Cirkulære om afgrænsning af 'tomme' selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om afgrænsning af »tomme«
selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.
1. Indledning
I dette cirkulære omtales dele af de ændringer, der er gennemført ved lov
nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af
investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme«
selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.). Cirkulæret
omhandler ikke de ændringer i ovennævnte lov, der vedrører reglerne for
beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer. Der vil om
reglerne for beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer blive
udsendt et særskilt cirkulære.
Cirkulæret omhandler følgende ændringer gennemført ved ovennævnte lov:
- skattefrihed for tilskud til matrikulære udgifter vedrørende
jordfordeling (ligningslovens § 7 F)
- mindre underskudsbegrænsning i koncernforhold (ligningslovens § 15, stk.
5)
- afgrænsning af og ejerskiftebegrebet i et »tomt« selskab i
underskudsbegrænsningsreglerne (ligningslovens § 15, stk. 7)
- sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter i
underskudsbegrænsningsreglerne (ligningslovens § 15, stk. 8)
- fritagelse for underskudsbegrænsning i tilfælde, hvor det reelle
ejerskifte er under 50 pct. (ligningslovens § 15, stk. 10)
- afgrænsning af et »tomt« selskab, når der er tale om et
holdingselskab, i hæftelsesreglen for selskabsskat (selskabsskattelovens § 33
A)
- beskatning af gaver til familiefonde (fondsbeskatningslovens § 3, stk.
3)
- sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter for
arbejdsmarkedssammenslutninger (fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2)
- beskatning af det modtagende selskab i en skattefri fusion af overtagne
Læs alt
aktiver og passiver (fusionsskattelovens § 8, stk. 2 og 4)
- begrænsning ved skattefri fusion af underskud opstået mellem
fusionsdatoen og vedtagelsen (fusionsskattelovens § 8, stk. 7)
- skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en selvejende institution,
og et sparekasseaktieselskab (fusionsskattelovens § 14, stk. 1)
- ændret ikrafttræden af regler for beskatning af sikkerhedsfonde (§ 10 i
lov nr. 399/96)
2. Skattefrihed for tilskud til matrikulære udgifter
vedrørende jordfordeling
Efter § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme kan staten
yde tilskud til dækning af lodsejeres udgifter til matrikulær berigtigelse i
en ny type jordfordelingssager efter § 2 a i samme lov.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, medregnes tilskud, der efter §
9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til dækning af
matrikulære udgifter, som afholdes af lodsejerne, ikke til den skattepligtige
indkomst.
Den del af udgifterne, der svarer til tilskud, som er skattefri efter
ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, kan efter samme lovs § 7 F, stk. 2, ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget
for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, er ved bekendtgørelse nr. 658 af 4.
juli 1996 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, i lov om ændring af forskellige
skattelove sat i kraft den 15. juli 1996.
Skattefriheden har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 15.
februar 1995.
3. Mindre underskudsbegrænsning i koncernforhold
For visse gældseftergivelser i koncernforhold m.v. er der gennemført en
lempelse af underskudsbegrænsningsreglerne i form af en yderligere reduktion
af det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes.
Efter ligningslovens § 15, stk. 2, nedsættes det beløb, hvormed
underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditor ikke
har kunnet fradrage på grund af reglerne om fordringer mellem
koncernforbundne selskaber i kursgevinstlovens § 6 B. Efter de hidtil
gældende regler gælder dette alene for egentlige gældseftergivelser
(tvangsakkord og frivillig akkord) og for konvertering af gæld til aktier
eller konvertible obligationer, der sidestilles med gældseftergivelse. Efter
de hidtil gældende regler sker der således ingen reduktion af
underskudsbegrænsningen i de tilfælde, hvor kreditor foretager et indskud i
selskabet, som selskabet anvender til at indfri eller nedbringe fordringen.
Reglerne er omtalt i pkt. 3.3. i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om lov
om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber,
gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse).
Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 5, er der fuld
ligestilling mellem tilbagebetalte indskud og gældseftergivelser.
Efter ligningslovens § 15, stk. 5, 5. og 6. pkt., sker der ved et
kapitalindskud efterfulgt af en indfrielse af gælden, jf. ligningslovens 15,
stk. 4, en yderligere nedsættelse af det beløb, hvormed underskuddet
begrænses, såfremt kreditor eller kautionist på grund af reglerne i
kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af
fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen
eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået
ved en eventuel kautionsbetaling.
Når det er kautionistens forhold, der er afgørende for, at der skal ske
underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 4, er det alene
afgørende, om kautionistens eventuelle tab på regresfordringen ville være
omfattet af kursgevinstlovens § 6 B. Når det er kreditors forhold, der er
afgørende for, at der skal ske underskudsbegrænsning efter ligningslovens §
15, stk. 4, er det alene afgørende, om kreditors tab på fordringen ville være
omfattet af kursgevinstlovens § 6 B. Det afgørende er, hvorledes forholdene
er på indfrielsestidspunktet.
Det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen nedsættes, opgøres i
kreditorforhold som forskellen mellem anskaffelsessummen for fordringen og
det beløb, som kreditor ville have modtaget ved indfrielse af fordringen til
den kursværdi, som fordringen ville have haft på indfrielsestidspunktet, hvis
indskuddet ikke var foretaget. Der ses således ved opgørelsen af kursværdien
bort fra det foretagne kapitalindskud. Hvis det opgjorte tab ikke ville have
været fradragsberettiget for kreditor efter kursgevinstlovens § 6 B,
formindskes underskudsbe- grænsningen med tabet.
Eksempel 3.1.
Et selskab har aktiver til en værdi på 100.000 kr. og en gæld til sit
moderselskab på 500.000 kr. Moderselskabets fordring skyldes et udlån på
500.000 kr. til datterselskabet. Moderselskabet indskyder nu 400.000 kr. i
selskabet, hvorefter hele fordringen på 500.000 kr. indfries.
Fordringens værdi opgøres som værdien af aktiverne før kapitalindskuddet,
dvs. 100.000 kr.
Underskudsbegrænsningen før formindskelsen opgøres således:
Fordringens pålydende ............................. 500.000 kr.
Kursværdi af fordringen ........................... 100.000 kr.
Underskudsbegrænsning før formindskelse ........... 400.000 kr.
Formindskelsen af underskudsbegrænsningen opgøres
som moderselskabets tab på fordringen ved en fiktiv
indfrielse med .................................... 100.000 kr.
Moderselskabets anskaffelsessum ................... 500.000 kr.
Kursværdi af fordringen ........................... 100.000 kr.
Moderselskabets tab = for-
mindskelse af underskuds-
begrænsningen ..................................... 400.000 kr.
Den formindskede underskudsbegrænsning opgøres dermed som den oprindelige
underskudsbegrænsning på 400.000 kr. fratrukket formindskelsen på 400.000 kr.
Underskudsbegrænsningen efter formindskelsen er dermed på 0 kr.
I kautionstilfælde udgør det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen
nedsættes, det tab, som kautionisten ville have lidt, hvis der var foretaget
kautionsbetaling, hvorefter regresfordringen var blevet indfriet til den
værdi, som den fordring, der var blevet kautioneret for, havde på tidspunktet
for indfrielsen. Der ses ved opgørelsen af kursværdien dog bort fra det
foretagne kapitalindskud.
Formindskelsen af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditor eller
kautionist ikke har tabsfradrag efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 B har
virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller
senere.
4. Afgrænsning af og ejerskiftebegrebet i et
»tomt« selskab i underskudsbegrænsningsreglerne
Efter den hidtil gældende affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3.
pkt., kan et underskud fra et tidligere indkomstår ikke føres til fradrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet i det væsentlige
er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor
der sker overdragelse af ejerandele m.v. med mere end 50 pct. Bestemmelsen
har virkning for aftaler, der indgås den 18. januar 1995 eller senere.
Bestemmelsen er omtalt i pkt. 2.1.2., 2.1.2.1. og 2.4. i cirkulære nr. 26 af
5. februar 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med
underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse).
Ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., er nu ændret på 2 punkter, som
redegjort nedenfor under pkt. 4.1. og 4.2.
4.1. Afgrænsning af et »tomt« selskab, når der er tale om et
holdingselskab
Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., er det afgørende for, om der
indtræder underskuds- begrænsning i et selskab m.v., om der i det væsentlige
er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller -
hvis dette selskab i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet - ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
underliggende datterselskaber eller datterdatterselskaber.
Et datterselskab afgrænses efter bestemmelsen som et selskab, hvori et
andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Hvis
aktiebesiddelsen er under 25 pct., foreligger der ikke et datterselskab efter
bestemmelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et datterselskab, når aktiebesiddelsen
er under 25 pct.
Et holdingselskab skal efter den vedtagne ændring således ikke anses for
at være »tomt«, alene fordi det er et holdingselskab. Et
holdingselskab, der i det væsentlige ikke selv har økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, er efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kun
»tomt«, hvis enten datterselskaberne er uden erhvervsmæssig
aktivitet, eller datterselskabernes erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig.
Det samme gælder, hvis der i datterselskaberne nok er en betydelig
erhvervsmæssig aktivitet, men der samtidig er indgået en bindende aftale om
afhændelse af den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat
eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen.
Hvis datterselskabet derimod udøver en erhvervsmæssig aktivitet, hvortil
der er knyttet en økonomisk risiko, er datterselskabets økonomiske betydning
for moderselskabet afgørende for, om moderselskabet må anses for i det
væsentlige at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Derimod er datterselskabets absolutte økonomiske størrelse uden selvstændig
betydning for vurderingen af, om moderselskabet må anses for i det væsentlige
at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Afgørende er kun
datterselskabets relative økonomiske betydning for moderselskabet. Det vil
sige, om datterselskabet har en så ringe økonomisk betydning for
moderselskabet, at moderselskabet af den grund må anses for i det væsentlige
at være uden økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet i
datterselskabet.
Ved opgørelsen af et datterselskabs relative økonomiske betydning for
moderselskabet kan
der lægges vægt på følgende økonomiske nøgletal i datterselskabet i
forhold til de tilsvarende tal i moderselskabet:
- nettoomsætning
- resultat før renter
- balancesum
- egenkapital
Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af
nøgletallene for datterselskabet i forhold til moderselskabets tilsvarende
nøgletal.
Den nye affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., har - ligesom
den oprindelige regel - virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele
eller andele, der indgås den 18. januar 1995 eller senere, jf. dog nedenfor
under pkt. 4.2.
4.2. Ejerskiftebegrebet i et »tomt« selskab
Det er i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., præciseret, at der
ikke kun indtræder underskudsbegrænsning ved ændringer i ejerforhold i
»tomme« selskaber, der sker ved overdragelser, men også ved
kapitalforhøjelser m.v. Der sker således begrænsning af adgangen til at
fremføre et skattemæssigt underskud, uanset på hvilken måde den ændrede
indflydelse i selskabet på mere end 50 pct. er sket. Det kan dreje sig om
overdragelse af kapitalandele, forhøjelse eller nedsættelse af kapitalen
eller andet.
Præciseringen bringer ejerskiftebegrebet i ligningslovens § 15, stk. 7, 3.
og 4. pkt., i overensstemmelse med ejerskiftebegrebet i ligningslovens § 15,
stk. 7, 1. og 2. pkt.
Den ændrede affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., har
for så vidt angår præciseringen af ejerskiftebegrebet virkning for ændring i
ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over
stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere.
5. Sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter
i underskudsbegrænsningsreglerne
Efter ligningslovens § 15, stk. 7, kan et underskud ved et ejerskifte på
mere end 50 pct. i et selskab højst nedbringe den skattepligtige indkomst til
et beløb svarende til selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af
indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. I
ligningslovens § 15, stk. 8, er kurstabsfradrag ved omlægning af kontantlån
efter ligningslovens § 6 nu sidestillet med renteudgifter således, at dette
fradrag også indgår ved beregningen af nettokapitalindtægter. Reglen i
ligningslovens § 15, stk. 8, om opgørelsen af nettokapitalindtægter er omtalt
i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 21.5.3.
Udvidelsen har virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmevædien, der indtræder den 18.
januar 1995 eller senere.
6. Fritagelse for underskudsbegrænsning i tilfælde,
hvor det reelle ejerskifte er under 50 pct.
Ligningslovens § 15, stk. 10, er en regel om gennemsigtighed for
moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50
pct. i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.
Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, gælder, at
når et moderselskab ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet
selskab, anses aktionærerne i moderselskabet - og ikke moderselskabet selv -
for at være aktionærer ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på
mere end 50 pct. Dette gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er
børsnoterede. Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7,
gælder heller ikke for selskaber, hvis aktier er børsnoterede. Reglerne
finder tilsvarende anvendelse for foreninger som omhandlet i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Reglerne i ligningslovens § 15, stk.
10, er omtalt i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt.
21.5.5.
Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, er der
mulighed for, at et selskab kan undgå underskudsbegrænsning i visse af de
situationer, hvor der efter reglerne sker et »teknisk« ejerskifte
på mere end 50 pct., men hvor det reelle ejerskifte i selskabet er under 50
pct. Reglerne herfor gennemgås nedenfor i pkt. 6.1 og 6.2.
6.1. Overgang til og fra børsnotering
Efter de hidtil gældende regler sker der i det tilfælde, hvor et
ikke-børsnoteret selskab bliver børsnoteret, et ejerskifte i et underliggende
datterselskab. Det skyldes, at aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab,
der bliver børsnoteret, ikke længere kan anses for at være ejere af
datterselskabet. I stedet skal det børsnoterede selskab anses for at være
ejer efter ligningslovens § 15, stk. 7. Der sker efter ligningslovens § 15,
stk. 10, et »teknisk« ejerskifte i datterselskabet, men de reelle
ejerforhold kan være uændrede.
Efter den nu vedtagne regel i ligningslovens § 15, stk. 10, 3. pkt., kan
moderselskaber, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af et
underskudsår i et datterselskab og afslutningen af det indkomstår, hvori
datterselskabet ønsker at fratrække et underskud, med fremtidig virkning
vælge, at reglen om gennemsigtighed i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.,
skal finde anvendelse. I så fald skal aktionærerne i det børsnoterede selskab
anses for at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 7.
Reglen er begrænset til børsnoterede selskaber, hvis aktier (samtlige) er
noteret på navn.
Har et moderselskab valgt, at dets aktionærer skal anses for at være ejere
efter ligningslovens § 15, stk. 7, er det herefter afgørende, om der sker et
ejerskifte i denne aktionærkreds på mere end 50 pct. Det betyder, at ved
overgang fra ikke-børsnotering til børsnotering i et moderselskab uden
ændring i aktionærkredsen i den relevante periode, skal der ikke ske
begrænsning af et underskud i et underliggende datterselskab. I forbindelse
med børsnoteringen af et selskab kan der samtidig ske ændring af
aktionærkredsen således, at selskabets aktionærkreds i den relevante periode
er blevet ændret med mere end 50 pct. Er dette tilfældet, skal der dermed ske
underskudsbegrænsning i datterselskabet, uanset at moderselskabet har valgt,
at dets aktionærer skal anses for at være ejere. Der er i dette tilfælde
netop sket et reelt ejerskifte i modsætning til det ovenfor omtalte
»tekniske« ejerskifte.
Et børsnoteret selskab, der har valgt, at dets aktionærer skal anses for
at være ejere af et datterselskab, kan ikke senere vælge, at det (nu)
børsnoterede selskab herefter skal anses for at være ejer. Hvis et
børsnoteret selskab, der har valgt, at dets aktionærer skal anses for ejere,
senere atter bliver ikke-børsnoteret, skal aktionærerne i selskabet anses for
at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.
Hvis aktierne ikke længere noteres på navn, vil der indtræde et
»teknisk« ejerskifte, idet ejerkredsen vil skifte fra aktionærerne
i det børsnoterede selskab til det børsnoterede selskab selv.
Efter ligningslovens § 15, stk. 10, 4. pkt., foreligger der ikke et
ejerskifte efter ligningslovens § 15, stk. 7, hvis et børsnoteret
moderselskab mellem begyndelsen af et underskudsår for et datterselskab og
afslutningen af det indkomstår, hvori datterselskabet ønsker at fratrække
underskuddet, alene er ophørt med at være børsnoteret. Efter de hidtil
gældende regler ville der i dette tilfælde indtræde et teknisk ejerskifte,
fordi datterselskabets ejerkreds ville skifte fra det børsnoterede selskab
til aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab. Efter cirkulære nr. 137 af
19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., pkt. 3.2.4., anses
aktier ved suspension af et selskab fra børsnoteringen i øvrigt for at være
overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede.
Ligningslovens § 15, stk. 10, 4. pkt., indebærer, at når aktierne i
moderselskabet ophører med at være børsnoterede i perioden mellem begyndelsen
af underskudsåret i datterselskabet og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fratrukket, skal aktionærerne i moderselskabet anses for
at være ejere af datterselskabet. Afgørende for, om der indtræder
underskudsbegrænsning er dermed, om der i den relevante periode er sket et
ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds på mere end 50 pct.
Reglerne har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18.
januar 1995 eller senere. Virkningstidspunktet svarer til det
virkningstidspunkt, som reglerne i lov nr. 412 af 14. juni 1995 om
underskudsbegrænsning ved ejerskifte i »tomme« underskudsselskaber
er tillagt.
6.2. Aktieombytning
Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, kan der
også i tilfælde af en aktieombytning ske et »teknisk« ejerskifte.
Det gælder i det tilfælde, hvor aktierne i et ikke-børsnoteret selskab
indskydes i et børsnoteret selskab, og det børsnoterede selskab bliver det
erhvervende selskab. I dette tilfælde skal aktionærerne i det
ikke-børsnoterede selskab ikke længere anses for at være ejere efter
bestemmelsen. I stedet skal det erhvervende, børsnoterede selskab efter
aktieombytningen anses for at være ejer af datterselskabet.
Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., kan
det børsnoterede selskab i det tilfælde, hvor et selskabs ejerkreds ved en
aktieombytning efter ligningslovens § 15, stk. 10, 2. pkt., skifter fra
aktionærerne i et ikke-børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, med
fremtidig virkning vælge, at reglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, 1.
pkt., skal finde anvendelse. I så fald skal aktionærerne i det nu
børsnoterede selskab anses for at være ejere af datterselskabet efter
ligningslovens § 15, stk. 7. Har et moderselskab valgt, at der skal gælde
gennemsigtighed til aktionærerne, kan selskabet ikke senere vælge, at dette -
i stedet for aktionærerne - skal anses for at vær ejer efter bestemmelsen.
Det er også i dette tilfælde en betingelse, at aktierne er noteret på
navn.
Eksempel 6.1
Et børsnoteret selskab A med 300 aktionærer og en aktiekapital på 100
mill. kr. og et ikke-børsnoteret selskab B med 5 aktionærer og en
aktiekapital på 200 mill. kr. beslutter at foretage en aktieombytning.
Aktieombytningen sker ved, at aktierne i B apportindskydes i A mod vederlag i
aktier i A (nom. 200 mill. kr.). A bliver således det erhvervende selskab.
B's aktionærer erhverver ved aktieombytningen mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i A, således at B's aktionærer indirekte fortsat ejer mere end
50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet B. Under selskab B findes et
datterselskab B1 med underskud.
Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, sker der
et »teknisk« ejerskifte i B1, idet B1's ejer efter aktieombytningen
vil blive anset for at være det børsnoterede selskab A, medens i stedet
aktionærerne i B før aktieombytningen blev anset for at være ejere. Der sker
med andre ord et »teknisk« ejerskifte på 100 pct. Dette har som
konsekvens, at underskuddet i B1 begrænses efter de regler, der er fastsat i
ligningslovens § 15, stk. 7.
Reglen i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., indebærer, at selskab A
kan vælge, at dets aktionærer skal anses for at være ejere af B1. De
»gamle« aktionærer i B ejer 2/3 af aktiekapitalen af A, hvilket vil
sige, at der efter reglen i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., er sket et
ejerskifte i selskab B1 med kun 1/3 som følge af aktieombytningen. Der sker
således ingen begrænsning af underskuddet i B1.
Selvom det børsnoterede selskab har valgt, at dets aktionærer ved
aktieombytningen, hvor det bliver det erhvervende selskab, skal anses for at
være ejere, kan der ske underskudsbegrænsning i datterselskabet. Det vil være
tilfældet, hvis der i den relevante periode er sket et ejerskifte i det
børsnoterede selskab på mere end 50 pct.
Reglerne har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18.
januar 1995 eller senere.
6.3. Gennemsigtighed til aktionærer i udenlandske selskaber
Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, gælder
reglen om gennemsigtighed til aktionærerne kun for her i landet hjemmehørende
og indregistrerede moderselskaber, dvs. selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Der ses efter disse
regler således ikke igennem til aktionærer i udenlandske ikke-børsnoterede
moderselskaber - og i øvrigt heller ikke i udenlandske børsnoterede
moderselskaber - ved afgørelsen af, hvem der efter ligningslovens § 15, stk.
7, er aktionærer i det danske selskab.
De hidtil gældende regler indebærer, at der i en udenlandsk ejet koncern i
visse tilfælde skal ske underskudsbegrænsning i et dansk datterselskab,
medens der i en dansk ejet koncern, ikke skal ske underskudsbegrænsning.
Efter de vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, skal
ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt., - som udgangspunkt, jf. nedenfor -
finde tilsvarende anvendelse, når et ikke-børsnoteret selskab har hjemsted i
en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
Grønland eller Færøerne, eller i et land inden for den Europæiske Union. Det
vil sige, at dette selskabs aktionærer skal anses for at være ejere af det
danske datterselskab ved afgørelsen af, om der er sket et ejerskifte i
selskabet på mere end 50 pct.
Dette gælder efter ligningslovens § 15, stk. 10, 7. pkt., dog kun, såfremt
kapitalandele i det danske datterselskab mellem begyndelsen af underskudsåret
og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er
overdraget til enten moderselskabet eller et andet datterselskab, hvori
moderselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Afgørende for, om der skal ske underskudsbegrænsning i det danske
datterselskab, er således, om kredsen af aktionærer i det udenlandske
moderselskab, der skal anses for at være ejer af det danske datterselskab,
ændres med mere end 50 pct.
Reglerne skal efter ligningslovens § 15, stk. 10, 8. pkt., finde
tilsvarende anvendelse for foreninger.
Reglerne om gennemsigtighed efter ligningslovens § 15, stk. 10, 3. - 5.
pkt., jf. pkt. 6.1. og 6.2. ovenfor finder tilsvarende anvendelse i det
omfang de pågældende regler efter deres indhold er anvendelige.
Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, 6. - 8. pkt., har virkning for
ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af
råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere. De
nævnte regler skal i en overgangsperiode dog ikke finde anvendelse på ændring
af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over
stemmeværdien, når ændringen af ejerforhold til kapitalandele eller andele
eller ændringen af råden over stemmeværdien i det udenlandske
ikke-børsnoterede moderselskab eller moderforening i perioden 18. januar 1995
- 1. maj 1996 udgør mere end 50 pct., og når samtidig ændringen af
ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændring af råden over
stemmeværdien i det danske selskab udgør 50 pct. eller derunder.
7. Afgrænsning af et »tomt« selskab, når der
er tale om et holdingselskab, i hæftelsesreglen for selskabsskat
I selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, er et »tomt« selskab
afgrænset på samme måde som i ligningslovens § 15, stk. 7, jf. ovenfor under
pkt. 4.1.
Efter selskabsskattelovens § 33 A hæfter den, som overdrager eller
rådgiver ved overdragelsen af et likvidationsmodent selskab for selskabets
skattegæld på overdragelsestidspunktet, når overdragelsen sker til overpris.
Efter den hidtil gældende bestemmelse gælder dette dog kun, når overdragelsen
vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Selskabsskattelovens § 33 A, der er gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni
1994, har virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den
1. juli 1994 eller senere.
Efter den vedtagne ændring af selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, er det
afgørende for, om hæftelsesreglen skal finde anvendelse, om der i det
væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet
selv eller - hvis dette ikke er tilfældet - ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere underliggende datterselskaber eller datterdatterselskaber.
Et datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab
(moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Et holdingselskab skal efter den vedtagne regel i selskabsskattelovens §
33 A, stk. 3, således ikke anses for at være »tomt«, alene fordi
det er et holdingselskab.
Om det nærmere indhold af lempelsen for holdingselskaber efter
selskabsskattelovens § 33 A henvises til pkt. 4.1. ovenfor.
Ændringen af selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, har - ligesom
selskabsskattelovens § 33 A - virkning for overdragelser, hvorom der indgås
bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.
8. Beskatning af gaver til familiefonde
Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev den tidligere gældende
dispensationspraksis for beskatning af gaver til fonde objektiveret. De
ændrede regler, der findes i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er omtalt i
cirkulære nr. 49 af 19. marts 1996 om fondsbeskatningsloven, pkt. 14.
I fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3. pkt., er det præciseret, at det
alene er gaver, der tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse af
en familiefond, som bliver pålagt en afgift på 20 pct. I andre tilfælde
finder de almindelige regler om beskatning af gaver i fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 3, 1. pkt., også anvendelse for familiefonde. I de tilfælde, hvor
gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at
kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling,
skal gaven derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.
Præciseringen af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3. pkt., har -
ligesom den øvrige bestemmelse - virkning fra og med den 1. juli 1995.
9. Sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter
for arbejdsmarkedssammenslutninger
Efter den gældende bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan
arbejdsmarkedssammenslutninger alene fradrage udgifter, som vedrører
indtægter, der er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset at
de ikke vedrører skattepligtige indtægter. Efter ændringen af
fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., kan kurstabsfradrag i
forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6 - udover
renteudgifter - udnyttes, selv om de ikke vedrører skattepligtige indtægter.
Fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra og med
indkomståret 1996.
10. Beskatning af det modtagende selskab i en
skattefri fusion af overtagne aktiver og passiver
Europa-Kommissionen har over for Skatteministeriet bekræftet, at artikel 4
i fusionsdirektivet (90/434/EØF) og det deri indeholdte successionsprincip
ikke er til hinder for, at der i det modtagende selskab kan indtræde en
beskatning af de aktiver, der overtages ved fusionen, uanset at en sådan
beskatning ikke var gældende i det indskydende selskab. Baggrunden for
Danmarks henvendelse til Kommissionen er, at der under behandlingen af
lovforslag nr. L 231/92 om koncerninterne fordringer m.v. fremsat i februar
1992 opstod tvivl om, hvorvidt det deri indeholdte forslag om ophævelse af
fusionsskattelovens § 8, stk. 4, var i overensstemmelse med
fusionsdirektivets artikel 4.
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1, skal aktiver og passiver, der er i
behold hos det indskydende selskab ved en skattefri fusion, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab behandles som om de
var anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er
erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil
de er erhvervet af dette selskab.
Den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 2, fastslår, at
det forhold, at et aktiv eller passiv ved fusionen er overgået fra det
indskydende selskab til det modtagende selskab er uden betydning ved
afgørelsen af, om det pågældende aktiv eller passiv må anses for erhvervet i
spekulationsøjemed eller som led i næring. Fusionen ændrer efter bestemmelsen
således ikke på aktivets eller passivets status. Det vil sige, at har det
indskydende selskab erhvervet aktivet i spekulationsøjemed eller som led i
næring, anses det pågældende aktiv eller passiv ved indkomstopgørelsen for
det modtagende selskab også som erhvervet i spekulationsøjemed henholdsvis
som led i næring.
Efter de hidtil gældende regler i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, skal
gevinst og tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af
offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved
fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler,
som skulle være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet
realiseret i det indskydende selskab.
Kommissionens svar indebærer således, at fusionsdirektivets artikel 4 ikke
er til hinder for ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 4, er derfor ophævet. Ophævelsen har den
virkning, at det alene er det modtagende selskabs forhold, der er afgørende
for anvendelse af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne
fordringer. Det vil sige, at det afgørende er, om det modtagende selskab er
koncernforbundet med debitor. I cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 om
kursgevinstloven, pkt. 60 og 61, er der nærmere redegjort for
koncernbegrebet.
Den hidtil gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, er
samtidig redaktionelt flyttet til fusionsskattelovens § 8, stk. 4.
Det er i fusionsskattelovens § 8, stk. 2, præciseret, at bestemmelsen ikke
er til hinder for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold.
Det er således præciseret, at der kan ske beskatning i det tilfælde, hvor det
indskydende selskab har erhvervet et aktiv eller passiv i anlægsøjemed, men
hvor det modtagende selskab har spekulationshensigt eller driver næring med
det pågældende aktiv eller passiv. Artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF)
og det deri indeholdte successionsprincip er ikke til hinder for en sådan
beskatning, jf. ovenfor. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
bestemmelsen også før den foretagne præcisering ikke var til hinder for
beskatning i den beskrevne situation, jf. cirkulære nr. 31 af 22. februar
1996 om fusionsskatteloven, pkt. 1.8.2.
Præciseringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 2, samt ophævelsen af den
hidtil gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, har virkning
for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.
11. Begrænsning ved en skattefri fusion af underskud
opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, kan et underskud fra tidligere
indkomstår, dvs. indkomstår forud for fusionsdatoen, uanset bestemmelsen i
ligningslovens § 15 ikke fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for det
modtagende selskab. Dette gælder for underskud i såvel det indskydende som
det modtagende selskab. Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud
bortfalder dog ikke, hvis et moderselskab fusionerer med et datterselskab,
som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5
forudgående indkomstår.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, er ikke ændret.
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 7, kan et underskud i et af de
fusionerende selskaber, der hidrører fra perioden mellem fusionsdatoen og den
dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke
nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab i følgende
omfang:
a) Underskuddet kan ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et
beløb mindre end det modtagende selskabs positive nettokapitalindtægter med
tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe.
b) Underskuddet kan ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt
det eller de pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen
i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller
ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvor selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Underskuddet skal opgøres før skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger.
I eksempelvis det tilfælde, hvor der i en skattefri fusion indgår et
»tomt« selskab, der ikke har et skattemæssigt underskud, og et
selskab, der har et skattemæssigt underskud, men til gengæld ikke er
»tomt« på det tidspunkt, hvor fusionen vedtages, skal der ikke ske
begrænsning af dette underskud efter reglen i pkt. b ovenfor. I dette
tilfælde skal underskuddet kun begrænses efter reglen i pkt. a. Det er kun
underskud i det eller de selskaber, der er »tomme« på det
tidspunkt, hvor fusionen vedtages i selskabet, der skal begrænses efter
reglen i pkt. b. Om afgrænsningen af »tomme« selskaber, se ovenfor
under pkt. 4.1.
Det modtagende selskab skal foretage en opgørelse af den skattepligtige
indkomst i de fusionerende selskaber for tiden fra fusionsdatoen og indtil
det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber.
Det modtagende selskab skal foretage en opgørelse af indtægter og udgifter
for såvel det eller de indskydende selskaber som det modtagende selskab selv.
Den periode, for hvilken opgørelsen skal foretages, er perioden fra
fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor fusionen endelig vedtages.
Det modtagende selskab skal først opgøre sin skattepligtige indkomst for
hele indkomståret efter de almindelige regler og dernæst foretage en
opgørelse for dels det eller de indskydende selskaber, dels det modtagende
selskab selv. Et underskud - opgjort før skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger - i et af de fusionerende selskaber, herunder det modtagende
selskab selv kan ikke modregnes i den skattepligtige indkomst for det
modtagende selskab.
De nævnte underskudsbegrænsningsregler skal ikke finde anvendelse i
følgende tilfælde:
For det første skal der ikke ske underskudsbegrænsning hos det modtagende
selskab, såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har et skattemæssigt
underskud, er koncernforbundne i perioden fra fusionsdatoen og til den dag,
hvor fusionen er vedtaget i de fusionerende selskaber. Hvis de selskaber med
et skattemæssigt underskud, der indgår i fusionen, ikke er koncernforbundne,
skal underskuddet derimod ikke kunne modregnes hos det modtagende selskab
efter ovennævnte regler.
Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvor samme aktionærkreds
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert
selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i hvert selskab, jf. i øvrigt afgrænsningen i kursgevinstlovens § 6
B. Et moderselskab og et datterselskab, hvoraf moderselskabet ejer mere end
50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, anses for at være
koncernforbundne.
For det andet finder reglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1. pkt.,
om, at et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et
beløb mindre end de positive nettokapitalindtæger i det modtagende selskab,
ikke anvendelse for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15,
stk. 12 (visse finansieringsvirksomheder) .
Eksempel 11.1
Et moderselskab M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i selskab A og 30 pct. i
selskab B. Selskaberne vedtager den 1. maj at foretage en skattefri fusion
med M som det modtagende selskab med virkning fra den 1. januar i samme
kalenderår. Både A og B har et skattemæssigt underskud før skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger for perioden 1. januar - 1. maj. Selskab A er
»tomt« den 1. maj. I dette tilfælde skal der ikke ske begrænsning
af underskuddet ved indkomstopgørelsen for M, idet M og A er koncernforbundne
i den relevante periode, og idet det forudsættes, at M ikke har
nettokapitalindtægter eller indtægter fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Hvis B - ligesom A - er
»tomt« den 1. maj, kan underskuddet i B ikke modregnes hos M. I
dette tilfælde skal der fortsat ikke ske begrænsning af underskuddet i A ved
indkomstopgørelsen for M.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 7, har virkning for fusioner, når
fusionsdatoen er den 6. december 1995 eller senere.
12. Skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en
selvejende institution, og et sparekasseaktieselskab
De hidtil gældende regler for fusion af sparekasser er omtalt i cirkulære
nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven, pkt. 1.3.1.
Efter fusionsskattelovens § 14, stk. 1, finder reglerne i lovens kapitel 1
om fusion af aktieselskaber, anpartsselskaber og selskaber som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse ved fusion af
sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.
Sådanne sparekasser er selvejende institutioner. Sparekasser, der er omdannet
til aktieselskaber og dermed skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, er direkte omfattet af fusionsskattelovens kapitel 1.
Efter de hidtil gældende regler har der ikke været mulighed for en
skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en selvejende institution, og
et aktieselskab, hvori sparekassen ejer alle aktierne, med sparekassen som
den modtagende enhed.
Efter den vedtagne bestemmelse i fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 2,
finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når
en sparekasse som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a,
fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
Det er en forudsætning, at den modtagende sparekasse ejer alle aktier i
det indskydende selskab.
Ændringen af fusionsskattelovens § 14, stk. 1, er i øvrigt af redaktionel
karakter.
Ændringen af fusionsskattelovens § 14, stk. 1, har virkning for fusioner,
der vedtages den 24. maj 1996 eller senere.
13. Ændret ikrafttræden af regler for beskatning af
sikkerhedsfonde
Efter selskabsskattelovens § 13 C fremrykkes beskatningstidspunktet for
forsikringsselskabers sikkerhedsfonde.
Efter den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 C tages
der ved opgørelsen af et eventuelt beskatningsgrundlag for
forsikringsselskabers sikkerhedsfonde udgangspunkt i den del af et
forsikringsselskabs ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke var
anvendt pr. 31. december 1994, og i forsikringsselskabets
forsikringsportefølje pr. 31. december 1994. Det har herved været forudsat,
at forsikringsselskaberne har et indkomstår, der følger kalenderåret.
I ikrafttrædelsesreglen i § 3 i lov nr. 256 af 19. april 1995 er i stk. 3
nu fastsat, at et selskab med forskudt indkomstår, i stedet for at anvende
den 31. december 1994 som opgørelsestidspunkt for forsikringsporteføljen og
sikkerhedsfondshenlæggelserne, kan vælge at foretage opgørelsen ultimo det
forskudte indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.
Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 256 af 19. april 1995 kan selskabet i stedet
for at foretage opgørelsen pr. 31. december 1994 vælge at foretage opgørelsen
pr. 17. januar 1995. Muligheden for at vælge at foretage opgørelsen pr. 17.
januar 1995 i stedet for pr. 31. december 1994 gælder også for selskaber, der
har et forskudt indkomstår.
Reglen i § 3, stk. 3, i lov nr. 256 af 19. april 1995 har - ligesom den
nævnte lov - virkning fra og med den 18. januar 1995.
Skatteministeriet, den 19. december 1996
Peter Loft
/ K.-H. Ludolph
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 1, i lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af 'tomme' selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.) Retsinformation · 10. juli 1996
- 1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) NR L 117 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 7. maj 1996
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- Bindende svar - Underskudsbegrænsning - tomt selskab Retsinformation · 25. august 2015