Spring til indhold

Retsinformation

Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab.

AFG nr 60172 af 19/03/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nærmere bestemt virksomhed

krævede tilladelse som fondsmæglerselskab

.

A har som administrerende direktør for K A/S og

dets datterselskab K Salgskontor A/S ved skrivelse af 26. juni 1996 klaget

over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 29. maj 1996 har bestemt, at

datterselskabet, der køber og sælger samt formidler de af

moderselskabet udstedt aktier til offentligheden, skal ansøge om

tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. lov om

værdipapirhandel.

Sagens omstændigheder:

Ved skrivelse af 21. marts 1996 anmodede klageren

Finanstilsynet om at bekræfte, at K A/S ikke var omfattet af reglerne i

lov om værdipapirer. Klageren oplyste følgende om koncernen:

"....

Moderselskabet K A/S er noteret på Børs I

på Københavns Fondsbørs. K A/S ejer 100% sin egen

salgsorganisation K Salgskontor A/S. K's formål er primært at

investere i ferieboliger i udlandet, hidtil i Frankrig og Spanien, i

forbindelse med en kommende børsemission inden for få uger

anskaffes desuden en luksuslejlighed i det centrale London. De forskellige

ejendomsprojekter er placeret i forskellige datterselskaber af K A/S, heraf

er to spanske selskaber, men resten er danske datterselskaber.

Da K A/S er børsnoteret, kan man anvende

pensionsmidler som betaling, mod at placere aktierne i depotet, der

hører til pensionsordningen. Når man køber aktier i K A/S

- for pensionsmidler eller ej - erhverver man en brugsret til en feriebolig i

normalt 2 uger årligt i et af datterselskabernes ejendomme efter eget

valg. Lejlighedernes størrelse og indretning varierer meget, så

prisen for to-ugers perioder varierer fra ca. 32.000 kr. op til ca. 125.000

Læs alt

kr. Man står frit for at afhænde sine aktier over

fondsbørsen, hvorved man naturligvis mister sin brugsret.

Langt de fleste af de ca. 750 enkeltaktionærer har

købt aktierne gennem vores egen salgsorganisation K Salgskontor A/S,

hvis eneste formål er at formidle disse salg, der hovedsageligt sker

efter annoncekampagner, hvor man indsender en svarkupon hertil. K-koncernen

som sådan handler ikke med værdipapirer - kun salg af K-aktier og

evt. tilbagekøb over børsen, hvis en aktionær

sælger sine aktier. K Salgskontor A/S får sine aktier leveret af

- som regel -den aktionær, der har solgt ejendommen ind i K A/S og

modtaget aktier som betaling. De aktier, der sælges i

øjeblikket, leveres derfor hovedsageligt af B, der modtog nom. 15.

mio. kr. K-aktier ved sidste børsemission i december 1995. B har

forpligtet sig til at levere aktierne til maksimalt kurs pari, så K

Salgskontor A/S har mulighed for at tjene en "spread" til betaling af bl.a.

provision til sælgere samt administration og en royalty til K A/S for

benyttelse af børskoncept.

...."

Ved skrivelse af 29. maj 1996 meddelte Finanstilsynet

klageren,

"at undtagelsesbestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om

værdipapirhandel m.v. alene vedrører en udsteders formidling,

køb og salg af egne aktier.

K A/S kan derfor selv henvende sig til offentligheden

vedrørende aktier, som selskabet selv har udstedt uden at være

under tilsyn.

Datterselskabet K Salgskontor A/S kan imidlertid

således ikke henvende sig til offentligheden uden at have tilladelse

som fondsmæglerselskab.

Endvidere skal Finanstilsynet gøre opmærksom

på, at K Salgskontor A/S skal ansøge om tilladelse som

fondsmæglerselskab senest 30. juni 1996, hvis formidling, køb og

salg af K A/S' aktier fortsat skal varetages af K Salgskontor A/S.

Finanstilsynet har ikke hjemmel til at dispensere fra denne tidsfrist".

Ved skrivelse af 26. juni 1996 indbragte klageren

Finanstilsynets afgørelse for ankenævnet. Ved skrivelse af 13.

august 1996 tillagde ankenævnet efter klagerens begæring og med

Finanstilsynets samtykke klagen opsættende virkning i medfør af

§ 6 i lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet.

I klageskrivelsen gjorde klageren gældende, at

datterselskabets eneste aktivitet var at formidle moderselskabets aktier til

offentligheden, hvilket ikke kunne anses for fondsmæglervirksomhed.

Klageren anførte bla. følgende:

"....

Den danske lovgivning bygger på Rådets

Direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993. Jeg tillader mig som bilag 3 at

vedlægge Direktivets indledende bemærkninger samt artiklerne 1

til 2. I denne sag er artikel 2, stk. 2 den relevante, idet den omhandler de

virksomheder, som Direktivet ikke finder anvendelse på. Specielt skal

jeg henlede opmærksomheden på artikel 2, stk. 2, litra b), der

omhandler "investeringsservice til koncernselskaber".

I Kommissionens forberedende retsakter findes ikke

belæg for at forlange tilladelse som fondsmæglerselskab for

Salgskontoret. Tilsynets afgørelse af 29. f.m. er derfor bygget

på en for snæver fortolkning af den danske

følgelovgivning. Jeg vedlægger kopi af EF-Tidende af 22.2.89 Nr.

C43/7-14; bilag 4.

Heller ikke bemærkningerne til det danske lovforslag

(L 71 af 9. november 1995) giver belæg for at forlange Salgskontoret

godkendt som fondsmæglerselskab; jfr. vedlagte side 39/40 af det

fremsatte lovforslag; bilag 5.

Med henvisning til rådsdirektivets artikel 2, stk.

2, litra b) er det bestemt, at investeringsservice til moderselskab og andre

koncernselskaber ikke omfattes af direktivet. Salgskontorets salg af

Moderselskabets aktier (som eneste aktivitet) falder klart ind under denne

bestemmelse.

Som tidligere nævnt blev Salgskontoret erhvervet i

1995. Forud for herfor, solgtes aktierne ved Moderselskabets direkte

henvendelse til offentligheden uden den formelle "skal" om

salgsorganisationen, som det nu er tilfældet med Salgskontoret. Denne

"skal" blev etableret udelukkende af praktiske grunde for at holde

administration og salg adskilt. I den mellemliggende dialog med

repræsentanter fra Tilsynet er det da også flere gange

fremført fra Tilsynets side, at man i den danske lovgivning ikke har

taget så klar stilling til denne situation, at man uden videre kunne

dispensere. Tilsynet har imidlertid også oplyst, at Salgskontoret efter

motiver osv. i direktivet og den danske følgelovgivning burde

være undtaget fra reglerne om fondsmæglerselskaber.

...."

Ved skrivelse af 22. juli 1996 udtalte Finanstilsynet i

anledning af klagen bl.a.:

"....

Ifølge artikel 2, stk. 2, litra b) i Rådets

direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i

forbindelse med værdipapirer, finder direktivet ikke anvendelse

på virksomheder, der udelukkende yder investeringsservice til deres

moderselskab, deres datterselskab eller et af deres moderselskabs andre

datterselskaber.

Det fremgår af betragtning 14 til direktivet, at

ingen af direktivets bestemmelser berører de

fællesskabsbestemmelser, eller hvis sådanne ikke findes, de

nationale bestemmelser, der gælder, når de i

investeringsservice-direktivet omhandlede instrumenter udbydes til

offentligheden; det samme som gælder markedsføring af og

omsætning af sådanne instrumenter.

Endvidere fremgår det af betragtning 17, at

selskaber, der ikke præsterer tjenesteydelser over for tredjemand, men

hvis virksomhed udelukkende består i at yde investeringsservice til

deres moderselskab, deres datterselskaber eller et af deres moderselskabs

andre datterselskaber, ikke skal være omfattet af direktivet.

....

Det er Finanstilsynets opfattelse, at

værdipapirhandelslovens § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil

ikke giver hjemmel til, at en udsteder overlader formidling af selskabets

aktier til et datterselskab, uden at dette skal have tilladelse som

fondsmæglerselskab i medfør lov om

fondsmæglerselskaber.

Finanstilsynet finder heller ikke, at direktivets

betragtning 14 støtter den antagelse, at et børsnoteret selskab

kan overlade formidling, køb og salg af aktier til et datterselskab,

uden at dette skal have tilladelse.

Undtagelsesbestemmelsen i investeringsservicedirektivets

art. 2, st. 2 litra b) omfatter heller ikke de tjenesteydelser, som K

Salgskontor A/S udfører for de investorer, der køber aktier i

moderselskabet. Der henvises til betragtning 17, hvorefter undtagelsen

omfatter selskaber, der ikke præsterer tjenesteydelser over for

tredjemand.

Artikel 2, stk. 2, litra b) medfører, at koncerner

kan overlade det til et koncernselskab at udføre investeringsservice

for andre koncernselskaber, uden at dette selskab skal have tilladelse.

...."

Ved skrivelse af 9. september 1996 har advokat C for

klageren bl.a. anført:

"....

Finanstilsynets opfattelse hviler efter min opfattelse

på en for snæver fortolkning af bestemmelsen i § 4, stk. 2 i Lov

om værdipapirhandel. Bestemmelsen i § 4, stk. 2 fastslår, at der

ikke skal gælde tilladelseskrav i de tilfælde, hvor et selskab

emissioner værdipapirer til offentligheden, og det kan ikke antages at

være formålet med denne bestemmele at gribe ind i den

administrative fordeling af funktioner indenfor koncernforhold. Undtagelsen i

§ 4, stk. 2 knytter sig således efter min opfattelse til, hvorvidt der

er tale om udstedelse eller handel med "egne værdipapirer" snarere end

til, om køb eller salg af sådanne "egne værdipapirer"

foretages af det udstedende selskab som moderselskab eller gennem et dertil

etableret datterselskab.

En sådan fortolkning er i overensstemmelse med de

almindelige selskabsretlige principper, således som disse har fundet

anvendelse i Aktieselskabslovens kapitel 8 om et selskabs handel med egne

aktier. Det følger således af bestemmelsen i Aktieselskabslovens

§ 48, stk. 6, at krav om generalforsamlingens bemyndigelse samt maksimale

beholdninger af egne aktier tillige finder anvendelse på et

datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af aktier i moderselskabet mod

vederlag. Tilsvarende gælder forbindelse med meddelelser til en

fondsbørs om besiddelse af egne aktier, jf. Lov om

værdipapirhandel § 28, hvor egne aktier ejet af det udstedende selskab

sidestilles med aktier i selskabet ejet af datterselskaber.

Der kan være flere årsager til, at et selskab

ønsker at henlægge erhvervelse af egne aktier til et

datterselskab som f.eks. administrativ styring eller likviditetsmæssige

hensyn, og det kan næppe have været lovgivers hensigt at blokere

for efterfølgende salg af datterselskabers aktier i moderselskabet til

investorer under forudsætning af, at reglerne om udbud af aktier til

offentligheden i øvrigt iagttages. Disse betragtninger må

gælde så meget desto mere i et tilfælde som det

foreliggende, hvor funktionerne vedrørende erhvervelse og

afhændelse af egne aktier er henlagt til et helejet datterselskab.

...."

Finanstilsynet har herefter i skrivelse af 14. oktober

1996 bl.a. anført:

"....

Det er Finanstilsynets opfattelse, at

værdipapirhandelslovens § 4, stk. 2, alene omfatter en udsteders egne

henvendelser til offentligheden vedrørende værdipapirer, som

udstederen selv har udstedt.

Undtagelser fra tilladelseskravet er iøvrigt

reguleret i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 31. juli 1996 om

hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udføre tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt

grundlag uden tilladelse efter lov om fondsmæglerselskaber. Det er

Finanstilsynets opfattelse, at bekendtgørelsen, der implementerer

investeringsservicedirektivets artikel 2, stk. 2, udtømmende

gør op med de tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person kan

udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirer for

tredjemand uden at have en tilladelse. Derfor vil en udsteders helejede

datterselskab ikke kunne formidle selskabets aktier eller sælge dem for

egen regning til investorer uden at have tilladelse efter lov om

fondsmæglerselskaber.

Endvidere kan Finanstilsynet for god ordens skyld oplyse,

at et helejet datterselskab af et pengeinstitut eller et

fondsmæglerselskab også skal have tilladelse, selvom det kun

udfører tjenesteydelser, der iøvrigt er omfattet af

moderselskabets tilladelse.

...."

Ankenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at det

spørgsmål, som klagen angår, ikke er omfattet af det

omhandlede EF direktiv om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer, jf. direktivets betragtning nr. 14.

Efter undtagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, jf. stk. 1, i

lov om værdipapirhandel m.v. kan "en udsteder", uanset at selskabet

ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, rette

henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger

eller formidler vedrørende værdipapirer, "som udstederen selv

har udstedt".

Ankenævnet tiltræder, at bestemmelsen efter

sin ordlyd ikke hjemler ret for udstederens datterselskab til at rette

henvendelse til offentligheden vedrørende køb, salg eller

formidling af de af moderselskabet udstedte værdipapirer, og at K

Salgskontor A/S allerede derfor skal opnå godkendelse som

fondsmæglerselskab for at kunne fortsætte den i sagen beskrevne

virksomhed.

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 31.

juli 1996 § 1, nr. 2, jf. lov om fondsmæglerselskaber § 1, stk. 2, jf.

bilag 1 afsnit A, og stk. 3, kan et datterselskab, der udelukkende yder

investeringsservice til moderselskabet, uden tilladelse formidle køb

og salg af værdipapirer af enhver art for moderselskabet, men ikke for

tredjemand. Bestemmelsen er en gennemførelse af EF direktivets art. 2,

stk. 2, litra b.

Efter klagerens oplysninger vederlægger K A/S ved

køb af en ejendom ejendomssælgeren i aktier udstedt af

selskabet, hvorefter datterselskabet K Salgskontor A/S formidler salg af

ejendomssælgerens aktier til investorer. Ankenævnet finder, at

denne virksomhed, uanset om K A/S indskydes som mellemled, ikke kan anses som

investeringsservice, der udelukkende ydes moderselskabet. Ankenævnet

tiltræder derfor, at K Salgskontor A/S også bortset fra

henvendelser til offentligheden skal opnå godkendelse som

fondsmæglerselskab for at kunne fortsætte den omhandlede

virksomhed.

Ankenævnet tiltræder herefter i det hele

Finanstilsynets afgørelse.

Lignende dokumenter