1996 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel I
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning
foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes
erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kapitel II
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives
efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes
erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter
reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en
tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller
lignende.
Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der efter
deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke
afskrives.
§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet
eller skibet
1) er leveret til en igangværende virksomhed,
2) er bestemt til at indgå i virksomhedens drift, og
3) er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller
skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller
omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver.
Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse.
Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor
benyttelsen ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
Læs alt
§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende
benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte
virksomhed.
Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi
opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i
indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er
solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på
samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere
indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den
afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, indgår anskaffelsessummen
for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik
på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret
efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der
særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for
udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke
er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet
indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af
stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret,
fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder
sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke
anvendelse.
Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke
skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at
anskaffelsen af aktiver til udlejning er normal forretningsmæssigt drevet
udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang
til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.
§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5
vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte
driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:
1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på
6.700 kr. eller derunder.
3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra
driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.
4) Edb-software.
Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter stk. 1 fuldt
ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, skal
salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af
aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på
udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den
skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.
Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal
finde anvendelse.
Stk. 4. Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med
fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den
skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib
fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
reparationen foretages.
Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning
af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften
overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller
erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende
beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til
at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.
§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge
af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5,
stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende
indkomstår.
Stk. 2. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder
taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for
skattebetalingen.
§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt
ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på
driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og
opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret
solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne
driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets
begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til
nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side
salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på
den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv, og
der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den
positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og
skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste
driftsmiddel eller skib er solgt eller lignende.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle
anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3,
ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i
forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter
stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ophørsåret.
Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over
de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For
personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5 - 9 kan anvendes på dok- og
beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de
bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller
beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår
anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et
grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v.
på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11. Driftsmidler eller skibe, som en skattepligtig benytter både
til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert
enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30
pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan
afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan
fradrages et beløb, som svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det
pågældende indkomstår.
Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning
nedbragt til, et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan
det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe
som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme
måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.
§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der
ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller
skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det
uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle
forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne
beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for
de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til
forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og
de samlede beregnede afskrivninger.
§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften
på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i
det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles
driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. §
46, opgøres efter § 12.
Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib
afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af skaden udbetalt
forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der
svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse
i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst.
Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal
en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de
for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede
afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i
den skattepligtige indkomst.
Kapitel III
Bygninger, installationer og dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for
hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke
foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,
garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle
sektor, herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker
postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og
campinghytter samt plejehjem og døgninstitutioner, der omfattes af
bistandslovens kap. 16, jf. dog nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,
klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, kan afskrivning dog
foretages på kontorbygninger eller kontorlokaler, der er beliggende i
tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der kan afskrives
efter stk. 1, når de pågældende kontorbygninger eller -lokaler tjener driften
af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.
Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger,
veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, dog ikke udgift til
erhvervelse af grund.
§ 15. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der
kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,
og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt
installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer
vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende
installationer dog afskrives under et.
Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og
private formål, afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige
benyttelse.
Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i
beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller
tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan
ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.
§ 16. En bygning eller en installation anses for anskaffet i det
indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og
benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er
afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt
og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17. Afskrivning på bygninger og installationer efter §§ 14 og 15
kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må
antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk
forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi
senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig
med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller
installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige
levetid.
Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14,
stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes
efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt,
jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning
dog foretages under et.
Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af
afskrivningsberettigede bygninger kan i stedet fradrages straks i det omfang,
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,
hvori udgiften kan fradrages. Udgifter til tilbygning behandles kun som
ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del
af den eksisterende bygning.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori
udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke
benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages
i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på bygningen, jf. § 20, eller i
det indkomstår, hvori bygningen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.
Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som
afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af
skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21.
Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller forbedring
modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften ikke
fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger
til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af
anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels
etageareal.
Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter §
18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af
bygningen.
Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan
henføres til den afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede
del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter forholdet mellem den
afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede
etageareal.
Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til
afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan
der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør
mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på en ejendom,
indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres til
ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes
etagearealet af denne bygningsdel ikke.
§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori
bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en installation
omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen eller
installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller installationen ikke
afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke har fundet sted.
§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger
eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15,
medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2
- 5, medmindre § 24 finder anvendelse.
Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation
som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi
opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer
m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods
afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes
højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger på det solgte aktiv.
Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation som
forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen. Tabet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. For personer medregnes genvundne afskrivninger og tab med
90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. Ved salg af en bygning, hvorpå den skattepligtige før
erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i § 39, medregnes til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab tillige den del af
de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i
lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige de foretagne
afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
§ 22. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der
foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi nedsat
med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme
gælder, når en afskrivningsberettiget installation i en ikke
afskrivningsberettiget bygning udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag
efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før
nedrivningen har ejet bygningen og i en periode af mindst samme længde, mens
den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et
afskrivningsberettiget formål. § 21, stk. 4, gælder tilsvarende for fradrag
efter 1. og 3. pkt.
Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 4. pkt., ikke er opfyldt, kan
tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af
ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Tabet opgøres som
bygningens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den
eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. § 21, stk. 4, gælder
tilsvarende for fradrag efter 1. pkt.
§ 23. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der
ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det
indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del af
anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller
installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart
forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan
fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. § 21, stk. 4, gælder
tilsvarende for fradrag efter 2. pkt. Med hensyn til udgifter, der anvendes
til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1, anvendelse.
§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har
modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller
ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2 - 8, når
1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de
skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for
genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det
indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i
stk. 1 forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.
Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres
uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til
genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større
end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige udover de i
stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det
overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede
bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb
foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og
forbedringsudgifter.
Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre
end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i
afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses
beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger
eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på
tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af
forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For
personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af
forskelsbeløbet.
Stk. 6. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1,
nr. 1, såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse m.v. sker på den ejendom, hvor de skaderamte aktiver fandtes.
Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 1,
såfremt skaden har ramt en af flere erhvervsejendomme, der tilhører samme
ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en
anden af disse ejendomme end den skaderamte. Dispensation efter 1. og 2.
pkt., er betinget af, at den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og
stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et
beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I
forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det
fremtidige afskrivningsgrundlag af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.
Stk. 7. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2 - 6, skal reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 8. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden
for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. §
21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de
genvundne afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige
indkomst for sidstnævnte indkomstår.
§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som
ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt
bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til
beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med
anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige
afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker
med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for
et bestemt tidsrum, eller over en periode, hvori lejeren er sikret
uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for
bygningerne med et på forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget
med dette beløb.
Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller
nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i §
14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. dog stk.
2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det
tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom,
der anvendes til beboelse og ikke erhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens
bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, skal
anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse.
Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende skala, der
fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling
eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb, reduceres
afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af
stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der
imidlertid foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som
forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.
Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå
der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de
nævnte bygninger.
Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det
indkomstår, hvori lejemålet er ophørt, eller nedlæggelsen eller nedrivningen
er sket. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning
eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.
Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som
følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts
handlemåde, ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet.
Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for,
at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der
kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger
eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en
køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger
fra markedsvilkår.
§ 26. Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed
m.v. inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for
bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb
fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet
ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet
ophører som følge af, at lejeren køber grunden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved
salg af de i § 25, stk. 1 - 3, nævnte bygninger og ejendomme. Tab kan dog
ikke fratrækkes.
Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet som følge af, at den
er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages
et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb
nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til
forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den
forløbne del af afskrivningsperioden.
Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27. Udgifter afholdt til udførelse af dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige
indkomst fra og med det indkomstår, hvori dræningsanlægget er færdiggjort og
benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og den bedrift,
som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afholdes udgiften til udførelse af et dræningsanlæg af
forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive
udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor dræningsanlægget findes,
inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen inden forpagteren har
afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens skattemæssige
stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket
videreforpagtning fra en forpagter til en anden forpagter, indtræder den
anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningen.
Kapitel IV
Forskudsafskrivning
§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages på driftsmidler og skibe,
der udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives
efter kapitel II, samt nybygninger og anlæg, hvorpå der kan afskrives efter
kapitel III, bortset fra nybygninger omfattet af § 25 samt dræningsanlæg
omfattet af § 27.
§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når
1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af
driftsmidlerne, bygning af skibet eller opførelse af bygningerne og anlæggene
eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene og
fuldførelse af bygningerne eller anlæggene ifølge aftalen eller planerne
tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, og
3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal
fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med
samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i
1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne flere
skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive, hvis den
enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver med
samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet efter stk. 1,
nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan den
skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne for
hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.
§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og
sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst
forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på
udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet,
i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket.
Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal
finde anvendelse.
Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved
indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i henholdsvis § 3 om
driftsmidler og skibe og § 16 om bygninger m.v. for at kunne afskrives.
§ 31. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den
samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet
efter § 29, stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det
omfang anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere
prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct.
årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt
højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32. Når driftsmidler, skibe, bygninger eller anlæg, hvorpå der
er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5 henholdsvis §
17, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller
beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.
Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3.
Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i
forskudsafskrivningsgrundlaget, jf. § 31, stk. 1. Der kan i det enkelte
indkomstår alene forskudsafskrives på den del af
forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.
§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i
§ 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de
forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne
for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede
forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der
fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver
afskrivningsberettigede i samme indkomstår efter reglerne i henholdsvis § 5
og § 17, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på
det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i §
5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe samt reglerne i § 17 for bygninger.
§ 34. Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke,
forhøjes den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser
sig, dog senest ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret. Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte
frist, resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter §
32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det
resterende forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der
er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb
tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende
forskudsafskrivningsår og indtil udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte
frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende ved ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 samt § 2, stk. 1, litra a og d,
selskabsskattelovens § 1 samt § 2, stk. 1, litra a og b, eller
fondsbeskatningslovens § 1. Tilsvarende gælder, hvis en person, et selskab
m.v. eller en fond efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis personen,
fonden eller selskabet m.v. fortsat er skattepligtig efter en anden af de
nævnte bestemmelser eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Følger den fortsatte skattepligt
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, er det dog en betingelse,
at de aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet, er en fast ejendom eller
udgør en del af et fast driftssted her i landet.
§ 35. Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs, og der
resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf.
§ 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
der er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,
nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt forskudsafskrivningsår
som den resterende del af forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den
forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til
udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed,
der ophører eller sælges.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang
forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.
1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i
afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog
§ 59 stk. 2, nr. 1.
§ 36. Ligningsrådet kan forlænge fristen for forhøjelse af den
skattepligtige indkomst efter § 34 med indtil 3 år, når aktiverne ikke er
blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, og rådet skønner, at den skattepligtige
ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen.
§ 37. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse
af de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, om regnskab over
forskudsafskrivningerne og om attestation af opgørelsen og regnskab med
specifikationer.
Kapitel V
Andre afskrivninger
§ 38. På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan
ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af
udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af
anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i
takt med værdiforringelsen.
§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af
lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse,
afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt
tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til,
at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko
for opsigelse, kan der ikke afskrives. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis
lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb
på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse
omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet
er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde af nedrivning inden udgifterne er afskrevet
fuldt ud, kan restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke
for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler
befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til ombygning af lejede
lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen, tillægges
anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med de i § 17
nævnte satser.
Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste
eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres
som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side
de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det
indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive
anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 10 pct. årligt.
Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig
fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og
kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af
retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen
fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om
overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med
indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter
anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på
aftaletidspunktet er mindre end 10 år, erstattes den i 1. pkt. nævnte sats
med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store
årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller
lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for
alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i
et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil
10 pct. årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den
samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages
de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette
indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori
et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som
nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1
eller mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i
overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,
nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb
svarende til den ikke-afskrivningsberettigede del af overdragerens
anskaffelsessum.
Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og
2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.
Stk. 7. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven
gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem
ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende,
hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2,
fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt.
Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder, hvis
anskaffelsesudgift efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige
indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt
ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens
Finansieringsinstitut.
2) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab:
a) Forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af
vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer.
b) Forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og
afsætning af landbrugsprodukter.
c) Forordning nr. 867/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og
afsætning af skovbrugsprodukter.
3) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 590 af 12. december 1984 og lov nr.
89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
4) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab:
a) Forordning nr. 4028/86 om Fællesskabsforanstaltninger til forbedring og
tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne, som ændret ved forordning
nr. 3944/90. Det gælder dog ikke tilskud til endeligt ophør af visse
fiskerfartøjers aktivitet efter artikel 24.
b) Forordning nr. 4042/89 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og
afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.
5) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til
strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.
6) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 154 af 11. april 1984 om
midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.v. inden for
fiskeriet, samt tilskud, der er ydet efter §§ 4 - 7 i lov nr. 222 af 22.
april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet
m.v.
7) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af
bedriftssundhedstjenester.
8) Mål 5 b-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning
nr. 2052/88 af 24. juni 1988 og forordninger, der træder i stedet for denne,
til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel udvikling samt
tilhørende nationale tilskud.
9) Mål 2-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr.
2052/88 af 24. juni 1988, og Reneval-tilskud efter rådsforordning nr. 2506/88
af 26. juli 1988 og forordninger, der træder i stedet for disse, til områder
i industriel tilbagegang samt tilhørende nationale tilskud.
10) Interreg-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning
nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i
stedet for denne, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud.
11) Leader-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning
nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i
stedet for denne, til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel
udvikling samt tilhørende nationale tilskud.
12) Tilskud, der ydes efter lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud
til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede
aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2,
behandles som afskrivninger.
Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på
anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv
kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.
Kapitel VI
Almindelige bestemmelser
§ 43. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag
for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Afskrivninger foretages på grundlag af den
således omregnede anskaffelsessum m.v.
§ 44. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2, § 10, § 11,
stk. 3, og § 29, stk. 1, nr. 3, reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 45. Med salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse
og afståelse.
§ 46. Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings-
og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
§ 47. Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller
arveforskud sidestilles i denne lov med køb, henholdsvis salg. Som
anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er
lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af
den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det
pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1. -
3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens
regler herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 48. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes
fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i
tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej eller
spekulation. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5a.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes
saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller
skibe med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det
solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen
afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte
indkomstår.
§ 49. Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter
denne lov, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan
Ligningsrådet tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den
erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.
§ 50. En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan
efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse
afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.
§ 51. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 52. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, ophæves med
virkning fra og med indkomståret 1998.
§ 53. Samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og
forlods afskrivninger, der er foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere
indkomstår, medtages i beregningen af afskrivninger efter denne lov.
Tilsvarende medregnes disse afskrivninger ved opgørelsen af fortjeneste og
tab.
§ 54. Uanset § 43 skal der ikke ske kontantomregning af
anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1997
eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de regler, der var
gældende på anskaffelsestidspunktet, ikke skulle kontantomregnes.
§ 55. Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved
udgangen af indkomståret 1997 overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo
for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1998. Tilsvarende
gælder for den særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved
udgangen af indkomståret 1997.
§ 56. På bygninger, der i indkomståret 1997 er omfattet af lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., § 18, stk. 1, litra a, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, og hvor
summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1998 overskrider
eller er over 60, kan afskrivning for indkomståret 1998 kun foretages med
indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomtsåret 1999 overskrider eller er over 60, kan
afskrivning for indkomståret 1999 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct.
af afskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., § 18, stk. 1, litra b, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, hvor summen
af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 1998 eller 1999 overskrider
eller er over 40.
§ 57. Bestemmelserne i § 25, stk. 1 - 3, afskærer ikke adgangen
til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1997
eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast ejendom, der anvendes
til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå
efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1 - 3, i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996 med senere ændring, samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der
hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på
ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse eller ikke
erhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1 - 3, kan et eventuelt tab ved salget
uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst
for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem det uafskrevne beløb
og salgssummen.
§ 58. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive
på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1997 eller tidligere, og hvorpå der
har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring.
§ 59. Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i
landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere
afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med
senere ændring, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v.,
hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 21 A,
jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring,
medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres
efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 60. Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994
erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i
lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2 - 8 anvendelse.
Stk. 2. Samtlige de til virksomheden hørende driftsmidler, der
udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet,
efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det
indkomstår, hvori virksomhed i erhvervszonen påbegyndes, og for senere
indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3 - 5. Afskrivning
på særskilt saldo giver adgang til anvendelse af forhøjet afskrivningssats
efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt saldo, at
virksomheden har været i uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende
indkomstår.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes
eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler
og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,
hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af
vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er
opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal
alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende
gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1.
pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen
nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.
eller
4) kul- og stålindustrien.
Stk. 6. Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre
indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7. Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt
saldo som på ordinær saldo, jf. § 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb
efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden
saldo.
Stk. 8. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved
slutningen af indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf.
§ 5 ved begyndelsen af indkomståret 2000.
§ 61. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i
§ 60, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig
benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte
driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges
samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og
betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i § 60 er opfyldt,
nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære
driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges
samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 62. For bygninger og installationer som nævnt i § 14 og § 15,
der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at
erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed
etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i
§ 17 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori
erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for senere
indkomstår, dog senest for indkomståret 1999. Summen af de anvendte
afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en installation kan ikke
overstige 100.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger
og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien,
såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de
pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår
tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger
og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien for
landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om
forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om
forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter
ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90,
skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over de
EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre,
afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1
finder herefter ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor
betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter
ikke er opfyldt.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger
og installationer m.v. i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.
eller
4) kul- og stålindustrien.
§ 63. I øvrigt finder reglerne i kapitel II og III tilsvarende
anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i §§ 60 - 62.
§ 64. Benytter et selskab eller en forening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henlæggelser til
investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr.
1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede
ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til
anskaffelsen efter § 6, stk. 3.
§ 65. For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til
erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af reglerne i
afsnit V A i lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder
bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i
kapitel II - IV.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der
er anskaffet før den 12. maj 1989, fra afskrivningsberettiget benyttelse
efter kapitel II eller fra udelukkende privat benyttelse til benyttelse, der
er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse,
sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der
er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse, til
afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel II eller til udelukkende
privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af
driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 4. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på
overførselstidspunktet.
§ 66. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Der foreslås en generel revision af afskrivningsloven. Den gældende
afskrivningslov er gennemført i 1957. Loven er siden ændret mange gange, men
selvom nogle af disse ændringer er væsentlige, har afskrivningsloven dog
grundlæggende den samme opbygning som i 1957. Siden 1957 har der løbende
været behov for at ændre afskrivningsreglerne på forskellige områder.
Endvidere har ændringer i andre skattelove gennem årene betinget en lang
række ændringer af afskrivningsloven. Alle disse mange ad hoc ændringer
gennem årene har på flere punkter gjort reglerne usammenhængende og mere
komplicerede og dermed ført til, at loven er blevet uoverskuelig.
En række særligt sagkyndige, herunder også skattechefer, skatterevisorer
samt advokater og revisorer har deltaget i en arbejdsgruppe under
Skatteministeriet med henblik på at give råd og vejledning til brug for
Skatteministeriets lovrevision.
Arbejdsgruppen har efter sit kommissorium haft til opgave at overveje en
generel teknisk revision af afskrivningsloven. Arbejdsgruppen har i den
forbindelse skullet overveje hensigtsmæssigheden af reglerne i den gældende
afskrivningslov og herunder undersøge fordele og ulemper ved i en ny
afskrivningslov at optage de afskrivningsregler, som i dag findes i
statsskatteloven og i ligningsloven. Gruppen har tillige skullet overveje, om
gældende bestemmelser kan anses for forældede og derfor enten kan udgå eller
erstattes af ændrede regler. Arbejdsgruppens forslag har samlet set måttet
holdes inden for en ramme angivet af, at det i det store og hele skulle være
provenumæssigt neutralt.
Arbejdsgruppen har alene forestået det tekniske arbejde med
lovrevisionen. Efter arbejdsgruppens arbejde er afsluttet, har lovforslaget
været på høring i en lang række organisationer m.v., hvis høringssvar også er
indgået ved den endelige udformning af lovforslaget.
For det første indeholder lovforslaget en forenkling m.v. af
afskrivningsreglerne. En række særregler i afskrivningsloven for bestemte
aktiver ophæves, således at reglerne for skattemæssige afskrivninger bliver
mere enkle. Ophævelsen af en lang række overgangsregler bidrager yderligere
til et mere enkelt regelsæt. Hertil kommer, at sproglige moderniseringer
ligeledes bidrager til at gøre reglerne mere forståelige. Desuden overflyttes
en række regler for afskrivninger, der findes andre steder i
skattelovgivningen, til afskrivningsloven, således at afskrivningsreglerne
samles i en lov. Endelig ændres afskrivningslovens opbygning således, at
afskrivningsreglerne bliver mere overskuelige.
Forenklingen m.v. af afskrivningsreglerne er til fordel for såvel de
skattepligtige som skattemyndighederne.
For det andet har lovforslaget til formål at fjerne en række
uhensigtsmæssigheder i de gældende afskrivningsregler. Der sigtes hermed til,
at der i dag forekommer tilfælde, hvor der gives fradrag for den samme udgift
2 gange efter forskellige bestemmelser i skattelovgivningen. Der sigtes
endvidere til, at der i dag ikke altid er symmetrisk behandling af
fortjeneste og tab på aktiver ved afhændelse. Der sigtes endelig til, at der
findes enkelte restriktive afskrivningsregler, der har vist sig at være for
bredt udformede, hvorved de utilsigtet rammer almindelige
erhvervsvirksomheders afskrivninger. Yderligere er der visse aktiver, hvorpå
der efter gældende regler ikke kan afskrives, hvilket i dag ikke findes
hensigtsmæssigt.
2. Forslaget til ny afskrivningslov i hovedtræk
Forslaget indebærer en række ændringer i forhold til den gældende
afskrivningslov.
Med henblik på at give et samlet overblik over lovforslagets systematik og
de gennemførte ændringer gennemgås lovforslaget og dets enkelte kapitler i
korthed nedenfor:
Kapitel I indeholder som § 1 en kort indledningsbestemmelse, der
angiver lovens anvendelsesområde.
Efter bestemmelsen kan skattemæssig afskrivning efter reglerne i denne lov
foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes
erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre nærmere bestemte
udgifter. Formuleringen af bestemmelsen tager herved højde for, at
afskrivningslovens område efter forslaget udvides væsentligt, således at der
i loven bliver hjemmel til afskrivning på udgifter til en række aktiver m.v.,
der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for afskrivningsloven,
f.eks. immaterielle aktiver.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en grundlæggende
betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig afskrivning, nemlig
kravet om erhvervsmæssig benyttelse.
Kapitel II indeholder regler om afskrivning på driftsmidler og
skibe. Kapitlet indeholder som indledning - i §§ 2 - 4 - visse fælles regler
med en række generelle betingelser for at påbegynde og foretage afskrivning
på driftsmidler og skibe. De øvrige bestemmelser i kapitel II er opdelt ved
to underoverskrifter om henholdsvis udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe (§§ 4 - 10) og delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe (§§ 11 - 13). Denne struktur har til formål at gøre
reglerne mere overskuelige.
Kapitlet indeholder - med en række ændringer - regler, der svarer til den
gældende lovs afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler,
de dele af samme lovs afsnit III om skibe til erhvervsmæssig brug, der alene
omhandler ordinær afskrivning på skibe, samt den gældende lovs afsnit II om
driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål.
Kapitel III indeholder reglerne om afskrivning på bygninger,
installationer, hjemfaldspligtige ejendomme m.v. og dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter. Området svarer til den gældende lovs afsnit IV og afsnit
IV B.
Den gældende lov indeholder en udtømmende fortegnelse - positivliste -
over alle de typer bygninger, der efter deres anvendelse er
afskrivningsberettigede. I lovforslaget foretages derimod en negativ
afgrænsning af de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Der er dog ikke
tilsigtet nogen væsentlig udvidelse af kredsen af bygninger, hvorpå der kan
afskrives. Samtidig ophæves med forslaget den gældende sondring mellem
»litra a- og litra b-bygninger«. Alle bygninger afskrives efter
forslaget med samme afskrivningssats. Endvidere sidestiller forslaget
installationer, der udelukkende tjener erhvervsmæssigt benyttede bygninger,
hvorpå der efter forslaget kan afskrives, med de nævnte bygninger. Det
betyder, at de nævnte installationer behandles som en bestanddel af de nævnte
bygninger og afskrives som disse.
Efter den gældende afskrivningslov kan bygninger, der er omfattet af denne
lovs § 18, stk. 1, litra a, - driftsbygninger inden for industri og landbrug
m.v. - afskrives med indtil 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet,
hvorefter de kan afskrives med indtil 2 pct. årligt af anskaffelsessummen.
Bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, kan
efter de gældende regler afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil 40 pct.
er afskrevet, hvorefter de kan afskrives med 1 pct. årligt af
anskaffelsessummen. Dette gælder bl.a. for biografer, teatre, hoteller,
restauranter, skoler m.v.
Installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan efter den gældende
afskrivningslov afskrives med indtil 8 pct. årligt, indtil 80 pct. er
afskrevet, hvorefter de kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af
anskaffelsessummen.
Installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger afskrives efter
den gældende afskrivningslov med 4 pct. af anskaffelsessummen årligt.
Efter forslaget kan alle afskrivningsberettigede bygninger og
installationer afskrives med indtil 5 pct. årligt, således at hele
anskaffelsessummen kan være afskrevet i løbet af 20 år.
Efter den gældende lov er afskrivning på særlige installationer i ikke
afskrivningsberettigede bygninger bundne afskrivninger, hvilket indebærer, at
afskrivningerne ikke kan udstrækkes over en længere periode end den, der
svarer til, at installationen bliver afskrevet ved årlig anvendelse af den
maksimale sats.
Ved forslaget gøres afskrivning på særlige installationer i ikke
afskrivningsberettigede bygninger nu ubundne, således at den skattepligtige
efter forslaget selv vælger afskrivningsperioden.
Ved kapitel III foreslås endvidere nogle justeringer af reglerne om det
såkaldte »straksfradrag« for årlige udgifter til ombygning eller
forbedring inden for 5 pct. af et beregningsgrundlag samt justeringer af
reglerne om afskrivning på bygninger, hvoraf kun en del anvendes til formål,
der berettiger til afskrivning - de såkaldt »blandet benyttede«
bygninger.
Ved kapitel III foreslås endvidere reglerne om beskatning af genvundne
afskrivninger på bygninger og installationer ændret, således at der - i
overensstemmelse med personskatteudvalgets anbefaling - gives fradrag for tab
ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, når tabet er
udtryk for en uafskreven anskaffelsessum. Samtidig udvides disse regler efter
forslaget til også at omfatte genvundne afskrivninger og tab på
afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger.
Ved kapitel III foreslås også reglerne om de skattemæssige følger af en
skade, der indtræder på en afskrivningsberettiget bygning eller installation,
ændret og forenklet.
Efter de gældende regler kan afskrivning, såfremt der på en bygning eller
installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse,
fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del
af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller
installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart
forinden. Det foreslås, at den værdiforringelse, der er sket som følge af en
skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Denne foreslåede
regel skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor der er modtaget en forsikrings-
eller erstatningssum og valgt udskydelse af beskatningen af de genvundne
afskrivninger.
Med forslaget og det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af
forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af
afskrivningsloven) gøres reglerne om beskatning af avance indvundet i
anledning af modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum parallelle i
afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Efter de gældende regler
har den skattepligtige en række muligheder for under visse vilkår at vælge
udskydelse af avancebeskatningen i forbindelse med genopførelse m.v. af de
skaderamte bygninger. Med forslaget er udgangspunktet derimod automatisk
succession i forbindelse med genopførelse af de skaderamte bygninger ved
modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum. Successionen indebærer,
at afskrivninger og afskrivningsgrundlag uanset den skete skade videreføres
og ikke påvirkes af de til genopførelsen anvendte beløb. Successionen gælder
tillige efter ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis vilkårene for genopførelse
eller genanskaffelse ikke opfyldes, skal der i stedet ske avancebeskatning af
de modtagne beløb. Den foreslåede parallelitet mellem
avancebeskatningsreglerne i afskrivningsloven og ejendomsavanceloven
indebærer en forenkling af systemet. Samtidig er denne parallelitet begrundet
i den foreslåede adgang til fradrag for tab ved salg af
afskrivningsberettigede bygninger og installationer.
Efter en bestemmelse i den gældende afskrivningslov - § 29 C, stk. 1, -
kan den skattepligtige ved afskrivning af en bygning, der er opført på lejet
grund, samt fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller
anden forpligtelse af lignende art, fravige de almindelige regler om
bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen foretages i
så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6 a.
Denne valgfrihed bortfalder efter forslaget, idet skattepligtige, der kan
afskrive på bygninger efter lovforslagets almindelige regler, skal benytte
disse regler. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige
regler, kan efter forslaget i stedet benytte de foreslåede særlige regler,
der lovfæster den hidtidige praksis med hjemmel i statsskattelovens § 6 a.
Dog foreslås det, at adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der
benyttes til beboelse og ikke erhvervsmæssige formål, bortfalder, når
hjemfaldspligt er påtaget eller lejemålet indgået i indkomståret 1998 eller
senere. Der foreslås desuden nogle mindre justeringer.
Reglerne om den skattemæssige behandling af dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter foreslås væsentligt ændret.
Efter de gældende regler kan afskrivning på dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter foretages med indtil 10 pct. årligt fra og med
anskaffelsesåret. Fortjenesten ved salg af dræningsanlæg beskattes efter de
gældende regler.
Det foreslås i stedet, at udgift afholdt til udførelse af dræningsanlæg
afskrives med indtil 20 pct. årligt. Til »udførelse« henregnes dels
nyopførelse af dræningsanlæg, dels renovering og forbedring af et bestående
dræningsanlæg. Afskrivningen påbegyndes efter forslaget i det indkomstår,
hvor dræningsanlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt.
Det foreslås samtidig, at erhververen af en ejendom, hvorpå der findes et
dræningsanlæg, der ikke er afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne. Dette indebærer, at
erhververen kan fortsætte afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu
ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen skal herved anvende den af
sælgeren afholdte udgift som afskrivningsgrundlag.
Som en følge af, at erhververen efter forslaget således succederer i
overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne, foreslås
det, at genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg ikke længere
beskattes.
Forslagets kapitel IV indeholder bestemmelser om
forskudsafskrivning på driftsmidler, bygninger m.v. og på skibe. Kapitlet
indeholder således bestemmelser, der stammer fra den gældende lovs afsnit IV
A om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger
og bestemmelser fra den gældende lovs §§ 14 - 17 om forskudsafskrivning på
skibe.
Det foreslås som led i forenklingsbestræbelserne, at bestemmelserne om
forskudsafskrivning harmoniseres, således at der vil gælde samme regler, hvad
enten det er driftsmidler, bygninger m.v. eller skibe, der skal
forskudsafskrives. Efter de gældende regler, er der særlige regler for
forskudsafskrivning på skibe. Harmoniseringen foreslås generelt foretaget
således, at hovedprincipperne i den gældende lovs afsnit IV A om
forskudsafskrivning på driftsmidler og bygninger m.v. videreføres og foreslås
at gælde tilsvarende for skibe. Der er derfor med forslaget ikke videreført
et særligt kapitel om forskudsafskrivning på skibe.
Selve forskudsafskrivningsmetoden samt genbeskatningsmetoden i tilfælde,
hvor der er forskudsafskrevet for meget, forenkles væsentligt med forslaget.
Der foreslås samtidig visse øvrige materielle ændringer samt sproglige
forenklinger af reglerne.
Den foreslåede væsentlige forenkling af selve forskudsafskrivningsmetoden
og genbeskatningsmetoden har sin baggrund i følgende:
Forskudsafskrivningerne kan efter såvel de gældende regler, for så vidt
angår visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, som forslaget kun
foretages på den del af en samlet beregnet eller aftalt anskaffelsessum, som
overstiger et grundbeløb.
Såfremt den faktiske anskaffelsessum samlet bliver mindre end den samlede
beregnede eller aftalte anskaffelsessum, skal der foretages reguleringer,
således at der kun indrømmes faktiske forskudsafskrivninger på den del af
anskaffelsessummen, der overstiger grundbeløbet.
Når man derefter foretager faktiske reguleringer af
forskudsafskrivningerne m.v., anvendes efter de gældende regler en række
forholdsmæssige fordelinger. Disse forholdsmæssige fordelinger skaber
problemer i det gældende forskudsafskrivningssystem og er årsagen til de
særdeles komplicerede efterbeskatningsregler i den gældende afskrivningslov.
Forslaget forenkler forskudsafskrivningsmetoden og
efterbeskatningsreglerne væsentligt.
Det foreslåede system indebærer administrative fordele, hvis
forskudsafskrivningen senere skal tilbagereguleres. Reguleringen af
afskrivningsgrundlaget på anskaffede aktiver foretages nemlig først, når der
i alt er anskaffet aktiver for mere end grundbeløbet og kun i den
udstrækning, grundbeløbet overskrides.
Systemet indebærer, at der altid anvendes samme
forskudsafskrivningsprocent på alle aktivgrupper.
Det foreslåede system indebærer samtidig en slags saldosystem. Dermed kan
eksempelvis en overskydende anskaffelsessum i forhold til den beregnede eller
aftalte anskaffelsessum på et aktiv altid umiddelbart modregnes i en for lav
anskaffelsessum på et andet aktiv.
Den faktiske virkning af det foreslåede system skønnes ikke at afvige
væsentligt fra de hidtil gældende regler.
Forslagets kapitel V om »andre afskrivninger« samler en
række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler
udenfor afskrivningsloven.
Det drejer sig om følgende:
- Afskrivning af den værdiforringelse, der sker på en ejendom som følge af
udnyttelse af forekomster af grus, ler, kalk m.v. (substansforbrug). Den
gældende praksis herom har hjemmel i statsskatteloven.
- Afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af
lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i statsskattelovens § 6 a.
- Afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver. Reglerne herom er
i dag indeholdt i ligningslovens § 16 E og § 16 F.
- Straksafskrivning på udgifter til erhvervelse af knowhow eller
patentrettigheder. Reglerne herom er i dag indeholdt i ligningslovens § 8 L.
- Straksafskrivning på formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse
nærmere opregnede tilskud. Reglerne herom er i dag indeholdt i ligningslovens
§ 27 B.
Forslagets kapitel VI samler en række almindelige bestemmelser,
der skal gælde generelt for alle aktiver omfattet af loven.
Det drejer sig om følgende:
- Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag omfattet af
lovforslaget omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af
skatteministeren. Afskrivninger foretages på grundlag af den således
omregnede anskaffelsessum m.v. Reglerne herom er i dag indeholdt forskellige
steder i afskrivningsloven og ligningsloven.
- Grundbeløbene i en række af bestemmelserne i lovforslaget reguleres
efter personskattelovens § 20. De fleste af de tilsvarende (grund)beløb i den
gældende afskrivningslov reguleres på samme måde.
- Med salg sidestilles i lovforslaget andre former for afhændelse og
afståelse. Regler herom indeholdes i den gældende afskrivningslov, men det er
en nyskabelse, at dette princip samles i en bestemmelse i lovforslaget.
- Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og
erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
- Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud
sidestilles i lovforslaget med køb, henholdsvis salg.
- Ved salg af aktiver omfattet af lovforslaget medregnes fortjeneste eller
tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor
aktiverne hører til den skattepligtiges næringsvej eller spekulation.
Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5a.
- Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter reglerne i
lovforslaget, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan
Ligningsrådet tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den
erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.
- En skattepligtig, der har afskrevet efter reglerne i lovforslaget, kan
efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse
afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.
Hvor andet ikke er særskilt anført, findes tilsvarende regler i den
gældende afskrivningslov.
Forslagets kapitel VII fastsætter, at lovforslaget som
udgangspunkt skal have virkning fra og med indkomståret 1998. De nye
afskrivningsregler skal efter forslaget fra og med indkomståret 1998 dermed
finde anvendelse for såvel aktiver, der anskaffes i 1998 eller senere
indkomstår, som for aktiver, der er anskaffet før 1998. For aktiver anskaffet
før indkomståret 1998 vil de nye regler således finde anvendelse, selvom
aktivet ved udgangen af indkomståret 1997 endnu ikke er færdigafskrevet. Det
gælder også for aktiver på hvilke der foretages forskudsafskrivninger.
Aktiver, der efter de hidtil gældende regler ville kunne forskudsafskrives i
1998, kan således kun forskudsafskrives i 1998, såfremt betingelserne herfor
efter de foreslåede regler er opfyldt.
Der foreslås dog en kort - 2 årig - indfasning. Indfasningen omfatter
litra a-bygninger afskrevet med mere end 60 pct. og litra b-bygninger
afskrevet med mere end 40 pct. I den 2-årige indfasningsperiode afskrives
disse bygninger med max. 4 pct. årligt og med max. 5 pct. herefter.
Ikrafttrædelsesreglerne indebærer, at i de tilfælde, hvor de gældende
regler ville stille den skattepligtige ringere end de foreslåede regler,
bliver den skattepligtige efter lovforslaget stillet bedre. Og omvendt vil
den skattepligtiges stilling ved lovforslaget blive påvirket, såfremt
opretholdelsen af de gældende regler ville føre til en bedre skattemæssig
behandling af den skattepligtige.
Når reglerne som udgangspunkt får virkning fra og med indkomståret 1998
for allerede anskaffede aktiver opnås den fordel, at dele af den hidtil
gældende lovgivning ikke skal finde anvendelse i en eventuel længere periode
fremover. Overgangsperioden ville kunne strække sig over adskillige år. Ved
at lade reglerne få virkning straks fra og med indkomståret 1998 tilgodeses
væsentlige forenklingsmæssige hensyn, der er til fordel for såvel de
skattepligtige i anvendelsen af reglerne som skattemyndighederne i
administrationen af reglerne.
Som en konsekvens af, at de nye regler foreslås at få virkning fra og med
1998, skal en række af de nuværende overgangsregler, der knytter sig til
tidligere ændringer af afskrivningsloven, udgå. De nuværende overgangsregler,
hvoraf nogle vedrører anskaffelse af aktiver, der er foretaget for op imod 30
år siden, kan allerede i dag give anledning til administrative vanskeligheder
for den skattepligtige og skattemyndighederne. Ophævelsen af disse
overgangsregler bidrager således til en væsentlig forenkling af regelsættet
for afskrivninger til fordel for såvel de skattepligtige som
skattemyndighederne.
Desuden indeholder kapitlet en række midlertidige bestemmelser:
- Regler om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner. Reglerne i
lovforslaget om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner er en
videreførsel af tilsvarende regler i den gældende afskrivningslov.
- En regel om selskaber, der benytter investeringsfondshenlæggelser til
forlods afskrivning på driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke
at overstige 3 år, på driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i
1987-niveau) på 6.700 kr. (1997: 8.700 kr.) eller derunder og på
edb-software, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede
ved erhvervelsen er udlejet. Bestemmelsen er placeret i dette kapitel på
grund af aftrapningen af investeringsfondsordningen.
3. Provenumæssige konsekvenser
Det er overordentlig vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at
vurdere de provenumæssige konsekvenser af såvel de enkelte elementer i
lovforslaget som den samlede balance i forslaget. Det hænger sammen med, at
de oplysninger, der foreligger i de centrale skatteregistre, ikke er af en
sådan beskaffenhed, at de kan danne grundlag for provenuberegning af
forslagets virkning. Der er ikke centralt registreret oplysninger, der giver
en samlet belysning af virksomhedernes årlige skattemæssige afskrivninger,
afskrivningssaldi, anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunktet for de enkelte
bygninger m.v. Der findes heller ikke tilgængelig statistik, der kan danne
udgangspunkt for et underbygget skøn over, hvor langt de forskellige dele af
den nuværende afskrivningsberettigede bestand af bygninger og installationer
er i afskrivningsforløbet.
En oversigt over forslagets elementer med provenuvirkning er vist i bilag
1.
Lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer og lovfæstelser af
gældende praksis m.v. Disse elementer skønnes kun at have yderst beskeden og
som hovedregel ingen provenuvirkning. Andre dele af forslaget vurderes at
have begrænset provenumæssig virkning, og den samlede vurdering af disse
elementer er, at de set under et skønnes at være nogenlunde provenumæssig
neutrale.
Ændringer med større provenumæssig rækkevidde er omtalt i det følgende.
For det første vil den foreslåede stramning af reglerne vedrørende 5 pct.
straksfradraget for bygninger medføre, at udgifter afholdt til opførelse af
egentlige nybygninger, der tidligere kunne straksfradrages, nu henvises til
det ordinære afskrivningsforløb. Hermed udskydes fradragstidspunktet for
sådanne udgifter væsentligt, ligesom disse udgifter ved evt. senere
afhændelse, vil blive inddraget i genbeskatningsgrundlaget. Endvidere skal
årets vedligeholdelsesudgifter fremover indgå i fradraget. Selv om der med
forslaget også indføres udgiftsperiodisering, hvilket er en lempelse,
vurderes den samlede virkning af de foreslåede ændringer vedrørende
straksfradrag at indebære en stramning. Merprovenuet herved vil gradvis
aftage i takt med, at de ordinære afskrivninger øges.
Merprovenuets størrelse de første år vil dog blive mindre, i det omfang
virksomhederne vælger at anvende investeringsfondshenlæggelser, der
alternativt ville være anvendt til driftsmidler, som substitut for 5 pct.
straksfradrag. Herved vil straksfradraget i et vist omfang blive erstattet af
30 pct.s saldoafskrivninger på driftsmidler i stedet for af det betydelig
langsommere afskrivningsforløb på bygninger.
For det andet medfører det foreslåede fælles afskrivningsforløb for
bygninger og installationer med en afskrivningssats på 5 pct. uden knæk
omplaceringer af fradragstidspunktet for betydelige beløb. For de nuværende
litra b-bygninger (hoteller, restauranter, biografer m.v.) og installationer
i ikke afskrivningsberettigede bygninger er der tale om en væsentlig
afkortning af afskrivningsforløbet uden stramninger i noget år. For litra
a-bygninger (driftsbygninger indenfor landbrug, industri, håndværk,
butikshandel m.v.) og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er
der tale om et afkortet afskrivningsforløb med en vis reduktion af
afskrivningerne i de første 10 år, men til gengæld en betydelig lempelse i de
følgende år.
Efter gældende regler afskrives litra a-bygninger med op til 6 pct.
årligt, indtil 60 pct. er afskrevet og herefter med op til 2 pct. årligt.
Bygninger, der skønnes at være udsat for et mindre slid (litra b-bygninger),
afskrives med op til 4 pct. årligt, indtil 40 pct. er afskrevet og herefter
med 1 pct. årligt. Installationer i afskrivningsberettigede bygninger
afskrives med op til 8 pct. årligt, indtil 80 pct. er afskrevet og herefter
med op til 4 pct. årligt. Endvidere afskrives installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger med en bunden 4 pct. sats.
Reglerne for blandet benyttede installationer ændres efter forslaget, så
der kun kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Efter
gældende regler er der fuld afskrivning uanset den private anvendelse. Efter
forslaget tillades adgang til at afskrive på campinghytter.
Den foreslåede overgangsordning omfatter litra a-bygninger afskrevet med
mere end 60 pct. og litra b-bygninger afskrevet med mere end 40 pct. I
overgangsperioden på de to år afskrives disse bygninger med max. 4 pct.
årligt. Efter overgangsordningens udløb løftes disse bygninger op på
fællessatsen på 5 pct.
Det meget mangelfulde datagrundlag bevirker, at skønnene over forslagets
provenuvirkning bliver overordentlig usikre, og det lange tidsperspektiv for
afskrivningsforløbene forstærker usikkerheden.
Af de benyttede forudsætninger kan nævnes:
- Den samlede afskrivningsberettigede anskaffelsessum primo 1998 for
bygninger inkl. installationer antages at udgøre ca. 260 mia. kr., heraf ca.
240 mia. kr. for litra a-bygninger, ca. 15 mia. kr. for litra b-bygninger og
ca. 5 mia. kr. for installationer i ikke afskrivningsberettigede bygninger.
- 2/3 af litra a-bygningerne afskrives med 6 pct. og 1/3 med 2 pct.
- 60 pct. af litra b-bygningerne afskrives med 4 pct. og 40 pct. med 1
pct.
- De samlede afskrivningsberettigede installationer udgør knap 25 mia.
kr., heraf knap 20 mia. kr. i litra a-bygninger.
- Det årlige investeringsniveau for afskrivningsberettigede bygninger
(inkl. installationer) ligger på ca. 15 mia. kr, der er antaget fordelt med
90% på bygninger og 10% på installationer.
- Det antages, at 15% af de årlige investeringer fragår som straksfradrag
under 5%-reglen
- Den gennemsnitlige årlige omsætningshastighed for bygningsbestanden er
ca. 3 pct.
- Levetiden for litra a-bygninger er 50 år, for litra b-bygninger 70 år og
for installationer 25 år.
Med disse forudsætninger er der i tabel 1 nedenfor vist skøn over
lovforslagets provenumæssige virkninger, inkl. overgangsordningen, i årene
1998-2002, hvor der er forudsat fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne.
Den ændrede tidsprofil ændrer næppe på langt sigt udnyttelsesgraden af
afskrivningerne.
På kort sigt vil underskud i virksomheder dog kunne reducere provenutabet
ved lettelser, mens stramninger kan blive modregnet i underskud, hvilket vil
udskyde provenugevinsten. Da ændringerne som hovedregel indebærer såvel
lettelser som stramninger for den enkelte virksomhed, skønnes nettoresultatet
at være beskedne ændringer, således at de nævnte effekter også må forventes
at være små og provenuforskydningerne derfor beskedne, da de har modsat
fortegn. Størst afvigelse fra den beregnede provenueffekt ved fuld udnyttelse
findes nok for litra b - bygninger, da der her er tale om nettolettelser til
brancher, hvor den betydelige lettelse næppe umiddelbart vil give sig fuldt
udslag i reduceret skattebetaling f.eks. pga. underskud i skattepligtig
indkomst.
Samlet er der formentlig tale om marginalt større provenugevinster de
første år og modsvaren de større provenutab de senere år end det fremgår af
nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Anslået provenuvirkning af lovforslaget i forhold til
gældende regler.*
1998-2002.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstår 1998 1999 2000 2001 2002
-----------
Overgangs-
ordning
---------------------------------------------------------------------
Mill. Mill. Mill. Mill. Mill.
kr. kr. kr. kr. kr.
5 pct. straksfradrag ................ 150 140 130 120 110
Litra a-bygninger på 6 pct. sats .... 530 530 530 530 530
Litra a-bygninger på 2 pct. sats .... -595 -570 -825 -775 -705
Litra b-bygninger ................... -100 -100 -125 -125 -120
Installationer i afskr. berettigede
bygninger ........................... 135 135 140 140 140
Installationer i ikke-afskr.
berettigede bygninger ............... -20 -20 -20 -20 -20
Blandede installationer ............. 25 25 25 25 25
Dræningsanlæg ....................... -45 -35 -25 -15 -5
Campinghytter ....................... -5 -5 -5 -5 -5
---------------------------------------------------------------------
I alt ............................... 75 100 -175 -125 -50
Heraf landbruget .................... 10 25 -15 0 20
---------------------------------------------------------------------
Prov.virk. for staten ............... 45 60 -105 -75 -30
Prov.virk. for kommuner ............. 30 40 -70 -50 -20
---------------------------------------------------------------------
- = provenutab.
* Fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne. Set under et frem til 2002
skønnes lovforslaget at udløse et gennemsnitligt årligt provenutab på ca. 35
mill. kr. fordelt med et merprovenu på 75 - 100 mill. kr. de to første år og
et provenutab på 175 mill. kr. i 2000 aftagende til 50 mill. kr. i 2002 i
takt med, at flere ejendomme, hvor afskrivningssatsen efter forslaget
forhøjes til 5 pct., bliver færdigafskrevet, og at flere årgange bliver
omfattet af de lavere begyndelsesafskrivninger.
Stramningen af 5 pct.-straksfradraget giver et merprovenu i hele perioden.
For litra a-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger,
der befinder sig i de første 10 år af afskrivningsforløbet, vil der fremkomme
et merprovenu som følge af de reducerede afskrivningssatser ved overgangen
til det fælles afskrivningsforløb. For litra a-bygninger, der befinder sig
senere i afskrivningsforløbet, vil der fremkomme et provenutab, der med
baggrund i overgangsordningen vil ligge på et niveau på 575-600 mill. kr. i
1998 og 1999 og derpå forøges med 250 mill. kr. i 2000, hvorefter det
aftager.
De foreslåede lempelser for litra b-bygninger vil gennem hele forløbet
medføre forøgede afskrivningsmuligheder, der ved fuld udnyttelse svarer til
et provenutab i et niveau på 100-125 mill. kr.
Med baggrund i oplysninger fra en undersøgelse af afskrivninger mv. i 1995
fra tre lokale landboforeninger skønnes virkningen for landbrugserhvervet med
mindre usikkerhed end på de øvrige skøn at være et (netto)merprovenu på
gennemsnitligt ca. 10 mill. kr. om året de første 5 år. De ændrede regler for
blandede installationer (halmfyr) og straksfradraget belaster erhvervet med
omkring 60-70 mill. kr. årligt, medens de foreslåede regler for
bygningsafskrivninger og dræningsanlæg letter erhvervet med omkring 50-60
mill. kr. årligt.
Den enkelte virksomhed med en bygningsbestand på forskellige trin i
afskrivningsforløbet vil kunne opleve lettelse på visse dele af bestanden og
stramninger på andre dele.
I skønnene er der ikke taget hensyn til de modgående provenuvirkninger -
alt andet lige - skønnes at fremkomme fra genvundne afskrivninger ved salg. I
de første år skønnes denne virkning dog at være begrænset. Det bemærkes, at
skønnene er ret følsomme overfor, hvor stor en andel installationer udgør af
de afskrivningsberettigede bygninger.
Finansårsvirkningen af lovforslaget i 1998 skønnes med stor usikkerhed til
et merprovenu på omkring 50 mill. kr.
Eksempler på forslagets virkning for nutidsværdien af afskrivningerne
Bygninger
I det følgende er vist nogle eksempler på, hvorledes de foreslåede
afskrivningsregler virker for en industriejendom (litra a-bygning) og et
hotel (litra b-bygning) sammenlignet med de gældende afskrivningsregler, når
forslagets regler får virkning på forskellige tidspunkter i den enkelte
bygnings afskrivningsforløb. Virkningen er beregnet som nutidsværdien af de
afskrivninger, der resterer efter hhv. 0, 5, 10, 15 og 25 års ejertid, og det
er forudsat, at afskrivningsgrundlaget såvel efter gældende regler som
lovforslaget er 10 mill. kr. i de respektive år. Endvidere er det forudsat,
at afskrivningsmulighederne udnyttes fuldt ud både efter gældende regler og
efter forslaget og at overgangsperioden er udløbet.
Efter gældende regler er der benyttet afskrivningssatser på 6 pct. de
første 10 år for industriejendommen og derefter 2 pct. For litra b-ejendommen
er regnet med 4 pct./1 pct. Efter lovforslaget er afskrivningssatsen 5 pct.
for begge ejendomme uanset ejertid.
Eksemplerne viser, at for litra a-bygninger er nutidsværdien af
lovforslagets afskrivninger på anskaffelsestidspunktet, dvs. set over hele
afskrivningsperioden, stort set neutrale i forhold til gældende regler. Den
økonomiske værdi af afskrivningerne er således uændret, men forenklingen
indebærer en ændret tidsprofil af afskrivningsforløbet.
Tabel 2. Eksempler på virkning af lovforslagets regler for
afskrivninger på bygninger.*
Afskrivningsgrundlag 10 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
Nutidsværdi af Industribygning (litra a) Hotel (litra b)
resterende Gld. regler Lovforslag Gld. regler Lovforslag
afskrivninger1) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)
---------------------------------------------------------------------
Ejertid
0 år 5.447 5.466 3.644 5.466
5 år 4.075 4.480 2.735 4.851
10 år 2.186 3.032 1.482 4.057
15 år 1.869 2.413 1.470 3.825
25 år 829 909 1.430 3.314
---------------------------------------------------------------------
Nutidsværdi af
resterende - Pct. af afskrivningsgrundlag -
afskrivninger1) Pct. Pct. Pct. Pct.
---------------------------------------------------------------------
Ejertid
0 år 54,4 54,7 36,4 54,7
5 år 40,8 44,8 27,3 48,5
10 år 21,9 30,3 14,8 40,6
15 år 18,7 24,1 14,7 38,3
25 år 8,3 9,1 14,3 33,1
---------------------------------------------------------------------
1) Diskonteringsfaktor = 6,6 pct. efter skat.
* Efter udløb af overgangsordning. For en litra a-ejendom, der har været
ejet i 5 år ved de nye reglers indførelse, indebærer forslaget, at
nutidsværdien af de resterende afskrivninger stiger med ca. 10 pct. Det
skyldes den højere afskrivningssats efter år 10.
Ved overgang til de nye regler efter 10 års ejertid af ejendommen stiger
afskrivningernes nutidsværdi med ca. 40 pct., da den maksimale fordel af de
nye regler opnås på dette tidspunkt. Den resterende afskrivningsperiode
bliver i denne situation på 8 år imod 20 år ved uændret lovgivning. Efter 15
og 25 års ejertid bliver fordelen ved de nye regler mindre, da afkortningen
af afskrivningsperioden her bliver mindre, nemlig 8 og 3 år.
For litra b-bygninger indebærer forslaget en forøgelse af nutidsværdien af
afskrivningerne med ca. 50 pct. på anskaffelsestidspunktet. Forøgelsen topper
for ejendomme, der har været ejet i 10 år, da forslaget bevirker en stigning
i afskrivningssatsen fra 1 pct. til 5 pct. Nutidsværdien af de resterende
afskrivninger forøges i eksemplet fra ca. 1,5 mill. kr. til ca. 4,1 mill. kr.
eller med ca. 175 pct.
Også når bygningen har været ejet i 15 og 25 år, sker der betydelige
forøgelser af nutidsværdien af de resterende afskrivninger. Det skyldes
afkortningen af de resterende afskrivningsperioder med hhv. 44 og 36 år.
I bilag 2 er vist de akkumulerede afskrivningsprocenter efter gældende
regler og lovforslaget for litra a-bygninger og litra b-bygninger i hele
afskrivningsperioden på hhv. 30 og 70 år.
Installationer
Det er forudsat, at afskrivningsgrundlaget såvel efter gældende regler som
lovforslaget er 1 mill. kr. i de respektive år. Efter gældende regler er der
regnet med afskrivningssatser på 8 pct. de første 10 år for installationen i
den afskrivningsberettigede ejendom og derefter 4 pct. For installationen i
den ikke-afskrivningsberettigede bygning er regnet med en sats på 4 pct. over
hele forløbet. Efter lovforslaget er afskrivningssatsen 5 pct. for
installationer i begge ejendomme uanset ejertid.
Tabel 3. Eksempler på virkning af lovforslagets regler for afskrivning
på installation.
Afskrivningsgrundlag 1 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
Nutidsværdi af Installation i afskrivnings- Installation i ikke-
resterende berettiget bygning afskrivningsberettiget
afskrivninger1) bygning
Gld. regler Lovforslag Gld. regler Lovforslag
(1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.)
---------------------------------------------------------------------
Ejertid
0 år 660 547 483 547
5 år 452 406 437 485
10 år 166 171 374 406
15 år - - 286 303
---------------------------------------------------------------------
Nutidsværdi af
resterende - Pct. af afskrivningsgrundlag -
afskrivninger1) Pct. Pct. Pct. Pct.
---------------------------------------------------------------------
Ejertid
0 år 66,0 54,7 48,3 54,7
5 år 45,2 40,6 43,7 48,5
10 år 16,6 17,1 37,4 40,6
15 år - - 28,6 30,3
---------------------------------------------------------------------
1) Diskonteringsfaktor = 6,6 pct. efter skat. Eksemplerne viser, at for
installationer i afskrivningsberettigede bygninger falder nutidsværdien af
lovforslagets afskrivninger på anskaffelsestidspunktet med 15 - 20 pct. i
forhold til gældende regler, mens der for en ejendom, der har været ejet i 5
år ved de nye reglers indførelse, sker en nedgang på ca. 10 pct. Det skyldes
den lavere afskrivningssats de første 10 år. Ved overgang til de nye regler
efter 10 års ejertid stiger afskrivningernes nutidsværdi marginalt.
For installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger indebærer
forslaget en forøgelse af nutidsværdien af afskrivningerne med ca. 15 pct. på
anskaffelsestidspunktet med faldende tendens, jo længere fremme i
afskrivningsforløbet overgangen til forslagets regler sker.
I bilag 3 er vist de akkumulerede afskrivningsprocenter efter gældende
regler og lovforslaget for installationer i afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede bygninger.
Eksempler på forslagets virkning for de årlige afskrivninger
Nedenfor er vist eksempler på, hvorledes lovforslaget isoleret set ændrer
de årlige afskrivninger for en industriejendom, landbrugsejendom og et hotel.
Det er i eksempel 1, 3 og 5 forudsat, at ejendommene er anskaffet i 1993
og dermed er i et afskrivningsforløb, hvor satsen efter gældende regler er 6
pct. for industri- og landbrugsejendommene, 4 pct. for hotellet og 8 pct. for
installationerne. Forslaget ændrer satserne til en fællessats på 5 pct.
I eksempel 2, 4 og 6 er det forudsat, at ejendommene er anskaffet i 1987,
og at der i 1993 er opført en tilbygning. Disse eksempler belyser situationen
med en bygningsbestand på forskellige trin i afskrivningsforløbet, hvor
afskrivningssatsen for bygningerne fra 1987 forøges fra 2 pct./1 pct. til 5
pct., dog kun til 4 pct. i overgangsårene 1998 og 1999, medens satserne for
1993-tilbygningen ændres som ovenfor nævnt. Satsen for afskrivningerne på
installationerne hæves fra 4 pct. til 5 pct.
For landbrugsejendommen er det specifikt forudsat, at der også afskrives
på et halmfyr, der omfattes af reglerne for blandet benyttede installationer
(50 pct. erhvervsmæssig og 50 pct. privat benyttelse). Efter gældende regler
er der fuld afskrivningsret uanset den private benyttelse, medens der efter
lovforslaget alene kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige
benyttelse.
Endelig er der i eksempel 7 og 8 tale om en industriejendom og
landbrugsejendom anskaffet i 1975. Disse eksempler belyser virkningen af
forslaget for ejendomme, der er over 20 år henne i afskrivningsforløbet.
Efter forslaget bliver ejendommene færdigafskrevet i år 2001, mens de efter
gældende regler først vil være færdigafskrevet i 2004.
Eksempel 1. Industriejendom anskaffet i 1993
Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr. og med
afskrivningsberettigede installationer på 0,5 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-2002 2003-2007
Gld. Forslag Ændring Gld. Forslag Ændring
regler regler
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 5.000.000 300.000 250.000 -50.000 100.000 250.000 150.000
Instal-
lationer 500.000 40.000 25.000 -15.000 20.000 25.000 5.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig afskrivning 340.000 275.000 -65.000 120.000 275.000 155.000
Årlig ændring i
skat* (34 pct.) 22.100 -52.700
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
Eksempel 2. Industriejendom anskaffet i 1987
Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr. og med
afskrivningsberettigede installationer på 0,5 mill. kr.
Afskrivningsgrundlagene er inkl. pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I
1993 er der opført en tilbygning med en anskaffelsessum på 2 mill. kr., hvor
de afskrivningsberettigede installationer er på 0,2 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)
---------------------------------------------------------------------
Gld. Forslag Ændring Gld. Forslag Ændring
regler regler
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 5.000.000 100.000 200.000 100.000 100.000 250.000 150.000
Tilbygning 2.000.000 120.000 100.000 -20.000 120.000 100.000 -20.000
Instal-
lationer 500.000 20.000 25.000 5.000 20.000 25.000 5.000
Instal-
lationer i
tilbygning 200.000 16.000 10.000 -6.000 16.000 10.000 -6.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig afskrivning 256.000 335.000 79.000 256.000 385.000 129.000
Årlig ændring i
skat* (34 pct.) -26.850 -43.850
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) I 2001 - 2005 reduceres skatten årligt med ca. 37.000 - 72.000
kr. I 2006 og 2007 stiger skatten med ca. 13.000 kr.
Eksempel 3. Landbrugsejendom anskaffet i 1993
Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 0,6 mill. kr. og med
afskrivningsberettigede installationer på 75.000 kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-2002 2003-2007
---------------------------------------------------------------------
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 600.000 36.000 30.000 -6.000 12.000 30.000 18.000
Instal-
lationer1) 75.000 6.000 1.875 -4.125 3.000 1.875 -1.125
---------------------------------------------------------------------
Årlig afskrivning 42.000 31.875 -10.125 15.000 31.875 16.875
Årlig ændring i
skat* (40 pct.) 4.050 -6.750
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) Halmfyr, der forudsættes benyttet 50 pct. erhvervsmæssigt og 50
pct. privat.
Eksempel 4. Landbrugsejendom anskaffet i 1987
Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 0,6 mill. kr. inkl.
pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I 1993 er der opført en tilbygning
med en anskaffelsessum på 2 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-1999 (overgangsord.) 2000-20021)
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 600.000 12.000 24.000 12.000 12.000 30.000 18.000
Tilbygning 2.000.000 120.000 100.000 -20.000 120.000 100.000 -20.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig afskrivning 132.000 124.000 -8.000 132.000 130.000 -2.000
Årlig ændring
i skat* (40 pct.) 3.200 800
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) I 2003- 2007 falder skatten med ca. 19.000 - 31.200 kr.
Eksempel 5. Hotel anskaffet i 1993.
Anskaffet i 1993 med et afskrivningsgrundlag på 20 mill. kr. og med
afskrivningsberettigede installationer på 2,5 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-2002 2003-2007
---------------------------------------------------------------------
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 20.000.000
800.000 1.000.000 200.000 200.000 1.000.000 800.000
Instal-
lationer 2.500.000
200.000 125.000 -75.000 100.000 125.000 25.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig
afskrivning 1.000.000 1.125.000 125.000 300.000 1.125.000 825.000
Årlig ændring
i skat*
(34 pct.) -42.500 -280.500
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
Eksempel 6. Hotel anskaffet i 1987
Anskaffet i 1987 med et afskrivningsgrundlag på 20 mill. kr. og med
afskrivningsberettigede installationer på 2,5 mill. kr.
Afskrivningsgrundlagene er inkl. pristalsregulering for årene 1988 - 1990. I
1993 er der opført en tilbygning med en anskaffelsessum på 8 mill. kr., hvor
de afskrivningsberettigede installationer er på 1 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)
---------------------------------------------------------------------
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 20.000.000 200.000 800.000 600.000 200.000 1.000.000 800.000
Til-
bygning 8.000.000 320.000 400.000 80.000 320.000 400.000 80.000
Instal-
lationer 2.500.000 100.000 125.000 25.000 100.000 125.000 25.000
Instal-
lationer i
til-
bygning 1.000.000 80.000 50.000 -30.000 80.000 50.000 -30.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig afskrivning 700.000
1.375.000 675.000 700.000 1.575.000 875.000
Årlig ændring
i skat* (34 pct.) -229.500 -297.500
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) I 2001 - 2007 reduceres skatten årligt med ca. 263.500 kr. -
385.000 kr.
Eksempel 7. Industriejendom anskaffet i 1975.
Anskaffet i 1975 med et afskrivningsgrundlag på 5 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)
---------------------------------------------------------------------
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 5.000.000 100.000 200.000 100.000 100.000 250.000 150.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig ændring
i skat* (34 pct.) -34.000 -51.000
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) Skattelettelsen i 1998 - 2000 modsvares af en tilsvarende øget
skat i 2001 - 2004.
Eksempel 8. Landbrugsejendom anskaffet i 1975
Anskaffet i 1975 med et afskrivningsgrundlag på 1 mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
1998-1999 (overgangsord.) 2000-1)
---------------------------------------------------------------------
Gld. Gld.
regler Forslag Ændring regler Forslag Ændring
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afskrivningsgrundlag:
Bygning 1.000.000 20.000 40.000 20.000 20.000 50.000 30.000
---------------------------------------------------------------------
Årlig ændring
i skat* (40 pct.) -8.000 -12.000
---------------------------------------------------------------------
* - = skattelettelse.
1) Skattelettelsen i 1998 - 2000 modsvares af en tilsvarende øget
skat i 2001 - 2004.
For industri- og landbrugsejendommene viser eksemplerne, at den ændrede
afskrivningsprofil udløser såvel skattestigninger som skattelettelser
afhængig af, hvor i afskrivningsforløbet det enkelte aktiv befinder sig.
Skatteforskydningerne kan være betydelige afhængig af aktivernes værdi. For
litra b-bygningerne er der skattelettelser over hele linien, og disse kan
blive ganske mærkbare, jf. eksempel 6.
4. Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes lignings- og kontrolmæssigt at resultere i en
administrativ lettelse på sigt. Af forenklende elementer i lovforslaget skal
særligt nævnes, at
- forslaget generelt skaber større overskuelighed over
afskrivningsreglerne, herunder som følge af overflytning af
afskrivningsregler i andre love til afskrivningsloven,
- forslaget medfører forenkling m.v. af reglerne for skattemæssige
afskrivninger, herunder navnlig ensretning af afskrivningssatser for
bygninger, ændring af forskudsafskrivningssystemet samt afskaffelse af en
række særregler, og
- forslaget som udgangspunkt indeholder en samlet ikrafttræden i 1998
uanset, hvornår aktivet er anskaffet, og afskaffelse af stort set alle
nugældende overgangsregler. Herved sikres en væsentlig administrativ lettelse
som følge af, at der ikke i en meget lang overgangsperiode skal anvendes
flere forskellige regelsæt.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
For erhvervslivet vil lovforslaget indebære administrative lettelser som
følge af forenklingen af regelsættene, og overgangen til
enhedsafskrivningssatser vil medføre en vis omfordeling af skattebetalingen
mellem de forskellige brancher.
Det foreslåede fælles afskrivningsforløb er søgt fastlagt således, at der
set over det lange tidsperspektiv ikke foretages væsentlige stramninger eller
lempelser i de ordinære afskrivningsregler, når bygninger og installationer
ses under et. For langt den største del af den afskrivningsberettigede del af
bygningsbestanden (ca. 90 pct.), nemlig driftsbygninger indenfor landbrug,
industri, håndværk, butikshandel m.v., gælder således, at det foreslåede
afskrivningsforløb set over hele afskrivningsperioden i det store og hele er
neutralt i forhold til gældende regler, når der anlægges en
nutidsværdibetragtning. Incitamentet til at erhverve ejendomme er således
uændret.
For ejendomme i hotel- og restaurationsbranchen og biografer m.v. (litra
b-bygninger) vil forslaget have en gunstig virkning, uanset hvor i
afskrivningsforløbet den enkelte virksomhed befinder sig. De forøgede
afskrivningsmuligheder svarer ved fuld udnyttelse til mindreskat i
størrelsesordenen 100 mill. kr.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven).
(Lovforslag nr. L 244).
Som led i et ønske om at forenkle reglerne på skatteområdet, er der
udarbejdet forslag til ny afskrivningslov samt følgeforslag med
konsekvensændringer i anden skattelovgivning. Forslagene er udarbejdet med
udgangspunkt i et udkast fra en arbejdsgruppe nedsat under Skatteministeriet
med deltagelse af særligt sagkyndige m.v. Et udkast til de ny regler har
desuden været sendt på en bred ekstern høring.
Forslagene fremsættes med henblik på genfremsættelse.
Ændringerne i forhold til den gældende afskrivningslov består af en
generel sproglig modernisering, forenklinger af de enkelte bestemmelser og
sammenhængen mellem disse, herunder indførelse af en række generelle
principper, fjernelse af en række uhensigtsmæssigheder, lovfæstelse af
gældende praksis samt samling i afskrivningsloven af de afskrivningsregler,
der findes i den øvrige skattelovgivning.
Forslagene indeholder både lempelser og stramninger i forhold til de
gældende regler.
Forslagene indeholder regler om samlet ikrafttræden for at undgå en lang
(70 år) overgangsperiode samt for at undgå en situation som den nuværende,
hvor flere forskellige og komplicerede regelsæt helt tilbage fra 1957 er
gældende på samme tid. Herved kan der opnås en væsentlig forenkling. Af
provenumæssige grunde foreslås der dog en to-årig indfasning for enkelte af
de foreslåede regler.
Af væsentligere ændringer i forhold til gældende ret kan nævnes:
Efter gældende regler afskrives driftsbygninger indenfor industri,
håndværk, landbrug og butikshandel m.v. (litra a-bygninger) med op til 6 pct.
årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, og herefter med op til 2 pct. årligt.
Hoteller, restauranter, skolerm.v. (litra b-bygninger) afskrives efter
gældende regler med satserne 4/1 pct., installationer i
afskrivningsberettigede bygninger med 8/4 pct. og installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. årligt. Der foreslås en
fælles afskrivningssats på 5 pct. for alle bygninger og installationer.
For litra a-bygninger, der udgør langt den største del af den
afskrivningsberettigede del af bygningsbestanden, er det foreslåede fælles
afskrivningsforløb set over hele afskrivningsperioden i det store og hele
neutralt i forhold til gældende regler. Incitamentet til at erhverve
ejendomme er således uændret. Forlitra b-bygninger indebærer overgangen til
enhedssats på 5 pct. forøgede afskrivningsmuligheder for hele kredsen af
bygninger.
Det foreslås at indføre tabsfradrag ved afståelse af bygninger og
installationer som modstykke til beskatningen af genvundne afskrivninger.
Herved skabes symmetri i reglerne.
Der foreslås en stramning af 5 pct.s straksfradragsreglen vedrørende
udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger.
Med forslaget holdes egentlige nybygninger ude fra reglen, og årets udgifter
til vedligeholdelse skal indgå i beregningen af det maksimale straksfradrag.
I overensstemmelse med de principper, der i øvrigt gælder for blandet
benyttede aktiver, foreslås reglerne for blandet benyttede installationer
ændret, så der fremover kun kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige
benyttelse. Efter gældende regler er der fuld afskrivning uanset
privatforbruget.
Der foreslås en harmonisering og forenkling af reglerne for
forskudsafskrivning, både for så vidt angår selve afskrivningsmetoden og
genbeskatningsmetoden. Systemet indebærer en lempelse i den skattepligtiges
adgang til at fordele sine forskudsafskrivninger hensigtsmæssigt. Der
indføres desuden en fælles beløbsgrænse, der hæves fra nuværende 200.000 kr.
(skibe) og fra 700.000 kr. (driftsmidler og bygninger m.v.) til et reguleret
beløb på 1.000.000 kr. (1998-niveau).
Endelig foreslås det at fjerne en række dobbeltfradrag samt muligheder for
»systemshopping«, der er en konsekvens af samspillet mellem den
gældende afskrivningslov og de øvrige skattelove.
Lovforslagene skønnes at medføre et gennemsnitligt årligt provenutab på
ca. 35 mill. kr. frem til 2002. I overgangsårene 1998 og 1999 skønnes et
merprovenu på 75 - 100 mill. kr. årligt, der i 2000 vendes til et provenutab
på 175 mill. kr. aftagende til 50 mill. kr. i 2002. Alle beløb er for de
respektive indkomstår og ved fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne.
Finansårsvirkningen i 1998 skønnes til et merprovenu på omkring 50 mill. kr.
Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg
anbefale forslagene til velvillig behandling i det høje Ting.
Bilag 1
Oversigt over forslagets elementer med provenuvirkning
A. Elementer der indgår i provenuoversigt
* 5 pct. straksfradrag
* Litra a-bygninger
* Litra b-bygninger
* Installationer i afskrivningsberettigede bygninger
* Installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
* Blandede installationer
* Dræningsanlæg
* Campinghytter
B. Elementer med begrænset provenuvirkning
Driftsmidler og skibe
* Driftsmidler, skibe og dok- og beddingsanlæg indgår - og
afskrives - på samme saldo ............................. Lempelse
* Ligningsrådet kan give dispensation fra reglen om udskudt
afskrivning for udlejningsaktiver. ..................... Lempelse
* Straksafskrivningsgrænsen på småaktiver for nye virksom-
heder ophæves .......................................... Lempelse
Bygninger og installationer
* Der oprettes en negativliste for bygninger, som ikke er
afskrivningsberettigede ................................ Lempelse
* Grænsen for afskrivning i blandet benyttede bygninger
nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. er hvervs mæssig
benyttelse. Evt. ejerboligvurdering tages ud af
grundlaget. (Netto) .................................... Neutral
* Der indføres tabsfradrag ved afståelse af bygninger og
installationer ......................................... Lempelse
* Der indføres fradrag for værdiforringelse ved skade uden
skadeserstatning og ved delvis skadeserstatning ........ Lempelse
* Reglerne vedr. skadeserstatning parallelliseres med
ejendomsavancebeskatningsreglerne ...................... Stramning
* Bygninger med hurtig fysisk forringelse kan afskrives
med 3 pct. tillagt en sats svarende til lineære
afskrivning over levetid ............................... Stramning
* Der indføres beskatning af genvundne afskrivninger ved
salg af installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger .............................................. Stramning
* For beboelsesejendomme med hjemfaldspligt vil kommende
ejere ikke kunne afskrive. For beboelsesejendomme på
lejet grund gøres tidligere bundne afskrivninger ubundne
og afskrivningsprocenten fastsættes til max. 5 pct.
Nuværende ejere får tabsfradrag ved salg ............... Stramning
* Nedrivningsfradraget gælder også selv om 5 års reglen
vedr. anvendelse til afskrivningsberettigede formål
ikke er opfyldt. Fradrag gives dog først ved
evt. afståelse ......................................... Lempelse
Forskudsafskrivninger
* Reglerne for driftsmidler og bygninger skal også
omfatte skibe .......................................... Stramning
* Beløbsgrænser for forskudsafskrivninger hæves til
1.000.000 kr. fra 200.000 kr. (skibe) og fra 700.000 kr.
(bygninger, driftsmidler mv.) .......................... Stramning
* Der indføres et samlet saldosystem for forskuds-
afskrivninger .......................................... Lempelse
Andre afskrivninger
* Der sker en lovfæstelse af gældende praksis, idet dog
koordinering med bestemmelserne i ejendomsavancebeskat-
ningsreglerne medfører bortfald af dobbelt fradrag mv. . Stramning
* Afskrivningsregler for goodwill og øvrige immaterielle
aktiver overflyttes fra ligningsloven. Der tillades
forlodsafskrivninger med investeringsfondsmidler og
etableringskontomidler ................................. Lempelse
* Tidsbegrænsede rettigheder kan altid afskrives over
10 år .................................................. Lempelse
Almindelige bestemmelser
* Anskaffelses- og afståelsessummer kontantomregnes ...... Stramning
* Der indføres helårsafskrivning i modsætning til
»pro rata« afskrivning .................................
Lempelse
* Bundne afskrivninger gøres ubundne ..................... Lempelse
Følgeforslaget:
* Underskud fra juletræsvirksomhed med to eller flere
ejere kan fremover kun fradrages i overskud fra samme
virksomhed ............................................. Stramning
Bilag 2
Akkumulerede afskrivningsprocenter for bygninger efter gældende regler og
efter lovforslaget
---------------------------------------------------------------------
År Litra a-bygninger* Litra b-bygninger*
---------------------------------------------------------------------
Gæld. regler Forslag Gæld. regler Forslag
---------------------------------------------------------------------
pct. pct. pct. pct.
1 6 5 4 5
2 12 10 8 10
3 18 15 12 15
4 24 20 16 20
5 30 25 20 25
6 36 30 24 30
7 42 35 28 35
8 48 40 32 40
9 54 45 36 45
10 60 50 40 50
11 62 55 41 55
12 64 60 42 60
13 66 65 43 65
14 68 70 44 70
15 70 75 45 75
16 72 80 46 80
17 74 85 47 85
18 76 90 48 90
19 78 95 49 95
20 80 100 50 100
21 82 100 51 100
22 84 100 52 100
23 86 100 53 100
24 88 100 54 100
25 90 100 55 100
26 92 100 56 100
27 94 100 57 100
28 96 100 58 100
29 98 100 59 100
30 100 100 60 100
31 100 100 61 100
32 100 100 62 100
33 100 100 63 100
34 100 100 64 100
35 100 100 65 100
36 100 100 66 100
37 100 100 67 100
38 100 100 68 100
39 100 100 69 100
40 100 100 70 100
41 100 100 71 100
42 100 100 72 100
43 100 100 73 100
44 100 100 74 100
45 100 100 75 100
46 100 100 76 100
47 100 100 77 100
48 100 100 78 100
49 100 100 79 100
50 100 100 80 100
51 100 100 81 100
52 100 100 82 100
53 100 100 83 100
54 100 100 84 100
55 100 100 85 100
56 100 100 86 100
57 100 100 87 100
58 100 100 88 100
59 100 100 89 100
60 100 100 90 100
61 100 100 91 100
62 100 100 92 100
63 100 100 93 100
64 100 100 94 100
65 100 100 95 100
66 100 100 96 100
67 100 100 97 100
68 100 100 98 100
69 100 100 99 100
70 100 100 10 100
---------------------------------------------------------------------
* Efter udløb af overgangsordning.
Bilag 3
Akkumulerede afskrivningsprocenter for installationer efter gældende
regler og efter lovforslaget
---------------------------------------------------------------------
År Installationer i afskrivnings- Installationer i ikke-afskriv-
berettigede bygninger ningsberettigede bygninger
---------------------------------------------------------------------
Gæld. regler Forslag Gæld. regler Forslag
---------------------------------------------------------------------
pct. pct. pct. pct.
1 8 5 4 5
2 16 10 8 10
3 24 15 12 15
4 32 20 16 20
5 40 25 20 25
6 48 30 24 30
7 56 35 28 35
8 64 40 32 40
9 72 45 36 45
10 80 50 40 50
11 84 55 44 55
12 88 60 48 60
13 92 65 52 65
14 96 70 56 70
15 100 75 60 75
16 100 80 64 80
17 100 85 68 85
18 100 90 72 90
19 100 95 76 95
20 100 100 80 100
21 100 100 84 100
22 100 100 88 100
23 100 100 92 100
24 100 100 96 100
25 100 100 100 100
---------------------------------------------------------------------
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel I
Til § 1
Bestemmelsen er en kort indledningsbestemmelse, der i et vist omfang
erstatter den gældende lovs § 1, stk. 1.
I den gældende lovs § 1, stk. 1 nævnes de aktiver, loven omfatter, nemlig
driftsmidler og skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, bygninger og
dræningsanlæg. Med de foreslåede regler udvides afskrivningslovens område
væsentligt, således at der i loven vil blive hjemmel til afskrivning på en
række aktiver, der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for
afskrivningsloven, f.eks. immaterielle aktiver. Det er derfor ikke fundet
hensigtsmæssigt i lovforslagets § 1 at opregne alle de
afskrivningsberettigede aktiver, som det er tilfældet i den gældende lovs §
1.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en fortsat grundlæggende
betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig afskrivning, nemlig
kravet om erhvervsmæssig benyttelse. Der kan således alene afskrives på et
aktiv, når dette benyttes erhvervsmæssigt. Dette fremgår allerede af den
gældende lovs § 1, dog kun for så vidt angår driftsmidler og skibe. Med den
foreslåede bestemmelse understreges det, at den erhvervsmæssige benyttelse er
et krav, der stilles til alle typer aktiver. Dette indebærer dog ikke, at der
ændres ved adgangen til at afskrive på delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og bygninger m.v. Betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse
gælder, medmindre andet særskilt er fastsat. For så vidt angår afskrivning på
immaterielle aktiver omfattet af forslagets § 40 og § 41, fraviges
betingelsen om aktuel erhvervsmæssig benyttelse, idet bestemmelserne i lighed
med de gældende regler i ligningslovens §§ 8 L, 16 E og 16 F, giver adgang
til afskrivning allerede i aftaleåret.
Uanset at det ikke fremgår udtrykkeligt af den gældende afskrivningslov,
har det været forudsat, at retten til at afskrive tilkommer ejeren af
aktivet, dog bortset fra edb-software. Dette gælder fortsat.
For visse typer aktiver bliver der med forslaget imidlertid ikke tale om,
at afskrivningsretten tilkommer ejeren af selve aktivet, men derimod
indehaveren af en begrænset rettighed over aktivet. Dette gælder særligt
afskrivning på visse af de immaterielle aktiver m.v., der er hjemlet i det
foreslåede kapitel V om andre afskrivninger. For så vidt angår adgangen til
afskrivning på edb-software, er det med forslaget tydeliggjort, at
indehaveren af en tidsubegrænset brugsret til edb-software kan afskrive, jf.
omtalen nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.
2.
Den gældende lovs § 1, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at lovens regler
desuden gælder, hvor aktiverne benyttes til forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Det er
med forslaget ikke fundet nødvendigt med en særskilt bestemmelse herfor, idet
betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse må anses for opfyldt, når der
foreligger forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den
skattepligtiges erhverv.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 2, om aktiver, der benyttes til
erhvervsmæssig udlejning, og som er anskaffet før den 12. maj 1989, er med
forslaget flyttet til kapitlet om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
som § 65.
Kapitel II
Driftsmidler og skibe
Kapitlet indeholder regler om afskrivning på driftsmidler og skibe og
svarer i et vist omfang til den gældende lovs afsnit I - III.
Ved lovforslaget er reglen i den gældende lovs § 2 A om afskrivning på
særskilt saldo for udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler
anskaffet af virksomheder beliggende i erhvervszone flyttet til kapitlet om
ikrafttrædelses- og overgangsregler som § 60. Den gældende lovs § 3 A om
fuldt fradrag for udgifter til miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v.
er udgået, da reglen alene gælder anskaffelse i tidsrummet fra den 1.
december 1985 til den 30. september 1995. Reglen i den gældende lovs § 7 om
anskaffelsesbegrebet er med forslaget erstattet af den generelle bestemmelse
i den foreslåede § 3.
De særlige regler om forskudsafskrivning på skibe, der findes i den
gældende lovs afsnit III i §§ 14 - 17, er ved lovforslaget harmoniseret med
reglerne for forskudsafskrivning på driftsmidler, bygninger m.v., der findes
i den gældende lovs afsnit IV A. Bestemmelser om forskudsafskrivning på både
driftsmidler, bygninger m.v. og skibe findes herefter i det foreslåede
kapitel IV.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke som den gældende lov et særskilt
kapitel om afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget i forslagets
kapitel II sammen med driftsmidler.
Det foreslåede kapitel II er, efter underafsnittet med de generelle fælles
bestemmelser om afskrivning i de foreslåede §§ 2 - 4, inddelt i to yderligere
underafsnit.
Et underafsnit vedrører driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, og svarer således til den gældende lovs afsnit I, dog med
den tilføjelse, at underafsnittet efter forslaget også omfatter
erhvervsmæssigt benyttede skibe. Yderligere er i underafsnittet som § 10
medtaget en bestemmelse om afskrivning på dok- og beddingsanlæg. En lignende
bestemmelse findes i den gældende lovs § 29 D.
Det sidste underafsnit indeholder bestemmelser om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler og skibe og svarer til den gældende lovs afsnit II.
Fælles bestemmelser
Til § 2
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at maskiner, inventar og andre
driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i kapitel II, såfremt de
benyttes udelukkende eller delvis erhvervsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsætter, at udgift til anskaffelse
af edb-software ligeledes afskrives efter reglerne i kapitel II, uanset om
der alene er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i medfør
af en softwarelicensaftale eller lignende. Den foreslåede bestemmelse i § 40,
stk. 2, om afskrivning på udgifter til anskaffelse af immaterielle aktiver
finder således ikke anvendelse i forhold til anskaffelse af retten til
edb-programmer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sammenholdes med den foreslåede
bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 4, hvorefter hele anskaffelsessummen for
edb-software kan vælges fradraget (straksafskrevet) i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret. Sidstnævnte foreslåede bestemmelse svarer
således til, at der efter den gældende afskrivningslovs § 3, stk. 1, er
adgang til at straksafskrive bl.a. anskaffelsessummen for edb-software.
Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i
og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det
pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel.
Efter bestemmelsen behandles edb-software efter reglerne i kapitel II,
uanset om den skattepligtige alene får licens eller lignende tidsubegrænset
rettighed til anvendelse af softwaren. Det almindelige krav om ejerskab
fraviges således i de tilfælde, hvor erhververens adkomst til softwaren er
begrænset til en egentlig tidsubegrænset brugsret eller lignende. Dette er
tilfældet, hvor erhververen på grund af de særlige ophavsretlige forhold ikke
opnår den råderet over softwaren, der svarer til almindelige ejerbeføjelser,
f.eks. retten til at overdrage, udleje eller mangfoldiggøre softwaren.
At edb-software efter den foreslåede bestemmelse behandles efter reglerne
i kapitel II, indebærer, at hele driftsmiddelkapitlets regler finder
anvendelse på edb-software. Dette betyder bl.a., at de foreslåede
bestemmelser i §§ 11 - 13 om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe også kan finde anvendelse på anskaffet edb-software.
Den foreslåede bestemmelses stk. 3 indeholder en - negativ - afgrænsning
af visse aktiver, såsom antikviteter, kunstværker m.v., hvorpå der ikke kan
afskrives. Bestemmelsen afskærer afskrivning på et aktiv, såfremt det efter
sin art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse. Dette er en
lovfæstelse af gældende praksis, og der er således ikke tilsigtet ændringer.
Til § 3
Bestemmelsen lovfæster en række efter praksis gældende betingelser for
afskrivning på driftsmidler og skibe. Bestemmelsen indeholder en generel
definition af begrebet »anskaffet« og erstatter herved den gældende
lovs §§ 7 og 11, hvorefter et driftsmiddel anses som anskaffet, når levering
har fundet sted. Bestemmelsen vedrører alle driftsmidler og skibe, både de
udelukkende og de delvis erhvervsmæssigt benyttede. Der er ikke ved
bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af gældende praksis.
Betingelsen i bestemmelsens nr. 1, om, at driftsmidlet eller skibet er
leveret til en igangværende virksomhed, indebærer to kriterier, der begge
skal være opfyldt. For det første, skal der være sket levering af aktivet.
Ved levering skal i denne henseende - som det er tilfældet efter gældende
praksis - forstås levering i købelovens forstand. For det andet indebærer
bestemmelsen, at den skattepligtige skal have påbegyndt erhvervsmæssig
virksomhed i det år, hvori afskrivningen ønskes foretaget. Den foreslåede
regel omfatter også lønmodtageres adgang til at afskrive på driftsmidler, der
benyttes erhvervsmæssigt. En sådan aktivitet er også virksomhed i lovens
forstand. For afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe gælder som hidtil, at afskrivningen ikke kan påbegyndes inden det
indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet benyttes erhvervsmæssigt. Hvis
driftsmidlet eller skibet i en periode fra erhvervelsestidspunktet alene
indgår i den private benyttelse, er der ikke adgang til afskrivning.
Bestemmelsens nr. 2 indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være
anskaffet med henblik på at indgå i driften.
Bestemmelsens nr. 3, indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være i
en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i
virksomhedens drift efter sit formål.
Når der er tale om fremstilling af driftsmidler m.v. i egen virksomhed og
til brug for denne, vil der som udgangspunkt gælde de samme betingelser for,
hvornår anskaffelse anses for at have fundet sted som nævnt ovenfor. For så
vidt angår vurderingen af, om selve leverings betingelsen, jf.
forslagets § 3, nr. 1, er opfyldt, må denne vurdering dog afpasses efter
omstændighederne. Der kan således ikke lægges afgørende vægt på fysisk
faktisk levering eller risikoovergang, når et driftsmiddel m.v. f.eks. bygges
på det sted i virksomheden, hvor det skal anvendes.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter følgerne af, at den skattepligtige ændrer
benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig
benyttelse til privat benyttelse eller omvendt. Efter den foreslåede
bestemmelse behandles dette som salg og køb af de pågældende aktiver. Det
samme gælder efter bestemmelsen ved ændring fra eller til delvis
erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien
på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 32, men
affattelsen har undergået en sproglig forenkling og er herved gjort kortere.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter nærmere, hvorledes afskrivningsgrundlaget opgøres
efter saldometoden.
Bortset fra, at bestemmelsen også omfatter skibe, svarer den
indholdsmæssigt til den gældende lovs § 2. Mere detaljeret svarer den
foreslåede bestemmelses stk. 1 - 3 til den gældende lovs § 2, stk. 1 - 6. Den
foreslåede bestemmelses stk. 4 og 5 om udskydelse af selskabers første års
afskrivning m.v. på udlejningsdriftsmidler svarer stort set til den gældende
lovs § 2, stk. 8 og 9.
Dog foreslås det at afskaffe kravet i den gældende lovs § 2, stk. 4, om,
at afskrivningen skal foretages med hele procenter. Forslaget herom er i
overensstemmelse med en anbefaling i afskrivningsgruppens betænkning fra 1985
om forenkling af afskrivningsloven (Betænkning 1031/85, side 24).
Reglen om afskrivning med hele procenter på driftsmidler m.v. formodes med
afskrivningsloven i 1957 at være indført af praktiske hensyn. Det kan være
lettere for den skattepligtige at regne med hele procenter. Omvendt kan den
skattepligtige også foretrække, at saldoværdien slutter med et rundt tal,
hvilket kan være svært, såfremt kravet om hele procenter skal opfyldes. I
praksis har skattemyndighederne administreret reglen meget liberalt, og mange
skattepligtige tænker formentlig slet ikke på reglens eksistens. Når hertil
kommer, at der ikke stilles krav om hele procenter ved
bygningsafskrivningerne, forekommer det forenklende også at fjerne kravet fra
den øvrige del af afskrivningsloven.
Endvidere kan den skattepligtige i dag udligne skattemyndighedernes
ændring af skatteansættelsen med forøgede skattemæssige af- og
nedskrivninger. Da der kun kan afskrives med hele procenter, giver dette
administrative vanskeligheder både for den skattepligtige og
skattemyndighederne. Det er på grund af dette krav om hele procenter
vanskeligt at foretage en nøjagtig udligning, hvorfor der ofte kun skal ske
en mindre ændring i ansættelsen.
Den foreslåede forenkling vil medføre en administrativ lettelse, idet
skattemyndighederne herefter kun skal kontrollere, at
maksimumafskrivningssatsen (30 pct.) ikke overskrides, jf. stk. 3 i den
foreslåede bestemmelse, mens de ikke skal undersøge, om der afskrives med
hele procenter.
Reglerne i den gældende lov om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede skibe indeholdes i den gældende lovs afsnit III i §§ 12 og 13.
Efter § 12 foretages skattemæssig afskrivning under et for samtlige skibe,
der hører til en skattepligtigs virksomhed og udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt. § 13 i den gældende lov er en henvisningsbestemmelse,
hvorefter reglerne i den gældende lovs afsnit I om afskrivning på udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler finder anvendelse på erhvervsmæssigt
benyttede skibe.
Lovforslaget indeholder ikke som den gældende lov et særskilt kapitel om
afskrivning på skibe. Skibe er således medtaget i forslagets kapitel II
sammen med driftsmidler og således også i den foreslåede bestemmelse i § 5.
Dette indebærer, at en virksomheds udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe efter forslaget skal føres på samme afskrivningssaldo.
I konsekvens heraf er det i den foreslåede overgangsbestemmelse i § 55
fastsat, at den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af
indkomståret 1997 overføres til den samlede saldo i lovforslagets § 5 for
driftsmidler og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Efter bestemmelsens stk. 1 skal driftsmidler og skibe, som en
skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet
saldo for virksomheden. Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en
saldo for hver virksomhed. I en virksomhed, hvor der er flere personligt og
solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende,
opgør hver ejer eller interessent en saldo for sig.
Efter stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse tillægges saldoværdien
anskaffelses summen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet
i indkomståret. Dette indebærer efter den foreslåede bestemmelse i § 3 bl.a.,
at driftsmidlet eller skibet skal være leveret til virksomheden inden
udgangen af indkomståret. Stk. 2, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse
indeholder endvidere reglen om, at salgssummen for driftsmidler og skibe, der
er solgt i indkomstårets løb, fradrages saldoværdien. Af bestemmelsen
fremgår, at salgssummen fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket
levering . Dette indebærer en ændring i forhold til gældende ret, hvor
der lægges vægt på det tidspunkt, hvor salget er aftalt. Herved
fjernes det »hul« i afskrivningerne, der efter gældende ret kan
opstå, hvor hverken sælger eller køber kan afskrive på driftsmidlet, fordi
salgssummen for solgte driftsmidler og skibe fradrages saldoværdien allerede
i aftaleåret, uanset om driftsmidlet eller skibet først måtte blive leveret
til køberen i det følgende indkomstår. Ved »levering« forstås
levering i købelovens forstand som omtalt ovenfor i bemærkningerne til den
foreslåede § 3. En negativ saldoværdi behandles i overensstemmelse med
bestemmelsen i forslagets § 8.
Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs
§ 2 i en kortere form. I den forbindelse er det ikke fundet nødvendigt at
videreføre den gældende lovs § 2, stk. 5, om opgørelse af den ultimosaldo,
der skal overføres til det følgende indkomstår, idet dette nu følger af den
foreslåede bestemmelses stk. 2, sidste pkt., hvorefter saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe
anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Afskrivning kan - som hidtil - højst udgøre 30 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. bestemmelsens stk. 3.
Bestemmelsens stk. 4 og 5 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 8 og 9,
jf. omtalen ovenfor, idet bestemmelserne dog også gælder for foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 om udskydelse af selskabers førsteårs
afskrivning er en forholdsvis bred bestemmelse, idet den omfatter enhver type
udlejningsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter også virksomhed med udlejning af
eksempelvis biler, hårde hvidevarer, forbrugerelektronik,
entreprenørmaskiner, stilladser, lifte m.v. Bestemmelsen kan således også
omfatte udlejning af aktiver, hvor udlejningen er led i normal
forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet, og hvor anskaffelsen af
udlejningsaktiverne ikke primært må tilskrives de tilhørende skattefordele.
Det foreslås på baggrund heraf i stk. 6, at Ligningsrådet skal kunne
dispensere fra reglerne om udskydelse af førsteårs afskrivning. Formålet er
at friholde selskabers normale forretningsmæssige virksomhed med udlejning af
aktiver.
Ligningsrådet skal herefter kunne give dispensation i tilfælde, hvor rådet
anser det som godtgjort, at anskaffelsen af aktiver, der enten anskaffes med
henblik på udlejning, eller som ved anskaffelsen allerede er udlejet, er
normal forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet og i det væsentlige
ikke sker med henblik på udnyttelse af skatteregler.
I tilfælde, hvor anskaffelsen ikke primært sker med henblik på anvendelse
af aktiverne i selskabets egen normale virksomhed, men i stedet primært sker
med henblik på at reducere selskabets umiddelbare skattebetaling i kraft af
adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffede
udlejningsaktiver, foreligger der som udgangspunkt ikke normal
forretningsmæssigt drevet virksomhed. I sådanne tilfælde må det antages, at
selskabet ikke ville anskaffe de pågældende udlejningsaktiver, medmindre der
kan foretages skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver.
Ligningsrådet kan lægge vægt på, om selskabet er likvidationsmodent, om
selskabet før anskaffelsen i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, eller om selskabets ejerforhold i forbindelse med
anskaffelsen af aktiverne er ændret væsentligt.
Har udlejning af aktiver derimod været selskabets normale virksomhed eller
en del heraf i flere år forud for anskaffelsen, eller har selskabets
ejerkreds i det væsentlige været uændret i en årrække forud for anskaffelsen,
taler dette som udgangspunkt for at indrømme selskabet dispensation.
Til § 6
Bestemmelsen svarer - med en væsentligt ændret systematik - til den
gældende lovs § 3, stk. 1 - 4, stk. 5, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8,
1. pkt., om adgang til straksafskrivning.
Af den foreslåede lovbestemmelses stk. 1 fremgår, at den skattepligtige i
stedet for at afskrive efter saldometoden efter den foreslåede § 5 kan vælge
at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler m.v.
som nævnt i nr. 1 - 4. Fradraget foretages i det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Det følger af bestemmelsen, at den skattepligtige
skal foretage et valg mellem enten fuld straksafskrivning eller afskrivning
efter saldometoden i den foreslåede § 5.
De aktiver, der efter bestemmelsens stk. 1 kan straksafskrives, er efter
bestemmelsens nr. 1 driftsmidler med en fysisk levetid på tre år eller
derunder, efter nr. 2 driftsmidler med en anskaffelsessum på 6.700 kr. i
1987-grundbeløb (svarende til 8.700 kr. i 1997) eller derunder, efter nr. 3
driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra
driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer, og
efter nr. 4 edb-software. Dette svarer til den gældende lovs § 3, stk. 1 og
2. I bestemmelsens nr. 1 er det understreget, at der lægges vægt på aktivets
fysiske levealder. Dette er i overensstemmelse med den forståelse af
begrebet levealder, der har været anlagt i praksis. Bestemmelsen om
edb-software i nr. 4 skal sammenholdes med den foreslåede § 2, stk. 2,
hvorefter kravet om ejerskab fraviges for edb-software.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at salgssummen ved salg af et
straksafskrevet driftsmiddel m.v. - uden for tilfælde af virksomhedsophør,
jf. den foreslåede § 9 - skal medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgs- og leveringsåret, bortset fra, at der efter forslaget stilles krav om
levering, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 5 herom.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 3, stk. 5, 1.
pkt. Reglen i den gældende lovs § 3, stk. 5, 2. pkt., hvorefter forsikrings-
og erstatningssummer behandles som salgssummer, indgår med lovforslaget i en
generel bestemmelse i § 46 i kapitel VI om almindelige bestemmelser.
Bestemmelsens stk. 3 vedrørende selskabers anskaffelser af
udlejningsaktiver svarer til den gældende lovs § 3, stk. 7, dog således, at
selskabsbeskattede andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, i
selskabsskatteloven også er medtaget i bestemmelsen. Reglen i den gældende
lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., om selskabers anvendelse af
investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på udlejningsaktiver er
med lovforslaget flyttet til kapitel VII om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser som § 64, som følge af, at investeringsfondsloven er
under afvikling. I stk. 3, 2. pkt., foreslås en bestemmelse, hvorefter
Ligningsrådet kan dispensere fra anvendelsen af stk. 3, 1. pkt.
Dispensationen gives efter reglerne i § 5, stk. 6, se nærmere herom i
bemærkningerne til § 5.
Bestemmelsens stk. 4 om salg af udlejningsaktiver svarer - udover det
tilføjede krav om levering, jf. ovenfor - til den gældende lovs § 3, stk. 8,
dog således, at dettes 2. pkt. med forslaget indgår i den generelle
bestemmelse i § 46 omtalt ovenfor.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 6, om begrænsning af nystartede
virksomheders adgang til at straksafskrive anskaffede småaktiver er som et
led i forenklingen af afskrivningsreglerne ikke videreført ved lovforslaget.
Bestemmelsen om begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til at
straksafskrive anskaffede småaktiver er oprindelig indført ved lov nr. 183 af
31. maj 1968 og må ses i lyset af en række øvrige begrænsninger i
afskrivningsreglerne, der blev gennemført i sidste halvdel af 1960'erne.
Begrænsningen af nystartede virksomheders adgang til straksafskrivning af
anskaffelsessummen for småaktiver har imidlertid levet videre. Ved
lovforslaget foreslås denne skattemæssige begrænsning af de nystartede
virksomheders virke - som en forenkling - ophævet.
Til § 7
Efter bestemmelsen fradrages udgift til reparation af et skadelidt
driftsmiddel eller skib i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori reparationen foretages. Endvidere regulerer bestemmelsen den
skattemæssige behandling af en eventuel udbetalt forsikring eller erstatning
i anledning af skaden. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4.
Til § 8
Bestemmelsen indeholder regler om udligning af en fremkommen negativ
saldo. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 5, stk. 1,
3 og 4. Den foreslåede bestemmelse har dog koncentreret indholdet af den
gældende lovs § 5, stk. 1, 3 og 4, i en kortere form. Den gældende lovs § 5,
stk. 2, om udligning af en negativ ordinær saldo ved fradrag i en
erhvervszonesaldo og omvendt er overført til lovforslagets kapitel VII om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 60, stk. 7.
Til § 9
Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 6
om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab på driftsmidler m.v. i
forbindelse med virksomhedsophør. Med »salg« af en virksomhed
sidestilles også andre former for afhændelse og afståelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 45. Som det er tilfældet efter de gældende regler, finder
leveringsbetingelsen, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke
anvendelse i tilfælde af virksomhedsophør.
Den foreslåede bestemmelse har koncentreret indholdet af den gældende lovs
§ 6 i en kortere form. Samtidig er affattelsen tilpasset den ophævelse af lov
om særlig indkomstskat m.v., der skete ved lov nr. 313 af 17. maj 1995.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres en eventuel positiv
saldo, hvis ikke alle driftsmidler og skibe, der har indgået i virksomheden,
endnu er blevet solgt eller destrueret eller lignende. Dette indebærer, at et
tab tidligst kan fradrages, når samtlige driftsmidler m.v. er solgt, da tabet
først konstateres på dette tidspunkt. Bestemmelsen er i overensstemmelse med
gældende praksis for successiv afhændelse.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 medregnes således fortjeneste
eller tab, når virksomhedens indehaver er en person, kun med 90 pct. ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret. En lignende
bestemmelse er indeholdt i lovforslagets § 21 om beskatningen af genvundne
bygningsafskrivninger m.v. I konsekvens heraf foreslås de tilsvarende
bestemmelser i ligningslovens § 7 P ophævet ved det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5, 1. pkt., er det præciseret, at
salgssummen, når et driftsmiddel eller skib sælges efter ophørsåret,
medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Dette er i
overensstemmelse med hidtidig praksis. Ved stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at
stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når virksomhedens tidligere indehaver
er en person. Det betyder, at salgssummen, når et driftsmiddel eller skib
sælges efter ophørsåret, kun medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for salgsåret, når virksomhedens tidligere indehaver
er en person. Denne foreslåede nedsættelse af beskatningen ved personers
afhændelse af driftsmidler efter ophørsåret indebærer en lempelse i forhold
til de gældende regler, idet det er fundet rimeligt at behandle salg af
driftsmidler og skibe i forbindelse med ophør ens, hvad enten salget sker i
ophørsåret eller senere.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 D, dog er der foretaget
visse konsekvensændringer, som følge af lovforslagets ny struktur samt visse
mindre sproglige justeringer. Efter den foreslåede bestemmelse kan
afskrivningsreglerne i §§ 5 - 9 anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er
beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger,
installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.
Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes
aktiver som nævnt til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i
1987-niveau) på mindst 385.000 kr., og af, at fortjeneste m.v. på de
pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler. Den foreslåede
beløbsgrænse svarer til knap 500.000 kr. i 1997. Beløbsgrænsen foreslås
således forhøjet fra de gældende 200.000 kr. Forslaget indebærer, at dok- og
beddingsanlæg afskrives på samme saldo som virksomhedens driftsmidler og
skibe.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
De foreslåede bestemmelser i §§ 11 - 13 om afskrivning på delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe svarer indholdsmæssigt i det
væsentlige til den gældende lovs §§ 8 - 10. Det er i underoverskriften og
lovteksten i øvrigt - modsat den gældende lov - præciseret, at reglerne om
afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler også omfatter
delvis erhvervsmæssigt benyttede skibe. Dette er i overensstemmelse med den
hidtil gældende praksis.
Til § 11
Efter bestemmelsens stk. 1 skal afskrivning på driftsmidler og skibe, der
benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, foretages særskilt for
hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
I bestemmelsens stk. 2 fastsættes nærmere, hvorledes
afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvorledes afskrivningerne beregnes
og foretages. Afskrivning kan - som hidtil - højst beregnes med 30 pct. af
anskaffelsessummen, respektive det beløb, der henstår uafskrevet ved
indkomstårets begyndelse. Af den beregnede afskrivning fradrages et beløb,
der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse.
Bestemmelsens stk. 3 vedrører de tilfælde, hvor anskaffelsessummen inden
årets afskrivning er nedbragt til et »restbeløb« på 6.700
kr. i 1987-grundbeløb (svarende til 8.700 kr. i 1997) eller derunder. Efter
bestemmelsen fradrages den del af restbeløbet, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse, fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Når dette
restfradrag er foretaget, kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.
Derudover er der som noget nyt også adgang til at foretage dette fradrag, når
aktivets anskaffelsessum ikke overstiger et beløb af nævnte størrelse. Hermed
foreslås det, at der for blandet benyttede aktiver indføres en parallel til
»småaktivreglen« i forslagets § 6, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer indholdsmæssigt til den gældende
lovs § 8. Der er dog ved affattelsen foretaget en række sproglige ændringer,
der tilsigter at gøre lovteksten mere tilgængelig. Kravet i den gældende lovs
§ 8, stk. 2, om, at afskrivningen skal foretages med hele procenter, er
imidlertid bortfaldet, jf. omtalen heraf i de foranstående bemærkninger til §
5.
Til § 12
Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der
efter bestemmelsen ikke beregnes afskrivning for salgsåret på det solgte
driftsmiddel eller skib. Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere
regler om opgørelse af fortjeneste eller tab og den skattemæssige behandling
heraf. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 9, men der
er foretaget en række sproglige ændringer, der giver bestemmelsen en enklere
affattelse.
Til § 13
Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib af
driften på grund af en skade, kan der efter den foreslåede bestemmelses stk.
1 ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden
er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som
om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter forslagets § 12, jf. §
46. Bestemmelsens stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 10,
stk. 1, men har dog koncentreret indholdet i en kortere og mere enkel form.
Hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib
er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af
det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i
driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, efter
bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fradrages i den skattepligtige indkomst. Det
foreslåede stk. 2 indebærer således en ændring i forhold til de gældende
regler i § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter der alene kan ske fradrag når
skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet. Fradraget
udgør efter de gældende regler det fulde overskydende beløb i den
skattepligtige indkomst. Er skaden omvendt sket under anden benyttelse af
driftsmidlet, kan fradrag efter den gældende lov ikke finde sted.
Med den foreslåede ændring af stk. 2, 1. pkt. tilstræbes det at gøre
fradragsreglen mere rimelig og administrativt forenklende, idet der efter
forslaget altid vil kunne foretages et fradrag efter forholdet mellem den
erhvervsmæssige og private benyttelse. Der vil herefter ikke længere blive
lagt vægt på, under hvilken benyttelse skaden er sket.
Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne,
skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet
mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede
beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår,
efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt., medregnes i den
skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer således til reglen i den
gældende lovs § 10, stk. 2, 3. pkt.
Kapitel III
Bygninger, installationer og dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter
Kapitlet indeholder reglerne om afskrivning på bygninger og installationer
samt afskrivning på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, og dækker således et
område svarende til den gældende lovs afsnit IV og afsnit IV B. En
bestemmelse svarende til den gældende lovs § 23 A om afskrivning på bygninger
og installationer, der er beliggende i erhvervszone, er flyttet til kapitel
VII om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser som § 62.
Bygninger og installationer
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse afgrænser i lighed med den gældende lovs § 18
de bygninger, der kan afskrives. Der er dog foretaget væsentlige materielle
ændringer og tillige ændringer i bestemmelsens systematik. Den gældende lovs
§ 18 indeholder således en udtømmende fortegnelse - positivliste - over alle
de typer bygninger, der er afskrivningsberettigede. Den foreslåede
bestemmelse foretager derimod en negativ afgrænsning af de bygninger, hvorpå
der kan afskrives. Der er dog ikke tilsigtet nogen kendelig udvidelse af
kredsen af bygninger, hvorpå der kan afskrives. Samtidig ophæver den
foreslåede bestemmelse den gældende sondring mellem »litra a- og litra
b-bygninger«.
Et fælles krav for adgang til afskrivning i den gældende lovs § 18 er
erhvervsmæssig benyttelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1, litra a, er
samtidig opregnet en række driftsbygninger inden for landbrug, industri og
håndværk m.v., der kan afskrives. Til grund for denne bestemmelse ligger en
antagelse om, at disse driftsbygninger generelt er udsat for en væsentlig
fysisk forringelse, og at deres værdi ikke vil kunne opretholdes gennem
normal vedligeholdelse. I den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b, er nævnt
andre typer bygninger, der ligeledes kan afskrives, men med lavere satser end
de i litra a nævnte driftsbygninger. Til grund for bestemmelsen i litra b
ligger en antagelse om, at litra b-driftsbygninger generelt nok er udsat for
fysisk forringelse, men dog mindre end litra a-bygningerne.
Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra c, indeholder en regel om
afskrivning på accessoriske bygninger og anlæg.
Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, indeholder en regel om
afskrivning på andre bygninger, der på grund af deres opførelsesmåde eller
andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
Efter den gældende lovs § 18, stk. 2, kan Ligningsrådet tillade, at visse
bygninger - efter rådets skøn - sidestilles med de bygninger, der er nævnt i
stk. 1, litra a og b.
Kontorbygninger undtages efter den gældende lovs § 18, stk. 3, fra
afskrivning, medmindre de falder ind under reglen i stk. 1, litra c, om
accessoriske bygninger eller reglen i stk. 1, litra d, om bygninger, der er
udsat for fysisk forringelse på grund af deres opførelsesmåde eller andre
ganske særlige omstændigheder. Bygninger, der anvendes til beboelse eller
hertil knyttede formål, undtages ligeledes efter den gældende lovs § 18, stk.
3, fra afskrivning, medmindre de falder ind under den nævnte regel i stk. 1,
litra d.
Den gældende lovs § 18, stk. 3, indeholder endvidere en særregel om
afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger, der er
beliggende i udlandet, og som på grund af ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan fysisk
forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
I den gældende lovs § 18, stk. 4, er det fastsat, at afskrivning ikke kan
foretages på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. I det
gældende stk. 5 er det endvidere fastsat, at afskrivning ikke kan foretages
på hospitaler, fødeklinikker, læge- og tandlægeklinikker m.v.
I den foreslåede bestemmelse er foretaget en negativ afgrænsning af de
bygninger, hvorpå der kan afskrives. Denne struktur indebærer som
udgangspunkt, at alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger efter forslaget er
afskrivningsberettigede. Dette fremgår af det foreslåede § 14, stk. 1. Samme
bestemmelse indebærer i sammenhæng med de foreslåede stk. 2 og 3, at den
hidtil gældende sondring mellem »litra a- og litra b-bygninger« i
den gældende lovs positivliste foreslås ophævet. Ophævelsen af denne sondring
indebærer en væsentlig administrativ forenkling. Der skal således ikke
længere sondres mellem bygninger, der er udsat for hurtig eller langsom
fysisk forringelse. Den gældende lovs § 18, stk. 1, litra d, hvorefter
bygninger, der på grund af deres opførelsesmåde eller lignende, er særligt
udsat for fysisk forringelse, videreføres ikke med forslaget. Dette er en
følge af den foreslåede ny struktur, hvorefter der som udgangspunkt kan
afskrives på alle bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt.
Der foreslås samme afskrivningssatser for alle bygninger, jf. bestemmelsen
i § 17, hvilket er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af sondringen
mellem »litra a-» og »litra b-bygninger«. Samtidig
foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning. En
regel, der i den gældende lov er indeholdt i § 25. Den foreslåede bestemmelse
i § 14, stk. 1, indeholder samtidig en henvisning til kapitel III i sin
helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der ved forslaget er flyttet
fra den gældende lovs § 22 til den foreslåede § 17.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, kan afskrivning - uanset
bestemmelsen i stk. 1 - ikke foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,
garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab, samt lignende virksomhed inden for den finansielle
sektor, herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker
postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og
campinghytter samt plejehjem og døgninstitutioner, der omfattes af
bistandsloven, jf. dog nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,
klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Reglen i den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med det
gældende § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der bl.a. heller ikke kan afskrives
på kontorbygninger. Begrebet kontorbygninger, eller bygninger, der anvendes
til kontor, forstås, således som sådanne bygninger er blevet afgrænset i
hidtidig praksis efter afskrivningsloven.
Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2, kan afskrivning ikke foretages
på bygninger, der anvendes til virksomhed som pengeinstitut,
realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab,
værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab (herunder
børsmæglerselskab), samt bygninger, der anvendes til lignende virksomhed
inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling. Udtrykket
»lignende virksomhed inden for den finansielle sektor« omfatter
tillige virksomhed som vekselerer og bankier.
De nævnte bygninger er ej heller afskrivningsberettigede efter den
gældende lovs § 18, da de ikke er omfattet af dennes positivliste i stk. 1. I
den foreslåede bestemmelse er disse bygninger som følge af den ændrede
systematik særskilt nævnt i listen over bygninger, der ikke kan afskrives.
Der er hermed blot tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis på området.
Efter det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 3, kan afskrivning ikke foretages
på bygninger, der anvendes til postvirksomhed, medmindre der i de pågældende
bygninger sker postsortering med industrielt præg.
Ligningsrådet har i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, givet
tilladelse til afskrivning på postcentre og kredspostkontorer samt på de
områdepostkontorer og postekspeditioner, hvori der foregår postsortering, og
hvorfra der foregår postomdeling, samt hvori der anvendes postcontainere til
den interne transport. De pågældende bygninger eller lokaler kan afskrives på
linie med driftsbygninger inden for industri. Ved den foreslåede bestemmelse
tilsigtes det at videreføre den gældende retstilstand med hensyn til
afskrivning på postbygninger.
Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 4, svarer til de hidtil gældende
regler, hvorefter der heller ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes
til beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og plejehjem,
der omfattes af bistandslovens kap. 16, jf. den gældende lovs 18, stk. 1,
litra b, og stk. 3, l. pkt. Dog kan der efter den foreslåede § 14, stk. 2,
nr. 4, tillige foretages afskrivning på døgninstitutioner omfattet af
bistandsloven. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter
Ligningsrådet i medfør af den gældende lovs § 18, stk. 2, har indrømmet
sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger. Afskrivning efter den
foreslåede bestemmelse om døgninstitutioner forudsætter, at de pågældende
bygningsfaciliteter har et klart institutionspræg. Det vil eksempelvis
således ikke være tilstrækkeligt til at afskrive, at en familie i deres
sædvanlige ejerbolig har modtaget 2 - 3 døgnplejebørn. Som noget nyt gives
der med den foreslåede bestemmelse adgang til at afskrive på campinghytter.
Dette er bl.a. begrundet i, at sådanne campinghytter er udsat for en ikke
uvæsentlig nedslidning som følge af udlejning i korte perioder til en
skiftende brugerkreds, samt at selve faciliteterne omkring udlejningen ofte
kan sidestilles med de faciliteter, der findes på hoteller. Ved
»campinghytter« forstås de campinghytter, der er omfattet af
Campingreglementet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4.
september 1986 med senere ændringer.
Den gældende lovs § 18, stk. 3, 2. pkt., indeholder en regel, hvorefter
erhvervsmæssigt benyttede beboelsesbygninger er afskrivningsberettigede, når
vedkommende bygning er beliggende i udlandet, og når denne på grund af
særlige omstændigheder - navnlig de klimatiske forhold - er udsat for særligt
hurtig forringelse. En tilsvarende regel videreføres ikke med forslaget.
Reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 5, er i overensstemmelse med det
gældende § 18, stk. 4, hvorefter der heller ikke kan afskrives på hoteller og
plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Den her foreslåede bestemmelse
svarer i det hele til den gældende lovs § 18, stk. 4.
Bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 6, er i overensstemmelse
med det gældende § 18, stk. 5, hvorefter der heller ikke kan afskrives på
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og
klinikker for fysioterapi. Det er dog i den foreslåede bestemmelse tilføjet,
at der ej heller kan afskrives på bygninger, der anvendes til anden
virksomhed med sygdomsbehandling. Der vil eksempelvis således ikke kunne
afskrives på klinikker for kiropraktik. Affattelsen af den foreslåede
bestemmelse tilsigter endvidere, at der heller ikke vil kunne afskrives på
bygninger, der anvendes til ikke lægeligt anerkendt virksomhed med
sygdomsbehandling. Bestemmelsen omfatter alene »human«
sygdomsbehandling. Derimod vil affattelsen indebære, at dyreklinikker m.v.
vil kunne afskrives, uanset størrelsen af de dyr, der er i behandling. Efter
gældende praksis er det alene dyreklinikker m.v. for større dyr, f.eks.
landbrugsdyr, der er afskrivningsberettigede.
Efter bestemmelsen i det foreslåede § 14, stk. 3, kan der afskrives på
accessoriske kontorbygninger eller kontorlokaler, dvs. kontorbygninger m.v.,
der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger,
hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, jf. stk. 2, når de pågældende
kontorbygninger og -lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de
afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser finder
accessoriereglen ifølge 2. pkt. i det foreslåede § 14, stk. 3, også
anvendelse på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og
lignende. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 18, stk.
1, litra c, dog er der foretaget visse sproglige justeringer. Det er
præciseret, at de bygninger og lokaler, der efter den foreslåede bestemmelse
kan afskrives som accessoriske, er kontorbygninger og kontorlokaler, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, nr. 1.
I lighed med bestemmelsen i den gældende lovs § 29 B, er det desuden
præciseret, at der ikke kan afskrives på udgift til erhvervelse af grund.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om afskrivning på
installationer. Bestemmelsen bygger på den gældende lovs §§ 19 og 23, men med
væsentlige ændringer bl.a. som følge af, at installationer, der udelukkende
tjener afskrivningsberettigede bygninger, efter den foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 1, skal behandles og afskrives som disse bygninger. Det betyder,
at disse installationer afskrives som en bestanddel af de nævnte bygninger.
Det foreslåede stk. 2 vedrører afskrivning på installationer, der benyttes
udelukkende erhvervsmæssigt, og vedrører således både afskrivning på
installationer, der tjener erhvervsmæssige bygninger, der ikke kan afskrives,
samt erhvervsmæssige bygninger, der kun delvis er afskrivningsberettigede.
Det foreslåede stk. 3 vedrører blandet benyttede installationer. Af det
foreslåede stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 19, stk. 2, fremgår
det, at der ikke kan afskrives på installationer, der er installeret i en-
eller tofamilieshuse, samt at ejere af ejerlejligheder, der benyttes til
beboelse, ikke kan afskrive på installationer installeret i ejendommen.
Som betegnelse for installationsbegrebet benytter den gældende
afskrivningslov ordene »særlige installationer«. For at tilstræbe
en sproglig forenkling anvender lovforslaget alene begrebet
»installationer«.
Ved særlige installationer - eller efter forslaget blot installationer -
forstås installationer, der har en fastere tilknytning til bygningen og
tjener denne som sådan. Som eksempler herpå kan nævnes enhver indretning
eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen, samt elevatorer,
ventilationsanlæg og varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses
som inventar, hvis de er installeret af hensyn til selve
produktionsprocessen. Den vurderingsmæssige behandling er som regel afgørende
for, om et aktiv skal anses for et driftsmiddel (inventar), eller om det skal
anses for en bygningsbestanddel eller installation.
Det foreslåede stk. 1 indeholder elementer af den gældende lovs § 19, stk.
1, og § 23, stk. 1, om afskrivning på særlige installationer i
afskrivningsberettigede bygninger. Den foreslåede bestemmelse er formuleret
på en sådan måde, jf. »tjener«, at der ikke stilles krav om, at
installationen rent fysisk befinder sig i vedkommende bygning eller
bygninger.
I den foreslåede bestemmelses stk. 1 om afskrivning på installationer er
det fastsat, at installationer, der udelukkende tjener
afskrivningsberettigede bygninger, behandles og afskrives som de nævnte
bygninger, hvorpå der kan afskrives efter den foreslåede bestemmelse i § 14.
Dette indebærer som udgangspunkt, at installationerne afskrives med samme
sats som den erhvervsmæssigt benyttede bygning, og at der gælder de samme
regler for disse installationer som for de afskrivningsberettigede bygninger.
Sondringen mellem bygningsbestanddele og installationer har efter
forslaget således ikke betydning, når installationen udelukkende tjener
(fuldt) afskrivningsberettigede bygninger, jf. den foreslåede bestemmelse i §
14.
At installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede
bygninger, efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, behandles og
afskrives som de nævnte bygninger, indebærer bl.a., at afskrivningssatsen for
installationer i disse bygninger nedsættes.
Til gengæld vil ændringen indebære en betydelig forenkling. Dette gælder
navnlig for nybygningers vedkommende, da der med forslaget ikke længere vil
være behov for ved beregningen af afskrivningerne at udskille de
installationer, der indlægges sammen med opførelsen af bygningen. Disse
installationer bliver således med forslaget en del af den
afskrivningsberettigede bygning.
Som en konsekvens af, at de oprindelige installationer i bygningen med
forslaget ikke bliver udskilt fra selve bygningen, vil en udskiftning af
installationerne oftere have karakter af vedligeholdelse eller forbedring end
af nedrivning.
De gældende regler om, at udgifter til vedligeholdelse kan fradrages i
årets indkomst, ændres ikke ved forslaget. Såfremt der er tale om forbedring,
vil udgiften hertil kunne afskrives efter reglerne om ombygning eller
forbedring af afskrivningsberettigede bygninger efter den foreslåede § 18.
Derimod vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 22 ikke længere kunne
opnås særskilt nedrivningsfradrag for nedrivning af installationer i
afskrivningsberettigede bygninger. Nedrivningsfradraget vil med forslaget
alene kunne opnås, hvis det er selve bygningen med eventuelle installationer,
der nedrives. Forslaget ændrer ikke ved gældende praksis for, hvad der
omfattes af begrebet »nedrivning« af bygninger.
Yderligere vil den foreslåede afskaffelse af den særskilte afskrivning på
installationer medføre, at straksfradragsreglen i lovforslagets § 18, stk. 2,
(den gældende lovs § 21, stk. 2,) i videre udstrækning vil kunne benyttes ved
udskiftninger.
Såfremt en installation efter bestemmelsen i § 15, stk. 1, i en periode
har været afskrevet sammen med en fuldt afskrivningsberettiget bygning som en
del af denne, vil der, når bygningen overgår til en anden benyttelse, være
behov for at udsondre installationens anskaffelsessum og nedskrevne værdi fra
bygningens. Overgår bygningens benyttelse eksempelvis for halvdelens
vedkommende til kontorbrug, mens bygningen for den resterende halvdels
vedkommende fortsat benyttes til afskrivningsberettiget formål, vil den del
af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører installationen, fortsat
kunne afskrives med indtil 5 pct. årligt, indtil installationen er afskrevet
100 pct., mens den del af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører selve
bygningen, kun vil kunne afskrives for halvdelens vedkommende, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1.
Efter det foreslåede stk. 2 afskrives udelukkende erhvervsmæssigt
benyttede installationer, der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 1,
særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i kapitel III. Reglen
afløser den gældende lovs § 23, stk. 2, og dele af dennes § 25. Den
foreslåede bestemmelse omfatter med denne udformning både installationer, der
tjener ikke-afskrivningsberettigede erhvervsbygninger efter den foreslåede
bestemmelse i § 14, og erhvervsbygninger, der kun delvis er
afskrivningsberettigede efter samme bestemmelse. Af bestemmelsen fremgår
således, at installationer, der vedrører en blandet benyttet bygning, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 19, kan afskrives fuldt ud, når den ikke
afskrivningsberettigede del af bygningen dog anvendes erhvervsmæssigt.
Ejendomme med 3 lejligheder eller flere, hvor ejeren bebor den ene
lejlighed og beskattes af den almindelige udlejningsværdi, vil i
overensstemmelse med gældende praksis også være omfattet af bestemmelsens
stk. 2 som fuldt erhvervsmæssigt benyttet.
Såfremt flere installationer vedrørende samme bygning er anskaffet i samme
indkomstår, kan afskrivningen efter det foreslåede 2. pkt. foretages under et
for de pågældende installationer. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i
den gældende lovs § 25, stk. 1, for så vidt angår særlige installationer.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer bl.a., at installationer i
ikke afskrivningsberettigede bygninger også afskrives med indtil 5
pct. årligt af anskaffelsessummen mod den gældende bundne sats på 4 pct.
årligt, jf. den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 2. Satsen er fastsat i
den foreslåede bestemmelse i § 17 og er fælles for afskrivning på bygninger
og installationer efter de foreslåede §§ 14 og 15.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en bestemmelse om installationer, der
både benyttes til erhvervsmæssige og private formål. Sådanne installationer
afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse.
Bestemmelsen vil for eksempel finde anvendelse for installationer, som tjener
en blandet benyttet bygning, der afskrives efter den foreslåede bestemmelse i
§ 19, og hvor den ikke afskrivningsberettigede del af bygningen anvendes
privat. Efter gældende praksis er der fuld afskrivningsret på
»blandet« benyttede installationer. Med den foreslåede bestemmelse
sker der således en mindre stramning af reglerne, således at der kun kan
afskrives forholdsmæssigt. Dette er imidlertid på linie med de øvrige
»blandet« benyttede aktiver omfattet af lovforslaget.
Installationer vedrørende blandet benyttede bygninger kan således enten være
omfattet af bestemmelsen i stk. 2 eller 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder en undtagelse fra de
foreslåede bestemmelser i stk. 1 - 3. Bestemmelsen afskærer i lighed med den
gældende lovs § 19, stk. 2, afskrivning på installationer i
beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder, herunder en-
eller to-familieshuse. Desuden bestemmes det, at ejere af ejerlejligheder,
der benyttes til beboelse, ikke kan afskrive på installationer i den bygning,
hvor ejerlejligheden findes. Dette er ligeledes i overensstemmelse med den
gældende lovs § 19, stk. 2. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke
tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis for den type bygninger,
der omfattes af bestemmelsen.
Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i lighed med den gældende regel,
at afskrivning ikke kan foretages på de nævnte installationer i disse
ejendomme. Dette medfører, at der i modsætning til bestemmelserne i stk. 1 -
3 lægges vægt på, hvor installationerne rent fysisk befinder sig.
Efter bestemmelsen i den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 3, er der
adgang til at forhøje afskrivningssatsen på 4 pct. årligt, når det må
antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk
forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi
inden 25 år efter opførelsen. Da anskaffelsessummen for alle installationer
nu foreslås afskrevet med indtil 5 pct. årligt, vil anskaffelsessummen kunne
være fuldt afskrevet i løbet af 20 år. Samtidig hermed er adgangen til
hurtigere afskrivning efter den foreslåede § 17, stk. 2, justeret, således at
afskrivningssatsen kan forhøjes, hvis installationen vil have mistet sin
værdi senest 25 år efter opførelsen, se nærmere herom bemærkningerne til §
17.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse fastsætter i 1. pkt., hvornår en bygning anses
for anskaffet, og fastlægger dermed i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 17, hvornår afskrivning på en bygning kan påbegyndes.
Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til den gældende lovs § 22, stk.
1, 3. pkt. Efter bestemmelsen er der to betingelser, der begge skal være
opfyldt for, at en bygning kan anses for at være anskaffet. For det første
skal bygningen være erhvervet eller opført, og for det andet skal bygningen
benyttes erhvervsmæssigt. Når bygningen benyttes erhvervsmæssigt, vil den
være afskrivningsberettiget efter den foreslåede bestemmelse i § 14,
medmindre den er afskåret fra afskrivning efter § 14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til
ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår,
hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes
erhvervsmæssigt. Denne regel gælder efter forslaget dog ikke for udgifter,
der fradrages efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2. Efter denne
bestemmelse foretages fradrag i det indkomstår, hvori udgiften afholdes,
uanset om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt,
se nærmere herom til § 18.
Til § 17
Bestemmelsen fastsætter afskrivningssatsen for bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter den foreslåede bestemmelse i § 14 (den gældende
lovs § 18), og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter den
foreslåede bestemmelse i § 15. Som følge af den nye struktur i den foreslåede
bestemmelse i § 14, hvorefter der ikke længere sondres mellem litra
a-bygninger og litra b-bygninger, gælder der en fælles afskrivningssats for
alle de bygninger, der er afskrivningsberettigede efter den foreslåede
bestemmelse i § 14. Tilsvarende gælder der samme afskrivningssats for alle
typer installationer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15.
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det således, at de
afskrivningsberettigede bygninger og installationer kan afskrives med
indtil 5 pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan være
afskrevet i løbet af 20 år. Det fremgår således af den foreslåede
bestemmelse, at afskrivningerne for både bygninger og installationer med
forslaget er ubundne. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke
»mister« afskrivningerne, selv om vedkommende ikke udnytter den
fulde afskrivningsadgang i hvert indkomstår. Bestemmelsen giver således den
skattepligtige adgang til selv at fastsætte afskrivningsprocenten op til 5
pct. Den gældende lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige
installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger er bundne
afskrivninger, hvilket indebærer, at afskrivningerne ikke kan udstrækkes over
en længere periode end den, der svarer til afskrivning på 4 pct. hvert år.
For installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører den
foreslåede bestemmelse, at disse også skal omfattes af de ubundne
afskrivninger. Forslaget herom indebærer hermed en ændring af de gældende
regler om afskrivning på denne type installationer. Den foreslåede ændring er
i overensstemmelse med harmoniseringen af reglerne. Samtlige afskrivninger
efter lovforslaget er således ubundne, med undtagelse af de hjemfaldspligtige
ejendomme, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vedrører forhøjelse af 5 pct.-satsen
i stk. 1, når der er tale om bygninger eller installationer, der er særligt
udsat for fysisk forringelse. Den foreslåede bestemmelse er bygget over den
gældende lovs § 22, stk. 2, men er affattet således, at afskrivningssatsen
forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at
bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.
Denne affattelse indebærer isoleret set, at en bygning med en antagelig
levetid på mindre end 50 år vil kunne afskrives med forhøjet sats. Den
forhøjede sats skal efter forslaget dog først finde anvendelse, når den
pågældende bygning trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi
senest 25 år efter opførelsen.
I den foreslåede bestemmelses stk. 3 er det fastsat, at bygninger, der er
accessoriske efter den foreslåede § 14, stk. 3, til en bygning, der afskrives
med en forhøjet sats efter den foreslåede § 14, stk. 2, ligeledes afskrives
med den forhøjede sats. Det foreslåede stk. 3 bygger på den gældende lovs §
22, stk. 4, dog er bestemmelsen i væsentlig grad omformuleret for at tilpasse
bestemmelsen den nye struktur i den foreslåede § 14.
Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan bygninger, der er omfattet af
den gældende lovs § 18, stk. 1, litra a, - industribygninger m.v. - afskrives
med indtil 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, herefter med indtil 2
pct. årligt af anskaffelsessummen. Der bliver således efter forslaget i de
første 10 år tale om en lidt langsommere afskrivning for disse bygninger, men
det udlignes over hele 20 års perioden, da afskrivningerne i de sidste 10 år
af perioden kan fortsætte med den foreslåede høje sats på 5 pct. årligt, i
stedet for at skulle skifte til den hidtil gældende normalafskrivningssats på
2 pct. årligt.
For bygninger, der er omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1, litra b,
bliver der med den foreslåede bestemmelse tale om en hurtigere
bygningsafskrivning. Dette gælder bl.a. for biografer, teatre, hoteller,
restauranter, skoler m.v. Disse bygninger kan efter den gældende lovs § 22,
stk. 3, afskrives med indtil 4 pct. årligt, indtil 40 pct. er afskrevet,
herefter med 1 pct. årligt af anskaffelsessummen.
For installationer i afskrivningsberettigede bygninger bliver der derimod
tale om en langsommere afskrivning, da disse installationer efter den
gældende lovs § 23, stk. 1, kan afskrives med indtil 8 pct. årligt, indtil 80
pct. er afskrevet, hvorefter de kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af
anskaffelsessummen. Da installationer i afskrivningsberettigede bygninger som
foran nævnt nu efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil blive
behandlet og afskrevet som disse bygninger, kan installationerne i lighed med
de afskrivningsberettigede bygninger i medfør af den foreslåede § 17, stk. 1,
afskrives med indtil 5 pct. årligt, således at hele anskaffelsessummen kan
være afskrevet i løbet af 20 år.
Efter den gældende afskrivningslovs § 23, stk. 2, afskrives installationer
i ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. af anskaffelsessummen
årligt.
Afskrivningen sker på anskaffelsessummens kontantværdi, dvs.
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi efter regler fastsat af
skatteministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 43 i kapitel VI om
almindelige bestemmelser. Reglerne om kontantværdiansættelse er nærmere
fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.
Afskrivning på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi er i
overensstemmelse med de gældende regler for så vidt angår afskrivning på
bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, jf. den
gældende afskrivningslovs § 19 A og § 23, stk. 1, 1. pkt. Forslaget indebærer
imidlertid, at afskrivning på installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger også skal ske på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi.
Dette er en nyskabelse i forhold til de gældende regler, men foreslås som et
led i harmoniseringen af reglerne og under hensyn til, at afskrivningssatsen
for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger ved forslaget
forhøjes fra 4 pct. til 5 pct. årligt.
Afskrivningen sker ifølge bestemmelsen på grundlag af anskaffelsessummen
for bygningen m.v. Dette indebærer, at prioriteringsomkostninger - herunder
kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund selvsagt ikke udgør en
del af anskaffelsessummen eller en del af forbedringsudgifter, hvorpå der kan
afskrives. Dette princip fremgår direkte af den gældende lovs § 29 B men er
ved forslaget ikke fundet nødvendigt at medtage i lovteksten.
Til § 18
Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., afskrives udgifter til ombygning
eller forbedring særskilt, jf. § 17. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til
den gældende lovs § 21, stk. 1, og det følger af henvisningen til § 17, at
udgifterne afskrives med den afskrivningssats, der i øvrigt anvendes for
bygninger og installationer. At afskrivningen skal ske særskilt følger dog af
den gældende lovs § 25. I øvrigt indeholder det foreslåede 1. pkt. alene en
mindre sproglig ændring. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår,
kan afskrivning - efter 2. pkt. - dog foretages under et for de pågældende
udgifter. Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 25, stk. 1, 2. og
3. pkt., jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 om straksfradrag for ombygnings- og
forbedringsudgifter er dels en sammenskrivning af den gældende lovs § 21,
stk. 2 - 4, dels visse materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Udgifter til ombygning og forbedring kan efter forslaget straksfradrages i
det omfang, årets udgift til ombygning, forbedring og - som noget nyt -
vedligeholdelse ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for året før
det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Vedligeholdelse skal indgå i
den del, der vedrører årets samlede udgift, for at lette administrationen af
bestemmelsen. Herved vil visse problemer med sondring mellem udgifter til
forbedring og vedligeholdelse kunne undgås. Dette indebærer en vis skærpelse
af reglen, da udgifter til f.eks. forbedring i år, hvor der er store
vedligeholdelsesudgifter, ikke vil kunne straksafskrives i samme omfang som
hidtil. Det er alene den del af vedligeholdelsesudgifterne, der vedrører de
afskrivningsberettigede bygninger, der indgår i beregningen.
Efter den gældende lovs § 21, stk. 3, er der to grundlag ved beregning af
størrelsen af det maksimale straksfradrag for et indkomstår.
Beregningsgrundlaget er afhængigt af, hvornår bygningen er anskaffet. For
bygninger anskaffet den 1. januar 1982 eller senere anvendes som
beregningsgrundlag afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori
udgiften kan fradrages. Er bygningen anskaffet før denne dato anvendes
ejendomsvurderingen. Med lovforslagets § 18, stk. 2, 2. pkt., foreslås det at
harmonisere beregningsgrundlaget for alle bygninger, således at der ved
beregningen altid benyttes afskrivningsgrundlaget for de
afskrivningsberettigede bygninger for året før det indkomstår, hvori udgiften
kan fradrages.
Inden for maksimumgrænsen på 5 pct. kan ejeren som hidtil frit vælge, hvor
meget af en bygningsinvestering, der ønskes fradraget som straksfradrag, og
hvor meget der ønskes afskrevet på normal måde. I stk. 2, 1. pkt., er det dog
med ordene »i stedet« fastslået, at en udgift til ombygning eller
forbedring, der er straksfradraget, ikke tillige kan afskrives efter stk. 1.
En uudnyttet straksfradragsmulighed kan ikke overføres til følgende år.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at udgifter til
tilbygning kun kan behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når
tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Heraf følger,
at nybygninger og »selvstændige« tilbygninger ikke giver adgang til
straksfradrag men alene til ordinære afskrivninger, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 14. Tilbygninger er herefter arealudvidelser af en
eksisterende bygning. At tilbygningen »udgør en naturlig del af den
eksisterende bygning« indebærer, at der fysisk er en sammenhæng, og at
bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og
kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny
bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset
eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning gennem mellemgange
eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til
gældende praksis.
I modsætning til den gældende lovs § 21 foreslås det ved stk. 3, at
straksfradraget foretages i det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, uanset
om ombygningen eller forbedringen endnu ikke er (færdig)opført og benyttes
erhvervsmæssigt efter reglen i forslagets § 16, 2. pkt. Vurderingen af,
hvorvidt en udgift kan anses for at være afholdt , skal foretages
efter de almindelige periodiseringsregler vedrørende driftsudgifter, der
gælder på skatteområdet. Efter disse regler vil det normalt kræves, at der er
opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
hvorimod beløbet normalt ikke behøver at være betalt. Selvom udgiften efter
den foreslåede bestemmelse kan fradrages, uanset at ombygningen m.v. endnu
ikke benyttes erhvervsmæssigt, er det dog som hidtil et krav, at
(hoved)bygningen som sådan, hvorpå der ombygges eller forbedres, er opført og
benyttes erhvervsmæssigt, jf. de almindelige regler i forslagets § 16.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., kan udgifter til
ombygning og forbedring ikke straksfradrages i indkomstår, hvori der ikke kan
afskrives på bygningen. Det gælder for eksempel år, hvori bygningen sælges,
nedrives eller lignende. Yderligere foreslås ved stk. 3, 2. pkt, at
bestemmelsen om straksfradrag i stk. 2 ikke kan anvendes i det indkomstår,
hvori (hoved)bygningen anskaffes.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer med nogle sproglige justeringer til den
gældende lovs § 21, stk. 4. Efter bestemmelsen anses udgifter, der er
straksfradraget i den skattepligtige indkomst, ikke som afskrivninger og
indgår ikke i afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen.
Dette indebærer tillige, at der ikke vil ske beskatning af genvundne
afskrivninger for disse udgifter efter den foreslåede bestemmelse i § 21.
Det foreslåede stk. 5 bestemmer, at udgift til ombygning eller forbedring,
der modsvares af en forsikringssum eller erstatningssum, ikke kan
straksfradrages efter bestemmelsen i stk. 2, uanset om forsikringen eller
erstatningen er beskattet efter § 21 eller ej.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse vedrører bygninger, der både anvendes til
afskrivningsberettiget formål efter § 14 og til andre formål. Bestemmelsen
indeholder dels reglerne i den gældende lovs § 20 med visse justeringer, dels
nye regler vedrørende udgifter til ombygning og forbedringer af sådanne
bygninger samt en bestemmelse om tilfælde, hvor der er foretaget
ejerboligfordeling for en del af bygningen.
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1. Den foreslåede ændrede
formulering, hvorefter »kontantværdi« udgår, indebærer ingen
materiel ændring af reglen. Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være
anskaffelsessummens kontantværdi, hvilket fremgår af forslagets § 43.
De foreslåede stk. 2 og 3 vedrører afskrivning af udgifter til ombygning
og forbedring af en bygning, hvor kun en del af bygningen er
afskrivningsberettiget efter § 14. De foreslåede bestemmelser bygger på
princippet i momslovens § 39, stk. 3 og 4.
Udgangspunktet for afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter på
blandet benyttede bygninger findes i det foreslåede stk. 2. Hvor en sådan
udgift direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen,
kan hele udgiften afskrives efter stk. 2. Modsætningsvis indebærer stk. 2, at
en udgift til ombygning eller forbedring, der ikke vedrører den
afskrivningsberettigede del af bygningen, ikke vil kunne afskrives.
Stk. 3 angår de situationer, hvor en ombygnings- eller forbedringsudgift
både vedrører den afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede del
af bygningen, f.eks. udskiftning af hele taget. I dette tilfælde sker der en
fordeling af udgiften efter etagearealet af de to bygningsdele. Forslagets
stk. 2 og 3 ændrer således de gældende principper for afskrivning af
ombygnings- eller forbedringsudgifter i blandet benyttede bygninger. Efter de
gældende regler kan udgifterne altid afskrives forholdsmæssigt efter § 21,
stk. 1, i afskrivningsloven uanset, om det alene måtte være den privat
benyttede del af bygningen, der ombygges eller forbedres. De foreslåede stk.
2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis ombygnings- eller
forbedringsudgiften ønskes fradraget efter bestemmelsen i § 18, stk. 2, om
straksfradrag.
Stk. 4 bygger på princippet i den gældende lovs § 20, stk. 2. Reglen har
karakter af en minimumsregel. Der kan efter den foreslåede bestemmelse ikke
afskrives på bygninger eller på udgifter til ombygning og forbedring af
bygninger, der ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt.
Efter forslaget er der således ikke adgang til afskrivning, hvor mindre end
25 pct. af bygningens etageareal anvendes til afskrivningsberettiget formål,
medmindre dette etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter. Procentgrænsen i
den gældende lovs § 20, stk. 1, på 30 pct. foreslås dermed ændret til 25 pct.
Procentgrænsen bliver med den foreslåede ændring sammenfaldende med den
grænse, der gælder efter vurderingsloven og efter lejeværdireglerne i
ligningsloven. Det fastholdes således, at bygningen skal anvendes til
afskrivningsberettiget formål i væsentligt omfang.
Stk. 5 vedrører de tilfælde, hvor en del af anskaffelsessummen som følge
af en ejerboligfordeling kan henføres til ejerboligen. Efter bestemmelsen
indgår denne del af anskaffelsessummen ikke i afskrivningsgrundlaget, og
tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel heller ikke, hvilket
har betydning for reglerne i stk. 1, 3 og 4. Stk. 5 har til hensigt af gøre
afskrivningsgrundlaget mere præcist, hvor ejendomsvurderingen tillader det.
For den resterende del af bygningens anskaffelsessum sker afskrivning
efter kvadratmeterprincippet i stk. 1.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 24, dog med den væsentlige
ændring, at den gældende lovs § 24, stk. 1, ikke længere indgår. Den gældende
lovs § 24, stk. 1, bestemmer, at afskrivning på særlige installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger er bundne afskrivninger.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 svarer til den gældende lov § 24, stk.
2. Efter den foreslåede bestemmelse kan der ikke afskrives på en bygning
eller en installation i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen
sælges, nedrives eller lignende.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 svarer til den gældende lovs § 24, stk.
3, Efter den foreslåede bestemmelse kan en bygning eller en installation, når
den skattepligtige ophører med at anvende bygningen eller installationen
erhvervsmæssigt, ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke
har fundet sted. Der er alene foretaget en mindre sproglig justering.
Til § 21
Bestemmelsen indeholder i lighed med den gældende afskrivningslovs § 29
regler om beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af
afskrivningsberettigede bygninger og installationer.
Med salg sidestilles generelt andre former for afhændelse og afståelse.
Således behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder
ekspropriationserstatninger som salgssummer, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 46.
Fortjenesten opgøres som hidtil for hver bygning eller installation for
sig som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Den nedskrevne
værdi opgøres som den afskrivningsberettigede anskaffelsessum tillagt
forbedringer m.v. og med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger herunder
forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger
kan højst beskattes de foretagne afskrivninger herunder forlods afskrivninger
og forskudsafskrivninger. For erhvervsmæssigt benyttede installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, der
er omfattet af den gældende lovs § 23, stk. 2, gælder, at disse efter den
foreslåede bestemmelse som noget nyt vil være omfattet af den foreslåede § 21
om opgørelse af fortjeneste og tab. Dette er et led i de
forenklingsbestræbelser, hvorefter installationer og bygninger så vidt muligt
behandles efter de samme principper.
Bestemmelsen er endvidere ændret i overensstemmelse med ophævelsen af lov
om særlig indkomstskat, hvorefter genvundne afskrivninger for personer
medregnes med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den
foreslåede affattelse af § 21 indebærer desuden en række sproglige
forenklinger.
Tabet opgøres som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen,
idet tab kun opstår, når salgssummen er lavere end den nedskrevne værdi.
Da tab ved salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven
opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, er det
nødvendigt at foretage en justering af tabsreglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven. Det sker for at undgå, at indførelsen af
fradrag for tab efter afskrivningsloven medfører fradrag for det samme tab
efter begge regelsæt. Der henvises til forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af
afskrivningsloven), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Et særligt problem i forholdet mellem opgørelse af avance efter
ejendomsavancebeskatningsloven og beskatning af genvundne afskrivninger ved
delsalg af landbrugsejendomme overvejes i Skatteministeriet uafhængigt af
nærværende forslag.
Det foreslås, at der gennemføres en symmetrisk beskatning ved salg af
afskrivningsberettigede bygninger og installationer, således at et eventuelt
tab af en uafskreven anskaffelsessum for personer kan fradrages med 90 pct.
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Erhverver en lejer af lejede lokaler den bygning, hvori de lejede lokaler
befinder sig, tillægges en uafskreven restsaldo på ombygningsudgifter
vedrørende lejede lokaler ifølge den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5,
anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med de i § 17
nævnte satser. Den uafskrevne restsaldo, der efter § 39, stk. 5, tillægges
afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af fortjeneste og tab efter § 21,
idet beløbet tillægges anskaffelsessummen for bygningen. De afskrivninger,
der herefter foretages på restsaldoen, indgår ligeledes i denne opgørelse.
Den del af ombygningsudgifterne, der er afskrevet efter § 39, stk. 1 og 2,
skal efter § 21, stk. 5, endvidere tillægges anskaffelsessummen og således
principielt behandles som om, at der var tale om forbedringsudgifter afholdt
i ejertiden, ligesom afskrivningerne efter § 39, stk. 1 og 2, medregnes ved
opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således
først genbeskatning af de foretagne afskrivninger på ombygningsudgifterne ved
salg af bygningen.
Til § 22
Bestemmelsen indeholder regler om fradrag, når en afskrivningsberettiget
bygning eller installation nedrives, og svarer i hovedtræk til den gældende
afskrivningslovs § 27.
Det hidtidige nedrivningsfradrag videreføres herved som et fremrykket
tabsfradrag i forhold til den foreslåede bestemmelse om indførelse af fradrag
for tab ved salg. Tabet er konstateret på tidspunktet for nedrivningen.
Fradraget gives således i det indkomstår, hvori nedrivningen sker.
Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens m.v. nedskrevne værdi nedsat
med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Med salgssum
for bygninger sidestilles erstatninger, der betales i forbindelse med køb af
den grund, hvorpå bygningerne ligger, når det for eksempel er en betingelse
for aftalen, at bygningerne skal nedrives inden overdragelsen.
Det er en forudsætning for at foretage nedrivningsfradraget for så vidt
angår bygninger, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før
nedrivningen og i et tidsrum af mindst samme varighed, mens den
skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et formål, der
berettiger til skattemæssig afskrivning.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, for eksempel fordi ejendommen ikke
har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål inden for den anførte
tidsperiode og længde, kan tabet (nedrivningsfradraget) først fradrages ved
salg af den ejendom, hvorpå den nedrivningsberettigede bygning eller
installation har været beliggende.
Betingelserne gælder ikke for nedrivningsfradrag i forbindelse med
udskiftning eller nedtagelse af installationer.
Nedrivningsfradraget for bygninger og installationer fradrages i lighed
med fradrag for tab på bygninger og installationer for personer efter § 21
med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Efter det foreslåede stk. 2, kan der tillige opnås nedrivningsfradrag i
tilfælde, hvor betingelserne efter stk. 1 ikke er opfyldt. Dette fradrag
opnås i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor
bygningen var beliggende, sælges. Dette fradrag, der ikke indrømmes efter de
gældende regler, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af
tabsfradrag, jf. forslagets § 21. Herved sikres et tabsfradrag i de tilfælde,
hvor bygningen ikke længere eksisterer og derfor ikke indgår i salgssummen
for den afhændede ejendom.
Til § 23
Bestemmelsen indeholder regler om opgørelsen af de fremtidige
afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker
en skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse.
Bestemmelsen svarer i princippet til den gældende lovs § 26.
Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller
installationens anskaffelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens
eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart
forinden.
Der sker tilsvarende en nedsættelse af den nedskrevne værdi.
Nedsættelsen af den nedskrevne værdi er udtryk for, at der ved skaden er
lidt et tab ved, at nedsættelsen er afskrivninger, der fortabes. Det
foreslås, at der indføres adgang til at fratrække dette tab i det indkomstår,
hvori skaden er sket i lighed med reglerne om fradrag for tab ved salg eller
nedrivning. Tabet som følge af skade på bygninger eller installationer kan
for personer fradrages med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Såfremt der udbetales en erstatning eller forsikring ved indtræden af en
skade, behandles denne efter de almindelige regler om opgørelse af gevinst og
tab efter forslagets § 21.
Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives
efter reglerne i § 18, stk. 1.
Til § 24
Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens
§ 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der indebærer, at reglerne
bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde
beskatningen efter afskrivningslovens regler og
ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings-
eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen
sælges.
Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som
salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21. Forslaget indebærer
imidlertid, at der generelt vil ske udskydelse af beskatningen, når der sker
genopførelse af bygningen for erstatnings- eller forsikringssummen.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 12 vil der dog i alle tilfælde
være mulighed for at begære henstand med betalingen af skatten, hvis
betingelserne for henstand er opfyldt.
Forslaget medfører en begrænsning af de muligheder, der hidtil har været
for at kombinere forskellige regelsæt om beskatning eller udskydelse af
beskatning efter henholdsvis afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven, der giver vidt forskellige resultater.
Foruden ønsket om en forenkling af reglerne, er det også nødvendigt, at
beskatningsformen er ensartet, når der indføres adgang til at fratrække tab
på bygninger og installationer. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 4,
i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven), at
ejendomsavancebeskatningslovens avanceopgørelse for så vidt angår tab dækker
det samme tab, som dækkes af afskrivningslovens regler. Det stiller derfor
krav om, at beskatningstidspunktet er det samme, selv om reglerne for
avanceopgørelsen er forskellige, for at eliminere et eventuelt dobbelt
fradrag ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Det kræves derfor efter § 24, stk. 7, at reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 10 anvendes samtidig med reglerne i § 24.
Hovedreglerne for succession i den skadelidte bygnings eller installations
afskrivningsgrundlag m.v. efter afskrivningslovens regler er,
- at den genopførte bygning m.v. findes på den samme ejendom som de
skaderamte bygninger, og
- at genopførelsen sker i en bestemt periode.
De regler, der er indeholdt i den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1 -
8, skal gælde for de afskrivningsberettigede bygninger, medens betingelserne
m.v. i den foreslåede § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven skal gælde for
såvel de afskrivningsberettigede som de ikke-afskrivningsberettigede
bygninger under et.
Erstatningen
Udgangspunktet i bestemmelsen er, at der genopføres for et beløb, der
mindst svarer til erstatningen.
Genopføres der for et beløb, der overstiger erstatnings- eller
forsikringssummen, kan dette beløb efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4
afskrives efter de almindelige regler om forbedrings- og ombygningsudgifter i
den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, men derimod ikke efter de særlige
straksfradragsregler i § 18, stk. 2 - 5.
Efter det foreslåede stk. 5 skal reglerne dog også omfatte situationer,
hvor der genopføres for et mindre beløb end erstatningen. Det foreslås i 1.
pkt., at den overskydende del af forsikringssummen m.v. fradrages i
afskrivningsgrundlaget efter afskrivningsloven, og at det overskydende beløb
fradrages i ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Ved en delvis genopførelse, hvor det overskydende beløb overstiger den
nedskrevne værdi efter afskrivningsloven, skal den del, der ikke kan rummes i
den nedskrevne værdi m.v., tages ud og beskattes særskilt på samme måde som
genvundne afskrivninger beskattes. Hermed er der gjort endeligt op med dette
beløb, og denne del af beløbet får således ikke indflydelse på
afskrivningsgrundlaget eller anskaffelsessummen m.v., hvilket fremgår af den
foreslåede nye affattelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, 3.
pkt., jf. § 2, nr. 6 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om
ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af
afskrivningsloven).
Samme ejendom
Det er en betingelse i såvel afskrivningslovens § 24 som
ejendomsavancebeskatningslovens § 10, at genopførelsen eller genanskaffelsen
skal ske på den samme ejendom.
Der er dog adgang til at dispensere efter bestemmelsen i stk. 6, således
at genopførelse eller genanskaffelse kan ske på en anden ejendom. Det
forudsætter, at der samtidig med en sådan dispensation sker en fastsættelse
af det fremtidige afskrivningsgrundlag og anskaffelsessummen.
Genopførelsesperioden
Genopførelsen eller genanskaffelsen skal efter forslaget være sket enten:
- i det indkomstår, hvori skaden indtræffer,
- det nærmest følgende indkomstår, eller
- i det indkomstår, hvori erstatningssummen er endeligt fastsat.
Genopførelsesperioden er den samme efter reglerne i afskrivningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven.
Der er efter dispensationsbestemmelsen i stk. 6 adgang til forlængelse af
perioden for genopførelse eller genanskaffelse.
Hvis der ikke sker genopførelse i den fastsatte periode, skal der efter
afskrivningsloven ske efterbeskatning af de genvundne afskrivninger opgjort
efter § 21. Ved efterbeskatningen tillægges et tillæg på 5 pct. for hvert år
efter det år, hvori skaden er sket.
I stk. 3 er indeholdt regler om afskrivninger og afskrivningsgrundlag fra
perioden inden skaden er sket. De foretagne afskrivninger og
afskrivningsgrundlaget påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til
genopførelse af ejendommen efter, at skaden er sket, medmindre der som
ovenfor nævnt genopføres for et mindre beløb end forsikrings- eller
erstatningssummen. Det indebærer, at afskrivningerne i fortsættelse af
genopførelsen foretages på samme måde og på samme grundlag, som indtil skaden
skete.
Bestemmelsens stk. 4 vedrører det beløb, der anvendes til genopførelse,
når det anvendte beløb overstiger en udbetalt erstatnings- eller
forsikringssum. Det overskydende beløb kan afskrives efter reglerne om
afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter, men kun for så vidt angår
den del af det overskydende beløb, der anses for anvendt på
afskrivningsberettigede bygninger og installationer.
§ 24 kan ligesom ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke anvendes,
hvis ejendommen hører til den skattepligtiges næringsvej, idet sådanne
ejendomme beskattes efter statsskattelovens § 5 a, jf. forslagets § 48.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse vedrører afskrivning på bygninger, der er
opført på lejet grund, samt ejendomme, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.
Ifølge den gældende lovs § 29 C, stk. 1, kan den skattepligtige ved
afskrivning på sådanne bygninger eller ejendomme fravige de almindelige
regler om bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen
foretages i så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6 a. Denne valgfrihed
bortfalder ifølge forslaget, idet skattepligtige, der kan afskrive på
bygninger efter lovens almindelige regler i § 14, skal benytte disse regler.
Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige regler, kan i
stedet benytte de foreslåede regler, der lovfæster gældende praksis. Dog
bortfalder adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der benyttes
til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål, når hjemfaldspligt er påtaget
eller lejemålet indgået i indkomståret 1998 eller senere. Der foretages
desuden nogle mindre justeringer.
I stk. 1 foreslås det, at udgifter til anskaffelse og forbedring af
bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede efter § 14, kan afskrives,
hvis de er opført på lejet grund. Der kan ikke afskrives på bygninger, der
anvendes til beboelse, herunder bygninger, der udlejes til beboelse. Der kan
heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige
formål.
Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret udgøre indtil 5 pct. årligt
af de nævnte udgifter. Afskrivningen kan dog ikke overstige et beløb svarende
til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over lejeperioden,
hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, eller - hvis lejemålet er
indgået på ubestemt tid - over en periode, hvori der er sikret lejeren
uopsigelighed. Der vil således kun kunne afskrives med 4 pct. årligt, hvis et
lejemål er indgået for et tidsrum på 25 år, eller hvis der ved et lejemål
indgået på ubestemt tid er sikret lejeren uopsigelighed i 25 år.
Forslaget afviger fra gældende praksis for så vidt angår bygninger, hvor
lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, idet afskrivningen i dag kan
foretages med lige store årlige beløb over lejeperioden. Den årlige
afskrivningsprocent kan derfor principielt være højere end 5 pct. Ved den
foreslåede ændring stilles bygninger, der ikke kan afskrives efter § 14, ikke
bedre end de bygninger, der efter forslaget bliver omfattet af § 14. Desuden
kan der efter forslaget foretages et fuldt års afskrivning i
anskaffelsesåret, mens der ikke kan afskrives i afhændelsesåret, jf. stk. 5.
Efter de gældende regler kan der for disse bygninger kun fratrækkes en
forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning i begyndelsesåret og
ophørsåret (pro rata afskrivning).
Afskrivningsgrundlaget er det hidtidige, dvs. forbedringsudgiften eller
anskaffelsessummen (inkl. omkostninger ved erhvervelsen, dog ikke
prioriteringsomkostninger).
Hvis der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et på
forhånd fastsat beløb, skal dette beløb fratrækkes i afskrivningsgrundlaget,
således at der alene afskrives på det resterende beløb.
Reglerne i stk. 1 skal ifølge stk. 2 også finde anvendelse for fast
ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul.
Nedrivningsklausuler pålægges i visse tilfælde, hvor der gives dispensation
fra lokalplan, byggelov eller lignende. Nedlæggelsesdeklarationer forekommer
ofte i forbindelse med tidsbegrænsede tilladelser til at indrette loftsetagen
i en beboelsesejendom til lejligheder. I disse tilfælde kan der også i dag
afskrives efter samme regler, som gælder for bygninger på lejet grund.
I stk. 3 foreslås det, at for fast ejendom, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der
afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan
gøres gældende. Som det er tilfældet for bygninger på lejet grund m.v., kan
der heller ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til beboelse eller
ikke-erhvervsmæssige formål.
Såfremt bygningerne på ejendommen opfylder betingelserne for afskrivning i
§ 14, skal de afskrives efter denne bestemmelse. Bortset fra denne
fjernelse af valgfriheden med hensyn til regelsættet for bygninger tilsigtes
der ikke ændringer i forhold til gældende praksis.
Det foreslås således, at afskrivningen sker efter en progressivt stigende
skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er hensigten, at skalaen skal
være den samme som i dag, således som den er beskrevet i ligningsvejledningen
(LV 1996, afsnit E.C.7). Det nuværende afskrivningsprincip skal ses ud fra en
antagelse om, at hjemfaldsbyrden kun vil øve ringe indflydelse på ejendommens
værdi ved periodens begyndelse, men til gengæld være stigende, efterhånden
som hjemfaldstidspunktet nærmer sig.
Afskrivningsgrundlaget vil som hidtil være forskellen mellem ejerens
anskaffelsessum for ejendommen (købesum + byggesum) og det beløb, der
tilbagebetales ved hjemfald, eller et eventuelt erstatningsbeløb, der er
fastsat på forhånd.
Ifølge stk. 4 kan der, såfremt en væsentlig del af en bygning eller
ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 anvendes erhvervsmæssigt til andre
formål end beboelse, afskrives på en forholdsmæssig del af
anskaffelsessummen. Hvornår der foreligger en væsentlig del afgøres efter en
konkret vurdering, idet der typisk vil være tale om mindst 25 pct. af
ejendommens areal. Den gældende § 29 C, stk. 3, vedrørende delvis
erhvervsmæssig benyttelse af sommer- og fritidshuse foreslås ikke videreført.
Svarende til, hvad der efter forslaget skal gælde for installationer i
bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 14, jf. § 15, stk. 1,
foreslås det i stk. 5, at installationer, der udelukkende tjener bygninger,
hvorpå der kan afskrives efter de ovennævnte regler, behandles og afskrives
ligesom bygningerne. For øvrige installationer foreslås de almindelige regler
at skulle finde anvendelse, jf. den foreslåede § 15.
Det foreslås i stk. 6, at der ikke kan afskrives i det indkomstår, hvori
lejemålet ophører, eller nedlæggelsen eller nedrivningen sker, svarende til,
hvad der i øvrigt skal gælde i loven. Ligeledes kan der efter forslaget ikke
afskrives i det år, hvori bygningen eller ejendommen afhændes.
Den afskrivning, der kan foretages efter forslaget, tilsigter at dække det
tab, der opstår for f.eks. en bygnings ejer ved, at den pågældende ikke kan
råde over bygningen ud over lejeperioden. Efter det foreslåede stk. 7 kan der
derfor ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger
eller ejendom, eller hvis lejeren har en køberet til den lejede grund. Det er
dog en betingelse, at der er tale om en køberet på vilkår, herunder til en
pris, der afviger fra sædvanlige markedsvilkår. Er der tale om en køberet på
helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten ingen indflydelse på lejers
mulighed for at afskrive efter reglerne i § 25. Det er en betingelse, at
ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er gældende på det tidspunkt,
hvor køberetten udnyttes. Ligeledes kan der ikke afskrives, hvis der som
følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden part, ikke
er nogen reel opsigelsesrisiko. Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i
tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer
ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. når en
hovedaktionær udlejer grunden til det af denne dominerede selskab. Dette
svarer til gældende praksis. Der kan desuden ikke afskrives på fast ejendom,
hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, hvis der ikke er
en reel risiko for, at denne klausul vil blive gjort gældende.
Til § 26
I bestemmelsens stk. 1 foreslås det i overensstemmelse med gældende
praksis, at et eventuelt tab i form af et uafskrevet beløb ved ophør af
lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v. kan fratrækkes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller
nedlæggelsen sker. Et uafskrevet beløb skal dog ikke kunne fratrækkes, hvis
lejemålet og dermed adgangen til afskrivning ophører som følge af, at lejeren
køber den lejede grund.
I stk. 2 foreslås det, at bestemmelsen i § 21 vedrørende genvundne
afskrivninger ved salg ligeledes finder anvendelse ved salg af de bygninger
og ejendomme, der er omfattet af § 25, stk. 1, 2 eller 3. Dog kan tab ikke
fradrages. Regler om beskatning af genvundne afskrivninger for disse
bygninger er indeholdt i den gældende lovs § 29, stk. 2.
Stk. 3 vedrørende nedrivningsfradrag er identisk med den gældende lovs §
29 C, stk. 4.
Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter
Til § 27
Bestemmelsen vedrører afskrivning på anskaffelsessummen for dræningsanlæg
på jordbrugsbedrifter. Reglerne for afskrivning på dræningsanlæg er indeholdt
i den gældende lovs § 29 S. Efter den gældende regel kan sådanne
dræningsanlæg afskrives med indtil 10 pct. årligt fra og med
anskaffelsesåret. Det er desuden fastsat, at afskrivning ikke kan foretages i
det indkomstår, hvori anlægget sælges. Efter stk. 2 i den gældende
bestemmelse opgøres og beskattes fortjenesten ved salg af dræningsanlæg efter
lov om særlig indkomstskat, fra 1996 dog efter afskrivningslovens § 29 på
grund af ophævelsen af lov om særlig indkomstskat. Med den foreslåede
bestemmelse i § 27 vil der ikke længere ske beskatning af genvundne
afskrivninger ved salg af dræningsanlæg. Dette er navnlig en konsekvens af
den forslåede indførelse af succession for erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne, jf. bestemmelsens stk. 3
og 4.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 afskrives udgifter afholdt til
udførelse af dræningsanlæg af ejeren med indtil 20 pct. årligt. Til
»udførelse« henregnes dels nyopførelse af dræningsanlæg, dels
renovering og forbedring af et bestående dræningsanlæg. Afskrivningen kan
påbegyndes i det indkomstår, hvor dræningsanlægget er færdiggjort og benyttes
erhvervsmæssigt. Det fremgår af formuleringen af bestemmelsen, at der er tale
om en ubunden afskrivning. Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., indeholder den
betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme
ejer. Almindelig vedligeholdelse af eksisterende dræningsanlæg berøres ikke
af forslaget, men kan som hidtil fratrækkes som en driftsomkostning efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bestemmelsens stk. 2 giver forpagteren af ejendommen adgang til at
afskrive på udgifter til dræningsanlæg på samme vilkår som for ejeren. Det
kræves efter bestemmelsen, at forpagteren selv har afholdt udgiften, men
kravet i stk. 1, 2. pkt., om, at anlægget og bedriften skal have samme ejer,
fraviges i disse tilfælde.
I bestemmelsens stk. 3 foreslås en successionsregel, hvorefter en
erhverver af en ejendom, hvorpå der findes et dræningsanlæg, der ikke er
afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningerne. Dette indebærer, at erhververen fortsætter afskrivningerne
for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen
skal herved anvende den af sælgeren afholdte udgift som afskrivningsgrundlag.
I bestemmelsens stk. 4, 1. pkt. foreslås en tilsvarende successionsadgang
i tilfælde af ophør af forpagtningsaftalen, således at det forpagtede går
tilbage til ejeren. Bestemmelsen giver ejeren adgang til at succedere i
forpagterens afskrivninger på udgifter til dræningsanlæg, som forpagteren har
afholdt i forpagtningsperioden. Ejeren fortsætter således forpagterens
afskrivninger på samme måde som beskrevet ovenfor under stk. 3. I stk. 4, 2.
pkt., foreslås en tilsvarende bestemmelse om succession i de tilfælde, hvor
der sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter. Den ny
forpagter fortsætter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt under stk. 3.
Kapitel IV
Forskudsafskrivning
Kapitlet indeholder bestemmelser om forskudsafskrivning på driftsmidler,
bygninger m.v. og på skibe. Kapitlet indeholder således bestemmelser, der
stammer fra den gældende lovs afsnit IV A om forskudsafskrivning på visse
anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, og bestemmelser fra den gældende
lovs §§ 14 - 17 om forskudsafskrivning på skibe.
Der foreslås af forenklingshensyn en harmonisering af bestemmelserne om
forskudsafskrivning, således at der skal gælde det samme, hvad enten det er
driftsmidler, bygninger m.v. eller skibe, der ønskes forskudsafskrevet.
Harmoniseringen er med forslaget generelt foretaget således, at
hovedprincipperne fra den gældende lovs afsnit IV A om driftsmidler og
bygninger m.v. videreføres og foreslås at gælde tilsvarende for skibe. Der er
derfor med forslaget ikke videreført et særligt kapitel for
forskudsafskrivning på skibe.
Selve forskudsafskrivningsmetoden og genbeskatningsmetoden i tilfælde,
hvor der er forskudsafskrevet for meget, forenkles væsentligt med forslaget.
Der foreslås samtidig visse øvrige materielle ændringer samt sproglige
forenklinger af reglerne, som gennemgås nedenfor under de enkelte
bestemmelser.
Forslaget indebærer, at der ikke er adgang til at forskudsafskrive på den
aftalte eller beregnede anskaffelsessum for installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Derimod er der med forslaget fortsat
adgang til at forskudsafskrive på installationer i fuldt
afskrivningsberettigede bygninger, når disse installationer bestilles
samtidig med bygningen, uanset at »installationer« ikke er nævnt
direkte i lovteksten. Dette er en følge af, at disse installationer efter de
foreslåede bestemmelser i kapitel III om bygninger og installationer vil være
en integreret del af den afskrivningsberettigede bygning. Heraf følger
tillige, at der efter forslaget ikke er adgang til at forskudsafskrive på
installationer, der ikke bestilles i sammenhæng med den fuldt
afskrivningsberettigede bygning. Anskaffelse af installationer vil i dette
tilfælde blive anset for en forbedring af bygningen, der afskrives efter
bestemmelsen i § 18.
Til § 28
Bestemmelsen svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 E, stk. 1,
og fastlægger kredsen af aktiver, hvorpå der kan forskudsafskrives. Som følge
af harmoniseringen af reglerne for driftsmidler, bygninger og skibe, er skibe
også nævnt i bestemmelsen. Efter lovforslaget kan der ikke forskudsafskrives
på installationer, medmindre disse skal opføres i forbindelse med opførelsen
af en fuldt afskrivningsberettiget bygning. Der kan desuden ikke
forskudsafskrives på bygninger omfattet af lovforslagets § 25, dvs.
bygninger, der er opført på lejet grund eller hvorpå der hviler en
nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul, hjemfaldsforpligtelse eller
lignende. Der kan i overensstemmelse med gældende ret heller ikke
forskudsafskrives på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. henvisningen
til lovforslagets § 27. Der er herudover foretaget visse justeringer af
redaktionel karakter.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 E, stk. 2 og 3. Udover
visse redaktionelle ændringer fremgår det, at skibe ligeledes skal opfylde de
fælles betingelser for forskudsafskrivning. De fælles betingelser er efter
den foreslåede bestemmelse følgende:
Efter bestemmelsens nr. 1 skal der i lighed med den gældende regel være
truffet aftale om levering af aktivet, eller det skal være planlagt
fremstillet i egen virksomhed. Den foreslåede bestemmelse medfører som noget
nyt for skibe, at der ikke stilles krav om kontrakt (gensidigt bebyrdende
aftale) om bygning af skib, men at der tillige kan forskudsafskrives på et
skib, der er planlagt fremstillet i egen virksomhed.
Betingelsen i nr. 2 svarer til den gældende betingelse i § 29 E, stk. 2,
nr. 2, om frist for levering eller færdigfremstilling af aktivet, dog således
at betingelsen foreslås udvidet til også at gælde for skibe, hvor der efter
gældende regler ikke findes en leveringsfrist.
Efter bestemmelsen i nr. 3 er beløbsgrænsen over hvilken, der kan
forskudsafskrives, hævet fra 700.000 kr. for driftsmidler og bygninger m.v.
til en reguleret beløbsgrænse på 770.000 kr. (1987-niveau) hvilket for
indkomståret 1997 svarer til ca. 1.000.000 kr. Den regulerede beløbsgrænse
for indkomståret 1998 kendes endnu ikke. Det fremgår af bestemmelsen samt af
den generelle bestemmelse i lovforslagets § 44, at beløbsgrænsen reguleres
efter personskattelovens § 20. For skibene er grænsen ligeledes med forslaget
hævet fra 200.000 kr. til 770.000 kr. (1987-niveau). Det er desuden
præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen gælder for de aktiver, der har
samme bestillings- eller planlægningsår. Beløbsgrænsen gælder således for det
nye, der sættes i værk eller planlægges i indkomståret.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, skal den enkelte persons andel
i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstige beløbsgrænsen, når
retten til afskrivning på aktiverne tilkommer flere skattepligtige.
Bestemmelsen viderefører i et vist omfang den gældende lovs § 29 E, stk. 3,
dog således, at beløbsgrænsen er hævet svarende til bestemmelsens stk. 1.
Desuden er alle skattepligtige omfattet af bestemmelsen, ikke kun flere
personlige deltagere i interessentskaber, kommanditselskaber m.v. Tilsvarende
er det præciseret i bestemmelsen, at beløbsgrænsen finder anvendelse på
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår. For skibe indebærer den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 en materiel ændring, idet den gældende
afskrivningslovs regel kun vedrører forskudsafskrivning på driftsmidler og
bygninger m.v. I bestemmelsens 2. pkt. er det fastsat, at beløbsgrænsen
gælder pr. virksomhed, hvis aktiverne skal anvendes i forskellige
virksomheder.
Sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, indebærer
forslaget, at skattepligtige, der er omfattet af den foreslåede § 29, stk. 2,
alene kan forskudsafskrive på den del af deres egen andel i den samlede
beregnede eller aftalte anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen.
Til § 30
Bestemmelsen fastlægger det tidsrum, hvori forskudsafskrivning kan
foretages, og svarer til den gældende lovs § 29 F. Af bestemmelsen fremgår
således, at forskudsafskrivning tidligst kan foretages i bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang i det tredje år efter bestillings- eller
planlægningsåret.
Skibe er med forslaget også omfattet af denne bestemmelse. Dette indebærer
en ændring i forhold til den gældende lovs § 14, stk. 2, idet der herved
indføres en tidsmæssig begrænsning af forskudsafskrivning på skibe på samme
vilkår som for de øvrige aktiver.
Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og - som noget nyt -
foreninger efter nr. 4, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) kan dog ikke forskudsafskrive på aktiver bestemt til
udlejning før året efter bestillings- eller planlægningsåret. Dette fremgår
af bestemmelsens 2. pkt. I 3. pkt. foreslås det dog, i lighed med forslagets
§ 5, stk. 6, og § 6, stk. 3, at Ligningsrådet skal kunne dispensere fra
anvendelsen af disse regler, se nærmere herom i bemærkningerne til § 5.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at der i lighed med gældende ret alene
kan forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet
afskrivningsberettigede.
Til § 31
Bestemmelsens stk. 1, der svarer til den gældende lovs § 29 G, stk. 1,
fastlægger grundlaget for forskudsafskrivning. Af bestemmelsen fremgår, at
der alene kan forskudsafskrives på den del af den aftalte eller beregnede
anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen. I tilfælde, hvor retten til
afskrivning tilkommer flere skattepligtige, kan den enkelte kun
forskudsafskrive på den del af vedkommendes andel, der overstiger
beløbsgrænsen, jf. den foreslåede § 29, stk. 2.
Det beløb, der kan forskudsafskrives på, kaldes i forslaget
»forskudsafskrivningsgrundlaget«. Som noget nyt skal det også for
skibe gælde, at der alene kan afskrives på beløbet over beløbsgrænsen.
Ligesom i den gældende lov stiller bestemmelsen krav om, at aktivet kan blive
afskrivningsberettiget. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i
forskudsafskrivningsgrundlaget.
I bestemmelsens stk. 2 er satserne for forskudsafskrivning fastlagt.
Bestemmelsen svarer således til dels den gældende lovs § 29 H, stk. 1, dels §
14, stk. 3. Satserne er uændrede, og der kan således forskudsafskrives med 30
pct. i alt på forskudsafskrivningsgrundlaget, dog ikke over 15 pct. for det
enkelte indkomstår. Af bestemmelsen fremgår implicit, at aktiver med samme
bestillings- eller planlægningsår, skal forskudsafskrives med samme sats i de
enkelte indkomstår. Dette er et led i forenklingsbestræbelserne for området.
Forslaget indebærer således, at der ikke længere skal sondres mellem
forskellige afskrivningsgrupper, jf. den gældende lovs § 29 J.
Den gældende lovs § 14, stk. 5, hvorefter forskudsafskrivningen
formindskes i tilfælde af en negativ skibssaldo svarende til den negative
saldo, videreføres ikke med forslaget.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at regulere
forskudsafskrivningsgrundlaget - og dermed også det videre
forskudsafskrivningsforløb - i de tilfælde, hvor der løbende sker
anskaffelser af aktiver i den periode, hvori der kan forskudsafskrives.
Forslaget indebærer visse ændringer af materiel art.
Ved beregningen af størrelsen af det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag efter anskaffelse af et eller flere aktiver,
fragår det anskaffede aktivs faktiske anskaffelsessum først i grundbeløbet
efter den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen medfører således, at
der på det tidligst mulige tidspunkt gøres op med den del af den
aftalte/beregnede anskaffelsessum, der ikke overstiger grundbeløbet. Hvis den
faktiske anskaffelsessum for aktivet ikke overstiger grundbeløbet, kan der
således fortsat forskudsafskrives på hele det oprindelige
forskudsafskrivningsgrundlag. Den resterende del af grundbeløbet videreføres
herefter i regnskabet. I det indkomstår, hvori den faktiske anskaffelsessum
for aktiverne overstiger grundbeløbet, fragår den resterende del af
anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget. Det er således først på
dette tidspunkt, at forskudsafskrivningsgrundlaget reduceres, jf.
bestemmelsens 3. og 4. pkt.
Regnskabet for det resterende forskudsafskrivningsgrundlag efter
anskaffelse af et eller flere aktiver omfattet af forskudsafskrivningen er
således enkelt, da grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag føres på en
saldo, hvori de faktiske anskaffelsessummer fragår, efterhånden som aktiverne
anskaffes.
Bestemmelsen indebærer tillige, at en overskydende anskaffelsessum i
forhold til det oprindelige projekt for et aktiv vil blive
»modregnet« i en for lav anskaffelsessum for et andet aktiv.
Eksempel a:
Det regulerede grundbeløb for 1998 kendes ikke. Der regnes i eksemplet med
et grundbeløb på 1.000.000 kr.
I 1998 bestilles følgende aktiver:
Forventet leveringsår Kontraktssum
Traktor 1999 400.000 kr.
Staldbygning 2000 1.000.000 kr.
Staldinventar 2000 300.000 kr.
Lade 2001 500.000 kr.
---------------
Kontraktsum i alt 2.200.000 kr.
Heraf: grundbeløb (2.200.000-1.000.000) 1.000.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag 1.200.000 kr.
1998:
Forskudsafskrivningssaldo
grundbeløb ..................................... 1.000.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag ................... 1.200.000 kr.
Forskudsafskrivning: 12 pct. af 1.200.000 ..... 144.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent = 12
1999:
Forskudsafskrivningssaldo
grundbeløb overført fra 1998 .................... 1.000.000 kr.
- anskaffelser 1999: traktor, faktisk
anskaffelsessum ............................... 380.000 kr.
---------------
resterende grundbeløb ........................... 620.000 kr.
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1998 .. 1.200.000 kr.
Forskudsafskrivning: 15 pct. af 1.200.000 ...... 180.000 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (12+15)= 27
2000:
Forskudsafskrivningssaldo
grundbeløb overført fra 1999 .................... 620.000 kr.
- anskaffelser 2000:
staldbygning faktisk anskaffelsessum .......... 1.040.000 kr.
staldinventar faktisk anskaffelsessum ......... 340.000 kr.
--------------
resterende grundbeløb ........................... 0 kr.
(overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2000
(620.000-1.040.000-340.000) =760.000)
forskudsafskrivningsgrundlag overført fra 1999 .. 1.200.000 kr.
- overskydende beløb vedrørende anskaffelser 2000 760.000 kr.
--------------
resterende forskudsafskrivningsgrundlag ......... 440.000 kr.
Forskudsafskrivning: 3 pct. af 440.000 ......... 13.200 kr.
Samlet forskudsafskrivningsprocent (27+3)= 30
Herefter kan der ikke foretages yderligere forskudsafskrivninger.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse vedrører som § 32 de tilfælde, hvor der sker
anskaffelse af et eller flere aktiver. Denne bestemmelse har dog til formål
at regulere den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når
disse overgår til ordinære afskrivninger efter § 5 og § 17. Bestemmelsen
svarer i et vist omfang til den gældende lovs § 29 K.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår den metode, der anvendes med henblik på at
beregne de foretagne forskudsafskrivninger. Kun i det omfang aktivets
anskaffelsessum fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget efter lovforlagets §
32, skal der opgøres forskudsafskrivninger for det pågældende aktiv. De
foretagne forskudsafskrivninger opgøres ved at gange den del af
anskaffelsessummen, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, med de
sammentalte forskudsafskrivningsprocenter. Såfremt der i samme indkomstår
anskaffes flere aktiver, der skal afskrives efter forskellige regler, f.eks.
både driftsmidler og bygninger, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af
de foretagne forskudsafskrivninger på de forskellige aktiver. Dette fremgår
af bestemmelsens stk. 1, 3. pkt. Denne bestemmelse har navnlig til formål at
sikre, at der ikke sker en skæv fordeling af de foretagne
forskudsafskrivninger på aktiver med forskelligt ordinært afskrivningsforløb.
For aktiver, der afskrives med samme satser, har fordelingen af de foretagne
forskudsafskrivninger derimod ingen betydning.
Eksempel b:
(eksemplet bygger videre på eksempel a, der er nævnt til den foreslåede §
32)
Anskaffelser 1999: traktor ..................... 380.000 kr.
- beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget .. 0 kr.
afskrivningsberettiget anskaffelsessum traktor .. 380.000 kr.
Anskaffelser 2000: staldbygning ................ 1.040.000 kr.
staldinventar ............... 340.000 kr.
---------------
i alt ....................... 1.380.000 kr.
- heraf beløb fragået i forskudsafskrivnings-
grundlaget ...................................... 760.000 kr.
forskudsafskrevet på samlet anskaffelsessum
(12+15=27 pct.) ................................... 205.200 kr.
Forholdsmæssig fordeling af forskudsafskrivning:
anskaffelsessum for staldbygning .................. 1.040.000 kr.
- forskudsafskrevet herpå 205.200x1.040.000
-----------------
1.380.000 ............ 154.643 kr.
anskaffelsessum for staldbygning nedskrevet til ... 885.357 kr.
anskaffelsessum for staldinventar ................. 340.000 kr.
- forskudsafskrevet på inventar 205.200 - 154.643 . 50.557 kr.
anskaffelsessum for staldinventar nedskrevet til .. 289.443 kr.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår formålet med beregningen efter stk. 1.
Beregningen har som ovenfor nævnt til formål at regulere overgangen fra
forskudsafskrivning på aktivet til ordinær afskrivning. Bestemmelsen fastslår
således, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiver, hvorpå
der er forskudsafskrevet, skal reduceres i det indkomstår, hvori aktiverne
bliver afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger,
der er foretaget, og sikrer således, at der ikke afskrives to gange på det
samme beløb. Reduktionen af aktivets anskaffelsessum kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet den skattepligtige i så fald
ville opnå dobbelt fradrag for reduktionen.
Af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., fremgår, at den nedskrevne værdi
behandles efter reglerne i § 5, stk. 1 - 3, for driftsmidler og skibe. Den
nedskrevne værdi for driftsmidler og skibe indgår således på virksomhedens
saldo. Heraf følger desuden, at driftsmidler og skibe, der ikke har kunnet
forskudsafskrives i bestillings- eller planlægningsåret, fordi de er bestemt
til udlejning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, 2. pkt., ikke
på ny begrænses af den tilsvarende bestemmelse i den foreslåede § 5, stk. 4.
Den nedskrevne værdi for bygninger m.v. skal efter bestemmelsen behandles
efter de almindelige regler i det foreslåede kapitel III.
Den gældende lovs § 29 K, stk. 3, om nedskrivning for
investeringsfondsmidler, der benyttes til forlods afskrivning på foretagne
anskaffelser, er ikke med i lovforslaget, da dette allerede fremgår af
investeringsfondslovens § 7, stk. 3.
Til § 34
Bestemmelsen fastlægger genbeskatningen i de tilfælde, hvor
forudsætningerne for forskudsafskrivningen ikke er opfyldt. Bestemmelsen
erstatter den gældende lovs § 29 P. Der er dog foruden visse materielle
ændringer foretaget væsentlige sproglige forenklinger af bestemmelsen.
Med »forudsætningerne« for forskudsafskrivningen tænkes navnlig
på forudsætningerne om, at de forskudsafskrevne aktiver anskaffes inden for
den i § 29, stk. 1, nr. 2, nævnte frist, samt at de anskaffes til et beløb,
der ikke overstiger den aftalte/beregnede anskaffelsessum, der er forudsat
ved beregningen af forskudsafskrivningerne.
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at den skattepligtige indkomst forhøjes
for det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne ikke opfyldes.
Dette vil være tilfældet, når en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, jf. den foreslåede § 32. Forhøjelsen
skal senest foretages i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret. Hele efterreguleringen skal således efter bestemmelsen ske
i et indkomstår. Efter den gældende lovs § 29 P sker der derimod genoptagelse
af de enkelte indkomstår. Med forslaget tilsigtes således den administrative
lettelse, at det alene er selvangivelsen for kun et og kun det aktuelle år,
der skal reguleres.
I genbeskatningstilfælde lægges 5 pct. til forhøjelsen for hvert år fra
udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår, hvilket fremgår af stk. 1, 2.
pkt., sammenholdt med stk. 2. Dette tillæg, der svarer til det almindelige
tillæg i skattelovgivningen, erstatter tillægget på 1 pct. pr. måned i den
gældende lovs § 29 P, stk. 8.
I den foreslåede bestemmelses stk. 2 findes selve beregningsmetoden for
genbeskatningen. Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor hele
forskudsafskrivningsgrundlaget resterer efter forslagets § 32, hvilket
betyder, at der ikke er anskaffet aktiver ud over den værdi, der svarer til
grundbeløbet. Bestemmelsen finder tillige anvendelse, hvor en del af
forskudsafskrivningsgrundlaget resterer.
Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af
fristen beregnes efter stk. 2 på følgende måde:
1) Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt år, hvori der er foretaget
forskudsafskrivning. Dette sker ved at gange det overskydende (resterende)
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningsprocent, der er
anvendt i det enkelte år.
2) Herefter beregnes 5 pct.s tillægget for hvert af de beløb, der er
opgjort efter pkt. 1. Beløbet tillægges således 5 pct. for hvert år, der
følger efter det år, hvori forskudsafskrivningen er foretaget til og med det
år, hvori fristen efter stk. 1 udløber.
3) Den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den skattepligtige
indkomst for det år, hvori fristen udløber, er herefter alle disse beløb lagt
sammen.
Eksempel c:
(eksemplet bygger videre på eksemplerne a og b, som nævnt under de
foreslåede bestemmelser i §§ 32 og 33).
Laden bygges først i år 2002, faktisk anskaffelsessum .. 100.000 kr.
2002:
Forskudsafskrivningssaldo
grundbeløb overført fra år 2000 ........................ 0 kr.
forskudsafskrivningsbeløb overført fra år 2000
(da der ikke er foretaget anskaffelser i år 2001) ...... 440.000 kr.
- anskaffelser 2002 .................................... 100.000 kr.
-------------
resterende forskudsafskrivningsgrundlag ................ 340.000 kr.
Kontraktssummen er således i alt 340.000 kr. større end de samlede
faktiske anskaffelsessummer. Da sidste aktiv omfattet af kontrakten er
anskaffet, konstateres det altså i det 4. år efter bestillingsåret, at
forudsætningerne for forskudsafskrivningen ikke opfyldes fuldt ud.
Herefter beregnes genbeskatningen, der foretages i år 2002, på følgende
måde:
1998:
overskydende forskudsafskrivningsgrundlag ganget med
årets afskrivningsprocent 340.000 x 12 pct. ............ 40.800 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra
1999 - 2002, ialt 20 pct. .............................. 8.160 kr.
ialt 1998 .............................................. 48.960 kr.
1999:
340.000 x 15 pct. ...................................... 51.000 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2000 - 2002,
ialt 15 pct. ........................................... 7.650 kr.
ialt 1999 .............................................. 58.650 kr.
2000:
340.000 x 3 pct. ....................................... 10.200 kr.
+ 5 pct. tillæg heraf for hvert år fra 2001 - 2002,
i alt 10 pct. .......................................... 1.020 kr.
i alt 2000 ............................................. 11.220 kr.
Herefter er der ikke blevet forskudsafskrevet yderligere.
I år 2002 medregnes til den skattepligtige indkomst:
48.960 + 58.650 + 11.220 ............................... 118.830 kr.
I øvrigt sker beregningen af nedskreven anskaffelsessum
for laden efter forslagets § 32, jf. eksempel b:
Anskaffelser 2002: lade, faktisk anskaffelsessum ...... 100.000 kr.
- forskudsafskrevet på anskaffelsessum
12 + 15 + 3 = 30 pct. (da hele anskaffelsessummen er
fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget) .............. 30.000 kr.
anskaffelsessum for lade nedskrevet til ................ 70.000 kr.
I de tilfælde, hvor hele forskudsafskrivningsgrundlaget resterer, vil
de enkelte års forhøjelser desuden kunne opgøres som den forskudsafskrivning,
der er foretaget det pågældende år, hvortil skal lægges 5 pct.s tillæggene.
Af hensyn til, at lovteksten skal fremstå så enkel og overskuelig som muligt,
indeholder den foreslåede § 34 dog kun den beregningsmetode, der fremgår af
stk. 2, da denne metode dækker begge tilfælde.
Bestemmelsens stk. 3 har til formål at skabe hjemmel for genbeskatning af
forskudsafskrivninger i forbindelse med ophør af fuld skattepligt til Danmark
eller ved ophør af begrænset skattepligt efter udøvelse af erhvervsvirksomhed
gennem et fast driftssted i Danmark. Den foreslåede bestemmelse ligger derfor
indholdsmæssigt på linie med reglerne om ophørsbeskatning i kildeskattelovens
§ 10, selskabsskattelovens § 5, stk. 7, og fondsbeskatningslovens § 2, stk.
5.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal der ske genbeskatning af de
foretagne forskudsafskrivninger, når fuld skattepligt m.v. ophører, inden
forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt.
Efter 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse skal der ske genbeskatning af
foretagne forskudsafskrivninger, hvis den fulde skattepligt til Danmark
ophører for en person, et selskab m.v. eller en fond. Med ophør af fuld
skattepligt ligestilles det forhold, at en person, et selskab m.v. eller en
fond bliver anset for hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. stk. 3, 2. pkt.
Tilsvarende foretages en genbeskatning af forskudsafskrivninger ved ophør af
begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a og d,
eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, som nævnt i stk. 3, 1.
pkt.
I det foreslåede stk. 4 findes en undtagelse fra stk. 3. Den foreslåede
genbeskatningsregel i stk. 3 finder således ikke anvendelse, hvis personen,
selskabet m.v. eller fonden fortsat er skattepligtig efter en anden af de
nævnte bestemmelser. Stk. 3 finder heller ikke anvendelse, hvis der fortsat
er skattepligt efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.
Efter stk. 4, 2. pkt., gælder, at når den fortsatte skattepligt følger af
reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, betinges undtagelsen fra
genbeskatning efter stk. 3 af, at aktiverne er en fast ejendom eller udgør en
del af et fast driftssted i Danmark.
En person, et selskab m.v. eller en fond, som overgår fra fuld til
begrænset skattepligt, vil således ikke blive genbeskattet af foretagne
forskudsafskrivninger, såfremt det eller de aktiver, hvorpå der er
forskudsafskrevet, knyttes til et fast driftssted i Danmark, eller der er
forskudsafskrevet på en fast ejendom beliggende i Danmark.
Personer, selskaber m.v. og fonde, som er fuldt skattepligtige i Danmark,
men som efter en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsaftale anses
for hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive genbeskattet, hvis
forskudsafskrivningerne relaterer sig til en fast ejendom eller aktiver
tilknyttet et fast driftssted i Danmark. Det hænger sammen med, at Danmark
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til
indtægter fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende her i
landet.
Til § 35
Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 29 R og
regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige dør eller går konkurs inden
forudsætningerne for forskudsafskrivningen er opfyldt fuldt ud. Tilsvarende
finder reglerne anvendelse for en virksomhed, der ophører eller sælges, jf.
den foreslåede stk. 2.
Beregningsmetoden for de forhøjelser, der skal ske, svarer stort set til
den metode, der er beskrevet ovenfor til den foreslåede bestemmelse i § 34,
stk. 2. Der er dog den forskel, at forhøjelsen i tilfælde af død og konkurs
skal ske for de indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet og ikke som i den
foreslåede § 34 samlet i et indkomstår. Baggrunden for den forskel er at
undgå de særlige vanskeligheder, der opstår ved forhøjelse af den
skattepligtige indkomst i døds- eller konkursår. Dette er desuden i
overensstemmelse med, hvad der gælder for forhøjelser efter
investeringsfondslovens § 10, stk. 1, og etableringskontolovens § 11, stk. 1.
I bestemmelsen er det fastsat, at den generelle frist i skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 1, ikke er til hinder for genbeskatningen i de tidligere
indkomstår.
Det fremgår af stk. 3, at der ligesom efter gældende regler ikke skal ske
efterregulering i det omfang forskudafskrivningerne overtages efter
dødsboskattelovens regler herom.
Den foreslåede § 35 finder som følge af harmoniseringen også anvendelse på
skibe.
Til § 36
Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 29 Q med visse
redaktionelle ændringer. Bestemmelsen indeholder hjemmel for Ligningsrådet
til at træffe afgørelse om fritagelse for forhøjelse af den skattepligtige
indkomst efter den foreslåede § 34. Som følge af harmoniseringen omfatter
bestemmelsen også skibe.
Til § 37
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for
specificeret opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen
samt øvrige regnskaber og attestationer m.v. Bestemmelsen erstatter den
gældende lovs § 29 L, stk. 2 - 4, § 29 M og § 29 N, der indeholder regler om
regnskaber, opgørelser m.v. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at
disse meget detaljerede regnskabskrav m.v. ikke skrives direkte i lovteksten,
men at de i stedet fastsættes i bekendtgørelses- og cirkulæreform.
Kapitel V
Andre afskrivninger
I kapitel V om andre afskrivninger er samlet en række bestemmelser, der
hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden for afskrivningsloven.
Bestemmelsen i § 38 vedrører således afskrivning af den værdiforringelse, der
sker på en ejendom som følge af udnyttelse af ler- og grusforekomster m.v.
(substansforbrug), en afskrivning, der efter de gældende regler foretages med
hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i § 39
vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning
af lejede lokaler, der efter gældende ret har hjemmel i statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i § 40 vedrører afskrivning på goodwill og
andre immaterielle aktiver og svarer til ligningslovens § 16 E og § 16 F. §
41 vedrører straksafskrivning på udgifter til erhvervelse af knowhow eller
patentrettigheder, der efter ligningsloven har hjemmel i § 8 L. Ved den
foreslåede bestemmelse i § 42 er ligningslovens § 27 B vedrørende
straksafskrivning på formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse nærmere
opregnede tilskud, flyttet til afskrivningsloven.
Til § 38
Efter gældende praksis kan ejeren af en ejendom med forekomster af grus,
ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. løbende fradrage den del af
anskaffelsessummen, der kan henføres til grusforekomsten, og som svarer til
forbruget. Ejeren har endvidere fradrag for tab som følge af den vedvarende
forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt
udgravning.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes visse af principperne for
afskrivning på sådanne forekomster. Selv om forekomster af moler, tørv og
brunkul og lignende forekomster ikke nævnes direkte i den foreslåede
bestemmelse, udelukker dette ikke afskrivning på sådanne forekomster, idet
opremsningen ikke er udtømmende. Der kan efter bestemmelsen ske afskrivning
af den værdiforringelse, der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af
forekomsterne. Afskrivningen skal ske i takt med, at ejendommens værdi
forringes. Afskrivningen er som følge heraf variabel og ubunden, forstået på
den måde, at så længe der ikke sker udnyttelse, kan der ikke afskrives.
Ved § 2, nr. 3, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om
ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af
afskrivningsloven) foreslås samtidig en bestemmelse, der indebærer en
regulering af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, når
der er foretaget løbende afskrivning af værdiforringelsen. Herved sikres det,
at der ikke opstår dobbeltfradrag som følge af afskrivningen.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår desuden, at der alene kan afskrives
på den merpris, som ejeren har givet ved anskaffelsen af ejendommen, der kan
henføres til forekomsterne. I anskaffelsestilfælde, hvor en del af
ejendommens anskaffelsessum ikke kan henføres til forekomsterne, kan der
således ikke afskrives.
Med forslaget videreføres praksis vedrørende fradrag for det varige tab af
landbrugsmæssig værdi på ejendommen ikke, hvilket er udtryk for en stramning
i forhold til gældende praksis. Baggrunden herfor er, at der ikke er
konstateret et tab på fradragstidspunktet, og at der desuden ikke kan være
sikkerhed for, at et sådant (fremtidigt) tab vil fremkomme. I tilfælde af, at
der opstår et tab ved afståelse af ejendommen, vil et sådant tab behandles
efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Bygningerne kan
ikke afskrives, selv om disses værdi måtte falde på grund af udnyttelsen af
grusforekomsterne m.v. Er bygningerne afskrivningsberettigede, kan de dog
afskrives efter de almindelige regler herom.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke hjemmel til afskrivning på
udgifter til reetablering af arealet. Hvorvidt sådanne udgifter kan fradrages
afgøres efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger.
Til § 39
Bestemmelsen vedrører afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring
eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet
formål end beboelse, og er til dels en lovfæstelse af den praksis, der er
opstået med hjemmel i statsskattelovens § 6 a. Forslaget indeholder bl.a. den
materielle ændring i forhold til gældende ret, at afskrivningen ikke er
bunden. Dette indebærer, at lejeren kan vælge at afskrive med en mindre sats
end den sats, der udregnes på baggrund af lejeperioden uden derved at miste
adgangen til afskrivning for restbeløbet.
Af stk. 1 fremgår, at udgifter til ombygning, forbedring eller indretning
af lejede lokaler kan afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er
indgået for et bestemt tidsrum kan afskrivningen dog ikke overstige et beløb
svarende til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden.
Udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler kan
ikke afskrives ved lejemål, hvis der som følge af, at den ene part har en
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko
for opsigelse, hvilket fremgår af det foreslåede stk. 2. Bestemmelsen er
særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk
forbindelse mellem ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af
lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær udlejer lokaler til det af denne
dominerede selskab. Desuden tænkes bestemmelsen anvendt ved lejemål mellem
nære familiemedlemmer eller lignende. Hvis lokalerne efter deres anvendelse
er omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser. I
sidstnævnte tilfælde har lejeren dog ikke mulighed for at fratrække et
eventuelt ikke afskrevet restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret efter
bestemmelsens stk. 4.
Der kan ikke afskrives på udgifter til ombygning, forbedring og indretning
af lejede lokaler, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler
ved lejeperiodens udløb. Det er dog en betingelse, at der er tale om en
køberet på vilkår, herunder til en pris, der afviger fra sædvanlige
markedsvilkår. Også her gælder muligheden for at afskrive med de i § 17
nævnte satser.
Er der tale om en køberet på helt sædvanlige markedsvilkår, har køberetten
ingen indflydelse på lejers mulighed for at afskrive efter reglerne i § 39.
Det er en betingelse, at ejendommen overtages på de markedsvilkår, der er
gældende på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes.
Af stk. 3 fremgår, at der ikke kan afskrives i det år, hvori lejemålet er
ophørt.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at lejeren i tilfælde af nedrivning kan
fratrække eventuelt ikke afskrevne restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret.
Bestemmelsen gælder dog ikke, når lejeren har afskrevet med de i § 17 nævnte
satser, jf. henvisningen til bestemmelsen i stk. 2.
Efter hidtidig praksis har lejer i tilfælde af fraflytning eller
nedrivning inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kunnet fratrække
restbeløbet i nedrivnings- eller fraflytningsåret.
Denne praksis er for så vidt angår fraflytningssituationen ikke videreført
med lovforslaget som følge af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 14
J om tabsfradrag på ombygningsudgifter, der lovfæstes i afskrivningsloven som
§ 39, stk. 6. Lejer får således fradraget i form af et tabsfradrag efter
reglerne i stk. 6. Den situation, hvor lejer fraflytter det lejede uden at få
en salgssum for lokaleindretning, sidestilles med salg med en salgssum på 0
kr. Efter den foreslåede § 45 sidestilles andre former for afhændelse og
afståelse med salg.
Erhverver lejer den ejendom, hvori de lejede lokaler befinder sig, ophører
lejemålet. Det følger derfor af stk. 3, at der ikke kan afskrives i
erhvervelsesåret, da lejemålet ophører i dette år.
Er udgifterne til ombygning m.v. af lokalerne ikke afskrevet fuldt ud,
inden lokalerne erhverves, og lejemålet dermed ophører, kan et uafskrevet
restbeløb ikke fratrækkes i erhvervelsesåret.
Efter hidtidig praksis efter statsskattelovens § 6 a har en uafskreven
saldo ikke kunnet fratrækkes i erhvervelsesåret, men derimod kunnet tillægges
ejendommens købesum og indgå i et eventuelt afskrivningsgrundlag efter
afskrivningsloven.
Det foreslås med stk. 5, at denne praksis lovfæstes. Der er alene tale om,
at en uafskreven restsaldo på ombygning af lejede lokaler kan tillægges
afskrivningsgrundlaget i henhold til afskrivningslovens almindelige regler om
bygningsafskrivninger og kun i det omfang, udgiften ikke er taget i
betragtning ved fastsættelse af købesummen.
Den uafskrevne restsaldo kan derimod ikke tillægges anskaffelsessummen for
ejendommen ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven, hvilket udgør en stramning i forhold til
gældende praksis.
Udgifterne til ombygning indgår ved opgørelsen af genvundne afskrivninger
efter § 21. Den uafskrevne restsaldo, der efter den foreslåede § 39, stk. 5,
tillægges afskrivningsgrundlaget, indgår i opgørelsen af genvundne
afskrivninger og tab, jf. bestemmelsen i § 21, idet beløbet tillægges
anskaffelsessummen for bygningen. Den del af ombygningsudgifterne, der er
afskrevet efter stk. 1 og 2 i den foreslåede bestemmelse i § 39, skal efter §
21, stk. 5, tillægges anskaffelsessummen, og således principielt behandles
som om der var tale om forbedringsudgifter afholdt i ejertiden, ligesom
afskrivningerne efter § 39, stk. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af samtlige
foretagne afskrivninger efter § 21. Der sker således først genbeskatning af
de foretagne afskrivninger på ombygningsudgifter ved salg af bygningen.
I det omfang der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen (påny)
betales for ombygningen, vil denne indgå i anskaffelsessummen i relation til
såvel en avanceopgørelse som opgørelse af afskrivningsgrundlaget, såfremt
bygningen i øvrigt er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at fortjeneste eller tab på
ombygningsudgifter m.v. ved afståelse af lejede lokaler medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til
ligningslovens § 14 J. Stk. 6 om beskatning af fortjeneste eller tab på
ombygningsudgifter m.v. finder ikke anvendelse i de situationer, hvor lejer
erhverver den ejendom, hvori de lejede lokaler befinder sig, da der ikke er
tale om afståelse af lejede lokaler. I dette tilfælde vil beskatningen
foretages efter den foreslåede bestemmelse i § 21, jf. ovenfor.
Til § 40
Bestemmelsen indeholder regler om afskrivning af goodwill og andre
immaterielle aktiver m.v. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til
ligningslovens § 16 E og § 16 F, dog i en kortere form. Henvisningerne i § 16
F til reglen i ligningslovens § 16 E, stk. 6, om kontantomregning af
anskaffelsessummer m.v. er overflødiggjort af den foreslåede generelle
bestemmelse i § 43. Desuden er reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 3, 4 og
5, om erhvervelse og afståelse af formuegoder ved arv eller arveforskud
overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 47. Endelig er
reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 2, om erstatnings- og
forsikringssummer overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i §
46.
Bestemmelsens stk. 1 omhandler afskrivning af vederlag for goodwill.
Afskrivning kan ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig
aftale om overdragelsen, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler
i ligningsloven. Starttidspunktet for afskrivningen udgør dog samtidig en
fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at
afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af
aktivet, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 1. For goodwill afskrives
anskaffelsessummen med indtil 10 pct. årligt. Ved bestemmelsen overføres
reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 1, til afskrivningsloven, idet der dog
samtidig foreslås to ændringer. For det første foreslås afskrivningerne
ændret fra pro anno afskrivninger til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen
afskrivningsret i afståelsesåret, jf. bestemmelsens stk. 4. For det andet
foreslås det, at afskrivningerne ændres fra bundne til ubundne. Baggrunden
for de foreslåede ændringer er, at det er fundet hensigtsmæssigt så vidt
muligt at harmonisere afskrivningsprincipperne.
Bestemmelsens stk. 2 omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en
række immaterielle aktiver, som f.eks særlig fremstillingsmetode (knowhow)
eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller
varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten
ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Forfatter- og
kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til
ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer.
Udgifter til afskaffelse af retten til edb-programmer afskrives dog efter
reglerne i kapitel II om driftsmidler og skibe. Som hovedregel kan
anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med aftaleåret med
indtil 10 pct. årligt. Hovedreglen finder dog ikke anvendelse for
immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks.
ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et
tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 10 år. For
disse aktiver erstattes satsen på de 10 pct. med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende
beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Ved erhvervelse af f.eks. en
patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter
patentloven er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive
anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder
alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Afskrivningsretten for
rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder dermed ved
beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt
uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt.
Ved bestemmelsens stk. 2 overføres reglerne i ligningslovens § 16 F, stk.
2, med en række ændringer til afskrivningsloven. Som for goodwill foreslås de
bundne pro anno afskrivninger ændret til ubundne afskrivninger med fuld
afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret. Derudover
foreslås det, at der indføres samme afskrivningsperiode for de tidsbegrænsede
og de tidsubegrænsede rettigheder, således at de tidsbegrænsede rettigheder
ligesom de tidsubegrænsede rettigheder altid kan afskrives over 10 år. I
forhold til de tidsbegrænsede rettigheder foreslås dog som nævnt ovenfor
indført mulighed for et kortere afskrivningsforløb, hvis rettigheden er
beskyttet, og den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er
kortere end 10 år. Reglen har til formål at undgå stramninger af
afskrivningsreglerne for tidsbegrænsede rettigheder i forhold til de gældende
regler, hvor vederlag for tidsbegrænsede rettigheder, der er beskyttede,
altid kan afskrives over den resterende beskyttelsesperiode på
aftaletidspunktet. Endelig foreslås udtrykket »tidsbegrænsede eller
tidsubegrænsede rettigheder« ændret til »andre immaterielle
aktiver«. Ændringen er alene af sproglig karakter. Der er således ikke
herved tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende praksis.
Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der
er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, visse vederlag
ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af
visse pensionstilsagn. Disse vederlag afskrives af yderen med indtil 10 pct.
årligt. Der er dog adgang til at straksfradrage sådanne udgifter, når
ydelserne tilsammen udgør en lille del fastsat som mindre end 5 pct. af den
samlede lønudgift i yderens virksomhed, hvilket fremgår af stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til ligningslovens § 16 F, stk. 3.
Ændringen i forhold til ligningslovens § 16 F, stk. 3, er, at afskrivningerne
foreslås ændret fra bundne til ubundne.
Bestemmelsens stk. 4 indeholder en regel om, at der ikke kan foretages
afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt retten ifølge en
udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i afståelsesåret m.v. Reglen er en
konsekvens af den indførte adgang til fuld afskrivning i aftaleåret.
Bestemmelsens stk. 5 indeholder regler om nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter,
hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Bestemmelsen svarer grundlæggende til værnsreglen i ligningslovens § 16 F,
stk. 4. I § 8, nr. 16, i lovforslag nr. L 195 - Forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision
af kursgevinstloven), fremsat den 13. marts 1997, foreslås en ændring af
princippet for opgørelsen af erhververens afskrivningsgrundlag efter
ligningslovens § 16 F, stk. 4. Denne foreslåede ændring er indarbejdet i
bestemmelsens stk. 5.
Bestemmelsens stk. 6 indeholder regler om afståelse af aktiver som nævnt i
stk. 1 og 2, hvor fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk.
1, nr. 1 - 3, og stk. 7, dog med den tilføjelse, at også forlods
afskrivninger skal fradrages i anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab
skal opgøres. Her tænkes på forlods afskrivninger foretaget med
etableringskontomidler og investeringsfondsmidler, jf. § 4, nr. 1, i det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).
Bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at successionsreglerne i
kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B ikke finder anvendelse ved
overdragelse mellem samlevende ægtefæller af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2,
når en af ægtefællerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af
de omhandlede aktiver fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, sidestilles således med salg. Bestemmelsen svarer til ligningslovens
§ 16 E, stk. 8.
Bestemmelsens stk. 8 indeholder regler om, at godtgørelser og vederlag i
anledning af opgivelse af agentur m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og
6.
Til § 41
Bestemmelsen i den foreslåede § 41 om straksafskrivning ved erhvervelse af
knowhow og patentrettigheder svarer til ligningslovens § 8 L. Der er alene
foretaget visse mindre justeringer for at tilpasse bestemmelsen lovforslagets
struktur.
Til § 42
Bestemmelsen indeholder regler om adgang til straksfradrag ved anskaffelse
af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis er betalt
ved visse nærmere opregnede tilskud. Bestemmelsen er identisk med
ligningslovens § 27 B med undtagelse af ganske få sproglige justeringer.
Ligningslovens § 27 B, stk. 5, er forældet og er derfor ikke medtaget i den
foreslåede bestemmelse.
Kapitel VI
Almindelige bestemmelser
Kapitlet med de almindelige bestemmelser indeholder dels almindelige
bestemmelser fra den gældende lovs afsnit V, dels nye generelle bestemmelser.
Bestemmelserne i kapitlet foreslås at gælde for hele loven, medmindre andet
særskilt er fastsat.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 30 A, hvorefter den skattepligtige ikke
kan medregne merværdiafgift ved opgørelsen af anskaffelsessummer,
forbedringsudgifter eller reparationsudgifter, der kan fradrages som
indgående afgift, og hvorefter den skattepligtige ikke kan medregne
merværdiafgift (moms) ved opgørelsen af salgssummer, er ikke videreført med
lovforslaget. Der er dog ikke tilsigtet nogen ændring herved. Det følger
imidlertid af de almindelige principper i afskrivningsloven, at der alene kan
afskrives på den afholdte udgift, og i de tilfælde, hvor momsen reelt ikke
indgår, skal den heller ikke indgå som en del af anskaffelsessummen eller
salgssummen i relation til afskrivningsloven. Dette følger tillige af
almindelig regnskabsmæssig praksis og svarer til praksis i den øvrige
skattelovgivning.
Til § 43
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19 A og § 33 A.
Efter den foreslåede bestemmelse skal anskaffelses- og salgssummer for
aktiver omfattet af loven, herunder også aktiver omfattet af kapitlet om
andre afskrivninger, omregnes til kontantværdi. Afskrivning foretages på
grundlag af den omregnede anskaffelsessum eller salgssum.
Til § 44
Bestemmelsen vedrører regulering af de grundbeløb, der er indeholdt i
lovforslaget. Regulering af disse beløb skal ske efter den almindelige
bestemmelse i personskattelovens § 20. Det er således beløbene i § 5, stk. 3,
(små restsaldi), § 6, stk. 1, nr. 2, (småaktiver), § 10 (bundgrænsen for
anvendelse af reglerne i §§ 5 - 9 på dok- og beddinganlæg), § 11, stk. 3,
(små restsaldi ved blandet benyttede driftsmidler og skibe) og § 29, stk. 1,
nr. 3, (bundgrænsen for forskudsafskrivninger), der bliver reguleret.
Til § 45
Bestemmelsen er en generel bestemmelse for hele loven, der fastslår, at
(frivillig) afhændelse og (tvungen) afståelse i loven sidestilles med salg af
det pågældende aktiv eller den pågældende virksomhed. Heraf følger, at
afståelsessummer og afhændelsessummer ligeledes vil blive sidestillet med
salgssummer.
Til § 46
Efter bestemmelsen behandles forsikrings- og erstatningssummer som
salgssummer, hvor andet ikke er særskilt fastsat. Bestemmelsen gælder for
hele loven, og erstatter således en række bestemmelser i den gældende lov om
behandlingen af forsikrings- og erstatningssummer. I visse tilfælde er der
dog i lovforslaget opretholdt særlige bestemmelser for behandlingen af
forsikrings- og erstatningssummer, f. eks. i den foreslåede § 7, stk. 2, §
13, stk. 2, og § 24.
Til § 47
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 31 for så vidt
angår erhvervelse eller overdragelse af aktiver ved gave og arveforskud, der
sidestilles med køb henholdsvis salg. Derimod er arv ligeledes medtaget i
bestemmelsen, hvilket navnlig skal omfatte de tilfælde, hvor arvingen m.v.
ikke succederer i boets skattemæssige stilling. I disse tilfælde indeholder
bestemmelsen således også hjemmel til fastsættelse af anskaffelsessum og
salgssum. Som følge af lov nr. 426 af 14. juni 1995 om dødsbo- og gaveafgift
er boafgift nævnt i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. på linie med
gaveafgift og indkomstskat. Det er i bestemmelsens 4. pkt. præciseret, at når
erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, finder de omtalte bestemmelser ikke anvendelse. Med
den foreslåede bestemmelse er indholdet af den gældende lovs § 31
koncentreret i en kortere form.
Reglerne i den gældende lovs § 31, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, sidste
pkt., om omregning til kontantværdi, indgår ikke i bestemmelsen, da der i §
43 er foreslået en generel regel om omregning til kontantværdi, der gælder
for hele loven.
Til § 48
Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den gældende lovs § 30, stk. 1 og
2. Der er dog foretaget visse mindre justeringer.
Stk. 1 indebærer, at fortjeneste eller tab medregnes fuldt ud i salgsåret
i tilfælde, hvor aktiver er solgt som led i næring. Henvisningen i 2. pkt.,
hvorefter beskatningen sker efter statsskattelovens § 5 a, indebærer, at der
ikke skal ske kontantomregning af anskaffelses- og salgssummer. Det er
således de nominelle værdier, der benyttes.
Stk. 2 er alene ændret i forhold til den gældende § 30 med henblik på at
tilpasse bestemmelsen lovforslagets ny kapitelinddeling.
Til § 49
Den foreslåede bestemmelse om anskaffelse af visse aktiver til brug for
forsøgs- eller forskningsvirksomhed svarer til den gældende lovs § 34. Der er
alene foretaget visse sproglige justeringer for at tilpasse bestemmelsen
lovforslagets kapitelinddeling.
Til § 50
Bestemmelsen fastsætter, at en skattepligtig, der har afskrevet efter
loven, efter udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse, kun kan ændre
afskrivningerne med Ligningsrådets tilladelse. Den foreslåede bestemmelse
svarer til den gældende lovs § 30, stk. 3, dog er der foretaget en mindre
sproglig justering.
Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde begrænses ikke af
3-års reglerne i skattestyrelseslovens § 4 og § 35, hvorefter
skattemyndighederne i almindelighed ikke kan forhøje skatteansættelsen for et
indkomstår, der ligger mere end 3 år tilbage i tiden. Tilsvarende finder de
tidsmæssige begrænsninger vedrørende selve ansættelses ændringerne
heller ikke anvendelse, hvilket der har været nogen uklarhed om efter de
gældende regler. Efter bestemmelsen har Ligningsrådet således, uanset at der
er tale begæringer, der er indgivet senere end tre år efter udløbet af det
pågældende indkomstår, adgang til at give tilladelse til efterfølgende af- og
nedskrivninger med de heraf følgende nødvendige ansættelsesændringer.
Til § 51
Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 44 A.
Kapitel VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 52
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998, samt at den
gældende afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996 med senere ændring ophæves med virkning fra samme
indkomstår.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at de nye regler skal finde
anvendelse for alle aktiver omfattet af afskrivningsloven fra og med
indkomståret 1998, uanset anskaffelsestidspunktet for aktivet. Det gælder,
selvom der efter de gældende regler i en lang række tilfælde gælder særlige
afskrivningsforløb eller afskrivningssatser afhængig af
anskaffelsestidspunktet for aktivet, eller særlige regler for opgørelsen af
genvundne afskrivninger afhængig af anskaffelsestidspunktet for aktivet.
De gældende overgangsregler, der er fastsat i forbindelse med tidligere
ændringer af afskrivningsloven, videreføres således som udgangspunkt
ikke med lovforslaget. Der findes eksempelvis særlige regler
for beskatningen af avancer på bygninger og installationer anskaffet før
afskrivningslovens indførelse i 1957, som har været genstand for
ekstraordinære afskrivninger, for afskrivninger og fortjeneste på bygninger
og installationer anskaffet før 1968, som hidtil er afskrevet efter
dagældende regler, for genvundne afskrivninger på ejendomme opført på lejet
grund, eller hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse, anskaffet før 1978,
for fortjeneste på bygninger anskaffet før indførelsen af kontantomregning af
anskaffelsessummer i 1982, for nedrivningsfradrag på bygninger anskaffet før
1968. Endvidere findes der særlige regler for fritagelse for beskatning af
fiskekuttere og andre skibe under 150 brt. anskaffet før 1957, og for særligt
dyre biler og driftsmidler anskaffet før 1983.
Disse mange overgangsregler kan medføre betydelige administrative
vanskeligheder for såvel de skattepligtige som skattemyndighederne. Når
lovforslaget ikke medtager disse gamle overgangsregler, opnås der i kraft af
de mere enkle regler, der fremkommer herved, således væsentlige
administrative fordele.
Til § 53
Det foreslås, at samtlige foretagne afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der er foretaget til og med
indkomståret 1997 efter de regler, der gælder herfor, indgår i beregningen af
afskrivninger fra og med indkomståret 1998 efter de foreslåede regler. Det er
således de faktisk foretagne afskrivninger for indkomståret 1997 og tidligere
indkomstår, der skal indgå i beregningen af afskrivninger efter de nye
regler. Der skal dermed ikke som følge af lovforslaget ske ændring af de
afskrivninger m.v., der er foretaget til og med indkomståret 1997. Hvis der
for aktiver anskaffet i indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår gælder -
eller der i en periode har gjaldt - andre satser eller afskrivningsforløb end
efter lovforslaget, eksempelvis indeksering af afskrivningsgrundlaget i
perioden 1982 - 1990, er det disse faktisk foretagne afskrivninger m.v. efter
disse regler, der skal indgå.
Den foreslåede bestemmelse har eksempelvis også den konsekvens, at
bestemmelserne i § 6, stk. 2, og 41, stk. 2, også vil omfatte udgifter, der
er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst efter den gældende
afskrivningslovs § 3 og den gældende § 8 L i ligningsloven. For indkomståret
1997 og tidligere indkomstår er disse udgifter således ikke fradraget efter
lovforslagets § 6, stk. 1, og § 41, stk. 1, men efter § 3 i den hidtil
gældende afskrivningslov henholdvis den hidtil gældende § 8 L i
ligningsloven.
Endvidere er det disse faktisk foretagne afskrivninger, der skal indgå ved
opgørelsen af fortjeneste, genvundne afskrivninger og tab efter de regler,
der fra og med indkomståret 1998 efter lovforslaget skal gælde herfor.
Som genvundne afskrivninger på bygninger m.v. kan efter lovforslagets § 21
dog højst beskattes de foretagne afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger. I det omfang der efter de
gældende regler gjaldt begrænsning af adgangen til at foretage afskrivninger
eller lavere afskrivningssatser på visse bygninger, sikrer lovforslagets § 21
derfor, at der sker en tilsvarende begrænsning af det beløb, der kan
beskattes som genvundne afskrivninger. I det omfang der efter gældende regler
ville ske en lempeligere beskatning af genvundne afskrivninger, kan der i
visse tilfælde med lovforslaget dog indtræde en større beskatning, end hvis
overgangsreglerne med lovforslaget havde været videreført. Men som anført kan
der dog ikke ske beskatning af et større beløb som genvundne
afskrivninger end det beløb, der er afskrevet, herunder forskudsafskrivninger
og forlods afskrivninger.
Til § 54
Efter lovforslagets § 43 skal bl.a. anskaffelsessummer omfattet af
afskrivningsloven omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af
skatteministeren. Denne bestemmelse sammenholdt med lovforslagets § 52,
hvorefter de nye regler skal have virkning fra og med indkomståret 1998,
indebærer, at der skal ske kontantomregning af anskaffelsessummer for alle
aktiver, der fra og med 1998 er omfattet af afskrivningsloven. Det gælder i
princippet, selv om der på det tidspunkt, hvor aktivet blev anskaffet, ikke
gjaldt krav om kontantomregning af anskaffelsessummen.
Det foreslås, at der uanset lovforslagets § 43 ikke skal ske
kontantomregning af anskaffelsessummer for aktiver, der er anskaffet i
indkomståret 1997 eller tidligere, såfremt der efter de regler, der gjaldt på
anskaffelsestidspunktet for aktivet, ikke skulle ske kontantomregning af
anskaffelsessummer. For eksempelvis bygninger m.v. anskaffet før 1982 skal
der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen. For maskiner, inventar
og lignende driftsmidler og for skibe er der først fra og med indkomståret
1994 indført kontantomregning af anskaffelsessummer. For goodwill indebærer
den foreslåede bestemmelse tilsvarende, at i det omfang der efter gældende
regler ikke skal ske kontantomregning af anskaffelsessummen, skal der heller
ikke ske kontantomregning som følge af lovforslagets § 43.
Til § 55
Det foreslås, at saldoværdierne for skibe og dok- og beddingsanlæg ved
slutningen af indkomståret 1997 overføres til den ny samlede saldo for
driftsmidler og skibe, jf. lovforslagets § 5.
Til § 56
Det foreslås, at bygninger omfattet af den gældende lovs § 18, stk. 1,
litra a og b, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret
1998 eller 1999 overskrider eller allerede er over 60 henholdsvis 40, i en
2-årig periode fra lovens ikrafttræden løftes fra de gældende 2 pct.s og 1
pct.s afskrivning op til en afskrivning på indtil 4 pct. årligt. Fra og med
indkomståret 2000 vil afskrivningsprocenten for disse bygninger blive løftet
yderligere op på det generelle 5 pct.s niveau.
Overgangsordningens bestemmelser medfører f.eks., at der på en litra
a-bygning, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter ved udgangen af
indkomståret 1997 er 56, kun kan afskrives med maksimalt 4 pct. i hvert af
indkomstårene 1998 og 1999. Tilsvarende vil der på en litra a-bygning, hvor
summen af anvendte afskrivningsprocenter ved udgangen af indkomståret 1997 er
55, kunne afskrives med maksimalt 5 pct. i indkomståret 1998 og med maksimalt
4 pct. i indkomståret 1999. Fra og med år 2000 vil der på begge bygninger
kunne afskrives med maksimalt 5 pct.
Baggrunden for den foreslåede enkle og kortvarige overgangsregel for litra
a- og litra b-bygninger er, at det provenumæssigt har vist sig for belastende
at indfase lempelsen fuldt ud på ikrafttrædelsestidspunktet for bygninger,
der efter den gældende lov alene ville kunne afskrives med indtil 2 pct.
henholdsvis 1 pct.
Til § 57
Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger m.v., der ikke kan
afskrives efter lovforslagets § 14, kan efter lovforslagets § 25, stk. 1,
afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, dog bortset fra
bygninger, der anvendes til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Der
kan afskrives med indtil 5 pct. årligt, dvs. at der foreslås ubundne
afskrivninger. Det samme gælder efter lovforslagets § 25, stk. 2, for fast
ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul. Efter §
25, stk. 3, kan anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der hviler en
hjemfaldsforpligtelse m.v. afskrives over antallet af år indtil det
tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom,
der anvendes til beboelse eller ikke erhvervsmæssige formål. Efter
lovforslaget kan der således ikke afskrives på bygninger, der anvendes til
beboelse, herunder bygninger, der anvendes til udlejning. Der kan heller ikke
afskrives på bygninger, der anvendes til ikke erhvervsmæssige formål.
Det foreslås i stk. 1, at reglerne i lovforslagets § 25, stk. 1 - 3, ikke
afskærer adgangen til at afskrive på en bygning eller fast ejendom anskaffet
i indkomståret 1997 eller tidligere, herunder bygning og fast ejendom, der
anvendes til sommer- og fritidsbolig for ejeren, når der efter reglerne for
indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår har kunnet afskrives herpå.
Disse regler findes i den gældende afskrivningslovs § 29 C, stk. 1 - 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, samt
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattepligtige, der efter de gældende
regler har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger, afskæres således ikke
herfra, uanset lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Men foretagelsen af
afskrivningerne skal ske efter reglerne i lovforslagets § 25, stk. 1 - 3. Det
indebærer bl. a., at afskrivninger på lejet grund fra og med 1998 gøres
ubundne, hvor de efter de hidtil gældende regler er bundne. Undladte
afskrivninger efter de hidtil gældende regler kan således indhentes fra og
med 1998.
Efter lovforslagets § 26, stk. 2, finder bestemmelsen i lovforslagets § 21
vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger ved salg ligeledes
anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, der er omfattet af § 25, stk.
1 - 3. Dog kan tab ikke fratrækkes.
Det foreslås i stk. 2, at hvis et salg af en ejendom eller bygning, der er
afskrevet efter stk. 1, medfører, at der ikke længere kan afskrives på den
pågældende ejendom eller bygning, fordi den fremover anvendes til beboelse
eller ikke erhvervsmæssige formål, gives der fradrag for et eventuelt tab
uanset lovforslagets § 26, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse kan et
eventuelt tab ved salget fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem det
uafskrevne beløb og salgssummen.
Til § 58
Efter lovforslagets § 27 kan udgifter til nyopførelse af dræningsanlæg og
renovering og forbedring af bestående dræningsanlæg afskrives med indtil 20
pct. årligt. Erhververen af en ejendom, hvorpå der findes et dræningsanlæg,
der ikke er afskrevet fuldt ud, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling
vedrørende afskrivningerne. Hvis dræningsanlægget er afskrevet fuldt ud, kan
erhververen af en ejendom med dræningsanlæg derimod ikke afskrive på
dræningsanlægget.
Det foreslås i bestemmelsen, at lovforslagets § 27 ikke afskærer adgangen
til at foretage afskrivning på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1997
eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i § 29 S i
afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med
senere ændring, kunne afskrives på dræningsanlægget. En skattepligtig, der
for indkomståret 1997 kan afskrive på et dræningsanlæg, selvom vedkommende
ikke selv har opført eller renoveret dræningsanlægget, kan således
fortsat afskrive på dræningsanlægget i 1998 og følgende indkomstår.
Afskrivningerne skal ske efter reglerne i lovforslagets § 27. Det vil sige,
at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret
1997 og tidligere indkomstår kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt. Der
skal heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af
dræningsanlæg. Til gengæld kan afskrivninger på dræningsanlæg, der er afholdt
i indkomståret 1997 eller tidligere efter den tidligere afskrivningslovs § 29
S ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig
fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 2, nr. 3, i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).
Til § 59
Den gældende afskrivningslov indeholder i §§ 3 A og 21 A regler om adgang
til straksafskrivning for udgifter til de miljøforbedrende driftsmidler og
anlæg i landbrug m.v., der er omtalt i § 1 i loven om støtte til
miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. Reglerne har dog ifølge
den ændringslov, hvorved bestemmelserne blev indsat i afskrivningsloven samt
senere ændringer hertil, kun haft virkning for driftsmidler og anlæg, der er
anskaffet henholdsvis taget i brug i perioden fra den 1. december 1985 til og
med den 30. september 1995. Bestemmelserne er derfor ikke medtaget i
lovforslaget.
Efter den gældende § 3 A, stk. 2, skal salgssummer og forsikrings- og
erstatningssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler behandles efter
reglerne i § 3, stk. 5, dvs. de skal fuldt ud medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. Ved det
foreslåede stk. 1 videreføres denne regel. Efter den gældende § 21 A, stk. 2,
skal de udgifter, der straksafskrives efter paragraffens stk. 1, indgå i
opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den
afskrivningsberettigede bygning. Denne regel videreføres ved det foreslåede
stk. 2.
Til § 60
Bestemmelsen stk. 1 - 6 svarer til den gældende lovs § 2 A med en mindre
sproglig justering i stk. 2. Reglerne, der giver mulighed for at afskrive med
dobbelte satser, gælder for de til en virksomhed hørende driftsmidler, der
udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet,
efter at erhvervszonen blev udpeget. Reglerne gælder, når den skattepligtige
inden udgangen af kalenderåret 1994 driver erhvervsvirksomhed i en
erhvervszone. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på driftsmidler i
erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret 1999. Stk. 7 svarer til
den gældende lovs § 5, stk. 2, med en mindre justering af henvisningen. Stk.
8 indeholder en nyaffattet bestemmelse om overgang fra den særskilte saldo
til den ordinære driftsmiddelsaldo ved udløbet af de særlige
erhvervszoneregler. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb skal efter
bestemmelsen tillægges saldoværdien på den ordinære driftsmiddelsaldo ved
begyndelsen af indkomståret 2000.
Til § 61
Bestemmelsen indeholder regler for driftsmidler, der afskrives på særskilt
saldo, og som flyttes uden for erhvervszonen. Bestemmelsen svarer til den
gældende lovs § 32 B, hvor alene henvisningerne er tilpasset lovforslagets
struktur.
Til § 62
Bestemmelsen vedrører reglerne for afskrivning på bygninger og
installationer, der er beliggende i erhvervszoner. Reglerne om afskrivning
med dobbelte satser gælder for bygninger og installationer, der kan afskrives
efter de almindelige bestemmelser i lovforslaget, og som er anskaffet, efter
at erhvervszonen blev udpeget. Bygningerne m.v. skal endvidere benyttes
erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af
kalenderåret 1994. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på bygninger
og installationer i erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret
1999.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23 A, og der er alene
foretaget en sproglig justering i stk. 1 samt en konsekvensændring af
henvisningerne.
Til § 63
Bestemmelsen indeholder henvisning til de almindelige afskrivningsregler
for aktiver, der er omfattet af reglerne i §§ 60 - 62. De almindelige regler
finder således anvendelse i det omfang, det er foreneligt med de særlige
regler. Bestemmelsen er indsat som konsekvens af, at de midlertidige
bestemmelser, der er indeholdt i kapitel VII, ikke er indeholdt i kapitlerne
om afskrivning på disse aktiver, henholdsvis kapitel II for driftsmidler og
skibe og kapitel III for bygninger og installationer.
Til § 64
Bestemmelsen vedrører selskaber og foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1, 2 og 4, i selskabsskatteloven, som erhverver aktiver omfattet af
straksafskrivningsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, med
henblik på udlejning. Bestemmelsen gælder også aktiver, som allerede ved
erhvervelsen er udlejet. Bestemmelsen sikrer, at disse selskaber ikke kan
straksfradrage udgifter til anskaffelsen efter § 6, stk. 3, hvis der er
anvendt investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på aktiverne.
Bestemmelsen findes i den gældende lovs § 3, stk. 7, 2. pkt., og er flyttet
til kapitlet med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser på grund af den
afvikling, der sker af investeringsfondsordningen.
Til § 65
Afskrivningslovens afsnit V A, der begrænser afskrivningsadgangen i
forbindelse med leasingvirksomhed, blev ophævet ved lov nr. 388 af 7. juni
1989. Baggrunden herfor var især, at man ikke fandt grundlag for at
opretholde reglerne efter gennemførelsen af den nævnte lov, der indebar en
skærpet beskatning af anpartshavere.
Ophævelsen havde dog kun virkning for aktiver anskaffet den 12. maj 1989
eller senere. For aktiver anskaffet før den 12. maj 1989 blev leasingreglerne
således opretholdt, hvilket foreslås videreført ved bestemmelserne i § 65.
Efter leasingreglerne var der ingen adgang til at pristalsregulere
anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes, og ingen
mulighed for løbende at foretage afskrivninger.
Stk. 2-4 svarer til den gældende afskrivningslovs § 32 A.
Til § 66
Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 46.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven Retsinformation · 4. april 2002
- Kunstgræsbane til fodbold på lejet grund anses skatteretligt som et driftsmiddel Retsinformation · 3. november 2023
- AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 3 DRIFTSMIDLER OG SKIBE Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- Fradragsret for børnedagplejere - konsekvens af brugen af standardfradrag (LL § 9 H) Retsinformation · 20. maj 2021
- 1997 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998