1990 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende
fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638
af 16. september 1986, som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989 og § 3 i
lov nr. 418 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som nyt stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Miljøministeren kan beslutte, at samlede skovstrækninger som
nævnt i stk. 1 udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen. Ministeren underretter ejeren om beslutningen
og drager omsorg for, at der bliver foretaget notering herom i tingbogen og
matriklen.
Stk. 8. En ejendom, der efter stk. 7 er noteret som en samlet fast
ejendom, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1 og 3.«
2. I § 5 a ændres »§ 5, stk. 1 og 3,» til:
»§ 5, stk. 1, 3 og 7,».
3. I § 5 b ændres »§ 5, stk. 1 eller 3,» til:
»§ 5, stk. 1, 3 eller 7,».
4. §§ 5-5 c ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft efter miljøministerens
nærmere bestemmelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende
fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638
af 16. september 1986 som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989 og § 3 i lov
nr. 418 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer.
1. I § 5 indsættes som nyt stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Miljøministeren kan beslutte, at samlede
Læs alt
skovstrækninger som nævnt i stk. 1 udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i
lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Ministeren underretter
ejeren om beslutningen og drager omsorg for, at der bliver foretaget notering
herom i tingbogen og matriklen.
Stk. 8. En ejendom, der efter stk. 7 er noteret som en samlet fast
ejendom, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1 og 3.«.
2. I § 5 a ændres »§ 5, stk. 1 og 3,» til »§ 5,
stk. 1, 3 og 7,».
3. I § 5 b ændres »§ 5, stk. 1 eller 3,» til: »§ 5,
stk. 1, 3 eller 7,».
4. Efter § 5 c indsættes:
»§ 5 d. §§ 5-5 c ophæves.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft efter miljøministerens
nærmere bestemmelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en »sideeffekt« af arbejdet med afregulering og
afbureaukratisering indenfor Miljøministeriets område. Det skal derfor ikke
ses som et centralt resultat heraf, men som et ønske om at bringe
reguleringsniveauet indenfor skovlovgivningen på linie med den øvrige
lovgivning og administration i ministeriet.
Det såkaldte majoratsbånd er ofte den eneste binding, der hindrer, at
majoratsnoterede skovejendomme deles mellem flere ejere. Det antages, at ca.
20% af landets skovareal er majoratsnoteret, det vil sige de fleste af de
gamle godsskove på øerne og i det østlige og nordlige Jylland.
Efter den gældende lensafløsningslovs § 5 skal en samlet skovstrækning,
der hører til et majorat, bevares under samme ejer.
Det er tilladt at dele majoratets ikke-samlede skovstrækninger, hvis det
skovbevoksede areal ikke overstiger 300 ha.
Hvis det skovbevoksede areal overstiger 300 ha er det endvidere tilladt at
fraskille indtil 20%, forudsat at der ikke er tale om at dele samlede
skovstrækninger. Resten må ikke deles i skove på under 600 ha.
Miljøministeren kan dispensere fra disse regler.
Hensigten med lovforslaget er at skabe grundlag for at ophæve det særlige
regelsæt, der gælder for majoratsnoterede skove. For at undgå en
uhensigtsmæssig opsplitning i måske mange småskove med hver sin ejer, bør der
foretages en matrikulær sammenlægning af majoratsskovene, før bestemmelserne
ophæves.
Lovforslaget har været til udtalelse hos Majoratsforeningen, Foreningen af
Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark, Dansk Skovforening, De danske
Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening,
Friluftsrådet, Centralforeningen af Tolvmandsforeninger og større Landbrugere
i Danmark, Danske Husmandsforeninger, De danske Landboforeninger, Foreningen
danske Træindustrier, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Justitsministeriet, Landbrugsministeriet, Finansministeriet og
Kort- og Matrikelstyrelsen.
Økonomisk/administrative bemærkninger
Det skønnes, at lovforslaget medfører statslige udgifter på ca. 100.000
kr. fordelt over 2-3 år til arbejdet med samnoteringerne. Forslaget medfører
ikke behov for øgede personalebevillinger.
Den forenklede administration hos både myndigheder og private som følge af
forslaget om at ophæve det særlige regelsæt anses dog for at indebære
økonomiske fordele, som er væsentligt større end omkostningerne.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
amterne eller kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad § 1
Til nr. 1
Udtrykket »samlet skovstrækning« sigter til skovstrækninger, der
- stort set - er sammenhængende i marken, i modsætning til isoleret
beliggende skovpartier. Udtrykket »skovstrækning« omfatter også de
enge, moser, græsningsarealer, tjenestejorder osv., der hører til skovene.
I særlige tilfælde kan de tidligere len ikke samnoteres i deres
oprindelige fulde udstrækning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
forskellige dele af et len har hver sin ejer, eller hvis de er forskelligt
belånt. I så tilfælde må samnoteringen indskrænkes til de dele, der har samme
ejer, eller som har samme belåning.
Under alle omstændigheder vil planer om samnotering blive forelagt for de
enkelte ejere til udtalelse, før samnoteringen gennemføres.
Samtidig med at ejeren får underretning om beslutningen om samnotering,
vil der blive underrettet om de retlige konsekvenser heraf, herunder om
reglen i stk. 8.
Stk. 8 indebærer, at deling/udstykning af samnoterede majoratsskove alene
kræver tilladelse efter skovlovens § 13, jf. § 12 (lov nr. 383 af 7. juni
1989), idet samtlige majoratsskove er fredskovspligtige iflg. skovlovens § 3.
Konsekvensen af samnoteringen er, at arealerne herefter ikke kan deles,
uden at der gennemføres en egentlig udstykningssag, jf. lov nr. 137 af 7.
marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen.
Til nr. 2 og 3
Forslaget indebærer, at beslutning om samnotering kan påklages på samme
måde som andre afgørelser vedr. majoratsskovene.
Ad § 2
Når samnoteringen er gennemført for samtlige majoratsskove, kan det
særlige regelsæt for disse skove ophæves. Majoratsskove vil herefter alene
være undergivet det regelsæt, der gælder for alle andre skove, navnlig
skovloven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM (* 1) Retsinformation · 16. juni 1989
- Bekendtgørelse af lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom Retsinformation · 11. november 2021
- 1987 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler Retsinformation · 29. oktober 2020
- 1989 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS FREMSKAFFELSE AF JORD OG UDLÅN TIL JORDBRUGSMÆSSIGE FORMÅL M.M. OG VISSE ANDRE LOVE (OPHÆVELSE AF UDLÅNSORDNING, BEGRÆNSNING AF JORDKØB, BORTFALD AF JORDFONDEN M.V.) Retsinformation · 14. juni 1990
- Bekendtgørelse af lov om familiefideikommissers overgang til fri ejendom Retsinformation · 27. september 1986