Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE

1996/1 LSF 274Lovforslag som fremsatFolketinget22. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Almindelige bestemmelser

§ 1. Danmarks Biblioteksskole har som højere

uddannelsesinstitution under Kulturministeriet til opgave at give

videregående uddannelse og at drive forskning inden for biblioteks- og

informationsvidenskab indtil det højeste videnskabelige niveau.

Stk. 2. Biblioteksskolen skal værne om forskningsfriheden og

bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for

sit fagområde.

Uddannelse og forskning

§ 2. Biblioteksskolen varetager grund-, videre- og efteruddannelse

inden for sit fagområde.

Stk. 2. Kulturministeren beslutter efter samråd med

biblioteksskolen, hvilke uddannelser biblioteksskolen skal udbyde.

Stk. 3. Biblioteksskolen træffer selv afgørelse om den forskning,

der skal drives på skolen.

§ 3. Kulturministeren fastsætter regler om:

1. Uddannelsernes indhold og varighed.

2. Eksaminer og prøver, herunder bedømmelse.

3. Adgang til uddannelserne.

4. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

5. Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og

prøver samt procedurer for behandling heraf.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om:

1. Erhvervelse af ph.d.-graden.

2. Erhvervelse af doktorgraden.

Stk. 3. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk.

1, og 2, skal biblioteksskolen have lejlighed til at udtale sig, hvis

forslaget ikke kommer fra biblioteksskolen.

Styrelse

§ 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af

Læs alt

biblioteksskolen.

Stk. 2. Biblioteksskolen ledes af en rektor, der træffer afgørelse

i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til stk. 1 er henlagt

til kulturministeren eller biblioteksskolens kollegiale organer.

Stk. 3. Rektor ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Der nedsættes et eller flere kollegiale organer. Det

øverste kollegiale organ inddrages i sager om biblioteksskolens overordnede

interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og medvirker ved

fastlæggelsen af retningslinier for skolens langsigtede virksomhed og

udvikling.

Stk. 5. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk.

1, skal biblioteksskolen have lejlighed til at udtale sig, hvis forslaget

ikke kommer fra biblioteksskolen.

Økonomiske forhold

§ 5. Statens bevillinger til biblioteksskolen fastsættes på de

årlige bevillingslove.

Stk 2. Kulturministeren kan bestemme, at biblioteksskolen opkræver

betaling for deltagelse i undervisning og eksamen ved biblioteksskolens

1. efter- og videreuddannelse,

2. åben uddannelse,

3. uddannelse af visse udenlandske studerende og

4. uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne

midler.

Stk. 3. Biblioteksskolen kan opkræve gebyr til hel eller delvis

dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for

privatister og lignende. Biblioteksskolens bibliotek kan desuden opkræve

gebyrer i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af

bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 4. Biblioteksskolen kan modtage tilskud fra anden side end

fra bevillingslovene. Disse tilskud kan holdes adskilt fra statslige

bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskud.

§ 6. Kulturministeren kan godkende, at biblioteksskolen indgår

aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og

organisationer, der har tilknytning til biblioteksskolen, og hvis hovedformål

er knyttet til biblioteksskolens formål.

Klager mv.

§ 7. Biblioteksskolens afgørelser efter denne lov eller efter

regler fastsat i medfør af loven kan kun for så vidt angår klager over

retlige spørgsmål påklages til kulturministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager

over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Kulturministeren kan efter forslag fra biblioteksskolen

godkende undtagelser fra lovens bestemmelser, blandt andet med henblik på en

forenkling af biblioteksskolens virksomhed.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte særlige regler for

biblioteksskolen eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, herunder

biblioteksskolens bibliotek, eller hvor særlige forhold tilsiger det,

herunder samarbejde med andre institutioner.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at lov nr. 207 af 22. maj

1985 om Danmarks Biblioteksskole eller dele heraf ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt

i stk. 2, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Danmarks Biblioteksskole har i dag til opgave at give uddannelse og udføre

forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og

informationsområdet. Biblioteksskolen står for grunduddannelsen af

bibliotekarer, kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab og

efter- og videreuddannelse inden for skolens fagområde.

Som fremhævet i regeringens redegørelse og handlingsplan for

»Info-samfundet år 2000«, indebærer den hurtige udvikling af

informationssamfundet og informationsteknologien, at information og

kommunikation fremover i øget omfang udveksles og gøres tilgængelig

elektronisk og internationalt. Elektronisk formidling og publicering, blandt

andet via Internettet, vil i stigende grad afløse de traditionelle medier og

kommunikationskanaler, og information vil i vid udstrækning være tilgængelig

globalt. Herved eksploderer mængden af tilgængelig information og udveksling

heraf voldsomt.

Denne udvikling er radikalt ved at ændre kommunikations- og

arbejdsprocesserne i hele samfundet og i de seneste år er der opstået et

stadigt voksende behov for en kvalificeret og professionel udnyttelse af

information og informationsformidling, både i den private og offentlige

sektor. Viden, ekspertise, netværk og formidlingsevne bliver endnu

væsentligere faktorer ved den nødvendige navigation, selektion og formidling

i informationssamfundets mangfoldighed af kommunikations- og

informationsstrømme. På den baggrund øges kravene markant til uddannelsen af

medarbejderne ved dokumentations- og informationstjenester, biblioteker og

andre videncentre, og der er i tilknytning hertil opstået et stort behov for

forskning og udvikling inden for centrale områder af de biblioteks- og

informationsfaglige discipliner.

I USA og i langt de fleste vesteuropæiske lande er der etableret studier

og forskning inden for disciplinen biblioteks- og informationsvidenskab. I

dag er Danmark det eneste nordiske land og et af de få lande i den vestlige

verden, der endnu ikke har en forskeruddannelse og mulighed for at erhverve

en ph.d.grad i biblioteks- og informationsvidenskab.

Det er derfor hensigten med lovforslaget at erstatte den nuværende lov om

Danmarks Biblioteksskole fra 1985 med en lov, der er udarbejdet efter de

samme principper som loven om de videregående kunstneriske uddannelser og

hovedprincipperne i universitetsloven.

Det indebærer blandt andet, at der bliver tale om en rammelov, hvor

ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om uddannelsernes

struktur, styrelse af institutionen m.v.

For uddannelserne på biblioteksskolen er det således tanken, at de skal

have samme struktur, som gælder for universiteterne og andre højere

uddannelsesinstitutioner, det vil sige bachelor- og kandidatuddannelser samt

ph.d.-uddannelser i et samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution.

Særlig for så vidt angår bacheloruddannelsen, som i princippet tænkes at

skulle erstatte den nuværende 4-årige grunduddannelse, er det vigtigt at

sikre, at den fremtidige grunduddannelse lever op til de krav, som stilles

til fremtidens bibliotekarer i blandt andet kommunerne. Før der tages

stilling til en ændret struktur for grunduddannelsen i de nærmere regler, som

skal fastsættes herom, vil aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening

blive bedt om at udtale sig om kravene til uddannelsens indhold.

Det er ligeledes hensigten, at biblioteksskolen først får status af højere

uddannelsesinstitution, efter at der er foretaget en ekstern faglig vurdering

af skolens forskningsvirksomhed.

Lovforslaget indebærer således ikke i sig selv en ændret

uddannelsesstruktur eller en ændring af skolens officielle status.

Særligt om forskning

Siden midten af 70'erne er der i stigende omfang blevet lagt vægt på

skolens forskningsindsats. Ved lovændringen i 1985 blev det fastslået, at

biblioteksskolen har til opgave at udføre forskning- og udviklingsarbejde

inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet og at skolens

forskning skal bidrage til at skabe det teoretiske grundlag for

undervisningen og for udviklingen inden for skolens fagområde.

Fra begyndelsen af 1980'erne blev der afsat 20% af de samlede ressourcer

til forskningen og denne blev struktureret i en 3-årig rullende

forskningsplan, ligesom der blev nedsat forskningsudvalg. Med indførelsen af

kandidatuddannelsen i 1990 og igen fra 1996 med etableringen af samarbejdet

med Odense Universitet om kandidatuddannelsen i kulturformidling, blev

forskningsandelen for den del af aktiviteterne, der er knyttet til

kandidatuddannelserne forhøjet til 40%, således at den samlede

forskningsressource nu er ca. 25%.

Kulturministeriet foretog i 1995 en kortlægning af forskningen ved sine

institutioner. Undersøgelsen viste, at biblioteksskolens forskning fordeler

sig over alle typer af forskning: grundforskning, strategisk forskning,

anvendt forskning, udviklingsarbejde og reflekteret dataindsamling.

Sideløbende er der foretaget en opkvalificering af skolens lærere med

henblik på øget forskningskompetence.

Skolen har fra 1996 fået adgang til at finansiere studerendes

forskeruddannelse ved andre højere uddannelsesinstitutioner.

Der vil fremover være tre hovedformål for forskningen ved

biblioteksskolen: at styrke det teoretiske grundlag for skolens uddannelser,

at udvikle faget biblioteks- og informationsvidenskab, og at bidrage til

udviklingen i biblioteks-, informations- og dokumentationssektoren.

2. Gældende regler

Den gældende lov om Danmarks Biblioteksskole (lov nr. 207 af 22. maj 1985)

blev vedtaget den 15. maj 1985 og trådte i kraft den 1. august 1985 (se

Folketingstidende 1984-1985, sp. 3878, sp. 4302, sp. 9808, sp. 10098).

Baggrunden for dette lovforslag var et ønske om en revision af

biblioteksskolens grunduddannelse, efteruddannelse og forskningsvirksomhed.

Lovforslaget indebar:

1. at der blev etableret en fælles 4-årig grunduddannelse ved

biblioteksskolen til forskel fra tidligere grunduddannelser til henholdvis

folke- og forskningsbiblioteker,

2. en udbygning af biblioteksskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed

for alle personalegrupper inden for biblioteks-, dokumentations- eller

informationsområdet.

3. at kulturministeren blev bemyndiget til efter forhandling med

undervisningsministeren at etablere videregående studier for bibliotekarer og

andre, der er fagligt ligestillede med disse.

4. at der blev nedsat et bredt sammensat uddannelsesråd, som har til

opgave at rådgive skolen og kulturministeren om principielle spørgsmål om

skolens virksomhed.

Forinden var der via de årlige finanslove afsat en årlig pulje på 20 pct.

af biblioteksskolens bevilling til forskningsarbejde for at skabe det

nødvendige teoretiske grundlag for undervisningen og dermed for arbejdet i

biblioteksvæsenet.

3. Lovforslaget

Lovforslaget svarer i hovedtræk til den lov, der gælder for

Kulturministeriets øvrige statslige uddannelsesinstitutioner. (lov nr. 289 af

27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet).

Lovforslaget er udformet som en rammelov, hvor kulturministeren i

overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger fastsætter de nærmere regler

for skolens virksomhed mv. De nærmere regler for skolens virksomhed har også

hidtil været fastsat i bekendtgørelser. Lovforslaget lægger op til en

forenkling af regelsættet og fleksibilitet med hensyn til at kunne tilpasse

sig udviklingen på skolens fagområde inden for lovens overordnede rammer.

Blandt andet vil der med lovforslaget være mulighed for at etablere en

bachelor- og kandidatuddannelsesstruktur.

For så vidt angår styrelse vil kompetencefordelingen mellem ledelse og

kollegiale organer i hovedtræk følge principperne fra universitetsloven.

Der etableres en enstrenget struktur med en ledelse og et antal kollegiale

organer. Ledelsen består af rektor samt eventuelt prorektor. Desuden kan

studienævnsformænd efter delegation fra rektor varetage ledelseopgaver. Der

nedsættes et skoleråd, som er skolens øverste kollegiale organ med eksterne

repræsentanter. Der nedsættes mindst et studienævn.

Det nuværende Uddannelsesråd med repræsentanter fra blandt andet de

centrale faglige instanser og faglige organisationer tænkes opretholdt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget forventes ikke at have statsadministrative og

personalemæssige konsekvenser. Ligeledes forventes lovforslaget generelt ikke

at have statsfinansielle konsekvenser.

Merudgifter som følge af den af Kulturministeriet foreslåede nye

uddannelsesstruktur forudsættes i givet fald afholdt ved omprioriteringer

inden for biblioteksskolens samlede bevillingsmæssige ramme.

Lovforslaget pålægger ikke amter eller kommuner administrative eller

økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget har ikke negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

og kan heller ikke antages af have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Som højere uddannelsesinstitution skal biblioteksskolen give uddannelse

til det højeste videnskabelige niveau inden for skolens fagområde. Det er

kendetegnende for en højere uddannelsesinstitution, at undervisningen er

baseret på en løbende forsknings- og udviklingsproces. Dette er nødvendigt

for at fastholde det højeste faglige niveau i undervisningen.

Formålsbestemmelsen er i forhold til tidligere lov gjort mere

tidssvarende. Hensigten med lovforslaget er at give nogle overordnede rammer,

hvor biblioteksskolen inden for disse rammer løbende kan indrette sig mest

hensigtsmæssigt. Lovforslaget er opbygget med henblik på et fagligt og

økonomisk selvstyre for biblioteksskolen på linie med andre højere

uddannelsesinstitutioner.

Biblioteksskolen består af en skole med fællesadministration i København

og en afdeling i Aalborg. For at undgå unødvendig opdeling mellem de to

afdelinger omtales alene fællesbetegnelsen Danmarks Biblioteksskole i

lovforslaget. I tidligere lov er de to afdelinger i henholdsvis København og

Aalborg nævnt eksplicit. Lovforslaget sigter ikke imod at ændre ved skolens

nuværende opdeling i to afdelinger.

Til stk. 2

Biblioteksskolen er forpligtet til at være åben over for det omgivende

samfund. Dette indebærer blandt andet åbne arrangementer og deltagelse i

offentlige debatter om biblioteks- og informationsvidenskabelige spørgsmål.

Til § 2

Til stk. 1

Hovedprincippet i lovforslagets uddannelsesstruktur er at etablere en

bibliotekaruddannelse i form af en bacheloruddannelse med erhvervskompetence.

Dette indebærer ikke en fundamental ændring af uddannelsen, men udbygger en

udvikling, der har været i gang i flere år. Også den fremtidige

bibliotekaruddannelse vil indeholde de bibliotekariske kernefag og

kulturformidlende fag.

Ved lovforslaget tilsigtes at biblioteksskolen varetager følgende

uddannelser:

1. Grunduddannelse for bibliotekarer.

Den nuværende grunduddannelse til bibliotekar er af 4 års varighed, heraf

1 års praktik. Ved lovforslaget foreslås denne afløst af en

bacheloruddannelse, som tænkes at give erhvervskompetence som Bibliotekar DB.

Principperne for den ændrede uddannelse kan skitseres således:

1. Studiet internationaliseres i form og indhold.

2. Studiet integrerer informationsteknologi i endnu højere grad end i dag.

3. Studiet giver forbedrede specialiseringsmuligheder, både i forhold til

arbejdsmarkedet og i forhold til kandidatuddannelser.

4. Studiet giver de studerende mulighed for selv at sammensætte et

uddannelsesforløb ved hjælp af valgkurser.

5. Studiet har en fordeling af undervisningsstof, der også tager efter- og

videreuddannelse i betragtning.

6. Studiet lægger i højere grad vægt på teorier, metoder og færdigheder.

7. Studiet har større dybde inden for de biblioteks- og

informationsfaglige områder.

Oven på bacheloruddannelsen kan lægges forskellige kandidatuddannelser.

2. Kandidatuddannelse

De studerende ved biblioteksskolen har i dag adgang til to

kandidatuddannelser. Den ene er skolens egen kandidatuddannelse i biblioteks-

og informationsvidenskab. Den anden er kandidatuddannelsen i kultur- og

formidling ved Odense Universitet. Ifølge en samarbejdsaftale mellem

biblioteksskolen og universitetet har biblioteksskolen adgang til 15

studiepladser og skolen leverer endvidere lærerkræfter til uddannelsen.

Den 2-årige kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab

tænkes videreført i stort set samme form som nu. Men der er også her behov

for større specialiseringsmuligheder i uddannelsen gennem flere valgmoduler.

Der er fortsat behov for en kandidatuddannelse inden for kulturplanlægning

og -formidling, som i dag varetages i et samarbejde med Odense Universitet.

Dette samarbejde tænkes opretholdt.

3. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelse

Formålet med den nuværende uddannelse er at kvalificere kandidater fra

universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner til at varetage

funktioner inden for biblioteks- dokumentations- og informationsområdet i

stillinger som forskningsbibliotekar, dokumentalist og lignende. Den

teoretiske del af uddannelsen strækker sig over 2 semestre.

4. Biblioteksassistentuddannelse

Biblioteksskolen har i samarbejde med den Kommunale Højskole og Danmarks

Forvaltningshøjskole etableret en fælles efteruddannelse af kontorpersonale

ved biblioteker og informationstjenester. Efteruddannelsen tænkes videreført

med en fortsat tilpasning og udvikling i overensstemmelse med de ændrede krav

og arbejdsvilkår, som målgruppen stilles over for.

5. Ph.d.-studier

Der åbnes mulighed for, at biblioteksskolen efter en vurdering af det

faglige niveau kan få mulighed for at tilbyde forskeruddannelse og tildele

ph.d.-graden inden for biblioteks- og informationsvidenskab i et formaliseret

samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution. Reglerne om

forskeruddannelse vil i givet fald følge principperne fra

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ph.d.-graden.

6. Efter- og videreuddannelsesvirksomhed

Ved loven fra 1985 skete en systematisering af skolens efter- og

videreuddannelse med henblik på et fleksibelt og differentieret efter- og

videreuddannelsessystem inden for biblioteks-, dokumentations- og

informationsområdet. Lovforslaget sigter imod en yderligere systematisering

og effektivisering.

Biblioteksskolens videre- og efteruddannelsesvirksomhed er i dag primært

baseret på relativt korte forløb, og efteruddannelseskurser er ikke

kompetencegivende. På baggrund af et voksende behov for livslang uddannelse

giver lovforslaget mulighed for, at der etableres et antal

videreuddannelseslinier, der afsluttes med en prøve.

Videreuddannelsesforløbene tilrettelægges som kompetenceudviklende og

fleksible studier, hvor der skal ydes en forholdsvis stor og selvstændig

arbejdsindsats.

Kortere efteruddannelseskurser, temadage og lignende vil stadig blive

udbudt eller kunne rekvireres som betalingskurser. Kurserne er i vid

udstrækning opdatering af kvalifikationer og vil blive udbudt under en

ordning med deltagerfinansiering.

Til stk. 2

Bestemmelsen understreger, at biblioteksskolen inddrages i beslutningen om

hvilke uddannelser, skolen skal udbyde.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at skolen tilbyder efter- og

videreuddannelse, deltidsuddannelse, suppleringskurser m.v.

Til stk. 3

Med denne bestemmelse understreges en højere uddannelsesinstitutions

traditionelle forskningsfrihed. Denne udelukker ikke, at der kan være

forudsætninger, der kan være knyttet til midler, som skolen modtager til

forskningsaktiviteter.

Den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige

ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet.

Friheden gælder også til at gennemføre projekter for udefra kommende midler.

Skolen skal dog underrettes om og godkende alle projekter, hvis disse griber

ind i skolens virksomhed og dens muligheder for at lede og fordele arbejdet.

Til § 3

Til stk. 1

Med bestemmelsen videreføres den nuværende kompetencefordeling mellem

kulturministeren og biblioteksskolen. Udfærdigelsen af regler vil fortsat ske

i et tæt samarbejde mellem skolen og Kulturministeriet.

Der henvises til bemærkningerne foran om eventuel ny uddannelsesstruktur

svarende til universiteternes, som vil blive udarbejdet i samarbejde med

aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening.

Til nr. 3

Biblioteksskolen er omfattet af lov om adgangsregulering ved videregående

uddannelser, lov nr. 319 af 16. maj 1990, i henhold til hvilken

Kulturministeriet har udstedt bekendtgørelse om optagelse ved uddannelsen på

Danmarks Biblioteksskole, nr. 895 af 21. december 1990. Der stilles således

krav om adgangsgivende eksamen på linie med videregående uddannelser under

Undervisningsministeriet. Kravet gælder både kvote I, hvor optagelse sker

alene på grundlag af kvotient fra adgangsgivende eksamen, og kvote II, hvor

optagelse sker på grundlag af individuel bedømmelse. Denne bekendtgørelse kan

videreføres uændret.

Til nr. 4

På samme måde som det er tilfældet i dag vil også fremtidige nye regler om

ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere blive fastsat af

ministeren.

Til nr. 5

Kulturministeren er øverste forvaltningsmyndighed for biblioteksskolen. I

henhold til lovforslaget skal der udarbejdes regler om skolens behandling af

klager fra studerende vedrørende eksaminer mv. Skolens afgørelser kan kun

påklages til ministeriet for så vidt angår retlige forhold.

Til stk. 2.

Med lovforslaget åbnes mulighed for, at biblioteksskolen på sigt kan

tildele ph.d.-graden i samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution,

jf. almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2. De nærmere regler om

erhvervelse af ph.d.-graden tænkes efter nærmere betingelser fastsat af

Kulturministeriet i bekendtgørelse og vil følge principperne fra

Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ph.d.-graden, nr. 989 af 11.

december 1992.

Til nr. 2

Der åbnes mulighed for, at biblioteksskolen på sigt kan tildele

doktorgrader, jf. ovenfor bemærkningerne til § 3, stk. 2 om ph.d.-graden.

Kulturministeriet har dog ingen aktuelle planer herom.

Til § 4

Lovteksten fastlægger de overordnede principper for biblioteksskolens

styrelse. De detaljerede styrelsesregler fastsættes i bekendtgørelse for

skolen.

Målsætningen for de nye styrelsesregler er at skolen får en effektiv

organisation, således at kræfterne og ressourcerne kan koncentreres om de

primære formål: uddannelse og forskning. Der er således tale om en

modernisering af de eksisterende styrelsesregler, hvor der ved lov nr. 167 af

17. marts 1976 blev skabt hjemmel for en styrelsesordning, der i de

overordnede principper var i overensstemmelse med styrelsesloven for de

højere uddannelsesinstitutioner.

Det væsentligste led heri er en helt klar og utvetydig ansvars- og

kompetencefordeling.

Kompetencefordelingen mellem ledelse og kollegiale organer vil i hovedtræk

følge principperne fra universitetsloven og loven om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der etableres en enstrenget struktur

med en ledelse og et antal kollegiale organer. Ledelsen består af rektor samt

eventuelt prorektor. Desuden kan studienævnsformænd efter delegation fra

rektor varetage ledelsesopgaver.

Der nedsættes et skoleråd, som er institutionens øverste kollegiale organ.

Det er forudsat, at der i skolerådet skal være eksterne medlemmer, som blandt

andet skal repræsentere forskningsmæssige interesser. Desuden nedsættes

mindst et studienævn.

Det nuværende rådgivende Uddannelsesråd med repræsentanter for de centrale

faglige instanser og organisationer mv. tænkes opretholdt.

Til stk. 2

Rektor har det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Rektor træffer

afgørelse i alle sager, der ikke eksplicit er henlagt til ministeren eller

kollegiale organer.

Rektor kan eventuelt bistås af en prorektor, som også er rektors

stedfortræder.

Rektors daglige ledelse med hensyn til faglige og økonomiske dispositioner

sker efter retningslinier, som fastlægges af skolens øverste kollegiale

organ.

Til stk. 4

Biblioteksskolen vil få en ny styrelsesstruktur med et skoleråd som

øverste kollegiale organ. Skolerådet sammensættes efter principperne fra

universitetsloven (konsistorium).

Biblioteksskolens øverste kollegiale organ har som hovedopgave at deltage

i fastlæggelsen af overordnede retningslinier for skolens virksomhed. Der

nedsættes endvidere et eller flere studienævn til varetagelse af opgaver i

forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Sammensætningen af og størrelsen på de kollegiale organer fastsættes i

skolens styrelsesregler.

Skolerådet fastlægger de overordnede retningslinier for skolens virksomhed

og

1. godkender budget,

2. drøfter faglige, uddannelses- og forskningspolitiske spørgsmål,

3. godkender studieordninger, forskningsplaner og nedsætter sagkyndige

udvalg,

4. træffer beslutning om ansættelse af lærere mv.

5. fastsætter regler om valg til skoleråd og studienævn.

Skolerådet vil bestå af en formand og højst 14 medlemmer:

1. rektor er født formand,

2. eventuelt prorektor,

3. 2 eksterne repræsentanter udpeget af henholdsvis Kulturministeriet og

Kulturministeriets Forskningsudvalg,

4. 6 repræsentanter for lærergruppen,

5. 3 studenterrepræsentanter,

6. 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale.

Skolerådet kan blive mindre, men vil blive sammensat efter samme model.

De eksterne repræsentanter udpeges for en periode på 4 år.

Repræsentanterne for lærergruppen og det teknisk administrative personale

vælges for en periode på 2 år. Studenterrepræsentanterne vælges for 1 år.

De studerendes indflydelse på uddannelserne sikres gennem et eller flere

studienævn. Studienævnene, som har 4-8 medlemmer, sammensættes af

repræsentanter for lærere og studerende i forholdet 1:1 efter valg i de to

grupper.

Studienævnene:

1. godkender undervisningsplanen,

2. udarbejder forslag til studieordning,

3. høres i forbindelse med uddannelsesbekendtgørelser og generelle regler

for eksamen, bedømmelse og undervisning.

Studienævnet vælger en formand blandt nævnets lærerrepræsentanter. Rektor

kan bemyndige studienævnsformanden til at forestå den praktiske

tilrettelæggelse af uddannelsen og til at disponere de tildelte

undervisningsressourcer.

I forskningsanliggender kan skolerådet nedsætte et forskningsudvalg til:

1. drøftelse af konkrete forskningsspørgsmål,

2. gennemførelse af evalueringer,

3. udarbejdelse af udkast til forskningsplaner,

4. udarbejdelse af forslag til anvendelse og fordeling af

forskningsressourcer.

Personalets indflydelse i personalespørgsmål sikres gennem etablering af

samarbejdsudvalg, som drøfter arbejds- og personaleforhold.

§ 5

Til stk. 1

Der tilsigtes ikke med lovforslaget nogen grundlæggende ændring i den

hidtidige bevillingsmæssige styring af biblioteksskolen. Skolen udarbejder

årligt inden for den af ministeriet fastsatte ramme forslag til budget i

forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets bidrag til forslag til

finanslov.

Til stk. 2

Til nr. 1 og 2

Efteruddannelse, videreuddannelse og eventuel åben uddannelse kan

finansieres af indtægter fra deltagerbetaling, der dækker institutionens

udgifter helt eller delvis. Dette indebærer, at undervisningen kan

finansieres delvis af statslige midler og delvis af deltagerbetaling.

Til nr. 3

Bestemmelsen giver mulighed for, at biblioteksskolen kan modtage

undervisningsafgifter fra udenlandske studerende. For studerende fra EU-lande

gælder der dog særlige regler om gensidighed.

Til nr. 4

Ph.d.-studerende hvis uddannelse finansieres af eksterne midler skal

betale biblioteksskolen for deltagelse i undervisningen, vejledning, brug af

faciliteter mv.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver mulighed for at opkræve gebyr på biblioteksskolens

bibliotek i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af

bøger og andet udlånt materiale.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver materiel hjemmel til at institutioner kan modtage

tilskud fra for eksempel tipsmidler og fra ikkestatslige instanser. Midlerne

kan indsættes på bankkonti eller lignende og oppebære renteindtægter.

Til § 6

Med bestemmelsen muliggøres samarbejde med blandt andet forskerparker,

studenterboghandler, forlag og kantinevirksomheder.

Til § 7

Til stk. 1

Bestemmelsen sigter på, at kun klager over retlige mangler skal kunne

påklages til kulturministeren.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for, at lovens bestemmelser kan fraviges, for

eksempel i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt om forenkling og

kvalitativ forbedring af skolens virksomhed.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte særlige regler for dele af

skolen, der udfører særlige opgaver, for eksempel biblioteket, der hører

under denne lovs bestemmelser.

Der kan også være behov for særlige regler i tilfælde, hvor et samlet

uddannelsesforløb gennemføres i samarbejde mellem flere

uddannelsesinstitutioner.

Til § 9

I stk. 1 er det fastsat, at lovforslagets forskellige dele kan træde i

kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden herfor er, at den foreslåede nye

uddannelsesstruktur fastlægges senere efter en forudgående høring blandt

aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening. Derudover vil biblioteksskolen

først kunne få tildelt officiel status af højere uddannelsesinstitution

efter, at der er foretaget en ekstern faglig vurdering af skolens

forskningsvirksomhed.

Skriftlig fremsættelse

Kulturministeren (Ebbe Lundgaard):

Jeg tillader mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Danmarks Biblioteksskole.

(Lovforslag nr. L 274).

Danmarks Biblioteksskole har til opgave at give uddannelse og udføre

forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og

informationsområdet.

Lovforslaget har til formål at styrke biblioteksskolens muligheder for at

imødekomme de markant øgede krav til uddannelsen af medarbejdere inden for

skolens fagområde og for forskning og udvikling inden for centrale områder af

de biblioteks- og informationsfaglige discipliner i takt med den hurtige

udvikling af informationssamfundet og informationsteknologien.

Det er hensigten med lovforslaget at erstatte den nuværende lov om

biblioteksskolen fra 1985 med en rammelov, der er udarbejdet efter de samme

principper som loven om de videregående kunstneriske uddannelser og

universitetsloven. Det er således tanken, at skolens uddannelser i hovedtræk

skal have samme struktur, som gælder for de højere uddannelsesinstitutioner,

d.v.s. bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.-uddannelser i samarbejde

med en anden højere uddannelsesinstitution. Før en ændret struktur for

grunduddannelsen fastlægges nærmere, vil aftagerne blive bedt om at udtale

sig om kravene til uddannelsens indhold. Ligeledes kan biblioteksskolen først

få status af højere uddannelsesinstitution efter en ekstern faglig vurdering

af skolens forskningsvirksomhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Bilag

Lov nr. 207 af 22. maj 1985

Lov om Danmarks biblioteksskole

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Danmarks biblioteksskole er en læreanstalt under ministeren

for kulturelle anliggender bestående af en skole i København og en afdeling i

Ålborg.

Stk. 2. Biblioteksskolen har til opgave at give uddannelse og

udføre forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-,

dokumentations- og informationsområdet.

§ 2. Grunduddannelsen ved biblioteksskolen er 4-årig. Den, der har

gennemført uddannelsen, betegnes bibliotekar D.B.

Stk. 2. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske

uddannelse af forskningsbibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede

med disse.

Stk. 3. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske

uddannelse af biblioteksassistenter.

Stk. 4. Biblioteksskolen giver efter- og videreuddannelse til

bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og

biblioteksassistenter samt andre personalegrupper, der varetager biblioteks-,

dokumentations- eller informationsopgaver i både den offentlige og den

private sektor.

Stk. 5. Biblioteksskolen kan give uddannelse til medarbejdere ved

offentlige og private arkiver.

§ 3. Ministeren for kulturelle anliggender kan bestemme, at der

etableres videregående studier for bibliotekarer og andre, der er fagligt

ligestillede med disse.

§ 4. Der kan ydes biblioteksmedarbejdere, der deltager i

biblioteksskolens efter- og videreuddannelse, godtgørelse af

befordringsudgifter og tilskud til ophold. Ministeren for kulturelle

anliggender fastsætter nærmere regler herfor.

§ 5. Danmarks biblioteksskole ledes af en rektor, som i

forbindelse med et biblioteksskoleråd og biblioteksskolens administrator

forestår institutionens samlede forvaltning.

Stk. 2. Biblioteksskolerådet består af repræsentanter for lærere,

de studerende og det teknisk-administrative personale ved skolen i København

og afdelingen i Ålborg. Rektor er formand for biblioteksskolerådet.

§ 6. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et

uddannelsesråd med repræsentation for de centrale faglige instanser og

faglige organisationer inden for biblioteks-, dokumentations- og

informationsområdet, personaleorganisationer og ansættelsessteder i både den

offentlige og den private sektor samt lærere, de studerende og det

teknisk-administrative personale ved biblioteksskolen. Rektor er formand for

rådet.

Stk. 2. Uddannelsesrådet har til opgave at rådgive

biblioteksskolen og ministeren for kulturelle anliggender om principielle

spørgsmål vedrørende skolens virksomhed.

§ 7. Biblioteksskolens forskning skal bidrage til at skabe det

teoretiske grundlag for undervisningen og for udviklingen inden for

biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet.

Stk. 2. Biblioteksskolen nedsætter forskningsudvalg med den opgave

at deltage i planlægningen og gennemførelsen af biblioteksskolens

forskningsvirksomhed.

§ 8. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter nærmere

regler om biblioteksskolens styrelse og virksomhed, herunder om optagelse på

biblioteksskolen, om uddannelserne, om ansættelse i lærerstillinger og om

uddannelsesrådets opgaver og sammensætning.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1985.

Stk. 2. Lov nr. 232 af 8. juni 1966 om Danmarks biblioteksskole

ophæves.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter