Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN)

1996/1 LSF 244Lovforslag som fremsatFolketinget24. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel I

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning

foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes

erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Kapitel II

Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives

efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes

erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter

reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en

tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller

lignende.

Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der efter

deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke

afskrives.

§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet

eller skibet

1) er leveret til en igangværende virksomhed,

2) er bestemt til at indgå i virksomhedens drift, og

3) er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller

skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller

omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver.

Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse.

Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor

benyttelsen ændres.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

Læs alt

§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende

benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte

virksomhed.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi

opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af

anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i

indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er

solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på

samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere

indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den

afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages

fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, indgår anskaffelsessummen

for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik

på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret

efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der

særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for

udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke

er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet

indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af

stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret,

fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder

sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke

anvendelse.

Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke

skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at

anskaffelsen af aktiver til udlejning er normal forretningsmæssigt drevet

udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang

til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.

§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5

vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte

driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på

6.700 kr. eller derunder.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra

driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

4) Edb-software.

Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter stk. 1 fuldt

ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, skal

salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

leveringen finder sted, jf. dog § 9.

Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af

aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på

udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den

skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.

Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal

finde anvendelse.

Stk. 4. Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med

fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den

skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.

§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib

fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

reparationen foretages.

Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning

af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften

overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller

erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende

beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.

Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til

at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.

§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge

af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5,

stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende

indkomstår.

Stk. 2. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder

taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for

skattebetalingen.

§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt

ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på

driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og

opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret

solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne

driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets

begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til

nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,

opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side

salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på

den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv, og

der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den

positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og

skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først

medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste

driftsmiddel eller skib er solgt eller lignende.

Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle

anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3,

ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i

forvejen er medregnet i saldoen.

Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter

stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ophørsåret.

Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over

de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For

personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.

§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5 - 9 kan anvendes på dok- og

beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de

bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller

beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår

anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et

grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v.

på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

§ 11. Driftsmidler eller skibe, som en skattepligtig benytter både

til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert

enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30

pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan

afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet

ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan

fradrages et beløb, som svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det

pågældende indkomstår.

Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning

nedbragt til, et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan

det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud

i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe

som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme

måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.

§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der

ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller

skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det

uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle

forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne

beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for

de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til

forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og

de samlede beregnede afskrivninger.

§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften

på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i

det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles

driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. §

46, opgøres efter § 12.

Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib

afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af skaden udbetalt

forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der

svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse

i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal

en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de

for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede

afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i

den skattepligtige indkomst.

Kapitel III

Bygninger, installationer og dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for

hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke

foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,

garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,

fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle

sektor, herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker

postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og

campinghytter samt plejehjem og døgninstitutioner, der omfattes af

bistandslovens kap. 16, jf. dog nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,

klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, kan afskrivning dog

foretages på kontorbygninger eller kontorlokaler, der er beliggende i

tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der kan afskrives

efter stk. 1, når de pågældende kontorbygninger eller -lokaler tjener driften

af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger,

veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, dog ikke udgift til

erhvervelse af grund.

§ 15. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der

kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.

Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,

og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt

installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer

vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende

installationer dog afskrives under et.

Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og

private formål, afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige

benyttelse.

Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i

beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller

tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan

ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

§ 16. En bygning eller en installation anses for anskaffet i det

indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og

benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er

afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt

og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

§ 17. Afskrivning på bygninger og installationer efter §§ 14 og 15

kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må

antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk

forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi

senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig

med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller

installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige

levetid.

Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14,

stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes

efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt,

jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning

dog foretages under et.

Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af

afskrivningsberettigede bygninger kan i stedet fradrages straks i det omfang,

indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke

overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,

hvori udgiften kan fradrages. Udgifter til tilbygning behandles kun som

ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del

af den eksisterende bygning.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori

udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke

benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages

i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på bygningen, jf. § 20, eller i

det indkomstår, hvori bygningen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.

Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som

afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af

skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21.

Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller forbedring

modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke

fradrages efter reglen i stk. 2.

§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger

til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af

anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels

etageareal.

Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter §

18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af

bygningen.

Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan

henføres til den afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede

del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter forholdet mellem den

afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede

etageareal.

Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til

afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan

der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør

mindst 300 kvadratmeter.

Stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på en ejendom,

indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres til

ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes

etagearealet af denne bygningsdel ikke.

§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori

bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en installation

omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen eller

installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller installationen ikke

afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke har fundet sted.

§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger

eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15,

medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2

- 5, medmindre § 24 finder anvendelse.

Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation

som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi

opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer

m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods

afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes

højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger på det solgte aktiv.

Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation som

forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen. Tabet fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For personer medregnes genvundne afskrivninger og tab med

90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Ved salg af en bygning, hvorpå den skattepligtige før

erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i § 39, medregnes til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab tillige den del af

de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i

lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige de foretagne

afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.

§ 22. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der

foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi nedsat

med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme

gælder, når en afskrivningsberettiget installation i en ikke

afskrivningsberettiget bygning udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag

efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før

nedrivningen har ejet bygningen og i en periode af mindst samme længde, mens

den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et

afskrivningsberettiget formål. § 21, stk. 4, gælder tilsvarende for fradrag

efter 1. og 3. pkt.

Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 4. pkt., ikke er opfyldt, kan

tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af

ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Tabet opgøres som

bygningens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den

eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. § 21, stk. 4, gælder

tilsvarende for fradrag efter 1. pkt.

§ 23. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der

ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det

indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del af

anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller

installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart

forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan

fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. § 21, stk. 4, gælder

tilsvarende for fradrag efter 2. pkt. Med hensyn til udgifter, der anvendes

til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1, anvendelse.

§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har

modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller

ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2 - 8, når

1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de

skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og

2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for

genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det

indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i

stk. 1 forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres

uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til

genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller forsikringssummen.

Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større

end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige udover de i

stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det

overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede

bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb

foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og

forbedringsudgifter.

Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre

end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i

afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses

beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger

eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på

tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af

forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For

personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af

forskelsbeløbet.

Stk. 6. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1,

nr. 1, såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at

genopførelse m.v. sker på den ejendom, hvor de skaderamte aktiver fandtes.

Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 1,

såfremt skaden har ramt en af flere erhvervsejendomme, der tilhører samme

ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en

anden af disse ejendomme end den skaderamte. Dispensation efter 1. og 2.

pkt., er betinget af, at den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og

stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et

beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I

forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det

fremtidige afskrivningsgrundlag af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

Stk. 7. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2 - 6, skal reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.

Stk. 8. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden

for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. §

21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de

genvundne afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige

indkomst for sidstnævnte indkomstår.

§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som

ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt

bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til

beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med

anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige

afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker

med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for

et bestemt tidsrum, eller over en periode, hvori lejeren er sikret

uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for

bygningerne med et på forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget

med dette beløb.

Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller

nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i §

14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. dog stk.

2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det

tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom,

der anvendes til beboelse og ikke erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens

bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal

anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse.

Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende skala, der

fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling

eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb, reduceres

afskrivningsgrundlaget med beløbet.

Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af

stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der

imidlertid foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som

forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.

Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå

der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de

nævnte bygninger.

Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det

indkomstår, hvori lejemålet er ophørt, eller nedlæggelsen eller nedrivningen

er sket. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning

eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.

Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som

følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde, ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet.

Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for,

at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der

kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger

eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en

køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger

fra markedsvilkår.

§ 26. Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed

m.v. inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for

bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb

fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet

ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet

ophører som følge af, at lejeren køber grunden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved

salg af de i § 25, stk. 1 - 3, nævnte bygninger og ejendomme. Tab kan dog

ikke fratrækkes.

Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet som følge af, at den

er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages

et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb

nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til

forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den

forløbne del af afskrivningsperioden.

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter

§ 27. Udgifter afholdt til udførelse af dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige

indkomst fra og med det indkomstår, hvori dræningsanlægget er færdiggjort og

benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og den bedrift,

som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afholdes udgiften til udførelse af et dræningsanlæg af

forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive

udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor dræningsanlægget findes,

inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens

skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.

Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen inden forpagteren har

afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens skattemæssige

stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket

videreforpagtning fra en forpagter til en anden forpagter, indtræder den

anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende

afskrivningen.

Kapitel IV

Forskudsafskrivning

§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages på driftsmidler og skibe,

der udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives

efter kapitel II, samt nybygninger og anlæg, hvorpå der kan afskrives efter

kapitel III, bortset fra nybygninger omfattet af § 25 samt dræningsanlæg

omfattet af § 27.

§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når

1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af

driftsmidlerne, bygning af skibet eller opførelse af bygningerne og anlæggene

eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,

2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene og

fuldførelse af bygningerne eller anlæggene ifølge aftalen eller planerne

tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, og

3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal

fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med

samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i

1987-niveau) på 770.000 kr.

Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne flere

skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive, hvis den

enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver med

samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet efter stk. 1,

nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan den

skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne for

hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.

§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og

sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst

forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på

udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet,

i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket.

Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal

finde anvendelse.

Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved

indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i henholdsvis § 3 om

driftsmidler og skibe og § 16 om bygninger m.v. for at kunne afskrives.

§ 31. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den

samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet

efter § 29, stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det

omfang anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere

prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.

Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct.

årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt

højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.

§ 32. Når driftsmidler, skibe, bygninger eller anlæg, hvorpå der

er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5 henholdsvis §

17, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller

beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.

Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3.

Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i

forskudsafskrivningsgrundlaget, jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte

indkomstår alene forskudsafskrives på den del af

forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.

§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i

§ 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de

forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne

for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede

forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der

fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver

afskrivningsberettigede i samme indkomstår efter reglerne i henholdsvis § 5

og § 17, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.

Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på

det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede

anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i §

5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe samt reglerne i § 17 for bygninger.

§ 34. Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke,

forhøjes den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser

sig, dog senest ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte

frist, resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter §

32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det

resterende forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der

er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb

tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende

forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte

frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende ved ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 samt § 2, stk. 1, litra a og d,

selskabsskattelovens § 1 samt § 2, stk. 1, litra a og b, eller

fondsbeskatningslovens § 1. Tilsvarende gælder, hvis en person, et selskab

m.v. eller en fond efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis personen,

fonden eller selskabet m.v. fortsat er skattepligtig efter en anden af de

nævnte bestemmelser eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Følger den fortsatte skattepligt

af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, er det dog en betingelse,

at de aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet, er en fast ejendom eller

udgør en del af et fast driftssted her i landet.

§ 35. Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs, og der

resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf.

§ 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori

der er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår

som den resterende del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den

forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til

udløbet af døds- eller konkursåret.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed,

der ophører eller sælges.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang

forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.

1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i

afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog

§ 59 stk. 2, nr. 1.

§ 36. Ligningsrådet kan forlænge fristen for forhøjelse af den

skattepligtige indkomst efter § 34 med indtil 3 år, når aktiverne ikke er

blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, og rådet skønner, at den skattepligtige

ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen.

§ 37. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse

af de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, om regnskab over

forskudsafskrivningerne og om attestation af opgørelsen og regnskab med

specifikationer.

Kapitel V

Andre afskrivninger

§ 38. På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan

ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af

udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af

anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i

takt med værdiforringelsen.

§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af

lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse,

afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt

tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til,

at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en

bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko

for opsigelse, kan der ikke afskrives. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis

lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb

på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse

omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.

Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet

er ophørt.

Stk. 4. I tilfælde af nedrivning inden udgifterne er afskrevet

fuldt ud, kan restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke

for lejemål omfattet af stk. 2.

Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler

befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til ombygning af lejede

lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen, tillægges

anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med de i § 17

nævnte satser.

Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste

eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres

som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side

de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med

fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det

indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive

anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 10 pct. årligt.

Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig

fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og

kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af

retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen

fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om

overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med

indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter

anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på

aftaletidspunktet er mindre end 10 år, erstattes den i 1. pkt. nævnte sats

med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store

årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller

lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri

erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for

alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i

et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil

10 pct. årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den

samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages

de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår.

Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori

et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.

Stk. 5. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som

nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1

eller mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i

overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,

nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb

svarende til den ikke-afskrivningsberettigede del af overdragerens

anskaffelsessum.

Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og

2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.

Stk. 7. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven

gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem

ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende,

hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland.

Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter

til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den

skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2,

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt.

Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder, hvis

anskaffelsesudgift efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige

indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 42. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af

afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt

ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens

Finansieringsinstitut.

2) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab:

a) Forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer.

b) Forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og

afsætning af landbrugsprodukter.

c) Forordning nr. 867/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og

afsætning af skovbrugsprodukter.

3) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 590 af 12. december 1984 og lov nr.

89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

4) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab:

a) Forordning nr. 4028/86 om Fællesskabsforanstaltninger til forbedring og

tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne, som ændret ved forordning

nr. 3944/90. Det gælder dog ikke tilskud til endeligt ophør af visse

fiskerfartøjers aktivitet efter artikel 24.

b) Forordning nr. 4042/89 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og

afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

5) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til

strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.

6) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 154 af 11. april 1984 om

midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.v. inden for

fiskeriet, samt tilskud, der er ydet efter §§ 4 - 7 i lov nr. 222 af 22.

april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet

m.v.

7) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af

bedriftssundhedstjenester.

8) Mål 5 b-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning

nr. 2052/88 af 24. juni 1988 og forordninger, der træder i stedet for denne,

til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel udvikling samt

tilhørende nationale tilskud.

9) Mål 2-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr.

2052/88 af 24. juni 1988, og Reneval-tilskud efter rådsforordning nr. 2506/88

af 26. juli 1988 og forordninger, der træder i stedet for disse, til områder

i industriel tilbagegang samt tilhørende nationale tilskud.

10) Interreg-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning

nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i

stedet for denne, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt

tilhørende nationale tilskud.

11) Leader-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning

nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i

stedet for denne, til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel

udvikling samt tilhørende nationale tilskud.

12) Tilskud, der ydes efter lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud

til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede

aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den skattepligtige

indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud

som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2,

behandles som afskrivninger.

Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på

anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv

kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.

Kapitel VI

Almindelige bestemmelser

§ 43. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag

for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi efter regler, der

fastsættes af skatteministeren. Afskrivninger foretages på grundlag af den

således omregnede anskaffelsessum m.v.

§ 44. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11,

stk. 3, og § 29, stk. 1, nr. 3, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 45. Med salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse

og afståelse.

§ 46. Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings-

og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.

§ 47. Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller

arveforskud sidestilles i denne lov med køb, henholdsvis salg. Som

anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er

lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af

den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det

pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1. -

3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens

regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 48. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes

fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i

tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej eller

spekulation. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5a.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes

saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller

skibe med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det

solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen

afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte

indkomstår.

§ 49. Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter

denne lov, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan

Ligningsrådet tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den

erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

§ 50. En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan

efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse

afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.

§ 51. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 52. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, ophæves med

virkning fra og med indkomståret 1998.

§ 53. Samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og

forlods afskrivninger, der er foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere

indkomstår, medtages i beregningen af afskrivninger efter denne lov.

Tilsvarende medregnes disse afskrivninger ved opgørelsen af fortjeneste og

tab.

§ 54. Uanset § 43 skal der ikke ske kontantomregning af

anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1997

eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de regler, der var

gældende på anskaffelsestidspunktet, ikke skulle kontantomregnes.

§ 55. Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved

udgangen af indkomståret 1997 overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo

for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1998. Tilsvarende

gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved

udgangen af indkomståret 1997.

§ 56. På bygninger, der i indkomståret 1997 er omfattet af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., § 18, stk. 1, litra a, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, og hvor

summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1998 overskrider

eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1998 kun foretages med

indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte

afskrivningsprocenter i indkomtsåret 1999 overskrider eller er over 60, kan

afskrivning for indkomståret 1999 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct.

af afskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., § 18, stk. 1, litra b, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, hvor summen

af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1998 eller 1999 overskrider

eller er over 40.

§ 57. Bestemmelserne i § 25, stk. 1 - 3, afskærer ikke adgangen

til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1997

eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast ejendom, der anvendes

til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå

efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1 - 3, i lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996 med senere ændring, samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der

hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på

ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse eller ikke

erhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1 - 3, kan et eventuelt tab ved salget

uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst

for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem det uafskrevne beløb

og salgssummen.

§ 58. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive

på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1997 eller tidligere, og hvorpå der

har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring.

§ 59. Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i

landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere

afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med

senere ændring, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v.,

hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 21 A,

jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring,

medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres

efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget.

§ 60. Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994

erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i

lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2 - 8 anvendelse.

Stk. 2. Samtlige de til virksomheden hørende driftsmidler, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet,

efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det

indkomstår, hvori virksomhed i erhvervszonen påbegyndes, og for senere

indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3 - 5. Afskrivning

på særskilt saldo giver adgang til anvendelse af forhøjet afskrivningssats

efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt saldo, at

virksomheden har været i uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende

indkomstår.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien

vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes

eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler

og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,

hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er

opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal

alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende

gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1.

pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen

nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.

eller

4) kul- og stålindustrien.

Stk. 6. Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre

indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Stk. 7. Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt

saldo som på ordinær saldo, jf. § 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb

efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden

saldo.

Stk. 8. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved

slutningen af indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf.

§ 5 ved begyndelsen af indkomståret 2000.

§ 61. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i

§ 60, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig

benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte

driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges

samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.

Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og

betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i § 60 er opfyldt,

nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære

driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges

samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 62. For bygninger og installationer som nævnt i § 14 og § 15,

der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at

erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed

etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i

§ 17 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori

erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for senere

indkomstår, dog senest for indkomståret 1999. Summen af de anvendte

afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en installation kan ikke

overstige 100.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger

og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien,

såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de

pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår

tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger

og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien for

landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om

forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om

forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter

ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90,

skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over de

EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre,

afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1

finder herefter ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor

betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter

ikke er opfyldt.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger

og installationer m.v. i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.

eller

4) kul- og stålindustrien.

§ 63. I øvrigt finder reglerne i kapitel II og III tilsvarende

anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i §§ 60 - 62.

§ 64. Benytter et selskab eller en forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henlæggelser til

investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr.

1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede

ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til

anskaffelsen efter § 6, stk. 3.

§ 65. For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til

erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af reglerne i

afsnit V A i lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder

bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i

kapitel II - IV.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der

er anskaffet før den 12. maj 1989, fra afskrivningsberettiget benyttelse

efter kapitel II eller fra udelukkende privat benyttelse til benyttelse, der

er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse,

sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der

er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse, til

afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel II eller til udelukkende

privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af

driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 4. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på

overførselstidspunktet.

§ 66. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås en generel revision af afskrivningsloven. Den gældende

afskrivningslov er gennemført i 1957. Loven er siden ændret mange gange, men

selvom nogle af disse ændringer er væsentlige, har afskrivningsloven dog

grundlæggende den samme opbygning som i 1957. Siden 1957 har der løbende

været behov for at ændre afskrivningsreglerne på forskellige områder.

Endvidere har ændringer i andre skattelove gennem årene betinget en lang

række ændringer af afskrivningsloven. Alle disse mange ad hoc ændringer

gennem årene har på flere punkter gjort reglerne usammenhængende og mere

komplicerede og dermed ført til, at loven er blevet uoverskuelig.

En række særligt sagkyndige, herunder også skattechefer, skatterevisorer

samt advokater og revisorer har deltaget i en arbejdsgruppe under

Skatteministeriet med henblik på at give råd og vejledning til brug for

Skatteministeriets lovrevision.

Arbejdsgruppen har efter sit kommissorium haft til opgave at overveje en

generel teknisk revision af afskrivningsloven. Arbejdsgruppen har i den

forbindelse skullet overveje hensigtsmæssigheden af reglerne i den gældende

afskrivningslov og herunder undersøge fordele og ulemper ved i en ny

afskrivningslov at optage de afskrivningsregler, som i dag findes i

statsskatteloven og i ligningsloven. Gruppen har tillige skullet overveje, om

gældende bestemmelser kan anses for forældede og derfor enten kan udgå eller

erstattes af ændrede regler. Arbejdsgruppens forslag har samlet set måttet

holdes inden for en ramme angivet af, at det i det store og hele skulle være

provenumæssigt neutralt.

Arbejdsgruppen har alene forestået det tekniske arbejde med

lovrevisionen. Efter arbejdsgruppens arbejde er afsluttet, har lovforslaget

været på høring i en lang række organisationer m.v., hvis høringssvar også er

indgået ved den endelige udformning af lovforslaget.

For det første indeholder lovforslaget en forenkling m.v. af

afskrivningsreglerne. En række særregler i afskrivningsloven for bestemte

aktiver ophæves, således at reglerne for skattemæssige afskrivninger bliver

mere enkle. Ophævelsen af en lang række overgangsregler bidrager yderligere

til et mere enkelt regelsæt. Hertil kommer, at sproglige moderniseringer

ligeledes bidrager til at gøre reglerne mere forståelige. Desuden overflyttes

en række regler for afskrivninger, der findes andre steder i

skattelovgivningen, til afskrivningsloven, således at afskrivningsreglerne

samles i en lov. Endelig ændres afskrivningslovens opbygning således, at

afskrivningsreglerne bliver mere overskuelige.

Forenklingen m.v. af afskrivningsreglerne er til fordel for såvel de

skattepligtige som skattemyndighederne.

For det andet har lovforslaget til formål at fjerne en række

uhensigtsmæssigheder i de gældende afskrivningsregler. Der sigtes hermed til,

at der i dag forekommer tilfælde, hvor der gives fradrag for den samme udgift

2 gange efter forskellige bestemmelser i skattelovgivningen. Der sigtes

endvidere til, at der i dag ikke altid er symmetrisk behandling af

fortjeneste og tab på aktiver ved afhændelse. Der sigtes endelig til, at der

findes enkelte restriktive afskrivningsregler, der har vist sig at være for

bredt udformede, hvorved de utilsigtet rammer almindelige

erhvervsvirksomheders afskrivninger. Yderligere er der visse aktiver, hvorpå

der efter gældende regler ikke kan afskrives, hvilket i dag ikke findes

hensigtsmæssigt.

2. Forslaget til ny afskrivningslov i hovedtræk

Forslaget indebærer en række ændringer i forhold til den gældende

afskrivningslov.

Med henblik på at give et samlet overblik over lovforslagets systematik og

de gennemførte ændringer gennemgås lovforslaget og dets enkelte kapitler i

korthed nedenfor:

Kapitel I indeholder som § 1 en kort indledningsbestemmelse, der

angiver lovens anvendelsesområde.

Efter bestemmelsen kan skattemæssig afskrivning efter reglerne i denne lov

foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes

erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre nærmere bestemte

udgifter. Formuleringen af bestemmelsen tager herved højde for, at

afskrivningslovens område efter forslaget udvides væsentligt, således at der

i loven bliver hjemmel til afskrivning på udgifter til en række aktiver m.v.,

der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for afskrivningsloven,

f.eks. immaterielle aktiver.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en grundlæggende

betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig afskrivning, nemlig

kravet om erhvervsmæssig benyttelse.

Kapitel II indeholder regler om afskrivning på driftsmidler og

skibe. Kapitlet indeholder som indledning - i §§ 2 - 4 - visse fælles regler

med en række generelle betingelser for at påbegynde og foretage afskrivning

på driftsmidler og skibe. De øvrige bestemmelser i kapitel II er opdelt ved

to underoverskrifter om henholdsvis udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe (§§ 4 - 10) og delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe (§§ 11 - 13). Denne struktur har til formål at gøre

reglerne mere overskuelige.

Kapitlet indeholder - med en række ændringer - regler, der svarer til den

gældende lovs afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler,

de dele af samme lovs afsnit III om skibe til erhvervsmæssig brug, der alene

omhandler ordinær afskrivning på skibe, samt den gældende lovs afsnit II om

driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål.

Kapitel III indeholder reglerne om afskrivning på bygninger,

installationer, hjemfaldspligtige ejendomme m.v. og dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter. Området svarer til den gældende lovs afsnit IV og afsnit

IV B.

Den gældende lov indeholder en udtømmende fortegnelse - positivliste -

over alle de typer bygninger, der efter deres anvendelse er

afskrivningsberettigede. I lovforslaget foretages derimod en negativ

afgrænsning af de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Der er dog ikke

tilsigtet nogen væsentlig udvidelse af kredsen af bygninger, hvorpå der kan

afskrives. Samtidig ophæves med forslaget den gældende sondring mellem

»litra a- og litra b-bygninger«. Alle bygninger afskrives efter

forslaget med samme afskrivningssats. Endvidere sidestiller forslaget

installationer, der udelukkende tjener erhvervsmæssigt benyttede bygninger,

hvorpå der efter forslaget kan afskrives, med de nævnte bygninger. Det

betyder, at de nævnte installationer behandles som en bestanddel af de nævnte

bygninger og afskrives som disse.

Efter den gældende afskrivningslov kan bygninger, der er omfattet af denne

lovs § 18, stk. 1, litra a, - driftsbygninger inden for industri og landbrug

m.v. - afskrives med indtil 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet,

hvorefter de kan afskrives med indtil 2 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, kan

efter de gældende regler afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil 40 pct.

er afskrevet, hvorefter de kan afskrives med 1 pct. årligt af

anskaffelsessummen. Dette gælder bl.a. for biografer, teatre, hoteller,

restauranter, skoler m.v.

Installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan efter den gældende

afskrivningslov afskrives med indtil 8 pct. årligt, indtil 80 pct. er

afskrevet, hvorefter de kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af

anskaffelsessummen.

Installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger afskrives efter

den gældende afskrivningslov med 4 pct. af anskaffelsessummen årligt.

Efter forslaget kan alle afskrivningsberettigede bygninger og

installationer afskrives med indtil 5 pct. årligt, således at hele

anskaffelsessummen kan være afskrevet i løbet af 20 år.

Efter den gældende lov er afskrivning på særlige installationer i ikke

afskrivningsberettigede bygninger bundne afskrivninger, hvilket indebærer, at

afskrivningerne ikke kan udstrækkes over en længere periode end den, der

svarer til, at installationen bliver afskrevet ved årlig anvendelse af den

maksimale sats.

Ved forslaget gøres afskrivning på særlige installationer i ikke

afskrivningsberettigede bygninger nu ubundne, således at den skattepligtige

efter forslaget selv vælger afskrivningsperioden.

Ved kapitel III foreslås endvidere nogle justeringer af reglerne om det

såkaldte »straksfradrag« for årlige udgifter til ombygning eller

forbedring inden for 5 pct. af et beregningsgrundlag samt justeringer af

reglerne om afskrivning på bygninger, hvoraf kun en del anvendes til formål,

der berettiger til afskrivning - de såkaldt »blandet benyttede«

bygninger.

Ved kapitel III foreslås endvidere reglerne om beskatning af genvundne

afskrivninger på bygninger og installationer ændret, således at der - i

overensstemmelse med personskatteudvalgets anbefaling - gives fradrag for tab

ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, når tabet er

udtryk for en uafskreven anskaffelsessum. Samtidig udvides disse regler efter

forslaget til også at omfatte genvundne afskrivninger og tab på

afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger.

Ved kapitel III foreslås også reglerne om de skattemæssige følger af en

skade, der indtræder på en afskrivningsberettiget bygning eller installation,

ændret og forenklet.

Efter de gældende regler kan afskrivning, såfremt der på en bygning eller

installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,

fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del

af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller

installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart

forinden. Det foreslås, at den værdiforringelse, der er sket som følge af en

skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Denne foreslåede

regel skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor der er modtaget en forsikrings-

eller erstatningssum og valgt udskydelse af beskatningen af de genvundne

afskrivninger.

Med forslaget og det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af

forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af

afskrivningsloven) gøres reglerne om beskatning af avance indvundet i

anledning af modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum parallelle i

afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Efter de gældende regler

har den skattepligtige en række muligheder for under visse vilkår at vælge

udskydelse af avancebeskatningen i forbindelse med genopførelse m.v. af de

skaderamte bygninger. Med forslaget er udgangspunktet derimod automatisk

succession i forbindelse med genopførelse af de skaderamte bygninger ved

modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum. Successionen indebærer,

at afskrivninger og afskrivningsgrundlag uanset den skete skade videreføres

og ikke påvirkes af de til genopførelsen anvendte beløb. Successionen gælder

tillige efter ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis vilkårene for genopførelse

eller genanskaffelse ikke opfyldes, skal der i stedet ske avancebeskatning af

de modtagne beløb. Den foreslåede parallelitet mellem

avancebeskatningsreglerne i afskrivningsloven og ejendomsavanceloven

indebærer en forenkling af systemet. Samtidig er denne parallelitet begrundet

i den foreslåede adgang til fradrag for tab ved salg af

afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

Efter en bestemmelse i den gældende afskrivningslov - § 29 C, stk. 1, -

kan den skattepligtige ved afskrivning af en bygning, der er opført på lejet

grund, samt fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller

anden forpligtelse af lignende art, fravige de almindelige regler om

bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen foretages i

så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6 a.

Denne valgfrihed bortfalder efter forslaget, idet skattepligtige, der kan

afskrive på bygninger efter lovforslagets almindelige regler, skal benytte

disse regler. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige

regler, kan efter forslaget i stedet benytte de foreslåede særlige regler,

der lovfæster den hidtidige praksis med hjemmel i statsskattelovens § 6 a.

Dog foreslås det, at adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der

benyttes til beboelse og ikke erhvervsmæssige formål, bortfalder, når

hjemfaldspligt er påtaget eller lejemålet indgået i indkomståret 1998 eller

senere. Der foreslås desuden nogle mindre justeringer.

Reglerne om den skattemæssige behandling af dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter foreslås væsentligt ændret.

Efter de gældende regler kan afskrivning på dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter foretages med indtil 10 pct. årligt fra og med

anskaffelsesåret. Fortjenesten ved salg af dræningsanlæg beskattes efter de

gældende regler.

Det foreslås i stedet, at udgift afholdt til udførelse af dræningsanlæg

afskrives med indtil 20 pct. årligt. Til »udførelse« henregnes dels

nyopførelse af dræningsanlæg, dels renovering og forbedring af et bestående

dræningsanlæg. Afskrivningen påbegyndes efter forslaget i det indkomstår,

hvor dræningsanlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt.

Det foreslås samtidig, at erhververen af en ejendom, hvorpå der findes et

dræningsanlæg, der ikke er afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens

skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne. Dette indebærer, at

erhververen kan fortsætte afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu

ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen skal herved anvende den af

sælgeren afholdte udgift som afskrivningsgrundlag.

Som en følge af, at erhververen efter forslaget således succederer i

overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne, foreslås

det, at genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg ikke længere

beskattes.

Forslagets kapitel IV indeholder bestemmelser om

forskudsafskrivning på driftsmidler, bygninger m.v. og på skibe. Kapitlet

indeholder således bestemmelser, der stammer fra den gældende lovs afsnit IV

A om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger

og bestemmelser fra den gældende lovs §§ 14 - 17 om forskudsafskrivning på

skibe.

Det foreslås som led i forenklingsbestræbelserne, at bestemmelserne om

forskudsafskrivning harmoniseres, således at der vil gælde samme regler, hvad

enten det er driftsmidler, bygninger m.v. eller skibe, der skal

forskudsafskrives. Efter de gældende regler, er der særlige regler for

forskudsafskrivning på skibe. Harmoniseringen foreslås generelt foretaget

således, at hovedprincipperne i den gældende lovs afsnit IV A om

forskudsafskrivning på driftsmidler og bygninger m.v. videreføres og foreslås

at gælde tilsvarende for skibe. Der er derfor med forslaget ikke videreført

et særligt kapitel om forskudsafskrivning på skibe.

Selve forskudsafskrivningsmetoden samt genbeskatningsmetoden i tilfælde,

hvor der er forskudsafskrevet for meget, forenkles væsentligt med forslaget.

Der foreslås samtidig visse øvrige materielle ændringer samt sproglige

forenklinger af reglerne.

Den foreslåede væsentlige forenkling af selve forskudsafskrivningsmetoden

og genbeskatningsmetoden har sin baggrund i følgende:

Forskudsafskrivningerne kan efter såvel de gældende regler, for så vidt

angår visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, som forslaget kun

foretages på den del af en samlet beregnet eller aftalt anskaffelsessum, som

overstiger et grundbeløb.

Såfremt den faktiske anskaffelsessum samlet bliver mindre end den samlede

beregnede eller aftalte anskaffelsessum, skal der foretages reguleringer,

således at der kun indrømmes faktiske forskudsafskrivninger på den del af

anskaffelsessummen, der overstiger grundbeløbet.

Når man derefter foretager faktiske reguleringer af

forskudsafskrivningerne m.v., anvendes efter de gældende regler en række

forholdsmæssige fordelinger. Disse forholdsmæssige fordelinger skaber

problemer i det gældende forskudsafskrivningssystem og er årsagen til de

særdeles komplicerede efterbeskatningsregler i den gældende afskrivningslov.

Forslaget forenkler forskudsafskrivningsmetoden og

efterbeskatningsreglerne væsentligt.

Det foreslåede system indebærer administrative fordele, hvis

forskudsafskrivningen senere skal tilbagereguleres. Reguleringen af

afskrivningsgrundlaget på anskaffede aktiver foretages nemlig først, når der

i alt er anskaffet aktiver for mere end grundbeløbet og kun i den

udstrækning, grundbeløbet overskrides.

Systemet indebærer, at der altid anvendes samme

forskudsafskrivningsprocent på alle aktivgrupper.

Det foreslåede system indebærer samtidig en slags saldosystem. Dermed kan

eksempelvis en overskydende anskaffelsessum i forhold til den beregnede eller

aftalte anskaffelsessum på et aktiv altid umiddelbart modregnes i en for lav

anskaffelsessum på et andet aktiv.

Den faktiske virkning af det foreslåede system skønnes ikke at afvige

væsentligt fra de hidtil gældende regler.

Forslagets kapitel V om »andre afskrivninger« samler en

række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler

udenfor afskrivningsloven.

Det drejer sig om følgende:

- Afskrivning af den værdiforringelse, der sker på en ejendom som følge af

udnyttelse af forekomster af grus, ler, kalk m.v. (substansforbrug). Den

gældende praksis herom har hjemmel i statsskatteloven.

- Afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af

lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i statsskattelovens § 6 a.

- Afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver. Reglerne herom er

i dag indeholdt i ligningslovens § 16 E og § 16 F.

- Straksafskrivning på udgifter til erhvervelse af knowhow eller

patentrettigheder. Reglerne herom er i dag indeholdt i ligningslovens § 8 L.

- Straksafskrivning på formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse

nærmere opregnede tilskud. Reglerne herom er i dag indeholdt i ligningslovens

§ 27 B.

Forslagets kapitel VI samler en række almindelige bestemmelser,

der skal gælde generelt for alle aktiver omfattet af loven.

Det drejer sig om følgende:

- Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag omfattet af

lovforslaget omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af

skatteministeren. Afskrivninger foretages på grundlag af den således

omregnede anskaffelsessum m.v. Reglerne herom er i dag indeholdt forskellige

steder i afskrivningsloven og ligningsloven.

- Grundbeløbene i en række af bestemmelserne i lovforslaget reguleres

efter personskattelovens § 20. De fleste af de tilsvarende (grund)beløb i den

gældende afskrivningslov reguleres på samme måde.

- Med salg sidestilles i lovforslaget andre former for afhændelse og

afståelse. Regler herom indeholdes i den gældende afskrivningslov, men det er

en nyskabelse, at dette princip samles i en bestemmelse i lovforslaget.

- Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og

erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.

- Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud

sidestilles i lovforslaget med køb, henholdsvis salg.

- Ved salg af aktiver omfattet af lovforslaget medregnes fortjeneste eller

tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor

aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej eller spekulation.

Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5a.

- Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter reglerne i

lovforslaget, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan

Ligningsrådet tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den

erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

- En skattepligtig, der har afskrevet efter reglerne i lovforslaget, kan

efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse

afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.

Hvor andet ikke er særskilt anført, findes tilsvarende regler i den

gældende afskrivningslov.

Forslagets kapitel VII fastsætter, at lovforslaget som

udgangspunkt skal have virkning fra og med indkomståret 1998. De nye

afskrivningsregler skal efter forslaget fra og med indkomståret 1998 dermed

finde anvendelse for såvel aktiver, der anskaffes i 1998 eller senere

indkomstår, som for aktiver, der er anskaffet før 1998. For aktiver anskaffet

før indkomståret 1998 vil de nye regler således finde anvendelse, selvom

aktivet ved udgangen af indkomståret 1997 endnu ikke er færdigafskrevet. Det

gælder også for aktiver på hvilke der foretages forskudsafskrivninger.

Aktiver, der efter de hidtil gældende regler ville kunne forskudsafskrives i

1998, kan således kun forskudsafskrives i 1998, såfremt betingelserne herfor

efter de foreslåede regler er opfyldt.

Der foreslås dog en kort - 2 årig - indfasning. Indfasningen omfatter

litra a-bygninger afskrevet med mere end 60 pct. og litra b-bygninger

afskrevet med mere end 40 pct. I den 2-årige indfasningsperiode afskrives

disse bygninger med max. 4 pct. årligt og med max. 5 pct. herefter.

Ikrafttrædelsesreglerne indebærer, at i de tilfælde, hvor de gældende

regler ville stille den skattepligtige ringere end de foreslåede regler,

bliver den skattepligtige efter lovforslaget stillet bedre. Og omvendt vil

den skattepligtiges stilling ved lovforslaget blive påvirket, såfremt

opretholdelsen af de gældende regler ville føre til en bedre skattemæssig

behandling af den skattepligtige.

Når reglerne som udgangspunkt får virkning fra og med indkomståret 1998

for allerede anskaffede aktiver opnås den fordel, at dele af den hidtil

gældende lovgivning ikke skal finde anvendelse i en eventuel længere periode

fremover. Overgangsperioden ville kunne strække sig over adskillige år. Ved

at lade reglerne få virkning straks fra og med indkomståret 1998 tilgodeses

væsentlige forenklingsmæssige hensyn, der er til fordel for såvel de

skattepligtige i anvendelsen af reglerne som skattemyndighederne i

administrationen af reglerne.

Som en konsekvens af, at de nye regler foreslås at få virkning fra og med

1998, skal en række af de nuværende overgangsregler, der knytter sig til

tidligere ændringer af afskrivningsloven, udgå. De nuværende overgangsregler,

hvoraf nogle vedrører anskaffelse af aktiver, der er foretaget for op imod 30

år siden, kan allerede i dag give anledning til administrative vanskeligheder

for den skattepligtige og skattemyndighederne. Ophævelsen af disse

overgangsregler bidrager således til en væsentlig forenkling af regelsættet

for afskrivninger til fordel for såvel de skattepligtige som

skattemyndighederne.

Desuden indeholder kapitlet en række midlertidige bestemmelser:

- Regler om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner. Reglerne i

lovforslaget om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner er en

videreførsel af tilsvarende regler i den gældende afskrivningslov.

- En regel om selskaber, der benytter investeringsfondshenlæggelser til

forlods afskrivning på driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke

at overstige 3 år, på driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i

1987-niveau) på 6.700 kr. (1997: 8.700 kr.) eller derunder og på

edb-software, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede

ved erhvervelsen er udlejet. Bestemmelsen er placeret i dette kapitel på

grund af aftrapningen af investeringsfondsordningen.

3. Provenumæssige konsekvenser

Det er overordentlig vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at

vurdere de provenumæssige konsekvenser af såvel de enkelte elementer i

lovforslaget som den samlede balance i forslaget. Det hænger sammen med, at

de oplysninger, der foreligger i de centrale skatteregistre, ikke er af en

sådan beskaffenhed, at de kan danne grundlag for provenuberegning af

forslagets virkning. Der er ikke centralt registreret oplysninger, der giver

en samlet belysning af virksomhedernes årlige skattemæssige afskrivninger,

afskrivningssaldi, anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunktet for de enkelte

bygninger m.v. Der findes heller ikke tilgængelig statistik, der kan danne

udgangspunkt for et underbygget skøn over, hvor langt de forskellige dele af

den nuværende afskrivningsberettigede bestand af bygninger og installationer

er i afskrivningsforløbet.

En oversigt over forslagets elementer med provenuvirkning er vist i bilag

1.

Lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer og lovfæstelser af

gældende praksis m.v. Disse elementer skønnes kun at have yderst beskeden og

som hovedregel ingen provenuvirkning. Andre dele af forslaget vurderes at

have begrænset provenumæssig virkning, og den samlede vurdering af disse

elementer er, at de set under et skønnes at være nogenlunde provenumæssig

neutrale.

Ændringer med større provenumæssig rækkevidde er omtalt i det følgende.

For det første vil den foreslåede stramning af reglerne vedrørende 5 pct.

straksfradraget for bygninger medføre, at udgifter afholdt til opførelse af

egentlige nybygninger, der tidligere kunne straksfradrages, nu henvises til

det ordinære afskrivningsforløb. Hermed udskydes fradragstidspunktet for

sådanne udgifter væsentligt, ligesom disse udgifter ved evt. senere

afhændelse, vil blive inddraget i genbeskatningsgrundlaget. Endvidere skal

årets vedligeholdelsesudgifter fremover indgå i fradraget. Selv om der med

forslaget også indføres udgiftsperiodisering, hvilket er en lempelse,

vurderes den samlede virkning af de foreslåede ændringer vedrørende

straksfradrag at indebære en stramning. Merprovenuet herved vil gradvis

aftage i takt med, at de ordinære afskrivninger øges.

Merprovenuets størrelse de første år vil dog blive mindre, i det omfang

virksomhederne vælger at anvende investeringsfondshenlæggelser, der

alternativt ville være anvendt til driftsmidler, som substitut for 5 pct.

straksfradrag. Herved vil straksfradraget i et vist omfang blive erstattet af

30 pct.s saldoafskrivninger på driftsmidler i stedet for af det betydelig

langsommere afskrivningsforløb på bygninger.

For det andet medfører det foreslåede fælles afskrivningsforløb for

bygninger og installationer med en afskrivningssats på 5 pct. uden knæk

omplaceringer af fradragstidspunktet for betydelige beløb. For de nuværende

litra b-bygninger (hoteller, restauranter, biografer m.v.) og installationer

i ikke afskrivningsberettigede bygninger er der tale om en væsentlig

afkortning af afskrivningsforløbet uden stramninger i noget år. For litra

a-bygninger (driftsbygninger indenfor landbrug, industri, håndværk,

butikshandel m.v.) og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er

der tale om et afkortet afskrivningsforløb med en vis reduktion af

afskrivningerne i de første 10 år, men til gengæld en betydelig lempelse i de

følgende år.

Efter gældende regler afskrives litra a-bygninger med op til 6 pct.

årligt, indtil 60 pct. er afskrevet og herefter med op til 2 pct. årligt.

Bygninger, der skønnes at være udsat for et mindre slid (litra b-bygninger),

afskrives med op til 4 pct. årligt, indtil 40 pct. er afskrevet og herefter

med 1 pct. årligt. Installationer i afskrivningsberettigede bygninger

afskrives med op til 8 pct. årligt, indtil 80 pct. er afskrevet og herefter

med op til 4 pct. årligt. Endvidere afskrives installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger med en bunden 4 pct. sats.

Reglerne for blandet benyttede installationer ændres efter forslaget, så

der kun kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Efter

gældende regler er der fuld afskrivning uanset den private anvendelse. Efter

forslaget tillades adgang til at afskrive på campinghytter.

Den foreslåede overgangsordning omfatter litra a-bygninger afskrevet med

mere end 60 pct. og litra b-bygninger afskrevet med mere end 40 pct. I

overgangsperioden på de to år afskrives disse bygninger med max. 4 pct.

årligt. Efter overgangsordningens udløb løftes disse bygninger op på

fællessatsen på 5 pct.

Det meget mangelfulde datagrundlag bevirker, at skønnene over forslagets

provenuvirkning bliver overordentlig usikre, og det lange tidsperspektiv for

afskrivningsforløbene forstærker usikkerheden.

Af de benyttede forudsætninger kan nævnes:

- Den samlede afskrivningsberettigede anskaffelsessum primo 1998 for

bygninger inkl. installationer antages at udgøre ca. 260 mia. kr., heraf ca.

240 mia. kr. for litra a-bygninger, ca. 15 mia. kr. for litra b-bygninger og

ca. 5 mia. kr. for installationer i ikke afskrivningsberettigede bygninger.

- 2/3 af litra a-bygningerne afskrives med 6 pct. og 1/3 med 2 pct.

- 60 pct. af litra b-bygningerne afskrives med 4 pct. og 40 pct. med 1

pct.

- De samlede afskrivningsberettigede installationer udgør knap 25 mia.

kr., heraf knap 20 mia. kr. i litra a-bygninger.

- Det årlige investeringsniveau for afskrivningsberettigede bygninger

(inkl. installationer) ligger på ca. 15 mia. kr, der er antaget fordelt med

90% på bygninger og 10% på installationer.

- Det antages, at 15% af de årlige investeringer fragår som straksfradrag

under 5%-reglen

- Den gennemsnitlige årlige omsætningshastighed for bygningsbestanden er

ca. 3 pct.

- Levetiden for litra a-bygninger er 50 år, for litra b-bygninger 70 år og

for installationer 25 år.

Med disse forudsætninger er der i tabel 1 nedenfor vist skøn over

lovforslagets provenumæssige virkninger, inkl. overgangsordningen, i årene

1998-2002, hvor der er forudsat fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne.

Den ændrede tidsprofil ændrer næppe på langt sigt udnyttelsesgraden af

afskrivningerne.

På kort sigt vil underskud i virksomheder dog kunne reducere provenutabet

ved lettelser, mens stramninger kan blive modregnet i underskud, hvilket vil

udskyde provenugevinsten. Da ændringerne som hovedregel indebærer såvel

lettelser som stramninger for den enkelte virksomhed, skønnes nettoresultatet

at være beskedne ændringer, således at de nævnte effekter også må forventes

at være små og provenuforskydningerne derfor beskedne, da de har modsat

fortegn. Størst afvigelse fra den beregnede provenueffekt ved fuld udnyttelse

findes nok for litra b - bygninger, da der her er tale om nettolettelser til

brancher, hvor den betydelige lettelse næppe umiddelbart vil give sig fuldt

udslag i reduceret skattebetaling f.eks. pga. underskud i skattepligtig

indkomst.

Samlet er der formentlig tale om marginalt større provenugevinster de

første år og modsvaren de større provenutab de senere år end det fremgår af

nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Anslået provenuvirkning af lovforslaget i forhold til

gældende regler.*

1998-2002.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstår 1998 1999 2000 2001 2002

-----------

Overgangs-

ordning

---------------------------------------------------------------------

Mill. Mill. Mill. Mill. Mill.

kr. kr. kr. kr. kr.

5 pct. straksfradrag ................ 150 140 130 120 110

Litra a-bygninger på 6 pct. sats .... 530 530 530 530 530

Litra a-bygninger på 2 pct. sats .... -595 -570 -825 -775 -705

Litra b-bygninger ................... -100 -100 -125 -125 -120

Installationer i afskr. berettigede

bygninger ........................... 135 135 140 140 140

Installationer i ikke-afskr.

berettigede bygninger ............... -20 -20 -20 -20 -20

Blandede installationer ............. 25 25 25 25 25

Dræningsanlæg ....................... -45 -35 -25 -15 -5

Campinghytter ....................... -5 -5 -5 -5 -5

---------------------------------------------------------------------

I alt ............................... 75 100 -175 -125 -50

Heraf landbruget .................... 10 25 -15 0 20

---------------------------------------------------------------------

Prov.virk. for staten ............... 45 60 -105 -75 -30

Prov.virk. for kommuner ............. 30 40 -70 -50 -20

---------------------------------------------------------------------

- = provenutab.

* Fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne. Set under et frem til 2002

skønnes lovforslaget at udløse et gennemsnitligt årligt provenutab på ca. 35

mill. kr. fordelt med et merprovenu på 75 - 100 mill. kr. de to første år og

et provenutab på 175 mill. kr. i 2000 aftagende til 50 mill. kr. i 2002 i

takt med, at flere ejendomme, hvor afskrivningssatsen efter forslaget

forhøjes til 5 pct., bliver færdigafskrevet, og at flere årgange bliver

omfattet af de lavere begyndelsesafskrivninger.

Stramningen af 5 pct.-straksfradraget giver et merprovenu i hele perioden.

For litra a-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger,

der befinder sig i de første 10 år af afskrivningsforløbet, vil der fremkomme

et merprovenu som følge af de reducerede afskrivningssatser ved overgangen

til det fælles afskrivningsforløb. For litra a-bygninger, der befinder sig

senere i afskrivningsforløbet, vil der fremkomme et provenutab, der med

baggrund i overgangsordningen vil ligge på et niveau på 575-600 mill. kr. i

1998 og 1999 og derpå forøges med 250 mill. kr. i 2000, hvorefter det

aftager.

De foreslåede lempelser for litra b-bygninger vil gennem hele forløbet

medføre forøgede afskrivningsmuligheder, der ved fuld udnyttelse svarer til

et provenutab i et niveau på 100-125 mill. kr.

Med baggrund i oplysninger fra en undersøgelse af afskrivninger mv. i 1995

fra tre lokale landboforeninger skønnes virkningen for landbrugserhvervet med

mindre usikkerhed end på de øvrige skøn at være et (netto)merprovenu på

gennemsnitligt ca. 10 mill. kr. om året de første 5 år. De ændrede regler for

blandede installationer (halmfyr) og straksfradraget belaster erhvervet med

omkring 60-70 mill. kr. årligt, medens de foreslåede regler for

bygningsafskrivninger og dræningsanlæg letter erhvervet med omkring 50-60

mill. kr. årligt.

Den enkelte virksomhed med en bygningsbestand på forskellige trin i

afskrivningsforløbet vil kunne opleve lettelse på visse dele af bestanden og

stramninger på andre dele.

I skønnene er der ikke taget hensyn til de modgående provenuvirkninger -

alt andet lige - skønnes at fremkomme fra genvundne afskrivninger ved salg. I

de første år skønnes denne virkning dog at være begrænset. Det bemærkes, at

skønnene er ret følsomme overfor, hvor stor en andel installationer udgør af

de afskrivningsberettigede bygninger.

Finansårsvirkningen af lovforslaget i 1998 skønnes med stor usikkerhed til

et merprovenu på omkring 50 mill. kr.

Eksempler på forslagets virkning for nutidsværdien af afskrivningerne

Bygninger

I det følgende er vist nogle eksempler på, hvorledes de foreslåede

afskrivningsregler virker for en industriejendom (litra a-bygning) og et

hotel (litra b-bygning) sammenlignet med de gældende afskrivningsregler, når

forslagets regler får virkning på forskellige tidspunkter i den enkelte

bygnings afskrivningsforløb. Virkningen er beregnet som nutidsværdien af de

afskrivninger, der resterer efter hhv. 0, 5, 10, 15 og 25 års ejertid, og det

er forudsat, at afskrivningsgrundlaget såvel efter gældende regler som

lovforslaget er 10 mill. kr. i de respektive år. Endvidere er det forudsat,

at afskrivningsmulighederne udnyttes fuldt ud både efter gældende regler og

efter forslaget og at overgangsperioden er udløbet.

Efter gældende regler er der benyttet afskrivningssatser på 6 pct. de

første 10 år for industriejendommen og derefter 2 pct. For litra b-ejendommen

er regnet med 4 pct./1 pct. Efter lovforslaget er afskrivningssatsen 5 pct.

for begge ejendomme uanset ejertid.

Eksemplerne viser, at for litra a-bygninger er nutidsværdien af

lovforslagets afskrivninger på anskaffelsestidspunktet, dvs. set over hele

afskrivningsperioden, stort set neutrale i forhold til gældende regler. Den

økonomiske værdi af afskrivningerne er således uændret, men forenklingen

indebærer en ændret tidsprofil af afskrivningsforløbet.

Tabel 2. Eksempler på virkning af lovforslagets regler for

afskrivninger på bygninger.*

Afskrivningsgrundlag 10 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

Nutidsværdi af Industribygning (litra a) Hotel (litra b)

resterende Gld. regler Lovforslag Gld. regler Lovforslag

afskrivninger1) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)

---------------------------------------------------------------------

Ejertid

0 år 5.447 5.466 3.644 5.466

5 år 4.075 4.480 2.735 4.851

10 år 2.186 3.032 1.482 4.057

15 år 1.869 2.413 1.470 3.825

25 år 829 909 1.430 3.314

---------------------------------------------------------------------

Nutidsværdi af

resterende - Pct. af afskrivningsgrundlag -

afskrivninger1) Pct. Pct. Pct. Pct.

---------------------------------------------------------------------

Ejertid

0 år 54,4 54,7 36,4 54,7

5 år 40,8 44,8 27,3 48,5

10 år 21,9 30,3 14,8 40,6

15 år 18,7 24,1 14,7 38,3

25 år 8,3 9,1 14,3 33,1

---------------------------------------------------------------------

1) Diskonteringsfaktor = 6,6 pct. efter skat.

* Efter udløb af overgangsordning. For en litra a-ejendom, der har været

ejet i 5 år ved de nye reglers indførelse, indebærer forslaget, at

nutidsværdien af de resterende afskrivninger stiger med ca. 10 pct. Det

skyldes den højere afskrivningssats efter år 10.

Ved overgang til de nye regler efter 10 års ejertid af ejendommen stiger

afskrivningernes nutidsværdi med ca. 40 pct., da den maksimale fordel af de

nye regler opnås på dette tidspunkt. Den resterende afskrivningsperiode

bliver i denne situation på 8 år imod 20 år ved uændret lovgivning. Efter 15

og 25 års ejertid bliver fordelen ved de nye regler mindre, da afkortningen

af afskrivningsperioden her bliver mindre, nemlig 8 og 3 år.

For litra b-bygninger indebærer forslaget en forøgelse af nutidsværdien af

afskrivningerne med ca. 50 pct. på anskaffelsestidspunktet. Forøgelsen topper

for ejendomme, der har været ejet i 10 år, da forslaget bevirker en stigning

i afskrivningssatsen fra 1 pct. til 5 pct. Nutidsværdien af de resterende

afskrivninger forøges i eksemplet fra ca. 1,5 mill. kr. til ca. 4,1 mill. kr.

eller med ca. 175 pct.

Også når bygningen har været ejet i 15 og 25 år, sker der betydelige

forøgelser af nutidsværdien af de resterende afskrivninger. Det skyldes

afkortningen af de resterende afskrivningsperioder med hhv. 44 og 36 år.

I bilag 2 er vist de akkumulerede afskrivningsprocenter efter gældende

regler og lovforslaget for litra a-bygninger og litra b-bygninger i hele

afskrivningsperioden på hhv. 30 og 70 år.

Installationer

Det er forudsat, at afskrivningsgrundlaget såvel efter gældende regler som

lovforslaget er 1 mill. kr. i de respektive år. Efter gældende regler er der

regnet med afskrivningssatser på 8 pct. de første 10 år for installationen i

den afskrivningsberettigede ejendom og derefter 4 pct. For installationen i

den ikke-afskrivningsberettigede bygning er regnet med en sats på 4 pct. over

hele forløbet. Efter lovforslaget er afskrivningssatsen 5 pct. for

installationer i begge ejendomme uanset ejertid.

Tabel 3. Eksempler på virkning af lovforslagets regler for afskrivning

på installation.

Afskrivningsgrundlag 1 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

Nutidsværdi af Installation i afskrivnings- Installation i ikke-

resterende berettiget bygning afskrivningsberettiget

afskrivninger1) bygning

Gld. regler Lovforslag Gld. regler Lovforslag

(1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)

---------------------------------------------------------------------

Ejertid

0 år 660 547 483 547

5 år 452 406 437 485

10 år 166 171 374 406

15 år - - 286 303

---------------------------------------------------------------------

Nutidsværdi af

resterende - Pct. af afskrivningsgrundlag -

afskrivninger1) Pct. Pct. Pct. Pct.

---------------------------------------------------------------------

Ejertid

0 år 66,0 54,7 48,3 54,7

5 år 45,2 40,6 43,7 48,5

10 år 16,6 17,1 37,4 40,6

15 år - - 28,6 30,3

---------------------------------------------------------------------

1) Diskonteringsfaktor = 6,6 pct. efter skat. Eksemplerne viser, at for

installationer i afskrivningsberettigede bygninger falder nutidsværdien af

lovforslagets afskrivninger på anskaffelsestidspunktet med 15 - 20 pct. i

forhold til gældende regler, mens der for en ejendom, der har været ejet i 5

år ved de nye reglers indførelse, sker en nedgang på ca. 10 pct. Det skyldes

den lavere afskrivningssats de første 10 år. Ved overgang til de nye regler

efter 10 års ejertid stiger afskrivningernes nutidsværdi marginalt.

For installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger indebærer

forslaget en forøgelse af nutidsværdien af afskrivningerne med ca. 15 pct. på

anskaffelsestidspunktet med faldende tendens, jo længere fremme i

afskrivningsforløbet overgangen til forslagets regler sker.

I bilag 3 er vist de akkumulerede afskrivningsprocenter efter gældende

regler og lovforslaget for installationer i afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede bygninger.

Eksempler på forslagets virkning for de årlige afskrivninger

Nedenfor er vist eksempler på, hvorledes lovforslaget isoleret set ændrer

de årlige afskrivninger for en industriejendom, landbrugsejendom og et hotel.

Det er i eksempel 1, 3 og 5 forudsat, at ejendommene er anskaffet i 1993

og dermed er i et afskrivningsforløb, hvor satsen efter gældende regler er 6

pct. for industri- og landbrugsejendommene, 4 pct. for hotellet og 8 pct. for

installationerne. Forslaget ændrer satserne til en fællessats på 5 pct.

I eksempel 2, 4 og 6 er det forudsat, at ejendommene er anskaffet i 1987,

og at der i 1993 er opført en tilbygning. Disse eksempler belyser situationen

med en bygningsbestand på forskellige trin i afskrivningsforløbet, hvor

afskrivningssatsen for bygningerne fra 1987 forøges fra 2 pct./1 pct. til 5

pct., dog kun til 4 pct. i overgangsårene 1998 og 1999, medens satserne for

1993-tilbygningen ændres som ovenfor nævnt. Satsen for afskrivningerne på

installationerne hæves fra 4 pct. til 5 pct.

For landbrugsejendommen er det specifikt forudsat, at der også afskrives

på et halmfyr, der omfattes af reglerne for blandet benyttede installationer

(50 pct. erhvervsmæssig og 50 pct. privat benyttelse). Efter gældende regler

er der fuld afskrivningsret uanset den private benyttelse, medens der efter

lovforslaget alene kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige

benyttelse.

Endelig er der i eksempel 7 og 8 tale om en industriejendom og

landbrugsejendom anskaffet i 1975. Disse eksempler belyser virkningen af

forslaget for ejendomme, der er over 20 år henne i afskrivningsforløbet.

Efter forslaget bliver ejendommene færdigafskrevet i år 2001, mens de efter

gældende regler først vil være færdigafskrevet i 2004.

Eksempel 1. Industriejendom anskaffet i 1993

Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr. og med

afskrivningsberettigede installationer på 0,5 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-2002 2003-2007

Gld. Forslag Ændring Gld. Forslag Ændring

regler regler

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 5.000.000 300.000 250.000 -50.000 100.000 250.000 150.000

Instal-

lationer 500.000 40.000 25.000 -15.000 20.000 25.000 5.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig afskrivning 340.000 275.000 -65.000 120.000 275.000 155.000

Årlig ændring i

skat* (34 pct.) 22.100 -52.700

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

Eksempel 2. Industriejendom anskaffet i 1987

Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr. og med

afskrivningsberettigede installationer på 0,5 mill. kr.

Afskrivningsgrundlagene er inkl. pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I

1993 er der opført en tilbygning med en anskaffelsessum på 2 mill. kr., hvor

de afskrivningsberettigede installationer er på 0,2 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)

---------------------------------------------------------------------

Gld. Forslag Ændring Gld. Forslag Ændring

regler regler

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 5.000.000 100.000 200.000 100.000 100.000 250.000 150.000

Tilbygning 2.000.000 120.000 100.000 -20.000 120.000 100.000 -20.000

Instal-

lationer 500.000 20.000 25.000 5.000 20.000 25.000 5.000

Instal-

lationer i

tilbygning 200.000 16.000 10.000 -6.000 16.000 10.000 -6.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig afskrivning 256.000 335.000 79.000 256.000 385.000 129.000

Årlig ændring i

skat* (34 pct.) -26.850 -43.850

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) I 2001 - 2005 reduceres skatten årligt med ca. 37.000 - 72.000

kr. I 2006 og 2007 stiger skatten med ca. 13.000 kr.

Eksempel 3. Landbrugsejendom anskaffet i 1993

Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 0,6 mill. kr. og med

afskrivningsberettigede installationer på 75.000 kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-2002 2003-2007

---------------------------------------------------------------------

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 600.000 36.000 30.000 -6.000 12.000 30.000 18.000

Instal-

lationer1) 75.000 6.000 1.875 -4.125 3.000 1.875 -1.125

---------------------------------------------------------------------

Årlig afskrivning 42.000 31.875 -10.125 15.000 31.875 16.875

Årlig ændring i

skat* (40 pct.) 4.050 -6.750

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) Halmfyr, der forudsættes benyttet 50 pct. erhvervsmæssigt og 50

pct. privat.

Eksempel 4. Landbrugsejendom anskaffet i 1987

Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 0,6 mill. kr. inkl.

pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I 1993 er der opført en tilbygning

med en anskaffelsessum på 2 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-1999 (overgangsord.) 2000-20021)

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 600.000 12.000 24.000 12.000 12.000 30.000 18.000

Tilbygning 2.000.000 120.000 100.000 -20.000 120.000 100.000 -20.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig afskrivning 132.000 124.000 -8.000 132.000 130.000 -2.000

Årlig ændring

i skat* (40 pct.) 3.200 800

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) I 2003- 2007 falder skatten med ca. 19.000 - 31.200 kr.

Eksempel 5. Hotel anskaffet i 1993.

Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 20 mill. kr. og med

afskrivningsberettigede installationer på 2,5 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-2002 2003-2007

---------------------------------------------------------------------

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 20.000.000

800.000 1.000.000 200.000 200.000 1.000.000 800.000

Instal-

lationer 2.500.000

200.000 125.000 -75.000 100.000 125.000 25.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig

afskrivning 1.000.000 1.125.000 125.000 300.000 1.125.000 825.000

Årlig ændring

i skat*

(34 pct.) -42.500 -280.500

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

Eksempel 6. Hotel anskaffet i 1987

Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 20 mill. kr. og med

afskrivningsberettigede installationer på 2,5 mill. kr.

Afskrivningsgrundlagene er inkl. pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I

1993 er der opført en tilbygning med en anskaffelsessum på 8 mill. kr., hvor

de afskrivningsberettigede installationer er på 1 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)

---------------------------------------------------------------------

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 20.000.000 200.000 800.000 600.000 200.000 1.000.000 800.000

Til-

bygning 8.000.000 320.000 400.000 80.000 320.000 400.000 80.000

Instal-

lationer 2.500.000 100.000 125.000 25.000 100.000 125.000 25.000

Instal-

lationer i

til-

bygning 1.000.000 80.000 50.000 -30.000 80.000 50.000 -30.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig afskrivning 700.000

1.375.000 675.000 700.000 1.575.000 875.000

Årlig ændring

i skat* (34 pct.) -229.500 -297.500

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) I 2001 - 2007 reduceres skatten årligt med ca. 263.500 kr. -

385.000 kr.

Eksempel 7. Industriejendom anskaffet i 1975.

Anskaffet i 1975 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)

---------------------------------------------------------------------

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 5.000.000 100.000 200.000 100.000 100.000 250.000 150.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig ændring

i skat* (34 pct.) -34.000 -51.000

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) Skattelettelsen i 1998 - 2000 modsvares af en tilsvarende øget

skat i 2001 - 2004.

Eksempel 8. Landbrugsejendom anskaffet i 1975

Anskaffet i 1975 med et afskrivningsgrundlag på 1 mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)

---------------------------------------------------------------------

Gld. Gld.

regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Afskrivningsgrundlag:

Bygning 1.000.000 20.000 40.000 20.000 20.000 50.000 30.000

---------------------------------------------------------------------

Årlig ændring

i skat* (40 pct.) -8.000 -12.000

---------------------------------------------------------------------

* - = skattelettelse.

1) Skattelettelsen i 1998 - 2000 modsvares af en tilsvarende øget

skat i 2001 - 2004.

For industri- og landbrugsejendommene viser eksemplerne, at den ændrede

afskrivningsprofil udløser såvel skattestigninger som skattelettelser

afhængig af, hvor i afskrivningsforløbet det enkelte aktiv befinder sig.

Skatteforskydningerne kan være betydelige afhængig af aktivernes værdi. For

litra b-bygningerne er der skattelettelser over hele linien, og disse kan

blive ganske mærkbare, jf. eksempel 6.

4. Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes lignings- og kontrolmæssigt at resultere i en

administrativ lettelse på sigt. Af forenklende elementer i lovforslaget skal

særligt nævnes, at

- forslaget generelt skaber større overskuelighed over

afskrivningsreglerne, herunder som følge af overflytning af

afskrivningsregler i andre love til afskrivningsloven,

- forslaget medfører forenkling m.v. af reglerne for skattemæssige

afskrivninger, herunder navnlig ensretning af afskrivningssatser for

bygninger, ændring af forskudsafskrivningssystemet samt afskaffelse af en

række særregler, og

- forslaget som udgangspunkt indeholder en samlet ikrafttræden i 1998

uanset, hvornår aktivet er anskaffet, og afskaffelse af stort set alle

nugældende overgangsregler. Herved sikres en væsentlig administrativ lettelse

som følge af, at der ikke i en meget lang overgangsperiode skal anvendes

flere forskellige regelsæt.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For erhvervslivet vil lovforslaget indebære administrative lettelser som

følge af forenklingen af regelsættene, og overgangen til

enhedsafskrivningssatser vil medføre en vis omfordeling af skattebetalingen

mellem de forskellige brancher.

Det foreslåede fælles afskrivningsforløb er søgt fastlagt således, at der

set over det lange tidsperspektiv ikke foretages væsentlige stramninger eller

lempelser i de ordinære afskrivningsregler, når bygninger og installationer

ses under et. For langt den største del af den afskrivningsberettigede del af

bygningsbestanden (ca. 90 pct.), nemlig driftsbygninger indenfor landbrug,

industri, håndværk, butikshandel m.v., gælder således, at det foreslåede

afskrivningsforløb set over hele afskrivningsperioden i det store og hele er

neutralt i forhold til gældende regler, når der anlægges en

nutidsværdibetragtning. Incitamentet til at erhverve ejendomme er således

uændret.

For ejendomme i hotel- og restaurationsbranchen og biografer m.v. (litra

b-bygninger) vil forslaget have en gunstig virkning, uanset hvor i

afskrivningsforløbet den enkelte virksomhed befinder sig. De forøgede

afskrivningsmuligheder svarer ved fuld udnyttelse til mindreskat i

størrelsesordenen 100 mill. kr.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven).

(Lovforslag nr. L 244).

Som led i et ønske om at forenkle reglerne på skatteområdet, er der

udarbejdet forslag til ny afskrivningslov samt følgeforslag med

konsekvensændringer i anden skattelovgivning. Forslagene er udarbejdet med

udgangspunkt i et udkast fra en arbejdsgruppe nedsat under Skatteministeriet

med deltagelse af særligt sagkyndige m.v. Et udkast til de ny regler har

desuden været sendt på en bred ekstern høring.

Forslagene fremsættes med henblik på genfremsættelse.

Ændringerne i forhold til den gældende afskrivningslov består af en

generel sproglig modernisering, forenklinger af de enkelte bestemmelser og

sammenhængen mellem disse, herunder indførelse af en række generelle

principper, fjernelse af en række uhensigtsmæssigheder, lovfæstelse af

gældende praksis samt samling i afskrivningsloven af de afskrivningsregler,

der findes i den øvrige skattelovgivning.

Forslagene indeholder både lempelser og stramninger i forhold til de

gældende regler.

Forslagene indeholder regler om samlet ikrafttræden for at undgå en lang

(70 år) overgangsperiode samt for at undgå en situation som den nuværende,

hvor flere forskellige og komplicerede regelsæt helt tilbage fra 1957 er

gældende på samme tid. Herved kan der opnås en væsentlig forenkling. Af

provenumæssige grunde foreslås der dog en to-årig indfasning for enkelte af

de foreslåede regler.

Af væsentligere ændringer i forhold til gældende ret kan nævnes:

Efter gældende regler afskrives driftsbygninger indenfor industri,

håndværk, landbrug og butikshandel m.v. (litra a-bygninger) med op til 6 pct.

årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, og herefter med op til 2 pct. årligt.

Hoteller, restauranter, skolerm.v. (litra b-bygninger) afskrives efter

gældende regler med satserne 4/1 pct., installationer i

afskrivningsberettigede bygninger med 8/4 pct. og installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. årligt. Der foreslås en

fælles afskrivningssats på 5 pct. for alle bygninger og installationer.

For litra a-bygninger, der udgør langt den største del af den

afskrivningsberettigede del af bygningsbestanden, er det foreslåede fælles

afskrivningsforløb set over hele afskrivningsperioden i det store og hele

neutralt i forhold til gældende regler. Incitamentet til at erhverve

ejendomme er således uændret. Forlitra b-bygninger indebærer overgangen til

enhedssats på 5 pct. forøgede afskrivningsmuligheder for hele kredsen af

bygninger.

Det foreslås at indføre tabsfradrag ved afståelse af bygninger og

installationer som modstykke til beskatningen af genvundne afskrivninger.

Herved skabes symmetri i reglerne.

Der foreslås en stramning af 5 pct.s straksfradragsreglen vedrørende

udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger.

Med forslaget holdes egentlige nybygninger ude fra reglen, og årets udgifter

til vedligeholdelse skal indgå i beregningen af det maksimale straksfradrag.

I overensstemmelse med de principper, der i øvrigt gælder for blandet

benyttede aktiver, foreslås reglerne for blandet benyttede installationer

ændret, så der fremover kun kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige

benyttelse. Efter gældende regler er der fuld afskrivning uanset

privatforbruget.

Der foreslås en harmonisering og forenkling af reglerne for

forskudsafskrivning, både for så vidt angår selve afskrivningsmetoden og

genbeskatningsmetoden. Systemet indebærer en lempelse i den skattepligtiges

adgang til at fordele sine forskudsafskrivninger hensigtsmæssigt. Der

indføres desuden en fælles beløbsgrænse, der hæves fra nuværende 200.000 kr.

(skibe) og fra 700.000 kr. (driftsmidler og bygninger m.v.) til et reguleret

beløb på 1.000.000 kr. (1998-niveau).

Endelig foreslås det at fjerne en række dobbeltfradrag samt muligheder for

»systemshopping«, der er en konsekvens af samspillet mellem den

gældende afskrivningslov og de øvrige skattelove.

Lovforslagene skønnes at medføre et gennemsnitligt årligt provenutab på

ca. 35 mill. kr. frem til 2002. I overgangsårene 1998 og 1999 skønnes et

merprovenu på 75 - 100 mill. kr. årligt, der i 2000 vendes til et provenutab

på 175 mill. kr. aftagende til 50 mill. kr. i 2002. Alle beløb er for de

respektive indkomstår og ved fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne.

Finansårsvirkningen i 1998 skønnes til et merprovenu på omkring 50 mill. kr.

Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg

anbefale forslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag 1

Oversigt over forslagets elementer med provenuvirkning

A. Elementer der indgår i provenuoversigt

* 5 pct. straksfradrag

* Litra a-bygninger

* Litra b-bygninger

* Installationer i afskrivningsberettigede bygninger

* Installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger

* Blandede installationer

* Dræningsanlæg

* Campinghytter

B. Elementer med begrænset provenuvirkning

Driftsmidler og skibe

* Driftsmidler, skibe og dok- og beddingsanlæg indgår - og

afskrives - på samme saldo ............................. Lempelse

* Ligningsrådet kan give dispensation fra reglen om udskudt

afskrivning for udlejningsaktiver. ..................... Lempelse

* Straksafskrivningsgrænsen på småaktiver for nye virksom-

heder ophæves .......................................... Lempelse

Bygninger og installationer

* Der oprettes en negativliste for bygninger, som ikke er

afskrivningsberettigede ................................ Lempelse

* Grænsen for afskrivning i blandet benyttede bygninger

nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. er hvervs mæssig

benyttelse. Evt. ejerboligvurdering tages ud af

grundlaget. (Netto) .................................... Neutral

* Der indføres tabsfradrag ved afståelse af bygninger og

installationer ......................................... Lempelse

* Der indføres fradrag for værdiforringelse ved skade uden

skadeserstatning og ved delvis skadeserstatning ........ Lempelse

* Reglerne vedr. skadeserstatning parallelliseres med

ejendomsavancebeskatningsreglerne ...................... Stramning

* Bygninger med hurtig fysisk forringelse kan afskrives

med 3 pct. tillagt en sats svarende til lineære

afskrivning over levetid ............................... Stramning

* Der indføres beskatning af genvundne afskrivninger ved

salg af installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger .............................................. Stramning

* For beboelsesejendomme med hjemfaldspligt vil kommende

ejere ikke kunne afskrive. For beboelsesejendomme på

lejet grund gøres tidligere bundne afskrivninger ubundne

og afskrivningsprocenten fastsættes til max. 5 pct.

Nuværende ejere får tabsfradrag ved salg ............... Stramning

* Nedrivningsfradraget gælder også selv om 5 års reglen

vedr. anvendelse til afskrivningsberettigede formål

ikke er opfyldt. Fradrag gives dog først ved

evt. afståelse ......................................... Lempelse

Forskudsafskrivninger

* Reglerne for driftsmidler og bygninger skal også

omfatte skibe .......................................... Stramning

* Beløbsgrænser for forskudsafskrivninger hæves til

1.000.000 kr. fra 200.000 kr. (skibe) og fra 700.000 kr.

(bygninger, driftsmidler mv.) .......................... Stramning

* Der indføres et samlet saldosystem for forskuds-

afskrivninger .......................................... Lempelse

Andre afskrivninger

* Der sker en lovfæstelse af gældende praksis, idet dog

koordinering med bestemmelserne i ejendomsavancebeskat-

ningsreglerne medfører bortfald af dobbelt fradrag mv. . Stramning

* Afskrivningsregler for goodwill og øvrige immaterielle

aktiver overflyttes fra ligningsloven. Der tillades

forlodsafskrivninger med investeringsfondsmidler og

etableringskontomidler ................................. Lempelse

* Tidsbegrænsede rettigheder kan altid afskrives over

10 år .................................................. Lempelse

Almindelige bestemmelser

* Anskaffelses- og afståelsessummer kontantomregnes ...... Stramning

* Der indføres helårsafskrivning i modsætning til

»pro rata« afskrivning .................................

Lempelse

* Bundne afskrivninger gøres ubundne ..................... Lempelse

Følgeforslaget:

* Underskud fra juletræsvirksomhed med to eller flere

ejere kan fremover kun fradrages i overskud fra samme

virksomhed ............................................. Stramning

Bilag 2

Akkumulerede afskrivningsprocenter for bygninger efter gældende regler og

efter lovforslaget

---------------------------------------------------------------------

År Litra a-bygninger* Litra b-bygninger*

---------------------------------------------------------------------

Gæld. regler Forslag Gæld. regler Forslag

---------------------------------------------------------------------

pct. pct. pct. pct.

1 6 5 4 5

2 12 10 8 10

3 18 15 12 15

4 24 20 16 20

5 30 25 20 25

6 36 30 24 30

7 42 35 28 35

8 48 40 32 40

9 54 45 36 45

10 60 50 40 50

11 62 55 41 55

12 64 60 42 60

13 66 65 43 65

14 68 70 44 70

15 70 75 45 75

16 72 80 46 80

17 74 85 47 85

18 76 90 48 90

19 78 95 49 95

20 80 100 50 100

21 82 100 51 100

22 84 100 52 100

23 86 100 53 100

24 88 100 54 100

25 90 100 55 100

26 92 100 56 100

27 94 100 57 100

28 96 100 58 100

29 98 100 59 100

30 100 100 60 100

31 100 100 61 100

32 100 100 62 100

33 100 100 63 100

34 100 100 64 100

35 100 100 65 100

36 100 100 66 100

37 100 100 67 100

38 100 100 68 100

39 100 100 69 100

40 100 100 70 100

41 100 100 71 100

42 100 100 72 100

43 100 100 73 100

44 100 100 74 100

45 100 100 75 100

46 100 100 76 100

47 100 100 77 100

48 100 100 78 100

49 100 100 79 100

50 100 100 80 100

51 100 100 81 100

52 100 100 82 100

53 100 100 83 100

54 100 100 84 100

55 100 100 85 100

56 100 100 86 100

57 100 100 87 100

58 100 100 88 100

59 100 100 89 100

60 100 100 90 100

61 100 100 91 100

62 100 100 92 100

63 100 100 93 100

64 100 100 94 100

65 100 100 95 100

66 100 100 96 100

67 100 100 97 100

68 100 100 98 100

69 100 100 99 100

70 100 100 10 100

---------------------------------------------------------------------

* Efter udløb af overgangsordning.

Bilag 3

Akkumulerede afskrivningsprocenter for installationer efter gældende

regler og efter lovforslaget

---------------------------------------------------------------------

År Installationer i afskrivnings- Installationer i ikke-afskriv-

berettigede bygninger ningsberettigede bygninger

---------------------------------------------------------------------

Gæld. regler Forslag Gæld. regler Forslag

---------------------------------------------------------------------

pct. pct. pct. pct.

1 8 5 4 5

2 16 10 8 10

3 24 15 12 15

4 32 20 16 20

5 40 25 20 25

6 48 30 24 30

7 56 35 28 35

8 64 40 32 40

9 72 45 36 45

10 80 50 40 50

11 84 55 44 55

12 88 60 48 60

13 92 65 52 65

14 96 70 56 70

15 100 75 60 75

16 100 80 64 80

17 100 85 68 85

18 100 90 72 90

19 100 95 76 95

20 100 100 80 100

21 100 100 84 100

22 100 100 88 100

23 100 100 92 100

24 100 100 96 100

25 100 100 100 100

---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel I

Til § 1

Bestemmelsen er en kort indledningsbestemmelse, der i et vist omfang

erstatter den gældende lovs § 1, stk. 1.

I den gældende lovs § 1, stk. 1 nævnes de aktiver, loven omfatter, nemlig

driftsmidler og skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, bygninger og

dræningsanlæg. Med de foreslåede regler udvides afskrivningslovens område

væsentligt, således at der i loven vil blive hjemmel til afskrivning på en

række aktiver, der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for

afskrivningsloven, f.eks. immaterielle aktiver. Det er derfor ikke fundet

hensigtsmæssigt i lovforslagets § 1 at opregne alle de

afskrivningsberettigede aktiver, som det er tilfældet i den gældende lovs §

1.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en fortsat grundlæggende

betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig afskrivning, nemlig

kravet om erhvervsmæssig benyttelse. Der kan således alene afskrives på et

aktiv, når dette benyttes erhvervsmæssigt. Dette fremgår allerede af den

gældende lovs § 1, dog kun for så vidt angår driftsmidler og skibe. Med den

foreslåede bestemmelse understreges det, at den erhvervsmæssige benyttelse er

et krav, der stilles til alle typer aktiver. Dette indebærer dog ikke, at der

ændres ved adgangen til at afskrive på delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og bygninger m.v. Betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse

gælder, medmindre andet særskilt er fastsat. For så vidt angår afskrivning på

immaterielle aktiver omfattet af forslagets § 40 og § 41, fraviges

betingelsen om aktuel erhvervsmæssig benyttelse, idet bestemmelserne i lighed

med de gældende regler i ligningslovens §§ 8 L, 16 E og 16 F, giver adgang

til afskrivning allerede i aftaleåret.

Uanset at det ikke fremgår udtrykkeligt af den gældende afskrivningslov,

har det været forudsat, at retten til at afskrive tilkommer ejeren af

aktivet, dog bortset fra edb-software. Dette gælder fortsat.

For visse typer aktiver bliver der med forslaget imidlertid ikke tale om,

at afskrivningsretten tilkommer ejeren af selve aktivet, men derimod

indehaveren af en begrænset rettighed over aktivet. Dette gælder særligt

afskrivning på visse af de immaterielle aktiver m.v., der er hjemlet i det

foreslåede kapitel V om andre afskrivninger. For så vidt angår adgangen til

afskrivning på edb-software, er det med forslaget tydeliggjort, at

indehaveren af en tidsubegrænset brugsret til edb-software kan afskrive, jf.

omtalen nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.

2.

Den gældende lovs § 1, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at lovens regler

desuden gælder, hvor aktiverne benyttes til forsøgs- eller

forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Det er

med forslaget ikke fundet nødvendigt med en særskilt bestemmelse herfor, idet

betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse må anses for opfyldt, når der

foreligger forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den

skattepligtiges erhverv.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 2, om aktiver, der benyttes til

erhvervsmæssig udlejning, og som er anskaffet før den 12. maj 1989, er med

forslaget flyttet til kapitlet om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

som § 65.

Kapitel II

Driftsmidler og skibe

Kapitlet indeholder regler om afskrivning på driftsmidler og skibe og

svarer i et vist omfang til den gældende lovs afsnit I - III.

Ved lovforslaget er reglen i den gældende lovs § 2 A om afskrivning på

særskilt saldo for udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler

anskaffet af virksomheder beliggende i erhvervszone flyttet til kapitlet om

ikrafttrædelses- og overgangsregler som § 60. Den gældende lovs § 3 A om

fuldt fradrag for udgifter til miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v.

er udgået, da reglen alene gælder anskaffelse i tidsrummet fra den 1.

december 1985 til den 30. september 1995. Reglen i den gældende lovs § 7 om

anskaffelsesbegrebet er med forslaget erstattet af den generelle bestemmelse

i den foreslåede § 3.

De særlige regler om forskudsafskrivning på skibe, der findes i den

gældende lovs afsnit III i §§ 14 - 17, er ved lovforslaget harmoniseret med

reglerne for forskudsafskrivning på driftsmidler, bygninger m.v., der findes

i den gældende lovs afsnit IV A. Bestemmelser om forskudsafskrivning på både

driftsmidler, bygninger m.v. og skibe findes herefter i det foreslåede

kapitel IV.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke som den gældende lov et særskilt

kapitel om afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget i forslagets

kapitel II sammen med driftsmidler.

Det foreslåede kapitel II er, efter underafsnittet med de generelle fælles

bestemmelser om afskrivning i de foreslåede §§ 2 - 4, inddelt i to yderligere

underafsnit.

Et underafsnit vedrører driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, og svarer således til den gældende lovs afsnit I, dog med

den tilføjelse, at underafsnittet efter forslaget også omfatter

erhvervsmæssigt benyttede skibe. Yderligere er i underafsnittet som § 10

medtaget en bestemmelse om afskrivning på dok- og beddingsanlæg. En lignende

bestemmelse findes i den gældende lovs § 29 D.

Det sidste underafsnit indeholder bestemmelser om delvis erhvervsmæssigt

benyttede driftsmidler og skibe og svarer til den gældende lovs afsnit II.

Fælles bestemmelser

Til § 2

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at maskiner, inventar og andre

driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i kapitel II, såfremt de

benyttes udelukkende eller delvis erhvervsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at udgift til anskaffelse

af edb-software ligeledes afskrives efter reglerne i kapitel II, uanset om

der alene er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i medfør

af en softwarelicensaftale eller lignende. Den foreslåede bestemmelse i § 40,

stk. 2, om afskrivning på udgifter til anskaffelse af immaterielle aktiver

finder således ikke anvendelse i forhold til anskaffelse af retten til

edb-programmer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sammenholdes med den foreslåede

bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 4, hvorefter hele anskaffelsessummen for

edb-software kan vælges fradraget (straksafskrevet) i den skattepligtige

indkomst for anskaffelsesåret. Sidstnævnte foreslåede bestemmelse svarer

således til, at der efter den gældende afskrivningslovs § 3, stk. 1, er

adgang til at straksafskrive bl.a. anskaffelsessummen for edb-software.

Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i

og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det

pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel.

Efter bestemmelsen behandles edb-software efter reglerne i kapitel II,

uanset om den skattepligtige alene får licens eller lignende tidsubegrænset

rettighed til anvendelse af softwaren. Det almindelige krav om ejerskab

fraviges således i de tilfælde, hvor erhververens adkomst til softwaren er

begrænset til en egentlig tidsubegrænset brugsret eller lignende. Dette er

tilfældet, hvor erhververen på grund af de særlige ophavsretlige forhold ikke

opnår den råderet over softwaren, der svarer til almindelige ejerbeføjelser,

f.eks. retten til at overdrage, udleje eller mangfoldiggøre softwaren.

At edb-software efter den foreslåede bestemmelse behandles efter reglerne

i kapitel II, indebærer, at hele driftsmiddelkapitlets regler finder

anvendelse på edb-software. Dette betyder bl.a., at de foreslåede

bestemmelser i §§ 11 - 13 om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe også kan finde anvendelse på anskaffet edb-software.

Den foreslåede bestemmelses stk. 3 indeholder en - negativ - afgrænsning

af visse aktiver, såsom antikviteter, kunstværker m.v., hvorpå der ikke kan

afskrives. Bestemmelsen afskærer afskrivning på et aktiv, såfremt det efter

sin art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse. Dette er en

lovfæstelse af gældende praksis, og der er således ikke tilsigtet ændringer.

Til § 3

Bestemmelsen lovfæster en række efter praksis gældende betingelser for

afskrivning på driftsmidler og skibe. Bestemmelsen indeholder en generel

definition af begrebet »anskaffet« og erstatter herved den gældende

lovs §§ 7 og 11, hvorefter et driftsmiddel anses som anskaffet, når levering

har fundet sted. Bestemmelsen vedrører alle driftsmidler og skibe, både de

udelukkende og de delvis erhvervsmæssigt benyttede. Der er ikke ved

bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af gældende praksis.

Betingelsen i bestemmelsens nr. 1, om, at driftsmidlet eller skibet er

leveret til en igangværende virksomhed, indebærer to kriterier, der begge

skal være opfyldt. For det første, skal der være sket levering af aktivet.

Ved levering skal i denne henseende - som det er tilfældet efter gældende

praksis - forstås levering i købelovens forstand. For det andet indebærer

bestemmelsen, at den skattepligtige skal have påbegyndt erhvervsmæssig

virksomhed i det år, hvori afskrivningen ønskes foretaget. Den foreslåede

regel omfatter også lønmodtageres adgang til at afskrive på driftsmidler, der

benyttes erhvervsmæssigt. En sådan aktivitet er også virksomhed i lovens

forstand. For afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe gælder som hidtil, at afskrivningen ikke kan påbegyndes inden det

indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet benyttes erhvervsmæssigt. Hvis

driftsmidlet eller skibet i en periode fra erhvervelsestidspunktet alene

indgår i den private benyttelse, er der ikke adgang til afskrivning.

Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være

anskaffet med henblik på at indgå i driften.

Bestemmelsens nr. 3, indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være i

en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i

virksomhedens drift efter sit formål.

Når der er tale om fremstilling af driftsmidler m.v. i egen virksomhed og

til brug for denne, vil der som udgangspunkt gælde de samme betingelser for,

hvornår anskaffelse anses for at have fundet sted som nævnt ovenfor. For så

vidt angår vurderingen af, om selve leverings betingelsen, jf.

forslagets § 3, nr. 1, er opfyldt, må denne vurdering dog afpasses efter

omstændighederne. Der kan således ikke lægges afgørende vægt på fysisk

faktisk levering eller risikoovergang, når et driftsmiddel m.v. f.eks. bygges

på det sted i virksomheden, hvor det skal anvendes.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter følgerne af, at den skattepligtige ændrer

benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig

benyttelse til privat benyttelse eller omvendt. Efter den foreslåede

bestemmelse behandles dette som salg og køb af de pågældende aktiver. Det

samme gælder efter bestemmelsen ved ændring fra eller til delvis

erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien

på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 32, men

affattelsen har undergået en sproglig forenkling og er herved gjort kortere.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter nærmere, hvorledes afskrivningsgrundlaget opgøres

efter saldometoden.

Bortset fra, at bestemmelsen også omfatter skibe, svarer den

indholdsmæssigt til den gældende lovs § 2. Mere detaljeret svarer den

foreslåede bestemmelses stk. 1 - 3 til den gældende lovs § 2, stk. 1 - 6. Den

foreslåede bestemmelses stk. 4 og 5 om udskydelse af selskabers første års

afskrivning m.v. på udlejningsdriftsmidler svarer stort set til den gældende

lovs § 2, stk. 8 og 9.

Dog foreslås det at afskaffe kravet i den gældende lovs § 2, stk. 4, om,

at afskrivningen skal foretages med hele procenter. Forslaget herom er i

overensstemmelse med en anbefaling i afskrivningsgruppens betænkning fra 1985

om forenkling af afskrivningsloven (Betænkning 1031/85, side 24).

Reglen om afskrivning med hele procenter på driftsmidler m.v. formodes med

afskrivningsloven i 1957 at være indført af praktiske hensyn. Det kan være

lettere for den skattepligtige at regne med hele procenter. Omvendt kan den

skattepligtige også foretrække, at saldoværdien slutter med et rundt tal,

hvilket kan være svært, såfremt kravet om hele procenter skal opfyldes. I

praksis har skattemyndighederne administreret reglen meget liberalt, og mange

skattepligtige tænker formentlig slet ikke på reglens eksistens. Når hertil

kommer, at der ikke stilles krav om hele procenter ved

bygningsafskrivningerne, forekommer det forenklende også at fjerne kravet fra

den øvrige del af afskrivningsloven.

Endvidere kan den skattepligtige i dag udligne skattemyndighedernes

ændring af skatteansættelsen med forøgede skattemæssige af- og

nedskrivninger. Da der kun kan afskrives med hele procenter, giver dette

administrative vanskeligheder både for den skattepligtige og

skattemyndighederne. Det er på grund af dette krav om hele procenter

vanskeligt at foretage en nøjagtig udligning, hvorfor der ofte kun skal ske

en mindre ændring i ansættelsen.

Den foreslåede forenkling vil medføre en administrativ lettelse, idet

skattemyndighederne herefter kun skal kontrollere, at

maksimumafskrivningssatsen (30 pct.) ikke overskrides, jf. stk. 3 i den

foreslåede bestemmelse, mens de ikke skal undersøge, om der afskrives med

hele procenter.

Reglerne i den gældende lov om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede skibe indeholdes i den gældende lovs afsnit III i §§ 12 og 13.

Efter § 12 foretages skattemæssig afskrivning under et for samtlige skibe,

der hører til en skattepligtigs virksomhed og udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt. § 13 i den gældende lov er en henvisningsbestemmelse,

hvorefter reglerne i den gældende lovs afsnit I om afskrivning på udelukkende

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler finder anvendelse på erhvervsmæssigt

benyttede skibe.

Lovforslaget indeholder ikke som den gældende lov et særskilt kapitel om

afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget i forslagets kapitel II

sammen med driftsmidler og således også i den foreslåede bestemmelse i § 5.

Dette indebærer, at en virksomheds udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe efter forslaget skal føres på samme afskrivningssaldo.

I konsekvens heraf er det i den foreslåede overgangsbestemmelse i § 55

fastsat, at den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af

indkomståret 1997 overføres til den samlede saldo i lovforslagets § 5 for

driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Efter bestemmelsens stk. 1 skal driftsmidler og skibe, som en

skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet

saldo for virksomheden. Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en

saldo for hver virksomhed. I en virksomhed, hvor der er flere personligt og

solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende,

opgør hver ejer eller interessent en saldo for sig.

Efter stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse tillægges saldoværdien

anskaffelses summen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet

i indkomståret. Dette indebærer efter den foreslåede bestemmelse i § 3 bl.a.,

at driftsmidlet eller skibet skal være leveret til virksomheden inden

udgangen af indkomståret. Stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse

indeholder endvidere reglen om, at salgssummen for driftsmidler og skibe, der

er solgt i indkomstårets løb, fradrages saldoværdien. Af bestemmelsen

fremgår, at salgssummen fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket

levering . Dette indebærer en ændring i forhold til gældende ret, hvor

der lægges vægt på det tidspunkt, hvor salget er aftalt. Herved

fjernes det »hul« i afskrivningerne, der efter gældende ret kan

opstå, hvor hverken sælger eller køber kan afskrive på driftsmidlet, fordi

salgssummen for solgte driftsmidler og skibe fradrages saldoværdien allerede

i aftaleåret, uanset om driftsmidlet eller skibet først måtte blive leveret

til køberen i det følgende indkomstår. Ved »levering« forstås

levering i købelovens forstand som omtalt ovenfor i bemærkningerne til den

foreslåede § 3. En negativ saldoværdi behandles i overensstemmelse med

bestemmelsen i forslagets § 8.

Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs

§ 2 i en kortere form. I den forbindelse er det ikke fundet nødvendigt at

videreføre den gældende lovs § 2, stk. 5, om opgørelse af den ultimosaldo,

der skal overføres til det følgende indkomstår, idet dette nu følger af den

foreslåede bestemmelses stk. 2, sidste pkt., hvorefter saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe

anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Afskrivning kan - som hidtil - højst udgøre 30 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. bestemmelsens stk. 3.

Bestemmelsens stk. 4 og 5 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 8 og 9,

jf. omtalen ovenfor, idet bestemmelserne dog også gælder for foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 om udskydelse af selskabers førsteårs

afskrivning er en forholdsvis bred bestemmelse, idet den omfatter enhver type

udlejningsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter også virksomhed med udlejning af

eksempelvis biler, hårde hvidevarer, forbrugerelektronik,

entreprenørmaskiner, stilladser, lifte m.v. Bestemmelsen kan således også

omfatte udlejning af aktiver, hvor udlejningen er led i normal

forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet, og hvor anskaffelsen af

udlejningsaktiverne ikke primært må tilskrives de tilhørende skattefordele.

Det foreslås på baggrund heraf i stk. 6, at Ligningsrådet skal kunne

dispensere fra reglerne om udskydelse af førsteårs afskrivning. Formålet er

at friholde selskabers normale forretningsmæssige virksomhed med udlejning af

aktiver.

Ligningsrådet skal herefter kunne give dispensation i tilfælde, hvor rådet

anser det som godtgjort, at anskaffelsen af aktiver, der enten anskaffes med

henblik på udlejning, eller som ved anskaffelsen allerede er udlejet, er

normal forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet og i det væsentlige

ikke sker med henblik på udnyttelse af skatteregler.

I tilfælde, hvor anskaffelsen ikke primært sker med henblik på anvendelse

af aktiverne i selskabets egen normale virksomhed, men i stedet primært sker

med henblik på at reducere selskabets umiddelbare skattebetaling i kraft af

adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffede

udlejningsaktiver, foreligger der som udgangspunkt ikke normal

forretningsmæssigt drevet virksomhed. I sådanne tilfælde må det antages, at

selskabet ikke ville anskaffe de pågældende udlejningsaktiver, medmindre der

kan foretages skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver.

Ligningsrådet kan lægge vægt på, om selskabet er likvidationsmodent, om

selskabet før anskaffelsen i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet, eller om selskabets ejerforhold i forbindelse med

anskaffelsen af aktiverne er ændret væsentligt.

Har udlejning af aktiver derimod været selskabets normale virksomhed eller

en del heraf i flere år forud for anskaffelsen, eller har selskabets

ejerkreds i det væsentlige været uændret i en årrække forud for anskaffelsen,

taler dette som udgangspunkt for at indrømme selskabet dispensation.

Til § 6

Bestemmelsen svarer - med en væsentligt ændret systematik - til den

gældende lovs § 3, stk. 1 - 4, stk. 5, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8,

1. pkt., om adgang til straksafskrivning.

Af den foreslåede lovbestemmelses stk. 1 fremgår, at den skattepligtige i

stedet for at afskrive efter saldometoden efter den foreslåede § 5 kan vælge

at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler m.v.

som nævnt i nr. 1 - 4. Fradraget foretages i det indkomstår, hvori

anskaffelsen finder sted. Det følger af bestemmelsen, at den skattepligtige

skal foretage et valg mellem enten fuld straksafskrivning eller afskrivning

efter saldometoden i den foreslåede § 5.

De aktiver, der efter bestemmelsens stk. 1 kan straksafskrives, er efter

bestemmelsens nr. 1 driftsmidler med en fysisk levetid på tre år eller

derunder, efter nr. 2 driftsmidler med en anskaffelsessum på 6.700 kr. i

1987-grundbeløb (svarende til 8.700 kr. i 1997) eller derunder, efter nr. 3

driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra

driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer, og

efter nr. 4 edb-software. Dette svarer til den gældende lovs § 3, stk. 1 og

2. I bestemmelsens nr. 1 er det understreget, at der lægges vægt på aktivets

fysiske levealder. Dette er i overensstemmelse med den forståelse af

begrebet levealder, der har været anlagt i praksis. Bestemmelsen om

edb-software i nr. 4 skal sammenholdes med den foreslåede § 2, stk. 2,

hvorefter kravet om ejerskab fraviges for edb-software.

Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at salgssummen ved salg af et

straksafskrevet driftsmiddel m.v. - uden for tilfælde af virksomhedsophør,

jf. den foreslåede § 9 - skal medregnes i den skattepligtige indkomst for

salgs- og leveringsåret, bortset fra, at der efter forslaget stilles krav om

levering, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 5 herom.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 3, stk. 5, 1.

pkt. Reglen i den gældende lovs § 3, stk. 5, 2. pkt., hvorefter forsikrings-

og erstatningssummer behandles som salgssummer, indgår med lovforslaget i en

generel bestemmelse i § 46 i kapitel VI om almindelige bestemmelser.

Bestemmelsens stk. 3 vedrørende selskabers anskaffelser af

udlejningsaktiver svarer til den gældende lovs § 3, stk. 7, dog således, at

selskabsbeskattede andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, i

selskabsskatteloven også er medtaget i bestemmelsen. Reglen i den gældende

lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., om selskabers anvendelse af

investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på udlejningsaktiver er

med lovforslaget flyttet til kapitel VII om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser som § 64, som følge af, at investeringsfondsloven er

under afvikling. I stk. 3, 2. pkt., foreslås en bestemmelse, hvorefter

Ligningsrådet kan dispensere fra anvendelsen af stk. 3, 1. pkt.

Dispensationen gives efter reglerne i § 5, stk. 6, se nærmere herom i

bemærkningerne til § 5.

Bestemmelsens stk. 4 om salg af udlejningsaktiver svarer - udover det

tilføjede krav om levering, jf. ovenfor - til den gældende lovs § 3, stk. 8,

dog således, at dettes 2. pkt. med forslaget indgår i den generelle

bestemmelse i § 46 omtalt ovenfor.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 6, om begrænsning af nystartede

virksomheders adgang til at straksafskrive anskaffede småaktiver er som et

led i forenklingen af afskrivningsreglerne ikke videreført ved lovforslaget.

Bestemmelsen om begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til at

straksafskrive anskaffede småaktiver er oprindelig indført ved lov nr. 183 af

31. maj 1968 og må ses i lyset af en række øvrige begrænsninger i

afskrivningsreglerne, der blev gennemført i sidste halvdel af 1960'erne.

Begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til straksafskrivning af

anskaffelsessummen for småaktiver har imidlertid levet videre. Ved

lovforslaget foreslås denne skattemæssige begrænsning af de nystartede

virksomheders virke - som en forenkling - ophævet.

Til § 7

Efter bestemmelsen fradrages udgift til reparation af et skadelidt

driftsmiddel eller skib i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori reparationen foretages. Endvidere regulerer bestemmelsen den

skattemæssige behandling af en eventuel udbetalt forsikring eller erstatning

i anledning af skaden. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4.

Til § 8

Bestemmelsen indeholder regler om udligning af en fremkommen negativ

saldo. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 5, stk. 1,

3 og 4. Den foreslåede bestemmelse har dog koncentreret indholdet af den

gældende lovs § 5, stk. 1, 3 og 4, i en kortere form. Den gældende lovs § 5,

stk. 2, om udligning af en negativ ordinær saldo ved fradrag i en

erhvervszonesaldo og omvendt er overført til lovforslagets kapitel VII om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 60, stk. 7.

Til § 9

Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 6

om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab på driftsmidler m.v. i

forbindelse med virksomhedsophør. Med »salg« af en virksomhed

sidestilles også andre former for afhændelse og afståelse, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 45. Som det er tilfældet efter de gældende regler, finder

leveringsbetingelsen, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke

anvendelse i tilfælde af virksomhedsophør.

Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs

§ 6 i en kortere form. Samtidig er affattelsen tilpasset den ophævelse af lov

om særlig indkomstskat m.v., der skete ved lov nr. 313 af 17. maj 1995.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres en eventuel positiv

saldo, hvis ikke alle driftsmidler og skibe, der har indgået i virksomheden,

endnu er blevet solgt eller destrueret eller lignende. Dette indebærer, at et

tab tidligst kan fradrages, når samtlige driftsmidler m.v. er solgt, da tabet

først konstateres på dette tidspunkt. Bestemmelsen er i overensstemmelse med

gældende praksis for successiv afhændelse.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 medregnes således fortjeneste

eller tab, når virksomhedens indehaver er en person, kun med 90 pct. ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret. En lignende

bestemmelse er indeholdt i lovforslagets § 21 om beskatningen af genvundne

bygningsafskrivninger m.v. I konsekvens heraf foreslås de tilsvarende

bestemmelser i ligningslovens § 7 P ophævet ved det samtidigt hermed

fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5, 1. pkt., er det præciseret, at

salgssummen, når et driftsmiddel eller skib sælges efter ophørsåret,

medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Dette er i

overensstemmelse med hidtidig praksis. Ved stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at

stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når virksomhedens tidligere indehaver

er en person. Det betyder, at salgssummen, når et driftsmiddel eller skib

sælges efter ophørsåret, kun medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for salgsåret, når virksomhedens tidligere indehaver

er en person. Denne foreslåede nedsættelse af beskatningen ved personers

afhændelse af driftsmidler efter ophørsåret indebærer en lempelse i forhold

til de gældende regler, idet det er fundet rimeligt at behandle salg af

driftsmidler og skibe i forbindelse med ophør ens, hvad enten salget sker i

ophørsåret eller senere.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 D, dog er der foretaget

visse konsekvensændringer, som følge af lovforslagets ny struktur samt visse

mindre sproglige justeringer. Efter den foreslåede bestemmelse kan

afskrivningsreglerne i §§ 5 - 9 anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er

beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger,

installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i

1987-niveau) på mindst 385.000 kr., og af, at fortjeneste m.v. på de

pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler. Den foreslåede

beløbsgrænse svarer til knap 500.000 kr. i 1997. Beløbsgrænsen foreslås

således forhøjet fra de gældende 200.000 kr. Forslaget indebærer, at dok- og

beddingsanlæg afskrives på samme saldo som virksomhedens driftsmidler og

skibe.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

De foreslåede bestemmelser i §§ 11 - 13 om afskrivning på delvis

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe svarer indholdsmæssigt i det

væsentlige til den gældende lovs §§ 8 - 10. Det er i underoverskriften og

lovteksten i øvrigt - modsat den gældende lov - præciseret, at reglerne om

afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler også omfatter

delvis erhvervsmæssigt benyttede skibe. Dette er i overensstemmelse med den

hidtil gældende praksis.

Til § 11

Efter bestemmelsens stk. 1 skal afskrivning på driftsmidler og skibe, der

benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, foretages særskilt for

hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

I bestemmelsens stk. 2 fastsættes nærmere, hvorledes

afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvorledes afskrivningerne beregnes

og foretages. Afskrivning kan - som hidtil - højst beregnes med 30 pct. af

anskaffelsessummen, respektive det beløb, der henstår uafskrevet ved

indkomstårets begyndelse. Af den beregnede afskrivning fradrages et beløb,

der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse.

Bestemmelsens stk. 3 vedrører de tilfælde, hvor anskaffelsessummen inden

årets afskrivning er nedbragt til et »restbeløb« på 6.700

kr. i 1987-grundbeløb (svarende til 8.700 kr. i 1997) eller derunder. Efter

bestemmelsen fradrages den del af restbeløbet, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse, fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Når dette

restfradrag er foretaget, kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Derudover er der som noget nyt også adgang til at foretage dette fradrag, når

aktivets anskaffelsessum ikke overstiger et beløb af nævnte størrelse. Hermed

foreslås det, at der for blandet benyttede aktiver indføres en parallel til

»småaktivreglen« i forslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer indholdsmæssigt til den gældende

lovs § 8. Der er dog ved affattelsen foretaget en række sproglige ændringer,

der tilsigter at gøre lovteksten mere tilgængelig. Kravet i den gældende lovs

§ 8, stk. 2, om, at afskrivningen skal foretages med hele procenter, er

imidlertid bortfaldet, jf. omtalen heraf i de foranstående bemærkninger til §

5.

Til § 12

Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der

efter bestemmelsen ikke beregnes afskrivning for salgsåret på det solgte

driftsmiddel eller skib. Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere

regler om opgørelse af fortjeneste eller tab og den skattemæssige behandling

heraf. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 9, men der

er foretaget en række sproglige ændringer, der giver bestemmelsen en enklere

affattelse.

Til § 13

Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib af

driften på grund af en skade, kan der efter den foreslåede bestemmelses stk.

1 ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden

er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som

om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter forslagets § 12, jf. §

46. Bestemmelsens stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 10,

stk. 1, men har dog koncentreret indholdet i en kortere og mere enkel form.

Hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib

er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af

det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i

driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, efter

bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fradrages i den skattepligtige indkomst. Det

foreslåede stk. 2 indebærer således en ændring i forhold til de gældende

regler i § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter der alene kan ske fradrag når

skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet. Fradraget

udgør efter de gældende regler det fulde overskydende beløb i den

skattepligtige indkomst. Er skaden omvendt sket under anden benyttelse af

driftsmidlet, kan fradrag efter den gældende lov ikke finde sted.

Med den foreslåede ændring af stk. 2, 1. pkt. tilstræbes det at gøre

fradragsreglen mere rimelig og administrativt forenklende, idet der efter

forslaget altid vil kunne foretages et fradrag efter forholdet mellem den

erhvervsmæssige og private benyttelse. Der vil herefter ikke længere blive

lagt vægt på, under hvilken benyttelse skaden er sket.

Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne,

skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet

mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede

beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår,

efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt., medregnes i den

skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer således til reglen i den

gældende lovs § 10, stk. 2, 3. pkt.

Kapitel III

Bygninger, installationer og dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter

Kapitlet indeholder reglerne om afskrivning på bygninger og installationer

samt afskrivning på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, og dækker således et

område svarende til den gældende lovs afsnit IV og afsnit IV B. En

bestemmelse svarende til den gældende lovs § 23 A om afskrivning på bygninger

og installationer, der er beliggende i erhvervszone, er flyttet til kapitel

VII om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 62.

Bygninger og installationer

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse afgrænser i lighed med den gældende lovs § 18

de bygninger, der kan afskrives. Der er dog foretaget væsentlige materielle

ændringer og tillige ændringer i bestemmelsens systematik. Den gældende lovs

§ 18 indeholder således en udtømmende fortegnelse - positivliste - over alle

de typer bygninger, der er afskrivningsberettigede. Den foreslåede

bestemmelse foretager derimod en negativ afgrænsning af de bygninger, hvorpå

der kan afskrives. Der er dog ikke tilsigtet nogen kendelig udvidelse af

kredsen af bygninger, hvorpå der kan afskrives. Samtidig ophæver den

foreslåede bestemmelse den gældende sondring mellem »litra a- og litra

b-bygninger«.

Et fælles krav for adgang til afskrivning i den gældende lovs § 18 er

erhvervsmæssig benyttelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1, litra a, er

samtidig opregnet en række driftsbygninger inden for landbrug, industri og

håndværk m.v., der kan afskrives. Til grund for denne bestemmelse ligger en

antagelse om, at disse driftsbygninger generelt er udsat for en væsentlig

fysisk forringelse, og at deres værdi ikke vil kunne opretholdes gennem

normal vedligeholdelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, er nævnt

andre typer bygninger, der ligeledes kan afskrives, men med lavere satser end

de i litra a nævnte driftsbygninger. Til grund for bestemmelsen i litra b

ligger en antagelse om, at litra b-driftsbygninger generelt nok er udsat for

fysisk forringelse, men dog mindre end litra a-bygningerne.

Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra c, indeholder en regel om

afskrivning på accessoriske bygninger og anlæg.

Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, indeholder en regel om

afskrivning på andre bygninger, der på grund af deres opførelsesmåde eller

andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

Efter den gældende lovs § 18, stk. 2, kan Ligningsrådet tillade, at visse

bygninger - efter rådets skøn - sidestilles med de bygninger, der er nævnt i

stk. 1, litra a og b.

Kontorbygninger undtages efter den gældende lovs § 18, stk. 3, fra

afskrivning, medmindre de falder ind under reglen i stk. 1, litra c, om

accessoriske bygninger eller reglen i stk. 1, litra d, om bygninger, der er

udsat for fysisk forringelse på grund af deres opførelsesmåde eller andre

ganske særlige omstændigheder. Bygninger, der anvendes til beboelse eller

hertil knyttede formål, undtages ligeledes efter den gældende lovs § 18, stk.

3, fra afskrivning, medmindre de falder ind under den nævnte regel i stk. 1,

litra d.

Den gældende lovs § 18, stk. 3, indeholder endvidere en særregel om

afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger, der er

beliggende i udlandet, og som på grund af ganske særlige omstændigheder,

herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan fysisk

forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

I den gældende lovs § 18, stk. 4, er det fastsat, at afskrivning ikke kan

foretages på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. I det

gældende stk. 5 er det endvidere fastsat, at afskrivning ikke kan foretages

på hospitaler, fødeklinikker, læge- og tandlægeklinikker m.v.

I den foreslåede bestemmelse er foretaget en negativ afgrænsning af de

bygninger, hvorpå der kan afskrives. Denne struktur indebærer som

udgangspunkt, at alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger efter forslaget er

afskrivningsberettigede. Dette fremgår af det foreslåede § 14, stk. 1. Samme

bestemmelse indebærer i sammenhæng med de foreslåede stk. 2 og 3, at den

hidtil gældende sondring mellem »litra a- og litra b-bygninger« i

den gældende lovs positivliste foreslås ophævet. Ophævelsen af denne sondring

indebærer en væsentlig administrativ forenkling. Der skal således ikke

længere sondres mellem bygninger, der er udsat for hurtig eller langsom

fysisk forringelse. Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, hvorefter

bygninger, der på grund af deres opførelsesmåde eller lignende, er særligt

udsat for fysisk forringelse, videreføres ikke med forslaget. Dette er en

følge af den foreslåede ny struktur, hvorefter der som udgangspunkt kan

afskrives på alle bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.

Der foreslås samme afskrivningssatser for alle bygninger, jf. bestemmelsen

i § 17, hvilket er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af sondringen

mellem »litra a-» og »litra b-bygninger«. Samtidig

foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning. En

regel, der i den gældende lov er indeholdt i § 25. Den foreslåede bestemmelse

i § 14, stk. 1, indeholder samtidig en henvisning til kapitel III i sin

helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der ved forslaget er flyttet

fra den gældende lovs § 22 til den foreslåede § 17.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, kan afskrivning - uanset

bestemmelsen i stk. 1 - ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,

garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,

fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle

sektor, herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker

postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og

campinghytter samt plejehjem og døgninstitutioner, der omfattes af

bistandsloven, jf. dog nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,

klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Reglen i den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med det

gældende § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der bl.a. heller ikke kan afskrives

på kontorbygninger. Begrebet kontorbygninger, eller bygninger, der anvendes

til kontor, forstås, således som sådanne bygninger er blevet afgrænset i

hidtidig praksis efter afskrivningsloven.

Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2, kan afskrivning ikke foretages

på bygninger, der anvendes til virksomhed som pengeinstitut,

realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab,

værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab (herunder

børsmæglerselskab), samt bygninger, der anvendes til lignende virksomhed

inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling. Udtrykket

»lignende virksomhed inden for den finansielle sektor« omfatter

tillige virksomhed som vekselerer og bankier.

De nævnte bygninger er ej heller afskrivningsberettigede efter den

gældende lovs § 18, da de ikke er omfattet af dennes positivliste i stk. 1. I

den foreslåede bestemmelse er disse bygninger som følge af den ændrede

systematik særskilt nævnt i listen over bygninger, der ikke kan afskrives.

Der er hermed blot tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis på området.

Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 3, kan afskrivning ikke foretages

på bygninger, der anvendes til postvirksomhed, medmindre der i de pågældende

bygninger sker postsortering med industrielt præg.

Ligningsrådet har i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, givet

tilladelse til afskrivning på postcentre og kredspostkontorer samt på de

områdepostkontorer og postekspeditioner, hvori der foregår postsortering, og

hvorfra der foregår postomdeling, samt hvori der anvendes postcontainere til

den interne transport. De pågældende bygninger eller lokaler kan afskrives på

linie med driftsbygninger inden for industri. Ved den foreslåede bestemmelse

tilsigtes det at videreføre den gældende retstilstand med hensyn til

afskrivning på postbygninger.

Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 4, svarer til de hidtil gældende

regler, hvorefter der heller ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes

til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og plejehjem,

der omfattes af bistandslovens kap. 16, jf. den gældende lovs 18, stk. 1,

litra b, og stk. 3, l. pkt. Dog kan der efter den foreslåede § 14, stk. 2,

nr. 4, tillige foretages afskrivning på døgninstitutioner omfattet af

bistandsloven. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter

Ligningsrådet i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, har indrømmet

sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger. Afskrivning efter den

foreslåede bestemmelse om døgninstitutioner forudsætter, at de pågældende

bygningsfaciliteter har et klart institutionspræg. Det vil eksempelvis

således ikke være tilstrækkeligt til at afskrive, at en familie i deres

sædvanlige ejerbolig har modtaget 2 - 3 døgnplejebørn. Som noget nyt gives

der med den foreslåede bestemmelse adgang til at afskrive på campinghytter.

Dette er bl.a. begrundet i, at sådanne campinghytter er udsat for en ikke

uvæsentlig nedslidning som følge af udlejning i korte perioder til en

skiftende brugerkreds, samt at selve faciliteterne omkring udlejningen ofte

kan sidestilles med de faciliteter, der findes på hoteller. Ved

»campinghytter« forstås de campinghytter, der er omfattet af

Campingreglementet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4.

september 1986 med senere ændringer.

Den gældende lovs § 18, stk. 3, 2. pkt., indeholder en regel, hvorefter

erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger er afskrivningsberettigede, når

vedkommende bygning er beliggende i udlandet, og når denne på grund af

særlige omstændigheder - navnlig de klimatiske forhold - er udsat for særligt

hurtig forringelse. En tilsvarende regel videreføres ikke med forslaget.

Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 5, er i overensstemmelse med det

gældende § 18, stk. 4, hvorefter der heller ikke kan afskrives på hoteller og

plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Den her foreslåede bestemmelse

svarer i det hele til den gældende lovs § 18, stk. 4.

Bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 6, er i overensstemmelse

med det gældende § 18, stk. 5, hvorefter der heller ikke kan afskrives på

hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og

klinikker for fysioterapi. Det er dog i den foreslåede bestemmelse tilføjet,

at der ej heller kan afskrives på bygninger, der anvendes til anden

virksomhed med sygdomsbehandling. Der vil eksempelvis således ikke kunne

afskrives på klinikker for kiropraktik. Affattelsen af den foreslåede

bestemmelse tilsigter endvidere, at der heller ikke vil kunne afskrives på

bygninger, der anvendes til ikke lægeligt anerkendt virksomhed med

sygdomsbehandling. Bestemmelsen omfatter alene »human«

sygdomsbehandling. Derimod vil affattelsen indebære, at dyreklinikker m.v.

vil kunne afskrives, uanset størrelsen af de dyr, der er i behandling. Efter

gældende praksis er det alene dyreklinikker m.v. for større dyr, f.eks.

landbrugsdyr, der er afskrivningsberettigede.

Efter bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 3, kan der afskrives på

accessoriske kontorbygninger eller kontorlokaler, dvs. kontorbygninger m.v.,

der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger,

hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, jf. stk. 2, når de pågældende

kontorbygninger og -lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de

afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser finder

accessoriereglen ifølge 2. pkt. i det foreslåede § 14, stk. 3, også

anvendelse på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og

lignende. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 18, stk.

1, litra c, dog er der foretaget visse sproglige justeringer. Det er

præciseret, at de bygninger og lokaler, der efter den foreslåede bestemmelse

kan afskrives som accessoriske, er kontorbygninger og kontorlokaler, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, nr. 1.

I lighed med bestemmelsen i den gældende lovs § 29 B, er det desuden

præciseret, at der ikke kan afskrives på udgift til erhvervelse af grund.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om afskrivning på

installationer. Bestemmelsen bygger på den gældende lovs §§ 19 og 23, men med

væsentlige ændringer bl.a. som følge af, at installationer, der udelukkende

tjener afskrivningsberettigede bygninger, efter den foreslåede bestemmelse i

§ 15, stk. 1, skal behandles og afskrives som disse bygninger. Det betyder,

at disse installationer afskrives som en bestanddel af de nævnte bygninger.

Det foreslåede stk. 2 vedrører afskrivning på installationer, der benyttes

udelukkende erhvervsmæssigt, og vedrører således både afskrivning på

installationer, der tjener erhvervsmæssige bygninger, der ikke kan afskrives,

samt erhvervsmæssige bygninger, der kun delvis er afskrivningsberettigede.

Det foreslåede stk. 3 vedrører blandet benyttede installationer. Af det

foreslåede stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 19, stk. 2, fremgår

det, at der ikke kan afskrives på installationer, der er installeret i en-

eller tofamilieshuse, samt at ejere af ejerlejligheder, der benyttes til

beboelse, ikke kan afskrive på installationer installeret i ejendommen.

Som betegnelse for installationsbegrebet benytter den gældende

afskrivningslov ordene »særlige installationer«. For at tilstræbe

en sproglig forenkling anvender lovforslaget alene begrebet

»installationer«.

Ved særlige installationer - eller efter forslaget blot installationer -

forstås installationer, der har en fastere tilknytning til bygningen og

tjener denne som sådan. Som eksempler herpå kan nævnes enhver indretning

eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen, samt elevatorer,

ventilationsanlæg og varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses

som inventar, hvis de er installeret af hensyn til selve

produktionsprocessen. Den vurderingsmæssige behandling er som regel afgørende

for, om et aktiv skal anses for et driftsmiddel (inventar), eller om det skal

anses for en bygningsbestanddel eller installation.

Det foreslåede stk. 1 indeholder elementer af den gældende lovs § 19, stk.

1, og § 23, stk. 1, om afskrivning på særlige installationer i

afskrivningsberettigede bygninger. Den foreslåede bestemmelse er formuleret

på en sådan måde, jf. »tjener«, at der ikke stilles krav om, at

installationen rent fysisk befinder sig i vedkommende bygning eller

bygninger.

I den foreslåede bestemmelses stk. 1 om afskrivning på installationer er

det fastsat, at installationer, der udelukkende tjener

afskrivningsberettigede bygninger, behandles og afskrives som de nævnte

bygninger, hvorpå der kan afskrives efter den foreslåede bestemmelse i § 14.

Dette indebærer som udgangspunkt, at installationerne afskrives med samme

sats som den erhvervsmæssigt benyttede bygning, og at der gælder de samme

regler for disse installationer som for de afskrivningsberettigede bygninger.

Sondringen mellem bygningsbestanddele og installationer har efter

forslaget således ikke betydning, når installationen udelukkende tjener

(fuldt) afskrivningsberettigede bygninger, jf. den foreslåede bestemmelse i §

14.

At installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede

bygninger, efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, behandles og

afskrives som de nævnte bygninger, indebærer bl.a., at afskrivningssatsen for

installationer i disse bygninger nedsættes.

Til gengæld vil ændringen indebære en betydelig forenkling. Dette gælder

navnlig for nybygningers vedkommende, da der med forslaget ikke længere vil

være behov for ved beregningen af afskrivningerne at udskille de

installationer, der indlægges sammen med opførelsen af bygningen. Disse

installationer bliver således med forslaget en del af den

afskrivningsberettigede bygning.

Som en konsekvens af, at de oprindelige installationer i bygningen med

forslaget ikke bliver udskilt fra selve bygningen, vil en udskiftning af

installationerne oftere have karakter af vedligeholdelse eller forbedring end

af nedrivning.

De gældende regler om, at udgifter til vedligeholdelse kan fradrages i

årets indkomst, ændres ikke ved forslaget. Såfremt der er tale om forbedring,

vil udgiften hertil kunne afskrives efter reglerne om ombygning eller

forbedring af afskrivningsberettigede bygninger efter den foreslåede § 18.

Derimod vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 22 ikke længere kunne

opnås særskilt nedrivningsfradrag for nedrivning af installationer i

afskrivningsberettigede bygninger. Nedrivningsfradraget vil med forslaget

alene kunne opnås, hvis det er selve bygningen med eventuelle installationer,

der nedrives. Forslaget ændrer ikke ved gældende praksis for, hvad der

omfattes af begrebet »nedrivning« af bygninger.

Yderligere vil den foreslåede afskaffelse af den særskilte afskrivning på

installationer medføre, at straksfradragsreglen i lovforslagets § 18, stk. 2,

(den gældende lovs § 21, stk. 2,) i videre udstrækning vil kunne benyttes ved

udskiftninger.

Såfremt en installation efter bestemmelsen i § 15, stk. 1, i en periode

har været afskrevet sammen med en fuldt afskrivningsberettiget bygning som en

del af denne, vil der, når bygningen overgår til en anden benyttelse, være

behov for at udsondre installationens anskaffelsessum og nedskrevne værdi fra

bygningens. Overgår bygningens benyttelse eksempelvis for halvdelens

vedkommende til kontorbrug, mens bygningen for den resterende halvdels

vedkommende fortsat benyttes til afskrivningsberettiget formål, vil den del

af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører installationen, fortsat

kunne afskrives med indtil 5 pct. årligt, indtil installationen er afskrevet

100 pct., mens den del af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører selve

bygningen, kun vil kunne afskrives for halvdelens vedkommende, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 2 afskrives udelukkende erhvervsmæssigt

benyttede installationer, der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 1,

særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i kapitel III. Reglen

afløser den gældende lovs § 23, stk. 2, og dele af dennes § 25. Den

foreslåede bestemmelse omfatter med denne udformning både installationer, der

tjener ikke-afskrivningsberettigede erhvervsbygninger efter den foreslåede

bestemmelse i § 14, og erhvervsbygninger, der kun delvis er

afskrivningsberettigede efter samme bestemmelse. Af bestemmelsen fremgår

således, at installationer, der vedrører en blandet benyttet bygning, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 19, kan afskrives fuldt ud, når den ikke

afskrivningsberettigede del af bygningen dog anvendes erhvervsmæssigt.

Ejendomme med 3 lejligheder eller flere, hvor ejeren bebor den ene

lejlighed og beskattes af den almindelige udlejningsværdi, vil i

overensstemmelse med gældende praksis også være omfattet af bestemmelsens

stk. 2 som fuldt erhvervsmæssigt benyttet.

Såfremt flere installationer vedrørende samme bygning er anskaffet i samme

indkomstår, kan afskrivningen efter det foreslåede 2. pkt. foretages under et

for de pågældende installationer. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i

den gældende lovs § 25, stk. 1, for så vidt angår særlige installationer.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer bl.a., at installationer i

ikke afskrivningsberettigede bygninger også afskrives med indtil 5

pct. årligt af anskaffelsessummen mod den gældende bundne sats på 4 pct.

årligt, jf. den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 2. Satsen er fastsat i

den foreslåede bestemmelse i § 17 og er fælles for afskrivning på bygninger

og installationer efter de foreslåede §§ 14 og 15.

Det foreslåede stk. 3 indeholder en bestemmelse om installationer, der

både benyttes til erhvervsmæssige og private formål. Sådanne installationer

afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse.

Bestemmelsen vil for eksempel finde anvendelse for installationer, som tjener

en blandet benyttet bygning, der afskrives efter den foreslåede bestemmelse i

§ 19, og hvor den ikke afskrivningsberettigede del af bygningen anvendes

privat. Efter gældende praksis er der fuld afskrivningsret på

»blandet« benyttede installationer. Med den foreslåede bestemmelse

sker der således en mindre stramning af reglerne, således at der kun kan

afskrives forholdsmæssigt. Dette er imidlertid på linie med de øvrige

»blandet« benyttede aktiver omfattet af lovforslaget.

Installationer vedrørende blandet benyttede bygninger kan således enten være

omfattet af bestemmelsen i stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder en undtagelse fra de

foreslåede bestemmelser i stk. 1 - 3. Bestemmelsen afskærer i lighed med den

gældende lovs § 19, stk. 2, afskrivning på installationer i

beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder, herunder en-

eller to-familieshuse. Desuden bestemmes det, at ejere af ejerlejligheder,

der benyttes til beboelse, ikke kan afskrive på installationer i den bygning,

hvor ejerlejligheden findes. Dette er ligeledes i overensstemmelse med den

gældende lovs § 19, stk. 2. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke

tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis for den type bygninger,

der omfattes af bestemmelsen.

Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i lighed med den gældende regel,

at afskrivning ikke kan foretages på de nævnte installationer i disse

ejendomme. Dette medfører, at der i modsætning til bestemmelserne i stk. 1 -

3 lægges vægt på, hvor installationerne rent fysisk befinder sig.

Efter bestemmelsen i den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 3, er der

adgang til at forhøje afskrivningssatsen på 4 pct. årligt, når det må

antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk

forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi

inden 25 år efter opførelsen. Da anskaffelsessummen for alle installationer

nu foreslås afskrevet med indtil 5 pct. årligt, vil anskaffelsessummen kunne

være fuldt afskrevet i løbet af 20 år. Samtidig hermed er adgangen til

hurtigere afskrivning efter den foreslåede § 17, stk. 2, justeret, således at

afskrivningssatsen kan forhøjes, hvis installationen vil have mistet sin

værdi senest 25 år efter opførelsen, se nærmere herom bemærkningerne til §

17.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse fastsætter i 1. pkt., hvornår en bygning anses

for anskaffet, og fastlægger dermed i sammenhæng med den foreslåede

bestemmelse i § 17, hvornår afskrivning på en bygning kan påbegyndes.

Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til den gældende lovs § 22, stk.

1, 3. pkt. Efter bestemmelsen er der to betingelser, der begge skal være

opfyldt for, at en bygning kan anses for at være anskaffet. For det første

skal bygningen være erhvervet eller opført, og for det andet skal bygningen

benyttes erhvervsmæssigt. Når bygningen benyttes erhvervsmæssigt, vil den

være afskrivningsberettiget efter den foreslåede bestemmelse i § 14,

medmindre den er afskåret fra afskrivning efter § 14, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til

ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår,

hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes

erhvervsmæssigt. Denne regel gælder efter forslaget dog ikke for udgifter,

der fradrages efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2. Efter denne

bestemmelse foretages fradrag i det indkomstår, hvori udgiften afholdes,

uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt,

se nærmere herom til § 18.

Til § 17

Bestemmelsen fastsætter afskrivningssatsen for bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter den foreslåede bestemmelse i § 14 (den gældende

lovs § 18), og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter den

foreslåede bestemmelse i § 15. Som følge af den nye struktur i den foreslåede

bestemmelse i § 14, hvorefter der ikke længere sondres mellem litra

a-bygninger og litra b-bygninger, gælder der en fælles afskrivningssats for

alle de bygninger, der er afskrivningsberettigede efter den foreslåede

bestemmelse i § 14. Tilsvarende gælder der samme afskrivningssats for alle

typer installationer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15.

I den foreslåede bestemmelse fastsættes det således, at de

afskrivningsberettigede bygninger og installationer kan afskrives med

indtil 5 pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan være

afskrevet i løbet af 20 år. Det fremgår således af den foreslåede

bestemmelse, at afskrivningerne for både bygninger og installationer med

forslaget er ubundne. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke

»mister« afskrivningerne, selv om vedkommende ikke udnytter den

fulde afskrivningsadgang i hvert indkomstår. Bestemmelsen giver således den

skattepligtige adgang til selv at fastsætte afskrivningsprocenten op til 5

pct. Den gældende lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige

installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger er bundne

afskrivninger, hvilket indebærer, at afskrivningerne ikke kan udstrækkes over

en længere periode end den, der svarer til afskrivning på 4 pct. hvert år.

For installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører den

foreslåede bestemmelse, at disse også skal omfattes af de ubundne

afskrivninger. Forslaget herom indebærer hermed en ændring af de gældende

regler om afskrivning på denne type installationer. Den foreslåede ændring er

i overensstemmelse med harmoniseringen af reglerne. Samtlige afskrivninger

efter lovforslaget er således ubundne, med undtagelse af de hjemfaldspligtige

ejendomme, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vedrører forhøjelse af 5 pct.-satsen

i stk. 1, når der er tale om bygninger eller installationer, der er særligt

udsat for fysisk forringelse. Den foreslåede bestemmelse er bygget over den

gældende lovs § 22, stk. 2, men er affattet således, at afskrivningssatsen

forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at

bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.

Denne affattelse indebærer isoleret set, at en bygning med en antagelig

levetid på mindre end 50 år vil kunne afskrives med forhøjet sats. Den

forhøjede sats skal efter forslaget dog først finde anvendelse, når den

pågældende bygning trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi

senest 25 år efter opførelsen.

I den foreslåede bestemmelses stk. 3 er det fastsat, at bygninger, der er

accessoriske efter den foreslåede § 14, stk. 3, til en bygning, der afskrives

med en forhøjet sats efter den foreslåede § 14, stk. 2, ligeledes afskrives

med den forhøjede sats. Det foreslåede stk. 3 bygger på den gældende lovs §

22, stk. 4, dog er bestemmelsen i væsentlig grad omformuleret for at tilpasse

bestemmelsen den nye struktur i den foreslåede § 14.

Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan bygninger, der er omfattet af

den gældende lovs § 18, stk. 1, litra a, - industribygninger m.v. - afskrives

med indtil 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, herefter med indtil 2

pct. årligt af anskaffelsessummen. Der bliver således efter forslaget i de

første 10 år tale om en lidt langsommere afskrivning for disse bygninger, men

det udlignes over hele 20 års perioden, da afskrivningerne i de sidste 10 år

af perioden kan fortsætte med den foreslåede høje sats på 5 pct. årligt, i

stedet for at skulle skifte til den hidtil gældende normalafskrivningssats på

2 pct. årligt.

For bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b,

bliver der med den foreslåede bestemmelse tale om en hurtigere

bygningsafskrivning. Dette gælder bl.a. for biografer, teatre, hoteller,

restauranter, skoler m.v. Disse bygninger kan efter den gældende lovs § 22,

stk. 3, afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil 40 pct. er afskrevet,

herefter med 1 pct. årligt af anskaffelsessummen.

For installationer i afskrivningsberettigede bygninger bliver der derimod

tale om en langsommere afskrivning, da disse installationer efter den

gældende lovs § 23, stk. 1, kan afskrives med indtil 8 pct. årligt, indtil 80

pct. er afskrevet, hvorefter de kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af

anskaffelsessummen. Da installationer i afskrivningsberettigede bygninger som

foran nævnt nu efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil blive

behandlet og afskrevet som disse bygninger, kan installationerne i lighed med

de afskrivningsberettigede bygninger i medfør af den foreslåede § 17, stk. 1,

afskrives med indtil 5 pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan

være afskrevet i løbet af 20 år.

Efter den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 2, afskrives installationer

i ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. af anskaffelsessummen

årligt.

Afskrivningen sker på anskaffelsessummens kontantværdi, dvs.

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi efter regler fastsat af

skatteministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 43 i kapitel VI om

almindelige bestemmelser. Reglerne om kontantværdiansættelse er nærmere

fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.

Afskrivning på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi er i

overensstemmelse med de gældende regler for så vidt angår afskrivning på

bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, jf. den

gældende afskrivningslovs § 19 A og § 23, stk. 1, 1. pkt. Forslaget indebærer

imidlertid, at afskrivning på installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger også skal ske på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi.

Dette er en nyskabelse i forhold til de gældende regler, men foreslås som et

led i harmoniseringen af reglerne og under hensyn til, at afskrivningssatsen

for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger ved forslaget

forhøjes fra 4 pct. til 5 pct. årligt.

Afskrivningen sker ifølge bestemmelsen på grundlag af anskaffelsessummen

for bygningen m.v. Dette indebærer, at prioriteringsomkostninger - herunder

kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund selvsagt ikke udgør en

del af anskaffelsessummen eller en del af forbedringsudgifter, hvorpå der kan

afskrives. Dette princip fremgår direkte af den gældende lovs § 29 B men er

ved forslaget ikke fundet nødvendigt at medtage i lovteksten.

Til § 18

Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., afskrives udgifter til ombygning

eller forbedring særskilt, jf. § 17. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til

den gældende lovs § 21, stk. 1, og det følger af henvisningen til § 17, at

udgifterne afskrives med den afskrivningssats, der i øvrigt anvendes for

bygninger og installationer. At afskrivningen skal ske særskilt følger dog af

den gældende lovs § 25. I øvrigt indeholder det foreslåede 1. pkt. alene en

mindre sproglig ændring. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår,

kan afskrivning - efter 2. pkt. - dog foretages under et for de pågældende

udgifter. Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 25, stk. 1, 2. og

3. pkt., jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 om straksfradrag for ombygnings- og

forbedringsudgifter er dels en sammenskrivning af den gældende lovs § 21,

stk. 2 - 4, dels visse materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Udgifter til ombygning og forbedring kan efter forslaget straksfradrages i

det omfang, årets udgift til ombygning, forbedring og - som noget nyt -

vedligeholdelse ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for året før

det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Vedligeholdelse skal indgå i

den del, der vedrører årets samlede udgift, for at lette administrationen af

bestemmelsen. Herved vil visse problemer med sondring mellem udgifter til

forbedring og vedligeholdelse kunne undgås. Dette indebærer en vis skærpelse

af reglen, da udgifter til f.eks. forbedring i år, hvor der er store

vedligeholdelsesudgifter, ikke vil kunne straksafskrives i samme omfang som

hidtil. Det er alene den del af vedligeholdelsesudgifterne, der vedrører de

afskrivningsberettigede bygninger, der indgår i beregningen.

Efter den gældende lovs § 21, stk. 3, er der to grundlag ved beregning af

størrelsen af det maksimale straksfradrag for et indkomstår.

Beregningsgrundlaget er afhængigt af, hvornår bygningen er anskaffet. For

bygninger anskaffet den 1. januar 1982 eller senere anvendes som

beregningsgrundlag afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori

udgiften kan fradrages. Er bygningen anskaffet før denne dato anvendes

ejendomsvurderingen. Med lovforslagets § 18, stk. 2, 2. pkt., foreslås det at

harmonisere beregningsgrundlaget for alle bygninger, således at der ved

beregningen altid benyttes afskrivningsgrundlaget for de

afskrivningsberettigede bygninger for året før det indkomstår, hvori udgiften

kan fradrages.

Inden for maksimumgrænsen på 5 pct. kan ejeren som hidtil frit vælge, hvor

meget af en bygningsinvestering, der ønskes fradraget som straksfradrag, og

hvor meget der ønskes afskrevet på normal måde. I stk. 2, 1. pkt., er det dog

med ordene »i stedet« fastslået, at en udgift til ombygning eller

forbedring, der er straksfradraget, ikke tillige kan afskrives efter stk. 1.

En uudnyttet straksfradragsmulighed kan ikke overføres til følgende år.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til

tilbygning kun kan behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når

tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Heraf følger,

at nybygninger og »selvstændige« tilbygninger ikke giver adgang til

straksfradrag men alene til ordinære afskrivninger, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 14. Tilbygninger er herefter arealudvidelser af en

eksisterende bygning. At tilbygningen »udgør en naturlig del af den

eksisterende bygning« indebærer, at der fysisk er en sammenhæng, og at

bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og

kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny

bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset

eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning gennem mellemgange

eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til

gældende praksis.

I modsætning til den gældende lovs § 21 foreslås det ved stk. 3, at

straksfradraget foretages i det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, uanset

om ombygningen eller forbedringen endnu ikke er (færdig)opført og benyttes

erhvervsmæssigt efter reglen i forslagets § 16, 2. pkt. Vurderingen af,

hvorvidt en udgift kan anses for at være afholdt , skal foretages

efter de almindelige periodiseringsregler vedrørende driftsudgifter, der

gælder på skatteområdet. Efter disse regler vil det normalt kræves, at der er

opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,

hvorimod beløbet normalt ikke behøver at være betalt. Selvom udgiften efter

den foreslåede bestemmelse kan fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu

ikke benyttes erhvervsmæssigt, er det dog som hidtil et krav, at

(hoved)bygningen som sådan, hvorpå der ombygges eller forbedres, er opført og

benyttes erhvervsmæssigt, jf. de almindelige regler i forslagets § 16.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., kan udgifter til

ombygning og forbedring ikke straksfradrages i indkomstår, hvori der ikke kan

afskrives på bygningen. Det gælder for eksempel år, hvori bygningen sælges,

nedrives eller lignende. Yderligere foreslås ved stk. 3, 2. pkt, at

bestemmelsen om straksfradrag i stk. 2 ikke kan anvendes i det indkomstår,

hvori (hoved)bygningen anskaffes.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer med nogle sproglige justeringer til den

gældende lovs § 21, stk. 4. Efter bestemmelsen anses udgifter, der er

straksfradraget i den skattepligtige indkomst, ikke som afskrivninger og

indgår ikke i afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen.

Dette indebærer tillige, at der ikke vil ske beskatning af genvundne

afskrivninger for disse udgifter efter den foreslåede bestemmelse i § 21.

Det foreslåede stk. 5 bestemmer, at udgift til ombygning eller forbedring,

der modsvares af en forsikringssum eller erstatningssum, ikke kan

straksfradrages efter bestemmelsen i stk. 2, uanset om forsikringen eller

erstatningen er beskattet efter § 21 eller ej.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse vedrører bygninger, der både anvendes til

afskrivningsberettiget formål efter § 14 og til andre formål. Bestemmelsen

indeholder dels reglerne i den gældende lovs § 20 med visse justeringer, dels

nye regler vedrørende udgifter til ombygning og forbedringer af sådanne

bygninger samt en bestemmelse om tilfælde, hvor der er foretaget

ejerboligfordeling for en del af bygningen.

Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1. Den foreslåede ændrede

formulering, hvorefter »kontantværdi« udgår, indebærer ingen

materiel ændring af reglen. Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være

anskaffelsessummens kontantværdi, hvilket fremgår af forslagets § 43.

De foreslåede stk. 2 og 3 vedrører afskrivning af udgifter til ombygning

og forbedring af en bygning, hvor kun en del af bygningen er

afskrivningsberettiget efter § 14. De foreslåede bestemmelser bygger på

princippet i momslovens § 39, stk. 3 og 4.

Udgangspunktet for afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter på

blandet benyttede bygninger findes i det foreslåede stk. 2. Hvor en sådan

udgift direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen,

kan hele udgiften afskrives efter stk. 2. Modsætningsvis indebærer stk. 2, at

en udgift til ombygning eller forbedring, der ikke vedrører den

afskrivningsberettigede del af bygningen, ikke vil kunne afskrives.

Stk. 3 angår de situationer, hvor en ombygnings- eller forbedringsudgift

både vedrører den afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede del

af bygningen, f.eks. udskiftning af hele taget. I dette tilfælde sker der en

fordeling af udgiften efter etagearealet af de to bygningsdele. Forslagets

stk. 2 og 3 ændrer således de gældende principper for afskrivning af

ombygnings- eller forbedringsudgifter i blandet benyttede bygninger. Efter de

gældende regler kan udgifterne altid afskrives forholdsmæssigt efter § 21,

stk. 1, i afskrivningsloven uanset, om det alene måtte være den privat

benyttede del af bygningen, der ombygges eller forbedres. De foreslåede stk.

2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis ombygnings- eller

forbedringsudgiften ønskes fradraget efter bestemmelsen i § 18, stk. 2, om

straksfradrag.

Stk. 4 bygger på princippet i den gældende lovs § 20, stk. 2. Reglen har

karakter af en minimumsregel. Der kan efter den foreslåede bestemmelse ikke

afskrives på bygninger eller på udgifter til ombygning og forbedring af

bygninger, der ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt.

Efter forslaget er der således ikke adgang til afskrivning, hvor mindre end

25 pct. af bygningens etageareal anvendes til afskrivningsberettiget formål,

medmindre dette etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter. Procentgrænsen i

den gældende lovs § 20, stk. 1, på 30 pct. foreslås dermed ændret til 25 pct.

Procentgrænsen bliver med den foreslåede ændring sammenfaldende med den

grænse, der gælder efter vurderingsloven og efter lejeværdireglerne i

ligningsloven. Det fastholdes således, at bygningen skal anvendes til

afskrivningsberettiget formål i væsentligt omfang.

Stk. 5 vedrører de tilfælde, hvor en del af anskaffelsessummen som følge

af en ejerboligfordeling kan henføres til ejerboligen. Efter bestemmelsen

indgår denne del af anskaffelsessummen ikke i afskrivningsgrundlaget, og

tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel heller ikke, hvilket

har betydning for reglerne i stk. 1, 3 og 4. Stk. 5 har til hensigt af gøre

afskrivningsgrundlaget mere præcist, hvor ejendomsvurderingen tillader det.

For den resterende del af bygningens anskaffelsessum sker afskrivning

efter kvadratmeterprincippet i stk. 1.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 24, dog med den væsentlige

ændring, at den gældende lovs § 24, stk. 1, ikke længere indgår. Den gældende

lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger er bundne afskrivninger.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 svarer til den gældende lov § 24, stk.

2. Efter den foreslåede bestemmelse kan der ikke afskrives på en bygning

eller en installation i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen

sælges, nedrives eller lignende.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 svarer til den gældende lovs § 24, stk.

3, Efter den foreslåede bestemmelse kan en bygning eller en installation, når

den skattepligtige ophører med at anvende bygningen eller installationen

erhvervsmæssigt, ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke

har fundet sted. Der er alene foretaget en mindre sproglig justering.

Til § 21

Bestemmelsen indeholder i lighed med den gældende afskrivningslovs § 29

regler om beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af

afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

Med salg sidestilles generelt andre former for afhændelse og afståelse.

Således behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder

ekspropriationserstatninger som salgssummer, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 46.

Fortjenesten opgøres som hidtil for hver bygning eller installation for

sig som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Den nedskrevne

værdi opgøres som den afskrivningsberettigede anskaffelsessum tillagt

forbedringer m.v. og med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger herunder

forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger

kan højst beskattes de foretagne afskrivninger herunder forlods afskrivninger

og forskudsafskrivninger. For erhvervsmæssigt benyttede installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, der

er omfattet af den gældende lovs § 23, stk. 2, gælder, at disse efter den

foreslåede bestemmelse som noget nyt vil være omfattet af den foreslåede § 21

om opgørelse af fortjeneste og tab. Dette er et led i de

forenklingsbestræbelser, hvorefter installationer og bygninger så vidt muligt

behandles efter de samme principper.

Bestemmelsen er endvidere ændret i overensstemmelse med ophævelsen af lov

om særlig indkomstskat, hvorefter genvundne afskrivninger for personer

medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den

foreslåede affattelse af § 21 indebærer desuden en række sproglige

forenklinger.

Tabet opgøres som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen,

idet tab kun opstår, når salgssummen er lavere end den nedskrevne værdi.

Da tab ved salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven

opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, er det

nødvendigt at foretage en justering af tabsreglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven. Det sker for at undgå, at indførelsen af

fradrag for tab efter afskrivningsloven medfører fradrag for det samme tab

efter begge regelsæt. Der henvises til forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af

afskrivningsloven), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Et særligt problem i forholdet mellem opgørelse af avance efter

ejendomsavancebeskatningsloven og beskatning af genvundne afskrivninger ved

delsalg af landbrugsejendomme overvejes i Skatteministeriet uafhængigt af

nærværende forslag.

Det foreslås, at der gennemføres en symmetrisk beskatning ved salg af

afskrivningsberettigede bygninger og installationer, således at et eventuelt

tab af en uafskreven anskaffelsessum for personer kan fradrages med 90 pct.

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Erhverver en lejer af lejede lokaler den bygning, hvori de lejede lokaler

befinder sig, tillægges en uafskreven restsaldo på ombygningsudgifter

vedrørende lejede lokaler ifølge den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5,

anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med de i § 17

nævnte satser. Den uafskrevne restsaldo, der efter § 39, stk. 5, tillægges

afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af fortjeneste og tab efter § 21,

idet beløbet tillægges anskaffelsessummen for bygningen. De afskrivninger,

der herefter foretages på restsaldoen, indgår ligeledes i denne opgørelse.

Den del af ombygningsudgifterne, der er afskrevet efter § 39, stk. 1 og 2,

skal efter § 21, stk. 5, endvidere tillægges anskaffelsessummen og således

principielt behandles som om, at der var tale om forbedringsudgifter afholdt

i ejertiden, ligesom afskrivningerne efter § 39, stk. 1 og 2, medregnes ved

opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således

først genbeskatning af de foretagne afskrivninger på ombygningsudgifterne ved

salg af bygningen.

Til § 22

Bestemmelsen indeholder regler om fradrag, når en afskrivningsberettiget

bygning eller installation nedrives, og svarer i hovedtræk til den gældende

afskrivningslovs § 27.

Det hidtidige nedrivningsfradrag videreføres herved som et fremrykket

tabsfradrag i forhold til den foreslåede bestemmelse om indførelse af fradrag

for tab ved salg. Tabet er konstateret på tidspunktet for nedrivningen.

Fradraget gives således i det indkomstår, hvori nedrivningen sker.

Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens m.v. nedskrevne værdi nedsat

med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Med salgssum

for bygninger sidestilles erstatninger, der betales i forbindelse med køb af

den grund, hvorpå bygningerne ligger, når det for eksempel er en betingelse

for aftalen, at bygningerne skal nedrives inden overdragelsen.

Det er en forudsætning for at foretage nedrivningsfradraget for så vidt

angår bygninger, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før

nedrivningen og i et tidsrum af mindst samme varighed, mens den

skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et formål, der

berettiger til skattemæssig afskrivning.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, for eksempel fordi ejendommen ikke

har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål inden for den anførte

tidsperiode og længde, kan tabet (nedrivningsfradraget) først fradrages ved

salg af den ejendom, hvorpå den nedrivningsberettigede bygning eller

installation har været beliggende.

Betingelserne gælder ikke for nedrivningsfradrag i forbindelse med

udskiftning eller nedtagelse af installationer.

Nedrivningsfradraget for bygninger og installationer fradrages i lighed

med fradrag for tab på bygninger og installationer for personer efter § 21

med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter det foreslåede stk. 2, kan der tillige opnås nedrivningsfradrag i

tilfælde, hvor betingelserne efter stk. 1 ikke er opfyldt. Dette fradrag

opnås i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor

bygningen var beliggende, sælges. Dette fradrag, der ikke indrømmes efter de

gældende regler, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af

tabsfradrag, jf. forslagets § 21. Herved sikres et tabsfradrag i de tilfælde,

hvor bygningen ikke længere eksisterer og derfor ikke indgår i salgssummen

for den afhændede ejendom.

Til § 23

Bestemmelsen indeholder regler om opgørelsen af de fremtidige

afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker

en skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse.

Bestemmelsen svarer i princippet til den gældende lovs § 26.

Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller

installationens anskaffelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens

eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart

forinden.

Der sker tilsvarende en nedsættelse af den nedskrevne værdi.

Nedsættelsen af den nedskrevne værdi er udtryk for, at der ved skaden er

lidt et tab ved, at nedsættelsen er afskrivninger, der fortabes. Det

foreslås, at der indføres adgang til at fratrække dette tab i det indkomstår,

hvori skaden er sket i lighed med reglerne om fradrag for tab ved salg eller

nedrivning. Tabet som følge af skade på bygninger eller installationer kan

for personer fradrages med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Såfremt der udbetales en erstatning eller forsikring ved indtræden af en

skade, behandles denne efter de almindelige regler om opgørelse af gevinst og

tab efter forslagets § 21.

Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives

efter reglerne i § 18, stk. 1.

Til § 24

Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens

§ 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der indebærer, at reglerne

bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde

beskatningen efter afskrivningslovens regler og

ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings-

eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen

sælges.

Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som

salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21. Forslaget indebærer

imidlertid, at der generelt vil ske udskydelse af beskatningen, når der sker

genopførelse af bygningen for erstatnings- eller forsikringssummen.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 12 vil der dog i alle tilfælde

være mulighed for at begære henstand med betalingen af skatten, hvis

betingelserne for henstand er opfyldt.

Forslaget medfører en begrænsning af de muligheder, der hidtil har været

for at kombinere forskellige regelsæt om beskatning eller udskydelse af

beskatning efter henholdsvis afskrivningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven, der giver vidt forskellige resultater.

Foruden ønsket om en forenkling af reglerne, er det også nødvendigt, at

beskatningsformen er ensartet, når der indføres adgang til at fratrække tab

på bygninger og installationer. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 4,

i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige

skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven), at

ejendomsavancebeskatningslovens avanceopgørelse for så vidt angår tab dækker

det samme tab, som dækkes af afskrivningslovens regler. Det stiller derfor

krav om, at beskatningstidspunktet er det samme, selv om reglerne for

avanceopgørelsen er forskellige, for at eliminere et eventuelt dobbelt

fradrag ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det kræves derfor efter § 24, stk. 7, at reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 10 anvendes samtidig med reglerne i § 24.

Hovedreglerne for succession i den skadelidte bygnings eller installations

afskrivningsgrundlag m.v. efter afskrivningslovens regler er,

- at den genopførte bygning m.v. findes på den samme ejendom som de

skaderamte bygninger, og

- at genopførelsen sker i en bestemt periode.

De regler, der er indeholdt i den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1 -

8, skal gælde for de afskrivningsberettigede bygninger, medens betingelserne

m.v. i den foreslåede § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven skal gælde for

såvel de afskrivningsberettigede som de ikke-afskrivningsberettigede

bygninger under et.

Erstatningen

Udgangspunktet i bestemmelsen er, at der genopføres for et beløb, der

mindst svarer til erstatningen.

Genopføres der for et beløb, der overstiger erstatnings- eller

forsikringssummen, kan dette beløb efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4

afskrives efter de almindelige regler om forbedrings- og ombygningsudgifter i

den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, men derimod ikke efter de særlige

straksfradragsregler i § 18, stk. 2 - 5.

Efter det foreslåede stk. 5 skal reglerne dog også omfatte situationer,

hvor der genopføres for et mindre beløb end erstatningen. Det foreslås i 1.

pkt., at den overskydende del af forsikringssummen m.v. fradrages i

afskrivningsgrundlaget efter afskrivningsloven, og at det overskydende beløb

fradrages i ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Ved en delvis genopførelse, hvor det overskydende beløb overstiger den

nedskrevne værdi efter afskrivningsloven, skal den del, der ikke kan rummes i

den nedskrevne værdi m.v., tages ud og beskattes særskilt på samme måde som

genvundne afskrivninger beskattes. Hermed er der gjort endeligt op med dette

beløb, og denne del af beløbet får således ikke indflydelse på

afskrivningsgrundlaget eller anskaffelsessummen m.v., hvilket fremgår af den

foreslåede nye affattelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, 3.

pkt., jf. § 2, nr. 6 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af

afskrivningsloven).

Samme ejendom

Det er en betingelse i såvel afskrivningslovens § 24 som

ejendomsavancebeskatningslovens § 10, at genopførelsen eller genanskaffelsen

skal ske på den samme ejendom.

Der er dog adgang til at dispensere efter bestemmelsen i stk. 6, således

at genopførelse eller genanskaffelse kan ske på en anden ejendom. Det

forudsætter, at der samtidig med en sådan dispensation sker en fastsættelse

af det fremtidige afskrivningsgrundlag og anskaffelsessummen.

Genopførelsesperioden

Genopførelsen eller genanskaffelsen skal efter forslaget være sket enten:

- i det indkomstår, hvori skaden indtræffer,

- det nærmest følgende indkomstår, eller

- i det indkomstår, hvori erstatningssummen er endeligt fastsat.

Genopførelsesperioden er den samme efter reglerne i afskrivningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven.

Der er efter dispensationsbestemmelsen i stk. 6 adgang til forlængelse af

perioden for genopførelse eller genanskaffelse.

Hvis der ikke sker genopførelse i den fastsatte periode, skal der efter

afskrivningsloven ske efterbeskatning af de genvundne afskrivninger opgjort

efter § 21. Ved efterbeskatningen tillægges et tillæg på 5 pct. for hvert år

efter det år, hvori skaden er sket.

I stk. 3 er indeholdt regler om afskrivninger og afskrivningsgrundlag fra

perioden inden skaden er sket. De foretagne afskrivninger og

afskrivningsgrundlaget påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til

genopførelse af ejendommen efter, at skaden er sket, medmindre der som

ovenfor nævnt genopføres for et mindre beløb end forsikrings- eller

erstatningssummen. Det indebærer, at afskrivningerne i fortsættelse af

genopførelsen foretages på samme måde og på samme grundlag, som indtil skaden

skete.

Bestemmelsens stk. 4 vedrører det beløb, der anvendes til genopførelse,

når det anvendte beløb overstiger en udbetalt erstatnings- eller

forsikringssum. Det overskydende beløb kan afskrives efter reglerne om

afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter, men kun for så vidt angår

den del af det overskydende beløb, der anses for anvendt på

afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

§ 24 kan ligesom ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke anvendes,

hvis ejendommen hører til den skattepligtiges næringsvej, idet sådanne

ejendomme beskattes efter statsskattelovens § 5 a, jf. forslagets § 48.

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse vedrører afskrivning på bygninger, der er

opført på lejet grund, samt ejendomme, hvorpå der hviler en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.

Ifølge den gældende lovs § 29 C, stk. 1, kan den skattepligtige ved

afskrivning på sådanne bygninger eller ejendomme fravige de almindelige

regler om bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen

foretages i så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6 a. Denne valgfrihed

bortfalder ifølge forslaget, idet skattepligtige, der kan afskrive på

bygninger efter lovens almindelige regler i § 14, skal benytte disse regler.

Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige regler, kan i

stedet benytte de foreslåede regler, der lovfæster gældende praksis. Dog

bortfalder adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der benyttes

til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål, når hjemfaldspligt er påtaget

eller lejemålet indgået i indkomståret 1998 eller senere. Der foretages

desuden nogle mindre justeringer.

I stk. 1 foreslås det, at udgifter til anskaffelse og forbedring af

bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede efter § 14, kan afskrives,

hvis de er opført på lejet grund. Der kan ikke afskrives på bygninger, der

anvendes til beboelse, herunder bygninger, der udlejes til beboelse. Der kan

heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige

formål.

Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret udgøre indtil 5 pct. årligt

af de nævnte udgifter. Afskrivningen kan dog ikke overstige et beløb svarende

til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over lejeperioden,

hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, eller - hvis lejemålet er

indgået på ubestemt tid - over en periode, hvori der er sikret lejeren

uopsigelighed. Der vil således kun kunne afskrives med 4 pct. årligt, hvis et

lejemål er indgået for et tidsrum på 25 år, eller hvis der ved et lejemål

indgået på ubestemt tid er sikret lejeren uopsigelighed i 25 år.

Forslaget afviger fra gældende praksis for så vidt angår bygninger, hvor

lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, idet afskrivningen i dag kan

foretages med lige store årlige beløb over lejeperioden. Den årlige

afskrivningsprocent kan derfor principielt være højere end 5 pct. Ved den

foreslåede ændring stilles bygninger, der ikke kan afskrives efter § 14, ikke

bedre end de bygninger, der efter forslaget bliver omfattet af § 14. Desuden

kan der efter forslaget foretages et fuldt års afskrivning i

anskaffelsesåret, mens der ikke kan afskrives i afhændelsesåret, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler kan der for disse bygninger kun fratrækkes en

forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning i begyndelsesåret og

ophørsåret (pro rata afskrivning).

Afskrivningsgrundlaget er det hidtidige, dvs. forbedringsudgiften eller

anskaffelsessummen (inkl. omkostninger ved erhvervelsen, dog ikke

prioriteringsomkostninger).

Hvis der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et på

forhånd fastsat beløb, skal dette beløb fratrækkes i afskrivningsgrundlaget,

således at der alene afskrives på det resterende beløb.

Reglerne i stk. 1 skal ifølge stk. 2 også finde anvendelse for fast

ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul.

Nedrivningsklausuler pålægges i visse tilfælde, hvor der gives dispensation

fra lokalplan, byggelov eller lignende. Nedlæggelsesdeklarationer forekommer

ofte i forbindelse med tidsbegrænsede tilladelser til at indrette loftsetagen

i en beboelsesejendom til lejligheder. I disse tilfælde kan der også i dag

afskrives efter samme regler, som gælder for bygninger på lejet grund.

I stk. 3 foreslås det, at for fast ejendom, hvorpå der hviler en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der

afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan

gøres gældende. Som det er tilfældet for bygninger på lejet grund m.v., kan

der heller ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til beboelse eller

ikke-erhvervsmæssige formål.

Såfremt bygningerne på ejendommen opfylder betingelserne for afskrivning i

§ 14, skal de afskrives efter denne bestemmelse. Bortset fra denne

fjernelse af valgfriheden med hensyn til regelsættet for bygninger tilsigtes

der ikke ændringer i forhold til gældende praksis.

Det foreslås således, at afskrivningen sker efter en progressivt stigende

skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er hensigten, at skalaen skal

være den samme som i dag, således som den er beskrevet i ligningsvejledningen

(LV 1996, afsnit E.C.7). Det nuværende afskrivningsprincip skal ses ud fra en

antagelse om, at hjemfaldsbyrden kun vil øve ringe indflydelse på ejendommens

værdi ved periodens begyndelse, men til gengæld være stigende, efterhånden

som hjemfaldstidspunktet nærmer sig.

Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være forskellen mellem ejerens

anskaffelsessum for ejendommen (købesum + byggesum) og det beløb, der

tilbagebetales ved hjemfald, eller et eventuelt erstatningsbeløb, der er

fastsat på forhånd.

Ifølge stk. 4 kan der, såfremt en væsentlig del af en bygning eller

ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 anvendes erhvervsmæssigt til andre

formål end beboelse, afskrives på en forholdsmæssig del af

anskaffelsessummen. Hvornår der foreligger en væsentlig del afgøres efter en

konkret vurdering, idet der typisk vil være tale om mindst 25 pct. af

ejendommens areal. Den gældende § 29 C, stk. 3, vedrørende delvis

erhvervsmæssig benyttelse af sommer- og fritidshuse foreslås ikke videreført.

Svarende til, hvad der efter forslaget skal gælde for installationer i

bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 14, jf. § 15, stk. 1,

foreslås det i stk. 5, at installationer, der udelukkende tjener bygninger,

hvorpå der kan afskrives efter de ovennævnte regler, behandles og afskrives

ligesom bygningerne. For øvrige installationer foreslås de almindelige regler

at skulle finde anvendelse, jf. den foreslåede § 15.

Det foreslås i stk. 6, at der ikke kan afskrives i det indkomstår, hvori

lejemålet ophører, eller nedlæggelsen eller nedrivningen sker, svarende til,

hvad der i øvrigt skal gælde i loven. Ligeledes kan der efter forslaget ikke

afskrives i det år, hvori bygningen eller ejendommen afhændes.

Den afskrivning, der kan foretages efter forslaget, tilsigter at dække det

tab, der opstår for f.eks. en bygnings ejer ved, at den pågældende ikke kan

råde over bygningen ud over lejeperioden. Efter det foreslåede stk. 7 kan der

derfor ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger

eller ejendom, eller hvis lejeren har en køberet til den lejede grund. Det er

dog en betingelse, at der er tale om en køberet på vilkår, herunder til en

pris, der afviger fra sædvanlige markedsvilkår. Er der tale om en køberet på

helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten ingen indflydelse på lejers

mulighed for at afskrive efter reglerne i § 25. Det er en betingelse, at

ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er gældende på det tidspunkt,

hvor køberetten udnyttes. Ligeledes kan der ikke afskrives, hvis der som

følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden part, ikke

er nogen reel opsigelsesrisiko. Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i

tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer

ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. når en

hovedaktionær udlejer grunden til det af denne dominerede selskab. Dette

svarer til gældende praksis. Der kan desuden ikke afskrives på fast ejendom,

hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, hvis der ikke er

en reel risiko for, at denne klausul vil blive gjort gældende.

Til § 26

I bestemmelsens stk. 1 foreslås det i overensstemmelse med gældende

praksis, at et eventuelt tab i form af et uafskrevet beløb ved ophør af

lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v. kan fratrækkes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller

nedlæggelsen sker. Et uafskrevet beløb skal dog ikke kunne fratrækkes, hvis

lejemålet og dermed adgangen til afskrivning ophører som følge af, at lejeren

køber den lejede grund.

I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen i § 21 vedrørende genvundne

afskrivninger ved salg ligeledes finder anvendelse ved salg af de bygninger

og ejendomme, der er omfattet af § 25, stk. 1, 2 eller 3. Dog kan tab ikke

fradrages. Regler om beskatning af genvundne afskrivninger for disse

bygninger er indeholdt i den gældende lovs § 29, stk. 2.

Stk. 3 vedrørende nedrivningsfradrag er identisk med den gældende lovs §

29 C, stk. 4.

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter

Til § 27

Bestemmelsen vedrører afskrivning på anskaffelsessummen for dræningsanlæg

på jordbrugsbedrifter. Reglerne for afskrivning på dræningsanlæg er indeholdt

i den gældende lovs § 29 S. Efter den gældende regel kan sådanne

dræningsanlæg afskrives med indtil 10 pct. årligt fra og med

anskaffelsesåret. Det er desuden fastsat, at afskrivning ikke kan foretages i

det indkomstår, hvori anlægget sælges. Efter stk. 2 i den gældende

bestemmelse opgøres og beskattes fortjenesten ved salg af dræningsanlæg efter

lov om særlig indkomstskat, fra 1996 dog efter afskrivningslovens § 29 på

grund af ophævelsen af lov om særlig indkomstskat. Med den foreslåede

bestemmelse i § 27 vil der ikke længere ske beskatning af genvundne

afskrivninger ved salg af dræningsanlæg. Dette er navnlig en konsekvens af

den forslåede indførelse af succession for erhververen i overdragerens

skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne, jf. bestemmelsens stk. 3

og 4.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 afskrives udgifter afholdt til

udførelse af dræningsanlæg af ejeren med indtil 20 pct. årligt. Til

»udførelse« henregnes dels nyopførelse af dræningsanlæg, dels

renovering og forbedring af et bestående dræningsanlæg. Afskrivningen kan

påbegyndes i det indkomstår, hvor dræningsanlægget er færdiggjort og benyttes

erhvervsmæssigt. Det fremgår af formuleringen af bestemmelsen, at der er tale

om en ubunden afskrivning. Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., indeholder den

betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme

ejer. Almindelig vedligeholdelse af eksisterende dræningsanlæg berøres ikke

af forslaget, men kan som hidtil fratrækkes som en driftsomkostning efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bestemmelsens stk. 2 giver forpagteren af ejendommen adgang til at

afskrive på udgifter til dræningsanlæg på samme vilkår som for ejeren. Det

kræves efter bestemmelsen, at forpagteren selv har afholdt udgiften, men

kravet i stk. 1, 2. pkt., om, at anlægget og bedriften skal have samme ejer,

fraviges i disse tilfælde.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås en successionsregel, hvorefter en

erhverver af en ejendom, hvorpå der findes et dræningsanlæg, der ikke er

afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling vedrørende

afskrivningerne. Dette indebærer, at erhververen fortsætter afskrivningerne

for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen

skal herved anvende den af sælgeren afholdte udgift som afskrivningsgrundlag.

I bestemmelsens stk. 4, 1. pkt. foreslås en tilsvarende successionsadgang

i tilfælde af ophør af forpagtningsaftalen, således at det forpagtede går

tilbage til ejeren. Bestemmelsen giver ejeren adgang til at succedere i

forpagterens afskrivninger på udgifter til dræningsanlæg, som forpagteren har

afholdt i forpagtningsperioden. Ejeren fortsætter således forpagterens

afskrivninger på samme måde som beskrevet ovenfor under stk. 3. I stk. 4, 2.

pkt., foreslås en tilsvarende bestemmelse om succession i de tilfælde, hvor

der sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter. Den ny

forpagter fortsætter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt under stk. 3.

Kapitel IV

Forskudsafskrivning

Kapitlet indeholder bestemmelser om forskudsafskrivning på driftsmidler,

bygninger m.v. og på skibe. Kapitlet indeholder således bestemmelser, der

stammer fra den gældende lovs afsnit IV A om forskudsafskrivning på visse

anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, og bestemmelser fra den gældende

lovs §§ 14 - 17 om forskudsafskrivning på skibe.

Der foreslås af forenklingshensyn en harmonisering af bestemmelserne om

forskudsafskrivning, således at der skal gælde det samme, hvad enten det er

driftsmidler, bygninger m.v. eller skibe, der ønskes forskudsafskrevet.

Harmoniseringen er med forslaget generelt foretaget således, at

hovedprincipperne fra den gældende lovs afsnit IV A om driftsmidler og

bygninger m.v. videreføres og foreslås at gælde tilsvarende for skibe. Der er

derfor med forslaget ikke videreført et særligt kapitel for

forskudsafskrivning på skibe.

Selve forskudsafskrivningsmetoden og genbeskatningsmetoden i tilfælde,

hvor der er forskudsafskrevet for meget, forenkles væsentligt med forslaget.

Der foreslås samtidig visse øvrige materielle ændringer samt sproglige

forenklinger af reglerne, som gennemgås nedenfor under de enkelte

bestemmelser.

Forslaget indebærer, at der ikke er adgang til at forskudsafskrive på den

aftalte eller beregnede anskaffelsessum for installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Derimod er der med forslaget fortsat

adgang til at forskudsafskrive på installationer i fuldt

afskrivningsberettigede bygninger, når disse installationer bestilles

samtidig med bygningen, uanset at »installationer« ikke er nævnt

direkte i lovteksten. Dette er en følge af, at disse installationer efter de

foreslåede bestemmelser i kapitel III om bygninger og installationer vil være

en integreret del af den afskrivningsberettigede bygning. Heraf følger

tillige, at der efter forslaget ikke er adgang til at forskudsafskrive på

installationer, der ikke bestilles i sammenhæng med den fuldt

afskrivningsberettigede bygning. Anskaffelse af installationer vil i dette

tilfælde blive anset for en forbedring af bygningen, der afskrives efter

bestemmelsen i § 18.

Til § 28

Bestemmelsen svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 E, stk. 1,

og fastlægger kredsen af aktiver, hvorpå der kan forskudsafskrives. Som følge

af harmoniseringen af reglerne for driftsmidler, bygninger og skibe, er skibe

også nævnt i bestemmelsen. Efter lovforslaget kan der ikke forskudsafskrives

på installationer, medmindre disse skal opføres i forbindelse med opførelsen

af en fuldt afskrivningsberettiget bygning. Der kan desuden ikke

forskudsafskrives på bygninger omfattet af lovforslagets § 25, dvs.

bygninger, der er opført på lejet grund eller hvorpå der hviler en

nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul, hjemfaldsforpligtelse eller

lignende. Der kan i overensstemmelse med gældende ret heller ikke

forskudsafskrives på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. henvisningen

til lovforslagets § 27. Der er herudover foretaget visse justeringer af

redaktionel karakter.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 E, stk. 2 og 3. Udover

visse redaktionelle ændringer fremgår det, at skibe ligeledes skal opfylde de

fælles betingelser for forskudsafskrivning. De fælles betingelser er efter

den foreslåede bestemmelse følgende:

Efter bestemmelsens nr. 1 skal der i lighed med den gældende regel være

truffet aftale om levering af aktivet, eller det skal være planlagt

fremstillet i egen virksomhed. Den foreslåede bestemmelse medfører som noget

nyt for skibe, at der ikke stilles krav om kontrakt (gensidigt bebyrdende

aftale) om bygning af skib, men at der tillige kan forskudsafskrives på et

skib, der er planlagt fremstillet i egen virksomhed.

Betingelsen i nr. 2 svarer til den gældende betingelse i § 29 E, stk. 2,

nr. 2, om frist for levering eller færdigfremstilling af aktivet, dog således

at betingelsen foreslås udvidet til også at gælde for skibe, hvor der efter

gældende regler ikke findes en leveringsfrist.

Efter bestemmelsen i nr. 3 er beløbsgrænsen over hvilken, der kan

forskudsafskrives, hævet fra 700.000 kr. for driftsmidler og bygninger m.v.

til en reguleret beløbsgrænse på 770.000 kr. (1987-niveau) hvilket for

indkomståret 1997 svarer til ca. 1.000.000 kr. Den regulerede beløbsgrænse

for indkomståret 1998 kendes endnu ikke. Det fremgår af bestemmelsen samt af

den generelle bestemmelse i lovforslagets § 44, at beløbsgrænsen reguleres

efter personskattelovens § 20. For skibene er grænsen ligeledes med forslaget

hævet fra 200.000 kr. til 770.000 kr. (1987-niveau). Det er desuden

præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen gælder for de aktiver, der har

samme bestillings- eller planlægningsår. Beløbsgrænsen gælder således for det

nye, der sættes i værk eller planlægges i indkomståret.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, skal den enkelte persons andel

i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstige beløbsgrænsen, når

retten til afskrivning på aktiverne tilkommer flere skattepligtige.

Bestemmelsen viderefører i et vist omfang den gældende lovs § 29 E, stk. 3,

dog således, at beløbsgrænsen er hævet svarende til bestemmelsens stk. 1.

Desuden er alle skattepligtige omfattet af bestemmelsen, ikke kun flere

personlige deltagere i interessentskaber, kommanditselskaber m.v. Tilsvarende

er det præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen finder anvendelse på

aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår. For skibe indebærer den

foreslåede bestemmelse i stk. 2 en materiel ændring, idet den gældende

afskrivningslovs regel kun vedrører forskudsafskrivning på driftsmidler og

bygninger m.v. I bestemmelsens 2. pkt. er det fastsat, at beløbsgrænsen

gælder pr. virksomhed, hvis aktiverne skal anvendes i forskellige

virksomheder.

Sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, indebærer

forslaget, at skattepligtige, der er omfattet af den foreslåede § 29, stk. 2,

alene kan forskudsafskrive på den del af deres egen andel i den samlede

beregnede eller aftalte anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen.

Til § 30

Bestemmelsen fastlægger det tidsrum, hvori forskudsafskrivning kan

foretages, og svarer til den gældende lovs § 29 F. Af bestemmelsen fremgår

således, at forskudsafskrivning tidligst kan foretages i bestillings- eller

planlægningsåret og sidste gang i det tredje år efter bestillings- eller

planlægningsåret.

Skibe er med forslaget også omfattet af denne bestemmelse. Dette indebærer

en ændring i forhold til den gældende lovs § 14, stk. 2, idet der herved

indføres en tidsmæssig begrænsning af forskudsafskrivning på skibe på samme

vilkår som for de øvrige aktiver.

Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og - som noget nyt -

foreninger efter nr. 4, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) kan dog ikke forskudsafskrive på aktiver bestemt til

udlejning før året efter bestillings- eller planlægningsåret. Dette fremgår

af bestemmelsens 2. pkt. I 3. pkt. foreslås det dog, i lighed med forslagets

§ 5, stk. 6, og § 6, stk. 3, at Ligningsrådet skal kunne dispensere fra

anvendelsen af disse regler, se nærmere herom i bemærkningerne til § 5.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at der i lighed med gældende ret alene

kan forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet

afskrivningsberettigede.

