1995 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE M.V. (FORBEDRING AF FINANSIERINGSGRUNDLAGET I BYGGESKADEFONDEN VEDRØRENDE BYFORNYELSESFORANSTALTNINGER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 385 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.«
til: »1,5 pct.«
2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen.
Renten fastsættes af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond;».
3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte
beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til:
»§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme.«
4. I § 85 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt
berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån,
tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel
eksisterende som fremtidige sager.
Stk. 5. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne.
Stk. 6. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 4
og 5 fremsættes over for finansministeren.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
5. I § 90 indsættes som stk. 24-26:
»Stk. 24. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt
berigtiget i henhold til lov om sanering, udfører Hypotekbanken den
efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier.
Hypotekbankens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.
Stk. 25. Boligministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration
af sager efter stk. 24.
Læs alt
Stk. 26. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk.
24 og 25 fremsættes over for finansministeren.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1.
januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som
har mere end 2 beboelseslejligheder«.
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til
anden anvendelse eller forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige
ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk.
1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det
samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«
3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter,
herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller
boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse.«
4. § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af fondens
renteindtægter for det pågældende år.«
§ 3
I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§
22 b og 22 e«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme omfattet af
beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor
ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse
på lån, tilskud og statslige garantier ydet før denne lovs ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.«
til: »1,5 pct.«.
2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således: »yde lån
til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af
bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.«.
3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte
beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til:
»§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme«.
4. I § 85 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt
berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån,
tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens komptence omfatter såvel
eksisterende som fremtidige sager.
Stk. 5. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne.
Stk. 6. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 4
og stk. 5 fremsættes overfor finansministeren.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
5. I § 90 indsættes som stykke 24-26:
»Stk. 24. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt
berigtiget i henhold til lov om sanering, udfører Hypotekbanken den
efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier.
Hypotekbankens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.
Stk. 25. Boligministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration
af sager efter stk. 24.
Stk. 26. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk.
24 og stk. 25 fremsættes overfor finansministeren.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1.
januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som
har mere end 2 beboelseslejligheder«.
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til
anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår bevaringsværdige
ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk.
1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det
samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«.
3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Fonden
kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden
for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og
istandsættelse af den ældre boligmasse«.
4. § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af fondens
renteindtægter for det pågældende år.«.
§ 3
I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte
foretages følgende ændring:
I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22
e«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme, omfattet af
beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor
ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse
på lån, tilskud og statslige garantier, ydet før denne lovs ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
På boligbyggerilovens område (det almennyttige boligbyggeri,
ungdomsboliger, lette kollektivboliger og private andelsboliger) blev der i
1986 i forbindelse med gennemførelse af ansvars- og kvalitetssikringsreformen
etableret en byggeskadefond (Nybyggefonden) med det formål
- at forestå gennemførelsen af 5-års eftersyn
- at give ejerne mulighed for at opnå støtte til afhjælpning af
byggeskader, der hidrører fra byggeriets opførelse
- at formidle erfaringer.
Da der på byfornyelseslovens område investeres omfattende offentlige
midler i form af statsstøtte, blev der i 1990 tillige etableret en
byggeskadefond, der dækker byggeskader på byfornyelseslovens område
(Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelsesforanstaltninger, BvB). Denne fonds
opgaver er de samme som Nybyggefondens, dog således at støtte til afhjælpning
her vedrører byggeskader, der hidrører fra ombygningsarbejdet.
Dette lovforslag drejer sig først og fremmest om økonomiske forhold i BvB.
Efter de nugældende regler tilvejebringes BvB's midler ved indbetaling af
et bidrag på 1 pct. af de godkendte ombygningsudgifter. Kommunen indbetaler
bidraget til fonden, når ombygningsregnskabet er godkendt, og får
efterfølgende halvdelen refunderet af staten. Bidraget til BvB er således
ikke en udgift, der skal afholdes af ejeren. Af bidragene forventes halvdelen
anvendt til skadedækning, mens den anden halvdel forventes anvendt til 5-års
eftersyn og for en mindre dels vedkommende til administration.
BvB står nu overfor de første 5-års eftersyn. Forinden har fonden
foretaget et antal prøveeftersyn, og bl.a. på baggrund af disse har fonden og
Boligministeriet analyseret og vurderet, om lovens hidtidige bidragssats på 1
pct. - der i sin tid blev fastsat uden noget erfaringsgrundlag, men blot som
en videreførelse af Nybyggefondens 1 pct.-sats - er tilstrækkelig til
at klare de tre opgaver: eftersyn, skadedækning og forvaltning.
Bidragssatsen på 1 pct. er som nævnt den samme som i Nybyggefonden, hvor
der ikke er aktuelle planer om ændringer. Eftersynene i Nybyggefonden kan
holdes inden for den forudsatte halvdel af 1 pct.-bidraget. På en række
punkter har BvB's forhold imidlertid vist sig at være anderledes, og BvB's
finansieringsgrundlag må indrettes herefter.
De foreliggende erfaringer kan sammenfattes i følgende:
På grund af
- de generelle problemer med at udskille renoverin - gen fra den bestående
bygning,
- den individuelle bygningsmæssige løsning, som især skyldes den
nødvendige tilpasning af renoveringen til den bestående bygning,
- de gennemgående mindre professionelle bygherrer i renoveringssager og
deraf følgende mindre projektdokumentation i mange sager,
- sagernes mindre størrelse, som ikke modsvares af tilsvarende mindre
indsats, men som, set i forhold til det indbetalte bidrag, betyder højere
udgift per sag,
kan eftersynsudgift og rimeligt fastsatte administrationsudgifter ikke
holdes indenfor de forudsatte 0,5 pct. af ombygningsudgiften.
Hertil kommer, at den anden fond, Nybyggefonden kan dække sine
administrationsudgifter af renteindtægter fra de indbetalte bidrag. BvB har
ikke denne mulighed, idet renteindtægterne er langt lavere som følge af
sagernes mindre størrelse. BvB må således afholde sine
administrationsudgifter af selve bidraget.
Samlet vurderes det, at bidraget bør forhøjes til 1,5 pct i sager, hvor
der endnu ikke er indbetalt bidrag.
For eksisterende sager , d.v.s. sager, hvor bidrag er
indbetalt, vil der efter fondens beregninger af samme grunde som ovenfor
nævnt være et behov for efterbetaling i størrelsesordenen 15 mill. kr.
Der har været ført forhandlinger BvB, Grundejernes Investeringsfond(G.I.)
og Boligministeriet imellem, og G.I. har i forbindelse hermed udtrykt
velvilje overfor at tilføre BvB likviditet. Der har således været drøftet
løsninger f.eks. i form af uforrentet eller lavt forrentet lån eller
kapitalindskud fra G.I. (fondens drift kan herved forbedres med renteafkastet
af lånet/indskuddet), og Grundejernes Investeringsfond har besluttet
følgende:
»Under forudsætning af at der vedtages de fornødne lovændringer, og
at bidraget for nye sager forhøjes til 1,5 pct., er G.I.'s bestyrelse
indstillet på at konvertere den eksisterende garanti overfor byggeskadefonden
på 15 mill. kr. til et lån med 5 års løbetid, hvor rentens størrelse
fastsættes af G.I.'s bestyrelse.«
Til sikkerhed for dækning af fondens finansieringsbehov i relation til de
eksisterende sager foreslås derfor gennemført ændringer i § 69 f i lov om
byfornyelse og boligforbedring. Hensigten hermed er at åbne mulighed for, at
Grundejernes Investeringsfond kan beslutte at konvertere en af
Investeringsfonden ydet garanti på 15 mill. kr. til et lån med 5 års løbetid.
Under forhandlingerne blev det endvidere aftalt, at BvB og
Boligministeriet vil igangsætte et analysearbejde med henblik på at minimere
BvB's eftersyns- og administrationsudgifter. Med en bidragssats på 1,5 pct.
vil BvB maximalt have 1 pct. af ombygningsudgiften til rådighed for
finansiering af eftersyn og administration, og minimum 1/2 pct. af
ombygningsudgiften til henlæggelse til skadedækning. Med analysearbejdet
ønsker man at skabe større sikkerhed for, at udgifterne også i det lange løb
kan holdes inden for 1 pct. af ombygningsudgiften som nævnt.
I forbindelse med ovennævnte forhandlinger ytrede G.I. ønske om at få
mulighed for at yde en mere aktiv indsats bl.a. inden for byøkologi og
istandsættelse af den ældre boligmasse. Det er besluttet at imødekomme dette
ønske ved at foreslå dels at udvide de muligheder, som Investeringsfonden har
for (af sine renteindtægter) at yde tilskud til forskellige formål, dels at
indføre mulighed for, at fonden selv kan bestemme lånevilkårene for så vidt
angår lån til bevaringsværdige ejendomme.
Samtidig foreslås at ændre den økonomiske ramme for Investeringsfondens
tilskudsvirksomhed fra 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til
investeringsfonden, til 10 pct. af investeringsfondens renteindtægter for det
pågældende år.
Hvorledes 10 pct. af renteindtægterne størrelsesmæssigt forholder sig til
de gældende 2 pct. af det beløb, der er indbetalt til investeringsfonden, vil
naturligvis bero på de aktuelle økonomiske forhold i investeringsfonden. Hvis
man lægger Investeringsfondens seneste regnskab til grund (det vil sige
regnskabet for perioden 1. april 1994 til 31. marts 1995), betyder den
foreslåede ændring, at fonden vil kunne yde tilskud for ca. 30 mill. kr.,
hvilket er ca. 10 mill. kr. mere end efter de gældende regler.
Det bemærkes, at det ovenfor omtalte lån på 15 mill. kr. tillige med de
tilskud, som investeringsfonden kan yde til diverse formål, skal ligge inden
for de 10 pct. af fondens renteindtægter.
Endvidere foreslås et par mindre ændringer, som også vedrører
Investeringsfonden. Det drejer sig om boligreguleringslovens § 18 b-ordning.
Endelig foreslås en ændring af §§ 85 og 90 i lov om byfornyelse og
boligforbedring, hvorefter kompetence foreslås overdraget til Hypotekbanken.
Hypotekbanken har hidtil forestået den kasse- og regnskabsmæssige
forvaltning af statsudgifter til sanering og byfornyelse, hvilket indebærer
udbetaling af lån og tilskud samt afgivelse af statsgarantier efter disse
støttelove.
Hypotekbanken har ingen generel komptence vedrørende den efterfølgende
administration af de ydede lån, tilskud eller garantier, men har på enkelte
områder med specifik hjemmel forestået den efterfølgende forvaltning.
Som følge af, at Hypotekbanken allerede har den kasse- og regnskabsmæssige
forvaltning er det i praksis Hypotekbanken, der, som den umiddelbart
administrerende myndighed, modtager henvendelser fra støttemodtagere,
kommuner, realkreditinstitutter m.v. vedrørende den efterfølgende
forvaltning, herunder vedrørende nødlidende sager. Hypotekbanken varetager i
den forbindelse sagsbehandlingen, men den manglende kompetence medfører i en
række tilfælde, at Hypotekbanken er nødt til at forelægge sagerne for
Boligministeriet til endelig afgørelse.
Udgangspunktet for Hypotekbankens sagsbehandling er at varetage de samlede
offentlige interesser i støtteperioden i forbindelse med udbetaling af
tilskud, tilbagesøgning af lån, afvikling af garantier samt ved forhandlinger
i nødlidende sagsforhold.
Med henblik på, at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt
led i bankens ressortområde, kan varetage disse interesser optimalt, foreslås
det, at Hypotekbanken overdrages den fulde efterfølgende administrative
komptence.
Det forudsættes ved en overførelse af kompetencen at administrationen
fremover kommer til at bygge på Hypotekbankens generelle principper til
varetagelse af statens interesser, hvorefter Hypotekbanken skal søge at
hindre, at staten lider tab på lån, garantier for lån eller eventuelle
tilskud, der udbetales på ukorrekt grundlag.
Kompetenceoverførslen vil endvidere betyde, at Hypotekbanken fremover vil
kunne anvende muligheden i tekstanmærkning 50 til § 7 på finansloven til på
statskassens vegne at kunne indgå i realitetsforhandlinger om hel eller
delvis afskrivning af fordringer i nødlidende sagsforhold uden, at
spørgsmålet forinden skal forelægges Finansudvalget.
Økonomiske og administrative konsekvenser
For så vidt angår forslaget om forhøjelse af bidraget til Byggeskadefonden
skønnes dette at betyde moderate offentlige merudgifter. Det bemærkes, at det
årlige investeringsniveau i den offentlige byfornyelse er på forventet 2,8
mia. kr.
Bidraget til Byggeskadefonden indgår som en refusionsberettiget
byfornyelsesudgift, som staten refunderer kommunen med halvdelen. Bidraget
har hidtil været fastsat til 1 pct. af ombygningsudgiften. Lovforslaget
indebærer en forøgelse af bidraget med 0,5 pct. til ialt 1,5 pct. af
ombygningsudgiften, og hermed forøgede udgifter for stat og kommune.
Forhøjelsen af bidragssatsen betales fuldt ud af stat og kommuner, hvorfor
forslaget ikke vil medføre huslejestigninger i de ejendomme, der fremover
byfornyes.
Samtidig indebærer forslaget, at stat og kommune sparer udgifter til
støtte af den byfornyelsesaktivitet, som kunne være sat i gang inden for den
del af byfornyelsesrammen, som bidragsforhøjelsen andrager.
De sparede udgifter er for kommunen udgifter til refusionsberettigede
udgifter og ydelsesstøtte. De sparede udgifter er for staten udgifter til
refusion, ydelsesbidrag og ydelsesstøtte.
Nedenfor er skønsmæssigt angivet de samlede forøgede udgifter til
byggeskadefonden, de samlede sparede udgifter til »fortrængt«
byfornyelsesaktivitet, samt nettomerudgiften. Den samlede offentlige
merudgift er desuden opdelt på stat og kommune.
Det højere niveau for fondsbidragsforhøjelsen i 1997 og 1998 afspejler de
ekstraordinært store byfornyelsesrammer for 1993 og 1994.
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 Ialt 1996-1999
---------------------------------------------------------------------
Fondsbidragsforhøjelse ..... 0,0 12,2 11,2 11,0 34,4
Sparede byfornyelsesudgifter 0,0 0,4 0,8 1,4 2,6
Samlet offentlig merudgift . 0,0 11,8 10,4 9,6 31,8
Statslig merudgift ......... 0,0 5,9 5,2 4,7 15,8
Kommunal merudgift ......... 0,0 5,9 5,2 4,9 16,0
---------------------------------------------------------------------
Forslaget om forhøjelse af bidraget til Byggeskadefonden har ikke
administrative konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår forslaget om overdragelse af kompetence til
Hypotekbanken har dette ikke økonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes heller ikke at få nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige. I praksis har Hypotekbanken hidtil behandlet
langt størstedelen af den sagsportefølje, som forslaget vedrører. Banken har
imidlertid grundet kompetenceforholdene været nødt til at forelægge en del
sager for Boligministeriet til afgørelse. For Hypotekbanken forventes
sagsbehandlingen således at blive en smule forenklet. Den opnåede
administrative forenkling vil blive modsvaret af en tilgang af et mindre
antal sager som følge af kompetenceoverførslen. For Boligministeriet skønnes
forslaget at medføre en mindre administrativ lettelse.
Omlægningen af beregningsgrundlaget for Grundejernes Investeringsfonds
økonomiske ramme forventes på sigt at medføre en forbedring af fondens
muligheder for at yde lån og tilskud til reparations- og
vedligeholdelsesaktiviteten i det private udlejningsbyggeri.
Aktivitetsstigningen ventes at medføre en beskeden stigning i bygge- og
anlægssektorens beskæftigelse.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Efter forslaget udvides de formål, hvortil Grundejernes Investeringsfond
kan yde tilskud med initiativer og projekter, herunder forsøg inden for
byøkologi m.v. Forslaget ventes på den baggrund at medføre en øget
byøkologisk indsats i den eksisterende private udlejningsmasse, som kan
reducere energi- og ressourceforbruget i denne del af boligmassen.
Grundejernes Investeringsfond får endvidere efter forslaget mulighed for
at yde lån til bevaringsværdige beboelses- og erhvervsejendomme. Forslaget
ventes herved at ville bidrage til sikringen af denne del af den danske
kulturarv.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at bidragssatsen på 1 pct. forhøjes til 1,5 pct. i de sager,
hvori der endnu ikke er indbetalt bidrag. Dette på baggrund af dels de
særlige forhold, der gør sig gældende for BvB i forhold til Nybyggefonden og
dels de prøveeftersyn, BvB har foretaget. Disse viste, at det er nødvendigt
for BvB at bruge 95 pct. af 1 pct.-bidraget til eftersyn, hvorfor der mangler
det, der svarer til 1/2 pct. af ombygningsudgifterne til henlæggelse til
skadedækning som forudsat. Idet der på nuværende tidspunkt intet kendskab er
til skadeomfanget i byfornyelsesbyggeriet forudsættes det, at 1/2 pct. af
ombygningsudgifterne fortsat er tilstrækkelig til henlæggelse til
skadedækning.
Med en bidragssats på 1,5 pct. vil BvB som nævnt maximalt have 1 pct. af
ombygningsudgiften til rådighed for finansiering af eftersyn og
administration, og det forudsættes således ikke som tidligere, at halvdelen
af bidraget skal henlægges til skadedækning. Derimod forudsættes det, at
minimum 1/3 af bidraget henlægges til skadedækning, således at der som
minimum henlægges det samme som hidtil. Som en konsekvens heraf vil
Boligministeriet revidere Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 56 af
23. januar 1995 om 5-års eftersyn i byfornyelsesbyggeri, idet det i denne
bekendtgørelses § 2, stk. 4 forudsættes, at halvdelen af det samlede bidrag
anvendes til eftersyn/administration og den anden halvdel henlægges til
skadedækning.
Til nr. 2
Det foreslås, at Grundejernes Investeringsfond af sine renteindtægter kan
yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten
foreslås fastsat af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.
Efter de gældende regler kan lån ydes til etableringsudgifter, idet lånet
forrentes med 6 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto.
Baggrunden for forslaget er, at der for eksisterende sager (ifølge
opgørelse fra BvB er der for tiden indbetalt 29,2 mill. kr. for 829
ejendomme) - efter BvB's beregninger - vil være behov for efterbetaling i
størrelsesordenen 15 mill. kr.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 69 d, at BvB, såfremt det er
nødvendigt til dækning af BvB's udgifter og efter boligministerens nærmere
bestemmelse herom, kan opkræve et ekstraordinært bidrag fra samtlige
ejendomme omfattet af BvB's dækningsområde.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 69 d ikke bringes i anvendelse. Der kan
navnlig henvises til, at det vil være teknisk og administrativt vanskeligt at
efterfinansiere beløbet enten ved at påligne de pågældende ejere (subsidiært
lejere) en ekstra indbetaling til BvB, eller at få kommunen og stat til at
»åbne« samtlige afsluttede sager med henblik på den nødvendige
efterbevilling.
Grundejernes Investeringsfond, der er sekretariat for Byggeskadefonden,
har i 1992 - med hjemmel i § 69 f, stk. 1, nr. 2, - stillet en garanti på 15
mill. kr. for BvB's udgifter til skadedækning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er Grundejernes
Investeringsfond under visse forudsætninger indstillet på at konvertere den
eksisterende garanti til et lån med 5 års løbetid. Den tidsmæssige
begrænsning i løbetiden skyldes, at der med gennemførelse af forslaget om den
forhøjede bidragssats næppe - efter BvB's vurdering - vil opstå
likviditetsproblemer i de første 3- 4 år.
Grundejernes Investeringsfond er samtidig indstillet på, at det pågældende
lån er uforrentet eller forrentes med en meget lav rente, således at
renteindtægterne fra den tilførte kapital kan medvirke til en forbedring af
BvB's økonomi i den pågældende periode.
Det foreslås derfor, at udlånsrenten fastsættes af bestyrelsen for
Investeringsfonden.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 69 f, stk. 2, kan Grundejernes
Investeringsfond kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61 fastsatte beløbsgrænse
på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til investeringsfonden.
Det foreslås, at den gældende beløbsgrænse på 2 pct. ophæves, således at
beløbsgrænsen alene reguleres efter bestemmelsen i § 61, stk. 1, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i lov om byfornyelse og boligforbedring har
Hypotekbanken det kasse- og regnskabsmæssige ansvar for statsudgifter i
medfør af byfornyelsesloven, mens den generelle kompetence på den
efterfølgende administration af lån, tilskud, statslige garantier og
regarantier ligger hos boligministeren (Bygge- og Boligstyrelsen).
I praksis varetager Hypotekbanken imidlertid i vidt omfang den daglige
sagsbehandling vedrørende den efterfølgende administration, idet sagerne dog
i en række tilfælde må forelægges Bygge- og Boligstyrelsen til afgørelse.
Med henblik på at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt
led i bankens ressortområde vil kunne varetage den efterfølgende
administration på de nævnte områder optimalt, foreslås det, at Hypotekbanken,
når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører den
efterfølgende administration. Administrationen vil efter forslaget alene
vedrøre lån, tilskud og statslige garantier herunder varetagelse af
statskassens interesser som regarant overfor kommunerne i forbindelse med
refusion af statens andel af tab, kommunerne måtte lide på lån eller
garantier.
Forslaget indebærer, at Hypotekbankens kompetence fremover vil omfatte
såvel eksisterende som fremtidige sager.
Det foreslås endvidere, at give boligministeren mulighed for efter
forhandling med finansministeren at fastsætte nærmere regler for
Hypotekbankens administration af sagerne.
Udgangspunktet for Hypotekbankens sagsbehandling er at varetage
statskassens interesser i støtteperioden. For at skabe ensartethed i
administrationen følges Hypotekbankens almindelige principper om, at der som
udgangspunkt tages hensyn til statens interesse i ikke at lide tab på lån,
garantier for lån eller eventuelle tilskud, der udbetales på ukorrekt
grundlag.
I tilfælde, hvor fiskale interesser kommer i modstrid med de interesser,
som den konkrete støtte er givet til, inddrager Hypotekbanken
Boligministeriet for en afklaring af, hvorvidt de fiskale interesser i den
givne situation bør vige for støtteinteresserne.
Endelig foreslås det, at klager over Hypotekbankens afgørelser både i
henhold til bestemmelsens stk. 4 og stk. 5 fremsættes overfor
finansministeren, idet der er tale om klager over afgørelser truffet på
finansministerens vegne.
Til nr. 5
Med henblik på, at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt
led i bankens ressortområde vil kunne varetage den efterfølgende
administration af lån, tilskud, statslige garantier og regarantier i henhold
til saneringsloven foreslås det, at Hypotekbanken får overført kompetencen
hertil.
Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til forslagets nr. 4. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Da afgrænsningen af området for de såkaldte småejendomme ved
lejelovsændringen i 1994 blev fastsat i henhold til antallet af
beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995, blev den nedre grænse for
bindingspligtige ejendomme ikke samtidig fastsat til 2 beboelseslejligheder,
således som det var gældende før ændringen.
Dette forhold har betydning for bindingspligtige ejendomme, som
efterhånden består af et mindre og mindre antal beboelseslejligheder, som
f.eks. restejendomme i ejerlejlighedsejendomme, når ledige ejerlejligheder
frasælges.
Det foreslås derfor at indsætte en nedre grænse for bindingspligten
svarende til den, som var gældende før lovændringen, således at ejendomme,
som på et tidspunkt kun består af 2 beboelseslejligheder, ophører med at være
bindingspligtige.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 58 kan Grundejernes Investeringsfond yde lån
til en række forskellige formål i beboelsesejendomme, f.eks. til installation
af centralvarme og til forbedring af køkkener. Sådanne lån ydes på de i § 59
nævnte vilkår.
Lånene forrentes herefter med en rente, der fastsættes af
investeringsfondens bestyrelse, dog mindst svarende til mindsterentekravet i
kursgevinstlovens § 7.
Grundejernes Investeringsfond har fremsat ønske om en større grad af
frihed til selv at fastsætte renten på sine udlån. Det foreslås at imødekomme
dette ønske på den måde, at muligheden for at yde lån til en lavere rente end
den gældende mindsterente begrænses til ejendomme, hvor der typisk er behov
for mere favorable vilkår.
Det foreslås således i § 59 a, at der indføres hjemmel til, at
investeringsfonden kan yde lån til bevaringsværdige ejendomme (både
beboelses- og erhvervsejendomme) til istandsættelse, ombygning til anden
anvendelse eller forbedring og til, at investeringsfonden selv kan fastsætte
lånevilkårene.
Det foreslås endvidere, at både lånevilkårene og den årlige låneramme skal
godkendes af boligministeren.
Til nr. 3
Efter § 61 kan investeringsfonden foretage kapitalindskud i godkendte
byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele,
herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller
inventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan endvidere
yde tilskud til oplysningsvirksomhed for ejere og lejere samt til en
konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat
byfornyelse.
Tilskuddene skal afholdes af investeringsfondens renteindtægter, og de
samlede tilskud kan ikke overstige 2 pct. af det beløb, der er indbetalt til
investeringsfonden.
Fonden må jævnligt afvise ansøgninger om tilskud til ellers fornuftige
formål, fordi den gældende bestemmelse ikke indeholder hjemmel hertil.
Det foreslås derfor at udvide bestemmelsen til også at omfatte initiativer
og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning,
byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse.
Til nr. 4
Da det skønnes mere reelt at sætte det beløb, som investeringsfonden kan
råde over, i relation til investeringsfondens indtægter fremfor til det
beløb, der er indbetalt til investeringsfonden, foreslås endvidere, at
investeringsfonden fremover skal kunne yde tilskud inden for 10 pct. af sine
renteindtægter.
Til § 3
Efter § 4, stk. 9, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af bl.a.
boligreguleringsloven kan ejeren af en småejendom kræve midler frigivet fra §
18 b-kontoen, når han har afholdt udgifter til ejendommens vedligeholdelse
m.v. Derimod fremgår det ikke direkte af loven, hvad der gælder, hvis
ejendommen rives ned. Derfor foreslås det præciseret - via en henvisning til
boligreguleringslovens § 22 e - at ejeren (ligesom ejerne af andre ejendomme)
i denne situation kan kræve indeståendet udbetalt.
Til § 4
Bidragsbeløbet, der skal indbetales til BvB, beregnes på baggrund af de
godkendte ombygningsudgifter. Ændringen i § 1, nr. 1, får derfor virkning for
de ejendomme, hvor ombygningsregnskabet først godkendes efter den 31.
december 1996.
I de øvrige sager bevares 1 pct.-satsen, og der bliver således ikke tale
om at regulere denne.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.«
til: »1,5 pct.«.
§ 69 d. Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte
ombygningsudgifter. Bidraget indbetales af kommunen til fonden, når
ombygningsregnskabet er godkendt.
2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således: »yde lån
til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af
bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.«.
§ 69 f. Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter
1) yde lån til Byggeskadefondens etableringsudgifter, indtil udgifterne
kan afholdes af de i § 69 d indbetalte bidrag. Lån forrentes med 6 pct. p.a.
over Nationalbankens diskonto.
3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte
beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til:
»§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme«.
Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond kan kun påtage sig
forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er
indbetalt til fonden.
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1.
januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som
har mere end 2 beboelseslejligheder«.
§ 18 b. I ejendomme taget i brug før 1970, som den 1. januar 1995
omfattede mere end 6 beboelseslejeligheder, skal udlejeren ud over de beløb,
der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb på 27,50 kr. pr. m2. Beløbet
efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med
4,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som vedrører
beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold
til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere
gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober
1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med
henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Endvidere
forøges beløbet efter 1. pkt. yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb
svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2
bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf.
§ 8, ved udgangen af 1994. Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og
det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet indsættes
på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III
A.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker
efter § 66.
Stk. 3. Beløbet afsat efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med
reglerne i § 19. Dog skal beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og
energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan
foreslå gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for
kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme,
som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage,
frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter
stk. 1 skal nedsættes i en periode op til 5 år, såfremt
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det. Beløbet kan
bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen henstår beløb
svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb efter § 18 d,
stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i
perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke nedsættes til et
beløb, der er lavere end 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til
anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår bevaringsværdige
ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk.
1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det
samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«.
3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Fonden
kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden
for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og
istandsættelse af den ældre boligmasse«.
4. I § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af
fondens renteindtægter for det pågældende år.«.
§ 61. Af sine renteindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i
godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse
af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af
elementer eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger.
Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 3 mio. kr. yde tilskud til
oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes
efter retningslinier fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover i
perioden 1993-1995 inden for en samlet ramme på 4 mio. kr. finansiere en
konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat
byfornyelse efter lov om privat byfornyelse. Boligministeren fastsætter de
nærmere retningslinier for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. De
samlede tilskud kan dog ikke overstige 2 pct. af de beløb, der er indbetalt
til fonden.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde
tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
§ 3
I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte
foretages følgende ændring:
I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22
e«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7,
10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og
75, træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om
individuel boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.
Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker
fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften
medtages på varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste
varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en
forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de
hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før
varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om
størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om
størrelsen af lejenedsættelsen.
Stk. 5. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker
fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke
følger varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til
førstkommende begyndelsestidpunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode
omlægge regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om
leje.
Stk. 6. Såfremt den ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 12, medfører, at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de
husrum, der er omfattet af reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver
større end disse husrums procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de
pågældende husrums procentandel gradvis, således, at deres procentandel ved
udgangen af 1994 hvert år den 1. januar forhøjes med 1 procentpoint af
forskellen mellem procentandelen den 1. januar 1995 og procentandelen ved
udgangen af 1994. Procentandelen kan kun forhøjes, indtil den svarer til den
aktuelle procentandel. Den del af ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter
denne lovs § 2, nr. 27 og 31, lægges til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18
b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene for de husrum, der er
omfattet af kapitel II i denne lov, kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1
procentpoint af den i 1. pkt. nævnte forskel om året. Uanset bestemmelserne i
1. og 3. pkt. kan lejen dog højst forhøjes med 5 kr. pr. m2 om året som følge
af den ændrede fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet
til vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse,
der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.
Stk. 7. For de ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en
konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en
konto efter § 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er
omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 a i
denne lov indestående beløb.
Stk. 9. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er
omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 b i
denne lov indestående beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Stk. 10. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er
omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få
virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidste
er trådt en lejeforhøåjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Stk. 11. For lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995
omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor
lejen er fastsat efter § 5 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, kan lejeren ikke kræve lejen nedsat.
Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.,
og hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for
lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om
individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5,
forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra
tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse.
Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel
boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i §
10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen
nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.
Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder ikke
ændringer, der følger af stk. 12 og 13.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme, omfattet af
beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor
ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på
sager, oprettet før denne lovs ikrafttræden.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og
boligforbedring
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.
A 3835, B 945, B 1227, 1531, C 587.
Ikke indstillet til kongelig stadfæstelse.
Folketingsåret 1981-82.
Sp. 372, 611, 7749 og 8749.
A 855, B 1207, C 611.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.
A 2225, B 1051, C 291.
Loven stadfæstet 13. april 1983.
(Lovtidende nr. 139).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 6712, 7311, 107770 og 11073.
A 3825, B 1725, C 593.
Loven stadfæstet 6. juni 1985.
(Lovtidende nr. 246).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.
A 3693, B 1979, C 1031.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 299).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A 474, B 2105, C 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A 2345, B 1795, 2343, C 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A 474, B 2105, C 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 118590, 12128.
A 2345, B 1795, 2343, C 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1988-89.
Sp 1912, 2667, 7494, 7834.
A 2685, B 791, C 629.
Loven stadfæstet 29. marts 1989.
(Lovtidende nr. 192).
Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.
A 3859, B 1229, 1437, C 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989.
(Lovtidende nr. 322).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.
A 2325, B 197, B 451, C 233.
Loven stadfæstet 20. december 1989.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.
A 1795, B 665, 771, C 461.
Loven stadfæstet 2. maj 1990.
(Lovtidende nr. 269).
Sp. 6580, 7461.
A 4945, B 1893.
Beslutningsforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91.
Sp. 1266, 1643.
A 1681.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91, 2. samling.
Sp. 200, 865, 4076, 4234.
A 861, B 283, C 245.
Loven stadfæstet 8. maj 1991.
(Lovtidende nr. 274).
Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.
A 5771, B 1439, B 1675, C 819.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 1960, 2728, 3813 og 4150.
A 3501, B 327, C 553.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1044).
Sp. 8708, 9318, 11189 og 11226.
A 9193, B 2065, C 1183.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 438).
Sp. 9182, 9759, 11198 og 11228.
A 10137, B 2103, C 1509.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441).
Folketingsåret 1993-94.
Sp. 9296, 9490, 11498, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Bilag 3
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
Folketingsåret 1978-79.
Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 238).
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 1305, 2308, 2361.
A 535, B 215, C 93.
Loven stadfæstet 28. december 1979.
(Lovtidende nr. 526).
Folketingsåret 1980-81.
Sp. 65, 398, 974, 1380.
A 155, B 47, C 25.
Loven stadfæstet 5. november 1980.
(Lovtidende nr. 483).
Sp. 5480, 6295, 10172, 10326.
A 3279, B 581, C 481.
Loven stadfæstet 13. maj 1981.
(Lovtidende nr. 207).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling):
Sp. 2257.
A 1409.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling):
Sp. 684, 2017.
A 1443.
Sp 8028, 8417, 8813, 9070.
A 5173, B 1709, C 795.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 297).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 1571, 1734, 3248, 3753.
A 1207, B 783, C 183.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 707).
Folketingsåret 1983-84 (1. samling):
Sp. 74, 465, 2796, 3324.
A 129, B 121 og 185, C 145.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling):
Sp. 933, 1524, 4322, 4824.
A 1513, B 311, C 175.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 195).
Sp. 3104, 3610.
A 3503.
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 6920, 7342, 11007, 11675.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 301).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 11652, 12011, 12603, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A 4743, B 2101, C 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 377).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 4787, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91.
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.
A 6411, B 1465, 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92.
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 3432, 3814, 4152.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1046).
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 9184, 9779, 11199, 11231.
A 10231, B 2117, C 1527.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 443).
Folketingsåret 1993-94.
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901.
A 1711, B 629.
Sp 9226, 9490, 11498, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95.
Sp. 3366, 3784, 5952, 6061.
A 2174, B 612, C 451.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 360).
Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.
A 2364, B 644, 723, C 459.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 361).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (BYGGESKADEFOND, INDFØRELSE AF KONKURRENCE PÅ RÅDGIVNINGSOMRÅDET, FRIAREALBESLUTNINGER M.V.) NR L 72 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 9. maj 1990
- 1989 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG REALKREDITLOVEN (BYGGESKADEFOND, INDFØRELSE AF KONKURRENCE PÅ RÅDGIVNINGSOMRÅDET, FRIAREALBESLUTNINGER M.V.) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1996 BTL 197 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE NR L 197 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1997
- 1992 LSF 280 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FORENKLING OG METODEFRIHED) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1996 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM BYFORNYELSE Retsinformation · 13. juni 1997
- 1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) Retsinformation · 16. april 1991