1994 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder
fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har
til formål at yde investeringsservice på erhvervsmæssigt grundlag.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber er sammen med pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og de kreditinstitutter, der har særlig tilladelse,
eneberettigede til at yde investeringsservice.
Stk. 3. Ved investeringsservice forstås de til denne lov i bilag
1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i forbindelse med de instrumenter, der
er angivet i bilag 1, afsnit B, når en sådan tjenesteydelse præsteres over
for tredjemand.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre den form for
investeringsservice, som er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede
accessoriske tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C.
Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve udstedt med pant i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber,
medmindre disse udelukkende yder investeringsservice.
§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at
benytte ordet »fondsmæglerselskab« alene eller i sammensætning.
Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden
benytte ordet »fondsmæglerselskab« eller betegnelser, der er egnet
til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er
desuden eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab«.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende
betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en
fondsbørs, kan de tillige eller i stedet anvende betegnelsen
børsmæglerselskab.
Læs alt
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme
navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med
et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve
en forklarende tilføjelse.
Kapitel 2
Stiftelse m.m.
§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og
afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en
aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio.
ECU.
Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 300.000 ECU.
Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte
kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan
ikke finde sted.
§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende
til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.
Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i
fondsmæglerselskabets virksomhed siden det foregående år. Har et
fondsmæglerselskab ikke været i drift i et år, skal det have en ansvarlig
kapital svarende til mindst en fjerdedel af de omkostninger, der fremgår af
driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen
af fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Kapitel 3
Tilladelse m.m.
§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet
til at yde investeringsservice. Tilladelsen skal angive de områder i bilag 1,
afsnit A og C, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere
angivelse af arten af de former for investeringsservice, som selskabet kan
yde, og af fondsmæglerselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden
indeholde oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer en
kvalificeret andel på mindst 5 pct. af aktiekapitalen, eller en
aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
forvaltningen af fondsmæglerselskabet, samt om størrelsen af disse
aktionærers aktiebesiddelse.
Stk. 3. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 1,
afsnit C, anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles
fondsmæglerselskaber i tilknytning til ansøgning om tilladelse til at udøve
tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A.
Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at yde
investeringsservice, kan fondsmæglerselskabet registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Med anmeldelsen til registrering skal fondsmæglerselskabet
indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.
Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal
fondsmæglerselskabet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af
fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen
eller hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet
på forsvarlig måde.
Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte
kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet.
Stk. 8. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles
ansøgeren senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende
ansøgning. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv
måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af
fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 10. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et
fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om
ændring af sin tilladelse.
Stk. 11. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter
denne lov, er forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her
i landet.
§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i
landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen
kan udøve de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt disse
er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder
have modtaget følgende oplysninger:
1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte tjenesteydelser,
2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse,
5) størrelsen af fondsmæglerselskabets aktiekapital, samt
6) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet
omfattende filialens investorer.
Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet
meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, skal fondsmæglerselskabet give
meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve
virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet. Fondsmæglerselskabet kan udøve de i bilag 1, afsnit A og C,
nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at
disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer
repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse
herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde
oplysninger om:
1) repræsentationskontorets adresse, og
2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.
§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte tjenesteydelser,
3) filialens adresse, og
4) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger
og oplysninger om fondsmæglerselskabets aktiekapital samt oplysninger om
investorbeskyttelsesordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3
måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter
fondsmæglerselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte
tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte
oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets
administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag
for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver fondsmæglerselskabet
meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk.
1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket
land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der ønskes
udøvet.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse
samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet,
senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.
§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af
fondsmæglerselskaber, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske
Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, med de
afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
medfør af international aftale.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk.
1, samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske
fondsmæglerselskaber, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra
bestemmelserne.
Kapitel 4
Ejerforhold
§ 9. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende
enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af
en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at
fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte
besiddelse af mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller
en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på forvaltningen af fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, hvori den
kvalificerede andel besiddes.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen, som nævnt i stk.
1, kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller
afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte
investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller
forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i
Rådets direktiv om investeringsservice suspendere behandlingen af en
ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1
fastsatte andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået en
samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 5 pct., og som
påtænker at begrænse denne andel, således at den falder under en af de i stk.
1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive
størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser
eller afhændelser af andele, som nævnt i stk. 1 og 6, skal
fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året inden udgangen
af april måned i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give
Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en
kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.
§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9,
stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den
stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller
påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet
til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette
Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis
Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet
til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet
andele som omhandlet i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at
godkende denne erhvervelse af kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.
1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Kapitel 5
Ledelse m.m.
§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede i et fondsmæglerselskab må ikke eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra
Finanstilsynet som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive og deltage i administration af
fast ejendom og være medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabets
moderselskab. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 12. Direktører og andre ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem et
andet fondsmæglerselskab eller en anden værdipapirhandler.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om
forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle
ændringer.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan
måde, at selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på edb-området, samt
3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for
medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.
§ 15. Der skal inden 2 uger gives Finanstilsynet meddelelse om
valg, ansættelse og afgang af bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.
Kapitel 6
Solvens
§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende
kapital, jf. § 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af
fondsmæglerselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med
markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
solvensprocenten.
Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige
tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.
Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse,
direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder
solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken
solvenskravet skal være opfyldt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og
indberetning af fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.
§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som
summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende
kapital efter de i stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.
Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital samt
overkurs ved emission og reserver.
Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets
beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
Stk. 4. Den supplerende kapital består af
opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre
kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere
end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre
kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10
pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen
fradrages ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets efterstillede kapitalindskud i de
nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet
fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke
fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt
efterstillede kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller
finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10
pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til
stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og
efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.
Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der
overstiger de i § 21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21,
stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital.
Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital,
opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal
være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor
beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat
reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici
eller tab.
§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud
medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden
ikke-efterstillet gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning
af tab, uanset om det tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine
aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed
kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de
sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i
nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af
Finanstilsynet i henhold til nr. 1.
Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:
1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter
af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er
opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke
er opfyldt.
2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på
mindst 2 år.
3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct.
af de vægtede poster med markedsrisiko.
4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse
af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et
fondsmæglerselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den
kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for
kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af
nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere
bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.
Stk. 5. Såfremt kapital, som nævnt i stk. 1 og 2, udstedes i form
af massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse kapitalbeviser.
Kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
§ 19 . Et fondsmæglerselskabs engagement uden for
handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til
Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse
engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer
uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige
kapital, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden
for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et
fondsmæglerselskab en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås
summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for
handelsbeholdningen:
1) tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele,
4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt
5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt
i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37
a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt, eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er
garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i
Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af
engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for
handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre
krav.
§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal
indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af
visse engagementer.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer,
der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af
kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct.
af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet
supplerende kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de
fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan efter anmodning fra et selskab i særlige tilfælde tillade, at grænsen i
stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de
vægtede aktiver m.v.
Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for
handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på
engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold
til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,
eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i
zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal,
betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med
vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om:
1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav, og
2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af
grænsen i stk. 1.
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt
selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.
Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved
overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,
jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi
af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke
overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.
1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan
overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages
fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give
Finanstilsynet en opgørelse over, hvad det ejer af aktier i
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et
større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser
indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
fondsmæglerselskabet har indgået. Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.
Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2.
pkt.
§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold
forsvarlig beholdning af likvide midler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de
likvide midler, hvis disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet
fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse
på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,
revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.
Kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse:
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder
efter tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven, eller
4) i de i § 5, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16,
og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i § 16,
stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist, uanset vedtægternes bestemmelse herom, skal indkalde
generalforsamlingen og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.
§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke
kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, omfattet af §
3, stk. 3, som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis
ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold
til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital skal for disse selskaber inden 3 år
efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af mindst 150.000 ECU og
senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst 300.000 ECU.
Stk. 3. Hvis den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte
selskaber falder under det beløb, som den ansvarlige kapital udgjorde den 1.
juli 1995, eller hvis stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf. dog §
30, stk. 2.
§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i
Rådets direktiv om investeringsservice, forbyde et udenlandsk
fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller lande, som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, at
udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af
grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af
loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det
ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe
overtrædelserne til ophør.
§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et
fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke
tilbagekaldes af fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.
§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal
fondsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før
afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation,
konkurs eller i henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og
gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.
§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet
indgive konkursbegæring.
Kapitel 10
Fusion
§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets
tilladelse overtage et fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et
sådant. Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et
andet fondsmæglerselskab.
Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab,
der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 25, stk. 2, må ikke være mindre
end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for
fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder
kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under
beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist
til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks
inddrage tilladelsen.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.
Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2-4, §§
50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse
for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et
fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber og regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller
juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne
efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.
Kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
§ 33. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at
klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller
revisor i rette tid at efterkomme de pligter, som efter loven påhviler dem
over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder at
opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.
§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2,
stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 5, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, §§
11 - 14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, § 21,
stk. 1, 2, 4 og 5, og § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter,
direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået
kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt
holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et fondsmæglerselskab
skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23, jf. bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan
videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.
8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er
erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun
videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne
oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab,
urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til
tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan,
straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter borgerlig straffelov.
Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et
fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver
urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til
fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare
for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse
eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med
bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 6. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i
henhold til § 31, stk. 4, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller
Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes af erhvervsministeren.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab, der har tilladelse til at deltage i
handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer, kan fortsætte
virksomheden uden at søge om ny tilladelse, såfremt aktiekapitalen ved lovens
ikrafttræden overstiger den i § 3, stk. 1, nævnte startkapital.
Børsmæglerselskabet skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet om, hvilke
former for tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit A, og dertil
knyttede accessoriske tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit C, som
børsmæglerselskabet udfører.
Stk. 3. Virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2, og som har
påbegyndt virksomheden før lovens ikrafttræden, skal senest 6 måneder efter,
at § 3, stk. 3, er trådt i kraft, have indgivet ansøgning om tilladelse til
Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt
filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt
drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11
efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved
lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.
§ 38. Uanset bestemmelsen i § 19 kan et engagement uden for
handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder
indtil den 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde
tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct.
af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde
overstige 50 pct. af fondsmæglerselskabets kernekapital og
opskrivningshenlæggelser.
Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter
den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke
overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde
den 5. februar 1993.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 20 kan et engagement med en kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil den 31. december 1998
udgøre op til 35 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital med tillæg
af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i
særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den
ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af
fondsmæglerselskabets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.
Stk. 4. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct.
af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den
1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efer
den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som
engagementet udgjorde den 5. februar 1993.
§ 39. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30.
juni 1993, foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomhed i henhold til lov om fondsmæglerselskaber er dog ikke
omfattet af denne lov.«
2. § 22, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. I det omfang vekselerervirksomhed er tilladt i
henhold til anden lovgivning, kan vekselerervirksomhed drives uden
næringsbrev.«
§ 40. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 587 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 252 af 19. april 1995,
foretages følgende ændring:
I § 6, stk. 3, erstattes »børsmæglervirksomhed« af
»fondsmæglervirksomhed«.
§ 41. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 252 af 19.
april 1995, foretages følgende ændring:
I § 26, stk. 5, erstattes »børsmæglervirksomhed« af
»fondsmæglervirksomhed«.
§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
AFSNIT A
Tjenesteydelser
1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders
værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt
beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de
i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.
AFSNIT B
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind
under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
AFSNIT C
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i
afsnit B nævnte instrumenter.
2) Boksudlejning.
3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i
transaktionen.
4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer,
industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål, samt rådgivning og
tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B
nævnte instrumenter.
7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i
ydelsen af investeringsservice.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Formålet med lovforslaget er navnlig at implementere
Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer
93/22/EØF (herefter kaldet investeringsservicedirektivet), og
Rådets direktiv om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalkrav 93/6/EØF (herefter kaldet
kapitalkravsdirektivet)
for så vidt angår reglerne om investeringsselskaber, der i lovforslaget
betegnes fondsmæglerselskaber.
De øvrige dele af direktiverne vil blive implementeret i forslag til lov
om værdipapirhandel og forslag til lov om ændring af bank- og
sparekasseloven, der samtidig er forelagt Folketinget som en del af
børsreformen. Investeringsservicedirektivets bestemmelser om
kreditinstitutters adgang til regulerede markeder, herunder fondsbørser, er
allerede blevet implementeret ved lov nr. 452 af 30. juni 1993, der er
indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993 af lov om
Københavns Fondsbørs. Der henvises til Folketingstidende 1992-93 tillæg A,
spalte 7689, L 224 af 17. marts 1993.
Direktiverne skal implementeres i medlemslandenes lovgivning senest den 1.
juli 1995 og træde i kraft ved udgangen af 1995.
2. Lovforslagets væsentligste bestemmelser
Bestemmelserne i lovforslaget svarer til bestemmelserne i bank- og
sparekasseloven i det omfang, det er muligt under hensyn til forskellene i de
aktiviteter, som fondsmæglerselskaber må udføre i forhold til
pengeinstitutter, herunder særligt, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.
Med forslaget etableres en tilladelsesprocedure for virksomheder, der
udfører tjenesteydelser på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Hidtil
har kun henvendelser til offentligheden i forbindelse med danske børsnoterede
værdipapirer været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs.
Herved reguleres ud over børsmæglerselskaber en kreds af fysiske og
juridiske personer, som hidtil har kunnet nøjes med et næringsbrev. Som
konsekvens heraf foreslås der samtidig visse justeringer i næringsloven. Det
er usikkert, hvor omfattende denne kreds vil være.
Det følger af investeringsservicedirektivet, at investeringsselskaber og
kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udøve virksomhed i deres
hjemland, kan udøve denne virksomhed i hele Den Europæiske Union. Denne
tilladelse vil give ret til fri etablering af filialer og fri udveksling af
tjenesteydelser i andre EU-lande (»det europæiske pas«).
Fondsmæglerselskaber, der skal være aktieselskaber, får ud over de
aktiviteter, der følger af investeringsservicedirektivet, adgang til at udøve
investeringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter. Endvidere får de
adgang til at formidle pantebreve. Disse aktiviteter er ikke omfattet af
investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det såkaldte
»europæiske pas«.
Startkapitalkravet for fondsmæglerselskaber, der ønsker medlemskab af en
fondsbørs eller en afviklingscentral eller at handle værdipapirer for egen
regning, er et beløb mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, hvilket
stort set svarer til en pristalsregulering af det startkapitalkrav på 5 mio.
kr., der ved børsreform I blev stillet til børsmæglerselskaber. Der
fastsættes ikke overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der skal være eller
have mulighed for at blive medlemmer af fondsbørser (børsmæglerselskaber) og
dermed skal accepteres som modparter af andre børsmedlemmer og selskaber, der
vil handle værdipapirer for egen regning, da sådanne selskaber bør opfylde
det højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Det skønnes, at ingen af de
bestående børsmæglerselskaber vil få problemer med at opfylde de nye
kapitalkrav.
Andre fondsmæglerselskaber skal have en startkapital svarende til
modværdien af 300.000 ECU. Der er foreslået overgangsregler for disse
selskaber, således at de den 1. januar 1999 skal have en egenkapital mindst
svarende til modværdien af 150.000 ECU og senest den 1. januar 2001 en
egenkapital mindst svarende til modværdien af 300.000 ECU.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om procedurerne i forbindelse
med, at danske fondsmæglerselskaber ønsker at etablere sig eller udøve
grænseoverskridende virksomhed i et andet EU-land eller et EØS-land i øvrigt
samt den tilsvarende adgang for udenlandske fondsmæglervirksomheder til at
udøve investeringsservice i Danmark på grundlag af hjemlandets tilladelse.
Svarende til bank- og sparekasselovens bestemmelser skal Finanstilsynet
godkende aktionærer, der erhverver en kvalificeret andel i et
fondsmæglerselskab.
Forslaget indeholder krav om, at forretningsordenen for bestyrelsen skal
indeholde de bestemmelser, der i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, gælder for
forretningsordenen for bestyrelsen i børsnoterede selskaber. Endvidere er der
i forhold til gældende lovgivning bestemmelser, der skærper kravene til
fondsmæglerselskabers indretning og ledelse, herunder krav om fyldestgørende
interne kontrolprocedurer.
Reglerne om solvens, midlernes anbringelse, regnskab og revision,
inddragelse af tilladelse og opløsning, fusion og tilsyn, indgivelse af
klage, straf m.v. svarer til de gældende regler i bank- og sparekasseloven
med de ændringer, der følger af det samtidig med dette forslag fremsatte
forslag til ændring af bank- og sparekasseloven.
3. Høring
Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har dette været sendt i høring
hos Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs, Finansrådet,
Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen,
Realkreditrådet, Kommunekredit, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det
danske Handelskammer, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet, AMPR-Samarbejdet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Garantifonden for Danske
Optioner og Futures, Værdipapircentralen, Justitsministeriet,
Finansministeriet, Boligministeriet, Økonomiministeriet, Statsministeriet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Sammenslutningen af
Danske Pantebrevsselskaber.
4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til en
værdipapirhandelslov, forventes at medføre behov for 3 årsværk i
Finanstilsynet, da undersøgelser har vist, at et større antal virksomheder,
hvis aktiviteter hidtil ikke har været lovregulerede, vil blive inddraget
under tilsyn, hvortil kommer det internationale samarbejde, som direktivet
medfører. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 1,2 mio. kr. om året,
heraf 1 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er
under tilsyn, jævnfør forslagets § 32.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget giver fondsmæglerselskaberne adgang til det indre marked for
værdipapirhandel i EU. Fondsmæglerselskaberne får herved mulighed for at
handle på værdipapirmarkederne, herunder børserne, i hele EU. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf skønnes positive.
Som konsekvens af lovforslaget vil en række virksomheder, som ikke hidtil
har været underlagt særskilt regulering, men som falder ind under
lovforslagets virksomhedsområde (investeringsservice), fremover blive
omfattet af lovgivning og offentligt tilsyn.
Disse virksomheder vil blive omfattet af en række krav til startkapital og
til løbende kapital samt en række andre krav, der skal betrygge de kunder,
der henvender sig hos fondsmæglerselskaberne, og sikre, at
fondsmæglerselskaberne overholder god værdipapirhandelsskik m.v.
Dette indebærer, at de virksomheder, som ikke vil eller kan opfylde
lovgivningens krav, må ændre virksomhedsområde eller lukke. Det er vanskeligt
at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.
Samlet skønnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget dog at
være positive.
6. Forholdet til EU-retten
I dette afsnit redegøres nærmere for de væsentligste nydannelser i
lovforslaget som følge af de for investeringsselskaber, herefter kaldet
fondsmæglerselskaber, relevante dele af direktiverne.
Indledningsvis skal det bemærkes, at investeringsservicedirektivet og
kapitalkravsdirektivet er minimumsdirektiver, som giver de enkelte
medlemslande mulighed for på visse områder at vedtage strengere bestemmelser
end anført i direktiverne.
6.1. Investeringsservicedirektivet
Investeringsservicedirektivet fastsætter for fondsmæglerselskaber, d.v.s.
virksomheder der på erhvervsmæssigt grundlag udfører tjenesteydelser i
forbindelse med værdipapirer for tredjemand, bestemmelser svarende til 1.
(77/780/EØF) og 2. (89/289/EØF) bankharmoniseringsdirektiv for
kreditinstitutter. Dermed indføres som noget nyt i dansk lovgivning på dette
område princippet om, at der kræves en offentlig tilladelse for at kunne yde
investeringsservice i forbindelse med såvel børsnoterede som unoterede
værdipapirer. Tilladelse kræver som et minimum opfyldelse af visse i
direktivet opregnede krav. En konsekvens heraf vil være, at en medlemsstat
kan indføre tilsynsmæssige regler, der går ud over det foreskrevne minimum,
f.eks. med hensyn til selskabsretlige forhold.
Investeringsservicedirektivet omfatter virksomheder, hvis sædvanlige
erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand
på et erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de former for
tjenesteydelser, som er opregnet i lovforslagets bilag 1, afsnit A, i
forbindelse med de finansielle instrumenter, som er nævnt under afsnit B.
Direktivet giver mulighed for, at den nationale lovgivning kun tillader
juridiske personer at udøve investeringsservice, så længe denne begrænsning
ikke gøres gældende over for fysiske personer, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol er foreslået på
grundlag af investeringsservicedirektivet, som i lighed med 2.
samordningsdirektiv på bankområdet er en af hovedhjørnestenene i
gennemførelsen af det indre marked for udøvelse af investeringsservice i
forbindelse med værdipapirer.
Medlemslandene skal gensidigt anerkende fondsmæglerselskaber, der er
godkendt i andre medlemslande, og de aktiviteter, som de har tilladelse til
at udføre, og som er indeholdt i direktivets bilag. Det vil således i
fremtiden være tilstrækkeligt med godkendelse i et medlemsland for at kunne
udøve virksomhed gennem en filial eller for at kunne udbyde
grænseoverskridende tjenesteydelser og opnå adgang til fondsbørser og
regulerede markeder i andre medlemslande.
Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at tilsynsmyndighederne i et
fondsmæglerselskabs hjemland er ansvarlige for tilsynet med
fondsmæglerselskabet, herunder tilsynet med fondsmæglerselskabets aktiviteter
i andre medlemslande.
Investeringsservicedirektivet indeholder gennem henvisninger til
kapitalkravsdirektivet harmonisering af kravene til startkapital, idet
direktivet henviser til kapitalkravsdirektivet. Investeringsservicedirektivet
indeholder endvidere regler om adgangen til at erhverve en væsentlig
kapitalandel eller indflydelse i et fondsmæglerselskab samt om tavshedspligt
for Finanstilsynets ansatte og andre, der handler eller har handlet på
Finanstilsynets vegne, samt bestemmelser om tilsynssamarbejde på tværs af
landegrænserne.
6.2. Kapitalkravsdirektivet
Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag indeholder bestemmelser om minimumskapitalen for
fondsmæglerselskaber og om kapitalkravene til de såkaldte markedsrisici,
d.v.s. de risici som fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter påtager sig
som følge af renteændringer og ændringer i aktie- og valutakurser m.v.
Direktivet indeholder dermed også kapitalkrav til afledte finansielle
instrumenter.
Kapitalkravsdirektivet supplerer direktiverne om solvens, konsolidering,
egenkapital og store engagementer. Kapitalkravene til markedsrisici kommer
til at gælde såvel fondsmæglerselskaber som kreditinstitutter, idet de
gældende regler for de sidstnævnte samtidig kommer til at gælde for
fondsmæglerselskaber. Kapitaldækningsregler m.v. vil hermed være ens for de
to typer af institutter. Dette er tilstræbt for at skabe samme
konkurrencemæssige forhold for de to virksomhedstyper.
Direktivet skal endvidere ses på baggrund af banksamordningsdirektiverne
og investeringsservicedirektivet, der giver mulighed for på grundlag af en
tilladelse i et EU-land at tilbyde finansielle tjenesteydelser, herunder
investeringsservice på tværs af grænserne i Den Europæiske Union og lande,
som fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som dermed blandt andet
kræver harmonisering af kapitaldækningsreglerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
Ved implementering af investeringsservicedirektivet udvides antallet af
selskaber under tilsyn.
Lovens anvendelsesområde i stk. 1 omfatter dels børsmæglerselskaber, der
har været reguleret i lov om Københavns Fondsbørs, dels personligt drevne
virksomheder og selskaber, der i dag i kraft af et næringsbrev i henhold til
næringslovens § 22 driver investeringsservice.
Det foreslås derfor at ændre næringslovens § 22, fordi begrebet
investeringsservice, som det er defineret i forslagets § 1, omfatter
hovedparten af de personligt drevne virksomheder og selskaber, der hidtil har
skullet løse næringsbrev, jf. § 39. Dette gælder dog ikke virksomheder, som
beskæftiger sig med f.eks. direkte veksling af valuta eller som handler med
pantebreve eller anparter, da sådanne handler ikke omfattes af begrebet
investeringsservice. Disse virksomheder skal derfor fortsat løse næringsbrev.
De virksomheder, som bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, er
selskaber, der udøver investeringsservice over for tredjemand på
erhvervsmæssigt grundlag. Ved investeringsservice forstås de tjenesteydelser,
der er angivet i forslagets bilag 1, afsnit A, d.v.s. modtagelse og
formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af sådanne ordrer,
forretninger for egen regning, skønsmæssig porteføljepleje og afgivelse af
afsætningsgaranti, når de udføres i forbindelse med de instrumenter, som er
nævnt i bilag 1, afsnit B, d.v.s. værdipapirer, investeringsforeningsandele,
pengemarkedsinstrumenter, finansielle futures, FRA-kontrakter, rente- og
valutaswaps m.v. Fondsmæglerselskaber kan også udføre genkøbs- og omvendte
genkøbsforretninger, da disse forretninger ligger i naturlig forlængelse af
forretningsområdet, idet de indebærer en spothandel og en terminshandel.
For så vidt angår de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, svarer de i
nr. 1 a) anførte værdipapirer til de i forslag til lov om værdipapirhandel §
2, stk. 1, nr. 1 til 3, nævnte værdipapirer, og de i bilag 1, afsnit B, nr. 1
b) og nr. 2 til 7, nævnte instrumenter svarer til forslag til lov om
værdipapirhandel § 2, stk. 1, nr. 4 til 10. Der henvises til bemærkningerne
til § 2 i forslag til lov om værdipapirhandel vedrørende definitionen af
disse instrumenter.
I stk. 2 slås fast, at fondsmæglerselskaber sammen med pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse er
eneberettigede til at drive investeringsservice. De nærmere regler for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig
tilladelse findes i den lovgivning, der regulerer de respektive virksomheders
forretningsområder.
Det bemærkes, at den investeringsservice, realkreditinstitutter i medfør
af realkreditloven kan udøve, er mere begrænset, end hvad der gælder for
f.eks. pengeinstitutter.
I investeringsservicedirektivets artikel 2 nævnes de virksomheder,
personer og institutioner, som ikke er omfattet af direktivet. Som en
konsekvens heraf kan f.eks. advokater, revisorer og ejendomsmæglere, hvis
ikke anden lov eller fagetisk-kodeks forbyder det, fortsat yde
investeringsservice som hidtil, hvis denne service ydes lejlighedsvis i
forbindelse med den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed.
Virksomheder, der udelukkende yder investeringsservice til andre selskaber
inden for deres egen koncern, er heller ikke omfattet af direktivet og dermed
heller ikke af forslaget. Det vil derfor fortsat være muligt for et selskab
f.eks. at stille en afsætningsgaranti for andre selskaber i koncernen i
forbindelse med en emission eller formidle værdipapirer uden at have
tilladelse.
I stk. 3 omtales investeringsservice gennem en henvisning til bilag 1 til
lovforslaget. Bilaget til lovforslaget er udarbejdet på baggrund af
investeringsservicedirektivets bilag. Ud over direktivets anvendelsesområde
omfatter lovforslaget også investeringsservice i forbindelse med
råvareinstrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.
Tilladelse til at beskæftige sig med denne instrumenttype gives således
med hjemmel i dansk ret, men er ikke omfattet af
investeringsservicedirektivet og dermed heller ikke af det »europæiske
pas«.
Det har været overvejet, om fondsmæglerselskaber som accessorisk
virksomhed skulle have ret til at drive bank- og forsikringsvirksomhed. Da
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag er beskedne i forhold til
øvrige finansielle virksomheder, jf. § 3, er det fundet rimeligt, at
fondsmæglerselskaberne alene udøver investeringsservicevirksomhed som
beskrevet i stk. 4.
I henhold til stk. 5 må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve, der giver pant i fast ejendom eller løsøre.
Fondsmæglerselskaber må kun formidle pantebreve og er afskåret fra at have
dem i egenbeholdningen, da pantebreve er individuelle fordringer (udlån) med
deraf følgende individuelle risici i modsætning til massegældsbreve. En
konsekvens, af at fondsmæglerselskaber kun må formidle pantebreve, men ikke
have dem i egenbeholdningen, er, at de ikke skal indgå under
solvensberegningen.
I modsætning til udøvelse af de øvrige tjenesteydelser baseret på de i
bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, jf. § 5, kræves der ikke tilladelse
fra Finanstilsynet til pantebrevsformidling. Fondsmæglerselskaber, som
formidler pantebreve, skal dog ikke have et næringsbrev, jf. forslag til
ændring af næringsloven i § 39.
I stk. 6 gives mulighed for, at der også kan drives
investeringsservicevirksomhed i datterselskabsform. Bestemmelsen svarer til
fondsbørslovens § 24, stk. 3.
Til § 2
Stk. 1 fastsætter en eneret til at anvende betegnelsen
»fondsmæglerselskab« i forbindelse med betegnelsen af selskabets
virksomhed eller navn. Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 2
og til fondsbørslovens § 26.
Ifølge stk. 2 er fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs,
tillige eneberettigede, men ikke forpligtede, til at anvende betegnelsen
»børsmæglerselskab«, der hidtil har været betegnelsen på selskaber,
som i medfør af § 20 i lov om Københavns Fondsbørs har fået tilladelse til at
deltage i handlen på Københavns Fondsbørs.
Hverken bestemmelsens stk. 2 eller § 11 i forslag til lov om
værdipapirhandel er til hinder for, at et fondsmæglerselskab, der er medlem
af en fondsbørs, i sit navn bruger f.eks. ordet børs, således at selskabet
kan kalde sig xx - børs, fondsmæglerselskab eller, hvis det ønskes, xx -
børs, børsmæglerselskab.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter med særlig
tilladelse, som i henhold til § 3 i forslag til lov om værdipapirhandel kan
blive medlemmer af en fondsbørs, er fortsat omfattet af de respektive
virksomhedsloves bestemmelser om navne. § 2 er ikke til hinder for, at f.eks.
en bank skal kunne kalde sig xx - Børs Bank.
Stk. 3 medfører en forpligtigelse for fondsmæglerselskaberne til enten at
anvende betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab. Betegnelsen
»børsmæglerselskab« kan dog kun benyttes af selskaber, der er
medlemmer af en fondsbørs.
Stk. 4 regulerer alene forholdet til filialer af udenlandske
investeringsselskaber og svarer til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 2.
Til kapitel 2
Stiftelse m.m.
Til § 3
I kapitalkravsdirektivets artikel 3 er start- og minimumskapitalen fastsat
til 730.000 ECU.
Selskaber, der ikke handler finansielle instrumenter for egen regning
eller deltager i emissioner, behøver efter direktivet alene at have en start-
og minimumskapital på 125.000 ECU. Hvis de hverken har tilladelse til at
forvalte kunders penge eller værdipapirer, handle for egen regning eller
deltage i emissioner, kan kapitalkravet reduceres til 50.000 ECU. I forslaget
er der helt set bort fra at foreskrive kapitalkrav på 125.000 ECU og 50.000
ECU, dels fordi aktiekapitalen i et aktieselskab ifølge aktieselskabsloven
skal være på mindst 500.000 kr., dels fordi så lave kapitalkrav ikke er
forenelige med, at et selskab påtager sig investeringsservice for kunder.
Ved implementering i dansk lovgivning foreslås det, at der som i
kapitalkravsdirektivet fastsættes forskellige startkapitalkrav.
I stk. 2 foreslås det, at kravet til startkapitalen bliver modværdien af 1
mio. ECU for selskaber, der er eller ønsker at blive medlemmer af en
fondsbørs eller en clearingcentral, handler for egen regning, stiller
emissionsgarantier eller opbevarer og forvalter værdipapirer for kunder m.v.
Baggrunden er, at direktivets krav om 730.000 ECU i realiteten ikke engang
svarer til en indeksregulering af de 5 mio. kr., der i sin tid blev fastsat
som minimumskapital for danske børsmæglerselskaber.
Endvidere har det vist sig, at fondsmæglerselskaber, der kan deltage i
market-makerordninger og handle for egen regning, har behov for en større
egenkapital end fondsbørslovens mindstekrav på 5 mio. kr. Hertil kommer, at
omkostningerne, herunder tilslutningsgebyrer til Københavns Fondsbørs og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt teknisk udstyr i
forbindelse med etablering og forsvarlig drift af et fondsmæglerselskab, der
er medlem af en fondsbørs m.v., ofte vil være betydelige. For så vidt angår
selskaber, der drev fondsmæglervirksomhed ved lovens ikrafttræden, henvises
til bemærkningerne til § 25.
Det i stk. 2 nævnte afgrænsningskriterium »medlem af . . . en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling«
omfatter situationer, hvor værdipapirer udveksles mod penge eller omvendt.
»Deltagelse« omfatter ikke situationer, hvor der udelukkende sker
indberetning på egne eller kunders vegne uden hæftelse, indeståelse eller
sikkerhedsstillelse. Således vil de selskaber, der er tilsluttet
Garantifonden for Danske Optioner og Futures med status af
»handler« eller »agent«, ikke være omfattet af stk. 2.
Øvrige fondsmæglerselskaber, jf. stk. 3, skønnes ikke at have behov for
samme kapitalkrav som de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber. Det foreslås
derfor, at kapitalkravet for disse selskaber fastsættes til 300.000 ECU.
Reglerne i stk. 3 er en skærpelse i forhold til direktivet, hvor lignende
selskaber pålægges et kapitalkrav på 125.000 ECU. Der henvises i øvrigt til
overgangsreglen i § 25, stk. 2, 2. pkt.
Selskaber, der er omfattet af stk. 3, er selskaber, der f.eks. formidler
værdipapirer for tredjemand, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, uden at være
medlem af en fondsbørs eller en clearingcentral, eller som tilbyder
skønsmæssig porteføljepleje i medfør af bilag 1, afsnit A, nr. 3. Som
accessorisk ydelse vil de i medfør af bilag 1, afsnit C, kunne leje bokse ud,
rådgive virksomheder, jf. nr. 4, yde tjenesteydelser i forbindelse med
afsætningsgarantier, f.eks. formidle en sådan, men ikke selv afgive den,
eller yde investeringsrådgivning. De vil også kunne udføre
valutatransaktioner som nævnt i bilag 1, afsnit C, nr. 7, når hovedydelsen
ikke kræver den store startkapital.
Alle betingelserne i stk. 3 skal være opfyldt, for at et selskab kan komme
ind under det lave startkapitalkrav.
Reglerne i stk. 4 om indbetaling af den tegnede aktiekapital og forbudene
mod at anvende goodwill som en del af den indbetalte kapital, henholdsvis
opdele i aktieklasser med forskellig stemmeret, som foreskrevet i stk. 4,
svarer til de gældende regler i § 3 i bank- og sparekasseloven, hvor et
sådant forbud mod opdeling i aktieklasser er indsat for at undgå visse former
for spekulation i bankaktier.
Til § 4
Reglerne om, at et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital skal svare til
mindst 25 pct. af et års faste omkostninger, fremgår af
kapitalkravsdirektivets bilag IV. Finanstilsynet kan tilpasse kravet hertil i
både opad- og nedadgående retning, hvis selskabets faste omkostninger f.eks.
til husleje, lønudgifter eller andre driftsomkostninger forøges eller
formindskes væsentligt i forhold til forrige år.
Ved faste omkostninger forstås lønninger og vederlag til bestyrelse og
direktion, personaleomkostninger, edb-omkostninger, forsikringer, husleje,
bidrag til Københavns Fondsbørs og til de eventuelle øvrige børser, som måtte
komme, samt afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver.
Det er en af de få regler i direktivet, som gælder alene for
fondsmæglerselskaber, men ikke for kreditinstitutter.
Ansvarlig kapital er defineret i forslagets § 17, hvortil der henvises.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Til kapitel 3
Tilladelse m.m.
Til § 5
Bestemmelsen er formuleret på grundlag af investeringsservicedirektivets
artikel 1, 3, 4, 7 og 8.
I henhold til investeringsservicedirektivets artikel 3 skal der meddeles
tilladelse, før et fondsmæglerselskab må udføre investeringsservice. I
tilladelsen, som meddeles af Finanstilsynet, skal det i overensstemmelse med
artikel 3, stk. 1, specificeres, hvilke former for investeringsservice og
eventuelle accessoriske tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet kan yde i
henhold til afsnit A og C i bilag 1 til lovforslaget, jf. § 5, stk. 1 og 3,
jf. § 1, stk. 3 og 4. Med denne bestemmelse indføres der et
koncessionslignende system i lighed med det, som allerede gælder på
forsikringsområdet. Det betyder, at fondsmæglerselskaber kun må udføre den
type virksomhed, som de har søgt om og fået tilladelse til at udøve. Herved
opnår de ikke en universaltilladelse, som børsmæglerselskaber hidtil har
fået. Ved universaltilladelse forstås en tilladelse, der giver adgang til at
udføre alle de aktiviteter, som den pågældende virksomhedstype må udøve i
henhold til den lov, der regulerer dem. Således får pengeinstitutter en
universaltilladelse, der giver mulighed for at drive pengeinstitutvirksomhed,
d.v.s. alle de aktiviteter der er nævnt i bilaget til bank- og
sparekasseloven, herunder investeringsservice. Det kan være en fordel for de
fondsmæglerselskaber, der kun ønsker at udføre enkelte af de i bilag 1,
afsnit A, nævnte aktiviteter, f.eks. formidling af præmieobligationer,
porteføljepleje, eller formidling af aktier og obligationer, idet det giver
mulighed for en individuel tilladelse, der kan »skræddersys« til
selskabet og dermed tilgodese det enkelte selskabs behov. Hertil kommer, at
Finanstilsynet får viden om det enkelte selskabs aktiviteter og kan indrette
sit tilsyn på det, d.v.s. koncentrere indsatsen, hvor der er størst behov.
Lovforslagets bilag 1 om tjenesteydelser og finansielle instrumenter er
identisk med bilaget til investeringsservicedirektivet med undtagelse af
råvareinstrumenter, hvorfor tilladelse kun kan gives til at udføre denne
service i Danmark. Denne virksomhed vil derfor ikke være omfattet af det
»europæiske pas«.
I investeringsservicedirektivets artikel 4, jf. artikel 1, stilles der
krav om, at en ansøgning om tilladelse til at yde investeringsservice skal
indeholde oplysninger om alle aktionærer, der ejer en kvalificeret andel på
mindst 10 pct.
Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejerskab tillige ejerandele
erhvervet gennem kontrol med andre selskaber, som ejer kapitalandele i
fondsmæglerselskabet.
I stk. 2, 2. pkt., er der valgt en grænse på 5 pct. Baggrunden herfor er,
at der allerede efter aktieselskabslovens § 28 a gælder en pligt til at
meddele et selskab, hvis en ejer besidder 5 pct. af aktiekapitalen.
I medfør af stk. 6 kan Finanstilsynet nægte tilladelse, hvis et medlem af
ledelsen ikke besidder den nødvendige erfaring og hæderlighed, på
betingelser, der svarer til § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven.
I henhold til stk. 7 kan Finanstilsynet nægte at give en tilladelse, hvis
en eller flere af aktionærerne efter stk. 1 skønnes at ville modvirke en
forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i
ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at drive
finansiel virksomhed forsvarligt.
Det foreslås i stk. 8, at der under alle omstændigheder skal træffes
afgørelse senest 12 måneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning,
svarende til bank- og sparekasselovens § 6, stk. 8.
Bestemmelsen i stk. 9 muliggør, at Finanstilsynet kan efterleve eventuelle
krav fra Europa-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 7 i
investeringsservicedirektivet. Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra
tredjelandes investeringsselskaber, der ikke allerede er meddelt tilladelse i
en af EU's medlemsstater.
Med bestemmelsen i stk. 10 sikres det, at Finanstilsynet, før et
fondsmæglerselskab påbegynder nye aktiviteter, kan kontrollere, at det har
sørget for forretningsgange m.v.
Stk. 11 gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 3, stk. 2, og
fastslår, at et fondsmæglerselskab, der meddeles tilladelse her i landet, har
pligt til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her i landet. Herved
sikres det, at Finanstilsynet, der meddeler tilladelsen, også fører tilsynet
med selskabet og dets virksomhed. Bestemmelsen har ligeledes til formål at
undgå, at et selskab, der har fået tilladelse i Danmark, hovedsagelig driver
virksomhed i et andet EU-land eller et land, som EU har indgået aftale med,
eller i et tredjeland.
Til § 6
I § 6 fastsættes som i bank- og sparekasselovens § 6 a de procedurer,
efter hvilke et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som EU har indgået
aftale med, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial eller i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser.
Den virksomhed, som et udenlandsk fondsmæglerselskab kan påbegynde,
omfatter de aktiviteter, der er opført som bilag 1 til lovforslaget bortset
fra den undtagelse, som er angivet under bemærkningerne til § 5
(investeringsservice i forbindelse med råvareinstrumenter), og som
udelukkende reguleres efter dansk lovgivning. Det er dog en betingelse, at
det udenlandske fondsmæglerselskab har tilladelse til at udøve de ønskede
aktiviteter i hjemlandet. Aktiviteter, som ikke er opført i bilaget til
investeringsservicedirektivet, er ikke omfattet af den gensidige
anerkendelse.
Ifølge investeringsservicedirektivet omfatter den gensidige anerkendelse
også fondsmæglerselskaber, som er datterselskaber af fondsmæglerselskaber,
herunder fællesejede datterselskaber af flere fondsmæglerselskaber, under
nærmere angivne vilkår.
En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet
har modtaget meddelelse bilagt de i stk. 2 nævnte oplysninger fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder om, at et fondsmæglerselskab ønsker at oprette en filial
her i landet for at udøve virksomhed. Finanstilsynet har således en frist på
2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt
fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i
samfundsmæssige interesser.
I medfør af stk. 5 skal repræsentationskontorer registreres i
Finanstilsynet for at give offentligheden og Finanstilsynet overblik over
antallet.
Da repræsentationskontorerne alene må drive virksomhed i form af
henvisning til moderselskabet, indebærer registreringen ikke, at der skal
føres tilsyn med repræsentationskontorerne.
Til § 7
I § 7, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 b, fastsættes
proceduren for danske fondsmæglerselskabers etablering af filialer eller
udbydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i andre EU-lande. Proceduren
svarer til den i § 6 anførte.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabets
aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med
aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde
med selskabet og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.
Ifølge stk. 3 kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til
myndighederne i værtslandet, hvis fondsmæglerselskabets administrative
struktur og finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold til den
påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne
sammenhæng kan specielt nævnes, at fondsmæglerselskabets organisation skal
være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i
udlandet.
Ud over informationskravene i § 7 vil bestemmelsen i § 31, stk. 2, jf.
bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, om at et fondsmæglerselskab på
forlangende skal give Finanstilsynet enhver oplysning om selskabets forhold,
gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt
dette måtte anses for hensigtsmæssigt.
Til § 8
Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 6 c, omfatter
filialer af tredjelandes fondsmæglerselskaber.
Til kapitel 4
Ejerforhold
Til § 9
I § 9 reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige
kapitalandele i et fondsmæglerselskab. Denne måde at regulere finansielle
virksomheder på blev første gang indført ved implementeringen af 2.
banksamordningsdirektiv og senere fulgt op med implementering i
forsikringsvirksomhedsloven af 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv. § 9 har derfor fået samme udformning som bank- og
sparekasselovens § 7 b, jf. dog bemærkningen til stk. 2. Ejerforholdene i
børsmæglerselskaber har hidtil været offentligt kendt, da Finanstilsynet i
medfør af fondsbørslovens § 37 har ført børsmæglerselskabernes aktiebøger.
Fysiske eller juridiske personer kan forhindres i at eje et
fondsmæglerselskab, såfremt der er risiko for, at de vil modvirke en
forsvarlig drift af selskabet.
Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende,
når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et
fondsmæglerselskab. Finanstilsynet skal på forhånd ligeledes underrettes om
og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der
bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct.
og 50 pct. eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Da det er almindeligt, at fondsmæglerselskaber ejes af en enkelt eller et
begrænset antal aktionærer, må bestemmelsen antages at få større betydning
end den næsten tilsvarende i bank- og sparekasseloven, også fordi grænsen i §
9, stk. 2, er på 5 pct. i modsætning til grænsen på 10 pct. i bank- og
sparekasseloven.
En kvalificeret andel defineres i stk. 2, hvor grænsen er 5 pct., hvorimod
grænsen i investeringsservicedirektivets artikel 1, nr. 10, er på 10 pct. §
9, stk. 2, er således bragt i overensstemmelse med grænsen på 5 pct. i
aktieselskabslovens § 28 a.
Såfremt det er et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland inden for EU,
der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid
konsultere tilsynsmyndighederne i det pågældende fondsmæglerselskabs
hjemland, inden en afgørelse træffes. Det samme gælder for et moderselskab
til et fondsmæglerselskab i et andet medlemsland og for en fysisk eller
juridisk person, der kontrollerer et fondsmæglerselskab i et andet
medlemsland.
Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe
beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen
regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte
erhvervelse af andelen.
I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en
gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.
I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen
af ansøgninger efter stk. 1, hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden
for EU. Bestemmelsen hænger sammen med reglerne i
investeringsservicedirektivets artikel 7, stk. 5, om forholdet til
tredjelande.
Ifølge stk. 7, der svarer til investeringsservicedirektivets artikel 9,
stk. 4, 1. afsnit, skal fondsmæglerselskabet, når det får kendskab til
overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til niveauer, der er
angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.
Investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 4, 2. afsnit, kræver, at
fondsmæglerselskaberne mindst en gang om året meddeler navnene på de
kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel samt størrelsen af disse
kapitalandele. Oplysninger herom tænkes indberettet samtidig med
fondsmæglerselskabernes indberetning af regnskabsmæssige oplysninger til
Finanstilsynet på samme måde som foreskrevet i bank- og sparekasselovens § 7
b, dog med den forskel at oplysningerne skal indberettes sammen med
årsregnskabet for selskabet ultimo april måned.
Til § 10
Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for
kvalificerede andele, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5,
1. afsnit, hvis ejere modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet,
eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.
Ifølge stk. 2, jf. investeringsservicedirektivets artikel 9, stk. 5, 2.
afsnit, kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere
ikke har overholdt forpligtelsen efter § 9, stk. 1, til forudgående at
underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af
aktiekapitalandelen.
Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering,
tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter
aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er
frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.
Stk. 3 omhandler den situation, hvor en person køber nogle aktier, selv om
Finanstilsynet har afvist at godkende erhvervelsen. Ifølge stk. 3 er
Finanstilsynet forpligtet til i disse situationer at ophæve stemmeretten for
kapitalandele.
Bestemmelsen svarer til § 7 c i bank- og sparekasseloven.
Til kapitel 5
Ledelse m.m.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 29 samt bank- og
sparekasselovens § 19, stk. 5.
I § 37, stk. 4, er der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter de
personer, der ikke hidtil har været omfattet af nogen lovregulering, kan
fortsætte hidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at anmelde forholdet
til Finanstilsynet.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til fondsbørslovens § 30 og til dels til
spekulationsforbuddet i bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen
suppleres af forslagets § 14, nr. 3, hvorefter et fondsmæglerselskab skal
have fyldestgørende interne kontrolprocedurer, der også skal omfatte regler
for medarbejdernes adgang til at foretage personlige transaktioner.
Til § 13
Der henvises til bemærkningerne til aktieselskabslovens § 56, stk. 5, der
omfatter børsnoterede aktieselskaber. Det er fundet hensigtsmæssigt og
rimeligt, at der gælder de samme krav til et fondsmæglerselskabs
forretningsorden, som der gælder for forretningsordenen i et børsnoteret
selskab.
Til § 14
I bestemmelsen, der er formuleret på baggrund af
investeringsservicedirektivets artikel 10, 1. pind, stilles der
tilsynsmæssige krav til et fondsmæglerselskabs forretningsgange og
regnskabsmæssige praksis, som til stadighed skal efterleves af selskabet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de regler, der er fastsat i forslag
til lov om værdipapirhandel §§ 5 og 6 samt de principper, der gælder i
aktieselskabslovens § 54 og årsregnskabsloven.
Nr. 1) svarer delvis til fondsbørsbekendtgørelsens § 7, og nr. 2) svarer
delvis til fondsbørslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Der har ikke hidtil i loven
været et generelt krav om fyldestgørende kontrolprocedurer, som nævnt i nr.
3). Dog har de ansattes handler været reguleret i fondsbørslovens § 30, hvis
indhold nu fremgår af forslagets § 12.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til fondsbørsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og bank- og
sparekasselovens § 17, stk. 2.
Til kapitel 6
Solvens
Til § 16
Bestemmelserne om solvensopgørelsen svarer til bank- og sparekasselovens §
21 med de ændringer, der følger af forslag til lov om ændring af lov om
banker og sparekasser.
Vægtningen af aktiverne m.v. specificeres i
kapitaldækningsbekendtgørelsen, mens beregningen af den ansvarlige kapital
fremgår af loven.
Efter stk. 2 kan erhvervsministeren i ganske særlige tilfælde ændre de i
stk. 1 fastsatte solvenskrav. Bestemmelsen, der indsættes for at undgå
konkurrenceforvridning, svarer til bank- og sparekasselovens § 21, stk. 2,
der blev indsat i bank- og sparekasseloven ved lov nr. 303 af 16. maj 1990,
hvor kravene til pengeinstitutternes solvens blev lempet.
Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven tænkes alene anvendt, såfremt de
lempeligere krav til pengeinstitutternes solvens viser sig at indebære en
uacceptabel svækkelse af pengeinstitutsektorens soliditet. Fastsætter
erhvervsministeren regler for pengeinstitutternes solvens efter bank- og
sparekasselovens § 21, stk. 2, bør der af konkurrencemæssige årsager
fastsættes tilsvarende regler for fondsmæglerselskaber.
Erhvervsministeren bemyndiges til at ændre de i stk. 1 fastsatte
solvenskrav, såfremt der måtte være behov herfor.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 21 a med de ændringer,
der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser.
Forslaget til regler for fondsmæglerselskaber for opgørelse af ansvarlig
kapital adskiller sig fra udkastet for pengeinstitutter på følgende punkter:
I stk. 6 og 7 erstattes »kredit- og finansieringsinstitut« med
»fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut«. Da
fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter,
er ændringen alene medtaget for at tydeliggøre teksten.
Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 9, hvorefter der
skal ske fradrag for kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i
forsikringsdatterselskaber, er ikke medtaget, da fondsmæglerselskaber ikke må
have kapitalandele i andre datterselskaber end fondsmæglerselskaber, jf. § 1,
stk. 6.
De i stk. 3 omtalte immaterielle aktiver, således som begrebet defineres i
årsregnskabsloven, indbefatter bl.a. tilslutningsafgifter til fondsbørser og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt andre clearingcentraler.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 22 med de ændringer,
der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser med
tilføjelse af reglerne om kortfristet supplerende kapital i stk. 2. Dog er
der forskelle som følge af, at fondsmæglerselskaber ikke modtager sikkerhed
for lån og garantistillelse, hvorfor stk. 2, nr. 4, ikke omhandler beviser,
der tjener som sikkerhed for lån eller garantier.
Forslaget adskiller sig fra forslag til lov om ændring af bank- og
sparekasseloven, § 22, ved, at bestemmelserne i § 18, stk. 2, nr. 3, angiver,
at den korte supplerende kapital højst kan medregnes med 5,3 pct. af de
vægtede poster med markedsrisiko mod 5,7 pct. for pengeinstitutter.
Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at fondsmæglerselskaber ligesom
pengeinstitutter kan medregne kortfristet supplerende kapital med 5,7 pct.,
hvis de fratrækker illikvide aktiver ved beregning af den ansvarlige kapital.
Da det vurderes som uhensigtsmæssigt at anvende en metode baseret på fradrag
af illikvide aktiver for fondsmæglerselskaber, giver forslaget ikke mulighed
herfor.
Den nye kapitalform - kortfristet supplerende kapital - kan ifølge
kapitalkravsdirektivets bilag V højst udgøre 200 pct. for
fondsmæglerselskaber og 250 pct. for pengeinstitutter af den kernekapital,
der er afsat til at dække risikoen på de vægtede poster med markedsrisiko.
Beregnet efter de samme principper, der gælder for pengeinstitutter, betyder
det, at kortfristet supplerende kapital højst kan udgøre 200/300 x 8 pct. =
5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. For pengeinstitutter vil en
lignende beregning se således ud: 250/350 x 8 pct. = 5,7 pct. Nævneren
henholdsvis 300 og 350 er kernekapitalen med tillæg af den kortfristede
supplerende kapital.
Til kapitel 7
Midlernes anbringelse og likviditet
Til § 19
Bestemmelserne svarer til § 23 i bank- og sparekasseloven med de
ændringer, der følger af forslag til lov om ændring af lov om banker og
sparekasser.
Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskabernes engagementsgrænser og
adskiller sig kun fra reglerne for pengeinstitutter ved undladelse af
bestemmelsen om uudnyttede trækningsrettigheder i stk. 5, pkt. 1, og
undladelse af bestemmelsen i stk. 6 om, at datterselskaber, der driver
forsikringsvirksomhed, skal undtages fra engagementsgrænserne. Baggrunden
herfor er, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån eller drive
forsikringsvirksomhed.
Selv om stk. 5, pkt. 1, omtaler fondsmæglerselskabers tilgodehavender, må
fondsmæglerselskaber ikke i almindelig forstand yde udlån. Det fremgår af
bilag 1, afsnit C, at den kredit- og långivningsvirksomhed, der er tale om,
er den, hvor et fondsmæglerselskab køber værdipapirer til en kunde, der
derved opnår en kredit, når kunden ikke har forudbetalt.
Engagementer i et fondsmæglerselskab er af en anden karakter end
engagementer i pengeinstitutter. Imidlertid indebærer kapitalkravsdirektivets
regler, at der også for fondsmæglerselskaber skal fastsættes regler om store
engagementer. Forslaget tager udgangspunkt i pengeinstitutreglerne.
I bestemmelsens stk. 5, nr. 2, er der tale om afsætningsgaranti ved
emissioner, som fremgår af bilag 1, afsnit A, nr. 4, samt garantier over for
Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures. Der er
således ikke tale om almindelige garantiforpligtelser i form af indeståelse
over for f.eks. investorer.
Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder
anvendelse.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til § 23 a i bank- og sparekasseloven, der fremgår af
forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser.
Bestemmelsen sætter grænser for et fondsmæglerselskabs samlede engagement
med en kunde eller gruppe af kunder, det vil sige både engagementet i og uden
for handelsbeholdningen.
Henvisningen i stk. 6 til § 23, stk. 1, medfører, at bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder
anvendelse.
Til § 21
Bestemmelsen, der sætter grænser for fondsmæglerselskabers besiddelse af
kapitalandele, svarer til § 24 i bank- og sparekasseloven.
Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasseloven på en række områder:
I stk. 1 og 4 er bestemmelserne om belånte kapitalandele ikke medtaget, da
fondsmæglerselskaber ikke må yde lån.
Stk. 2 medtager ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne om aktiver
erhvervet fra en virksomhed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1 a,
stk. 1, da et fondsmæglerselskab ikke må overtage sådanne aktiver og drive
anden virksomhed.
Bestemmelsen i bank- og sparekasseloven indeholder regler om modtagelse af
egne aktier som pant. Tilsvarende bestemmelser gælder ikke for
fondsmæglerselskaber, der ikke må yde lån m.v., hvorfor de ikke er medtaget i
stk. 5.
Bestemmelser svarende til bank- og sparekasselovens § 24, stk. 6, om
ydelse af lån til køb af aktiekapital m.v. gælder ikke for
fondsmæglerselskaber og er derfor ikke medtaget i stk. 6.
Bank- og sparekasselovens § 24, stk. 8 og 9, indeholder særlige
bestemmelser for sparekasser og andelskasser. Disse bestemmelser medtages
heller ikke i forslaget.
Finanstilsynets adgang til at give dispensation svarende til bank- og
sparekasselovens § 26 fra stk. 2, 2. pkt., hvorefter den bogførte værdi af
erhvervede kapitalandele ikke må overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, fremgår af stk. 7.
Til § 22
De foreslåede likviditetsregler svarer til de nuværende regler i § 7 i
kapitaldækningsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber, hvoraf det fremgår,
at der i selskabet skal være en forsvarlig beholdning af likvide midler.
Fondsmæglerselskabernes særlige forretningsområde indebærer, at 10 pct.-
og 15 pct.-reglerne i bank- og sparekasselovens § 28 ikke er relevante for
fondsmæglerselskaber.
Til kapitel 8
Regnskab og revision
Til § 23
Henvisningen til bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskab, revision
og konsolidering i koncernforhold er i overensstemmelse med den gældende
bestemmelse i fondsbørslovens § 36, som blev indsat i fondsbørsloven ved
reformen i 1986.
Det er hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber undergives samme krav om
regnskab og revision som pengeinstitutter. Dette sker ved en egentlig
henvisning til bestemmelserne, der gælder for pengeinstitutter.
Med forslagets stk. 2 præciseres det, at det er regnskabsreglerne m.v. i
selve bank- og sparekasseloven, som finder anvendelse, og ikke de i medfør af
loven udstedte bekendtgørelser for pengeinstitutter.
Til kapitel 9
Inddragelse af tilladelse og opløsning
Til § 24
Bestemmelsen i § 24 stammer fra investeringsservicedirektivets artikel 3,
stk. 3 og 7, artikel 4, 2. afsnit, og svarer til bank- og sparekasselovens §
43.
Bestemmelsen er en konsekvens af tilladelsesordningen, som er foreskrevet
i direktivets artikel 3. Når et fondsmæglerselskab skal have tilladelse til
at udøve investeringsservice, vil der kunne opstå situationer, hvor
tilladelsen kan inddrages med den følge, at virksomhed som
fondsmæglerselskab, der kan yde investeringsservice, skal ophøre.
Inddragelse af tilladelsen kan ifølge forslaget ske i følgende tilfælde:
1) hvis selskabets virksomhed som fondsmæglerselskab ikke er påbegyndt
inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, jf. artikel 3, stk. 7, litra
a, 1. led,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder, jf. artikel 3, stk. 7, litra a, 2. led,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, f.eks
manglende egenkapitaldækning, urigtige erklæringer, jf. artikel 3, stk. 3 og
stk. 7, litra b, e og f, der bl.a. henviser til de regler, der er vedtaget i
medfør af artikel 10 og 11,
4) hvis ledelsen ikke længere opfylder kravene i forslagets § 5, stk. 6 og
7, om bl.a. hæderlighed, jf. artikel 3, stk. 7, litra e, og artikel 4, 2.
afsnit.
Inddragelse af tilladelsen kan blive aktuel, når blot en af de ovenfor
nævnte situationer indtræder.
I stk. 2, der svarer til § 43, stk. 2, i bank- og sparekasseloven,
indføjes en pligt for Finanstilsynet til at inddrage tilladelsen, såfremt et
fondsmæglerselskab ikke opfylder solvenskravet i § 16 og ikke har
tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital indenfor den i § 16, stk. 3,
fastsatte frist. Såfremt Finanstilsynet finder det formålsløst at fastsætte
en frist, skal tilladelsen ligeledes inddrages.
Til § 25
Reglerne for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder kapitalkravene i § 3,
følger i et vist omfang de gældende regler i bank- og sparekasselovens § 44
a.
For fondsmæglerselskaber gælder, at det ikke er afgørende for at
opretholde en tilladelse, om den oprindelige aktiekapital er delvis tabt, så
længe den ansvarlige kapital overstiger aktiekapitalkravet i henhold til § 3,
d.v.s. at de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig
kapital mindst svarende til modværdien af 1 mio. ECU, og de i § 3, stk. 3,
nævnte selskaber altid skal have en ansvarlig kapital mindst svarende til
300.000 ECU. For selskaber, der drev virksomhed før 1. januar 1996, gælder
dog de i stk. 2 nævnte overgangsregler.
For de i § 3, stk. 2, nævnte selskaber fastsættes ikke overgangsregler,
fordi de selskaber, der skal være - eller have mulighed for at blive -
medlemmer af fondsbørser og dermed skal accepteres som modpart af andre
børsmedlemmer eller handle værdipapirer for egen regning, bør opfylde det
højeste kapitalkrav ved lovens ikrafttræden. Selskaber, der ved lovforslagets
ikrafttræden drev børsmæglervirksomhed, og som havde en aktiekapital svarende
til det i § 3, stk. 2, fastsatte krav, skal ikke have en fornyet tilladelse.
Børsmæglerselskaber med en aktiekapital, der ved lovens ikrafttræden er
mindre end det i § 3, stk. 2, fastsatte, skal have en fornyet tilladelse.
Bestemmelsen gennemfører herved investeringsservicedirektivets artikel 30,
stk. 1, jf. artikel 3, stk. 3.
De foreslåede regler for en trinvis stramning af kapitalkravene (50 pct.
efter 3 år og 100 pct. efter 5 år) for de selskaber, der meddeles tilladelse
i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, er en skærpelse i forhold til de
regler, der gælder for banker og sparekasser m.v., jf. bank- og
sparekasselovens § 44 a. Imidlertid er kapitalkravene i øvrigt lempeligere
for fondsmæglerselskaber, hvilket retfærdiggør strengere overgangsregler.
Med stk. 4 omfatter begrebet »overtagelse af kontrollen« i
medfør af artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og
sparekasselovens § 37 a, de tilfælde, hvor et selskab bliver moderselskab til
et andet selskab.
Til § 26
Bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 19,
stk. 3-8, svarer til bank- og sparekasselovens § 44 b.
Finanstilsynet har herefter mulighed for at udstede påbud, iværksætte
sanktioner og forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et
andet land inden for Den Europæiske Union fortsat at udøve virksomhed her i
landet.
Den i artikel 19, stk. 4, 5 og 7, fastsatte forpligtelse til underretning
af hjemlandets tilsynsmyndighed skal følges, idet Finanstilsynet som
hovedregel først skal søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gennem
påbud og sanktioner efter lovforslagets og værdipapirhandelslovens
bestemmelser. Hvis det ikke hermed lykkes at bringe overtrædelserne til
ophør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsynsmyndigheder,
derudover ikke har haft den ønskede virkning, kan Finanstilsynet forbyde
selskabet at udøve virksomhed her i landet. Bestemmelsen vil også kunne ramme
grovere overtrædelser af markedsføringsloven. I særlig akutte tilfælde kan
Finanstilsynet, inden den i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, fastsatte procedure
iværksættes, iværksætte de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at
beskytte investorer og andre, for hvem der udføres tjenesteydelser.
Til § 27
Bestemmelsen, der svarer til bank- og sparekasselovens § 46, er begrundet
i, at lovforslagets regler bør supplere konkurslovens regler for blandt andet
at tage hensyn til de særlige regler om tilladelse, kapitalkrav og tilsyn,
der gælder for fondsmæglerselskaberne. Der tænkes her særligt på hensynet til
investorerne, der nødvendiggør, at forholdsregler tages på et tidligere
tidspunkt end forudsat i konkursloven.
Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til et direktiv
om en investorbeskyttelsesordning, hvori visse investorer vil få adgang til i
et vist omfang at modtage erstatning, såfremt et fondsmæglerselskab træder i
betalingsstandsning eller erklæres konkurs.
Til § 28
Bestemmelsen i lovforslagets § 28, der svarer til bank- og
sparekasselovens § 47, skal ses som en beskyttelse af investorerne i en
situation, hvor et fondsmæglerselskab ikke længere har tilladelse til at yde
investeringsservice.
Til § 29
Forslaget adskiller sig fra bank- og sparekasselovens § 47 d ved, at
Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når et fondsmæglerselskab er
insolvent, men der er ikke pligt til det. Baggrunden for denne forskel er, at
pengeinstitutter altid vil have indskydere, hvis interesser skal beskyttes,
medens et fondsmæglerselskab kun i begrænset omfang kan opbevare
investorernes penge i form af forudbetalinger og marginindbetalinger. Dertil
kommer, at et fondsmæglerselskab, uagtet det er insolvent, kan være i en
situation, hvor der ikke er investorer, der har penge eller værdipapirer til
gode, således at der ikke er investorinteresser at tage hensyn til.
Til kapitel 10
Fusion
Til § 30
Reglerne om fusion og minimumskravene i forbindelse med en fusion svarer
til bank- og sparekasselovens § 48.
Til kapitel 11
Tilsyn
Til § 31
I stk. 1 fastslås det, at Finanstilsynet har en tilsynspligt, idet
Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og de i medfør af denne udstedte
regler. På samme måde slås det fast, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser
overholdelsen af bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, om registrering af
fondsmæglerselskaberne og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.
Med henvisningen i stk. 2 til bank- og sparekasselovens § 49, stk. 3,
foreslås det, at Finanstilsynet udarbejder en årlig beretning om
fondsmæglerselskabernes virksomhed.
Henvisningen til § 50 betyder, at Finanstilsynet skal undersøge
fondsmæglerselskabernes forhold, og at disse skal give tilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for dets virksomhed. Endvidere kan tilsynet
fra et andet EU- eller EØS-land efter forudgående meddelelse foretage
inspektion af filialer af fondsmæglerselskaber, som det har under tilsyn.
Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et fondsmæglerselskab
til den myndighed, der fører tilsyn med dets udenlandske moderselskab.
Endelig kan erhvervsministeren tillade, at der anvendes fremmed bistand ved
undersøgelser.
Henvisningen til § 50 b betyder en overførelse af bank- og
sparekasselovens tavshedspligtbestemmelser på Finanstilsynets tilsyn efter
denne lov. Det samme gælder på forsikringsområdet og realkreditområdet.
Bestemmelsen fastslår som hovedprincip, at de ansatte i Finanstilsynet og
eksperter, der handler eller har handlet på deres vegne, er forpligtede til
at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. § 50 b
indeholder dog en række undtagelser om, hvornår fortrolige oplysninger kan
videregives.
I lovforslag nr. L 160 om lov om en indskydergarantifond, der blev fremsat
den 25. januar 1995, er der foreslået en ændring af § 50 b, stk. 2, med
indsættelse af et nyt nr. 10, således at Folketingets stående udvalg i
særlige tilfælde kan få fortrolige oplysninger.
Med henvisningen til § 51 foreslås begrænsninger i de i Finanstilsynet
ansattes mulighed for at deltage i erhvervsvirksomhed m.v.
Finanstilsynet har efter stk. 3 i det omfang, det er nødvendigt for
bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med
hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse,
jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.
I stk. 4, der til dels svarer til § 6 i konkurrenceloven, gives der
Finanstilsynet mulighed for efter tilsynets skøn at indkræve oplysninger fra
fysiske og juridiske personer til bedømmelse af, om deres aktiviteter er
omfattet af lovforslagets bestemmelser.
De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavhedspligt.
Til § 32
Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra børsmæglerselskaberne og
de andre handelsberettigede virksomheder har hidtil stået i fondsbørslovens §
38 og er uddybet i fondsbørsbekendtgørelsens § 30.
Til kapitel 12
Delegations- og klagebestemmelser
Til § 33
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 a.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52 b.
Til kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 53.
Til § 36
Bestemmelsen, der hjemler straf for overtrædelse af en række af forslagets
bestemmelser, svarer til straffebestemmelserne i bank- og sparekasseloven.
Dog er det også strafbart, hvis et fondsmæglerselskab påbegynder virksomhed i
udlandet, jf. § 7, uden at have orienteret Finanstilsynet først.
Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til bank- og sparekasselovens § 54, stk.
2-8.
Ifølge stk. 6 er det strafbart, hvis nogen forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 31, stk. 3.
Stk. 8 giver adgang til at straffe juridiske personer, der overtræder
loven, med bøde.
Til kapitel 14
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Til § 37
Det er hensigten, at loven skal træde i kraft så hurtigt, som det er
praktisk muligt. Da forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om
værdipapirhandel, og da der kan være behov for forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser, der tænkes særligt på
forslagets § 39 om ændring af næringsloven, gives der erhvervsministeren
bemyndigelse til at fastsætte de nærmere tidspunkter for de enkelte kapitlers
eller bestemmelsers ikrafttræden.
De bestemmelser, der har reguleret børsmæglerselskabernes forhold i lov om
Københavns Fondsbørs, reguleres fremover i denne lov, hvorfor disse
bestemmelser i lov om Københavns Fondsbørs skal ophæves. I forslag til lov om
værdipapirhandel bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte tidspunkterne
for den gradvise ophævelse af lov om Københavns Fondsbørs. Der henvises til §
128, stk. 2, i forslag til lov om værdipapirhandel og bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører de børsmæglerselskaber, som drev virksomhed
med tilladelse inden lovforslagets ikrafttræden. Bestemmelsen implementerer
investeringsservicedirektivets artikel 30, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 3 vedrører virksomheder, der ikke tidligere har været
under regulering. Bestemmelsen svarer stort set til bank- og sparekasselovens
overgangsbestemmelse i § 8, stk. 2, i lov nr. 154 af 24. april 1985.
Stk. 4 medfører, at de i § 11 nævnte personer efter anmeldelse til
Finanstilsynet kan fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed
eller deltage i ledelsen af sådanne.
Stk. 5 medfører, at aktionærer i de nuværende børsmæglerselskaber ikke
skal godkendes i medfør af § 9, stk. 1. Såfremt disse aktionærer sælger deres
aktier, skal de nye aktionærer godkendes efter forslagets bestemmelser herom.
Til § 38
Den gældende lov om banker og sparekasser indeholder overgangsbestemmelser
for reglerne om store engagementer i § 23, der svarer til fondsmæglerlovens §
19. Det foreslås, at disse regler også indføres for fondsmæglerselskaber, og
at de skal gælde for både engagementet uden for handelsbeholdningen i § 20 og
det samlede engagement inden for og uden for handelsbeholdningen i § 21.
Bestemmelsen vil kun få betydning for børsmæglerselskaber, idet andre
fondsmæglerselskaber ikke har været reguleret før lovens ikrafttræden.
Til § 39
Hovedparten af virksomheden som vekselerer i henhold til næringsloven vil
blive omfattet af lov om fondsmæglerselskaber. Dette betyder, at
fondsmæglerselskaber ikke skal have næringsbrev i henhold til næringsloven
for at drive sådan virksomhed. Dette gælder også for fondsmæglervirksomheder,
der i henhold til § 1, stk. 5, formidler tinglyste, negotiable pantebreve
udstedt med pant i fast ejendom eller løsøre. Andre virksomheder, der ikke er
omfattet af § 22, stk. 4, og som driver vekselerervirksomhed i form af f.eks.
formidling af tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre,
valutaveksling og handel med anparter, vil fortsat skulle have næringsbrev i
medfør af næringsloven. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1.
Til §§ 40 og 41
Med disse bestemmelser præciseres det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan drive børsmæglervirksomhed i et
datterselskab, i fremtiden vil kunne drive fondsmæglervirksomhed.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
93/6/EØF, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og Rådets direktiv nr. 93/22/EØF,
EF-Tidende, nr. L 141, s. 27.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER(* 1) Retsinformation · 20. december 1995
- 2008-0017408 - Omtvistet aktivitet vedrørende rådgivning og vejledning om konkrete prospekter opfylder ikke kravet i lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 2, 2. pkt. (08. juni 2009) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2009
- Forslag til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter Retsinformation · 8. april 2021
- 1997 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM EN GARANTIFOND FOR INDSKYDERE OG INVESTORER(* 1) Retsinformation · 30. juni 1998
- Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter Retsinformation · 9. juni 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.) Retsinformation · 31. maj 2017