1995 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) NR L 41 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatsamfundet,
Dansk Flygtningehjælp og
Ørsted-Søllested-Vedtofte Pastorat.
Der er af indenrigsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at lovforslagets bestemmelse om et nyt opholdsgrundlag er
en nødløsning på en håbløs situation for de mange mennesker, som ikke har
opnået asyl. Det er mindretallets grundopfattelse, at mennesker, der afviser
at deltage i en internationalt fordømt krig, skal have asyl. Mindretallet
støtter imidlertid denne bestemmelse, fordi det giver de mennesker, som nu
ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, en mulighed for at få en tilværelse
uden for asylcentrene.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, men vil stemme for de af mindretallet og indenrigsministeren
stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder det rigtigt, at der nu bliver undervisningspligt for
børn af asylansøgere, og at asylansøgerne få større medansvar for
asylcentrenes drift.
Mindretallet er også enig i, at kommunerne bør få større muligheder for at
vælge selv at overtage ansvaret for integrationen af flygtninge på et
Læs alt
tidligere tidspunkt.
Mindretallet afviser derimod, at serbiske asylansøgere, der har fået
afslag på opholdstilladelse i Danmark, alligevel kan få opholdstilladelse,
der efter 3 år kan gøres permanent.
Lovforslaget sender et helt forkert signal til de lande, der nægter at
modtage egne statsborgere og dermed ikke lever op til international folkeret.
Lovforslaget sender tillige et helt forkert signal til asylansøgerne. Det
er en kendt sag, at indenrigsministeren alt for længe nøler med at udsende
asylansøgere, der igen og igen har fået afslag på ansøgning om
opholdstilladelse. Det spreder det indtryk hos asylansøgere, at blot man
søger igen og igen og nægter at lade sig udsende, ender man til sidst med at
få opholdstilladelse.
Lovforslaget forstærker dette indtryk.
Snarere burde det fastslås, at en asylansøger, der modvirker udsendelse,
aldrig kan få opholdstilladelse i Danmark, sådan som det fremgår af
mindretallets ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
kunne stemme for de stillede ændringsforslag.
Dette mindretal bemærker i øvrigt, at det er set før, og nu ser man det
igen, nemlig at regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med
betegnelsen »midlertidig opholdstilladelse«.
Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år,
hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete og
sker med bosnierne.
Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske
militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen.
Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan Fremskridtspartiet godt
acceptere, at de får tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig
opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.
Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det
ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og
skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Dette mindretal kan
ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.
Ændringsforslag
Til § 1Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
1) I det under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6,
ændres »datoen for lovforslagets fremsættelse« til: »den 11.
oktober 1995«.
Af et mindretal (FP):
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 2,
nr. 6, meddeles altid tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold.«»
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, kan ikke
gives med henblik på varigt ophold til udlændinge, der ikke medvirker til
udsendelse af landet.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.'
Af et mindretal (FP):
4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse i medfør af
§ 9, stk. 2, nr. 6, skal den tidsbegrænsede opholdstilladelse inddrages
umiddelbart efter, at indrejse i Den Føderative Republik Jugoslavien
(Serbien-Montenegro) igen er mulig.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.'
5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 19, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes
efter »§§ 7, 8 eller 9, stk. 1 og 2,»: »nr. 1-5,».«
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
6) I den under nr. 12 foreslåede § 46 d indsættes i
3. pkt. efter »afgørelse i de af § 46 c omfattede sager«
ordene: »uden udlændingens samtykke«.
7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 48, stk. 2, ændres to steder »§§
7-8« til: »§ 7«.'
Til § 3 8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
10, stk. 5, indsættes i 1. pkt. efter »varetages af staten
i« ordet: »indtil«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.
Det foreslås, at skæringsdatoen for anvendelsen af den foreslåede
bestemmelse, der er datoen for lovforslagets fremsættelse, den 11. oktober
1995, indsættes i lovteksten.
Til nr. 2, 4 og 5 Det er set før, og nu ser man det igen, nemlig at
regeringen prøver at få lovændringerne til at glide ned med betegnelsen
»midlertidig opholdstilladelse«.
Problemet er, at den midlertidige opholdstilladelse kun skal gælde i 3 år,
hvorefter de pågældende vil få permanent opholdstilladelse, som det skete med
bosnierne efter 2 år.
Der skal ikke gives nogen permanent opholdstilladelse til de serbiske
militærnægtere. De har fået afslag på asyl og skal derfor sendes hjem igen.
Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og derfor kan forslagsstillerne godt
acceptere, at de får et tålt ophold i Danmark, også kaldet en midlertidig
opholdstilladelse, indtil de kan sendes hjem.
Da man ikke ved, hvor lang tid der går, før de kan sendes hjem, er det
ikke rimeligt at lægge en grænse på 3 år. De er ikke godkendte flygtninge og
skal derfor ikke stilles i udsigt, at de kan få lov til at blive i Danmark.
Til nr. 3 Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at
udlændinge fra Serbien-Montenegro, der for tiden ikke kan udsendes, ikke skal
kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold her i landet,
såfremt udsendelseshindringen helt eller delvis beror på den pågældendes
manglende vilje til at medvirke til udsendelsen. Manglende samarbejde med de
danske udsendelsesmyndigheder samt andre myndigheder vil således bevirke, at
der ikke kan meddeles opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter §
9, stk. 2, nr. 6.
Afgørelsen af, om udsendelseshindringerne delvis beror på den pågældende
udlændings manglende samarbejdsvilje, træffes af Udlændingestyrelsen på
baggrund af indberetninger fra politiet til Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Indenrigsministeriet,
jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.
Til nr. 6 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet det herved i
lovteksten præciseres, at videregivelse af sagsakter mellem statsamterne i
henhold til den foreslåede § 46 d, 3. pkt., kan ske uden forudgående
indhentelse af samtykke fra den udlænding, sagsakterne vedrører, på samme
måde som det udtrykkeligt er anført i forslaget til bestemmelsens 1. og 2.
pkt.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er målet med den foreslåede
§ 46 d at sikre, at der uden en udlændings samtykke mellem
Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne indbyrdes kan
udveksles sagsakter, der er indgået i tidligere eller verserende sager
vedrørende den pågældende udlænding, eller i sager vedrørende andre
udlændinge, herunder referencer, som indeholder oplysninger af betydning for
den verserende sag.
Til nr. 7 Det foreslås, at henvisningerne til udlændingelovens § 8 i
udlændingelovens § 48, stk. 2, om adgangen til at afvise udlændinge, der
ansøger om asyl, udgår.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i lovforslagets §
1, nr. 5, 6 og 8, hvor tilsvarende henvisninger til udlændingelovens §§ 7 og
8 ændres til henvisninger til § 7.
Det bemærkes, at personer, der kommer her til landet i medfør af § 8,
forinden indrejsen her i landet er meddelt tilladelse til at indrejse.
Skulle en udlænding påberåbe sig at være omfattet af § 8, hvor dette ikke
er tilfældet, vil dette blive opfattet som en ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, og kompetencen til at afvise den pågældende vil i
disse tilfælde, uanset den foreslåede ændring, tilkomme Udlændingestyrelsen.
Til nr. 8 Ændringsforslaget er af teknisk karakter, idet der i lovteksten
ønskes en præcisering med henblik på at sikre, at den gældende retstilstand,
hvorefter familiesammenførtes integrationsperiode fortsat følger den periode,
der gælder for den herboende reference, fastholdes. Ændringsforslaget bringer
på dette punkt den foreslåede lovtekst i overensstemmelse med den gældende
bestemmelse i lov om social bistand.
Generelle ændringer i dette forhold overvejes for tiden i
Indenrigsministeriets integrationsudvalg.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Det
Sygeplejeetiske Råd.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
For så vidt angår administrationen af opholdstilladelser efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, fremgår det af
lovforslagets bemærkninger, at der efter tre år regnet fra den første
tilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6, vil blive meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Som oplyst i indenrigsministerens besvarelse af 13. december 1995 af
spørgsmål nr. S 580 af 23. november 1995 fra medlem af Folketinget Tom Behnke
(FP) vil opholdstilladelse, der meddeles til personer fra det tidligere
Jugoslavien efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, blive meddelt
tidsubegrænset efter to år regnet fra den første tilladelse efter § 9, stk.
2, nr. 5.
Flertallet finder, at bosniske og serbiske asylansøgere, som har fået
afslag på deres asylansøgninger, skal behandles ens. Opholdstilladelser efter
§ 9, stk. 2, nr. 6, vil herefter skulle meddeles tidsubegrænset efter to år.
Flertallet beklager, at Folketingets behandling af lovforslaget har taget
et halvt år, og henstiller derfor, at de ovennævnte to år regnes fra
lovforslagets fremsættelse.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) er stadig af den opfattelse, at desertører fra en internationalt
fordømt krig burde kunne få asyl efter udlændingelovens almindelige regler,
men finder, at lovforslaget efter omstændighederne er acceptabelt.
De mennesker, der nu får et særligt opholdsgrundlag og derved endelig kan
komme ud fra asylcentrene, hvor mange har opholdt sig i årevis, er imidlertid
blevet psykisk svage på grund af den langvarige periode, hvor deres liv er
gået med uvirksomhed og nervøs venten. Den kommende integrationsfase bør
derfor i særlig grad tage hensyn til disse forhold.
Som det fremgår af Det Sygeplejeetiske Råds henvendelse til Retsudvalget,
må denne erfaring inddrages i det kommende flygtningepolitiske arbejde.
Mindretallet finder det derfor af stor betydning, at lovforslaget ud over
at give opholdsgrundlag til flygtninge fra Restjugoslavien også indeholder
bestemmelser om, at asylansøgerne fremover må deltage i driften af
asylcentret samt må deltage i humanitært arbejde m.v.
Tilsvarende finder mindretallet det centralt, at Danmark nu endelig
opfylder de grundlæggende internationale forpligtelser om undervisning af
asylansøgerbørn, samt at der skabes det retlige grundlag for, at
asylansøgeres faglige færdigheder eller andre kvalifikationer vedligeholdes
og udnyttes. Først herved kan man undgå den klientgørelse af asylansøgere,
som vi alt for ofte har været vidne til, og som Det Sygeplejeetiske Råd
påpeger ved at fremhæve kravet om en værdig ventetid - som naturligvis skal
være så kort som muligt.
Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
er af den opfattelse, at gruppen af desertører og militærnægtere fra
Serbien-Montenegro burde have haft asyl i og med, at disse mennesker de facto
er blevet gjort til statsløse af deres hjemlands myndigheder. Denne
opfattelse er dette mindretals væsenligste indvending mod det fremsatte
lovforslag, idet afvisningen af at give de pågældende asyl er udtryk for en
udvanding af asylbegrebet i udlændingeloven.
Siden november 1994 har de serbiske myndigheder gennem bestemmelser i det
såkaldte »transportcirkulære«, som betyder, at asylansøgere skal
have en særlig tilladelse til at komme tilbage til hjemlandet, i realiteten
gennemført etnisk udrensning pr. langdistance. Denne praksis burde efter
dette mindretals mening have ført til, at disse mennesker havde fået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens § 7.
Dette mindretal ønsker tillige at gøre opmærksom på, at der med
vedtagelsen af § 9, stk. 2, nr. 6, bygges videre på en praksis i dansk
asylpolitik, som bidrager til at udhule bestemmelserne om asyl i lovens § 7.
Det finder mindretallet er en meget uheldig tendens.
Når mindretallet stemmer for den foreslåede tilføjelse, § 9, stk. 2, nr.
6, skyldes det, at det lykkedes at få imødekommet to ud af de tre
indvendinger, som mindretallet havde mod forslaget. For det første blev det
aftalt, at der skal ske en ligestilling af flygtninge fra den samme krig. I
praksis betyder det, at med hensyn til længden af den midlertidige
opholdstilladelse kommer der til at gælde samme regler for afviste desertører
og militærnægtere fra Serbien-Montenegro som for afviste flygtninge fra
Bosnien, nemlig to år.
For det andet blev det aftalt, at beregningen af disse to år foretages fra
lovforslagets fremsættelse - den 11. oktober 1995 - og ikke som i det
oprindelige forslag fra tildelingen af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,
nr. 6.
Enhedslisten har den grundlæggende opfattelse, at flygtninge, som har
ventet i op til fem år her i Danmark uden at kende deres fremtid, ikke har
brug for yderligere tre års usikkerhed, og under 2. behandlingen gjorde
partiet det klart, at Enhedslisten under ingen omstændigheder ville stemme
for et forslag, som i praksis kunne betyde, at nogle asylansøgere i indtil
otte år skulle gå i uvidenhed. Med det indgåede forlig betyder det, at
ventetiden - selv om mindretallet havde ønsket den bragt yderligere ned - nu
højst bliver på halvandet år.
Enhedslisten lægger afgørende vægt på de afsnit i bemærkningerne, der
omhandler grundlaget for en udsendelse i tilfælde af, at
udsendelseshindringerne ophæves, nemlig at det ikke er tilstrækkeligt at de
formelle hindringer er fjernet, men at der derudover skal være en situation i
landet, som er så stabil, at udsendelser kan ske uden betænkeligheder. Det er
for Enhedslisten en absolut forudsætning, at vurderingen af situationen sker
efter de retningslinjer, der er angivet i bemærkningerne.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, STRAFFELOVEN OG ÆGTESKABSLOVEN (TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE, ASYL, FAMILIESAMMENFØRING OG UDVISNING M.V.) NR L 59 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1998
- 1994 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V., UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM SOCIAL BISTAND (BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER FRA PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN MED MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE M.V.) NR L 86 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 31. januar 1995
- Betænkning over Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) Retsinformation · 11. juni 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo Retsinformation · 23. september 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.) Retsinformation · 6. december 2017
- 1995 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. OG LOV OM SOCIAL BISTAND (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL PERSONER FRA SERBIEN-MONTENEGRO M.V.) Retsinformation · 1. maj 1996