Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARVELOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER)

1995/1 LSF 121Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at

udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,

for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes

formueforhold.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods

at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle

udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre, i det omfang det skønnes

nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og

arvelod.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at

udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og

arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.

januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede

beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet

gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer

der skal finde sted.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Læs alt

Uskiftet bo med livsarvinger

§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle

berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres

fælles livsarvinger.

§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun

udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.

Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der

beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til

uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri og det findes

forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.

Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §

5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår

dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra

arvingen.

Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige

særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.

§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen

er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine

forpligtelser.

§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens

§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket

skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt

skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.

§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af

ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til

skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til

fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens

indhold kan fastsættes af justitsministeren.

Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1

angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne

pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil

opgørelsen indgives.

Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter

skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det

uskiftede bos formue.

§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende

ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af

personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den

udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt

gældende regler.

Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke

i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder

efter arvens eller gavens modtagelse.

§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers

rådighed over boet.

Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del

af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden

for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for

så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §

66.

§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for

den afdødes forpligtelser.

Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den

efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet

tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder

ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter

ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.

§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når

som helst.

Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til

at skifte.

§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,

sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning

pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme

gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til

uskiftet bo og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.

Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem

en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til

uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes

livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For

mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,

meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §

9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne

efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende

ægtefælle eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.

Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter

den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter

arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,

da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles

død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes

livsarvinger.

§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin

rådighed over boet væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt

nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt

sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med

denne.

Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig

urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af

gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos

formue.

§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet

væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve

vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det

manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.

§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i

misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt

gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at

gaven stod i misforhold til boets formue.

Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet

skiftes eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om

skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende

om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.

§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til

det uskiftede bo.

§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,

overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri

rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Overtagelse efter vurdering

§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at

overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at

overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have

dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog

fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for

arvingen.

§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-

og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.

Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen

fortrinsret.

Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende

ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den

efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at

udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.

§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende

ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til

vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme

aktiv, har ægtefællen fortrinsret.

§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på

aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør

af § 66.

§ 24 e. I det omfang arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke

kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,

for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan

skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen

henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere

regler herom fastsættes af justitsministeren.«

4. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving

fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til

at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«

5. § 29 affattes således:

»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at

forlodsret gøres gældende i boet.«

6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:

»bobestyrer«.

7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring

fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen

kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af

justitsministeren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 b, stk. 2-4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo, hvor

den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden før den 1. januar 1997.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at

udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,

for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes

formueforhold.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods

at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle

udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, det skønnes

nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og

arvelod.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at

udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og

arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.

januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede

beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet

gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer

der skal finde sted.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Uskiftet bo med livsarvinger

§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle

berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres

fælles livsarvinger.

§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun

udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.

Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der

beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til

uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri, og det findes

forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.

Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §

5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår

dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra

arvingen.

Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige

særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.

§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen

er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine

forpligtelser.

§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens

§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket

skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt

skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.

§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af

ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til

skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til

fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens

indhold kan fastsættes af justitsministeren.

Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1

angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne

pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil

opgørelsen indgives.

Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter

skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det

uskiftede bos formue.

§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende

ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af

personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den

udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt

gældende regler.

Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke

i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder

efter arvens eller gavens modtagelse.

§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers

rådighed over boet.

Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del

af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden

for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for

så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §

66.

§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for

den afdødes forpligtelser.

Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den

efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet

tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder

ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter

ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.

§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når

som helst.

Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til

at skifte.

§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,

sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning

pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme

gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til

uskiftet bo, og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.

Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem

en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til

uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes

livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For

mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,

meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §

9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne

efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende

ægtefælle, eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.

Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter

den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter

arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,

da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles

død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes

livsarvinger.

§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin

rådighed over boet væsentlig har formindsket dette eller har fremkaldt

nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt

sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med

denne.

Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig

urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af

gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos

formue.

§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet

væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve

vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det

manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.

§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i

misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt

gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at

gaven stod i misforhold til boets formue.

Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet

skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om

skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende

om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.

§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til

det uskiftede bo.

§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,

overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri

rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Overtagelse efter vurdering

§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at

overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at

overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have

dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog

fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for

arvingen.

§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-

og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.

Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen

fortrinsret.

Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende

ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den

efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at

udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.

§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende

ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til

vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme

aktiv, har ægtefællen fortrinsret.

§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på

aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør

af § 66.

§ 24 e. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke

kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,

for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan

skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen

henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere

regler herom fastsættes af justitsministeren.«

4. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving

fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til

at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«

5. § 29 affattes således:

»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at

forlodsret gøres gældende i boet«.

6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:

»bobestyrer«.

7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring

fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen

kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af

justitsministeren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 b, stk. 2 - 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo, hvor

den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden før den 1. januar 1997.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om

skifte af dødsboer og det hertil knyttede forslag om ændring af

retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets

retsvirkninger samt forskellige andre love. Sammen har disse 3 lovforslag til

formål at gennemføre en fuldstændig revision af reglerne om skifte af

dødsboer, og forslagene må således ses i en sammenhæng.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer, som

i sommeren 1994 blev afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg.

Forslaget indebærer, at arvelovens kapitel 3 om uskiftet bo og forskellige

andre af lovens regler præciseres eller konsekvensændres. Herudover foreslås

en række bestemmelser i den gældende skiftelov overført til arveloven. Den

gældende skiftelovs kapitel 5 angår således behandling af dødsboer, når der

er en efterlevende ægtefælle. Kapitlet indeholder bl.a. en række materielle

regler om fordeling af arv, som mest af alt har karakter af egentlige

arveregler, og derfor foreslås overført til arveloven. Dette gælder

bestemmelserne i skiftelovens § 62 a, der uden realitetsændringer foreslås

indsat i arveloven som ny § 7 a, og skiftelovens § 62 b, der foreslås indsat

i arveloven som ny § 7 b, idet der som et nyt stk. 3 til denne bestemmelse

foreslås indsat en bestemmelse om værdiregulering af beløbsgrænsen.

Skiftelovens §§ 62 c - 63 foreslås indsat i arveloven uden realitetsændringer

som nye §§ 24 b - 24 e. Endelig foreslås den hidtidige skiftelovs § 47 indsat

som ny § 24 a i arveloven.

Lovforslagets § 7 b, stk. 2, 2. pkt., § 7 b, stk. 3 og 4, § 13, stk. 4, §

16, stk. 2, § 24 og § 24 a indeholder forslag til egentlige nydannelser. For

en nærmere uddybning henvises til bemærkningerne knyttet til de enkelte

bestemmelser.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vedrørende ændring af arveloven skønnes ikke i sig selv at

have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Da

lovforslaget imidlertid har sammenhæng med dødsboskiftelovsforslaget,

henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 18, hvor der

nærmere er redegjort for de økonomiske og administrative konsekvenser af

skiftereformen.

Der er ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser forbundet

med dødsboskiftereformen.

Reformen har ingen EU-retlige aspekter.

3. Hørte myndigheder m.v.

Skiftelovsudvalgets betænkning har været til høring hos de myndigheder og

organisationer, der er nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 17 i

lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 7 a

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til skiftelovens § 62 a.

Til § 7 b

Bestemmelsens stk. 1 og 2, 1. pkt. , svarer med redaktionelle

ændringer til skiftelovens § 62 b.

§ 7 b, stk. 2, 2. pkt. , gør reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og

3, tilsvarende anvendelige i boer, der udlægges en efterlevende ægtefælle

efter 150.000 kr.'s reglen.

Efter arvelovens § 7, stk. 2, deles boet efter den længstlevende

ægtefælle, som har arvet førstafdøde alene, med halvdelen til hver ægtefælles

arvinger, hvis den længstlevende dør uden at have indgået nyt ægteskab og

uden at efterlade sig livsarvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles

død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Spørgsmålet om,

hvorvidt § 7, stk. 2, finder anvendelse, når ægtefællen overtager boet efter

150.000 kr.'s reglen, synes ikke ganske afklaret, jf. herved betænkning

nr. 684/1973 om skifte af dødsboer, side 54, og de deri anførte

henvisninger. Se endvidere Holkmann Olsen og Viltoft, Skifteloven med

kommentarer, 1986, side 305 f., Taksøe-Jensen, Person- Familie- Arve- og

Skifteret, 1991, side 218, T. Svenne Schmidt m.fl., Arveret, 1991, s. 32 f.

og Svend Danielsen, Arveloven, 1982, s. 73 f.

De grundsynspunkter, som ligger bag reglen i arvelovens § 7, stk. 2, jf.

herved arvelovsbetænkning nr. 291/1961 s. 47 ff., gælder for så vidt

også ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, jf. § 62 b. Længstlevendes

valg mellem at begære privat skifte og udlevering efter § 57, stk. 1, jf. §

62 b, vil sjældent være begrundet i ønsker om formuens fordeling ved

længstlevendes død. Det kan således forekomme urimeligt, at et valg, som kan

være sket ud fra skattemæssige hensyn, skal få konsekvenser for

arvefordelingen. Så meget desto mere kan det forekomme urimeligt nu, hvor

ægtefællen kan udtage 150.000 kr., i forhold til tidligere, hvor

udtagelsesretten blot androg værdier for 20.000 kr. Dette forhold blev

allerede fremhævet i den ovennævnte betænkning nr. 684/1973 om ændring af

skiftelovgivningen.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at det i forbindelse med

ændringen af skiftelovens § 62 b, der efter forslaget overføres til arveloven

som ny § 7 b, vil være rigtigt samtidigt hermed at fastslå, at

delingsreglerne i arvelovens § 7, stk. 2, og samme bestemmelses stk. 3

fremover skal finde anvendelse, når et bo er udleveret en efterlevende

ægtefælle efter 150.000 kr.'s reglen.

