Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER (* 1)

1994/1 LSF 249Lovforslag som fremsatFolketinget3. maj 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder

fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har

til formål at yde investeringsservice på erhvervsmæssigt grundlag.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber er sammen med pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og de kreditinstitutter, der har særlig tilladelse,

eneberettigede til at yde investeringsservice.

Stk. 3. Ved investeringsservice forstås de til denne lov i bilag

1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i forbindelse med de instrumenter, der

er angivet i bilag 1, afsnit B, når en sådan tjenesteydelse præsteres over

for tredjemand.

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre den form for

investeringsservice, som er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede

accessoriske tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve udstedt med pant i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,

medmindre disse udelukkende yder investeringsservice.

§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at

benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.

Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden

benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet

til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er

desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.

Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende

betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en

fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen

børsmæglerselskab.

Læs alt

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme

navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med

et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve

en forklarende tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en

fondsbørs eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og

afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A,

nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en

aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio.

ECU.

Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der

mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ECU.

Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte

kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan

ikke finde sted.

§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende

til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i

fondsmæglerselskabets virksomhed siden det foregående år. Har et

fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det have en ansvarlig

kapital svarende til mindst en fjerdedel af de omkostninger, der fremgår af

driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen

af fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet

til at yde investeringsservice. Tilladelsen skal angive de områder i bilag 1,

afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere

angivelse af arten af de former for investeringsservice, som selskabet kan

yde, og af fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden

indeholde oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en

kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen, eller en

aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på

forvaltningen af fondsmæglerselskabet, samt om størrelsen af disse

aktionærers aktiebesiddelse.

Stk. 3. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 1,

afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles

fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udøve

tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.

Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal fondsmæglerselskabet

indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal

fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af

fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen

eller hvervet,

2) er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund

til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte

kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af

fondsmæglerselskabet.

Stk. 8. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles

ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende

ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv

måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af

fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 10. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et

fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om

ændring af sin tilladelse.

Stk. 11. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter

denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her

i landet.

§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet

har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i

landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget

meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen

kan udøve de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse

er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

have modtaget følgende oplysninger:

1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte tjenesteydelser,

2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnene på filialens ledelse,

5) størrelsen af fondsmæglerselskabets aktiekapital, samt

6) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet

omfattende filialens investorer.

Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet

meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, skal fondsmæglerselskabet give

meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve

virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når

Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i

hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udøve de i bilag 1, afsnit A og C,

nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at

disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer

repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse

herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde

oplysninger om:

1) repræsentationskontorets adresse, og

2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.

§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen

med følgende oplysninger om filialen:

1) i hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte tjenesteydelser,

3) filialens adresse, og

4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger

og oplysninger om fondsmæglerselskabets aktiekapital samt oplysninger om

investorbeskyttelsesordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3

måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter

fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte

tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte

oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets

administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag

for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet

meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte

oplysninger.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.

1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i

form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale

med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket

land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes

udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse

samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,

senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af

fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske

Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de

afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i

medfør af international aftale.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.

1, samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske

fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra

bestemmelserne.

Kapitel 4

Ejerforhold

§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende

enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af

en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den

kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse

på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at

fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte

besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller

en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse

på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, hvori den

kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen, som nævnt i stk.

1, kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller

afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte

investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller

forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i

Rådets direktiv om investeringsservice suspendere behandlingen af en

ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1

fastsatte andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den

Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået en

samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 5 pct., og som

påtænker at begrænse denne andel, således at den falder under en af de i stk.

1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive

størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser

eller afhændelser af andele, som nævnt i stk. 1 og 6, skal

fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen

af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give

Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en

kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,

stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den

stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller

påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet

til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke

overholder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette

Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis

Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet

til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet

andele som omhandlet i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at

godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.

1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en

generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Kapitel 5

Ledelse m.m.

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra

Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage

i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af

fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets

moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem et

andet fondsmæglerselskab eller en anden værdipapirhandler.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om

forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til

Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle

ændringer.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan

måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på edb-området, samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for

medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om

valg, ansættelse og afgang af bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.

Kapitel 6

Solvens

§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende

kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af

fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med

markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige

tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,

direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder

solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken

solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og

indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.

§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som

summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende

kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital samt

overkurs ved emission og reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets

beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere

end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre

kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10

pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen

fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de

nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet

fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke

fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt

efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller

finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10

pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til

stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og

efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.

Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der

overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,

stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital.

Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,

opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal

være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor

beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat

reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici

eller tab.

§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud

medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden

Finanstilsynets godkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet

mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden

ikke-efterstillet gæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde

bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning

af tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine

aktiviteter,

5) beløbet skal være indbetalt,

6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed

kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de

sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i

nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af

Finanstilsynet i henhold til nr. 1.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden

betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter

af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er

opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke

er opfyldt.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på

mindst 2 år.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.

af de vægtede poster med markedsrisiko.

4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse

af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et

fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den

kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for

kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af

nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere

bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Stk. 5. Såfremt kapital, som nævnt i stk. 1 og 2, udstedes i form

af massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse kapitalbeviser.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 19 . Et fondsmæglerselskabs engagement uden for

handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes

forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10

pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til

Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om

indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse

engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer

uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige

kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige

kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden

for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et

fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås

summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for

handelsbeholdningen:

1) tilgodehavender,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt

5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt

i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37

a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt, eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er

garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i

Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af

engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for

handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre

krav.

§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal

indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af

visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,

der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af

kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.

af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet

supplerende kapital.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de

fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet

kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i

stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de

vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for

handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på

engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold

til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,

eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i

zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,

betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med

vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om:

1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af

grænsen i stk. 1.

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt

selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.

Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved

overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,

jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi

af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke

overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.

1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan

overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages

fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give

Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i

fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et

større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser

indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som

fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser herom.

Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.

pkt.

§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold

forsvarlig beholdning af likvide midler.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de

likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet

fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse

på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,

revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse:

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder

efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven, eller

4) i de i § 5, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16,

og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i § 16,

stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven

frist, uanset vedtægternes bestemmelse herom, skal indkalde

generalforsamlingen og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.

§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke

kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, omfattet af §

3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis

ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold

til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år

efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ECU og

senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ECU.

Stk. 3. Hvis den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte

selskaber falder under det beløb, som den ansvarlige kapital udgjorde den 1.

juli 1995, eller hvis stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra

overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §

30, stk. 2.

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i

Rådets direktiv om investeringsservice, forbyde et udenlandsk

fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, at

udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af

grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne

gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af

loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det

ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe

overtrædelserne til ophør.

§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et

fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke

tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.

§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal

fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før

afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,

konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og

gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet

indgive konkursbegæring.

Kapitel 10

Fusion

§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets

tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et

sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et

andet fondsmæglerselskab.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,

der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere

fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre

end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for

fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder

kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under

beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist

til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks

inddrage tilladelsen.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2-4, §§

50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse

for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et

fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder

regnskaber og regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre

forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for

Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller

juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne

efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.

Kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at

klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller

revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem

over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at

opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,

stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 5, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, §§

11 - 14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, § 21,

stk. 1, 2, 4 og 5, og § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for

så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter,

direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået

kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt

holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et fondsmæglerselskab

skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23, jf. bank- og

sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan

videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.

8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er

erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun

videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne

oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,

urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til

tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,

straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et

fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver

urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til

fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare

for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse

eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller

nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med

bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i

henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller

Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes af erhvervsministeren.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i

handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte

virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens

ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 1, nævnte startkapital.

Børsmæglerselskabet skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke

former for tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A, og dertil

knyttede accessoriske tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit C, som

børsmæglerselskabet udfører.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har

påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,

at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til

Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt

filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt

drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem, funktionær

eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden

erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11

efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved

lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for

handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder

indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde

tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.

af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde

overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og

opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter

den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke

overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde

den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde

eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998

udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg

af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i

særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den

ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af

fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.

af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den

1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efer

den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som

engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts

1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.

juni 1993, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomhed i henhold til lov om fondsmæglerselskaber er dog ikke

omfattet af denne lov.«

2. § 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i

henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden

næringsbrev.«

§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 587 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 252 af 19. april 1995,

foretages følgende ændring:

I § 6, stk. 3, erstattes »børsmæglervirksomhed« af

»fondsmæglervirksomhed«.

§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 252 af 19.

april 1995, foretages følgende ændring:

I § 26, stk. 5, erstattes »børsmæglervirksomhed« af

»fondsmæglervirksomhed«.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer

vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.

2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte

instrumenter.

3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders

værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt

beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de

i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).

5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind

under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i

afsnit B nævnte instrumenter.

2) Boksudlejning.

3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre

en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,

såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i

transaktionen.

4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,

industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål, samt rådgivning og

tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.

6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B

nævnte instrumenter.

7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i

ydelsen af investeringsservice.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Formålet med lovforslaget er navnlig at implementere

Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

93/22/EØF (herefter kaldet investeringsservicedirektivet), og

Rådets direktiv om kravene til investeringsselskabers og

kreditinstitutters kapitalkrav 93/6/EØF (herefter kaldet

kapitalkravsdirektivet)

for så vidt angår reglerne om investeringsselskaber, der i lovforslaget

betegnes fondsmæglerselskaber.

De øvrige dele af direktiverne vil blive implementeret i forslag til lov

om værdipapirhandel og forslag til lov om ændring af bank- og

sparekasseloven, der samtidig er forelagt Folketinget som en del af

børsreformen. Investeringsservicedirektivets bestemmelser om

kreditinstitutters adgang til regulerede markeder, herunder fondsbørser, er

allerede blevet implementeret ved lov nr. 452 af 30. juni 1993, der er

indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993 af lov om

Københavns Fondsbørs. Der henvises til Folketingstidende 1992-93 tillæg A,

spalte 7689, L 224 af 17. marts 1993.

Direktiverne skal implementeres i medlemslandenes lovgivning senest den 1.

juli 1995 og træde i kraft ved udgangen af 1995.

2. Lovforslagets væsentligste bestemmelser

Bestemmelserne i lovforslaget svarer til bestemmelserne i bank- og

sparekasseloven i det omfang, det er muligt under hensyn til forskellene i de

aktiviteter, som fondsmæglerselskaber må udføre i forhold til

pengeinstitutter, herunder særligt, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.

Med forslaget etableres en tilladelsesprocedure for virksomheder, der

udfører tjenesteydelser på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Hidtil

har kun henvendelser til offentligheden i forbindelse med danske børsnoterede

værdipapirer været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs.

Herved reguleres ud over børsmæglerselskaber en kreds af fysiske og

juridiske personer, som hidtil har kunnet nøjes med et næringsbrev. Som

konsekvens heraf foreslås der samtidig visse justeringer i næringsloven. Det

er usikkert, hvor omfattende denne kreds vil være.

Det følger af investeringsservicedirektivet, at investeringsselskaber og

kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udøve virksomhed i deres

hjemland, kan udøve denne virksomhed i hele Den Europæiske Union. Denne

tilladelse vil give ret til fri etablering af filialer og fri udveksling af

tjenesteydelser i andre EU-lande (»det europæiske pas«).

Fondsmæglerselskaber, der skal være aktieselskaber, får ud over de

aktiviteter, der følger af investeringsservicedirektivet, adgang til at udøve

investeringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter. Endvidere får de

adgang til at formidle pantebreve. Disse aktiviteter er ikke omfattet af

investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det såkaldte

»europæiske pas«.

Startkapitalkravet for fondsmæglerselskaber, der ønsker medlemskab af en

fondsbørs eller en afviklingscentral eller at handle værdipapirer for egen

regning, er et beløb mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, hvilket

stort set svarer til en pristalsregulering af det startkapitalkrav på 5 mio.

kr., der ved børsreform I blev stillet til børsmæglerselskaber. Der

fastsættes ikke overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der skal være eller

have mulighed for at blive medlemmer af fondsbørser (børsmæglerselskaber) og

dermed skal accepteres som modparter af andre børsmedlemmer og selskaber, der

vil handle værdipapirer for egen regning, da sådanne selskaber bør opfylde

det højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Det skønnes, at ingen af de

bestående børsmæglerselskaber vil få problemer med at opfylde de nye

kapitalkrav.

Andre fondsmæglerselskaber skal have en startkapital svarende til

modværdien af 300.000 ECU. Der er foreslået overgangsregler for disse

selskaber, således at de den 1. januar 1999 skal have en egenkapital mindst

svarende til modværdien af 150.000 ECU og senest den 1. januar 2001 en

egenkapital mindst svarende til modværdien af 300.000 ECU.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om procedurerne i forbindelse

med, at danske fondsmæglerselskaber ønsker at etablere sig eller udøve

grænseoverskridende virksomhed i et andet EU-land eller et EØS-land i øvrigt

samt den tilsvarende adgang for udenlandske fondsmæglervirksomheder til at

udøve investeringsservice i Danmark på grundlag af hjemlandets tilladelse.

Svarende til bank- og sparekasselovens bestemmelser skal Finanstilsynet

godkende aktionærer, der erhverver en kvalificeret andel i et

fondsmæglerselskab.

Forslaget indeholder krav om, at forretningsordenen for bestyrelsen skal

indeholde de bestemmelser, der i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, gælder for

forretningsordenen for bestyrelsen i børsnoterede selskaber. Endvidere er der

i forhold til gældende lovgivning bestemmelser, der skærper kravene til

fondsmæglerselskabers indretning og ledelse, herunder krav om fyldestgørende

interne kontrolprocedurer.

Reglerne om solvens, midlernes anbringelse, regnskab og revision,

inddragelse af tilladelse og opløsning, fusion og tilsyn, indgivelse af

klage, straf m.v. svarer til de gældende regler i bank- og sparekasseloven

med de ændringer, der følger af det samtidig med dette forslag fremsatte

forslag til ændring af bank- og sparekasseloven.

3. Høring

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har dette været sendt i høring

hos Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs, Finansrådet,

Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen,

Realkreditrådet, Kommunekredit, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det

danske Handelskammer, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet, AMPR-Samarbejdet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Garantifonden for Danske

Optioner og Futures, Værdipapircentralen, Justitsministeriet,

Finansministeriet, Boligministeriet, Økonomiministeriet, Statsministeriet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Sammenslutningen af

Danske Pantebrevsselskaber.

4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til en

værdipapirhandelslov, forventes at medføre behov for 3 årsværk i

Finanstilsynet, da undersøgelser har vist, at et større antal virksomheder,

hvis aktiviteter hidtil ikke har været lovregulerede, vil blive inddraget

under tilsyn, hvortil kommer det internationale samarbejde, som direktivet

medfører. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 1,2 mio. kr. om året,

heraf 1 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er

under tilsyn, jævnfør forslagets § 32.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget giver fondsmæglerselskaberne adgang til det indre marked for

værdipapirhandel i EU. Fondsmæglerselskaberne får herved mulighed for at

handle på værdipapirmarkederne, herunder børserne, i hele EU. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf skønnes positive.

Som konsekvens af lovforslaget vil en række virksomheder, som ikke hidtil

har været underlagt særskilt regulering, men som falder ind under

lovforslagets virksomhedsområde (investeringsservice), fremover blive

omfattet af lovgivning og offentligt tilsyn.

Disse virksomheder vil blive omfattet af en række krav til startkapital og

til løbende kapital samt en række andre krav, der skal betrygge de kunder,

der henvender sig hos fondsmæglerselskaberne, og sikre, at

fondsmæglerselskaberne overholder god værdipapirhandelsskik m.v.

Dette indebærer, at de virksomheder, som ikke vil eller kan opfylde

lovgivningens krav, må ændre virksomhedsområde eller lukke. Det er vanskeligt

at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.

Samlet skønnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget dog at

være positive.

6. Forholdet til EU-retten

I dette afsnit redegøres nærmere for de væsentligste nydannelser i

lovforslaget som følge af de for investeringsselskaber, herefter kaldet

fondsmæglerselskaber, relevante dele af direktiverne.

Indledningsvis skal det bemærkes, at investeringsservicedirektivet og

kapitalkravsdirektivet er minimumsdirektiver, som giver de enkelte

medlemslande mulighed for på visse områder at vedtage strengere bestemmelser

end anført i direktiverne.

6.1. Investeringsservicedirektivet

Investeringsservicedirektivet fastsætter for fondsmæglerselskaber, d.v.s.

virksomheder der på erhvervsmæssigt grundlag udfører tjenesteydelser i

forbindelse med værdipapirer for tredjemand, bestemmelser svarende til 1.

(77/780/EØF) og 2. (89/289/EØF) bankharmoniseringsdirektiv for

kreditinstitutter. Dermed indføres som noget nyt i dansk lovgivning på dette

område princippet om, at der kræves en offentlig tilladelse for at kunne yde

investeringsservice i forbindelse med såvel børsnoterede som unoterede

værdipapirer. Tilladelse kræver som et minimum opfyldelse af visse i

direktivet opregnede krav. En konsekvens heraf vil være, at en medlemsstat

kan indføre tilsynsmæssige regler, der går ud over det foreskrevne minimum,

f.eks. med hensyn til selskabsretlige forhold.

Investeringsservicedirektivet omfatter virksomheder, hvis sædvanlige

erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand

på et erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de former for

tjenesteydelser, som er opregnet i lovforslagets bilag 1, afsnit A, i

forbindelse med de finansielle instrumenter, som er nævnt under afsnit B.

Direktivet giver mulighed for, at den nationale lovgivning kun tillader

juridiske personer at udøve investeringsservice, så længe denne begrænsning

ikke gøres gældende over for fysiske personer, der er meddelt tilladelse i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol er foreslået på

grundlag af investeringsservicedirektivet, som i lighed med 2.

samordningsdirektiv på bankområdet er en af hovedhjørnestenene i

gennemførelsen af det indre marked for udøvelse af investeringsservice i

forbindelse med værdipapirer.

Medlemslandene skal gensidigt anerkende fondsmæglerselskaber, der er

godkendt i andre medlemslande, og de aktiviteter, som de har tilladelse til

at udføre, og som er indeholdt i direktivets bilag. Det vil således i

fremtiden være tilstrækkeligt med godkendelse i et medlemsland for at kunne

udøve virksomhed gennem en filial eller for at kunne udbyde

grænseoverskridende tjenesteydelser og opnå adgang til fondsbørser og

regulerede markeder i andre medlemslande.

Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at tilsynsmyndighederne i et

fondsmæglerselskabs hjemland er ansvarlige for tilsynet med

fondsmæglerselskabet, herunder tilsynet med fondsmæglerselskabets aktiviteter

i andre medlemslande.

Investeringsservicedirektivet indeholder gennem henvisninger til

kapitalkravsdirektivet harmonisering af kravene til startkapital, idet

direktivet henviser til kapitalkravsdirektivet. Investeringsservicedirektivet

indeholder endvidere regler om adgangen til at erhverve en væsentlig

kapitalandel eller indflydelse i et fondsmæglerselskab samt om tavshedspligt

for Finanstilsynets ansatte og andre, der handler eller har handlet på

Finanstilsynets vegne, samt bestemmelser om tilsynssamarbejde på tværs af

landegrænserne.

6.2. Kapitalkravsdirektivet

Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters

kapitalgrundlag indeholder bestemmelser om minimumskapitalen for

fondsmæglerselskaber og om kapitalkravene til de såkaldte markedsrisici,

d.v.s. de risici som fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter påtager sig

som følge af renteændringer og ændringer i aktie- og valutakurser m.v.

Direktivet indeholder dermed også kapitalkrav til afledte finansielle

instrumenter.

Kapitalkravsdirektivet supplerer direktiverne om solvens, konsolidering,

egenkapital og store engagementer. Kapitalkravene til markedsrisici kommer

til at gælde såvel fondsmæglerselskaber som kreditinstitutter, idet de

gældende regler for de sidstnævnte samtidig kommer til at gælde for

fondsmæglerselskaber. Kapitaldækningsregler m.v. vil hermed være ens for de

to typer af institutter. Dette er tilstræbt for at skabe samme

konkurrencemæssige forhold for de to virksomhedstyper.

Direktivet skal endvidere ses på baggrund af banksamordningsdirektiverne

og investeringsservicedirektivet, der giver mulighed for på grundlag af en

tilladelse i et EU-land at tilbyde finansielle tjenesteydelser, herunder

investeringsservice på tværs af grænserne i Den Europæiske Union og lande,

som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som dermed blandt andet

kræver harmonisering af kapitaldækningsreglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

Ved implementering af investeringsservicedirektivet udvides antallet af

selskaber under tilsyn.

Lovens anvendelsesområde i stk. 1 omfatter dels børsmæglerselskaber, der

har været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs, dels personligt drevne

virksomheder og selskaber, der i dag i kraft af et næringsbrev i henhold til

næringslovens § 22 driver investeringsservice.

Det foreslås derfor at ændre næringslovens § 22, fordi begrebet

investeringsservice, som det er defineret i forslagets § 1, omfatter

hovedparten af de personligt drevne virksomheder og selskaber, der hidtil har

skullet løse næringsbrev, jf. § 39. Dette gælder dog ikke virksomheder, som

beskæftiger sig med f.eks. direkte veksling af valuta eller som handler med

pantebreve eller anparter, da sådanne handler ikke omfattes af begrebet

investeringsservice. Disse virksomheder skal derfor fortsat løse næringsbrev.

De virksomheder, som bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, er

selskaber, der udøver investeringsservice over for tredjemand på

erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de tjenesteydelser,

der er angivet i forslagets bilag 1, afsnit A, d.v.s. modtagelse og

formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af sådanne ordrer,

forretninger for egen regning, skønsmæssig porteføljepleje og afgivelse af

afsætningsgaranti, når de udføres i forbindelse med de instrumenter, som er

nævnt i bilag 1, afsnit B, d.v.s. værdipapirer, investeringsforeningsandele,

pengemarkedsinstrumenter, finansielle futures, FRA-kontrakter, rente- og

valutaswaps m.v. Fondsmæglerselskaber kan også udføre genkøbs- og omvendte

genkøbsforretninger, da disse forretninger ligger i naturlig forlængelse af

forretningsområdet, idet de indebærer en spothandel og en terminshandel.

For så vidt angår de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, svarer de i

nr. 1 a) anførte værdipapirer til de i forslag til lov om værdipapirhandel §

2, stk. 1, nr. 1 til 3, nævnte værdipapirer, og de i bilag 1, afsnit B, nr. 1

b) og nr. 2 til 7, nævnte instrumenter svarer til forslag til lov om

værdipapirhandel § 2, stk. 1, nr. 4 til 10. Der henvises til bemærkningerne

til § 2 i forslag til lov om værdipapirhandel vedrørende definitionen af

disse instrumenter.

I stk. 2 slås fast, at fondsmæglerselskaber sammen med pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse er

eneberettigede til at drive investeringsservice. De nærmere regler for

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig

tilladelse findes i den lovgivning, der regulerer de respektive virksomheders

forretningsområder.

Det bemærkes, at den investeringsservice, realkreditinstitutter i medfør

af realkreditloven kan udøve, er mere begrænset, end hvad der gælder for

f.eks. pengeinstitutter.

I investeringsservicedirektivets artikel 2 nævnes de virksomheder,

personer og institutioner, som ikke er omfattet af direktivet. Som en

konsekvens heraf kan f.eks. advokater, revisorer og ejendomsmæglere, hvis

ikke anden lov eller fagetisk-kodeks forbyder det, fortsat yde

investeringsservice som hidtil, hvis denne service ydes lejlighedsvis i

forbindelse med den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed.

Virksomheder, der udelukkende yder investeringsservice til andre selskaber

inden for deres egen koncern, er heller ikke omfattet af direktivet og dermed

heller ikke af forslaget. Det vil derfor fortsat være muligt for et selskab

f.eks. at stille en afsætningsgaranti for andre selskaber i koncernen i

forbindelse med en emission eller formidle værdipapirer uden at have

tilladelse.

I stk. 3 omtales investeringsservice gennem en henvisning til bilag 1 til

lovforslaget. Bilaget til lovforslaget er udarbejdet på baggrund af

investeringsservicedirektivets bilag. Ud over direktivets anvendelsesområde

omfatter lovforslaget også investeringsservice i forbindelse med

råvareinstrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.

Tilladelse til at beskæftige sig med denne instrumenttype gives således

med hjemmel i dansk ret, men er ikke omfattet af

investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det »europæiske

pas«.

Det har været overvejet, om fondsmæglerselskaber som accessorisk

virksomhed skulle have ret til at drive bank- og forsikringsvirksomhed. Da

kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er beskedne i forhold til

øvrige finansielle virksomheder, jf. § 3, er det fundet rimeligt, at

fondsmæglerselskaberne alene udøver investeringsservicevirksomhed som

beskrevet i stk. 4.

I henhold til stk. 5 må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve, der giver pant i fast ejendom eller løsøre.

Fondsmæglerselskaber må kun formidle pantebreve og er afskåret fra at have

dem i egenbeholdningen, da pantebreve er individuelle fordringer (udlån) med

deraf følgende individuelle risici i modsætning til massegældsbreve. En

konsekvens, af at fondsmæglerselskaber kun må formidle pantebreve, men ikke

have dem i egenbeholdningen, er, at de ikke skal indgå under

solvensberegningen.

I modsætning til udøvelse af de øvrige tjenesteydelser baseret på de i

bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, jf. § 5, kræves der ikke tilladelse

fra Finanstilsynet til pantebrevsformidling. Fondsmæglerselskaber, som

formidler pantebreve, skal dog ikke have et næringsbrev, jf. forslag til

ændring af næringsloven i § 39.

I stk. 6 gives mulighed for, at der også kan drives

investeringsservicevirksomhed i datterselskabsform. Bestemmelsen svarer til

fondsbørslovens § 24, stk. 3.

Til § 2

Stk. 1 fastsætter en eneret til at anvende betegnelsen

»fondsmæglerselskab« i forbindelse med betegnelsen af selskabets

virksomhed eller navn. Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 2

og til fondsbørslovens § 26.

Ifølge stk. 2 er fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs,

tillige eneberettigede, men ikke forpligtede, til at anvende betegnelsen

»børsmæglerselskab«, der hidtil har været betegnelsen på selskaber,

som i medfør af § 20 i lov om Københavns Fondsbørs har fået tilladelse til at

deltage i handlen på Københavns Fondsbørs.

Hverken bestemmelsens stk. 2 eller § 11 i forslag til lov om

værdipapirhandel er til hinder for, at et fondsmæglerselskab, der er medlem

af en fondsbørs, i sit navn bruger f.eks. ordet børs, således at selskabet

kan kalde sig xx - børs, fondsmæglerselskab eller, hvis det ønskes, xx -

børs, børsmæglerselskab.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig

tilladelse, som i henhold til § 3 i forslag til lov om værdipapirhandel kan

blive medlemmer af en fondsbørs, er fortsat omfattet af de respektive

virksomhedsloves bestemmelser om navne. § 2 er ikke til hinder for, at f.eks.

en bank skal kunne kalde sig xx - Børs Bank.

Stk. 3 medfører en forpligtigelse for fondsmæglerselskaberne til enten at

anvende betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab. Betegnelsen

»børsmæglerselskab« kan dog kun benyttes af selskaber, der er

medlemmer af en fondsbørs.

Stk. 4 regulerer alene forholdet til filialer af udenlandske

investeringsselskaber og svarer til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 2.

Til kapitel 2

Stiftelse m.m.

Til § 3

I kapitalkravsdirektivets artikel 3 er start- og minimumskapitalen fastsat

til 730.000 ECU.

Selskaber, der ikke handler finansielle instrumenter for egen regning

eller deltager i emissioner, behøver efter direktivet alene at have en start-

og minimumskapital på 125.000 ECU. Hvis de hverken har tilladelse til at

forvalte kunders penge eller værdipapirer, handle for egen regning eller

deltage i emissioner, kan kapitalkravet reduceres til 50.000 ECU. I forslaget

er der helt set bort fra at foreskrive kapitalkrav på 125.000 ECU og 50.000

ECU, dels fordi aktiekapitalen i et aktieselskab ifølge aktieselskabsloven

skal være på mindst 500.000 kr., dels fordi så lave kapitalkrav ikke er

forenelige med, at et selskab påtager sig investeringsservice for kunder.

Ved implementering i dansk lovgivning foreslås det, at der som i

kapitalkravsdirektivet fastsættes forskellige startkapitalkrav.

I stk. 2 foreslås det, at kravet til startkapitalen bliver modværdien af 1

mio. ECU for selskaber, der er eller ønsker at blive medlemmer af en

fondsbørs eller en clearingcentral, handler for egen regning, stiller

emissionsgarantier eller opbevarer og forvalter værdipapirer for kunder m.v.

Baggrunden er, at direktivets krav om 730.000 ECU i realiteten ikke engang

svarer til en indeksregulering af de 5 mio. kr., der i sin tid blev fastsat

som minimumskapital for danske børsmæglerselskaber.

Endvidere har det vist sig, at fondsmæglerselskaber, der kan deltage i

market-makerordninger og handle for egen regning, har behov for en større

egenkapital end fondsbørslovens mindstekrav på 5 mio. kr. Hertil kommer, at

omkostningerne, herunder tilslutningsgebyrer til Københavns Fondsbørs og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt teknisk udstyr i

forbindelse med etablering og forsvarlig drift af et fondsmæglerselskab, der

er medlem af en fondsbørs m.v., ofte vil være betydelige. For så vidt angår

selskaber, der drev fondsmæglervirksomhed ved lovens ikrafttræden, henvises

til bemærkningerne til § 25.

Det i stk. 2 nævnte afgrænsningskriterium »medlem af . . . en

clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling«

omfatter situationer, hvor værdipapirer udveksles mod penge eller omvendt.

»Deltagelse« omfatter ikke situationer, hvor der udelukkende sker

indberetning på egne eller kunders vegne uden hæftelse, indeståelse eller

sikkerhedsstillelse. Således vil de selskaber, der er tilsluttet

Garantifonden for Danske Optioner og Futures med status af

»handler« eller »agent«, ikke være omfattet af stk. 2.

Øvrige fondsmæglerselskaber, jf. stk. 3, skønnes ikke at have behov for

samme kapitalkrav som de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber. Det foreslås

derfor, at kapitalkravet for disse selskaber fastsættes til 300.000 ECU.

Reglerne i stk. 3 er en skærpelse i forhold til direktivet, hvor lignende

selskaber pålægges et kapitalkrav på 125.000 ECU. Der henvises i øvrigt til

overgangsreglen i § 25, stk. 2, 2. pkt.

Selskaber, der er omfattet af stk. 3, er selskaber, der f.eks. formidler

værdipapirer for tredjemand, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, uden at være

medlem af en fondsbørs eller en clearingcentral, eller som tilbyder

skønsmæssig porteføljepleje i medfør af bilag 1, afsnit A, nr. 3. Som

accessorisk ydelse vil de i medfør af bilag 1, afsnit C, kunne leje bokse ud,

rådgive virksomheder, jf. nr. 4, yde tjenesteydelser i forbindelse med

afsætningsgarantier, f.eks. formidle en sådan, men ikke selv afgive den,

eller yde investeringsrådgivning. De vil også kunne udføre

valutatransaktioner som nævnt i bilag 1, afsnit C, nr. 7, når hovedydelsen

ikke kræver den store startkapital.

Alle betingelserne i stk. 3 skal være opfyldt, for at et selskab kan komme

ind under det lave startkapitalkrav.

Reglerne i stk. 4 om indbetaling af den tegnede aktiekapital og forbudene

mod at anvende goodwill som en del af den indbetalte kapital, henholdsvis

opdele i aktieklasser med forskellig stemmeret, som foreskrevet i stk. 4,

svarer til de gældende regler i § 3 i bank- og sparekasseloven, hvor et

sådant forbud mod opdeling i aktieklasser er indsat for at undgå visse former

for spekulation i bankaktier.

Til § 4

Reglerne om, at et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital skal svare til

mindst 25 pct. af et års faste omkostninger, fremgår af

kapitalkravsdirektivets bilag IV. Finanstilsynet kan tilpasse kravet hertil i

både opad- og nedadgående retning, hvis selskabets faste omkostninger f.eks.

til husleje, lønudgifter eller andre driftsomkostninger forøges eller

formindskes væsentligt i forhold til forrige år.

Ved faste omkostninger forstås lønninger og vederlag til bestyrelse og

direktion, personaleomkostninger, edb-omkostninger, forsikringer, husleje,

bidrag til Københavns Fondsbørs og til de eventuelle øvrige børser, som måtte

komme, samt afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver.

Det er en af de få regler i direktivet, som gælder alene for

fondsmæglerselskaber, men ikke for kreditinstitutter.

Ansvarlig kapital er defineret i forslagets § 17, hvortil der henvises.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

fondsmæglerselskabers faste omkostninger.

Til kapitel 3

Tilladelse m.m.

Til § 5

Bestemmelsen er formuleret på grundlag af investeringsservicedirektivets

artikel 1, 3, 4, 7 og 8.

I henhold til investeringsservicedirektivets artikel 3 skal der meddeles

tilladelse, før et fondsmæglerselskab må udføre investeringsservice. I

tilladelsen, som meddeles af Finanstilsynet, skal det i overensstemmelse med

artikel 3, stk. 1, specificeres, hvilke former for investeringsservice og

eventuelle accessoriske tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet kan yde i

henhold til afsnit A og C i bilag 1 til lovforslaget, jf. § 5, stk. 1 og 3,

jf. § 1, stk. 3 og 4. Med denne bestemmelse indføres der et

koncessionslignende system i lighed med det, som allerede gælder på

forsikringsområdet. Det betyder, at fondsmæglerselskaber kun må udføre den

type virksomhed, som de har søgt om og fået tilladelse til at udøve. Herved

opnår de ikke en universaltilladelse, som børsmæglerselskaber hidtil har

fået. Ved universaltilladelse forstås en tilladelse, der giver adgang til at

udføre alle de aktiviteter, som den pågældende virksomhedstype må udøve i

henhold til den lov, der regulerer dem. Således får pengeinstitutter en

universaltilladelse, der giver mulighed for at drive pengeinstitutvirksomhed,

d.v.s. alle de aktiviteter der er nævnt i bilaget til bank- og

sparekasseloven, herunder investeringsservice. Det kan være en fordel for de

fondsmæglerselskaber, der kun ønsker at udføre enkelte af de i bilag 1,

afsnit A, nævnte aktiviteter, f.eks. formidling af præmieobligationer,

porteføljepleje, eller formidling af aktier og obligationer, idet det giver

mulighed for en individuel tilladelse, der kan »skræddersys« til

selskabet og dermed tilgodese det enkelte selskabs behov. Hertil kommer, at

Finanstilsynet får viden om det enkelte selskabs aktiviteter og kan indrette

sit tilsyn på det, d.v.s. koncentrere indsatsen, hvor der er størst behov.

Lovforslagets bilag 1 om tjenesteydelser og finansielle instrumenter er

identisk med bilaget til investeringsservicedirektivet med undtagelse af

råvareinstrumenter, hvorfor tilladelse kun kan gives til at udføre denne

service i Danmark. Denne virksomhed vil derfor ikke være omfattet af det

»europæiske pas«.

I investeringsservicedirektivets artikel 4, jf. artikel 1, stilles der

krav om, at en ansøgning om tilladelse til at yde investeringsservice skal

indeholde oplysninger om alle aktionærer, der ejer en kvalificeret andel på

mindst 10 pct.

Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejerskab tillige ejerandele

erhvervet gennem kontrol med andre selskaber, som ejer kapitalandele i

fondsmæglerselskabet.

I stk. 2, 2. pkt., er der valgt en grænse på 5 pct. Baggrunden herfor er,

at der allerede efter aktieselskabslovens § 28 a gælder en pligt til at

meddele et selskab, hvis en ejer besidder 5 pct. af aktiekapitalen.

I medfør af stk. 6 kan Finanstilsynet nægte tilladelse, hvis et medlem af

ledelsen ikke besidder den nødvendige erfaring og hæderlighed, på

betingelser, der svarer til § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven.

I henhold til stk. 7 kan Finanstilsynet nægte at give en tilladelse, hvis

en eller flere af aktionærerne efter stk. 1 skønnes at ville modvirke en

forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være

tilfældet, hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i

ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at drive

finansiel virksomhed forsvarligt.

Det foreslås i stk. 8, at der under alle omstændigheder skal træffes

afgørelse senest 12 måneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning,

svarende til bank- og sparekasselovens § 6, stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 9 muliggør, at Finanstilsynet kan efterleve eventuelle

krav fra Europa-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 7 i

investeringsservicedirektivet. Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra

tredjelandes investeringsselskaber, der ikke allerede er meddelt tilladelse i

en af EU's medlemsstater.

Med bestemmelsen i stk. 10 sikres det, at Finanstilsynet, før et

fondsmæglerselskab påbegynder nye aktiviteter, kan kontrollere, at det har

sørget for forretningsgange m.v.

Stk. 11 gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 2, og

fastslår, at et fondsmæglerselskab, der meddeles tilladelse her i landet, har

pligt til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her i landet. Herved

sikres det, at Finanstilsynet, der meddeler tilladelsen, også fører tilsynet

med selskabet og dets virksomhed. Bestemmelsen har ligeledes til formål at

undgå, at et selskab, der har fået tilladelse i Danmark, hovedsagelig driver

virksomhed i et andet EU-land eller et land, som EU har indgået aftale med,

eller i et tredjeland.

Til § 6

I § 6 fastsættes som i bank- og sparekasselovens § 6 a de procedurer,

efter hvilke et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som EU har indgået

aftale med, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial eller i

form af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Den virksomhed, som et udenlandsk fondsmæglerselskab kan påbegynde,

omfatter de aktiviteter, der er opført som bilag 1 til lovforslaget bortset

fra den undtagelse, som er angivet under bemærkningerne til § 5

(investeringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter), og som

udelukkende reguleres efter dansk lovgivning. Det er dog en betingelse, at

det udenlandske fondsmæglerselskab har tilladelse til at udøve de ønskede

aktiviteter i hjemlandet. Aktiviteter, som ikke er opført i bilaget til

investeringsservicedirektivet, er ikke omfattet af den gensidige

anerkendelse.

Ifølge investeringsservicedirektivet omfatter den gensidige anerkendelse

også fondsmæglerselskaber, som er datterselskaber af fondsmæglerselskaber,

herunder fællesejede datterselskaber af flere fondsmæglerselskaber, under

nærmere angivne vilkår.

En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet

har modtaget meddelelse bilagt de i stk. 2 nævnte oplysninger fra hjemlandets

tilsynsmyndigheder om, at et fondsmæglerselskab ønsker at oprette en filial

her i landet for at udøve virksomhed. Finanstilsynet har således en frist på

2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt

fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i

samfundsmæssige interesser.

I medfør af stk. 5 skal repræsentationskontorer registreres i

Finanstilsynet for at give offentligheden og Finanstilsynet overblik over

antallet.

Da repræsentationskontorerne alene må drive virksomhed i form af

henvisning til moderselskabet, indebærer registreringen ikke, at der skal

føres tilsyn med repræsentationskontorerne.

Til § 7

I § 7, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 b, fastsættes

proceduren for danske fondsmæglerselskabers etablering af filialer eller

udbydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i andre EU-lande. Proceduren

svarer til den i § 6 anførte.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabets

aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med

aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde

med selskabet og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.

Ifølge stk. 3 kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til

myndighederne i værtslandet, hvis fondsmæglerselskabets administrative

struktur og finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold til den

påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne

sammenhæng kan specielt nævnes, at fondsmæglerselskabets organisation skal

være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i

udlandet.

Ud over informationskravene i § 7 vil bestemmelsen i § 31, stk. 2, jf.

bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, om at et fondsmæglerselskab på

forlangende skal give Finanstilsynet enhver oplysning om selskabets forhold,

gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt

dette måtte anses for hensigtsmæssigt.

Til § 8

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 c, omfatter

filialer af tredjelandes fondsmæglerselskaber.

Til kapitel 4

Ejerforhold

Til § 9

I § 9 reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige

kapitalandele i et fondsmæglerselskab. Denne måde at regulere finansielle

virksomheder på blev første gang indført ved implementeringen af 2.

banksamordningsdirektiv og senere fulgt op med implementering i

forsikringsvirksomhedsloven af 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv. § 9 har derfor fået samme udformning som bank- og

sparekasselovens § 7 b, jf. dog bemærkningen til stk. 2. Ejerforholdene i

børsmæglerselskaber har hidtil været offentligt kendt, da Finanstilsynet i

medfør af fondsbørslovens § 37 har ført børsmæglerselskabernes aktiebøger.

Fysiske eller juridiske personer kan forhindres i at eje et

fondsmæglerselskab, såfremt der er risiko for, at de vil modvirke en

forsvarlig drift af selskabet.

Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende,

når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et

fondsmæglerselskab. Finanstilsynet skal på forhånd ligeledes underrettes om

og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der

bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct.

og 50 pct. eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Da det er almindeligt, at fondsmæglerselskaber ejes af en enkelt eller et

begrænset antal aktionærer, må bestemmelsen antages at få større betydning

end den næsten tilsvarende i bank- og sparekasseloven, også fordi grænsen i §

9, stk. 2, er på 5 pct. i modsætning til grænsen på 10 pct. i bank- og

sparekasseloven.

En kvalificeret andel defineres i stk. 2, hvor grænsen er 5 pct., hvorimod

grænsen i investeringsservicedirektivets artikel 1, nr. 10, er på 10 pct. §

9, stk. 2, er således bragt i overensstemmelse med grænsen på 5 pct. i

aktieselskabslovens § 28 a.

Såfremt det er et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland inden for EU,

der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid

konsultere tilsynsmyndighederne i det pågældende fondsmæglerselskabs

hjemland, inden en afgørelse træffes. Det samme gælder for et moderselskab

til et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland og for en fysisk eller

juridisk person, der kontrollerer et fondsmæglerselskab i et andet

medlemsland.

Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe

beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen

regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte

erhvervelse af andelen.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en

gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen

af ansøgninger efter stk. 1, hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden

for EU. Bestemmelsen hænger sammen med reglerne i

investeringsservicedirektivets artikel 7, stk. 5, om forholdet til

tredjelande.

Ifølge stk. 7, der svarer til investeringsservicedirektivets artikel 9,

stk. 4, 1. afsnit, skal fondsmæglerselskabet, når det får kendskab til

overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til niveauer, der er

angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.

Investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 4, 2. afsnit, kræver, at

fondsmæglerselskaberne mindst en gang om året meddeler navnene på de

kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel samt størrelsen af disse

kapitalandele. Oplysninger herom tænkes indberettet samtidig med

fondsmæglerselskabernes indberetning af regnskabsmæssige oplysninger til

Finanstilsynet på samme måde som foreskrevet i bank- og sparekasselovens § 7

b, dog med den forskel at oplysningerne skal indberettes sammen med

årsregnskabet for selskabet ultimo april måned.

Til § 10

Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for

kvalificerede andele, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5,

1. afsnit, hvis ejere modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet,

eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Ifølge stk. 2, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5, 2.

afsnit, kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere

ikke har overholdt forpligtelsen efter § 9, stk. 1, til forudgående at

underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af

aktiekapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering,

tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter

aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er

frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

Stk. 3 omhandler den situation, hvor en person køber nogle aktier, selv om

Finanstilsynet har afvist at godkende erhvervelsen. Ifølge stk. 3 er

Finanstilsynet forpligtet til i disse situationer at ophæve stemmeretten for

kapitalandele.

Bestemmelsen svarer til § 7 c i bank- og sparekasseloven.

Til kapitel 5

Ledelse m.m.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 29 samt bank- og

sparekasselovens § 19, stk. 5.

I § 37, stk. 4, er der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter de

personer, der ikke hidtil har været omfattet af nogen lovregulering, kan

fortsætte hidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at anmelde forholdet

til Finanstilsynet.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 30 og til dels til

spekulationsforbuddet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen

suppleres af forslagets § 14, nr. 3, hvorefter et fondsmæglerselskab skal

have fyldestgørende interne kontrolprocedurer, der også skal omfatte regler

for medarbejdernes adgang til at foretage personlige transaktioner.

Til § 13

Der henvises til bemærkningerne til aktieselskabslovens § 56, stk. 5, der

omfatter børsnoterede aktieselskaber. Det er fundet hensigtsmæssigt og

rimeligt, at der gælder de samme krav til et fondsmæglerselskabs

forretningsorden, som der gælder for forretningsordenen i et børsnoteret

selskab.

Til § 14

I bestemmelsen, der er formuleret på baggrund af

investeringsservicedirektivets artikel 10, 1. pind, stilles der

tilsynsmæssige krav til et fondsmæglerselskabs forretningsgange og

regnskabsmæssige praksis, som til stadighed skal efterleves af selskabet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de regler, der er fastsat i forslag

til lov om værdipapirhandel §§ 5 og 6 samt de principper, der gælder i

aktieselskabslovens § 54 og årsregnskabsloven.

Nr. 1) svarer delvis til fondsbørsbekendtgørelsens § 7, og nr. 2) svarer

delvis til fondsbørslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Der har ikke hidtil i loven

været et generelt krav om fyldestgørende kontrolprocedurer, som nævnt i nr.

3). Dog har de ansattes handler været reguleret i fondsbørslovens § 30, hvis

indhold nu fremgår af forslagets § 12.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til fondsbørsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og bank- og

sparekasselovens § 17, stk. 2.

Til kapitel 6

Solvens

Til § 16

Bestemmelserne om solvensopgørelsen svarer til bank- og sparekasselovens §

21 med de ændringer, der følger af forslag til lov om ændring af lov om

banker og sparekasser.

Vægtningen af aktiverne m.v. specificeres i

kapitaldækningsbekendtgørelsen, mens beregningen af den ansvarlige kapital

fremgår af loven.

Efter stk. 2 kan erhvervsministeren i ganske særlige tilfælde ændre de i

stk. 1 fastsatte solvenskrav. Bestemmelsen, der indsættes for at undgå

konkurrenceforvridning, svarer til bank- og sparekasselovens § 21, stk. 2,

der blev indsat i bank- og sparekasseloven ved lov nr. 303 af 16. maj 1990,

hvor kravene til pengeinstitutternes solvens blev lempet.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven tænkes alene anvendt, såfremt de

lempeligere krav til pengeinstitutternes solvens viser sig at indebære en

uacceptabel svækkelse af pengeinstitutsektorens soliditet. Fastsætter

erhvervsministeren regler for pengeinstitutternes solvens efter bank- og

sparekasselovens § 21, stk. 2, bør der af konkurrencemæssige årsager

fastsættes tilsvarende regler for fondsmæglerselskaber.

Erhvervsministeren bemyndiges til at ændre de i stk. 1 fastsatte

solvenskrav, såfremt der måtte være behov herfor.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 21 a med de ændringer,

der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser.

Forslaget til regler for fondsmæglerselskaber for opgørelse af ansvarlig

kapital adskiller sig fra udkastet for pengeinstitutter på følgende punkter:

I stk. 6 og 7 erstattes »kredit- og finansieringsinstitut« med

»fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut«. Da

fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter,

er ændringen alene medtaget for at tydeliggøre teksten.

Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 9, hvorefter der

skal ske fradrag for kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i

forsikringsdatterselskaber, er ikke medtaget, da fondsmæglerselskaber ikke må

have kapitalandele i andre datterselskaber end fondsmæglerselskaber, jf. § 1,

stk. 6.

De i stk. 3 omtalte immaterielle aktiver, således som begrebet defineres i

årsregnskabsloven, indbefatter bl.a. tilslutningsafgifter til fondsbørser og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt andre clearingcentraler.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 22 med de ændringer,

der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser med

tilføjelse af reglerne om kortfristet supplerende kapital i stk. 2. Dog er

der forskelle som følge af, at fondsmæglerselskaber ikke modtager sikkerhed

for lån og garantistillelse, hvorfor stk. 2, nr. 4, ikke omhandler beviser,

der tjener som sikkerhed for lån eller garantier.

Forslaget adskiller sig fra forslag til lov om ændring af bank- og

sparekasseloven, § 22, ved, at bestemmelserne i § 18, stk. 2, nr. 3, angiver,

at den korte supplerende kapital højst kan medregnes med 5,3 pct. af de

vægtede poster med markedsrisiko mod 5,7 pct. for pengeinstitutter.

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at fondsmæglerselskaber ligesom

pengeinstitutter kan medregne kortfristet supplerende kapital med 5,7 pct.,

hvis de fratrækker illikvide aktiver ved beregning af den ansvarlige kapital.

Da det vurderes som uhensigtsmæssigt at anvende en metode baseret på fradrag

af illikvide aktiver for fondsmæglerselskaber, giver forslaget ikke mulighed

herfor.

Den nye kapitalform - kortfristet supplerende kapital - kan ifølge

kapitalkravsdirektivets bilag V højst udgøre 200 pct. for

fondsmæglerselskaber og 250 pct. for pengeinstitutter af den kernekapital,

der er afsat til at dække risikoen på de vægtede poster med markedsrisiko.

Beregnet efter de samme principper, der gælder for pengeinstitutter, betyder

det, at kortfristet supplerende kapital højst kan udgøre 200/300 x 8 pct. =

5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. For pengeinstitutter vil en

lignende beregning se således ud: 250/350 x 8 pct. = 5,7 pct. Nævneren

henholdsvis 300 og 350 er kernekapitalen med tillæg af den kortfristede

supplerende kapital.

Til kapitel 7

Midlernes anbringelse og likviditet

Til § 19

Bestemmelserne svarer til § 23 i bank- og sparekasseloven med de

ændringer, der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og

sparekasser.

Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskabernes engagementsgrænser og

adskiller sig kun fra reglerne for pengeinstitutter ved undladelse af

bestemmelsen om uudnyttede trækningsrettigheder i stk. 5, pkt. 1, og

undladelse af bestemmelsen i stk. 6 om, at datterselskaber, der driver

forsikringsvirksomhed, skal undtages fra engagementsgrænserne. Baggrunden

herfor er, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån eller drive

forsikringsvirksomhed.

Selv om stk. 5, pkt. 1, omtaler fondsmæglerselskabers tilgodehavender, må

fondsmæglerselskaber ikke i almindelig forstand yde udlån. Det fremgår af

bilag 1, afsnit C, at den kredit- og långivningsvirksomhed, der er tale om,

er den, hvor et fondsmæglerselskab køber værdipapirer til en kunde, der

derved opnår en kredit, når kunden ikke har forudbetalt.

Engagementer i et fondsmæglerselskab er af en anden karakter end

engagementer i pengeinstitutter. Imidlertid indebærer kapitalkravsdirektivets

regler, at der også for fondsmæglerselskaber skal fastsættes regler om store

engagementer. Forslaget tager udgangspunkt i pengeinstitutreglerne.

I bestemmelsens stk. 5, nr. 2, er der tale om afsætningsgaranti ved

emissioner, som fremgår af bilag 1, afsnit A, nr. 4, samt garantier over for

Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures. Der er

således ikke tale om almindelige garantiforpligtelser i form af indeståelse

over for f.eks. investorer.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og

sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder

anvendelse.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til § 23 a i bank- og sparekasseloven, der fremgår af

forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser.

Bestemmelsen sætter grænser for et fondsmæglerselskabs samlede engagement

med en kunde eller gruppe af kunder, det vil sige både engagementet i og uden

for handelsbeholdningen.

Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og

sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder

anvendelse.

Til § 21

Bestemmelsen, der sætter grænser for fondsmæglerselskabers besiddelse af

kapitalandele, svarer til § 24 i bank- og sparekasseloven.

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasseloven på en række områder:

I stk. 1 og 4 er bestemmelserne om belånte kapitalandele ikke medtaget, da

fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.

Stk. 2 medtager ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne om aktiver

erhvervet fra en virksomhed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1 a,

stk. 1, da et fondsmæglerselskab ikke må overtage sådanne aktiver og drive

anden virksomhed.

Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven indeholder regler om modtagelse af

egne aktier som pant. Tilsvarende bestemmelser gælder ikke for

fondsmæglerselskaber, der ikke må yde lån m.v., hvorfor de ikke er medtaget i

stk. 5.

Bestemmelser svarende til bank- og sparekasselovens § 24, stk. 6, om

ydelse af lån til køb af aktiekapital m.v. gælder ikke for

fondsmæglerselskaber og er derfor ikke medtaget i stk. 6.

Bank- og sparekasselovens § 24, stk. 8 og 9, indeholder særlige

bestemmelser for sparekasser og andelskasser. Disse bestemmelser medtages

heller ikke i forslaget.

Finanstilsynets adgang til at give dispensation svarende til bank- og

sparekasselovens § 26 fra stk. 2, 2. pkt., hvorefter den bogførte værdi af

erhvervede kapitalandele ikke må overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, fremgår af stk. 7.

Til § 22

De foreslåede likviditetsregler svarer til de nuværende regler i § 7 i

kapitaldækningsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber, hvoraf det fremgår,

at der i selskabet skal være en forsvarlig beholdning af likvide midler.

Fondsmæglerselskabernes særlige forretningsområde indebærer, at 10 pct.-

og 15 pct.-reglerne i bank- og sparekasselovens § 28 ikke er relevante for

fondsmæglerselskaber.

Til kapitel 8

Regnskab og revision

Til § 23

Henvisningen til bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskab, revision

og konsolidering i koncernforhold er i overensstemmelse med den gældende

bestemmelse i fondsbørslovens § 36, som blev indsat i fondsbørsloven ved

reformen i 1986.

Det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber undergives samme krav om

regnskab og revision som pengeinstitutter. Dette sker ved en egentlig

henvisning til bestemmelserne, der gælder for pengeinstitutter.

Med forslagets stk. 2 præciseres det, at det er regnskabsreglerne m.v. i

selve bank- og sparekasseloven, som finder anvendelse, og ikke de i medfør af

loven udstedte bekendtgørelser for pengeinstitutter.

Til kapitel 9

Inddragelse af tilladelse og opløsning

Til § 24

Bestemmelsen i § 24 stammer fra investeringsservicedirektivets artikel 3,

stk. 3 og 7, artikel 4, 2. afsnit, og svarer til bank- og sparekasselovens §

43.

Bestemmelsen er en konsekvens af tilladelsesordningen, som er foreskrevet

i direktivets artikel 3. Når et fondsmæglerselskab skal have tilladelse til

at udøve investeringsservice, vil der kunne opstå situationer, hvor

tilladelsen kan inddrages med den følge, at virksomhed som

fondsmæglerselskab, der kan yde investeringsservice, skal ophøre.

Inddragelse af tilladelsen kan ifølge forslaget ske i følgende tilfælde:

1) hvis selskabets virksomhed som fondsmæglerselskab ikke er påbegyndt

inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, jf. artikel 3, stk. 7, litra

a, 1. led,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder, jf. artikel 3, stk. 7, litra a, 2. led,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, f.eks

manglende egenkapitaldækning, urigtige erklæringer, jf. artikel 3, stk. 3 og

stk. 7, litra b, e og f, der bl.a. henviser til de regler, der er vedtaget i

medfør af artikel 10 og 11,

4) hvis ledelsen ikke længere opfylder kravene i forslagets § 5, stk. 6 og

7, om bl.a. hæderlighed, jf. artikel 3, stk. 7, litra e, og artikel 4, 2.

afsnit.

Inddragelse af tilladelsen kan blive aktuel, når blot en af de ovenfor

nævnte situationer indtræder.

I stk. 2, der svarer til § 43, stk. 2, i bank- og sparekasseloven,

indføjes en pligt for Finanstilsynet til at inddrage tilladelsen, såfremt et

fondsmæglerselskab ikke opfylder solvenskravet i § 16 og ikke har

tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital indenfor den i § 16, stk. 3,

fastsatte frist. Såfremt Finanstilsynet finder det formålsløst at fastsætte

en frist, skal tilladelsen ligeledes inddrages.

Til § 25

Reglerne for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder kapitalkravene i § 3,

følger i et vist omfang de gældende regler i bank- og sparekasselovens § 44

a.

For fondsmæglerselskaber gælder, at det ikke er afgørende for at

opretholde en tilladelse, om den oprindelige aktiekapital er delvis tabt, så

længe den ansvarlige kapital overstiger aktiekapitalkravet i henhold til § 3,

d.v.s. at de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig

kapital mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, og de i § 3, stk. 3,

nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig kapital mindst svarende til

300.000 ECU. For selskaber, der drev virksomhed før 1. januar 1996, gælder

dog de i stk. 2 nævnte overgangsregler.

For de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber fastsættes ikke overgangsregler,

fordi de selskaber, der skal være - eller have mulighed for at blive -

medlemmer af fondsbørser og dermed skal accepteres som modpart af andre

børsmedlemmer eller handle værdipapirer for egen regning, bør opfylde det

højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Selskaber, der ved lovforslagets

ikrafttræden drev børsmæglervirksomhed, og som havde en aktiekapital svarende

til det i § 3, stk. 2, fastsatte krav, skal ikke have en fornyet tilladelse.

Børsmæglerselskaber med en aktiekapital, der ved lovens ikrafttræden er

mindre end det i § 3, stk. 2, fastsatte, skal have en fornyet tilladelse.

Bestemmelsen gennemfører herved investeringsservicedirektivets artikel 30,

stk. 1, jf. artikel 3, stk. 3.

De foreslåede regler for en trinvis stramning af kapitalkravene (50 pct.

efter 3 år og 100 pct. efter 5 år) for de selskaber, der meddeles tilladelse

i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, er en skærpelse i forhold til de

regler, der gælder for banker og sparekasser m.v., jf. bank- og

sparekasselovens § 44 a. Imidlertid er kapitalkravene i øvrigt lempeligere

for fondsmæglerselskaber, hvilket retfærdiggør strengere overgangsregler.

Med stk. 4 omfatter begrebet »overtagelse af kontrollen« i

medfør af artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og

sparekasselovens § 37 a, de tilfælde, hvor et selskab bliver moderselskab til

et andet selskab.

Til § 26

Bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 19,

stk. 3-8, svarer til bank- og sparekasselovens § 44 b.

Finanstilsynet har herefter mulighed for at udstede påbud, iværksætte

sanktioner og forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et

andet land inden for Den Europæiske Union fortsat at udøve virksomhed her i

landet.

Den i artikel 19, stk. 4, 5 og 7, fastsatte forpligtelse til underretning

af hjemlandets tilsynsmyndighed skal følges, idet Finanstilsynet som

hovedregel først skal søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gennem

påbud og sanktioner efter lovforslagets og værdipapirhandelslovens

bestemmelser. Hvis det ikke hermed lykkes at bringe overtrædelserne til

ophør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsynsmyndigheder,

derudover ikke har haft den ønskede virkning, kan Finanstilsynet forbyde

selskabet at udøve virksomhed her i landet. Bestemmelsen vil også kunne ramme

grovere overtrædelser af markedsføringsloven. I særlig akutte tilfælde kan

Finanstilsynet, inden den i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, fastsatte procedure

iværksættes, iværksætte de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at

beskytte investorer og andre, for hvem der udføres tjenesteydelser.

Til § 27

Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 46, er begrundet

i, at lovforslagets regler bør supplere konkurslovens regler for blandt andet

at tage hensyn til de særlige regler om tilladelse, kapitalkrav og tilsyn,

der gælder for fondsmæglerselskaberne. Der tænkes her særligt på hensynet til

investorerne, der nødvendiggør, at forholdsregler tages på et tidligere

tidspunkt end forudsat i konkursloven.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til et direktiv

om en investorbeskyttelsesordning, hvori visse investorer vil få adgang til i

et vist omfang at modtage erstatning, såfremt et fondsmæglerselskab træder i

betalingsstandsning eller erklæres konkurs.

Til § 28

Bestemmelsen i lovforslagets § 28, der svarer til bank- og

sparekasselovens § 47, skal ses som en beskyttelse af investorerne i en

situation, hvor et fondsmæglerselskab ikke længere har tilladelse til at yde

investeringsservice.

Til § 29

Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselovens § 47 d ved, at

Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når et fondsmæglerselskab er

insolvent, men der er ikke pligt til det. Baggrunden for denne forskel er, at

pengeinstitutter altid vil have indskydere, hvis interesser skal beskyttes,

medens et fondsmæglerselskab kun i begrænset omfang kan opbevare

investorernes penge i form af forudbetalinger og marginindbetalinger. Dertil

kommer, at et fondsmæglerselskab, uagtet det er insolvent, kan være i en

situation, hvor der ikke er investorer, der har penge eller værdipapirer til

gode, således at der ikke er investorinteresser at tage hensyn til.

Til kapitel 10

Fusion

Til § 30

Reglerne om fusion og minimumskravene i forbindelse med en fusion svarer

til bank- og sparekasselovens § 48.

Til kapitel 11

Tilsyn

Til § 31

I stk. 1 fastslås det, at Finanstilsynet har en tilsynspligt, idet

Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de i medfør af denne udstedte

regler. På samme måde slås det fast, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser

overholdelsen af bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, om registrering af

fondsmæglerselskaberne og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.

Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasselovens § 49, stk. 3,

foreslås det, at Finanstilsynet udarbejder en årlig beretning om

fondsmæglerselskabernes virksomhed.

Henvisningen til § 50 betyder, at Finanstilsynet skal undersøge

fondsmæglerselskabernes forhold, og at disse skal give tilsynet de

oplysninger, der er nødvendige for dets virksomhed. Endvidere kan tilsynet

fra et andet EU- eller EØS-land efter forudgående meddelelse foretage

inspektion af filialer af fondsmæglerselskaber, som det har under tilsyn.

Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et fondsmæglerselskab

til den myndighed, der fører tilsyn med dets udenlandske moderselskab.

Endelig kan erhvervsministeren tillade, at der anvendes fremmed bistand ved

undersøgelser.

Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse af bank- og

sparekasselovens tavshedspligtbestemmelser på Finanstilsynets tilsyn efter

denne lov. Det samme gælder på forsikringsområdet og realkreditområdet.

Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at de ansatte i Finanstilsynet og

eksperter, der handler eller har handlet på deres vegne, er forpligtede til

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. § 50 b

indeholder dog en række undtagelser om, hvornår fortrolige oplysninger kan

videregives.

I lovforslag nr. L 160 om lov om en indskydergarantifond, der blev fremsat

den 25. januar 1995, er der foreslået en ændring af § 50 b, stk. 2, med

indsættelse af et nyt nr. 10, således at Folketingets stående udvalg i

særlige tilfælde kan få fortrolige oplysninger.

Med henvisningen til § 51 foreslås begrænsninger i de i Finanstilsynet

ansattes mulighed for at deltage i erhvervsvirksomhed m.v.

Finanstilsynet har efter stk. 3 i det omfang, det er nødvendigt for

bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, adgang til at

indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med

hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,

jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

I stk. 4, der til dels svarer til § 6 i konkurrenceloven, gives der

Finanstilsynet mulighed for efter tilsynets skøn at indkræve oplysninger fra

fysiske og juridiske personer til bedømmelse af, om deres aktiviteter er

omfattet af lovforslagets bestemmelser.

De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavhedspligt.

Til § 32

Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra børsmæglerselskaberne og

de andre handelsberettigede virksomheder har hidtil stået i fondsbørslovens §

38 og er uddybet i fondsbørsbekendtgørelsens § 30.

Til kapitel 12

Delegations- og klagebestemmelser

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 a.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 b.

Til kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 53.

Til § 36

Bestemmelsen, der hjemler straf for overtrædelse af en række af forslagets

bestemmelser, svarer til straffebestemmelserne i bank- og sparekasseloven.

Dog er det også strafbart, hvis et fondsmæglerselskab påbegynder virksomhed i

udlandet, jf. § 7, uden at have orienteret Finanstilsynet først.

Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til bank- og sparekasselovens § 54, stk.

2-8.

Ifølge stk. 6 er det strafbart, hvis nogen forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 31, stk. 3.

Stk. 8 giver adgang til at straffe juridiske personer, der overtræder

loven, med bøde.

Til kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til § 37

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hurtigt, som det er

praktisk muligt. Da forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om

værdipapirhandel, og da der kan være behov for forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser, der tænkes særligt på

forslagets § 39 om ændring af næringsloven, gives der erhvervsministeren

bemyndigelse til at fastsætte de nærmere tidspunkter for de enkelte kapitlers

eller bestemmelsers ikrafttræden.

De bestemmelser, der har reguleret børsmæglerselskabernes forhold i lov om

Københavns Fondsbørs, reguleres fremover i denne lov, hvorfor disse

bestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs skal ophæves. I forslag til lov om

værdipapirhandel bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte tidspunkterne

for den gradvise ophævelse af lov om Københavns Fondsbørs. Der henvises til §

128, stk. 2, i forslag til lov om værdipapirhandel og bemærkningerne til

denne bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører de børsmæglerselskaber, som drev virksomhed

med tilladelse inden lovforslagets ikrafttræden. Bestemmelsen implementerer

investeringsservicedirektivets artikel 30, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 3 vedrører virksomheder, der ikke tidligere har været

under regulering. Bestemmelsen svarer stort set til bank- og sparekasselovens

overgangsbestemmelse i § 8, stk. 2, i lov nr. 154 af 24. april 1985.

Stk. 4 medfører, at de i § 11 nævnte personer efter anmeldelse til

Finanstilsynet kan fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed

eller deltage i ledelsen af sådanne.

Stk. 5 medfører, at aktionærer i de nuværende børsmæglerselskaber ikke

skal godkendes i medfør af § 9, stk. 1. Såfremt disse aktionærer sælger deres

aktier, skal de nye aktionærer godkendes efter forslagets bestemmelser herom.

Til § 38

Den gældende lov om banker og sparekasser indeholder overgangsbestemmelser

for reglerne om store engagementer i § 23, der svarer til fondsmæglerlovens §

19. Det foreslås, at disse regler også indføres for fondsmæglerselskaber, og

at de skal gælde for både engagementet uden for handelsbeholdningen i § 20 og

det samlede engagement inden for og uden for handelsbeholdningen i § 21.

Bestemmelsen vil kun få betydning for børsmæglerselskaber, idet andre

fondsmæglerselskaber ikke har været reguleret før lovens ikrafttræden.

Til § 39

Hovedparten af virksomheden som vekselerer i henhold til næringsloven vil

blive omfattet af lov om fondsmæglerselskaber. Dette betyder, at

fondsmæglerselskaber ikke skal have næringsbrev i henhold til næringsloven

for at drive sådan virksomhed. Dette gælder også for fondsmæglervirksomheder,

der i henhold til § 1, stk. 5, formidler tinglyste, negotiable pantebreve

udstedt med pant i fast ejendom eller løsøre. Andre virksomheder, der ikke er

omfattet af § 22, stk. 4, og som driver vekselerervirksomhed i form af f.eks.

formidling af tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre,

valutaveksling og handel med anparter, vil fortsat skulle have næringsbrev i

medfør af næringsloven. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1.

Til §§ 40 og 41

Med disse bestemmelser præciseres det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan drive børsmæglervirksomhed i et

datterselskab, i fremtiden vil kunne drive fondsmæglervirksomhed.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

93/6/EØF, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og Rådets direktiv nr. 93/22/EØF,

EF-Tidende, nr. L 141, s. 27.

Lignende dokumenter