Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKOVLOVEN

1995/1 LSF 151Lovforslag som fremsatFolketinget21. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov

nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til

skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.

2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som

fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets

medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog

stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte

arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller

ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne

eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke

omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller

etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,

hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt

Læs alt

vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,

der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver

skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller

ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte

formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt

statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere

ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,

nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at

orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren

godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er

fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er

fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer

fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er

fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om

beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten

bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges

fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse

efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed

for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er

udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres

i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten

ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller

som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et

areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis

formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en

forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller

tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og

at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år

ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse

af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der

i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af

fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,

etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er

nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller

formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for

det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for

tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at

tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10,

fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt

på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for

arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge

erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et

offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige

tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig

skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal

dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage

landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn

samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,

der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af

højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op

til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,

når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning

eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter

lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke

omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,

ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af

naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte

størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde

ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af

løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren

gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres

bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer

efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i

fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og

flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-

og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske

mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må

ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes

eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens

sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,

f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller

diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I

uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder

hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en

stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig

nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren

tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får

status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,

kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved

enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,

tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast

ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og

deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og

energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,

8, 10 og 11, og § 17.

§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra

Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i

§§ 15-18 b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og

kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges

fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.

1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud

primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af

tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et

pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i

forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling

af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen

af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen

henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis

midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med

afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og

uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og

pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i

medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som

overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven

yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede

midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet

udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke

og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at

fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som

nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om

administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af

produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,

regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan

afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med

disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om

anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af

bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra

landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af

Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i

produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke

betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som

bæredygtigt eller økologisk produceret.«

4. § 22, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i

elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og

fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til:

»reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:

»reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter

denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes

tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved

kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til

de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne

oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige

myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele

støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for

at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden

underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere

opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn

om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der

er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør

af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales,

hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt

efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er

væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2

og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes

og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det

offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt

i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele

tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter

af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a,

stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3.

Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1

kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og

Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2.

pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,

herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og

institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år

udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til

opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18

b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter

bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af

ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe

afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i

forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf.

§ 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,

der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §

12, jf. § 10, kan endvidere påklages af

1) Danmarks Naturfredningsforening og

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser

nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke

udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24,

stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet

afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af

foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden

har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller

undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning,

medmindre klagemyndigheden bestemmer det.

Søgsmål

§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende.«

14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og

Træindustrien«.

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og

energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for

skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder

med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration

af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af

loven.

5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug

for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til

nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør

af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for

skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der

kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er

påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et

Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling

af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes

af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og

Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et

medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet

udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren

som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt

udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden

og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening

for udvalget.

§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige

Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om

tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. § 43, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,

§ 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i

medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den,

der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på

nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået

ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til

størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til:

»§ 16, stk. 2«.

20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til:

»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:

»Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres

»Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til

skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til

økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995

ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3.

§ 3

Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i

§ 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens

hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,

færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af

reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og

Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.

dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov

nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til

skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.

2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som

fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets

medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog

stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte

arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller

ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne

eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke

omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller

etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,

hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt

vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,

der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver

skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller

ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte

formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt

statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere

ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,

nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at

orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren

godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er

fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er

fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer

fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er

fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om

beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten

bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges

fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse

efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed

for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er

udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres

i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten

ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller

som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et

areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis

formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en

forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller

tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinier, og

at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år

ikke er taget i brug til det fastlagte formål vil en ansøgning om ophævelse

af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der

i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af

fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,

etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er

nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller

formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for

det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for

tilladelse efter § 9, stk. 1 og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at

tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10 er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10

fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt

på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for

arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge

erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et

offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige

tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig

skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal

dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage

landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn

samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,

der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov

af højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op

til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,

når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning

eller i anden særlig drift i det omfang, det bestemmes i en fredning efter

lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke

omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,

ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af

naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte

størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde

ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af

løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren

gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres

bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer

efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i

fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og

flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-

og naturgrundlaget, og dermed grundlaget for træproduktionen og den

biologiske mangfoldighed, skal vedligeholdes eller forbedres, og det

omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes

eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens

sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,

f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller

diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I

uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder

hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en

stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig

nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan, efter aftale med ejeren,

tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får

status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,

kan ministeren, efter aftale med ejeren, oprette en deklaration, hvorved

enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,

tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast

ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og

deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og

energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,

8, 10 og 11, og § 17.

§ 18c. Miljø- og energiministeren kan, efter indstilling fra

Skovrådet, fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i

§§ 15-18b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og

kompensation for tabt indkomst, under forudsætning af, at arealerne pålægges

fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.

1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud

primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af

tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et

pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i

forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling

af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen

af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen

henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20a, hvis

midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med

afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og

uddannelse, samt øvrige foranstaltninger indenfor juletræs- og

pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i

medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som

overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan, inden for rammerne fastlagt i finansloven,

yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede

midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse, efter indhentet

udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke

og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at

fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som

nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om

administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af

produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,

regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan

afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med

disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om

anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af

bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra

landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler, der er indgået i

produktionsafgiftfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om hvilke

betingelser, der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som

bæredygtigt produceret.

4. § 22, stk. 1 , i kapitel 5, affattes således:

» § 22. Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger,

herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove

og fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til

»reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:

»reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter

denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes

tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved

kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til

de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne

oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige

myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele

støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for

at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden

underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere

opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn

om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvist bortfalder, og at beløb,

der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i

medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal

tilbagebetales, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt

efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5 eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er

væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2

og 4, eller efter regler, udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes

og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det

offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler,

udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen

omfatte hele tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter

af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34a, stk.

1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34a, stk. 3. Hypotekbanken kan

inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1

kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 i kapitel 7 indsættes i 1. pkt., efter

»Skov- og Naturstyrelsen«:

», herunder statsskovdistrikterne,»

2. pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,

herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og

institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år

udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til

opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12,

18b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter

bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af

ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over andre afgørelser, end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse,

jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,

der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af:

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser, truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §

12, jf. § 10 kan endvidere påklages af:

1) Danmarks Naturfredningsforening

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser

nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk. 2, må ikke

udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk.

2, har opsættende virkning indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse

eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af

foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden

har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller

undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, med

mindre klagemyndigheden bestemmer det.«

Søgsmål

§ 40a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende.

14. Overskriften til Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og

Træindustrien«

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og

energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for

skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder

med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinier for administration

af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af

loven.

5) Rådet afgiver, efter anmodning fra Naturklagenævnet, udtalelse til brug

for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til

nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør

af regler efter § 39, stk. 3, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for

skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der

kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er

påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42a. Miljø- og energiministeren nedsætter et

Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling

af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes

af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og

Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et

medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet

udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren

som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt

udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden

og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening

for udvalget.

§ 42b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget

for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse

tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. I kapitel 10 affattes § 43, stk. 1 , således:

» § 43. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,

§ 12, § 18, § 18b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lovs § 19

eller de i medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme

gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan

afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på

nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som nyt stk. 4 :

» Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået

ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til

størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til

»miljø- og energiministeren«, og »Miljøministeren« til

»Miljø- og energiministeren«. Overalt i loven ændres

»Miljøministeriet« til »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til

skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til

økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995

ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19-20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den nye

affattelse af § 19.

§ 3

Stk. 1. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt

i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler, udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt

i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler, udstedt efter skovloven.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af lovens

hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,

færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af

reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.

617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og

Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.

dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Tidshorisonten i skovbruget er meget lang, hvorfor der er brug for

langsigtet, stabil lovgivning på dette område. Skovloven fra 1935 blev

moderniseret i 1989, og det foreliggende forslag om ændring af skovloven

fastholder målsætningen for det danske skovbrug. Ved lovens administration

skal der fortsat lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på

både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage de landskabelige,

naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til

friluftslivet.

Siden lovændringen i 1989 har der både nationalt og internationalt været

opmærksomhed omkring skovene. Dette har givet anledning til overvejelser om,

hvordan det mest hensigtsmæssigt sikres, at også de danske skove fortsat

udvikler sig i en bæredygtig retning. Den foreslåede lovændring tager

udgangspunkt i følgende nationale og internationale begivenheder siden 1989:

Målsætningen om en fordobling af skovarealet

I bemærkningerne til naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989)

opstilles en ideel målsætning om en fordobling af det danske skovareal over

en trægeneration (80-100 år). Det blev forudsat, at op til halvdelen af det

nye skovareal skulle etableres i statsligt regi, og resten i privat regi.

Som opfølgning på målsætningen og med hjemmel i en ændring af den

dagældende lands- og regionplanlov i 1989, blev amtskommunerne i 1990 pålagt

at udarbejde regionplantillæg for udpegning af områder, hvor skovrejsning er

henholdsvis ønsket og uønsket. Plantillæggene blev godkendt af

miljøministeren i 1992, og landbrugsministeren har i medfør af den dagældende

landbrugslov fastsat nærmere regler om skovplantning (bekendtgørelse nr. 567

af 24. juli 1991).

Målsætningen er for så vidt angår den statslige del årligt på finansloven

fulgt op med midler til statslig skovrejsning. Den private skovrejsning er

søgt fremmet med en tilskudsordning.

FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992

Skovområdet var et af de mest centrale emner ved Rio-konferencen. Det blev

slået fast, at skovene og skovenes udvikling er et spørgsmål af international

interesse, og at alle lande må yde en indsats for at sikre, at skovene bliver

bæredygtigt forvaltet.

Regeringslederne tiltrådte blandt andet den såkaldte

»Skoverklæring« (en »ikke-juridisk bindende, autoritativ

erklæring om principper for en global konsensus om forvaltning, bevaring og

bæredygtig udvikling af alle former for skov«).

Skoverklæringen indeholder følgende beskrivelse af begrebet bæredygtig

skovdrift (Skoverklæringen, 2b): »Skovressourcer og skovområder bør

forvaltes på en bæredygtig måde for at imødekomme de nuværende og fremtidige

generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov.

Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom træ, træprodukter,

vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse, rekreation, levested

for dyreliv, landskabsvariation, kulstofdræn og -reservoir og andre

skovprodukter. Passende forholdsregler bør tages for at beskytte skovene imod

skadelige virkninger af forurening, herunder luftforurening, ildebrande,

skadedyr og sygdomme, med henblik på at bevare skovenes fulde, flersidige

værdi.«

Diskussionerne i Rio drejede sig blandt andet om den kendsgerning, at

verdens oprindelige skove er i drastisk tilbagegang. Oprindelige skove

forstås som skove, af naturligt hjemmehørende træarter, som har indfundet sig

på lokaliteten af sig selv, og som har kontinuitet langt tilbage i tiden. I

Danmark er denne tilbagegang foregået over mange år. I dag udgør de

oprindelige skove mindre end 1 pct. af landets areal.

I de tropiske skovlande sker tilbagegangen for de oprindelige skove i

disse år. De tropiske skovlande lægger vægt på, at skovforhold er en

national, suveræn interesse og afviser derfor indblanding fra andre lande i

deres nationale skovpolitik blandt andet med henvisning til manglen på

oprindelige skove i andre dele af verden.

De internationale drøftelser om skove er imidlertid fortsat efter Rio.

Danmark og de fleste andre vestlige lande søger at fremme vedtagelsen af en

juridisk bindende global skovkonvention. Det er endnu uvist, om en sådan

konvention bliver en realitet, og hvilke typer bestemmelser den i givet fald

vil indeholde.

I Rio underskrev regeringslederne endvidere »Konventionen om

biologisk mangfoldighed«, der omfatter den biologiske mangfoldighed i

bred forstand. Skovene huser en meget betydende del af verdens flora og

fauna, hvorfor konventionen er væsentlig i en skovpolitisk sammenhæng.

Desuden blev FN's rammekonvention om klimaændringer underskrevet.

Konventionen har til formål at stabilisere atmosfærens koncentration af

drivhusgasser på et niveau, der vil forhindre en menneskeskabt ændring af

klimaet. Klimakonventionen, der trådte i kraft i 1994, sætter som mål at

bringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser tilbage til 1990-niveau

inden år 2000 for de industrialiserede lande. I 1995 blev der afholdt en

partskonference, hvor det blev vedtaget at starte forhandlinger om

reduktionsmål for CO2 og andre drivhusgasser efter år 2000 for de

industrialiserede lande. Forhandlingerne forventes afsluttet i 1997.

Klimakonventionen er baseret på et nettoprincip, hvilket indebærer, at det

ikke kun er reduktioner, der er relevante. Faktorer som f.eks. skovrejsning,

der kan øge CO2-bindingen, kan også medvirke til at nå det samlede

reduktionsmål.

Skoverklæringen og konventionen om biologisk mangfoldighed gav i Danmark

anledning til overvejelser om beskyttelse af den oprindelige skov i Danmark,

og af mulighederne for sikring og forbedring af skovenes biologiske

mangfoldighed.

Miljøministerens »Strategi for de danske naturskove og andre

bevaringsværdige skovtyper«, udsendt 1992. (Udgivet i 1994)

I Danmark blev Rio-konferencen på skovområdet blandt andet fulgt op ved

miljøministerens udarbejdelse af en naturskovsstrategi. Naturskovsstrategiens

overordnede formål er at bevare de danske skoves biologiske mangfoldighed,

herunder den genressource, der ligger i skovene. Strategien opstiller

umiddelbare mål for år 2000 og langsigtede mål for år 2040.

Inden år 2000 skal der sikres et skovareal med urørt skov på mindst 5.000

ha, mens der inden år 2040 skal tilstræbes sikret et areal med

bevaringsværdige skovtyper, hovedsagelig oprindelig skov i forstlig drift, på

mindst 40.000 ha. Arealet med de bevaringsværdige skovtyper skal dog følge

udviklingen i skovarealet. Strategien revideres i år 2000.

I naturskovsstrategien fastslås det, at der ikke længere findes urskov i

Danmark. Ved urskov forstås skov, der siden oldtiden har været helt urørt,

det vil sige uden menneskelig påvirkning, såvel direkte (f.eks. skovdrift)

som indirekte (f.eks. bestøvning fra indførte træarter).

Begrebet naturskov er vanskeligt at definere, og der er ikke enighed om en

international terminologi. Det er derfor mere entydigt at beskrive de

bevaringsværdige skovtyper. Der skelnes mellem tre kategorier

bevaringsværdige skovtyper: Skov uden skovdrift (urørt skov), skov med særlig

skovdrift (gamle driftsformer såsom stævning, plukhugst eller græsning) samt

oprindelig skov i forstlig drift (f.eks. traditionel bøgehøjskov med

selvforyngelse).

Urørt skov er kendetegnet ved at være et dynamisk system under evig

forandring. Ved udlæg af arealer til urørt skov sikres den biologiske

kontinuitet, hvorved der på langt sigt udvikles naturlige skovstrukturer med

stor variation og mange levesteder til dyr og planter.

De andre bevaringsværdige skovtyper er udtryk for en fastholdelse af

særlige driftsformer, hvor hovedformålet kan være produktion, sikring af

biologisk mangfoldighed, formidling af gamle driftsformer m.v.

Bevaring af arealer med gamle driftsformer sikrer levesteder for en lang

række arter, der er knyttet til disse særlige, ofte lysåbne skovtyper, og som

i det traditionelle skovbrug har vanskelige overlevelsesbetingelser.

Skov, der indfinder sig på ubevoksede arealer, der lægges ud til fri

tilgroning/succession, kan også være bevaringsværdig, f.eks. som urørt skov.

Den oprindelige skov er bevaringsværdig, hvor den har kontinuitet langt

tilbage i tiden samtidig med, at den har en genetisk oprindelig hovedtræart.

Den kan bevares ved en af de nævnte driftsformer, eller ved et andet

dyrkningssystem, der er baseret på selvforyngelse.

I første omgang er naturskovsstrategien blevet fulgt op med udpegning af

65 større, sammenhængende områder over 25 ha med urørt skov og gamle

driftsformer i statsskovene. Her vil naturindholdet og naturens egen dynamik

i fremtiden have højeste prioritet. Hertil kommer et stort antal mindre

arealer. Der er udpeget i alt ca. 3.500 ha statsskov, der fremover skal

henligge urørt og ca. 5.600 ha, der fremover skal drives med gamle

driftsformer. I statsskovene forynges løvtræarealer så vidt muligt med

selvforyngelse, hvilket bidrager til at sikre de oprindelige skove.

I de private skove har Skov- og Naturstyrelsen, med hjemmel i den gældende

skovlovs § 21 og de årlige finanslove, indgået aftaler om ca. 600 ha, der

fremover permanent skal henligge som urørt skov.

Som supplement til naturskovsstrategien har Skov- og Naturstyrelsen

udarbejdet: »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og

buske i Danmark«, 1994. Formålet er at bevare den genetiske variation

hos 75 af de vigtigste træ- og buskarter.

Helsinki-konferencen

Som opfølgning på Strasbourg-konferencen (1990) om beskyttelse af skovene

i Europa og Rio-konferencen (1992) afholdt hovedparten af de paneuropæiske

lande i 1993 en ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa

(Helsinki-konferencen). Der blev vedtaget fire resolutioner, hvoraf de to

vigtigste vedrører dels bæredygtig skovdrift dels beskyttelse af den

biologiske mangfoldighed i skovene.

Deltagerlandene forpligtede sig til:

- Snarest muligt at indarbejde de generelle retningslinier for bæredygtig

skovdrift i nationale planer og programmer.

- At fremme tilplantning, gentilplantning og skovbevaring i Europa.

- At samarbejde om at fremme produktion, anvendelse og markedsføring af

produkter fra skove i bæredygtig drift.

EU-kommissionen er medunderskriver af Helsinki-resolutionerne.

Som opfølgning på Helsinki-konferencen er landenes eksperter blevet enige

om et sæt kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift på nationalt

plan. Disse forventes at blive endeligt godkendt ved en planlagt

ministerkonference i 1998.

Landbrugsministeriets betænkning nr. 1261: »Produktudvikling i

skovbruget og træindustrien«, 1994

I 1993 nedsatte landbrugsministeren en arbejdsgruppe om produktudvikling i

skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen fandt på baggrund af sine

analyser:

- At træ som et reproducerbart, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt,

CO2 neutralt materiale udgør en unik ressource med et uudnyttet potentiale.

- At træindustrien i Danmark er præget af små virksomheder med ringe

tradition for, og kapitalkraft til at påtage sig udviklingsopgaver.

- At der er en potentiel forædlingsgevinst i de dele af den danske

træressource, der i dag eksporteres uforarbejdet eller som savet nåletræ.

- At der foreligger nye industrielle anvendelsesmuligheder for

råtræressourcen fra skovene.

- At skovbrugets og træindustriens markedsføringsindsats på branche- og

virksomhedsniveau ud fra en samlet vurdering er spredt og utilstrækkelig.

På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at der snarest muligt

etableredes en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien.

På grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger, etablerede Landbrugs- og

Fiskeriministeriet i begyndelsen af 1994 Produktudviklingsordningen for

Skovbruget og Træindustrien. Ordningen skal medvirke til at styrke skovbruget

og træindustriens konkurrencedygtighed og på lidt længere sigt mindske disse

erhvervs følsomhed overfor konjunktursvingninger.

Miljøministeriets betænkning nr. 1267: »Strategi for bæredygtig

skovdrift«, 1994

I 1993 nedsatte miljøministeren et tværministerielt udvalg, der fik til

opgave at udarbejde en samlet dansk skovpolitik set i lyset af Rio- og

Helsinkikonferencerne. Udvalget udarbejdede »Strategi for bæredygtig

skovdrift«.

På grundlag af de internationale aftaler og anbefalinger vedrørende skove

opdelte strategien begrebet bæredygtig skovdrift i 18 ligeværdige kriterier.

For de 18 kriterier blev eksisterende målsætninger, status, virkemidler og

fremtidig indsats beskrevet. Kriterierne blev overordnet opdelt i benyttelse

af skove, beskyttelse af skove, udvikling af skovsektoren, institutionelle

rammer og kapacitet samt internationalt samarbejde. Strategien konkluderede,

at udviklingen over en periode i hele skoven er vigtigere end den

øjeblikkelige situation i en konkret bevoksning, men at målet bør være, at

alle arealer i alle skove så vidt muligt drives bæredygtigt.

Strategien pointerede vigtigheden af, at skovpolitikken ikke ses isoleret

men integreres i politikken for andre sektorer, f.eks. skattepolitik og

udviklingspolitik med henblik på en samlet afvejning.

Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for

skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev

gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af

generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier,

der kan henføres til skov.

Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til

betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.

Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i

1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med

det øvrige jordbrug.

Utilsigtede skader på skovenes sundhed er et eksempel på, at politikken på

et andet område kan få afgørende betydning for skovene.

Strategiens analyse af skovbrugets situation viste, at der på nogle få

områder var problemer for de danske skove. Disse problemer er stadig

aktuelle. Skovenes sundhed er vigende særligt på de ringe jorder i Midt- og

Vestjylland, ligesom den biologiske mangfoldighed i mange områder er

reduceret i forhold til områdernes muligheder. Strategien konkluderer, at der

er behov for tiltag i både de private og de statslige skove for at forbedre

situationen. I de private skove kan dette med fordel ske ved rådgivning,

vejledning og økonomiske virkemidler.

Regeringens redegørelse til Folketinget om en samlet dansk

skovpolitik, 1994 (Skovpolitisk Redegørelse)

På baggrund af strategi for bæredygtig skovdrift og betænkning om

produktudvikling udarbejdede regeringen i maj 1994 en redegørelse om en

samlet dansk skovpolitik til Folketinget.

Den danske skovpolitik indeholder en balance mellem den nationale og den

internationale dimension. Den nationale dimension er selvfølgelig og

nødvendig for at opnå international troværdighed. I sammenligning med de

danske synes de internationale problemer oftest at være betydeligt større.

Den skovpolitiske redegørelse opstiller en 12-punkts plan for den

fremtidige danske indsats. Den nationale indsats samles om følgende punkter:

- Kvaliteten af skovene fremmes gennem øgede tilskud til løvtrædyrkning,

naturpleje og naturnær skovdrift og skovforbedrende foranstaltninger.

- Kvantiteten af skovene fremmes gennem statslig og privat skovrejsning.

- Skovrejsningens mulighed for at bidrage til det samlede nationale

CO2-regnskab fremmes.

- Afsætningen af skovbrugsprodukter fremmes gennem tilskud til

produktudvikling og udvidet anvendelse af træflis som biobrændsel.

Desuden satses der på en styrkelse af forskning samt formidling og

efteruddannelse vedrørende bæredygtig skovdrift.

Den internationale indsats koncentreres om en aktiv deltagelse i de

internationale fora, styrkelse af EU's skovpolitiske samarbejde og konkret

gennem miljø- og udviklingsbistand til projekter, der fremmer bæredygtigt

skovbrug og biologisk mangfoldighed finansieret via miljø- og

katastroferammen.

Kgl. resolution af 13. oktober 1994

Før oktober 1994 blev tilskud til skovbruget og den deraf afledede

træindustri administreret af både Miljøministeriet og Landbrugsministeriet.

Miljøministeriet administrerede skovloven, herunder tilskud til skovpleje og

løvskov på eksisterende fredskovsarealer, mens Landbrugsministeriet

administrerede tilskud til skovforbedring, skovtilplantning, udvikling af

produkter fra skovbruget og træindustrien samt tilskud til

konsulentvirksomhed i skovbruget.

Med udgangspunkt i de beskrevne nationale og internationale begivenheder

besluttede regeringen i oktober 1994, at hele skovområdet inkl.

Forskningscentret for Skov & Landskab og Skovskolen skulle samles i det

nyetablerede Miljø- og Energiministerium. Hermed skabtes mulighed for i

højere grad at koordinere og målrette incitamenterne til det private skovbrug

i overensstemmelse med skovlovens formål.

Regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, 1995

Regeringen har i august 1995 afgivet en natur- og miljøpolitisk

redegørelse til Folketinget. Denne giver et samlet overblik over den danske

indsats for beskyttelsen af natur og miljø, beskriver hele miljøindsatsen

samt præsenterer hovedproblemerne og de fremtidige indsatsområder.

For skove og skovbrug nævnes som fremtidige indsatsområder: En fordobling

af skovarealet, en særlig høj prioritering af skovrejsning i de fremtidige

vandindvindingsområder, regeringens 10-punkts-plan for grundvandet, en

forbedret kvalitet af de eksisterende skove gennem øget løvtræandel, mere

stabile bevoksningstyper i hedeplantagerne samt udlægning af bevaringsværdige

skovtyper.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Hovedtrækkene i udviklingen på skovområdet, siden den gældende skovlov

trådte i kraft i 1989, er beskrevet oven for. Administration af den gældende

lov har vist, at denne på visse områder ikke er fuldt tilstrækkelig.

Overførslen af en række tilskud til private skove fra Landbrugsministeriet

til Miljøministeriet i 1994 har endvidere muliggjort koordinering og

målretning af tilskudsordningerne i overensstemmelse med skovlovens formål.

Hertil kommer, at den private skovrejsning med tilskud ikke har levet op til

målsætningen.

Med lovforslaget er der i skovloven indarbejdet bestemmelser fra lov om

tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter

(produktudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, lov

om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.,

(strukturudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995

samt lov om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed (konsulentloven), jf.

lov nr. 274 af 2. maj 1990.

Der foreslås en ny bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og

pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Endvidere indføres en ny bestemmelse,

der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for

mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter.

Ved at samle disse bestemmelser i en lov er det muligt at styrke de

intentioner, der fremgår af lovens formålsparagraf samtidig med, at

administrationen af ordningerne forenkles.

Bestemmelserne fra produktudviklingsloven understreger sammenhængen mellem

skovbrug og træindustri. De understøtter den langsigtede produktivitet og

muligheden for, at produkterne på kort sigt kan afsættes. Dermed gøres det

klart, at bæredygtig skovdrift både har en økonomisk, økologisk og en

samfundsmæssig dimension.

Strukturudviklingslovens tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

foreslås i lovforslaget anvendt til at styrke alle de elementer, der indgår i

den gode og flersidige skovdrift, og samtidig sikre stabiliteten og den

fremtidige skovsundhed.

Tilskud til skovrejsning skal anvendes, så målsætningen om at fordoble

skovarealet fremmes.

Også tilskud til konsulentvirksomhed på skovområdet vil blive målrettet i

overensstemmelse med skovlovens formål.

Ved tilrettelæggelsen af tilskudsordningerne vil udgangspunktet være, at

der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer i skovdriften, som går

videre end skovejerens umiddelbare forpligtelse i henhold til skovloven.

Tilskud vil således også blive ydet til langsigtede, samfundsmæssigt

ønskelige ændringer i skovdriften, som den erhvervsmæssige egeninteresse

normalt ikke kan motivere.

Provenuet fra produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt skal

fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere miljøvenlige

produktionsformer og til finansiering af branchens fælles salgsfremmende

foranstaltninger.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler for mærkningsordninger for

bæredygtigt producerede skovprodukter skal ses i lyset af, at der

internationalt arbejdes med disse problemstillinger, men at det ikke

nødvendigvis resulterer i en forpligtende international overenskomst, som

nævnt i § 38b.

Lovforslaget viderefører intentionerne fra 1989-loven, dog med en øget

vægtning af skovenes immaterielle værdier som en følge af den nationale og

internationale udvikling på skovområdet. Loven er fortsat grundlæggende en

produktionslov for skovbrugserhvervet, hvor produktionshensynet afbalanceres

med alle de øvrige hensyn, der skal varetages i skovene. Det er nu et krav,

at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel

dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed

og det omgivende miljø.

Da skovbruget er et langsigtet erhverv, er det vigtigt, at der er

konsekvens og kontinuitet i skovdriften, og at målsætningen fastholdes.

Skiftende målsætninger kan være ødelæggende for den gode og flersidige

skovdrift.

Det præciseres, at skovdriften skal tilrettelægges ud fra en

helhedsbetragtning. Dermed understreges den balance mellem de forskellige

hensyn, der ligger i god og flersidig skovdrift. Det er således ikke muligt

til enhver tid at varetage samtlige hensyn på hvert enkelt areal. Et konkret

skovareal kan isoleret set bedømmes til kun at opfylde nogle få af

bestemmelserne om god og flersidig skovdrift, hvis der f.eks. ensidigt

produceres pyntegrønt, eller arealet er udlagt til urørt skov. Det forhindrer

dog ikke, at hele skoven eller skovejendommen set ud fra en

helhedsbetragtning kan opfylde kravene til god og flersidig skovdrift.

De mere konkrete bestemmelser for skovdriften ændres, så det af loven mere

tydeligt fremgår, at der skabes muligheder for naturnær skovdrift.

Naturskovsstrategiens opstillede målsætninger om at bevare de oprindelige

skove, skove med særlige driftsformer og urørt skov søges fortsat opfyldt ved

hjælp af information, rådgivning og økonomiske incitamenter. Urørt skov

sikres ved erstatning og tinglysning.

Lovforslaget indfører overvågning af skovene i lighed med den overvågning,

der finder sted efter naturbeskyttelsesloven. Den nuværende skovstatistik er

ikke dækkende for alle de funktioner, skoven skal opfylde. Der foregår

allerede systematisk overvågning af skovsundheden, men emnerne vil blive

udvidet de kommende år i takt med udviklingen i miljøplanlægningen og

internationale krav.

Hovedændringerne i lovforslaget er herudover følgende:

I kapitel 2 er nu indføjet en definition af fredskovspligtige

arealer. Endvidere er alle bestemmelser om fredskovspligtens arealmæssige

udstrækning samlet i dette kapitel.

Der er sket lempelser for skovarealer, som kommuner, amter og andre

offentlige myndigheder midlertidigt ønsker at anvende til skov, og samtidig

indført bestemmelser om indberetningspligt for disse myndigheders

skovtilplantning og erhvervelse af skov. Der er sket en forenkling af

bestemmelserne om pålæggelse af fredskovspligt.

Endelig er bestemmelserne om vederlagsarealer ændret, så udgangspunktet i

fremtiden er, at der altid skal stilles vilkår om erstatningsskov, når

fredskovspligt ophæves eller fredskov tillades anvendt til ikke-skovformål.

I kapitel 3 er nu samlet de bestemmelser, der regulerer anvendelsen

af fredskovspligtige arealer. Bestemmelserne om god og flersidig skovdrift er

blevet præciseret. For de skovbevoksede arealer fastslås, at god og flersidig

skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel dyrknings- som

naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed og det

omgivende miljø.

Lovforslaget skal endvidere sikre, at de bevaringsværdige egekrat

registreres med henblik på konkret aftale om deres bevaring.

Lovforslaget fremhæver desuden muligheden for, at oprindelige

stævningsskove kan dyrkes efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra

miljø- og energiministeren.

Ferske enge og overdrev inddrages uanset arealstørrelse i den række af

naturtyper, der er beskyttede i fredskov.

Endelig foreslås det, at ministeren efter indstilling fra Skovrådet, skal

kunne fastsætte nærmere bestemmelser for administrationen af bestemmelserne

om god og flersidig skovdrift.

I kapitel 4 samles alle tilskudsordningerne på skovområdet

suppleret med tilskud til produktudvikling, og bestemmelsen om betaling af

produktionsafgifter.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om mærkningsordninger for

bæredygtigt producerede skovprodukter findes endvidere i dette kapitel.

På tilskudsområdet videreføres, forenkles og justeres de eksisterende

ordninger med henblik på at understøtte en opfyldelse af de af skovlovens

formål, som mest effektivt fremmes ved tilskud. Særligt sigtes mod:

- forbedring af skovenes stabilitet, langsigtede produktivitet og sundhed,

- at understøtte skovenes biologiske mangfoldighed,

- at etablere ny skov,

- at forbedre det faglige konsulentsystem til støtte for driften af mindre

skovejendomme.

Det foreslås, at miljø- og energiministeren som hidtil skal kunne

fastsætte nærmere regler for de enkelte ordninger.

I kapitel 8 foreslås det, at afgørelser fremover kan påklages til

Naturklagenævnet, der er nedsat i henhold til naturbeskyttelsesloven, frem

for som hidtil til Skov- og Naturstyrelsen.

Danmarks Naturfredningforening og Friluftsrådet får tillagt

klageberettigelse ved afgørelser i sager om pålæggelse og ophævelse af

fredskovspligt samt om byggeri, anlæg og terrænændringer på fredskovspligtigt

areal.

Ud over ændringerne i loven skal det anføres, at den fredskovsnotering,

som blev iværksat på baggrund af skovloven af 1989, nu er gennemført i mere

end halvdelen af landets kommuner. Når den er afsluttet, vil der være opnået

et mere præcist administrationsgrundlag og en forenkling ved administrationen

af skovloven. Samtidig vil borgernes retssikkerhed være forbedret.

Ved en ændring af lensafløsningsloven (lov nr. 384 af 7. juni 1989) blev

det i 1991 besluttet, at bestemmelserne om skov i denne lov kunne ophæves,

når miljøministeren havde taget stilling til, hvilke samlede skovstrækninger

under de tidligere majorater, der udgør samlede faste ejendomme. Af

lovbemærkningerne fremgår, at arbejdet med dette forventedes at vare 3 år.

I praksis har det vist sig mest hensigtsmæssigt at lade samnoteringen

følge efter fredskovsnoteringen, bortset fra de konkrete sager, hvor

skovejeren selv har ønsket ministerens stillingtagen til, hvilke samlede

skovstrækninger, der udgør en samlet fast ejendom.

3. Økonomiske og administrative bemærkninger

3.1 Administration af den gældende lov.

3.1.1 Skov- og Naturstyrelsen m.fl.

På statsskovdistrikterne er der beskæftiget, hvad der i alt svarer til ca.

20 medarbejdere - regnet på heltidsbasis - med tilsynet med de private skove,

sagsbehandling af 1. instanssager efter skovloven samt medvirken ved

behandling af tilskudsordninger efter skovloven og tilskudsordninger, der i

1994 blev overført fra Landbrugsministeriet.

I Skov- og Naturstyrelsen er der beskæftiget ca. 9 medarbejdere med

administration af skovloven, herunder tilskud til løvskov og pleje, samt de

tilskudsordninger, der i 1994 blev overført fra Landbrugsministeriet. Disse

vedrører lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk

jordbrug, m.v. (strukturudviklingsloven) samt lov om støtte til skovbrugets

konsulentvirksomhed. Hertil kommer ca. 1,5 medarbejdere, der er beskæftiget

med bestemmelserne vedrørende skovbrugsprodukter i lov om tilskud til

udvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter.

I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets

opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan eventuelt medføre behov

for 0,25-0,5 årsværk.

3.1.2 Andre myndigheder

Der er ikke andre myndigheder, der har opgaver med administration af

skovloven

3.2 Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

3.2.1 Administration

Ministeren forventes som hidtil at henlægge en væsentlig del af sine

opgaver og beføjelser efter loven til statsskovdistrikterne og den centrale

Skov- og Naturstyrelse. For sager, hvor der efter forslaget bliver

klageadgang, vil distrikternes og Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kunne

påklages til Naturklagenævnet.

Det er hensigten, at administration af tilskudsordningerne i kapitel 4, §

19, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 som hovedregel vil inddrage såvel

statsskovdistrikterne som Skov- og Naturstyrelsen. Sager efter lovens § 19,

stk. 1, nr. 4 og 5, vil som hovedregel alene skulle behandles i Skov- og

Naturstyrelsen. Der påregnes ikke at blive klageadgang for afgørelser i

tilskudssager.

Det vil blive overvejet at inddrage skovbrugskonsulenterne ved

udarbejdelse af tilskudsansøgninger og indberetninger om tilskudsprojekternes

tilstand.

3.2.2 Statslige udgifter

Naturklagenævnets opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan

eventuelt medføre behov for 0,25-0,5 årsværk, der i givet fald tilvejebringes

ved intern omprioritering indenfor Miljø- og Energiministeriet.

Det skønnes, at det samlede statslige personalebehov til den daglige

administration og det lovopfølgende arbejde som følge af forslaget efter en

overgangsperiode vil fortsætte uændret blandt andet som følge af den

forventede øgede inddragelse af skovbrugskonsulenterne i forbindelse med

tilskudsprojekter.

Der påregnes øgede udgifter til egekrat, øget overvågning, strategisk

miljøplanlægning, fredskovsnotering, skovstatistik og til opfølgning af

internationale forpligtelser om blandt andet kriterier og indikatorer for

bæredygtig skovdrift. Endvidere påregnes øgede udgifter til udvikling og

implementering af et nyt tilskudssystem, hvilket forventes afholdt inden for

den optagne tilskudsbevilling.

Merudgifterne forventes at omfatte:

Tabel 1. Nye aktiviteter under skovloven

---------------------------------------------------------------------

1996 1997 1998 1999 2000

mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.

---------------------------------------------------------------------

Forskningsopgaver,

skovdyrkning/miljø,

strategisk miljø-

planlægning 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4

---------------------------------------------------------------------

Fredskovsnotering 4,4 4,4 4,4 0,6 0,6

---------------------------------------------------------------------

Overvågning og anden

opfølgning af inter-

nationale forpligtelser 1,0 2,1 2,1 2,1 2,1

---------------------------------------------------------------------

Skovstatistik 0,4 2,8

---------------------------------------------------------------------

I alt, mio. kr. (inkl.

årsværk) 5,8 6,9 6,9 3,5 5,9

---------------------------------------------------------------------

De samlede statslige merudgifter afholdes ved omprioritering inden for

Miljø- og Energiministeriets ramme.

De øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til

tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år

optages på de årlige finanslove.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser kan opdeles på

følgende hovedområder:

1) Fredskovsnotering.

2) Bevaringsværdige egekrat.

3) Information/udvikling/forskning.

4) Skovbrugsforanstaltninger, i henhold til lovens kapitel 4:

a) Fremme af god og flersidig skovdrift.

b) Udlæg af urørt skov.

c) Skovtilplantning.

5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

6) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser.

8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt.

ad 1) Fredskovsnotering

I henhold til bemærkningerne til skovloven (lov nr. 383 af 7. juni 1989)

blev det skønnet, at der ville medgå 4 medarbejdere i 3 år til notering af

fredskovspligt over hele landet. Det blev forventet, at merudgifterne hertil

ville udgøre 9,5 mio. kr., og at arbejdet var afsluttet i 1993.

Gennemførelsen af fredskovsnoteringen har vist sig mere ressourcekrævende end

oprindeligt forudsat. Der er årligt i perioden 1991-1994 medgået ca. 1

årsværk og afholdt udgifter på i alt 15 mio. kr. Der blev i 1994 gennemført

et EU-udbud på afslutning af noteringen i de resterende 152 kommuner. Dette

arbejde er påbegyndt primo 1995 og forventes afsluttet med udgangen af 1998.

Udgifterne for staten for de sidste 152 kommuner forventes at blive ca. 11,2

- 12,8 mio. kr. excl. moms. Med udgangen af 1995 resterer der notering af

fredskov i ca. 120 kommuner. Fra 1999 og fremover vil vedligeholdelse af

registret over de fredskovspligtige arealer årligt forbruge ca. 1 årsværk.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger med hensyn til

opfølgning af lensafløsningsloven på de majoratsnoterede ejendomme.

ad 2) Bevaringsværdige egekrat

Det er lovens intention at sikre arealer med bevaringsværdige egekrat.

Der er ca. 4.000 ha egekrat især i Midt- og Vestjylland. Skov- og

Naturstyrelsen vil gennemføre en registrering af de bevaringsværdige egekrat.

De bevaringsværdige egekrat vil blive sikret bl.a. ved konkrete aftaler eller

rejsning af fredningssag efter naturbeskyttelsesloven. Der vil ske

tinglysning for at sikre, at bevaringen bliver kendt af fremtidige

aftaleerhververe og for at sikre kontinuiteten på arealerne. Det skønnes, at

der til registreringen vil blive behov for 0,5 årsværk i 1996 og 1 årsværk i

henholdsvis 1997 og 1998. Det skønnes, at de samlede udgifter til

registreringen vil udgøre ca. 2,8 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt over 3 år.

Til udarbejdelse af konkrete aftaler eller rejsning af fredningssag, der

blandt andet kan sikre, at det bevaringsværdige egekrat forynges med eg fra

samme bevoksning, skønnes der at være et behov for ca. 1 årsværk i både 1998

og 1999. De samlede administrative udgifter til indgåelse af konkrete aftaler

eller fredning forventes at udgøre ca. 2,0 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt

over 2 år.

ad 3) Information/udvikling/forskning

Lovforslagets konsekvenser for Skov- og Naturstyrelsens arbejde med

information, udvikling og understøttelse af forskningsopgaver vedrørende

skovdyrknings- og miljøforhold i skove skønnes at medføre behov for

yderligere 0,5 årsværk pr. år, samt øgede udgifter i størrelsesordenen 0,2

mio. kr. pr. år.

ad 4) Skovbrugsforanstaltninger i henhold til lovens kapitel 4

I henhold til lovforslagets § 19, stk. 1 foreslås ydet tilskud til private

ejere til:

a) Fremme af god og flersidig skovdrift.

b) Udlæg af urørt skov.

c) Skovtilplantning.

De foreslåede tilskudsordninger er en justering og målretning af en række

eksisterende ordninger. I forbindelse med omlægning af tilskudssystemerne

afsættes midler til EDB-udvikling og -drift samt information om de nye

tilskudsmuligheder.

Behovet for EDB til styring og behandling af ansøgninger efter

gennemførelsen af de ændrede tilskudsmuligheder skønnes at medføre

EDB-udviklingsudgifter på ca. 5 mio. kr. Endvidere vil der være behov for en

informationsindsats, der skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr.

Det skønnes, at omlægningen af tilskudssystemerne i implementeringsfasen

vil medføre et merpersonalebehov på 1 årsværk i 1996 og 0,5 årsværk i 1997.

Udgifterne til administration af tilskudsordningerne, herunder

registrering og kontraktindgåelse vedr. egekrat, afholdes inden for den

bevilling, der er optaget til tilskud til skovbrugsforanstaltninger i henhold

til skovloven. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for

rammerne af de årlige finanslove.

Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til

tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år

optages på de årlige finanslove.

Tabel 2. Administrative udgifter vedr. nye tilskudssystemer, inkl.

registrering af bevaringsværdige egekrat

---------------------------------------------------------------------

1996 1997 1998 1999 2000

mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.

---------------------------------------------------------------------

Administration og

EDB-drift 1,8 4,1 3,7 3,3 2,8

---------------------------------------------------------------------

EDB-udvikling 2,1 3,5 0,0 0,0 0,0

---------------------------------------------------------------------

Information 0,5 1,0

---------------------------------------------------------------------

I alt, mio. kr.

(inkl. årsværk) 4,4 8,6 3,7 3,3 2,8

---------------------------------------------------------------------

På konto § 23.55.03 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år

er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 0,1, 45,0, 47,4 og 47,4 mio.

kr. inkl. forbrug af genbevilling til tilskud til skovbrugsforanstaltninger.

Dertil kommer et udbetalingsbehov på 132,5 mio. kr. ud over

budgetoverslagsårene.

På konto § 23.55.06 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år

er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 9,7, 10,0, 10,0 og 10,0 mio.

kr. inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til pleje af skovarealer.

Dertil kommer et udbetalingsbehov på 3,0 mio. kr. ud over

budgetoverslagsårene.

På konto § 23.55.07 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år

er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 15,6, 18,9, 19,9 og 19,9 mio.

kr., inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til løvskov. Dertil kommer et

udbetalingsbehov på 60,1 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

Følgende beløb fra de eksisterende ordninger foreslås overført til

skovbrugsforanstaltninger efter skovloven: Uudnyttede tilsagnsrammer,

fremtidige bevillinger og uforbrugte tilsagn. De eksisterende ordninger

fortsætter for så vidt angår ansøgninger, hvor der er givet tilsagn efter de

gældende love.

Der er på § 23.55.03 og § 23.55.07 forudsat optaget EU-medfinansiering

vedrørende udgifter til tilskud berettiget til EU-medfinansiering i henhold

til forordning (EØF) 2080/92. Der forventes EU-medfinansiering til aftaler om

pleje af skovarealer i særlige områder under »LIFE« programmet i

henhold til forordning (EØF) 1973/92. Beløbene vedrørende EU-medfinansiering

foreslås på de årlige tillægsbevillingslove optaget som indtægt på kontoen

vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven med en

tilsvarende forøgelse af tilsagns- og udbetalingsrammerne.

Tilsagnsrammerne forventes årligt at blive 78,8 mio. kr. i 1997-2000.

Endvidere anvendes hidtil uforbrugte tilsagnsmidler, der ultimo 1995

forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. Der skønnes følgende tilsagns- og

udbetalingsforløb:

Tabel 3. Tilsagn og udbetaling vedrørende skovbrugsforanstaltninger i

henhold til skovloven

---------------------------------------------------------------------

Skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven

---------------------------------------------------------------------

Tilsagn mio. kr. 1997 1998 1999 2000 eft. 2000

mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.

----------------------------------------------

Udbetalinger

---------------------------------------------------------------------

1997 128,8 14,2 22,4 18,5 6,6 67,2

---------------------------------------------------------------------

1998 78,8 0,0 11,1 15,2 11,0 41,5

---------------------------------------------------------------------

1999 78,8 0,0 0,0 11,1 15,2 52,5

---------------------------------------------------------------------

2000 78,8 0,0 0,0 0,0 11,1 67,7

---------------------------------------------------------------------

I alt 365,2 14,2 33,5 44,8 43,9 228,9

---------------------------------------------------------------------

Tilsagnsrammen vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til

skovloven forventes anvendt som anført nedenfor. Den angivne fordeling er

alene vejledende, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i

hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet. Den angivne

fordeling er udtryk for en prioritering, der løbende vil blive justeret efter

drøftelser i Skovrådet og under hensyn til opstillede mål.

a) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove, jf. § 19,

stk. 1, nr. 1.

Der foreslås afsat ca. 31 mio. kr i tilsagnsramme pr. år.

Det skønnes, at der under denne aktivitet vil blive ydet tilskud til

årligt at etablere 750-1.000 ha løvtræbevoksninger og skovbryn samt ca. 500

ha stabile bevoksninger i hedeplantager. Derudover reserveres et beløb til

sikring af bevoksningspleje, pleje af naturarealer eller bevaringsværdige

skovtyper, foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet, samt

driftsplanlægning. De sidstnævnte tilskud vil som hovedregel blive gjort

afhængig af omkostningerne og vil normalt ligge på ca. 50 pct. af

omkostningerne.

Kompensation i forbindelse med sikringen af de bevaringsværdige egekrat

samt tilskud til plejeaftaler m.v. vedrørende egekrat forventes finansieret

inden for den eksisterende ramme for tilskud til fremme af god og flersidig

skovdrift, og evt. fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. nedenfor.

b) Udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.

Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr til indgåelse

af aftaler om udlæg af urørt skov. Til indgåelse af de hidtidige aftaler er

anvendt ca. 14.000 kr. pr. ha. Det forudses, at fremtidige aftaler bliver

dyrere, fordi arealerne ventes/ønskes på bedre jorder end hidtil.

c) Skovtilplantning, jf § 19, stk. 1, nr. 3.

Med en videreførsel af den hidtidige ramme for tilsagn til

skovtilplantning vil der for tilplantning/tilsåning af skov på landbrugsjord

være en tilsagnsramme på ca. 40 mio. kr om året. Hertil kommer opsparede

midler, der ultimo 1995 forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. For denne

tilsagnsramme vil der over en 5 årig periode kunne opnås en årlig

tilplantning på f.eks. 700 ha i skovrejsningsområder og 250 ha uden for

skovrejsningsområder. Heraf forventes 2/3 at være løvtræ. I

skovrejsningsområderne udbetales kompensation for tabt indkomst, mens der

udenfor skovrejsningsområderne ikke ydes kompensation for tabt indkomst. 25

pct. af tilplantningen i skovrejsningsområderne ventes at ske i

grundvandsbeskyttelsesområder beliggende i de særligt følsomme

landbrugsområder (SFL-områder), hvor der ud over tilskud til anlæg og pleje

af skoven forventes at kunne opnås en 20-årig udtagningspræmie, der afholdes

via Landbrugs- og Fiskeriministeriets udtagningsordning. Hvis der udbetales

20-årig præmie fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, vil der ikke blive

udbetalt indkomstkompensation efter skovloven.

ad 5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien, jf. §

19, stk. 1, nr. 4

På konto § 23.55.05 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år

er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,6, 18,5, 20,0 og 20,0 mio.

kr. til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Dertil kommer et

udbetalingsbehov på 25,0 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

Der er tale om videreførelse af den eksisterende produktudviklingsordning

for skovbrugsprodukter. I henhold til lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli

1995, § 6a er der nedsat et bevillingsudvalg, som bistår ved behandling af

tilskudsansøgninger til gennemførelse af projekter vedrørende

skovbrugsprodukter.

Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for

bevillingen til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Den

endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne af de årlige

finanslove.

ad 6) Konsulentvirksomhed i skovbruget, jf. § 19, stk. 1, nr. 5

På konto § 23.55.01 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år

er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,1, 12,0, 11,9 og 11,9 mio.

kr. til tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget. Tilskudskontoen

forventes videreført uændret for den reviderede konsulenttilskudsordning.

I forbindelse med omlægning af tilskudssystemet afsættes midler til

EDB-udvikling og -drift. Behovet for EDB til styring og behandling af

ansøgninger efter gennemførelsen af de ændrede retningslinier for

konsulentvirksomhed skønnes at medføre EDB-udviklingsudgifter på ca. 1 mio.

kr.

Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for den

bevilling, der er optaget til tilskud til konsulentvirksomhed vedrørende

skove. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne

af de årlige finanslove.

Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til

tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år

optages på de årlige finanslove.

Tabel 4. Administrative udgifter ved konsulenttilskudsordningen

---------------------------------------------------------------------

1996 1997 1998 1999 2000

mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.

---------------------------------------------------------------------

Administration 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5

---------------------------------------------------------------------

EDB-udvikling og drift 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0

---------------------------------------------------------------------

I alt, mio. kr.

(inkl. årsværk) 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5

---------------------------------------------------------------------

ad 7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser

Ifølge lovforslagets § 38a, stk. 1 overvåger miljø- og energiministeren

skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og

internationale myndigheder og institutioner. Overvågning foregår blandt andet

på baggrund af Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86, med senere ændringer om

beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening. Udgifterne i denne

forbindelse har i 1995 været af størrelsesordenen 1 mio. kr. Herudover har

der været afsat 0,5 årsværk til opgaven i Skov- og Naturstyrelsen. Dette

niveau forventes øget som følge af opgaver blandt andet med overvågning af

indikatorer for bæredygtig skovdrift.

Overvågning som opfølgning på internationale forpligtelser skønnes

endvidere at medføre behov for yderligere ressourcer.

Ifølge lovforslagets § 38, stk. 2 drager ministeren omsorg for, at der

mindst hver 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og

skovenes udvikling. Sidste skovstatistik blev gennemført i 1990. Der foreslås

på denne baggrund gennemført en skovstatistik senest i år 2000. I forbindelse

med udarbejdelse af denne skovstatistik kan der forventes behov for ca. 1

årsværk år i 1999, 2 årsværk i år 2000 og 2001. Hertil kommer udgifter på

skønsmæssigt 2 mio. kr.

ad 8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt

Supplering af fondens midler med andre offentlige midler vil skulle

afholdes indenfor rammerne af de beløb, som er afsat til Miljø- og

Energiministeriets tilskudsordninger for skovbruget. Eventuelt vil fonden,

efter bestemmelserne i lov nr. 414 af 13. juni 1990 som ændret ved lov nr.

265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14. juni 1995 om administration af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), kunne suppleres med midler fra

pesticidafgifter, opkrævet med hjemmel i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om

afgift af bekæmpelsesmidler. Disse afgifter er i forslaget til lov om afgift

af bekæmpelsesmidler forudsat tilbageført til erhvervet. Med bestemmelsen i §

20, stk. 4 åbnes der mulighed for, at dele af disse midler kan tilbageføres

til skovbrugserhvervet, hvorfra de er opkrævet.

Bestemmelsen i bemyndigelsesloven indebærer, at der skal forelægges et

budget til godkendelse for promilleafgiftfondens bestyrelse, at der er

foretaget høring af de i medfør af bemyndigelsesloven nedsatte § 2-udvalg, og

at budgettet godkendes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en

fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af

brancheorganisationen, som det også er tilfældet med landbrugets

produktionsafgiftsfonde. Kontrol med fondens aktiviteter herunder, at sikre

at midlerne anvendes i overensstemmelse med gældende lov og EU's

statsstøtteregler, tænkes henlagt til Skov- og Naturstyrelsen. Det vil

ligeledes være Skov- og Naturstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at

midlerne anvendes på en økonomisk forsvarlig måde.

Det forventede statslige merpersonalebehov skønnes til 1 årsværk i

implementeringsfasen (1997) og 0,5 årsværk, når fonden er etableret (1998).

3.2.3 Amtskommunale og kommunale udgifter

Der skønnes ikke at være væsentlige administrative og økonomiske

konsekvenser for amtskommuner og kommuner ved den foreslåede lovrevision.

De grundlæggende krav til fredskovsnotering og erstatningsskov er

uændrede. Krav om etablering af erstatningsskov i forbindelse med kommunale

og amtskommunale anlæg, der berører fredskov, vil normalt indebære marginale

omkostningsfordyrelser for det enkelte projekt. Det samme gælder

underretningsforpligtelsen efter den foreslåede § 4, stk. 6.

4. Miljøkonsekvenser

Lovforslaget skal bl.a. medvirke til en øget skovrejsning, opbygning af

mere stabile skove og brug af mere naturnære skovdyrkningsmetoder. Forslaget

sætter rammerne for tilskudsordninger, der skal medvirke til at styre

udviklingen i den ønskede retning.

Overordnet vil lovforslaget, især på lang sigt, forbedre miljøet på en

række områder.

CO2-binding

Beregninger viser, at den påtænkte fordobling af det danske skovareal vil

binde i alt ca. 350 mio. ton CO2, hvad der totalt svarer til ca. 6 år af det

nuværende udslip af CO2 fra de danske industrier, husholdninger, transport

m.v. Hvis skovrejsningen sker over 100 år vil der i gennemsnit i

opbygningsfasen kunne bindes ca. 5 pct. af det årlige menneskeskabte udslip,

beregnet ud fra det nuværende niveau.

Landskabet

Skovrejsningen vil ændre landskabet markant visse steder. Der er taget

hensyn til dette forhold i forbindelse med amternes udpegning af

skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Skovrejsningen rummer store muligheder for at forbedre landskabernes

økologiske funktion og sammenhæng. For alle skove, der etableres med tilskud,

vil der blive stillet krav om etablering af ydre skovbryn med løvtræer og

buske.

Når der etableres fredskovspligtige skove er arealerne som udgangspunkt

permanent bundet til skovbrugsformål. Forslaget indebærer også at arealer

udlagt til urørt skov tinglyses, hvilket sikrer den biologiske kontinuitet på

disse naturarealer.

Vand

Skovens indflydelse på kvaliteten af grundvandet er positiv i forhold til

konventionelt landbrug. Dels er der en positiv indflydelse ved vandets

passage gennem skovøkosystemet, og dels virker skovene, på grund af den lange

tidshorisont i skovbruget og det beskedne forbrug af gødning og pesticider,

som en stabil beskyttelse af vandindvindingsmulighederne. Den forventede

øgede skovrejsning vil således have en positiv effekt på kvaliteten af

grundvandet.

Om skovrejsningen også har en positiv påvirkning af kvantiteten af

grundvandet er usikkert. Der formodes at være såvel en positiv effekt ved at

mindske og stabilisere overfladeafstrømningen, som en negativ indflydelse på

grund af større fordampning fra skov end fra det åbne land.

Dyre- og planteliv

Skovrejsningen vil betyde, at der skabes flere levesteder til de dyr,

planter og andre organismer, der er tilknyttet skovene. Endvidere vil den

øgede mængde skov betyde bedre spredningsmuligheder for en lang række arter i

landskabet.

På kort sigt vil lovforslaget ikke medføre markante ændringer i

arealanvendelsen i de eksisterende skove. På længere sigt forventes det øgede

krav til flersidighed og justering af driften i en mere naturnær og stabil

retning, sammen med muligheden for udlæg af urørt skov, at give markant

forbedrede betingelser for dyr, planter og andre organismer knyttet til

skovøkosystemet.

Hensyn til friluftslivet

Med det stigende skovareal vil befolkningens muligheder for rekreative

oplevelser stige, da adgangen til skovene er fri. Endvidere indebærer

lovforslaget blandt andet tilskudsmuligheder til tiltag, der gavner

friluftslivet. Samlet indebærer lovforslaget derfor forbedringer for

befolkningens rekreative muligheder, særligt på langt sigt.

Træressourcer

På langt sigt vil den øgede skovrejsning give flere træressourcer, men

dette vil først for alvor blive mærkbart, når de etablerede skove er ca. 50

år gamle. I de eksisterende skove forventes træressourcerne at forblive på

det nuværende niveau. Lovforslaget øger mulighederne for at markedsføre træ

som det miljøvenlige produkt, det er.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes, som følge af lovforslaget, en samlet positiv effekt på

lønsum og beskæftigelse i skovbruget både på kort og på langt sigt. Den

positive effekt på lønsum og beskæftigelse er kraftigst på langt sigt.

Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan opdeles i følgende

tre hovedpunkter:

1. Lovens krav til, at skovejeren parallelt med træproduktionen inddrager

andre hensyn i begrebet god og flersidig skovdrift, jf. § 15.

2. Indførelse af helhedsbetragtningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1.

3. Tilskudsordningerne, jf. § 19.

Krav til god og flersidig skovdrift, jf. § 15

Der er indført et krav om, at den enkelte private skovejer parallelt med

træproduktionen skal tage andre hensyn (landskabelige, naturhistoriske,

kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet).

Varetagelse af disse hensyn kan f.eks. indebære anvendelse af økonomisk

inoptimale men mere stabile træarter, mere naturnær skovdrift i stedet for

f.eks. renafdrift, særlig miljøvenlig drift nær ferskvandsområder, særlige

hensyn i forbindelse med kultur- og fortidsminder og bevaring af gamle træer

for at øge biodiversiteten m.v. På flertallet af skovejendomme er hensyn af

denne karakter allerede taget, og det er oftest økonomisk marginale arealer,

der er taget ud af produktionen. Et eventuelt indtægtstab, ved at

produktionshensynene opgives på en mindre del af skovejendommen, vil skulle

afvejes i forhold til de positive effekter, der f.eks. kan følge af en øget

biologisk stabilitet og en øget herlighedsværdi.

Den samlede erhvervsøkonomiske effekt af det indførte krav om, at den

enkelte private skovejer parallelt med træproduktionen nu skal tage de nævnte

øvrige hensyn, antages dog at kunne have en vis negativ effekt på lønsum og

beskæftigelse i skovbruget.

Etablering af urørt skov, bevaring af egekrat samt gamle driftsformer

vurderes ligeledes at have en negativ effekt på lønsum og beskæftigelse i

skovbruget, der overstiger effekten af det generelle krav om flersidig

skovdrift. Men denne effekt forventes at blive neutraliseret ved betaling af

kompensation til skovejerne.

Etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager vurderes at have en

beskeden positiv effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget.

Helhedsbetragningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1

Helhedsbetragtningen indført i § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, sammenholdt

med lovforslagets § 16, stk. 1 og 3, vurderes alle på kort sigt at kunne give

den enkelte skovejer en likviditetsmæssig lettelse. Der er i et vist omfang

lagt op til at give »naturen mere plads«, hvilket kan indebære

færre investeringer i intensive skovkulturer. Dette kan eventuelt på længere

sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Tilskudsordninger, jf. § 19

Generelt er tilskudsordningerne udtryk for en vilje fra samfundets side

til at betale skovejeren for at gennemføre tiltag, som er samfundsmæssigt

ønskelige, men som den erhvervsmæssige egeninteresse normalt ikke kan

motivere. Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovenes

stabilitet, produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes

immaterielle produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller

kulturværdier. Disse aktiviteter er endvidere ofte likviditetsmæssigt

belastende. Samfundet betaler derfor skovejeren for at få varetaget de

samfundsmæssige hensyn og interesser, der kan siges at ligge udover de krav,

der er til den enkelte skovejer om at varetage god og flersidig skovdrift.

I alt væsentligt fortsættes det hidtidige økonomiske omfang af

tilskudsordningerne, men især med hensyn til tilskud til skovtilplantning og

produktudvikling har der været betydelige uforbrugte midler. De ændringer,

lovforslaget lægger op til, har til formål at sikre fuldt afløb af de afsatte

midler, hvorfor den samlede erhvervsøkonomiske effekt for skovbruget og

træindustrien på dette punkt, både på kort og langt sigt, forventes at være

positiv.

Specielt ordningen om produktudvikling i skovbruget og træindustrien blev

gennemført med det hovedargument at sikre en langsigtet erhvervsøkonomisk

positiv effekt.

Hvad angår tilskud til skovtilplantning, etablering af urørt skov og

bevaring af egekrat samt gamle driftsformer og etablering af stabile

bevoksninger i hedeplantager, foreligger der fra Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole, Sektion for Skovbrug, en beregning af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for skovbruget og træindustrien på både kort og langt sigt.

Det vurderes, at den samlede erhvervsøkonomiske effekt af

skovtilplantning, etablering af urørt skov og bevaring af egekrat samt gamle

driftsformer og etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager er

positiv, fordi det erhvervsøkonomiske tab knyttet til disse tiltag agtes

kompenseret. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af skovlovforslaget

viser, at der er mulighed for at give fuld kompensation for disse

erhvervsøkonomiske tab. Specielt gælder det, at tilskud til etablering af

stabile bevoksninger i hedeplantager i hovedsagen synes at være knyttet til

de likviditetsproblemer, en sådan omstilling af driftsformen medfører.

Den positive effekt af skovlovforslaget er især bestemt af

skovtilplantning, hvorimod de negative erhvervsøkonomiske effekter især er

knyttet til etablering af urørt skov.

Den negative erhvervsøkonomiske effekt, der antages at være knyttet til

det generelle krav om god og flersidig skovdrift, er et lovkrav til

skovejeren, som ikke kompenseres.

6. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget sker der en videreførsel af tilskudsordninger, der er

indeholdt i Det Danske Skovprogram 1993-97, godkendt af EU-Kommissionen i

april 1994, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92. I forbindelse hermed vil

tilskudsordningerne skulle godkendes påny som en ændring af skovprogrammet.

Tilskudsordningen vedrørende fremme af god og flersidig skovdrift

indeholder elementer, der søges godkendt som ændring til skovprogrammet og

derudover elementer, der forudsættes notificeret i henhold til EU-traktatens

artikel 93, stk. 3.

For så vidt angår tilskud til udlæg af urørt skov vil der blive søgt

medfinansiering under »LIFE« programmet, jf. Rådsforordning (EØF)

nr. 1973/92.

Tilskud til produktudvikling, tilskud til konsulentvirksomhed samt

opkrævning og anvendelse af produktionsafgifter skal notificeres for EU

kommissionen i medfør af EF traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens

godkendelse skal foreligge før bestemmelser, der forudsætter notifikation,

kan træde i kraft.

Det Danske Skovprogram udløber den 15. oktober 1997. Det forventes, at der

derefter skal udarbejdes et nyt program for en 5-årig periode. Det må

påregnes, at igangsætning af tilskudsordningerne først vil kunne finde sted

med virkning fra januar 1997, og at lovforslagets ændringer først for alvor

vil slå igennem i næste programperiode.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 (Kapitel 2 om fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.)

Kapiteloverskriften er ændret, da kapitlet nu kun indeholder bestemmelser

om hvilke arealer, der er fredskovspligtige, og om ændringer i

fredskovspligtens fysiske udstrækning. Fra den gældende lovs § 4 er

hovedparten af indholdet derfor flyttet til kapitel 3, der vedrører

anvendelsen af de fredskovspligtige arealer.

Til § 3

Fredskovspligt er en permanent binding af arealer til skovbrugsformål for

at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsmæssige værdier: Træ

til industri, byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed,

levesteder for dyr og planter, gen-bevaring, grundvandsbeskyttelse, vind- og

erosionsbeskyttelse, CO2-binding og omsætning, bevaring af fortidsminder og

muligheder for befolkningens friluftsliv m.m.

Det er ikke muligt at fastsætte en entydig definition af begrebet skov.

Der vil indgå et fagligt skøn af f.eks. bevoksningsgrad og -type ved

afgørelsen af, om et konkret areal er skov, eller f.eks. park, have eller

hede.

Ved administration af loven har man som hovedregel hidtil karakteriseret

arealer som skov, hvis de var bevoksede med træer, som dannede eller inden

for et rimeligt tidsrum ville danne, sluttet skov af højstammede træer, og

hvis de som hovedregel var større end 1/2 ha og mere end 20 m brede.

Dette er også lagt til grund ved afgørelsen af, om et areal er

fredskovspligtigt i henhold til den gældende § 3, som er videreført i den

foreslåede § 4. Der findes dog, især i bynære områder, arealer, der er mindre

end de ovennævnte størrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliver

pålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål.

Hertil kommer, at arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2

(lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer), og andre arealer uden

skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vil være omfattet af

fredskovspligten, jf. i øvrigt §§ 15 og 16.

Dette vil fortsat danne udgangspunkt for administration af skovloven.

Miljø- og energiministeren vil således også i fremtiden foretage en konkret

vurdering af de samlede omstændigheder, når der tages stilling til, om et

konkret areal er fredskovspligtigt eller kan pålægges fredskovspligt.

Til § 4

Bestemmelserne viderefører i det store og hele den gældende lovs § 3.

ad stk. 1

ad nr. 1)

Bestemmelsen er uændret bortset fra en ændret nummerhenvisning.

ad nr. 2)

»Matriklen« er indføjet i teksten, fordi matriklen i fremtiden

vil blive anvendt som hovedregister for fredskovspligtige arealer, jf.

bemærkningerne til § 8, stk. 4.

ad nr. 3)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr.

3.

ad nr. 4)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 4,

idet der kun er tale om de fredskovsplantager, som indtil for 20-30 år siden

blev oprettet ved Hedeselskabets medvirken. Skove, der fremover rejses ved

Hedeselskabets medvirken, bliver kun fredskovspligtige, hvis de pålægges

fredskovspligt.

ad nr. 5-7)

Bestemmelserne er uændrede i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1,

nr. 5-7.

ad nr. 8)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8,

idet fredskovspligten efter bestemmelsen i lovforslaget udelukkende omfatter

de egekrat, der eksisterede på den gældende lovs ikrafttrædelsestidspunkt, 1.

juli 1989. Bestemmelsen indebærer, at egekrat, der er opstået efter 1. juli

1989 (f.eks. ved tilgroning af hede), ikke omfattes.

ad nr. 9)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3, stk. 3, og vedrører de

arealer, der indgår som en naturlig del af et fredskovspligtigt areal, jf. §

16.

ad stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 4, i den gældende lov. Bestemmelsen

sigter mod arealer, som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts

1994 om jordfordeling mellem landejendomme (med senere ændringer). I henhold

til jordfordelingslovens § 1, stk. 1, kan jordfordeling anvendes både til at

opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene og i forbindelse med

køb og salg af arealertil naturgenopretningsprojekter, naturpleje,

skovtilplantning, rekreative områder og større anlægsprojekter m.v. samt til

at fremskaffe erstatningsjord af hensyn til gennemførelse af sådanne

projekter.

Hvis ikke-fredskovspligtige arealer i fremtiden eksproprieres til formål,

der ikke er skov, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, selvom de er

skovbevoksede eller der etableres skov på arealerne, når der i den sammenhæng

er tale om en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer f.eks. i

forbindelse med et vejprojekt, hvor arealerne midlertidigt tilhører staten.

Midlertidigt statseje af skov forudsættes normalt at vare højst 5 år. Hvis

skovbevoksede arealer tilhører staten i længere tid, bliver de

fredskovspligtige i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 1.

Ved ekspropriation af fredskovspligtige arealer, ophæver miljø- og

energiministeren fredskovspligten mod udlæg af erstatningsskov i henhold til

§ 9, stk. 1, og § 14.

ad stk. 3

Det fremgår af den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, at skove, der

tilhører staten, kommunerne (herunder amtskommunerne) eller folkekirken er

fredskovspligtige, bortset fra skove, der erhverves som led i en

jordfordeling, jf. stk. 2. Det betyder, at når staten, kommunerne eller

folkekirken erhverver eller etablerer skov, bliver de pågældende arealer

fredskovspligtige. I praksis har eksempelvis ikke alle kommuner været

opmærksomme på, at sådanne arealer automatisk blev fredskovspligtige.

Forslaget medfører, at offentlige myndigheder får mulighed for at sikre,

at arealer, hvis formål på længere sigt f.eks. er byudvidelse eller industri,

ikke bliver fredskovspligtige. Fredskovspligten kan undgås, hvis der forud

for erhvervelse af et ikke-fredskovspligtigt skovareal eller ved offentlig

skovtilplantning foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, som udlægger

arealet til den ønskede anden anvendelse.

Hvis ikke-fredskovspligtige skovarealer eksproprieres til andre offentlige

formål, eller der etableres skov på arealer, der er eksproprieret til andre

offentlige formål, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, under

forudsætning af, at de tages i brug til det planlagte formål.

Går der mere end 20 år fra lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens

gennemførelse, bliver arealerne dog omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og

fredskovspligten vil i så fald skulle ophæves efter § 9, stk. 2, hvis

arealerne skal tages i brug til det oprindelige formål, jf. bemærkningerne

til denne bestemmelse.

ad stk. 4 og 5

Bestemmelserne er identiske med § 3, stk. 2 og 5, i den gældende lov.

ad stk. 6

Formålet med den ny bestemmelse er at sikre, dels at fredskovsnoteringen

ajourføres, og dels, at de pågældende myndigheder er opmærksomme på

fredskovspligten. Underretningsforpligtigelsen kan udbygge samarbejdet mellem

de øvrige myndigheder og miljø- og energiministeren, f.eks. i form af

overordnet rådgivning og vejledning fra statsskovdistrikterne. Herved undgås

også fejltagelser om arealers retlige status.

Når arealer midlertidigt tilhører staten, jf. bemærkningerne til stk. 2,

indtræder underretningspligten først, når tidsfristen på 5 år er udløbet.

Hvis der er forløbet 20 år efter en endeligt vedtaget lokalplan eller en

ekspropriation, uden at arealerne er anvendt til det påtænkte formål, bliver

arealerne fredskovspligtige i medfør af stk. 1, nr. 1, hvis de er

skovbevoksede. Underretningspligten for sådanne arealer indtræder på dette

tidspunkt.

Til §§ 5, 6 og 7

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov.

Til § 8

ad stk. 1

Ved afgørelse af, om et areal kan pålægges fredskovspligt, tages

udgangspunkt i regionplanbestemmelserne, naturbeskyttelsesloven, herunder

navnlig kystzonebestemmelserne, den øvrige arealregulerende lovgivning,

f.eks. landbrugsloven, samt eventuelle servitutter, der påhviler det enkelte

matr.nr.

Hvis der ikke i den forbindelse er noget til hinder for, at der kan

etableres skov, vurderes arealets egnethed til god og flersidig skovdrift,

herunder sker der en vurdering af størrelse, udformning og dyrkningsgrundlag.

Som en forudsætning må det oplyses, om der påhviler arealet vejbyggelinier og

lignende, der på et senere tidspunkt kan medføre, at en eventuel

skovbevoksning må fjernes.

Hidtil har der været to forskellige metoder til pålæggelse af

fredskovspligt. § 8 i den gældende lov forudsætter, at ejeren, efter

tilladelse fra miljø- og energiministeren, tinglyser fredskovspligt på

ejendommen. Denne bestemmelse anvendes i den overvejende del af sagerne.

Efter § 9 i den gældende lov sørger skovlovsmyndigheden for, at der noteres

fredskovspligt i tingbogen og matriklen. Denne bestemmelse var tænkt anvendt

i skovrejsningsområder, når der ydes tilskud.

Ved den foreslåede bestemmelse vil der fremover kun være en metode til

pålæggelse af fredskovspligt, nemlig notering i matriklen, jf. stk. 4.

Ministeren er ansvarlig for, at noteringen sker. Der er tale om en

forenkling, idet notering i tingbogen via matriklen er en enklere proces end

tinglysning af en deklaration.

Ved i fremtiden at lade matriklen være det centrale register for

fredskovspligtige arealer sikres det, at der eksisterer præcise oplysninger i

form af kort og registre, hvoraf det konkrete fredskovspligtige areal

fremgår, også hvor der er tale om fredskovspligt på dele af et

matrikelnummer.

Kort- og Matrikelstyrelsen videregiver oplysningerne til

tinglysningskontorerne, så oplysningerne fortsat umiddelbart er tilgængelige

på ejendommens tingbogsblad, samme sted som de øvrige oplysninger, der har

betydning for potentielle aftaleerhververe og kreditorer.

ad stk. 2

Med denne bestemmelse lovfæstes den praksis, som har været gældende også

under 1935-loven. Bestemmelsen har karakter af en oplysning til borgerne om,

hvilke vilkår, der normalt vil blive stillet, for pålæggelse af

fredskovspligt.

ad stk. 3

Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af

Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende

regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier

med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til skovrejsning over en

vis størrelse i områder, hvor skovrejsning i henhold til regionplanen er

uønsket. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 21, at der med

bestemmelsen sigtes til: »Nyplantning af skov på mere end 30 ha i

områder, hvor skovrejsning i henhold til en endeligt vedtaget regionplan er

uønsket«.

I øvrigt kræver enhver form for skovtilplantning i disse såkaldte

»minusområder« dispensation i henhold til bekendtgørelse nr. 552 af

15. august 1989, som eventuelt kan meddeles af amtsrådet, hvor særlige

forhold taler for det.

Bestemmelsen supplerer bestemmelsen i § 8 hvorefter pålæggelse af

fredskovspligt kræver tilladelse uanset arealets størrelse.

ad stk. 4

En afgørelse om, at et areal er fredskovspligtigt, er bindende for

anvendelsen af arealet, uanset om afgørelsen er tinglyst. Tinglysning af

fredskovspligt er en oplysning til aftaleerhververe og kreditorer om, at et

areal er fredskovspligtigt, ligesom det indgår med vægt i bedømmelsen af, om

et konkret areal er fredskovspligtigt, at fredskovspligten er tinglyst.

Som opfølgning på skovloven af 1989 blev der iværksat et landsdækkende

projekt (fredskovsnoteringen), hvormed man en gang for alle ville afgøre,

hvilke konkrete arealer der, ud fra de generelle bestemmelser i lovens § 3,

var fredskovspligtige. Fredskovsnoteringen er nu gennemført eller påbegyndt i

over halvdelen af landets kommuner, og den forventes afsluttet i 1998.

Miljø- og energiministeren pålægges med den foreslåede bestemmelse en

forpligtelse til at sikre, at oplysningerne om et skovareals retlige status

føres ajour. Det skal bemærkes, at pålæggelse af fredskovspligt ikke ændrer

det pågældende areals status i forhold til reglerne i landbrugslovgivningen.

Tilladelse til udstykning og ophævelse af landbrugspligt på et

fredskovspligtigt areal forudsætter således, at der derved etableres et

samlet skovareal på over 35 ha, jf. landbrugslovens § 4, stk. 2, og

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.

Til § 9

ad stk. 1

Denne bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 10, stk. 1.

Med hensyn til administration af bestemmelsen bemærkes:

Ved fremsættelsen af forslaget til 1989-loven blev det påpeget, at det var

»hensigten at styrke adgangen til at ophæve fredskovspligten på skove,

der ikke opfylder nævneværdige formål«. Det anførtes samtidig, at der

»i disse tilfælde normalt ikke vil blive stillet krav om

vederlagsareal«.

I praksis er loven blevet administreret således, at alle de hensyn, som

skovloven skal varetage, indgår i vurderingen, når det afgøres, om

fredskovspligten kan ophæves på et konkret areal.

Eksempelvis kan en lille skov være vigtig for friluftslivet, hvis den

ligger i et tæt befolket område, og små skove kan have stor betydning som

spredningskorridorer for det vilde dyre- og planteliv. En ansøgning om

ophævelse af fredskovspligt kan derfor blive afslået på denne baggrund. Er

det uomgængeligt nødvendigt i en konkret situation at ophæve fredskovspligten

på et sådant areal, vil der, som en konsekvens af det nævnte, blive stillet

krav om erstatningsskov efter en konkret vurdering, jf. bemærkningerne til §

14.

Omvendt er der ikke grund til at fastholde fredskovspligten på arealer,

som ikke er egnede til god og flersidig skovdrift, og hvor ingen af lovens

formål opfyldes i nævneværdigt omfang.

Den gældende lovs § 10, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at

suspendere fredskovspligten med henblik på midlertidig anden anvendelse end

skovdrift, er foreslået ophævet. I stedet bør fremtidige ansøgninger af denne

karakter behandles efter den foreslåede § 9, stk. 1, jf. § 13, og

tidsbegrænsningen fastsættes som vilkår for tilladelsen.

ad stk. 2

Det kan være hensigtsmæssigt for en myndighed, f.eks. en kommune, at

tilplante arealer, der på et senere tidspunkt ønskes anvendt til boligformål,

veje, industri, servicefunktioner m.v. Herved opnår man dels, at arealerne

til sin tid bliver mere attraktive, fordi en del af bevoksningerne kan blive

stående omkring de nye bygninger, dels at kommunen eventuelt kan få indtægter

ved salg af træ, blandt andet når der fældes træer for at give plads til det

planlagte byggeri. Hertil kommer, at arealerne kan have en rekreativ værdi,

indtil de overgår til kommuneplanformålet.

Bestemmelsen skal sikre, at myndigheder, som tilplanter arealer, der i en

kommuneplan er udlagt til andre, nærmere fastsatte, formål end skov (boliger,

veje, industri etc.), ikke bliver mødt med afslag på en ansøgning om

ophævelse af fredskovspligten, når arealerne til sin tid ønskes taget i brug

til det oprindeligt planlagte formål. Ansøgningen skal behandles efter § 9,

stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der ikke stilles vilkår om f.eks.

erstatningsskov i henhold til § 14.

Dette følger også af § 13, idet der efter denne bestemmelse, kun kan

stilles vilkår for tilladelser til ophævelse af fredskovspligt, der gives

efter § 9, stk. 1.

Viser det sig, at arealerne efter 20 år ikke er taget i brug til det

planlagte formål, er de fredskovspligtige, og ansøgning om tilladelse til

ophævelse skal i givet fald behandles efter § 9, stk. 1.

ad stk. 3

Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af

Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende

regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier

med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til rydning af fredskov

over en vis størrelse i områder, der i regionplanen er udlagt som

skovrejsningsområder. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 22, at der

med bestemmelsen sigtes til: »Rydning af fredskov, der er ældre end 20

år og større end 30 ha i regionplanlagte skovrejsningsområder, og hvor der

ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, med mindre den ryddede

skov af miljø- og energiministeren er erklæret for værende uden væsentlig

skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.«

ad stk. 4

Bestemmelsen er indføjet for at sikre, at fredskovsnoteringen ajourføres,

og der ikke på et senere tidspunkt bliver tvivl om et areals fredskovsmæssige

status, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.

Til §§ 10 og 11

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 11 og 12.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.

Til § 13

Bestemmelsen oplyser om miljø- og energiministerens mulighed for at

fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11,

til ophævelse af fredskovspligt og til byggeri, anlæg og lignende på

fredskovspligtige arealer. Det fremgår endvidere, at der efter denne

bestemmelse ikke vil kunne stilles særlige vilkår, herunder om

erstatningsskov, hvor ophævelse af fredskovspligt på offentlige skovarealer

sker efter § 9, stk. 2, med henblik på at realisere en anvendelse, der før

arealets tilplantning eller tilsåning er blevet fastlagt i en kommuneplan.

For så vidt angår vilkår om erstatningsskov henvises til bemærkningerne til §

14.

Til § 14

ad stk. 1

Skovlovgivningen og administrationen af denne har siden 1805 sikret, at

der er blevet etableret ny skov, og at den eksisterende skov ikke er blevet

ryddet. Et af midlerne til sikring af dette, er den administrative praksis,

hvorefter der er blevet stillet krav om vederlagsareal (erstatningsskov), når

fredskovspligtigt areal er blevet tilladt anvendt til andet end fredskov. Som

regel er der blevet krævet lagt fredskovspligt på et erstatningsskovareal,

der var større end det areal, hvor fredskovspligten blev opgivet.

Begrundelsen for dette har været, at det tager meget lang tid at etablere

skov med alle de dertil hørende værdier.

Denne praksis, som blev lovfæstet med Skovloven af 1989, kan selvsagt ikke

opfylde målsætningen om en fordobling af skovarealet. Dette skal ske gennem

etablering af nye private og offentlige skove. Kravet om erstatningsskov kan

imidlertid modvirke en reduktion af skovarealet, som ville forhindre

målsætningen i at blive opfyldt.

Siden lovens ikrafttræden har praksis på dette område været, at når et

fredskovspligtigt areal skal anvendes til andet end skovdrift, skal det som

hovedregel påhvile ejeren, eller den som ønsker fredskovspligten ophævet,

f.eks. en statslig myndighed eller en kommune, at sikre, at der ikke derved

sker en formindskelse eller forringelse af skovarealet.

Når fredskovspligten er blevet tilladt ophævet på baggrund af en

anlægslov, er der hidtil ikke blevet stillet krav om erstatningsskov

(vederlagsareal).

Undtagelse fra hovedreglen er, jf. bemærkningerne til §§ 9 og 10, også

blevet gjort, hvis der har været tale om arealer, der har vist sig ikke at

være egnede til skovdrift, eller hvor der har været tale om små, isoleret

beliggende arealer, der ikke har haft særlig betydning for opfyldelse af

skovlovens formål.

Den generelle samfundsudvikling har medført krav om

miljøkonsekvensvurderinger ved f.eks. anlægsarbejder, herunder linieføringer,

og om at etablere erstatningsbiotoper i de tilfælde, hvor anlæggene vil have

en negativ effekt på miljøet eller naturen, så den samlede effekt bliver så

neutral som muligt.

I overensstemmelse med de stigende krav til en bæredygtig udvikling på

skovområdet vil hovedreglen fremover være, at i alle situationer, hvor et

bygge- eller anlægsarbejde medfører, at fredskovspligten tillades ophævet og

arealet ryddes, skal der ved planlægning og budgettering tages højde for

udgiften til etablering af erstatningsskov. Dette gælder også ved anlægslove,

jf. i øvrigt lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994 om offentlige veje, §

43, stk. 2. I forbindelse med de projekter, der medfører ophævelse af

fredskovspligt, vil der som oftest i forbindelse med jordfordeling kunne

sikres de fornødne arealer til etablering af erstatningsskov. Er dette

undtagelsesvist ikke tilfældet, kan stk. 4 anvendes.

En anden mulighed, som en række kommuner har benyttet sig af, er

etablering af »puljearealer«. Det er ensbetydende med, at arealerne

pålægges fredskovspligt, men at skoven etableres i takt med, at kommunen

bliver pålagt krav om erstatningsskov.

Formålet med bestemmelsen om erstatningsskov er at sikre, at en række af

samfundets behov kan opfyldes, uden at skovarealet derved formindskes.

ad stk. 2

Ved afvejning af størrelsen af erstatningsskoven tages blandt andet

følgende forhold i betragtning:

1) længden af den periode, der forløber, før et nyt skovareal kan frembyde

et tilsvarende skovklima,

2) de mulige skader, som rydning af arealet vil kunne medføre for en

eventuel tilbageværende skov, hvis fredskovspligten kun ophæves på en del af

arealet og

3) det produktionspotentiale, som ved for tidlig afdrift ikke udnyttes

optimalt.

Den erstatningsskov, der kræves som vilkår for ændret anvendelse af et

fredskovspligtigt areal eller ophævelse af fredskovspligt, vil som følge af

disse betragtninger normalt være større end det oprindelige areal.

Ophævelse af fredskovspligt på lange smalle arealer, f.eks. ved vejanlæg

eller -udvidelser og andre »strækningsanlæg«, er særlig kritisk i

relation til påvirkninger af den tilbageværende skov. Dette vil afspejle sig

ved udmåling af erstatningsskovens størrelse. Ligeledes vil kravene til

etablering af erstatningsskov være skærpede i tilfælde, hvor fredskovspligten

undtagelsesvis ophæves på skovarealer af meget høj værdi, f.eks. bynære

skove, eller skove med et stort naturindhold.

Normalt vil kravet om erstatningsskov ikke kunne overstige den dobbelte

størrelse af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, og dobbelt areal er

hidtil kun blevet forlangt, hvis erstatningsskovarealet i forvejen er

skovbevokset.

ad stk. 3

Bestemmelsen skal sikre, at de økonomiske forudsætninger for at etablere

erstatningsskov til erstatning for den fredskov, der opgives, er til stede.

ad stk. 4

Med bestemmelsen lovfæstes den hidtidige praksis. Ikke alle skovejere

eller anlægsmyndigheder o.l., der får pålagt en forpligtelse til at etablere

erstatningsskov, ønsker, eller har umiddelbar mulighed for at etablere ny

skov på egne arealer. Bestemmelsen åbner mulighed for, at den, som er

forpligtet til at udlægge erstatningsskov, kan betale sig ud af

forpligtelsen.

ad stk. 5

Bestemmelsen giver, som den hidtil gældende § 14, stk. 3, miljø- og

energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om erstatningsskov,

herunder at dispensere fra hovedreglen, jf. bemærkninger til stk. 1 og 2. I

den forbindelse vil der blandt andet blive fastsat bestemmelser om, hvornår

der som udgangspunkt ikke vil blive krævet erstatningsskov, og hvordan det

beløb, der eventuelt kan betales efter stk. 4, beregnes. Det har hidtil været

praksis, at f.eks. en kommune kunne etablere et såkaldt

»puljeareal«, hvor pligten til at udlægge vederlagsareal blev

opfyldt successivt, efterhånden som kommunen i forbindelse f.eks. med

vejprojekter fik behov for det. Denne mulighed vil blive fastholdt og vil

også kunne anvendes af statslige myndigheder.

Til nr. 2. (Kapitel 3 om anvendelse af fredskovspligtige arealer: God og

flersidig skovdrift)

I den gældende skovlov findes de krav, der stilles til anvendelsen af

fredskovspligtige arealer, dels i kapitel 2 om fredskovspligt og dels i

kapitel 3 om god og flersidig skovdrift. Systematisk er det hensigtsmæssigt

at samle bestemmelserne i et kapitel, hvilket er sket med det foreslåede

kapitel 3.

Til § 15

I denne bestemmelse foreslås det at samle de bestemmelser, der gælder for

alle fredskovspligtige arealer, uanset om de er bevoksede med skov eller ej.

ad stk. 1

I bestemmelsen stilles der krav om, at fredskovspligtige arealer skal

anvendes til god og flersidig skovdrift.

Bestemmelsen fastslår desuden, at tilrettelæggelse af skovdriften skal ske

ud fra en helhedsbetragtning, hvilket er et centralt element i sikring af en

bæredygtig udvikling af skovene. Der er således ikke tale om, at alle

fredskovspligtige arealer skal drives med samme mål eller vægtning af de

forskellige hensyn. Valg af driftsform bør afspejle arealernes potentiale og

historiske baggrund.

Helhedsbetragtningen indføjes i lovteksten i erkendelse af, at det i

praksis ikke altid er muligt at opfylde alle elementer af god og flersidig

skovdrift helt ned på den mindste enhed i skoven. Helhedsbetragtningen

indebærer imidlertid, at alle de hensyn, som skal varetages ifølge skovloven,

skal inddrages i beslutningsprocessen vedrørende de fremtidige dispositioner

for skoven.

Helhedsbetragtningen medfører, at en skov, hvor samtlige fredskovsarealer

drives så de udelukkende tilgodeser et hensyn, ikke lever op til reglerne om

god og flersidig skovdrift. Ensidig udnyttelse af en mindre andel af en skov

kan rummes under reglerne, hvis de andre hensyn tilgodeses i den øvrige del

af skoven. Helhedsbetragtningen er med til at understøtte, at der skabes

variation i den enkelte skov. Hvis en skov har flere ejere, gælder

helhedsbetragtningen for hver enkelt ejer.

Hensyn til kulturhistorie, landskab og friluftsliv er i vidt omfang

beskrevet i anden lovgivning og er derfor ikke specificeret nærmere i dette

kapitel. Kulturhistoriske hensyn er beskrevet i naturbeskyttelseslovens §§ 12

- 14, hensyn til friluftslivet fremgår af naturbeskyttelseslovens kapitel 4,

landskabelige hensyn er beskrevet i planlovens § 6 om regionplanlægning, og

jagt- og vildtforvaltningslovens § 7 omhandler forbud om fældning af visse

træer og beskyttelse af redesteder.

ad stk. 2

Bestemmelsen definerer begrebet god og flersidig skovdrift.

Til § 16

ad stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Som hovedregel skal fredskovspligtige arealer holdes bevoksede med træer,

der danner eller vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Dette

indebærer, at der på fredskovspligtige arealer som udgangspunkt skal

produceres træ af høj kvalitet til industriel udnyttelse, under varetagelse

af de øvrige hensyn nævnt i § 15, stk. 2.

Undtagelserne fra hovedreglen om sluttet skov af højstammede træer på

fredskovspligtige arealer beskrives i § 16, stk. 2-9, samt § 18.

I den sluttede skov af højstammede træer kan der f.eks. indgå arealer med

lysninger og busk- og kratarealer, uden at dette er i konflikt med skovlovens

krav. Disse arealanvendelser vil heller ikke i fremtiden kræve dispensation,

såfremt de udgør en mindre andel af en bevoksning og er af en karakter, der

kan forenes med begrebet god og flersidig skovdrift. Ligeledes vil der

lovligt kunne etableres værnskov ved f.eks. jernbane- og vejanlæg.

ad stk. 2

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 2. Det

skal dog præciseres, at reglen om, at 10 pct. af skovens areal må drives med

juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, gælder for hver enkelt skov. Ved

opgørelsen af de 10 pct. medregnes hele det fredskovspligtige areal,

inklusive ubevoksede arealer, småbiotoper, tjenestejorder og lignende. Hvis

arealgrænsen på 10 pct. overskrides kræver dette tilladelse efter § 18b. I

øvrigt henvises til overgangsbestemmelserne i den gældende lovs § 46, stk. 4.

Almindelig dyrkning af pyntegrønt i lang omdrift er umiddelbart tilladt,

under forudsætning af, at træerne udvikler sig til en sluttet bevoksning af

højstammede træer, der bevares til hugstmodenhed.

ad stk. 3

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 3.

»Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«,

idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Det kræver tilladelse efter §

18b, hvis et skovareal i øvrigt holdes uden skovbevoksning.

Bestemmelsen betyder, at arealer, der er nødvendige for skovdriften, som

f.eks. veje, brandbælter, skovplanteskoler og vildtagre, som hidtil kan

holdes uden skovbevoksning. Tilladelse efter § 18b kan f.eks. ske for at

tilgodese friluftslivet ved etablering af mindre udsigtskiler, bålpladser

eller lignende. Her tænkes på selvstændigt litrerede arealer, der ikke er en

del af en bevoksning, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Byggeri, etablering af anlæg eller terrænændring på fredskovspligtige

arealer kræver fortsat tilladelse efter § 13, jfr. § 10.

ad stk. 4

Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 4.

»Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«,

idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Endvidere er det foreslået,

at fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, hvis det

bestemmes i en fredning efter lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr.

81 af 2. oktober 1986). Denne lov har til formål at værne om landets ældre

bygninger og deres umiddelbare omgivelser i det omfang, omgivelserne er en

del af den samlede beskyttelsesværdige helhed. De fleste af Boligministeriet,

Slots- og Ejendomsstyrelsens slotshaver er pålagt fredskovspligt. Der er

imidlertid tale om kulturhistoriske anlæg, hvor det fredskovspligtige areal

indgår med hovedvægt på æstetiske og rekreative hensyn.

ad stk. 5

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 4,

bortset fra, at der er tale om en konsekvensrettelse på baggrund af

naturbeskyttelsesloven.

ad stk. 6

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 3.

Bestemmelsen er koordineret med naturbeskyttelsesloven og medtager nu ferske

enge og overdrev. Det præciseres, at naturtyperne, uanset størrelse, ikke må

ændres. Dette forhindrer ikke plejetiltag eller normal vedligeholdelse i h.t.

vandløbslovgivningen.

ad stk. 7

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter kun de ydre skovbryn.

Det præciseres, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skal forynges ved

selvforyngelse, stedvis stævning eller gruppevis hugst med efterfølgende

indplantning for at sikre en høj grad af stabilitet i skovbrynet. Renafdrift

eller egentlig rydning af ydre skovbryn af løvtræer og buske kan kun ske ved

tilladelse efter § 18b.

Herved sikres det, at de ydre skovbryns funktion som lægiver for

bagvedliggende bevoksninger bevares, og at skovbrynenes værdifulde

landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende

funktioner samt betydning for friluftslivet understøttes.

Driften af de ydre skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser samt

den enkelte skovs størrelse. I mange skove, især nåleskove på mager jord, har

indre skovbryn af løvtræ (f.eks. langs med brandbælter, vildtagre, lysninger

m.m.) en stor betydning for skovens sundhed, stabilitet og biologiske

mangfoldighed. Indre skovbryn er derfor værdifulde at bevare, men de er ikke

omfattet af bestemmelsen.

Bredden af skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser og graden af

eksponering. Især mod vest og nord kan der være behov for brede skovbryn.

Faste bredder på skovbryn angives ikke, da det kan bidrage til en unødig

ensretning af det danske landskab.

For de særlige ydre skovbryn, der samtidig har en rolle som

»værnskov« f.eks. for jernbaner eller veje, gælder, at hensynet til

sikkerheden kan tilsige en særlig drift. Det er hensigten, at de nærmere

retningslinier for disse arealer skal aftales mellem Miljø- og

Energiministeriet og Trafikministeriet.

ad stk. 8

Den første del af bestemmelsen (egekrat skal bevares) er uændret i forhold

til den gældende lovs § 17, stk. 2. Ved administrationen af den gældende

bestemmelse er det lagt til grund, at egekrat er karakteriseret ved at have

kratpræg. Kratpræget kan f.eks. bestå i, at træerne er mere lavstammede,

krogede eller flerstammede i forhold til, hvad der er normalt for plantede

bevoksninger. Efter gældende lov må skovejere ikke aktivt gennemføre en

skovbehandling, der fremskynder egekrattets ændring til egeskov.

Hvis bevoksningen mister sit kratpræg, og f.eks. vokser op til egeskov, er

der i henhold til gældende lov ikke længere tale om egekrat i lovmæssig

forstand. Bevoksningen er herefter omfattet af de almindelige bestemmelser

for fredskovspligtige arealer og kan ved hugstmodenhed erstattes med andre

træarter. Sådanne konverteringer forekommer, selvom der ikke er indlysende

økonomiske eller miljømæssige fordele forbundet hermed.

Bestemmelsen i den gældende lov har ikke betydet en arealmæssig binding af

de eksisterende egekrat. Der har heller ikke været en lovmæssig forpligtelse

til aktivt at bevare et areal som egekrat ved f.eks. stævnings- eller

plukhugstdrift.

Den gældende lovs bestemmelse om, at egekrat skal bevares, videreføres med

de samme lovmæssige forpligtelser som hidtil. Ved administrationen af den

gældende lov er det lagt til grund, at egekrat ikke må konverteres til andre

bevoksningstyper, f.eks. ved at foretage plantning eller anvende gødning

eller pesticider, der kan skade den flora og fauna, der er karakteristisk for

egekrat.

Til den gældende bestemmelse føjes, at ministeren gennemfører en

registrering af bevaringsværdige egekrat. Intentionen med tilføjelsen er at

sikre, at bevaringsværdige egekrat ikke konverteres til andre træarter i de

situationer, hvor bevoksningen ikke længere er omfattet af lovens generelle

beskyttelse af egekrat, og at en del af de bevaringsværdige egekrat aktivt,

ved pleje, bevares som krat. Bevaringen forventes især at ske i form af

konkret aftale, eller alternativt f.eks. ved rejsning af fredningssag efter

naturbeskyttelsesloven.

De nærmere retningslinier for registreringen af de bevaringsværdige

egekrat, herunder hvilke kriterier, der skal ligge til grund, forelægges

Skovrådet. Den endelige fastlæggelse af kriterier vil tage udgangspunkt i

følgende generelle kriterier for bevaringsværdige egekrat:

- større end 0,5 ha

- helt overvejende stedlige, selvsåede træarter og -racer

- beliggenhed i Jylland på især mager jordbund

- dominans af eg, men gerne væsentlig andel af asp, lind m.m.

- præges af, at være eller have været udsat for påvirkning i form af

græsning, stævning og/eller opvækst under særlig frost- eller vindpåvirkede

forhold.

Kriterierne indebærer, at bevaringsværdige egekrat både kan være

bevoksninger af eg med kratpræg og bevoksninger af eg uden kratpræg.

De bevaringsværdige egekrat udgør en enestående naturressource og har stor

betydning set ud fra en genetisk, botanisk, kulturhistorisk og landskabelig

synsvinkel. Bevarelsen falder i tråd med de internationale bestræbelser for

at bevare oprindelige skove.

Ifølge naturskovsstrategien fra 1994 er der ca. 4.000 ha egekrat i

Danmark, overvejende i Midt- og Vestjylland. En del er ejet af staten. De

statslige egekrat er sikret i forbindelse med driftsplanlægningen.

Registrering af de bevaringsværdige egekrat vil blive iværksat efter

lovens vedtagelse og forventes afsluttet i løbet af ca. 3 år. Registreringen

vil tage udgangspunkt i eksisterende data- og kildegrundlag.

Registreringen skal tilvejebringe det nødvendige grundlag for lovens

administration og være tilstrækkelig detaljeret til at:

- den naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdi kan vurderes

- den aktuelle tilstand og den potentielle risiko for ændring kan vurderes

- lokaliteterne kan prioriteres

- forslag til fremtidig drift kan udarbejdes.

Registreringen vil danne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler for at

sikre de bevaringsværdige egekrat. I hvert enkelt tilfælde vil det være

nødvendigt at tage stilling til, hvordan det bevaringsværdige egekrat bedst

kan bevares. Bevaringen kan f.eks. ske i form af en aftale om, at foryngelse

kun må ske med eg fra samme bevoksning (f.eks. ved stævning eller

selvforyngelse), eventuelt kombineret med en plejeaftale (f.eks. stævning,

græsning eller plukhugst) eller aftale om urørt skov. Aftalerne vil blive

tinglyst.

Ud fra en konkret vurdering af aftalens økonomiske betydning for ejeren

kan der, når det er relevant, udbetales en kompensation for træartsbindingen.

Størrelsen af kompensationen afhænger blandt andet af boniteten og størrelsen

af træerne på arealet. Der kan også forekomme, boniteter og arealer, hvor

kompensation ikke er relevant. Dansk Skovforening har foreslået op til 8.000

kr./ha som kompensation for, at egekrat skal fastholdes som eg og forynges

med eg fra samme bevoksning. Herudover kan der blive tale om tilskud til

skovpleje. Retningslinier for tilskuds- og kompensationssatser forelægges for

Skovrådet.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til pleje af

egekrat.

ad stk. 9

Bestemmelsen er ny og skal understøtte, at stævningsskov kan drives efter

de gamle driftsformer. Skovtypen kan være bevaringsværdig i henhold til

naturskovsstrategien. Stævningsdrift (også kaldet lav- og mellemskovsdrift)

er kendt fra det gamle danske bondeskovbrug, men er også kendt fra resten af

Europa.

Bestemmelsen retter sig navnlig mod de skovarealer, hvor spor af

stævningsdrift stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at

rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne

driftsform, stadig findes. At et areal har været stævningsskov ses især på

træernes basis, hvor den gamle, ofte hule stub endnu står, samt ved at

træerne ofte er flerstammede.

Stævningsdrift betyder, at skovarealet drives i kort omdrift, med

træarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Det er

typisk hassel, rødel, ask og eg, men også andre arter kan der være lokal

tradition for at stævne. Alt efter formål blev skuddene tyndet og endeligt

afdrevet efter 15-20 år, når de havde nået arms- eller benstykkelse. Der har

ofte været overstandere på arealet, og arealet kan have været drevet i

kombination med kreaturgræsning, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 10.

Egekrat og bøgepur kan være eksempler på stævningsskove. Egekrat findes

hovedsagelig i Midt- og Vestjylland, og bøgepur findes blandt andet i de

nordøstjydske skove. Der er tale om natur- og/eller kulturbetingede krat af

eg og bøg. Ellesumpe er en anden værdifuld type stævningsskove, der findes på

fugtige eller oversvømmede arealer.

Stævningsskovene har med den relativt lysåbne skov, hvor de afdrevne

arealer har skiftet rundt i skoven, et helt særligt dyre- og planteliv.

Ligeledes har jordbunden under de gamle stævningsskove oftest aldrig været

udsat for jordbearbejdning. De enkelte træer i stævningsskoven kan, som det

kendes fra egekrat, have en betydelig alder som individer, selv om den

nystævnede skov ser ung ud. De kan derfor ofte betragtes som de gamle skoves

efterkommere.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til drift af

stævningsskov.

ad stk. 10

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 5, bortset fra at

»træbevoksede arealer« er ændret til »skovbevoksede

arealer«.

Hensigten med bestemmelsen er fortsat, at dyrehold som hovedregel ikke må

finde sted på skovbevoksede arealer i fredskov. Eventuel tilladelse efter §

18b til at fravige bestemmelsen om dyrehold kan gives, hvis der foreligger en

rimelig begrundelse, der er forenelig med god og flersidig skovdrift, og hvis

dyrene ikke forventes at volde skade på skoven.

Karakteristisk for græsningsskovene er en lyskrævende bundflora, og en rig

insektfauna tilkyttet dels urtefloraen, dels de store, gamle træer. Skovtypen

kan være bevaringsværdig i henhold til naturskovsstrategien. Mange egekrat,

bøgepur og stævningsskove har i øvrigt været drevet i kombination med

græsning.

Tilladelse til dyrehold vil navnlig blive givet til skovarealer, hvor spor

af græsningsskoven stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at

rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne

driftsform, stadig findes. Sporene kan være enkelte, markante, gamle træer

med lav krone eller bidtolerante pionertræarter som tjørn og ene. Også

historiske kort, beretninger, stednavne m.m. kan indikere, at skoven engang

har været græsningsskov.

Dyrehold kan tillades af natur- eller kulturhistoriske grunde:

- F.eks. vil dyrehold kunne tillades, hvor dyrene er afgørende for

introduktion eller fortsættelse af en bevaringsværdig, gammel driftsform. Ved

tilladelse lægges der vægt på, at det er driftsformen og den naturtype den

afstedkommer, der er målet, og ikke opdrættet af dyr.

- Græsning med kreaturer har tidligere været vidt udbredt i de danske

skove. Driftsformen skabte en lysåben skov med spredtstående træer, hvor græs

og urter på skovbunden havde gode vilkår. Ny træopvækst havde hårde

betingelser, hvorved foryngelse af skoven forudsatte hegning.

Tilladelse til dyrehold kan også gives af skovdyrkningsmæssige grunde:

- Bevoksningsforyngelse ved hjælp af svin, der roder i jordbunden, kan

have en såvel skovdyrkningsmæssig som kulturhistorisk værdi.

- Græsning som miljøvenlig bekæmpelse af uønsket vegetation i

nåletrækulturer af f.eks. nordmannsgran kan også være en gavnlig anvendelse

af dyr i skoven.

Anvendelse af dyr i skov- eller naturpleje forudsætter endvidere, at der

er indhentet nødvendig veterinær godkendelse og truffet de nødvendige

forholdsregler omkring hegning m.v.

Hjortefarme er ikke forenelig med god og flersidig skovdrift og kræver

derfor tilladelse efter § 9, stk. 1 (ophævelse af fredskovspligt).

Bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr indeholder

bestemmelser for erhvervsmæssigt opdræt af hjortedyr (hjortefarme). En

indhegning af hjortedyr kan undtages fra reglerne i bekendtgørelsen, såfremt

en række betingelser er opfyldt (dyrehave), men kræver fortsat tilladelse

efter skovloven.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1 kan der ydes tilskud til etablering af

blandt andet græsningsskov.

ad stk. 11

Den foreslåede bestemmelse omfatter fortsat tilfældig, uorganiseret

hensmiden af overflødige genstande, og den er enslydende med den gældende

lovs § 17, stk. 6, bortset fra, at »henkastes« er ændret til

»anbringes«. Dette er sket for at tydeliggøre, at skovene ikke skal

tjene til at aftage f.eks. byggeaffald eller restprodukter fra forskellig

industrivirksomhed, og for at forhindre, at visse former for affald ikke

omfattes af enten § 10 eller § 16, stk. 11 i forslaget.

Etablering af egentlige lossepladser, affaldsdepoter og lignende kræver

dispensation fra den gældende lovs § 11, som er gentaget uændret i

lovforslagets § 10. Disse bestemmelser administreres restriktivt og skal

sammenholdes med bestemmelserne i miljølovgivningen.

Der er fortsat mulighed for at anvende byggeaffald og lignende i

forbindelse med anlæg af skovveje, under forudsætning af, at materialet

opfylder betingelserne i Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelser af 15. juli 1985

og 27. marts 1990 til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd. Her er der

tale om terrænændring eller anlæg, som er nødvendige for skovdriften, jf. §

10. Etablering af et vejanlæg, der ikke er nødvendigt for skovens drift, vil

fortsat kræve dispensation fra skovloven.

Også i forbindelse med vedligeholdelse af skovveje kan der anvendes

byggeaffald og lignende under de samme miljømæssige betingelser som nævnt

vedrørende anlæg.

Der er ikke i miljølovgivningen angivet specifikke krav til i hvilke

lagtykkelser byggeaffald og lignende må anvendes. Det forudsættes, at der

ikke må udlægges materialer i tykkere lag, end hvis der havde være anvendt

primære råmaterialer. Hvis materialerne udlægges i større lagtykkelser, kan

der være tale om »maskeret« deponering.

Til § 17

I denne bestemmelse samles de bestemmelser, der gælder for skovbevoksede

arealer i fredskov.

ad stk. 1

Bestemmelsen er en præcisering af den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 7

hvoraf det af bemærkningerne fremgår, at der med bestemmelsen tænkes på de

produktionsmæssige, økologiske og miljømæssige forhold ved skovdyrkningen.

Bestemmelsen præciserer, at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under

hensyntagen til såvel dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den

biologiske mangfoldighed og det omgivende miljø.

Den skovbrugsfaglige viden danner grundlag for de krav og rammer, der kan

stilles til driften af en skov. Afvejningen af de forskellige hensyn skal ske

ud fra en helhedsbetragtning, hvilket giver skovejeren en valgfrihed med

hensyn til driften af skoven indenfor lovens rammer. Den til enhver tid

eksisterende skovbrugsfaglige viden danner grundlag for valg af

dyrkningsmetoder f.eks. renafdrift, gødskning, pesticidanvendelse m.v.

Alle indgreb i skoven (f.eks. hugst, plantning, tynding) påvirker de

fremtidige dyrkningsmuligheder og skovens naturindhold, ofte langt ud i

fremtiden. Et indgreb, der på langt sigt vil forbedre dyrknings- og

naturgrundlaget, kan derfor godt retfærdiggøre en midlertidig forringelse,

set ud fra en helhedsbetragtning. En kortvarig, begrænset forringelse af

dyrknings- og naturgrundlaget kræver således ikke tilladelse efter skovlovens

§ 18b. Hvis der sker en betydelig eller langvarig forringelse af

træproduktionen, det omgivende miljø, dyrknings- eller naturgrundlaget, skal

der søges tilladelse efter skovlovens § 18b.

Ved dyrkningsgrundlaget forstås de økologiske rammebetingelser for

skovdyrkningen, herunder skovklimaet, jordbundens næringsstofpulje og

-kredsløb. Et velfungerende dyrkningsgrundlag afhænger endvidere af

tilstedeværelsen af en mængde forskellige organismer (nedbrydende organismer,

mykorrhizasvampe m.v.). At dyrkningsgrundlaget skal vedligeholdes eller

forbedres kan blandt andet indebære:

1) at heltræudnyttelse og fjernelse af kvas under visse forhold må

undlades,

2) at renafdrift under visse omstændigheder må undgås for at undgå tab af

næringsstoffer og ødelæggelse af et veletableret skovklima.

Ved naturgrundlaget forstås rammebetingelserne for eksistensen af levende

organismer i skoven. Ved biologisk mangfoldighed forstås variationen af

levende organismer, herunder variationen i og mellem økosystemer og

mangfoldigheden indenfor og imellem arter. Naturgrundlaget, og dermed den

biologiske mangfoldighed i skoven påvirkes af skovdriften (f.eks.

træartsvalg, hugst, tynding, afvanding, gødskning, pesticidanvendelse,

bevoksningens struktur og den biologiske vedvarighed i skovdriften).

Biologiske nøgleelementer fra naturlige skovøkosystemer, f.eks. vådområder,

gamle/døende træer og dødt ved på skovbunden, udgør vigtige levesteder for en

mængde skovtilknyttede organismer. Naturgrundlaget kan blandt andet

vedligeholdes eller forbedres ved:

1) at integrere biologiske nøgleelementer i skovdriften, f.eks. ved at

efterlade en passende mængde dødt ved på skovbunden,

2) at opbygge og sikre den biologiske vedvarighed ved driftsformer, der

sikrer et lukket skovklima over længere tidsrum (f.eks. plukhugst, gruppevis

foryngelse, nordrandsforyngelse eller skærmforyngelse),

3) at bevare og genskabe variation, vådområder og randzoner i skoven

(f.eks. omkring lysninger og langs vandløb) for målrettet at øge områdets

biologiske mangfoldighed.

Ved det omgivende miljø forstås skovbevoksningens omgivelser: jord, vand

og luft. Skovdriften skal på baggrund af den skovbrugsfaglige viden

tilrettelægges, så den ikke påvirker kvaliteten af f.eks. grundvand eller

vandløb negativt. Negativ påvirkning af miljøet kan f.eks. forekomme:

1) som følge af renafdrift, ved udvaskning af næringsstoffer til grund-

eller afstrømningsvand,

2) som følge af pesticidanvendelse, ved nedsivning til grundvand eller

udsivning til søer og vandløb,

3) som følge af gødskning eller jordbearbejdning og deraf følgende

udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne.

Skovdriften kan samtidig have en række positive miljøeffekter f.eks.

binding af kuldioxid i vedmasse og skovbund, sikring af rent grundvand, samt

et positivt bidrag til landskabernes økologiske funktioner.

ad stk. 2

Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende lovs § 15, stk. 1, 2. pkt.,

der beskrev principperne for god skovdrift. Den foreslåede bestemmelse

beskriver principper for god og flersidig skovdrift, hvad angår skovbevoksede

arealer.

ad nr. 1)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 1, dog med den

præcisering, at også tilsåning skal foretages med egnet frømateriale.

Udgangspunktet er, at fredskovspligtige arealer skal være bevoksede med

træer. Ud fra en konkret vurdering, herunder ved en fredning, kan arealer

tillades friholdt for bevoksning eller eventuelt henlægges til tilgroning i

fri succession, når særlige forhold taler for det, jf. § 16, stk. 3-6, og §

18.

ad nr. 2)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.

2.

ad nr. 3)

Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.

3, idet der tages højde for at andre tiltag end tynding kan være

hensigtsmæssige for at sikre bevoksningens sundhed, produktion og stabilitet.

Udvidelsen skal blandt andet sikre mulighederne for naturnær drift, f.eks. i

fleretagerede blandingsbevoksninger baseret på plukhugstlignende principper

eller gruppevis foryngelse. Dyrkningstiltagene skal være tilpasset den valgte

driftsform. I fleretagerede blandingsbevoksninger kan det f.eks. være

relevant, gennem tyndingsindgreb, at justere træartssammensætning og/eller

diameterklassefordeling. Af hensyn til skovens sundhed skal salgsprodukter

fjernes snarest, specielt hvor der er fare for opformering af f.eks.

skadelige insekter, som det især kendes i nåletræ.

ad nr. 4)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.

4. Der tages højde for, at hugstmodenhedskriteriet gælder på enkelttræniveau

(måldiameterhugst) ved uensaldrende eller fleretagerede

skovdyrkningssystemer, baseret på plukhugstlignende principper eller

gruppevis foryngelse. Derved er bestemmelsen ikke til hinder for

tyndingsindgreb og lignende i fleretageret skov. Hovedreglen er, at en

bevoksning skal bevares til hugstmodenhed, og at vedmassen i f.eks.

fleretagerede blandingsbevoksninger ikke må udhules ved stærk hugst fra

toppen. Foryngelseshugst i form af skærmstilling, der har til formål at

fremme den langsigtede stabilitet, kan foretages før hugstmodenhed i

situationer, hvor bevoksningen er sund og ikke står udsat.

ad nr. 5)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.

5.

ad nr. 6)

Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lovs § 15, nr. 6, idet denne

er indarbejdet i bemærkningerne til nr. 3. Indholdet af bestemmelsen er ny og

skal fremme den biologiske mangfoldighed i skoven, ved at sikre mulighed for,

at gamle træer og dødt ved i passende omfang kan efterlades til naturlig

nedbrydning og som levesteder for dyr og planter. Bestemmelsen sigter især på

gamle træer og dødt ved af de naturligt hjemmehørende træarter, der generelt

rummer flere levesteder for planter og dyr end de indførte træarter.

Til § 18

ad stk. 1

Bestemmelsen, der er ny i forhold til den gældende lov, giver mulighed for

at aftale en arealbinding, der er mere vidtgående end den generelle

fredskovspligt. Ved aftalen sikres, at arealet ud i al fremtid friholdes for

kulturindgreb. Aftalen medfører, at der gives tilladelse til at afvige lovens

generelle krav til fredskovspligtige arealer.

Tinglysning af aftalen sker for at sikre underretning af fremtidige

erhververe af arealet. Derudover skal tinglysningen sikre kontinuitet langt

ud i fremtiden. Kontinuitet er nødvendig for at opnå de strukturer og den

naturlige dynamik i skoven, som er formålet med udlægningerne.

Forud for en aftale om udlæg af urørt skov, foretager miljø- og

energiministeren en konkret vurdering af arealets egnethed til formålet:

- Arealet skal som helhed have et stort potentiale i biologisk henseende

ved aftalens indgåelse. Skovens struktur og dens indhold af biologiske

nøgleelementer som naturlige vådområder, gamle og døde træer samt en bred

sammensætning af træ- og buskarter tillægges stor vægt.

- Arealets forhistorie betyder meget i vurderingen af dets egnethed. Her

tænkes f.eks. på skovens og de enkelte træarters kontinuitet på arealet samt

intensiteten af den hidtidige drift.

- Arealets størrelse og form indgår også i vurderingen, og det kan således

blive aktuelt at inddrage arealer, som isoleret set ikke er specielt

velegnede som urørt skov, men får værdi på længere sigt ved at indgå i en

større sammenhæng.

- I særlige tilfælde kan udlægges arealer uden skovbevoksning til fri

succession. Arealer til fri succes-sion bør som hovedregel kun være en mindre

del af en samlet aftale, der tillige omfatter skovbevoksede arealer.

- Forholdene på naboarealerne har betydning for de ydre påvirkninger af

den urørte skov. F.eks. kan umiddelbar nærhed til andre natur- og skovområder

i ekstensiv drift tale for en udpegning til urørt skov.

De enkelte arealer indgår i en samlet vurdering, idet det tilstræbes at

opnå en passende mængde urørt skov med optimal geografisk fordeling og af så

god kvalitet som muligt. Arealets nationale eller internationale betydning

for enkelte arter og for habitater tages også i betragtning.

Såfremt et skovareal opfylder betingelserne for at blive udlagt som urørt

skov, kan der ved indgåelse af en aftale ydes tilskud efter § 19, stk. 1, nr.

2.

Arealer, der har et særligt biologisk indhold eller er af stor national

eller international betydning, kan tillige sikres gennem fredning eller

statsligt opkøb.

ad stk. 2

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16, stk. 1.

Til § 18a

Med bestemmelsen oplyses, at aftaler om urørt skov eller bevarelse af

enkelttræer efter § 18 vil blive tinglyst på ejendommen. Tinglysningen sker

for at gøre aftaleerhververe og kreditorer opmærksomme på den særlige status

for disse arealer. Herved sikres konsekvens og kontinuitet i arealernes

anvendelse. Bestemmelsen vil også få betydning for beskatning af erstatning

ydet for udlæg af urørt skov. Bestemmelsens 2. pkt. svarer til den gældende

lovs § 16, stk. 2, idet den ny bestemmelse dog også er omfattet af § 18, stk.

1.

Til § 18b

I § 16 er anført de bestemmelser, der gælder for samtlige

fredskovspligtige arealer, medens § 17 indeholder de regler, der gælder for

de skovbevoksede arealer. Med bestemmelsen i § 18b gives miljø- og

energiministeren hjemmel til at tillade fravigelse af hovedparten af disse

regler efter ansøgning fra skovejeren, når særlige grunde taler for det. Der

er ikke hjemmel til at dispensere fra reglerne i § 16, stk. 4 og 5, og i

praksis vil der som hovedregel ikke blive givet dispensation fra § 16, stk.

11.

Til § 18c

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- og energiministeren til

at fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne om god og

flersidig skovdrift ved bekendtgørelse.

Der er stor variation i dyrknings- og naturgrundlaget fra egn til egn, og

skovejeren kan i vid udstrækning på baggrund af den eksisterende

skovbrugsfaglige viden vælge driftsformen for sine fredskovspligtige arealer

inden for lovens rammer. Det er derfor vanskeligt udtømmende at definere

reglerne om god og flersidig skovdrift i lovteksten.

Med bestemmelsen åbnes mulighed for, at ministeren ved bekendtgørelser kan

foretage yderligere præciseringer af begrebet god og flersidig skovdrift. Det

kan vise sig, at f.eks. ny viden kan betinge ændringer i den generelle

skovdyrkningspraksis, og at sådanne ændringer finder generel tilslutning hos

de myndigheder og organisationer, der er repræsenteret i Skovrådet.

Eksempelvis kan der opstå behov for yderligere præcisering ved

retningslinier for:

- anvendelsen af fredskovspligtige arealer ud fra en helhedsbetragtning (§

15, stk. 1),

- driften af juletræer og pyntegrønt (§ 16, stk. 2),

- driften af skovbryn (§ 16, stk. 7),

- dyrehold (§ 16, stk. 10) og

- fortolkningen af begrebet god og flersidig skovdrift, herunder

dyrkningsgrundlag, naturgrundlag og det omgivende miljø (§ 17, stk. 1, og 2)

Bestemmelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte generelle

retningslinier for, hvornår der kan forventes tilladelse efter lovens § 18b,

f.eks. til ubevoksede arealer, naturlig succession, gamle driftsformer og

urørt skov med henblik på at fremme god og flersidig skovdrift.

Bestemmelsen kan også anvendes til at fastsætte kriterier for udvælgelse

af bevaringsværdige egekrat m.m.

Af hensyn til retssikkerheden bør sådanne retningslinier fastsættes ved

bekendtgørelser, der har været i offentlig høring.

Endvidere forudsættes det, at der foreligger en indstilling om

bekendtgørelsen fra Skovrådet til ministeren, jfr. § 42. For § 15 og § 17,

stk. 1, gælder, at der bør foreligge en enig indstilling fra Skovrådet.

Til nr. 3 (Kapitel 4 om fremme af god og flersidig skovdrift)

Til § 19

På baggrund af resultaterne fra den seneste skovtælling fra 1990

præsenteres indledningvis en række karakteristiske hovedtræk vedrørende de

danske skove og deres struktur.

Det skovbevoksede areal er på i alt ca. 417.000 ha. Omkring 65 pct. af det

skovbevoksede areal er bevokset med nåletræ. Heraf findes 81 pct. i Jylland.

Løvtræet tegner sig for 35 pct., hvoraf 57 pct. findes på Øerne. Bøgen er den

mest udbredte løvtræart og udgør omkring 50 pct. af løvtræarealet, mens

rødgran dominerer nåletræarealet, ligeledes med omkring 50 pct.

Baggrunden for at indføre en støtteordning til fremme af løvskov var, at

løvskovsarealet i Danmark siden ca. 1930 har været i tilbagegang. Der

redegøres nærmere herfor i bemærkningerne til §§ 19 og 20 i gældende lov. Her

er endvidere beskrevet løvskovens betydning for den fremtidige produktion af

træ og træprodukter, herunder for selvforsyning og beskæftigelse samt

løvskovens betydning for friluftslivet og for naturgrundlaget.

Under den eksisterende ordning i skovloven til fremme af løvskov i

eksisterende skove er der i årene 1990-95 givet tilsagn om tilskud for 94

mio. kr. Dette svarer til et løvskovareal på ca. 6.200 ha. Indtil videre er

udbetalt 35 mio. kr. til iværksatte projekter.

Godt 45 pct. af det danske skovareal er privatejet. Herudover er den

offentlige sektor, som i skovtællingen i 1990 dækker Skov- og Naturstyrelsen,

amter og kommuner, præsteembeder samt staten i øvrigt, en stor ejergruppe der

tilsammen dækker godt 31 pct. af skovarealet. Herefter følger selskaber og

foreninger, med knap 16 pct. af skovarealet. Fonde, stiftelser m.v., dækker

godt 7 pct. og Det danske Hedeselskab tegner sig for knap 1 pct.

De danske skove er præget af et stort antal mindre driftsenheder

(skovejendomme, landbrugsbedrifter med skov samt andre ejendomme med skov). I

arealmæssig sammenhæng udgør de mange små driftsenheder imidlertid en mindre

gruppe. Det fremgår af skovtællingen, at driftsenhederne under 50 ha udgør

ca. 96 pct. af antallet, men kun 24 pct. af skovarealet. Således er 19.653

driftsenheder under 50 ha.

Fra den tidligere gennemførte skovtælling i 1976 til 1990 er antallet af

driftsenheder faldet fra knap 26.000 til 20.563. Det er primært de mindre

driftsenheder (under 20 ha), der har tegnet sig for faldet. Dette fald

skyldes dels sammenlægninger af mindre landbrugsbedrifter med skov, og dels

sammenlægninger af mindre skovejendomme til større enheder. Generelt skal

udviklingen ses i lyset af den ændrede bedriftsstruktur for landbruget, da

langt hovedparten af de mindre skovejendomme findes på bedrifter, hvor der

både er land- og skovbrug, oftest med hovedvægten på landbruget.

Skovtællingen viser et svagt stigende produktionspotentiale ved stigende

driftsstørrelse. Dette forhold viser, at større driftsenheder, der kan

etablere en bedre skovopbygning samt et bedre skovklima, kan forøge og

forbedre produktionen. Dette forhold understøttes sandsynligvis af, at de

større skove kan bære en mere intensiv forstlig administration.

Hovedparten af skovarealet (ca. 90 pct.) har tilknyttet forstlig bistand

under en eller anden form, mens kun ca. 10 pct. af arealet er uden forstlig

bistand. Det er de små driftsenheder, der er uden forstlig administration.

Således er de knap 46.000 ha uden forstlig administration fordelt på næsten

12.000 driftsenheder. Den vigtigste administrationsform er eget forstligt

personale, der dækker 58 pct. af skovarealet. Forstlig bistand fra Det danske

Hedeselskab udgør ca. 14 pct., og fra De Danske Skovdyrkerforeninger ca. 11

pct. For godt 7 pct. af skovarealet anvendes anden form for forstlig bistand.

Det er intentionen med de i § 19 foreslåede virkemidler, at fremme god og

flersidig skovdrift. Virkemidlerne er rådgivning og tilskud. Den særlige

ejendoms- og ejerstruktur indenfor skovbruget taler for at opretholde en

skovbrugsfaglig rådgivning rettet især mod ejere af de mange små

skovejendomme. Ligeledes er det i særlige situationer fortsat hensigtsmæssigt

at fremme god og flersidig skovdrift gennem tilskud.

Der vil ved den konkrete udformning af de enkelte tilskudsordninger blive

taget udgangspunkt i, at der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer

i skovdriften, som er samfundsmæssigt ønskelige, men som den erhvervsmæssige

egeninteresse normalt ikke kan motivere.

Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovens stabilitet,

produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes immaterielle

produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller kulturværdier. Disse

aktiviteter er ofte likviditetsmæssigt belastende.

I regeringens skovpolitiske redegørelse fra 1994 er det fremhævet, at en

sund driftsøkonomi er en forudsætning for, at de private skovejere er i stand

til at fastholde og fremme et bæredygtigt skovbrug.

Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for

skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev

gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af

generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier,

der kan henføres til skov.

Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til

betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.

Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i

1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med

det øvrige jordbrug.

Det fremgår endvidere af regeringens skovpolitiske redegørelse, at

regeringen vil gøre en indsats for at fremme løvtrædyrkning, naturbeskyttelse

og naturnært skovbrug med henblik på at omstille driften i en mere

stabil/naturnær retning samt etablere en produktudviklingsordning for træ og

træprodukter.

Ved administrationen af tilskudsordningerne kan der være brug for en

definition af, hvad der forstås ved en skovejendom. Det kan blive relevant at

tilpasse definitionen til den enkelte tilskudsordning med henblik på at

opfylde de fastlagte skovpolitiske målsætninger.

Tilskud vil kun blive ydet til den private person eller den

selskabskonstruktion, som kan dokumentere at have afgørende indflydelse på de

arealer, som vedkommende person eller selskab er ejer eller medejer af. Det

skal ses på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at planlægge god og

flersidig skovdrift for hele skovejendommen under et. Herved kan det sikres,

at tilskuddene medvirker til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i

tilskudsordningerne, f.eks. at tilskud til løvtræbevoksninger også medvirker

til opfyldelse af målet om at øge det samlede løvskovareal.

Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller

selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder

både danske og udenlandske offentlige myndigheder.

For så vidt angår produktudviklingsordningen for skovbruget og

træindustrien, § 19, stk. 1, nr. 4, samt for oplysnings-, vejlednings- og

undersøgelsesvirksomhed, § 19, stk. 1, nr. 6, jf. de særlige bemærkninger

herom.

ad stk. 1, nr. 1)

Hidtil er tilskud til løvskov og pleje af særlige bevoksninger blevet ydet

med hjemmel i skovloven, §§ 19-21. Strukturudviklingslovens kapitel 7, gav

hjemmel til forskellige skovforbedrende foranstaltninger (lov nr. 247 af 11.

april 1994, med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse 715 af 30. august

1995). Med den foreslåede bestemmelse koordineres disse tilskudsmuligheder

for at sikre en optimal anvendelse i overensstemmelse med skovlovens formål.

Samtidig nedlægges det Rådgivende Udvalg vedrørende

Skovbrugsforanstaltninger, der hidtil har været nedsat med hjemmel i

Strukturudviklingsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tilskud fremover kunne gives til:

etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og

løvtræskovbryn, etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede

granbevoksninger, bevoksningspleje, pleje af naturarealer, der er tilknyttet

skove eller skovarealer under særlig drift. Endvidere vil tilskud kunne gives

til foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet samt til

driftsplanlægning.

I forhold til de eksisterende tilskudsmuligheder vil der ikke fremover

blive ydet tilskud til etablering eller forbedring af nye grøfter,

læggepladser og veje. Muligheden for at yde tilskud til tynding af løv- og

nåletræbevoksninger opretholdes, selvom muligheden ikke for nærværende vil

blive udnyttet. I helt ekstraordinære situationer, f.eks. meget dårlige

konjunkturer, kombineret med risiko for opformering af skadevoldende

insekter, vil tilskud til tynding igen kunne tænkes indført.

Tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1, vil fortsat alene blive ydet til

eksisterende skove, idet tilskud til skovrejsning er omfattet af § 19 stk. 1,

nr. 3.

Tilskud vil som hovedregel blive ydet som et fast beløb pr. ha, uafhængigt

af ejerens faktisk afholdte omkostninger.

Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1 vil

blive vurderet senest 10 år efter ordningens ikrafttrædelse.

Etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og

løvtræskovbryn

Baggrunden for at yde tilskud til etablering af løvtræbevoksninger er

blandt andet et ønske om at fremme skovenes stabilitet, forøge den biologiske

mangfoldighed samt tilgodese befolkningens friluftsmæssige interesser.

Som målsætning for etablering af løvtræbevoksninger fastholdes den

hidtidige målsætning om, at løvskovsarealet i de private skove forøges fra

ca. 106.000 ha til 120.000 ha. Målsætningen er beskrevet i bemærkningerne til

den gældende skovlov. Stigning i løvskovsarealet som følge af privat

skovrejsning ved tilplantning af landbrugsarealer medregnes ikke i de 120.000

ha.

Der sigtes mod at fremme tilplantninger, tilsåninger og selvforyngelser af

især bøg, eg, ask og lind, hvor lind er en udvidelse i forhold til den

eksisterende ordning. Tilskudssatserne forventes at variere mellem 5.000

kr./ha og 25.000 kr./ha afhængig af træart, kulturmetode, hidtidig træart på

arealet m.v. Tilskudssatserne baseres fortsat på, at det kun er

ekstraomkostninger til etablering af løv, staten yder tilskud til. Til den

basale opfyldelse af fredskovspligten ydes der ikke tilskud.

Det forventes, at der etableres 750 - 1.000 ha løvtræbevoksninger om året

med tilskud efter ordningen. Ordningen tænkes hovedsageligt anvendt på de

bedre jorder, hvor løvtræer er naturligt forekommende og udvikler sig bedst.

Der vil endvidere kunne ydes tilskud til etablering af indre løvtræbælter

og ydre løvtræskovbryn fortrinsvis bestående af hjemmehørende og

egnskarakteristiske løvtræarter og buske. Ydre løvtræskovbryn forventes

etableret over hele landet, mens indre løvtræbælter udelukkende vil blive

støttet som et stabiliserende og varierende element i større ensartede

områder med nåletræ. Ordningen er udtryk for en koordineret og målrettet

anvendelse af de midler, der hidtil er brugt til indre løvtræbælter og ydre

løvtræskovbryn under hhv. de skovforbedrende foranstaltninger og

løvskovstilskudsordningen.

Der vil ikke blive ydet tilskud til foryngelse af eksisterende

løvtræskovbryn.

Det overvejes at indføre en ordning, som sikrer, at en skovejer, som

modtager støtte til etablering af løvtræbevoksninger binder sig til at forøge

det samlede areal med løvtræ på ejendommen. En mulighed er at lægge en

ajourført driftsplan til grund for en flerårig aftale om tilskud med henblik

på en fastsat procentvis forøgelse af løvtræarealet på skovejendommen. Andre

dokumentationsformer kan overvejes, ligesom det overvejes at give et særligt

tilskud til projekter, der er en direkte opfølgning på driftsplaner, der er

gennemført med tilskud.

Etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede

granbevoksninger

I »Strategi for bæredygtig skovdrift« fra 1994 vurderes det, at

der i de kommende år vil være behov for en indsats for at forbedre

dyrkningsgrundlaget og det økologiske kredsløb på de næringsfattige jorder,

f.eks. gennem tilpasning af træartsvalget og dyrkningsmetoderne, således at

der opnås et vedvarende vegetationsdække. Det anbefales at etablere

incitamenter til at gennemføre konvertering af private hedeskove til mere

stabile og varierede skove.

Særligt på de ringe jorder har store ensartede bevoksninger med rødgran

gennem de senere år vist tegn på vigende sundhed og svigtende stabilitet. Af

hensyn til skovenes langsigtede stabilitet og variation er det vigtigt, at

store ensartede bevoksninger med rødgran helt eller delvist konverteres til

mere stabile træarter. Denne konvertering vil være til gavn for både den

biologiske mangfoldighed, træproduktionen og næringsstofbalancen på de

pågældende arealer.

Det har hidtil været muligt at opnå tilskud til konvertering, hvis den

eksisterende bevoksning var enten klima og/eller insektskadet, bestod af

bjergfyr og lignende eller bevoksningen blev konverteret til løvtræ. I 1995

blev der desuden indført et tilskud til skærmforyngelse af sunde

nåletræbevoksninger, fortrinsvis af rødgran, på frostudsatte, magre jorder.

Med den påtænkte ordning er det målet at yde tilskud til etablering af

løvtræ- eller blandingsbevoksninger samt nåletræbevoksninger med stabile

nåletræarter. Kravene til plantetal vil være lempeligere end de krav, der

stilles til etablering af løvtræbevoksninger med tilskud. De eksisterende

ordninger nævnt ovenfor vil blive indarbejdet i den påtænkte ordning.

Det forventes, at der årligt vil blive ydet tilskud til etablering af ca.

500 ha mere stabile og varierede bevoksninger i private hedeplantager primært

i det midt- og vestjyske område. Der vil i særlig grad blive fokuseret på at

opbryde store og ensartede flader, der næsten udelukkende består af

granbevoksninger. Tilskudssatserne forventes at variere fra 10.000 kr./ha til

20.000 kr./ha, afhængig af indplantningstræarter, kulturmetode m.v.

Bevoksningspleje

Under denne ordning opretholdes muligheden for i princippet at yde tilskud

til tyndinger, og endvidere åbnes mulighed for at afhjælpe nogle af de

direkte følger af luftforurening. Tilskud vil ikke blive ydet til

plejetiltag, som er nødvendige i henhold til skovloven.

Tilskud til bevoksningspleje tænkes anvendt til udrensning og tynding i

yngre bevoksninger af både løv- og nåletræ. For øjeblikket kan de fleste

indgreb foretages med begrænsede omkostninger, hvorfor der ikke på nuværende

tidspunkt vurderes at være behov for at opretholde tilskud til udrensning og

tynding. Muligheden for fremover, f.eks. i forbindelse med ekstraordinære

lavkonjunkturer, at kunne yde tilskud til tyndinger, der både gavner

stabiliteten og kvaliteten af den fremtidige bevoksning, ønskes opretholdt.

For tynding kan der stadig overvejes omkostningsbestemt tilskud.

Som følge af næringsstofdepositioner fra luften kan der på visse

næringsfattige lokaliteter opstå næringsstofubalancer i hele bevoksninger.

Særligt nåletræer er udsat herfor, idet de gennem nålene er disponeret for at

optage de forurenende stoffer fra luften hele året. Det overvejes derfor som

en mulighed, at yde tilskud til kompensations-/vitalitetsgødskning på de

særligt udsatte lokaliteter, når det tilstrækkelige videngrundlag er

etableret.

Pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove eller skovarealer under

særlig drift

Denne ordning omfatter hovedsagelig tilskud til pleje og drift af arealer

med bevaringsværdige skovtyper: Gamle driftsformer, f.eks. stævningsskove og

egekrat, etablering af græsningsskov, plukhugstdrift i naturskovsstrategiens

forstand eller genressourcelokaliteter. Endvidere åbnes der mulighed for at

opnå tilskud til nænsom skovning eller kulturetablering f.eks. i forbindelse

med fortidsminder, kulturspor eller geologiske interesseområder.

§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå

aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i

skoven eller af hele skoven.

Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via

finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning

for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private

skovbevoksninger med et stort naturindhold. Naturskovsstrategien opstiller

som mål, at der inden år 2000 skal sikres mindst 4.000 ha bevaringsværdige

skovtyper med gamle driftsformer. Strategien og de langsigtede målsætninger

skal revurderes i år 2000.

Statsskovbruget har i 1994 gennemført en udpegning på egne arealer,

hvorved naturskovsstrategiens målsætning vedrørende de bevaringsværdige

skovtyper med gamle driftsformer for år 2000 er opfyldt. For de private

arealer er det målsætningen at yde tilskud til at gennemføre den nødvendige,

kulturbetingede pleje, således at arealerne opretholder deres status som

gamle driftsformer. Det vurderes, at der årligt vil være behov for at yde

tilskud til ca. 100 ha med en tilskudssats fra 2.000 kr./ha til 10.000

kr./ha.

Sikring af bevaringsværdige egekrat vil blive udmøntet under denne ordning

og eventuelt fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Det

vurderes, at der kan være behov for at yde erstatning på op til 8.000 kr./ha

for at sikre, at bevaringsværdige egekrat fastholdes som eg og forynges med

eg fra samme bevoksning. Hertil kommer tilskud til pleje for at sikre gamle

driftsformer for en del af de bevaringsværdige egekrat.

Foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet

Der er i de senere år udvist en øget interese for naturen, og der er

således et stigende pres for brug af skove og skovarealer til

friluftsaktiviteter. Disse aktiviteter spænder fra den stilfærdige

familieskovtur over jagt til forskellige former for organiserede

sportsaktiviteter.

I henhold til naturbeskyttelsesloven er der i dagtimerne fri adgang til de

private skove på veje og anlagte stier både til fods og på cykel.

Organiserede aktiviteter eller grupper over 30 personer skal anmeldes til

ejeren, der har mulighed for at afvise et arrangement eller kræve betaling

herfor.

Skovlovens formålsparagraf sikrer, at hensynet til friluftslivet

prioriteres højt i de offentlige skove. Med det foreslåede tilskud vil

foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet fremover kunne støttes i de

private skove. Det gælder f.eks. etablering af en afmærket vandrerute med

tilhørende folder, opsætning af borde, bænke og skraldespande m.v.,

etablering af grillpladser, etablering af p-pladser, etablering af nye

skovveje, hvor vejen ud over at være nødvendig for skovdriften i væsentlig

grad vil gavne de rekreative interesser. Det ovennævnte kan kræve tilladelse

efter forslagets § 13, jf. § 10.

De skitserede tilskudsområder er af meget forskellig karakter, og det er

derfor vanskeligt at forudsige tilskudssatser m.v. Det overvejes at indføre

omkostningsbestemt tilskud på dette område, dog primært således, at tilskud

kun ydes til tilskudsberettigede projekter med omkostninger over en vis

beløbsgrænse.

Driftsplanlægning

En driftsplan for en skovejendom er med til at sikre et godt grundlag for

at træffe driftsmæssige beslutninger, som inddrager hensyn til god og

flersidig skovdrift. For større ejendomme er udarbejdelse af en driftsplan en

del af den almindelige drift, mens dette ikke er tilfældet for mindre

ejendomme.

Det foreslås derfor, at der fortsat ydes tilskud til driftsplanlægning i

de mindre skove.

For alle skove vil der desuden fremover åbnes mulighed for at opnå tilskud

til registrering af nøglebiotoper samt til lokalitetskortlægning m.v.

Det overvejes at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og

indhold driftsplanen skal have.

ad stk. 1, nr. 2)

Bestemmelsen er et led i opfølgningen af miljøministerens

naturskovsstrategi fra 1992, som er nærmere beskrevet i de almindelige

bemærkninger.

Naturskovsstrategien samt de opstillede målsætninger revurderes i år 2000.

§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå

aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i

skoven eller af hele skoven.

Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via

finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning

for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private

skovbevoksninger med et stort naturindhold. På baggrund af

naturskovsstrategien og regeringens skovpolitiske redegørelse blev der fra

1995 afsat yderligere midler til dette formål, i alt 10 mio. kr. pr. år. I

1995 har Skov- og Naturstyrelsen opfordret skovejere til at foreslå

skovarealer (over 10 ha) udlagt som urørt skov i fremtiden.

Dette har resulteret i aftaler om 10 projekter på i alt 470 ha og til et

beløb på ca. 6,7 mio. kr.

Med den foreslåede ordning vil en privat skovejer fortsat have mulighed

for at opnå erstatning for indkomsttabet ved udlæg af skovarealer som urørt

skov. En forudsætning herfor er, at der på ejendommen tinglyses en aftale om

arealets fremtidige status som urørt skov, således at aftalen også er

bindende for fremtidige aftaleerhververe og kreditorer, jf. i øvrigt

bemærkningerne til § 18a.

På baggrund af erfaringerne fra 1995 tænkes ordningen opdelt i to dele:

1) Løbende aftaleindgåelse om udlæg af mindre arealer (under 10 ha) som

urørt skov, og

2) En årlig annonceringsrunde om udlæg af større arealer (over 10 ha) som

urørt skov.

Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr. til indgåelse

af aftaler om urørt skov.

Det forventes, at der med den foreslåede ordning årligt vil blive udlagt

400-500 ha urørt skov. Tilskudssatserne forventes generelt at variere fra

10.000 til 30.000 kr. pr. ha afhængig af blandt andet beliggenhed,

bevoksningens træartssammensætning og kvalitet, og deraf følgende indkomsttab

for ejeren.

ad stk. 1, nr. 3)

I regeringens skovpolitiske redegørelse i 1994 blev målsætningen fra

slutningen af 1980'erne om en fordobling af det danske skovareal over de

kommende 80 - 100 år fastholdt.

Målsætningen betyder, at der i gennemsnit skal rejses 4.000 - 5.000 ha

skov om året. Det tilstræbes, at ca. halvdelen af de nye skove etableres i

privat regi, hvilket svarer til 2.000 - 2.500 ha/år.

På baggrund af mulighederne for refusion fra EU, blev der i

Landbrugsministeriets lovgivning i begyndelsen af 1990'erne etableret hjemmel

til at yde tilskud til privatpersoner, der ønskede at rejse skov på

landbrugsjord.

Samtidig indføjedes en bestemmelse i planlovgivningen, hvorefter

amtskommunerne, med miljøministerens godkendelse, har udarbejdet

regionplantillæg, som udpeger henholdsvis skovrejsningsområder og områder,

hvor skovrejsning er uønsket.

Der er endnu ikke i større omfang sket privat skovrejsning med tilskud. I

perioden 1991 til maj 1995 blev der givet tilsagn om tilskud til at plante i

alt ca. 725 ha privat skov, hvoraf dog ca. 300 ha, der lå i en enkelt stor

tilskudssag, senere er opgivet. Efter introduktionen af tilskud til pleje af

nykulturer i maj 1994, er interessen øget lidt, idet der efter dette

tidspunkt er ydet tilsagn til ca. 225 ha pr. år. Hertil kommer den private

tilplantningsaktivitet, der gennemføres uden tilskud, og hvis præcise omfang

er ukendt. Skov- og Naturstyrelsen skønner, at der sker en årlig privat

tilplantning på 1.000 - 1.500 ha uden tilskud.

På baggrund af tilplantningens hidtil beskedne omfang, vurderes det

nødvendigt at øge incitamenterne til privat skovrejsning. Det overvejes

herunder at øge incitamenterne til skovrejsningen på grund af sammenhængen

mellem skovrejsningens CO2-bindende virkninger og koblingen til det nationale

CO2-afgiftssystem og -regnskab. Det foreslås at indføre en op til 20-årig

kompensation for tabt indkomst til ejeren af de tilplantede arealer. Samtidig

videreføres de hidtidige tilskud til anlæg og pleje af nykulturer med mindre

ændringer.

Det foreslås desuden at lempe nogle af de bindinger, der hidtil antages at

have bremset tilplantningen. Skov- og Naturstyrelsen har i 1995 gennemført en

spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge eksisterende barrierer

for privat skovtilplantning. Resultaterne herfra vil indgå i det videre

arbejde herunder fastlæggelsen af tilskudssatser.

Der forudsættes pålagt fredskovspligt på arealer, der tilplantes med

tilskud. Dette vil i sig selv ikke ændre arealets status i forhold til

landbrugsloven eller give mulighed for at få landbrugspligten ophævet.

Ophævelse af landbrugspligt reguleres i landbrugsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Hovedreglen om ophævelse af

landbrugspligt i forbindelse med skov er omtalt i lovens § 4, stk. 2,

hvorefter landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er

pålagt fredskovspligt.

I forbindelse med udbetaling af tilskud, vil der som hidtil blive stillet

krav om, at landbrugspligten opretholdes sideløbende med fredskovspligten i

en periode. Perioden har hidtil været på 20 år, men agtes nu nedsat til 8 år,

idet det efter forløbet af 8 år vil kunne afgøres, om kulturen har slået an.

Hvis landbrugspligten eller fredskovspligten ophæves i 8-års perioden,

skal tilskuddet betales tilbage med renter, jf. § 19, stk. 3, i Landbrugs- og

Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995.

Ansøger kan endvidere i 8-års perioden vælge at opgive skovrejsningen og

få fredskovspligten ophævet mod at betale tilskuddet tilbage med renter.

Efter 8 års perioden vil skovlovens almindelige regler om ophævelse af

fredskovspligt være gældende.

I modsætning til tidligere, vil der nu kunne ydes tilskud til arealer, der

ikke er pålagt landbrugspligt, de såkaldte frijorder.

Den hidtil gældende mindstegrænse for nye skove på 2 ha videreføres, idet

der dog af stabilitetsmæssige og landskabelige årsager for skove mellem 2 og

5 ha stilles krav om altovervejende brug af løvtræ.

Tilskuddet agtes opdelt i et tilskud til anlæg af nykulturer, et tilskud

til pleje af nykulturer og en kompensation for tabt indkomst. Det er

hensigten, at graduere tilskud til anlæg og pleje, således at der ydes større

tilskud i skovrejsningsområder end udenfor og større tilskud til løvtræ end

til nåletræ. Det overvejes at indføre et særligt incitament i

grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i de særligt følsomme

landbrugsområder (SFL-områder). Det bemærkes, at der i særlige tilfælde kan

ydes tilskud til tilplantning i områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

såfremt amtet forinden har givet dispensation hertil.

Tilskud til pleje af nykulturer kan gradueres under hensyn til de anvendte

plejemetoder, således at særlige miljøvenlige metoder præmieres.

Kompensation for tabt indkomst forudsættes udbetalt for arealer, der

tilplantes i skovrejsningsområder. Der gives dog ikke kompensation for tabt

indkomst, når det er muligt at få tilskud efter Landbrugs- og

Fiskeriministeriets ordning med udtagning af arealer i 20 år i

grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i SFL-områder. Det forudsættes at

være muligt at kombinere udtagningstilskuddet efter denne ordning med tilskud

til anlæg og pleje af nykulturer efter tilplantningsordningen. Niveauet for

kompensation for tabt indkomst fastlægges blandt andet under hensyn til

satserne for hektarstøtteordningen (»braktilskuddet«). Det er

hensigten at tillade, at en ny ejer kan overtage kompensationen for tabt

indkomst.

Tilskuddene udbetales som faste tilskud pr. ha.

Tilskudsadministrationen vil i øvrigt blive tilrettelagt under hensyn til

de rammer, der er indeholdt i Rådsforordning (EØF) 2080/92 og i

overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget.

Ved administrationen af ordningen vil tilplantning i skovrejsningsområder

og SFL-områder få høj prioritet.

ad stk. 1, nr. 4)

Der blev i begyndelsen af 1995 iværksat en produktudviklingsordning for

skovbruget og træindustrien. Med § 19, stk. 1, nr. 4, i lovforslaget

opretholdes denne ordning uændret. Baggrunden for etablering af

produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien var ønsket om at

fremme afsætningen og konkurrenceevnen for dansk skovbrug og træindustri,

gennem en styrkelse af erhvervets indtjeningsevne og afhjælpning af

konjunkturfølsomheden på langt sigt.

Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien har hjemmel i

Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995

i lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og

fiskeriprodukter m.m. (Produktudviklingsloven). De bestemmelser i loven, der

vedrører skovbruget og træindustrien, vil blive ophævet i forbindelse med

dette lovforslag.

Med hjemmel i produktudviklingslovens § 6a er der nedsat et

bevillingsudvalg. Bestemmelser om udvalgets sammensætning findes i den

foreslåede § 42a, og bestemmelser om udvalgets opgaver i § 42b. Der henvises

til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Produktudvikling i det primære skovbrug

Det er hensigten, at der i medfør af stk. 1, nr. 4 skal kunne gives

tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære skovbrug, hvis

formål er:

1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og

produktionsprocesser i skovbruget,

2) udvikling af nye, herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske

produktionsmetoder for velkendte træ- og træbaserede produkter eller for

alternative træ- eller træbaserede produkter,

3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den

skovbrugsmæssige udnyttelse af en skovbrugsejendom,

4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf.

nr. 1-3.

Tilskud vil kunne ydes til ejere eller forpagtere af skovbrugsejendomme

samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.

Tilskud vil endvidere kunne ydes til virksomheder, institutioner eller

personer til udviklingsarbejde med de ovennævnte formål, hvis det

sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive

umiddelbart anvendeligt i skovbruget.

Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller

selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder

både danske og udenlandske offentlige myndigheder. Undtaget er

forskningsinstitutioner.

Det vil være en betingelse for at opnå tilskud,

1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre

projektet,

2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,

og

3) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbruget.

Tilskud vil kunne ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i

forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger

opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Tilskud vil højst kunne udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne

beløbsgrænse vil dog kunne fraviges ved projekter, der gennemføres i

samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede

omkostninger udgør mindre end 40.000 kr. Disse beløb og procentgrænsen på 50

pct. vil dog kunne fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.

Produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede

produkter

Der vil endvidere kunne gives tilsagn til at gennemføre projekter til

produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede

produkter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en

erhvervsmæssig udnyttelse, herunder markedsføring m.v., af resultaterne af

udviklingsarbejdet.

Tilskud vil kunne ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af

private erhvervsvirksomheder m.v. samt forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud,

1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,

2) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbrugssektoren, og

3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede

udviklingsaktivitet.

Tilskud vil, hvor private virksomheder indgår i projektet, kunne udgøre

indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.

Tilskud vil, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og

forsøgsinstitutioner, kunne udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.

De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede

omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.

ad stk. 1, nr. 5)

I henhold til lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets

konsulentvirksomhed (konsulentloven) kan der ydes tilskud til

sammenslutninger og institutioner til delvis dækning af udgifter til

konsulentvirksomhed vedrørende skovbrug på en række faglige områder.

Formålet med loven er at forbedre skovenes træproduktion og miljømæssige

værdier. Midlet i denne forbindelse er at fremme og effektivisere

konsulentvirksomheden i skovbruget. Det er hovedsigtet med loven at tilgodese

ejere af de mindre skovbrugsejendomme. Med lovforslaget indarbejdes

konsulentlovens sigte i skovloven med henblik på en nærmere udmøntning ved

bekendtgørelse. Samtidig sker der en forenkling af ordningen.

De eksisterende mål i konsulentloven opretholdes i overensstemmelse med

skovlovens formålsparagraf. Sammenslutninger og institutioner foreslås også

fremover at kunne opnå et aktivitetsafhængigt tilskud til konsulentvirksomhed

vedrørende skovbrug på mindre ejendomme, såfremt organisationerne er godkendt

af Miljø- og Energiministeriet.

For øjeblikket findes to godkendte konsulentorganisationer, henholdsvis De

Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Ved eventuel

godkendelse af yderligere sammenslutninger/institutioner vil der, som hidtil,

blive lagt vægt på geografisk dækning, forventet kundegrundlag m.v.

Hovedsigtet med den aktivitetsafhængige konsulentrådgivning, der gives

tilskud til, vil fortsat primært være en alsidig skovbrugsfaglig rådgivning

til ejere af de mindre skovejendomme.

Tilskudsordningen vil omfatte følgende hovedelementer:

1) Rådgivning af enkeltejere om god og flersidig skovdrift.

2) Rådgivning over for en kreds af ejere om god og flersidig skovdrift.

3) Bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud i henhold til

skovloven (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og

skovtilplantning).

4) Indberetning om projekters tilstand med henblik på udbetaling af

tilskud (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og

skovtilplanting).

5) Efteruddannelse af konsulenterne.

Det overvejes at opdele honoreringen for konsulenternes rådgivning i dels

et egentligt grundtilskud til aflønning af rådgivningsaktiviter, der ikke

umiddelbart kan opgøres og udskilles særskilt, og dels i et

aktivitetsafhængigt tilskud baseret på rådgivningsaktivitet herunder

indberetning om tilskudsprojekters tilstand på den enkelte skovejendom. Som

grundlag for beregning af grundtilskuddets størrelse kan f.eks. indgå det

gennemsnitlige antal skovejere opgjort efter ejendomsstørrelse (eventuelt

vægtet efter skovareal og størrelseskategori), der i en vis nærmere fastsat

periode er blevet faktureret ydelser til.

Det overvejes kun at yde tilskud til skovejendomme mindre end 250 ha. Ved

en skovejendom forstås det samlede skovareal, der ejes af en enkelt skovejer.

Der vil blive fastsat nærmere satser for aktiviteterne under hensyntagen

til blandt andet den enkelte skovejendoms størrelse.

Konsulenterne vil på baggrund af nærmere retningslinier blive honoreret

for at yde bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud og indberetning

om projekters tilstand i henhold til skovlovens § 19, stk. 1, nr. 1-3. Det er

ikke noget krav til skovejeren at benytte en konsulent ved udarbejdelse af

ansøgningen.

Konsulenterne får ikke kompetence til at træffe afgørelser i henhold til

skovloven.

Intentionen med denne ordning er at forenkle den statslige administration

af tilskudsansøgningerne. For alle ansøgninger, uanset om de er udfyldt af

ejer selv eller af en konsulent, forventes en sagsgang, hvor ansøgningerne

sendes til det lokale statsskovdistrikt, der kontrollerer ansøgningerne.

Mangelfuldt udfyldte ansøgninger returneres. Det forventes, at

statsskovdistrikterne hurtigt kan gennemgå de ansøgninger, der er udfyldt af

konsulenterne.

Skov- og Naturstyrelsen foretager normalt en prioritering af

ansøgningerne, når samtlige ansøgninger fra en ansøgningsrunde er modtaget.

Der vil fortsat blive foretaget stikprøver for at afklare, om de

projekter, som har modtaget tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 1-3, opfylder

betingelserne for at få udbetalt tilskud.

Såfremt det viser sig, at et projekt ikke opfylder betingelserne for

tilsagnet om tilskud, kan Skov- og Naturstyrelsen træffe beslutning om, at

tilskuddet skal betales tilbage. Hvis en konsulent har underskrevet

indberetningen, må et eventuelt erstatningsspørgsmål løses privatretligt.

Hvis det tre gange inden for en to-års periode konstateres, at en

konsulent har underskrevet indberetninger for projekter, der medfører

tilbagebetalingsforpligtelse, vil den organisation, som den pågældende er

tilknyttet, efter nærmere regler og i en nærmere fastsat periode, blive

frataget muligheden for at opnå tilskud til henholdsvis udfyldelse af

ansøgningsskemaer og indberetning om tilskudsprojekters tilstand.

Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19, stk. 1, nr. 5 vil

blive evalueret senest i år 2000.

ad stk. 1, nr. 6)

Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed er en så integreret

del af tilskudsområdet, at tilskud også bør omfatte sådanne aktiviteter. Det

er en forudsætning for fremme af løvskov, at der frembringes en passende

mængde planter af god kvalitet. Det indebærer blandt andet en bevaring af

frøkilder i både private og offentlige skove, og at der fortsat lægges vægt

på forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for løvskovdyrkningen. Også

på en række andre områder inden for fremme af god og flersidig skovdrift, er

der behov for forskning og udvikling.

I »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i

Danmark, 1994« er opstillet som mål at sikre 170 ha in situ

genbevaringsbestande på private arealer inden år 2000. Genressourcestrategien

på private arealer udmøntes med driftstilskud under denne ordning.

Det overvejes desuden at indføre tilskud til dyrkning af økologisk

skovbrug, herunder et særligt tilskud til dyrkning af juletræer uden

anvendelse af gødning og pesticider. Økologisk skovbrug er endnu ikke et

veldefineret begreb, men indenfor landbruget er der ved lov fastsat regler

for økologisk drift og kontrol i denne forbindelse. Det vurderes, at

økologiske juletræer vil efterspørges fremover, men erfaringerne med hensyn

til dyrkning af sådanne træer er særdeles begrænsede. Et eventuelt tilskud

skal derfor være et incitament til private om at indsamle erfaringer og viden

på området. Denne viden kan supplere de forsøg, der udføres på

statsskovdistrikterne og ved forskningsinstitutionerne. Såfremt en sådan

ordning etableres, vil den blive tidsbegrænset, indtil de nødvendige

erfaringer med de nye dyrkningsmetoder er gjort. Eventuelle tilskud vil blive

afstemt med Landbrugs- og Fiskeriministeriets ordninger, og der vil kun blive

givet tilskud, når der ikke kan opnås tilskud efter disse ordninger.

Tilskud under denne ordning vil også kunne ydes til offentlige

institutioner, herunder forskningsinstitutioner.

ad stk. 2

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til, ved

bekendtgørelse, at fastsætte detaljerede regler for tilskud efter § 19, stk.

1, i overensstemmelse med skovlovens formål og det, der er anført oven for

under de enkelte ordninger. Herunder er det hensigten, at udarbejde regler

om, at Skov- og Naturstyrelsen ikke kan acceptere, at der noteres transport

på tilskud.

ad stk. 3

Med denne bestemmelse er det hensigten at stille krav om, at udbetalinger

skal ske til en konto, som ansøger har i et pengeinstitut.

ad stk. 4

Bestemmelsen supplerer registerlovgivningen.

Til § 20

Bestemmelserne om produktionsafgifter har baggrund i en henvendelse til

miljø- og energiministeren fra Dansk Skovforening. Heri anmoder man

ministeren om, under en række forudsætninger, at tage initiativ til en

tidsbegrænset afgiftsordning. Anmodningen skal ses i lyset af erhvervets

ønske om mere miljøvenlige produktionsmetoder i pyntegrøntsektoren, herunder

et mindsket forbrug af pesticider. Henvendelsen er ligeledes begrundet i en

forventning om et stærkt stigende udbud af såvel juletræer som pyntegrønt i

de kommende år. De midler, som tilgår produktionsafgiftsfonden skal således

bidrage til finansiering af en omstilling af sektoren til en mere miljøvenlig

produktion og til en forstærket fælles markedsføringsindsats, for at finde

afsætning for det øgede udbud.

Landbrugs- og fiskeriministeren har den 15. november 1995 overfor

Folketinget redegjort for produktions- og promillefondsafgiftssystemet med

henblik på vurdering af behovet for og hensigtsmæssigheden af at videreføre

adgangen til at opkræve produktionsafgifter. I redegørelsen konkluderes det

blandt andet, at produktionsafgifter er et egnet redskab til at sikre, at

erhvervet solidarisk medvirker til finansiering af en række aktiviteter, som

den enkelte erhvervsudøvende ikke selv har mulighed for at iværksætte.

Produktionsafgiftssystemet er desuden et velegnet instrument til supplering

af statslige bevillinger.

ad stk. 1 og stk. 2

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at opkræve

en afgift på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Herunder kan

ministeren bestemme, at opkrævningen varetages af en brancheorganisation. Det

er hensigten at lade Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion foretage

opkrævningen.

Produktionsafgifter opkræves også for visse landbrugs-, frugt- og

gartneriprodukter. Der findes i alt 13 sådanne produktionsafgiftsfonde.

Provenuet fra afgiften skal fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere

miljøvenlige produktionsformer samt finansiering af branchens fælles

salgsfremmende foranstaltninger med henblik på at finde afsætning for den

forventede markant stigende produktion.

Afgiften tænkes alene opkrævet for arterne nordmannsgran (Abies

nordmanniana) og nobilis (Abies procera).

Forslaget indebærer, at der kan indføres afgift enten på dyrkning af

udplantningsplanter eller på dyrkning af juletræer og pyntegrønt, eller der

kan indføres afgift på arealer, som anvendes til dyrkning af pyntegrønt og

juletræer.

Hjemlen til at indføre afgifter på juletræer og pyntegrønt vil først blive

udnyttet efter opnået enighed med de centrale af de berørte

erhvervsorganisationer.

ad stk. 3

Afgiftsprovenuet indgår i en produktionsafgiftsfond i lighed med de

produktionsafgiftsfonde, som kendes for landbrugsprodukter. Fondens midler

forventes hovedsageligt anvendt til forskning og forsøg i andre herunder mere

miljøvenlige produktionsformer samt til fælles afsætningsfremmende

foranstaltninger for juletræer og pyntegrønt.

ad stk. 4

Bestemmelsen åbner mulighed for at overføre midler fra

promilleafgiftsfondene efter de regler, som er fastsat i lov nr. 414 af 13.

juni 1990 som ændret ved lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14.

juni 1995 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

(bemyndigelsesloven). Fra og med 1996 fritages jordbruget som led i

lovgivningen om afgifter på bekæmpelsesmidler for at betale den del af den

amtskommunale grundskyld, der i øjeblikket indgår i statskassen.

Tilbageførslen til promillefondene erstattes samtidigt af en overførsel fra

statskassen af tilsvarende størrelse.

ad stk. 5

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at supplere

de offentlige midler, som tilvejebringes ved opkrævning af

produktionsafgifter med andre offentlige midler. Afgiftsprovenuet forventes

at være cirka 5 mio. kr. De samlede andre offentlige midler forventes ikke at

overstige dette beløb. Det årlige disponible beløb i fonden forventes derfor

ikke at overstige 10 mio. kr.

Til § 20a

Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en

fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af

brancheorganisationen.

Miljø- og energiministeren udpeger fondsbestyrelsen, som får til opgave at

forestå administration og fordeling af fondens midler til de i § 20 nævnte

formål.

Skov- og Naturstyrelsen får til opgave at kontrollere bestyrelsens

arbejde, herunder godkendelse af budgetter og regnskaber samt fastsættelse af

og kontrol med den administrative praksis. De nærmere regler fastsættes ved

bekendtgørelse, som udarbejdes på basis af de erfaringer, som findes for

tilsyn og kontrol med landbrugets produktionsafgiftsfonde. Disse er beskrevet

i landbrugs- og fiskeriministerens redegørelse til Folketinget d. 15.

november 1995 om produktions- og promillefondsafgiftssystemet med henblik på

vurdering af behovet for - og hensigtsmæssigheden af - at videreføre adgangen

til at opkræve produktionsafgifter, samt Statsrevisorernes Beretning nr. 289

af 30. marts 1990 om finansierings-, afgifts-, og sikringsfonde for landbrug,

gartneri, og fiskeri og beretning nr. 23 af 3. juni 1985 om produktions- og

promilleafgiftsfonde inden for landbrugs-, gartneri- og fiskeriområdet.

Til § 21

Bestemmelsen er ny. Der er behov for, at miljø- og energiministeren har

bemyndigelse til at fastsætte regler for mærkningsordninger for bæredygtigt

producerede skovprodukter i form af en frivillig ordning, som kan omfatte

såvel dansk som importeret træ. Dette skal ses på baggrund af, at der

internationalt arbejdes med disse spørgsmål, men at det ikke nødvendigvis

fører til en forpligtende international overenskomst, som nævnt i § 38b. Både

det danske skoverhverv og de danske forbrugere kan imidlertid have interesse

i, at der opnås ensartede mærkningsregler. Det er ikke fastlagt, hvorledes

mærkning af bæredygtigt producerede skovprodukter vil finde sted i Danmark.

Af forslag til »Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til

økologisk jordbrug m.v.« fremgår af § 6, at landbrugs- og

fiskeriministeren kan fastsætte regler om produktion af økologiske

jordbrugsprodukter, herunder regler om autorisation af og kontrol med

økologiske jordbrugsbedrifter. Ved udnyttelsen af hjemlen i skovloven kan der

fastsættes regler om mærkning og certificering af:

- bæredygtigt producerede skovbrugsprodukter, herunder økologisk

producerede juletræer og pyntegrønt

- skovbrugsprodukter, der af andre årsager er miljømæssigt at foretrække.

Skovbrugsprodukter omfatter også juletræer og pyntegrønt.

Til nr. 4 (§ 22, stk. 1, i kapitel 5)

Til § 22

ad stk. 1

1935-skovloven indeholdt bestemmelser om, at der ved ethvert køb af skov

skulle ske meddelelse herom til skovtilsynet, og at skøder på ejendomme uden

for byerne skulle indeholde en sælgererklæring om, hvorvidt der var skov

eller fredskovspligtig grund på ejendommen. Hvis dette var tilfældet, skulle

skødet, før det blev anmeldt til tinglysning, sendes til skovtilsynet.

Skovtilsynet skulle forsyne skødet med en påtegning om, hvorvidt og hvilke

arealer, der var fredskov.

Disse skødepåtegninger blev afskaffet med vedtagelsen af 1989-loven med

den begrundelse, at de udgjorde en væsentlig belastning både for private og

myndigheder i forbindelse med berigtigelse af ejendomshandler.

Bestemmelsen om, at en ny ejer af en skov eller et fredskovspligtigt areal

skulle give meddelelse om ejerskiftet blev fastholdt, og i den gældende lovs

§ 22 findes bestemmelser om, at dette skulle ske senest 3 måneder efter

overtagelsesdagen.

Det har i praksis vist sig, at når ovennævnte skødepåtegning ikke længere

er en forudsætning for at få skødet tinglyst, får skovmyndighederne kun i

nogle tilfælde oplysning om ejerskifte.

Det forekommer af de samme grunde, som førte til ophævelse af

skødepåtegningerne, ikke hensigtsmæssigt at genindføre denne ordning. I den

foreslåede bestemmelse gives derfor i stedet en hjemmel til miljø- og

energiministeren til at indhente oplysninger, herunder i elektronisk form,

fra offentlige registre, f.eks. kommunernes, om ejerskifter af skove.

Herigennem sikres, at der ikke går uforholdsmæssig lang tid fra et

ejerskifte, og indtil skovmyndighederne bliver opmærksom herpå og kan forsyne

den ny ejer med relevant vejledning og information, jf. § 22, stk. 2.

Samtidig fritages den enkelte skovejer for oplysningspligten.

Gennem skovmyndighedernes mulighed for at indhente de nævnte oplysninger

sikres endvidere, at den landsdækkende fredskovsnotering kan holdes ajour.

Til nr. 5 (§ 24, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om god og

flersidig skovdrift nu er samlet i kapitel 3.

Til nr. 6 (Kapitel 6: Kontrol, tilsyn m.v.)

Den foreslåede ændring medfører, at overskriften i højere grad er dækkende

for kapitlets indhold. Den nuværende overskrift er »Andre

bestemmelser«.

Til nr. 7 (§ 31)

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8 (§ 34)

Ændringerne i forhold til den hidtidige § 34 er indført for at tilgodese

krav om tilsyn, kontrol og tilbagebetaling m.v., der er påkrævet efter

reglerne for betalinger fra EU (EUGFL's garantisektion).

Til nr. 9 (§ 34a)

Efter § 34 indsættes § 34a.

Til § 34a

ad stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1, svarer til den gældende § 34, dog således at det

præciseres, at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales med

forrentning.

ad stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2, er en videreførsel af den gældende § 21a samt § 26

i strukturudviklingsloven, suppleret med bestemmelser der omfatter

produktudviklingstilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4, og produktionsafgifter,

jf. § 20, stk. 3. Det præciseres, at statens ret til at modregne modtagers

eventuelle restancer til det offentlige i tilskudsudbetalingerne kan gøres

gældende.

ad stk. 3

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fastlægge regler om

beregning af renter vedrørende tilbagebetaling af tilskud udbetalt efter §

19, stk. 1, og § 20, stk. 3.

Til § 34b

Bestemmelsen åbner mulighed for, at Hypotekbanken kan inddrive beløb, der

skal betales tilbage.

Til nr. 10 (§ 35)

I bestemmelsen om ministerens mulighed for at henlægge sine opgaver og

beføjelser til blandt andet Skov- og Naturstyrelsen er præciseret, at

udførelsen af disse opgaver også vil kunne foretages af

statsskovdistrikterne. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med § 39, hvorved

der indføres klageadgang til Naturklagenævnet. Hensigten med at nævne

statsskovdistrikterne som mulige udøvere af opgaver og beføjelser efter loven

er at give oplysning om, at en sag efter skovloven kun behandles i to

instanser. Første instans er således enten et statsskovdistrikt eller den

centrale Skov- og Naturstyrelse, og anden instans er enten Naturklagenævnet

eller Skov- og Naturstyrelsen.

Til nr. 11 (§ 36)

Bestemmelsen er uændret, bortset fra at stk. 4 udgår som en konsekvens af

den foreslåede § 38a, stk. 2.

Til nr. 12 (§§ 38a og 38b)

Til § 38a

ad stk. 1

Med denne bestemmelses stk. 1, som er ny, bemyndiges miljø- og

energiministeren til at deltage i nationalt og internationalt samarbejde som

led i overvågning af skovenes tilstand. Navnlig den luftbårne forurening

udgør en mulig påvirkning af skovenes sundhedstilstand, men det kan også være

relevant at overvåge en lang række andre faktorer.

ad stk. 2

De hidtidige statistikker vedrørende skovbruget har hovedsagelig været

rettet mod opgørelse af skovareal, træproduktion og hugst. Den foreslåede

ændring skal imødekomme behovet for at kunne følge udviklingen i skovenes

øvrige værdier. Gennem ændringen åbnes mulighed for at få den viden om

skovenes tilstand og udvikling, der er nødvendig for at kunne vurdere, om

Danmark lever op til de internationale forpligtigelser angående sikring af

bæredygtig skovforvaltning og biologisk mangfoldighed i skovene, som Danmark

har påtaget sig ved Skoverklæringen og Biodiversitets-konventionen fra Rio,

1992, samt ved Helsinki-resolutionerne, 1993.

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,

hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i praksis. Bestemmelsen

træder i stedet for den hidtidige § 36, stk. 4.

Til § 38b

ad stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til § 71, stk. 1 og 2, i

naturbeskyttelsesloven.

ad stk. 3

EU-forordninger gælder umiddelbart i medlemslandene, men der kan være

behov for at fastsætte supplerende regler om anvendelsen. Den foreslåede

bestemmelse giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte sådanne

regler. Derved sikres, at det ikke bliver nødvendigt at foretage hyppige

ændringer af skovloven af den grund. Bestemmelsen svarer til

naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3.

Til nr. 13 (Kapitel 8 om klage)

Til § 39

ad stk. 1

I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Baggrunden er ønsket

om et klart og gennemskueligt klagesystem, hvor der ikke kan opstå tvivl om

de involverede myndigheders rolle i klagesagen.

Klageadgangen til Naturklagenævnet er gældende for afgørelser truffet i

henhold til lovens § 8 (pålæggelse af fredskovspligt), § 9 (ophævelse af

fredskovspligt), § 12 (dispensation fra §§ 10 og 11), § 18b (dispensation fra

§§ 15-17), § 24, stk. 2, (dispensation fra § 24, stk. 1) og § 31 (påbud).

Afgørelser træffes i første instans af miljø- og energiministeren eller efter

bemyndigelse fra ministeren af den centrale Skov- og Naturstyrelse eller

statsskovdistrikterne.

Af bekendtgørelse om forretningsorden for Naturklagenævnet (nr. 996 af 14.

december 1992) fremgår af § 3, stk. 1, at »Formanden kan på nævnets

vegne afgøre en klage efter lov om planlægning, når klagen ikke skønnes at

indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens

formål.« Det samme vil blive tilfældet for sager efter skovloven. Selve

Naturklagenævnet forventes således at blive forum for de principielle

spørgsmål.

Naturklagenævnet vil - gennem sekretariatet - kunne indhente faglige

udtalelser fra f.eks. Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL),

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

(KVL). Ønsker nævnet en bredere vurdering af udviklingen på området, kan

f.eks. indhentes en udtalelse fra Skovrådet. Det bemærkes, at

Naturklagenævnets sekretariat i andre sager indhenter oplysninger, der skal

belyse f.eks. biologiske forhold. Det ligger således inden for rammerne af

sekretariatets sædvanlige sagsbehandling at skulle sørge for at belyse og

vurdere de omtalte driftsmæssige og faglige spørgsmål.

I forbindelse med det igangværende fredskovsnoteringsprojekt er afgørelser

hidtil blevet truffet af statsskovdistrikterne efter § 7, stk. 1, med

mulighed for at indbringe sagen for Skov- og Naturstyrelsen. Dette projekt

forventes afsluttet i 1998, og godt halvdelen af projektet er gennemført.

Disse sager kan karakteriseres som en registrering, hvor klagemuligheden skal

tjene til at afdække eventuelle fejl i tingbøger, matrikel, skovlovsarkiver

etc. På denne baggrund omfattes de resterende afgørelser ikke af

klageadgangen til Naturklagenævnet, men det nuværende system med mulighed for

forelæggelse af distriktets afgørelse for den centrale styrelse opretholdes.

ad stk. 2

Med formuleringen fastholdes princippet om, at sager efter skovloven skal

kunne behandles af to administrative instanser.

ad stk. 3

Nogle af de afgørelser, der træffes efter skovloven, er ikke egnede til

behandling i to instanser. Det gælder eksempelvis afgørelser om tilskud efter

kapitel 4, hvor der normalt er tale om et stort antal ensartede afgørelser,

der behandles i overensstemmelse med nøje udmeldte kriterier. Sådanne

afgørelser bør ikke kunne påklages til anden myndighed.

Til § 39a

ad stk. 1

Formuleringen er uændret i forhold til § 39 i den gældende lov.

ad stk. 2

Ved stk. 2 tillægges organisationerne Danmarks Naturfredningsforening og

Friluftsrådet klageret i forhold til afgørelser, der drejer sig om pålæggelse

(§ 8) eller ophævelse (§ 9) af fredskovspligt, eller om tilladelse til

byggeri, anlæg eller terrænændringer, der ikke er nødvendige for skovdriften

(§ 12, jf. § 10). Disse organisationer tillægges klageret, fordi de

repræsenterer en bred vifte af interesser på skovområdet.

Det er hovedorganisationerne der er klageberettigede.

Det er således fortsat den kreds, der er nævnt i stk. 1, som er

klageberettiget vedrørende f.eks. driften af de fredskovspligtige arealer.

ad stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at de klageberettigede organisationer, Danmarks

Naturfredningsforening og Friluftrådet, bliver orienteret om afgørelserne.

Til § 40

ad stk. 1

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 40, stk. 1.

ad stk. 2 og 3

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov.

Der er alene foretaget konsekvensrettelser i §-henvisningerne.

ad stk. 4 og 5

Bestemmelserne erstatter det gældende stk. 4.

I lovforslaget skelnes mellem påbud om iværksættelse af foranstaltninger

(f.eks. tynding) i stk. 4, og påbud om at ophøre eller undlade

foranstaltninger (f.eks. rydning) i stk. 5.

Efter stk. 4 er ejeren ikke forpligtet til at iværksætte og gennemføre

tyndingen, med mindre klagemyndigheden stadfæster 1. instansafgørelsen. På

den måde påføres ejeren ikke udgifter, der viser sig at være unødvendige,

hvis afgørelsen ændres.

Omvendt betyder påbud om eksempelvis at indstille rydningen af et

løvskovbryn, at rydningen skal indstilles og ikke må genoptages, før

klagemyndigheden har haft mulighed for at forholde sig til en klage. Derved

undgås det, at skovejeren påføres betydelige udgifter til en vanskelig

retablering, hvis påbuddet stadfæstes.

Til § 40a

Bestemmelsen indeholder en regel om »forældelse« af adgangen til

efterprøvelse af afgørelser efter loven m.v. ved domstolene. Der er

tilsvarende bestemmelser i de øvrige love på miljøområdet.

Til nr. 14 (Kapitel 9)

Ændringen af kapiteloverskriften er en konsekvens af ressortomlægningen i

oktober 1994 mellem Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og

Energiministeriet, hvorved produktudviklingslovens bestemmelser om tilskud

til træ- og træbaserede produkter, herunder Bevillingsudvalget for Skovbruget

og Træindustrien blev overført til Miljø- og Energiministeriet.

Til nr. 15 (§ 42)

Til § 42

ad stk. 1

Der indsættes som nyt stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Skovrådet skal

afgive indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til

bekendtgørelser, der uddyber bestemmelserne i kapitel 3.

Særligt vedrørende § 15 og § 17, stk. 1, gælder, at der er tale om de

generelle og grundlæggende principper for god og flersidig skovdrift. Det er

vigtigt, at der er tilslutning til uddybende bestemmelser på dette område,

fra de berørte myndigheder og organisationer. Derfor bør der være en enig

indstilling til ministeren fra Skovrådet på dette område.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bemærkningerne til § 18c.

ad stk. 2

Den nugældende § 42, stk. 1 er videreført som stk. 2, hvor det nu er

præciseret i nr. 5 og 6, at Skovrådet kan afgive udtalelser til både

Naturklagenævnet og miljø- og energiministeren i konkrete sager.

ad stk. 3

Det nugældende stk. 2 bliver til stk. 3.

Til nr. 16 (§§ 42a og 42b)

Til § 42a

Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i § 6a i lovbekendtgørelse

nr. 617 af 18. juli 1995 om udvikling af produkter fra jordbruget, skovbruget

og fiskeriet.

Til § 42b

Bestemmelsen vil blive udmøntet ved bekendtgørelse, så den svarer til

bestemmelserne i § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 617 af

18. juli 1995, der omhandler Bevillingsudvalgets kompetence. I øvrigt

henvises til bemærkningerne til § 19, stk. 1, nr. 4.

Der er tale om, at Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien

træffer afgørelse om tildeling af tilskud til projekter i skovbruget, der

gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddene

udgør mindst 400.000 kr. Hovedreglen er, at tilskud højst skal kunne udgøre

400.000 kr. til hvert projekt, men at denne beløbsgrænse skal kunne fraviges

ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5

tilskudsberettigede.

Til nr. 17 (§ 43, stk. 1)

Til § 43

ad stk. 1

Bestemmelsen præciserer, at man ikke kan nøjes med bødestraf, hvis højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning. Endvidere indføres bødestraf for

at give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af

betydning for sager om tilskud, hvilket hidtil har været gældende under

strukturudviklingsloven.

Til nr. 18 (§ 43, stk. 4)

ad stk. 4

Bestemmelsen er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen er udformet

som den tilsvarende bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven. Den er indsat,

fordi det, f.eks. i tilfælde af uberettiget afdrift af et skovareal, ønskes

sikret, at en eventuel bøde fastsættes under hensyn til størrelsen af en

opnået eller tilsigtet gevinst.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen i

efteråret 1994.

Til § 2

ad stk. 1, 2 og 3

Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. januar 1997. De tilskudsordninger,

som er indeholdt i de gældende love om henholdsvis støtte til skovbrugets

konsulentvirksomhed og om støtte til strukturudvikling m.v., er indarbejdet i

kapitel 4 i forslaget til lovændring, hvorfor disse love ophæves samtidig med

lovens ikrafttræden.

ad stk. 4

Tilskudsbestemmelserne kan ikke sættes i kraft, før der foreligger enten

en godkendt notifikation, jf. EF-traktatens art. 93, stk. 3 eller en

godkendelse i overensstemmelse med Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92.

De enkelte tilskudsområder forudsættes at skulle have følgende behandling

i EU:

§ 19, stk. 1, nr. 1. Notifikation og godkendelse

§ 19, stk. 1, nr. 2. Notifikation

§ 19, stk. 1, nr. 3. Godkendelse

§ 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Notifikation

§ 20 Notifikation

Bestemmelserne sikrer, at ansøgninger om tilskud, der indgår, inden

notifikation eller godkendelse af de ny bestemmelser er sket, kan behandles

efter de hidtil gældende regler.

Til § 3

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opstår huller i de administrative

regler i perioden fra lovens ikrafttrædelse og indtil nye bekendtgørelser er

udarbejdet og notificeret eller godkendt.

Til § 4

ad stk. 1 og 2

Tilskud efter de gældende ordninger udbetales oftest etapevis, efterhånden

som forudsætningerne for udbetalingen opfyldes. Overgangsbestemmelsen skal

sikre, at ansøgningerne kan færdigbehandles efter de gældende love og

forskrifter udstedt i medfør af disse.

ad stk. 3

Med bestemmelsen fastslås, at ansøgninger modtaget inden lovens

ikrafttrædelse, herunder ikrafttrædelsen af § 19, jf. § 2, stk. 4, i

overgangsbestemmelserne vil blive behandlet efter de hidtil gældende regler.

Efter 2. behandling den 10. maj 1996

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov

nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til

skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.

2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som

fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets

medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog

stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte

arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller

ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne

eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke

omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller

etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,

hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt

vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,

der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver

skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller

ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte

formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt

statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere

ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,

nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at

orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren

godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er

fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er

fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer

fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er

fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om

beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten

bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges

fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse

efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed

for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er

udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres

i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten

ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller

som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et

areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis

formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en

forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller

tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og

at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år

ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse

af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der

i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter

opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af

fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,

etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er

nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller

formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for

det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for

tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at

tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10,

fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt

på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for

arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge

erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et

offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige

tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig

skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal

dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage

landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn

samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,

der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af

højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op

til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,

når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning

eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter

lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke

omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,

ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af

naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte

størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde

ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af

løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren

gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres

bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer

efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i

fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og

flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-

og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske

mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må

ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes

eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens

sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,

f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller

diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I

uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder

hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en

stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig

nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren

tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får

status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,

kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved

enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,

tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast

ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og

deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og

energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,

8, 10 og 11, og § 17.

§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra

Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i

§§ 15-18 b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og

kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges

fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.

1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud

primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af

tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et

pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i

forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling

af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen

af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen

henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis

midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med

afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og

uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og

pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i

medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som

overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven

yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede

midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet

udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke

og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at

fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som

nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om

administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af

produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,

regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan

afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med

disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres

hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at

erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et

revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den

revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om

anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod

bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af

bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra

landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af

Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i

produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke

betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som

bæredygtigt eller økologisk produceret.«

4. § 22, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i

elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og

fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til:

»reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:

»reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter

denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes

tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved

kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til

de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne

oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige

myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele

støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for

at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden

underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere

opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn

om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der

er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør

af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales,

hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt

efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er

væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2

og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes

og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det

offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt

i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele

tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter

af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a,

stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3.

Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og

afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1

kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og

Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2.

pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,

herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og

institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år

udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til

opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18

b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter

bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af

ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe

afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i

forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf.

§ 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,

der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §

12, jf. § 10, kan endvidere påklages af

1) Danmarks Naturfredningsforening og

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser

nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke

udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24,

stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet

afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af

foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden

har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller

undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning,

medmindre klagemyndigheden bestemmer det.

Søgsmål

§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende.«

14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og

Træindustrien«.

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og

energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for

skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder

med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration

af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af

loven.

5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug

for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til

nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør

af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for

skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der

kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er

påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et

Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling

af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes

af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og

Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et

medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet

udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren

som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt

udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden

og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening

for udvalget.

§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige

Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om

tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. § 43, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,

§ 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i

medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den,

der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på

nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået

ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til

størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til:

»§ 16, stk. 2«.

20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til:

»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:

»Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres

»Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til

skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til

økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995

ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3.

§ 3

Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i

§ 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens

hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,

færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af

reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og

Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.

dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren:

Til § 1 10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af

kapitel 4 ændres i § 20 a, stk. 6, ordene »Folketingets

Landbrugs- og Fiskeriudvalg« til: »et af Folketinget nedsat

udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7

påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for

Tinget. Miljø- og Energiministeriets opmærksomhed er blevet henledt på den

omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg på

den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter