Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten

Gældende CIR nr 34 af 28/02/1996CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet7. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob,

jobtræning og individuel jobtræning i staten

Finansministeriet

og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har den 16. februar 1996

indgået

medfølgende aftale om ansættelse af ledige i puljejobs, jobtræning og

individuel jobtræning i staten.

Aftalens formål

Det er formålet

med aftalen at fremme oprettelse og besættelse af puljejob,

jobtræningspladser

og individuelle jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, med henblik på

meningsfyldt beskæftigelse af ledige og at opnå et højere serviceniveau på

institutionen.

Inddragelse af

medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af puljejob,

jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser og ansættelse i disse

og

tilsigter at sikre, at der ikke sker fortrængning eller udstødning af

ordinært

ansatte, og at ledige i puljejob og andre ekstraordinære ansættelser får

størst

muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse

eller uddannelse.

Med udgangspunkt

i de lokale drøftelser og forhandlinger, som er beskrevet i aftalens

bestemmelser, tilsigtes det, at der etableres et godt samarbejde om

udfyldning

af de rammer, som er fastlagt i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Læs alt

De løn- og

ansættelsesvilkår, som gælder ved ansættelse af ledige i staten, fastlægges

på

grundlag af de respektive overenskomster/organisationsaftaler, der gælder for

det pågældende arbejdsområde med de ændringer, der følger af de særlige

regler

i medfør af lovgivningen på området samt aftalen af 16. februar 1996.

Det henstilles,

at statslige institutioner og virksomheder udviser fleksibilitet i tilfælde

af

ønske om hurtig frigørelse fra ansættelsesforholdet, når ledige ansat i

medfør

af denne aftale opnår ordinær beskæftigelse.

Lovgivningsgrundlag mv.

De væsentligste

love er

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.

1059 af 20. december 1995, og

lov om

kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december 1995.

Herudover

henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december

1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og Socialministeriets vejledning af

20.

april 1995 om lov om kommunal aktivering. (Det bemærkes, at der forventes

udsendt ny vejledning vedr. lov om kommunal aktivering i marts 1996.)

Loven om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik omhandler generelt alle ledige, såvel

dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Loven regulerer bla. ledige

dagpengemodtageres

rettigheder og

pligter. Loven om kommunal aktivering omhandler rettigheder mv. for personer,

der er berettiget til eller modtager

kontanthjælp

efter lov om social bistand.

Blandt de

tilbud, der kan gives ledige, er jobtræning og individuel jobtræning, som kan

modtages af såvel dagpengemodtagere som kontanthjæpsmodtagere.

Puljejobordningen

er indført ved ændringen af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og trådte i

kraft 1. januar 1996. Ordningen er et nyt tilbud til dagpengemodtagere i

aktivperioden om beskæftigelse inden for en række offentlige serviceområder.

Ledige kan være beskæftiget i op til 3 år i samme puljejob.

Tilbud om

puljejob afgives som led i den individuelle handlingsplan, som udarbejdes af

Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen

skal påse, at de formelle betingelser er i orden, når arbejdsgiveren anmelder

et puljejob, herunder sikre sig, at der er bevillingsmæssig dækning. I de

tilfælde, hvor institutionen vælger at annoncere direkte efter personer til

puljejob, skal Arbejdsformidlingen forinden afgive tilsagn om, at der er

bevillingsmæssig dækning for oprettelse af puljejob. Arbejdsformidlingen skal

dog ikke afgive tilsagn for de forlods fordelte puljejobs til

statsinstitutionerne. Der henvises i den forbindelse til Finansministeriets

skrivelse af 30. januar 1996 til samtlige ministerier om puljejob i staten.

Statsinstitutioner

kan søge efter og få anvist ledige såvel gennem Arbejdsformidlingen som

gennem ~kommunerne.

Endvidere kan ledige inden for målgruppen for puljejobordningen aftale en

puljeansættelse med den enkelte institution. Den enkelte institution vil

således kunne annoncere direkte efter medarbejdere til puljejob.

Merbeskæftigelse mv.

Puljejob og jobtræning - dagpengemodtagere

Af

bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fremgår, at hvis en

arbejdsgiver ønsker at ansætte ledige i puljejob eller jobtræning, skal

arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse til AF om ansættelse, have

inddraget repræsentanter for de ansatte.

Ansættelse i

puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud skal medføre en

nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved

nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale

beskæftigelse.

Ansættelse af

ledige i puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud som afløser

for

en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om

værnepligtsorlov

eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om

voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ved afgørelse

af, om der foreligger en nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i

tilknytning til ansættelsen i puljejob eller jobtræning er foretaget

afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om ansatte medarbejdere

uden

støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig

ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På offentlige

ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af

ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal

arbejdsgiveren give repræsentanter for medarbejderne alle nødvendige

oplysninger.

Vurderingen af,

om betingelsen er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede

som følge af budgettet for vedkommende statsinstitution.

Uenighed afgøres

ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og

ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.

På offentlige

ansættelsesområder skal det forud for ansættelse af ledige fremgå, at

spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis

synspunkter skal fremgå af meddelelsen til Arbejdsformidlingen.

Der skal være et

rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud henholdsvis

tilskud

og antallet af ansatte uden tilskud.

I følge aftalen

har (lokale) repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder

adgang til at kræve forhandling om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser

er

et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden tilskud.

Jobtræning - kontanthjælpsmodtagere

Reglerne om

merbeskæftigelse mv. i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

gælder

ligeledes ved jobtræning under lov om kommunal aktivering.

Individuel jobtræning - dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere

I følge

bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats må arbejde i offentlig

individuel jobtræning kun omfatte arbejde, som ellers ikke ville blive udført

som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive

udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om

arbejdet

umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været

udført som ordinært arbejde.

Betingelsen

anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes

en

ny arbejdsplads eller når der er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning

i

forhold til vedtagne budgetter.

Forud for

ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage

repræsentanter

for de ansatte i vurderingen af, om der er tale om en helt ny opgave, jvf.

ovenstående.

Forhandlingsadgang ved oprettelse af nye

puljejob

I forbindelse

med oprettelse af nye puljejob suppleres bekendtgørelsens regler om

merbeskæftigelse mv. af bestemmelserne i aftalens § 5 om forhandlingsadgang

for

(lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation.

Adgangen til forhandlinger omfatter en række spørgsmål vedrørende jobbet, jf.

nærmere § 5.

Bemærkninger til aftalens enkelte

bestemmelser

Til § 3.

Samarbejdsudvalgets rolle

Der er mellem

Finansministeriet og centralorganisationerne indgået en tillægsaftale til

samarbejdsaftalen om job på særlige vilkår samt visse social- og

arbejdsmarkedspolitiske ordninger, jvf. Finansministeriets cirkulære af 28.

februar 1996 nr. 16/96 om aftale om job på særlige vilkår samt visse social-

og

arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale til samarbejdsaftalen.

Til § 5.

Etablering af nye puljejob mv.

Puljejob på

statslige arbejdspladser kan oprettes inden for miljø-, natur-, kultur-,

energi-, kollektiv trafik-, bolig-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, sundheds-

og

omsorgsområdet.

Ledige medlemmer

af en a-kasse kan ansættes i puljejob, såfremt de har 2 års ledighed inden

for

de seneste 3 år.

Til § 7.

Puljejobs. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår

Tilbud om

ansættelse i puljejob kan gives efter en samlet ledighedsperiode på 2 år

inden

for de seneste 3 år, og ledige kan være beskæftigede i samme puljejob i op

til

3 år.

Tilbud om

puljejob kan ikke gives hos en arbejdsgiver, hvis den ledige samtidig har

ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Ved samme arbejdsgiver forstås,

at det er samme (amts)kommune, statsinstitution eller tilskudsvirksomhed.

Ved tilbud om

puljejob i staten udreder Arbejdsformidlingen lønudgiften til

ansættelsesstedet

idet arbejdsgiveren dog medfinansierer 10 % af den samlede lønudgift, jvf.

Finansministeriets Cirkulære af 20. december 1995 om budgetmæssig behandling

af

puljejob og andre jobtræningsforløb i staten.

For ledige i

puljejob gælder der maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan

overstige den lovgivningsmæssigt fastsatte sats.

Ud over den

maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:

-

omkostningsdækkende ydelser (fx.

transportgodtgørelse),

-

arbejdstidsbestemte tillæg (fx.

natpenge) og

-

arbejdsbestemte tillæg (fx.

trucktillæg, smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

For

ledige i puljejob er der udover timelønsmaksimering loft på den samlede

aflønning. Denne kan ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden

justeres under hensyntagen hertil.

Ved

beregningen af arbejdstiden i puljejob skal der tages højde for

arbejdsmarkedsbidraget. Dette gøres i 1996 ved, at dagpengemaksimum, der pt.

udgør 2615 kr. pr. uge, divideres med 0,93. Herved fås 2811,83 kr., som i

1996

udgør grund~laget for arbejdstidsberegningen.

Stk. 1.

Ydelsen

til den ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og evt. bidrag til

arbejdsmarkedspension, ATP, AER mv. svare til højeste dagpengebeløb for hhv.

fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jvf. § 47 og § 70 i lov om

arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2.

Omkostningsdækkende

ydelser (f.eks. befordringsgodtgørelse ved deltagelse i individuel

jobtræning,

puljejob og uddannelse efter §§ 149 e-g i bekendtgørelsen om en aktiv

arbejdsmarkedsindsats) og ydelser, der ikke udbetales direkte til den ansatte

(f.eks.

pensionsbidrag og ATP, samt

feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse) påvirker ikke den samlede

aflønning og den ugentlige arbejdstid for den ansatte.

Vedr.

pension gælder, at hvis der til ansættelsen er knyttet en overenskomst~mæssig

pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren både eget- og

arbejdsgiverbidraget.

Pensionsbidragets størrelse beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige

løn, dvs. uden maksimering. Det betyder, at

pensionsbidraget beregnes på baggrund af den på området gældende

overenskomstmæssige løn og i forhold til den enkeltes arbejdstid.

Stk. 3.

Arbejdsbestemte

tillæg er fx. smudstillæg og trucktillæg og arbejdstidsbestemte tillæg er fx.

natpenge.

Stk. 4.

Der

henvises til Finansministeriets cirkulære Fmst. nr. 13/96 af 26. januar 1996

om

konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste

tillæg.

Personer,

som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som

gælder for lønmodtagere.

Til § 8.

Jobtræning

For

ledige i

dagpengeperioden

gælder der

maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan overstige den

lovgivningsmæssigt fastsatte sats.

For

ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede

ungdomsindsats, er der herudover også loft på den samlede aflønning. Denne

kan

ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under

hensyntagen hertil. Mht. beregning af arbejdstid for de ledige unge i

jobtræ~ning

henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.

Ud

over den maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:

-

omkostningsdækkende ydelser (fx.

transportgodtgørelse),

-

arbejdstidsbestemte tillæg (fx. natpenge)

og

-

arbejdsbestemte tillæg (fx. trucktillæg,

smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

For

ledige i

aktivperioden

er der udover

timelønsmaksimering loft på den samlede aflønning. Denne kan ikke overstige

den

højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under hensyntagen hertil. Mht.

beregning af arbejdstid for ledige i aktivperioden henvises til § 7 og

bemærkningerne hertil.

Maksimeringsbestemmelserne,

der gælder ved jobtræning, kan illustreres således:

Periode

Ledighedslængde

Maksimeringsregel

Dagpengeperiode

0 - 2 år

Timeløn

Aktivperiode,

3 - 5 år

Både

timeløn og samlet aflønning

Med

hensyn til maksimering gælder de samme regler for ledige i jobtræning i

aktivperioden og ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den

forstærkede ungdomsindsats, som for ledige i puljejob.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

regulerer den lovgivningsfastsatte timeløn i overensstemmelse med den

gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

For

ledige kontantshjælpsmodtagere, der ansættes i jobtræning, gælder de samme

løn-

og ansættelsesvilkår som for dagpengemodtagere. Dog fastsættes arbejdstiden

for

disse efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og arbejdsgiveren.

Personer

i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for

lønmodtagere.

Til § 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse

Satsen

pr. 1. januar 1996 er 76,00 kr. Vedr. tilskud og lign. henvises til

Finansministeriets cirkulære af 20.

december 1995 Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre

jobtræningsforløb i staten.

Personer

i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for

lønmodtagere.

Til § 11. Kontanthjælpsmodtagere.

Aktiveringsydelse/Oplæringsydelse

Til

kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler

kommunalbestyrelsen aktiveringsydelse/oplæringsydelse samt

beskæftigelsestillæg

og eventuelt en yderligere godtgørelse efter de nærmere regler i lov om

kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere kan således ikke modtage

projektydelse.

Aktiveringsydelse/oplæringsydelse,

beskæftigelsestillæg og en eventuel yderligere godtgørelse træder i stedet

for

alle overenskomstmæssige vederlag, herunder løn, pension, tillæg mv.

Arbejdstiden

i individuel jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter aftale med

arbejdsgiveren. Dette fremgår af loven om kommunal aktivering.

Kontanthjælpsmodtagere

i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for

lønmodtagere, bortset fra lov om ferie, lov om arbejdsmarkedets tillægpension

og lov om arbejdsgivernes elevrefusion. Der skal endvidere ikke betales

arbejdsmarkedsbidrag af ydelserne. Fra den 1. januar 1997 skal der betales

ATP

af aktiveringsydelsen.

Yderligere information

For

yderligere information vedrørende de proceduremæssige forhold omkring

ansættelse og formidling mv. henvises til Finansministeriets og CFUs

vejledning

om Socialt kapitel i staten. Puljejobordningen og inddragelse af personalet

på

statens område vil blive nærmere beskrevet i Finansministeriets og CFUs

vejledning, Puljejob i staten - i personalepolitisk perspektiv .

For

yderligere information om budgetmæssige forhold i forbindelse med ansættelse

af

ledige, henvises til Finansministeriets cirkulære af 20. december 1995

Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre jobtræningsforløb

i

staten.

De

lokale Arbejdsformidlingskontorer kan give yderligere oplysninger om de

enkelte

ordninger under lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Yderligere

oplysninger om jobtræning og individuel jobtræning under lov om kommunal

aktivering, kan fås ved henvendelse til kommunen.

Dette

cirkulære har virkning fra 16. februar 1996. Samtidig ophæves

Finansministeriets cirkulære nr 48/95 af 29. juli 1995 om ansættelse af

ledige

i jobtræning og individuel jobtræning i staten.

Finansministeriet, den 28. februar

1996

P.M.V.

E.B.

Henrik Bech

Bilag

Aftale om puljejob, jobtræning og

individuel jobtræning i staten

Kapitel I. Aftalens område

§ 1.

Aftalen

omfatter ledige, der beskæftiges i puljejob, jobtræning eller i individuel

jobtræning i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret

ved

lov nr. 1059 af 20. december 1995, og i jobtræ~ning eller individuel

jobtræning

efter lov om kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december

1995, i statsinstitutioner eller i institutioner mv., hvis udgifter dækkes

med

mindst 50 % statstilskud.

Kapitel II. Aftalens formål

§ 2.

Det er formålet med aftalen at

fremme oprettelse og besættelse af puljejob, jobtræningspladser og

individuelle

jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov

om kommunal aktivering, med henblik på meningsfyldt beskæftigelse af ledige

og

at opnå et højere serviceniveau på institutionen.

Stk. 2.

Inddragelse af

medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af

puljejob, jobtræningspladser og individuelle

jobtræningspladser og ansættelse i disse og tilsigter at sikre,

a)

at der ikke sker fortrængning eller

udstødning af ordinært ansatte

b)

at ledige i puljejob og andre ekstraordinære

ansættelser får størst muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå

ordinær beskæftigelse eller uddannelse

Stk. 3.

Med udgangspunkt i de lokale

drøftelser og forhandlinger, jvf. §§ 3, 4, 5 og 7, tilsigter aftalen

etablering

af et godt samarbejde om udfyldning af de rammer, som er fastlagt i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Kapitel III.

Samarbejdsudvalgets rolle

§ 3.

Om samarbejdsudvalgets rolle

henvises til aftale om job på særlige vilkår samt visse social- og

arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale af 26. februar 1996

til samarbejdsaftalen.

IV. Forhandling på det enkelte område

§ 4.

(Lokale) repræsentanter for

medarbejderne inden for de berørte områder har adgang til at kræve

forhandling

om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser er et rimeligt forhold mellem

antallet af ansatte med og uden tilskud, jf. tillige bestemmelserne i

bekendtgørelse

om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om merbeskæftigelse mv.

Kapitel V. Etablering af nye puljejob mv.

§ 5.

I forbindelse med oprettelse af

nye puljejob skal (lokale) repræsentanter for vedkommende

forhandlingsberettigede organisation have adgang til en forhandling om

institutionsplacering og -fordeling, den forudsatte tilrettelæggelse af

forløbet, herunder jobbeskrivelsen, et særligt introduktionsbehov,

opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning, f.eks. i form af

opfølgningssamtale/medarbejdersamtale.

Kapitel VI. Løn- og ansættelsesvilkår

generelt

§ 6.

Vedrørende løn- og

ansættelsesvilkår gælder reglerne i de pågældende

overenskomster/organisationsaftaler,

medmindre der er fastsat særlige regler i medfør af bestemmelserne i §§ 13,

24

a-e, 32 b og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, §§14 og 15 i lov om

kommunal aktivering, §§ 85 e, f, g og h i Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv

arbejdsmarkedsindsats

samt kapitel VII og VIII i denne aftale.

Kapitel VII. Puljejobs. Aflønning og øvrige

ansættelsesvilkår

§ 7.

For hver lønperiode udbetales til

den ansatte en samlet aflønning i form af et beløb, der nøjagtig svarer til

de

maksimale dagpenge, der kunne oppebæres for samme lønperiode.

Stk. 2.

Udover den i stk. 1 omhandlede

aflønning udbetales omkostningsdækkende ydelser og ydelser, der ikke

udbetales

direkte til den ansatte, fx. pensionsbidrag og ATP, samt feriegodtgørelse og

særlig feriegodtgørelse.

Stk. 3.

I den stk. 1 omhandlede samlede

aflønning indgår arbejdstids bestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg.

Stk. 4.

Beskæftigelsesgraden i puljejob

aftales lokalt mellem den pågældende institutions/virksomheds ledelse og

tillidsrepræsentanten (hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant den

(lokale) forhandlingsberettigede organisation) ud fra en beregning af den

forventede samlede aflønning og dennes forudsatte elementer, idet

arbejdstidsbestemte og ikke fast påregnelige tillæg omregnes til et fast

tillæg

efter principperne i rammeaftalen om konvertering af over-/merarbejde,

arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Ved fastsættelse af

beskæftigelsesgraden skal det i lovgivningen fastsatte timelønsloft

iagttages.

Dette udgør pr. 1. april 1995 82,94 kr. pr. arbejdstime.

Stk. 5.

Hvis forudsætningen vedrørende

arbejdstilrettelæggelsen ændres væsentligt, optages forhandling om

ekstraordinær afspadsering og /eller ændring af beskæftigelsesgraden.

Ændringer

af satserne for løn, tillæg og dagpenge forudsættes ikke at give grundlag for

en sådan forhandling eller ny aftale.

Stk. 6.

Timelønnen reguleres som anført

i § 8, stk. 1.

Stk. 7.

Hvis det ikke er muligt at

fastlægge beskæftigelsesgraden eller hvis der ikke opnås enighed herom efter

princippet i stk. 4, fastsættes arbejdstiden på følgende måde: Hvis lønnen

til

den ledige overstiger dagpengemaksimum, nedsættes arbejdstiden under hensyn

hertil.

Kapitel VIII. Aflønning og øvrige

ansættelsesvilkår for jobtræning og individuel jobtræning

Jobtræning

§ 8. Dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere. Løn- og ansættelsesvilkår

Timelønnen

under ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere er ifølge

lovgivningen maksimeret til 82,94 kr. (pr. 1. april ~1995), hvilket beløb

reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af

de offentlige lønninger.

Stk.

2.

For dagpengemodtagere i aktivperioden

og unge ledige, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede

ungdomsindsats, gælder desuden et maksimum for den samlede ugentlige

lønindkomst. Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse med bestemmelsen i §

7.

Individuel jobtræning

§ 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse

Dagpengemodtagere

aflønnes under ansættelse i individuel jobtræning med projektydelse.

Stk. 2.

Med virkning fra 1. april 1995

udgør projektydelsen pr. time 1/37 af det til enhver tid gældende ugentlige

beløb for maksimale arbejdsløshedsdagpenge tillagt eventuelt

arbejdsmarkedsbidrag.

§ 10. Dagpengemodtagere. Øvrige

ansættelsesvilkår

Projektydelsen

erstatter de ydelser i form af løn, tillæg, pensionsbidrag mv., som i henhold

til de respektive overenskomster ville skulle erlægges af arbejdsgiveren, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Ud over projektydelsen pr. arbejdstime

ydes omkostningsdækkende ydelser og arbejdstidsbestemte tillæg. Hvor

individuel

jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser, kan det lokalt aftales, at

der

herudover ydes overenskomstmæssige arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en

fast

påregnelig del af lønnen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For så vidt angår fastlæggelse

af arbejdstiden samt maksimering af den samlede ydelse, der kan udbetales pr.

uge, henvises til §§ 23 og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 11. Kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsydelse/Oplæringsydel~se

Kontanthjælpsmodtagere,

der ansættes i individuel jobtræning, modtager

aktiveringsydelse/oplæringsydelse. Der henvises til §§ 5 og 15 i lov om

kommunal aktivering.

§ 12. Regulering af projektydelsen

Projektydelsen

reguleres hver 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lovgivningen om

satsregulering, og således at ændringerne i arbejdsmarkedsbidraget tillægges.

§ 13. Information

Hvor

individuel jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser skal institutionen

sende kopi af ansættelsesbrevet til den forhandlingsberettigede organisation.

Stk.

2. Ved etablering af individuel jobtræning i projektform mv. skal

institutionen

orientere den pågældende organisations lokale afdeling om iværksættelse og

væsentlige ændringer af projekter. Orienteringen skal være skriftligt og

gives

senest 14 dage før, projektet iværksættes eller ændres væsentligt.

Stk.

3. Eventuel manglende orientering efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke have

arbejdsretlige konsekvenser.

Kapitel IX. Fællesbestemmelser

§ 14. Statistisk opfølgning

De

forhandlingsberettigede centralorganisationer kan efter begæring én gang

årligt

få tilsendt en opgørelse over antallet af ansatte med tilskud i såvel

puljejob,

jobtræning som i individuel jobtræning.

§ 15. Forhandlingsadgang

Den

(lokale) forhandlingsberettigede personaleorganisation har adgang til at

kræve

forhandling om denne aftales anvendelse mv. herunder om individuel jobtræning

i

projekter.

§ 16. Ikrafttræden og opsigelse

Aftalen

træder i kraft, når den er underskrevet af parterne, og kan opsiges

skriftligt

af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31.

marts

1997.

Stk. 2.

I forbindelse med ændringer i

lovgivningen om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og/eller kommunal aktivering

har

aftalens parter genforhandlingsret.

Stk. 3.

Aftale af 30. juni 1995 om

ansættelse af ledige i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

i

staten ophæves.

København,

den 16. februar 1996

Statsansattes

Kartel

Finansministeriet

Ove Hygum

P.M.V.

E.B.

Statstjenestemændenes

Karsten Ole Knudsen

Centralorganisation

II

Bjørn Wikkelsøe Jensen

Overenskomstansattes

Centralorganisation

Finn Busse Jensen

Lærernes

Centralorganisation

E.B.

Max Haugaard Nielsen

Akademikernes

Centralorganisation

Søren Vang

Rasmussen

Lignende dokumenter