Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V.

1995/1 LSF 200Lovforslag som fremsatFolketinget7. februar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for kunstig befrugtning m.v., der foretages af

en læge eller under en læges ansvar, hvor graviditet hos en kvinde søges

etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for biomedicinsk forskning og

forsøg, hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg.

Kapitel 2

Forbud mod behandling

§ 2. Kunstig befrugtning må ikke finde sted, medmindre det sker

med henblik på at forene en genetisk uændret (umodificeret) ægcelle med en

genetisk uændret (umodificeret) sædcelle.

§ 3. Der må ikke på samme tid eller efterfølgende opsættes

identiske ubefrugtede eller befrugtede æg hos en eller flere kvinder i

befrugtningsøjemed.

§ 4. Der må ikke etableres kunstig befrugtning, medmindre ægcellen

stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes

partner.

§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor

årsagen til en kvindes eller en mands ufrugtbarhed med sikkerhed kan

tilskrives fuldstændig ophør af reproduktionsevnen af naturlige samt

aldersbetingede årsager.

§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må kun foretages i

de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får

en alvorlig arvelig sygdom.

Stk. 2. Endvidere kan genetisk undersøgelse foretages i

forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af

ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en

væsentlig kromosomabnormitet.

§ 7. Kunstig befrugtning med udvælgelse af sædceller eller

Læs alt

befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder med henblik på at vælge

barnets køn må ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en

kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet.

§ 8. Det befrugtede ægs videre udvikling til et menneskeligt

individ må ikke finde sted uden for en kvindes livmoder.

§ 9. Anvendelse af æganlæg og æggestokke fra aborterede

pigefostre, dødfødte pigebørn eller afdøde kvinder må ikke finde sted.

§ 10. Transplantation af æggestokke til en kvinde med det formål

at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet) må ikke finde sted.

Kapitel 3

Salg, donation og opbevaring af menneskelige æg

§ 11. Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden

måde at medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.

§ 12. Kunstig befrugtning må ikke finde sted, når der foreligger

en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om,

at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab).

§ 13. Kunstig befrugtning med et æg doneret af en anden kvinde må

ikke finde sted, hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt af

den modtagende kvinde eller af det modtagende par, ligesom den modtagende

kvinde eller det modtagende par ikke på forhånd må bestemme donors identitet.

§ 14. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op

til 1 år, hvorefter æggene skal destrueres, jævnfør dog stk. 2.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning forlænge

opbevaringstiden efter stk. 1, i særlige tilfælde, hvor hensynet til kvindens

helbredstilstand eller andre alvorlige hensyn taler herfor. Indgivelse af

ansøgning har opsættende virkning med hensyn til opbevaringstidens udløb.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 2, kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde

af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de

opbevarede befrugtede æg destrueres.

Stk. 5. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens

opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.

§ 15. Det er ikke tilladt at bringe ubefrugtede eller befrugtede

menneskelige æg, der her i landet er udtaget med henblik på kunstig

befrugtning eller forskning, til udlandet.

§ 16. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation,

anvendelse, opsætning og opbevaring af menneskelige æg.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte

sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af

menneskelige æg.

Kapitel 4

Donation, anvendelse og opbevaring af sæd

§ 17. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens

opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.

§ 18. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om donation, anvendelse

og opbevaring af donorsæd.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte

sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse og opbevaring af sæd,

herunder med henblik på at forebygge overførsel af sygdomme.

Kapitel 5

Kontrol med behandlingen

§ 19. Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og

diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug,

før sundhedsministeren har godkendt disse ud fra etiske og sundhedsfaglige

hensyn.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler for anmeldelse og

godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. inden for

kunstig befrugtning.

§ 20. Behandlingsstederne indberetter oplysninger til

Sundhedsstyrelsen om behandlingsresultater med kunstig befrugtning.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

Kapitel 6

Information og samtykke

§ 21. Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der

indhentes skriftlig samtykke til behandlingen fra kvinden og tillige fra

dennes eventuelle ægtefælle eller partner. Den behandlende læge skal påse, at

samtykket fortsat er gyldigt, når behandlingen påbegyndes.

Stk. 2. Samtykket kan kun afgives på baggrund af en skriftlig og

mundtlig information om behandlingens virkninger og bivirkninger, herunder

risici i forbindelse med behandlingen.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er sket donation af æg eller sæd,

skal der endvidere foreligge skriftligt samtykke fra den donerende mand eller

kvinde.

§ 22. Den behandlende læge skal sikre, at der gives information om

de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede

kønsceller i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.

Kapitel 7

Forbud mod forskning og forsøg

§ 23. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på

kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages i følgende

tilfælde:

1) Hvis de har til formål at forbedre in vitro befrugtning eller lignende

teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.

2) Hvis de har til formål at forbedre teknikker til genetisk undersøgelse

af et befrugtet æg med henblik på at fastslå, om der foreligger en alvorlig

arvelig sygdom (præimplantationsdiagnostik).

Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at

gennemføre andre forsøg end de i stk. 1, nævnte er ikke tilladt.

§ 24. Befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes

livmoder i 14 dage fra befrugtningen er sket. Den tid, hvori de befrugtede

menneskelige æg har været nedfrosset, medregnes ikke.

§ 25. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til genstand

for biomedicinsk forskning, må ikke opsættes i en kvindes livmoder, medmindre

det kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter,

misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget.

§ 26. Følgende forsøg må ikke foretages:

1) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt

identiske menneskelige individer.

2) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige

individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg, eller dele

af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen.

3) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende

menneskelige individer, som er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår

bestanddele fra andre arter.

4) Forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt

individ i artsfremmed livmoder.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 27. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 2-13, § 14, stk. 1, og § 14, stk.

4, og 5, § 15, § 17, og § 19, stk. 1, § 20, og §§ 21-26, med bøde eller

hæfte.

Stk. 2. Den, der donerer sæd eller æg, og den kvinde eller det

par, der samtykker i en kunstig befrugtning, kan ikke straffes efter denne

lov. Det samme gælder den kvinde, der overdrager æg, medmindre overdragelsen

er i strid med § 11.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, pålægges den juridiske person

som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, et

kommunalt fællesskab, jf. § 60, i lov om kommunernes styrelse, eller af

Hovedstadens Sygehusfællesskab, kan der pålægges staten, kommunen, det

kommunale fællesskab eller Hovedstadens Sygehusfællesskab bødeansvar.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996. § 14, og § 15,

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i

sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og

donation af menneskelige æg.

Stk. 3. § 14, gælder tillige menneskelige æg, der ved

bestemmelsens ikrafttræden er opbevaret.

Stk. 4. Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af

loven i folketingsåret 1998/99.

§ 29. I lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk

komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, som ændret

ved lov nr. 1133 af 21. december 1994 om ændring af flere love, foretages

følgende ændringer:

1. § 14, og § 15, ophæves.

2. I § 17, stk. 1, ændres »§ 6, § 7, § 14, stk. 2, 3,

4 og 5, og § 15« til: »§ 6, og § 7«.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget har til formål at skabe retligt bindende rammer for

behandling med kunstig befrugtning, der udføres af en læge eller under en

læges ansvar. Endvidere fastsættes der rammer for forskning og forsøg på

området.

Lovforslaget tager ikke sigte på at definere, hvilke behandlinger, der

skal tilbydes i det offentlige sygehusvæsen. Det er derimod lovforslagets

formål at fastsætte generelle retlige rammer for de behandlinger, der

indebærer brug af kunstige befrugtningsmetoder, og som udføres af en læge

eller på en læges ansvar.

Lovforslaget samler den nuværende regulering, idet der dog på

behandlingsområdet er foretaget følgende større indholdsmæssige ændringer:

- Donation af menneskelige æg er ikke længere betinget af, at den

donerende kvinde selv er i IVF-behandling.

- Opbevaringstiden for menneskelige befrugtede æg lovfæstes til 1 år, og

suppleres med en mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

- Adgangen til kunstig befrugtning knyttes direkte til en lægelig

konstatering af om reproduktionsevnen hos kvinden eller manden er fuldstændig

ophørt.

