Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 60/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
60/2002
En kvinde [K] har ved advokat Simon Eilrich klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ude og Hjemme den 15. maj 2002,
idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften " [K]s søn
døde på Skive Kaserne: [A] BLEV SVIGTET" fremgik
følgende:
"Vi forstår ikke, at det kan lade sig
gøre, at en ung mand ligger død på sit værelse i to
døgn, uden at nogen fatter mistanke om, at der er noget galt? Det er
frustrerende at tænke på, at [A] kunne have været i live i
dag, hvis nogen havde grebet ind.
[K], 45, ryster opgivende på hovedet. Sammen med sin
samlever, [C], 53, og sin søn, [B], 26, sidder de i hjemmet i Herning
og forsøger at forstå den grusomme besked, de fik sent om
aftenen den 28. april.
[K]s søn og [B] lillebror, [A] på 19, var
tidligere søndag aften blevet fundet død under bruseren i sit
badeværelse på Skive Kaserne.
[A] var tilbageholdt på kasernen som straf for at
have sovet på en vagt, og ifølge kasernens egne regler skulle
han henvende sig i hovedvagten fire gange i døgnet. Til trods for at
han udeblev otte gange og sidst mødte op fredag aften kl. 22.00,
reagerede ingen.
Obersten på tv
Det har nu fået familien til at anklage kasernen for
ligegyldighed og for at have tilsidesat deres egne procedurer, der siger, at
hvis en soldat ikke melder sig i vagten på de aftalte tidspunkter, skal
man forsøge at finde ham. Kasernen reagerede heller ikke på en
Læs alt
bekymret telefonopringning fra [K].
- Jeg talte med [A] sidste gang fredag aften på hans
mobil. Han sad og hyggede sig med nogle kammerater over et spil kort og var
som sædvanlig i godt humør. Hele lørdagen og indtil
søndag eftermiddag ringede jeg utallige gange til ham, men han svarede
ikke. Da jeg ringede til vagten søndag eftermiddag og sagde, at der
måtte være noget galt, slog de det bare hen. De sagde, at han nok
havde forladt kasernen. De kunne da i det mindste have undersøgt, om
han var på sit værelse, siger [K], der føler, at hun efter
sin søns død kun har oplevet ligegyldighed fra kasernens side
og er blevet groft vildledt, når hun ringede til kasernens chef, oberst
Jens Christian Lund.
- Det var umuligt at få et klart svar. Hver gang jeg
talte med ham, fik jeg forskellige forklaringer på, hvad der var sket.
Det var meget frustrerende, fortæller [K].
To dage efter det tragiske dødsfald fik familien
endnu et chok, da de så obersten træde frem på tv.
- Nu vidste han pludselig alt om, hvad der var
foregået. Det er forkasteligt og sårer os meget, at han ikke
kontaktede os først. I stedet fik vi smidt i hovedet, at [A] var
død, fordi han i kedsomhed havde spist for mange piller. Men han
udtaler sig mod bedre vidende. På det tidspunkt var [A] endnu ikke
blevet obduceret. Undersøgelserne er først færdige om et
par måneder, har vi fået at vide. I øjeblikket er min
søn den eneste, der ved, hvad der er sket. Og han er jo ikke i stand
til at forsvare sig, siger [K].
Familien er dybt sårede over, at man har taget
så afslappet på, at [A] ikke meldte sig i vagten.
Det havde taget den tid, det tager at låse hans
dør op, at tjekke om der var sket noget, siger [K], der midt i
familiens store sorg er taknemlig for den store medfølelse, de har
mødt fra alle sider.
Et smukt brev
De fleste af [A]s mange kammerater fra kasernen har
været forbi og kondoleret. Og til begravelsen den 3. maj i Fredens
Kirke i Herning var næsten 200 mennesker mødt op for at tage
afsked med den unge soldat. Flere har skrevet medfølende breve til
Et af dem er fra en af hans soldaterkammerater.
Han skriver, at jeg kan være stolt over at have en
søn som [A]. Han var en god soldat og en enestående kammerat.
Det varmer helt ind i hjertet, siger [K].
Familien har nu besluttet at alliere sig med en advokat,
der kan hjælpe dem med at udrede trådene om den tragiske
hændelse og måske få placeret et ansvar for den mangelfulde
kontrol med soldater, der har fået disiplinærstraffe.
- Vi ønsker, at Skive Kaserne tager deres
procedurer og direktiver op til overvejelse. Vi har altid været en
stærk familie, men det her kan vi ikke klare selv. Vi ved godt, at vi
ikke får [A] tilbage, men det er vigtigt for os, at reglerne bliver
strammet op, så andre familier ikke skal igennem det, vi i
øjeblikket gennemgår. Det skylder vi [A]. Han var en dejlig
dreng med livet foran sig. Det gør så ondt at tænke
på, at vi aldrig mere skal se ham. Han var altid så glad,
når han kom ind ad døren og råbte: "Hej, mor".
Sådan var vi vant til at se [A], og sådan vil vi altid huske ham,
siger [K]."
Artiklen var ledsaget af en række billeder af blandt
andet afdøde og dennes familie, ligesom artiklen indeholdt en rubrik,
hvor oberst Jens Kristian Lund kom til orde i forhold familiens
anklager.
Klageren har indledningsvis anført, at klagen skal
betragtes som en klage over den adfærd, der er udvist af artiklens
forfatter/indklagede i forbindelse med den pågældende
artikel.
Klageren har nærmere oplyst, at journalisten
opsøgte hende på hendes privatadresse den 5. maj 2002 om
eftermiddagen. Han præsenterede sig som freelance-journalist fra
Herning Folkeblad og oplyste, at bladet havde bedt ham skrive en artikel om
sønnens død. Klager var på det tidspunkt fortsat meget
chokeret over sønnens død og råbte til sin samlever, at
der var en journalist fra Herning Folkeblad ved døren, som gerne ville
tale med dem. Samleveren var således vidne til, at
freelancejournalisten præsenterede sig som udsendt af Herning
Folkeblad. Der foregik herefter en samtale mellem journalisten, klager og
klagers samlever. Der var enighed om at gennemføre interviewet, men
klager ønskede, at hendes søn var til stede, hvorfor det blev
aftalt at gennemføre interviewet på et senere tidspunkt. Det
blev videre aftalt, at klager ville få mulighed for at gennemlæse
artiklen, før denne ville blive sendt til "avisen", og at
hun ville kunne tilrette eller helt tilbagekalde artiklen. Journalisten kom
igen senere samme aften med en fotograf, og et længerevarende interview
blev gennemført.
Klageren har videre oplyst, at hun ikke fandt, at
journalistens adfærd var i overensstemmelse med, hvad hun havde
forventet af en journalist fra Herning Folkeblad, og kontaktede derfor avisen
den følgende formiddag. En medarbejder ved avisen oplyste, at
journalisten ikke arbejdede dér, men fandt ud af, at han ofte
arbejdede for indklagede. Journalisten kom tilbage med et udkast til en
artikel samme aften. Der opstod en ordveksling mellem parterne som
følge af, at han ikke havde præsenteret sig korrekt. Det
resulterede i, at journalisten tilbød at destruere det første
artikeludkast og lave en "ny" artikel, der var i fuld
overensstemmelse med klagers ønsker og intentioner. Det var hensigten,
at denne "nye" artikel skulle sendes til familiens gennemgang og
korrektur samt endelig godkendelse. Journalisten gjorde samtidig
opmærksom på, at han ønskede at overholde en intern
deadline den 13. maj 2002.
Klageren har endelig oplyst, at familien modtog et
artikeludkast onsdag den 8. maj 2002. Familien kunne på ingen
måde godkende indholdet af artiklen, hvorfor klager søndag den
12. maj 2002 meddelte journalisten, at hun ikke ønskede artiklen trykt
alt sammen i henhold til forudgående aftale. Under en
efterfølgende telefonsamtale den 13. maj 2002 meddelte journalisten
imidlertid, at artiklen ved en fejltagelse var blevet afsendt til indklagede
og ville optræde i bladets udgave onsdag den 15. maj 2002, hvilket
viste sig at holde stik. Ved efterfølgende henvendelse har klager
erfaret, at artiklen allerede blev indleveret af journalisten onsdag den 8.
maj 2002 og afsendt til trykkeriet.
Klageren har anført, at journalistens undladelse af
at have præsenteret sig som udsendt af indklagede og hans
efterfølgende undladelse af at korrigere "de interviewede" i
deres åbenbare vildfarelse af, at han kom fra dagbladet Herning
Folkeblad, er i strid med god presseskik.
Klageren har videre anført, at bladet har handlet i
strid med god presseskik, idet den pågældende journalist ikke
overholdte/respekterede den mellem ham og de interviewede forud
indgåede aftale om, at de interviewede havde ret til at se og eventuelt
rette eller tilbagekalde artiklen. Da artiklen allerede blev indleveret til
indklagede den 8. maj 2002 og afsendt til trykkeriet, må den logiske
konsekvens være, at journalisten aldrig har haft til hensigt at
overholde aftalen med klager, for så vidt angår hendes mulighed
for at rette og eventuelt tilbagekalde artiklen, idet hun fik den fremsendt
langt senere end bladets egentlige deadline.
Klageren har som bilag til klagen bl.a. fremlagt et brev
fra journalisten dateret den 13. maj 2002. Af brevet fremgår bl.a.:
"
Beklageligvis er der sket en fejl fra min side. Når
jeg har interviewet en familie med henblik på en artikel, sender jeg
altid et manuskript til redaktionen i København, så de kan
vælge de billeder ud, der passer til teksten. Det har jeg også
gjort i dette tilfælde med det resultat, at artiklen er blevet trykt.
Det vil sige, at artiklen er i Ude og Hjemme nu på onsdag den 15.
maj.
Jeg beklager dybt, at det er sket, inden I har nået
at godkende den. Men efter den snak [K] og jeg havde i telefonen
søndag aften, forstod jeg, at hun billigede indholdet, og at der ikke
var faktuelle fejl."
Klageren har endelig anført, at hun og hendes
søn afdødes bror ikke lagde mærke til, hvorfra
fotografen kom, idet de naturligvis ikke havde nogen indvendinger imod
hvilken assistance, journalisten valgte at bruge, når han var på
arbejde.
Bladet har anført, at journalisten har afvist, at
han nogensinde skulle have udgivet sig for andet, end det han er, nemlig en
freelancejournalist, der i denne sag var på opgave for Ude og Hjemme.
Såfremt journalisten under sit første besøg hos familien
ikke har præciseret, at han kom fra Ude og Hjemme, bekræfter
familien selv, at den i hvert fald under det andet besøg, da fotos
og interview blev lavet var klar over det.
Bladet har oplyst, at klager onsdag den 8. maj 2002 fik et
artikeludkast udleveret. Efter at have læst det, blev hun et par timer
senere kontaktet telefonisk og sagde da god for artiklen. Det var helt
naturligt, at det var hende, der godkendte artiklen, da det alene er hende,
der udtaler sig i den. Da artiklen telefonisk var godkendt, ringede
journalisten til artikelredaktøren og forklarede, at klager havde sagt
god for artiklen, hvorefter den blev sendt til trykkeriet samme dag.
Bladet har i samme forbindelse anført, at familien
har ret i, at når en journalist har lovet at sende en artikel til
godkendelse hos tre personer i tre eksemplarer, kan man ikke nøjes med
en telefonisk godkendelse fra den ene i dette tilfælde talsmanden.
Dette er blevet indskærpet over for den pågældende
journalist.
Bladet har fremlagt erklæringer fra journalisten bag
artiklen og den fotograf, der tog de ledsagende billeder. Fotografen har
bl.a. anført, at det efter hans opfattelse må have stået
familien klart, at han repræsenterede Ude og Hjemme, og har i den
forbindelse henvist til, at klager skulle have udtalt, at "det var
hendes blad", ligesom familien skulle have udtrykt sin utilfredshed med
Herning Folkeblads dækning af sønnens død. Af
journalistens erklæring fremgår, at det på intet tidspunkt
blev talt om en ret for klager eller dennes søn til at tilbagekalde
artiklen. Den eneste betingelse var, at den skulle til gennemlæsning og
godkendelse, inden den blev bragt.
Bladet har i det hele afvist at have handlet i strid med
god presseskik i forbindelse med den indklagede artikel.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder anledning til indledningsvis at
bemærke, at et medie er ansvarlig for al redaktionel tekst, der
offentliggøres i mediet, herunder artikler skrevet af
freelance-journalister.
Der foreligger for nævnet modstridende oplysninger
om, hvorvidt journalisten ved sin henvendelse til klager og hendes familie
på behørig vis gjorde dem opmærksom på, at han
repræsenterede Ude og Hjemme. Nævnet kan på dette grundlag
ikke afgøre, om journalisten ved sin adfærd og dermed bladet
har handlet i strid med god presseskik.
Ud fra sagens oplysninger lægger nævnet til
grund, at der blev indgået en aftale om, at familien skulle have
artiklen til gennemsyn og endelig godkendelse forud for
offentliggørelsen. Nævnet finder endvidere at kunne lægge
til grund, at familien ikke havde godkendt den endelige artikel, inden denne
blev sendt i trykken. Nævnet henviser i den forbindelse til
journalistens brev af 13. maj 2002 til familien, hvori han beklager det
passerede.
Nævnet finder herefter - uanset, om årsagen
til den manglende godkendelse beror på en fejlekspedition, og uanset at
der i øvrigt ikke er påvist faktiske fejl i artiklen , at
bladet har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ude
og Hjemme at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 15. maj 2002 bragte Ude og Hjemme en artikel om et
dødsfald på Skive Kaserne. Artiklen var bygget op om et
interview med den afdøde soldats mor, [K].
[K] har efterfølgende klaget til
Pressenævnet, idet hun finder, at bladet har handlet i strid med god
presseskik.
Ud fra sagens oplysninger lægger nævnet til
grund, at der blev indgået en aftale om, at familien skulle have
artiklen til gennemsyn og endelig godkendelse forud for
offentliggørelsen. Nævnet finder endvidere at kunne lægge
til grund, at familien ikke havde godkendt den endelige artikel, inden denne
blev sendt i trykken. Nævnet henviser i den forbindelse til
journalistens brev af 13. maj 2002 til familien, hvori han beklager det
passerede.
Nævnet finder herefter - uanset, om årsagen
til den manglende godkendelse beror på en fejlekspedition, og uanset at
der i øvrigt ikke er påvist faktiske fejl i artiklen , at
bladet har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
København den 14. august 2002.
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 14. august 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-87 Retsinformation · 17. november 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0954 Retsinformation · 30. april 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 124/2000 Retsinformation · 27. marts 2001
- Pressenævnets knedelse i sag nr. 2020-80-0577 Retsinformation · 13. marts 2021
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-590 Retsinformation · 28. december 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 27/2002 Retsinformation · 8. maj 2002