Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob,
jobtræning og individuel jobtræning i staten
Finansministeriet
og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har den 16. februar 1996
indgået
medfølgende aftale om ansættelse af ledige i puljejobs, jobtræning og
individuel jobtræning i staten.
Aftalens formål
Det er formålet
med aftalen at fremme oprettelse og besættelse af puljejob,
jobtræningspladser
og individuelle jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, med henblik på
meningsfyldt beskæftigelse af ledige og at opnå et højere serviceniveau på
institutionen.
Inddragelse af
medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af puljejob,
jobtræningspladser og individuelle jobtræningspladser og ansættelse i disse
og
tilsigter at sikre, at der ikke sker fortrængning eller udstødning af
ordinært
ansatte, og at ledige i puljejob og andre ekstraordinære ansættelser får
størst
muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse
eller uddannelse.
Med udgangspunkt
i de lokale drøftelser og forhandlinger, som er beskrevet i aftalens
bestemmelser, tilsigtes det, at der etableres et godt samarbejde om
udfyldning
af de rammer, som er fastlagt i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Læs alt
De løn- og
ansættelsesvilkår, som gælder ved ansættelse af ledige i staten, fastlægges
på
grundlag af de respektive overenskomster/organisationsaftaler, der gælder for
det pågældende arbejdsområde med de ændringer, der følger af de særlige
regler
i medfør af lovgivningen på området samt aftalen af 16. februar 1996.
Det henstilles,
at statslige institutioner og virksomheder udviser fleksibilitet i tilfælde
af
ønske om hurtig frigørelse fra ansættelsesforholdet, når ledige ansat i
medfør
af denne aftale opnår ordinær beskæftigelse.
Lovgivningsgrundlag mv.
De væsentligste
love er
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.
1059 af 20. december 1995, og
lov om
kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december 1995.
Herudover
henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december
1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og Socialministeriets vejledning af
20.
april 1995 om lov om kommunal aktivering. (Det bemærkes, at der forventes
udsendt ny vejledning vedr. lov om kommunal aktivering i marts 1996.)
Loven om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik omhandler generelt alle ledige, såvel
dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Loven regulerer bla. ledige
dagpengemodtageres
rettigheder og
pligter. Loven om kommunal aktivering omhandler rettigheder mv. for personer,
der er berettiget til eller modtager
kontanthjælp
efter lov om social bistand.
Blandt de
tilbud, der kan gives ledige, er jobtræning og individuel jobtræning, som kan
modtages af såvel dagpengemodtagere som kontanthjæpsmodtagere.
Puljejobordningen
er indført ved ændringen af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og trådte i
kraft 1. januar 1996. Ordningen er et nyt tilbud til dagpengemodtagere i
aktivperioden om beskæftigelse inden for en række offentlige serviceområder.
Ledige kan være beskæftiget i op til 3 år i samme puljejob.
Tilbud om
puljejob afgives som led i den individuelle handlingsplan, som udarbejdes af
Arbejdsformidlingen.
Arbejdsformidlingen
skal påse, at de formelle betingelser er i orden, når arbejdsgiveren anmelder
et puljejob, herunder sikre sig, at der er bevillingsmæssig dækning. I de
tilfælde, hvor institutionen vælger at annoncere direkte efter personer til
puljejob, skal Arbejdsformidlingen forinden afgive tilsagn om, at der er
bevillingsmæssig dækning for oprettelse af puljejob. Arbejdsformidlingen skal
dog ikke afgive tilsagn for de forlods fordelte puljejobs til
statsinstitutionerne. Der henvises i den forbindelse til Finansministeriets
skrivelse af 30. januar 1996 til samtlige ministerier om puljejob i staten.
Statsinstitutioner
kan søge efter og få anvist ledige såvel gennem Arbejdsformidlingen som
gennem ~kommunerne.
Endvidere kan ledige inden for målgruppen for puljejobordningen aftale en
puljeansættelse med den enkelte institution. Den enkelte institution vil
således kunne annoncere direkte efter medarbejdere til puljejob.
Merbeskæftigelse mv.
Puljejob og jobtræning - dagpengemodtagere
Af
bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fremgår, at hvis en
arbejdsgiver ønsker at ansætte ledige i puljejob eller jobtræning, skal
arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse til AF om ansættelse, have
inddraget repræsentanter for de ansatte.
Ansættelse i
puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud skal medføre en
nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved
nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale
beskæftigelse.
Ansættelse af
ledige i puljejob eller jobtræning med løntilskud eller tilskud som afløser
for
en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om
værnepligtsorlov
eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om
voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.
Ved afgørelse
af, om der foreligger en nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i
tilknytning til ansættelsen i puljejob eller jobtræning er foretaget
afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om ansatte medarbejdere
uden
støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig
ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.
På offentlige
ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af
ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal
arbejdsgiveren give repræsentanter for medarbejderne alle nødvendige
oplysninger.
Vurderingen af,
om betingelsen er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede
som følge af budgettet for vedkommende statsinstitution.
Uenighed afgøres
ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og
ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.
På offentlige
ansættelsesområder skal det forud for ansættelse af ledige fremgå, at
spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis
synspunkter skal fremgå af meddelelsen til Arbejdsformidlingen.
Der skal være et
rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud henholdsvis
tilskud
og antallet af ansatte uden tilskud.
I følge aftalen
har (lokale) repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder
adgang til at kræve forhandling om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser
er
et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden tilskud.
Jobtræning - kontanthjælpsmodtagere
Reglerne om
merbeskæftigelse mv. i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats
gælder
ligeledes ved jobtræning under lov om kommunal aktivering.
Individuel jobtræning - dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere
I følge
bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats må arbejde i offentlig
individuel jobtræning kun omfatte arbejde, som ellers ikke ville blive udført
som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive
udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om
arbejdet
umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været
udført som ordinært arbejde.
Betingelsen
anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes
en
ny arbejdsplads eller når der er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning
i
forhold til vedtagne budgetter.
Forud for
ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage
repræsentanter
for de ansatte i vurderingen af, om der er tale om en helt ny opgave, jvf.
ovenstående.
Forhandlingsadgang ved oprettelse af nye
puljejob
I forbindelse
med oprettelse af nye puljejob suppleres bekendtgørelsens regler om
merbeskæftigelse mv. af bestemmelserne i aftalens § 5 om forhandlingsadgang
for
(lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation.
Adgangen til forhandlinger omfatter en række spørgsmål vedrørende jobbet, jf.
nærmere § 5.
Bemærkninger til aftalens enkelte
bestemmelser
Til § 3.
Samarbejdsudvalgets rolle
Der er mellem
Finansministeriet og centralorganisationerne indgået en tillægsaftale til
samarbejdsaftalen om job på særlige vilkår samt visse social- og
arbejdsmarkedspolitiske ordninger, jvf. Finansministeriets cirkulære af 28.
februar 1996 nr. 16/96 om aftale om job på særlige vilkår samt visse social-
og
arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale til samarbejdsaftalen.
Til § 5.
Etablering af nye puljejob mv.
Puljejob på
statslige arbejdspladser kan oprettes inden for miljø-, natur-, kultur-,
energi-, kollektiv trafik-, bolig-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, sundheds-
og
omsorgsområdet.
Ledige medlemmer
af en a-kasse kan ansættes i puljejob, såfremt de har 2 års ledighed inden
for
de seneste 3 år.
Til § 7.
Puljejobs. Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår
Tilbud om
ansættelse i puljejob kan gives efter en samlet ledighedsperiode på 2 år
inden
for de seneste 3 år, og ledige kan være beskæftigede i samme puljejob i op
til
3 år.
Tilbud om
puljejob kan ikke gives hos en arbejdsgiver, hvis den ledige samtidig har
ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Ved samme arbejdsgiver forstås,
at det er samme (amts)kommune, statsinstitution eller tilskudsvirksomhed.
Ved tilbud om
puljejob i staten udreder Arbejdsformidlingen lønudgiften til
ansættelsesstedet
idet arbejdsgiveren dog medfinansierer 10 % af den samlede lønudgift, jvf.
Finansministeriets Cirkulære af 20. december 1995 om budgetmæssig behandling
af
puljejob og andre jobtræningsforløb i staten.
For ledige i
puljejob gælder der maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan
overstige den lovgivningsmæssigt fastsatte sats.
Ud over den
maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:
-
omkostningsdækkende ydelser (fx.
transportgodtgørelse),
-
arbejdstidsbestemte tillæg (fx.
natpenge) og
-
arbejdsbestemte tillæg (fx.
trucktillæg, smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
For
ledige i puljejob er der udover timelønsmaksimering loft på den samlede
aflønning. Denne kan ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden
justeres under hensyntagen hertil.
Ved
beregningen af arbejdstiden i puljejob skal der tages højde for
arbejdsmarkedsbidraget. Dette gøres i 1996 ved, at dagpengemaksimum, der pt.
udgør 2615 kr. pr. uge, divideres med 0,93. Herved fås 2811,83 kr., som i
1996
udgør grund~laget for arbejdstidsberegningen.
Stk. 1.
Ydelsen
til den ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og evt. bidrag til
arbejdsmarkedspension, ATP, AER mv. svare til højeste dagpengebeløb for hhv.
fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jvf. § 47 og § 70 i lov om
arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2.
Omkostningsdækkende
ydelser (f.eks. befordringsgodtgørelse ved deltagelse i individuel
jobtræning,
puljejob og uddannelse efter §§ 149 e-g i bekendtgørelsen om en aktiv
arbejdsmarkedsindsats) og ydelser, der ikke udbetales direkte til den ansatte
(f.eks.
pensionsbidrag og ATP, samt
feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse) påvirker ikke den samlede
aflønning og den ugentlige arbejdstid for den ansatte.
Vedr.
pension gælder, at hvis der til ansættelsen er knyttet en overenskomst~mæssig
pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren både eget- og
arbejdsgiverbidraget.
Pensionsbidragets størrelse beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige
løn, dvs. uden maksimering. Det betyder, at
pensionsbidraget beregnes på baggrund af den på området gældende
overenskomstmæssige løn og i forhold til den enkeltes arbejdstid.
Stk. 3.
Arbejdsbestemte
tillæg er fx. smudstillæg og trucktillæg og arbejdstidsbestemte tillæg er fx.
natpenge.
Stk. 4.
Der
henvises til Finansministeriets cirkulære Fmst. nr. 13/96 af 26. januar 1996
om
konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste
tillæg.
Personer,
som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som
gælder for lønmodtagere.
Til § 8.
Jobtræning
For
ledige i
dagpengeperioden
gælder der
maksimering på timelønnen, således at denne ikke kan overstige den
lovgivningsmæssigt fastsatte sats.
For
ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede
ungdomsindsats, er der herudover også loft på den samlede aflønning. Denne
kan
ikke overstige den højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under
hensyntagen hertil. Mht. beregning af arbejdstid for de ledige unge i
jobtræ~ning
henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.
Ud
over den maksimale løn pr. arbejdstime kan kun ydes:
-
omkostningsdækkende ydelser (fx.
transportgodtgørelse),
-
arbejdstidsbestemte tillæg (fx. natpenge)
og
-
arbejdsbestemte tillæg (fx. trucktillæg,
smudstillæg), der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
For
ledige i
aktivperioden
er der udover
timelønsmaksimering loft på den samlede aflønning. Denne kan ikke overstige
den
højeste dagpengesats. Arbejdstiden justeres under hensyntagen hertil. Mht.
beregning af arbejdstid for ledige i aktivperioden henvises til § 7 og
bemærkningerne hertil.
Maksimeringsbestemmelserne,
der gælder ved jobtræning, kan illustreres således:
Periode
Ledighedslængde
Maksimeringsregel
Dagpengeperiode
0 - 2 år
Timeløn
Aktivperiode,
3 - 5 år
Både
timeløn og samlet aflønning
Med
hensyn til maksimering gælder de samme regler for ledige i jobtræning i
aktivperioden og ledige unge, der deltager i jobtræning som led i den
forstærkede ungdomsindsats, som for ledige i puljejob.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
regulerer den lovgivningsfastsatte timeløn i overensstemmelse med den
gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
For
ledige kontantshjælpsmodtagere, der ansættes i jobtræning, gælder de samme
løn-
og ansættelsesvilkår som for dagpengemodtagere. Dog fastsættes arbejdstiden
for
disse efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og arbejdsgiveren.
Personer
i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for
lønmodtagere.
Til § 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse
Satsen
pr. 1. januar 1996 er 76,00 kr. Vedr. tilskud og lign. henvises til
Finansministeriets cirkulære af 20.
december 1995 Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre
jobtræningsforløb i staten.
Personer
i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for
lønmodtagere.
Til § 11. Kontanthjælpsmodtagere.
Aktiveringsydelse/Oplæringsydelse
Til
kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler
kommunalbestyrelsen aktiveringsydelse/oplæringsydelse samt
beskæftigelsestillæg
og eventuelt en yderligere godtgørelse efter de nærmere regler i lov om
kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere kan således ikke modtage
projektydelse.
Aktiveringsydelse/oplæringsydelse,
beskæftigelsestillæg og en eventuel yderligere godtgørelse træder i stedet
for
alle overenskomstmæssige vederlag, herunder løn, pension, tillæg mv.
Arbejdstiden
i individuel jobtræning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter aftale med
arbejdsgiveren. Dette fremgår af loven om kommunal aktivering.
Kontanthjælpsmodtagere
i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for
lønmodtagere, bortset fra lov om ferie, lov om arbejdsmarkedets tillægpension
og lov om arbejdsgivernes elevrefusion. Der skal endvidere ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af ydelserne. Fra den 1. januar 1997 skal der betales
ATP
af aktiveringsydelsen.
Yderligere information
For
yderligere information vedrørende de proceduremæssige forhold omkring
ansættelse og formidling mv. henvises til Finansministeriets og CFUs
vejledning
om Socialt kapitel i staten. Puljejobordningen og inddragelse af personalet
på
statens område vil blive nærmere beskrevet i Finansministeriets og CFUs
vejledning, Puljejob i staten - i personalepolitisk perspektiv .
For
yderligere information om budgetmæssige forhold i forbindelse med ansættelse
af
ledige, henvises til Finansministeriets cirkulære af 20. december 1995
Cirkulære om budgetmæssig behandling af puljejobs og andre jobtræningsforløb
i
staten.
De
lokale Arbejdsformidlingskontorer kan give yderligere oplysninger om de
enkelte
ordninger under lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Yderligere
oplysninger om jobtræning og individuel jobtræning under lov om kommunal
aktivering, kan fås ved henvendelse til kommunen.
Dette
cirkulære har virkning fra 16. februar 1996. Samtidig ophæves
Finansministeriets cirkulære nr 48/95 af 29. juli 1995 om ansættelse af
ledige
i jobtræning og individuel jobtræning i staten.
Finansministeriet, den 28. februar
1996
P.M.V.
E.B.
Henrik Bech
Bilag
Aftale om puljejob, jobtræning og
individuel jobtræning i staten
Kapitel I. Aftalens område
§ 1.
Aftalen
omfatter ledige, der beskæftiges i puljejob, jobtræning eller i individuel
jobtræning i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret
ved
lov nr. 1059 af 20. december 1995, og i jobtræ~ning eller individuel
jobtræning
efter lov om kommunal aktivering, som ændret ved lov nr. 1112 af 20. december
1995, i statsinstitutioner eller i institutioner mv., hvis udgifter dækkes
med
mindst 50 % statstilskud.
Kapitel II. Aftalens formål
§ 2.
Det er formålet med aftalen at
fremme oprettelse og besættelse af puljejob, jobtræningspladser og
individuelle
jobtræningspladser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov
om kommunal aktivering, med henblik på meningsfyldt beskæftigelse af ledige
og
at opnå et højere serviceniveau på institutionen.
Stk. 2.
Inddragelse af
medarbejderrepræsentanter skal medvirke til oprettelse af
puljejob, jobtræningspladser og individuelle
jobtræningspladser og ansættelse i disse og tilsigter at sikre,
a)
at der ikke sker fortrængning eller
udstødning af ordinært ansatte
b)
at ledige i puljejob og andre ekstraordinære
ansættelser får størst muligt udbytte af ansættelsen med henblik på at opnå
ordinær beskæftigelse eller uddannelse
Stk. 3.
Med udgangspunkt i de lokale
drøftelser og forhandlinger, jvf. §§ 3, 4, 5 og 7, tilsigter aftalen
etablering
af et godt samarbejde om udfyldning af de rammer, som er fastlagt i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Kapitel III.
Samarbejdsudvalgets rolle
§ 3.
Om samarbejdsudvalgets rolle
henvises til aftale om job på særlige vilkår samt visse social- og
arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale af 26. februar 1996
til samarbejdsaftalen.
IV. Forhandling på det enkelte område
§ 4.
(Lokale) repræsentanter for
medarbejderne inden for de berørte områder har adgang til at kræve
forhandling
om, hvorvidt der på ordinære arbejdspladser er et rimeligt forhold mellem
antallet af ansatte med og uden tilskud, jf. tillige bestemmelserne i
bekendtgørelse
om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om merbeskæftigelse mv.
Kapitel V. Etablering af nye puljejob mv.
§ 5.
I forbindelse med oprettelse af
nye puljejob skal (lokale) repræsentanter for vedkommende
forhandlingsberettigede organisation have adgang til en forhandling om
institutionsplacering og -fordeling, den forudsatte tilrettelæggelse af
forløbet, herunder jobbeskrivelsen, et særligt introduktionsbehov,
opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning, f.eks. i form af
opfølgningssamtale/medarbejdersamtale.
Kapitel VI. Løn- og ansættelsesvilkår
generelt
§ 6.
Vedrørende løn- og
ansættelsesvilkår gælder reglerne i de pågældende
overenskomster/organisationsaftaler,
medmindre der er fastsat særlige regler i medfør af bestemmelserne i §§ 13,
24
a-e, 32 b og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, §§14 og 15 i lov om
kommunal aktivering, §§ 85 e, f, g og h i Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv
arbejdsmarkedsindsats
samt kapitel VII og VIII i denne aftale.
Kapitel VII. Puljejobs. Aflønning og øvrige
ansættelsesvilkår
§ 7.
For hver lønperiode udbetales til
den ansatte en samlet aflønning i form af et beløb, der nøjagtig svarer til
de
maksimale dagpenge, der kunne oppebæres for samme lønperiode.
Stk. 2.
Udover den i stk. 1 omhandlede
aflønning udbetales omkostningsdækkende ydelser og ydelser, der ikke
udbetales
direkte til den ansatte, fx. pensionsbidrag og ATP, samt feriegodtgørelse og
særlig feriegodtgørelse.
Stk. 3.
I den stk. 1 omhandlede samlede
aflønning indgår arbejdstids bestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg.
Stk. 4.
Beskæftigelsesgraden i puljejob
aftales lokalt mellem den pågældende institutions/virksomheds ledelse og
tillidsrepræsentanten (hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant den
(lokale) forhandlingsberettigede organisation) ud fra en beregning af den
forventede samlede aflønning og dennes forudsatte elementer, idet
arbejdstidsbestemte og ikke fast påregnelige tillæg omregnes til et fast
tillæg
efter principperne i rammeaftalen om konvertering af over-/merarbejde,
arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Ved fastsættelse af
beskæftigelsesgraden skal det i lovgivningen fastsatte timelønsloft
iagttages.
Dette udgør pr. 1. april 1995 82,94 kr. pr. arbejdstime.
Stk. 5.
Hvis forudsætningen vedrørende
arbejdstilrettelæggelsen ændres væsentligt, optages forhandling om
ekstraordinær afspadsering og /eller ændring af beskæftigelsesgraden.
Ændringer
af satserne for løn, tillæg og dagpenge forudsættes ikke at give grundlag for
en sådan forhandling eller ny aftale.
Stk. 6.
Timelønnen reguleres som anført
i § 8, stk. 1.
Stk. 7.
Hvis det ikke er muligt at
fastlægge beskæftigelsesgraden eller hvis der ikke opnås enighed herom efter
princippet i stk. 4, fastsættes arbejdstiden på følgende måde: Hvis lønnen
til
den ledige overstiger dagpengemaksimum, nedsættes arbejdstiden under hensyn
hertil.
Kapitel VIII. Aflønning og øvrige
ansættelsesvilkår for jobtræning og individuel jobtræning
Jobtræning
§ 8. Dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere. Løn- og ansættelsesvilkår
Timelønnen
under ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere er ifølge
lovgivningen maksimeret til 82,94 kr. (pr. 1. april ~1995), hvilket beløb
reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af
de offentlige lønninger.
Stk.
2.
For dagpengemodtagere i aktivperioden
og unge ledige, der deltager i jobtræning som led i den forstærkede
ungdomsindsats, gælder desuden et maksimum for den samlede ugentlige
lønindkomst. Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse med bestemmelsen i §
7.
Individuel jobtræning
§ 9. Dagpengemodtagere. Projektydelse
Dagpengemodtagere
aflønnes under ansættelse i individuel jobtræning med projektydelse.
Stk. 2.
Med virkning fra 1. april 1995
udgør projektydelsen pr. time 1/37 af det til enhver tid gældende ugentlige
beløb for maksimale arbejdsløshedsdagpenge tillagt eventuelt
arbejdsmarkedsbidrag.
§ 10. Dagpengemodtagere. Øvrige
ansættelsesvilkår
Projektydelsen
erstatter de ydelser i form af løn, tillæg, pensionsbidrag mv., som i henhold
til de respektive overenskomster ville skulle erlægges af arbejdsgiveren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Ud over projektydelsen pr. arbejdstime
ydes omkostningsdækkende ydelser og arbejdstidsbestemte tillæg. Hvor
individuel
jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser, kan det lokalt aftales, at
der
herudover ydes overenskomstmæssige arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en
fast
påregnelig del af lønnen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For så vidt angår fastlæggelse
af arbejdstiden samt maksimering af den samlede ydelse, der kan udbetales pr.
uge, henvises til §§ 23 og 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 11. Kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsydelse/Oplæringsydel~se
Kontanthjælpsmodtagere,
der ansættes i individuel jobtræning, modtager
aktiveringsydelse/oplæringsydelse. Der henvises til §§ 5 og 15 i lov om
kommunal aktivering.
§ 12. Regulering af projektydelsen
Projektydelsen
reguleres hver 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lovgivningen om
satsregulering, og således at ændringerne i arbejdsmarkedsbidraget tillægges.
§ 13. Information
Hvor
individuel jobtræning etableres på ordinære arbejdspladser skal institutionen
sende kopi af ansættelsesbrevet til den forhandlingsberettigede organisation.
Stk.
2. Ved etablering af individuel jobtræning i projektform mv. skal
institutionen
orientere den pågældende organisations lokale afdeling om iværksættelse og
væsentlige ændringer af projekter. Orienteringen skal være skriftligt og
gives
senest 14 dage før, projektet iværksættes eller ændres væsentligt.
Stk.
3. Eventuel manglende orientering efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke have
arbejdsretlige konsekvenser.
Kapitel IX. Fællesbestemmelser
§ 14. Statistisk opfølgning
De
forhandlingsberettigede centralorganisationer kan efter begæring én gang
årligt
få tilsendt en opgørelse over antallet af ansatte med tilskud i såvel
puljejob,
jobtræning som i individuel jobtræning.
§ 15. Forhandlingsadgang
Den
(lokale) forhandlingsberettigede personaleorganisation har adgang til at
kræve
forhandling om denne aftales anvendelse mv. herunder om individuel jobtræning
i
projekter.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen
træder i kraft, når den er underskrevet af parterne, og kan opsiges
skriftligt
af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31.
marts
1997.
Stk. 2.
I forbindelse med ændringer i
lovgivningen om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og/eller kommunal aktivering
har
aftalens parter genforhandlingsret.
Stk. 3.
Aftale af 30. juni 1995 om
ansættelse af ledige i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb
i
staten ophæves.
København,
den 16. februar 1996
Statsansattes
Kartel
Finansministeriet
Ove Hygum
P.M.V.
E.B.
Statstjenestemændenes
Karsten Ole Knudsen
Centralorganisation
II
Bjørn Wikkelsøe Jensen
Overenskomstansattes
Centralorganisation
Finn Busse Jensen
Lærernes
Centralorganisation
E.B.
Max Haugaard Nielsen
Akademikernes
Centralorganisation
Søren Vang
Rasmussen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) Retsinformation · 27. december 1996
- 1995 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) Retsinformation · 2. januar 1996
- Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening Domsdatabasen · 16. januar 2023
- Sag om hvorvidt efterbetaling af tjenestemandspensionsydelser er omfattet af forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juli 2018
- Cirkulære om job på særlige vilkår Retsinformation · 12. juli 2000
- 1992 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Retsinformation · 2. juli 1993