Bestemmelsens stk. 3 og 4 indeholder som noget nyt forslag om, at

beløbsgrænsen i stk. 2 på 150.000 kr. reguleres. Forslagets regler er

identisk med reguleringsmekanismen i retsplejelovens § 330 a, stk. 1,

vedrørende fri proces, samt skiftelovsforslagets § 21, hvortil der henvises.

Ved lovforslagets § 2 gøres bestemmelserne i § 7 b, stk. 2-4, anvendelige

ved alle skifter af uskiftet bo i længstlevendes levende live.

Til nr. 2

Lovforslagets kapitel 3 indeholder en nyaffattelse af de gældende

bestemmelser i arvelovens kapitel 3 om uskiftet bo med livsarvinger. Ved

forslaget er reglerne om skifteværger indarbejdet, og der foreslås

forskellige præciseringer samt egentlige realitetsændringer ved § 13, stk. 4,

(oplysningspligt for den efterlevende ægtefælle), § 16, stk. 2, (frigørelse

for hæftelse ved insolvens) og § 24 (ophør af uskiftet bo, når alle

førstafdødes livsarvinger er døde).

Til § 8

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 8.

Til § 9

Bestemmelsen svarer i vidt omfang til arvelovens § 9, idet der dog er

taget høje for vedtagelsen af lov nr. 388 af 14. juni 1995 om værgemål.

Bestemmelsen omfatter i modsætning til tidligere tillige særlige

livsarvinger, for hvem der er beskikket skifteværge efter dødsboskiftelovens

regler derom. I disse tilfælde kan skifteretten med den beskikkede

skifteværges samtykke tillade uskiftet bo. Det beror på skifterettens

bedømmelse af den arving, der har fået en skifteværge beskikket, om den

pågældende arving selv er i stand til at meddele samtykke. For så vidt angår

beskikkelse af skifteværger henvises til dødsboskiftelovsforslagets kapitel

11 med bemærkninger.

Til § 10

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 10.

Til § 11

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 11, idet

bestemmelsen samtidigt er tilpasset reglerne i lov nr. 388 af 14. juni 1995

om værgemål. Som en konsekvens af dødsboskiftelovsforslagets bestemmelser om

skifteværger er også medtaget tilfælde, hvor der er beskikket en skifteværge

for den efterlevende ægtefælle.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til arvelovens § 12, idet der dog er taget højde for

de værgeregler, der er en følge af vedtagelsen af værgemålsloven. Endvidere

er bestemmelsen udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor der er beskikket

en skifteværge for den efterlevende ægtefælle, således at også skifteværgen i

disse situationer kan anmode om, at boet udleveres ægtefællen til uskiftet

bo.

Til § 13

Bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 svarer med redaktionelle ændringer til

arvelovens § 13, stk. 1-3. Derimod er reglen i forslagets stk. 4 ny. Det

foreskrives i stk. 4, at den efterlevende ægtefælle har pligt til

efter skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over

det uskiftede bos formue.

Ægtefællen skal således kunne pålægges at fremkomme med oplysninger,

herunder f.eks. bankoplysninger og kopi af selvangivelse m.v. Forslaget er

begrundet i, at skifteretten - når der er visse holdepunkter for at antage,

at der har fundet kritisable dispositioner sted - bør have mulighed for at få

indsigt i, hvad der foregår i boet. Alene derigennem får den førstafdøde

ægtefælles livsarvinger reelt mulighed for i tide at gribe ind over for den

efterlevende ægtefælles eventuelle misbrug af formuen i det uskiftede bo.

Bestemmelsen overlader det til skifteretten at skønne over, om et sådant

pålæg skal gives. Finder skifteretten, at der er behov for en mere indgående

undersøgelse, kan der efter dødsboskiftelovsforslagets § 24, stk. 3, jf. §

92, afholdes et retsmøde, hvorunder der kan pålægges vidnepligt og pligt til

at fremlægge dokumenter.

Pligt til at svare retsafgift indtræder først, når en arving anmoder om

skifte af det uskiftede bo.

Til § 14

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 14.

Til § 15

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 15.

Til § 16

Bestemmelsens stk. 1 svarer med redaktionelle ændringer til

arvelovens § 16, 1. pkt. Reglen i arvelovens § 16, 2. pkt., om udstedelse af

proklama foreslås overført til dødsboskifteloven, jf. skiftelovsforslagets §

81 og bemærkningerne hertil.

Som noget nyt foreslås det ved bestemmelsens stk. 2, at en

efterlevende ægtefælle skal gives adgang til at frigøre sig for hæftelsen for

den førstafdøde ægtefælles gæld. Dette skal kunne ske, når boet efter

førstafdøde viser sig at være insolvent og tages under behandling ved

bobestyrer, og ægtefællen opfylder sine forpligtelser efter § 104 i

dødsboskiftelovsforslaget til at tilbagelevere det modtagne eller tilsvare

berigelsen deraf eller erstatte dets værdi.

De foreslåede regler om tilbageleveringspligt m.v., der nu bl.a. foreslås

gennemført ved en ægtefælles overtagelse af boet til uskiftet bo, indgår som

et grundlæggende element i hele skiftelovsforslaget. Der henvises herved til

dødsboskiftelovsforslagets § 24, stk. 3, og §§ 29 og 104.

Der foreskrives ingen yderste frist for hæftelsesfritagelsen, hvorved

bemærkes, at det allerede efter gældende ret antages, at en efterlevende

ægtefælle efter boets udlevering til uskiftet bo kan udstede proklama uden

nogen tidsbegrænsning. Denne retstilstand foreslås opretholdt ved

skiftelovsforslagets § 81, der tillige giver hjemmel for, at en efterlevende

ægtefælle efter omstændighederne kan anmode om at få proklama udstedt før

boets berigtigelse. Udstedes proklama efter boets berigtigelse, eller viser

det sig uden udstedelse af proklama, at den afdøde ægtefælles bodel,

eventuelle skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje taget under et

var insolvent pr. dødsdagen, kan den efterlevende ægtefælle derfor forlange

den førstafdøde ægtefælles samlede bo taget under behandling ved bobestyrer.

Er længere tid undtagelsesvist forløbet, før insolvensen afdækkes, kan der

navnlig i mellemtiden være sket en sammenblanding af ægtefællernes ejendele,

og der må i sådanne sager påhvile den efterlevende ægtefælle en vis

bevisbyrde for, at et bestemt aktiv ikke tilhørte den afdøde ægtefælle.

Bringes reglerne i forslagets § 16, stk. 2, jf. skiftelovsforslagets §

104, i anvendelse, bevirker dette, at udleveringen til uskiftet bo omgøres,

hvorefter den førsteafdødes bo skiftes.

Til § 17

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til arvelovens § 17, idet

dog omtale af registreret partnerskab er udeladt i stk. 2. Det følger af § 3

i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, at reglerne om

uskiftet bo finder anvendelse for registrerede partnere, og at registrering

af partnerskab har samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. Det er

derfor overflødigt at foreskrive, at en ægtefælle eller registreret partner i

uskiftet bo har pligt til at skifte boet ved indgåelse af registreret

partnerskab.

Til § 18

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer med redaktionelle ændringer

til gældende ret.

For det tilfælde, at en skifteværge har meddelt tilladelse til uskiftet bo

for en arving, der f.eks. på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke

selv kunne tage stilling til spørgsmålet om uskiftet bo, men arvingen senere

bliver i stand til selv at tage stilling til spørgsmålet, foreskrives det ved

stk. 1, 2. pkt., at den pågældende skal have ret til at forlange

skifte.

Bestemmelsens stk. 2 svarer med redaktionelle ændringer til

gældende ret.

Til §§ 19-23

Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer og præciseringer til

arvelovens §§ 19-23.

Til § 24

Arvelovens hidtidige § 24, hvorefter skifterettens afgørelser efter

arvelovens kapitel 3 i tilfælde af tvist træffes ved kendelse, foreslås

ophævet som overflødig, idet det af det samtidigt hermed fremsatte forslag

til lov om skifte af dødsboer fremgår, at skifterettens virksomhed i

forbindelse med uskiftet bo er judiciel.

Efter gældende ret har der været en vis usikkerhed om retsstillingen, når

alle livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle dør, mens ægtefællen sidder

i uskiftet bo.

Ved bestemmelsen præciseres det, at den efterlevende ægtefælle uden skifte

overtager det uskiftede bo til fri rådighed.

Endvidere fastslås det, at reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og 3, er

tilsvarende anvendelige. Dette indebærer, at formuen efter længstlevendes død

skal deles mellem den førstafdødes slægt og den efterlevendes slægt, jf.

arvelovens § 7, stk. 2, medmindre den efterlevende indgår nyt ægteskab, eller

efterlader sig livsarvinger. Efter reglen i § 7, stk. 2, 2. pkt., går hele

arven dog til arvingerne efter en af ægtefællerne, såfremt der ikke er

arvinger efter den anden ægtefælle. Endelig har den efterlevende, der er

barnløs og ugift, efter § 7, stk. 3, fri testationsret over hele boet.

Til nr. 3

Lovforslaget indeholder forslag til et nyt kapitel 3 a i arveloven om

overtagelse efter vurdering.

Kapitlet samler reglerne om kvalitativ, legal arveret, dvs. reglerne om,

hvem af arvingerne der har ret til at overtage de enkelte aktiver i boet

efter vurdering, når der ikke i et eventuelt testamente er givet bestemmelse

herom. Bestemmelsen i forslagets § 24 a afløser og ændrer den gældende

skiftelovs § 47. Bestemmelserne i §§ 24 b - 24 e afløser skiftelovens §§ 62 c

- 63.

Til § 24 a

Bestemmelsen erstatter den nugældende skiftelovs § 47, ifølge hvilken

enhver arving er berettiget til for sin arvelod at forlange udlæg efter

vurdering, dog ikke i fast ejendom. De øvrige arvinger kan således ikke

forhindre sådant udlæg ved at forlange bortsalg. Ønsker flere arvinger udlæg

i den samme genstand, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have

fortrinsret til at få genstanden udlagt. Ting, der har særlig erindringsværdi

for familien, skal den arving, fra hvis slægt eller slægtsgren tingen

stammer, have fortrinsret til at få udlagt.

Reglerne i skiftelovens § 47 finder anvendelse, hvor afdøde ikke har

truffet testamentariske bestemmelser om fordelingen, og hvor konflikten ikke

foreligger mellem en arving og en efterlevende ægtefælle, jf. derom

forslagets §§ 24 b - 24 e.

Forslagets § 24 a opretholder med forskellige sproglige ændringer i det

væsentlige disse regler.

Som en realitetsændring foreslås det dog, at arvinger også skal have ret

til at forlange overtagelse til vurderingsbeløbet af fast ejendom.

Begrundelsen for at undtage fast ejendom har været, at fast ejendom i reglen

er så værdifuld, at en overtagelse til vurderingsbeløbet vil give en arving

en særlig stor fordel frem for de øvrige arvinger, når vurderingen er lav.

Den gældende regel om fast ejendom fører til, at overtagelse efter vurdering

af faste ejendomme kun kan finde sted, hvis arvingerne er enige, idet enhver

arving kan forlange bortsalg og derved tvinge en medarving til at købe

ejendommen af boet i konkurrence med andre køberemner. I betragtning af, at

enhver arving efter skiftelovsforslaget § 93 kan anmode om at få ejendommen

ansat ved en sagkyndig vurdering til dens handelsværdi og til de foreslåede

regler om omvurdering i skiftelovforslagets § 94, finder Justitsministeriet

imidlertid at kunne tiltræde Skiftelovsudvalgets forslag om at give arvinger

adgang til at overtage også fast ejendom til vurderingsbeløbet.

Ved forslagets §§ 24 b og c opretholdes den efterlevende ægtefælles

fortrinsret til at overtage fast ejendom til vurderingspris.

Til § 24 b - 24 e

Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til skiftelovens §§ 62 c

- 63.

Til nr. 4

Til § 26, stk. 2

Bestemmelsen svarer til arvelovens § 26, stk. 2. Bestemmelsen er alene

ændret som en konsekvens af, at den bestemmelse, der hjemler adgangen til at

forlange udlæg efter vurdering, flyttes fra skifteloven til arvelovens § 24

b.

Til nr. 5

Til § 29

Bestemmelsen svarer til arvelovens § 29 med den ændring, at

»eksekutor« erstattes med »bobestyrer« som en konsekvens

af dødsboskiftelovsforslaget, der afskaffer eksekutorordningen til fordel for

en ordning med bobestyrere.

Til nr. 6

Til § 43, stk. 3

Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at eksekutorordningen

ophæves ved forslaget til lov om skifte af dødsboer.

Til nr. 7

Til § 60, stk. 2 og 3

Bestemmelserne foreslås ændret som en konsekvens af, at eksekutorordningen

ophæves ved forslaget til lov om skifte af dødsboer.

Til § 2

Bestemmelsens stk. 1 indeholder reglen om ikrafttrædelse. Loven må

træde i kraft samtidig med den ny lov om skifte af dødsboer. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 116 i forslaget til dødsboskifteloven.

Ved stk. 2 gøres 150.000 kr.'s værdigrænsen i § 7 b, stk. 2,

tillige anvendelig for skifte af uskiftet bo, når den førstafdøde ægtefælle

er afgået ved døden før lovens ikrafttræden den 1. januar 1997.

Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og

retsplejeloven forhøjedes den efterlevende ægtefælles udtagelsesret fra

50.000 kr. til 150.000 kr. i skiftelovens § 62 b. Ændringen dengang havde

alene virkning for skiftetilfælde, hvor den førstafdøde var afgået ved døden

efter den 1. juli 1990. Reglen omfattede således ikke skiftetilfælde, der lå

før denne ikrafttrædelsesdato. Den foreslåede overgangsregel indeholder på

dette punkt en udvidelse i forhold til bestemmelsen i lov nr. 396, idet den

tillige medtager skiftetilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden før 1.

juli 1990. Da skiftetidspunktet er det samme, synes det ikke rimeligt at

opretholde en forskelsbehandling alene på baggrund af tidspunktet for

førstafdødes død.

Bestemmelsen omfatter således alle tilfælde af skifte, hvor afdøde er død

før lovens ikrafttræden den 1. januar 1997.

Ved § 7 b, stk. 2, 2. pkt., gøres reglerne i arvelovens § 7, stk. 2 og 3,

utvivlsomt anvendelige også på boer, der udleveres efter 150.000 kr.'s

reglen. Der kan være efterlevende ægtefæller, der før skiftereformens

ikrafttræden har fået et bo udleveret i tillid til, at boet i sin helhed

herefter skal tilfalde egne arvinger. Der henvises herved til bemærkningerne

til § 1, nr. 1, (ad § 7 b) i dette lovforslag. En sådan forudsætning holder

ikke efter dette lovforslags gennemførelse. Når imidlertid henses til, at den

længstlevende ægtefælle efter at have fået boet udleveret efter 150.000 kr.'s

reglen bevarer fuld testationsret over boets aktiver, findes præciseringen af

retstilstanden under alle omstændigheder ubetænkelig.

Endelig gøres reguleringsmekanismen af 150.000 kr.'s grænsen, jf.

forslagets bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelig for disse

skiftetilfælde.

Til § 3

Som det fremgår af § 119 i forslaget til lov om skifte af dødsboer, skal

dødsboskifteloven ikke gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som følger af de

særlige færøske og grønlandske forhold.

Tilsvarende foreslås for følgeændringerne i nærværende lovforslag, således

at der gives mulighed for at sætte bestemmelser i denne lov i kraft for

Færøerne og Grønland ved kongelig anordning i det omfang, lovene i øvrigt

gælder for disse landsdele.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af

retsplejeloven og forskellige andre love, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at

udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug,

for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes

formueforhold.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods

at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle

udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, det skønnes

nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og

arvelod.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at

udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og

arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1.

januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede

beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

10.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet

gældende beløbsgrænse før afrunding.

Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer

der skal finde sted.«

§ 62 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at udtage

genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug, for så vidt deres

værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods

at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

§ 62 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle

udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori det

skønnes nødvendigt, for at han kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv

om der derved tilfalder ham mere end hans boslod og arvelod.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at

udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans boslod og arvelod og

hans særeje udgør indtil 150.000 kr.

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Uskiftet bo med livsarvinger

§ 8. Efter en ægtefælles død er den efterlevende ægtefælle

berettiget til at overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med deres

fælles livsarvinger.

§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun

udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.

Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der

beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til

uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri, og det findes

forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold.

Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens §

5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår

dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra

arvingen.

Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige

særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.

§ 10. Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, såfremt ægtefællen

er under konkurs eller ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine

forpligtelser.

§ 11. Er ægtefællen umyndig, under værgemål efter værgemålslovens

§ 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket

skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, såfremt

skifteretten finder dette bedst for ægtefællen.

§ 12. Anmodning om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes af

ægtefællen eller af dennes værge eller skifteværge. Reglerne i § 9, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til

skifteretten indlevere en opgørelse over aktiver og passiver, der hører til

fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Nærmere regler om opgørelsens

indhold kan fastsættes af justitsministeren.

Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1

angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne

pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil

opgørelsen indgives.

Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle har pligt til efter

skifterettens bestemmelse at meddele oplysninger om dispositioner over det

uskiftede bos formue.

§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad den efterlevende

ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af

personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den

udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt

gældende regler.

Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke

i det uskiftede bo, såfremt ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder

efter arvens eller gavens modtagelse.

§ 15. Den efterlevende ægtefælle udøver i levende live en ejers

rådighed over boet.

Stk. 2. Ved testamente kan ægtefællen kun råde over så stor en del

af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne. Inden

for denne grænse kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for

så vidt det ikke strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af §

66.

§ 16. Den efterlevende ægtefælle bliver personlig ansvarlig for

den afdødes forpligtelser.

Stk. 2. Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den

efterlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet

tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, og opfylder

ægtefællen sine forpligtelser efter lov om skifte af dødsboer § 104, hæfter

ægtefællen uanset reglen i stk. 1 ikke for den afdødes forpligtelser.

§ 17. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til at skifte når

som helst.

Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab er ægtefællen forpligtet til

at skifte.

§ 18. En efterlevende ægtefælle, der i henhold til § 9, stk. 2,

sidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger, har på anmodning

pligt til at skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige. Det samme

gælder, såfremt en arvings skifteværge på egen hånd har givet samtykke til

uskiftet bo, og arvingen selv senere fremsætter anmodning om skifte.

Stk. 2. Dør en særlig livsarving, der er umyndig, eller for hvem

en værge eller skifteværge efter § 9, stk. 2, har meddelt samtykke til

uskiftet bo, har ægtefællen pligt til at skifte med den pågældendes

livsarvinger, medmindre disse samtykker i, at skifte undlades. For

mindreårige livsarvinger og livsarvinger, for hvem der er beskikket værge,

meddeles samtykke af værgen med skifterettens godkendelse, idet reglerne i §

9, stk. 2, herved finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne

efter den førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende

ægtefælle, eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes.

Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter

den førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter

arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,

da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles

død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes

livsarvinger.

§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin

rådighed over boet væsentlig har formindsket dette eller har fremkaldt

nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt

sin forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med

denne.

Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig

urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af

gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos

formue.

§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet

væsentligt formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve

vederlag derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det

manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.

§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i

misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt

gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at

gaven stod i misforhold til boets formue.

Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet

skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om

skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende

om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.

§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til

det uskiftede bo.

§ 24. Dør alle livsarvingerne efter den afdøde ægtefælle,

overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri

rådighed. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Kapitel 3

Uskiftet bo med livsarvinger

§ 8. Efter den ene ægtefælles død er den anden ægtefælle

berettiget til at overtage fællesboet uden at skifte med deres fælles

livsarvinger.

§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, der er

umyndige, kan skifteretten tillade ægtefællen at hensidde i uskiftet bo med

dem, såfremt værgen samtykker og retten under hensyn til arvingernes tarv og

ægtefællens forhold finder det forsvarligt. Er afdødes særlige livsarvinger

myndige, kan udlevering af boet til hensidden i uskiftet bo kun ske med deres

samtykke.

Stk. 2. Udleveres boet til hensidden i uskiftet bo med afdødes

mindreårige særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for

dem.

§ 10. Er ægtefællen under konkurs, eller godtgøres det, at han

ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, kan han ikke

få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo.

§ 11. Er ægtefællen umyndig, kan han kun få boet udleveret til

hensidden i uskiftet bo, såfremt skifteretten finder det foreneligt med hans

tarv.

§ 12. Begæring om boets udlevering fremsættes for skifteretten.

For en umyndig ægtefælle fremsættes begæring af værgen.

§ 13. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal ægtefællen til

skifteretten indlevere en opgørelse over fællesboets aktiver og passiver samt

sit særeje. Nærmere regler om opgørelsens indhold fastsættes af

justitsministeren.

Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1

angivne frist, der dog om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne

pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil

opgørelsen indgives.

Stk. 3. Arvingerne har ret til at gøre sig bekendt med opgørelsen.

§ 14. I det uskiftede bo indgår alt, hvad ægtefællen erhverver,

for så vidt det ikke er gjort til særeje.

Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af

personlig art, finder reglerne om uskiftet bo kun anvendelse i den

udstrækning, hvori det er foreneligt med den for disse rettigheder særligt

gældende regler.

Stk. 3. Arv eller gave, som tilfalder ægtefællen, indgår dog ikke

i det uskiftede bo, såfremt han begærer skifte inden 3 måneder efter, at han

har modtaget arven eller gaven.

§ 15. Ægtefællen udøver i levende live en ejers rådighed over

boet.

Stk. 2. Ved testamente kan han kun råde over en så stor del af det

uskiftede bo, som ved hans død falder i arv efter ham. Inden for denne grænse

kan ægtefællen også råde over boets enkelte genstande, for så vidt det ikke

strider mod den afdøde ægtefælles bestemmelse i medfør af § 66.

§ 16. Ægtefællen bliver personlig ansvarlig for afdødes

forpligtelser. Han er berettiget til ved proklama at indkalde afdødes

kreditorer efter skiftelovgivningens regler.

§ 17. Ægtefællen er berettiget til at skifte når helst.

Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab eller ved registrering af

partnerskab er han forpligtet til at skifte.

§ 18. Når ægtefællen i henhold til § 9, stk. 1, 1. punktum,

hensidder i uskiftet bo med umyndige særlige livsarvinger efter den afdøde,

er han på begæring pligtig til at skifte med dem, efterhånden som de bliver

myndige.

Stk. 2. Dør en umyndig særarving, er ægtefællen pligtig at skifte

med hans livsarvinger, medmindre de samtykker i, at skifte undlades. For

umyndige livsarvinger meddeles samtykke af værgen med skifterettens

godkendelse.

§ 19. Har en ægtefælle hensiddet i uskiftet bo, arver

livsarvingerne efter den førsteafdøde kun denne, såfremt de overlever den

længstlevende ægtefælle, eller de lever på det tidspunkt, da skiftet begæres.

Ved skifte efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter

førsteafdøde til den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Mellem førsteafdødes arvinger fordeles arven efter

arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,

da skiftet begæres. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen

arvinger efter ham, tilfalder hele boet førsteafdødes livsarvinger.

§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin

rådighed over boet væsentlig har formindsket det eller har fremkaldt

nærliggende fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt

sin forsørgelsespligt over for ham, er ægtefællen pligtig at skifte med ham.

Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig

urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af

gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos

formue.

§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet

væsentlig formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve vederlag

derfor af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det manglende

beløb af ægtefællens særeje.

§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i

misforhold til dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt

gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren hensad i uskiftet bo, og

at gaven stod i misforhold til boets formue.

Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet

skiftes, eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet begæring om

skifte. Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende

om gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.

§ 23. Ved skifte formodes alt, hvad ægtefællen ejer, at høre til

det uskiftede bo.

§ 24. I tilfælde af tvist træffes skifterettens afgørelser i

henhold til dette kapitel ved kendelse.

3. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Overtagelse efter vurdering

§ 24 a. Arvingerne er berettigede til for deres arvelod at

overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at

overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have

dette. En arving, fra hvis slægt eller slægtsgren et aktiv stammer, har dog

fortrinsret til at overtage dette, såfremt det har særlig erindringsværdi for

arvingen.

§ 24 b. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til for sin bos-

og arvelod at overtage aktiver, der er fælleseje, til vurderingsbeløbet.

Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen

fortrinsret.

Stk. 2. Overstiger værdien af de aktiver, som den efterlevende

ægtefælle ønsker at overtage, den efterlevendes bos- og arvelod, skal den

efterlevende desuagtet være berettiget til at overtage aktiverne mod at

udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.

§ 24 c. Af den afdødes fuldstændige særeje kan den efterlevende

ægtefælle inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til

vurderingsbeløbet. Ønsker ægtefællen og en anden arving at overtage det samme

aktiv, har ægtefællen fortrinsret.

§ 24 d. Bestemmelserne i §§ 24 b og 24 c finder ikke anvendelse på

aktiver, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør

af § 66.

§ 24 e. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke

kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,

for at den efterlevende ægtefælle kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,

eller uden at ægtefællen berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan

skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen

henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere

regler herom fastsættes af justitsministeren.«

§ 47. Enhver arving er berettiget til for sin arvelod at fordre

udlæg efter vurdering, dog ikke i fast ejendom; værgens påstand herom på en

umyndigs vegne godkendes af skifteretten, når det skønnes at være til den

umyndiges gavn. Forlanger flere arvinger udlæg i den samme ting, bliver der

ved lodtrækning at afgøre, hvem der skal have fortrinet. Ting, der har særlig

erindringsværdi for familien, skal den arving, fra hvis slægt eller

slægtsgren tingen stammer, dog være fortrinsberettiget til at få udlagt. Om

den efterlevende ægtefælles rettigheder på skifte henvises til § 61 a, 1.

punktum, samt §§ 62 a - 62 e og § 63.

§ 62 c. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til af fællesboet

af fordre udlæg efter vurdering for sin boslod og arvelod også i fast

ejendom. Ønsker ægtefællen og arvinger udlæg i samme ting, har ægtefællen

fortrinnet.

Stk. 2. Overstiger værdien af de ejendele, som den efterlevende

ægtefælle ønsker udlagt, hans boslod og arvelod, skal han desuagtet være

berettiget til at få dem udlagt mod at udbetale det overskydende beløb

kontant til de øvrige arvinger.

§ 62 d. I afdødes særeje kan den efterlevende ægtefælle fordre

udlæg efter vurdering, for så vidt angår hans arv af særejet. Udlæg kan også

forlanges i fast ejendom. Ægtefællen har fortrin frem for andre arvinger, der

ønsker udlæg i samme ting.

§ 62 e. Bestemmelserne i §§ 62 c og d finder ikke anvendelse på

ting, hvorover den førsteafdøde ægtefælle har rådet ved testamente i medfør

af arvelovens § 66.

§ 63. I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke

kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige,

for at den længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, eller uden

at den længstlevende berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan

skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen

henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere

regler herom fastsættes af justitsministeren.

4. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving

fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til

at overtage aktiver til vurderingsbeløbet berøres ikke heraf.«

§ 26. - - -

Stk. 2. En arvelader kan ved testamente give en livsarving

fortrinsret til at få sin arv udlagt i bestemte ejendele. Ægtefællens ret til

efter skiftelovens regler at forlange udlæg efter vurdering berøres ikke

heraf.

5. § 29 affattes således:

»§ 29. Skifteretten eller bobestyreren skal påse, at

forlodsret gøres gældende i boet«.

§ 29. Skifteretten eller eksekutor skal påse, at forlodsret gøres

gældende i boet. I eksekutorboet skal tvister om forlodsret forelægges

skifteretten til afgørelse.

Stk. 2. Skal der i et bo både fyldestgøres forlodsret og krav på

bidrag i henhold til lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 26, stk. 2, finder den

foranstående bestemmelse i § 28 tilsvarende anvendelse.

6. I § 43, stk. 3, ændres »eksekutor« til:

»bobestyrer«.

§ 43. - - -

Stk. 3. At en person er indsat som eksekutor, udelukker ham ikke

fra at være vidne.

7. § 60, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. I boer, der behandles ved bobestyrer, skal erklæring

fra bobestyreren så vidt muligt indhentes, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen

kan foruden af arvinger og bobestyreren indbringes for højere ret af

justitsministeren.«

§ 60. - - -

Stk. 2. I eksekutorboer skal erklæring fra eksekutor så vidt

muligt indhentes, forinden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. Afgørelsen

kan foruden af arvingen og eksekutor indbringes for højere ret af

justitsministeren.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter