1995 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARVELOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at
udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,
for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes
formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods
at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle
udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre, i det omfang det skønnes
nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og
arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at
udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og
arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.
januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede
beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet
gældende beløbsgrænse før afrunding.
Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer
der skal finde sted.«
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Læs alt
Uskiftet bo med livsarvinger
§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle
berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres
fælles livsarvinger.
§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun
udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.
Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der
beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til
uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri og det findes
forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.
Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår
dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra
arvingen.
Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige
særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.
§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen
er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser.
§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens
§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket
skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt
skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.
§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af
ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til
skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til
fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens
indhold kan fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1
angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne
pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
opgørelsen indgives.
Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.
Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter
skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det
uskiftede bos formue.
§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende
ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af
personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den
udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt
gældende regler.
Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke
i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder
efter arvens eller gavens modtagelse.
§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers
rådighed over boet.
Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del
af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden
for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for
så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §
66.
§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for
den afdødes forpligtelser.
Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den
efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet
tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder
ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter
ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.
§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når
som helst.
Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til
at skifte.
§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,
sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning
pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme
gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til
uskiftet bo og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.
Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem
en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til
uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes
livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For
mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,
meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §
9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne
efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende
ægtefælle eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.
Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter
den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter
arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,
da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles
død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes
livsarvinger.
§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin
rådighed over boet væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt
nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt
sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med
denne.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig
urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af
gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos
formue.
§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet
væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve
vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det
manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.
§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i
misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt
gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at
gaven stod i misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet
skiftes eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om
skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende
om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til
det uskiftede bo.
§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,
overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri
rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
3. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Overtagelse efter vurdering
§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at
overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at
overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have
dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog
fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for
arvingen.
§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-
og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.
Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen
fortrinsret.
Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende
ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den
efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at
udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.
§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende
ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til
vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme
aktiv, har ægtefællen fortrinsret.
§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på
aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør
af § 66.
§ 24 e. I det omfang arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke
kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,
for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan
skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen
henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere
regler herom fastsættes af justitsministeren.«
4. § 26, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving
fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til
at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«
5. § 29 affattes således:
»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at
forlodsret gøres gældende i boet.«
6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:
»bobestyrer«.
7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring
fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen
kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af
justitsministeren.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 b, stk. 2-4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo, hvor
den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden før den 1. januar 1997.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at
udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,
for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes
formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods
at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle
udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, det skønnes
nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og
arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at
udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og
arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.
januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede
beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet
gældende beløbsgrænse før afrunding.
Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer
der skal finde sted.«
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uskiftet bo med livsarvinger
§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle
berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres
fælles livsarvinger.
§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun
udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.
Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der
beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til
uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri, og det findes
forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.
Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår
dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra
arvingen.
Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige
særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.
§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen
er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser.
§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens
§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket
skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt
skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.
§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af
ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til
skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til
fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens
indhold kan fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1
angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne
pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
opgørelsen indgives.
Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.
Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter
skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det
uskiftede bos formue.
§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende
ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af
personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den
udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt
gældende regler.
Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke
i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder
efter arvens eller gavens modtagelse.
§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers
rådighed over boet.
Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del
af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden
for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for
så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §
66.
§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for
den afdødes forpligtelser.
Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den
efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet
tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder
ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter
ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.
§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når
som helst.
Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til
at skifte.
§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,
sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning
pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme
gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til
uskiftet bo, og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.
Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem
en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til
uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes
livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For
mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,
meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §
9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne
efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende
ægtefælle, eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.
Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter
den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter
arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,
da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles
død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes
livsarvinger.
§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin
rådighed over boet væsentlig har formindsket dette eller har fremkaldt
nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt
sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med
denne.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig
urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af
gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos
formue.
§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet
væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve
vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det
manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.
§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i
misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt
gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at
gaven stod i misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet
skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om
skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende
om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til
det uskiftede bo.
§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,
overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri
rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
3. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Overtagelse efter vurdering
§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at
overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at
overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have
dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog
fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for
arvingen.
§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-
og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.
Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen
fortrinsret.
Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende
ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den
efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at
udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.
§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende
ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til
vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme
aktiv, har ægtefællen fortrinsret.
§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på
aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør
af § 66.
§ 24 e. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke
kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,
for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan
skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen
henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere
regler herom fastsættes af justitsministeren.«
4. § 26, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving
fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til
at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«
5. § 29 affattes således:
»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at
forlodsret gøres gældende i boet«.
6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:
»bobestyrer«.
7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring
fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen
kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af
justitsministeren.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 b, stk. 2 - 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo, hvor
den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden før den 1. januar 1997.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
skifte af dødsboer og det hertil knyttede forslag om ændring af
retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets
retsvirkninger samt forskellige andre love. Sammen har disse 3 lovforslag til
formål at gennemføre en fuldstændig revision af reglerne om skifte af
dødsboer, og forslagene må således ses i en sammenhæng.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer, som
i sommeren 1994 blev afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg.
Forslaget indebærer, at arvelovens kapitel 3 om uskiftet bo og forskellige
andre af lovens regler præciseres eller konsekvensændres. Herudover foreslås
en række bestemmelser i den gældende skiftelov overført til arveloven. Den
gældende skiftelovs kapitel 5 angår således behandling af dødsboer, når der
er en efterlevende ægtefælle. Kapitlet indeholder bl.a. en række materielle
regler om fordeling af arv, som mest af alt har karakter af egentlige
arveregler, og derfor foreslås overført til arveloven. Dette gælder
bestemmelserne i skiftelovens § 62 a, der uden realitetsændringer foreslås
indsat i arveloven som ny § 7 a, og skiftelovens § 62 b, der foreslås indsat
i arveloven som ny § 7 b, idet der som et nyt stk. 3 til denne bestemmelse
foreslås indsat en bestemmelse om værdiregulering af beløbsgrænsen.
Skiftelovens §§ 62 c - 63 foreslås indsat i arveloven uden realitetsændringer
som nye §§ 24 b - 24 e. Endelig foreslås den hidtidige skiftelovs § 47 indsat
som ny § 24 a i arveloven.
Lovforslagets § 7 b, stk. 2, 2. pkt., § 7 b, stk. 3 og 4, § 13, stk. 4, §
16, stk. 2, § 24 og § 24 a indeholder forslag til egentlige nydannelser. For
en nærmere uddybning henvises til bemærkningerne knyttet til de enkelte
bestemmelser.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget vedrørende ændring af arveloven skønnes ikke i sig selv at
have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Da
lovforslaget imidlertid har sammenhæng med dødsboskiftelovsforslaget,
henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 18, hvor der
nærmere er redegjort for de økonomiske og administrative konsekvenser af
skiftereformen.
Der er ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser forbundet
med dødsboskiftereformen.
Reformen har ingen EU-retlige aspekter.
3. Hørte myndigheder m.v.
Skiftelovsudvalgets betænkning har været til høring hos de myndigheder og
organisationer, der er nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 17 i
lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til § 7 a
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til skiftelovens § 62 a.
Til § 7 b
Bestemmelsens stk. 1 og 2, 1. pkt. , svarer med redaktionelle
ændringer til skiftelovens § 62 b.
§ 7 b, stk. 2, 2. pkt. , gør reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og
3, tilsvarende anvendelige i boer, der udlægges en efterlevende ægtefælle
efter 150.000 kr.'s reglen.
Efter arvelovens § 7, stk. 2, deles boet efter den længstlevende
ægtefælle, som har arvet førstafdøde alene, med halvdelen til hver ægtefælles
arvinger, hvis den længstlevende dør uden at have indgået nyt ægteskab og
uden at efterlade sig livsarvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles
død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Spørgsmålet om,
hvorvidt § 7, stk. 2, finder anvendelse, når ægtefællen overtager boet efter
150.000 kr.'s reglen, synes ikke ganske afklaret, jf. herved betænkning
nr. 684/1973 om skifte af dødsboer, side 54, og de deri anførte
henvisninger. Se endvidere Holkmann Olsen og Viltoft, Skifteloven med
kommentarer, 1986, side 305 f., Taksøe-Jensen, Person- Familie- Arve- og
Skifteret, 1991, side 218, T. Svenne Schmidt m.fl., Arveret, 1991, s. 32 f.
og Svend Danielsen, Arveloven, 1982, s. 73 f.
De grundsynspunkter, som ligger bag reglen i arvelovens § 7, stk. 2, jf.
herved arvelovsbetænkning nr. 291/1961 s. 47 ff., gælder for så vidt
også ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, jf. § 62 b. Længstlevendes
valg mellem at begære privat skifte og udlevering efter § 57, stk. 1, jf. §
62 b, vil sjældent være begrundet i ønsker om formuens fordeling ved
længstlevendes død. Det kan således forekomme urimeligt, at et valg, som kan
være sket ud fra skattemæssige hensyn, skal få konsekvenser for
arvefordelingen. Så meget desto mere kan det forekomme urimeligt nu, hvor
ægtefællen kan udtage 150.000 kr., i forhold til tidligere, hvor
udtagelsesretten blot androg værdier for 20.000 kr. Dette forhold blev
allerede fremhævet i den ovennævnte betænkning nr. 684/1973 om ændring af
skiftelovgivningen.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at det i forbindelse med
ændringen af skiftelovens § 62 b, der efter forslaget overføres til arveloven
som ny § 7 b, vil være rigtigt samtidigt hermed at fastslå, at
delingsreglerne i arvelovens § 7, stk. 2, og samme bestemmelses stk. 3
fremover skal finde anvendelse, når et bo er udleveret en efterlevende
ægtefælle efter 150.000 kr.'s reglen.
Bestemmelsens stk. 3 og 4 indeholder som noget nyt forslag om, at
beløbsgrænsen i stk. 2 på 150.000 kr. reguleres. Forslagets regler er
identisk med reguleringsmekanismen i retsplejelovens § 330 a, stk. 1,
vedrørende fri proces, samt skiftelovsforslagets § 21, hvortil der henvises.
Ved lovforslagets § 2 gøres bestemmelserne i § 7 b, stk. 2-4, anvendelige
ved alle skifter af uskiftet bo i længstlevendes levende live.
Til nr. 2
Lovforslagets kapitel 3 indeholder en nyaffattelse af de gældende
bestemmelser i arvelovens kapitel 3 om uskiftet bo med livsarvinger. Ved
forslaget er reglerne om skifteværger indarbejdet, og der foreslås
forskellige præciseringer samt egentlige realitetsændringer ved § 13, stk. 4,
(oplysningspligt for den efterlevende ægtefælle), § 16, stk. 2, (frigørelse
for hæftelse ved insolvens) og § 24 (ophør af uskiftet bo, når alle
førstafdødes livsarvinger er døde).
Til § 8
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 8.
Til § 9
Bestemmelsen svarer i vidt omfang til arvelovens § 9, idet der dog er
taget høje for vedtagelsen af lov nr. 388 af 14. juni 1995 om værgemål.
Bestemmelsen omfatter i modsætning til tidligere tillige særlige
livsarvinger, for hvem der er beskikket skifteværge efter dødsboskiftelovens
regler derom. I disse tilfælde kan skifteretten med den beskikkede
skifteværges samtykke tillade uskiftet bo. Det beror på skifterettens
bedømmelse af den arving, der har fået en skifteværge beskikket, om den
pågældende arving selv er i stand til at meddele samtykke. For så vidt angår
beskikkelse af skifteværger henvises til dødsboskiftelovsforslagets kapitel
11 med bemærkninger.
Til § 10
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 10.
Til § 11
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 11, idet
bestemmelsen samtidigt er tilpasset reglerne i lov nr. 388 af 14. juni 1995
om værgemål. Som en konsekvens af dødsboskiftelovsforslagets bestemmelser om
skifteværger er også medtaget tilfælde, hvor der er beskikket en skifteværge
for den efterlevende ægtefælle.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til arvelovens § 12, idet der dog er taget højde for
de værgeregler, der er en følge af vedtagelsen af værgemålsloven. Endvidere
er bestemmelsen udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor der er beskikket
en skifteværge for den efterlevende ægtefælle, således at også skifteværgen i
disse situationer kan anmode om, at boet udleveres ægtefællen til uskiftet
bo.
Til § 13
Bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 svarer med redaktionelle ændringer til
arvelovens § 13, stk. 1-3. Derimod er reglen i forslagets stk. 4 ny. Det
foreskrives i stk. 4, at den efterlevende ægtefælle har pligt til
efter skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over
det uskiftede bos formue.
Ægtefællen skal således kunne pålægges at fremkomme med oplysninger,
herunder f.eks. bankoplysninger og kopi af selvangivelse m.v. Forslaget er
begrundet i, at skifteretten - når der er visse holdepunkter for at antage,
at der har fundet kritisable dispositioner sted - bør have mulighed for at få
indsigt i, hvad der foregår i boet. Alene derigennem får den førstafdøde
ægtefælles livsarvinger reelt mulighed for i tide at gribe ind over for den
efterlevende ægtefælles eventuelle misbrug af formuen i det uskiftede bo.
Bestemmelsen overlader det til skifteretten at skønne over, om et sådant
pålæg skal gives. Finder skifteretten, at der er behov for en mere indgående
undersøgelse, kan der efter dødsboskiftelovsforslagets § 24, stk. 3, jf. §
92, afholdes et retsmøde, hvorunder der kan pålægges vidnepligt og pligt til
at fremlægge dokumenter.
Pligt til at svare retsafgift indtræder først, når en arving anmoder om
skifte af det uskiftede bo.
Til § 14
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 14.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 15.
Til § 16
Bestemmelsens stk. 1 svarer med redaktionelle ændringer til
arvelovens § 16, 1. pkt. Reglen i arvelovens § 16, 2. pkt., om udstedelse af
proklama foreslås overført til dødsboskifteloven, jf. skiftelovsforslagets §
81 og bemærkningerne hertil.
Som noget nyt foreslås det ved bestemmelsens stk. 2, at en
efterlevende ægtefælle skal gives adgang til at frigøre sig for hæftelsen for
den førstafdøde ægtefælles gæld. Dette skal kunne ske, når boet efter
førstafdøde viser sig at være insolvent og tages under behandling ved
bobestyrer, og ægtefællen opfylder sine forpligtelser efter § 104 i
dødsboskiftelovsforslaget til at tilbagelevere det modtagne eller tilsvare
berigelsen deraf eller erstatte dets værdi.
De foreslåede regler om tilbageleveringspligt m.v., der nu bl.a. foreslås
gennemført ved en ægtefælles overtagelse af boet til uskiftet bo, indgår som
et grundlæggende element i hele skiftelovsforslaget. Der henvises herved til
dødsboskiftelovsforslagets § 24, stk. 3, og §§ 29 og 104.
Der foreskrives ingen yderste frist for hæftelsesfritagelsen, hvorved
bemærkes, at det allerede efter gældende ret antages, at en efterlevende
ægtefælle efter boets udlevering til uskiftet bo kan udstede proklama uden
nogen tidsbegrænsning. Denne retstilstand foreslås opretholdt ved
skiftelovsforslagets § 81, der tillige giver hjemmel for, at en efterlevende
ægtefælle efter omstændighederne kan anmode om at få proklama udstedt før
boets berigtigelse. Udstedes proklama efter boets berigtigelse, eller viser
det sig uden udstedelse af proklama, at den afdøde ægtefælles bodel,
eventuelle skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje taget under et
var insolvent pr. dødsdagen, kan den efterlevende ægtefælle derfor forlange
den førstafdøde ægtefælles samlede bo taget under behandling ved bobestyrer.
Er længere tid undtagelsesvist forløbet, før insolvensen afdækkes, kan der
navnlig i mellemtiden være sket en sammenblanding af ægtefællernes ejendele,
og der må i sådanne sager påhvile den efterlevende ægtefælle en vis
bevisbyrde for, at et bestemt aktiv ikke tilhørte den afdøde ægtefælle.
Bringes reglerne i forslagets § 16, stk. 2, jf. skiftelovsforslagets §
104, i anvendelse, bevirker dette, at udleveringen til uskiftet bo omgøres,
hvorefter den førsteafdødes bo skiftes.
Til § 17
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 17, idet
dog omtale af registreret partnerskab er udeladt i stk. 2. Det følger af § 3
i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, at reglerne om
uskiftet bo finder anvendelse for registrerede partnere, og at registrering
af partnerskab har samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. Det er
derfor overflødigt at foreskrive, at en ægtefælle eller registreret partner i
uskiftet bo har pligt til at skifte boet ved indgåelse af registreret
partnerskab.
Til § 18
Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer med redaktionelle ændringer
til gældende ret.
For det tilfælde, at en skifteværge har meddelt tilladelse til uskiftet bo
for en arving, der f.eks. på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke
selv kunne tage stilling til spørgsmålet om uskiftet bo, men arvingen senere
bliver i stand til selv at tage stilling til spørgsmålet, foreskrives det ved
stk. 1, 2. pkt., at den pågældende skal have ret til at forlange
skifte.
Bestemmelsens stk. 2 svarer med redaktionelle ændringer til
gældende ret.
Til §§ 19-23
Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer og præciseringer til
arvelovens §§ 19-23.
Til § 24
Arvelovens hidtidige § 24, hvorefter skifterettens afgørelser efter
arvelovens kapitel 3 i tilfælde af tvist træffes ved kendelse, foreslås
ophævet som overflødig, idet det af det samtidigt hermed fremsatte forslag
til lov om skifte af dødsboer fremgår, at skifterettens virksomhed i
forbindelse med uskiftet bo er judiciel.
Efter gældende ret har der været en vis usikkerhed om retsstillingen, når
alle livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle dør, mens ægtefællen sidder
i uskiftet bo.
Ved bestemmelsen præciseres det, at den efterlevende ægtefælle uden skifte
overtager det uskiftede bo til fri rådighed.
Endvidere fastslås det, at reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og 3, er
tilsvarende anvendelige. Dette indebærer, at formuen efter længstlevendes død
skal deles mellem den førstafdødes slægt og den efterlevendes slægt, jf.
arvelovens § 7, stk. 2, medmindre den efterlevende indgår nyt ægteskab, eller
efterlader sig livsarvinger. Efter reglen i § 7, stk. 2, 2. pkt., går hele
arven dog til arvingerne efter en af ægtefællerne, såfremt der ikke er
arvinger efter den anden ægtefælle. Endelig har den efterlevende, der er
barnløs og ugift, efter § 7, stk. 3, fri testationsret over hele boet.
Til nr. 3
Lovforslaget indeholder forslag til et nyt kapitel 3 a i arveloven om
overtagelse efter vurdering.
Kapitlet samler reglerne om kvalitativ, legal arveret, dvs. reglerne om,
hvem af arvingerne der har ret til at overtage de enkelte aktiver i boet
efter vurdering, når der ikke i et eventuelt testamente er givet bestemmelse
herom. Bestemmelsen i forslagets § 24 a afløser og ændrer den gældende
skiftelovs § 47. Bestemmelserne i §§ 24 b - 24 e afløser skiftelovens §§ 62 c
- 63.
Til § 24 a
Bestemmelsen erstatter den nugældende skiftelovs § 47, ifølge hvilken
enhver arving er berettiget til for sin arvelod at forlange udlæg efter
vurdering, dog ikke i fast ejendom. De øvrige arvinger kan således ikke
forhindre sådant udlæg ved at forlange bortsalg. Ønsker flere arvinger udlæg
i den samme genstand, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have
fortrinsret til at få genstanden udlagt. Ting, der har særlig erindringsværdi
for familien, skal den arving, fra hvis slægt eller slægtsgren tingen
stammer, have fortrinsret til at få udlagt.
Reglerne i skiftelovens § 47 finder anvendelse, hvor afdøde ikke har
truffet testamentariske bestemmelser om fordelingen, og hvor konflikten ikke
foreligger mellem en arving og en efterlevende ægtefælle, jf. derom
forslagets §§ 24 b - 24 e.
Forslagets § 24 a opretholder med forskellige sproglige ændringer i det
væsentlige disse regler.
Som en realitetsændring foreslås det dog, at arvinger også skal have ret
til at forlange overtagelse til vurderingsbeløbet af fast ejendom.
Begrundelsen for at undtage fast ejendom har været, at fast ejendom i reglen
er så værdifuld, at en overtagelse til vurderingsbeløbet vil give en arving
en særlig stor fordel frem for de øvrige arvinger, når vurderingen er lav.
Den gældende regel om fast ejendom fører til, at overtagelse efter vurdering
af faste ejendomme kun kan finde sted, hvis arvingerne er enige, idet enhver
arving kan forlange bortsalg og derved tvinge en medarving til at købe
ejendommen af boet i konkurrence med andre køberemner. I betragtning af, at
enhver arving efter skiftelovsforslaget § 93 kan anmode om at få ejendommen
ansat ved en sagkyndig vurdering til dens handelsværdi og til de foreslåede
regler om omvurdering i skiftelovforslagets § 94, finder Justitsministeriet
imidlertid at kunne tiltræde Skiftelovsudvalgets forslag om at give arvinger
adgang til at overtage også fast ejendom til vurderingsbeløbet.
Ved forslagets §§ 24 b og c opretholdes den efterlevende ægtefælles
fortrinsret til at overtage fast ejendom til vurderingspris.
Til § 24 b - 24 e
Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til skiftelovens §§ 62 c
- 63.
Til nr. 4
Til § 26, stk. 2
Bestemmelsen svarer til arvelovens § 26, stk. 2. Bestemmelsen er alene
ændret som en konsekvens af, at den bestemmelse, der hjemler adgangen til at
forlange udlæg efter vurdering, flyttes fra skifteloven til arvelovens § 24
b.
Til nr. 5
Til § 29
Bestemmelsen svarer til arvelovens § 29 med den ændring, at
»eksekutor« erstattes med »bobestyrer« som en konsekvens
af dødsboskiftelovsforslaget, der afskaffer eksekutorordningen til fordel for
en ordning med bobestyrere.
Til nr. 6
Til § 43, stk. 3
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at eksekutorordningen
ophæves ved forslaget til lov om skifte af dødsboer.
Til nr. 7
Til § 60, stk. 2 og 3
Bestemmelserne foreslås ændret som en konsekvens af, at eksekutorordningen
ophæves ved forslaget til lov om skifte af dødsboer.
Til § 2
Bestemmelsens stk. 1 indeholder reglen om ikrafttrædelse. Loven må
træde i kraft samtidig med den ny lov om skifte af dødsboer. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 116 i forslaget til dødsboskifteloven.
Ved stk. 2 gøres 150.000 kr.'s værdigrænsen i § 7 b, stk. 2,
tillige anvendelig for skifte af uskiftet bo, når den førstafdøde ægtefælle
er afgået ved døden før lovens ikrafttræden den 1. januar 1997.
Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og
retsplejeloven forhøjedes den efterlevende ægtefælles udtagelsesret fra
50.000 kr. til 150.000 kr. i skiftelovens § 62 b. Ændringen dengang havde
alene virkning for skiftetilfælde, hvor den førstafdøde var afgået ved døden
efter den 1. juli 1990. Reglen omfattede således ikke skiftetilfælde, der lå
før denne ikrafttrædelsesdato. Den foreslåede overgangsregel indeholder på
dette punkt en udvidelse i forhold til bestemmelsen i lov nr. 396, idet den
tillige medtager skiftetilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden før 1.
juli 1990. Da skiftetidspunktet er det samme, synes det ikke rimeligt at
opretholde en forskelsbehandling alene på baggrund af tidspunktet for
førstafdødes død.
Bestemmelsen omfatter således alle tilfælde af skifte, hvor afdøde er død
før lovens ikrafttræden den 1. januar 1997.
Ved § 7 b, stk. 2, 2. pkt., gøres reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og 3,
utvivlsomt anvendelige også på boer, der udleveres efter 150.000 kr.'s
reglen. Der kan være efterlevende ægtefæller, der før skiftereformens
ikrafttræden har fået et bo udleveret i tillid til, at boet i sin helhed
herefter skal tilfalde egne arvinger. Der henvises herved til bemærkningerne
til § 1, nr. 1, (ad § 7 b) i dette lovforslag. En sådan forudsætning holder
ikke efter dette lovforslags gennemførelse. Når imidlertid henses til, at den
længstlevende ægtefælle efter at have fået boet udleveret efter 150.000 kr.'s
reglen bevarer fuld testationsret over boets aktiver, findes præciseringen af
retstilstanden under alle omstændigheder ubetænkelig.
Endelig gøres reguleringsmekanismen af 150.000 kr.'s grænsen, jf.
forslagets bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelig for disse
skiftetilfælde.
Til § 3
Som det fremgår af § 119 i forslaget til lov om skifte af dødsboer, skal
dødsboskifteloven ikke gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som følger af de
særlige færøske og grønlandske forhold.
Tilsvarende foreslås for følgeændringerne i nærværende lovforslag, således
at der gives mulighed for at sætte bestemmelser i denne lov i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning i det omfang, lovene i øvrigt
gælder for disse landsdele.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at
udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,
for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes
formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods
at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle
udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, det skønnes
nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og
arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at
udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og
arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.
januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede
beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet
gældende beløbsgrænse før afrunding.
Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer
der skal finde sted.«
§ 62 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at udtage
genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug, for så vidt deres
værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods
at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 62 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle
udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori det
skønnes nødvendigt, for at han kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv
om der derved tilfalder ham mere end hans boslod og arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at
udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans boslod og arvelod og
hans særeje udgør indtil 150.000 kr.
2. Kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uskiftet bo med livsarvinger
§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle
berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres
fælles livsarvinger.
§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun
udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.
Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der
beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til
uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri, og det findes
forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.
Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår
dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra
arvingen.
Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige
særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.
§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen
er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser.
§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens
§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket
skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt
skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.
§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af
ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til
skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til
fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens
indhold kan fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1
angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne
pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
opgørelsen indgives.
Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.
Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter
skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det
uskiftede bos formue.
§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende
ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af
personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den
udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt
gældende regler.
Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke
i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder
efter arvens eller gavens modtagelse.
§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers
rådighed over boet.
Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del
af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden
for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for
så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §
66.
§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for
den afdødes forpligtelser.
Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den
efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet
tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder
ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter
ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.
§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når
som helst.
Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til
at skifte.
§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,
sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning
pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme
gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til
uskiftet bo, og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.
Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem
en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til
uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes
livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For
mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,
meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §
9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.
§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne
efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende
ægtefælle, eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.
Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter
den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter
arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,
da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles
død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes
livsarvinger.
§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin
rådighed over boet væsentlig har formindsket dette eller har fremkaldt
nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt
sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med
denne.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig
urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af
gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos
formue.
§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet
væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve
vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det
manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.
§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i
misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt
gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at
gaven stod i misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet
skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om
skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende
om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til
det uskiftede bo.
§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,
overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri
rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
Kapitel 3
Uskiftet bo med livsarvinger
§ 8. Efter den ene ægtefælles død er den anden ægtefælle
berettiget til at overtage fællesboet uden at skifte med deres fælles
livsarvinger.
§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, der er
umyndige, kan skifteretten tillade ægtefællen at hensidde i uskiftet bo med
dem, såfremt værgen samtykker og retten under hensyn til arvingernes tarv og
ægtefællens forhold finder det forsvarligt. Er afdødes særlige livsarvinger
myndige, kan udlevering af boet til hensidden i uskiftet bo kun ske med deres
samtykke.
Stk. 2. Udleveres boet til hensidden i uskiftet bo med afdødes
mindreårige særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for
dem.
§ 10. Er ægtefællen under konkurs, eller godtgøres det, at han
ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, kan han ikke
få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo.
§ 11. Er ægtefællen umyndig, kan han kun få boet udleveret til
hensidden i uskiftet bo, såfremt skifteretten finder det foreneligt med hans
tarv.
§ 12. Begæring om boets udlevering fremsættes for skifteretten.
For en umyndig ægtefælle fremsættes begæring af værgen.
§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til
skifteretten indlevere en opgørelse over fællesboets aktiver og passiver samt
sit særeje. Nærmere regler om opgørelsens indhold fastsættes af
justitsministeren.
Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1
angivne frist, der dog om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne
pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
opgørelsen indgives.
Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.
§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad ægtefællen erhverver,
for så vidt det ikke er gjort til særeje.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af
personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den
udstrækning, hvori det er foreneligt med den for disse rettigheder særligt
gældende regler.
Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke
i det uskiftede bo, såfremt han begærer skifte inden 3 måneder efter, at han
har modtaget arven eller gaven.
§ 15. Ægtefællen udøver i levende live en ejers rådighed over
boet.
Stk. 2. Ved testamente kan han kun råde over en så stor del af det
uskiftede bo, som ved hans død falder i arv efter ham. Inden for denne grænse
kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for så vidt det ikke
strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af § 66.
§ 16. Ægtefællen bliver personlig ansvarlig for afdødes
forpligtelser. Han er berettiget til ved proklama at indkalde afdødes
kreditorer efter skiftelovgivningens regler.
§ 17. Ægtefællen er berettiget til at skifte når helst.
Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab eller ved registrering af
partnerskab er han forpligtet til at skifte.
§ 18. Når ægtefællen i henhold til § 9, stk. 1, 1. punktum,
hensidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger efter den afdøde,
er han på begæring pligtig til at skifte med dem, efterhånden som de bliver
myndige.
Stk. 2. Dør en umyndig særarving, er ægtefællen pligtig at skifte
med hans livsarvinger, medmindre de samtykker i, at skifte undlades. For
umyndige livsarvinger meddeles samtykke af værgen med skifterettens
godkendelse.
§ 19. Har en ægtefælle hensiddet i uskiftet bo, arver
livsarvingerne efter den førsteafdøde kun denne, såfremt de overlever den
længstlevende ægtefælle, eller de lever på det tidspunkt, da skiftet begæres.
Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter
førsteafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem førsteafdødes arvinger fordeles arven efter
arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,
da skiftet begæres. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen
arvinger efter ham, tilfalder hele boet førsteafdødes livsarvinger.
§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin
rådighed over boet væsentlig har formindsket det eller har fremkaldt
nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt
sin forsørgelsespligt over for ham, er ægtefællen pligtig at skifte med ham.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig
urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af
gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos
formue.
§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet
væsentlig formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve vederlag
derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det manglende
beløb af ægtefællens særeje.
§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i
misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt
gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren hensad i uskiftet bo, og
at gaven stod i misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet
skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet begæring om
skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende
om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til
det uskiftede bo.
§ 24. I tilfælde af tvist træffes skifterettens afgørelser i
henhold til dette kapitel ved kendelse.
3. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Overtagelse efter vurdering
§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at
overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at
overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have
dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog
fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for
arvingen.
§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-
og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.
Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen
fortrinsret.
Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende
ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den
efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at
udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.
§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende
ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til
vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme
aktiv, har ægtefællen fortrinsret.
§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på
aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør
af § 66.
§ 24 e. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke
kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,
for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan
skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen
henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere
regler herom fastsættes af justitsministeren.«
§ 47. Enhver arving er berettiget til for sin arvelod at fordre
udlæg efter vurdering, dog ikke i fast ejendom; værgens påstand herom på en
umyndigs vegne godkendes af skifteretten, når det skønnes at være til den
umyndiges gavn. Forlanger flere arvinger udlæg i den samme ting, bliver der
ved lodtrækning at afgøre, hvem der skal have fortrinet. Ting, der har særlig
erindringsværdi for familien, skal den arving, fra hvis slægt eller
slægtsgren tingen stammer, dog være fortrinsberettiget til at få udlagt. Om
den efterlevende ægtefælles rettigheder på skifte henvises til § 61 a, 1.
punktum, samt §§ 62 a - 62 e og § 63.
§ 62 c. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til af fællesboet
af fordre udlæg efter vurdering for sin boslod og arvelod også i fast
ejendom. Ønsker ægtefællen og arvinger udlæg i samme ting, har ægtefællen
fortrinnet.
Stk. 2. Overstiger værdien af de ejendele, som den efterlevende
ægtefælle ønsker udlagt, hans boslod og arvelod, skal han desuagtet være
berettiget til at få dem udlagt mod at udbetale det overskydende beløb
kontant til de øvrige arvinger.
§ 62 d. I afdødes særeje kan den efterlevende ægtefælle fordre
udlæg efter vurdering, for så vidt angår hans arv af særejet. Udlæg kan også
forlanges i fast ejendom. Ægtefællen har fortrin frem for andre arvinger, der
ønsker udlæg i samme ting.
§ 62 e. Bestemmelserne i §§ 62 c og d finder ikke anvendelse på
ting, hvorover den førsteafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør
af arvelovens § 66.
§ 63. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke
kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,
for at den længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, eller uden
at den længstlevende berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan
skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen
henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere
regler herom fastsættes af justitsministeren.
4. § 26, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving
fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til
at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«
§ 26. - - -
Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving
fortrinsret til at få sin arv udlagt i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til
efter skiftelovens regler at forlange udlæg efter vurdering berøres ikke
heraf.
5. § 29 affattes således:
»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at
forlodsret gøres gældende i boet«.
§ 29. Skifteretten eller eksekutor skal påse, at forlodsret gøres
gældende i boet. I eksekutorboet skal tvister om forlodsret forelægges
skifteretten til afgørelse.
Stk. 2. Skal der i et bo både fyldestgøres forlodsret og krav på
bidrag i henhold til lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 26, stk. 2, finder den
foranstående bestemmelse i § 28 tilsvarende anvendelse.
6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:
»bobestyrer«.
§ 43. - - -
Stk. 3. At en person er indsat som eksekutor, udelukker ham ikke
fra at være vidne.
7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring
fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen
kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af
justitsministeren.«
§ 60. - - -
Stk. 2. I eksekutorboer skal erklæring fra eksekutor så vidt
muligt indhentes, forinden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen
kan foruden af arvingen og eksekutor indbringes for højere ret af
justitsministeren.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER Retsinformation · 31. marts 1993
- Forslag til Arvelov Retsinformation · 6. december 2006
- DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BC Retsinformation · 5. februar 2008
- 1989 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN M.V. (FORENKLING OG MODERNISERING INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE) Retsinformation · 14. juni 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 13. december 2017. — Sag anlagt af Doris Margret Lisette Mahnkopf. EU-domme · 13. december 2017
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 17. maj 2017. — Sag anlagt af Aleksandra Kubicka. EU-domme · 17. maj 2017