1995 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for kunstig befrugtning m.v., der foretages af
en læge eller under en læges ansvar, hvor graviditet hos en kvinde søges
etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for biomedicinsk forskning og
forsøg, hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg.
Kapitel 2
Forbud mod behandling
§ 2. Kunstig befrugtning må ikke finde sted, medmindre det sker
med henblik på at forene en genetisk uændret (umodificeret) ægcelle med en
genetisk uændret (umodificeret) sædcelle.
§ 3. Der må ikke på samme tid eller efterfølgende opsættes
identiske ubefrugtede eller befrugtede æg hos en eller flere kvinder i
befrugtningsøjemed.
§ 4. Der må ikke etableres kunstig befrugtning, medmindre ægcellen
stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes
partner.
§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor
årsagen til en kvindes eller en mands ufrugtbarhed med sikkerhed kan
tilskrives fuldstændig ophør af reproduktionsevnen af naturlige samt
aldersbetingede årsager.
§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må kun foretages i
de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får
en alvorlig arvelig sygdom.
Stk. 2. Endvidere kan genetisk undersøgelse foretages i
forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af
ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en
væsentlig kromosomabnormitet.
§ 7. Kunstig befrugtning med udvælgelse af sædceller eller
Læs alt
befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder med henblik på at vælge
barnets køn må ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en
kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet.
§ 8. Det befrugtede ægs videre udvikling til et menneskeligt
individ må ikke finde sted uden for en kvindes livmoder.
§ 9. Anvendelse af æganlæg og æggestokke fra aborterede
pigefostre, dødfødte pigebørn eller afdøde kvinder må ikke finde sted.
§ 10. Transplantation af æggestokke til en kvinde med det formål
at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet) må ikke finde sted.
Kapitel 3
Salg, donation og opbevaring af menneskelige æg
§ 11. Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden
måde at medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.
§ 12. Kunstig befrugtning må ikke finde sted, når der foreligger
en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om,
at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab).
§ 13. Kunstig befrugtning med et æg doneret af en anden kvinde må
ikke finde sted, hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt af
den modtagende kvinde eller af det modtagende par, ligesom den modtagende
kvinde eller det modtagende par ikke på forhånd må bestemme donors identitet.
§ 14. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op
til 1 år, hvorefter æggene skal destrueres, jævnfør dog stk. 2.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning forlænge
opbevaringstiden efter stk. 1, i særlige tilfælde, hvor hensynet til kvindens
helbredstilstand eller andre alvorlige hensyn taler herfor. Indgivelse af
ansøgning har opsættende virkning med hensyn til opbevaringstidens udløb.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 2, kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde
af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de
opbevarede befrugtede æg destrueres.
Stk. 5. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens
opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.
§ 15. Det er ikke tilladt at bringe ubefrugtede eller befrugtede
menneskelige æg, der her i landet er udtaget med henblik på kunstig
befrugtning eller forskning, til udlandet.
§ 16. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation,
anvendelse, opsætning og opbevaring af menneskelige æg.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af
menneskelige æg.
Kapitel 4
Donation, anvendelse og opbevaring af sæd
§ 17. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens
opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.
§ 18. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om donation, anvendelse
og opbevaring af donorsæd.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse og opbevaring af sæd,
herunder med henblik på at forebygge overførsel af sygdomme.
Kapitel 5
Kontrol med behandlingen
§ 19. Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og
diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug,
før sundhedsministeren har godkendt disse ud fra etiske og sundhedsfaglige
hensyn.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler for anmeldelse og
godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. inden for
kunstig befrugtning.
§ 20. Behandlingsstederne indberetter oplysninger til
Sundhedsstyrelsen om behandlingsresultater med kunstig befrugtning.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
Kapitel 6
Information og samtykke
§ 21. Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der
indhentes skriftlig samtykke til behandlingen fra kvinden og tillige fra
dennes eventuelle ægtefælle eller partner. Den behandlende læge skal påse, at
samtykket fortsat er gyldigt, når behandlingen påbegyndes.
Stk. 2. Samtykket kan kun afgives på baggrund af en skriftlig og
mundtlig information om behandlingens virkninger og bivirkninger, herunder
risici i forbindelse med behandlingen.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der er sket donation af æg eller sæd,
skal der endvidere foreligge skriftligt samtykke fra den donerende mand eller
kvinde.
§ 22. Den behandlende læge skal sikre, at der gives information om
de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede
kønsceller i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.
Kapitel 7
Forbud mod forskning og forsøg
§ 23. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på
kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages i følgende
tilfælde:
1) Hvis de har til formål at forbedre in vitro befrugtning eller lignende
teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.
2) Hvis de har til formål at forbedre teknikker til genetisk undersøgelse
af et befrugtet æg med henblik på at fastslå, om der foreligger en alvorlig
arvelig sygdom (præimplantationsdiagnostik).
Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at
gennemføre andre forsøg end de i stk. 1, nævnte er ikke tilladt.
§ 24. Befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes
livmoder i 14 dage fra befrugtningen er sket. Den tid, hvori de befrugtede
menneskelige æg har været nedfrosset, medregnes ikke.
§ 25. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til genstand
for biomedicinsk forskning, må ikke opsættes i en kvindes livmoder, medmindre
det kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter,
misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget.
§ 26. Følgende forsøg må ikke foretages:
1) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt
identiske menneskelige individer.
2) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige
individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg, eller dele
af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen.
3) Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende
menneskelige individer, som er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår
bestanddele fra andre arter.
4) Forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt
individ i artsfremmed livmoder.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 27. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 2-13, § 14, stk. 1, og § 14, stk.
4, og 5, § 15, § 17, og § 19, stk. 1, § 20, og §§ 21-26, med bøde eller
hæfte.
Stk. 2. Den, der donerer sæd eller æg, og den kvinde eller det
par, der samtykker i en kunstig befrugtning, kan ikke straffes efter denne
lov. Det samme gælder den kvinde, der overdrager æg, medmindre overdragelsen
er i strid med § 11.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, pålægges den juridiske person
som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, et
kommunalt fællesskab, jf. § 60, i lov om kommunernes styrelse, eller af
Hovedstadens Sygehusfællesskab, kan der pålægges staten, kommunen, det
kommunale fællesskab eller Hovedstadens Sygehusfællesskab bødeansvar.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996. § 14, og § 15,
træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i
sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og
donation af menneskelige æg.
Stk. 3. § 14, gælder tillige menneskelige æg, der ved
bestemmelsens ikrafttræden er opbevaret.
Stk. 4. Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af
loven i folketingsåret 1998/99.
§ 29. I lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk
komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, som ændret
ved lov nr. 1133 af 21. december 1994 om ændring af flere love, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, og § 15, ophæves.
2. I § 17, stk. 1, ændres »§ 6, § 7, § 14, stk. 2, 3,
4 og 5, og § 15« til: »§ 6, og § 7«.
§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget har til formål at skabe retligt bindende rammer for
behandling med kunstig befrugtning, der udføres af en læge eller under en
læges ansvar. Endvidere fastsættes der rammer for forskning og forsøg på
området.
Lovforslaget tager ikke sigte på at definere, hvilke behandlinger, der
skal tilbydes i det offentlige sygehusvæsen. Det er derimod lovforslagets
formål at fastsætte generelle retlige rammer for de behandlinger, der
indebærer brug af kunstige befrugtningsmetoder, og som udføres af en læge
eller på en læges ansvar.
Lovforslaget samler den nuværende regulering, idet der dog på
behandlingsområdet er foretaget følgende større indholdsmæssige ændringer:
- Donation af menneskelige æg er ikke længere betinget af, at den
donerende kvinde selv er i IVF-behandling.
- Opbevaringstiden for menneskelige befrugtede æg lovfæstes til 1 år, og
suppleres med en mulighed for dispensation i særlige tilfælde.
- Adgangen til kunstig befrugtning knyttes direkte til en lægelig
konstatering af om reproduktionsevnen hos kvinden eller manden er fuldstændig
ophørt.
- Præimplantationsdiagnostik må kun finde sted, når der er en kendt og
væsentlig øget risiko for, at barnet vil få en alvorlig arvelig sygdom, eller
i forbindelse med kunstig befrugtning ved ufrivillig barnløshed, hvor en
sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet.
- Der må ikke ske valg af sædcellens eller det befrugtede ægs køn,
medmindre det sker for at hindre, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.
- Kravene til information og samtykke i forbindelse med kunstig
befrugtning skærpes.
Loven vedrører de behandlinger, der udføres af en læge eller under en
læges ansvar samt forskning og forsøg på befrugtede menneskelige æg,
kønsceller og fosteranlæg. Inseminationer, der finder sted uden for en læges
ansvarsområde, vil som hidtil ikke være lovreguleret.
Da loven endvidere kun retter sig mod kunstig befrugtning, vil behandling
af barnløshed, der retter sig direkte mod mandens eller kvindens evne til at
få børn ved et samleje, f.eks. kirurgisk behandling af lukkede æggeledere,
ligeledes ligge uden for lovens område.
Lovforslaget samler endvidere den nuværende regulering på
forskningsområdet, idet der dog er foretaget følgende indholdsmæssige
ændring:
- Adgangen til forskning på området udvides fra kun at give adgang til at
forske i forbedring af IVF-teknikker, til nu også at omfatte forskning til
forbedring af præimplantationsdiagnostikken.
Forskningsforbuddene fra kapitel 4, § 14, og 15, i lov nr. 503 af 24. juni
1992 om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter foreslås overført til loven om kunstig befrugtning.
Det er regeringens vurdering, at reglerne for forskning i forbindelse med
de nye forplantningsteknologier bør ses i sammenhæng med reglerne for, hvilke
behandlingsformer, der kan anvendes i forbindelse med de nye former for
kunstig befrugtning.
Loven om et videnskabsetisk komitesystem fastsætter rammerne for
komitesystemets virksomhed. Udskillelsen af kapitel 4 til en særlig
lovgivning har til hensigt at tilvejebringe en samlet ramme for lovgivningen
om både behandling og forskning i forbindelse med kunstig befrugtning.
Det foreslås, at forskningsforbuddene fra komitelovens kapitel 4
videreføres dog med den udvidelse, at det nu bliver muligt at forske med
henblik på at udvikle præimplantationsdiagnostikken.
Efter de nugældende regler i komitelovens § 14, stk. 1, er det kun
forskningsprojekter, der har til hensigt at forbedre IVF-teknikken, som det
er tilladt at udføre.
For så vidt angår behandling med kunstig befrugtning er lovforslaget
bygget op omkring en række fastsatte forbud kombineret med et
godkendelsessystem for nye behandlingsformer. Hermed synliggøres, hvad man
ønsker at forbyde, og man kan gennem godkendelsessystemet sikre, at
udviklingen sker inden for acceptable etiske rammer.
Da udviklingen på området er vanskelig at forudsige, må man regne med, at
det kan blive aktuelt at revidere loven efter nogle år. Lovforslaget
indeholder derfor en bestemmelse om, at loven skal revideres i folketingsåret
1998/99.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1996.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Loven om et videnskabsetisk komitesystem
Loven om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter - komiteloven - (L nr. 503 af 24. juni 1992) fastsætter
retligt bindende rammer for den videnskabsetiske bedømmelse af biomedicinske
forskningsprojekter. Endvidere indeholder loven særregler om forsøg på
befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning
samt forbud mod visse forsøg, i.h.t. lovens kapitel 4, §§ 14, og 15.
Loven indeholder endvidere enkelte bestemmelser, der regulerer
behandlingsmæssige spørgsmål vedrørende kunstig befrugtning.
Loven bestemmer i § 18, stk. 2, at sundhedsministeren skal fremsætte
forslag til revision af loven i folketingsåret 1995-96.
Da komiteloven således primært regulerer det videnskabsetiske komitesystem
og fastsætter rammer for, hvornår biomedicinske forskningsprojekter skal
godkendes, og da udviklingen inden for forplantningsteknologien i de senere
år har vist, at der er behov for en præcisering af, hvilke rammer, der bør
lægges for de behandlingsmetoder, der kan tænkes at blive anvendt i
forbindelse med kunstig befrugtning i den lægelige behandling i Danmark, har
regeringen fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte et særskilt lovforslag om
de behandlingsmæssige og forskningsmæssige forhold vedrørende kunstig
befrugtning. Regeringen har den 17. januar 1996 fremsat et lovforslag om
revision af loven om et videnskabsetisk komitesystem (L 179).
Vedrørende Folketingets behandling af komiteloven henvises til
Folketingets Forhandlinger 1991-1992.
1. behandling den 29. oktober 1991, side 1143.
2. behandling den 16. juni 1992, side 10538.
3. behandling den 19. juni 1992, side 11101.
2.2. Den nuværende retlige regulering
Loven om et videnskabsetisk komitesystems hovedgyldighedsområde er
biomedicinske forskningsprojekter .
Lovens § 15, nr. 1-4, indeholder forbud mod en række forsøg på kønsceller
og befrugtede menneskelige æg, der griber ind i den menneskelige arvemasse,
nemlig:
1) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt
identiske menneskelige individer,
2) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige
individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele
af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,
3) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende
menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår
bestanddele fra andre arter, og
4) forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt
individ i artsfremmed livmoder.
De bestemmelser i loven, som vedrører brugen af kunstig befrugtning som
behandlingsmetode , er lovens § 14, stk. 4, 5, og 6. Heri er fastsat
begrænsninger i brugen af befrugtede æg, der har været genstand for
forskning, forbud mod donation af befrugtede menneskelige æg, og en
bemyndigelse til sundhedsministeren om at fastsætte regler om nedfrysning og
donation af menneskelige æg.
Loven omhandler derudover ikke regler for medicinsk diagnostik, behandling
eller pleje af enkelte patienter.
Det er almindelig praksis på sundhedsområdet, at der ikke udstikkes
retlige rammer for, hvilke behandlingsmetoder, den ansvarlige læge må anvende
i behandlingen af patienten. Lægens valg af behandlingsmetode sker under
ansvar efter lægelovens § 6 og 18 om lægens pligt til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed og om sikring af information og samtykke fra patienten.
Dette er ligeledes gældende for behandlinger, der involverer kunstig
befrugtning. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der særligt på
dette område bør udstikkes en samlet retlig ramme for, hvilke former for
behandling og forskning i forbindelse med kunstig befrugtning, som det ikke
skal være tilladt at udføre i Danmark. Samtidig sker en retlig opsamling af
de hidtidige regler, principper og beslutninger, der har reguleret området.
Det gælder f.eks. den regulering, der er sket med Sundhedsstyrelsens
vejledning af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning
og andre former for reproduktionsfremmende behandling og Sundhedsstyrelsens
cirkulære nr. 108 af 13. juni 1994 om indførelse af nye behandlingsmetoder
inden for forplantningsteknologien og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 109
af 13. juni 1994 om samme emne.
Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 og vejledning nr. 109 indeholder
endvidere en tilkendegivelse om, at § 15 i lov om et videnskabsetisk
komitesystem om forbud mod visse forsøg på kønsceller og befrugtede
menneskelige æg skal fortolkes således, at der heller ikke må foretages
behandling med det formål, som komitelovens § 15 forbyder i forbindelse med
forskning og forsøg.
Som eksempler på den hidtidige retlige regulering, der er sket i
administrative retningslinier, i cirkulærer og vejledninger, kan bl.a. nævnes
beslutningen om, at kunstige befrugtningsteknikker af hensyn til barnets
forsørgelse og opvækst ikke bør tilbydes kvinder, der er over 45 år, og at
donorinsemination kun må ske ved frossen sæd.
Der bør nu gennemføres en samlet og selvstændig lovregulering af området,
således at der blandt andet kan skaffes lovhjemmel for de administrativt
fastsatte forbud i forbindelse med behandlingen og straffebestemmelser for
overtrædelse af reglerne.
Baggrundsmateriale kan findes i de følgende rapporter:
»Behandling af ufrivillig barnløshed«, Sundhedsministeriet,
december 1992.
»Redegørelse om kunstig befrugtning«, Det Etiske Råd, august
1995.
3. Nærmere om den nuværende regulering af området
3.1. Lovgivningsmæssig regulering
3.1.1. Lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk komitesystem og
behandling af biomedicinske forskningsprojekter
Reglerne i kapitel 4 i loven om det videnskabsetiske komitesystem og i
bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af
menneskelige æg regulerer hovedsagelig forskning og forsøg på kønsceller og
befrugtede menneskelige æg, men omfatter også en regulering af donation og
nedfrysning af menneskelige æg. Det betyder, at der på disse punkter også er
en lovmæssig regulering af den lægelige behandling på disse områder.
A. Regler om forsøg (forskning) på menneskelige kønsceller og
befrugtede menneskelige æg (§ 14)
- Forsøg på menneskelige kønsceller og befrugtede menneskelige æg, der
agtes anvendt til befrugtning, skal godkendes i både den lokale og den
Centrale Videnskabsetiske Komite.
- Der må kun udføres forsøg på kønsceller og befrugtede menneskelige æg,
når formålet er at forbedre reagensglasmetoden eller lignende metoder til
kunstig befrugtning.
- De befrugtede menneskelige æg må kun holdes i live uden for en kvindes
livmoder i 14 dage fra befrugtningen er sket (excl. den tid, hvor ægget er
nedfrosset).
B. Behandling af ufrivillig barnløshed, der indebærer brug af
menneskelige æg
- Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt (§ 14).
- Sundhedsministeren fastsætter regler om nedfrysning og donation af
menneskelige æg.
C. Det er forbudt at foretage følgende forsøg (§ 15)
- Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt
identiske individer (kloning).
- Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige
individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg
(»blanding« af flere fostres arveanlæg).
- Forsøg, der har til formål af fremstille levende menneskelige individer,
der er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra andre arter
(forsøg på at blande menneskers arvemasse med dyrs arvemasse).
- Forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt
individ i artsfremmed livmoder (f.eks. udvikling af et menneskefoster i en
gorilla).
3.1.2. Bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og
donation af menneskelige æg
A. Regler om donation af ubefrugtede og befrugtede æg (§ 5, 6, 7 og 8)
- Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt, jf. § 14, stk.
5, i lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter.
- Donation af ubefrugtede æg er tilladt.
- Donation af ubefrugtede menneskelige æg kan ske med henblik på
1) at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde, og
2) forskning.
- Donation af ubefrugtede menneskelige æg med det formål at opnå
graviditet hos en anden kvinde må kun finde sted, hvor de ubefrugtede æg er
udtaget fra den donerende kvindes ovarier, og hvor æggene udtages som led i
IVF-behandling eller lignende behandling af den donerende kvinde.
- Kvinden/parret skal altid give samtykke til donation.
B. Regler om nedfrysning af menneskelige æg (§ 1,2,3,4)
- Ifølge bekendtgørelsen om nedfrysning og donation af menneskelige æg -
og i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget om komitesystemet
fra 1991 - må menneskelige æg kun være nedfrosset i 1 år. Efter udløbet af 1
års-fristen skal æggene destrueres. Æggene destrueres tillige i tilfælde af
den ene parts død, separation eller skilsmisse, inden der er gået 1 år fra
nedfrysningstidspunktet. Nedfrysning må kun finde sted med henblik på
forskning eller behandling her i landet.
3.2. Administrativ regulering af forhold i forbindelse med
forplantningsteknologien
Der findes en del administrativ, ikke-lovgivningsmæssig regulering af
forholdene i forbindelse med kunstig befrugtning.
3.2.1. Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om lægers
anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende
behandling som blandt andet henviser til følgende retningslinier
- En in vitro befrugtning må foretages med højst 3 æg af gangen, i nogle
tilfælde kun 2. Dermed indskærpes, at hensynet til at fremkalde en graviditet
bør vejes over for risikoen for en såkaldt flerfoldsgraviditet med mange
fostre.
- Kunstige befrugtningsteknikker bør af hensyn til barnets forsørgelse og
opvækst ikke tilbydes kvinder, der er over 45 år.
- Kunstige befrugtningsteknikker bør tilbydes kvinder op til 40 år, hvis
evne til at få børn er ophørt.
- Lægens forpligtelse til at udvise omhu ved hormonstimulation
understreges af Sundhedsstyrelsen.
- Der indføres et indberetningssystem for både offentlige og private
klinikker, med henblik på at Sundhedsstyrelsen kan føre kontrol med udtagne
æg og overvåge behandlingskvaliteten på de enkelte behandlingssteder, bl.a.
vedrørende:
- Lægernes pligt til at indberette alle de kunstige befrugtninger med
reagensglasmetoden, der udføres.
- Krav om, at der kun må bruges frossen sæd som donorsæd (for at mindske
risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme)
- Krav om, at der kun må gives nogle få vigtige oplysninger om sæddonors
karakteristika som f.eks. oplysning om højde, legemsbygning og øjenfarve.
3.2.2. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 af 13. juni 1994 om lægers
anmeldelse af nye behandlingsformer m.v., hvor graviditet søges etableret, og
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 109 af 13. juni 1994 om indførelse af nye
behandlingsmetoder inden for forplantningsteknologien
Anmeldelsessystemet går ud på følgende: Når en ny behandlingsmetode, der
indebærer brug af nye teknikker inden for forplantningsteknologien skal tages
i brug, skal den anmeldes til Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd.
Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd sender en udtalelse til
sundhedsministeren. Sundhedsministeren orienterer Folketinget
(Sundhedsudvalget) om disse udtalelser, før det konstateres, om den nye
behandlingsmetode ligger inden for acceptable etiske rammer. Hvis
sundhedsministeren vurderer, at den nye behandlingsmetode ligger inden for
acceptable etiske rammer, kan den tages i brug.
4. Hvad er kunstig befrugtning
Ved kunstig befrugtning forstås i denne lov, at graviditet hos en kvinde
søges etableret på anden måde end samleje mellem en kvinde og en mand.
Loven omfatter således også de forskellige teknikker til undersøgelse,
diagnostik og behandling, der bruges i forbindelse med kunstig befrugtning.
Desuden anvendes kunstig befrugtning ved præimplantationsdiagnostik for at
forebygge(forhindre) at barnet får en alvorlig arvelig sygdom eller en
alvorlig kromosomfejl.
De mest almindelige teknikker i forbindelse med kunstig befrugtning er
insemination med ægtefællens eller partners sæd, IVF-teknikker (dvs. in vitro
fertilisering, også kaldet reagensglasbefrugtning, hvor ægget og sæden
bringes sammen i et reagensglas og befrugtes her) og mikroinsemination (hvor
befrugtningen sker uden for kroppen mellem en ægcelle og en enkelt sædcelle,
der bringes ind i ægcellen med en nål).
5. Lovgivning i Norge og Sverige
Sverige
I Sverige er lovgivningen delt mellem en lov om insemination fra 1985 og
en lov om befrugtning uden for kroppen fra 1988.
Der stilles krav om, at kunstig befrugtning kun udføres på kvinder der er
gift eller bor sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.
Reagensglasbehandling kan finde sted, når der foreligger ufrivillig
barnløshed hos kvinden.
Reagensglasbehandling må kun finde sted med kvindens eget æg og med sæd
fra hendes ægtemand eller samlever.
Det er tilladt at opbevare befrugtede æg i op til 1 år, og socialstyrelsen
har hjemmel til at forlænge opbevaringstiden i op til 1 år. Reglen foreslås
af Statens Medicinsk-Etiske Råd ændret til 5 år.
Der er forbud imod donation af såvel ubefrugtede som befrugtede æg. Dette
foreslås ligeledes ændret af statens Medicinsk-Etiske Råd således at donation
af ubefrugtede æg tillades.
Der er ingen anonymitet for sæddonorer.
Der kræves skriftligt samtykke fra begge parter før gennemførelse af
kunstig befrugtning.
Norge
Den norske lov nr. 56 af 5. august 1994 om medicinsk brug af bioteknologi
og omfatter både insemination og befrugtning udenfor kroppen.
Der stilles krav om, at kunstig befrugtning kun kan udføres på en kvinde,
som er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold til en mand.
Insemination kan finde sted, når manden er infertil (befrugtningsudygtig),
eller har eller er bærer af en alvorlig arvelig sygdom.
Reagensglasbefrugtning kan finde sted, når der foreligger
befrugtningsudygtighed hos manden eller kvinden, eller der foreligger
uforklarlig befrugtningsudygtighed. Reagensglasbefrugtning kan kun ske med
parrets egne æg- og sædceller.
Efter nærmere fastsatte regler kan befrugtning udenfor kroppen finde sted
ved alvorlig arvelig sygdom.
I Norge er det tilladt at opbevare befrugtede æg i indtil 3 år, hvorimod
opbevaring af ubefrugtede æg er forbudt.
Opbevaringen af æg og sæd kan kun ske på steder, der er autoriseret
hertil.
Donation af såvel befrugtede som ubefrugtede æg er ikke tilladt.
Man har i Norge fuld anonymitet for sæddonorer.
Et befrugtet æg kan udelukkende underkastes en genetisk undersøgelse i
specielle tilfælde ved alvorlig arvelig sygdom uden behandlingsmuligheder.
Undersøgelse af det befrugtede æg med henblik på at vælge køn, er kun tilladt
i særlige tilfælde ved alvorlig arvelig kønsbundet sygdom.
Der stilles krav om skriftligt samtykke før behandling med kunstig
befrugtning påbegyndes, og samtykket skal af lægen påses gyldigt, når
behandlingen starter.
6. Administrative og økonomiske konsekvenser m.v.
Da lovforslaget, bortset fra enkelte mindre undtagelser, viderefører
hidtidige regler og praksis på området, vil lovforslaget ikke få nye
administrative eller økonomiske konsekvenser, hverken for staten eller
kommunerne.
Lovforslaget tager ikke sigte på at definere, hvilke behandlinger, der
skal tilbydes i det offentlige sygehusvæsen, men fastsætter derimod generelle
retlige rammer for de behandlinger, der indebærer brug af kunstige
befrugtningsmetoder.
Lovforslaget vil heller ikke have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring i en periode fra den 5. oktober
1995 hos en bred kreds af ministerier og myndigheder, herunder
Amtsrådsforeningen og Det Etiske Råd samt forskellige institutioner,
interesseorganisationer og patientforeninger m.fl.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Til § 1
§ 1 afstikker lovens anvendelsesområde. Loven gælder for kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling og diagnostik, der foretages
af en læge eller under en læges ansvar. Desuden omfatter lovens
gyldighedsområde forskning og forsøgsvirksomhed på området.
Loven regulerer således ikke behandling for ufrivillig barnløshed, som
måtte finde sted uden en læges medvirken. Det vil navnlig være insemination,
hvor sæd indføres instrumentalt i en kvindes vagina. Denne behandling er så
ukompliceret og let, at den kan udføres uden nogen form for lægelig eller
sundhedsfaglig ekspertise. Der vil endvidere ikke være nogen reel mulighed
for at efterforske og finde disse tilfælde. En retlig regulering af denne
form for kunstig befrugtning, der ikke finder sted under en læges ansvar, er
derfor ikke foretaget i lovforslaget.
Betegnelsen »kunstig befrugtning« omfatter de forskellige
teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der bruges, hvor
graviditet hos en kvinde søges etableret på en anden måde end ved samleje
mellem en kvinde og en mand. Loven gælder bl.a. også for de teknikker, der
tager sigte på at undersøge, om kønsceller eller befrugtede æg bærer anlæg
for alvorlige arvelige sygdomme eller har alvorlige kromosomabnormiteter.
De enkelte metoder er ikke nærmere beskrevet i lovteksten, idet loven også
forudsættes at vedrøre metoder, der ikke er kendte på nuværende tidspunkt,
såfremt disse metoder har til formål at etablere en graviditet og fødsel hos
en kvinde på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand og
metoder, der tager sigte på at undersøge, om kønsceller eller befrugtede æg
bærer anlæg for alvorlige arvelige sygdomme eller kromosomabnormiter.
Kunstig befrugtning omfatter blandt andet fremgangsmåder, hvor æg udtages
fra en kvinde som led i befrugtning eller forsøg herpå, herunder med
befrugtning i reagensglas (IVF - in vitro fertilisation), i kvindens
æggeleder (GIFT- Gameto Intra Fallopisk Transfer), og hermed beslægtede
metoder med transferering på forskellige udviklingstrin af ægget (ZIFT -
Zygote Intra Fallopisk Transfer) m.fl.
Endvidere omfatter begrebet kunstig befrugtning metoder til assisteret
indføring af sædcellen i ægget (mikroinsemination), for eksempel
intracytoplasmatisk injektion (ICSI), samt alle former for insemination med
ægtefælle/samlevers sæd (homolog insemination) eller med sæd fra fremmed
donor (heterolog insemination).
Som det fremgår af § 1, stk. 2, gælder loven også for biomedicinsk
forskning, som vedrører kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre.
Kapitel 2
Forbud mod behandling
Til § 2
Bestemmelsen udtrykker lovens hovedsynspunkt, hvorefter det foster, som
skabes som følge af kunstig befrugtning ikke må adskille sig fra det, som
principielt kunne være frembragt ved sædvanlig befrugtning efter samleje
mellem en mand og en kvinde.
Det betyder, at der ikke i forbindelse med behandlingen må ske ændring af
egenskaber og arvemasse hos det barn, der bliver til ved den kunstige
befrugtning.
Ifølge loven om et videnskabsetisk komitesystem, § 15, nr 2 og 3, er det
forbudt at foretage forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af
menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige
fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,
og forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige
individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra
andre arter.
Samme forskningsbegrænsninger findes i nærværende lovforslags § 26. Der er
en tæt sammenhæng mellem behandlingsforbuddet i lovforslagets § 2 og
forskningsforbuddene i § 23 og i § 26.
Også anvendelse af kønsceller, som er undergået andre former for genetisk
forandring (modifikation), ved genterapi, udelukkes, ligesom
kernetransferering til kerneløse celler vil være udelukket.
Bestemmelsen i § 2 indebærer, at behandling, der har de ovennævnte
hensigter, bliver direkte forbudt i loven.
Dette medfører, at hovedprincippet bag en behandling med kunstig
befrugtning er, at der ikke må ske en forandring eller manipulation med de
arveegenskaber, som skal videregives til fosteret.
Selv i forbindelse med en eventuel præimplantationsdiagnostik vil der ikke
ske en forandring eller manipulation med arveegenskaberne.
Præimplantationsdiagnostikken tager sigte på at finde det befrugtede æg, der
(ikke) har sygdomsanlæg. Præimplantationsdiagnostikken tager derimod ikke
sigte på at ændre eller manipulere med et befrugtet ægs arveanlæg.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til forbuddet i komitelovens § 15, nr. 1, som forbyder
forsøg på kloning af menneskelige individer, det vil sige forsøg, med
det formål systematisk at fremstille ensartede kopier af et og samme individ.
Lovbestemmelsen indebærer, at der heller ikke må foretages
behandling med det formål at fremstille ensartede kopier af et og
samme individ.
Bestemmelsen betyder, at det ikke vil være lovligt at skabe identiske
menneskelige individer.
Bestemmelsen betyder også, at det ikke vil være lovligt at fremstille
»sikkerhedskopier« af et befrugtet æg. Det betyder, at det er
forbudt ved kloning at fremstille identiske befrugtede æg med henblik på at
forøge muligheden for graviditet hos par, der har meget få æg.
Udtrykket kloning omfatter ikke alene de tilfælde, hvor celler fra et
allerede levende individ søges bragt til at genoptage produktionen af væv i
et befrugtet æg, men også andre typer af forsøg på kloning på individniveau,
samt indføring af det delte æg i flere livmødre. Det er for eksempel forbudt
at dele et æg og indføre delene i flere kvinders livmødre med det resultat at
der ville fødes reelt enæggede tvillinger af forskellige mødre.
Til § 4
Bestemmelsen er en præcisering af den tidligere regulering.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, at:
»betingelsen for at transferere et befrugtet æg til en kvinde er, at
mindst den ægcelle, eller den sædcelle, som har dannet det befrugtede æg,
biologisk set skal hidrøre fra kvinden, respektive manden i parret, som
modtager den reproduktionsfremmende behandling.«
Der er således tale om, at den hidtidige retstilstand på dette område
videreføres uændret.
Bestemmelsen i § 4 medfører, at kunstig befrugtning ikke kan ske med et
doneret befrugtet menneskeligt æg, hvor både æg og sæd er
»fremmede« i forhold til den kvinde eller det par, der skal føde og
beholde barnet.
En kunstig befrugtning, hvor der anvendes både doneret æg og doneret sæd,
indebærer, at barnet ikke vil være direkte beslægtet med nogen af sine
kommende forældre.
Det betyder, at det vil være ulovligt, at en kvinde, der ikke er i stand
til selv at levere et befrugtningsdygtigt æg, får doneret et ubefrugtet æg,
som derefter bliver insemineret med donorsæd. I et sådant tilfælde vil ingen
af de kommende forældre være genetisk beslægtede med barnet. Denne
fremgangsmåde vil derfor være i strid med bestemmelsen.
Til § 5
Bestemmelsen tager udgangspunkt i den intention, som er kommet til udtryk
i Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, hvorefter der ikke bør
gennemføres kunstig befrugtning i tilfælde, hvor kvinden er over 45 år.
Hensynet til barnets opvækst og forsørgelse tilsiger, at der ikke må ske
kunstig befrugtning efter den naturlige reproduktionsevnes ophør. Det vil
være af væsentlig interesse for barnet, at forældrene ikke er så gamle, at
der er en væsentlig risiko for, at de ikke vil være i stand til at tage sig
af barnet under opvæksten. Reglen gælder både mænd og kvinder.
Den læge, der iværksætter en kunstig befrugtning, når reproduktionsevnen
fuldstændig er ophørt af naturlige, aldersbetingede årsager, kan straffes.
Bestemmelsen er for kvinders vedkommende søgt udformet under hensyntagen
til, at menopause fra et biologisk synspunkt ikke lader sig definere ved en
bestemt fælles aldersgrænse. En fast aldersgrænse til regulering af forholdet
findes derfor ikke hensigtsmæssig. Det vil nu efter § 5, bero på en læges
undersøgelse og skøn at fastlægge, om der er tale om et naturligt samt
aldersbestemt og fuldstændig ophør af reproduktionsevnen.
Der skal være tale om tilfælde, hvor de to betingelser:
»naturligt« samt »aldersbestemt« begge er opfyldt, før
den enkelte ikke er berettiget til behandling.
Bestemmelsen hindrer derfor ikke, at de kvinder, hvis reproduktionsevne er
ophørt i en unaturligt tidlig alder, kan blive behandlet med kunstig
befrugtning.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6, indfører en regulering, der ikke tidligere har
eksisteret. Efter bestemmelsen kan de teknikker, der anvendes ved kunstig
befrugtning for at afhjælpe ufrivillig barnløshed, også anvendes i
forbindelse med anden form for lægelig behandling, det vil sige
præimplantationsdiagnostik.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1 sætter grænser for, hvornår
præimplantationsdiagnostik kan anvendes i forbindelse med forebyggelse af
arvelig sygdom, idet stk. 1 bestemmer, at præimplantationsdiagnostik kun kan
anvendes i tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at
barnet får en alvorlig arvelig sygdom.
Det indebærer, at de par, der ikke er infertile, men som har en på forhånd
kendt og væsentligt øget risiko for at få et barn med en alvorlig arvelig
sygdom, kan behandles med kunstig befrugtning, for eksempel
præimplantationsdiagnostik.
Gruppen af kvinder/par, som omfattes af lovforslagets § 6, stk. 1, er
allerede omfattet af det nuværende tilbud om fosterdiagnostik
(fostervandsundersøgelse, moderkageprøve).
Det skønnes, at der i dag udføres 100 til 150 årlige fosterdiagnostikker
hos par, hvor der er en kendt, væsentlig forøget risiko for alvorlig arvelig
sygdom hos fosteret. Det vil sige på tilsvarende indikation som lovforslagets
§ 6, stk. 1.
Der er således tale om en lille gruppe, og en vurdering af omfanget af
præimplantationsdiagnostik må tage udgangspunkt heri.
En kvinde, som er omfattet af § 6, stk. 1, vil endvidere i givet fald
skulle vælge imellem præimplantationsdiagnostik - som forudsætter, at hun
også gennemgår en eller flere IVF-behandlinger - eller at blive gravid på
almindelig vis og tage imod et tilbud om sædvanlig fosterdiagnostik og
eventuel abort.
Denne gruppe omfatter udelukkende de kvinder/par, der har en på forhånd
kendt, væsentlig øget risiko for, at fosteret får en alvorlig arvelig sygdom.
I typiske tilfælde, hos denne gruppe, vil hver graviditet være forbundet med
25-50% risiko for, at fosteret er sygt, eller omvendt 50-75% chance for, at
fosteret er rask. Formentlig vil de fleste kvinder i første omgang foretrække
sædvanlig fosterdiagnostik i håb om, at fosteret vil være rask. Men
præimplantationsdiagnostik vil kunne blive det for kvinden mest acceptable
alternativ til en sen legal abort, hvis hun fortsat ønsker barn.
Rigshospitalet skønner, at der der årligt vil være behov for 10
præimplantationsdiagnostikker.
Ved en præimplantationsdiagnostik forstås en undersøgelse af, om det
befrugtede æg lider af alvorlige arvelige sygdomme. Da undersøgelsen sker,
inden det befrugtede æg sættes op i livmoderen, kan man eventuelt skåne de
par for abort, der er i højrisikogruppe for at få et barn med en alvorlig
arvelig sygdom, ligesom man i dag tilbyder par, som er i risikogruppe for at
få et barn med en alvorlig kromosomsygdom, prænatal genetisk information,
rådgivning og undersøgelse efter Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1994.
§ 6 forbyder endvidere, at de kunstige befrugtningsteknikker kan anvendes
for eksempel til at vælge køn på barnet, hvis det ikke er begrundet i
hensynet til at forhindre videregivelse af en alvorlig, kønsbunden arvelig
sygdom.
Bestemmelsen tillader genetisk diagnostik for at finde arvelige anlæg for
en alvorlig sygdom, hvilket harmonerer med mange års principper for prænatal
diagnostik.
§ 6, stk. 2, giver tillige mulighed for, at genetisk undersøgelse
foretages i forbindelse med kunstig befrugtning, når en sådan foretages på
grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke
en væsentlig kromosomabnormitet. Det indebærer, at der i de tilfælde, hvor
der foretages reagensglasbefrugtning på grund af ufrugtbarhed, vil være
mulighed for, at der foretages en undersøgelse af ægget for at forhindre, at
der opsættes æg med alvorlige kromosomfejl. På den måde skabes der mulighed
for at skåne den kvinde, der er blevet gravid ved hjælp af en
reagensglasbefrugtning, for en senere abort, hvis det viser sig, at der er
opstået en alvorlig kromosomfejl ved befrugtningen.
Sundhedsstyrelsen vil - i en revideret vejledning om kunstig befrugtning -
indarbejde retningslinier til lægerne i forbindelse med
præimplantationsdiagnostik.
Til § 7
Efter den nugældende regulering er der ikke noget forbud mod, at der
bevidst søges etableret en graviditet, hvor fosteret enten er en dreng eller
en pige. Der ventes inden for de nærmeste år færdigudviklet enkle og sikre
metoder til at adskille X-bærende fra Y-bærende sædceller, hvorved kønnet kan
vælges i forbindelse med insemination. Det vil ligeledes blive muligt at
skelne mellem hanlige og hunlige befrugtede æg, således at kønnet kan vælges
i forbindelse med IVF-behandling m.v. I begge disse tilfælde er der tale om
mulighed for kønsvalg, forinden graviditet søges etableret.
Som led i en kunstig befrugtning foretaget på en læges ansvar bør der kun
gives mulighed for kønsvalg i forbindelse med at afværge, at en alvorlig
kønsbunden arvelig sygdom videreføres. Det kan f.eks. være en lidelse som
blødersygdom (hæmofili A) og muskeldystrofi (duchenne).
Til § 8
Et tilsvarende forbud mod forskningsprojekter med samme sigte findes i
komitelovens § 15, nr. 4.
Bestemmelsen udelukker, at kunstig befrugtning, som anvendes i forbindelse
med behandling, kan kombineres med anvendelse af en biologisk artsfremmed
livmoder eller en kunstig livmoder. Da det hidtil har været fortolket, at
også sådanne behandlinger ville være forbudt, er der alene tale om en
præcisering og klarificering af det lægelige ansvar. § 8 indebærer f.eks., at
det er forbudt at udvikle et foster i en dyrelivmoder eller i en kunstig
livmoder.
Bestemmelsen afskærer selvsagt ikke muligheden for - i det indledende
befrugtningsstadium - at udvikle det befrugtede æg uden for livmoderen, inden
det opsættes i en kvindes livmoder med henblik på befrugtning.
Til § 9
Bestemmelsen forbyder anvendelsen af æganlæg og æggestokke eller dele
heraf fra aborterede pigefostre, dødfødte pigebørn og afdøde kvinder.
Til § 10
Bestemmelsen forbyder transplantation af æggestokke til en kvinde alene
med det formål at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet).
Denne metodes anvendelse kunne evt. afhjælpe barnløshed hos kvinder med
Turner-syndrom, hvor bl.a. æggestokkene ofte ikke udvikles normalt.
Transplantation af æggestokke er dog ikke disse kvinders eneste mulighed for
at opnå graviditet. Den langt mere ukomplicerede løsning, nemlig at modtage
et doneret æg, vil ofte afhjælpe disse kvinders ufrivillige barnløshed.
Regeringen finder derfor, at transplantationer udelukkende med det formål
at afhjælpe ufrivillig barnløshed, skal være forbudt.
Kapitel 3
Salg, donation og opbevaring af menneskelige æg
Til § 11
§ 11 indeholder et forbud mod at sælge, formidle salg eller på anden måde
at medvirke til salg eller formidling af ubefrugtede eller befrugtede
menneskelige æg.
Det fremgår af loven om et videnskabsetisk komitesystem og bekendtgørelse
nr. 392 af 17. maj 1994, at der kun tillades donation af æg. Valget af ordet
donation indebærer, at en kommerciel eller erhvervsmæssig vinding i
forbindelse med overdragelsen af æggene ikke er tilladt.
Ifølge den nugældende retstilstand er det således ikke tilladt at sælge
eller på anden måde at omsætte ubefrugtede eller befrugtede æg.
Der er således med bestemmelsen tale om en uændret videreførelse af
hidtidig fortolkning og praksis. Bestemmelsen i § 11 indebærer, at handel og
forsøg på handel med ubefrugtede og befrugtede æg forbydes. Forbuddet gælder,
hvadenten transaktionen sker i forbindelse med behandling af ufrivillig
barnløshed eller i forbindelse med salg eller overdragelse af overskydende æg
i forbindelse med forskning.
Bestemmelsen udelukker ikke, at for eksempel private klinikker kan tage
betaling for behandling, der indebærer reagensglasbefrugtning. Det gælder
både for behandling, der indebærer brug af kvindens egne æg eller brug af
donerede æg. I forbindelse med brug af donerede æg kan der dog kun - ud over
en eventuel betaling for behandlingen - kræves betaling for de faktiske
omkostninger som f.eks. et hospital har haft med udtagning, opbevaring,
indfrysning m.v., hvis der i øvrigt kan afkræves betaling for behandlingen.
Der foreligger ikke her en økonomisk vinding.
Til § 12
Ifølge lov om adoption er surrogatmoderskab (rugemoderskab) i sig selv
ikke forbudt, men i § 33 er fastsat, at hjælp ikke må ydes eller modtages med
henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at
kvinden skal føde et barn til denne.
Ved en af aftale om surrogatmoderskab - eller rugemoderskab - er det
hensigten, at den kvinde, der føder barnet, ikke selv skal beholde det. Hun
føder for en anden kvinde. Den anden kvinde kan være afskåret fra selv at
gennemføre svangerskabet, for eksempel på grund af visse former for
sukkersyge, udtalt aborttendens, medfødt svær misdannelse, manglende
udvikling af livmoderen, operationsfølger med videre.
Lægelig hjælp til kunstig befrugtning i tilfælde hvor det vides, at der er
tale om et surrogatmoderskab, findes at være i strid med principperne i
adoptionslovens § 33. § 12 præciserer, at dette ikke må finde sted.
Surrogatmoderskab, hvor der overføres et befrugtet æg til en kvinde, der
skal føde barnet, hvor både sæd og æg stammer fra de forældre, der ønsker at
opdrage barnet, vil i øvrigt være i strid med § 4, som bestemmer, at ægget
enten skal stamme fra den kvinde, der skal føde og opdrage barnet, eller at
sæden skal stamme fra hendes mand eller samlever.
Til § 13
Bestemmelsen betyder, at det ikke er muligt at vælge donors identitet på
forhånd, således at der kan spekuleres i, hvilke nærmere egenskaber, det
kommende barn kan få fra donor.
Bestemmelsen forhindrer ligeledes, at der i familier med barnløse par kan
opstå uheldige og uoverskuelige familiemæssige relationer som følge af
æg-donation mellem familiemedlemmer.
Lægen kan dog i forbindelse med valg af ægdonor tage hensyn til fysisk
fremtræden, så barnet får mest mulig lighed med forældrene, efter samme
kriterier som ved valg af sæddonor, det vil sige højde, vægt, race/hudfarve,
hårfarve, øjenfarve, fremtoningspræg og legemsbygning.
Til § 14
Bestemmelsen fastsætter den gældende tidsramme på 1 år for opbevaring af
menneskelige æg, men suppleres med en dispensationsadgang.
Den nuværende regulering af frysetiden stammer fra komitelovens § 14, stk.
5, der indeholder en bestemmelse, hvorefter sundhedsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om donation og nedfrysning af menneskelige æg. I
bemærkningerne til lovforslaget fra 1991 var det anført, at regeringen
forudsatte, »at det kun tillades at nedfryse ubefrugtede og befrugtede
menneskelige æg i maksimalt 1 år . . .«.
Frysetiden har derfor været administreret således, at den ikke har kunnet
overskride 1 år, og det er, som bemærkningerne til loven har været
formuleret, ikke fundet muligt at dispensere for 1-årsreglen.
I andre lande har man fastsat en længere nedfrysningsperiode, f.eks. har
England og Frankrig 5 år og Norge 3 år.
Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager
skade ved en længere nedfrysningstid.
Sundhedsministeriet har modtaget mange ansøgninger fra par, der har fået
nedfrosset æg, om en forlængelse af nedfrysningen ud over det ene år. Mange
kvinder har både fysiske og psykiske problemer med at gennemgå en
hormonbehandling i forbindelse med en ny ægudtagning.
Reglen i § 14, stk. 2, indeholder en adgang til dispensation for
1-årsgrænsen.
En ordning, hvorefter Sundhedsstyrelsen kan forlænge opbevaringstiden i
særlige tilfælde, er begrundet i, at der altid i forbindelse med en absolut
frist vil opstå situationer, hvor en forlængelse af opbevaringstiden vil
kunne løse et alvorligt, midlertidigt problem. Der kan for eksempel være tale
om sygdom hos kvinden eller i familien eller andre alvorlige hensyn, som gør
en udsættelse velbegrundet.
En dispensation for opbevaringstiden kan blandt andet være begrundet i en
lægelig vurdering af den fysiske og psykiske belastning af kvinden i
forbindelse med en eventuel ny hormonstimulation og ægudtagning.
Desuden kan dispensation blandt andet begrundes i helbredsmæssige forhold
hos kvinden eller manden, der medfører, at ægopsætning inden for 1-årsfristen
ikke vil være lægeligt forsvarlig.
Der kan også i forbindelse med et ønske om dispensation tages hensyn til
andre tungtvejende forhold, der taler imod en graviditet inden for
1-årsfristen.
Bestemmelsen i stk. 3 om, at Sundhedsstyrelsens afgørelser er endelige,
beror på, at der typisk er tale om en sundhedsfaglig vurdering af
ansøgningerne, og at der ikke gennem en ankeadgang skal gives en uberettiget
forlængelse af opbevaringstiden. Da en ansøgning oftest vil foreligge omkring
opbevaringsfristens udløb, er det nødvendigt at give ansøgningen opsættende
virkning i henhold til stk. 2.
Årsagen til, at § 14, stk. 1-3, indeholder regler for opbevaring af både
ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg, er, at det inden for en
overskuelig tidsramme kan være en realistisk mulighed at anvende ubefrugtede
æg i behandlingsøjemed. I dag anvendes metoden med nedfrysning af ubefrugtede
æg ikke i Danmark. Såfremt en tilstrækkelig velegnet og sikker metode måtte
blive fundet, og lægerne ønskede at tage metoden i brug her i landet, ville
dette efter lovforslagets § 19 kræve sundhedsministerens godkendelse.
Bestemmelsen i § 14, stk. 4, fastslår, at de befrugtede æg skal destrueres
i tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets
separation, skilsmisse eller samlivets ophør. Reglen svarer til bestemmelsen
i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994, § 4.
Begrundelsen for, at denne bestemmelse kun omhandler de befrugtede æg, er,
at det befrugtede æg indeholder arvemasse fra begge parter.
Bestemmelsen i § 14, stk. 5, fastslår, at ubefrugtede æg, der er
opbevaret, skal destrueres i tilfælde af kvindens død. Bestemmelsen gælder
således de æg, som en kvinde måtte have opbevaret, med henblik på at opnå
graviditet. Det vil sige, at bestemmelsen gælder de æg, som kvinden har
opbevaret, hvadenten der er tale om æg, som hun selv har fået udtaget eller
æg, som er doneret til hende.
Til § 15
Bestemmelsen er en lovfæstelse og videreførelse af gældende regulering i §
3, stk. 2, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 17. maj 1994, hvorefter
nedfrysning kun må foretages med henblik på behandling og forskning her i
landet.
Det understreges hermed, at menneskelige æg, der er udtaget med henblik på
kunstig befrugtning eller forskning, ikke kan eksporteres eller medtages til
udlandet, hverken for vindings skyld eller for eventuelt at omgå de i Danmark
gældende regler om nedfrysningstid, genetisk fællesskab eller destruktion i
tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
Til § 16
Bestemmelsen giver bemyndigelse til, at der fastsættes regler for
opbevaring af både ubefrugtede og befrugtede æg.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regulering, hvorefter
nedfrysning er reguleret i Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 17. maj
1994.
Efter den nugældende regulering er det tilladt at nedfryse ubefrugtede og
befrugtede menneskelige æg.
Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg anvendes imidlertid ikke i dag,
idet kvaliteten af æggene efter optøning ikke er tilstrækkelig god.
Forsøg, der involverer nedfrysnings- eller opbevaringsteknikker til
opbevaring af ubefrugtede menneskelige æg, skal behandles i det
videnskabsetiske komitesystem, før de kan påbegyndes.
Hvis der er tale om nye behandlingsmetoder i forbindelse med kunstig
befrugtning, der involverer nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg, skal
de efter dette lovforslags § 19 anmeldes og godkendes centralt, før de kan
tages i brug.
Det er derfor regeringens opfattelse, at der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at der ikke tages metoder til opbevaring af ubefrugtede æg i brug, som
ikke er tilstrækkeligt sikre.
I § 16, stk. 2, bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at fastsætte
sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af
menneskelige æg.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at sikre, at der ikke er
sundhedsfaglige risici forbundet med ægdonationen.
Kapitel 4
Opbevaring og donation af sæd
Til § 17
§ 17 regulerer opbevaring og destruktion af sæd efter samme retningslinier
som reguleringen af ubefrugtede æg i § 14, stk. 5.
Til § 18
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 18, stk. 1, sigter mod regulering af mere
almen karakter for eksempel begrænsninger i forbindelse med mulighed for
udvælgelse af donorsæd, således at der kun må foretages udvælgelse efter
fysiske fremtoningspræg. Dette er i overensstemmelse med den nuværende
praksis på området.
Med hensyn til sæddonors anonymitet forudsættes det, at den hidtidige
retstilstand opretholdes, hvorefter de etablerede sædbanker sikrer
sæddonorerne fuld anonymitet, således at ingen, hverken sædbanken, barnet
eller andre senere kan opsøge vedkommende.
Tilsvarende er der fuld anonymitet for sæddonor med hensyn til oplysninger
om, hvilke børn hans sæd har bragt til verden.
Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, tænkes udmøntet efter de retningslinier, der
fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om kunstig befrugtning og andre
former for reproduktionsfremmende behandling.
Kapitel 5
Kontrol med behandlingen
Til § 19
Bestemmelsen er en lovfæstelse af nugældende regulering i Folketingets
motiverede dagsorden fra den 25. januar 1994, og tager sigte på at opstille
regler for en central godkendelse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn af
nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder, der involverer brug af kunstig
befrugtning, før de tages i brug.
Sundhedsministeriet vil ved udfærdigelsen af de nærmere regler for
godkendelsessystemet følge den gældende ordning, som den er beskrevet i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.
Til § 20
Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende regulering.
De oplysninger, der tænkes indberettet, fremgår af Sundhedsstyrelsens
vejledning om kunstig befrugtning af 22. december 1993.
Kapitel 6
Information og samtykke
Til § 21
Bestemmelsen indeholder en almindelig stramning og revidering af kravene
til information og samtykke ved kunstig befrugtning set i forhold til
Sundhedsstyrelsens cirkulære om information og samtykke m.v. af 22. september
1992.
I § 21, stk. 1, er det pålagt lægen at påse, at det skriftlige samtykke
også er gyldigt ved behandlingens start. Lægen skal sikre sig, at samtykket
ikke er tilbagekaldt ved behandlingens start.
I den vejledning og information, der skal gives efter § 21, stk. 2,
forudsættes det, at kvinden /parret også informeres om mulighederne for
adoption. Denne pligt for lægerne til at informere om muligheden for adoption
fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om
lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for
reproduktionsfremmende behandling.
Formuleringen i § 21, stk. 3, indebærer, at samtykket til donation gives
generelt. Samtykket skal ikke gives til den enkelte modtager.
Til § 22
Regeringen anbefaler bl.a. et krav om skriftligt samtykke, idet der i
disse tilfælde bl.a. er civilretlige følger for den mand, der giver samtykke
til kunstig befrugtning med donorsæd.
Samtykket til kunstig befrugtning med donorsæd er et vigtigt led i den
proces, hvor den kommende far påtager sig faderskabet til det barn, der
bliver til ved hjælp af behandlingen med donorsæd.
Det forudsættes, at der i samarbejde med Justitsministeriet udarbejdes en
standardvejledning til støtte for information om de civilretlige virkninger.
Kapitel 7
Forbud mod forskning og forsøg
Til § 23
Lovforslagets § 23 indeholder såvel en bestemmelse om, at det er tilladt
at forske på kønsceller og befrugtede menneskelige æg med henblik på at
forbedre IVF-behandling og lignende teknikker, som en bestemmelse om, at det
tillades, at der forskes med henblik på at forbedre
præimplantationsdiagnostikken.
Det indebærer, at forskningsfeltet udvides til også at gælde forskning i
teknikker, der kan forbedre præimplantationsdiagnostikken.
Baggrunden herfor er, at befrugtningsteknikken først og fremmest anvendes
til afhjælpning af ufrivillig barnløshed, men også kan anvendes til
præimplantationsdiagnostik - det vil sige at forebygge en alvorlig arvelig
sygdom eller en væsentlig kromosomabnormitet hos fostret.
Forslaget vil medføre, at forskningsprojekter med andre formål end
forbedring af befrugtningsteknikken med henblik på at fremkalde en graviditet
og forskningsprojekter med henblik på at forbedre præimplantationsdiagnostik,
fortsat ikke er tilladt.
Udvidelsen i forskningsadgangen i bestemmelsen betyder ikke nogen ændring
i det faktum, at det videnskabsetiske komitesystem stadig skal foretage en
videnskabsetisk vurdering af alle forskningsprojekter, før projekterne kan
godkendes.
Til § 24
I § 24 opretholdes reglen fra lov om et videnskabsetisk komitesystem § 14,
stk. 3, om en fast tidsfrist for, hvor længe befrugtede menneskelige æg må
holdes i live uden for en kvindes livmoder. Den tilladte forskning
forudsætter en befrugtning uden for kvindens livmoder og rejser dermed et
behov for at fastlægge, hvor længe det befrugtede æg må holdes i live i den
tilstand. I denne forbindelse foreslås grænsen på de 14 dage regnet fra
befrugtningen opretholdt. Denne regel har opnået en vis international accept.
I de 14 dage skal ikke medregnes den tid, hvori de befrugtede æg befinder sig
i en nedfrossen tilstand.
Til § 25
Bestemmelsen i § 25 svarer til bestemmelsen i komitelovens § 14, stk. 4.
Bestemmelsen fastslår, at befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til
genstand for forskning, ikke må opsættes i en kvindes livmoder, medmindre det
kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter,
misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget.
Til § 26
Bestemmelserne i § 26 svarer til § 15 i lov om et videnskabsetisk
komitesystem. Bestemmelserne stammer oprindeligt fra lov om oprettelse af et
etisk råd og regulering af visse biomedicinske forsøg, § 11.
I § 26, nr. 1, forbydes forsøg på kloning af menneskelige individer, det
vil sige forsøg, med det formål systematisk at fremstille ensartede kopier af
et og samme individ. I streng forstand omfatter dette alene tilfælde, hvor
celler fra et allerede levende individ søges bragt til at genoptage
produktionen af væv i et befrugtet æg, men bestemmelsen dækker også andre
typer af forsøg på kloning på individniveau, for eksempel indføring af det
delte æg i flere livmødre.
Bestemmelsen retter sig alene mod formålet at skabe et menneskeligt
individ. Kloning af celler, der er en ganske sædvanlig biologisk teknik,
berøres som metode ikke af bestemmelsen.
I § 26, nr. 2, forbydes forsøg, der stiler mod at fremstille individer,
som har en arvemasse, der er en kombination af arvemasser fra flere
forskellige befrugtede æg.
I § 26, nr. 3, forbydes forsøg, der har til formål at fremstille levende
menneskelige hybrider, det vil sige individer, hvis arvemasse, foruden
menneskelige arveanlæg, indeholder arveanlæg fra andre arter.
I § 26, nr. 4, forbydes forsøg, med det formål at muliggøre
individudvikling i artsfremmed livmoder.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
Til § 27
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
fastsætter § 27, at overtrædelse af lovens bestemmelser straffes med bøde
eller hæfte. Dette strafniveau svarer til f.eks. det, der er fastsat i
komiteloven for iværksættelse af projekter i strid med denne lov.
Forbudsbestemmelserne er primært rettet mod den læge og eventuelt andet
medhjælpende personale, der udfører kunstig befrugtning i strid med lovens
bestemmelser. Det er, jævnfør § 27, stk. 2, ikke fundet rimeligt at straffe
de personer, der er donorer eller modtager behandling, da de ikke selv
udfører de pågældende behandlinger m.v., og heller ikke kan forventes at
kende de retlige rammer for behandlingsmulighederne nærmere. Dette gælder dog
ikke bestemmelsen i lovens § 11 om salg og formidling af menneskelige æg,
idet det for eksempel findes rimeligt, at den kvinde, der måtte sælge sine æg
til donation, kan straffes.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
Til § 28
Loven forudsættes at træde i kraft den 1. oktober 1996. Det forventes
ikke, at der i større omfang inden lovens ikrafttræden skal udstedes nye
bestemmelser i henhold til de givne bemyndigelser, idet der hovedsageligt vil
være tale om at videreføre de reguleringer, der allerede er foretaget i
Sundhedsstyrelsens nævnte vejledninger og cirkulærer.
Dog er det fundet rimeligt, af hensyn til de personer, der allerede har
opbevaret æg for senere befrugtning, at lade reglen om 1 års opbevaringstid
samt den tilhørende dispensationsregel gælde med virkning umiddelbart efter
lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Ifølge § 28, stk. 4, skal loven forelægges til revision i folketingsåret
1998/99. Den relative korte revisionsfrist, 2 år, er blandt andet begrundet
i, at der efter indvundne erfaringer ønskes en fornyet stillingtagen til
anvendelsen af den præimplantationsdiagnostik, som er indeholdt i
lovforslagets § 6 vedrørende genetiske undersøgelser af befrugtede æg for
alvorlige arvelige sygdomme og for væsentlige kromosomabnormiteter.
Revisionsfristen på 2 år er endvidere begrundet i, at der - blandt andet i
lyset af de svenske erfaringer - ønskes mulighed for fornyet overvejelse af
anonymitetsprincippet ved donation af æg og sæd.
Til § 29
Ændringerne i komiteloven er en konsekvens af, at de heri indeholdte
forsknings- og behandlingsforbud nu er indeholdt i nærværende lovforslag.
Med ophævelsen af komitelovens § 14 afskaffes den procedure, hvorefter
forskningsprojekter, der indebærer forsøg på befrugtede menneskelige æg og
kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, skal godkendes i både en
regional og den centrale videnskabsetiske komite.
Det betyder, at de forskningsprojekter, som er omfattet af lovforslagets
kapitel 7 om forbud mod forskning og forsøg, nu er underlagt samme procedure
som andre forskningsprojekter omfattet af komiteloven.
Til § 30
Ifølge § 30 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft i for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige Færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
Kapitel 4 i Lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabetisk
komitesystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter
Kapitel 4
Forskning på befrugtede menneskelige æg og menneskelige kønsceller,
der agtes anvendt til befrugtning
§ 14. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg og
kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må på de i §§ 6-8 nævnte
betingelser kun foretages efter tilladelse fra såvel den regionale som den
centrale komite, hvis de har til formål at forbedre in vitrobefrugtning med
henblik på at fremkalde en graviditet. Tilsvarende gælder for andre
behandlinger for ufrivillig barnløshed, hvor en kvindes æg befrugtes uden for
livmoderen.
Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at
gennemføre andre forsøg end de i stk. 1 nævnte er ikke tilladt.
Stk. 3. De befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes
livmoder i 14 dage, fra befrugtningen er sket, heri ikke medregnet den tid,
hvori de befrugtede æg har været nedfrosset.
Stk. 4. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til
genstand for biomedicinsk forskning efter stk. 1, må ikke opsættes i kvindens
livmoder, medmindre det kan ske uden nogen risiko for videregivelse af
arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende.
Stk. 5. Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt.
Stk. 6. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
nedfrysning og donation af menneskelige æg.
§ 15. Følgende forsøg må ikke foretages:
1) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt
identiske menneskelige individer,
2) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige
individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele
af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen,
3) forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende
menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori indgår
bestanddele fra andre arter, og
4) forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt
individ i artsfremmed livmoder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. Retsinformation · 16. juni 1997
- Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Retsinformation · 31. august 2019
- 1996 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. NR L 5 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 13. august 1997
- Bindende svar – 1. Er spørger fritaget for moms vedrørende behandlinger, som består i, at der sker kunstig befrugtning af æg, der udtages fra kvindens… Landsskatteretten · 7. januar 2014
- 1991 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ET VIDENSKABSETISK KOMITESYSTEM OG BEHANDLING AF BIOMEDICINSKE FORSKNINGSPROJEKTER NR L 59 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 10. marts 2011 Sag C-34/10 EU-domme · 10. marts 2011