- Præimplantationsdiagnostik må kun finde sted, når der er en kendt og

væsentlig øget risiko for, at barnet vil få en alvorlig arvelig sygdom, eller

i forbindelse med kunstig befrugtning ved ufrivillig barnløshed, hvor en

sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet.

- Der må ikke ske valg af sædcellens eller det befrugtede ægs køn,

medmindre det sker for at hindre, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.

- Kravene til information og samtykke i forbindelse med kunstig

befrugtning skærpes.

Loven vedrører de behandlinger, der udføres af en læge eller under en

læges ansvar samt forskning og forsøg på befrugtede menneskelige æg,

kønsceller og fosteranlæg. Inseminationer, der finder sted uden for en læges

ansvarsområde, vil som hidtil ikke være lovreguleret.

Da loven endvidere kun retter sig mod kunstig befrugtning, vil behandling

af barnløshed, der retter sig direkte mod mandens eller kvindens evne til at

få børn ved et samleje, f.eks. kirurgisk behandling af lukkede æggeledere,

ligeledes ligge uden for lovens område.

Lovforslaget samler endvidere den nuværende regulering på

forskningsområdet, idet der dog er foretaget følgende indholdsmæssige

ændring:

- Adgangen til forskning på området udvides fra kun at give adgang til at

forske i forbedring af IVF-teknikker, til nu også at omfatte forskning til

forbedring af præimplantationsdiagnostikken.

Forskningsforbuddene fra kapitel 4, § 14, og 15, i lov nr. 503 af 24. juni

1992 om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter foreslås overført til loven om kunstig befrugtning.

Det er regeringens vurdering, at reglerne for forskning i forbindelse med

de nye forplantningsteknologier bør ses i sammenhæng med reglerne for, hvilke

behandlingsformer, der kan anvendes i forbindelse med de nye former for

kunstig befrugtning.

Loven om et videnskabsetisk komitesystem fastsætter rammerne for

komitesystemets virksomhed. Udskillelsen af kapitel 4 til en særlig

lovgivning har til hensigt at tilvejebringe en samlet ramme for lovgivningen

om både behandling og forskning i forbindelse med kunstig befrugtning.

Det foreslås, at forskningsforbuddene fra komitelovens kapitel 4

videreføres dog med den udvidelse, at det nu bliver muligt at forske med

henblik på at udvikle præimplantationsdiagnostikken.

Efter de nugældende regler i komitelovens § 14, stk. 1, er det kun

forskningsprojekter, der har til hensigt at forbedre IVF-teknikken, som det

er tilladt at udføre.

For så vidt angår behandling med kunstig befrugtning er lovforslaget

bygget op omkring en række fastsatte forbud kombineret med et

godkendelsessystem for nye behandlingsformer. Hermed synliggøres, hvad man

ønsker at forbyde, og man kan gennem godkendelsessystemet sikre, at

udviklingen sker inden for acceptable etiske rammer.

Da udviklingen på området er vanskelig at forudsige, må man regne med, at

det kan blive aktuelt at revidere loven efter nogle år. Lovforslaget

indeholder derfor en bestemmelse om, at loven skal revideres i folketingsåret

1998/99.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Loven om et videnskabsetisk komitesystem

Loven om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter - komiteloven - (L nr. 503 af 24. juni 1992) fastsætter

retligt bindende rammer for den videnskabsetiske bedømmelse af biomedicinske

forskningsprojekter. Endvidere indeholder loven særregler om forsøg på

befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning

samt forbud mod visse forsøg, i.h.t. lovens kapitel 4, §§ 14, og 15.

Loven indeholder endvidere enkelte bestemmelser, der regulerer

behandlingsmæssige spørgsmål vedrørende kunstig befrugtning.

Loven bestemmer i § 18, stk. 2, at sundhedsministeren skal fremsætte

forslag til revision af loven i folketingsåret 1995-96.

Da komiteloven således primært regulerer det videnskabsetiske komitesystem

og fastsætter rammer for, hvornår biomedicinske forskningsprojekter skal

godkendes, og da udviklingen inden for forplantningsteknologien i de senere

år har vist, at der er behov for en præcisering af, hvilke rammer, der bør

lægges for de behandlingsmetoder, der kan tænkes at blive anvendt i

forbindelse med kunstig befrugtning i den lægelige behandling i Danmark, har

regeringen fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte et særskilt lovforslag om

de behandlingsmæssige og forskningsmæssige forhold vedrørende kunstig

befrugtning. Regeringen har den 17. januar 1996 fremsat et lovforslag om

revision af loven om et videnskabsetisk komitesystem (L 179).

Vedrørende Folketingets behandling af komiteloven henvises til

Folketingets Forhandlinger 1991-1992.

1. behandling den 29. oktober 1991, side 1143.

2. behandling den 16. juni 1992, side 10538.

3. behandling den 19. juni 1992, side 11101.

2.2. Den nuværende retlige regulering

Loven om et videnskabsetisk komitesystems hovedgyldighedsområde er

biomedicinske forskningsprojekter .

Lovens § 15, nr. 1-4, indeholder forbud mod en række forsøg på kønsceller

og befrugtede menneskelige æg, der griber ind i den menneskelige arvemasse,

nemlig:

1) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt

identiske menneskelige individer,

2) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige

individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele

af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,

3) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende

menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår

bestanddele fra andre arter, og

4) forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt

individ i artsfremmed livmoder.

De bestemmelser i loven, som vedrører brugen af kunstig befrugtning som

behandlingsmetode , er lovens § 14, stk. 4, 5, og 6. Heri er fastsat

begrænsninger i brugen af befrugtede æg, der har været genstand for

forskning, forbud mod donation af befrugtede menneskelige æg, og en

bemyndigelse til sundhedsministeren om at fastsætte regler om nedfrysning og

donation af menneskelige æg.

Loven omhandler derudover ikke regler for medicinsk diagnostik, behandling

eller pleje af enkelte patienter.

Det er almindelig praksis på sundhedsområdet, at der ikke udstikkes

retlige rammer for, hvilke behandlingsmetoder, den ansvarlige læge må anvende

i behandlingen af patienten. Lægens valg af behandlingsmetode sker under

ansvar efter lægelovens § 6 og 18 om lægens pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed og om sikring af information og samtykke fra patienten.

Dette er ligeledes gældende for behandlinger, der involverer kunstig

befrugtning. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der særligt på

dette område bør udstikkes en samlet retlig ramme for, hvilke former for

behandling og forskning i forbindelse med kunstig befrugtning, som det ikke

skal være tilladt at udføre i Danmark. Samtidig sker en retlig opsamling af

de hidtidige regler, principper og beslutninger, der har reguleret området.

Det gælder f.eks. den regulering, der er sket med Sundhedsstyrelsens

vejledning af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning

og andre former for reproduktionsfremmende behandling og Sundhedsstyrelsens

cirkulære nr. 108 af 13. juni 1994 om indførelse af nye behandlingsmetoder

inden for forplantningsteknologien og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 109

af 13. juni 1994 om samme emne.

Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 og vejledning nr. 109 indeholder

endvidere en tilkendegivelse om, at § 15 i lov om et videnskabsetisk

komitesystem om forbud mod visse forsøg på kønsceller og befrugtede

menneskelige æg skal fortolkes således, at der heller ikke må foretages

behandling med det formål, som komitelovens § 15 forbyder i forbindelse med

forskning og forsøg.

Som eksempler på den hidtidige retlige regulering, der er sket i

administrative retningslinier, i cirkulærer og vejledninger, kan bl.a. nævnes

beslutningen om, at kunstige befrugtningsteknikker af hensyn til barnets

forsørgelse og opvækst ikke bør tilbydes kvinder, der er over 45 år, og at

donorinsemination kun må ske ved frossen sæd.

Der bør nu gennemføres en samlet og selvstændig lovregulering af området,

således at der blandt andet kan skaffes lovhjemmel for de administrativt

fastsatte forbud i forbindelse med behandlingen og straffebestemmelser for

overtrædelse af reglerne.

Baggrundsmateriale kan findes i de følgende rapporter:

»Behandling af ufrivillig barnløshed«, Sundhedsministeriet,

december 1992.

»Redegørelse om kunstig befrugtning«, Det Etiske Råd, august

1995.

3. Nærmere om den nuværende regulering af området

3.1. Lovgivningsmæssig regulering

3.1.1. Lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk komitesystem og

behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Reglerne i kapitel 4 i loven om det videnskabsetiske komitesystem og i

bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af

menneskelige æg regulerer hovedsagelig forskning og forsøg på kønsceller og

befrugtede menneskelige æg, men omfatter også en regulering af donation og

nedfrysning af menneskelige æg. Det betyder, at der på disse punkter også er

en lovmæssig regulering af den lægelige behandling på disse områder.

A. Regler om forsøg (forskning) på menneskelige kønsceller og

befrugtede menneskelige æg (§ 14)

- Forsøg på menneskelige kønsceller og befrugtede menneskelige æg, der

agtes anvendt til befrugtning, skal godkendes i både den lokale og den

Centrale Videnskabsetiske Komite.

- Der må kun udføres forsøg på kønsceller og befrugtede menneskelige æg,

når formålet er at forbedre reagensglasmetoden eller lignende metoder til

kunstig befrugtning.

- De befrugtede menneskelige æg må kun holdes i live uden for en kvindes

livmoder i 14 dage fra befrugtningen er sket (excl. den tid, hvor ægget er

nedfrosset).

B. Behandling af ufrivillig barnløshed, der indebærer brug af

menneskelige æg

- Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt (§ 14).

- Sundhedsministeren fastsætter regler om nedfrysning og donation af

menneskelige æg.

C. Det er forbudt at foretage følgende forsøg (§ 15)

- Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt

identiske individer (kloning).

- Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige

individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg

(»blanding« af flere fostres arveanlæg).

- Forsøg, der har til formål af fremstille levende menneskelige individer,

der er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra andre arter

(forsøg på at blande menneskers arvemasse med dyrs arvemasse).

- Forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt

individ i artsfremmed livmoder (f.eks. udvikling af et menneskefoster i en

gorilla).

3.1.2. Bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og

donation af menneskelige æg

A. Regler om donation af ubefrugtede og befrugtede æg (§ 5, 6, 7 og 8)

- Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt, jf. § 14, stk.

5, i lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter.

- Donation af ubefrugtede æg er tilladt.

- Donation af ubefrugtede menneskelige æg kan ske med henblik på

1) at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde, og

2) forskning.

- Donation af ubefrugtede menneskelige æg med det formål at opnå

graviditet hos en anden kvinde må kun finde sted, hvor de ubefrugtede æg er

udtaget fra den donerende kvindes ovarier, og hvor æggene udtages som led i

IVF-behandling eller lignende behandling af den donerende kvinde.

- Kvinden/parret skal altid give samtykke til donation.

B. Regler om nedfrysning af menneskelige æg (§ 1,2,3,4)

- Ifølge bekendtgørelsen om nedfrysning og donation af menneskelige æg -

og i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget om komitesystemet

fra 1991 - må menneskelige æg kun være nedfrosset i 1 år. Efter udløbet af 1

års-fristen skal æggene destrueres. Æggene destrueres tillige i tilfælde af

den ene parts død, separation eller skilsmisse, inden der er gået 1 år fra

nedfrysningstidspunktet. Nedfrysning må kun finde sted med henblik på

forskning eller behandling her i landet.

3.2. Administrativ regulering af forhold i forbindelse med

forplantningsteknologien

Der findes en del administrativ, ikke-lovgivningsmæssig regulering af

forholdene i forbindelse med kunstig befrugtning.

3.2.1. Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om lægers

anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende

behandling som blandt andet henviser til følgende retningslinier

- En in vitro befrugtning må foretages med højst 3 æg af gangen, i nogle

tilfælde kun 2. Dermed indskærpes, at hensynet til at fremkalde en graviditet

bør vejes over for risikoen for en såkaldt flerfoldsgraviditet med mange

fostre.

- Kunstige befrugtningsteknikker bør af hensyn til barnets forsørgelse og

opvækst ikke tilbydes kvinder, der er over 45 år.

- Kunstige befrugtningsteknikker bør tilbydes kvinder op til 40 år, hvis

evne til at få børn er ophørt.

- Lægens forpligtelse til at udvise omhu ved hormonstimulation

understreges af Sundhedsstyrelsen.

- Der indføres et indberetningssystem for både offentlige og private

klinikker, med henblik på at Sundhedsstyrelsen kan føre kontrol med udtagne

æg og overvåge behandlingskvaliteten på de enkelte behandlingssteder, bl.a.

vedrørende:

- Lægernes pligt til at indberette alle de kunstige befrugtninger med

reagensglasmetoden, der udføres.

- Krav om, at der kun må bruges frossen sæd som donorsæd (for at mindske

risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme)

- Krav om, at der kun må gives nogle få vigtige oplysninger om sæddonors

karakteristika som f.eks. oplysning om højde, legemsbygning og øjenfarve.

3.2.2. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 af 13. juni 1994 om lægers

anmeldelse af nye behandlingsformer m.v., hvor graviditet søges etableret, og

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 109 af 13. juni 1994 om indførelse af nye

behandlingsmetoder inden for forplantningsteknologien

Anmeldelsessystemet går ud på følgende: Når en ny behandlingsmetode, der

indebærer brug af nye teknikker inden for forplantningsteknologien skal tages

i brug, skal den anmeldes til Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd.

Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd sender en udtalelse til

sundhedsministeren. Sundhedsministeren orienterer Folketinget

(Sundhedsudvalget) om disse udtalelser, før det konstateres, om den nye

behandlingsmetode ligger inden for acceptable etiske rammer. Hvis

sundhedsministeren vurderer, at den nye behandlingsmetode ligger inden for

acceptable etiske rammer, kan den tages i brug.

4. Hvad er kunstig befrugtning

Ved kunstig befrugtning forstås i denne lov, at graviditet hos en kvinde

søges etableret på anden måde end samleje mellem en kvinde og en mand.

Loven omfatter således også de forskellige teknikker til undersøgelse,

diagnostik og behandling, der bruges i forbindelse med kunstig befrugtning.

Desuden anvendes kunstig befrugtning ved præimplantationsdiagnostik for at

forebygge(forhindre) at barnet får en alvorlig arvelig sygdom eller en

alvorlig kromosomfejl.

De mest almindelige teknikker i forbindelse med kunstig befrugtning er

insemination med ægtefællens eller partners sæd, IVF-teknikker (dvs. in vitro

fertilisering, også kaldet reagensglasbefrugtning, hvor ægget og sæden

bringes sammen i et reagensglas og befrugtes her) og mikroinsemination (hvor

befrugtningen sker uden for kroppen mellem en ægcelle og en enkelt sædcelle,

der bringes ind i ægcellen med en nål).

5. Lovgivning i Norge og Sverige

Sverige

I Sverige er lovgivningen delt mellem en lov om insemination fra 1985 og

en lov om befrugtning uden for kroppen fra 1988.

Der stilles krav om, at kunstig befrugtning kun udføres på kvinder der er

gift eller bor sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.

Reagensglasbehandling kan finde sted, når der foreligger ufrivillig

barnløshed hos kvinden.

Reagensglasbehandling må kun finde sted med kvindens eget æg og med sæd

fra hendes ægtemand eller samlever.

Det er tilladt at opbevare befrugtede æg i op til 1 år, og socialstyrelsen

har hjemmel til at forlænge opbevaringstiden i op til 1 år. Reglen foreslås

af Statens Medicinsk-Etiske Råd ændret til 5 år.

Der er forbud imod donation af såvel ubefrugtede som befrugtede æg. Dette

foreslås ligeledes ændret af statens Medicinsk-Etiske Råd således at donation

af ubefrugtede æg tillades.

Der er ingen anonymitet for sæddonorer.

Der kræves skriftligt samtykke fra begge parter før gennemførelse af

kunstig befrugtning.

Norge

Den norske lov nr. 56 af 5. august 1994 om medicinsk brug af bioteknologi

og omfatter både insemination og befrugtning udenfor kroppen.

Der stilles krav om, at kunstig befrugtning kun kan udføres på en kvinde,

som er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold til en mand.

Insemination kan finde sted, når manden er infertil (befrugtningsudygtig),

eller har eller er bærer af en alvorlig arvelig sygdom.

Reagensglasbefrugtning kan finde sted, når der foreligger

befrugtningsudygtighed hos manden eller kvinden, eller der foreligger

uforklarlig befrugtningsudygtighed. Reagensglasbefrugtning kan kun ske med

parrets egne æg- og sædceller.

Efter nærmere fastsatte regler kan befrugtning udenfor kroppen finde sted

ved alvorlig arvelig sygdom.

I Norge er det tilladt at opbevare befrugtede æg i indtil 3 år, hvorimod

opbevaring af ubefrugtede æg er forbudt.

Opbevaringen af æg og sæd kan kun ske på steder, der er autoriseret

hertil.

Donation af såvel befrugtede som ubefrugtede æg er ikke tilladt.

Man har i Norge fuld anonymitet for sæddonorer.

Et befrugtet æg kan udelukkende underkastes en genetisk undersøgelse i

specielle tilfælde ved alvorlig arvelig sygdom uden behandlingsmuligheder.

Undersøgelse af det befrugtede æg med henblik på at vælge køn, er kun tilladt

i særlige tilfælde ved alvorlig arvelig kønsbundet sygdom.

Der stilles krav om skriftligt samtykke før behandling med kunstig

befrugtning påbegyndes, og samtykket skal af lægen påses gyldigt, når

behandlingen starter.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser m.v.

Da lovforslaget, bortset fra enkelte mindre undtagelser, viderefører

hidtidige regler og praksis på området, vil lovforslaget ikke få nye

administrative eller økonomiske konsekvenser, hverken for staten eller

kommunerne.

Lovforslaget tager ikke sigte på at definere, hvilke behandlinger, der

skal tilbydes i det offentlige sygehusvæsen, men fastsætter derimod generelle

retlige rammer for de behandlinger, der indebærer brug af kunstige

befrugtningsmetoder.

Lovforslaget vil heller ikke have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring i en periode fra den 5. oktober

1995 hos en bred kreds af ministerier og myndigheder, herunder

Amtsrådsforeningen og Det Etiske Råd samt forskellige institutioner,

interesseorganisationer og patientforeninger m.fl.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Til § 1

§ 1 afstikker lovens anvendelsesområde. Loven gælder for kunstig

befrugtning i forbindelse med lægelig behandling og diagnostik, der foretages

af en læge eller under en læges ansvar. Desuden omfatter lovens

gyldighedsområde forskning og forsøgsvirksomhed på området.

Loven regulerer således ikke behandling for ufrivillig barnløshed, som

måtte finde sted uden en læges medvirken. Det vil navnlig være insemination,

hvor sæd indføres instrumentalt i en kvindes vagina. Denne behandling er så

ukompliceret og let, at den kan udføres uden nogen form for lægelig eller

sundhedsfaglig ekspertise. Der vil endvidere ikke være nogen reel mulighed

for at efterforske og finde disse tilfælde. En retlig regulering af denne

form for kunstig befrugtning, der ikke finder sted under en læges ansvar, er

derfor ikke foretaget i lovforslaget.

Betegnelsen »kunstig befrugtning« omfatter de forskellige

teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der bruges, hvor

graviditet hos en kvinde søges etableret på en anden måde end ved samleje

mellem en kvinde og en mand. Loven gælder bl.a. også for de teknikker, der

tager sigte på at undersøge, om kønsceller eller befrugtede æg bærer anlæg

for alvorlige arvelige sygdomme eller har alvorlige kromosomabnormiteter.

De enkelte metoder er ikke nærmere beskrevet i lovteksten, idet loven også

forudsættes at vedrøre metoder, der ikke er kendte på nuværende tidspunkt,

såfremt disse metoder har til formål at etablere en graviditet og fødsel hos

en kvinde på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand og

metoder, der tager sigte på at undersøge, om kønsceller eller befrugtede æg

bærer anlæg for alvorlige arvelige sygdomme eller kromosomabnormiter.

Kunstig befrugtning omfatter blandt andet fremgangsmåder, hvor æg udtages

fra en kvinde som led i befrugtning eller forsøg herpå, herunder med

befrugtning i reagensglas (IVF - in vitro fertilisation), i kvindens

æggeleder (GIFT- Gameto Intra Fallopisk Transfer), og hermed beslægtede

metoder med transferering på forskellige udviklingstrin af ægget (ZIFT -

Zygote Intra Fallopisk Transfer) m.fl.

Endvidere omfatter begrebet kunstig befrugtning metoder til assisteret

indføring af sædcellen i ægget (mikroinsemination), for eksempel

intracytoplasmatisk injektion (ICSI), samt alle former for insemination med

ægtefælle/samlevers sæd (homolog insemination) eller med sæd fra fremmed

donor (heterolog insemination).

Som det fremgår af § 1, stk. 2, gælder loven også for biomedicinsk

forskning, som vedrører kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre.

Kapitel 2

Forbud mod behandling

Til § 2

Bestemmelsen udtrykker lovens hovedsynspunkt, hvorefter det foster, som

skabes som følge af kunstig befrugtning ikke må adskille sig fra det, som

principielt kunne være frembragt ved sædvanlig befrugtning efter samleje

mellem en mand og en kvinde.

Det betyder, at der ikke i forbindelse med behandlingen må ske ændring af

egenskaber og arvemasse hos det barn, der bliver til ved den kunstige

befrugtning.

Ifølge loven om et videnskabsetisk komitesystem, § 15, nr 2 og 3, er det

forbudt at foretage forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af

menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige

fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,

og forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige

individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra

andre arter.

Samme forskningsbegrænsninger findes i nærværende lovforslags § 26. Der er

en tæt sammenhæng mellem behandlingsforbuddet i lovforslagets § 2 og

forskningsforbuddene i § 23 og i § 26.

Også anvendelse af kønsceller, som er undergået andre former for genetisk

forandring (modifikation), ved genterapi, udelukkes, ligesom

kernetransferering til kerneløse celler vil være udelukket.

Bestemmelsen i § 2 indebærer, at behandling, der har de ovennævnte

hensigter, bliver direkte forbudt i loven.

Dette medfører, at hovedprincippet bag en behandling med kunstig

befrugtning er, at der ikke må ske en forandring eller manipulation med de

arveegenskaber, som skal videregives til fosteret.

Selv i forbindelse med en eventuel præimplantationsdiagnostik vil der ikke

ske en forandring eller manipulation med arveegenskaberne.

Præimplantationsdiagnostikken tager sigte på at finde det befrugtede æg, der

(ikke) har sygdomsanlæg. Præimplantationsdiagnostikken tager derimod ikke

sigte på at ændre eller manipulere med et befrugtet ægs arveanlæg.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til forbuddet i komitelovens § 15, nr. 1, som forbyder

forsøg på kloning af menneskelige individer, det vil sige forsøg, med

det formål systematisk at fremstille ensartede kopier af et og samme individ.

Lovbestemmelsen indebærer, at der heller ikke må foretages

behandling med det formål at fremstille ensartede kopier af et og

samme individ.

Bestemmelsen betyder, at det ikke vil være lovligt at skabe identiske

menneskelige individer.

Bestemmelsen betyder også, at det ikke vil være lovligt at fremstille

»sikkerhedskopier« af et befrugtet æg. Det betyder, at det er

forbudt ved kloning at fremstille identiske befrugtede æg med henblik på at

forøge muligheden for graviditet hos par, der har meget få æg.

