Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om lægemidler

1998/1 LSV 58Lovforslag som vedtagetFolketinget20. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december

1998

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

lægemidler

(Inddragelse af antiparasitære lægemidler til

dyr under apoteksforbeholdet, spredning af lagre af lægemidler i

beredskabsøjemed, offentliggørelse og videregivelse af

oplysninger fra lægemiddelstatistikken, reklamering over for

offentligheden, bivirkningsindberetninger m.v.)

§ 1

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28.

juli 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Lovens regler om lægemidler omfatter også

svangerskabsforebyggende midler, som ikke er omfattet af lov om medicinsk

udstyr.«

2.

I § 3, stk. 1, og § 40 a,

stk. 1, ændres »landbrugsministeren« til: »ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri«, og i § 40 a, stk. 2,

ændres »Landbrugsministeren« til: »Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

3.

§ 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Læs alt

Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller

varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt

fastsætte regler for sådanne undtagelser. Jern- og

vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«

4.

I § 5, stk. 3, ændres to steder

»Veterinærdirektoratets« til: »Veterinær- og

Fødevaredirektoratets«.

5.

§ 9, stk. 3 og 4, affattes

således:

»Stk. 3.

Virksomheder, der fremstiller, indfører,

udfører, oplagrer, forhandler, udleverer, fordeler eller emballerer

lægemidler, og disse virksomheders foreninger og brancheorganisationer

skal efter regler fastsat af sundhedsministeren give sundhedsministeren eller

den myndighed, som sundhedsministeren udpeger til at modtage oplysningerne,

oplysninger i maskinlæsbar stand om omsætning m.v. af

lægemidler. Sundhedsministeren eller den myndighed, som

sundhedsministeren udpeger til at modtage oplysningerne, kan videregive

oplysninger om omsætningen m.v. af lægemidler til offentligheden,

herunder offentliggøre statistikker over omsætningen af alle

lægemidler og lægemiddelpakninger. Sundhedsministeren kan fra den

myndighed, som sundhedsministeren udpeger til at modtage oplysningerne,

modtage samme oplysninger og videregive disse i samme omfang som den

nævnte myndighed .

Stk. 4.

De virksomheder og foreninger m.v., der er nævnt

i stk. 3, skal endvidere efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen

give Lægemiddelstyrelsen oplysninger i maskinlæsbar stand om

omsætning m.v. af lægemidler. De pågældende

oplysninger kan videregives i overensstemmelse med stk. 3, 2. pkt.«.

6.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om pligt

for virksomheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen efter

§ 8, til i forsyningsmæssige nødsituationer og under krise

og krig at træffe foranstaltninger med henblik på opretholdelsen

af forsyningen af lægemidler.

Stk. 2.

De i stk. 1 omhandlede regler kan indeholde

regler om:

1) Virksomhedernes pligt til at træffe foranstaltninger med

henblik på flytning og spredning af varebeholdninger, som anvendes,

fremstilles eller omsættes i deres normale virksomhed.

2) Betalings- og leveringsbetingelser for lægemidler, der flyttes

eller spredes efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

3) Apotekers og sygehusapotekers adgang til at levere lægemidler

til apoteker og sygehusapoteker.

4) Lægemiddelstyrelsens adgang til at meddele virksomheder, der

er omfattet af stk. 1, konkrete pålæg om at

gennemføre foranstaltninger, der afviger fra de regler, der er fastsat

i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Medfører de regler, der fastsættes efter

stk. 1, eller et af Lægemiddelstyrelsen udstedt påbud i

medfør af de regler, der fastsættes efter stk. 1,

økonomisk tab for en virksomhed, er staten erstatningsansvarlig efter

lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de

omkostninger, der er forbundet med efterlevelsen af reglerne eller

påbudet, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares pris.

De pågældende virksomheder må ikke derved stilles mindre

gunstigt end andre i samme branche.

Stk. 4.

Erstatningen ansættes i mangel af mindelig

overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af

sundhedsministeren.«

7.

I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at

ansøgeren om markedsføringstilladelse eller indehaveren af en

markedsføringstilladelse til et lægemiddel skal betale

Lægemiddelstyrelsens udgifter til rejse og ophold, hvis behandlingen af

ansøgningen eller kontrollen med det godkendte lægemiddel

nødvendiggør, at Lægemiddelstyrelsen foretager inspektion

af en virksomhed beliggende i et land, der ikke har ratificeret eller

tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.«

8.

I § 13 indsættes efter »markedsføring i

Den Europæiske Union«:

»(Fællesskabsmarkedsføringstilladelse)«.

9.

I § 14 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler for

Lægemiddelstyrelsens behandling af sager vedrørende

fællesskabsmarkedsføringstilladelser, jf. § 13.«

10.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Når en markedsføringstilladelse udstedt

af Lægemiddelstyrelsen skal anvendes som grundlag for udstedelse af

markedsføringstilladelse i andre lande, der har ratificeret eller

tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (gensidig anerkendelse af

markedsføringstilladelser), varetager Lægemiddelstyrelsen her i

landet de opgaver, der følger af direktiverne om den gensidige

anerkendelsesprocedure.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler om Lægemiddelstyrelsens behandling af de i stk. 1

nævnte sager.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om

betaling af Lægemiddelstyrelsens udgifter i forbindelse med de i

stk. 1 nævnte opgaver.«

11.

§ 19, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere

regler om Lægemiddelstyrelsens indsamling og behandling af oplysninger

om bivirkninger. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om

medicinalpersoners pligt til at indberette oplysninger om bivirkninger,

herunder oplysninger fra journaler og obduktionserklæringer, til

Lægemiddelstyrelsen.«

12.

I § 19 indsættes som stk. 5 og

6:

»Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen fører et register over

de indberettede bivirkninger.

Stk. 6.

Lægemiddelstyrelsen kan videregive alle

oplysninger om indberettede bivirkninger til Bivirkningsnævnet, jf.

§ 35. Lægemiddelstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om

bivirkninger ved lægemidler, dog ikke oplysninger, der kan

henføres til enkeltpersoner.«

13.

§ 21 a affattes således:

»§ 21 a.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om

betaling for Lægemiddelstyrelsens behandling af anmeldelser om

paralleldistribution af lægemidler med en

fællesskabsmarkedsføringstilladelse.«

14.

§ 22, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at

apotekerne ikke underrettes om priserne på farmaceutiske specialiteter,

der ikke kan leveres, og kan herunder fastsætte pligt for den, der

bringer lægemidlet på markedet i Danmark, og for

lægemiddelgrossister til at underrette Lægemiddelstyrelsen,

såfremt en farmaceutisk specialitet ikke kan leveres. I de regler, der

er nævnt i 1. pkt., kan sundhedsministeren fastsætte bestemmelser

om Lægemiddelstyrelsens underretning af apotekerne om ændring af

referenceprisen for beregning af medicintilskud efter sygesikringsloven,

såfremt et af de to billigste lægemidler i en referenceprisgruppe

ikke kan leveres.«

15.

§ 22 a, stk. 1, affattes således:

»Hver enkelt lægemiddelpakning skal være

forsynet med et entydigt varenummer. Lægemiddelstyrelsen kan

fastsætte regler om, at inderpakninger hidrørende fra

veterinære farmaceutiske specialiteter skal være forsynet med et

særskilt varenummer.«

16.

§ 22 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen tildeler den enkelte

lægemiddelpakning et varenummer efter anmodning fra den, der bringer

lægemidlet på markedet i Danmark.«

17.

§ 27, stk. 2 og 3, affattes

således:

»Stk. 2.

Ved offentlighed forstås enhver, der ikke er

læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut, sygeplejerske,

apoteksassistent eller studerende inden for et af disse fag.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan give fagblade for andet

end det i stk. 2 nævnte sundhedspersonale tilladelse til at bringe

reklamer for de i stk. 1 nævnte lægemidler, hvis faggruppen

har en særlig interesse i anvendelsen af lægemidler.«

18.

§§ 33-35 affattes således:

»§ 33.

I sager om krav til lægemidlers kvalitet, jf.

§ 4, kan Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med

Farmakopénævnet. Farmakopénævnet består af

højst 6 medlemmer.

§ 34.

I sager om ansøgning om og tilbagekaldelse af

markedsføringstilladelser til farmaceutiske specialiteter og om

kliniske afprøvninger af lægemidler kan

Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med

Registreringsnævnet. Registreringsnævnet består af

højst 13 medlemmer.

§ 35.

I sager om lægemidlers bivirkninger kan

Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med

Bivirkningsnævnet. Bivirkningsnævnet består af højst

5 medlemmer.«

19.

§ 41, stk. 1, affattes således:

»Lægemiddelstyrelsen kan rådføre sig

med Apotekervarenævnet om styrelsens indstilling til sundhedsministeren

om, hvilke lægemidler der helt eller delvis skal kunne forhandles uden

for apotekerne, jf. § 5.«

20.

I § 41, stk. 2, ændres »Foreningen af

danske Medicinfabrikker« til: »Lægemiddelindustriforeningen«.

21.

I § 42, stk. 2, ændres »Foreningen af

danske Medicinfabrikker« til: »Lægemiddelindustriforeningen«, og

»Medicinimportørforeningen« ændres til:

»Veterinærmedicinsk Industriforening«.

22.

§ 44, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Antiparasitære midler til dyr, der ved lovens

ikrafttræden er fritaget for apoteksforbehold i medfør af

§ 3, stk. 2, i lov om lægemidler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, kan forhandles gennem en

af Lægemiddelstyrelsen godkendt forhandler indtil den 1. august 1999.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter