Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 41/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
41/2001
[K1] v/advokat Anton Dühr og [K2] v/advokat Hanne
Hartoft har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Herning
Folkeblad den 3. april 2001, idet klagerne mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "48-årig mand
fra Isenvad i fængsel for incest" fremgår det af
brødteksten, at:
"Overgrebene foregik gennem 10 år."
I artiklen hed det:
"Den 48-årige [X], Isenvad, blev i formiddag
ved retten i Herning idømt tre og et halvt års fængsel for
incest.
Fra 1990 til december sidste år misbrugte faderen
sin datter seksuelt. Overgrebene startede, da datteren var 12 år.
De foregik både i familiens hjem i Isenvad samt i
faderens bil, som han parkerede på afsidesliggende steder, bl.a. skove
omkring Ikast.
I efteråret 2000 forsøgte datteren at sige
fra overfor faderens overgreb. Det skete i faderens bil, som han havde
parkeret ved Fiskesøerne ved Kærshovedgård.
Her sagde datteren stop, men det fik blot faderen til at
slå sin datteren, hvorefter han voldtog hende.
I januar i år fik politiet nys om sagen, og det
anholdt straks den 48-årige mand.
Han nægtede under hele retssagen, at han havde
forgrebet sig på datteren, men dommeren og domsmændene troede
mere på den rystende forklaring fra datteren, der foregik bag lukkede
døre.
Læs alt
Faderen blev også dømt til at betale 60.000
kroner i erstatning til den psykisk meget påvirkede datter.
Den dømte ankede dommen til landsretten."
Klagerne er henholdsvis forurettede i straffesagen og
datter til domfældte og domfældtes hustru.
Klagerne har oplyst, at baggrunden for klagen er, at
bladet i forbindelse med omtale af den afsagte dom, der drejer sig om incest,
har valgt at omtale domfældtes navn og bopæl i en mindre landsby,
hvilket umiddelbart gør, at ofret og hendes familie kan genkendes.
Klagerne har anført, at de almindelige presseetiske
regler om, at domme, i hvilke der idømmes fængselsstraffe over 1
år, offentliggøres med navns nævnelse, bør vige for
hensynet til ofret og dennes familie. Dette bør i sager, der
vedrører incest, medføre, at det ikke er i overensstemmelse med
god presseskik at nævne domfældtes navn, når det
medfører en umiddelbar mulighed for identifikation af ofret og
familien i øvrigt.
Bladet har indledningsvis oplyst, at selv om alle
retssager gøres til genstand for overvejelse under iagttagelse af de
almindelige presseetiske regler, har denne været vurderet en ekstra
gang. Dette er ikke ensbetydende med, at bladet ikke skulle have omtalt
sagen, sådan som det er sket.
Bladet har endvidere oplyst, at domfældte ikke var
beskyttet af navneforbud. Dermed var der som udgangspunkt intet til hinder
for at nævne hans navn, hvilket også er i overensstemmelse med
praksis henset til den idømte straf på tre et halvt års
fængsel for incest.
Bladet har herudover oplyst, at det faktum, at
offentliggørelse af den dømtes navn og adresse måske
kunne føre til identifikation af både den dømte og dennes
hustru og datter, betød, at det nøje blev overvejet af den
redaktionelle ledelse, om det var nødvendigt at nævne både
navn og bopæl. I bladets omtale blev der taget hensyn til den misbrugte
datter, der ikke direkte omtales ved navn. Bladet har i den forbindelse
bemærket, at datteren ifølge klagens ordlyd ikke hedder [K1] til
efternavn, men alene bærer det mere almindelige efternavn [K1].
Bladet har videre oplyst, at det ved bladets vurdering af
at bringe domfældtes navn og bopæl er lagt til grund, at
tabubelagte forbrydelser som incest, pædofili og lignende har en klar
almen interesse, der kræver offentlig omtale. Bladet har i den
forbindelse henvist til, at det af sagen fremgik, at de overgreb, som
pågældende person var blevet dømt for, var foregået
over en periode på 10 år. Bladet har endvidere henvist til, at
domfældte - hvilket ikke fremgår af artiklen - har været
aktiv i forbindelse med børne- og ungdomsturneringer i byen, og at der
i perioden har været dagplejebørn i hjemmet.
Bladet har anført, at forbrydelser af den
tabubelagte karakter som nævnt ovenfor sammen med andre
seksualforbrydelser har været stærkt debatteret i offentligheden
i den seneste tid. Både politikere og almindelige borgere har
krævet hårdere straffe og fremsat krav om, at de
pågældendes identitet skal blive kendt. Det er ikke holdbart,
hvis informationsfrihed og redaktionens redigeringsret nægtes, og at
medierne ikke skal kunne nævne navn på dømte i
incestsager, fordi det efter nogles mening muliggør identifikation af
offeret og/eller familien. Det er på den baggrund, at bladet valgte at
offentliggøre navnet på den dømte. Bladet har i den
forbindelse henvist til nævnets afgørelse i sag nr. 82/1999.
Bladet har endvidere anført, at ofret i dag er en
voksen kvinde, som til forskel fra et barn må formodes at kunne svare
for sig uanset de psykiske skader, som den alvorlige forbrydelse måtte
have påført hende. Bysamfundets størrelse bør ikke
i sig selv være et argument imod offentliggørelse af faderens
navn m.v. Sagen har naturligvis været meget omtalt blandt beboerne, som
udmærket har vidst, hvem det drejede sig om. Det har derimod andre
på egnen ikke, og de ville med rette kunne bebrejde medierne, hvis
disse ikke nævnte navn og bopæl. I så fald ville bladet jo
også automatisk have mistænkeliggjort uskyldige mænd med
lignende navn eller bopæl i Isenvad eller på egnen.
Bladet har endelig anført, at det i denne sag er
vigtigt for bladet at fastholde redaktørens ret til at beslutte, om
private oplysninger bør nævnes ud fra gældende relevante
nyhedskriterier. Dette er også i overensstemmelse med udtalelserne i
Pressenævnets årsberetning 1999, side 8, om redigeringsfrihed,
hvoraf det fremgår, at "i overensstemmelse med det almindelige
princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er
redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Når det drejer sig om oplysninger om personlige eller private forhold,
bør denne beslutning træffes ud fra relevante
nyhedskriterier".
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at
meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås,
medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det
fremgår endvidere, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises
størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og
pårørende til de implicerede.
I overensstemmelse hermed er det Pressenævnets
opfattelse, at medierne i sager som den foreliggende bør være
tilbageholdende med at offentliggøre en domfældts navn eller
bopæl, med mindre særlige grunde taler herfor.
Da domfældte har været aktiv i forbindelse med
børne- og ungdomsturneringer i byen, og da der i perioder har
været dagplejebørn i domfældtes hjem, finder nævnet,
at bladet har været berettiget til at offentliggøre
domfældtes navn og bopæl. Nævnet finder derfor ikke god
presseskik tilsidesat.
Afsagt den 15. august 2001.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00595 Retsinformation · 2. maj 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 60/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-83 Retsinformation · 4. januar 2005