1995 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder
fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har
til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag
(investeringsservice).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i
forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en
sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
fysiske og juridiske personer der kan udføre de i stk. 2 nævnte
tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som
er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske
tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan
tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.
pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.
Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,
medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.
§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at
benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.
Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden
benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet
til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er
desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.
Læs alt
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende
betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en
fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen
børsmæglerselskab.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme
navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med
et andet navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende
tilføjelse.
Kapitel 2
Stiftelse m.m.
§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte
tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til modværdien af 1 mio. ecu.
Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ecu.
Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte
kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan
ikke finde sted.
§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende
til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som
vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i
tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det
foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det
have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste
omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet
vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Kapitel 3
Tilladelse m.m.
§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet
til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i
bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,
hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,
samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde
oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en
kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve
en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet, eller som
i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse
aktionærers aktiebesiddelse.
Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,
afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles
fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre
tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.
Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at
drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til
Finanstilsynet.
Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af
fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre
forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder
eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen
i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som
fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½
Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte
aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet.
Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles
ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende
ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv
måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne
i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et
fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om
ændring af sin tilladelse.
Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter
denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her
i landet.
§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i
landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen
kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse
er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder
have modtaget følgende oplysninger:
1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte tjenesteydelser,
2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse samt
5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet
omfattende filialens investorer.
Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom
til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve
virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,
nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at
disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde
oplysninger om
1) repræsentationskontorets adresse og
2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.
§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger
der påtænkes udført, samt filialens organisation,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger
og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til
tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af
oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes
erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte
oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets
administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag
for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet
meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket
land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes
udført.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse
samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,
senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.
§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de
afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
medfør af international aftale.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.
1 samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske
fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra
bestemmelserne.
Kapitel 4
Ejerforhold
§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende
enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af
en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at
fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte
besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller
en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den
kvalificerede andel besiddes.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1
kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller
afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af
underretning om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller
indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et
fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som
påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.
1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive
størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser
eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal
fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen
af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet og
årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer,
som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af
disse andele.
§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,
stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde
fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder
forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.
Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier
uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har
afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.
1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Kapitel 5
Ledelse m.m.
§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra
Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af
fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets
moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er
omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden
værdipapirhandler.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for direktørers og andre
ansattes egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog
orienteres om sådanne forretninger.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om
forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle
ændringer.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan
måde, at selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt
3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for
medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.
§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om
valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,
direktører og revisorer.
Kapitel 6
Solvens
§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende
kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af
fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med
markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
solvensprocenten.
Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige
tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.
Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,
direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder
solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken
solvenskravet skal være opfyldt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og
indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.
§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som
summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende
kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.
Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital og
overkurs ved emission samt reserver.
Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets
beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
Stk. 4. Den supplerende kapital består af
opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre
kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere
end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre
kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10
pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen
fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de
nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke
fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt
efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller
finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10
pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til
stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og
efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.
Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der
overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,
stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital.
Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,
opskrivningshenlæggelser samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal
være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor
beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat
reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici
eller tab.
§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud
medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden
ikkeefterstillet gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af
tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine
aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed
kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de
sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i
nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af
Finanstilsynet i henhold til nr. 1.
Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:
1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter
af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er
opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke
er opfyldt.
2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på
mindst 2 år.
3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.
af de vægtede poster med markedsrisiko.
4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse
af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et
fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den
kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for
kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af
nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere
bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.
Stk. 5. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af
massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse som kapitalbeviser.
Kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer
uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige
kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden
for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et
fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås
summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for
handelsbeholdningen:
1) Tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele,
4) rente- og valutakursrelaterede poster samt
5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt
i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37
a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er
garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i
Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af
engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for
handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre
krav.
§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,
der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.
af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de
fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i
stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de
vægtede aktiver m.v.
Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for
handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold
til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,
eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i
zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,
betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med
vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om
1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav, og
2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af
grænsen i stk. 1.
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt
selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.
Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved
overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,
jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi
af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke
overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.
1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan
overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages
fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give
Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et
større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser
indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.
Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.
pkt.
§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold
forsvarlig beholdning af likvide midler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de
likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet
fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse
på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,
revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,
der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som
dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav
der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.
Kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse,
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder
efter tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller
4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16
eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den
foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller
tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen
og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.
§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke
kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af §
3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis
ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold
til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år
efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ecu og
senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt
virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette
tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den
ansvarlige kapital skal for disse selskaber senest den 1. juli 1996 svare til
modværdien af mindst 730.000 ecu og senest den 1. januar 1997 svare til
modværdien af mindst 1 mio. ecu.
Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital
altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde
på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt
virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens
ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,
som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,
dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte
fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.
2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til
at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks
inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §
30, stk. 2.
§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,
forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i
medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel
virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været
muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et
fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke
tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.
§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal
fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før
afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,
konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og
gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.
§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet
indgive konkursbegæring.
Kapitel 10
Fusion
§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets
tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et
sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et
andet fondsmæglerselskab.
Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,
der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre
end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for
fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder
kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under
beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist
til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks
inddrage tilladelsen.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.
Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-4, §§
50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse
for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et
fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er
omfattet af lovens bestemmelser.
§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne
efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.
Kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller
revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem
over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at
opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,
stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og
8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §
21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,
direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået
kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt
holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et
fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,
jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om
kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens
§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,
såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private
forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i
koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.
nævnte tavshedspligt.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,
urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til
tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,
straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er
knyttet til et fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov
uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden
eller til fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder
nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets
virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse
eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med
bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller
Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med
skatteministeren.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i
handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte
virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens
ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.
Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive
anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold
til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i
henhold til bilag 1, afsnit C, børsmæglerselskabet udfører.
Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har
påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,
at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til
Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i
landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om
ansøgningen.
Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt
drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11
efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved
lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.
§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for
handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder
indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde
tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.
af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde
overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og
opskrivningshenlæggelser.
Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke
overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde
den 5. februar 1993.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998
udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg
af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i
særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af
fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.
Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som
engagementet udgjorde den 5. februar 1993.
§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.
juni 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,
veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der
ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel
m.v.«
2. § 22, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i
henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden
næringsbrev.«
§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed«
til: »fondsmæglervirksomhed«.
§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.
juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed«
til: »fondsmæglervirksomhed«.
§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber«
til: »fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er
børsmæglerselskaber,».
§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
AFSNIT A
Tjenesteydelser
1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders
værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt
beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de
i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.
AFSNIT B
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind
under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
AFSNIT C
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i
afsnit B nævnte instrumenter.
2) Boksudlejning.
3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i
transaktionen.
4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,
industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og
tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B
nævnte instrumenter.
7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i
ydelsen af investeringsservice.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder
fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har
til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag
(investeringsservice).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i
forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en
sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
fysiske og juridiske personer, der kan udføre de i stk. 2 nævnte
tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som
er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske
tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan
tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.
pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.
Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,
medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.
§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at
benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.
Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden
benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet
til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er
desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende
betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en
fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen
børsmæglerselskab.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme
navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med
et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve
en forklarende tilføjelse.
Kapitel 2
Stiftelse m.m.
§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte
tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til modværdien af 1 mio. ECU.
Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ECU.
Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte
kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan
ikke finde sted.
§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende
til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som
vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i
tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det
foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det
have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste
omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet
vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Kapitel 3
Tilladelse m.m.
§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet
til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i
bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,
hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,
samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde
oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en
kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne, eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at
udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet,
eller som i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af
disse aktionærers aktiebesiddelse.
Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,
afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles
fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre
tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.
Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at
drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til
Finanstilsynet.
Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af
fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre
forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder
eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås:
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen
i et land uden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som
fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½
Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte
aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet.
Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles
ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende
ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv
måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne
i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et
fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om
ændring af sin tilladelse.
Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter
denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her
i landet.
§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i
landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen
kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse
er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder
have modtaget følgende oplysninger:
1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte tjenesteydelser,
2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse, samt
5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet
omfattende filialens investorer.
Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom
til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve
virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,
nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at
disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde
oplysninger om:
1) repræsentationskontorets adresse, og
2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.
§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger
der påtænkes udført, samt filialens organisation,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger
og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til
tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af
oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes
erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte
oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets
administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag
for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet
meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket
land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes
udført.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse
samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,
senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.
§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de
afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
medfør af international aftale.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.
1, samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske
fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra
bestemmelserne.
Kapitel 4
Ejerforhold
§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende
enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af
en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at
fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte
besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller
en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den
kvalificerede andel besiddes.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen, som nævnt i stk.
1, kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller
afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af
underretning om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i
Rådets direktiv om investeringsservice suspendere behandlingen af en
ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1
fastsatte andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en
samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som
påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.
1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive
størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser
eller afhændelser af andele, som nævnt i stk. 1 og 6, skal
fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen
af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give
Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer, som ejer en
kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.
§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,
stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde
fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder
forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.
Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier
uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har
afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.
1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Kapitel 5
Ledelse m.m.
§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra
Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af
fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets
moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er
omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden
værdipapirhandler.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om
forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle
ændringer.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan
måde, at selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området, samt
3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for
medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.
§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om
valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,
direktører og revisorer.
Kapitel 6
Solvens
§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende
kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af
fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med
markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
solvensprocenten.
Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige
tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.
Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,
direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder
solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken
solvenskravet skal være opfyldt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og
indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.
§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som
summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende
kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.
Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital samt
overkurs ved emission og reserver.
Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets
beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
Stk. 4. Den supplerende kapital består af
opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre
kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere
end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre
kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10
pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen
fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de
nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke
fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt
efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller
finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10
pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til
stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og
efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.
Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der
overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,
stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital.
Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,
opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal
være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor
beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat
reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici
eller tab.
§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud
medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden
ikke-efterstillet gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning
af tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine
aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed
kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de
sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i
nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af
Finanstilsynet i henhold til nr. 1.
Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:
1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter
af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er
opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke
er opfyldt.
2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på
mindst 2 år.
3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.
af de vægtede poster med markedsrisiko.
4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse
af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et
fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den
kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for
kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af
nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere
bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.
Stk. 5. Såfremt kapital, som nævnt i stk. 1 og 2, udstedes i form
af massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse kapitalbeviser.
Kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer
uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige
kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden
for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et
fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås
summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for
handelsbeholdningen:
1) tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele,
4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt
5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt
i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37
a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er
garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i
Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af
engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for
handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre
krav.
§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,
der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.
af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de
fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i
stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de
vægtede aktiver m.v.
Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for
handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold
til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,
eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i
zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,
betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med
vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om:
1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav, og
2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af
grænsen i stk. 1.
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt
selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.
Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved
overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,
jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi
af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke
overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.
1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan
overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages
fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give
Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et
større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser
indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.
Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.
pkt.
§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold
forsvarlig beholdning af likvide midler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de
likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet
fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse
på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,
revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,
der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som
dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav
der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.
Kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse:
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder
efter tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven, værdipapirhandelslovens §§ 5 og 6, eller
4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9 nævnte tilfælde.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16
eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den
foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller
tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist, uanset vedtægternes bestemmelse herom, skal indkalde
generalforsamlingen og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.
§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke
kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, omfattet af §
3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis
ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold
til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år
efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ECU og
senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ECU.
Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital
altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde
på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt
virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens
ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,
som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,
dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte
fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.
2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til
at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks
inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §
30, stk. 2.
§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,
forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i
medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel
virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været
muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et
fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke
tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.
§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal
fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før
afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,
konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og
gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.
§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet
indgive konkursbegæring.
Kapitel 10
Fusion
§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets
tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et
sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et
andet fondsmæglerselskab.
Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,
der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre
end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for
fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder
kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under
beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist
til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks
inddrage tilladelsen.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.
Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2-4, §§
50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse
for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et
fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er
omfattet af lovens bestemmelser.
§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne
efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.
Kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller
revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem
over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at
opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.
§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,
stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og
8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §
21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,
direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået
kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt
holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et
fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,
jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om
kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens
§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,
såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private
forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i
koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.
nævnte tavshedspligt.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,
urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til
tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,
straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et
fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver
urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til
fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare
for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse
eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med
bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller
Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med
skatteministeren.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i
handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte
virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens
ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.
Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive
anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold
til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i
henhold til bilag 1, afsnit C, som børsmæglerselskabet udfører.
Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har
påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,
at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til
Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i
landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om
ansøgningen.
Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt
drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11
efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved
lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.
§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for
handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder
indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde
tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.
af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde
overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og
opskrivningshenlæggelser.
Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke
overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde
den 5. februar 1993.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998
udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg
af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i
særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af
fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.
Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som
engagementet udgjorde den 5. februar 1993.
§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.
juni 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,
veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«
2. § 22, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i
henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden
næringsbrev.«
§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:
I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed« til:
»fondsmæglervirksomhed«.
§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.
juni 1995, foretages følgende ændring:
I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed« til:
»fondsmæglervirksomhed«.
§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,
foretages følgende ændring:
I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber« til:
»fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er
børsmæglerselskaber,».
§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
AFSNIT A
Tjenesteydelser
1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders
værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt
beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de
i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.
AFSNIT B
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind
under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
AFSNIT C
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i
afsnit B nævnte instrumenter.
2) Boksudlejning.
3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i
transaktionen.
4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,
industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål, samt rådgivning og
tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B
nævnte instrumenter.
7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i
ydelsen af investeringsservice.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse med visse ændringer af L 249, forslag
til lov om fondsmæglerselskaber. Forslaget blev fremsat den 3. maj 1995 og
nåede kun at blive førstebehandlet i folketingssamlingen 1994/95.
1. Baggrund
Formålet med lovforslaget er navnlig at implementere Rådets direktiv om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer nr. 93/22/EØF af 10. maj
1993 (herefter kaldet investeringsservicedirektivet), og Rådets direktiv om
kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalkrav nr.
93/6/EØF af 15. marts 1993 (herefter kaldet kapitalkravsdirektivet), for så
vidt angår reglerne om investeringsselskaber, der i lovforslaget betegnes
fondsmæglerselskaber.
De øvrige dele af direktiverne er dels implementeret i lov nr. 368 af 14.
juni 1995 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov nr. 353 af
6. juni 1995 om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs
Realkreditfond og vil dels blive implementeret i forslag til lov om
værdipapirhandel m.v., der samtidig med dette forslag forelægges Folketinget
som en del af børsreformen. Investeringsservicedirektivets bestemmelser om
kreditinstitutters adgang til regulerede markeder, herunder fondsbørser, er
allerede blevet implementeret ved lov nr. 452 af 30. juni 1993, der er
indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993 af lov om
Københavns Fondsbørs. Der henvises til Folketingstidende 1992-93 tillæg A,
spalte 7689, L 224 af 17. marts 1993.
Direktiverne skulle have været implementeret i medlemslandenes lovgivning
senest den 1. juli 1995 og skal træde i kraft ved udgangen af 1995.
Endvidere gennemføres med lovforslaget EuropaParlamentets og Rådets
direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og
89/649/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om
skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring,
direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder
(herefter kaldet BCCI-direktivet), for så vidt angår reglerne om
investeringsselskaber.
BCCI-direktivet skal være gennemført og sat i kraft i medlemslandenes
lovgivning senest den 18. juli 1996.
2. Lovforslagets væsentligste bestemmelser
Bestemmelserne i lovforslaget svarer til bestemmelserne i bank- og
sparekasseloven i det omfang, det er muligt under hensyn til forskellene i de
aktiviteter, som fondsmæglerselskaber må udføre i forhold til
pengeinstitutter, herunder særligt, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.
Med forslaget etableres en tilladelsesprocedure for virksomheder, der
udfører tjenesteydelser på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Hidtil
har kun henvendelser til offentligheden i forbindelse med danske børsnoterede
værdipapirer været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs.
I forslaget reguleres ud over børsmæglerselskaber en kreds af fysiske og
juridiske personer, som hidtil har kunnet nøjes med et næringsbrev som
vekselerer. Som konsekvens heraf foreslås der samtidig visse justeringer i
næringsloven.
Det følger af investeringsservicedirektivet, at investeringsselskaber og
kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udøve virksomhed i deres
hjemland, kan udøve denne virksomhed i hele Den Europæiske Union. Denne
tilladelse vil give ret til fri etablering af filialer og fri udveksling af
tjenesteydelser i andre EU-lande (»det europæiske pas«).
Fondsmæglerselskaber, der skal være aktieselskaber, får ud over de
aktiviteter, der følger af investeringsservicedirektivet, adgang til at
udføre tjenesteydelser i forbindelse med handel med råvareinstrumenter.
Endvidere får de adgang til at formidle pantebreve. Disse aktiviteter er ikke
omfattet af investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det
såkaldte »europæiske pas«.
Startkapitalkravet for fondsmæglerselskaber, der ønsker medlemskab af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral eller at handle
værdipapirer for egen regning, er et beløb mindst svarende til modværdien af
1 mio. ECU. Dette beløb svarer stort set til en pristalsregulering af det
startkapitalkrav på 5 mio. kr., der ved børsreform I blev stillet til
børsmæglerselskaber. Der fastsættes ikke overgangsregler for
fondsmæglerselskaber, der skal være eller have mulighed for at blive
medlemmer af fondsbørser (børsmæglerselskaber). Det samme gælder for
selskaber, der vil handle værdipapirer for egen regning, da sådanne selskaber
bør opfylde det højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Det skønnes, at
ingen af de bestående børsmæglerselskaber vil få problemer med at opfylde de
nye kapitalkrav.
Andre fondsmæglerselskaber skal have en startkapital svarende til
modværdien af 300.000 ECU. Der er foreslået overgangsregler for disse
selskaber, således at de inden 3 år efter lovens ikrafttræden skal have en
egenkapital mindst svarende til modværdien af 150.000 ECU og inden 5 år efter
lovens ikrafttræden en egenkapital mindst svarende til modværdien af 300.000
ECU.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om procedurerne i forbindelse
med, at danske fondsmæglerselskaber ønsker at etablere sig eller udøve
grænseoverskridende virksomhed i et andet EU-land eller et EØS-land i øvrigt,
samt den tilsvarende adgang for udenlandske fondsmæglerselskaber til at drive
fondsmæglervirksomhed i Danmark på grundlag af hjemlandets tilladelse.
Svarende til bank- og sparekasselovens bestemmelser skal Finanstilsynet
godkende aktionærer, der erhverver en kvalificeret andel i et
fondsmæglerselskab.
Forslaget indeholder krav om, at forretningsordenen for bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab skal indeholde de bestemmelser, der i aktieselskabslovens
§ 56, stk. 5, gælder for forretningsordenen for bestyrelsen i børsnoterede
selskaber. Endvidere er der i forhold til gældende lovgivning bestemmelser,
der skærper kravene til fondsmæglerselskabers indretning og ledelse, herunder
krav om fyldestgørende interne kontrolprocedurer.
Reglerne om solvens, midlernes anbringelse, regnskab og revision,
inddragelse af tilladelse og opløsning, fusion og tilsyn, indgivelse af
klage, straf m.v. svarer til de gældende regler i bank- og sparekasseloven.
3. Høring
Samtidig med den første fremsættelse af lovforslaget for Folketinget den
3. maj 1995 blev dette sendt i høring hos Danmarks Nationalbank, Københavns
Fondsbørs, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Værdipapircentralen,
Finansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen,
Realkreditrådet, Den Danske Finansanalytikerforening, Danske
Finansieringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S,
Harlow Butler A/S, Astley & Pearce A/S, Nexor-Brokers I/S, Dansk
Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet,
Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Forbrugerrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet, AMP-Samarbejdet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Sammenslutningen af Danske
Pantebrevsselskaber, Dansk Aktionærforening, Justitsministeriet,
Skatteministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, KommuneKredit,
Boligministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og
Dansk Landbrugs Realkreditfond.
De modtagne høringssvar og forslag er i videst mulig omfang indarbejdet i
dette lovforslag forud for genfremsættelsen. Forslaget vil dog blive udsendt
til en fornyet høringsrunde i forbindelse med genfremsættelsen.
4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om værdipapirhandel
m.v. Børsudvalgets undersøgelser har vist, at et større antal virksomheder,
hvis aktiviteter hidtil ikke har været lovregulerede, vil blive inddraget
under tilsyn. Imidlertid har det ikke været muligt at fastslå, hvor mange
selskaber der bliver tale om. Med en forudsætning om at 50
fondsmæglerselskaber inddrages under loven, medfører forslaget behov for 3
årsværk i Finanstilsynet til tilsynet med fondsmæglerselskaberne samt en
udvidelse af det internationale samarbejde, som investeringsservicedirektivet
forudsætter. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 1,2 mio. kr. om
året, heraf 1 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der
er under tilsyn, jævnfør forslagets § 32. Såfremt antallet af
fondsmæglerselskaber bliver væsentligt større, må ressourcebehovet tages op
til fornyet overvejelse.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget giver fondsmæglerselskaberne adgang til det indre marked for
værdipapirhandel. Herved får de mulighed for at handle på regulerede
markeder, herunder fondsbørserne, i lande inden for Den Europæiske Union og
lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf skønnes positive.
Som konsekvens af lovforslaget vil en række virksomheder, som ikke hidtil
har været underlagt særskilt regulering, men som falder ind under
lovforslagets virksomhedsområde, fremover blive omfattet af lovgivning og
offentligt tilsyn.
Disse virksomheder vil blive omfattet af en række krav til startkapital og
løbende kapitalkrav samt en række andre krav, der skal beskytte de kunder,
der henvender sig hos fondsmæglerselskaberne, og sikre, at
fondsmæglerselskaberne overholder god værdipapirhandelsskik m.v.
Dette indebærer, at de virksomheder, som ikke vil eller kan opfylde
lovgivningens krav, må ændre virksomhedsområde eller lukke. Det er vanskeligt
at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.
Samlet skønnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget dog at
være positive.
6. Forholdet til EU-retten
I dette afsnit redegøres nærmere for de relevante dele af direktiverne,
der har betydning for fondsmæglerselskaber.
Indledningsvis skal det bemærkes, at investeringsservicedirektivet,
kapitalkravsdirektivet og BCCI-direktivet er minimumsdirektiver, som giver de
enkelte medlemslande mulighed for på visse områder at vedtage strengere
bestemmelser end anført i direktiverne.
6.1. Investeringsservicedirektivet
Investeringsservicedirektivet fastsætter for fondsmæglerselskaber, det vil
sige virksomheder, der på erhvervsmæssigt grundlag udfører tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirer for tredjemand, bestemmelser svarende til 1.
(77/780/EØF) og 2. (89/646/EØF) banksamordningsdirektiv for
kreditinstitutter. Dermed indføres som noget nyt i dansk lovgivning på dette
område princippet om, at der kræves en offentlig tilladelse for at kunne
udføre tjenesteydelser i forbindelse med handel med såvel børsnoterede som
unoterede værdipapirer. Tilladelse kræver som et minimum opfyldelse af visse
i direktivet opregnede krav. En konsekvens af, at direktivet er et
minimumsdirektiv, vil være, at en medlemsstat kan indføre tilsynsmæssige
regler, der går ud over det foreskrevne minimum, f.eks. med hensyn til
selskabsretlige forhold.
Investeringsservicedirektivet omfatter virksomheder, hvis sædvanlige
erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand
på et erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de former for
tjenesteydelser, som er opregnet i lovforslagets bilag 1, afsnit A, i
forbindelse med de finansielle instrumenter, som er nævnt under afsnit B.
Direktivet giver mulighed for, at den nationale lovgivning kun tillader
juridiske personer at udøve investeringsservice, så længe denne begrænsning
ikke gøres gældende over for fysiske personer, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol er foreslået på
grundlag af investeringsservicedirektivet, som i lighed med 2.
samordningsdirektiv på bankområdet er en af hovedhjørnestenene i
gennemførelsen af det indre marked for udøvelse af investeringsservice i
forbindelse med værdipapirer.
Medlemslandene skal gensidigt anerkende fondsmæglerselskaber, der er
godkendt i andre medlemslande, og de aktiviteter, som de har tilladelse til
at udføre, og som er indeholdt i direktivets bilag. Det vil således i
fremtiden være tilstrækkeligt med godkendelse i et medlemsland for at kunne
udøve virksomhed gennem en filial eller for at kunne udbyde
grænseoverskridende tjenesteydelser og opnå adgang til regulerede markeder,
herunder fondsbørser i andre medlemslande.
Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at tilsynsmyndighederne i et
fondsmæglerselskabs hjemland er ansvarlige for tilsynet med
fondsmæglerselskabet, herunder tilsynet med fondsmæglerselskabets aktiviteter
i andre medlemslande.
Investeringsservicedirektivet indeholder gennem henvisninger til
kapitalkravsdirektivet harmonisering af kravene til startkapital.
Investeringsservicedirektivet indeholder endvidere regler om adgangen til at
erhverve en væsentlig kapitalandel eller indflydelse i et fondsmæglerselskab
samt om tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte og andre, der handler eller
har handlet på Finanstilsynets vegne, samt bestemmelser om tilsynssamarbejde
på tværs af landegrænserne.
6.2. Kapitalkravsdirektivet
Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag indeholder bestemmelser om minimumskapitalen for
fondsmæglerselskaber og om kapitalkravene til de såkaldte markedsrisici, det
vil sige de risici, som fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter pådrager
sig som følge af renteændringer og ændringer i aktie- og valutakurser m.v.
Direktivet indeholder dermed også kapitalkrav til afledte finansielle
instrumenter.
Kapitalkravsdirektivet supplerer direktiverne om solvens, konsolidering,
egenkapital og store engagementer. Kapitalkravene til markedsrisici kommer
til at gælde såvel fondsmæglerselskaber som kreditinstitutter. Samtidig vil
de gældende solvensregler for kreditinstitutter også komme til at gælde for
fondsmæglerselskaber. Kapitaldækningsregler m.v. vil for at skabe ensartede
konkurrencemæssige forhold stort set blive ens for de to typer af
institutter.
Direktivet skal som nævnt ses på baggrund af banksamordningsdirektiverne
og investeringsservicedirektivet, der giver mulighed for på grundlag af en
tilladelse i et EU-land at tilbyde finansielle tjenesteydelser, herunder
investeringsservice på tværs af grænserne i Den Europæiske Union og lande,
som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som dermed blandt andet
kræver harmonisering af kapitaldækningsreglerne.
6.3. BCCI-direktivet
Beslutningen om at udarbejde dette direktiv skyldes erfaringerne indvundet
i forbindelse med lukningen af den internationale bankkoncern Bank of Credit
and Commerce International (BCCI) i 1991. Denne bank var karakteriseret ved
en meget uoverskuelig koncernstruktur, der vanskeliggjorde tilsynet med
banken.
Direktivets formål er at styrke tilsynet med bl.a. fondsmæglerselskaber,
der indgår snævre forbindelser med andre virksomheder eller personer, også
hvis disse forbindelser sker på tværs af landegrænser.
Erfaringerne fra de senere år viser, at når en finansiel virksomhed indgår
i snævre forbindelser, enten ejermæssigt eller på anden måde, opstår der
særlige risici, hvilket kan umuliggøre et effektivt tilsyn med den
finansielle virksomhed.
Der er derfor behov for at kunne vurdere sådanne snævre forbindelser til
andre virksomheder eller personer, såvel ved oprettelsen af
fondsmæglerselskabet som siden hen som led i det løbende tilsyn.
Direktivet indeholder endvidere regler om skærpelse af revisorernes
indberetningspligt til Finanstilsynet og om lempelse af Finanstilsynets
tavshedspligt i visse situationer. Disse regler gennemføres i lov om banker
og sparekasser m.v., hvortil dette lovforslag henviser.
BCCI-direktivet søges gennemført på tilsvarende vis i den øvrige
finansielle tilsynslovgivning, jf. de lovforslag herom, som
Erhvervsministeren fremsætter i folketingssamlingen 1995/96.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
Direktivets begreb »investeringsservice« er i lovforslaget
erstattet af »tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel«.
Dette er gjort, for at bringe overensstemmelse mellem det samtidig med dette
forslag fremsatte forslag til lov om værdipapirhandel m.v. og det
foreliggende forslag.
Ved implementering af investeringsservicedirektivet udvides antallet af
selskaber under tilsyn.
Lovens anvendelsesområde, som angivet i stk. 1, omfatter dels
børsmæglerselskaber, der reguleres i den gældende lov om Københavns
Fondsbørs, dels personligt drevne virksomheder og selskaber, der i dag i
kraft af et næringsbrev i henhold til næringslovens § 22 driver
vekselerervirksomhed.
Det foreslås derfor også at ændre næringslovens § 22, fordi begrebet
fondsmæglervirksomhed, som det er defineret i forslagets § 1, omfatter en del
af den virksomhed, som vekselerere hidtil har drevet.
De virksomheder, som bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, er
fondsmæglerselskaber, der driver fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde
tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel over for tredjemand på
erhvervsmæssigt grundlag (investeringsservice).
De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel er
de tjenesteydelser, der er angivet i forslagets bilag 1, afsnit A, det vil
sige modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
sådanne ordrer, forretninger for egen regning, skønsmæssig porteføljepleje og
afgivelse af afsætningsgaranti, når de udføres i forbindelse med de
instrumenter, som er nævnt i bilag 1, afsnit B. Ud over direktivets
anvendelsesområde omfatter bilag 1 til lovforslaget også tjenesteydelser i
forbindelse med råvareinstrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
Tilladelse til at beskæftige sig med råvareinstrumenter gives således med
hjemmel i dansk ret, men er ikke omfattet af investeringsservicedirektivet og
dermed heller ikke af det »europæiske pas«.
Afsnit B indeholder foruden råvareinstrumenter følgende instrumenter:
værdipapirer, investeringsforeningsandele, pengemarkedsinstrumenter,
finansielle futures, FRA-kontrakter, rente- og valutaswaps m.v.
Fondsmæglerselskaber kan udføre genkøbs- og omvendte genkøbsforretninger, da
disse forretninger ligger i naturlig forlængelse af forretningsområdet, idet
de består af en spothandel og en terminshandel.
For så vidt angår de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, svarer de i
nr. 1 a) anførte værdipapirer til de i forslag til lov om værdipapirhandel
m.v. § 2, stk. 1, nr. 1 til 3, nævnte værdipapirer, og de i bilag 1, afsnit
B, nr. 1 b) og nr. 2 til 7, nævnte instrumenter svarer til de i forslag til
lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 1, nr. 4 til 10 nævnte værdipapirer.
Der henvises til bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om værdipapirhandel
m.v. vedrørende definitionen af disse instrumenter.
I stk. 3 foreslås, at Finanstilsynet udarbejder regler om, hvilke fysiske
og juridiske personer, der kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel, uanset de ikke har tilladelse efter lovforslaget. For
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig
tilladelse findes de nærmere regler i den lovgivning, der regulerer de
respektive virksomheders forretningsområder. Disse virksomheder skal derfor
have tilladelse efter de respektive virksomhedslove. Det bemærkes, at de
tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel, som realkreditinstitutter
i medfør af realkreditloven kan udføre, er mere begrænsede, end hvad der
gælder for f.eks. pengeinstitutter.
Reglerne, som Finanstilsynet efter stk. 3 skal udarbejde, vil indeholde de
undtagelser, som fremgår af investeringsservicedirektivets artikel 2, stk. 2,
idet der her nævnes de virksomheder, personer og institutioner, som ikke er
omfattet af direktivet, selv om de udfører tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel. Som en konsekvens heraf kan forsikringsselskaber udføre
porteføljepleje for andre forsikringsselskaber. Endvidere kan f.eks.
advokater, revisorer og ejendomsmæglere, hvis ikke anden lov eller fagetisk
kodeks forbyder det, fortsat udføre tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel som hidtil, hvis de udføres lejlighedsvis i forbindelse med
den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed.
Virksomheder, der udelukkende udfører tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel til andre selskaber inden for deres egen koncern, er heller
ikke omfattet af direktivet og dermed heller ikke af forslaget. Det vil
derfor fortsat være muligt for et selskab f.eks. at stille en
afsætningsgaranti for andre selskaber i koncernen i forbindelse med en
emission eller formidle værdipapirer uden at have tilladelse.
Det har været overvejet, om fondsmæglerselskaber som accessorisk
virksomhed skulle have ret til at drive bank- og forsikringsvirksomhed. Da
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er beskedne i forhold til
andre finansielle virksomheder, jf. § 3, er det fundet rimeligt, at
fondsmæglerselskaberne alene udøver fondsmæglervirksomhed som beskrevet i
stk. 4.
Efter stk. 4 kan Finanstilsynet tillade, at fondsmæglerselskaber kan
udføre tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med andre finansielle instrumenter
end de i bilag 1, afsnit B, nævnte. Finanstilsynet har herefter mulighed for
at medtage de i § 2, stk. 1, nr. 12, i forslaget til lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte instrumenter.
I henhold til stk. 5 må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre. I modsætning til udøvelse
af de øvrige tjenesteydelser baseret på de i bilag 1, afsnit B, nævnte
instrumenter, jf. § 5, kræves der ikke tilladelse fra Finanstilsynet til
pantebrevsformidling. Fondsmæglerselskaber, som formidler pantebreve, skal
ikke have et næringsbrev, jf. forslag til ændring af næringsloven i § 39.
Fondsmæglerselskaber må kun formidle pantebreve og er afskåret fra at have
dem i egenbeholdningen, da pantebreve er individuelle fordringer (udlån) med
deraf følgende individuelle risici i modsætning til massegældsbreve. En
konsekvens, af at fondsmæglerselskaber kun må formidle pantebreve, men ikke
have dem i egenbeholdningen, er, at der ikke fastsættes kapitaldækningsregler
herom.
I stk. 6 foreslås, at fondsmæglerselskaber kun må have datterselskaber,
såfremt disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed. Bestemmelsen svarer
til den gældende fondsbørslovs § 24, stk. 3.
Til § 2
Stk. 1 fastsætter en eneret til at anvende betegnelsen
»fondsmæglerselskab« i forbindelse med betegnelsen af selskabets
virksomhed eller navn. Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 2
og til den gældende fondsbørslovs § 26.
Ifølge stk. 2 er fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs,
tillige eneberettigede, men ikke forpligtede, til at anvende betegnelsen
»børsmæglerselskab«, der hidtil har været betegnelsen på selskaber,
som i medfør af § 20 i den gældende lov om Københavns Fondsbørs har fået
tilladelse til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs.
Hverken bestemmelsens stk. 2 eller § 7, stk. 4, i forslag til lov om
værdipapirhandel m.v. er til hinder for, at et fondsmæglerselskab, der er
medlem af en fondsbørs, i sit navn bruger f.eks. ordet børs, således at
selskabet kan kalde sig xx - børs, fondsmæglerselskab eller, hvis det ønskes,
xx - børs, børsmæglerselskab.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig
tilladelse, jf. § 4b, stk. 2, i lov om visse kreditinstitutter, kan i henhold
til § 20 i forslag til lov om værdipapirhandel m.v. blive medlemmer af en
fondsbørs. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er fortsat omfattet af
de respektive virksomhedsloves bestemmelser om navne. § 2 er ikke til hinder
for, at f.eks. en bank kan kalde sig xx - Børs Bank.
Stk. 3 medfører en forpligtigelse for fondsmæglerselskaberne til enten at
anvende betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab. Betegnelsen
»børsmæglerselskab« kan dog kun benyttes af selskaber, der er
medlemmer af en fondsbørs.
Stk. 4 regulerer alene forholdet til filialer af udenlandske
investeringsselskaber og svarer til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 2.
Til kapitel 2
Stiftelse m.m.
Til § 3
I stk. 1 foreslås det, at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Dermed er muligheden i investeringsservicedirektivet for, at fysiske personer
kan yde investeringsservice, udelukket.
I kapitalkravsdirektivets artikel 3 er start- og minimumskapitalen fastsat
til 730.000 ECU.
Selskaber, der ikke handler finansielle instrumenter for egen regning
eller deltager i emissioner, behøver efter direktivet alene at have en start-
og minimumskapital på 125.000 ECU. Hvis de hverken har tilladelse til at
forvalte kunders penge eller værdipapirer, handle for egen regning eller
deltage i emissioner, kan kapitalkravet reduceres til 50.000 ECU. I
lovforslaget er der helt set bort fra at foreskrive kapitalkrav på 125.000
ECU og 50.000 ECU, dels fordi aktiekapitalen i et aktieselskab ifølge
aktieselskabsloven skal være på mindst 500.000 kr., dels fordi så lave
kapitalkrav ikke er forenelige med, at et selskab påtager sig
investeringsservice for kunder.
I stk. 2 foreslås det, at kravet til startkapitalen bliver modværdien af 1
mio. ECU på tilladelsestidspunktet for selskaber, der er eller ønsker at
blive medlemmer af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, handler for egen regning, stiller emissionsgarantier eller
opbevarer og forvalter instrumenter for kunder. Det samme gælder
fondsmæglerselskaber, der som accessorisk ydelse giver kredit eller lån til
en investor, således at denne kan udføre en transaktion, som nævnt i bilag 1,
afsnit A, som fondsmæglerselskabet deltager i. Der er ikke tale om kredit-
eller långivning i almindelig forstand, men om at et fondsmæglerselskab kan
gennemføre en transaktion for en kunde uden at kræve betaling før leveringen.
Baggrunden for startkapitalkravet på 1 mio. ECU er, at direktivets krav om
730.000 ECU i realiteten ikke engang svarer til en indeksregulering af de 5
mio. kr., der i sin tid blev fastsat som minimumskapital for danske
børsmæglerselskaber. Disse selskaber skal dog have en højere ansvarlig
kapital, såfremt en fjerdedel af de faste omkostninger og vederlag udbetalt
som provision overstiger et beløb svarende til 1 mio. ECU, jf. § 4, stk. 1.
Endvidere har det vist sig, at fondsmæglerselskaber, der deltager i
market-makerordninger og handler for egen regning, har behov for en større
egenkapital end fondsbørslovens mindstekrav på 5 mio. kr. Hertil kommer, at
omkostningerne, herunder tilslutningsgebyrer til Københavns Fondsbørs og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt teknisk udstyr i
forbindelse med etablering og forsvarlig drift af et fondsmæglerselskab, der
er medlem af en fondsbørs m.v., er betydelige. For så vidt angår selskaber,
der drev fondsmæglervirksomhed ved lovens ikrafttræden, henvises til § 25 og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det i stk. 2 nævnte afgrænsningskriterium »medlem af ... en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling«
omfatter situationer, hvor værdipapirer udveksles mod penge eller omvendt.
»Deltagelse« omfatter ikke situationer, hvor der udelukkende sker
indberetning på egne eller kunders vegne uden hæftelse, indeståelse eller
sikkerhedsstillelse. Således vil de selskaber, der er tilsluttet
Garantifonden for Danske Optioner og Futures med status af
»handler« eller »agent«, ikke være omfattet af stk. 2.
Øvrige fondsmæglerselskaber, jf. stk. 3, skønnes ikke at have behov for
samme kapitalkrav som de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber. Det foreslås
derfor, at kapitalkravet for disse selskaber fastsættes til modværdien af
300.000 ECU på tilladelsestidspunktet. Der henvises i øvrigt til
overgangsreglen i § 25, stk. 2, 2. pkt.
Selskaber, der er omfattet af stk. 3, er selskaber, der f.eks. formidler
værdipapirer for tredjemand, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, uden at være
medlem af en fondsbørs eller en clearingcentral, eller som tilbyder
skønsmæssig porteføljepleje i medfør af bilag 1, afsnit A, nr. 3. Som
accessorisk ydelse vil de i medfør af bilag 1, afsnit C, f.eks. kunne leje
bokse ud, rådgive virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,
industristrategi, fusion og virksomhedsopkøb, yde tjenesteydelser i
forbindelse med afsætningsgarantier, f.eks. formidle en sådan, men ikke selv
afgive den, eller yde investeringsrådgivning. De vil også kunne udføre
valutatransaktioner som nævnt i bilag 1, afsnit C, nr. 7, når disse
transaktioner står i direkte forbindelse med de tjenesteydelser i forbindelse
med værdipapirhandel, som selskabet har tilladelse til at udføre.
Reglerne i stk. 4 om forbudene mod at anvende goodwill som en del af den
indbetalte kapital, henholdsvis opdele i aktieklasser med forskellig
stemmeret, svarer til de gældende regler i § 3 i bank- og sparekasseloven,
hvor et sådant forbud mod opdeling i aktieklasser er indsat for at undgå
visse former for spekulation i bankaktier.
Til § 4
Reglerne om, at et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital skal svare til
mindst 25 pct. af et års faste omkostninger, fremgår af
kapitalkravsdirektivets bilag IV. Der er desuden medtaget vederlag udbetalt
som provision i forslaget. Årsagen hertil er, at kravene til et
fondsmæglerselskabs egenkapital bør være de samme, uanset om de ansatte
vederlægges med fast løn eller provision. Finanstilsynet kan tilpasse kravet
hertil i både opad- og nedadgående retning, hvis selskabets faste
omkostninger f.eks. til husleje, lønudgifter eller andre driftsomkostninger
forøges eller formindskes væsentligt i forhold til forrige år.
Ved faste omkostninger forstås resultatopgørelsesposterne: »Udgifter
til personale m.v. og administration«, »Afskrivninger på materielle
og immaterielle aktiver« og »Andre driftsudgifter«, der vil
komme til at fremgå af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for
fondsmæglerselskaber.
Det er en af de få regler i kapitalkravsdirektivet, som gælder alene for
fondsmæglerselskaber, men ikke for kreditinstitutter.
Ansvarlig kapital er defineret i forslagets § 17, hvortil der henvises.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger, jf. stk. 2.
Til kapitel 3
Tilladelse m.m.
Til § 5
Bestemmelsen er formuleret på grundlag af investeringsservicedirektivets
artikel 1, 3, 4, 7 og 8.
I henhold til investeringsservicedirektivets artikel 3 skal der meddeles
tilladelse, før et fondsmæglerselskab må udføre tjenesteydelser i forbindelse
med værdipapirhandel. I tilladelsen, som meddeles af Finanstilsynet, skal det
i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, specificeres, hvilke former for
investeringsservice - i lovforslaget: tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel - og eventuelle accessoriske tjenesteydelser, som
fondsmæglerselskabet kan yde i henhold til afsnit A og C i bilag 1 til
lovforslaget, jf. § 5, stk. 1 og 3, jf. § 1, stk. 3 og 4. Med denne
bestemmelse indføres der et koncessionslignende system i lighed med det, som
allerede gælder på forsikringsområdet. Det betyder, at fondsmæglerselskaber
kun må udføre den type virksomhed, som de har søgt om og fået tilladelse til
at udøve. Herved opnår de ikke en universaltilladelse, som
børsmæglerselskaber hidtil har fået. Ved universaltilladelse forstås en
tilladelse, der giver adgang til at udføre alle de aktiviteter, som den
pågældende virksomhedstype må udøve i henhold til den lov, der regulerer dem.
Således får pengeinstitutter en universaltilladelse, der giver mulighed for
at drive pengeinstitutvirksomhed, det vil sige alle de aktiviteter, der er
nævnt i bilaget til bank- og sparekasseloven, herunder tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirhandel. Det er en fordel for de
fondsmæglerselskaber, der kun ønsker at udføre enkelte af de i bilag 1,
afsnit A, nævnte aktiviteter, f.eks. formidling af præmieobligationer,
porteføljepleje, eller formidling af aktier og obligationer, idet de får en
individuel tilladelse, og der stilles et lavere kapitalkrav, jf. § 3, stk. 3.
Hertil kommer, at Finanstilsynet får viden om det enkelte selskabs
aktiviteter og kan indrette sit tilsyn på det, det vil sige koncentrere
indsatsen, hvor der er størst behov.
I investeringsservicedirektivets artikel 4, jf. artikel 1, stilles der
krav om, at en ansøgning om tilladelse til at yde investeringsservice skal
indeholde oplysninger om alle aktionærer, der ejer en kvalificeret andel på
mindst 10 pct.
Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejerskab tillige andele
erhvervet gennem kontrol med andre selskaber, som ejer aktier i
fondsmæglerselskabet.
I stk. 2, 2. pkt., er der valgt en grænse på 5 pct. Baggrunden herfor er,
at der allerede efter aktieselskabslovens § 28 a gælder en pligt til at
meddele et selskab, hvis en ejer besidder 5 pct. af aktiekapitalen.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at et fonds- mæglerselskab, der ansøger
om tilladelse, skal give Finanstilsynet oplysning om alle, der har snævre
forbindelser, jf. stk. 8, til fondsmæglerselskabet.
I medfør af stk. 6 kan Finanstilsynet nægte tilladelse, hvis et medlem af
ledelsen ikke besidder den nødvendige erfaring og hæderlighed, på
betingelser, der svarer til § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse,
hvis der foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 8, mellem det ansøgende
selskab og andre virksomheder eller personer, hvis disse forbindelser vil
kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
Kravet om gennemsigtighed er således en betingelse for tilladelse.
Betingelsen skal være opfyldt til enhver tid, jf. § 24, stk. 1, nr. 4.
Det er ikke muligt på forhånd at angive, hvornår en snæver forbindelse er
tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn, hvorfor
hvert enkelt tilfælde må vurderes konkret.
I denne vurdering vil bl.a. indgå:
- ejerstrukturen,
- den formelle og den reelle ledelsesstruktur,
- risikoen ved den virksomhed, som drives i selskaber, med hvilke den
finansielle virksomhed har snævre forbindelser, og
- selskabernes geografiske placering.
For eksempel kan visse former for krydsejerskab, gensidige
aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn
vanskeliggøres.
I stk. 8 defineres snævre forbindelser som:
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse med en
virksomhed.
Snævre forbindelser foreligger således mellem et fondsmæglerselskab og
a) ethvert selskab, der som moderselskab eller datterselskab er forbundet
til fondsmæglerselskabet,
b) en person, der har en tilsvarende forbindelse til fondsmæglerselskabet
eller til et selskab, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med,
c) ethvert selskab og enhver person, der indirekte har en tilsvarende
forbindelse til fondsmæglerselskabet eller til et selskab, som
fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med,
d) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes
forbundne, at de tilsammen har en tilsvarende forbindelse til
fondsmæglerselskabet eller til et selskab, som fondsmæglerselskabet har
snævre forbindelser med, eller
e) enhver virksomhed, hvori fondsmæglerselskabet eller en af de under a)
til d) beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder
20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.
Fælles forbindelse, jf. stk. 8, nr. 3, forudsætter, at der foreligger et
vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis, mellem
en flerhed af virksomheder eller personer.
Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller
gennem en aktionæroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf.
stk. 8, nr. 3.
Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der
består mellem et selskab og dets moderselskab, datterselskab eller
søsterselskab, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8.
Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen har en vis varig
karakter.
Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i et fondsmæglerselskab
bevirker ikke i sig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets
forstand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering,
der ikke gør det muligt at øve indflydelse på fondsmæglerselskabets struktur
eller finansielle politik.
I stk. 9 foreslås det, at Finanstilsynet kan nægte tilladelse eller, jf.
forslagets § 24, stk. 1, inddrage denne, såfremt tilsynet vil kunne
vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land vedrørende en virksomhed
eller person, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis tilsynsreglerne i det land, hvor et
fondsmæglerselskabs moderselskab er beliggende, er af en sådan karakter, at
der ikke kan udøves et forsvarligt konsolideret tilsyn.
I henhold til stk. 10 kan Finanstilsynet nægte at give en tilladelse, hvis
en eller flere af aktionærerne efter stk. 2 skønnes at ville modvirke en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i
ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at drive
finansiel virksomhed forsvarligt.
Det foreslås i stk. 11, at der, når tilladelse nægtes, skal træffes
afgørelse senest 6 måneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning.
Dog skal der under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder
efter indgivelse af en ansøgning. Bestemmelsen svarer til bank- og
sparekasselovens § 6, stk. 8.
Bestemmelsen i stk. 12 muliggør, at Finanstilsynet kan efterleve
eventuelle krav fra Europa-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 7
i investeringsservicedirektivet. Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra
tredjelandes investeringsselskaber, der ikke allerede er meddelt tilladelse i
et land i den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med.
Med bestemmelsen i stk. 13 sikres det, at Finanstilsynet, før et
fondsmæglerselskab påbegynder nye aktiviteter, kan kontrollere, at det har
sørget for forretningsgange m.v. for de nye aktiviteter.
Stk. 14 gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 2, og
fastslår, at et fondsmæglerselskab, der meddeles tilladelse her i landet, har
pligt til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her i landet.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at et selskab, der har fået tilladelse
i Danmark, udelukkende driver virksomhed i et andet land i den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller i
et tredjeland.
Til § 6
I § 6 fastsættes som i bank- og sparekasselovens § 6 a de procedurer,
efter hvilke et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en
filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser.
Den virksomhed, som et udenlandsk fondsmæglerselskab kan påbegynde, er
omfattet af de aktiviteter, der er opført i bilag 1 til lovforslaget. Det er
dog en betingelse, at det udenlandske fondsmæglerselskab har tilladelse til
at udøve de ønskede aktiviteter i hjemlandet. Aktiviteter, som ikke er opført
i bilaget til investeringsservicedirektivet, er ikke omfattet af den
gensidige anerkendelse. Imidlertid vil et fondsmæglerselskab, der i
hjemlandet har fået tilladelse til at tilbyde tjenesteydelser i forbindelse
med råvareinstrumenter, også kunne drive denne virksomhed, såfremt det
overholder den danske lovgivning på dette område. Dette følger af de
almindelige EU-regler om ikke-diskriminering.
En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet
har modtaget meddelelse bilagt de i stk. 2 nævnte oplysninger fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder om, at et fondsmæglerselskab ønsker at oprette en filial
her i landet for at udøve virksomhed. Finanstilsynet har således en frist på
2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt
fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i
samfundsmæssige interesser. Det er en betingelse, hvad enten
fondsmæglerselskabet driver en filial eller grænseoverskridende virksomhed,
at et udenlandsk selskab, der markedsfører sig her i landet, skal overholde
f.eks. lov om værdipapirhandel m.v., lov om markedsføring og lov om dørsalg.
Fristen for at anmelde ændringer i de forhold, som fondsmæglerselskabet
skal give Finanstilsynet meddelelse om, er fastsat til 1 måned i stk. 3. Der
kan imidlertid være situationer, hvor dette er umuligt, f.eks. ved akut
udskiftning af filialledelsen, men i de tilfælde skal indberetning ske
snarest muligt.
I medfør af stk. 5 skal repræsentationskontorer registreres i
Finanstilsynet. Herved får offentligheden og Finanstilsynet overblik over
antallet.
Da repræsentationskontorerne alene må drive virksomhed i form af
henvisning til moderselskabet, indebærer registreringen ikke, at der skal
føres tilsyn med repræsentationskontorerne.
Til § 7
I § 7, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 b, fastsættes
proceduren for danske fondsmæglerselskabers etablering af filialer eller
udbydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i andre lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med. Proceduren svarer til den i § 6 anførte.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabets
aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med
aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde
med selskabet og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.
Ifølge stk. 3 kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til
myndighederne i værtslandet, hvis fondsmæglerselskabets administrative
struktur og finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold til den
påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne
sammenhæng kan specielt nævnes, at fondsmæglerselskabets organisation skal
være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i
udlandet.
Med hensyn til fristen på 1 måned i stk. 4 og 7, henvises til
bemærkningerne til § 6.
Ud over informationskravene i § 7 vil bestemmelsen i § 31, stk. 2, jf.
bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, om at et fondsmæglerselskab på
forlangende skal give Finanstilsynet enhver oplysning om selskabets forhold,
gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt
dette måtte anses for hensigtsmæssigt.
Til § 8
Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 c, omfatter
filialer af tredjelandes fondsmæglerselskaber.
Til kapitel 4
Ejerforhold
Til § 9
I § 9 reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige
kapitalandele i et fondsmæglerselskab. Denne måde at regulere finansielle
virksomheder på blev første gang indført ved implementeringen af 2.
banksamordningsdirektiv og senere fulgt op med implementering i
forsikringsvirksomhedsloven af 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv. § 9 har fået samme udformning som bank- og
sparekasselovens § 7 b, cf. dog bemærkningen til stk. 2. Ejerforholdene i
børsmæglerselskaber har hidtil været offentligt kendt, da Finanstilsynet i
medfør af fondsbørslovens § 37 har ført børsmæglerselskabernes aktiebøger.
Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende,
når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et
fondsmæglerselskab. Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd underrettes om
og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der
bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct.
og 50 pct. eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Da det er almindeligt, at fondsmæglerselskaber ejes af en enkelt eller et
begrænset antal aktionærer, må bestemmelsen antages at få større betydning
end den næsten tilsvarende i bank- og sparekasseloven, også fordi grænsen i §
9, stk. 2, er på 5 pct. i modsætning til grænsen på 10 pct. i bank- og
sparekasseloven.
En kvalificeret andel defineres i stk. 2, hvor grænsen er fastsat til 5
pct. § 9, stk. 2, er således bragt i overensstemmelse med grænsen på 5 pct. i
aktieselskabslovens § 28 a. Dette er en stramning i forhold til
investeringsservicedirektivet, idet grænsen i investeringsservicedirektivets
artikel 1, nr. 10, er på 10 pct.
Såfremt det er et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland inden for EU,
der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid
konsultere tilsynsmyndighederne i det pågældende fondsmæglerselskabs
hjemland, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 2, jf. artikel
6, inden en afgørelse træffes. Det samme gælder for et moderselskab til et
fondsmæglerselskab i et andet medlemsland og for en fysisk eller juridisk
person, der kontrollerer et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland.
Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe
beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen
regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte
erhvervelse af andelen.
I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en
gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.
I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen
af ansøgninger efter stk. 1, hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med. Bestemmelsen svarer til reglerne i
investeringsservicedirektivets artikel 7, stk. 5, om forholdet til
tredjelande.
Ifølge stk. 7, der svarer til investeringsservicedirektivets artikel 9,
stk. 4, 1. afsnit, skal fondsmæglerselskabet, når det får kendskab til
overdragelser, som forøger eller begrænser andelen i forhold til niveauer,
der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.
Investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 4, 2. afsnit, kræver, at
fondsmæglerselskaberne mindst en gang om året meddeler navnene på de
aktionærer, som ejer en kvalificeret andel samt størrelsen af disse
kapitalandele. Oplysninger herom tænkes indberettet sammen med årsregnskabet
for selskabet ultimo april måned.
Til § 10
Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for
kvalificerede andele eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte
retningslinjer, hvis selskabets ejere modvirker en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet.
Ifølge stk. 2, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5, 2.
afsnit, kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere
ikke har overholdt forpligtelsen efter § 9, stk. 1, til forudgående at
underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af
aktiekapitalandelen.
Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering,
tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter
aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er
frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.
I stk. 3 foreslås, at hvis en person køber aktier, selv om Finanstilsynet
har afvist at godkende erhvervelsen, er Finanstilsynet forpligtet til i disse
situationer at ophæve stemmeretten for disse aktier.
Bestemmelsen svarer til § 7 c i bank- og sparekasseloven.
Til kapitel 5
Ledelse m.m.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørslovs § 29 samt bank- og
sparekasselovens § 19, stk. 5.
I § 37, stk. 4, er der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter de
personer, der ikke hidtil har været omfattet af nogen lovregulering, kan
fortsætte hidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at anmelde forholdet
til Finanstilsynet.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørslovs § 30 og til dels til
spekulationsforbuddet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen
suppleres af forslagets § 14, nr. 3, hvorefter et fondsmæglerselskab skal
have fyldestgørende interne kontrolprocedurer, der også skal omfatte regler
for medarbejdernes adgang til at foretage personlige transaktioner.
Til § 13
Der henvises til bemærkningerne til aktieselskabslovens § 56, stk. 5, der
omfatter børsnoterede aktieselskaber. Det er fundet hensigtsmæssigt og
rimeligt, at der gælder de samme krav til et fondsmæglerselskabs
forretningsorden, som der gælder for forretningsordenen i et børsnoteret
selskab.
Til § 14
I bestemmelsen, der er formuleret på baggrund af
investeringsservicedirektivets artikel 10, 1. pind, stilles der
tilsynsmæssige krav til et fondsmæglerselskabs forretningsgange og
regnskabsmæssige praksis, som til stadighed skal efterleves af selskabet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de regler, der er fastsat i forslag
til lov om værdipapirhandel m.v. §§ 5 og 6 samt de principper, der gælder i
aktieselskabslovens § 54 og årsregnskabsloven.
Nr. 1) svarer delvis til den gældende fondsbørsbekendtgørelses § 7, og nr.
2) svarer delvis til den gældende fondsbørslovs § 35, stk. 1, nr. 4. Der har
ikke hidtil i loven været et generelt krav om fyldestgørende
kontrolprocedurer, som nævnt i nr. 3). Dog har de ansattes handler været
reguleret i fondsbørslovens § 30, hvis indhold nu fremgår af lovforslagets §
12.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørsbekendtgørelses § 9, stk. 1,
og bank- og sparekasselovens § 17, stk. 2, med den undtagelse, at ændringerne
skal anmeldes til Finanstilsynet inden 2 uger, svarende til
aktieselskabslovens bestemmelser.
Til kapitel 6
Solvens
Til § 16
Bestemmelserne om solvensopgørelsen svarer til bank- og sparekasselovens §
21.
Vægtningen af aktiverne m.v. specificeres i
kapitaldækningsbekendtgørelsen, mens beregningen af den ansvarlige kapital
fremgår af loven.
Efter stk. 2 kan erhvervsministeren i ganske særlige tilfælde ændre de i
stk. 1 fastsatte solvenskrav. Bestemmelsen, der indsættes for at undgå
konkurrenceforvridning, svarer til bank- og sparekasselovens § 21, stk. 2,
der blev indsat i bank- og sparekasseloven ved lov nr. 303 af 16. maj 1990,
hvor kravene til pengeinstitutternes solvens blev lempet.
Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven tænkes alene anvendt, såfremt de
lempeligere krav til pengeinstitutternes solvens viser sig at indebære en
uacceptabel svækkelse af pengeinstitutsektorens soliditet. Fastsætter
erhvervsministeren regler for pengeinstitutternes solvens efter bank- og
sparekasselovens § 21, stk. 2, bør der af konkurrencemæssige årsager
fastsættes tilsvarende regler for fondsmæglerselskaber.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 21 a.
Forslaget til regler for fondsmæglerselskaber for opgørelse af ansvarlig
kapital adskiller sig fra reglerne for pengeinstitutter på følgende punkter:
I stk. 6 og 7 erstattes »kredit- og finansieringsinstitut« med
»fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut«. Da
fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter,
er ændringen alene medtaget for at tydeliggøre teksten.
Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 9, hvorefter der
skal ske fradrag for kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i
forsikringsdatterselskaber, er ikke medtaget, da fondsmæglerselskaber ikke må
have kapitalandele i andre datterselskaber end fondsmæglerselskaber, jf. § 1,
stk. 6.
De i stk. 3 omtalte immaterielle aktiver, således som begrebet defineres i
årsregnskabsloven, indbefatter bl.a. tilslutningsafgifter til fondsbørser og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt andre
tilslutningsafgifter.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 22. Dog er der
forskelle som følge af, at fondsmæglerselskaber ikke modtager sikkerhed for
lån og garantistillelse, hvorfor stk. 2, nr. 4, ikke omhandler beviser, der
tjener som sikkerhed for lån eller garantier.
Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselovens, § 22, ved, at
bestemmelserne i § 18, stk. 2, nr. 3, angiver, at den korte supplerende
kapital højst kan medregnes med 5,3 pct. af de vægtede poster med
markedsrisiko mod 5,7 pct. for pengeinstitutter.
Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at fondsmæglerselskaber ligesom
pengeinstitutter kan medregne kortfristet supplerende kapital med 5,7 pct.,
hvis de fratrækker illikvide aktiver ved beregning af den ansvarlige kapital.
Da det vurderes som uhensigtsmæssigt at anvende en metode baseret på fradrag
af illikvide aktiver for fondsmæglerselskaber, giver forslaget ikke mulighed
herfor.
Den nye kapitalform - kortfristet supplerende kapital - kan ifølge
kapitalkravsdirektivets bilag V højst udgøre 200 pct. for
fondsmæglerselskaber og 250 pct. for pengeinstitutter af den kernekapital,
der er afsat til at dække risikoen på de vægtede poster med markedsrisiko.
Beregnet efter de samme principper, der gælder for pengeinstitutter, betyder
det, at kortfristet supplerende kapital højst kan udgøre 200/300 x 8 pct. =
5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. For pengeinstitutter vil en
lignende beregning se således ud: 250/350 x 8 pct. = 5,7 pct. Nævneren
henholdsvis 300 og 350 er kernekapitalen med tillæg af den kortfristede
supplerende kapital.
Til kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
Til § 19
Bestemmelserne svarer til § 23 i bank- og sparekasseloven.
Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskabernes engagementsgrænser og
adskiller sig kun fra reglerne for pengeinstitutter ved udeladelse af
bestemmelsen om uudnyttede trækningsrettigheder i stk. 5, pkt. 1, og
udeladelse af bestemmelsen i stk. 6 om, at datterselskaber, der driver
forsikringsvirksomhed, skal undtages fra engagementsgrænserne. Baggrunden
herfor er, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån eller drive
forsikringsvirksomhed.
Selv om stk. 5, pkt. 1, omtaler fondsmæglerselskabers tilgodehavender, må
fondsmæglerselskaber ikke i almindelig forstand yde udlån. Den kredit- og
långivningsvirksomhed, der er tale om i bilag 1, afsnit C, er den, hvor et
fondsmæglerselskab køber værdipapirer til en kunde, der derved opnår en
kredit, når kunden ikke har forudbetalt.
Engagementer i et fondsmæglerselskab er af en anden karakter end
engagementer i pengeinstitutter. Imidlertid indebærer kapitalkravsdirektivets
regler, at der også for fondsmæglerselskaber skal fastsættes regler om store
engagementer. Forslaget tager udgangspunkt i pengeinstitutreglerne.
I bestemmelsens stk. 5, nr. 2, er der tale om afsætningsgaranti ved
emissioner, som angivet i bilag 1, afsnit A, nr. 4, samt garantier over for
Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures. Der er
således ikke tale om almindelige garantiforpligtelser i form af indeståelse
over for f.eks. investorer.
Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder
anvendelse.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til § 23 a i bank- og sparekasseloven.
Bestemmelsen sætter grænser for et fondsmæglerselskabs samlede engagement
med en kunde eller gruppe af kunder, det vil sige både engagementet i og uden
for handelsbeholdningen.
Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder
anvendelse.
Til § 21
Bestemmelsen, der sætter grænser for fondsmæglerselskabers besiddelse af
kapitalandele, svarer til § 24 i bank- og sparekasseloven.
Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasseloven på en række områder:
I stk. 1 og 4 er bestemmelserne om belånte kapitalandele ikke medtaget, da
fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.
Stk. 2 medtager ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne om aktiver
erhvervet fra en virksomhed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1 a,
stk. 1, da et fondsmæglerselskab ikke må overtage sådanne aktiver og drive
anden virksomhed.
Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven indeholder regler om modtagelse af
egne aktier som pant. Tilsvarende bestemmelser gælder ikke for
fondsmæglerselskaber, der ikke må yde lån m.v., hvorfor de ikke er medtaget i
stk. 5.
Bestemmelser svarende til bank- og sparekasselovens § 24, stk. 6, om
ydelse af lån til køb af aktiekapital m.v. gælder ikke for
fondsmæglerselskaber og er derfor ikke medtaget i stk. 6.
Bank- og sparekasselovens § 24, stk. 8, indeholder en særlig bestemmelse
for sparekasser og andelskasser. Denne bestemmelse medtages heller ikke i
forslaget.
Finanstilsynets adgang til at give dispensation fra stk. 2, 2. pkt.,
svarende til bank- og sparekasselovens § 26, hvorefter den bogførte værdi af
erhvervede kapitalandele ikke må overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, fremgår af stk. 7.
Til § 22
De foreslåede likviditetsregler svarer til de nuværende regler i § 7 i
kapitaldækningsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber, hvoraf det fremgår,
at der i selskabet skal være en forsvarlig beholdning af likvide midler.
Fondsmæglerselskabernes særlige forretningsområde indebærer, at 10 pct.-
og 15 pct.-reglerne i bank- og sparekasselovens § 28 ikke er relevante for
fondsmæglerselskaber.
Til kapitel 8
Regnskab og revision
Til § 23
Henvisningen til bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskab, revision
og konsolidering i koncernforhold er i overensstemmelse med den gældende
fondsbørslovs § 36, som blev indsat i fondsbørsloven ved reformen i 1986.
Det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber undergives samme krav om
regnskab og revision som pengeinstitutter. Dette sker ved en egentlig
henvisning til bestemmelserne, der gælder for pengeinstitutter.
Med forslagets stk. 2 præciseres det, at det er regnskabsreglerne m.v. i
selve bank- og sparekasseloven, som finder anvendelse, og at der kan udstedes
en selvstændig regnskabsbekendtgørelse.
For finansielle koncerner består der særlige risici, såsom risikoen for at
økonomiske svagheder i et selskab rammer et andet, den såkaldte
»smittefare«, og tilfælde af de facto hæftelse, hvorved menes, at
uanset et selskab ikke juridisk hæfter for et datterselskab, kan dette vise
sig at være en realitet. Endelig består der en risiko for en udvanding af det
enkelte selskabs selvstændighed.
Når et fondsmæglerselskab indgår i en koncern, er det vigtigt at forsøge
at begrænse disse risici, herunder at der ikke ved koncerninterne
transaktioner sker indirekte kapitaloverførsler koncernselskaberne imellem.
For at sikre fondsmæglerselskabet bedst muligt foreslås det i stk. 3, at
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke krav
der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision i forbindelse
med koncerninterne transaktioner.
Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet af bestemmelsen,
herunder alle engagementer, såsom køb og salg af aktiver samt aftaler om
administration eller porteføljemanagement etc. Det bemærkes, at et
fondsmæglerselskab ikke må yde lån eller stille garantier, bortset fra
emissionsgarantier.
Den foreslåede hjemmel i stk. 3, til at fastsætte regler om koncerninterne
transaktioner adskiller sig fra den tilsvarende regel i bank- og
sparekasseloven § 27 a, ved ikke at medtage transaktioner mellem
fondsmæglerselskabet og associerede virksomheder. Dette skyldes, at det ikke
er tilladt for fondsmæglerselskaber at have datterselskaber, medmindre disse
udelukkende driver fondsmæglervirksomhed, jf. lovforslagets § 1, stk. 6.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagets § 5, stk. 7-9,
om »snævre forbindelser«, der gennemfører det såkaldte
BCCI-direktiv.
Det bemærkes, at der i denne folketingssamling fremsættes forslag til
ændring af bank og sparekasseloven m.v. med henblik på at gennemføre
BCCI-direktivet for pengeinstitutter. Hermed gennemføres skærpede regler for
de eksterne revisorers indberetningspligt til Finanstilsynet.
Til kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
Til § 24
Investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, fastlægger, hvornår
inddragelse af tilladelse kan ske.
Bestemmelsen er en konsekvens af tilladelsesordningen, som er foreskrevet
i direktivets artikel 3 og 4, 2. afsnit. Når et fondsmæglerselskab skal have
tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, vil der kunne opstå
situationer, hvor tilladelsen kan eller skal inddrages med den følge, at
virksomhed som fondsmæglerselskab skal ophøre.
Inddragelse af tilladelsen kan ifølge forslaget ske i følgende tilfælde:
1) hvis selskabets virksomhed som fondsmæglerselskab ikke er påbegyndt
inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, jf.
investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, litra a, 1. led,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, litra a, 2.
led,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, f.eks.
urigtige erklæringer, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7,
litra b, e og f, der bl.a. henviser til de regler, der er vedtaget i medfør
af artikel 10 og 11, og som er implementeret i værdipapirhandelslovforslagets
§§ 5 og 6,
4) hvis ledelsen ikke længere opfylder kravene i forslagets § 5, stk. 6 og
7, om bl.a. hæderlighed, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk.
7, litra e, og artikel 4, 2. afsnit, og i § 5, stk. 9, såfremt snævre
forbindelser vanskeliggør tilsynet.
Inddragelse af tilladelsen kan blive aktuel, når blot en af de ovenfor
nævnte situationer indtræder.
I stk. 2, der delvis svarer til § 43, stk. 2, i bank- og sparekasseloven,
indføjes en pligt for Finanstilsynet til at inddrage tilladelsen, såfremt et
fondsmæglerselskab ikke opfylder solvenskravet i § 16 og ikke har
tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital indenfor den i § 16, stk. 3,
fastsatte frist. Det samme gælder, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder
kravet i § 4, stk. 1, om de faste omkostninger og vederlag udbetalt som
provision og ikke bringer forholdet i orden inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist. Såfremt Finanstilsynet finder det formålsløst at fastsætte en
frist, jf. § 16, stk. 3, skal tilladelsen ligeledes inddrages.
Til § 25
Reglerne for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder kapitalkravene i § 3,
følger i et vist omfang de gældende regler i bank- og sparekasselovens § 44
a.
For fondsmæglerselskaber gælder, at det ikke er afgørende for at
opretholde en tilladelse, om den oprindelige aktiekapital er delvis tabt, så
længe den ansvarlige kapital overstiger aktiekapitalkravet i henhold til § 3,
det vil sige, at de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber altid skal have en
ansvarlig kapital mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, og de i § 3,
stk. 3, nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig kapital mindst svarende
til modværdien af 300.000 ECU. Selskabernes startkapital låses fast på den
kurs, som ECU havde i forhold til danske kroner på tilladelsestidspunktet.
For de i § 3, stk. 3, nævnte selskaber, der drev virksomhed før 1. januar
1996, gælder dog de i stk. 2 nævnte overgangsregler.
For de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber fastsættes ikke overgangsregler,
fordi de selskaber, der skal være - eller have mulighed for at blive -
medlemmer af fondsbørser og dermed skal accepteres som modpart af andre
børsmedlemmer samt som medlemmer af clearingcentraler eller handle
værdipapirer for egen regning, bør opfylde det højeste kapitalkrav ved lovens
ikrafttræden. Selskaber, der ved lovforslagets ikrafttræden drev
børsmæglervirksomhed, og som havde en aktiekapital svarende til det i § 3,
stk. 2, fastsatte krav, skal ikke have en fornyet tilladelse.
Børsmæglerselskaber med en aktiekapital, der ved lovens ikrafttræden er
mindre end det i § 3, stk. 2, fastsatte, skal have en fornyet tilladelse.
Bestemmelsen gennemfører herved investeringsservicedirektivets artikel 30,
stk. 1, jf. artikel 3, stk. 3.
De foreslåede regler for en trinvis stramning af kapitalkravene (50 pct.
efter 3 år og 100 pct. efter 5 år) for de selskaber, der meddeles tilladelse
i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, er en skærpelse i forhold til de
regler, der gælder for banker og sparekasser m.v., jf. bank- og
sparekasselovens § 44 a. Imidlertid er kapitalkravene lempeligere for
fondsmæglerselskaber, hvilket begrunder de strengere overgangsregler.
I stk. 3 er der fastsat overgangsregler for så vidt angår den ansvarlige
kapital for virksomheder, der før lovens ikrafttræden udførte tjenesteydelser
i forbindelse med værdipapirer. Fondsmæglerselskaber, der drev virksomhed i
selskabsform før den 1. juli 1995, hvor den lovgivning, der gennemfører
investeringsservicedirektivet, skulle have været vedtaget, skal altid have en
ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital pr. 1. juli 1995,
dog mindst 500.000 kr., der er det beløb, der ifølge aktieselskabsloven
kræves for at stifte et aktieselskab. Herved sikres det, at der ikke i kraft
af overgangsordningerne kan gives tilladelse til et selskab, der ikke
opfylder aktieselskabslovens minimumskrav til aktiekapitalen, eller som helt
eller delvis har tabt sin aktiekapital. Fondsmæglerselskaber, der har
påbegyndt deres virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før
lovens ikrafttræden, skal have en ansvarlig kapital, der svarer til den
ansvarlige kapital, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog mindst
500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der indtil de fik tilladelse, er drevet i
et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital på mindst
500.000 kr., svarende til startkapitalen for et aktieselskab.
I henhold til stk. 3, sidste pkt., kan Finanstilsynet fastsætte en frist
for at bringe den ansvarlige kapital op på det krævede minimum, som fremgår
af 1., 2. og 3. pkt. eller straks inddrage tilladelsen. Det samme gælder hvis
selskabet ikke har opfyldt kravene i stk. 2, 2. pkt.
Begrebet »overtagelse af kontrollen« i stk. 4 hidrører fra
artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og
sparekasselovens § 37 a, og omfatter de tilfælde, hvor et selskab bliver
moderselskab til et andet selskab.
Til § 26
Bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 19,
stk. 3-8, svarer til bank- og sparekasselovens § 44 b.
Finanstilsynet har herefter mulighed for at udstede påbud, iværksætte
sanktioner og forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med fortsat at udøve virksomhed her i landet.
Den i artikel 19, stk. 4, 5 og 7, fastsatte forpligtelse til underretning
af hjemlandets tilsynsmyndighed skal følges, idet Finanstilsynet som
hovedregel først skal søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gennem
påbud og sanktioner efter lovforslagets og værdipapirhandelslovforslagets
bestemmelser. Hvis det ikke hermed lykkes at bringe overtrædelserne til
ophør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsynsmyndigheder,
derudover ikke har haft den ønskede virkning, kan Finanstilsynet forbyde
selskabet at udøve virksomhed her i landet. Bestemmelsen vil også kunne ramme
grovere overtrædelser af markedsføringsloven. I særlig akutte tilfælde kan
Finanstilsynet, inden den i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, fastsatte procedure
iværksættes, iværksætte de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at
beskytte investorer og andre, for hvem der udføres tjenesteydelser.
Til § 27
Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 46, er begrundet
i, at lovforslagets regler bør supplere konkurslovens regler for blandt andet
at tage hensyn til de særlige regler om tilladelse, kapitalkrav og tilsyn,
der gælder for fondsmæglerselskaberne. Der tænkes her særligt på hensynet til
investorerne, der nødvendiggør, at forholdsregler tages på et tidligere
tidspunkt end forudsat i konkursloven.
Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investorgarantiordninger, som
forventes vedtaget i begyndelsen af 1996, hvori visse investorer vil få
adgang til i et vist omfang at modtage erstatning, såfremt et
fondsmæglerselskab træder i betalingsstandsning eller erklæres konkurs.
Til § 28
Bestemmelsen i lovforslagets § 28, der svarer til bank- og
sparekasselovens § 47, skal ses som en beskyttelse af investorerne i en
situation, hvor et fondsmæglerselskab ikke længere har tilladelse til at
drive virksomhed.
Til § 29
Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens § 47 d. Finanstilsynet kan
indgive konkursbegæring, når et fondsmæglerselskab er insolvent.
Til kapitel 10
Fusion
Til § 30
Reglerne om fusion og minimumskravene i forbindelse med en fusion svarer
til bank- og sparekasselovens § 48, dog således at det i lovforslaget
foreslås, at det er Finanstilsynet, der giver tilladelse til fusionen.
Til kapitel 11
Tilsyn
Til § 31
Af stk. 1 fremgår det, at Finanstilsynet har en tilsynspligt, idet
Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de i medfør af denne udstedte
regler. På samme måde foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser
overholdelsen af bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, om registrering af
fondsmæglerselskaberne og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.
Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasselovens § 49, stk. 3,
foreslås det, at Finanstilsynet udarbejder en årlig beretning om
fondsmæglerselskabernes virksomhed.
Henvisningen til § 50 betyder, at Finanstilsynet skal undersøge
fondsmæglerselskabernes forhold, og at disse skal give tilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for dets virksomhed. Endvidere kan tilsynet
fra et andet land i Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, efter forudgående meddelelse foretage
inspektion af filialer af fondsmæglerselskaber, som det har under tilsyn.
Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et fondsmæglerselskab
til den myndighed, der fører tilsyn med dets udenlandske moderselskab.
Endelig kan erhvervsministeren tillade, at der anvendes fremmed bistand ved
undersøgelser.
Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse af bank- og
sparekasselovens tavshedspligtbestemmelser på Finanstilsynets tilsyn efter
denne lov. Det samme gælder på forsikringsområdet og realkreditområdet.
Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at de ansatte i Finanstilsynet og
eksperter, der handler eller har handlet på deres vegne, er forpligtede til
at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. § 50 b
indeholder dog en række undtagelser om, hvornår fortrolige oplysninger kan
videregives.
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond er der
gennemført en ændring af § 50 b, stk. 2, med indsættelse af et nyt nr. 10,
således at Folketingets stående udvalg i særlige tilfælde kan få fortrolige
oplysninger.
Med henvisningen til § 51 foreslås begrænsninger i de i Finanstilsynet
ansattes mulighed for at deltage i erhvervsvirksomhed m.v.
Finanstilsynet har efter stk. 3 i det omfang, det er nødvendigt for
bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
I stk. 4, der til dels svarer til § 6 i konkurrenceloven, gives der
Finanstilsynet mulighed for efter tilsynets skøn at indkræve oplysninger fra
fysiske og juridiske personer til brug for Finanstilsynets virksomhed eller
bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovforslagets
bestemmelser.
De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Til § 32
Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter de regler, efter hvilke
udgifterne til tilsynet med fondsmæglerselskaberne skal afholdes.
Til kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
Til § 33
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 a.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 b.
Til kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 53.
Til § 36
Bestemmelsen, der hjemler straf for overtrædelse af en række af forslagets
bestemmelser, svarer til straffebestemmelserne i bank- og sparekasseloven.
Dog er det også strafbart, hvis et fondsmæglerselskab påbegynder virksomhed i
udlandet, jf. § 7, uden at have orienteret Finanstilsynet først.
Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til bank- og sparekasselovens § 54, stk.
2-8.
Ifølge stk. 6 er det strafbart, hvis nogen forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 31, stk. 4.
Stk. 8 giver adgang til at straffe juridiske personer, der overtræder
loven, med bøde.
I stk. 9 er det foreslået, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5
år.
Til kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Til § 37
Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hurtigt, som det er
praktisk muligt. Da forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om
værdipapirhandel m.v., og da der kan være behov for forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser, der tænkes særligt på
forslagets § 39 om ændring af næringsloven, gives der i stk. 1
erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere tidspunkter for
de enkelte kapitlers eller bestemmelsers ikrafttræden. For § 42's vedkommende
foreslås, at bestemmelsen sættes i kraft efter aftale med skatteministeren.
De bestemmelser, der har reguleret børsmæglerselskabernes forhold i lov om
Københavns Fondsbørs, reguleres fremover i denne lov, hvorfor disse
bestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs skal ophæves. I forslag til lov om
værdipapirhandel m.v. bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte
tidspunkterne for den gradvise ophævelse af lov om Københavns Fondsbørs. Der
henvises til § 126, stk. 2, i forslag til lov om værdipapirhandel m.v. og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører de børsmæglerselskaber, som driver
virksomhed med tilladelse inden lovforslagets ikrafttræden. Bestemmelsen
implementerer investeringsservicedirektivets artikel 30, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 3 vedrører virksomheder, der ikke tidligere har været
under regulering. Bestemmelsen svarer stort set til bank- og sparekasselovens
overgangsbestemmelse i § 8, stk. 2, i lov nr. 154 af 24. april 1985. Det er
kun virksomheden her i landet, der kan fortsættes, idet det »europæiske
pas« forudsætter, at der er givet tilladelse.
Stk. 4 medfører, at de i § 11 nævnte personer, der ved lovens ikrafttræden
lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem
eller funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en
anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, efter anmeldelse til
Finanstilsynet kan fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed
eller deltage i ledelsen af sådanne.
Stk. 5 medfører, at aktionærer i de nuværende børsmæglerselskaber ikke
skal godkendes i medfør af § 9, stk. 1. Såfremt disse aktionærer sælger deres
aktier, skal de nye aktionærer godkendes efter forslagets bestemmelser herom.
Til § 38
Den gældende lov om banker og sparekasser indeholder overgangsbestemmelser
for reglerne om store engagementer i § 23, der svarer til lovforslagets § 19.
Det foreslås, at disse regler også indføres for fondsmæglerselskaber, og at
de skal gælde for både engagementet uden for handelsbeholdningen i § 20 og
det samlede engagement inden for og uden for handelsbeholdningen i § 21.
Til § 39
Det foreslås at ændre definitionen af vekselerervirksomhed i næringslovens
§ 22, stk. 1, fordi begrebet fondsmæglervirksomhed, som det er defineret i
forslagets § 1, omfatter en del af den virksomhed, som hidtil har været
omfattet af vekselerervirksomhed.
Ved vekselerervirksomhed forstås efter forslaget arbitrageforretninger,
veksling af penge og køb og salg for fremmed regning af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.
Definitionen af værdipapirer i lov om værdipapirhandel m.v. er den samme
som den, der benyttes i det foreliggende lovforslag.
Dette betyder, at vekselerere fremover kun kan handle med værdipapirer,
der ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., f.eks. veksler og
checks.
Betegnelsen »vekselerer« vil fortsat kun kunne benyttes af
næringsdrivende, der har næringsbrev som vekselerer.
Det foreslås desuden at ændre næringslovens § 22, stk. 4, således at
vekselerervirksomhed kan drives uden næringsbrev, såfremt det er tilladt i
anden lovgivning.
Det forudsættes, at § 39 ikke sættes i kraft, førend alle de selskaber,
der hidtil har drevet virksomhed i henhold til næringslovens § 22, og som er
omfattet af lovforslaget har fået tilladelse eller afslag på ansøgning om
tilladelse.
Til §§ 40 og 41
Med disse bestemmelser præciseres det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan drive børsmæglervirksomhed i et
datterselskab, i fremtiden vil kunne eje et datterselskab, der driver
fondsmæglervirksomhed.
Til § 42
Efter aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1, betales der ikke aktieafgift,
når overdrageren er fondshandler, jf. stk. 3. Efter aktieafgiftslovens § 4,
stk. 3, forstås ved en fondshandler Danmarks Nationalbank, her i landet
hjemhørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med
særlig tilladelse.
Det fremgår af motiverne til bestemmelsen, at fondshandlerbegrebet er
identisk med den kreds af professionelle, der er beskrevet i § 4, stk. 1, i
lov om Københavns Fondsbørs. Denne bestemmelse afløses i det væsentlige af §
4, stk. 1, i forslaget til lov om værdipapirhandel m.v.
Efter forslaget til lov om fondsmæglerselskaber rækker
fondsmæglerselskabsbegrebet videre end børsmæglerselskabsbegrebet i
aktieafgiftslovens § 4, stk. 3. Det vil sige, at visse fondsmæglerselskaber,
der ikke er børsmæglerselskaber, ikke vil være omfattet af den gældende
bestemmelse i aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Med forslaget ændres kredsen af fondshandlere, der efter aktieafgiftsloven
kan overdrage værdipapirer m.v. uden betaling af aktieafgift således, at den
kommer til at omfatte fondsmæglerselskaber omfattet af § 1 i forslag til lov
om fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 37, at erhvervsministeren kan sætte den foreslåede
ændring af aktieafgiftslovens § 4, stk. 3, i kraft efter drøftelse med
skatteministeren.
Efter 2. behandling den 12. december 1995
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder
fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har
til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag
(investeringsservice).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i
forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en
sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
fysiske og juridiske personer der kan udføre de i stk. 2 nævnte
tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som
er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske
tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan
tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.
pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.
Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,
medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.
§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at
benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.
Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden
benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet
til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er
desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende
betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en
fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen
børsmæglerselskab.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme
navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med
et andet navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende
tilføjelse.
Kapitel 2
Stiftelse m.m.
§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte
tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til modværdien af 1 mio. ecu.
Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ecu.
Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte
kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan
ikke finde sted.
§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende
til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som
vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i
tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det
foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det
have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste
omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet
vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Kapitel 3
Tilladelse m.m.
§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet
til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i
bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,
hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,
samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde
oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en
kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller
stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve
en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet, eller som
i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse
aktionærers aktiebesiddelse.
Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,
afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles
fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre
tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.
Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at
drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til
Finanstilsynet.
Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af
fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre
forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder
eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med
en virksomhed.
Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen
i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som
fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne
vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½
Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte
aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet.
Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles
ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende
ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv
måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne
i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et
fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om
ændring af sin tilladelse.
Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter
denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her
i landet.
§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i
landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen
kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse
er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder
have modtaget følgende oplysninger:
1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte tjenesteydelser,
2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse samt
5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet
omfattende filialens investorer.
Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom
til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve
virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,
nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at
disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde
oplysninger om
1) repræsentationskontorets adresse og
2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.
§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger
der påtænkes udført, samt filialens organisation,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger
og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til
tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af
oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes
erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte
oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets
administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag
for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet
meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket
land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes
udført.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse
samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,
senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.
§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de
afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
medfør af international aftale.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.
1 samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske
fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra
bestemmelserne.
Kapitel 4
Ejerforhold
§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende
enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af
en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at
fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte
besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller
en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den
kvalificerede andel besiddes.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1
kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller
afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af
underretning om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller
indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et
fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som
påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.
1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive
størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser
eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal
fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen
af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet og
årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer,
som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af
disse andele.
§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,
stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde
fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder
forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.
Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet
til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier
uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har
afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.
1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Kapitel 5
Ledelse m.m.
§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra
Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af
fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets
moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er
omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden
værdipapirhandler.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for direktørers og andre
ansattes egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog
orienteres om sådanne forretninger.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om
forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle
ændringer.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan
måde, at selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt
3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for
medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.
§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om
valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,
direktører og revisorer.
Kapitel 6
Solvens
§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende
kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af
fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med
markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
solvensprocenten.
Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige
tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.
Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,
direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder
solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken
solvenskravet skal være opfyldt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og
indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.
§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som
summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende
kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.
Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital og
overkurs ved emission samt reserver.
Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets
beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
Stk. 4. Den supplerende kapital består af
opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre
kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere
end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre
kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10
pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen
fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de
nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke
fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt
efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller
finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10
pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til
stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og
efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.
Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der
overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,
stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital.
Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,
opskrivningshenlæggelser samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal
være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor
beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat
reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici
eller tab.
§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud
medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden
ikkeefterstillet gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af
tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine
aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed
kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de
sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i
nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af
Finanstilsynet i henhold til nr. 1.
Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:
1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter
af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er
opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke
er opfyldt.
2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på
mindst 2 år.
3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.
af de vægtede poster med markedsrisiko.
4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse
af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et
fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den
kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for
kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af
nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere
bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.
Stk. 5. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af
massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse som kapitalbeviser.
Kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer
uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige
kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden
for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et
fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås
summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for
handelsbeholdningen:
1) Tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele,
4) rente- og valutakursrelaterede poster samt
5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt
i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37
a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er
garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i
Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af
engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for
handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre
krav.
§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,
der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.
af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de
fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i
stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de
vægtede aktiver m.v.
Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for
handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold
til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,
eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i
zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,
betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med
vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om
1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav, og
2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af
grænsen i stk. 1.
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt
selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.
Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved
overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,
jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi
af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke
overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.
1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan
overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages
fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give
Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et
større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser
indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.
Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.
pkt.
§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold
forsvarlig beholdning af likvide midler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de
likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet
fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse
på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,
revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,
der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som
dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav
der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.
Kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse,
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder
efter tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller
4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16
eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den
foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller
tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen
og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.
§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke
kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af §
3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis
ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold
til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år
efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ecu og
senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt
virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette
tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den
ansvarlige kapital skal for disse selskaber senest den 1. juli 1996 svare til
modværdien af mindst 730.000 ecu og senest den 1. januar 1997 svare til
modværdien af mindst 1 mio. ecu.
Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital
altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde
på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt
virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens
ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,
som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,
dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte
fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.
2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til
at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks
inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §
30, stk. 2.
§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,
forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i
medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel
virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været
muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et
fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke
tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.
§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal
fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før
afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,
konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og
gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.
§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet
indgive konkursbegæring.
Kapitel 10
Fusion
§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets
tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et
sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et
andet fondsmæglerselskab.
Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,
der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre
end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for
fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder
kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under
beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist
til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks
inddrage tilladelsen.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.
Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-4, §§
50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse
for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et
fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er
omfattet af lovens bestemmelser.
§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne
efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.
Kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller
revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem
over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at
opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,
stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og
8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §
21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,
direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået
kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt
holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et
fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,
jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om
kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens
§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,
såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private
forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i
koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.
nævnte tavshedspligt.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,
urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til
tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,
straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er
knyttet til et fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov
uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden
eller til fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder
nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets
virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse
eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med
bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller
Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med
skatteministeren.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i
handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte
virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens
ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.
Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive
anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold
til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i
henhold til bilag 1, afsnit C, børsmæglerselskabet udfører.
Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har
påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,
at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til
Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i
landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om
ansøgningen.
Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt
drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11
efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved
lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.
§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for
handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder
indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde
tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.
af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde
overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og
opskrivningshenlæggelser.
Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke
overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde
den 5. februar 1993.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998
udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg
af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i
særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af
fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.
Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som
engagementet udgjorde den 5. februar 1993.
§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.
juni 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,
veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der
ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel
m.v.«
2. § 22, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i
henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden
næringsbrev.«
§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed«
til: »fondsmæglervirksomhed«.
§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.
juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed«
til: »fondsmæglervirksomhed«.
§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber«
til: »fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er
børsmæglerselskaber,».
§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
AFSNIT A
Tjenesteydelser
1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders
værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt
beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de
i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.
AFSNIT B
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind
under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
AFSNIT C
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i
afsnit B nævnte instrumenter.
2) Boksudlejning.
3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i
transaktionen.
4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,
industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og
tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B
nævnte instrumenter.
7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i
ydelsen af investeringsservice.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og Rådets
direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse
med værdipapirer, EF-Tidende, nr. L 141, s. 27 og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv
77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om
livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv
85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på disse
områder, EF-Tidende nr. L 168, s. 7.
Lignende dokumenter
- 02-169.019 - overtrædelse af værdipapirhandleres eneret (09. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2004
- 1994 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER (* 1) Retsinformation · 3. maj 1995
- 2008-0017408 - Omtvistet aktivitet vedrørende rådgivning og vejledning om konkrete prospekter opfylder ikke kravet i lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 2, 2. pkt. (08. juni 2009) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2009
- Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Retsinformation · 6. november 1998
- Inddragelse af selskabs tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. (2012-0033274) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. oktober 2013
- Forslag til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter Retsinformation · 8. april 2021