AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 4 FORSKUDSAFSKRIVNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afskrivningsloven
Afsnit 4
Forskudsafskrivninger
4.1 Indledning - ændringerne af reglerne for
forskudsafskrivninger
AL kapitel 4 indeholder
bestemmelser om forskudsafskrivning på driftsmidler og på skibe.
I de
nye regler er adgangen til at foretage forskudsafskrivning på bygninger og
installationer ikke videreført. Der kan fremover således alene ske
forskudsafskrivning på driftsmidler og skibe.
Herudover er der
foretaget en harmonisering af bestemmelserne om forskudsafskrivning,
således at der gælder samme regler, hvad enten det er driftsmidler eller
skibe, der forskudsafskrives. Harmoniseringen er foretaget således, at
hovedprincipperne i den hidtil gældende lovs afsnit IV A om
forskudsafskrivning på driftsmidler videreføres og udvides til også at
gælde tilsvarende for skibe. Der er derfor ikke med den nye AL videreført
et særligt kapitel for forskudsafskrivning på skibe.
Endelig indeholder
det nye regelsæt for forskudsafskrivninger en forenkling af selve
forskudsafskrivningsmetoden samt efterbeskatningsmetoden i tilfælde, hvor
der er forskudsafskrevet for meget. Samtidig er der foretaget visse
ændringer samt sproglige forenklinger af reglerne.
4.2 Hvilke aktiver?
Efter AL § 28 omfatter lovens
kapital 4 om forskudsafskrivninger driftsmidler og skibe, der udelukkende
skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter lovens
kapitel 2. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3 ovenfor om skibe
og driftsmidler.
Læs alt
4.3 Betingelser for
forskudsafskrivninger
AL § 29 indeholder betingelserne
for, at der kan forskudsafskrives.
4.3.1 Bindende aftale eller planlagt fremstillet
i egen virksomhed
Efter AL § 29, stk. 1, nr. 1,
kan der foretages forskudsafskrivning,
når den skattepligtige har truffet bindende aftale om levering af
driftsmidlerne eller bygning af skibet, eller
når den skattepligtige har planlagt at fremstille driftsmidlerne
eller skibet i egen virksomhed.
For så vidt angår
driftsmidler svarer bestemmelsen til den tidligere lovs § 29 E, stk. 1,
nr. 1. For så vidt angår skibe indebærer reglen den ændring, at der ikke
stilles krav om indgåelse af en kontrakt om bygning af skibet. Der kan
således efter de nye regler forskudsafskrives på skibe, der er planlagt
fremstillet i egen virksomhed.
4.3.2 Leverings- eller
færdiggørelsestidspunkt
Det er efter AL § 29, stk. 1,
nr. 2, en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivning, at
leveringen eller færdiggørelsen af driftsmidlerne i følge aftalen eller
planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår
efter bestillings- eller planlægningsåret. For så vidt angår driftsmidler,
svarer bestemmelsen til den tidligere lovs § 29 E, stk. 1, nr. 2. For så
vidt angår skibe er der tale om ændring i forhold til de tidligere
gældende regler, idet der efter disse regler ikke gjaldt nogen
leveringsfrist.
4.3.3 Anskaffelsessummens størrelse
Efter AL § 29, stk. 1, nr. 3, er
det en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivninger, at den
samlede aftalte anskaffelsessum overstiger et beløb på 1.047.200 kr.
(beløbet reguleres årligt og er her opgjort i 1999-niveau). Hvis aktiverne
er planlagt fremstillet i egen virksomhed gælder tilsvarende, at den
samlede beregnede anskaffelsessum skal overstige dette grundbeløb.
Beløbsgrænsen knytter sig til den samlede (aftalte eller beregnede)
anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår.
Beløbsgrænsen gælder således samlet for det nye, der sættes i værk eller
planlægges i indkomståret.
For så vidt angår driftsmidler
udgjorde beløbsgrænsen efter de hidtil gældende regler 700.000 kr. For
skibe udgjorde beløbsgrænsen 200.000 kr. Der er dermed sket en forhøjelse
af beløbsgrænsen.
4.3.3.1 Flere afskrivningsberettigede
Efter AL § 29, stk. 2, 1. pkt.,
skal den enkelte skattepligtiges andel af den aftalte eller beregnede
anskaffelsessum overstige beløbsgrænsen, når retten til afskrivning på
aktiverne tilkommer flere skattepligtige. Alle skattepligtige er omfattet
af bestemmelsen, ikke kun som den hidtil gældende regel, der alene
omfattede flere personlige deltagere i interessentskaber,
kommanditselskaber m.v. Bestemmelsen er således udvidet til at omfatte
selskaber m.v. Desuden er det præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen
finder anvendelse på den samlede anskaffelsessum for aktiver med samme
bestillings- eller planlægningsår. For skibe indebærer AL § 29, stk. 2, 1.
pkt. en ændring, idet der ikke hidtil har været en tilsvarende regel for
forskudsafskrivninger på skibe, når retten til afskrivning tilkommer flere
skattepligtige.
4.3.3.2 Flere virksomheder
I AL § 29, stk. 2, 2. pkt., er
det fastsat, at beløbsgrænsen gælder pr. virksomhed, hvis aktiverne skal
anvendes i forskellige virksomheder. Den skattepligtige vil dermed i denne
situation kun kunne forskudsafskrive på aktiver i hver enkelt virksomhed,
hvis den samlede - aftalte eller beregnede - anskaffelsessum for skibe og
driftsmidler i den pågældende virksomhed overstiger grundbeløbet på
1.047.200 kr. (1999-niveau).
4.4 Påbegyndelse og afslutning af
forskudsafskrivninger
Bestemmelsen i AL § 30
fastlægger den periode, hvori forskudsafskrivning kan foretages, og svarer
til den hidtil gældende lovs § 29 F.
Da skibe også er omfattet af denne
bestemmelse, indebærer dette en ændring i forhold til den hidtil gældende
lovs § 14, stk. 2, idet der herved indføres en tidsmæssig begrænsning af
forskudsafskrivning på skibe på samme vilkår som for de øvrige aktiver.
4.4.1 Hovedreglen
Af AL § 30, stk. 1, 1. pkt.,
fremgår, at forskudsafskrivning tidligst kan foretages i bestillings-
eller planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret. Det fremgår dog samtidig af AL § 30,
stk. 2, at der i lighed med de hidtil gældende regler alene kan
forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet
afskrivningsberettigede efter AL § 3 ved udløbet af det pågældende
indkomstår. Efter AL § 3 anses driftsmidler og skibe for anskaffet - og
dermed for afskrivningsberettigede efter AL kapitel 2 - når de er leveret
til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift
og færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i driften. Se nærmere
om AL § 3 ovenfor i pkt. 3.2.2.
4.4.2 Særregel om udlejningsaktiver hos
selskaber mv.
Selskaber omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 1, 2 og - som noget nyt - foreninger omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 4, kan efter AL § 30, stk. 1, 2. pkt., først forskudsafskrive på
aktiver bestemt til udlejning i året efter bestillings- eller
planlægningsåret. Denne særregel omhandler alene begyndelsestidspunktet
for forskudsafskrivningerne. For aktiver omfattet af reglen gælder derfor
samme regler for afslutningstidspunktet for forskudsafskrivningerne, som
gælder for andre aktiver, hvorpå der kan forskudsafskrives. Se herom
ovenfor.
I AL § 30, stk. 1, 3. pkt., er det dog bestemt, at
Ligningsrådet kan dispensere fra anvendelsen af denne regel. Virkningen af
en sådan dispensation er, at hovedreglen, jf. pkt. 4.4.1, finder
anvendelse. Dispensationsreglen svarer til reglen i AL § 5, stk. 6, som er
nærmere omtalt ovenfor i pkt. 3.4.4.
4.5 Forskudsafskrivningsgrundlaget
AL § 31, stk. 1, indeholder
reglerne for opgørelse af grundlaget for forskudsafskrivninger.
Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende lovs § 29 G, stk. 1. Af
bestemmelsen fremgår, at der alene kan forskudsafskrives på den del af den
aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen på
1.047.200 kr. (1999-niveau), jf. pkt. 4.3.3 ovenfor.
I tilfælde, hvor
retten til afskrivning tilkommer flere skattepligtige, udgør
forskudsafskrivningsgrundlaget den enkelte skattepligtiges andel af den
aftalte eller beregnede anskaffelsessum fratrukket grundbeløbet på
1.047.200 (1999-niveau). Den beregnede eller aftalte anskaffelsessum
fordeles således mellem de enkelte skattepligtige, og hver enkelt
skattepligtig skal ved opgørelsen af forskudsafskrivningsgrundlaget
foretage fradrag for et fuldt grundbeløb.
Som noget nyt gælder det også
for skibe, at der alene kan afskrives på beløb over
beløbsgrænsen.
Ligesom i den hidtil gældende lov stiller bestemmelsen
krav om, at aktivet kan blive afskrivningsberettiget efter
AL.
Eventuelle ændringer af prisen i forhold til den aftalte eller
beregnede anskaffelsessum - f.eks. som følge af ændring af aftalen eller
som følge af, at fremstilling i egen virksomhed viser sig at blive dyrere
eller billigere end forventet - medfører ikke, at den samlede aftalte
eller beregnede anskaffelsessum og dermed forskudsafskrivningsgrundlaget
skal justeres. Når der ved anskaffelse af aktiver skal foretages fradrag
af den faktiske anskaffelsessum i den samlede beregnede eller aftalte
anskaffelsessum efter AL § 32, jf. pkt. 4.7.1 nedenfor, sker fradraget
således i den oprindeligt beregnede eller aftalte anskaffelsessum. Dette
gælder uanset, at den faktiske anskaffelsessum for det anskaffede aktiv
afviger fra den oprindeligt aftalte eller beregnede anskaffelsessum for
det pågældende aktiv.
4.6 Forskudsafskrivningssatsen
Satserne for forskudsafskrivning
er uændrede, og der kan således forskudsafskrives med i alt 30 pct. på
forskudsafskrivningsgrundlaget, og forskudsafskrivningerne kan foretages
med indtil 15 pct. for det enkelte indkomstår, jf. AL § 31, stk. 2.
Aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår, skal
forskudsafskrives med samme sats i de enkelte indkomstår. Bestemmelsen
svarer således dels til den hidtil gældende lovs § 29 H, stk. 1, dels §
14, stk. 3.
4.7 Anskaffelse af aktiver, hvorpå der har været
forskudsafskrevet
Bestemmelsen i AL § 32 regulerer
forskudsafskrivningsgrundlaget - og dermed også det videre
forskudsafskrivningsforløb - i de tilfælde, hvor der løbende sker
anskaffelser af aktiver i den periode, hvori der kan forskudsafskrives.
Herudover indeholder AL § 33 reglerne for opgørelsen af den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når aktiverne går
over til ordinære afskrivninger.
4.7.1 Regulering af
forskudsafskrivningsgrundlaget
Når et aktiv, hvorpå der har
været forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettiget efter AL § 5 i
løbet af den periode, hvori der kan forskudsafskrives, skal der ske en
regulering af forskudsafskrivningsgrundlaget for aktiver med samme
bestillings- eller planlægningsår. Dette følger af reglerne i AL §
32.
Reguleringen sker ved, at aktivets faktiske anskaffelsessum
fratrækkes i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår.
Ved beregningen af
størrelsen af det resterende forskudsafskrivningsgrundlag fragår det
anskaffede aktivs faktiske anskaffelsessum først i grundbeløbet på
1.047.200 kr. (1999-niveau) efter AL § 29, stk. 1, nr. 3. Der gøres dermed
på det tidligst mulige tidspunkt op med den del af den aftalte eller
beregnede anskaffelsessum, der ikke er forskudsafskrivningsberettiget,
fordi den ikke overstiger grundbeløbet. Hvis den faktiske anskaffelsessum
for aktivet ikke overstiger grundbeløbet, kan der således fortsat
forskudsafskrives på hele det oprindelige forskudsafskrivningsgrundlag.
Den resterende del af grundbeløbet videreføres herefter i regnskabet.
I
det indkomstår, hvori den faktiske anskaffelsessum for aktiverne
overstiger grundbeløbet, fragår den resterende del af anskaffelsessummen i
forskudsafskrivningsgrundlaget. Det er således først på dette tidspunkt,
at forskudsafskrivningsgrundlaget reduceres. Der kan i det enkelte
indkomstår alene foretages forskudsafskrivning på den del af
forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb. Det
vil sige den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer efter, at
der er sket reduktion med de faktiske anskaffelsessummer for aktiver, der
i løbet af indkomståret er blevet afskrivningsberettigede efter AL §
5.
Grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag føres dermed på hver sin
saldo, hvori de faktiske anskaffelsessummer fragår, efterhånden som
aktiverne anskaffes. De faktiske anskaffelsessummer fragår således først i
grundbeløbet og hernæst i forskudsafskrivningsgrundlaget.
AL § 32
indebærer herudover, at en overskydende anskaffelsessum i forhold til den
aftalte eller beregnede anskaffelsessum for et aktiv vil blive "modregnet"
i en for lav anskaffelsessum for et andet aktiv.
Eksempel
Forventet leveringsår
Kontraktsum
Traktor
2000
447.200 kr.
Mejetærsker
2001
1.000.000 kr.
Staldinventar
2001
300.000 kr.
Maskiner
2002
500.000 kr.
Kontraktsum i alt
2.247.200 kr.
Heraf:
grundbeløb
1.047.200 kr.
Forskudsafskrivningsgrundlag
(2.247.200 -
1.047.200) =
1.200.000
kr.
1999:
grundbeløb
1.047.200 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag
1.200.000
kr.
Forskudsafskrivning:
12 pct. af 1.200.000 kr.
144.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent = 12
2000:
grundbeløb overført fra 1999
1.047.200 kr.
- anskaffelser 2000:
traktor, faktiske anskaffelsessum
427.200 kr.
resterende grundbeløb
620.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1999
1.200.000
kr.
Traktorens faktiske anskaffelsessum kan
således indeholdes i grundbeløbet, og dermed reducerer den faktiske
anskaffelsessum alene grundbeløbet. Anskaffelsen af traktoren påvirker
dermed ikke forskudsafskrivningsgrundlaget. Det bemærkes desuden, at
traktorens faktiske anskaffelsessum er mindre end kontraktsummen.
Alligevel indgår forskellen mellem den oprindeligt aftalte og den faktiske
anskaffelsessum fortsat i den samlede
kontraktsum.
Forskudsafskrivning:
15. pct. af 1.200.000 kr.
180.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (12 + 15) = 27
2001:
grundbeløb overført fra 2000
620.000 kr.
- anskaffelser 2001:
mejetærsker, faktisk anskaffelseessum
1.040.000 kr.
staldinventar, faktisk anskaffelsessum
340.000 kr.
1.380.000 kr.
resterende grundbeløb
0 kr.
Den del af
de faktiske anskaffelsessummer, der ikke kan indeholdes i grundbeløbet
fratrækkes herefter i forskudsafskrivningsgrundlaget:
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 2000
1.200.000 kr.
- overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2001
1.380.000 - 620.000 =
760.000 kr.
restrende forskudsafskrivningsgrundlag
440.000 kr.
Det
bemærkes, at selv om de faktiske anskaffelsessummer overstiger
kontraktsummerne, er det de faktiske anskaffelsessummer, der fradrages i
den samlede kontraktsum.
Forskudsafskrivning:
3 pct. af 440.000 kr.
13.200 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (27 + 3) = 30
Herefter kan der ikke
foretages yderligere forskudsafskrivninger.
4.7.2 Afskrivningsberettiget anskaffelsessum for
anskaffede aktiver
AL § 33 regulerer den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når disse overgår
til ordinære afskrivninger efter AL § 5. Det vil sige til saldoafskrivning
på skibe og driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Reglen
går ud på, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter AL § 5
udgøres af den faktiske anskaffelsessum fratrukket de
forskudsafskrivninger, der er foretaget på det pågældende aktiv.
I det
omfang aktivets faktiske anskaffelsessum efter AL § 32 fragår i
grundbeløbet, er der ikke foretaget forskudsafskrivninger på det
pågældende aktiv, idet der ikke kan forskudsafskrives på grundbeløbet.
Dette betyder, at kun i det omfang aktivets anskaffelsessum fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget efter AL § 32 (se herom i pkt. 4.7.1
ovenfor), skal der opgøres forskudsafskrivninger for det pågældende
aktiv.
De forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet, opgøres
ved at gange den del af anskaffelsessummen, der fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, med de sammentalte procenter, som
forskudsafskrivningerne er foretaget med.
Såfremt der i samme
indkomstår anskaffes flere aktiver, skal der ske en forholdsmæssig
fordeling af forskudsafskrivningerne på de forskellige aktiver anskaffet i
det pågældende indkomstår. Fordelingen foretages på grundlag af forholdet
mellem de faktiske anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og den
samlede faktiske anskaffelsessum for aktiver anskaffet i samme indkomstår.
Det vil sige efter følgende brøk:
forskudsafskrivningerne x
faktisk anskaffelsessum for det enkelte aktiv
samlet faktisk anskaffelsessum for
aktiver anskaffet i indkomståret
Med
"forskudsafskrivningerne" menes i brøken de sammentalte
forskudsafskrivningsprocenter x den del af den samlede anskaffelsessum for
aktiver anskaffet i det pågældende indkomstår, der er fragået i
forskudsafskrivningsgrundlaget.
Den afskrivningsberettigede
anskaffelsessum efter AL § 5 for aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet,
skal herefter reduceres i det indkomstår, hvori aktiverne bliver
afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger, der
er foretaget på aktivet, jf. beregningen ovenfor. Dette sikrer, at der
ikke afskrives to gange på det samme beløb (først som forskudsafskrivning
og dernæst som ordinær afskrivning). Da forskudsafskrivningerne allerede
er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan
reduktionen af aktivets anskaffelsessum ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Eksempel
Eksemplet bygger videre på eksemplet i pkt. 4.7.1
vedrørende AL § 32.
Anskaffelser 2000:
traktor
427.000 kr.
- beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget
med
0 kr.
afskrivningsberettiget anskaffelsessum traktor
427.200
kr.
Anskaffelser 2001:
mejetærsker
1.040.000 kr.
staldinventar
340.000 kr.
i alt
1.380.000 kr.
heraf fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget
760.000 kr.
forskudsafskrevet i årene 1999 og 2000
på samlet anskaffelsessum
(12 + 15 = 27 pct. af 760.000 kr)
205.200
kr.
Forholdsmæssig fordeling af
forskudsafskrivning:
anskaffelsessum for mejetærsker
1.040.000 kr.
- forskudsafskrevet herpå
205.200 x 1.040.000 kr.
=
154.643 kr.
1.380.000
anskaffelsessum for mejetærsker nedskrevet til
885.357 kr.
anskaffelsessum for staldinventar
340.000 kr.
- forskudsafskrevet herpå (205.200 - 154.643)
50.557 kr.
anskaffelsessum for staldinventar nedskrevet til
289.443 kr.
Det
fremgår af AL § 33, stk. 2, at den nedskrevne værdi behandles efter
reglerne i AL § 5, stk. 1 - 3. Den nedskrevne værdi indgår således på
virksomhedens saldo for driftsmidler og skibe. Der skal derfor ikke ske
begrænsning af afskrivningsretten efter AL § 5, stk. 4, for driftsmidler
og skibe, der ikke har kunnet forskudsafskrives i bestillings- eller
planlægningsåret, efter reglerne i AL § 30, stk. 1, 2. pkt., om visse
selskaber og foreningers udlejningsaktiver, jf. pkt. 4.4.2 ovenfor.
Den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum skal endvidere reduceres med
investeringsfondsmidler, der benyttes til forlods afskrivning på de
foretagne anskaffelser, jf. IFL § 7, stk. 3.
4.8 Manglende opfyldelse af forudsætningerne for
forskudsafskrivning
AL § 34 indeholder reglerne for
efterbeskatningen i de tilfælde, hvor forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Bestemmelsen erstatter den hidtil
gældende lovs § 29 P. Der er dog foruden visse ændringer foretaget
væsentlige sproglige forenklinger af bestemmelsen.
Med
"forudsætningerne" for forskudsafskrivning tænkes navnlig på
forudsætningerne om, at de forskudsafskrevne aktiver anskaffes inden for
fristen i AL § 29, stk. 1, nr. 2, samt at de anskaffes til et beløb, der
mindst udgør den aftalte/beregnede anskaffelsessum, der er forudsat ved
beregningen af forskudsafskrivningerne.
Dette vil ikke være tilfældet,
når en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, jf. AL §
32, som er omtalt i pkt. 4.7.1.
Hvis forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke opfyldes, skal den skattepligtige indkomst
forhøjes for det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne ikke
opfyldes.
Forhøjelsen skal senest foretages i det fjerde indkomstår
efter bestillings- eller planlægningsåret. Det vil sige, når fristen for
anskaffelse af aktivet er udløbet, jf. AL § 29, stk. 1, nr. 2, omtalt
ovenfor i pkt. 4.4. Forhøjelsen skal dog efter bestemmelsen ske tidligere,
hvis der efter anskaffelse af samtlige aktiver med samme bestillings-
eller planlægningsår resterer en del af afskrivningsgrundlaget, fordi
aktivernes anskaffelsessum har været lavere end oprindeligt beregnet eller
aftalt, eller hvis kontrakten annulleres, eller projektet opgives.
Hele
efterreguleringen skal ske i det indkomstår, hvor det viser sig, at
betingelserne for forskudsafskrivning ikke opfyldes. Dette er en ændring i
forhold til de hidtil gældende regler, hvor der for driftsmidler skulle
ske genoptagelse af de enkelte indkomstår, hvori der var
forskudsafskrevet. For skibe er reglerne uændrede, idet der også tidligere
skete efterbeskatning i det år, hvori det viste sig, at betingelserne for
forskudsafskrivning ikke opfyldtes.
I AL § 34, stk. 2, findes selve
beregningsmetoden for efterbeskatningen. Beregningen af forhøjelsen sker
ved, at for hvert enkelt forskudsafskrivningsår ganges det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er
anvendt i det pågældende år.
I efterbeskatningstilfælde lægges
endvidere 5 pct. til forhøjelsen for hvert år fra udløbet af vedkommende
forskudsafskrivningsår til udløbet af efterbeskatningsåret. Dette tillæg
erstatter tillægget på 0,6 pct. pr. måned i den hidtil gældende lovs § 29
P, stk. 8.
Forhøjelsen og tillæg medregnes herefter ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for efterbeskatningsåret.
Forhøjelsen af
den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af fristen beregnes
efter AL § 34, stk. 2 på følgende måde:
Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt år, hvori der er
foretaget forskudsafskrivning. Dette sker ved at gange det overskydende
(resterende) forskudsafskrivningsgrundlag med den
forskudsafskrivningsprocent, der er anvendt i det enkelte år.
Herefter beregnes 5 pct.s tillægget for hvert af de beløb, der er
opgjort efter pkt. 1 ovenfor. Beløbet tillægges således 5 pct. for hvert
år, der følger efter det år, hvori forskudsafskrivning er foretaget til
og med det år, hvori fristen efter stk. 1 udløber.
Den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den
skattepligtige indkomst for det år, hvori fristen udløber,
er herefter alle disse beløb lagt
sammen.
Eksempel
Eksemplet bygger videre på eksemplerne i pkt. 4.7.1 og
4.7.2 vedrørende AL §§ 32 og 33.
Maskinerne anskaffes først i år 2003, faktisk
anskaffelsessum
100.000
kr.
2003:
Forskudsafskrivningssaldo
grundbeløb fra år 2001
0 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra år 2001
(da der ikke er foretaget anskaffelser i år 2002)
440.000 kr.
- anskaffelser 2003
100.000 kr.
restrende forskudsafskrivningsgrundlag
340.000 kr.
Den
samlede kontraktsum er således i alt 340.000 kr. større end de samlede
faktiske anskaffelsessummer. Da sidste aktiv omfattet af kontrakten er
anskaffet, konstateres det altså i det 4. år efter bestillingsåret, at
forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke opfyldes fuldt
ud.
Herefter beregnes efterbeskatningen, der foretages i år 2003,
på følgende måde:
1999:
overskydende forskudsafskrivningsgrundlag ganget
med
årets afskrivningsprocent. 340.000 kr. x 12 pct.
40.800 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2000 -
2003,
i alt 20 pct.
8.160 kr.
i alt 1999
48.960
kr.
2000:
340.000 kr. x 15 pct.
51.000 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2001 -
2003,
i alt 15 pct.
7.650 kr.
i alt 2000
58.650
kr.
2001:
340.000 kr. x 3 pct.
10.200 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2002 -
2003,
i alt 10 pct.
1.020 kr.
i alt 2001
11.220
kr.
Herefter er der ikke blevet
forskudsafskrevet yderligere. I år 2003 medregnes til den skattepligtige
indkomst:
48.960 kr. + 58.650 kr. + 11.220 kr.
118.830 kr.
I
øvrigt sker beregningen af nedskreven anskaffelsessum for maskinerne
anskaffet i år 2003 efter AL § 33, jf. eksemplet i pkt.
4.7.2:
Anskaffelser 2003:
maskiner, faktisk anskffelsessum
100.000 kr.
- forskudsafskrevet på anskaffelsessum 12 + 15 + 3 =
30 pct. (da hele anskaffelsessummen er fragået i
forskudsafskrivningsgrundlaget)
30.000 kr.
anskaffelsessum for maskiner nedskrevet
70.000
kr.
Reglerne om reduktion af
anskaffelsessummen for anskaffede aktiver og om efterbeskatning af for
meget forskudsafskrevet bevirker, at de foretagne forskudsafskrivninger
enten medfører en nedsættelse af den afskrivningsberettigede
anskaffelsessum eller i efterbeskatning. Reduktionen af anskaffelsessummen
+ efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg) svarer således til de samlede
foretagne forskudsafskrivninger. Dette illustreres med tallene fra
eksemplet:
Indkomstår
Forskudsafskrivninger
Beløb til efterbeskatning
Reduktion af anskaffelsessummer
1999
144.000 kr.
40.800 kr.
-
2000
180.000 kr.
51.000 kr.
-
2001
13.200 kr.
10.200 kr.
205.200 kr.
2002
-
-
-
2003
-
-
30.000 kr.
I alt
337.200 kr.
102.000 kr.
235.200
kr.
Efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg)
tillagt reduktionerne af anskaffelsessummerne udgør i alt 102.000 kr. +
235.200 kr. = 337.200 kr., hvilket svarer til de samlede
forskudsafskrivninger.
I de tilfælde, hvor hele
forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, vil de enkelte års forhøjelser
desuden kunne opgøres som den forskudsafskrivning, der er foretaget det
pågældende år, hvortil skal lægges 5 pct.s tillæggene.
4.9 Forlængelse af fristen for opfyldelse af
betingelserne for forskudsafskrivning
Efter AL § 36 kan der gives
tilladelse til forlængelse fristen for forhøjelse af den skattepligtige
indkomst ved manglende opfyldelse af betingelserne for
forskudsafskrivning. Fristen kan forlænges med indtil 3 år. Bestemmelsen
svarer til den hidtil gældende § 29 Q, idet der dog er sket en delvis
objektivering, og kompetencen til at meddele tilladelse er flyttet fra
Ligningsrådet til skatteministeren. (Se dog om delegation af
skatteministerens kompetence nedenfor).
Bestemmelsen er delvist
objektiveret således, at der efter ansøgning til skatteministeren kan ske
forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, når
visse nærmere betingelser - svarende til gældende praksis - er opfyldt.
Disse nærmere betingelser er:
Enten at forsinkelsen skyldes tekniske forhold, eller forsinkelsen
skyldes leverandørens konkurs, og den skattepligtige ikke har kunnet
forudse eller afværge forsinkelsen, eller
at forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre
myndigheders forhold.
Der er ikke med AL § 36 tilsigtet en
ændring af praksis vedrørende fristforlængelse. Praksis efter den hidtil
gældende lovs § 29 Q vil dermed fortsat være relevant.
Efter praksis er
det en forudsætning for, at der meddeles fristforlængelse, at
betingelserne for at foretage forskudsafskrivning er
opfyldt.
Afgørelsen beror herefter på en konkret vurdering af årsagen
til forsinkelsen, og hvad der er gjort eller kunne være gjort for at
forhindre forsinkelsen.
Der kan meddeles fristforlængelse, hvis
forsinkelsen skyldes tekniske problemer. Der lægges dog i denne
forbindelse vægt på problemernes karakter og tidspunktet for, hvornår
problemerne er opstået. Opstår problemerne sent, taler dette for, at der
meddeles fritagelse, fordi mulighederne for at indhente forsinkelsen her
er ringe.
Som udgangspunkt kan der bevilges fristforlængelse, hvis
forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs. Der lægges dog vægt på, om den
skattepligtige har kunnet forudse konkursen, tidspunktet for konkursen, og
om den skattepligtige har haft mulighed for at lade arbejdet udføre af
andre.
Der bliver ligeledes som udgangspunkt meddelt fristforlængelse,
hvis forsinkelsen skyldes, at skattemyndighederne har tilsidesat de
foretagne forskudsafskrivninger, og projektet er stillet i bero med
henblik på en stillingtagen til, om der kan forskudsafskrives.
Der vil
endvidere som udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen i
væsentlig grad skyldes myndighedernes forhold, eksempelvis, at der rejses
indsigelser mod en lokalplan. Dette gælder især, hvis offentlige
myndigheder har givet den skattepligtige anledning til at tro, at der ikke
ville være hindringer for at gennemføre projektet.
Kompetencen efter AL
§ 36, er ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998 udlagt til den
skatteansættende myndighed. I det omfang den skatteansættende myndighed er
en kommunal skatteforvaltning, kan myndighedens afgørelsen påklages til
told- og skatteregionen. I det omfang den skatteansættende myndighed er en
told- og skatteregion, kan myndighedens afgørelse påklages til Told- og
Skattestyrelsen. I det omfang den skatteansættende myndighed er Told- og
Skattestyrelsen, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 336 af 10 juni
1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998 og
bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998
(sagsudlægningsbekendtgørelsen) § 2 C, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1,
§ 11 og § 12.
4.10 Fraflytning mv.
Efter AL § 34, stk. 3, finder AL
§ 34, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse ved ophør af skattepligt til
Danmark af anden grund end den skattepligtiges død.
Bestemmelsen
udvider således anvendelsesområdet for efterbeskatningsreglerne, jf. pkt.
4.8 ovenfor til også at omfatte
ophør af fuld skattepligt til Danmark og
ophør af begrænset skattepligt efter udøvelse af erhvervsvirksomhed
gennem et fast driftssted i Danmark.
Tilsvarende udvides
anvendelsesområdet for efterbeskatningsreglerne til også at omfatte de
tilfælde, hvor en person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark.
En
person, et selskab m.v. eller en fond, som overgår fra fuld til begrænset
skattepligt, vil ikke blive efterbeskattet af foretagne
forskudsafskrivninger, såfremt det eller de aktiver, hvorpå der er
forskudsafskrevet, knyttes til et fast driftssted i Danmark.
Personer,
selskaber m.v. og fonde, som er fuldt skattepligtige i Danmark, men som
efter en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsaftale bliver anset
for hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive efterbeskattet, hvis
forskudsafskrivningerne relaterer sig til aktiver tilknyttet et fast
driftssted i Danmark. Det hænger sammen med, at Danmark efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til
indtægter fra et fast driftssted beliggende her i landet.
Efter
bestemmelsen skal der ske efterbeskatning af de foretagne
forskudsafskrivninger, når skattepligt m.v. ophører, inden
forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt. Det vil sige, når der
ved ophøret af skattepligten m.v. stadig resterer et
forskudsafskrivningsgrundlag.
4.11 Død og konkurs
Bestemmelsen i AL § 35, stk. 1
og 3, regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige dør eller går
konkurs, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt fuldt
ud. Det vil sige, hvor hele eller en del af forskudsafskrivningsgrundlaget
stadig resterer. Reglerne svarer i alt væsentligt til de tilsvarende
regler i den hidtil gældende lovs § 29 R.
Beregningsmetoden for de
forhøjelser, der skal ske, svarer stort set til metoden for
efterbeskatning, som er gennemgået ovenfor i pkt. 4.8. Der er dog den
forskel, at forhøjelsen i tilfælde af død og konkurs skal ske for de
indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet og ikke som efter AL § 34 i det
indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Den generelle frist i SSL § 35, stk.
1, er ikke til hinder for efterbeskatningen i de tidligere
indkomstår.
Ligesom efter de hidtil gældende regler skal der ikke ske
efterregulering i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter
DBSL's regler herom.
4.12 Ophør og salg af virksomhed
Reglerne for de tilfælde, hvor
den skattepligtige dør eller går konkurs, inden forudsætningerne for
forskudsafskrivning er opfyldt fuldt ud, finder tilsvarende anvendelse ved
ophør eller salg af en virksomhed, inden forudsætningerne for
forskudsafskrivning er opfyldt.
4.13 Opgørelse, regnskab, attestation
mv.
AL § 37 indeholder hjemmel til,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for specificeret
opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen samt
øvrige regnskaber og attestationer m.v. Bestemmelsen erstatter den hidtil
gældende lovs § 29 L, stk. 2 - 4, § 29 M og § 29 N, der indeholder regler
om regnskaber, opgørelser m.v.
Der er ved redaktionens slutning endnu
ikke udstedt regler i medfør af AL § 37.
4.14 Ikrafttræden og overgangsregler
Det fremgår af AL § 54, stk. 1
og 2, at den nye AL som udgangspunkt har virkning fra og med indkomståret
1999, og at den hidtil gældende lov ophæves med virkning fra og med dette
indkomstår.
AL § 54, stk. 3 og 4, indeholder imidlertid særlige
overgangsregler i tilknytning til forskudsafskrivninger.
Særligt vedrørende bygninger mv.
Disse regler indebærer for det første, at der kun kan
foretages forskudsafskrivninger på nybygninger, anlæg og installationer
som nævnt i afsnit IV A i den hidtil gældende afskrivningslov, når den
bindende aftale om opførelse af aktivet er indgået, eller når
planlægningen af fremstilling i egen virksomhed er foretaget forud for den
2. juni 1998 (datoen for lovforslagets fremsættelse).
De aktiver, der er omfattet af denne
regel, er de aktiver, der kunne forskudsafskrives på efter de hidtil
gældende regler, men hvor forskudsafskrivning er udelukket efter de nye
regler.
De aktiver, for hvilke
forskudsafskrivning dermed er udelukket, er i stedet henvist til et
ordinært afskrivningsforløb.
For så vidt angår opførelse eller
fremstilling af bygninger m.v. i egen virksomhed, skal det kunne
godtgøres, at de pågældende aktiver før den 2. juni 1998 (datoen for
lovforslagets fremsættelse) var planlagt opført/fremstillet i egen
virksomhed for, at der kan foretages forskudsafskrivninger. Tilsvarende
forudsætter adgang til at foretage forskudsafskrivninger, for så vidt
angår bygninger, hvorom der er indgået aftale om opførelse, at det kan
godtgøres, at der er indgået bindende aftale om opførelse forud for
lovforslagets fremsættelse.
Alle aktiver
For det andet fremgår endvidere af overgangsreglerne, at de
hidtil gældende regler om forskudsafskrivninger fortsat finder anvendelse
i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, hvis den bindende aftale er
indgået i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, eller
planlægningen af fremstilling i egen virksomhed er foretaget i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår.
Denne regel modificeres dog af det
ovenfor anførte, hvorefter der ikke kan foretages forskudsafskrivninger på
aftaler om opførelse af bygninger m.v. eller på bygninger m.v. planlagt
fremstillet i egen virksomhed, hvis bindende aftale er indgået eller
planlægningen foretaget fra og med den 2. juni 1998 (datoen for
lovforslagets fremsættelse). Det vil sige, at for så vidt angår skibe og
driftsmidler finder de hidtil gældende forskudsafskrivningsregler
anvendelse, hvis kontrakten er indgået, eller planlægningen er foretaget i
indkomståret 1998 eller tidligere, mens de hidtil gældende
forskudsafskrivningsregler alene finder anvendelse, for så vidt angår
bygninger m.v., hvis kontrakten er indgået eller planlægningen foretaget
forud for den 2. juni 1998.
I det indkomstår, hvori der sker
levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget
forskudsafskrivninger efter de hidtil gældende regler, jf. ovenfor, fragår
de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum efter reglerne i AL § 5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og
skibe, og efter reglerne i AL § 17 for bygninger og installationer.
Overgangsreglerne sikrer, at
skattepligtige, der før indkomståret 1999 har påbegyndt et forløb med
forskudsafskrivninger på driftsmidler og skibe, eller før lovforslagets
fremsættelse har påbegyndt et forløb med forskudsafskrivninger på
bygninger efter reglerne i den hidtil gældende afskrivningslov, kan
fortsætte med at anvende disse regler i indkomståret 1999 og senere
indkomstår, selvom betingelserne for at foretage forskudsafskrivninger
efter de nye regler er ændret.
Efterbeskatning i de tilfælde, hvor
der er forskudsafskrevet for meget, sker således fuldt ud efter reglerne i
den hidtil gældende afskrivningslov.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 24. april 1997
- 1997 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Skattecentret har svaret: Nej Landsskatteretten · 12. september 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008