Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Værdipapirhandelsloven § 4 ophævet 2 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 48 ophævet 8 afgørelser
- Værdipapirhandelsloven § 28 ophævet 4 afgørelser
- Fondsmæglerselskabsloven § 1 ophævet
Teksten
Nærmere bestemt virksomhed
krævede tilladelse som fondsmæglerselskab
.
A har som administrerende direktør for K A/S og
dets datterselskab K Salgskontor A/S ved skrivelse af 26. juni 1996 klaget
over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 29. maj 1996 har bestemt, at
datterselskabet, der køber og sælger samt formidler de af
moderselskabet udstedt aktier til offentligheden, skal ansøge om
tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. lov om
værdipapirhandel.
Sagens omstændigheder:
Ved skrivelse af 21. marts 1996 anmodede klageren
Finanstilsynet om at bekræfte, at K A/S ikke var omfattet af reglerne i
lov om værdipapirer. Klageren oplyste følgende om koncernen:
"....
Moderselskabet K A/S er noteret på Børs I
på Københavns Fondsbørs. K A/S ejer 100% sin egen
salgsorganisation K Salgskontor A/S. K's formål er primært at
investere i ferieboliger i udlandet, hidtil i Frankrig og Spanien, i
forbindelse med en kommende børsemission inden for få uger
anskaffes desuden en luksuslejlighed i det centrale London. De forskellige
ejendomsprojekter er placeret i forskellige datterselskaber af K A/S, heraf
er to spanske selskaber, men resten er danske datterselskaber.
Da K A/S er børsnoteret, kan man anvende
pensionsmidler som betaling, mod at placere aktierne i depotet, der
hører til pensionsordningen. Når man køber aktier i K A/S
- for pensionsmidler eller ej - erhverver man en brugsret til en feriebolig i
normalt 2 uger årligt i et af datterselskabernes ejendomme efter eget
valg. Lejlighedernes størrelse og indretning varierer meget, så
prisen for to-ugers perioder varierer fra ca. 32.000 kr. op til ca. 125.000
Læs alt
kr. Man står frit for at afhænde sine aktier over
fondsbørsen, hvorved man naturligvis mister sin brugsret.
Langt de fleste af de ca. 750 enkeltaktionærer har
købt aktierne gennem vores egen salgsorganisation K Salgskontor A/S,
hvis eneste formål er at formidle disse salg, der hovedsageligt sker
efter annoncekampagner, hvor man indsender en svarkupon hertil. K-koncernen
som sådan handler ikke med værdipapirer - kun salg af K-aktier og
evt. tilbagekøb over børsen, hvis en aktionær
sælger sine aktier. K Salgskontor A/S får sine aktier leveret af
- som regel -den aktionær, der har solgt ejendommen ind i K A/S og
modtaget aktier som betaling. De aktier, der sælges i
øjeblikket, leveres derfor hovedsageligt af B, der modtog nom. 15.
mio. kr. K-aktier ved sidste børsemission i december 1995. B har
forpligtet sig til at levere aktierne til maksimalt kurs pari, så K
Salgskontor A/S har mulighed for at tjene en "spread" til betaling af bl.a.
provision til sælgere samt administration og en royalty til K A/S for
benyttelse af børskoncept.
...."
Ved skrivelse af 29. maj 1996 meddelte Finanstilsynet
klageren,
"at undtagelsesbestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v. alene vedrører en udsteders formidling,
køb og salg af egne aktier.
K A/S kan derfor selv henvende sig til offentligheden
vedrørende aktier, som selskabet selv har udstedt uden at være
under tilsyn.
Datterselskabet K Salgskontor A/S kan imidlertid
således ikke henvende sig til offentligheden uden at have tilladelse
som fondsmæglerselskab.
Endvidere skal Finanstilsynet gøre opmærksom
på, at K Salgskontor A/S skal ansøge om tilladelse som
fondsmæglerselskab senest 30. juni 1996, hvis formidling, køb og
salg af K A/S' aktier fortsat skal varetages af K Salgskontor A/S.
Finanstilsynet har ikke hjemmel til at dispensere fra denne tidsfrist".
Ved skrivelse af 26. juni 1996 indbragte klageren
Finanstilsynets afgørelse for ankenævnet. Ved skrivelse af 13.
august 1996 tillagde ankenævnet efter klagerens begæring og med
Finanstilsynets samtykke klagen opsættende virkning i medfør af
§ 6 i lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet.
I klageskrivelsen gjorde klageren gældende, at
datterselskabets eneste aktivitet var at formidle moderselskabets aktier til
offentligheden, hvilket ikke kunne anses for fondsmæglervirksomhed.
Klageren anførte bla. følgende:
"....
Den danske lovgivning bygger på Rådets
Direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993. Jeg tillader mig som bilag 3 at
vedlægge Direktivets indledende bemærkninger samt artiklerne 1
til 2. I denne sag er artikel 2, stk. 2 den relevante, idet den omhandler de
virksomheder, som Direktivet ikke finder anvendelse på. Specielt skal
jeg henlede opmærksomheden på artikel 2, stk. 2, litra b), der
omhandler "investeringsservice til koncernselskaber".
I Kommissionens forberedende retsakter findes ikke
belæg for at forlange tilladelse som fondsmæglerselskab for
Salgskontoret. Tilsynets afgørelse af 29. f.m. er derfor bygget
på en for snæver fortolkning af den danske
følgelovgivning. Jeg vedlægger kopi af EF-Tidende af 22.2.89 Nr.
C43/7-14; bilag 4.
Heller ikke bemærkningerne til det danske lovforslag
(L 71 af 9. november 1995) giver belæg for at forlange Salgskontoret
godkendt som fondsmæglerselskab; jfr. vedlagte side 39/40 af det
fremsatte lovforslag; bilag 5.
Med henvisning til rådsdirektivets artikel 2, stk.
2, litra b) er det bestemt, at investeringsservice til moderselskab og andre
koncernselskaber ikke omfattes af direktivet. Salgskontorets salg af
Moderselskabets aktier (som eneste aktivitet) falder klart ind under denne
bestemmelse.
Som tidligere nævnt blev Salgskontoret erhvervet i
1995. Forud for herfor, solgtes aktierne ved Moderselskabets direkte
henvendelse til offentligheden uden den formelle "skal" om
salgsorganisationen, som det nu er tilfældet med Salgskontoret. Denne
"skal" blev etableret udelukkende af praktiske grunde for at holde
administration og salg adskilt. I den mellemliggende dialog med
repræsentanter fra Tilsynet er det da også flere gange
fremført fra Tilsynets side, at man i den danske lovgivning ikke har
taget så klar stilling til denne situation, at man uden videre kunne
dispensere. Tilsynet har imidlertid også oplyst, at Salgskontoret efter
motiver osv. i direktivet og den danske følgelovgivning burde
være undtaget fra reglerne om fondsmæglerselskaber.
...."
Ved skrivelse af 22. juli 1996 udtalte Finanstilsynet i
anledning af klagen bl.a.:
"....
Ifølge artikel 2, stk. 2, litra b) i Rådets
direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i
forbindelse med værdipapirer, finder direktivet ikke anvendelse
på virksomheder, der udelukkende yder investeringsservice til deres
moderselskab, deres datterselskab eller et af deres moderselskabs andre
datterselskaber.
Det fremgår af betragtning 14 til direktivet, at
ingen af direktivets bestemmelser berører de
fællesskabsbestemmelser, eller hvis sådanne ikke findes, de
nationale bestemmelser, der gælder, når de i
investeringsservice-direktivet omhandlede instrumenter udbydes til
offentligheden; det samme som gælder markedsføring af og
omsætning af sådanne instrumenter.
Endvidere fremgår det af betragtning 17, at
selskaber, der ikke præsterer tjenesteydelser over for tredjemand, men
hvis virksomhed udelukkende består i at yde investeringsservice til
deres moderselskab, deres datterselskaber eller et af deres moderselskabs
andre datterselskaber, ikke skal være omfattet af direktivet.
....
Det er Finanstilsynets opfattelse, at
værdipapirhandelslovens § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil
ikke giver hjemmel til, at en udsteder overlader formidling af selskabets
aktier til et datterselskab, uden at dette skal have tilladelse som
fondsmæglerselskab i medfør lov om
fondsmæglerselskaber.
Finanstilsynet finder heller ikke, at direktivets
betragtning 14 støtter den antagelse, at et børsnoteret selskab
kan overlade formidling, køb og salg af aktier til et datterselskab,
uden at dette skal have tilladelse.
Undtagelsesbestemmelsen i investeringsservicedirektivets
art. 2, st. 2 litra b) omfatter heller ikke de tjenesteydelser, som K
Salgskontor A/S udfører for de investorer, der køber aktier i
moderselskabet. Der henvises til betragtning 17, hvorefter undtagelsen
omfatter selskaber, der ikke præsterer tjenesteydelser over for
tredjemand.
Artikel 2, stk. 2, litra b) medfører, at koncerner
kan overlade det til et koncernselskab at udføre investeringsservice
for andre koncernselskaber, uden at dette selskab skal have tilladelse.
...."
Ved skrivelse af 9. september 1996 har advokat C for
klageren bl.a. anført:
"....
Finanstilsynets opfattelse hviler efter min opfattelse
på en for snæver fortolkning af bestemmelsen i § 4, stk. 2 i Lov
om værdipapirhandel. Bestemmelsen i § 4, stk. 2 fastslår, at der
ikke skal gælde tilladelseskrav i de tilfælde, hvor et selskab
emissioner værdipapirer til offentligheden, og det kan ikke antages at
være formålet med denne bestemmele at gribe ind i den
administrative fordeling af funktioner indenfor koncernforhold. Undtagelsen i
§ 4, stk. 2 knytter sig således efter min opfattelse til, hvorvidt der
er tale om udstedelse eller handel med "egne værdipapirer" snarere end
til, om køb eller salg af sådanne "egne værdipapirer"
foretages af det udstedende selskab som moderselskab eller gennem et dertil
etableret datterselskab.
En sådan fortolkning er i overensstemmelse med de
almindelige selskabsretlige principper, således som disse har fundet
anvendelse i Aktieselskabslovens kapitel 8 om et selskabs handel med egne
aktier. Det følger således af bestemmelsen i Aktieselskabslovens
§ 48, stk. 6, at krav om generalforsamlingens bemyndigelse samt maksimale
beholdninger af egne aktier tillige finder anvendelse på et
datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af aktier i moderselskabet mod
vederlag. Tilsvarende gælder forbindelse med meddelelser til en
fondsbørs om besiddelse af egne aktier, jf. Lov om
værdipapirhandel § 28, hvor egne aktier ejet af det udstedende selskab
sidestilles med aktier i selskabet ejet af datterselskaber.
Der kan være flere årsager til, at et selskab
ønsker at henlægge erhvervelse af egne aktier til et
datterselskab som f.eks. administrativ styring eller likviditetsmæssige
hensyn, og det kan næppe have været lovgivers hensigt at blokere
for efterfølgende salg af datterselskabers aktier i moderselskabet til
investorer under forudsætning af, at reglerne om udbud af aktier til
offentligheden i øvrigt iagttages. Disse betragtninger må
gælde så meget desto mere i et tilfælde som det
foreliggende, hvor funktionerne vedrørende erhvervelse og
afhændelse af egne aktier er henlagt til et helejet datterselskab.
...."
Finanstilsynet har herefter i skrivelse af 14. oktober
1996 bl.a. anført:
"....
Det er Finanstilsynets opfattelse, at
værdipapirhandelslovens § 4, stk. 2, alene omfatter en udsteders egne
henvendelser til offentligheden vedrørende værdipapirer, som
udstederen selv har udstedt.
Undtagelser fra tilladelseskravet er iøvrigt
reguleret i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 31. juli 1996 om
hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udføre tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt
grundlag uden tilladelse efter lov om fondsmæglerselskaber. Det er
Finanstilsynets opfattelse, at bekendtgørelsen, der implementerer
investeringsservicedirektivets artikel 2, stk. 2, udtømmende
gør op med de tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person kan
udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirer for
tredjemand uden at have en tilladelse. Derfor vil en udsteders helejede
datterselskab ikke kunne formidle selskabets aktier eller sælge dem for
egen regning til investorer uden at have tilladelse efter lov om
fondsmæglerselskaber.
Endvidere kan Finanstilsynet for god ordens skyld oplyse,
at et helejet datterselskab af et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab også skal have tilladelse, selvom det kun
udfører tjenesteydelser, der iøvrigt er omfattet af
moderselskabets tilladelse.
...."
Ankenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at det
spørgsmål, som klagen angår, ikke er omfattet af det
omhandlede EF direktiv om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer, jf. direktivets betragtning nr. 14.
Efter undtagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, jf. stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. kan "en udsteder", uanset at selskabet
ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, rette
henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger
eller formidler vedrørende værdipapirer, "som udstederen selv
har udstedt".
Ankenævnet tiltræder, at bestemmelsen efter
sin ordlyd ikke hjemler ret for udstederens datterselskab til at rette
henvendelse til offentligheden vedrørende køb, salg eller
formidling af de af moderselskabet udstedte værdipapirer, og at K
Salgskontor A/S allerede derfor skal opnå godkendelse som
fondsmæglerselskab for at kunne fortsætte den i sagen beskrevne
virksomhed.
Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 31.
juli 1996 § 1, nr. 2, jf. lov om fondsmæglerselskaber § 1, stk. 2, jf.
bilag 1 afsnit A, og stk. 3, kan et datterselskab, der udelukkende yder
investeringsservice til moderselskabet, uden tilladelse formidle køb
og salg af værdipapirer af enhver art for moderselskabet, men ikke for
tredjemand. Bestemmelsen er en gennemførelse af EF direktivets art. 2,
stk. 2, litra b.
Efter klagerens oplysninger vederlægger K A/S ved
køb af en ejendom ejendomssælgeren i aktier udstedt af
selskabet, hvorefter datterselskabet K Salgskontor A/S formidler salg af
ejendomssælgerens aktier til investorer. Ankenævnet finder, at
denne virksomhed, uanset om K A/S indskydes som mellemled, ikke kan anses som
investeringsservice, der udelukkende ydes moderselskabet. Ankenævnet
tiltræder derfor, at K Salgskontor A/S også bortset fra
henvendelser til offentligheden skal opnå godkendelse som
fondsmæglerselskab for at kunne fortsætte den omhandlede
virksomhed.
Ankenævnet tiltræder herefter i det hele
Finanstilsynets afgørelse.
Lignende dokumenter
- 2005-0002576 - autoriseret markedsplads alene berettiget til over for medlemmer at opkræve kurtage i forbindelse med handel med aktier i selskaber optaget til handel på markedspladsen (24. august 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. august 2006
- 02-169.019 - overtrædelse af værdipapirhandleres eneret (09. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2004
- Sag hjemvist til tilsynets fornyede behandling af spørgsmålet om klageadgang. (2012-0032824) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. oktober 2012
- 2007-0012239 - Ikke grundlag for at påtale, at selskab ikke havde offentliggjort oplysninger om igangværende salgsproces af datterselskab i en fondsbørsmeddelelse (11. september 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. september 2008
- 2008-0017408 - Omtvistet aktivitet vedrørende rådgivning og vejledning om konkrete prospekter opfylder ikke kravet i lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 2, 2. pkt. (08. juni 2009) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2009
- Kendelse af 7. januar 1993. 91-73.262 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. januar 1993