Udtrykket kloning omfatter ikke alene de tilfælde, hvor celler fra et

allerede levende individ søges bragt til at genoptage produktionen af væv i

et befrugtet æg, men også andre typer af forsøg på kloning på individniveau,

samt indføring af det delte æg i flere livmødre. Det er for eksempel forbudt

at dele et æg og indføre delene i flere kvinders livmødre med det resultat at

der ville fødes reelt enæggede tvillinger af forskellige mødre.

Til § 4

Bestemmelsen er en præcisering af den tidligere regulering.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, at:

»betingelsen for at transferere et befrugtet æg til en kvinde er, at

mindst den ægcelle, eller den sædcelle, som har dannet det befrugtede æg,

biologisk set skal hidrøre fra kvinden, respektive manden i parret, som

modtager den reproduktionsfremmende behandling.«

Der er således tale om, at den hidtidige retstilstand på dette område

videreføres uændret.

Bestemmelsen i § 4 medfører, at kunstig befrugtning ikke kan ske med et

doneret befrugtet menneskeligt æg, hvor både æg og sæd er

»fremmede« i forhold til den kvinde eller det par, der skal føde og

beholde barnet.

En kunstig befrugtning, hvor der anvendes både doneret æg og doneret sæd,

indebærer, at barnet ikke vil være direkte beslægtet med nogen af sine

kommende forældre.

Det betyder, at det vil være ulovligt, at en kvinde, der ikke er i stand

til selv at levere et befrugtningsdygtigt æg, får doneret et ubefrugtet æg,

som derefter bliver insemineret med donorsæd. I et sådant tilfælde vil ingen

af de kommende forældre være genetisk beslægtede med barnet. Denne

fremgangsmåde vil derfor være i strid med bestemmelsen.

Til § 5

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den intention, som er kommet til udtryk

i Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, hvorefter der ikke bør

gennemføres kunstig befrugtning i tilfælde, hvor kvinden er over 45 år.

Hensynet til barnets opvækst og forsørgelse tilsiger, at der ikke må ske

kunstig befrugtning efter den naturlige reproduktionsevnes ophør. Det vil

være af væsentlig interesse for barnet, at forældrene ikke er så gamle, at

der er en væsentlig risiko for, at de ikke vil være i stand til at tage sig

af barnet under opvæksten. Reglen gælder både mænd og kvinder.

Den læge, der iværksætter en kunstig befrugtning, når reproduktionsevnen

fuldstændig er ophørt af naturlige, aldersbetingede årsager, kan straffes.

Bestemmelsen er for kvinders vedkommende søgt udformet under hensyntagen

til, at menopause fra et biologisk synspunkt ikke lader sig definere ved en

bestemt fælles aldersgrænse. En fast aldersgrænse til regulering af forholdet

findes derfor ikke hensigtsmæssig. Det vil nu efter § 5, bero på en læges

undersøgelse og skøn at fastlægge, om der er tale om et naturligt samt

aldersbestemt og fuldstændig ophør af reproduktionsevnen.

Der skal være tale om tilfælde, hvor de to betingelser:

»naturligt« samt »aldersbestemt« begge er opfyldt, før

den enkelte ikke er berettiget til behandling.

Bestemmelsen hindrer derfor ikke, at de kvinder, hvis reproduktionsevne er

ophørt i en unaturligt tidlig alder, kan blive behandlet med kunstig

befrugtning.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6, indfører en regulering, der ikke tidligere har

eksisteret. Efter bestemmelsen kan de teknikker, der anvendes ved kunstig

befrugtning for at afhjælpe ufrivillig barnløshed, også anvendes i

forbindelse med anden form for lægelig behandling, det vil sige

præimplantationsdiagnostik.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1 sætter grænser for, hvornår

præimplantationsdiagnostik kan anvendes i forbindelse med forebyggelse af

arvelig sygdom, idet stk. 1 bestemmer, at præimplantationsdiagnostik kun kan

anvendes i tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at

barnet får en alvorlig arvelig sygdom.

Det indebærer, at de par, der ikke er infertile, men som har en på forhånd

kendt og væsentligt øget risiko for at få et barn med en alvorlig arvelig

sygdom, kan behandles med kunstig befrugtning, for eksempel

præimplantationsdiagnostik.

Gruppen af kvinder/par, som omfattes af lovforslagets § 6, stk. 1, er

allerede omfattet af det nuværende tilbud om fosterdiagnostik

(fostervandsundersøgelse, moderkageprøve).

Det skønnes, at der i dag udføres 100 til 150 årlige fosterdiagnostikker

hos par, hvor der er en kendt, væsentlig forøget risiko for alvorlig arvelig

sygdom hos fosteret. Det vil sige på tilsvarende indikation som lovforslagets

§ 6, stk. 1.

Der er således tale om en lille gruppe, og en vurdering af omfanget af

præimplantationsdiagnostik må tage udgangspunkt heri.

En kvinde, som er omfattet af § 6, stk. 1, vil endvidere i givet fald

skulle vælge imellem præimplantationsdiagnostik - som forudsætter, at hun

også gennemgår en eller flere IVF-behandlinger - eller at blive gravid på

almindelig vis og tage imod et tilbud om sædvanlig fosterdiagnostik og

eventuel abort.

Denne gruppe omfatter udelukkende de kvinder/par, der har en på forhånd

kendt, væsentlig øget risiko for, at fosteret får en alvorlig arvelig sygdom.

I typiske tilfælde, hos denne gruppe, vil hver graviditet være forbundet med

25-50% risiko for, at fosteret er sygt, eller omvendt 50-75% chance for, at

fosteret er rask. Formentlig vil de fleste kvinder i første omgang foretrække

sædvanlig fosterdiagnostik i håb om, at fosteret vil være rask. Men

præimplantationsdiagnostik vil kunne blive det for kvinden mest acceptable

alternativ til en sen legal abort, hvis hun fortsat ønsker barn.

Rigshospitalet skønner, at der der årligt vil være behov for 10

præimplantationsdiagnostikker.

Ved en præimplantationsdiagnostik forstås en undersøgelse af, om det

befrugtede æg lider af alvorlige arvelige sygdomme. Da undersøgelsen sker,

inden det befrugtede æg sættes op i livmoderen, kan man eventuelt skåne de

par for abort, der er i højrisikogruppe for at få et barn med en alvorlig

arvelig sygdom, ligesom man i dag tilbyder par, som er i risikogruppe for at

få et barn med en alvorlig kromosomsygdom, prænatal genetisk information,

rådgivning og undersøgelse efter Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1994.

§ 6 forbyder endvidere, at de kunstige befrugtningsteknikker kan anvendes

for eksempel til at vælge køn på barnet, hvis det ikke er begrundet i

hensynet til at forhindre videregivelse af en alvorlig, kønsbunden arvelig

sygdom.

Bestemmelsen tillader genetisk diagnostik for at finde arvelige anlæg for

en alvorlig sygdom, hvilket harmonerer med mange års principper for prænatal

diagnostik.

§ 6, stk. 2, giver tillige mulighed for, at genetisk undersøgelse

foretages i forbindelse med kunstig befrugtning, når en sådan foretages på

grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke

en væsentlig kromosomabnormitet. Det indebærer, at der i de tilfælde, hvor

der foretages reagensglasbefrugtning på grund af ufrugtbarhed, vil være

mulighed for, at der foretages en undersøgelse af ægget for at forhindre, at

der opsættes æg med alvorlige kromosomfejl. På den måde skabes der mulighed

for at skåne den kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af en

reagensglasbefrugtning, for en senere abort, hvis det viser sig, at der er

opstået en alvorlig kromosomfejl ved befrugtningen.

Sundhedsstyrelsen vil - i en revideret vejledning om kunstig befrugtning -

indarbejde retningslinier til lægerne i forbindelse med

præimplantationsdiagnostik.

Til § 7

Efter den nugældende regulering er der ikke noget forbud mod, at der

bevidst søges etableret en graviditet, hvor fosteret enten er en dreng eller

en pige. Der ventes inden for de nærmeste år færdigudviklet enkle og sikre

metoder til at adskille X-bærende fra Y-bærende sædceller, hvorved kønnet kan

vælges i forbindelse med insemination. Det vil ligeledes blive muligt at

skelne mellem hanlige og hunlige befrugtede æg, således at kønnet kan vælges

i forbindelse med IVF-behandling m.v. I begge disse tilfælde er der tale om

mulighed for kønsvalg, forinden graviditet søges etableret.

Som led i en kunstig befrugtning foretaget på en læges ansvar bør der kun

gives mulighed for kønsvalg i forbindelse med at afværge, at en alvorlig

kønsbunden arvelig sygdom videreføres. Det kan f.eks. være en lidelse som

blødersygdom (hæmofili A) og muskeldystrofi (duchenne).

Til § 8

Et tilsvarende forbud mod forskningsprojekter med samme sigte findes i

komitelovens § 15, nr. 4.

Bestemmelsen udelukker, at kunstig befrugtning, som anvendes i forbindelse

med behandling, kan kombineres med anvendelse af en biologisk artsfremmed

livmoder eller en kunstig livmoder. Da det hidtil har været fortolket, at

også sådanne behandlinger ville være forbudt, er der alene tale om en

præcisering og klarificering af det lægelige ansvar. § 8 indebærer f.eks., at

det er forbudt at udvikle et foster i en dyrelivmoder eller i en kunstig

livmoder.

Bestemmelsen afskærer selvsagt ikke muligheden for - i det indledende

befrugtningsstadium - at udvikle det befrugtede æg uden for livmoderen, inden

det opsættes i en kvindes livmoder med henblik på befrugtning.

Til § 9

Bestemmelsen forbyder anvendelsen af æganlæg og æggestokke eller dele

heraf fra aborterede pigefostre, dødfødte pigebørn og afdøde kvinder.

Til § 10

Bestemmelsen forbyder transplantation af æggestokke til en kvinde alene

med det formål at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet).

Denne metodes anvendelse kunne evt. afhjælpe barnløshed hos kvinder med

Turner-syndrom, hvor bl.a. æggestokkene ofte ikke udvikles normalt.

Transplantation af æggestokke er dog ikke disse kvinders eneste mulighed for

at opnå graviditet. Den langt mere ukomplicerede løsning, nemlig at modtage

et doneret æg, vil ofte afhjælpe disse kvinders ufrivillige barnløshed.

Regeringen finder derfor, at transplantationer udelukkende med det formål

at afhjælpe ufrivillig barnløshed, skal være forbudt.

Kapitel 3

Salg, donation og opbevaring af menneskelige æg

Til § 11

§ 11 indeholder et forbud mod at sælge, formidle salg eller på anden måde

at medvirke til salg eller formidling af ubefrugtede eller befrugtede

menneskelige æg.

Det fremgår af loven om et videnskabsetisk komitesystem og bekendtgørelse

nr. 392 af 17. maj 1994, at der kun tillades donation af æg. Valget af ordet

donation indebærer, at en kommerciel eller erhvervsmæssig vinding i

forbindelse med overdragelsen af æggene ikke er tilladt.

Ifølge den nugældende retstilstand er det således ikke tilladt at sælge

eller på anden måde at omsætte ubefrugtede eller befrugtede æg.

Der er således med bestemmelsen tale om en uændret videreførelse af

hidtidig fortolkning og praksis. Bestemmelsen i § 11 indebærer, at handel og

forsøg på handel med ubefrugtede og befrugtede æg forbydes. Forbuddet gælder,

hvadenten transaktionen sker i forbindelse med behandling af ufrivillig

barnløshed eller i forbindelse med salg eller overdragelse af overskydende æg

i forbindelse med forskning.

Bestemmelsen udelukker ikke, at for eksempel private klinikker kan tage

betaling for behandling, der indebærer reagensglasbefrugtning. Det gælder

både for behandling, der indebærer brug af kvindens egne æg eller brug af

donerede æg. I forbindelse med brug af donerede æg kan der dog kun - ud over

en eventuel betaling for behandlingen - kræves betaling for de faktiske

omkostninger som f.eks. et hospital har haft med udtagning, opbevaring,

indfrysning m.v., hvis der i øvrigt kan afkræves betaling for behandlingen.

Der foreligger ikke her en økonomisk vinding.

Til § 12

Ifølge lov om adoption er surrogatmoderskab (rugemoderskab) i sig selv

ikke forbudt, men i § 33 er fastsat, at hjælp ikke må ydes eller modtages med

henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at

kvinden skal føde et barn til denne.

Ved en af aftale om surrogatmoderskab - eller rugemoderskab - er det

hensigten, at den kvinde, der føder barnet, ikke selv skal beholde det. Hun

føder for en anden kvinde. Den anden kvinde kan være afskåret fra selv at

gennemføre svangerskabet, for eksempel på grund af visse former for

sukkersyge, udtalt aborttendens, medfødt svær misdannelse, manglende

udvikling af livmoderen, operationsfølger med videre.

Lægelig hjælp til kunstig befrugtning i tilfælde hvor det vides, at der er

tale om et surrogatmoderskab, findes at være i strid med principperne i

adoptionslovens § 33. § 12 præciserer, at dette ikke må finde sted.

Surrogatmoderskab, hvor der overføres et befrugtet æg til en kvinde, der

skal føde barnet, hvor både sæd og æg stammer fra de forældre, der ønsker at

opdrage barnet, vil i øvrigt være i strid med § 4, som bestemmer, at ægget

enten skal stamme fra den kvinde, der skal føde og opdrage barnet, eller at

sæden skal stamme fra hendes mand eller samlever.

Til § 13

Bestemmelsen betyder, at det ikke er muligt at vælge donors identitet på

forhånd, således at der kan spekuleres i, hvilke nærmere egenskaber, det

kommende barn kan få fra donor.

Bestemmelsen forhindrer ligeledes, at der i familier med barnløse par kan

opstå uheldige og uoverskuelige familiemæssige relationer som følge af

æg-donation mellem familiemedlemmer.

Lægen kan dog i forbindelse med valg af ægdonor tage hensyn til fysisk

fremtræden, så barnet får mest mulig lighed med forældrene, efter samme

kriterier som ved valg af sæddonor, det vil sige højde, vægt, race/hudfarve,

hårfarve, øjenfarve, fremtoningspræg og legemsbygning.

Til § 14

Bestemmelsen fastsætter den gældende tidsramme på 1 år for opbevaring af

menneskelige æg, men suppleres med en dispensationsadgang.

Den nuværende regulering af frysetiden stammer fra komitelovens § 14, stk.

5, der indeholder en bestemmelse, hvorefter sundhedsministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om donation og nedfrysning af menneskelige æg. I

bemærkningerne til lovforslaget fra 1991 var det anført, at regeringen

forudsatte, »at det kun tillades at nedfryse ubefrugtede og befrugtede

menneskelige æg i maksimalt 1 år . . .«.

Frysetiden har derfor været administreret således, at den ikke har kunnet

overskride 1 år, og det er, som bemærkningerne til loven har været

formuleret, ikke fundet muligt at dispensere for 1-årsreglen.

I andre lande har man fastsat en længere nedfrysningsperiode, f.eks. har

England og Frankrig 5 år og Norge 3 år.

Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager

skade ved en længere nedfrysningstid.

Sundhedsministeriet har modtaget mange ansøgninger fra par, der har fået

nedfrosset æg, om en forlængelse af nedfrysningen ud over det ene år. Mange

kvinder har både fysiske og psykiske problemer med at gennemgå en

hormonbehandling i forbindelse med en ny ægudtagning.

Reglen i § 14, stk. 2, indeholder en adgang til dispensation for

1-årsgrænsen.

En ordning, hvorefter Sundhedsstyrelsen kan forlænge opbevaringstiden i

særlige tilfælde, er begrundet i, at der altid i forbindelse med en absolut

frist vil opstå situationer, hvor en forlængelse af opbevaringstiden vil

kunne løse et alvorligt, midlertidigt problem. Der kan for eksempel være tale

om sygdom hos kvinden eller i familien eller andre alvorlige hensyn, som gør

en udsættelse velbegrundet.

En dispensation for opbevaringstiden kan blandt andet være begrundet i en

lægelig vurdering af den fysiske og psykiske belastning af kvinden i

forbindelse med en eventuel ny hormonstimulation og ægudtagning.

Desuden kan dispensation blandt andet begrundes i helbredsmæssige forhold

hos kvinden eller manden, der medfører, at ægopsætning inden for 1-årsfristen

ikke vil være lægeligt forsvarlig.

Der kan også i forbindelse med et ønske om dispensation tages hensyn til

andre tungtvejende forhold, der taler imod en graviditet inden for

1-årsfristen.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at Sundhedsstyrelsens afgørelser er endelige,

beror på, at der typisk er tale om en sundhedsfaglig vurdering af

ansøgningerne, og at der ikke gennem en ankeadgang skal gives en uberettiget

forlængelse af opbevaringstiden. Da en ansøgning oftest vil foreligge omkring

opbevaringsfristens udløb, er det nødvendigt at give ansøgningen opsættende

virkning i henhold til stk. 2.

Årsagen til, at § 14, stk. 1-3, indeholder regler for opbevaring af både

ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg, er, at det inden for en

overskuelig tidsramme kan være en realistisk mulighed at anvende ubefrugtede

æg i behandlingsøjemed. I dag anvendes metoden med nedfrysning af ubefrugtede

æg ikke i Danmark. Såfremt en tilstrækkelig velegnet og sikker metode måtte

blive fundet, og lægerne ønskede at tage metoden i brug her i landet, ville

dette efter lovforslagets § 19 kræve sundhedsministerens godkendelse.

Bestemmelsen i § 14, stk. 4, fastslår, at de befrugtede æg skal destrueres

i tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets

separation, skilsmisse eller samlivets ophør. Reglen svarer til bestemmelsen

i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994, § 4.

Begrundelsen for, at denne bestemmelse kun omhandler de befrugtede æg, er,

at det befrugtede æg indeholder arvemasse fra begge parter.

Bestemmelsen i § 14, stk. 5, fastslår, at ubefrugtede æg, der er

opbevaret, skal destrueres i tilfælde af kvindens død. Bestemmelsen gælder

således de æg, som en kvinde måtte have opbevaret, med henblik på at opnå

graviditet. Det vil sige, at bestemmelsen gælder de æg, som kvinden har

opbevaret, hvadenten der er tale om æg, som hun selv har fået udtaget eller

æg, som er doneret til hende.

Til § 15

Bestemmelsen er en lovfæstelse og videreførelse af gældende regulering i §

3, stk. 2, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 17. maj 1994, hvorefter

nedfrysning kun må foretages med henblik på behandling og forskning her i

landet.

Det understreges hermed, at menneskelige æg, der er udtaget med henblik på

kunstig befrugtning eller forskning, ikke kan eksporteres eller medtages til

udlandet, hverken for vindings skyld eller for eventuelt at omgå de i Danmark

gældende regler om nedfrysningstid, genetisk fællesskab eller destruktion i

tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

Til § 16

Bestemmelsen giver bemyndigelse til, at der fastsættes regler for

opbevaring af både ubefrugtede og befrugtede æg.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regulering, hvorefter

nedfrysning er reguleret i Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 17. maj

1994.

Efter den nugældende regulering er det tilladt at nedfryse ubefrugtede og

befrugtede menneskelige æg.

Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg anvendes imidlertid ikke i dag,

idet kvaliteten af æggene efter optøning ikke er tilstrækkelig god.

Forsøg, der involverer nedfrysnings- eller opbevaringsteknikker til

opbevaring af ubefrugtede menneskelige æg, skal behandles i det

videnskabsetiske komitesystem, før de kan påbegyndes.

Hvis der er tale om nye behandlingsmetoder i forbindelse med kunstig

befrugtning, der involverer nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg, skal

de efter dette lovforslags § 19 anmeldes og godkendes centralt, før de kan

tages i brug.

Det er derfor regeringens opfattelse, at der er tilstrækkelig sikkerhed

for, at der ikke tages metoder til opbevaring af ubefrugtede æg i brug, som

ikke er tilstrækkeligt sikre.

I § 16, stk. 2, bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at fastsætte

sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af

menneskelige æg.

Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at sikre, at der ikke er

sundhedsfaglige risici forbundet med ægdonationen.

Kapitel 4

Opbevaring og donation af sæd

Til § 17

§ 17 regulerer opbevaring og destruktion af sæd efter samme retningslinier

som reguleringen af ubefrugtede æg i § 14, stk. 5.

Til § 18

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 18, stk. 1, sigter mod regulering af mere

almen karakter for eksempel begrænsninger i forbindelse med mulighed for

udvælgelse af donorsæd, således at der kun må foretages udvælgelse efter

fysiske fremtoningspræg. Dette er i overensstemmelse med den nuværende

praksis på området.

Med hensyn til sæddonors anonymitet forudsættes det, at den hidtidige

retstilstand opretholdes, hvorefter de etablerede sædbanker sikrer

sæddonorerne fuld anonymitet, således at ingen, hverken sædbanken, barnet

eller andre senere kan opsøge vedkommende.

Tilsvarende er der fuld anonymitet for sæddonor med hensyn til oplysninger

om, hvilke børn hans sæd har bragt til verden.

Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, tænkes udmøntet efter de retningslinier, der

fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om kunstig befrugtning og andre

former for reproduktionsfremmende behandling.

Kapitel 5

Kontrol med behandlingen

Til § 19

Bestemmelsen er en lovfæstelse af nugældende regulering i Folketingets

motiverede dagsorden fra den 25. januar 1994, og tager sigte på at opstille

regler for en central godkendelse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn af

nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder, der involverer brug af kunstig

befrugtning, før de tages i brug.

Sundhedsministeriet vil ved udfærdigelsen af de nærmere regler for

godkendelsessystemet følge den gældende ordning, som den er beskrevet i de

almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.

Til § 20

Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende regulering.

De oplysninger, der tænkes indberettet, fremgår af Sundhedsstyrelsens

vejledning om kunstig befrugtning af 22. december 1993.

Kapitel 6

Information og samtykke

Til § 21

Bestemmelsen indeholder en almindelig stramning og revidering af kravene

til information og samtykke ved kunstig befrugtning set i forhold til

Sundhedsstyrelsens cirkulære om information og samtykke m.v. af 22. september

1992.

I § 21, stk. 1, er det pålagt lægen at påse, at det skriftlige samtykke

også er gyldigt ved behandlingens start. Lægen skal sikre sig, at samtykket

ikke er tilbagekaldt ved behandlingens start.

I den vejledning og information, der skal gives efter § 21, stk. 2,

forudsættes det, at kvinden /parret også informeres om mulighederne for

adoption. Denne pligt for lægerne til at informere om muligheden for adoption

fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om

lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for

reproduktionsfremmende behandling.

Formuleringen i § 21, stk. 3, indebærer, at samtykket til donation gives

generelt. Samtykket skal ikke gives til den enkelte modtager.

Til § 22

Regeringen anbefaler bl.a. et krav om skriftligt samtykke, idet der i

disse tilfælde bl.a. er civilretlige følger for den mand, der giver samtykke

til kunstig befrugtning med donorsæd.

Samtykket til kunstig befrugtning med donorsæd er et vigtigt led i den

proces, hvor den kommende far påtager sig faderskabet til det barn, der

bliver til ved hjælp af behandlingen med donorsæd.

Det forudsættes, at der i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdes en

standardvejledning til støtte for information om de civilretlige virkninger.

Kapitel 7

Forbud mod forskning og forsøg

Til § 23

Lovforslagets § 23 indeholder såvel en bestemmelse om, at det er tilladt

at forske på kønsceller og befrugtede menneskelige æg med henblik på at

forbedre IVF-behandling og lignende teknikker, som en bestemmelse om, at det

tillades, at der forskes med henblik på at forbedre

præimplantationsdiagnostikken.

Det indebærer, at forskningsfeltet udvides til også at gælde forskning i

teknikker, der kan forbedre præimplantationsdiagnostikken.

Baggrunden herfor er, at befrugtningsteknikken først og fremmest anvendes

til afhjælpning af ufrivillig barnløshed, men også kan anvendes til

præimplantationsdiagnostik - det vil sige at forebygge en alvorlig arvelig

sygdom eller en væsentlig kromosomabnormitet hos fostret.

Forslaget vil medføre, at forskningsprojekter med andre formål end

forbedring af befrugtningsteknikken med henblik på at fremkalde en graviditet

og forskningsprojekter med henblik på at forbedre præimplantationsdiagnostik,

fortsat ikke er tilladt.

Udvidelsen i forskningsadgangen i bestemmelsen betyder ikke nogen ændring

i det faktum, at det videnskabsetiske komitesystem stadig skal foretage en

videnskabsetisk vurdering af alle forskningsprojekter, før projekterne kan

godkendes.

Til § 24

I § 24 opretholdes reglen fra lov om et videnskabsetisk komitesystem § 14,

stk. 3, om en fast tidsfrist for, hvor længe befrugtede menneskelige æg må

holdes i live uden for en kvindes livmoder. Den tilladte forskning

forudsætter en befrugtning uden for kvindens livmoder og rejser dermed et

behov for at fastlægge, hvor længe det befrugtede æg må holdes i live i den

tilstand. I denne forbindelse foreslås grænsen på de 14 dage regnet fra

befrugtningen opretholdt. Denne regel har opnået en vis international accept.

I de 14 dage skal ikke medregnes den tid, hvori de befrugtede æg befinder sig

i en nedfrossen tilstand.

Til § 25

Bestemmelsen i § 25 svarer til bestemmelsen i komitelovens § 14, stk. 4.

Bestemmelsen fastslår, at befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til

genstand for forskning, ikke må opsættes i en kvindes livmoder, medmindre det

kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter,

misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget.

Til § 26

Bestemmelserne i § 26 svarer til § 15 i lov om et videnskabsetisk

komitesystem. Bestemmelserne stammer oprindeligt fra lov om oprettelse af et

etisk råd og regulering af visse biomedicinske forsøg, § 11.

I § 26, nr. 1, forbydes forsøg på kloning af menneskelige individer, det

vil sige forsøg, med det formål systematisk at fremstille ensartede kopier af

et og samme individ. I streng forstand omfatter dette alene tilfælde, hvor

celler fra et allerede levende individ søges bragt til at genoptage

produktionen af væv i et befrugtet æg, men bestemmelsen dækker også andre

typer af forsøg på kloning på individniveau, for eksempel indføring af det

delte æg i flere livmødre.

Bestemmelsen retter sig alene mod formålet at skabe et menneskeligt

individ. Kloning af celler, der er en ganske sædvanlig biologisk teknik,

berøres som metode ikke af bestemmelsen.

I § 26, nr. 2, forbydes forsøg, der stiler mod at fremstille individer,

som har en arvemasse, der er en kombination af arvemasser fra flere

forskellige befrugtede æg.

I § 26, nr. 3, forbydes forsøg, der har til formål at fremstille levende

menneskelige hybrider, det vil sige individer, hvis arvemasse, foruden

menneskelige arveanlæg, indeholder arveanlæg fra andre arter.

I § 26, nr. 4, forbydes forsøg, med det formål at muliggøre

individudvikling i artsfremmed livmoder.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

Til § 27

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

fastsætter § 27, at overtrædelse af lovens bestemmelser straffes med bøde

eller hæfte. Dette strafniveau svarer til f.eks. det, der er fastsat i

komiteloven for iværksættelse af projekter i strid med denne lov.

Forbudsbestemmelserne er primært rettet mod den læge og eventuelt andet

medhjælpende personale, der udfører kunstig befrugtning i strid med lovens

bestemmelser. Det er, jævnfør § 27, stk. 2, ikke fundet rimeligt at straffe

de personer, der er donorer eller modtager behandling, da de ikke selv

udfører de pågældende behandlinger m.v., og heller ikke kan forventes at

kende de retlige rammer for behandlingsmulighederne nærmere. Dette gælder dog

ikke bestemmelsen i lovens § 11 om salg og formidling af menneskelige æg,

idet det for eksempel findes rimeligt, at den kvinde, der måtte sælge sine æg

til donation, kan straffes.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

Til § 28

Loven forudsættes at træde i kraft den 1. oktober 1996. Det forventes

ikke, at der i større omfang inden lovens ikrafttræden skal udstedes nye

bestemmelser i henhold til de givne bemyndigelser, idet der hovedsageligt vil

være tale om at videreføre de reguleringer, der allerede er foretaget i

Sundhedsstyrelsens nævnte vejledninger og cirkulærer.

Dog er det fundet rimeligt, af hensyn til de personer, der allerede har

opbevaret æg for senere befrugtning, at lade reglen om 1 års opbevaringstid

samt den tilhørende dispensationsregel gælde med virkning umiddelbart efter

lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Ifølge § 28, stk. 4, skal loven forelægges til revision i folketingsåret

1998/99. Den relative korte revisionsfrist, 2 år, er blandt andet begrundet

i, at der efter indvundne erfaringer ønskes en fornyet stillingtagen til

anvendelsen af den præimplantationsdiagnostik, som er indeholdt i

lovforslagets § 6 vedrørende genetiske undersøgelser af befrugtede æg for

alvorlige arvelige sygdomme og for væsentlige kromosomabnormiteter.

Revisionsfristen på 2 år er endvidere begrundet i, at der - blandt andet i

lyset af de svenske erfaringer - ønskes mulighed for fornyet overvejelse af

anonymitetsprincippet ved donation af æg og sæd.

Til § 29

Ændringerne i komiteloven er en konsekvens af, at de heri indeholdte

forsknings- og behandlingsforbud nu er indeholdt i nærværende lovforslag.

Med ophævelsen af komitelovens § 14 afskaffes den procedure, hvorefter

forskningsprojekter, der indebærer forsøg på befrugtede menneskelige æg og

kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, skal godkendes i både en

regional og den centrale videnskabsetiske komite.

Det betyder, at de forskningsprojekter, som er omfattet af lovforslagets

kapitel 7 om forbud mod forskning og forsøg, nu er underlagt samme procedure

som andre forskningsprojekter omfattet af komiteloven.

Til § 30

Ifølge § 30 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft i for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige Færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Kapitel 4 i Lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabetisk

komitesystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter

Kapitel 4

Forskning på befrugtede menneskelige æg og menneskelige kønsceller,

der agtes anvendt til befrugtning

§ 14. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg og

kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må på de i §§ 6-8 nævnte

betingelser kun foretages efter tilladelse fra såvel den regionale som den

centrale komite, hvis de har til formål at forbedre in vitrobefrugtning med

henblik på at fremkalde en graviditet. Tilsvarende gælder for andre

behandlinger for ufrivillig barnløshed, hvor en kvindes æg befrugtes uden for

livmoderen.

Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at

gennemføre andre forsøg end de i stk. 1 nævnte er ikke tilladt.

Stk. 3. De befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes

livmoder i 14 dage, fra befrugtningen er sket, heri ikke medregnet den tid,

hvori de befrugtede æg har været nedfrosset.

Stk. 4. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til

genstand for biomedicinsk forskning efter stk. 1, må ikke opsættes i kvindens

livmoder, medmindre det kan ske uden nogen risiko for videregivelse af

arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende.

Stk. 5. Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt.

Stk. 6. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

nedfrysning og donation af menneskelige æg.

§ 15. Følgende forsøg må ikke foretages:

1) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt

identiske menneskelige individer,

2) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige

individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele

af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,

3) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende

menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår

bestanddele fra andre arter, og

4) forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt

individ i artsfremmed livmoder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter