1995 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse
andre
institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en
væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens
hovedopgave. Loven gælder ikke for institutioner, der er omfattet af
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet eller lov om Danmarks Biblioteksskole.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter, hvilke institutioner der er
omfattet af denne lov.
§ 2. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for
rammerne af de forskningsmæssige hovedområder, som er godkendt af
kulturministeren. Institutionen udarbejder endvidere en årlig
forskningsberetning. Forskningsplanen og den årlige forskningsberetning
sendes til Kulturministeriet sammen med forskningsudvalgets udtalelse, jf. §
3, stk. 3.
Stk. 2. Kulturministeren kan stille krav om emner, der skal indgå
i forskningsberetningen.
§ 3. I forskningsspørgsmål rådgives institutionens ledelse af et
forskningsudvalg, som er nedsat på den pågældende institution. Rådgivningen
sker efter anmodning fra institutionens ledelse eller på eget initiativ.
Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.
Stk. 2. Forskningsudvalgets rådgivning kan bl.a. omfatte
1) forskningens omfang, kvalitet og relevans,
2) institutionens forskningsplanlægning,
3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle
forskningsprogrammer,
4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.
Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse om institutionens
forskningsplan og om den årlige forskningsberetning.
§ 4. Et forskningsudvalg består af en formand og fire andre
Læs alt
medlemmer. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand. Udvalget
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Tre af udvalgets medlemmer udpeges for en periode af fire
år af de relevante statslige forskningsråd efter indhentet udtalelse fra
Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Disse eksterne medlemmer må
ikke være ansat på den pågældende institution eller i øvrigt have tilknytning
til denne.
Stk. 3. To af udvalgets medlemmer vælges for en periode af fire år
af og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere.
Stk. 4. Medlemmer af forskningsudvalget kan genudpeges eller
genvælges for en periode af højst to år.
Stk. 5. En repræsentant for institutionens ledelse deltager som
tilforordnet uden stemmeret i udvalgets møder. Forskningsudvalget kan i
særlige tilfælde træffe beslutning om, at ledelsen ikke deltager i enkelte
møder eller dele heraf.
Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
udvalget.
Stk. 7. Kulturministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der
nedsættes fælles forskningsudvalg for flere institutioner. Ministeren kan
herunder bestemme, at udvalget skal have flere end fem medlemmer.
§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler for
ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af
videnskabelige medarbejdere.
§ 6. Institutionen kan mod betaling påtage sig løsning af
forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.
§ 7. Institutionen deltager i uddannelsen af forskere inden for
sit arbejdsområde.
§ 8. Institutionen kan deltage i nationale og internationale
forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende.
§ 9. Institutionen skal offentliggøre sine forskningsresultater.
Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser fra denne regel.
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler for gennemførelse af
uafhængige evalueringer af institutionens forskning og forskningsformidling.
§ 11. Kulturministeren kan bestemme, at en institution skal
undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 13. Forskningsudvalg i henhold til § 3 og § 4 skal være nedsat
inden den 1. juli 1997.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra
stk. 1.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse
andre institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig
forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave. Loven gælder
ikke for institutioner, der er omfattet af loven om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner eller loven om Danmarks Biblioteksskole.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter, hvilke institutioner der er
omfattet af denne lov.
§ 2. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for
rammerne af de forskningsmæssige hovedområder, som er godkendt af
kulturministeren. Institutionen udarbejder endvidere en årlig
forskningsberetning. Forskningsplanen og den årlige forskningsberetning
sendes til Kulturministeriet sammen med forskningsudvalgets udtalelse, jf. §
3, stk. 3
Stk. 2. Kulturministeren kan stille krav om emner, der skal indgå
i forskningsberetningen.
§ 3. I forskningsspørgsmål rådgives institutionens ledelse af et
forskningsudvalg, som er nedsat på den pågældende institution. Rådgivningen
sker efter anmodning fra institutionens ledelse eller på eget initiativ.
Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.
Stk. 2. Forskningsudvalgets rådgivning kan bl.a. omfatte:
1) forskningens omfang, kvalitet og relevans
2) institutionens forskningsplanlægning
3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle
forskningsprogrammer
4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.
Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse om institutionens
forskningsplan og om den årlige forskningsberetning.
§ 4. Et forskningsudvalg består af en formand og fire andre
medlemmer. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand. Udvalget
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Tre af udvalgets medlemmer udpeges for en periode af fire
år af de relevante statslige forskningsråd efter indhentet udtalelse fra
Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Disse eksterne medlemmer må
ikke være ansat på den pågældende institution eller i øvrigt have tilknytning
til denne.
Stk. 3. To af udvalgets medlemmer vælges for en periode af fire år
af og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere.
Stk. 4. Medlemmer af forskningsudvalget kan genudpeges eller
genvælges for en periode af højst to år.
Stk. 5. En repræsentant for institutionens ledelse deltager som
tilforordnet uden stemmeret i udvalgets møder. Forskningsudvalget kan i
særlige tilfælde træffe beslutning om, at ledelsen ikke deltager i enkelte
møder eller dele heraf.
Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
udvalget.
Stk. 7. Kulturministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der
nedsættes fælles forskningsudvalg for flere institutioner. Ministeren kan
herunder bestemme, at udvalget skal have flere end fem medlemmer.
§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler for
ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af
videnskabelige medarbejdere.
§ 6. Institutionen kan mod betaling påtage sig løsning af
forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.
§ 7. Institutionen deltager i uddannelsen af forskere inden for
sit arbejdsområde.
§ 8. Institutionen kan deltage i nationale og internationale
forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende.
§ 9. Institutionen skal offentliggøre sine forskningsresultater.
Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser fra denne regel.
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler for gennemførelse af
uafhængige evalueringer af institutionens forskning og forskningsformidling.
§ 11. Kulturministeren kan bestemme, at en institution skal
undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 13. Forskningsudvalg i henhold til § 3 og § 4 skal være nedsat
inden den 1. juli 1997.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra
stk. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Baggrunden for lovforslaget
Forskningsministeren fremsatte den 1. november 1995 lovforslag nr. L 56 om
sektorforskningsinstitutioner. Lovforslaget omfatter en række statslige
forskningsinstitutioner med forskning som hovedopgave. Det omfatter
imidlertid ikke de arkiver, biblioteker, museer og lignende institutioner
under Kulturministeriet, som i dag har status som
sektorforskningsinstitutioner. Baggrunden er, at forskningen på disse
institutioner ligger i forlængelse af og er en væsentlig forudsætning for de
indsamlings-, registrerings- bevarings- og formidlingsopgaver, som indgår i
institutionens samlede virksomhed.
Lovforslaget er en opfølgning på forskningsministerens lovforslag om
sektorforskningsinstitutioner, hvor det af lovbemærkningerne til § 1, stk. 1,
fremgår, at der i Kulturministeriets lovgivning vil blive fastlagt
retningslinier for forskningen på Kulturministeriets forskningsinstitutioner
svarende til retningslinierne for forskningen på
sektorforskningsinstitutionerne.
Formålet med dette lovforslag er at styrke kvaliteten og uafhængigheden af
den forskning, som finder sted på Kulturministeriets forskningsinstitutioner
ved at skabe parallelitet til de bestemmelser i forskningsministerens
lovforslag om sektorforskningsinstitutioner, som regulerer
forskningsaktiviteten på sektorforskningsinstitutionerne.
B. De gældende regler
Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) udarbejder regelmæssigt en
oversigt over danske sektorforskningsinstitutioner. Ifølge den seneste
oversigt, som udkom i november 1994, var der 29 sektorforskningsinstitutioner
med forskning som hovedopgave. Hertil kommer bl.a. 14 arkiver, biblioteker,
museer og lignende institutioner under Kulturministeriet. Gruppen omfatter
såvel statsinstitutioner som bestyrelsesledede selvejende institutioner.
Disse institutioners forskning skal ses i sammenhæng med de opgaver, der
indgår i institutionernes samlede virksomhed. De varetager en række
servicefunktioner over for den samlede forsknings- og uddannelsessektor og
den øvrige offentlighed, idet de indsamler, ordner, bevarer og formidler
genstande, arkivalier, litteratur og andre typer af kultur- og
informationsmateriale. En række er nationale kulturinstitutioner eller har
tilsvarende opgaver, først og fremmest omfattende nationale bevarings- og
formidlingsforpligtelser. Forskningsbibliotekerne har endvidere opgaver som
hovedbiblioteker for universiteter og højere læreanstalter.
Forskningen er en væsentlig forudsætning for institutionernes øvrige
opgavevaretagelse. Målt kvantitativt anvendes der på de 12 af
Kulturministeriets 14 forskningsinstitutioner, der indgår i SEDIRKs oversigt
over danske sektorforskningsinstitutioner fra november 1994, i alt 43
millioner kroner til forskning, og institutionerne beskæftiger 193 forskere.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om offentlige arkiver, at Statens
Arkiver bl.a. har til formål at udøve forskning og udbrede kendskabet til
forskningens resultater, og af § 2, stk. 1, i lov om museer mv., fremgår det,
at museerne bl.a. har til formål at udføre forskning.
Kulturministeriets selvstændige forskningsbiblioteker samt institutionerne
Dansk Sprognævn og Dansk Folkemindesamling er i dag ikke omfattet af nogen
lovregler.
C. Lovforslaget
Lovforslaget omfatter forskningsinstitutioner under Kulturministeriet, det
vil sige arkiver, biblioteker, museer og lignende, hvor forskning er en
væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave, og som
ikke er omfattet af loven om videregående kunstneriske uddannelser eller
loven om Danmarks Biblioteksskole.
Som det fremgår ovenfor, tilstræber Kulturministeriet i lovforslaget at
skabe parallelitet til de bestemmelser i forskningsministerens forslag til
lov om sektorforskningsinstitutioner, som regulerer forskningsaktiviteten på
institutionerne. Formålet er at stille samme krav til forskningens kvalitet
og uafhængighed ved Kulturministeriets forskningsinstitutioner, som
forskningsministeren lægger op til i lovforslaget om
sektorforskningsinstitutioner.
Et væsentligt element i forskningsministerens lovforslag om
sektorforskningsinstitutioner er, at der ved sektorforskningsinstitutionerne
skal nedsættes bestyrelser, hvis medlemmer er udpeget i deres videnskabelige
egenskab. Bestyrelser, som alene er sammensat ud fra rent videnskabelige
hensyn, vil imidlertid ikke være hensigtsmæssige på Kulturministeriets
forskningsinstitutioner, som ikke kun har forskning som opgave.
For at understrege forskningens væsentlige betydning foreslås det, at der,
for så vidt angår forskningsområdet, nedsættes uafhængige forskningsudvalg på
den enkelte institution, som har til opgave at rådgive institutionens ledelse
i forskningsspørgsmål. Forskningsudvalgets uafhængighed søges sikret ved, at
udvalgets flertal skal være eksterne medlemmer, dvs. at de ikke må være ansat
på eller have projekttilknytning til den pågældende institution eller indgå i
samforfatterskab med medarbejdere fra denne. Forskningsudvalget skal yde
institutionens ledelse faglig rådgivning med henblik på at sikre forskningens
kvalitet. Forskningsudvalget skal endvidere tilføre institutionen
forskningsmæssig inspiration og bidrage til et mere åbent forskningsmiljø.
Forskningens kvalitet søges endvidere styrket med bestemmelser, svarende
til bestemmelserne i forskningsministerens lovforslag, om at:
1) Kulturministeren kan fastsætte regler for ansættelsesprocedurer og
fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af videnskabelige medarbejdere.
2) Institutionerne kan deltage i nationale og internationale
forskningsprogrammer.
3) Kulturministeren kan udstede regler for gennemførelse af uafhængige
evalueringer af institutionernes forskning og forskningsformidling.
4) Institutionerne deltager i uddannelse af forskere inden for deres
arbejdsområder.
5) Institutionerne skal offentliggøre deres forskningsresultater.
Med vedtagelsen af dette lovforslag vil der, som beskrevet i
forskningsministerens lovforslag om sektorforskningsinstitutioner, være tre
hovedtyper af statslige forskningsinstitutioner: De højere
uddannelsesinstitutioner under universitetsloven og lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne, som
er omfattet af forskningsministerens lovforslag, samt de arkiver,
biblioteker, museer og lignende, der er omfattet af dette lovforslag.
Forskningen på disse institutioner bør i videst muligt omfang sikres
ensartede rammebetingelser. Dette er bl.a. afgørende for at sikre
rekrutteringen til og mobiliteten mellem de statslige
forskningsinstitutioner.
D. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative
konsekvenser af betydning.
E. Andre konsekvenser
Loven forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser i form af udgifter. Lovforslaget indeholder endvidere ikke
EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse andre
institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig
forudsætning for varetagelsen af institutionernes hovedopgave, og som ikke er
omfattet af loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller
loven om Danmarks Biblioteksskole.
Forudsætningen for at en institution omfattes af lovforslaget er, at den
forskning, som foregår, er en væsentlig aktivitet. Hermed menes dels, at
forskningen skal have væsentlig betydning for institutionens øvrige
indsamlings-, registrerings-, bevarings- og formidlingsopgaver, dels at
forskningen skal have et vist kvantitativt niveau målt i forskningsaktive
årsværk.
Forskningen på de berørte institutioner sker inden for de hovedområder,
som er godkendt af kulturministeren.
Med lovforslaget sigtes der ikke mod at lægge begrænsninger på den
forskning, som foregår på de af Kulturministeriets statsinstitutioner og
tilskudsinstitutioner, som ikke er omfattet af lovforslaget. Der vil således
fortsat ske forskning på Kulturministeriets videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og på de øvrige større og mindre museer mv.
Kulturministeren fastsætter i følge stk. 2 hvilke institutioner,
der omfattes af lovforslaget og kan i den forbindelse hente faglig rådgivning
hos de relevante statslige forskningsråd og hos Kulturministeriets Rådgivende
Forskningsudvalg.
På nuværende tidspunkt har følgende institutioner under Kulturministeriet
status som sektorforskningsinstitutioner: Statens Arkiver, Nationalmuseet,
Statens Museum for Kunst, Det Danske Kunstindustrimuseum, Naturhistiorisk
Museum, Tøjhusmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Århus,
Odense Universitetsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige
Bibliotek, Kunstakademiets Bibliotek, Dansk Sprognævn, Dansk
Folkemindesamling og Byggeriets Studiearkiv.
Kulturministeriet vil i samarbejde med ministeriets rådgivende
forskningsudvalg senere fastsætte de forskningsmæssige krav, som
institutionerne skal leve op til for at blive omfattet af lovforslaget.
Til § 2
Institutionens ledelse har ansvaret for og leder forskningen på
institutionen. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for
rammen af de hovedområder, som er godkendt af kulturministeren.
Forskningsplanen kan bl.a. omhandle emner som:
1) særlige indsatsområder for institutionens forskning
2) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle
forskningsprogrammer
3) styrkelse af forskningsmiljøet på institutionen
4) udvikling af medarbejdernes videnskabelige kvalifikationer
Institutionen udarbejder endvidere en årlig forskningsberetning.
Forskningsplan og forskningsberetning forelægges institutionens
forskningsudvalg til udtalelse og fremsendes med udvalgets udtalelse til
Kulturministeriet. For at få belyst særlige forskningsmæssige
problemstillinger kan kulturministeren stille krav om emner, som skal indgå i
forskningsberetningen.
Til § 3
Formålet med lovforslaget er at bidrage til at styrke forskningens
kvalitet og uafhængighed. Det er derfor i stk. 1 fastsat, at der ved
institutionen skal nedsættes forskningsudvalg, som rådgiver institutionens
ledelse i forskningsspørgsmål. Rådgivningen sker efter anmodning fra ledelsen
eller på eget initiativ. Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.
Ifølge stk. 2 kan forskningsudvalgets rådgivning bl.a. omfatte:
1) forskningens omfang, kvalitet og relevans
2) institutionens forskningsplanlægning
3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle
forskningsprogrammer
4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.
Udvalgets rådgivning kan omfatte andre forskningsrelaterede emner.
Til § 4
Det foreslås, at et forskningsudvalg skal bestå af fem medlemmer. Det er
hensigten, at udvalgets sammensætning skal sikre en bred faglig dækning inden
for de forskningsområder, som institutionen varetager. Udvalget vælger blandt
sine medlemmer en formand og fastsætter selv sin forretningsorden
For at skabe åbenhed i forskningsmiljøet på institutionerne og sikre
kontakten til den øvrige forskningsverden er det i stk. 2 foreslået:
1) At flertallet af medlemmerne af forskningsudvalget skal være eksterne
medlemmer, dvs. at de ikke må være ansat på eller have projekttilknytning til
den pågældende institution eller indgå i samforfatterskab med medarbejdere
fra denne.
2) At eksterne medlemmer af forskningsudvalget udpeges af de relevante
statslige forskningsråd. Forinden skal forskningsrådene indhente udtalelse
fra Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg.
Det er forudsat, at de eksterne medlemmer af forskningsudvalgene er aktive
forskere på det tidspunkt, hvor de udpeges.
For at sikre en ligelige kønssammensætning bør der så vidt muligt udpeges
medlemmer af begge køn, jf. lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling
mellem mænd og kvinder.
I følge stk. 3 vælges interne medlemmer af forskningsudvalgene af
og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere, dvs. blandt fastansatte
medarbejdere i forskerstillinger. Det forudsættes, at medlemmer af
institutionens ledelse ikke kan vælges som medlemmer af den pågældende
institutions forskningsudvalg.
Forskningsudvalgets medlemmer udpeges eller vælges for en periode af fire
år og kan i følge stk. 4 genvælges eller genudpeges for en periode af
højst to år.
For at styrke dialogen om forskningsspørgsmål på institutionen foreslås
det i stk. 5, at en repræsentant for institutionens ledelse deltager som
tilforordnet uden stemmeret i forskningsudvalgets møder. Forskningsudvalget
kan i særlige tilfælde, f.eks. i forhold til enkeltsager, træffe anden
beslutning.
Da nogle institutioner er relativt små, kan det være hensigtsmæssigt at
nedsætte forskningsudvalg, som omfatter flere institutioner, jf. stk. 7. Ved
nedsættelse af fælles forskningsudvalg gælder de i § 4 fastsatte
bestemmelser. Dog kan kulturministeren bestemme, at et fælles
forskningsudvalg har flere end fem medlemmer. Udvalgets flertal skal i så
tilfælde fortsat bestå af eksterne medlemmer.
Til § 5
Kulturministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte regler og
procedure for ansættelse af medarbejdere i videnskabelige stillinger og for
faglig bedømmelse af medarbejdere på institutioner, der er omfattet af
lovforslaget. Da målet er at fremme forskermobiliteten mellem
Kulturministeriets forskningsinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne
og de højere læreanstalter, er det vigtigt at sikre ensartede regler og
procedurer på alle typer af statslige forskningsinstitutioner.
De nuværende regler er fastsat i Undervisningsministeriets og
Finansministeriets notat af 26. oktober 1988 samt den tilhørende aftale
mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om løn- og
ansættelsesvilkår.
Til § 6
Institutionens bevilling fremgår af de årlige finanslove. Institutionen
har mulighed for mod betaling at påtage sig løsning af forsknings-,
udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver. Indtjening fra sådanne
opgaver vil bidrage til at forbedre institutionernes økonomi og dermed skabe
grundlag for at forbedre forholdene for forskningen og dermed kvaliteten af
den forskning, som udføres. For statsinstitutioner skal de gældende regler
for indtægtsdækket virksomhed overholdes, således at konkurrenceforvridning
undgås.
Til § 7
Kulturministeriets forskningsinstitutioner udgør en del af det samlede
statslige forskningssystem og deltager som sådan i uddannelse af forskere i
det omfang, de har kapacitet dertil. Deltagelse i forskeruddannelse vil
bidrage til at styrke samarbejdet mellem de tre typer af
forskningsinstitutioner, som indgår i det statslige forskningssystem.
Til § 8
Institutionen deltager så vidt muligt i forskningsprogrammer, som udbydes
nationalt og internationalt, herunder EU-programmer. Institutionen skal
fortsat kunne supplere sine forskningsmidler med tilskud fra de statslige
forskningsråd samt nationale og internationale fonde. Deltagelse i nationale
og internationale forskningsprogrammer vil bidrage til at skabe den åbenhed i
forskningsmiljøet, som lovforslaget tilsigter.
Til § 9
Institutionen har pligt til at offentliggøre sine forskningsresultater.
Denne pligt omfatter ikke forskningsresultater, som offentliggøres ad anden
vej eller forskning, som institutionen har udført som indtægtsdækket
virksomhed for offentlige eller private rekvirenter.
Til § 10
På en række af Kulturministeriets institutioner er der gennemført eller
skal der gennemføres forskningsevalueringer. Det fastlægges ikke i
bestemmelsen, hvilken evalueringsmetode der skal anvendes, eller om der skal
foretages en national eller en international evaluering. Det er imidlertid
forudsat, at evalueringen skal være uafhængig og skal vurdere kvaliteten og
relevansen af institutionens forskningsresultater samt institutionens
forskningsorganisering.
Til § 11
Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan kulturministeren bestemme, at en
institution skal undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.
Til § 12 og § 13
Loven træder i kraft den 1. juli 1996. Kulturministeren kan i særlige
tilfælde dispensere fra bestemmelsen om, at forskningsudvalg første gang skal
være nedsat inden den 1. juli 1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. Retsinformation · 28. marts 1996
- 1995 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V. NR L 148 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1996
- 1996 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Retsinformation · 22. maj 1997
- 1997 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Retsinformation · 14. januar 1998
- Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet Retsinformation · 31. oktober 2015
- 1995 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER Retsinformation · 21. december 1995