Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) NR L 41 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 41Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatsamfundet,

Dansk Flygtningehjælp og

Ørsted-Søllested-Vedtofte Pastorat.

Der er af indenrigsministeren og af nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder, at lovforslagets bestemmelse om et nyt opholdsgrundlag er

en nødløsning på en håbløs situation for de mange mennesker, som ikke har

opnået asyl. Det er mindretallets grundopfattelse, at mennesker, der afviser

at deltage i en internationalt fordømt krig, skal have asyl. Mindretallet

støtter imidlertid denne bestemmelse, fordi det giver de mennesker, som nu

ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, en mulighed for at få en tilværelse

uden for asylcentrene.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling, men vil stemme for de af mindretallet og indenrigsministeren

stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det rigtigt, at der nu bliver undervisningspligt for

børn af asylansøgere, og at asylansøgerne få større medansvar for

asylcentrenes drift.

Mindretallet er også enig i, at kommunerne bør få større muligheder for at

vælge selv at overtage ansvaret for integrationen af flygtninge på et

Læs alt

tidligere tidspunkt.

Mindretallet afviser derimod, at serbiske asylansøgere, der har fået

afslag på opholdstilladelse i Danmark, alligevel kan få opholdstilladelse,

der efter 3 år kan gøres permanent.

Lovforslaget sender et helt forkert signal til de lande, der nægter at

modtage egne statsborgere og dermed ikke lever op til international folkeret.

Lovforslaget sender tillige et helt forkert signal til asylansøgerne. Det

er en kendt sag, at indenrigsministeren alt for længe nøler med at udsende

asylansøgere, der igen og igen har fået afslag på ansøgning om

opholdstilladelse. Det spreder det indtryk hos asylansøgere, at blot man

søger igen og igen og nægter at lade sig udsende, ender man til sidst med at

få opholdstilladelse.

Lovforslaget forstærker dette indtryk.

Snarere burde det fastslås, at en asylansøger, der modvirker udsendelse,

aldrig kan få opholdstilladelse i Danmark, sådan som det fremgår af

mindretallets ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

kunne stemme for de stillede ændringsforslag.

Dette mindretal bemærker i øvrigt, at det er set før, og nu ser man det

igen, nemlig at regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med

betegnelsen »midlertidig opholdstilladelse«.

Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år,

hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete og

sker med bosnierne.

Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske

militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen.

Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan Fremskridtspartiet godt

acceptere, at de får tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig

opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.

Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det

ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og

skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Dette mindretal kan

ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.

Ændringsforslag

Til § 1Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

1) I det under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6,

ændres »datoen for lovforslagets fremsættelse« til: »den 11.

oktober 1995«.

Af et mindretal (FP):

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 2,

nr. 6, meddeles altid tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på

midlertidigt ophold.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, kan ikke

gives med henblik på varigt ophold til udlændinge, der ikke medvirker til

udsendelse af landet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.'

Af et mindretal (FP):

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af

§ 9, stk. 2, nr. 6, skal den tidsbegrænsede opholdstilladelse inddrages

umiddelbart efter, at indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien

(Serbien-Montenegro) igen er mulig.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.'

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 19, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes

efter »§§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2,»: »nr. 1-5,».«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af EL):

6) I den under nr. 12 foreslåede § 46 d indsættes i

3. pkt. efter »afgørelse i de af § 46 c omfattede sager«

ordene: »uden udlændingens samtykke«.

7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§

7-8« til: »§ 7«.'

Til § 3 8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

10, stk. 5, indsættes i 1. pkt. efter »varetages af staten

i« ordet: »indtil«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.

Det foreslås, at skæringsdatoen for anvendelsen af den foreslåede

bestemmelse, der er datoen for lovforslagets fremsættelse, den 11. oktober

1995, indsættes i lovteksten.

Til nr. 2, 4 og 5 Det er set før, og nu ser man det igen, nemlig at

regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med betegnelsen

»midlertidig opholdstilladelse«.

Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år,

hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete med

bosnierne efter 2 år.

Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske

militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen.

Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan forslagsstillerne godt

acceptere, at de får et tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig

opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.

Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det

ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og

skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.

Til nr. 3 Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at

udlændinge fra Serbien-Montenegro, der for tiden ikke kan udsendes, ikke skal

kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold her i landet,

såfremt udsendelseshindringen helt eller delvis beror på den pågældendes

manglende vilje til at medvirke til udsendelsen. Manglende samarbejde med de

danske udsendelsesmyndigheder samt andre myndigheder vil således bevirke, at

der ikke kan meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter §

9, stk. 2, nr. 6.

Afgørelsen af, om udsendelseshindringerne delvis beror på den pågældende

udlændings manglende samarbejdsvilje, træffes af Udlændingestyrelsen på

baggrund af indberetninger fra politiet til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Indenrigsministeriet,

jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

Til nr. 6 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet det herved i

lovteksten præciseres, at videregivelse af sagsakter mellem statsamterne i

henhold til den foreslåede § 46 d, 3. pkt., kan ske uden forudgående

indhentelse af samtykke fra den udlænding, sagsakterne vedrører, på samme

måde som det udtrykkeligt er anført i forslaget til bestemmelsens 1. og 2.

pkt.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er målet med den foreslåede

§ 46 d at sikre, at der uden en udlændings samtykke mellem

Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne indbyrdes kan

udveksles sagsakter, der er indgået i tidligere eller verserende sager

vedrørende den pågældende udlænding, eller i sager vedrørende andre

udlændinge, herunder referencer, som indeholder oplysninger af betydning for

den verserende sag.

Til nr. 7 Det foreslås, at henvisningerne til udlændingelovens § 8 i

udlændingelovens § 48, stk. 2, om adgangen til at afvise udlændinge, der

ansøger om asyl, udgår.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i lovforslagets §

1, nr. 5, 6 og 8, hvor tilsvarende henvisninger til udlændingelovens §§ 7 og

8 ændres til henvisninger til § 7.

Det bemærkes, at personer, der kommer her til landet i medfør af § 8,

forinden indrejsen her i landet er meddelt tilladelse til at indrejse.

Skulle en udlænding påberåbe sig at være omfattet af § 8, hvor dette ikke

er tilfældet, vil dette blive opfattet som en ansøgning om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, og kompetencen til at afvise den pågældende vil i

disse tilfælde, uanset den foreslåede ændring, tilkomme Udlændingestyrelsen.

Til nr. 8 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet der i lovteksten

ønskes en præcisering med henblik på at sikre, at den gældende retstilstand,

hvorefter familiesammenførtes integrationsperiode fortsat følger den periode,

der gælder for den herboende reference, fastholdes. Ændringsforslaget bringer

på dette punkt den foreslåede lovtekst i overensstemmelse med den gældende

bestemmelse i lov om social bistand.

Generelle ændringer i dette forhold overvejes for tiden i

Indenrigsministeriets integrationsudvalg.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Det

Sygeplejeetiske Råd.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori det foreligger efter 2. behandling.

For så vidt angår administrationen af opholdstilladelser efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, fremgår det af

lovforslagets bemærkninger, at der efter tre år regnet fra den første

tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil blive meddelt tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Som oplyst i indenrigsministerens besvarelse af 13. december 1995 af

spørgsmål nr. S 580 af 23. november 1995 fra medlem af Folketinget Tom Behnke

(FP) vil opholdstilladelse, der meddeles til personer fra det tidligere

Jugoslavien efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, blive meddelt

tidsubegrænset efter to år regnet fra den første tilladelse efter § 9, stk.

2, nr. 5.

Flertallet finder, at bosniske og serbiske asylansøgere, som har fået

afslag på deres asylansøgninger, skal behandles ens. Opholdstilladelser efter

§ 9, stk. 2, nr. 6, vil herefter skulle meddeles tidsubegrænset efter to år.

Flertallet beklager, at Folketingets behandling af lovforslaget har taget

et halvt år, og henstiller derfor, at de ovennævnte to år regnes fra

lovforslagets fremsættelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) er stadig af den opfattelse, at desertører fra en internationalt

fordømt krig burde kunne få asyl efter udlændingelovens almindelige regler,

men finder, at lovforslaget efter omstændighederne er acceptabelt.

De mennesker, der nu får et særligt opholdsgrundlag og derved endelig kan

komme ud fra asylcentrene, hvor mange har opholdt sig i årevis, er imidlertid

blevet psykisk svage på grund af den langvarige periode, hvor deres liv er

gået med uvirksomhed og nervøs venten. Den kommende integrationsfase bør

derfor i særlig grad tage hensyn til disse forhold.

Som det fremgår af Det Sygeplejeetiske Råds henvendelse til Retsudvalget,

må denne erfaring inddrages i det kommende flygtningepolitiske arbejde.

Mindretallet finder det derfor af stor betydning, at lovforslaget ud over

at give opholdsgrundlag til flygtninge fra Restjugoslavien også indeholder

bestemmelser om, at asylansøgerne fremover må deltage i driften af

asylcentret samt må deltage i humanitært arbejde m.v.

Tilsvarende finder mindretallet det centralt, at Danmark nu endelig

opfylder de grundlæggende internationale forpligtelser om undervisning af

asylansøgerbørn, samt at der skabes det retlige grundlag for, at

asylansøgeres faglige færdigheder eller andre kvalifikationer vedligeholdes

og udnyttes. Først herved kan man undgå den klientgørelse af asylansøgere,

som vi alt for ofte har været vidne til, og som Det Sygeplejeetiske Råd

påpeger ved at fremhæve kravet om en værdig ventetid - som naturligvis skal

være så kort som muligt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)

er af den opfattelse, at gruppen af desertører og militærnægtere fra

Serbien-Montenegro burde have haft asyl i og med, at disse mennesker de facto

er blevet gjort til statsløse af deres hjemlands myndigheder. Denne

opfattelse er dette mindretals væsenligste indvending mod det fremsatte

lovforslag, idet afvisningen af at give de pågældende asyl er udtryk for en

udvanding af asylbegrebet i udlændingeloven.

Siden november 1994 har de serbiske myndigheder gennem bestemmelser i det

såkaldte »transportcirkulære«, som betyder, at asylansøgere skal

have en særlig tilladelse til at komme tilbage til hjemlandet, i realiteten

gennemført etnisk udrensning pr. langdistance. Denne praksis burde efter

dette mindretals mening have ført til, at disse mennesker havde fået

opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens § 7.

Dette mindretal ønsker tillige at gøre opmærksom på, at der med

vedtagelsen af § 9, stk. 2, nr. 6, bygges videre på en praksis i dansk

asylpolitik, som bidrager til at udhule bestemmelserne om asyl i lovens § 7.

Det finder mindretallet er en meget uheldig tendens.

Når mindretallet stemmer for den foreslåede tilføjelse, § 9, stk. 2, nr.

6, skyldes det, at det lykkedes at få imødekommet to ud af de tre

indvendinger, som mindretallet havde mod forslaget. For det første blev det

aftalt, at der skal ske en ligestilling af flygtninge fra den samme krig. I

praksis betyder det, at med hensyn til længden af den midlertidige

opholdstilladelse kommer der til at gælde samme regler for afviste desertører

og militærnægtere fra Serbien-Montenegro som for afviste flygtninge fra

Bosnien, nemlig to år.

For det andet blev det aftalt, at beregningen af disse to år foretages fra

lovforslagets fremsættelse - den 11. oktober 1995 - og ikke som i det

oprindelige forslag fra tildelingen af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,

nr. 6.

Enhedslisten har den grundlæggende opfattelse, at flygtninge, som har

ventet i op til fem år her i Danmark uden at kende deres fremtid, ikke har

brug for yderligere tre års usikkerhed, og under 2. behandlingen gjorde

partiet det klart, at Enhedslisten under ingen omstændigheder ville stemme

for et forslag, som i praksis kunne betyde, at nogle asylansøgere i indtil

otte år skulle gå i uvidenhed. Med det indgåede forlig betyder det, at

ventetiden - selv om mindretallet havde ønsket den bragt yderligere ned - nu

højst bliver på halvandet år.

Enhedslisten lægger afgørende vægt på de afsnit i bemærkningerne, der

omhandler grundlaget for en udsendelse i tilfælde af, at

udsendelseshindringerne ophæves, nemlig at det ikke er tilstrækkeligt at de

formelle hindringer er fjernet, men at der derudover skal være en situation i

landet, som er så stabil, at udsendelser kan ske uden betænkeligheder. Det er

for Enhedslisten en absolut forudsætning, at vurderingen af situationen sker

efter de retningslinjer, der er angivet i bemærkningerne.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter