1995 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKOVLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov
nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.
§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til
skovbrugsformål.
§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:
1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.
2 og 3.
2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som
fredskovspligtige.
3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.
4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets
medvirken (fredskovsplantager).
5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog
stk. 5.
6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.
7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.
8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.
9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte
arealer.
Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller
ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne
eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke
omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller
etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,
hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt
Læs alt
vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,
der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver
skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller
ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte
formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt
statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.
Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere
ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,
nr. 5.
Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at
orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.
§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren
godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er
fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.
§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er
fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.
Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer
fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er
fredskovspligtige.
Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om
beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten
bliver noteret i matriklen.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges
fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse
efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed
for arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er
udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres
i matriklen.
§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten
ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller
som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.
Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et
areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis
formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en
forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller
tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og
at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år
ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse
af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der
i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af
fredskovspligten noteres i matriklen.
§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,
etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er
nødvendigt for skovdriften.
§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller
formindskes ved arealoverførsel.
§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for
det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.
§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at
tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.
§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10,
fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt
på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.
Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for
arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge
erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et
offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige
tilfælde.«
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Anvendelse af fredskovspligtige arealer:
God og flersidig skovdrift.
§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig
skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.
Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal
dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage
landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn
samt hensyn til friluftslivet.
§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,
der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af
højstammede træer.
Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op
til 10 pct. af skovens areal.
Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,
når det er nødvendigt for skovdriften.
Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning
eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter
lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.
Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,
ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af
naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte
størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde
ændres.
Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af
løvtræer og buske bevares.
Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren
gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres
bevaring.
Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer
efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i
fredskov.
Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.
§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og
flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-
og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske
mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må
ikke påvirkes negativt.
Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:
1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes
eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.
2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.
3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens
sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,
f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller
diameterklassefordeling.
4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I
uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder
hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.
5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en
stabil og varieret skov.
6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig
nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.
§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren
tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får
status som urørt skov.
Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,
kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved
enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.
§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,
tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast
ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og
deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.
§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og
energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,
8, 10 og 11, og § 17.
§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra
Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i
§§ 15-18 b.«
3. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Fremme af god og flersidig skovdrift
§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:
1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.
2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.
3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og
kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges
fredskovspligt, jf. § 8.
4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.
5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.
6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.
1-5.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud
primært ydes til fredskovspligtige arealer.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af
tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et
pengeinstitut.
Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i
forbindelse med administration af tilskuddene.
§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling
af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen
af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen
henlægges til en brancheorganisation.
Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis
midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med
afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og
uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og
pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.
Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i
medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som
overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.
Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven
yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.
§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede
midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet
udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke
og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at
fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som
nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om
administration og revision.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af
produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,
regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan
afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med
disse bestemmelser.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om
anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af
bestyrelsen eller af ministeren.
Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra
landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af
Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i
produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.
§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke
betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som
bæredygtigt eller økologisk produceret.«
4. § 22, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i
elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og
fredskovspligtige arealer.«
5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til:
»reglerne i §§ 15-17«.
6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Kontrol, tilsyn m.v.«
7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:
»reglerne i § 15-17.«
8. § 34 affattes således:
» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter
denne lov.
Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes
tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved
kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til
de kontrollerende myndigheder på disses begæring.
Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne
oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige
myndigheder.
Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele
støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for
at modtage støtte fortsat opfyldes.
Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden
underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere
opfyldes.«
9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:
» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn
om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der
er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør
af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales,
hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,
3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt
efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller
4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er
væsentligt ændrede.
Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2
og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes
og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det
offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt
i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele
tilskuddet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter
af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.
§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a,
stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3.
Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og
afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1
kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«
10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og
Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2.
pkt. ophæves.
11. § 36, stk. 4 , ophæves.
12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:
»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.
§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,
herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og
institutioner.
Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år
udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Internationale forpligtelser
§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til
opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«
13. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Klage
§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18
b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter
bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af
ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe
afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i
forhold til lovens formål.
Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,
der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af
1) den, som afgørelsen retter sig mod,
2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §
12, jf. § 10, kan endvidere påklages af
1) Danmarks Naturfredningsforening og
2) Friluftsrådet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser
nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke
udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24,
stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet
afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af
foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden
har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller
undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning,
medmindre klagemyndigheden bestemmer det.
Søgsmål
§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.«
14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og
Træindustrien«.
15. § 42 affattes således:
» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og
energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.
Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:
1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for
skovene, og udtaler sig herom til ministeren.
2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder
med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.
3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.
4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration
af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af
loven.
5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug
for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til
nævnet.
6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør
af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.
7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for
skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.
Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der
kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er
påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«
16. Efter § 42 indsættes:
» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et
Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling
af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes
af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og
Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et
medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet
udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren
som særligt sagkyndige.
Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt
udvalgets medlemmer.
Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden
og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening
for udvalget.
§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige
Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om
tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
17. § 43, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,
§ 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,
3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i
medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den,
der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på
nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,
5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,
6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«
18. I § 43 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået
ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«
19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til:
»§ 16, stk. 2«.
20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til:
»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:
»Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres
»Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til
skovbrugets konsulentvirksomhed.
Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995
ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3.
§ 3
Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt efter skovloven.
Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til
produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.
§ 4
Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens
hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,
færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af
reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til
produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.
Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og
Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.
dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov
nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.
§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til
skovbrugsformål.
§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:
1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.
2 og 3.
2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som
fredskovspligtige.
3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.
4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets
medvirken (fredskovsplantager).
5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog
stk. 5.
6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.
7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.
8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.
9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte
arealer.
Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller
ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne
eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke
omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller
etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,
hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt
vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,
der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver
skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller
ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte
formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt
statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.
Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere
ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,
nr. 5.
Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at
orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.
§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren
godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er
fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.
§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er
fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.
Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer
fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er
fredskovspligtige.
Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om
beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten
bliver noteret i matriklen.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges
fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse
efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed
for arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er
udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres
i matriklen.
§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten
ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller
som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.
Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et
areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis
formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en
forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller
tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinier, og
at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år
ikke er taget i brug til det fastlagte formål vil en ansøgning om ophævelse
af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der
i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af
fredskovspligten noteres i matriklen.
§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,
etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er
nødvendigt for skovdriften.
§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller
formindskes ved arealoverførsel.
§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for
det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.
§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelse efter § 9, stk. 1 og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at
tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10 er tidsbegrænset.
§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10
fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt
på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.
Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for
arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge
erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et
offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige
tilfælde.«
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Anvendelse af fredskovspligtige arealer:
God og flersidig skovdrift.
§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig
skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.
Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal
dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage
landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn
samt hensyn til friluftslivet.
§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,
der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov
af højstammede træer.
Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op
til 10 pct. af skovens areal.
Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,
når det er nødvendigt for skovdriften.
Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning
eller i anden særlig drift i det omfang, det bestemmes i en fredning efter
lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.
Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,
ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af
naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte
størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde
ændres.
Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af
løvtræer og buske bevares.
Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren
gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres
bevaring.
Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer
efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i
fredskov.
Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.
§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og
flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-
og naturgrundlaget, og dermed grundlaget for træproduktionen og den
biologiske mangfoldighed, skal vedligeholdes eller forbedres, og det
omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.
Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:
1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes
eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.
2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.
3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens
sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,
f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller
diameterklassefordeling.
4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I
uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder
hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.
5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en
stabil og varieret skov.
6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig
nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.
§ 18. Miljø- og energiministeren kan, efter aftale med ejeren,
tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får
status som urørt skov.
Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,
kan ministeren, efter aftale med ejeren, oprette en deklaration, hvorved
enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.
§ 18a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,
tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast
ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og
deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.
§ 18b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og
energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,
8, 10 og 11, og § 17.
§ 18c. Miljø- og energiministeren kan, efter indstilling fra
Skovrådet, fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i
§§ 15-18b.«
3. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Fremme af god og flersidig skovdrift
§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:
1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.
2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.
3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og
kompensation for tabt indkomst, under forudsætning af, at arealerne pålægges
fredskovspligt, jf. § 8.
4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.
5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.
6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.
1-5.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud
primært ydes til fredskovspligtige arealer.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af
tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et
pengeinstitut.
Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i
forbindelse med administration af tilskuddene.
§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling
af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen
af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen
henlægges til en brancheorganisation.
Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20a, hvis
midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med
afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og
uddannelse, samt øvrige foranstaltninger indenfor juletræs- og
pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.
Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i
medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som
overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.
Stk. 5. Ministeren kan, inden for rammerne fastlagt i finansloven,
yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.
§ 20a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede
midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse, efter indhentet
udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke
og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at
fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som
nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om
administration og revision.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af
produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,
regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan
afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med
disse bestemmelser.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om
anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af
bestyrelsen eller af ministeren.
Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra
landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb
Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler, der er indgået i
produktionsafgiftfonden, og hvordan midlerne er anvendt.
§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om hvilke
betingelser, der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som
bæredygtigt produceret.
4. § 22, stk. 1 , i kapitel 5, affattes således:
» § 22. Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger,
herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove
og fredskovspligtige arealer.«
5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til
»reglerne i §§ 15-17«.
6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Kontrol, tilsyn m.v.«
7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:
»reglerne i § 15-17.«
8. § 34 affattes således:
» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter
denne lov.
Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes
tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved
kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til
de kontrollerende myndigheder på disses begæring.
Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne
oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige
myndigheder.
Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele
støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for
at modtage støtte fortsat opfyldes.
Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden
underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere
opfyldes.«
9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:
» § 34a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn
om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvist bortfalder, og at beløb,
der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i
medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal
tilbagebetales, hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,
3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt
efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5 eller
4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er
væsentligt ændrede.
Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2
og 4, eller efter regler, udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes
og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det
offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler,
udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen
omfatte hele tilskuddet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter
af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.
§ 34b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34a, stk.
1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34a, stk. 3. Hypotekbanken kan
inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og
afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1
kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«
10. I § 35 i kapitel 7 indsættes i 1. pkt., efter
»Skov- og Naturstyrelsen«:
», herunder statsskovdistrikterne,»
2. pkt. ophæves.
11. § 36, stk. 4 , ophæves.
12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:
»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.
§ 38a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,
herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og
institutioner.
Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år
udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Internationale forpligtelser
§ 38b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til
opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«
13. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Klage
§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12,
18b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter
bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af
ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over andre afgørelser, end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse,
jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 39a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,
der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af:
1) den, som afgørelsen retter sig mod,
2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Afgørelser, truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §
12, jf. § 10 kan endvidere påklages af:
1) Danmarks Naturfredningsforening
2) Friluftsrådet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser
nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk. 2, må ikke
udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk.
2, har opsættende virkning indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse
eller bestemmer andet.
Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af
foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden
har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller
undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, med
mindre klagemyndigheden bestemmer det.«
Søgsmål
§ 40a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
14. Overskriften til Kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og
Træindustrien«
15. § 42 affattes således:
» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og
energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18c.
Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:
1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for
skovene, og udtaler sig herom til ministeren.
2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder
med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.
3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.
4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinier for administration
af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af
loven.
5) Rådet afgiver, efter anmodning fra Naturklagenævnet, udtalelse til brug
for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til
nævnet.
6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør
af regler efter § 39, stk. 3, er påklaget til ministeren.
7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for
skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.
Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der
kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er
påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«
16. Efter § 42 indsættes:
» § 42a. Miljø- og energiministeren nedsætter et
Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling
af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes
af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og
Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et
medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet
udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren
som særligt sagkyndige.
Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt
udvalgets medlemmer.
Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden
og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening
for udvalget.
§ 42b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget
for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse
tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
17. I kapitel 10 affattes § 43, stk. 1 , således:
» § 43. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,
§ 12, § 18, § 18b, § 24, stk. 2, eller § 25,
3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lovs § 19
eller de i medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme
gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan
afgørelse,
4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på
nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,
5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,
6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«
18. I § 43 indsættes som nyt stk. 4 :
» Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået
ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«
19. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til
»miljø- og energiministeren«, og »Miljøministeren« til
»Miljø- og energiministeren«. Overalt i loven ændres
»Miljøministeriet« til »Miljø- og Energiministeriet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til
skovbrugets konsulentvirksomhed.
Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995
ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19-20.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den nye
affattelse af § 19.
§ 3
Stk. 1. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt
i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler, udstedt efter skovloven.
Stk. 2. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt
i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler, udstedt efter skovloven.
§ 4
Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af lovens
hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,
færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af
reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til
produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.
617 af 18. juli 1995.
Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og
Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.
dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Tidshorisonten i skovbruget er meget lang, hvorfor der er brug for
langsigtet, stabil lovgivning på dette område. Skovloven fra 1935 blev
moderniseret i 1989, og det foreliggende forslag om ændring af skovloven
fastholder målsætningen for det danske skovbrug. Ved lovens administration
skal der fortsat lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på
både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage de landskabelige,
naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til
friluftslivet.
Siden lovændringen i 1989 har der både nationalt og internationalt været
opmærksomhed omkring skovene. Dette har givet anledning til overvejelser om,
hvordan det mest hensigtsmæssigt sikres, at også de danske skove fortsat
udvikler sig i en bæredygtig retning. Den foreslåede lovændring tager
udgangspunkt i følgende nationale og internationale begivenheder siden 1989:
Målsætningen om en fordobling af skovarealet
I bemærkningerne til naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989)
opstilles en ideel målsætning om en fordobling af det danske skovareal over
en trægeneration (80-100 år). Det blev forudsat, at op til halvdelen af det
nye skovareal skulle etableres i statsligt regi, og resten i privat regi.
Som opfølgning på målsætningen og med hjemmel i en ændring af den
dagældende lands- og regionplanlov i 1989, blev amtskommunerne i 1990 pålagt
at udarbejde regionplantillæg for udpegning af områder, hvor skovrejsning er
henholdsvis ønsket og uønsket. Plantillæggene blev godkendt af
miljøministeren i 1992, og landbrugsministeren har i medfør af den dagældende
landbrugslov fastsat nærmere regler om skovplantning (bekendtgørelse nr. 567
af 24. juli 1991).
Målsætningen er for så vidt angår den statslige del årligt på finansloven
fulgt op med midler til statslig skovrejsning. Den private skovrejsning er
søgt fremmet med en tilskudsordning.
FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992
Skovområdet var et af de mest centrale emner ved Rio-konferencen. Det blev
slået fast, at skovene og skovenes udvikling er et spørgsmål af international
interesse, og at alle lande må yde en indsats for at sikre, at skovene bliver
bæredygtigt forvaltet.
Regeringslederne tiltrådte blandt andet den såkaldte
»Skoverklæring« (en »ikke-juridisk bindende, autoritativ
erklæring om principper for en global konsensus om forvaltning, bevaring og
bæredygtig udvikling af alle former for skov«).
Skoverklæringen indeholder følgende beskrivelse af begrebet bæredygtig
skovdrift (Skoverklæringen, 2b): »Skovressourcer og skovområder bør
forvaltes på en bæredygtig måde for at imødekomme de nuværende og fremtidige
generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov.
Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom træ, træprodukter,
vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse, rekreation, levested
for dyreliv, landskabsvariation, kulstofdræn og -reservoir og andre
skovprodukter. Passende forholdsregler bør tages for at beskytte skovene imod
skadelige virkninger af forurening, herunder luftforurening, ildebrande,
skadedyr og sygdomme, med henblik på at bevare skovenes fulde, flersidige
værdi.«
Diskussionerne i Rio drejede sig blandt andet om den kendsgerning, at
verdens oprindelige skove er i drastisk tilbagegang. Oprindelige skove
forstås som skove, af naturligt hjemmehørende træarter, som har indfundet sig
på lokaliteten af sig selv, og som har kontinuitet langt tilbage i tiden. I
Danmark er denne tilbagegang foregået over mange år. I dag udgør de
oprindelige skove mindre end 1 pct. af landets areal.
I de tropiske skovlande sker tilbagegangen for de oprindelige skove i
disse år. De tropiske skovlande lægger vægt på, at skovforhold er en
national, suveræn interesse og afviser derfor indblanding fra andre lande i
deres nationale skovpolitik blandt andet med henvisning til manglen på
oprindelige skove i andre dele af verden.
De internationale drøftelser om skove er imidlertid fortsat efter Rio.
Danmark og de fleste andre vestlige lande søger at fremme vedtagelsen af en
juridisk bindende global skovkonvention. Det er endnu uvist, om en sådan
konvention bliver en realitet, og hvilke typer bestemmelser den i givet fald
vil indeholde.
I Rio underskrev regeringslederne endvidere »Konventionen om
biologisk mangfoldighed«, der omfatter den biologiske mangfoldighed i
bred forstand. Skovene huser en meget betydende del af verdens flora og
fauna, hvorfor konventionen er væsentlig i en skovpolitisk sammenhæng.
Desuden blev FN's rammekonvention om klimaændringer underskrevet.
Konventionen har til formål at stabilisere atmosfærens koncentration af
drivhusgasser på et niveau, der vil forhindre en menneskeskabt ændring af
klimaet. Klimakonventionen, der trådte i kraft i 1994, sætter som mål at
bringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser tilbage til 1990-niveau
inden år 2000 for de industrialiserede lande. I 1995 blev der afholdt en
partskonference, hvor det blev vedtaget at starte forhandlinger om
reduktionsmål for CO2 og andre drivhusgasser efter år 2000 for de
industrialiserede lande. Forhandlingerne forventes afsluttet i 1997.
Klimakonventionen er baseret på et nettoprincip, hvilket indebærer, at det
ikke kun er reduktioner, der er relevante. Faktorer som f.eks. skovrejsning,
der kan øge CO2-bindingen, kan også medvirke til at nå det samlede
reduktionsmål.
Skoverklæringen og konventionen om biologisk mangfoldighed gav i Danmark
anledning til overvejelser om beskyttelse af den oprindelige skov i Danmark,
og af mulighederne for sikring og forbedring af skovenes biologiske
mangfoldighed.
Miljøministerens »Strategi for de danske naturskove og andre
bevaringsværdige skovtyper«, udsendt 1992. (Udgivet i 1994)
I Danmark blev Rio-konferencen på skovområdet blandt andet fulgt op ved
miljøministerens udarbejdelse af en naturskovsstrategi. Naturskovsstrategiens
overordnede formål er at bevare de danske skoves biologiske mangfoldighed,
herunder den genressource, der ligger i skovene. Strategien opstiller
umiddelbare mål for år 2000 og langsigtede mål for år 2040.
Inden år 2000 skal der sikres et skovareal med urørt skov på mindst 5.000
ha, mens der inden år 2040 skal tilstræbes sikret et areal med
bevaringsværdige skovtyper, hovedsagelig oprindelig skov i forstlig drift, på
mindst 40.000 ha. Arealet med de bevaringsværdige skovtyper skal dog følge
udviklingen i skovarealet. Strategien revideres i år 2000.
I naturskovsstrategien fastslås det, at der ikke længere findes urskov i
Danmark. Ved urskov forstås skov, der siden oldtiden har været helt urørt,
det vil sige uden menneskelig påvirkning, såvel direkte (f.eks. skovdrift)
som indirekte (f.eks. bestøvning fra indførte træarter).
Begrebet naturskov er vanskeligt at definere, og der er ikke enighed om en
international terminologi. Det er derfor mere entydigt at beskrive de
bevaringsværdige skovtyper. Der skelnes mellem tre kategorier
bevaringsværdige skovtyper: Skov uden skovdrift (urørt skov), skov med særlig
skovdrift (gamle driftsformer såsom stævning, plukhugst eller græsning) samt
oprindelig skov i forstlig drift (f.eks. traditionel bøgehøjskov med
selvforyngelse).
Urørt skov er kendetegnet ved at være et dynamisk system under evig
forandring. Ved udlæg af arealer til urørt skov sikres den biologiske
kontinuitet, hvorved der på langt sigt udvikles naturlige skovstrukturer med
stor variation og mange levesteder til dyr og planter.
De andre bevaringsværdige skovtyper er udtryk for en fastholdelse af
særlige driftsformer, hvor hovedformålet kan være produktion, sikring af
biologisk mangfoldighed, formidling af gamle driftsformer m.v.
Bevaring af arealer med gamle driftsformer sikrer levesteder for en lang
række arter, der er knyttet til disse særlige, ofte lysåbne skovtyper, og som
i det traditionelle skovbrug har vanskelige overlevelsesbetingelser.
Skov, der indfinder sig på ubevoksede arealer, der lægges ud til fri
tilgroning/succession, kan også være bevaringsværdig, f.eks. som urørt skov.
Den oprindelige skov er bevaringsværdig, hvor den har kontinuitet langt
tilbage i tiden samtidig med, at den har en genetisk oprindelig hovedtræart.
Den kan bevares ved en af de nævnte driftsformer, eller ved et andet
dyrkningssystem, der er baseret på selvforyngelse.
I første omgang er naturskovsstrategien blevet fulgt op med udpegning af
65 større, sammenhængende områder over 25 ha med urørt skov og gamle
driftsformer i statsskovene. Her vil naturindholdet og naturens egen dynamik
i fremtiden have højeste prioritet. Hertil kommer et stort antal mindre
arealer. Der er udpeget i alt ca. 3.500 ha statsskov, der fremover skal
henligge urørt og ca. 5.600 ha, der fremover skal drives med gamle
driftsformer. I statsskovene forynges løvtræarealer så vidt muligt med
selvforyngelse, hvilket bidrager til at sikre de oprindelige skove.
I de private skove har Skov- og Naturstyrelsen, med hjemmel i den gældende
skovlovs § 21 og de årlige finanslove, indgået aftaler om ca. 600 ha, der
fremover permanent skal henligge som urørt skov.
Som supplement til naturskovsstrategien har Skov- og Naturstyrelsen
udarbejdet: »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og
buske i Danmark«, 1994. Formålet er at bevare den genetiske variation
hos 75 af de vigtigste træ- og buskarter.
Helsinki-konferencen
Som opfølgning på Strasbourg-konferencen (1990) om beskyttelse af skovene
i Europa og Rio-konferencen (1992) afholdt hovedparten af de paneuropæiske
lande i 1993 en ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa
(Helsinki-konferencen). Der blev vedtaget fire resolutioner, hvoraf de to
vigtigste vedrører dels bæredygtig skovdrift dels beskyttelse af den
biologiske mangfoldighed i skovene.
Deltagerlandene forpligtede sig til:
- Snarest muligt at indarbejde de generelle retningslinier for bæredygtig
skovdrift i nationale planer og programmer.
- At fremme tilplantning, gentilplantning og skovbevaring i Europa.
- At samarbejde om at fremme produktion, anvendelse og markedsføring af
produkter fra skove i bæredygtig drift.
EU-kommissionen er medunderskriver af Helsinki-resolutionerne.
Som opfølgning på Helsinki-konferencen er landenes eksperter blevet enige
om et sæt kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift på nationalt
plan. Disse forventes at blive endeligt godkendt ved en planlagt
ministerkonference i 1998.
Landbrugsministeriets betænkning nr. 1261: »Produktudvikling i
skovbruget og træindustrien«, 1994
I 1993 nedsatte landbrugsministeren en arbejdsgruppe om produktudvikling i
skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen fandt på baggrund af sine
analyser:
- At træ som et reproducerbart, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt,
CO2 neutralt materiale udgør en unik ressource med et uudnyttet potentiale.
- At træindustrien i Danmark er præget af små virksomheder med ringe
tradition for, og kapitalkraft til at påtage sig udviklingsopgaver.
- At der er en potentiel forædlingsgevinst i de dele af den danske
træressource, der i dag eksporteres uforarbejdet eller som savet nåletræ.
- At der foreligger nye industrielle anvendelsesmuligheder for
råtræressourcen fra skovene.
- At skovbrugets og træindustriens markedsføringsindsats på branche- og
virksomhedsniveau ud fra en samlet vurdering er spredt og utilstrækkelig.
På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at der snarest muligt
etableredes en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien.
På grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger, etablerede Landbrugs- og
Fiskeriministeriet i begyndelsen af 1994 Produktudviklingsordningen for
Skovbruget og Træindustrien. Ordningen skal medvirke til at styrke skovbruget
og træindustriens konkurrencedygtighed og på lidt længere sigt mindske disse
erhvervs følsomhed overfor konjunktursvingninger.
Miljøministeriets betænkning nr. 1267: »Strategi for bæredygtig
skovdrift«, 1994
I 1993 nedsatte miljøministeren et tværministerielt udvalg, der fik til
opgave at udarbejde en samlet dansk skovpolitik set i lyset af Rio- og
Helsinkikonferencerne. Udvalget udarbejdede »Strategi for bæredygtig
skovdrift«.
På grundlag af de internationale aftaler og anbefalinger vedrørende skove
opdelte strategien begrebet bæredygtig skovdrift i 18 ligeværdige kriterier.
For de 18 kriterier blev eksisterende målsætninger, status, virkemidler og
fremtidig indsats beskrevet. Kriterierne blev overordnet opdelt i benyttelse
af skove, beskyttelse af skove, udvikling af skovsektoren, institutionelle
rammer og kapacitet samt internationalt samarbejde. Strategien konkluderede,
at udviklingen over en periode i hele skoven er vigtigere end den
øjeblikkelige situation i en konkret bevoksning, men at målet bør være, at
alle arealer i alle skove så vidt muligt drives bæredygtigt.
Strategien pointerede vigtigheden af, at skovpolitikken ikke ses isoleret
men integreres i politikken for andre sektorer, f.eks. skattepolitik og
udviklingspolitik med henblik på en samlet afvejning.
Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for
skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev
gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af
generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier,
der kan henføres til skov.
Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til
betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.
Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i
1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med
det øvrige jordbrug.
Utilsigtede skader på skovenes sundhed er et eksempel på, at politikken på
et andet område kan få afgørende betydning for skovene.
Strategiens analyse af skovbrugets situation viste, at der på nogle få
områder var problemer for de danske skove. Disse problemer er stadig
aktuelle. Skovenes sundhed er vigende særligt på de ringe jorder i Midt- og
Vestjylland, ligesom den biologiske mangfoldighed i mange områder er
reduceret i forhold til områdernes muligheder. Strategien konkluderer, at der
er behov for tiltag i både de private og de statslige skove for at forbedre
situationen. I de private skove kan dette med fordel ske ved rådgivning,
vejledning og økonomiske virkemidler.
Regeringens redegørelse til Folketinget om en samlet dansk
skovpolitik, 1994 (Skovpolitisk Redegørelse)
På baggrund af strategi for bæredygtig skovdrift og betænkning om
produktudvikling udarbejdede regeringen i maj 1994 en redegørelse om en
samlet dansk skovpolitik til Folketinget.
Den danske skovpolitik indeholder en balance mellem den nationale og den
internationale dimension. Den nationale dimension er selvfølgelig og
nødvendig for at opnå international troværdighed. I sammenligning med de
danske synes de internationale problemer oftest at være betydeligt større.
Den skovpolitiske redegørelse opstiller en 12-punkts plan for den
fremtidige danske indsats. Den nationale indsats samles om følgende punkter:
- Kvaliteten af skovene fremmes gennem øgede tilskud til løvtrædyrkning,
naturpleje og naturnær skovdrift og skovforbedrende foranstaltninger.
- Kvantiteten af skovene fremmes gennem statslig og privat skovrejsning.
- Skovrejsningens mulighed for at bidrage til det samlede nationale
CO2-regnskab fremmes.
- Afsætningen af skovbrugsprodukter fremmes gennem tilskud til
produktudvikling og udvidet anvendelse af træflis som biobrændsel.
Desuden satses der på en styrkelse af forskning samt formidling og
efteruddannelse vedrørende bæredygtig skovdrift.
Den internationale indsats koncentreres om en aktiv deltagelse i de
internationale fora, styrkelse af EU's skovpolitiske samarbejde og konkret
gennem miljø- og udviklingsbistand til projekter, der fremmer bæredygtigt
skovbrug og biologisk mangfoldighed finansieret via miljø- og
katastroferammen.
Kgl. resolution af 13. oktober 1994
Før oktober 1994 blev tilskud til skovbruget og den deraf afledede
træindustri administreret af både Miljøministeriet og Landbrugsministeriet.
Miljøministeriet administrerede skovloven, herunder tilskud til skovpleje og
løvskov på eksisterende fredskovsarealer, mens Landbrugsministeriet
administrerede tilskud til skovforbedring, skovtilplantning, udvikling af
produkter fra skovbruget og træindustrien samt tilskud til
konsulentvirksomhed i skovbruget.
Med udgangspunkt i de beskrevne nationale og internationale begivenheder
besluttede regeringen i oktober 1994, at hele skovområdet inkl.
Forskningscentret for Skov & Landskab og Skovskolen skulle samles i det
nyetablerede Miljø- og Energiministerium. Hermed skabtes mulighed for i
højere grad at koordinere og målrette incitamenterne til det private skovbrug
i overensstemmelse med skovlovens formål.
Regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, 1995
Regeringen har i august 1995 afgivet en natur- og miljøpolitisk
redegørelse til Folketinget. Denne giver et samlet overblik over den danske
indsats for beskyttelsen af natur og miljø, beskriver hele miljøindsatsen
samt præsenterer hovedproblemerne og de fremtidige indsatsområder.
For skove og skovbrug nævnes som fremtidige indsatsområder: En fordobling
af skovarealet, en særlig høj prioritering af skovrejsning i de fremtidige
vandindvindingsområder, regeringens 10-punkts-plan for grundvandet, en
forbedret kvalitet af de eksisterende skove gennem øget løvtræandel, mere
stabile bevoksningstyper i hedeplantagerne samt udlægning af bevaringsværdige
skovtyper.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Hovedtrækkene i udviklingen på skovområdet, siden den gældende skovlov
trådte i kraft i 1989, er beskrevet oven for. Administration af den gældende
lov har vist, at denne på visse områder ikke er fuldt tilstrækkelig.
Overførslen af en række tilskud til private skove fra Landbrugsministeriet
til Miljøministeriet i 1994 har endvidere muliggjort koordinering og
målretning af tilskudsordningerne i overensstemmelse med skovlovens formål.
Hertil kommer, at den private skovrejsning med tilskud ikke har levet op til
målsætningen.
Med lovforslaget er der i skovloven indarbejdet bestemmelser fra lov om
tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter
(produktudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, lov
om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.,
(strukturudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995
samt lov om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed (konsulentloven), jf.
lov nr. 274 af 2. maj 1990.
Der foreslås en ny bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan
fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og
pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Endvidere indføres en ny bestemmelse,
der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for
mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter.
Ved at samle disse bestemmelser i en lov er det muligt at styrke de
intentioner, der fremgår af lovens formålsparagraf samtidig med, at
administrationen af ordningerne forenkles.
Bestemmelserne fra produktudviklingsloven understreger sammenhængen mellem
skovbrug og træindustri. De understøtter den langsigtede produktivitet og
muligheden for, at produkterne på kort sigt kan afsættes. Dermed gøres det
klart, at bæredygtig skovdrift både har en økonomisk, økologisk og en
samfundsmæssig dimension.
Strukturudviklingslovens tilskud til skovforbedrende foranstaltninger
foreslås i lovforslaget anvendt til at styrke alle de elementer, der indgår i
den gode og flersidige skovdrift, og samtidig sikre stabiliteten og den
fremtidige skovsundhed.
Tilskud til skovrejsning skal anvendes, så målsætningen om at fordoble
skovarealet fremmes.
Også tilskud til konsulentvirksomhed på skovområdet vil blive målrettet i
overensstemmelse med skovlovens formål.
Ved tilrettelæggelsen af tilskudsordningerne vil udgangspunktet være, at
der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer i skovdriften, som går
videre end skovejerens umiddelbare forpligtelse i henhold til skovloven.
Tilskud vil således også blive ydet til langsigtede, samfundsmæssigt
ønskelige ændringer i skovdriften, som den erhvervsmæssige egeninteresse
normalt ikke kan motivere.
Provenuet fra produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt skal
fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere miljøvenlige
produktionsformer og til finansiering af branchens fælles salgsfremmende
foranstaltninger.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler for mærkningsordninger for
bæredygtigt producerede skovprodukter skal ses i lyset af, at der
internationalt arbejdes med disse problemstillinger, men at det ikke
nødvendigvis resulterer i en forpligtende international overenskomst, som
nævnt i § 38b.
Lovforslaget viderefører intentionerne fra 1989-loven, dog med en øget
vægtning af skovenes immaterielle værdier som en følge af den nationale og
internationale udvikling på skovområdet. Loven er fortsat grundlæggende en
produktionslov for skovbrugserhvervet, hvor produktionshensynet afbalanceres
med alle de øvrige hensyn, der skal varetages i skovene. Det er nu et krav,
at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel
dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed
og det omgivende miljø.
Da skovbruget er et langsigtet erhverv, er det vigtigt, at der er
konsekvens og kontinuitet i skovdriften, og at målsætningen fastholdes.
Skiftende målsætninger kan være ødelæggende for den gode og flersidige
skovdrift.
Det præciseres, at skovdriften skal tilrettelægges ud fra en
helhedsbetragtning. Dermed understreges den balance mellem de forskellige
hensyn, der ligger i god og flersidig skovdrift. Det er således ikke muligt
til enhver tid at varetage samtlige hensyn på hvert enkelt areal. Et konkret
skovareal kan isoleret set bedømmes til kun at opfylde nogle få af
bestemmelserne om god og flersidig skovdrift, hvis der f.eks. ensidigt
produceres pyntegrønt, eller arealet er udlagt til urørt skov. Det forhindrer
dog ikke, at hele skoven eller skovejendommen set ud fra en
helhedsbetragtning kan opfylde kravene til god og flersidig skovdrift.
De mere konkrete bestemmelser for skovdriften ændres, så det af loven mere
tydeligt fremgår, at der skabes muligheder for naturnær skovdrift.
Naturskovsstrategiens opstillede målsætninger om at bevare de oprindelige
skove, skove med særlige driftsformer og urørt skov søges fortsat opfyldt ved
hjælp af information, rådgivning og økonomiske incitamenter. Urørt skov
sikres ved erstatning og tinglysning.
Lovforslaget indfører overvågning af skovene i lighed med den overvågning,
der finder sted efter naturbeskyttelsesloven. Den nuværende skovstatistik er
ikke dækkende for alle de funktioner, skoven skal opfylde. Der foregår
allerede systematisk overvågning af skovsundheden, men emnerne vil blive
udvidet de kommende år i takt med udviklingen i miljøplanlægningen og
internationale krav.
Hovedændringerne i lovforslaget er herudover følgende:
I kapitel 2 er nu indføjet en definition af fredskovspligtige
arealer. Endvidere er alle bestemmelser om fredskovspligtens arealmæssige
udstrækning samlet i dette kapitel.
Der er sket lempelser for skovarealer, som kommuner, amter og andre
offentlige myndigheder midlertidigt ønsker at anvende til skov, og samtidig
indført bestemmelser om indberetningspligt for disse myndigheders
skovtilplantning og erhvervelse af skov. Der er sket en forenkling af
bestemmelserne om pålæggelse af fredskovspligt.
Endelig er bestemmelserne om vederlagsarealer ændret, så udgangspunktet i
fremtiden er, at der altid skal stilles vilkår om erstatningsskov, når
fredskovspligt ophæves eller fredskov tillades anvendt til ikke-skovformål.
I kapitel 3 er nu samlet de bestemmelser, der regulerer anvendelsen
af fredskovspligtige arealer. Bestemmelserne om god og flersidig skovdrift er
blevet præciseret. For de skovbevoksede arealer fastslås, at god og flersidig
skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel dyrknings- som
naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed og det
omgivende miljø.
Lovforslaget skal endvidere sikre, at de bevaringsværdige egekrat
registreres med henblik på konkret aftale om deres bevaring.
Lovforslaget fremhæver desuden muligheden for, at oprindelige
stævningsskove kan dyrkes efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra
miljø- og energiministeren.
Ferske enge og overdrev inddrages uanset arealstørrelse i den række af
naturtyper, der er beskyttede i fredskov.
Endelig foreslås det, at ministeren efter indstilling fra Skovrådet, skal
kunne fastsætte nærmere bestemmelser for administrationen af bestemmelserne
om god og flersidig skovdrift.
I kapitel 4 samles alle tilskudsordningerne på skovområdet
suppleret med tilskud til produktudvikling, og bestemmelsen om betaling af
produktionsafgifter.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om mærkningsordninger for
bæredygtigt producerede skovprodukter findes endvidere i dette kapitel.
På tilskudsområdet videreføres, forenkles og justeres de eksisterende
ordninger med henblik på at understøtte en opfyldelse af de af skovlovens
formål, som mest effektivt fremmes ved tilskud. Særligt sigtes mod:
- forbedring af skovenes stabilitet, langsigtede produktivitet og sundhed,
- at understøtte skovenes biologiske mangfoldighed,
- at etablere ny skov,
- at forbedre det faglige konsulentsystem til støtte for driften af mindre
skovejendomme.
Det foreslås, at miljø- og energiministeren som hidtil skal kunne
fastsætte nærmere regler for de enkelte ordninger.
I kapitel 8 foreslås det, at afgørelser fremover kan påklages til
Naturklagenævnet, der er nedsat i henhold til naturbeskyttelsesloven, frem
for som hidtil til Skov- og Naturstyrelsen.
Danmarks Naturfredningforening og Friluftsrådet får tillagt
klageberettigelse ved afgørelser i sager om pålæggelse og ophævelse af
fredskovspligt samt om byggeri, anlæg og terrænændringer på fredskovspligtigt
areal.
Ud over ændringerne i loven skal det anføres, at den fredskovsnotering,
som blev iværksat på baggrund af skovloven af 1989, nu er gennemført i mere
end halvdelen af landets kommuner. Når den er afsluttet, vil der være opnået
et mere præcist administrationsgrundlag og en forenkling ved administrationen
af skovloven. Samtidig vil borgernes retssikkerhed være forbedret.
Ved en ændring af lensafløsningsloven (lov nr. 384 af 7. juni 1989) blev
det i 1991 besluttet, at bestemmelserne om skov i denne lov kunne ophæves,
når miljøministeren havde taget stilling til, hvilke samlede skovstrækninger
under de tidligere majorater, der udgør samlede faste ejendomme. Af
lovbemærkningerne fremgår, at arbejdet med dette forventedes at vare 3 år.
I praksis har det vist sig mest hensigtsmæssigt at lade samnoteringen
følge efter fredskovsnoteringen, bortset fra de konkrete sager, hvor
skovejeren selv har ønsket ministerens stillingtagen til, hvilke samlede
skovstrækninger, der udgør en samlet fast ejendom.
3. Økonomiske og administrative bemærkninger
3.1 Administration af den gældende lov.
3.1.1 Skov- og Naturstyrelsen m.fl.
På statsskovdistrikterne er der beskæftiget, hvad der i alt svarer til ca.
20 medarbejdere - regnet på heltidsbasis - med tilsynet med de private skove,
sagsbehandling af 1. instanssager efter skovloven samt medvirken ved
behandling af tilskudsordninger efter skovloven og tilskudsordninger, der i
1994 blev overført fra Landbrugsministeriet.
I Skov- og Naturstyrelsen er der beskæftiget ca. 9 medarbejdere med
administration af skovloven, herunder tilskud til løvskov og pleje, samt de
tilskudsordninger, der i 1994 blev overført fra Landbrugsministeriet. Disse
vedrører lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
jordbrug, m.v. (strukturudviklingsloven) samt lov om støtte til skovbrugets
konsulentvirksomhed. Hertil kommer ca. 1,5 medarbejdere, der er beskæftiget
med bestemmelserne vedrørende skovbrugsprodukter i lov om tilskud til
udvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter.
I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets
opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan eventuelt medføre behov
for 0,25-0,5 årsværk.
3.1.2 Andre myndigheder
Der er ikke andre myndigheder, der har opgaver med administration af
skovloven
3.2 Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget
3.2.1 Administration
Ministeren forventes som hidtil at henlægge en væsentlig del af sine
opgaver og beføjelser efter loven til statsskovdistrikterne og den centrale
Skov- og Naturstyrelse. For sager, hvor der efter forslaget bliver
klageadgang, vil distrikternes og Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kunne
påklages til Naturklagenævnet.
Det er hensigten, at administration af tilskudsordningerne i kapitel 4, §
19, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 som hovedregel vil inddrage såvel
statsskovdistrikterne som Skov- og Naturstyrelsen. Sager efter lovens § 19,
stk. 1, nr. 4 og 5, vil som hovedregel alene skulle behandles i Skov- og
Naturstyrelsen. Der påregnes ikke at blive klageadgang for afgørelser i
tilskudssager.
Det vil blive overvejet at inddrage skovbrugskonsulenterne ved
udarbejdelse af tilskudsansøgninger og indberetninger om tilskudsprojekternes
tilstand.
3.2.2 Statslige udgifter
Naturklagenævnets opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan
eventuelt medføre behov for 0,25-0,5 årsværk, der i givet fald tilvejebringes
ved intern omprioritering indenfor Miljø- og Energiministeriet.
Det skønnes, at det samlede statslige personalebehov til den daglige
administration og det lovopfølgende arbejde som følge af forslaget efter en
overgangsperiode vil fortsætte uændret blandt andet som følge af den
forventede øgede inddragelse af skovbrugskonsulenterne i forbindelse med
tilskudsprojekter.
Der påregnes øgede udgifter til egekrat, øget overvågning, strategisk
miljøplanlægning, fredskovsnotering, skovstatistik og til opfølgning af
internationale forpligtelser om blandt andet kriterier og indikatorer for
bæredygtig skovdrift. Endvidere påregnes øgede udgifter til udvikling og
implementering af et nyt tilskudssystem, hvilket forventes afholdt inden for
den optagne tilskudsbevilling.
Merudgifterne forventes at omfatte:
Tabel 1. Nye aktiviteter under skovloven
---------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Forskningsopgaver,
skovdyrkning/miljø,
strategisk miljø-
planlægning 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
---------------------------------------------------------------------
Fredskovsnotering 4,4 4,4 4,4 0,6 0,6
---------------------------------------------------------------------
Overvågning og anden
opfølgning af inter-
nationale forpligtelser 1,0 2,1 2,1 2,1 2,1
---------------------------------------------------------------------
Skovstatistik 0,4 2,8
---------------------------------------------------------------------
I alt, mio. kr. (inkl.
årsværk) 5,8 6,9 6,9 3,5 5,9
---------------------------------------------------------------------
De samlede statslige merudgifter afholdes ved omprioritering inden for
Miljø- og Energiministeriets ramme.
De øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til
tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år
optages på de årlige finanslove.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser kan opdeles på
følgende hovedområder:
1) Fredskovsnotering.
2) Bevaringsværdige egekrat.
3) Information/udvikling/forskning.
4) Skovbrugsforanstaltninger, i henhold til lovens kapitel 4:
a) Fremme af god og flersidig skovdrift.
b) Udlæg af urørt skov.
c) Skovtilplantning.
5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.
6) Konsulentvirksomhed i skovbruget.
7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser.
8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt.
ad 1) Fredskovsnotering
I henhold til bemærkningerne til skovloven (lov nr. 383 af 7. juni 1989)
blev det skønnet, at der ville medgå 4 medarbejdere i 3 år til notering af
fredskovspligt over hele landet. Det blev forventet, at merudgifterne hertil
ville udgøre 9,5 mio. kr., og at arbejdet var afsluttet i 1993.
Gennemførelsen af fredskovsnoteringen har vist sig mere ressourcekrævende end
oprindeligt forudsat. Der er årligt i perioden 1991-1994 medgået ca. 1
årsværk og afholdt udgifter på i alt 15 mio. kr. Der blev i 1994 gennemført
et EU-udbud på afslutning af noteringen i de resterende 152 kommuner. Dette
arbejde er påbegyndt primo 1995 og forventes afsluttet med udgangen af 1998.
Udgifterne for staten for de sidste 152 kommuner forventes at blive ca. 11,2
- 12,8 mio. kr. excl. moms. Med udgangen af 1995 resterer der notering af
fredskov i ca. 120 kommuner. Fra 1999 og fremover vil vedligeholdelse af
registret over de fredskovspligtige arealer årligt forbruge ca. 1 årsværk.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger med hensyn til
opfølgning af lensafløsningsloven på de majoratsnoterede ejendomme.
ad 2) Bevaringsværdige egekrat
Det er lovens intention at sikre arealer med bevaringsværdige egekrat.
Der er ca. 4.000 ha egekrat især i Midt- og Vestjylland. Skov- og
Naturstyrelsen vil gennemføre en registrering af de bevaringsværdige egekrat.
De bevaringsværdige egekrat vil blive sikret bl.a. ved konkrete aftaler eller
rejsning af fredningssag efter naturbeskyttelsesloven. Der vil ske
tinglysning for at sikre, at bevaringen bliver kendt af fremtidige
aftaleerhververe og for at sikre kontinuiteten på arealerne. Det skønnes, at
der til registreringen vil blive behov for 0,5 årsværk i 1996 og 1 årsværk i
henholdsvis 1997 og 1998. Det skønnes, at de samlede udgifter til
registreringen vil udgøre ca. 2,8 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt over 3 år.
Til udarbejdelse af konkrete aftaler eller rejsning af fredningssag, der
blandt andet kan sikre, at det bevaringsværdige egekrat forynges med eg fra
samme bevoksning, skønnes der at være et behov for ca. 1 årsværk i både 1998
og 1999. De samlede administrative udgifter til indgåelse af konkrete aftaler
eller fredning forventes at udgøre ca. 2,0 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt
over 2 år.
ad 3) Information/udvikling/forskning
Lovforslagets konsekvenser for Skov- og Naturstyrelsens arbejde med
information, udvikling og understøttelse af forskningsopgaver vedrørende
skovdyrknings- og miljøforhold i skove skønnes at medføre behov for
yderligere 0,5 årsværk pr. år, samt øgede udgifter i størrelsesordenen 0,2
mio. kr. pr. år.
ad 4) Skovbrugsforanstaltninger i henhold til lovens kapitel 4
I henhold til lovforslagets § 19, stk. 1 foreslås ydet tilskud til private
ejere til:
a) Fremme af god og flersidig skovdrift.
b) Udlæg af urørt skov.
c) Skovtilplantning.
De foreslåede tilskudsordninger er en justering og målretning af en række
eksisterende ordninger. I forbindelse med omlægning af tilskudssystemerne
afsættes midler til EDB-udvikling og -drift samt information om de nye
tilskudsmuligheder.
Behovet for EDB til styring og behandling af ansøgninger efter
gennemførelsen af de ændrede tilskudsmuligheder skønnes at medføre
EDB-udviklingsudgifter på ca. 5 mio. kr. Endvidere vil der være behov for en
informationsindsats, der skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr.
Det skønnes, at omlægningen af tilskudssystemerne i implementeringsfasen
vil medføre et merpersonalebehov på 1 årsværk i 1996 og 0,5 årsværk i 1997.
Udgifterne til administration af tilskudsordningerne, herunder
registrering og kontraktindgåelse vedr. egekrat, afholdes inden for den
bevilling, der er optaget til tilskud til skovbrugsforanstaltninger i henhold
til skovloven. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for
rammerne af de årlige finanslove.
Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til
tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år
optages på de årlige finanslove.
Tabel 2. Administrative udgifter vedr. nye tilskudssystemer, inkl.
registrering af bevaringsværdige egekrat
---------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Administration og
EDB-drift 1,8 4,1 3,7 3,3 2,8
---------------------------------------------------------------------
EDB-udvikling 2,1 3,5 0,0 0,0 0,0
---------------------------------------------------------------------
Information 0,5 1,0
---------------------------------------------------------------------
I alt, mio. kr.
(inkl. årsværk) 4,4 8,6 3,7 3,3 2,8
---------------------------------------------------------------------
På konto § 23.55.03 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år
er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 0,1, 45,0, 47,4 og 47,4 mio.
kr. inkl. forbrug af genbevilling til tilskud til skovbrugsforanstaltninger.
Dertil kommer et udbetalingsbehov på 132,5 mio. kr. ud over
budgetoverslagsårene.
På konto § 23.55.06 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år
er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 9,7, 10,0, 10,0 og 10,0 mio.
kr. inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til pleje af skovarealer.
Dertil kommer et udbetalingsbehov på 3,0 mio. kr. ud over
budgetoverslagsårene.
På konto § 23.55.07 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år
er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 15,6, 18,9, 19,9 og 19,9 mio.
kr., inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til løvskov. Dertil kommer et
udbetalingsbehov på 60,1 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.
Følgende beløb fra de eksisterende ordninger foreslås overført til
skovbrugsforanstaltninger efter skovloven: Uudnyttede tilsagnsrammer,
fremtidige bevillinger og uforbrugte tilsagn. De eksisterende ordninger
fortsætter for så vidt angår ansøgninger, hvor der er givet tilsagn efter de
gældende love.
Der er på § 23.55.03 og § 23.55.07 forudsat optaget EU-medfinansiering
vedrørende udgifter til tilskud berettiget til EU-medfinansiering i henhold
til forordning (EØF) 2080/92. Der forventes EU-medfinansiering til aftaler om
pleje af skovarealer i særlige områder under »LIFE« programmet i
henhold til forordning (EØF) 1973/92. Beløbene vedrørende EU-medfinansiering
foreslås på de årlige tillægsbevillingslove optaget som indtægt på kontoen
vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven med en
tilsvarende forøgelse af tilsagns- og udbetalingsrammerne.
Tilsagnsrammerne forventes årligt at blive 78,8 mio. kr. i 1997-2000.
Endvidere anvendes hidtil uforbrugte tilsagnsmidler, der ultimo 1995
forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. Der skønnes følgende tilsagns- og
udbetalingsforløb:
Tabel 3. Tilsagn og udbetaling vedrørende skovbrugsforanstaltninger i
henhold til skovloven
---------------------------------------------------------------------
Skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven
---------------------------------------------------------------------
Tilsagn mio. kr. 1997 1998 1999 2000 eft. 2000
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
----------------------------------------------
Udbetalinger
---------------------------------------------------------------------
1997 128,8 14,2 22,4 18,5 6,6 67,2
---------------------------------------------------------------------
1998 78,8 0,0 11,1 15,2 11,0 41,5
---------------------------------------------------------------------
1999 78,8 0,0 0,0 11,1 15,2 52,5
---------------------------------------------------------------------
2000 78,8 0,0 0,0 0,0 11,1 67,7
---------------------------------------------------------------------
I alt 365,2 14,2 33,5 44,8 43,9 228,9
---------------------------------------------------------------------
Tilsagnsrammen vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til
skovloven forventes anvendt som anført nedenfor. Den angivne fordeling er
alene vejledende, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i
hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet. Den angivne
fordeling er udtryk for en prioritering, der løbende vil blive justeret efter
drøftelser i Skovrådet og under hensyn til opstillede mål.
a) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove, jf. § 19,
stk. 1, nr. 1.
Der foreslås afsat ca. 31 mio. kr i tilsagnsramme pr. år.
Det skønnes, at der under denne aktivitet vil blive ydet tilskud til
årligt at etablere 750-1.000 ha løvtræbevoksninger og skovbryn samt ca. 500
ha stabile bevoksninger i hedeplantager. Derudover reserveres et beløb til
sikring af bevoksningspleje, pleje af naturarealer eller bevaringsværdige
skovtyper, foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet, samt
driftsplanlægning. De sidstnævnte tilskud vil som hovedregel blive gjort
afhængig af omkostningerne og vil normalt ligge på ca. 50 pct. af
omkostningerne.
Kompensation i forbindelse med sikringen af de bevaringsværdige egekrat
samt tilskud til plejeaftaler m.v. vedrørende egekrat forventes finansieret
inden for den eksisterende ramme for tilskud til fremme af god og flersidig
skovdrift, og evt. fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. nedenfor.
b) Udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.
Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr til indgåelse
af aftaler om udlæg af urørt skov. Til indgåelse af de hidtidige aftaler er
anvendt ca. 14.000 kr. pr. ha. Det forudses, at fremtidige aftaler bliver
dyrere, fordi arealerne ventes/ønskes på bedre jorder end hidtil.
c) Skovtilplantning, jf § 19, stk. 1, nr. 3.
Med en videreførsel af den hidtidige ramme for tilsagn til
skovtilplantning vil der for tilplantning/tilsåning af skov på landbrugsjord
være en tilsagnsramme på ca. 40 mio. kr om året. Hertil kommer opsparede
midler, der ultimo 1995 forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. For denne
tilsagnsramme vil der over en 5 årig periode kunne opnås en årlig
tilplantning på f.eks. 700 ha i skovrejsningsområder og 250 ha uden for
skovrejsningsområder. Heraf forventes 2/3 at være løvtræ. I
skovrejsningsområderne udbetales kompensation for tabt indkomst, mens der
udenfor skovrejsningsområderne ikke ydes kompensation for tabt indkomst. 25
pct. af tilplantningen i skovrejsningsområderne ventes at ske i
grundvandsbeskyttelsesområder beliggende i de særligt følsomme
landbrugsområder (SFL-områder), hvor der ud over tilskud til anlæg og pleje
af skoven forventes at kunne opnås en 20-årig udtagningspræmie, der afholdes
via Landbrugs- og Fiskeriministeriets udtagningsordning. Hvis der udbetales
20-årig præmie fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, vil der ikke blive
udbetalt indkomstkompensation efter skovloven.
ad 5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien, jf. §
19, stk. 1, nr. 4
På konto § 23.55.05 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år
er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,6, 18,5, 20,0 og 20,0 mio.
kr. til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Dertil kommer et
udbetalingsbehov på 25,0 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.
Der er tale om videreførelse af den eksisterende produktudviklingsordning
for skovbrugsprodukter. I henhold til lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli
1995, § 6a er der nedsat et bevillingsudvalg, som bistår ved behandling af
tilskudsansøgninger til gennemførelse af projekter vedrørende
skovbrugsprodukter.
Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for
bevillingen til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Den
endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne af de årlige
finanslove.
ad 6) Konsulentvirksomhed i skovbruget, jf. § 19, stk. 1, nr. 5
På konto § 23.55.01 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år
er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,1, 12,0, 11,9 og 11,9 mio.
kr. til tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget. Tilskudskontoen
forventes videreført uændret for den reviderede konsulenttilskudsordning.
I forbindelse med omlægning af tilskudssystemet afsættes midler til
EDB-udvikling og -drift. Behovet for EDB til styring og behandling af
ansøgninger efter gennemførelsen af de ændrede retningslinier for
konsulentvirksomhed skønnes at medføre EDB-udviklingsudgifter på ca. 1 mio.
kr.
Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for den
bevilling, der er optaget til tilskud til konsulentvirksomhed vedrørende
skove. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne
af de årlige finanslove.
Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til
tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år
optages på de årlige finanslove.
Tabel 4. Administrative udgifter ved konsulenttilskudsordningen
---------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Administration 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
---------------------------------------------------------------------
EDB-udvikling og drift 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0
---------------------------------------------------------------------
I alt, mio. kr.
(inkl. årsværk) 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5
---------------------------------------------------------------------
ad 7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser
Ifølge lovforslagets § 38a, stk. 1 overvåger miljø- og energiministeren
skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og
internationale myndigheder og institutioner. Overvågning foregår blandt andet
på baggrund af Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86, med senere ændringer om
beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening. Udgifterne i denne
forbindelse har i 1995 været af størrelsesordenen 1 mio. kr. Herudover har
der været afsat 0,5 årsværk til opgaven i Skov- og Naturstyrelsen. Dette
niveau forventes øget som følge af opgaver blandt andet med overvågning af
indikatorer for bæredygtig skovdrift.
Overvågning som opfølgning på internationale forpligtelser skønnes
endvidere at medføre behov for yderligere ressourcer.
Ifølge lovforslagets § 38, stk. 2 drager ministeren omsorg for, at der
mindst hver 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og
skovenes udvikling. Sidste skovstatistik blev gennemført i 1990. Der foreslås
på denne baggrund gennemført en skovstatistik senest i år 2000. I forbindelse
med udarbejdelse af denne skovstatistik kan der forventes behov for ca. 1
årsværk år i 1999, 2 årsværk i år 2000 og 2001. Hertil kommer udgifter på
skønsmæssigt 2 mio. kr.
ad 8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt
Supplering af fondens midler med andre offentlige midler vil skulle
afholdes indenfor rammerne af de beløb, som er afsat til Miljø- og
Energiministeriets tilskudsordninger for skovbruget. Eventuelt vil fonden,
efter bestemmelserne i lov nr. 414 af 13. juni 1990 som ændret ved lov nr.
265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14. juni 1995 om administration af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), kunne suppleres med midler fra
pesticidafgifter, opkrævet med hjemmel i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om
afgift af bekæmpelsesmidler. Disse afgifter er i forslaget til lov om afgift
af bekæmpelsesmidler forudsat tilbageført til erhvervet. Med bestemmelsen i §
20, stk. 4 åbnes der mulighed for, at dele af disse midler kan tilbageføres
til skovbrugserhvervet, hvorfra de er opkrævet.
Bestemmelsen i bemyndigelsesloven indebærer, at der skal forelægges et
budget til godkendelse for promilleafgiftfondens bestyrelse, at der er
foretaget høring af de i medfør af bemyndigelsesloven nedsatte § 2-udvalg, og
at budgettet godkendes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en
fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af
brancheorganisationen, som det også er tilfældet med landbrugets
produktionsafgiftsfonde. Kontrol med fondens aktiviteter herunder, at sikre
at midlerne anvendes i overensstemmelse med gældende lov og EU's
statsstøtteregler, tænkes henlagt til Skov- og Naturstyrelsen. Det vil
ligeledes være Skov- og Naturstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at
midlerne anvendes på en økonomisk forsvarlig måde.
Det forventede statslige merpersonalebehov skønnes til 1 årsværk i
implementeringsfasen (1997) og 0,5 årsværk, når fonden er etableret (1998).
3.2.3 Amtskommunale og kommunale udgifter
Der skønnes ikke at være væsentlige administrative og økonomiske
konsekvenser for amtskommuner og kommuner ved den foreslåede lovrevision.
De grundlæggende krav til fredskovsnotering og erstatningsskov er
uændrede. Krav om etablering af erstatningsskov i forbindelse med kommunale
og amtskommunale anlæg, der berører fredskov, vil normalt indebære marginale
omkostningsfordyrelser for det enkelte projekt. Det samme gælder
underretningsforpligtelsen efter den foreslåede § 4, stk. 6.
4. Miljøkonsekvenser
Lovforslaget skal bl.a. medvirke til en øget skovrejsning, opbygning af
mere stabile skove og brug af mere naturnære skovdyrkningsmetoder. Forslaget
sætter rammerne for tilskudsordninger, der skal medvirke til at styre
udviklingen i den ønskede retning.
Overordnet vil lovforslaget, især på lang sigt, forbedre miljøet på en
række områder.
CO2-binding
Beregninger viser, at den påtænkte fordobling af det danske skovareal vil
binde i alt ca. 350 mio. ton CO2, hvad der totalt svarer til ca. 6 år af det
nuværende udslip af CO2 fra de danske industrier, husholdninger, transport
m.v. Hvis skovrejsningen sker over 100 år vil der i gennemsnit i
opbygningsfasen kunne bindes ca. 5 pct. af det årlige menneskeskabte udslip,
beregnet ud fra det nuværende niveau.
Landskabet
Skovrejsningen vil ændre landskabet markant visse steder. Der er taget
hensyn til dette forhold i forbindelse med amternes udpegning af
skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Skovrejsningen rummer store muligheder for at forbedre landskabernes
økologiske funktion og sammenhæng. For alle skove, der etableres med tilskud,
vil der blive stillet krav om etablering af ydre skovbryn med løvtræer og
buske.
Når der etableres fredskovspligtige skove er arealerne som udgangspunkt
permanent bundet til skovbrugsformål. Forslaget indebærer også at arealer
udlagt til urørt skov tinglyses, hvilket sikrer den biologiske kontinuitet på
disse naturarealer.
Vand
Skovens indflydelse på kvaliteten af grundvandet er positiv i forhold til
konventionelt landbrug. Dels er der en positiv indflydelse ved vandets
passage gennem skovøkosystemet, og dels virker skovene, på grund af den lange
tidshorisont i skovbruget og det beskedne forbrug af gødning og pesticider,
som en stabil beskyttelse af vandindvindingsmulighederne. Den forventede
øgede skovrejsning vil således have en positiv effekt på kvaliteten af
grundvandet.
Om skovrejsningen også har en positiv påvirkning af kvantiteten af
grundvandet er usikkert. Der formodes at være såvel en positiv effekt ved at
mindske og stabilisere overfladeafstrømningen, som en negativ indflydelse på
grund af større fordampning fra skov end fra det åbne land.
Dyre- og planteliv
Skovrejsningen vil betyde, at der skabes flere levesteder til de dyr,
planter og andre organismer, der er tilknyttet skovene. Endvidere vil den
øgede mængde skov betyde bedre spredningsmuligheder for en lang række arter i
landskabet.
På kort sigt vil lovforslaget ikke medføre markante ændringer i
arealanvendelsen i de eksisterende skove. På længere sigt forventes det øgede
krav til flersidighed og justering af driften i en mere naturnær og stabil
retning, sammen med muligheden for udlæg af urørt skov, at give markant
forbedrede betingelser for dyr, planter og andre organismer knyttet til
skovøkosystemet.
Hensyn til friluftslivet
Med det stigende skovareal vil befolkningens muligheder for rekreative
oplevelser stige, da adgangen til skovene er fri. Endvidere indebærer
lovforslaget blandt andet tilskudsmuligheder til tiltag, der gavner
friluftslivet. Samlet indebærer lovforslaget derfor forbedringer for
befolkningens rekreative muligheder, særligt på langt sigt.
Træressourcer
På langt sigt vil den øgede skovrejsning give flere træressourcer, men
dette vil først for alvor blive mærkbart, når de etablerede skove er ca. 50
år gamle. I de eksisterende skove forventes træressourcerne at forblive på
det nuværende niveau. Lovforslaget øger mulighederne for at markedsføre træ
som det miljøvenlige produkt, det er.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der forventes, som følge af lovforslaget, en samlet positiv effekt på
lønsum og beskæftigelse i skovbruget både på kort og på langt sigt. Den
positive effekt på lønsum og beskæftigelse er kraftigst på langt sigt.
Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan opdeles i følgende
tre hovedpunkter:
1. Lovens krav til, at skovejeren parallelt med træproduktionen inddrager
andre hensyn i begrebet god og flersidig skovdrift, jf. § 15.
2. Indførelse af helhedsbetragtningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1.
3. Tilskudsordningerne, jf. § 19.
Krav til god og flersidig skovdrift, jf. § 15
Der er indført et krav om, at den enkelte private skovejer parallelt med
træproduktionen skal tage andre hensyn (landskabelige, naturhistoriske,
kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet).
Varetagelse af disse hensyn kan f.eks. indebære anvendelse af økonomisk
inoptimale men mere stabile træarter, mere naturnær skovdrift i stedet for
f.eks. renafdrift, særlig miljøvenlig drift nær ferskvandsområder, særlige
hensyn i forbindelse med kultur- og fortidsminder og bevaring af gamle træer
for at øge biodiversiteten m.v. På flertallet af skovejendomme er hensyn af
denne karakter allerede taget, og det er oftest økonomisk marginale arealer,
der er taget ud af produktionen. Et eventuelt indtægtstab, ved at
produktionshensynene opgives på en mindre del af skovejendommen, vil skulle
afvejes i forhold til de positive effekter, der f.eks. kan følge af en øget
biologisk stabilitet og en øget herlighedsværdi.
Den samlede erhvervsøkonomiske effekt af det indførte krav om, at den
enkelte private skovejer parallelt med træproduktionen nu skal tage de nævnte
øvrige hensyn, antages dog at kunne have en vis negativ effekt på lønsum og
beskæftigelse i skovbruget.
Etablering af urørt skov, bevaring af egekrat samt gamle driftsformer
vurderes ligeledes at have en negativ effekt på lønsum og beskæftigelse i
skovbruget, der overstiger effekten af det generelle krav om flersidig
skovdrift. Men denne effekt forventes at blive neutraliseret ved betaling af
kompensation til skovejerne.
Etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager vurderes at have en
beskeden positiv effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget.
Helhedsbetragningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1
Helhedsbetragtningen indført i § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, sammenholdt
med lovforslagets § 16, stk. 1 og 3, vurderes alle på kort sigt at kunne give
den enkelte skovejer en likviditetsmæssig lettelse. Der er i et vist omfang
lagt op til at give »naturen mere plads«, hvilket kan indebære
færre investeringer i intensive skovkulturer. Dette kan eventuelt på længere
sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Tilskudsordninger, jf. § 19
Generelt er tilskudsordningerne udtryk for en vilje fra samfundets side
til at betale skovejeren for at gennemføre tiltag, som er samfundsmæssigt
ønskelige, men som den erhvervsmæssige egeninteresse normalt ikke kan
motivere. Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovenes
stabilitet, produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes
immaterielle produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller
kulturværdier. Disse aktiviteter er endvidere ofte likviditetsmæssigt
belastende. Samfundet betaler derfor skovejeren for at få varetaget de
samfundsmæssige hensyn og interesser, der kan siges at ligge udover de krav,
der er til den enkelte skovejer om at varetage god og flersidig skovdrift.
I alt væsentligt fortsættes det hidtidige økonomiske omfang af
tilskudsordningerne, men især med hensyn til tilskud til skovtilplantning og
produktudvikling har der været betydelige uforbrugte midler. De ændringer,
lovforslaget lægger op til, har til formål at sikre fuldt afløb af de afsatte
midler, hvorfor den samlede erhvervsøkonomiske effekt for skovbruget og
træindustrien på dette punkt, både på kort og langt sigt, forventes at være
positiv.
Specielt ordningen om produktudvikling i skovbruget og træindustrien blev
gennemført med det hovedargument at sikre en langsigtet erhvervsøkonomisk
positiv effekt.
Hvad angår tilskud til skovtilplantning, etablering af urørt skov og
bevaring af egekrat samt gamle driftsformer og etablering af stabile
bevoksninger i hedeplantager, foreligger der fra Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, Sektion for Skovbrug, en beregning af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser for skovbruget og træindustrien på både kort og langt sigt.
Det vurderes, at den samlede erhvervsøkonomiske effekt af
skovtilplantning, etablering af urørt skov og bevaring af egekrat samt gamle
driftsformer og etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager er
positiv, fordi det erhvervsøkonomiske tab knyttet til disse tiltag agtes
kompenseret. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af skovlovforslaget
viser, at der er mulighed for at give fuld kompensation for disse
erhvervsøkonomiske tab. Specielt gælder det, at tilskud til etablering af
stabile bevoksninger i hedeplantager i hovedsagen synes at være knyttet til
de likviditetsproblemer, en sådan omstilling af driftsformen medfører.
Den positive effekt af skovlovforslaget er især bestemt af
skovtilplantning, hvorimod de negative erhvervsøkonomiske effekter især er
knyttet til etablering af urørt skov.
Den negative erhvervsøkonomiske effekt, der antages at være knyttet til
det generelle krav om god og flersidig skovdrift, er et lovkrav til
skovejeren, som ikke kompenseres.
6. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget sker der en videreførsel af tilskudsordninger, der er
indeholdt i Det Danske Skovprogram 1993-97, godkendt af EU-Kommissionen i
april 1994, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92. I forbindelse hermed vil
tilskudsordningerne skulle godkendes påny som en ændring af skovprogrammet.
Tilskudsordningen vedrørende fremme af god og flersidig skovdrift
indeholder elementer, der søges godkendt som ændring til skovprogrammet og
derudover elementer, der forudsættes notificeret i henhold til EU-traktatens
artikel 93, stk. 3.
For så vidt angår tilskud til udlæg af urørt skov vil der blive søgt
medfinansiering under »LIFE« programmet, jf. Rådsforordning (EØF)
nr. 1973/92.
Tilskud til produktudvikling, tilskud til konsulentvirksomhed samt
opkrævning og anvendelse af produktionsafgifter skal notificeres for EU
kommissionen i medfør af EF traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens
godkendelse skal foreligge før bestemmelser, der forudsætter notifikation,
kan træde i kraft.
Det Danske Skovprogram udløber den 15. oktober 1997. Det forventes, at der
derefter skal udarbejdes et nyt program for en 5-årig periode. Det må
påregnes, at igangsætning af tilskudsordningerne først vil kunne finde sted
med virkning fra januar 1997, og at lovforslagets ændringer først for alvor
vil slå igennem i næste programperiode.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1 (Kapitel 2 om fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.)
Kapiteloverskriften er ændret, da kapitlet nu kun indeholder bestemmelser
om hvilke arealer, der er fredskovspligtige, og om ændringer i
fredskovspligtens fysiske udstrækning. Fra den gældende lovs § 4 er
hovedparten af indholdet derfor flyttet til kapitel 3, der vedrører
anvendelsen af de fredskovspligtige arealer.
Til § 3
Fredskovspligt er en permanent binding af arealer til skovbrugsformål for
at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsmæssige værdier: Træ
til industri, byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed,
levesteder for dyr og planter, gen-bevaring, grundvandsbeskyttelse, vind- og
erosionsbeskyttelse, CO2-binding og omsætning, bevaring af fortidsminder og
muligheder for befolkningens friluftsliv m.m.
Det er ikke muligt at fastsætte en entydig definition af begrebet skov.
Der vil indgå et fagligt skøn af f.eks. bevoksningsgrad og -type ved
afgørelsen af, om et konkret areal er skov, eller f.eks. park, have eller
hede.
Ved administration af loven har man som hovedregel hidtil karakteriseret
arealer som skov, hvis de var bevoksede med træer, som dannede eller inden
for et rimeligt tidsrum ville danne, sluttet skov af højstammede træer, og
hvis de som hovedregel var større end 1/2 ha og mere end 20 m brede.
Dette er også lagt til grund ved afgørelsen af, om et areal er
fredskovspligtigt i henhold til den gældende § 3, som er videreført i den
foreslåede § 4. Der findes dog, især i bynære områder, arealer, der er mindre
end de ovennævnte størrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliver
pålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål.
Hertil kommer, at arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2
(lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer), og andre arealer uden
skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vil være omfattet af
fredskovspligten, jf. i øvrigt §§ 15 og 16.
Dette vil fortsat danne udgangspunkt for administration af skovloven.
Miljø- og energiministeren vil således også i fremtiden foretage en konkret
vurdering af de samlede omstændigheder, når der tages stilling til, om et
konkret areal er fredskovspligtigt eller kan pålægges fredskovspligt.
Til § 4
Bestemmelserne viderefører i det store og hele den gældende lovs § 3.
ad stk. 1
ad nr. 1)
Bestemmelsen er uændret bortset fra en ændret nummerhenvisning.
ad nr. 2)
»Matriklen« er indføjet i teksten, fordi matriklen i fremtiden
vil blive anvendt som hovedregister for fredskovspligtige arealer, jf.
bemærkningerne til § 8, stk. 4.
ad nr. 3)
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr.
3.
ad nr. 4)
Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 4,
idet der kun er tale om de fredskovsplantager, som indtil for 20-30 år siden
blev oprettet ved Hedeselskabets medvirken. Skove, der fremover rejses ved
Hedeselskabets medvirken, bliver kun fredskovspligtige, hvis de pålægges
fredskovspligt.
ad nr. 5-7)
Bestemmelserne er uændrede i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1,
nr. 5-7.
ad nr. 8)
Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8,
idet fredskovspligten efter bestemmelsen i lovforslaget udelukkende omfatter
de egekrat, der eksisterede på den gældende lovs ikrafttrædelsestidspunkt, 1.
juli 1989. Bestemmelsen indebærer, at egekrat, der er opstået efter 1. juli
1989 (f.eks. ved tilgroning af hede), ikke omfattes.
ad nr. 9)
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3, stk. 3, og vedrører de
arealer, der indgår som en naturlig del af et fredskovspligtigt areal, jf. §
16.
ad stk. 2
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 4, i den gældende lov. Bestemmelsen
sigter mod arealer, som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts
1994 om jordfordeling mellem landejendomme (med senere ændringer). I henhold
til jordfordelingslovens § 1, stk. 1, kan jordfordeling anvendes både til at
opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene og i forbindelse med
køb og salg af arealertil naturgenopretningsprojekter, naturpleje,
skovtilplantning, rekreative områder og større anlægsprojekter m.v. samt til
at fremskaffe erstatningsjord af hensyn til gennemførelse af sådanne
projekter.
Hvis ikke-fredskovspligtige arealer i fremtiden eksproprieres til formål,
der ikke er skov, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, selvom de er
skovbevoksede eller der etableres skov på arealerne, når der i den sammenhæng
er tale om en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer f.eks. i
forbindelse med et vejprojekt, hvor arealerne midlertidigt tilhører staten.
Midlertidigt statseje af skov forudsættes normalt at vare højst 5 år. Hvis
skovbevoksede arealer tilhører staten i længere tid, bliver de
fredskovspligtige i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 1.
Ved ekspropriation af fredskovspligtige arealer, ophæver miljø- og
energiministeren fredskovspligten mod udlæg af erstatningsskov i henhold til
§ 9, stk. 1, og § 14.
ad stk. 3
Det fremgår af den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, at skove, der
tilhører staten, kommunerne (herunder amtskommunerne) eller folkekirken er
fredskovspligtige, bortset fra skove, der erhverves som led i en
jordfordeling, jf. stk. 2. Det betyder, at når staten, kommunerne eller
folkekirken erhverver eller etablerer skov, bliver de pågældende arealer
fredskovspligtige. I praksis har eksempelvis ikke alle kommuner været
opmærksomme på, at sådanne arealer automatisk blev fredskovspligtige.
Forslaget medfører, at offentlige myndigheder får mulighed for at sikre,
at arealer, hvis formål på længere sigt f.eks. er byudvidelse eller industri,
ikke bliver fredskovspligtige. Fredskovspligten kan undgås, hvis der forud
for erhvervelse af et ikke-fredskovspligtigt skovareal eller ved offentlig
skovtilplantning foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, som udlægger
arealet til den ønskede anden anvendelse.
Hvis ikke-fredskovspligtige skovarealer eksproprieres til andre offentlige
formål, eller der etableres skov på arealer, der er eksproprieret til andre
offentlige formål, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, under
forudsætning af, at de tages i brug til det planlagte formål.
Går der mere end 20 år fra lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens
gennemførelse, bliver arealerne dog omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og
fredskovspligten vil i så fald skulle ophæves efter § 9, stk. 2, hvis
arealerne skal tages i brug til det oprindelige formål, jf. bemærkningerne
til denne bestemmelse.
ad stk. 4 og 5
Bestemmelserne er identiske med § 3, stk. 2 og 5, i den gældende lov.
ad stk. 6
Formålet med den ny bestemmelse er at sikre, dels at fredskovsnoteringen
ajourføres, og dels, at de pågældende myndigheder er opmærksomme på
fredskovspligten. Underretningsforpligtigelsen kan udbygge samarbejdet mellem
de øvrige myndigheder og miljø- og energiministeren, f.eks. i form af
overordnet rådgivning og vejledning fra statsskovdistrikterne. Herved undgås
også fejltagelser om arealers retlige status.
Når arealer midlertidigt tilhører staten, jf. bemærkningerne til stk. 2,
indtræder underretningspligten først, når tidsfristen på 5 år er udløbet.
Hvis der er forløbet 20 år efter en endeligt vedtaget lokalplan eller en
ekspropriation, uden at arealerne er anvendt til det påtænkte formål, bliver
arealerne fredskovspligtige i medfør af stk. 1, nr. 1, hvis de er
skovbevoksede. Underretningspligten for sådanne arealer indtræder på dette
tidspunkt.
Til §§ 5, 6 og 7
Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov.
Til § 8
ad stk. 1
Ved afgørelse af, om et areal kan pålægges fredskovspligt, tages
udgangspunkt i regionplanbestemmelserne, naturbeskyttelsesloven, herunder
navnlig kystzonebestemmelserne, den øvrige arealregulerende lovgivning,
f.eks. landbrugsloven, samt eventuelle servitutter, der påhviler det enkelte
matr.nr.
Hvis der ikke i den forbindelse er noget til hinder for, at der kan
etableres skov, vurderes arealets egnethed til god og flersidig skovdrift,
herunder sker der en vurdering af størrelse, udformning og dyrkningsgrundlag.
Som en forudsætning må det oplyses, om der påhviler arealet vejbyggelinier og
lignende, der på et senere tidspunkt kan medføre, at en eventuel
skovbevoksning må fjernes.
Hidtil har der været to forskellige metoder til pålæggelse af
fredskovspligt. § 8 i den gældende lov forudsætter, at ejeren, efter
tilladelse fra miljø- og energiministeren, tinglyser fredskovspligt på
ejendommen. Denne bestemmelse anvendes i den overvejende del af sagerne.
Efter § 9 i den gældende lov sørger skovlovsmyndigheden for, at der noteres
fredskovspligt i tingbogen og matriklen. Denne bestemmelse var tænkt anvendt
i skovrejsningsområder, når der ydes tilskud.
Ved den foreslåede bestemmelse vil der fremover kun være en metode til
pålæggelse af fredskovspligt, nemlig notering i matriklen, jf. stk. 4.
Ministeren er ansvarlig for, at noteringen sker. Der er tale om en
forenkling, idet notering i tingbogen via matriklen er en enklere proces end
tinglysning af en deklaration.
Ved i fremtiden at lade matriklen være det centrale register for
fredskovspligtige arealer sikres det, at der eksisterer præcise oplysninger i
form af kort og registre, hvoraf det konkrete fredskovspligtige areal
fremgår, også hvor der er tale om fredskovspligt på dele af et
matrikelnummer.
Kort- og Matrikelstyrelsen videregiver oplysningerne til
tinglysningskontorerne, så oplysningerne fortsat umiddelbart er tilgængelige
på ejendommens tingbogsblad, samme sted som de øvrige oplysninger, der har
betydning for potentielle aftaleerhververe og kreditorer.
ad stk. 2
Med denne bestemmelse lovfæstes den praksis, som har været gældende også
under 1935-loven. Bestemmelsen har karakter af en oplysning til borgerne om,
hvilke vilkår, der normalt vil blive stillet, for pålæggelse af
fredskovspligt.
ad stk. 3
Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af
Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende
regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).
Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier
med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til skovrejsning over en
vis størrelse i områder, hvor skovrejsning i henhold til regionplanen er
uønsket. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 21, at der med
bestemmelsen sigtes til: »Nyplantning af skov på mere end 30 ha i
områder, hvor skovrejsning i henhold til en endeligt vedtaget regionplan er
uønsket«.
I øvrigt kræver enhver form for skovtilplantning i disse såkaldte
»minusområder« dispensation i henhold til bekendtgørelse nr. 552 af
15. august 1989, som eventuelt kan meddeles af amtsrådet, hvor særlige
forhold taler for det.
Bestemmelsen supplerer bestemmelsen i § 8 hvorefter pålæggelse af
fredskovspligt kræver tilladelse uanset arealets størrelse.
ad stk. 4
En afgørelse om, at et areal er fredskovspligtigt, er bindende for
anvendelsen af arealet, uanset om afgørelsen er tinglyst. Tinglysning af
fredskovspligt er en oplysning til aftaleerhververe og kreditorer om, at et
areal er fredskovspligtigt, ligesom det indgår med vægt i bedømmelsen af, om
et konkret areal er fredskovspligtigt, at fredskovspligten er tinglyst.
Som opfølgning på skovloven af 1989 blev der iværksat et landsdækkende
projekt (fredskovsnoteringen), hvormed man en gang for alle ville afgøre,
hvilke konkrete arealer der, ud fra de generelle bestemmelser i lovens § 3,
var fredskovspligtige. Fredskovsnoteringen er nu gennemført eller påbegyndt i
over halvdelen af landets kommuner, og den forventes afsluttet i 1998.
Miljø- og energiministeren pålægges med den foreslåede bestemmelse en
forpligtelse til at sikre, at oplysningerne om et skovareals retlige status
føres ajour. Det skal bemærkes, at pålæggelse af fredskovspligt ikke ændrer
det pågældende areals status i forhold til reglerne i landbrugslovgivningen.
Tilladelse til udstykning og ophævelse af landbrugspligt på et
fredskovspligtigt areal forudsætter således, at der derved etableres et
samlet skovareal på over 35 ha, jf. landbrugslovens § 4, stk. 2, og
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.
Til § 9
ad stk. 1
Denne bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 10, stk. 1.
Med hensyn til administration af bestemmelsen bemærkes:
Ved fremsættelsen af forslaget til 1989-loven blev det påpeget, at det var
»hensigten at styrke adgangen til at ophæve fredskovspligten på skove,
der ikke opfylder nævneværdige formål«. Det anførtes samtidig, at der
»i disse tilfælde normalt ikke vil blive stillet krav om
vederlagsareal«.
I praksis er loven blevet administreret således, at alle de hensyn, som
skovloven skal varetage, indgår i vurderingen, når det afgøres, om
fredskovspligten kan ophæves på et konkret areal.
Eksempelvis kan en lille skov være vigtig for friluftslivet, hvis den
ligger i et tæt befolket område, og små skove kan have stor betydning som
spredningskorridorer for det vilde dyre- og planteliv. En ansøgning om
ophævelse af fredskovspligt kan derfor blive afslået på denne baggrund. Er
det uomgængeligt nødvendigt i en konkret situation at ophæve fredskovspligten
på et sådant areal, vil der, som en konsekvens af det nævnte, blive stillet
krav om erstatningsskov efter en konkret vurdering, jf. bemærkningerne til §
14.
Omvendt er der ikke grund til at fastholde fredskovspligten på arealer,
som ikke er egnede til god og flersidig skovdrift, og hvor ingen af lovens
formål opfyldes i nævneværdigt omfang.
Den gældende lovs § 10, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at
suspendere fredskovspligten med henblik på midlertidig anden anvendelse end
skovdrift, er foreslået ophævet. I stedet bør fremtidige ansøgninger af denne
karakter behandles efter den foreslåede § 9, stk. 1, jf. § 13, og
tidsbegrænsningen fastsættes som vilkår for tilladelsen.
ad stk. 2
Det kan være hensigtsmæssigt for en myndighed, f.eks. en kommune, at
tilplante arealer, der på et senere tidspunkt ønskes anvendt til boligformål,
veje, industri, servicefunktioner m.v. Herved opnår man dels, at arealerne
til sin tid bliver mere attraktive, fordi en del af bevoksningerne kan blive
stående omkring de nye bygninger, dels at kommunen eventuelt kan få indtægter
ved salg af træ, blandt andet når der fældes træer for at give plads til det
planlagte byggeri. Hertil kommer, at arealerne kan have en rekreativ værdi,
indtil de overgår til kommuneplanformålet.
Bestemmelsen skal sikre, at myndigheder, som tilplanter arealer, der i en
kommuneplan er udlagt til andre, nærmere fastsatte, formål end skov (boliger,
veje, industri etc.), ikke bliver mødt med afslag på en ansøgning om
ophævelse af fredskovspligten, når arealerne til sin tid ønskes taget i brug
til det oprindeligt planlagte formål. Ansøgningen skal behandles efter § 9,
stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der ikke stilles vilkår om f.eks.
erstatningsskov i henhold til § 14.
Dette følger også af § 13, idet der efter denne bestemmelse, kun kan
stilles vilkår for tilladelser til ophævelse af fredskovspligt, der gives
efter § 9, stk. 1.
Viser det sig, at arealerne efter 20 år ikke er taget i brug til det
planlagte formål, er de fredskovspligtige, og ansøgning om tilladelse til
ophævelse skal i givet fald behandles efter § 9, stk. 1.
ad stk. 3
Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af
Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende
regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).
Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier
med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til rydning af fredskov
over en vis størrelse i områder, der i regionplanen er udlagt som
skovrejsningsområder. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 22, at der
med bestemmelsen sigtes til: »Rydning af fredskov, der er ældre end 20
år og større end 30 ha i regionplanlagte skovrejsningsområder, og hvor der
ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, med mindre den ryddede
skov af miljø- og energiministeren er erklæret for værende uden væsentlig
skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.«
ad stk. 4
Bestemmelsen er indføjet for at sikre, at fredskovsnoteringen ajourføres,
og der ikke på et senere tidspunkt bliver tvivl om et areals fredskovsmæssige
status, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.
Til §§ 10 og 11
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 11 og 12.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.
Til § 13
Bestemmelsen oplyser om miljø- og energiministerens mulighed for at
fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11,
til ophævelse af fredskovspligt og til byggeri, anlæg og lignende på
fredskovspligtige arealer. Det fremgår endvidere, at der efter denne
bestemmelse ikke vil kunne stilles særlige vilkår, herunder om
erstatningsskov, hvor ophævelse af fredskovspligt på offentlige skovarealer
sker efter § 9, stk. 2, med henblik på at realisere en anvendelse, der før
arealets tilplantning eller tilsåning er blevet fastlagt i en kommuneplan.
For så vidt angår vilkår om erstatningsskov henvises til bemærkningerne til §
14.
Til § 14
ad stk. 1
Skovlovgivningen og administrationen af denne har siden 1805 sikret, at
der er blevet etableret ny skov, og at den eksisterende skov ikke er blevet
ryddet. Et af midlerne til sikring af dette, er den administrative praksis,
hvorefter der er blevet stillet krav om vederlagsareal (erstatningsskov), når
fredskovspligtigt areal er blevet tilladt anvendt til andet end fredskov. Som
regel er der blevet krævet lagt fredskovspligt på et erstatningsskovareal,
der var større end det areal, hvor fredskovspligten blev opgivet.
Begrundelsen for dette har været, at det tager meget lang tid at etablere
skov med alle de dertil hørende værdier.
Denne praksis, som blev lovfæstet med Skovloven af 1989, kan selvsagt ikke
opfylde målsætningen om en fordobling af skovarealet. Dette skal ske gennem
etablering af nye private og offentlige skove. Kravet om erstatningsskov kan
imidlertid modvirke en reduktion af skovarealet, som ville forhindre
målsætningen i at blive opfyldt.
Siden lovens ikrafttræden har praksis på dette område været, at når et
fredskovspligtigt areal skal anvendes til andet end skovdrift, skal det som
hovedregel påhvile ejeren, eller den som ønsker fredskovspligten ophævet,
f.eks. en statslig myndighed eller en kommune, at sikre, at der ikke derved
sker en formindskelse eller forringelse af skovarealet.
Når fredskovspligten er blevet tilladt ophævet på baggrund af en
anlægslov, er der hidtil ikke blevet stillet krav om erstatningsskov
(vederlagsareal).
Undtagelse fra hovedreglen er, jf. bemærkningerne til §§ 9 og 10, også
blevet gjort, hvis der har været tale om arealer, der har vist sig ikke at
være egnede til skovdrift, eller hvor der har været tale om små, isoleret
beliggende arealer, der ikke har haft særlig betydning for opfyldelse af
skovlovens formål.
Den generelle samfundsudvikling har medført krav om
miljøkonsekvensvurderinger ved f.eks. anlægsarbejder, herunder linieføringer,
og om at etablere erstatningsbiotoper i de tilfælde, hvor anlæggene vil have
en negativ effekt på miljøet eller naturen, så den samlede effekt bliver så
neutral som muligt.
I overensstemmelse med de stigende krav til en bæredygtig udvikling på
skovområdet vil hovedreglen fremover være, at i alle situationer, hvor et
bygge- eller anlægsarbejde medfører, at fredskovspligten tillades ophævet og
arealet ryddes, skal der ved planlægning og budgettering tages højde for
udgiften til etablering af erstatningsskov. Dette gælder også ved anlægslove,
jf. i øvrigt lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994 om offentlige veje, §
43, stk. 2. I forbindelse med de projekter, der medfører ophævelse af
fredskovspligt, vil der som oftest i forbindelse med jordfordeling kunne
sikres de fornødne arealer til etablering af erstatningsskov. Er dette
undtagelsesvist ikke tilfældet, kan stk. 4 anvendes.
En anden mulighed, som en række kommuner har benyttet sig af, er
etablering af »puljearealer«. Det er ensbetydende med, at arealerne
pålægges fredskovspligt, men at skoven etableres i takt med, at kommunen
bliver pålagt krav om erstatningsskov.
Formålet med bestemmelsen om erstatningsskov er at sikre, at en række af
samfundets behov kan opfyldes, uden at skovarealet derved formindskes.
ad stk. 2
Ved afvejning af størrelsen af erstatningsskoven tages blandt andet
følgende forhold i betragtning:
1) længden af den periode, der forløber, før et nyt skovareal kan frembyde
et tilsvarende skovklima,
2) de mulige skader, som rydning af arealet vil kunne medføre for en
eventuel tilbageværende skov, hvis fredskovspligten kun ophæves på en del af
arealet og
3) det produktionspotentiale, som ved for tidlig afdrift ikke udnyttes
optimalt.
Den erstatningsskov, der kræves som vilkår for ændret anvendelse af et
fredskovspligtigt areal eller ophævelse af fredskovspligt, vil som følge af
disse betragtninger normalt være større end det oprindelige areal.
Ophævelse af fredskovspligt på lange smalle arealer, f.eks. ved vejanlæg
eller -udvidelser og andre »strækningsanlæg«, er særlig kritisk i
relation til påvirkninger af den tilbageværende skov. Dette vil afspejle sig
ved udmåling af erstatningsskovens størrelse. Ligeledes vil kravene til
etablering af erstatningsskov være skærpede i tilfælde, hvor fredskovspligten
undtagelsesvis ophæves på skovarealer af meget høj værdi, f.eks. bynære
skove, eller skove med et stort naturindhold.
Normalt vil kravet om erstatningsskov ikke kunne overstige den dobbelte
størrelse af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, og dobbelt areal er
hidtil kun blevet forlangt, hvis erstatningsskovarealet i forvejen er
skovbevokset.
ad stk. 3
Bestemmelsen skal sikre, at de økonomiske forudsætninger for at etablere
erstatningsskov til erstatning for den fredskov, der opgives, er til stede.
ad stk. 4
Med bestemmelsen lovfæstes den hidtidige praksis. Ikke alle skovejere
eller anlægsmyndigheder o.l., der får pålagt en forpligtelse til at etablere
erstatningsskov, ønsker, eller har umiddelbar mulighed for at etablere ny
skov på egne arealer. Bestemmelsen åbner mulighed for, at den, som er
forpligtet til at udlægge erstatningsskov, kan betale sig ud af
forpligtelsen.
ad stk. 5
Bestemmelsen giver, som den hidtil gældende § 14, stk. 3, miljø- og
energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om erstatningsskov,
herunder at dispensere fra hovedreglen, jf. bemærkninger til stk. 1 og 2. I
den forbindelse vil der blandt andet blive fastsat bestemmelser om, hvornår
der som udgangspunkt ikke vil blive krævet erstatningsskov, og hvordan det
beløb, der eventuelt kan betales efter stk. 4, beregnes. Det har hidtil været
praksis, at f.eks. en kommune kunne etablere et såkaldt
»puljeareal«, hvor pligten til at udlægge vederlagsareal blev
opfyldt successivt, efterhånden som kommunen i forbindelse f.eks. med
vejprojekter fik behov for det. Denne mulighed vil blive fastholdt og vil
også kunne anvendes af statslige myndigheder.
Til nr. 2. (Kapitel 3 om anvendelse af fredskovspligtige arealer: God og
flersidig skovdrift)
I den gældende skovlov findes de krav, der stilles til anvendelsen af
fredskovspligtige arealer, dels i kapitel 2 om fredskovspligt og dels i
kapitel 3 om god og flersidig skovdrift. Systematisk er det hensigtsmæssigt
at samle bestemmelserne i et kapitel, hvilket er sket med det foreslåede
kapitel 3.
Til § 15
I denne bestemmelse foreslås det at samle de bestemmelser, der gælder for
alle fredskovspligtige arealer, uanset om de er bevoksede med skov eller ej.
ad stk. 1
I bestemmelsen stilles der krav om, at fredskovspligtige arealer skal
anvendes til god og flersidig skovdrift.
Bestemmelsen fastslår desuden, at tilrettelæggelse af skovdriften skal ske
ud fra en helhedsbetragtning, hvilket er et centralt element i sikring af en
bæredygtig udvikling af skovene. Der er således ikke tale om, at alle
fredskovspligtige arealer skal drives med samme mål eller vægtning af de
forskellige hensyn. Valg af driftsform bør afspejle arealernes potentiale og
historiske baggrund.
Helhedsbetragtningen indføjes i lovteksten i erkendelse af, at det i
praksis ikke altid er muligt at opfylde alle elementer af god og flersidig
skovdrift helt ned på den mindste enhed i skoven. Helhedsbetragtningen
indebærer imidlertid, at alle de hensyn, som skal varetages ifølge skovloven,
skal inddrages i beslutningsprocessen vedrørende de fremtidige dispositioner
for skoven.
Helhedsbetragtningen medfører, at en skov, hvor samtlige fredskovsarealer
drives så de udelukkende tilgodeser et hensyn, ikke lever op til reglerne om
god og flersidig skovdrift. Ensidig udnyttelse af en mindre andel af en skov
kan rummes under reglerne, hvis de andre hensyn tilgodeses i den øvrige del
af skoven. Helhedsbetragtningen er med til at understøtte, at der skabes
variation i den enkelte skov. Hvis en skov har flere ejere, gælder
helhedsbetragtningen for hver enkelt ejer.
Hensyn til kulturhistorie, landskab og friluftsliv er i vidt omfang
beskrevet i anden lovgivning og er derfor ikke specificeret nærmere i dette
kapitel. Kulturhistoriske hensyn er beskrevet i naturbeskyttelseslovens §§ 12
- 14, hensyn til friluftslivet fremgår af naturbeskyttelseslovens kapitel 4,
landskabelige hensyn er beskrevet i planlovens § 6 om regionplanlægning, og
jagt- og vildtforvaltningslovens § 7 omhandler forbud om fældning af visse
træer og beskyttelse af redesteder.
ad stk. 2
Bestemmelsen definerer begrebet god og flersidig skovdrift.
Til § 16
ad stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.
Som hovedregel skal fredskovspligtige arealer holdes bevoksede med træer,
der danner eller vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Dette
indebærer, at der på fredskovspligtige arealer som udgangspunkt skal
produceres træ af høj kvalitet til industriel udnyttelse, under varetagelse
af de øvrige hensyn nævnt i § 15, stk. 2.
Undtagelserne fra hovedreglen om sluttet skov af højstammede træer på
fredskovspligtige arealer beskrives i § 16, stk. 2-9, samt § 18.
I den sluttede skov af højstammede træer kan der f.eks. indgå arealer med
lysninger og busk- og kratarealer, uden at dette er i konflikt med skovlovens
krav. Disse arealanvendelser vil heller ikke i fremtiden kræve dispensation,
såfremt de udgør en mindre andel af en bevoksning og er af en karakter, der
kan forenes med begrebet god og flersidig skovdrift. Ligeledes vil der
lovligt kunne etableres værnskov ved f.eks. jernbane- og vejanlæg.
ad stk. 2
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 2. Det
skal dog præciseres, at reglen om, at 10 pct. af skovens areal må drives med
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, gælder for hver enkelt skov. Ved
opgørelsen af de 10 pct. medregnes hele det fredskovspligtige areal,
inklusive ubevoksede arealer, småbiotoper, tjenestejorder og lignende. Hvis
arealgrænsen på 10 pct. overskrides kræver dette tilladelse efter § 18b. I
øvrigt henvises til overgangsbestemmelserne i den gældende lovs § 46, stk. 4.
Almindelig dyrkning af pyntegrønt i lang omdrift er umiddelbart tilladt,
under forudsætning af, at træerne udvikler sig til en sluttet bevoksning af
højstammede træer, der bevares til hugstmodenhed.
ad stk. 3
Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 3.
»Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«,
idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Det kræver tilladelse efter §
18b, hvis et skovareal i øvrigt holdes uden skovbevoksning.
Bestemmelsen betyder, at arealer, der er nødvendige for skovdriften, som
f.eks. veje, brandbælter, skovplanteskoler og vildtagre, som hidtil kan
holdes uden skovbevoksning. Tilladelse efter § 18b kan f.eks. ske for at
tilgodese friluftslivet ved etablering af mindre udsigtskiler, bålpladser
eller lignende. Her tænkes på selvstændigt litrerede arealer, der ikke er en
del af en bevoksning, jf. bemærkningerne til stk. 1.
Byggeri, etablering af anlæg eller terrænændring på fredskovspligtige
arealer kræver fortsat tilladelse efter § 13, jfr. § 10.
ad stk. 4
Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 4.
»Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«,
idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Endvidere er det foreslået,
at fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, hvis det
bestemmes i en fredning efter lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr.
81 af 2. oktober 1986). Denne lov har til formål at værne om landets ældre
bygninger og deres umiddelbare omgivelser i det omfang, omgivelserne er en
del af den samlede beskyttelsesværdige helhed. De fleste af Boligministeriet,
Slots- og Ejendomsstyrelsens slotshaver er pålagt fredskovspligt. Der er
imidlertid tale om kulturhistoriske anlæg, hvor det fredskovspligtige areal
indgår med hovedvægt på æstetiske og rekreative hensyn.
ad stk. 5
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 4,
bortset fra, at der er tale om en konsekvensrettelse på baggrund af
naturbeskyttelsesloven.
ad stk. 6
Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 3.
Bestemmelsen er koordineret med naturbeskyttelsesloven og medtager nu ferske
enge og overdrev. Det præciseres, at naturtyperne, uanset størrelse, ikke må
ændres. Dette forhindrer ikke plejetiltag eller normal vedligeholdelse i h.t.
vandløbslovgivningen.
ad stk. 7
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter kun de ydre skovbryn.
Det præciseres, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skal forynges ved
selvforyngelse, stedvis stævning eller gruppevis hugst med efterfølgende
indplantning for at sikre en høj grad af stabilitet i skovbrynet. Renafdrift
eller egentlig rydning af ydre skovbryn af løvtræer og buske kan kun ske ved
tilladelse efter § 18b.
Herved sikres det, at de ydre skovbryns funktion som lægiver for
bagvedliggende bevoksninger bevares, og at skovbrynenes værdifulde
landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende
funktioner samt betydning for friluftslivet understøttes.
Driften af de ydre skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser samt
den enkelte skovs størrelse. I mange skove, især nåleskove på mager jord, har
indre skovbryn af løvtræ (f.eks. langs med brandbælter, vildtagre, lysninger
m.m.) en stor betydning for skovens sundhed, stabilitet og biologiske
mangfoldighed. Indre skovbryn er derfor værdifulde at bevare, men de er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Bredden af skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser og graden af
eksponering. Især mod vest og nord kan der være behov for brede skovbryn.
Faste bredder på skovbryn angives ikke, da det kan bidrage til en unødig
ensretning af det danske landskab.
For de særlige ydre skovbryn, der samtidig har en rolle som
»værnskov« f.eks. for jernbaner eller veje, gælder, at hensynet til
sikkerheden kan tilsige en særlig drift. Det er hensigten, at de nærmere
retningslinier for disse arealer skal aftales mellem Miljø- og
Energiministeriet og Trafikministeriet.
ad stk. 8
Den første del af bestemmelsen (egekrat skal bevares) er uændret i forhold
til den gældende lovs § 17, stk. 2. Ved administrationen af den gældende
bestemmelse er det lagt til grund, at egekrat er karakteriseret ved at have
kratpræg. Kratpræget kan f.eks. bestå i, at træerne er mere lavstammede,
krogede eller flerstammede i forhold til, hvad der er normalt for plantede
bevoksninger. Efter gældende lov må skovejere ikke aktivt gennemføre en
skovbehandling, der fremskynder egekrattets ændring til egeskov.
Hvis bevoksningen mister sit kratpræg, og f.eks. vokser op til egeskov, er
der i henhold til gældende lov ikke længere tale om egekrat i lovmæssig
forstand. Bevoksningen er herefter omfattet af de almindelige bestemmelser
for fredskovspligtige arealer og kan ved hugstmodenhed erstattes med andre
træarter. Sådanne konverteringer forekommer, selvom der ikke er indlysende
økonomiske eller miljømæssige fordele forbundet hermed.
Bestemmelsen i den gældende lov har ikke betydet en arealmæssig binding af
de eksisterende egekrat. Der har heller ikke været en lovmæssig forpligtelse
til aktivt at bevare et areal som egekrat ved f.eks. stævnings- eller
plukhugstdrift.
Den gældende lovs bestemmelse om, at egekrat skal bevares, videreføres med
de samme lovmæssige forpligtelser som hidtil. Ved administrationen af den
gældende lov er det lagt til grund, at egekrat ikke må konverteres til andre
bevoksningstyper, f.eks. ved at foretage plantning eller anvende gødning
eller pesticider, der kan skade den flora og fauna, der er karakteristisk for
egekrat.
Til den gældende bestemmelse føjes, at ministeren gennemfører en
registrering af bevaringsværdige egekrat. Intentionen med tilføjelsen er at
sikre, at bevaringsværdige egekrat ikke konverteres til andre træarter i de
situationer, hvor bevoksningen ikke længere er omfattet af lovens generelle
beskyttelse af egekrat, og at en del af de bevaringsværdige egekrat aktivt,
ved pleje, bevares som krat. Bevaringen forventes især at ske i form af
konkret aftale, eller alternativt f.eks. ved rejsning af fredningssag efter
naturbeskyttelsesloven.
De nærmere retningslinier for registreringen af de bevaringsværdige
egekrat, herunder hvilke kriterier, der skal ligge til grund, forelægges
Skovrådet. Den endelige fastlæggelse af kriterier vil tage udgangspunkt i
følgende generelle kriterier for bevaringsværdige egekrat:
- større end 0,5 ha
- helt overvejende stedlige, selvsåede træarter og -racer
- beliggenhed i Jylland på især mager jordbund
- dominans af eg, men gerne væsentlig andel af asp, lind m.m.
- præges af, at være eller have været udsat for påvirkning i form af
græsning, stævning og/eller opvækst under særlig frost- eller vindpåvirkede
forhold.
Kriterierne indebærer, at bevaringsværdige egekrat både kan være
bevoksninger af eg med kratpræg og bevoksninger af eg uden kratpræg.
De bevaringsværdige egekrat udgør en enestående naturressource og har stor
betydning set ud fra en genetisk, botanisk, kulturhistorisk og landskabelig
synsvinkel. Bevarelsen falder i tråd med de internationale bestræbelser for
at bevare oprindelige skove.
Ifølge naturskovsstrategien fra 1994 er der ca. 4.000 ha egekrat i
Danmark, overvejende i Midt- og Vestjylland. En del er ejet af staten. De
statslige egekrat er sikret i forbindelse med driftsplanlægningen.
Registrering af de bevaringsværdige egekrat vil blive iværksat efter
lovens vedtagelse og forventes afsluttet i løbet af ca. 3 år. Registreringen
vil tage udgangspunkt i eksisterende data- og kildegrundlag.
Registreringen skal tilvejebringe det nødvendige grundlag for lovens
administration og være tilstrækkelig detaljeret til at:
- den naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdi kan vurderes
- den aktuelle tilstand og den potentielle risiko for ændring kan vurderes
- lokaliteterne kan prioriteres
- forslag til fremtidig drift kan udarbejdes.
Registreringen vil danne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler for at
sikre de bevaringsværdige egekrat. I hvert enkelt tilfælde vil det være
nødvendigt at tage stilling til, hvordan det bevaringsværdige egekrat bedst
kan bevares. Bevaringen kan f.eks. ske i form af en aftale om, at foryngelse
kun må ske med eg fra samme bevoksning (f.eks. ved stævning eller
selvforyngelse), eventuelt kombineret med en plejeaftale (f.eks. stævning,
græsning eller plukhugst) eller aftale om urørt skov. Aftalerne vil blive
tinglyst.
Ud fra en konkret vurdering af aftalens økonomiske betydning for ejeren
kan der, når det er relevant, udbetales en kompensation for træartsbindingen.
Størrelsen af kompensationen afhænger blandt andet af boniteten og størrelsen
af træerne på arealet. Der kan også forekomme, boniteter og arealer, hvor
kompensation ikke er relevant. Dansk Skovforening har foreslået op til 8.000
kr./ha som kompensation for, at egekrat skal fastholdes som eg og forynges
med eg fra samme bevoksning. Herudover kan der blive tale om tilskud til
skovpleje. Retningslinier for tilskuds- og kompensationssatser forelægges for
Skovrådet.
Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til pleje af
egekrat.
ad stk. 9
Bestemmelsen er ny og skal understøtte, at stævningsskov kan drives efter
de gamle driftsformer. Skovtypen kan være bevaringsværdig i henhold til
naturskovsstrategien. Stævningsdrift (også kaldet lav- og mellemskovsdrift)
er kendt fra det gamle danske bondeskovbrug, men er også kendt fra resten af
Europa.
Bestemmelsen retter sig navnlig mod de skovarealer, hvor spor af
stævningsdrift stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at
rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne
driftsform, stadig findes. At et areal har været stævningsskov ses især på
træernes basis, hvor den gamle, ofte hule stub endnu står, samt ved at
træerne ofte er flerstammede.
Stævningsdrift betyder, at skovarealet drives i kort omdrift, med
træarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Det er
typisk hassel, rødel, ask og eg, men også andre arter kan der være lokal
tradition for at stævne. Alt efter formål blev skuddene tyndet og endeligt
afdrevet efter 15-20 år, når de havde nået arms- eller benstykkelse. Der har
ofte været overstandere på arealet, og arealet kan have været drevet i
kombination med kreaturgræsning, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 10.
Egekrat og bøgepur kan være eksempler på stævningsskove. Egekrat findes
hovedsagelig i Midt- og Vestjylland, og bøgepur findes blandt andet i de
nordøstjydske skove. Der er tale om natur- og/eller kulturbetingede krat af
eg og bøg. Ellesumpe er en anden værdifuld type stævningsskove, der findes på
fugtige eller oversvømmede arealer.
Stævningsskovene har med den relativt lysåbne skov, hvor de afdrevne
arealer har skiftet rundt i skoven, et helt særligt dyre- og planteliv.
Ligeledes har jordbunden under de gamle stævningsskove oftest aldrig været
udsat for jordbearbejdning. De enkelte træer i stævningsskoven kan, som det
kendes fra egekrat, have en betydelig alder som individer, selv om den
nystævnede skov ser ung ud. De kan derfor ofte betragtes som de gamle skoves
efterkommere.
Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til drift af
stævningsskov.
ad stk. 10
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 5, bortset fra at
»træbevoksede arealer« er ændret til »skovbevoksede
arealer«.
Hensigten med bestemmelsen er fortsat, at dyrehold som hovedregel ikke må
finde sted på skovbevoksede arealer i fredskov. Eventuel tilladelse efter §
18b til at fravige bestemmelsen om dyrehold kan gives, hvis der foreligger en
rimelig begrundelse, der er forenelig med god og flersidig skovdrift, og hvis
dyrene ikke forventes at volde skade på skoven.
Karakteristisk for græsningsskovene er en lyskrævende bundflora, og en rig
insektfauna tilkyttet dels urtefloraen, dels de store, gamle træer. Skovtypen
kan være bevaringsværdig i henhold til naturskovsstrategien. Mange egekrat,
bøgepur og stævningsskove har i øvrigt været drevet i kombination med
græsning.
Tilladelse til dyrehold vil navnlig blive givet til skovarealer, hvor spor
af græsningsskoven stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at
rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne
driftsform, stadig findes. Sporene kan være enkelte, markante, gamle træer
med lav krone eller bidtolerante pionertræarter som tjørn og ene. Også
historiske kort, beretninger, stednavne m.m. kan indikere, at skoven engang
har været græsningsskov.
Dyrehold kan tillades af natur- eller kulturhistoriske grunde:
- F.eks. vil dyrehold kunne tillades, hvor dyrene er afgørende for
introduktion eller fortsættelse af en bevaringsværdig, gammel driftsform. Ved
tilladelse lægges der vægt på, at det er driftsformen og den naturtype den
afstedkommer, der er målet, og ikke opdrættet af dyr.
- Græsning med kreaturer har tidligere været vidt udbredt i de danske
skove. Driftsformen skabte en lysåben skov med spredtstående træer, hvor græs
og urter på skovbunden havde gode vilkår. Ny træopvækst havde hårde
betingelser, hvorved foryngelse af skoven forudsatte hegning.
Tilladelse til dyrehold kan også gives af skovdyrkningsmæssige grunde:
- Bevoksningsforyngelse ved hjælp af svin, der roder i jordbunden, kan
have en såvel skovdyrkningsmæssig som kulturhistorisk værdi.
- Græsning som miljøvenlig bekæmpelse af uønsket vegetation i
nåletrækulturer af f.eks. nordmannsgran kan også være en gavnlig anvendelse
af dyr i skoven.
Anvendelse af dyr i skov- eller naturpleje forudsætter endvidere, at der
er indhentet nødvendig veterinær godkendelse og truffet de nødvendige
forholdsregler omkring hegning m.v.
Hjortefarme er ikke forenelig med god og flersidig skovdrift og kræver
derfor tilladelse efter § 9, stk. 1 (ophævelse af fredskovspligt).
Bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr indeholder
bestemmelser for erhvervsmæssigt opdræt af hjortedyr (hjortefarme). En
indhegning af hjortedyr kan undtages fra reglerne i bekendtgørelsen, såfremt
en række betingelser er opfyldt (dyrehave), men kræver fortsat tilladelse
efter skovloven.
Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1 kan der ydes tilskud til etablering af
blandt andet græsningsskov.
ad stk. 11
Den foreslåede bestemmelse omfatter fortsat tilfældig, uorganiseret
hensmiden af overflødige genstande, og den er enslydende med den gældende
lovs § 17, stk. 6, bortset fra, at »henkastes« er ændret til
»anbringes«. Dette er sket for at tydeliggøre, at skovene ikke skal
tjene til at aftage f.eks. byggeaffald eller restprodukter fra forskellig
industrivirksomhed, og for at forhindre, at visse former for affald ikke
omfattes af enten § 10 eller § 16, stk. 11 i forslaget.
Etablering af egentlige lossepladser, affaldsdepoter og lignende kræver
dispensation fra den gældende lovs § 11, som er gentaget uændret i
lovforslagets § 10. Disse bestemmelser administreres restriktivt og skal
sammenholdes med bestemmelserne i miljølovgivningen.
Der er fortsat mulighed for at anvende byggeaffald og lignende i
forbindelse med anlæg af skovveje, under forudsætning af, at materialet
opfylder betingelserne i Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelser af 15. juli 1985
og 27. marts 1990 til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd. Her er der
tale om terrænændring eller anlæg, som er nødvendige for skovdriften, jf. §
10. Etablering af et vejanlæg, der ikke er nødvendigt for skovens drift, vil
fortsat kræve dispensation fra skovloven.
Også i forbindelse med vedligeholdelse af skovveje kan der anvendes
byggeaffald og lignende under de samme miljømæssige betingelser som nævnt
vedrørende anlæg.
Der er ikke i miljølovgivningen angivet specifikke krav til i hvilke
lagtykkelser byggeaffald og lignende må anvendes. Det forudsættes, at der
ikke må udlægges materialer i tykkere lag, end hvis der havde være anvendt
primære råmaterialer. Hvis materialerne udlægges i større lagtykkelser, kan
der være tale om »maskeret« deponering.
Til § 17
I denne bestemmelse samles de bestemmelser, der gælder for skovbevoksede
arealer i fredskov.
ad stk. 1
Bestemmelsen er en præcisering af den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 7
hvoraf det af bemærkningerne fremgår, at der med bestemmelsen tænkes på de
produktionsmæssige, økologiske og miljømæssige forhold ved skovdyrkningen.
Bestemmelsen præciserer, at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under
hensyntagen til såvel dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den
biologiske mangfoldighed og det omgivende miljø.
Den skovbrugsfaglige viden danner grundlag for de krav og rammer, der kan
stilles til driften af en skov. Afvejningen af de forskellige hensyn skal ske
ud fra en helhedsbetragtning, hvilket giver skovejeren en valgfrihed med
hensyn til driften af skoven indenfor lovens rammer. Den til enhver tid
eksisterende skovbrugsfaglige viden danner grundlag for valg af
dyrkningsmetoder f.eks. renafdrift, gødskning, pesticidanvendelse m.v.
Alle indgreb i skoven (f.eks. hugst, plantning, tynding) påvirker de
fremtidige dyrkningsmuligheder og skovens naturindhold, ofte langt ud i
fremtiden. Et indgreb, der på langt sigt vil forbedre dyrknings- og
naturgrundlaget, kan derfor godt retfærdiggøre en midlertidig forringelse,
set ud fra en helhedsbetragtning. En kortvarig, begrænset forringelse af
dyrknings- og naturgrundlaget kræver således ikke tilladelse efter skovlovens
§ 18b. Hvis der sker en betydelig eller langvarig forringelse af
træproduktionen, det omgivende miljø, dyrknings- eller naturgrundlaget, skal
der søges tilladelse efter skovlovens § 18b.
Ved dyrkningsgrundlaget forstås de økologiske rammebetingelser for
skovdyrkningen, herunder skovklimaet, jordbundens næringsstofpulje og
-kredsløb. Et velfungerende dyrkningsgrundlag afhænger endvidere af
tilstedeværelsen af en mængde forskellige organismer (nedbrydende organismer,
mykorrhizasvampe m.v.). At dyrkningsgrundlaget skal vedligeholdes eller
forbedres kan blandt andet indebære:
1) at heltræudnyttelse og fjernelse af kvas under visse forhold må
undlades,
2) at renafdrift under visse omstændigheder må undgås for at undgå tab af
næringsstoffer og ødelæggelse af et veletableret skovklima.
Ved naturgrundlaget forstås rammebetingelserne for eksistensen af levende
organismer i skoven. Ved biologisk mangfoldighed forstås variationen af
levende organismer, herunder variationen i og mellem økosystemer og
mangfoldigheden indenfor og imellem arter. Naturgrundlaget, og dermed den
biologiske mangfoldighed i skoven påvirkes af skovdriften (f.eks.
træartsvalg, hugst, tynding, afvanding, gødskning, pesticidanvendelse,
bevoksningens struktur og den biologiske vedvarighed i skovdriften).
Biologiske nøgleelementer fra naturlige skovøkosystemer, f.eks. vådområder,
gamle/døende træer og dødt ved på skovbunden, udgør vigtige levesteder for en
mængde skovtilknyttede organismer. Naturgrundlaget kan blandt andet
vedligeholdes eller forbedres ved:
1) at integrere biologiske nøgleelementer i skovdriften, f.eks. ved at
efterlade en passende mængde dødt ved på skovbunden,
2) at opbygge og sikre den biologiske vedvarighed ved driftsformer, der
sikrer et lukket skovklima over længere tidsrum (f.eks. plukhugst, gruppevis
foryngelse, nordrandsforyngelse eller skærmforyngelse),
3) at bevare og genskabe variation, vådområder og randzoner i skoven
(f.eks. omkring lysninger og langs vandløb) for målrettet at øge områdets
biologiske mangfoldighed.
Ved det omgivende miljø forstås skovbevoksningens omgivelser: jord, vand
og luft. Skovdriften skal på baggrund af den skovbrugsfaglige viden
tilrettelægges, så den ikke påvirker kvaliteten af f.eks. grundvand eller
vandløb negativt. Negativ påvirkning af miljøet kan f.eks. forekomme:
1) som følge af renafdrift, ved udvaskning af næringsstoffer til grund-
eller afstrømningsvand,
2) som følge af pesticidanvendelse, ved nedsivning til grundvand eller
udsivning til søer og vandløb,
3) som følge af gødskning eller jordbearbejdning og deraf følgende
udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne.
Skovdriften kan samtidig have en række positive miljøeffekter f.eks.
binding af kuldioxid i vedmasse og skovbund, sikring af rent grundvand, samt
et positivt bidrag til landskabernes økologiske funktioner.
ad stk. 2
Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende lovs § 15, stk. 1, 2. pkt.,
der beskrev principperne for god skovdrift. Den foreslåede bestemmelse
beskriver principper for god og flersidig skovdrift, hvad angår skovbevoksede
arealer.
ad nr. 1)
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 1, dog med den
præcisering, at også tilsåning skal foretages med egnet frømateriale.
Udgangspunktet er, at fredskovspligtige arealer skal være bevoksede med
træer. Ud fra en konkret vurdering, herunder ved en fredning, kan arealer
tillades friholdt for bevoksning eller eventuelt henlægges til tilgroning i
fri succession, når særlige forhold taler for det, jf. § 16, stk. 3-6, og §
18.
ad nr. 2)
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.
2.
ad nr. 3)
Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.
3, idet der tages højde for at andre tiltag end tynding kan være
hensigtsmæssige for at sikre bevoksningens sundhed, produktion og stabilitet.
Udvidelsen skal blandt andet sikre mulighederne for naturnær drift, f.eks. i
fleretagerede blandingsbevoksninger baseret på plukhugstlignende principper
eller gruppevis foryngelse. Dyrkningstiltagene skal være tilpasset den valgte
driftsform. I fleretagerede blandingsbevoksninger kan det f.eks. være
relevant, gennem tyndingsindgreb, at justere træartssammensætning og/eller
diameterklassefordeling. Af hensyn til skovens sundhed skal salgsprodukter
fjernes snarest, specielt hvor der er fare for opformering af f.eks.
skadelige insekter, som det især kendes i nåletræ.
ad nr. 4)
Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.
4. Der tages højde for, at hugstmodenhedskriteriet gælder på enkelttræniveau
(måldiameterhugst) ved uensaldrende eller fleretagerede
skovdyrkningssystemer, baseret på plukhugstlignende principper eller
gruppevis foryngelse. Derved er bestemmelsen ikke til hinder for
tyndingsindgreb og lignende i fleretageret skov. Hovedreglen er, at en
bevoksning skal bevares til hugstmodenhed, og at vedmassen i f.eks.
fleretagerede blandingsbevoksninger ikke må udhules ved stærk hugst fra
toppen. Foryngelseshugst i form af skærmstilling, der har til formål at
fremme den langsigtede stabilitet, kan foretages før hugstmodenhed i
situationer, hvor bevoksningen er sund og ikke står udsat.
ad nr. 5)
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr.
5.
ad nr. 6)
Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lovs § 15, nr. 6, idet denne
er indarbejdet i bemærkningerne til nr. 3. Indholdet af bestemmelsen er ny og
skal fremme den biologiske mangfoldighed i skoven, ved at sikre mulighed for,
at gamle træer og dødt ved i passende omfang kan efterlades til naturlig
nedbrydning og som levesteder for dyr og planter. Bestemmelsen sigter især på
gamle træer og dødt ved af de naturligt hjemmehørende træarter, der generelt
rummer flere levesteder for planter og dyr end de indførte træarter.
Til § 18
ad stk. 1
Bestemmelsen, der er ny i forhold til den gældende lov, giver mulighed for
at aftale en arealbinding, der er mere vidtgående end den generelle
fredskovspligt. Ved aftalen sikres, at arealet ud i al fremtid friholdes for
kulturindgreb. Aftalen medfører, at der gives tilladelse til at afvige lovens
generelle krav til fredskovspligtige arealer.
Tinglysning af aftalen sker for at sikre underretning af fremtidige
erhververe af arealet. Derudover skal tinglysningen sikre kontinuitet langt
ud i fremtiden. Kontinuitet er nødvendig for at opnå de strukturer og den
naturlige dynamik i skoven, som er formålet med udlægningerne.
Forud for en aftale om udlæg af urørt skov, foretager miljø- og
energiministeren en konkret vurdering af arealets egnethed til formålet:
- Arealet skal som helhed have et stort potentiale i biologisk henseende
ved aftalens indgåelse. Skovens struktur og dens indhold af biologiske
nøgleelementer som naturlige vådområder, gamle og døde træer samt en bred
sammensætning af træ- og buskarter tillægges stor vægt.
- Arealets forhistorie betyder meget i vurderingen af dets egnethed. Her
tænkes f.eks. på skovens og de enkelte træarters kontinuitet på arealet samt
intensiteten af den hidtidige drift.
- Arealets størrelse og form indgår også i vurderingen, og det kan således
blive aktuelt at inddrage arealer, som isoleret set ikke er specielt
velegnede som urørt skov, men får værdi på længere sigt ved at indgå i en
større sammenhæng.
- I særlige tilfælde kan udlægges arealer uden skovbevoksning til fri
succession. Arealer til fri succes-sion bør som hovedregel kun være en mindre
del af en samlet aftale, der tillige omfatter skovbevoksede arealer.
- Forholdene på naboarealerne har betydning for de ydre påvirkninger af
den urørte skov. F.eks. kan umiddelbar nærhed til andre natur- og skovområder
i ekstensiv drift tale for en udpegning til urørt skov.
De enkelte arealer indgår i en samlet vurdering, idet det tilstræbes at
opnå en passende mængde urørt skov med optimal geografisk fordeling og af så
god kvalitet som muligt. Arealets nationale eller internationale betydning
for enkelte arter og for habitater tages også i betragtning.
Såfremt et skovareal opfylder betingelserne for at blive udlagt som urørt
skov, kan der ved indgåelse af en aftale ydes tilskud efter § 19, stk. 1, nr.
2.
Arealer, der har et særligt biologisk indhold eller er af stor national
eller international betydning, kan tillige sikres gennem fredning eller
statsligt opkøb.
ad stk. 2
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16, stk. 1.
Til § 18a
Med bestemmelsen oplyses, at aftaler om urørt skov eller bevarelse af
enkelttræer efter § 18 vil blive tinglyst på ejendommen. Tinglysningen sker
for at gøre aftaleerhververe og kreditorer opmærksomme på den særlige status
for disse arealer. Herved sikres konsekvens og kontinuitet i arealernes
anvendelse. Bestemmelsen vil også få betydning for beskatning af erstatning
ydet for udlæg af urørt skov. Bestemmelsens 2. pkt. svarer til den gældende
lovs § 16, stk. 2, idet den ny bestemmelse dog også er omfattet af § 18, stk.
1.
Til § 18b
I § 16 er anført de bestemmelser, der gælder for samtlige
fredskovspligtige arealer, medens § 17 indeholder de regler, der gælder for
de skovbevoksede arealer. Med bestemmelsen i § 18b gives miljø- og
energiministeren hjemmel til at tillade fravigelse af hovedparten af disse
regler efter ansøgning fra skovejeren, når særlige grunde taler for det. Der
er ikke hjemmel til at dispensere fra reglerne i § 16, stk. 4 og 5, og i
praksis vil der som hovedregel ikke blive givet dispensation fra § 16, stk.
11.
Til § 18c
Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- og energiministeren til
at fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne om god og
flersidig skovdrift ved bekendtgørelse.
Der er stor variation i dyrknings- og naturgrundlaget fra egn til egn, og
skovejeren kan i vid udstrækning på baggrund af den eksisterende
skovbrugsfaglige viden vælge driftsformen for sine fredskovspligtige arealer
inden for lovens rammer. Det er derfor vanskeligt udtømmende at definere
reglerne om god og flersidig skovdrift i lovteksten.
Med bestemmelsen åbnes mulighed for, at ministeren ved bekendtgørelser kan
foretage yderligere præciseringer af begrebet god og flersidig skovdrift. Det
kan vise sig, at f.eks. ny viden kan betinge ændringer i den generelle
skovdyrkningspraksis, og at sådanne ændringer finder generel tilslutning hos
de myndigheder og organisationer, der er repræsenteret i Skovrådet.
Eksempelvis kan der opstå behov for yderligere præcisering ved
retningslinier for:
- anvendelsen af fredskovspligtige arealer ud fra en helhedsbetragtning (§
15, stk. 1),
- driften af juletræer og pyntegrønt (§ 16, stk. 2),
- driften af skovbryn (§ 16, stk. 7),
- dyrehold (§ 16, stk. 10) og
- fortolkningen af begrebet god og flersidig skovdrift, herunder
dyrkningsgrundlag, naturgrundlag og det omgivende miljø (§ 17, stk. 1, og 2)
Bestemmelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte generelle
retningslinier for, hvornår der kan forventes tilladelse efter lovens § 18b,
f.eks. til ubevoksede arealer, naturlig succession, gamle driftsformer og
urørt skov med henblik på at fremme god og flersidig skovdrift.
Bestemmelsen kan også anvendes til at fastsætte kriterier for udvælgelse
af bevaringsværdige egekrat m.m.
Af hensyn til retssikkerheden bør sådanne retningslinier fastsættes ved
bekendtgørelser, der har været i offentlig høring.
Endvidere forudsættes det, at der foreligger en indstilling om
bekendtgørelsen fra Skovrådet til ministeren, jfr. § 42. For § 15 og § 17,
stk. 1, gælder, at der bør foreligge en enig indstilling fra Skovrådet.
Til nr. 3 (Kapitel 4 om fremme af god og flersidig skovdrift)
Til § 19
På baggrund af resultaterne fra den seneste skovtælling fra 1990
præsenteres indledningvis en række karakteristiske hovedtræk vedrørende de
danske skove og deres struktur.
Det skovbevoksede areal er på i alt ca. 417.000 ha. Omkring 65 pct. af det
skovbevoksede areal er bevokset med nåletræ. Heraf findes 81 pct. i Jylland.
Løvtræet tegner sig for 35 pct., hvoraf 57 pct. findes på Øerne. Bøgen er den
mest udbredte løvtræart og udgør omkring 50 pct. af løvtræarealet, mens
rødgran dominerer nåletræarealet, ligeledes med omkring 50 pct.
Baggrunden for at indføre en støtteordning til fremme af løvskov var, at
løvskovsarealet i Danmark siden ca. 1930 har været i tilbagegang. Der
redegøres nærmere herfor i bemærkningerne til §§ 19 og 20 i gældende lov. Her
er endvidere beskrevet løvskovens betydning for den fremtidige produktion af
træ og træprodukter, herunder for selvforsyning og beskæftigelse samt
løvskovens betydning for friluftslivet og for naturgrundlaget.
Under den eksisterende ordning i skovloven til fremme af løvskov i
eksisterende skove er der i årene 1990-95 givet tilsagn om tilskud for 94
mio. kr. Dette svarer til et løvskovareal på ca. 6.200 ha. Indtil videre er
udbetalt 35 mio. kr. til iværksatte projekter.
Godt 45 pct. af det danske skovareal er privatejet. Herudover er den
offentlige sektor, som i skovtællingen i 1990 dækker Skov- og Naturstyrelsen,
amter og kommuner, præsteembeder samt staten i øvrigt, en stor ejergruppe der
tilsammen dækker godt 31 pct. af skovarealet. Herefter følger selskaber og
foreninger, med knap 16 pct. af skovarealet. Fonde, stiftelser m.v., dækker
godt 7 pct. og Det danske Hedeselskab tegner sig for knap 1 pct.
De danske skove er præget af et stort antal mindre driftsenheder
(skovejendomme, landbrugsbedrifter med skov samt andre ejendomme med skov). I
arealmæssig sammenhæng udgør de mange små driftsenheder imidlertid en mindre
gruppe. Det fremgår af skovtællingen, at driftsenhederne under 50 ha udgør
ca. 96 pct. af antallet, men kun 24 pct. af skovarealet. Således er 19.653
driftsenheder under 50 ha.
Fra den tidligere gennemførte skovtælling i 1976 til 1990 er antallet af
driftsenheder faldet fra knap 26.000 til 20.563. Det er primært de mindre
driftsenheder (under 20 ha), der har tegnet sig for faldet. Dette fald
skyldes dels sammenlægninger af mindre landbrugsbedrifter med skov, og dels
sammenlægninger af mindre skovejendomme til større enheder. Generelt skal
udviklingen ses i lyset af den ændrede bedriftsstruktur for landbruget, da
langt hovedparten af de mindre skovejendomme findes på bedrifter, hvor der
både er land- og skovbrug, oftest med hovedvægten på landbruget.
Skovtællingen viser et svagt stigende produktionspotentiale ved stigende
driftsstørrelse. Dette forhold viser, at større driftsenheder, der kan
etablere en bedre skovopbygning samt et bedre skovklima, kan forøge og
forbedre produktionen. Dette forhold understøttes sandsynligvis af, at de
større skove kan bære en mere intensiv forstlig administration.
Hovedparten af skovarealet (ca. 90 pct.) har tilknyttet forstlig bistand
under en eller anden form, mens kun ca. 10 pct. af arealet er uden forstlig
bistand. Det er de små driftsenheder, der er uden forstlig administration.
Således er de knap 46.000 ha uden forstlig administration fordelt på næsten
12.000 driftsenheder. Den vigtigste administrationsform er eget forstligt
personale, der dækker 58 pct. af skovarealet. Forstlig bistand fra Det danske
Hedeselskab udgør ca. 14 pct., og fra De Danske Skovdyrkerforeninger ca. 11
pct. For godt 7 pct. af skovarealet anvendes anden form for forstlig bistand.
Det er intentionen med de i § 19 foreslåede virkemidler, at fremme god og
flersidig skovdrift. Virkemidlerne er rådgivning og tilskud. Den særlige
ejendoms- og ejerstruktur indenfor skovbruget taler for at opretholde en
skovbrugsfaglig rådgivning rettet især mod ejere af de mange små
skovejendomme. Ligeledes er det i særlige situationer fortsat hensigtsmæssigt
at fremme god og flersidig skovdrift gennem tilskud.
Der vil ved den konkrete udformning af de enkelte tilskudsordninger blive
taget udgangspunkt i, at der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer
i skovdriften, som er samfundsmæssigt ønskelige, men som den erhvervsmæssige
egeninteresse normalt ikke kan motivere.
Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovens stabilitet,
produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes immaterielle
produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller kulturværdier. Disse
aktiviteter er ofte likviditetsmæssigt belastende.
I regeringens skovpolitiske redegørelse fra 1994 er det fremhævet, at en
sund driftsøkonomi er en forudsætning for, at de private skovejere er i stand
til at fastholde og fremme et bæredygtigt skovbrug.
Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for
skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev
gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af
generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier,
der kan henføres til skov.
Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til
betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.
Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i
1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med
det øvrige jordbrug.
Det fremgår endvidere af regeringens skovpolitiske redegørelse, at
regeringen vil gøre en indsats for at fremme løvtrædyrkning, naturbeskyttelse
og naturnært skovbrug med henblik på at omstille driften i en mere
stabil/naturnær retning samt etablere en produktudviklingsordning for træ og
træprodukter.
Ved administrationen af tilskudsordningerne kan der være brug for en
definition af, hvad der forstås ved en skovejendom. Det kan blive relevant at
tilpasse definitionen til den enkelte tilskudsordning med henblik på at
opfylde de fastlagte skovpolitiske målsætninger.
Tilskud vil kun blive ydet til den private person eller den
selskabskonstruktion, som kan dokumentere at have afgørende indflydelse på de
arealer, som vedkommende person eller selskab er ejer eller medejer af. Det
skal ses på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at planlægge god og
flersidig skovdrift for hele skovejendommen under et. Herved kan det sikres,
at tilskuddene medvirker til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i
tilskudsordningerne, f.eks. at tilskud til løvtræbevoksninger også medvirker
til opfyldelse af målet om at øge det samlede løvskovareal.
Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller
selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder
både danske og udenlandske offentlige myndigheder.
For så vidt angår produktudviklingsordningen for skovbruget og
træindustrien, § 19, stk. 1, nr. 4, samt for oplysnings-, vejlednings- og
undersøgelsesvirksomhed, § 19, stk. 1, nr. 6, jf. de særlige bemærkninger
herom.
ad stk. 1, nr. 1)
Hidtil er tilskud til løvskov og pleje af særlige bevoksninger blevet ydet
med hjemmel i skovloven, §§ 19-21. Strukturudviklingslovens kapitel 7, gav
hjemmel til forskellige skovforbedrende foranstaltninger (lov nr. 247 af 11.
april 1994, med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse 715 af 30. august
1995). Med den foreslåede bestemmelse koordineres disse tilskudsmuligheder
for at sikre en optimal anvendelse i overensstemmelse med skovlovens formål.
Samtidig nedlægges det Rådgivende Udvalg vedrørende
Skovbrugsforanstaltninger, der hidtil har været nedsat med hjemmel i
Strukturudviklingsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse vil tilskud fremover kunne gives til:
etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og
løvtræskovbryn, etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede
granbevoksninger, bevoksningspleje, pleje af naturarealer, der er tilknyttet
skove eller skovarealer under særlig drift. Endvidere vil tilskud kunne gives
til foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet samt til
driftsplanlægning.
I forhold til de eksisterende tilskudsmuligheder vil der ikke fremover
blive ydet tilskud til etablering eller forbedring af nye grøfter,
læggepladser og veje. Muligheden for at yde tilskud til tynding af løv- og
nåletræbevoksninger opretholdes, selvom muligheden ikke for nærværende vil
blive udnyttet. I helt ekstraordinære situationer, f.eks. meget dårlige
konjunkturer, kombineret med risiko for opformering af skadevoldende
insekter, vil tilskud til tynding igen kunne tænkes indført.
Tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1, vil fortsat alene blive ydet til
eksisterende skove, idet tilskud til skovrejsning er omfattet af § 19 stk. 1,
nr. 3.
Tilskud vil som hovedregel blive ydet som et fast beløb pr. ha, uafhængigt
af ejerens faktisk afholdte omkostninger.
Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1 vil
blive vurderet senest 10 år efter ordningens ikrafttrædelse.
Etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og
løvtræskovbryn
Baggrunden for at yde tilskud til etablering af løvtræbevoksninger er
blandt andet et ønske om at fremme skovenes stabilitet, forøge den biologiske
mangfoldighed samt tilgodese befolkningens friluftsmæssige interesser.
Som målsætning for etablering af løvtræbevoksninger fastholdes den
hidtidige målsætning om, at løvskovsarealet i de private skove forøges fra
ca. 106.000 ha til 120.000 ha. Målsætningen er beskrevet i bemærkningerne til
den gældende skovlov. Stigning i løvskovsarealet som følge af privat
skovrejsning ved tilplantning af landbrugsarealer medregnes ikke i de 120.000
ha.
Der sigtes mod at fremme tilplantninger, tilsåninger og selvforyngelser af
især bøg, eg, ask og lind, hvor lind er en udvidelse i forhold til den
eksisterende ordning. Tilskudssatserne forventes at variere mellem 5.000
kr./ha og 25.000 kr./ha afhængig af træart, kulturmetode, hidtidig træart på
arealet m.v. Tilskudssatserne baseres fortsat på, at det kun er
ekstraomkostninger til etablering af løv, staten yder tilskud til. Til den
basale opfyldelse af fredskovspligten ydes der ikke tilskud.
Det forventes, at der etableres 750 - 1.000 ha løvtræbevoksninger om året
med tilskud efter ordningen. Ordningen tænkes hovedsageligt anvendt på de
bedre jorder, hvor løvtræer er naturligt forekommende og udvikler sig bedst.
Der vil endvidere kunne ydes tilskud til etablering af indre løvtræbælter
og ydre løvtræskovbryn fortrinsvis bestående af hjemmehørende og
egnskarakteristiske løvtræarter og buske. Ydre løvtræskovbryn forventes
etableret over hele landet, mens indre løvtræbælter udelukkende vil blive
støttet som et stabiliserende og varierende element i større ensartede
områder med nåletræ. Ordningen er udtryk for en koordineret og målrettet
anvendelse af de midler, der hidtil er brugt til indre løvtræbælter og ydre
løvtræskovbryn under hhv. de skovforbedrende foranstaltninger og
løvskovstilskudsordningen.
Der vil ikke blive ydet tilskud til foryngelse af eksisterende
løvtræskovbryn.
Det overvejes at indføre en ordning, som sikrer, at en skovejer, som
modtager støtte til etablering af løvtræbevoksninger binder sig til at forøge
det samlede areal med løvtræ på ejendommen. En mulighed er at lægge en
ajourført driftsplan til grund for en flerårig aftale om tilskud med henblik
på en fastsat procentvis forøgelse af løvtræarealet på skovejendommen. Andre
dokumentationsformer kan overvejes, ligesom det overvejes at give et særligt
tilskud til projekter, der er en direkte opfølgning på driftsplaner, der er
gennemført med tilskud.
Etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede
granbevoksninger
I »Strategi for bæredygtig skovdrift« fra 1994 vurderes det, at
der i de kommende år vil være behov for en indsats for at forbedre
dyrkningsgrundlaget og det økologiske kredsløb på de næringsfattige jorder,
f.eks. gennem tilpasning af træartsvalget og dyrkningsmetoderne, således at
der opnås et vedvarende vegetationsdække. Det anbefales at etablere
incitamenter til at gennemføre konvertering af private hedeskove til mere
stabile og varierede skove.
Særligt på de ringe jorder har store ensartede bevoksninger med rødgran
gennem de senere år vist tegn på vigende sundhed og svigtende stabilitet. Af
hensyn til skovenes langsigtede stabilitet og variation er det vigtigt, at
store ensartede bevoksninger med rødgran helt eller delvist konverteres til
mere stabile træarter. Denne konvertering vil være til gavn for både den
biologiske mangfoldighed, træproduktionen og næringsstofbalancen på de
pågældende arealer.
Det har hidtil været muligt at opnå tilskud til konvertering, hvis den
eksisterende bevoksning var enten klima og/eller insektskadet, bestod af
bjergfyr og lignende eller bevoksningen blev konverteret til løvtræ. I 1995
blev der desuden indført et tilskud til skærmforyngelse af sunde
nåletræbevoksninger, fortrinsvis af rødgran, på frostudsatte, magre jorder.
Med den påtænkte ordning er det målet at yde tilskud til etablering af
løvtræ- eller blandingsbevoksninger samt nåletræbevoksninger med stabile
nåletræarter. Kravene til plantetal vil være lempeligere end de krav, der
stilles til etablering af løvtræbevoksninger med tilskud. De eksisterende
ordninger nævnt ovenfor vil blive indarbejdet i den påtænkte ordning.
Det forventes, at der årligt vil blive ydet tilskud til etablering af ca.
500 ha mere stabile og varierede bevoksninger i private hedeplantager primært
i det midt- og vestjyske område. Der vil i særlig grad blive fokuseret på at
opbryde store og ensartede flader, der næsten udelukkende består af
granbevoksninger. Tilskudssatserne forventes at variere fra 10.000 kr./ha til
20.000 kr./ha, afhængig af indplantningstræarter, kulturmetode m.v.
Bevoksningspleje
Under denne ordning opretholdes muligheden for i princippet at yde tilskud
til tyndinger, og endvidere åbnes mulighed for at afhjælpe nogle af de
direkte følger af luftforurening. Tilskud vil ikke blive ydet til
plejetiltag, som er nødvendige i henhold til skovloven.
Tilskud til bevoksningspleje tænkes anvendt til udrensning og tynding i
yngre bevoksninger af både løv- og nåletræ. For øjeblikket kan de fleste
indgreb foretages med begrænsede omkostninger, hvorfor der ikke på nuværende
tidspunkt vurderes at være behov for at opretholde tilskud til udrensning og
tynding. Muligheden for fremover, f.eks. i forbindelse med ekstraordinære
lavkonjunkturer, at kunne yde tilskud til tyndinger, der både gavner
stabiliteten og kvaliteten af den fremtidige bevoksning, ønskes opretholdt.
For tynding kan der stadig overvejes omkostningsbestemt tilskud.
Som følge af næringsstofdepositioner fra luften kan der på visse
næringsfattige lokaliteter opstå næringsstofubalancer i hele bevoksninger.
Særligt nåletræer er udsat herfor, idet de gennem nålene er disponeret for at
optage de forurenende stoffer fra luften hele året. Det overvejes derfor som
en mulighed, at yde tilskud til kompensations-/vitalitetsgødskning på de
særligt udsatte lokaliteter, når det tilstrækkelige videngrundlag er
etableret.
Pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove eller skovarealer under
særlig drift
Denne ordning omfatter hovedsagelig tilskud til pleje og drift af arealer
med bevaringsværdige skovtyper: Gamle driftsformer, f.eks. stævningsskove og
egekrat, etablering af græsningsskov, plukhugstdrift i naturskovsstrategiens
forstand eller genressourcelokaliteter. Endvidere åbnes der mulighed for at
opnå tilskud til nænsom skovning eller kulturetablering f.eks. i forbindelse
med fortidsminder, kulturspor eller geologiske interesseområder.
§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå
aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i
skoven eller af hele skoven.
Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via
finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning
for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private
skovbevoksninger med et stort naturindhold. Naturskovsstrategien opstiller
som mål, at der inden år 2000 skal sikres mindst 4.000 ha bevaringsværdige
skovtyper med gamle driftsformer. Strategien og de langsigtede målsætninger
skal revurderes i år 2000.
Statsskovbruget har i 1994 gennemført en udpegning på egne arealer,
hvorved naturskovsstrategiens målsætning vedrørende de bevaringsværdige
skovtyper med gamle driftsformer for år 2000 er opfyldt. For de private
arealer er det målsætningen at yde tilskud til at gennemføre den nødvendige,
kulturbetingede pleje, således at arealerne opretholder deres status som
gamle driftsformer. Det vurderes, at der årligt vil være behov for at yde
tilskud til ca. 100 ha med en tilskudssats fra 2.000 kr./ha til 10.000
kr./ha.
Sikring af bevaringsværdige egekrat vil blive udmøntet under denne ordning
og eventuelt fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Det
vurderes, at der kan være behov for at yde erstatning på op til 8.000 kr./ha
for at sikre, at bevaringsværdige egekrat fastholdes som eg og forynges med
eg fra samme bevoksning. Hertil kommer tilskud til pleje for at sikre gamle
driftsformer for en del af de bevaringsværdige egekrat.
Foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet
Der er i de senere år udvist en øget interese for naturen, og der er
således et stigende pres for brug af skove og skovarealer til
friluftsaktiviteter. Disse aktiviteter spænder fra den stilfærdige
familieskovtur over jagt til forskellige former for organiserede
sportsaktiviteter.
I henhold til naturbeskyttelsesloven er der i dagtimerne fri adgang til de
private skove på veje og anlagte stier både til fods og på cykel.
Organiserede aktiviteter eller grupper over 30 personer skal anmeldes til
ejeren, der har mulighed for at afvise et arrangement eller kræve betaling
herfor.
Skovlovens formålsparagraf sikrer, at hensynet til friluftslivet
prioriteres højt i de offentlige skove. Med det foreslåede tilskud vil
foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet fremover kunne støttes i de
private skove. Det gælder f.eks. etablering af en afmærket vandrerute med
tilhørende folder, opsætning af borde, bænke og skraldespande m.v.,
etablering af grillpladser, etablering af p-pladser, etablering af nye
skovveje, hvor vejen ud over at være nødvendig for skovdriften i væsentlig
grad vil gavne de rekreative interesser. Det ovennævnte kan kræve tilladelse
efter forslagets § 13, jf. § 10.
De skitserede tilskudsområder er af meget forskellig karakter, og det er
derfor vanskeligt at forudsige tilskudssatser m.v. Det overvejes at indføre
omkostningsbestemt tilskud på dette område, dog primært således, at tilskud
kun ydes til tilskudsberettigede projekter med omkostninger over en vis
beløbsgrænse.
Driftsplanlægning
En driftsplan for en skovejendom er med til at sikre et godt grundlag for
at træffe driftsmæssige beslutninger, som inddrager hensyn til god og
flersidig skovdrift. For større ejendomme er udarbejdelse af en driftsplan en
del af den almindelige drift, mens dette ikke er tilfældet for mindre
ejendomme.
Det foreslås derfor, at der fortsat ydes tilskud til driftsplanlægning i
de mindre skove.
For alle skove vil der desuden fremover åbnes mulighed for at opnå tilskud
til registrering af nøglebiotoper samt til lokalitetskortlægning m.v.
Det overvejes at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og
indhold driftsplanen skal have.
ad stk. 1, nr. 2)
Bestemmelsen er et led i opfølgningen af miljøministerens
naturskovsstrategi fra 1992, som er nærmere beskrevet i de almindelige
bemærkninger.
Naturskovsstrategien samt de opstillede målsætninger revurderes i år 2000.
§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå
aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i
skoven eller af hele skoven.
Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via
finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning
for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private
skovbevoksninger med et stort naturindhold. På baggrund af
naturskovsstrategien og regeringens skovpolitiske redegørelse blev der fra
1995 afsat yderligere midler til dette formål, i alt 10 mio. kr. pr. år. I
1995 har Skov- og Naturstyrelsen opfordret skovejere til at foreslå
skovarealer (over 10 ha) udlagt som urørt skov i fremtiden.
Dette har resulteret i aftaler om 10 projekter på i alt 470 ha og til et
beløb på ca. 6,7 mio. kr.
Med den foreslåede ordning vil en privat skovejer fortsat have mulighed
for at opnå erstatning for indkomsttabet ved udlæg af skovarealer som urørt
skov. En forudsætning herfor er, at der på ejendommen tinglyses en aftale om
arealets fremtidige status som urørt skov, således at aftalen også er
bindende for fremtidige aftaleerhververe og kreditorer, jf. i øvrigt
bemærkningerne til § 18a.
På baggrund af erfaringerne fra 1995 tænkes ordningen opdelt i to dele:
1) Løbende aftaleindgåelse om udlæg af mindre arealer (under 10 ha) som
urørt skov, og
2) En årlig annonceringsrunde om udlæg af større arealer (over 10 ha) som
urørt skov.
Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr. til indgåelse
af aftaler om urørt skov.
Det forventes, at der med den foreslåede ordning årligt vil blive udlagt
400-500 ha urørt skov. Tilskudssatserne forventes generelt at variere fra
10.000 til 30.000 kr. pr. ha afhængig af blandt andet beliggenhed,
bevoksningens træartssammensætning og kvalitet, og deraf følgende indkomsttab
for ejeren.
ad stk. 1, nr. 3)
I regeringens skovpolitiske redegørelse i 1994 blev målsætningen fra
slutningen af 1980'erne om en fordobling af det danske skovareal over de
kommende 80 - 100 år fastholdt.
Målsætningen betyder, at der i gennemsnit skal rejses 4.000 - 5.000 ha
skov om året. Det tilstræbes, at ca. halvdelen af de nye skove etableres i
privat regi, hvilket svarer til 2.000 - 2.500 ha/år.
På baggrund af mulighederne for refusion fra EU, blev der i
Landbrugsministeriets lovgivning i begyndelsen af 1990'erne etableret hjemmel
til at yde tilskud til privatpersoner, der ønskede at rejse skov på
landbrugsjord.
Samtidig indføjedes en bestemmelse i planlovgivningen, hvorefter
amtskommunerne, med miljøministerens godkendelse, har udarbejdet
regionplantillæg, som udpeger henholdsvis skovrejsningsområder og områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
Der er endnu ikke i større omfang sket privat skovrejsning med tilskud. I
perioden 1991 til maj 1995 blev der givet tilsagn om tilskud til at plante i
alt ca. 725 ha privat skov, hvoraf dog ca. 300 ha, der lå i en enkelt stor
tilskudssag, senere er opgivet. Efter introduktionen af tilskud til pleje af
nykulturer i maj 1994, er interessen øget lidt, idet der efter dette
tidspunkt er ydet tilsagn til ca. 225 ha pr. år. Hertil kommer den private
tilplantningsaktivitet, der gennemføres uden tilskud, og hvis præcise omfang
er ukendt. Skov- og Naturstyrelsen skønner, at der sker en årlig privat
tilplantning på 1.000 - 1.500 ha uden tilskud.
På baggrund af tilplantningens hidtil beskedne omfang, vurderes det
nødvendigt at øge incitamenterne til privat skovrejsning. Det overvejes
herunder at øge incitamenterne til skovrejsningen på grund af sammenhængen
mellem skovrejsningens CO2-bindende virkninger og koblingen til det nationale
CO2-afgiftssystem og -regnskab. Det foreslås at indføre en op til 20-årig
kompensation for tabt indkomst til ejeren af de tilplantede arealer. Samtidig
videreføres de hidtidige tilskud til anlæg og pleje af nykulturer med mindre
ændringer.
Det foreslås desuden at lempe nogle af de bindinger, der hidtil antages at
have bremset tilplantningen. Skov- og Naturstyrelsen har i 1995 gennemført en
spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge eksisterende barrierer
for privat skovtilplantning. Resultaterne herfra vil indgå i det videre
arbejde herunder fastlæggelsen af tilskudssatser.
Der forudsættes pålagt fredskovspligt på arealer, der tilplantes med
tilskud. Dette vil i sig selv ikke ændre arealets status i forhold til
landbrugsloven eller give mulighed for at få landbrugspligten ophævet.
Ophævelse af landbrugspligt reguleres i landbrugsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Hovedreglen om ophævelse af
landbrugspligt i forbindelse med skov er omtalt i lovens § 4, stk. 2,
hvorefter landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er
pålagt fredskovspligt.
I forbindelse med udbetaling af tilskud, vil der som hidtil blive stillet
krav om, at landbrugspligten opretholdes sideløbende med fredskovspligten i
en periode. Perioden har hidtil været på 20 år, men agtes nu nedsat til 8 år,
idet det efter forløbet af 8 år vil kunne afgøres, om kulturen har slået an.
Hvis landbrugspligten eller fredskovspligten ophæves i 8-års perioden,
skal tilskuddet betales tilbage med renter, jf. § 19, stk. 3, i Landbrugs- og
Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995.
Ansøger kan endvidere i 8-års perioden vælge at opgive skovrejsningen og
få fredskovspligten ophævet mod at betale tilskuddet tilbage med renter.
Efter 8 års perioden vil skovlovens almindelige regler om ophævelse af
fredskovspligt være gældende.
I modsætning til tidligere, vil der nu kunne ydes tilskud til arealer, der
ikke er pålagt landbrugspligt, de såkaldte frijorder.
Den hidtil gældende mindstegrænse for nye skove på 2 ha videreføres, idet
der dog af stabilitetsmæssige og landskabelige årsager for skove mellem 2 og
5 ha stilles krav om altovervejende brug af løvtræ.
Tilskuddet agtes opdelt i et tilskud til anlæg af nykulturer, et tilskud
til pleje af nykulturer og en kompensation for tabt indkomst. Det er
hensigten, at graduere tilskud til anlæg og pleje, således at der ydes større
tilskud i skovrejsningsområder end udenfor og større tilskud til løvtræ end
til nåletræ. Det overvejes at indføre et særligt incitament i
grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i de særligt følsomme
landbrugsområder (SFL-områder). Det bemærkes, at der i særlige tilfælde kan
ydes tilskud til tilplantning i områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
såfremt amtet forinden har givet dispensation hertil.
Tilskud til pleje af nykulturer kan gradueres under hensyn til de anvendte
plejemetoder, således at særlige miljøvenlige metoder præmieres.
Kompensation for tabt indkomst forudsættes udbetalt for arealer, der
tilplantes i skovrejsningsområder. Der gives dog ikke kompensation for tabt
indkomst, når det er muligt at få tilskud efter Landbrugs- og
Fiskeriministeriets ordning med udtagning af arealer i 20 år i
grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i SFL-områder. Det forudsættes at
være muligt at kombinere udtagningstilskuddet efter denne ordning med tilskud
til anlæg og pleje af nykulturer efter tilplantningsordningen. Niveauet for
kompensation for tabt indkomst fastlægges blandt andet under hensyn til
satserne for hektarstøtteordningen (»braktilskuddet«). Det er
hensigten at tillade, at en ny ejer kan overtage kompensationen for tabt
indkomst.
Tilskuddene udbetales som faste tilskud pr. ha.
Tilskudsadministrationen vil i øvrigt blive tilrettelagt under hensyn til
de rammer, der er indeholdt i Rådsforordning (EØF) 2080/92 og i
overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget.
Ved administrationen af ordningen vil tilplantning i skovrejsningsområder
og SFL-områder få høj prioritet.
ad stk. 1, nr. 4)
Der blev i begyndelsen af 1995 iværksat en produktudviklingsordning for
skovbruget og træindustrien. Med § 19, stk. 1, nr. 4, i lovforslaget
opretholdes denne ordning uændret. Baggrunden for etablering af
produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien var ønsket om at
fremme afsætningen og konkurrenceevnen for dansk skovbrug og træindustri,
gennem en styrkelse af erhvervets indtjeningsevne og afhjælpning af
konjunkturfølsomheden på langt sigt.
Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien har hjemmel i
Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995
i lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og
fiskeriprodukter m.m. (Produktudviklingsloven). De bestemmelser i loven, der
vedrører skovbruget og træindustrien, vil blive ophævet i forbindelse med
dette lovforslag.
Med hjemmel i produktudviklingslovens § 6a er der nedsat et
bevillingsudvalg. Bestemmelser om udvalgets sammensætning findes i den
foreslåede § 42a, og bestemmelser om udvalgets opgaver i § 42b. Der henvises
til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Produktudvikling i det primære skovbrug
Det er hensigten, at der i medfør af stk. 1, nr. 4 skal kunne gives
tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære skovbrug, hvis
formål er:
1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og
produktionsprocesser i skovbruget,
2) udvikling af nye, herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske
produktionsmetoder for velkendte træ- og træbaserede produkter eller for
alternative træ- eller træbaserede produkter,
3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den
skovbrugsmæssige udnyttelse af en skovbrugsejendom,
4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf.
nr. 1-3.
Tilskud vil kunne ydes til ejere eller forpagtere af skovbrugsejendomme
samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.
Tilskud vil endvidere kunne ydes til virksomheder, institutioner eller
personer til udviklingsarbejde med de ovennævnte formål, hvis det
sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive
umiddelbart anvendeligt i skovbruget.
Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller
selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder
både danske og udenlandske offentlige myndigheder. Undtaget er
forskningsinstitutioner.
Det vil være en betingelse for at opnå tilskud,
1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre
projektet,
2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
og
3) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbruget.
Tilskud vil kunne ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i
forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger
opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Tilskud vil højst kunne udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne
beløbsgrænse vil dog kunne fraviges ved projekter, der gennemføres i
samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.
Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede
omkostninger udgør mindre end 40.000 kr. Disse beløb og procentgrænsen på 50
pct. vil dog kunne fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede
produkter
Der vil endvidere kunne gives tilsagn til at gennemføre projekter til
produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede
produkter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en
erhvervsmæssig udnyttelse, herunder markedsføring m.v., af resultaterne af
udviklingsarbejdet.
Tilskud vil kunne ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af
private erhvervsvirksomheder m.v. samt forsknings- og forsøgsinstitutioner.
Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud,
1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
2) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbrugssektoren, og
3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede
udviklingsaktivitet.
Tilskud vil, hvor private virksomheder indgår i projektet, kunne udgøre
indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.
Tilskud vil, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og
forsøgsinstitutioner, kunne udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.
De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede
omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.
ad stk. 1, nr. 5)
I henhold til lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets
konsulentvirksomhed (konsulentloven) kan der ydes tilskud til
sammenslutninger og institutioner til delvis dækning af udgifter til
konsulentvirksomhed vedrørende skovbrug på en række faglige områder.
Formålet med loven er at forbedre skovenes træproduktion og miljømæssige
værdier. Midlet i denne forbindelse er at fremme og effektivisere
konsulentvirksomheden i skovbruget. Det er hovedsigtet med loven at tilgodese
ejere af de mindre skovbrugsejendomme. Med lovforslaget indarbejdes
konsulentlovens sigte i skovloven med henblik på en nærmere udmøntning ved
bekendtgørelse. Samtidig sker der en forenkling af ordningen.
De eksisterende mål i konsulentloven opretholdes i overensstemmelse med
skovlovens formålsparagraf. Sammenslutninger og institutioner foreslås også
fremover at kunne opnå et aktivitetsafhængigt tilskud til konsulentvirksomhed
vedrørende skovbrug på mindre ejendomme, såfremt organisationerne er godkendt
af Miljø- og Energiministeriet.
For øjeblikket findes to godkendte konsulentorganisationer, henholdsvis De
Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Ved eventuel
godkendelse af yderligere sammenslutninger/institutioner vil der, som hidtil,
blive lagt vægt på geografisk dækning, forventet kundegrundlag m.v.
Hovedsigtet med den aktivitetsafhængige konsulentrådgivning, der gives
tilskud til, vil fortsat primært være en alsidig skovbrugsfaglig rådgivning
til ejere af de mindre skovejendomme.
Tilskudsordningen vil omfatte følgende hovedelementer:
1) Rådgivning af enkeltejere om god og flersidig skovdrift.
2) Rådgivning over for en kreds af ejere om god og flersidig skovdrift.
3) Bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud i henhold til
skovloven (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og
skovtilplantning).
4) Indberetning om projekters tilstand med henblik på udbetaling af
tilskud (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og
skovtilplanting).
5) Efteruddannelse af konsulenterne.
Det overvejes at opdele honoreringen for konsulenternes rådgivning i dels
et egentligt grundtilskud til aflønning af rådgivningsaktiviter, der ikke
umiddelbart kan opgøres og udskilles særskilt, og dels i et
aktivitetsafhængigt tilskud baseret på rådgivningsaktivitet herunder
indberetning om tilskudsprojekters tilstand på den enkelte skovejendom. Som
grundlag for beregning af grundtilskuddets størrelse kan f.eks. indgå det
gennemsnitlige antal skovejere opgjort efter ejendomsstørrelse (eventuelt
vægtet efter skovareal og størrelseskategori), der i en vis nærmere fastsat
periode er blevet faktureret ydelser til.
Det overvejes kun at yde tilskud til skovejendomme mindre end 250 ha. Ved
en skovejendom forstås det samlede skovareal, der ejes af en enkelt skovejer.
Der vil blive fastsat nærmere satser for aktiviteterne under hensyntagen
til blandt andet den enkelte skovejendoms størrelse.
Konsulenterne vil på baggrund af nærmere retningslinier blive honoreret
for at yde bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud og indberetning
om projekters tilstand i henhold til skovlovens § 19, stk. 1, nr. 1-3. Det er
ikke noget krav til skovejeren at benytte en konsulent ved udarbejdelse af
ansøgningen.
Konsulenterne får ikke kompetence til at træffe afgørelser i henhold til
skovloven.
Intentionen med denne ordning er at forenkle den statslige administration
af tilskudsansøgningerne. For alle ansøgninger, uanset om de er udfyldt af
ejer selv eller af en konsulent, forventes en sagsgang, hvor ansøgningerne
sendes til det lokale statsskovdistrikt, der kontrollerer ansøgningerne.
Mangelfuldt udfyldte ansøgninger returneres. Det forventes, at
statsskovdistrikterne hurtigt kan gennemgå de ansøgninger, der er udfyldt af
konsulenterne.
Skov- og Naturstyrelsen foretager normalt en prioritering af
ansøgningerne, når samtlige ansøgninger fra en ansøgningsrunde er modtaget.
Der vil fortsat blive foretaget stikprøver for at afklare, om de
projekter, som har modtaget tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 1-3, opfylder
betingelserne for at få udbetalt tilskud.
Såfremt det viser sig, at et projekt ikke opfylder betingelserne for
tilsagnet om tilskud, kan Skov- og Naturstyrelsen træffe beslutning om, at
tilskuddet skal betales tilbage. Hvis en konsulent har underskrevet
indberetningen, må et eventuelt erstatningsspørgsmål løses privatretligt.
Hvis det tre gange inden for en to-års periode konstateres, at en
konsulent har underskrevet indberetninger for projekter, der medfører
tilbagebetalingsforpligtelse, vil den organisation, som den pågældende er
tilknyttet, efter nærmere regler og i en nærmere fastsat periode, blive
frataget muligheden for at opnå tilskud til henholdsvis udfyldelse af
ansøgningsskemaer og indberetning om tilskudsprojekters tilstand.
Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19, stk. 1, nr. 5 vil
blive evalueret senest i år 2000.
ad stk. 1, nr. 6)
Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed er en så integreret
del af tilskudsområdet, at tilskud også bør omfatte sådanne aktiviteter. Det
er en forudsætning for fremme af løvskov, at der frembringes en passende
mængde planter af god kvalitet. Det indebærer blandt andet en bevaring af
frøkilder i både private og offentlige skove, og at der fortsat lægges vægt
på forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for løvskovdyrkningen. Også
på en række andre områder inden for fremme af god og flersidig skovdrift, er
der behov for forskning og udvikling.
I »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i
Danmark, 1994« er opstillet som mål at sikre 170 ha in situ
genbevaringsbestande på private arealer inden år 2000. Genressourcestrategien
på private arealer udmøntes med driftstilskud under denne ordning.
Det overvejes desuden at indføre tilskud til dyrkning af økologisk
skovbrug, herunder et særligt tilskud til dyrkning af juletræer uden
anvendelse af gødning og pesticider. Økologisk skovbrug er endnu ikke et
veldefineret begreb, men indenfor landbruget er der ved lov fastsat regler
for økologisk drift og kontrol i denne forbindelse. Det vurderes, at
økologiske juletræer vil efterspørges fremover, men erfaringerne med hensyn
til dyrkning af sådanne træer er særdeles begrænsede. Et eventuelt tilskud
skal derfor være et incitament til private om at indsamle erfaringer og viden
på området. Denne viden kan supplere de forsøg, der udføres på
statsskovdistrikterne og ved forskningsinstitutionerne. Såfremt en sådan
ordning etableres, vil den blive tidsbegrænset, indtil de nødvendige
erfaringer med de nye dyrkningsmetoder er gjort. Eventuelle tilskud vil blive
afstemt med Landbrugs- og Fiskeriministeriets ordninger, og der vil kun blive
givet tilskud, når der ikke kan opnås tilskud efter disse ordninger.
Tilskud under denne ordning vil også kunne ydes til offentlige
institutioner, herunder forskningsinstitutioner.
ad stk. 2
Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til, ved
bekendtgørelse, at fastsætte detaljerede regler for tilskud efter § 19, stk.
1, i overensstemmelse med skovlovens formål og det, der er anført oven for
under de enkelte ordninger. Herunder er det hensigten, at udarbejde regler
om, at Skov- og Naturstyrelsen ikke kan acceptere, at der noteres transport
på tilskud.
ad stk. 3
Med denne bestemmelse er det hensigten at stille krav om, at udbetalinger
skal ske til en konto, som ansøger har i et pengeinstitut.
ad stk. 4
Bestemmelsen supplerer registerlovgivningen.
Til § 20
Bestemmelserne om produktionsafgifter har baggrund i en henvendelse til
miljø- og energiministeren fra Dansk Skovforening. Heri anmoder man
ministeren om, under en række forudsætninger, at tage initiativ til en
tidsbegrænset afgiftsordning. Anmodningen skal ses i lyset af erhvervets
ønske om mere miljøvenlige produktionsmetoder i pyntegrøntsektoren, herunder
et mindsket forbrug af pesticider. Henvendelsen er ligeledes begrundet i en
forventning om et stærkt stigende udbud af såvel juletræer som pyntegrønt i
de kommende år. De midler, som tilgår produktionsafgiftsfonden skal således
bidrage til finansiering af en omstilling af sektoren til en mere miljøvenlig
produktion og til en forstærket fælles markedsføringsindsats, for at finde
afsætning for det øgede udbud.
Landbrugs- og fiskeriministeren har den 15. november 1995 overfor
Folketinget redegjort for produktions- og promillefondsafgiftssystemet med
henblik på vurdering af behovet for og hensigtsmæssigheden af at videreføre
adgangen til at opkræve produktionsafgifter. I redegørelsen konkluderes det
blandt andet, at produktionsafgifter er et egnet redskab til at sikre, at
erhvervet solidarisk medvirker til finansiering af en række aktiviteter, som
den enkelte erhvervsudøvende ikke selv har mulighed for at iværksætte.
Produktionsafgiftssystemet er desuden et velegnet instrument til supplering
af statslige bevillinger.
ad stk. 1 og stk. 2
Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at opkræve
en afgift på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Herunder kan
ministeren bestemme, at opkrævningen varetages af en brancheorganisation. Det
er hensigten at lade Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion foretage
opkrævningen.
Produktionsafgifter opkræves også for visse landbrugs-, frugt- og
gartneriprodukter. Der findes i alt 13 sådanne produktionsafgiftsfonde.
Provenuet fra afgiften skal fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere
miljøvenlige produktionsformer samt finansiering af branchens fælles
salgsfremmende foranstaltninger med henblik på at finde afsætning for den
forventede markant stigende produktion.
Afgiften tænkes alene opkrævet for arterne nordmannsgran (Abies
nordmanniana) og nobilis (Abies procera).
Forslaget indebærer, at der kan indføres afgift enten på dyrkning af
udplantningsplanter eller på dyrkning af juletræer og pyntegrønt, eller der
kan indføres afgift på arealer, som anvendes til dyrkning af pyntegrønt og
juletræer.
Hjemlen til at indføre afgifter på juletræer og pyntegrønt vil først blive
udnyttet efter opnået enighed med de centrale af de berørte
erhvervsorganisationer.
ad stk. 3
Afgiftsprovenuet indgår i en produktionsafgiftsfond i lighed med de
produktionsafgiftsfonde, som kendes for landbrugsprodukter. Fondens midler
forventes hovedsageligt anvendt til forskning og forsøg i andre herunder mere
miljøvenlige produktionsformer samt til fælles afsætningsfremmende
foranstaltninger for juletræer og pyntegrønt.
ad stk. 4
Bestemmelsen åbner mulighed for at overføre midler fra
promilleafgiftsfondene efter de regler, som er fastsat i lov nr. 414 af 13.
juni 1990 som ændret ved lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14.
juni 1995 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
(bemyndigelsesloven). Fra og med 1996 fritages jordbruget som led i
lovgivningen om afgifter på bekæmpelsesmidler for at betale den del af den
amtskommunale grundskyld, der i øjeblikket indgår i statskassen.
Tilbageførslen til promillefondene erstattes samtidigt af en overførsel fra
statskassen af tilsvarende størrelse.
ad stk. 5
Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at supplere
de offentlige midler, som tilvejebringes ved opkrævning af
produktionsafgifter med andre offentlige midler. Afgiftsprovenuet forventes
at være cirka 5 mio. kr. De samlede andre offentlige midler forventes ikke at
overstige dette beløb. Det årlige disponible beløb i fonden forventes derfor
ikke at overstige 10 mio. kr.
Til § 20a
Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en
fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af
brancheorganisationen.
Miljø- og energiministeren udpeger fondsbestyrelsen, som får til opgave at
forestå administration og fordeling af fondens midler til de i § 20 nævnte
formål.
Skov- og Naturstyrelsen får til opgave at kontrollere bestyrelsens
arbejde, herunder godkendelse af budgetter og regnskaber samt fastsættelse af
og kontrol med den administrative praksis. De nærmere regler fastsættes ved
bekendtgørelse, som udarbejdes på basis af de erfaringer, som findes for
tilsyn og kontrol med landbrugets produktionsafgiftsfonde. Disse er beskrevet
i landbrugs- og fiskeriministerens redegørelse til Folketinget d. 15.
november 1995 om produktions- og promillefondsafgiftssystemet med henblik på
vurdering af behovet for - og hensigtsmæssigheden af - at videreføre adgangen
til at opkræve produktionsafgifter, samt Statsrevisorernes Beretning nr. 289
af 30. marts 1990 om finansierings-, afgifts-, og sikringsfonde for landbrug,
gartneri, og fiskeri og beretning nr. 23 af 3. juni 1985 om produktions- og
promilleafgiftsfonde inden for landbrugs-, gartneri- og fiskeriområdet.
Til § 21
Bestemmelsen er ny. Der er behov for, at miljø- og energiministeren har
bemyndigelse til at fastsætte regler for mærkningsordninger for bæredygtigt
producerede skovprodukter i form af en frivillig ordning, som kan omfatte
såvel dansk som importeret træ. Dette skal ses på baggrund af, at der
internationalt arbejdes med disse spørgsmål, men at det ikke nødvendigvis
fører til en forpligtende international overenskomst, som nævnt i § 38b. Både
det danske skoverhverv og de danske forbrugere kan imidlertid have interesse
i, at der opnås ensartede mærkningsregler. Det er ikke fastlagt, hvorledes
mærkning af bæredygtigt producerede skovprodukter vil finde sted i Danmark.
Af forslag til »Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk jordbrug m.v.« fremgår af § 6, at landbrugs- og
fiskeriministeren kan fastsætte regler om produktion af økologiske
jordbrugsprodukter, herunder regler om autorisation af og kontrol med
økologiske jordbrugsbedrifter. Ved udnyttelsen af hjemlen i skovloven kan der
fastsættes regler om mærkning og certificering af:
- bæredygtigt producerede skovbrugsprodukter, herunder økologisk
producerede juletræer og pyntegrønt
- skovbrugsprodukter, der af andre årsager er miljømæssigt at foretrække.
Skovbrugsprodukter omfatter også juletræer og pyntegrønt.
Til nr. 4 (§ 22, stk. 1, i kapitel 5)
Til § 22
ad stk. 1
1935-skovloven indeholdt bestemmelser om, at der ved ethvert køb af skov
skulle ske meddelelse herom til skovtilsynet, og at skøder på ejendomme uden
for byerne skulle indeholde en sælgererklæring om, hvorvidt der var skov
eller fredskovspligtig grund på ejendommen. Hvis dette var tilfældet, skulle
skødet, før det blev anmeldt til tinglysning, sendes til skovtilsynet.
Skovtilsynet skulle forsyne skødet med en påtegning om, hvorvidt og hvilke
arealer, der var fredskov.
Disse skødepåtegninger blev afskaffet med vedtagelsen af 1989-loven med
den begrundelse, at de udgjorde en væsentlig belastning både for private og
myndigheder i forbindelse med berigtigelse af ejendomshandler.
Bestemmelsen om, at en ny ejer af en skov eller et fredskovspligtigt areal
skulle give meddelelse om ejerskiftet blev fastholdt, og i den gældende lovs
§ 22 findes bestemmelser om, at dette skulle ske senest 3 måneder efter
overtagelsesdagen.
Det har i praksis vist sig, at når ovennævnte skødepåtegning ikke længere
er en forudsætning for at få skødet tinglyst, får skovmyndighederne kun i
nogle tilfælde oplysning om ejerskifte.
Det forekommer af de samme grunde, som førte til ophævelse af
skødepåtegningerne, ikke hensigtsmæssigt at genindføre denne ordning. I den
foreslåede bestemmelse gives derfor i stedet en hjemmel til miljø- og
energiministeren til at indhente oplysninger, herunder i elektronisk form,
fra offentlige registre, f.eks. kommunernes, om ejerskifter af skove.
Herigennem sikres, at der ikke går uforholdsmæssig lang tid fra et
ejerskifte, og indtil skovmyndighederne bliver opmærksom herpå og kan forsyne
den ny ejer med relevant vejledning og information, jf. § 22, stk. 2.
Samtidig fritages den enkelte skovejer for oplysningspligten.
Gennem skovmyndighedernes mulighed for at indhente de nævnte oplysninger
sikres endvidere, at den landsdækkende fredskovsnotering kan holdes ajour.
Til nr. 5 (§ 24, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om god og
flersidig skovdrift nu er samlet i kapitel 3.
Til nr. 6 (Kapitel 6: Kontrol, tilsyn m.v.)
Den foreslåede ændring medfører, at overskriften i højere grad er dækkende
for kapitlets indhold. Den nuværende overskrift er »Andre
bestemmelser«.
Til nr. 7 (§ 31)
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 8 (§ 34)
Ændringerne i forhold til den hidtidige § 34 er indført for at tilgodese
krav om tilsyn, kontrol og tilbagebetaling m.v., der er påkrævet efter
reglerne for betalinger fra EU (EUGFL's garantisektion).
Til nr. 9 (§ 34a)
Efter § 34 indsættes § 34a.
Til § 34a
ad stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1, svarer til den gældende § 34, dog således at det
præciseres, at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales med
forrentning.
ad stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2, er en videreførsel af den gældende § 21a samt § 26
i strukturudviklingsloven, suppleret med bestemmelser der omfatter
produktudviklingstilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4, og produktionsafgifter,
jf. § 20, stk. 3. Det præciseres, at statens ret til at modregne modtagers
eventuelle restancer til det offentlige i tilskudsudbetalingerne kan gøres
gældende.
ad stk. 3
Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fastlægge regler om
beregning af renter vedrørende tilbagebetaling af tilskud udbetalt efter §
19, stk. 1, og § 20, stk. 3.
Til § 34b
Bestemmelsen åbner mulighed for, at Hypotekbanken kan inddrive beløb, der
skal betales tilbage.
Til nr. 10 (§ 35)
I bestemmelsen om ministerens mulighed for at henlægge sine opgaver og
beføjelser til blandt andet Skov- og Naturstyrelsen er præciseret, at
udførelsen af disse opgaver også vil kunne foretages af
statsskovdistrikterne. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med § 39, hvorved
der indføres klageadgang til Naturklagenævnet. Hensigten med at nævne
statsskovdistrikterne som mulige udøvere af opgaver og beføjelser efter loven
er at give oplysning om, at en sag efter skovloven kun behandles i to
instanser. Første instans er således enten et statsskovdistrikt eller den
centrale Skov- og Naturstyrelse, og anden instans er enten Naturklagenævnet
eller Skov- og Naturstyrelsen.
Til nr. 11 (§ 36)
Bestemmelsen er uændret, bortset fra at stk. 4 udgår som en konsekvens af
den foreslåede § 38a, stk. 2.
Til nr. 12 (§§ 38a og 38b)
Til § 38a
ad stk. 1
Med denne bestemmelses stk. 1, som er ny, bemyndiges miljø- og
energiministeren til at deltage i nationalt og internationalt samarbejde som
led i overvågning af skovenes tilstand. Navnlig den luftbårne forurening
udgør en mulig påvirkning af skovenes sundhedstilstand, men det kan også være
relevant at overvåge en lang række andre faktorer.
ad stk. 2
De hidtidige statistikker vedrørende skovbruget har hovedsagelig været
rettet mod opgørelse af skovareal, træproduktion og hugst. Den foreslåede
ændring skal imødekomme behovet for at kunne følge udviklingen i skovenes
øvrige værdier. Gennem ændringen åbnes mulighed for at få den viden om
skovenes tilstand og udvikling, der er nødvendig for at kunne vurdere, om
Danmark lever op til de internationale forpligtigelser angående sikring af
bæredygtig skovforvaltning og biologisk mangfoldighed i skovene, som Danmark
har påtaget sig ved Skoverklæringen og Biodiversitets-konventionen fra Rio,
1992, samt ved Helsinki-resolutionerne, 1993.
Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,
hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i praksis. Bestemmelsen
træder i stedet for den hidtidige § 36, stk. 4.
Til § 38b
ad stk. 1 og 2
Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til § 71, stk. 1 og 2, i
naturbeskyttelsesloven.
ad stk. 3
EU-forordninger gælder umiddelbart i medlemslandene, men der kan være
behov for at fastsætte supplerende regler om anvendelsen. Den foreslåede
bestemmelse giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte sådanne
regler. Derved sikres, at det ikke bliver nødvendigt at foretage hyppige
ændringer af skovloven af den grund. Bestemmelsen svarer til
naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3.
Til nr. 13 (Kapitel 8 om klage)
Til § 39
ad stk. 1
I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Baggrunden er ønsket
om et klart og gennemskueligt klagesystem, hvor der ikke kan opstå tvivl om
de involverede myndigheders rolle i klagesagen.
Klageadgangen til Naturklagenævnet er gældende for afgørelser truffet i
henhold til lovens § 8 (pålæggelse af fredskovspligt), § 9 (ophævelse af
fredskovspligt), § 12 (dispensation fra §§ 10 og 11), § 18b (dispensation fra
§§ 15-17), § 24, stk. 2, (dispensation fra § 24, stk. 1) og § 31 (påbud).
Afgørelser træffes i første instans af miljø- og energiministeren eller efter
bemyndigelse fra ministeren af den centrale Skov- og Naturstyrelse eller
statsskovdistrikterne.
Af bekendtgørelse om forretningsorden for Naturklagenævnet (nr. 996 af 14.
december 1992) fremgår af § 3, stk. 1, at »Formanden kan på nævnets
vegne afgøre en klage efter lov om planlægning, når klagen ikke skønnes at
indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens
formål.« Det samme vil blive tilfældet for sager efter skovloven. Selve
Naturklagenævnet forventes således at blive forum for de principielle
spørgsmål.
Naturklagenævnet vil - gennem sekretariatet - kunne indhente faglige
udtalelser fra f.eks. Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL),
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
(KVL). Ønsker nævnet en bredere vurdering af udviklingen på området, kan
f.eks. indhentes en udtalelse fra Skovrådet. Det bemærkes, at
Naturklagenævnets sekretariat i andre sager indhenter oplysninger, der skal
belyse f.eks. biologiske forhold. Det ligger således inden for rammerne af
sekretariatets sædvanlige sagsbehandling at skulle sørge for at belyse og
vurdere de omtalte driftsmæssige og faglige spørgsmål.
I forbindelse med det igangværende fredskovsnoteringsprojekt er afgørelser
hidtil blevet truffet af statsskovdistrikterne efter § 7, stk. 1, med
mulighed for at indbringe sagen for Skov- og Naturstyrelsen. Dette projekt
forventes afsluttet i 1998, og godt halvdelen af projektet er gennemført.
Disse sager kan karakteriseres som en registrering, hvor klagemuligheden skal
tjene til at afdække eventuelle fejl i tingbøger, matrikel, skovlovsarkiver
etc. På denne baggrund omfattes de resterende afgørelser ikke af
klageadgangen til Naturklagenævnet, men det nuværende system med mulighed for
forelæggelse af distriktets afgørelse for den centrale styrelse opretholdes.
ad stk. 2
Med formuleringen fastholdes princippet om, at sager efter skovloven skal
kunne behandles af to administrative instanser.
ad stk. 3
Nogle af de afgørelser, der træffes efter skovloven, er ikke egnede til
behandling i to instanser. Det gælder eksempelvis afgørelser om tilskud efter
kapitel 4, hvor der normalt er tale om et stort antal ensartede afgørelser,
der behandles i overensstemmelse med nøje udmeldte kriterier. Sådanne
afgørelser bør ikke kunne påklages til anden myndighed.
Til § 39a
ad stk. 1
Formuleringen er uændret i forhold til § 39 i den gældende lov.
ad stk. 2
Ved stk. 2 tillægges organisationerne Danmarks Naturfredningsforening og
Friluftsrådet klageret i forhold til afgørelser, der drejer sig om pålæggelse
(§ 8) eller ophævelse (§ 9) af fredskovspligt, eller om tilladelse til
byggeri, anlæg eller terrænændringer, der ikke er nødvendige for skovdriften
(§ 12, jf. § 10). Disse organisationer tillægges klageret, fordi de
repræsenterer en bred vifte af interesser på skovområdet.
Det er hovedorganisationerne der er klageberettigede.
Det er således fortsat den kreds, der er nævnt i stk. 1, som er
klageberettiget vedrørende f.eks. driften af de fredskovspligtige arealer.
ad stk. 3
Bestemmelsen sikrer, at de klageberettigede organisationer, Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftrådet, bliver orienteret om afgørelserne.
Til § 40
ad stk. 1
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 40, stk. 1.
ad stk. 2 og 3
Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov.
Der er alene foretaget konsekvensrettelser i §-henvisningerne.
ad stk. 4 og 5
Bestemmelserne erstatter det gældende stk. 4.
I lovforslaget skelnes mellem påbud om iværksættelse af foranstaltninger
(f.eks. tynding) i stk. 4, og påbud om at ophøre eller undlade
foranstaltninger (f.eks. rydning) i stk. 5.
Efter stk. 4 er ejeren ikke forpligtet til at iværksætte og gennemføre
tyndingen, med mindre klagemyndigheden stadfæster 1. instansafgørelsen. På
den måde påføres ejeren ikke udgifter, der viser sig at være unødvendige,
hvis afgørelsen ændres.
Omvendt betyder påbud om eksempelvis at indstille rydningen af et
løvskovbryn, at rydningen skal indstilles og ikke må genoptages, før
klagemyndigheden har haft mulighed for at forholde sig til en klage. Derved
undgås det, at skovejeren påføres betydelige udgifter til en vanskelig
retablering, hvis påbuddet stadfæstes.
Til § 40a
Bestemmelsen indeholder en regel om »forældelse« af adgangen til
efterprøvelse af afgørelser efter loven m.v. ved domstolene. Der er
tilsvarende bestemmelser i de øvrige love på miljøområdet.
Til nr. 14 (Kapitel 9)
Ændringen af kapiteloverskriften er en konsekvens af ressortomlægningen i
oktober 1994 mellem Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og
Energiministeriet, hvorved produktudviklingslovens bestemmelser om tilskud
til træ- og træbaserede produkter, herunder Bevillingsudvalget for Skovbruget
og Træindustrien blev overført til Miljø- og Energiministeriet.
Til nr. 15 (§ 42)
Til § 42
ad stk. 1
Der indsættes som nyt stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Skovrådet skal
afgive indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til
bekendtgørelser, der uddyber bestemmelserne i kapitel 3.
Særligt vedrørende § 15 og § 17, stk. 1, gælder, at der er tale om de
generelle og grundlæggende principper for god og flersidig skovdrift. Det er
vigtigt, at der er tilslutning til uddybende bestemmelser på dette område,
fra de berørte myndigheder og organisationer. Derfor bør der være en enig
indstilling til ministeren fra Skovrådet på dette område.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bemærkningerne til § 18c.
ad stk. 2
Den nugældende § 42, stk. 1 er videreført som stk. 2, hvor det nu er
præciseret i nr. 5 og 6, at Skovrådet kan afgive udtalelser til både
Naturklagenævnet og miljø- og energiministeren i konkrete sager.
ad stk. 3
Det nugældende stk. 2 bliver til stk. 3.
Til nr. 16 (§§ 42a og 42b)
Til § 42a
Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i § 6a i lovbekendtgørelse
nr. 617 af 18. juli 1995 om udvikling af produkter fra jordbruget, skovbruget
og fiskeriet.
Til § 42b
Bestemmelsen vil blive udmøntet ved bekendtgørelse, så den svarer til
bestemmelserne i § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 617 af
18. juli 1995, der omhandler Bevillingsudvalgets kompetence. I øvrigt
henvises til bemærkningerne til § 19, stk. 1, nr. 4.
Der er tale om, at Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien
træffer afgørelse om tildeling af tilskud til projekter i skovbruget, der
gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddene
udgør mindst 400.000 kr. Hovedreglen er, at tilskud højst skal kunne udgøre
400.000 kr. til hvert projekt, men at denne beløbsgrænse skal kunne fraviges
ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5
tilskudsberettigede.
Til nr. 17 (§ 43, stk. 1)
Til § 43
ad stk. 1
Bestemmelsen præciserer, at man ikke kan nøjes med bødestraf, hvis højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning. Endvidere indføres bødestraf for
at give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af
betydning for sager om tilskud, hvilket hidtil har været gældende under
strukturudviklingsloven.
Til nr. 18 (§ 43, stk. 4)
ad stk. 4
Bestemmelsen er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen er udformet
som den tilsvarende bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven. Den er indsat,
fordi det, f.eks. i tilfælde af uberettiget afdrift af et skovareal, ønskes
sikret, at en eventuel bøde fastsættes under hensyn til størrelsen af en
opnået eller tilsigtet gevinst.
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen i
efteråret 1994.
Til § 2
ad stk. 1, 2 og 3
Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. januar 1997. De tilskudsordninger,
som er indeholdt i de gældende love om henholdsvis støtte til skovbrugets
konsulentvirksomhed og om støtte til strukturudvikling m.v., er indarbejdet i
kapitel 4 i forslaget til lovændring, hvorfor disse love ophæves samtidig med
lovens ikrafttræden.
ad stk. 4
Tilskudsbestemmelserne kan ikke sættes i kraft, før der foreligger enten
en godkendt notifikation, jf. EF-traktatens art. 93, stk. 3 eller en
godkendelse i overensstemmelse med Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92.
De enkelte tilskudsområder forudsættes at skulle have følgende behandling
i EU:
§ 19, stk. 1, nr. 1. Notifikation og godkendelse
§ 19, stk. 1, nr. 2. Notifikation
§ 19, stk. 1, nr. 3. Godkendelse
§ 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Notifikation
§ 20 Notifikation
Bestemmelserne sikrer, at ansøgninger om tilskud, der indgår, inden
notifikation eller godkendelse af de ny bestemmelser er sket, kan behandles
efter de hidtil gældende regler.
Til § 3
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opstår huller i de administrative
regler i perioden fra lovens ikrafttrædelse og indtil nye bekendtgørelser er
udarbejdet og notificeret eller godkendt.
Til § 4
ad stk. 1 og 2
Tilskud efter de gældende ordninger udbetales oftest etapevis, efterhånden
som forudsætningerne for udbetalingen opfyldes. Overgangsbestemmelsen skal
sikre, at ansøgningerne kan færdigbehandles efter de gældende love og
forskrifter udstedt i medfør af disse.
ad stk. 3
Med bestemmelsen fastslås, at ansøgninger modtaget inden lovens
ikrafttrædelse, herunder ikrafttrædelsen af § 19, jf. § 2, stk. 4, i
overgangsbestemmelserne vil blive behandlet efter de hidtil gældende regler.
Efter 2. behandling den 10. maj 1996
§ 1
I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov
nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.
§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til
skovbrugsformål.
§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:
1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk.
2 og 3.
2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som
fredskovspligtige.
3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.
4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets
medvirken (fredskovsplantager).
5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog
stk. 5.
6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.
7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.
8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.
9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte
arealer.
Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller
ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne
eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke
omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller
etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1,
hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt
vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer,
der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver
skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller
ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte
formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt
statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.
Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere
ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1,
nr. 5.
Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at
orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.
§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren
godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er
fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.
§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er
fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.
Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer
fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er
fredskovspligtige.
Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om
beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten
bliver noteret i matriklen.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges
fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse
efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed
for arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er
udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres
i matriklen.
§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten
ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller
som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.
Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et
areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis
formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en
forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller
tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og
at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år
ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse
af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der
i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter
opfyldelse af planlægningslovens regler.
Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af
fredskovspligten noteres i matriklen.
§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger,
etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er
nødvendigt for skovdriften.
§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller
formindskes ved arealoverførsel.
§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for
det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.
§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at
tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.
§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10,
fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt
på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.
Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for
arealets tilplantning eller tilsåning.
Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge
erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et
offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige
tilfælde.«
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Anvendelse af fredskovspligtige arealer:
God og flersidig skovdrift.
§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig
skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.
Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal
dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage
landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn
samt hensyn til friluftslivet.
§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer,
der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af
højstammede træer.
Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op
til 10 pct. af skovens areal.
Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning,
når det er nødvendigt for skovdriften.
Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning
eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter
lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.
Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe,
ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af
naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte
størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde
ændres.
Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af
løvtræer og buske bevares.
Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren
gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres
bevaring.
Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer
efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i
fredskov.
Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.
§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og
flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings-
og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske
mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må
ikke påvirkes negativt.
Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:
1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes
eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.
2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.
3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens
sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag,
f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller
diameterklassefordeling.
4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I
uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder
hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.
5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en
stabil og varieret skov.
6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig
nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.
§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren
tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får
status som urørt skov.
Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det,
kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved
enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.
§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2,
tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast
ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og
deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.
§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og
energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7,
8, 10 og 11, og § 17.
§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra
Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i
§§ 15-18 b.«
3. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Fremme af god og flersidig skovdrift
§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:
1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.
2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.
3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og
kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges
fredskovspligt, jf. § 8.
4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.
5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.
6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr.
1-5.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud
primært ydes til fredskovspligtige arealer.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af
tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et
pengeinstitut.
Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i
forbindelse med administration af tilskuddene.
§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling
af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen
af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen
henlægges til en brancheorganisation.
Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis
midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med
afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og
uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og
pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.
Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i
medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som
overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.
Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven
yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.
§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede
midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet
udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke
og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at
fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som
nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om
administration og revision.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af
produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a,
regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan
afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med
disse bestemmelser.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at
erstatte denne.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et
revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den
revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om
anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod
bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af
bestyrelsen eller af ministeren.
Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra
landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af
Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i
produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.
§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke
betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som
bæredygtigt eller økologisk produceret.«
4. § 22, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i
elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og
fredskovspligtige arealer.«
5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til:
»reglerne i §§ 15-17«.
6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Kontrol, tilsyn m.v.«
7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til:
»reglerne i § 15-17.«
8. § 34 affattes således:
» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter
denne lov.
Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes
tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved
kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til
de kontrollerende myndigheder på disses begæring.
Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne
oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige
myndigheder.
Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele
støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for
at modtage støtte fortsat opfyldes.
Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden
underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere
opfyldes.«
9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:
» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn
om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der
er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør
af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales,
hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,
3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt
efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller
4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er
væsentligt ændrede.
Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2
og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes
og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det
offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt
i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele
tilskuddet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter
af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.
§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a,
stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3.
Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og
afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1
kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«
10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og
Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2.
pkt. ophæves.
11. § 36, stk. 4 , ophæves.
12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:
»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.
§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand,
herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og
institutioner.
Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år
udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Internationale forpligtelser
§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til
opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«
13. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Klage
§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18
b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter
bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af
ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe
afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i
forhold til lovens formål.
Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf.
§ 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler,
der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af
1) den, som afgørelsen retter sig mod,
2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og §
12, jf. § 10, kan endvidere påklages af
1) Danmarks Naturfredningsforening og
2) Friluftsrådet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser
nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke
udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24,
stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet
afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af
foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden
har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller
undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning,
medmindre klagemyndigheden bestemmer det.
Søgsmål
§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.«
14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og
Træindustrien«.
15. § 42 affattes således:
» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og
energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.
Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:
1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for
skovene, og udtaler sig herom til ministeren.
2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder
med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.
3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.
4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration
af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af
loven.
5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug
for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til
nævnet.
6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør
af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.
7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for
skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.
Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der
kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er
påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«
16. Efter § 42 indsættes:
» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et
Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling
af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes
af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og
Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et
medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet
udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren
som særligt sagkyndige.
Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt
udvalgets medlemmer.
Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden
og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening
for udvalget.
§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige
Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om
tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
17. § 43, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9,
§ 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,
3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i
medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den,
der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på
nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,
5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,
6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«
18. I § 43 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået
ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«
19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til:
»§ 16, stk. 2«.
20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til:
»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:
»Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres
»Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til
skovbrugets konsulentvirksomhed.
Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995
ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3.
§ 3
Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt efter skovloven.
Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til
produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.
§ 4
Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens
hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4,
færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af
reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til
produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.
Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og
Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf.
dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Ændringsforslag
Af miljø- og energiministeren:
Til § 1 10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af
kapitel 4 ændres i § 20 a, stk. 6, ordene »Folketingets
Landbrugs- og Fiskeriudvalg« til: »et af Folketinget nedsat
udvalg«.
Bemærkninger
Til nr. 1 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7
påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for
Tinget. Miljø- og Energiministeriets opmærksomhed er blevet henledt på den
omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg på
den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 87 FORSLAG TIL SKOVLOV Retsinformation · 9. juni 1989
- 1987 LSF 194 FORSLAG TIL SKOVLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- Nr 216, oktober 2000 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Ombygning af restaurant på fredskovspligtigt areal med indretning til boliger krævede tilladelse efter skovloven. Ansøgning om tilladelse blev afslået Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2000
- Nr 216, oktober 2000 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2000
- 1990 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM Retsinformation · 10. april 1991
- Regler for erhvervelse af statstilskud til plantager under hedeselskabets tilsyn Retsinformation · 16. december 1948