1997 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996,
som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række
innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige
videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og
kapitalkilder.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der
fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen
og driften af godkendte innovationsmiljøer.
Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over
faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative
virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og
produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne
opfylde følgende krav:
1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye
service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og
formidling af uddannelse, viden og kapital.
2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i
tilknytning til et vidensmiljø.
3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere
læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller
lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.
4) Stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et
tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal
have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til
virksomhedens forretningsgrundlag.
5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der
Læs alt
overstiger 50.000 kr.
Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis
hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til
udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende
innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber.
Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele
erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen
og medfinansieringen af innovationsmiljøet.
Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.
§ 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes
på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og
virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt
perspektiv.
Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for
en administrativ myndighed.
Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der
udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om
tildeling af forprojektkapital.
Stk. 4 . Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at
forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i
overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes
sagsbehandling.
§ 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve
meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med
innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et
innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen
af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov
eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler
eller sagsbehandling.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet
med innovationsmiljøerne.«
2. Efter § 13 b indsættes:
»§ 13 c . Erhvervsministeren fastsætter regler for
administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de
foranstaltninger, hvortil der ydes midler efter denne lovs §§ 3, 9 a og 9 b,
og hvorledes foranstaltningerne administreres.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der
ydes midler til efter denne lovs §§ 3, 9 a og 9 b, kræve alle oplysninger og
regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. som nævnt i stk.
1. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og
årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,
herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale,
revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger,
som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren
bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte
regler i forbindelse med administrationen af ydelse af midler efter denne
lovs §§ 3, 9 a og 9 b.«
3. § 14, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse eller
3) undlader at give oplysninger m.v. efter § 13 c, stk. 2.«
4. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. § 16, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter
§§ 9 a-9 c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren
fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996,
som ændret ved § 12 i lov nr. 1202 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
» 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række
innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige
videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og
kapitalkilder.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der
fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvist finansiere
etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.
Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over
faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative
virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og
produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne
opfylde følgende krav
1) stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye
service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og
formidling af uddannelse, viden og kapital,
2) stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i
tilknytning til et vidensmiljø,
3) stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere
læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller
lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder,
4) stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et
tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal
have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til
virksomhedens forretningsgrundlag, og
5) stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der
overstiger 50.000 kr.
Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis
hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til
udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende
innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber.
Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele
erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen
og medfinansieringen af innovationsmiljøet.
Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.
§ 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes
på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og
virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt
perspektiv.
Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for
en administrativ myndighed.
Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der
udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om
tildeling af forprojektkapital.
Stk. 4 . Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at
forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i
overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes
sagsbehandling.
§ 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve
meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med
innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et
innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen
af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov
eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler
eller sagsbehandling.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet
med innovationsmiljøerne. »
2. Efter § 13 b indsættes:
» § 13 c . Erhvervsministeren fastsætter
regler for administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de
foranstaltninger, hvortil der ydes midler efter denne lovs § 3 og §§ 9 a-b,
og hvorledes foranstaltningerne administreres.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der
ydes midler til efter denne lovs §§ 3 og 9 a-b, kræve alle oplysninger og
regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. som nævnt i stk.
1. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og
årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale,
herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale,
revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og
oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren
bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte
regler i forbindelse med administrationen af ydelse af midler efter denne
lovs §§ 3 og 9 a-b.«
3. § 14, stk. 1, affattes således :
»Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse eller
3) undlader at give oplysninger mv. efter § 13 c, stk. 2.«
4. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. § 16, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter
§§ 9 a-9 c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren
fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Med tiltrædelsen af aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 har Folketingets
Finansudvalg afsat midler til en række initiativer, der styrker
rammebetingelserne for nye og mindre virksomheder. Initiativerne er led i den
fornyelse af erhvervspolitikken for nye og mindre virksomheder, der blev
indledt med nedsættelsen af Iværksætterudvalget i 1995 og regeringens
»handlingsplan for en ny iværksætterpolitik« fra foråret 1996.
Blandt de nye initiativer, som er beskrevet i Erhvervsministeriets
publikation »Bedre vilkår for nye virksomheder«, er initiativet
»medfinansiering af innovationsmiljøer«.
Hensigten med dette initiativ er at etablere en række innovationsmiljøer i
tilknytning til højere læreanstalter og lignende vidensinstitutioner, som kan
fremme samspillet mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet, og
bistå innovative iværksættere, nye virksomheder, forskere og studerende (i
det følgende kaldet entrepreneurer) i udviklingen af nye ideer, opfindelser
og forskningsresultater frem mod kommerciel udnyttelse.
Initiativet skal ses i lyset af, at globaliseringen og den teknologiske
udvikling i de kommende år vil vende op og ned på kendte produktions- og
konkurrencevilkår. Produkternes levetid bliver kortere, og stadig flere lande
kan fremstille højteknologiske produkter billigt. Danmarks position i den
globaliserede økonomi vil bl.a. afhænge af, at danske virksomheder er
konkurrencedygtige på de vidensintensive områder. Det er derfor nødvendigt
med flere virksomheder, som baserer sig på en kommerciel udnyttelse af nye
service- og produktideer og ekspertise fra det offentlige videnssystem.
Succesfulde innovationer kræver samtidig viden om de teknologiske og
markedsmæssige muligheder. Denne kombination af viden kan findes i samspillet
mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet. I dette grænseområde er
det muligt at opnå en synergi mellem forskningskompetencer og
markedsorienterede innovationer med nye virksomheder, øget vækst og
beskæftigelse til følge.
Der har de senere år været en voksende kontakt mellem de højere
læreanstalter og virksomhederne. Bl.a. i tilknytning til forskerparkerne,
hvor forskningsbaserede virksomheder kan etablere sig i fysisk tilknytning
til forskningsmiljøerne. Folketinget har med aktstykke nr. 236 besluttet at
bygge videre på disse erfaringer, styrke dette samspil yderligere og at
forbedre entrepreneurernes finansieringsmuligheder. Dette sker for at fremme
tilgangen af nye innovative virksomheder og for at udnytte det offentliges
viden bedre i erhvervsmæssig øjemed.
2. Lovforslagets indhold
Med lov om erhvervsfremme blev der i 1990 indført en overordnet ramme for
erhvervsfremmeordninger. Formålet med erhvervsfremmeloven er at styrke
erhvervsudviklingen og den internationale konkurrenceevne, herunder at fremme
udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden
og at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.
Til opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende
aktiviteter finde sted bl.a. ved medfinansiering af særligt risikofyldte
udviklingsprojekter, og ved initiativer til fremme af tilgangen af nye
virksomheder. Medfinansiering af innovationsmiljøer falder derfor inden for
rammerne af erhvervsfremmeloven og kræver således ikke særskilt ny
lovgivning.
Innovationsmiljøernes aktiviteter adskiller sig dog fra andre
erhvervsfremmeordninger, hvor administrationen og sagsbehandlingen
almindeligvis er placeret centralt i Erhvervsfremme Styrelsen. I dette
tilfælde er det af flere årsager nødvendigt at placere en stor del af
sagsbehandlingen vedrørende tildeling af statslig forprojektkapital
decentralt i innovationsmiljøerne.
Innovationsmiljøerne skal hjælpe med at gennemføre innovationsprojekter,
der er kendetegnet ved at være sårbare i overgangen fra ide til
kommercialisering. Sårbarheden skyldes, at innovationsprojekter typisk kræver
relativt store investeringer i de indledende faser, hvor der er megen
usikkerhed om, at udviklingsarbejdet kan lykkes. Udviklingsprocessen fra ide
til færdigt produkt er kompleks og meget kompetencekrævende. Oftest kræves
meget specialiseret viden. Mange innovationsprojekter startes af
enkeltpersoner, som har ringe eller ingen erfaring med at omsætte nye ideer
til kommerciel virksomhed. De har behov for fagligt medspil gennem hele
innovationsprocessen i et ubrudt forløb - fra den tidlige idebearbejdning og
frem til den egentlige virksomhedsetablering.
Innovationsmiljøerne skal understøtte sådanne entrepreneurer ved at
kombinere rådgivning, sparring og tilbud om uddannelsesforløb med
forprojektkapital til undersøgelse og dokumentation af perspektiverne i
innovationsprojektet. Forprojektkapitalen kan fx have form af et
innovationsstipendium eller medfinansiering af udgifterne til bearbejdning af
ideen. For at fungere effektivt skal der være sammenhæng mellem
innovationsmiljøernes rådgivnings- og finansieringsindsats. Tildelingen af
forprojektmidler skal således kunne afstemmes løbende i forhold til de
konkrete behov, det enkelte projekt eller den enkelte projekthaver står med
på et givent tidspunkt. Innovationsmiljøerne vil i kraft af deres tætte
brugerkontakt have indsigt i de aspekter, der kendetegner de enkelte
innovationsprojekter. Ikke mindst vil innovationsmiljøerne råde over de
teknologiske og markedsmæssige kvalifikationer, der er nødvendige for en
faglig og forretningsmæssig vurdering af projekterne.
For at skabe denne sammenhæng i indsatsen og for at muliggøre en hurtig og
kompetent projektvurdering med et minimum af administration, skal
afgørelserne om medfinansiering af innovationsprojekter placeres decentralt i
innovationsmiljøerne.
Erhvervsfremmeloven bygger på et system for bevilling og administration,
hvor der er nedsat et bevillingsudvalg, som efter lovens § 9 har til opgave
at træffe afgørelse i alle sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering
til virksomheder, enkeltpersoner mv. Bevillingsudvalget kan henlægge visse
afgørelser til Erhvervsfremme Styrelsen, men ikke til eksterne aktører.
Der vil derfor med dette lovforslag blive tilføjet enkelte særbestemmelser
til erhvervsfremmeloven vedrørende innovationsmiljøer. Disse bestemmelser
beskriver, hvilke krav der stilles ved etablering af et innovationsmiljø (§ 9
a), hvilke krav der gælder for innovationsmiljøernes virksomhed, herunder at
innovationsmiljøerne kan træffe afgørelser om tildeling af forprojektkapital
(§ 9 b), samt hvilket tilsyn der føres med innovationsmiljøerne (§ 9 c).
Forslaget om en ny § 13c har ikke direkte tilknytning til lovgivningen om
etablering af innovationsmiljøer. Bestemmelsen er begrundet i en henstilling
fra Rigsrevisionen om, at der udarbejdes revisionsinstrukser for de
tilskudsområder mv., som administreres af Erhvervsministeriet, således at der
kan føres den fornødne kontrol og tilsyn med de projekter, der ydes tilskud
mv. til. Da sådanne revisionsinstrukser forudsætter hjemmel i lov, foreslås
det at indføje denne hjemmel i loven.
Endvidere foreslås straffebestemmelserne (§ 14) revideret i
overensstemmelse med de nugældende bestemmelser i Straffeloven om juridiske
personers strafansvar.
Erhvervsfremmelovens afsluttende bestemmelser vedr. strafansvar (§ 14) og
henlæggelse af beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen (§ 16, stk. 4)
justeres i overensstemmelse med de nye bestemmelser.
3. Høring
Forslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Akademikernes
Centralorganisation (AC), Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
(ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejdsløshedkassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri,
Danmarks Forskningsråd, Dansk Iværksætterforening, Dansk Forening til Fremme
af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk (FIH), Finansrådet, Foreningen af Danske Forskerparker,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg Kommune, Handelskammeret, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, Institutrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, LO, Rektorkollegiet, Rådet for Teknologisk Service, SiD, TIC
Danmark, Unibanks Opfinderfond, Udviklingsselskaberne, Arbejdsministeriet,
Finansministeriet, Forskningsministeriet, Fødevareministeriet,
Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Rigsrevisionen ,
Skatteministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Konkurrencestyrelsen og Patentdirektoratet.
4. Provenumæssige, administrative, miljømæssige og erhvervsøkonomiske
konsekvenser samt forholdet til EU-retten
Provenumæssige konsekvenser
Der blev ved aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997 afsat 20 mill. kr. i 1997
til etablering af innovationsmiljøer. På finanslovene i perioden 1998-2000
søges afsat 100 mill. kr. årligt til initiativet. Lovforslaget skønnes ikke
at have yderligere direkte provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Initiativet tænkes administreret af Erhvervsfremme Styrelsen. Den løbende
administration, tilsyn samt udvikling af ordningen skønnes at medføre et
årligt ressourceforbrug i Erhvervsfremme Styrelsen på ca. 2 AC-årsværk og 1/2
HK-årsværk svarende til en lønsum på ca. 0,8 mill. kr. Herudover er der i et
vist omfang brug for ekstern bistand til advokat, revisor, evaluering mv.
Omkostningerne til administration mv. samt ekstern bistand afholdes over den
bevilling, der er afsat på finansloven til initiativet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget bidrager til at forbedre vilkårene for udvikling af
perspektivrige nye service- og produktideer. Hermed fremmes tilgangen af nye
vidensbaserede virksomheder, ligesom der skabes bedre grundlag for
erhvervsmæssig nyttiggørelse af de erfaringer og den ekspertise, der findes
på offentlige vidensinstitutioner. De nye og mindre virksomheder står for
størstedelen af jobskabelsen i Danmark. Disse virksomheder udfylder nicher,
som de etablerede virksomheder ikke ønsker at varetage selvstændigt, og de
indgår i et vigtigt samspil med det øvrige erhvervsliv - ikke blot som
underleverandører, men også som fornyere. En forbedring af vilkårene for
disse virksomheder vil således smitte af på det samlede erhvervsliv.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nogen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Som led i udviklingen af nye service- og produktideer kan
innovationsmiljøerne tildele forprojektkapital til enkeltpersoner og nye
virksomheder, der har produkt- eller serviceideer med nyhedsværdi og
kommercielt perspektiv. Ordningen rejser derfor spørgsmål i forhold til
EF-traktatens statstøtteregler. Initiativet vil imidlertid blive
administreret i overensstemmelse med den såkaldte »de
minimis-regel«, hvorfor anmeldelse af ordningen til EU-Kommissionen ikke
er nødvendig. De minimis-reglen indebærer i øjeblikket, at en støttemodtager
over en periode på tre år maksimalt kan modtage 100.000 ECU i støtte fra
ordninger omfattet af de minimis-reglen. Støttemodtageren skal oplyse
innovationsmiljøet om støtte modtaget fra andre ordninger omfattet af de
minimis-reglen, således at innovationsmiljøet kan foretage eventuel
modregning i det tildelte støttebeløb. Innovationsmiljøerne udpeges efter et
offentligt EU-udbud, hvor alle potentielt interesserede parter har mulighed
for at byde på opgaven. Tildeling af rettigheder til efter loven at drive
innovationsmiljøer vil derfor ikke rejse spørgsmål i forhold til
EF-traktatens statsstøtteregler og vil ikke skulle notificeres til
EU-kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 9 a giver erhvervsministeren adgang til at godkende og inden for en
bevilling, der afsættes på de årlige finanslove, medfinansiere en række
godkendte innovationsmiljøer, som har til opgave at fremme samspillet mellem
det offentlige videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede
virksomheder og kapitalkilder.
Innovationsmiljøerne udpeges efter en offentlig udbudsforretning, som
giver bredde og variation mellem innovationsmiljøerne, og som sikrer, at
aftalerne indgås med de aktører, der ud fra en samlet vurdering af pris og
kvalitet kan give det for staten økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Der kan ydes medfinansiering til dækning af diverse omkostninger i
forbindelse med etablering af innovationsmiljøet, ligesom der kan ydes
medfinansiering til dækning af administrationsomkostninger samt omkostninger
med tilknytning til innovationsmiljøets formål. Ved medfinansiering af
innovationsmiljøet kan de midler anvendes, der er opregnet i hovedlovens § 3,
det gælder fx tilskud, kapitalindskud og lån. Omfanget af medfinansieringen
vil afhænge af de årlige bevillinger på Finansloven.
Innovationsmiljøets aktiviteter falder inden for følgende områder:
- Ideafprøvning og virksomhedsetablering ; herunder idebearbejdning
og udvikling af forretningskoncept, identifikation af kompetencebehov og
tilførsel af kompetence, undersøgelse af markedsmæssige forhold, undersøgelse
af teknologiske, organisatoriske og finansielle forhold mv.
- Videnformidling ; herunder opsøgning af forskningsresultater med
henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse, nyhedsundersøgelse, vurdering af
projekters markedsmæssige potentiale, patentering, assistance ved indgåelse
af licensformidlingsaftaler mv.
- Rådgivning og undervisning ; herunder oprettelse eller formidling
af kursusforløb og kompetenceopbygningsforløb, samt aktiv involvering af
studerende i konkrete virksomhedsprojekter mv. Såfremt der oprettes egentlige
kurser, skal disse godkendes af Erhvervsministeren.
- Kapitalformidling ; herunder formidling af kontakt til og
etablering af samarbejde med private investorer, herunder
udviklingsselskaber, VækstFonden mv.
For at komme i betragtning som ansøger skal stifterne af et
innovationsmiljø dokumentere, at de opfylder en række krav, jf. § 9 a, stk.
3. Formålet med disse krav er at sikre, at de nødvendige kvalifikationer,
faciliteter og kompetencer er til stede i de enkelte innovationsmiljøer:
Ad nr. 1
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan
identificere de konkrete kompetence- og kapitalbehov i innovationsprojekter
og medvirke til at dække disse behov.
Ad nr. 2
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan tilbyde
en fysisk ramme for opbygning af netværk og udveksling af informationer
mellem nye og etablerede virksomheder, forskere og øvrige personer med
tilknytning til vidensmiljøerne. Med fysiske og administrative faciliteter
tænkes fx på kontorlokaler, laboratorier, reception, telefonbetjening mv.
Ad nr. 3
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøet kan opspore
forskningsresultater med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse samt
inddrage forskningskompetencer mv. i gennemførelsen af innovationsprojekter.
Ad nr. 4
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at innovationsmiljøerne ikke
belastes under deres etablering af eventuelle økonomiske problemer blandt
miljøets stiftere og væsentlige samarbejdspartnere.
Ad nr. 5
Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at forvaltningen af offentlige
midler ikke lægges i hænderne på personer eller virksomheder, som har ubetalt
forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.
Et innovationsmiljø skal som udgangspunkt etableres som et aktieselskab,
hvis hovedformål er at drive virksomhed, som knytter sig til udvikling af nye
service- og produktideer frem mod kommerciel udnyttelse. Der indgås aftale
med Erhvervsministeriet, som nærmere beskriver aktiviteterne.
Innovationsmiljøets økonomiske aktiviteter skal holdes adskilt fra øvrige
aktiviteter, som deltagerne i innovationsmiljøet ellers er involveret i.
Aktieselskabsformen foretrækkes, fordi det er en velreguleret
virksomhedsform, der indeholder de klareste regler vedrørende ansvar,
hæftelse, offentlig indsigt, regnskab, beskatning, erstatningsansvar mv.
Samtidig giver aktieselskabsformen med den begrænsede hæftelse mulighed for,
at offentlige institutioner, kommuner og amtskommuner kan deltage i et
innovationsmiljø, jf. lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med
aktieselskaber mv. (Lovbekendtgørelse nr. 680 af 28. juni 1996, § 3, stk. 8).
§ 9 a, stk. 5 åbner mulighed for, at erhvervsministeren i særlige tilfælde
kan godkende innovationsmiljøer, der ikke etableres som aktieselskaber. Det
kan fx være i en situation, hvor de centrale stiftere er læreanstalter,
forskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, skoler el.
lignende, som kan dokumentere, at de er udelukket fra at stifte et
aktieselskab. Der skal i sådanne tilfælde aflægges særskilt regnskab og
beretning for den pågældende aktivitet efter årsregnskabsloven, ligesom der
skal udpeges en ansvarlig ledelse, der indestår for, at den offentlige
medfinansiering er anvendt til de aftalte formål. På den måde vil det
pågældende innovationsmiljø være omfattet af krav om ansvar og hæftelse, der
kan sidestilles med andre innovationsmiljøer.
Innovationsmiljøet skal meddele erhvervsministeren ændringer i forhold,
der ligger til grund for vurderingen af innovationsmiljøets virksomhed (§ 9
a, stk. 6). Godkendelsen af et innovationsmiljø sker ud fra en vurdering af
stifternes forudsætninger for at drive et innovationsmiljø, jf. § 9 a, stk.
3. Ændres disse forudsætninger væsentligt, fx ved at en af de centrale
deltagere træder ud af innovationsmiljøet, må aftalen derfor tages op på ny.
Erhvervsministeren fastsætter efter § 9 a, stk. 7 nærmere regler for
etableringen og videreførelsen af innovationsmiljøerne. Med videreførelsen
tænkes på de situationer, hvor et innovationsmiljø efter en periodes udløb
får fornyet sin aftale med Erhvervsministeriet om drift af
innovationsmiljøet.
De enkelte innovationsmiljøer har efter individuel aftale og inden for
rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, fuldmagt
til at anvise udbetaling af statslig forprojektkapital fra en særskilt
oprettet konto. Denne forprojektkapital kan anvendes som led i arbejdet med
at bearbejde nye service- og produktideer efter nærmere retningslinier, som
fastsættes af erhvervsministeren (jf. § 9 b, stk. 1). De pågældende
innovationsprojekter skal have nyhedsværdi og kommercielt sigte, ligesom
innovationsmiljøerne skal udvise risikovillighed og uvildighed i deres valg
af projekter.
Forprojektkapitalen kan fx have form af innovationsstipendium eller
produktudviklingsstøtte. Innovationsstipendiet vil være en form for
innovationsorlov, der kan tilbydes som kompensation for manglende indkomst i
en periode, hvor entrepreneuren har behov for at fordybe sig i sit projekt.
Produktudviklingsstøtte kan være medfinansiering af udgifter i forbindelse
med ide- og produktudvikling af perspektivrige innovationsprojekter. Følgende
finansieringsinstrumenter kan tages i anvendelse ved medfinansiering af
entreprenører: tilskud, kapitalindskud med tilknyttede købs- og salgsretter,
lån, udviklingskontrakter og projektgaranti.
Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af
godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om tildeling af
statslige midler (§ 9 b stk. 3). Dette indebærer bl.a., at
innovationsmiljøets afgørelser skal begrundes, at parter har ret til
aktindsigt mv. Der lægges samtidig vægt på, at innovationsmiljøet iagttager
Forvaltningslovens regler om habilitet, således at innovationsmiljøets
afgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Der stilles af
konkurrencemæssige årsager store krav om diskretion vedrørende
innovationsprojekterne. Innovationsmiljøer, der er oprettet som
aktieselskaber, er ikke omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.
Det fremgår af § 9 b, stk. 1. og 2, at innovationsmiljøets afgørelser ikke
kan påklages til en administrativ myndighed.
Innovationsmiljøerne befinder sig i en konkurrencesituation, hvor den
enkelte entrepreneur selv vælger, hvilket innovationsmiljø han/hun vil rette
henvendelse til. En entrepreneur, der er blevet afvist af eet
innovationsmiljø, har således mulighed for at henvende sig til et andet
innovationsmiljø.
Innovationsmiljøet, dvs. selskabet som sådant, er ansvarligt overfor
erhvervsministeren for, at forprojektmidlerne samt anden offentlig
medfinansiering anvendes i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier,
jf. § 9 b, stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere vilkår for innovationsmiljøets
virke, herunder bestemmelser vedrørende tilsyn med og indseende i
innovationsmiljøets forhold (§ 9 c). Tilsynet med innovationsmiljøerne tænkes
primært at foregå ved, at innovationsmiljøerne periodisk indberetter en række
oplysninger om deres virksomhed til Erhvervsministeriet. Det kan fx være
oplysninger om, hvor meget forprojektkapital der er anvendt, hvor mange
projekter der er gennemført, hvor mange virksomheder der er etableret mv.
Endvidere tænkes innovationsmiljøerne underlagt mål og resultatstyring. Der
åbnes hermed mulighed for at foretage reguleringer af aftalen inden for
dennes løbetid. Erhvervsministeren kan på ethvert tidspunkt afkræve
innovationsmiljøet enhver oplysning, som er nødvendig for udøvelse af tilsyn
med innovationsmiljøet. Ligeledes har innovationsmiljøet pligt til at deltage
i evalueringer, som iværksættes på foranledning af erhvervsministeren.
Erhvervsministeren kan nedsætte et fagligt udvalg, der kan rådgive
erhvervsministeren om udviklingen af innovationsmiljøerne. Udvalget kan
sammensættes, så også internationale erfaringer bliver inddraget i analyserne
af, hvordan innovationsmiljøerne udvikler sig.
Til nr. 2
Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
administration, regnskab og revision samt kontrol og tilsyn med de projekter,
projektindehavere mv., som der ydes midler til efter denne lovs § 3 og §§ 9
a-b. § 3 omfatter medfinansiering mv. til aktiviteter inden for lovens formål
som helhed. §§ 9 a-b omfatter medfinansiering af en række innovationsmiljøer
mv.
Reglerne vil bl.a. omfatte bestemmelser om udfærdigelse af ansøgning,
afgivelse af tilsagn, tilbageholdelse og udbetaling af tilskud mv. samt om
tilbagebetaling af tilskud og rettigheder til resultater. Der vil blive
fastsat nærmere regler for revision og evaluering, herunder om afgivelse af
og indsamling af oplysninger om projekter mv. samt om projekt- og
situationsrapporter.
Endvidere foreslås bestemmelser om gennemførelse af kontrol og tilsyn med
henblik på opfølgning af de statslige midlers anvendelse. Kontrol og tilsyn
kan blandt andet blive gennemført ved hjælp af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
På tilsvarende måde foreslås det, at erhvervsministeren eller den, som
ministeren bemyndiger dertil, kan kræve oplysninger som defineret i
rigsrevisorlovens § 6, stk. 2. og bogføringsbekendtgørelsens § 2. Reglerne
vil bl.a. omfatte bestemmelser om stikprøvevis tilsyn hos virksomheder,
gennemgang af regnskabsførelse og kontrol med tilstedeværelsen af udstyr. I
medfør af § 28 i forvaltningsloven og § 21 i lov om offentlige myndigheders
registre kan erhvervsministeren til brug for kontrollen indhente de fornødne
oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige
myndigheder.
Såvel innovationsmiljøerne som endelig tilskudsmodtager anses for at være
omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af
statens regnskaber mv., og derfor kan Rigsrevisor direkte eller gennem
erhvervsministeren kræve regnskaber mv. forelagt til gennemgang.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren efter aftale med
finansministeren kan bemyndige Hypotekbanken til at træffe afgørelser efter
nærmere fastsatte regler om bl.a. eftergivelse, henstand og ændrede forhold i
aftalegrundlaget i forbindelse med bl.a. afvikling af lån og garantier, samt
afvikling af tilskud med tilbagebetalingspligt. Herudover vil
administrationen af nødlidende fordringer blive overdraget til Hypotekbanken.
Til nr. 3
Der foretages en tilføjelse til de gældende straffebestemmelser, så det er
muligt at sanktionere overtrædelse af den nye bestemmelse i § 13 c, stk. 2 om
oplysning mv.
Til nr. 4 og 3
Det foreslås, at straffebestemmelserne i loven revideres i
overensstemmelse med de nugældende regler i Straffeloven om juridiske
personers strafansvar.
Til nr. 5
Der foretages en tilføjelse til den gældende bestemmelse, således at
erhvervsministerens mulighed for at henlægge beføjelser til Erhvervsfremme
Styrelsen og fastsætte nærmere regler om klageadgangen også gælder for de
beføjelser, han har efter §§ 9 a-9 c.
Til § 2
Ministeren beslutter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 3
Erhvervsfremmelovens bestemmelser om metrologi og akkreditering er sat i
kraft påGrønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger, jf. anordning nr. 692 af 10. august 1992 om ikrafttræden på
Grønland af lov om erhvervsfremme.
For Færøernes vedkommende er hele Erhvervsfremmeloven sat i kraft ved
anordning nr. 720 af 5. september 1995 om ikrafttræden på Færøerne af lov om
erhvervsfremme med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Der vil således være mulighed for at sætte nærværende ændringer i kraft på
Færøerne med de nævnte afvigelser.
Skriftlig fremsættelse (23. oktober 1997)
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme. (Etablering og
drift af innovationsmiljøer m.v.).
(Lovforslag nr. L 36).
Lovforslaget er en opfølgning på initiativet »medfinansiering af
innovationsmiljøer«, der er en del af iværksætterpakken fra maj 1997,
jf. aktstykke nr. 236 af 21. maj 1997.
Med aktstykket er der i 1997 afsat 20 mio. kr. til gennem et udbud at
etablere en række innovationsmiljøer. Udbuddet er igangsat og afsluttes inden
årets udgang. På finanslovsforslaget for 1998 er der afsat 100 mio. kr.
årligt i perioden 1998-2000 til innovationsmiljøernes aktiviteter.
Baggrunden for initiativet er, at den globale konkurrence og arbejdsdeling
er under stærk forandring. Nye produkter forældes hurtigere end tidligere, og
stadig flere lande kan fremstille højteknologiske produkter billigt. For at
styrke vores position i den globale økonomi skal vi bl.a. kunne konkurrere på
de vidensintensive områder. Regeringens mål er, at der opstår flere
virksomheder med unikke kompetencer, der kan blive spydsspidser og skabe
grundlag for velstand og velfærd i Danmark.
Innovationsmiljøerne vil blive oprettet i tilknytning til højere
læreanstalter, forskningscentre, forskerparker og lignende. De skal styrke
samspillet mellem det offentlige videnssystem og erhvervslivet, og hjælpe
innovative iværksættere, forskere og nye virksomheder med at udvikle nye
ideer frem mod erhvervsmæssig produktion.
Innovationsmiljøerne skal blive centre for innovation, hvor innovative
iværksættere, forskere og investorer kan mødes og udveksle erfaringer,
opbygge netværk og etablere nye samarbejder. Her skal være lokaler,
administrativ service, laboratorier mv., og iværksættere og forskere skal
kunne udvikle og afprøve, om konkrete projektideer er salgbare samt få
rådgivning og sparring.
Innovationsmiljøerne vil råde over statslig forprojektkapital, som kan
bruges til at vurdere nye service- og produktideer. Forprojektkapitalen kan
fx have form af produktudviklingsstøtte eller innovationsstipendier til
innovative iværksætterne. Der kan anvendes forskellige
finansieringsinstrumenter, herunder tilskud med tilbagebetaling, lån og
kapitalindskud. Samtidig bliver det muligt at genanvende midler, der vender
tilbage fra projekter, der er meget succesfulde.
For at skabe sammenhæng i indsatsen, og for at muliggøre en hurtig og
kompetent projektvurdering med et minimum af administration, vil der med
lovforslaget blive givet adgang til, at afgørelserne om medfinansiering af
innovationsprojekter kan placeres i innovationsmiljøerne.
Forprojektkapitalen kan således afstemmes i forhold til de behov, den
enkelte iværksætter har. Innovationsmiljøerne vil have indsigt i de enkelte
projekter, og de vil samtidig have de teknologiske og markedsmæssige
kvalifikationer, der er nødvendige for at vurdere projekternes faglige og
forretningsmæssige substans.
Lovforslaget tilføjer desuden enkelte særbestemmelser til
erhvervsfremmeloven, der beskriver, hvilke krav et innovationsmiljø skal
opfylde for at blive godkendt, hvilke krav der gælder for
innovationsmiljøernes virksomhed samt hvilket tilsyn, der føres med
innovationsmiljøer.
Hertil kommer tilføjelse af en bestemmelse, der ikke direkte har
sammenhæng med etablering af innovationsmiljøer, men som er begrundet i en
henstilling fra Rigsrevisionen om, at der udarbejdes revisionsinstrukser for
de tilskudsområder, som administreres af Erhvervsministeriet. Endvidere
foreslås straffebestemmelserne revideret i overensstemmelser med de
nugældende regler for kontrol og tilsyn.
Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om erhvervsudvikling Retsinformation · 31. maj 2001
- Forslag til Lov om teknologi og innovation Retsinformation · 30. maj 2002
- 1997 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSFREMME (ETABLERING OG DRIFT AF INNOVATIONSMILJØER M.V.) NR L 36 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond (Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.) Retsinformation · 3. oktober 2024
- 1996 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM TILSKUD TIL IVÆRKSÆTTERE Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om mærkning og skiltning med pris m.v. og lov om erhvervsfremme Retsinformation · 17. december 1999