Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.)

1997/1 LSF 36Lovforslag som fremsatFolketinget30. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996,

som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række

innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige

videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og

kapitalkilder.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der

fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen

og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over

faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative

virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og

produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne

opfylde følgende krav:

1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye

service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og

formidling af uddannelse, viden og kapital.

2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i

tilknytning til et vidensmiljø.

3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere

læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller

lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

4) Stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et

tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal

have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til

virksomhedens forretningsgrundlag.

5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der

Læs alt

overstiger 50.000 kr.

Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis

hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til

udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende

innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber.

Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele

erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen

og medfinansieringen af innovationsmiljøet.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.

§ 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes

på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og

virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt

perspektiv.

Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for

en administrativ myndighed.

Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der

udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om

tildeling af forprojektkapital.

Stk. 4 . Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at

forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i

overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes

sagsbehandling.

§ 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve

meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med

innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et

innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen

af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov

eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler

eller sagsbehandling.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet

med innovationsmiljøerne.«

2. Efter § 13 b indsættes:

»§ 13 c . Erhvervsministeren fastsætter regler for

administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de

foranstaltninger, hvortil der ydes midler efter denne lovs §§ 3, 9 a og 9 b,

og hvorledes foranstaltningerne administreres.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der

ydes midler til efter denne lovs §§ 3, 9 a og 9 b, kræve alle oplysninger og

regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. som nævnt i stk.

1. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og

årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,

herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale,

revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger,

som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren

bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte

regler i forbindelse med administrationen af ydelse af midler efter denne

lovs §§ 3, 9 a og 9 b.«

3. § 14, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse eller

3) undlader at give oplysninger m.v. efter § 13 c, stk. 2.«

4. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. § 16, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter

§§ 9 a-9 c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996,

som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 9 indsættes:

» 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række

innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige

videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og

kapitalkilder.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der

fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvist finansiere

etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over

faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative

virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og

produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne

opfylde følgende krav

1) stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye

service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og

formidling af uddannelse, viden og kapital,

2) stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i

tilknytning til et vidensmiljø,

3) stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere

læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller

lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder,

4) stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et

tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal

have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til

virksomhedens forretningsgrundlag, og

5) stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 50.000 kr.

Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis

hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til

udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende

innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber.

Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele

erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen

og medfinansieringen af innovationsmiljøet.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.

§ 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes

på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og

virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt

perspektiv.

Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for

en administrativ myndighed.

Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der

udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om

tildeling af forprojektkapital.

Stk. 4 . Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at

forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i

overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes

sagsbehandling.

§ 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve

meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med

innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et

innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen

af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov

eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler

eller sagsbehandling.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet

med innovationsmiljøerne. »

2. Efter § 13 b indsættes:

» § 13 c . Erhvervsministeren fastsætter

regler for administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de

foranstaltninger, hvortil der ydes midler efter denne lovs § 3 og §§ 9 a-b,

og hvorledes foranstaltningerne administreres.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der

ydes midler til efter denne lovs §§ 3 og 9 a-b, kræve alle oplysninger og

regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. som nævnt i stk.

1. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og

årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,

herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale,

revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og

oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren

bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte

regler i forbindelse med administrationen af ydelse af midler efter denne

lovs §§ 3 og 9 a-b.«

3. § 14, stk. 1, affattes således :

»Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse eller

3) undlader at give oplysninger mv. efter § 13 c, stk. 2.«

4. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. § 16, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter

§§ 9 a-9 c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Med tiltrædelsen af aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 har Folketingets

Finansudvalg afsat midler til en række initiativer, der styrker

rammebetingelserne for nye og mindre virksomheder. Initiativerne er led i den

fornyelse af erhvervspolitikken for nye og mindre virksomheder, der blev

indledt med nedsættelsen af Iværksætterudvalget i 1995 og regeringens

»handlingsplan for en ny iværksætterpolitik« fra foråret 1996.

Blandt de nye initiativer, som er beskrevet i Erhvervsministeriets

publikation »Bedre vilkår for nye virksomheder«, er initiativet

»medfinansiering af innovationsmiljøer«.

Hensigten med dette initiativ er at etablere en række innovationsmiljøer i

tilknytning til højere læreanstalter og lignende vidensinstitutioner, som kan

fremme samspillet mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet, og

bistå innovative iværksættere, nye virksomheder, forskere og studerende (i

det følgende kaldet entrepreneurer) i udviklingen af nye ideer, opfindelser

og forskningsresultater frem mod kommerciel udnyttelse.

Initiativet skal ses i lyset af, at globaliseringen og den teknologiske

udvikling i de kommende år vil vende op og ned på kendte produktions- og

konkurrencevilkår. Produkternes levetid bliver kortere, og stadig flere lande

kan fremstille højteknologiske produkter billigt. Danmarks position i den

globaliserede økonomi vil bl.a. afhænge af, at danske virksomheder er

konkurrencedygtige på de vidensintensive områder. Det er derfor nødvendigt

med flere virksomheder, som baserer sig på en kommerciel udnyttelse af nye

service- og produktideer og ekspertise fra det offentlige videnssystem.

Succesfulde innovationer kræver samtidig viden om de teknologiske og

markedsmæssige muligheder. Denne kombination af viden kan findes i samspillet

mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet. I dette grænseområde er

det muligt at opnå en synergi mellem forskningskompetencer og

markedsorienterede innovationer med nye virksomheder, øget vækst og

beskæftigelse til følge.

Der har de senere år været en voksende kontakt mellem de højere

læreanstalter og virksomhederne. Bl.a. i tilknytning til forskerparkerne,

hvor forskningsbaserede virksomheder kan etablere sig i fysisk tilknytning

til forskningsmiljøerne. Folketinget har med aktstykke nr. 236 besluttet at

bygge videre på disse erfaringer, styrke dette samspil yderligere og at

forbedre entrepreneurernes finansieringsmuligheder. Dette sker for at fremme

tilgangen af nye innovative virksomheder og for at udnytte det offentliges

viden bedre i erhvervsmæssig øjemed.

2. Lovforslagets indhold

Med lov om erhvervsfremme blev der i 1990 indført en overordnet ramme for

erhvervsfremmeordninger. Formålet med erhvervsfremmeloven er at styrke

erhvervsudviklingen og den internationale konkurrenceevne, herunder at fremme

udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden

og at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.

Til opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende

aktiviteter finde sted bl.a. ved medfinansiering af særligt risikofyldte

udviklingsprojekter, og ved initiativer til fremme af tilgangen af nye

virksomheder. Medfinansiering af innovationsmiljøer falder derfor inden for

rammerne af erhvervsfremmeloven og kræver således ikke særskilt ny

lovgivning.

Innovationsmiljøernes aktiviteter adskiller sig dog fra andre

erhvervsfremmeordninger, hvor administrationen og sagsbehandlingen

almindeligvis er placeret centralt i Erhvervsfremme Styrelsen. I dette

tilfælde er det af flere årsager nødvendigt at placere en stor del af

sagsbehandlingen vedrørende tildeling af statslig forprojektkapital

decentralt i innovationsmiljøerne.

Innovationsmiljøerne skal hjælpe med at gennemføre innovationsprojekter,

der er kendetegnet ved at være sårbare i overgangen fra ide til

kommercialisering. Sårbarheden skyldes, at innovationsprojekter typisk kræver

relativt store investeringer i de indledende faser, hvor der er megen

usikkerhed om, at udviklingsarbejdet kan lykkes. Udviklingsprocessen fra ide

til færdigt produkt er kompleks og meget kompetencekrævende. Oftest kræves

meget specialiseret viden. Mange innovationsprojekter startes af

enkeltpersoner, som har ringe eller ingen erfaring med at omsætte nye ideer

til kommerciel virksomhed. De har behov for fagligt medspil gennem hele

innovationsprocessen i et ubrudt forløb - fra den tidlige idebearbejdning og

frem til den egentlige virksomhedsetablering.

Innovationsmiljøerne skal understøtte sådanne entrepreneurer ved at

kombinere rådgivning, sparring og tilbud om uddannelsesforløb med

forprojektkapital til undersøgelse og dokumentation af perspektiverne i

innovationsprojektet. Forprojektkapitalen kan fx have form af et

innovationsstipendium eller medfinansiering af udgifterne til bearbejdning af

ideen. For at fungere effektivt skal der være sammenhæng mellem

innovationsmiljøernes rådgivnings- og finansieringsindsats. Tildelingen af

forprojektmidler skal således kunne afstemmes løbende i forhold til de

konkrete behov, det enkelte projekt eller den enkelte projekthaver står med

på et givent tidspunkt. Innovationsmiljøerne vil i kraft af deres tætte

brugerkontakt have indsigt i de aspekter, der kendetegner de enkelte

innovationsprojekter. Ikke mindst vil innovationsmiljøerne råde over de

teknologiske og markedsmæssige kvalifikationer, der er nødvendige for en

faglig og forretningsmæssig vurdering af projekterne.

For at skabe denne sammenhæng i indsatsen og for at muliggøre en hurtig og

kompetent projektvurdering med et minimum af administration, skal

afgørelserne om medfinansiering af innovationsprojekter placeres decentralt i

innovationsmiljøerne.

Erhvervsfremmeloven bygger på et system for bevilling og administration,

hvor der er nedsat et bevillingsudvalg, som efter lovens § 9 har til opgave

at træffe afgørelse i alle sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering

til virksomheder, enkeltpersoner mv. Bevillingsudvalget kan henlægge visse

afgørelser til Erhvervsfremme Styrelsen, men ikke til eksterne aktører.

Der vil derfor med dette lovforslag blive tilføjet enkelte særbestemmelser

til erhvervsfremmeloven vedrørende innovationsmiljøer. Disse bestemmelser

beskriver, hvilke krav der stilles ved etablering af et innovationsmiljø (§ 9

a), hvilke krav der gælder for innovationsmiljøernes virksomhed, herunder at

innovationsmiljøerne kan træffe afgørelser om tildeling af forprojektkapital

(§ 9 b), samt hvilket tilsyn der føres med innovationsmiljøerne (§ 9 c).

Forslaget om en ny § 13c har ikke direkte tilknytning til lovgivningen om

etablering af innovationsmiljøer. Bestemmelsen er begrundet i en henstilling

fra Rigsrevisionen om, at der udarbejdes revisionsinstrukser for de

tilskudsområder mv., som administreres af Erhvervsministeriet, således at der

kan føres den fornødne kontrol og tilsyn med de projekter, der ydes tilskud

mv. til. Da sådanne revisionsinstrukser forudsætter hjemmel i lov, foreslås

det at indføje denne hjemmel i loven.

Endvidere foreslås straffebestemmelserne (§ 14) revideret i

overensstemmelse med de nugældende bestemmelser i Straffeloven om juridiske

personers strafansvar.

Erhvervsfremmelovens afsluttende bestemmelser vedr. strafansvar (§ 14) og

henlæggelse af beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen (§ 16, stk. 4)

justeres i overensstemmelse med de nye bestemmelser.

3. Høring

Forslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Akademikernes

Centralorganisation (AC), Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber

(ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejdsløshedkassen for Selvstændige

Erhvervsdrivende (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri,

Danmarks Forskningsråd, Dansk Iværksætterforening, Dansk Forening til Fremme

af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk (FIH), Finansrådet, Foreningen af Danske Forskerparker,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Frederiksberg Kommune, Handelskammeret, Håndværksrådet,

Ingeniørforeningen, Institutrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, LO, Rektorkollegiet, Rådet for Teknologisk Service, SiD, TIC

Danmark, Unibanks Opfinderfond, Udviklingsselskaberne, Arbejdsministeriet,

Finansministeriet, Forskningsministeriet, Fødevareministeriet,

Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Rigsrevisionen ,

Skatteministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Konkurrencestyrelsen og Patentdirektoratet.

4. Provenumæssige, administrative, miljømæssige og erhvervsøkonomiske

konsekvenser samt forholdet til EU-retten

Provenumæssige konsekvenser

Der blev ved aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 afsat 20 mill. kr. i 1997

til etablering af innovationsmiljøer. På finanslovene i perioden 1998-2000

søges afsat 100 mill. kr. årligt til initiativet. Lovforslaget skønnes ikke

at have yderligere direkte provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Initiativet tænkes administreret af Erhvervsfremme Styrelsen. Den løbende

administration, tilsyn samt udvikling af ordningen skønnes at medføre et

årligt ressourceforbrug i Erhvervsfremme Styrelsen på ca. 2 AC-årsværk og 1/2

HK-årsværk svarende til en lønsum på ca. 0,8 mill. kr. Herudover er der i et

vist omfang brug for ekstern bistand til advokat, revisor, evaluering mv.

Omkostningerne til administration mv. samt ekstern bistand afholdes over den

bevilling, der er afsat på finansloven til initiativet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget bidrager til at forbedre vilkårene for udvikling af

perspektivrige nye service- og produktideer. Hermed fremmes tilgangen af nye

vidensbaserede virksomheder, ligesom der skabes bedre grundlag for

erhvervsmæssig nyttiggørelse af de erfaringer og den ekspertise, der findes

på offentlige vidensinstitutioner. De nye og mindre virksomheder står for

størstedelen af jobskabelsen i Danmark. Disse virksomheder udfylder nicher,

som de etablerede virksomheder ikke ønsker at varetage selvstændigt, og de

indgår i et vigtigt samspil med det øvrige erhvervsliv - ikke blot som

underleverandører, men også som fornyere. En forbedring af vilkårene for

disse virksomheder vil således smitte af på det samlede erhvervsliv.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Som led i udviklingen af nye service- og produktideer kan

innovationsmiljøerne tildele forprojektkapital til enkeltpersoner og nye

virksomheder, der har produkt- eller serviceideer med nyhedsværdi og

kommercielt perspektiv. Ordningen rejser derfor spørgsmål i forhold til

EF-traktatens statstøtteregler. Initiativet vil imidlertid blive

administreret i overensstemmelse med den såkaldte »de

minimis-regel«, hvorfor anmeldelse af ordningen til EU-Kommissionen ikke

er nødvendig. De minimis-reglen indebærer i øjeblikket, at en støttemodtager

over en periode på tre år maksimalt kan modtage 100.000 ECU i støtte fra

ordninger omfattet af de minimis-reglen. Støttemodtageren skal oplyse

innovationsmiljøet om støtte modtaget fra andre ordninger omfattet af de

minimis-reglen, således at innovationsmiljøet kan foretage eventuel

modregning i det tildelte støttebeløb. Innovationsmiljøerne udpeges efter et

offentligt EU-udbud, hvor alle potentielt interesserede parter har mulighed

for at byde på opgaven. Tildeling af rettigheder til efter loven at drive

innovationsmiljøer vil derfor ikke rejse spørgsmål i forhold til

EF-traktatens statsstøtteregler og vil ikke skulle notificeres til

EU-kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 9 a giver erhvervsministeren adgang til at godkende og inden for en

bevilling, der afsættes på de årlige finanslove, medfinansiere en række

godkendte innovationsmiljøer, som har til opgave at fremme samspillet mellem

det offentlige videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede

virksomheder og kapitalkilder.

Innovationsmiljøerne udpeges efter en offentlig udbudsforretning, som

giver bredde og variation mellem innovationsmiljøerne, og som sikrer, at

aftalerne indgås med de aktører, der ud fra en samlet vurdering af pris og

kvalitet kan give det for staten økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Der kan ydes medfinansiering til dækning af diverse omkostninger i

forbindelse med etablering af innovationsmiljøet, ligesom der kan ydes

medfinansiering til dækning af administrationsomkostninger samt omkostninger

med tilknytning til innovationsmiljøets formål. Ved medfinansiering af

innovationsmiljøet kan de midler anvendes, der er opregnet i hovedlovens § 3,

det gælder fx tilskud, kapitalindskud og lån. Omfanget af medfinansieringen

vil afhænge af de årlige bevillinger på Finansloven.

Innovationsmiljøets aktiviteter falder inden for følgende områder:

- Ideafprøvning og virksomhedsetablering ; herunder idebearbejdning

og udvikling af forretningskoncept, identifikation af kompetencebehov og

tilførsel af kompetence, undersøgelse af markedsmæssige forhold, undersøgelse

af teknologiske, organisatoriske og finansielle forhold mv.

- Videnformidling ; herunder opsøgning af forskningsresultater med

henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse, nyhedsundersøgelse, vurdering af

projekters markedsmæssige potentiale, patentering, assistance ved indgåelse

af licensformidlingsaftaler mv.

- Rådgivning og undervisning ; herunder oprettelse eller formidling

af kursusforløb og kompetenceopbygningsforløb, samt aktiv involvering af

studerende i konkrete virksomhedsprojekter mv. Såfremt der oprettes egentlige

kurser, skal disse godkendes af Erhvervsministeren.

- Kapitalformidling ; herunder formidling af kontakt til og

etablering af samarbejde med private investorer, herunder

udviklingsselskaber, VækstFonden mv.

For at komme i betragtning som ansøger skal stifterne af et

innovationsmiljø dokumentere, at de opfylder en række krav, jf. § 9 a, stk.

3. Formålet med disse krav er at sikre, at de nødvendige kvalifikationer,

faciliteter og kompetencer er til stede i de enkelte innovationsmiljøer:

Ad nr. 1

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan

identificere de konkrete kompetence- og kapitalbehov i innovationsprojekter

og medvirke til at dække disse behov.

Ad nr. 2

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan tilbyde

en fysisk ramme for opbygning af netværk og udveksling af informationer

mellem nye og etablerede virksomheder, forskere og øvrige personer med

tilknytning til vidensmiljøerne. Med fysiske og administrative faciliteter

tænkes fx på kontorlokaler, laboratorier, reception, telefonbetjening mv.

Ad nr. 3

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan opspore

forskningsresultater med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse samt

inddrage forskningskompetencer mv. i gennemførelsen af innovationsprojekter.

Ad nr. 4

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøerne ikke

belastes under deres etablering af eventuelle økonomiske problemer blandt

miljøets stiftere og væsentlige samarbejdspartnere.

Ad nr. 5

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at forvaltningen af offentlige

midler ikke lægges i hænderne på personer eller virksomheder, som har ubetalt

forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Et innovationsmiljø skal som udgangspunkt etableres som et aktieselskab,

hvis hovedformål er at drive virksomhed, som knytter sig til udvikling af nye

service- og produktideer frem mod kommerciel udnyttelse. Der indgås aftale

med Erhvervsministeriet, som nærmere beskriver aktiviteterne.

Innovationsmiljøets økonomiske aktiviteter skal holdes adskilt fra øvrige

aktiviteter, som deltagerne i innovationsmiljøet ellers er involveret i.

Aktieselskabsformen foretrækkes, fordi det er en velreguleret

virksomhedsform, der indeholder de klareste regler vedrørende ansvar,

hæftelse, offentlig indsigt, regnskab, beskatning, erstatningsansvar mv.

Samtidig giver aktieselskabsformen med den begrænsede hæftelse mulighed for,

at offentlige institutioner, kommuner og amtskommuner kan deltage i et

innovationsmiljø, jf. lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med

aktieselskaber mv. (Lovbekendtgørelse nr. 680 af 28. juni 1996, § 3, stk. 8).

§ 9 a, stk. 5 åbner mulighed for, at erhvervsministeren i særlige tilfælde

kan godkende innovationsmiljøer, der ikke etableres som aktieselskaber. Det

kan fx være i en situation, hvor de centrale stiftere er læreanstalter,

forskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, skoler el.

lignende, som kan dokumentere, at de er udelukket fra at stifte et

aktieselskab. Der skal i sådanne tilfælde aflægges særskilt regnskab og

beretning for den pågældende aktivitet efter årsregnskabsloven, ligesom der

skal udpeges en ansvarlig ledelse, der indestår for, at den offentlige

medfinansiering er anvendt til de aftalte formål. På den måde vil det

pågældende innovationsmiljø være omfattet af krav om ansvar og hæftelse, der

kan sidestilles med andre innovationsmiljøer.

Innovationsmiljøet skal meddele erhvervsministeren ændringer i forhold,

der ligger til grund for vurderingen af innovationsmiljøets virksomhed (§ 9

a, stk. 6). Godkendelsen af et innovationsmiljø sker ud fra en vurdering af

stifternes forudsætninger for at drive et innovationsmiljø, jf. § 9 a, stk.

3. Ændres disse forudsætninger væsentligt, fx ved at en af de centrale

deltagere træder ud af innovationsmiljøet, må aftalen derfor tages op på ny.

Erhvervsministeren fastsætter efter § 9 a, stk. 7 nærmere regler for

etableringen og videreførelsen af innovationsmiljøerne. Med videreførelsen

tænkes på de situationer, hvor et innovationsmiljø efter en periodes udløb

får fornyet sin aftale med Erhvervsministeriet om drift af

innovationsmiljøet.

De enkelte innovationsmiljøer har efter individuel aftale og inden for

rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, fuldmagt

til at anvise udbetaling af statslig forprojektkapital fra en særskilt

oprettet konto. Denne forprojektkapital kan anvendes som led i arbejdet med

at bearbejde nye service- og produktideer efter nærmere retningslinier, som

fastsættes af erhvervsministeren (jf. § 9 b, stk. 1). De pågældende

innovationsprojekter skal have nyhedsværdi og kommercielt sigte, ligesom

innovationsmiljøerne skal udvise risikovillighed og uvildighed i deres valg

af projekter.

Forprojektkapitalen kan fx have form af innovationsstipendium eller

produktudviklingsstøtte. Innovationsstipendiet vil være en form for

innovationsorlov, der kan tilbydes som kompensation for manglende indkomst i

en periode, hvor entrepreneuren har behov for at fordybe sig i sit projekt.

Produktudviklingsstøtte kan være medfinansiering af udgifter i forbindelse

med ide- og produktudvikling af perspektivrige innovationsprojekter. Følgende

finansieringsinstrumenter kan tages i anvendelse ved medfinansiering af

entreprenører: tilskud, kapitalindskud med tilknyttede købs- og salgsretter,

lån, udviklingskontrakter og projektgaranti.

Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af

godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om tildeling af

statslige midler (§ 9 b stk. 3). Dette indebærer bl.a., at

innovationsmiljøets afgørelser skal begrundes, at parter har ret til

aktindsigt mv. Der lægges samtidig vægt på, at innovationsmiljøet iagttager

Forvaltningslovens regler om habilitet, således at innovationsmiljøets

afgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Der stilles af

konkurrencemæssige årsager store krav om diskretion vedrørende

innovationsprojekterne. Innovationsmiljøer, der er oprettet som

aktieselskaber, er ikke omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1. og 2, at innovationsmiljøets afgørelser ikke

kan påklages til en administrativ myndighed.

Innovationsmiljøerne befinder sig i en konkurrencesituation, hvor den

enkelte entrepreneur selv vælger, hvilket innovationsmiljø han/hun vil rette

henvendelse til. En entrepreneur, der er blevet afvist af eet

innovationsmiljø, har således mulighed for at henvende sig til et andet

innovationsmiljø.

Innovationsmiljøet, dvs. selskabet som sådant, er ansvarligt overfor

erhvervsministeren for, at forprojektmidlerne samt anden offentlig

medfinansiering anvendes i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier,

jf. § 9 b, stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere vilkår for innovationsmiljøets

virke, herunder bestemmelser vedrørende tilsyn med og indseende i

innovationsmiljøets forhold (§ 9 c). Tilsynet med innovationsmiljøerne tænkes

primært at foregå ved, at innovationsmiljøerne periodisk indberetter en række

oplysninger om deres virksomhed til Erhvervsministeriet. Det kan fx være

oplysninger om, hvor meget forprojektkapital der er anvendt, hvor mange

projekter der er gennemført, hvor mange virksomheder der er etableret mv.

Endvidere tænkes innovationsmiljøerne underlagt mål og resultatstyring. Der

åbnes hermed mulighed for at foretage reguleringer af aftalen inden for

dennes løbetid. Erhvervsministeren kan på ethvert tidspunkt afkræve

innovationsmiljøet enhver oplysning, som er nødvendig for udøvelse af tilsyn

med innovationsmiljøet. Ligeledes har innovationsmiljøet pligt til at deltage

i evalueringer, som iværksættes på foranledning af erhvervsministeren.

Erhvervsministeren kan nedsætte et fagligt udvalg, der kan rådgive

erhvervsministeren om udviklingen af innovationsmiljøerne. Udvalget kan

sammensættes, så også internationale erfaringer bliver inddraget i analyserne

af, hvordan innovationsmiljøerne udvikler sig.

Til nr. 2

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de projekter,

projektindehavere mv., som der ydes midler til efter denne lovs § 3 og §§ 9

a-b. § 3 omfatter medfinansiering mv. til aktiviteter inden for lovens formål

som helhed. §§ 9 a-b omfatter medfinansiering af en række innovationsmiljøer

mv.

Reglerne vil bl.a. omfatte bestemmelser om udfærdigelse af ansøgning,

afgivelse af tilsagn, tilbageholdelse og udbetaling af tilskud mv. samt om

tilbagebetaling af tilskud og rettigheder til resultater. Der vil blive

fastsat nærmere regler for revision og evaluering, herunder om afgivelse af

og indsamling af oplysninger om projekter mv. samt om projekt- og

situationsrapporter.

Endvidere foreslås bestemmelser om gennemførelse af kontrol og tilsyn med

henblik på opfølgning af de statslige midlers anvendelse. Kontrol og tilsyn

kan blandt andet blive gennemført ved hjælp af statsautoriserede eller

registrerede revisorer.

På tilsvarende måde foreslås det, at erhvervsministeren eller den, som

ministeren bemyndiger dertil, kan kræve oplysninger som defineret i

rigsrevisorlovens § 6, stk. 2. og bogføringsbekendtgørelsens § 2. Reglerne

vil bl.a. omfatte bestemmelser om stikprøvevis tilsyn hos virksomheder,

gennemgang af regnskabsførelse og kontrol med tilstedeværelsen af udstyr. I

medfør af § 28 i forvaltningsloven og § 21 i lov om offentlige myndigheders

registre kan erhvervsministeren til brug for kontrollen indhente de fornødne

oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige

myndigheder.

Såvel innovationsmiljøerne som endelig tilskudsmodtager anses for at være

omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af

statens regnskaber mv., og derfor kan Rigsrevisor direkte eller gennem

erhvervsministeren kræve regnskaber mv. forelagt til gennemgang.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren efter aftale med

finansministeren kan bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter

nærmere fastsatte regler om bl.a. eftergivelse, henstand og ændrede forhold i

aftalegrundlaget i forbindelse med bl.a. afvikling af lån og garantier, samt

afvikling af tilskud med tilbagebetalingspligt. Herudover vil

administrationen af nødlidende fordringer blive overdraget til Hypotekbanken.

Til nr. 3

Der foretages en tilføjelse til de gældende straffebestemmelser, så det er

muligt at sanktionere overtrædelse af den nye bestemmelse i § 13 c, stk. 2 om

oplysning mv.

Til nr. 4 og 3

Det foreslås, at straffebestemmelserne i loven revideres i

overensstemmelse med de nugældende regler i Straffeloven om juridiske

personers strafansvar.

Til nr. 5

Der foretages en tilføjelse til den gældende bestemmelse, således at

erhvervsministerens mulighed for at henlægge beføjelser til Erhvervsfremme

Styrelsen og fastsætte nærmere regler om klageadgangen også gælder for de

beføjelser, han har efter §§ 9 a-9 c.

Til § 2

Ministeren beslutter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Til § 3

Erhvervsfremmelovens bestemmelser om metrologi og akkreditering er sat i

kraft påGrønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger, jf. anordning nr. 692 af 10. august 1992 om ikrafttræden på

Grønland af lov om erhvervsfremme.

For Færøernes vedkommende er hele Erhvervsfremmeloven sat i kraft ved

anordning nr. 720 af 5. september 1995 om ikrafttræden på Færøerne af lov om

erhvervsfremme med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Der vil således være mulighed for at sætte nærværende ændringer i kraft på

Færøerne med de nævnte afvigelser.

Skriftlig fremsættelse (23. oktober 1997)

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme. (Etablering og

drift af innovationsmiljøer m.v.).

(Lovforslag nr. L 36).

Lovforslaget er en opfølgning på initiativet »medfinansiering af

innovationsmiljøer«, der er en del af iværksætterpakken fra maj 1997,

jf. aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997.

Med aktstykket er der i 1997 afsat 20 mio. kr. til gennem et udbud at

etablere en række innovationsmiljøer. Udbuddet er igangsat og afsluttes inden

årets udgang. På finanslovsforslaget for 1998 er der afsat 100 mio. kr.

årligt i perioden 1998-2000 til innovationsmiljøernes aktiviteter.

Baggrunden for initiativet er, at den globale konkurrence og arbejdsdeling

er under stærk forandring. Nye produkter forældes hurtigere end tidligere, og

stadig flere lande kan fremstille højteknologiske produkter billigt. For at

styrke vores position i den globale økonomi skal vi bl.a. kunne konkurrere på

de vidensintensive områder. Regeringens mål er, at der opstår flere

virksomheder med unikke kompetencer, der kan blive spydsspidser og skabe

grundlag for velstand og velfærd i Danmark.

Innovationsmiljøerne vil blive oprettet i tilknytning til højere

læreanstalter, forskningscentre, forskerparker og lignende. De skal styrke

samspillet mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet, og hjælpe

innovative iværksættere, forskere og nye virksomheder med at udvikle nye

ideer frem mod erhvervsmæssig produktion.

Innovationsmiljøerne skal blive centre for innovation, hvor innovative

iværksættere, forskere og investorer kan mødes og udveksle erfaringer,

opbygge netværk og etablere nye samarbejder. Her skal være lokaler,

administrativ service, laboratorier mv., og iværksættere og forskere skal

kunne udvikle og afprøve, om konkrete projektideer er salgbare samt få

rådgivning og sparring.

Innovationsmiljøerne vil råde over statslig forprojektkapital, som kan

bruges til at vurdere nye service- og produktideer. Forprojektkapitalen kan

fx have form af produktudviklingsstøtte eller innovationsstipendier til

innovative iværksætterne. Der kan anvendes forskellige

finansieringsinstrumenter, herunder tilskud med tilbagebetaling, lån og

kapitalindskud. Samtidig bliver det muligt at genanvende midler, der vender

tilbage fra projekter, der er meget succesfulde.

For at skabe sammenhæng i indsatsen, og for at muliggøre en hurtig og

kompetent projektvurdering med et minimum af administration, vil der med

lovforslaget blive givet adgang til, at afgørelserne om medfinansiering af

innovationsprojekter kan placeres i innovationsmiljøerne.

Forprojektkapitalen kan således afstemmes i forhold til de behov, den

enkelte iværksætter har. Innovationsmiljøerne vil have indsigt i de enkelte

projekter, og de vil samtidig have de teknologiske og markedsmæssige

kvalifikationer, der er nødvendige for at vurdere projekternes faglige og

forretningsmæssige substans.

Lovforslaget tilføjer desuden enkelte særbestemmelser til

erhvervsfremmeloven, der beskriver, hvilke krav et innovationsmiljø skal

opfylde for at blive godkendt, hvilke krav der gælder for

innovationsmiljøernes virksomhed samt hvilket tilsyn, der føres med

innovationsmiljøer.

Hertil kommer tilføjelse af en bestemmelse, der ikke direkte har

sammenhæng med etablering af innovationsmiljøer, men som er begrundet i en

henstilling fra Rigsrevisionen om, at der udarbejdes revisionsinstrukser for

de tilskudsområder, som administreres af Erhvervsministeriet. Endvidere

foreslås straffebestemmelserne revideret i overensstemmelser med de

nugældende regler for kontrol og tilsyn.

Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter