Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM

1990/2 LSF 118Lovforslag som fremsatFolketinget10. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende

fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638

af 16. september 1986, som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989 og § 3 i

lov nr. 418 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som nyt stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Miljøministeren kan beslutte, at samlede skovstrækninger som

nævnt i stk. 1 udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og

anden registrering i matriklen. Ministeren underretter ejeren om beslutningen

og drager omsorg for, at der bliver foretaget notering herom i tingbogen og

matriklen.

Stk. 8. En ejendom, der efter stk. 7 er noteret som en samlet fast

ejendom, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1 og 3.«

2. I § 5 a ændres »§ 5, stk. 1 og 3,» til:

»§ 5, stk. 1, 3 og 7,».

3. I § 5 b ændres »§ 5, stk. 1 eller 3,» til:

»§ 5, stk. 1, 3 eller 7,».

4. §§ 5-5 c ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft efter miljøministerens

nærmere bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende

fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638

af 16. september 1986 som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989 og § 3 i lov

nr. 418 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer.

1. I § 5 indsættes som nyt stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Miljøministeren kan beslutte, at samlede

Læs alt

skovstrækninger som nævnt i stk. 1 udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i

lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Ministeren underretter

ejeren om beslutningen og drager omsorg for, at der bliver foretaget notering

herom i tingbogen og matriklen.

Stk. 8. En ejendom, der efter stk. 7 er noteret som en samlet fast

ejendom, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1 og 3.«.

2. I § 5 a ændres »§ 5, stk. 1 og 3,» til »§ 5,

stk. 1, 3 og 7,».

3. I § 5 b ændres »§ 5, stk. 1 eller 3,» til: »§ 5,

stk. 1, 3 eller 7,».

4. Efter § 5 c indsættes:

»§ 5 d. §§ 5-5 c ophæves.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft efter miljøministerens

nærmere bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en »sideeffekt« af arbejdet med afregulering og

afbureaukratisering indenfor Miljøministeriets område. Det skal derfor ikke

ses som et centralt resultat heraf, men som et ønske om at bringe

reguleringsniveauet indenfor skovlovgivningen på linie med den øvrige

lovgivning og administration i ministeriet.

Det såkaldte majoratsbånd er ofte den eneste binding, der hindrer, at

majoratsnoterede skovejendomme deles mellem flere ejere. Det antages, at ca.

20% af landets skovareal er majoratsnoteret, det vil sige de fleste af de

gamle godsskove på øerne og i det østlige og nordlige Jylland.

Efter den gældende lensafløsningslovs § 5 skal en samlet skovstrækning,

der hører til et majorat, bevares under samme ejer.

Det er tilladt at dele majoratets ikke-samlede skovstrækninger, hvis det

skovbevoksede areal ikke overstiger 300 ha.

Hvis det skovbevoksede areal overstiger 300 ha er det endvidere tilladt at

fraskille indtil 20%, forudsat at der ikke er tale om at dele samlede

skovstrækninger. Resten må ikke deles i skove på under 600 ha.

Miljøministeren kan dispensere fra disse regler.

Hensigten med lovforslaget er at skabe grundlag for at ophæve det særlige

regelsæt, der gælder for majoratsnoterede skove. For at undgå en

uhensigtsmæssig opsplitning i måske mange småskove med hver sin ejer, bør der

foretages en matrikulær sammenlægning af majoratsskovene, før bestemmelserne

ophæves.

Lovforslaget har været til udtalelse hos Majoratsforeningen, Foreningen af

Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark, Dansk Skovforening, De danske

Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening,

Friluftsrådet, Centralforeningen af Tolvmandsforeninger og større Landbrugere

i Danmark, Danske Husmandsforeninger, De danske Landboforeninger, Foreningen

danske Træindustrier, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Justitsministeriet, Landbrugsministeriet, Finansministeriet og

Kort- og Matrikelstyrelsen.

Økonomisk/administrative bemærkninger

Det skønnes, at lovforslaget medfører statslige udgifter på ca. 100.000

kr. fordelt over 2-3 år til arbejdet med samnoteringerne. Forslaget medfører

ikke behov for øgede personalebevillinger.

Den forenklede administration hos både myndigheder og private som følge af

forslaget om at ophæve det særlige regelsæt anses dog for at indebære

økonomiske fordele, som er væsentligt større end omkostningerne.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

amterne eller kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad § 1

Til nr. 1

Udtrykket »samlet skovstrækning« sigter til skovstrækninger, der

- stort set - er sammenhængende i marken, i modsætning til isoleret

beliggende skovpartier. Udtrykket »skovstrækning« omfatter også de

enge, moser, græsningsarealer, tjenestejorder osv., der hører til skovene.

I særlige tilfælde kan de tidligere len ikke samnoteres i deres

oprindelige fulde udstrækning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

forskellige dele af et len har hver sin ejer, eller hvis de er forskelligt

belånt. I så tilfælde må samnoteringen indskrænkes til de dele, der har samme

ejer, eller som har samme belåning.

Under alle omstændigheder vil planer om samnotering blive forelagt for de

enkelte ejere til udtalelse, før samnoteringen gennemføres.

Samtidig med at ejeren får underretning om beslutningen om samnotering,

vil der blive underrettet om de retlige konsekvenser heraf, herunder om

reglen i stk. 8.

Stk. 8 indebærer, at deling/udstykning af samnoterede majoratsskove alene

kræver tilladelse efter skovlovens § 13, jf. § 12 (lov nr. 383 af 7. juni

1989), idet samtlige majoratsskove er fredskovspligtige iflg. skovlovens § 3.

Konsekvensen af samnoteringen er, at arealerne herefter ikke kan deles,

uden at der gennemføres en egentlig udstykningssag, jf. lov nr. 137 af 7.

marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen.

Til nr. 2 og 3

Forslaget indebærer, at beslutning om samnotering kan påklages på samme

måde som andre afgørelser vedr. majoratsskovene.

Ad § 2

Når samnoteringen er gennemført for samtlige majoratsskove, kan det

særlige regelsæt for disse skove ophæves. Majoratsskove vil herefter alene

være undergivet det regelsæt, der gælder for alle andre skove, navnlig

skovloven.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter