Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER(* 1)

1995/1 LSF 70Lovforslag som fremsatFolketinget20. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder

fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har

til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag

(investeringsservice).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i

forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en

sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

fysiske og juridiske personer der kan udføre de i stk. 2 nævnte

tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som

er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske

tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan

tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.

pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,

medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.

§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at

benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.

Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden

benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet

til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er

desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.

Læs alt

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende

betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en

fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen

børsmæglerselskab.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme

navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med

et andet navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende

tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en

fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet

deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de

i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte

tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb

svarende til modværdien af 1 mio. ecu.

Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der

mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ecu.

Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte

kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan

ikke finde sted.

§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende

til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som

vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i

tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det

foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det

have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste

omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet

vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af

fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet

til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i

bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,

hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,

samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde

oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en

kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller

stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve

en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet, eller som

i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse

aktionærers aktiebesiddelse.

Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,

afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles

fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre

tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.

Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at

drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til

Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af

fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre

forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder

eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre

varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller

indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller

kapitalen i en virksomhed, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med

en virksomhed.

Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen

i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som

fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½

Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte

aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af

fondsmæglerselskabet.

Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles

ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende

ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv

måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne

i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et

fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om

ændring af sin tilladelse.

Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter

denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her

i landet.

§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet

har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i

landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget

meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen

kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse

er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

have modtaget følgende oplysninger:

1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte tjenesteydelser,

2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnene på filialens ledelse samt

5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet

omfattende filialens investorer.

Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet

meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom

til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve

virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når

Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i

hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,

nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at

disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer

repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse

herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde

oplysninger om

1) repræsentationskontorets adresse og

2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.

§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen

med følgende oplysninger om filialen:

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger

der påtænkes udført, samt filialens organisation,

3) filialens adresse og

4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger

og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til

tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af

oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes

erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte

oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets

administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag

for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet

meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte

oplysninger.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i

form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale

med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket

land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes

udført.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse

samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,

senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.

§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af

fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de

afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i

medfør af international aftale.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.

1 samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske

fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra

bestemmelserne.

Kapitel 4

Ejerforhold

§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende

enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af

en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den

kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse

på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at

fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte

besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller

en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse

på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den

kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1

kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller

afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af

underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller

forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller

indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et

fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som

påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.

1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive

størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser

eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal

fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen

af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet og

årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer,

som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af

disse andele.

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,

stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den

stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde

fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder

forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.

Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende

erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier

uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har

afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.

1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Kapitel 5

Ledelse m.m.

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra

Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage

i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af

fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets

moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er

omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden

værdipapirhandler.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for direktørers og andre

ansattes egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog

orienteres om sådanne forretninger.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om

forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til

Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle

ændringer.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan

måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for

medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om

valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,

direktører og revisorer.

Kapitel 6

Solvens

§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende

kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af

fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med

markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige

tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,

direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder

solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken

solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og

indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.

§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som

summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende

kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital og

overkurs ved emission samt reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets

beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere

end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre

kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10

pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen

fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de

nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke

fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt

efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller

finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10

pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til

stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og

efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.

Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der

overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,

stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital.

Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,

opskrivningshenlæggelser samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal

være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor

beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat

reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici

eller tab.

§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud

medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden

Finanstilsynets godkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet

mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden

ikkeefterstillet gæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde

bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af

tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine

aktiviteter,

5) beløbet skal være indbetalt,

6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed

kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de

sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i

nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af

Finanstilsynet i henhold til nr. 1.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden

betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter

af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er

opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke

er opfyldt.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på

mindst 2 år.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.

af de vægtede poster med markedsrisiko.

4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse

af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et

fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den

kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for

kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af

nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere

bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Stk. 5. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af

massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse som kapitalbeviser.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for

handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes

forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10

pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til

Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse

engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer

uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige

kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige

kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden

for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et

fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås

summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for

handelsbeholdningen:

1) Tilgodehavender,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster samt

5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt

i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37

a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er

garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i

Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af

engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for

handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre

krav.

§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal

indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af

visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,

der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.

af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de

fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet

kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i

stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de

vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for

handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold

til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,

eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i

zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,

betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med

vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om

1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af

grænsen i stk. 1.

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt

selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.

Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved

overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,

jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi

af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke

overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.

1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan

overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages

fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give

Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i

fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et

større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser

indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som

fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser herom.

Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.

pkt.

§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold

forsvarlig beholdning af likvide midler.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de

likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet

fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse

på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,

revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,

der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som

dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede

virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav

der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.

Kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse,

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder

efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16

eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den

foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller

tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven

frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen

og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.

§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke

kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af §

3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis

ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold

til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år

efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ecu og

senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt

virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette

tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den

ansvarlige kapital skal for disse selskaber senest den 1. juli 1996 svare til

modværdien af mindst 730.000 ecu og senest den 1. januar 1997 svare til

modværdien af mindst 1 mio. ecu.

Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital

altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde

på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt

virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens

ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,

som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,

dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte

fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.

2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til

at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks

inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra

overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §

30, stk. 2.

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,

forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller

i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller

gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i

medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel

virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været

muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et

fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke

tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.

§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal

fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før

afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,

konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og

gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet

indgive konkursbegæring.

Kapitel 10

Fusion

§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets

tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et

sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et

andet fondsmæglerselskab.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,

der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere

fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre

end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for

fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder

kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under

beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist

til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks

inddrage tilladelsen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-4, §§

50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse

for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et

fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er

omfattet af lovens bestemmelser.

§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne

efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller

revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem

over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at

opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,

stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og

8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §

21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for

så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,

direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået

kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt

holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et

fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,

jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om

kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens

§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,

såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private

forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i

koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.

nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,

urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til

tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,

straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er

knyttet til et fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov

uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden

eller til fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder

nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets

virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse

eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller

nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med

bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller

Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med

skatteministeren.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i

handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte

virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens

ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.

Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive

anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold

til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i

henhold til bilag 1, afsnit C, børsmæglerselskabet udfører.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har

påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,

at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til

Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i

landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om

ansøgningen.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt

drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden

erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11

efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved

lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for

handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder

indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde

tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.

af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde

overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og

opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke

overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde

den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998

udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg

af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i

særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af

fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som

engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts

1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.

juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,

veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der

ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel

m.v.«

2. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i

henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden

næringsbrev.«

§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed«

til: »fondsmæglervirksomhed«.

§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.

juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed«

til: »fondsmæglervirksomhed«.

§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.

(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,

foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber«

til: »fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er

børsmæglerselskaber,».

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer

vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.

2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte

instrumenter.

3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders

værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt

beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de

i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).

5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind

under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i

afsnit B nævnte instrumenter.

2) Boksudlejning.

3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre

en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i

transaktionen.

4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,

industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og

tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B

nævnte instrumenter.

7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i

ydelsen af investeringsservice.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder

fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har

til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag

(investeringsservice).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i

forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en

sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

fysiske og juridiske personer, der kan udføre de i stk. 2 nævnte

tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som

er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske

tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan

tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.

pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,

medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.

§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at

benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.

Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden

benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet

til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er

desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende

betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en

fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen

børsmæglerselskab.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme

navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med

et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve

en forklarende tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en

fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet

deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de

i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte

tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb

svarende til modværdien af 1 mio. ECU.

Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der

mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ECU.

Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte

kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan

ikke finde sted.

§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende

til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som

vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i

tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det

foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det

have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste

omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet

vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af

fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet

til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i

bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,

hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,

samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde

oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en

kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller

stemmerettighederne, eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at

udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet,

eller som i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af

disse aktionærers aktiebesiddelse.

Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,

afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles

fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre

tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.

Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at

drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til

Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af

fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre

forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder

eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre

varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås:

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller

indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller

kapitalen i en virksomhed, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med

en virksomhed.

Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen

i et land uden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som

fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½

Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte

aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af

fondsmæglerselskabet.

Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles

ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende

ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv

måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne

i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et

fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om

ændring af sin tilladelse.

Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter

denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her

i landet.

§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet

har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i

landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget

meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen

kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse

er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

have modtaget følgende oplysninger:

1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte tjenesteydelser,

2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnene på filialens ledelse, samt

5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet

omfattende filialens investorer.

Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet

meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom

til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve

virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når

Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i

hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,

nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at

disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer

repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse

herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde

oplysninger om:

1) repræsentationskontorets adresse, og

2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.

§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen

med følgende oplysninger om filialen:

1) i hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger

der påtænkes udført, samt filialens organisation,

3) filialens adresse og

4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger

og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til

tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af

oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes

erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte

oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets

administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag

for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet

meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte

oplysninger.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i

form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale

med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket

land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes

udført.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse

samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,

senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.

§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af

fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de

afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i

medfør af international aftale.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.

1, samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske

fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra

bestemmelserne.

Kapitel 4

Ejerforhold

§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende

enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af

en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den

kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse

på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at

fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte

besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller

en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse

på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den

kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen, som nævnt i stk.

1, kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller

afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af

underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller

forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i

Rådets direktiv om investeringsservice suspendere behandlingen af en

ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1

fastsatte andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en

samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som

påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.

1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive

størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser

eller afhændelser af andele, som nævnt i stk. 1 og 6, skal

fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen

af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give

Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer, som ejer en

kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,

stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den

stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde

fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder

forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.

Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende

erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier

uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har

afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.

1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Kapitel 5

Ledelse m.m.

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra

Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage

i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af

fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets

moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er

omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden

værdipapirhandler.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om

forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til

Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle

ændringer.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan

måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området, samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for

medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om

valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,

direktører og revisorer.

Kapitel 6

Solvens

§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende

kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af

fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med

markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige

tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,

direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder

solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken

solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og

indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.

§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som

summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende

kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital samt

overkurs ved emission og reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets

beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere

end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre

kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10

pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen

fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de

nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke

fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt

efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller

finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10

pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til

stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og

efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.

Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der

overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,

stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital.

Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,

opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal

være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor

beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat

reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici

eller tab.

§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud

medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden

Finanstilsynets godkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet

mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden

ikke-efterstillet gæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde

bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning

af tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine

aktiviteter,

5) beløbet skal være indbetalt,

6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed

kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de

sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i

nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af

Finanstilsynet i henhold til nr. 1.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden

betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter

af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er

opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke

er opfyldt.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på

mindst 2 år.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.

af de vægtede poster med markedsrisiko.

4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse

af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et

fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den

kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for

kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af

nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere

bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Stk. 5. Såfremt kapital, som nævnt i stk. 1 og 2, udstedes i form

af massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse kapitalbeviser.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for

handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes

forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10

pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til

Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse

engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer

uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige

kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige

kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden

for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et

fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås

summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for

handelsbeholdningen:

1) tilgodehavender,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt

5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt

i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37

a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er

garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i

Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af

engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for

handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre

krav.

§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal

indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af

visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,

der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.

af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de

fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet

kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i

stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de

vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for

handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold

til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,

eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i

zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,

betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med

vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om:

1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af

grænsen i stk. 1.

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt

selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.

Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved

overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,

jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi

af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke

overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.

1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan

overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages

fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give

Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i

fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et

større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser

indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som

fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser herom.

Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.

pkt.

§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold

forsvarlig beholdning af likvide midler.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de

likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet

fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse

på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,

revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,

der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som

dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede

virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav

der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.

Kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse:

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder

efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven, værdipapirhandelslovens §§ 5 og 6, eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16

eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den

foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller

tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven

frist, uanset vedtægternes bestemmelse herom, skal indkalde

generalforsamlingen og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.

§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke

kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, omfattet af §

3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis

ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold

til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år

efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ECU og

senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ECU.

Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital

altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde

på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt

virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens

ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,

som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,

dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte

fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.

2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til

at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks

inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra

overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §

30, stk. 2.

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,

forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller

i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller

gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i

medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel

virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været

muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et

fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke

tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.

§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal

fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før

afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,

konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og

gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet

indgive konkursbegæring.

Kapitel 10

Fusion

§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets

tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et

sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et

andet fondsmæglerselskab.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,

der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere

fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre

end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for

fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder

kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under

beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist

til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks

inddrage tilladelsen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2-4, §§

50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse

for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et

fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er

omfattet af lovens bestemmelser.

§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne

efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller

revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem

over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at

opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,

stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og

8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §

21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for

så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,

direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået

kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt

holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et

fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,

jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om

kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens

§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,

såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private

forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i

koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.

nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,

urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til

tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,

straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et

fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver

urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til

fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare

for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse

eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller

nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med

bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller

Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med

skatteministeren.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i

handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte

virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens

ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.

Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive

anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold

til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i

henhold til bilag 1, afsnit C, som børsmæglerselskabet udfører.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har

påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,

at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til

Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i

landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om

ansøgningen.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt

drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden

erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11

efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved

lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for

handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder

indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde

tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.

af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde

overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og

opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke

overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde

den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998

udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg

af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i

særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af

fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som

engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts

1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.

juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,

veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«

2. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i

henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden

næringsbrev.«

§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:

I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed« til:

»fondsmæglervirksomhed«.

§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.

juni 1995, foretages følgende ændring:

I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed« til:

»fondsmæglervirksomhed«.

§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.

(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,

foretages følgende ændring:

I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber« til:

»fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er

børsmæglerselskaber,».

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer

vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.

2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte

instrumenter.

3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders

værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt

beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de

i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).

5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind

under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i

afsnit B nævnte instrumenter.

2) Boksudlejning.

3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre

en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i

transaktionen.

4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,

industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål, samt rådgivning og

tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B

nævnte instrumenter.

7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i

ydelsen af investeringsservice.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse med visse ændringer af L 249, forslag

til lov om fondsmæglerselskaber. Forslaget blev fremsat den 3. maj 1995 og

nåede kun at blive førstebehandlet i folketingssamlingen 1994/95.

1. Baggrund

Formålet med lovforslaget er navnlig at implementere Rådets direktiv om

investeringsservice i forbindelse med værdipapirer nr. 93/22/EØF af 10. maj

1993 (herefter kaldet investeringsservicedirektivet), og Rådets direktiv om

kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalkrav nr.

93/6/EØF af 15. marts 1993 (herefter kaldet kapitalkravsdirektivet), for så

vidt angår reglerne om investeringsselskaber, der i lovforslaget betegnes

fondsmæglerselskaber.

De øvrige dele af direktiverne er dels implementeret i lov nr. 368 af 14.

juni 1995 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov nr. 353 af

6. juni 1995 om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs

Realkreditfond og vil dels blive implementeret i forslag til lov om

værdipapirhandel m.v., der samtidig med dette forslag forelægges Folketinget

som en del af børsreformen. Investeringsservicedirektivets bestemmelser om

kreditinstitutters adgang til regulerede markeder, herunder fondsbørser, er

allerede blevet implementeret ved lov nr. 452 af 30. juni 1993, der er

indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993 af lov om

Københavns Fondsbørs. Der henvises til Folketingstidende 1992-93 tillæg A,

spalte 7689, L 224 af 17. marts 1993.

Direktiverne skulle have været implementeret i medlemslandenes lovgivning

senest den 1. juli 1995 og skal træde i kraft ved udgangen af 1995.

Endvidere gennemføres med lovforslaget EuropaParlamentets og Rådets

direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og

89/649/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om

skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring,

direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om

institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder

(herefter kaldet BCCI-direktivet), for så vidt angår reglerne om

investeringsselskaber.

BCCI-direktivet skal være gennemført og sat i kraft i medlemslandenes

lovgivning senest den 18. juli 1996.

2. Lovforslagets væsentligste bestemmelser

Bestemmelserne i lovforslaget svarer til bestemmelserne i bank- og

sparekasseloven i det omfang, det er muligt under hensyn til forskellene i de

aktiviteter, som fondsmæglerselskaber må udføre i forhold til

pengeinstitutter, herunder særligt, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.

Med forslaget etableres en tilladelsesprocedure for virksomheder, der

udfører tjenesteydelser på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Hidtil

har kun henvendelser til offentligheden i forbindelse med danske børsnoterede

værdipapirer været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs.

I forslaget reguleres ud over børsmæglerselskaber en kreds af fysiske og

juridiske personer, som hidtil har kunnet nøjes med et næringsbrev som

vekselerer. Som konsekvens heraf foreslås der samtidig visse justeringer i

næringsloven.

Det følger af investeringsservicedirektivet, at investeringsselskaber og

kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udøve virksomhed i deres

hjemland, kan udøve denne virksomhed i hele Den Europæiske Union. Denne

tilladelse vil give ret til fri etablering af filialer og fri udveksling af

tjenesteydelser i andre EU-lande (»det europæiske pas«).

Fondsmæglerselskaber, der skal være aktieselskaber, får ud over de

aktiviteter, der følger af investeringsservicedirektivet, adgang til at

udføre tjenesteydelser i forbindelse med handel med råvareinstrumenter.

Endvidere får de adgang til at formidle pantebreve. Disse aktiviteter er ikke

omfattet af investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det

såkaldte »europæiske pas«.

Startkapitalkravet for fondsmæglerselskaber, der ønsker medlemskab af en

fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral eller at handle

værdipapirer for egen regning, er et beløb mindst svarende til modværdien af

1 mio. ECU. Dette beløb svarer stort set til en pristalsregulering af det

startkapitalkrav på 5 mio. kr., der ved børsreform I blev stillet til

børsmæglerselskaber. Der fastsættes ikke overgangsregler for

fondsmæglerselskaber, der skal være eller have mulighed for at blive

medlemmer af fondsbørser (børsmæglerselskaber). Det samme gælder for

selskaber, der vil handle værdipapirer for egen regning, da sådanne selskaber

bør opfylde det højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Det skønnes, at

ingen af de bestående børsmæglerselskaber vil få problemer med at opfylde de

nye kapitalkrav.

Andre fondsmæglerselskaber skal have en startkapital svarende til

modværdien af 300.000 ECU. Der er foreslået overgangsregler for disse

selskaber, således at de inden 3 år efter lovens ikrafttræden skal have en

egenkapital mindst svarende til modværdien af 150.000 ECU og inden 5 år efter

lovens ikrafttræden en egenkapital mindst svarende til modværdien af 300.000

ECU.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om procedurerne i forbindelse

med, at danske fondsmæglerselskaber ønsker at etablere sig eller udøve

grænseoverskridende virksomhed i et andet EU-land eller et EØS-land i øvrigt,

samt den tilsvarende adgang for udenlandske fondsmæglerselskaber til at drive

fondsmæglervirksomhed i Danmark på grundlag af hjemlandets tilladelse.

Svarende til bank- og sparekasselovens bestemmelser skal Finanstilsynet

godkende aktionærer, der erhverver en kvalificeret andel i et

fondsmæglerselskab.

Forslaget indeholder krav om, at forretningsordenen for bestyrelsen i et

fondsmæglerselskab skal indeholde de bestemmelser, der i aktieselskabslovens

§ 56, stk. 5, gælder for forretningsordenen for bestyrelsen i børsnoterede

selskaber. Endvidere er der i forhold til gældende lovgivning bestemmelser,

der skærper kravene til fondsmæglerselskabers indretning og ledelse, herunder

krav om fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Reglerne om solvens, midlernes anbringelse, regnskab og revision,

inddragelse af tilladelse og opløsning, fusion og tilsyn, indgivelse af

klage, straf m.v. svarer til de gældende regler i bank- og sparekasseloven.

3. Høring

Samtidig med den første fremsættelse af lovforslaget for Folketinget den

3. maj 1995 blev dette sendt i høring hos Danmarks Nationalbank, Københavns

Fondsbørs, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Værdipapircentralen,

Finansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen,

Realkreditrådet, Den Danske Finansanalytikerforening, Danske

Finansieringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S,

Harlow Butler A/S, Astley & Pearce A/S, Nexor-Brokers I/S, Dansk

Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet,

Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Forbrugerrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet, AMP-Samarbejdet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Sammenslutningen af Danske

Pantebrevsselskaber, Dansk Aktionærforening, Justitsministeriet,

Skatteministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, KommuneKredit,

Boligministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og

Dansk Landbrugs Realkreditfond.

De modtagne høringssvar og forslag er i videst mulig omfang indarbejdet i

dette lovforslag forud for genfremsættelsen. Forslaget vil dog blive udsendt

til en fornyet høringsrunde i forbindelse med genfremsættelsen.

4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om værdipapirhandel

m.v. Børsudvalgets undersøgelser har vist, at et større antal virksomheder,

hvis aktiviteter hidtil ikke har været lovregulerede, vil blive inddraget

under tilsyn. Imidlertid har det ikke været muligt at fastslå, hvor mange

selskaber der bliver tale om. Med en forudsætning om at 50

fondsmæglerselskaber inddrages under loven, medfører forslaget behov for 3

årsværk i Finanstilsynet til tilsynet med fondsmæglerselskaberne samt en

udvidelse af det internationale samarbejde, som investeringsservicedirektivet

forudsætter. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 1,2 mio. kr. om

året, heraf 1 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der

er under tilsyn, jævnfør forslagets § 32. Såfremt antallet af

fondsmæglerselskaber bliver væsentligt større, må ressourcebehovet tages op

til fornyet overvejelse.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget giver fondsmæglerselskaberne adgang til det indre marked for

værdipapirhandel. Herved får de mulighed for at handle på regulerede

markeder, herunder fondsbørserne, i lande inden for Den Europæiske Union og

lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf skønnes positive.

Som konsekvens af lovforslaget vil en række virksomheder, som ikke hidtil

har været underlagt særskilt regulering, men som falder ind under

lovforslagets virksomhedsområde, fremover blive omfattet af lovgivning og

offentligt tilsyn.

Disse virksomheder vil blive omfattet af en række krav til startkapital og

løbende kapitalkrav samt en række andre krav, der skal beskytte de kunder,

der henvender sig hos fondsmæglerselskaberne, og sikre, at

fondsmæglerselskaberne overholder god værdipapirhandelsskik m.v.

Dette indebærer, at de virksomheder, som ikke vil eller kan opfylde

lovgivningens krav, må ændre virksomhedsområde eller lukke. Det er vanskeligt

at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.

Samlet skønnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget dog at

være positive.

6. Forholdet til EU-retten

I dette afsnit redegøres nærmere for de relevante dele af direktiverne,

der har betydning for fondsmæglerselskaber.

Indledningsvis skal det bemærkes, at investeringsservicedirektivet,

kapitalkravsdirektivet og BCCI-direktivet er minimumsdirektiver, som giver de

enkelte medlemslande mulighed for på visse områder at vedtage strengere

bestemmelser end anført i direktiverne.

6.1. Investeringsservicedirektivet

Investeringsservicedirektivet fastsætter for fondsmæglerselskaber, det vil

sige virksomheder, der på erhvervsmæssigt grundlag udfører tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirer for tredjemand, bestemmelser svarende til 1.

(77/780/EØF) og 2. (89/646/EØF) banksamordningsdirektiv for

kreditinstitutter. Dermed indføres som noget nyt i dansk lovgivning på dette

område princippet om, at der kræves en offentlig tilladelse for at kunne

udføre tjenesteydelser i forbindelse med handel med såvel børsnoterede som

unoterede værdipapirer. Tilladelse kræver som et minimum opfyldelse af visse

i direktivet opregnede krav. En konsekvens af, at direktivet er et

minimumsdirektiv, vil være, at en medlemsstat kan indføre tilsynsmæssige

regler, der går ud over det foreskrevne minimum, f.eks. med hensyn til

selskabsretlige forhold.

Investeringsservicedirektivet omfatter virksomheder, hvis sædvanlige

erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand

på et erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de former for

tjenesteydelser, som er opregnet i lovforslagets bilag 1, afsnit A, i

forbindelse med de finansielle instrumenter, som er nævnt under afsnit B.

Direktivet giver mulighed for, at den nationale lovgivning kun tillader

juridiske personer at udøve investeringsservice, så længe denne begrænsning

ikke gøres gældende over for fysiske personer, der er meddelt tilladelse i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol er foreslået på

grundlag af investeringsservicedirektivet, som i lighed med 2.

samordningsdirektiv på bankområdet er en af hovedhjørnestenene i

gennemførelsen af det indre marked for udøvelse af investeringsservice i

forbindelse med værdipapirer.

Medlemslandene skal gensidigt anerkende fondsmæglerselskaber, der er

godkendt i andre medlemslande, og de aktiviteter, som de har tilladelse til

at udføre, og som er indeholdt i direktivets bilag. Det vil således i

fremtiden være tilstrækkeligt med godkendelse i et medlemsland for at kunne

udøve virksomhed gennem en filial eller for at kunne udbyde

grænseoverskridende tjenesteydelser og opnå adgang til regulerede markeder,

herunder fondsbørser i andre medlemslande.

Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at tilsynsmyndighederne i et

fondsmæglerselskabs hjemland er ansvarlige for tilsynet med

fondsmæglerselskabet, herunder tilsynet med fondsmæglerselskabets aktiviteter

i andre medlemslande.

Investeringsservicedirektivet indeholder gennem henvisninger til

kapitalkravsdirektivet harmonisering af kravene til startkapital.

Investeringsservicedirektivet indeholder endvidere regler om adgangen til at

erhverve en væsentlig kapitalandel eller indflydelse i et fondsmæglerselskab

samt om tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte og andre, der handler eller

har handlet på Finanstilsynets vegne, samt bestemmelser om tilsynssamarbejde

på tværs af landegrænserne.

6.2. Kapitalkravsdirektivet

Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters

kapitalgrundlag indeholder bestemmelser om minimumskapitalen for

fondsmæglerselskaber og om kapitalkravene til de såkaldte markedsrisici, det

vil sige de risici, som fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter pådrager

sig som følge af renteændringer og ændringer i aktie- og valutakurser m.v.

Direktivet indeholder dermed også kapitalkrav til afledte finansielle

instrumenter.

Kapitalkravsdirektivet supplerer direktiverne om solvens, konsolidering,

egenkapital og store engagementer. Kapitalkravene til markedsrisici kommer

til at gælde såvel fondsmæglerselskaber som kreditinstitutter. Samtidig vil

de gældende solvensregler for kreditinstitutter også komme til at gælde for

fondsmæglerselskaber. Kapitaldækningsregler m.v. vil for at skabe ensartede

konkurrencemæssige forhold stort set blive ens for de to typer af

institutter.

Direktivet skal som nævnt ses på baggrund af banksamordningsdirektiverne

og investeringsservicedirektivet, der giver mulighed for på grundlag af en

tilladelse i et EU-land at tilbyde finansielle tjenesteydelser, herunder

investeringsservice på tværs af grænserne i Den Europæiske Union og lande,

som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som dermed blandt andet

kræver harmonisering af kapitaldækningsreglerne.

6.3. BCCI-direktivet

Beslutningen om at udarbejde dette direktiv skyldes erfaringerne indvundet

i forbindelse med lukningen af den internationale bankkoncern Bank of Credit

and Commerce International (BCCI) i 1991. Denne bank var karakteriseret ved

en meget uoverskuelig koncernstruktur, der vanskeliggjorde tilsynet med

banken.

Direktivets formål er at styrke tilsynet med bl.a. fondsmæglerselskaber,

der indgår snævre forbindelser med andre virksomheder eller personer, også

hvis disse forbindelser sker på tværs af landegrænser.

Erfaringerne fra de senere år viser, at når en finansiel virksomhed indgår

i snævre forbindelser, enten ejermæssigt eller på anden måde, opstår der

særlige risici, hvilket kan umuliggøre et effektivt tilsyn med den

finansielle virksomhed.

Der er derfor behov for at kunne vurdere sådanne snævre forbindelser til

andre virksomheder eller personer, såvel ved oprettelsen af

fondsmæglerselskabet som siden hen som led i det løbende tilsyn.

Direktivet indeholder endvidere regler om skærpelse af revisorernes

indberetningspligt til Finanstilsynet og om lempelse af Finanstilsynets

tavshedspligt i visse situationer. Disse regler gennemføres i lov om banker

og sparekasser m.v., hvortil dette lovforslag henviser.

BCCI-direktivet søges gennemført på tilsvarende vis i den øvrige

finansielle tilsynslovgivning, jf. de lovforslag herom, som

Erhvervsministeren fremsætter i folketingssamlingen 1995/96.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

Direktivets begreb »investeringsservice« er i lovforslaget

erstattet af »tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel«.

Dette er gjort, for at bringe overensstemmelse mellem det samtidig med dette

forslag fremsatte forslag til lov om værdipapirhandel m.v. og det

foreliggende forslag.

Ved implementering af investeringsservicedirektivet udvides antallet af

selskaber under tilsyn.

Lovens anvendelsesområde, som angivet i stk. 1, omfatter dels

børsmæglerselskaber, der reguleres i den gældende lov om Københavns

Fondsbørs, dels personligt drevne virksomheder og selskaber, der i dag i

kraft af et næringsbrev i henhold til næringslovens § 22 driver

vekselerervirksomhed.

Det foreslås derfor også at ændre næringslovens § 22, fordi begrebet

fondsmæglervirksomhed, som det er defineret i forslagets § 1, omfatter en del

af den virksomhed, som vekselerere hidtil har drevet.

De virksomheder, som bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, er

fondsmæglerselskaber, der driver fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde

tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel over for tredjemand på

erhvervsmæssigt grundlag (investeringsservice).

De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel er

de tjenesteydelser, der er angivet i forslagets bilag 1, afsnit A, det vil

sige modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af

sådanne ordrer, forretninger for egen regning, skønsmæssig porteføljepleje og

afgivelse af afsætningsgaranti, når de udføres i forbindelse med de

instrumenter, som er nævnt i bilag 1, afsnit B. Ud over direktivets

anvendelsesområde omfatter bilag 1 til lovforslaget også tjenesteydelser i

forbindelse med råvareinstrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

Tilladelse til at beskæftige sig med råvareinstrumenter gives således med

hjemmel i dansk ret, men er ikke omfattet af investeringsservicedirektivet og

dermed heller ikke af det »europæiske pas«.

Afsnit B indeholder foruden råvareinstrumenter følgende instrumenter:

værdipapirer, investeringsforeningsandele, pengemarkedsinstrumenter,

finansielle futures, FRA-kontrakter, rente- og valutaswaps m.v.

Fondsmæglerselskaber kan udføre genkøbs- og omvendte genkøbsforretninger, da

disse forretninger ligger i naturlig forlængelse af forretningsområdet, idet

de består af en spothandel og en terminshandel.

For så vidt angår de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, svarer de i

nr. 1 a) anførte værdipapirer til de i forslag til lov om værdipapirhandel

m.v. § 2, stk. 1, nr. 1 til 3, nævnte værdipapirer, og de i bilag 1, afsnit

B, nr. 1 b) og nr. 2 til 7, nævnte instrumenter svarer til de i forslag til

lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 1, nr. 4 til 10 nævnte værdipapirer.

Der henvises til bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om værdipapirhandel

m.v. vedrørende definitionen af disse instrumenter.

I stk. 3 foreslås, at Finanstilsynet udarbejder regler om, hvilke fysiske

og juridiske personer, der kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel, uanset de ikke har tilladelse efter lovforslaget. For

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig

tilladelse findes de nærmere regler i den lovgivning, der regulerer de

respektive virksomheders forretningsområder. Disse virksomheder skal derfor

have tilladelse efter de respektive virksomhedslove. Det bemærkes, at de

tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel, som realkreditinstitutter

i medfør af realkreditloven kan udføre, er mere begrænsede, end hvad der

gælder for f.eks. pengeinstitutter.

Reglerne, som Finanstilsynet efter stk. 3 skal udarbejde, vil indeholde de

undtagelser, som fremgår af investeringsservicedirektivets artikel 2, stk. 2,

idet der her nævnes de virksomheder, personer og institutioner, som ikke er

omfattet af direktivet, selv om de udfører tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel. Som en konsekvens heraf kan forsikringsselskaber udføre

porteføljepleje for andre forsikringsselskaber. Endvidere kan f.eks.

advokater, revisorer og ejendomsmæglere, hvis ikke anden lov eller fagetisk

kodeks forbyder det, fortsat udføre tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel som hidtil, hvis de udføres lejlighedsvis i forbindelse med

den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed.

Virksomheder, der udelukkende udfører tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel til andre selskaber inden for deres egen koncern, er heller

ikke omfattet af direktivet og dermed heller ikke af forslaget. Det vil

derfor fortsat være muligt for et selskab f.eks. at stille en

afsætningsgaranti for andre selskaber i koncernen i forbindelse med en

emission eller formidle værdipapirer uden at have tilladelse.

Det har været overvejet, om fondsmæglerselskaber som accessorisk

virksomhed skulle have ret til at drive bank- og forsikringsvirksomhed. Da

kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er beskedne i forhold til

andre finansielle virksomheder, jf. § 3, er det fundet rimeligt, at

fondsmæglerselskaberne alene udøver fondsmæglervirksomhed som beskrevet i

stk. 4.

Efter stk. 4 kan Finanstilsynet tillade, at fondsmæglerselskaber kan

udføre tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med andre finansielle instrumenter

end de i bilag 1, afsnit B, nævnte. Finanstilsynet har herefter mulighed for

at medtage de i § 2, stk. 1, nr. 12, i forslaget til lov om værdipapirhandel

m.v. nævnte instrumenter.

I henhold til stk. 5 må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre. I modsætning til udøvelse

af de øvrige tjenesteydelser baseret på de i bilag 1, afsnit B, nævnte

instrumenter, jf. § 5, kræves der ikke tilladelse fra Finanstilsynet til

pantebrevsformidling. Fondsmæglerselskaber, som formidler pantebreve, skal

ikke have et næringsbrev, jf. forslag til ændring af næringsloven i § 39.

Fondsmæglerselskaber må kun formidle pantebreve og er afskåret fra at have

dem i egenbeholdningen, da pantebreve er individuelle fordringer (udlån) med

deraf følgende individuelle risici i modsætning til massegældsbreve. En

konsekvens, af at fondsmæglerselskaber kun må formidle pantebreve, men ikke

have dem i egenbeholdningen, er, at der ikke fastsættes kapitaldækningsregler

herom.

I stk. 6 foreslås, at fondsmæglerselskaber kun må have datterselskaber,

såfremt disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed. Bestemmelsen svarer

til den gældende fondsbørslovs § 24, stk. 3.

Til § 2

Stk. 1 fastsætter en eneret til at anvende betegnelsen

»fondsmæglerselskab« i forbindelse med betegnelsen af selskabets

virksomhed eller navn. Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 2

og til den gældende fondsbørslovs § 26.

Ifølge stk. 2 er fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs,

tillige eneberettigede, men ikke forpligtede, til at anvende betegnelsen

»børsmæglerselskab«, der hidtil har været betegnelsen på selskaber,

som i medfør af § 20 i den gældende lov om Københavns Fondsbørs har fået

tilladelse til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs.

Hverken bestemmelsens stk. 2 eller § 7, stk. 4, i forslag til lov om

værdipapirhandel m.v. er til hinder for, at et fondsmæglerselskab, der er

medlem af en fondsbørs, i sit navn bruger f.eks. ordet børs, således at

selskabet kan kalde sig xx - børs, fondsmæglerselskab eller, hvis det ønskes,

xx - børs, børsmæglerselskab.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig

tilladelse, jf. § 4b, stk. 2, i lov om visse kreditinstitutter, kan i henhold

til § 20 i forslag til lov om værdipapirhandel m.v. blive medlemmer af en

fondsbørs. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er fortsat omfattet af

de respektive virksomhedsloves bestemmelser om navne. § 2 er ikke til hinder

for, at f.eks. en bank kan kalde sig xx - Børs Bank.

Stk. 3 medfører en forpligtigelse for fondsmæglerselskaberne til enten at

anvende betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab. Betegnelsen

»børsmæglerselskab« kan dog kun benyttes af selskaber, der er

medlemmer af en fondsbørs.

Stk. 4 regulerer alene forholdet til filialer af udenlandske

investeringsselskaber og svarer til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 2.

Til kapitel 2

Stiftelse m.m.

Til § 3

I stk. 1 foreslås det, at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Dermed er muligheden i investeringsservicedirektivet for, at fysiske personer

kan yde investeringsservice, udelukket.

I kapitalkravsdirektivets artikel 3 er start- og minimumskapitalen fastsat

til 730.000 ECU.

Selskaber, der ikke handler finansielle instrumenter for egen regning

eller deltager i emissioner, behøver efter direktivet alene at have en start-

og minimumskapital på 125.000 ECU. Hvis de hverken har tilladelse til at

forvalte kunders penge eller værdipapirer, handle for egen regning eller

deltage i emissioner, kan kapitalkravet reduceres til 50.000 ECU. I

lovforslaget er der helt set bort fra at foreskrive kapitalkrav på 125.000

ECU og 50.000 ECU, dels fordi aktiekapitalen i et aktieselskab ifølge

aktieselskabsloven skal være på mindst 500.000 kr., dels fordi så lave

kapitalkrav ikke er forenelige med, at et selskab påtager sig

investeringsservice for kunder.

I stk. 2 foreslås det, at kravet til startkapitalen bliver modværdien af 1

mio. ECU på tilladelsestidspunktet for selskaber, der er eller ønsker at

blive medlemmer af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en

clearingcentral, handler for egen regning, stiller emissionsgarantier eller

opbevarer og forvalter instrumenter for kunder. Det samme gælder

fondsmæglerselskaber, der som accessorisk ydelse giver kredit eller lån til

en investor, således at denne kan udføre en transaktion, som nævnt i bilag 1,

afsnit A, som fondsmæglerselskabet deltager i. Der er ikke tale om kredit-

eller långivning i almindelig forstand, men om at et fondsmæglerselskab kan

gennemføre en transaktion for en kunde uden at kræve betaling før leveringen.

Baggrunden for startkapitalkravet på 1 mio. ECU er, at direktivets krav om

730.000 ECU i realiteten ikke engang svarer til en indeksregulering af de 5

mio. kr., der i sin tid blev fastsat som minimumskapital for danske

børsmæglerselskaber. Disse selskaber skal dog have en højere ansvarlig

kapital, såfremt en fjerdedel af de faste omkostninger og vederlag udbetalt

som provision overstiger et beløb svarende til 1 mio. ECU, jf. § 4, stk. 1.

Endvidere har det vist sig, at fondsmæglerselskaber, der deltager i

market-makerordninger og handler for egen regning, har behov for en større

egenkapital end fondsbørslovens mindstekrav på 5 mio. kr. Hertil kommer, at

omkostningerne, herunder tilslutningsgebyrer til Københavns Fondsbørs og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt teknisk udstyr i

forbindelse med etablering og forsvarlig drift af et fondsmæglerselskab, der

er medlem af en fondsbørs m.v., er betydelige. For så vidt angår selskaber,

der drev fondsmæglervirksomhed ved lovens ikrafttræden, henvises til § 25 og

bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det i stk. 2 nævnte afgrænsningskriterium »medlem af ... en

clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling«

omfatter situationer, hvor værdipapirer udveksles mod penge eller omvendt.

»Deltagelse« omfatter ikke situationer, hvor der udelukkende sker

indberetning på egne eller kunders vegne uden hæftelse, indeståelse eller

sikkerhedsstillelse. Således vil de selskaber, der er tilsluttet

Garantifonden for Danske Optioner og Futures med status af

»handler« eller »agent«, ikke være omfattet af stk. 2.

Øvrige fondsmæglerselskaber, jf. stk. 3, skønnes ikke at have behov for

samme kapitalkrav som de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber. Det foreslås

derfor, at kapitalkravet for disse selskaber fastsættes til modværdien af

300.000 ECU på tilladelsestidspunktet. Der henvises i øvrigt til

overgangsreglen i § 25, stk. 2, 2. pkt.

Selskaber, der er omfattet af stk. 3, er selskaber, der f.eks. formidler

værdipapirer for tredjemand, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, uden at være

medlem af en fondsbørs eller en clearingcentral, eller som tilbyder

skønsmæssig porteføljepleje i medfør af bilag 1, afsnit A, nr. 3. Som

accessorisk ydelse vil de i medfør af bilag 1, afsnit C, f.eks. kunne leje

bokse ud, rådgive virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,

industristrategi, fusion og virksomhedsopkøb, yde tjenesteydelser i

forbindelse med afsætningsgarantier, f.eks. formidle en sådan, men ikke selv

afgive den, eller yde investeringsrådgivning. De vil også kunne udføre

valutatransaktioner som nævnt i bilag 1, afsnit C, nr. 7, når disse

transaktioner står i direkte forbindelse med de tjenesteydelser i forbindelse

med værdipapirhandel, som selskabet har tilladelse til at udføre.

Reglerne i stk. 4 om forbudene mod at anvende goodwill som en del af den

indbetalte kapital, henholdsvis opdele i aktieklasser med forskellig

stemmeret, svarer til de gældende regler i § 3 i bank- og sparekasseloven,

hvor et sådant forbud mod opdeling i aktieklasser er indsat for at undgå

visse former for spekulation i bankaktier.

Til § 4

Reglerne om, at et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital skal svare til

mindst 25 pct. af et års faste omkostninger, fremgår af

kapitalkravsdirektivets bilag IV. Der er desuden medtaget vederlag udbetalt

som provision i forslaget. Årsagen hertil er, at kravene til et

fondsmæglerselskabs egenkapital bør være de samme, uanset om de ansatte

vederlægges med fast løn eller provision. Finanstilsynet kan tilpasse kravet

hertil i både opad- og nedadgående retning, hvis selskabets faste

omkostninger f.eks. til husleje, lønudgifter eller andre driftsomkostninger

forøges eller formindskes væsentligt i forhold til forrige år.

Ved faste omkostninger forstås resultatopgørelsesposterne: »Udgifter

til personale m.v. og administration«, »Afskrivninger på materielle

og immaterielle aktiver« og »Andre driftsudgifter«, der vil

komme til at fremgå af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for

fondsmæglerselskaber.

Det er en af de få regler i kapitalkravsdirektivet, som gælder alene for

fondsmæglerselskaber, men ikke for kreditinstitutter.

Ansvarlig kapital er defineret i forslagets § 17, hvortil der henvises.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

fondsmæglerselskabers faste omkostninger, jf. stk. 2.

Til kapitel 3

Tilladelse m.m.

Til § 5

Bestemmelsen er formuleret på grundlag af investeringsservicedirektivets

artikel 1, 3, 4, 7 og 8.

I henhold til investeringsservicedirektivets artikel 3 skal der meddeles

tilladelse, før et fondsmæglerselskab må udføre tjenesteydelser i forbindelse

med værdipapirhandel. I tilladelsen, som meddeles af Finanstilsynet, skal det

i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, specificeres, hvilke former for

investeringsservice - i lovforslaget: tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel - og eventuelle accessoriske tjenesteydelser, som

fondsmæglerselskabet kan yde i henhold til afsnit A og C i bilag 1 til

lovforslaget, jf. § 5, stk. 1 og 3, jf. § 1, stk. 3 og 4. Med denne

bestemmelse indføres der et koncessionslignende system i lighed med det, som

allerede gælder på forsikringsområdet. Det betyder, at fondsmæglerselskaber

kun må udføre den type virksomhed, som de har søgt om og fået tilladelse til

at udøve. Herved opnår de ikke en universaltilladelse, som

børsmæglerselskaber hidtil har fået. Ved universaltilladelse forstås en

tilladelse, der giver adgang til at udføre alle de aktiviteter, som den

pågældende virksomhedstype må udøve i henhold til den lov, der regulerer dem.

Således får pengeinstitutter en universaltilladelse, der giver mulighed for

at drive pengeinstitutvirksomhed, det vil sige alle de aktiviteter, der er

nævnt i bilaget til bank- og sparekasseloven, herunder tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirhandel. Det er en fordel for de

fondsmæglerselskaber, der kun ønsker at udføre enkelte af de i bilag 1,

afsnit A, nævnte aktiviteter, f.eks. formidling af præmieobligationer,

porteføljepleje, eller formidling af aktier og obligationer, idet de får en

individuel tilladelse, og der stilles et lavere kapitalkrav, jf. § 3, stk. 3.

Hertil kommer, at Finanstilsynet får viden om det enkelte selskabs

aktiviteter og kan indrette sit tilsyn på det, det vil sige koncentrere

indsatsen, hvor der er størst behov.

I investeringsservicedirektivets artikel 4, jf. artikel 1, stilles der

krav om, at en ansøgning om tilladelse til at yde investeringsservice skal

indeholde oplysninger om alle aktionærer, der ejer en kvalificeret andel på

mindst 10 pct.

Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejerskab tillige andele

erhvervet gennem kontrol med andre selskaber, som ejer aktier i

fondsmæglerselskabet.

I stk. 2, 2. pkt., er der valgt en grænse på 5 pct. Baggrunden herfor er,

at der allerede efter aktieselskabslovens § 28 a gælder en pligt til at

meddele et selskab, hvis en ejer besidder 5 pct. af aktiekapitalen.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at et fonds- mæglerselskab, der ansøger

om tilladelse, skal give Finanstilsynet oplysning om alle, der har snævre

forbindelser, jf. stk. 8, til fondsmæglerselskabet.

I medfør af stk. 6 kan Finanstilsynet nægte tilladelse, hvis et medlem af

ledelsen ikke besidder den nødvendige erfaring og hæderlighed, på

betingelser, der svarer til § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven.

Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse,

hvis der foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 8, mellem det ansøgende

selskab og andre virksomheder eller personer, hvis disse forbindelser vil

kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

Kravet om gennemsigtighed er således en betingelse for tilladelse.

Betingelsen skal være opfyldt til enhver tid, jf. § 24, stk. 1, nr. 4.

Det er ikke muligt på forhånd at angive, hvornår en snæver forbindelse er

tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn, hvorfor

hvert enkelt tilfælde må vurderes konkret.

I denne vurdering vil bl.a. indgå:

- ejerstrukturen,

- den formelle og den reelle ledelsesstruktur,

- risikoen ved den virksomhed, som drives i selskaber, med hvilke den

finansielle virksomhed har snævre forbindelser, og

- selskabernes geografiske placering.

For eksempel kan visse former for krydsejerskab, gensidige

aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn

vanskeliggøres.

I stk. 8 defineres snævre forbindelser som:

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1,

stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller

indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller

kapitalen i en virksomhed, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse med en

virksomhed.

Snævre forbindelser foreligger således mellem et fondsmæglerselskab og

a) ethvert selskab, der som moderselskab eller datterselskab er forbundet

til fondsmæglerselskabet,

b) en person, der har en tilsvarende forbindelse til fondsmæglerselskabet

eller til et selskab, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med,

c) ethvert selskab og enhver person, der indirekte har en tilsvarende

forbindelse til fondsmæglerselskabet eller til et selskab, som

fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med,

d) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes

forbundne, at de tilsammen har en tilsvarende forbindelse til

fondsmæglerselskabet eller til et selskab, som fondsmæglerselskabet har

snævre forbindelser med, eller

e) enhver virksomhed, hvori fondsmæglerselskabet eller en af de under a)

til d) beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder

20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.

Fælles forbindelse, jf. stk. 8, nr. 3, forudsætter, at der foreligger et

vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis, mellem

en flerhed af virksomheder eller personer.

Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller

gennem en aktionæroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf.

stk. 8, nr. 3.

Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der

består mellem et selskab og dets moderselskab, datterselskab eller

søsterselskab, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8.

Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen har en vis varig

karakter.

Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i et fondsmæglerselskab

bevirker ikke i sig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets

forstand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering,

der ikke gør det muligt at øve indflydelse på fondsmæglerselskabets struktur

eller finansielle politik.

I stk. 9 foreslås det, at Finanstilsynet kan nægte tilladelse eller, jf.

forslagets § 24, stk. 1, inddrage denne, såfremt tilsynet vil kunne

vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land vedrørende en virksomhed

eller person, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis tilsynsreglerne i det land, hvor et

fondsmæglerselskabs moderselskab er beliggende, er af en sådan karakter, at

der ikke kan udøves et forsvarligt konsolideret tilsyn.

I henhold til stk. 10 kan Finanstilsynet nægte at give en tilladelse, hvis

en eller flere af aktionærerne efter stk. 2 skønnes at ville modvirke en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være

tilfældet, hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i

ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at drive

finansiel virksomhed forsvarligt.

Det foreslås i stk. 11, at der, når tilladelse nægtes, skal træffes

afgørelse senest 6 måneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning.

Dog skal der under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder

efter indgivelse af en ansøgning. Bestemmelsen svarer til bank- og

sparekasselovens § 6, stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 12 muliggør, at Finanstilsynet kan efterleve

eventuelle krav fra Europa-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 7

i investeringsservicedirektivet. Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra

tredjelandes investeringsselskaber, der ikke allerede er meddelt tilladelse i

et land i den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med.

Med bestemmelsen i stk. 13 sikres det, at Finanstilsynet, før et

fondsmæglerselskab påbegynder nye aktiviteter, kan kontrollere, at det har

sørget for forretningsgange m.v. for de nye aktiviteter.

Stk. 14 gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 2, og

fastslår, at et fondsmæglerselskab, der meddeles tilladelse her i landet, har

pligt til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her i landet.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at et selskab, der har fået tilladelse

i Danmark, udelukkende driver virksomhed i et andet land i den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller i

et tredjeland.

Til § 6

I § 6 fastsættes som i bank- og sparekasselovens § 6 a de procedurer,

efter hvilke et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en

filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Den virksomhed, som et udenlandsk fondsmæglerselskab kan påbegynde, er

omfattet af de aktiviteter, der er opført i bilag 1 til lovforslaget. Det er

dog en betingelse, at det udenlandske fondsmæglerselskab har tilladelse til

at udøve de ønskede aktiviteter i hjemlandet. Aktiviteter, som ikke er opført

i bilaget til investeringsservicedirektivet, er ikke omfattet af den

gensidige anerkendelse. Imidlertid vil et fondsmæglerselskab, der i

hjemlandet har fået tilladelse til at tilbyde tjenesteydelser i forbindelse

med råvareinstrumenter, også kunne drive denne virksomhed, såfremt det

overholder den danske lovgivning på dette område. Dette følger af de

almindelige EU-regler om ikke-diskriminering.

En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet

har modtaget meddelelse bilagt de i stk. 2 nævnte oplysninger fra hjemlandets

tilsynsmyndigheder om, at et fondsmæglerselskab ønsker at oprette en filial

her i landet for at udøve virksomhed. Finanstilsynet har således en frist på

2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt

fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i

samfundsmæssige interesser. Det er en betingelse, hvad enten

fondsmæglerselskabet driver en filial eller grænseoverskridende virksomhed,

at et udenlandsk selskab, der markedsfører sig her i landet, skal overholde

f.eks. lov om værdipapirhandel m.v., lov om markedsføring og lov om dørsalg.

Fristen for at anmelde ændringer i de forhold, som fondsmæglerselskabet

skal give Finanstilsynet meddelelse om, er fastsat til 1 måned i stk. 3. Der

kan imidlertid være situationer, hvor dette er umuligt, f.eks. ved akut

udskiftning af filialledelsen, men i de tilfælde skal indberetning ske

snarest muligt.

I medfør af stk. 5 skal repræsentationskontorer registreres i

Finanstilsynet. Herved får offentligheden og Finanstilsynet overblik over

antallet.

Da repræsentationskontorerne alene må drive virksomhed i form af

henvisning til moderselskabet, indebærer registreringen ikke, at der skal

føres tilsyn med repræsentationskontorerne.

Til § 7

I § 7, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 b, fastsættes

proceduren for danske fondsmæglerselskabers etablering af filialer eller

udbydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i andre lande i Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale

med. Proceduren svarer til den i § 6 anførte.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabets

aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med

aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde

med selskabet og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.

Ifølge stk. 3 kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til

myndighederne i værtslandet, hvis fondsmæglerselskabets administrative

struktur og finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold til den

påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne

sammenhæng kan specielt nævnes, at fondsmæglerselskabets organisation skal

være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i

udlandet.

Med hensyn til fristen på 1 måned i stk. 4 og 7, henvises til

bemærkningerne til § 6.

Ud over informationskravene i § 7 vil bestemmelsen i § 31, stk. 2, jf.

bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, om at et fondsmæglerselskab på

forlangende skal give Finanstilsynet enhver oplysning om selskabets forhold,

gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt

dette måtte anses for hensigtsmæssigt.

Til § 8

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 c, omfatter

filialer af tredjelandes fondsmæglerselskaber.

Til kapitel 4

Ejerforhold

Til § 9

I § 9 reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige

kapitalandele i et fondsmæglerselskab. Denne måde at regulere finansielle

virksomheder på blev første gang indført ved implementeringen af 2.

banksamordningsdirektiv og senere fulgt op med implementering i

forsikringsvirksomhedsloven af 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv. § 9 har fået samme udformning som bank- og

sparekasselovens § 7 b, cf. dog bemærkningen til stk. 2. Ejerforholdene i

børsmæglerselskaber har hidtil været offentligt kendt, da Finanstilsynet i

medfør af fondsbørslovens § 37 har ført børsmæglerselskabernes aktiebøger.

Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende,

når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et

fondsmæglerselskab. Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd underrettes om

og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der

bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct.

og 50 pct. eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Da det er almindeligt, at fondsmæglerselskaber ejes af en enkelt eller et

begrænset antal aktionærer, må bestemmelsen antages at få større betydning

end den næsten tilsvarende i bank- og sparekasseloven, også fordi grænsen i §

9, stk. 2, er på 5 pct. i modsætning til grænsen på 10 pct. i bank- og

sparekasseloven.

En kvalificeret andel defineres i stk. 2, hvor grænsen er fastsat til 5

pct. § 9, stk. 2, er således bragt i overensstemmelse med grænsen på 5 pct. i

aktieselskabslovens § 28 a. Dette er en stramning i forhold til

investeringsservicedirektivet, idet grænsen i investeringsservicedirektivets

artikel 1, nr. 10, er på 10 pct.

Såfremt det er et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland inden for EU,

der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid

konsultere tilsynsmyndighederne i det pågældende fondsmæglerselskabs

hjemland, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 2, jf. artikel

6, inden en afgørelse træffes. Det samme gælder for et moderselskab til et

fondsmæglerselskab i et andet medlemsland og for en fysisk eller juridisk

person, der kontrollerer et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland.

Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe

beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen

regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte

erhvervelse af andelen.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en

gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen

af ansøgninger efter stk. 1, hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden

for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med. Bestemmelsen svarer til reglerne i

investeringsservicedirektivets artikel 7, stk. 5, om forholdet til

tredjelande.

Ifølge stk. 7, der svarer til investeringsservicedirektivets artikel 9,

stk. 4, 1. afsnit, skal fondsmæglerselskabet, når det får kendskab til

overdragelser, som forøger eller begrænser andelen i forhold til niveauer,

der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.

Investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 4, 2. afsnit, kræver, at

fondsmæglerselskaberne mindst en gang om året meddeler navnene på de

aktionærer, som ejer en kvalificeret andel samt størrelsen af disse

kapitalandele. Oplysninger herom tænkes indberettet sammen med årsregnskabet

for selskabet ultimo april måned.

Til § 10

Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for

kvalificerede andele eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte

retningslinjer, hvis selskabets ejere modvirker en forsvarlig drift af

fondsmæglerselskabet.

Ifølge stk. 2, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5, 2.

afsnit, kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere

ikke har overholdt forpligtelsen efter § 9, stk. 1, til forudgående at

underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af

aktiekapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering,

tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter

aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er

frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

I stk. 3 foreslås, at hvis en person køber aktier, selv om Finanstilsynet

har afvist at godkende erhvervelsen, er Finanstilsynet forpligtet til i disse

situationer at ophæve stemmeretten for disse aktier.

Bestemmelsen svarer til § 7 c i bank- og sparekasseloven.

Til kapitel 5

Ledelse m.m.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørslovs § 29 samt bank- og

sparekasselovens § 19, stk. 5.

I § 37, stk. 4, er der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter de

personer, der ikke hidtil har været omfattet af nogen lovregulering, kan

fortsætte hidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at anmelde forholdet

til Finanstilsynet.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørslovs § 30 og til dels til

spekulationsforbuddet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen

suppleres af forslagets § 14, nr. 3, hvorefter et fondsmæglerselskab skal

have fyldestgørende interne kontrolprocedurer, der også skal omfatte regler

for medarbejdernes adgang til at foretage personlige transaktioner.

Til § 13

Der henvises til bemærkningerne til aktieselskabslovens § 56, stk. 5, der

omfatter børsnoterede aktieselskaber. Det er fundet hensigtsmæssigt og

rimeligt, at der gælder de samme krav til et fondsmæglerselskabs

forretningsorden, som der gælder for forretningsordenen i et børsnoteret

selskab.

Til § 14

I bestemmelsen, der er formuleret på baggrund af

investeringsservicedirektivets artikel 10, 1. pind, stilles der

tilsynsmæssige krav til et fondsmæglerselskabs forretningsgange og

regnskabsmæssige praksis, som til stadighed skal efterleves af selskabet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de regler, der er fastsat i forslag

til lov om værdipapirhandel m.v. §§ 5 og 6 samt de principper, der gælder i

aktieselskabslovens § 54 og årsregnskabsloven.

Nr. 1) svarer delvis til den gældende fondsbørsbekendtgørelses § 7, og nr.

2) svarer delvis til den gældende fondsbørslovs § 35, stk. 1, nr. 4. Der har

ikke hidtil i loven været et generelt krav om fyldestgørende

kontrolprocedurer, som nævnt i nr. 3). Dog har de ansattes handler været

reguleret i fondsbørslovens § 30, hvis indhold nu fremgår af lovforslagets §

12.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til den gældende fondsbørsbekendtgørelses § 9, stk. 1,

og bank- og sparekasselovens § 17, stk. 2, med den undtagelse, at ændringerne

skal anmeldes til Finanstilsynet inden 2 uger, svarende til

aktieselskabslovens bestemmelser.

Til kapitel 6

Solvens

Til § 16

Bestemmelserne om solvensopgørelsen svarer til bank- og sparekasselovens §

21.

Vægtningen af aktiverne m.v. specificeres i

kapitaldækningsbekendtgørelsen, mens beregningen af den ansvarlige kapital

fremgår af loven.

Efter stk. 2 kan erhvervsministeren i ganske særlige tilfælde ændre de i

stk. 1 fastsatte solvenskrav. Bestemmelsen, der indsættes for at undgå

konkurrenceforvridning, svarer til bank- og sparekasselovens § 21, stk. 2,

der blev indsat i bank- og sparekasseloven ved lov nr. 303 af 16. maj 1990,

hvor kravene til pengeinstitutternes solvens blev lempet.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven tænkes alene anvendt, såfremt de

lempeligere krav til pengeinstitutternes solvens viser sig at indebære en

uacceptabel svækkelse af pengeinstitutsektorens soliditet. Fastsætter

erhvervsministeren regler for pengeinstitutternes solvens efter bank- og

sparekasselovens § 21, stk. 2, bør der af konkurrencemæssige årsager

fastsættes tilsvarende regler for fondsmæglerselskaber.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 21 a.

Forslaget til regler for fondsmæglerselskaber for opgørelse af ansvarlig

kapital adskiller sig fra reglerne for pengeinstitutter på følgende punkter:

I stk. 6 og 7 erstattes »kredit- og finansieringsinstitut« med

»fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut«. Da

fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter,

er ændringen alene medtaget for at tydeliggøre teksten.

Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 9, hvorefter der

skal ske fradrag for kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i

forsikringsdatterselskaber, er ikke medtaget, da fondsmæglerselskaber ikke må

have kapitalandele i andre datterselskaber end fondsmæglerselskaber, jf. § 1,

stk. 6.

De i stk. 3 omtalte immaterielle aktiver, således som begrebet defineres i

årsregnskabsloven, indbefatter bl.a. tilslutningsafgifter til fondsbørser og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt andre

tilslutningsafgifter.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 22. Dog er der

forskelle som følge af, at fondsmæglerselskaber ikke modtager sikkerhed for

lån og garantistillelse, hvorfor stk. 2, nr. 4, ikke omhandler beviser, der

tjener som sikkerhed for lån eller garantier.

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselovens, § 22, ved, at

bestemmelserne i § 18, stk. 2, nr. 3, angiver, at den korte supplerende

kapital højst kan medregnes med 5,3 pct. af de vægtede poster med

markedsrisiko mod 5,7 pct. for pengeinstitutter.

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at fondsmæglerselskaber ligesom

pengeinstitutter kan medregne kortfristet supplerende kapital med 5,7 pct.,

hvis de fratrækker illikvide aktiver ved beregning af den ansvarlige kapital.

Da det vurderes som uhensigtsmæssigt at anvende en metode baseret på fradrag

af illikvide aktiver for fondsmæglerselskaber, giver forslaget ikke mulighed

herfor.

Den nye kapitalform - kortfristet supplerende kapital - kan ifølge

kapitalkravsdirektivets bilag V højst udgøre 200 pct. for

fondsmæglerselskaber og 250 pct. for pengeinstitutter af den kernekapital,

der er afsat til at dække risikoen på de vægtede poster med markedsrisiko.

Beregnet efter de samme principper, der gælder for pengeinstitutter, betyder

det, at kortfristet supplerende kapital højst kan udgøre 200/300 x 8 pct. =

5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. For pengeinstitutter vil en

lignende beregning se således ud: 250/350 x 8 pct. = 5,7 pct. Nævneren

henholdsvis 300 og 350 er kernekapitalen med tillæg af den kortfristede

supplerende kapital.

Til kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

Til § 19

Bestemmelserne svarer til § 23 i bank- og sparekasseloven.

Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskabernes engagementsgrænser og

adskiller sig kun fra reglerne for pengeinstitutter ved udeladelse af

bestemmelsen om uudnyttede trækningsrettigheder i stk. 5, pkt. 1, og

udeladelse af bestemmelsen i stk. 6 om, at datterselskaber, der driver

forsikringsvirksomhed, skal undtages fra engagementsgrænserne. Baggrunden

herfor er, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån eller drive

forsikringsvirksomhed.

Selv om stk. 5, pkt. 1, omtaler fondsmæglerselskabers tilgodehavender, må

fondsmæglerselskaber ikke i almindelig forstand yde udlån. Den kredit- og

långivningsvirksomhed, der er tale om i bilag 1, afsnit C, er den, hvor et

fondsmæglerselskab køber værdipapirer til en kunde, der derved opnår en

kredit, når kunden ikke har forudbetalt.

Engagementer i et fondsmæglerselskab er af en anden karakter end

engagementer i pengeinstitutter. Imidlertid indebærer kapitalkravsdirektivets

regler, at der også for fondsmæglerselskaber skal fastsættes regler om store

engagementer. Forslaget tager udgangspunkt i pengeinstitutreglerne.

I bestemmelsens stk. 5, nr. 2, er der tale om afsætningsgaranti ved

emissioner, som angivet i bilag 1, afsnit A, nr. 4, samt garantier over for

Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures. Der er

således ikke tale om almindelige garantiforpligtelser i form af indeståelse

over for f.eks. investorer.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og

sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder

anvendelse.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til § 23 a i bank- og sparekasseloven.

Bestemmelsen sætter grænser for et fondsmæglerselskabs samlede engagement

med en kunde eller gruppe af kunder, det vil sige både engagementet i og uden

for handelsbeholdningen.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og

sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder

anvendelse.

Til § 21

Bestemmelsen, der sætter grænser for fondsmæglerselskabers besiddelse af

kapitalandele, svarer til § 24 i bank- og sparekasseloven.

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasseloven på en række områder:

I stk. 1 og 4 er bestemmelserne om belånte kapitalandele ikke medtaget, da

fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.

Stk. 2 medtager ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne om aktiver

erhvervet fra en virksomhed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1 a,

stk. 1, da et fondsmæglerselskab ikke må overtage sådanne aktiver og drive

anden virksomhed.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven indeholder regler om modtagelse af

egne aktier som pant. Tilsvarende bestemmelser gælder ikke for

fondsmæglerselskaber, der ikke må yde lån m.v., hvorfor de ikke er medtaget i

stk. 5.

Bestemmelser svarende til bank- og sparekasselovens § 24, stk. 6, om

ydelse af lån til køb af aktiekapital m.v. gælder ikke for

fondsmæglerselskaber og er derfor ikke medtaget i stk. 6.

Bank- og sparekasselovens § 24, stk. 8, indeholder en særlig bestemmelse

for sparekasser og andelskasser. Denne bestemmelse medtages heller ikke i

forslaget.

Finanstilsynets adgang til at give dispensation fra stk. 2, 2. pkt.,

svarende til bank- og sparekasselovens § 26, hvorefter den bogførte værdi af

erhvervede kapitalandele ikke må overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, fremgår af stk. 7.

Til § 22

De foreslåede likviditetsregler svarer til de nuværende regler i § 7 i

kapitaldækningsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber, hvoraf det fremgår,

at der i selskabet skal være en forsvarlig beholdning af likvide midler.

Fondsmæglerselskabernes særlige forretningsområde indebærer, at 10 pct.-

og 15 pct.-reglerne i bank- og sparekasselovens § 28 ikke er relevante for

fondsmæglerselskaber.

Til kapitel 8

Regnskab og revision

Til § 23

Henvisningen til bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskab, revision

og konsolidering i koncernforhold er i overensstemmelse med den gældende

fondsbørslovs § 36, som blev indsat i fondsbørsloven ved reformen i 1986.

Det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber undergives samme krav om

regnskab og revision som pengeinstitutter. Dette sker ved en egentlig

henvisning til bestemmelserne, der gælder for pengeinstitutter.

Med forslagets stk. 2 præciseres det, at det er regnskabsreglerne m.v. i

selve bank- og sparekasseloven, som finder anvendelse, og at der kan udstedes

en selvstændig regnskabsbekendtgørelse.

For finansielle koncerner består der særlige risici, såsom risikoen for at

økonomiske svagheder i et selskab rammer et andet, den såkaldte

»smittefare«, og tilfælde af de facto hæftelse, hvorved menes, at

uanset et selskab ikke juridisk hæfter for et datterselskab, kan dette vise

sig at være en realitet. Endelig består der en risiko for en udvanding af det

enkelte selskabs selvstændighed.

Når et fondsmæglerselskab indgår i en koncern, er det vigtigt at forsøge

at begrænse disse risici, herunder at der ikke ved koncerninterne

transaktioner sker indirekte kapitaloverførsler koncernselskaberne imellem.

For at sikre fondsmæglerselskabet bedst muligt foreslås det i stk. 3, at

Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke krav

der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision i forbindelse

med koncerninterne transaktioner.

Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet af bestemmelsen,

herunder alle engagementer, såsom køb og salg af aktiver samt aftaler om

administration eller porteføljemanagement etc. Det bemærkes, at et

fondsmæglerselskab ikke må yde lån eller stille garantier, bortset fra

emissionsgarantier.

Den foreslåede hjemmel i stk. 3, til at fastsætte regler om koncerninterne

transaktioner adskiller sig fra den tilsvarende regel i bank- og

sparekasseloven § 27 a, ved ikke at medtage transaktioner mellem

fondsmæglerselskabet og associerede virksomheder. Dette skyldes, at det ikke

er tilladt for fondsmæglerselskaber at have datterselskaber, medmindre disse

udelukkende driver fondsmæglervirksomhed, jf. lovforslagets § 1, stk. 6.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagets § 5, stk. 7-9,

om »snævre forbindelser«, der gennemfører det såkaldte

BCCI-direktiv.

Det bemærkes, at der i denne folketingssamling fremsættes forslag til

ændring af bank og sparekasseloven m.v. med henblik på at gennemføre

BCCI-direktivet for pengeinstitutter. Hermed gennemføres skærpede regler for

de eksterne revisorers indberetningspligt til Finanstilsynet.

Til kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

Til § 24

Investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, fastlægger, hvornår

inddragelse af tilladelse kan ske.

Bestemmelsen er en konsekvens af tilladelsesordningen, som er foreskrevet

i direktivets artikel 3 og 4, 2. afsnit. Når et fondsmæglerselskab skal have

tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, vil der kunne opstå

situationer, hvor tilladelsen kan eller skal inddrages med den følge, at

virksomhed som fondsmæglerselskab skal ophøre.

Inddragelse af tilladelsen kan ifølge forslaget ske i følgende tilfælde:

1) hvis selskabets virksomhed som fondsmæglerselskab ikke er påbegyndt

inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, jf.

investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, litra a, 1. led,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7, litra a, 2.

led,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, f.eks.

urigtige erklæringer, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 7,

litra b, e og f, der bl.a. henviser til de regler, der er vedtaget i medfør

af artikel 10 og 11, og som er implementeret i værdipapirhandelslovforslagets

§§ 5 og 6,

4) hvis ledelsen ikke længere opfylder kravene i forslagets § 5, stk. 6 og

7, om bl.a. hæderlighed, jf. investeringsservicedirektivets artikel 3, stk.

7, litra e, og artikel 4, 2. afsnit, og i § 5, stk. 9, såfremt snævre

forbindelser vanskeliggør tilsynet.

Inddragelse af tilladelsen kan blive aktuel, når blot en af de ovenfor

nævnte situationer indtræder.

I stk. 2, der delvis svarer til § 43, stk. 2, i bank- og sparekasseloven,

indføjes en pligt for Finanstilsynet til at inddrage tilladelsen, såfremt et

fondsmæglerselskab ikke opfylder solvenskravet i § 16 og ikke har

tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital indenfor den i § 16, stk. 3,

fastsatte frist. Det samme gælder, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder

kravet i § 4, stk. 1, om de faste omkostninger og vederlag udbetalt som

provision og ikke bringer forholdet i orden inden for en af Finanstilsynet

fastsat frist. Såfremt Finanstilsynet finder det formålsløst at fastsætte en

frist, jf. § 16, stk. 3, skal tilladelsen ligeledes inddrages.

Til § 25

Reglerne for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder kapitalkravene i § 3,

følger i et vist omfang de gældende regler i bank- og sparekasselovens § 44

a.

For fondsmæglerselskaber gælder, at det ikke er afgørende for at

opretholde en tilladelse, om den oprindelige aktiekapital er delvis tabt, så

længe den ansvarlige kapital overstiger aktiekapitalkravet i henhold til § 3,

det vil sige, at de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber altid skal have en

ansvarlig kapital mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, og de i § 3,

stk. 3, nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig kapital mindst svarende

til modværdien af 300.000 ECU. Selskabernes startkapital låses fast på den

kurs, som ECU havde i forhold til danske kroner på tilladelsestidspunktet.

For de i § 3, stk. 3, nævnte selskaber, der drev virksomhed før 1. januar

1996, gælder dog de i stk. 2 nævnte overgangsregler.

For de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber fastsættes ikke overgangsregler,

fordi de selskaber, der skal være - eller have mulighed for at blive -

medlemmer af fondsbørser og dermed skal accepteres som modpart af andre

børsmedlemmer samt som medlemmer af clearingcentraler eller handle

værdipapirer for egen regning, bør opfylde det højeste kapitalkrav ved lovens

ikrafttræden. Selskaber, der ved lovforslagets ikrafttræden drev

børsmæglervirksomhed, og som havde en aktiekapital svarende til det i § 3,

stk. 2, fastsatte krav, skal ikke have en fornyet tilladelse.

Børsmæglerselskaber med en aktiekapital, der ved lovens ikrafttræden er

mindre end det i § 3, stk. 2, fastsatte, skal have en fornyet tilladelse.

Bestemmelsen gennemfører herved investeringsservicedirektivets artikel 30,

stk. 1, jf. artikel 3, stk. 3.

De foreslåede regler for en trinvis stramning af kapitalkravene (50 pct.

efter 3 år og 100 pct. efter 5 år) for de selskaber, der meddeles tilladelse

i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, er en skærpelse i forhold til de

regler, der gælder for banker og sparekasser m.v., jf. bank- og

sparekasselovens § 44 a. Imidlertid er kapitalkravene lempeligere for

fondsmæglerselskaber, hvilket begrunder de strengere overgangsregler.

I stk. 3 er der fastsat overgangsregler for så vidt angår den ansvarlige

kapital for virksomheder, der før lovens ikrafttræden udførte tjenesteydelser

i forbindelse med værdipapirer. Fondsmæglerselskaber, der drev virksomhed i

selskabsform før den 1. juli 1995, hvor den lovgivning, der gennemfører

investeringsservicedirektivet, skulle have været vedtaget, skal altid have en

ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital pr. 1. juli 1995,

dog mindst 500.000 kr., der er det beløb, der ifølge aktieselskabsloven

kræves for at stifte et aktieselskab. Herved sikres det, at der ikke i kraft

af overgangsordningerne kan gives tilladelse til et selskab, der ikke

opfylder aktieselskabslovens minimumskrav til aktiekapitalen, eller som helt

eller delvis har tabt sin aktiekapital. Fondsmæglerselskaber, der har

påbegyndt deres virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før

lovens ikrafttræden, skal have en ansvarlig kapital, der svarer til den

ansvarlige kapital, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog mindst

500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der indtil de fik tilladelse, er drevet i

et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital på mindst

500.000 kr., svarende til startkapitalen for et aktieselskab.

I henhold til stk. 3, sidste pkt., kan Finanstilsynet fastsætte en frist

for at bringe den ansvarlige kapital op på det krævede minimum, som fremgår

af 1., 2. og 3. pkt. eller straks inddrage tilladelsen. Det samme gælder hvis

selskabet ikke har opfyldt kravene i stk. 2, 2. pkt.

Begrebet »overtagelse af kontrollen« i stk. 4 hidrører fra

artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og

sparekasselovens § 37 a, og omfatter de tilfælde, hvor et selskab bliver

moderselskab til et andet selskab.

Til § 26

Bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 19,

stk. 3-8, svarer til bank- og sparekasselovens § 44 b.

Finanstilsynet har herefter mulighed for at udstede påbud, iværksætte

sanktioner og forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med fortsat at udøve virksomhed her i landet.

Den i artikel 19, stk. 4, 5 og 7, fastsatte forpligtelse til underretning

af hjemlandets tilsynsmyndighed skal følges, idet Finanstilsynet som

hovedregel først skal søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gennem

påbud og sanktioner efter lovforslagets og værdipapirhandelslovforslagets

bestemmelser. Hvis det ikke hermed lykkes at bringe overtrædelserne til

ophør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsynsmyndigheder,

derudover ikke har haft den ønskede virkning, kan Finanstilsynet forbyde

selskabet at udøve virksomhed her i landet. Bestemmelsen vil også kunne ramme

grovere overtrædelser af markedsføringsloven. I særlig akutte tilfælde kan

Finanstilsynet, inden den i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, fastsatte procedure

iværksættes, iværksætte de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at

beskytte investorer og andre, for hvem der udføres tjenesteydelser.

Til § 27

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 46, er begrundet

i, at lovforslagets regler bør supplere konkurslovens regler for blandt andet

at tage hensyn til de særlige regler om tilladelse, kapitalkrav og tilsyn,

der gælder for fondsmæglerselskaberne. Der tænkes her særligt på hensynet til

investorerne, der nødvendiggør, at forholdsregler tages på et tidligere

tidspunkt end forudsat i konkursloven.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investorgarantiordninger, som

forventes vedtaget i begyndelsen af 1996, hvori visse investorer vil få

adgang til i et vist omfang at modtage erstatning, såfremt et

fondsmæglerselskab træder i betalingsstandsning eller erklæres konkurs.

Til § 28

Bestemmelsen i lovforslagets § 28, der svarer til bank- og

sparekasselovens § 47, skal ses som en beskyttelse af investorerne i en

situation, hvor et fondsmæglerselskab ikke længere har tilladelse til at

drive virksomhed.

Til § 29

Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens § 47 d. Finanstilsynet kan

indgive konkursbegæring, når et fondsmæglerselskab er insolvent.

Til kapitel 10

Fusion

Til § 30

Reglerne om fusion og minimumskravene i forbindelse med en fusion svarer

til bank- og sparekasselovens § 48, dog således at det i lovforslaget

foreslås, at det er Finanstilsynet, der giver tilladelse til fusionen.

Til kapitel 11

Tilsyn

Til § 31

Af stk. 1 fremgår det, at Finanstilsynet har en tilsynspligt, idet

Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de i medfør af denne udstedte

regler. På samme måde foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser

overholdelsen af bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, om registrering af

fondsmæglerselskaberne og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.

Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasselovens § 49, stk. 3,

foreslås det, at Finanstilsynet udarbejder en årlig beretning om

fondsmæglerselskabernes virksomhed.

Henvisningen til § 50 betyder, at Finanstilsynet skal undersøge

fondsmæglerselskabernes forhold, og at disse skal give tilsynet de

oplysninger, der er nødvendige for dets virksomhed. Endvidere kan tilsynet

fra et andet land i Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, efter forudgående meddelelse foretage

inspektion af filialer af fondsmæglerselskaber, som det har under tilsyn.

Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et fondsmæglerselskab

til den myndighed, der fører tilsyn med dets udenlandske moderselskab.

Endelig kan erhvervsministeren tillade, at der anvendes fremmed bistand ved

undersøgelser.

Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse af bank- og

sparekasselovens tavshedspligtbestemmelser på Finanstilsynets tilsyn efter

denne lov. Det samme gælder på forsikringsområdet og realkreditområdet.

Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at de ansatte i Finanstilsynet og

eksperter, der handler eller har handlet på deres vegne, er forpligtede til

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. § 50 b

indeholder dog en række undtagelser om, hvornår fortrolige oplysninger kan

videregives.

I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond er der

gennemført en ændring af § 50 b, stk. 2, med indsættelse af et nyt nr. 10,

således at Folketingets stående udvalg i særlige tilfælde kan få fortrolige

oplysninger.

Med henvisningen til § 51 foreslås begrænsninger i de i Finanstilsynet

ansattes mulighed for at deltage i erhvervsvirksomhed m.v.

Finanstilsynet har efter stk. 3 i det omfang, det er nødvendigt for

bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

I stk. 4, der til dels svarer til § 6 i konkurrenceloven, gives der

Finanstilsynet mulighed for efter tilsynets skøn at indkræve oplysninger fra

fysiske og juridiske personer til brug for Finanstilsynets virksomhed eller

bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovforslagets

bestemmelser.

De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.

Til § 32

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter de regler, efter hvilke

udgifterne til tilsynet med fondsmæglerselskaberne skal afholdes.

Til kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 a.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 b.

Til kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 53.

Til § 36

Bestemmelsen, der hjemler straf for overtrædelse af en række af forslagets

bestemmelser, svarer til straffebestemmelserne i bank- og sparekasseloven.

Dog er det også strafbart, hvis et fondsmæglerselskab påbegynder virksomhed i

udlandet, jf. § 7, uden at have orienteret Finanstilsynet først.

Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til bank- og sparekasselovens § 54, stk.

2-8.

Ifølge stk. 6 er det strafbart, hvis nogen forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 31, stk. 4.

Stk. 8 giver adgang til at straffe juridiske personer, der overtræder

loven, med bøde.

I stk. 9 er det foreslået, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5

år.

Til kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til § 37

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hurtigt, som det er

praktisk muligt. Da forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om

værdipapirhandel m.v., og da der kan være behov for forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser, der tænkes særligt på

forslagets § 39 om ændring af næringsloven, gives der i stk. 1

erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere tidspunkter for

de enkelte kapitlers eller bestemmelsers ikrafttræden. For § 42's vedkommende

foreslås, at bestemmelsen sættes i kraft efter aftale med skatteministeren.

De bestemmelser, der har reguleret børsmæglerselskabernes forhold i lov om

Københavns Fondsbørs, reguleres fremover i denne lov, hvorfor disse

bestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs skal ophæves. I forslag til lov om

værdipapirhandel m.v. bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte

tidspunkterne for den gradvise ophævelse af lov om Københavns Fondsbørs. Der

henvises til § 126, stk. 2, i forslag til lov om værdipapirhandel m.v. og

bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører de børsmæglerselskaber, som driver

virksomhed med tilladelse inden lovforslagets ikrafttræden. Bestemmelsen

implementerer investeringsservicedirektivets artikel 30, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 3 vedrører virksomheder, der ikke tidligere har været

under regulering. Bestemmelsen svarer stort set til bank- og sparekasselovens

overgangsbestemmelse i § 8, stk. 2, i lov nr. 154 af 24. april 1985. Det er

kun virksomheden her i landet, der kan fortsættes, idet det »europæiske

pas« forudsætter, at der er givet tilladelse.

Stk. 4 medfører, at de i § 11 nævnte personer, der ved lovens ikrafttræden

lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem

eller funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en

anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, efter anmeldelse til

Finanstilsynet kan fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed

eller deltage i ledelsen af sådanne.

Stk. 5 medfører, at aktionærer i de nuværende børsmæglerselskaber ikke

skal godkendes i medfør af § 9, stk. 1. Såfremt disse aktionærer sælger deres

aktier, skal de nye aktionærer godkendes efter forslagets bestemmelser herom.

Til § 38

Den gældende lov om banker og sparekasser indeholder overgangsbestemmelser

for reglerne om store engagementer i § 23, der svarer til lovforslagets § 19.

Det foreslås, at disse regler også indføres for fondsmæglerselskaber, og at

de skal gælde for både engagementet uden for handelsbeholdningen i § 20 og

det samlede engagement inden for og uden for handelsbeholdningen i § 21.

Til § 39

Det foreslås at ændre definitionen af vekselerervirksomhed i næringslovens

§ 22, stk. 1, fordi begrebet fondsmæglervirksomhed, som det er defineret i

forslagets § 1, omfatter en del af den virksomhed, som hidtil har været

omfattet af vekselerervirksomhed.

Ved vekselerervirksomhed forstås efter forslaget arbitrageforretninger,

veksling af penge og køb og salg for fremmed regning af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

Definitionen af værdipapirer i lov om værdipapirhandel m.v. er den samme

som den, der benyttes i det foreliggende lovforslag.

Dette betyder, at vekselerere fremover kun kan handle med værdipapirer,

der ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., f.eks. veksler og

checks.

Betegnelsen »vekselerer« vil fortsat kun kunne benyttes af

næringsdrivende, der har næringsbrev som vekselerer.

Det foreslås desuden at ændre næringslovens § 22, stk. 4, således at

vekselerervirksomhed kan drives uden næringsbrev, såfremt det er tilladt i

anden lovgivning.

Det forudsættes, at § 39 ikke sættes i kraft, førend alle de selskaber,

der hidtil har drevet virksomhed i henhold til næringslovens § 22, og som er

omfattet af lovforslaget har fået tilladelse eller afslag på ansøgning om

tilladelse.

Til §§ 40 og 41

Med disse bestemmelser præciseres det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan drive børsmæglervirksomhed i et

datterselskab, i fremtiden vil kunne eje et datterselskab, der driver

fondsmæglervirksomhed.

Til § 42

Efter aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1, betales der ikke aktieafgift,

når overdrageren er fondshandler, jf. stk. 3. Efter aktieafgiftslovens § 4,

stk. 3, forstås ved en fondshandler Danmarks Nationalbank, her i landet

hjemhørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med

særlig tilladelse.

Det fremgår af motiverne til bestemmelsen, at fondshandlerbegrebet er

identisk med den kreds af professionelle, der er beskrevet i § 4, stk. 1, i

lov om Københavns Fondsbørs. Denne bestemmelse afløses i det væsentlige af §

4, stk. 1, i forslaget til lov om værdipapirhandel m.v.

Efter forslaget til lov om fondsmæglerselskaber rækker

fondsmæglerselskabsbegrebet videre end børsmæglerselskabsbegrebet i

aktieafgiftslovens § 4, stk. 3. Det vil sige, at visse fondsmæglerselskaber,

der ikke er børsmæglerselskaber, ikke vil være omfattet af den gældende

bestemmelse i aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Med forslaget ændres kredsen af fondshandlere, der efter aktieafgiftsloven

kan overdrage værdipapirer m.v. uden betaling af aktieafgift således, at den

kommer til at omfatte fondsmæglerselskaber omfattet af § 1 i forslag til lov

om fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i § 37, at erhvervsministeren kan sætte den foreslåede

ændring af aktieafgiftslovens § 4, stk. 3, i kraft efter drøftelse med

skatteministeren.

Efter 2. behandling den 12. december 1995

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder

fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har

til formål at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag

(investeringsservice).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirhandel er de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i

forbindelse med de instrumenter, der er angivet i bilag 1, afsnit B, når en

sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke

fysiske og juridiske personer der kan udføre de i stk. 2 nævnte

tjenesteydelser uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som

er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske

tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan

tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.

pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,

medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.

§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at

benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.

Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden

benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet

til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er

desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende

betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en

fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen

børsmæglerselskab.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme

navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med

et andet navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende

tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en

fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet

deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de

i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte

tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb

svarende til modværdien af 1 mio. ecu.

Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der

mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ecu.

Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte

kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan

ikke finde sted.

§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende

til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som

vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i

tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets virksomhed siden det

foregående år. Har et fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det

have en ansvarlig kapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste

omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet

vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af

fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet

til at drive fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i

bilag 1, afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan,

hvori blandt andet angives arten af de forretninger, der påtænkes udført,

samt fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde

oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en

kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller

stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve

en betydelig indflydelse på forvaltningen af fondsmæglerselskabet, eller som

i øvrigt har snævre forbindelser, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse

aktionærers aktiebesiddelse.

Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1,

afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles

fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udføre

tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.

Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at

drive fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til

Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af

fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre

forbindelser, jf. stk. 8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder

eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre

varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller

indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller

kapitalen i en virksomhed, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med

en virksomhed.

Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen

i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, vedrørende en virksomhed eller person, som

fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.½

Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte

aktionærer skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af

fondsmæglerselskabet.

Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles

ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende

ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv

måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne

i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et

fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om

ændring af sin tilladelse.

Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter

denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her

i landet.

§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet

har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i

landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget

meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen

kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse

er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

have modtaget følgende oplysninger:

1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte tjenesteydelser,

2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnene på filialens ledelse samt

5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet

omfattende filialens investorer.

Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet

meddelelse om efter stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom

til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve

virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når

Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i

hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C,

nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at

disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer

repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse

herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde

oplysninger om

1) repræsentationskontorets adresse og

2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.

§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen

med følgende oplysninger om filialen:

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art forretninger

der påtænkes udført, samt filialens organisation,

3) filialens adresse og

4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger

og oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning til

tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af

oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes

erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte

oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets

administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag

for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet

meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte

oplysninger.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

1 og 2 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i

form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale

med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket

land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes

udført.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse

samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,

senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

5 nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages.

§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af

fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de

afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i

medfør af international aftale.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.

1 samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske

fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra

bestemmelserne.

Kapitel 4

Ejerforhold

§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende

enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af

en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den

kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse

på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at

fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte

besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller

en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse

på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en anden virksomhed, hvori den

kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1

kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller

afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af

underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller

forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller

indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et

fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 5 pct., og som

påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk.

1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive

størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser

eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal

fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen

af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet og

årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer,

som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af

disse andele.

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,

stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den

stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde

fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder

forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet.

Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende

erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet

til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier

uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har

afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.

1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Kapitel 5

Ledelse m.m.

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra

Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage

i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af

fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets

moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er

omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden

værdipapirhandler.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for direktørers og andre

ansattes egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog

orienteres om sådanne forretninger.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om

forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til

Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle

ændringer.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan

måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for

medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om

valg, ansættelse og afgang af et fondsmæglerselskabs bestyrelsesmedlemmer,

direktører og revisorer.

Kapitel 6

Solvens

§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende

kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af

fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med

markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige

tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,

direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder

solvenskravet, jf. stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken

solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og

indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.

§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som

summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende

kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital og

overkurs ved emission samt reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets

beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere

end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre

kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10

pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen

fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de

nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke

fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt

efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller

finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10

pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til

stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og

efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.

Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der

overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,

stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital.

Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,

opskrivningshenlæggelser samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal

være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor

beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat

reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici

eller tab.

§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud

medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden

Finanstilsynets godkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet

mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden

ikkeefterstillet gæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde

bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af

tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine

aktiviteter,

5) beløbet skal være indbetalt,

6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed

kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de

sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i

nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af

Finanstilsynet i henhold til nr. 1.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden

betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter

af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er

opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke

er opfyldt.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på

mindst 2 år.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.

af de vægtede poster med markedsrisiko.

4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse

af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et

fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den

kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for

kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af

nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere

bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Stk. 5. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af

massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse som kapitalbeviser.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for

handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes

forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10

pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til

Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse

engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer

uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige

kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige

kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden

for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et

fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås

summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for

handelsbeholdningen:

1) Tilgodehavender,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster samt

5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt

i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37

a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er

garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i

Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af

engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for

handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre

krav.

§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal

indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af

visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,

der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.

af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de

fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet

kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i

stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de

vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for

handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold

til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,

eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i

zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,

betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med

vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om

1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af

grænsen i stk. 1.

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt

selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.

Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved

overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,

jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi

af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke

overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.

1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan

overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages

fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give

Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i

fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et

større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser

indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som

fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser herom.

Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.

pkt.

§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold

forsvarlig beholdning af likvide midler.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de

likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet

fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse

på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,

revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,

der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som

dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede

virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav

der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.

Kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse,

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder

efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16

eller kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den

foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller

tilpasset sine faste omkostninger, jf. § 4, stk. 1, inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven

frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen

og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.

§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke

kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af §

3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis

ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold

til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år

efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ecu og

senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt

virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette

tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den

ansvarlige kapital skal for disse selskaber senest den 1. juli 1996 svare til

modværdien af mindst 730.000 ecu og senest den 1. januar 1997 svare til

modværdien af mindst 1 mio. ecu.

Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital

altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde

på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt

virksomhed i selskabsform efter den 1. juli 1995, men før lovens

ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb,

som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed,

dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte

fondsmæglerselskaber under de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk.

2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til

at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks

inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra

overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §

30, stk. 2.

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer,

forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller

i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller

gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i

medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel

virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været

muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et

fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke

tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.

§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal

fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før

afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,

konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og

gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet

indgive konkursbegæring.

Kapitel 10

Fusion

§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets

tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et

sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et

andet fondsmæglerselskab.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,

der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere

fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre

end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for

fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder

kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under

beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist

til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks

inddrage tilladelsen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-4, §§

50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse

for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et

fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer

og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er

omfattet af lovens bestemmelser.

§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne

efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller

revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem

over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at

opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,

stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og

8, §§ 11-14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, §

21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for

så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer,

direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået

kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt

holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et

fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23,

jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om

kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens

§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.,

såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private

forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i

koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt.

nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,

urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til

tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,

straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er

knyttet til et fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov

uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden

eller til fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder

nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets

virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse

eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller

nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med

bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller

Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 42 efter drøftelse med

skatteministeren.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i

handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte

virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens

ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 2, nævnte startkapital.

Børsmæglerselskabet skal senest 1 måned efter lovens ikrafttrædelse indgive

anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke former for tjenesteydelser i henhold

til bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser i

henhold til bilag 1, afsnit C, børsmæglerselskabet udfører.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har

påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,

at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til

Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed her i

landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om

ansøgningen.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt

drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden

erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11

efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved

lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for

handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder

indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde

tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.

af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde

overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og

opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke

overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde

den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998

udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg

af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i

særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af

fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som

engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts

1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.

juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger,

veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der

ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel

m.v.«

2. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i

henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden

næringsbrev.«

§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 281 af 1. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, ændres »børsmæglervirksomhed«

til: »fondsmæglervirksomhed«.

§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, som ændret ved lov nr. 358 af 14.

juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 5, ændres »børsmæglervirksomhed«

til: »fondsmæglervirksomhed«.

§ 42. I lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.

(aktieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 1. august 1994,

foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 3, ændres »børsmæglerselskaber«

til: »fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der er

børsmæglerselskaber,».

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer

vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.

2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte

instrumenter.

3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders

værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt

beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de

i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).

5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind

under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i

afsnit B nævnte instrumenter.

2) Boksudlejning.

3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre

en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i

transaktionen.

4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,

industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og

tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B

nævnte instrumenter.

7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i

ydelsen af investeringsservice.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og

kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og Rådets

direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse

med værdipapirer, EF-Tidende, nr. L 141, s. 27 og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv

77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og

92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om

livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv

85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på disse

områder, EF-Tidende nr. L 168, s. 7.

Lignende dokumenter