1996 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Almindelige bestemmelser
§ 1. Danmarks Biblioteksskole har som højere
uddannelsesinstitution under Kulturministeriet til opgave at give
videregående uddannelse og at drive forskning inden for biblioteks- og
informationsvidenskab indtil det højeste videnskabelige niveau.
Stk. 2. Biblioteksskolen skal værne om forskningsfriheden og
bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for
sit fagområde.
Uddannelse og forskning
§ 2. Biblioteksskolen varetager grund-, videre- og efteruddannelse
inden for sit fagområde.
Stk. 2. Kulturministeren beslutter efter samråd med
biblioteksskolen, hvilke uddannelser biblioteksskolen skal udbyde.
Stk. 3. Biblioteksskolen træffer selv afgørelse om den forskning,
der skal drives på skolen.
§ 3. Kulturministeren fastsætter regler om:
1. Uddannelsernes indhold og varighed.
2. Eksaminer og prøver, herunder bedømmelse.
3. Adgang til uddannelserne.
4. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
5. Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og
prøver samt procedurer for behandling heraf.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om:
1. Erhvervelse af ph.d.-graden.
2. Erhvervelse af doktorgraden.
Stk. 3. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk.
1, og 2, skal biblioteksskolen have lejlighed til at udtale sig, hvis
forslaget ikke kommer fra biblioteksskolen.
Styrelse
§ 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af
Læs alt
biblioteksskolen.
Stk. 2. Biblioteksskolen ledes af en rektor, der træffer afgørelse
i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til stk. 1 er henlagt
til kulturministeren eller biblioteksskolens kollegiale organer.
Stk. 3. Rektor ansættes af kulturministeren.
Stk. 4. Der nedsættes et eller flere kollegiale organer. Det
øverste kollegiale organ inddrages i sager om biblioteksskolens overordnede
interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og medvirker ved
fastlæggelsen af retningslinier for skolens langsigtede virksomhed og
udvikling.
Stk. 5. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk.
1, skal biblioteksskolen have lejlighed til at udtale sig, hvis forslaget
ikke kommer fra biblioteksskolen.
Økonomiske forhold
§ 5. Statens bevillinger til biblioteksskolen fastsættes på de
årlige bevillingslove.
Stk 2. Kulturministeren kan bestemme, at biblioteksskolen opkræver
betaling for deltagelse i undervisning og eksamen ved biblioteksskolens
1. efter- og videreuddannelse,
2. åben uddannelse,
3. uddannelse af visse udenlandske studerende og
4. uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne
midler.
Stk. 3. Biblioteksskolen kan opkræve gebyr til hel eller delvis
dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for
privatister og lignende. Biblioteksskolens bibliotek kan desuden opkræve
gebyrer i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af
bøger og andet udlånt materiale.
Stk. 4. Biblioteksskolen kan modtage tilskud fra anden side end
fra bevillingslovene. Disse tilskud kan holdes adskilt fra statslige
bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskud.
§ 6. Kulturministeren kan godkende, at biblioteksskolen indgår
aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og
organisationer, der har tilknytning til biblioteksskolen, og hvis hovedformål
er knyttet til biblioteksskolens formål.
Klager mv.
§ 7. Biblioteksskolens afgørelser efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af loven kan kun for så vidt angår klager over
retlige spørgsmål påklages til kulturministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til
at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager
over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
§ 8. Kulturministeren kan efter forslag fra biblioteksskolen
godkende undtagelser fra lovens bestemmelser, blandt andet med henblik på en
forenkling af biblioteksskolens virksomhed.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte særlige regler for
biblioteksskolen eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, herunder
biblioteksskolens bibliotek, eller hvor særlige forhold tilsiger det,
herunder samarbejde med andre institutioner.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at lov nr. 207 af 22. maj
1985 om Danmarks Biblioteksskole eller dele heraf ophæves.
Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt
i stk. 2, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund for lovforslaget
Danmarks Biblioteksskole har i dag til opgave at give uddannelse og udføre
forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og
informationsområdet. Biblioteksskolen står for grunduddannelsen af
bibliotekarer, kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab og
efter- og videreuddannelse inden for skolens fagområde.
Som fremhævet i regeringens redegørelse og handlingsplan for
»Info-samfundet år 2000«, indebærer den hurtige udvikling af
informationssamfundet og informationsteknologien, at information og
kommunikation fremover i øget omfang udveksles og gøres tilgængelig
elektronisk og internationalt. Elektronisk formidling og publicering, blandt
andet via Internettet, vil i stigende grad afløse de traditionelle medier og
kommunikationskanaler, og information vil i vid udstrækning være tilgængelig
globalt. Herved eksploderer mængden af tilgængelig information og udveksling
heraf voldsomt.
Denne udvikling er radikalt ved at ændre kommunikations- og
arbejdsprocesserne i hele samfundet og i de seneste år er der opstået et
stadigt voksende behov for en kvalificeret og professionel udnyttelse af
information og informationsformidling, både i den private og offentlige
sektor. Viden, ekspertise, netværk og formidlingsevne bliver endnu
væsentligere faktorer ved den nødvendige navigation, selektion og formidling
i informationssamfundets mangfoldighed af kommunikations- og
informationsstrømme. På den baggrund øges kravene markant til uddannelsen af
medarbejderne ved dokumentations- og informationstjenester, biblioteker og
andre videncentre, og der er i tilknytning hertil opstået et stort behov for
forskning og udvikling inden for centrale områder af de biblioteks- og
informationsfaglige discipliner.
I USA og i langt de fleste vesteuropæiske lande er der etableret studier
og forskning inden for disciplinen biblioteks- og informationsvidenskab. I
dag er Danmark det eneste nordiske land og et af de få lande i den vestlige
verden, der endnu ikke har en forskeruddannelse og mulighed for at erhverve
en ph.d.grad i biblioteks- og informationsvidenskab.
Det er derfor hensigten med lovforslaget at erstatte den nuværende lov om
Danmarks Biblioteksskole fra 1985 med en lov, der er udarbejdet efter de
samme principper som loven om de videregående kunstneriske uddannelser og
hovedprincipperne i universitetsloven.
Det indebærer blandt andet, at der bliver tale om en rammelov, hvor
ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om uddannelsernes
struktur, styrelse af institutionen m.v.
For uddannelserne på biblioteksskolen er det således tanken, at de skal
have samme struktur, som gælder for universiteterne og andre højere
uddannelsesinstitutioner, det vil sige bachelor- og kandidatuddannelser samt
ph.d.-uddannelser i et samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution.
Særlig for så vidt angår bacheloruddannelsen, som i princippet tænkes at
skulle erstatte den nuværende 4-årige grunduddannelse, er det vigtigt at
sikre, at den fremtidige grunduddannelse lever op til de krav, som stilles
til fremtidens bibliotekarer i blandt andet kommunerne. Før der tages
stilling til en ændret struktur for grunduddannelsen i de nærmere regler, som
skal fastsættes herom, vil aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening
blive bedt om at udtale sig om kravene til uddannelsens indhold.
Det er ligeledes hensigten, at biblioteksskolen først får status af højere
uddannelsesinstitution, efter at der er foretaget en ekstern faglig vurdering
af skolens forskningsvirksomhed.
Lovforslaget indebærer således ikke i sig selv en ændret
uddannelsesstruktur eller en ændring af skolens officielle status.
Særligt om forskning
Siden midten af 70'erne er der i stigende omfang blevet lagt vægt på
skolens forskningsindsats. Ved lovændringen i 1985 blev det fastslået, at
biblioteksskolen har til opgave at udføre forskning- og udviklingsarbejde
inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet og at skolens
forskning skal bidrage til at skabe det teoretiske grundlag for
undervisningen og for udviklingen inden for skolens fagområde.
Fra begyndelsen af 1980'erne blev der afsat 20% af de samlede ressourcer
til forskningen og denne blev struktureret i en 3-årig rullende
forskningsplan, ligesom der blev nedsat forskningsudvalg. Med indførelsen af
kandidatuddannelsen i 1990 og igen fra 1996 med etableringen af samarbejdet
med Odense Universitet om kandidatuddannelsen i kulturformidling, blev
forskningsandelen for den del af aktiviteterne, der er knyttet til
kandidatuddannelserne forhøjet til 40%, således at den samlede
forskningsressource nu er ca. 25%.
Kulturministeriet foretog i 1995 en kortlægning af forskningen ved sine
institutioner. Undersøgelsen viste, at biblioteksskolens forskning fordeler
sig over alle typer af forskning: grundforskning, strategisk forskning,
anvendt forskning, udviklingsarbejde og reflekteret dataindsamling.
Sideløbende er der foretaget en opkvalificering af skolens lærere med
henblik på øget forskningskompetence.
Skolen har fra 1996 fået adgang til at finansiere studerendes
forskeruddannelse ved andre højere uddannelsesinstitutioner.
Der vil fremover være tre hovedformål for forskningen ved
biblioteksskolen: at styrke det teoretiske grundlag for skolens uddannelser,
at udvikle faget biblioteks- og informationsvidenskab, og at bidrage til
udviklingen i biblioteks-, informations- og dokumentationssektoren.
2. Gældende regler
Den gældende lov om Danmarks Biblioteksskole (lov nr. 207 af 22. maj 1985)
blev vedtaget den 15. maj 1985 og trådte i kraft den 1. august 1985 (se
Folketingstidende 1984-1985, sp. 3878, sp. 4302, sp. 9808, sp. 10098).
Baggrunden for dette lovforslag var et ønske om en revision af
biblioteksskolens grunduddannelse, efteruddannelse og forskningsvirksomhed.
Lovforslaget indebar:
1. at der blev etableret en fælles 4-årig grunduddannelse ved
biblioteksskolen til forskel fra tidligere grunduddannelser til henholdvis
folke- og forskningsbiblioteker,
2. en udbygning af biblioteksskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed
for alle personalegrupper inden for biblioteks-, dokumentations- eller
informationsområdet.
3. at kulturministeren blev bemyndiget til efter forhandling med
undervisningsministeren at etablere videregående studier for bibliotekarer og
andre, der er fagligt ligestillede med disse.
4. at der blev nedsat et bredt sammensat uddannelsesråd, som har til
opgave at rådgive skolen og kulturministeren om principielle spørgsmål om
skolens virksomhed.
Forinden var der via de årlige finanslove afsat en årlig pulje på 20 pct.
af biblioteksskolens bevilling til forskningsarbejde for at skabe det
nødvendige teoretiske grundlag for undervisningen og dermed for arbejdet i
biblioteksvæsenet.
3. Lovforslaget
Lovforslaget svarer i hovedtræk til den lov, der gælder for
Kulturministeriets øvrige statslige uddannelsesinstitutioner. (lov nr. 289 af
27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet).
Lovforslaget er udformet som en rammelov, hvor kulturministeren i
overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger fastsætter de nærmere regler
for skolens virksomhed mv. De nærmere regler for skolens virksomhed har også
hidtil været fastsat i bekendtgørelser. Lovforslaget lægger op til en
forenkling af regelsættet og fleksibilitet med hensyn til at kunne tilpasse
sig udviklingen på skolens fagområde inden for lovens overordnede rammer.
Blandt andet vil der med lovforslaget være mulighed for at etablere en
bachelor- og kandidatuddannelsesstruktur.
For så vidt angår styrelse vil kompetencefordelingen mellem ledelse og
kollegiale organer i hovedtræk følge principperne fra universitetsloven.
Der etableres en enstrenget struktur med en ledelse og et antal kollegiale
organer. Ledelsen består af rektor samt eventuelt prorektor. Desuden kan
studienævnsformænd efter delegation fra rektor varetage ledelseopgaver. Der
nedsættes et skoleråd, som er skolens øverste kollegiale organ med eksterne
repræsentanter. Der nedsættes mindst et studienævn.
Det nuværende Uddannelsesråd med repræsentanter fra blandt andet de
centrale faglige instanser og faglige organisationer tænkes opretholdt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget forventes ikke at have statsadministrative og
personalemæssige konsekvenser. Ligeledes forventes lovforslaget generelt ikke
at have statsfinansielle konsekvenser.
Merudgifter som følge af den af Kulturministeriet foreslåede nye
uddannelsesstruktur forudsættes i givet fald afholdt ved omprioriteringer
inden for biblioteksskolens samlede bevillingsmæssige ramme.
Lovforslaget pålægger ikke amter eller kommuner administrative eller
økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget har ikke negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
og kan heller ikke antages af have miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Som højere uddannelsesinstitution skal biblioteksskolen give uddannelse
til det højeste videnskabelige niveau inden for skolens fagområde. Det er
kendetegnende for en højere uddannelsesinstitution, at undervisningen er
baseret på en løbende forsknings- og udviklingsproces. Dette er nødvendigt
for at fastholde det højeste faglige niveau i undervisningen.
Formålsbestemmelsen er i forhold til tidligere lov gjort mere
tidssvarende. Hensigten med lovforslaget er at give nogle overordnede rammer,
hvor biblioteksskolen inden for disse rammer løbende kan indrette sig mest
hensigtsmæssigt. Lovforslaget er opbygget med henblik på et fagligt og
økonomisk selvstyre for biblioteksskolen på linie med andre højere
uddannelsesinstitutioner.
Biblioteksskolen består af en skole med fællesadministration i København
og en afdeling i Aalborg. For at undgå unødvendig opdeling mellem de to
afdelinger omtales alene fællesbetegnelsen Danmarks Biblioteksskole i
lovforslaget. I tidligere lov er de to afdelinger i henholdsvis København og
Aalborg nævnt eksplicit. Lovforslaget sigter ikke imod at ændre ved skolens
nuværende opdeling i to afdelinger.
Til stk. 2
Biblioteksskolen er forpligtet til at være åben over for det omgivende
samfund. Dette indebærer blandt andet åbne arrangementer og deltagelse i
offentlige debatter om biblioteks- og informationsvidenskabelige spørgsmål.
Til § 2
Til stk. 1
Hovedprincippet i lovforslagets uddannelsesstruktur er at etablere en
bibliotekaruddannelse i form af en bacheloruddannelse med erhvervskompetence.
Dette indebærer ikke en fundamental ændring af uddannelsen, men udbygger en
udvikling, der har været i gang i flere år. Også den fremtidige
bibliotekaruddannelse vil indeholde de bibliotekariske kernefag og
kulturformidlende fag.
Ved lovforslaget tilsigtes at biblioteksskolen varetager følgende
uddannelser:
1. Grunduddannelse for bibliotekarer.
Den nuværende grunduddannelse til bibliotekar er af 4 års varighed, heraf
1 års praktik. Ved lovforslaget foreslås denne afløst af en
bacheloruddannelse, som tænkes at give erhvervskompetence som Bibliotekar DB.
Principperne for den ændrede uddannelse kan skitseres således:
1. Studiet internationaliseres i form og indhold.
2. Studiet integrerer informationsteknologi i endnu højere grad end i dag.
3. Studiet giver forbedrede specialiseringsmuligheder, både i forhold til
arbejdsmarkedet og i forhold til kandidatuddannelser.
4. Studiet giver de studerende mulighed for selv at sammensætte et
uddannelsesforløb ved hjælp af valgkurser.
5. Studiet har en fordeling af undervisningsstof, der også tager efter- og
videreuddannelse i betragtning.
6. Studiet lægger i højere grad vægt på teorier, metoder og færdigheder.
7. Studiet har større dybde inden for de biblioteks- og
informationsfaglige områder.
Oven på bacheloruddannelsen kan lægges forskellige kandidatuddannelser.
2. Kandidatuddannelse
De studerende ved biblioteksskolen har i dag adgang til to
kandidatuddannelser. Den ene er skolens egen kandidatuddannelse i biblioteks-
og informationsvidenskab. Den anden er kandidatuddannelsen i kultur- og
formidling ved Odense Universitet. Ifølge en samarbejdsaftale mellem
biblioteksskolen og universitetet har biblioteksskolen adgang til 15
studiepladser og skolen leverer endvidere lærerkræfter til uddannelsen.
Den 2-årige kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab
tænkes videreført i stort set samme form som nu. Men der er også her behov
for større specialiseringsmuligheder i uddannelsen gennem flere valgmoduler.
Der er fortsat behov for en kandidatuddannelse inden for kulturplanlægning
og -formidling, som i dag varetages i et samarbejde med Odense Universitet.
Dette samarbejde tænkes opretholdt.
3. Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelse
Formålet med den nuværende uddannelse er at kvalificere kandidater fra
universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner til at varetage
funktioner inden for biblioteks- dokumentations- og informationsområdet i
stillinger som forskningsbibliotekar, dokumentalist og lignende. Den
teoretiske del af uddannelsen strækker sig over 2 semestre.
4. Biblioteksassistentuddannelse
Biblioteksskolen har i samarbejde med den Kommunale Højskole og Danmarks
Forvaltningshøjskole etableret en fælles efteruddannelse af kontorpersonale
ved biblioteker og informationstjenester. Efteruddannelsen tænkes videreført
med en fortsat tilpasning og udvikling i overensstemmelse med de ændrede krav
og arbejdsvilkår, som målgruppen stilles over for.
5. Ph.d.-studier
Der åbnes mulighed for, at biblioteksskolen efter en vurdering af det
faglige niveau kan få mulighed for at tilbyde forskeruddannelse og tildele
ph.d.-graden inden for biblioteks- og informationsvidenskab i et formaliseret
samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution. Reglerne om
forskeruddannelse vil i givet fald følge principperne fra
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ph.d.-graden.
6. Efter- og videreuddannelsesvirksomhed
Ved loven fra 1985 skete en systematisering af skolens efter- og
videreuddannelse med henblik på et fleksibelt og differentieret efter- og
videreuddannelsessystem inden for biblioteks-, dokumentations- og
informationsområdet. Lovforslaget sigter imod en yderligere systematisering
og effektivisering.
Biblioteksskolens videre- og efteruddannelsesvirksomhed er i dag primært
baseret på relativt korte forløb, og efteruddannelseskurser er ikke
kompetencegivende. På baggrund af et voksende behov for livslang uddannelse
giver lovforslaget mulighed for, at der etableres et antal
videreuddannelseslinier, der afsluttes med en prøve.
Videreuddannelsesforløbene tilrettelægges som kompetenceudviklende og
fleksible studier, hvor der skal ydes en forholdsvis stor og selvstændig
arbejdsindsats.
Kortere efteruddannelseskurser, temadage og lignende vil stadig blive
udbudt eller kunne rekvireres som betalingskurser. Kurserne er i vid
udstrækning opdatering af kvalifikationer og vil blive udbudt under en
ordning med deltagerfinansiering.
Til stk. 2
Bestemmelsen understreger, at biblioteksskolen inddrages i beslutningen om
hvilke uddannelser, skolen skal udbyde.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at skolen tilbyder efter- og
videreuddannelse, deltidsuddannelse, suppleringskurser m.v.
Til stk. 3
Med denne bestemmelse understreges en højere uddannelsesinstitutions
traditionelle forskningsfrihed. Denne udelukker ikke, at der kan være
forudsætninger, der kan være knyttet til midler, som skolen modtager til
forskningsaktiviteter.
Den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige
ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet.
Friheden gælder også til at gennemføre projekter for udefra kommende midler.
Skolen skal dog underrettes om og godkende alle projekter, hvis disse griber
ind i skolens virksomhed og dens muligheder for at lede og fordele arbejdet.
Til § 3
Til stk. 1
Med bestemmelsen videreføres den nuværende kompetencefordeling mellem
kulturministeren og biblioteksskolen. Udfærdigelsen af regler vil fortsat ske
i et tæt samarbejde mellem skolen og Kulturministeriet.
Der henvises til bemærkningerne foran om eventuel ny uddannelsesstruktur
svarende til universiteternes, som vil blive udarbejdet i samarbejde med
aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening.
Til nr. 3
Biblioteksskolen er omfattet af lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, lov nr. 319 af 16. maj 1990, i henhold til hvilken
Kulturministeriet har udstedt bekendtgørelse om optagelse ved uddannelsen på
Danmarks Biblioteksskole, nr. 895 af 21. december 1990. Der stilles således
krav om adgangsgivende eksamen på linie med videregående uddannelser under
Undervisningsministeriet. Kravet gælder både kvote I, hvor optagelse sker
alene på grundlag af kvotient fra adgangsgivende eksamen, og kvote II, hvor
optagelse sker på grundlag af individuel bedømmelse. Denne bekendtgørelse kan
videreføres uændret.
Til nr. 4
På samme måde som det er tilfældet i dag vil også fremtidige nye regler om
ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere blive fastsat af
ministeren.
Til nr. 5
Kulturministeren er øverste forvaltningsmyndighed for biblioteksskolen. I
henhold til lovforslaget skal der udarbejdes regler om skolens behandling af
klager fra studerende vedrørende eksaminer mv. Skolens afgørelser kan kun
påklages til ministeriet for så vidt angår retlige forhold.
Til stk. 2.
Med lovforslaget åbnes mulighed for, at biblioteksskolen på sigt kan
tildele ph.d.-graden i samarbejde med en anden højere uddannelsesinstitution,
jf. almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2. De nærmere regler om
erhvervelse af ph.d.-graden tænkes efter nærmere betingelser fastsat af
Kulturministeriet i bekendtgørelse og vil følge principperne fra
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om ph.d.-graden, nr. 989 af 11.
december 1992.
Til nr. 2
Der åbnes mulighed for, at biblioteksskolen på sigt kan tildele
doktorgrader, jf. ovenfor bemærkningerne til § 3, stk. 2 om ph.d.-graden.
Kulturministeriet har dog ingen aktuelle planer herom.
Til § 4
Lovteksten fastlægger de overordnede principper for biblioteksskolens
styrelse. De detaljerede styrelsesregler fastsættes i bekendtgørelse for
skolen.
Målsætningen for de nye styrelsesregler er at skolen får en effektiv
organisation, således at kræfterne og ressourcerne kan koncentreres om de
primære formål: uddannelse og forskning. Der er således tale om en
modernisering af de eksisterende styrelsesregler, hvor der ved lov nr. 167 af
17. marts 1976 blev skabt hjemmel for en styrelsesordning, der i de
overordnede principper var i overensstemmelse med styrelsesloven for de
højere uddannelsesinstitutioner.
Det væsentligste led heri er en helt klar og utvetydig ansvars- og
kompetencefordeling.
Kompetencefordelingen mellem ledelse og kollegiale organer vil i hovedtræk
følge principperne fra universitetsloven og loven om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der etableres en enstrenget struktur
med en ledelse og et antal kollegiale organer. Ledelsen består af rektor samt
eventuelt prorektor. Desuden kan studienævnsformænd efter delegation fra
rektor varetage ledelsesopgaver.
Der nedsættes et skoleråd, som er institutionens øverste kollegiale organ.
Det er forudsat, at der i skolerådet skal være eksterne medlemmer, som blandt
andet skal repræsentere forskningsmæssige interesser. Desuden nedsættes
mindst et studienævn.
Det nuværende rådgivende Uddannelsesråd med repræsentanter for de centrale
faglige instanser og organisationer mv. tænkes opretholdt.
Til stk. 2
Rektor har det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Rektor træffer
afgørelse i alle sager, der ikke eksplicit er henlagt til ministeren eller
kollegiale organer.
Rektor kan eventuelt bistås af en prorektor, som også er rektors
stedfortræder.
Rektors daglige ledelse med hensyn til faglige og økonomiske dispositioner
sker efter retningslinier, som fastlægges af skolens øverste kollegiale
organ.
Til stk. 4
Biblioteksskolen vil få en ny styrelsesstruktur med et skoleråd som
øverste kollegiale organ. Skolerådet sammensættes efter principperne fra
universitetsloven (konsistorium).
Biblioteksskolens øverste kollegiale organ har som hovedopgave at deltage
i fastlæggelsen af overordnede retningslinier for skolens virksomhed. Der
nedsættes endvidere et eller flere studienævn til varetagelse af opgaver i
forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.
Sammensætningen af og størrelsen på de kollegiale organer fastsættes i
skolens styrelsesregler.
Skolerådet fastlægger de overordnede retningslinier for skolens virksomhed
og
1. godkender budget,
2. drøfter faglige, uddannelses- og forskningspolitiske spørgsmål,
3. godkender studieordninger, forskningsplaner og nedsætter sagkyndige
udvalg,
4. træffer beslutning om ansættelse af lærere mv.
5. fastsætter regler om valg til skoleråd og studienævn.
Skolerådet vil bestå af en formand og højst 14 medlemmer:
1. rektor er født formand,
2. eventuelt prorektor,
3. 2 eksterne repræsentanter udpeget af henholdsvis Kulturministeriet og
Kulturministeriets Forskningsudvalg,
4. 6 repræsentanter for lærergruppen,
5. 3 studenterrepræsentanter,
6. 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale.
Skolerådet kan blive mindre, men vil blive sammensat efter samme model.
De eksterne repræsentanter udpeges for en periode på 4 år.
Repræsentanterne for lærergruppen og det teknisk administrative personale
vælges for en periode på 2 år. Studenterrepræsentanterne vælges for 1 år.
De studerendes indflydelse på uddannelserne sikres gennem et eller flere
studienævn. Studienævnene, som har 4-8 medlemmer, sammensættes af
repræsentanter for lærere og studerende i forholdet 1:1 efter valg i de to
grupper.
Studienævnene:
1. godkender undervisningsplanen,
2. udarbejder forslag til studieordning,
3. høres i forbindelse med uddannelsesbekendtgørelser og generelle regler
for eksamen, bedømmelse og undervisning.
Studienævnet vælger en formand blandt nævnets lærerrepræsentanter. Rektor
kan bemyndige studienævnsformanden til at forestå den praktiske
tilrettelæggelse af uddannelsen og til at disponere de tildelte
undervisningsressourcer.
I forskningsanliggender kan skolerådet nedsætte et forskningsudvalg til:
1. drøftelse af konkrete forskningsspørgsmål,
2. gennemførelse af evalueringer,
3. udarbejdelse af udkast til forskningsplaner,
4. udarbejdelse af forslag til anvendelse og fordeling af
forskningsressourcer.
Personalets indflydelse i personalespørgsmål sikres gennem etablering af
samarbejdsudvalg, som drøfter arbejds- og personaleforhold.
§ 5
Til stk. 1
Der tilsigtes ikke med lovforslaget nogen grundlæggende ændring i den
hidtidige bevillingsmæssige styring af biblioteksskolen. Skolen udarbejder
årligt inden for den af ministeriet fastsatte ramme forslag til budget i
forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets bidrag til forslag til
finanslov.
Til stk. 2
Til nr. 1 og 2
Efteruddannelse, videreuddannelse og eventuel åben uddannelse kan
finansieres af indtægter fra deltagerbetaling, der dækker institutionens
udgifter helt eller delvis. Dette indebærer, at undervisningen kan
finansieres delvis af statslige midler og delvis af deltagerbetaling.
Til nr. 3
Bestemmelsen giver mulighed for, at biblioteksskolen kan modtage
undervisningsafgifter fra udenlandske studerende. For studerende fra EU-lande
gælder der dog særlige regler om gensidighed.
Til nr. 4
Ph.d.-studerende hvis uddannelse finansieres af eksterne midler skal
betale biblioteksskolen for deltagelse i undervisningen, vejledning, brug af
faciliteter mv.
Til stk. 3
Bestemmelsen giver mulighed for at opkræve gebyr på biblioteksskolens
bibliotek i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af
bøger og andet udlånt materiale.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver materiel hjemmel til at institutioner kan modtage
tilskud fra for eksempel tipsmidler og fra ikkestatslige instanser. Midlerne
kan indsættes på bankkonti eller lignende og oppebære renteindtægter.
Til § 6
Med bestemmelsen muliggøres samarbejde med blandt andet forskerparker,
studenterboghandler, forlag og kantinevirksomheder.
Til § 7
Til stk. 1
Bestemmelsen sigter på, at kun klager over retlige mangler skal kunne
påklages til kulturministeren.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen giver mulighed for, at lovens bestemmelser kan fraviges, for
eksempel i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt om forenkling og
kvalitativ forbedring af skolens virksomhed.
Til stk. 2
Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte særlige regler for dele af
skolen, der udfører særlige opgaver, for eksempel biblioteket, der hører
under denne lovs bestemmelser.
Der kan også være behov for særlige regler i tilfælde, hvor et samlet
uddannelsesforløb gennemføres i samarbejde mellem flere
uddannelsesinstitutioner.
Til § 9
I stk. 1 er det fastsat, at lovforslagets forskellige dele kan træde i
kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden herfor er, at den foreslåede nye
uddannelsesstruktur fastlægges senere efter en forudgående høring blandt
aftagerne, herunder Kommunernes Landsforening. Derudover vil biblioteksskolen
først kunne få tildelt officiel status af højere uddannelsesinstitution
efter, at der er foretaget en ekstern faglig vurdering af skolens
forskningsvirksomhed.
Skriftlig fremsættelse
Kulturministeren (Ebbe Lundgaard):
Jeg tillader mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om Danmarks Biblioteksskole.
(Lovforslag nr. L 274).
Danmarks Biblioteksskole har til opgave at give uddannelse og udføre
forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og
informationsområdet.
Lovforslaget har til formål at styrke biblioteksskolens muligheder for at
imødekomme de markant øgede krav til uddannelsen af medarbejdere inden for
skolens fagområde og for forskning og udvikling inden for centrale områder af
de biblioteks- og informationsfaglige discipliner i takt med den hurtige
udvikling af informationssamfundet og informationsteknologien.
Det er hensigten med lovforslaget at erstatte den nuværende lov om
biblioteksskolen fra 1985 med en rammelov, der er udarbejdet efter de samme
principper som loven om de videregående kunstneriske uddannelser og
universitetsloven. Det er således tanken, at skolens uddannelser i hovedtræk
skal have samme struktur, som gælder for de højere uddannelsesinstitutioner,
d.v.s. bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.-uddannelser i samarbejde
med en anden højere uddannelsesinstitution. Før en ændret struktur for
grunduddannelsen fastlægges nærmere, vil aftagerne blive bedt om at udtale
sig om kravene til uddannelsens indhold. Ligeledes kan biblioteksskolen først
få status af højere uddannelsesinstitution efter en ekstern faglig vurdering
af skolens forskningsvirksomhed.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,
tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Bilag
Lov nr. 207 af 22. maj 1985
Lov om Danmarks biblioteksskole
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Danmarks biblioteksskole er en læreanstalt under ministeren
for kulturelle anliggender bestående af en skole i København og en afdeling i
Ålborg.
Stk. 2. Biblioteksskolen har til opgave at give uddannelse og
udføre forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-,
dokumentations- og informationsområdet.
§ 2. Grunduddannelsen ved biblioteksskolen er 4-årig. Den, der har
gennemført uddannelsen, betegnes bibliotekar D.B.
Stk. 2. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske
uddannelse af forskningsbibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede
med disse.
Stk. 3. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske
uddannelse af biblioteksassistenter.
Stk. 4. Biblioteksskolen giver efter- og videreuddannelse til
bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og
biblioteksassistenter samt andre personalegrupper, der varetager biblioteks-,
dokumentations- eller informationsopgaver i både den offentlige og den
private sektor.
Stk. 5. Biblioteksskolen kan give uddannelse til medarbejdere ved
offentlige og private arkiver.
§ 3. Ministeren for kulturelle anliggender kan bestemme, at der
etableres videregående studier for bibliotekarer og andre, der er fagligt
ligestillede med disse.
§ 4. Der kan ydes biblioteksmedarbejdere, der deltager i
biblioteksskolens efter- og videreuddannelse, godtgørelse af
befordringsudgifter og tilskud til ophold. Ministeren for kulturelle
anliggender fastsætter nærmere regler herfor.
§ 5. Danmarks biblioteksskole ledes af en rektor, som i
forbindelse med et biblioteksskoleråd og biblioteksskolens administrator
forestår institutionens samlede forvaltning.
Stk. 2. Biblioteksskolerådet består af repræsentanter for lærere,
de studerende og det teknisk-administrative personale ved skolen i København
og afdelingen i Ålborg. Rektor er formand for biblioteksskolerådet.
§ 6. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et
uddannelsesråd med repræsentation for de centrale faglige instanser og
faglige organisationer inden for biblioteks-, dokumentations- og
informationsområdet, personaleorganisationer og ansættelsessteder i både den
offentlige og den private sektor samt lærere, de studerende og det
teknisk-administrative personale ved biblioteksskolen. Rektor er formand for
rådet.
Stk. 2. Uddannelsesrådet har til opgave at rådgive
biblioteksskolen og ministeren for kulturelle anliggender om principielle
spørgsmål vedrørende skolens virksomhed.
§ 7. Biblioteksskolens forskning skal bidrage til at skabe det
teoretiske grundlag for undervisningen og for udviklingen inden for
biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet.
Stk. 2. Biblioteksskolen nedsætter forskningsudvalg med den opgave
at deltage i planlægningen og gennemførelsen af biblioteksskolens
forskningsvirksomhed.
§ 8. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter nærmere
regler om biblioteksskolens styrelse og virksomhed, herunder om optagelse på
biblioteksskolen, om uddannelserne, om ansættelse i lærerstillinger og om
uddannelsesrådets opgaver og sammensætning.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1985.
Stk. 2. Lov nr. 232 af 8. juni 1966 om Danmarks biblioteksskole
ophæves.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE Retsinformation · 14. januar 1998
- Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Retsinformation · 9. oktober 2014
- 1995 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V. Retsinformation · 28. marts 1996
- Lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. og om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier (Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.) Retsinformation · 29. december 2011
- Forslag til Lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. og om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier (Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.) Retsinformation · 21. december 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Ændring af status for Danmarks Designskole, udmøntning af aftale om fusion af visse uddannelsesinstitutioner m.v.) Retsinformation · 8. oktober 2009