppebæres, dels den EU-retlige

interesse forsikringsvirksomhed er underlagt.

Generel tiltilknytningsregel (principielt lande uden for EØS)

Den generelle tilknytningsregel for forsikringsdokumenter fremgår af § 4,

stk. 1, nr. 2.

Forsikringsdokumenter er efter bestemmelsen stempelpligtige, når de angår

formuegoder her i landet, eller personer der er hjemmehørende her i landet.

Forsikringsdokumenter er dog undtaget for stempelpligt, såfremt ingen del af

præmien skal betales her i Danmark, jf. dog § 3 A og § 3 B. Dette betyder, at

der ikke indtræder stempelpligt i de tilfælde, hvor et forsikringsdokument er

fritaget for stempelafgift efter § 3 A og § 3 B.

Der er med § 4 tale om en udvidelse af omfanget af stempelpligten efter §

3, eftersom stempelpligten statueres uden hensyntagen til dokumentets

oprettelses- og underskriftssted.

Regler for EØS-lande (§ 3 A og § 3 B)

Som følge af EU's liberalisering af forsikringsområdet er der specielle

regler for stater, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, jf. § 3 A og § 3 B.

Bestemmelserne omhandler to typer forsikringsdokumenter. Dels dokumenter

vedrørende direkte skadesforsikring, for hvilke risikoen er placeret her i

landet, dels dokumenter vedrørende direkte livsforsikring, for hvilke

forpligtelsen består her i landet. Dokumenterne er stempelpligtige, uanset

hvor de oprettes, og uanset om præmien skal betales her. Det fremgår

endvidere, at § 3 ikke finder anvendelse, såfremt risikoen er

placeret/forpligtelsen består i en anden EØS-stat.

Bestemmelserne indeholder både en udvidelse og en begrænsning af lovens

territoriale område. Udvidelsen følger af, at der skal betales stempelafgift

for samtlige forsikringsdokumenter vedrørende forsikringer, hvor risikoen er

her i landet/forpligtelsen består her i landet. Dette gælder uanset hvor de

oprettes. Begrænsningen følger af, at der ikke længere skal betales

stempelafgift, når risikoen/forpligtelsen for et forsikringsdokument,

vedrørende en forsikring, der underskrives her i landet, ligger i et andet

EØS-land.

§ 3 A og § 3 B følger af bestemmelser i skades- og

livsforsikringsdirektiverne, hvori det fastslås, at der kun må opkræves

indirekte skatter og lignende afgifter i det EF-land, hvor risikoen er

placeret/forpligtelsen består.

Direkte forsikring

§ 3 A og § 3 B omfatter i modsætning til direktiverne al form for direkte

skades- og livsforsikring (genforsikring er omfattet af stempelloven i

øvrigt, jf. lovens § 68 og afsnit O.9. Bestemmelserne er især relevante ved

grænseoverskridende forsikringsvirksomhed (tjenesteydelsesvirksomhed), hvor

et EØS-forsikringsselskab udbyder forsikringer i et andet land, end hvor det

er etableret (det indre marked for forsikring).

Risikoens placering

Det fremgår af direktiverne hvad der skal forstås ved "risikoen er

placeret her i landet" (ved skadesforsikring). For juridiske personer

betyder udtrykket som hovedregel, at den forsikrede virksomhed er beliggende

her i landet, og for fysiske personer, at forsikringstageren har sin faste

bopæl her i landet. Endvidere er risikoen for fast ejendom placeret her i

landet, når den faste ejendom er beliggende her. For transportmidler er

risikoen placeret her, når de er registreret her i landet. For

rejseforsikringer er risikoen placeret her i landet, når forsikringstageren

har indgået aftalen her.

Forpligtelsens beståen

Betydningen af vendingen "forpligtelsen består her i landet"

(ved livsforsikring) fremgår endvidere af direktiverne. For fysiske personer

består forpligtelsen her i landet, når forsikringstageren har fast bopæl her.

Ved juridiske personer forstås dog den virksomhed, som forsikringsaftalen

vedrører. En livsforsikringsaftale kan indgås enten af en enkelt

forsikringstager, af en gruppe af personer eller af en arbejdsgiver med

henblik på dækning af en gruppe arbejdstagere. Stempelretten tilkommer det

land, hvor virksomheden er beliggende.

Eksempel:

En dansk virksomhed tegner som arbejdsgiver en livsforsikring for sine

arbejdstagere - både arbejdere i Danmark og udstationerede arbejdere i

Frankrig. Stempelretten tilkommer Danmark for alle arbejderne, dvs. også for

de udstationerede arbejdere i Frankrig.

Dersom risikoen er placeret/forpligtelsen består i en anden stat, der er

medlem af EØS, er dokumentet ikke stempelpligtigt efter reglerne i lovens § 3

eller § 4, idet stempelretten tilkommer den pågældende medlemsstat, jf. stk.

2 i § 3 A og § 3 B.

Eksempel:

Hvis en privatkunde med bopæl i England tegner en livsforsikring i et

dansk forsikringsselskab, skal der betales stempelafgift efter engelsk

lovgivning, eftersom forpligtelsen består i England.

D. Stempelpligtens indtræden

Stempelpligtens indtræden har betydning for fastlæggelsen af det

tidspunkt, stemplingen senest skal finde sted. Fristen for stempelafgiftens

betaling omtales nedenfor i afsnit F.2.

D.1 Hovedregel: Dokumentets oprettelsestidspunkt (§ 2, 1. pkt.)

Udgangspunktet er, at det er tidspunktet for dokumentets oprettelse, der

er afgørende for stempelpligtens indtræden. Det fremgår af lovens § 2, 1.

pkt. Der henvises til vejledningens afsnit B.2 om de objektive krav, der

stilles til, at der ved oprettelsen kan siges at foreligge et dokument.

Som oftest underskrives et dokument af udstederen i forbindelse med

dokumentets oprettelse. Stempelpligten indtræder da på datoen for

underskrivelsen.

Underskrives af flere parter

Hvis dokumentet ved oprettelsen underskrives af flere parter og på

forskellige datoer, anses stempelpligten for indtrådt på tidspunktet for den

første underskrift. Det gælder ikke, hvis dokumentet fremstår som et tilbud,

hvilket bl.a. almindeligvis er tilfældet med standardslutsedler. I så fald

betragtes dokumentet ikke for oprettet ved den første underskrift, men først

når acceptanten efterfølgende underskriver tilbudet. Der henvises i øvrigt

til afsnit B.2 vedrørende accepterede tilbud.

Ingen underskrift

Er det stempelpligtige dokument efter sin art af en sådan beskaffenhed, at

det ikke kan skrives under, betragtes dokumentet som oprettet og dermed

stempelpligtigt, når det er færdigt. Det forudsætter, at udfærdigelsen

opfylder de generelle kriterier for et dokument.

Sikringsakter principielt uden betydning

Eventuelle sikringsakter (registrering, tinglysning mv.) er som

udgangspunkt uden betydning for stempelpligtens indtræden.

For dokumenter, der er omfattet af lovens § 3, indtræder stempelpligten

ved oprettelsen, dvs. underskriften. Dette gælder også selv om

parterne/parten senere vælger at tinglyse dokumentet.

D.2 Modifikationer til hovedreglen

Der eksisterer imidlertid en række modifikationer til reglen om

stempelpligtens indtræden ved dokumentets oprettelse. Flere af

modifikationerne lader i stedet sikringsakterne være afgørende for

stempelpligten.

D.2.1 Sikringsakt medfører stempelpligt (§ 4, stk. 2)

For et dokument, der ikke er omfattet af hovedreglen i § 3, eksempelvis

fordi parterne ikke har den fornødne tilknytning her til landet, men som

alligevel tinglyses her i landet, indtræder stempelpligten ved tinglysningen,

jf. bl.a. § 4, stk. 2. Dokumentet bliver først stempelpligtigt ved

sikringsaktens udførelse, hvorfor stempelpligten ikke indtræder på

oprettelsestidspunktet.

D.2.2 Aftaler indført i protokoller (§ 6)

Er der derimod tale om aftaler, der er indført i protokoller fremskyndes

tidspunktet for stempelpligtens indtræden. Stempelpligten indtræder ved

protokoltilførslen uden afventen af en eventuel underskrift, jf. lovens § 6,

2. pkt. Det skyldes som nævnt under afsnit B.2, at dokumentet anses for

oprettet allerede ved indførelse i protokol.

D.2.3 Salg af fast ejendom på tvangsauktion (§ 34, stk. 5)

I tilfælde af salg af fast ejendom på tvangsauktion indtræder

stempelpligten ved auktionens afslutning, jf. § 34, stk. 5.

Har en pant- eller udlægshaver erhvervet ejendommen, uden at pantet eller

den udlægsikrede fordring er blevet dækket af budsummen, indtræder

stempelpligten først ved udstedelsen af auktionsskødet, se nærmere herom i

afsnittet om fast ejendom (jf. afsnit K.1.3.2.2).

D.2.4 Tinglysning af udskrift (§ 34, stk. 6)

Tinglyses en udskrift fra et offentligt register (eksempelvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen), stemples dokumentet som overdragelse af fast ejendom.

Stempelpligten indtræder da ved tinglysningen, jf. § 34, stk. 6.

Bestemmelsen fandt oprindeligt anvendelse på fusioner af selskaber, men

har ikke længere den store betydning, eftersom sammenslutninger/fusioner af

selskaber ved reglen i § 53, stk. 5 er gjort stempelfri.

Se i øvrigt afsnit Q.8.4 om selskabsforhold.

D.2.5 Skibssalg, auktion (§ 39, stk. 2)

For skibe gælder nogenlunde tilsvarende regler som for fast ejendom.

Sælges skibet på auktion, indtræder stempelpligten ved hammerslaget, jf. §

39, stk. 2. Ved registrering af ejerskifte af et skib i et offentligt

register på grundlag af en udskrift, indtræder stempelpligten ved

registreringen.

D.2.6 Bilbreve (§ 40, stk. 1)

Ved bilbreve forstås bygningsattest fra det værft, der har bygget skibet.

I bilbreve angives, hvor, når, af hvem og for hvis regning skibet er bygget.

For bilbreve, hvorved den første endelige registrering af et skib i Danmark

finder sted, indtræder stempelpligten ved dokumentets registrering, jf. § 40,

stk. 1.

D.2.7 Opdeling i ejerlejligheder (§ 45 A, stk. 4)

For dokumenter om anmeldelse af opdeling i ejerlejligheder indtræder

stempelpligten ved dokumentets indlevering til tinglysningsdommeren, jf.

lovens § 45 A, stk. 4. Herved forstås indførelsen i dagbogen. Det

forudsættes, at dokumentet ikke senere afvises. Se afsnit H om eventuel

godtgørelse af stempelbeløbet via de administrerende told- og skatteregioner.

D.2.8 Skøde, delvis kontant betaling (§ 58)

Er det i et skøde bestemt, at en del af købesummen først skal betales

kontant efter sælger har meddelt køber endelig adkomst, betragtes køberens

kontante betalingsforpligtelse som et gældsbrev eller pantehæftelse. Reglen

medfører, at stempelpligten for denne del af skødet indtræder ved skødets

tinglysning som endelig adkomst, jf. § 58. Betales det kontante beløb inden

skødets tinglysning, finder den specielle regel ikke anvendelse.

D.2.9 Lodsedler (§ 71, stk. 3)

En helt særlig regel gælder for stempling af lodsedler. Her skal alene

betales stempelafgift for afsatte lodsedler, hvorfor stempelpligten følgelig

først indtræder ved lodsedlernes salg, jf. § 71, stk. 3.

E. Beregning af det stempelpligtige beløb

Det stempelpligtige beløbs betydning

Det stempelpligtige beløb skal udledes eller beregnes for de

stempelpligtige dokumenter, før stempelbeløbet kan udregnes. Som

altovervejende hovedregel fremkommer stempelafgiften ved at sammenholde det

enkelte dokuments stempelsats med dokumentets stempelpligtige beløb

(stempelberegningsgrundlaget). En undtagelse hertil følger for forsikringer,

da stempelafgiften bl.a. her kan beregnes forholdsmæssigt i forhold til

forsikringssum.

E.1 Fire generelle beregningsregler

I stempellovens kap. 2 er omtalt fire generelle beregningsregler. Det

drejer sig om vederlagsreglen (§ 15), skønsmæssig værdiansættelse (§ 16),

periodiske ydelser (§ 18 og § 19) og naturalydelser (§ 17). Af specielle

beregningsregler kan navnlig nævnes regler vedrørende forsikringsdokumenter,

jf. lovens kap. 12 og vejledningens afsnit O.

Hvis værdien af de ydelser, hvoraf afgiften skal beregnes, ikke fremgår

umiddelbart af dokumentet, skal parterne angive værdien efter bedste skøn.

For de beløb, der baserer sig på et skøn, er der i § 16 angivet en bestemt

fremgangsmåde ved opgørelsen af grundlaget. Såfremt der er tale om uafhængige

parter, vil det oftest være sådan, at der er tale om modstående interesser,

hvilket medfører en praktisk formodning for, at værdiangivelsen afspejler

ydelsen.

Endvidere kan der være tale om engangsbeløb eller periodiske ydelser. For

periodiske ydelser er det nødvendigt at omregne beløbet til en nutidsværdi

efter nogle bestemte faktorer, jf. § 18 og § 19.

Beregningsgrundlaget kan vedrøre både pengebeløb og naturalydelser. For så

vidt angår naturalydelser, er der i § 17 regler om, hvorledes disse skal

omregnes til et kapitalgrundlag, der kan beregnes afgift af.

E.2 Vederlagsreglen (§ 15, stk. 1)

Lovens § 15, stk. 1 indeholder en beregningsregel for det tilfælde, at

stempelafgiften skal beregnes af vederlaget/betalingen for en ydelse. Det

fremgår af bestemmelsen, at når stempelafgiften skal beregnes af vederlaget,

medregnes ikke blot betalingen til den pågældende part, men også hvad der

skal betales til en tredjepart.

§ 15 vedrører vederlag for en ydelse. Her må forstås, at der er tale om

vederlag for et hvilket som helst aktiv, det være sig en fysisk genstand, en

immateriel rettighed eller en tjenesteydelse.

Ved vederlag er der tale om et pengebeløb, som kan opgøres til en

nutidsværdi uden anvendelse af kapitaliseringsfaktorer modsat periodiske

ydelser som nævnt i § 18 og § 19.

Reglen har karakter af en bruttoafgift af umiddelbart konstaterbare beløb.

Det modsatte er tilfældet, når beløbet skal skønnes efter § 16. Af

bruttobetragtningen kan udledes, at der ved salg af en virksomhed skal

stemples af (nogle) aktivers fastsatte værdi uden fradrag af gæld. Afgiften

skal separat beregnes af de enkelte arter af aktiver og passiver i henhold

til lovens specialbestemmelser herom.

Primært overdragelse af fast ejendom

Vederlagsreglen finder anvendelse for en mængde dokumenter, men mest

typisk ved dokumenter om overdragelse af fast ejendom, hvor udgangspunktet

for stempelberegningen er købesummen, jf. § 34, stk. 1.

Ved overdragelse af fast ejendom skal ikke blot vederlaget til vedkommende

part medregnes i beregningen af vederlaget, men også overtagen gæld, der

fremover skal svares til tredjemand. Det betyder, at der udover det kontante

beløb skal medregnes pantebreve udstedt til sælger eller tredjemand til

pålydende værdi, samt endvidere den overtagne restgæld.

Meddebitors udtræden uden betydning

Er erhververen i forvejen meddebitor på et ejerpantebrev, vil hans

overtagelse af enehæftelsen for dette ikke skulle medregnes til det

stempelpligtige vederlag, da der blot er tale om, at een eller flere

meddebitorer udtræder af et solidarisk skyldforhold, jf. § 73, stk. 2, 3.

pkt.

Eksempel:

En fast ejendom ejet i lige sameje af to personer overdrages til den ene

part, således at denne bliver eneejer. Overdragelsen udløser ikke

stempelpligt for et ejerpantebrev uden personligt gældsansvar, der er

tinglyst i ejendommen med begge ejere som solidariske meddebitorer. Det er

dog en betingelse for stempelfriheden, at ejerpantebrevet efter overdragelsen

alene har eneejeren som debitor, og at kreditorrettighederne er

medoverdraget. Stempelfriheden følger af, at en meddebitor udtræder af et

solidarisk skyldforhold. Ved opgørelse af vederlaget skal halvdelen af

ejerpantebrevets værdi ikke medregnes.

E.2.1 Betaling til tredjemand

Betalinger til tredjemand skal medregnes ved beregningen af købesummen for

den pågældende ydelse. Således skal medregnes overtagelse af gæld mv., og

dette gælder, uanset om der er tale om gæld med pant i den pågældende ejendom

eller ej. Det fremgår præciserende af § 15.

Pantehæftelser uden gældsforhold uden betydning

Visse pantehæftelser er uden betydning for beregning af stempelafgift af

et skøde. Det drejer sig eksempelvis om pantehæftelser, der ikke dækker over

egentlige gældsforhold, der overtages som led i ejendomshandlen, eksempelvis

ejerpantebreve eller pantebreve vedrørende ikke optagne lån mv. Der er herved

ikke taget stilling til pantebreve/ejerpantebreves selvstændige stempelpligt.

Den pålydende værdi

Det følger af § 14, at kursværdien er uden betydning for opgørelsen af det

stempelpligtige beløb. Der anvendes den pålydende værdi. Berigtiges en del af

købesummen ved udstedelse af et sælgerpantebrev, skal dette ved

stempelberegningen altid medtages til pålydende værdi. Det gælder uanset om

det mellem køber og sælger måtte være aftalt, at sælger skal modtage

pantebrevet til en lavere kurs end pålydende (jf. M.f.Skd. 1973, nr. 38).

Fremskaffes derimod købesummen delvis på foranledning af sælger ved

optagelse af offentlige lån, i købers navn og for købers regning, skal

obligationerne, ved opgørelsen af det stempelpligtige vederlag, medregnes til

kursværdien. Der er i sidstnævnte tilfælde tale om en undtagelse til reglen

om kursværdiens manglende betydning, begrundet i købers konkrete

obligationssalg. Sælgers provenu ved handlen, udgør eksempelvis 100.000 kr.

Hvad køberen skal optage af lån for at kunne udbetale sælger provenuet, er

sælger uvedkommende, jf. tillige meddelelsen fra 1973.

Auktionsskøder

Reglen finder også anvendelse på auktionsskøder. Stempelafgiften efter en

tvangsauktion skal beregnes af budsummen med tillæg af, hvad erhververen skal

udrede udover budsummen. Omkostninger der er påløbet inden auktionens

afholdelses, og som ikke skal afholdes af auktionskøber tillægges købesummen.

Efter praksis kan der dog ved beregningen bortses fra omkostninger ved selve

auktionen, som det ifølge retsplejelovens § 543 påhviler auktionskøberen at

udrede, jf. M.f.Skd. 1976, nr. 117.

E.2.2 Ydelser der kan udeholdes (§ 15, stk. 2)

Det er imidlertid vanskeligt at bibeholde bruttovederlagsprincippet i alle

situationer. Bestemmelsens stk. 2 indeholder derfor en række forhold, som der

skal ses bort fra ved opgørelsen af det stempelpligtige beløb efter

vederlagsreglen.

Stk. 2 udtømmende

De nævnte forhold har det til fælles, at der er tale om forskellige byrder

og forpligtelser, som det er pålagt erhververen/køberen at udrede, og som i

et ikke uvæsentligt omfang er underlagt en skønsmæssig værdiansættelse. Det

betyder en lettelse af afgiftsberegningen.

Bestemmelsen skal forstås udtømmende. Ydelser, der ikke er nævnt, skal

medgå i beregningen af stempelafgiften.

Spørgsmålet om byrdernes og forpligtelsernes selvstændige stempelpligt,

afgøres af de enkelte paragraffer herom, jf. vejledningens specielle del.

For fast ejendom gælder det særlige, at dersom undtagelserne medfører, at

det opgjorte vederlag bliver mindre end ejendomsværdien, skal skødestemplet

beregnes af ejendomsværdien, jf. § 34 og afsnit K.1.2.1.

- Skatter og afgifter (stk. 2, nr. 1)

Ved opgørelsen af det stempelpligtige beløb ses der bort fra skatter og

andre afgifter, som det ifølge lovgivningen påhviler erhververen at udrede

til det offentlige, jf. § 15, stk. 2, nr. 1. Det er en betingelse for

udeholdelsen, at betalingsforpligtelsen skyldes lovgivningen og, at det er

erhververens forpligtelse. Erhververens overtagelse af restancer af skatter

og afgifter kan ikke udeholdes fra beregningen, jf. § 15, stk. 4.

Ad. merværdiafgift (moms)

Ved beregning af stempelafgiften, skal moms medregnes, da det efter

merværdiafgiftsloven i almindelighed påhviler overdrageren at udrede afgiften

til det offentlige. Skal momsen betales af erhververen kan der bortses fra

den ved beregning af stempelafgiften (f.eks. tilfældet i importsituationer).

Ad. registreringsafgift

Uanset hvem af parterne, der hæfter for afgift efter lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer mv., kan denne udeholdes af opgørelsen.

- Bankhæftelser (stk. 2, nr. 2)

Eventuelle tilbageværende bankhæftelser fra 1813 kan tillige udeholdes.

Det følger af § 15, stk. 2, nr. 2.

- Stedsevarende byrder (stk. 2, nr. 3)

Stedsevarende byrder af privat eller offentlig karakter medregnes ikke til

afgiftsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3.

- Servitutter (stk. 2, nr. 4)

Servitutter af enhver art skal heller ikke medregnes, jf. § 15, stk. 2,

nr. 4. Dokumentet er selvstændigt stempelpligtigt, hvis det lyses

pantstiftende, jf. afsnit K.1.2.6.

- Brugsrettigheder og naturalydelser (stk. 2, nr. 5 og 6)

Brugsrettigheder, herunder aftægtsrettigheder, skal heller ikke medregnes.

Aftægtsrettigheder vil typisk være en fribolig måske tilknyttet en

forsørgelsespligt (naturalydelse som erhververen skal udrede, når ydelserne

er led i en aftægt). Udeholdelsen fra vederlagsberegningen følger af

bestemmelsens stk. 2, nr. 5 og 6.

Det betyder, at den ret, som sælgeren forbeholder sig i forbindelse med

overdragelsen, og som i kapitaliseret form indgår i købesummen, ikke skal

medregnes ved opgørelse af stempelbeløbet. Det gælder dog ikke, hvis den kan

forlanges afløst af en pengeydelse af en af parterne. I så fald er det denne

objektive konstaterbare pengeydelse, der skal medregnes i afgiftsgrundlaget.

Eksempel:

En advokat påklagede en stempelresolution, hvorefter et skøde var antaget

til yderligere stempling, idet han til støtte for klagen henviste til

stempellovens § 15, stk. 2, nr. 5 og 6 samt stk. 3 og anførte, at der ikke

skal ske stempelberigtigelse af den del af købesummen, der ligger ud over

ejendomsværdien, idet en i forbindelse med overtagelsen oprettet bopælsret

ikke kunne forlanges afløst. Klagen blev taget til følge, jf. M.f.Skd. 1979,

nr. 131.

Aftægtsrettigheder fra tidligere ejere er ikke omfattet af fritagelsen.

Udeholdelsen omfatter kun forpligtelser i forbindelse med overdragelsen.

Dokumenter om aftægtsrettigheder mv., der lyses pantstiftende, er

stempelfri som selvstændige dokumenter. Det gælder også, når

aftægtsrettigheden kan forlanges afløst af en pengeydelse, eller der er tale

om rene pengeydelser (jf. M.f.Skd. 1976, nr. 82). Der henvises endvidere til

afsnit K.2.5 samt § 62, stk. 1, nr. 2.

- Anlægsbidrag (stk. 2, nr. 7)

Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitet-, fjernvarme-,

dige- og pumpeanlæg og lignende, indgår ikke i afgiftsgrundlaget, jf.

bestemmelsens stk. 2, nr. 7. Der skal være tale om egentlige anlægsudgifter

og ikke bidrag til den løbende forsyning af ejendommen.

Skatteministeriet har i en meddelelse udtalt, at hvis grundsælgeren har

afholdt alle udgifterne til byggemodning, herunder tilslutningsafgifter, kan

disse udgifter ikke betragtes som "anlægsbidrag" i § 15, stk. 2,

nr. 7's forstand heller ikke i tilfælde, hvor sælgeren er en kommune.

Hvis anlægsarbejderne er udført ved skødets oprettelse, således at

udgifterne, herunder tilslutningsudgifterne, skal betales af grundkøber, skal

det særlige vederlag til el-, gas, vand- og fjernvarmeselskaberne også

medregnes til det afgiftspligtige vederlag, idet dette vederlag skal betales

til tredjemand, jf. § 15, stk. 1.

Er de anlægsarbejder, der ved skødets udstedelse er pålagt grunden endnu

ikke udført, men påhviler det efter skødet køberen at afholde udgifterne til

sin tid, så skal disse udgifter og afgifter ikke medregnes til det

stempelpligtige vederlag, jf. § 15, stk. 2, nr. 7 (jf. M.f.Skd. 1981, nr.

99).

- Medlemsforpligtelser (stk. 2, nr. 8)

I forbindelse med overdragelse af en fast ejendom kan det forekomme, at

der til ejendommen er knyttet en forpligtelse til at være medlem af en

bestemt forening, eksempelvis af et andelsslagteri eller en

grundejerforening. Sådanne forpligtelser indgår ikke i stempelgrundlaget, jf.

§ 15, stk. 2, nr. 8, medmindre der er knyttet gæld med til medlemskabet, der

overtages fra sælgeren.

Er der ikke tale om en forpligtelse, men en rettighed til at levere et

bestemt produkt til en forening, falder dette uden for bestemmelsen og skal

dermed indgå i grundlaget for stempelberegningen.

Eksempel:

Det er tilfældet, når der ved overdragelse af en fast ejendom tillige

overdrages en ret til at levere kartofler til en kartoffelmelsfabrik. Det

samme kan gøre sig gældende for mælkekvoter.

- Omkostninger (stk. 2, nr. 9)

Omkostninger ved handlen skal heller ikke skal medregnes, jf.

bestemmelsens stk. 2, nr. 9. Det betyder, at både gebyrer til det offentlige

og andre gebyrer og salærer fra banker, advokater og revisorer ikke skal

medregnes.

Ad. bilkøb

Ved bilkøb gælder, at leveringsomkostninger (forhandlerens gebyr for

indregistrering og klargøring) og omkostninger ved forhandlerens udfærdigelse

af købekontrakt og panthaverdeklaration ikke indgår i det stempelpligtige

beløb, jf. M.f.Skd. 1981, nr. 118. Endvidere kan eventuelle

kreditomkostninger udeholdes.

E.3 Skønsmæssig værdiansættelse (§ 16, stk. 1)

I de tilfælde hvor det ikke umiddelbart er muligt at opgøre værdien af

ydelserne, opgøres værdien af parterne efter et skøn. Reglen får særlig

betydning, når § 15 ikke finder anvendelse. Lovens § 16 angiver regler for,

hvordan ydelserne da værdiangives.

Ved tvivl om værdiansættelse

Bestemmelsen finder anvendelse på de forskellige forhold, hvor værdien af

ydelserne ikke fremgår umiddelbart af dokumentet. Eksempelvis ved

værdiangivelse af pantsatte effekter.

En bestemmelse om pristalsregulering er ikke ensbetydende med, at

dokumentet er omfattet af skønsreglen. Værdien af de stempelpligtige ydelser

fremgår af dokumentet, jf. § 15. I afsnit G.4.10 behandles stempling af

indeksregulerede pantebreve.

Skønnet skal angives på dokumentet

Det skønsmæssige beløb skal angives på dokumentet og kunne aflæses af

dokumentet. Det betyder, at det som minimum må fremgå, at det netop er det

beløb, der danner grundlag for stemplingen.

Krav om enighed

Der hersker ingen formkrav til værdiangivelsen. Det er tilstrækkeligt, at

én af parterne har angivet værdien af ydelserne, forudsat at den anden

part ikke er uenig. Den sædvanlige procedure ved manglende værdiangivelse

beskrives nedenfor i pkt. E.3.1.

Parternes pligt til at skønne fastholdes, selv om det i nogle forhold kan

være særdeles vanskeligt at afgive et skøn.

Uafhængige parter

Såfremt der er tale om uafhængige parter vil der være en formodning for,

at den skønnede værdi afspejler ydelsen, da parterne normalt har modstående

interesser.

Værdiangivelsestidspunktet

Tidspunktet for værdiangivelsen omtales ikke i loven, men parterne skal

skønne værdien på det tidspunkt, hvor dokumentet oprettes. I henhold til

praksis har parterne mulighed for at korrigere det foretagne skøn i tiden

efter dokumentets oprettelse og frem til udløbet af stempelfristen. Som

hovedregel en fire-ugers korrektionsperiode, jf. afsnit F.2 om stempelfrister

mv.

E.3.1 Mangelfuld/ufuldstændig værdiansættelse (§ 16, stk. 2)

Fremgangsmåden ved manglende eller ufuldstændig værdiansættelsen fremgår

af § 16, stk. 2. Der kan efter omstændighederne blive tale om at udmelde

vurderingsmænd af retten.

Ingen værdiangivelse

Er der ingen værdiangivelse, må stempelmyndigheden rette henvendelse til

parterne, eventuelt en af parterne, for at få en erklæring om værdien.

Resultatet kan så anføres af stempelmyndigheden ved påtegning på dokumentet.

Der eksisterer ikke en fire ugers korrektionsperiode ved oprettelsen af nye

realkreditpantebreve mv., der oprettes til afløsning af tidligere. Det

afgørende tidspunkt for påtegningen (med en opgørelse af det stempelpligtige

beløb) er tidspunktet for dokumentets indlevering til tinglysning, jf. § 62,

stk. 7.

Ufuldstændig værdiangivelse

Ved ufuldstændig eller mangelfuld værdiangivelse gives parterne normalt

mulighed for at udtale sig yderligere om skønnet (kontradiktion). Parternes

kontradiktionsmulighed understreges af, at stempelmyndighedens inddragelse af

vurderingsmænd udmeldt af retten kun sker "om fornødent".

Vurderingsmænd udmeldt af retten

Udmeldelse af vurderingsmænd kan komme på tale, når parterne enten ikke

har afgivet den skønnede værdiangivelse efter stk. 1, er uenige i form af

parternes angivelse af forskellige beløb, eller, stempelmyndigheden skønner,

at den afgivne værdiangivelse er for lav. Fastsættelsen foretages af de

vurderingsmænd, som anvendes af domstolene, og som ifølge retsplejeloven også

kan anvendes udenretligt. Initiativet tages af de pågældende

stempelmyndigheder.

Omkostningsfordeling

Omkostningerne ved vurderingen betales af parterne, der hæfter solidarisk.

Dersom baggrunden for vurderingen alene beror på stempelmyndighedens skøn

bæres omkostningerne af statskassen, hvis vurderingen ligger mindre end 10

pct. over parternes skøn.

Omkostningsfordelingen kan tages til udtryk for, at stempelmyndighederne

accepterer en skønsmargin på 10 pct.

E.3.2 Reglens anvendelse i specialtilfælde

Reglen om skønsmæssig værdiangivelse inddrages tillige i lovens afsnit II

ved behandlingen af nogle af de stempelpligtige dokumenter.

- § 34, stk. 3

Fremgangsmåden i § 16, stk. 2, anvendes for uvurderede ejendomme, jf. §

34, stk. 3, jf. nærmere afsnit K.1.2.4.

- § 53, stk. 3

Endvidere finder § 16 anvendelse i tilfælde af udlodning af en fast

ejendom, jf. § 53, stk. 3. Se nærmere afsnit Q.4.1.

- § 57, stk. 4

Reglerne i § 16, stk. 2 anvendes bl.a. også ved værdiansættelsen af det

pantsatte ved underpant i fast ejendom, når beløbet er angivet for lavt eller

parterne er uenige. Se nærmere herom i afsnit K.2.4.1.1.

E.4 Periodiske ydelser

Loven indeholder to regelsæt for beregning af dels ydelser på ubestemt tid

og dels ydelser på bestemt tid.

E.4.1 Periodiske ydelser på ubestemt tid (§ 18)

I visse tilfælde er det ikke muligt at beregne ydelsernes værdi til en

nutidsværdi, fordi der er tale om periodiske ydelser på ubestemt tid, jf. §

18. Her skal der anvendes nogle bestemte kapitaliseringsfaktorer alt efter

hvilken af tre situationer, der er tale om.

Person ikke født på oprettelsestidspunkt (§ 18 stk. 1, nr. 1)

Er der tale om ydelser givet for bestandigt eller for levetiden, for

én eller flere personer der ikke er født ved dokumentets oprettelse,

skal ydelserne kapitaliseres til det 25-dobbelte af et års ydelse, jf. § 18,

stk. 1, nr. 1.

Det kan forekomme, at det er vanskeligt at afgøre, om en ydelse er ydet

for bestandigt eller tidsbestemt. Det kan skyldes, at det der skal ydes efter

nogle år, rent faktisk ikke kan ydes. Hvor intet andet fremgår er der en

formodning for, at der er tale om tidsubestemte ydelser.

Person der lever på oprettelsestidspunkt (§ 18, stk. 1, nr. 2)

Er ydelserne tilsagt for levetiden for flere personer, der lever ved

dokumentets oprettelse, beregnes værdien til det 15-dobbelte af et års

ydelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Eksempel:

Såfremt en ydelse på 3.000 kr. årligt er givet to personer for begges

livstid, men med et mindre beløb på 2.000 kr. årligt efter den enes død, skal

kapitalværdien beregnes med 15 gange 3.000 kr. efter § 18, stk. 1, nr. 2 (der

vedrører 2 liv), medens de 2.000 kr. skal ganges med 10, da de 2.000 kr. kun

er på et liv, jf. § 18, stk. 1, nr. 3 nedenfor.

Andre tilfælde (§ 18, stk. 1, nr. 3)

Reglen i § 18, stk. 1, nr. 3 opsamler alle andre tilfælde end dem, der er

nævnt i nr. 1 og 2, med den virkning, at værdien fastsættes til det 10

dobbelte af et års ydelser.

For alle tre beregningsregler gælder, at reglerne om beregningen af

værdien af ydelser, der er tilsagt for livstid - det være sig på et eller

flere liv - anvendes både, hvor det er yderens, og hvor det er nyderens

livstid, som er afgørende for periodens længde.

Det kan forekomme, at ydelserne ikke er lige store hvert år. I så fald

regnes der med et gennemsnit.

Alternativ regel (§ 18, stk. 3)

Som alternativ til ovennævnte regler kan der, når ydelserne er tilsagt for

en eller flere personers levetid, jf. § 18, stk. 3, ganges med en beregnet

kapitaliseringsfaktor. Den fastsættes i bekendtgørelser om tabeller til

brugs- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve og gaveafgift.

Værdiberegning mv. skal fremgå (§ 18, stk. 4)

Værdiberegningen skal fremgå af dokumentet, og anvendes kapitalfaktoren,

skal såvel kapitalværdien som den pågældendes alder fremgå af dokumentet. Det

sidste er en konsekvens af, at tabellens indhold er delt op, efter hvilken

alder den pågældende har.

For så vidt angår livsforsikringer, hvor forsikringssummen udbetales i

rater, gælder reglen i § 65, stk. 3. Der henvises til afsnit O.2.3.

E.4.2 Periodiske tidsbestemte ydelser (§ 19)

Er der derimod tale om periodiske ydelser af tidsbestemt art, beregnes

stempelafgiften af ydelsernes samlede beløb.

Er ydelsen på over 25 år, vil der være tale om en højere afgift end den

tidsubestemte ydelse, der er nævnt ovenfor under § 18, stk. 1, nr. 1.

Den stempelpligtige kan vælge at anvende reglerne om periodiske ydelser af

tidsubestemt karakter, såfremt den er mest gunstig, hvis ydelsernes varighed

udover den tidsbestemte periode også er afhængig af en tidsubestemt

begivenheds indtræden.

E.5 Naturalydelser (§ 17)

Regler for måden naturalydelser skal omregnes på er beskrevet i § 17.

Efter § 17, stk. 1, skal afgiften af naturalydelser beregnes af ydelsernes

salgsværdi. Ved salgsværdi forstås den markedsmæssige pris, ydelsen kan

indbringe på det relevante marked på tidspunktet for dokumentets oprettelse.

Bestemmelsens stk. 2, er en særregel for de naturalydelser, for hvilke der

fastsættes en særlig kapitelstakst, dvs. en normgivende prisfastsættelse af

visse ydelser. Særreglen finder typisk anvendelse ved forpagtningsafgifter,

ved landbrugsejendomme, men har ikke væsentlig relevans længere.

For disse ydelser baseres omregningen ikke på salgsværdien men i henhold

til den kapitelstakst, der er den senest fastsatte forud for dokumentets

oprettelse. For et dokument om fast ejendom, er ejendommens beliggenhed

afgørende for, hvilken kapitelstakst der finder anvendelse. Der skal også

regnes med den kapitelstakst, der er fastsat på det sted, hvor den part bor,

der erlægger ydelsen.

E.6 Supplerende beregningsregler

Lovens kap. 2 indeholder endvidere tre bestemmelser, der alle indeholder

supplerende regler til brug for stempelafgiftens beregning.

E.6.1 Afrunding af beløb (§ 12)

Det fremgår af § 12, at ørebeløb, der fremkommer ved beregningen af

afgiften, skal afrundes nedad til hele kroner.

Omfatter et dokument flere selvstændige retsforhold, skal taksten beregnes

for hvert retsforhold. Beregningen sker med ører. Ørebeløbet bortkastes

først, når den endelige stempeltakst for hele dokumentet er fastsat.

Det præciseres i bestemmelsen, at afrunding ikke finder sted ved stempling

af forsikringsdokumenter og lodsedler. Her gælder de almindelige

afrundingsregler.

Dokumenter, bortset fra veksler, lodsedler og forsikringsdokumenter, er

stempelfri, hvis beregningen medfører et stempelbeløb lavere end 50 kr., jf.

§ 20, stk. 1 og 2, og afsnit F.3.3.

E.6.2 Beløb angivet i udenlandsk valuta (§ 13)

Når det stempelpligtige beløb er angivet i en udenlandsk valuta, skal

beløbet omregnes til danske kroner, uanset hvor dokumentet måtte være

oprettet. Det følger af § 13. Ved beregningen af stempelafgift, skal benyttes

den pågældende valutas middelkurs, der er gældende på tidspunktet for

stempelpligtens indtræden. Den officielle middelkurs fastsættes dagligt af

Danmarks Nationalbank. Bestemmelsens henvisning til Københavns børs har

derfor mistet sin betydning.

E.6.3 Beregning der medfører den højeste afgift (§ 14)

Når der for ét retsforhold er udformet ét dokument, der

medfører flere muligheder for at beregne stempelafgiften, skal afgiften

beregnes ud fra den beregningsform, der medfører den højeste stempelafgift.

Naturalydelse ctr. pengebeløb

Reglen finder eksempelvis anvendelse, når vederlaget i dokumentet er

fastsat til enten en naturalydelse eller et pengebeløb. Naturalydelsens

salgsværdi skal da sammenlignes med pengebeløbet, og stemplet skal beregnes

af det højeste beløb, jf. ovenfor vedrørende § 17.

Fast ejendom

Reglen anvendes også ved overdragelse af fast ejendom, hvor køberen har

valget mellem at udstede sælgerpantebreve eller at indfri til en bestemt kurs

inden for en given frist. Her skal stemplet beregnes af den højeste købesum.

Forskellige satser

Hvis dokumentet kan henføres til to forskellige stempelsatser, skal

stemplet beregnes med den største sats, uanset hvad parterne måtte kalde

dokumentet, jf. afsnit B.2.

Undtagelser

Reglen om at anvende den højeste afgiftssats gælder ikke i forhold til de

bestemmelser i loven, der giver parterne valgmulighed ved stempelberegningen.

Det gælder for stempling af forsikringsdokumenter, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt.,

og ved værdiansættelse af periodiske ydelser, jf. § 18, stk. 3, og § 19, stk.

2.

F. Stempelafgiftens berigtigelse

F.1 Parterne skal sørge for afgiftens berigtigelse (§ 20, stk. 3)

Det påhviler retsforholdets parter at sørge for, at dokumentets

stempelafgift berigtiges i tide. Det betyder, at parterne, jf. § 20, stk. 3,

i et retsforhold, hvor der er oprettet et stempelpligtigt dokument, skal

sørge for, at dokumentet inden stempelfristens udløb enten stemples behørigt

uden medvirken af en stempelmyndighed (§ 21), eller inden fristens udløb

indleveres til stempelmyndigheden til afgørelse af stempelspørgsmålet. Enhver

part i retsforholdet hæfter for afgiftens betaling, jf. § 31 og afsnit J.1.

F.2 Stempelfrist

Stempelfristen er den periode, der går fra stempelpligtens indtræden til

betaling af stempelafgift senest skal ske.

4 ugers frist for dokumenter oprettet her i landet (§ 20, stk. 5)

Stempelfristen er 4 uger, såfremt dokumentet er oprettet her i landet, jf.

§ 20, stk. 5. Tidspunktet, for hvornår stempelpligten indtræder, er nærmere

beskrevet i afsnit D. Fristen udløber på selve 4 ugers dagen. Fristen

forlænges ikke selv om det er en søndag eller en helligdag. Dokumentet skal

også stemples, selv om dokumentets retsforhold opfyldes inden fristens udløb

og således ikke længere består.

8 ugers frist for dokumenter oprettet i udlandet (§ 20, stk. 5)

Er det stempelpligtige dokument ikke oprettet her i landet, er

stempelfristen 8 uger, jf. § 20, stk. 5, regnet fra stempelpligtens

indtræden.

Forlængelse af stempelfristen (§ 20, stk. 5, 2. pkt.)

Stempelmyndigheden kan forlænge fristen, hvis særlige omstændigheder taler

derfor, men praksis er restriktiv. For at imødekomme en anmodning om

fristforlængelse skal anmodningen som hovedregel indgives inden

stempelfristens udløb. Dokumentet eller en bekræftet genpart skal medfølge.

Hvis anmodningen imødekommes forsynes dokumentet med en påtegning, der

angiver den dato fristen er forlænget til, jf. § 29, stk. 3 og 4 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.

Der er en særlig praksis for fristforlængelse i forbindelse med

overdragelse og vurdering af fast ejendom. Det følger af § 2, stk. 2 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 90 af 13. februar 1986, at hvis der skal ske

værdiansættelse ved udmeldelse af skønsmænd, jf. § 16, stk. 2, kan

stempelmyndigheden bestemme, at en vurdering i henhold til vurderingsloven

træder i stedet for § 16, stk. 2-vurderingen. Dette indebærer, at der gives

den nødvendige forlængelse af stemplingsfristen. Forlængelse gives, når en

almindelig vurdering eller årsomvurdering er foretaget, men endnu ikke

meddelt ejeren på tidspunktet for dokumentets oprettelse. Endvidere gives

forlængelse når en vurdering skal foretages inden 1 måned efter dokumentets

oprettelse. Fristen forlænges desuden når parterne begærer vurdering efter

vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 10 eller § 4, og stemplet skal beregnes af

denne vurderede værdi. Se afsnit K.1.2.5. Der henvises til § 2, stk. 2 og §

3, stk. 1 i ovennævnte cirkulære fra 1986. Ved fristforlængelse forsynes

dokumentet med en påtegning, der angiver den nye dato, jf. § 4 i ovennævnte

cirkulære fra 1986.

Når den forlængede frist udløber, skal dokumentet stemples af

stempelmyndigheden, jf. bl.a. M.f.Skd. 1974, nr. 59.

Parterne ansvarlig for rettidig stempling

Parterne i et retsforhold er som udgangspunkt ansvarlig for, at dokumentet

stemples rettidigt. Dokumenter, der ikke er stemplet inden stempelfristens

udløb, kan anholdes af de anholdelsespligtige myndigheder, jf. § 32 og § 33,

og herunder anvendelsen af straffebestemmelserne i § 88 og § 89. Se endvidere

afsnit J.5.

Undtagelser

Parterne er dog ikke ansvarlig, hvis dokumentet er indleveret rettidigt

til en anholdelsespligtig myndighed og dokumentet stemples efter § 21 efter

stempelfristens udløb. Det følger af § 20, stk. 4. Om denne stempling

henvises der nærmere til § 17, stk. 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

539 af 30. juni 1993 og pkt. F.3.2.2.1.

Endvidere kan fristens overskridelse påregnes at være ansvarsfri i de

tilfælde hvor tinglysningsdommere og chefen for Søfartsstyrelsen efter reglen

i § 33, stk. 6 kan stemple efter stempelfristens udløb, jf. § 17, stk. 2 i

ovennævnte bekendtgørelse fra 1993 og pkt. F.3.2.2.1.

Derudover kan en part, der ikke er i besiddelse af dokumentet eller en

genpart af det, frigøre sig fra sit ansvar ved at give stempelmyndigheden

meddelelse om dokumentets oprettelse, jf. § 20, stk. 3, 3. pkt.

F.3 Afgiften kan berigtiges på forskellige måder

Reglerne om stempelafgiftens berigtigelse findes i lovens kap. 3.

Berigtigelsen foregår ved, at den, der efter loven er berettiget til at

stemple, forsyner dokumentet med den fornødne stempelafgift.

Berigtigelse af stempelafgiften kan ske både med og uden

stempelmyndighedens medvirken. Medvirken af en stempelmyndighed behandles i

§§ 23 -25, jf. pkt. F.3.1 nedenfor. Berigtigelse uden medvirken af en

stempelmyndighed beskrives i § 21 og § 22, jf. pkt. F.3.2 nedenfor.

F.3.1 Berigtigelse med medvirken af en stempelmyndighed

Stempelmyndigheden fastsætter som første instans stempelafgiften for

dokumenter, som indsendes af dokumentets parter med anmodning om

afgiftsfastsættelse. Det samme gælder, når stempelmyndigheden bliver bekendt

med, at et stempelpligtigt dokument ikke er stemplet eller er stemplet for

lavt efter stempelfristens udløb. Det følger af § 23, stk. 2.

F.3.1.1 Stempelmyndighedens frembringelse af afgørelse (§ 24)

For at stempelmyndigheden kan træffe en afgørelse, kan den pålægge

parterne at fremkomme med fornødne oplysninger og dokumenter inden en nærmere

angiven frist. Det følger af § 24 og tillige § 19 og § 20 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.

Originaldokument som udgangspunkt grundlag for afgørelse

Det er som udgangspunkt det originale dokument, der danner grundlag for

stemplingen. Det følger af § 19, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra 1969.

I lovens § 11, stk. 2 findes en regel om bekræftede genparter. Bekræftede

genparter skal have en påtegning om det stempel, der er anvendt til

dokumentet. Indsendes et sådant bekræftet dokument eksempelvis af en

anholdelsespligtig myndighed, eller har en stempelpligtig indsendt en genpart

af dokumentet til stempelmyndigheden eller givet myndigheden oplysning om

dokumentets oprettelse, skal stempelmyndigheden indkræve originaleksemplaret

hos den, der er i besiddelse af det. Stempelmyndigheden fastsætter herefter

afgiften af dokumentet. Det fremgår af § 24, stk. 2 og 3 og af § 19, stk. 2 i

cirkulæret fra 1969.

Hvis det af fremgår af genparten, at originaleksemplaret er tilstrækkeligt

stemplet, skal stempelmyndigheden kun indhente originaleksemplaret, hvis der

er grund til at betvivle oplysningens rigtighed. Det følger af § 19, stk. 5 i

cirkulæret fra 1969.

Dokumentet slutter sig til andet dokument

Har stempelmyndigheden fået et dokument i hænde, som ikke er stemplet

eller er nedsat stemplet, fordi det slutter sig til et andet dokument,

indkræver stempelmyndigheden det andet dokument hos den, der er i besiddelse

af det, og fastsætter om fornødent afgiften. Det følger af § 24, stk. 2 og §

19, stk. 4 i ovennævnte cirkulære fra 1969. Det kan eksempelvis forekomme i

forbindelse med stempling af et sikkerhedsdokument (en bankgaranti) der

knytter sig til en allerede stemplet entreprisekontrakt, jf. bl.a. reglen i §

57, stk. 5 samt afsnit K.5.3.1.

Hvis det imidlertid tilstrækkeligt tydeligt fremgår af det dokument, som

stempelmyndigheden er i besiddelse af, at det andet dokument er behørigt

stemplet, behøves det andet dokument ikke indkrævet, jf. § 19, stk. 5 i

cirkulæret fra 1969.

Modtager stempelmyndigheden ikke de ønskede dokumenter inden en fastsat

frist, kan den pålægge den pågældende daglige bøder, indtil dokumentet

fremkommer, jf. lovens § 24, stk. 4.

Oplysningspligt (§ 24, stk. 1)

Det påhviler parterne at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige

for stempelmyndighedens beregning. Det følger af § 24, stk. 1 samt § 20, stk.

1 i cirkulæret fra 1969. Det er alle oplysninger, som er nødvendige for

stempelmyndighedens beregning af afgiften, der kan kræves.

Fremkommer oplysningerne ikke inden stempelmyndighedens fastsatte frist,

kan myndigheden pålægge den pågældende daglige bøder, jf. § 24, stk. 4 og §

19, stk. 7 i cirkulæret fra 1969. Bøder vil kunne anvendes, når dokumentet

ikke indeholder oplysningerne efter § 18, stk. 4 om hvorledes

værdiberegningen for periodiske ydelser på ubestemt tid er beregnet.

Endvidere vil manglende oplysninger, om hvorledes anpartsforholdet er fordelt

efter § 45, kunne afstedkomme bøder. Der pålægges ikke bøder, såfremt der er

tale om skønsmæssige værdiberegninger efter § 16 eller § 34, stk. 2

(ejendomsværdien).

F.3.1.2 Betaling og udlevering af dokument

Når afgiften er fastsat, forsyner stempelmyndigheden dokumentet med en

påtegning, jf. § 1, stk. 3 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30.

juni 1993. Påtegningen skal være underskrevet og forsynet med en dato.

Dokumentet sendes derefter til den told- og skatteregion, der administrerer

den enkelte stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. bilag 1 til ovennævnte

bekendtgørelse fra 1993, med anmodning om at told- og skatteregionen skal

modtage og om fornødent inddrive det fastsatte afgiftsbeløb. Samtidig

underrettes den part skriftligt, der har indsendt dokumentet. Underretningen

indeholder en kort beskrivelse af dokumentet og afgiftsberegningen, og

modtageren pålægges at betale afgiften inden 4 uger til told- og

skatteregionen. Når afgiften er betalt udleveres dokumentet fra regionen. Er

dokumentet anholdt, tilbagesendes det til den pågældende

anholdelsesmyndighed. Endelig gøres den pågældende bekendt med klageadgangen,

jf. afsnit A.5.2.

Stempelmyndigheden kan ikke modtage afgiftsbeløb eller afgive dokumentet

til parterne. Denne kompetence henhører under de respektive told- og

skatteregioner. Dokumentet kan dog udlånes til en part eller dennes

fuldmægtig for en nærmere bestemt kortere tid, når særlige omstændigheder

taler derfor. Afgiften må dog endnu ikke være fastsat.

Manglende betaling

Hvis den part, der har indsendt dokumentet, ikke betaler, giver told- og

skatteregionen stempelmyndigheden underretning herom. En eventuel anden part,

jf. afsnit J.1 (§ 31, stk. 1), kan herefter få meddelelse og afgiftspålæg på

tilsvarende vis som tilfældet er for den part der har indsendt dokumentet,

jf. ovenfor.

Korrektion af afgiftsberegning (§ 25)

Hvis stempelmyndigheden bliver opmærksom på fejl ved en hidtidig fastsat

beregning, skal fejlen rettes, hvis det er til gunst for den afgiftspligtige.

Der er dog ikke pligt til at rette fejl, der er af åbenbart underordnet

betydning, eller hvis afgørelsen er mere end 5 år gammel. Det følger af § 25

samt § 22, stk. 4 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.

Det fremgår endvidere, at stempelmyndigheden normalt ikke kan ændre sine

afgørelser til skade for de afgiftspligtige. Ændring af beregningen til skade

for parterne kan kun ske, hvis beregningen hviler på urigtige, ufuldstændige

eller på anden måde vildledende oplysninger fra parterne eller deres

befuldmægtigede (jf. § 25, 2. pkt.).

Eksempel:

I et tilfælde, hvor der i forbindelse med en persons udtræden af et K/S,

som besad fast ejendom, var der ikke beregnet særlig afgift i henhold til lov

om en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom (nu ophævet). Højesteret

fandt, at § 25, 1. pkt. ikke var til hinder for at pålægge en afgift efter

lov om særlig afgift, da der ikke var skabt en berettiget forventning om, at

der ved resolutionen også var taget stilling til spørgsmålet om særlig

afgift. Se Højesteretsdom af 10. april 1984 (UfR 1984.476 H).

F.3.2 Berigtigelse uden medvirken af en stempelmyndighed (§ 21, stk. 1)

Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed kan foretages af

tinglysningskontorerne, Skibsregistret og af forskellige

stempelmærkeforhandlere, herunder Søfartsstyrelsen, told- og skatteregionerne

og forskellige boghandlere, der er autoriseret hertil, jf. bilag. Endvidere

kan de anholdelsespligtige myndigheder foretage stempling. I alle tilfælde

påhviler beregningen parterne. Det følger af § 21, stk. 1.

Parterne selv (§ 21, stk. 2)

Parterne eller deres fuldmægtige kan selv i et begrænset omfang foretage

stemplingen, jf. § 21, stk. 2.

F.3.2.1 Særlig tilladelse til finansielle institutter (§ 21, stk. 3)

Finansielle institutter (forsikringsselskaber, pengeinstitutter mv.) kan

efter tilladelse fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup stemple visse

dokumenttyper, der oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder, jf. § 21,

stk. 3. Der henvises til afsnit A.4.3.2.

F.3.2.2 Stempelmærker eller stempelpapir

Stempling kan ske ved benyttelse af stempelmærker eller stempelpapir, jf.

§ 21, stk. 4. Stempelmærkerne mv. kan købes på tinglysningskontorerne,

Skibsregistret, samt hos de nævnte stempelmærkeforhandlere mod kontant

betaling, eventuelt først efter forudgående bestilling, jf. § 9 i

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. Mærkerne mv. kan

således ikke købes hos de myndigheder, der alene er anholdelsespligtige.

Stempelmærker udfærdiges til de værdier, der følger af bekendtgørelsens §

8, stk. 1. Værdierne for stempelpapiret følger af bekendtgørelsens § 8, stk.

2.

Dokumenterne stempelberigtiges ved hjælp af stempelmærker eller

stempelpapir på én af de måder, der følger af § 7, stk. 1 i ovennævnte

bekendtgørelse fra 1993. Dokumentet skal enten forsynes med de stempelmærker,

som svarer til stempelafgiften, eller, skrives på stempelpapir, eller

sammenhæftes med et eller flere ark stempelpapir, der eventuelt forsynes med

stempelmærker. Den samlede værdi af mærker og papir skal svare til den

pligtige afgift, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Stempelmærkerne anbringes

så vidt muligt øverst på det nye dokuments første tekstside, jf.

bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Aftaler, der optages i protokol, er stempelpligtige, jf. afsnit B.2.

Stemplingen foregår ved, at stempelmærkerne anbringes enten ved det afsnit,

der indeholder aftalen, eller på en udskrift af protokollen mv., jf.

bekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Ud over at forhandle almindelige stempelmærker kan tinglysningskontorerne

fremstille såvel daterede som udaterede særlige stempelmærker til den værdi,

der ønskes. Tinglysningskontorerne sælger kun daterede stempelmærker, når der

foreligger et dokument, hvorpå mærkerne samtidig påklæbes, jf.

bekendtgørelsens § 8, stk. 3.

F.3.2.2.1 Kassation

Stemplingen foregår ved, at parterne sørger for at dokumentet forsynes med

stempelmærker mv., der svarer til den pligtige afgift, og at stempelmærkerne

eller stempelpapiret kasseres. Denne kassation udføres som udgangspunkt af

stempelmærkeforhandlere eller af anholdelsespligtige myndigheder, men kan

undtagelsesvis foretages af parterne selv (primært når afgiften udgør et

lavere beløb). Det følger af § 16 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.

Kassationen må ikke foretages efter stempelfristens udløb, jf. § 20, stk.

5. Er dokumentet imidlertid tilgået en anholdelsespligtig myndighed inden

udløbet af stempelfristen, kan myndigheden dog kassere efter stempelfristens

udløb. Endvidere kan tinglysningsdommere og chefen for Søfartsstyrelsen

stemple, som nævnt i lovens § 33, stk. 6, efter stempelfristens udløb, når

det manglende stempel pr. dokument ikke overstiger 10.000 kr. og

overtrædelsen er undskyldelig. Undtagelserne til tidspunktet for kassationen

følger af § 17, stk. 1 og 2 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.

Kassation af stempelmærker

Når stemplingen foregår med stempelmærker eller med de maskinelt

fremstillede udaterede stempelmærker, skal hvert enkelt mærke kasseres, dvs.

forsynes med en påtegning, der angiver datoen for stemplingen. Der henvises

til § 15, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.

Kassation af stempelpapir

Ved stempling med stempelpapir, hvor papirets værdi helt eller delvist

svarer til den pligtige afgift, skal forsiden af hvert enkelt ark forsynes

med en påtegning, der angiver stemplingsdatoen og navnet på den, der

foretager stemplingen, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Kassation efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2 skal udføres på den

måde, der anvises i bekendtgørelsens § 15, stk. 3.

Parternes egen stempling (foretage kassation)

For dokumenter, hvor den pligtige afgift er under 1.000 kr. kan parterne,

inden stempelfristens udløb, selv kassere stempelmærkerne. Hver af parterne i

dokumentets retsforhold kan foretage kassationen. Parterne kan endvidere selv

kassere stempelmærker på veksler uanset beløbets størrelse. Det følger af §

16, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993.

F.3.2.3 Anden stempling

Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed, og uden at afgiften

berigtiges ved særlig tilladelse efter § 21, stk. 3 eller ved benyttelse af

stempelmærker, kan finde sted, når dokumenter stemples maskinelt. I henhold

til bemyndigelsesreglen i § 21, stk. 4 kan stempelmærkeforhandlere af Told-

og Skatteregion Høje-Taastrup autoriseres til at stemple dokumenter maskinelt

med en dertil godkendt frankeringsmaskine mod kontant betaling, jf. § 9, stk.

2 i ovennævnte bekendtgørelse fra 1993. Henvendelse rettes til regionen, der

orienterer nærmere om vilkår og regler for afregning af stempelafgift.

Endvidere kan Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i særlige tilfælde

tillade, at stempling foregår på en anden måde. Der henvises til § 12 i

ovennævnte bekendtgørelse, samt til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup i

øvrigt.

F.3.3 Mindstegrænse for berigtigelse (§ 20, stk. 1)

Stempelafgiften skal ikke berigtiges, såfremt det beregnede beløb for det

stempelpligtige dokument er under 50 kr., jf. § 20, stk. 1, 1. pkt.

Hvis et dokument vedrører flere selvstændige retsforhold, der hver for sig

medfører stempelpligt, beregnes stempelafgiften for hvert enkelt retsforhold

for sig. Afgiften berigtiges når det samlede beløb overstiger mindstegrænsen

på 50 kr. Det er en forudsætning, at stempelpligten for de enkelte

retsforhold indtræder samtidig. Det er eksempelvis tilfældet ved en samtidig

overdragelse af løsøre og fast ejendom.

Indtræder stempelpligten for dokumentets retsforhold på forskellige

tidspunkter, er hvert beløb, der relaterer til det enkelte retsforhold

afgørende for, om stempelafgiften skal berigtiges.

Hvis der senere oprettes et nyt dokument vedrørende samme retsforhold,

hvoraf der ikke tidligere er betalt stempelafgift, idet afgiften var under 50

kr., skal den samlede afgift for dokumenterne berigtiges, hvis den udgør 50

kr. eller derover. Er der betalt stempelafgift af det første dokument,

afhænger betaling af stempelafgift for det nye dokument af, om den beregnede

afgift selvstændigt overstiger mindstegrænsen.

F.3.4 Forældelse

Krav om stempelafgift forældes efter 1908-loven (lov nr. 274 af 22.

december 1908), dvs. der gælder en 5-årig forældelse. Forældelsen regnes fra

det tidspunkt, dokumentet første gang passerer en anholdelsespligtig- eller

stempelmyndighed.

G. Særlige regler ved identiske dokumenter mv.

G.1 Indledende om identitet (§ 10)

Lovens § 10 indeholder lempelige regler ved beregning af stempelafgift.

Reglerne fritager dokumenter helt eller delvist for stempelafgift, når de

opfylder lovens betingelser om identitet/tilknytning til et eller flere

øvrige dokumenter. Også påtegninger er dokumenter, jf. afsnit B.2.

Reglerne om identitet kan ud fra en generel betragtning opfattes således,

at hvis ikke dispositionen har selvstændig virkning mellem parterne og/eller

i relation til kreditorer/aftaleerhververe, er der som oftest ikke

tilstrækkelig begrundelse for at pålægge stempelafgift.

Reglerne om dokumenter, der kan medføre stempelfritagelse, er optaget i

lovens § 10, stk. 1 - 3. Fælles for reglerne er betingelserne om, at

dokumenterne skal angå både de samme parter og det samme retsforhold (dvs.

dokumenterne skal vedrøre den samme genstand). Hvis disse betingelser ikke

begge er til stede, kan dokumenterne aldrig være hverken helt eller delvis

identiske, dvs. overlappende, og reglerne i § 10 om stempelfrihed finder ikke

anvendelse.

Hel, delvis eller ingen identitet

Der kan forekomme hel eller delvis identitet. Dokumentet er så

stempelfrit, hvis det er omfattet af enten § 10, stk. 2 eller stk. 3. Hel

identitet kan endvidere forekomme ved den samtidige oprettelse af flere

dokumenter, idet disse stemples som om samtlige bestemmelser havde været

optaget i ét dokument, jf. § 10, stk. 1.

Er der tale om delvis identitet, dvs. at kun en del af retsforholdet

vedrører samme parter/samme genstand, skal der forskelsstemples for den del,

der ikke er omfattet af identiteten, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt.

Foreligger der ingen identitet mellem dokumenterne, skal dokumenterne

stemples fuldt ud, jf. stempling af forskellige retsforhold i lovens § 9.

§ 10, stk. 1

Reglen i § 10, stk. 1 vedrører det forhold, at parterne i et retsforhold,

samtidig opretter flere dokumenter vedrørende dette retsforhold. Alene

ét af dokumenterne skal stemples, idet afgiften beregnes efter samme

regler, som hvis samtlige bestemmelser havde været optaget i ét

dokument.

§ 10, stk. 2

Reglen i § 10, stk. 2 vedrører det forhold, at parterne i et retsforhold

senere opretter et nyt dokument vedrørende det samme retsforhold. Det nye

dokument er stempelfrit, hvis bestemmelserne heri kunne have været indeholdt

i det stempelpligtige oprindelige dokument uden, at det havde medført højere

stempel. Det gælder f.eks. når en tinglyst slutseddel afløses af skødet på

ejendommen.

§ 10, stk. 3

I § 10, stk. 3 anføres den regel, at når parterne i et retsforhold, hvor

de har oprettet et dokument, senere opretter et nyt dokument vedrørende

dette, og dokumentet oprettes forud for betaling af stempel på det første (og

inden udløbet af dets stempelfrist), skal der alene betales stempel af det

nye dokument. Der skal dog minimum betales det beløb, der skulle have været

betalt for det første dokument, hvis dette var blevet stemplet.

Stempelfristen for det stempelpligtige nye dokument skal regnes fra dette

dokuments oprettelsesdato. Skatteministeriet har i et konkret tilfælde

meddelt, at stempelfristen for et skøde, vedrørende fast ejendom, skulle

regnes fra datoen for udstedelsen af skødet, idet dette var udfærdiget inden

udløbet af stempelfristen for en tidligere oprettet slutseddel (jf. M. f.

Skd. 1973, nr. 66).

Reglen i stk. 3 er en særregel til den situation, som stk. 2 handler om,

hvor parterne opretter ét eller flere efterfølgende dokumenter. Hvor

det nye dokument kan være stempelfrit efter stk. 2, medfører reglen i stk. 3,

at alene det nye dokument, der er oprettet forud for stemplingen af det

eksisterende dokument, skal stemples. Reglen i stk. 3 finder anvendelse, når

der foreligger en snæver tidsmæssig sammenhæng mellem dokumenterne, dvs.

indenfor det gamle dokuments stempelfrist. I modsat fald kan reglen i stk. 2

finde anvendelse, eftersom der allerede er sket en stempling af det gamle

dokument, således at det nye dokument kan fritages. Stempelfristen efter stk.

3 knyttes til det (nye) stempelpligtige dokument. Parterne får hermed den

videst mulige udskydelse af stempelbetalingen.

Anvendelsesområde

Reglerne har et bredt anvendelsesområde. Praksis har dog i de senere år

været koncentreret om stempelspørgsmål i forbindelse med fast ejendom.

Identitetsspørgsmål kan imidlertid ikke behandles isoleret, men skal ses i

sammenhæng med lovens specialregler, f.eks. reglerne om pantebreve.

G.2 Betingelser for fritagelse

Der er tre betingelser for reglernes anvendelse. Der skal være tale om

samme parter (oftest betegnet som kravet om retsforholdets subjektive

identitet), jf. pkt. G.3. Endvidere skal der være tale om det samme

retsforhold (oftest betegnet som kravet om den objektive identitet), jf. pkt.

G.4, samt, i relation til reglerne i stk. 2 og stk. 3, skal det nye dokument

være oprettet inden det oprindelige dokument er ophørt/retsforholdet udtømt,

(kravet om dokumenternes tidsmæssige relationer), jf. pkt. G.5.

G.3 Samme parter

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne i § 10, at

dokumenterne angår samme parter.

Vejledningen har i afsnit C.1 generelt defineret, hvad der i stempelmæssig

henseende er "part". Lovens angivelse af "parterne" såvel

i stk. 1 som i stk. 2 er ensbetydende med, at der skal være tale om

fuldstændig partsidentitet, for at et dokument kan passere stempelfrit.

Tidspunktet for det nye dokuments oprettelse er afgørende for om

partsidentiteten i henhold til stk. 2 er opfyldt. Er der på dette tidspunkt

tale om identiske parter, vil første betingelse for stempelfrihed være

opfyldt.

Der foreligger ikke partsidentitet i det tilfælde, hvor parterne i et

skøde er forskellige fra parterne i slutsedlen.

Skrivefejl

Der kan stempelfrit korrigeres for skrive- og/eller stavefejl, der

betyder, at dokumenterne fremstår som indeholdende forskellige parter. Det

forudsætter dog, at alle øvrige omstændigheder taler for partsidentitet.

Koncernrelaterede parter

Det er ikke tilstrækkeligt, at parterne eksempelvis er koncernforbundne.

Eksempel:

Det fremgår af en meddelelse fra Skatteministeriet, at § 10, stk. 2 ikke

kunne finde anvendelse, fordi slutseddelkøberen ikke var identisk med

skødemodtageren. Såvel slutseddel som skøde var stemplet, og der blev meddelt

afslag på godtgørelse af anvendt stempel til slutsedlen. Ifølge slutsedlen

var køber NN A/S eller et af NN A/S 100 pct. ejet datterselskab, og ifølge

skødet var køber et anpartsselskab, som NN A/S havde erhvervet efter

slutsedlens oprettelse. Da slutseddelkøberen ikke var identisk med

skødemodtageren, og det heller ikke fandtes godtgjort, at der allerede ved

slutsedlens underskrift var etableret et fuldmagts- eller kommissionsforhold

mellem slutseddelkøberen og skødemodtageren, fandt Skatteministeriet, at der

forelå to overdragelser (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 67).

Etablering af fuldmagts- eller kommissionsforhold

Af ovennævnte meddelelse fra 1985 fremgår endvidere, at det ikke er

tilstrækkeligt for opnåelse af stempelfrihed, at der foreligger en formodning

om et fuldmagts- eller kommissionsforhold. Parterne er ikke identiske,

hvorfor der eksisterer selvstændige stempelpligtige dokumenter.

Foreligger der derimod en fuldmagt til at købe den konkrete ejendom er

kravet om partsidentitet opfyldt, jf. bl.a. en dom fra Højesteret afsagt den

13. november 1986 (UfR 1987.12 H). I den nævnte dom ansås en generalfuldmagt

fra slutseddelkøberen til en af skødemodtagerne ikke for tilstrækkeligt til

at statuere fuldstændig partsidentitet.

Er det derimod sådan, at slutseddelkøberen ved slutsedlens underskrift har

en konkret fuldmagt til at handle på vegne af køberen i henhold til skødet,

idet slutseddelkøberen angives som "xx eller ordre", vil der i

stempelretlig henseende være identitet mellem slutseddelkøberen og

skødemodtageren. Der vil dermed ikke foreligge to overdragelser.

For at slutseddelkøberen "xx" kan handle som fuldmægtig for

skødemodtageren, er det endvidere en forudsætning, at "xx" på

tidspunktet for oprettelsen af slutsedlen, konkret har mulighed for at handle

på skødemodtagerens vegne. Er skødemodtageren et selskab, skal dette være

stiftet (eller under stiftelse) på tidspunktet for slutsedlens oprettelse,

ligesom et fuldmagtsforhold skal være muligt i relation til selskabernes

ejerforhold. Der henvises til Østre Landsrets dom af 25. november 1987 (jf.

UfR 1988.253 ØLD), hvor slutseddelkøberen (et selskab) på tidspunktet for

slutsedlens oprettelse endnu ikke havde erhvervet et andet selskab (A).

Skødet med selskab (A) som skødemodtager skulle ligesom slutsedlen stemples,

da slutseddelkøberen ikke handlede på vegne af selskab (A).

G.3.1 Ejerpantebreve

G.3.1.1 Ikke muligt stempelfrit at omdanne ejerpantebrev til

sælgerpantebrev

I forbindelse med berigtigelse af købesummen ved overdragelse af fast

ejendom er det ikke muligt at omdanne ejerpantebreve til almindelige

pantebreve eller sælgerpantebreve. Der er ikke mulighed for at opnå hel eller

delvis fritagelse for at betale stempelafgift til et almindeligt pantebrev

(herunder sælgerpantebrev) under henvisning til, at der samtidig sker en

nedlysning/aflysning af et ejerpantebrev i ejendommen, eftersom parterne ikke

er identiske (jf. M.f.Skd. 1975, nr. 25). Der er tale om forskellige

kreditorer. Der henvises endvidere til pkt. 2 i Skatteministeriets cirkulære

nr. 94 af 8. juli 1983.

Der er ikke noget til hinder for, at et pantebrev stempelfrit kan omdannes

til et ejerpantebrev. Der henvises til den situation, at debitor på et

pantebrev afvikler hele sin gæld, og at pantebrevet, forud for dets

kvittering til aflysning, transporteres til debitor (transporten fra kreditor

til debitor er stempelfri efter § 72, stk. 6, nr. 1). Herved opstår et

ejerpantebrev for så vidt angår restgælden, der kan danne grundlag for

stempelfri udstedelse af et nyt ejerpantebrev (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 46).

Retsforholdets objektive identitet er bevaret, jf. i øvrigt herom nedenfor

pkt. G.4.

G.3.1.2 Inddragelse af (ny) ejendom under panterettigheden

Det er muligt stempelfrit at inddrage en ny ejendom under panterettigheden

i henhold til et ejerpantebrev forudsat, at såvel kreditor(er) som

debitor(er) er identiske.

Der vil være stempelfrihed, når en pantsat ejendom udskiftes uden, at

medejeren af den nypantsatte ejendom indtræder som debitor i ejerpantebrevet

oprettet af den anden medejer.

Eksempel:

I et tilfælde hvor udstederen af et ejerpantebrev lod den pantsatte

ejendom udskifte med en anden ejendom, som han var medejer af, uden at den

anden ejer indtrådte som debitor på ejerpantebrevet, krævedes der ikke nyt

stempel. Udstederen havde medejendomsret til den pantsatte ejendom (jf.

M.f.Skd. 1978, nr. 120), hvorfor kravet om partsidentitet var opretholdt.

G.3.1.3 Skift af både ejendom og debitor i ejerpantebrev

Der skal derimod betales stempel, hvis ejerpantebrevet - ved en lignende

disposition - har fået en (ny) debitor. Hvor der er tale om både skift af

ejendom og skift af debitor i ejerpantebrev, statueres der stempelpligt, da

en ny part (pantsætter) er indtrådt i retsforholdet.

Eksempel:

Der blev statueret stempelpligt i et tilfælde, hvor et ejerpantebrev blev

afløst af et nyt ejerpantebrev, og hvor en tredjemands ejendom samtidig blev

inddraget under pantet, idet tredjemanden tillige indtrådte som debitor ved

siden af den oprindelige skyldner. Stempelpligten for det nye ejerpantebrev

var til stede, da de to dokumenter ikke var oprettet af samme parter, hvorfor

§ 10, stk. 2 ikke fandtes anvendelig.

Eksempel:

Det samme gjaldt i en situation, hvor udstederen af et ejerpantebrev uden

personligt gældsansvar lod den pantsatte ejendom relaksere, samtidig med at

ejeren af en anden ejendom, ved påtegning på dokumentet, tiltrådte, at hans

ejendom fremtidigt skulle hæfte for pantesummen. Skatteministeriet fandt ikke

grundlag for at lade § 10, stk. 2 finde anvendelse, idet man måtte anse

påtegningen som udtryk for, at en ny pantsætter var indtrådt i retsforholdet

(jf. M.f.Skd. 1977, nr. 121).

En påtegning på et ejerpantebrev om inddragelse af en ejendom, hvorpå

udstederen af ejerpantebrevet alene har betinget adkomst, og hvor ejendommens

ejer (endelig adkomsthaver) giver samtykke til pantsætningen, anses for

stempelpligtig, jf. ØLD af 26. august 1986 (Skat 1986.9.534). Ved en sådan

påtegning bliver den endelige skødehaver reelt pantsætter.

G.3.1.4 Delejerpantebreve

Hvis parter, der har ejet en ejendom i lige sameje og med et

ejerpantebrev, der er udstedt på ejendommen, senere ønsker ejendommen opdelt

i flere ideelle anparter, kan ejerpantebrevet ikke opdeles i

delejerpantebreve uden stempelmæssige konsekvenser.

Af en meddelelse fra Skatteministeriet fremgår det, at et ejerpantebrev

ikke i forbindelse med et samejes opløsning stempelfrit kunne opdeles i tre

delejerpantebreve. Ejerpantebrevet var udstedt af tre boligforeninger, der

tidligere havde ejet hovedejendommen i sameje. Efter hovedejendommens

opdeling ejede hver boligforening en anpart. Hvert delejerpantebrev skulle

stemples af 2/3 af pålydende (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 9), hvis der alene var

identitet mellem 1/3 af hvert delejerpantebrev og det oprindelige

ejerpantebrev.

G.3.1.5 Almennyttige boligselskaber

Ved Østre Landsrets dom af 6. maj 1986 (Skat 1986.6.364), blev det

fastslået, at et almennyttigt boligselskab er berettiget til stempelfrit at

overføre et ejerpantebrev fra en af selskabets afdelinger til en anden. I

henhold til boligbyggeloven skal hver enkelt afdeling, som selvstændig

juridisk retssubjekt, have skøde på ejendommen. Under hensyn til, at det i

almennyttige boligselskaber er samme organ (boligselskabets bestyrelse) der

er bemyndiget til at oprette et ejerpantebrev i de enkelte afdelingers

ejendomme, fandt retten ikke, at den omstændighed, at der for hver afdeling

er oprettet et skøde, kan medføre, at en boligforening bliver afskåret fra at

benytte den mulighed, som lovens § 10 giver en bygherre for ved successiv

bebyggelse at benytte samme ejerpantebrev som sikkerhed for byggelån.

Således kan et ejerpantebrev, der er udstedt af en afdeling og tinglyst

med pant i den faste ejendom, som afdelingen har skøde på, tinglyses med pant

i en anden fast ejendom, som en anden afdeling har skøde på, uden betaling af

nyt stempel. Det forudsætter, at ejerpantebrevet ikke forhøjes, og at værdien

af den anden ejendom ikke medfører en forhøjelse af den allerede betalte

afgift.

G.3.2 Undtagelser

Loven indeholder udtrykkelig to undtagelser til kravet i § 10 om

partsidentitet.

Forhøjelse af lejeafgift mv. (§ 48, stk. 1)

En undtagelse til identitetskravet findes i lovens § 48, stk. 1, der

vedrører stempling af dokumenter om forhøjelse af leje eller

forpagtningsafgifter. Selv om aftalen om forhøjelse indgås med en anden end

den oprindelige udlejer eller bortforpagter - eksempelvis ejendommens nye

ejer - finder bestemmelserne i § 10 anvendelse.

Det fremgår af lovens § 73, stk. 3, nr. 3, at en ny ejer stempelfrit kan

indtræde i en eksisterende lejekontrakt (jf. "stempelfri er dokumenter

om ny ejers indtræden i de i § 46 nævnte retsforhold"). § 48, stk. 1 er

udtrykkeligt anført i lovens kap. 7, selv om retsstillingen følger af § 10 og

§ 73.

Låneoverførsel (§ 62, stk. 1, nr. 3)

Reglen i bestemmelsen § 62, stk. 1, nr. 3 er endvidere en undtagelse til

kravet om partsidentitet for at opnå hel eller delvis stempelfrihed.

Overførelse af lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

samt lån i pengeinstitutter, der optages til indfrielse af tilsvarende lån er

stempelfri når lånet opfylder de fastsatte betingelser i bestemmelsen.

Endvidere er overdragelse af sådanne pantebreve til en af de ovennævnte

kreditorer stempelfri.

Andre fravigelser

Dele af lovens fritagelsesbestemmelser er udtryk for fravigelser af

identitetskravet, jf. bl.a. afsnit I og de særlige regler i lovens kap. 14.

G.4 Samme genstand

Udover kravet om identitet mellem parterne skal dokumentet eller

dokumenterne vedrøre samme retsforhold. Dvs., at retsforholdets identitet

også skal bevares i relation til dets objektive indhold/genstand.

Pantebreve kan ofte have bestemmelser om bl.a. rykningsklausuler, rente-

og opsigelsesvilkår. Ændringer af disse klausuler og vilkår har ofte den

virkning, at andre aftaleerhververe eller kreditorer, der har tinglyst en ret

over ejendommen, bliver berørt heraf. Det fremgår af § 14, stk. 1 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969, at påtegninger om

sådanne ændringer ikke medfører nogen ændring af identiteten, og derfor ikke

skal stemples, jf. tillige M.f.Skd. 1970, nr. 61 (om værdierklærede

pantebreve).

G.4.1 Pantebreve - værdierklæring ctr. pålydende værdi

Særligt i relation til ejerpantebreve kan der sker ændringer af pantet.

Det kan være tilfældet både, når ejerpantebrevet har en værdiangivelse om

pantets værdi, jf. § 57, stk. 4 - dvs. en erklæring om, at pantets værdi

udgør et lavere beløb end ejerpantebrevets pålydende - og når ejerpantebrevet

er stemplet efter den pålydende værdi.

Hovedreglen er, at der stemples af det pantesikrede beløb, dvs.

pantebrevets pålydende værdi. Det betyder, at der ved manglende

værdierklæring stemples af pantebrevets pålydende.

Udgør pantets værdi et lavere beløb, og fremgår dette af en

værdierklæring, skal der alene stemples heraf, når der i øvrigt ikke er

knyttet en personlig gældsforpligtelse til ejerpantebrevet.

Er et pantebrev eller et ejerpantebrev med personlig hæftelse

værdistemplet, stemples der med 1,5 pct. af pantets værdi og 3 promille af

restbeløbet op til hovedstolen, idet restbeløbet betragtes som gældsbrev, se

i øvrigt herom afsnit K.3.1.

Værdierklæring

En værdierklæring på et ejerpantebrev har den virkning, at en påtegning om

en forhøjelse af ejerpantebrevets pålydende, der er stemplet i henhold til en

værdierklæring, fortsat vil være stempelfri.

G.4.1.1 Formindskelse af pant ved værdistemplet pantebrev

I de tilfælde, hvor det ved påtegning på et ejerpantebrev fremgår, at

pantets omfang formindskes på et værdistemplet pantebrev, medfører det ikke,

at der indtræder stempelpligt. En sådan påtegning om, at en del af pantet

ikke længere er omfattet af pantsætningen, kunne være optaget i det

oprindelige dokument uden, at det medførte yderligere stempling, jf. M.f.Skd.

1977, nr. 122, samt § 14, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af

31. juli 1969.

G.4.1.2 Udvidelse af pant ved værdistemplet pantebrev

I de tilfælde, hvor der sker en udvidelse af pantet, ved inddragelse af

yderligere pant under et værdistemplet pantebrev, sker der ikke ændring i

panteforholdets identitet, men der skal dog forskelsstemples, hvis den

samlede værdi er højere. Påtegningen om at inddrage en yderligere ejendom

under pantsætningen kunne lige så vel være optaget i det oprindelige

dokument, uden at det havde medført yderligere stempling af det oprindelige

overdragelsesdokument, jf. § 14, stk. 1 i ovennævnte cirkulære fra 1969. I

forbindelse med udvidelsen af pantet må der dog afgives erklæring om værdien

af det nye pant, der er inddraget. Der skal stemples af den nye

værdierklæring, såfremt de to værdierklæringer er lavere end pålydendet. Er

de to værdierklæringer højere end pålydendet, skal der alene stemples af

pålydendet. Afgives der ikke værdierklæring for det nye ejendomspant, skal

der ske stempling af pantebrevets pålydende værdi.

Eksempel:

Ejerpantebrev med pålydende værdi1.000.000 kr.

Værdierklæret oprindeligt pant (stemplet)350.000 kr.

Nyt yderligere pant (værdierklæret)300.000 kr.

Kun det nye ejendomspant på 300.000 kr. skal stemples, men det betyder

ikke, at der skal afgives ny værdierklæring for så vidt angår det gamle

ejendomspant (350.000 kr.).

G.4.2 Begrænset pant

Når der stilles et begrænset pant, dvs. debitor har begrænset sin

pantehæftelse til kun at dække en del af pantets værdi, lægges det begrænsede

beløb til grund for stempelberegningen. En eventuel værdierklæring om pantets

højere værdi er uden betydning.

Eksempel:

Ejerpantebrev pålydende500.000 kr.

Pant i C ejendom (værdierklæring)100.000 kr.

Pant i D ejendom (værdierklæring)300.000 kr.

Pantet (D) er begrænset til 200.000 kr. Det vil sige, den begrænsede

panteværdi lægges til grund for stemplingen i stedet for værdierklæring for

pantet. Hertil lægges værdierklærede ejendom C 100.000 kr., eftersom der

foreligger solidarisk pantehæftelse mellem C og D. Der skal samlet betales

stempel af 300.000 kr. Er det derfor kun den ene ejendom, der er begrænset

pant for, har begrænsningen kun virkning for dette pant.

Eksempel:

En påtegning på et ejerpantebrev med pant i en ejerlejlighed A blev

antaget til stempling med 1,5 pct. af 199.050 kr. Ved påtegning blev

ejendommen B inddraget under pantet og samtidig blev ejerpantebrevet forhøjet

fra 235.000 kr. til 1 mio. kr. Der blev afgivet erklæring om, at værdien af

den inddragne ejendom B ikke oversteg 199.050 kr. og, at A kun var pantsat

for 235.000 kr. (begrænsning i pantehæftelsen). Skatteministeriet udtalte, at

det pantsikrede beløb udgjorde dels 235.000 kr., dels 199.050 kr., ialt

434.050 kr., jf. M.f.Skd. 1985, nr. 69.

G.4.3 Ombytning af pant ved værdistemplet pantebrev

Sker der ombytning af pantet i henhold til et værdistemplet pantebrev, vil

det ikke medføre stempelpligt forudsat, at der afgives erklæring om, at

værdien af den nye ejendom ikke er større end den oprindelige ejendom.

Hvis det nye pant har en større værdi, skal der foretages yderligere

stempling (forskelsstempling). Afgives der ingen værdierklæring om det nye

pant, skal der stemples af pålydendet forudsat, at denne er højere end den

gamle værdierklæring.

G.4.4 Forhøjelse af pålydendet på et værdistemplet pantebrev

En forhøjelsespåtegning om pålydendet på et værdistemplet pantebrev

medfører ikke stempelpligt. Denne påtegning kunne have været optaget i det

oprindelige dokument uden, at dette havde udløst nogen stempelpligt.

Dette gælder også, selv om pantets værdi rent faktisk er steget undervejs.

Det er værdien ved dokumentets oprettelse, der er afgørende for

identiteten, og ikke hvad værdien senere hen bliver.

Forhøjelse af pålydendet på et pantebrev og samtidig inddragelse af ny

ejendom

I de tilfælde, hvor der sker påtegning om, at pålydendet på et pantebrev

forhøjes, og der samtidig sker inddragelse af yderligere pant, må der udover

en værdierklæring om, at værdien af det nye pant ikke overstiger det

forhøjede pålydende beløb på pantebrevet tillige afgives værdierklæring om

det gamle pant.

Hvis dette ikke sker, vil værdien i mangel af værdierklæring på det gamle

pant anses at svare til pålydende.

Eksempel:

Et ejerpantebrev stemplet af pålydende 165.000 kr. fik tillige pant i en

anden ejendom,idet pantegælden samtidig forhøjedes for så vidt angik den

sidste ejendom med 35.000 kr. til 200.000 kr. Påtegningen indeholdt erklæring

om, at værdien af den sidst tilkomne ejendom ikke oversteg 113.000 kr.

Da der ikke forelå værdierklæring vedrørende den første ejendom, måtte

denne ejendom ved beregningen af den stempelpligtige værdi anses for at give

fuld sikkerhed for den oprindelige pantegæld på 165.000 kr. Påtegningen blev

derfor anset for stempelpligtig af forhøjelsen af pålydendet eller af 35.000

kr., jf. M.f.Skd 1977, nr. 53.

Tilsvarende gælder hvis det nye pant ikke er værdipåtegnet.

Eksempel:

Et ejerpantebrev uden personligt gældsansvar med pant oprindelig alene i

ejendom A for 146.500 kr. får ved påtegning hovedstolen forhøjet til

400.000 kr. i forbindelse med en erklæring om, at værdien af (det gamle

pant) A ikke oversteg 146.500 kr.

Ved påtegningen bliver der tillige givet yderligere pant for 146.500 kr.

for ejendom B. Der foreligger ikke værdierklæring vedrørende B (det nye

pant). Da værdien af ejendom B må antages at være mindst 146.500 kr. svarende

til pantets pålydende, skal der betales stempel af hele det pantsikrede

beløb, 293.000 kr., med fradrag af det tidligere betalte stempel (1,5 pct. af

146.500 kr.).

G.4.5 Overtagelsespantebreve

Det kan forekomme, at der i forbindelse med en ejendoms udstykning i

ejerlejligheder bliver optaget et forhåndslån i et kreditinstitut, som senere

bliver aflyst og erstattet af et antal overtagelsespantebreve, der

antalsmæssigt svarer til det antal lejligheder, der er udstykket og med pant

i de udstykkede lejligheder.

En sådan overførsel af et stort forhåndslån til et antal mindre

overtagelsespantebreve medfører normalt ikke stempelpligt ved udstykning af

ejerlejligheder.

"Ved udstedelsen af nogle overtagelsespantebreve i udstykkede

ejerlejligheder fandtes der ikke at være sket noget identitetsbrud, jf. § 10,

stk. 2, hvorfor der ikke af den grund kunne kræves ny værdierklæring.

Et værdistemplet kreditforeningspantebrev (forhåndslån) blev aflyst og 15

overtagelsespantebreve blev udstedt med pant i de udstykkede ejerlejligheder.

Der blev ikke afgivet værdierklæring vedrørende overtagelsespantebrevene.

Det statueredes, at der ikke ved udstedelsen af overtagelsespantebrevene var

sket noget identitetsbrud, jf. § 10, stk. 2, og at der derfor ikke af den

grund kunne kræves ny værdierklæring.

Der skulle ikke i forbindelse med opdelingen afgives ny værdierklæring, og

overtagelsespantebrevene kunne derfor ikke kræves yderligere stemplet

forudsat, at de enkelte overtagelsespantebreve blev forsynet med følgende

påtegning:

"Stempelfri, da pantebrevet afløser andet pantebrev, jf. § 10, stk.

2. Oprindeligt pantebrev stemplet med kr..... i henhold til stempellovens §

57, stk. 4, hvoraf forholdsmæssigt henføres til dette pantebrev

kr....",", jf. M.f.Skd. 1985, nr. 114.

I en dom afsagt af Terndrup ret den 5. marts 1981 (M.f.Skd. 1981, s. 309)

var forholdet det, at den stempelpligtige havde kvitteret 5 "gamle"

ejerpantebreve og udstedt 2 nye til erstatning for disse. Samtidig hermed

skete der en ombytning af pantet. Det var ubestridt, at ændringer i de nye

pantebreves indhold var ændringer, der kunne ske stempelfrit. Kvitteringen

var betinget af, at afløsningspantebrevene tinglystes på den nye ejendom.

Retten fandt, at afløsningen af pantebrevene samtidig med en ombytning af

pantet kunne ske stempelfrit, når tinglysning og aflysning finder sted

samtidig.

G.4.6 Udenretligt frivilligt forlig (identitet)

Oprettes der i forbindelse med misligholdelse af et gældsbrev et

udenretligt frivilligt forlig, anses der at foreligge samme retsforhold. Der

kan tages hensyn til gældsbrevets anvendte stempel, jf. M. f. Skd. 1971, nr

137.

I det tilfælde, hvor der indgås udenretligt frivilligt forlig mellem en

tidligere debitor på et realkreditpantebrev og kreditinstituttet, foreligger

der identitet, når debitor har haft en personlig hæftelse på minimum samme

beløb som anført i forliget. Der tages således hensyn til pantebrevsstemplet,

selv om pantesikkerheden i gældsforholdet under det frivillige forlig ikke

foreligger.

G.4.7 Transport af afbetalingskontrakt (identitet)

Når sælgers krav på restgælden efter en købekontrakt transporteres, og

afbetalingskøberen tillige udsteder gældsbrev til transportmodtageren, kan

køberen nyde godt af det stempel, der er betalt i forbindelse med transporten

mellem sælger og den nye kreditor (transportmodtager), jf. M.f.Skd. 1970, nr.

20.

G.4.8 Lejekontrakt (ikke identitet)

En påtegning på en lejekontrakt angående en fast ejendom om, at lejeren

køber ejendommen, skal stemples som et skøde uden fradrag af det anvendte

lejestempel, jf. § 14, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31.

juli 1969.

G.4.9 Indeksregulerede forsikringer

I forsikringsaftaler forekommer det ofte, at der aftales en

indeksregulering af beløbene. Forhøjelse af præmien/summen som følge heraf

medfører en forskelsstempling.

Eksempel:

En forsikringstager bad om en begrundelse for en første instans afgørelse,

hvorefter der skulle betales stempelafgift ved de årlige forhøjelser af

forsikringer, hvor både forsikringssummen og præmien reguleres een gang

årligt på grundlag af pristallet.

Skatteministeriet meddelte;

"at forsikringsselskabernes årlige meddelelser om forhøjelse af

forsikringspræmien er stempelpligtige efter stempellovens § 66 som nye

forsikringsdokumenter. I henhold til stempellovens § 10, stk. 2 kan parterne

i et retsforhold senere stempelfrit oprette et nyt dokument vedrørende dette,

hvis de bestemmelser, som det indeholder, kunne være optaget i det

oprindelige dokument, uden at stemplet for dette dokument skulle have været

forhøjet. Da de årlige ændringer i det oprindelige forsikringsdokument, som

bl.a. går ud på forhøjelser af præmien, ikke kunne have været fastsat i det

oprindelige forsikringsdokument, uden at stempelafgiften i henhold til § 66

skulle have været forhøjet, er betingelsen i § 10, stk. 2 for stempelfrihed

ikke opfyldt." (Jf. M.f.Skd. 1979, nr 128).

Der henvises i øvrigt til afsnit O.5 vedrørende forsikringer.

G.4.10 Indekspantebreve

Indekspantebreve er ligesom andre pantebreve stempelpligtige af pålydende

eller pantets værdi ved pantebrevets udstedelse. Bestemmelsen i

indekspantebrevet om, at pålydende og den til enhver tid værende restgæld

indeksreguleres, medfører ikke yderligere stempelpligt.

Oprettes der senere et nyt dokument vedrørende et indekspantebrev, hvoraf

den indeksregulerede restgæld fremgår, er dette dokument stempelpligtigt

efter § 10, stk. 2, jf. § 57.

Det samme gælder, når det oprindelige pantebrev får en påtegning om den

regulerede restgæld. Det stempelpligtige beløb er det beløb, hvormed

restgælden efter det nye dokument overstiger den hovedstol, hvoraf der blev

betalt stempelafgift ved udstedelsen af det oprindelige pantebrev, jf.

Skatteministeriets cirkulære om stempling af indekspantebreve (nr. 51 af 29.

marts 1982).

G.4.11 Pant i fast ejendom ændres til løsøre

For pantebreve med pant i fast ejendom kan pantet ikke ombyttes til

løsøre. Det skyldes, at pant i løsøre og pant i fast ejendom ikke kan

oprettes på samme pantebrevsformular, men skal udfærdiges på to forskellige.

Der foreligger derfor to forskellige dokumenter i stempellovens forstand, jf.

§ 1.

G.5 Dokumenternes tidsmæssige relationer

Det er endvidere en betingelse for reglernes anvendelse ved dokumenters

oprettelse på forskellige tidspunkter, at det nye dokument oprettes forud for

at det gamle dokuments retsforhold er ophørt. Der eksisterer et krav om

samtidighed mellem dokumenterne, jf. § 10, stk. 2 og 3.

Det er dermed afgørende, om der er oprettet et nyt dokument inden

retsforholdet i henhold til det gamle dokument er ophørt. Hvorvidt der kan

siges at være kommet et nyt retsforhold til eksistens må afgøres ud fra de

konkrete omstændigheder.

G.5.1 Oprettelse af nyt dokument

- Pantebreve

Er der tale om almindelige pantebreve kræves det alene, at der er oprettet

et nyt dokument. Tinglysning er i den forbindelse uden betydning.

- Ejerpantebreve

For ejerpantebreve kræves det, at sikringsakten skal være iagttaget, dvs.

de enten er tinglyst, eller ved håndpantsætning er rådighedsberøvet. I modsat

fald er ejerpantebrevet ikke bærer af et retsforhold. Se om håndpantsætning

UfR 1987.860 ØLK.

- Gældsbreve

Hvorvidt der er oprettet et gældsbrev må bero på, om der er indgået en

gældsforpligtelse og i øvrigt, om der foreligger et gældsbrev, jf.

gældsbrevslovens regler.

G.5.2 Ophør

Om et retsforhold kan siges at være ophørt, må ligeledes afgøres udfra de

konkrete omstændigheder.

- Pantebreve/ejerpantebreve

Pantebreve og ejerpantebreve er ophørt med at eksistere, når de er

kvitteret. Panteretten vedrørende pantebreve ophører, når der meddeles

kvitteringspåtegning af udstederen. For ejerpantebreve kan påtegningen

endvidere komme fra tredjemand efter fuldmagt fra udstederen.

For det tilfælde, at pantebrevet kvitteres med forbehold, er det af

betydning i relation til panterettens ophør, om betingelsen er suspensiv

eller resolutiv. Er betingelsen suspensiv indtræder retsvirkningen, dvs.

pantebrevets kvittering, først når betingelsen indtræder. Her er betingelsens

indtræden afhængig af parterne selv. Når betingelsen er resolutiv ophører

pantebrevet med at eksistere allerede ved kvitteringspåtegning, idet

betingelsens indtræden er uafhængig af parternes råden. Indtræder betingelsen

ikke, hvad enten denne er resolutiv eller suspensiv, ophører panteretten

ikke.

- Gældsbreve

Hvorvidt et gældsbrev er ophørt med at eksistere, må afgøres udfra dets

indhold.

Eksempel:

I UfR 1934.62 H, der drejede sig om, hvorvidt en kassekredit skulle

stemples, fastslog Højesteret, at en påtegning om forlængelse af en

kassekreditkontrakt, der udløb en bestemt dato, og hvor der ikke var truffet

overenskomst om dens fornyelse, måtte stemples som et nyt dokument, da

påtegningen først var foretaget efter kontraktens udløb. Det tillagdes ingen

betydning, at kontraktsforholdet af parterne stiltiende var betragtet som

fortsat i den mellemliggende periode.

Det afgørende er, om retsforholdet er ophørt og ikke, hvad parterne

eventuelt aftaler efter retsforholdets ophør. Det vil sige, at parterne skal

tage skridt til at forlænge aftalen inden dens ophør.

G.5.3 Det nye pantebrev skal udstedes senest samtidig med kvittering

Da panteretten i henhold til pantebreve ophører når der meddeles

kvitteringspåtegning, er det en forudsætning for bevarelse af retsforholdets

identitet, at et afløsende pantebrev udstedes senest samtidig med

kvitteringen af det gamle pantebrev.

I benægtende fald anses retsforholdet for ophørt, og der skal betales

stempel af pantebrevet uden anvendelse af reglerne i § 10.

Retsforholdets identitet anses alene for bevaret, når det afløsende

pantebrev udstedes senest samtidig med kvitteringen af det oprindelige

pantebrev.

Eksempel:

Der henvises til en dom der vedrører forståelsen af lovens § 10, stk. 2 og

§ 62, stk. 1, nr. 3. Dommen fastslog, at det er en forudsætning for

stempelfrihed efter lovens § 10 (og også efter § 62, stk. 1, nr. 3), at der

er kontinuitet mellem det oprindelige og det afløsende pantebrev. I sagen

kvitteredes det oprindelige dokument den 29. januar 1991, hvorefter det nye

dokument blev oprettet den 5. februar 1991. Da det oprindelige pantebrev var

kvitteret uden forbehold før det nye oprettedes, var der ikke efter § 10

mulighed for at overføre stempel fra det oprindelige pantebrev til det

efterfølgende pantebrev. Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. april

1994 (jf. TfS 1994,365).

Den refererede meddelelse fra 1979 (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 46), jf. pkt.

G.3.1.1, er endvidere udtryk herfor. Pantebrevene kunne ikke (under lovens §

10) omdannes fra realkreditpantebreve til et ejerpantebrev. Pantebrevene

kvitteredes til fuld indfrielse den 20. februar og ejerpantebrevet oprettedes

først den 1. marts.

Undtagelser

Ved helt særlige omstændigheder kan der ses bort fra kravet om den

tidsmæssige sammenhæng. Dvs., der kan gives tilladelse til at

stempeloverførelse finder sted mellem pantebreve, hvor det afløsende

pantebrev er udstedt efter, at det oprindelige pantebrev er kvitteret

(identiteten reelt brudt). Det forudsætter imidlertid, at alle omstændigheder

taler for, at det efterfølgende pantebrev er et afløsningspantebrev. Det er

afgørende, at der foreligger et særdeles snævert tidsinterval mellem

kvitteringen og udstedelsen. Der henvises endvidere til den førnævnte dom fra

1994, jf. ØLD af 19. april, hvor § 10 ikke fandt anvendelse. Retten udtalte,

at; "kvittering blev meddelt uden forbehold, udlevering skete inden

nyudstedelse...".

Fejlagtig kvittering

Kvitteringen er bindende når den er foretaget. Det gælder uanset, om der

er kvitteret af udsteder eller af en fuldmægtig.

Er der imidlertid tale om en fejlagtig kvittering af et ejerpantebrev, som

debitor har anmodet om at få tiltransporteret, kan der ses bort fra

kvitteringen såfremt den bliver rettet til en transportpåtegning, hvis den

fejlagtige kvittering ikke endnu er udleveret til udstederen eller dennes

repræsentant.

G.5.4 Det gamle pantebrev kvitteres efter oprettelse af nyt dokument

Det taler imod identitet, hvis kvitteringen af det gamle pantebrev ikke

sker i umiddelbar tilknytning til oprettelsen af det nye dokument.

Eksempel:

I Østre Landsrets dom af 16. maj 1994 (TfS 1994,443) blev et pantebrev på

19.000.000 kr. oprettet den 6. oktober 1990 til kreditor X med pant i en

ejendom B pantebrev (1).

Den 27. november 1990 udstedes et pantebrev (2) på 12.580.000 kr. også til

kreditor X, men med pant i en ejendom C. Pantebrev (2) indeholder bestemmelse

om, at det skal betragtes som en andel af pantebrev (1). Samtidig med

oprettelsen af pantebrev (2), den 27. november, bestemtes det, at pantebrev

(1) på 19.000.000 kr. med pant i ejendom B skulle nedlyses til 6.420.000 kr.,

således at den samledes gæld til kreditor X forblev den samme, dvs.

19.000.000 kr. Imidlertid sker nedlysningen (fra 19.000.000 kr. til 6.420.000

kr.) af pantebrev (1) først den 8. august 1991.

Retten fandt, at der ikke var den fornødne identitet mellem pantebrev (1)

og pantebrev (2). Det skyldes tidsintervallet på mere end 8 måneder mellem

udstedelsen af pantebrev (2) og nedlysningen af pantebrev (1). Pantebrev (2)

skulle derfor stemples af 12.580.000 kr.

Eksempel:

Der kan endvidere henvises til en ØLD af 10. maj 1994 (TfS 1994,493). Der

var tale om, at § 10, stk. 2 ikke fandt anvendelse, idet der var sket et brud

på den objektive identitet som følge af parternes ombytning af pantet. Det

oprindelige pantebrev på 90.747.000 kr. (senere nedbragt til 90.316.000 kr.)

havde pant i ejendommen matr.nr. 12 DG mfl. Et nyt pantebrev på godt 7 mio.

kr. - betegnet delpantebrev og med angivelse af at være stempelfrit som en

andel af det oprindelige pantebrev - blev efterfølgende medio november 1990

oprettet med pant i en anden ejendom. Domstolen fastslog, at eftersom det

oprindelige pantebrev på dette tidspunkt bestod med en uændret sikkerhed på

90.316.000 kr., og idet nedbringelsen først fandt sted ved en betinget

påtegning af medio december 1990, kunne overførelse efter § 10, stk. 2 ikke

finde sted. Det nye delpantebrev blev anset som selvstændigt stempelpligtigt.

G.5.5 Ejerpantebreve

For ejerpantebreve er det en betingelse for anvendelse af reglerne i § 10,

at oprettelsen af det afløsende pantebrev sker forud eller senest samtidig

med kvitteringen af det gamle ejerpantebrev. Dette følger betingelsen ved

almindelige pantebreve.

Ved ejerpantebreve spiller sikringsakten en selvstændig rolle, idet

sikringsaktens overholdelse - enten ved rådighedsberøvelse eller ved

tinglysning - er afgørende for, om dokumentet (ejerpantebrevet) er bærer af

retsforholdet. Det er således for ejerpantebreve endvidere en betingelse for

anvendelse af reglerne i § 10, at det afløsende ejerpantebrev er

tinglyst/rådighedsberøvet forud for kvitteringen af det oprindelige

ejerpantebrev, jf. pkt. G.4.5 om kvittering af betingede pantebreve.

Eksempel:

Som eksempel kan nævnes en kendelse fra 1987 (jf. UfR 1987.860 ØLK). Et

ejerpantebrev med pant i en ejendom A fik den 16. februar 1987 ved påtegning

udvidet pantet til at omfatte to ejerlejligheder B (1) og B (2). Samtidig

udgik A af pantet, og pantebrevet aflystes i A's retskreds. Ved påtegningen

anførtes tillige, at pantebrevet ratihaberedes i alle dets ord og punkter.

Da pantebrevet derefter ønskedes lyst i B (1)»s og B (2)»s

retskreds, afvistes det under henvisning til, at et aflyst pantebrev ikke

kunne lyses på ny. Der krævedes et nyt pantebrev.

Det statueredes, at der samtidig med relaksationen af ejendom A var sket

pantsætning af B (1) og B (2), og at pantebrevet vedvarende havde været

håndpantsat, og derfor fortsat havde haft pant i fast ejendom, selv om det i

forbindelse med relaksationen var blevet aflyst. Påtegningen af 16. februar

om udvidelse af pantet kunne under disse omstændigheder antages til lysning i

B (1) og B (2)»s retskreds.

Kendelsen er et eksempel på, at et ejerpantebrev ikke behøver at være

tinglyst for stadig at have et retsforhold og dermed eksistere, når det vel

at mærke har været håndpantsat i perioden mellem de to tinglysningsperioder.

G.5.6 Oplysningsforpligtelser

Det er et krav, at et dokument, der slutter sig til et andet dokument,

skal indeholde oplysning om stemplet for det dokument det slutter sig til.

Det gælder både, når der ikke skal stemples og når der skal forskelsstemples.

Formkrav (§ 11)

Oplysningskravet relaterer dermed til dokumenter, der dels helt eller

delvist er stempelfri efter reglerne i § 10, dels til dokumenter, der

stemples efter reglerne i § 56, stk. 3 og § 57, stk. 5, samt når reglen i §

61, stk. 1, 2. pkt. medfører stempelfrihed for håndpantsætningsdokumenter.

Det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvilke krav der stilles til

oplysningspligten. Sker der en henvisning til, hvorledes det eller de

tilknyttede dokumenter er stemplet, vil oplysningspligten normalt være

opfyldt. Almindeligvis er det hensigtsmæssigt, at henvisningen vedrørende

ét eller flere dokumenters stempel fremgår af dokumentets første side,

eftersom bl.a. stempelmærkerne i forvejen anbringes her.

Oplysningskravet overholdes tillige, når oplysningerne om tidligere betalt

stempel er udformet som en påtegning eller en vedhæftet allonge til det

tilknyttede dokument, der er helt eller delvist stempelfrit.

Manglende efterlevelse af oplysningspligten kan medføre, at dokumentet

stempelanholdes, hvis det ikke er stemplet eller stemplet for lavt.

Påtegning om stempeloverførsel

Allerede overført stempel kan ikke senere godtgøres. I relation til

oplysningskrav gælder, at dokumenter der fremsendes til aflysning, og hvor

stemplet i medfør af eksempelvis § 10, stk. 2 tillades overført til et andet

dokument, bør forsynes med en påtegning om, at stemplet er overført (jf.

M.f.Skd. 1985, nr. 40). Om godtgørelsesspørgsmål i øvrigt henvises til afsnit

H.

H. Godtgørelse af stempelafgift

H.1 Generelt om godtgørelse

Reglerne om godtgørelse af stempelafgift findes i lovens §§ 27, 28, 29 og

36. Hvad angår § 36 om pant- eller udlægshavers godtgørelse af skødestempel,

henvises der til afsnit K.1.3.2.2.2.

I disse paragraffer angives regler om, at den stempelpligtige kan få

ombyttet stempelmærkerne, samt regler om, at den tidligere betalte

stempelafgift kan tilbagebetales. Endvidere kan et ustemplet dokument

forblive ustemplet.

Begæring om godtgørelse efter § 28 og § 29 indgives normalt til den

stempelmyndighed inden for hvis område, den pågældende har

bopæl/forretningssted. Begæring om godtgørelse efter § 27 indgives dog til

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. For øvrige praktiske oplysninger

vedrørende udbetaling mv., henvises der til pkt. H.5.

Det er muligt at få forrentet den for meget betalte stempelafgift i

forbindelse med tilbagebetaling af overskydende stempelbeløb. Det følger af

Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af

visse tilbagebetalingsbeløb. Godtgørelsen efter § 27 og § 28 tillægges som

udgangspunkt rente fra indbetalingen. Rentesatsen følger af § 5 i renteloven.

H.2 Ombytning mv. af stempelmærker (§ 27)

Ombytning af uudnyttede stempelmærker (§ 27, stk. 1)

Efter § 27, stk. 1 kan stempelmærker ombyttes med andre stempelmærker til

samme samlede pålydende.

Ombytning kan dels ske for dokumenter, der ikke er underskrevet, dels for

ubenyttede stempelmærker eller stempelpapir.

Ombytningen kan (kun) foretages hos de sædvanlige stempelmærkeforhandlere,

jf. § 9 og § 13 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993.

Godtgørelse (§ 27, stk. 2)

I stedet for ombytning kan stempelmærkernes pålydende værdi godtgøres, jf.

§ 27, stk. 2. De uudnyttede stempelmærker eller stempelpapir indsendes til

Told- og Skatteregion Høje-Tåstrup. Det samme gælder maskinelt fremstillede

udaterede stempelmærker. Der henvises til § 14 i ovennævnte bekendtgørelse

fra 1993.

Når betingelserne for godtgørelse er opfyldt, er tilbagebetalingen et

retskrav uanset beløbets størrelse. Bestemmelsen anvendes, når der er tale om

et dokument, der ikke er underskrevet. Er dokumentet underskrevet, afgøres en

anmodning om godtgørelse efter enten reglen i § 28 eller § 29.

H.3 Godtgørelse (§ 28)

Stemplet der er anvendt til underskrevne dokumenter, der viser sig at være

stempelfri, godtgøres efter begæring, jf. § 28, stk. 1, nr. 1. I afsnit XXX

(I) beskrives hvilke dokumenter, der er stempelfri. Der finder også

godtgørelse sted efter § 28, når der er betalt for meget i stempel dvs., når

den fastsatte stempelafgift udgør et mindre beløb end det stempel, der er

anvendt til et dokument, jf. § 28, stk. 1, nr. 2. Som eksempel på denne

situation kan nævnes tilfælde, hvor pantebreve stemples af pålydende, og hvor

der rettidigt anmodes om stempling af pantets værdi efter § 57, stk. 4.

Retskrav på godtgørelse

Også for § 28 er der tale om, at den stempelpligtige har et retskrav på at

få godtgjort stemplet.

Begæring om godtgørelse skal rettes til stempelmyndigheden.

Officialmaksimen gælder også i disse tilfælde. Det betyder, at

stempelmyndigheden af egen drift skal foretage tilbagebetalingen, hvis den

selv bliver opmærksom på, at der enten foreligger et stempelfrit dokument

eller, at der er anvendt et for højt stempel. Der henvises til lovens § 25

samt § 22, stk. 4 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969.

Det er den stempelpligtige selv der skal være årsag til, at der kan ydes

godtgørelse. Er den forkerte afgift fastsat af en stempelmyndighed, behandles

godtgørelseskravet som en klage over stempelresolutionen, jf. de almindelige

regler herom i afsnit A.2.6.

Beløb under 50 kr. (§ 28, stk. 2)

Der udbetales ikke godtgørelse under 50 kr. Det følger af § 28, stk. 2.

Bestemmelsen gælder også for forsikringsdokumenter (jf. bl.a. M.f.Skd. 1985,

nr. 44), veksler og lodsedler, uanset at der for disse dokumenter ikke er

fastsat noget minimumsstempel.

H.4 Godtgørelse (§ 29)

Lovens § 29 indeholder regler om stempelgodtgørelse. Det er en

forudsætning for at anvende disse regler, at der foreligger et

stempelpligtigt dokument. I modsat fald behandles en anmodning om godtgørelse

efter lovens § 28.

H.4.1 En bevillingsmæssig regel vedrørende både godtgørelse og fritagelse

Reglen i § 29 om godtgørelse er bevillingsmæssig og indeholder en

bemyndigelse for stempelmyndigheden til at bevilge både stempelgodtgørelse og

stempelfritagelse. Der foreligger ikke noget retskrav for godtgørelse. Den

eventuelle godtgørelse er alene underlagt stempelmyndighedens skøn.

H.4.1.1 Ad. godtgørelse (§ 29, stk. 1 og 2)

Kommer det retsforhold dokument vedrører ikke til eksistens, eller

annulleres aftalen, kan stempelmyndigheden bestemme, at det anvendte stempel

skal godtgøres. Det følger af § 29, stk. 1.

Godtgørelse kan bevilges af stempelmyndigheden såfremt det pågældende

dokuments retsforhold ikke kommer til eksistens. Et retsforholds manglende

eksistens kan skyldes, at en aftale ikke opfyldes retligt.

Endvidere kan der bevilges godtgørelse for det tilfælde, at en aftale

annulleres, hvad enten annullationen skyldes den ene part eller aftalen

annulleres af begge parter. Godtgørelse kan blive aktuelt både i de

situationer, hvor annullationen medfører erstatning og i de situationer, hvor

annullationen ikke afføder erstatning.

Hvis en overdragelse er gået tilbage, kan det tillades, at også stemplet

til det herom oprettede dokument godtgøres. Det følger af § 29, stk. 2.

H.4.1.2 Ad. fritagelse (§ 29, stk. 4)

Stempelmyndigheden kan bevilge stempelfritagelse, når der foreligger et

ustemplet dokument, der opfylder betingelserne efter § 29 for godtgørelse. Et

ustemplet dokument kan efter reglen i § 29, stk. 4 således forblive

ustemplet.

H.4.2 Retningslinier for skønsudøvelsen

I Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969 (ændret ved

cirkulære nr. 175 af 21. august 1972) er anført nogle retningslinier for

skønsudøvelsen, inddelt efter dokumenttype. Vejledningen redegør nedenfor for

reglerne for de forskellige dokumenttyper, idet systematikken fra cirkulæret

af 1969 benyttes. Således behandles under pkt. H.4.3 godtgørelse af stempel

vedrørende pantedokumenter, der skal tinglyses, under pkt. H.4.4

overdragelsesdokumenter vedrørende fast ejendom/registreringspligtige skibe

samt tilbageoverdragelsesdokumenter og under pkt. H.4.5 øvrige dokumenttyper.

Generelt gælder, at godtgørelse kan finde sted ved såvel ufuldbyrdede som

fuldbyrdede aftaler uanset deres ophør afføder erstatning eller ej. Modsat

øvrige afsnit i vejledningen kan det i spørgsmål om godtgørelse spille en

selvstændig rolle, om dokumentet har været tinglyst - som adkomst eller byrde

- eller om dokumentet ikke har været tinglyst.

H.4.3 Godtgørelse vedrørende pantedokumenter, der skal

tinglyses/registreres

Pantebreve med pant i fast ejendom, pantebreve med underpant i løsøre og

pantebreve i skibe m.m. skal tinglyses/registreres for at opnå

retsbeskyttelse. For denne type dokumenter er der angivet retningslinier for

skønsudøvelsen i § 24, stk. 1, nr. 1, litra a og b i cirkulære nr. 159 af 31.

juli 1969, jf. ændringerne af 1972 (cirkulære nr. 175 af 21. august 1972).

H.4.3.1 Ved retsvirkning - ingen godtgørelse

Det er en forudsætning for godtgørelse, at det pågældende dokument ikke

har haft retsvirkning. Et dokuments retsvirkning er udtryk for, at visse

faktiske forhold udløser virkninger af retlig karakter.

H.4.3.1.1 Overgivelse til kreditor

Herunder forstås bl.a., at godtgørelse ikke kommer på tale vedrørende

stemplet til et dokument, der har været overgivet til den, for hvem det

skulle stifte ret, eller til en fuldmægtig for denne. Dokumentet har da haft

retsvirkning. Undtaget herfra er realkreditpantebreve mv., hvis overgivelse

til kreditor ikke i sig selv eliminerer en eventuel godtgørelsesadgang.

Afgørende her er om lånet er hjemtaget, jf. i øvrigt pkt. H.4.3.3.3 nedenfor.

Eksempel:

Som et eksempel på at et dokuments overgivelse til en repræsentant for

kreditor udelukker godtgørelse, henvises der til en afgørelse fra 1981, hvor

en advokat påklagede et statsamts stempelafgørelser. Amtet kunne ikke

imødekomme en ansøgning om hel eller delvis godtgørelse af den betalte

stempelafgift i henhold til både skøde og sælgerpantebrev udstedt i

forbindelse med salget af en ejendom.

Såvel skøde som sælgerpantebrev var udstedt 12. juni 1980 og tinglyst 8.

september 1980. Da køber efterfølgende gjorde gældende, at ejendommen var

behæftet med mangler, blev parterne ved et forlig den 2. december 1980 enige

om at ophæve handelen. Skødet blev herefter aflyst, ligesom sælgerpantebrevet

blev det den 6. januar 1981. Det var oplyst, at køberen ikke havde beboet

ejendommen, ligesom pantebrevet ikke havde været uden for advokatens kontor.

Skatteministeriet fandt, at der ikke burde ydes godtgørelse af stemplet til

sælgerpantebrevet, idet pantebrevet havde været i advokatens besiddelse, og

denne repræsenterede kreditor (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 117).

Endvidere blev der ikke bevilget godtgørelse for stemplet anvendt til

skødet, jf. pkt. H.4.4.3.2.

H.4.3.1.2 Betalinger i henhold til dokumentet

Et panteforhold har endvidere haft retsvirkning efter sit indhold, når der

er sket betalinger i henhold til pantedokumentet, hvorfor udgangspunktet også

her er, at godtgørelse ikke kan forventes imødekommet.

Eksempel:

I et tilfælde anmodedes der om godtgørelse af stemplet til nogle

(sælger)pantebreve, der var udstedt i forbindelse med en ejendomshandel.

Ejendommen blev overdraget af køberen den 20. oktober 1978, men på grund af

en række mangler ved ejendommen, blev handlen ved et efterfølgende forlig

(juni 1979) ophævet med virkning fra overdragelsestidspunktet. Køberne havde

betalt terminsbetalinger i henhold til pantebrevene. For så vidt angik

godtgørelsen af pantebrevenes stempel blev det anført, at disse ikke havde

været overgivet til kreditor eller dennes bank. Uanset dette havde

pantebrevene haft retsvirkning efter deres indhold under hensyntagen til de

afholdte terminsbetalinger. Godtgørelsen fandt ikke sted (jf. M.f.Skd. 1980,

nr. 82).

I afgørelsen blev der ej heller givet godtgørelse vedrørende stemplet

anvendt til det oprindelige skøde i sagen, jf. nedenfor pkt. H.4.4.3.2.

H.4.3.1.3 Handlet som om dokumentet eksisterer

Godtgørelse kan endvidere ikke forventes imødekommet hvis der i øvrigt er

handlet som om dokumentet eksisterer, herunder at panteforholdet på anden

måde kan siges at være blevet fuldbyrdet.

Eksempel:

Som eksempel kan nævnes en transportpåtegning, hvorved en kommende

låntager giver eksempelvis en bank transport i forventet låneprovenu ved

optagelse af realkreditlån. Hvis realkreditlånet af forskellige grunde aldrig

hjemtages, kan en anmodning om godtgørelse af det anvendte pantebrevsstempel

ikke forventes imødekommet. Der er handlet og disponeret i henhold til

dokumentet, og panteforholdet får efter praksis retsvirkning ved bankens

transport i forventet låneprovenu uanset, at pantebrevslånet aldrig

hjemtages.

Det forhold, at banken alene handler som fuldmægtig for låntager i

forbindelse med lånets etablering mv. udelukker derimod ikke, at et eventuelt

godtgørelsesspørgsmål kan imødekommes.

H.4.3.2 Pantebrevet annulleres før dokumentets tinglysning (cirkulærets §

24, stk. 1, nr. 1, litra a)

Hvis dokumenter om underpant i fast ejendom og pantebreve med pant i skibe

mv., der skal registreres, annulleres inden tinglysningen eller

registreringen, er udgangspunktet, at det anvendte stempel kan godtgøres

fuldt ud, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, litra a i ovennævnte cirkulære nr. 159 af

31. juli 1969. Det er en forudsætning for godtgørelse, at det retsforhold som

dokumentet vedrører, ikke er kommet til eksistens eller, at dokumentet ikke i

øvrigt har haft retsvirkning.

- Almindelige pantebreve mv.

Disse retningslinier gælder for dokumenter om underpant i fast ejendom,

løsøre eller skibe. Omfattet er således almindelige pantebreve, herunder

sælgerpantebreve og skadesløsbreve, og realkreditpantebreve.

- Ejerpantebreve

Hvad angår godtgørelse af anvendt stempel til utinglyste ejerpantebreve

gælder, at disse pantebreves særlige karakter gør, at der stilles større krav

til beviset for, at de ikke har været anvendt.

Det er således en forudsætning for godtgørelse, at det sandsynliggøres, at

pantebrevet ikke på noget tidspunkt har været belånt. Det er af betydning, om

dokumentet indsendes til godtgørelse umiddelbart efter dets oprettelse eller

eventuelle afvisning fra tinglysning. Endvidere tillægges det betydning, hvem

der i forsøget på at få dokumentet tinglyst står som anmelder. Er der tale om

et oprettet ejerpantebrev, hvor eksempelvis en bank står som anmelder, taler

omstændighederne imod godtgørelse. Sandsynligheden taler for, at

ejerpantebrevet har været håndpantsat.

H.4.3.3 Pantebrevet annulleres efter dokumentets tinglysning (cirkulærets

§ 24, stk. 1, nr. 1, litra b)

Hvis de ovenfor behandlede pantebreve annulleres efter tinglysningen eller

registreringen er udgangspunktet, at kun 3/4 af det anvendte stempel kan

godtgøres, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, litra b i ovennævnte cirkulære fra 1969.

For overdragelsesdokumenter, jf. pkt. H.4.4 nedenfor, sondres der

imidlertid mellem tinglyst adkomst eller byrde. 3/4-begrænsningen gælder ikke

for dokumenter tinglyst som byrde.

H.4.3.3.1 Efter dokumentets tinglysning kun 3/4-godtgørelse

Konsekvensen af Østre Landsrets dom fra 4. november 1986 er, at de i 1983

indførte bestemmelser om tinglysningsafgift ikke medfører nogen ændring af

reglerne om godtgørelse af stempelafgift. Retten fastslog, at reglen om

3/4-godtgørelse fastholdes, idet det ved sagen blev antaget, at

administrationen af godtgørelsessager gennemsnitligt afstedkommer et rimeligt

og retfærdigt resultat. I sagen skulle således alene 3/4 af det anvendte

stempel til et ikke effektueret tinglyst pantebrev godtgøres (jf. Skat

1987.1.61).

H.4.3.3.2 Forudsætninger for godtgørelse - bl.a. ikke overgivet til

kreditor

Det er en forudsætning for godtgørelse, at dokumentet ikke har haft

retsvirkning eller at retsforholdet ikke på anden måde er kommet til

eksistens, jf. ovenfor. Godtgørelse er betinget af, at pantebrevet ikke har

været overgivet til kreditor eller dennes repræsentant. Undtaget er dog

realkreditpantebreve mv., hvor det er tilstrækkeligt for godtgørelse, at det

godtgøres, at lånet ikke er hjemtaget, jf. pkt. H.4.3.3.3 nedenfor.

Eksempel:

Et sælgerpantebrev er i forbindelse med en ejendomshandel blevet oprettet

og tinglyst. Som en følge af ejendomshandlens annullation kvitteres

(sælger)pantebrevet af kreditor eller dennes advokat. Eftersom

sælgerpantebrevet har været i kreditors besiddelse taler omstændighederne

imod godtgørelse, da kreditor eller dennes advokat har haft

dispositionsmulighed over dokumentet.

Var forholdet i eksemplet derimod det, at kvitteringen foregår ved, at

eksempelvis en allonge til pantebrevet fremsendes til kreditor, er

dokumentet, der bærer panteretten, ikke overgivet til kreditor.

Omstændighederne taler for at imødekomme en anmodning om godtgørelse.

Eksempel:

Endvidere kan nævnes det tilfælde, hvor en ejendomshandel ifølge

slutsedlen indgås på en fast årlig bruttoydelse, og hvor der udstedes et

(sælger)pantebrev med pålydende 50.000 kr. Af forskellige grunde -

eksempelvis som følge af forhøjet ydelse på et ejerskiftelån - fastsættes

(sælger)pantebrevets endelige pålydende kun til 10.000 kr. Det retsforhold,

som det oprindelige (sælger)pantebrev vedrører, er imidlertid kommet til

eksistens, hvorfor godtgørelse ikke kommer på tale. Nedlysningen af

(sælger)pantebrevet medfører ikke en godtgørelsesadgang. Det er således uden

betydning, at dokumentet eventuelt ikke har været overgivet til kreditor.

Sælgerpantebreve

Der kan undtagelsesvis bevilges godtgørelse til et sælgerpantebrev, selv

om sælgerpantebrevet har været kreditor i hænde. Det kan være tilfældet, når

der bevilges godtgørelse af stemplet til overdragelsesdokumentet på grund af

ejendomshandlens annullation. Det er en betingelse, at sælgerpantebrevet ikke

er blevet videresolgt eller pantsat.

H.4.3.3.3 Realkreditpantebreve mv.

For realkreditpantebreve mv. gælder en undtagelse fra betingelsen om, at

pantebreve ikke må have været overgivet til kreditor. For denne type

pantebreve er det tilstrækkeligt for godtgørelse, at det godtgøres, at lånet

ikke er hjemtaget forudsat, at dokumentet ikke har haft retsvirkning eller at

retsforholdet ikke på anden måde er kommet til eksistens.

H.4.3.3.4 Ejerpantebreve

Stemplet anvendt til tinglyste ejerpantebreve kan som altovervejende

hovedregel ikke godtgøres. Det følger af de bevismæssige vanskeligheder, der

er forbundet med at fastlægge, at et tinglyst ejerpantebrev ikke har været i

omsætning.

H.4.4 Overdragelsesdokumenter vedr. fast ejendom eller

registreringspligtigt skib

Det er udgangspunktet, at der kan ske godtgørelse, hvis aftalen ophæves

uden erstatning til nogen af parterne, og det retsforhold, som dokumentet

vedrører, i sin helhed er annulleret eller ikke er kommet til eksistens, jf.

§ 24, stk. 1, nr. 2, litra a i ovennævnte cirkulære fra 1969. Ophævelsen skal

ske inden modtagerens overtagelse af ejendommen eller skibet.

H.4.4.1 Aftalen ophæves uden erstatning (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2,

litra a)

Der ydes ikke delvis godtgørelse, hvis købesummen for en ejendom er

nedsat, eksempelvis på grund af mangler, jf. M.f.Skd. 1979, nr. 129.

Erstatning

Det er en betingelse for at følge cirkulærets retningslinier her, at der

ikke er ydet erstatning. Ved erstatning i denne sammenhæng forstås det, som

parterne indbyrdes har måttet udrede til den anden part, således at denne

stilles som om aftalen var gennemført (positiv opfyldt). En refusion til en

af parterne i anledning af den pågældendes direkte omkostninger ved aftalens

indgåelse og ophævelse betragtes ikke som erstatning.

Ophævelse inden overtagelse

Det er endvidere en betingelse, at ophævelsen af aftalen sker inden

modtageren har overtaget ejendommen. Sker ophævelsen senere end dette

tidspunkt er der tale om tiltræden/overtagelse, og en eventuel godtgørelse

skal afgøres efter retningslinierne efter bestemmelsen i cirkulærets litra c,

jf. vejledningens pkt. H.4.4.3.

Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst

Er overdragelsen blevet tinglyst gælder, at en eventuel godtgørelse

maksimeres til 3/4 af den pligtige stempelafgift. Det gælder imidlertid kun i

de tilfælde, hvor tinglysningen af overdragelsesdokumentet er sket som

adkomst. Er overdragelsesdokumentet tinglyst som byrde kan hele

stempelafgiften godtgøres. Hvis dokumentet er indført i et skibsregister

maksimeres godtgørelsen til 3/4 af stemplet. Der henvises til ovennævnte

cirkulære fra 1969, samt ændringer hertil som de følger af cirkulære nr. 175

af 21. august 1972.

H.4.4.2 Ophævelse mod erstatning (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2, litra

b)

Hvis aftalen ophæves mod erstatning til en af parterne, kan der kun

imødekommes godtgørelse, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 24,

stk. 1, nr. 2, litra b i ovennævnte cirkulære fra 1969.

Erstatning

Ved erstatning forstås i denne sammenhæng eksempelvis de tilfælde, hvor

overdrageren beholder en del af den betalte købesum. I øvrigt forstås

erstatning på samme måde som under pkt. H.4.4.1. En refusion til en part af

hans direkte omkostninger betragtes derfor ikke som erstatning på linie med

hvad der gælder efter retningslinierne i cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 2,

litra a.

Særlige omstændigheder

Godtgørelse finder sted når særlige omstændigheder taler herfor. Det er

som udgangspunkt udefra kommende faktorer, der afgør om der foreligger

særlige omstændigheder som medfører, at aftalen ikke kan gennemføres. De

faktorer, der medfører at aftalen ophæves, må endvidere ikke være kendt af

parterne på tidspunktet for aftalens indgåelse. Eksempelvis kan parternes

økonomiske forhold tale for at godtgøre stemplet. Den omstændighed, at

parterne fortryder handlen, er ikke en særlig omstændighed.

Har parterne f.eks. allerede i overdragelsesdokumentet taget forbehold for

en forventet offentlig myndigheds godkendelse som ikke opnås, kan det være en

særlig omstændighed, der begrunder godtgørelse, jf. Skat 1990.1.56.

Stempelafgift skal således tilbagebetales, hvis godkendelsen alligevel ikke

gives. Dette gælder såvel den overdragelse, der må opgives som følge af den

manglende godkendelse fra myndigheden, som den tilbageoverdragelse, der ofte

vil være en nødvendig følge af, at den første overdragelse må opgives. Jf.

pkt. H.4.4.4 og godtgørelse vedrørende tilbageoverdragelsesdokumenter.

Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst

På linie med hvad der fremgår af pkt. H.4.4.1 er godtgørelsen maksimeret

til 3/4 af stempelbeløbet såfremt overdragelsesdokumentet er tinglyst som

adkomst. Er overdragelsesdokumentet kun tinglyst som byrde, er der mulighed

for, at hele stempelafgiften kan godtgøres. Er dokumentet indført i et

skibsregister er godtgørelsen maksimeret til 3/4.

H.4.4.3 Modtageren har tiltrådt ejendommen/overtaget skibet (cirkulærets §

24, stk. 1, nr. 2, litra c)

Hvis modtageren har tiltrådt ejendommen eller overtaget skibet, kan der

kun gives godtgørelse såfremt særlige omstændigheder taler for det, og

besiddelsestiden kun har været kortvarig. Disse retningslinier følger af §

24, stk. 1, nr. 2, litra c i ovennævnte cirkulære fra 1969.

H.4.4.3.1 Tiltrædelse

Udgangspunktet for spørgsmålet om godtgørelse af stempel til dokumenter

vedrørende fast ejendom er, om køberen faktisk eller retligt har tiltrådt

ejendommen, jf. M.f.Skd. 1979, nr. 79. Det kræves ikke, at begge betingelser

er opfyldt for, at godtgørelsen skal vurderes efter de her behandlede

retningslinier. Det er tilstrækkeligt, at ejendommen eksempelvis er retligt

tiltrådt, hvorfor det er uden selvstændig betydning her om køberen er flyttet

ind.

Faktisk tiltrædelse

Faktisk tiltræden foreligger f.eks., når køberen er flyttet ind i

ejendommen, og i øvrigt har rådet over ejendommen som ejer eller har udlejet

ejendommen. Faktisk tiltræden foreligger ikke når ejendommen alene har

henligget for køberens regning og risiko.

Retlig tiltrædelse

Det anses for retlig tiltrædelse, hvis køberen f.eks. har overtaget

prioritetsgælden og bogført alle udgifter og indtægter ved besiddelsen af

ejendommen i den periode, hvor der har været tinglyst et betinget skøde. Det

er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at ejendommen er retligt tiltrådt, at

overdragelsen af ejendommen er tinglyst som byrde/adkomst, jf. Østre

Landsretsdom af 18. februar 1993 (TfS 1993,108). Der skal i så fald være

supplerende retlig råden over ejendommen førend den kan siges at være retlig

tiltrådt.

H.4.4.3.2 Forudsætninger for godtgørelse

Særlige omstændigheder

Anses ejendommen som tiltrådt, er der kun mulighed for at opnå

godtgørelse, når særlige omstændigheder taler for det. Der henvises til

bemærkningerne ovenfor under pkt. H.4.4.2.

Besiddelsestid kun nogle få måneder

Endvidere er det en betingelse, at besiddelsen ikke har været længere end

nogle få måneder.

Generelt gælder, at besiddelsestiden regnes fra det tidspunkt, hvor

køberen har tiltrådt ejendommen. Er dokumentet om ejendomsoverdragelsen

tinglyst, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor ejendommen ud fra en samlet

vurdering anses som retligt tiltrådt. Ved faktisk tiltræden regnes

besiddelsesperioden fra det tidspunkt, hvor køberen faktisk tiltræder det

overdragne til handelens ophævelse. Her skelnes der mellem, om der er tale om

en bebygget eller ubenyttet grund.

Ubenyttet parcel

For ubenyttede parceller gælder, at godtgørelse kan gives i tilfælde, hvor

parcellen i henhold til skødet har været overtaget i op til et år.

Eksempel:

Af en afgørelse fra skatteministeriet fremgik, at stempelgodtgørelser for

en kommunes salg af ubebyggede parceller, hvor parcellen har henligget

ubenyttet, godt kan gives, selv om parcellen har været overtaget ifølge

skødet op til et år, jf. M.f.Skd 1979, nr. 79.

Benyttet parcel

Er der tale om en benyttet parcel nedsættes besiddelsestiden til 2 - 3

måneder, jf. M.f.Skd. 1985, nr. 41.

Eksempel:

I en konkret sag var forholdene dem, at aftalen om ejendomsoverdragelsen

blev ophævet på grund af mangler, og parterne blev derfor enige om, dels at

hæve handlen, dels at køber skulle betale en erstatning til sælger på 30.000

kr. Da ejendommen havde været tiltrådt i mere end 3 måneder blev der meddelt

afslag (jf. M.f.Skd. 1981, nr. 117).

Eksempel:

Endvidere henvises der til en afgørelse fra 1980, jf. omtalen i pkt.

H.4.3.1.2. Bl.a. med en begrundelse om, at køberen af en ejendom havde

besiddet denne i ca. 8 måneder, fandtes der ikke grundlag for at imødekomme

en anmodning om godtgørelse af skødestemplet (jf. M.f.Skd. 1980, nr. 82).

H.4.4.3.3 Erstatning

En eventuel erstatning mellem parterne er ikke i sig selv afgørende for om

godtgørelse kan imødekommes.

Taler omstændighederne for godtgørelse, kan en erstatning til overdrageren

af den faste ejendom eventuelt sidestilles med leje. Er dette tilfældet

gælder reglerne i lovens kap. 7, dvs. stempelsatsen udgør 1 pct., jf. afsnit

K.4.1.1. En eventuel godtgørelse af dette stempel afgøres efter reglerne

nedenfor under pkt. H.4.5.

H.4.4.3.4 Nedsat godtgørelse ved tinglyst adkomst

På linie med hvad der gælder under pkt. H.4.4.1, gælder der også en

maksimeringsregel når ejendommen er tiltrådt af køberen. Herefter godtgøres

kun 3/4 af stemplet, når ejendommen er tinglyst som adkomst. Er

overdragelsesdokumentet vedrørende ejendommen derimod kun tinglyst som byrde,

er der mulighed for fuld godtgørelse. Det er dog under forudsætning af, at

betingelserne for at få godtgørelse er opfyldt. Registrerede dokumenter om

skibe kan kun godtgøres med 3/4.

H.4.4.4 Tilbageskødningsdokument (§ 29, stk. 2, jf. cirkulærets § 24, stk.

2)

Et tilbageskødningsdokument, der er stempelpligtigt som

overdragelsesdokument efter § 34, kan normalt fritages for afgift, såfremt

der er fundet grundlag for at godtgøre afgiften til det oprindelige

overdragelsesdokument (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 79). Det følger af lovens § 29,

stk. 2.

Når der ikke er grundlag for at godtgøre stemplet til

overdragelsesdokumentet, er der heller ikke grundlag for at fritage

tilbageskødningsdokumentet. Der henvises til Ombudsmandens udtalelse i en sag

om, at bestemmelsen i stempellovens § 29 må (jf. ordet "også" i

stk. 2) forstås således, at et tilbageskødningsdokument alene kan fritages

for afgift efter stk. 2, såfremt der efter stk. 1 er grundlag for at godtgøre

afgiften til det oprindelige dokument (jf. M.f.Skd 1976, nr. 56).

Et dokument om overdragelse af en fast ejendom til en tidligere ejer

betragtes ikke som tilbageførsel, hvis der er gået mere end 1 år siden den

pågældende overdrog ejendommen, og køberen i denne periode har haft adkomst

tinglyst på ejendommen.

Det fremgår af en afgørelse, at et tilbageskødningsdokument, der var

udstedt mere end 4 år efter hoveddokumentet, ikke kunne fritages for

stempelafgift (jf. M.f.Skd. 1976, nr. 56).

Forbehold om offentlig myndigheds godkendelse

Sker tilbageførslen som følge af en manglende offentlig myndigheds

godkendelse med forbehold herom i skødet, og er der givet godtgørelse til den

overdragelse, der måtte opgives som følge af den manglende godkendelse,

medfører det, at der også gives godtgørelse for

tilbageoverdragelsesdokumentet (jf. Skat 1990.1.56). Overskrides ovennævnte

frist på 1 år som følge af den manglende godkendelse, kan der også ses bort

herfra.

H.4.5 Andre dokumenttyper (cirkulærets § 24, stk. 1, nr. 3 og 4)

Godtgørelse af stempel, der er anvendt til andre dokumenter end de ovenfor

nævnte pantebreve og overdragelsesdokumenter, afgøres efter de

retningslinier, der følger af § 24, stk. 1, nr. 4 i cirkulæret fra 1969

(skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969, som ændret ved

cirkulære nr. 175 af 21. august 1972.

Disse retningslinier gælder således bl.a. for pantedokumenter, der ikke

skal tinglyses for at opnå retsbeskyttelse, dokumenter om brugsrettigheder,

dokumenter om anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder, entreprisekontrakter,

dokumenter om selskabsforhold, gældsbreve og dokumenter om

sikkerhedsstillelse, veksler og forsikringsdokumenter.

Efter praksis godtgøres der ikke stempel, når et testamente annulleres.

Dette stempel godtgøres efter administrativ praksis ikke. Det skyldes, at et

testamente er en ensidig viljeserklæring. Jf. endvidere § 24, stk. 1, nr. 3 i

ovennævnte cirkulære fra 1969.

H.4.5.1 Forudsætninger for godtgørelse - ingen retsvirkninger

Godtgørelse som følge af annullation kan som udgangspunkt kun bevilges,

når den aftale som dokumentet vedrører, ikke har haft retsvirkninger for

nogen af parterne.

Det er ikke selvstændigt afgørende for godtgørelsesadgangen, om

dokumentets annullation afføder erstatning eller ej. Praksis er restriktiv,

når en part har fået erstattet den positive opfyldelsesinteresse. Praksis er

som det er tilfældet ovenfor under pkt. H.4.4.1 mindre restriktiv, når der

enten ikke er ydet erstatning, eller når der alene er ydet en part refusion

af dennes direkte omkostninger ved aftalens indgåelse og ophævelse.

Er retsvirkningen af den ophævede aftale åbenbart ubetydelige, bevilges

der efter omstændighederne hel eller delvis godtgørelse.

Tinglysning udelukker som regel godtgørelse

Foreligger der et dokument, der er tinglyst inden annullationen, bevilges

der normalt ikke godtgørelse. Dokumenter der er tinglyst, anses som

udgangspunkt for at være kommet så langt i etableringsfasen, at det ofte

medfører, at retsforholdet er kommet til eksistens. Er der tale om sådanne

omstændighederne, at godtgørelse af dokumentets stempel, trods tinglysning

bør imødekommes, kan højst 3/4 af stemplet godtgøres. Dette kan eksempelvis

gælde for lejekontrakter, der tinglyst forud for annullationen.

Såfremt der er betalt stempel i henhold til et dokument om opdeling i

ejerlejligheder ved dokumentets indlevering til tinglysning, kan afgiften

normalt godtgøres efter anmodning, når dokumentet afvises fra tinglysning,

eller den allerede foretagne tinglysning af opdelingen i ejerlejligheder

slettes af tingbogen (jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 89 af 15. april

1977).

Eksempel:

Garanti, der overgives til den sikrede:

Skatteministeriet meddelte afslag på godtgørelse af anvendt stempel i et

tilfælde, hvor en garantierklæring var stillet af en dansk bank over for et

tysk firma. Garantien var ifølge klageren - ved en fejltagelse - udstedt til

et forkert firma, men da garantien havde været overgivet til den sikrede,

fandtes der ikke grundlag for at godtgøre stemplet (jf. M.f.Skd. 1985, nr.

68).

Eksempel:

Ophævelse af forsikringspolice:

Et forsikringsselskab modtager i henhold til en annonce i dagspressen en

begæring om at forsikre en bestemt interesse. Selskabet udsteder en

forsikringspolice, og der indtræder stempelpligt på udstedelsestidspunktet.

Den formodede forsikringstager ønsker alligevel ikke den pågældende

forsikring, og sender efter stempelfristens udløb policen retur til

forsikringsselskabet med anmodning om annullation. Stemplet i henhold til

policen godtgøres ikke. Forsikringsaftalen er kommet til eksistens,

dokumentet er overgivet til forsikringstageren, og forsikringen har været i

kraft, jf. at forsikringsselskabet sædvanligvis har haft overtaget risikoen,

jf. forsikringsaftalelovens § 11.

H.4.6 Stempelfritagelse (§ 29, stk. 4)

Foreligger der et ustemplet dokument, der opfylder betingelserne efter §

29 for godtgørelse, kan stempelmyndigheden tillade, at dokumentet forbliver

ustemplet, jf. reglen i § 29, stk. 4.

Reglen har baggrund i det synspunkt, at der ikke opretholdes et

stempelkrav for et ustemplet dokument på et tidspunkt, hvor forudsætningerne

for godtgørelse er tilstede.

H.5 Praktiske forhold

H.5.1 Ombytning af stempelmærker (§ 27, stk. 1)

Ønsker den stempelpligtige at ombytte stempelmærker efter § 27, stk. 1,

sker henvendelsen til de stempelforhandlere, som er nævnt i § 22, stk. 1, jf.

afsnit F.3.2. Det følger af § 9 og § 13 i Skatteministeriets bekendtgørelse

nr. 539 af 30. juni 1993.

H.5.2 Udbetaling af godtgørelse for uudnyttede stempelmærker (§ 27, stk.

2)

Anmodning om godtgørelse vedrørende uudnyttede stempelmærker, samt

stempelmærker der er anvendt til dokumenter, der ikke er underskrevet,

indsendes til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup (jf. § 27, stk. 2).

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup forestår herefter udbetalingen af

godtgørelsen, jf. § 14 i ovennævnte bekendtgørelse.

H.5.3 Indsendelse af dokument til rette stempelmyndighed

Anmodning om godtgørelse efter §§ 28, 29 eller 36 skal ske til den

stempelmyndighed inden for hvis område den pågældende part eller dennes

fuldmægtig har bopæl eller forretningssted. Ved fast ejendom indsendes

anmodningen til den stempelmyndighed inden for hvis område ejendommen er

beliggende. Er der oprindeligt fastsat stempelafgift af en anden

stempelmyndighed skal begæringen indsendes dertil, jf. § 1, stk. 2 i

bekendtgørelsen fra 1993.

H.5.4 Udbetaling af godtgørelse

Udbetalingen af godtgørelse finder sted hos den told- og skatteregion, der

administrerer den enkelte stempelmyndigheds stempelresolutioner, jf. § 1,

stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse, samt dennes bilag 1.

H.5.5 Procedureregler (ved indsendelse og eventuel returnering af

dokument)

Godtgørelse efter bestemmelserne i §§ 28, 29 og 36 og stempelfritagelse

efter § 29, stk. 4 gives normalt kun mod indsendelse af det pågældende

dokument til stempelmyndigheden. For eksempelvis forsikringsselskaber kan man

forestille sig, at anden dokumentation kan være tilstrækkeligt, jf. reglen i

§ 29, stk. 5, 2. pkt. Er dokumentet bortkommet, kan der ske godtgørelse, når

de fornødne oplysninger om dokumentets indhold afgives, ske godtgørelse. Det

er en forudsætning, at det på tilfredsstillende vis godtgøres hvornår, og med

hvad dokumentet er stemplet, jf. § 26, stk. 1 i Skatteministeriets cirkulære

nr. 159 af 31. juli 1969.

Når godtgørelse/fritagelse er givet efter § 29 - og dokumentet forefindes

- udleveres dokumentet ikke, jf. § 26, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra

1969.

Ved godtgørelse efter § 28 og § 36 returneres dokumentet til ansøgeren

igen, jf. ovennævnte cirkulæres § 26, stk. 3. Vedrørende godtgørelse efter §

36 henvises der til afsnit K.1.3.2.2.2 (vedr. godtgørelse af en ufyldestgjort

panthavers skødestempel).

Krav om påtegning (ved godtgørelse efter § 28 og § 36)

Ved godtgørelse efter § 28 og § 36 påføres dokumentet en bestemt påtegning

som fremgår af § 26, stk. 3 i ovennævnte cirkulære fra 1969. Påtegningen

angiver hvor meget af dokumentets stempel der er godtgjort.

H.6 Klageprocedurer ved godtgørelsessager (§ 30)

Stempelmyndighedens afgørelser om godtgørelse efter § 28 og § 29 kan

påklages til Told- og Skattestyrelsen. Det fremgår af § 30. Det skal ske

inden 4 uger fra det tidspunkt den stempelpligtige får kundskab om den

afgørelse, der ønskes påklaget. Reglerne i § 26 finder tilsvarende

anvendelse.

Af § 30 følger endvidere, at reglen i § 26, stk. 2 alene finder anvendelse

på afgørelser truffet i henhold til § 28. En sådan afgørelse, der baserer sig

på et retskrav, kan således inden 4 uger indbringes for domstolene eller

begæres indbragt ved skatteministeriets foranstaltning. Afgørelser truffet

efter § 29 kan også indbringes for domstolene, men det følger alene af

almindelige processuelle regler.

H.7 Forældelse i forbindelse med godtgørelse

Godtgørelseskravene efter § 27 og § 28 forældes som tilbagesøgningskrav

efter 1908-loven (lov nr. 274 af 22. december 1908). Forældelsen regnes fra

stemplingsdagen, når stempelmyndigheden ikke har medvirket i

stempelberigtigelsen, og fra resolutionstidspunktet, når stempelmyndigheden

har medvirket.

Der bevilges ikke godtgørelse efter § 29, hvis anmodningen indgives mere

end 5 år efter at afgiften er betalt, jf. § 24, stk. 4 i cirkulære nr. 159 af

31. juli 1969.

Krav på godtgørelse efter § 36 er omfattet af den 20-årige

forældelsesregel (jf. M.f.Skd. 1985, nr. 111).

I. Fritagelse for stempelpligt

Stempelloven indeholder regler om, at visse typer af dokumenter er

stempelfri. Reglerne fremgår dels af enkeltbestemmelser i lovens enkelte

kapitler, dels af fritagelsesbestemmelser samlet i lovens afsnit III, jf.

kap. 16 (§§ 79 - 87A).

I.1 Enkeltstående fritagelsesbestemmelser

Vejledningen behandler nedenfor (som udgangspunkt paragrafvis) de enkelte

fritagelsesbestemmelser. De bestemmelser, der har en naturlig tilknytning til

vejledningens emner i speciel del (afsnittene K - R) behandles i relation til

det konkrete emne.

I.1.1 Dokumenter om brugsrettigheder

Leje af bankbokse mv. (§ 46, stk. 4, nr. 1)

Dokumenter om leje af bokse i banker, sparekasser og lignende er

stempelfri, jf. § 46, stk. 4, nr. 1.

Brugsret til gravsteder mv. (§ 46, stk. 4, nr. 2)

Dokumenter om brugsret til gravsteder, herunder begravelsesbreve og

gravstedsskøder, er stempelfri, jf. § 46, stk. 4, nr. 2.

Fremmed stats erhvervelse/leje af embedsboliger (§ 79, stk. 2)

Dokumenter, hvorved en fremmed stat erhverver eller lejer fast ejendom til

brug som embedslokaler, kan passere stempelfrit. Det samme kan være

tilfældet, når den faste ejendom skal anvendes som bolig for ansatte (med

familie) ved den pågældende stats diplomatiske eller konsulære

repræsentationer. Det følger af § 79, stk. 2.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at fritagelse alene kan opnås under

forudsætning af gensidighed staterne imellem. Forudsætningen opfyldes, dersom

det dokumenteres, at den pågældende stat yder en tilsvarende begunstigelse

over for Danmark, eller hvis staten har tiltrådt Wienerkonventionen af 18.

april 1961 om diplomatiske forbindelser.

Stempelfritagelsesreglen har i et konkret tilfælde fundet anvendelse på en

lejekontrakt om leje af lokaler til brug for EU-Kommissionen, jf. M.f.Skd.

1979, nr. 85.

- Told- og Skatteregion Høje-Taastrup træffer afgørelse i 1. instans

Anmodning om stempelfritagelse, hvori der redegøres for ejendommens

anvendelse, indsendes sammen med originaldokumentet til Told- og Skatteregion

Høje-Taastrup. Regionen træffer stempelafgørelse i 1. instans. Dokumentet

påtegnes af regionen med fritagelse for stempelafgift efter § 79, stk. 2.

Klage over afslag kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

I.1.2 Dokumenter om sikkerhedsstillelse (§ 62, stk. 1, nr. 5 - 12)

Af § 62, stk. 1, nr. 5 - 12 fremgår en række stempelfritagelsesregler

vedrørende dokumenter om sikkerhedsstillelse. Hensigten med flere af reglerne

er, at ligestille danske og udenlandske virksomheder. Nedenfor redegøres der

kortfattet for de enkelte bestemmelser.

I.1.2.1 Told- og forbrugsafgifter

Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten for told- og

forbrugsafgifter til den danske stat er stempelfri, jf. § 62, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det samme er tilfældet med

dokumenter om sikkerhedsstillelse over for en anden stat, der er medlem af

Den Europæiske Union (EU), vedrørende de nævnte afgifter.

I.1.2.2 Den europæiske Unions (EU's) landbrugsordninger og stålordninger

Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med

administrationen af EU's landbrugsordninger er stempelfri, jf. § 62, stk. 1,

nr. 6.

Af pkt. 10 i Skatteministeriets cirkulære nr. 161 af 2. juli 1973 fremgår

det, at fritagelsen bl.a. gælder (garanti)dokumenter, der stilles til

sikkerhed for opfyldelse af licensvilkårene vedrørende ind- og udførsel af

landbrugsvarer over unionens ydre grænser.

Bestemmelsen er endvidere anvendelig på den garanti, der skal stilles af

køberen i henhold til en EU-forordning for overholdelse af køberens

forpligtelse til at føre skummetmælkspulver, indkøbt fra

EU-interventionslager, ud over EU's ydre grænser (jf. M.f.Skd. 1979, nr. 23).

I.1.2.3 Domstolene

Sikkerhedsdokumenter over for domstole (herunder foged- og skifteretter)

er stempelfri. Hvorvidt der foreligger sikkerhedsstillelse overfor domstole,

afgøres efter de almindelige processuelle regler. Stempelfritagelsen fremgår

af § 62, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen finder anvendelse ved

sikkerhedsstillelse, der afkræves rekvirenten ved arrest eller fogedforbud og

af auktionskøberen ved tvangsauktion.

I.1.2.4 Patienter på sygehuse mv.

Dokumenter om sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for

patienter på sygehuse, plejehjem og lignende er stempelfri, jf. § 62, stk. 1,

nr. 8.

I.1.2.5 Særlig råstofudvinding

Dokumenter om sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med

administrationen af to love vedrørende råstofudvinding er stempelfri. Det

gælder i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat. Stempelfriheden følger af § 62, stk. 1, nr. 9. Der er tale om

garantidokumenter i forbindelse med udstedelse af tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter.

I.1.2.6 Rettigheder i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland

Det sikkerhedsdokument, som en rettighedshaver efter lov om mineralske

råstoffer i Grønland stiller over for enten staten eller Grønlands

hjemmestyre, er stempelfrit efter reglen i § 62, stk. 1, nr. 10. Der er tale

om sikkerhedsstillelse for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til

eksempelvis en koncession.

I.1.2.7 Forpligtelser i forbindelse med eneretsbevilling efter lov om

naturgasforsyning

Dokumenter, der stiller sikkerhed for forpligtelser, som påhviler

indehaveren af en eneretsbevilling, kan være stempelfri efter reglen i § 62,

stk. 1, nr. 11. Det er en forudsætning for stempelfriheden, at

eneretsbevillingen er udstedt efter lov om naturgasforsyning vedrørende den

af loven omfattede virksomhed.

I.1.2.8 Særlige ejerpantebreve

Efter lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med

firmapensionskasser skal der føres register over de aktiver, der modsvarer de

forsikringsmæssige hensættelser. For at øge muligheden for at fast ejendom

kan indgå blandt aktivmassen, er der stempelfrihed for sikkerhedsstillelse

udstedt i form af ejerpantebreve, jf. § 131, stk. 5 og § 49, stk. 4 i

førnævnte love. Det er en betingelse for stempelfriheden, at det enkelte

ejerpantebrev er påført en erklæring fra forsikringsselskabet/pensionskassen

om, at dokumentet er stempelfrit efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12.

Ophører ejerpantebrevet med at være registreret som nævnt i bestemmelserne,

ophører stempelfriheden ligeledes, og ejerpantebrevet skal stemples efter de

almindelige regler. Det følger af § 62, stk. 1, nr. 12.

I.1.3 Kautioner og garantier, der ydes af staten i forbindelse med

eksportkredit mv. (§ 62, stk. 2)

Kautioner og garantier er som udgangspunkt stempelpligtige efter de

almindelige regler. Dette gælder endvidere dokumenter, der oprettes i

forbindelse med eksportkredit mv. Kautioner og garantier, der udstedes af

private virksomheder i forbindelse med eksportkredit mv., er således

stempelpligtige. De nedennævnte kautioner og garantier, der ydes af staten i

forbindelse med eksportkredit mv., er dog stempelfri. Det følger af reglen i

§ 62, stk. 2.

Kautioner og garantier, der ydes af staten i medfør af § 2 og § 3 i lov om

eksportkredit, er stempelfrie. Det følger af § 62, stk. 2, 1. pkt., 1. led.

Afledt af lov om eksportkredit ydes garanti i form af forsikring fra A/S EKR

ved Erhvervsfremmestyrelsen, hvorimod kautionerne ydes af Danmarks

Erhvervsfond ved Erhvervsfremmestyrelsen.

Stempelfri er endvidere investeringsgarantier, der ydes af

udenrigsministeren i henhold til § 8 i lov om internationalt

udviklingssamarbejde. Det følger af § 62, stk. 2, 1. pkt., 2. led. Garantien,

der kan sammenlignes med garanti vedrørende lov om eksportkredit, kan ydes

til danske virksomheder bl.a. mod tab i forbindelse med direkte

nyinvesteringer i udviklingslande.

I.1.4 Dokumenter der udstedes som led i Dansk Eksportfinansieringsfonds

eksportfinansiering (§ 62, stk. 3)

Dokumenter, der udstedes som led i Dansk Eksportfinansieringsfonds

eksportfinansiering, er stempelfri. Det gælder dels de dokumenter, der i

forbindelse med eksportfinansieringen udstedes til/af fonden, dels dokumenter

vedrørende kaution og anden sikkerhedsstillelse, der måtte udstedes i samme

forbindelse. Det følger af § 62, stk. 3.

Stempelfriheden gælder således som udgangspunkt de dokumenter, der

oprettes mellem den danske eksportørs pengeinstitut/finansier og Dansk

Eksportfinansieringsfond. Pengeinstituttets lånetilsagn til eksportøren og

pengeinstituttets efterfølgende finansiering af lånetilsagnet i Dansk

Eksportfinansieringsfond medfører, at dokumenter, gældsbreve mv. kan udstedes

mellem pengeinstitut og eksportør. Sådanne dokumenter er tillige omfattet af

stempelfriheden (efter § 62, stk. 3, 1. pkt.) forudsat, at dokumenterne er

forsynet med behørig påtegning om lånets anvendelse (jf. TOLD-SKAT Nyt

1992.1.6).

De dokumenter, der oprettes af eksportøren som sikkerhed for lånetilsagnet

fra pengeinstituttet/finansieren, er endvidere stempelfri efter bestemmelsens

stk. 3, 2. pkt. Der henvises til ovennævnte afgørelse fra 1992.

Stempelfriheden er betinget af, at dokumenterne er forsynet med følgende

påtegning, der underskrives af det pågældende pengeinstitut:

"Dokumentet er udstedt som sikkerhedsstillelse for

eksportfinansiering, der refinansieres i Dansk Eksportfinansieringsfond, jf.

stempellovens § 62, stk. 3, 2. pkt., og kan alene tjene til sikkerhed for

sådan finansiering".

I.1.5 Låne- og kautionsdokumenter til Danmarks Skibskreditfond eller A/S

Dansk Skibsfinansiering (§ 62, stk. 4)

Danmarks Skibskreditfond er en selvejende institution, der ejer

datterselskabet Aktieselskabet Dansk Skibsfinansiering 100 pct. Dokumenter,

det være sig både låne- og kautionsdokumenter, der udstedes af danske

skibsværfter til enten skibskreditfonden eller datterselskabet i forbindelse

med finansieringen af skibsværftets eksportordrer, er stempelfri. Det følger

af § 62, stk. 4.

I.1.6 Byggelån og lån mod håndpant (§ 62, stk. 5 og 6)

Dokumenter om byggelån, der sikres ved håndpant, er stempelfri efter

reglen i § 62, stk. 5, jf. afsnit R.1.3. Dokumenter om lån mod håndpant, som

banker, sparekasser eller fondsbørsvekselerere som led i deres virksomhed

optager i banker og sparekasser, er stempelfri efter reglen i § 62, stk. 6,

jf. afsnit R.1.4.

I.1.7 Oprettelse i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond

ydet med statsgaranti

Stempelfri er også dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk

Landbrugs Realkreditfond ydet med statsgaranti vedrørende høsttabslån. Det

følger af § 62 A. Det samme er tilfældet med dokumenter oprettet i

forbindelse med tilsvarende lån ydet med statsgaranti vedrørende

gældssaneringslån. Denne stempelfrihed følger af § 62 B.

Garanti for høsttabslån (§ 62 A)

Når der oprettes dokumenter i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs

Realkreditfond, er disse dokumenter stempelfri, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, jf. § 62 A, stk. 1.

Nødvendige erklæringer

Stempelfriheden er betinget af, at dokumentet er påført en erklæring fra

Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut, jf. § 62 A, stk. 2, og

TOLD-SKAT Nyt 1993.5.171.

Erklæringen kan af Dansk Landbrugs Realkreditfond afgives uden særskilt

underskrift og datering, hvis den gives følgende udformning og placering:

"Erklæring om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A.

Dansk Landbrugs Realkreditfond erklærer, at nærværende dokument er

oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om

statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte

jordbrugere. Dokumentet kan ikke tjene som sikkerhed for andre lån.".

Erklæringen skal være placeret på dokumentets forside. Placeringen skal

være adskilt fra dokumentets øvrige forsidetekst.

Såfremt erklæringen om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A afgives af

et pengeinstitut, skal erklæringen have den oven for anførte udformning og

placering. Endvidere skal det fremgå af erklæringen, hvilket pengeinstitut

der har afgivet den, og erklæringen skal være dateret og underskrevet.

Berigtigelse af erklæring

Dansk Landbrugs Realkreditfond kan indtil 4 måneder efter et dokuments

oprettelse afgive eller berigtige den ovenfor nævnte erklæring, der er

nødvendig for stempelfritagelse. Et eventuelt afledt godtgørelseskrav skal

afgøres efter reglen i § 28, jf. afsnit H.3. Det samme gælder for erklæring

berigtiget af pengeinstitutter. Det følger af § 62 A, stk. 3.

Indtrædelse af stempelpligt

Hvis et dokument, der tidligere har opfyldt betingelserne for

stempelfrihed, ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med

statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, er dokumentet stempelpligtigt efter

lovens almindelige regler.

Garanti for gældssaneringslån (§ 62 B)

Når der oprettes dokumenter i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs

Realkreditfond, er disse dokumenter stempelfri, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, jf. § 62 B, stk. 1.

Stempelfriheden er betinget af, at det enkelte dokument er påført en

erklæring fra enten Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut,

jf. bestemmelsens stk. 2. Hvad angår erklæringens formulering, muligheden for

berigtigelse af erklæringen, samt en eventuel godtgørelsessituation, henvises

der til ovenfor, idet § 62 A og § 62 B på disse punkter er identisk

formuleret.

I.1.8 Stempelbegunstigelse iht. anden lovgivning

En række stempelbegunstigelser afledt af anden lovgivning følger af § 90,

stk. 3.

I.2 Fritagelsesbestemmelser i lovens afsnit III (kap. 16)

I lovens afsnit 3, jf. kapitel 16 (§§ 79 - 87 A) omhandles regler om

dokumenters fritagelse for stempelpligt.

Som udgangspunkt gælder de sædvanlige stempelregler, når staten eller en

kommune er part. §§ 79, 80 og 81 indeholder særlige regler om stempelfrihed,

når staten mv. er part.

I.2.1 Dokumenter oprettet mellem den danske stat og en fremmed stat (§ 79,

stk. 1, nr. 1)

Dokumenter, der oprettes mellem den danske stat og en fremmed stat, er

stempelfri. Det følger af § 79, stk. 1, nr. 1. Stempelfriheden er betinget

af, at den danske stat og en fremmed stat udgør retsforholdets parter.

I.2.2 Omlægning af opgavefordeling mellem stat, amtskommune eller kommune

(§ 79, stk. 1, nr. 2)

Dokumenter, der udstedes af stat, amtskommune eller kommune til

gennemførelse af en omlægning af opgavefordelingen mellem staten,

amtskommunerne og primærkommunerne, er stempelfri. Det følger af § 79, stk.

1, nr. 2. Det er en betingelse for stempelfriheden, at omlægningen er

foreskrevet i lovgivningen og, at parterne i oprettede dokumenter er stat,

amtskommune eller primærkommune.

Hvorvidt parterne opfylder det subjektive identitetskrav i bestemmelsen

beror på en konkret vurdering. Er den ene part eksempelvis et I/S, hvor

staten deltager sammen med andre, er dokumentet ikke stempelfrit.

Undtagelsesbestemmelsen undergives ikke en udvidende fortolkning, jf.

udtalelse fra Højesteret i dom af 24. oktober 1979 (UfR 1979.1013 H).

Eksempel:

Afledt af en gennemførelse af bistandsloven §§ 96 - 100 blev

døgninstitutioner for børn og unge overdraget fra en selvejende institution

til en amtskommune. Dokumenter, der udstedtes i anledning af overdragelsen,

ansås ikke for omfattet af § 79, stk. 1, nr. 2. Det samme gjorde sig gældende

for de gældsovertagelsesdeklarationer, der udstedtes ved samme anledning (jf.

M.f.Skd. 1979, nr. 126).

I.2.3 Overdragelse af formuegoder til en statsinstitution (§ 79, stk. 1,

nr. 3)

Dokumenter om overdragelse af formuegoder til en statsinstitution er

stempelfri. Det følger af § 79, stk. 1, nr. 3. Det fremgår endvidere af

bestemmelsen, at stempelfriheden også gælder for dokumenter om stiftelse af

brugsrettigheder eller lignende rettigheder for en statsinstitution.

Overdragelse til eje

Bestemmelsen omfatter overdragelse til eje. Stiftelse af en isoleret

panteret er ikke omfattet af bestemmelsen. Indgår sikkerhedsstillelsen

imidlertid som en del af aftalen om eksempelvis levering af formuegoder, er

sikkerhedsstillelsen dog også stempelfri i medfør af § 79, stk. 1, nr. 3. Der

henvises til et konkret tilfælde, hvor en bankgaranti, som en vareleverandør

stillede for opfyldelsen af sine forpligtelser efter en købekontrakt med en

statsinstitution, blev anset for stempelfri (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 25).

Parterne

Det er en betingelse for stempelfriheden, at overdragelsen sker til en

statsinstitution. Det er ikke en betingelse, at statsinstitutionen

nødvendigvis er part i retsforholdet.

Hvorvidt der foreligger en statsinstitution afhænger af en konkret

vurdering. Momenter, der kan tale for en statsinstitution, er, om ministeren

udpeger bestyrelsesmedlemmer, om virksomheden er underlagt rigsrevisionen mv.

Imod en statsinstitution kan tale momenter som; om virksomheden er en

selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, om aktie- eller

anpartsreglerne finder anvendelse, om formuen holdes adskilt fra statens

formue, om virksomheden skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, om regnskabsaflæggelsen sker efter reglerne i aktie- og

anpartsloven mv.

Eksempler:

Eksempler på statsinstitutioner er statens departementer og styrelser. De

såkaldte særlige forvaltningssubjekter, der kendetegnes ved, at de har egne

rettigheder og forpligtelser, er ofte ikke i stempelretlig henseende

statsinstitutioner. Som eksempel herpå kan nævnes Danmarks National Bank,

Københavns Havn samt Fiskeri Banken. Private selvejende institutioner anses

heller ikke for statsinstitutioner, selv om de modtager 100 pct. statsstøtte.

I.2.4 Udførelse af arbejde for en statsinstitution (§ 79, stk. 1, nr. 4)

Dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution er stempelfri,

når statsinstitutionen er part i retsforholdet, jf. § 79, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen omfatter arbejdsopgaver udført for en statsinstitution når

sidstnævnte er direkte part i retsforholdet.

I det omfang der eksempelvis for en entreprenørkontrakt stilles garanti af

entreprenøren for opfyldelsen af sine forpligtelser efter kontrakten, er også

garantien stempelfri. Garantien anses som en del af aftalen om arbejdets

udførelse, jf. M.f.Skd. 1972, nr. 127.

I.2.5 En anden stats erhvervelse/leje af embedsboliger (§ 79, stk. 2)

Dokumenter om en anden stats erhvervelse/leje af embedsboliger kan være

stempelfri efter reglen i § 79, stk. 2. Der henvises til pkt. I.1.1.

I.2.6 Betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb (§ 80)

Dokumenter, der udstedes til den danske stat eller danske kommuner

vedrørende betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb, er stempelfri.

Stempelfriheden gælder, hvad enten der stilles sikkerhed eller ej. Det følger

af reglen i § 80.

Bestemmelsen er anvendelig i skatteefterbetalingssager. Der skal ikke

betales stempel af selve forliget om skat eller bøde. Bliver der stillet

sikkerhed for beløbet, er sikkerhedsdokumentet ikke stempelpligtigt. Ordet

"skat" omfatter også afgifter af skattemæssig karakter, såsom

arveafgift, told- og forbrugsafgifter og frigørelsesafgift.

I.2.7 Stempelfri finansieringsdokumenter mv. (§ 81, stk. 1)

Dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske stats- eller

kommunelån, er stempelfri efter reglen i § 81, stk. 1, nr. 1. Der henvises

til afsnit R.1.7.

Lånedokumenter vedrørende Københavns Havn (§ 81, stk. 1, nr. 2)

Lånedokumenter vedrørende lån optaget af Københavns Havn er stempelfri i

medfør af reglen i § 81, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen er en følge af, at

Københavns Havn ikke er en statsinstitution, der er fritaget efter § 79, stk.

1. Københavns Havn betragtes som en selvejende institution.

Lånedokumenter udstedt af elværker, havne mv., hvor lånene garanteres af

stat/kommune (§ 81, stk. 1, nr. 3)

Lånedokumenter, som udstedes af gas-, vand- eller elværker eller lignende,

eller af havne eller koncessionerede virksomheder, er stempelfri, hvis de

garanteres af den danske stat eller en kommune. Det følger af § 81, stk. 1,

nr. 3.

Låndokumenter udstedt af regionale gasdistributionsselskaber er

stempelfri, hvis der er tale om interessentskaber med kommunerne som

ansvarlige deltagere.

Stempelfri er også lån, som er ydet mod kommunegaranti til etablering af

forskellige kollektive energiforsyningsanlæg, jf. Skat 1987.3.221.

Kirkelige lånedokumenter (§ 81, stk. 1, nr. 4)

Dokumenter om lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og

præsteembeder er stempelfri efter reglen i § 81, stk. 1, nr. 4.

I.2.8 Offentlige lånedokumenter som massegældsbreve (§ 81, stk. 2)

Som udgangspunkt er en overdragelse af et dokument stempelpligtig, uanset

om selve det overdragne dokument er stempelfrit eller stempelpligtigt.

Overdragelsen er alene stempelfri, når det følger af loven.

Transport på/overdragelse af massegældsbreve er stempelfri når gældsbrevet

er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 1. Det følger af § 81, stk. 2. Stempelfrihed

ved transport/overdragelse af andre ihændehaverobligationer, der ikke er

massegældsbreve, omtales i afsnit R.3.4 vedrørende § 59, stk. 2.

I.2.9 Indenretlige forlig (§ 82)

Forlig, der indgås for domstole, er stempelfri, jf. § 82. Bestemmelsen

omhandler kun retsforlig, dvs. forlig indgået for domstole, herunder foged-

og skifteretter. Hvorvidt et forlig er indgået for en domstol afgøres efter

de almindelige processuelle regler. Hvad angår stempling af udenretlige

forlig henvises der til afsnit R.1.1.

I.2.10 Forlig vedrørende frivillig afståelse af fast ejendom mv. (§ 83)

Forlig mv. i sager om afståelse af ejendom, fredning, landvinding,

vandafledning mv., der indgås for den myndighed, der i mangel af mindelig

ordning skulle træffe afgørelse, eller tilføres myndighedens protokol, er

stempelfri. Det følger af § 83, stk. 1.

Bestemmelsen omhandler foranstaltninger, der skyldes samfundsmæssige

hensyn, og som derfor om fornødent bliver tvangsmæssigt iværksat. Det er en

betingelse for stempelfrihed for forligene og de dertil sluttede dokumenter,

at der for den pågældende myndighed er en aktuel hjemmel til (i mangel af en

mindelig ordning) at træffe afgørelse ved kendelse eller beslutning. Det er

ikke tilstrækkeligt, at det må antages, at der vil blive rejst fredningssag,

hvis ejeren ikke af egen drift pålægger ejendommen en servitut.

Det er kun de dokumenter, der er en direkte følge af den mindelige

ordning, der er stempelfri.

Dokumenter til gennemførelse af afgørelsen, overenskomsten eller forliget

er ligeledes stempelfri, jf. § 83, stk. 2.

Eksempel:

Dokumenter, hvorved en kommune overdrager eksproprierede grunde og

bygninger til et saneringsselskab med hjemmel i saneringslovens § 22, er

stempelfri efter bestemmelsens stk. 2 (jf. M.f.Skd. 1977, nr. 126). Det

følger endvidere af meddelelsen fra 1977, at dokumenter, hvorved et

saneringsselskab overdrager ejendomme som ikke eksproprierede af kommunen,

men som det er nødvendigt for saneringsselskabet at råde over i henhold til

en saneringsplan, ligeledes er stempelfri efter bestemmelsen.

Eksempel:

Derimod er et skadesløsbrev, som et saneringsselskab udsteder til en

kommune til sikkerhed for lån til afholdelse af saneringsudgifter, ikke

stempelfrit (jf. M.f.Skd. 1978, nr. 60).

I.2.11 Gaver til anerkendte trossamfund mv. (§ 84, stk. 1)

Gaver til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder og

til anerkendte trossamfund er stempelfri. Det følger af § 84, stk. 1.

Hvorvidt et trossamfund er anerkendt afhænger af Kirkeministeriets

godkendelse. Bestemmelsen er en legal stempelfritagelse, hvorfor de

omhandlede institutioner har et retskrav på stempelfrihed.

I.2.12 Gaver til almennyttige/almenvelgørende foreninger mv. (§ 84, stk.

2)

Efter reglen i § 84, stk. 2 er dokumenter om gaver til foreninger mv. helt

eller delvis stempelfri når foreningens formål er af almenvelgørende eller

anden almennyttig karakter.

Stempelfriheden omfatter gaver til foreninger, selskaber, legater,

stiftelser og andre institutioner med ovennævnte formål/karakter.

Bestemmelsen i § 84, stk. 2 beror på en skønsmæssig vurdering.

Almennyttigt formål

Ved vurdering af om der foreligger en forening mv., der har et

almennyttigt formål, kan der tages udgangspunkt i ligningslovens § 8 A. Er

foreningen omfattet af bestemmelsen, kan der gives stempelfrihed. Der

henvises til Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994 - 7, hvori nævnes de

enkelte foreninger, der er omfattet af § 8 A. Der er endvidere tale om et

almennyttigt formål, hvis skattepligten helt eller delvist er bortfaldet

efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, der vedrører foreninger mv. med et

vedtægtsmæssigt formål, som er almenvelgørende eller almennyttigt.

Herudover er det muligt, at andre foreninger mv. kan anses at opfylde

betingelsen om almennyttigt eller almenvelgørende formål. For at foreningen

mv. kan anses for almennyttig eller almenvelgørende, kræves det bl.a., at

kredsen af medlemmer, legatmodtagere mv. ikke er for snæver. Endvidere er det

et krav, at det i vedtægterne er anført, hvad der skal ske med foreningens

formue ved ophør. Eksempelvis kan nævnes, at gaveoverdragelser af

spejderhytter til børne- og ungdomsorganisationer er omfattet af

stempelfriheden.

Stempelfriheden omfatter også dokumenter om overdragelse af fast ejendom

til en kommune. Det er dog en forudsætning, at ejendommen skal anvendes til

et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup træffer afgørelse i 1. instans

Kompetencen til at henføre en forening mv. til § 84, stk. 2 er henlagt til

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Til regionen skal indsendes

overdragelsesdokumentet vedlagt anmodningen om stempelfritagelse, med

oplysning om hvor stor en del af overdragelsen der er gave. Regionen træffer

stempelafgørelse i 1. instans, og i tilfælde af helt eller delvist afslag kan

der klages til Told- og Skattestyrelsen.

I.2.13 Lån om individuel boligstøtte (§ 86, stk. 1)

Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter kap. 7 i lov om

individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse som ved senere

ændringer eller tilføjelser. Det følger af § 86, stk. 1. Bestemmelsen finder

bl.a. anvendelse, når der ydes lån efter lov om individuel boligstøtte, for

hvilket der skal stilles sikkerhed i form af et skadesløsbrev.

I.2.14 Sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven (§ 86, stk.

2)

Efter værditabsloven er der givet mulighed for, at der til forurenede

ejendomme som tilhører personer, der enten er fyldt 67 år eller som får

udbetalt socialpension, ydes lån af staten til egenbetalingen i forbindelse

med oprydningen. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter

§ 10 i værditabsloven er stempelfri, jf. § 86, stk. 2.

I.2.15 Overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om

naturgasforsyning (§ 87)

Dokumenter, der oprettes i forbindelse med overdragelse af en

eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning fra et selskab til

selskabets datter- eller moderselskab, er stempelfri, jf. § 87. Bestemmelsen

tager sigte på dokumenter, der eventuelt måtte blive oprettet i forbindelse

med, at Dansk Olie og Naturgas A/S overdrager sin eneretsbevilling til et

datterselskab.

I.2.16 Overdragelses- og pantedokumenter vedrørende fast ejendom i

erhvervszoner (§ 87 A)

Der er stempelfrihed for virksomheders køb og pantsætning af fast ejendom

beliggende i erhvervszoner. Det følger af § 87 A.

Stempelfriheden er betinget af, at virksomheden er etableret i

erhvervszone inden den 1. januar 1995. Virksomheden må endvidere ikke henhøre

under de i afskrivningslovens § 2 A, stk. 3 og 5 nævnte industri- og

erhvervsgrene, det vil i praksis sige landbrug og fiskeri, med dertil hørende

forædlingsindustrier samt kunstfiberindustrien, skibsbygningsindustrien samt

motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. Kul- og

stålindustrien er ikke omfattet.

Overdragelsesdokumenter er endvidere kun stempelfri, når ejendommen skal

anvendes i virksomhedens drift, og overdragelsesdokumentet af køber er

forsynet med en påtegning om, at ovennævnte betingelser for stempelfrihed er

opfyldt. Overdragelsesdokumenter, der ikke opfylder betingelserne for

stempelfrihed, er stempelpligtige efter lovens almindelige regler.

Pantedokumenter, herunder ejerpantebreve, må for at være stempelfri kun

have pant i ovennævnte ejendom. Stempelfriheden er ligeledes betinget af, at

pantebrevet er forsynet med en påtegning om, at betingelserne for

stempelfrihed er opfyldt. Ændres pantebrevet til at give pant i anden fast

ejendom ophører stempelfriheden. Pantebrevet opfylder ikke længere

betingelserne for stempelfrihed og skal stemples på linie med andre

pantebreve.

Bestemmelsen har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder

inden år 2000.

J. Hæftelse, kontrol og straf

J.1 Parterne hæfter for afgiftens betaling (§ 31, stk. 1)

Hvis stempelafgiften ikke betales, hæfter parterne (i et retsforhold vedr.

et stempelpligtigt dokument) som udgangspunkt solidarisk for afgiftens

betaling, jf. § 31, stk. 1.

Undtaget fra hæftelsen er fuldmægtige, medmindre den pågældende har

underskrevet dokumentet på partens vegne, fordi denne ikke har bopæl her i

landet. Endvidere hæfter alene den, der registreres som ejer af et skib efter

§ 40, stk. 1. Det følger af § 40, stk. 1, sidste pkt. Undtaget fra hæftelsen

er således de parter i retsforholdet, der ikke registreres som ejere af

skibet.

Part

Begrebet part omfatter som udgangspunkt den eller dem, som er nævnt i

dokumentet. Udstederen af et dokument er som oftest part i retsforholdet. Er

en person nævnt i dokumentet betyder det ikke nødvendigvis, at den pågældende

er part. Det afgørende er, om der stiftes en ret eller en forpligtelse for

den pågældende ved dokumentets oprettelse.

Solidarisk hæftelse

Parterne hæfter solidarisk for afgiften. Det betyder, at afgiftskravet kan

rettes mod den af parterne i retsforholdet, som stempelmyndigheden finder det

mest hensigtsmæssigt at rejse kravet overfor. Hvis et dokument overdrages

hæfter den senest berettiget efter dokumentet også for, at dokumentet ikke er

tilstrækkeligt stemplet. Hæftelsen er subsidiær, jf. § 31, stk. 2. Det er kun

dem, der opnår en rettighed, der hæfter for eventuelle stempelrestancer. Det

betyder, at en forpligtet i henhold til dokumentet, der senere indtræder ikke

hæfter.

J.2 Fritagelse for hæftelse (§ 31, stk. 2)

Den, der er indtrådt som berettiget efter dokumentet, fritages for

hæftelsen, hvis denne inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsender

dette eller en bekræftet genpart heraf til den relevante stempelmyndighed.

Indsendelse skal ikke ske, når dokumentet er stemplet i henhold til en

stempelmyndigheds afgørelse, eller hvis dokumentet inden 4-ugers fristen

indleveres til en anholdelsespligtig myndighed. Den, der erhverver panteret i

et dokument, kan efter den ovennævnte fremgangsmåde, også fritages for

hæftelsen. Det følger af § 31, stk. 2.

Indsendes dokumentet (eller en bekræftet genpart) ikke til

stempelmyndigheden hæfter den berettigede person (efter § 31, stk. 2) for

betalingen, når de afgiftspligtige parter (efter § 31, stk. 1) ikke kan

betale eller har et ubekendt opholdssted. Det følger af § 31, stk. 2, 3. pkt.

J.3 Inddrivelse af stempelkravet (§ 31, stk. 3)

Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives

ved indeholdelse i løn mv. hos den skyldige efter reglerne i kildeskatteloven

om inddrivelse af personlige skatter. Det følger af § 31, stk. 3.

J.4 Kontrolbestemmelser (§ 32 og § 33)

De anholdelsespligtige myndigheders kontrolfunktioner fremgår af § 32 og §

33. De anholdelsespligtige myndigheder er nævnt i § 32, jf. endvidere afsnit

A.3. Regler for hvordan de anholdelsespligtige myndigheder udøver funktionen

som anholdelsespligtige, fremgår af § 33.

J.4.1 Anholdelse (§ 33)

Som hovedregel anholdes stempelpligtige dokumenter, der er kommet en

anholdelsespligtig myndighed i hænde efter stempelfristens udløb. Ved

anholdelse forstås, at et ikke tilstrækkeligt stemplet dokument, først

udleveres når stemplingen er bragt i orden, og et eventuelt strafansvar er

afklaret. Stemplingen foretages af den relevante stempelmyndighed.

Anholdelse skal ifølge § 33, stk. 1 ske, når;

1)dokumentet er ustemplet,

2)det anvendte stempel antages at være for lavt,

3)stemplingen først er sket efter udløbet af stemplingsfristen, medmindre

stemplingen er foretaget af en anholdelsespligtig myndighed, jf. § 33, stk.

2,

4)stempling efter § 21 ikke er sket i overensstemmelse med de regler, der

gælder for sådan stempling (uden en stempelmyndigheds medvirken).

Anholdelse af genparter mv. (§ 33, stk. 3)

Dokumenter og genparter, der ikke stemples eller stemples med nedsat

afgift, fordi de slutter sig til et andet dokument, jf. § 11, skal i visse

tilfælde anholdes. Det sker, når de ikke giver oplysning om stemplet til det

dokument, de slutter sig til, samt når dokumenterne indeholder oplysninger om

et stempel, der må antages at være for lavt. Det følger af § 33, stk. 3.

Dokumentet fremsendes til stempelmyndigheden (§ 33, stk. 4)

De anholdte dokumenter eller genparter sendes til stempelmyndigheden, jf.

§ 33, stk. 4.

Tinglysningsdommere og chefen for Skibsregistret kan dog stemple

dokumenter, der er anholdt i medfør af § 33, stk. 1, nr. 1 og 2 - dvs.

dokumenter, der er ustemplede og for lavt stemplede. Det følger af § 33, stk.

6. Bemyndigelsen følger af § 17, stk. 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse

nr. 539 af 30. juni 1993. De nævnte myndigheder kan foretage stemplingen, når

det manglende stempel pr. dokument ikke overstiger 10.000 kr., og

overtrædelsen skønnes at være undskyldelig.

J.4.2 Indlevering til stempling efter stempelfristens udløb (§ 33, stk. 5)

Selv om stempelfristen er overskredet kan et dokument ikke anholdes, når

det alene indleveres til stempling. Det er f.eks. tilfældet med et dokument,

som begæres stemplet af tinglysningskontoret i dets egenskab af

stempelmærkeforhandler. Det følger af § 33, stk. 5. Reglen beskytter ikke

imod efterfølgende anholdelse af dokumentet.

Anholdelse af testamenter (§ 33, stk. 7)

Testamenter må ikke anholdes så længe testator lever, jf. § 33, stk. 7.

J.4.3 Stempling efter stempelfristens udløb uden anholdelse

Er stempelfristen først udløbet efter at en anholdelsespligtig myndighed

har fået dokumentet, kan dokumentet stemples af den anholdelsespligtige

myndighed selv - eller af andre stempelberettigede efter § 21 - uden

stempelmyndighedens medvirken. Forårsager dette, at stempelfristen

overskrides, anholdes dokumentet ikke, jf. § 20, stk. 4 og § 33, stk. 1, nr.

3.

J.4.4 Tilbageholdelse af dokument inden stempelfristens udløb (§ 33, stk.

2)

Anholdelsespligtige myndigheder kan i et vist omfang tilbageholde

dokumenter. Det drejer sig om ikke korrekt stemplede dokumenter, der kommer

en anholdelsespligtig myndighed i hænde inden stempelfristens udløb. Det er

dokumenter, der enten er ustemplede (§ 33, stk. 1, nr. 1), stemplet for lavt

(§ 33, stk. 1, nr. 2) eller stemplet forkert efter § 21 (§ 33, stk. 1, nr.

4).

I disse tilfælde udleveres dokumentet først, når stemplingen er bragt i

orden. Er dette ikke sket skal dokumentet anholdes. Det fremgår af § 33, stk.

2.

J.5 Straffebestemmelser (§ 88 og § 89)

I § 88 findes en udtømmende opregning af strafbare forhold.

Straf kommer på tale ved:

1)Manglende stempling af dokumentet inden stempelfristens udløb, jf. § 20,

stk. 3 og 4,

2)afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i et dokument om

forhold, der er af betydning for dokumentets stempling,

3)i øvrigt afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug

for

a) afgørelse af, om et dokument er stempelpligtigt,

b) beregning af stempelafgiften,

c) afgørelse om fritagelse for afgift eller om godtgørelse af afgift,

4)afgivelse af urigtig erklæring om ikke at være i besiddelse af et

stempelpligtigt dokument i tilfælde, hvor stempelmyndigheden kræver

dokumentet udleveret i henhold til § 24.

J.5.1 Straffastsættelse

Overtrædes nr. 1) til 4) alene ved uagtsomhed straffes overtrædelsen kun

med bøde. Det samme gør sig gældende, hvis der foreligger overtrædelse af et

cirkulære, bekendtgørelse eller andre forskrifter udstedt i medfør af loven.

Det fremgår af § 88, stk. 1 og 3.

Foreligger der derimod forsæt, er der udover bødestraf tillige mulighed

for at straffe med hæfte eller fængsel i indtil 2 år, jf. § 88, stk. 2.

Aktieselskaber og andelsselskaber mv. kan pålægges bødeansvar, jf. § 88,

stk. 4. Spørgsmålet om, hvem der er strafskyldig afgøres efter de almindelige

strafferetlige regler om gerningsmænd og meddelagtige.

I en række tilfælde gøres der ikke strafansvar gældende. Det fremgår af §

42 i Skatteministeriets cirkulære nr. 159 af 31. juli 1969. Cirkulærets

retningslinier gælder normalt ikke, når den pågældende tidligere har

overtrådt stempelreglerne. Stempelmyndigheden skal ikke gøre strafansvar

gældende efter reglerne i § 88, stk. 1 i følgende tilfælde:

1)Mod andre parter i det retsforhold dokumentet vedrører end den, som

efter dokumentets bestemmelser eller sædvane på det pågældende område skal

sørge for stemplingen.

2)Når overtrædelsen vedrører et dokument, der for at opnå gyldighed eller

retsbeskyttelse skal tinglyses eller indføres i skibsregistret eller

rettighedsregistret over luftfartøjer eller andre offentlige registre (f.eks.

bilbogen).

3)Når overtrædelsen alene består i få dages overskridelse af

stemplingsfristen, eller overskridelsen skyldes, at dokumentet ved fristens

udløb beroede hos en offentlig myndighed.

4)Når overtrædelsen vedrører et mindre beløb eller i øvrigt skønnes at

være af underordnet betydning, og der foreligger særlige omstændigheder som

for eksempel sygdom, bortrejse eller misforståelse af afgiftsreglerne.

Der straffes heller ikke, når der er anvendt en forkert fremgangsmåde ved

stemplingen og kassation, jf. § 7, stk. 1, 3 og 4 og § 15 i

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993. Det følger af §

42, stk. 2 i ovennævnte cirkulære fra 1969.

J.5.2 Fremgangsmåden ved straffastsættelse (§ 89)

Ved reglerne i § 89 er der åbnet mulighed for administrativ

straffastsættelse. Kompetencen udøves af stempelmyndigheden, jf. § 19 i

cirkulæret fra 1969.

Administrativ afgørelse

Såfremt det skønnes, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end

bøde, kan stempelmyndigheden tilkendegive over for den pågældende, at sagen

kan afgøres uden retslig forfølgning, jf. § 89, stk. 1. Det er en betingelse

for denne fremgangsmåde, at den vedkommende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale en bøde. Det skal fremgår af

tilkendegivelsen inden en nærmere angiven frist. Fristen for betaling af

bøden kan forlænges efter begæring.

Formkrav til tilkendegivelsen

Tilkendegivelsen, som tilsendes den pågældende overtræder af stempelloven,

skal opfylde bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i

politisager. Det fremgår af § 89, stk. 2. Det fremgår af bilag til

Skatteministeriets cirkulære fra 1969 hvorledes indholdet af tilkendegivelsen

kan være, jf. cirkulærets § 43.

Domstolsafgørelse

Vedtages bøden ikke, eller er betingelserne for bødevedtagelse ikke

opfyldt, sendes sagen til politimesteren til indbringelse for domstolene, jf.

§ 44 i ovennævnte cirkulære fra 1969.

Lignende dokumenter