1995 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Loven gælder for statslige institutioner, hvor forskning
indgår som en væsentlig aktivitet (sektorforskningsinstitutioner).
Loven gælder ikke for institutioner, der er omfattet af
universitetsloven eller af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Arkiver,
biblioteker, museer og lignende institutioner, som hører under
Kulturministeriet, er ikke omfattet.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter aftale med
vedkommende minister, hvilke institutioner der er omfattet af denne lov.
§ 2. En sektorforskningsinstitution er en selvstændig institution
under vedkommende ministers ansvar.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, jf. dog
stk. 3. Vedtægten udarbejdes af institutionen og skal godkendes af
vedkommende minister. Forskningsministeren fastsætter generelle regler for
vedtægtens indhold.
Stk. 3. Den enkelte institutions navn, formål og overordnede
opgaver kan, når særlige forhold taler herfor, fastlægges i en
bekendtgørelse, der udstedes af den minister, under hvis område institutionen
hører.
§ 3. En sektorforskningsinstitution ledes af en bestyrelse, der
fastsætter de generelle retningslinjer for institutionens virksomhed og
udvikling og godkender institutionens budget inden for de rammer, som
vedkommende minister har fastlagt.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges af vedkommende minister.
Formanden og bestyrelsens flertal skal være uafhængige af den minister, under
hvis område institutionen hører.
Stk. 3. De bestyrelsesmedlemmer, som udpeges i deres
videnskabelige egenskab, udpeges efter indstilling fra forskningsministeren.
Stk. 4. Et eller to medlemmer af bestyrelsen vælges af og blandt
medarbejderne på institutionen. De nærmere regler herom fastsættes i
Læs alt
vedtægten.
§ 4. Sektorforskningsinstitutionens daglige ledelse, herunder
personaleledelse, varetages af en direktion.
Stk. 2. Vedkommende minister ansætter og afskediger direktionen
efter indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler for
ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af
videnskabelige medarbejdere.
§ 5. Sektorforskningsinstitutionen kan nedsætte særlige udvalg,
herunder forskningsudvalg.
§ 6. Vedkommende minister kan anmode institutionen om at udføre
forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver i fastlagt
omfang.
Stk. 2. Sektorforskningsinstitutionen kan mod betaling påtage sig
løsning af forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.
§ 7. Sektorforskningsinstitutionen deltager i uddannelsen af
forskere inden for sit arbejdsområde.
§ 8. Sektorforskningsinstitutionen kan deltage i nationale og
internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd,
fonde og lignende.
§ 9. Sektorforskningsinstitutionen skal offentliggøre sine
forskningsresultater. Særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og
hensyn til virksomheders muligheder for at udnytte forskningsresultater, kan
dog begrunde fravigelser fra denne regel.
§ 10. Forskningsministeren kan fastsætte regler for gennemførelse
af uafhængige evalueringer af institutionens forsknings- og
formidlingsvirksomhed.
§ 11. Forskningsministeren kan efter indstilling fra vedkommende
minister bestemme, at en institution helt eller delvis skal undtages fra en
eller flere bestemmelser i loven.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love og bestemmelser:
1) Lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
680 af 29. juli 1992.
2) Lov om Socialforskningsinstituttet, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af
25. maj 1984.
3) Lov nr. 864 af 23. december 1987 om Danmarks Geologiske Undersøgelse.
4) Lov nr. 269 af 3. maj 1989 om styrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser.
5) Kapitel 3 i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989.
Stk. 3. I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets
udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988, foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel 2 ophæves.
2. I § 7 udgår »,institutbestyrelsen« og »,
instituttets«.
3. § 8 stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der herefter
bliver stk. 1, udgår »og instituttet«.
4. I § 9 udgår »og instituttets«.
5. § 11 ophæves.
Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 13. De styrende eller rådgivende organer, der er nedsat i
henhold til gældende regler, fungerer videre, indtil de kan afløses af
organer i henhold til denne lov.
Stk. 2. En vedtægt skal være godkendt og trådt i kraft senest den
31. december 1996.
Stk. 3. Forskningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra
stk. 2.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Loven gælder for statslige institutioner, hvor forskning
indgår som en væsentlig aktivitet (sektorforskningsinstitutioner). Loven
gælder ikke for institutioner, der er omfattet af universitetsloven eller af
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Arkiver,
biblioteker, museer og lignende institutioner, som hører under
Kulturministeriet, er ikke omfattet.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter aftale med
vedkommende minister hvilke institutioner, der er omfattet af denne lov.
§ 2. En sektorforskningsinstitution er en selvstændig institution,
under vedkommende ministers ansvar.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, jf. dog
stk. 3. Vedtægten udarbejdes af institutionen og skal godkendes af
vedkommende minister. Forskningsministeren fastsætter generelle regler for
vedtægtens indhold.
Stk. 3. Den enkelte institutions navn, formål og overordnede
opgaver kan, når særlige forhold taler herfor, fastlægges i en
bekendtgørelse, der udstedes af den minister, under hvis område institutionen
hører.
§ 3. En sektorforskningsinstitution ledes af en bestyrelse, der
fastsætter de generelle retningslinier for institutionens virksomhed og
udvikling, og godkender institutionens budget indenfor de rammer, som
vedkommende minister har fastlagt.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges af vedkommende minister.
Formanden og bestyrelsens flertal skal være uafhængige af den minister, under
hvis område institutionen hører.
Stk. 3. De bestyrelsesmedlemmer, som udpeges i deres
videnskabelige egenskab, udpeges efter indstilling fra forskningsministeren.
Stk. 4. Et eller to medlemmer af bestyrelsen vælges af og blandt
medarbejderne på institutionen. De nærmere regler herom fastsættes i
vedtægten.
§ 4. Sektorforskningsinstitutionens daglige ledelse, herunder
personaleledelse, varetages af en direktion.
Stk. 2. Vedkommende minister ansætter og afskediger direktionen
efter indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler for
ansættelsesprocedurer og fagkyndig bedømmelse ved ansættelse af
videnskabelige medarbejdere.
§ 5. Sektorforskningsinstitutionen kan nedsætte særlige udvalg,
herunder forskningsudvalg.
§ 6. Vedkommende minister kan anmode institutionen om at udføre
forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver i fastlagt
omfang.
Stk. 2. Sektorforskninginstitutionen kan mod betaling påtage sig
løsning af forsknings-, udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaver.
§ 7. Sektorforskningsinstitutionen deltager i uddannelsen af
forskere inden for sit arbejdsområde.
