Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND

1991/1 LSF 80Lovforslag som fremsatFolketinget30. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med

indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets

udviklingspotentiale.

§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem

medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til

gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller

markedsmæssigt sigte.

Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller

mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes

gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af

medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle

produkter kan opnå medfinansiering.

Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og garantier.

Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne

henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.

Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel

udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til

markedsrenten.

Kapitel 2

Fondens ledelse

§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4

andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af

industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.

Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt inden

for ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt

de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.

Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et

Læs alt

selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på

grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte

nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.

Bestyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig

gavn for fondens formål.

Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en

beretning om sin virksomhed til industriministeren.

§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for

fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det

øvrige erhvervsfremmesystem.

Kapitel 3

Fondens midler

§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra

staten. Herudover kan fonden modtage gaver.

§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved

placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højest mulige forrentning

kombineret med en betryggende sikkerhed.

Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år

kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,

tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til

medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens

midler.

Kapitel 4

Tilsyn og revision

§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med

fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.

§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en

statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget

skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid

tilbagekaldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om

revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

bestyrelsen til industriministeren.

§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve

fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.

Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre

sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og

regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det

nødvendige materiale i øvrigt findes.

§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,

vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af

bestyrelsen

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,

industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der

vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er

under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over

for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver

vidende om.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden efter aftale med finansministeren.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med

indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets

udviklingspotentiale.

§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem

medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til

gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller

markedsmæssigt sigte.

Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller

mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes

gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af

medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle

produkter kan opnå medfinansiering.

Stk. 3. Medfinansieringen skal ved kommerciel udnyttelse

tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten.

Kapitel 2

Fondens ledelse

§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4

andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af

industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Blandt medlemmerne udpeges to efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.

I bestyrelsen skal erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning,

finansiering, arbejdsmarkedsforhold og teknologi være repræsenteret.

Stk. 2. Fondens bestyrelse tilrettelægger fondens administration

og ansætter personale.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på

grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte

nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.

Bestyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig

gavn for fondens formål.

Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en

beretning om sin virksomhed til industriministeren.

§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for

fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det

øvrige erhvervsfremmesystem.

Kapitel 3

Fondens midler

§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra

staten. Herudover kan fonden modtage gaver.

§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved

placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højst mulige forrentning

kombineret med en betryggende sikkerhed.

Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år

kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,

tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til

medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens

midler.

Kapitel 4

Tilsyn og revision

§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med

fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.

§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en

statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget

skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid

tilbagekaldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om

revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

bestyrelsen til industriministeren.

§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve

fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.

Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre

sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og

regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det

nødvendige materiale i øvrigt findes.

§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,

vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af

bestyrelsen:

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,

industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der

vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er

under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over

for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver

vidende om.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden efter aftale med finansministeren.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Øget vækst i dansk erhvervsliv vil medvirke til at nedbringe

arbejdsløsheden. Etablering af Dansk Erhvervsudviklingsfond er et af midlerne

hertil.

I juni 1991 vedtog Folketinget lov om Danmarks Grundforskningsfond, der

har til formål at fremme Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne. Danmarks

Grundforskningsfond sigter på at styrke grundforskningen.

En øget indsats i virksomhederne inden for forskning og udvikling og

international markedsføring er forudsætningen for en optimal erhvervsmæssig

udnyttelse af forskningsresultaterne. Det er virksomhederne i den private

sektor, der skal omsætte resultaterne inden for grundforskning til produkter,

der kan sælges på markedet.

Gennem 80'erne er der sket en forøgelse af forsknings- og

udviklingsaktiviteten i dansk erhvervsliv samt virksomhedernes satsning på

international markedsføring. Samtidig er danske virksomheders samarbejde med

udenlandske virksomheder øget, bl.a. via deltagelse i internationale

forskningssamarbejder som f.eks. EF's forskningsprogrammer og EUREKA.

Det må imidlertid også konstateres, at den teknologiske og markedsmæssige

udvikling sker i et stadigt hastigere tempo, og at det bliver stadigt mere

ressourcekrævende at gennemføre udviklingsprojekter. Hertil kommer, at der

specielt for små og mellemstore virksomheder er væsentlige barrierer

forbundet med udviklingen af nye markeder.

Denne udvikling betyder, at risikoen ved at gennemføre udviklingsprojekter

set fra den enkelte virksomheds side er øget. Samtidig er det imidlertid

afgørende for virksomhedernes muligheder for at klare sig i den

internationale konkurrence, at der sker en fortsat udvikling af deres

produktprogram og markedsstrategi.

Især for små og mellemstore virksomheder, der ikke har de nødvendige

ressourcer til at satse bredt på udviklingssiden, er det vanskeligt at tage

de nødvendige risici. Et fejlslagent projekt kan medføre store økonomiske

vanskeligheder for en i øvrigt sund og perspektivrig virksomhed. Dette

forhold betyder samtidigt, at det kan være svært for virksomhederne at få

risikobetonede forsknings- og udviklingsprojekter finansieret gennem de

eksisterende institutioner på kapitalmarkedet.

Der er derfor behov for etablering af en facilitet, der kan gå ind og

afdække den risiko, der er forbundet med gennemførelse af

udviklingsprojekter, der er store set i forhold til den enkelte virksomhed.

Det er på denne baggrund, forslaget om etablering af Dansk

Erhvervsudviklingsfond skal ses.

Dansk Erhvervsudviklingsfond skal have til formål at yde medfinansiering

af især små og mellemstore virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter

med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.

Medfinansieringen kan ydes gennem lån/tilskud, hvortil der er knyttet en

tilbagebetalingsforpligtelse, der indtræder, når projektet udnyttes

kommercielt. Rentebetalingen følger tilbagebetalingen. Medfinansieringen kan

også ske i form af garantistillelse.

Fondens medfinansiering skal ske på de vilkår, at den medfinansiering, der

stilles til rådighed, forrentes på et niveau, der svarer til markedsrenten,

mens der ikke tages en markedsmæssig betaling for risikodækningen. Heri

ligger altså, at subsidieelementet i fondens medfinansiering alene er knyttet

til risikodækningen.

Medfinansieringen skal ydes til projekter med et langt eller mellemlangt

sigte. Det vil være en forudsætning, at projekterne er af en vis størrelse,

at de ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil blive

fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen. Der skal være tale om

hjælp-til-selvhjælp. Virksomhedernes engagement sikres ved, at

medfinansieringen højst kan udgøre 50 pct. Ved garantistillelser vil

dækningen eventuelt kunne ligge noget højere.

Medfinansieringen kan omfatte risikobetonet udvikling af såvel nye

produkter som nye markeder. Ved markedsudviklingsprojekter vil der blive

stillet krav om, at der dels skal være tale om et nyt marked for den

pågældende virksomhed, dels at der foreligger en veldokumenteret og

sammenhængende markedsføringsplan. Medfinansiering af markedsudvikling vil

bl.a. kunne ske i forlængelse af teknologiske udviklingsprojekter.

Det er ikke tanken, at fonden skal involvere sig i virksomhedsdrift gennem

indskud af ansvarlig kapital, idet det er en opgave, der må varetages af det

private kapitalmarked. En sådan venturefinansiering er således det primære

aktivitetsområde for Dansk Udviklingsfinansiering A/S.

På samme måde som Grundforskningsfonden tænkes Erhvervsudviklingsfonden

etableret som en uafhængig fond for at sikre fondens fleksibilitet og

handlekraft. Fonden er således hverken omfattet af statens bevillingssystem

eller af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v.

Derimod må fonden i forhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning

betragtes som en del af den offentlige forvaltning.

Det er imidlertid også centralt, at der etableres en tæt sammenhæng til

det øvrige erhvervsfremmesystem, således at princippet om et eenstrenget

erhvervsfremmesystem, der er fastsat i lov om erhvervsfremme, ikke

tilsidesættes.

Det eenstrengede erhvervsfremmesystem indebærer, at virksomhederne kun

skal henvende sig eet sted, at de enkelte tilbud ikke overlapper hinanden,

samt at der f.eks. gælder ensartede principper for ydelse af medfinansiering.

Dansk Erhvervsudviklingsfond skal ses som en videreførelse af den linie,

der blev lagt med beslutningen om etablering af Danmarks Grundforskningsfond.

Der er behov for en stærkere indsats inden for såvel grundforskning som den

private sektors udvikling af nye produkter og markeder.

Der vil løbende blive foretaget en evaluering af fondens virksomhed.

Fondens indskudskapital på 2 mia.kr., der finansieres gennem indskud fra

staten, placeres i værdipapirer m.m. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens

midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til

medfinansieringen.

På sigt skal en formue svarende til det statslige indskud på 2 mia.kr.

være placeret i værdipapirer m.m., men for at øge fondens

medfinansieringsmuligheder vil en del af indskudskapitalen i de første fire

år dog kunne anvendes aktivt i medfinansieringen.

Det statslige indskud skal tilvejebringes gennem privatiseringer og

omlægninger af visse erhvervsfremmeordninger. Etableringen af fonden

forudsætter således, at der i forbindelse med de igangværende

finanslovsforhandlinger skabes tilslutning til finansieringen af fonden.

Lovforslaget har været i høring i erhvervs- og

arbejdsmarkedsorganisationerne. Organisationerne har tilsluttet sig ideen om

en erhvervsudviklingsfond med de beskrevne aktiviteter. Herudover har der til

de enkelte bestemmelser været mere specifikke bemærkninger, som er indgået i

det videre arbejde med lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der oprettes en fond, der har til formål at styrke erhvervslivets

udviklingspotentiale ved at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i

erhvervslivet, herunder at fremme den erhvervsmæssige udnyttelse af

grundforskningsresultater. Fonden vil henvende sig til alle dele af

fremstillings- og serviceerhvervene.

Til § 2

Erhvervsudviklingsfonden skal ud fra en risikodækningssynsvinkel kunne

medfinansiere udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt

sigte. Det er tanken, at industriministeren med hjemmel i § 4 fastsætter

nærmere bestemmelser for medfinansieringens karakter og vilkår.

Medfinansieringen skal især ydes til projekter med et langt eller

mellemlangt sigte. Det vil være en forudsætning, at projekterne er af en vis

størrelse, at de ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil

blive fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen. Medfinansieringen

kan udgøre op til 50 pct. Der vil blive stillet krav om, at virksomhederne

bl.a. kan dokumentere en ledelsesmæssig kompetence til at føre projekterne ud

i livet.

Ved udviklingsprojekter med et teknologisk sigte vil der blive stillet

krav om dels teknologisk nyhedsværdi, dels at der foreligger en

veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan.

Ved markedsudviklingsprojekter vil der blive stillet krav om, dels at der

er tale om et nyt marked for den pågældende virksomhed, dels at der

foreligger en veldokumenteret og sammenhængende markedsføringsplan.

Medfinansiering af markedsudviklingsprojekter vil bl.a. kunne ske i

forlængelse af teknologiske udviklingsprojekter.

Målgruppen er fastlagt til især at være små og mellemstore virksomheder.

Der er herved lagt vægt på, at den primære målgruppe skal være de små og

mellemstore virksomheder, men der vil også være mulighed for at medfinansiere

store og risikobetonede teknologiske udviklingsprojekter i større

virksomheder. Udviklingsprojekter med et markedsmæssigt sigte vil kun kunne

medfinansieres for små og mellemstore virksomheder.

Der vil kunne opereres med to forskellige former for medfinansiering:

lån/tilskud med tilbagebetalingsforpligtelse og garantier mod tab.

Instrumenterne kan anvendes enkeltvis eller i kombination.

Medfinansieringen skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og

forrentes på et niveau, der svarer til markedsrenten. Dette krav afspejler,

at medfinansieringen ikke sigter på rentesubsidiering i forbindelse med

virksomhedernes tilvejebringelse af kapital, men at subsidieelementet alene

knytter sig til risikodækningen.

Renteniveauet vil derfor ved lån/tilskud skulle følge markedsrenten. Ved

garantistillelse vil der blive fastsat en risikodækningspræmie.

Som succeskriterium anvendes den omsætning, som projektet genererer.

Tilbagebetalingen vil finde sted i form af en royalty af denne omsætning.

Tilbagebetalingen vil maksimalt kunne udgøre det udbetalte beløb med tillæg

af tilskrevne renter. Der vil kunne fastsættes en øvre grænse for

tilbagebetalingsperiodens længde.

Rentetilskrivningen vil finde sted fra projektets start, men

rentebetalingen vil følge tilbagebetalingen, således at renterne først skal

betales ved den kommercielle udnyttelse af resultaterne.

Til § 3

Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at sikre en så

handlekraftig bestyrelse som muligt. Der er lagt vægt på, at

bestyrelsesmedlemmerne skal besidde erhvervsmæssig indsigt.

Fondens bestyrelse er ansvarlig for tilrettelæggelsen af fondens

administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale. Fonden er

ikke underlagt statens bestemmelser med hensyn til løn- og

ansættelsesforhold, personalebevillinger og lignende.

Det er bestyrelsens opgave at træffe afgørelse om medfinansiering på

grundlag af sekretariatets sagsbehandling. Da der kan forudses et betydeligt

antal sager, åbnes der mulighed for, at bestyrelsen vil kunne henlægge

afgørelser til sekretariatet, der træffer afgørelser på bestyrelsens vegne.

Denne adgang vil kunne benyttes til ikke-principielle afgørelser.

Bestyrelsen forpligtes til at forvalte fondens midler til størst mulig

gavn for fondens formål. Heri ligger dels, at medfinansiering skal ydes til

de mest perspektivrige projekter i forhold til målsætningen i § 1. Dels at

fondens formue skal placeres således, at der sikres den højst mulige

forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.

Til § 4

Industriministerens adgang til at fastsætte de nærmere bestemmelser for

fondens virksomhed tænkes bl.a. benyttet til at fastsætte vilkår for

medfinansiering, bestemmelser om overtagelse og videreførelse af et projekt,

hvortil der er ydet medfinansiering, bestemmelser om kontrol og tilsyn med

projekter, bestemmelser om evaluering samt en forretningsorden.

Industriministeren fastsætter bestemmelser om fondens tilknytning til det

øvrige erhvervsfremmesystem. Herved sigtes på, at industriministeren kan

fastsætte nærmere bestemmelser for sekretariatets tilknytning til Industri-

og Handelsstyrelsen. Sådanne bestemmelser må anses for hensigtsmæssige for at

kunne fastholde intentionerne i erhvervsfremmeloven om et eenstrenget

erhvervsfremmesystem med let indgang for virksomhederne, ensartede

administrative procedurer m.v. Endvidere vil den faglige koordinering mellem

fonden og aktiviteterne i Industri- og Handelsstyrelsen og

Erhvervsudviklingsrådet lettes, ligesom koordinationen i forhold til det

øvrige erhvervsfremmesystem også sikres.

Til § 5

Fondens indskudskapital vil blive tilvejebragt ved indskud fra staten på

2 mia.kr. Det statslige indskud vil være betinget af, at der tilvejebringes

den fornødne finansiering gennem privatiseringer og omlægninger af visse

erhvervsfremmeordninger.

Fondens virksomhed vil først kunne påbegyndes, når kapitalen er

tilvejebragt.

Til § 6

Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Afkastet af

indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan

anvendes til medfinansieringen.

På sigt skal der være en formue svarende til det statslige indskud på 2.

mia.kr. placeret i værdipapirer m.m. For at øge fondens

medfinansieringsmuligheder, vil en del af indskudskapitalen i de første fire

år imidlertid kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, idet forvaltningen

af fondens kapital dog skal ske på en sådan måde, at der ikke bliver behov

for yderligere kapitaltilførsel til fonden, og således at fondens

nettoforpligtelser aldrig overstiger dens egenkapital.

Samtlige udgifter til fondens administration, herunder også

bestyrelseshonorarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering,

afholdes af fonden.

Til §§ 7, 8, 9 og 10

Fondens bestyrelse får overdraget ansvaret for forvaltningen af meget

store midler, og den får efter loven en temmelig fri dispositionsret. Derfor

er det nødvendigt, at der etableres betryggende revision og kontrol.

Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til

statsrevisorerne vil være gældende for fonden, hvilket er naturligt under

hensyn til fondens størrelse, kapitalens tilvejebringelse og fondens

offentlige karakter i øvrigt.

Til § 12

Fondsbestyrelsens dispositionsfrihed modsvares af et strafferetligt

ansvar for bestyrelsen. Endvidere er formanden, bestyrelsesmedlemmerne og

ansatte i fonden underkastet et fortrolighedskrav.

Til § 13

Af hensyn til finansieringen og af hensyn til EF-Kommissionens

godkendelse af loven i henhold til EØF-traktatens statsstøtteregler er det

fundet mest hensigtsmæssigt at give en bemyndigelse til industriministeren

til efter forhandling med finansministeren at fastsætte tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 18. december 1991

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med

indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets

udviklingspotentiale.

§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem

medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til

gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller

markedsmæssigt sigte.

Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller

mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes

gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af

medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle

produkter kan opnå medfinansiering.

Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og garantier.

Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne

henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.

Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel

udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til

markedsrenten.

Kapitel 2

Fondens ledelse

§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4

andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af

industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.

Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt inden

for ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt

de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.

Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et

selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på

grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte

nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.

Bestyrelsens afgørelser er endelige.

Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig

gavn for fondens formål.

Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en

beretning om sin virksomhed til industriministeren.

§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for

fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det

øvrige erhvervsfremmesystem.

Kapitel 3

Fondens midler

§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra

staten. Herudover kan fonden modtage gaver.

§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved

placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højest mulige forrentning

kombineret med en betryggende sikkerhed.

Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år

kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,

tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til

medfinansieringen, jf. § 2.

Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens

midler.

Kapitel 4

Tilsyn og revision

§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med

fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.

§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en

statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget

skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid

tilbagekaldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om

revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

bestyrelsen til industriministeren.

§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve

fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.

Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre

sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og

regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det

nødvendige materiale i øvrigt findes.

§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,

vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af

bestyrelsen

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,

industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der

vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er

under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over

for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver

vidende om.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden efter aftale med finansministeren.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter