Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V.

1995/1 LSF 148Lovforslag som fremsatFolketinget28. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse

andre

institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en

væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens

hovedopgave. Loven gælder ikke for institutioner, der er omfattet af

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet eller lov om Danmarks Biblioteksskole.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter, hvilke institutioner der er

omfattet af denne lov.

§ 2. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for

rammerne af de forskningsmæssige hovedområder, som er godkendt af

kulturministeren. Institutionen udarbejder endvidere en årlig

forskningsberetning. Forskningsplanen og den årlige forskningsberetning

sendes til Kulturministeriet sammen med forskningsudvalgets udtalelse, jf. §

3, stk. 3.

Stk. 2. Kulturministeren kan stille krav om emner, der skal indgå

i forskningsberetningen.

§ 3. I forskningsspørgsmål rådgives institutionens ledelse af et

forskningsudvalg, som er nedsat på den pågældende institution. Rådgivningen

sker efter anmodning fra institutionens ledelse eller på eget initiativ.

Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.

Stk. 2. Forskningsudvalgets rådgivning kan bl.a. omfatte

1) forskningens omfang, kvalitet og relevans,

2) institutionens forskningsplanlægning,

3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle

forskningsprogrammer,

4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.

Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse om institutionens

forskningsplan og om den årlige forskningsberetning.

§ 4. Et forskningsudvalg består af en formand og fire andre

Læs alt

medlemmer. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand. Udvalget

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Tre af udvalgets medlemmer udpeges for en periode af fire

år af de relevante statslige forskningsråd efter indhentet udtalelse fra

Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Disse eksterne medlemmer må

ikke være ansat på den pågældende institution eller i øvrigt have tilknytning

til denne.

Stk. 3. To af udvalgets medlemmer vælges for en periode af fire år

af og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere.

Stk. 4. Medlemmer af forskningsudvalget kan genudpeges eller

genvælges for en periode af højst to år.

Stk. 5. En repræsentant for institutionens ledelse deltager som

tilforordnet uden stemmeret i udvalgets møder. Forskningsudvalget kan i

særlige tilfælde træffe beslutning om, at ledelsen ikke deltager i enkelte

møder eller dele heraf.

Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

udvalget.

Stk. 7. Kulturministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der

nedsættes fælles forskningsudvalg for flere institutioner. Ministeren kan

herunder bestemme, at udvalget skal have flere end fem medlemmer.

§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler for

ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af

videnskabelige medarbejdere.

§ 6. Institutionen kan mod betaling påtage sig løsning af

forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.

§ 7. Institutionen deltager i uddannelsen af forskere inden for

sit arbejdsområde.

§ 8. Institutionen kan deltage i nationale og internationale

forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende.

§ 9. Institutionen skal offentliggøre sine forskningsresultater.

Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser fra denne regel.

§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler for gennemførelse af

uafhængige evalueringer af institutionens forskning og forskningsformidling.

§ 11. Kulturministeren kan bestemme, at en institution skal

undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 13. Forskningsudvalg i henhold til § 3 og § 4 skal være nedsat

inden den 1. juli 1997.

Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra

stk. 1.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse

andre institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig

forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave. Loven gælder

ikke for institutioner, der er omfattet af loven om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner eller loven om Danmarks Biblioteksskole.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter, hvilke institutioner der er

omfattet af denne lov.

§ 2. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for

rammerne af de forskningsmæssige hovedområder, som er godkendt af

kulturministeren. Institutionen udarbejder endvidere en årlig

forskningsberetning. Forskningsplanen og den årlige forskningsberetning

sendes til Kulturministeriet sammen med forskningsudvalgets udtalelse, jf. §

3, stk. 3

Stk. 2. Kulturministeren kan stille krav om emner, der skal indgå

i forskningsberetningen.

§ 3. I forskningsspørgsmål rådgives institutionens ledelse af et

forskningsudvalg, som er nedsat på den pågældende institution. Rådgivningen

sker efter anmodning fra institutionens ledelse eller på eget initiativ.

Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.

Stk. 2. Forskningsudvalgets rådgivning kan bl.a. omfatte:

1) forskningens omfang, kvalitet og relevans

2) institutionens forskningsplanlægning

3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle

forskningsprogrammer

4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.

Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse om institutionens

forskningsplan og om den årlige forskningsberetning.

§ 4. Et forskningsudvalg består af en formand og fire andre

medlemmer. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand. Udvalget

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Tre af udvalgets medlemmer udpeges for en periode af fire

år af de relevante statslige forskningsråd efter indhentet udtalelse fra

Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Disse eksterne medlemmer må

ikke være ansat på den pågældende institution eller i øvrigt have tilknytning

til denne.

Stk. 3. To af udvalgets medlemmer vælges for en periode af fire år

af og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere.

Stk. 4. Medlemmer af forskningsudvalget kan genudpeges eller

genvælges for en periode af højst to år.

Stk. 5. En repræsentant for institutionens ledelse deltager som

tilforordnet uden stemmeret i udvalgets møder. Forskningsudvalget kan i

særlige tilfælde træffe beslutning om, at ledelsen ikke deltager i enkelte

møder eller dele heraf.

Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

udvalget.

Stk. 7. Kulturministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der

nedsættes fælles forskningsudvalg for flere institutioner. Ministeren kan

herunder bestemme, at udvalget skal have flere end fem medlemmer.

§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler for

ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af

videnskabelige medarbejdere.

§ 6. Institutionen kan mod betaling påtage sig løsning af

forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.

§ 7. Institutionen deltager i uddannelsen af forskere inden for

sit arbejdsområde.

§ 8. Institutionen kan deltage i nationale og internationale

forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende.

§ 9. Institutionen skal offentliggøre sine forskningsresultater.

Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser fra denne regel.

§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler for gennemførelse af

uafhængige evalueringer af institutionens forskning og forskningsformidling.

§ 11. Kulturministeren kan bestemme, at en institution skal

undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 13. Forskningsudvalg i henhold til § 3 og § 4 skal være nedsat

inden den 1. juli 1997.

Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra

stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Baggrunden for lovforslaget

Forskningsministeren fremsatte den 1. november 1995 lovforslag nr. L 56 om

sektorforskningsinstitutioner. Lovforslaget omfatter en række statslige

forskningsinstitutioner med forskning som hovedopgave. Det omfatter

imidlertid ikke de arkiver, biblioteker, museer og lignende institutioner

under Kulturministeriet, som i dag har status som

sektorforskningsinstitutioner. Baggrunden er, at forskningen på disse

institutioner ligger i forlængelse af og er en væsentlig forudsætning for de

indsamlings-, registrerings- bevarings- og formidlingsopgaver, som indgår i

institutionens samlede virksomhed.

Lovforslaget er en opfølgning på forskningsministerens lovforslag om

sektorforskningsinstitutioner, hvor det af lovbemærkningerne til § 1, stk. 1,

fremgår, at der i Kulturministeriets lovgivning vil blive fastlagt

retningslinier for forskningen på Kulturministeriets forskningsinstitutioner

svarende til retningslinierne for forskningen på

sektorforskningsinstitutionerne.

Formålet med dette lovforslag er at styrke kvaliteten og uafhængigheden af

den forskning, som finder sted på Kulturministeriets forskningsinstitutioner

ved at skabe parallelitet til de bestemmelser i forskningsministerens

lovforslag om sektorforskningsinstitutioner, som regulerer

forskningsaktiviteten på sektorforskningsinstitutionerne.

B. De gældende regler

Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) udarbejder regelmæssigt en

oversigt over danske sektorforskningsinstitutioner. Ifølge den seneste

oversigt, som udkom i november 1994, var der 29 sektorforskningsinstitutioner

med forskning som hovedopgave. Hertil kommer bl.a. 14 arkiver, biblioteker,

museer og lignende institutioner under Kulturministeriet. Gruppen omfatter

såvel statsinstitutioner som bestyrelsesledede selvejende institutioner.

Disse institutioners forskning skal ses i sammenhæng med de opgaver, der

indgår i institutionernes samlede virksomhed. De varetager en række

servicefunktioner over for den samlede forsknings- og uddannelsessektor og

den øvrige offentlighed, idet de indsamler, ordner, bevarer og formidler

genstande, arkivalier, litteratur og andre typer af kultur- og

informationsmateriale. En række er nationale kulturinstitutioner eller har

tilsvarende opgaver, først og fremmest omfattende nationale bevarings- og

formidlingsforpligtelser. Forskningsbibliotekerne har endvidere opgaver som

hovedbiblioteker for universiteter og højere læreanstalter.

Forskningen er en væsentlig forudsætning for institutionernes øvrige

opgavevaretagelse. Målt kvantitativt anvendes der på de 12 af

Kulturministeriets 14 forskningsinstitutioner, der indgår i SEDIRKs oversigt

over danske sektorforskningsinstitutioner fra november 1994, i alt 43

millioner kroner til forskning, og institutionerne beskæftiger 193 forskere.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om offentlige arkiver, at Statens

Arkiver bl.a. har til formål at udøve forskning og udbrede kendskabet til

forskningens resultater, og af § 2, stk. 1, i lov om museer mv., fremgår det,

at museerne bl.a. har til formål at udføre forskning.

Kulturministeriets selvstændige forskningsbiblioteker samt institutionerne

Dansk Sprognævn og Dansk Folkemindesamling er i dag ikke omfattet af nogen

lovregler.

C. Lovforslaget

Lovforslaget omfatter forskningsinstitutioner under Kulturministeriet, det

vil sige arkiver, biblioteker, museer og lignende, hvor forskning er en

væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave, og som

ikke er omfattet af loven om videregående kunstneriske uddannelser eller

loven om Danmarks Biblioteksskole.

Som det fremgår ovenfor, tilstræber Kulturministeriet i lovforslaget at

skabe parallelitet til de bestemmelser i forskningsministerens forslag til

lov om sektorforskningsinstitutioner, som regulerer forskningsaktiviteten på

institutionerne. Formålet er at stille samme krav til forskningens kvalitet

og uafhængighed ved Kulturministeriets forskningsinstitutioner, som

forskningsministeren lægger op til i lovforslaget om

sektorforskningsinstitutioner.

Et væsentligt element i forskningsministerens lovforslag om

sektorforskningsinstitutioner er, at der ved sektorforskningsinstitutionerne

skal nedsættes bestyrelser, hvis medlemmer er udpeget i deres videnskabelige

egenskab. Bestyrelser, som alene er sammensat ud fra rent videnskabelige

hensyn, vil imidlertid ikke være hensigtsmæssige på Kulturministeriets

forskningsinstitutioner, som ikke kun har forskning som opgave.

For at understrege forskningens væsentlige betydning foreslås det, at der,

for så vidt angår forskningsområdet, nedsættes uafhængige forskningsudvalg på

den enkelte institution, som har til opgave at rådgive institutionens ledelse

i forskningsspørgsmål. Forskningsudvalgets uafhængighed søges sikret ved, at

udvalgets flertal skal være eksterne medlemmer, dvs. at de ikke må være ansat

på eller have projekttilknytning til den pågældende institution eller indgå i

samforfatterskab med medarbejdere fra denne. Forskningsudvalget skal yde

institutionens ledelse faglig rådgivning med henblik på at sikre forskningens

kvalitet. Forskningsudvalget skal endvidere tilføre institutionen

forskningsmæssig inspiration og bidrage til et mere åbent forskningsmiljø.

Forskningens kvalitet søges endvidere styrket med bestemmelser, svarende

til bestemmelserne i forskningsministerens lovforslag, om at:

1) Kulturministeren kan fastsætte regler for ansættelsesprocedurer og

fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af videnskabelige medarbejdere.

2) Institutionerne kan deltage i nationale og internationale

forskningsprogrammer.

3) Kulturministeren kan udstede regler for gennemførelse af uafhængige

evalueringer af institutionernes forskning og forskningsformidling.

4) Institutionerne deltager i uddannelse af forskere inden for deres

arbejdsområder.

5) Institutionerne skal offentliggøre deres forskningsresultater.

Med vedtagelsen af dette lovforslag vil der, som beskrevet i

forskningsministerens lovforslag om sektorforskningsinstitutioner, være tre

hovedtyper af statslige forskningsinstitutioner: De højere

uddannelsesinstitutioner under universitetsloven og lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne, som

er omfattet af forskningsministerens lovforslag, samt de arkiver,

biblioteker, museer og lignende, der er omfattet af dette lovforslag.

Forskningen på disse institutioner bør i videst muligt omfang sikres

ensartede rammebetingelser. Dette er bl.a. afgørende for at sikre

rekrutteringen til og mobiliteten mellem de statslige

forskningsinstitutioner.

D. Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative

konsekvenser af betydning.

E. Andre konsekvenser

Loven forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser i form af udgifter. Lovforslaget indeholder endvidere ikke

EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse andre

institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig

forudsætning for varetagelsen af institutionernes hovedopgave, og som ikke er

omfattet af loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller

loven om Danmarks Biblioteksskole.

Forudsætningen for at en institution omfattes af lovforslaget er, at den

forskning, som foregår, er en væsentlig aktivitet. Hermed menes dels, at

forskningen skal have væsentlig betydning for institutionens øvrige

indsamlings-, registrerings-, bevarings- og formidlingsopgaver, dels at

forskningen skal have et vist kvantitativt niveau målt i forskningsaktive

årsværk.

Forskningen på de berørte institutioner sker inden for de hovedområder,

som er godkendt af kulturministeren.

Med lovforslaget sigtes der ikke mod at lægge begrænsninger på den

forskning, som foregår på de af Kulturministeriets statsinstitutioner og

tilskudsinstitutioner, som ikke er omfattet af lovforslaget. Der vil således

fortsat ske forskning på Kulturministeriets videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner og på de øvrige større og mindre museer mv.

Kulturministeren fastsætter i følge stk. 2 hvilke institutioner,

der omfattes af lovforslaget og kan i den forbindelse hente faglig rådgivning

hos de relevante statslige forskningsråd og hos Kulturministeriets Rådgivende

Forskningsudvalg.

På nuværende tidspunkt har følgende institutioner under Kulturministeriet

status som sektorforskningsinstitutioner: Statens Arkiver, Nationalmuseet,

Statens Museum for Kunst, Det Danske Kunstindustrimuseum, Naturhistiorisk

Museum, Tøjhusmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Århus,

Odense Universitetsbibliotek, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Bibliotek, Kunstakademiets Bibliotek, Dansk Sprognævn, Dansk

Folkemindesamling og Byggeriets Studiearkiv.

Kulturministeriet vil i samarbejde med ministeriets rådgivende

forskningsudvalg senere fastsætte de forskningsmæssige krav, som

institutionerne skal leve op til for at blive omfattet af lovforslaget.

Til § 2

Institutionens ledelse har ansvaret for og leder forskningen på

institutionen. Institutionen udarbejder en flerårig forskningsplan inden for

rammen af de hovedområder, som er godkendt af kulturministeren.

Forskningsplanen kan bl.a. omhandle emner som:

1) særlige indsatsområder for institutionens forskning

2) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle

forskningsprogrammer

3) styrkelse af forskningsmiljøet på institutionen

4) udvikling af medarbejdernes videnskabelige kvalifikationer

Institutionen udarbejder endvidere en årlig forskningsberetning.

Forskningsplan og forskningsberetning forelægges institutionens

forskningsudvalg til udtalelse og fremsendes med udvalgets udtalelse til

Kulturministeriet. For at få belyst særlige forskningsmæssige

problemstillinger kan kulturministeren stille krav om emner, som skal indgå i

forskningsberetningen.

Til § 3

Formålet med lovforslaget er at bidrage til at styrke forskningens

kvalitet og uafhængighed. Det er derfor i stk. 1 fastsat, at der ved

institutionen skal nedsættes forskningsudvalg, som rådgiver institutionens

ledelse i forskningsspørgsmål. Rådgivningen sker efter anmodning fra ledelsen

eller på eget initiativ. Udvalget skal afholde mindst tre møder årligt.

Ifølge stk. 2 kan forskningsudvalgets rådgivning bl.a. omfatte:

1) forskningens omfang, kvalitet og relevans

2) institutionens forskningsplanlægning

3) institutionens deltagelse i internationale og tværinstitutionelle

forskningsprogrammer

4) organiseringen og finansieringen af institutionens forskning.

Udvalgets rådgivning kan omfatte andre forskningsrelaterede emner.

Til § 4

Det foreslås, at et forskningsudvalg skal bestå af fem medlemmer. Det er

hensigten, at udvalgets sammensætning skal sikre en bred faglig dækning inden

for de forskningsområder, som institutionen varetager. Udvalget vælger blandt

sine medlemmer en formand og fastsætter selv sin forretningsorden

For at skabe åbenhed i forskningsmiljøet på institutionerne og sikre

kontakten til den øvrige forskningsverden er det i stk. 2 foreslået:

1) At flertallet af medlemmerne af forskningsudvalget skal være eksterne

medlemmer, dvs. at de ikke må være ansat på eller have projekttilknytning til

den pågældende institution eller indgå i samforfatterskab med medarbejdere

fra denne.

2) At eksterne medlemmer af forskningsudvalget udpeges af de relevante

statslige forskningsråd. Forinden skal forskningsrådene indhente udtalelse

fra Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg.

Det er forudsat, at de eksterne medlemmer af forskningsudvalgene er aktive

forskere på det tidspunkt, hvor de udpeges.

For at sikre en ligelige kønssammensætning bør der så vidt muligt udpeges

medlemmer af begge køn, jf. lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling

mellem mænd og kvinder.

I følge stk. 3 vælges interne medlemmer af forskningsudvalgene af

og blandt institutionens videnskabelige medarbejdere, dvs. blandt fastansatte

medarbejdere i forskerstillinger. Det forudsættes, at medlemmer af

institutionens ledelse ikke kan vælges som medlemmer af den pågældende

institutions forskningsudvalg.

Forskningsudvalgets medlemmer udpeges eller vælges for en periode af fire

år og kan i følge stk. 4 genvælges eller genudpeges for en periode af

højst to år.

For at styrke dialogen om forskningsspørgsmål på institutionen foreslås

det i stk. 5, at en repræsentant for institutionens ledelse deltager som

tilforordnet uden stemmeret i forskningsudvalgets møder. Forskningsudvalget

kan i særlige tilfælde, f.eks. i forhold til enkeltsager, træffe anden

beslutning.

Da nogle institutioner er relativt små, kan det være hensigtsmæssigt at

nedsætte forskningsudvalg, som omfatter flere institutioner, jf. stk. 7. Ved

nedsættelse af fælles forskningsudvalg gælder de i § 4 fastsatte

bestemmelser. Dog kan kulturministeren bestemme, at et fælles

forskningsudvalg har flere end fem medlemmer. Udvalgets flertal skal i så

tilfælde fortsat bestå af eksterne medlemmer.

Til § 5

Kulturministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte regler og

procedure for ansættelse af medarbejdere i videnskabelige stillinger og for

faglig bedømmelse af medarbejdere på institutioner, der er omfattet af

lovforslaget. Da målet er at fremme forskermobiliteten mellem

Kulturministeriets forskningsinstitutioner, sektorforskningsinstitutionerne

og de højere læreanstalter, er det vigtigt at sikre ensartede regler og

procedurer på alle typer af statslige forskningsinstitutioner.

De nuværende regler er fastsat i Undervisningsministeriets og

Finansministeriets notat af 26. oktober 1988 samt den tilhørende aftale

mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om løn- og

ansættelsesvilkår.

Til § 6

Institutionens bevilling fremgår af de årlige finanslove. Institutionen

har mulighed for mod betaling at påtage sig løsning af forsknings-,

udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver. Indtjening fra sådanne

opgaver vil bidrage til at forbedre institutionernes økonomi og dermed skabe

grundlag for at forbedre forholdene for forskningen og dermed kvaliteten af

den forskning, som udføres. For statsinstitutioner skal de gældende regler

for indtægtsdækket virksomhed overholdes, således at konkurrenceforvridning

undgås.

Til § 7

Kulturministeriets forskningsinstitutioner udgør en del af det samlede

statslige forskningssystem og deltager som sådan i uddannelse af forskere i

det omfang, de har kapacitet dertil. Deltagelse i forskeruddannelse vil

bidrage til at styrke samarbejdet mellem de tre typer af

forskningsinstitutioner, som indgår i det statslige forskningssystem.

Til § 8

Institutionen deltager så vidt muligt i forskningsprogrammer, som udbydes

nationalt og internationalt, herunder EU-programmer. Institutionen skal

fortsat kunne supplere sine forskningsmidler med tilskud fra de statslige

forskningsråd samt nationale og internationale fonde. Deltagelse i nationale

og internationale forskningsprogrammer vil bidrage til at skabe den åbenhed i

forskningsmiljøet, som lovforslaget tilsigter.

Til § 9

Institutionen har pligt til at offentliggøre sine forskningsresultater.

Denne pligt omfatter ikke forskningsresultater, som offentliggøres ad anden

vej eller forskning, som institutionen har udført som indtægtsdækket

virksomhed for offentlige eller private rekvirenter.

Til § 10

På en række af Kulturministeriets institutioner er der gennemført eller

skal der gennemføres forskningsevalueringer. Det fastlægges ikke i

bestemmelsen, hvilken evalueringsmetode der skal anvendes, eller om der skal

foretages en national eller en international evaluering. Det er imidlertid

forudsat, at evalueringen skal være uafhængig og skal vurdere kvaliteten og

relevansen af institutionens forskningsresultater samt institutionens

forskningsorganisering.

Til § 11

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan kulturministeren bestemme, at en

institution skal undtages fra en eller flere bestemmelser i loven.

Til § 12 og § 13

Loven træder i kraft den 1. juli 1996. Kulturministeren kan i særlige

tilfælde dispensere fra bestemmelsen om, at forskningsudvalg første gang skal

være nedsat inden den 1. juli 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter