Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGISK SERVICE

1995/1 LSF 130Lovforslag som fremsatFolketinget28. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i

Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,

ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i

virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,

indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,

herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og

formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for

erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et

Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den

samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske

service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske

serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde

analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi

for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i

Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets

virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8

medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet

udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,

samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af

teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse

Læs alt

medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling

fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer

Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte

teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.

Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad

gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for

Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,

herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne

nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære

en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være

af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for

Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som

godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for

området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og

fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af

Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med

instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år.

Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter

indstilling fra rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med

godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige

tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede

virksomhed.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige

finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering

til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte

initiativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende

fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan

tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte

teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den

teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,

udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde

og generelle formidlingsaktiviteter m.v.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på

grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede

virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes

udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet

fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til

udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller

»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse

betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme

Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, m.v.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i

forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.

september 1995 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske

informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af

standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i

Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,

ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i

virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,

indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,

herunder viden vedrørende virksomhedsøkonnomi, organisation og ledelse, og

formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for

erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et

Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den

samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske

service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske

serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde

analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredie år fremlægge en samlet strategi

for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i

Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Rådets

virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8

medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet

udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,

samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af Rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af

teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse

medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling

fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer

Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte

teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af Rådet.

Stk. 4. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad

gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

Rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for

Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,

herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne

nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for Rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af Rådet begære

en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være

af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet for

Teknologisk Service, godkende selvejende, almennyttige institutioner som

godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for

området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og

fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af

Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at Rådet skal have indseende med

instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3

år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel

efter indstilling fra Rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om Rådets tilsyn med

godkendte teknologiske serviceinstitutters drift og faglige virke mv.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige

finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering

til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte

inititativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende

fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan

tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte

teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den

teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,

udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde

og generelle formidlingsaktiviteter mv.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på

grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede

virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsættter nærmere retningslinier for

institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet,

fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til

udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller

»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse

betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme

Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, mv.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i

forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.

september 1995 foretages følgende ændringer:

1) § 2, stk. 1, nr. 7 ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2) § 5, stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

Rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske

informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af

standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forbedringen af dansk erhvervslivs konkurrenceevne er i stigende grad

afhængig af, at virksomhederne har adgang til relevant viden. Virksomhederne

skal fremover konkurrere ikke blot på pris, men også på kompetencer og

innovationsevne, og let adgang til ny og relevant viden af helt afgørende

betydning.

I det danske forsknings-, teknologi- og innovationssystem spiller den

teknologiske service en vigtig rolle som formidlere af den tilgængelige

teknologiske viden og inden- og udenlandske forskningsresultater til konkret

anvendelse i danske virksomheder og samfundet i øvrigt. Dette lovforslag

berører ikke de teknologiske informationscentre (TIC), som fortsat er

omfattet af reguleringen i erhvervsfremmeloven.

Det teknologiske servicesystem er det element i det offentligt

finansierede eller offentligt støttede vidensystem, som er tættest på

virksomhederne. Formidlingen af viden sker på markedsmæssige vilkår. En

styrkelse af den teknologiske service er nødvendig både for at styrke og

intensivere videnanvendelse og innovation i danske virksomheder, og for at

øge og forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og den forskning og

udvikling, der foregår på universiteter, i sektorforskningsinstitutioner og i

godkendte teknologiske serviceinstitutter. Et af lovens centrale formål er at

forbedre virksomhedernes muligheder for at udnytte opbygningen af ekspertise

i de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Det sker dels ved at sikre en

effektiv formidling af viden og serviceydelser, dels ved at sikre

overskuelighed og let adgang til den teknologiske service.

Den fremtidige udvikling af den teknologiske service skal bygge på de

styrker og muligheder, der allerede findes i dag. Den erhvervspolitiske

målsætning for udviklingen af den teknologiske service i Danmark frem til og

ind i det 21. århundrede er, at der til stadighed kan tilbydes teknologisk

viden og formidling på internationalt niveau til erhvervslivet.

2. Det er også vigtigt, at det teknologiske servicesystem rummer de

rigtige institutter, støttes med det mest hensigtsmæssige basistilskud og

rummer de rigtige incitamenter - jf. de fundamentale spørgsmål, der blev

rejst i regeringens Erhvervsredegørelse 94.

I et overordnet perspektiv kan der fra samfundets og erhvervslivets side

opstilles fire centrale krav til et godt og effektivt teknologisk

servicesystem: 1) Det skal sikre en effektiv formidling af viden, 2) det skal

besidde en høj og relevant kompetence, 3) serviceydelserne skal være let

tilgængelige, og 4) der må sikres en effektiv styring og ressourceanvendelse.

Det er vigtigt at fastholde, at definitionen af ydelserne og fastsættelse af

kvalitetskrav mv. skal foregå i en tæt og ligeværdig dialog mellem

erhvervsfremmesystemet og de teknologiske serviceinstitutter, som er private

selvejende institutioner. I den forbindelse er det af stor betydning at skabe

klarhed og præcision i forhold til placering af ansvaret for den teknologiske

service, når det gælder erhvervsfremmesystemets opgaver.

3. En væsentlig forudsætning for, at erhvervslivet og samfundet i øvrigt

kan tilbydes den bedst mulige teknologiske service er, at

beslutningsstrukturen fungerer optimalt. Dette kræver, at de personer, der

træffer afgørelser om støtte til teknologisk servicevirksomhed og gennemfører

mere overordnede udviklingsplaner, må have en betydelig faglig indsigt og

hele tiden være på forkant med både den danske og internationale udvikling

inden for området.

Det er også afgørende for styrkelsen af den teknologiske service, at der

etableres en dialog og et samspil med institutterne og andre interessenter,

som eksempelvis Institutrådet, der repræsenterer de godkendte teknologiske

institutter, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og

erhvervsorganisationerne. Denne opgave kræver konkret kendskab til området og

kan ikke foregå på samme overordnede og generelle niveau som

Erhvervsudviklingsrådets øvrige arbejde. Erhvervsudviklingsrådet erkendte da

også allerede i 1993, at der var behov for en styrkelse af arbejdet med de

godkendte teknologiske serviceinstitutter, og at rådet ikke selv havde

mulighed for at gå i dybden med de spørgsmål, som opgaver på området rejste.

Man nedsatte derfor et fagligt rådgivende udvalg vedrørende godkendt

teknologisk service - GTS-udvalget - til at bistå Erhvervsudviklingsrådet.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med denne indirekte

beslutningsstruktur, fordi det giver for tunge beslutningsgange med for lang

afstand mellem beslutningstagerne og brugerne af den teknologiske service.

Hertil kommer, at det er ønskeligt, at Erhvervsudviklingsrådet kan

koncentrere sig om de overordnede linier for erhvervsudviklingen.

Det foreslås derfor, at der oprettes et mindre råd, Rådet for Teknologisk

Service, som i en tæt dialog med brugerne både kan følge og støtte udbuddet

af teknologisk service og samtidig være initiativtagende til en løbende

udvikling af området. Rådet skal have medlemmer, der repræsenterer såvel

brugerinteresserne, interesser fra instittutterne i det teknologiske

servicesystem og fra Erhvervsministeriet.

4. For Erhvervsudviklingsrådet betyder forslaget, at

Erhvervsudviklingsrådet, ved at blive frigjort fra den store mængde praktiske

opgaver omkring bevillinger til den teknologiske service, kan koncentrere sig

fuldt ud om at komme med overordnede og brede forslag og indstillinger til

regeringen på det erhvervspolitiske område. Erhvervsudviklingsrådet skal dog

fortsat beskæftige sig med de teknologiske informationscentre (TIC).

Forslaget betyder også, at Erhvervsudviklingsrådet kommer til at stå mere

uafhængigt af et bestemt element i videns- og rådgivningsstrukturen.

Med den nye struktur tegner der sig en ny rolle for

Erhvervsudviklingsrådet, hvor rådet kan fungere i samspil med en række mere

praktisk orienterede og udførende udvalg og råd: Rådet for Teknologisk

Service, Bevillingsudvalget, Eksportfremmerådet og til dels VækstFonden. Der

kan derved etableres en stærk rådgivende struktur, som dels kan sikre en god

koordinering af erhvervsfremmeaktiviteterne, dels samle erfaringer og

kompetencer, som tilsammen kan skabe et særdeles stærkt og aktivt indspil til

regeringen på det erhvervspolitiske område.

Administrative, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige

konsekvenser og forholdet til EU-retten

5. Lovforslaget vedrører alene den statslige indsats til erhvervsfremme.

6. Der afsættes som hidtil midler til den teknologiske service og

infrastruktur på de årlige bevillingslove. Lovforslaget får isoleret set

ingen statsfinansielle konsekvenser.

7. Lovforslaget har ikke i sig selv nogen erhvervsøkonomisk effekt. Det

anses imidlertid som en strategisk fordel, at styringen af den statslige

indsats vedrørende den teknologiske service forbedres og forenkles, idet

midlerne, der anvendes til formålet, anvendes med størst mulig effektivitet,

hvilket vil forbedre erhvervslivets adgang til højkompetent teknologisk

service. Der er ikke miljømæssige konsekvenser forbundet med lovforslaget.

8. Forslaget om etablering af et nyt Råd for Teknologisk Service indgik

som hovedforslaget i Erhvervsministeriets redegørelse om teknologisk service,

1995, som i sommeren 1995 blev sendt i en bred høring. Følgende er blevet

hørt: Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Det

Danske Handelskammer, Elektroinstallatørernes Landsforening,

Erhvervsudviklingsrådet, Foreningen af Managementkonsulenter, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Forskningsministeriet, Forskningspolitisk Råd,

GTS-udvalget, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institutrådet,

Kommunernes Landsforening, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsraadet,

LO, Miljø- og Energiministeriet, Rektorkollegiet, Tekstil- og

Beklædningsindustrien, Undervisningsministeriet, VVS-fabrikanterne,

VækstFonden. Der var bred opbakning til forslaget om oprettelse af et Råd for

Teknologisk Service.

9. Lovforslaget indebærer, at den hjemmel, der hidtil har været i lov om

erhvervsfremme til at give støtte til teknologisk service, overføres til

denne lov. Da der ikke foretages ændringer af den ordning om godkendt

teknologisk service, som EU-Kommissionen senest i januar 1995 har godkendt,

og inden for hvilke der kan ydes støtte, skal der ikke foretages en særskilt

notifikation af dette lovforslag efter EF-traktatens statsstøtteregler.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med loven, nemlig at styrke

og videreudvikle den del af de erhvervsøkonomiske rammebetingelser, som den

teknologiske service udgør. I stk. 1 fremhæves, at det centrale aspekt

vedrørende udviklingen af den teknologiske service er et udbud, der svarer

til brugernes behov. Udvkilingen af den teknologiske service skal således

foregå i tæt sammenhæng og i overensstemmelse med den samfundsmæssige,

erhvervpolitiske og erhvervsøkonomiske udvikling. En af de centrale

strategiske udfordringer i forbindelse med styrkelsen af den teknologiske

service i Danmark, er således at sikre, at udbuddet af teknologiske

serviceydelser er relevant og anvendelig, først og fremmest i forbindelse med

virksomhedsudvikling, kompetenceopbygning og produkt- og procesinnovationer

mv. I stk. 2 defineres den teknologiske service som de aktiviteter,

der vedrører forskning og udvikling af en bred vifte af tekniske,

erhvervsøkonomiske og virksomhedsstrategiske kompetencetyper, der alle har

relevans for udviklingen af det danske erhvervsliv og for de myndigheder, der

regulerer erhvervslivets forhold. Dette svarer til den hidtil anvendte

definition. Opbygningen af kompetencer i den teknologiske service tager

direkte sigte mod en formidling og kommercialisering, der kan tjene

erhvervslivets interesser. De forskningsaktiviteter der gennemføres inden for

den teknologiske service, adskiller sig derfor afgørende fra f.eks.

universitetsforskning og sektorforskning ved at have et tydeligt

erhvervsmæssigt sigte, og der er tale om forskningsaktiviteter, der ofte

betegnes anvendt eller strategisk forskning.

Til § 2

I henhold til stk. 1 nedsættes et nyt Råd for Teknologisk Service,

som i det væsentligste overtager Erhvervsudviklingsrådets administrative og

strategiske opgaver vedrørende den teknologiske service.

Erhvervsudviklingsrådet har hidtil i spørgsmål vedrørende den teknologiske

service ladet sig rådgive af et rådgivende udvalg, GTS-udvalget, som ved det

nye råds nedsættelse opløses. Med forslaget forenkles og styrkes den

administrative struktur, og beslutningssystemet gøres mere gennemsigtigt. Det

nye Råd for Teknologisk Service pålægges ifølge stk. 2 at planlægge og

koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk

servicevirksomhed. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske

servicevirksomhed, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske

serviceinstitutter, til gavn for dansk erhvervsliv og for det danske samfund.

Rådet skal tillige være initiativtagende og rådgivende over for myndigheder,

ministerier og andre i forhold, der vedrører teknologisk service. I den

forbindelse er det vigtigt, at Rådet etablerer en dialog med bl.a. den

forskningsrådgivningsstruktur, der etableres i Forskningsministeriets regi.

Det bliver en af Rådets vigtigste opgaver at formulere de øgede resultatkrav,

der løbende må stilles til udviklingen af den teknologiske service, hvis den

skal kunne tilbyde danske virksomheder serivceydelser, der har et højt og

relevant viden- og kompetenceniveau på et internationalt sammenligneligt

niveau. Hertil kommer, at det står som en central opgave for Rådet at

tilrettelægge den statslige støtte til den teknologiske service, så

udviklingen finder sted med størst mulig dynamik, effektivitet og

ressourceudnyttelse. Dialogen med de godkendte teknologiske

serviceinstitutter vil blive bygget op omkring tre søjler: En

evalueringsfunktion, en controllerfunktion og løbende strategiske

redegørelser for institutterne. Det foreslås i stk. 3, at Rådet, for

at fremme lovens formål, kan gennemføre analyser og udredninger, der belyser

temaer af betydning for Rådets virke, samt stille forslag, der kan forbedre

samfundets og erhvervslivets nytte af den teknologiske service.

Det foreslås i stk. 4, at Rådet hvert tredie år fremlægger en

overordnet, samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i

Danmark. Denne strategi forelægges Erhvervsudviklingsrådet til drøftelse og

indstilles til godkendelse af erhvervsministeren. Det forventes, at den

første strategiredegørelse fra Rådet vil blive udarbejdet i 1998. I stk.

5 foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for Rådets virke.

Til § 3

Rådets størrelse og kravet til den kompetence der bør være repræsenteret i

Rådet fastsættes i Stk. 1. I sammensætningen af Rådet skal det sikres,

at teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret,

herunder, at også mindre virksomheders synspunkter tilgodeses. Det

forudsættes ved udnævnelse af Rådet, at formanden udpeges af

erhvervsministeren, mens Rådet selv udpeger en næstformand. I stk. 2

foreslås det, at 5 af Rådets medlemmer udpeges fra brugerne af den

teknologiske service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af

disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. Institutternes brugerkreds er

først og fremmest erhvervslivet, men det offentlige er også brugere af

institutterne. Det foreslås, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter

indstiller 2 medlemmer til Rådet, og endelig, at 1 medlem repræsenterer

Erhvervsministeriet.

Det findes uhensigtsmæssigt i et råd af den foreslåede størrelse, at

inhabilitetsspørgsmål kan få blokerende betydning for beslutningsprocessen,

og det foreslås i stk. 3, at ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de

godkendte teknologiske serviceinstitutter udelukkes fra at få sæde i Rådet.

Valgperioden er i stk. 4 foreslået til indtil 3 år med mulighed for

forlængelse en gang. Den maksimale valgperiode vil altså være 6 år.

Til § 4

I henhold til stk. 1 er Erhvervsfremme Styrelsen sekretariat for

Rådet. Der er hermed tale om at videreføre sekretariatsforankringen, som den

i dag er placeret i forhold til Erhvervsudviklingsrådet. Sekretariatets

opgave er at være kontaktled mellem erhvervsfremmesystemet og institutterne.

Det skal primært ske på basis af strategiske redegørelser, en

controllerfunktion og en evalueringsfunktion. Det er sekretariatets opgave at

fungere som et effektivt kontaktpunkt for GTS-institutterne til Rådet og til

erhvervsfremmesystemet.

For at fremme dialogen med brugerne foreslås det i stk. 2, at Rådet

kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper med deltagelse af eksperter og

lignende, der ikke behøver at være medlemmer af Rådet. Rådet kan ikke

henlægge sine beføjelser efter loven til sådanne udvalg eller til andre

udvalg, og faglige udvalg nedsat af Rådet vil kun kunne fungere som

rådgivende over for Rådet. Det forventes, at Rådet viderefører det permanente

samarbejdsudvalg, SAMTEK, som er nedsat med henblik på bl.a. at følge

arbejdsdeling og konkurrenceforhold mellem forskellige kategorier af udbydere

af teknologisk service. I stk. 3 foreslås, at Rådets beslutninger skal

være endelige, dog gives Erhvervsministeriets medlem af Rådet mulighed for at

forelægge afgørelser af principiel betydning for erhvervsministeren. Det vil

i forretningsordenen blive fastsat, at Rådet årligt redegør for sit virke

over for ministeren, og der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om

beslutningsdygtighed og afstemninger mv.

Til § 5

Bestemmelserne vedrørende godkendelse og tilsyn med overholdelse af de

kriterier, der gælder for godkendelse, viderefører de gældende bestemmelser i

Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke. Rådet skal ifølge stk.

1 varetage de konkrete opgaver i forbindelse med indstilling til

erhvervsministeren om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter. Det er

erhvervsministeren, der fremover, som nu, kan godkende selvejende,

almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Godkendelse indebærer i henhold til stk. 2, at det teknologiske

serviceinstitut skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt

betryggende grundlag. Ændringer i institutternes vedtægter foreslås godkendt

af Erhvervsfremme Styrelsen.

Muligheden for gennemførelse af et effektivt tilsyn medfører et behov for

Rådets indseende med institutternes samlede virksomhed, herunder også

institutternes internationale aktiviteter, og bestemmelsen i stk. 3

giver Rådet mulighed for at stille krav til institutternes

indberetningsvirksomhed med henblik på, at der kan gennemføres et effektivt

tilsyn. Et særskilt formål er at sikre, at anvendelsen af basismidler sker i

overensstemmelse med gældende regler herfor. Det foreslås i stk. 4, at

der kan meddeles godkendelse for indtil 3 år, og at godkendelse kan

tilbagekaldes med et års varsel af ministeren på foranledning af Rådet.

Stk. 5 indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser om det regelkompleks, der vedrører godkendelser og Rådets tilsyn

med de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan herunder også

fastsættes bestemmelser om institutternes adgang til udøvelse af

internatinale aktiviteter.

Til § 6

I § 6 beskrives de finansielle instrumenter og de finansielle rammer, der

gælder for Rådets og ministerens indsats på området teknologisk service.

Rådet gives i stk. 1 mulighed for at tilbyde økonomiske incitamenter

og medfinansiering, der sikrer gennemførelsen af lovens formål. Der kan være

tale om tilskud i form af basistilskud, tilskud til centerkontrakter, tilskud

til eventuelle strukturelle justeringer af GTS-nettet mv. I stk. 2

videreføres den hjemmel erhvervsministeren har i dag til på egen foranledning

at iværksætte initiativer på området. Det vil fremgå af de årlige finanslove,

om der er tale om midler, der ligger inden for Rådets arbejdsfelt, eller om

der er tale om et ministerinitiativ.

Rådets centrale bevillingsmæssige opgave vil bestå i tildelingen af

basistilskud til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan også

ydes tilskud i forbindelse med organisatoriske og strukturelle ændringer som

f.eks. sammenlægning af institutter, etablering af nye institutter og

lignende.

Et af instrumenterne til udviklingen af den teknologiske infrastruktur er

centerkontrakter, der etablerer strategiske kompetenceskabende samspil mellem

virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner.

Rådet kan yde tilskud primært til godkendte teknologiske serviceinstitutters

deltagelse i samarbejdsprojekter. Endvidere kan Rådet give tilskud til

offentlige forskningsinstitutioners deltagelse.

I henhold til stk. 3 og 4 kan Rådet på baggrund af

strategiske redegørelser fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter yde

basistilskud til opbygning af kompetencer, udvikling af nye serviceudbud,

institutternes deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde og generelle

aktiviteter vedrørende formidling af viden mv. Institutternes udbud af

serviceydelser til erhvervslivet skal ske på normale markedsvilkår, og

institutternes anvendelse af de basistilskud, der tilbydes fra Rådet, må ikke

medføre strukturel forvridning af konkurrencen mellem udbydere på det

teknologiske servicemarked. Det fastsættes i stk. 5, at basistilskud

normalt fastsættes på grundlag af 3-årige strategiplaner for institutternes

samlede virksomhed. Rådet gives i stk. 6 mulighed for at justere og

tilpasse kravene til institutternes strategiplanredegørelser.

Sikringen af en dynamisk udvikling af den teknologiske service i Danmark

fordrer løbende forandringer af såvel incitamentsstrukturer og krav til

anvendelsen af de statslige midler, der afsættes til den teknologiske

service, og det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren efter

indstilling fra Rådet kan fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af

midlerne.

Til § 7

Bestemmelsen er en videreførelse af de bestemmelser, der i dag findes i

Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke § 11, hvorefter betegnelsen

»teknologisk service« eller »teknologisk serviceinstitut«

eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, kun må anvendes

efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen. Det er ikke tilsigtet, at

virksomheder, der tidligere har anvendt betegnelsen, skal miste goodwill.

Til § 8

Bestemmelsen giver hjemmel til at idømme bødestraf til den, der i

forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af

oplysninger om forhold omfattet af loven, afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger. Bestemmelsen giver hjemmel til at give bødestraf til den, der

overtræder bestemmelserne i § 6 om anvendelse af betegnelserne

»teknologisk service« eller »teknologisk

serviceinstitut«. I stk. 2 fastsættes det, at der i forskrifter,

der udfærdiges i henhold til loven, kan fastsættes bestemmelser om bødestraf

for overtrædelse af bestemmelserne.

Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer. De bestemmelser i Lov om

erhvervsfremme, der pålægger Erhvervsudviklingsrådet administrative og

strategiske opgaver vedrørende godkendt teknologisk service, ophæves.

Erhvervsudviklingsrådet skal fortsat beskæftige sig med de teknologiske

informationscentre (TIC).

Til § 10

Når loven er vedtaget, skal der udnævnes medlemmer af Rådet for

Teknologisk Service. Loven sættes i kraft i forbindelse med udnævnelsen af

disse medlemmer.

Til § 11

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområder og undtager Grønland og

Færøerne herfra.

Efter 2. behandling den 12. marts 1996

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i

Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,

ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i

virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,

indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,

herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og

formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for

erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et

Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den

samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske

service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske

serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde

analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi

for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i

Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets

virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8

medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet

udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,

samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af

teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse

medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling

fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer

Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte

teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.

Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad

gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for

Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,

herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne

nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære

en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være

af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for

Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som

godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for

området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og

fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af

Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med

instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år.

Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter

indstilling fra rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med

godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige

tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede

virksomhed.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige

finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering

til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte

initiativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende

fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan

tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte

teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den

teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,

udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde

og generelle formidlingsaktiviteter m.v.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på

grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede

virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes

udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet

fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til

udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller

»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse

betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme

Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, m.v.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i

forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.

september 1995 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske

informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af

standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter