1995 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGISK SERVICE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Formål
§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i
Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,
ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i
virksomhederne.
Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,
indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,
herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og
formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for
erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.
Rådet for Teknologisk Service
§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et
Råd for Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den
samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.
Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske
service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske
serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde
analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.
Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi
for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i
Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets
virke.
§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8
medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet
udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,
samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.
Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af
teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse
Læs alt
medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling
fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer
Erhvervsministeriet.
Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte
teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.
Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad
gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
rådet.
§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for
Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,
herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne
nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.
Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære
en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være
af principiel betydning.
§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for
Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som
godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for
området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og
fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af
Erhvervsfremme Styrelsen.
Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med
instituttets samlede virksomhed.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år.
Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter
indstilling fra rådet.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med
godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige
tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede
virksomhed.
Medfinansiering af teknologisk service
§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige
finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering
til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte
initiativer inden for området.
Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende
fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan
tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte
teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den
teknologiske service.
Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,
udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde
og generelle formidlingsaktiviteter m.v.
Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på
grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede
virksomhed.
Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes
udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet
fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til
udvikling af den teknologiske service.
§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller
»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse
betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme
Styrelsen.
Straf, ikrafttrædelse, m.v.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i
forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.
september 1995 foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
2. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske
informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af
standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«
§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Formål
§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i
Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,
ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i
virksomhederne.
Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,
indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,
herunder viden vedrørende virksomhedsøkonnomi, organisation og ledelse, og
formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for
erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.
Rådet for Teknologisk Service
§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et
Råd for Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den
samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.
Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske
service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske
serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde
analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.
Stk. 4. Rådet skal hvert tredie år fremlægge en samlet strategi
for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i
Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Rådets
virke.
§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8
medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet
udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,
samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.
Stk. 2. 5 af Rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af
teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse
medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling
fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer
Erhvervsministeriet.
Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte
teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af Rådet.
Stk. 4. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad
gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
Rådet.
§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for
Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,
herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne
nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for Rådet.
Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af Rådet begære
en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være
af principiel betydning.
§ 5. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet for
Teknologisk Service, godkende selvejende, almennyttige institutioner som
godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for
området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og
fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af
Erhvervsfremme Styrelsen.
Stk. 3. Godkendelse indbærer, at Rådet skal have indseende med
instituttets samlede virksomhed.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3
år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel
efter indstilling fra Rådet.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om Rådets tilsyn med
godkendte teknologiske serviceinstitutters drift og faglige virke mv.
Medfinansiering af teknologisk service
§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige
finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering
til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte
inititativer inden for området.
Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende
fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan
tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte
teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den
teknologiske service.
Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,
udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde
og generelle formidlingsaktiviteter mv.
Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på
grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede
virksomhed.
Stk. 6. Rådet fastsættter nærmere retningslinier for
institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet,
fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til
udvikling af den teknologiske service.
§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller
»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse
betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme
Styrelsen.
Straf, ikrafttrædelse, mv.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i
forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.
september 1995 foretages følgende ændringer:
1) § 2, stk. 1, nr. 7 ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
2) § 5, stk. 3 affattes således:
» Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske
informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af
standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«
§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forbedringen af dansk erhvervslivs konkurrenceevne er i stigende grad
afhængig af, at virksomhederne har adgang til relevant viden. Virksomhederne
skal fremover konkurrere ikke blot på pris, men også på kompetencer og
innovationsevne, og let adgang til ny og relevant viden af helt afgørende
betydning.
I det danske forsknings-, teknologi- og innovationssystem spiller den
teknologiske service en vigtig rolle som formidlere af den tilgængelige
teknologiske viden og inden- og udenlandske forskningsresultater til konkret
anvendelse i danske virksomheder og samfundet i øvrigt. Dette lovforslag
berører ikke de teknologiske informationscentre (TIC), som fortsat er
omfattet af reguleringen i erhvervsfremmeloven.
Det teknologiske servicesystem er det element i det offentligt
finansierede eller offentligt støttede vidensystem, som er tættest på
virksomhederne. Formidlingen af viden sker på markedsmæssige vilkår. En
styrkelse af den teknologiske service er nødvendig både for at styrke og
intensivere videnanvendelse og innovation i danske virksomheder, og for at
øge og forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og den forskning og
udvikling, der foregår på universiteter, i sektorforskningsinstitutioner og i
godkendte teknologiske serviceinstitutter. Et af lovens centrale formål er at
forbedre virksomhedernes muligheder for at udnytte opbygningen af ekspertise
i de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Det sker dels ved at sikre en
effektiv formidling af viden og serviceydelser, dels ved at sikre
overskuelighed og let adgang til den teknologiske service.
Den fremtidige udvikling af den teknologiske service skal bygge på de
styrker og muligheder, der allerede findes i dag. Den erhvervspolitiske
målsætning for udviklingen af den teknologiske service i Danmark frem til og
ind i det 21. århundrede er, at der til stadighed kan tilbydes teknologisk
viden og formidling på internationalt niveau til erhvervslivet.
2. Det er også vigtigt, at det teknologiske servicesystem rummer de
rigtige institutter, støttes med det mest hensigtsmæssige basistilskud og
rummer de rigtige incitamenter - jf. de fundamentale spørgsmål, der blev
rejst i regeringens Erhvervsredegørelse 94.
I et overordnet perspektiv kan der fra samfundets og erhvervslivets side
opstilles fire centrale krav til et godt og effektivt teknologisk
servicesystem: 1) Det skal sikre en effektiv formidling af viden, 2) det skal
besidde en høj og relevant kompetence, 3) serviceydelserne skal være let
tilgængelige, og 4) der må sikres en effektiv styring og ressourceanvendelse.
Det er vigtigt at fastholde, at definitionen af ydelserne og fastsættelse af
kvalitetskrav mv. skal foregå i en tæt og ligeværdig dialog mellem
erhvervsfremmesystemet og de teknologiske serviceinstitutter, som er private
selvejende institutioner. I den forbindelse er det af stor betydning at skabe
klarhed og præcision i forhold til placering af ansvaret for den teknologiske
service, når det gælder erhvervsfremmesystemets opgaver.
3. En væsentlig forudsætning for, at erhvervslivet og samfundet i øvrigt
kan tilbydes den bedst mulige teknologiske service er, at
beslutningsstrukturen fungerer optimalt. Dette kræver, at de personer, der
træffer afgørelser om støtte til teknologisk servicevirksomhed og gennemfører
mere overordnede udviklingsplaner, må have en betydelig faglig indsigt og
hele tiden være på forkant med både den danske og internationale udvikling
inden for området.
Det er også afgørende for styrkelsen af den teknologiske service, at der
etableres en dialog og et samspil med institutterne og andre interessenter,
som eksempelvis Institutrådet, der repræsenterer de godkendte teknologiske
institutter, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og
erhvervsorganisationerne. Denne opgave kræver konkret kendskab til området og
kan ikke foregå på samme overordnede og generelle niveau som
Erhvervsudviklingsrådets øvrige arbejde. Erhvervsudviklingsrådet erkendte da
også allerede i 1993, at der var behov for en styrkelse af arbejdet med de
godkendte teknologiske serviceinstitutter, og at rådet ikke selv havde
mulighed for at gå i dybden med de spørgsmål, som opgaver på området rejste.
Man nedsatte derfor et fagligt rådgivende udvalg vedrørende godkendt
teknologisk service - GTS-udvalget - til at bistå Erhvervsudviklingsrådet.
Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med denne indirekte
beslutningsstruktur, fordi det giver for tunge beslutningsgange med for lang
afstand mellem beslutningstagerne og brugerne af den teknologiske service.
Hertil kommer, at det er ønskeligt, at Erhvervsudviklingsrådet kan
koncentrere sig om de overordnede linier for erhvervsudviklingen.
Det foreslås derfor, at der oprettes et mindre råd, Rådet for Teknologisk
Service, som i en tæt dialog med brugerne både kan følge og støtte udbuddet
af teknologisk service og samtidig være initiativtagende til en løbende
udvikling af området. Rådet skal have medlemmer, der repræsenterer såvel
brugerinteresserne, interesser fra instittutterne i det teknologiske
servicesystem og fra Erhvervsministeriet.
4. For Erhvervsudviklingsrådet betyder forslaget, at
Erhvervsudviklingsrådet, ved at blive frigjort fra den store mængde praktiske
opgaver omkring bevillinger til den teknologiske service, kan koncentrere sig
fuldt ud om at komme med overordnede og brede forslag og indstillinger til
regeringen på det erhvervspolitiske område. Erhvervsudviklingsrådet skal dog
fortsat beskæftige sig med de teknologiske informationscentre (TIC).
Forslaget betyder også, at Erhvervsudviklingsrådet kommer til at stå mere
uafhængigt af et bestemt element i videns- og rådgivningsstrukturen.
Med den nye struktur tegner der sig en ny rolle for
Erhvervsudviklingsrådet, hvor rådet kan fungere i samspil med en række mere
praktisk orienterede og udførende udvalg og råd: Rådet for Teknologisk
Service, Bevillingsudvalget, Eksportfremmerådet og til dels VækstFonden. Der
kan derved etableres en stærk rådgivende struktur, som dels kan sikre en god
koordinering af erhvervsfremmeaktiviteterne, dels samle erfaringer og
kompetencer, som tilsammen kan skabe et særdeles stærkt og aktivt indspil til
regeringen på det erhvervspolitiske område.
Administrative, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige
konsekvenser og forholdet til EU-retten
5. Lovforslaget vedrører alene den statslige indsats til erhvervsfremme.
6. Der afsættes som hidtil midler til den teknologiske service og
infrastruktur på de årlige bevillingslove. Lovforslaget får isoleret set
ingen statsfinansielle konsekvenser.
7. Lovforslaget har ikke i sig selv nogen erhvervsøkonomisk effekt. Det
anses imidlertid som en strategisk fordel, at styringen af den statslige
indsats vedrørende den teknologiske service forbedres og forenkles, idet
midlerne, der anvendes til formålet, anvendes med størst mulig effektivitet,
hvilket vil forbedre erhvervslivets adgang til højkompetent teknologisk
service. Der er ikke miljømæssige konsekvenser forbundet med lovforslaget.
8. Forslaget om etablering af et nyt Råd for Teknologisk Service indgik
som hovedforslaget i Erhvervsministeriets redegørelse om teknologisk service,
1995, som i sommeren 1995 blev sendt i en bred høring. Følgende er blevet
hørt: Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Det
Danske Handelskammer, Elektroinstallatørernes Landsforening,
Erhvervsudviklingsrådet, Foreningen af Managementkonsulenter, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Forskningsministeriet, Forskningspolitisk Råd,
GTS-udvalget, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institutrådet,
Kommunernes Landsforening, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsraadet,
LO, Miljø- og Energiministeriet, Rektorkollegiet, Tekstil- og
Beklædningsindustrien, Undervisningsministeriet, VVS-fabrikanterne,
VækstFonden. Der var bred opbakning til forslaget om oprettelse af et Råd for
Teknologisk Service.
9. Lovforslaget indebærer, at den hjemmel, der hidtil har været i lov om
erhvervsfremme til at give støtte til teknologisk service, overføres til
denne lov. Da der ikke foretages ændringer af den ordning om godkendt
teknologisk service, som EU-Kommissionen senest i januar 1995 har godkendt,
og inden for hvilke der kan ydes støtte, skal der ikke foretages en særskilt
notifikation af dette lovforslag efter EF-traktatens statsstøtteregler.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med loven, nemlig at styrke
og videreudvikle den del af de erhvervsøkonomiske rammebetingelser, som den
teknologiske service udgør. I stk. 1 fremhæves, at det centrale aspekt
vedrørende udviklingen af den teknologiske service er et udbud, der svarer
til brugernes behov. Udvkilingen af den teknologiske service skal således
foregå i tæt sammenhæng og i overensstemmelse med den samfundsmæssige,
erhvervpolitiske og erhvervsøkonomiske udvikling. En af de centrale
strategiske udfordringer i forbindelse med styrkelsen af den teknologiske
service i Danmark, er således at sikre, at udbuddet af teknologiske
serviceydelser er relevant og anvendelig, først og fremmest i forbindelse med
virksomhedsudvikling, kompetenceopbygning og produkt- og procesinnovationer
mv. I stk. 2 defineres den teknologiske service som de aktiviteter,
der vedrører forskning og udvikling af en bred vifte af tekniske,
erhvervsøkonomiske og virksomhedsstrategiske kompetencetyper, der alle har
relevans for udviklingen af det danske erhvervsliv og for de myndigheder, der
regulerer erhvervslivets forhold. Dette svarer til den hidtil anvendte
definition. Opbygningen af kompetencer i den teknologiske service tager
direkte sigte mod en formidling og kommercialisering, der kan tjene
erhvervslivets interesser. De forskningsaktiviteter der gennemføres inden for
den teknologiske service, adskiller sig derfor afgørende fra f.eks.
universitetsforskning og sektorforskning ved at have et tydeligt
erhvervsmæssigt sigte, og der er tale om forskningsaktiviteter, der ofte
betegnes anvendt eller strategisk forskning.
Til § 2
I henhold til stk. 1 nedsættes et nyt Råd for Teknologisk Service,
som i det væsentligste overtager Erhvervsudviklingsrådets administrative og
strategiske opgaver vedrørende den teknologiske service.
Erhvervsudviklingsrådet har hidtil i spørgsmål vedrørende den teknologiske
service ladet sig rådgive af et rådgivende udvalg, GTS-udvalget, som ved det
nye råds nedsættelse opløses. Med forslaget forenkles og styrkes den
administrative struktur, og beslutningssystemet gøres mere gennemsigtigt. Det
nye Råd for Teknologisk Service pålægges ifølge stk. 2 at planlægge og
koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk
servicevirksomhed. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske
servicevirksomhed, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske
serviceinstitutter, til gavn for dansk erhvervsliv og for det danske samfund.
Rådet skal tillige være initiativtagende og rådgivende over for myndigheder,
ministerier og andre i forhold, der vedrører teknologisk service. I den
forbindelse er det vigtigt, at Rådet etablerer en dialog med bl.a. den
forskningsrådgivningsstruktur, der etableres i Forskningsministeriets regi.
Det bliver en af Rådets vigtigste opgaver at formulere de øgede resultatkrav,
der løbende må stilles til udviklingen af den teknologiske service, hvis den
skal kunne tilbyde danske virksomheder serivceydelser, der har et højt og
relevant viden- og kompetenceniveau på et internationalt sammenligneligt
niveau. Hertil kommer, at det står som en central opgave for Rådet at
tilrettelægge den statslige støtte til den teknologiske service, så
udviklingen finder sted med størst mulig dynamik, effektivitet og
ressourceudnyttelse. Dialogen med de godkendte teknologiske
serviceinstitutter vil blive bygget op omkring tre søjler: En
evalueringsfunktion, en controllerfunktion og løbende strategiske
redegørelser for institutterne. Det foreslås i stk. 3, at Rådet, for
at fremme lovens formål, kan gennemføre analyser og udredninger, der belyser
temaer af betydning for Rådets virke, samt stille forslag, der kan forbedre
samfundets og erhvervslivets nytte af den teknologiske service.
Det foreslås i stk. 4, at Rådet hvert tredie år fremlægger en
overordnet, samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i
Danmark. Denne strategi forelægges Erhvervsudviklingsrådet til drøftelse og
indstilles til godkendelse af erhvervsministeren. Det forventes, at den
første strategiredegørelse fra Rådet vil blive udarbejdet i 1998. I stk.
5 foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for Rådets virke.
Til § 3
Rådets størrelse og kravet til den kompetence der bør være repræsenteret i
Rådet fastsættes i Stk. 1. I sammensætningen af Rådet skal det sikres,
at teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret,
herunder, at også mindre virksomheders synspunkter tilgodeses. Det
forudsættes ved udnævnelse af Rådet, at formanden udpeges af
erhvervsministeren, mens Rådet selv udpeger en næstformand. I stk. 2
foreslås det, at 5 af Rådets medlemmer udpeges fra brugerne af den
teknologiske service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af
disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. Institutternes brugerkreds er
først og fremmest erhvervslivet, men det offentlige er også brugere af
institutterne. Det foreslås, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter
indstiller 2 medlemmer til Rådet, og endelig, at 1 medlem repræsenterer
Erhvervsministeriet.
Det findes uhensigtsmæssigt i et råd af den foreslåede størrelse, at
inhabilitetsspørgsmål kan få blokerende betydning for beslutningsprocessen,
og det foreslås i stk. 3, at ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de
godkendte teknologiske serviceinstitutter udelukkes fra at få sæde i Rådet.
Valgperioden er i stk. 4 foreslået til indtil 3 år med mulighed for
forlængelse en gang. Den maksimale valgperiode vil altså være 6 år.
Til § 4
I henhold til stk. 1 er Erhvervsfremme Styrelsen sekretariat for
Rådet. Der er hermed tale om at videreføre sekretariatsforankringen, som den
i dag er placeret i forhold til Erhvervsudviklingsrådet. Sekretariatets
opgave er at være kontaktled mellem erhvervsfremmesystemet og institutterne.
Det skal primært ske på basis af strategiske redegørelser, en
controllerfunktion og en evalueringsfunktion. Det er sekretariatets opgave at
fungere som et effektivt kontaktpunkt for GTS-institutterne til Rådet og til
erhvervsfremmesystemet.
For at fremme dialogen med brugerne foreslås det i stk. 2, at Rådet
kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper med deltagelse af eksperter og
lignende, der ikke behøver at være medlemmer af Rådet. Rådet kan ikke
henlægge sine beføjelser efter loven til sådanne udvalg eller til andre
udvalg, og faglige udvalg nedsat af Rådet vil kun kunne fungere som
rådgivende over for Rådet. Det forventes, at Rådet viderefører det permanente
samarbejdsudvalg, SAMTEK, som er nedsat med henblik på bl.a. at følge
arbejdsdeling og konkurrenceforhold mellem forskellige kategorier af udbydere
af teknologisk service. I stk. 3 foreslås, at Rådets beslutninger skal
være endelige, dog gives Erhvervsministeriets medlem af Rådet mulighed for at
forelægge afgørelser af principiel betydning for erhvervsministeren. Det vil
i forretningsordenen blive fastsat, at Rådet årligt redegør for sit virke
over for ministeren, og der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om
beslutningsdygtighed og afstemninger mv.
Til § 5
Bestemmelserne vedrørende godkendelse og tilsyn med overholdelse af de
kriterier, der gælder for godkendelse, viderefører de gældende bestemmelser i
Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke. Rådet skal ifølge stk.
1 varetage de konkrete opgaver i forbindelse med indstilling til
erhvervsministeren om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter. Det er
erhvervsministeren, der fremover, som nu, kan godkende selvejende,
almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Godkendelse indebærer i henhold til stk. 2, at det teknologiske
serviceinstitut skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt
betryggende grundlag. Ændringer i institutternes vedtægter foreslås godkendt
af Erhvervsfremme Styrelsen.
Muligheden for gennemførelse af et effektivt tilsyn medfører et behov for
Rådets indseende med institutternes samlede virksomhed, herunder også
institutternes internationale aktiviteter, og bestemmelsen i stk. 3
giver Rådet mulighed for at stille krav til institutternes
indberetningsvirksomhed med henblik på, at der kan gennemføres et effektivt
tilsyn. Et særskilt formål er at sikre, at anvendelsen af basismidler sker i
overensstemmelse med gældende regler herfor. Det foreslås i stk. 4, at
der kan meddeles godkendelse for indtil 3 år, og at godkendelse kan
tilbagekaldes med et års varsel af ministeren på foranledning af Rådet.
Stk. 5 indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om det regelkompleks, der vedrører godkendelser og Rådets tilsyn
med de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan herunder også
fastsættes bestemmelser om institutternes adgang til udøvelse af
internatinale aktiviteter.
Til § 6
I § 6 beskrives de finansielle instrumenter og de finansielle rammer, der
gælder for Rådets og ministerens indsats på området teknologisk service.
Rådet gives i stk. 1 mulighed for at tilbyde økonomiske incitamenter
og medfinansiering, der sikrer gennemførelsen af lovens formål. Der kan være
tale om tilskud i form af basistilskud, tilskud til centerkontrakter, tilskud
til eventuelle strukturelle justeringer af GTS-nettet mv. I stk. 2
videreføres den hjemmel erhvervsministeren har i dag til på egen foranledning
at iværksætte initiativer på området. Det vil fremgå af de årlige finanslove,
om der er tale om midler, der ligger inden for Rådets arbejdsfelt, eller om
der er tale om et ministerinitiativ.
Rådets centrale bevillingsmæssige opgave vil bestå i tildelingen af
basistilskud til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan også
ydes tilskud i forbindelse med organisatoriske og strukturelle ændringer som
f.eks. sammenlægning af institutter, etablering af nye institutter og
lignende.
Et af instrumenterne til udviklingen af den teknologiske infrastruktur er
centerkontrakter, der etablerer strategiske kompetenceskabende samspil mellem
virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner.
Rådet kan yde tilskud primært til godkendte teknologiske serviceinstitutters
deltagelse i samarbejdsprojekter. Endvidere kan Rådet give tilskud til
offentlige forskningsinstitutioners deltagelse.
I henhold til stk. 3 og 4 kan Rådet på baggrund af
strategiske redegørelser fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter yde
basistilskud til opbygning af kompetencer, udvikling af nye serviceudbud,
institutternes deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde og generelle
aktiviteter vedrørende formidling af viden mv. Institutternes udbud af
serviceydelser til erhvervslivet skal ske på normale markedsvilkår, og
institutternes anvendelse af de basistilskud, der tilbydes fra Rådet, må ikke
medføre strukturel forvridning af konkurrencen mellem udbydere på det
teknologiske servicemarked. Det fastsættes i stk. 5, at basistilskud
normalt fastsættes på grundlag af 3-årige strategiplaner for institutternes
samlede virksomhed. Rådet gives i stk. 6 mulighed for at justere og
tilpasse kravene til institutternes strategiplanredegørelser.
Sikringen af en dynamisk udvikling af den teknologiske service i Danmark
fordrer løbende forandringer af såvel incitamentsstrukturer og krav til
anvendelsen af de statslige midler, der afsættes til den teknologiske
service, og det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren efter
indstilling fra Rådet kan fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af
midlerne.
Til § 7
Bestemmelsen er en videreførelse af de bestemmelser, der i dag findes i
Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke § 11, hvorefter betegnelsen
»teknologisk service« eller »teknologisk serviceinstitut«
eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, kun må anvendes
efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen. Det er ikke tilsigtet, at
virksomheder, der tidligere har anvendt betegnelsen, skal miste goodwill.
Til § 8
Bestemmelsen giver hjemmel til at idømme bødestraf til den, der i
forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af
oplysninger om forhold omfattet af loven, afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger. Bestemmelsen giver hjemmel til at give bødestraf til den, der
overtræder bestemmelserne i § 6 om anvendelse af betegnelserne
»teknologisk service« eller »teknologisk
serviceinstitut«. I stk. 2 fastsættes det, at der i forskrifter,
der udfærdiges i henhold til loven, kan fastsættes bestemmelser om bødestraf
for overtrædelse af bestemmelserne.
Til § 9
Der er tale om konsekvensændringer. De bestemmelser i Lov om
erhvervsfremme, der pålægger Erhvervsudviklingsrådet administrative og
strategiske opgaver vedrørende godkendt teknologisk service, ophæves.
Erhvervsudviklingsrådet skal fortsat beskæftige sig med de teknologiske
informationscentre (TIC).
Til § 10
Når loven er vedtaget, skal der udnævnes medlemmer af Rådet for
Teknologisk Service. Loven sættes i kraft i forbindelse med udnævnelsen af
disse medlemmer.
Til § 11
Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområder og undtager Grønland og
Færøerne herfra.
Efter 2. behandling den 12. marts 1996
Formål
§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i
Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk,
ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i
virksomhederne.
Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling,
indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden,
herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og
formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for
erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.
Rådet for Teknologisk Service
§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et
Råd for Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den
samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.
Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske
service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske
serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde
analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.
Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi
for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i
Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets
virke.
§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8
medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet
udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk,
samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.
Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af
teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse
medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling
fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer
Erhvervsministeriet.
Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte
teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.
Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad
gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
rådet.
§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for
Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg,
herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne
nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.
Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære
en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være
af principiel betydning.
§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for
Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som
godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for
området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og
fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af
Erhvervsfremme Styrelsen.
Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med
instituttets samlede virksomhed.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år.
Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter
indstilling fra rådet.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med
godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige
tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede
virksomhed.
Medfinansiering af teknologisk service
§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige
finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering
til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte
initiativer inden for området.
Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende
fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan
tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte
teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den
teknologiske service.
Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning,
udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde
og generelle formidlingsaktiviteter m.v.
Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på
grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede
virksomhed.
Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes
udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet
fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til
udvikling af den teknologiske service.
§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller
»teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse
betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme
Styrelsen.
Straf, ikrafttrædelse, m.v.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i
forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4.
september 1995 foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.
2. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske
informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af
standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«
§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om erhvervsudvikling Retsinformation · 31. maj 2001
- 1989 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSFREMME Retsinformation · 14. juni 1990
- 1997 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- 1991 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER Retsinformation · 21. maj 1992
- 1991 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND Retsinformation · 30. december 1991
- Betalingsvilkår i forbindelse med særlig råden. Hvad er forretningsmæssigt øjemed? Vejdirektoratet · 6. maj 2026