§ 8. Sektorforskningsinstitutionen kan deltage i nationale og
internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsråd,
fonde og lignende.
§ 9. Sektorforskningsinstitutionen skal offentliggøre sine
forskningsresultater. Særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og
hensyn til virksomheders muligheder for at udnytte forskningsresultater, kan
dog begrunde fravigelser fra denne regel.
§ 10. Forskningsministeren kan fastsætte regler for gennemførelse
af uafhængige evalueringer af institutionens forsknings- og
formidlingsvirksomhed.
§ 11. Forskningsministeren kan efter indstilling fra vedkommende
minister bestemme, at en institution helt eller delvis skal undtages fra en
eller flere bestemmelser i loven.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love og bestemmelser:
1) Lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr.
680 af 29. juli 1992.
2) Lov om Socialforskningsinstituttet, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af
25. maj 1984.
3) Lov nr. 864 af 23. december 1987 om Danmarks Geologiske Undersøgelse.
4) Lov nr. 269 af 3. maj 1989 om styrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser.
5) Kapitel 3 i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989.
Stk. 3. I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets
udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988 foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel 2 ophæves.
2. I § 7 udgår: »,institutbestyrelsen« og
»,instituttets«.
3. § 8 stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der herefter bliver
stk. 1, udgår: »og instituttet«.
4. I § 9 udgår: »og instituttets«.
5. § 11 ophæves.
Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 2, og stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 13. De styrende eller rådgivende organer, der er nedsat i
henhold til gældende regler, fungerer videre, indtil de kan afløses af
organer i henhold til denne lov.
Stk. 2. En vedtægt skal være godkendt og trådt i kraft senest den
31. december 1996.
Stk. 3. Forskningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra
stk. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Baggrunden for lovforslaget
Folketingets Forskningsudvalg afgav den 10. december 1987 en beretning om
sektorforskningen. Heri tilslutter flertallet sig undervisningsministerens
redegørelse om sektorforskningen, som blev afgivet den 31. marts 1987.
Samtidig anbefalede Udvalget regeringen at opstille en række fælles
mindstekrav. De vigtigste af disse omhandlede institutionernes
ledelsesforhold, basisbevillinger, stillingsstruktur, ytrings- og
publiceringsfrihed og udtagning af patenter. Hensigten med lovforslaget er at
opfylde ønskerne i denne beretning.
Forskningsministeren har ifølge kongelig resolution af 27. september 1994
fået tillagt ansvaret for samordningen af sektorforskningen. Lovforslaget er
således også et skridt i retning af at løfte dette ansvar.
Regeringens ønske er primært at styrke sektorforskningens kvalitet og gøre
sektorforskningsinstitutionerne mere uafhængige af den minister, under hvis
område institutionen hører (ressortministeren) og give dem mulighed for selv
at udøve forskningsledelse. Loven skal forbedre muligheden for at samordne
sektorforskningen, og i videst mulig udstrækning give statsligt ansatte
forskere fælles rammebetingelser. Mere ensartede ansættelsesforhold ved
forskningsinstitutionerne og en større gennemsigtighed i forskernes vilkår
vil formentlig fremme mobiliteten blandt de offentligt ansatte forskere. En
udvikling som ønskes fremmet.
Sektorforskningsinstitutionerne er underlagt ressortministrenes
instruktionsbeføjelser. En forøget uafhængighed forudsætter derfor, at
ressortministeren afgiver beføjelser til institutionerne. Det er derfor
nødvendigt, at der ved alle sektorforskningsinstitutioner etableres en
ansvarlig ledelse, som kan påtage sig forskningsledelse og myndighedsudøvelse
og det dermed forbundne ansvar.
Sektorforskningsinstitutionerne er indbyrdes forskellige og varetager
forskellige opgaver. Derfor er det hensigtsmæssigt at udarbejde en rammelov
som en slags minimumslov, som kan gælde for alle statslige
sektorforskningsinstitutioner. I tilknytning til denne udarbejdes en vedtægt
for hver enkelt institution. Vedtægten udarbejdes under hensyntagen til de
særlige forhold, der gør sig gældende for institutionen. Vedtægten udarbejdes
af institutionen og ressortministeriet efter retningslinier fastlagt af
forskningsministeren.
For nogle institutioners vedkommende er de forskningsmæssige opgaver i
sammenhæng med institutionens øvrige opgaver af en sådan karakter, at det vil
være hensigtsmæssigt at ressortministeriet udsteder en bekendtgørelse herom.
B. De gældende regler
Sektorforskningen har som hovedopgave på et fagligt forsvarligt grundlag
at medvirke ved udviklingen af den eller de sektorer, det enkelte
ressortministerium har ansvaret for. Herunder ligger løsning af opgaver, som
ministeriet i henhold til lovgivningen administrerer. Sektorforskning har en
tæt sammenhæng mellem forskningsopgaver og andre opgaver, f.eks. udrednings-,
rådgivnings-, kontrol- og informationsopgaver, samt videreuddannelse indenfor
sektoren, som forudsætter medvirken fra kvalificerede forskere.
Nogle offentlige forskningsinstitutioner er ikke statslige, men betragtes
som sektorforskningsinstitutioner. Det gælder blandt andre Amternes og
Kommunernes Forskningsinstitution (AKF), som er oprettet af Den Kommunale
Momsfond, og Dansk Sygehus Institut, som er en selvejende institution, der er
oprettet i fællesskab af staten (Statens engagement i DSI er nu ophørt),
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksbergs kommuner.
Sektorforskningsinstitutionernes ledere har på frivillig basis dannet et
forum, Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK), som varetager
sektorforskningsinstitutionernes interesser. Organisationen udarbejder
regelmæssigt en oversigt over danske sektorforskningsinstitutioner. Den
seneste blev udgivet i november 1994. Ifølge den er der 45
sektorforskningsinstitutioner i Danmark, og disse kan opdeles i 29
sektorforskningsinstitutioner med forskning som hovedopgave og 16
institutioner, hvor forskning ikke er hovedopgaven, men dog en vigtig opgave.
De nævnte 16 institutioner er arkiver, biblioteker og museer, der
varetager servicefunktioner for den samlede forsknings- og uddannelsessektor.
Disse institutioner har i dag status som sektorforskningsinstitutioner og
arbejder tæt sammen med de øvrige forskningsinstitutioner.
De statslige sektorforskningsinstitutioner er oprettet på forskellig måde.
Nogle institutioner, ca. halvdelen, er oprettet ved lov. Nogle af de øvrige
har som hjemmel et aktstykke, andre er oprettet uden særlig hjemmel, og
bevillingerne fremgår af de årlige finanslove.
Aktiviteterne reguleres for nogle sektorforskningsinstitutioners
vedkommende ved love, cirkulærer, vedtægter eller lignende, andre fungerer
under ministerens almindelige ansvar som ressortminister.
Den ministerielle styring af sektorforskningsinstitutionerne sker på
forskellig måde i de enkelte ressortministerier. De fleste institutioner
refererer til ministeriets departement eller til en særlig afdeling under
departementet eller til et direktorat.
De fleste, men ikke alle sektorforskningsinstitutioner ledes af
bestyrelser eller bestyrelseslignende organer. Antallet af medlemmer i
bestyrelsen er forskelligt. Hovedparten har medarbejderrepræsentanter.
Nogle ministre udpeger embedsmænd fra ministeriet til bestyrelsen. Andre
gør det ikke for dermed at give institutionen en mere uafhængig status i
forhold til ministeriet. Enkelte sektorforskningsinstitutioner har embedsmænd
fra andre ministerier i bestyrelsen.
Alle sektorforskningsinstitutioner, der ledes af bestyrelser eller
bestyrelseslignende organer, har eksterne forskere i bestyrelsen, og
hovedparten har desuden erhvervs- eller organisationsrepræsentanter.
Bestyrelserne er som oftest tillagt den besluttende kompetence med hensyn til
institutionens budget. Om ansættelser er bestyrelsen som oftest rådgivende og
sjældent besluttende.
Bestyrelserne inddrages næsten alle i den strategiske planlægning af
institutionens arbejde og i en eventuel beretningsafgivelse. Det er også
almindelig praksis, at bestyrelsen deltager og ofte er besluttende myndighed
ved indgåelse af samarbejdsaftaler, kontrakter og deltagelse i
»centre« .
Omkring halvdelen af sektorforskningsinstitutionerne har oprettet egne
permanente, rådgivende forskningsudvalg. I de fleste af disse udvalg sidder
en af institutionens ledere som formand.
Størrelsen af udvalgene varierer fra 3 til mere end 20 medlemmer. Den
store variation i størrelsen af disse udvalg afspejler den rolle, som
udvalget er tiltænkt. De mindre udvalg har oftest en planlæggende og
koordinerende rolle, medens de større mere har karakter af repræsentantskab
eller høringskreds.
Sektorforskningsinstitutionerne har en selvstændig rolle som led i det
samlede forskningssystem sammen med de højere uddannelsesinstitutioner, det
Godkendte Teknologiske Servicesystem og erhvervslivets forskning.
De fleste, men ikke alle sektorforskningsinstitutioner udarbejder
forskningsstrategiplaner, der dækker en 3-5 årig periode eller mere. De
fleste strategiplaner publiceres og medvirker derved til at skabe større
gennemsigtighed og et bedre grundlag for at koordinere det samlede offentlige
forskningssystem. Omkring halvdelen af institutionerne har den praksis at
sende deres planer til høring i relevante forsker- og andre aftagerkredse
forud for den endelige vedtagelse. Enkelte institutioner har ikke ekstern
ekspertise i bestyrelsen. De har heller ikke forskningsudvalg eller andre
fagudvalg. Herved kan beslutningsprocessen blive temmelig lukket, så det
bliver svært at få adgang til at give indflydelse til brugersynspunkter,
ligesom det vanskeliggør muligheden for at søge at koordinere eller indføre
en arbejdsdeling mellem de forskellige institutioner.
De fleste institutioner indgår samarbejdsaftaler på forskningsområdet med
andre offentlige institutioner. Endnu flere indgår kontrakter med
erhvervsvirksomheder, såvel danske som udenlandske, og flertallet deltager i
de nationale forskningsprogrammer og i »centre« og rammeprogrammer
samt i nationale og internationale netværk.
Sektorforskningscirkulæret, som er udstedt af Administrations- og
personaledepartementet d. 9. april 1991 regulerer ansættelseforholdene på
institutionerne på det overordnede plan, men det forudsættes heri, »at
de enkelte ministerier fastsætter de nødvendige supplerende bestemmelser om
ansættelsesprocedure.« Disse supplerende regler er kun indført i et
fåtal af institutionerne.
De fleste, men ikke alle sektorforskningsinstitutioner, har udarbejdet en
strategi for publicering af egne forskningsresultater. Kun enkelte har dog
udarbejdet en egentlig formidlingsplan for institutionen.
C. Lovforslaget
Det er hensigten, at loven skal omfatte alle statslige institutioner, hvor
forskning indgår som en væsentlig aktivitet, med mindre de er omfattet af
universitetsloven eller af lov om videregående kunstneriske uddannelser.
Loven skal endvidere ikke omfatte arkiver, biblioteker, museer m.v. under
Kulturministeriet. Forskningsministeren bemyndiges til efter aftale med
ressortministrene at bekendtgøre, hvilke institutioner der er omfattet.
Det vil stadig være ressortministeren, der har det endelige ansvar for
sektorforskningsinstitutioner under sit ressort, men ledelsen udøves af en
bestyrelse, og den daglige ledelse varetages af en direktion.
Ved sammensætningen af bestyrelsen må der tages hensyn til institutionens
samlede aktiviteter, så relevante forsknings- og brugerinteresser bliver
repræsenteret. De nærmere regler for bestyrelsens størrelse, sammensætning og
konstituering m.m. skal indeholdes i en vedtægt. Ressortministeren udpeger
bestyrelsens medlemmer. De bestyrelsesmedlemmer, som udpeges i deres
videnskabelige egenskab, udpeges efter indstilling fra forskningsministeren,
som vil rådføre sig med de statslige forskningsråd.
Bestyrelsesformanden og bestyrelsens flertal skal være uafhængige af
ressortministeriet.
Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmer skal reglerne om ligestilling
mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse statslige bestyrelsesposter i
den statslige forvaltning respekteres, jf. lov nr. 427 af 13. juni 1990.
Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen og
for den forskningsmæssige og økonomiske styring. Ressortministeren ansætter
og afskediger den daglige ledelse efter indstilling fra bestyrelsen.
Institutionen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, nedsætte udvalg til
at varetage særlige opgaver. Her tænkes bl.a. på forskningsudvalg, udvalg til
udnyttelse af særlige forskningsfaciliteter, udvalg for formidling og
udnyttelse af forskningsresultater og eventuelt andre udvalg. Disse udvalg
arbejder under bestyrelsens ansvar.
Efter ønske fra ressortministeriet skal sektorforskningsinstitutionen i et
vist omfang påtage sig at løse forsknings- , udviklings- , rådgivnings-,
dokumentations-, informationsopgaver og lignende for ministeriet, hvis de
falder inden for institutionens arbejdsområder.
Det skal stadig være en vigtig opgave for institutionerne at deltage i
uddannelsen af forskere.
Forskningsinstitutionerne kan som hidtil påtage sig at løse forsknings-,
udviklings-, og rådgivningsopgaver og lignende mod vederlag i
overensstemmelse med gældende regler for offentlige og private rekvirenter.
De kan også deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer,
ligesom de kan søge midler fra forskningsråd, fonde og lignende. Det vil være
ledelsens ansvar at søge institutionens forskningsresultater udnyttet bedst
muligt blandt andet ved patenter, licenser og lignende.
Et vigtigt formål med loven er at skabe åbenhed i forskningsmiljøerne.
Store ressourcer kan gå tabt i lukkede forskningsmiljøer, hvis der spildes
vigtig information og forskes i de samme problemer flere steder.
Sektorforskningsinstitutionerne er en del af det offentlige
forvaltningssystem, og de er derfor omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven.
Det skal stadig være muligt for den enkelte institution inden for lovens
rammer i samarbejde med sit ressortministerium at indrette sig mest
hensigtsmæssigt efter egne behov og traditioner. De udfyldende regler vil
fremgå af institutionens vedtægt, og for nogle institutioners vedkommende vil
der også blive udstedt en bekendtgørelse.
D. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
E. Andre konsekvenser
Loven forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser i form af udgifter. Regeringen forventer derimod en positiv
økonomisk effekt på længere sigt. Målet er en større tilgængelighed af
forskningsbaseret viden til virksomhederne. Udnyttelsen af disse
forskningsresultater vil fremme erhvervslivets udvikling og konkurrenceevne.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Hidtil har der ikke været fastlagt generelle regler, som har været
gældende for alle landets sektorforskningsinstitutioner, og definitionen af
en sektorforskningsinstitution ligger heller ikke helt fast. Det er dog
regeringens mål at sikre kvaliteten i den forskning, som finder sted på disse
institutioner. Man kan imidlertid ikke entydigt definere hvad en
sektorforskningsinstitution er. Loven fastlægger derfor i § 1, at
sektorforskningsinstitutioner er statslige institutioner, som ikke er
omfattet af universitetsloven eller af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, og hvor forskning indgår som en væsentlig
aktivitet. Arkiver, biblioteker, museer og lignende under Kulturministeriet
er dog ikke omfattet.
Forudsætningen for, at en forskningsinstitution omfattes af loven, er
således, at den forskning, som udøves, er en væsentlig aktivitet. Heri ligger
en kvalitativ vurdering, og det er hensigten, at forskningsministeren og
ressortministeren skal aftale hvilke forskningsinstitutioner, der er omfattet
af loven. Der lægges vægt på, at institutionens forskning skal have en
afgørende eller grundlæggende betydning for institutionens virksomhed.
Forskningsministeren kan i denne forbindelse indhente faglig rådgivning fra
de statslige forskningsråd. Forskningsministeren bemyndiges til at
bekendtgøre hvilke institutioner, der er omfattet af lovens bestemmelser.
Loven omfatter ikke alle de institutioner, som i dag opfattes som
sektorforskningsinstitutioner, f.eks. arkiver, biblioteker, museer o.lign.
under Kulturministeriet. Selvom disse institutioner kan have forskning som en
væsentlig opgave, er de undtaget, fordi de har andre hovedopgaver. I
Kulturministeriets lovgivning vil der blive fastlagt retningslinier for
forskningen på disse institutioner svarende til retningslinierne for
forskningen på sektorforskningsinstitutionerne.
Loven omfatter endvidere ikke Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
og Dansk Sygehusinstitut, som ikke er statslige. Ledelsen af de nævnte
institutioner er idag medlemmer af Sektorforskningens direktørkollegium,
SEDIRK. Der findes herefter tre hovedtyper af statslige
forskningsinstitutioner: De højere uddannelsesinstitutioner,
sektorforsknings- institutionerne, samt arkiver, biblioteker, museer og
lignende. Forskningen på disse institutioner bør i videst muligt omfang
sikres ensartede rammebetingelser.
Lovforslaget har ikke til formål at erstatte eller lægge begrænsninger på
det frivillige samarbejde, som finder sted i SEDIRK. Det er tværtimod
hensigten at fremme og øge samarbejdet og koordinationen af institutionernes
arbejde. Dette gælder også for de institutioner, som ikke bliver omfattet af
loven.
Til stk. 2
Ressortministrene foretager en vurdering af de forskningsinstitutioner,
der hører under ministeriets område og aftaler med forskningsministeren,
hvilke institutioner der bør omfattes af loven. Forskningsministeren
bekendtgør herefter, hvilke institutioner der omfattes.
Til § 2
Til stk. 1
I denne bestemmelse fastlægges det, at det stadig er den pågældende
ressortminister, der har det politiske og retlige ansvar for den enkelte
institution. Ressortministeren fastlægger således institutionens overordnede
arbejdsområder der også vil fremgå af de årlige finanslove. I vedtægten
fastlægges de nærmere bestemte arbejdsområder. De institutioner, som er
omfattet af loven, er statsinstitutioner. Dette medfører bl.a., at de er en
del af den statslige forvaltning, og at ressortministeren har
tilsynsforpligtelsen. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen
og ministeren kan udstede tjenestebefalinger til institutionen. I
forskningsmæssig henseende derimod, er det hensigten, at institutionen skal
være uafhængig. Det er med bestemmelsens ordlyd formålet at understrege, at
institutionen har et selvstændig ansvar med at udføre forskning og med
forskningsledelse.
Til stk. 2
På grund af sektorforskningsinstitutionernes forskellighed er lovforslaget
udformet som en rammelov. For at udfylde rammen skal der for hver enkelt
institution udarbejdes en vedtægt, der fastlægger institutionens funktion og
ledelse. Vedtægten udarbejdes af institutionens ledelse efter generelle
regler fastlagt af forskningsministeren, og den godkendes derefter af
ressortministeriet. Vedtægtens udarbejdelse er en bestyrelsesopgave. De
institutioner, som efter denne lov ingen vedtægt har, fungerer på grundlag af
en midlertidig vedtægt, indtil en ny er godkendt. Når den nye bestyrelse er
udpeget, forelægger denne sit udkast til ressortministerens godkendelse.
Elementer i vedtægten vil være: Institutionens navn, institutionens
formål, institutionens arbejdsområde, bestyrelsens sammensætning og størrelse
(herunder hvor mange interesser der skal repræsenteres og heraf hvor mange
videnskabelige interesser), bestyrelsens beføjelser, regler for ansættelse af
direktion, regler for nedsættelse af forskningsudvalg og andre udvalg og
deres størrelse og sammensætning, regler for udførelse af opgaver for
ressortministeriet, bestyrelsens pligt til at udarbejde strategiplaner,
regler for forskeruddannelse, regler for rekvirerede opgaver m.m.
Institutionens forskningsmæssige formål ændres ikke ved denne lov. Hvis der
skal ske ændringer i den enkelte sektorforskningsinstitutions eksisterende
formål, kan det først ske efter en bred høring af alle interesserede parter.
For nogle institutioners vedkommende vil der ud over de forskningsmæssige
opgaver som hidtil være opgaver af administrativ art og myndighedsopgaver,
som institutionen skal udføre. Det vil påhvile bestyrelsen at påse opgaverne
udført.
Der har været ført drøftelser med ministerierne, og det forventes, at
loven kommer til at omfatte de institutioner, som er opført på bilag 1.
Senere vil flere institutioner formentlig blive omfattet af loven.
Til stk. 3
Nogle forskningsinstitutioner vil på grund af særlige forhold have behov
for, at vedtægten suppleres med en bekendtgørelse. Dette kan for eksempel
gælde for institutioner, som har til opgave at assistere ministeren ved
myndighedsudøvelse. Ministeren kan have behov for at udstede regler, der
sikrer muligheden for at få udført visse opgaver, herunder dataindsamling og
-bearbejdning, samt tekniske og administrative opgaver. Ved at offentliggøre
institutionens navn, formål og overordnede opgaver i en bekendtgørelse,
forøges institutionens synlighed, og dens offentlige forpligtelser klarlægges
i forhold til myndigheder og offentligheden iøvrigt. Samtidig tydeliggøres
institutionens relation til ressortministeriet.
Jf. bemærkningerne til stk. 2, angående udarbejdelse af vedtægten skal
bekendtgørelsen udarbejdes af ministeren på baggrund af en indstilling fra
institutionens ledelse. For bekendtgørelsens vedkommende gælder det også, at
hvis der skal ske ændringer i den enkelte sektorforskningsinstitutions
eksisterende formål, kan det først ske efter en med høring at alle
interesserede parter.
Til § 3
Til stk. 1
Det er hensigten at give institutionerne en forøget selvstændighed i
forhold til ressortministeren, som derfor må afgive noget af sin kompetence
til en ansvarlig ledelse. Ressortministeren beskikker derfor en bestyrelse.
Bestyrelsens størrelse og sammensætning fastlægges i den vedtægt, som
oprettes for institutionen.Ved sammensætningen af bestyrelsen, tages der
hensyn til institutionens samlede aktivitet, så relevante forsknings- og
brugerinteresser er repræsenteret. Den enkelte forskningsinstitutions
overordnede ledelse skal ligge hos bestyrelsen.
Det hører naturligt med under ledelsesopgaverne at underrette
ressortministeren om forhold vedrørende institutionen, som ministeren skønnes
at have interesse i at være bekendt med. Institutionens øgede selvstændighed
modsvares af en øget forpligtelse til at orientere ministeren om spørgsmål af
politisk betydning, som ministeren i sidste instans bærer ansvaret for.
Til stk. 2
For at sikre institutionens autonomi, skal formanden og flertallet af
bestyrelsens medlemmer være uafhængige af ressortministeriet. Det vil blandt
andet sige, at flertallet ikke kan være embedsmænd, som er ansat i
vedkommende ministerium. Der er dog flere sektorforsknings-institutioner,
hvor det er hensigtsmæssigt at have for eksempel embedsmænd i bestyrelsen, og
det er der ifølge loven mulighed for.
Til stk. 3
Af hensyn til forskningsministerens muligheder for at koordinere og
ensarte vilkårene for sektorforskningen skal forskningsministeren have ret
til at indstille de bestyrelsesmedlemmer, som skal arbejde i bestyrelsen med
baggrund i deres videnskabelige kvalifikationer. Forskningsministeren anmoder
forskningsrådene om en faglig udtalelse før medlemmerne indstilles.
Til stk. 4
Medarbejderrepræsentanterne vælges af og blandt institutionens
medarbejdere, og de valgte indgår i bestyrelsesarbejdet på linie med de
øvrige medlemmer. Hvorvidt der skal være en eller to
medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, afhænger af bestyrelsens størrelse
og institutionens særlige forhold i øvrigt, herunder f.eks. hvad den
hidtidige praksis har været med hensyn til antallet af
medarbejderrepræsentanter på de institutioner, der allerede har haft
bestyrelser. Det nøjagtige antal af medarbejderrepræsentanter fastlægges i
institutionens vedtægt.
Til § 4
Til stk. 1 og 2
Ressortministeren ansætter en direktion til at varetage den daglige
ledelse. Såfremt der er flere direktører, udpeger ministeren en
administrerende direktør. Forud for ansættelser og afskedigelser skal
ministeren indhente bestyrelsens indstilling. Indstillingen er ikke bindende
for ministeren. I de institutioner, hvor forskning udgør en relativ stor
aktivitet, bør forskningsmæssig kompetence være et kvalifikationskrav i
direktionen.
Ved ansættelser af tjenestemænd skal reglerne i tjenestemandslovgivningen
følges.
Til stk. 3
Forskningsministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte regler
for procedure for ansættelse af medarbejdere i videnskabelige stillinger og
den fagkyndige bedømmelse af medarbejderne på de institutioner, der er
omfattet af loven. De nuværende regler er fastlagt ved
Undervisningsministeriets og Finansministeriets notat af 26. oktober 1988
samt den tilhørende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes
Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår.
Til § 5
Flere sektorforskningsinstitutioner har fundet behov for at nedsætte
særlige udvalg, og denne praksis kan være hensigtsmæssig. De fleste er
rådgivende forskningsudvalg, men andre udvalg kan tænkes, f. eks. udvalg til
udnyttelse af særlige forskningsfaciliteter, udvalg til publicering og
formidling, udvalg til udnyttelse af forskningsresultater og andre. I sådanne
udvalg kan eksterne repræsentanter indgå. Disse udvalg kan ikke tillægges
selvstændig kompetence.
Til § 6
Til stk. 1
Det skal som hidtil være muligt for ressortministeren at få udført opgaver
hos institutionen i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været
gældende på det enkelte ministerområde. Den tætte faglige tilknytning til
ministeriet skal fortsat bestå og udnyttes i forskningsmæssig sammenhæng, så
faglig viden kan indgå i ressortministeriets politik og regeludformning. Der
er i de enkelte ministerier en forskellig bevillingspraksis. Nogle
ministerier tildeler deres institutioner en fast bevilling på finansloven.
Derefter rekvirerer de forsknings- og udredningsopgaver uden yderligere
betaling. Andre ministerier beholder bevillingerne i ministeriet, og betaler
løbende for de enkelte opgaver, som de rekvirerer.
Loven tilsigter ikke at ændre denne praksis. Af hensyn til institutionens
planlægning forudsættes det derimod, at ressortministeriet som udgangspunkt
på forhånd tilkendegiver arten og omfanget af de forventede opgaver. Det vil
være hensigtsmæssigt at indarbejde disse opgaver i institutionens
strategiplaner.
Til stk. 2
Det er et af hovedformålene med loven, at forbedre forholdene for
forskningen blandt andet for dermed at sikre kvaliteten af den rekvirerede
forskning for offentlige og for private rekvirenter. Indtjeningen fra disse
opgaver skal forbedre forskningsinstitutionens økonomi og sætte den istand
til at kvalificere sig bedre til fremtidige opgaver. Ved rekvirerede
forsknings-, udviklings- og rådgivningsopgaver skal de gældende regler for
indtægtsdækket virksomhed overholdes, så konkurrenceforvridning undgås.
Det påhviler bestyrelsen af hensyn til institutionens langsigtede
videnopbygning at påse, at der er en passende balance mellem institutionens
basismidler og de midler, som institutionen får tilført ved rekvirerede
opgaver.
Til § 7
Det bør være en vigtig opgave for sektorforskningsinstitutionerne at
medvirke ved uddannelsen af forskere. Institutionerne indgår som en del af
det statslige forskningssystem. De skal derfor stille sig til rådighed for
forskere under uddannelse, i det omfang institutionen har kapacitet hertil.
Samarbejdet mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter forbedres
og udbygges gennem den større åbenhed i forskningsmiljøerne, som er forbundet
med gennemførelsen af det fælles forskeruddannelsesforløb.
Til § 8
Ligesom nu skal det være muligt for institutionerne at deltage i de
forskningsprogrammer, der udbydes nationalt såvel som af internationale
organisationer, herunder EU- programmerne. Det er også hensigten, at
institutionerne fortsat skal kunne supplere deres forskningsmidler med midler
fra de statslige forskningsråd og fra fonde og lignende.
Til § 9
Sektorforskningsinstitutionerne har som offentlige forskningsinstitutioner
som hovedregel pligt til at offentliggøre deres resultater. Der er dog helt
naturligt en begrænsning i pligten og friheden til at offentliggøre
forskningsresultater, som er opnået ved forskning for rekvirenter. Sådanne
resultater kan først offentliggøres efter nærmere aftale af hensyn til
hemmeligholdelse f.eks. med henblik på patentering. Andre hensyn kan også
begrunde undtagelser, f.eks. økonomiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Derimod
kan samfundsmæssige hensyn, som er politisk bestemte, ikke begrunde en
fravigelse fra lovens bestemmelse om, at forskningsresultater skal
offentliggøres.
Til § 10
Det er blevet almindelig anerkendt praksis, at forskningsinstitutionerne
og deres forskningsresultater evalueres, og denne praksis ønskes nu
lovfæstet. Det fremhæves i lovbestemmelsen, at der skal være tale om en
uafhængig evaluering. Det fastlægges ikke i bestemmelsen hvilke metoder, der
bør anvendes ved evalueringen, ligesom det ikke bestemmes, om der bør
foretages en national eller en international evaluering. Det er imidlertid et
krav, at evalueringen skal være uafhængig, samt at institutionerne og deres
forskningsresultater evalueres med hensyn til kvalitet og relevans.
Til § 11
Bestemmelsen skal åbne muligheden for, at forskningsministeren kan lade en
eller flere institutioner eller dele heraf blive undtaget fra enkelte af
lovens bestemmelser, hvis det ønskes af en ressortminister. De fleste
sektorforskningsinstitutioner har ud over forskningsopgaver også daglige
drifts- og myndighedsopgaver. For nogle institutioners vedkommende er
forskningen nok væsentlig, men den udgør samtidig kun en mindre del af
institutionens samlede virksomhed, idet de andre opgaver, herunder drifts-og
myndighedsopgaver, er dominerende. Som eksempel kan nævnes Landbrugs- og
Fiskeriministeriets institutioner: Statens Veterinære Institut for
Virusforskning og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Disse institutioner
bør styres direkte af ministeriet og ikke gennem en bestyrelse, da de er en
del af det offentlige veterinære beredskab.
Bestemmelsen åbner også mulighed for, at en institution kan indgå i forsøg
med andre ledelselsformer. Forsøget kunne bestå i, at institutionen i en
periode indgår som en del af et universitet eller en anden højere
uddannelsesinstitution.
Til § 12
Lovens ikrafttrædelsesdato er fastsat til den 1. januar 1996.
Til § 13
Bestemmelsen foreslår de love ophævet, som vil blive afløst af
lovforslaget.
Til nr. 1
Danmarks Pædagogiske Institut, som er oprettet ved lov nr. 121 af 11. juni
1992, er en sektorforskningsinstitution, der hører direkte under
Undervisningsministeriet.
Instituttet har bl.a. til opgave at foretage videnskabelige undersøgelser
af betydning for pædagogisk virksomhed i hele uddannelsessektoren og at yde
videnskabelig støtte til pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde uden for
instituttet. Som sektorforskningsinstitution udfører instituttet også
forsknings- og udviklingsprojekter, der er eksternt finansierede. Den
gældende lov ophæves for at institutionen kan blive omfattet af loven om
sektorforskningsinstitutioner.
Til nr. 2
Socialforskningsinstituttet er en selvstændig institution under
Socialministeriet. Loven om Socialforskningsinstituttet ophæves for at
Instituttet kan blive omfattet af denne lov. Der sker herved ikke nogen
ændring i institutionens arbejdsområde eller arbejdsvilkår ligesom
institutionens uafhængighed af ministeriet ikke begrænses.
Til nr. 3
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en selvstændig
institution under Miljø- og Energiministeriet.
GEUS varetager geologisk forskning, kortlægning, overvågning, datalagring
og rådgivning i forbindelse med udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske
naturressourcer inden for rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og
Færøerne. GEUS har lovfæstede opgaver omkring databankvirksomhed, grundvand,
drikkevand, olie, naturgas og mineralske råstoffer.
For at GEUS kan blive omfattet af denne lov, ophæves loven for Danmarks
Geologiske Undersøgelse. Herved kan regelgrundlaget for GEUS bringes i
overensstemmelse med grundlaget for den nye institution, der er etableret ved
sammenlægning af Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Danmarks
Geologiske Undersøgelse (DGU). Loven for Grønlands Geologiske Undersøgelse er
blevet ophævet i juni 1995 ved sammenlægningen med Danmarks Geologiske
Undersøgelse.
Nærværende lov bemyndiger miljø- og energiministeren til at udstede
bekendtgørelse for GEUS om institutionens navn, formål og overordnede
opgaver. Herved kan intentionerne i den hidtil gældende lov videreføres inden
for rammerne af den nye lov, samtidig med at vilkårene for institutionens
opgaver inden for rigsfællesskabet kan præciseres.
Til nr. 4
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en selvstændig forskningsinstitution
under Miljø- og Energiministeriet.
DMU har til opgave inden for miljøområdet at forberede og styrke det
faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger, at
varetage dataindsamling, rådgivning og formidling, at udvikle værktøjer og
metoder til sikring af en sammenhængende og konsekvent prioritering samt at
øge kendskabet til de processer og sammenhænge i naturen, som er af betydning
for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljøværdier. Efter sammenlægning
med Grønlands Miljøundersøgelser i 1995 har DMU endvidere til opgave at
udføre miljøundersøgelser vedrørende råstofaktiviteter i Grønland.
For at DMU kan blive omfattet af denne lov, ophæves den hidtidige lov for
DMU. Herved kan regelgrundlaget for institutionen bringes i overensstemmelse
med grundlaget for den nye institution, der er etableret ved sammenlægningen
med Grønlands Miljøundersøgelser.
Nærværende lov bemyndiger miljø- og energiministeren til at udstede en
bekendtgørelse for DMU om institutionens navn, formål og overordnede opgaver.
Herved kan intentionerne i den hidtil gældende lov videreføres inden for
rammerne af den nye lov.
Til nr. 5
Som en konsekvens af gennemførelse af en rammelov for alle statslige
sektorforskningsinstitutioner ophæves kapitel 3 i Lov nr. 194 af 28. april
1976 om energipolitiske foranstaltninger, der hidtil har udgjort det retlige
grundlag for Forskningscenter Risøs virksomhed.
Til nr. 6
Med den foreslåede ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling udgår
de bestemmelser om Statens Byggeforskningsinstitut, som afløses af
bestemmelser i nærværende lov om sektorforskningsinstitutioner. § 11, som er
en overgangsbestemmelse, foreslås ophævet i sin helhed, da bestemmelsen er
overflødig. Der er ikke herudover foretaget ændringer i lov om fremme af
byggeriets udvikling.
Bilag 1
På grundlag af de forhandlinger, der har været ført med ministerierne, har
Forskningsministeriet udarbejdet følgende liste over institutioner, som
forventes at ville blive omfattet af den bekendtgørelse, som udstedes, når
lovforslaget er vedtaget.
Arbejdsmiljøinstituttet
Arbejdsmiljøinstituttet er det faglige
samlingspunkt for alle de
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, og
beskæftiger sig bl.a. med arbejds-
miljøforskning, løsning af praktiske
arbejdsmiljøproblemer samt information
og undervisning Arbejdsministeriet
Kort- og Matrikelstyrelsen
Kort- og Matrikelstyrelsen er en central
myndighed for opmåling og kortlægning
samt matrikel- og landindpektørvæsen.
Styrelsen varetager endvidere samordningen
af den offentlige sektors produktion af
kort- og geodata og er sektorforsknings-
institut for geodæsi og seismologi. Boligministeriet
Statens Byggeforskningsinstitut
Statens Byggeforskningsinstitut har til
opgave som led i bestræbelserne på at øge
byggeriets kvalitet og produktivitet
samt konkurrenceevne at følge, fremme og
udføre teknisk, økonomisk, brugsmæssigt
og andet forsknings- og udviklingsarbejde
inden for byggeriet. Boligministeriet
Bornholms Forskningscenter
Bornholms Forskningscenter har til opgave
at udføre forskning, der tager udgangspunkt
i Bornholms behov og muligheder samt at
formidle resultaterne til konkret anvendelse
i bornholmske virksomheder og institutioner. Forskningsministeriet
Center for Sprogteknologi
Centret har til formål at forske og udvikle
i automatisk oversættelse mellem EU-landenes
sprog. Forskningsministeriet
Dansk Rumforskningsinstitut (DRI)
Instituttets opgave består i forskning i
og fra det ydre rum ved måling med
instrumenter, der udvikles og fremstilles
på DRI og som opsendes med balloner,
raketter og satellitter. Området omfatter
også jordbaserede målinger og teoretiske
undersøgelser. Derudover gennemføres
uddannelse inden for rumforskning. Forskningsministeriet
Forskningscenter Risø
Forskningscenter Risø har til opgave at
udføre naturvidenskabeligt og teknologisk
forsknings- og udviklingsarbejde inden
for hovedområderne vedvarende energi,
miljø, materialer og nukleare
sikkerhedsspørgsmål. Forskningsministeriet
Center for Freds- og Konfliktforskning
Centrets formål er at fremme og støtte
dansk forskning i problemer vedrørende
international fred og sikkerhed på et
tværvidenskabeligt og pluralistisk
grundlag. Forskningen skal fortrinsvis
omfatte emner af særlig relevans for dansk
politik på dette område. Forskningsministeriet
Forsvarets Forskningstjeneste
Forsvarets Forskningstjeneste bistår
forsvarets myndigheder og institutioner
ved løsning af problemer af forsknings-
mæssig karakter og varetager forsvarets
interesser i nationalt og internationalt
forskningssamarbejde. Forsvarsministeriet
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Danmarks Fiskeriundersøgelser er en
sektorforskningsinstitution, der har som
formål at gennemføre forskning og
undersøgelser på fiskeriområdet.
Danmarks Fiskeriundersøgelser rådgiver
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, andre
offentlige myndigheder, internationale
fællesskaber og fiskerierhvervet om
udnyttelse af havets og de ferske vandes
ressourcer. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Husdyrbrugsforsøg
Statens Husdyrbrugsforsøg er en forsknings-
og forsøgsinstitution, der har som formål
at gennemføre forskning og forsøg og
indsamle og opbygge viden af betydning for
erhvervsmæssig husdyrbrug og udnyttelse af
jordbrugsteknik i Danmark. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske
Institut
Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske
Institut er en forskningsinstitution, der
har som formål at udføre, fremme og
samordne undersøgelser til belysning af
økonomiske forhold i en række primære
erhverv, specielt landbrug, gartneri og
fiskeri. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Planteavlsforsøg
Statens Planteavlsforsøg er en forsknings-
og forsøgsinstitution, der har som formål
at gennemføre forskning og forsøg og
indsamle viden til fremme af erhvervsmæssig
vegetabilsk produktion i Danmark. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Skadedyrlaboratorium
Statens Skadedyrlaboratorium er en
forsknings- og forsøgsinstitution, der har
som formål at gennemføre forskning, forsøg
og kontrol, indsamle viden om skadedyr med
henblik på at optimere bekæmpelsen. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Veterinære Institut for
Virusforskning
Statens Veterinære Institut for
Virusforskning er en del af det danske
veterinære beredskab og har til opgave
at udføre diagnostik og forskning med
henblik på forebyggelse og bekæmpelse
af virussygdomme hos husdyr i almindelighed,
herunder udefra kommende (eksotiske)
virussygdomme, som kan udgøre en trussel
mod den danske produktion og eksport af
husdyrprodukter. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Statens Veterinære Serumlaboratorium
Statens Veterinære Serumlaboratorium er en
del af det danske veterinære beredskab og
har til opgave at udføre diagnostik,
rådgivning og forskning med henblik på
forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme
og zoonoser samt at producere og sælge
vacciner, sera og andre biologiske produkter. Landbrugs- og
Fiskeriministeriet
Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelser (GEUS)
Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelser har til opgave at varetage
geologisk dataindsamling og kortlægning samt
forskning, rådgivning og formidling med det
formål, at øge kendskabet til de materialer,
processer og sammenhænge, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af
Danmarks og Grønlands Geologiske naturværdier.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
yder geologisk rådgivning til offentlige
myndigheder og private i miljø- og energi-,
forskningsmæssige og lignende spørgsmål. Miljø- og Energiministeriet
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundesøgelser har til opgave
inden for miljøområdet at forbedre og styrke
det faglige grundlag for de miljøpolitiske
prioriteringer og beslutninger, at varetage
dataindsamling, rådgivning og formidling,
at udvikle værktøjer og metoder til sikring
af en sammenhængende, konsekvent prioritering
samt at øge kendskabet til de processer og
sammenhænge i naturen, som er af betydning
for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks
miljøværdier. Danmarks Miljøundersøgelser
har endvidere til opgave at udføre miljø-
undersøgelser vedrørende råstofaktiviteter
i Grønland. Danmarks Miljøundersøgelser yder
almindelig rådgivning og oplysning til
offentligheden, virksomheder og offentlige
myndigheder om miljø- og forskningsspørgsmål
inden for DMU's arbejdsområde. Miljø- og Energiministeriet
Forskningscentret for Skov & Landskab
Forskningscentret skal skabe og formidle
viden som grundlag for en bæredygtig og
flersidig skovdrift samt park- og lands-
skabsforvaltning.
Der udføres forskning, udvikling og
formidling inden for skovdrift, skovsundhed
og skovøkosystemer, pyntegrønt, bymiljø og
parker samt landskab og planlægning. Miljø- og Energiministeriet
Socialforskningsinstituttet
Socialforskningsinstituttets opgaver er
på grundlag af de af socialforskningen
omfattede videnskaber at foretage, fremme
og samordne undersøgelser og forsøgsarbejder
til belysning af sociale forhold. Socialministeriet
Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi
Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi er
et selvstændigt institut under Sundheds-
ministeriet med forsknings- og
udredningsvirksomhed som hovedopgaver.
Instituttet bistår i øvrigt offentlige
myndigheder med statistisk og epidemiologisk
rådgivning.
Arbejdet omfatter forskning vedrørende
sundheds- og sygelighedsundersøgelser,
epidemologiske-, forebyggelses-, og
miljømedicinske undersøgelser, samt
udredninger. Sundhedsministeriet
Levnedsmiddelstyrelsen
Levnedsmiddelstyrelsen vejleder og har
overordnet tilsyn med kommunernes
kontrolvirksomhed på levnedsmiddelområdet.
Levnedsmiddelstyrelsens institutter udfører
forsknings- og undersøgelsesprojekter for at
tilvejebringe det faglige grundlag for
vejledning og administrative beslutninger.
Der lægges vægt på at styrelsens forsknings-
og undersøgelsesprojekter kan levere den
nødvendige information til nationale og
internationale forhandlinger, belyse
forhold, der er af særlig interesse for
Danmark. Sundhedsministeriet
Statens Seruminstitut
Center for forebyggelse og bekæmpelse af
smitsomme sygdomme og medfødte lidelser.
Herunder - mikrobiologisk specialdiagnostik,
immunologiske undersøgelser - forsynings-
sikring af vacciner, diagnostica og andre
biologiske produkter og international
forskning. Sundhedsministeriet
Danmarks Pædagogiske Institut
Instituttet har bl.a. til opgave at
foretage videnskabelige undersøgelser af
betydning for pædagogisk virksomhed i hele
uddannelsessektoren og at yde videnskabelig
støtte til pædagogisk forsøgs- og
udviklingsarbejde uden for instituttet.
Som sektorforskningsinstitution udfører
instituttet også forsknings- og udviklings-
projekter. Undervisnings- ministeriet
Forskningsministeriet forudsætter at følgende institutioner undtages fra
lovens § 2, § 3, § 4 og § 6, stk. 1.:
Arbejdsmiljøinstituttet, Kort- og Matrikelstyrelsen,
Levnedsmiddelstyrelsen, Statens Serum- Institut, Statens Veterinære Institut
for Virusforskning, Statens Veterinære Serumlaboratorium og Forsvarets
Forskningstjeneste.
Disse institutioner har særlige myndighedsopgaver, som bevirker, at det
skønnes, at de ikke vil kunne fungere tilfredsstillende under ledelse af
uafhængige bestyrelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V. Retsinformation · 28. marts 1996
- 1995 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNING VED ARKIVER, BIBLIOTEKER, MUSEER M.V. NR L 148 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1996
- 1995 BTL 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER NR L 56 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- SKAT har afslået at imødekomme en fond, der driver et zoologisk anlægs, anmodning om tilbagebetaling af 3.393.925 kr. i lønsumsafgift for perioden 1. januar… Landsskatteretten · 5. januar 2015
- Bekendtgørelse af lov om sektorforskningsinstitutioner Retsinformation · 11. juni 2014
- SKAT har afslået at tilbagebetale en zoologisk have 2.815.099 kr. i lønsumsafgift for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 Landsskatteretten · 6. januar 2015