1991 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med
indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets
udviklingspotentiale.
§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem
medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til
gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller
markedsmæssigt sigte.
Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller
mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes
gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af
medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle
produkter kan opnå medfinansiering.
Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og garantier.
Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne
henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.
Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel
udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til
markedsrenten.
Kapitel 2
Fondens ledelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4
andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af
industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.
Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt inden
for ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt
de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et
Læs alt
selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på
grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte
nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.
Bestyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig
gavn for fondens formål.
Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en
beretning om sin virksomhed til industriministeren.
§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det
øvrige erhvervsfremmesystem.
Kapitel 3
Fondens midler
§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra
staten. Herudover kan fonden modtage gaver.
§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved
placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højest mulige forrentning
kombineret med en betryggende sikkerhed.
Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år
kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,
tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til
medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens
midler.
Kapitel 4
Tilsyn og revision
§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med
fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.
§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en
statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget
skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid
tilbagekaldes.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om
revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.
§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
bestyrelsen til industriministeren.
§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve
fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.
Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre
sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og
regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det
nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,
vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af
bestyrelsen
1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,
2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,
industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der
vedrører fonden,
3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.
Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er
under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over
for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver
vidende om.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden efter aftale med finansministeren.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med
indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets
udviklingspotentiale.
§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem
medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til
gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller
markedsmæssigt sigte.
Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller
mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes
gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af
medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle
produkter kan opnå medfinansiering.
Stk. 3. Medfinansieringen skal ved kommerciel udnyttelse
tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten.
Kapitel 2
Fondens ledelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4
andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af
industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Blandt medlemmerne udpeges to efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.
I bestyrelsen skal erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning,
finansiering, arbejdsmarkedsforhold og teknologi være repræsenteret.
Stk. 2. Fondens bestyrelse tilrettelægger fondens administration
og ansætter personale.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på
grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte
nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.
Bestyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig
gavn for fondens formål.
Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en
beretning om sin virksomhed til industriministeren.
§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det
øvrige erhvervsfremmesystem.
Kapitel 3
Fondens midler
§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra
staten. Herudover kan fonden modtage gaver.
§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved
placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højst mulige forrentning
kombineret med en betryggende sikkerhed.
Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år
kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,
tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til
medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens
midler.
Kapitel 4
Tilsyn og revision
§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med
fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.
§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en
statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget
skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid
tilbagekaldes.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om
revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.
§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
bestyrelsen til industriministeren.
§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve
fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.
Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre
sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og
regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det
nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,
vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af
bestyrelsen:
1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,
2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,
industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der
vedrører fonden,
3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.
Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er
under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over
for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver
vidende om.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden efter aftale med finansministeren.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Øget vækst i dansk erhvervsliv vil medvirke til at nedbringe
arbejdsløsheden. Etablering af Dansk Erhvervsudviklingsfond er et af midlerne
hertil.
I juni 1991 vedtog Folketinget lov om Danmarks Grundforskningsfond, der
har til formål at fremme Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne. Danmarks
Grundforskningsfond sigter på at styrke grundforskningen.
En øget indsats i virksomhederne inden for forskning og udvikling og
international markedsføring er forudsætningen for en optimal erhvervsmæssig
udnyttelse af forskningsresultaterne. Det er virksomhederne i den private
sektor, der skal omsætte resultaterne inden for grundforskning til produkter,
der kan sælges på markedet.
Gennem 80'erne er der sket en forøgelse af forsknings- og
udviklingsaktiviteten i dansk erhvervsliv samt virksomhedernes satsning på
international markedsføring. Samtidig er danske virksomheders samarbejde med
udenlandske virksomheder øget, bl.a. via deltagelse i internationale
forskningssamarbejder som f.eks. EF's forskningsprogrammer og EUREKA.
Det må imidlertid også konstateres, at den teknologiske og markedsmæssige
udvikling sker i et stadigt hastigere tempo, og at det bliver stadigt mere
ressourcekrævende at gennemføre udviklingsprojekter. Hertil kommer, at der
specielt for små og mellemstore virksomheder er væsentlige barrierer
forbundet med udviklingen af nye markeder.
Denne udvikling betyder, at risikoen ved at gennemføre udviklingsprojekter
set fra den enkelte virksomheds side er øget. Samtidig er det imidlertid
afgørende for virksomhedernes muligheder for at klare sig i den
internationale konkurrence, at der sker en fortsat udvikling af deres
produktprogram og markedsstrategi.
Især for små og mellemstore virksomheder, der ikke har de nødvendige
ressourcer til at satse bredt på udviklingssiden, er det vanskeligt at tage
de nødvendige risici. Et fejlslagent projekt kan medføre store økonomiske
vanskeligheder for en i øvrigt sund og perspektivrig virksomhed. Dette
forhold betyder samtidigt, at det kan være svært for virksomhederne at få
risikobetonede forsknings- og udviklingsprojekter finansieret gennem de
eksisterende institutioner på kapitalmarkedet.
Der er derfor behov for etablering af en facilitet, der kan gå ind og
afdække den risiko, der er forbundet med gennemførelse af
udviklingsprojekter, der er store set i forhold til den enkelte virksomhed.
Det er på denne baggrund, forslaget om etablering af Dansk
Erhvervsudviklingsfond skal ses.
Dansk Erhvervsudviklingsfond skal have til formål at yde medfinansiering
af især små og mellemstore virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter
med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.
Medfinansieringen kan ydes gennem lån/tilskud, hvortil der er knyttet en
tilbagebetalingsforpligtelse, der indtræder, når projektet udnyttes
kommercielt. Rentebetalingen følger tilbagebetalingen. Medfinansieringen kan
også ske i form af garantistillelse.
Fondens medfinansiering skal ske på de vilkår, at den medfinansiering, der
stilles til rådighed, forrentes på et niveau, der svarer til markedsrenten,
mens der ikke tages en markedsmæssig betaling for risikodækningen. Heri
ligger altså, at subsidieelementet i fondens medfinansiering alene er knyttet
til risikodækningen.
Medfinansieringen skal ydes til projekter med et langt eller mellemlangt
sigte. Det vil være en forudsætning, at projekterne er af en vis størrelse,
at de ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil blive
fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen. Der skal være tale om
hjælp-til-selvhjælp. Virksomhedernes engagement sikres ved, at
medfinansieringen højst kan udgøre 50 pct. Ved garantistillelser vil
dækningen eventuelt kunne ligge noget højere.
Medfinansieringen kan omfatte risikobetonet udvikling af såvel nye
produkter som nye markeder. Ved markedsudviklingsprojekter vil der blive
stillet krav om, at der dels skal være tale om et nyt marked for den
pågældende virksomhed, dels at der foreligger en veldokumenteret og
sammenhængende markedsføringsplan. Medfinansiering af markedsudvikling vil
bl.a. kunne ske i forlængelse af teknologiske udviklingsprojekter.
Det er ikke tanken, at fonden skal involvere sig i virksomhedsdrift gennem
indskud af ansvarlig kapital, idet det er en opgave, der må varetages af det
private kapitalmarked. En sådan venturefinansiering er således det primære
aktivitetsområde for Dansk Udviklingsfinansiering A/S.
På samme måde som Grundforskningsfonden tænkes Erhvervsudviklingsfonden
etableret som en uafhængig fond for at sikre fondens fleksibilitet og
handlekraft. Fonden er således hverken omfattet af statens bevillingssystem
eller af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v.
Derimod må fonden i forhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning
betragtes som en del af den offentlige forvaltning.
Det er imidlertid også centralt, at der etableres en tæt sammenhæng til
det øvrige erhvervsfremmesystem, således at princippet om et eenstrenget
erhvervsfremmesystem, der er fastsat i lov om erhvervsfremme, ikke
tilsidesættes.
Det eenstrengede erhvervsfremmesystem indebærer, at virksomhederne kun
skal henvende sig eet sted, at de enkelte tilbud ikke overlapper hinanden,
samt at der f.eks. gælder ensartede principper for ydelse af medfinansiering.
Dansk Erhvervsudviklingsfond skal ses som en videreførelse af den linie,
der blev lagt med beslutningen om etablering af Danmarks Grundforskningsfond.
Der er behov for en stærkere indsats inden for såvel grundforskning som den
private sektors udvikling af nye produkter og markeder.
Der vil løbende blive foretaget en evaluering af fondens virksomhed.
Fondens indskudskapital på 2 mia.kr., der finansieres gennem indskud fra
staten, placeres i værdipapirer m.m. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens
midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til
medfinansieringen.
På sigt skal en formue svarende til det statslige indskud på 2 mia.kr.
være placeret i værdipapirer m.m., men for at øge fondens
medfinansieringsmuligheder vil en del af indskudskapitalen i de første fire
år dog kunne anvendes aktivt i medfinansieringen.
Det statslige indskud skal tilvejebringes gennem privatiseringer og
omlægninger af visse erhvervsfremmeordninger. Etableringen af fonden
forudsætter således, at der i forbindelse med de igangværende
finanslovsforhandlinger skabes tilslutning til finansieringen af fonden.
Lovforslaget har været i høring i erhvervs- og
arbejdsmarkedsorganisationerne. Organisationerne har tilsluttet sig ideen om
en erhvervsudviklingsfond med de beskrevne aktiviteter. Herudover har der til
de enkelte bestemmelser været mere specifikke bemærkninger, som er indgået i
det videre arbejde med lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Der oprettes en fond, der har til formål at styrke erhvervslivets
udviklingspotentiale ved at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i
erhvervslivet, herunder at fremme den erhvervsmæssige udnyttelse af
grundforskningsresultater. Fonden vil henvende sig til alle dele af
fremstillings- og serviceerhvervene.
Til § 2
Erhvervsudviklingsfonden skal ud fra en risikodækningssynsvinkel kunne
medfinansiere udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt
sigte. Det er tanken, at industriministeren med hjemmel i § 4 fastsætter
nærmere bestemmelser for medfinansieringens karakter og vilkår.
Medfinansieringen skal især ydes til projekter med et langt eller
mellemlangt sigte. Det vil være en forudsætning, at projekterne er af en vis
størrelse, at de ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil
blive fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen. Medfinansieringen
kan udgøre op til 50 pct. Der vil blive stillet krav om, at virksomhederne
bl.a. kan dokumentere en ledelsesmæssig kompetence til at føre projekterne ud
i livet.
Ved udviklingsprojekter med et teknologisk sigte vil der blive stillet
krav om dels teknologisk nyhedsværdi, dels at der foreligger en
veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan.
Ved markedsudviklingsprojekter vil der blive stillet krav om, dels at der
er tale om et nyt marked for den pågældende virksomhed, dels at der
foreligger en veldokumenteret og sammenhængende markedsføringsplan.
Medfinansiering af markedsudviklingsprojekter vil bl.a. kunne ske i
forlængelse af teknologiske udviklingsprojekter.
Målgruppen er fastlagt til især at være små og mellemstore virksomheder.
Der er herved lagt vægt på, at den primære målgruppe skal være de små og
mellemstore virksomheder, men der vil også være mulighed for at medfinansiere
store og risikobetonede teknologiske udviklingsprojekter i større
virksomheder. Udviklingsprojekter med et markedsmæssigt sigte vil kun kunne
medfinansieres for små og mellemstore virksomheder.
Der vil kunne opereres med to forskellige former for medfinansiering:
lån/tilskud med tilbagebetalingsforpligtelse og garantier mod tab.
Instrumenterne kan anvendes enkeltvis eller i kombination.
Medfinansieringen skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og
forrentes på et niveau, der svarer til markedsrenten. Dette krav afspejler,
at medfinansieringen ikke sigter på rentesubsidiering i forbindelse med
virksomhedernes tilvejebringelse af kapital, men at subsidieelementet alene
knytter sig til risikodækningen.
Renteniveauet vil derfor ved lån/tilskud skulle følge markedsrenten. Ved
garantistillelse vil der blive fastsat en risikodækningspræmie.
Som succeskriterium anvendes den omsætning, som projektet genererer.
Tilbagebetalingen vil finde sted i form af en royalty af denne omsætning.
Tilbagebetalingen vil maksimalt kunne udgøre det udbetalte beløb med tillæg
af tilskrevne renter. Der vil kunne fastsættes en øvre grænse for
tilbagebetalingsperiodens længde.
Rentetilskrivningen vil finde sted fra projektets start, men
rentebetalingen vil følge tilbagebetalingen, således at renterne først skal
betales ved den kommercielle udnyttelse af resultaterne.
Til § 3
Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at sikre en så
handlekraftig bestyrelse som muligt. Der er lagt vægt på, at
bestyrelsesmedlemmerne skal besidde erhvervsmæssig indsigt.
Fondens bestyrelse er ansvarlig for tilrettelæggelsen af fondens
administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale. Fonden er
ikke underlagt statens bestemmelser med hensyn til løn- og
ansættelsesforhold, personalebevillinger og lignende.
Det er bestyrelsens opgave at træffe afgørelse om medfinansiering på
grundlag af sekretariatets sagsbehandling. Da der kan forudses et betydeligt
antal sager, åbnes der mulighed for, at bestyrelsen vil kunne henlægge
afgørelser til sekretariatet, der træffer afgørelser på bestyrelsens vegne.
Denne adgang vil kunne benyttes til ikke-principielle afgørelser.
Bestyrelsen forpligtes til at forvalte fondens midler til størst mulig
gavn for fondens formål. Heri ligger dels, at medfinansiering skal ydes til
de mest perspektivrige projekter i forhold til målsætningen i § 1. Dels at
fondens formue skal placeres således, at der sikres den højst mulige
forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.
Til § 4
Industriministerens adgang til at fastsætte de nærmere bestemmelser for
fondens virksomhed tænkes bl.a. benyttet til at fastsætte vilkår for
medfinansiering, bestemmelser om overtagelse og videreførelse af et projekt,
hvortil der er ydet medfinansiering, bestemmelser om kontrol og tilsyn med
projekter, bestemmelser om evaluering samt en forretningsorden.
Industriministeren fastsætter bestemmelser om fondens tilknytning til det
øvrige erhvervsfremmesystem. Herved sigtes på, at industriministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser for sekretariatets tilknytning til Industri-
og Handelsstyrelsen. Sådanne bestemmelser må anses for hensigtsmæssige for at
kunne fastholde intentionerne i erhvervsfremmeloven om et eenstrenget
erhvervsfremmesystem med let indgang for virksomhederne, ensartede
administrative procedurer m.v. Endvidere vil den faglige koordinering mellem
fonden og aktiviteterne i Industri- og Handelsstyrelsen og
Erhvervsudviklingsrådet lettes, ligesom koordinationen i forhold til det
øvrige erhvervsfremmesystem også sikres.
Til § 5
Fondens indskudskapital vil blive tilvejebragt ved indskud fra staten på
2 mia.kr. Det statslige indskud vil være betinget af, at der tilvejebringes
den fornødne finansiering gennem privatiseringer og omlægninger af visse
erhvervsfremmeordninger.
Fondens virksomhed vil først kunne påbegyndes, når kapitalen er
tilvejebragt.
Til § 6
Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Afkastet af
indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan
anvendes til medfinansieringen.
På sigt skal der være en formue svarende til det statslige indskud på 2.
mia.kr. placeret i værdipapirer m.m. For at øge fondens
medfinansieringsmuligheder, vil en del af indskudskapitalen i de første fire
år imidlertid kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, idet forvaltningen
af fondens kapital dog skal ske på en sådan måde, at der ikke bliver behov
for yderligere kapitaltilførsel til fonden, og således at fondens
nettoforpligtelser aldrig overstiger dens egenkapital.
Samtlige udgifter til fondens administration, herunder også
bestyrelseshonorarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering,
afholdes af fonden.
Til §§ 7, 8, 9 og 10
Fondens bestyrelse får overdraget ansvaret for forvaltningen af meget
store midler, og den får efter loven en temmelig fri dispositionsret. Derfor
er det nødvendigt, at der etableres betryggende revision og kontrol.
Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til
statsrevisorerne vil være gældende for fonden, hvilket er naturligt under
hensyn til fondens størrelse, kapitalens tilvejebringelse og fondens
offentlige karakter i øvrigt.
Til § 12
Fondsbestyrelsens dispositionsfrihed modsvares af et strafferetligt
ansvar for bestyrelsen. Endvidere er formanden, bestyrelsesmedlemmerne og
ansatte i fonden underkastet et fortrolighedskrav.
Til § 13
Af hensyn til finansieringen og af hensyn til EF-Kommissionens
godkendelse af loven i henhold til EØF-traktatens statsstøtteregler er det
fundet mest hensigtsmæssigt at give en bemyndigelse til industriministeren
til efter forhandling med finansministeren at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Efter 2. behandling den 18. december 1991
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Der oprettes en fond, Dansk Erhvervsudviklingsfond, med
indskud fra staten på 2 mia. kr. med det formål at styrke erhvervslivets
udviklingspotentiale.
§ 2. Erhvervsudviklingsfondens formål tilgodeses gennem
medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til
gennemførelse af risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller
markedsmæssigt sigte.
Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til projekter med et langt eller
mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes
gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af
medfinansieringen. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle
produkter kan opnå medfinansiering.
Stk. 3. Medfinansiering kan ydes som tilskud, lån og garantier.
Stk. 4. Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne
henvise til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.
Stk. 5. Medfinansieringen i form af lån skal ved kommerciel
udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til
markedsrenten.
Kapitel 2
Fondens ledelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 4
andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af
industriministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.
Blandt medlemmerne udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet.
Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt inden
for ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt
de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 2. Til administration af fonden etablerer bestyrelsen et
selvstændigt sekretariat placeret i Industri- og Handelsstyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på
grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte
nærmere regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet.
Bestyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 4. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler til størst mulig
gavn for fondens formål.
Stk. 5. Fondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en
beretning om sin virksomhed til industriministeren.
§ 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
fondens virksomhed, herunder bestemmelser om fondens tilknytning til det
øvrige erhvervsfremmesystem.
Kapitel 3
Fondens midler
§ 5. Fondens indskudskapital tilvejebringes gennem indskud fra
staten. Herudover kan fonden modtage gaver.
§ 6. Indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.m. Ved
placeringen skal der, jf. § 3, stk. 4, sikres den højest mulige forrentning
kombineret med en betryggende sikkerhed.
Stk. 2. En del af indskudskapitalen vil dog i de første fire år
kunne anvendes aktivt i medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 3. Afkastet af erhvervsudviklingsfondens midler,
tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende kan anvendes til
medfinansieringen, jf. § 2.
Stk. 4. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens
midler.
Kapitel 4
Tilsyn og revision
§ 7. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med
fondens anbringelse af midler efter §§ 3 og 6.
§ 8. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en
statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget
skal godkendes af industriministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid
tilbagekaldes.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om
revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.
§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
bestyrelsen til industriministeren.
§ 10. Industriministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve
fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden.
Industriministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre
sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 2. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og
regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det
nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 11. Dansk Erhvervsudviklingsfond kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Gaver, som tilføres fonden,
vil dog skulle anvendes til formål som beskrevet i § 1.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af
bestyrelsen
1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,
2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,
industriministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der
vedrører fonden,
3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.
Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er
under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over
for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver
vidende om.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden efter aftale med finansministeren.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆKSTFONDEN OG LIGNINGSLOVEN Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) Retsinformation · 17. december 1998
- Lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om Vækstfonden Retsinformation · 21. december 2017
- 1992 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN GARANTIORDNING FOR UDLÅN TIL NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER OG NYE AKTIVITETER I MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Retsinformation · 6. maj 1993
- 1991 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF DANMARKS TEKNOLOGI- OG UDVIKLINGSFOND Retsinformation · 19. november 1991