Spring til indhold

Retsinformation

AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 4 FORSKUDSAFSKRIVNINGER

STV nr 20052 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afskrivningsloven

Afsnit 4

Forskudsafskrivninger

4.1 Indledning - ændringerne af reglerne for

forskudsafskrivninger

AL kapitel 4 indeholder

bestemmelser om forskudsafskrivning på driftsmidler og på skibe.

I de

nye regler er adgangen til at foretage forskudsafskrivning på bygninger og

installationer ikke videreført. Der kan fremover således alene ske

forskudsafskrivning på driftsmidler og skibe.

Herudover er der

foretaget en harmonisering af bestemmelserne om forskudsafskrivning,

således at der gælder samme regler, hvad enten det er driftsmidler eller

skibe, der forskudsafskrives. Harmoniseringen er foretaget således, at

hovedprincipperne i den hidtil gældende lovs afsnit IV A om

forskudsafskrivning på driftsmidler videreføres og udvides til også at

gælde tilsvarende for skibe. Der er derfor ikke med den nye AL videreført

et særligt kapitel for forskudsafskrivning på skibe.

Endelig indeholder

det nye regelsæt for forskudsafskrivninger en forenkling af selve

forskudsafskrivningsmetoden samt efterbeskatningsmetoden i tilfælde, hvor

der er forskudsafskrevet for meget. Samtidig er der foretaget visse

ændringer samt sproglige forenklinger af reglerne.

4.2 Hvilke aktiver?

Efter AL § 28 omfatter lovens

kapital 4 om forskudsafskrivninger driftsmidler og skibe, der udelukkende

skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter lovens

kapitel 2. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3 ovenfor om skibe

og driftsmidler.

Læs alt

4.3 Betingelser for

forskudsafskrivninger

AL § 29 indeholder betingelserne

for, at der kan forskudsafskrives.

4.3.1 Bindende aftale eller planlagt fremstillet

i egen virksomhed

Efter AL § 29, stk. 1, nr. 1,

kan der foretages forskudsafskrivning,

når den skattepligtige har truffet bindende aftale om levering af

driftsmidlerne eller bygning af skibet, eller

når den skattepligtige har planlagt at fremstille driftsmidlerne

eller skibet i egen virksomhed.

For så vidt angår

driftsmidler svarer bestemmelsen til den tidligere lovs § 29 E, stk. 1,

nr. 1. For så vidt angår skibe indebærer reglen den ændring, at der ikke

stilles krav om indgåelse af en kontrakt om bygning af skibet. Der kan

således efter de nye regler forskudsafskrives på skibe, der er planlagt

fremstillet i egen virksomhed.

4.3.2 Leverings- eller

færdiggørelsestidspunkt

Det er efter AL § 29, stk. 1,

nr. 2, en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivning, at

leveringen eller færdiggørelsen af driftsmidlerne i følge aftalen eller

planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår

efter bestillings- eller planlægningsåret. For så vidt angår driftsmidler,

svarer bestemmelsen til den tidligere lovs § 29 E, stk. 1, nr. 2. For så

vidt angår skibe er der tale om ændring i forhold til de tidligere

gældende regler, idet der efter disse regler ikke gjaldt nogen

leveringsfrist.

4.3.3 Anskaffelsessummens størrelse

Efter AL § 29, stk. 1, nr. 3, er

det en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivninger, at den

samlede aftalte anskaffelsessum overstiger et beløb på 1.047.200 kr.

(beløbet reguleres årligt og er her opgjort i 1999-niveau). Hvis aktiverne

er planlagt fremstillet i egen virksomhed gælder tilsvarende, at den

samlede beregnede anskaffelsessum skal overstige dette grundbeløb.

Beløbsgrænsen knytter sig til den samlede (aftalte eller beregnede)

anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår.

Beløbsgrænsen gælder således samlet for det nye, der sættes i værk eller

planlægges i indkomståret.

For så vidt angår driftsmidler

udgjorde beløbsgrænsen efter de hidtil gældende regler 700.000 kr. For

skibe udgjorde beløbsgrænsen 200.000 kr. Der er dermed sket en forhøjelse

af beløbsgrænsen.

4.3.3.1 Flere afskrivningsberettigede

Efter AL § 29, stk. 2, 1. pkt.,

skal den enkelte skattepligtiges andel af den aftalte eller beregnede

anskaffelsessum overstige beløbsgrænsen, når retten til afskrivning på

aktiverne tilkommer flere skattepligtige. Alle skattepligtige er omfattet

af bestemmelsen, ikke kun som den hidtil gældende regel, der alene

omfattede flere personlige deltagere i interessentskaber,

kommanditselskaber m.v. Bestemmelsen er således udvidet til at omfatte

selskaber m.v. Desuden er det præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen

finder anvendelse på den samlede anskaffelsessum for aktiver med samme

bestillings- eller planlægningsår. For skibe indebærer AL § 29, stk. 2, 1.

pkt. en ændring, idet der ikke hidtil har været en tilsvarende regel for

forskudsafskrivninger på skibe, når retten til afskrivning tilkommer flere

skattepligtige.

4.3.3.2 Flere virksomheder

I AL § 29, stk. 2, 2. pkt., er

det fastsat, at beløbsgrænsen gælder pr. virksomhed, hvis aktiverne skal

anvendes i forskellige virksomheder. Den skattepligtige vil dermed i denne

situation kun kunne forskudsafskrive på aktiver i hver enkelt virksomhed,

hvis den samlede - aftalte eller beregnede - anskaffelsessum for skibe og

driftsmidler i den pågældende virksomhed overstiger grundbeløbet på

1.047.200 kr. (1999-niveau).

4.4 Påbegyndelse og afslutning af

forskudsafskrivninger

Bestemmelsen i AL § 30

fastlægger den periode, hvori forskudsafskrivning kan foretages, og svarer

til den hidtil gældende lovs § 29 F.

Da skibe også er omfattet af denne

bestemmelse, indebærer dette en ændring i forhold til den hidtil gældende

lovs § 14, stk. 2, idet der herved indføres en tidsmæssig begrænsning af

forskudsafskrivning på skibe på samme vilkår som for de øvrige aktiver.

4.4.1 Hovedreglen

Af AL § 30, stk. 1, 1. pkt.,

fremgår, at forskudsafskrivning tidligst kan foretages i bestillings-

eller planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret. Det fremgår dog samtidig af AL § 30,

stk. 2, at der i lighed med de hidtil gældende regler alene kan

forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet

afskrivningsberettigede efter AL § 3 ved udløbet af det pågældende

indkomstår. Efter AL § 3 anses driftsmidler og skibe for anskaffet - og

dermed for afskrivningsberettigede efter AL kapitel 2 - når de er leveret

til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift

og færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i driften. Se nærmere

om AL § 3 ovenfor i pkt. 3.2.2.

4.4.2 Særregel om udlejningsaktiver hos

selskaber mv.

Selskaber omfattet af SEL § 1,

stk. 1, nr. 1, 2 og - som noget nyt - foreninger omfattet af SEL § 1, stk.

1, nr. 4, kan efter AL § 30, stk. 1, 2. pkt., først forskudsafskrive på

aktiver bestemt til udlejning i året efter bestillings- eller

planlægningsåret. Denne særregel omhandler alene begyndelsestidspunktet

for forskudsafskrivningerne. For aktiver omfattet af reglen gælder derfor

samme regler for afslutningstidspunktet for forskudsafskrivningerne, som

gælder for andre aktiver, hvorpå der kan forskudsafskrives. Se herom

ovenfor.

I AL § 30, stk. 1, 3. pkt., er det dog bestemt, at

Ligningsrådet kan dispensere fra anvendelsen af denne regel. Virkningen af

en sådan dispensation er, at hovedreglen, jf. pkt. 4.4.1, finder

anvendelse. Dispensationsreglen svarer til reglen i AL § 5, stk. 6, som er

nærmere omtalt ovenfor i pkt. 3.4.4.

4.5 Forskudsafskrivningsgrundlaget

AL § 31, stk. 1, indeholder

reglerne for opgørelse af grundlaget for forskudsafskrivninger.

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende lovs § 29 G, stk. 1. Af

bestemmelsen fremgår, at der alene kan forskudsafskrives på den del af den

aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen på

1.047.200 kr. (1999-niveau), jf. pkt. 4.3.3 ovenfor.

I tilfælde, hvor

retten til afskrivning tilkommer flere skattepligtige, udgør

forskudsafskrivningsgrundlaget den enkelte skattepligtiges andel af den

aftalte eller beregnede anskaffelsessum fratrukket grundbeløbet på

1.047.200 (1999-niveau). Den beregnede eller aftalte anskaffelsessum

fordeles således mellem de enkelte skattepligtige, og hver enkelt

skattepligtig skal ved opgørelsen af forskudsafskrivningsgrundlaget

foretage fradrag for et fuldt grundbeløb.

Som noget nyt gælder det også

for skibe, at der alene kan afskrives på beløb over

beløbsgrænsen.

Ligesom i den hidtil gældende lov stiller bestemmelsen

krav om, at aktivet kan blive afskrivningsberettiget efter

AL.

Eventuelle ændringer af prisen i forhold til den aftalte eller

beregnede anskaffelsessum - f.eks. som følge af ændring af aftalen eller

som følge af, at fremstilling i egen virksomhed viser sig at blive dyrere

eller billigere end forventet - medfører ikke, at den samlede aftalte

eller beregnede anskaffelsessum og dermed forskudsafskrivningsgrundlaget

skal justeres. Når der ved anskaffelse af aktiver skal foretages fradrag

af den faktiske anskaffelsessum i den samlede beregnede eller aftalte

anskaffelsessum efter AL § 32, jf. pkt. 4.7.1 nedenfor, sker fradraget

således i den oprindeligt beregnede eller aftalte anskaffelsessum. Dette

gælder uanset, at den faktiske anskaffelsessum for det anskaffede aktiv

afviger fra den oprindeligt aftalte eller beregnede anskaffelsessum for

det pågældende aktiv.

4.6 Forskudsafskrivningssatsen

Satserne for forskudsafskrivning

er uændrede, og der kan således forskudsafskrives med i alt 30 pct. på

forskudsafskrivningsgrundlaget, og forskudsafskrivningerne kan foretages

med indtil 15 pct. for det enkelte indkomstår, jf. AL § 31, stk. 2.

Aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår, skal

forskudsafskrives med samme sats i de enkelte indkomstår. Bestemmelsen

svarer således dels til den hidtil gældende lovs § 29 H, stk. 1, dels §

14, stk. 3.

4.7 Anskaffelse af aktiver, hvorpå der har været

forskudsafskrevet

Bestemmelsen i AL § 32 regulerer

forskudsafskrivningsgrundlaget - og dermed også det videre

forskudsafskrivningsforløb - i de tilfælde, hvor der løbende sker

anskaffelser af aktiver i den periode, hvori der kan forskudsafskrives.

Herudover indeholder AL § 33 reglerne for opgørelsen af den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når aktiverne går

over til ordinære afskrivninger.

4.7.1 Regulering af

forskudsafskrivningsgrundlaget

Når et aktiv, hvorpå der har

været forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettiget efter AL § 5 i

løbet af den periode, hvori der kan forskudsafskrives, skal der ske en

regulering af forskudsafskrivningsgrundlaget for aktiver med samme

bestillings- eller planlægningsår. Dette følger af reglerne i AL §

32.

Reguleringen sker ved, at aktivets faktiske anskaffelsessum

fratrækkes i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for

aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår.

Ved beregningen af

størrelsen af det resterende forskudsafskrivningsgrundlag fragår det

anskaffede aktivs faktiske anskaffelsessum først i grundbeløbet på

1.047.200 kr. (1999-niveau) efter AL § 29, stk. 1, nr. 3. Der gøres dermed

på det tidligst mulige tidspunkt op med den del af den aftalte eller

beregnede anskaffelsessum, der ikke er forskudsafskrivningsberettiget,

fordi den ikke overstiger grundbeløbet. Hvis den faktiske anskaffelsessum

for aktivet ikke overstiger grundbeløbet, kan der således fortsat

forskudsafskrives på hele det oprindelige forskudsafskrivningsgrundlag.

Den resterende del af grundbeløbet videreføres herefter i regnskabet.

I

det indkomstår, hvori den faktiske anskaffelsessum for aktiverne

overstiger grundbeløbet, fragår den resterende del af anskaffelsessummen i

forskudsafskrivningsgrundlaget. Det er således først på dette tidspunkt,

at forskudsafskrivningsgrundlaget reduceres. Der kan i det enkelte

indkomstår alene foretages forskudsafskrivning på den del af

forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb. Det

vil sige den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer efter, at

der er sket reduktion med de faktiske anskaffelsessummer for aktiver, der

i løbet af indkomståret er blevet afskrivningsberettigede efter AL §

5.

Grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag føres dermed på hver sin

saldo, hvori de faktiske anskaffelsessummer fragår, efterhånden som

aktiverne anskaffes. De faktiske anskaffelsessummer fragår således først i

grundbeløbet og hernæst i forskudsafskrivningsgrundlaget.

AL § 32

indebærer herudover, at en overskydende anskaffelsessum i forhold til den

aftalte eller beregnede anskaffelsessum for et aktiv vil blive "modregnet"

i en for lav anskaffelsessum for et andet aktiv.

Eksempel

Forventet leveringsår

Kontraktsum

Traktor

2000

447.200 kr.

Mejetærsker

2001

1.000.000 kr.

Staldinventar

2001

300.000 kr.

Maskiner

2002

500.000 kr.

Kontraktsum i alt

2.247.200 kr.

Heraf:

grundbeløb

1.047.200 kr.

Forskudsafskrivningsgrundlag

(2.247.200 -

1.047.200) =

1.200.000

kr.

1999:

grundbeløb

1.047.200 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag

1.200.000

kr.

Forskudsafskrivning:

12 pct. af 1.200.000 kr.

144.000 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent = 12

2000:

grundbeløb overført fra 1999

1.047.200 kr.

- anskaffelser 2000:

traktor, faktiske anskaffelsessum

427.200 kr.

resterende grundbeløb

620.000 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1999

1.200.000

kr.

Traktorens faktiske anskaffelsessum kan

således indeholdes i grundbeløbet, og dermed reducerer den faktiske

anskaffelsessum alene grundbeløbet. Anskaffelsen af traktoren påvirker

dermed ikke forskudsafskrivningsgrundlaget. Det bemærkes desuden, at

traktorens faktiske anskaffelsessum er mindre end kontraktsummen.

Alligevel indgår forskellen mellem den oprindeligt aftalte og den faktiske

anskaffelsessum fortsat i den samlede

kontraktsum.

Forskudsafskrivning:

15. pct. af 1.200.000 kr.

180.000 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent (12 + 15) = 27

2001:

grundbeløb overført fra 2000

620.000 kr.

- anskaffelser 2001:

mejetærsker, faktisk anskaffelseessum

1.040.000 kr.

staldinventar, faktisk anskaffelsessum

340.000 kr.

1.380.000 kr.

resterende grundbeløb

0 kr.

Den del af

de faktiske anskaffelsessummer, der ikke kan indeholdes i grundbeløbet

fratrækkes herefter i forskudsafskrivningsgrundlaget:

forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 2000

1.200.000 kr.

- overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2001

1.380.000 - 620.000 =

760.000 kr.

restrende forskudsafskrivningsgrundlag

440.000 kr.

Det

bemærkes, at selv om de faktiske anskaffelsessummer overstiger

kontraktsummerne, er det de faktiske anskaffelsessummer, der fradrages i

den samlede kontraktsum.

Forskudsafskrivning:

3 pct. af 440.000 kr.

13.200 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent (27 + 3) = 30

Herefter kan der ikke

foretages yderligere forskudsafskrivninger.

4.7.2 Afskrivningsberettiget anskaffelsessum for

anskaffede aktiver

AL § 33 regulerer den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når disse overgår

til ordinære afskrivninger efter AL § 5. Det vil sige til saldoafskrivning

på skibe og driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Reglen

går ud på, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter AL § 5

udgøres af den faktiske anskaffelsessum fratrukket de

forskudsafskrivninger, der er foretaget på det pågældende aktiv.

I det

omfang aktivets faktiske anskaffelsessum efter AL § 32 fragår i

grundbeløbet, er der ikke foretaget forskudsafskrivninger på det

pågældende aktiv, idet der ikke kan forskudsafskrives på grundbeløbet.

Dette betyder, at kun i det omfang aktivets anskaffelsessum fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget efter AL § 32 (se herom i pkt. 4.7.1

ovenfor), skal der opgøres forskudsafskrivninger for det pågældende

aktiv.

De forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet, opgøres

ved at gange den del af anskaffelsessummen, der fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget, med de sammentalte procenter, som

forskudsafskrivningerne er foretaget med.

Såfremt der i samme

indkomstår anskaffes flere aktiver, skal der ske en forholdsmæssig

fordeling af forskudsafskrivningerne på de forskellige aktiver anskaffet i

det pågældende indkomstår. Fordelingen foretages på grundlag af forholdet

mellem de faktiske anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og den

samlede faktiske anskaffelsessum for aktiver anskaffet i samme indkomstår.

Det vil sige efter følgende brøk:

forskudsafskrivningerne x

faktisk anskaffelsessum for det enkelte aktiv

samlet faktisk anskaffelsessum for

aktiver anskaffet i indkomståret

Med

"forskudsafskrivningerne" menes i brøken de sammentalte

forskudsafskrivningsprocenter x den del af den samlede anskaffelsessum for

aktiver anskaffet i det pågældende indkomstår, der er fragået i

forskudsafskrivningsgrundlaget.

Den afskrivningsberettigede

anskaffelsessum efter AL § 5 for aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet,

skal herefter reduceres i det indkomstår, hvori aktiverne bliver

afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger, der

er foretaget på aktivet, jf. beregningen ovenfor. Dette sikrer, at der

ikke afskrives to gange på det samme beløb (først som forskudsafskrivning

og dernæst som ordinær afskrivning). Da forskudsafskrivningerne allerede

er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan

reduktionen af aktivets anskaffelsessum ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Eksempel

Eksemplet bygger videre på eksemplet i pkt. 4.7.1

vedrørende AL § 32.

Anskaffelser 2000:

traktor

427.000 kr.

- beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget

med

0 kr.

afskrivningsberettiget anskaffelsessum traktor

427.200

kr.

Anskaffelser 2001:

mejetærsker

1.040.000 kr.

staldinventar

340.000 kr.

i alt

1.380.000 kr.

heraf fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget

760.000 kr.

forskudsafskrevet i årene 1999 og 2000

på samlet anskaffelsessum

(12 + 15 = 27 pct. af 760.000 kr)

205.200

kr.

Forholdsmæssig fordeling af

forskudsafskrivning:

anskaffelsessum for mejetærsker

1.040.000 kr.

- forskudsafskrevet herpå

205.200 x 1.040.000 kr.

=

154.643 kr.

1.380.000

anskaffelsessum for mejetærsker nedskrevet til

885.357 kr.

anskaffelsessum for staldinventar

340.000 kr.

- forskudsafskrevet herpå (205.200 - 154.643)

50.557 kr.

anskaffelsessum for staldinventar nedskrevet til

289.443 kr.

Det

fremgår af AL § 33, stk. 2, at den nedskrevne værdi behandles efter

reglerne i AL § 5, stk. 1 - 3. Den nedskrevne værdi indgår således på

virksomhedens saldo for driftsmidler og skibe. Der skal derfor ikke ske

begrænsning af afskrivningsretten efter AL § 5, stk. 4, for driftsmidler

og skibe, der ikke har kunnet forskudsafskrives i bestillings- eller

planlægningsåret, efter reglerne i AL § 30, stk. 1, 2. pkt., om visse

selskaber og foreningers udlejningsaktiver, jf. pkt. 4.4.2 ovenfor.

Den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum skal endvidere reduceres med

investeringsfondsmidler, der benyttes til forlods afskrivning på de

foretagne anskaffelser, jf. IFL § 7, stk. 3.

4.8 Manglende opfyldelse af forudsætningerne for

forskudsafskrivning

AL § 34 indeholder reglerne for

efterbeskatningen i de tilfælde, hvor forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Bestemmelsen erstatter den hidtil

gældende lovs § 29 P. Der er dog foruden visse ændringer foretaget

væsentlige sproglige forenklinger af bestemmelsen.

Med

"forudsætningerne" for forskudsafskrivning tænkes navnlig på

forudsætningerne om, at de forskudsafskrevne aktiver anskaffes inden for

fristen i AL § 29, stk. 1, nr. 2, samt at de anskaffes til et beløb, der

mindst udgør den aftalte/beregnede anskaffelsessum, der er forudsat ved

beregningen af forskudsafskrivningerne.

Dette vil ikke være tilfældet,

når en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, jf. AL §

32, som er omtalt i pkt. 4.7.1.

Hvis forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke opfyldes, skal den skattepligtige indkomst

forhøjes for det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne ikke

opfyldes.

Forhøjelsen skal senest foretages i det fjerde indkomstår

efter bestillings- eller planlægningsåret. Det vil sige, når fristen for

anskaffelse af aktivet er udløbet, jf. AL § 29, stk. 1, nr. 2, omtalt

ovenfor i pkt. 4.4. Forhøjelsen skal dog efter bestemmelsen ske tidligere,

hvis der efter anskaffelse af samtlige aktiver med samme bestillings-

eller planlægningsår resterer en del af afskrivningsgrundlaget, fordi

aktivernes anskaffelsessum har været lavere end oprindeligt beregnet eller

aftalt, eller hvis kontrakten annulleres, eller projektet opgives.

Hele

efterreguleringen skal ske i det indkomstår, hvor det viser sig, at

betingelserne for forskudsafskrivning ikke opfyldes. Dette er en ændring i

forhold til de hidtil gældende regler, hvor der for driftsmidler skulle

ske genoptagelse af de enkelte indkomstår, hvori der var

forskudsafskrevet. For skibe er reglerne uændrede, idet der også tidligere

skete efterbeskatning i det år, hvori det viste sig, at betingelserne for

forskudsafskrivning ikke opfyldtes.

I AL § 34, stk. 2, findes selve

beregningsmetoden for efterbeskatningen. Beregningen af forhøjelsen sker

ved, at for hvert enkelt forskudsafskrivningsår ganges det resterende

forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er

anvendt i det pågældende år.

I efterbeskatningstilfælde lægges

endvidere 5 pct. til forhøjelsen for hvert år fra udløbet af vedkommende

forskudsafskrivningsår til udløbet af efterbeskatningsåret. Dette tillæg

erstatter tillægget på 0,6 pct. pr. måned i den hidtil gældende lovs § 29

P, stk. 8.

Forhøjelsen og tillæg medregnes herefter ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for efterbeskatningsåret.

Forhøjelsen af

den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af fristen beregnes

efter AL § 34, stk. 2 på følgende måde:

Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt år, hvori der er

foretaget forskudsafskrivning. Dette sker ved at gange det overskydende

(resterende) forskudsafskrivningsgrundlag med den

forskudsafskrivningsprocent, der er anvendt i det enkelte år.

Herefter beregnes 5 pct.s tillægget for hvert af de beløb, der er

opgjort efter pkt. 1 ovenfor. Beløbet tillægges således 5 pct. for hvert

år, der følger efter det år, hvori forskudsafskrivning er foretaget til

og med det år, hvori fristen efter stk. 1 udløber.

Den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den

skattepligtige indkomst for det år, hvori fristen udløber,

er herefter alle disse beløb lagt

sammen.

Eksempel

Eksemplet bygger videre på eksemplerne i pkt. 4.7.1 og

4.7.2 vedrørende AL §§ 32 og 33.

Maskinerne anskaffes først i år 2003, faktisk

anskaffelsessum

100.000

kr.

2003:

Forskudsafskrivningssaldo

grundbeløb fra år 2001

0 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag overført fra år 2001

(da der ikke er foretaget anskaffelser i år 2002)

440.000 kr.

- anskaffelser 2003

100.000 kr.

restrende forskudsafskrivningsgrundlag

340.000 kr.

Den

samlede kontraktsum er således i alt 340.000 kr. større end de samlede

faktiske anskaffelsessummer. Da sidste aktiv omfattet af kontrakten er

anskaffet, konstateres det altså i det 4. år efter bestillingsåret, at

forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke opfyldes fuldt

ud.

Herefter beregnes efterbeskatningen, der foretages i år 2003,

på følgende måde:

1999:

overskydende forskudsafskrivningsgrundlag ganget

med

årets afskrivningsprocent. 340.000 kr. x 12 pct.

40.800 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2000 -

2003,

i alt 20 pct.

8.160 kr.

i alt 1999

48.960

kr.

2000:

340.000 kr. x 15 pct.

51.000 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2001 -

2003,

i alt 15 pct.

7.650 kr.

i alt 2000

58.650

kr.

2001:

340.000 kr. x 3 pct.

10.200 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2002 -

2003,

i alt 10 pct.

1.020 kr.

i alt 2001

11.220

kr.

Herefter er der ikke blevet

forskudsafskrevet yderligere. I år 2003 medregnes til den skattepligtige

indkomst:

48.960 kr. + 58.650 kr. + 11.220 kr.

118.830 kr.

I

øvrigt sker beregningen af nedskreven anskaffelsessum for maskinerne

anskaffet i år 2003 efter AL § 33, jf. eksemplet i pkt.

4.7.2:

Anskaffelser 2003:

maskiner, faktisk anskffelsessum

100.000 kr.

- forskudsafskrevet på anskaffelsessum 12 + 15 + 3 =

30 pct. (da hele anskaffelsessummen er fragået i

forskudsafskrivningsgrundlaget)

30.000 kr.

anskaffelsessum for maskiner nedskrevet

70.000

kr.

Reglerne om reduktion af

anskaffelsessummen for anskaffede aktiver og om efterbeskatning af for

meget forskudsafskrevet bevirker, at de foretagne forskudsafskrivninger

enten medfører en nedsættelse af den afskrivningsberettigede

anskaffelsessum eller i efterbeskatning. Reduktionen af anskaffelsessummen

+ efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg) svarer således til de samlede

foretagne forskudsafskrivninger. Dette illustreres med tallene fra

eksemplet:

Indkomstår

Forskudsafskrivninger

Beløb til efterbeskatning

Reduktion af anskaffelsessummer

1999

144.000 kr.

40.800 kr.

-

2000

180.000 kr.

51.000 kr.

-

2001

13.200 kr.

10.200 kr.

205.200 kr.

2002

-

-

-

2003

-

-

30.000 kr.

I alt

337.200 kr.

102.000 kr.

235.200

kr.

Efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg)

tillagt reduktionerne af anskaffelsessummerne udgør i alt 102.000 kr. +

235.200 kr. = 337.200 kr., hvilket svarer til de samlede

forskudsafskrivninger.

I de tilfælde, hvor hele

forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, vil de enkelte års forhøjelser

desuden kunne opgøres som den forskudsafskrivning, der er foretaget det

pågældende år, hvortil skal lægges 5 pct.s tillæggene.

4.9 Forlængelse af fristen for opfyldelse af

betingelserne for forskudsafskrivning

Efter AL § 36 kan der gives

tilladelse til forlængelse fristen for forhøjelse af den skattepligtige

indkomst ved manglende opfyldelse af betingelserne for

forskudsafskrivning. Fristen kan forlænges med indtil 3 år. Bestemmelsen

svarer til den hidtil gældende § 29 Q, idet der dog er sket en delvis

objektivering, og kompetencen til at meddele tilladelse er flyttet fra

Ligningsrådet til skatteministeren. (Se dog om delegation af

skatteministerens kompetence nedenfor).

Bestemmelsen er delvist

objektiveret således, at der efter ansøgning til skatteministeren kan ske

forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, når

visse nærmere betingelser - svarende til gældende praksis - er opfyldt.

Disse nærmere betingelser er:

Enten at forsinkelsen skyldes tekniske forhold, eller forsinkelsen

skyldes leverandørens konkurs, og den skattepligtige ikke har kunnet

forudse eller afværge forsinkelsen, eller

at forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre

myndigheders forhold.

Der er ikke med AL § 36 tilsigtet en

ændring af praksis vedrørende fristforlængelse. Praksis efter den hidtil

gældende lovs § 29 Q vil dermed fortsat være relevant.

Efter praksis er

det en forudsætning for, at der meddeles fristforlængelse, at

betingelserne for at foretage forskudsafskrivning er

opfyldt.

Afgørelsen beror herefter på en konkret vurdering af årsagen

til forsinkelsen, og hvad der er gjort eller kunne være gjort for at

forhindre forsinkelsen.

Der kan meddeles fristforlængelse, hvis

forsinkelsen skyldes tekniske problemer. Der lægges dog i denne

forbindelse vægt på problemernes karakter og tidspunktet for, hvornår

problemerne er opstået. Opstår problemerne sent, taler dette for, at der

meddeles fritagelse, fordi mulighederne for at indhente forsinkelsen her

er ringe.

Som udgangspunkt kan der bevilges fristforlængelse, hvis

forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs. Der lægges dog vægt på, om den

skattepligtige har kunnet forudse konkursen, tidspunktet for konkursen, og

om den skattepligtige har haft mulighed for at lade arbejdet udføre af

andre.

Der bliver ligeledes som udgangspunkt meddelt fristforlængelse,

hvis forsinkelsen skyldes, at skattemyndighederne har tilsidesat de

foretagne forskudsafskrivninger, og projektet er stillet i bero med

henblik på en stillingtagen til, om der kan forskudsafskrives.

Der vil

endvidere som udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen i

væsentlig grad skyldes myndighedernes forhold, eksempelvis, at der rejses

indsigelser mod en lokalplan. Dette gælder især, hvis offentlige

myndigheder har givet den skattepligtige anledning til at tro, at der ikke

ville være hindringer for at gennemføre projektet.

Kompetencen efter AL

§ 36, er ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998 udlagt til den

skatteansættende myndighed. I det omfang den skatteansættende myndighed er

en kommunal skatteforvaltning, kan myndighedens afgørelsen påklages til

told- og skatteregionen. I det omfang den skatteansættende myndighed er en

told- og skatteregion, kan myndighedens afgørelse påklages til Told- og

Skattestyrelsen. I det omfang den skatteansættende myndighed er Told- og

Skattestyrelsen, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ

myndighed. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 336 af 10 juni

1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998 og

bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998

(sagsudlægningsbekendtgørelsen) § 2 C, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1,

§ 11 og § 12.

4.10 Fraflytning mv.

Efter AL § 34, stk. 3, finder AL

§ 34, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse ved ophør af skattepligt til

Danmark af anden grund end den skattepligtiges død.

Bestemmelsen

udvider således anvendelsesområdet for efterbeskatningsreglerne, jf. pkt.

4.8 ovenfor til også at omfatte

ophør af fuld skattepligt til Danmark og

ophør af begrænset skattepligt efter udøvelse af erhvervsvirksomhed

gennem et fast driftssted i Danmark.

Tilsvarende udvides

anvendelsesområdet for efterbeskatningsreglerne til også at omfatte de

tilfælde, hvor en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark.

En

person, et selskab m.v. eller en fond, som overgår fra fuld til begrænset

skattepligt, vil ikke blive efterbeskattet af foretagne

forskudsafskrivninger, såfremt det eller de aktiver, hvorpå der er

forskudsafskrevet, knyttes til et fast driftssted i Danmark.

Personer,

selskaber m.v. og fonde, som er fuldt skattepligtige i Danmark, men som

efter en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsaftale bliver anset

for hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive efterbeskattet, hvis

forskudsafskrivningerne relaterer sig til aktiver tilknyttet et fast

driftssted i Danmark. Det hænger sammen med, at Danmark efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til

indtægter fra et fast driftssted beliggende her i landet.

Efter

bestemmelsen skal der ske efterbeskatning af de foretagne

forskudsafskrivninger, når skattepligt m.v. ophører, inden

forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt. Det vil sige, når der

ved ophøret af skattepligten m.v. stadig resterer et

forskudsafskrivningsgrundlag.

4.11 Død og konkurs

Bestemmelsen i AL § 35, stk. 1

og 3, regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige dør eller går

konkurs, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt fuldt

ud. Det vil sige, hvor hele eller en del af forskudsafskrivningsgrundlaget

stadig resterer. Reglerne svarer i alt væsentligt til de tilsvarende

regler i den hidtil gældende lovs § 29 R.

Beregningsmetoden for de

forhøjelser, der skal ske, svarer stort set til metoden for

efterbeskatning, som er gennemgået ovenfor i pkt. 4.8. Der er dog den

forskel, at forhøjelsen i tilfælde af død og konkurs skal ske for de

indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet og ikke som efter AL § 34 i det

indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Den generelle frist i SSL § 35, stk.

1, er ikke til hinder for efterbeskatningen i de tidligere

indkomstår.

Ligesom efter de hidtil gældende regler skal der ikke ske

efterregulering i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter

DBSL's regler herom.

4.12 Ophør og salg af virksomhed

Reglerne for de tilfælde, hvor

den skattepligtige dør eller går konkurs, inden forudsætningerne for

forskudsafskrivning er opfyldt fuldt ud, finder tilsvarende anvendelse ved

ophør eller salg af en virksomhed, inden forudsætningerne for

forskudsafskrivning er opfyldt.

4.13 Opgørelse, regnskab, attestation

mv.

AL § 37 indeholder hjemmel til,

at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for specificeret

opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen samt

øvrige regnskaber og attestationer m.v. Bestemmelsen erstatter den hidtil

gældende lovs § 29 L, stk. 2 - 4, § 29 M og § 29 N, der indeholder regler

om regnskaber, opgørelser m.v.

Der er ved redaktionens slutning endnu

ikke udstedt regler i medfør af AL § 37.

4.14 Ikrafttræden og overgangsregler

Det fremgår af AL § 54, stk. 1

og 2, at den nye AL som udgangspunkt har virkning fra og med indkomståret

1999, og at den hidtil gældende lov ophæves med virkning fra og med dette

indkomstår.

AL § 54, stk. 3 og 4, indeholder imidlertid særlige

overgangsregler i tilknytning til forskudsafskrivninger.

Særligt vedrørende bygninger mv.

Disse regler indebærer for det første, at der kun kan

foretages forskudsafskrivninger på nybygninger, anlæg og installationer

som nævnt i afsnit IV A i den hidtil gældende afskrivningslov, når den

bindende aftale om opførelse af aktivet er indgået, eller når

planlægningen af fremstilling i egen virksomhed er foretaget forud for den

2. juni 1998 (datoen for lovforslagets fremsættelse).

De aktiver, der er omfattet af denne

regel, er de aktiver, der kunne forskudsafskrives på efter de hidtil

gældende regler, men hvor forskudsafskrivning er udelukket efter de nye

regler.

De aktiver, for hvilke

forskudsafskrivning dermed er udelukket, er i stedet henvist til et

ordinært afskrivningsforløb.

For så vidt angår opførelse eller

fremstilling af bygninger m.v. i egen virksomhed, skal det kunne

godtgøres, at de pågældende aktiver før den 2. juni 1998 (datoen for

lovforslagets fremsættelse) var planlagt opført/fremstillet i egen

virksomhed for, at der kan foretages forskudsafskrivninger. Tilsvarende

forudsætter adgang til at foretage forskudsafskrivninger, for så vidt

angår bygninger, hvorom der er indgået aftale om opførelse, at det kan

godtgøres, at der er indgået bindende aftale om opførelse forud for

lovforslagets fremsættelse.

Alle aktiver

For det andet fremgår endvidere af overgangsreglerne, at de

hidtil gældende regler om forskudsafskrivninger fortsat finder anvendelse

i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, hvis den bindende aftale er

indgået i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, eller

planlægningen af fremstilling i egen virksomhed er foretaget i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår.

Denne regel modificeres dog af det

ovenfor anførte, hvorefter der ikke kan foretages forskudsafskrivninger på

aftaler om opførelse af bygninger m.v. eller på bygninger m.v. planlagt

fremstillet i egen virksomhed, hvis bindende aftale er indgået eller

planlægningen foretaget fra og med den 2. juni 1998 (datoen for

lovforslagets fremsættelse). Det vil sige, at for så vidt angår skibe og

driftsmidler finder de hidtil gældende forskudsafskrivningsregler

anvendelse, hvis kontrakten er indgået, eller planlægningen er foretaget i

indkomståret 1998 eller tidligere, mens de hidtil gældende

forskudsafskrivningsregler alene finder anvendelse, for så vidt angår

bygninger m.v., hvis kontrakten er indgået eller planlægningen foretaget

forud for den 2. juni 1998.

I det indkomstår, hvori der sker

levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget

forskudsafskrivninger efter de hidtil gældende regler, jf. ovenfor, fragår

de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede

anskaffelsessum efter reglerne i AL § 5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og

skibe, og efter reglerne i AL § 17 for bygninger og installationer.

Overgangsreglerne sikrer, at

skattepligtige, der før indkomståret 1999 har påbegyndt et forløb med

forskudsafskrivninger på driftsmidler og skibe, eller før lovforslagets

fremsættelse har påbegyndt et forløb med forskudsafskrivninger på

bygninger efter reglerne i den hidtil gældende afskrivningslov, kan

fortsætte med at anvende disse regler i indkomståret 1999 og senere

indkomstår, selvom betingelserne for at foretage forskudsafskrivninger

efter de nye regler er ændret.

Efterbeskatning i de tilfælde, hvor

der er forskudsafskrevet for meget, sker således fuldt ud efter reglerne i

den hidtil gældende afskrivningslov.

Lignende dokumenter