Til § 31

Bestemmelsens stk. 1, der svarer til den gældende lovs § 29 G, stk. 1,

fastlægger grundlaget for forskudsafskrivning. Af bestemmelsen fremgår, at

der alene kan forskudsafskrives på den del af den aftalte eller beregnede

anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen. I tilfælde, hvor retten til

afskrivning tilkommer flere skattepligtige, kan den enkelte kun

forskudsafskrive på den del af vedkommendes andel, der overstiger

beløbsgrænsen, jf. den foreslåede § 29, stk. 2.

Det beløb, der kan forskudsafskrives på, kaldes i forslaget

»forskudsafskrivningsgrundlaget«. Som noget nyt skal det også for

skibe gælde, at der alene kan afskrives på beløbet over beløbsgrænsen.

Ligesom i den gældende lov stiller bestemmelsen krav om, at aktivet kan blive

afskrivningsberettiget. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i

forskudsafskrivningsgrundlaget.

I bestemmelsens stk. 2 er satserne for forskudsafskrivning fastlagt.

Bestemmelsen svarer således til dels den gældende lovs § 29 H, stk. 1, dels §

14, stk. 3. Satserne er uændrede, og der kan således forskudsafskrives med 30

pct. i alt på forskudsafskrivningsgrundlaget, dog ikke over 15 pct. for det

enkelte indkomstår. Af bestemmelsen fremgår implicit, at aktiver med samme

bestillings- eller planlægningsår, skal forskudsafskrives med samme sats i de

enkelte indkomstår. Dette er et led i forenklingsbestræbelserne for området.

Forslaget indebærer således, at der ikke længere skal sondres mellem

forskellige afskrivningsgrupper, jf. den gældende lovs § 29 J.

Den gældende lovs § 14, stk. 5, hvorefter forskudsafskrivningen

formindskes i tilfælde af en negativ skibssaldo svarende til den negative

saldo, videreføres ikke med forslaget.

Til § 32

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at regulere

forskudsafskrivningsgrundlaget - og dermed også det videre

forskudsafskrivningsforløb - i de tilfælde, hvor der løbende sker

anskaffelser af aktiver i den periode, hvori der kan forskudsafskrives.

Forslaget indebærer visse ændringer af materiel art.

Ved beregningen af størrelsen af det resterende

forskudsafskrivningsgrundlag efter anskaffelse af et eller flere aktiver,

fragår det anskaffede aktivs faktiske anskaffelsessum først i grundbeløbet

efter den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen medfører således, at

der på det tidligst mulige tidspunkt gøres op med den del af den

aftalte/beregnede anskaffelsessum, der ikke overstiger grundbeløbet. Hvis den

faktiske anskaffelsessum for aktivet ikke overstiger grundbeløbet, kan der

således fortsat forskudsafskrives på hele det oprindelige

forskudsafskrivningsgrundlag. Den resterende del af grundbeløbet videreføres

herefter i regnskabet. I det indkomstår, hvori den faktiske anskaffelsessum

for aktiverne overstiger grundbeløbet, fragår den resterende del af

anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget. Det er således først på

dette tidspunkt, at forskudsafskrivningsgrundlaget reduceres, jf.

bestemmelsens 3. og 4. pkt.

Regnskabet for det resterende forskudsafskrivningsgrundlag efter

anskaffelse af et eller flere aktiver omfattet af forskudsafskrivningen er

således enkelt, da grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag føres på en

saldo, hvori de faktiske anskaffelsessummer fragår, efterhånden som aktiverne

anskaffes.

Bestemmelsen indebærer tillige, at en overskydende anskaffelsessum i

forhold til det oprindelige projekt for et aktiv vil blive

»modregnet« i en for lav anskaffelsessum for et andet aktiv.

Eksempel a:

Det regulerede grundbeløb for 1998 kendes ikke. Der regnes i eksemplet med

et grundbeløb på 1.000.000 kr.

I 1998 bestilles følgende aktiver:

Forventet leveringsår Kontraktssum

Traktor 1999 400.000 kr.

Staldbygning 2000 1.000.000 kr.

Staldinventar 2000 300.000 kr.

Lade 2001 500.000 kr.

---------------

Kontraktsum i alt 2.200.000 kr.

Heraf: grundbeløb (2.200.000-1.000.000) 1.000.000 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag 1.200.000 kr.

1998:

Forskudsafskrivningssaldo

grundbeløb ..................................... 1.000.000 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag ................... 1.200.000 kr.

Forskudsafskrivning: 12 pct. af 1.200.000 ..... 144.000 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent = 12

1999:

Forskudsafskrivningssaldo

grundbeløb overført fra 1998 .................... 1.000.000 kr.

- anskaffelser 1999: traktor, faktisk

anskaffelsessum ............................... 380.000 kr.

---------------

resterende grundbeløb ........................... 620.000 kr.

forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1998 .. 1.200.000 kr.

Forskudsafskrivning: 15 pct. af 1.200.000 ...... 180.000 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent (12+15)= 27

2000:

Forskudsafskrivningssaldo

grundbeløb overført fra 1999 .................... 620.000 kr.

- anskaffelser 2000:

staldbygning faktisk anskaffelsessum .......... 1.040.000 kr.

staldinventar faktisk anskaffelsessum ......... 340.000 kr.

--------------

resterende grundbeløb ........................... 0 kr.

(overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2000

(620.000-1.040.000-340.000) =760.000)

forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1999 .. 1.200.000 kr.

- overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2000 760.000 kr.

--------------

resterende forskudsafskrivningsgrundlag ......... 440.000 kr.

Forskudsafskrivning: 3 pct. af 440.000 ......... 13.200 kr.

Samlet forskudsafskrivningsprocent (27+3)= 30

Herefter kan der ikke foretages yderligere forskudsafskrivninger.

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse vedrører som § 32 de tilfælde, hvor der sker

anskaffelse af et eller flere aktiver. Denne bestemmelse har dog til formål

at regulere den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når

disse overgår til ordinære afskrivninger efter § 5 og § 17. Bestemmelsen

svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 K.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår den metode, der anvendes med henblik på at

beregne de foretagne forskudsafskrivninger. Kun i det omfang aktivets

anskaffelsessum fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget efter lovforlagets §

32, skal der opgøres forskudsafskrivninger for det pågældende aktiv. De

foretagne forskudsafskrivninger opgøres ved at gange den del af

anskaffelsessummen, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, med de

sammentalte forskudsafskrivningsprocenter. Såfremt der i samme indkomstår

anskaffes flere aktiver, der skal afskrives efter forskellige regler, f.eks.

både driftsmidler og bygninger, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af

de foretagne forskudsafskrivninger på de forskellige aktiver. Dette fremgår

af bestemmelsens stk. 1, 3. pkt. Denne bestemmelse har navnlig til formål at

sikre, at der ikke sker en skæv fordeling af de foretagne

forskudsafskrivninger på aktiver med forskelligt ordinært afskrivningsforløb.

For aktiver, der afskrives med samme satser, har fordelingen af de foretagne

forskudsafskrivninger derimod ingen betydning.

Eksempel b:

(eksemplet bygger videre på eksempel a, der er nævnt til den foreslåede §

32)

Anskaffelser 1999: traktor ..................... 380.000 kr.

- beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget .. 0 kr.

afskrivningsberettiget anskaffelsessum traktor .. 380.000 kr.

Anskaffelser 2000: staldbygning ................ 1.040.000 kr.

staldinventar ............... 340.000 kr.

---------------

i alt ....................... 1.380.000 kr.

- heraf beløb fragået i forskudsafskrivnings-

grundlaget ...................................... 760.000 kr.

forskudsafskrevet på samlet anskaffelsessum

(12+15=27 pct.) ................................... 205.200 kr.

Forholdsmæssig fordeling af forskudsafskrivning:

anskaffelsessum for staldbygning .................. 1.040.000 kr.

- forskudsafskrevet herpå 205.200x1.040.000

-----------------

1.380.000 ............ 154.643 kr.

anskaffelsessum for staldbygning nedskrevet til ... 885.357 kr.

anskaffelsessum for staldinventar ................. 340.000 kr.

- forskudsafskrevet på inventar 205.200 - 154.643 . 50.557 kr.

anskaffelsessum for staldinventar nedskrevet til .. 289.443 kr.

I bestemmelsens stk. 2 fremgår formålet med beregningen efter stk. 1.

Beregningen har som ovenfor nævnt til formål at regulere overgangen fra

forskudsafskrivning på aktivet til ordinær afskrivning. Bestemmelsen fastslår

således, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiver, hvorpå

der er forskudsafskrevet, skal reduceres i det indkomstår, hvori aktiverne

bliver afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger,

der er foretaget, og sikrer således, at der ikke afskrives to gange på det

samme beløb. Reduktionen af aktivets anskaffelsessum kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet den skattepligtige i så fald

ville opnå dobbelt fradrag for reduktionen.

Af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., fremgår, at den nedskrevne værdi

behandles efter reglerne i § 5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe. Den

nedskrevne værdi for driftsmidler og skibe indgår således på virksomhedens

saldo. Heraf følger desuden, at driftsmidler og skibe, der ikke har kunnet

forskudsafskrives i bestillings- eller planlægningsåret, fordi de er bestemt

til udlejning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, 2. pkt., ikke

på ny begrænses af den tilsvarende bestemmelse i den foreslåede § 5, stk. 4.

Den nedskrevne værdi for bygninger m.v. skal efter bestemmelsen behandles

efter de almindelige regler i det foreslåede kapitel III.

Den gældende lovs § 29 K, stk. 3, om nedskrivning for

investeringsfondsmidler, der benyttes til forlods afskrivning på foretagne

anskaffelser, er ikke med i lovforslaget, da dette allerede fremgår af

investeringsfondslovens § 7, stk. 3.

Til § 34

Bestemmelsen fastlægger genbeskatningen i de tilfælde, hvor

forudsætningerne for forskudsafskrivningen ikke er opfyldt. Bestemmelsen

erstatter den gældende lovs § 29 P. Der er dog foruden visse materielle

ændringer foretaget væsentlige sproglige forenklinger af bestemmelsen.

Med »forudsætningerne« for forskudsafskrivningen tænkes navnlig

på forudsætningerne om, at de forskudsafskrevne aktiver anskaffes inden for

den i § 29, stk. 1, nr. 2, nævnte frist, samt at de anskaffes til et beløb,

der ikke overstiger den aftalte/beregnede anskaffelsessum, der er forudsat

ved beregningen af forskudsafskrivningerne.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at den skattepligtige indkomst forhøjes

for det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne ikke opfyldes.

Dette vil være tilfældet, når en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, jf. den foreslåede § 32. Forhøjelsen

skal senest foretages i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret. Hele efterreguleringen skal således efter bestemmelsen ske

i et indkomstår. Efter den gældende lovs § 29 P sker der derimod genoptagelse

af de enkelte indkomstår. Med forslaget tilsigtes således den administrative

lettelse, at det alene er selvangivelsen for kun et og kun det aktuelle år,

der skal reguleres.

I genbeskatningstilfælde lægges 5 pct. til forhøjelsen for hvert år fra

udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår, hvilket fremgår af stk. 1, 2.

pkt., sammenholdt med stk. 2. Dette tillæg, der svarer til det almindelige

tillæg i skattelovgivningen, erstatter tillægget på 1 pct. pr. måned i den

gældende lovs § 29 P, stk. 8.

I den foreslåede bestemmelses stk. 2 findes selve beregningsmetoden for

genbeskatningen. Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor hele

forskudsafskrivningsgrundlaget resterer efter forslagets § 32, hvilket

betyder, at der ikke er anskaffet aktiver ud over den værdi, der svarer til

grundbeløbet. Bestemmelsen finder tillige anvendelse, hvor en del af

forskudsafskrivningsgrundlaget resterer.

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af

fristen beregnes efter stk. 2 på følgende måde:

1) Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt år, hvori der er foretaget

forskudsafskrivning. Dette sker ved at gange det overskydende (resterende)

forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningsprocent, der er

anvendt i det enkelte år.

2) Herefter beregnes 5 pct.s tillægget for hvert af de beløb, der er

opgjort efter pkt. 1. Beløbet tillægges således 5 pct. for hvert år, der

følger efter det år, hvori forskudsafskrivningen er foretaget til og med det

år, hvori fristen efter stk. 1 udløber.

3) Den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den skattepligtige

indkomst for det år, hvori fristen udløber, er herefter alle disse beløb lagt

sammen.

Eksempel c:

(eksemplet bygger videre på eksemplerne a og b, som nævnt under de

foreslåede bestemmelser i §§ 32 og 33).

Laden bygges først i år 2002, faktisk anskaffelsessum .. 100.000 kr.

2002:

Forskudsafskrivningssaldo

grundbeløb overført fra år 2000 ........................ 0 kr.

forskudsafskrivningsbeløb overført fra år 2000

(da der ikke er foretaget anskaffelser i år 2001) ...... 440.000 kr.

- anskaffelser 2002 .................................... 100.000 kr.

-------------

resterende forskudsafskrivningsgrundlag ................ 340.000 kr.

Kontraktssummen er således i alt 340.000 kr. større end de samlede

faktiske anskaffelsessummer. Da sidste aktiv omfattet af kontrakten er

anskaffet, konstateres det altså i det 4. år efter bestillingsåret, at

forudsætningerne for forskudsafskrivningen ikke opfyldes fuldt ud.

Herefter beregnes genbeskatningen, der foretages i år 2002, på følgende

måde:

1998:

overskydende forskudsafskrivningsgrundlag ganget med

årets afskrivningsprocent 340.000 x 12 pct. ............ 40.800 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra

1999 - 2002, ialt 20 pct. .............................. 8.160 kr.

ialt 1998 .............................................. 48.960 kr.

1999:

340.000 x 15 pct. ...................................... 51.000 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2000 - 2002,

ialt 15 pct. ........................................... 7.650 kr.

ialt 1999 .............................................. 58.650 kr.

2000:

340.000 x 3 pct. ....................................... 10.200 kr.

+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2001 - 2002,

i alt 10 pct. .......................................... 1.020 kr.

i alt 2000 ............................................. 11.220 kr.

Herefter er der ikke blevet forskudsafskrevet yderligere.

I år 2002 medregnes til den skattepligtige indkomst:

48.960 + 58.650 + 11.220 ............................... 118.830 kr.

I øvrigt sker beregningen af nedskreven anskaffelsessum

for laden efter forslagets § 32, jf. eksempel b:

Anskaffelser 2002: lade, faktisk anskaffelsessum ...... 100.000 kr.

- forskudsafskrevet på anskaffelsessum

12 + 15 + 3 = 30 pct. (da hele anskaffelsessummen er

fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget) .............. 30.000 kr.

anskaffelsessum for lade nedskrevet til ................ 70.000 kr.

I de tilfælde, hvor hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, vil

de enkelte års forhøjelser desuden kunne opgøres som den forskudsafskrivning,

der er foretaget det pågældende år, hvortil skal lægges 5 pct.s tillæggene.

Af hensyn til, at lovteksten skal fremstå så enkel og overskuelig som muligt,

indeholder den foreslåede § 34 dog kun den beregningsmetode, der fremgår af

stk. 2, da denne metode dækker begge tilfælde.

Bestemmelsens stk. 3 har til formål at skabe hjemmel for genbeskatning af

forskudsafskrivninger i forbindelse med ophør af fuld skattepligt til Danmark

eller ved ophør af begrænset skattepligt efter udøvelse af erhvervsvirksomhed

gennem et fast driftssted i Danmark. Den foreslåede bestemmelse ligger derfor

indholdsmæssigt på linie med reglerne om ophørsbeskatning i kildeskattelovens

§ 10, selskabsskattelovens § 5, stk. 7, og fondsbeskatningslovens § 2, stk.

5.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal der ske genbeskatning af de

foretagne forskudsafskrivninger, når fuld skattepligt m.v. ophører, inden

forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt.

Efter 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse skal der ske genbeskatning af

foretagne forskudsafskrivninger, hvis den fulde skattepligt til Danmark

ophører for en person, et selskab m.v. eller en fond. Med ophør af fuld

skattepligt ligestilles det forhold, at en person, et selskab m.v. eller en

fond bliver anset for hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. stk. 3, 2. pkt.

Tilsvarende foretages en genbeskatning af forskudsafskrivninger ved ophør af

begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a og d,

eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, som nævnt i stk. 3, 1.

pkt.

I det foreslåede stk. 4 findes en undtagelse fra stk. 3. Den foreslåede

genbeskatningsregel i stk. 3 finder således ikke anvendelse, hvis personen,

selskabet m.v. eller fonden fortsat er skattepligtig efter en anden af de

nævnte bestemmelser. Stk. 3 finder heller ikke anvendelse, hvis der fortsat

er skattepligt efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

Efter stk. 4, 2. pkt., gælder, at når den fortsatte skattepligt følger af

reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, betinges undtagelsen fra

genbeskatning efter stk. 3 af, at aktiverne er en fast ejendom eller udgør en

del af et fast driftssted i Danmark.

En person, et selskab m.v. eller en fond, som overgår fra fuld til

begrænset skattepligt, vil således ikke blive genbeskattet af foretagne

forskudsafskrivninger, såfremt det eller de aktiver, hvorpå der er

forskudsafskrevet, knyttes til et fast driftssted i Danmark, eller der er

forskudsafskrevet på en fast ejendom beliggende i Danmark.

Personer, selskaber m.v. og fonde, som er fuldt skattepligtige i Danmark,

men som efter en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsaftale anses

for hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive genbeskattet, hvis

forskudsafskrivningerne relaterer sig til en fast ejendom eller aktiver

tilknyttet et fast driftssted i Danmark. Det hænger sammen med, at Danmark

efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til

indtægter fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende her i

landet.

Til § 35

Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 29 R og

regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige dør eller går konkurs inden

forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt fuldt ud. Tilsvarende

finder reglerne anvendelse for en virksomhed, der ophører eller sælges, jf.

den foreslåede stk. 2.

Beregningsmetoden for de forhøjelser, der skal ske, svarer stort set til

den metode, der er beskrevet ovenfor til den foreslåede bestemmelse i § 34,

stk. 2. Der er dog den forskel, at forhøjelsen i tilfælde af død og konkurs

skal ske for de indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet og ikke som i den

foreslåede § 34 samlet i et indkomstår. Baggrunden for den forskel er at

undgå de særlige vanskeligheder, der opstår ved forhøjelse af den

skattepligtige indkomst i døds- eller konkursår. Dette er desuden i

overensstemmelse med, hvad der gælder for forhøjelser efter

investeringsfondslovens § 10, stk. 1, og etableringskontolovens § 11, stk. 1.

I bestemmelsen er det fastsat, at den generelle frist i skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 1, ikke er til hinder for genbeskatningen i de tidligere

indkomstår.

Det fremgår af stk. 3, at der ligesom efter gældende regler ikke skal ske

efterregulering i det omfang forskudafskrivningerne overtages efter

dødsboskattelovens regler herom.

Den foreslåede § 35 finder som følge af harmoniseringen også anvendelse på

skibe.

Til § 36

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 29 Q med visse

redaktionelle ændringer. Bestemmelsen indeholder hjemmel for Ligningsrådet

til at træffe afgørelse om fritagelse for forhøjelse af den skattepligtige

indkomst efter den foreslåede § 34. Som følge af harmoniseringen omfatter

bestemmelsen også skibe.

Til § 37

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for

specificeret opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen

samt øvrige regnskaber og attestationer m.v. Bestemmelsen erstatter den

gældende lovs § 29 L, stk. 2 - 4, § 29 M og § 29 N, der indeholder regler om

regnskaber, opgørelser m.v. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at

disse meget detaljerede regnskabskrav m.v. ikke skrives direkte i lovteksten,

men at de i stedet fastsættes i bekendtgørelses- og cirkulæreform.

Kapitel V

Andre afskrivninger

I kapitel V om andre afskrivninger er samlet en række bestemmelser, der

hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden for afskrivningsloven.

Bestemmelsen i § 38 vedrører således afskrivning af den værdiforringelse, der

sker på en ejendom som følge af udnyttelse af ler- og grusforekomster m.v.

(substansforbrug), en afskrivning, der efter de gældende regler foretages med

hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i § 39

vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning

af lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i § 40 vedrører afskrivning på goodwill og

andre immaterielle aktiver og svarer til ligningslovens § 16 E og § 16 F. §

41 vedrører straksafskrivning på udgifter til erhvervelse af knowhow eller

patentrettigheder, der efter ligningsloven har hjemmel i § 8 L. Ved den

foreslåede bestemmelse i § 42 er ligningslovens § 27 B vedrørende

straksafskrivning på formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse nærmere

opregnede tilskud, flyttet til afskrivningsloven.

Til § 38

Efter gældende praksis kan ejeren af en ejendom med forekomster af grus,

ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. løbende fradrage den del af

anskaffelsessummen, der kan henføres til grusforekomsten, og som svarer til

forbruget. Ejeren har endvidere fradrag for tab som følge af den vedvarende

forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt

udgravning.

Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes visse af principperne for

afskrivning på sådanne forekomster. Selv om forekomster af moler, tørv og

brunkul og lignende forekomster ikke nævnes direkte i den foreslåede

bestemmelse, udelukker dette ikke afskrivning på sådanne forekomster, idet

opremsningen ikke er udtømmende. Der kan efter bestemmelsen ske afskrivning

af den værdiforringelse, der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af

forekomsterne. Afskrivningen skal ske i takt med, at ejendommens værdi

forringes. Afskrivningen er som følge heraf variabel og ubunden, forstået på

den måde, at så længe der ikke sker udnyttelse, kan der ikke afskrives.

Ved § 2, nr. 3, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af

afskrivningsloven) foreslås samtidig en bestemmelse, der indebærer en

regulering af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, når

der er foretaget løbende afskrivning af værdiforringelsen. Herved sikres det,

at der ikke opstår dobbeltfradrag som følge af afskrivningen.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår desuden, at der alene kan afskrives

på den merpris, som ejeren har givet ved anskaffelsen af ejendommen, der kan

henføres til forekomsterne. I anskaffelsestilfælde, hvor en del af

ejendommens anskaffelsessum ikke kan henføres til forekomsterne, kan der

således ikke afskrives.

Med forslaget videreføres praksis vedrørende fradrag for det varige tab af

landbrugsmæssig værdi på ejendommen ikke, hvilket er udtryk for en stramning

i forhold til gældende praksis. Baggrunden herfor er, at der ikke er

konstateret et tab på fradragstidspunktet, og at der desuden ikke kan være

sikkerhed for, at et sådant (fremtidigt) tab vil fremkomme. I tilfælde af, at

der opstår et tab ved afståelse af ejendommen, vil et sådant tab behandles

efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Bygningerne kan

ikke afskrives, selv om disses værdi måtte falde på grund af udnyttelsen af

grusforekomsterne m.v. Er bygningerne afskrivningsberettigede, kan de dog

afskrives efter de almindelige regler herom.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke hjemmel til afskrivning på

udgifter til reetablering af arealet. Hvorvidt sådanne udgifter kan fradrages

afgøres efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger.

Til § 39

Bestemmelsen vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring

eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet

formål end beboelse, og er til dels en lovfæstelse af den praksis, der er

opstået med hjemmel i statsskattelovens § 6 a. Forslaget indeholder bl.a. den

materielle ændring i forhold til gældende ret, at afskrivningen ikke er

bunden. Dette indebærer, at lejeren kan vælge at afskrive med en mindre sats

end den sats, der udregnes på baggrund af lejeperioden uden derved at miste

adgangen til afskrivning for restbeløbet.

Af stk. 1 fremgår, at udgifter til ombygning, forbedring eller indretning

af lejede lokaler kan afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er

indgået for et bestemt tidsrum kan afskrivningen dog ikke overstige et beløb

svarende til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden.

Udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler kan

ikke afskrives ved lejemål, hvis der som følge af, at den ene part har en

bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko

for opsigelse, hvilket fremgår af det foreslåede stk. 2. Bestemmelsen er

særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk

forbindelse mellem ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af

lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær udlejer lokaler til det af denne

dominerede selskab. Desuden tænkes bestemmelsen anvendt ved lejemål mellem

nære familiemedlemmer eller lignende. Hvis lokalerne efter deres anvendelse

er omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser. I

sidstnævnte tilfælde har lejeren dog ikke mulighed for at fratrække et

eventuelt ikke afskrevet restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret efter

bestemmelsens stk. 4.

Der kan ikke afskrives på udgifter til ombygning, forbedring og indretning

af lejede lokaler, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler

ved lejeperiodens udløb. Det er dog en betingelse, at der er tale om en

køberet på vilkår, herunder til en pris, der afviger fra sædvanlige

markedsvilkår. Også her gælder muligheden for at afskrive med de i § 17

nævnte satser.

Er der tale om en køberet på helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten

ingen indflydelse på lejers mulighed for at afskrive efter reglerne i § 39.

Det er en betingelse, at ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er

gældende på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes.

Af stk. 3 fremgår, at der ikke kan afskrives i det år, hvori lejemålet er

ophørt.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at lejeren i tilfælde af nedrivning kan

fratrække eventuelt ikke afskrevne restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret.

Bestemmelsen gælder dog ikke, når lejeren har afskrevet med de i § 17 nævnte

satser, jf. henvisningen til bestemmelsen i stk. 2.

Efter hidtidig praksis har lejer i tilfælde af fraflytning eller

nedrivning inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kunnet fratrække

restbeløbet i nedrivnings- eller fraflytningsåret.

Denne praksis er for så vidt angår fraflytningssituationen ikke videreført

med lovforslaget som følge af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 14

J om tabsfradrag på ombygningsudgifter, der lovfæstes i afskrivningsloven som

§ 39, stk. 6. Lejer får således fradraget i form af et tabsfradrag efter

reglerne i stk. 6. Den situation, hvor lejer fraflytter det lejede uden at få

en salgssum for lokaleindretning, sidestilles med salg med en salgssum på 0

kr. Efter den foreslåede § 45 sidestilles andre former for afhændelse og

afståelse med salg.

Erhverver lejer den ejendom, hvori de lejede lokaler befinder sig, ophører

lejemålet. Det følger derfor af stk. 3, at der ikke kan afskrives i

erhvervelsesåret, da lejemålet ophører i dette år.

Er udgifterne til ombygning m.v. af lokalerne ikke afskrevet fuldt ud,

inden lokalerne erhverves, og lejemålet dermed ophører, kan et uafskrevet

restbeløb ikke fratrækkes i erhvervelsesåret.

Efter hidtidig praksis efter statsskattelovens § 6 a har en uafskreven

saldo ikke kunnet fratrækkes i erhvervelsesåret, men derimod kunnet tillægges

ejendommens købesum og indgå i et eventuelt afskrivningsgrundlag efter

afskrivningsloven.

Det foreslås med stk. 5, at denne praksis lovfæstes. Der er alene tale om,

at en uafskreven restsaldo på ombygning af lejede lokaler kan tillægges

afskrivningsgrundlaget i henhold til afskrivningslovens almindelige regler om

bygningsafskrivninger og kun i det omfang, udgiften ikke er taget i

betragtning ved fastsættelse af købesummen.

Den uafskrevne restsaldo kan derimod ikke tillægges anskaffelsessummen for

ejendommen ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven, hvilket udgør en stramning i forhold til

gældende praksis.

Udgifterne til ombygning indgår ved opgørelsen af genvundne afskrivninger

efter § 21. Den uafskrevne restsaldo, der efter den foreslåede § 39, stk. 5,

tillægges afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af genvundne

afskrivninger og tab, jf. bestemmelsen i § 21, idet beløbet tillægges

anskaffelsessummen for bygningen. Den del af ombygningsudgifterne, der er

afskrevet efter stk. 1 og 2 i den foreslåede bestemmelse i § 39, skal efter §

21, stk. 5, tillægges anskaffelsessummen, og således principielt behandles

som om der var tale om forbedringsudgifter afholdt i ejertiden, ligesom

afskrivningerne efter § 39, stk. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af samtlige

foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således først genbeskatning af

de foretagne afskrivninger på ombygningsudgifter ved salg af bygningen.

I det omfang der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen (påny)

betales for ombygningen, vil denne indgå i anskaffelsessummen i relation til

såvel en avanceopgørelse som opgørelse af afskrivningsgrundlaget, såfremt

bygningen i øvrigt er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.

Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at fortjeneste eller tab på

ombygningsudgifter m.v. ved afståelse af lejede lokaler medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til

ligningslovens § 14 J. Stk. 6 om beskatning af fortjeneste eller tab på

ombygningsudgifter m.v. finder ikke anvendelse i de situationer, hvor lejer

erhverver den ejendom, hvori de lejede lokaler befinder sig, da der ikke er

tale om afståelse af lejede lokaler. I dette tilfælde vil beskatningen

foretages efter den foreslåede bestemmelse i § 21, jf. ovenfor.

Til § 40

Bestemmelsen indeholder regler om afskrivning af goodwill og andre

immaterielle aktiver m.v. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til

ligningslovens § 16 E og § 16 F, dog i en kortere form. Henvisningerne i § 16

F til reglen i ligningslovens § 16 E, stk. 6, om kontantomregning af

anskaffelsessummer m.v. er overflødiggjort af den foreslåede generelle

bestemmelse i § 43. Desuden er reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 3, 4 og

5, om erhvervelse og afståelse af formuegoder ved arv eller arveforskud

overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 47. Endelig er

reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 2, om erstatnings- og

forsikringssummer overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i §

46.

Bestemmelsens stk. 1 omhandler afskrivning af vederlag for goodwill.

Afskrivning kan ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig

aftale om overdragelsen, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler

i ligningsloven. Starttidspunktet for afskrivningen udgør dog samtidig en

fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at

afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af

aktivet, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 1. For goodwill afskrives

anskaffelsessummen med indtil 10 pct. årligt. Ved bestemmelsen overføres

reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 1, til afskrivningsloven, idet der dog

samtidig foreslås to ændringer. For det første foreslås afskrivningerne

ændret fra pro anno afskrivninger til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen

afskrivningsret i afståelsesåret, jf. bestemmelsens stk. 4. For det andet

foreslås det, at afskrivningerne ændres fra bundne til ubundne. Baggrunden

for de foreslåede ændringer er, at det er fundet hensigtsmæssigt så vidt

muligt at harmonisere afskrivningsprincipperne.

Bestemmelsens stk. 2 omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en

række immaterielle aktiver, som f.eks særlig fremstillingsmetode (knowhow)

eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller

varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten

ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Forfatter- og

kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til

ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer.

Udgifter til afskaffelse af retten til edb-programmer afskrives dog efter

reglerne i kapitel II om driftsmidler og skibe. Som hovedregel kan

anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med aftaleåret med

indtil 10 pct. årligt. Hovedreglen finder dog ikke anvendelse for

immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks.

ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et

tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 10 år. For

disse aktiver erstattes satsen på de 10 pct. med en sats, der svarer til, at

anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende

beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Ved erhvervelse af f.eks. en

patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter

patentloven er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive

anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder

alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Afskrivningsretten for

rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder dermed ved

beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt

uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt.

Ved bestemmelsens stk. 2 overføres reglerne i ligningslovens § 16 F, stk.

2, med en række ændringer til afskrivningsloven. Som for goodwill foreslås de

bundne pro anno afskrivninger ændret til ubundne afskrivninger med fuld

afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret. Derudover

foreslås det, at der indføres samme afskrivningsperiode for de tidsbegrænsede

og de tidsubegrænsede rettigheder, således at de tidsbegrænsede rettigheder

ligesom de tidsubegrænsede rettigheder altid kan afskrives over 10 år. I

forhold til de tidsbegrænsede rettigheder foreslås dog som nævnt ovenfor

indført mulighed for et kortere afskrivningsforløb, hvis rettigheden er

beskyttet, og den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er

kortere end 10 år. Reglen har til formål at undgå stramninger af

afskrivningsreglerne for tidsbegrænsede rettigheder i forhold til de gældende

regler, hvor vederlag for tidsbegrænsede rettigheder, der er beskyttede,

altid kan afskrives over den resterende beskyttelsesperiode på

aftaletidspunktet. Endelig foreslås udtrykket »tidsbegrænsede eller

tidsubegrænsede rettigheder« ændret til »andre immaterielle

aktiver«. Ændringen er alene af sproglig karakter. Der er således ikke

herved tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende praksis.

Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der

er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, visse vederlag

ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af

visse pensionstilsagn. Disse vederlag afskrives af yderen med indtil 10 pct.

årligt. Der er dog adgang til at straksfradrage sådanne udgifter, når

ydelserne tilsammen udgør en lille del fastsat som mindre end 5 pct. af den

samlede lønudgift i yderens virksomhed, hvilket fremgår af stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til ligningslovens § 16 F, stk. 3.

Ændringen i forhold til ligningslovens § 16 F, stk. 3, er, at afskrivningerne

foreslås ændret fra bundne til ubundne.

Bestemmelsens stk. 4 indeholder en regel om, at der ikke kan foretages

afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt retten ifølge en

udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i afståelsesåret m.v. Reglen er en

konsekvens af den indførte adgang til fuld afskrivning i aftaleåret.

Bestemmelsens stk. 5 indeholder regler om nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter,

hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Bestemmelsen svarer grundlæggende til værnsreglen i ligningslovens § 16 F,

stk. 4. I § 8, nr. 16, i lovforslag nr. L 195 - Forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision

af kursgevinstloven), fremsat den 13. marts 1997, foreslås en ændring af

princippet for opgørelsen af erhververens afskrivningsgrundlag efter

ligningslovens § 16 F, stk. 4. Denne foreslåede ændring er indarbejdet i

bestemmelsens stk. 5.

Bestemmelsens stk. 6 indeholder regler om afståelse af aktiver som nævnt i

stk. 1 og 2, hvor fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk.

1, nr. 1 - 3, og stk. 7, dog med den tilføjelse, at også forlods

afskrivninger skal fradrages i anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab

skal opgøres. Her tænkes på forlods afskrivninger foretaget med

etableringskontomidler og investeringsfondsmidler, jf. § 4, nr. 1, i det

samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige

skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).

Bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at successionsreglerne i

kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B ikke finder anvendelse ved

overdragelse mellem samlevende ægtefæller af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2,

når en af ægtefællerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt

er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af

de omhandlede aktiver fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, sidestilles således med salg. Bestemmelsen svarer til ligningslovens

§ 16 E, stk. 8.

Bestemmelsens stk. 8 indeholder regler om, at godtgørelser og vederlag i

anledning af opgivelse af agentur m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og

6.

Til § 41

Bestemmelsen i den foreslåede § 41 om straksafskrivning ved erhvervelse af

knowhow og patentrettigheder svarer til ligningslovens § 8 L. Der er alene

foretaget visse mindre justeringer for at tilpasse bestemmelsen lovforslagets

struktur.

Til § 42

Bestemmelsen indeholder regler om adgang til straksfradrag ved anskaffelse

af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis er betalt

ved visse nærmere opregnede tilskud. Bestemmelsen er identisk med

ligningslovens § 27 B med undtagelse af ganske få sproglige justeringer.

Ligningslovens § 27 B, stk. 5, er forældet og er derfor ikke medtaget i den

foreslåede bestemmelse.

Kapitel VI

Almindelige bestemmelser

Kapitlet med de almindelige bestemmelser indeholder dels almindelige

bestemmelser fra den gældende lovs afsnit V, dels nye generelle bestemmelser.

Bestemmelserne i kapitlet foreslås at gælde for hele loven, medmindre andet

særskilt er fastsat.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 30 A, hvorefter den skattepligtige ikke

kan medregne merværdiafgift ved opgørelsen af anskaffelsessummer,

forbedringsudgifter eller reparationsudgifter, der kan fradrages som

indgående afgift, og hvorefter den skattepligtige ikke kan medregne

merværdiafgift (moms) ved opgørelsen af salgssummer, er ikke videreført med

lovforslaget. Der er dog ikke tilsigtet nogen ændring herved. Det følger

imidlertid af de almindelige principper i afskrivningsloven, at der alene kan

afskrives på den afholdte udgift, og i de tilfælde, hvor momsen reelt ikke

indgår, skal den heller ikke indgå som en del af anskaffelsessummen eller

salgssummen i relation til afskrivningsloven. Dette følger tillige af

almindelig regnskabsmæssig praksis og svarer til praksis i den øvrige

skattelovgivning.

Til § 43

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19 A og § 33 A.

Efter den foreslåede bestemmelse skal anskaffelses- og salgssummer for

aktiver omfattet af loven, herunder også aktiver omfattet af kapitlet om

andre afskrivninger, omregnes til kontantværdi. Afskrivning foretages på

grundlag af den omregnede anskaffelsessum eller salgssum.

Til § 44

Bestemmelsen vedrører regulering af de grundbeløb, der er indeholdt i

lovforslaget. Regulering af disse beløb skal ske efter den almindelige

bestemmelse i personskattelovens § 20. Det er således beløbene i § 5, stk. 3,

(små restsaldi), § 6, stk. 1, nr. 2, (småaktiver), § 10 (bundgrænsen for

anvendelse af reglerne i §§ 5 - 9 på dok- og beddinganlæg), § 11, stk. 3,

(små restsaldi ved blandet benyttede driftsmidler og skibe) og § 29, stk. 1,

nr. 3, (bundgrænsen for forskudsafskrivninger), der bliver reguleret.

Til § 45

Bestemmelsen er en generel bestemmelse for hele loven, der fastslår, at

(frivillig) afhændelse og (tvungen) afståelse i loven sidestilles med salg af

det pågældende aktiv eller den pågældende virksomhed. Heraf følger, at

afståelsessummer og afhændelsessummer ligeledes vil blive sidestillet med

salgssummer.

Til § 46

Efter bestemmelsen behandles forsikrings- og erstatningssummer som

salgssummer, hvor andet ikke er særskilt fastsat. Bestemmelsen gælder for

hele loven, og erstatter således en række bestemmelser i den gældende lov om

behandlingen af forsikrings- og erstatningssummer. I visse tilfælde er der

dog i lovforslaget opretholdt særlige bestemmelser for behandlingen af

forsikrings- og erstatningssummer, f. eks. i den foreslåede § 7, stk. 2, §

13, stk. 2, og § 24.

Til § 47

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 31 for så vidt

angår erhvervelse eller overdragelse af aktiver ved gave og arveforskud, der

sidestilles med køb henholdsvis salg. Derimod er arv ligeledes medtaget i

bestemmelsen, hvilket navnlig skal omfatte de tilfælde, hvor arvingen m.v.

ikke succederer i boets skattemæssige stilling. I disse tilfælde indeholder

bestemmelsen således også hjemmel til fastsættelse af anskaffelsessum og

salgssum. Som følge af lov nr. 426 af 14. juni 1995 om dødsbo- og gaveafgift

er boafgift nævnt i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. på linie med

gaveafgift og indkomstskat. Det er i bestemmelsens 4. pkt. præciseret, at når

erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, finder de omtalte bestemmelser ikke anvendelse. Med

den foreslåede bestemmelse er indholdet af den gældende lovs § 31

koncentreret i en kortere form.

Reglerne i den gældende lovs § 31, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, sidste

pkt., om omregning til kontantværdi, indgår ikke i bestemmelsen, da der i §

43 er foreslået en generel regel om omregning til kontantværdi, der gælder

for hele loven.

Til § 48

Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 30, stk. 1 og

2. Der er dog foretaget visse mindre justeringer.

Stk. 1 indebærer, at fortjeneste eller tab medregnes fuldt ud i salgsåret

i tilfælde, hvor aktiver er solgt som led i næring. Henvisningen i 2. pkt.,

hvorefter beskatningen sker efter statsskattelovens § 5 a, indebærer, at der

ikke skal ske kontantomregning af anskaffelses- og salgssummer. Det er

således de nominelle værdier, der benyttes.

Stk. 2 er alene ændret i forhold til den gældende § 30 med henblik på at

tilpasse bestemmelsen lovforslagets ny kapitelinddeling.

Til § 49

Den foreslåede bestemmelse om anskaffelse af visse aktiver til brug for

forsøgs- eller forskningsvirksomhed svarer til den gældende lovs § 34. Der er

alene foretaget visse sproglige justeringer for at tilpasse bestemmelsen

lovforslagets kapitelinddeling.

Til § 50

Bestemmelsen fastsætter, at en skattepligtig, der har afskrevet efter

loven, efter udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse, kun kan ændre

afskrivningerne med Ligningsrådets tilladelse. Den foreslåede bestemmelse

svarer til den gældende lovs § 30, stk. 3, dog er der foretaget en mindre

sproglig justering.

Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde begrænses ikke af

3-års reglerne i skattestyrelseslovens § 4 og § 35, hvorefter

skattemyndighederne i almindelighed ikke kan forhøje skatteansættelsen for et

indkomstår, der ligger mere end 3 år tilbage i tiden. Tilsvarende finder de

tidsmæssige begrænsninger vedrørende selve ansættelses ændringerne

heller ikke anvendelse, hvilket der har været nogen uklarhed om efter de

gældende regler. Efter bestemmelsen har Ligningsrådet således, uanset at der

er tale begæringer, der er indgivet senere end tre år efter udløbet af det

pågældende indkomstår, adgang til at give tilladelse til efterfølgende af- og

nedskrivninger med de heraf følgende nødvendige ansættelsesændringer.

Til § 51

Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 44 A.

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 52

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998, samt at den

gældende afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996 med senere ændring ophæves med virkning fra samme

indkomstår.

Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at de nye regler skal finde

anvendelse for alle aktiver omfattet af afskrivningsloven fra og med

indkomståret 1998, uanset anskaffelsestidspunktet for aktivet. Det gælder,

selvom der efter de gældende regler i en lang række tilfælde gælder særlige

afskrivningsforløb eller afskrivningssatser afhængig af

anskaffelsestidspunktet for aktivet, eller særlige regler for opgørelsen af

genvundne afskrivninger afhængig af anskaffelsestidspunktet for aktivet.

De gældende overgangsregler, der er fastsat i forbindelse med tidligere

ændringer af afskrivningsloven, videreføres således som udgangspunkt

ikke med lovforslaget. Der findes eksempelvis særlige regler

for beskatningen af avancer på bygninger og installationer anskaffet før

afskrivningslovens indførelse i 1957, som har været genstand for

ekstraordinære afskrivninger, for afskrivninger og fortjeneste på bygninger

og installationer anskaffet før 1968, som hidtil er afskrevet efter

dagældende regler, for genvundne afskrivninger på ejendomme opført på lejet

grund, eller hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse, anskaffet før 1978,

for fortjeneste på bygninger anskaffet før indførelsen af kontantomregning af

anskaffelsessummer i 1982, for nedrivningsfradrag på bygninger anskaffet før

1968. Endvidere findes der særlige regler for fritagelse for beskatning af

fiskekuttere og andre skibe under 150 brt. anskaffet før 1957, og for særligt

dyre biler og driftsmidler anskaffet før 1983.

Disse mange overgangsregler kan medføre betydelige administrative

vanskeligheder for såvel de skattepligtige som skattemyndighederne. Når

lovforslaget ikke medtager disse gamle overgangsregler, opnås der i kraft af

de mere enkle regler, der fremkommer herved, således væsentlige

administrative fordele.

Til § 53

Det foreslås, at samtlige foretagne afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der er foretaget til og med

indkomståret 1997 efter de regler, der gælder herfor, indgår i beregningen af

afskrivninger fra og med indkomståret 1998 efter de foreslåede regler. Det er

således de faktisk foretagne afskrivninger for indkomståret 1997 og tidligere

indkomstår, der skal indgå i beregningen af afskrivninger efter de nye

regler. Der skal dermed ikke som følge af lovforslaget ske ændring af de

afskrivninger m.v., der er foretaget til og med indkomståret 1997. Hvis der

for aktiver anskaffet i indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår gælder -

eller der i en periode har gjaldt - andre satser eller afskrivningsforløb end

efter lovforslaget, eksempelvis indeksering af afskrivningsgrundlaget i

perioden 1982 - 1990, er det disse faktisk foretagne afskrivninger m.v. efter

disse regler, der skal indgå.

Den foreslåede bestemmelse har eksempelvis også den konsekvens, at

bestemmelserne i § 6, stk. 2, og 41, stk. 2, også vil omfatte udgifter, der

er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst efter den gældende

afskrivningslovs § 3 og den gældende § 8 L i ligningsloven. For indkomståret

1997 og tidligere indkomstår er disse udgifter således ikke fradraget efter

lovforslagets § 6, stk. 1, og § 41, stk. 1, men efter § 3 i den hidtil

gældende afskrivningslov henholdvis den hidtil gældende § 8 L i

ligningsloven.

Endvidere er det disse faktisk foretagne afskrivninger, der skal indgå ved

opgørelsen af fortjeneste, genvundne afskrivninger og tab efter de regler,

der fra og med indkomståret 1998 efter lovforslaget skal gælde herfor.

Som genvundne afskrivninger på bygninger m.v. kan efter lovforslagets § 21

dog højst beskattes de foretagne afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger. I det omfang der efter de

gældende regler gjaldt begrænsning af adgangen til at foretage afskrivninger

eller lavere afskrivningssatser på visse bygninger, sikrer lovforslagets § 21

derfor, at der sker en tilsvarende begrænsning af det beløb, der kan

beskattes som genvundne afskrivninger. I det omfang der efter gældende regler

ville ske en lempeligere beskatning af genvundne afskrivninger, kan der i

visse tilfælde med lovforslaget dog indtræde en større beskatning, end hvis

overgangsreglerne med lovforslaget havde været videreført. Men som anført kan

der dog ikke ske beskatning af et større beløb som genvundne

afskrivninger end det beløb, der er afskrevet, herunder forskudsafskrivninger

og forlods afskrivninger.

Til § 54

Efter lovforslagets § 43 skal bl.a. anskaffelsessummer omfattet af

afskrivningsloven omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af

skatteministeren. Denne bestemmelse sammenholdt med lovforslagets § 52,

hvorefter de nye regler skal have virkning fra og med indkomståret 1998,

indebærer, at der skal ske kontantomregning af anskaffelsessummer for alle

aktiver, der fra og med 1998 er omfattet af afskrivningsloven. Det gælder i

princippet, selv om der på det tidspunkt, hvor aktivet blev anskaffet, ikke

gjaldt krav om kontantomregning af anskaffelsessummen.

Det foreslås, at der uanset lovforslagets § 43 ikke skal ske

kontantomregning af anskaffelsessummer for aktiver, der er anskaffet i

indkomståret 1997 eller tidligere, såfremt der efter de regler, der gjaldt på

anskaffelsestidspunktet for aktivet, ikke skulle ske kontantomregning af

anskaffelsessummer. For eksempelvis bygninger m.v. anskaffet før 1982 skal

der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen. For maskiner, inventar

og lignende driftsmidler og for skibe er der først fra og med indkomståret

1994 indført kontantomregning af anskaffelsessummer. For goodwill indebærer

den foreslåede bestemmelse tilsvarende, at i det omfang der efter gældende

regler ikke skal ske kontantomregning af anskaffelsessummen, skal der heller

ikke ske kontantomregning som følge af lovforslagets § 43.

Til § 55

Det foreslås, at saldoværdierne for skibe og dok- og beddingsanlæg ved

slutningen af indkomståret 1997 overføres til den ny samlede saldo for

driftsmidler og skibe, jf. lovforslagets § 5.

Til § 56

Det foreslås, at bygninger omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1,

litra a og b, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret

1998 eller 1999 overskrider eller allerede er over 60 henholdsvis 40, i en

2-årig periode fra lovens ikrafttræden løftes fra de gældende 2 pct.s og 1

pct.s afskrivning op til en afskrivning på indtil 4 pct. årligt. Fra og med

indkomståret 2000 vil afskrivningsprocenten for disse bygninger blive løftet

yderligere op på det generelle 5 pct.s niveau.

Overgangsordningens bestemmelser medfører f.eks., at der på en litra

a-bygning, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter ved udgangen af

indkomståret 1997 er 56, kun kan afskrives med maksimalt 4 pct. i hvert af

indkomstårene 1998 og 1999. Tilsvarende vil der på en litra a-bygning, hvor

summen af anvendte afskrivningsprocenter ved udgangen af indkomståret 1997 er

55, kunne afskrives med maksimalt 5 pct. i indkomståret 1998 og med maksimalt

4 pct. i indkomståret 1999. Fra og med år 2000 vil der på begge bygninger

kunne afskrives med maksimalt 5 pct.

Baggrunden for den foreslåede enkle og kortvarige overgangsregel for litra

a- og litra b-bygninger er, at det provenumæssigt har vist sig for belastende

at indfase lempelsen fuldt ud på ikrafttrædelsestidspunktet for bygninger,

der efter den gældende lov alene ville kunne afskrives med indtil 2 pct.

henholdsvis 1 pct.

Til § 57

Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger m.v., der ikke kan

afskrives efter lovforslagets § 14, kan efter lovforslagets § 25, stk. 1,

afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, dog bortset fra

bygninger, der anvendes til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Der

kan afskrives med indtil 5 pct. årligt, dvs. at der foreslås ubundne

afskrivninger. Det samme gælder efter lovforslagets § 25, stk. 2, for fast

ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul. Efter §

25, stk. 3, kan anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en

hjemfaldsforpligtelse m.v. afskrives over antallet af år indtil det

tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom,

der anvendes til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Efter

lovforslaget kan der således ikke afskrives på bygninger, der anvendes til

beboelse, herunder bygninger, der anvendes til udlejning. Der kan heller ikke

afskrives på bygninger, der anvendes til ikke erhvervsmæssige formål.

Det foreslås i stk. 1, at reglerne i lovforslagets § 25, stk. 1 - 3, ikke

afskærer adgangen til at afskrive på en bygning eller fast ejendom anskaffet

i indkomståret 1997 eller tidligere, herunder bygning og fast ejendom, der

anvendes til sommer- og fritidsbolig for ejeren, når der efter reglerne for

indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår har kunnet afskrives herpå.

Disse regler findes i den gældende afskrivningslovs § 29 C, stk. 1 - 3, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, samt

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattepligtige, der efter de gældende

regler har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger, afskæres således ikke

herfra, uanset lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Men foretagelsen af

afskrivningerne skal ske efter reglerne i lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Det

indebærer bl. a., at afskrivninger på lejet grund fra og med 1998 gøres

ubundne, hvor de efter de hidtil gældende regler er bundne. Undladte

afskrivninger efter de hidtil gældende regler kan således indhentes fra og

med 1998.

Efter lovforslagets § 26, stk. 2, finder bestemmelsen i lovforslagets § 21

vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger ved salg ligeledes

anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, der er omfattet af § 25, stk.

1 - 3. Dog kan tab ikke fratrækkes.

Det foreslås i stk. 2, at hvis et salg af en ejendom eller bygning, der er

afskrevet efter stk. 1, medfører, at der ikke længere kan afskrives på den

pågældende ejendom eller bygning, fordi den fremover anvendes til beboelse

eller ikke erhvervsmæssige formål, gives der fradrag for et eventuelt tab

uanset lovforslagets § 26, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan et

eventuelt tab ved salget fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem det

uafskrevne beløb og salgssummen.

Til § 58

Efter lovforslagets § 27 kan udgifter til nyopførelse af dræningsanlæg og

renovering og forbedring af bestående dræningsanlæg afskrives med indtil 20

pct. årligt. Erhververen af en ejendom, hvorpå der findes et dræningsanlæg,

der ikke er afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling

vedrørende afskrivningerne. Hvis dræningsanlægget er afskrevet fuldt ud, kan

erhververen af en ejendom med dræningsanlæg derimod ikke afskrive på

dræningsanlægget.

Det foreslås i bestemmelsen, at lovforslagets § 27 ikke afskærer adgangen

til at foretage afskrivning på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1997

eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i § 29 S i

afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med

senere ændring, kunne afskrives på dræningsanlægget. En skattepligtig, der

for indkomståret 1997 kan afskrive på et dræningsanlæg, selvom vedkommende

ikke selv har opført eller renoveret dræningsanlægget, kan således

fortsat afskrive på dræningsanlægget i 1998 og følgende indkomstår.

Afskrivningerne skal ske efter reglerne i lovforslagets § 27. Det vil sige,

at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret

1997 og tidligere indkomstår kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt. Der

skal heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af

dræningsanlæg. Til gengæld kan afskrivninger på dræningsanlæg, der er afholdt

i indkomståret 1997 eller tidligere efter den tidligere afskrivningslovs § 29

S ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig

fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter

ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 2, nr. 3, i det samtidig hermed

fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).

Til § 59

Den gældende afskrivningslov indeholder i §§ 3 A og 21 A regler om adgang

til straksafskrivning for udgifter til de miljøforbedrende driftsmidler og

anlæg i landbrug m.v., der er omtalt i § 1 i loven om støtte til

miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. Reglerne har dog ifølge

den ændringslov, hvorved bestemmelserne blev indsat i afskrivningsloven samt

senere ændringer hertil, kun haft virkning for driftsmidler og anlæg, der er

anskaffet henholdsvis taget i brug i perioden fra den 1. december 1985 til og

med den 30. september 1995. Bestemmelserne er derfor ikke medtaget i

lovforslaget.

Efter den gældende § 3 A, stk. 2, skal salgssummer og forsikrings- og

erstatningssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler behandles efter

reglerne i § 3, stk. 5, dvs. de skal fuldt ud medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. Ved det

foreslåede stk. 1 videreføres denne regel. Efter den gældende § 21 A, stk. 2,

skal de udgifter, der straksafskrives efter paragraffens stk. 1, indgå i

opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den

afskrivningsberettigede bygning. Denne regel videreføres ved det foreslåede

stk. 2.

Til § 60

Bestemmelsen stk. 1 - 6 svarer til den gældende lovs § 2 A med en mindre

sproglig justering i stk. 2. Reglerne, der giver mulighed for at afskrive med

dobbelte satser, gælder for de til en virksomhed hørende driftsmidler, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet,

efter at erhvervszonen blev udpeget. Reglerne gælder, når den skattepligtige

inden udgangen af kalenderåret 1994 driver erhvervsvirksomhed i en

erhvervszone. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på driftsmidler i

erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret 1999. Stk. 7 svarer til

den gældende lovs § 5, stk. 2, med en mindre justering af henvisningen. Stk.

8 indeholder en nyaffattet bestemmelse om overgang fra den særskilte saldo

til den ordinære driftsmiddelsaldo ved udløbet af de særlige

erhvervszoneregler. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb skal efter

bestemmelsen tillægges saldoværdien på den ordinære driftsmiddelsaldo ved

begyndelsen af indkomståret 2000.

Til § 61

Bestemmelsen indeholder regler for driftsmidler, der afskrives på særskilt

saldo, og som flyttes uden for erhvervszonen. Bestemmelsen svarer til den

gældende lovs § 32 B, hvor alene henvisningerne er tilpasset lovforslagets

struktur.

Til § 62

Bestemmelsen vedrører reglerne for afskrivning på bygninger og

installationer, der er beliggende i erhvervszoner. Reglerne om afskrivning

med dobbelte satser gælder for bygninger og installationer, der kan afskrives

efter de almindelige bestemmelser i lovforslaget, og som er anskaffet, efter

at erhvervszonen blev udpeget. Bygningerne m.v. skal endvidere benyttes

erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af

kalenderåret 1994. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på bygninger

og installationer i erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret

1999.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23 A, og der er alene

foretaget en sproglig justering i stk. 1 samt en konsekvensændring af

henvisningerne.

Til § 63

Bestemmelsen indeholder henvisning til de almindelige afskrivningsregler

for aktiver, der er omfattet af reglerne i §§ 60 - 62. De almindelige regler

finder således anvendelse i det omfang, det er foreneligt med de særlige

regler. Bestemmelsen er indsat som konsekvens af, at de midlertidige

bestemmelser, der er indeholdt i kapitel VII, ikke er indeholdt i kapitlerne

om afskrivning på disse aktiver, henholdsvis kapitel II for driftsmidler og

skibe og kapitel III for bygninger og installationer.

Til § 64

Bestemmelsen vedrører selskaber og foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1, 2 og 4, i selskabsskatteloven, som erhverver aktiver omfattet af

straksafskrivningsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, med

henblik på udlejning. Bestemmelsen gælder også aktiver, som allerede ved

erhvervelsen er udlejet. Bestemmelsen sikrer, at disse selskaber ikke kan

straksfradrage udgifter til anskaffelsen efter § 6, stk. 3, hvis der er

anvendt investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på aktiverne.

Bestemmelsen findes i den gældende lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., og er flyttet

til kapitlet med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser på grund af den

afvikling, der sker af investeringsfondsordningen.

Til § 65

Afskrivningslovens afsnit V A, der begrænser afskrivningsadgangen i

forbindelse med leasingvirksomhed, blev ophævet ved lov nr. 388 af 7. juni

1989. Baggrunden herfor var især, at man ikke fandt grundlag for at

opretholde reglerne efter gennemførelsen af den nævnte lov, der indebar en

skærpet beskatning af anpartshavere.

Ophævelsen havde dog kun virkning for aktiver anskaffet den 12. maj 1989

eller senere. For aktiver anskaffet før den 12. maj 1989 blev leasingreglerne

således opretholdt, hvilket foreslås videreført ved bestemmelserne i § 65.

Efter leasingreglerne var der ingen adgang til at pristalsregulere

anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes, og ingen

mulighed for løbende at foretage afskrivninger.

Stk. 2-4 svarer til den gældende afskrivningslovs § 32 A.

Til § 66

Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 46.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter